Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 91
Offentligt
1437349_0001.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/1
I
(Lovgivningsmæssige retsakter)
FORORDNINGER
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de
nationale parlamenter,
(2)
ikkerisikobaseret måletal for at forhindre overdreven
gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere
likviditetsbuffere. På grundlag af mandatet fra G20 nåede
Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer
(GHOS) i september 2009 til enighed om en række
tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse
foranstaltninger blev godkendt af G20-lederne på
topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009 og
blev udformet mere detaljeret i december 2009. I juli og
september 2010 udsendte GHOS to yderligere medde­
lelser om udformningen og kalibreringen af disse nye
foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde
Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) de endelige
foranstaltninger, der kaldes Basel III-regelsættet.
under henvisning til udtalelsen fra Den Europæiske Central­
bank (
1
),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg (
2
),
Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med
Jacques de Larosière som formand ("Larosière-gruppen")
opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret
sæt regler om finansiel regulering. I forbindelse med den
nye europæiske tilsynsstruktur understregede Det Euro­
pæiske Råd på mødet den 18.-19. juni 2009 også
behovet for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt
for alle kreditinstitutter og investeringsselskaber i det
indre marked.
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
(3)
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009 om styr­
kelse af det finansielle system bør der gøres en
samordnet international indsats for at styrke gennemsig­
tigheden, ansvarligheden og reguleringen ved at forbedre
kvantiteten og kvaliteten af kapital i banksystemet, når
den økonomiske genopretning er blevet gennemført.
Ifølge erklæringen bør der også indføres et supplerende
Som anført i de Larosière-gruppens rapport af 25. februar
2009 ("Larosière-rapporten") bør en medlemsstat kunne
vedtage strengere nationale reguleringsforanstaltninger,
som anses for at være egnede til at sikre finansiel
stabilitet på nationalt plan, så længe principperne for
det indre marked og de vedtagne grundlæggende mini­
mumsstandarder respekteres.
(4)
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af
14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virk­
somhed som kreditinstitut (
3
) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene
(
1
) EUT C 105 af 11.4.2012, s. 1.
(
2
) EUT C 68 af 6.3.2012, s. 39.
(
3
) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0002.png
L 176/2
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapital­
grundlag (
1
) er der ved flere lejligheder blevet foretaget
omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i
direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF finder anvendelse
på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Af klar­
hedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af disse
bestemmelser bør de samles i to nye lovgivningsmæssige
retsakter, der er gældende for både kreditinstitutter og
investeringsselskaber, dvs.: denne forordning of Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (
2
). Bestem­
melserne i bilagene til direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF bør af hensyn til en lettere tilgang dertil
integreres i den dispositive del af direktiv 2013/36/EU
og denne forordning.
og retten til fri etablering og dermed hindre, at det indre
marked fungerer tilfredsstillende.
(9)
Hensynet til retssikkerheden og behovet for lige konkur­
rencevilkår inden for Unionen gør et fælles regelsæt for
alle markedsaktører til et centralt element i det indre
markeds funktion. Med henblik på at undgå markedsfor­
vridninger og regelarbitrage bør tilsynsmæssige mini­
mumsforanstaltninger derfor sikre den størst mulige
grad af harmonisering. Som følge heraf er overgangs­
perioderne i denne forordning vigtige for at sikre en
uproblematisk gennemførelse af forordningen og for at
undgå at skabe usikkerhed for markederne.
(5)
Denne forordning og direktiv 2013/36/EU bør
tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringssel­
skab og for tilsynssystemet og de tilsynsmæssige krav for
kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende
sammen benævnt
"institutter").
Denne forordning bør
derfor læses sammen med nævnte direktiv.
(10)
(6)
Direktiv 2013/36/EU, som bygger på artikel 53, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), bør bl.a. indeholde bestemmelserne om adgang
til at udøve virksomhed som institut samt reglerne
vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem, f.eks.
bestemmelserne om meddelelse af tilladelse til udøvelse
af virksomheden, erhvervelse af kvalificerede kapitalan­
dele, udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling
af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges de kompe­
tente myndigheder i hjemlandet og værtslandet i denne
henseende, og bestemmelserne om startkapital og tilsyns­
kontrol i forbindelse med institutter.
For så vidt angår det arbejde, der udføres i BCBS' gruppe
for gennemførelse af standarder med at overvåge og
evaluere medlemslandenes gennemførelse af Basel III-
regelsættet for kapitaldækning, bør Kommissionen
løbende udarbejde statusrapporter, som minimum efter
offentliggørelsen af hver statusrapport fra BCBS om
gennemførelsen af Basel III, vedrørende gennemførelse
og national vedtagelse af Basel III-regelsætte i andre
store jurisdiktioner, herunder en vurdering af, om andre
landes love eller forskrifter stemmer overens med de
internationale minimumsstandarder, med henblik på at
identificere forskelle, som kan være problematiske med
hensyn til lige konkurrencevilkår.
(11)
For at fjerne hindringerne for handelen og de konkurren­
ceforvridninger, som forskellene mellem de nationale
lovgivninger medfører, og for at forhindre, at der
opstår yderligere hindringer for handelen og væsentlige
konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at
vedtage en forordning, hvorved der indføres ensartede
regler, der gælder i alle medlemsstaterne.
(7)
Denne forordning bør bl.a. indeholde de tilsynsmæssige
krav for institutter, der konkret vedrører markederne for
bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til
formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er
finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder
et højt beskyttelsesniveau. Denne forordning har
desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at
det indre marked fungerer tilfredsstillende, og bør
derfor baseres på bestemmelserne i artikel 114 i TEUF,
som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens
faste praksis.
(12)
(8)
Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemssta­
ternes regler for tilsyn til en vis grad blevet harmoniseret,
men direktiverne indeholder et stort antal valgmuligheder
og muligheder for, at medlemsstaterne kan indføre stren­
gere regler end dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette
medfører forskelle mellem de nationale regler, som kan
hæmme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne
(
1
) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
(
2
) EUT L 338
Når tilsynsmæssige krav indføres i form af en forordning,
sikres det, at kravene gælder umiddelbart. Herved skabes
der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at der
indføres afvigende nationale krav som følge af gennem­
førelsen af et direktiv. Denne forordning vil medføre, at
alle de institutter følger samme regler i hele Unionen,
hvilket samtidig vil fremme tilliden til institutters stabili­
tet, særlig i stresssituationer. En forordning vil også
mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes
overholdelsesomkostninger, særlig for institutter, der
arbejder på tværs af grænserne, og bidrage til at fjerne
konkurrenceforvridninger. Hvad angår de særlige forhold,
der gør sig gældende på markederne for fast ejendom,
der er kendetegnet ved en økonomisk udvikling og
retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlems­
stater, regioner eller lokalområder, bør de kompetente
myndigheder i forbindelse med eksponeringer, for
hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast
ejendom inden for specifikke områder, have mulighed
for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier
baseret på misligholdelseserfaringerne og den forventede
markedsudvikling.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0003.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/3
(13)
På områder, der ikke er omfattet af denne forordning, så
som dynamisk hensættelse, bestemmelser om nationale
ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer, som ikke vedrører
behandlingen af særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer i henhold til bestemmel­
serne i denne forordning, erhvervelse og besiddelse af
kapitalandele i både den finansielle sektor og den ikke-
finansielle sektor med henblik på formål, som ikke
vedrører de tilsynsmæssige krav i denne forordning,
bør de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne
kunne indføre nationale bestemmelser, forudsat at de
ikke er uforenelige med denne forordning.
bør være en EU-mekanisme til at hindre iværksættelse af
nationale foranstaltninger, når der foreligger meget
stærke beviser for, at de relevante betingelser ikke er
opfyldt. Mens der i denne forordning fastsættes ensartede
mikroprudentielle regler for institutter, spiller medlems­
staterne fortsat en ledende rolle i makrotilsyn på grund af
deres ekspertise og deres eksisterende ansvar for finansiel
stabilitet. Da afgørelsen om at vedtage nationale makrop­
rudentielle foranstaltninger omfatter visse vurderinger af
risici, der i sidste ende kan påvirke den pågældende
medlemsstats makroøkonomiske, finansielle og budget­
mæssige situation, er det i dette specifikke tilfælde
nødvendigt, at beføjelsen til at afvise foreslåede nationale
makroprudentielle foranstaltninger overdrages til Rådet,
der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i
henhold til artikel 291 i TEUF.
(14)
De vigtigste anbefalinger i de Larosière-rapporten, som
senere blev gennemført i Unionen, var, at der skulle
indføres et fælles regelsæt og en europæisk ramme for
makrotilsyn, idet de to elementer tilsammen havde til
formål at sikre finansiel stabilitet. Det fælles regelsæt
sikrer en solid og ensartet reguleringsordning, der letter
det indre markeds funktion og forhindrer muligheder for
regelarbitrage. På det indre marked for finansielle tjene­
steydelser kan makroprudentielle risici imidlertid adskille
sig på en række punkter, hvor en række nationale
forhold med at der kan observeres variationer f.eks.
med hensyn til banksektorens struktur og størrelse i
forhold til økonomien som helhed og kreditcyklussen.
(17)
(15)
Denne forordning og direktiv 2013/36/EU omfatter en
række redskaber til hindring og begrænsning af makrop­
rudentielle og systemiske risici, hvilket sikrer fleksibilitet,
men også at disse redskaber anvendes under passende
kontrol, således at det indre markeds funktion ikke gene­
res, og tillige at redskaberne anvendes gennemsigtigt og
konsistent.
Hvis Kommissionen har forelagt Rådet et forslag om at
afvise nationale makroprudentielle foranstaltninger, bør
Rådet omgående behandle dette forslag og afgøre, om
de nationale foranstaltninger skal afvises. Der kan efter
anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen
afholdes en afstemning i overensstemmelse med Rådets
forretningsorden (
3
). Rådet bør i henhold til artikel 296 i
TEUF begrunde sin afgørelse for så vidt angår opfyldelsen
af betingelserne i denne forordning for Rådets indgriben.
Da makroprudentielle og systemiske risici har stor betyd­
ning for den pågældende medlemsstats finansielle
marked, og der derfor er behov for en hurtig reaktion,
er det vigtigt, at fristen for en sådan Råds afgørelse fast­
sættes til en måned. Hvis Rådet efter at have foretaget en
grundig gennemgang af Kommissionens forslag om at
afvise de foreslåede nationale foranstaltninger kommer
til den konklusion, at betingelserne i denne forordning
for at afvise de nationale foranstaltninger ikke er opfyldt,
bør det altid angive sin begrundelse herfor klart og enty­
digt.
(18)
(16)
Ud over redskabet i form af en systemisk buffer, der
indgår i direktiv 2013/36/EU, bør der, når makropruden­
tielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat,
være mulighed for, at de kompetente eller udpegede
myndigheder i den pågældende medlemsstat kan
imødegå disse risici ved hjælp af visse specifikke natio­
nale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfat­
telsen, at disse risici bedre kan imødegås på denne måde.
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici ("ESRB")
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/2010 24. november 2010 (
1
) og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktil­
synsmyndighed) ("EBA") oprettet ved Europa-Parlamen­
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 (
2
) bør have mulighed for at afgive
udtalelse om, hvorvidt betingelserne for sådanne natio­
nale makroprudentielle foranstaltninger er opfyldt, og der
Indtil harmoniseringen af likviditetskravene i 2015 og
harmoniseringen af en gearingsgrad i 2018 bør
medlemsstaterne kunne anvende sådanne foranstaltnin­
ger, som de finder passende, herunder foranstaltninger
til at begrænse en makroprudentiel eller systemisk
risiko i en bestemt medlemsstat.
(19)
Det bør være muligt at anvende systemiske buffere eller
enkeltforanstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for
at reducere systemiske risici i disse medlemsstater, på
hele banksektoren eller på en eller flere dele af sektoren
i form af underafdelinger institutter, der udviser lignende
risikoprofiler i deres forretningsaktiviteter, eller på
eksponeringer mod en eller flere nationale økonomiske
eller geografiske sektorer i hele banksektoren.
(
1
) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.
(
2
) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(
3
) Rådets afgørelse af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets
forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0004.png
L 176/4
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
(20)
Hvis to eller flere medlemsstaters udpegede myndigheder
identificerer de samme ændringer i intensiteten af den
systemiske eller makroprudentielle risiko, som udgør en
risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan i de
enkelte medlemsstater, og som efter de udpegede
myndigheders opfattelse bedre kan imødegås ved hjælp
af nationale foranstaltninger, kan medlemsstaterne frem­
sende en fælles meddelelse til Rådet, Kommissionen,
ESRB og EBA herom. Når de underretter Rådet, Kommis­
sionen, ESRB og EBA, skal de forelægge relevant doku­
mentation, herunder en begrundelse for den fælles
meddelelse.
deres løbende tilsyn med de enkelte institutter. Omfanget
af sådanne tilsynsordninger bør bl.a. fastlægges i direktiv
2013/36/EU, da de kompetente myndigheder bør kunne
vurdere, hvilke ordninger der bør indføres.
(26)
Denne forordning bør ikke berøre de kompetente
myndigheders mulighed for at pålægge særlige krav i
forbindelse med den i direktiv 2013/36/EU omhandlede
tilsyns- og evalueringsproces, der bør tilpasses institutters
særlige risikoprofil.
(21)
Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at
vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt forhøjer
kapitalgrundlagskrav, kravene til store eksponeringer og
offentliggørelseskrav. Sådanne bestemmelser bør gælde i
et år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet har
gjort indsigelse mod den delegerede retsakt inden tre
måneder. Kommissionen bør anføre begrundelsen for at
anvende en sådan procedure. Kommissionen bør kun
have beføjelse til at pålægge strengere tilsynsmæssige
krav for eksponeringer, der skyldes markedsudviklingen
i Unionen eller uden for Unionen, der berører alle
medlemsstaterne.
(27)
Forordning (EU) nr. 1093/2010 har til formål at forbedre
kvaliteten af og konsekvensen i det nationale tilsyn og
styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende
koncerner.
(28)
I lyset af stigningen i antallet af opgaver, der tillægges
EBA ved denne forordning og direktiv 2013/36/EU, bør
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at
fornødne menneskelige og finansielle ressourcer stilles
til rådighed.
(22)
En vurdering af de makroprudentielle regler er berettiget
for, at Kommissionen bl.a. kan vurdere, hvorvidt de
makroprudentielle instrumenter i denne forordning eller
direktiv 2013/36/EU er virkningsfulde, effektive og
gennemsigtige, hvorvidt der bør foreslås nye instrumen­
ter, hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlap­
ning for de makroprudentielle instrumenter til håndtering
af lignende risici i denne forordning eller direktiv
2013/36/EU er passende, og hvilket samspil der er
mellem internationalt aftalte standarder for systemisk
vigtige institutter og bestemmelserne i denne forordning
eller direktiv 2013/36/EU.
(29)
I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA
handle inden for rammerne af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF. EBA skal også handle på institutters aktivi­
tetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke direkte
er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan
indsats er nødvendig for at sikre en effektiv og konsistent
anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage
hensyn til EBA's rolle og funktion og lette udøvelsen af
de beføjelser, EBA er tillagt i henhold til nævnte forord­
ning (EU) nr. 1093/2010.
(23)
Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer,
særlig på områder, hvor Kommissionen endnu ikke har
vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse
retningslinjer hverken stride mod EU-lovgivningen eller
være til hinder for anvendelsen af den.
(30)
(24)
Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemssta­
terne om fornødent kan indføre tilsvarende krav for virk­
somheder, der ikke er omfattet af den.
(25)
De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i denne
forordning, suppleres af individuelle ordninger, som fast­
lægges af de kompetente myndigheder som et resultat af
Efter iagttagelsesperioden og den fuldstændige gennem­
førelse af et likviditetsdækningskrav i henhold til denne
forordning bør Kommissionen vurdere, om det vil lette
den praktiske nedsættelse og drift af enkelte likviditets­
undergrupper samt afgørelsen af, om kriterierne for en
specifik koncernintern behandling for grænseoverskri­
dende institutter er opfyldt, hvis EBA får beføjelse til
på eget initiativ at gribe ind med bindende mægling
med henblik på de kompetente myndigheders fælles
afgørelser i henhold til denne forordnings artikel 19 og
20. På det tidspunkt bør Kommissionen derfor i forbin­
delse med en af de regelmæssige rapporter om EBA's drift
i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010
specifikt undersøge, om EBA skal have denne beføjelse,
og medtage resultatet af denne undersøgelse i sin rapport,
der bør ledsages af et lovgivningsforslag, når det er
hensigtsmæssigt.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0005.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/5
(31)
Det fremgår af Larosière-rapporten, at mikrotilsyn ikke
kan sikre den finansielle stabilitet effektivt, hvis ikke det
tager det fornødne hensyn til udviklingen på makroni­
veau, mens makrotilsyn ikke giver mening, medmindre
det på en eller anden måde kan indvirke på tilsynet på
mikroniveau. Et tæt samarbejde mellem EBA og ESRB er
afgørende for at gøre ESRB's funktion og opfølgningen af
dets advarsler og henstillinger fuldt effektiv. EBA bør
navnlig kunne videregive ESRB alle relevante oplysninger
indsamlet af de kompetente myndigheder i overensstem­
melse med indberetningspligten i denne forordning.
(37)
For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig
solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på
grundlag af den konsoliderede finansielle situation for
disse institutter i koncernen. For at sikre, at kapitalgrund­
laget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og
efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparing,
bør kapitalkravene gælde for det individuelle institut i en
koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på
anden måde.
(38)
(32)
I lyset af den seneste finanskrises ødelæggende virkninger
er den overordnede målsætning med denne forordning at
tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som
tjener almene interesser, og at afskrække fra uholdbar
finansiel spekulation uden reel merværdi. Dette kræver
en gennemgribende reform af den måde, hvorpå opspa­
ring kanaliseres ind i produktive investeringer. For at
sikre et holdbart og mangfoldigt bankmiljø i Unionen
bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at
indføre højere kapitalkrav for systemisk vigtige institutter,
der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for
den globale økonomi.
(39)
Minoritetsinteresser i mellemliggende finansielle holdings­
elskaber, som er underlagt kravene i denne forordning på
delkonsolideret grundlag, kan også inden for de relevante
grænser være berettigede som koncernens egentlige
kernekapital ved konsolideringen, idet den egentlige
kernekapital i et mellemliggende finansielt holdings­
elskab, som kan henføres til minoritetsinteresser, og
den del af samme kapital, som kan henføres til moder­
selskabet, begge støtter tabene i deres dattervirksomheder
ligeligt, når de opstår.
(33)
Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til
institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der
tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af
sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede
kategorier af institutter.
(34)
Da der hersker direkte konkurrence mellem institutter på
det indre marked, bør kontrolkravene svare til hinanden i
hele Unionen, under hensyntagen til institutternes
forskellige risikoprofiler.
(40)
De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af
kapitalgrundlaget og kapitaldækningen i forhold til den
risiko, som instituttet er eksponeret mod, samt ved
evaluering af eksponeringer, bør tage hensyn til bestem­
melserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december
1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinsti­
tutters årsregnskaber (
1
) og konsoliderede regnskaber, der
indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets
syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om
konsoliderede regnskaber (
2
) eller Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli
2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandar­
der (
3
), afhængigt af hvilken af de to retsakter der gælder
for institutter efter national ret.
For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte
kapitalkrav, hvor aktiver og ikkebalanceførte poster
vægtes efter risikograden.
(35)
Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen
af det konsoliderede kapitalgrundlag i en koncern af
institutter, bør den beregnes i overensstemmelse med
denne forordning.
(41)
(36)
I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlags­
kravene på individuelt og konsolideret niveau,
medmindre de kompetente myndigheder ikke anvender
tilsyn på individuelt niveau, når de finder dette hensigts­
mæssigt. Individuelt, konsolideret og grænseoverskri­
dende konsolideret tilsyn er nyttige værktøjer til at føre
tilsyn med institutter.
Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den
internationale konvergens af kapitalberegning og kapital­
krav ("Basel II-regelsættet"). De bestemmelser i direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF, som er overtaget i denne
forordning, svarer til bestemmelserne i Basel II-regelsæt­
tet. Da de supplerende elementer indeholdt i Basel III er
indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning
til bestemmelserne i Basel II- og Basel III-regelsættene.
(
1
) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
(
2
) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
(
3
) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0006.png
L 176/6
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
(42)
Det er afgørende at tage hensyn til de mange forskellige
typer institutter i Unionen ved at give dem mulighed for
at vælge mellem alternative metoder til beregning af
kapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen, hvor
der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og
detaljeringsgrad. Brug af eksterne ratings og institutters
egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre inde­
bærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risi­
kofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Institutter bør
tilskyndes til at gå over til mere risikofølsomme metoder.
Institutter bør, når de foretager de estimater, der er
nødvendige for at anvende fremgangsmåden i denne
forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer
for kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at
der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte kapital­
grundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og komplek­
siteten af de enkelte institutters processer. I denne
henseende bør databehandling i forbindelse med indgå­
else eller forvaltning af eksponeringer mod kunder anses
for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikosty­
rings- og kreditrisikomålingssystemer. Dette ligger både
inden for institutters legitime interesser og denne forord­
nings målsætning om at anvende forbedrede metoder til
risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i
forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke
desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder bety­
delig ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og
tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde
høje standarder, før de anvender disse metoder i forbin­
delse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. I betragt­
ning af det igangværende arbejde med at sikre passende
bagstopperordninger for interne modeller bør Kommis­
sionen udarbejde en rapport om muligheden for at hæve
Basel I-minimumsgrænsen sammen med et lovgivnings­
forslag, hvis det er hensigtsmæssigt.
som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre en
passende kreditstrøm til SMV'er, der er etableret i Unio­
nen. Kompetente myndigheder bør regelmæssigt over­
våge kreditinstitutternes samlede eksponeringer mod
SMV'er og det samlede kapitalfradrag.
(45)
I overensstemmelse med BCBS' afgørelse som godkendt
af GHOS den 10. januar 2011 bør samtlige et instituts
hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter
fuldt og permanent kunne nedskrives eller konverteres
fuldt ud til egentlig kernekapital på det tidspunkt, hvor
instituttet ikke længere er levedygtigt. Nødvendig lovgiv­
ning til sikring af, at kapitalgrundlagsinstrumenter er
omfattet af mekanismen til yderligere tabsdækning, bør
indarbejdes i EU-retten som led i kravene vedrørende
genopretning og afvikling af institutter. Hvis EU-retten
vedrørende kravet om, at kapitalinstrumenter fuldt og
permanent bør kunne nedskrives til nul eller konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis et institut ikke
længere anses for levedygtigt, ikke er vedtaget den
31. december 2015, bør Kommissionen undersøge og
aflægge rapport om, hvorvidt denne bestemmelse bør
medtages i nærværende forordning, og på baggrund af
denne undersøgelse fremsætte passende lovgivningsmæs­
sige forslag.
(46)
(43)
Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene.
Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt at
mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt
små eksponeringer.
(44)
Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af
grundpillerne i Unionen økonomi, eftersom de spiller en
afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og
beskæftigelse. Unionens økonomis genopretning og
fremtidige vækst afhænger i vidt omfang af adgang til
kapital og finansiering for SMV'er, der er etableret i Unio­
nen, så de kan foretage de nødvendige investeringer og
indføre ny teknologi og nyt udstyr med henblik på at
forbedre deres konkurrenceevne. De begrænsede alterna­
tive finansieringskilder har gjort SMV'er, der er etableret i
Unionen, endnu mere sårbare over for bankkrisens virk­
ninger. Det er derfor vigtigt at mindske den eksisterende
finansieringskløft for SMV'er og sikre en tilstrækkelig
kreditstrøm til dem i den nuværende situation. Kapital­
kravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er bør
mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619
for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge deres
udlån til SMV'er. Med henblik herpå bør kreditinstitutter
udelukkende udnytte den kapitallettelse, der tilvejebringes
Bestemmelserne i denne forordning overholder propor­
tionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn til
institutters forskelligartethed, når det gælder transaktio­
nernes størrelse og omfang, samt institutters forskellige
aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet
betyder også, at så enkle ratingprocedurer som muligt,
også ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-
metoden"), kan anvendes for detaileksponeringer.
Medlemsstaterne bør sikre, at kravene i denne forordning
anvendes på en måde, der står i forhold til arten, stør­
relsen og kompleksiteten af de risici, der er forbundet
med et instituts forretningsmodel og virksomhed.
Kommissionen bør sikre, at delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter samt, reguleringsmæssige og
gennemførelsesmæssige tekniske standarder er i overens­
stemmelse med proportionalitetsprincippet, med henblik
på at garantere, at denne forordning anvendes forholds­
mæssigt. EBA bør derfor sikre, at alle regulerings- og
gennemførelsesmæssige tekniske standarder affattes på
en sådan måde, at de er i overensstemmelse med og
fastholder proportionalitetsprincippet.
(47)
De kompetente myndigheder bør være opmærksomme
på tilfælde, hvor de har en formodning om, at oplys­
ninger betragtes som et instituts ejendom eller som
fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger videre­
gives. Selv om et institut kan vælge ikke at videregive
oplysninger, da de betragtes som et instituts ejendom
eller som fortrolige, bør det forhold, at oplysninger
betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige,
ikke fritage for ansvaret som følge af en manglende vide­
regivelse af disse oplysninger, når en sådan videregivelse
anses for at have væsentlig virkning.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0007.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/7
(48)
Denne forordnings
"evolutionære"
karakter gør det
muligt for institutter at vælge mellem tre metoder for
kreditrisiko af forskellig kompleksitet. For navnlig at
give mindre institutter mulighed for at vælge den mere
risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestem­
melser forstås således, at eksponeringsklasserne omfatter
alle eksponeringer, som direkte eller indirekte sidestilles
med dem i denne forordning. Som hovedregel bør de
kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de
tre metoder, når det gælder tilsynsprocessen, det vil
sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i
standardmetoden, ikke alene af den grund bør være
underlagt strengere bestemmelser.
herunder i forbindelse med omkostningerne på forskel­
lige forretningsområder og anerkendelse af teknikker til
risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt tages
hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder
til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den
operationelle risiko.
(53)
(49)
Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad
anerkendes inden for rammerne af bestemmelser, der skal
sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en
fejlagtig anerkendelse. Så vidt muligt bør sædvanlig
sikkerhedsstillelse i de enkelte medlemsstater til reduktion
af kreditrisikoen indgå i standardmetoden, men også i
andre metoder.
Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer
bør indgå som et integreret led i tilsynet med disse insti­
tutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj
grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå
en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan
anses at være til skade for et instituts solvens.
(54)
Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser,
der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage
hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til
væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle
gruppe eller dets forbundne parter stiller til rådighed.
(50)
For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af
institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer på
passende vis afspejles i kapitalkravene til institutter, er
det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en
risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af
sådanne aktiviteter og investeringer. Med henblik herpå
er der behov for en klar og omfattende definition af
securitisering, der dækker alle transaktioner eller ordnin­
ger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en ekspone­
ring eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En
eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse
for en transaktion eller ordning, som anvendes til at
finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes
som en eksponering for en securitisering, selv om trans­
aktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser
med forskellig rang.
(55)
Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af
eksponeringsværdien på den, der anvendes i forbindelse
med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for
overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af
risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduk­
tionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er
desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret
kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditri­
sikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncen­
trationsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen
af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttel­
sesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt
at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af
kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponerin­
ger.
(51)
Foruden overvågning, der skal sikre finansiel stabilitet, er
der behov for ordninger, der har til formål at skærpe og
udvikle en effektiv overvågning og forebyggelse af poten­
tielle bobler for at sikre en optimal kapitalallokering på
baggrund af de makroøkonomiske udfordringer og mål,
navnlig med hensyn til langsigtede investeringer i real­
økonomien.
(56)
(52)
Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for
institutter, som skal dækkes via kapitalgrundlaget. Det
er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer
institutter i Unionen ved at give dem mulighed for at
vælge mellem alternative metoder til beregning af kapital­
kravene i forbindelse med den operationelle risiko, hvor
der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og
detaljeringsgrad. Institutter bør have et passende incita­
ment til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da
teknikkerne til måling og forvaltning af den operationelle
risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt
kontrolleres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt,
Da et tab på en eksponering mod et institut kan være
lige så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering,
bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på
samme måde som alle andre eksponeringer. Der er
indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske
den uforholdsmæssigt store virkning af en sådan frem­
gangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget
kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsformid­
ling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clea­
rings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder
undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den
tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester
dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og
lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afregning.
De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer,
der kan være uforudsigelige, og som et kreditinstitut
derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på inter­
bankkonti, der skyldes kundebetalinger, herunder kredi­
terede eller debiterede gebyrer og renter, og andre beta­
linger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0008.png
L 176/8
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
(57)
Det er vigtigt, at interesserne i selskaber, som omgrup­
perer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle
instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende
institutter), og i selskaber, som investerer i disse værdi­
papirer eller instrumenter (investorer), tilpasses. For at
opnå dette bør det eksponeringsleverende eller organise­
rende institut bibeholde en væsentlig interesse i de under­
liggende aktiver. Det er derfor vigtigt for eksponerings­
leverende eller organiserende institutter, at de bibeholder
eksponeringen for risikoen i forbindelse med de pågæl­
dende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner
ikke struktureres således, at man undgår anvendelse af
bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr- eller
præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse
bør gælde i alle situationer, hvor det økonomiske
indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset
hvilke retlige strukturer eller instrumenter der anvendes
til at opnå dette økonomiske indhold. Navnlig når kredi­
trisikoen overføres ved securitisering, bør investorerne
først træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig
omhu, med henblik på hvilken de har behov for tilstræk­
kelige oplysninger om securitiseringerne.
moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle institut­
ters eksponeringer af den art bør forvaltes autonomt i
overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt
uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dette er særlig
vigtigt i tilfælde af store eksponeringer og i tilfælde, der
ikke kun vedrører koncernintern administration eller
sædvanlige koncerninterne transaktioner. Kompetente
myndigheder bør være særligt opmærksomme på
sådanne koncerninterne eksponeringer. Disse regler bør
dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt
holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre
datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter
eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed,
når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinsti­
tuttet.
(61)
I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det
ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de har
væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur.
Kommissionen bør under hensyntagen til bidrag fra
Den Europæiske Centralbank rapportere om disse
aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(58)
Ved denne forordning fastsættes desuden, at kravet om
bibeholdelse ikke må bringes i anvendelse flere gange.
For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det
eksponeringsleverende eller organiserende institut eller
den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securi­
tiseringstransaktioner omfatter andre securitiseringer, der
er underliggende eksponeringer, bør bibeholdelseskravet
ligeledes kun finde anvendelse på den securitisering, der
ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer
bør ikke være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de
opstår i forbindelse med selskabsretlige aktiviteter,
hvormed de overføres eller sælges med nedslag for at
finansiere en sådan aktivitet. De kompetente myndig­
heder bør anvende risikovægten i tilfælde af manglende
overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig
omhu og risikostyring hvad angår ikkeuvæsentlige over­
trædelser af politikker og procedurer, der er relevante for
analysen af de underliggende risici. Kommissionen bør
desuden undersøge, hvorvidt undgåelse af flere anven­
delser af bibeholdelseskravet kan medføre praksis, hvor
bibeholdelseskravet omgås, og hvorvidt securitiseringsreg­
lerne håndhæves effektivt af de kompetente myndigheder.
(62)
Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i
øjeblikket er undtaget fra kravene i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter (
1
), bør tages op
til revision.
(63)
Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarke­
derne er både økonomisk og politisk set vigtigt for Unio­
nen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler,
der anvendes i forbindelse med firmaer, der opererer på
disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke
unødigt berøre opfyldelsen af liberaliseringsmålet. Dette
mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages
op til revision.
(59)
Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at
kunne vurdere risici hidrørende fra securitiseringseks­
poneringer både inden for og uden for handelsbehold­
ningen. Endvidere bør kravene om rettidig omhu være
forholdsmæssige. De procedurer, der garanterer, at der
udvises rettidig omhu, bør bidrage til at skabe større
tillid mellem de eksponeringsleverende eller organise­
rende institutter og investorerne. Det er derfor ønskeligt,
at den relevante information vedrørende de procedurer,
der skal garantere rettidig omhu, offentliggøres på
behørig vis.
(64)
Institutter, som investerer i resecuritiseringer, bør udvise
rettidig omhu også i forbindelse med de underliggende
securitiseringer og de underliggende eksponeringer, som
ikke selv er securitiseringer, der som sidste led ligger til
grund for resecuritiseringer. Institutter bør vurdere, om
eksponeringer i securitiseringsprogrammer med kortfri­
stede gældsbreve (ABCP-programmer) udgør ekspone­
ringer mod en resecuritisering, herunder når de optræder
i forbindelse med programmer, der erhverver foranstil­
lede trancher i separate puljer af hele lån, hvor ingen af
disse lån er en eksponering mod en securitisering eller en
resecuritisering, og hvor
"first-loss"-sikringen
for hver
investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situation
bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses
for at være en eksponering mod en resecuritisering, fordi
(60)
Når et institut påtager sig eksponeringer mod sit
moderselskab eller mod andre datterselskaber af dette
(
1
) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0009.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/9
den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv
(dvs. den relevante pulje af hele lån), der ikke omfatter
nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville
en kreditforbedring for hele programmet, som kun
dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren
yder i de forskellige puljer, generelt udgøre en tranche­
opdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der
indeholder mindst én eksponering mod en securitisering,
og som derfor ville være en eksponering mod en resecu­
ritisering. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig
selv med en enkelt kategori af gældsbreve (commercial
papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele
programmet ikke er en resecuritisering, eller gældsbrevet
fuldt ud støttes af det organiserende institut, så det reelt
er den, der har investeret i gældsbrevet, der eksponeres
mod det organiserende kreditinstituts misligholdelses­
risiko, i stedet for de underliggende puljer eller aktiver,
så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at
være en eksponering mod en resecuritisering.
som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet
ikke kunne drage fordel af den deraf følgende lavere
risikovægt. Securitiseringspositionen bør ikke fratrækkes
i kapitalen, hvis der er andre muligheder for at bestemme
en risikovægt svarende til den reelle risiko forbundet med
positionen, som ikke tager højde for denne kreditrisikoaf­
dækning.
(70)
(65)
Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse
i forbindelse med handelsbeholdningen bør finde anven­
delse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i og uden
for institutters handelsbeholdning. Det bør præciseres, at
i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansæt­
telse resulterer i en lavere regnskabsmæssig værdi end
den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen
fratrækkes i kapitalgrundlaget.
Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i
de interne modeller til beregning af kapitalkravene i rela­
tion til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig
bør indregningen af risici udvides vedrørende kreditrisi­
ciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapital­
kravene indgå en komponent, der tager højde for krise­
situationer, for at stramme kapitalkravene, når markeds­
forholdene forringes, og for at mindske risikoen for en
procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre
omvendte stresstests for at undersøge, hvilke scenarier
der kunne true instituttets eksistens, medmindre det
kan påvises, at en sådan test er overflødig. Som følge
af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været
ved at beregne risikoen i forbindelse med securitiserings­
positioner på basis af interne modeller, bør anerkendelse
af institutters modellering af securitiseringsrisici til at
beregne kapitalkrav i handelsbeholdningen begrænses,
og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav
til securitiseringspositioner i handelsbeholdningen.
(66)
Institutter bør frit kunne vælge, om de for securitiserings­
positioner, der i henhold til denne forordning tildeles en
risikovægt på 1 250 %, anvender et kapitalkrav eller
fratrækker dem i egentlige kernekapitalposter, uanset
om det er positioner i eller uden for handelsbeholdnin­
gen.
(71)
(67)
Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør
ikke kunne omgå forbuddet mod implicit støtte ved at
anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan
støtte.
Denne forordning fastsætter begrænsede undtagelser for
visse korrelationshandelsaktiviteter, i overensstemmelse
med hvilke et institut kan få tilladelse af sine tilsynsmyn­
dighed til at beregne et samlet kapitalkrav, hvis en række
strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver
instituttet pålagt at underlægge disse aktiviteter et kapital­
krav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i over­
ensstemmelse med denne internt udviklede metode og
8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko
i overensstemmelse med standardmålemetoden. Der bør
ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer
kapitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog
medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-
værdien i stresssituationer.
(68)
Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt
kræves i denne forordning, er formålet med oplysnings­
pligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgø­
rende oplysninger om de enkelte institutters risikoprofil.
Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødven­
digt, bør det derfor være et krav, at institutter videregiver
yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i
denne forordning. Samtidig bør de kompetente myndig­
heder være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en
formodning om, at oplysninger betragtes som et instituts
ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne
oplysninger videregives.
(72)
(69)
Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitise­
ringsposition tages højde for en kreditrisikoafdækning,
I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som
institutter måtte konstatere under den finansielle og
økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at
forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapital­
grundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt
andet indgå en ny definition af de kernekapitalposter,
der er til rådighed til at opfange uventede tab, efter­
hånden som de opstår, en bedre definition af hybrid­
kapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapital­
grundlaget. Det er også nødvendigt at hæve kapitalgrund­
laget væsentligt og indføre nye kapitalprocenter med
fokus på de centrale kapitalgrundlagsposter, der er til
rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår.
Det forventes, at institutter, hvis aktier er optaget til
handel på et reguleret marked, skal opfylde deres kapital­
krav til kernekapitalposterne med alene sådanne aktier,
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0010.png
L 176/10
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter
og instituttets synlige reserver. For at tage behørigt
hensyn til de forskellige retlige former, som institutter i
Unionen drives under, bør de strenge kriterier for kerne­
kapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumen­
terne for institutter, hvis aktier ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet.
Dette bør ikke hindre institutter i at foretage mange
flere udlodninger fra aktier med differentierede stemme­
rettigheder eller uden stemmerettigheder end fra aktier
med en relativt større stemmevægt, forudsat at de
strenge kriterier for egentlige kernekapitalinstrumenter
opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for
fleksible udbetalinger, og forudsat at en eventuel udlod­
ning foretages for alle de aktier, som det pågældende
institut har udstedt.
for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at
en medlemsstat ikke har opfyldt en forpligtelse, der
påhviler den i henhold til traktaterne.
(75)
Denne forordning bør ikke påvirke de kompetente
myndigheders evne til at fastholde den forudgående
godkendelsesproces i forbindelse med kontrakterne om
hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter.
I disse tilfælde bør sådanne kapitalinstrumenter kun
beregnes i forhold til instituttets hybride kernekapital
eller supplerende kapital, når disse godkendelsesprocesser
er tilendebragt.
(76)
(73)
Handelsfinansieringseksponeringer er af forskelligartet
karakter, men har bl.a. det til fælles, at de er på små
beløb, har kort løbetid og har en identificerbar kilde til
tilbagebetaling. De er baseret på bevægelser af varer og
tjenesteydelser, som understøtter realøkonomien og i de
fleste tilfælde hjælper små virksomheder med at opfylde
deres daglige behov, hvorved der skabes økonomisk
vækst og arbejdspladser. De ind- og udgående penge­
strømme matcher som regel hinanden, og likviditetsrisi­
koen er derfor begrænset.
For at styrke markedsdisciplinen og øge den finansielle
stabilitet er det nødvendigt at indføre mere detaljerede
krav om videregivelse af formen og arten af lovpligtig
kapital og de forsigtighedsjusteringer, der er foretaget
for at sikre, at investorer og indskydere er tilstrækkeligt
informeret om institutters solvens.
(77)
De kompetente myndigheder skal desuden have kend­
skab til omfanget, i det mindste i aggregeret form, af
genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæf­
telser eller clawback-aftaler. Disse oplysninger bør sendes
til de kompetente myndigheder. For at styrke markeds­
disciplinen bør der være mere detaljerede krav om offent­
liggørelse af oplysninger om genkøbsaftaler og sikret
finansiering.
(74)
Det er hensigtsmæssigt, at EBA ajourfører en liste over
alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat,
der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter.
EBA bør lade ikkestatsstøtteinstrumenter, der er udstedt
efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som
ikke opfylder kriterierne i forordningen, udgår af listen
og bør offentliggøre dette. Hvis de instrumenter, som
EBA har ladet udgå af listen, fortsat anerkendes efter
EBA's offentliggørelse, bør EBA fuldt ud udøve sine befø­
jelser, navnlig de fastsatte beføjelser i artikel 17 i forord­
ning (EU) nr. 1093/2010 vedrørende overtrædelse af EU-
retten. Det skal erindres, at en tretrinsmekanisme finder
anvendelse for at sikre en forholdsmæssigt afpasset
reaktion i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller
utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, hvorved EBA for
det første har beføjelse til at foretage en undersøgelse af
nationale myndigheders påståede ukorrekte eller util­
strækkelige anvendelse af EU-retten i forbindelse med
tilsyn, hvilket afsluttes med en henstilling. Hvis den
kompetente nationale myndighed ikke følger henstillin­
gen, har Kommissionen for det andet beføjelse til at
afgive en formel udtalelse under hensyn til EBA's henstil­
ling, hvori den kræver, at den kompetente myndighed
gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre
overholdelse af EU-retten. I ekstraordinære tilfælde,
hvor den berørte kompetente myndighed vedholdende
undlader at gennemføre tiltag, har EBA for det tredje
beføjelse til som sidste udvej at vedtage afgørelser, der
rettes til individuelle finansieringsinstitutter. Der
mindes desuden om, at Kommissionen i henhold til
artikel 258 i TEUF har beføjelse til at indbringe sagen
(78)
Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital
bør indføres således, at der tages hensyn til, at udgangs­
punktet og forholdene varierer på nationalt plan, og
således at de indledningsvise afvigelser omkring de nye
standarder indsnævres i overgangsperioden. For at sikre
passende kontinuitet i kapitalgrundlaget vil der i over­
gangsperioden gælde en undtagelsesklausul for instru­
menter, der er udstedt før denne forordnings anvendel­
sesdato i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i
overensstemmelse med statsstøttereglerne. Afhængighed
af statsstøtte bør begrænses mest muligt i fremtiden.
Denne forordning bør dog, i det omfang statsstøtte
viser sig nødvendig i visse situationer, fastsætte en
ramme til håndtering af sådanne situationer. Denne
forordning bør navnlig præcisere behandlingen af kapital­
grundlagsinstrumenter udstedt i forbindelse med en
rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med stats­
støttereglerne. Institutters mulighed for at drage fordel
af en sådan behandling bør være underlagt strenge betin­
gelser. I det omfang en sådan behandling gør det muligt
at fravige de nye kriterier for kvaliteten af kapitalgrund­
lagsinstrumenter, bør disse fravigelser desuden i videst
muligt omfang begrænses. Behandlingen af eksisterende
kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapi­
taliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereg­
lerne bør klart skelne mellem de kapitalinstrumenter, der
opfylder kravene i denne forordning, og dem, der ikke
gør det. Der bør derfor fastsættes passende overgangs­
bestemmelser i denne forordning for sidstnævnte tilfælde.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0011.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/11
(79)
I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter
indtil den 31. december 2011 have et kapitalgrundlag på
ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren
endnu ikke har overvundet følgerne af den finansielle
krise, og da BCBS har forlænget overgangsordningerne
vedrørende kapitalkrav, bør der genindføres en lavere
grænse i en begrænset periode, indtil der er blevet akku­
muleret et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i overensstem­
melse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i
denne forordning, der vil blive indført gradvis fra
denne forordnings anvendelsesdato til 2019.
(84)
højere aktivværdikorrelation ved beregningen af kapital­
grundlagskravene vedrørende modpartsrisikoekspone­
ringer i forbindelse med OTC-derivat- og værdipapir­
finansieringstransaktioner over for visse finansieringsinsti­
tutter. Institutter bør også pålægges at forbedre målingen
og styringen af modpartskreditrisiko væsentligt ved at
tage bedre hensyn til
"wrong
way"-risiko, højt gearede
modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske
forbedringer inden for backtesting og stresstest.
(80)
For koncerner, der i betydeligt omfang driver bank- eller
investeringsvirksomhed og forsikringsvirksomhed, er der
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af
16. december 2002 om supplerende tilsyn med kredit­
institutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i
et finansielt konglomerat (
1
) om finansielle konglomerater
blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende dobbelt­
tælling af kapital. Direktiv 2002/87/EF er baseret på
internationalt anerkendte principper for håndtering af
risiko i forskellige sektorer. Denne forordning styrker
den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglome­
rater finder anvendelse på koncerner af banker og inve­
steringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsistent og
sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige
ændringer vil blive behandlet, når direktiv 2002/87/EF
tages op til revision, hvilket forventes at ske i 2015.
Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af
den multilaterale netting- og tabsdelingsordning, som
CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille
modpartskreditrisiko og bør derfor være omfattet af et
meget lille kapitalgrundlagskrav. Samtidig bør dette krav
være positivt, således at det sikres, at institutter følger og
overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i god
risikostyring, og for at afspejle, at heller ikke handelseks­
poneringer mod CCP'er er uden risiko.
(85)
(81)
Finanskrisen har vist, at institutter i stort omfang under­
vurderede modpartskreditrisikoen i forbindelse med over
the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik G20 til i
september 2009 at kræve, at flere OTC-derivater skulle
cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden
anmodede G20 om, at de OTC-derivater, der ikke kan
cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav
på grund af den højere risiko, der er forbundet med dem.
(86)
En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det
muligt at dele (sprede) tab blandt CCP-clearingmedlem­
merne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af
CCP'en som følge af et clearingmedlems misligholdelse,
er større end margenerne og bidragene til misligholdel­
sesfonden indbetalt af det pågældende clearingmedlem og
eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan
anvende, før de øvrige clearingmedlemmers bidrag til
misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af
denne risiko er tabsrisikoen i tilknytning til ekspone­
ringer mod misligholdelsesfonde større end den, der
forbindes med handelseksponeringer. Denne type
eksponeringer bør derfor være omfattet af et højere kapi­
talgrundlagskrav.
(82)
Som reaktion på G20's anmodning foretog BCBS som
led i Basel III-regelsættet væsentlige ændringer i
modpartsrisikoordningen. Basel III-regelsættet forventes i
væsentlig grad at øge kapitalgrundlagskravene i tilknyt­
ning til institutters OTC-derivat- og værdipapirfinansie­
ringstransaktioner og at skabe væsentlige incitamenter
for institutter til at anvende CCP'er. Basel III-regelsættet
forventes også at skabe yderligere incitamenter til at
styrke risikostyringen ved eksponeringer mod modparts­
risiko og at ændre den nuværende ordning for behand­
ling af eksponeringer mod modpartskreditrisiko i tilknyt­
ning til CCP'er.
En CCP's
"hypotetiske
kapital" bør være en variabel, der
er nødvendig for at bestemme kapitalgrundlagskravet for
et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning til dets
bidrag til en CCP's misligholdelsesfond. Den bør ikke
anses for at være noget andet. Særlig bør den ikke
anses for at være den kapital, som den kompetente
myndighed pålægger en CCP at have.
(87)
(83)
Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag
på grund af den kreditværdijusteringsrisiko, som
OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en
Den ændrede behandling af modpartskreditrisiko og
særlig indførelsen af højere kapitalgrundlagskrav for bila­
terale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko,
som sådanne kontrakter udgør for det finansielle system,
udgør en integrerende del af Kommissionens indsats for
at skabe effektive, sikre og sunde derivatmarkeder. Denne
forordning supplerer derfor Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
om OTC-derivater, centrale modparter og transaktions­
registre (
2
).
(
1
) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
(
2
) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0012.png
L 176/12
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
(88)
Kommissionen bør gennemgå de relevante undtagelser
for store eksponeringer senest den 31. december 2015.
Afhængigt af resultatet af denne gennemgang bør
medlemsstaterne fortsat kunne træffe afgørelse om
undtagelse af visse store eksponeringer fra disse regler i
en tilstrækkelig lang overgangsperiode. På baggrund af
det udførte arbejde i forbindelse med forberedelsen af
og forhandlingerne om Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om
ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og
2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet central­
organer, visse komponenter i egenkapitalen, store
eksponeringer, tilsynsordninger og krisestyring (
1
) og
under hensyntagen til den internationale udvikling og
EU-udviklingen på dette område, bør Kommissionen
undersøge, hvorvidt disse undtagelser fortsat bør
anvendes skønsmæssigt eller mere generelt, og om, hvor­
vidt risiciene i forbindelse med disse eksponeringer
imødegås med andre effektive midler, der er fastsat i
denne forordning.
(93)
I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer,
hvori metoden til beregning af gearingsgraden er fastlagt.
Heri er indeholdt bestemmelser om en observations­
periode fra den 1. januar 2013 til den 1. januar 2017,
i hvilken gearingsgraden, dens komponenter og dens
reaktion i forhold til det risikobaserede krav vil blive
overvåget. På grundlag af resultaterne af observations­
perioden har BCBS til hensigt at foretage eventuelt
nødvendige endelige justeringer af definitionen og kali­
breringen af gearingsgraden i første halvdel af 2017 med
henblik på at gå over til et bindende krav den 1. januar
2018 på basis af en passende fornyet gennemgang og
kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden
og dens komponenter desuden omfattet af oplysnings­
pligt fra den 1. januar 2015.
(94)
(89)
For at sikre, at de kompetente myndigheders undtagelser
for eksponeringer ikke bringer sammenhængen i de
permanente ensartede bestemmelser i denne forordning
i fare efter en overgangsperiode, bør de kompetente
myndigheder, hvis der ikke foreligger et resultat af oven­
nævnte undersøgelser, høre EBA om, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt fortsat at gøre undtage visse eksponerin­
ger.
Gearingsgraden er et nyt værktøj for Unionen til regule­
ring og tilsyn. I overensstemmelse med internationale
aftaler bør den i første omgang indføres som et supple­
rende element, der kan anvendes på de enkelte institutter,
når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporterings­
pligt, institutter er pålagt, skulle gøre det muligt at
gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med
henblik på at gå over til et bindende tal for gearings­
graden i 2018.
(95)
(90)
I årene op til finanskrisen opbyggede institutter en over­
dreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapital­
grundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og
finansieringsproblemer institutter til at begrænse deres
gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede
det nedadgående pres på prisen på aktiver og skabte
yderligere tab for både institutter, hvilket igen førte til
yderligere fald i værdien af deres kapitalgrundlag. Denne
onde cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kredit­
muligheder til rådighed for realøkonomien, og at krisen
blev længerevarende og mere alvorlig.
(91)
Det er afgørende vigtigt med risikobaserede kapitalgrund­
lagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til
dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at
disse krav alene ikke er tilstrækkelige til at forhindre
institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar
gearingsrisiko.
Ved gennemgangen af virkningen af gearingsgraden på
forskellige forretningsmodeller bør der særlig tages
hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære
en lav risiko, f.eks. lån mod pant i fast ejendom og
specialfinansiering for regionale eller lokale myndigheder
og offentlige enheder. På grundlag af de modtagne oplys­
ninger og resultaterne af tilsynskontrollen i observations­
perioden bør EBA i samarbejde med de kompetente
myndigheder udarbejde en klassificering af forretnings­
modeller og risici. På grundlag af en passende analyse
og under hensyntagen til historiske data eller stressscena­
rier i betragtning, bør det vurderes, hvilke niveauer af
gearingsgrad der er tilstrækkelige til at sikre de respektive
forretningsmodellers modstandsdygtighed, og hvorvidt
disse niveauer af gearingsgrad bør opstilles som tærskler
eller intervaller. Efter observationsperioden og kalibre­
ringen af de respektive niveauer af gearingsgrad og på
grundlag af vurderingen kan EBA offentliggøre en
passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a.
med gennemsnits- og standardafvigelser. Efter vedtagelsen
af krav til gearingsgraden bør EBA offentliggøre en
passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a.
med gennemsnits- og standardafvigelser, i forhold til de
identificerede kategorier af institutter.
(92)
I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der
skulle udarbejdes internationale regler med henblik på at
modvirke overdreven gearing. I den forbindelse støttede
de indførelsen af en gearingsgrad som en supplerende
foranstaltning til Basel II-regelsættet.
(96)
(
1
) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 97.
Institutter bør overvåge niveauet af og ændringerne i
gearingsgrad samt gearingsrisikoen som led i processen
til vurdering af den interne kapital. En sådan overvågning
bør indgå i tilsynskontrolprocessen. De kompetente
myndigheder bør navnlig efter ikrafttrædelsen af
kravene til gearingsgraden overvåge udviklingen i forret­
ningsmodellen og den tilsvarende risikoprofil for at sikre
en ajourført og passende klassificering af institutter.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0013.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/13
(97)
Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggø­
relse er vigtige for forsvarlige aflønningspolitikker. For at
markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønnings­
strukturer og de tilhørende risici, bør institutter offent­
liggøre detaljerede oplysninger om deres aflønnings­
politik og -praksis og, af hensyn til fortroligheden, de
samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har
væsentlig indflydelse på kreditinstituttets eller investe­
ringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres
tilgængelige for alle interessenter. Disse særlige krav bør
ikke berøre mere generelle offentliggørelseskrav
vedrørende aflønningspolitikker, der gælder horisontalt
på tværs af sektorer. Desuden bør medlemsstaterne
kunne kræve, at institutter giver mere detaljerede oplys­
ninger om aflønning.
særligt dækkede realkreditobligationer handlet på
gennemsigtige markeder med en løbende omsætning
kunne forventes at blive betragtet som aktiver af særdeles
høj likviditet og kreditkvalitet. Det vil også være hensigts­
mæssigt, at aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a)-
c), uden begrænsning indgår i bufferen. Når institutter
anvender likviditetsbeholdningen, bør de udarbejde en
plan for at genopbygge deres beholdning af likvide akti­
ver, og de kompetente myndigheder bør sikre, at planen
er tilstrækkelig og bliver gennemført.
(101)
Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til
(98)
Anerkendelse af et kreditvurderingsbureau som et
eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) bør ikke
medføre øget afskærmning af et marked, som i forvejen
domineres af tre store virksomheder. EBA og ESCB-
centralbankerne bør, uden at gøre processen lettere
eller slække på kravene, sørge for, at flere kreditvurde­
ringsbureauer anerkendes som ECAI'er som en metode til
at åbne markedet for andre virksomheder.
(99)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af
24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (
1
) og Europa-Parla­
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af
18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger i
fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (
2
) bør i alle enkelt­
heder finde anvendelse på behandlingen af personoplys­
ninger i forbindelse med denne forordning.
rådighed til at dække udgående likviditetsstrømme.
Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortvarig
likviditetsstress bør fastsættes på en standardiseret måde,
så det sikres, at der findes en ensartet soliditetsstandard,
og at konkurrencevilkårene er ens. Det bør sikres, at en
sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede
konsekvenser for finansmarkederne, långivningen og
den økonomiske vækst, også under hensyn til institutters
forskellige forretnings- og investeringsmodeller og
finansieringsmiljøerne i Unionen. Likviditetsdæknings­
kravet bør derfor være omfattet af en observations­
periode. På grundlag af observationerne og støttet af
rapporterne fra EBA bør Kommissionen have beføjelse
til at vedtage en delegeret retsakt for rettidigt at indføre
et detaljeret og harmoniseret likviditetsdækningskrav i
Unionen. Med henblik på at sikre global harmonisering
inden for regulering af likviditet bør enhver delegeret
retsakt om indførelse af likviditetsdækningskravet inde­
holde et krav, der svarer til den likviditetsdækningsgrad,
der er fastsat i de endelige internationale regler om
måling af, standarder for og overvågning af likviditets­
risikoen fra BCBS, under hensyntagen til de særlige
EU-forhold og nationale forhold.
(102)
Med henblik herpå bør EBA i observationsperioden
(100)
Institutter bør have en diversificeret buffer af likvide akti­
ver, som de kan anvende til at dække likviditetsbehov i
tilfælde af kortvarig likviditetsstress. Da det ikke på
forhånd er muligt at vide med sikkerhed, hvilke speci­
fikke aktiver inden for hver aktivklasse der kan blive
udsat for chok, er det hensigtsmæssigt at fremme en
diversificeret likviditetsbuffer af høj kvalitet sammensat
af forskellige aktivkategorier. En koncentration af
aktiver og overdreven afhængighed af markedslikviditet
skaber systemiske risici for den finansielle sektor og
bør undgås. Der bør derfor tages hensyn til en bred
vifte af kvalitetsaktiver i den indledende observations­
periode, som skal anvendes til udarbejdelse af en defini­
tion af likviditetsdækningskrav. Ved fastlæggelsen af en
standarddefinition af likvide aktiver bør i det mindste
statsobligationer og særligt dækkede obligationer og
(
1
) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(
2
) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
analysere og vurdere bl.a., om det er hensigtsmæssigt
med en tærskel på 60 % for likvide aktiver på niveau
1, et loft på 75 % for indgående pengestrømme i
forhold til udgående pengestrømme og en indfasning af
et likviditetsdækningskrav på 60 % fra 1. januar 2015,
der gradvist skal stige til 100 %. Ved vurderingen af og
rapporteringen om standarddefinitioner af beholdningen
af likvide aktiver bør EBA tage hensyn til BCBS' defini­
tion af likvide højkvalitetsaktiver som grundlag for sin
analyse under hensyntagen til de særlige EU-forhold og
nationale forhold. EBA bør identificere de valutaer, hvor
institutterne, der er etablerede i Unionens, har et behov
for likvide aktiver, der overstiger de disponible likvide
aktiver i den pågældende valuta, men bør også hvert år
undersøge, om der bør anvendes undtagelser, bl.a. dem,
der er fastsat i denne forordning. Desuden bør EBA hvert
år vurdere, om der bør fastsættes yderligere betingelser
for anvendelse af sådanne undtagelser og undtagelser, der
allerede er fastsat i denne forordning, af institutter, der er
etablerede i Unionen, eller om de gældende betingelser
bør revideres. EBA bør forelægge resultaterne af sin
analyse i en årsrapport til Kommissionen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0014.png
L 176/14
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
(103)
EBA bør med henblik på at øge effektiviteten og mindske
den administrative byrde indføre en sammenhængende
indberetningsordning på grundlag af harmoniserede stan­
darder for de likviditetskrav, der bør finde anvendelse i
hele Unionen. Med henblik herpå bør EBA udarbejde
ensartede indberetningsformater og it-løsninger, der
tager hensyn til bestemmelserne i denne forordning og
direktiv 2013/36/EU. Indtil datoen for anvendelsen af de
fulde likviditetskrav bør institutter fortsat opfylde deres
nationale indberetningskrav.
(104)
EBA bør i samarbejde med ESRB udstikke retningslinjer
om principperne for anvendelse af likvide aktiver i en
stresssituation
obligationerne garanteres af den irske regering og aner­
kendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder.
Kommissionen bør indføre specifikke mekanismer for
anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige
aktiver, som er udstedt eller garanteret af enheder med
EU-statsstøttegodkendelse, som en del af den delegerede
retsakt, den skal vedtage i henhold til nærværende
forordning med henblik på at specificere likvidtetdæk­
ningskravet. I den sammenhæng bør Kommissionen
tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdæk­
ningskrav i overensstemmelse med denne forordning, bør
have tilladelse til indtil december 2019 at medtage højt
prioriterede NAMA-obligationer som aktiver af særdeles
høj likviditets- og kreditkvalitet.
(108)
Tilsvarende er udstedelse af obligationer fra det spanske
(105)
Man bør ikke gå ud fra, at institutter vil få likviditets­
støtte fra andre institutter tilhørende samme koncern,
hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalings­
forpligtelser. De kompetente myndigheder bør dog under
strenge betingelser og med særskilt samtykke fra alle de
involverede kompetente myndigheder kunne dispensere
fra anvendelsen af likviditetskravet på individuelle insti­
tutter og lade disse institutter være omfattet af et konso­
lideret krav, så institutterne kan styre deres likviditet
centralt på koncern- eller koncerndelniveau.
(106)
Hvis der ikke gives dispensation, bør likviditetsstrømme
mellem to institutter, der tilhører samme koncern og er
underlagt konsolideret tilsyn, når likviditetskravet bliver
en bindende foranstaltning, på samme måde kun
indrømmes præferencesatser for ind- og udgående penge­
strømme i de tilfælde, hvor alle de nødvendige beskyttel­
sesforanstaltninger er på plads. En sådan særlig fortrins­
behandling bør defineres snævert og være knyttet til
opfyldelse af en række strenge og objektive betingelser.
Særbehandling af en given koncernintern pengestrøm
bør opnås på grundlag af en metode med objektive krite­
rier og parametre, så der kan fastsættes specifikke
niveauer for ind- og udgående pengestrømme mellem
instituttet og modparten. På grundlag af observationerne
og støttet af rapporten fra EBA bør Kommissionen, hvis
det er relevant og som en del af den delegerede retsakt,
som den skal vedtage i henhold til nærværende forord­
ning med henblik på at specificere likvidtetdækningskra­
vet, have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på at fastsætte denne særlige koncerninterne
behandling, metoden og de objektive kriterier, som de
er knyttet til, samt fælles beslutningsregler for vurdering
af disse kriterier.
porteføljeadministrationsselskab af særlig betydning for
genopretningen af den spanske banksektor og støttes af
Kommissionen og ECB som en overgangsforanstaltning,
der indgår som en integrerende del af omstruktureringen
af det spanske banksystem. Da deres udstedelse er fastlagt
i det aftalememorandum om konditionalitet i finanssek­
toren, som Kommissionen og de spanske myndigheder
undertegnede den 23. juli 2012, og da overdragelse af
aktiver kræver Kommissionens godkendelse som en stats­
støtteforanstaltning, der indføres for at fjerne værdifor­
ringende aktiver fra visse kreditinstitutters balance, og i
den udstrækning de garanteres af den spanske regering
og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske
myndigheder Kommissionen bør indføre specifikke
mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser
for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret
af enheder med EU-statsstøttegodkendelse som en del af
den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold til
nærværende forordning med henblik på at specificere
likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør
Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner
likviditetsdækningskravet i overensstemmelse med denne
forordning, bør have tilladelse til indtil mindst december
2023 at medtage højt prioriterede obligationer fra det
spanske porteføljeadministrationsselskab som aktiver af
særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet.
(109)
På grundlag af de rapporter, som EBA skal forelægge, bør
(107)
Obligationer, der udstedes af National Asset Management
Agency (NAMA) i Irland, er af særlig betydning for
genopretningen af den irske banksektor, og udstedelsen
heraf er på forhånd blevet godkendt af medlemsstaterne
og godkendt af Kommissionen som statsstøtte som en
støtteforanstaltning, der indføres for at fjerne giftige
aktiver fra visse kreditinstitutters balance. Udstedelsen af
sådanne obligationer, som Kommissionen og ECB støtter
som en overgangsforanstaltning, indgår som et integreret
led i omstruktureringen af det irske banksystem. Sådanne
Kommissionen ved udarbejdelsen af den delegerede
retsakt om likviditetskrav i henhold til artikel 460
desuden overveje, om højt prioriterede obligationer, der
udstedes af juridiske enheder svarende til NAMA i Irland
eller det spanske porteføljeadministrationsselskab, som er
oprettet med samme formål og er af særlig betydning for
genopretningen af banker i andre medlemsstater, skal
indrømmes en sådan behandling, i den udstrækning de
garanteres af den pågældende medlemsstats centralrege­
ring og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske
myndigheder.
(110)
EBA bør ved udarbejdelsen af udkastene til regulerings­
mæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte
metoder til måling af supplerende udgående penge­
strømme, overveje en standardmetode, der tager hensyn
til historiske data, som en sådan målemetode.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0015.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/15
(111)
Indtil en net stable funding ratio (NSFR) er indført som
en bindende minimumsstandard, bør institutterne over­
holde en generel finansieringsforpligtelse. Den generelle
finansieringsforpligtelse bør ikke et krav til ratio. Hvis der
indtil indførelsen af NSFR indføres en stable funding
ratio som en minimumsstandard ved en national bestem­
melse, bør institutterne overholde denne minimumsstan­
dard.
(112)
Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør
institutter også skabe finansieringsstrukturer, der er
stabile på længere sigt. I december 2010 blev der i
BCBS opnået enighed om, at net stable funding ratio
(NSFR) skal sættes til en minimumsstandard senest den
1. januar 2018, og at BCBS vil indføre strenge rapporte­
ringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en over­
gangsperiode og fortsat vil holde øje med virkningerne af
disse standarder på finansmarkederne, långivningen og
den økonomiske vækst og om nødvendigt gribe ind
over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede såle­
des, at NSFR vil være omfattet af en observationsperiode
og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA på
grundlag af den i henhold til denne forordning krævede
rapportering evaluere, hvordan et krav om stabil finansie­
ring skal udformes. Med udgangspunkt i denne evalue­
ring bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parla­
mentet og Rådet med egnede forslag til, hvordan et
sådant krav kan indføres senest i 2018.
tilvejebringe stabil finansiering af langfristede investerin­
ger, herunder decentrale bankstrukturer til formidling af
likviditet eller specialiserede realkreditværdipapirer, der
handles på meget likvide markeder og er et eftertragtet
langsigtet investeringsobjekt. Disse strukturelle faktorer
bør overvejes nøje. Det er med henblik herpå afgørende,
at EBA og ESRB, når de internationale standarder er
færdiggjort, på grundlag af de i henhold til denne forord­
ning krævede indberetninger vurderer, hvordan et krav
om stabil finansiering bør udformes, under fuld hensyn­
tagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer på
bankmarkedet i Unionen.
(117)
For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrund­
laget og de justeringer, der anvendes på definitionen af
kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af kapital­
grundlag som fastlagt i denne forordning i en overgangs­
periode, bør indfasningen af denne forordnings kapital­
grundlagskrav ske gradvist. Det er af afgørende betydning
at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med
de forbedringer, som medlemsstaterne senest har fore­
taget af det krævede kapitalgrundlagsniveau og af defini­
tion af kapitalgrundlaget i medlemsstaterne. I den forbin­
delse bør de kompetente myndigheder i overgangs­
perioden inden for fastsatte nedre og øvre grænser
bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlags­
niveau og de justeringer, der er fastlagt i denne forord­
ning, skal indføres.
(113)
Svagheder i ledelsen i en række institutter har været en
medvirkende årsag til overdreven og uforsigtig risikotag­
ning i banksektoren, som har resulteret i flere institutters
konkurs og systemiske problemer.
(118)
For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes
(114)
For at lette overvågningen af institutternes praksis for
selskabsledelse og forbedre markedsdisciplinen bør insti­
tutter offentliggøre oplysninger om deres ledelsessyste­
mer. Deres ledelsesorganer bør godkende og offentliggøre
en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræf­
tes, at disse systemer er tilstrækkelige og effektive.
afvigende forsigtighedsjusteringer, der i øjeblikket
anvendes i medlemsstaterne, til det sæt forsigtighedsjuste­
ringer, der er fastlagt i denne forordning, bør de kompe­
tente myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte
med at kræve, at institutter i begrænset omfang foretager
forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse
med denne forordning.
(119)
For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at
(115)
For at tage højde for den forskelligartede karakter af
forretningsmodellerne for institutter på det indre
marked bør visse langsigtede strukturelle krav såsom
NSFR og gearingsgraden underkastes en nøje vurdering
med henblik på at fremme en bred vifte af solide bank­
strukturer, som har været og bør fortsætte med at være
til gavn for Unionens økonomi.
opfylde de nye krævede niveauer for og definitioner af
kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der
ikke opfylder definitionen af kapitalgrundlaget som
fastsat i denne forordning, udfases mellem den 1. januar
2013 og den 31. december 2021. Desuden bør visse
instrumenter indskudt af centralregeringer kunne
medregnes fuldt ud som kapitalgrundlag i en begrænset
periode. Endvidere bør overkurs ved emission i forbin­
delse med poster, der blev betragtet som kapitalgrundlag
i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til
direktiv 2006/48/EF, under visse omstændigheder
betragtes som egentlig kernekapital.
(116)
Et løbende udbud af finansielle tjenesteydelser til private
og virksomheder forudsætter en stabil finansieringsstruk­
tur. De langsigtede finansieringsstrømme i de bankbase­
rede finansielle systemer i mange medlemsstater kan
generelt være af en anden beskaffenhed end dem, der
findes på andre internationale markeder. Hertil
kommer, at der i medlemsstaterne kan have udviklet
sig særlige finansieringsstrukturer med henblik på at
(120)
For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler
for institutternes pligt til at forsyne markedsdeltagerne
med nøjagtige og omfattende oplysninger om institut­
ternes risikoprofil bør kravene om oplysningspligt
indføres gradvis.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0016.png
L 176/16
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
(121)
For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne
med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen
skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter,
eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag, når det er
hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav
på de økonomiske konjunkturer, minimumskravene til
kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav,
gearing, eksponeringer mod overført kreditrisiko,
modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode,
detaileksponeringer, om definitionen af justeret kapital­
grundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.
virkningen af inflation, at tilpasse listen over og klassifi­
ceringen af ikkebalanceførte poster og at tilpasse speci­
fikke bestemmelser og tekniske kriterier vedrørende
behandling af modpartskreditrisici, standardmetoden og
IRB-metoden, kreditrisikoreduktion, securitisering, opera­
tionelle risici, markedsrisiko, likviditet, gearing og oplys­
ningspligt for at tage hensyn til udviklingen på finans­
markederne eller inden for regnskabsstandarder eller EU-
retten eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis og
risikomåling og til resultatet af overvejelserne af forskel­
lige spørgsmål, der er omfattet af direktiv 2004/39/EF.
(125)
Beføjelsen til at vedtage retsakter bør også delegeres til
(122)
Hovedformålet med de lovgivningsmæssige rammer for
kreditinstitutter bør være at sikre vitale tjenesteydelser til
realøkonomien og samtidig begrænse risikoen for
moralsk hasard. En strukturel adskillelse af detail- og
investeringsbankdriften inden for en bankkoncern kan
være et afgørende værktøj til at nå dette mål. Ingen
bestemmelser i det gældende regelsæt bør derfor være
til hinder for indførelse af foranstaltninger til gennem­
førelse af en sådan adskillelse. Kommissionen bør
analysere problemet med strukturel adskillelse i
Unionen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
rapportledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgiv­
ningsforslag.
(123)
Med henblik på at beskytte indskydere og bevare den
finansielle stabilitet bør medlemsstaterne også kunne
vedtage strukturforanstaltninger, der kræver, at kredit­
institutter, som har tilladelse i den pågældende medlems­
stat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juri­
diske enheder afhængigt af deres aktiviteter, uanset hvor
disse aktiviteter udføres. Fordi sådanne foranstaltninger
kunne have en negativ indvirkning ved at fragmentere
det indre marked, bør de dog kun godkendes på
strenge betingelser, indtil en kommende retsakt, der
udtrykkeligt harmoniserer sådanne foranstaltninger,
træder i kraft.
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i
TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig
nedsættelse af kapitalgrundlaget eller risikovægte fastsat
i denne forordning for at tage hensyn til særlige forhold,
at tydeliggøre undtagelsen af visse eksponeringer fra
bestemmelser i denne forordning om store eksponerin­
ger, at fastsætte beløb, der er relevante ved beregning af
kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at
tage hensyn til den økonomiske og monetære udvikling,
at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er
berettiget til visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for
at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at
tydeliggøre kravet om, at investeringsselskaber skal have
et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det foregå­
ende års faste omkostninger, for at sikre en ensartet
anvendelse af denne forordning, at bestemme de kapital­
grundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af et
instituts besiddelser af instrumenter i relevante enheder,
at indføre yderligere overgangsbestemmelser vedrørende
behandlingen af aktuarmæssige gevinster og tab ved
målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med
ydelsesbaserede pensionsordninger. Det er navnlig vigtigt,
at Kommissionen gennemfører relevante høringer under
sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig,
rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(126)
I overensstemmelse med erklæring nr. 39 om artikel 290
(124)
For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør
beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommis­
sionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF
vedrørende tekniske tilpasninger af denne forordning
med henblik på at præcisere definitionerne, sikre ensartet
anvendelse af denne forordning eller for at tage hensyn
til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse termino­
logien og definitionerne til efterfølgende relevante rets­
akter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning
vedrørende kapitalgrundlaget for at afspejle udviklingen
inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med
hensyn til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen
over eksponeringsklasser med henblik på standardme­
toden eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen
på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er rele­
vante for disse eksponeringsklasser, for at tage hensyn til
i TEUF bør Kommissionen i overensstemmelse med sin
faste praksis også fremover søge bistand fra eksperter
udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sine
udkast til delegerede retsakter på området finansielle
tjenesteydelser.
