Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
1427392_0001.png
NOTAT
Miljøteknologi
J.nr.
Ref.
Den 24. november 2014
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag til beslutning om regler vedrørende
prøvetagningsmetoder, definition af en repræsentativ prøve af marine
brændstoffer og om hyppighed af prøvetagning refereret i Artikel 6
samt indhold og format af rapportering refereret i Artikel 7 i direktiv
2012/33/EU om svovlindholdet i marine brændstoffer.
1. Resume
Kommissionen har fremsat forslag til bindende regler for medlemsstaternes tilsyn
med krav til svovlindholdet i skibsbrændstoffer i henhold til svovldirektivet
(2012/33/EU), herunder hvor mange olieprøver der skal udtages, samt
tilsynsrapportering til Kommissionen.
Formålet med forslaget er at fastsætte regler vedrørende
prøvetagningsmetoder, definition af en repræsentativ prøve af marine
brændstoffer, om hyppighed af kontrol og prøvetagning samt om indhold
og format af rapportering i forbindelse med svovldirektivet. Det
væsentligste i forslaget er forpligtigelsen for medlemsstaterne til at
gennemføre kontrol af dokumenter og udtage olieprøver.
Der kan eventuelt blive behov for en mindre justering af dansk regulering
(svovlbekendtgørelsen) som følge af Kommissionsbeslutningen.
Forslaget har begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men
statsfinansielle konsekvenser pga. øgede udgifter til kontrol. Udgifterne forventes
dækket af midlerne, der er afsat til at styrke den danske håndhævelse af
svovlreglerne, som er indeholdt i pakken Ren Luft til Danskerne.
Forslaget vurderes at have en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Komitéen om implementering af
svovldirektivet den 3. december 2014, hvor Danmark agter at stemme for
forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427392_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen har den 30. september 2014 fremlagt udkast til
gennemførelsesretsakten COMMISSION IMPLEMENTING DECISION of
XXX laying down the rules concerning the sampling methods, the
definition of representative sample of marine fuels and the sampling
frequency referred to in Article 6 as well as the reporting content and
format referred to in Article 7 of Directive 2012/33/EU as regards sulphur
content of marine fuels.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2012/33
om svovlindhold i skibsbrændstoffer, hvorefter Kommissionen i henhold til art. 6
og art 7 er tillagt beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Komitéen om implementering af
svovldirektivet den 3. december 2014.
Forslagene skal behandles i henhold til procedurerne for gennemførelsesretsakter i
TEUF artikel 291, og skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i
komitologiforordningen nr. 182/2011 i henhold til art 9, stk. 2 i direktiv (EU) nr.
2012/33 om svovlindhold i skibsbrændstoffer.
Ved en
positiv udtalelse
i undersøgelseskomitéen vedtager
Kommissionen forslaget.
Ved en
ikke-udtalelse,
dvs. hvor der hverken er kvalificeret flertal for
eller imod i undersøgelseskomitéen, kan Kommissionen ikke vedtage
forslaget. Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget
for en appelkomité indenfor 1 måned eller forelægge et revideret
forslag for undersøgelseskomitéen indenfor 2 måneder.
Ved en
negativ udtalelse,
dvs. kvalificeret flertal imod i komitéen, og
hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige,
kan Kommissionen enten indenfor 1 måned forelægge sagen for
appelkomitéen, eller indenfor 2 måneder forelægge et revideret
forslag for undersøgelseskomitéen. I appelkomitéen kan
Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af en positiv udtalelse og
ved ikke-udtalelse. Afstemningsreglerne i appelkomiteen er identiske
med undersøgelseskomitéens afstemningsregler. I tilfælde af negativ
udtalelse kan Kommissionen ikke vedtage forslaget.
Appelkomitéen skal mødes tidligst 14 dage og senest 6 uger efter en sag er henvist
dertil. Appelkomitéen afgiver udtalelse senest 2 måneder efter sagens henvisning.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastsætte regler vedrørende
prøvetagningsmetoder, definition af en repræsentativ prøve af marine
brændstoffer og om hyppighed af prøvetagning samt om indhold og format
af rapportering i forbindelse med direktiv 2012/33/EU om svovlindholdet i
marine brændstoffer (svovldirektivet). Direktivets artikel 6 og 7
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bemyndiger Kommissionen til at fastsætte implementerende retsakter
herom.
