PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Danmark i Europa

30 veje til et bedre

indre marked

December 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark i Europa

30 veje til et bedre

indre marked

December 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa skal på vækstsporEt

Europa skal tilbage på vækstsporet. Og Danmark skal bidrage. Derfor præsenterer jeg i

denne publikation 30 konkrete initiativer på det erhvervs- og vækstpolitiske område, der

kan bidrage til et endnu bedre indre marked i EU til gavn for økonomien og beskæftigel-

sen.

Kendetegnende for initiativerne er, at de er omkostningseffektive og konkrete og skaber

bedre rammevilkår for virksomhederne. Det fremmer de private investeringer og bidrager

til bæredygtig vækst.

Kendetegnende for mange af tiltagene er desuden, at de er skabt i dialog med erhvervs-

livet. Min holdning er nemlig klar: Det er i virksomhederne, at fremtidens vækst og ar-

bejdspladser i Europa vil blive skabt. Hvad vi politikere kan og skal gøre er at levere de

bedst mulige rammer for holdbar vækst og beskæftigelse.

Når jeg præsenterer tiltagene nu, sker det ud fra en bevidsthed om den store fokus, der

er på Europas fremtidige erhvervs- og vækstpolitik. Europa-Kommissionens formand,

Jean-Claude Juncker, har meldt klart ud, at topprioriteten for de kommende års arbejde

er at få Europa tilbage på vækstsporet. Jeg kunne ikke være mere enig.

Der skal sættes ind på mange områder, hvis der skal skabes mere vækst i Europa. I

denne publikation er fokus imidlertid alene på, hvordan det indre marked og de europæi-

ske virksomheder kan styrkes.

Hver for sig og i fællesskab kan de 30 initiativer, som du er på vej til at læse om, bidrage

til et endnu mere velfungerende indre marked og endnu stærkere europæiske virksom-

heder. Til gavn for europæerne og til gavn for de danske virksomheder og lønmodtagere.

God læselyst,

Henrik Sass Larsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Prioriteter, der kan styrke det indre marked

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

En sund finansiel sektor sikrer adgang til kapital

Styrkelse af egenkapitalmarkedet for SMV’er

Fælles rammer for sekuritisering

Udnytte muligheder i offentlig-private partnerskaber

Brug af repræsentanter på obligationsudstedelser

Klarere crowdfunding-regulering

Den Europæiske Investeringsbank skal understøtte vækst

og beskæftigelse

Digitale markeder og forbrugere

Fælles standarder for elektronisk udbud

Forbedret brug af regler for digital markedsføring

Roam like at home

Modernisering af de europæiske regler om ophavsret

Slutbrugerfokus ved revision af reglerne for cookies

Mærkningsordning for mobiltelefoners antennekvalitet

Åbne og velfungerende markeder

Frihandelsaftale med USA

Tjenesteydelser inkluderes i grønne frihandelsforhandlinger

Restriktiv brug af straftold

Standardisering som løftestang for vækst

Styrke myndighedsrådgivningen i det indre marked

Avanceret produktion

Styrket digitalisering og automatisering i produktionen

Ressourceeffektivitet og industriel symbiose

Centrale støtteteknologier

Fremme af grøn omstilling inden for søfart

Styrket handel med viden

Integration mellem varer og tjenesteydelser i det indre marked

Enklere regler

Følg eller forklar som princip i regelforenklingsindsatsen

Digitaliseringsparat EU-lovgivning

Fleksibilitet til smartere havnestatskontrol og håndhævelse

Færre administrative byrder for skibsfarten i overvågningsdirektivet

Billige og effektive betalingsløsninger

Undlad detailregulering af aktionærrettigheder i EU

Et effektivt og fleksibelt europæisk tilsyn med hvidvask

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

prIorItEtEr, dEr kan styrkE

dEt IndrE markEd

Et nyt Europa-Parlament er blevet valgt, og en ny Europa-Kommission er udpeget. Den

europæiske dagsorden for de kommende år sættes nu. Med denne publikation sættes

en række pejlemærker for det indre marked, der bør være ét af de centrale fokusområ-

der i vækstpolitikken i Europa.

Der er bump på vejen i den økonomiske genopretning i Europa. Det er derfor bydende

nødvendigt at holde fokus på at styrke vækstvilkårene. Det er en forudsætning for, at

Europa kan komme ud af krisen og skabe nye arbejdspladser.

De senere år har vist, hvor vigtigt det er at have sunde offentlige finanser som basis for

tilliden til de europæiske økonomier. De senere år har også vist, at det er meget kræ-

vende at vende en negativ udvikling i den offentlige gæld, når EU som helhed er udfor-

dret af lav vækst. For at komme godt ud af krisen må konsolideringen af de offentlige

finanser, den lempelige pengepolitik og indsatsen for solide finansielle institutioner derfor

suppleres med initiativer, der holdbart kan øge væksten, og dermed de indtægter, der

skal til for at betale af på den gæld, som er opbygget.

I Danmark har regeringen iværksat en offensiv erhvervs- og vækstpolitik og lanceret en

lang række initiativer, der sigter mod at sætte gang i væksten herhjemme. Det drejer sig

blandt andet om forårets vækstudspil og vækstplanerne for otte større erhvervsområder,

hvor Danmark har international konkurrencekraft. Hertil kommer Virksomhedsforum for

enklere regler, som blandt andet har til formål at gøre det lettere og billigere at drive virk-

somhed i Danmark, så virksomhederne kan bruge deres kræfter på at skabe vækst og

arbejdspladser. Endelig har regeringen lanceret en strategi for Danmark som produkti-

onsland, hvor målsætningen er at udnytte de muligheder, der er i avanceret produktion.

Behovet for at skabe vækst og arbejdspladser i Europa står også centralt i Det Europæ-

iske Råds strategiske dagsorden for de kommende år, som blev vedtaget den 26.-27.

juni 2014. Der peges her på, at de europæiske økonomier skal styrkes ved at udnytte

potentialet i det indre marked fuldt ud, fremme iværksætterklimaet og jobskabelsen samt

investere i at forbedre for eksempel telekommunikationsinfrastrukturen og energieffek-

tiviteten i medlemslandene. Der skal også arbejdes for, at EU samlet står stærkt i det

globale marked, blandt andet gennem indgåelse af internationale handelsaftaler. Hertil

kommer den nye Europa-Kommissions netop fremlagte oplæg til at styrke investeringer

i EU-landene, der kan fremme produktivitet og vækst. Alle sammen initiativer, der kan

være med til at styrke økonomierne i Europa og derigennem Danmark.

De europæiske lande har en række fælles udfordringer. Derfor er der behov for en fælles

indsats for at styrke væksten og jobskabelsen i EU. Fokus i denne publikation er på at

forbedre virksomheders og forbrugeres muligheder i det indre marked. Gode vilkår og en

sund industriel base i EU er vigtige byggesten for at forbedre virksomhedernes mulighe-

der. Her anbefaler regeringen, at der sættes ind på fem hovedområder:

•

En sund finansiel sektor sikrer god adgang til kapital

En stabil finansiel sektor styrker tilliden til økonomien og kan bidrage til at styrke væk-

sten ved at udbyde finansiering til virksomheder. Derfor skal vedtagne reformtiltag ved-

rørende den finansielle sektor fastholdes og implementeres, og der skal fortsat være

fokus på at styrke den finansielle regulering samt forbedre adgangen til finansiering i nye

løsninger og markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Digitale markeder og forbrugere

Digitaliseringen gør det nemmere at få adgang til varer, tjenesteydelser og digitalt ind-

hold som film og musik på tværs af grænserne. Det betyder også, at der opstår nye for-

retningsmuligheder, for eksempel inden for deleøkonomien. Men reglerne er ikke gearet

til, at forbrugere og virksomheder kan udnytte digital infrastruktur, data og mulighederne

for at få adgang til nye markeder optimalt.

•

Åbne og velfungerende markeder

Den økonomiske krise har medført en tendens til at beskytte national produktion og be-

grænse den fri bevægelighed af både varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne.

Men frihandel er en del af løsningen på den finansielle krise, ikke problemet, og derfor

skal vi åbne det indre marked udadtil igennem frihandelsaftaler med for eksempel USA,

og indadtil på nye områder, herunder vedrørende tjenesteydelser. Hertil kommer vigtig-

heden af et velfungerende indre marked for energi, inklusiv grøn energi.

•

Avanceret produktion

Produktionsindustrien er en drivkraft for vækst, og forskning og udvikling kan i stigende

grad ikke adskilles fra produktionen. Det er derfor centralt, at virksomhederne i EU har

adgang til ny teknologi, så der kan produceres innovative løsninger med et lavere res-

sourceforbrug.

•

Enklere regler

Unødvendige regler og administrative byrder for virksomheder skal begrænses til et

minimum, og der bør også være plads til forskellighed medlemslandene i mellem, så

velfungerende nationale systemer kan opretholdes. Samtidig bør love og regler være

ensartede på tværs samt tilskynde og ikke bremse virksomheder i forhold til at anvende

smarte løsninger i administrationen.

På de følgende sider præsenteres en række konkrete forslag til, hvordan der kan sættes

ind.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. En sund fInansIEl sEktor

sIkrEr adgang tIl kapItal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ode rammevilkår er fundamentet for at skabe fornyet vækst i virksomheder i Europa.

Det gælder blandt andet i forhold til virksomhedernes adgang til finansiering.

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og be-

skæftigelse i Danmark og i EU. En stabil finansiel sektor styrker tilliden til dansk økonomi

og kan tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger på konkurrencedygtige

vilkår.

I forlængelse af den finansielle krise er der gennemført en række reformer af den finan-

sielle regulering i EU. Reformerne omfatter blandt andet:

•

skærpede kapital- og likviditetskrav, der vil mindske risikoen for en ny finanskrise og

negative konsekvenser heraf for realøkonomien,

•

øget gennemsigtighed og bedre tilsyn, der vil skabe større troværdighed om de finan-

sielle virksomheder, som dermed får lettere ved at understøtte samfundsøkonomien

gennem udlån og finansiering til private husholdninger og virksomheder,

• fælles og effektive regler for håndtering af nødlidende banker, der vil bidrage til sunde

incitamenter og til at kappe båndet mellem banker og statskasserne, hvilket mindsker

risikoen for, at skatteyderne påføres omkostninger ved kriser,

•

regulering af værdipapirer, herunder handel med finansielle derivater, der vil skabe

gennemsigtighed og mindske risikoen for smitte mellem de finansielle virksomheder.