(127)
Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør
sikre harmonisering, ensartede betingelser og passende
beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i
hele Unionen. Da EBA har højt specialiseret ekspertise,
ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA få
til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0017.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/17
indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæg­
gelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive forvalt­
nings- og indberetningsprocedurer i forbindelse med
udarbejdelsen af tekniske standarder. Indberetningsfor­
materne bør stå i rimeligt forhold til arten, omfanget
og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
(128)
Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæs­
sige tekniske standarder, som EBA udarbejder vedrørende
gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og
lignende institutter, visse kapitalgrundlagsinstrumenter,
forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag, supple­
rende kapitalgrundlagsinstrumenter, minoritetsinteresser,
accessorisk bankvirksomhed, behandling af kreditrisikoju­
stering, sandsynlighed for misligholdelse, tab givet mislig­
holdelse, metoder for risikovægtning af aktiver, konver­
gens med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og over­
gangsordninger for kapitalgrundlag, ved delegerede rets­
akter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstem­
melse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og
EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes
af alle de berørte institutter på en måde, som står i et
passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af
de pågældende institutter og deres virksomhed.
i henhold til denne forordning, bør den periode, hvori
Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod
en reguleringsmæssig teknisk standard, når Kommis­
sionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard,
der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig
teknisk standard, som EBA har forelagt, når det er
passende yderligere forlænges med én måned. Desuden
bør Kommissionen sigte mod at vedtage de regulerings­
mæssige tekniske standarder i god tid, så Europa-Parla­
mentet og Rådet kan foretage en fuld kontrol under
hensyntagen til mængden og kompleksiteten af de regu­
leringsmæssige tekniske standarder og de nærmere
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forret­
ningsordener, deres arbejdsprogram og sammensætning.
(132)
For at sikre en høj grad af retssikkerhed bør EBA indlede
høringer om de udkast til tekniske standarder, der er
omhandlet i denne forordning. EBA og Kommissionen
bør desuden snarest muligt påbegynde udarbejdelsen af
de rapporter om likviditetskrav og gearing, der er
omhandlet i denne forordning.
(133)
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af
(129)
Gennemførelsen af visse delegerede retsakter, der er
omhandlet i denne forordning, såsom en delegeret
retsakt om likviditetsdækningskravet, kan potentielt få
en kraftig indvirkning på de institutter, der er underkastet
tilsyn, og realøkonomien. Kommissionen bør sørge for,
at Europa-Parlamentet og Rådet altid bliver informeret
om den relevante udvikling på internationalt plan og
Kommissionens aktuelle overvejelser, allerede inden dele­
gerede retsakter offentliggøres.
denne forordning bør Kommissionen tillægges gennem­
førelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overens­
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord­
ning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de gene­
relle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne
skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem­
førelsesbeføjelser (
1
).
(134)
I overensstemmelse med artikel 345 i TEUF, ifølge
(130)
Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage
hvilken de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne
ikke berøres af traktaterne, er denne forordning hverken
til fordel eller ulempe for eller diskriminerer mod de
forskellige typer af ejerskab, der falder ind under dens
anvendelsesområde.
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er
udarbejdet af EBA, for så vidt angår konsolidering,
fælles afgørelser, rapportering, oplysningspligt, ekspone­
ringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i
fast ejendom, risikovurdering, metoder for risikovægtning
af aktiver, risikovægte for og specificering af visse
eksponeringer, behandling af optioner og warrants, posi­
tioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anven­
delse af interne modeller, gearing og ikkebalanceførte
poster ved gennemførelsesretsakter i henhold til
artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(135)
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er
blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalel­
se (
2
).
(136)
Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres i overensstem­
melse hermed –
(131)
Under hensyn til detaljerne omkring og antallet af de
reguleringsmæssige tekniske standarder, der skal vedtages
(
1
) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(
2
) EUT C 175 af 19.6.2012, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0018.png
L 176/18
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 4
Definitioner
1.
I denne forordning forstås ved:
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
1)
"kreditinstitut":
en virksomhed, hvis aktivitet består i fra
offentligheden at tage imod indskud eller andre midler,
der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning
Artikel 1
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om
generelle tilsynsmæssige krav, som alle institutter, der er under­
kastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på
følgende områder:
2)
"investeringsselskab":
en person som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som er omfattet af
kravene i nævnte direktiv, undtagen:
a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige,
ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko,
markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko
a) kreditinstitutter
b) lokale firmaer
b) krav, som begrænser store eksponeringer
c) selskaber, som ikke har tilladelse til at yde den acces­
soriske tjenesteydelse, der er omhandlet i bilag I, afsnit
B, punkt 1, til direktiv 2004/39/EF, som kun yder en
eller flere af de investeringsservices og -aktiviteter, der
er omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, til
nævnte direktiv, og som ikke har tilladelse til at opbe­
vare penge eller værdipapirer, der tilhører deres
kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt må
komme i gældsforhold til deres kunder
c) efter at den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460
er trådt i kraft: likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud
målelige, ensartede og standardiserede elementer af likvidi­
tetsrisiko
d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og
gearing
3)
"institut":
et kreditinstitut eller et investeringsselskab
e) offentliggørelseskrav.
4)
"lokalt
firma": et firma, som handler for egen regning på
markederne for finansielle futures eller optioner eller
andre derivater og på spotmarkederne med det ene
formål at afdække positionerne på derivatmarkederne,
eller som handler på vegne af andre medlemmer på
disse markeder, og som garanteres af clearingmedlemmer
på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af
de kontrakter, som et sådant firma har indgået, påhviler
clearingmedlemmer på samme markeder
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentlig­
gørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med
regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv
2013/36/EU.
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning
udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de
procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 3
Institutters anvendelse af strengere krav
Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag
og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som
opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne
forordning.
5)
"forsikringsselskab":
et forsikringsselskab som defineret i
artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol­
vens II) (
1
)
6)
"genforsikringsselskab":
et genforsikringsselskab som defi­
neret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF
(
1
) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0019.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/19
7)
"kollektiv
investeringsordning" eller
"CIU":
et investerings­
institut som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parla­
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (
1
), herunder, medmindre andet er
bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende akti­
viteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-retten
eller lovgivningen i et tredjeland, som anvender tilsyns­
krav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de
krav, der anvendes i Unionen, en AIF som defineret i
artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde (
2
) eller en ikke-EU-AIF som
defineret i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra aa)
kortfristede gældsbreve (commercial papers) med
sikkerhed i aktiver eller en anden securitiseringsordning,
hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand
15)
"moderselskab":
a) et moderselskab som defineret i artikel 1 og 2 i
direktiv 83/349/EØF
8)
"offentlig
enhed": et ikkekommercielt administrativt
organ, der er ansvarlig over for centralregeringer, regio­
nale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har
samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller
en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og
støttes af centralregeringer, eller regionale eller lokale
myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan
omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offent­
ligt tilsyn
b) med henblik på afsnit VII, afdeling II, kapitel 3 og 4,
og afsnit VIII i direktiv 2013/36/EU og femte del i
denne forordning et moderselskab i overensstemmelse
med definitionen i artikel 1, stk. 1, i direktiv
83/349/EØF samt enhver virksomhed, der faktisk
udøver bestemmende indflydelse over en anden virk­
somhed
16)
"datterselskab":
9)
"ledelsesorgan":
et ledelsesorgan som defineret i artikel 3,
stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU
a) et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv
83/349/EØF
10)
"den
daglige ledelse": den daglige ledelse som defineret i
artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU]
b) et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed, over
hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende
indflydelse.
11)
"systemisk
risiko": systemisk risiko som defineret i
artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være
datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige
moderselskab
12)
"modelrisiko":
modelrisiko som defineret i artikel 3, stk.
1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU
17)
"filial":
en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et
institut, og som direkte foretager alle eller nogle af de
transaktioner, der er forbundet med virksomheden som
institut
13)
"eksponeringsleverende
institut": en enhed, der
a) selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte
var involveret i den oprindelige aftale, der skabte
låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller
potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering
af risikoen, eller
18)
"accessorisk
servicevirksomhed": en virksomhed, hvis
hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast
ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en
lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold
til et eller flere institutters hovedaktivitet
b) overtager tredjemands eksponeringer for egen regning
og derefter securitiserer dem
14)
"organiserende
institut": et andet institut end det ekspone­
ringsleverende, der etablerer og forvalter et program for
(
1
) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.
(
2
) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
19)
"porteføljeadministrationsselskab":
et porteføljeadministra­
tionsselskab som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv
2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1,
litra b) i direktiv 2011/61/EU, herunder, medmindre andet
er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende
aktiviteter, som er underkastet lovgivningen i et tredje­
land, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der
som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0020.png
L 176/20
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
20)
"finansielt
holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis
datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er insti­
tutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et
institut, og som ikke er et blandet finansielt holdings­
elskab
27)
"enhed
i den finansielle sektor":
a) et institut
b) et finansieringsinstitut
21)
"blandet
finansielt holdingselskab": et blandet finansielt
holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i direktiv
2002/87/EF
c) en accessorisk servicevirksomhed, der indgår i et insti­
tuts konsoliderede finansielle situation
d) et forsikringsselskab
e) et tredjelandsforsikringsselskab
f) et genforsikringsselskab
g) et tredjelandsgenforsikringsselskab
h) et forsikringsholdingselskab
i) et blandet holdingselskab
j) et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF
k) en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv
2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv
l) en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed
svarer til virksomheden i en af enhederne i litra a)-k)
28)
"moderinstitut
i en medlemsstat": et institut i en medlems­
stat, der som datterselskab har et institut eller et finansie­
ringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant
institut eller finansieringsinstitut, og som ikke selv er
datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse
i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab
eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i
samme medlemsstat
29)
"moderinstitut
i Unionen": et moderinstitut i en medlems­
stat, der ikke er datterselskab af et andet institut, der er
meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt
holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der
er etableret i en medlemsstat
30)
"finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat": et
finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af
et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat,
eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt
holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
22)
"blandet
holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et
finansielt holdingselskab eller et institut eller et blandet
finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der
indgår mindst ét institut
23)
"tredjelandsforsikringsselskab":
et tredjelandsforsikringssel­
skab som defineret i artikel 13, nr. 3), i direktiv
2009/138/EF
24)
"tredjelandsgenforsikringsselskab":
et tredjelandsgenforsik­
ringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 6), i direktiv
2009/138/EF
25)
"anerkendt
investeringsselskab fra et tredjeland": et
selskab, der opfylder følgende betingelser:
a) hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet
af definitionen af et investeringsselskab
b) det er godkendt i et tredjeland
c) det er underlagt og overholder regler, der af de kompe­
tente myndigheder anses for at være mindst lige så
strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv
2013/36/EU
26)
"finansieringsinstitut":
en virksomhed, som ikke er et
institut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve
kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne
i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv
2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et
blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester
i det indre marked (
1
) og et porteføljeadministrationssel­
skab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede
forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 212,
stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF
(
1
) EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0021.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/21
31)
"finansielt
moderholdingselskab i Unionen": et finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datter­
selskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en
medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab
eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i
en medlemsstat
b) kontrol
c) begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredje­
mand gennem kontrol
32)
"blandet
finansielt moderholdingselskab i en medlems­
stat": et blandet finansielt holdingselskab, der ikke selv
er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i
samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab
eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i
samme medlemsstat
39)
"gruppe
af indbyrdes forbundne kunder":
a) to eller flere fysiske eller juridiske personer, der -
medmindre andet fremgår - udgør en enkelt risiko,
fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol
med den anden eller de andre
33)
"blandet
finansielt moderholdingselskab i Unionen": et
blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat,
der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt
tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt
holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der
er etableret i en medlemsstat
34)
"central
modpart" eller
"CCP":
en central modpart som
defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012
b) to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf
ingen udøver kontrol med den anden eller de andre
som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre
en enkelt risiko, fordi der består sådanne indbyrdes
forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for,
at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder,
navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskelighe­
der, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder
med finansieringen eller tilbagebetalingen
35)
"kapitalinteresse":
kapitalinteresse som omhandlet i
artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for
visse selskabsformer (
1
) eller direkte eller indirekte besid­
delse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller
kapitalen i en virksomhed
36)
"kvalificeret
andel": direkte eller indirekte besiddelse af
mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en
virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at
udøve betydelig indflydelse på driften af den pågældende
virksomhed
37)
"kontrol":
den forbindelse, der består mellem en moder­
virksomhed og en dattervirksomhed, jf. artikel 1 direktiv
83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut
er underlagt i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002,
eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juri­
disk person og en virksomhed
Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver
direkte kontrol med eller står i direkte indbyrdes forbin­
delse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan
gruppen bestående af centralregeringen og alle de fysiske
eller juridiske personer, som centralregeringen udøver
direkte eller indirekte kontrol med i henhold til litra a),
eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold
til litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en gruppe
af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralre­
geringen og andre fysiske eller juridiske personer, kan i
stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den
udøver direkte kontrol med i henhold til litra a), eller som
står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til
litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den
pågældende person udøver kontrol med i henhold til litra
a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågæl­
dende person i henhold til litra b), herunder centralrege­
ringen; det samme gælder for regionale eller lokale
myndigheder, som artikel 115, stk. 2, finder anvendelse
på
38)
"snævre
forbindelser": en situation, hvor to eller flere
fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på
en af følgende måder:
40)
"kompetent
myndighed": en offentlig myndighed eller et
offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til
national lovgivning, og som i henhold til national lovgiv­
ning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som
led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat
a) kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af
stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom­
hed, enten direkte eller gennem kontrol
(
1
) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
41)
"konsoliderende
tilsynsmyndighed": en kompetent
myndighed med ansvar for gennemførelse af konsolideret
tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter
kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i
Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber
i Unionen
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0022.png
L 176/22
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
42)
"tilladelse":
en fra myndighederne hidrørende akt, uanset
formen, som medfører ret til at drive virksomhed
De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun
finansielle instrumenter, hvis deres værdi er afledt af
prisen for et underliggende finansielt instrument eller et
andet underliggende aktiv, en sats eller et indeks
43)
"hjemland":
den medlemsstat, hvor et institut er blevet
meddelt tilladelse
51)
"startkapital":
størrelsen og arten af det kapitalgrundlag,
der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU for
kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så vidt
angår investeringsselskaber
44)
"værtsland":
den medlemsstat, hvor et institut har en filial
eller leverer tjenesteydelser
45)
"ESCB-centralbanker":
de nationale centralbanker, der er
medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker
(ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)
46)
"centralbanker":
ESCB-centralbanker og centralbanker i
tredjelande
52)
"operationel
risiko": risiko for tab som følge af mangel­
fulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl
og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklu­
sive juridiske risici
47)
"konsolideret
situation": den situation, der følger af anven­
delsen af bestemmelserne i denne forordnings første del,
afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut
sammen med en eller flere andre enheder udgjorde et
enkelt institut
53)
"udvandingsrisiko":
risikoen for, at en fordring mindskes
gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager
54)
"sandsynlighed
for misligholdelse" eller
"PD":
sandsynlig­
heden for, at en modpart over et tidsrum på et år mislig­
holder sine forpligtelser
48)
"konsolideret
niveau": på basis af den konsoliderede situa­
tion
55)
"tab
givet misligholdelse" eller
"LGD":
tabet ved en
eksponering som følge af modpartens misligholdelse i
forhold til det udestående tilgodehavende ved mislighol­
delsen
49)
"delkonsolideret
niveau": på basis af den konsoliderede
situation for moderinstituttet, det finansielle holdings­
elskab eller det blandede finansielle holdingselskab,
undtagen en undergruppe af enheder, eller på basis af
den konsoliderede situation for et moderinstitut, et
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut,
finansielle holdingselskab eller blandede finansielle
holdingselskab
50)
"finansielle
instrumenter":
a) en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv
hos den ene part og en finansiel forpligtelse eller et
egenkapitalinstrument hos den anden part
56)
"konverteringsfaktor":
forholdet mellem det ikkeudnyttede
engagement på det aktuelle tidspunkt, som der kan blive
trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgode­
havende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede
engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af
engagementet bestemmes ud fra den meddelte grænse,
medmindre den ikkemeddelte grænse er højere
57)
"kreditrisikoreduktion":
en teknik, et institut anvender for
at mindske kreditrisikoen ved en eller flere af sine
eksponeringer
b) et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til
direktiv 2004/39/EF
c) et afledt finansielt instrument
d) et primært finansielt instrument
e) et kontantinstrument.
58)
"finansieret
kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisi­
koreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et
instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i
tilfælde af modpartens misligholdelse, eller hvis en af de
øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører
modparten, indtræffer – at realisere eller overføre eller
erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller
at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte
dette beløb med forskellen mellem eksponeringens stør­
relse og størrelsen af fordringen på instituttet
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0023.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/23
59)
"ufinansieret
kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditri­
sikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et
instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at
betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller
andre nærmere angivne kredithændelser
adskille SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleve­
rende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til secu­
ritiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller
sælge de hermed forbundne rettigheder
60)
"kontantlignende
instrument": et indskudsbevis, en obliga­
tion, herunder en dækket obligation eller ethvert andet
ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut,
og for hvilket instituttet allerede har modtaget fuld beta­
ling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet
til dets nominelle værdi
67)
"tranche":
et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen
ved en eksponering eller en række eksponeringer, hvor en
position i segmentet medfører risiko for et større eller
mindre kredittab end en position af samme størrelse i
hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages
hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand
direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i
andre segmenter
61)
"securitisering":
en transaktion eller ordning, hvorved
kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af
eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved
følgende:
68)
"opgørelse
til markedsværdi": værdiansættelse af positio­
nerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder,
herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra
flere uafhængige og velrenommerede mæglere
a) Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller
ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen
eller puljen af eksponeringer.
69)
"opgørelse
til modelværdi": en værdiansættelse, som skal
benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud
fra et eller flere markedsinput
b) Rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene
i transaktionens eller ordningens levetid.
70)
"uafhængig
kurskontrol": en proces, hvorved markeds­
kurser eller modelværdier regelmæssigt kontrolleres for
nøjagtighed og uafhængighed
62)
"securitiseringsposition":
en eksponering mod en securiti­
sering
71)
"justeret
kapitalgrundlag": summen af følgende:
a) kernekapital som omhandlet i artikel 25
63)
"resecuritisering":
en securitisering, hvor risikoen i forbin­
delse med en underliggende pulje af eksponeringer er
opdelt i trancher, og hvor mindst en af de underliggende
eksponeringer er en securitiseringsposition
b) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der
udgør højst en tredjedel af kernekapitalen
64)
"resecuritiseringsposition":
eksponering mod en resecuriti­
sering
72)
"anerkendte
børser": en børs, der opfylder alle følgende
betingelser:
65)
"kreditforbedring":
et ved aftale indgået arrangement,
hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en
securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have
været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder
forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbin­
delse med securitisering eller andre typer kreditrisikoaf­
dækning
a) Den er et reguleret marked.
b) Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag
II nævnte kontrakter stilles daglige margenkrav, som
efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en
tilstrækkelig beskyttelse
66)
"securitiseringsenhed
med særligt formål" eller
"SSPE":
et
administrationsselskab eller en anden enhed end et insti­
tut, som er etableret med henblik på at foretage en eller
flere securitiseringer, og hvis aktiviteter er begrænset til
dette formål, hvis struktur er udformet med henblik på at
73)
"skønsmæssige
pensionsydelser": forhøjede pensionsydel­
ser, som et institut på grundlag af skøn tildeler en
medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og
som ikke omfatter opsparede ydelser, som en medarbejder
er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsord­
ning
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0024.png
L 176/24
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
74)
"belåningsværdi":
en fast ejendoms værdi som fastsat
gennem en forsigtig vurdering af de fremtidige salgsmulig­
heder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på
lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold,
ejendommens nuværende brug og alternative anvendelses­
muligheder
giver et institut mulighed for at overdrage eller pant­
sætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til
mere end en modpart ad gangen og samtidig forpligter
sig til at tilbagekøbe dem
75)
"beboelsesejendom":
en ejendom, der er beboet af ejeren
eller lejeren af ejendommen. Beboelsesejendomme
omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsbolig­
forening beliggende i Sverige
b) andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en
nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er
eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der
er tale om en genkøbsaftale for det institut, der sælger
værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt
genkøbsaftale for det institut, der køber dem
76)
"markedsværdi":
for fast ejendom det skønnede beløb,
som ejendommen kan handles til på værdiansættelses­
datoen ved en uafhængig transaktion mellem en inter­
esseret køber og en interesseret sælger på normale
markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et
velinformeret grundlag med forsigtighed og uden at være
under tvang
83)
"genkøbstransaktion":
enhver transaktion, der er omfattet
af en genkøbsaftale eller en omvendt genkøbsaftale
(84)
"simpel
genkøbsaftale": en genkøbstransaktion af et enkelt
aktivt eller lignende ikkekomplekst aktiv i modsætning til
en kurv af aktiver
77)
"gældende
regnskabsregler": de regnskabsstandarder, som
instituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF)
nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF
85)
"positioner,
der besiddes med handelshensigt":
a) positioner i finansielle instrumenter, som et institut
indehaver for egen regning, og positioner baseret på
kundebetjening og opgørelse til markedsværdi
78)
"etårig
misligholdelsesfrekvens": forholdet mellem antallet
af misligholdelser i en periode, som begynder et år før en
dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne
risikogruppe eller pulje et år forud for denne dato
b) positioner, som indehaves med henblik på videresalg
på kort sigt
79)
"spekulativ
finansiering af fast ejendom": lån til erhver­
velse af eller byggemodning af eller opførelse på jord i
forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med
sådan ejendom med henblik på videresalg med fortjeneste
c) positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af
faktiske eller forventede kortsigtede forskelle mellem
købs- og salgspriser eller af andre pris- eller rente­
ændringer
80)
"handelsfinansiering":
finansiering, herunder garantier, i
tilknytning til udveksling af varer og tjenesteydelser ved
hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid,
normalt på under et år uden automatisk fornyelse
86)
"handelsbeholdning":
alle positioner i finansielle instru­
menter og råvarer, som instituttet besidder med henblik
på videresalg eller for at afdække andre positioner, der
besiddes med henblik på videresalg
81)
"offentligt
støttet eksportkredit": lån eller kreditter til
finansiering af eksport af varer og tjenesteydelser, for
hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller
yder forsikring eller direkte finansiering
87)
"multilateral
handelsfacilitet": en multilateral handelsfaci­
litet som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv
2004/39/EF
82)
"genkøbsaftale"
og
"omvendt
genkøbsaftale": en aftale,
hvorefter et institut eller dets modpart overdrager værdi­
papirer eller råvarer eller garanterede rettigheder
vedrørende:
88)
"kvalificerende
central modpart": en central modpart, der
enten er meddelt tilladelse i overensstemmelse med
artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er
anerkendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte
forordning
a) værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en
anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til
værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke
89)
"misligholdelsesfond":
en fond oprettet af en central
modpart i overensstemmelse med artikel 42 i forordning
(EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med
artikel 45 i nævnte forordning
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0025.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/25
90)
"indbetalt
bidrag til en CCP's misligholdelsesfond": et
bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut
har indbetalt
100)
"akkumuleret
anden totalindkomst": det samme som i
international regnskabsstandard (IAS) 1, jf. forordning
(EF) nr. 1606/2002
91)
"handelseksponering":
et clearingmedlems eller en kundes
nuværende eksponering, herunder den variationsmargen,
som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har
modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod
en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som
anført i artikel 301, stk. 1, litra a)-e), samt initialmargenen
101)
"kernekapital":
kernekapital som defineret i artikel 88 i
direktiv 2009/138/EF
92)
"reguleret
marked": et reguleret marked som defineret i
artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF
102)
"kernekapitalposter
i forsikringsselskaber": kernekapital­
poster i virksomheder, som er omfattet af direktiv
2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-
kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i
nævnte direktiv
93)
"gearing":
den relative størrelse af et instituts aktiver, ikke­
balanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, der
betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser
i forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser,
derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som
kun kan opfyldes ved likvidation af et institut, sammen­
lignet med instituttets kapitalgrundlag
103)
"hybride
kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kerne­
kapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv
2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-
kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i
nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er
begrænset af de delegerede retsakter, der vedtages i
henhold til nævnte direktivs artikel 99
94)
"risiko
for overdreven gearing": risiko som resultat af et
instituts sårbarhed som følge af gearing eller mulig
gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende
foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg
af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i
værdien af dets resterende aktiver
104)
"supplerende
kapitalposter i forsikringsselskaber": kerne­
kapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv
2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-
kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, i
nævnte direktiv
95)
"kreditrisikojustering":
størrelsen af specifikke og generelle
hensættelser til dækning af tab på udlån for kreditrisici,
som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstem­
melse med de gældende regnskabsregler
105)
"resterende
supplerende kapitalposter i forsikringsselska­
ber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet
af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som
tier 3-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 3, i
nævnte direktiv
96)
"intern
afdækning": en position, der i væsentlig udstræk­
ning dækker komponentrisikoelementerne mellem én eller
flere positioner i og uden for handelsbeholdningen
106)
"udskudte
skatteaktiver": den samme som i de gældende
regnskabsregler
97)
"referenceforpligtelse":
en forpligtelse, der anvendes til at
bestemme et kreditderivats kontante afregningsværdi
98)
"eksternt
kreditvurderingsinstitut" eller
"ECAI":
et kredit­
vurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i over­
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forord­
ning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om
kreditvurderingsbureauer (
1
), eller en centralbank, som
udsteder kreditvurderinger, der er undtaget fra anven­
delsen af forordning (EF) nr. 1060/2009
107)
"udskudte
skatteaktiver, som afhænger af fremtidig renta­
bilitet": udskudte skatteaktiver, hvis fremtidige værdi kun
kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt
overskud i fremtiden
108)
"udskudte
skatteforpligtelser": det samme som i de
gældende regnskabsregler
99)
"Udpeget
ECAI" betyder et ECAI, der er udpeget af et
institut
(
1
) EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.
109)
"aktiver
i ydelsesbaseret pensionskasse": aktiver i en ydel­
sesbaseret pensionskasse eller ordning opgjort efter
fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forplig­
telser
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0026.png
L 176/26
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
110)
"udlodninger":
udbetaling af udbytte eller rente under
enhver form
121)
"overskud":
det samme som i de gældende regnskabsregler
111)
"finansiel
virksomhed": det samme som i artikel 13,
nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF
122)
"krydsejerskab":
et instituts besiddelse af kapitalgrundlags­
instrumenter eller andre kapitalinstrumenter udstedt af
enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også
besidder kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af insti­
tuttet
112)
"midler
til dækning af generelle kreditinstitutrisici": det
samme som i artikel 38 i direktiv 86/635/EØF
123)
"overført
resultat": fremført driftsresultat opgjort som det
endelige overskud eller tab i henhold til de gældende
regnskabsregler
113)
"goodwill":
det samme som i de gældende regnskabsregler
114)
"indirekte
besiddelse": enhver eksponering mod en
mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapital­
instrumenter udstedt af en enhed i den finansielle
sektor, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de
kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den
finansielle sektor, ville påføre instituttet et tab, der ikke
ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet
ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapital­
instrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle
sektor
124)
"overkurs
ved emission": det samme som i de gældende
regnskabsregler
125)
"midlertidige
forskelle": det samme som i de gældende
regnskabsregler
115)
"immaterielle
aktiver": det samme som i de gældende
regnskabsregler, og de omfatter goodwill
126)
"syntetisk
besiddelse": et instituts investering i et finansielt
instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af de
kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den
finansielle sektor
116)
"andre
kapitalinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er
udstedt af enheder i den finansielle sektor, og som ikke
kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapital­
instrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber,
hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber, supple­
rende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende
supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber
127)
"krydsgarantiordning":
en ordning, der opfylder samtlige
følgende betingelser:
a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsord­
ning som omhandlet i artikel 113, stk. 7
117)
"andre
reserver": reserver, jf. de gældende regnskabsregler,
som skal oplyses i henhold til den gældende regnskabs­
standard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i
akkumuleret anden totalindkomst eller overført resultat
118)
"kapitalgrundlag":
summen af kernekapital og supplerende
kapital
b) Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse
med artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), eller artikel 1,
stk. 2, i direktiv 83/349/EØF og er omfattet af tilsynet
på konsolideret niveau med det institut, der er moder­
institut i en medlemsstat i henhold til første del, afsnit
II, kapitel 2 i denne forordning, og underlagt et kapi­
talgrundlagskrav.
119)
"kapitalgrundlagsinstrumenter":
kapitalinstrumenter, som
udstedes af instituttet, og som kan klassificeres som egent­
lige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru­
menter eller supplerende kapitalinstrumenter
c) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne
er etableret i samme medlemsstat og er underlagt
samme kompetente myndighed med hensyn til
tilladelser og tilsyn.
120)
"minoritetsinteresse":
den egentlige kernekapital i et
datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske
eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konso­
lideringsreglerne for instituttet
d) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne
har indgået en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig
ansvarsordning, der beskytter disse institutter og
navnlig sikrer deres likviditet og solvens med henblik
på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0027.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/27
e) Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig
tilvejebringelse af finansielle midler i form af kapital og
likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den
kontraktmæssige eller vedtægtsmæssige ansvarsord­
ning, der er omhandlet i litra d).
1)
"eksponering":
en aktivpost eller en ikkebalanceført post
f) Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt,
om de i litra d) og e) omhandlede ordninger er fyldest­
gørende.
2)
"tab":
økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige
diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkost­
ninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instru­
mentet
g) Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivil­
lige udtræden af ansvarsordningen er ti år.
3)
"forventet
tab" eller
"EL":
det beløb, der forventes tabt i
forbindelse med en eksponering som følge af modpartens
potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig
periode, i forhold til det misligholdte tilgodehavende
h) Den kompetente myndighed har beføjelse til at
forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af ansvars­
ordningen
AFSNIT II
NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE
128)
"elementer,
der kan udloddes": resultatet for det sidst
afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud
samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlod­
ninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og
med fradrag af overført underskud, af overskud, der i
henhold til bestemmelserne i lovgivningen eller instituttets
bekendtgørelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt
til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse
med gældende national lovgivning eller instituttets
vedtægter, idet disse underskud og reserver fastsættes på
grundlag af instituttets enkelte regnskaber og ikke på
grundlag af det konsoliderede regnskab.
KAPITEL 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 6
Generelle principper
1.
Institutter overholder bestemmelserne i anden til femte del
og ottende del på individuelt niveau.
2.
Når der i denne forordning henvises til fast ejendom,
beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i sådanne ejen­
domme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i
henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller
senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres
kompetente myndigheder kan tillade, at andele, der udgør en
tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles som
direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte
besiddelse er specifikt omhandlet i den pågældende medlems­
stats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som
sikkerhed giver kreditorer samme beskyttelse.
2.
Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat,
hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et
moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i
henhold til artikel 19, er ikke forpligtet til at overholde de
bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på indivi­
duelt niveau.
3.
Et institut, der enten er et moderselskab eller et datter­
selskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til
artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser,
der er fastsat i ottende del, på individuelt niveau.
3.
Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er
generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende transaktionsdoku­
mentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning,
således at finansieringen kan nægtes, hvis der er nogen tvivl
om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdoku­
mentation; tilbagebetaling af handelsfinansieringsengagementet
er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kommer i
stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtæg­
terne fra salget af de underliggende varer.
4.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt
tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der
er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF,
overholder bestemmelserne i sjette del på individuelt niveau.
Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk.3,
foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investerings­
selskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette
del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af
investeringsselskabets aktiviteter.
Artikel 5
Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i
relation til kreditrisci
Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:
5.
Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er
omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, og de
institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort
brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1 eller 3, overholder bestem­
melserne i syvende del på individuelt niveau.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0028.png
L 176/28
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 7
Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt
niveau
1.
De kompetente myndigheder kan undlade at anvende
artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis både datter­
selskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i
den pågældende medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af
det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselska­
bet, og samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at
kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og
datterselskabet:
b) De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og
-kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter moderselskabet
i en medlemsstat.
Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, under­
retter de kompetente myndigheder i alle de andre medlemssta­
ter.
Artikel 8
a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske
eller juridiske hindringer for moderselskabets hurtige over­
førsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af
forpligtelser.
Undtagelse
fra
anvendelsen af likviditetskravene på
individuelt niveau
1.
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade
at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets
datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt
likviditetsundergruppe, hvis de opfylder samtlige følgende betin­
gelser:
b) Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente
myndighed, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og
afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompe­
tente myndighed stiller garanti for de engagementer, som
datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er
ubetydelige.
a) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut
på delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del.
c) Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og
-kontrol omfatter datterselskabet.
b) Til enhver tid overvåger og kontrollerer moderinstituttet på
konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret
niveau likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergrup­
pens institutter, som er omfattet af undtagelsen, og sikrer, at
alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet.
d) Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettighe­
der, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller
har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af
datterselskabets ledelsesorgan.
c) Institutterne har på en for de kompetente myndigheder
tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel
af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres indivi­
duelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
2.
De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1
omhandlede mulighed, når moderselskabet er et finansielt
holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er
etableret i samme medlemsstat som instituttet, forudsat at det er
underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i
artikel 11, stk. 1, fastsatte standarder.
d) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske
eller juridiske hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte
kontrakter.
3.
De kompetente myndigheder kan undlade at anvende
artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlemsstat, når
instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågæl­
dende medlemsstat, og det er omfattet af det konsoliderede
tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for
at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moder­
selskabet og datterselskaberne:
Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-
Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle juridiske
hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det
er hensigtsmæssigt, at fremsætte et lovgivningsforslag senest den
31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.
a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske
eller juridiske hindringer for hurtig overførsel af kapital­
grundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til
moderinstituttet i en medlemsstat.
2.
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade
at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets
datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen
er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, og forudsat at betin­
gelserne i stk. 1 er opfyldt.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0029.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/29
3.
Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse
i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun anvendelse efter
gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institut­
ter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:
a) deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af
likviditetsrisikoen opfylder betingelserne i artikel 86 i
direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen
2.
Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moder­
instituttet over for de kompetente myndigheder fuldt ud doku­
menterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk
bindende aftaler, i medfør af hvilke der hverken er eller forudses
væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselska­
bets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebe­
taling af forfaldne forpligtelser til moderselskabet.
b) fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede
likvide aktiver, som likviditetsundergruppen skal besidde
c) afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som
skal besiddes af de institutter, der undtages fra bestemmel­
serne i sjette del
3.
Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden
i stk. 1, underretter den regelmæssigt og mindst en gang om
året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater
om anvendelsen af stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er
omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et tred­
jeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger
til de kompetente myndigheder i dette tredjeland.
Artikel 10
d) behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i
sjette del
Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt
organ
1.
De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med
national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere insti­
tutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast
tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er
etableret i samme medlemsstat, fra kravene i anden til ottende
del, hvis følgende betingelser er opfyldt:
e) en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger
mellem de kompetente myndigheder
f) en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.
a) Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solida­
risk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters
forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.
4.
De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2
og 3 på institutter, som deltager i den samme institutsikrings­
ordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder
alle betingelserne i artikel 113, stk. 7, og på andre institutter,
mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i
artikel 113, stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne
deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder
blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut,
som skal opfylde kravene i sjette del på grundlag af den konso­
liderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.
b) Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens
og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af insti­
tutternes konsoliderede regnskaber.
5.
Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller
2, kan de kompetente myndigheder også anvende artikel 86 i
direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen
og undlade at anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller
dele heraf på individuelt niveau.
c) Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give
instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.
Artikel 9
Individuel konsolideringsmetode
1.
De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade
moderinstitutter ved beregningen af deres krav i medfør af
artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betin­
gelserne i artikel 7, stk. 1, litra c) og d), og hvis væsentlige
eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette
moderinstitut, jf. dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og
artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.
Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende
national lovgivning om anvendelse af den i stk. 1 omhandlede
undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og
direktiv 2013/36/EU.
2.
Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort,
at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det centrale organs
forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter,
kan de kompetente myndigheder undtage det centrale organ
fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0030.png
L 176/30
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
KAPITEL 2
Konsolideringsregler
Afdeling 1
Anvendelse af kravene på konsolideret
niveau
Artikel 11
Generelt
1.
Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang
og på den måde, som er foreskrevet i artikel 18, kravene i
anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres konso­
liderede situation. Moderselskaber og deres datterselskaber, der
er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organi­
satorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at
sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles
og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datter­
selskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører
ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt
konsolidering.
5.
Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre
bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan
de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er beret­
tiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts
særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager
national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for
en bankkoncern, kræve, at de strukturelt adskilte institutter
opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til
ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv
2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde
berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må
hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansi­
elle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen
som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det
indre markeds funktion.
2.
Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdings­
elskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er
foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og
syvende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller
blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Artikel 12
Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab med både et kreditinstitut og et
investeringsselskab som datterselskab
Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab har mindst ét kreditinstitut og et investerings­
selskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det
finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på kredit­
instituttet.
Når mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderhol­
dingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut,
der i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU
er omfattet af konsolideret tilsyn.
Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
3.
Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et
finansielt moderholdingselskab i Unionen og institutter kontrol­
leret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
opfylder forpligtelserne i sjette del på grundlag af moderinstitut­
tets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen
omfatter et eller flere institutter, som er meddelt tilladelse til
at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i
afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF. Indtil
Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, fore­
ligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber,
kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber
fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, på
konsolideret niveau under hensyntagen til arten, omfanget og
kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.
1.
Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del
fastsatte bestemmelser på grundlag af deres konsoliderede situa­
tion.
Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen og de
datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale
marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440,
442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolideret
niveau.
4.
Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel
omtalte centrale organ kravene i anden til ottende del på
grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ
og dets tilknyttede institutter som helhed.
2.
Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab
i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag
af det finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0031.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/31
Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i
Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i
Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning
for deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437,
438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkon­
solideret niveau.
Artikel 15
Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på
konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber
1.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde
undlade at anvende tredje del i denne forordning og afsnit VII,
kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med
forbehold af følgende:
3.
Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på
moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et
finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet
finansielt moderholdingselskab i Unionen, hvis de er omfattet
af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et
tredjeland har givet på konsolideret niveau.
a) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender
den alternative beregning af den samlede risikoeksponering,
der er omhandlet i artikel 95, stk. 2.
b) Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under
kategorierne i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1.
4.
Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel
omtalte centrale organ kravene i ottende del på grundlag af det
centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder
anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter
betragtes som datterselskaber af det centrale organ.
c) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder
hver især kravene i artikel 95 og fratrækkes samtidig i den
egentlige kernekapital alle eventualforpligtelser i forhold til
investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadmi­
nistrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder,
som ellers ville være omfattet af konsolideringen.
Artikel 14
Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau
1.
Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af
denne forordning, opfylder de i femte del fastsatte krav på
konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de
ordninger, procedurer og mekanismer, som kræves i disse
bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante
data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De
sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af
denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer
med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.
d) Ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderhol­
dingselskab i en medlemsstat for et investeringsselskab i
koncernen, har mindst den kapital, som her er defineret
som summen af kapitalposterne i artikel 26, stk. 1, artikel 51
og artikel 62 for at dække summen af følgende:
i) summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele,
efterstillede fordringer og instrumenter som omhandlet i
artikel 36, stk. 1, litra h) og i), artikel 56, litra c) og d), og
artikel 66litra c) og d), i investeringsselskaber, finansie­
ringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og
accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være
omfattet af konsolideringen, og
2.
Institutter anvender en supplerende risikovægt i overens­
stemmelse med artikel 407, når artikel 92 anvendes på konso­
lideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i
artikel 405 eller 406 overtrædes af en enhed, der er etableret
i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstem­
melse med artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i
forhold til koncernens generelle risikoprofil.
ii) de samlede eventualforpligtelser i forhold til investerings­
selskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministra­
tionsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som
ellers ville være omfattet af konsolideringen.
e) Koncernen omfatter ikke kreditinstitutter.
3.
De krav, der følger af femte del vedrørende datterselska­
ber, som ikke selv er omfattet af denne forordning, finder ikke
anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der
kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller
et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for de
kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af femte
del strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor dattersel­
skabet er etableret.
Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investerings­
selskaber i Unionen have indført systemer til overvågning og
kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle
holdingselskaber, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter,
porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirk­
somheder i koncernen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0032.png
L 176/32
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
De kompetente myndigheder kan også anvende undtagel­
sen, hvis de finansielle holdingselskaber har et mindre kapital­
grundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra d), men
ikke mindre end summen af de kapitalgrundlagskrav, der på
individuelt niveau pålægger investeringsselskaber, finansierings­
institutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske
servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet af konsolide­
ringen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investe­
ringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrations­
selskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville
være omfattet af konsolideringen. I dette stykke er kapitalgrund­
lagskravene for investeringsselskaber fra tredjelande, finansie­
ringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og acces­
soriske servicevirksomheder et beregningsmæssigt kapitalgrund­
lagskrav.
Afdeling 2
Konsolideringsmetoder
Artikel 18
Konsolideringsmetoder
1.
De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på
grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konso­
lidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres
datterselskaber eller i givet fald datterselskaber af samme finansi­
elle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderhol­
dingselskab. Stk. 2-8 finder ikke anvendelse, når sjette del
finder anvendelse på grundlag af et instituts konsoliderede situa­
tion.
Artikel 16
Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på
konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber
Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber,
herunder moderenheden, er investeringsselskaber, der er
undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt
niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, kan moderin­
vesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del
på konsolideret niveau.
2.
De kompetente myndigheder kan imidlertid i enkelttil­
fælde tillade pro rata-konsolidering ud fra moderselskabets kapi­
talandel i datterselskabet. Pro rata-konsolidering kan kun
tillades, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets
kapitalandel i datterselskabet i betragtning af de øvrige aktio­
nærers eller selskabsdeltageres ansvar
b) de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er
tilfredsstillende
Artikel 17
Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra
anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret
niveau
1.
Investeringsselskaber i en koncern, som er indrømmet
undtagelsen i henhold til artikel 15, underretter de kompetente
myndigheder om de risici, der kan skade investeringsselska­
bernes finansielle situation, herunder risici i forbindelse med
sammensætningen af og kilderne til deres kapitalgrundlag,
interne kapital og finansiering.
c) de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er klart
fastlagt og juridisk bindende.
3.
Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF,
træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan
konsolideringen skal gennemføres.
2.
Når de kompetente myndigheder, som har ansvaret for
tilsyn med investeringsselskabet, fritager selskaberne for kravet
om tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 15, træffer
de andre passende foranstaltninger til at overvåge risiciene,
navnlig store eksponeringer, i hele koncernen, herunder i de
virksomheder, som ikke er beliggende i en medlemsstat.
4.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro
rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og
finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som
indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder,
der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders
ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.
3.
Afstår de kompetente myndigheder, som har ansvaret for
tilsyn med investeringsselskabet, fra at anvende kapitalgrund­
lagskravene på konsolideret niveau som omhandlet i artikel 15,
finder kravene i ottende del anvendelse på individuelt niveau.
5.
I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for
kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmer de
kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages,
og i bekræftende fald hvorledes. De kan navnlig tillade eller
foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er
dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder
omfattes af det konsoliderede tilsyn.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0033.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/33
6.
De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan
der foretages konsolidering i følgende tilfælde:
hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i den pågæl­
dende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to
beløb:
a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse
udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller
finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser
eller har kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og
a) 10 mio. EUR
b) 1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i
moderselskabet eller den virksomhed, som besidder kapital­
interessen.
b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er
underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale
eller i vedtægtsbestemmelser.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive
anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 12 i direktiv
83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke
ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes
af det konsoliderede tilsyn.
2.
De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111
i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre det konsoliderede
tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et
finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der
er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i
konsolideringen:
a) Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredje­
land, hvor der er juridiske hindringer for overførsel af de
nødvendige oplysninger.
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolide­
ringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.
b) Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i
forhold til formålene med tilsynet med kreditinstitutter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
c) Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det
konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra formålene med
tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt
eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågæl­
dende virksomheds finansielle situation.
8.
Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU
skal foretages konsolideret tilsyn, medtages accessoriske service­
virksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defi­
neret i artikel 2, nr. 5) i direktiv 2002/87/EF i konsolideringen
i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærvæ­
rende artikel.
3.
Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b),
nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier, medtages
de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke
uvæsentlig betydning i forhold til de fastsatte formål.
Artikel 20
Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav
1.
De kompetente myndigheder er i tæt samråd med
hinanden
Afdeling 3
Konsolideringsreglernes
anvendelsesområde
Artikel 19
Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes
anvendelsesområde
1.
Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servi­
cevirksomhed, som er et datterselskab af en virksomhed, hvori
der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen,
a) i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis
artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9, artikel 283,
artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der
indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber
eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moder­
holdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderhol­
dingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørelse om,
hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fast­
sættes eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være under­
lagt
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0034.png
L 176/34
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern
behandling som omhandlet i artikel 422, stk. 9, og
artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige
tekniske standarder omhandlet i artikel 422, stk. 10, og
artikel 425, stk. 6, er opfyldt.
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den
fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter
og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har
fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsyns­
myndighed.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i
Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller
det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de
øvrige kompetente myndigheder meddelelse om afgørelsen.
Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte
en beskrivelse af den metode, der anvendes til fordelingen af
kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncer­
nens forskellige enheder. I ansøgningen angives det, hvorvidt og
hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i
risikomålingssystemet.
2.
De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem
til en fælles afgørelse inden for seks måneder om:
a) den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning
Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet
af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold
til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den
konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra
a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA
måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forord­
ning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligs­
fasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse
inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder,
eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke
indbringes for EBA.
b) den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og
afgørelse om specifik behandling.
5.
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompe­
tente myndigheder inden for seks måneder, træffer den kompe­
tente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet
på individuelt niveau, selv afgørelse om stk. 1, litra b).
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder
den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes til ansø­
geren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.
3.
Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den
fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter
og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har
fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
a) den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed
modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt i stk. 1,
litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender
straks den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente
myndigheder
Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed,
som underretter moderinstituttet i Unionen, det finansielle
moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle
moderholdingselskab i Unionen.
b) den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af
den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejdet rapport om
forpligtelser inden for koncernen.
4.
Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente
myndigheder inden for seks måneder, træffer den konsolide­
rende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den
konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse begrænser ikke de
kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i
direktiv 2013/36/EU.
Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af
perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold
til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den
kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datter­
selskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i
nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte
vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og
træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse.
Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i
nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden
for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke
indbringes for EBA.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0035.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/35
6.
Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselska­
ber, datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i
Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen en avanceret målemetode som omhandlet i artikel 312,
stk. 2, eller en IRB-metode som omhandlet i artikel 143 på
fælles grundlag tillader de kompetente myndigheder, at moder­
selskabet og dets datterselskaber opfylder kriterierne i artikel 321
og 322 eller i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, samlet
set på en måde, som er konsistent med koncernens struktur og
dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.
tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de andre relevante
kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende tilsynsmyn­
dighed kan høre EBA på eget initiativ.
Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger
vedrørende placeringen af og ejerforholdet til de likvide aktiver
og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal
besiddes af de institutter, der er undtaget fra bestemmelserne i
sjette del.
7.
De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være
afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de
pågældende medlemsstater.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder
den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes af den
konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likvidi­
tetsundergruppen.
8.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, litra a),
nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om
tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, artikel 151,
stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for
at lette den fælles beslutningsproces.
2.
Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks
måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig
for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 21
Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene
anvendes
1.
Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et
finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet
finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsolide­
rende datterselskab af et moderinstitut i Unionen eller et
finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet
finansielt moderholdingselskab i Unionen bestræber den konso­
liderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder,
som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moder­
institut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i
Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat sig på at nå frem til en fælles afgørelse om, hvor­
vidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om
afgrænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på
anvendelse af artikel 8.
En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks
måneder for EBA indbringe spørgsmålet om, hvorvidt betingel­
serne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan
EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med
artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de
pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse,
indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente
myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre
måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig
for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hensyntagen til
forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor
moderinstituttet er etableret, og forholdet mellem fordele og
risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter
udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes
andet afsnit nævnte afgørelser er bindende.
3.
En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af
perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af uenighed
om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde
kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse
med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle
de pågældende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil
den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente
myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre
måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig
for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter
den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af en
rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på
grundlag af kriterierne i artikel 8. I tilfælde af uenighed i
løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende
Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i
tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje og femte del på et
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0036.png
L 176/36
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselska­
bet, når der er tale om et finansielt holdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansie­
ringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapital­
interesser i en sådan virksomhed.
a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i
givet fald artikel 29 er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte
instrumenter
Artikel 23
Virksomheder i tredjelande
Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstem­
melse med dette kapitel finder betegnelserne investeringsselskab,
kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på
virksomheder etableret i tredjelande, som ville opfylde definitio­
nerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde været etab­
leret i Unionen.
c) overført resultat
d) akkumuleret anden totalindkomst
e) andre reserver
Artikel 24
Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster
1.
Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster
foretages i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.
f) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.
2.
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at
institutter foretager værdiansættelsen af aktiver og ikkebalance­
førte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overens­
stemmelse med de internationale regnskabsstandarder, jf.
forordning (EF) nr. 1606/2002.
De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som
egentlige kernekapitalposter, når de af instituttet kan anvendes
straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det
tidspunkt, hvor sådanne indtræder.
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG
AFSNIT I
KAPITALGRUNDLAGSPOSTER
KAPITEL 1
2.
For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med
den kompetente myndigheds forudgående tilladelse medregne
foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egent­
lige kernekapital, før instituttet har truffet formel afgørelse om
sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente
myndighed giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a) Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer,
som er ansvarlige for revisionen af instituttets regnskaber.
Kernekapital
Artikel 25
Kernekapital
Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige
kernekapital og hybride kernekapital.
b) Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndig­
hed, at de forventede udgifter eller udbytter er blevet
fratrukket overskuddet.
KAPITEL 2
Egentlig kernekapital
Afdeling 1
Egentlige kernekapitalposter og -instru
­
menter
Artikel 26
Egentlige kernekapitalposter
1.
Institutternes
følgende:
egentlige
kernekapitalposter
består
af
En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved
årets udgang skal tilvejebringe passende sikkerhed for, at disse
overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med princip­
perne i de gældende regnskabsregler.
3.
De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udste­
delser af egentlige kernekapitalinstrumenter opfylder betingel­
serne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29. Med hensyn til
udstedelser efter den 31. december 2014 klassificerer institutter
kun kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter,
når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder,
som kan høre EBA.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0037.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/37
For så vidt angår kapitalinstrumenter, bortset fra statsstøtte, der
af den kompetente myndighed er godkendt som kvalificeret til
klassifikation som egentlige kernekapitalinstrumenter, men når
opfyldelsen af kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29
ifølge EBA er substansmæssigt kompleks at fastslå, skal de
kompetente myndigheder underrette EBA om deres begrundelse.
EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplys­
ninger fra hver kompetent myndighed en liste over alle de
former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalifi­
cerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA opstiller
denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar
2015.
EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger
væsentlige beviser for, at de pågældende instrumenter ikke
opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29,
beslutte at lade kapitalinstrumenter, der ikke er statsstøtte, og
som er udstedt efter den 31. december 2014, udgå af listen og
kan bekendtgøre dette.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betydningen af forven­
tet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet
udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 27
Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og
lignende institutters kapitalinstrumenter i egentlig
kernekapital
1.
Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstru­
ment udstedt af et institut i henhold til dets vedtægter, forudsat
at følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national
lovgivning, og som efter de kompetente myndigheders
vurdering kan klassificeres som et af følgende:
i) et gensidigt selskab
ii) et andelsselskab
iii) en sparekasse
iv) et lignende institut
v) et kreditinstitut, som er 100 % ejet af et af de i nr. i)-iv)
omhandlede institutter og har de kompetente myndighe­
ders tilladelse til at anvende bestemmelserne i denne
artikel, under forudsætning af og så længe 100 % af de
udstedte ordinære aktier i kreditinstituttet ejes direkte
eller indirekte af et af de i nævnte numre omhandlede
institutter.
b) Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er
opfyldt.
Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser,
der i henhold til gældende national lovgivning er godkendt
som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat
som sådanne med henblik på denne del, forudsat at de stadig
opfylder kriterierne for denne godkendelse.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorefter
de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomheds­
type, som er godkendt i henhold til gældende national lovgiv­
ning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab,
en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne
del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 28
Egentlige kernekapitalinstrumenter
1.
Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående
godkendelse af instituttets ejere, eller hvis den nationale
lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesor­
gan.
b) Instrumenterne er betalt, og købet heraf er ikke direkte eller
indirekte finansieret af instituttet.
c) Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser
vedrørende deres klassificering:
i) De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i
direktiv 86/635/EØF.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0038.png
L 176/38
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
ii) De er klassificeret som egenkapital i de gældende regn­
skabsregler.
iii) De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der
foreligger insolvens i henhold til balancen, når dette er
relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.
d) Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i
regnskaberne for instituttet.
e) Instrumenterne er uamortisable.
i)
f)
Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke,
undtagen i et af følgende tilfælde:
i) instituttets likvidation
j)
ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden
diskretionær måde til reducering af kapitalen, hvis insti­
tuttet har modtaget de kompetente myndigheders
forudgående tilladelse i overensstemmelse med
artikel 77.
g) I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det
hverken eksplicit eller implicit angivet, at instrumenternes
hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen
ved instituttets likvidation, og instituttet anfører ikke på
anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udste­
delsen af instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i
artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i henhold til
gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse
af sådanne instrumenter.
h) Instrumenterne opfylder
vedrørende udlodninger:
alle
følgende
betingelser
v) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne,
pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at foretage
udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på
anden måde underlagt en sådan forpligtelse.
vi) Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse
fra instituttets side.
vii) Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke insti­
tuttet restriktioner.
Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af insti­
tuttet dækker instrumenterne den første og forholdsmæssigt
største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert
instrument dækker tab i samme omfang som alle andre
egentlige kernekapitalinstrumenter.
Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde
af instituttets insolvens eller likvidation.
k) Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på
instituttets resterende aktiver, som i tilfælde af dets likvida­
tion og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres
i forhold til omfanget af sådanne udstedte instrumenter og
ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et
loft, undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstru­
menter.
l)
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne
eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens
rangorden:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
i) Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til række­
følgen for udbetaling af udlodninger, heller ikke i
forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og
de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver
ikke fortrinsret til udlodninger.
ii) Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun
udbetales af de elementer, som kan udloddes.
iii) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fast­
sætter ikke noget loft eller andre restriktioner for udlod­
ningernes maksimale størrelse, undtagen for de i
artikel 27 omhandlede instrumenter.
iv) Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af
det beløb, som instrumenterne blev købt til ved udste­
delsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instru­
menter.
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets dattersel­
skaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datter­
selskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de
i nr. i)-v) nævnte enheder.
m) Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede
ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordrin­
gernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0039.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/39
Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne
indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af
artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
Artikel 29
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber,
andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter
1.
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andels­
selskaber, sparekasser og lignende institutter kvalificeres kun
som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i
artikel 28 med de ændringer, der følger af anvendelsen af
nærværende artikel, er opfyldt.
2.
Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en
permanent nedskrivning af de hybride kernekapitalinstrumenters
eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.
Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen
af kapitalinstrumentets hovedstol i forbindelse med en afvik­
lingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapital­
instrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er
ansvarlig for instituttet.
2.
Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af
kapitalinstrumenter:
Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de
bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumentet, eksplicit eller
implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive
reduceret i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som
følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af
den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
a) Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen
hvis det i gældende national lovgivning er forbudt.
b) Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at
nægte indfrielse af instrumenter, skal de bestemmelser, som
regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at
begrænse deres indfrielse.
3.
Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv
om instrumentet har multiple udlodninger, forudsat at de
pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling,
der forårsager et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrund­
laget.
c) Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald
begrænsning af indfrielsen af instrumenterne må ikke
betragtes som misligholdelse fra instituttets side.
4.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en
differentieret udlodning kun afspejle differentierede stemmeret­
tigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlod­
ninger fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen
stemmerettigheder.
3.
Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre
restriktioner af udlodningernes maksimale størrelse, hvis den
gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter fore­
skriver dette.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
4.
Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel
i instituttets reserver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og
denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi,
gælder denne begrænsning i samme omfang for indehavere af
alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af institut­
tet.
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapital­
grundlagsinstrumenter.
Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke
muligheden for, at et gensidigt selskab, et andelsselskab, en
sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige
kernekapital anerkender instrumenter, som ikke giver indeha­
veren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betin­
gelser:
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et ufor­
holdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
a) Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden
stemmeret har ved instituttets insolvens eller likvidation, er
proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapi­
talinstrumenter, som de pågældende instrumenter uden
stemmeret udgør.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
b) Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapi­
talinstrumenter.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0040.png
L 176/40
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre
krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens eller likvidation,
og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel
eller et loft, gælder denne begrænsning i samme omfang for alle
indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af
instituttet.
d) Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten,
en relevant offentlig myndighed eller offentligt ejet enhed.
e) Kapitalinstrumenterne kan dække tab.
f) Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapi­
talinstrumenter, giver kapitalinstrumenterne i tilfælde af likvi­
dation deres indehavere ret til en fordring på instituttets
resterende aktiver efter betaling af alle foranstående fordrin­
ger.
g) Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i
givet fald for den relevante offentlige myndighed eller offent­
ligt ejede enhed.
h) Den kompetente myndighed har givet sin forudgående
tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse sammen med
en begrundelse for afgørelsen.
2.
Efter begrundet anmodning fra og i samarbejde med den
relevante kompetente myndighed betragter EBA de i stk. 1
omhandlede kapitalinstrumenter som svarende til egentlige
kernekapitalinstrumenter i forbindelse med denne forordning.
Afdeling 2
Filtre
Artikel 32
Securitiserede aktiver
1.
Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver
stigning i egenkapitalen, jf. de gældende regnskabsregler, som er
genereret af securitiserede aktiver, herunder:
a) en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst,
som indbringer instituttet en gevinst ved salg
b) når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst,
der opnås ved kapitalisering af fremtidig indkomst fra secu­
ritiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af secu­
ritiseringspositionerne.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere begrebet
"gevinst
ved salg" som
nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere arten af de nødvendige
indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af
kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende
national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 30
Følgerne af, at betingelserne for egentlige
kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i
artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrørende egentlige
kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret
som et egentligt kernekapitalinstrument.
b) Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument
ophører omgående med at være klassificeret som egentlige
kernekapitalposter.
Artikel 31
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har
tegnet i nødsituationer
1.
I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade,
at institutter i egentlige kernekapitalinstrumenter medtager kapi­
talinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28,
stk. 1, litra b)-e), når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.
b) Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommis­
sionen.
c) Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapita­
liseringsforanstaltninger i overensstemmelse med de davæ­
rende statsstøtteregler.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0041.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/41
Artikel 33
Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i
værdien af egne forpligtelser
1.
Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrund­
laget:
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 34
a) dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af
pengestrømme for finansielle instrumenter, som ikke er
værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme
Yderligere værdijusteringer
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne
bestemmelserne i artikel 105 på alle deres aktiver opgjort til
dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdiju­
steringer fra den egentlige kernekapital.
b) gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til
dagsværdi, som skyldes ændringer i instituttets egen kredit­
situation
Artikel 35
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbin­
delse med deres aktiver og passiver opgjort til dagsværdi fra
kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i
artikel 33.
c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes institut­
tets egen kreditrisiko i forbindelse med afledte finansielle
forpligtelser.
2.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra c), modregner
institutterne ikke gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der
skyldes instituttets egen kreditrisiko, i de gevinster eller tab, der
skyldes deres modparters kreditrisiko.
Afdeling 3
Fradrag
i egentlige kernekapitalposter,
undtagelser og alternativer
Underafdeling 1
3.
Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage
gevinster og tab på deres forpligtelser i kapitalgrundlaget, når
samtlige følgende betingelser er opfyldt:
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
Artikel 36
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1.
Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kerne­
kapitalposter:
a) Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i
artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.
a) tab i det løbende regnskabsår
b) Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver
skyldes de samme ændringer i instituttets egen kreditsitua­
tion.
b) immaterielle aktiver
c) Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra
a) nævnte obligationer og værdien af instituttets aktiver.
c) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
d) Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de
obligationer, der finansierer realkreditlånene, til markeds­
værdi eller nominel værdi.
d) for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede
eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede
metode (IRB-metoden), de negative beløb, som fremkommer
ved beregningen af de forventede tab, jf. artikel 158 og 159
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den
snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og
værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).
e) instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensions­
kasser
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 30. september 2013.
f) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne
egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder af egne egent­
lige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til
at købe i henhold til en faktisk forpligtelse eller eventual­
forpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0042.png
L 176/42
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
g) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne­
kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når
disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med institut­
tet, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at
ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets
kapitalgrundlag
i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de
tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66,
litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i
finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA)
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1094/2010 af 24. november 2010 (
1
), i tredjelandsforsik­
ringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder,
som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i
nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrund­
lagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 37
Fradrag af immaterielle aktiver
Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal
fratrækkes, efter følgende principper:
a) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de
tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afvik­
let, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte
med at blive indregnet i henhold til de gældende regnskabs­
regler.
b) Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som
indgår i værdiansættelsen af instituttets væsentlige investerin­
ger.
(
1
) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
h) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den
finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investe­
ringer i disse enheder
i) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den
finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i
disse enheder
j) de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes
de hybride kernekapitalposter, og som overstiger instituttets
hybride kernekapital
k) eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betin­
gelserne for at kunne tildeles en risikovægt på 1 250 %, hvis
instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af
egentlige kernekapitalposter som et alternativ til at anvende
en risikovægt på 1 250 %:
i) kvalificerede andele uden for den finansielle sektor
ii) securitiseringspositioner i overensstemmelse med
artikel 243, stk. 1, litra b), artikel 244, stk. 1, litra b),
og artikel 258
iii) leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med
artikel 379, stk. 3
iv) positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fast­
sætte risikovægten efter IRB-metoden, i overensstem­
melse med artikel 153, stk. 8
v) aktieeksponeringer efter en metode med interne modeller
i overensstemmelse med artikel 155, stk. 4
l) enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan
forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet
behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapital­
poster, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse
poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradragene
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0043.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/43
Artikel 38
Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af
fremtidig rentabilitet
1.
Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver,
som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skal fratrækkes
i henhold til denne artikel.
2.
Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem­
tidig rentabilitet, beregnes uden at fratrække værdien af institut­
tets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, undtagen i de
tilfælde, hvor betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
3.
Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem­
tidig rentabilitet, reduceres med værdien af instituttets
tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betin­
gelser er opfyldt:
a) Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende
national lovgivning at modregne disse aktuelle skatteaktiver
i aktuelle skatteforpligtelser.
b) De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser
vedrører skatter, der af den samme skattemyndighed er
pålignet den samme skattepligtige enhed.
4.
Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der
anvendes med henblik på stk. 3, kan ikke omfatte udskudte
skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle
aktiver eller aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal
fratrækkes.
5.
Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk.
4, fordeles på følgende måde:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabili­
tet, og som skyldes midlertidige forskelle, der ikke fratrækkes
i henhold til artikel 48, stk. 1
b) alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig
rentabilitet.
Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser
efter den andel af de udskudte skatteaktiver, der afhænger af
fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.
Artikel 39
For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige
underskud og udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger
af fremtidig rentabilitet
1.
Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risi­
kovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2
eller i givet fald 3:
a) instituttets for meget betalte skat i det løbende år
b) instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbage­
ført til tidligere år, som udløser et krav mod eller et tilgode­
havende hos en centralregering, regional myndighed eller
lokal skattemyndighed.
2.
Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig
rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, som
skyldes midlertidige forskelle, hvis samtlige følgende betingelser
er opfyldt:
a) De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skatte­
fradrag, hvis instituttet indberetter et tab i forbindelse med
den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af
instituttets likvidation eller insolvens.
b) Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgiv­
ning kunne modregne det i litra a) omhandlede skattefradrag
i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virk­
somheder, som indgår i den samme konsolidering som insti­
tuttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende
lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af
konsolideret tilsyn i overensstemmelse med første del,
afsnit II, kapitel 2.
c) Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag
de skatteforpligtelser, der er omhandlet i det pågældende
litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et
direkte krav mod centralregeringen i den medlemsstat,
hvor instituttet er oprettet.
Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatte­
aktiver, når betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.
Artikel 40
Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved
beregningen af forventede tab
Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra
d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en forøgelse af omfanget
af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet,
eller anden yderligere skatteeffekt, som kunne opstå, hvis
hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab,
jf. i afsnit I, kapitel 3, afdeling 3.
Artikel 41
Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e),
reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser,
som skal fratrækkes, med følgende:
a) værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som
ville blive afviklet, hvis aktiverne blev forringet eller
ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabs­
regler
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0044.png
L 176/44
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som
instituttet har uindskrænket ret til at anvende med forbehold
af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse. De
aktiver, som skal anvendes til at reducere den værdi, som
skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje
del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne
egentlige kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved
korte positioner i underliggende indeks, herunder når der
med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko,
såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvorefter
en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien
af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk.
1, litra b).
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende
indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i
handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Artikel 43
Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i
en enhed i den finansielle sektor, når en af følgende betingelser
er opfyldt:
Artikel 42
Fradrag af besiddelser af egne egentlige
kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør
institutterne besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstru­
menter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende
undtagelser:
a) Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstru­
menter udstedt af enheden.
b) Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer
egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne
egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange
nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er
opfyldt:
c) Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af
enheden, og enheden indgår ikke i konsolideringen efter
bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår
i samme regnskabskonsolidering som instituttet i overens­
stemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de
gældende regnskabsregler.
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende
eksponering, og der er med de korte positioner ikke
forbundet nogen modpartsrisiko.
Artikel 44
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor et
institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål
kunstigt at forøge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i),
omhandlede fradrag i overensstemmelse med følgende:
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i
handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte,
indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at
beregne den underliggende eksponering for egne egentlige
kernekapitalinstrumenter, som indgår i disse indeks.
a) Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre
kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne
egentlige kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet
b) Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besid­
delser af egentlige kernekapitalinstrumenter i forbindelse
med fradrag.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0045.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/45
Artikel 45
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i),
omhandlede fradrag efter følgende bestemmelser:
fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af
fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige
forskelle
iii) artikel 44 og 45
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
egentlige kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansi­
elle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme
underliggende eksponering, forudsat at følgende to betin­
gelser begge er opfyldt:
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de enheder i
den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige
kapitalandele, divideret med den samlede værdi af instituttets
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrund­
lagsinstrumenter i enheder i den finansielle sektor.
i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende
med forfaldstidspunktet for den lange position eller har
en restløbetid på mindst et år.
2.
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i
højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb
og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
ii) Enten indgår både den lange position og den korte posi­
tion i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte,
indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at
beregne den underliggende eksponering for kapitalinstru­
menterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.
3.
Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1,
fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstrumenter, der
besiddes. Institutterne beregner den del af besiddelserne af
egentlige kernekapitalinstrumenter, som fratrækkes i henhold
til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke
omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke
omhandlede andel:
Artikel 46
Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter
i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig
kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h),
beregner institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes,
ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb
med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærvæ­
rende stykke nævnte beregning:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til
stk. 1
b) andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige
kapitalandele, og som udgøres af de enkelte egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, der besiddes.
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og
syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapital­
instrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor insti­
tuttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af
det samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter
opgjort efter anvendelse af følgende egentlige kernekapital­
poster:
4.
Værdien af de i artikel 36, stk. 1, litra h), nævnte besid­
delser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af institut­
tets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmel­
serne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de
relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit
II, kapitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
i) artikel 32-35
5.
Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapital­
grundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved at dividere det i
litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
ii) de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra
l), nævnte fradrag, undtagen det beløb, der skal
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0046.png
L 176/46
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstru­
menter, der tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egent­
lige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
i) artikel 32-35
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af de egentlige kernekapitalinstrumenter i de
enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke
har væsentlige investeringer.
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem­
tidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
Artikel 47
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i de tilfælde, hvor et institut har en væsentlig kapitalandel i
en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter
det relevante beløb, som skal fratrækkes de egentlige kernekapi­
talposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem
arbejdsdage, og beregnes i overensstemmelse med artikel 44
og 45 og underafdeling 2.
2.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig
med det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb ganget
med den i litra b) angivne procentsats:
a) restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse
af justeringerne og fradragene i artikel 32-36 i fuldt omfang
og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte
tærskelundtagelser
b) 17,65 %.
Underafdeling 2
Undtagelser fra og alternativer til fradrag fra
egentlige kernekapitalposter
Artikel 48
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige
kernekapitalposter
1.
For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1,
litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at fratrække de
poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som
tilsammen udgør højst det i stk. 2 omtalte tærskelbeløb:
3.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå
de udskudte skatteaktivers andel i de samlede poster, der ikke
skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende
stykke med beløbet i litra b) i nærværende stykke:
a) de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig renta­
bilitet og skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør
højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter;
b) summen af følgende:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabili­
tet, og som skyldes midlertidige forskelle og tilsammen
udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter
beregnet efter anvendelse af følgende:
i) beløbet i litra a)
i) artikel 32-35
ii) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor, hvori instituttet har en væsentlig
investering, og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets
egentlige kernekapitalposter.
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem­
tidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke
skal fratrækkes, svarer til 1 minus den andel, der er omhandlet i
første afsnit.
b) hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den
finansielle sektor: instituttets direkte, indirekte og syntetiske
4.
Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1,
risikovægtes med 250 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0047.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/47
Artikel 49
Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende
tilsyn eller institutsikringsordninger finder anvendelse
1.
Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på indivi­
duelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau, når de kompe­
tente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter
anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF,
kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at
fratrække besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en
enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det
finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle
moderholdingselskab eller -institut har en væsentlig investering,
forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er
opfyldt:
2.
Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på indivi­
duelt og delkonsolideret niveau fratrækker institutter, som er
omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2, ikke besiddelser af kapitalgrundlags­
instrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, som
er omfattet af konsolideret tilsyn, medmindre de kompetente
myndigheder i særlige tilfælde, navnlig med henblik på struk­
turel adskillelse af bankvirksomhed og afviklingsplanlægning,
fastslår, at de pågældende fradrag er nødvendige med henblik
på tilsyn på individuelt eller delkonsolideret grundlag.
a) Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde
må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansi­
elle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen
som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre
markeds funktion.
b) Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab
eller forsikringsholdingselskab er omfattet af samme supple­
rende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det
moderinstitut, finansielle moderholdingselskab eller blandede
finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besid­
delsen.
3.