Forslaget består af tre dele, der specificerer hhv. prøvetagningsmetoder og
definition af en repræsentativ prøve, hyppighed af prøvetagning samt
indhold og format af rapportering.
I: Prøvetagningsmetoder for udtagning af en repræsentativ prøve med
det formål at verificere svovlindholdet i marine brændstoffer, der
anvendes ombord på skibe
Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal anvende følgende
metoder til verifikation af svovlindholdet i marine brændstoffer:
A) Verifikation af skibenes dokumentation (logbøger og
bunkerleveringsattester)
B) Analyse af den forseglede prøve, der ledsager
bunkerleveringsattesten i overensstemmelse med MARPOL Annex
VI, eller
Prøvetagning og analyse af marine brændstoffer til forbrænding
ombord på et velegnet sted i brændstofsystemet
Forslaget indeholder en række tekniske definitioner, herunder ” et velegnet
sted til udtagning af en olieprøve” samt ”metode til udtagelse af en
repræsentativ prøve”. Som udgangspunkt skal der tages mere end én prøve i
brændstofsystemet for at sikre at prøven er repræsentativ.
Endelig fremgår det af forslaget, at der for hver prøvetagning skal udtages
to ens prøver. Den ene skal sendes til analyse på et laboratorie mens den
anden skal opbevares ombord på skibet i mindst 12 måneder.
II: Forpligtigelser for medlemsstaterne med hensyn til hyppighed af
prøvetagning i forbindelse med svovldirektivet
Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal udtage prøver dels af
brændstoffer, der anvendes ombord på skibe, dels i forbindelse med at
brændstof leveres til skibe.
Forpligtigelsen til udtagning af prøver ombord på skibe gælder fra 1. januar
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2015 og afhænger om medlemsstaten er placeret helt eller delvis i et
emissionskontrol område for svovl (SECA) eller ej. Antallet af prøver må
ikke være mindre end året før.
Medlemsstater, der grænser helt eller delvis op til SECA (herunder
Danmark) skal hvert år gennemføre kontrol af dokumenter (jf. pkt. I
ovenfor) på 10 % af de individuelle skibe, der anløber medlemsstatens
havne. På 50 % af de kontrollerede skibe skal der desuden udtages en
olieprøve til analyse.
Medlemsstater, der ikke grænser op til et SECA skal også gennemføre
kontrol af dokumenter på 10 % af de individuelle skibe, der anløber
medlemsstatens havne, men der skal kun udtages olieprøve på 25 % af de
kontrollerede skibe.
Antallet er havneanløb er entydigt defineret på baggrund af to direktiver
(2002/59 og direktiv 2009/16/EC)
Forslaget forpligtiger desuden medlemsstaterne til at udtage prøver af
brændstof, der leveres til brug ombord på skibe (bunkeroperationer). Senest
den 30. maj 2015 skal medlemsstaterne forsyne Kommissionen med
information om antallet af bunkeroperationer i deres havne. Herefter skal
medlemsstaterne årligt udtage prøver i forbindelse med mindst 1 % af de
årlige bunkeroperationer.
III: Regler for indhold og format af den årlige
rapporteringsforpligtigelse for medlemsstaterne til Kommissionen som
refereret i Artikel 7.
Forslagets Bilag III fastsætter indhold og format af den årlige
rapporteringsforpligtigelse til Kommissionen.
a) Antal af individuelle havneanløb år
b) Antal af inspektioner, herunder
- Antal af dokumentkontroller
- Antal af olieprøver som beskrevet i Bilag I
- Liste over laboratorier, der udfører olieanalyser
c) Antal overskridelser
d) Information om bunkeroperationer, tilgængelighed af brændstof og
brændstofkvalitet
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427392_0005.png
e) Liste over bunkerleverandører
f) Skibenes brug af alternative teknologier til reduktion af
svovlemissioner, herunder alternative brændstoffer og udstyr til
rensning af udstødningsgas (scrubbers)
g) Totale mængder af brændstof (tungolie, marine dieselolie, marine
gasolie) solgt i medlemsstaten
h) Beskrivelse af nationale, risikobaserede systemer til udvælgelse af
skibe til dokumentkontrol og udtagning af olieprøver, herunder
eventuelt brug af ny teknologi som ”sniffere” og bærbart udstyr
i) Bøder (antal, størrelse og type) udstedt til såvel skibe som
olieleverandører.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet skal ikke udtale sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der er tale om en
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt. Det
vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Svovldirektivet 2012/33/EU er implementeret med bekendtgørelse nr. 640 af 12.
juni 2014 (svovlbekendtgørelsen), der har hjemmel i havmiljøloven for så vidt
angår reguleringen af skibsbrændstoffer.
7. Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Svovldirektivet 2012/33/EU er implementeret med bekendtgørelse nr. 640 af 12.
juni 2014 (svovlbekendtgørelsen), der har hjemmel i havmiljøloven for så vidt
angår reguleringen af skibsbrændstoffer.
De forskellige kontrolmetoder, der beskrives i forslaget (se afsnit 3, I), er dækket af
bekendtgørelsens § 22 stk. 3. Det fremgår desuden af § 22, stk. 4, at Miljøstyrelsen
kan anvende andre prøvetagnings-, analyse- og inspektionsmetoder som
supplement til de i stk. 3 anførte metoder.
Med hensyn til rapporteringen til Kommissionen kan der blive behov for en
mindre justering af svovlbekendtgørelsen, der forpligtiger
bunkersleverandører til at indberette oplysninger om solgte mængder
brændstof samt antal bunkersoperationer i danske havne, jf. afsnit 2, III.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427392_0006.png
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Der foreligger ikke en økonomisk konsekvensvurdering af forslaget fra
Kommissionen.
Statsfinansielle konsekvenser.
Skønnede økonomiske omkostninger for staten er opsummeret i tabellen og
uddybet nedenfor.
Nuværende kontrol
Forslagets krav
Omkostninger
Kontrol i havn Ca. 500
Ca. 240
Ca. 300.000 kr.
af det
dokumentkontroller
dokumentkontroller
pr år til ekstra
brændstof der Ca. 75 olieprøver
Ca. 120 olieprøver
olieprøver.
anvendes
Finansieret via.
ombord på
”Ren luft til
skibe
danskerne
Brændstof ved Ingen
20-25 olieprøver pr.
Ca. 150.000 kr.
levering til
år
pr år.
skibe
(usikkert skøn)
(usikkert skøn)
II, a) Kontrol med skibe i havn
Forslaget vil forpligtige Miljøstyrelsen til at udføre kontrol af dokumenter på 10 %
af de individuelle skibe der anløber dansk havn. Af disse skibe skal der udtages en
olieprøve på 50 % af skibene. Antallet af individuelle skibsanløb er defineret i
forslaget. For Danmark er antallet af individuelle anløb pr. år cirka 2400. Det
betyder, at der i Danmark skal gennemføres dokumentkontrol på 240 skibe og
udtages minimum 120 olieprøver om året.
I overensstemmelse med svovlbekendtgørelsen udføres den praktiske kontrol med
skibe i havn af Søfartsstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen. På nuværende
tidspunkt udfører Søfartsstyrelsen dokumentkontrol på omkring 500 skibe pr. år
og der udtages olieprøver på cirka 75 skibe. Antallet af dokumentkontroller
vurderes således at opfylde forslagets krav.
For så vidt angår antallet af olieprøver forventer Miljøstyrelsen som en del af
Regeringens luftpakke ”Ren luft til danskerne” at øge antallet af olieprøver til 150
pr år i 2015 og 2016. Der skønnes, at der er behov for ekstra cirka ca. 150.000 kr.
til at Søfartsstyrelsen udtager ekstra 75 olieprøver i 2015-16. Det skønnes desuden
at der er behov for ca. 150.000 til analyse af de ekstra olieprøver (ca. 1500 kr. pr
prøve). De 300.000 kr. til udtagning og kontrol af olieprøver er finansieret af den
styrkede indsats for håndhævelse af svovlreglerne, der indgår i luftpakken. Ved
udgangen af 2015 vil Miljøstyrelsen evaluere kontrollen med henblik på at beslutte
om antallet af dokumentkontroller og olieprøver skal justeres.
II, b):
Brændstof, når det leveres til skibe (bunkring)
Forslaget vil forpligtige Miljøstyrelsen til at udtage olieprøver på 1 % af de
bunkeroperationer, der finder sted i dansk havn. Antallet af årlige
bunkeroperationer er ikke kendt, og forslaget giver medlemsstaterne 6 måneder til
at kortlægge antallet af operationer.