Der er endvidere opnået enighed om etablering af et styrket banksamarbejde i EU, hvor

eurolandenes banker underlægges et fælles tilsyn af Den Europæiske Centralbank og

om nødvendigt vil blive afviklet af en fælles afviklingsmyndighed. Ikke-eurolande har

mulighed for at tilslutte sig det styrkede banksamarbejde. Regeringen vil tage stilling til

eventuel dansk deltagelse ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper baseret på

en grundig analyse af de finansielle, økonomiske, juridiske og europapolitiske konse-

kvenser af dansk deltagelse. Det styrkede banksamarbejde vil bidrage til finansiel og

økonomisk stabilitet i euroområdet og EU som helhed, og dermed også i Danmark, uan-

set om Danmark deltager i samarbejdet eller ej.

Samtidig er der fortsat en række forordninger og direktiver, som er ved at blive forhand-

let i EU. Det drejer sig blandt andet om to forslag, der skal dæmme op for risici i den

såkaldte skyggebanksektor. Denne sektor fungerer parallelt med den almindelige bank-

sektor og står for kreditformidling uden at være underlagt samme krav til eksempelvis

kapital, likviditet og tilsyn. Risici forbundet med skyggebanksektoren bør imødegås, så

effektiviteten af de gennemførte opstramninger i reguleringen af almindelige banker ikke

svækkes.

Et tredje forslag drejer sig om regulering af referencerenter, der bruges ved fastsættelse

af renter på for eksempel realkreditobligationer, herunder de danske Cibor- og CITA-ren-

ter. De nye regler skal forhindre nye skandaler om rentemanipulation, som der har været

i en række lande. Herudover forhandles der i øjeblikket om et forslag om strukturelle re-

former på bankområdet, der skal forhindre risici og sammenbrud af store komplekse og

forbundne enheder i den finansielle sektor.

Det er vigtigt, at reformerne af den finansielle regulering bliver ført helt i mål, og at gen-

nemførte tiltag fastholdes og implementeres til gavn for samfundsøkonomien, samt at

den efter krisen besluttede finansielle regulering fastholdes.

I forlængelse heraf bør det blandt andet overvejes nøje, hvordan Europa-Kommissio-

nens udspil om strukturelle reformer kan gennemføres mest hensigtsmæssigt. I forhand-

lingerne af forslaget skal der tages hensyn til de allerede vedtagne regler i direktivet om

genopretning og afvikling af kreditinstitutter, ligesom negative effekter på likviditeten i

særligt realkreditmarkedet skal undgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den økonomiske og finansielle krise i Europa har betydet, at mange virksomheder og

særligt de små og mellemstore virksomheder har fået vanskeligere ved at få finansieret

deres investeringer. Den manglende adgang til finansiering skyldes blandt andet, at de

ikke i samme omfang som store virksomheder har adgang til kapitalmarkeder.

Adgang til finansiering er stadig blandt de største udfordringer for virksomheder i EU

Ifølge den seneste undersøgelse fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Central-

bank er det især små og mellemstore samt yngre virksomheder, der vurderer, at de har

begrænset adgang til finansiering. Samlet set har omkring en tredjedel af de adspurgte

små og mellemstore virksomheder ikke fået den finansiering, de havde planlagt i løbet af

2013, og 15 pct. af de adspurgte har oplevet manglende finansiering som et væsentligt

problem for udviklingen af deres virksomhed. Der er dog store variationer på tværs af

EU-landene. Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har blandt andet

efterlyst en kapitalmarkedsunion, der skal lette særligt små og mellemstore virksomhe-

ders adgang til finansiering. Det skal ske ved at udvikle og integrere kapitalmarkederne

således, at det bliver nemmere for virksomheder at hente kapital uden om traditionel

bankfinansiering.

Manglende adgang til egen- og fremmedfinansiering forringer virksomhedernes konkur-

renceevne og kan betyde, at sunde investeringer i for eksempel ny teknologi, forskning

og udvikling samt projekter, der kan sikre adgangen til råstoffer, ikke gennemføres. Dette

hæmmer væksten og jobskabelsen i Europa. Målrettede initiativer på EU-plan, der kan

medvirke til at opbygge et velfungerende europæisk marked for finansiering til blandt an-

det små og mellemstore virksomheder og derved supplere nationale initiativer, vil kunne

reducere denne barriere for ny økonomisk fremgang.

Europa-Kommissionen har den 26. november 2014 fremsat forslag til investeringsplan

med 21 mia. euro i EU-midler, der over de kommende tre år skal søge at mobilisere op til

315 mia. euro i investeringer med fokus på private investeringer.

Regeringen støtter formålet med Europa-Kommissionens forslag til investeringspakke

om at fremme investeringer, vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen vil analysere de

mange initiativer i Europa-Kommissionens forslag og vil gå positivt og konstruktivt ind i

drøftelserne om initiativet.

Regeringen har også fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske

Investeringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til. Det gælder blandt andet vedrørende

adgangen til råstoffer, hvor verdensmarkedspriserne og klimaforandringerne er en ud-

fordring. I denne forbindelse bør mulighederne for råstofudvinding i Arktis

undersøges. I

forbindelse med EIB’s investeringsvolumen er det i øvrigt vigtigt, at den fastholdes på et

niveau, der sikrer, at EIB fastholder sin AAA-rating, som er afgørende for bankens forret-

ningsmodel.

Kommissionen/Den Europæiske Centralbank 2013: 2013 SMEs’ Access to Finance survey, spring 2014, http://ec.euro-

pa.eu/enterprise/policies/finance/data/index_en.htm.

De arktiske stater defineres som Canada, Kongeriget Danmark (inkl. Færøerne og Grønland), Finland, Island, Norge,

Rusland, Sverige og USA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 1. Initiativer til styrkede finansieringsvilkår for virksomheder

Virksomheder, der skal udvikle sig og skabe vækst, har brug for finansiering og

enkle, gennemsigtige regler også på tværs af grænserne. Samtidig har EU-program-

mer og Den Europæiske Investeringsbank en rolle i forhold til at supplere det eksi-

sterende marked og åbne nye. Regeringen arbejder for, at:

• EU løbende udvikler indsatsen i EU’s programmer (for eksempel COSME og Hori-

zon), der skal sikre venturekapital til små og mellemstore virksomheder og stimu-

lere investorers interesse i at investere i SMV’er.

• sekuritiseringsmarkedet udvikles med produkter, fælles standarder og transpa-

rens, som gør risici gennemskuelige for investorerne, samt for at der så vidt muligt

sker en harmonisering af reglerne på tværs af forskellige regelsæt i EU.

• udnytte de muligheder, den nye investeringsplan giver for at etablere offentlig-pri-

vate partnerskaber, der kan fremme langsigtede, rentable investeringer og kapital

til nye og mindre virksomheder.

• det undersøges, om der er basis for fælleseuropæisk regulering af repræsentanter

på obligationsudstedelser samt oprettelse af et fælleseuropæisk register over re-

præsentanter.

• fjerne uhensigtsmæssige barrierer i EU-regulering for crowdfunding med henblik

på at skabe klarere rammer, så denne finansieringsform kan udvikles.

• Den Europæiske Investeringsbank sætter øget fokus på merværdien af bankens

udlån, så bankens investeringer supplerer de øvrige finansieringsmarkeder bedst

muligt til gavn for vækst og beskæftigelse. Regeringen arbejder også for, at Den

Europæiske Investeringsbank skal kunne udlåne til udvinding af råstoffer i Arktis,

så EU får de bedste muligheder for at få relevante råstoffer fra området.

1.1 StyrkelSe af egenkapitalmarkedet for

SmV’er

Små og mellemstore virksomheder i Europa er stadig stærkt afhængige af bankfinan-

siering. Ca. 85 pct. af lån ydet til små og mellemstore virksomheder i de seneste to år er

fra banker

. Krisen har betydet, at især små og mellemstore virksomheder har haft van-

skeligt ved at opnå bankfinansiering, blandt andet fordi pengeinstitutterne er blevet mere

forsigtige i deres kreditgivning.

Der findes ikke et veletableret marked for egenkapital for små og mellemstore virksom-

heder. Kun én ud af 20 blandt de adspurgte små og mellemstore virksomheder har ifølge

Europa-Kommissionens seneste survey brugt denne finansieringskilde de seneste år.

Egenkapitalfinansiering anvendes dog mere blandt de mellemstore virksomheder, små

og mellemstore virksomheder i vækst og små og mellemstore børsnoterede virksomhe-

der.

EU bør understøtte udviklingen af et velfungerende marked for egenkapital for små og

mellemstore virksomheder, ligesom Europa-Kommissionen bør fokusere på velfunge-

rende egenkapital- og obligationsmarkeder for små og mellemstore virksomheder i den

finansielle regulering, herunder i forbindelse med ændringen af direktivet om markeder

for finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR) og prospektdirektivet. Der bør endvidere ses

nærmere på, hvordan man kan styrke de institutionelle investorers interesse for at in-

vestere i små og mellemstore virksomheder og udmønte de programmer, der skal give

mindre virksomheder adgang til kapital.

Kommissionen/Den Europæiske Centralbank 2013: 2013 SMEs’ Access to Finance survey, spring 2014, http://ec.euro-

pa.eu/enterprise/policies/finance/data/index_en.htm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for, at EU løbende udvikler indsatsen i EU’s programmer (for ek-

sempel COSME og Horizon), der skal sikre venturekapital til små og mellemstore virk-

somheder og fremme investorers interesse i at investere i SMV’er.

1.2 fælleS rammer for SekuritiSering

Sekuritisering giver for eksempel bankerne mulighed for at udstede værdipapirer med

sikkerhed i afgrænsede puljer af erhvervslån. Det er vigtigt, at sekuritiseringsmarkederne

er robuste, gennemskuelige og bæredygtige på længere sigt samt reguleret på en måde,

så aktører på de finansielle markeder ikke tager uhensigtsmæssige risici.

Udvikling af sekuritiseringsmarkedet i Danmark og i EU baseret på transparens og

simple produkter kan potentielt styrke adgangen til finansiering for blandt andet små og

mellemstore virksomheder. Sekuritisering kan bidrage til at skabe mere plads på penge-

institutternes balancer og dermed mere rum til at låne ud til erhvervslivet. En øget anven-

delse af sekuritisering af banklån kan ligeledes være med til at sikre et mere robust låne-

marked, der er mindre følsomt over for udsving i markederne for bankernes traditionelle

fundingkilder.

Dele af sekuritiseringsområdet er allerede reguleret i EU. Den gældende kapitalkravsfor-

ordning regulerer således kapitalkrav og adresserer også nogle af de mest presserende

erfaringer fra finanskrisen, for eksempel ved at stille krav om tilbageholdelse af risici i

den oprindelige bank, som forestår sekuritiseringen.