De kompetente myndigheder kan med henblik på at
beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller delkonsolideret
niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapi­
talgrundlagsinstrumenter i følgende tilfælde:
c) Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående
tilladelse.
a) hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betin­
gelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:
d) De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i
litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende grundlag godt­
gjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og
intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være
omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er
tilstrækkeligt.
i) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning
som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
ii) De kompetente myndigheder har givet tilladelse som
omhandlet i artikel 113, stk. 7.
e) Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:
iii) Betingelserne i artikel 113, stk. 7, er opfyldt.
i) moderkreditinstituttet
iv) Institutsikringsordningen udarbejder den konsoliderede
balance som omhandlet i artikel 113, stk. 7, litra e),
eller, hvis der ikke er krav om at udarbejde konsoliderede
regnskaber, en udvidet aggregeret beregning etableret til
de kompetente myndigheders tilfredshed, der svarer til
bestemmelserne i direktiv 86/635/EØF som inkorporerer
visse tilpasninger af bestemmelserne vedrørende kredit­
institutkoncerners konsoliderede regnskaber i direktiv
83/349/EØF eller i forordning (EF) nr. 1606/2002. Ækvi­
valensen af denne udvidede aggregerede beregning skal
verificeres af en ekstern revisor, der navnlig sikrer, at
indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end
én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering
af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutforsikrings­
ordningen er udelukket i beregningen. Den konsoliderede
balance eller den udvidede aggregerede beregning indbe­
rettes til de kompetente myndigheder mindst lige så
hyppigt som hyppigheden fastsat i artikel 99.
ii) det finansielle moderselskab
iii) det blandede finansielle moderholdingselskab
iv) instituttet
v) et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-
iv), som er omfattet af konsolideringen efter bestemmel­
serne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Den valgte metode anvendes konsistent over tid.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0048.png
L 176/48
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning,
opfylder sammen på konsolideret eller udvidet aggregeret
niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager
indberetning af opfyldelsen af disse krav i henhold til
artikel 99. I en institutsikringsordning er fradrag af inter­
esser ejet af medlemmer af andelsselskaber eller juridiske
enheder, som ikke indgår i institutsikringsordningen, ikke
et krav, forudsat at indregning af elementer i kapital­
grundlaget mere end én gang såvel som enhver uhen­
sigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem
deltagerne i institutforsikringsordningen og minoritets­
aktionæren, når der er tale om et institut, er udelukket
Afdeling 4
Egentlig kernekapital
Artikel 50
Egentlig kernekapital
Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kerne­
kapitalposter efter justeringerne i artikel 32-35, fradragene i
artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48,
49og 79.
KAPITEL 3
Hybrid kernekapital
b) hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale
eller et andet regionalt kreditinstitut, og betingelserne i litra
a), nr. i)-v), er opfyldt.
Afdeling 1
Hybride kernekapitalposter og
-instrumenter
Artikel 51
Hybride kernekapitalposter
4.
De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse
med stk. 1, 2 eller 3, kvalificeres som eksponeringer og risiko­
vægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2
eller 3, alt efter tilfældet.
Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:
a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1,
er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte
instrumenter.
Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som
egentlige kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter.
Artikel 52
Hybride kernekapitalinstrumenter
1.
Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kerne­
kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt og betalt.
b) Ingen af følgende har købt instrumenterne:
i) instituttet eller dets datterselskaber
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til regulerings­
mæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.
ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i
form af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapi­
talen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
c) Købet af instrumenterne er ikke direkte eller indirekte
finansieret af instituttet.
d) Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstru­
menter i tilfælde af instituttets insolvens.
5.
Hvis et institut anvender metode 1 eller 2 i bilag I til
direktiv 2002/87/EF, skal instituttet oplyse om det finansielle
konglomerats krav om supplerende kapitalgrundlag og dets
kapitalprocent beregnet i overensstemmelse med artikel 6 i og
bilag I til nævnte direktiv.
6.
EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA),
der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1095/2010 of 24. november 2010 (
1
) udarbejder via
Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske stan­
darder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præci­
sere betingelserne for anvendelse af beregningsmetoderne i del II
i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af
alternativerne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende
artikel.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
(
1
)
EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0049.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/49
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne
eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringernes
rangorden:
k) Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompe­
tente myndighed vil give sit samtykke til førtidsindfrielse,
indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne.
i) instituttet eller dets datterselskaber
l)
Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingel­
ser:
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
i) De udbetales fra poster, der kan udloddes.
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets dattersel­
skaber
ii) Størrelsen af udlodningerne på instrumenterne vil ikke
blive ændret på baggrund af kreditsituationen for insti­
tuttet eller dets moderselskab.
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
iii) I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumen­
terne, kan instituttet til enhver tid frit vælge at annullere
udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset
periode og på et ikkekumulativt grundlag, og instituttet
kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden
begrænsning til at indfri sine forfaldne forpligtelser.
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datter­
selskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de
i nr. i) - v) nævnte enheder.
f)
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede
ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordrin­
gernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
iv) Annullering af udlodninger betragtes ikke som mislig­
holdelse fra instituttets side.
v) Annullering af udlodninger pålægger ikke instituttet
restriktioner.
g) Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestem­
melser, som regulerer dem, indeholder ikke noget indfriel­
sesincitament for instituttet.
m) Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et insti­
tuts passiver er større end dets aktiver, hvis en sådan afgø­
relse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning.
h) Hvis de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, inde­
holder en eller flere call options, og optionen udelukkende
kan udnyttes efter udstederens valg.
i)
Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb
eller genkøbes, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og
først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde,
hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
n) I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumen­
terne, skal instrumenternes hovedstol ved en udløsende
hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller
instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapital­
instrumenter.
j)
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver
ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne bliver eller
kan blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt,
og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde,
bortset fra i følgende tilfælde:
o) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder
ikke elementer, der er til hinder for en rekapitalisering af
instituttet.
p) Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut,
skal følgende to betingelser begge være opfyldt:
i) instituttets likvidation
i) Instrumenterne er udstedt af en enhed, som indgår i
konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit
II, kapitel 2.
ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden
diskretionær måde til reducering af den hybride kerne­
kapital, hvis instituttet har modtaget de kompetente
myndigheders forudgående tilladelse i overensstemmelse
med artikel 77.
ii) Provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden
begrænsning og i en form, som opfylder betingelserne i
dette stykke.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0050.png
L 176/50
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne
indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af
artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapital­
instruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol
efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for
rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udste­
delse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af
at udlodninger ikke foretages på disse hybride kernekapital­
instrumenter
c) en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte
med en anden form for udbetaling. Instituttet er ikke på
anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.
Artikel 54
Nedskrivning eller konvertering af hybride
kernekapitalinstrumenter
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n),
finder følgende bestemmelser anvendelse på hybride kernekapi­
talinstrumenter:
a) En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige
kernekapitalprocent som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra
a), falder ned under en af følgende:
i) 5,125 %
ii) et niveau højere end 5,125 %, når det fastsættes af insti­
tuttet og beskrives nærmere i de bestemmelser, som regu­
lerer instrumentet.
b) Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instru­
mentet, angive en eller flere udløsende hændelser ud over
den, der er omhandlet i litra a).
c) Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som
regulerer dem, skal konverteres til egentlige kernekapital­
instrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal
bestemmelserne nærmere angive følgende:
i) konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan
konverteres
ii) et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne
konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.
d) Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmel­
ser, der regulerer instrumenterne, skal nedskrives ved en
udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen redu­
cere samtlige af følgende:
i) instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens
eller likvidation
ii) det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instru­
mentet førtidsindfries eller indfries
iii) udlodningerne på instrumentet.
Artikel 53
Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride
kernekapitalinstrumenter og elementer, som kan være til
hinder for rekapitalisering af instituttet
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og
litra o), må de bestemmelser, som regulerer hybride kernekapi­
talinstrumenter, især ikke omfatte følgende:
a) et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages,
i tilfælde af at en udlodning foretages på et af instituttet
udstedt instrument med samme rang som eller med lavere
rang end et hybridt kernekapitalinstrument, herunder et
egentligt kernekapitalinstrument
b) et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0051.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/51
2.
Nedskrivning eller konvertering af et hybridt kernekapital­
instrument skal i henhold til de gældende regnskabsregler gene­
rere elementer, der kvalificeres som egentlige kernekapitalposter.
Artikel 55
Følgerne af, at betingelserne for hybride
kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for
hybride kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 52,
stk. 1, ikke længere er opfyldt:
3.
Værdien af hybride kernekapitalinstrumenter, der aner­
kendes som hybride kernekapitalposter, er begrænset til mini­
mumsværdien af de egentlige kernekapitalposter, der ville blive
genereret, hvis hovedstolen af de hybride kernekapitalinstru­
menter blev nedskrevet fuldt ud eller konverteret til egentlige
kernekapitalinstrumenter.
a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et
hybridt kernekapitalinstrument.
4.
Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter,
der skal nedskrives eller konverteres ved en udløsende
hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af
følgende:
b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette
instrument, ophører omgående med at kvalificeres som en
hybrid kernekapitalpost.
a) den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige
kernekapitalprocent helt op på 5,125 %
Afdeling 2
Fradrag i hybride kernekapitalposter
b) hele instrumentets hovedstol.
Artikel 56
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:
5.
Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne
følgende foranstaltninger:
a) De underretter omgående de kompetente myndigheder.
a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne
hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride
kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet
til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
b) De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstru­
menter.
b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kerne­
kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor,
hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de
kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet
er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapital­
grundlag
c) De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer
omgående og inden for en måned instrumenterne til egent­
lige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det
krav, der er fastsat i denne artikel.
6.
Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter,
som ved en udløsende hændelse konverteres til egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, skal til enhver tid sikre en tilstrækkelig
aktiekapital i forbindelse med konverteringen af alle de pågæl­
dende konverterbare hybride kernekapitalinstrumenter til aktier,
hvis en udløsende hændelse indtræffer. Alle nødvendige
tilladelser skal være indhentet på datoen for udstedelse af de
pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Insti­
tuttet skal til enhver tid være i besiddelse af den nødvendige
forhåndstilladelse til at udstede de egentlige kernekapitalinstru­
menter, som de hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til
i tilfælde af en udløsende hændelse.
c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af insti­
tuttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride
kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor,
når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse
enheder
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle
sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse
enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst
fem arbejdsdage
7.
Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter,
som ved en udløsende hændelse konverteres til egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, skal sikre, at der ikke i dets stiftelsesover­
enskomst eller vedtægter eller kontraktslige ordninger er nogen
proceduremæssige hindringer for den pågældende konvertering.
e) de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de
supplerende kapitalposter, der overstiger instituttets supple­
rende kapital
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0052.png
L 176/52
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
f) enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter,
der kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når
instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapi­
talposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse
poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
a) Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på
grundlag af lange bruttopositioner.
Artikel 57
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør insti­
tutterne besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter på
grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
b) Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes
som besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i forbin­
delse med fradrag.
Artikel 59
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede
fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne
hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange netto­
positioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) de lange og korte positioner er i samme underliggende
eksponering, og der er med de korte positioner ikke
forbundet nogen modpartsrisiko
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
hybride kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansi­
elle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme
underliggende eksponering, forudsat at følgende to betin­
gelser begge er opfyldt:
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handels­
beholdningen eller de indgår begge uden for handels­
beholdningen.
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende
med forfaldstidspunktet for den lange position eller har
en restløbetid på mindst et år
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte,
indirekte eller syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at
beregne den underliggende eksponering for egne hybride
kernekapitalinstrumenter i disse indeks.
ii) Enten indgår både den lange position og den korte posi­
tion i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne
hybride kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved
besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride
kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte
positioner i de underliggende indeks, herunder når der
med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko,
såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte,
indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at
beregne den underliggende eksponering for kapitalinstru­
menterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 60
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig
kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1.
Med henblik på anvendelse af artikel
institutterne det relevante beløb, der skal
gange den i litra a) i nærværende stykke
med den faktor, der fremkommer ved den
rende stykke omhandlede beregning:
56, litra c), opgør
fratrækkes, ved at
omhandlede værdi
i litra b) i nærvæ­
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende
indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i
handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
Artikel 58
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor i de tilfælde, hvor
instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at
øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede
fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og
syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapital­
instrumenter i enheder i den finansielle sektor overstiger
10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet
efter anvendelse af følgende:
i) artikel 32-35
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0053.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/53
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem­
tidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
hybride kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansi­
elle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele,
divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte,
indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapital­
instrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supple­
rende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle
sektor.
2.
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i
højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb
og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3.
Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles
på samtlige de hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes.
Det beløb, der skal fratrækkes de enkelte hybride kernekapital­
instrumenter i henhold til stk. 1, beregnes ved at gange det i
litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med det i litra b)
i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til
stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af de egentlige kernekapitalinstrumenter i de
enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke
har væsentlige investeringer.
Afdeling 3
Hybrid kernekapital
Artikel 61
Hybrid kernekapital
Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapital­
poster efter fradrag af de i artikel 56 nævnte poster og efter
anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 4
Supplerende kapital
Afdeling 1
Supplerende kapitalposter og
-instrumenter
Artikel 62
Supplerende kapitalposter
Supplerende kapitalposter omfatter følgende:
a) kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i
artikel 63 er opfyldt
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af de hybride kernekapitalinstrumenter i de enheder
i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en
væsentlig investering.
4)
Værdien af de i artikel 56, litra c), nævnte besiddelser,
som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets
egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne
i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fratrækkes ikke og tildeles de
relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit
II, kapitel 2 eller 3 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5.
Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapital­
grundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved at dividere det i
litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
d) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponerings­
beløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3, de
positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der frem­
kommer ved beregningen i henhold til artikel 158 og 159,
på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb
beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3.
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte
instrumenter.
c) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponerings­
beløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2,
generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffek­
ten, på op til 1,25 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb
beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0054.png
L 176/54
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kerne­
kapitalposter eller hybride kernekapitalposter.
f)
Instrumenterne eller de efterstillede lån er ikke omfattet af
ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens eller
de efterstillede låns rangorden.
Artikel 63
Supplerende kapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenterne og de efterstillede lån, kvalificeres som
supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er
optagede og fuldt betalt.
b) Ingen af følgende har købt instrumenterne eller ydet de
efterstillede lån:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i
form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighe­
derne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller
gennem kontrol.
c) Købet af instrumenterne eller ydelsen af de efterstillede lån
er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de
bestemmelser, som regulerer instrumenterne, eller
fordringen på de efterstillede låns hovedstol i henhold til
de bestemmelser, som regulerer de efterstillede lån, er efter­
stillet alle ikkeefterstillede fordringer.
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne
eller de efterstillede lån eller underlagt dem en garanti,
som forbedrer fordringens rangorden:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets dattersel­
skaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datter­
selskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de
i nr. i) - v), nævnte enheder.
k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de
efterstillede lån, angiver ikke eksplicit eller implicit, at
instrumenterne eller de efterstillede lån vil blive eller kan
blive opkrævet, indfriet, genkøbt eller førtidsindfriet af insti­
tuttet på anden måde end i forbindelse med instituttets
insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke
dette på anden måde.
g) Instrumenterne eller de efterstillede lån har en oprindelig
løbetid på mindst fem år.
h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne eller de
efterstillede lån, indeholder ikke et incitament til, at insti­
tuttet indløser eller i givet fald tilbagebetaler deres hoved­
stol, før de udløber.
i)
Hvis instrumenterne eller de efterstillede lån indeholder en
eller flere call options eller optioner for førtidig indfrielse,
kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens eller
debitorens valg.
j)
Instrumenterne eller de efterstillede lån kan kun opkræves,
indfries ved udløb eller genkøbes eller førtidsindfries, når
betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter
udstedelses- eller optagelsesdatoen, undtagen i de tilfælde,
hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
l)
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de
efterstillede lån, giver ikke indehaveren eller i givet fald
långiveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af
renter og afdrag, undtagen i forbindelse med instituttets
insolvens eller likvidation.
m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumen­
terne eller de efterstillede lån vil ikke blive ændret på
grundlag af kreditsituationen for instituttet eller dets moder­
selskab.
n) Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut,
eller hvis de efterstillede lån ikke er modtaget direkte af et
institut, skal følgende to betingelser begge være opfyldt:
i) instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er
optaget af en enhed, som indgår i konsolideringen
efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0055.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/55
ii) provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden
begrænsning i en form, som opfylder betingelserne i
dette stykke.
c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af insti­
tuttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supple­
rende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor,
når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse
enheder
Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes
som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af
instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange et resultat, der
fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er
omhandlet i litra b):
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle
sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse
enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst
fem arbejdsdage.
a) den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede
lån på førstedagen af de resterende fem år af deres kontrakt­
lige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne
periode
Artikel 67
Fradrag af besiddelser af egne supplerende
kapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør insti­
tutterne besiddelser på grundlag af lange bruttopositioner med
følgende undtagelser:
b) de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efter­
stillede låns kontraktlige løbetid.
Artikel 65
Følgerne af, at betingelserne for supplerende
kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for
et supplerende kapitalinstrument som omhandlet i artikel 63
ikke længere er opfyldt:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på
grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betin­
gelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende
eksponering, og der er med de korte positioner ikke
forbundet nogen modpartsrisiko.
a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et
supplerende kapitalinstrument.
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handels­
beholdningen eller de indgår begge uden for handels­
beholdningen.
b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette
instrument, ophører omgående med at kvalificeres som
supplerende kapitalposter.
Afdeling 2
Fradrag i supplerende kapitalposter
Artikel 66
Fradrag i supplerende kapitalposter
Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte,
indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at
beregne den underliggende eksponering for egne supplerende
kapitalinstrumenter i disse indeks.
a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne
supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne supplerende
kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at
købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne
supplerende kapitalinstrumenter, som er fremkommet ved
besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supple­
rende kapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte
positioner i de underliggende indeks, herunder også når
der med disse korte positioner er forbundet en modparts­
risiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende
indeks.
b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende
kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor,
hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som
efter de kompetente myndigheders opfattelse er blevet
indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i
handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0056.png
L 176/56
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 68
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i
enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor
instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål
kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede
fradrag i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og
syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapital­
instrumenter i enheder i den finansielle sektor overstiger
10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet
efter anvendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l),
undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte
skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og
som skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den
finansielle sektor, divideret med den samlede værdi af alle
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapital­
instrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse
enheder i den finansielle sektor.
2.
Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i
højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb
og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3.
Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal
fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument, der besiddes.
Institutterne skal fastslå den andel af besiddelserne i supplerende
kapitalinstrumenter, der fratrækkes, ved at gange beløbet i litra
a) i nærværende stykke med andelen i litra b) i nærværende
stykke:
a) den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i
henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
a) Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på
grundlag af lange bruttopositioner.
b) Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber
og resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber
betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse
med fradrag.
Artikel 69
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i
enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede
fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
supplerende kapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle
sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme under­
liggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser
begge er opfyldt:
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende
med forfaldstidspunktet for den lange position eller har
en restløbetid på mindst et år
ii) Enten indgår både den lange position og den korte posi­
tion i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for
handelsbeholdningen.
b) De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte
og syntetiske besiddelser af indekspapirer, på grundlag af den
underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhe­
derne i den finansielle sektor i disse indeks.
i) de supplerende kapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den
finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig
investering.
4.
Værdien af de i artikel 66, stk. 1, litra c), nævnte besid­
delser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af institut­
tets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmel­
serne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de
relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit
II, kapitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
Artikel 70
Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde,
hvor et institut ikke har en væsentlig investering i en
relevant enhed
1.
Med henblik på anvendelse af artikel
institutterne det relevante beløb, der skal
gange den i litra a) i nærværende stykke
med den faktor, der fremkommer ved den
rende stykke omhandlede beregning:
66, litra c), opgør
fratrækkes, ved at
omhandlede værdi
i litra b) i nærvæ­
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0057.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/57
5.
Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapital­
grundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved at dividere det i
litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse
med instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i
stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlod­
ningerne kan foretages.
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
b) Instrumentets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket
negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i
hvilken udlodningerne kan foretages.
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet vil ikke på anden måde
blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den
form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af de egentlige kernekapitalinstrumenter i de
enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke
har væsentlige investeringer.
Afdeling 3
Supplerende kapital
Artikel 71
Supplerende kapital
Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende
kapitalposter efter fradrag af de i artikel 66 nævnte poster og
efter anvendelse af artikel 79.
3.
Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke en anden juri­
disk person end det udstedende institut efter eget valg kan
beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på instru­
mentet foretages i en anden form end likvide midler eller et
kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter
eller supplerende kapitalinstrumenter.
4.
Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et
af grundlagene for fastsættelsen af udlodningernes størrelse på
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstru­
menter.
KAPITEL 5
5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en refe­
renceenhed i dette brede markedsindeks, medmindre begge
følgende betingelser er opfyldt:
Kapitalgrundlag
Artikel 72
Kapitalgrundlag
Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kerne­
kapital og supplerende kapital.
a) Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks
for ikke at være væsentligt forbundet med instituttets,
moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det
blandede finansielle moderholdingselskabs eller det blandede
moderselskabs kreditværdighed.
KAPITEL 6
Generelle krav
Artikel 73
Udlodninger på kapitalgrundlagsinstrumenter
1.
Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke et institut efter
eget valg kan foretage udlodninger i en anden form end likvide
midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru­
menter eller supplerende kapitalinstrumenter, medmindre insti­
tuttet har fået de kompetente myndigheders forudgående
tilladelse.
b) Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgø­
relse end den, der er omhandlet i litra a).
6.
Institutterne indberetter og offentliggør de brede markeds­
indeks, som deres kapitalinstrumenter afhænger af.
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for,
hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markeds­
indeks med henblik på stk.4.
2.
De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1
omhandlede tilladelse, hvis de anser samtlige følgende betin­
gelser for at være opfyldt:
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0058.png
L 176/58
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
c) Den i litra a) omhandlede korte position kvalificeres som en
effektiv afdækning i henhold til instituttets interne kontrol­
processer.
d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om
året, at de i litra c) omhandlede kontrolprocesser er tilstræk­
kelige og fortsat er hensigtsmæssige.
2.
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgå­
ende tilladelse kan et institut anvende et konservativt skøn over
sin underliggende eksponering for de kapitalinstrumenter, der
indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin
eksponering for kapitalinstrumenterne i litra a) og/eller litra b):
a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapi­
talinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som
indgår i indeksene
b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapital­
instrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder
i den finansielle sektor, som indgår i indeksene.
3.
De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2
omhandlede tilladelse, såfremt instituttet over for dem har godt­
gjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at
overvåge sin underliggende eksponering for kapitalinstrumen­
terne i stk. 2, litra a) og/eller litra b), alt efter hvad der er
relevant.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen
af den i stk. 2 omhandlede underliggende eksponering, er
tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på
anvendelsen af stk. 3.
Artikel 74
Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede
enheder i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som
lovpligtig kapital
Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indi­
rekte eller syntetiske besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt
af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalifi­
ceres som denne enheds lovpligtige kapital. Institutterne risiko­
vægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
Artikel 75
Fradrag og krav om løbetid for korte positioner
Krav om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i
artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), og artikel 69, litra a), anses
for at være opfyldt med hensyn til positioner, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt frem­
tidig dato at sælge den afdækkede lange position til den
modpart, der foretager afdækningen.
b) Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er
kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt fremtidig dato
at købe den i litra a) omhandlede lange position af institut­
tet.
Artikel 76
Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter
1.
Ved anvendelsen af artikel 42, litra a), artikel 45, litra a),
artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), og
artikel 69, litra a), kan institutterne reducere værdien af en
lang position i et kapitalinstrument med den del af indekset,
der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 77
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlaget
Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående
tilladelse til at gøre det ene eller begge af følgende:
a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstru­
menter udstedt af instituttet på en måde, som er tilladt i
henhold til gældende national lovgivning
a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den
korte position i et indeks, der anvendes til afdækning af den
lange position, i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i
instituttets balance.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0059.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/59
b) førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe
hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapital­
instrumenter før det kontraktlige forfaldstidspunkt.
ii) Instituttet godtgør over for de kompetente myndigheder,
at den forskriftsmæssige klassificering af disse instru­
menter ikke med rimelighed kunne forudses på tids­
punktet for deres udstedelse.
b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af
disse instrumenter, som instituttet over for de kompetente
myndigheder godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed
kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjenings­
evne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som
nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets
ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse
til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder
den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af
aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen
for behandling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af
kapitalgrundlaget
1.
Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et
institut reducerer, genkøber, førtidsindfrier eller ved udløb
indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter, hybrids kernekapital­
instrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, hvis en af
følgende betingelser er opfyldt:
a) Førend eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede
aktion erstatter instituttet de i artikel 77 omhandlede instru­
menter med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller
højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold
til instituttets indtjeningsevne.
b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godt­
gjort, at instituttets kapitalgrundlag efter den nævnte aktion
vil overstige de i artikel 92, stk. 1, i denne forordning fast­
lagte krav og det kombinerede bufferkrav som defineret i
artikel 128, nr. 6) i direktiv 2013/36/EU med en margen,
som den kompetente myndighed måtte anse for nødvendig
på grundlag af artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
2.
Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvar­
lighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til
stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i hvilket
omfang disse erstatningskapitalinstrumenter vil være mere
omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
3.
Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i
artikel 77, litra a), og nægtelse af indfrielse af egentlige kerne­
kapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27 er forbudt i
henhold til gældende national lovgivning, kan den kompetente
myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den
kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende
omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
4.
De kompetente myndigheder kan kun give institutter
tilladelse til at indfri hybride kernekapital- eller supplerende
kapitalinstrumenter inden fem år efter udstedelsesdatoen, hvis
betingelserne i stk. 1 og i litra a) eller b) i dette stykke er
opfyldt:
a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af
disse instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de
udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapi­
talgrundlag af lavere kvalitet, og de to følgende betingelser
begge er opfyldt:
Artikel 79
Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i
kapitalgrundlaget
1.
Såfremt et institut midlertidig besidder kapitalinstrumenter
eller har givet efterstillede lån, der kvalificeres som egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter
eller supplerende kapitalinstrumenter i en enhed i den finansielle
sektor, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten
med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel
bistandsoperation med henblik på at reorganisere og redde
denne enhed, kan den kompetente myndighed midlertidig
fravige bestemmelserne om fradrag, som ellers ville finde anven­
delse på disse instrumenter.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt
med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstæn­
digheder en kompetent myndighed kan skønne, at hensigten
med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led
i en finansiel bistandsoperation med henblik på at omstruktu­
rere og redde en relevant enhed.
i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at
være tilstrækkelig sikker.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0060.png
L 176/60
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 80
Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget
1.
EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter
udstedt af institutter i hele Unionen og underretter straks
Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de
pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28
eller i givet fald artikel 29.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA
omgående fremsende alle de oplysninger, som EBA anser for
relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter, der udstedes, for
at EBA kan overvåge kvaliteten af de kapitalgrundlagsinstrumen­
ter, der udstedes af institutter i hele Unionen.
2.
En underretning indeholder følgende:
AFSNIT II
MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE
KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLERENDE
KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER
Artikel 81
Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for
indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital
1.
Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs
egentlige kernekapitalinstrumenter, overkurs ved emission i
tilknytning til disse instrumenter, overført resultater, og andre
reserver, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national
lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og
i direktiv 2013/36/EU.
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter
bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige
kernekapitalposter ejes af andre personer end de virksomhe­
der, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2.
2.
Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte
via en enhed med særligt formål (SPE) eller på anden måde af
moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber, opfylder
ikke betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige
kernekapital.
Artikel 82
Kvalificerende
hybrid
kernekapital,
kernekapital,
supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende
kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et dattersel­
skabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supple­
rende kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs
ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er
opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national
lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og
i direktiv 2013/36/EU
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter
bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
a) en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konsta­
terede mangel
b) teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder
det nødvendigt, at Kommissionen træffer.
c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste insti­
tutters solvens.
3.
EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle
væsentlige ændringer, som den finder det nødvendigt at foretage
af definitionen af kapitalgrundlag som følge af:
a) relevante ændringer af markedsstandarder eller markeds­
praksis
b) ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstan­
darder
c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste insti­
tutters solvens.
4.
EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen senest den
1. januar 1014 om mulig behandling af urealiserede gevinster
opgjort til dagsværdi ud over indregning i den egentlige kerne­
kapital uden justering. I sådanne anbefalinger tages der højde
for relevante ændringer af de internationale regnskabsstandarder
og af internationale aftaler om tilsynsstandarder for banker.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0061.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/61
c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder,
som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2.
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 83
Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital
udstedt af en enhed med særligt formål (SPE)
1.
Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter
udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil
kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kerne­
kapital eller supplerende kapital eller i givet fald kvalificerende
kapitalgrundlag, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Artikel 84
Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede
egentlige kernekapital
1.
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minori­
tetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kerne­
kapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det
resultat, som fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte
værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud
i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II,
kapitel 2.
a) datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste
værdi af følgende:
b) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil
indregnes kun i den kvalificerende hybride kernekapital, hvis
de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.
c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil
indregnes kun i den kvalificerende supplerende kapital, hvis
de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt.
i) værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som
kræves for at opfylde summen af det i artikel 92, stk.
1, litra a), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de
specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i
direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defi­
neret i artikel 128, nr. 6, i direktiv 2013/36/EU, kravene i
artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse
krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
d) SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i
moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår
fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2, og hvis form opfylder de i artikel 52,
stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser.
Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver,
bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet
eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolide­
ringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, er
minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den
kompetente myndighed undlade at anvende den i litra d) i første
afsnit, fastsatte betingelse.
ii) værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som
datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsoli­
deret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92,
stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459,
de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 100
i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defi­
neret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene
i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav
skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der kan
vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig
som nævnt i stk. 1, andet afsnit.
b) datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en
procentdel af selskabets samlede egentlige kernekapitalinstru­
menter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, over­
ført resultat og andre reserver.
2.
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag
for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et
datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en
sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser
ikke indgå i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0062.png
L 176/62
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i
artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på
individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der
er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på
delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en kryds­
garantiordning.
Artikel 85
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den beregning på
delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt
artikel 85 og 87.
Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den
konsoliderede kernekapital
1.
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalifi­
cerende kernekapital, som indgår i det konsoliderede kapital­
grundlag, ved i dette selskabs kapitalgrundlag at fratrække det
resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte
værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
a) datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende
værdier:
5.
De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt
moderholdingselskab fra at anvende denne artikel, hvis samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a) dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser
i) værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for
at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra b),
fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i
artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i
artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse
krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
b) det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau
ii) værdien af den konsoliderede kernekapital, som dattersel­
skabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret
niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk.
1, litra b), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459,
de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104
i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav
omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU,
kravene i artikel 476 samt eventuelle supplerende krav i
lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang
disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
c) det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har mino­
ritetsinteresser gennem kontrol som defineret i artikel 1 i
direktiv 83/349/EØF
d) mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital,
der kræves, kommer fra det i litra c) omhandlede datter­
institut beregnet på delkonsolideret niveau.
Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingel­
serne i første afsnit, efter den 31 December 2014 bliver et
blandet finansielt moderholdingselskab, kan de kompetente
myndigheder give dette blandede finansielle moderholdings­
elskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det
opfylder betingelserne i første afsnit.
b) datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en
procentdel af dette selskabs samlede kernekapitalinstru­
menter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, over­
ført resultat og andre reserver.
6.
Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt
organ, og institutter, der er etableret inden for en institutsik­
ringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte
betingelser, har etableret en krydsgarantiordning, der fastsætter,
at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige prak­
tiske eller juridiske hindringer for overførslen af den værdi af
kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæssige krav,
fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget
fra bestemmelserne i nærværende artikel for så vidt angår
2.
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag
for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et
datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en
sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kerne­
kapital ikke indgå i den konsoliderede kernekapital.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0063.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/63
3.
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i
artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på
individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselska­
ber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapital­
grundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret
niveau.
kernekapitalposter og supplerende kapitalposter og overkurs
ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre
reserver.
2.
Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret niveau
for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.
Artikel 86
Kvalificerende kernekapital, som indgår i den
konsoliderede hybride kernekapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6,
beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende
kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapi­
tal, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i
den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette selskabs
minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige
kernekapital.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et
datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en
sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapital­
grundlag ikke indgå i det konsoliderede kapitalgrundlag.
3.
Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i
artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på
individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i dattersel­
skaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapital­
grundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret
niveau.
Artikel 87
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det
konsoliderede kapitalgrundlag
1.
Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalifi­
cerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapital­
grundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at
fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra
a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
Artikel 88
Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i
den konsoliderede supplerende kapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6,
beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende
kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende
kapital, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag,
som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække
dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den
konsoliderede kernekapital.
a) datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af
følgende værdier:
AFSNIT III
i) værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves
for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra c),
fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i
artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i
artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande
KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN
FINANSIELLE SEKTOR
Artikel 89
Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele
uden for finanssektoren
1.
En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af
instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virksomhed, som
ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:
ii) værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner
sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at
opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra c), fast­
satte krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i
artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i
artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande
a) en enhed i den finansielle sektor
b) en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor,
og som udøver aktiviteter, som den kompetente myndighed
anser for at være en af følgende:
i) en direkte forlængelse af bankvirksomhed
b) selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en
procentdel af alle datterselskabets kapitalgrundlagsinstrumen­
ter, som indgår i egentlige kernekapitalposter, hybride
ii) accessorisk bankvirksomhed
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0064.png
L 176/64
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
iii) leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af data­
behandlingsydelser eller anden lignende virksomhed.
2.
Et instituts samlede kvalificerende kapitalandele i andre
virksomheder end de i stk. 1, litra a) og b) nævnte, som over­
stiger 60 % af dets justerede kapitalgrundlag, er omfattet af
bestemmelserne i stk. 3.
3.
De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a)
eller b) på institutters kvalificerende kapitalandele som
omhandlet i stk. 1 og 2:
a) Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse
med tredje del skal institutterne risikovægte den højeste
værdi af følgende med 1 250 %:
i) den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalan­
dele, som overstiger 15 % af det justerede kapitalgrundlag
ii) den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende
kapitalandele, som overstiger 60 % af instituttets justerede
kapitalgrundlag.
b) De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i
stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, hvis værdi
overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det juste­
rede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a)
eller b).
4.
Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), udsteder EBA retnings­
linjer med henblik på at præcisere følgende begreber:
a) virksomhed, der er en direkte forlængelse af bankvirksomhed
Artikel 91
Undtagelser
1.
Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89
stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved beregningen af de i
nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrund­
lag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistand­
soperation som omhandlet i artikel 79.
b) Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes
i højst fem arbejdsdage.
c) Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres
regning.
2.
Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som
omhandlet i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, medtages
ikke i den i artikel 89 omhandlede beregning.
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
AFSNIT I
GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING
KAPITEL 1
Krav til kapitalgrundlags størrelse
Afdeling 1
Kapitalgrundlagskrav for institutter
Artikel 92
Kapitalgrundlagskrav
1.
Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til
enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlagskrav:
a) en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %
b) virksomhed, der er accessorisk til bankvirksomhed
b) en kernekapitalprocent på 6 %
c) lignende virksomhed.
c) en samlet kapitalprocent på 8 %.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
2.
Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
Artikel 90
Alternativer til risikovægten på 1 250 %
Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i
artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, med 1 250 %, kan
institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter
i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra k).
a) Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige
kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risi­
koeksponering.
b) Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt
som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0065.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/65
c) Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag
udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering.
3.
Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af
litra a)-f) i nærværende stykke efter hensyntagen til de i stk. 4
omhandlede bestemmelser:
a) de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og udvan­
dingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i afsnit II og
artikel 379 for så vidt angår samtlige instituttets forretnings­
aktiviteter, undtagen risikovægtede eksponeringer i institut­
tets handelsbeholdningsaktiviteter
b) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit
IV i nærværende del, eller i givet fald fjerde del for et insti­
tuts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
i) positionsrisiko
iv) terminsforretninger.
4.
Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af
den samlede risikoeksponering som omhandlet i stk. 3:
a) De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d)
og e), omfatter de krav, der opstår i forbindelse med alle et
instituts forretningsaktiviteter.
b) Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra
b)-e), med 12,5.
Artikel 93
ii) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401
fastsatte grænser, såfremt et institut har fået tilladelse til at
overskride disse grænser
c) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit
IV eller i givet fald afsnit V med undtagelse af artikel 379 for
så vidt angår følgende:
i) valutarisiko
ii) afviklingsrisiko
iii) råvarerisiko
d) kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i
afsnit VI for så vidt angår kreditværdijusteringsrisikoen for
OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for at
begrænse risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko
e) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit
III for så vidt angår den operationelle risiko
f) de risikovægtede eksponeringer opgjort efter bestemmelserne
i afsnit II for den modpartsrisiko, der opstår i forbindelse
med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende
følgende typer transaktioner og aftaler:
i) de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater
ii) genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstrans­
aktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
iii) margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller
råvarer
4.
Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under
kategorien i stk. 2 eller 3, af en anden fysisk eller juridisk
person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien
af instituttets kapitalgrundlag være af samme størrelse som
den krævede startkapital.
(
1
) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1.
Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going
concern)
1.
Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den
krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det blev meddelt
tilladelse.
2.
Kreditinstitutter, som allerede eksisterede den 1. januar
1993, kan, selv om kapitalgrundlagets værdi ikke når op på
den krævede startkapital, fortsat drive virksomhed. I så fald
må kapitalgrundlagets værdi for disse institutter ikke falde til
under det maksimumsbeløb, som den havde nået fra den
22. december 1989.
3.
Godkendte investeringsselskaber og firmaer, der var
omfattet af artikel 6 i direktiv 2006/49/EF, og som eksisterede
før den 31. december 1995, kan fortsat drive virksomhed, selv
om kapitalgrundlagets værdi ikke når op på den krævede start­
kapital. Sådanne firmaers eller investeringsselskabers kapital­
grundlag må ikke falde til under det højeste referenceniveau
som beregnet efter datoen for den i Rådets direktiv 93/6/EØF
af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag (
1
) omhandlede meddelelse.
Referenceniveauet er kapitalgrundlagets daglige gennemsnits­
niveau beregnet over de seks måneder, der går forud for bereg­
ningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette måned
for den tilsvarende forudgående periode.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0066.png
L 176/66
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under
den i stk. 2 eller 3 nævnte kategori, må værdien af kapitalgrund­
laget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke
være lavere end de fusionerede institutters samlede kapital­
grundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe
værdien af kapitalgrundlaget er lavere end den krævede start­
kapital.
6.
Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at
sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1 opfyldes, finder
bestemmelserne i stk. 2-5 ikke anvendelse.
Artikel 94
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1.
Institutterne kan erstatte kapitalkravet i artikel 92, stk. 3,
litra b), med kapitalkravet beregnet efter samme artikels stk. 3,
litra a), for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter,
hvis omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte
handelsbeholdningsaktiviteter opfylder følgende to betingelser:
a) De udgør normalt mindre end 5 % af de samlede aktiver og
15 mio. EUR.
b) De overstiger aldrig 6 % og 20 mio. EUR.
2.
Ved opgørelsen af omfanget af balanceførte og ikkebalan­
ceførte aktiviteter, anvender institutter følgende:
a) gældsinstrumenter ansættes til deres markedsværdi eller
nominelle værdi, aktier til deres markedsværdi og derivater
til den nominelle værdi eller markedsværdien af de underlig­
gende instrumenter
b) Lange positioners nummeriske værdi og korte positioners
nummeriske værdi adderes.
3.
Kan et institut ikke opfylde betingelsen i stk. 1, litra b),
underretter det straks den kompetente myndighed. Hvis den
kompetente myndighed efter at have foretaget en vurdering
fastslår og underretter instituttet om, at kravet i stk. 1, litra
a), ikke er opfyldt, ophører instituttet med at anvende stk. 1
fra den næste indberetningsdato.
Afdeling 2
Kapitalgrundlagskrav for
investeringsselskaber med begrænset
tilladelse til at levere
investeringsservices
Artikel 95
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med
begrænset tilladelse til at levere investeringsservices
1.
Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender investerings­
selskaber, som ikke har tilladelse til at levere de i afsnit A, punkt
3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte investerings­
services og -aktiviteter, den i stk. 2 fastsatte beregning af den
samlede risikoeksponering.
2.
De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringssel­
skaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede
selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som
nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF,
opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af
følgende:
a) summen af posterne i artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter
anvendelse af artikel 92, stk. 4
b) 12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi.
De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der
leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A,
nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde
kravene i artikel 92, stk. 1 og 2, på grundlag af den samlede
risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.
De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2),
litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og
-aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til
direktiv 2004/39/EF, fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er
bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale
gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den
31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.
3.
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle
de andre bestemmelser vedrørende operationel risiko, som er
fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II,
underafdeling 1.
Artikel 96
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en
startkapital som fastsat i artikel 28, stk. 2, i direktiv
2013/36/EU
1.
Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kate­
gorier af investeringsselskaber, som opretholder en startkapital i
overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU,
den beregning af den samlede risikoeksponering, der er fastsat i
stk. 2 i nærværende artikel:
a) investeringsselskaber, der handler for egen regning udeluk­
kende for at udføre kundeordrer eller for at få adgang til et
clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de
fungerer som formidlere eller udfører kundeordrer
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0067.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/67
b) investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betin­
gelser:
i) der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer
ii) der kun handler for egen regning
iii) der ikke har eksterne kunder
iv) som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og
afregningen af deres transaktioner til en clearinginstitu­
tion, der garanterer dem.
2.
For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den
samlede risikoeksponering som summen af følgende:
a) artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af
artikel 92, stk. 4
b) den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5.
3.
De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle
de andre bestemmelser vedrørende operationel risiko, som er
fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II,
underafdeling 1.
Artikel 97
Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger
1.
I overensstemmelse med artikel 95 og 96 skal et investe­
ringsselskab og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede
selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som
nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF
besidde et justeret kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjer­
dedel af de faste omkostninger for det foregående år.
2.
Er der siden det foregående år sket ændringer i et inve­
steringsselskabs virksomhed, som den kompetente myndighed
anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse
kravet i stk. 1.
3.
Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed i et år
fra den dag, hvor det indledte sine aktiviteter, skal det besidde et
justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i forret­
ningsplanen opførte faste omkostninger, medmindre den
kompetente myndighed kræver forretningsplanen tilpasset.
4.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til regule­
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at
præcisere følgende:
a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapital­
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger
b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af
kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af
at et investeringsselskab ikke har drevet virksomhed i et år.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 98
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret
niveau
1.
Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber
i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender
moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på
konsolideret niveau som følger:
a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i
artikel 95, stk. 2.
b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinveste­
ringsselskabets konsoliderede situation eller på grundlag af
finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation, alt efter hvad der
er relevant.
2.
Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber
i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender
et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investerings­
selskab kontrolleret af et finansielt holdingselskab eller af et
blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret
niveau som følger:
a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i
artikel 96, stk. 2.
b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinveste­
ringsselskabets eller i givet fald det finansielle holdings­
elskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konso­
liderede situation og i overensstemmelse med første del,
afsnit II, kapitel 2.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0068.png
L 176/68
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
KAPITEL 2
Beregnings- og indberetningskrav
Artikel 99
Indberetning
vedrørende
kapitalgrundlagskrav
regnskabsdata
og
underlagt et regnskabssystem på grundlag af direktiv
86/635/EØF, og et billede af de systemiske risici, som disse
institutter udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien,
skal den kompetente myndighed høre EBA om muligheden for
at udvide kravene til indberetning af regnskabsdata på konsoli­
deret niveau til også at omfatte sådanne institutter, såfremt de
ikke allerede foretager indberetninger på dette niveau.
1.
Institutters indberetning til de kompetente myndigheder
vedrørende de i artikel 92 fastsatte krav foretages mindst
hvert halve år.
2.
Institutter, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF)
nr. 1606/2002, og andre kreditinstitutter end de i artikel 4 i
nævnte forordning omhandlede, som udarbejder deres konsoli­
derede regnskaber i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk.
2, i nævnte forordning indberetter også regnskabsdata.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan­
darder med henblik på at fastlægge de formater, der skal
anvendes af institutterne, og gennem hvilke de kompetente
myndigheder kan udvide kravene til indberetning af regnskabs­
data i overensstemmelse med første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
3.
De kompetente myndigheder kan kræve, at de kreditinsti­
tutter, der anvender de internationale regnskabsstandarder, jf.
forordning (EF) nr. 1606/2002, i forbindelse med indberetning
af kapitalgrundlag i henhold til artikel 23, stk. 2 i nærværende
forordning, også indberetter regnskabsdata som fastsat i nærvæ­
rende artikels stk. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit
omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i over­
ensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4.
De i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit nævnte regnskabsdata
indberettes, i det omfang det er nødvendigt for at få et fyldest­
gørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og et
billede af de systemiske risici, som institutterne udgør for den
finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 1093/2010.
7.
Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som
ikke er omfattet af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesmæs­
sige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på stk. 4,
underretter den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger,
den finder nødvendige at medtage i de i stk. 5 omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
Artikel 100
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge ensartede formater,
hyppigheden af og datoerne for indberetning, definitioner og
de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til den i stk. 1
omhandlede indberetning.
Supplerende indberetningskrav
Institutterne indberetter omfanget, i det mindste i aggregeret
form, af institutternes genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle
former for behæftelser eller clawback-aftaler til de kompetente
myndigheder.
Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
EBA medtager disse oplysninger i de i artikel 99, stk. 5,
omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder om
indberetning.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Artikel 101
Særlige indberetningskrav
1.
Institutterne indberetter hvert halve år følgende data til de
kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejendoms­
markeder, som de er eksponeret for:
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige standarder i overens­
stemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
Hvis en kompetent myndighed mener, at de regnskabs­
data, der stilles krav om i stk. 2, er nødvendige for at få et
fyldestgørende billede af risikoprofilen for aktiviteter for andre
institutter end de, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og som er
a) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har
anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, på op til den
laveste værdi af den pantsatte del og 80 % af markedsvær­
dien eller 80 % af belåningsværdien, medmindre andet er
fastsat i artikel 124, stk. 2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0069.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/69
b) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et
institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, på
op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud
sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med
artikel 124, stk. 1
b) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne
for indberetning samt it-løsningerne for så vidt angår de i
stk. 2 omhandlede aggregerede data.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
c) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for
hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som
sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt
ud sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse
med artikel 124, stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
d) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har
anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, på op til den
laveste værdi af den pantsatte del og 50 % af markedsvær­
dien eller 60 % af belåningsværdien, medmindre andet er
fastsat i artikel 124, stk. 2
KAPITEL 3
Handelsbeholdning
Artikel 102
Krav vedrørende handelsbeholdningen
1.
Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for
omsætningsbegrænsninger eller kunne afdækkes.
e) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et
institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, på op
til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud
sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med
artikel 124, stk. 1
2.
En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker
og procedurer, som instituttet har fastlagt til at forvalte posi­
tionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103.
f) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for
hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikker­
hed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret
ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med
artikel 124, stk. 1.
3.
Institutterne opretter og vedligeholder systemer og
kontroller til forvaltning af deres handelsbeholdning i overens­
stemmelse med artikel 104 og 105.
2.
De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente
myndighed i det pågældende instituts hjemland. Hvis et institut
har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende
denne filial også indberettes til de kompetente myndigheder i
værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejen­
domsmarkeder i Unionen, som det pågældende institut er
eksponeret for.
4.
Institutterne kan medtage interne risikoafdækninger ved
beregningen af kapitalkravene i relation til positionsrisikoen,
såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene i
artikel 103-106 er opfyldt.
Artikel 103
Forvaltning af handelsbeholdningen
Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller grupper
af positioner i handelsbeholdningen opfylde samtlige følgende
krav:
3.
De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggre­
geret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede data sammen med
eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden
kompetent myndighed i en medlemsstat eller EBA giver en
kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed
eller EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på
markedet for beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme i
denne medlemsstat.
a) Instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for posi­
tionen/instrumentet eller porteføljerne, som er godkendt af
den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besid­
delsesperiode.
4.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
b) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for
aktiv forvaltning af positioner, der er indgået af en handels­
enhed. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:
a) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne
for indberetning samt it-løsningerne for så vidt angår de i
stk. 1 omhandlede oplysninger
i) hvilke positioner der kan indgås af hvilke handelsenheder
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0070.png
L 176/70
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
ii) der er fastsat grænser for positionerne, og det overvåges,
om de er passende
iii) dealerne kan indgå/forvalte positionen inden for de
aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi
iv) positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i
instituttets risikostyring
v) positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med
markedsinformationskilder, og der foretages en vurdering
af muligheden for at omsætte eller afdække en position
eller de risici, der er knyttet til positionen, herunder
vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra
markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets
omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der
handles på markedet.
vi) aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæm­
pelse af svig
c) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for
overvågning af positionerne i forhold til instituttets handels­
strategi, herunder overvågning af omsætningen og de posi­
tioner, for hvilke den oprindelig påtænkte besiddelsesperiode
er overskredet.
Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
1.
Institutterne skal have klart definerede politikker og
procedurer til fastlæggelse af, hvilke positioner der skal
medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen
af deres kapitalkrav, i overensstemmelse med kravene i
artikel 102 og definitionen af handelsbeholdning i artikel 4,
stk. 1, nr. 86), og under hensyntagen til instituttets risikosty­
ringskapacitet og -praksis. Instituttet dokumenterer i fuldt
omfang, at disse politikker og procedurer overholdes, og under­
kaster dem regelmæssig intern revision.
2.
Institutterne skal have klart definerede politikker og
procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdnin­
gen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:
a) de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er
handel og indgår i handelsbeholdningen med henblik på
kapitalgrundlagskravet
b) i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til
markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt likvidt marked
for køb og salg
c) for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang
instituttet kan:
i) afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med posi­
tionen
ii) afdække alle væsentlige risici i forbindelse med posi­
tionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt
likvidt marked for køb og salg
iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger
og parametre, som anvendes i modellen
d) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansæt­
telser af positionen, som kan valideres eksternt på en konsi­
stent måde
e) i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operatio­
nelle krav vil hæmme instituttets evne til at afvikle eller
risikoafdække en position på kort sigt
f) i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risi­
kostyring af positionen som led i sine handelsaktiviteter
g) i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positio­
ner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handels­
beholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne over­
førsler.
Artikel 105
Krav til forsigtig værdiansættelse
1.
Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde stan­
darder for forsigtig værdiansættelse som fastsat i denne artikel.
Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af
deres positioner i handelsbeholdningen har en passende
nøjagtighed i forhold til handelsbeholdningspositionernes dyna­
miske karakter, tilsynskravene og kapitalkravenes funktion og
formål for så vidt angår positionerne i handelsbeholdningen.
2.
Institutterne opretter og vedligeholder systemer og
kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige
værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår
der som minimum følgende elementer:
a) dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættel­
sesprocessen, herunder et klart defineret ansvar for de
forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen,
markedsinformationskilder og gennemgang af deres hensigts­
mæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare
data, der afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer
markedsdeltagerne vil lægge til grund for værdiansættelse af
positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser,
tidspunktet for slutkurser, procedurer for værdiansættelses­
justeringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringspro­
cedurer
b) rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for
værdiansættelsesprocessen, som er klare og uafhængige af
de disponerende enheder.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0071.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/71
Rapporteringsvejen fører i sidste ende til ledelsesorganet.
3.
Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne
i handelsbeholdningen.
4.
Institutterne opgør deres positioner til markedsværdi, når
det er muligt, også når de opgør kapitalkravet for positioner i
handelsbeholdningen.
5.
Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvender et
institut den mere forsigtige del af købs- og salgsbuddet,
medmindre instituttet kan indgå handel til middelkurs. Hvis
institutterne gør brug af denne undtagelse, underretter de hver
sjette måned deres kompetente myndigheder om de pågældende
positioner og fremlægger bevis for, at de kan indgå handel til
middelkurs.
6.
Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markeds­
værdi, skal institutterne konservativt opgøre deres positioner og
porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrund­
lagskrav for positioner i handelsbeholdningen.
7.
Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende
krav:
a) Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i
handelsbeholdningen eller andre positioner til dagsværdi der
opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette
skaber usikkerhed i rapporteringen af virksomhedens risiko/
resultater.
b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overens­
stemmelse med markeds-kursen, og markedsinputtenes
hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdian­
sættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt.
c) Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættel­
sesmetoder, som er accepteret markedspraksis for de pågæl­
dende finansielle instrumenter eller råvarer.
d) Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på
hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og
efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er
uafhængige af udviklingsprocessen.
e) Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med
ændringer og opbevare en sikret kopi af modellen, som med
jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættel­
serne.
f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svag­
hederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svag­
heder bedst afspejles i værdiansættelserne.
g) Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik
på at vurdere, om deres resultater er nøjagtige, herunder
vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæs­
sige, analyse af gevinst og tab i forhold til risikofaktorer og
sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresul­
tater.
Med henblik på anvendelse af litra d) skal modellen udvikles
eller godkendes uafhængigt af de disponerende enheder og
testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske
grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.
8.
Institutterne foretager uafhængig kurskontrol ud over den
daglige værdiansættelse til markedsværdi eller modelværdi.
Kontrollen af markedskurserne og modelinputtene foretages
mindst én gang om måneden eller oftere, afhængigt af marke­
dets eller handelsaktivitetens art, af en person eller enhed, der er
uafhængig af personer eller enheder, som har økonomisk fordel
af handelsbeholdningen. Hvis der ikke findes uafhængige kurs­
fastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere
subjektive, kan det være hensigtsmæssigt at træffe forsigtigheds­
foranstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.
9.
Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med
henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer.
10.
Institutterne skal formelt overveje følgende værdiansæt­
telsesjusteringer: ikke optjente kreditspread, omkostninger ved
at lukke positioner, operationelle risici, markedskursusikkerhed,
forfald før aftalt tid, investerings- og finansieringsomkostninger,
fremtidige administrationsomkostninger og eventuelt modelri­
siko.
11.
Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til
beregning af en justering af den aktuelle værdiansættelse af
mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af
markedshændelser eller institutrelaterede situationer såsom
koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den
oprindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institut­
terne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud over
eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regn­
skabsaflæggelsen og udformer justeringerne på en sådan måde,
at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse
procedurer skal institutterne overveje en række faktorer, når
de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for
mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:
a) den tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici
inden for positionen
b) volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og
udbud
c) tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market
makers og deres identitet) og omsætningens volatilitet og
gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i
perioder med markedsstress
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0072.png
L 176/72
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) markedskoncentrationer
e) positionernes aldersfordeling
f) i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til
modelværdi
g) virkningerne af andre modelrisici.
12.
Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller
der foretages opgørelse til modelværdi, skal institutterne over­
veje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering.
Derudover skal institutterne overveje behovet for at justere for
mindre likvide positioner og løbende undersøge, om justeringer
fortsat er hensigtsmæssige. Institutterne skal også eksplicit
vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer i forbindelse
med den usikkerhed, der er forbundet med de inputparametre,
som modellerne anvender.
13.
For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. secu­
ritiseringseksponeringer og
"nth
to default"-kreditderivater, skal
institutterne eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjuste­
ringer for at afspejle den modelrisiko, der er forbundet med
brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og
den modelrisiko, der er forbundet med brugen af ikkeobserver­
bare (og muligvis ukorrekte) kalibreringsparametre i værdiansæt­
telsesmodellen.
14.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anven­
delse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 106
Intern afdækning
1.
En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:
Overvågningen sikres ved hensigtsmæssige procedurer.
2.
Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører
kravene til afdækkede positioner uden for handelsbeholdningen.
3.
Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller
en modpartsrisikoeksponering, der ligger uden for handels­
beholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbehold­
ningen, gennem intern risikoafdækning, anses den eksponering,
der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset bestemmel­
serne i stk. 1 og 2, ikke for at være afdækket med henblik på
beregning af risikovægtede eksponeringer, medmindre instituttet
af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber
et tilsvarende kreditderivat, der opfylder kravene til ufinansieret
kreditafdækning uden for handelsbeholdningen. I forbindelse
med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder
kravene til afdækning af en eksponering uden for handels­
beholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, indgår
hverken den interne eller den eksterne kreditrisikoafdækning
ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen med
henblik på beregning af kapitalkrav, jf. dog artikel 299, stk. 2,
litra h).
AFSNIT II
KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 107
Metoder til opgørelse af kreditrisiko
1.
Institutterne anvender enten standardmetoden, der er
omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne
ratingbaserede metode (IRB-metoden), der er omhandlet i
kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringer med
henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f).
a) Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller
mindske kapitalgrundlagskravene.
b) Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige
interne godkendelses- og revisionsprocedurer.
c) Den sker på markedsvilkår.
d) Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdæk­
ning, forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for
de tilladte rammer.
e) Den overvåges nøje.
2.
For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til
misligholdelsesfonde til en central modpart anvender institut­
terne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres
risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3,
litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer
mod en central modpart behandler institutterne sådanne
eksponeringer som følger:
a) som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre
typer eksponeringer mod en kvalificerende CCP
b) som eksponeringer mod en erhvervsvirksomhed for så vidt
angår andre typer eksponeringer mod en ikkekvalificerende
CCP bør institutterne betragte sådanne eksponeringer som
eksponeringer mod et selskab.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0073.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/73
3.
Med henblik på denne forordning behandles ekspone­
ringer mod et investeringsselskab i et tredjeland og ekspone­
ringer mod et kreditinstitut i et tredjeland og eksponeringer
mod clearinginstitutter og børser i tredjelande kun som
eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender
tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimumsvarer
til de krav, der anvendes i Unionen.
som den securitiserede eksponering ville blive henført til i
henhold til artikel 147, beregner det den risikovægtede ekspone­
ring i henhold til artikel 245, 246 og 259-266.
4.
Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennem­
førelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464,
stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender
tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de
krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle
eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder som ekspone­
ringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente
myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tred­
jelandet er kvalificeret til denne behandling.
Med undtagelse af den interne vurderingsmetode, hvor IRB-
metoden kun anvendes til en del af en securitiserings underlig­
gende securitiserede eksponeringer, skal instituttet anvende den
metode, der er relevant for hovedparten af securitiseringens
underliggende securitiserede eksponeringer.
Artikel 110
Behandling af kreditrisikojusteringer
1.
Institutter, som benytter standardmetoden, behandler
generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med
artikel 62, litra c).
Artikel 108
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter
standardmetoden og IRB-metoden
1.
Et institut, der til en eksponering anvender standardme­
toden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3, men ikke
benytter sine egne estimater over tab givet misligholdelse
(LGD) og konverteringsfaktorer i henhold til artikel 151, kan
anvende kreditrisikoreduktion efter bestemmelserne i kapitel 4
ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med henblik på
artikel 92, stk. 3, litra a) og f), eller i givet fald de forventede tab
med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62,
litra c), omhandlede beregning.
2.
Institutter, som benytter IRB-metoden, behandler generelle
kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 159,
artikel 62, litra d), og artikel 36, stk. 1, litra d).
Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter gene­
relle og specifikke kreditrisikojusteringer ikke midler til dækning
af generelle bankrisici.
2.
Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden
ved hjælp af egne LGD-estimater og konverteringsfaktorerne i
artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion i henhold til
kapitel 3.
3.
Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender
standardmetoden til en del af deres eksponeringer på konsoli­
deret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148
og 150, afgør, hvilken del den generelle kreditrisikojustering der
behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken
del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:
Artikel 109
Behandling af securitiserede eksponeringer efter
standardmetoden og IRB-metoden
1.
Benytter et institut standardmetoden i kapitel 2 til bereg­
ning af de risikovægtede eksponeringer for den eksponerings­
klasse, som de securitiserede eksponeringer ville blive henført til
i henhold til artikel 112, beregner det den risikovægtede
eksponering for en securitiseringsposition i overensstemmelse
med artikel 245, 246 og 251-258. Institutter, der benytter
standardmetoden, kan også anvende den interne vurderings­
metode, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til artikel 259,
stk. 3.
a) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende
anvender IRB-metoden, behandles den generelle kreditrisiko­
justering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2.
b) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende
anvender standardmetoden, behandles den generelle kreditri­
sikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1.
2.
Benytter et institut IRB-metoden i kapitel 3 til beregning
af de risikovægtede eksponeringer for den eksponeringsklasse,
c) Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata
på de to metoder efter andelen af de risikovægtede ekspone­
ringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og
IRB-metoden.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0074.png
L 176/74
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere beregningen af speci­
fikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojuste­
ringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:
a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden,
jf. artikel 111
b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf.
artikel 166-168
c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159
d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede
eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel 246
og 266
e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
De ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i
første afsnit, tildeles risikokategorierne i bilag I.
Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikker­
hedsstillelse ("Financial Collateral Comprehensive Method") i
artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller
råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbin­
delse med en genkøbstransaktion eller en transaktion
vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og
margenlånetransaktioner, med den volatilitetsjustering, der
anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf.
artikel 223-225.
2.
Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag
II fastsættes i overensstemmelse med kapitel 6, idet der tages
højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre
nettingaftaler med henblik på anvendelsen af disse metoder i
overensstemmelse med kapitel 6. Eksponeringsværdien af
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende udlån eller
indskud i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang
afviklingstid og margenlånetransaktioner kan fastsættes enten i
overensstemmelse med kapitel 6 eller kapitel 4.
3.
Er en eksponering genstand for en finansieret kreditrisi­
koafdækning, kan eksponeringsværdien for denne post ændres i
overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 112
Eksponeringsklasser
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
b) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
c) eksponeringer mod offentlige enheder
d) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
e) eksponeringer mod internationale organisationer
f)
eksponeringer mod institutter
KAPITEL 2
Standardmetoden
Afdeling 1
Generelle principper
Artikel 111
Eksponeringsværdi
1.
En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regn­
skabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, yder­
ligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og
110 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse
med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført
post opført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle
værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer:
a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko
b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko
c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
g) eksponeringer mod selskaber
h) detaileksponeringer
i)
j)
eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
eksponeringer ved misligholdelse
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0075.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/75
k) eksponeringer forbundet med særlig høj risiko
kompetente myndigheder er bemyndiget til at give godkendelse,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
l)
eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer
m) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
a) Modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et
porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk service­
virksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav.
n) eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet
kreditvurdering
b) Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering
som instituttet.
o) eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
c) Modparten er underlagt de samme risikovurderings-,
målings- og kontrolprocedurer som instituttet.
p) aktieeksponeringer
d) Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet.
q) andre poster.
e) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske
eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af kapital­
grundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten
til instituttet.
Artikel 113
Beregning af risikovægtede eksponeringer
1.
Ved beregning af risikovægtede eksponeringer anvendes
risikovægte for alle eksponeringer, medmindre de fratrækkes i
kapitalgrundlaget, i henhold til afdeling 2. Anvendelsen af risi­
kovægte baseres på den eksponeringsklasse, som eksponeringen
tildeles, og på eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, der er
præciseret i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra
kreditvurderinger fra ECAI'er eller kreditvurderinger fra eksport­
kreditagenturer efter bestemmelserne i afdeling 3.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at
undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risiko­
vægt på 0 %.
2.
Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1,
ganges eksponeringsværdien med den risikovægt, der angives
eller fastlægges i overensstemmelse med afdeling 2.
3.
Er en eksponering genstand for kreditrisikoafdækning, kan
risikovægten for denne post ændres i overensstemmelse med
kapitel 4.
7.
Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan
institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders
forudgående tilladelse beslutte ikke at anvende kravene i stk.
1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har
indgået en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig
eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse insti­
tutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå
konkurs, når det er nødvendigt. De kompetente myndigheder er
bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
4.
De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer
beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
a) Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt.
5.
Eksponeringer, for hvilke der ikke er foreskrevet nogen
beregning i afdeling 2, tildeles en risikovægt på 100 %.
b) Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den
nødvendige støtte i medfør af sine forpligtelser fra midler,
der umiddelbart står til rådighed for den.
6.
Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig
kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan
et institut med forbehold af de kompetente myndigheders
forudgående godkendelse beslutte ikke at anvende kravene i
stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er
dets moderselskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets
moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der består en
forbindelse som i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF. De
c) Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet
udformede systemer til overvågning og klassificering af
risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de
enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen
som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind;
systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte
eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0076.png
L 176/76
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering,
som meddeles de enkelte deltagere.
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
0%
Tabel 1
2
20 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
e) Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år
en konsolideret rapport, der omfatter en balance, en resul­
tatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for
institutsikringsordningen som helhed, eller en rapport, der
omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgø­
relse, en situationsrapport og en risikorapport for institut­
sikringsordningen som helhed.
3.
Eksponeringer mod ECB vægtes med 0 %.
4.
Eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og
centralbanker, som er denomineret og finansieret i det pågæl­
dende lands og centralbanks nationale valuta, tildeles en risiko­
vægt på 0 %.
f) Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give
et varsel på mindst 24 måneder, hvis de ønsker at udtræde
af ordningen.
g) Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én
gang (multiple gearing) såvel som enhver uhensigtsmæssig
etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsik­
ringsordningen skal forhindres.
5.
Indtil den 31. december 2017 tildeles eksponeringer mod
medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, der er
denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats
valuta, samme risikovægt som sådanne eksponeringer, der er
denomineret og finansieret i medlemsstaternes nationale valuta.
6.
For eksponeringer som anført i stk. 5
h) Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af
kreditinstitutter med en overvejende ensartet forretningspro­
fil.
a) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2018
udgøre 20 % af den risikovægt, der tildeles disse ekspone­
ringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
i) De relevante kompetente myndigheder godkender og over­
våger regelmæssigt, at de i litra c) og d) omhandlede
systemer er tilstrækkelige.
b) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2019
udgøre 50 % af den risikovægt, der tildeles disse ekspone­
ringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at
anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.
c) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2020 og
derefter udgøre 100 % af den risikovægt, der tildeles disse
eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114 stk. 2.
Afdeling 2
Risikovægte
Artikel 114
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
1.
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
risikovægtes med 100 %, medmindre behandlingen i stk. 2-7
finder anvendelse.
7.
Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, der
anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den,
der er anført i stk. 1 og 2, for eksponeringer mod deres central­
regering og centralbank, som er denomineret og finansieret i
national valuta, kan institutter risikovægte sådanne ekspone­
ringer på samme måde.
2.
Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for
hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til
ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen
ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i
artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende
fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer mod central­
regeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante
kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt,
at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0077.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/77
Artikel 115
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
1.
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
risikovægtes som eksponeringer mod institutter, medmindre
de behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter
bestemmelserne i stk. 2 eller 4 eller tildeles en risikovægt
som angivet i stk. 5. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og
artikel 120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede ekspone­
ringer finder ikke anvendelse.
5.
Eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller
lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk. 2-4 og er
denomineret og finansieret i den regionale myndigheds og de
lokale myndigheders valuta, tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 116
Eksponeringer mod offentlige enheder
1.
Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke
foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en
risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som ekspone­
ringer mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige
enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:
2.
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
behandles som eksponeringer mod centralregeringen i det
pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko
mellem disse eksponeringer, fordi de regionale og lokale
myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og der
findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker risikoen
for, at de misligholder deres forpligtelser.
Tabel 2
Kreditkvalitetstrin,
som centralrege­
ringen tildeles
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale
og lokale myndigheder inden for Unionen, som relevante
kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod
deres centralregeringer.
Risikovægt
Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er
etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er kreditvurderet,
fastsættes til 100 %.
3.
Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet
som juridiske personer i henhold til offentlig ret behandles,
såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning
tildelt ret, som eksponeringer mod regionale og lokale myndig­
heder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse og med
henblik på artikel 150, stk. 1, litra a), er det muligt at få
tilladelse til at anvende standardmetoden.
2.
Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der fore­
ligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, behandles i over­
ensstemmelse med artikel 120. Bestemmelserne i artikel 119,
stk. 2, og artikel 120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede
eksponeringer finder ikke anvendelse på disse enheder.
4.
Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der
anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod regionale
eller lokale myndigheder som eksponeringer mod deres central­
regeringer, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne
eksponeringer, fordi de regionale og lokale myndigheder har
beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der findes særlige
institutionelle ordninger, som mindsker risikoen for, at de
misligholder deres forpligtelser, kan institutter risikovægte
eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder
på samme måde.
3.
Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig
løbetid på tre måneder eller derunder risikovægtes med 20 %.
4.
Under særlige omstændigheder kan eksponeringer mod
offentlige enheder behandles som eksponeringer mod centralre­
geringen eller den regionale eller lokale myndighed i det land,
hvor de er etableret, hvis der ifølge de kompetente myndigheder
i dette land ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne
eksponeringer, fordi centralregeringen eller den regionale eller
lokale myndighed har stillet en passende sikkerhed.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen
ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i
artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende
fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante
kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt,
at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
5.
Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der
anvender tilsyns- og lovregler, der som minimumsvarer til de
regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod offentlige
enheder i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, kan institutter
risikovægte eksponeringer mod sådanne offentlige enheder på
samme måde. I modsat fald anvender institutter en risikovægt
på 100 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0078.png
L 176/78
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen
ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i
artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende
fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante
kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt,
at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 117
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
1.
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som
ikke er omhandlet i stk. 2, behandles efter samme fremgangs­
måde som eksponeringer mod institutter. Bestemmelserne i
artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk. 2 og artikel 121, stk.
3, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke
anvendelse.
Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets
Handels- og Udviklingsbank, Den Mellemamerikanske Bank
for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklings­
bank CAF betragtes som multilaterale udviklingsbanker.
2.
Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklings­
banker tildeles en risikovægt på 0 %:
a) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk
Udvikling
b) Den Internationale Finansieringsinstitution
c) Den Interamerikanske Udviklingsbank
d) Den Asiatiske Udviklingsbank
m) Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering
n) Den Islamiske Udviklingsbank.
3.
Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Euro­
pæiske Investeringsfond tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 118
Eksponeringer mod internationale organisationer
Eksponeringer mod følgende internationale organisationer
tildeles en risikovægt på 0 %:
a) Den Europæiske Union
b) Den Internationale Valutafond
c) Den Internationale Betalingsbank
d) den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet
e) den europæiske stabilitetsmekanisme
f) et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to
eller flere medlemsstater, og som har til formål at tilveje­
bringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine
medlemmer, som har eller risikerer at få alvorlige finansie­
ringsproblemer.
Artikel 119
e) Den Afrikanske Udviklingsbank
f)
Europarådets Udviklingsbank
Eksponeringer mod institutter
1.
Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestem­
melserne i artikel 120. Eksponeringer mod institutter, for hvilke
der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risi­
kovægtes efter bestemmelserne i artikel 121.
g) Den Nordiske Investeringsbank
h) Den Caraibiske Udviklingsbank
i)
j)
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
Den Europæiske Investeringsbank
2.
Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på tre
måneder eller derunder, som er denomineret og finansieret i
låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt i kategorien
under kategorien for den fordelagtige risikovægt, jf. artikel 114,
stk. 4 - 7, der tildeles eksponeringer mod centralregeringen i det
land, hvor instituttet er etableret.
k) Den Europæiske Investeringsfond
l)
Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier
3.
Ingen eksponeringer, som har en restløbetid på tre
måneder eller derunder og er denomineret og finansieret i
låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt på mindre
end 20 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0079.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/79
4.
En eksponering mod et institut i form af mindstereserver
som krævet af ECB eller af en medlemsstats centralbank, som et
institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod
centralbanken i den pågældende medlemsstat, forudsat at:
bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer
som omhandlet i stk. 2 er som følger:
a) reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. december
2003 om anvendelse af mindstereserver (
1
) eller i overens­
stemmelse med nationale krav, der i alt væsentligt svarer til
nævnte forordning
a) Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen,
finder de almindelige bestemmelser om særbehandling af
kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse
på alle eksponeringer mod institutter med en restløbetid på
indtil tre måneder.
b) reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut,
som besidder reserverne, fuldt ud tilbagebetales rettidigt til
instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af
instituttets forpligtelser.