Miljøstyrelsen skønner, at der vil være tale om 20-25 olieprøver pr. år. Skønnet er
usikkert og baserer sig på følgende antagelser: Jf. det europæiske søfartsagentur
EMSA er der omkring 800.000 havneanløb i EU om året (2011). EU-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427392_0007.png
Kommissionen har uformelt oplyst til Miljøstyrelsen, at man ved udarbejdelsen af
forslaget har lagt et totalt antal bunkeroperationer i EU-havne på omkring 70.000
pr. år til grund. Søfartsstyrelsen har oplyst, at det totale antal havneanløb pr. år i
Danmark ligger omkring 25.000 (2013). Hvis det antages, at forholdet mellem
bunkersoperationer og havneanløb er det samme i Danmark som i EU, vil antallet
af bunkersoperationer i danske havne være omkring 2200.
Hvis der skal udtages olieprøver i forbindelse med bunkersleverandører er der tale
om en ny tilsynsaktivitet, der som udgangspunkt vil skulle udføres af
Miljøstyrelsen. Det skønnes at selve prøvetagningen vil tage cirka én time. Hvis
prøvetagningen skal være geografisk fordelt skal hertil lægges transporttid fra
København til forskellige havne i Danmark, gennemsnitligt 2 timer hver vej. På
denne baggrund skønnes et tilsyn at tage omkring 5 timer. Med en gennemsnitlig
timepris på 750 kr. pr time skønnes omkostningerne forbundet med udtagning af
olieprøver af brændstof, når det leveres til skibe, at udgøre omkring 94.000 kr.
Hertil kommer ca. 1500 kr. til analyse pr. olieprøve.
Da der er tale om usikre skøn, angives den forventede udgift i forbindelse med
prøvetagning og analyse af brændstof, der leveres til skibe, at udgøre af
størrelsesordenen 150.000 kr. pr. år.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative omkostninger for regioner og
kommuner.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Udtagning af olieprøver:
Udtagning af olieprøver ombord på skib skal overvåges af en ansat på skibet.
Eftersom prøveudtagningen tager omkring en halv time vil forøgelsen af antallet af
olieprøver fra 75 til 150 betyde et ekstra tidsforbrug på skibene (både danske og
udenlandske) på omkring 37 timer pr år.
Rapportering:
Forslaget forpligtiger medlemsstaterne til at rapportere de totale solgte mænger
skibsbrændstof af forskellige typer, som beskrevet i direktivet (tungolie, marine
diesel olie og marine gasolie). Der kan blive behov for at indhente nogen af disse
data fra leverandørerne. Der er omkring 15 leverandører af skibsbrændstoffer i
Danmark. Da leverandørerne må forventes at have salgstal let tilgængeligt,
skønnes tidsforbruget til eventuel indberetning af salgstal til Miljøstyrelsen at
udgøre maksimalt 20 timer pr leverandør pr. år.
På denne baggrund vurderes forslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
at være under bagatelgrænsen.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have direkte eller indirekte meromkostninger for
borgerne.
Forslaget forventes at have positive konsekvenser for danske rederier, idet en
effektiv kontrol er afgørende for at sikre lige konkurrence for de rederier der
overholder reglerne.
Beskyttelsesniveau:
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427392_0008.png
Forslaget vurderes at have en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet.
De skærpede svovlregler i svovldirektivet, der træder i kraft 1. januar 2015 vil
reducere svovludledning fra skibe i danske farvande med 90 % og
partikeludledningen med omkring 30 % i 2020 ift. niveauet i 2000.
For at overholde reglerne skal skibene enten bruge brændstof med lavere
svovlindhold eller rense røgen for svovl. Dette er forbundet med omkostninger for
rederierne og dermed stiger risikoen for, at nogen rederier vil vælge at omgås
reglerne. En effektiv kontrol med reglerne er derfor afgørende dels for at sikre den
forventede miljøeffekt af reglerne, dels for at sikre lige konkurrence for de rederier
der overholder reglerne.
8. Høring
Der har været sendt et rammenotat om sagen i høring i miljøspecialudvalget.
Følgende bemærkninger er indkommet fra organisationerne:
Danske Havne (DH) finder generelt, at der er behov for et ensartet kontrolniveau
hvad enten skibet anløb danske havne eller havne i nabolandene, således at
havnestatskontrollen ikke bliver en konkurrenceparameter. DH foreslår, at det
indarbejdes i den relevante bekendtgørelse, at skibe risikerer tilbageholdelse hvis
de anvender forkert bunkers.