Medlemslandene og Europa-Kommissionen arbejder allerede med at udvikle et robust,

gennemskueligt og bæredygtigt marked for sekuritiseringer på europæisk plan. Rege-

ringen vil lægge vægt på udviklingen af et sekuritiseringsmarked med simple produkter,

fælles standarder og transparens, som gør risici gennemskuelige for investorerne, samt

på at der så vidt muligt sker en harmonisering af reglerne på tværs af forskellige regel-

sæt, for eksempel så transaktioner, der kvalificerer sig til at opnå en fordelagtig behand-

ling på for eksempel forsikringsområdet, også vil opnå en fordelagtig behandling på for

eksempel bankområdet.

Regeringen arbejder for, at sekuritiseringsmarkedet udvikles med produkter, fælles stan-

darder og transparens, som gør risici gennemskuelige for investorerne, samt for at der

så vidt muligt sker en harmonisering af reglerne på tværs af forskellige regelsæt i EU.

1.3 udnytte muligheder i offentlig-priVate

partnerSkaber

Den nye Europa-Kommission har præsenteret en investeringsplan, hvor op til 315 mia.

euro, herunder 21 mia. i EU-midler med videre, over de næste tre år skal søges mobili-

seret til investeringer i Europa

Europa-Kommissionen vil etablere en ny fond, European Fund for Strategic Investments

(EFSI), hvor EU-midler og midler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 21 mia.

euro skal geare 15 gange så meget privat kapital. Europa-Kommissionen vil ligeledes

etablere en portefølje af projekter, der skal føre til konkrete investeringer. Af det samlede

investeringsomfang på 315 mia. euro forudser Europa-Kommissionen, at 240 mia. euro

målrettes langsigtede investeringer indenfor transport, energi og digital infrastruktur,

uddannelse, forskning og miljø. 75 mia. euro forudses allokeret til investeringer i små og

mellemstore virksomheder og de større selskaber, såkaldte mid-cap selskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Kommissionens investeringspakke afhænger af, at der på en række områder

etableres offentlig-private partnerskaber, hvor relevante investeringer kan finansieres

ved en kombination af EU-midler og private midler. Dette gælder også i Danmark.

Regeringen vil arbejde for at udnytte de muligheder, den nye investeringsplan giver for at

etablere offentlig-private partnerskaber, der kan fremme langsigtede, rentable investerin-

ger og kapital til nye og mindre virksomheder.

1.4 brug af repræSentanter på obligationSud-

StedelSer

Ejere af obligationer udgør ofte en spredt ejerkreds. Det gør det vanskeligt for ejerne at

koordinere deres forhandlingsposition, og det betyder, at obligationsejerne derfor ofte i

forbindelse med for eksempel en konkurs overlader forhandlingerne til de øvrige kredi-

torer. Anvendelse af repræsentanter betyder samlet set, at obligationsejernes interesser

kan koordineres og dermed varetages bedre. Repræsentanterne kan for eksempel re-

præsentere obligationsejerne i forbindelse med konkurs eller andre forhandlinger med

udsteder. Repræsentanten vil typisk være virksomheder, der har specialiseret sig i finan-

sielle forretningsservices.

Repræsentanter på obligationsudstedelser anvendes allerede i både Danmark og i en

række andre EU-lande, men de nationale regler om repræsentanters rettigheder og plig-

ter er meget forskellige.

Muligheden for fælleseuropæisk regulering af repræsentanter bør inddrages i arbejdet

om langsigtet finansiering, og det bør undersøges, om det kan være hensigtsmæssigt at

forpligte medlemslandene til at sikre, at repræsentanter på obligationsudstedelser er sik-

ret en særlig retsstilling i forhold til blandt andet at holde og få registreret pant på vegne

af obligationsejerne, repræsentantens mulighed for at repræsentere obligationsejerne

ved udsteders konkurs med videre. Det kan ligeledes undersøges, om det kan være

hensigtsmæssigt at oprette et fælleseuropæisk register over, hvilke repræsentanter der

er tilknyttet forskellige udstedelser.

Regeringen arbejder for, at det undersøges, om der er basis for fælleseuropæisk regule-

ring af repræsentanter på obligationsudstedelser samt oprettelse af et fælleseuropæisk

1.5 klarere crowdfunding-regulering

Øgede muligheder for crowdfunding kan bidrage til at sikre yderligere risikovillig kapital til

iværksættere og små og mellemstore virksomheder samt gøre dem mindre afhængige af

traditionel bankfinansiering. EU-regler har stor betydning for mulighederne for at foretage

crowdfunding i EU. Crowdfunding kan alt efter sin form være omfattet af EU-lovgivning,

som for eksempel reglerne om intellektuel ejendomsret, e-handelsdirektivet, direktiv om

vildledende og sammenlignende reklame, direktiv om urimelig handelspraksis, direktiv

om urimelige kontraktvilkår, EU’s prospektdirektiv, MiFID-direktivet, direktivet om beta-

lingstjenester, EU’s kapitalkravsregler (CRD/CRR) og direktivet om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde (FAIF). Europa-Kommissionen har udarbejdet en meddelelse om

crowdfunding og forventes blandt andet at foretage en kortlægning af tiltag og udvikling

på området.

Europa-Kommissionen bør undersøge muligheden for at fjerne uhensigtsmæssige bar-

rierer for crowdfunding og på sigt indføre klar og enkel regulering af crowdfunding, der

kan lette opstart af crowdfundingaktiviteter og dermed øge mængden af tilgængelig risi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder. I arbejdet bør hen-

synet til at sikre virksomhederne bedre muligheder for at rejse risikovillig kapital afvejes

mod hensynet til en passende investorbeskyttelse, der vurderes at være en forudsæt-

ning for udvikling af et marked på lang sigt.

Regeringen arbejder for at fjerne uhensigtsmæssige barrierer i EU-regulering for crowd-

funding med henblik på at skabe klarere rammer, så denne finansieringsform kan udvik-

les.

1.6 den europæiSke inVeSteringSbank Skal

underStøtte VækSt og beSkæftigelSe

Øgede investeringer skal bidrage til at understøtte vækst og jobskabelse i Europa. Den

Europæiske Investeringsbank spiller en central rolle ved at stille langsigtet finansiering

til rådighed for sunde investeringsprojekter, der kan have vanskeligt ved at opnå til-

svarende lang finansiering på de private markeder. Banken spiller en væsentlig rolle i

finansieringen af blandt andet energi- og klimaprojekter, infrastruktur og i de senere år i

stigende grad også finansiering af små og mellemstore virksomheder.

For at sikre den størst mulige værdi af bankens aktiviteter skal banken træde til på de

områder for rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til. Det er væsentligt, at ban-

ken prioriterer indsatsen og udvælger sine projekter med omhu, så der sikres den størst

mulige merværdi af bankens aktiviteter.

Det kan for eksempel være at styrke lånemulighederne for råstofprojekter i de arktiske

områder. EU’s industris forsyning af mineralske råstoffer, især af uforarbejdede mineraler

og metaller, er primært afhængig af internationale markeder. Samtidig er disse markeder

domineret af få statslige og private aktører.

Den teknologiske udvikling, verdensmarkedspriserne for råstoffer og klimaforandringer

kan gøre adgangen til råstoffer i de arktiske områder lettere og derigennem åbne op

for nye forretningsmuligheder, både i de arktiske områder og i EU. Undergrunden i de

arktiske områder kan således være med til at bidrage til Europas fremtidige adgang til

råstoffer og gavne europæiske virksomheders og virksomheder placeret i Arktis’ industri-

udvikling og konkurrenceevne.

Det er dog fortsat dyrt at udvinde råstoffer i de arktiske områder, hvor etablering af mi-

nedrift i mange tilfælde kræver store startomkostninger i form af større anlægs- og infra-

strukturinvesteringer i et ofte ubeboet og ufremkommeligt terræn. Der er således behov

for at understøtte EU’s adgang til råstoffer i disse områder, for eksempel ved en justering

af den Europæiske Investeringsbanks mandater for långivning til ikke-EU-lande.

Regeringen arbejder for, at Den Europæiske Investeringsbank sætter øget fokus på mer-

værdien af bankens udlån, så bankens investeringer supplerer de øvrige finansierings-

markeder bedst muligt til gavn for vækst og beskæftigelse. Regeringen arbejder også for,

at Den Europæiske Investeringsbank skal kunne udlåne til udvinding af råstoffer i Arktis,

så EU får nemmere mulighed for at få adgang til relevante råstoffer fra området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. dIgItalE markEdEr og

forbrugErE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uropa har gennem de seneste år været vidne til en øget digitalisering, der berører

nærmest alle områder af erhvervslivet og samfundet. Denne udvikling forventes at

fortsætte de kommende år. Udviklingen er med til at forny produktionsmetoderne og for-

brugsmønstrene, bringer markederne tættere på hinanden, ændrer forbrugernes adfærd

og åbner op for nye forretningsmodeller og arbejdspladser. Europa har dog ikke høstet

de produktivitetsgevinster, der ligger i de nye digitale muligheder i samme omfang som

eksempelvis USA, så det er nødvendigt at blive bedre. De digitale muligheder skal være

med til at skabe fremtidens vækst.

Den digitale udvikling giver nye muligheder for at udvikle innovative produkter og tjene-

steydelser, og driver dermed ny vækst af stor betydning for samfundsøkonomien. Via

internettet handles der i stigende grad med alt fra transportydelser til privat overnatning,

og den såkaldte deleøkonomi er i en rivende udvikling. Samtidig kan virksomheder og

forbrugere via internettet nemmere sælge og købe fysiske og digitale produkter og tje-

nester, også over grænserne. Der er stort potentiale for vækstskabelse, hvis det digitale

indre marked kommer til at fungere optimalt; det vil sige med så få barrierer for digital

samhandel og så rig udvikling af nye digitale produkter og tjenester som muligt.

På europæisk niveau er der søsat en række ambitiøse digitale initiativer under den di-

gitale dagsorden, herunder for eksempel indførelse af fælles regler for e-identifikation,

e-fakturering, adgang til offentlige data og sænkelse af roaming-afgifterne. Gennem

digitalisering og for eksempel brug af standarder på IKT-området kan erhvervslivet få

adgang til nye markeder. Samtidig kan eksempelvis øget digital kommunikation og data-

genbrug sikre, at virksomhederne kan skabe nye forretningsmodeller, mens en tilstræk-

kelig beskyttelse af borgernes privatliv og data sikres.

Det er centralt for et velfungerende digitalt indre marked, at forbrugerne er trygge og kan

foretage oplyste valg. Der er brug for at forbedre håndhævelsen af reglerne for markeds-

føring på digitale platforme, for eksempel på Facebook eller i apps, særligt i forhold til

den yngre generation. Det er samtidig vigtigt, at forbrugerne kan udnytte de digitale mu-

ligheder – også på tværs af grænserne. Det er ikke tilfældet i dag, blandt andet på grund

af omkostningerne ved opkald, databrug eller SMS i udlandet. Roaming-afgifter hører sig

ikke til i et integreret indre marked.