5.
Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt
tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og
som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav,
der svarer til dem, som gælder for institutter, behandles som
eksponeringer mod institutter.
b) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken
der anvendes en mere fordelagtig risikovægt eller samme
risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestem­
melser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som
omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun
anvendelse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede
eksponeringer følger de almindelige bestemmelser om særbe­
handling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i
stk. 2.
Artikel 120
Eksponeringer mod kreditvurderede institutter
1.
Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over
tre måneder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som
svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
c) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken
der anvendes en mindre fordelagtig risikovægt end ved
anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehand­
ling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2,
anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling
af kortsigtede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede
fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den samme
risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kort­
sigtede vurdering.
Artikel 121
Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
1.
Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke fore­
ligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risiko­
vægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer
mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige enhed er
etableret, tildeles i henhold til tabel 5:
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
2.
Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil
tre måneder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 4, som
svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 5
Kreditkvalitetstrin,
som centralrege­
ringen tildeles
Eksponeringens
risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
20 %
3
20 %
4
50 %
5
50 %
6
150 %
2.
Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet,
der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er kredit­
vurderet, risikovægtes med 100 %.
3.
Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet
kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de almindelige
(
1
) EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.
3.
Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet,
med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risiko­
vægtes med 20 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0080.png
L 176/80
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Uanset stk. 2 og 3 risikovægtes handelsfinansieringseks­
poneringer, jf. artikel 162, stk. 3, andet afsnit, litra b), mod
institutter, som ikke er kreditvurderet, med 50 %, og hvis
disse handelsfinansieringseksponeringer mod institutter, som
ikke er kreditvurderet, har en restløbetid på tre måneder eller
mindre, risikovægtes de med 20 %.
Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmar­
kedet kan godkendes til detaileksponeringsklassen.
Artikel 124
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
1.
En eksponering eller en del af en eksponering, som er
fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en risikovægt på
100 %, hvis betingelserne i artikel 125 og 126 ikke er opfyldt,
med undtagelse af en del af eksponeringen, som tildeles en
anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som over­
stiger belåningsværdien af den faste ejendom, tildeles den risiko­
vægt, der finder anvendelse på den involverede modparts usik­
rede eksponeringer.
Artikel 122
Eksponeringer mod selskaber
1.
Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering
fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6,
som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
150 %
6
150 %
2.
Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan
kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 % eller risiko­
vægten for eksponeringer mod centralregeringen i det land,
hvor selskabet er etableret, således at den højeste risikovægt
lægges til grund.
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved
fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af
markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende
faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller admini­
strative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurde­
ringen af belåningsværdien.
Artikel 123
Detaileksponeringer
Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier, tildeles en risi­
kovægt på 75 %:
2.
På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til
artikel 101, og andre relevante indikatorer vurderer de kompe­
tente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst
hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer sikret
ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 og
risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i
erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i
deres landområde er passende ud fra:
a) Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske
personer eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV).
a) tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom
b) Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med
ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til
sådanne udlån er væsentlig reduceret.
b) markedsudviklingen for fast ejendom.
c) Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes
forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og
dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved mislighol­
delse, men med undtagelse af eksponeringer, der er fuldt ud
og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, som er tildelt
den eksponeringsklasse, der er fastsat i artikel 112, litra i),
må ikke, så vidt det vides af instituttet, overstige 1 mio. EUR.
Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en højere risikovægt
eller strengere kriterier end dem, der er anført i artikel 125, stk.
2, og i givet fald artikel 126, stk. 2, under hensyntagen til den
finansielle stabilitet.
For eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom fastsætter
den kompetente myndighed en risikovægt på mellem 35 og
150 %.
Værdipapirer kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit
omhandlede kriterier, kan ikke godkendes til detaileksponerings­
klassen.
For eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom fastsætter
den kompetente myndighed en risikovægt på mellem 50 og
150 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0081.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/81
Inden for disse intervaller fastsættes den højeste risikovægt på
grundlag af tabserfaringerne og under hensyntagen til markeds­
udviklingen og den finansielle stabilitet. Hvis vurderingen viser,
at de i artikel 125, stk. 2, og artikel 126, stk. 2, fastsatte risiko­
vægte ikke afspejler den reelle risiko i et eller flere ejendoms­
segmenter ved sådanne eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved
pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en
eller flere dele af deres landområde, fastsætter de kompetente
myndigheder en højere risikovægt for eksponeringer i disse
ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risiko.
Artikel 125
Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i
beboelsesejendom
1.
Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden
afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles
eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelses­
ejendom, på følgende måde:
De kompetente myndigheder hører EBA om tilpasningerne af
de anvendte risikovægte og kriterier, som skal beregnes i over­
ensstemmelse med de i nærværende stykke nævnte kriterier som
præciseret i de reguleringsmæssige tekniske standarder
omhandlet i stk. 4. EBA offentliggør de risikovægte og kriterier,
som de kompetente myndigheder fastsætter for de eksponerin­
ger, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 195.
a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og
fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom, der er eller vil blive
beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i
tilfælde af personlige investeringsselskaber, tildeles en risiko­
vægt på 35 %.
b) Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner
vedrørende beboelsesejendomme, hvor instituttet er udlejer,
og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %,
såfremt instituttets eksponering helt og fuldt er sikret ved
ejendomsretten til ejendommen.
3.
Når de kompetente myndigheder fastsætter en højere risi­
kovægt eller strengere kriterier, indrømmes institutterne en
overgangsperiode på seks måneder til at anvende de nye risiko­
vægte.
2.
Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del
af en eksponering som helt og fuldt sikret med henblik på
stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) de strenge kriterier for vurderingen af den belåningsværdi,
der er omhandlet i stk. 1
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af
låntagers kreditkvalitet. Når institutterne i denne forbindelse
skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de
se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer
påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings­
evne
b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente myndig­
heder skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risiko­
vægte, navnlig udtrykket
"under
hensyntagen til den finansi­
elle stabilitet".
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i
væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom
eller det underliggende projekt, men af låntagerens grund­
læggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfri­
elsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af,
hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er
stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre kilders
vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik
fastlægge, hvor stort et lån der maksimalt kan ydes i forhold
til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den
relevante indkomst ved ydelsen af lånet.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regulerings­
mæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
c) Kravene i artikel 208 og
artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
værdiansættelsesreglerne i
5.
Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og
kriterier, som en anden medlemsstats kompetente myndigheder
har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom
og beboelsesejendomme beliggende i denne medlemsstat.
d) Med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2
overstiger den del af lånet, som risikovægtes med 35 %, ikke
80 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom
eller 80 % af belåningsværdien af den pågældende faste
ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administra­
tive bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen
af belåningsværdien.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0082.png
L 176/82
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer,
som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i en
medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte
medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksi­
sterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejen­
domme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke over­
skrider følgende grænser:
skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de
se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer
påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings­
evne
a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelses­
ejendom på op til 80 % af markedsværdien eller 80 % af
belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke
0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelses­
ejendom i et bestemt år.
b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i
væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom
eller det underliggende projekt, men af låntagerens grund­
læggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfri­
elsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af,
hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er
stillet som sikkerhed, måtte generere.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom
overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i
beboelsesejendom i et bestemt år.
c) Kravene i artikel 208 og
artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
værdiansættelsesreglerne i
4.
Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i
et bestemt år, bortfalder retten til at anvende stk. 3, og den
betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil
betingelserne i stk. 3 opfyldes i et efterfølgende år.
d) Den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog
artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 50 % af markedsværdien
af den faste ejendom eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog
artikel 124, stk. 2, af den pågældende faste ejendom i de
medlemsstater, som ved love eller administrative bestem­
melser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belå­
ningsværdien.
Artikel 126
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i
erhvervsejendom
1.
Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden
afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles
eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervs­
ejendom, på følgende måde:
3.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer,
som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i en
medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte
medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksi­
sterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejen­
domme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke over­
skrider følgende grænser:
a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og
helt sikret ved pant i kontorejendom eller anden erhvervs­
ejendom, kan tildeles en risikovægt på 50 %.
a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervs­
ejendom på op til 50 % af markedsværdien eller 60 % af
belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke
0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom
b) Eksponeringer i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende
kontor- eller andre erhvervsejendomme, hvor instituttet er
udlejer, og lejeren har en købsoption, kan tildeles en risiko­
vægt på 50 %, såfremt instituttets eksponering fuldt og helt
er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
2.
Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del
af en eksponering som helt og fuldt sikret med henblik på stk.
1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
b) De samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom
overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i
erhvervsejendom
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af
låntagers kreditkvalitet. Når institutterne i denne forbindelse
4.
Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i
et bestemt år, bortfalder retten til at anvende stk. 3, og den
betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil
betingelserne i stk. 3 opfyldes i et efterfølgende år.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0083.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/83
Artikel 127
Eksponeringer ved misligholdelse
1.
Den usikrede del af en post, hvis låntager er i restance i
henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detaileksponeringer den
usikrede del af en kreditfacilitet, som er misligholdt i henhold til
artikel 178, tildeles en risikovægt på:
a) 150 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er
mindre end 20 % af den usikrede del af eksponeringens
værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev
foretaget
b) 100 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er
mindst 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi,
hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foreta­
get.
2.
Med henblik på at fastlægge den sikrede del af poster i
restance anvendes samme sikkerhedsstillelse og garanti som for
kreditrisikoreduktion, jf. kapitel 4.
3.
Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af
den specifikke kreditrisiko for eksponeringer, som er fuldt og
helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med
artikel 125, risikovægtes med 100 %, hvis der foreligger mislig­
holdelse i henhold til artikel 178.
4.
Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af
den specifikke kreditrisiko for eksponeringer, som er fuldt og
helt sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med
artikel 126, risikovægtes med 100 %, hvis der foreligger mislig­
holdelse i henhold til artikel 178.
Artikel 128
Poster forbundet med særlig stor risiko
1.
Institutterne tildeler eksponeringer, herunder ekspone­
ringer i form af aktier eller andele i en CIU, som er forbundet
med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %, når det er rele­
vant.
2.
Eksponeringer forbundet med særlig høje risici omfatter
følgende eksponeringer:
a) investeringer i venturekapitalselskaber
b) investeringer i AIF som defineret i artikel 4, stk.1, litra a), i
direktiv 2011/61/EU, undtagen når fondens mandat ikke
tillader en højere gearing end den, der kræves i henhold til
artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF
c) private equity-investeringer
d) spekulativ finansiering af fast ejendom.
3.
Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen
eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med særlig høje risici,
tager institutter følgende risikokarakteristika i betragtning:
a) Der er stor risiko for tab som følge af låntagers restance.
b) Det er umuligt på passende måde at vurdere, om ekspone­
ringen falder ind under litra a).
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke
typer eksponeringer der er forbundet med særlig høj risiko og
under hvilke omstændigheder.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer
1.
For at være omfattet af særbehandlingen i stk. 4 og 5 skal
obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv
2009/65/EF (særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer) opfylde kravene i stk. 7 og være sikret
ved et af følgende aktiver:
a) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af central­
regeringer, ESCB-centralbanker, offentlige enheder eller regio­
nale eller lokale myndigheder i Unionen
b) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af central­
regeringer og centralbanker i tredjelande samt multilaterale
udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvali­
ficerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offent­
lige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tred­
jelande, der risikovægtes som eksponeringer mod institutter
eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse
med henholdsvis artikel 115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1
og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som
fastsat i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i
dette litra, der mindst kan kvalificere til kreditkvalitetstrin 2
som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke
overstiger 20 % af den nominelle værdi af de udstedende
institutters udestående særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer
c) eksponeringer mod institutter, der kvalificerer til kreditkvali­
tetstrin 1 som fastsat i dette kapitel. Den samlede ekspone­
ring af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle
værdi af det udstedende instituts udestående særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.
Eksponeringer mod institutter i Unionen med en løbetid
på højst 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet, men
disse institutter skal mindst kunne kvalificere til kreditkvali­
tetstrin 2 som fastsat i dette kapitel.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0084.png
L 176/84
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) lån med sikkerhed i
i) beboelsesejendom op til den mindste værdi af hoved­
stolen af panterettighederne sammenlagt med eventuelle
foranstående panterettigheder og 80 % af de pantsatte
ejendommes værdi eller
ii) privilegerede andele udstedt af franske
"fonds
communs
de Titrisation" eller tilsvarende securitiseringsenheder, der
er reguleret af en medlemsstats lovgivning vedrørende
securitisering af eksponeringer i beboelsesejendomme. I
tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes
som sikkerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med
henblik på at beskytte indehaverne af obligationer, jf.
artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver,
der ligger til grund for sådanne andele, til enhver tid,
og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool),
består af mindst 90 % panterettigheder i beboelsesejen­
dom, der er sammenlagt med alle foranstående panteret­
tigheder op til den laveste værdi af hovedstolen, der
forfalder via andelene, hovedstolen af panterettighederne
og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene
kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette
kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af
den nominelle værdi af det udestående beløb.
e) boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af
kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der kan henføres til
kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel,
hvis den del af hvert af lånene, der anvendes til at opfylde
kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligatio­
ner, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den hertil
svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis
forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten er højst
33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejen­
dommen, når lånet ydes, og for de lån, der ydes fra den
1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke
at indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra
det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet mellem lånets
størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers brut­
toindkomst, der dækker tilbagebetalingen af lånet med
renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et
finansieringsinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt
tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn
til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til
dem, som gælder for institutter, eller et institut eller et
forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garan­
tifond eller en tilsvarende risikoafdækning for forsikringssel­
skaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de
kompetente myndigheder regelmæssigt tager op til over­
vejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kreditrisikoaf­
dækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af
låntageren
f) lån med sikkerhed i:
i) lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til den mindste
værdi af panterettighedernes hovedstol sammenlagt med
eventuelle foranstående panterettigheder og 60 % af de
pantsatte ejendommes værdi eller
ii) privilegerede andele udstedt af franske
"fonds
communs
de Titrisation" eller tilsvarende securitiseringsenheder, der
er underlagt en medlemsstats lovgivning vedrørende secu­
ritisering af eksponeringer i erhvervsejendomme. I
tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes
som sikkerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med
henblik på at beskytte indehaverne af obligationer, jf.
artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver,
der ligger til grund for sådanne andele, til enhver tid,
og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool),
består af mindst 90 % panterettigheder i erhvervsejendom,
der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op
til den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via
andelene, hovedstolen af panterettighederne og 60 % af
de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan henføres
til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og at
sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle
værdi af det udestående beløb.
Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne,
når belåningsprocenten på 60 forhøjes til højst 70, hvis
værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for
de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af
disse obligationer med mindst 10 %, og obligationsindeha­
vernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er
omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer
fyldestgøres forud for alle andre panthaveres fordringer.
g) lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til
forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs værdi og
værdien af eventuelle tidligere panterettigheder.
Med henblik på litra c), litra d), nr. ii) og litra f), nr. ii) i første
afsnit er eksponeringer, som skyldes overførsel og forvaltning af
betalinger fra låntagerne eller likvidationsprovenuet i forbindelse
med lån sikret ved fast ejendom i privilegerede andele eller
gældspapirer, ikke omfattet ved beregning af grænserne i
nævnte litra.
De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvis
undlade at anvende litra c) i første afsnit og tillade kreditkvali­
tetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den
nominelle værdi af det udstedende instituts udestående særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
såfremt det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle
koncentrationsproblemer i de pågældende medlemsstater som
følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 som
omhandlet i nævnte litra.
2.
De i stk. 1, litra a)-f), omhandlede situationer omfatter
også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgivningen udeluk­
kende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0085.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/85
3.
Institutter skal for fast ejendom, der stilles som sikkerhed
for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredito­
bligationer, opfylde kravene i artikel 208 og overholde værdi­
ansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1.
4.
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6a, som
svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6a
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
10 %
2
20 %
3
20 %
4
50 %
5
50 %
6
100 %
iii) dækkende aktivers og særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationers forfaldsstruktur
og
iv) procentdelen af lån, der har været i restance i over 90
dage.
b) udstederen stiller de i litra a) omhandlede oplysninger til
rådighed for instituttet mindst én gang hvert halve år.
Artikel 130
Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i
henhold til bestemmelserne i kapitel 5.
Artikel 131
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder
med kortsigtet kreditvurdering
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for
hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som
svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 7
5.
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering
fra et udpeget ECAI, risikovægtes på grundlag af den risikovægt,
der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer mod det insti­
tut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risiko­
vægtene anvendes:
a) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt
på 20 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer med 10 %.
b) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt
på 50 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer med 20 %.
c) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt
på 100 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer med 50 %.
d) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt
på 150 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer med 100 %.
6.
Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer udstedt før den 31. december 2007 er ikke
omfattet af kravene i stk. 1 og 3. Indtil deres forfaldstidspunkt
kan reglerne om særbehandling i henhold til stk. 4 og 5 anven­
des.
7.
Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer er omfattet af særbehand­
lingen, forudsat at det institut, der investerer i de særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at:
a) det modtager mindst følgende oplysninger om porteføljen:
i) værdien af sikkerhedspuljen (cover pool) og udestående
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer
ii) den geografiske fordeling og typen af dækkende aktiver,
lånets størrelse samt rente- og valutarisici
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
150 %
5
150 %
6
150 %
Artikel 132
Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1.
Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er risiko­
vægtes med 100 %, medmindre instituttet anvender kreditrisi­
kovurderingsmetoden i stk. 2 eller den i stk. 4 omhandlede
metode eller gennemsnitsrisikovægtmetoden i stk. 5, når betin­
gelserne i stk. 3 er opfyldt.
2.
Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, for
hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt i henhold til tabel 8, som svarer til
ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 8
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
150 %
6
150 %
3.
Institutterne kan fastsætte risikovægten for en CIU i over­
ensstemmelse med stk. 4 og 5, hvis følgende kriterier er opfyldt:
a) CIU'en ledes af et selskab, der er omfattet af en medlemsstats
tilsyn, eller hvis der er tale om en CIU i et tredjeland:
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0086.png
L 176/86
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
i) CIU'en ledes af et selskab, som er omfattet af et tilsyn, der
anses for at svare til det, der er foreskrevet i EU-retten.
Institutterne kan overlade det til følgende tredjeparter at beregne
og indberette en risikovægt for CIU'en i overensstemmelse med
metoderne i stk. 4 og 5:
ii) Der sikres et tilstrækkeligt samarbejde mellem de kompe­
tente myndigheder.
b) CIU'ens prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder
følgende:
a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en,
forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller
depotfinansieringsinstitut
i) de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at inve­
stere i
b) for CIU'er, som ikke er omfattet af litra a), CIU-administra­
tionsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet
opfylder kriterierne i stk. 3, litra a).
ii) hvis investeringslofter finder anvendelse: de relative lofter
og metoder til at beregne dem.
Rigtigheden af beregningen, der omtalt i første afsnit, skal
bekræftes af en ekstern revisor.
c) CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst en
gang om året, således at det er muligt at vurdere aktiver
og passiver samt indtægter og transaktioner i den periode,
som beretningen dækker.
Artikel 133
Aktieeksponeringer
1.
Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:
Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennemførelses­
retsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2,
træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og
lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i
Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter
fortsat indtil den 1. januar 2015 anvende fremgangsmåden i
dette stykke på eksponeringer i form af andele eller aktier i
CIU'er i tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder
før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.
a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet
restfordring på udstederens aktiver eller indkomst
b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partner­
skaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske
indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
4.
Har instituttet kendskab til en CIU's underliggende
eksponeringer, kan det i overensstemmelse med de metoder,
der er fastlagt i dette kapitel, lade disse underliggende ekspone­
ringer indgå i beregningen af den gennemsnitlige risikovægt for
sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er. Er
CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form
af andele i en anden CIU, som opfylder kriterierne i stk. 3, kan
instituttet medregne den anden CIU's underliggende eksponerin­
ger.
2.
Aktieeksponeringer risikovægtes med 100 %, medmindre
de skal fratrækkes i overensstemmelse med bestemmelserne i
anden del, med 250 % i overensstemmelse med artikel 48,
stk. 3, med 1 250 % i overensstemmelse med artikel 89, stk.
3, eller behandles som højrisikoeksponeringer i overensstem­
melse med artikel 128.
5.
Har instituttet ikke kendskab til de underliggende
eksponeringer i en CIU, kan det beregne den gennemsnitlige
risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier
i CIU'en i overensstemmelse med de metoder, der er fastlagt i
dette kapitel, idet det antages, at CIU'en først investerer det
maksimale af det, som den har tilladelse til, i de eksponerings­
klasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst investerer i de
lavere klasser, indtil den maksimale samlede investeringsgrænse
er nået.
3.
Investeringer i aktier og lovregulerede kapitalinstrumenter
udstedt af institutter klassificeres som aktieeksponeringer,
medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget eller risikovægtes
med 250 % i henhold til artikel 48, stk. 4, eller behandles som
højrisikoposter i overensstemmelse med artikel 128.
Artikel 134
Andre poster
1.
Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10), i direktiv
86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0087.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/87
2.
Periodeafgrænsningsposter, for hvilke et institut ikke er i
stand til at bestemme modparten i overensstemmelse med
direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.
Afdeling 3
Anerkendelse og konvertering af
kreditvurderinger
Underafdeling 1
Anerkendelse af ecai'er
3.
Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %.
Kassebeholdning og tilsvarende kontante poster tildeles en risi­
kovægt på 0 %.
Artikel 135
Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger
1.
En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestem­
melse af en eksponerings risikovægt i henhold til dette kapitel,
hvis vurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i over­
ensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
4.
Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tred­
jemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes
af indskud i guld.
2.
EBA offentliggør en liste over ECAI'er på sit websted i
overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, og artikel 18, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1060/2009.
5.
I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold
til terminskontrakt anvendes risikovægten for de pågældende
aktiver og ikke for transaktionernes modparter.
Underafdeling 2
Konvertering af ecai'ers kreditvurderinger
Artikel 136
Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger
6.
Hvis et kreditinstitut yder kreditrisikoafdækning for en
række eksponeringer, således at den n'te misligholdelse i forbin­
delse med eksponeringerne udløser forfald, hvorved kontrakten
bringes til ophør, tildeles de risikovægte, der er anført i kapitel
5, forudsat at produktet har en ekstern kreditvurdering fra et
ECAI. Er produktet ikke vurderet af et ECAI, aggregeres risiko­
vægtene for eksponeringerne i kurven, med undtagelse af n-1-
eksponeringer op til højst 1 250 %, og ganges med den nomi­
nelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet, for at
nå frem til den risikovægtede aktivværdi. De n-1-eksponeringer,
der skal udeholdes fra aggregeringen, fastsættes således, at de
indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere
risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige
eksponeringer i aggregeringen.
1.
EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke af de i
afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevante kreditvur­
deringer fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive
og konsistente.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførel­
sesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
7.
Eksponeringsværdien for lejekontrakter svarer til de
diskonterede minimumslejeindbetalinger. Minimumslejeydelser
er de betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale
i løbet af lejekontraktens løbetid, og en eventuel købsoption,
hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker. En anden
part end lejeren kan være forpligtet til at foretage en betaling i
relation til restværdien af det lejede aktiv, og såfremt denne
betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 2017 om
anerkendte udbydere af kreditafdækning samt kravene til
godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i
artikel 213, 214 og 215, kan denne betalingsforpligtelse
medregnes som ufinansieret kreditafdækning efter bestemmel­
serne i kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante
eksponeringsklasse i overensstemmelse med artikel 112. Er
eksponeringen en restværdi af lejede aktiver, beregnes størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer således: 1/t * 100 % * rest­
værdien, hvor t er større end 1 og er det nærmeste hele antal år
af lejekontraktens restløbetid.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning
(EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forord­
ning (EU) nr. 1095/2010.
2.
EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af
kreditvurderingerne følgende krav:
a) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de
relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurde­
ring, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsig­
tede misligholdelsesrate for alle poster med samme kredit­
vurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun
har indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA
og ESMA anmode det om at oplyse, hvad det anser for at
være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med
samme kreditvurdering.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0088.png
L 176/88
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de
relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurde­
ring, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken
gruppe af udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger
ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering indehol­
der, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.
c) EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten
for hver kreditvurdering, der er foretaget af det konkrete
ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate,
som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe med
tilsvarende kreditrisiko.
d) Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har regi­
streret ved en kreditvurdering, til stadighed væsentligt højere
end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre
ECAI'ets kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på
kreditkvalitetsskalaen.
e) Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som
et konkret ECAI har fastsat i forbindelse med en bestemt
kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et
har registreret ved denne kreditvurdering, ikke længere til
stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA,
EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til
det oprindelige kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.
3.
EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførel­
sesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i
stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b),
nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte
benchmark.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførel­
sesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning
(EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forord­
ning (EU) nr. 1095/2010.
OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede
eksportkreditter ("Arrangement on Guidelines for Officially
Supported Export Credits").
b) Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og
anvender den metode, der er vedtaget af OECD, og kredit­
vurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkredit­
præmier (MEIP'er), der er fastsat i OECD's metode. Instituttet
kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur.
Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konk­
rete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske
kapitalkravene.
2.
Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et
eksportkreditagentur er blevet godkendt med henblik på risiko­
vægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.
Tabel 9
MEIP
Risiko­
vægt
0
0%
1
0%
2
20 %
3
4
5
6
100 %
7
150 %
50 % 100 % 100 %
Afdeling 4
Anvendelse af kreditvurderinger fra
ecai'er til fastlæggelse af risikovægte
Artikel 138
Generelle krav
Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af
risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte poster. Et institut
kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal
begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at
hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene.
Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. Et institut skal
benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte uopfor­
drede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede
kreditvurderinger fra et ECAI ikke er af en anden kvalitet end
bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give
eller tilbagekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har
udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at presse den kredit­
vurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre
tjenesteydelser. Ved anvendelsen af kreditvurderinger opfylder
institutter følgende krav:
Underafdeling 3
Anvendelse af kreditvurderinger fra
eksportkreditagenturer
Artikel 137
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
1.
Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kredit­
vurderinger fra et eksportkreditagentur, som instituttet har
udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning
foretaget af eksportkreditagenturer, der har tilsluttet sig
a) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger
udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af poster, skal
anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle ekspone­
ringer inden for denne klasse.
b) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger
udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem vedvarende og
konsistent over tid.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0089.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/89
c) Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis
de omfatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de
renter, der er påløbet.
d) Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kredit­
vurdering fra et udpeget ECAI, skal denne kreditvurdering
anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
e) Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er,
og disse kreditvurderinger fastsætter to forskellige risiko­
vægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risiko­
vægt.
f) Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to
kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal de to vurderin­
ger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund.
Hvis de to laveste risikovægte er forskellige, tildeles den
højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens,
tildeles denne risikovægt.
Artikel 139
Kreditvurdering af udstedere og emissioner
1.
Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emis­
sionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den
post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne
kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for
denne post.
2.
Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kredit­
vurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvur­
dering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emis­
sionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen,
ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af
udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende
tilfælde:
a) hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville
opnås, og den pågældende eksponering i alle henseender
rangerer på samme niveau eller lavere end emissionspro­
grammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstede­
rens privilegerede usikrede eksponeringer
b) hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende
eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau
eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfacili­
teten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede
eksponeringer.
I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kredit­
vurderet.
3.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af
artikel 129.
4.
Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern,
kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere
inden for samme koncern.
Artikel 140
Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger
1.
Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes til kort­
fristede aktivposter og ikkebalanceførte poster, som udgør
eksponeringer mod institutter og virksomheder.
2.
En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den
post, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må
ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster,
undtagen i følgende tilfælde:
a) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en
risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurderede usikrede
eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles
en risikovægt på 150 %, uanset om disse eksponeringer er
kortfristede eller langfristede.
b) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en
risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet kortfristet
eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.
Artikel 141
Poster i national og udenlandsk valuta
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i
låntagers nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af en
risikovægt for en anden eksponering mod samme låntager, når
denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.
Når en eksponering opstår som følge af et instituts deltagelse i
et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der
har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurde­
ringen af låntagers part i national valuta anvendes til fastsættelse
af en risikovægt.
KAPITEL 3
Den interne ratingbaserede metode
Afdeling 1
Tilladelse fra de kompetente myndigheder
til at anvende irb-metoden
Artikel 142
Definitioner
1.
I dette kapitel forstås ved:
1)
"ratingsystem":
alle de metoder, procedurer og kontroller
samt dataindsamlings- og it-systemer, som understøtter
vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i
ratingklasser eller -puljer og kvantificering af misligholdelses-
og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0090.png
L 176/90
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2)
"eksponeringstype":
en gruppe homogent forvaltede
eksponeringer, som er sammensat af en bestemt type facili­
teter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en
enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt
den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af
koncernens enheder
3)
"forretningsenhed":
særskilte organisatoriske eller juridiske
enheder, forretningsområder, geografiske lokaliteter
4)
"stor
enhed i den finansielle sektor": en enhed i den finansi­
elle sektor, dog ikke de, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1,
nr. 27, litra j), der opfylder følgende betingelser:
a) dens samlede aktiver beregnet på individuelt eller konso­
lideret grundlag har en værdi, der er højere end eller lig
med tærsklen på 70 mia. EUR, når det seneste reviderede
årsregnskab eller konsoliderede årsregnskab anvendes til
at opgøre aktivernes størrelse
b) den er, eller ét af dens datterselskaber er, omfattet af
tilsynsmæssig regulering i Unionen eller er omfattet af
lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og
reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav,
der anvendes i Unionen.
5)
"ureguleret
finansiel enhed": enhver anden enhed, som ikke
er en reguleret enhed i den finansielle sektor, men som
hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er
omhandlet i bilag I til direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til
direktiv 2004/39/EF
6)
"låntagerklasse":
en risikokategori inden for et ratingsystems
ratingskala for låntagere, som låntagerne inddeles i på
grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier,
som danner grundlag for egne estimater for sandsynlighed
for misligholdelse (PD)
7)
"facilitetsklasse":
en risikokategori inden for et ratingsystems
facilitetsskala, som eksponeringer fordeles på grundlag af et
nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner
grundlag for egne LGD-estimater
8)
"administrationsselskab":
en enhed, der daglig forvalter en
pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende kredit­
eksponeringer.
2.
Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i
nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennem­
førelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464,
stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender
tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge
som Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke,
kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende frem­
gangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante
kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har
godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.
Artikel 143
Tilladelse til at anvende IRB-metoden
1.
Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, tillader den
kompetente myndighed, at institutter beregner deres risikovæg­
tede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede
metode (i det følgende benævnt
"IRB-metoden").
2.
Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-meto­
den, herunder egne estimater af LGD) og konverteringsfaktorer,
for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og
metode med interne modeller vedrørende aktieeksponeringer
og for hver metode til estimering af LGD og de anvendte
konverteringsfaktorer.
3.
Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de
kompetente myndigheder til følgende:
a) væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsy­
stem eller en metode med interne modeller for aktieekspone­
ringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende
b) væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med
interne modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har
fået tilladelse til at anvende.
Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle ekspone­
ringer af den relevante eksponeringstype, som det pågældende
ratingsystem er udviklet til.
4.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om
alle ændringer i ratingsystemer og metoder med interne
modeller for aktieeksponeringer.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at
vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsy­
stem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er omfattet
af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne eller de
metoder med interne modeller for aktieeksponeringer i henhold
til IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regulerings­
mæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0091.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/91
Artikel 144
De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning
om anvendelse af en IRB-metode
1.
I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed
kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-metoden, herunder
egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den
kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i dette
kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets
systemer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er
pålidelige og er gennemført med integritet og navnlig, at insti­
tuttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at
følgende standarder overholdes:
h) instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver
eksponering i anvendelsesområdet for et ratingsystem i en
ratingklasse eller -pulje i dette ratingsystem; instituttet har
fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i
anvendelsesområdet for en metode for aktieeksponeringer i
denne metode med interne modeller.
Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater
af LGD og konverteringsfaktorer, finder også anvendelse, når et
institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der
anvendes inden for et ratingsystem, som det har købt af en
tredjepart.
a) instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af
låntageren og transaktionens karakteristika, en relevant
sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantita­
tive risikovurderinger
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode,
som de kompetente myndigheder skal følge for at vurdere, om
et institut overholder kravene om at anvende IRB-metoden.
b) de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der
anvendes ved beregningen af kapitalgrundlagskrav og de
hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig
rolle i risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kredit­
bevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæs­
sige funktioner i instituttet
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
c) instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig
for ratingsystemerne, er behørigt uafhængig og ikke er under
upassende indflydelse
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regulerings­
mæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
d) instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at
yde en effektiv støtte for sin kreditrisikomåling og kreditri­
sikostyringsproces
Artikel 145
Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder
1.
Et institut, der ansøger om at kunne anvende IRB-meto­
den, skal for de pågældende IRB-eksponeringsklasser have
anvendt ratingsystemer, som i det store og hele er i overens­
stemmelse med kravene i afdeling 6 til den interne risikomåling
og risikostyring i mindst tre år forud for dets opnåelse af
godkendelse til at anvende IRB-metoden.
e) instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen
for deres udformning samt validerer sine ratingsystemer
f) instituttet har valideret hvert ratingsystem og hver metode
med interne modeller for aktieeksponeringer i en passende
periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem
eller denne metode med interne modeller for aktieekspone­
ring, det har i denne periode vurderet, om ratingsystemet
eller de metoder med interne modeller for aktieeksponerin­
ger, er egnede til anvendelsesområdet for ratingsystemet eller
den metode med interne modeller for aktieeksponering, og
har foretaget de nødvendige ændringer i disse ratingsystemer
eller metode med interne modeller for aktieeksponeringer,
som følger af denne vurdering
2.
Et institut, der ansøger om at kunne anvende egne esti­
mater af LGD og konverteringsfaktorer, skal over for de kompe­
tente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet
egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer på en måde, der
i det store og hele svarer til kravene i afdeling 6 til anvendelse af
egne estimater af disse parametre i mindst tre år forud for dets
opnåelse af godkendelse til at anvende egne estimater af LGD og
konverteringsfaktorer.
g) instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapital­
grundlagskravene som følge af dets risikoparameterestimater
og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 99
3.
Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden
efter dets oprindelige tilladelse, er instituttets erfaring tilstræk­
kelig til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår de
yderligere eksponeringer, der er omfattet. Hvis anvendelsen af
ratingsystemer udvides til at omfatte eksponeringer, som
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0092.png
L 176/92
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
er væsentligt forskellige fra den eksisterende dækning, så den
eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at være
tilstrækkelig til at opfylde kravene i disse bestemmelser for så
vidt angår de yderligere eksponeringer, finder kravene i stk. 1 og
2 særskilt anvendelse for de yderligere eksponeringer.
Artikel 146
Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette
kapitel ikke længere opfyldes
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel,
underretter det den kompetente myndighed herom og foretager
sig et af følgende:
a) forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en
plan for rettidig fornyet overholdelse og gennemfører
denne plan inden for en frist, som aftales med den kompe­
tente myndighed
b) godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen
af den manglende overholdelse er uvæsentlig.
Artikel 147
Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser
1.
Den metode, som instituttet benytter til at fordele
eksponeringer i forskellige eksponeringsklasser, skal være
hensigtsmæssig og konsistent over tid.
2.
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponerings­
klasser:
a) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
b) eksponeringer mod institutter
c) erhvervseksponeringer
d) detaileksponeringer
e) aktieeksponeringer
f) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
g) andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.
3.
Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fast­
lagt i stk. 2, litra a):
a) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder eller
offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod
centralregeringer i henhold til artikel 115 og 116
b) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som
omhandlet i artikel 117, stk. 2
c) eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles
en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118.
4.
Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fast­
lagt i stk. 2, litra b):
a) eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, der
ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i
overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 og 4
b) eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke behandles
som eksponeringer mod centralregeringer i overensstem­
melse med artikel 116, stk. 4
c) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke
tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, og
d) eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles
som eksponeringer mod institutter i overensstemmelse med
artikel 119, stk. 5.
5.
For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er
fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer opfylde følgende
kriterier:
a) de skal være mod en af følgende:
i) eksponeringer mod en eller flere fysiske personer
ii) eksponeringer mod en SMV, forudsat – i det tilfælde – at
det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af
indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og
moderselskaber og dets datterselskaber, herunder
eksponeringer i restance, men med undtagelse af
eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til beboelse,
ikke overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet
bekendt, og instituttet har taget rimelige skridt til at få
bekræftet situationen
b) de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet
i dets risikostyring
c) de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i
erhvervseksponeringsklassen
d) de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet
forvaltede eksponeringer.
Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien
af detailminimumslejeydelser i detaileksponeringsklassen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0093.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/93
6.
Følgende eksponeringer fordeles i den aktieeksponerings­
klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra e):
a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet
restfordring på udstederens aktiver eller indkomst
Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente
myndigheder kan implementeringen ske trinvist for de forskel­
lige eksponeringsklasser, jf. artikel 147, inden for samme forret­
ningsenhed, for forskellige forretningsenheder inden for samme
koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af
LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte for
eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og
centralbanker.
b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partner­
skaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske
indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er
omhandlet i artikel 147, stk. 5, kan implementeringen ske trin­
vist for de eksponeringskategorier, som de forskellige korrela­
tioner i artikel 154 svarer til.
7.
Enhver kreditforpligtelse, der ikke er fordelt i ekspone­
ringsklasserne i stk. 2, litra a), b), d), e) og f), fordeles i den
erhvervseksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).
8.
Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i
stk. 2, litra c), skal institutter separat identificere eksponeringer
med følgende karakteristika som specialiseret långivning:
a) eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt
for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en
økonomisk set sammenlignelig eksponering
2.
De kompetente myndigheder fastsætter den frist, som et
institut og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber har
til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer. De
kompetente myndigheder fastsætter en frist, som de anser for
passende på grundlag af arten og omfanget af institutternes eller
et eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter
samt antallet og arten af de ratingsystemer, der skal implemen­
teres.
b) de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol
over aktiverne og den indkomst, som de genererer, og
3.
Institutter implementerer IRB-metoden efter de betingelser,
de kompetente myndigheder har fastsat. Den kompetente
myndighed udformer disse betingelser, så de sikrer, at den flek­
sibilitet, der følger af stk. 1, ikke anvendes selektivt til at opnå
reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringsklasser eller
forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-meto­
den, eller til brug for egne estimater af LGD og konverterings­
faktorer.
c) den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er
indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere
erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.
9.
Restværdien af lejede ejendomme fordeles i den ekspone­
ringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra g), undtagen hvis denne
restværdi allerede indgår i den lejeeksponering, som er fastlagt i
artikel 166, stk. 4.
10.
En eksponering som følge af udbydelsen af kreditrisi­
koafdækning for en kurv af
"nth
to default"-kreditderivater
fordeles i den samme klasse, som er fastlagt i stk. 2, som
eksponeringerne i kurven ville være fordelt i, medmindre de
enkelte eksponeringer i kurven ville være fordelt i forskellige
eksponeringsklasser, og eksponeringen fordeles i så tilfælde i
den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c).
4.
Institutter, som først er begyndt at anvende IRB-metoden
efter den 1. januar 2013, eller som indtil denne dato er blevet
pålagt af de kompetente myndigheder, at de skal kunne beregne
deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden, skal fortsat
kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden
for alle deres eksponeringer i implementeringsperioden, indtil de
kompetente myndigheder meddeler, at de finder det godtgjort,
at IRB-metoden vil kunne implementeres med rimelig sikkerhed.
Artikel 148
Betingelser for implementering af IRB-metoden for
forskellige eksponeringsklasser og forretningsenheder
1.
Institutter og et eventuelt moderselskab og dets dattersel­
skaber skal implementere IRB-metoden for alle eksponeringer,
medmindre de af de kompetente myndigheder har fået tilladelse
til permanent at anvende den standardiserede metode i over­
ensstemmelse med artikel 150.
5.
Et institut, som har fået tilladelse til at anvende IRB-
metoden til en hvilken som helst eksponeringsklasse, skal
anvende IRB-metoden til den aktieeksponeringsklasse, som er
omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), undtagen i det tilfælde,
hvor instituttet har tilladelse til at anvende standardmetoden for
aktieeksponeringer i henhold til artikel 150, og til eksponerings­
klassen for aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, som er
omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra g).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0094.png
L 176/94
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser
de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigtsmæssige
karakter af og tidsplan for den trinvise implementering af IRB-
metoden for de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 3.
3.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse
af de af de kompetente myndigheder fastlagte betingelser for
anvendelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 og tilladelse
til delvis anvendelse på permanent basis som omhandlet i
artikel 150.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Artikel 150
Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis
1.
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgå­
ende tilladelse kan institutter, der har tilladelse til at anvende
IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponerings­
beløb og de forventede tab for en eller flere eksponeringsklasser,
anvende standardmetoden på følgende eksponeringer:
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 149
Betingelser for
tilbagevenden til mindre avancerede
metoder
a) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk.
2, litra a), hvis antallet af væsentlige låntagere er begrænset,
og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for insti­
tuttet at implementere et ratingsystem for disse låntagere
1.
Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt
eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må ikke ophøre
med at anvende denne metode og i stedet anvende standard­
metoden til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb,
medmindre følgende betingelser er opfyldt:
b) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk.
2, litra b), hvis antallet af væsentlige låntagere er begrænset,
og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for insti­
tuttet at implementere et ratingsystem for disse låntagere
a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort,
at anvendelsen af standardmetoden ikke foreslås for at redu­
cere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på
grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede
eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en
væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller
dets evne til effektivt at styre risici
c) eksponeringer i ikkevæsentlige forretningsenheder samt
eksponeringsklasser eller eksponeringstyper, der er uden
større betydning i henseende til størrelse og opfattet risiko­
profil
b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den
kompetente myndighed.
d) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i
medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder,
administrative organer og enheder i den offentlige sektor,
forudsat at:
2.
Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået
tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og konverterings­
faktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og
konverteringsfaktorer som i artikel 151, stk. 8, medmindre
følgende betingelser er opfyldt:
i) der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer
mod den pågældende centralregering og centralbank og
de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige arran­
gementer, og
a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort,
at anvendelsen af LGD og konverteringsfaktorer som
omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponerings­
klasse eller eksponeringstype ikke foreslås for at reducere
instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på
grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede
eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have en
væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller
dets evne til effektivt at styre risici
ii) eksponeringer mod centralregeringen og centralbanken
risikovægtes med 0 % i henhold til artikel 114, stk. 2,
4 eller 5
b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den
kompetente myndighed.
e) et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets
moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets
moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et
finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab,
et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab
eller en accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af
passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med hvilket
der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0095.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/95
f) eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i
artikel 113, stk. 7
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16
i direktiv (EU) nr. 1093/2010.
g) aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risi­
kovægtes med 0 % i henhold til kapitel 2 herunder offentligt
støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %
Afdeling 2
Beregning af risikovægtede
eksponeringsbeløb
Underafdeling 1
Behandling efter type eksponeringsklasse
h) aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningspro­
grammer til fremme af bestemte erhvervssektorer, og som
tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og
som indebærer en eller anden form for statslig kontrol og
restriktioner i aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer
samlet set kun kan udelukkes fra IRB-metoden op til en
grænse på 10 % af kapitalgrundlaget
Artikel 151
Behandling efter eksponeringsklasse
1.
De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici
vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de eksponerings­
klasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a)-e) og g),
beregnes, medmindre de fratrækkes kapitalgrundlaget, i overens­
stemmelse med underafdeling 2, undtagen når de pågældende
eksponeringer fratrækkes i egentlig kernekapital-poster, hybrid
kernekapital-poster eller supplerende kapital-poster.
i) de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 119, stk. 4, og
som opfylder betingelserne heri
j) statsgarantier og statsligt
artikel 215, stk. 2.
genforsikrede
garantier,
jf.
2.
De risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici
vedrørende erhvervede fordringer beregnes i overensstemmelse
med artikel 157. Hvis et institut har fuld regresret over for
sælgeren af erhvervede fordringer i tilfælde af misligholdelses­
risici eller udvandingsrisici, finder bestemmelserne i denne
artikel og artikel 152 samt artikel 158, stk. 1-4, om erhvervede
fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen behandles som en
eksponering med sikkerhed i fordringen.
De kompetente myndigheder giver tilladelse til at anvende stan­
dardmetoden for de i litra g) og h) i første afsnit nævnte aktie­
eksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til denne behand­
ling i andre medlemsstater. EBA offentliggør på sit websted og
ajourfører regelmæssigt en liste over de i i nævnte litra omhand­
lede eksponeringer, der kan behandles efter standardmetoden.
2.
Med henblik på anvendelse af stk. 1 betragtes aktieeks­
poneringsklassen for et institut som væsentlig, hvis dens
samlede værdi, eksklusive aktieeksponeringer under lovgivnings­
programmer som omhandlet i stk. 1, litra g), i gennemsnit i det
foregående år overstiger 10 % af instituttets kapitalgrundlag.
Hvis antallet af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 indi­
viduelle besiddelser, er denne grænse på 5 % af instituttets kapi­
talgrundlag.
3.
Beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for kredi­
trisici og udvandingsrisici baseres på de relevante parametre, der
er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter PD,
LGD, løbetid (i det følgende benævnt
"M")
og eksponeringsvær­
dien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set under
et i overensstemmelse med afdeling 4.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anven­
delse af stk. 1, litra a), b) og c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
4.
Institutter beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for
kreditrisici vedrørende alle eksponeringer, der tilhører aktieeks­
poneringsklassen som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e),
efter bestemmelserne i artikel 155. Institutter kan anvende de
metoder, der er fastsat i artikel 155, stk. 3 og 4, hvis de har fået
forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder. De
kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at
anvende metoden med interne modeller som omhandlet i
artikel 155, stk. 4, såfremt instituttet opfylder kravene i afdeling
6, underafdeling 4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
5.
Risikovægtede
eksponeringsbeløb
for
kreditrisiko
vedrørende specialiseret långivning kan beregnes i henhold til
artikel 153, stk. 5.
4.
EBA udsteder i 2018 retningslinjer for anvendelsen af stk.
1, litra d), hvori den anbefaler grænser i form af en procentdel
af de samlede balanceførte og/eller risikovægtede aktiver, der
skal beregnes efter standardmetoden.
6.
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i
artikel 147, stk. 2, litra a)-d), skal institutter anvende deres
egne PD-estimater i overensstemmelse med artikel 143 og afde­
ling 6.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0096.png
L 176/96
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
7.
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i
artikel 147, stk. 2, litra d), skal institutter anvende deres egne
estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse
med artikel 143 og afdeling 6.
b) for alle andre underliggende eksponeringer, jf. stk. 1, skal
institutter anvende den i kapitel 2 fastlagte standardmetode
under forudsætning af følgende:
i) for eksponeringer, der er tildelt en specifik risikovægt for
ikkeratede eksponeringer, eller som er omfattet af det
kreditkvalitetstrin, der giver den højeste risikovægt for
en bestemt eksponeringsklasse, skal risikovægten ganges
med en faktor på to, men den må ikke være højere end
1 250 %
ii) for alle andre eksponeringer skal risikovægten ganges
med en faktor på 1,1 og være mindst 5 %.
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af litra a) ikke kan
sondre mellem private equity, børsnoterede eksponeringer og
andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende
eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Når disse
eksponeringer sammen med instituttets direkte eksponeringer i
denne eksponeringsklasse ikke er væsentlige, jf. artikel 150, stk.
2, kan artikel 150, stk. 1, finde anvendelse, såfremt de kompe­
tente myndigheder giver tilladelse hertil.
3.
Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en
CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3, eller er instituttet ikke
bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller
med dets underliggende eksponeringer, som selv er en ekspone­
ring i form af andele i en CIU, skal instituttet betragte de
underliggende eksponeringer, som om de var i direkte ekspone­
ringer og beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb og
forventede tab i overensstemmelse med den forenklede risiko­
vægtningsmetode i artikel 155, stk. 2.
Hvis instituttet ikke kan sondre mellem private equity, børs­
noterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det
behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeks­
poneringer. Det skal fordele eksponeringer, der ikke er aktie­
eksponeringer, i klassen andre aktieeksponeringer.
4.
Som alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter selv
beregne eller få følgende tredjeparter til at beregne og indberette
de gennemsnitlige risikovægtede eksponeringsbeløb baseret på
CIU'ens underliggende eksponeringer i overensstemmelse med
de i stk. 2, litra a) og b), nævnte metoder:
a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en,
forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller
depotfinansieringsinstitut
b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselska­
bet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder krite­
rierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
8.
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i
artikel 1472, stk. 2, litra a)-c), skal institutterne anvende LGD-
værdierne i artikel 161, stk. 1, og konverteringsfaktorerne i
artikel 168, stk. 8, litra a)-d), medmindre instituttet har fået
tilladelse til at anvende sine egne estimater for LGD og konver­
teringsfaktorer for disse eksponeringsklasser i overensstemmelse
med stk. 9.
9.
For alle eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i
artikel 147, stk. 2, litra a)-c), skal den kompetente myndighed
tillade, at institutter anvender deres egne estimater for LGD og
konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 143 og
afdeling 6.
10.
De risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiserede
eksponeringer og eksponeringer, der tilhører eksponerings­
klassen i artikel 147, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse
med kapitel 5.
Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i
CIU'er
1.
Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i
CIU’er kriterierne i artikel 32, stk. 3, og er instituttet bekendt
med alle eller nogle af CIU'ens underliggende eksponeringer,
skal instituttet betragte de underliggende eksponeringer, som
om de var direkte eksponeringer i forbindelse med beregning
af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab i
overensstemmelse med de metoder, der er omhandlet i dette
kapitel.
Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i
form af andele eller aktier i en anden CIU, skal den første
CIU betragte de underliggende eksponeringer i den anden
CIU, som om de var direkte eksponeringer.
2.
Når instituttet ikke opfylder betingelserne for anvendelse
af de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, for alle eller dele af
de underliggende eksponeringer i CIU'en, skal de risikovægtede
eksponeringsbeløb og forventede tab beregnes i henhold til
følgende fremgangsmåder:
a) for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i
artikel 147, stk. 2, litra e), skal institutter anvende den
forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i
artikel 155, stk. 2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0097.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/97
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser
de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende
den i artikel 150, stk. 1 omhandlede standardmetode, under
nærværende artikels stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Underafdeling 2
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb
for kreditrisici
erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker efter følgende formler:
Risiko
–
risikovœgtet eksponerings beløb
¼
RW eksponerings œrdi
hvor risikovægten RW defineres som:
i) hvis PD = 0, er RW 0
ii) hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:
— hvor institutter anvender LGD-værdierne i artikel 161,
stk. 1, er RW 0
— hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW:
RW
¼
max
f0,12:5 ðLGD
–
EL
BE
Þg
hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende
benævnt
"EL
BE
")
er instituttets bedste estimat for forventet
tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1,
litra h)
Artikel 153
Risikovægtede eksponeringsbeløb for
erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker
1.
Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk.
2, 3 og 4 beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for
iii) hvis 0 < PD < 1
er
r
ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi
8
9
8
9
R
>
1
þ ðM
– 2,5Þ
b
>
1
>
>
Gð0:999Þ
>
–
LGD PD
>
RW
¼
>
LGD N
>
p
ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi
GðPDÞ
þ
12,5 1,06
;
:
;
:
1–
R
1 – 1,5
b
1–
R
hvor
N(x)
= den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1
er mindre end eller lig med x)
G (Z) = angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stoka­
stisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z)
R
= angiver korrelationskoefficienten, der defineres som
1 –
e
– 50
PD
R
¼
0:12
þ
0:24
1 –
e
– 50
b
= løbetidsfaktoren, der defineres som
9
8
>
1 –
e
– 50
PD
>
>
>
1 –
>
>
:
– 50
;
1–
e
b
¼ ð0:11852
– 0:05478 lnðPDÞÞ
2
2.
For alle eksponeringer mod store enheder i den finansielle sektor ganges korrelationskoefficienten i stk.
1, nr. iii), med 1,25. For alle eksponeringer mod uregulerede finansielle enheder ganges korrelationskoef­
ficienterne i henholdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.
3.
Det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 202 og 217,
kan justeres efter følgende formel:
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0098.png
L 176/98
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Risikovægtet Eksp
Ä
beløb
¼
RW Eksp:værdi
ð0:15 þ
160
PD
pp
Þ
hvor:
PD
pp
= PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 1, for eksponeringen,
låntagers PD og LGD vedrørende en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoaf­
dækningen. Løbetidsfaktoren (b) beregnes ved hjælp af den mindste af enten PD for udbyderen af kredi­
trisikoafdækningen eller låntagers PD.
4.
For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på
under 50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af
risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner
EUR, hvor 5 mio. EUR
≤
S
≤
50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR
behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det
vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.
8
9
8
9
1 –
e
– 50
PD
1 –
e
– 50
PD
>
minfmaxf5,Sg,50g – 5
>
>
>
>
>
– 0:04
>
1 –
þ
0:24
>
1 –
R
¼
0:12
:
;
:
;
45
1 –
e
– 50
1 –
e
– 50
Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i
stedet for den samlede årsomsætning, hvis den samlede årsom­
sætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og
de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den
samlede årsomsætning.
7.
For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der
kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver
"first-
loss"-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse og
udvanding eller begge dele, behandles som
"first-loss"-positioner
som led i IRB-securitiseringsrammerne.
5.
For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan esti­
mere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i
afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse
eksponeringer:
Tabel 1
Restløbetid
Kategori
1
Kategori
2
Kategori
3
Kategori
4
Kategori
5
Under 2�½ år
2�½ år eller derover
50 %
70 %
70 %
90 %
115 %
115 %
250 %
250 %
0%
0%
Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal
institutterne tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle
styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktio­
nernes og/eller aktivernes art, garantistillerens og selskabets
styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private part­
nerskaber og værdipapirporteføljer.
8.
Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række
eksponeringer, således at den n'te misligholdelse blandt disse
eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegi­
venhed bringer kontrakten til ophør, hvis et ECAI har foretaget
en ekstern kreditvurdering af produktet, anvendes de risiko­
vægte, der er anført i kapitel 5. Hvis produktet ikke er ratet
af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i
kurven med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af
værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risiko­
vægtede eksponering ikke overstiger den nominelle værdi af den
risikoafdækning, der ydes af kreditderivatet, ganget med 12,5.
De n-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra aggregeringen,
fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver
især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risiko­
vægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen. Posi­
tioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risiko­
vægten efter IRB-metoden, risikovægtes med 1 250 %.
6.
For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne over­
holde kravene i artikel 184. For erhvervede erhvervsfordringer,
der også opfylder betingelserne i artikel 154, stk. 5, og hvor det
ville være en urimelig byrde for et institut at benytte risiko­
kvantificeringsstandarder for erhvervseksponeringer, der er
fastsat i del 6 vedrørende disse fordringer, kan risikokvantifice­
ringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling 6 anvendes.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutter
skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5,
andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning risikovægte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0099.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/99
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 154
Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer
1.
De risikovægtede eksponeringsbeløb for detailekspone­
ringer beregnes efter følgende formel:
hvor risikovægten RW defineres som:
Risikovægtede eksponeringsbeløb
¼
RW eksponeringsværti
i) hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risiko­
vægten RW:;
RW
¼
max
f0,12:5 ðLGD
–
EL
BE
Þg;
hvor EL
BE
er instituttets bedste estimat for forventet tab på
den misligholdte eksponering i overensstemmelse med
artikel 181, stk. 1, litra h)
ii) hvis 0 < PD < 1
r
ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi
9
9
8
8
R
1
>
>
>
>
RW
¼
>
LGD N
>
p
ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi
GðPDÞ
þ
Gð0:999Þ
>
–
LGD PD
>
12,5 1,06
;
;
:
:
1–
R
1–
R
hvor
N(x)
= den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er
mindre end eller lig med x)
G (Z) = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk
variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z).
R
= korrelationskoefficienten, der defineres som
8
9
>
1 –
e
– 35
PD
1 –
e
– 35
PD
>
>
>
>
R
¼
0:03
þ
0:16
>
1 –
:
;
1 –
e
– 35
1 –
e
– 35
2.
Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer
mod SMV'er som omhandlet i artikel 142, stk. 5, som opfylder
kravene i artikel 202 og 217, kan beregnes i overensstemmelse
med artikel 153, stk. 3.
3.
For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom
anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,15 i stedet for
den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
4.
For kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. litra
a)-e), anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,04 i stedet for
den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detail­
eksponeringer, hvis de opfylder følgende betingelser:
a) eksponeringerne er mod privatkunder
privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den
grænse, instituttet har fastsat. Uudnyttede lånetilsagn kan
opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i
stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i
medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i
tilknytning hertil
c) en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen
kan højst udgøre 100 000 EUR
d) anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er
begrænset til porteføljer, hvor tabsraterne især inden for
små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med
deres gennemsnitlige tabsprocenter.
e) behandlingen som en kvalificeret revolverende detailekspone­
ring skal være konsistent med delporteføljens underliggende
risikokarakteristika.
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være
usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig om sikrede kreditfa­
ciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de
beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.
b) eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan
opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyttes straks og
uden betingelser. Revolverende eksponeringer defineres i
denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender
hos privatkunder må variere alt efter, hvor meget disse
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0100.png
L 176/100
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative
volatilitet i tabsprocenterne for de kvalificerede revolverende
detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende
detailportefølje og udveksler oplysninger om typiske karakteri­
stika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileks­
poneringer med de øvrige medlemsstater.
5.
Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som
detaileksponeringer opfylde de krav, der er anført i artikel 184,
samt følgende betingelser:
a) instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredje­
partssælgere, og dets eksponering mod fordringens debitor
indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra
instituttet selv
b) de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem
sælgeren og debitor. Koncerninterne mellemværender og
fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selska­
ber, som køber og sælger til hinanden, opfylder ikke betin­
gelserne
c) det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på
hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en
forholdsmæssig andel af afkastet og
d) porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversifi­
ceret.
6.
For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der
kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver
"first-
loss"-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse,
udvanding eller begge dele, behandles som
"first-loss"-positioner
som led i IRB-securitiseringsrammerne.
7.
For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de
institutter, som har erhvervet fordringerne, ikke kan adskille
eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede
revolverende detaileksponeringer fra andre detaileksponeringer,
anvendes den funktion til beregning af risikovægte for detail­
eksponeringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for
sådanne eksponeringer.
Artikel 155
Risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer
1.
Institutterne fastlægger deres risikovægtede eksponerings­
beløb for aktieeksponeringer med undtagelse af dem, der
fratrækkes efter bestemmelserne i anden del, eller som risiko­
vægtes med 250 % i henhold til artikel 48 i overensstemmelse
med de metoder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. Et institut kan
anvende forskellige metoder på forskellige aktieporteføljer, hvis
instituttet selv anvender forskellige metoder til intern risikosty­
ring. Hvis et institut anvender forskellige metoder, skal valget af
PD/LGD-metoden eller metoden med interne modeller være
konsistent, også over tid og med hensyn til den metode, der
anvendes til intern risikostyring af den pågældende aktieeks­
ponering, og regelarbitrage bør ikke lægges til grund.
Institutterne kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske
servicevirksomheder efter behandlingen af andre aktiver, som
ikke er gældsforpligtelser.
2.
Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de
risikovægtede eksponeringsbeløb efter formlen
risikovægtet
RW
ä
¼
eksponeringens størrelse
:
eksponeringsbeløb exposure
hvor
risikovægt (RW) = 190 % for private equity-eksponeringer i
tilstrækkelig diversificerede porteføljer
risikovægt (RW) = 290 % for eksponeringer i børsnoterede
aktier
risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktieeksponeringer.
Korte spotpositioner og afledte instrumenter uden for handels­
beholdningen kan modregnes med lange positioner i samme
individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt
er forbeholdt risikoafdækning af specifikke aktieeksponeringer,
og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte
positioner behandles, som om der var tale om lange positioner,
og den relevante risikovægt tildeles de enkelte positioners
numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes
løbetid, anvendes samme metode som for erhvervsekspone­
ringer som omhandlet i artikel 162, stk. 5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning,
der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse
med de metoder, der er fastsat i kapitel 4.
3.
Efter PD/LGD-metoden skal de risikovægtede poster
beregnes efter formlerne i artikel 153, stk. 1. Hvis institutterne
ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende
den definition af misligholdelse, der er fastlagt i artikel 178,
tildeles risikovægtene en justeringsfaktor på 1,5.
For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det
forventede tab ganget med 12,5 og den risikovægtede ekspone­
ring ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning,
der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse
med de metoder, der er fastsat i kapitel 4. Det kræver, at
LGD fastsættes til 90 % for eksponeringen med den part, der
yder risikoafdækningen. For private equity-eksponeringer i
tilstrækkelig diversificerede porteføljer kan anvendes en LGD
på 65 %. I disse tilfælde sættes løbetiden M til fem år.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0101.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/101
4.
Efter metoden med interne modeller opgøres det risiko­
vægtede eksponeringsbeløb som det potentielle tab på institut­
tets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-
risk-modeller baseret på et ensidigt 99 % konfidensinterval,
der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risi­
kofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode,
ganget med 12,5. De risikovægtede eksponeringsbeløb for
porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end
summen af følgende:
Underafdeling 3
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb
for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede
fordringer
Artikel 157
Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko
vedrørende erhvervede fordringer
1.
Institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb
for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer
og detailfordringer efter formlen i artikel 153, stk. 1.
a) de risikovægtede eksponeringsbeløb opgjort efter PD/LGD-
metoden og
b) det tilsvarende forventede tab på eksponeringsbeløbene
ganget med 12,5.
2.
Institutterne bestemmer inputparametrene PD og LGD
efter bestemmelserne i afdeling 4.
Beløbene i litra a) og b) beregnes på grundlag af PD-værdierne
som omhandlet i artikel 165, stk. 1, og de tilsvarende LGD-
værdier som omhandlet i artikel 165, stk. 2.
3.
Institutterne beregner eksponeringsværdien efter bestem­
melserne i afdeling 5.
4.
Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbe­
tiden M til 1 år.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning,
der er opnået på en aktieeksponering.
5.
De kompetente myndigheder fritager et institut for bereg­
ning og anerkendelse af risikovægtede eksponeringsbeløb for
udvandingsrisiko for eksponeringer, der skyldes erhvervede
erhvervs- eller detailfordringer, såfremt instituttet har godtgjort
overfor de kompetente myndigheder, at udvandingsrisiko for
dette institut er uvæsentlig for denne type eksponeringer.
Artikel 156
Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der
ikke er gældsforpligtelser
De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke
er gældsforpligtelser, beregnes efter følgende formel:
Afdeling 3
Værdi af forventede tab
Artikel 158
Behandling efter eksponeringstype
1.
Beregningen af værdien af de forventede tab baseres på de
samme inputtal for PD, LGD og værdien af hver eksponering
som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede
værdier af eksponeringer i overensstemmelse med artikel 151.
risikovægtet
eksponeringsbeløb
¼
100%
ä
eksponeringens størrelse;
undtagen:
a) kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der
opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en
risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i
guld
2.
Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
b) hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes
risikovægten således:
1
100 %
eksponeringens størrelse
t
3.
Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer,
der tilhører eksponeringsklassen
"andre
aktiver, der ikke er
gældsforpligtelser", der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra
g), er nul.
hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af
lejekontraktens restløbetid.
4.
Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer i
form af aktier eller andele i en CIU, der er omhandlet i
artikel 152, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der
er fastsat i denne artikel.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0102.png
L 176/102
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab
vedrørende eksponeringer mod selskaber, institutter, centralre­
geringer og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes
efter følgende formler:
Forventet tab
ðELÞ ¼
PD
ä
LGD
Værdi af forventet tab= EL [multipliceret med] eksponeringens
størrelse.
Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne
bruger deres egne estimater for LGD, er EL fastsat som EL
BE
,
som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den
misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181,
stk. 1, litra h).
For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 153, stk.
3, fastsættes EL til 0 %.
6.
De forventede tab vedrørende specialiseret långivning,
hvor institutterne anvender de risikovægtningsmetoder, der er
anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.
Tabel 2
Restløbetid
Kategori
1
Kategori
2
Kategori
3
Kategori
4
Kategori
5
9.
Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponerin­
ger, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer
beregnes i overensstemmelse med metoden med interne model­
ler, er nul.
10.
Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici
for erhvervede fordringer beregnes efter følgende formel:
Forventet tab
ðELÞ ¼
PD
Ü
LGD
Værdi af forventet tab
¼
EL
Ü
eksponeringens størrelse:
Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab
Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes
i overensstemmelse med artikel 158, stk. 5, 6 og 10, fra de
generelle og specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere
værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 110og
andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse
eksponeringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte ekspone­
ringer, der er erhvervet som misligholdte eksponeringer, jf.
artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke
kreditrisikojusteringer. Specifikke kreditrisikojusteringer for
misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække
værdien af forventede tab på andre eksponeringer. Værdien af
de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de
generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for
disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.
Under 2�½ år
2�½ år eller derover
0%
0,4 %
0,4 %
0,8 %
2,8 %
2,8 %
8%
8%
50 %
50 %
Afdeling 4
Sandsynlighed for misligholdelse (pd), tab
givet misligholdelse (lgd) og løbetid
Underafdeling 1
Erhvervseksponeringer og eksponeringer mod,
institutter, centralregeringer og centralbanker
7.
Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponerin­
ger, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer
beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægt­
ningsmetode, beregnes efter følgende formel:
Der anvendes følgende EL-værdier:
Værdi af forventet tab
¼
EL
Ü
eksponeringens størrelse
Artikel 160
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1.
Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for en eksponering
mod et selskab eller et institut fastsættes til mindst 0,03 %.
forventet tab (EL) = 0,8 % for private equity-eksponeringer i
tilstrækkeligt diversificerede porteføljer
forventet tab (EL) = 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer
forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.
8.
De forventede tab og værdien af de forventede tab
vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier
af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med
PD/LGD-metoden, beregnes efter følgende formler:
Forventet tab
ðELÞ ¼
PD LGD
Værdi af forventet tab
¼
EL
Ü
eksponeringens størrelse
2.
For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke
kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder
kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer
ved hjælp af følgende metoder:
a) For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfor­
dringer er PD instituttets estimat af det forventede tab (EL)
divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse
fordringer.
b) For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfor­
dringer er PD instituttets estimat af EL.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0103.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/103
c) Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente
myndighed til at anvende sine egne LGD-estimater for
erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til
at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed
anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab
for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan insti­
tuttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte
opdeling.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed,
jf. artikel 143, til at anvende sine egne LGD-estimater
vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer,
kan det anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere
PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.
Artikel 161
Tab givet misligholdelse (LGD)
1.
Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:
3.
Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for modparter der
har misligholdt, er 100 %.
4.
Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditrisikoaf­
dækning i sandsynligheden for misligholdelse (PD) i overens­
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med
udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede fordringer aner­
kendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er
omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis følgende betingelser
er opfyldt:
a) privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstil­
lelse: 45 %
b) efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse:
75 %
c) institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret kredit­
afdækning vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) i over­
ensstemmelse med kapitel 4
d) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredito­
bligationer som er omfattet af den behandling, der er
omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en
LGD-værdi på 11,25 %
e) for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede
erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sand­
synligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets PD-esti­
mater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 45 %
f) for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede
erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sand­
synligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsyn­
lighed for misligholdelse (PD)-estimater ikke opfylder
kravene i afdeling 6: 100 %
g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordrin­
ger: 75 %.
2.
Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et
institut, hvis det har fået tilladelse af den kompetente myndig­
hed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for
erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opde­
ling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine
estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede erhvervs­
fordringer i PD og LGD, anvende LGD-estimatet for erhvervede
erhvervsfordringer.
3.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente
myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne LGD-esti­
mater for erhvervseksponeringer og eksponeringer modinstitut­
ter, centralregeringer og centralbanker, kan ufinansieret kredit­
afdækning anerkendes ved at justere PD eller LGD, forudsat at
kravene i afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de
kompetente myndigheder. Instituttet må ikke for garanterede
eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, der medfører,
at den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en
sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
a) Selskabet har en kreditvurdering fra et ECAI, som EBA har
henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til
reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer
mod selskaber.
b) Selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner
risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab
efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt
ECAI og skønnes ifølge en intern rating at have en PD
svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger
fra anerkendte ECAI'er, som EBA har henført til kreditkvali­
tetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
5.
Institutter, der benytter deres egne LGD-estimater, kan
med forbehold af bestemmelserne i artikel 161, stk. 3, aner­
kende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD.
6.
I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede
erhvervsfordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse
(PD), så den svarer til instituttets estimat af det forventede tab
vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut har fået tilladelse af
den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine
egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand
til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed
anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab
vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer i
PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er
resultatet af nævnte opdeling. Institutterne kan anerkende
ufinansieret kreditafdækning i PD i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici
kan sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de
udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201,
stk. 1, litra g), hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt.
7.
Uanset artikel 201, stk. 1, litra g), anerkendes de selskaber,
der opfylder betingelserne i stk. 4.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0104.png
L 176/104
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Med henblik på de foretagender, der er omhandlet i
artikel 153, stk. 3, fastsættes LGD for en sammenlignelig
direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen
til enten et tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikke­
afdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers
ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både
garantistilleren og låntageren misligholder deres forpligtelser i
den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation
for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det
beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens
eller låntagerens finansielle situation.
Artikel 162
Løbetid
1.
Institutter, der har ikke har fået tilladelse til at benytte
deres egne LGD'er og egne konverteringsfaktorer for erhvervs­
eksponeringer og eksponeringer mod institutter eller centralre­
geringer og centralbanker, fastsætter for eksponeringer i tilknyt­
ning til genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstrans­
aktioner i værdipapirer eller råvarer en løbetid (M) på 0,5 år
og for alle andre eksponeringer en løbetid på 2,5 år.
Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den
tilladelse, der er omhandlet i artikel 143, om instituttet skal
anvende løbetiden (M) for hver eksponering som anført i stk. 2.
2.
Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente
myndighed, jf. artikel 143, til at benytte deres egne LGD'er og
konverteringsfaktorer for eksponeringer mod selskaber, insti­
tutter eller centralregeringer og centralbanker, beregner løbe­
tiden (M) for hver af disse eksponeringer som anført i litra a)-
e) i nærværende stykke og med forbehold af bestemmelserne i
stk. 3-5 i nærværende artikel. M må ikke overstige 5 år
undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 1, hvor
M som angivet deri anvendes:
a) For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er
kendte, beregnes løbetiden efter følgende formel:
b) For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting,
fastsættes løbetiden ud fra den vægtede gennemsnitlige rest­
løbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1
år, og løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af
hver eksponering.
c) For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner
med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumen­
ter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller
næsten fuldt sikrede margenlån, der er omfattet af en
rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra trans­
aktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden
skal være på mindst 10 dage.
d) For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstrans­
aktioner i værdipapirer eller råvarer, der er omfattet af en
rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra trans­
aktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden
skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til
den notionelle værdi af hver transaktion.
e) For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente
myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne PD-esti­
mater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid
for de trukne beløb svarende til den eksponeringsvægtede
gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbe­
tiden skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid
anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en facilitet
med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effek­
tive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller andre elemen­
ter, der beskytter det købende institut mod en væsentlig
forringelse af kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har
pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan
effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb
som summen af den længste løbetid for en potentiel
fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens rest­
løbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage.
f) For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke,
eller hvis instituttet ikke er i stand til at beregne løbetiden
som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale
resterende periode (målt i år), som låntageren har fået til at
indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være
på mindst 1 år.
g) Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller,
der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til beregning af ekspone­
ringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer,
som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for
den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter
følgende formel:
M
¼
max
(
1,min
(
X
t
t CF
t
t
X
,5
CF
t
))
hvor CF
t
angiver de pengestrømme (hovedstol, renter
og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i
perioden t
M
¼
min
8
X
<
EffectiveEE
t
k
k
t
k
df
t
k
s
t
k
þ
X
k
:
EffectiveEE
t
k
X
k
EE
t
k
t
k
df
t
k
ð1
–
s
t
k
Þ
t
k
df
t
k
s
t
k
,5
9
=
;
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0105.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/105
hvor:
S
t
k
= en
"dummy"-variabel,
hvis værdi i en frem­
tidig periode t
k
svarer til 0, hvis t
k
> 1 år, og
til 1, hvis t
k
≤
1
= den forventede eksponering i den fremtidige
periode t
k
eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansie­
ring af låntageren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én
dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter følgende:
a) eksponeringer mod institutter, som er opstået som led i
afvikling af valutaforpligtelser
b) selvlikviderende
kortfristede
handelsfinansieringstrans­
aktioner i tilknytning til udveksling af varer eller tjenestey­
delser med en restløbetid på op til et år som omhandlet i
artikel 4, stk. 1, nr. 80)
c) eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og
salg af værdipapirer inden for den sædvanlige leverings­
periode eller to arbejdsdage
d) eksponeringer, som er opstået som led i kontante afreg­
ninger ved telegrafisk overførsel og afvikling af elektroniske
betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger,
herunder overtræk, som er opstået ved mangelfulde trans­
aktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset
antal arbejdsdage.