Rederiforeningen oplyser, at foreningen kan støtte en risikobaseret tilgang,
udviklet på basis af teknologisk udstyr samt informationsudveksling
havnemyndighederne imellem. Desuden tilkendegives, at det er afgørende, at alle
havnestater udfører de pålagte antal kontroller, og at kravene bliver
minimumskrav, så man kan øge antallet af kontroller, hvis det skulle vise sig at
være nødvendigt. Det er vigtigt, at omgåelser bliver bragt meget hurtigt til ophør,
da der ellers vil være en stærkt konkurrenceforvridende effekt og forbedringen af
luftkvaliteten undermineres.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet på det første møde i komitéen om implementering af
svovldirektivet den 23. oktober 2014. Den største knast i forslaget ser ud til at blive
hyppigheden af prøvetagningen i Bilag II. En række lande, herunder Danmark,
oplyste, at det antal prøver Kommissionen lægger op for skibe i havn ligger på linje
med det antal prøver man planlægger at udtage næste år.
En række medlemslande gav imidlertid udtryk for, at antallet af prøver er for højt
og nogle lande var imod, at der sættes et bindende mål for antallet af prøver.
Stort set alle lande tog forbehold overfor forpligtigelsen til at udtage prøver i
forbindelse med bunkring af olie i havn.
Der var generel enighed om, at udtagning af olieprøver bør være risikobaseret.
Der udestår desuden afklaring af en række tekniske og juridiske spørgsmål, særlig
omkring procedurer for udtagning af en repræsentativ prøve.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427392_0009.png
Forslaget forventes revideret i flere omgange, så der er sikkerhed for kvalificeret
flertal bag et revideret forslag inden afstemning.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter generelt kommissionens forslag, herunder at der fastsættes
bindende mål for medlemsstaternes kontrol med reglerne om svovlindhold i
skibsbrændstoffer. Forslaget er et vigtigt værktøj til at sikre en effektiv og ensartet
håndhævelse af de skærpede svovlregler i svovldirektivet fra 1. januar 2015, med
henblik på at sikre fair konkurrence og fuld miljømæssig effekt af reguleringen.
Danmark støtter derfor, at forslaget vedtages ved udgangen af 2014.
Danmark støtter, at der skal føres kontrol med både kontrol af det brændstof, der
anvendes ombord på skibe, og brændstof der leveres til skibe.
Som udgangspunkt kan Danmark acceptere det antal dokumentkontroller og
olieprøver, som Kommissionens forslag vil pålægge Danmark at udtage af
brændstof, der anvendes på skibe.
Danmark finder dog, at kontrollen med brændstof, der anvendes på skibe, i højere
grad bør gøres risikobaseret, dvs. målrettes de skibe, hvor der er mistanke om
overtrædelse. Det kan fx ske ved at opfordre medlemsstaterne til at anvende nye
teknologier at overvåge skibes emissioner fra luften med fly eller droner, eller fra
faste installationer som fx broer. En risikobaseret tilgang vil give en mere effektiv
udnyttelse af de ressourcer, myndighederne anvender til prøvetagning, og vil
desuden have en større præventiv effekt end en kontrol der alene baserer sig på
stikprøver.
Endvidere finder Danmark, at det er uhensigtsmæssigt at antallet af olieprøver i et
givet år ikke må være mindre end året før. For så vidt angår kontrollen med
brændstof, der leveres til skibe, er Danmark forbeholden overfor andelen af prøver
fastsættes før det totale antal bunkringsoperationer er kendt. Danmark finder
desuden, at den foreslåede metode til kontrol af brændstof, der leveres til skibe
ikke nødvendigvis er den mest omkostningseffektive. Et mere omkostningsef-
fektivt tilsyn kunne fx basere sig på de prøver, der allerede udtages i forbindelse
med bunkring. Danmark støtter, at medlemsstaterne forpligtiges til at rapportere
om resultaterne af den gennemførte kontrol på en ensartet måde. Dokumentation
og statistik er afgørende for at sikre en effektiv og ensartet håndhævelse.
På den baggrund støtter regeringen forslaget og agter at stemme for det.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9