De europæiske forbrugere bør ligeledes have nem adgang til lovligt, digitalt indhold.

Ifølge en europæisk undersøgelse

anser 22 pct. af samtlige adspurgte, herunder 42 pct.

af de 15-24-årige, det for acceptabelt at downloade ulovligt, hvis der ikke findes et umid-

delbart, lovligt alternativ. Det er derfor vigtigt at sikre, at der kan udvikles og forbruges

lovlige og innovative digitale tjenester i EU.

European Citizens and Intellectual Property: Perception, Awareness and Behaviour, Office for Harmonization in the

Internal Market (OHIM), November 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 2. Initiativer til et velfungerende digitalt indre marked med aktive

forbrugere

Europæiske virksomheder og forbrugere skal udnytte de digitale muligheder i det

indre marked. Regeringen arbejder for, at:

• der udvikles fælleseuropæiske standarder for elektronisk udbud, så det indre mar-

ked for elektronisk udbud bliver gennemsigtigt.

• der i forordningen, der fastlægger rammerne for samarbejdet imellem de europæ-

iske håndhævelsesmyndigheder, indføres fælles frister for sagsbehandlingstider

og regler for offentliggørelse af verserende sager. Det vil gøre anvendelsen af reg-

lerne mere effektiv, særligt ved færden på internettet, hvor den erhvervsdrivende

er baseret i et andet EU-land.

• afskaffe roamingafgifter i EU, så forbrugerne og virksomhederne billigt kan udnytte

de digitale muligheder på tværs af grænserne.

• der i drøftelserne i EU om behovet for en modernisering af de europæiske ophavs-

retlige regler sikres en balance mellem effektiv beskyttelse af rettighedshaverne

og samfundets legitime interesse i, at der er adgang til kreativt indhold på internet-

tet på en ubureaukratisk måde.

• der indføres ny og mere nuanceret cookieregulering, der primært stiller krav til de

typer af cookies, der kan gribe ind i folks digitale privatliv.

• indføre en EU-mærkningsordning for mobiltelefoners antennekvalitet, så det er

mere gennemsigtigt for forbrugeren, hvad et produkt kan levere, og konkurrencen

blandt producenterne skærpes.

2.1 fælleS Standarder for elektroniSk udbud

Elektronisk udbud kan bidrage til at skabe vækst på det indre marked. Erfaringer viser,

at elektroniske udbud kan medføre lavere transaktionsomkostninger, bedre gennemsig-

tighed af opgaver på det indre marked samt bedre vilkår for små og mellemstore virk-

somheder. En større gennemsigtighed forventes at bidrage til en bedre konkurrence om

opgaverne inden for det offentlige område.

Med vedtagelsen af det nye udbudsdirektiv er det fastsat, at medlemslandene inden

2018 skal gennemføre alle offentlige udbud elektronisk. For at sikre et velfungerende

indre marked er der behov for, at de forskellige nationale løsninger for elektronisk udbud

kan interagere på tværs af medlemslandene. Det bør i den forbindelse efterspørges, at

der udvikles fælleseuropæiske standarder for elektronisk udbud med udgangspunkt i det

arbejde, der er i gang i regi af den europæiske standardiseringsorganisation samt Open-

PEPPOL, der fokuserer på at udbrede standardiserede handelsprocesser og formater.

Regeringen arbejder for, at der udvikles fælleseuropæiske standarder for elektronisk ud-

bud, så det indre marked for elektronisk udbud bliver gennemsigtigt.

2.2 forbedret brug af regler for digital

markedSføring

Børn og unge bruger i dag en stor del af deres tid på digitale platforme, sociale medier

og apps, hvor de udsættes for markedsføring, skjult reklame og mulighed for at tilkøbe

ydelser. Reglerne for markedsføring mod børn og unge er i høj grad harmoniseret på

EU-niveau, men tager ikke højde for alle de digitale muligheder og problemstillinger.

Samtidig er der ikke tilstrækkelig mulighed for at håndhæve reglerne for vildledende mar-

kedsføring og spam på digitale platforme og køb, der foretages i apps.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Digitale platforme er af natur grænseoverskridende. Hvis en erhvervsdrivende kommer

fra et andet EU-land og overtræder de danske eller fælleseuropæiske regler for for ek-

sempel vildledende markedsføring på digitale platforme og køb foretaget i apps, er det

sværere for de danske myndigheder at gribe ind. Der eksisterer et formelt og bindende

samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder. I praksis kan der dog

være udfordringer ved samarbejdet, blandt andet fordi der ikke er frister for sagsbehand-

lingstider og ikke er fælles regler for offentliggørelse af verserende sager. Der er således

behov for at styrke håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsen på EU-niveau, hvilket også

vil skabe mere ensartede konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU.

Regeringen arbejder for, at der i forordningen, der fastlægger rammerne for samarbejdet

imellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder, indføres fælles frister for sagsbe-

handlingstider og regler for offentliggørelse af verserende sager. Det vil gøre anvendel-

sen af reglerne mere effektiv, særligt ved færden på internettet, hvor den erhvervsdri-

vende er baseret i et andet EU-land.

2.3 roam like at home

I et velfungerende indre marked for telekommunikation hører dyre afgifter på tale, data

og SMS ikke hjemme. Billig mobiltelefoni er af stor betydning, når danskerne rejser over

grænserne på ferie, men i særdeleshed også i arbejdssammenhænge. Forbrugerne og

virksomhederne skal ikke frygte skyhøje regninger ved ophold i et andet EU-land. Under

det danske EU-formandskab kom man ambitionen nærmere ved at opnå aftale om grad-

vis sænkelse af afgifterne på roaming i EU, hvor den sidste sænkelse af priserne blev

gennemført den 1. juli 2014. I dag koster det ca. 1900 kr., hvis du bruger 1 GB data i et

andet EU-land, ca. 168 kr. at tale i telefon i en time og ca. 55 kr. at sende 100 sms’er.

Der er ikke i den nuværende regulering lagt op til yderligere sænkelser af priserne. For-

bruget af data er støt stigende og steg fra 2012 til 2013 med 68 pct. i Danmark, og pri-

serne på data bliver derfor stadig vigtigere.

En såkaldt ”roam-like-at-home-model” for alle teleudbydere i EU vil gøre op med de høje

roamingpriser og betyde, at taleopkald, sms og brug af data skal koste det samme, uan-

set om man opholder sig i et andet EU-land eller i sit hjemland.

Regeringen arbejder for at afskaffe roamingafgifter i EU, så forbrugerne og virksomhe-

derne kan udnytte de digitale muligheder på tværs af grænserne.

2.4 moderniSering af de europæiSke regler

om ophaVSret

Antallet af lovlige, digitale tjenester, som forbrugerne i det indre marked har adgang til,

har aldrig været større. Der er dog stadig forskelle på, hvilke ydelser i form af digitalt

indhold, for eksempel musik og film, som forbrugerne i de enkelte medlemslande i det

indre marked har adgang til. Blandt andet på grund af manglen på lovlige tjenester, der

udbyder den service, der efterspørges, downloades og streames der ofte ulovligt, hvilket

er til skade for rettighedshaverne.

For at facilitere adgangen til digitalt indhold bør det være lettere at erhverve multi-terri-

toriale licenser til digitale værker i Europa. For at opnå dette er det nødvendigt at se på

mulighederne for at modernisere de europæiske regler om ophavsret og dermed lette

adgangen til indhold, men samtidig værne om de intellektuelle ejendomsrettigheder og

fremme kreativitet og kulturel mangfoldighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette vil samtidig bidrage til Europas vækststrategi ved at øge digital, datadrevet innova-

tion på tværs af alle sektorer i økonomien i EU. Europa-Kommissionen har tilkendegivet,

at der på EU-niveau vil blive taget initiativ til overvejelser om behovet for modernisering

af ophavsretten. Regeringen vil deltage aktivt heri og i den forbindelse lægge vægt på at

sikre balancen mellem effektiv beskyttelse af rettighedshaverne og samfundets legitime

interesse i, at der er adgang til kreativt indhold på internettet på en ubureaukratisk måde.

Det kan øge forbrugernes adgang til digitalt indhold til gavn for økonomien og udviklin-

gen af nye forretningsmodeller i EU.

Regeringen arbejder for, at der i drøftelserne i EU om behovet for en modernisering af de

europæiske ophavsretlige regler sikres en balance mellem effektiv beskyttelse af rettig-

hedshaverne og samfundets legitime interesse i, at der er adgang til kreativt indhold på

internettet på en ubureaukratisk måde.

2.5 SlutbrugerfokuS Ved reViSion af reglerne

for cookieS

De nuværende cookieregler, som er en del af den europæiske lovgivningsramme for da-

tabeskyttelse, har vist sig mindre velegnede til at opnå formålet om kontrol med private

oplysninger i den digitale verden end ventet.

Reglerne er begrundet i en reel bekymring om privatlivsbeskyttelsen på internettet, men

er ikke tilstrækkeligt nuancerede, idet virksomheder og borgere hver gang skal samtykke

til, at en given hjemmeside anvender cookies – også til webstatistik om brugeradfærd på

hjemmesider. Reglerne virker derfor ikke efter hensigten og illustrerer, at samtykkekravet

i sin nuværende form ikke er velegnet til at løse spørgsmål om tillid på nettet.

Regeringen arbejder for, at der indføres ny og mere nuanceret cookieregulering, der pri-

mært stiller krav til de typer af cookies, der kan gribe ind i folks digitale privatliv.

2.6 mærkningSordning for mobiltelefonerS

antennekValitet

En mobiltelefons antennekvalitet kan variere meget fra model til model. Forbrugere har i

dag ikke mulighed for at vurdere, om en mobiltelefon har god eller dårlig antennekvalitet,

inden de køber telefonen, og der er stor forskel på, hvor godt mobiltelefoner fungerer de

steder, hvor signalet fra mobilmasterne er svagt.

En forudsætning for realiseringen af et dynamisk digitalt indre marked er, at den digitale

infrastruktur udnyttes bedst muligt. Smartphones og mobilt bredbånd spiller i den forbin-

delse en nøglerolle. Der bør findes en løsning på EU-niveau, der betyder, at forbrugerne

kan være sikre på, at den mobiltelefon, de køber, har god antennekvalitet.

