Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 104
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/AKOU
Dep sagsnr: 28469
Den 17. november 2014
FVM 343
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne 2,4,5-T,
barban, binapacryl, bromophos-ethyl, camphechlor (toxaphen), chlorbufam,
chloroxuron, chlozolinat, DNOC, di-allat, dinoseb, dinoterb, dioxathion,
ethylnxid, fentinacetat, fentinhydroxid, flucycloxuron, flucythrinat, formothion,
mecarbam, methacrifos, monolinuron, phenothrin, propham, pyrazophos, qui-
nalphos, resmethrin, tecnazen og vinclozolin i eller på specifikke produkter
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II, III og V til pesticid-
rammeforordning nr. 396/2005 for 29 aktivstoffer i en række afgrøder og i produkter af
animalsk oprindelse. Forslaget indebærer ændringer af maksimalgrænseværdier på
baggrund af revurdering af stofferne 2,4,5-T, barban, binapacryl, bromophos-ethyl,
camphechlor (toxaphen), chlorbufam, chloroxuron, chlozolinat, DNOC, di-allat, dinoseb,
dinoterb, dioxathion, ethylenoxid, fentinacetat, fentinhydroxid, flucycloxuron,
flucythrinat, formothion, mecarbam, methacrifos, monolinuron, phenothrin, propham,
pyrazophos, quinalphos, resmethrin, tecnazen og vinclozolin. Revurderingerne betyder,
at maksimalgrænseværdierne justeres, så grænsen svarer til, hvad man teknisk kan
måle. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer, og de ændrede
maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable, også hvad
angår kombinationseffekter. Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående
Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) d. 24.-25. november 2014. En
vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan derfor støtte forslaget. Det skal bemærkes, at regeringens holdning til
forslaget ligger inden for de retningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets
fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier
for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om
ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.