Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 121
Offentligt
Notat
Orientering om mødet i ECOFIN-Budget og Forligsudvalget med
Europa-Parlamentet den 14. og 17. november
Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om de
udestående ændringsbudgetter til EU's 2014-budget og EU’s budget for 2015 på
mødet i ECOFIN-Budget den 14. november med fortsættelse den 17. november.
Den traktatfæstede 21 dages forligsperiode udløb ved midnat mandag d. 17. no-
vember. Derfor skal Kommissionen nu skulle fremlægge et nyt forslag til EU’s
budget for 2015, som Rådet og Parlamentet så vil skulle tage stilling til.
Hvis det ikke viser sig muligt at indgå en aftale om EU’s budget for 2015, der kan
træde i kraft pr. 1. januar 2015, vil der månedligt kunne afholdes udgifter svarende
til 1/12 af EU’s budget for 2014, korrigeret for inflation.
Årsag til sammenbrud
18. november 2014
F5/ASBRI
Sammenbruddet i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet kan sær-
ligt henføres til fire afgrænsede, men substantielle uenigheder:
1.
Overholdelse af EU's betalingsloft i 2014:
Europa-Parlamentet ønskede at bryde
EU's betalingsloft i 2014 med budgetteringen af de særlige fleksibilitetsinstru-
menter i ændringsbudget 5 og 7 udover betalingsloftet. Dette kunne gruppen
af Danmarks ligesindede lande ikke acceptere.
2.
Størrelsen på marginen til uforudsete udgifter:
Rådet gav på ECOFIN-Budget d. 14.
november en substantiel indrømmelse til Europa-Parlamentet, hvorefter Rå-
det var villig til at acceptere, at marginen til uforudsete udgifter aktiveres i
2014 til finansiering af særligt strukturfondsmidler, men også bl.a. humanitær
bistand og Ukrainestøtte. Rådet betingede sig dog, at aktiveringen af marginen
til uforudsete udgifter skulle begrænses til de mest presserende områder, og at
der skulle laves en aftale om, at marginen til uforudsete udgifter ikke også ak-
tiveres i de kommende år. Europa-Parlamentet ønskede som minimum, at
marginen til uforudsete udgifter blev aktiveret for i alt 3,8 mia. euro. Det er ca.
200 mio. euro lavere end Kommissionens forslag og ca. 1,8 mia. euro højere
end Rådets forslag. Gruppen af Danmarks ligesindede lande kunne ikke ac-
ceptere Europa-Parlamentets krav til størrelsen på marginen til uforudsete ud-
gifter, idet man fandt, at niveauet for aktiveringen (3,8 mia. euro) lå for tæt på
Kommissionens forslag (4 mia. euro) og for langt fra Rådets forslag (2 mia.
euro).