Regeringen arbejder for at indføre en EU-mærkningsordning for mobiltelefoners anten-

nekvalitet, så det er mere gennemsigtigt for forbrugeren, hvad et produkt kan levere, og

konkurrencen blandt producenterne skærpes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. åbnE og vElfungErEndE

markEdEr

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et indre marked er det største hjemmemarked i den vestlige verden og én af EU’s

største successer. Det har bidraget til, at der blev skabt 2,8 millioner nye job fra

1992 til 2008

og til, at EU’s medlemslande handler stadig mere med hinanden.

I Danmark har vi også nydt godt af det indre marked. Et studie af europæisk integrations

betydning for vækst blandt ”gamle” medlemslande viste, at Danmark over 20 år har haft

størst gavn af integrationen på det indre marked målt på vækst i indkomst pr. indbygger.

Undersøgelsen viste, at Danmarks BNP per indbygger siden 1993 er vokset med 500

euro om året som følge af europæisk integration

. Forbrugerne nyder i kraft af den større

konkurrence godt af et bredere udvalg af produkter og tjenesteydelser og lavere priser,

og det vurderes, at en betydelig andel af danske job er direkte eller indirekte afhængige

af udviklingen i økonomien i EU.

Men selv om det indre marked altså på mange måder er en succes, kan det blive endnu

bedre. Fuld udnyttelse af det indre markeds potentiale skønnes af det britiske erhvervs-

ministerium at kunne løfte det europæiske BNP med op til 14 pct.

Regeringen mener

derfor, at det er vigtigt at få det indre marked til at fungere bedre både i forhold til varer

og tjenesteydelser. Ellers kan virksomheder og borgere ikke fuldt ud nyde deres rettighe-

der.

Den fulde og effektive gennemførelse af det indre energimarked er et vigtigt led i ud-

viklingen af EU’s globale styrkeposition gennem dets bidrag til vækst, beskæftigelse og

konkurrenceevne. Det Europæiske Råd har i februar 2011 sat 2014 som året, hvor det

indre energimarked skal være fuldt gennemført, og har senest i oktober 2014 bekræftet

dette mål. Det står dog klart, at der ved udgangen af 2014 fortsat vil være mange reelle

udeståender både i forhold til regelfastsættelse og etablering af den nødvendige infra-

struktur. Der er således fortsat behov for at få udarbejdet og håndhævet reglerne for

handel med energi over grænserne, prioritere udbygningen af energiinfrastruktur, sikre,

at indførelse af kapacitetsmarkeder ikke skaber konkurrenceforvridning, og udvikle de-

tailmarkederne, så forbrugssiden kan blive inddraget og medvirke til øget markedsfunkti-

onalitet.

Kommissionen, oktober 2012, http://ec.europa.eu/internal_market/smact/docs/single-market-act2-citsummary_da.pdf.

Bertelsmann Stiftung, policy brief # 2014/02,juli 2014, http://www.bertelsmann-stiftung.de/cps/rde/xbcr/SID-66FB679A-

9C1E8BF4/bst_engl/xcms_bst_dms_40210_40211_2.pdf - Luxembourg er ikke en del af undersøgelsen pga. manglen-

de tal.

Aussilloux, V., Bourmellassa, H., Emlinger, C. & Fontagné, L. (February 2011), The economic consequences for the UK

and the EU of completing the Single Market, BIS Economics Paper No. 11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3. Initiativer for åbne og velfungerende markeder

For at virksomhederne kan udnytte mulighederne for at skabe vækst i Europa, er det

centralt, at markedet er velfungerende og åbent over for omverdenen. Regeringen

arbejder for, at:

• der opnås en ambitiøs frihandelsaftale med USA. Samtidig bør medlemslandenes

ret til at fastlægge national udlændinge- og arbejdsmarkedsregulering samt miljø-

sundheds- og forbrugerbeskyttelsesstandarder respekteres.

• tjenesteydelser inkluderes i EGA (Environmental Goods Agreement), så hele

værdikæden afspejles, og markederne åbnes mest muligt for både grønne produk-

ter og tjenesteydelser, til gavn for udbredelsen af grøn teknologi.

• EU’s tiltag mod tredjelandes dumping og subsidier effektivt fjerner skaden for

europæiske virksomheder, men ikke bliver et redskab til at uddele straf på bekost-

ning af europæiske virksomheders konkurrenceevne.

• der udvikles europæiske standarder for tjenesteydelser i samarbejde med virk-

somhederne, så det indre marked for tjenesteydelser bliver gennemsigtigt uden

brug af harmonisering og ny lovgivning.

• der indføres minimumskrav til myndighedernes virksomhedsrådgivning i det indre

marked, så denne service ensartes på tværs af landegrænser, samt at der etab-

leres én indgang i hvert land, så virksomhederne kan operere overalt på det indre

marked med mindst muligt administrativt besvær.

3.1 frihandelSaftale med uSa

En frihandelsaftale mellem EU og USA har til formål at sænke handelsbarrierer og gøre

det endnu lettere at handle med varer og tjenesteydelser på tværs af Atlanten.

Europa-Kommissionens analyse af de ventede effekter for hele EU peger på, at en

ambitiøs frihandelsaftale vil kunne løfte EU’s økonomi med op mod �½ pct. og løfte EU’s

eksport til USA med op mod 28 pct.

USA er blandt Danmarks vigtigste eksportmarkeder

og det største uden for EU.

En aftale med USA skal styrke EU’s rolle som central aktør i den globale økonomi og vil

kunne sætte en række globale standarder indenfor det handelspolitiske område. Dette

skal ske, uden at EU går på kompromis med sine høje regulatoriske standarder indenfor

eksempelvis centrale servicesektorer, såsom sundhed og uddannelse. Endelig er det

vigtigt for regeringen, at forhandlingerne føres så transparent som muligt og i tæt dialog

med alle interesserede parter.

En ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA kan give Danmark fordele inden for

væsentlige eksportsektorer som for eksempel lægemidler, søfart, maskiner og grøn

teknologi. Det er også regeringens målsætning, at en frihandelsaftale mellem EU og

USA skal bidrage til at styrke globale standarder inden for bæredygtig udvikling, her-

under miljøstandarder, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, som det også fremgår

af Europa-Kommissionens forhandlingsmandat. En højere grad af fælles standarder på

disse områder vil også medvirke til at styrke europæiske virksomheders muligheder på

de globale markeder.

Regeringen arbejder for, at der opnås en ambitiøs frihandelsaftale med USA. Samtidig

bør medlemslandenes ret til at fastlægge national udlændinge- og arbejdsmarkedsregu-

lering samt miljø- sundheds- og forbrugerbeskyttelsesstandarder respekteres.

Tallet er udregnet ved et benchmark i 2027 hhv. uden og med en frihandelsaftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2 tjeneSteydelSer inkludereS i grønne

frihandelSforhandlinger

De igangværende grønne frihandelsforhandlinger (Environmental Goods Agreement,

EGA), der blandt andet omfatter EU, USA, Kina og Japan, fokuserer på at nedsætte tol-

den på en række grønne varer.

Flere rapporter, blandt andet fra OECD, har imidlertid dokumenteret, at en række tjene-

steydelser, som for eksempel konstruktion, installation, reparation og vedligeholdelse, er

centralt for udvikling, salg og eksport af grønne produkter. Tjenesteydelser, der knytter

sig til grønne produkter, bør derfor inkluderes i forhandlingerne.

Den danske regering vil arbejde for at inkludere tjenesteydelser i EGA, så de bliver en

del af handelsliberaliseringen på det grønne område. Dette vil højne ambitionsniveauet

og den økonomiske og miljømæssige effekt af den endelige aftale.

Regeringen arbejder for, at tjenesteydelser inkluderes i EGA, så hele værdikæden af-

spejles og markederne åbnes mest muligt for både grønne produkter og tjenesteydelser,

til gavn for udbredelsen af grøn teknologi.

3.3 reStriktiV brug af Straftold

EU’s regler for anvendelse af beskyttelsestold eller kvoter (”defensive handelsinstrumen-

ter”) på varer fra tredjelande er i færd med at blive revideret. Hensigten bag revisionen er

at tilpasse reglerne til udviklingen i de internationale handelsmønstre og den europæiske

økonomis behov og gøre reglerne mere effektive og forudsigelige for europæiske virk-

somheder.

Danske virksomheder er gode til at udnytte de nye globale handelsmønstre, således at

varer i stigende omfang importeres fra tredjelande med henblik på forarbejdning og salg

i Danmark, EU og tredjelande. Den øgede afhængighed af import af varer og halvfabri-

kata fra tredjelande har dog samtidig betydet, at danske virksomheder er blevet mere

sårbare, når EU for eksempel pålægger beskyttelsestold eller indfører kvoter på varer,

der kommer fra tredjelande. Paradoksalt nok kan danske virksomheder med produktion

i tredjelande således blive ramt af beskyttelsestold på deres egne produkter, når de im-

porteres til EU.

EU’s regler har hidtil bygget på et sundt princip om, at beskyttelsestold skal anvendes på

en måde, der tager hensyn til alle relevante erhvervsinteresser i EU. Flere af de ændrin-

ger, som Europa-Kommissionen lægger op til at indføre, er imidlertid på centrale områ-

der i modstrid med dette princip. Det gælder blandt andet i forhold til, at Europa-Kommis-

sionen ønsker, at EU skal pålægge importerede varer højere beskyttelsestoldsatser, end

det er tilfældet i dag. Virksomheder, der forstår at udnytte globaliseringens muligheder,

risikerer dermed at blive ramt uretmæssigt, samtidig med at der vil blive skabt mindre

gennemsigtighed og forudsigelighed i EU’s praksis.

Regeringen arbejder for, at EU’s tiltag mod tredjelandes dumping og subsidier effektivt

fjerner skaden for europæiske virksomheder, men ikke bliver et redskab til at uddele straf

på bekostning af europæiske virksomheders konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4 StandardiSering Som løfteStang for

VækSt

EU’s indre marked er stadig præget af fragmenterede nationale regler. Særligt i forhold

til tjenesteydelser er størstedelen af de nationale særregler at finde i sektorspecifik lov-

givning. Særligt for små og mellemstore virksomheder skaber det betydelige barrierer for

samhandelen i EU. Barriererne medfører mindre konkurrence og højere priser, hvilket er

til skade for forbrugerne.