4.
For eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, som er
beliggende i Unionen, og hvis konsoliderede omsætning og
konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, kan institut­
terne vælge konsistent at fastsætte løbetiden som anført i stk. 1
i stedet for at anvende stk. 2. Institutterne kan erstatte samlede
aktiver til en værdi af 500 mio. EUR med samlede aktiver til en
værdi af 1 000 mio. EUR for selskaber, der hovedsaglig ejer eller
udlejer ikkespekulationspræget fast ejendom til beboelse.
5.
Manglende
kapitel 4.
løbetidsmatch
behandles
som
anført
i
EE
t
k
EffectiveEE
t
k
= den faktiske forventede eksponering i den
fremtidige periode t
k
df
t
k
= den risikofrie diskonteringsfaktor for den
fremtidige periode t
k
t
k
¼
t
k
–
t
k–1
;
h) Et institut, der benytter en intern model til beregning af en
ensidig kreditværdijustering (CVA), kan med forbehold af de
kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske
låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model
som M.
Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse
på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle
kontrakter er på under et år
i) For institutter, der benytter metoden med interne modeller,
der er fastsat i kapital 6, afdeling 6, til beregning af ekspone­
ringsværdierne og har tilladelse til at benytte en intern model
for specifik risiko i forbindelse med handlede gældsposi­
tioner i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel
5, fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 153, stk. 1,
forudsat at instituttet over for de kompetente myndigheder
kan godtgøre, at dens interne model for specifik risiko i
forbindelse med handlede gældspositioner anvendt i
artikel 383 tager højde for virkninger af migrering mellem
ratingklasser.
j) Med henblik på artikel 153, stk. 3, er løbetiden den effektive
løbetid for kreditafdækningen, dog mindst et år.
3.
Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fast­
sættelse af margen og daglig værdiansættelse og indeholder
bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering
eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse
eller manglende fastsættelse af margen, skal løbetiden fastsættes
til mindst én dag for:
a) fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som
beskrevet i bilag II
b) fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner
c) genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer.For kvalificerede kortfristede
Underafdeling 2
Detaileksponeringer
Artikel 163
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af en eksponering
fastsættes til mindst 0,03 %.
2.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) for låntagere eller,
hvis der tages udgangspunkt i forpligtelsen, for misligholdte
eksponeringer fastsættes til 100 %.
3.
I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede
fordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD),
så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende
udvandingsrisici. Hvis et institut er i stand til at foretage en
opdeling, som de kompetente myndigheder anser for pålidelig,
af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandings­
risici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for mislighol­
delse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed
for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0106.png
L 176/106
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Ufinansieret kreditafdækning kan med forbehold af
artikel 164, stk. 2, tages i betragtning ved justering af sandsyn­
ligheden for misligholdelse (PD). I forbindelse med udvandings­
risici kan sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud
over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i
artikel 201, stk. 1, litra g), hvis betingelserne i artikel 160,
stk. 4, er opfyldt.
Artikel 164
Tab givet misligholdelse (LGD)
1.
Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet
misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i afdeling 6 er opfyldt,
og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf.
artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede
fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut
er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater
af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede
fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet
misligholdelse (LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-esti­
mat.
markedsudvikling for fast ejendom og andre relevante indika­
torer skal de kompetente myndigheder med regelmæssige
mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindstevær­
dierne i stk. 4 i nærværende artikel er passende for ekspone­
ringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom,
der er beliggende inden for deres område. De kompetente
myndigheder kan om nødvendigt under hensyntagen til den
finansielle stabilitet fastsætte højere mindsteværdier for ekspone­
ringsvægtet gennemsnitlig LGD for eksponeringer sikret ved
ejendom inden for deres område.
De kompetente myndigheder underretter EBA om de ændringer,
som de i overensstemmelse med første afsnit foretager i LGD-
mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.
6.
EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompetente
myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af højere
LGD-mindsteværdier.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommis­
sionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
7.
Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere
LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats kompetente
myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i
ejendomme beliggende i denne medlemsstat.
Underafdeling 3
Aktieeksponeringer, der behandles efter
sandsynlighed for misligholdelse (pd)/tab givet
misligholdelse (lgd)-metoden
2.
Ufinansieret kreditafdækning kan anerkendes ved justering
af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet mislig­
holdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183,
stk. 1, 2 og 3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de
kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt ekspone­
ring eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for
garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD,
som medfører den justerede risikovægt bliver lavere end risiko­
vægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garan­
tistilleren.
3.
Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet
misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk. 3, nævnte
sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kredit­
afdækningen til enten et tab givet misligholdelse (LGD)
vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren
eller låntagers ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der,
såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres
forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger
dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at stør­
relsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis
garantistillerens eller låntagerens finansielle situation.
Artikel 165
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for
misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden
1.
Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de
metoder, der gælder for erhvervseksponeringer.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:
a) 0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investe­
ringen indgår i et længerevarende kundeforhold
b) 0,09 % for ikkebørsnoterede aktieeksponeringer, hvor inve­
steringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske
pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster
c) 0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre
korte positioner som anført i artikel 155, stk. 2
d) 1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre
korte positioner som anført i artikel 155, stk. 2.
4.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet mislig­
holdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet
sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som
ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke
være lavere end 10 %.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse
for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i
erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra
centralregeringer, må ikke være lavere end 15 %.
5.
På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til
artikel 101, og under hensyntagen til den fremadrettede
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0107.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/107
2.
Tab givet misligholdelse fastsættes til 65 % for private
equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer.
For alle andre sådanne eksponeringer fastsættes tab givet mislig­
holdelse (LGD) til 90 %.
6.
Med henblik på beregning af risikovægtede eksponerings­
beløb vedrørende erhvervede fordringer fastsættes eksponerings­
værdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrund­
lagskrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikore­
duktion.
3.
Løbetiden fastsættes til fem år for samtlige eksponeringer.
7.
Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer,
der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med
genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlåns­
transaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af værdi­
papirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med
artikel 24. Anvendes den udbyggede metode for finansielle
sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponerings­
værdien som fastsat i den nævnte artikel forhøjes med den
volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller
råvarer. Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller
indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer,
terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fast­
sættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller artikel 220,
stk. 2.
Afdeling 5
Værdien af eksponeringer
Artikel 166
Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker samt
detaileksponeringer
1.
Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer
vedrørende balanceførte poster være den regnskabsmæssige
værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.
Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris,
der afviger fra det skyldige beløb.
8.
Eksponeringsværdien vedrørende følgende poster beregnes
ud fra det forpligtede, men ikketrukne beløb multipliceret med
en konverteringsfaktor. Institutterne skal i overensstemmelse
med artikel 146, stk. 8, anvende følgende konverteringsfaktorer
for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker:
For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige
beløb og den resterende regnskabsmæssige værdi efter speci­
fikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets
balance ved erhvervelse af aktivet, som et nedslag, hvis det
skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.
2.
Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i
forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlåns­
transaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes ekspone­
ringsværdien i overensstemmelse med kapitel 4 eller 6.
3.
Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af
balanceført netting af udlån og indskud anvende de metoder,
der er omhandlet i kapitel 4.
a) For kredittilsagn, som kan opsiges uden betingelser når som
helst uden varsel af instituttet, eller som effektivt sikrer auto­
matisk opsigelse ved en forringelse af en låntagers kredit­
værdighed, anvendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institut­
terne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på
0 % nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres
interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblik­
keligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdig­
hed. Uudnyttede kredittilsagn kan opsiges uden betingelser,
hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige
dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbe­
skyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning.
4.
Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de
diskonterede minimumsleasingindbetalinger. Minimumsleasin­
gindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler
eller har pligt til at betale i løbet af leasingkontraktens løbetid,
og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er
nogenlunde sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan
være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til restværdien
af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse
opfylder betingelserne i artikel 201 for udbydere af kreditafdæk­
ningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for
garantier som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsfor­
pligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning i henhold
til kapitel 4.
b) For remburser med kort løbetid, der vedrører varebevægelser
anvendes en konverteringsfaktor på 20 % for såvel udste­
dende som bekræftende institutter.
5.
For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes
eksponeringsværdien efter de metoder, der er beskrevet i
kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.
c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede
fordringer, som kan opsiges uden betingelser, eller som
effektivt sikrer, at instituttet automatisk kan opsige dem
når som helst uden varsel, anvendes en konverteringsfaktor
på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konver­
teringsfaktor på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle
situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i
stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntage­
rens kreditværdighed.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0108.png
L 176/108
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) For andre eksponeringer,
"note
issuance facilities" (NIF) og
"revolving
underwriting facilities" (RUF) anvendes en konver­
teringsfaktor på 75 %.
e) Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 for brug af egne
estimater af konverteringsfaktorer, kan med forbehold af de
kompetente myndigheders tilladelse benytte deres egne esti­
mater af konverteringsfaktorer for forskellige produkttyper
som nævnt i litra a)-d).
9.
Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden
forpligtelse, anvendes den laveste af de to konverteringsfaktorer,
der gælder for det enkelte tilsagn.
10.
For alle andre ikkebalanceførte poster end dem, der er
nævnt i stk. 1-8, er eksponeringsværdien følgende procentdel af
dens værdi:
a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko
b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko
c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
Med henblik på dette stykke henføres de ikkebalanceførte poster
til risikokategorier som anført i bilag I.
Artikel 167
Aktieeksponeringer
1.
Aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den resterende
regnskabsmæssige værdi efter specifik kreditrisikojustering.
2.
Ikkebalanceførte aktieeksponeringers eksponeringsværdi er
den nominelle værdi efter reduktion af den nominelle værdi ved
specifikke kreditrisikojusteringer for denne eksponering.
Artikel 168
Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforplig­
telser, er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik
kreditrisikojustering.
Afdeling 6
Krav i forbindelse med den interne
ratingbaserede metode
Underafdeling 1
Ratingsystemer
transaktion fordeles i et ratingsystem, dokumenteres og
anvendes på en sådan måde, at det afspejler risikoniveauet i
tilstrækkelig grad.
2.
Kriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at
afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set i forhold til den
aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
3.
Hvis et institut anvender direkte estimater af risikopara­
metre for individuelle låntagere eller eksponeringer, kan disse
betragtes som estimater fordelt på ratingklasser på en kontinu­
erlig ratingskala.
Artikel 170
Ratingsystemernes struktur
1.
Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og
eksponeringer mod institutter, centralregeringer og central­
banker skal opfylde følgende krav:
a) Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktio­
nernes risikokarakteristika.
b) Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med
det ene formål kvantitativt at afspejle risikoen for låntagers
misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af
mindst 7 ratingklasser for låntagere, der ikke har misligholdt,
og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
c) Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige
låntagerratingklasser med hensyn til, hvor stor misligholdel­
sesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der
anvendes til fastlæggelse af denne misligholdelsesrisiko.
Artikel 169
Generelle principper
1.
Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer,
skal de grundlæggende regler om, hvordan en låntager eller en
d) Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markeds­
segment og et vist interval, hvad angår misligholdelsesrisici,
skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til
at undgå uhensigtsmæssige koncentrationer af låntagere
inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfat­
tende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal
der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for,
at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-
bånd, og at den misligholdelsesrisiko, der er forbundet
med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for
dette bånd.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0109.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/109
e) For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at
anvende egne LGD-estimater til beregning af kapitalgrund­
lagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala
for faciliteter, som udelukkende afspejler LGD-relaterede
transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsrating­
klasser skal indeholde en beskrivelse af, hvordan ekspone­
ringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der
anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige rating­
klasser.
f) Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en
bestemt facilitetsratingklasse, skal der fremlægges overbevi­
sende empirisk dokumentation for, at tab givet mislighol­
delse (LGD) inden for facilitetsratingklassen dækker et
forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er
forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen,
ligger inden for dette bånd.
2.
Institutter, som anvender de metoder, der er anført i
artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långivning,
undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for
låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at
låntagere kommer i misligholdelse i forbindelse med disse
eksponeringer. Disse institutter skal for disse eksponeringer
have mindst 4 ratingklasser for låntagere, der ikke har mislig­
holdt, og mindst 1 ratingklasse for låntagere, der har mislig­
holdt.
3.
Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal
opfylde følgende krav:
a) Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel
låntagere som transaktioner og indregne alle relevante karak­
teristika vedrørende låntagere og transaktioner.
b) Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af
eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstræk­
keligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering
og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende
ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og
låntagere i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at
undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.
c) Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller
puljer, skal gøre det muligt at foretage en meningsfuld diffe­
rentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er
tilstrækkelig ensartede, og en nøjagtig og konsistent estime­
ring af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser
eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer
afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og deres kunders
forskellighed.
4.
Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer,
når de fordeler eksponeringer i ratingklasser eller puljer:
a) låntagernes risikokarakteristika
b) transaktionernes risikokarakteristika, herunder produkttyper
og/eller typer af sikkerhedsstillelse. Institutter skal tage
eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er
omfattet af samme sikkerhedsstillelse
c) overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør
over for den kompetente myndighed, at overtrædelse af
kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for ekspone­
ringen.
Artikel 171
Fordeling i ratingklasser eller puljer
1.
Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og
procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer fordeles i
de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og
de skal opfylde følgende krav:
a) Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer
skal være så detaljerede, at de ansvarlige for ratingen konsi­
stent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme
risiko, i samme ratingklasse eller pulje. Denne konsekvens
skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelinger
og geografiske områder.
b) Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for
tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer fordeles i
ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og
at bedømme, om fordelingen i ratingklasser eller puljer
sker på en hensigtsmæssig måde.
c) Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne
kreditregler og med dets politik for håndtering af nødlidende
låntagere og faciliteter.
2.
Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning
ved fordelingen af låntagere og faciliteter i ratingklasser eller
puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt
for instituttet at forudse, om forpligtelserne i forbindelse med
eksponeringen vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et institut
har, jo mere konservativt skal dets fordeling af eksponeringer i
låntager- og facilitetsratingklasser eller puljer være. Hvis insti­
tuttet primært anvender en ekstern rating til sin interne rating­
fordeling, skal det sørge for også at inddrage andre relevante
oplysninger.
Artikel 172
Fordeling af eksponeringer
1.
Fordelingen af erhvervseksponeringer, eksponeringer mod
institutter, centralregeringer og centralbanker og aktieekspone­
ringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 150,
stk. 3, skal opfylde følgende kriterier:
a) De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som
led i kreditbevillingsprocessen.
b) For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af
den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte
egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de
enkelte eksponeringer også fordeles i facilitetsratingklasser
som led i kreditbevillingsprocessen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0110.png
L 176/110
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) Institutter, som anvender de metoder, der er anført i
artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långiv­
ning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en rating­
klasse i overensstemmelse med artikel 170, stk. 2.
d) Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod,
skal rates særskilt. Instituttet skal have en passende politik
for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af
indbyrdes forbundne kunder.
b) Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om
året og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke
retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal fore­
tages hyppigere gennemgang for låntagere i højrisikogruppen
og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foretage
en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger
om låntageren eller eksponeringen.
e) Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til
samme låntagerratingklasse, uanset om der er forskel på de
konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte
eksponeringer dog resultere i forskellige ratingklasser for
samme låntager:
c) Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse
og ajourføring af relevante oplysninger om låntagernes
karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for mislig­
holdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som
indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverte­
ringsfaktorer.
i) landeoverførselsrisici, afhængigt af om eksponeringerne
er denomineret i lokal eller udenlandsk valuta
ii) behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til
en eksponering, kan give anledning til, at eksponeringen
fordeles i en anden låntagerratingklasse
2.
Et institut skal i forbindelse med detaileksponeringer
mindst én gang om året gennemgå ratingen af låntagere og
faciliteter og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen
ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating, eller i givet
fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til over­
trædelser af kontraktvilkår for de enkelte risikopuljer. Instituttet
skal også mindst én gang om året gennemgå et repræsentativt
udsnit af de enkelte eksponeringer i hver pulje for at sikre sig, at
eksponeringerne stadig befinder sig i den rigtige pulje, og justere
ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør
overførslen af den aktuelle rating.
iii) forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden
lovgivning hindrer udvekslingen af kundeoplysninger.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de kompetente myndigheders metoder til vurde­
ring af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og
uafhængige vurdering af risici.
2.
De enkelte eksponeringer fordeles i forbindelse med detail­
eksponeringer i en ratingklasse eller en pulje som led i kredit­
bevillingsproceduren.
3.
Institutterne skal i forbindelse med fordelinger i rating­
klasser og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man kan beslutte at
tilsidesætte (override) de input eller output, der indgår i rating­
processen, og hvilke medarbejdere der har til opgave at
godkende disse tilsidesættelser. Institutterne skal dokumentere
disse tilsidesættelser og notere de ansvarlige medarbejdere. Insti­
tutterne skal analysere udviklingen for de eksponeringer, hvis
rating er blevet tilsidesat. Denne analyse skal inkludere en
vurdering af udviklingen i eksponeringer, hvis rating er blevet
tilsidesat af en bestemt person, idet al personale skal dækkes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 173
Ratingprocessens integritet
1.
Ratingprocessen for erhvervseksponeringer, for ekspone­
ringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker
og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-
metoden i artikel 155, stk. 3, skal opfylde følgende integritets­
krav:
Artikel 174
Anvendelse af modeller
Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske
metoder til fordeling af eksponeringer i låntager- eller facilitets­
ratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:
a) Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal fore­
tages eller godkendes af en uafhængig part, som ikke har
direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.
a) Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser,
og den må ikke fordreje kapitalkravene. Inputvariablerne skal
udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de
prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være behæftet
med alvorlige systematiske fejl ("bias").
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0111.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/111
b) Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data,
der anvendes i modellen, hvilket omfatter en vurdering af,
om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige.
låntagere, eksponeringer eller puljer, og den eller de datakil­
der, der er anvendt til estimering af modellen
b) sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der
inkluderer
"out-of-time"-
og
"out-of-sample"-funktionstest,
til validering af modellen
c) oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
c) De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for
alle instituttets nuværende låntagere eller eksponeringer.
d) Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering,
herunder overvåge modellens funktion og stabilitet,
gennemgå modelspecifikationer og sammenholde mode­
loutput med faktiske observationer.
e) Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af
menneskelige beslutninger og kontrolforanstaltninger med
henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre,
at modellerne anvendes på en hensigtsmæssig måde.
Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og
begrænse fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De
menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af alle
relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Insti­
tuttet skal gøre rede for, hvordan menneskelige beslutninger
og modelresultater skal kombineres.
5.
Instituttet skal over for den kompetente myndighed godt­
gøre, at kravene i denne artikel er opfyldt, hvis det har købt et
ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en
tredjepart, og nævnte sælger nægter at give instituttet adgang
til eller begrænser dets adgang til oplysninger om nævnte
ratingsystem eller models metodologi eller underliggende data,
som anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller model,
med den begrundelse, at sådanne oplysninger er fortrolige.
Artikel 176
Datavedligeholdelse
1.
Institutterne skal indsamle og opbevare data om aspekter
vedrørende deres interne ratings, jf. ottende del.
2.
Institutterne skal i forbindelse med erhvervseksponeringer,
eksponering mod institutter samt centralregeringer og central­
banker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-
metoden i artikel 155, stk. 3, indsamle og opbevare:
a) detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og
anerkendte garantistillere
b) oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings
c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har
dannet grundlag for ratingen
d) oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen
e) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte
eksponeringer
f) oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i
forbindelse med sådanne misligholdelser
g) data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og
den faktiske misligholdelse for de enkelte ratingklasser og
migrering mellem ratingklasser.
3.
Institutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab
givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal
indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de
faktiske tab givet misligholdelse med værdierne i artikel 161,
stk. 1, og sammenligninger af de faktiske konverteringsfaktorer
med værdierne i artikel 166, stk. 8.
Artikel 175
Dokumentering af ratingsystemer
1.
Institutterne skal dokumentere, hvordan deres ratingsy­
stemer er udformet og fungerer i praksis. Denne dokumentation
skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner
som porteføljespredning, ratingkriterier, hvilke opgaver der vare­
tages af de parter, der rater låntagere og eksponeringer,
hyppighed for gennemgang af ratings og ledelsesmæssig
kontrol med ratingprocessen.
2.
Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af
ratingkriterier og den analyse, der har motiveret dette valg.
Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikorating­
processen og angive, hvilke ændringer der er foretaget i risiko­
ratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste
gennemgang. Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder
ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også doku­
menteres.
3.
Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af
misligholdelse og tab, som anvendes internt, og sikre, at de
stemmer overens med definitionerne i denne forordning.
4.
Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingproces­
sen, skal det dokumentere sine metoder. Dette materiale skal:
a) indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og
matematiske og empiriske faktorer, der ligger til grund for
fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0112.png
L 176/112
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet
misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal indsamle og
opbevare:
a) fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter
samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konver­
teringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer
b) oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater
blev foretaget
c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har
dannet grundlag for ratings af faciliteter samt estimater af
tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
d) oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der
har tilvejebragt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og
konverteringsfaktorer
e) data vedrørende estimerede og faktiske tab givet mislighol­
delse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med hver
misligholdt eksponering
f) data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for ekspone­
ringer før og efter vurdering af virkningerne af en garanti
eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til
garantiers eller kreditderivaters kreditrisikobegrænsende virk­
ninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD)
g) data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt
eksponering.
5.
Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer
indsamle og opbevare:
a) de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i
ratingklasser eller puljer
b) data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse
(PD), tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer
c) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte
eksponeringer
d) data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som mislig­
holdte eksponeringer blev henført til i det år, der gik
forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet mislig­
holdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
e) data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende
detaileksponeringer.
Artikel 177
Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af
kapitalgrundlaget
1.
Instituttet skal indføre velfunderet procedurer for stresstest
til brug ved vurderingen af kapitalgrundlaget. Stresstest skal
sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige
ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke institut­
tets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere institut­
tets evne til at modstå sådanne ændringer.
2.
Instituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af
kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte forhold vil indvirke
på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte
test skal udvælges af instituttet og underkastes tilsynsmæssig
kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og indbefatte
virkningerne af alvorlige, men sandsynlige recessionsscenarier.
Instituttet skal vurdere migreringer i instituttets ratings under
stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den
altovervejende del af instituttets samlede eksponering.
3.
Institutter, der anvender fremgangsmåden i artikel 153,
stk. 3, skal som led i deres stresstestsystem undersøge virk­
ningen af en forringelse af den kreditværdighed, der tillægges
udbydere af kreditrisikoafdækning og navnlig udbydere af kredi­
trisikoafdækning, som ikke overholder anerkendelseskriterierne.
Underafdeling 2
Kvantificering af risici
Artikel 178
Låntageres misligholdelse
1.
Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt
låntagers side, hvis en af eller begge de følgende begivenheder
har fundet sted:
a) Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri
alle sine gældsforpligtelser over for instituttet, modersel­
skabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet
griber til foranstaltninger, så som at realisere en eventuel
sikkerhed.
b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en
væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet, modersel­
skabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente
myndigheder kan erstatte de 90 dage med 180 dage for
eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller
SMV-erhvervsejendomme i detaileksponeringsklassen samt
for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage
gælder ikke med henblik på artikel 127.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende
definitionen af misligholdelse i litra a) og b) i første afsnit på en
individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en
låntagers samlede forpligtelser.
2.
Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:
a) Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i
restance, hvis han har overskredet den meddelte grænse,
har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle
tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden at have
tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0113.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/113
b) I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver
kreditgrænse, som instituttet har fastsat, og som instituttet
har gjort skyldneren bekendt med.
i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i
generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.
c) For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når
minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides.
d) Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i
forhold til en grænse, som fastlægges af de kompetente
myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som
den kompetente myndighed anser for at være acceptabelt
5.
Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været
misligholdt, ikke længere er forbundet med øget risiko for
misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på
samme måde som en ikkemisligholdt eksponering. Hvis det
på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en mislighol­
delse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
e) Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af
restancedage, særlig i forbindelse med
"re-ageing"
af facili­
teter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydel­
ser, fornyelser og netting af eksisterende konti. Metoderne
skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med institut­
tets interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag
en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
3.
I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende fakto­
rer, at låntageren ikke kan forventes at betale:
a) Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
b) Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojuste­
ring, fordi der menes at være sket en væsentlig forringelse af
kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.
7.
EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne arti­
kel. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
c) Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kredi­
trelateret økonomisk tab.
Artikel 179
Generelle krav til estimater
1.
Institutterne skal opfylde følgende krav i forbindelse med
kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til rating­
grupper eller puljer:
d) Instituttet indvilliger i en krisebetinget omlægning af gælds­
forpligtelsen, hvilket ventes at formindske den finansielle
forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsæt­
telse af afdrag, renter eller i givet fald gebyrer. I forbindelse
med aktieeksponeringer, der vurderes efter sandsynlighed for
misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden,
omfatter det en krisebetinget omlægning af selve aktierne.
e) Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller
anmodet om en lignende foranstaltning vedrørende låntage­
rens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet
eller et af dets datterselskaber.
f) Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret
konkurs eller har opnået en lignende beskyttelse, som bety­
der, at han kan undlade eller vente med at indfri en gælds­
forpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets
datterselskaber.
a) Instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed
for misligholdelse, tab givet misligholdelse, konverteringsfak­
torer og forventet tab skal baseres på alle relevante data,
oplysninger og metoder. Estimaterne skal foretages ved
brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data
og ikke bare overlades til instituttets eget skøn. Estimaterne
skal være troværdige og intuitive og baseres på de faktorer,
der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre
data et institut har, jo mere konservativt er det nødt til at
være i sin vurdering.
4.
Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden
videre er i overensstemmelse med definitionen af misligholdelse
b) Instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring
med hensyn til misligholdelsesrate, tab givet misligholdelse,
konverteringsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater
af det forventede tab, i de faktorer, der efter dets opfattelse
indvirker på de respektive risikoparametre. Instituttets esti­
mater skal bygge på lang tids erfaring.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0114.png
L 176/114
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis
eller i procedurerne for inddrivelse af gæld i de observations­
perioder, der er omhandlet i artikel 180, stk. 1, litra h) og
stk. 2, litra e), artikel 181, stk. 1, litra j), artikel 181, stk. 2,
artikel 182, stk. 2 og 3. Instituttets estimater skal afspejle
virkningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre
oplysninger, efterhånden som de fremkommer. Institutterne
skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog
mindst én gang om året.
d) Den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for
estimater, de kreditstandarder, der blev anvendt ved genere­
ringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal
være sammenlignelige med de tilsvarende karakteristika for
instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske
eller markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene,
skal være relevante for de aktuelle og fremtidige vilkår.
Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den
dataperiode, der anvendes ved kvantificeringen, skal være
tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater
er nøjagtige og velfunderede.
e) For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle rele­
vante oplysninger, som det købende institut er i besiddelse
af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer,
heriblandt data om lignende puljer tilvejebragt af sælgeren,
af det købende institut eller af andre foretagender. Det
købende institut skal vurdere alle data, som sælgeren
lægger til grund.
f) Instituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine esti­
mater baseret på de estimeringsfejl, der må forventes. Hvis
metoder og data anses for at være mindre tilfredsstillende, og
der må forventes et større antal fejl, fastsættes en større
forsigtighedsmargen.
Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risi­
kovægte og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres
og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre over
for de kompetente myndigheder, at der er foretaget passende
justeringer af de data, der er indsamlet forud for den 1. januar
2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med
definitionen af misligholdelse i artikel 178 eller med tab, kan de
kompetente myndigheder tillade institutterne en vis fleksibilitet
med hensyn til anvendelsen af de fastsatte datastandarder.
2.
Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for
flere institutter, skal det opfylde følgende krav:
a) De øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og
kriterier, der svarer til dets egne.
b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data
anvendes på.
c) Instituttet anvender de fælles data konsistent over tid til sine
løbende estimater.
d) Instituttet vil stadig være ansvarligt for sine ratingsystemers
integritet.
e) Instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne
ratingsystemer, herunder at det formår at sikre en effektiv
overvågning og gennemgang af ratingprocessen.
Artikel 180
Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater
1.
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende
sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for erhvervseks­
poneringer og eksponeringer mod institutioner, centralrege­
ringer og centralbanker i forbindelse med kvantificeringen af
de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller
puljer, og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender
PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3:
a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse
for hver låntagerratingklasse på baggrund af et langsigtet
gennemsnit af etårige misligholdelsesrater. Sandsynlighed
for misligholdelse (PD)-estimater for højt gearede låntagere
eller for låntagere, hvis aktiver hovedsagelig er handlede
aktiver, skal afspejle resultaterne af de underliggende
aktiver baseret på perioder med stresset volatilitet.
b) For erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne estimere
EL for hver låntagerratingklasse ud fra langsigtede gennem­
snit af etårige misligholdelsesrater.
c) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige esti­
mater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab
givet misligholdelse (LGD) for erhvervede erhvervsfordringer
på grundlag af et estimat af EL samt et passende estimat af
sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislig­
holdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering
af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for esti­
mering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab
givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og
resultatet skal stemme overens med det tab givet mislighol­
delse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1,
litra a).
d) Institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for
misligholdelse (PD) skal understøttes af analyser. Institutterne
skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømme­
kraft, når de skal kombinere resultaterne af disse teknikker
og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med
teknikker og oplysninger.
e) For så vidt som et institut anvender data, der er baseret på
dets egen erfaring med misligholdelser, til estimering af sand­
synligheden for misligholdelse (PD), skal estimaterne afspejle
kreditgivningspolitikken og eventuelle afvigelser mellem det
ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende
ratingsystem. Hvis kreditgivningspolitikken eller ratingsy­
stemer er blevet ændret, skal instituttet fastsætte en større
forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for
misligholdelse (PD).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0115.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/115
f) For så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine
interne ratings til den skala, der anvendes af et ECAI eller
en lignende organisation, og derefter anvender den mislig­
holdelsesrate, der er observeret for den eksterne organisa­
tions ratings, på instituttets ratings, skal konverteringen
baseres på en sammenligning af interne ratingkriterier med
de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation, og en
sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle
fælles låntagere. Systematiske fejl (bias) eller uoverensstem­
melser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data
bør undgås. De kriterier, som den eksterne organisation har
lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificeringen,
skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle
transaktionskarakteristika. Instituttet skal i forbindelse med
sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse,
der er anvendt, med forbehold af kravene i artikel 178.
Instituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.
g) Hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse
af misligholdelser, kan det estimere sandsynligheden for
misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de esti­
mater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet
for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse. Instituttet
skal opfylde kravene i artikel 174, når det anvender modeller
vedrørende sandsynligheden for misligholdelse til dette
formål.
h) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles
datakilder eller en kombination heraf til estimering af sand­
synligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende
historiske observationsperiode strække sig over mindst fem
år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observations­
periode strækker sig over længere tid for en kilde, og de
pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
Bestemmelserne i dette litra gælder også for anvendelse af
sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse
(LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Institutter, som ikke
har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf.
artikel 143, til at benytte egne estimater for tab givet mislig­
holdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer, kan benytte rele­
vante data, der dækker en periode på to år, når de gennem­
fører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompe­
tente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges
hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode
på fem år.
2.
For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:
(herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantifice­
ringen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser
begge eksisterer:
i) mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i
ratingklasser eller puljer og den metode, der benyttes af
den eksterne datakilde, og
ii) mellem instituttets interne risikoprofil og sammensæt­
ningen af de eksterne data.
d) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige esti­
mater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab
givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer på
grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende
estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab
givet misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til
estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder
for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og
tab givet misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og
resultatet skal stemme overens med det tab givet mislighol­
delse (LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1,
litra a).
e) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles
datakilder eller en kombination heraf til estimering af tabska­
rakteristika, skal den underliggende historiske observations­
periode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde.
Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over
længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante,
anvendes den lange periode. Instituttet har ikke pligt til at
tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre
til beregning af de fremtidige tabsprocenter. Institutter kan
benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når
de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af
de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes,
forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker
en periode på fem år.
f) Institutterne skal identificere og analysere forventede
ændringer af risikoparametre i krediteksponeringers levetid
(sæsoneffekter).
Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referen­
cedata vedrørende erhvervede detailfordringer. Institutterne skal
foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give
de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra h), og stk. 2,
litra e)
b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal anvende til
at vurdere et instituts metode til estimering af sandsynlighed
for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse
(PD) for hver låntagerratingklasse eller pulje på baggrund af
et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
b) PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab
og passende estimater af tab givet misligholdelse (LGD).
c) Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til
fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer, som
den primære informationskilde i forbindelse med estimering
af tabskarakteristika. Institutter kan anvende eksterne data
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0116.png
L 176/116
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 181
Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse
(LGD)-estimater
1.
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende
egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater i forbindelse med
kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til rating­
klasser eller puljer:
a) Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for
hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag af det
gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for
hver facilitetsratingklasse eller pulje på baggrund af alle
konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne
(antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser).
b) Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-
estimater, der er passende for en økonomisk nedgangs­
periode, hvis disse estimater er mere konservative end det
langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at
levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-
værdier over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institut­
terne justere deres estimater af risikoparametre for rating­
klasser eller puljer for at begrænse den virkning, en
økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.
c) Instituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er
mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og
den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller
sikkerhedsstilleren. De tilfælde, hvor der er en klar sammen­
hæng, skal behandles konservativt.
d) Manglende valutamatch mellem den underliggende forplig­
telse og sikkerhedsstillelsen skal behandles konservativt i
forbindelse med instituttets vurdering af tab givet mislighol­
delse (LGD).
e) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal disse estimater
ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markeds­
værdi. Tab givet misligholdelse (LGD)-estimater skal tage
hensyn til, hvilken betydning det har, hvis institutterne
ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med den
sikkerhed, som de har stillet, og realisere den.
f) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal institutterne fastsætte
interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risiko­
styring, som generelt er i overensstemmelse med de krav, der
er fastsat i kapitel 4, afdeling 3.
g) I det omfang et institut anerkender sikkerhedsstillelse i
forbindelse med fastsættelse af eksponeringens værdi for
modpartsrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling
5 eller 6, skal de beløb, som denne sikkerhedsstillelse ventes
at indbringe, ikke medregnes i tab givet misligholdelse
(LGD)-estimater.
h) Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte,
skal instituttet anvende summen af dets bedste estimat for
forventede tab for hver eksponering set i forhold til de
aktuelle økonomiske forhold og eksponeringens status og
dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt
yderligere uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem
datoen for misligholdelsen og den endelige likvidation af
eksponeringen.
i) Såfremt instituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer
i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i dets opgørelse
af eksponeringer og tab.
j) Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse
med erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter
samt centralregeringer og centralbanker baseres på data
vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et
år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker
sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhand­
lede observationsperiode strækker sig over længere tid for en
kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den
lange periode.
2.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne:
a) beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de
faktiske tab og passende estimater af PD
b) tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i
deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet mislighol­
delse (LGD)-estimater
c) i forbindelse med erhvervede detailfordringer gøre brug af
både interne og eksterne referencedata til estimering af tab
givet misligholdelse (LGD).
Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer
baseres på data for en periode på mindst fem år. Institutterne
har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis
nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige tabsprocen­
ter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en
periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat
at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode,
der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante
data dækker en periode på fem år.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk
nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til
stk. 3 kan give et institut tilladelse til at benytte relevante
data, der dækker en periode på to år, når instituttet gennem­
fører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0117.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/117
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 182
Særlige krav vedrørende egne estimater af
konverteringsfaktorer
1.
Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende
egne estimater af konverteringsfaktorer i forbindelse med kvan­
tificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til rating­
klasser eller puljer:
a) Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver faci­
litetsratingklasse eller pulje på grundlag af de gennemsnitlige
faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse
eller pulje, hvor der anvendes et antalsvægtet gennemsnit
af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede
misligholdelser, der beskrives i datakilderne.
b) Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfak­
torer, der er passende for en økonomisk nedgangsperiode,
hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede
gennemsnit. Såfremt et ratingsystem forventes at levere
konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for rating­
klasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af
risikoparametre for ratingklasser eller puljer for at begrænse
den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapi­
talen.
c) Institutternes estimater af konverteringsfaktorer skal afspejle
muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk på sin
facilitet, både op til og efter at den begivenhed, der udløser
en misligholdelse, er indtrådt. Estimatet af konverteringsfak­
toren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er
grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem
misligholdelsesraten og konverteringsfaktorens størrelse.
d) Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverte­
ringsfaktorer inddrage de særlige politikker og strategier, der
er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer.
Institutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at
forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der
ikke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse
af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder.
e) Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til
overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i
forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender
hos individuelle låntagere og grupper af låntagere. Institut­
terne skal være i stand til at varetage den daglige overvåg­
ning af samtlige tilgodehavender.
f) Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverte­
ringsfaktorer til beregning af risikovægtede værdier af
eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater
dokumenteres og være hensigtsmæssige.
2.
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med
erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter samt
centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende
en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter
gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for
mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode
strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende
data er relevante, anvendes den lange periode.
3.
Institutterne kan i forbindelse med detaileksponeringer
tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres
konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse
(LGD)-estimater
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detail­
eksponeringer baseres på data for en periode på mindst fem år.
Som en undtagelse til stk. 1, litra a), har instituttet ikke pligt til
at tillægge kravene om historiske data samme vægt, hvis nyere
data er bedre til forudsigelse af de fremtidige træk på kreditfa­
ciliteter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en
periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at
de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode,
der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante
data dækker en periode på fem år.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk
nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et
institut tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en
periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-
metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 183
Krav vedrørende vurdering af garantiers og
kreditderivaters virkning i forbindelse med
erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker, hvor egne estimater for
tab givet misligholdelse (LGD)-estimater anvendes, samt i
forbindelse med detaileksponeringer
1.
Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte
garantistillere og garantier:
a) Institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer
garantistillere de anerkender med henblik på beregning af
risikovægtede eksponeringer.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0118.png
L 176/118
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler
som låntagere, jf. artikel 171, 172 og 173.
5.
For garantier på detaileksponeringer gælder kravene i stk.
1, 2 og 3 også for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller
puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse
(PD).
c) Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges
af garantistilleren, den skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt
indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens restløbe­
tid), og den skal kunne håndhæves retligt over for garantis­
tilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantis­
tillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Betingede garantier,
som er omfattet af betingelser om, at garantistilleren kan
fritages for sine forpligtelser, kan anerkendes efter tilladelse
fra de kompetente myndigheder. I ratingkriterierne skal der
tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af den
risikoreducerende effekt.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser
de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede garantier
anerkendes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
2.
Instituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af
ratingklasser, puljer eller tab givet misligholdelse (LGD)-esti­
mater og, i forbindelse med detaileksponeringer og anerkendte
erhvervede detailfordringer, for fordeling af eksponeringer i
ratingklasser eller puljer med henblik på at afspejle garantiers
indvirkning på beregningen af risikovægtede eksponeringer.
Disse kriterier skal opfylde kravene i artikel 171, 172 og 173.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 184
Krav til erhvervede fordringer
1.
Institutterne skal sikre, at betingelserne i stk. 2-6 opfyldes
i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der
skal knyttes til ratingklasser eller puljer for erhvervede fordrin­
ger.
2.
Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at insti­
tuttet under alle tænkelige forhold bevarer den reelle ejen­
domsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i
tilknytning til fordringerne. Såfremt låntageren betaler direkte
til en sælger eller et administrationsselskab, skal instituttet regel­
mæssigt kontrollere, at samtlige betalinger videresendes fuld­
stændigt og i overensstemmelse med de kontraktmæssige
vilkår. Institutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejen­
domsretten til fordringer og modtagne midler er beskyttet mod
virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at
långiveren i længere tid må afholde sig fra at realisere eller
disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over
de modtagne midler.
3.
Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede
fordringer og sælgerens og administrationsselskabets finansielle
situation. Følgende krav skal opfyldes:
Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere
på, hvorvidt garantistilleren kan og vil opfylde sine forpligtelser
i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at
foretage eventuelle betalinger, i hvilket omfang garantistillerens
evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er
korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket
omfang der fortsat vil være en restrisiko i forhold til låntageren.
3.
De krav for garantier, der er beskrevet i denne artikel,
gælder også for
"single-name"-kreditderivater.
Hvis der er mang­
lende match mellem den underliggende forpligtelse og referen­
ceforpligtelsen for det pågældende kreditderivat eller den
forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt,
finder kravene i artikel 216, stk. 2, anvendelse. Med hensyn
til detaileksponeringer og anerkendte erhvervede fordringer
gælder bestemmelserne i dette stykke for fordelingen af
eksponeringer i ratingklasser eller puljer.
Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur
og bygge på en konservativ vurdering af de konsekvenser,
denne struktur har for niveauet og tidspunktet af inddrivelserne.
Instituttet skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der
forekommer.
a) Instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de
erhvervede fordringer og både sælgerens og administrations­
selskabets finansielle situation og opstille interne politikker
og procedurer, som yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af
uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risikora­
tings for hver enkelt sælger og administrationsselskab.
4.
Kravene i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på garantier, der
stilles af institutter, centralregeringer, centralbanker og erhvervs­
virksomheder, som opfylder kravene i artikel 201, stk. 1, litra
g), hvis instituttet har fået tilladelse til at anvende standardme­
toden i artikel 148 og 150 for eksponeringer mod sådanne
enheder. I så fald anvendes kravene i kapitel 4.
b) Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og
procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og administra­
tionsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets
befuldmægtigede skal regelmæssigt foretage undersøgelser
af sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere,
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0119.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/119
om sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger
er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og
kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og admini­
strationsselskabets indsamlingsstrategier og procedurer.
Resultaterne af denne undersøgelse tilsyn skal dokumenteres.
c) Instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede
fordringer, herunder overtræk; sælgerens tidligere restancer,
uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige
fordringer; betalingsvilkår og eventuelle modkonti.
d) Instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for
overordnet overvågning af koncentrationer på enkelte
låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede
fordringer.
e) Instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner
det med aktuelle og tilstrækkelig detaljerede oplysninger om
aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre over­
holdelsen af instituttets anerkendelseskriterier og udlåns­
politik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt
middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgs­
betingelser og udvanding.
4.
Instituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig
afdækning af forringelser af sælgerens finansielle situation og af
kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af
nyopståede problemer. Instituttet skal navnlig have klare og
effektive politikker, procedurer og informationssystemer for at
overvåge overtrædelser af klausuler og klare og effektive poli­
tikker og procedurer for anlæggelse af retssager og håndtering af
problematiske erhvervede fordringer.
5.
Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og
procedurer for kontrollen med erhvervede fordringer, kreditter
og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne
politikker med fokus på alle væsentlige elementer af det
program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlåns­
satser, anerkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation,
koncentrationsgrænser og håndtering af kontantindbetalinger.
Disse elementer skal fastlægges under passende hensyntagen
til alle relevante og væsentlige faktorer, herunder sælgerens og
administrationsselskabets finansielle situation, risikokoncentra­
tioner og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer
og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer skal sikre, at
der kun ydes lån, når der foreligger specificerede sikkerheder og
dokumentation.
6.
Instituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurde­
ring af, om alle dets interne politikker og procedurer overhol­
des. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle
kritiske faser i instituttets program for køb af fordringer,
kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurde­
ringen af sælgeren og administrationsselskabet og vurderingen
af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og admi­
nistrationsselskabet og den eksterne kontrol af sælgeren og
administrationsselskabet samt evaluering af
"backoffice"-trans­
aktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, perso­
naleantal og tilhørende automatiserede systemer.
Underafdeling 3
Validering af interne estimater
Artikel 185
Validering af interne estimater
Institutterne skal opfylde følgende krav, når de validerer deres
interne estimater:
a) Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af
nøjagtigheden og konsistensen af ratingsystemer, procedurer
og estimering af alle relevante risikoparametre. Den interne
validering skal gøre det muligt for instituttet at foretage en
konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af
interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.
b) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske
misligholdelsesrater med sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater for hver ratingklasse, og såfremt de faktiske
misligholdelsesrater ligger uden for de rammer, der er fast­
lagt for denne ratingklasse, skal institutterne iværksætte en
nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter,
der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse
(LGD) og konverteringsfaktorer, skal foretage en tilsvarende
undersøgelse vedrørende disse estimater. Disse sammenlig­
ninger skal baseres på historiske data, som går så langt
tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de
metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger.
Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst
én gang om året.
c) Institutterne skal også inddrage andre kvantitative valide­
ringsredskaber og foretage andre sammenligninger med rele­
vante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på
data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæs­
sigt og dækker en passende observationsperiode. Institut­
ternes interne vurderinger af deres ratingsystemers funktion
skal baseres på den længst mulige periode.
d) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvan­
titativ validering, skal være konsistente over tid. Ændringer
af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel data­
kilder som relevante perioder) skal dokumenteres.
e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer
for situationer, hvor de faktiske værdier for sandsynligheden
for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD),
konverteringsfaktorer og samlede tab, hvor forventede tab
anvendes, afviger så meget fra de forventede værdier, at
det skaber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater.
Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene
og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdel­
sesrater. Hvis de faktiske værdier vedvarende er højere end
de forventede værdier, skal institutterne opjustere estimaterne
i lyset af deres misligholdelses- og tabserfaring.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0120.png
L 176/120
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Underafdeling 4
Krav i forbindelse med aktieeksponeringer i
henhold til metoden med interne modeller
e) Institutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at
risikofaktorerne er hensigtsmæssige, og at de dækker såvel
generelle som specifikke risici.
Artikel 186
Kapitalgrundlagskrav og risikokvantificering
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav skal institut­
terne opfylde følgende standarder:
f) Estimater af aktieeksponeringers afkastvolatilitet skal baseres
på relevante og foreliggende data, oplysninger og metoder.
Der skal benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller
data fra eksterne kilder, herunder fælles data.
a) Estimatet af det potentielle tab skal være robust over for
negative markedsændringer, der kan påvirke den langsigtede
risikoprofil for instituttets specifikke aktiebesiddelser. De
data, der anvendes for at vise fordelingen af afkast, skal
dække den længste analyseperiode, for hvilken der foreligger
data, og være egnede til opstilling af risikoprofilen for insti­
tuttets specifikke aktieeksponeringer. De anvendte data skal
være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative, statistisk
pålidelige og robuste tabsestimater, der ikke udelukkende er
baseret på subjektive eller skønsmæssige hensyn. Det pågæl­
dende chok skal resultere i et konservativt skøn over poten­
tielle tab i løbet af den relevante langsigtede markeds- eller
konjunkturcyklus. Instituttet skal kombinere empiriske
analyser af de foreliggende data med justeringer baseret på
en række forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er
tilstrækkelig realistiske og konservative. Institutter, der
opstiller
"Value
at Risk"-modeller (VaR-modeller) til vurde­
ring af potentielle kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller
konvertere data, der dækker en kortere tidshorisont, til tilsva­
rende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig
metode, der bygger på empirisk dokumentation og på en
veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En
sådan fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsi­
stent over tid. Hvis mængden af relevante data er begrænset,
skal instituttet tillægge passende forsigtighedsmargener.
g) Der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstest­
program.
Artikel 187
Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer
Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til
fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav skal institutterne iværksætte
politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer model­
lens og modelleringsprocessens integritet. I tilknytning til disse
politikker, procedurer og kontrolmekanismer skal der træffes
følgende foranstaltninger:
a) fuldstændig integrering af den interne model i instituttets
overordnede ledelsesinformationssystemer og i styringen af
den aktieportefølje, der ikke indgår i handelsbeholdningen.
De interne modeller skal integreres fuldt ud i instituttets
risikostyringsinfrastruktur, især hvis de anvendes til måling
og vurdering af aktieporteføljens resultater, herunder de risi­
kojusterede resultater, overførsel af økonomisk kapital til
aktieeksponeringer og vurdering af den overordnede kapital­
dækning og forvaltningen af investeringer
b) De anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle
væsentlige risici, der er forbundet med aktieafkast, herunder
både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der
knytter sig til instituttets aktieportefølje. De interne modeller
skal på passende vis belyse historiske prisudsving, kalkulere
med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og
ændringer i deres sammensætning og være robuste over
for negative markedsforhold. Den population af risikoeks­
poneringer, som er repræsenteret i de data, der benyttes
ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste
være sammenlignelige med de risici, der er forbundet med
instituttets aktieeksponeringer.
b) fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstalt­
ninger til sikring af regelmæssig og uafhængig gennemgang
af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder
godkendelse af modelændringer, analyse af modelinput og
gennemgang af modelresultater, f.eks. ved direkte kontrol
af risikoopgørelser. Disse gennemgange skal sigte mod at
vurdere, om modelinput og -resultater er nøjagtige, fuldstæn­
dige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og
begrænse potentielle fejl, der skyldes kendte svagheder, og at
finde frem til ukendte svagheder ved modellen. Gennemgan­
gene kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af
en uafhængig ekstern tredjepart
c) Den interne model skal være tilpasset instituttets aktieporte­
føljes risikoprofil og kompleksitet. Når et institut besidder en
større beholdning, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de
interne modeller være udformet, så de tager tilstrækkelig
højde for de risici, der er forbundet med sådanne instrumen­
ter.
c) passende systemer og procedurer til overvågning af investe­
ringsgrænser og risici for aktieeksponeringer
d) Kortlægning af individuelle positioner skal indarbejdes i
tilnærmede værdier, markedsindekser og risikofaktorer på
en troværdig, intuitiv og velfungerende måde.
d) de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og
anvendelse, skal være funktionelt uafhængige af de enheder,
der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investe­
ringer
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0121.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/121
e) de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af model­
leringsprocessen, skal have de fornødne kvalifikationer.
Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompe­
tente medarbejdere til modelarbejdet.
Underafdeling 5
Intern ledelse og kontrol
Artikel 189
Selskabsledelse
1.
Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsproces­
serne skal godkendes af instituttets ledelsesorgan eller et særligt
udvalg herunder og af den øverste ledelse. Disse parter skal have
en generel forståelse af instituttets ratingsystemer og et mere
indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig
hertil.
Artikel 188
Validering og dokumentation
Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af deres
interne modellers og modelleringsprocessers nøjagtighed og
konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller
samt modelleringsprocessen og valideringen skal dokumenteres.
Valideringen af og dokumentationen for institutternes interne
modeller og modelleringsprocesser skal opfylde følgende krav:
2.
Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:
a) Institutterne skal anvende intern validering med henblik på
at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resul­
taterne af deres interne modeller og processer.
b) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvan­
titativ validering, skal være konsistente over tid. Ændringer
af estimerings- og valideringsmetoder og data, såvel data­
kilder som relevante perioder, skal dokumenteres.
c) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske
aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og ikkerealiserede
fortjenester og tab, med de modelberegnede estimater.
Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som
går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal doku­
mentere de metoder og data, der benyttes til sådanne
sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal
ajourføres mindst én gang om året.
a) Den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg
herunder om væsentlige ændringer eller afvigelser fra den
fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning
på instituttets ratingsystemers funktion.
b) Den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbyg­
ning og funktion.
c) Den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer
korrekt.
Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse
orienteret om resultaterne af ratingprocessen, områder, hvor
der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på
at udbedre tidligere konstaterede mangler.
d) Institutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsred­
skaber og foretage andre sammenligninger med eksterne
datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er rele­
vante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en
passende observationsperiode. Institutternes interne vurde­
ringer af deres modellers resultater skal baseres på den
længst mulige periode.
e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer
for håndtering af situationer, hvor sammenligningen af de
faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed
om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne som
sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturfor­
holdene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle
justeringer af interne modeller, der foretages som følge af
modelgennemgange, skal dokumenteres og stemme overens
med instituttets retningslinjer for modelgennemgange.
3.
En intern rating-baseret analyse af instituttets kreditrisiko­
profil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne til
disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risi­
koprofiler for de enkelte ratingklasser, forskydninger mellem
grupper, estimering af de relevante parametre for hver rating­
klasse og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og, i
det omfang egne estimater anvendes, af faktiske tab givet mislig­
holdelse (LGD) og faktiske konverteringsfaktorer med de forven­
tede værdier samt stresstestresultater. Rapporteringshyppigheden
skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige
de er, og hvilken status modtageren har.
Artikel 190
Kreditrisikokontrol
1.
Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af
personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som har ansvaret
for at initiere eller forny eksponeringer, og den skal rapportere
direkte til den øverste ledelse. Enheden skal udforme eller
udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og
kontrollere deres resultater. Enheden skal regelmæssigt
udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.
f) Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumen­
teres, og der skal oplyses om, hvilke opgaver deltagerne i
modelleringsarbejdet, modelgodkendelse og modelgennem­
gang varetager.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0122.png
L 176/122
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvars­
områder er:
a) undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
b) udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om institut­
tets ratingsystemer
c) iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at
definitioner af ratingklasser og puljer anvendes på samme
måde i alle afdelinger og geografiske områder
d) gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af even­
tuelle ændringer heraf, herunder årsagerne til disse ændringer
e) gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om
de stadig er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af
ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingpara­
metre skal dokumenteres og registreres
f) aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implemen­
teringen og valideringen af de modeller, der anvendes i
ratingprocessen
g) kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i
ratingprocessen
h) løbende gennemgang og ændring af de modeller, der
anvendes i ratingprocessen.
3.
Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse
med artikel 179, stk. 2, kan outsource følgende opgaver:
a) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og
overvågning af ratingklasser og puljer
b) udarbejdelse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsy­
stemer
c) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af
ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er
egnede til forudsigelse af risici
d) dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller
individuelle ratingparametre
e) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende gennem­
gang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingpro­
cessen.
4.
Institutter, der anvender bestemmelserne i stk. 3, skal
sørge for, at de kompetente myndigheder har adgang til alle
relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for
at undersøge, om kravene er opfyldt, og at de kompetente
myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet,
som iværksættes inden for instituttet.
Artikel 191
Intern revision
Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig
revisionsinstans skal mindst én gang om året gennemgå institut­
tets ratingsystemer og anvendelse heraf, herunder anvendelse i
kreditfunktionen samt estimeringen af sandsynligheden for
misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), forventede
tab og konverteringsfaktorer. Gennemgangen skal bl.a. afdække,
om samtlige krav er opfyldt.
KAPITEL 4
Kreditrisikoreduktion
Afdeling 1
Definitioner og generelle krav
Artikel 192
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1)
"långivende
institut": det institut, der har den pågældende
eksponering
2)
"sikret
udlånstransaktion": alle transaktioner, der giver anled­
ning til en eksponering, for hvilken der stilles sikkerhed, og
hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage
margenbetalinger mindst én gang daglig
3)
"kapitalmarkedstransaktion":
alle transaktioner, der giver
anledning til en eksponering, for hvilken der stilles sikker­
hed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at
modtage margenbetalinger mindst én gang daglig
4)
"underliggende
CIU": en CIU, i hvis aktier eller andele en
anden CIU har investeret.
Artikel 193
Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til
kreditrisikoreduktion
1.
En eksponering, med hensyn til hvilken et institut opnår
kreditrisikoreduktion, må ikke medføre en højere risikovægtet
eksponering eller et højere forventet tab end en i øvrigt identisk
eksponering, med hensyn til hvilken et institut ikke har nogen
kreditrisikoreduktion.
2.
Hvis størrelsen af den risikovægtede eksponering allerede
tager højde for kreditrisikoafdækning efter kapitel 2 eller 3, alt
efter hvad der er relevant, tager instituttet ikke højde for denne
kreditrisikoafdækning ved beregningerne efter dette kapitel.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0123.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/123
3.
Hvis bestemmelserne i afdeling 2 og 3 er opfyldt, kan
institutter ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer efter standardmetoden og beregningen af stør­
relsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab
efter IRB-metoden i overensstemmelse med bestemmelserne i
afdeling 4, 5 og 6.
det har anvendt til at fastlægge, om dets kreditrisikoafdæknings­
arrangement eller -arrangementer opfylder betingelsen i første
afsnit.
2.
Det långivende institut tager alle nødvendige skridt til at
sikre, at et kreditrisikoafdækningsarrangement er effektivt, og til
at reducere de risici, der er relateret til dette arrangement.
4.
Institutter behandler kontantbeløb, værdipapirer eller råva­
rer, der købes, lånes eller modtages i forbindelse med en
genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ind- eller
udlån af værdipapirer og råvarer, som sikkerhed.
3.
Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoaf­
dækning i beregningen af virkningen af en kreditrisikoreduktion,
hvis de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, opfylder
begge følgende betingelser:.
5.
Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer efter standardmetoden, og der er tale om mere
end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering,
træffer det følgende to foranstaltninger:
a) De er optaget på listen over de relevante anerkendte aktiver i
artikel 197-200, alt efter hvad der er relevant
a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige
typer værktøjer til kreditrisikoreduktion
b) De er tilstrækkelig likvide, og deres værdi over tid er tilstræk­
kelig stabil til at yde passende vished for den tilvejebragte
kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der
benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af ekspone­
ringer, og til graden af tilladt anerkendelse.
b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for
hver af delene i litra a) separat i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
6.
Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer efter standardmetoden, og der er tale om en
enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udby­
der, og nævnte kreditrisikoafdækning har forskellige løbetider,
træffer det følgende to foranstaltninger:
4.
Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoaf­
dækning i beregningen af virkningen af en kreditrisikoreduktion,
hvis det långivende institut har ret til rettidigt at realisere eller
beholde de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i
tilfælde af låntagerens eller i givet fald depotforvalterens mislig­
holdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegiven­
hed, der er beskrevet i transaktionsdokumentationen. Graden af
korrelation mellem værdien af de aktivposter, der lægges til
grund for risikoafdækningen, og låntagerens kreditværdighed
må ikke være for stor.
a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige
værktøjer til kreditrisikoreduktion
b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for
hver af delene i litra a) separat i overensstemmelse med
bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
5.
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning,
anerkendes udbyderen af afdækningen kun som udbyder af
afdækning, hvis den pågældende er optaget på listen over aner­
kendte udbydere af afdækning i artikel 201 eller i givet fald
202.
Artikel 194
Principper for anerkendelse af teknikker til
kreditrisikoreduktion
1.
Den teknik, der anvendes til at yde kreditrisikoafdækning,
samt de foranstaltninger og skridt, der tages, og de procedurer
og politikker, der implementeres af det långivende institut, skal
være af en sådan karakter, at de resulterer i kreditrisikoafdæk­
ningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de
relevante retsområder.
6.
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning,
anerkendes afdækningsarrangement kun som afdækningsarran­
gement, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrange­
menter i artikel 203 og artikel 204, stk. 1
b) det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder
og yder passende vished for den opnåede kreditrisikoafdæk­
ning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at
beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer, og
graden af tilladt anerkendelse
Det långivende institut skal på den kompetente myndigheds
anmodning forelægge den seneste udgave af den eller de
uafhængige, skriftlige og begrundede juridiske udtalelser, som
c) udbyderen af afdækningen opfylder kriterierne i stk. 5.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0124.png
L 176/124
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
7.
Kreditrisikoafdækning skal opfylde de respektive krav i
afdeling 3.
Artikel 196
Rammeaftaler om netting, der omfatter
genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende
ind- eller udlån i værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedstransaktioner
Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for
finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, kan
tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der
dækker genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ind-
eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar­
kedstransaktioner med en tredjepart. Uden at dette berører
artikel 299, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapirer
eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller
transaktioner, overholde de krav for anerkendelse af sikkerhed,
der er fastsat i artikel 197 og 198.
8.
Instituttet skal over for de kompetente myndigheder
kunne godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige risikostyrings­
procedurer til sikring mod risici, som instituttet kan blive
eksponeret for, gennem anvendelse af metoder til kreditrisiko­
reduktion.
9.
Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved
beregningen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt
forventede tab, skal institutterne fortsat foretage en fuldstændig
risikovurdering af den underliggende eksponering og over for de
kompetente myndigheder kunne godtgøre, opfyldelsen af dette
krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner
vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer
betragtes den underliggende eksponering med henblik på dette
stykke kun som eksponeringens nettobeløb.
Artikel 197
Anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle
fremgangsmåder og metoder
1.
Institutterne kan anvende følgende poster som anerkendt
sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder:
10.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere hvilke aktivposter der
er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan anses
for tilstrækkeligt stabil med henblik på stk. 3
a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter
placeret i det långivende institut
EBA disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 30. september 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
b) gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller
centralbanker, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering
udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som er
anerkendt med henblik på kapitel 2, og som EBA har
henført til kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til
reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer
mod centralregeringer og centralbanker
Afdeling 2
Anerkendte former for
kreditrisikoreduktion
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
c) gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, og for hvilke
der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som
EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i
henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af
eksponeringer mod institutter
Artikel 195
Balanceført netting
Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav
mellem instituttet og dets modpart som en anerkendt form
for kreditrisikoreduktion.
d) gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og for
hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et
ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller
derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning
af eksponeringer mod selskaber
Uden at dette berører artikel 196, er det kun den gensidige
likviditetssaldo mellem instituttet og modparten, der kan aner­
kendes. Institutter kan kun ændre størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer og i givet fald de forventede tab for udlån og
indskud, som de selv har modtaget, og som er genstand for en
aftale om balanceført netting.
e) gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet
kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har
henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til
reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af kortfristede
eksponeringer
f) aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hoved­
indeks
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0125.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/125
g) guld
h) securitiseringspositioner, der ikke er gensecuritiseringsposi­
tioner, for hvilke der foreligger en ekstern kreditvurdering
udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvali­
tetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 5,
afdeling 3, underafdeling 3, om risikovægtning af securitise­
ringseksponeringer.
2.
Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter
"gældsinstrumen­
ter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker"
følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale
myndigheder, og som behandles som eksponeringer mod
centralregeringen i det pågældende land i henhold til
artikel 115, stk. 2
b) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og
som behandles som eksponeringer mod centralregeringer i
overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udvik­
lingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold
til artikel 117, stk. 2
d) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organi­
sationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til
artikel 118.
3.
Med henblik på stk. 1, litra c), omfatter
"gældsinstrumen­
ter, der er udstedt af institutter" følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale
myndigheder, bortset fra de i stk. 2, litra a), omhandlede
gældsinstrumenter
b) gældsinstrumenter, som er udstedt af offentlige enheder, og
som behandles som eksponeringer i overensstemmelse med
artikel 116, stk. 1 og 2
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udvik­
lingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt på 0 % i
henhold til artikel 117, stk. 2.
4.
Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er
udstedt af andre institutter, og for hvilke der ikke foreligger
en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikker­
hed, hvis disse gældsinstrumenter opfylder alle følgende krite­
rier:
a) De er noteret på en anerkendt børs.
b) De opfylder betingelserne for ikkeefterstillet gæld.
c) Alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som insti­
tuttet har udstedt, har en kreditvurdering udarbejdet af et
ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller
derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning
af eksponeringer mod institutter eller kortfristede ekspone­
ringer.
d) Det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger,
der tyder på, at disse gældsinstrumenter bør tildeles en lavere
kreditvurdering end den, der er anført i litra c).
e) Instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik
herpå.
5.
Institutterne kan anvende andele eller aktier i CIU'er som
anerkendt sikkerhed, hvis alle nedenstående betingelser er
opfyldt:
a) Andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kurs­
noteringer.
b) CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der
anerkendes i henhold til stk. 1 og 2.
c) CIU'erne opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 3.
Hvis en CIU investerer i aktier eller andele i en anden CIU,
finder betingelserne i første afsnit, litra a), b) og c), ligeledes
anvendelse på sådanne eventuelle underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte
investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne
virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhed.
6.
Hvis en CIU ("den oprindelige CIU") eller eventuelle
underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at investere i de
instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4, kan
institutterne med henblik på stk. 5 anvende andele eller aktier
i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af
de anerkendte aktiver, som besiddes af CIU'en, idet det
forudsættes, at denne CIU eller eventuelle underliggende
CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst
mulige omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive
mandater.
Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan
institutterne anvende andele eller aktier i den oprindelige CIU
som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender
metoden i første afsnit.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0126.png
L 176/126
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ
værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som
følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltnin­
ger:
a) De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.
b) Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt,
trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den
samlede værdi af de anerkendte aktiver.
7.
Hvis der i relation til stk. 1, litra b)-e), for et instrument
foreligger to kreditvurderinger fra ECAI'er, skal institutterne
lægge den mindst fordelagtige vurdering til grund. Hvis der
for et instrument foreligger mere end to kreditvurderinger fra
ECAI'er, skal institutterne lægge de to mest fordelagtige vurde­
ringer til grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger
er forskellige, skal institutterne lægge den mindst fordelagtige af
disse to vurderinger til grund.
8.
ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels
stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224 stk. 1
og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)
b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende arti­
kels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224,
stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2,
litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428, stk. 1, litra c),
og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingel­
serne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.
b) andele eller aktier i en CIU, hvis følgende to betingelser er
opfyldt:
i) andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle
kursnoteringer
ii) CIU'en begrænser sig til at investere i de instrumenter, der
anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, og i de
poster, der er nævnt i litra a) i dette afsnit.
Hvis en CIU investerer i andele eller aktier i en anden CIU,
finder betingelserne i litra a) og b) ligeledes anvendelse på
sådanne underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte
investeringer, bevirker det ikke, at andele eller aktier i denne
CIU ikke kan anerkendes som sikkerhed.
2.
Hvis en CIU eller eventuelle underliggende CIU'er ikke
begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes
i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, eller de poster, der er
omhandlet i stk. 1, litra a), kan institutterne anvende andele eller
aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til
værdien af de anerkendte aktiver, som befinder sig i CIU'en,
idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle underliggende
CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige
omfang, der er tilladt i henhold til deres respektive mandater.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ
værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som
følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltnin­
ger:
a) de beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver
b) hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt,
trækker de den absolutte værdi af nævnte beløb fra den
samlede værdi af de anerkendte aktiver.
Artikel 199
Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden
1.
Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed
kan institutter, som beregner størrelsen af risikovægtede
eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også
anvende følgende former for sikkerhed:
a) sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3
og 4
b) fordringer i overensstemmelse med stk. 5
c) anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8
Artikel 198
Anden anerkendt sikkerhed i forbindelse med den
udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1.
Ud over den sikkerhed, der er beskrevet i artikel 197, kan
et institut, hvis det anvender den udbyggede metode for finansi­
elle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, anvende
følgende poster som anerkendt sikkerhed:
a) aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et
hovedindeks, men handles på en anerkendt børs
d) leje i overensstemmelse med stk. 7.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0127.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/127
2.
Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 2, kan insti­
tutterne anvende fast ejendom til beboelse, som er eller vil blive
beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i
tilfælde af personlige investeringsselskaber, og erhvervsejen­
domme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, som
anerkendt sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for
erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter,
der ikke overskrider følgende grænser:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af
låntagerens kreditværdighed. Når institutter i denne forbin­
delse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed,
kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske
faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens
betalingsevne.
a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i erhvervsejendom
op til 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsvær­
dien må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med
sikkerhed i erhvervsejendom inden for et givet år.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom må
ikke overstige 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i
erhvervsejendom inden for et givet år.
b) Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af
afkastet fra den underliggende ejendom eller det underlig­
gende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til
at indfri gælden på anden vis, og indfrielsen af den pågæl­
dende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af,
hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er
stillet som sikkerhed, måtte generere.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er
opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling,
der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er
opfyldt i et efterfølgende år.
3.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår
eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse i en
medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte
medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et
veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse
i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der er ikke over­
skrider følgende grænser:
5.
Institutterne kan anvende fordringer i tilknytning til en
handelstransaktion eller transaktioner med en oprindelig
løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhed.
Fordringer vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller
kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, aner­
kendes ikke.
6.
De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende
fysisk sikkerhed af en anden type end den, der er anført i stk. 2,
3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser
er opfyldt:
a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom til
beboelse op til 80 % af markedsværdien eller 80 % af belå­
ningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, må ikke overstige
0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i fast ejendom til
beboelse inden for et givet år.
a) Der findes likvide markeder, således som det fremgår af
hyppige transaktioner under hensyntagen til aktivtypen,
hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende
sikkerhedsstillelse. Institutterne vurderer denne betingelse
regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer
på markedet.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i fast ejendom til
beboelse må ikke overstige 0,5 % af de udestående lån
med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et
givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er
opfyldt i et givet år, anvender institutterne ikke den behandling,
der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er
opfyldt i et efterfølgende år.
b) Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markeds­
priser for sikkerheden. Institutterne kan betragte markedspri­
serne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige infor­
mationskilder, f.eks. offentlige indekser, og afspejler trans­
aktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan
betragte markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis
priserne offentliggøres, er let tilgængelige og foreligger regel­
mæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder
til følge.
4.
Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår
erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de kompetente
myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg
c) Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkost­
ninger, der er forbundet med at realisere sikkerheden, og
indtægterne fra sikkerheden.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0128.png
L 176/128
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) Instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhed ikke er til
under 70 % af sikkerhedens værdi i mere end 10 % af alle
realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er
væsentlig volatilitet i markedspriserne, godtgør instituttet til
de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af
sikkerheden er tilstrækkeligt konservativ.
Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit,
litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er opfyldt.
7.
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 230, stk. 2, kan
eksponeringer i forbindelse med transaktioner, hvor et institut
udlejer et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i
artikel 211 er opfyldt, behandles på samme måde som lån
med sikkerhed i den type formuegode, der udlejes.
8.
EBA offentliggør en liste over de typer fysisk sikkerhed,
som institutter har fået lov af deres kompetente myndighed til
at bruge i overensstemmelse med stk. 6.
Artikel 200
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende følgende andre former for finansieret
kreditrisikoafdækning som anerkendt sikkerhed:
a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som
er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en
depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut
b) livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut
c) instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut, og som
på anmodning købes tilbage af dette institut.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning
e) offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles
efter artikel 117
f) institutter og finansieringsinstitutter, for hvilke eksponeringer
mod finansieringsinstitutter behandles som eksponeringer
mod institutterne i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5
g) andre selskaber, herunder instituttets moderselskab, dattersel­
skaber og tilknyttede selskaber, hvis en af følgende betin­
gelser er opfyldt:
i) disse andre selskaber har en kreditvurdering fra et ECAI
ii) disse andre selskaber har ikke, for så vidt angår institutter,
der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering
fra et anerkendt ECAI og er omfattet af en intern rating
udarbejdet af instituttet
h) centrale modparter.
2.
