Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. oktober 2014
2014-3726
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. september 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 999:
Ifølge Øresundsbro Konsortiets regnskab har selskabets gennemsnitlige gæld
pr. år udgjort ca. 21 mia. kr. Hvis Øresundsbro Konsortiet var blevet belastet
med provision efter Garantilovens (lov om provision af visse lån optaget med
statsgaranti – LBK 246 fra 2014) bestemmelser, så havde den gennemsnitlige
årlige udgift været ca. kr. 32 mio. Ministeren bedes gøre rede for, hvilke kon-
kurrencemæssige fordele det har givet Øresundsbro Konsortiet i forhold til
færgefarten på den nordlige korridor, at der ikke er opkrævet provision. Her-
under om en evt. konkurrencefordel er i overensstemmelse med de nugældende
EU-regler for statsstøtte.
Svar:
Det følger af den dansk-svenske regeringsaftale, at Danmark og Sverige ikke
opkræver gebyr eller lignende for de to staters garantiforpligtelser for Øre-
sundsbro Konsortiets lån og andre finansielle instrumenter, som benyttes i
forbindelse med finansieringen. Herved reduceres Øresundsbro Konsortiets
finansieringsudgifter. Det medvirker alt andet lige til at reducere tilbagebeta-
lingstiden for selskabets gæld.
Ultimo 2012 var Øresundsbro Konsortiets rentebærende nettogæld 17,4 mia.
kr., og ultimo 2013 var Øresundsbro Konsortiets rentebærende nettogæld 16,6
mia. kr. Det kan beregnes, at den gennemsnitlige rentebærende nettogæld var
17 mia. kr. Med den nugældende garantiprovision på 0,15 pct. af den udeståen-
de gæld kan det beregnes, at garantiprovisionen til den danske stat i 2013 ville
have udgjort omkring 25,5 mio. kr. I 2013 benyttede i alt knap 6,7 mio. køretø-
jer Øresundsforbindelsen. Hvis man forestillede sig, at en garantiprovision på
25,5 mio. kr. skulle dækkes ligeligt mellem de knap 6,7 mio. køretøjer, kan det
beregnes, at hvert køretøj ville være have skullet betale en takst for passage, der
var knap 4 kr. højere.
Det er min opfattelse, at finansieringsmodellen for Øresundsforbindelsen ikke
er i strid med EU’s statsstøtteregler.