Internationale standarder bidrager til at effektivisere produktionsprocesser, dokumentere

konkurrencemæssige fordele inden for eksempelvis bæredygtighed og lette adgangen til

udenlandske markeder. Undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender standarder,

har 9-15 pct. højere produktivitet end virksomheder, som ikke anvender standarder

Standarder har bidraget til et velfungerende indre marked på vareområdet og kan derfor

også være et effektivt redskab at bruge i relation til tjenesteydelser. Fordelen er, at de

europæiske virksomheder selv deltager i udarbejdelsen af standarderne, og at virksom-

hederne underlægges ens krav i det indre marked. Brug af internationale standarder kan

således være en metode til at ensarte markedet og mindske effekten af nationale sær-

regler uden at bruge lovgivningsmæssig harmonisering. Dette vil gøre det lettere for virk-

somheder at operere og vokse sig store i EU’s indre marked, for eksempel på områder

som miljøvenlighed, genanvendelse og inden for e-handel, der kan give virksomhederne

nye muligheder.

Regeringen arbejder for, at der udvikles europæiske standarder for tjenesteydelser i

samarbejde med virksomhederne, så det indre marked for tjenesteydelser bliver gen-

nemsigtigt uden brug af harmonisering og ny lovgivning.

3.5 Styrke myndighedSrådgiVningen i det in-

dre marked

De hjælpemidler på EU-plan, der skal hjælpe virksomhederne i det indre marked med

at fjerne barrierer for salg af varer og levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne,

er præget af store kvalitetsforskelle. Det drejer sig for eksempel om SOLVIT, Points of

Single Contact på serviceområdet og produktkontaktpunkter.

Hjælpemidlerne lider blandt andet under manglende ressourcer og lav prioritering i de

enkelte medlemslande. Dette medfører dårlig service overfor virksomheder i form af

blandt andet lange sagsbehandlingstider, ufuldstændig rådgivning og mangel på infor-

mation. Samtidig er der usikkerhed om, hvor man skal henvende sig, og forespørgsler

behandles langt fra altid det rette sted.

Håndhævelse er et af de områder, hvor vi bør gøre mere, og regeringen ønsker en

EU-retsakt, der styrker myndighedssamarbejdet om det indre marked og samtidig sikrer,

at de forskellige hjælpemidler i de enkelte medlemslande leverer samme høje service.

Regeringen arbejder for, at der indføres minimumskrav til myndighedernes virksomheds-

rådgivning i det indre marked, så denne service ensartes på tværs af landegrænser,

samt at der etableres én indgang i hvert land, så virksomhederne kan operere overalt på

det indre marked med mindst muligt administrativt besvær.

http://erhvervsstyrelsen.dk/file/174639/Effektanalyse_standarder.pdf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. avancErEt produktIon

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en globale konkurrence er skærpet. Varer og tjenesteydelser produceres der, hvor

det sker mest effektivt. Det bidrager til yderligere specialisering, hvor produktions-

virksomhederne fokuserer på deres kernekompetencer. Åbne markeder og investeringer

på tværs af landegrænser har medført, at produktionen ofte organiseres i globale værdi-

kæder, hvor forskellige led i produktionen sker på flere kontinenter.

Denne udvikling gør verden rigere og er en fordel for de enkelte lande. Men det øger

også kravene til virksomhederne. De europæiske lande har gennemgået en udvikling

mod mindre produktion og mere service og har oplevet et væsentligt fald i antallet af pro-

duktionsarbejdspladser. Siden 2000 er industribeskæftigelsen faldet med 15 pct. i EU-28

og med knap 30 pct. i Danmark

. I samme periode har beskæftigelsen inden for sekto-

ren for tjenesteydelser været stigende.

Produktion har fortsat stor betydning for den europæiske økonomi. Produktionserhver-

vene er en drivkraft for produktivitetsvækst, og der er mange arbejdspladser knyttet til

produktion – ikke kun i industrien, men også i forsknings- og videntunge erhverv. Der er

også fokus på industriens vilkår på europæisk niveau, idet Europa-Kommissionen på

opfordring af Det Europæiske Råd arbejder på en handlingsplan for at forbedre den in-

dustrielle konkurrenceevne. Handlingsplanen skal anvise retningen for Europa-Kommis-

sionens industripolitiske strategi om en industriel renæssance i Europa, der blandt andet

handler om, at koordinationen medlemslandene imellem skal forbedres, og at konkurren-

ceevnehensyn skal integreres i andre politikområder.

Udflytning af produktion kan betyde, at også arbejdspladser i følgeerhverv, som for

eksempel transport, byggeri og andre serviceerhverv, bliver ramt. Udviklingen inden

for automatisering, IKT og avancerede produktionsteknologier skaber nye muligheder

for produktion. Gennem brug af robotter og 3D-printning til industrielt brug vil virksom-

hederne hurtigt og omkostningseffektivt kunne udvikle og producere kundespecifikke

produkter. I takt med at priserne på for eksempel robotteknologi falder, bliver produktion

i mindre skala mere konkurrencedygtig, fordi lønudgifterne falder. Det giver nye mulig-

heder, især for Europas mange små og mellemstore virksomheder. Derfor er det vigtigt

med en tæt sammenhæng mellem viden og produktion. Viden bidrager til, at virksom-

hederne kan udnytte mulighederne og dermed fastholde produktion i Danmark.

Øget ressource- og energieffektivitet kan ligeledes styrke konkurrenceevnen. Knaphed

og stigende priser på for eksempel råstoffer gør ressourceeffektiv produktion med min-

dre materialeanvendelse, mere genanvendelse samt lavere udledning mere rentabel.

Globalt set er der samtidig en tendens til, at produkter og serviceydelser integreres. Ved

at knytte rådgivning, uddannelse og service til et fysisk produkt, øges værdiskabelsen.

Skellet mellem produktions- og servicevirksomhed bliver dermed mindre. Dette gælder

for eksempel grønne produkter som vindmøller og i den maritime industri.

For at europæisk industri også i fremtiden kan bidrage til vækst og værdiskabelse, er det

derfor vigtigt, at virksomhederne har adgang til avanceret teknologi og råstoffer til brug i

produktionen – også på tværs af grænserne.

Kilde: Eurostat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 4. Initiativer til mere ressourceeffektiv og avanceret produktion

For at fremtidssikre europæisk industri er det nødvendigt at fokusere på at udbrede

ny teknologi, ressourceeffektivitet og grønne løsninger samt strømline det indre mar-

ked for varer og tjenesteydelser. Regeringen arbejder for at:

• fjerne barrierer på EU-niveau for digitalisering og automatisering i produktionen

ved at udvikle standarder, så også små og mellemstore virksomheder nemt kan

anvende ny teknologi i produktionen.

• fjerne barrierer for samarbejde om industrisymbioser på EU-niveau ved at strøm-

line omklassificeringen af affald til brug i anden produktion. På den måde kan

potentialet i samarbejde mellem virksomheder om at udnytte hinandens restpro-

dukter, såkaldte industrisymbioser, styrkes på tværs af grænserne.

• styrke udbredelsen af centrale støtteteknologier ved styrket koordinering af euro-

pæiske, nationale og regionale initiativer med henblik på at udvikle den europæi-

ske industri.

• justere passagerskibsdirektivet, så passagerskibe kan bygges i både stål og tilsva-

rende sikre materialer. På den måde vil vilkårene for at udvikle nye grønne løsnin-

ger også blive forbedret inden for søfart.

• Europa-Kommissionen samler de enkelte landes indsatser for fremme af handel

med viden via etablering af en europæisk, elektronisk platform for handel med

IPR, hvor det er muligt både at købe og sælge IPR og få ny viden og hjælp til han-

del med IPR.

•

der indføres fælles procedurer for notifikation af særregler på vare- og serviceom-

rådet, så der findes ensartede regler og gennemsigtighed på både markedet for

varer og markedet for tjenesteydelser.

4.1 Styrket digitaliSering og automatiSering i

produktionen

Europæiske virksomheder er ikke lige så gode som for eksempel amerikanske virksom-

heder til at optage ny teknologi og bruge digitale værktøjer og processer i produktionen.

Det betyder, at virksomheder fra tredjelande har en fordel i forhold til europæiske virk-

somheder, og at Europa går glip af en vækstgevinst genereret af mere innovativ og om-

kostningseffektiv produktion.

Der er særligt potentiale for yderligere udbredelse af de bedst tilgængelige teknikker i

industrien og i små og mellemstore virksomheder. Mindre virksomheder har ofte mindre

viden om potentialer ved automatisering og begrænset adgang til finansiering af automa-

tiserings- og digitaliseringsløsninger og kompetencer.

Regeringen arbejder for at fjerne barrierer på EU-niveau for digitalisering og automatise-

ring i produktionen ved at udvikle standarder, så også små og mellemstore virksomheder

nemt kan anvende ny teknologi i produktionen.

4.2 reSSourceeffektiVitet og induStriel

SymbioSe

Gennem fokus på ressourcer og genanvendelse kan industrien producere mere for min-

dre og styrke konkurrenceevnen. Kommercielt samarbejde i industrien om at udnytte

restprodukter i ny produktion er en voksende tendens og rummer stort potentiale. Når

én virksomheds restprodukt i form for eksempel af vand, energi eller materialer genan-

vendes som input i en anden virksomheds produktionsproces, kan det ofte være et billigt

alternativ til anvendelse af nye råvarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såkaldte industrisymbioser, hvor virksomheder samarbejder om at udnytte restproduk-

ter, kan bidrage til, at eksisterende ressourcer udnyttes mere effektivt. Det understøtter

virksomhedernes konkurrenceevne, samtidig med at det er godt for miljøet. Eksempelvis

anvendes organismeaffald fra Novozymes i dag som gødning i landbruget, og gips, som

er spildprodukt fra røgrensning hos DONG Energy, bliver til nye gipsplader hos virksom-

heden Gyproc. I begge tilfælde reduceres omkostninger, og samtidig har det positive

miljø- og klimaeffekter i form af blandt andet reduktion af CO2-udledningen.

Regeringen arbejder for at fjerne barrierer for samarbejde om industrisymbioser på

EU-niveau ved at strømline omklassificeringen af affald til brug i anden produktion. På

den måde kan potentialet i samarbejde mellem virksomheder om at udnytte hinandens

restprodukter, såkaldte industrisymbioser, styrkes på tværs af grænserne.

4.3 centrale Støtteteknologier

Centrale støtteteknologier (Key Enabling Technologies) har stor betydning for europæisk

industris fremtid. Støtteteknologier er for eksempel avancerede produktionsteknologier,

nye materialer, nanoteknologi og meget andet, som på tværs af forskellige brancher og

sektorer understøtter innovation og derved vækst og nye arbejdspladser. De centrale

støtteteknologier understøtter ikke blot europæiske virksomheders konkurrenceevne,

men kan også være afgørende for virksomhedernes omstilling til en grøn og mere res-

sourceeffektiv produktion. Forskning og udvikling inden for centrale støtteteknologier er

ofte kapitalintensivt og kræver de rette rammebetingelser, herunder en veluddannet ar-

bejdsstyrke og gode vilkår for at bringe nye produkter på markedet.