Hvis institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, skal der, for
at en garantistiller kan anerkendes som udbyder af ufinansieret
kreditrisikoafdækning, foreligge en intern rating udarbejdet af
instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3,
afdeling 6.
De kompetente myndigheder offentliggør og ajourfører listen
over de finansielle institutter, der er anerkendte udbydere af
ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. stk. 1, litra f), eller de
vejledende kriterier for at identificere sådanne anerkendte udby­
dere af ufinansieret kreditrisikoafdækning sammen med en
beskrivelse af de gældende tilsynsmæssige krav og deler deres
liste med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse
med artikel 117 i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 201
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i
forbindelse med alle metoder
1.
Institutterne kan anvende følgende parter som anerkendte
udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning:
a) centralregeringer og centralbanker
b) regionale og lokale myndigheder
c) multilaterale udviklingsbanker
d) internationale organisationer, såfremt eksponeringer mod
disse tillægges en risikovægt på 0 % efter artikel 112
Artikel 202
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i
forbindelse med IRB-metoden med ret til at anvende
fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
Et institut kan anvende institutter, forsikrings- og genforsik­
ringsselskaber og eksportkreditagenturer, der opfylder alle
følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret
kreditrisikoafdækning med ret til at anvende fremgangsmåden i
artikel 153, stk. 3:
a) de har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kredi­
trisikoafdækning
b) de er omfattet af regler svarende til dem, der er fastsat i
denne forordning, eller var på tidspunktet for kreditrisikoaf­
dækningen omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0129.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/129
ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller
derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning
af erhvervseksponeringer
c) de havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kredi­
trisikodækningen eller i en periode derefter, hvor sandsynlig­
heden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er
knyttet til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til
reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer
mod selskaber
d) de har en intern rating, hvor sandsynligheden for mislighol­
delse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til kreditkvali­
tetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, er med
henblik på denne artikel ikke omfattet af en eksplicit regaranti
fra en centralregering.
Artikel 203
Anvendelse af garantier som ufinansieret
kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende garantier som anerkendt ufinansieret
kreditrisikoafdækning.
Underafdeling 3
Derivattyper
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første
afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institut­
terne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse
med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Afdeling 3
Krav
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 205
Krav til balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206
omhandlede rammeaftaler om netting
Balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede
rammeaftaler om nettinganerkendes som kreditrisikoreduktion,
hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante
retsområder, herunder i tilfælde af en modparts insolvens
eller konkurs.
b) Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og
passiver, der er omfattet af aftalerne.
Artikel 204
Anerkendte typer kreditderivater
1.
Institutterne kan anvende følgende typer kreditderivater og
instrumenter, der består af sådanne kreditderivater eller i
økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt
kreditrisikoafdækning:
a)
"credit
default swaps"
b)
"total
return swaps"
c)
"credit
linked notes" med det indbetalte beløb.
Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en
"total
return
swap" og registrerer de modtagne nettobetalinger fra dette
instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående
fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsæt­
telse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kredit­
afdækning ikke anerkendes.
2.
Hvis et institut benytter et kreditderivat til intern afdæk­
ning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbehold­
ningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisi­
koafdækningen kan anerkendes med henblik på dette kapitel.
Artikel 206
Krav til rammeaftaler om netting, der omfatter
genkøbstransaktioner eller indlåns- eller
udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedstransaktioner
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner,
eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller
råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, anerkendes
som kreditrisikoreduktion, hvis sikkerheden i henhold til disse
aftaler opfylder alle de krav, der er fastsat i artikel 207, stk. 2-4,
og alle følgende betingelser er opfyldt:
c) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der
er forbundet med kreditrisikoafdækningens ophør.
d) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante
eksponeringer på nettobasis.
a) De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområ­
der, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller
konkurs.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0130.png
L 176/130
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide
at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i
tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens
konkurs eller insolvens.
risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoaf­
dækning, værdiansættelsesricisi, risici i forbindelse med kredi­
trisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes
brugen af sikkerhedsstillelse, og interaktion med instituttets
samlede risikoprofil.
c) De giver mulighed for netting af gevinster og tab på trans­
aktioner, der afsluttes i henhold til en aftale, således at den
ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.
c) De skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende
de typer og størrelser af sikkerhed, der accepteres.
Artikel 207
Krav til finansiel sikkerhed
1.
Finansiel sikkerhed og guld anerkendes som sikkerhed i
forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder, hvis alle
kravene i stk. 2-4 er opfyldt.
d) De skal beregne markedsværdien af sikkerheden og foretage
værdiansættelse mindst én gang hvert halve år, og hver gang
de har grund til at tro, at sikkerhedens markedsværdi er
faldet betragteligt.
2.
Låntagers kreditværdighed og værdien af sikkerheden må
ikke have nogen væsentlig positiv korrelation. Hvis værdien af
sikkerheden reduceres væsentligt, indebærer dette ikke i sig selv,
at låntagerens kreditværdighed er væsentlig forringet. Hvis
låntagerens kreditværdighed bliver kritisk, indebærer dette ikke
i sig selv at sikkerhedens værdi er væsentlig forringet.
e) Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal de træffe
rimelige forholdsregler med henblik på at sikre, at den
pågældende tredjemand holder sikkerheden adskilt fra sine
egne aktiver.
f) De skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således
at margenaftaler med OTC-derivat- og værdipapirfinansie­
ringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres
rettidige og nøjagtige udgående margin calls og reaktionstid
for indkommende margin calls.
Værdipapirer udstedt af låntageren eller et tilknyttet selskab i
koncernen anerkendes ikke som sikkerhed. Ikke desto mindre
anerkendes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer, som låntageren selv har udstedt, og som
falder ind under bestemmelserne i artikel 129, som sikkerhed,
når de stilles som sikkerhed for en genkøbstransaktion, forudsat
at de opfylder betingelsen i første afsnit.
g) De skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhed
med henblik på at kontrollere, overvåge og indberette om
følgende:
i) de risici, som margenaftaler udsætter dem for
3.
Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgiv­
ningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelse af aftalerne om
sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for
deres interesse i sikkerheden, og tage alle nødvendige skridt til
at sikre denne fuldbyrdelse.
ii) koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer
aktiver, der stilles som sikkerhed
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk
gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om sikker­
hedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang
skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den
fortsatte fuldbyrdelse.
iii) genanvendelse af sikkerhed, herunder eventuelle likvidi­
tetsmangler, som fremkommer ved genanvendelse af
sikkerhed fra modparter
iv) afståelse af rettigheder til sikkerhed til modparter.
4.
Institutterne skal opfylde alle følgende operationelle krav:
a) De skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behø­
rigt og have indført en klar og solid procedure for rettidig
realisering af sikkerheden.
5.
For at finansiel sikkerhed kan anerkendes som sikkerhed i
henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder, skal
alle kravene i stk. 2-4 være opfyldt, og kreditrisikoafdækningens
restløbetid skal være mindst lige så lang som eksponeringens
restløbetid.
Artikel 208
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
1.
Fast ejendom anerkendes kun som sikkerhed, hvis alle
kravene i stk. 2-5 er opfyldt.
b) De skal anvende solide procedurer og processer til at
begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillelse, herunder
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0131.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/131
2.
Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:
a) Prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de juris­
diktioner, der er relevante på tidspunktet for indgåelse af
kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide.
b) Alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt.
c) Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juri­
diske procedure skal give instituttet mulighed for at realisere
værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.
3.
Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejen­
domsvurdering skal være opfyldt:
a) Institutterne overvåger ejendommens værdi hyppigt og
mindst én gang om året, når det drejer sig om erhvervsejen­
domme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om fast
ejendom til beboelse. Institutterne foretager en hyppigere
overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i
markedsbetingelserne.
b) Ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand,
som har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer
til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kredit­
bevillingsprocessen, når institutterne råder over oplysninger,
der tyder på, at ejendommens værdi kan være faldet betyde­
ligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der overstiger
3 mio. EUR eller 5 % af et instituts kapitalgrundlag, skal
ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand
mindst hvert tredje år.
Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge
ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme
der har brug for en fornyet værdiansættelse.
4.
Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer boliger
og erhvervsejendomme de accepterer, samt hvad deres udlåns­
politik er i den henseende.
5.
Institutterne skal have indført procedurer til overvågning
af, at den faste ejendom, der anvendes som kreditrisikoafdæk­
ning, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 209
Krav til fordringer
1.
Fordringer anerkendes som sikkerhed, hvis alle kravene i
stk. 2 og 3 er opfyldt.
2.
Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:
effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til
sikkerheden, herunder adkomst til indtægterne fra salget af
sikkerheden.
b) Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for
at opfylde lokale krav vedrørende fuldbyrdelsen af inter­
esserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret
krav i sikkerhed, selv om sådanne krav fortsat kan være
omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgiv­
ningsmæssige bestemmelser.
c) Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk
gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af aftalerne om
sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
d) Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerheds­
stillelse behørigt og have indført en klar og solid procedure
for rettidig inddrivelse af sikkerheden.
e) Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle
juridiske krav vedrørende låntagers misligholdelse samt
rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.
f) Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder
aftalen, skal institutterne have juridisk bemyndigelse til at
sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntage­
rens samtykke.
3.
Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:
a) Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til
at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. En
sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning
og branche samt de typer kunder, som den pågældende
låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter
sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved
kunderne, skal instituttet gennemgå låntagers kreditpraksis
for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.
a) Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikker­
heden over for et långivende institut, skal være solid og
b) Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes
værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne
til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje
af fordringer, som er pantsat af en enkelt låntager, samt den
potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets samlede
eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved
hjælp af instituttets overordnede metode. Institutter skal
løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til
fordringerne. Desuden skal de regelmæssigt gennemgå over­
holdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridiske
krav.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0132.png
L 176/132
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversi­
ficerede og må ikke være uretmæssigt forbundet med den
pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv
korrelation, skal institutterne tage hensyn til de dermed
forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den
samlede pulje af fordringer under ét.
i) hensigtsmæssige krav til sikkerheden i forhold til
eksponeringen
ii) mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen
iii) mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en
markedsværdi
iv) den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes,
herunder en professionel vurdering eller værdiansættelse
d) Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er
tilknyttet låntager, herunder datterselskaber og ansatte, som
anerkendt kreditrisikoafdækning.
e) Institutterne skal have en dokumenteret procedure for
inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituationer. Institut­
terne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv
hvor de normalt vil overdrage inddrivelsen til låntager.
v) volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af
sikkerheden
g) Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institut­
terne tage hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være
blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærk­
somme på virkninger, som kan være opstået på modebe­
tonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb.
h) Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af
sikkerheden. De skal desuden have politikker og procedurer
vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.
i) Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af,
at det formuegode, der anvendes som sikkerhed, er tilstræk­
keligt forsikret mod skader.
Artikel 210
Krav til andre former for fysisk sikkerhed
Andre former for fysisk sikkerhed end fast ejendom anerkendes
som sikkerhed efter IRB-metoden, hvis alle følgende betingelser
er opfyldt:
a) Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have
retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder og
give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi
inden for en rimelig tidsramme.
b) Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209,
stk. 2, litra b), som eneste undtagelse anerkendes kun første
panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og
et institut skal have forrang til indtægterne fra sikkerheden
frem for alle andre långivere.
Artikel 211
Krav til behandling af lejede aktiver som sikkerhed
Institutterne anser eksponeringer, der udspringer af lejetrans­
aktioner, for at være omfattet af sikkerhed i form af typen af
det lejede formuegode, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er
relevant, for anerkendelsen af den pågældende type lejede
formuegode som sikkerhed er opfyldt.
b) Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det
lejede aktivs anvendelse, placering og alder den og planlagte
varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvåg­
ning af sikkerhedens værdi.
c) Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt
at udøve sine rettigheder som ejer.
d) Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af
LGD, er forskellen mellem værdien af det uamortiserede
beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kredi­
trisikoreduktionen for de lejede aktiver overdrives.
c) Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst
én gang om året. Institutterne foretager en hyppigere over­
vågning, når der forekommer betydelige ændringer i
markedsbetingelserne.
d) Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikker­
heden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå
værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.
e) Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpoli­
tikker og -procedurer, som er tilgængelige for undersøgelse,
de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker
og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte
typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.
f) Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktions­
strukturen skal omfatte følgende:
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0133.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/133
Artikel 212
Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1.
For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 232,
stk. 1, skal indskud i kontanter eller kontantlignende instru­
menter deponeret hos et tredjepartsinstitut opfylde alle følgende
betingelser:
h) Tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livs­
forsikringen, efter anmodning og inden for en rimelig frist.
i) Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien
uden instituttets forudgående samtykke.
j) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af
direktiv 2009/138/EF eller er omfattet af tilsyn af en kompe­
tent myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og
lovregler, der som minimum svarer til de regler, der
anvendes i Unionen.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning og
"
credit
linked notes
"
a) Låntagers fordring på tredjepartsinstitut pantsættes frit eller
overføres til det långivende institut, og denne pantsætning
eller overførsel har retskraft, kan fuldbyrdes i alle relevante
retsområder og er betingelsesløs og uigenkaldelig.
b) Tredjepartsinstituttet underrettes om pantet eller overførslen.
c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinsti­
tuttet udelukkende foretage betalinger til det långivende
institut eller til andre parter med det långivende instituts
forudgående tilsagn.
Artikel 213
Fælles krav til garantier og kreditderivater
1.
Med forbehold af artikel 214, stk. 1, anerkendes kredi­
trisikoafdækning fra en garanti eller et kreditderivat som
ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle følgende krav er
opfyldt:
a) Kreditrisikoafdækningen er direkte.
2.
Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut
anerkendes som sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) Livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det
långivende institut.
b) Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart defineret og
uomtvisteligt.
c) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder
ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger uden for långivers
direkte kontrol, og som:
i) vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve
kreditrisikoafdækningen
ii) vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdæk­
ningen som følge af forringet kreditkvalitet for den
afdækkede eksponering
iii) kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en
udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige låntager
undlader at betale forfaldne beløb, eller når lejekon­
trakten er udløbet i forbindelse med anerkendelse af en
garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og
artikel 166, stk. 4
iv) kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisi­
koafdækningens løbetid.
d) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft
og kan fuldbyrdes i alle relevante jurisdiktioner på tids­
punktet for indgåelse af kreditaftalen.
b) Det selskab, der udsteder livsforsikringen, underrettes om
pantsætningen eller overførslen og kan som et resultat af
denne underretning ikke udbetale forfaldne beløb i
henhold til kontrakten uden det långivende instituts forudgå­
ende samtykke.
c) Det långivende institut har ret til at ophæve policen og
modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af misligholdelse fra
låntagers side.
d) Det långivende institut underrettes om policeindehaverens
eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen.
e) Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid.
Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophø­
rer, inden låneforholdet udløber, skal instituttet sikre, at det
fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed
for instituttet indtil udløbet af kreditaftalen.
f) Pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle
relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kredit­
aftalen.
g) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbage­
købsværdien af forsikringen, som ikke kan nedskrives.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0134.png
L 176/134
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Et institut skal over for de kompetente myndigheder godt­
gøre, at det har indført systemer til styring af en potentiel
koncentration af risici, der skyldes instituttets brug af garantier
og kreditderivater. Et institut skal kunne godtgøre til de kompe­
tente myndigheders tilfredshed, at dets strategi vedrørende
brugen af kreditderivater og garantier hænger sammen med
dets styring af den overordnede risikoprofil.
3.
Et institut skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgiv­
ningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelsen af ufinansieret
kreditrisikoafdækning i henhold til den lovgivning, der gælder
for dets interesse i kreditrisikoafdækningen, og tage alle nødven­
dige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.
Et institut skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennem­
gang, der bekræfter fuldbyrdelsen af den ufinansierede kreditri­
sikoafdækning i alle relevante jurisdiktioner. Denne gennemgang
skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den
fortsatte fuldbyrdelse.
Artikel 214
Regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor
1.
Institutterne kan behandle de eksponeringer, der er
omhandlet i stk. 2, som værende afdækket af en garanti
udstedt af de enheder, der er opført i det pågældende stykke,
når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Regarantien dækker alle kreditrisikoelementer i fordringen.
b) Såvel den oprindelige garanti som regarantien opfylder
kravene til garantier i artikel 213 og artikel 215, stk. 1,
bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.
c) Dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været
eksempler på, at regarantiens dækning ikke reelt har været
den samme som for en direkte garanti fra den pågældende
enhed.
2.
Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer,
der er afdækket af en garanti, som har en regaranti fra en af
følgende enheder:
a) en centralregering eller centralbank
b) en regional eller lokal myndighed
c) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles
som fordringer på centralregeringen efter artikel 116, stk. 4
d) en multilateral udviklingsbank eller en international organi­
sation, for hvilken der tillægges en 0 % risikovægtning i
henhold til henholdsvis artikel 117, stk. 2, og artikel 118
e) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles
efter artikel 116, stk. 1 og 2.
3.
Institutterne anvender også behandlingen i stk. 1 for en
eksponering, som ikke har en regaranti fra en enhed, der er
omtalt i stk. 2, hvis eksponeringens regaranti er direkte
afdækket af en af nævnte enheder, og hvis betingelserne i stk.
1 er opfyldt.
Artikel 215
Supplerende krav til garantier
1.
Garantier anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdæk­
ning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende krav
er opfyldt:
a) Hvis modparten misligholder aftalen eller undlader at betale,
har det långivende institut ret til i tide at retsforfølge garan­
tistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for
hvilken der er stillet sikkerhed, og garantistillerens betaling
må ikke være betinget af, at det långivende institut først er
nødt til at retsforfølge låntageren.
I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån
skal kravene i artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), og i
første afsnit i nærværende litra blot opfyldes inden for en
periode på 24 måneder
b) Garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som
garantistilleren påtager sig.
c) En af følgende betingelser er opfyldt:
i) Sikkerhedsstillelsen dækker alle de typer betalinger, som
låntageren forventes at foretage i forbindelse med fordrin­
gen.
ii) Når visse typer betalinger er undtaget fra garantien, har
det långivende institut tilpasset værdien af garantien, så
den afspejler den begrænsede dækning.
2.
For så vidt angår garantier, som ydes i forbindelse med
gensidige garantiordninger, eller som udstedes eller regaranteres
af de enheder, der er opstillet i artikel 214, stk. 2, anses kravene
i stk. 1, litra a) i nærværende artikel, for at være opfyldt, når en
af følgende betingelser er opfyldt:
a) Det långivende institut har ret til en rettidig foreløbig beta­
ling fra garantistilleren, som opfylder følgende to betingelser:
i) Den beregnes som et rimeligt skøn over tabet, herunder
tab, der skyldes manglende betaling af renter og andre
typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage,
og som det långivende institut forventeligt vil blive
påført.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0135.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/135
ii) Den står i forhold til garantidækningen.
b) Det långivende institut kan til de kompetente myndigheders
tilfredshed godtgøre, at virkningerne af garantien, der også
omfatter tab som følge af manglende betaling af renter og
andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at fore­
tage, berettiger til en sådan behandling.
Artikel 216
Supplerende krav til kreditderivater
1.
Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoaf­
dækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og alle følgende
krav er opfyldt:
a) kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrak­
ten, omfatter:
i) manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betin­
gelserne for den underliggende gældsforpligtelse, som er
gældende på tidspunktet for den manglende betaling,
med en henstandsperiode, der svarer til eller er kortere
end henstandsperioden for den underliggende gældsfor­
pligtelse
ii) låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at
betale sin gæld eller låntagerens manglende evne til at
betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller
låntagerens skriftlige indrømmelse af dette og tilsvarende
begivenheder
iii) omlægning af den underliggende gældsforpligtelse,
herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af
hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kredit­
begivenhed
b) ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:
i) institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsespro­
cedure, således at der kan foretages pålidelige estimater af
tabet
ii) der er tale om en klart angivet periode for værdiansæt­
telser af den underliggende gældsforpligtelse efter kredit­
begivenheden
c) hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret
til og mulighed for at overføre den underliggende gældsfor­
pligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den
underliggende gældsforpligtelse fremgå, at det krævede
samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes
unødigt
d) identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvor­
vidt kreditbegivenheden er indtruffet, defineres entydigt
e) fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens
eneansvar
f) køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed
for at underrette udbyderen af kreditrisikoafdækningen om,
at en kreditbegivenhed er indtruffet.
Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den
underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a), nr. iii),
kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse
af, at der foretages en nedskrivning af værdien som angivet i
artikel 233, stk. 2.
2.
Der tillades kun manglende match mellem den underlig­
gende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen under kreditde­
rivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den
forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegi­
venhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at
afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, er side­
stillet med eller underordnet den underliggende gældsforplig­
telse
b) den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen
eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en
kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant,
har samme låntager, og der forefindes retsgyldige klausuler
vedrørende
"cross-default"
eller
"cross-acceleration".
Artikel 217
Betingelserne for at anvende fremgangsmåden i artikel 153,
stk. 3
1.
Anvendelse af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3,
kræver, at den kreditrisikoafdækning, der hidrører fra en
garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser:
a) Den underliggende gældsforpligtelse er mod en af følgende
eksponeringer:
i) en erhvervseksponering som defineret i artikel 147, dog
ikke med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
ii) en eksponering mod en regional eller lokal myndighed
eller en offentlig enhed, som ikke behandles som en
eksponering mod en centralregering eller en centralbank
i henhold til artikel 147
iii) en eksponering mod en SMV, der er klassificeret som en
detaileksponering i overensstemmelse med artikel 147,
stk. 5
b) De underliggende låntagere er ikke medlemmer af samme
koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0136.png
L 176/136
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) Eksponeringen er afdækket af et af følgende instrumenter:
i) ufinansierede
"single-name"-kreditderivater
eller
"single-
name"-garantier
ii)
"first-to-default"-kurveprodukter
iii)
"nth-to-default"-kurveprodukter
d) Kreditrisikoafdækningen opfylder
artikel 213, 215 og 216.
de
relevante
krav
i
2.
Med henblik på stk. 1, litra c), nr. ii), anvender institut­
terne fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, på det aktiv i
kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.
3.
Med henblik på stk. 1, litra c), nr. iii), falder den opnåede
risikoafdækning kun inden for disse rammer, hvis der også er
opnået anerkendt risikoafdækning for den (n-1)'te mislighol­
delse, eller (n-1) af aktiverne i kurven allerede er blevet mislig­
holdt. Hvis det er tilfældet, anvender institutterne fremgangs­
måden i artikel 153, stk. 3, på det aktiv i kurven, der har
den laveste risikovægtede eksponering.
Afdeling 4
Beregning af virkningerne af
kreditrisikoreduktion
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
e) Den risikovægt, som eksponeringen tillægges før anven­
delsen af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, er ikke alle­
rede indregnet i et aspekt af kreditrisikoafdækningen.
f) Et institut har ret til og kan forvente, at udbyderen af kredi­
trisikoafdækningen betaler, uden at det skal anlægge retssag
mod modparten for at opnå betaling. Instituttet skal så vidt
muligt tage skridt til at sikre sig, at udbyderen af kreditrisi­
koafdækning er villig til at betale med det samme, hvis en
kreditbegivenhed indtræffer.
g) Den erhvervede kreditrisikoafdækning dækker alle kredittab
på den afdækkede del af en eksponering, som skyldes
indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i
kontrakten.
h) Hvis kreditrisikoafdækningens udbetalingsstruktur åbner
mulighed for fysisk overdragelse af aktiver, skal der være
klare retlige rammer for overdragelsen af lån, obligationer
eller eventualforpligtelser.
i) Hvis et institut har til hensigt at overdrage en anden forplig­
telse end den underliggende eksponering, skal det sørge for,
at den forpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid,
således at instituttet har mulighed for at købe den med
henblik på at overdrage den i overensstemmelse med
kontrakten.
j) Vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal
bekræftes retligt og skriftligt af både udbyderen af kreditri­
sikoafdækningen og instituttet.
k) Institutterne skal have en procedure til at identificere for høj
korrelation mellem kreditværdigheden hos en udbyder af
kreditrisikoafdækning og låntageren i den underliggende
eksponering, som følge af at deres resultater er afhængige
af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risiko­
faktor.
l) Såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må
sælgeren af de erhvervede fordringer ikke være medlem af
den samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdæknin­
gen.
Artikel 218
"Credit
linked notes"
Investeringer i
"credit
linked notes" udstedt af det långivende
institut kan behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med
beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i
overensstemmelse med denne underafdeling, forudsat at den
"credit
default swap", der er indbygget i den berørte
"credit
linked note", kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoaf­
dækning. For at fastsætte, om den credit default swap, der er
indbygget i den berørte credit linked note, kan anerkendes som
ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan instituttet betragte betin­
gelsen i artikel 194, stk. 6, litra c), som opfyldt.
Artikel 219
Balanceført netting
Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet
af balanceført netting, skal af dette institut behandles som
kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne
af finansieret kreditrisikoafdækning for de lån og indskud hos
det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting,
der er denomineret i samme valuta.
Artikel 220
Brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater
for volatilitetsjusteringer i forbindelse med rammeaftaler
om netting
1.
Når institutterne beregner den
"fuldt
justerede ekspone­
ringsværdi" (E*) for eksponeringer, der er omfattet af en aner­
kendt rammeaftale om netting, der dækker genkøbstrans­
aktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdi­
papirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner,
skal de beregne de volatilitetsjusteringer, som de skal anvende,
enten ved brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne esti­
mater som beskrevet i artikel 223-226 for den udbyggede
metode for finansielle sikkerheder.
Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme
betingelser og krav som for den udbyggede metode for finansi­
elle sikkerheder.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0137.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/137
2.
For at kunne beregne E* skal institutter:
rådighed i henhold til rammeaftalen om netting, og
kontantbeløbet i den pågældende valuta, som udlånes
eller overføres i henhold til denne aftale
a) beregne nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer
eller råvarer ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):
i) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer
af den samme type, der udlånes, sælges eller stilles til
rådighed i henhold til rammeaftalen om netting
ii) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den
pågældende valuta, som lånes, købes eller modtages i
henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet
i den pågældende valuta, som lånes eller modtages i
henhold til denne aftale
ii) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer
af den samme type, der lånes, købes eller modtages i
henhold til rammeaftalen om netting
c) anvende den volatilitetsjustering, der er korrekt for en given
gruppe værdipapirer eller for en kontantposition, på den
absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition
for værdipapirer i den pågældende gruppe
b) beregne nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra
afregningsvalutaen for rammeaftalen om netting ved at
trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):
d) anvende volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den
positive eller negative nettoposition i de enkelte valutaer
bortset fra afregningsvalutaen for den gældende rammeaftale
om netting.
i) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den
pågældende valuta, som udlånes, sælges eller stilles til
3.
Institutterne beregner E* efter følgende formel:
Õ 8X
Ø
X 9 X
X
fx
>
>
fx
ä
sec
sec
>
>
þ
E
¼
max 0,
:
jE
k
j
H
k
E
i
–
C
i
;
jE
j
j
H
j
þ
i
i
j
k
hvor:
H
sec
= den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt gruppe
j
værdipapirer j
E
i
= eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i
henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der
ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne
beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab
efter IRB-metoden
H
k
= volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k.
fx
C
i
= værdien af værdipapirer i de enkelte grupper eller
råvarer af samme type, som lånes, købes eller modtages,
eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse
med hver enkelt eksponering i
4.
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede ekspone­
ringer og forventede tab for genkøbstransaktioner eller trans­
aktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer
eller andre kapitalmarkedstransaktioner, der er omfattet af
rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som
beregnet i henhold til stk. 3 som eksponereringsværdien af
eksponeringen med modparten, der opstår som følge af trans­
aktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om
netting med henblik på artikel 113 efter standardmetoden eller
kapitel 3 efter IRB-metoden.
E
sec
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe
j
værdipapirer j
E
k
fx
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta k
bortset fra afregningsvalutaen for aftalen som beregnet
under stk. 2, litra b)
5.
I forbindelse med stk. 2 og 3 betegner
"gruppe
af værdi­
papirer" værdipapirer, som udstedes af samme enhed, har
samme udstedelsesdato og samme løbetid, er omfattet af de
samme betingelser og bestemmelser og er omfattet af de
samme likvidationsperioder som angivet i artikel 224 og 225,
alt efter hvad der er relevant.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0138.png
L 176/138
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 221
Brug af metoden med interne modeller i forbindelse med
rammeaftaler om netting
1.
Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse
kan institutterne som et alternativ til tilsynsmetoden for vola­
tilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater til beregning
af den fuldt justerede eksponeringsværdi (E*), som er resultatet
af anvendelsen af en anerkendt rammeaftale om netting, der
omfatter genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstrans­
aktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkeds­
transaktioner bortset fra transaktioner i derivater, benytte en
metode med interne modeller, hvor der tages hensyn til korre­
lationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet
af den pågældende rammeaftale om netting, samt de pågæl­
dende instrumenters likviditet.
ii) Den har ansvaret for at udforme og implementere insti­
tuttets risikostyringssystem.
iii) Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resul­
taterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæs­
sige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positio­
ner.
c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på
et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage
reduktioner af positioner og af den samlede risikoekspone­
ring.
2.
Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse
kan institutterne også anvende deres interne modeller i forbin­
delse med margenlån, hvis disse transaktioner er omfattet af en
bilateral rammeaftale om netting, der opfylder kravene i kapitel
6, afdeling 7.
d) Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der
har erfaring i brugen af de avancerede modeller i risikokon­
trolenheden.
3.
Et institut kan vælge at benytte en metode med interne
modeller uafhængigt af, om det har valgt standardmetoden eller
IRB-metoden til beregning af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer. Hvis et institut ønsker at benytte en metode
med interne modeller, skal det dog gøre det for alle modparter
og værdipapirer, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan
benytte enten tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer eller
metoden med egne estimater som beskrevet i artikel 220.
e) Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring
af overholdelsen af et dokumenteret sæt interne politikker og
kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomå­
lingssystemet.
f) Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til
måling af risici, hvilket kan påvises ved kontrol af resulta­
terne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende en intern risiko­
styringsmodel i henhold til afsnit IV, kapitel 5, kan benytte
metoden med interne modeller. Institutter, som ikke har fået
en sådan tilladelse, kan dog ansøge de kompetente myndigheder
om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller med
henblik på denne artikel.
g) Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program
med stresstest, og resultaterne af disse test gennemgås af
den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser,
som denne fastsætter.
4.
De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse
til at benytte en metode med interne modeller, hvis de anser det
for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår
i forbindelse med transaktioner omfattet af rammeaftalen om
netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med inte­
gritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:
h) Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure
en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne
gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den
uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter.
a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning
af den potentielle prisvolatilitet for transaktionerne, udgør en
integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure
og udgør grundlaget for rapportering om risikoeksponering
til instituttets øverste ledelse.
i) Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af
sit risikostyringssystem.
b) Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder
følgende krav:
j) Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294.
i) Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer
direkte til den øverste ledelse.
5.
Instituttets interne risikomålingsmodel omfatter et
tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at registrere
alle væsentlige prisrisici.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0139.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/139
Instituttet må benytte empiriske korrelationer inden for risiko­
kategorier og på tværs af risikokategorier, hvis instituttets
system til måling af korrelationer er forsvarligt og implemen­
teres med integritet.
6.
Institutter, der anvender metoden med interne modeller,
beregner E* ved hjælp af følgende formel:
( 8
)
9
X >
>X
>
>
E
ä
¼
max 0,
>
E
i
–
C
i
>
þ
potential change in value
:
;
i
i
som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 3 og 4, skal den
mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode,
margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestem­
melserne i nævnte stykker, i kombination med artikel 285,
stk. 5.
hvor:
E
i
= eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i
henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der
ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne
beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter
IRB-metoden
C
i
= værdien af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages,
eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse
med hvert enkelt af sådanne eksponeringer i.
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
ved hjælp af interne modeller skal institutterne benytte resultatet
af modellen fra den foregående arbejdsdag.
7.
Beregningen af de potentielle ændringer i den værdi, der er
omhandlet i stk. 6, skal udføres i henhold til følgende standar­
der:
a) Den foretages mindst én gang om dagen.
b) Den baseres på et 99-percentil ensidigt konfidensinterval.
c) Den baseres på en likvidationsperiode på femdages ækviva­
lent, undtagen ved andre transaktioner end genkøbstrans­
aktioner i værdipapirer eller ind- eller udlånstransaktioner i
værdipapirer, hvor der benyttes en likvidationsperiode på
tidages ækvivalent.
d) Den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på
mindst ét år, undtagen når en kortere observationsperiode
kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten.
e) De data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje
måned.
Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion
vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer og et
margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe,
8.
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede ekspone­
ringer og forventede tab for genkøbstransaktioner eller trans­
aktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer
eller andre kapitalmarkedstransaktioner, der er omfattet af
rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som
beregnet i henhold til stk. 6 som eksponereringsværdien af
eksponeringen med modparten, der opstår som følge af trans­
aktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om
netting med henblik på artikel 113 efter standardmetoden eller
kapitel 3 efter IRB-metoden.
9.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere følgende:
a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på
stk. 3
b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er påli­
delig og gennemført med integritet med henblik på stk. 4 og
5 og rammeaftaler om netting.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 222
Den enkle metode for finansielle sikkerheder
1.
Institutterne kan kun anvende den enkle metode for
finansielle sikkerheder, når de beregner størrelsen af de risiko­
vægtede eksponeringer efter standardmetoden. Et institut kan
ikke både anvende den enkle og den udbyggede metode for
finansielle sikkerheder, medmindre det sker med henblik på
artikel 148, stk. 1, og artikel 150, stk. 1. Institutterne anvender
ikke denne undtagelse selektivt med henblik på at opnå redu­
cerede kapitalgrundlagskrav eller med henblik på regelarbitrage.
2.
I henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder
tildeler institutterne den anerkendte finansielle sikkerhed en
værdi svarende til dens markedsværdi som fastlagt i henhold
til artikel 207, stk. 4, litra d).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0140.png
L 176/140
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen,
hvor sikkerheden er dækket af markedsværdien af den aner­
kendte sikkerheds, den risikovægtning, som de ville tillægge i
henhold til kapitel 2, hvis det långivende institut var direkte
eksponeret mod det instrument, der anvendes som sikkerhed.
I denne forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en
ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi og
ikke til den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111,
stk. 1.
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale
myndigheder, og som behandles som eksponeringer mod
centralregeringen i det pågældende land i henhold til
artikel 115
b) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udvik­
lingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold
til artikel 117, stk. 2
Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerheden, skal
være på mindst 20 %, bortset fra de i stk. 4-6 omtalte tilfælde.
Institutterne anvender på den resterende del af eksponerings­
værdien en risikovægt svarende til den, som de ville tillægge
for en ikkesikret eksponering mod modparten i henhold til
kapitel 2.
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organi­
sationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til
artikel 118
d) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og
som behandles som eksponeringer mod centralregeringen i
overensstemmelse med artikel 116, stk. 4.
4.
Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % på den sikrede
del af eksponeringen, der vedrører genkøbstransaktioner eller
transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer, som
opfylder kriterierne i artikel 227. Hvis modparten i trans­
aktionen ikke er en central markedsaktør, tillægger institutterne
en risikovægt på 10 %.
Artikel 223
Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1.
Ved vurderingen af den finansielle sikkerhed i forbindelse
med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder anvender
institutterne volatilitetsjusteringer på sikkerhedens markedsværdi
i henhold til artikel 224-227med henblik på at tage hensyn til
prisvolatiliteten.
5.
Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % for den sikrede
dels vedkommende på værdien af eksponeringen som fastlagt i
henhold til kapitel 6 for de i bilag II omtalte derivatinstrumen­
ter, for hvilke der foretages daglig værdiansættelse til markeds­
værdi, og som er sikret med kontanter eller kontantlignende
instrumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch.
Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del
af eksponeringen ved transaktioner, der er sikret med gælds­
instrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker,
som er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2.
Hvis sikkerheden er denomineret i en anden valuta end den
underliggende eksponering, skal institutterne anvende en
supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over
den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden i henhold til
artikel 224-227.
6.
I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er
omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne tillægge en risikovægt
på 0 %, når eksponeringen og sikkerheden er denomineret i
samme valuta, og en af følgende betingelser er opfyldt:
Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af netting­
aftaler, som er anerkendt af de kompetente myndigheder i
henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en volatilitets­
justering, der afspejler valutavolatiliteten, når der foreligger
manglende match mellem den valuta, som sikkerheden er deno­
mineret i, og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der
anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er omfattet af
nettingaftalen, anvender institutterne en enkelt volatilitetsjuste­
ring.
a) Sikkerheden er deponerede kontanter eller et kontantlig­
nende instrument.
2.
Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede
værdi af sikkerheden (C
VA
) som følger:
C
VA
¼
C
hvor:
Ä
1 –
H
C
–
H
fx
Ö
b) Sikkerheden har form af gældsinstrumenter udstedt af
centralregeringer eller centralbanker, der er tillagt en risiko­
vægt på 0 %, i henhold til artikel 114, og hvor markeds­
værdien nedsættes med 20 %.
C
7.
Med henblik på stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gælds­
instrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker
følgende:
= værdien af sikkerheden
H
C
= den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden som
beregnet i henhold til artikel 224 og 227
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0141.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/141
H
fx
= den relevante volatilitetsjustering for den manglende
valutamatch som beregnet i henhold til artikel 224 og
227.
hvor:
E
VA
Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af
den volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden for alle trans­
aktioner undtagen transaktioner, der er omfattet af anerkendte
rammeaftaler om netting, for hvilke bestemmelserne i
artikel 220 og 221 finder anvendelse.
= den volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen som
beregnet i stk. 3
C
VAM
= C
VA
med yderligere justering for manglende løbetids­
match i henhold til bestemmelserne i afdeling 5.
3.
Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede
værdi af eksponeringen (E
VA
) som følger:
Ä
Ö
E
VA
¼
E
1
þ
H
E
hvor:
6.
Institutterne kan beregne volatilitetsjusteringer enten ved
brug af tilsynsmetoden, der er omhandlet i artikel 224, eller
metoden med egne estimater, der er omhandlet i artikel 225.
E = eksponeringsværdien i henhold til henholdsvis kapitel 2
eller kapitel 3, hvis eksponeringen ikke var sikret
Et institut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af
volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater, uanset
om det har valgt standardmetoden eller IRB-metoden til bereg­
ning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer.
H
E
= den relevante volatilitetsjustering for eksponeringen som
beregnet i henhold til artikel 224 og 227.
Men hvis et institut anvender metoden med egne estimater, skal
det gøre det for hele rækken af instrumenttyper, undtagen
immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte tilsynsmetoden
for volatilitetsjusteringer.
For transaktioner i OTC-derivater beregner institutterne E
VA
som følger:.
E
VA
¼
E.
4.
Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende:
7.
Når sikkerheden består af en række anerkendte elementer,
beregner institutterne volatilitetsjusteringen (H) som følger:
X
a
i
H
i
H
¼
i
a) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer i henhold til standardmetoden, fastsættes
eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i
bilag I til 100 % af nævnte posters værdi frem for den
eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.
hvor:
a
i
= værdien af et anerkendt element i forhold til sikkerhedens
samlede værdi
b) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer i henhold til IRB-metoden, beregner de
eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166,
stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor på
100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser,
der er anført i de pågældende stykker.
H
i
= den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte
element i.
Artikel 224
5.
Institutterne beregner den fuldt justerede eksponerings­
værdi (E*) under hensyntagen til såvel volatiliteten som de risi­
kobegrænsende virkninger af sikkerheden som følger:
E
ä
¼
max
f0;
E
VA
–
C
VAM
g
Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den
udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1.
De volatilitetsjusteringer, som institutterne skal anvende
efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer under forudsæt­
ning af daglige værdiansættelser, er angivet i tabel 1-4 i dette
stykke.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0142.png
L 176/142
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
VOLATILITETSJUSTERINGER
Tabel 1
Kreditkvalitets-
trin, som
kreditvurde­
ringen af gælds­
instrumentet er
henført til
Restløbetid
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter
udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b), udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og
d), beskrevne enheder
beskrevne enheder
Volatilitetsjusteringer for
securitiseringspositioner og opfyldelse af
kriterierne i artikel 197, stk. 1, litra h)
20-dages
likvidations­
periode (%)
10-dages
likvidations­
periode (%)
5-dages
likvidations­
periode (%)
20-dages
likvidations­
periode (%)
10-dages
likvidations­
periode (%)
5-dages
likvidations­
periode (%)
20-dages
likvidations­
periode (%)
10-dages
likvidations­
periode (%)
5-dages
likvidations­
periode (%)
1
≤
1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
0,707
2,828
5,657
1,414
4,243
8,485
21,213
21,213
21,213
0,5
2
4
1
3
6
15
15
15
0,354
1,414
2,828
0,707
2,121
4,243
10,607
10,607
10,607
1,414
5,657
11,314
2,828
8,485
16,971
ITR
ITR
ITR
1
4
8
2
6
12
ITR
ITR
ITR
0,707
2,828
5,657
1,414
4,243
8,485
ITR
ITR
ITR
2,829
11,314
22,628
5,657
16,971
33,942
ITR
ITR
ITR
2
8
16
4
12
24
ITR
ITR
ITR
1,414
5,657
11,313
2,828
8,485
16,970
ITR
ITR
ITR
2-3
≤
1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
4
≤
1 år
>1
≤
5 år
> 5 år
Tabel 2
Kreditkvalitetstrin,
som
kreditvurderingen
af et
gældinstrument
med kort løbetid
er henført til
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter
udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra b),
beskrevne enheder med kreditvurderinger med
kort løbetid
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter
Volatilitetsjusteringer for securitiseringspositioner
udstedt af de i artikel 197, stk. 1, litra c) og d),
og opfyldelse af kriterierne i artikel 197, stk. 1,
beskrevne enheder med kreditvurderinger med
litra h)
kort løbetid
20-dages
likvidationspe­
riode (%)
10-dages
likvidationspe­
riode (%)
5-dages
likvidationspe­
riode (%)
20-dages
likvidationspe­
riode (%)
10-dages
likvidationspe­
riode (%)
5-dages
likvidationspe­
riode (%)
20-dages
likvidationspe­
riode (%)
10-dages
likvidationspe­
riode (%)
5-dages
likvidationspe­
riode (%)
1
2-3
0,707
1,414
0,5
1
0,354
0,707
1,414
2,828
1
2
0,707
1,414
2,829
5,657
2
4
1,414
2,828
Tabel 3
Andre typer sikkerheder eller eksponeringer
20-dages
likvidationsperiode
(%)
10-dages
likvidationsperiode
(%)
5-dages
likvidationsperiode
(%)
Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligationer i hoved­
indekser
Andre aktier mv. eller konvertible obligationer noteret på en
anerkendt børs
Kontanter
Guld
21,213
35,355
0
21,213
15
25
0
15
10,607
17,678
0
10,607
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0143.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/143
Tabel 4
Volatilitetsjustering for manglende valutamatch
20-dages
likvidationsperiode (%)
10-dages
likvidationsperiode (%)
5-dages
likvidationsperiode (%)
Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet
bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjuste­
ring, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden
har ret til at investere i.
11,314
8
5,657
2.
Ved beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstem­
melse med stk. 1 gælder følgende betingelser:
6.
For ikkeratede gældsinstrumenter udstedt af institutioner,
som opfylder anerkendelseskriterierne i artikel 197, stk. 4, er
volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt
af institutioner eller selskaber med en ekstern kreditvurdering på
kreditkvalitetstrin 2 eller 3,
a) For sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20
arbejdsdage.
Artikel 225
Egne estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med
den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1.
De kompetente myndigheder tillader, at institutter, der
opfylder kravene i stk. 2 og 3, benytter deres egne estimater
af volatiliteten til at beregne de volatilitetsjusteringer, der skal
anvendes på sikkerheder og eksponeringer, Institutter, der har
fået tilladelse til at anvende deres egne estimater af volatiliteten,
må ikke på ny anvende andre metoder, medmindre dette sker
med en påviselig god begrundelse og med de kompetente
myndigheders tilladelse,
b) For genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der
omfatter overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder
vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner
vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer er likvidations­
perioden 5 arbejdsdage.
c) For andre kapitalmarkedstransaktioner
perioden 10 arbejdsdage,
er
likvidations­
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI
svarende til
"investment
grade" eller bedre, kan institutter
beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instru­
ment
Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som
opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 2, 3 og 4, skal den
mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode,
margenaftalen dækker, og som ville gælde i henhold til bestem­
melserne i disse stykker.
3.
I tabel 1-4 i stk. 1 og i stk. 4-6 er det kreditkvalitetstrin,
som en kreditvurdering af gældsinstrumentet er henført til, det
kreditkvalitetstrin, som EBA i henhold til kapitel 2 henfører
kreditvurderingen til,
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI
svarende til under
"investment
grade", samt for andre aner­
kendte sikkerheder beregner institutter volatilitetsjusteringer for
de enkelte papirer.
Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurde­
ring af gældsinstrumentet henføres til, jf. første afsnit, finder
artikel 197, stk. 7, også anvendelse,
Institutter, der benytter metoden med egne estimater, vurderer
volatiliteten for sikkerheden eller som følge af manglende valu­
tamatch uden hensyntagen til eventuelle sammenhænge mellem
den usikrede eksponering, sikkerheden eller valutakurser,
4.
For ikkeanerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes
eller sælges i forbindelse med genkøbstransaktioner eller trans­
aktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råva­
rer, er volatilitetsjusteringen den samme som for værdipapirer
uden for hovedindekserne, der er noteret på en anerkendt børs,
Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal institutterne
tage hensyn til typen af udsteder af instrumenterne, den
eksterne kreditvurdering af instrumenterne, restløbetiden og
deres modificerede varighed, Volatilitetsestimaterne skal være
repræsentative for de instrumenter, som et institut har medtaget
inden for den pågældende kategori,
5.
For anerkendte enheder i CIU'er er volatilitetsjusteringen
det vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under
hensyntagen til likvidationsperioden for transaktionen i henhold
til stk. 2 ville være gældende for de aktiver, som fonden har
investeret i,
2.
Beregningen
følgende kriterier:
af
volatilitetsjusteringerne
skal
opfylde
a) Institutterne baserer beregningen på et 99-percentil, ensidigt
konfidensinterval.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0144.png
L 176/144
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) Institutterne baserer beregningen på følgende likvidations­
perioder:
f) Institutterne skal ajourføre deres data og beregne volatilitets­
justeringer mindst én gang hver tredje måned, De skal også
foretage en fornyet vurdering af deres datasæt, når der fore­
kommer betydelige ændringer i markedspriserne.
i) 20 arbejdsdage for sikrede udlånstransaktioner
3.
Estimater af volatilitetsjusteringer skal
følgende kvalitative kriterier:
opfylde
alle
ii) 5 arbejdsdage for genkøbstransaktioner, undtagen trans­
aktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garante­
rede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt
transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
iii) 10 arbejdsdage for andre kapitalmarkedstransaktioner
a) Instituttet skal bruge volatilitetsestimaterne i den daglige risi­
kostyring, herunder i forhold til sin interne grænse for
eksponeringer.
c) Institutterne kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der
beregnes i henhold til kortere eller længere likvidationsperio­
der, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode,
der er angivet i litra b) for den pågældende transaktionstype,
ved hjælp af kvadratroden på tiden:
r
ffiffiffiffiffiffi
T
M
T
N
b) Hvis likvidationsperioden, som et institut bruger i sin daglige
risikostyring, er længere end angivet i denne afdeling for den
pågældende transaktionstype, skal instituttet skalere sine
volatilitetsjusteringer op ved hjælp af formlen med kvadra­
troden på tiden som beskrevet i stk. 2, litra c).
H
M
¼
H
N
hvor:
c) Instituttet skal have indført procedurer for overvågning og
sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt politikker og
kontroller til brug i sit system til estimater af volatilitets­
justeringer samt for integration af sådanne estimater i sin
risikostyringsproces.
T
M
= den relevante likvidationsperiode
H
M
= volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden
T
M
d) Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af
instituttets system for estimering af volatilitetsjusteringer i
forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure.
Der skal foretages en revision af det samlede system for
estimering af volatilitetsjusteringer og integration af disse
justeringer i instituttets risikostyringsproces mindst én gang
om året. Undersøgelsen skal mindst omfatte følgende:
H
N
= volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden
T
N
i) integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den
daglige risikostyring
d) Institutterne skal tage højde for manglende likviditet for
aktiver af lavere kvalitet. De regulerer likvidationsperioden i
opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likvi­
ditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data
kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet.
Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario.
ii) validering af eventuelle væsentlige ændringer
proceduren for estimering af volatilitetsjusteringer
i
e) Den historiske observationsperiode, som institutterne
anvender til beregning af volatilitetsjusteringer, skal mindst
være på ét år, For institutter, der bruger en vægtningsmetode
eller andre metoder på den historiske observationsperiode,
skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år,
De kompetente myndigheder kan også kræve, at et institut
beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere
observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skøn­
ner, at dette kan begrundes med en kraftig stigning i pris­
volatiliteten.
iii) kontrol af konsekvensen, rettidigheden og troværdig­
heden af datakilder, der benyttes inden for systemet til
estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne
datakilders uafhængighed
iv) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger
til grund for volatiliteten.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0145.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/145
Artikel 226
Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den
udbyggede metode for finansielle sikkerheder
De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de vola­
tilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når der anvendes daglige
værdiansættelser. Når et institut anvender sine egne estimater af
volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med artikel 225, skal
disse i første omgang beregnes på grundlag af den daglige
værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt
end daglig, skal institutterne anvende større volatilitetsjusterin­
ger. Institutterne beregner dem ved at opskalere den daglige
værdiansættelse af volatilitetsjusteringerne ved hjælp af følgende
formel for kvadratroden af tiden:
s
ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi ffiffiffiffiffi
Ä
Ö
N
R
þ
T
M
– 1
T
M
b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.
c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller også er
både eksponeringen og sikkerheden genstand for daglig
værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af
margen.
d) Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markeds­
værdi før modpartens manglende fastsættelse af margen og
realiseringen af sikkerheden er højst fire arbejdsdage.
e) Transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for
den pågældende transaktionstype.
f) Dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en stan­
dardmarkedsdokumentation for genkøbstransaktioner eller
transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
for de pågældende værdipapirer.
g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angi­
ves, at hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til
at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte
margenen eller på anden måde misligholder aftalen, kan
transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning.
h) Modparten betragtes som en central markedsaktør af de
kompetente myndigheder.
3.
De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra
h), omfatter følgende enheder:
a) de i artikel 197, stk. 1, litra b), nævnte enheder, mod hvilke
eksponeringer tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til
kapitel 2
b) institutter
c) andre finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 13,
nr. 25), litra b) og d) i direktiv 2009/138/EF, mod hvilke
eksponeringer tillægges en risikovægt på 20 % i henhold til
standardmetoden, eller som, når der er tale om institutter,
der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og
forventede tab efter IRB-metoden, ikke har en kreditvurde­
ring foretaget af et anerkendt ECAI, og som vurderes internt
af instituttet
d) regulerede CIU'er, der er underlagt kapitalkrav eller gearings­
krav
e) regulerede pensionsfonde
f) anerkendte clearingorganisationer.
H
¼
H
M
hvor:
H
= den volatilitetsjustering, der skal anvendes
H
M
= volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdian­
sættelse
N
R
= det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne
T
M
= likvidationsperioden for den pågældende transaktions­
type.
Artikel 227
Betingelser for anvendelse af en volatilitetsjustering på 0 %
i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle
sikkerheder
1.
Når et institut i forbindelse med genkøbstransaktioner og
transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
anvender tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer
i artikel 224 eller metoden med egne estimater i artikel 225,
og hvis betingelserne i stk. 2, litra a)-h), er opfyldt, kan insti­
tuttet i stedet for at benytte de volatilitetsjusteringer, der er
beregnet i henhold til artikel 224, 225 og 226, anvende en
volatilitetsjustering på 0 %. Institutter, som anvender i
artikel 221 omhandlede metode med interne modeller,
anvender ikke den behandling, der er beskrevet i denne artikel.
2.
Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Såvel eksponeringen som sikkerheden er kontanter eller
gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller central­
banker i den i artikel 197, stk. 1, litra b), anvendte betydning
og anerkendt til en risikovægtning på 0 % i henhold til
kapitel 2.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0146.png
L 176/146
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 228
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og forventede tab i forbindelse med den udbyggede metode
for finansielle sikkerheder
1.
Ved standardmetoden anvender institutterne E* som
beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eksponerings­
værdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkeba­
lanceførte poster opført i bilag I anvender institutterne E* som
den værdi, de i artikel 111, stk. 1, anførte procentsatser
anvendes på, for at nå frem til eksponeringsværdien.
2.
For så vidt angår fordringer er værdien af fordringer
værdien af det udestående beløb.
3.
Institutterne vurderer anden fysisk sikkerhed end fast
ejendom til markedsværdien. Med henblik på denne artikel er
markedsværdien det skønnede beløb, som formuegodet kan
handles til på værdiansættelsesdatoen i en uafhængig trans­
aktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger.
Artikel 230
2.
Ved IRB-metoden anvender institutterne det faktiske LGD
(LGD*) som LGD med henblik på kapitel 3. Institutterne
beregner LGD* som følger:
LGD
ä
¼
LGD
hvor:
E
ä
E
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og forventede tab for andre anerkendte sikkerheder efter
IRB-metoden
1.
Institutterne anvender LGD* beregnet i overensstemmelse
med dette stykke og stk. 2 som LGD med henblik på kapitel 3.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi (C) og eksponeringens
værdi (E) ligger under det krævede minimumsniveau for sikker­
heden for eksponeringen (C*) som angivet i tabel 5, er LGD* lig
med LGD som fastsat i kapitel 3 for usikrede eksponeringer
med modparten. I denne forbindelse beregner institutterne
eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166,
stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor eller en
procentsats på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller
procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi og eksponeringens
værdi overstiger et andet og højere tærskelniveau på C** som
angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte.
Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået
for eksponeringen som helhed, skal institutterne betragte
eksponeringen som to eksponeringer – en, der svarer til den
del, for hvilken det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** er
nået, og en, der svarer til resten.
2.
Det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelses­
niveauer for den sikrede del af eksponeringerne er angivet i
tabel 5 nedenfor.
LGD = tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på
en eksponering i henhold til kapitel 3, hvis ekspone­
ringen ikke var sikret
E
= eksponeringsværdien
artikel 223, stk. 3
i
overensstemmelse
med
E*
= den fuldt justerede eksponeringsværdi i overensstem­
melse med artikel 223, stk. 5.
Artikel 229
Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte
sikkerheder efter IRB-metoden
1.
For så vidt angår sikkerhed i form af fast ejendom skal
sikkerheden være vurderet til markedsværdien eller derunder af
en uafhængig vurderingsmand. Institutterne kræver, at den
uafhængige vurderingsmand dokumenterer markedsværdien på
en gennemsigtig og klar måde.
I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurde­
ringen af belåningsværdien i lovgivningsmæssige eller admini­
strative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være vurderet
til belåningsværdien eller derunder af en uafhængig vurderings­
mand. Institutterne stiller krav om, at den uafhængige vurde­
ringsmand ved vurderingen af belåningsværdien ikke må tage
hensyn til spekulative elementer og skal dokumentere nævnte
værdi på en gennemsigtig og klar måde.
Tabel 5
Minimums-LGD for de sikrede dele af eksponeringerne
Krævet mini­
LGD* for LGD* for
malt sikker­
privilege­ efterstil­
hedsstillelses­
rede
lede
niveau for
ekspone­ ekspone­
ekspone­
ringer
ringer
ringen (C*)
Krævet
minimalt
sikkerheds­
stillelsesni­
veau for
ekspone­
ringen (C**)
Fordringer
35 %
35 %
40 %
65 %
65 %
70 %
0%
30 %
30 %
125 %
140 %
140 %
Værdien af sikkerheden er markedsværdien eller belåningsvær­
dien, for hvilken der er foretaget en nedskrivning for at afspejle
resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til
artikel 208, stk. 3, samt for at tage hensyn til eventuelle
foranstående krav på ejendommen.
Boliger/erhvervs-ejen­
domme
Anden sikkerhed
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0147.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/147
3.
Som et alternativ til behandlingen i henhold til stk. 1 og 2
og med forbehold af artikel 124, stk. 2, kan institutterne
anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponerin­
gen, der inden for de i henholdsvis artikel 125, stk. 2, litra d),
og artikel 126, stk. 2, litra d), fastsatte grænser er sikret fuldt ud
med pant i fast ejendom til beboelse eller erhvervsejendomme,
der er beliggende på en medlemsstats område, hvis alle betin­
gelserne i artikel 199, stk. 4, er opfyldt.
Artikel 231
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og forventede tab ved blandede puljer af sikkerhed
1.
Institutterne beregner værdien af LGD*, som de skal
anvende som LGD med henblik på kapitel 3, i overensstem­
melse med stk. 2 og 3, forudsat at følgende to betingelser er
opfyldt:
a) Institutterne anvender IRB-metoden til at beregne størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab.
b) Eksponeringen sikres med både finansiel sikkerhed og andre
anerkendte former for sikkerhed.
2.
Det kræves, at institutterne opdeler eksponeringens vola­
tilitetsjusterede værdi, der er opnået efter anvendelse af volatil­
itetsjusteringen som angivet i artikel 223, stk. 5, på ekspone­
ringens værdi, i forskellige dele, for at komme frem til en del,
der dækkes af en anerkendt finansiel sikkerhed, en del, der
dækkes af fordringer, en del, der dækkes af sikkerhed i form
af erhvervsejendom eller fast ejendom til beboelse, en del, der
dækkes af andre typer af anerkendt sikkerhed, samt en usikret
del, alt efter hvad der er relevant.
3.
Institutterne beregner LGD* for hver del af eksponeringen
i stk. 2 separat i henhold til de relevante bestemmelser i dette
kapitel.
Artikel 232
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1.
Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan
indskud hos tredjepartsinstitutter behandles som en garanti
stillet af tredjepartsinstituttet.
2.
Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 2, er opfyldt, skal
institutterne behandle den del af eksponeringen, der er sikret
ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer
pantsat hos det långivende institut, på følgende måde:
a) Hvis eksponeringen er omfattet af standardmetoden, skal den
risikovægtes ved brug af de risikovægte, der er omhandlet i
stk. 3.
b) Hvis eksponeringen er omfattet af IRB-metoden, men ikke af
instituttets egne LDG-estimater, skal der fastsættes et LGD på
40 %.
I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den
aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til artikel 233, stk. 3, så
værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbs­
værdi af livsforsikringspolicen.
3.
Med henblik på stk. 2, litra a), tillægger institutterne
følgende risikovægtninger på grundlag af den risikovægt, der
tillægges privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab,
der udbyder livsforsikringen:
a) en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede
eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen,
er tillagt en risikovægtning på 20 %
b) en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede
eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen,
er tillagt en risikovægtning på 50 %
c) en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede
eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen,
er tillagt en risikovægtning på 100 %
d) en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede
eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen,
er tillagt en risikovægtning på 150 %.
4.
Institutterne kan behandle instrumenter genkøbt på
anmodning, der er anerkendt i henhold til artikel 200, litra c),
som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den
anerkendte kreditrisikoafdækning fastsættes som følger:
a) Når instrumentet bliver genkøbt til nominel værdi, er
værdien af dækningen dette beløb.
b) Når instrumentet bliver genkøbt til markedsprisen, er
værdien af dækningen instrumentets værdi vurderet på
samme måde som de gældsinstrumenter, der opfylder betin­
gelserne i artikel 197, stk. 4.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 233
Værdiansættelse
1.
Ved beregning af virkningerne af ufinansieret kreditrisi­
koafdækning i overensstemmelse med denne underafdeling, er
værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) det beløb, som
udbyderen har garanteret at ville udbetale, hvis låntager mislig­
holder aftalen eller ikke betaler, eller hvis andre, nærmere
bestemte kreditbegivenheder indtræffer.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0148.png
L 176/148
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har
medtaget en omlægning af den underliggende fordring,
herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af
hovedstol, renter eller gebyrer, der fører til en kreditbegivenhed,
gælder følgende:
a) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale,
ikke er højere end eksponeringens værdi, skal institutter
reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i
henhold til stk. 1 med 40 %.
b) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er
højere end eksponeringens værdi, skal værdien af kreditrisi­
koafdækningen ikke være højere end 60 % af eksponeringens
værdi.
3.
Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomi­
neret i en anden valuta end den valuta, hvori eksponeringen
er denomineret, reducerer institutterne værdien af kreditrisikoaf­
dækningen gennem anvendelse af en volatilitetsjustering som
følger:
G
ä
¼
G
ð1
–
H
fx
Þ
hvor:
G* = værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kurs­
risiko
G
= den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen
for at svare til de ikkeafhændede
"first
loss"-positioner og inde­
bære en trancheinddelt risikooverførsel.
Artikel 235
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
efter standardmetoden
1.
I forbindelse med artikel 113, stk. 3, beregner institutterne
de enkelte eksponeringers risikovægtede værdi efter følgende
formel:
max
f0,E
–
G
A
g
r
þ
G
A
g
hvor:
E
= eksponeringens værdi i henhold til artikel 111; i denne
forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en
ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens
værdi frem for den værdi af eksponeringen, der fremgår
af artikel 111, stk. 1
G
A
= værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i
henhold til artikel 233, stk. 3, (G*) og videre justeret
for manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5
R
= risikovægten for eksponeringer mod låntageren som
angivet i kapitel 2
G = risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som
angivet i kapitel 2.
2.
Når det afdækkede beløb (G
A
) er lavere end eksponerin­
gens værdi (E), må institutterne kun anvende den formel, der er
omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele
har samme prioritet.
3.
Institutterne kan udvide behandlingen i henhold til
artikel 114, stk. 4 og 5, til at omfatte eksponeringer eller dele
af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller
centralbanken, når sikkerheden er denomineret i låntagerens
nationale valuta, og eksponeringen finansieres i samme valuta.
H
fx
= volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valu­
tamatch mellem kreditrisikoafdækningen og den under­
liggende fordring fastsat i overensstemmelse med stk. 4.
Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er H
fx
lig med
nul.
4.
Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal
anvendes i tilfælde af manglende valutamatch, på en likvida­
tionsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning
af daglige værdiansættelser, og kan beregne dem efter tilsyns­
metoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne esti­
mater som beskrevet i henholdsvis artikel 224 og 225. Institut­
terne skal opskalere volatilitetsjusteringer i overensstemmelse
med artikel 226.
Artikel 234
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og forventede tab i tilfælde af delvis risikoafdækning og
tranching
Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller
flere trancher, finder bestemmelserne i kapitel 5 anvendelse,
Institutterne kan anse tærskelværdier for betalinger, under
hvilke der ikke foretages nogen udbetaling i tilfælde af tab,
Artikel 236
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
og forventede tab efter IRB-metoden
1.
For den afdækkede del af eksponeringens værdi (E),
baseret på den justerede værdi af kreditrisikoafdækningen G
A
,
kan PD i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være PD for
udbyderen af kreditrisikoafdækningen eller en PD, der ligger
mellem låntagerens og garantistillerens, hvis det ikke skønnes
nødvendigt med fuld substitution. Ved efterstillede tilgodeha­
vender og ikkeefterstillet ufinansieret risikoafdækning kan det
LGD, som institutter skal anvende i forbindelse med kapitel 3,
afdeling 4, være det samme som det, der benyttes for privile­
gerede fordringer.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0149.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/149
2.
For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi
(E) skal PD være låntagers PD, mens LGD er LGD for den
underliggende eksponering.
3.
I denne artikel er G
A
værdien af G* som beregnet i
henhold til artikel 233, stk. 3, og videre justeret for manglende
løbetidsmatch som angivet i afdeling 5. E er eksponeringens
værdi i henhold til kapitel 3, afdeling 5. I denne forbindelse
beregner institutterne eksponeringsværdien af de poster, der er
opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konver­
teringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de konver­
teringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende
stykker.
og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for risikoaf­
dækningen, indeholder et positivt incitament til, at instituttet
kan afslutte transaktionen før den kontraktbestemte forfalds­
dato, anser instituttet risikoafdækningens løbetid for at være
tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed
kan anvendes; ellers kan instituttet anse en sådan mulighed
ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid.
3.
Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat
forfalder forud for en eventuel henstandsperiode i tilfælde af
misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i
kraft ved manglende betaling, reducerer institutterne risikoaf­
dækningens løbetid med samme tidsrum som henstandsperio­
den.
Afdeling 5
Manglende løbetidsmatch
Artikel 237
Manglende løbetidsmatch
1.
Ved beregning af risikovægtede eksponeringer fore­
kommer der manglende løbetidsmatch, når restløbetiden for
kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for den
afdækkede eksponering. Hvis risikoafdækningen har mindre en
tre måneders restløbetid, og risikoafdækningens løbetid er
kortere end løbetiden for den underliggende eksponering, er
denne risikoafdækning ikke anerkendt risikoafdækning.
Artikel 239
Værdiansættelse af risikoafdækningen
1.
I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret
kreditrisikoafdækning efter den enkle metode for finansielle
sikkerheder er sikkerhed ikke anerkendt finansieret kreditrisi­
koafdækning, når der er manglende match mellem eksponerin­
gens løbetid og afdækningens løbetid.
2.
Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kredi­
trisikoafdækningen ikke anerkendt kreditrisikoafdækning, hvis
en af følgende betingelser er opfyldt:
2.
I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret
kreditrisikoafdækning efter den udbyggede metode for finansi­
elle sikkerheder skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdæknin­
gens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af
sikkerheden i henhold til følgende formel:
t
–
t
ä
T
–
t
ä
C
VAM
¼
C
VA
hvor:
a) Den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år.
C
VA
= den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerheden som
angivet i artikel 223, stk. 2, eller eksponeringens stør­
relse, idet den laveste af de to anvendes
b) Eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de
kompetente myndigheder er omfattet af en bundværdi på en
dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i
henhold til artikel 162, stk. 3.
T
Artikel 238
Kreditrisikoafdækningens løbetid
1.
Inden for en periode på højst fem år er den effektive
løbetid for den underliggende eksponering den længst mulige
resterende tid, før låntageren efter planen skal opfylde sine
forpligtelser. Med forbehold af stk. 2 er kreditrisikoafdæknin­
gens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor risi­
koafdækningen kan afsluttes.
T
= det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens
forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med
artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de
to anvendes
= det resterende antal år frem til eksponeringens forfalds­
dato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller
fem år, idet den laveste af de to anvendes
t*
2.
Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at
vælge at afslutte risikoafdækningen, anser institutterne risikoaf­
dækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste
dato, hvor denne mulighed kan benyttes. Når køberen af risi­
koafdækningen har mulighed for at afslutte risikoafdækningen,
= 0,25.
Institutterne anvender C
VAM
som C
VA
med yderligere justering
for manglende løbetidsmatch i formlen til beregning af den
fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i
artikel 223, stk. 5.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0150.png
L 176/150
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret
kreditrisikoafdækning skal institutterne sikre, at kreditrisikoaf­
dækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede
værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:
ä
Artikel 241
"Nth-to-default"-kreditderivater
Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbeta­
ling under kreditrisikoafdækningen, må det institut, der
erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen
til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer og
eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har
været risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der
allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne tilfælde
kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af den risiko­
vægtede eksponering og eventuelt det forventede tab på
eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville
medføre den n-laveste risikovægtede værdi af eksponeringen i
overensstemmelse med dette kapitel. Institutter skal beregne det
n-laveste beløb som beskrevet i artikel 240, litra a) og b).
G
A
¼
G
hvor:
t
–
t
ä
T
–
t
ä
G
A
= G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch
G* = risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt mang­
lende valutamatch
T
= det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens
forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med artikel 238
eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes
= det resterende antal år frem til eksponeringens forfalds­
dato beregnet i overensstemmelse med artikel 238 eller
fem år, idet den laveste af de to anvendes
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun,
når værdien af eksponeringen er mindre end eller lig med
værdien af kreditrisikoafdækningen.
T
Alle eksponeringer i kurven skal opfylde kravene i artikel 204,
stk. 2, og artikel 216, stk. 1, litra d).
t* = 0,25.
Institutterne anvender G
A
som værdien af risikoafdækningen i
henhold til artikel 233-236.
Afdeling 6
Kurve af crm-teknikker
Artikel 240
"First-to-default"-kreditderivater
Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række
eksponeringer på de vilkår, at den første misligholdelse blandt
eksponeringerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed
medfører kontraktens ophør, kan instituttet ændre beregningen
af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt det
forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditri­
sikoafdækning ville medføre den laveste risikovægtede værdi af
eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel:
a) For institutter, der anvender standardmetoden, skal den risi­
kovægtede værdi af eksponeringen være den, der beregnes
efter standardmetoden.
b) For institutter, der anvender IRB-metoden, skal den risiko­
vægtede værdi af eksponeringen være summen af den risiko­
vægtede eksponering beregnet efter IRB-metoden og 12,5
gange det forventede tab.
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun,
når værdien af eksponeringen er mindre end eller lig med
værdien af kreditrisikoafdækningen.
I dette kapitel forstås ved:
KAPITEL 5
Securitisering
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 242
Definitioner
1)
"mer-spread":
opkrævede finansieringsudgifter og andre
gebyrindtægter, der modtages i forbindelse med de securi­
tiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter
2)
"clean-up
call option": en kontraktbestemt option, som
giver det eksponeringsleverende institut mulighed for at
genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før
alle de underliggende eksponeringer er tilbagebetalt, når
de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau
3)
"likviditetsfacilitet":
en
securitiseringsposition,
der
udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille
finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme
til investorer
4)
"KIRB":
8 % af de risikovægtede eksponeringer som
beregnet i henhold til kapitel 3 for de securitiserede
eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, plus de
forventede tab i forbindelse med de pågældende ekspone­
ringer beregnet i henhold til nævnte kapitel
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0151.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/151
5)
"den
ratingbaserede metode": en metode til opgørelse af
størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for securitise­
ringspositioner i henhold til artikel 261
15)
"first
loss tranche": den mest efterstillede tranche i en secu­
ritisering, som er den første tranche, der påføres tab på
securitiserede eksponeringer og derved beskytter second
loss-trancher og i givet fald højere rangerende trancher.
6)
"tilsynsformelmetoden":
en metode til opgørelse af stør­
relsen af risikovægtede eksponeringer for securitiserings­
positioner i henhold til artikel 261
Afdeling 2
Anerkendelse af væsentlig
risikooverførsel
Artikel 243
Traditionel securitisering
1.
Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel secu­
ritisering kan udelukke securitiserede eksponeringer fra bereg­
ningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og stør­
relsen af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er
opfyldt:
7)
"ikkeratet
position": en securitiseringsposition, som ikke
har en kreditvurdering foretaget af et ECAI som defineret
i afdeling 4
8)
"ratet
position": en securitiseringsposition, som har en
kreditvurdering foretaget af et ECAI som defineret i afde­
ling 4
9)
"ABCP"-program"
(asset-backed
commercial
paper
programme): et securitiseringsprogram, hvor værdipapi­
rerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år
eller derunder
a) En væsentlig del af kreditrisikoen i forbindelse med de secu­
ritiserede eksponeringer anses for at være overført til tredje­
parter.
10)
"traditionel
securitisering": en securitisering, der indebærer,
at de eksponeringer, som securitiseres, overføres
økonomisk (til en securitiseringsenhed med særligt formål
(SSPE)); dette sker ved overførsel af ejerskabet af securiti­
serede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut
til en SSPE eller gennem en SSPE's indirekte deltagelse; de
udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsforplig­
telser for det eksponeringsleverende instituts balance
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægt­
ning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i den
pågældende securitisering eller fratrækker disse securitise­
ringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36,
stk. 1, litra k).
2.