Regeringen arbejder for at styrke udbredelsen af centrale støtteteknologier ved styrket

koordinering af europæiske, nationale og regionale initiativer med henblik på at udvikle

den europæiske industri.

4.4 fremme af grøn omStilling inden for

Søfart

Hvis den grønne omstilling og det danske vækstpotentiale i forhold til eksport af grønne

produkter skal realiseres, er der behov for at skabe bedre vilkår i EU for udviklingen af

nye, grønne og innovative løsninger. Medlemslandenes anvendelse af passagerskibs-

direktivet betyder, at det indre marked for produktion af skibe i letvægtsmaterialer – for

eksempel kulfiberkomposit – er begrænsede.

Bygning af skibe i disse materialer har både et miljøpotentiale, da der er betydelige

driftsøkonomiske og miljømæssige fordele ved lettere skibe, og et vækstpotentiale, da

danske værfter har en potentiel styrkeposition i forhold til netop levering af denne type

miljø- og energieffektive løsninger.

Regeringen arbejder for, at passagerskibsdirektivet justeres, så passagerskibe kan byg-

ges i både stål og tilsvarende sikre materialer. På den måde vil vilkårene for at udvikle

nye grønne løsninger også blive forbedret inden for søfart.

4.5 Styrket handel med Viden

Forskningsaktive virksomheder er mere produktive end virksomheder, der ikke er forsk-

ningsaktive, og virksomheder, der også samarbejder med videninstitutioner, er endnu

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere produktive

. Samtidig viser ny dansk forskning, at virksomheder, der handler med

IPR (forstået som patent-, varemærke-, design- og brugsmodelrettigheder), klarer sig

bedre på en række økonomiske parametre end virksomheder, der ikke handler med

IPR

. Disse virksomheder kan styrke deres innovationsevne ved at skaffe sig adgang til

andres viden. Samtidig kan virksomheder gøre salg af IP-rettigheder til en selvstændig

indtægtskilde. Der er således fordele for såvel den enkelte virksomhed som for sam-

fundsøkonomien ved at styrke handlen med viden og IPR. Med det kommende enheds-

patent får virksomheder (og opfindere) endnu en mulighed for at søge patentbeskyttelse

på deres opfindelser i Europa. Med enhedspatentet bliver det mere enkelt og billigere

at opnå patentbeskyttelse i mange europæiske lande på en gang. Et enhedspatent vil

således dække et meget stort markedspotentiale i Europa. En indehaver af et enheds-

patent har mulighed for at indgå licensaftaler med virkning for ét eller flere lande. Dette

kan gavne både de virksomheder, der har en interesse i en licens på opfindelsen, inde-

haveren af enhedspatentet, der dermed har mulighed for at opnå licensindtægter, samt

samfundsøkonomien som helhed, idet opfindelsen udnyttes bredt.

Det globale marked for handel med IPR er imidlertid fragmenteret og svært at overskue.

Det er vanskeligt at få overblik over, hvad der udbydes til salg, hvem der er interesseret i

at købe, og hvad prisniveauet er. Flere europæiske lande har fokus på at fremme handel

med viden, men da indsatsen ikke er koordineret, er der en merværdi at hente ved en

fælles indsats på europæisk niveau, idet det vil skabe et bedre grundlag for at kunne slå

igennem som en vægtig spiller på det globale marked. Målet er at opnå en større volu-

men og skabe større opmærksomhed om mulighederne for at handle med viden.

Danmark støtter således op om Europa-Kommissionens planer om at skabe et gen-

nemsigtigt marked for handel med IPR, for eksempel ved at sætte fokus på udvikling

af fælles og mere anvendelige metoder til værdiansættelse af IPR, eller ved at skabe

opmærksomhed om fordelene ved handel med IPR. Andre initiativer, som for eksempel

standardkontrakter for handel med IPR eller etablering af en europæisk markedsplads,

kan også styrke handlen med IPR. Initiativer til at styrke handlen kan med fordel samles

på en portal på europæisk plan, så virksomheder nemt kan få svar på de udfordringer,

de har, og hurtigt kan finde relevant viden og hjælp.

Regeringen arbejder for, at Europa-Kommissionen samler de enkelte landes indsatser

for fremme af handel med viden via etablering af en europæisk, elektronisk platform for

handel med IPR, hvor det er muligt både at købe og sælge IPR og få ny viden og hjælp

til handel med IPR.

4.6 integration mellem Varer og

tjeneSteydelSer i det indre marked

Nationale særregler udgør fortsat en barriere for samhandlen i EU. Op mod 25 pct. af de

virksomheder, der handler på det indre marked, har oplevet problemer med at eksportere

på grund af nationale særregler. Hvert år notificeres mellem 600 og 800 nye nationale

særregler til Europa-Kommissionen.

I 2014 er der i EU’s medlemslande blevet indført mindst 185 særregler vedrørende tjene-

steydelser

. De nye særregler kan være reelle barrierer for danske erhvervsdrivende og

virksomheder, der ønsker at operere i andre EU-lande. Nationale særregler på service-

området, for eksempel nye autorisationsordninger, er ikke underlagt samme notifikations-

procedure, som gælder på vareområdet, og der er ikke mulighed for at gøre indsigelse

11 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Den forsknings- og innovationspolitiske redegørelse.

12 Se www.styrkbundlinjen.dk.

13 Databasen Informationssystemet for det Indre Marked (IMI).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over for sådanne særregler. Det gør dette marked mere uigennemsigtigt for virksomhe-

derne. Samtidig er informationerne om nationale særregler vedrørende tjenesteydelser

svært tilgængelige for brugerne, det vil sige myndighederne og de virksomheder, der

opererer i det indre marked.

En effektiv, gennemsigtig og forpligtende procedure, der gælder for både varer og tjene-

steydelser, er derfor en forudsætning for, at medlemslandene og Europa-Kommissionen

kan gribe ind over for ulovlige eller uhensigtsmæssige særregler i medlemslandene, før

de indføres.

Regeringen arbejder for, at der indføres fælles procedurer for notifikation af særregler på

vare- og serviceområdet, så der findes ensartede regler og gennemsigtighed på både

markedet for varer og markedet for tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EnklErE rEglEr

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et er centralt for de europæiske virksomheder, at de regelsæt, de møder, når de

bevæger sig over grænserne, er let tilgængelige, ensartede og gennemsigtige.

På den måde bliver det nemmere for alle virksomheder at handle og agere på det indre

marked. Det er vigtigt, at indsatsen reelt kommer virksomhederne til gavn, hvorfor de bør

inddrages systematisk på en konstruktiv og effektiv måde. Det er samtidig vigtigt, at der

på europæisk niveau er fokus på, om ny europæisk lovgivning skaber merværdi. Det be-

tyder, at detaljeringsniveauet i de enkelte lovgivningsinitiativer skal overvejes nøje.

Regelforenkling har stået højt på EU-dagsordenen de senere år, og en kortlægning af

EU-lovgivningen fra Europa-Kommissionen har resulteret i en liste med nye konkrete

initiativer og forslag, der skal forenkle lovgivningen, reducere de administrative byrder og

sikre en mere effektiv opfyldelse af de politiske målsætninger. Regeringen har generelt

støttet Europa-Kommissionens regelforenklingsindsats og samtidig understreget, at re-

gelforenkling ikke må ske på bekostning af grundlæggende beskyttelsesniveauer, særligt

på områder som sundhed, miljø og arbejdsmiljø.

Der er stadig et uudnyttet potentiale i at sikre enklere regler for virksomhederne. For ek-

sempel bør der arbejdes på at sikre, at regelforenklingsinitiativerne rent faktisk medfører

konkrete byrdelettelser for virksomhederne. Vi bør lade virksomhederne komme til orde

og forpligte Europa-Kommissionen til at tage deres forslag til byrdereduktioner alvorligt.

Samtidig er det centralt, at love og regler tilskynder og ikke bremser lysten til at udnytte

og udvikle nye digitale muligheder, eller til at bevæge sig ud på det digitale marked. Det

er helt grundlæggende og skal integreres på tværs af alle lovgivningsområder.

Det er heller ikke altid, der er behov for EU-regulering, og den EU-regulering, der fore-

slås, skal medføre et minimum af administrative byrder og ikke være unødigt detaljeret.

Der er desværre en række eksempler på, at den EU-regulering, der foreslås, har en de-

taljeringsgrad, der medfører utilsigtede konsekvenser og store administrative byrder.

Boks 5. Initiativer til at fremme enklere regler

De regelsæt, som virksomhederne skal forholde sig til i det indre marked, bør være

enkle og fremtidssikrede. Regeringen arbejder for, at:

• Europa-Kommissionen forpligtes til et ”følg eller forklar”-princip i forhold til kon-

krete regelforenklingsforslag, der via medlemslandene er kommet fra slutbrugerne.

• Europa-Kommissionen forpligtes til at gøre digitaliseringsparat lovgivning til et

grundprincip ved nye lovgivningsinitiativer, så lovgivningen ikke bliver en bremse-

klods for digitaliseringen.

• tilpasse direktivet om havnestatskontrol, så der er bedre mulighed for at anvende

en risikobaseret tilgang og anvende ressourcerne mere effektivt.

• indføre en platform for maritim dataudveksling på tværs af EU samt harmonere de

indrapporteringskrav, som skibsfarten er underlagt, med henblik på at mindske de

administrative byrder for skibsfart i EU.

•

sikre fleksibilitet for medlemslandene i forbindelse med at tilpasse reguleringen af

interbankgebyrer til nationale forhold, så billige nationale debetkort, som for ek-

sempel dankortet, kan videreføres.

• EU-regulering vedrørende aktionærrettigheder skal være simpel og tilskynde til

aktivt ejerskab af børsnoterede virksomheder uden at ansvarsfordelingen imellem

aktionærer og bestyrelse forrykkes.

•

det nye hvidvaskdirektiv sikrer et effektivt tilsyn med stor fleksibilitet i forhold til op-

rettelse af et ejerregister over reelle ejere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1 følg eller forklar Som princip i

regelforenklingSindSatSen

Regelforenklingsindsatsen er et fokusområde for den nye Europa-Kommission, og der er

for første gang udpeget en kommissær med ansvar for bedre regulering. Kommissæren

har til opgave at styre Europa-Kommissionens indsats i det såkaldte REFIT-program.

Europa-Kommissionens tiltag har ofte manglet tilstrækkeligt fokus på inddragelse af

interessenterne. Dette har medført, at mange lettelser opfattes som værende ”kun på

papiret”, ligesom regelforenklingsarbejdet har savnet legitimitet blandt virksomheder og

arbejdstagere.

I Danmark nedsatte regeringen i 2012 Virksomhedsforum for enklere regler, der har vist

sig som et succesfuldt værktøj til at inddrage slutbrugere i regelforenklingsindsatsen og

dermed opfange oplevede byrder, som ellers ikke ville have været i fokus.

Forenklingstiltag af EU-regulering bør ske på de områder, som betyder mest for virk-

somhedernes hverdag. På den måde bliver forenklingerne reelle og mærkbare i praksis,

efterlevelsen øges, og i sidste ende får virksomhederne mere tid til at drive forretning. Et

sådant initiativ på EU-plan forventes at skabe mærkbare forbedringer for de europæiske

virksomheder og samtidig tilføre regelforenklingsindsatsen øget legitimitet ved at bringe

EU tættere på slutbrugerne og slutbrugerne tættere på EU.

Regeringen arbejder for, at Europa-Kommissionen forpligtes til et ”følg eller forklar”-prin-

cip i forhold til konkrete regelforenklingsforslag, der via medlemslandene eller Europa-

Parlamentet er kommet fra slutbrugerne.

5.2 digitaliSeringSparat eu-loVgiVning

Den digitale tidsalder er ikke i tilstrækkelig grad tænkt ind i den tværgående lovgivning

eller initiativer, der fremsættes og igangsættes i EU. For det første er der i dag ikke krav

om, at digitalisering skal adresseres i Europa-Kommissionens lovforberedende arbejde.

Dette betyder, at regulering i nogle tilfælde kræver indlevering og opbevaring af data i

fysisk form (papirkopi).

For det andet er det centralt, at alle nye initiativer, herunder EU-lovgivning, designes til

den digitale tidsalder (digital by default), så initiativer ikke risikerer at hindre og mindske

virksomheders potentiale for udvikling og anvendelse af innovative digitale løsninger.

Lovgivningen skal således designes, så den kan rumme og fremme digitale løsninger.

Et princip om, at nye EU-retsakter eller revision af eksisterende lovgivning skal gøres ’di-

gital by default’ i Europa-Kommissionens konsekvensanalyser, vil forpligte Europa-Kom-

missionen til – i forbindelse med vurderingen af en given regulerings administrative

konsekvenser – at skulle tage særskilt stilling til, om reguleringen opfylder kriterierne for

digitaliseringsparat lovgivning.

Regeringen arbejder for, at Europa-Kommissionen forpligtes til at gøre digitaliserings-

parathed til et grundprincip ved nye lovgivningsinitiativer, så lovgivningen ikke bliver en

bremseklods for digitaliseringen.

5.3 flekSibilitet til Smartere

haVneStatSkontrol og håndhæVelSe

Medlemslandene er forpligtet af EU-regler til at foretage skærpet havnestatskontrol af

skibe uden en tilpas grad af fleksibilitet – og uden reelt at få mere sikkerhed for pengene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig står skibsfarten over for en stor udfordring i forbindelse med skærpede miljø-

krav, for eksempel i forhold til udledning af svovl. Det kræver en mængde ressourcer

at tilpasse skibene, så kravene overholdes, hvilket reelt gør det til en konkurrence- og

vækstvariabel, om reglerne overholdes eller ej. Fortsat vækst for en grønnere skibsfart

forudsætter derfor bedre og mere ressourceeffektiv håndhævelse af kravene. Niveauet

for kontrol skal ikke sænkes, men i højere grad tilgodese, at ressourcer anvendes effek-

tivt, og hvor de giver mest sikkerhed.

Regeringen arbejder for at tilpasse direktivet om havnestatskontrol, så der er bedre mu-

lighed for at anvende en risikobaseret tilgang og anvende ressourcerne mere effektivt.

5.4 færre adminiStratiVe byrder for

SkibSfarten i oVerVågningSdirektiVet

Søtransport af varer er miljømæssigt bedre end transport af varer på landjord. Dette

taler for øget vækst på det maritime område, hvor der samtidig er fokus på den grønne

omstilling med nye, skærpede miljøkrav. Men den maritime sektors vækstpotentiale kan

ikke indfries, så længe det er langt mindre administrativt tungt at køre varer på tværs af

EU med lastbil end at benytte søvejen. For eksempel skal en kaptajn på et containerskib

på grund af toldreglerne udfylde mere end 80 forskellige skemaer, ofte med den samme

information, for at sejle et containerskib rundt mellem seks havne i Schengen-området i

EU. Lastbilchaufføren kan nøjes med langt færre.

Europa-Kommissionens nuværende initiativer, for eksempel ”Blue Belt”, er ikke nok til at

sikre vækst via færre administrative byrder. Også andre værktøjer, for eksempel ”Safe-

SeaNet”-systemet til informationsudveksling mellem myndighederne i EU, bør anvendes

bedre, og der er behov for en mere holistisk tilgang på tværs af tjenestegrenene i Europa-

Kommissionen. Dette kan adresseres i den kommende revision af overvågningsdirektivet

med henblik på at reducere de administrative byrder for medlemslandene og skibsfarten.

Regeringen arbejder for at indføre en platform for maritim dataudveksling på tværs af EU

samt harmonere de indrapporteringskrav, som skibsfarten er underlagt, med henblik på

at mindske de administrative byrder for skibsfart i EU.

5.5 billige og effektiVe betalingSløSninger

Europa-Kommissionen har peget på, at en af de væsentligste hindringer for at opnå et

velfungerende betalingskortmarked på EU-plan er de såkaldte interbankgebyrer. Europa-

Kommissionen har derfor fremsat et forslag til regulering af interbankgebyrer, som ak-

tuelt forhandles. Forslaget fastlægger blandt andet specifikke lofter for disse gebyrer.

Forslaget har til formål at understøtte en videreudvikling af det indre marked for beta-

lingstjenester i EU med henblik på at fremme konkurrence, effektivitet og innovation.

Generelt vurderes forslaget at være positivt for betalingskortmarkedet på europæisk

plan. Men reguleringen kan samtidig have potentielt skadelige og utilsigtede konsekven-

ser for nationale debetkort, som for eksempel dankortet, der generelt er billigere end

internationale betalingskort. Dankortet er i dag forbundet med lave omkostninger, og det

gennemsnitlige interbankgebyr for dankort er væsentligt lavere end det loft, som Europa-

Kommissionen foreslår. Det er helt centralt for regeringen at bevare et effektivt og billigt

dankort.

Regeringen arbejder for at sikre fleksibilitet for medlemslandene i forbindelse med at

tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale forhold, så billige nationale debet-

kort, som for eksempel dankortet, kan videreføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.6 undlad detailregulering af

aktionærrettigheder i eu

Reglerne for aktionærinddragelse er ved at blive revideret med henblik på at sikre, at ak-

tionærer også på tværs af grænserne i EU’s indre marked kan deltage aktivt i udviklingen

af de selskaber, de ejer dele af. Et gennemsigtigt, ansvarligt og aktivt investeringsmiljø

skal bidrage til at fremme europæiske virksomheders bæredygtige udvikling og konkur-

renceevne. Europa-Kommissionen har således foreslået en række tiltag, der blandt an-

det omhandler identifikation af den enkelte aktionær, udvikling af politikker på området,

åbenhed om rådgivningen og stemmeafgivning samt aktionærinddragelse i forhold til

lønpolitik og handler med for eksempel kontrollerende aktionærer og datterselskaber.

De regler, Europa-Kommissionen lægger op til at indføre, vil på centrale områder med-

føre, at ansvarsfordelingen imellem aktionærer og bestyrelse forrykkes. Det er særligt

vedrørende de såkaldte handler med nærtstående parter, for eksempel datterselskaber

eller selskaber inden for samme koncern. Her lægger Europa-Kommissionen blandt

andet op til, at aktionærerne skal godkende handler på over 5 pct. forud for deres gen-

nemførelse. Det kan medføre, at ellers fornuftige handler forsinkes, hvilket kan skabe

usikkerhed om selskabets fremtid og dermed kursen – til skade for aktionærerne. Des-

uden kan hovedaktionærer, som er involveret i en sådan handel, ikke deltage i denne af-

stemning, hvilket de facto vil give minoritetsaktionærerne flertallet i centrale beslutninger

for virksomhedens drift.

Samtidig er de foreslåede regler så detaljerede, at de vil medføre betydelige administra-

tive byrder. Det gælder blandt andet i forhold til de krav, der skal opfyldes for så vidt an-

går indberetninger, videregivelse af oplysninger, frister og så videre. Det vil derfor kræve

en stor indsats fra den enkelte virksomhed at leve op til disse regler.

Regeringen arbejder for, at EU-regulering vedrørende aktionærrettigheder skal være

simpel og tilskynde til aktivt ejerskab af børsnoterede virksomheder, uden at ansvarsfor-

delingen imellem aktionærer og bestyrelse forrykkes.

5.7 et effektiVt og flekSibelt europæiSk til-

Syn med hVidVaSk

I forbindelse med forhandlingerne af 4. hvidvaskdirektiv (AMLD) er det vigtigt, at der sik-

res klare regler, der kan forhindre misbrug af det danske system til skatteunddragelse og

hvidvaskning af penge. Dog er det samtidig væsentligt, at de nye regler på området ikke

pålægger virksomhederne unødige administrative byrder og sætter barrierer for opstart

af nye virksomheder og væksten i Danmark.

Som et led i regeringens skattelypakke, der blev offentliggjort den 6. november 2014,

fremlagde man, at der ville blive arbejdet for mere åbenhed om ejerskab af selskaber

ved at indføre et register over såkaldte reelle ejere. Et forslag om indførelse af et register

for reelle ejere er samtidig en del af forslaget til 4. hvidvaskdirektiv, og udviklingen i for-

handlingerne tyder på, at et register vil blive påkrævet.

Der er dog stadig flere udeståender i forhandlingerne om, hvordan et sådan register skal

indrettes, hvilken form for kontrol der skal være med registeret, og hvem der skal have

adgang hertil.

Regeringen arbejder for, at det nye hvidvaskdirektiv sikrer et effektivt tilsyn med stor flek-

sibilitet i forhold til oprettelse af et ejerregister over reelle ejere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark i Europa

30 veje til et bedre indre marked

2014/2015 : 08

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Erhvervs- og Vækstministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: 33 92 33 50

[email protected]

ISBN

978-87-93214-43-9

Elektronisk publikation

978-87-93214-44-6

Design, omslag

e-Types & e-Types Daily

Design, indhold

Rosendahls Schultz Grafisk a/s

Foto

Colourbox / forside

iStock / kapitel 1

iStock / kapitel 2

Colourbox / kapitel 3

iStock / kapitel 4

iStock / kapitel 5

Tryk

GP-TRYK A/S

Web

Publikationen kan hentes på

www.evm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files