En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i
følgende tilfælde:
11)
"syntetisk
securitisering": en securitisering, hvor opdelingen
i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og
hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra det
eksponeringsleverende instituts balance
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuri­
tiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut
besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risiko­
vægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiserings­
positioner i securitiseringen.
12)
"revolverende
eksponering": en eksponering, hvorved
tilgodehavender hos privatkunder kan variere, alt efter
hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale
tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat
13)
"revolverende
securitisering": en securitisering, hvor selve
securitiseringens struktur revolverer ved at der tilføjes
eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer,
uanset om de underliggende eksponeringer revolverer
eller ej
b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en
given securitisering, og det eksponeringsleverende institut
kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringsposi­
tioner, som ville medføre et fradrag i den egentlige kerne­
kapital eller have en risikovægtning på 1 250 %, overstiger et
velfunderet skøn over det forventede tab på de securitiserede
eksponeringer væsentligt, besidder det eksponeringsleverende
institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de
securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i den
egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på
1 250 %.
14)
"førtidsindfrielsesbestemmelse":
en kontraktbestemmelse i
forbindelse med securitisering af revolverende ekspone­
ringer eller en revolverende securitisering, hvorved der
stilles krav om, at investorers positioner, i tilfælde af at
på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries
inden den oprindeligt anførte udløbsdato for de udstedte
værdipapirer
Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af
eksponeringen, som det eksponeringsleverende institut ville
kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en
tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompe­
tente myndigheder fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kredi­
trisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0152.png
L 176/152
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringsposi­
tioner securitiseringspositioner, som tillægges en risikovægtning,
der er mindre end 1 250 %, og som er efterstillet de højest
privilegerede positioner i securitiseringen, og som er efterstillet
enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i
overensstemmelse med afdeling 4 enten:
a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af
underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til kreditkvalitetstrin
1, eller
b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af
underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til kreditkvalitetstrin
1 eller 2.
4.
Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente
myndigheder de eksponeringsleverende institutter tilladelse til
at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det
eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at den reduktion af
kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut
opnår ved hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en
tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige
følgende betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og
metoder til at vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tred­
jeparter i hvert tilfælde i forbindelse med instituttets interne
risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5.
Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal samtlige
følgende betingelser være opfyldt:
a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler trans­
aktionens økonomiske substans.
b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for det
eksponeringsleverende instituts og dettes kreditorers række­
vidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette
skal underbygges med en udtalelse fra en kvalificeret juridisk
rådgiver.
c) De udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det ekspone­
ringsleverende instituts betalingsforpligtelser.
d) Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke en reel eller
indirekte kontrol over de overførte eksponeringer. Et
eksponeringsleverende institut anses for at have bevaret
reel kontrol over de overførte eksponeringer, hvis det har
ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra
modtageren med henblik på at realisere gevinsterne af
disse, eller hvis det er forpligtet til igen at påtage sig den
overførte risiko. Hvis det eksponeringsleverende institut
bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende
eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte
kontrol over eksponeringerne.
e) Dokumentationen for securitiseringen opfylder samtlige
følgende betingelser:
i) Den indeholder ikke bestemmelser, som, undtagen hvis
der foreligger førtidsindfrielsesbestemmelser, stiller krav
om, at positioner i securitiseringen skal forbedres af det
eksponeringsleverende institut, herunder, men ikke
begrænset til ændringer af de underliggende krediteks­
poneringer eller forøgelse af udbytte, som skal udbetales
til investorer i tilfælde af en forringelse af de securitise­
rede eksponeringers kreditkvalitet.
ii) Den indeholder ikke bestemmelser, som øger udbyttet,
der skal udbetales til indehavere af positioner inden for
securitiseringen på grund af en forringelse af puljen af
underliggende aktivers kreditkvalitet.
iii) Den gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af secu­
ritiseringspositioner fra det eksponeringsleverende eller
det organiserende instituts side ud over de kontraktlige
forpligtelser er exceptionelt og kun kan foretages på
uafhængig basis.
f) Når der er tale om en
"clean-up
call option", skal nævnte
"option"
også opfylde følgende betingelser:
i) Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut
ønsker det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de
securitiserede eksponeringers værdi ikke er afskrevet.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå
fordeling af tab på positioner til forbedring af kreditvær­
digheden eller andre positioner, som indehaves af inve­
storer, og ikke i øvrigt er struktureret med henblik på at
forbedre kreditværdigheden.
6.
De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de
specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk. 2, hvor den mulige
reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er
underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjepar­
ter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de
forskellige former for praksis på dette område og fastsætter
retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes
gennemførelse af disse retningslinjer og rådgiver inden den
31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov
for en bindende teknisk standard.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0153.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/153
Artikel 244
Syntetisk securitisering
1.
Et eksponeringsleverende institut til en syntetisk securiti­
sering kan beregne størrelsen af risikovægtede eksponeringer og
i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede
eksponeringer i overensstemmelse med artikel 244, hvis en af
følgende betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tred­
jeparter, enten ved hjælp af finansieret eller ufinansieret
kreditrisikoafdækning.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægt­
ning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i den
pågældende securitisering eller fratrækker disse securitise­
ringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36,
stk. 1, litra k).
2.
En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis
en af følgende betingelser er opfyldt:
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuri­
tiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut
besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risiko­
vægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiserings­
positioner i securitiseringen.
b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en
given securitisering, og det eksponeringsleverende institut
kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringsposi­
tioner, som ville medføre et fradrag i den egentlige kerne­
kapital eller have en risikovægtning på 1 250 %, overstiger et
velfunderet skøn over det forventede tab på de securitiserede
eksponeringer væsentligt, besidder det eksponeringsleverende
institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de
securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i den
egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på
1 250 %.
c) Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af
eksponeringen, som det eksponeringsleverende institut ville
kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en
tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan den
kompetente myndighed fra sag til sag beslutte, at en
væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til
tredjeparter.
3.
I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringsposi­
tioner securitiseringspositioner, som tillægges en risikovægtning
på mindre end 1 250 %, og som er efterstillet de højest privi­
legerede positioner i securitiseringen og er efterstillet enhver
anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i overens­
stemmelse med afdeling 4 enten
a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af
underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til kreditkvalitetstrin
1, eller
b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af
underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til kreditkvalitetstrin
1 eller 2.
4.
Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente
myndigheder de eksponeringsleverende institutter tilladelse til
at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det
eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at den reduktion af
kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut
opnår ved hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en
tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige
følgende betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og
metoder til at vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tred­
jeparter i hvert tilfælde i forbindelse med instituttets interne
risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5.
Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal over­
førslen opfylde følgende betingelser:
a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler trans­
aktionens økonomiske substans.
b) Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført,
er i overensstemmelse med artikel 247, stk. 2.
c) Instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen,
indeholder ikke betingelser eller bestemmelser, som:
i) pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kredi­
trisikoafdækningen ikke udløses, hvis en kreditbegi­
venhed indtræffer
ii) giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som
følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers
kreditkvalitet
iii) kræver, at positionerne inden for securitiseringen
forbedres af det eksponeringsleverende institut, undtagen
hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestemmelser
iv) øger instituttets omkostninger til kreditrisikoafdækning
eller udbytte, der skal udbetales til indehavere af posi­
tionen inden for securitiseringen som følge af en forrin­
gelse af de underliggende aktivers kreditkvalitet.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0154.png
L 176/154
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) Der indhentes en udtalelse fra en autoriseret advokat, hvori
det bekræftes, at kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i
alle relevante retsområder.
e) Dokumentationen vedrørende securitiseringen gør det klart,
at eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner fra
det eksponeringsleverende eller det organiserende instituts
side ud over de kontraktlige forpligtelser kun kan foretages
på uafhængig basis.
f) Når der er tale om en clean-up call option, skal nævnte
option opfylde samtlige følgende betingelser:
i) Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut
ønsker det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de
securitiserede eksponeringers værdi ikke er afskrevet.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå
fordeling af tab på positioner til forbedring af kreditvær­
digheden eller andre positioner, som indehaves af inve­
storer, og ikke i øvrigt er struktureret med henblik på at
forbedre kreditværdigheden.
6.
De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de
specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk. 2, hvor den mulige
reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er
underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjepar­
ter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de
forskellige former for praksis på dette område og fastsætter
retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes
gennemførelse af disse retningslinjer og rådgiver senest den
31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov
for en bindende teknisk standard.
Afdeling 3
Beregning af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer
Underafdeling 1
Principper
b) i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne de risikovæg­
tede værdier af eksponeringer og i givet fald af de forventede
tab vedrørende de securitiserede eksponeringer i overens­
stemmelse med artikel 249 og 250.
2.
Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at
anvende stk. 1, skal det beregne de risikovægtede værdier af
eksponeringer, der er fastsat i dette kapitel, vedrørende de posi­
tioner, som det måtte besidde i securitiseringen.
Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført bety­
delige kreditrisici eller har besluttet ikke at anvende stk. 1,
behøver det ikke beregne risikovægtede værdier af ekspone­
ringer vedrørende nogen af de positioner, det måtte besidde i
den pågældende securitisering, men inkluderer fortsat de secu­
ritiserede eksponeringer i beregningen af de risikovægtede
værdier af eksponeringer, som om de ikke var securitiseret.
3.
Foreligger der en eksponering i forhold til forskellige tran­
cher i en securitisering, skal eksponeringen i forhold til hver
enkelt tranche anses som en separat securitiseringsposition.
Udbyderne af kreditrisikoafdækning i forhold til securitiserings­
positioner skal anses for at besidde positioner i securitiseringen.
Securitiseringspositioner skal omfatte eksponeringer i forhold til
en securitisering hidrørende fra rente- eller valutaderivatkontrak­
ter.
4.
Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i den
egentlige kernekapital i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k),
skal den risikovægtede værdi af eksponeringen inkluderes i insti­
tuttets sum af risikovægtede værdier af eksponeringer med
henblik på artikel 92, stk. 3.
5.
Størrelsen af risikovægtede eksponeringer i en securitise­
ringsposition beregnes ved at anvende den samlede relevante
risikovægtning på eksponeringens værdi inden for positionen
som beregnet i artikel 246.
6.
Den samlede risikovægtning beregnes som summen af
risikovægtningen i dette kapitel og eventuelt supplerende risiko­
vægtning i overensstemmelse med artikel 407.
Artikel 245
Beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1.
Hvis et eksponeringsleverende institut har overført betyde­
lige kreditrisici i tilknytning til securitiserede eksponeringer i
overensstemmelse med betingelserne i afdeling 2, må dette insti­
tut:
a) i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de
eksponeringer, det har securitiseret, fra dets beregning af
de risikovægtede værdier af eksponeringer og i givet fald af
de forventede tab
1.
Artikel 246
Værdien af eksponeringer
Værdien af eksponeringer beregnes som følger:
a) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede ekspone­
ringer i henhold til underafdeling 3, skal eksponeringens
værdi for en balanceført securitiseringsposition være dens
regnskabsmæssige værdi efter justeringer for specifik kredi­
trisiko i overensstemmelse med artikel 110.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0155.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/155
b) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede ekspone­
ringer i henhold til underafdeling 4, skal eksponeringens
værdi for en balanceført securitiseringsposition være dens
regnskabsmæssige værdi uden eventuelle justeringer for
specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.
Artikel 247
Anerkendelse af kreditrisikoreduktion på
securitiseringspositioner
1.
Institutterne kan anerkende finansieret eller ufinansieret
kreditrisikoafdækning vedrørende securitiseringspositioner i
overensstemmelse med kapitel 4 og betinget af, at kravene i
dette kapitel og i kapitel 4 overholdes.
c) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede ekspone­
ringer i henhold til underafdeling 3, skal eksponeringens
værdi for en ikkebalanceført securitiseringsposition være
dens nominelle værdi, fratrukket eventuel specifik kreditrisi­
kojustering for nævnte securitiseringspositions, ganget med
en konverteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne
konverteringsfaktor skal være 100 %, medmindre andet angi­
ves.
Anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er begrænset til
finansielle sikkerheder, der anerkendes til beregning af den risi­
kovægtede værdi af eksponeringen i henhold til kapitel 2 som
angivet i kapitel 4, og anerkendelsen er betinget af, at de rele­
vante krav i kapitel 4 overholdes.
d) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede ekspone­
ringer i henhold til underafdeling 4, skal eksponeringens
værdi for en ikkebalanceført securitiseringsposition være
dens nominelle værdi, ganget med en konverteringsfaktor
som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor
skal være 100 %, medmindre andet angives.
2.
Anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og aner­
kendte udbydere af ufinansieret risikoafdækning er begrænset
til dem, der anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelsen
er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 overholdes.
e) Eksponeringsværdien for en modpartskreditrisiko, der
hidrører fra et af de derivatinstrumenter, som angives i
bilag II, skal fastlægges i overensstemmelse med kapitel 6.
2.
Når et institut har to eller flere overlappende positioner
inden for en securitisering, skal det for så vidt angår de over­
lappende positioner ved beregning af størrelsen af de risikovæg­
tede eksponeringer kun medtage den position eller del af en
position, der giver den højeste risikovægtede værdi af ekspone­
ringen. Instituttet kan også anerkende en sådan overlapning
mellem specifikke kapitalgrundlagskrav for positioner i handels­
beholdningen og kapitalgrundlagskrav for securitiseringsposi­
tioner uden for handelsbeholdningen, under forudsætning af,
at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapital­
grundlagskravene for de pågældende positioner. Med henblik på
dette stykke betegner
"overlappende",
at positionerne helt eller
delvis repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at
der i den overlappende del er tale om en og samme ekspone­
ring.
3.
Uanset stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret
kreditrisikoafdækning i artikel 201, stk. 1, litra a)-h), med
undtagelse af kvalificerende centrale modparter, være omfattet
af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som er henført til
kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til artikel 136, og
som på det tidspunkt, da kreditrisikoafdækningen først blev
anerkendt, var henført til kreditkvalitetstrin 2 eller derover.
Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i
forbindelse med direkte eksponering i forhold til udbyderen af
kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til
første punktum på grundlag af overensstemmelsen mellem PD
for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er
forbundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i
artikel 136.
3.
Når artikel 268, litra c), vedrører positioner i ABCP'er, kan
instituttet anvende den risikovægt, der er tillagt en likviditets­
facilitet, til beregning af den risikovægtede eksponering for
ABCP'en, hvis 100 % af ABCP'en udstedt af programmet er
dækket af den eller andre likviditetsfaciliteter, og alle nævnte
likviditetsfaciliteter er sidestillet med ABCP'en, så de udgør over­
lappende positioner.
4.
Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere, hvis deres
egne aktiver er anerkendte finansielle sikkerheder uden rettig­
heder eller eventualrettigheder, som har forrang for eller
rangerer på lige fod med eventualrettighederne i det institut,
som modtager ufinansieret kreditrisikobeskyttelse, og alle
kravene til anerkendelse af finansielle sikkerheder i kapitel 4
er opfyldt. I sådanne tilfælde begrænses GA (afdækningsbeløbet
justeret for eventuelt manglende valutamatch eller løbetidsmatch
i overensstemmelse med kapitel 4) til disse aktivers volatilitets­
justerede markedsværdi, og g (risikovægten for eksponeringer i
forhold til udbyderen som angivet i standardmetoden) fastsættes
som den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, der ville finde
anvendelse på disse aktiver som finansielle sikkerheder i
henhold til standardmetoden.
Artikel 248
Implicit støtte
1.
Et organiserende institut, eller et eksponeringsleverende
institut, der med hensyn til en securitisering har anvendt
artikel 240, stk. 1 og 2, til beregning af den risikovægtede
værdi af eksponeringer, eller har solgt instrumenter fra sin
handelsbeholdning med det resultat, at det ikke længere er
Instituttet skal underrette den kompetente myndighed om dets
brug af denne behandling.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0156.png
L 176/156
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
forpligtet til at være i besiddelse af et kapitalgrundlag i relation
til den risiko, der knytter sig til disse instrumenter, må ikke med
henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab
yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige forplig­
telser. En transaktion anses ikke for at yde støtte, hvis den
gennemføres på uafhængig basis og indgår i vurderingen af
væsentlig risikooverførsel. Sådanne transaktioner skal, uanset
om de yder støtte, indberettes til de kompetente myndigheder
og gøres til genstand for instituttets kreditrevisions- og godken­
delsesprocedurer. Instituttet skal, når det vurderer, om trans­
aktionen ikke er struktureret til at yde støtte, i det mindste i
passende omfang tage højde for følgende:
a) genkøbsprisen
b) instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb
c) resultatet af de securitiserede eksponeringer
d) resultatet af de securitiserede positioner
e) virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts
forventede tab i forhold til investorer.
2.
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forord­
ning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvad der svarer til
uafhængig basis, og hvornår en transaktion ikke er struktureret
til at yde støtte.
3.
Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organi­
serende institut ikke stk. 1 for så vidt angår en securitisering,
skal instituttet mindst besidde et kapitalgrundlag i forhold til
alle de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var secu­
ritiserede.
Underafdeling 2
Det eksponeringsleverende instituts beregning
af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer, der er securitiseret i en
syntetisk securitisering
institut størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for alle
trancher i securitiseringen i overensstemmelse med bestemmel­
serne i denne afdeling, herunder dem, for hvilke instituttet aner­
kender kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med
artikel 247, hvor den risikovægt, der i så fald skal anvendes
på nævnte position, kan ændres i overensstemmelse med kapitel
4, jf. dog kravene i dette kapitel.
Artikel 250
Behandling af manglende løbetidsmatch inden for
syntetiske
securitiseringer
I forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer i overensstemmelse med artikel 249 skal der
tages hensyn til eventuelt manglende løbetidsmatch mellem
kreditrisikoafdækningen, der udgør en tranche, og med
hvilken risikooverførslen foretages, og de securitiserede
eksponeringer som følger:
a) Som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes
den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem
år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i over­
ensstemmelse med kapitel 4.
b) Et eksponeringsleverende institut skal ved beregningen af
størrelsen af risikovægtede eksponeringer for trancher, der
som led i denne afdeling tillægges en risikovægt på
1 250 %, ikke tage hensyn til manglende løbetidsmatch.
For alle andre trancher anvendes den behandling af mang­
lende løbetidsmatch, som er angivet i kapitel 4, i overens­
stemmelse med følgende formel:
RW
ä
¼
RW
SP
hvor:
RW*
t
–
t
ä
T
–
t
þ
RW
Ass
ä
T
–
t
ä
T
–
t
= størrelsen af den risikovægtede eksponering i
henhold til artikel 92, stk. 3, litra a)
Artikel 249
Generel behandling
Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for
de securitiserede eksponeringer skal det eksponeringsleverende
institut for en syntetisk securitisering, når betingelserne i
artikel 244 er opfyldt og med forbehold af artikel 250,
anvende de relevante beregningsmetoder, som beskrives i
denne afdeling, og ikke de i kapitel 2 beskrevne. For institutter,
der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer og stør­
relsen af de forventede tab i henhold til kapitel 3, skal det
forventede tab på sådanne eksponeringer være nul.
De krav, der er omhandlet i første afsnit, henviser til hele puljen
af eksponeringer, der omfattes af securitiseringen. Med
forbehold af artikel 250 beregner det eksponeringsleverende
RW
Ass
= størrelsen af den risikovægtede eksponering for
eksponeringer, hvis de ikke var securitiseret,
beregnet pro rata
RW
SP
= størrelsen af den risikovægtede eksponering
beregnet i henhold til artikel 249, hvis der ikke
var tale om manglende løbetidsmatch
T
= løbetiden for de underliggende eksponeringer
udtrykt i år
= løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år
= 0,25.
T
t*
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0157.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/157
Underafdeling 3
Beregning af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer efter standardmetoden
Artikel 251
Risikovægte
Med forbehold af artikel 252 beregner instituttet størrelsen af
risikovægtede eksponeringer for en ratet securitiseringsposition
eller gensecuritiseringsposition ved at gange eksponeringens
værdi med den relevante risikovægt.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i
tabel 1, og som positionens kreditvurdering er henført til i
overensstemmelse med afdeling 4.
den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, som ville skulle
anvendes på de securitiserede eksponeringer i henhold til
kapitel 2 af et institut, der ligger inde med eksponeringerne,
ganget med den koncentrationsfaktor, der er omhandlet i stk.
2. Derfor skal instituttet til enhver tid have kendskab til
sammensætningen af den pulje af eksponeringer, der er securi­
tiseret.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4 (kredit­
vurderin­
ger,
undtagen
kortfri­
stede
kreditvur­
deringer)
350 %
650 %
Alle
andre
kredit­
kvalitets­
trin
2.
Denne koncentrationsfaktor er lig med summen af de
nominelle værdier af alle trancher divideret med summen af
de nominelle værdier af trancherne, som er efterstillet eller side­
stillet med tranchen, i hvilken positionen indehaves, inklusive
den pågældende tranche. Den resulterende risikovægt må ikke
være højere end 1 250 % eller lavere end en anden risikovægt,
der finder anvendelse på en mere privilegeret tranche med
rating. Når instituttet ikke er i stand til at bestemme de risiko­
vægte, der skal anvendes på de securitiserede eksponeringer i
henhold til kapitel 2, skal det anvende en risikovægt på 1 250 %
for den pågældende position.
Artikel 254
Behandling af securitiseringspositioner i en second
loss-tranche eller bedre inden for et ABCP-program
Med forbehold for muligheden for en mere fordelagtig behand­
ling for ikkeratede likviditetsfaciliteter i henhold til bestemmel­
serne i artikel 255 kan et institut ved securitiseringspositioner,
der opfylder følgende betingelser, anvende den højeste værdi af
henholdsvis 100 % eller den højeste risikovægt, der ville skulle
anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til
kapitel 2 af et institut med de pågældende eksponeringer:
Securitiserings­
positioner
Gensecuritiserings­
positioner
20 %
40 %
50 %
100 %
100 %
225 %
1 250 %
1 250 %
Med forbehold af artikel 252-255 skal størrelsen af risikovæg­
tede eksponeringer for en ikkeratet securitiseringsposition
beregnes ved at anvende en risikovægt på 1 250 %.
Artikel 252
Organiserende og eksponeringsleverende institutter
For et eksponeringsleverende eller et organiserende institut kan
størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til
positionerne inden for en securitisering begrænses til størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer, som ville skulle beregnes for
de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede,
under hensyn til den forudsatte anvendelse af risikovægten på
150 % for følgende:
a) alle misligholdte poster
b) alle i henhold til artikel 128 særligt risikobetonede poster
blandt de securitiserede eksponeringer.
a) Securitiseringspositionen skal være i en tranche, der
økonomisk er placeret i en
"second
loss"-position eller
bedre inden for securitiseringen, og
"first
loss"-tranchen
skal udgøre en relevant forbedring af kreditkvaliteten i
forhold til
"second
loss"-tranchen.
b) Securitiseringspositionen skal være af en kreditkvalitet
svarende til kreditkvalitetstrin 3 efter standardmetoden eller
bedre.
c) Securitiseringspositionen skal være ejet af et institut, der ikke
ligger inde med en position i
"first
loss"-tranchen.
Artikel 255
Behandling af ikkeratede likviditetsfaciliteter
1.
Institutterne kan anvende en konverteringsfaktor på 50 %
på en ikkeratet likviditetsfacilitets nominelle beløb til at
bestemme eksponeringens værdi, når følgende betingelser er
opfyldt:
Artikel 253
Behandling af ikkeratede positioner
1.
Til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
for en ikkeratet securitiseringsposition kan et institut anvende
a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt iden­
tificere og afgrænse de omstændigheder, hvorunder facili­
teten kan udnyttes.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0158.png
L 176/158
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde
kreditstøtte ved at dække tab, der allerede er opstået på det
tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes, og navnlig ikke ved at
stille likviditet til rådighed i forbindelse med misligholdte
eksponeringer på tidspunktet for udnyttelsen af faciliteten
eller ved at erhverve aktiver til mere end deres rimelige
værdi.
c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller
regelmæssig finansiering til rådighed for securitiseringen.
d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være
efterstillet fordringer fra investorer, bortset fra fordringer,
der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende
renter eller valuta, gebyrer eller andre tilsvarende betalinger,
og ej heller være genstand for undtagelser eller udsættelse.
e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle
muligheder for forbedring af kreditkvaliteten, som likviditets­
faciliteten kan være omfattet af, er udtømt.
f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en
automatisk reduktion af det beløb, der kan udnyttes,
svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, idet
misligholdelse har den betydning, der følger af kapitel 3,
eller hvor puljen af de securitiserede eksponeringer består
af ratede instrumenter, hvorved faciliteten ophæves, hvis
den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under
"invest­
ment grade".
Den anvendte risikovægt skal være den højeste risikovægt, der
ville blive anvendt på en hvilken som helst af de securitiserede
eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut, som ligger
inde med eksponeringerne.
2.
Med henblik på at bestemme eksponeringens værdi for
faciliteter med kontante forskud kan der anvendes en konver­
teringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditets­
facilitet, som kan ophæves betingelsesløst, under forudsætning
af at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og at tilbagebetaling af
træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på
pengestrømme fra de securitiserede eksponeringer.
Artikel 256
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af
revolverende eksponeringer med
førtidsindfrielsesbestemmelser
1.
Foreligger der en securitisering af revolverende ekspone­
ringer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse, skal
det eksponeringsleverende institut i overensstemmelse med
denne artikel beregne en supplerende risikovægtet værdi af
eksponeringerne for den risiko, at de kreditrisikoniveauer, den
eksponeres over for, kan stige som følge af virkningen af
førtidsindfrielsesbestemmelsen.
2.
Instituttet skal beregne eksponeringens risikovægtede stør­
relse i henhold til summen af eksponeringsværdien af det
eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser og investors
interesser.
Ved securitiseringsstrukturer, hvor de securitiserede ekspone­
ringer omfatter revolverende og ikkerevolverende eksponeringer,
skal et eksponeringsleverende institut anvende den behandling,
der beskrives i stk. 3-6, på den del af den underliggende pulje af
eksponeringer, der omfatter revolverende eksponeringer.
Eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts
kapitalinteresser er eksponeringsværdien af den fiktive del af
en pulje af trukne beløb, der sælges til en securitisering, hvor
forholdet mellem denne og beløbet af den samlede pulje af
eksponeringer, der sælges til strukturen, bestemmer den andel
af pengestrømmene, der genereres af hovedstol og renter samt
øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling
til enheder, der har securitiseringspositioner i securitiseringen.
Det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser må ikke
være efterstillet investors interesser. Eksponeringsværdien af
investors kapitalinteresser betegner eksponeringsværdien af den
resterende fiktive del af de samlede udnyttede beløb.
Eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til ekspone­
ringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinter­
esser beregnes som for en pro rata-eksponering i de securitise­
rede eksponeringer, som om disse ikke var securitiserede.
3.
Eksponeringsleverende institutter, der leverer ekspone­
ringer til følgende typer af securitisering, er fritaget for at
beregne en supplerende risikovægtet værdi af eksponeringen,
jf. stk. 1:
a) securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investo­
rerne er fuldt eksponeret for alle fremtidige trækninger fore­
taget af låntagere, således at risikoen på de underliggende
faciliteter ikke vender tilbage til det eksponeringsleverende
institut, heller ikke efter førtidsindfrielse
b) securitiseringer, hvor en eventuel førtidsindfrielsesbestem­
melse udelukkende udløses af begivenheder, der ikke har
nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede aktiver
eller det eksponeringsleverende institut klarer sig, såsom
drastiske ændringer i skattelovgivning eller -regler.
4.
For et eksponeringsleverende institut, der er omfattet af
kravet i stk. 1 om at beregne en supplerende risikovægtet værdi
af eksponeringerne, må den samlede risikovægtede værdi af
eksponeringen for så vidt angår dets positioner i investors kapi­
talinteresser og størrelsen af de risikovægtede eksponeringer
beregnet i henhold til stk. 1 ikke være større end den højeste
af følgende værdier:
a) størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold
til dets positioner i investorernes kapitalinteresser
b) størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som ville blive
beregnet af et institut, der lå inde med eksponeringerne,
for så vidt angår de securitiserede eksponeringer, som om
disse ikke var securitiserede med et beløb svarende til inve­
storernes kapitalinteresser.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0159.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/159
Fratrækning af eventuelle nettogevinster, der skyldes kapitalise­
ring af fremtidige indtægter som krævet i artikel 32, stk. 1, skal
behandles uden for det maksimumsbeløb, der angives i det
foregående afsnit.
Tabel 2
Securitiseringer
Securitiseringer
omfattet af en
omfattet af en
kontrolleret
ikkekontrolleret
førtidsindfrielsesbe­ førtidsindfrielsesbe­
stemmelse
stemmelse
Tre måneders gennemsnitligt
mer-spread
Konverteringsfaktor Konverteringsfaktor
5.
Størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som skal
beregnes i overensstemmelse med stk. 1, bestemmes ved at
gange eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser
med produktet af den relevante konverteringsfaktor, som er
angivet i stk. 6-9, og den vægtede, gennemsnitlige risikovægt­
ning, der ville finde anvendelse på de securitiserede eksponerin­
ger, hvis disse ikke var securitiserede.
Over niveau A
Niveau A
Niveau B
Niveau C
Niveau D
Niveau E
0%
1%
2%
10 %
20 %
40 %
0%
5%
15 %
50 %
100 %
100 %
En førtidsindfrielsesbestemmelse betragtes som værende
kontrolleret, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Det eksponeringsleverende institut har udarbejdet en
hensigtsmæssig kapitalgrundlags/likviditetsplan for at sikre,
at det råder over et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstræk­
kelig likviditet i tilfælde af førtidsindfrielse.
Hvor:
a)
"Niveau
A" betegner niveauer for et mer-spread, der er lavere
end 133,33 % af
"trapping
level" for et mer-spread, men ikke
under 100 % af dette
"trapping
level"
b)
"Niveau
B" betegner niveauer for et mer-spread på under
100 % af
"trapping
level" for et mer-spread, men ikke
under 75 % af dette
"trapping
level"
c)
"Niveau
C" betegner niveauer for et mer-spread på under
75 % af
"trapping
level" for et mer-spread, men ikke under
50 % af dette
"trapping
level"
d)
"Niveau
D" betegner niveauer for et mer-spread på under
50 % af
"trapping
level" for et mer-spread, men ikke under
25 % af dette
"trapping
level"
e)
"Niveau
E" betegner niveauer for et mer-spread på under
25 % af
"trapping
level" for et mer-spread.
7.
Når der er tale om securitiseringer, der er omfattet af en
førtidsindfrielsesbestemmelse i detaileksponeringer, som er ufor­
pligtede og betingelsesløst opsigelige uden varsel, og hvor
førtidsindfrielsen udløses af en kvantitativ værdi for noget
andet end det 3-måneders gennemsnitlige mer-spread, kan insti­
tutterne med de kompetente myndigheders tilladelse benytte en
behandling, der ligger tæt op ad den, der er fastsat i stk. 6, til
bestemmelse af den indikerede konverteringsfaktor. Den kompe­
tente myndighed giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
a) Behandlingen er mere passende, fordi instituttet kan fastsætte
et kvantitativt mål, der i forhold til den kvantitative værdi,
som udløser førtidsindfrielse, svarer til
"trapping
level" for et
mer-spread.
b) I hele transaktionens varighed forekommer der pro rata-
deling mellem det eksponeringsleverende instituts kapital­
interesser og investorernes kapitalinteresser hvad angår beta­
ling af renter og hovedstol, udgifter, tab og inddrivelser
baseret på balancen på et eller flere referencetidspunkter i
hver måned for udestående fordringer.
c) Tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig for 90 % af
den samlede udestående gæld (det eksponeringsleverende
instituts og investorers kapitalinteresser) ved begyndelsen af
perioden for førtidsindfrielse, der skal tilbagebetales eller
anerkendes som værende misligholdt.
d) Tempoet for tilbagebetalingen er ikke højere end for en
lineær tilbagebetaling i løbet af den periode, der fastsættes
i betingelsen i litra c).
6.
Ved securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfriel­
sesbestemmelse for detaileksponeringer, der er uforpligtede og
kan annulleres betingelsesløst uden forudgående varsel, skal
institutterne, når førtidsindfrielsen udløses af, at mer-spreadet
falder til et nærmere angivet niveau, sammenligne mer-spreadet
for en periode på tre måneder med det niveau for mer-spread,
hvor det kræves, at mer-spreadet registreres.
Hvor securitiseringen ikke kræver, at mer-spreadet registreres,
anses registreringspunktet for at ligge 4,5 procentpoint højere
end niveauet for et mer-spread, hvor der udløses en førtidsind­
frielse.
Den anvendte konverteringsfaktor bestemmes af niveauet for et
3-måneders gennemsnit af det faktiske mer-spread i overens­
stemmelse med tabel 2.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0160.png
L 176/160
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) Behandlingen resulterer i et mål for den risiko, at den kredi­
trisiko, instituttet eksponeres for som følge af førtidsindfri­
elsesbestemmelsens anvendelse, øges, der er ligeså forsigtigt
som det, der beregnes i henhold til stk. 6.
8.
Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en kontrol­
leret førtidsindfrielsesbestemmelse under revolverende ekspone­
ringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 90 %.
b) For en ikkeratet position kan instituttet anvende tilsynsfor­
melmetoden i artikel 262, hvis det kan udarbejde estimater
af PD og i påkommende tilfælde eksponeringsværdien og
LGD som input til tilsynsformelmetoden i overensstemmelse
med kravene til estimering af disse parametre efter den
interne ratingbaserede metode, jf. afdeling 3. Andre insti­
tutter end det eksponeringsleverende institut kan kun
benytte tilsynsformelmetoden med de kompetente myndig­
heders forudgående tilladelse, idet denne kun gives, når insti­
tuttet opfylder betingelsen i første punktum i nærværende.
9.
Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en ikkekon­
trolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under revolverende
eksponeringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 100 %.
c) Som et alternativ til litra b) og kun for ikkeratede positioner
i ABCP-programmer kan instituttet anvende den interne
vurdering, jf. stk. 4, hvis de kompetente myndigheder har
givet tilladelse hertil.
Artikel 257
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter
standardmetoden
Når der opnås kreditrisikoafdækning på en securitiseringsposi­
tion, kan beregningen af størrelsen af risikovægtede ekspone­
ringer ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
d) I alle andre tilfælde skal der tillægges en risikovægt på
1 250 % på ikkeratede securitiseringspositioner.
Artikel 258
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
I forbindelse med en securitiseringsposition, hvor der tillægges
en risikovægt på 1 250 %, kan institutterne i henhold til
artikel 36, stk. 1, litra k), som et alternativ til at medtage
positionen i deres beregning af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i positionen fra
deres egentlige kernekapital. I denne forbindelse kan bereg­
ningen af eksponeringens værdi afspejle en anerkendt finansieret
kreditrisikoafdækning på en måde, der er forenelig med
artikel 257.
e) Et institut kan uanset litra d) og med forbehold af de kompe­
tente myndigheders forudgående tilladelse beregne risiko­
vægten for en ikkeratet position inden for et ABCP-
program i henhold til artikel 253 eller 254, hvis den ikke­
ratede position ikke er et gældsbrev og henhører under
anvendelsesområdet for den interne vurderingsmetode, som
der søges om tilladelse til. De aggregerede eksponeringsvær­
dier, der behandles efter denne undtagelse, må ikke være
væsentlige og under ingen omstændigheder mindre end
10 % af de aggregerede eksponeringsværdier, der behandles
af instituttet efter den interne vurderingsmetode. Instituttet
ophører med at anvende denne, når tilladelsen til den rele­
vante interne vurderingsmetode er blevet nægtet.
Når et eksponeringsleverende institut benytter sig af dette alter­
nativ, kan det fratrække 12,5 gange det beløb, der fratrækkes i
henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), fra det beløb, der er
specificeret i artikel 252 som den risikovægtede værdi af
eksponeringer, som i øjeblikket ville skulle beregnes for de
securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede.
2.
Med henblik på brug af afledte ratings skal et institut ved
en ikkeratet position anvende en afledt kreditvurdering, der
svarer til kreditvurderingen for de ratede referencepositioner,
som er de højest privilegerede positioner, der i alle henseender
er efterstillet den pågældende ikkeratede securitiseringsposition
og opfylder samtlige følgende betingelser:
Underafdeling 4
Beregning af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer efter irb-metoden
a) Referencepositionerne skal i alle henseender være efterstillet
den ikkeratede securitiseringsposition.
Artikel 259
Hierarki af metoder
1.
Institutterne anvender metoderne i overensstemmelse med
følgende hierarki:
b) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller
længere end for den pågældende ikkeratede position.
a) For en ratet position eller en position, for hvilken der kan
anvendes en afledt rating, skal den ratingbaserede metode,
som beskrives i artikel 261, anvendes til at beregne den
risikovægtede værdi af eksponeringen.
c) Alle afledte ratings skal ajourføres regelmæssigt for at
afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderingen for de secu­
ritiseringspositioner, der benyttes som reference.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0161.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/161
3.
De kompetente myndigheder giver institutterne tilladelse
til at anvende den interne vurderingsmetode, som er omhandlet
i stk. 4, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Positioner i gældsbrevet, der udstedes under ABCP-program­
met, skal være ratede positioner.
b) Den interne vurdering af positionens kreditkvalitet skal
afspejle den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der
anvendes af en eller flere ECAI'er i forbindelse med rating
af værdipapirer med sikkerhed i eksponeringer af den type,
der securitiseres.
c) De ECAI'er, hvis metode skal afspejles som krævet i litra b),
skal omfatte de ECAI'er, som har udarbejdet en ekstern
rating for det gældsbrev, der er udstedt i forbindelse med
ABCP-programmet. De kvantitative faktorer, såsom
stressfaktorer, som anvendes ved vurderingen af positionen
for en bestemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så
konservative som dem, der anvendes inden for den rele­
vante vurderingsmetode for de pågældende ECAI'er.
d) Ved udviklingen af sin interne vurderingsmetode skal insti­
tuttet tage hensyn til relevante offentliggjorte ratingmetoder
anvendt af ECAI'er, som vurderer ABCP-programmets
gældsbrev. Instituttet skal dokumentere denne hensyntagen,
og den skal ajourføres regelmæssigt som beskrevet i litra g).
e) Instituttets interne vurderingsmetode skal omfatte rating­
klasser. Der skal være sammenhæng mellem sådanne rating­
klasser og ECAI'ers kreditvurderinger. Denne sammenhæng
skal dokumenteres udtrykkeligt.
f)
Den interne vurderingsmetode skal anvendes i instituttets
interne risikostyringsprocedurer, herunder procedurer for
beslutningstagning, information af ledelsen samt intern
kapitalfordeling.
beslutning om anskaffelse af et aktiv, skal ABCP-programad­
ministratoren overveje, hvilken type aktiv der skal anskaffes,
eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af
adgangen til likviditetsfaciliteter og forbedringen af kredit­
kvalitet, fordelingen af tab samt den juridiske og
økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den
enhed, der sælger aktiverne. Der skal foretages en kredit­
analyse af risikoprofilen for sælgeren af aktivet, og denne
skal omfatte analyser af hidtidige og forventede økonomiske
resultater, den nuværende markedsposition, forventet frem­
tidig konkurrenceevne, forhold mellem gæld og kapital­
grundlag, pengestrømme, rentedækning og risikorating.
Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers emis­
sionsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt inddri­
velsesprocedurer.
j)
ABCP-programmets emissionsstandarder skal omfatte mini­
mumskriterier for godkendelse af aktiver, som navnlig:
i) udelukker anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over
forfald eller misligholdt
ii) begrænser den uforholdsmæssige koncentration på
enkelte låntagere eller geografiske områder
iii) begrænser restløbetiden af de aktiver, der kan anskaffes
k) ABCP-programmet skal omfatte inddrivelsespolitikker og
-procedurer, der tager hensyn til administrationsselskabets
operationelle muligheder og kreditværdighed. ABCP-
programmet skal begrænse risikoen i forbindelse med
sælgers og administrationsselskabets resultater med forskel­
lige metoder såsom udløsende værdier baseret på den aktu­
elle kreditkvalitet, som skal udelukke sammenblanding af
midler.
g) Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets
interne afdeling for kreditrevision eller risikostyring skal
regelmæssigt gennemgå den interne vurderingsprocedure
og kvaliteten af de interne vurderinger af den kreditkvalitet,
der tillægges instituttets eksponeringer i et ABCP-program.
Hvis instituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision
eller risikostyring foretager gennemgangen, skal disse afde­
linger være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-
programmet samt af kunderelationer.
h) Instituttet skal registrere resultaterne af sine interne ratings
over tid for at evaluere resultaterne af sin interne vurde­
ringsmetode og skal foretage eventuelle tilpasninger af
denne metode, når resultaterne inden for eksponeringerne
rutinemæssigt adskiller sig fra de beregnede i henhold til de
interne ratings.
i)
ABCP-programmet skal omfatte emissionsstandarder i form
af kredit- og investeringsretningslinjer. Når der skal træffes
l)
Ved det aggregerede estimat af tab på en pulje af aktiver,
som ABCP-programmet overvejer at erhverve, skal der tages
hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisikoen
og udvandingsrisikoen. Hvis omfanget af den forbedring af
kreditkvaliteten, som sælger står for, udelukkende er baseret
på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve
til udvandingsrisikoen, hvis udvandingsrisikoen har central
betydning for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved
udmålingen af det krævede niveau for forbedring af kredit­
kvaliteten skal programmet desuden gennemgå adskillige års
historiske oplysninger, herunder tab, forfaldne beløb, udvan­
dinger samt omsætningstakten for fordringerne.
m) ABCP-programmet skal omfatte strukturelle elementer, f.eks.
udløsende værdier for nedtrapning, ved anskaffelse af
eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle
forringelse af kreditkvaliteten af den underliggende porte­
følje.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0162.png
L 176/162
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Efter den interne vurderingsmetode skal instituttet placere
den ikkeratede position i en af de ratingklasser, der beskrives i
stk. 3, litra e). Positionen skal tildeles en afledt rating, der er den
samme som de kreditvurderinger, der svarer til det ratingniveau,
der fastlægges i stk. 3, litra e). Når denne afledte rating ved
udformningen af securitiseringen er på
"investment
grade"
eller bedre, anses den for at svare til en gyldig kreditvurdering
foretaget af et ECAI i forbindelse med beregningen af størrelsen
af risikovægtede eksponeringer.
5.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende metoden
med intern vurdering, må ikke vende tilbage til at benytte andre
metoder, medmindre samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godt­
gjort, at instituttet har god grund til at gøre det.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den
kompetente myndighed.
Kreditkvalitetstrin
Kredit-
vurderinger
undtagen
kortfristede
Kortfristede
kreditvurde­
ringer
Securitiseringspositioner
Gensecuritiserings­
positioner
A
B
C
D
E
3
4
5
6
7
8
9
10
11
Alle andre og ikkera­
tede
3
2
10 %
12 %
20 %
35 %
60 %
18 %
20 %
35 %
35 %
35 %
40 %
60 %
100 %
150 %
200 %
300 %
500 %
750 %
50 %
65 %
100 %
150 %
225 %
350 %
500 %
650 %
850 %
50 %
75 %
100 %
250 %
425 %
650 %
1 250 %
Artikel 260
Den maksimale risikovægtede værdi af eksponeringen
Et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller
andre institutter, som kan beregne K
IRB
, kan begrænse størrelsen
af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets posi­
tioner i en securitisering til den værdi, der vil medføre et kapi­
talgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, svarende til et
beløb på 8 % af størrelsen af den risikovægtede værdi af
eksponeringen, som ville blive resultatet, hvis de securitiserede
aktiver ikke var securitiserede og var placeret på instituttets
balance plus de forventede tab på de pågældende eksponeringer.
Risikovægtene i kolonne C i tabel 4 anvendes, når securitise­
ringspositionen ikke er en gensecuritiseringsposition, og hvor
det faktiske antal securitiserede eksponeringer er lavere end seks.
For de resterende securitiseringspositioner, som ikke er gense­
curitiseringspositioner, anvendes vægtene i kolonne B,
medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede
tranche af en securitisering; i så fald anvendes kolonne A.
For gensecuritiseringspositionerne anvendes vægtene i kolonne
E, medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede
tranche af gensecuritiseringen og ingen af de underliggende
eksponeringer selv er gensecuritiseringseksponeringer; i så fald
anvendes kolonne D.
Artikel 261
Den ratingbaserede metode
1.
I henhold til den ratingbaserede metode beregner insti­
tuttet den risikovægtede værdi af eksponeringen for en ratet
securitiserings- eller gensecuritiseringsposition ved at anvende
den relevante risikovægtning på eksponeringens værdi og
multiplicere resultatet med 1,06.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i
tabel 4, og som positionens kreditvurdering er henført til i
overensstemmelse med afdeling 4.
For at afgøre, hvorvidt en tranche er den mest privilegerede, er
det ikke nødvendigt at tage hensyn til forfaldne beløb under
kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne
gebyrer eller tilsvarende betalinger.
Ved beregning af det faktiske antal securitiserede eksponeringer
skal flere eksponeringer med samme låntager behandles som en
enkelt eksponering. Det faktiske antal eksponeringer beregnes
som:
9
2
8X
>
>
>
EAD
i
>
:
;
i
N
¼
X
EAD
2
i
i
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin
Kredit-
vurderinger
undtagen
kortfristede
Kortfristede
kreditvurde­
ringer
Securitiseringspositioner
Gensecuritiserings­
positioner
A
B
C
D
E
1
2
1
7%
8%
12 %
15 %
20 %
25 %
20 %
25 %
30 %
40 %
hvor EAD
i
udgør summen af eksponeringernes værdi for alle
eksponeringer med den iende låntager. Hvis den del af porte­
føljen, der er tilknyttet den største eksponering, C
1
, er tilgæn­
gelig, kan instituttet beregne N som 1/C
1
.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0163.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/163
2.
Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med artikel 264,
stk. 1 og 4, når betingelserne i artikel 247 er opfyldt.
Artikel 262
Tilsynsformelmetoden
1.
Efter tilsynsformelmetoden beregnes risikovægten for en securitiseringsposition som beskrevet i det
følgende; den må dog ikke være lavere end 20 % for gensecuritiseringspositioner og 7 % for alle andre
securitiseringspositioner:
Ü
Ü
S L
þ
Tâ
–
S Lâ
12:5
T
hvor:
x,
8
8
S[x] =
Ü
Ü
>
>
:
K
>
>
IRBR
þ
K xâ
–
K K
IRBR
â þ
>
1 – exp
>
:
:
8
<
når x
≤
K
IRBR
ðK
IRBR
K
IRBR
99
–
xÞ
>>
d K
IRBR
>>
>>
,
;;
når x >
K
IRBR
c
¼
:
8
9
N
K
IRBR
>
>
>
h
¼
>
1 –
:
;
ELGD
K
IRBR
1–
h
ðELGD
–
K
IRBR
Þ
K
IRBR
þ
0,25
ð1
–
ELGDÞ K
IRBR
N
8
9
2
ð1
–
K
IRBR
Þ
K
IRBR
–
>
v
þ
K
IRBR
2
>
–
c
>
þ
f
¼
>
;
:
ð1
–
hÞ
1–
h
v
¼
g
¼
ð1
–
cÞ c
–1
f
a
¼
g c
b
¼
g
ð1
–
cÞ
Ü
d
¼
1 –
ð1
–
hÞ
ð1
–
Beta K
IRBR
;
a; bâÞ
Ü
ÄÄ
Ü
Ö
Ü
Ö
K xâ
¼ ð1
–
hÞ
1 –
Beta x; a; bâ x
þ
Beta x; a
þ
1;
bâ c
= 1 000
= 20
Beta [x; a, b] = den kumulative betafordeling med parametrene a og b sat til x
T = tykkelsen af den tranche, hvor positionen ligger, målt som forholdet mellem a) tranchens nominelle
værdi og b) summen af eksponeringernes nominelle værdi for de securitiserede eksponeringer. Ved
derivatinstrumenter, der er opført i bilag II, anvendes summen af de aktuelle genanskaffelsesomkost­
ninger og den potentielle, fremtidige krediteksponering beregnet i overensstemmelse med kapitel 6 i
stedet for den nominelle værdi
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0164.png
L 176/164
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
K
IRBR
= forholdet mellem a) K
IRB
og b) summen af eksponerin­
gernes værdi for de eksponeringer, der er securitiseret,
og udtrykkes som et decimaltal
8
9
8
n
o9
–1
>
>
C
m
–
C
1
>
>
>
max 1 –
m C
1
,0
>
N
¼
>
C
1
C
m
þ
>
:
;
;
:
m
–1
L = forbedringen af kreditkvaliteten, målt som forholdet mellem
den nominelle værdi for alle trancher, der er underordnet
den tranche, hvor positionen ligger, og summen af
eksponeringernes nominelle værdi for de securitiserede
eksponeringer. Kapitaliserede fremtidige indtægter medtages
ikke i det målte L. Skyldige beløb fra modparter i forbin­
delse med de i bilag II nævnte derivatinstrumenter, der
udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche,
kan måles med deres aktuelle genanskaffelsesudgift (uden de
potentielle fremtidige krediteksponeringer) ved beregning af
forbedringen af kreditkvaliteten
N
¼
hvor:
1
C
1
C
m
= forholdet mellem summen af eksponeringernes nomi­
nelle værdi for de største
"m"
eksponeringer og
summen af eksponeringernes nominelle værdi for de
securitiserede eksponeringer. Niveauet for
"m"
kan fast­
sættes af instituttet.
N = det faktiske antal eksponeringer, som beregnes i henhold til
artikel 261. Er der tale om gensecuritiseringer, skal insti­
tuttet tage hensyn til antallet af securitiseringseksponeringer
i puljen og ikke antallet af underliggende eksponeringer i
den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende securitise­
ringseksponeringer stammer
For securitiseringer, hvor alle securitiserede eksponeringer i det
væsentligste er detaileksponeringer, kan institutter, hvis den
kompetente myndighed giver tilladelse hertil, benytte tilsynsfor­
melmetoden med følgende forenklinger: h=0 og v=0, forudsat
at det faktiske antal eksponeringer ikke er lavt, og at ekspone­
ringerne ikke er stærkt koncentreret.
3.
De kompetente myndigheder holder EBA underrettet om
institutternes brug af stk. 2. EBA overvåger de forskellige former
for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i over­
ensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
ELGD = det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet
misligholdelse beregnes som følger:
4.
Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan
anerkendes i overensstemmelse med artikel 264, stk. 2, 3 og
4, når betingelserne i artikel 247 er opfyldt.
ELGD
¼
hvor:
X
i
LGD
i
EAD
i
X
EAD
i
i
Artikel 263
Likviditetsfaciliteter
1.
Ved fastsættelse af eksponeringens værdi for en ikkeratet
securitiseringsposition i form af faciliteter med kontante forskud
kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nomi­
nelle værdi af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i
artikel 255, stk. 2.
LGD
i
= den gennemsnitlige LGD vedrørende alle ekspone­
ringer med den iende låntager, idet LGD fastsættes i
overensstemmelse med kapitel 3. I forbindelse med
gensecuritisering anvendes en LGD på 100 % på de
securitiserede positioner. Når risikoen for mislighol­
delse og udvanding for erhvervede fordringer
behandles samlet inden for en securitisering, udformes
LGD
i
-inputtet som et vægtet gennemsnit af LGD for
kreditrisikoen og 75 % LGD for udvandingsrisikoen.
Vægtene skal være de separate kapitalgrundlagskrav i
relation til henholdsvis kreditrisikoen og udvandings­
risikoen.
2.
Når det ikke er muligt for instituttet at beregne den risiko­
vægtede værdi af eksponeringen for de securitiserede ekspone­
ringer, som om de ikke var securitiserede, kan et institut
undtagelsesvis og med forbehold af de kompetente myndighe­
ders tilladelse midlertidigt anvende metoden i stk. 3 til bereg­
ning af den risikovægtede værdi af eksponeringen for en ikke­
ratet securitiseringsposition i form af en likviditetsfacilitet, der
opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 1. Institutterne under­
retter de kompetente myndigheder om den brug, de gør af
første punktum, sammen med deres begrundelse og den forven­
tede anvendelsesperiode.
2.
Hvis eksponeringens nominelle værdi for den største secu­
ritiserede eksponering, C
1
, ikke er større end 3 % af ekspone­
ringernes samlede nominelle værdi inden for de securitiserede
eksponeringer, kan instituttet i forbindelse med tilsynsformel­
metoden, når der er tale om securitiseringer, der ikke er gense­
curitiseringer, sætte LGD= 50 % og N lig med en af følgende:
Beregningen af risikovægtede værdier af eksponeringer skal
generelt anses for ikke at være mulig, hvis instituttet ikke kan
anvende en afledt rating, den interne vurderingsmetode og
tilsynsformelmetoden.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0165.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/165
3.
Den højeste risikovægt, der i henhold til kapitel 2 ville
kunne anvendes på en hvilken som helst af de securitiserede
eksponeringer, hvis ikke de var securitiserede, kan anvendes på
den securitiseringsposition, som en likviditetsfacilitet, der
opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 1, repræsenterer. For
at bestemme eksponeringens værdi inden for positionen
anvendes der en konverteringsfaktor på 100 %.
Artikel 264
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter
IRB-metoden
1.
Når størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnes
ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan eksponeringens
værdi eller risikovægten for en securitiseringsposition, som
danner grundlag for kreditrisikoafdækningen, ændres i overens­
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, idet de finder
anvendelse på beregningen af størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer i henhold til kapitel 2.
b) I øvrige tilfælde skal instituttet behandle securitiseringsposi­
tionen som to eller flere positioner, idet den ikkedækkede del
betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved
beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for
denne position finder bestemmelserne i artikel 262 anven­
delse med forbehold af følgende tilpasning af T til e*, når der
er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, og til T-g, når
der er tale om ufinansieret risikoafdækning, hvor e* betegner
forholdet mellem E* og den samlede fiktive værdi i den
underliggende pulje, hvor E* er den regulerede størrelse af
eksponeringen i securitiseringspositionen beregnet i overens­
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, idet disse finder
anvendelse ved beregning af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer i henhold til kapitel 2, idet størrelsen af secu­
ritiseringspositionen sættes til E; og g er forholdet mellem
den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen, justeret for
manglende valutamatch eller løbetidsmatch i overensstem­
melse med bestemmelserne i kapitel 4, og summen af
eksponeringernes størrelse i de securitiserede eksponeringer.
Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning,
anvendes udbyderens risikovægtning på den del af positio­
nen, der ikke falder inden for den regulerede værdi for T.
2.
Ved fuld kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risi­
kovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp af tilsynsformel­
metoden, skal følgende krav opfyldes:
a) Instituttet bestemmer den
"faktiske
risikovægt" for positio­
nen. Dette sker ved at dividere størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer i positionen med eksponeringens værdi i posi­
tionen og gange resultatet med 100.
4.
I de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbin­
delse med ufinansieret kreditrisikoafdækning har givet instituttet
tilladelse til at beregne risikovægtede værdier af tilsvarende
direkte eksponeringer i forhold til udbyderen i overensstem­
melse med kapitel 3, fastsættes risikovægten g for eksponeringer
i forhold til udbyderen i henhold til artikel 235 som omhandlet
i kapitel 3.
b) Ved finansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer i securitiseringspositionen
ved at gange værdien af den finansierede, risikoafdæknings­
justerede eksponering i positionen (E*) som beregnet i
henhold til kapitel 4 for beregningen af størrelsen af risiko­
vægtede eksponeringer i henhold til kapitel 2, idet beløbet på
securitiseringspositionen sættes til E med den effektive risiko­
vægtning.
Artikel 265
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af
revolverende eksponeringer med
førtidsindfrielsesbestemmelser
1.
Ud over størrelsen af de risikovægtede eksponeringer som
beregnet for securitiseringspositionerne skal det eksponerings­
leverende institut beregne størrelsen af den risikovægtede
eksponering i henhold til metoden i artikel 256, når det
sælger revolverende eksponeringer i en securitisering, der er
underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse.
c) Ved ufinansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer vedrørende securitiserings­
positionen ved at gange størrelsen af risikoafdækningen
justeret for eventuelt manglende valutamatch og løbetids­
match (GA) i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel 4 med risikovægten for udbyderen; hertil lægges
det beløb, der opnås ved at gange beløbet på securitiserings­
positionen minus GA med den effektive risikovægt.
2.
Uanset artikel 256 er eksponeringsværdien af det ekspone­
ringsleverende instituts kapitalinteresser summen af følgende:
3.
Ved delvis kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp af tilsynsfor­
melmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a) Hvis kreditrisikoreduktionen omfatter
"first
loss" eller
forholdsmæssigt fordelte tab på securitiseringspositionen,
kan instituttet anvende stk. 2.
a) eksponeringsværdien af den fiktive del af en pulje af trukne
beløb, der sælges til en securitisering, hvor forholdet mellem
denne og beløbet af den samlede pulje af eksponeringer, der
sælges til strukturen, bestemmer den andel af pengestrømme,
der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyttede
beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til enheder, der
har securitiseringspositioner i securitiseringen
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0166.png
L 176/166
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) eksponeringsværdien af den uudnyttede del af puljen af
kreditlinjer, for hvilke de udnyttede beløb er solgt til securi­
tiseringen, hvis andel i forhold til den samlede værdi af
sådanne uudnyttede beløb er den samme som forholdet
mellem eksponeringsværdien, som beskrives i litra a), og
eksponeringsværdien af puljen af udnyttede beløb, der er
solgt til securitiseringen.
Det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser må ikke
være efterstillet investors interesser.
Eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser er
eksponeringsværdien af den fiktive del af puljen af udnyttede
beløb, der ikke falder ind under litra a), plus eksponeringsvær­
dien af den del af puljen af uudnyttede beløb fra kreditlinjerne,
hvorfra de udnyttede beløb er solgt til securitiseringen, som ikke
falder ind under litra b).
3.
Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringsvær­
dien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser i
henhold til stk. 2, litra a), beregnes som for en pro rata-
eksponering i de securitiserede eksponeringer, som om de
ikke var securitiserede, og en pro rata-eksponering i de uudnyt­
tede beløb af kreditlinjerne, for hvilke de udnyttede beløb er
solgt til securitiseringen.
Artikel 266
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1.
Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en secu­
ritiseringsposition, for hvilken der tillægges en risikovægtning
på 1 250 %, kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af even­
tuelle specifikke kreditrisikoreguleringer behandlet i overens­
stemmelse med artikel 110, som instituttet har foretaget med
hensyn til de securitiserede eksponeringer. I den udstrækning
der tages højde for specifikke kreditrisikoreguleringer i denne
forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med
beregningen i henhold til artikel 159.
2.
Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en secu­
ritiseringsposition kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af
eventuelle specifikke kreditrisikoreguleringer behandlet i over­
ensstemmelse med artikel 110, som instituttet har foretaget
med hensyn til positionen.
3.
I henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), kan institutterne
ved en securitiseringsposition, for hvilken der gælder en risiko­
vægt på 1 250 %, som et alternativ til at medtage positionen i
deres beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
fratrække eksponeringens værdi i positionen fra deres kapital­
grundlag på følgende betingelser:
a) Eksponeringens værdi vedrørende positionen kan afledes af
størrelsen af de risikovægtede eksponeringer under hensyn­
tagen til eventuelle reduktioner, som er foretaget i overens­
stemmelse med stk. 1 og 2.
b) Beregningen af eksponeringens værdi kan afspejle en aner­
kendt finansieret risikoafdækning på en måde, der er
forenelig med metoden som beskrevet i artikel 247 og 264.
c) Når tilsynsformelmetoden benyttes til at beregne størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer samt L < K
IRBR
og [L+T] >
K
IRBR
, kan positionen behandles som to positioner, hvor L er
lig med K
IRBR
for den mest privilegerede af positionerne.
4.
Når et institut benytter sig af muligheden i stk. 3, kan det
fratrække 12,5 gange det beløb, der fratrækkes i henhold til
nævnte stykke, fra det beløb, der er specificeret i artikel 260
som det beløb, som størrelsen af den risikovægtede eksponering
beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisering
kan begrænses til.
Afdeling 4
Eksterne kreditvurderinger
Artikel 267
Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er
Institutterne kan kun benytte kreditvurderinger til at bestemme
risikovægten af en securitiseringsposition, hvis kreditvurderingen
er udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med
forordning (EF) nr. 1060/2009.
Artikel 268
Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af
ECAI'er
Institutterne anvender kun en kreditvurdering foretaget af et
ECAI til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der
afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som
instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der
ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition.
b) Tabs- og likviditetsanalyser samt vurderingers følsomhed
over for ændringer i underliggende vurderingsforudsætnin­
ger, herunder puljeaktivers ydeevne, offentliggøres af ECAI
sammen med kreditvurderingerne, procedurerne, metoderne,
hypoteserne og de centrale elementer, der ligger til grund for
vurderingerne i henhold til forordning (EU) nr. 1060/2009.
Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset
antal enheder, anses ikke for at være offentliggjort. Kredit­
vurderingerne skal medtages i ECAI'ets transitionsmatrice.
c) Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvist på
ufinansieret støtte, som instituttet selv har stillet til rådighed.
I sådanne tilfælde skal instituttet betragte den relevante posi­
tion til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for
denne position i henhold til afdeling 3, som om den ikke
var ratet.
ECAI'et er forpligtet til at offentliggøre redegørelser for,
hvordan ydeevnen af puljeaktiver indvirker på denne kredit­
vurdering.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0167.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/167
Artikel 269
Brug af kreditvurderinger
1.
Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er, hvis kredit­
vurderinger skal anvendes ved beregning af størrelsen af dets
risikovægtede eksponeringer i henhold til dette kapitel (et
"udpeget
ECAI").
b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom misligholdel­
ses- og/eller tabsprocenter samt de hidtidige resultater for de
enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser.
2.
Et institut benytter kreditvurderinger konsistent og ikke
selektivt i forbindelse med sine securitiseringspositioner i over­
ensstemmelse med følgende principper:
c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken af trans­
aktioner, der vurderes af det pågældende ECAI, metodologien
og kreditvurderingernes betydning, navnlig om de er baseret
på forventet tab eller første eurotab, og den rettidige betaling
af renter eller den endelige betaling af renter.
a) Et institut kan ikke benytte et ECAI's kreditvurderinger til
sine positioner i nogle trancher og et andet ECAI's kredit­
vurderinger til sine positioner i andre trancher inden for
samme securitisering, uanset om den er blevet ratet af det
førstenævnte ECAI eller ej.
d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner, for
hvilke den samme risikovægtning anvendes på grundlag af
kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er placeret på samme
kreditkvalitetstrin. EBA skal overveje at ændre sin fastsættelse
af kreditkvalitetstrin, som en bestemt kreditvurdering
henføres til, hvis det er nødvendigt.
b) Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpe­
gede ECAI'er, skal instituttet benytte den mindst fordelagtige
kreditvurdering
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
c) Hvis en position har mere end to kreditvurderinger foretaget
af udpegede ECAI'er, skal instituttet benytte de to mest
fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige
vurderinger er forskellige, skal den mindst fordelagtige af de
to benyttes.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
KAPITEL 6
Modpartskreditrisiko
d) Et institut må ikke aktivt anmode om tilbagetrækning af
mindre fordelagtige vurderinger.
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 271
3.
Når den anerkendte kreditrisikoafdækning i henhold til
kapitel 4 ydes direkte til SSPE, og denne risikoafdækning
kommer til udtryk i kreditvurderingen af en position foretaget
af et udpeget ECAI, kan risikovægten i forbindelse med den
pågældende kreditvurdering benyttes. Hvis risikoafdækningen
ikke er anerkendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvur­
deringen ikke. Når kreditrisikoafdækningen ikke gælder SSPE'en,
men direkte vedrører en securitiseringsposition, anerkendes
kreditvurderingen ikke.
Beregning af eksponeringsværdien
1.
Institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivat­
instrumenterne i bilag II i overensstemmelse med dette kapitel.
2.
Institutterne kan beregne eksponeringsværdien af
genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer eller råva­
rer, terminsforretninger og margenlån i overensstemmelse med
dette kapitel i stedet for at bruge kapitel 4.
Artikel 270
Konvertering
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan­
darder med henblik på for alle ECAI'er at bestemme, hvilke af
de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, de rele­
vante kreditvurderinger foretaget af et ECAI skal associeres med.
Afgørelserne skal være objektive og konsistente og træffes i
overensstemmelse med følgende principper:
Artikel 272
Definitioner
I dette kapitel og afsnit VI i nærværende del forstås ved:
Generelle begreber
a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som
kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.
1)
"modpartsrisiko"
eller
"CCR":
risikoen for, at modparten i
forbindelse med en transaktion misligholder sine forpligtel­
ser, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0168.png
L 176/168
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Transaktionstyper
8)
"margentærskelværdi":
det beløb, som en stadig udestående
eksponering højst må andrage, før en part har ret til at
kræve sikkerhedsstillelse
2)
"terminsforretninger":
transaktioner, hvor en modpart
forpligter sig til at levere et værdipapir, en råvare eller et
beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre
finansielle instrumenter eller råvarer - eller omvendt - på et
afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat
til mere end den korteste af markedsnormen for den
pågældende transaktion eller fem arbejdsdage efter den
dag, hvor instituttet har indgået transaktionen
9)
"margenrisikoperiode":
tidsrummet fra den seneste udveks­
ling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af trans­
aktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktio­
nerne er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen
er afdækket
3)
"margenlån":
transaktioner, hvori et institut yder kredit i
forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med
værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som er
sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer
10)
"den
faktiske løbetid efter metoden med interne modeller
for en nettinggruppe med en løbetid på over et år":
forholdet mellem summen af den forventede eksponering
i en nettinggruppes transaktioners levetid diskonteret med
den risikofrie rente og summen af den forventede ekspone­
ring i løbet af et år i en nettinggruppe diskonteret med den
risikofrie rente.
Nettinggruppe, risikoafdækningsgrupper og begreber i tilknyt­
ning hertil
Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler
"roll­
over"-risikoen ved at erstatte den forventede eksponering
med den faktisk forventede eksponering for prognosehori­
sonter på mindre end et år
4)
"nettinggruppe":
en gruppe transaktioner mellem et institut
og en enkelt modpart, som er omfattet af et retsgyldigt
bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i
henhold til afdeling 7 og kapitel 4.
Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt
bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til
afdeling 7, behandles i forbindelse med dette kapitel som
sin egen nettinggruppe.
11)
"netting
på tværs af produkter": samling af transaktioner
vedrørende forskellige produktkategorier i samme netting­
gruppe i overensstemmelse med de regler om netting på
tværs af produkter, der er beskrevet i dette kapitel
I henhold til metoden med interne modeller, der er fastsat i
afdeling 6, kan alle nettinggrupper med en enkelt modpart
behandles som en enkelt nettinggruppe, hvis de individu­
elle nettinggruppers negativt simulerede markedsværdier er
sat til 0 i estimeringen af den forventede eksponering
(Expected Exposure,
"EE")
12)
"aktuel
markedsværdi" (Current Market Value,
"CMV"):
som
defineret i afdeling 5 nettomarkedsværdien af porteføljen af
transaktioner i den nettinggruppe, hvor CMV beregnes ud
fra såvel positive som negative markedsværdier
Fordelinger
5)
"risikoposition":
et risikotal, som efter standardmetoden i
afdeling 5 tildeles en transaktion ved hjælp af en forudbe­
stemt algoritme
13)
"markedsværdiernes
fordeling": prognose over sandsynlig­
hedsfordelingen for nettoværdierne af transaktioner i en
nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehori­
sonten) baseret på disse transaktioners faktiske markeds­
værdi på prognosedatoen
6)
"risikoafdækningsgruppe":
en gruppe risikopositioner, som
stammer fra transaktioner, der tilhører samme netting­
gruppe, og hvor det kun er saldoen for nævnte risikopo­
sitioner, der anvendes til fastsættelsen af eksponeringens
værdi efter standardmetoden i afdeling 5
14)
"eksponeringernes
fordeling": prognose over sandsynlig­
hedsfordelingen for markedsværdier, hvor forudsagte fore­
komster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul
7)
"margenaftale":
en aftale eller bestemmelser i en aftale,
hvorefter en modpart skal stille sikkerhed over for en
anden modpart, når den anden modparts eksponering
mod den førstnævnte modpart når over et bestemt niveau
15)
"risikoneutral
fordeling": fordelingen af markedsværdier
eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor
fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan
udledes af markedet, såsom implicitte volatiliteter
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0169.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/169
16)
"reel
fordeling": fordelingen af markedsværdier eller
eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen
beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier
såsom volatilitet, som fastsættes ud fra tidligere pris- eller
kursændringer
Modpartsrisikorelaterede risici
23)
"rollover"-risiko":
det beløb, hvormed værdien af EPE
undervurderes, når der forventes en løbende strøm af
transaktioner med en modpart
Eksponeringens omfang og justeringer
Den yderligere eksponering, som disse fremtidige trans­
aktioner resulterer i, indgår ikke i beregningen af EPE
17)
"aktuel
eksponering": nul eller, hvis denne værdi er højere,
markedsværdien af en transaktion eller portefølje af trans­
aktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien
af disse transaktioner tabes i tilfælde af modpartens mislig­
holdelse, idet det forudsættes, at det ikke er muligt at
inddrive beløbet i forbindelse med insolvens eller likvida­
tion
24)
"modpart":
i forbindelse med afdeling 7: enhver juridisk
eller fysisk person, der indgår en aftale om netting og
lovligt kan gøre det
18)
"maksimal
eksponering": en høj percentil af fordelingen af
eksponeringer på en given fremtidig dato, før den længste
transaktion i nettinggruppen forfalder
25)
"aftale
om netting på tværs af produkter": en bilateral aftale
mellem et institut og en modpart, der skaber en enkelt
retlig forpligtelse, som dækker alle involverede, bilaterale
masteraftaler og transaktioner inden for forskellige
produktkategorier, der er omfattet af aftalen.
I forbindelse med denne definition forstås ved
"forskellige
produktkategorier"
19)
"forventet
eksponering" (Expected Exposure,
"EE"):
gennemsnittet af fordelingen af eksponeringer på en
given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen,
der har den længste løbetid, forfalder
a) genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud-
eller indlån i værdipapirer eller råvarer
20)
"faktisk
forventet eksponering (Effective Expected Exposure,
"Effective
EE") på en given dato": den maksimale forven­
tede eksponering, der foreligger på denne eller en tidligere
dato. Alternativt kan den for en given dato fastsættes til
den største værdi af enten den forventede eksponering på
denne dato eller den faktisk forventede eksponering på en
hvilken som helst tidligere dato
b) margenlån
c) de kontrakter, der er nævnt i bilag II
21)
"forventet
positiv eksponering" (Expected Positive Exposure
—
"EPE"):
det vægtede gennemsnit over tid af forventede
eksponeringer, hvor vægtene er den andel af den samlede
tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør.
26)
"betalingselement":
den betaling, der er aftalt i forbindelse
med en transaktion i et OTC-derivat med en lineær risiko­
profil, hvor det er bestemt, at et finansielt instrument skal
udveksles mod betaling
Ved beregningen af kapitalgrundlagskravet fastsætter insti­
tutter gennemsnittet for det første år eller, hvis samtlige
kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end
et år, for den periode, inden for hvilken den kontrakt i
nettinggruppen, der har den længste løbetid, udløber
I tilfælde af transaktioner, hvor det er bestemt, at en beta­
ling skal udveksles mod en betaling, består de to betalings­
elementer af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger,
herunder transaktionens fiktive værdi.
Afdeling 2
22)
"faktisk
forventet positiv eksponering" (Effective Expected
Positive Exposure –
"faktisk
EPE"): det vægtede gennemsnit
af den faktisk forventede eksponering for det første år i
nettinggruppen eller, hvis samtlige kontrakter i netting­
gruppen udløber inden for mindre end et år, for den
periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den
længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel af den
samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering
udgør
Metoder til beregning af
eksponeringsværdien
Artikel 273
Metoder til beregning af eksponeringsværdien
1.
Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af de
kontrakter, der er opført i bilag II på baggrund af en af de
metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i overensstemmelse
med denne artikel.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0170.png
L 176/170
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Institutter, der ikke har tilladelse til behandlingen i henhold til
artikel 94, må ikke anvende metoden i afdeling 4. Institutterne
må ikke anvende metoden i afdeling 4 til at ansætte ekspone­
ringsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag II, punkt 3.
Institutterne må permanent anvende de metoder, der er
beskrevet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en koncern. Et
enkeltstående institut må ikke permanent anvende metoderne i
afdeling 3-6 sideløbende, men gives tilladelse til at anvende
metoderne i afdeling 3 og 5 sideløbende, når en af metoderne
anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i artikel 282, stk. 6.
indkøbt til sikring af en eksponering uden for handelsbehold­
ningen eller en modpartskreditrisiko i beregningen af kapital­
grundlagskravene til modpartsrisikoen, hvor kreditrisikoafdæk­
ning anerkendes i denne forordning.
2.
Et institut kan med forbehold af de kompetente myndig­
heders tilladelse i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1 og
2, ansætte eksponeringsværdien for følgende ved brug af
metoden med interne modeller, der er beskrevet i afdeling 6:
5.
Hvis
"credit
default"-swap solgt af et institut behandles af
et institut som kreditrisikoafdækning, der ydes af instituttet, og
er omfattet af et kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for det
underliggende for den fulde fiktive værdi, ansættes ekspone­
ringsværdien vedrørende modpartsrisiko uden for handels­
beholdningen til nul.
a) de kontrakter, der er nævnt i bilag II
6.
Eksponeringsværdien for en given modpart i alle meto­
derne i afdeling 3-6 svarer til summen af eksponeringsværdi­
erne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågæl­
dende modpart.
b) genkøbstransaktioner
c) transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller
råvarer
d) margenlån
For en given modpart vil eksponeringsværdien for en given
nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i bilag II beregnet i
overensstemmelse med dette kapitel svare til den største af nul
og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle
nettinggrupper med modparten og summen af CVA for den
pågældende modpart, som instituttet har indregnet som en
nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes uden en even­
tuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til
firmaets egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapital­
grundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).
e) terminsforretninger.
3.
Når et institut køber et kreditderivat til sikring af en
eksponering uden for handelsbeholdningen eller en modparts­
risiko, kan det beregne sit kapitalgrundlagskrav for den afdæk­
kede eksponering i overensstemmelse med enten:
7.
Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for ekspone­
ringer, der skyldes terminsforretninger, ved at bruge metoderne i
afdeling 3-6, uanset hvilken metode, instituttet har valgt til at
beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner
vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og
margenlån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for termins­
forretninger kan et institut, der anvender den metode, som er
beskrevet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til den
metode, der er beskrevet i kapitel 2, permanent og uanset posi­
tionernes væsentlighed.
a) artikel 233-236 eller
8.
For så vidt angår metoderne i afdeling 3 og 4 indfører
instituttet en konsistent metodologi til fastsættelse af den fiktive
værdi for forskellige produktkategorier og sikrer, at den fiktive
værdi, der skal tages højde for, er et korrekt udtryk for den
indbyggede risiko i kontrakten. Hvis der i kontrakten er fore­
skrevet en multiplikation af pengestrømme, skal den fiktive
værdi justeres af et institut for derved at tage højde for multipli­
kationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.
b) artikel 153, stk. 3, eller artikel 183, hvis der er givet
tilladelse i overensstemmelse med artikel 143.
Eksponeringsværdien for CCR for disse kreditderivater sættes til
nul, medmindre et institut anvender metode ii) i artikel 299,
stk. 2, litra h).
4.
Uanset stk. 3 kan et institut imidlertid vælge konsistent at
indregne alle kreditderivater uden for handelsbeholdningen og
For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 behandler institut­
terne transaktioner, hvor specifikke
"wrong
way"-risici er iden­
tificeret i henhold til artikel 291, stk. 2, 4, 5 og 6, som
korrekte.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0171.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/171
Afdeling 3
Markedsværdimetoden
Artikel 274
Markedsværdimetoden
1.
For at bestemme de aktuelle genanskaffelsesomkostninger
for alle kontrakter med en positiv værdi opgør institutterne
kontrakter til aktuel markedsværdi.
procentsatserne i tabel 2 i stedet for satserne i tabel 1 under
forudsætning af, at nævnte institut anvender den udvidede løbe­
tidsmetode i artikel 361 for nævnte kontrakter.
Tabel 2
Ædelme­
taller
(eksklusive
guld)
Uædle
metaller
Landbrugs­
produkter
Andre,
inklusive
energipro­
dukter
Restløbetid
Et år og derunder
2%
5%
7,5 %
2,5 %
4%
8%
3%
5%
9%
4%
6%
10 %
2.
For at bestemme den potentielle fremtidige kreditekspone­
ring skal institutterne multiplicere de fiktive værdier eller under­
liggende værdier med procenterne i tabel 1 i overensstemmelse
med følgende principper:
Over et år, men højst
fem år
Over fem år
a) Kontrakter, som ikke falder ind under en af de fem katego­
rier i tabel 1, behandles som kontrakter vedrørende råvarer
eksklusive ædelmetaller.
4.
Summen af de aktuelle genanskaffelsespriser og de poten­
tielle fremtidige kreditrisici udgør eksponeringsværdien.
Afdeling 4
Den oprindelige eksponeringsmetode
b) For kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedsto­
len, multipliceres procenterne med antallet af betalinger, der
mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.
Artikel 275
Den oprindelige eksponeringsmetode
1.
Eksponeringsværdien er hvert instruments fiktive værdi
multipliceret med de i tabel 3 omhandlede procentsatser.
c) For kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle
udestående risici på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkå­
rene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul på
disse bestemte datoer, er restløbetiden lig med tidsrummet
indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekon­
trakter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid
på over ét år, må procenten ikke være lavere end 0,5 %.
Tabel 3
Valutakurskon­
trakter samt
kontrakter
vedrørende guld
Oprindelig løbetid
Rentekontrakter
Et år og derunder
Over et år, men højst to år
Tabel 1
Kontrakter
Valutakurs­
vedrørende
kontrakter
Kontrakter
ædelme­
samt
vedrørende
taller
kontrakter
aktier
(eksklusive
vedrørende
guld)
guld
Kontrakter
vedrørende
råvarer
(eksklusive
ædelmetal­
ler)
0,5 %
1%
1%
2%
5%
3%
Yderligere tillæg for hvert følgende år
Restløbetid
Rente-
kontrak­
ter
2.
Til beregning af rentekontrakters eksponeringsværdi kan
et institut vælge enten at bruge den oprindelige løbetid eller
restløbetiden.
Et år og
derunder
Over et år, men
højst fem år
Over fem år
0%
0,5 %
1,5 %
1%
5%
7,5 %
6%
8%
10 %
7%
7%
8%
10 %
Afdeling 5
12 %
15 %
Standardmetoden
Artikel 276
Standardmetoden
1.
Institutterne kan kun benytte standardmetoden (i det
følgende benævnt
"SM")
til beregning af eksponeringsværdien
for OTC-derivater og terminsforretninger.
3.
I forbindelse med kontrakter vedrørende råvarer eksklusive
guld i henhold til punkt 3 i bilag II kan et institut anvende
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0172.png
L 176/172
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Når institutterne anvender SM, beregnes eksponeringens værdi særskilt for hver nettinggruppe, eksklu­
sive sikkerhedsstillelse, på følgende måde:
)
(
X
X X
CCRM
j
RPC
lj
Eksponerings værdi
¼
max
CMV
–
CMC;
RPT
ij
–
j
hvor:
j
i
l
j
CMV = den aktuelle markedsværdi af porteføljen af trans­
aktioner i nettinggruppen med en modpart uden
hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor
X
CMV
i
CMV
¼
i
b) Der anvendes kun sikkerhedsstillelse, som er godkendt i
henhold til artikel 197, artikel 198 og artikel 299, stk. 2,
litra d), i forbindelse med SM.
c) Et institut kan undlade at tage højde for renterisikoen i
betalingselementer, der har en restløbetid på under et år.
d) Et institut kan behandle transaktioner, der består af to beta­
lingselementer, som denomineret i samme valuta, som en
samlet transaktion. Behandlingen af betalingselementer
gælder for hele transaktionen.
Artikel 277
Transaktioner med en lineær risikoprofil
1.
Institutterne skal tildele transaktioner, som har en lineær
risikoprofil, risikopositioner i overensstemmelse med følgende
regler:
a) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det
underliggende udgøres af aktier (inklusive aktieindeks), guld,
andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en risikoposi­
tion for den respektive aktie (eller aktieindeks) eller råvare og
en renterisikoposition for betalingselementet.
b) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det
underliggende instrument er et gældsinstrument, tildeles en
renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden rente­
risikoposition for betalingselementet.
c) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor en
betaling skal udveksles mod en betaling (dette omfatter valu­
taterminsforretninger), tildeles en renterisikoposition for
hvert betalingselement.
Hvis et betalingselement eller det underliggende gældsinstru­
ment i forbindelse med en transaktion, der er omhandlet i
litra a), b) eller c), er denomineret i en udenlandsk valuta,
tildeles nævnte betalingselement eller gældsinstrument også en
risikoposition i nævnte valuta.
2.
For så vidt angår stk. 1 svarer størrelsen af en risikoposi­
tion vedrørende en transaktion, der har en lineær risikoprofil, til
den faktiske fiktive værdi (markedsprisen gange mængden) af de
underliggende finansielle instrumenter eller råvarer omregnet til
instituttets indenlandske valuta ved at multiplicere med den
relevante valutakurs, medmindre der er tale om gældsinstrumen­
ter.
hvor:
CMV
i
= den aktuelle markedsværdi af transaktion
i
CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der
er stillet i nettinggruppen, dvs. hvor
X
CMC
l
CMC
¼
l
hvor:
CMC
l
= den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstil­
lelsen l
I
L
J
= indeks, der angiver transaktionen
= indeks, der angiver transaktionen
= indeks, der angiver risikoafdækningsgruppen.
Risikoafdækningsgrupperne til dette formål svarer til risikofak­
torer, for hvilke risikopositioner med modsat fortegn kan
modregnes, så der fremkommer en nettorisikoposition, som
eksponeringens værdi herefter beregnes ud fra.
RPT
ij
= risikoposition vedrørende transaktionen i med
hensyn til risikoafdækningsgruppen j
= risikoposition vedrørende sikkerhedsstillelsen l med
hensyn til risikoafdækningsgruppen j
RPC
lj
CCRM
j
= CCR-multiplikator, der er fastsat i tabel 5 for risi­
koafdækningsgruppen j
= 1,4.
3.
For så vidt angår den beregning, der er omhandlet i stk. 2,
gælder følgende:
a) Godkendt sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en
modpart, har positivt fortegn; sikkerhedsstillelse stillet til
en modpart har negativt fortegn.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0173.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/173
3.
For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer stør­
relsen af risikopositionen til den faktiske fiktive værdi af de
udestående bruttobetalinger (inklusive det fiktive beløb)
omregnet til valutaen i hjemlandet og multipliceret med den
modificerede varighed af gældsinstrumentet eller betalingsele­
mentet.
4.
Størrelsen af en risikoposition i forbindelse med en
"credit
default"-swap svarer til referencegældsinstrumentets fiktive værdi
multipliceret med den pågældende
"credit
default"-swaps rest­
løbetid.
Artikel 278
Transaktioner med en ikkelineær risikoprofil
1.
Institutterne bestemmer størrelsen af risikopositionerne
for transaktioner med en ikkelineær risikoprofil i overensstem­
melse med følgende stykker.
2.
Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat
med en ikkelineær risikoprofil, inklusive optioner og swaptio­
ner, hvor det underliggende instrument ikke er et gældsinstru­
ment eller et betalingselement, svarer til deltaækvivalenten af
den faktiske fiktive værdi af det finansielle instrument, der
ligger til grund for transaktionen, jf. artikel 280, stk. 1.
3.
Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat
med en ikkelineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptio­
ner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument
eller et betalingselement, svarer til deltaækvivalenten af det
pågældende finansielle instruments eller betalingselements
faktiske fiktive værdi multipliceret med gældsinstrumentets
eller betalingselementets modificerede varighed.
Artikel 279
Behandling af sikkerhedsstillelse
Ved beregning af risikopositioner behandler institutterne sikker­
hedsstillelse som følger:
a) Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart,
behandles som en fordring på modparten i en derivatkon­
trakt (lang position), som forfalder den dag, hvor bereg­
ningen foretages.
b) Sikkerhed, som det har stillet til modparten, behandles som
en forpligtelse til modparten (kort position), som forfalder
den dag, hvor beregningen foretages.
Artikel 280
Beregning af risikopositioner
1.
Et institut fastsætter størrelsen og fortegnet på en risiko­
position som følger:
a) for alle instrumenter undtagen gældsinstrumenter:
i) som den faktiske fiktive værdi i forbindelse med en trans­
aktion med en lineær risikoprofil
ii) som
deltaækvivalentens
fiktive
værdi,
p
ref
∂V
,
∂p
i
forbindelse med en transaktion med en ikkelineær risiko­
profil,
hvor:
P
ref
= prisen på det underliggende instrument angivet i
referencevalutaen
= værdien af det finansielle instrument (i forbin­
delse med optioner: værdien er optionsværdien
= prisen på det underliggende instrument angivet i
den samme valuta som V
V
P
b) for gældsinstrumenter og betalingselementet af alle trans­
aktioner:
i) som den faktiske fiktive værdi multipliceret med den
modificerede varighed i forbindelse med en transaktion
med en lineær risikoprofil
ii) som deltaækvivalentens fiktive værdi multipliceret med
∂V
den modificerede varighed,
, i forbindelse med en
∂r
transaktion med en ikkelineær risikoprofil,
hvor:
V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse
med optioner: værdien er optionsværdien
R = renteniveau.
Hvis V angives i en anden valuta end referencevalutaen, skal
derivatet omregnes til referencevalutaen ved at multiplicere med
den relevante valutakurs.
2.
Institutterne grupperer risikopositioner i risikoafdæknings­
grupper. Nettorisikopositionen, dvs. den absolutte værdi af
summen af de risikopositioner, der indgår i risikoafdæknings­
gruppen, beregnes for hver gruppe. Nettorisikopositionen er
resultatet af nævnte beregning og beregnes med henblik på
artikel 276, stk. 2, som følger:
X
i
j
RPT
ij
–
X
l
RPC
lj
j
Artikel 281
Renterisikopositioner
1.
Institutterne anvender følgende bestemmelser ved bereg­
ning af en renterisikoposition:
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0174.png
L 176/174
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Renterisikopositioner vedrørende følgende:
default"-credit default swap. Risikopositioner fra forskellige
"nth
to default"-credit default swaps kan ikke indgå i den
samme risikoafdækningsgruppe.
c) Den CCR-multiplikator, der finder anvendelse på hver risi­
koafdækningsgruppe etableret for et af referencegældsinstru­
menterne i et
"nth
to default"-derivat, er som følger:
i) 0,3 % for referencegældsinstrumenter, der har en kredit­
vurdering fra et anerkendt ECAI svarende til kvalitetstrin
1, 2 og 3
ii) 0,6 % for andre gældsinstrumenter.
3.
I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende
a) pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstil­
lelse
b) betalingselementer
c) underliggende gældsinstrumenter,
som ifølge tabel 1 i artikel 336 i hvert enkelt tilfælde er under­
lagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder, henfører institut­
terne til en af de seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i
tabel 4.
Tabel 4
Statslige
referencerenter
Ikkestatslige
referencerenter
Løbetid
< 1 år
> 5 år
> 1
≤
5 år
> 1
≤
5 år
< 1 år
> 5 år
a) pengeindskud stillet som sikkerhed til en modpart, når denne
modpart ikke har udestående gældsforpligtelser med lav
specifik risiko
b) underliggende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i
artikel 336 er underlagt et kapitalkrav på over 1,60 %,
fastsættes der en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder.
Når et betalingselement emulerer et sådant gældsinstrument,
fastsættes der også en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder
af referencegældsinstrumentet.
Institutterne kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet
til en bestemt udsteders gældsinstrumenter eller til samme
udsteders referencegældsinstrumenter, i samme risikoafdæk­
ningsgruppe, hvis de er emuleret af betalingselementer eller
underlagt en credit default swap.
4.
Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gælds­
instrumenter, henføres kun til de samme respektive risikoafdæk­
ningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende instru­
menter. I alle andre tilfælde henføres de til særskilte risikoaf­
dækningsgrupper.
Med henblik på dette stykke bestemmer institutterne i overens­
stemmelse med følgende principper, om underliggende instru­
menter er lignende instrumenter:
a) For aktier er det underliggende lignende, hvis det hidrører fra
samme udsteder. Et aktieindeks behandles som en særskilt
udsteder.
b) For ædelmetaller er det underliggende lignende, hvis det er
det samme metal. Et ædelmetalindeks behandles som et
særskilt ædelmetal.
3.
For renterisikopositioner vedrørende underliggende gælds­
instrumenter eller betalingselementer, hvor rentesatsen er
knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle markeds­
rente, svarer restløbetiden til tidsrummet op til den næste juste­
ring af rentesatsen. I alle andre tilfælde lægges det underliggende
gældsinstruments restlevetid eller for et betalingselement trans­
aktionens restlevetid til grund.
Artikel 282
Risikoafdækningsgrupper
1.
Institutterne etablerer risikoafdækningsgrupper i overens­
stemmelse med stk. 2-5.
2.
Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder
af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en credit
default swap.
"Nth
to default"-basket credit default swaps behandles således:
a) Størrelsen af en risikoposition i et referencegældsinstrument i
en kurv, der ligger til grund for en
"nth
to default"-credit
default swap, er referencegældsinstrumentets faktiske fiktive
værdi ganget med den ændrede varighed af
"nth
to default"-
derivatet med hensyn til en ændring i referencegældsinstru­
mentets kreditspredning.
b) Der er en risikoafdækningsgruppe for hvert referencegælds­
instrument i en kurv, der ligger til grund for en given
"nth
to
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0175.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/175
c) For elektricitet er det underliggende lignende, hvis leverings­
rettighederne og -forpligtelserne vedrører det samme
ladningstidsinterval inden for og uden for spidsbelastningen
inden for et interval på 24 timer.
d) For råvarer er det underliggende lignende, hvis det er den
samme råvare. Et råvareindeks behandles som et særskilt
indeks.
5.
Modpartsrisiko (CCR)-multiplikatorerne ("CCRM") for de
forskellige kategorier af risikoafdækningsgrupper er fastsat som
anført i følgende tabel.
Tabel 5
Modpar­
tsrisiko
(CCR)-
multipli­
kator
(CCRM)
7.
Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrol­
lere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig
nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før
denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe.
8.
Et institut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik
på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne
procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de
fornødne retssikkerhedsstandarder, der er anført i kapitel 4, før
det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
Afdeling 6
Metoden med interne modeller
Artikel 283
Tilladelse til at anvende metoden med interne modeller
1.
Hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at
instituttet opfylder kravet i stk. 2, kan de give nævnte institut
tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til bereg­
ning af eksponeringers værdi for følgende transaktioner:
a) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)
Kategorier af risikoafdækningsgrupper
1.
2.
Renter
Renter på risikopositioner vedrørende et reference­
gældsinstrument, som ligger til grund for en credit
default swap, og som ifølge afsnit IV, kapitel 2,
tabel 1, er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller
derunder
Renter på risikopositioner vedrørende et gældsinstru­
ment eller referencegældsinstrument, som ifølge afsnit
IV, kapitel 2, tabel 1, er underlagt et kapitalkrav på
over 1,60 %
Valutakurser
Elektricitet
Guld
Aktier
Ædelmetaller (bortset fra guld)
Andre råvarer (eksklusive ædelmetaller og elektricitet)
Underliggende instrumenter vedrørende OTC-deriva­
ter, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier
0,2 %
0,3 %
3.
0,6 %
b) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d)
c) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)-d).
Hvis et institut har tilladelse til at anvende metoden med interne
modeller til beregning af eksponeringers værdi for de transaktio­
ner, der er omhandlet i litra a), b) og c) i første afsnit, kan det
også anvende metoden med interne modeller i forbindelse med
transaktionerne i artikel 273, stk. 2, litra e).
Uanset artikel 273, stk. 1, tredje afsnit, kan et institut vælge
ikke at anvende denne metode på eksponeringer, som er uden
betydning med hensyn til størrelse og risiko. I så fald anvender
et institut en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3, 4 og
5, på disse eksponeringer, når de relevante krav for hver frem­
gangsmåde er opfyldt.
2.
De kompetente myndigheder giver kun institutter tilladelse
til at anvende metoden med interne modeller til de beregninger,
der er omhandlet i stk. 1, hvis instituttet har godtgjort, at det
opfylder kravene i denne afdeling, og de kompetente myndig­
heder har efterprøvet, om instituttets modpartsrisikostyrings­
systemer er forsvarlige og korrekt gennemført.
3.
De kompetente myndigheder kan give institutter tilladelse
til i et begrænset tidsrum at lade anvendelsen af metoden med
interne modeller ske i faser på tværs af forskellige transaktions­
typer. I den periode, hvor anvendelsen sker i faser, kan insti­
tutter anvende metoderne i afdeling 3 eller 5, i forbindelse med
transaktionstyper, hvor de ikke anvender metoden med interne
modeller.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
2,5 %
4%
5%
7%
8,5 %
10 %
10 %
Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, jf. tabel
5, punkt 10, henføres til særskilte individuelle risikoafdæknings­
grupper for hver kategori af underliggende instrumenter.
6.
For transaktioner, som har en ikkelineær risikoprofil, eller
for betalingselementer og transaktioner med gældsinstrumenter
som underliggende instrumenter, for hvilke instituttet ikke vil
være i stand til at bestemme, alt efter omstændighederne, delta­
værdien eller den modificerede varighed ved hjælp af en instru­
mentmodel, som de kompetente myndigheder har godkendt
med henblik på at fastsætte kapitalgrundlagskrav vedrørende
markedsrisikoen, bestemmer de kompetente myndigheder
enten risikopositionernes og de relevante modpartsrisikomulti­
plikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering
eller anmoder instituttet om at anvende metoden i afdeling 3.
Netting anerkendes ikke, dvs. eksponeringsværdien fastsættes
som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den
enkelte transaktion.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0176.png
L 176/176
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsfor­
retninger, som et institut ikke har modtaget tilladelse i henhold
til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på,
anvender instituttet metoderne i afdeling 3 eller 5.
Nævnte metoder kan permanent anvendes sideløbende inden
for en koncern. Inden for et institut kan nævnte metoder kun
anvendes sideløbende, hvis en af metoderne anvendes i de
tilfælde, der er beskrevet i artikel 282, stk. 6.
5.
Et institut, som i overensstemmelse med stk. 1 har
tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, skal
ikke på ny anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3
eller 5, medmindre den kompetente myndighed har givet
tilladelse hertil. Den kompetente myndighed giver en sådan
tilladelse, hvis instituttet viser, at det er hensigtsmæssigt.
6.
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i denne
afdeling, underretter det den kompetente myndighed herom
og foretager sig et af følgende:
a) forelægger den kompetente myndighed en plan for rettidig
fornyet overholdelse
b) godtgør over for den kompetente myndighed, at virkningen
af den manglende overholdelse er uvæsentlig.
3.
Kapitalgrundlagskravet for modpartskreditrisiko i forbin­
delse med de modpartsrisikoeksponeringer, som et institut
anvender metoder med interne modeller på, skal være det
største af følgende:
a) kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på
grundlag af den faktisk forventede positive eksponering med
brug af aktuelle markedsdata
b) kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på
grundlag af den faktisk forventede positive eksponering med
brug af en enkelt konsistent kalibrering i stresssituationer for
alle modpartsrisikoeksponeringer, som de anvender metoden
med interne modeller på.
4.
Med undtagelse af modparter identificeret som havende
specifikke
"wrong-way"-risici,
der er omfattet af artikel 291,
stk. 4 og 5, beregner institutterne eksponeringens værdi som
produktet af alpha og den faktisk forventede positive ekspone­
ring som følger:
Eksponeringsværdi
¼
Effective EPE
hvor:
= 1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at
tildeles en højere værdi, eller tillader institutterne at
anvende deres egne estimater i overensstemmelse med
stk. 9.
Den faktiske EPE beregnes ved estimering af den forventede
eksponering (EE
t
) ud fra den gennemsnitlige eksponering på
en senere dato, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af
relevante markedsrisikofaktorers mulige fremtidige værdier.
Modellen estimerer EE på en række fremtidige datoer t
1
, t
2
, t
3
osv.
5.
hvor:
Den faktiske EE beregnes rekursivt som:
Effective EE
tk
¼
max
fEffective
EE
tk–1
,
EE
tk
g
Artikel 284
Eksponeringens værdi
1.
Hvis et institut i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1,
har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til
beregning af eksponeringers værdi for nogle eller alle de trans­
aktioner, der er omhandlet i nævnte stykke, beregnes ekspone­
ringens værdi for disse transaktioner ud fra nettinggruppen.
Den model, som instituttet anvender til nævnte formål, skal:
a) angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggrup­
pens markedsværdi, som kan tilskrives fælles ændringer i
relevante markedsvariabler som renter, valutakurser osv.
b) beregne eksponeringsværdien for nettinggruppen på alle de
fremtidige datoer under hensyntagen til fælles ændringer i
markedsvariablerne.
2.
Hvis modellen skal indregne virkningerne af margenbereg­
ningen, skal modellen af sikkerhedsstillelsens værdi opfylde de
kvantitative, kvalitative og datamæssige krav for metoden med
interne modeller i overensstemmelse med denne afdeling, og
instituttet kan kun tage hensyn til anerkendt finansiel sikker­
hedsstillelse som omhandlet i artikel 197 og 198 samt
artikel 299, stk. 2, litra c) og d), i deres sandsynlige fordelinger
af ændringer i nettinggruppens markedsværdi.
den aktuelle dato benævnes t
0
.
Den faktiske EE
t0
svarer til den aktuelle eksponering.
6.
Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE
i det første år af en fremtidig eksponering. Hvis samtlige
kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et
år, svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter
i nettinggruppen udløber. Den faktiske EPE beregnes ud fra det
vægtede gennemsnit af den faktiske EE:
Effective EPE
¼
min
f1
year; maturityg
X
k¼1
Effective EE
tk
t
k
hvor vægtene
t
k
¼
t
k
–
t
k–1
tager højde for, at den fremtidige
eksponering kan være beregnet på datoer, der ikke er jævnt
fordelt over det pågældende tidsinterval.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0177.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/177
7.
Institutterne beregner den forventede eller maksimale
eksponering på grundlag af en fordeling af eksponeringer, der
tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er
normalfordelt.
8.
Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som
beregnet af modellen, der er mere forsigtig end ganget med
den faktiske EPE som beregnet i henhold til ligningen i stk. 4
for hver modpart.
9.
De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i
stk. 4 tillade institutter at anvende deres egne estimater af alpha,
hvor:
a) alpha svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret
på en fuldstændig simulering af eksponeringer med
modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE
(nævner)
b) EPE i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast
udestående lånebeløb.
Ved estimering i overensstemmelse med dette stykke er alpha
ikke lavere end 1,2.
10.
Ved en estimering af alpha i henhold til stk. 9 skal et
institut sikre, at tælleren og nævneren beregnes på en måde, der
stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parame­
terspecifikationer og porteføljesammensætning. Den metode, der
anvendes til at estimere , skal baseres på instituttets metode for
den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en
uafhængig validering. Et institut skal desuden revidere sine esti­
mater af alpha mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis
porteføljens sammensætning varierer over tid. Et institut skal
også vurdere modelrisikoen.
11.
Et institut skal over for de kompetente myndigheder
godtgøre, at dets interne estimater af alpha i tælleren afspejler
væsentlige kilder til afhængighed, i fordelingen af markedsvær­
dierne af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af
transaktioner fordelt på tværs af de forskellige modparter.
Interne estimater af alpha skal tage hensyn til porteføljernes
granulering.
12.
Ved tilsyn med brugen af estimater i henhold til stk. 9
tager de kompetente myndigheder højde for den væsentlige
variation i estimater af alpha, som skyldes muligheden for fejls­
pecifikation i de modeller, der anvendes for tælleren, navnlig i
tilfælde af konveksitet.
13.
Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markeds­
risici, der anvendes i den samlede simulering af markeds- og
kreditrisiko, skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for
at afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelation
under økonomisk nedgang.
Artikel 285
Eksponeringsværdien for nettinggrupper omfattet af en
margenaftale
1.
Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en
daglig værdiansættelse til markedsværdi, kan et institut anvende
en af følgende EPE-værdier:
a) den faktiske EPE, uden hensyntagen til eventuel sikkerhed,
modtaget eller stillet ved en margen plus eventuel sikker­
hedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den
daglige værdiansættelse og fastsættelse af margen eller den
aktuelle eksponering
b) et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af ekspone­
ringen i løbet af den risikoperiode, margenaftalen dækker,
plus, afhængigt af hvad der er størst:
i) den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet
sikkerhed, dog ikke
"called"
eller omtvistet sikkerhedsstil­
lelse
ii) den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse
i henhold til margenaftalen, som ikke udløser
"collateral
call". Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimums­
overførsler, uafhængige beløb og initialmargener i
henhold til margenaftalen
c) hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved
estimeringen af EE, kan instituttet med forbehold af den
kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens EE-
værdi direkte i ligningen i artikel 284, stk. 5. De kompetente
myndigheder giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprø­
ver, at modellen afspejler margenberegningens virkninger ved
estimering af EE korrekt.
For så vidt angår litra b) beregner institutterne tillægget som
den forventede positive ændring af transaktionernes markeds­
værdi i den risikoperiode, margenaftalen dækker. Ændringer i
sikkerhedsstillelsens værdi afspejles ved brug af de tilsynsbase­
rede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4,
afdeling 3, eller egne estimater af volatilitetsjusteringer efter
den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, men
der påtages ikke sikkerhedsstillelse i margenrisikoperioden.
Den risikoperiode, margenaftalen dækker, er underlagt de mini­
mumsperioder, der er omhandlet i stk. 2 - 5.
2.
For transaktioner, som er omfattet af daglig margenbereg­
ning og værdiansættelse, skal margenrisikoperioden, som
anvendes til modellering af eksponeringsværdien med margen­
aftaler, mindst svare til:
a) fem arbejdsdage for nettinggrupper, der kun består af
genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller
indlån i værdipapirer eller råvarer og margenlån
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0178.png
L 176/178
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) ti arbejdsdage for alle andre nettinggrupper.
3.
For litra a) og b) i stk. 2, gælder følgende undtagelser:
medmindre det enten bruger volatilitetsjusteringer, som er i
overensstemmelse med standarderne i den udbyggede metode
for finansiel sikkerhedsstillelse med egne volatilitetsjusterings­
estimater eller de tilsynsbaserede standardvolatilitetsjusteringer
i henhold til kapitel 4.
8.
Institutter, som anvender metoden med interne modeller,
ser i deres modeller bort fra virkningen af en reduktion af
eksponeringsværdien, som skyldes bestemmelser i en aftale
om sikkerhedsstillelse med krav om sikkerhedsstillelse, hvis
modpartens kreditkvalitet forringes.
Artikel 286
Modpartsrisikostyring – politikker, processer og systemer
1.
Et institut skal oprette og til enhver tid råde over et
modpartsrisikostyringssystem, som består af:
a) politikker, processer og systemer, der sikrer identificering,
måling, styring, godkendelse og intern rapportering af
modpartsrisiko
b) procedurer, der sikrer, at nævnte politikker, processer og
systemer overholdes.
Nævnte politikker, procedurer og systemer skal være koncep­
tuelt forsvarlige, implementeret med integritet og veldokumen­
terede. Dokumentationen skal omfatte en redegørelse for de
empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.
2.
Det modpartsrisikostyringssystem, som der stilles krav om
i stk. 1, skal tage hensyn til markeds- og likviditetsrisici og til
retlige og operationelle risici, der er relateret til modpartsrisi­
koen. Systemet skal navnlig sikre, at instituttet overholder
følgende principper:
a) Det må ikke drive forretninger med en modpart uden at
bedømme dennes kreditværdighed.
b) Det skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der fore­
kommer i forbindelse med afviklingen og forud for denne.
c) Det skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndtere
sådanne risici på modpartsniveau ved at aggregere ekspone­
ringer med modparter med andre krediteksponeringer og på
firmaniveau.
3.
Et institut, som anvender metoden med interne modeller,
godtgør over for den kompetente myndighed, at modpartsrisi­
kostyringssystemet tager højde for de likviditetsrisici, der er
forbundet med følgende:
a) eventuelle indkommende
"margin
calls" i forbindelse med
udskiftning af variationsmargen eller andre margentyper,
f.eks. initialmargen eller uafhængig margen, ved negative
markedspåvirkninger
a) For alle nettinggrupper, hvor antallet af handler overstiger
5 000 på et givet tidspunkt i løbet af et kvartal, skal margen­
risikoperioden i det efterfølgende kvartal mindst svare til 20
arbejdsdage. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på
institutternes handelseksponeringer.
b) For nettinggrupper med en eller flere handler, som enten
omfatter illikvid sikkerhedsstillelse eller et OTC-derivat, der
ikke let kan erstattes, skal margenrisikoperioden mindst svare
til 20 arbejdsdage.
Et institut bestemmer, om sikkerhedsstillelse er illikvid, eller om
OTC-derivater ikke let kan erstattes i stresssituationer kende­
tegnet ved mangel på fortsat aktive markeder, hvor en
modpart i løbet af to dage eller mindre ville kunne opnå adskil­
lige prisnoteringer, som ikke ville bevæge markedet eller svare
til en pris, som afspejler en nedsættelse (i tilfælde af sikkerheds­
stillelse) eller en præmie (i tilfælde af et OTC-derivat) af
markedsværdien.
Et institut skal overveje, om de handler eller værdipapirer, det
har som sikkerhedsstillelse, er koncentreret omkring en bestemt
modpart, og om instituttet ville kunne erstatte nævnte handler
eller værdipapirer, hvis modparten forlod markedet i hast.
4.
Hvis et institut har været involveret i mere end to
"margin
call"-tvister i forbindelse med en bestemt nettinggruppe i de to
umiddelbart foregående kvartaler, der har varet længere end den
i henhold til stk. 2 og 3 gældende risikoperiode, som margin­
aftalen omfatter, anvender instituttet en margenrisikoperiode,
som er mindst dobbelt så lang som perioden i stk. 2 og 3,
for nævnte nettinggruppe i de to efterfølgende kvartaler.
5.
Ved margenberegning med et tidsinterval på N dage skal
margenrisikoperioden mindst svare til perioden i stk. 2 og 3, F,
plus N dage minus én dag. Dvs.:
margenrisikoperiode
¼
F
þ
N
– 1.
6.
Hvis den interne model indregner virkningen af margen­
beregning på ændringer i nettinggruppens markedsværdi, skal
instituttet beregne anden sikkerhedsstillelse end kontanter af
samme valuta som selve eksponeringen sammen med ekspone­
ringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-deri­
vat- og værdipapirfinansieringstransaktioner.
7.
Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse
sammen med eksponeringen, medtager det ikke virkningen af
anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som
selve eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien
for OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner,
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0179.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/179
b) eventuelle indkommende
"calls"
om returnering af oversky­
dende sikkerhedsstillelse fra modparter
c)
"calls",
som skyldes en eventuel nedgradering af dets egen
eksterne kreditkvalitetsvurdering.
Et institut skal sikre, at karakteren og tidshorisonten ved sikker­
hedsgenanvendelse er i overensstemmelse med likviditetsbeho­
vene og ikke skader dets evne til at stille eller returnere
sikkerhed rettidigt.
4.
Et instituts ledelsesorgan og øverste ledelse skal være
aktivt involveret i, og sikre, at der afsættes tilstrækkelige
ressourcer til modpartsrisikostyring. Den øverste ledelse skal
gennem en formel proces være opmærksom på de begræns­
ninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model,
og på de konsekvenser, disse begrænsninger og antagelser kan
få for resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal også
være opmærksom på de usikkerheder, der kendetegner
markedsforholdene og de operationelle forhold, og vide,
hvordan disse afspejles i modellen.
5.
De daglige rapporter udarbejdet i overensstemmelse med
artikel 287, stk. 2, litra b), vedrørende et instituts modparts­
risikoeksponeringer, gennemgås med henblik på et tilstrækkeligt
højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduk­
tioner af positioner, som individuelle kreditchefer eller handlere
har foretaget, og reduktioner af instituttets samlede modparts­
risikoeksponering.
6.
Et instituts modpartsrisikostyringssystem, som er oprettet i
overensstemmelse med stk. 1, skal anvendes i kombination med
interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og handels­
begrænsningerne skal relateres til instituttets risikomålingsmodel
på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af
kreditchefer, handlere og den øverste ledelse. Et institut skal
have en formel proces til indberetning af overtrædelser af risi­
kobegrænsninger til det korrekte ledelsesniveau.
7.
Instituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af
modpartsrisiko også måle anvendelsen af kreditlinjer fra dag
til dag og inden for samme dag. Instituttet skal måle den aktu­
elle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse. På porte­
følje- og modpartsniveau skal instituttet beregne og overvåge
den maksimale eksponering eller den potentielle fremtidige
eksponering med det konfidensinterval, instituttet har valgt.
Instituttet skal tage hensyn til store eller koncentrerede positio­
ner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes relaterede modparter,
brancher og markeder.
8.
Instituttet skal oprette og til enhver tid råde over et syste­
matisk og grundigt program med stresstest. Resultaterne af disse
stresstest gennemgås regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet
af den øverste ledelse og afspejles i de modpartsrisikopolitikker
og grænser, som ledelsesorganet eller den øverste ledelse fast­
sætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed over for
bestemte omstændigheder, skal instituttet øjeblikkeligt sikre, at
disse risici håndteres.
Artikel 287
Organisationsstrukturer for modpartsrisikostyring
1.
Et institut, som anvender metoden med interne modeller,
skal oprette og til enhver tid råde over:
a) en risikokontrolenhed, som er i overensstemmelse med
stk. 2
b) en sikkerhedsstyringsenhed, som er i overensstemmelse med
stk. 3.
2.
Risikokontrolenheden står for udformningen og iværks­
ættelsen af modpartsrisikostyringen og skal foretage den indle­
dende og løbende validering af modellen, varetage følgende
funktioner og opfylde følgende krav:
a) Den skal stå for udformningen og iværksættelsen af institut­
tets modpartsrisikostyringssystem.
b) Den skal udarbejde daglige rapporter om og analysere resul­
taterne af instituttets risikomålingsmodel. Nævnte analyse
skal omfatte en evaluering af forholdet mellem modparts­
risikoeksponeringsværdier og handelsbegrænsninger.
c) Den skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og
analysere rapporter om resultaterne af instituttets risikomå­
lingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoekspone­
ringsværdier og kredit- og handelsbegrænsninger.
d) Den skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handels­
afdelingerne og må ikke være under upassende indflydelse.
e) Den skal have det fornødne personale.
f) Den skal rapportere direkte til instituttets øverste ledelse.
g) Dens arbejde skal integreres tæt med instituttets daglige
kreditrisikostyring.
h) Dens resultater skal udgøre en integreret del af proceduren
for planlægning, overvågning og styring af instituttets kredi­
trisikoprofil og overordnede risikoprofil.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0180.png
L 176/180
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Risikostyringsenheden varetager følgende opgaver og
funktioner:
a) beregner og foretager
"margin
calls", styrer
"margin
call"-
tvister og foretager daglig en nøjagtig indberetning af
uafhængige beløbsniveauer, initialmargener og variations­
margener
b) kontrollerer integriteten af de data, der anvendes til at fore­
tage
"margin
calls", og sikrer, at de er konsistente og regel­
mæssigt sammenholdes med alle relevante datakilder i insti­
tuttet
c) registrerer omfanget af sikkerhedsgenanvendelse og even­
tuelle ændringer af instituttets rettigheder til eller i forbin­
delse med den sikkerhed, som det stiller
d) indberetter til det korrekte ledelsesniveau, hvilke typer sikker­
hedsaktiver, som genanvendes, og betingelserne for en sådan
genanvendelse, herunder instrumentet, kreditkvaliteten og
løbetiden
e) registrerer koncentration til de enkelte typer sikkerhedsakti­
ver, som instituttet accepterer
f) indberetter regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet oplys­
ninger om sikkerhedsstyring til den øverste ledelse, herunder
informationer om, hvilken type sikkerhed der er modtaget
og stillet, størrelsen, aldersfordeling og grunden til
"margin
call"-tvister. Den interne rapportering skal også afspejle
udviklingen i disse tal.
4.
Den øverste ledelse skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til
risikostyringsenheden, jf. stk. 1, litra b), med henblik på at sikre,
at systemerne opnår driftsresultater på et passende niveau, som
målt ved instituttets rettidige og nøjagtige
"margin
calls" og
instituttets rettidige reaktion på modparternes
"margin
calls".
Den øverste ledelse skal sikre, at enheden har det fornødne
personale til at behandle
"calls"
og tvister rettidigt selv under
en alvorlig krise på markedet og til at sætte instituttet i stand til
at begrænse antallet af omfattende tvister forårsaget af handels­
volumen.
b) modpartsrisikokontrolenhedens organisering som krævet i
artikel 287, stk. 1, litra a)
c) sikkerhedsstyringsenhedens organisering som krævet i
artikel 287, stk. 1, litra b)
d) integreringen af modpartsrisikomålinger i den daglige risiko­
styring
e) proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller
og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i
handels- og administrationsafdelingerne
f)
valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisi­
komålingsproceduren
g) de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålings­
modellen
h) ledelsesinformationssystemets integritet
i)
j)
modpartsrisikodataenes nøjagtighed og fuldstændighed
nøjagtig afspejling af betingelser i aftaler om sikkerhedsstil­
lelse og netting i målinger af eksponeringsværdien
k) kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse
med modeller, er konsistente, aktuelle og pålidelige,
herunder om sådanne datakilder er uafhængige
l)
nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til
grund for volatiliteten og korrelationen
m) nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotrans­
formering
n) kontrol af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efter­
prøvning ("backtesting") som omhandlet i artikel 293, stk.
1, litra b)-e)
o) modpartsrisikokontrolenhedens og sikkerhedsstyringsenhe­
dens opfyldelse af de relevante tilsynsmæssige krav.
Artikel 289
Brugstest
1.
Institutterne skal sikre, at den fordeling af eksponeringer,
som genereres ved hjælp af den model, der anvendes til bereg­
ning af den faktiske EPE, integreres i instituttets daglige
modpartsrisikostyringsprocedure, og at der tages højde for resul­
tatet af modellen i forbindelse med kreditbevillingen, styringen
af modpartsrisikoen, den interne kapitalallokering og selskabs­
ledelsen.
Artikel 288
Gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet
Et institut skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang
af modpartsrisikostyringssystemet ved hjælp af sin egen interne
revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte akti­
viteterne i kontrolenheden og i sikkerhedsstyringsenheden som
krævet i artikel 287, hvor der som et minimum ses på:
a) dokumentationen
vedrørende
modpartsrisikostyrings­
systemet og -proceduren, og hvorvidt denne er fyldestgø­
rende, som krævet i artikel 286
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0181.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/181
2.
Instituttet skal over for de kompetente myndigheder godt­
gøre, at det i mindst ét år forud for de kompetente myndighe­
ders tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf.
artikel 283, har anvendt en model til beregning af fordelingen
af eksponeringer, som beregningen af EPE baseres på, og som i
det store og hele opfylder kravene, der er fastsat i denne afde­
ling.
3.
Den model, der anvendes til beregning af fordelingen af
eksponeringer med modparter, skal indgå i en struktur til
styring af modpartsrisiko som krævet i artikel 286. Denne
struktur skal indbefatte måling af anvendelsen af kreditlinjer,
aggregering af eksponeringer mod modparter med andre kredit­
eksponeringer og allokeringen af den interne kapital.
4.
Ud over EPE skal instituttet måle og kontrollere sine aktu­
elle eksponeringer. Instituttet skal om nødvendigt måle den
aktuelle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse.
Brugstesten kræver, at instituttet måler modpartsrisikoen på
andre måder, f.eks. i form af den maksimale eksponering,
baseret på den fordeling af eksponeringer, der genereres med
den samme model, som anvendes til beregning af EPE.
5.
Instituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag,
medmindre det godtgør over for de kompetente myndigheder,
at dets modpartsrisikoeksponeringer gør det berettiget at fore­
tage mindre hyppige beregninger. Det skal også estimere EE
efter en bestemt tidsprofil for prognosehorisonter, der på
dækkende vis afspejler tidsstrukturen for fremtidige penge­
strømme og kontrakternes løbetid og på en måde, der
stemmer overens med eksponeringens betydning og sammen­
sætning.
6.
Eksponeringen skal måles i hele den periode, som de
enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker, og ikke kun det
første år, og den skal overvåges og kontrolleres. Instituttet
skal indføre procedurer, der gør det muligt at påvise og kontrol­
lere risici vedrørende modparter, hvor eksponeringen strækker
sig over mere end ét år. Anslåede forøgelser af eksponeringen
skal desuden indarbejdes i den interne model, som instituttet
anvender i forbindelse med den interne kapital.
4.
Programmet skal overordnet registrere handelsekspone­
ringer og aggregerede eksponeringer på tværs af alle former
for modpartsrisici i forbindelse med specifikke modparter
inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at foretage regel­
mæssige stresstest.
5.
Det skal mindst sørge for månedlige eksponeringsrelate­
rede stresstest af vigtige markedsrisikofaktorer som f.eks. renter,
fx, aktier, kreditspreads og råvarepriser for alle instituttets
modparter for at identificere og om nødvendigt sætte instituttet
i stand til at reducere for store koncentrationer i specifikke
retningsbestemte risici. Eksponeringsrelaterede stresstest –
herunder enkeltfaktor-, multifaktor- og væsentlige ikkeretnings­
bestemte risici – og fælles stresstest af eksponering og kredit­
værdighed foretages for de enkelte modparter, for modparts­
koncerner og for institutters aggregerede CCR.
6.
Det anvender mindst én gang i kvartalet multifaktorstres­
stestscenarier og vurderer væsentlige ikkeretningsbestemte risici,
herunder rentekurveeksponering og basisrisici. Multifaktorstres­
stest skal som et minimum tage højde for nedenstående scena­
rier, hvor følgende gør sig gældende:
a) alvorlige økonomiske begivenheder eller alvorlige begiven­
heder på markedet
b) væsentligt generelt fald i markedslikviditeten
c) et stort finansielt mellemled realiserer positioner.
Artikel 290
Stresstest
1.
Instituttet skal have et omfattende stresstestprogram for
modpartsrisiko, herunder til brug ved vurderingen af kapital­
grundlagskravene i forbindelse med modpartsrisiko, som
opfylder kravene i stk. 2-10.
2.
Det skal afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige
ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke institut­
tets krediteksponering i negativ retning, og vurdere instituttets
evne til at modstå sådanne ændringer.
3.
Programmets stressværdier skal sammenholdes med risiko­
grænser, og instituttet skal betragte dem som en del af procedu­
ren, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU.
7.
Omfanget af de underliggende risikofaktorers chok skal
være i overensstemmelse med stresstestens formål. Ved vurde­
ring af solvens i stresssituationer skal de underliggende risiko­
faktorers chok være tilstrækkeligt omfattende til at tage højde
for ekstreme historiske markedsforhold og ekstreme, men
troværdige, markedsbetingelser i stresssituationer. Stresstest har
til formål at vurdere virkningen af sådanne chok på kapital­
grundlag, kapitalgrundlagskrav og indtjening. Med henblik på
den daglige porteføljeovervågning, risikoafdækning og styring
af koncentrationer skal testprogrammet også tage højde for
mindre alvorlige og mere sandsynlige scenarier.
8.
Programmet skal, hvis det er passende, indeholde bestem­
melser om omvendte stresstest for at identificere ekstreme, men
troværdige scenarier, som kunne medføre væsentlige negative
resultater. Omvendte stresstest skal tage højde for virkningerne
af væsentlig ikkelinearitet i porteføljen.
9.
Resultaterne af programmets stresstest rapporteres regel­
mæssigt, og mindst én gang i kvartalet, til den øverste ledelse.
Rapporterne og analysen af resultaterne skal omfatte de mest
omfattende virkninger på modpartsniveau på tværs af porteføl­
jen, væsentlige koncentrationer inden for porteføljesegmenter
(inden for den samme erhvervsgren eller region) og relevante
portefølje- og modpartsspecifikke udviklingstendenser.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0182.png
L 176/182
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
10.
Den øverste ledelse skal spille en afgørende rolle med
hensyn til at integrere stresstest i instituttets risikostyrings­
ramme og risikokultur og sikre, at resultaterne får betydning
og anvendes til at styre modpartsrisiko. Resultaterne af stresstest
for væsentlige eksponeringer vurderes i forhold til retningslinjer,
som viser instituttets risikovillighed, og forelægges for den
øverste ledelse til drøftelse og handling, når der identificeres
overdrevne eller koncentrerede risici.
Artikel 291
"Wrong
way"-risiko
1.
I denne artikel gælder følgende:
b) Inden for en sådan separat nettinggruppe svarer ekspone­
ringsværdien af
"single-name"-"credit
default swaps" til det
fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende
instrumenters resterende dagsværdi ("fair value") ud fra den
antagelse, at den underliggende udsteder er trådt i likvida­
tion.
c) Tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender
metoden i kapitel 3, er 100 % for sådanne
"swap"-transaktio­
ner.
a) Generel
"wrong
way"-risiko opstår, når sandsynligheden for,
at modparterne misligholder deres forpligtelser, er positivt
korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.
b) Specifik
"wrong
way"-risiko opstår, når den fremtidige
eksponering mod en bestemt modpart er positivt korreleret
med modpartens sandsynlighed for misligholdelse som følge
af arten af transaktionerne med modparten. Et institut anses
for at være eksponeret for specifik
"wrong
way"-risiko, hvis
den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart
forventes at være høj, når der er høj sandsynlighed for, at
modparten misligholder sine forpligtelser.
2.
Institutterne skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponerin­
ger, der giver anledning til en væsentlig specifik og generel
"wrong
way"-risiko.
3.
Med henblik på at identificere generelle
"wrong
way"-risici
udformer institutterne stresstest og scenarioanalyser, der har til
formål at stresse risikofaktorer, som er negativt relateret til
modpartens kreditværdighed. Sådanne test skal tage højde for
de alvorlige chok, der kan opstå, når forholdet mellem risiko­
faktorer er ændret. Institutterne skal overvåge generelle
"wrong
way"-risici for produkter, for regioner, for erhvervsgrene og for
andre kategorier, som er relevante for deres forretninger.
4.
Institutterne skal indføre procedurer, der gør det muligt at
identificere, overvåge og kontrollere situationer, hvor der opstår
specifik
"wrong
way"-risiko for de enkelte retlige enheder,
begyndende med transaktionens indgåelse og videre gennem
hele dens løbetid.
5.
Institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for modpart­
skreditrisiko (CCR) ved transaktioner, hvor der er identificeret
specifik
"wrong
way"-risiko, og hvor der eksisterer en juridisk
forbindelse mellem modparten og udstederen af OTC-derivatets
underliggende aktiv eller det underliggende aktiv vedrørende de
transaktioner, der er omhandlet i artikel 273, stk. 2, litra b), c)
og d), i overensstemmelse med følgende principper:
a) Instrumenter med specifik
"wrong-way"-risiko
indgår ikke i
den samme nettinggruppe som andre transaktioner med
modparten, og behandles hver især som en separat netting­
gruppe.
d) Den gældende risikovægt for et institut, som anvender
metoden i kapitel 2, svarer til vægten for en usikret trans­
aktion.
e) For så vidt angår alle andre transaktioner vedrørende et
"single
name" i en sådan separat nettinggruppe skal bereg­
ningen af eksponeringsværdien være i overensstemmelse
med antagelsen om risiko ved pludselig misligholdelse af
disse underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk
forbundet med modparten. For så vidt angår transaktioner
vedrørende en kurv af navne eller indeks anvendes risiko ved
pludselig misligholdelse af de respektive underliggende
forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet med
modparten, hvis risikoen er væsentlig.
f) I det omfang der gøres brug af eksisterende markedsrisiko­
beregninger for kapitalgrundlagskrav i forbindelse med
forøget misligholdelses- og migreringsrisiko, jf. afsnit IV,
kapitel 5, afdeling 4, som allerede indeholder en LGD-
antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.
6.
Institutterne sørger for regelmæssig rapportering til den
øverste ledelse og ledelsesorganets relevante udvalg både om
specifikke og generelle
"wrong
way"-risici og om de foranstalt­
ninger, der er truffet med henblik på at styre nævnte risici.
Artikel 292
Modelleringsprocessens integritet
1.
Institutterne skal sikre modelleringsprocessens integritet, jf.
artikel 284, ved som et minimum at træffe følgende foranstalt­
ninger:
a) Modellen skal afspejle de vilkår og specifikationer, trans­
aktionen er underlagt, på en aktuel, fyldestgørende og
konservativ måde.
b) Nævnte vilkår omhandler bl.a. fiktive kontraktbeløb, løbetid,
referenceaktiver, aftaler vedrørende margenberegning og
nettingsystemer.
c) Nævnte vilkår og specifikationer skal opbevares i en sikker
database, der underkastes formel og regelmæssig revision.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0183.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/183
d) En procedure for godkendelse af nettingsystemer forudsætter
en udtalelse fra juridisk personale for at kontrollere rets­
kraften af netting under nævnte systemer.
e) Kontrollen i litra d) skal indlæses i databasen i litra c) af en
uafhængig enhed.
f) Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -speci­
fikationer til EPE-modellen skal underkastes intern revision.
g) Der skal findes processer til formel afstemning mellem
modellen og kildedatasystemer med henblik på løbende at
kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles
på korrekt eller i hvert fald konservativ vis i EPE.
2.
Der benyttes aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle
eksponeringer. Institutterne kan kalibrere EPE-modellen ved at
anvende enten historiske markedsdata eller markedsudledte data
til at opstille parametre for de underliggende stokastiske proces­
ser, f.eks. drift, volatilitet og korrelation. Hvis et institut
anvender historiske data, skal det inddrage sådanne data for
en periode på mindst tre år. Dataene skal ajourføres mindst
én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det er nødvendigt
for at afspejle markedsforholdene.
Til beregning af den faktiske EPE ved hjælp af stresskalibrering
kalibrerer instituttet den faktiske EPE enten ved brug af data for
en periode på tre år, som omfatter en periode, hvor modpar­
ternes
"credit
default spreads" sættes under pres, eller markeds­
udledte data fra en sådan kriseperiode.
Instituttet tager i den forbindelse højde for kravene i stk. 3, 4
og 5.
3.
Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed,
mindst én gang i kvartalet, at den kriseperiode, der anvendes til
beregningen i dette stykke, svarer til en periode med øget
"credit
default swap" eller andre kreditspredninger (f.eks. lån
eller erhvervsobligationer) for et repræsentativt udvalg af
modparter med handlede kreditspredninger. Hvis instituttet
ikke har tilstrækkelige kreditspredningsdata for en modpart,
konverteres nævnte modpart til specifikke kreditspredningsdata
baseret på region, intern rating og forretningstyper.
4.
EPE-modellen for alle modparter anvender data, enten
historiske eller udledte, som omfatter data fra perioden med
kreditkrise, og anvender sådanne data på en måde, som er i
overensstemmelse med den metode, der anvendes til kalibrering
af EPE-modellen til aktuelle data.
5.
Til at evaluere, hvor effektiv stresskalibreringen af EEPE er,
opretter instituttet en række benchmarkporteføljer, som er
sårbare i forhold til de vigtigste risikofaktorer, som instituttet
eksponeres for. Eksponeringen i forhold til disse benchmarkpor­
teføljer beregnes ved anvendelse af a) en stressmetode, der er
baseret på aktuelle markedsværdier og modelparametre, som er
kalibreret til markedsforholdene i krisesituationer, og b) den
eksponering, der opstår i kriseperioden, men ved anvendelse
af den metode, der er omhandlet i denne afdeling (markeds­
værdien ved kriseperiodens udgang, volatilitet og korrelationer
fra den treårige kriseperiode).
De kompetente myndigheder kræver, at instituttet tilpasser
stresskalibreringen, hvis eksponeringen i forhold til nævnte
benchmarkporteføljer afviger væsentligt fra hinanden.
6.
Et institut skal underkaste modellen en valideringspro­
cedure, som er nærmere defineret i instituttets politikker og
procedurer. Nævnte valideringsprocedure skal:
a) præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre
modellens integritet, og identificere forhold, som bevirker,
at de forudsætninger, der ligger til grund for modellen,
ikke er passende, hvilket derfor kan resultere i, at EPE
vurderes for lavt
b) omfatte en undersøgelse af, hvor omfattende EPE-modellen
er.
7.
Et institut skal overvåge relevante risici og indføre
procedurer med henblik på at justere sin estimering af EEPE,
når disse risici antager et vist omfang. For at overholde dette
stykke skal instituttet:
a) identificere og forvalte sine eksponeringer over for specifikke
"wrong
way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 291,
stk. 1, litra b), og eksponeringer over for generelle
"wrong
way"-risici, der opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1,
litra a)
b) hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende,
regelmæssigt sammenligne estimatet af en relevant ekspone­
ringsværdi for et år med den samme eksponeringsværdi for
hele eksponeringens levetid
c) i forbindelse med eksponeringer med kort løbetid (under et
år) regelmæssigt sammenligne genanskaffelsesomkostnin­
gerne (den aktuelle eksponering) med den faktiske ekspone­
ringsprofil og opbevare data, der gør det muligt at foretage
en sådan sammenligning.
8.
Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrol­
lere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig
nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før
denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe.
9.
Et institut, der bruger sikkerhedsstillelse med henblik på at
begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne procedurer til
at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne rets­
sikkerhedsstandarder, der er anført i kapitel 4, før det indregner
sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0184.png
L 176/184
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
10.
EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette
område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for denne artikels
anvendelse.
mellemrum (og mindst én gang om året) foretages en revi­
sion af den samlede risikostyringsprocedure, hvor der som et
minimum ses på alle de forhold, der er omhandlet i
artikel 288.
Artikel 293
Krav til risikostyringssystemet
1.
Et institut skal opfylde følgende krav:
i) Den løbende validering af CCR-modeller, herunder
"backte­
sting", gennemgås regelmæssigt på et ledelsesniveau med
beføjelser til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal
træffes for at afhjælpe svagheder ved modellerne.
2.
De kompetente myndigheder tager hensyn til, i hvilket
omfang institutterne opfylder kravene i stk. 1, når de fastsætter
niveauet for alpha, jf. artikel 284, stk. 4. Kun for de institutter,
som opfylder nævnte krav fuldt ud, kan anvendelse af den
minimale multiplikationsfaktor komme på tale.
3.
Institutterne skal dokumentere den proces, der ligger til
grund for indledende og løbende validering af CCR-ekspone­
ringsmodellen, og beregningen af de risikoforanstaltninger,
som genereres ved hjælp af modellerne, tilstrækkeligt detaljeret
til, at tredjeparter kan genskabe henholdsvis analysen og risiko­
foranstaltningerne. Nævnte dokumentation skal indeholde
oplysninger om, hvor hyppigt
"backtesting"
og eventuelt
anden løbende validering skal foretages, hvordan valideringen
skal foregå i forhold til datastrømme og porteføljer, og de
analyser, der anvendes.
4.
Institutterne skal definere kriterier, som kan anvendes til at
vurdere CCR-eksponeringsmodellerne og de modeller, som giver
input til eksponeringsberegningen, og til enhver tid råde over en
skriftlig strategi, som beskriver den proces, hvorved uacceptable
resultater identificeres og afhjælpes.
a) Det skal opfylde de kvalitetskrav, der er anført i tredje del,
afsnit IV, kapitel 5.
b) Det skal regelmæssigt gennemføre et
"backtesting"-program
og sammenligne de risikoforanstaltninger, som modellen
genererer, med realiserede risikoforanstaltninger og hypote­
tiske ændringer baseret på statiske positioner med realiserede
foranstaltninger.
c) Det skal foretage en indledende validering og en løbende
periodisk gennemgang af CCR-eksponeringsmodellen og de
risikoforanstaltninger, den genererer. Valideringen og
gennemgangen skal være uafhængige af modellens udvikling.
d) Ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være involveret i
risikostyringsprocessen og sikre, at der afsættes tilstrækkelige
ressourcer til kreditrisiko- og CCR-styring. I den forbindelse
skal de daglige rapporter, som den uafhængige risikokontro­
lenhed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 287,
stk. 1, litra a), udarbejder, gennemgås på et tilstrækkeligt højt
ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner
af positioner, som individuelle handlere har foretaget, og
reduktioner af instituttets samlede risikoeksponering.
e) Den interne risikomålingsmodel skal integreres med institut­
tets daglige risikostyring.
f) Risikomålingssystemet skal anvendes sammen med interne
handels- og eksponeringsbegrænsninger. I den forbindelse
skal eksponeringsbegrænsninger relateres til instituttets risi­
komålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og
som er velkendt af handlere, kreditchefer og den øverste
ledelse.
g) Et institut skal sikre, at dets risikostyringssystem er veldoku­
menteret. Det skal navnlig til enhver tid råde over et doku­
menteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer
vedrørende brugen af risikomålingssystemet og foranstalt­
ninger til sikring af, at nævnte politikker overholdes.
h) Der foretages regelmæssigt en uafhængig gennemgang af
instituttets risikostyringssystem i forbindelse med instituttets
egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang
omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risi­
kokontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige
5.
Institutterne skal definere, hvordan repræsentative
modpartsporteføljer opbygges med henblik på validering af en
CCR-eksponeringsmodel og dens risikoforanstaltninger.
6.
Ved validering af CCR-eksponeringsmodeller og deres risi­
koforanstaltninger, som genererer forventede fordelinger, tages
der hensyn til mere end en enkelt statistik over den forventede
fordeling.
Artikel 294
Valideringskrav
1.
Institutterne skal som led i den indledende og løbende
validering af CCR-eksponeringsmodellen og risikoforanstaltnin­
gerne sikre, at følgende krav opfyldes:
a) Instituttet foretager
"backtesting"
ved brug af historiske data
om bevægelser i markedsrisikofaktorer forud for de kompe­
tente myndigheders tilladelse, jf. artikel 283, stk. 1. Nævnte
"backtesting"
skal tage højde for en række specifikke tids­
horisonter for prognoser på op til mindst et år, med en
række forskellige indledningsdatoer og en lang række
markedsforhold.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0185.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/185
b) Institutter, som anvender metoden i artikel 285, stk. 1, litra
b), skal regelmæssigt validere modellen for at kontrollere,
om faktiske aktuelle eksponeringer er i overensstemmelse
med prognoser for alle margenperioder inden for ét år.
Hvis nogle af handlerne i nettinggruppen har en løbetid
på under ét år, og nettinggruppen har større risikofaktorføl­
somheder uden disse handler, tages der hensyn hertil ved
valideringen.
i)
Instituttet foretager
"backtesting",
som er udformet med
henblik på at afprøve CCR-eksponeringsmodellens centrale
forudsætninger og de relevante risikoforanstaltninger,
herunder det modelberegnede forhold mellem den samme
risikofaktors restløbetider og de modelberegnede forhold
mellem risikofaktorer.
j)
c) Instituttet foretager
"backtesting"
af CCR-eksponerings­
modellens resultater og modellens relevante risikoforanstalt­
ninger samt prognoserne for markedsrisikofaktorer. I forbin­
delse med sikrede handler skal de pågældende tidshorisonter
for prognoser omfatte dem, der afspejler typiske risikope­
rioder for margenaftaler anvendt ved sikrede handler eller
margenhandler.
Resultaterne af CCR-eksponeringsmodeller og risikofor­
anstaltningerne gøres til genstand for passende
"backte­
sting".
"Backtesting"-programmet
skal kunne identificere
utilstrækkelige resultater i en EPE-models risikoforanstaltnin­
ger.
d) Hvis modelvalideringen viser, at den faktiske EPE undervur­
deres, træffer instituttet de nødvendige foranstaltninger for
at afhjælpe modellens unøjagtighed.
k) Instituttet validerer sine CCR-eksponeringsmodeller og alle
risikoforanstaltninger indtil tidshorisonter, som svarer til
løbetiden for handler, for hvilke eksponeringer beregnes
efter metoden med interne modeller, jf. artikel 283.
l)
e) Instituttet skal afprøve de beregningsmodeller, der anvendes
til bestemmelse af CCR-eksponeringer for et givet scenario
af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer som led
i den indledende og løbende modelvalideringsprocedure.
Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for,
at optionernes værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer
har en ikkelineær karakter.
Instituttet kontrollerer regelmæssigt de modeller, der
anvendes til at beregne modpartsrisikoeksponering i
forhold til passende uafhængige benchmarks som led i
den løbende modelvalideringsproces.
m) Den løbende validering af instituttets CCR-eksponerings­
model og de relevante risikoforanstaltninger skal omfatte
en vurdering af, om de seneste resultater er passende.
f)
CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspeci­
fikke oplysninger, der gør det muligt at aggregere de
eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Instituttet skal
sikre sig, at transaktionerne henføres til den relevante
nettinggruppe inden for modellen.
n) Instituttet vurderer som led i den indledende og løbende
valideringsproces den hyppighed, hvormed CCR-ekspone­
ringsmodellers parametre opdateres.
g) CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspeci­
fikke oplysninger, der gør det muligt at indregne virknin­
gerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til
det nuværende margenbeløb og til den margen, der på et
senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne.
Der skal i en sådan model tages højde for de margenaftaler,
der er en- eller tosidige, frekvensen af
"margin
calls", den
risiko, der er tale om i margenperioden, den nedre tærskel
for usikrede eksponeringer, som instituttet er villig til at
acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal
enten estimere ændringer i markedsværdien af den stillede
sikkerhed eller følge reglerne i kapitel 4.
o) Ved den indledende og løbende validering af CCR-ekspone­
ringsmodeller vurderes det, hvorvidt modpartsniveauets og
nettinggruppens eksponeringsberegninger er passende.
h) Der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages
statisk historisk
"backtesting"
af repræsentative modparts­
porteføljer. Instituttet skal med regelmæssige intervaller
foretage en sådan
"backtesting"
af en række repræsentative
modpartsporteføljer, som er faktiske eller hypotetiske.
Nævnte repræsentative porteføljer udvælges ud fra deres
følsomhed over for vigtige risikofaktorer og kombinationer
af risikofaktorer, som instituttet er udsat for.
2.
I stedet for alpha ganget med den faktiske EPE kan der
med de kompetente myndigheders forudgående tilladelse
benyttes en værdi, der er mere forsigtig end den, som benyttes
til at beregne den reguleringsmæssige eksponeringsværdi for
hver modpart. Den relative forsigtighedsgrad vurderes efter de
kompetente myndigheders indledende godkendelse og i forbin­
delse med den regelmæssige tilsynskontrol med EPE-modellerne.
Instituttet validerer forsigtighedsaspektet regelmæssigt. Den
løbende vurdering af modellernes resultater skal omfatte alle
modparter, som modellerne anvendes på.
3.
Hvis
"backtesting"
viser, at modellen ikke er tilstrækkelig
nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder tilladelsen for
modellen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at
modellen straks forbedres.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0186.png
L 176/186
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Afdeling 7
Aftaler om netting
Artikel 295
Godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun
behandle følgende typer aftaler om netting som risikoreduce­
rende, hvis aftalen om netting er godkendt af de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 296, og hvis insti­
tuttet opfylder kravene i artikel 297:
b) Instituttet har stillet skriftlige og begrundede juridiske udta­
lelser til rådighed for de kompetente myndigheder om, at
instituttets krav og forpligtelser i tilfælde af søgsmål
vedrørende aftalen om netting ikke vil overstige dem, som
beskrevet i litra a). Den juridiske udtalelse henviser til den
gældende lovgivning
i) i det land, hvor modparten er registreret som selskab
a) bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og
dets modpart, hvorefter gensidige krav og forpligtelser auto­
matisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne
nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyord­
ningen finder anvendelse, og der således skabes en enkelt ny
kontrakt, som erstatter alle tidligere kontrakter og alle
forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte kontrakter
og er juridisk bindende for parterne
ii) hvis en afdeling af en virksomhed, som er beliggende i et
andet land end det, hvor virksomheden er registreret som
selskab, er involveret, i det land, hvor afdelingen er belig­
gende
iii) i det land, hvis lovgivning regulerer de pågældende indi­
viduelle transaktioner i aftalen om netting
b) andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart
iv) i det land, hvis lovgivning regulerer enhver kontrakt eller
aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om
netting.
c) aftaler om netting på tværs af produkter for institutter, der
har fået tilladelse til at anvende den metode, der er fastlagt i
afdeling 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind
under denne metode. De kompetente myndigheder fore­
lægger EBA en liste over godkendte aftaler om netting på
tværs af produkter.
c) Kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggre­
geres for at opnå en samlet juridisk eksponering på tværs af
transaktioner med de enkelte modparter. Denne aggregering
indregnes i sammenhæng med kreditgrænser og intern kapi­
tal.
Netting på tværs af transaktioner, der foretages af forskellige
retlige enheder, der tilhører samme koncern, anerkendes ikke i
forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskrav.
d) Kontrakten indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i
tilfælde af en modparts misligholdelse er tilladt en ikkemis­
ligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger
eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også
selv om misligholderen er nettokreditor (dvs.
"walk
away"-
klausul).
Artikel 296
Godkendelse af aftaler om netting
1.
De kompetente myndigheder godkender kun en aftale om
netting, hvis betingelserne i stk. 2 og, hvis det er relevant, stk. 3
er opfyldt.
Hvis en af de kompetente myndigheder ikke finder det godt­
gjort, at den pågældende aftale om netting er retsgyldig og kan
håndhæves efter loven i hvert enkelt af de lande, der er
omhandlet i litra b), kan aftalen om netting ikke godkendes
som risikoreducerende for nogen af modparterne. De kompe­
tente myndigheder underretter hinanden i overensstemmelse
hermed.
2.
Alle aftaler om netting, som et givet institut anvender med
henblik på at beregne eksponeringsværdien i denne del, skal
opfylde følgende betingelser:
a) Instituttet har med sin modpart indgået en aftale om netting,
der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle invol­
verede transaktioner, således at det, i tilfælde af at en
modpart ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser
som følge af misligholdelse, kun vil have krav på at
modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de
pågældende individuelle transaktioners positive og negative
markedsværdier.
3.
De juridiske udtalelser, som er omhandlet i litra b), kan
udfærdiges med henvisning til forskellige typer aftaler om
netting. Aftaler om netting på tværs af produkter skal også
opfylde følgende betingelser:
a) Nettosummen som omhandlet i stk. 2, litra a), er netto­
summen af positive og negative slutafregningsværdier af
samtlige involverede individuelle bilaterale masteraftaler og
positive og negative løbende afregningsværdier af individu­
elle transaktioner ("Cross-Product Net Amount").
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0187.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/187
b) De juridiske udtalelser som omhandlet stk. 2, litra b),
vedrører gyldigheden og retskraften af hele aftalen om
netting på tværs af produkter og nettingsystemets indvirk­
ning på væsentlige bestemmelser i en eventuel individuel
bilateral masteraftale indgået i tilknytning hertil.
Artikel 297
Institutternes forpligtelser
1.
Et institut skal oprette og til enhver tid råde over procedu­
rer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftalen om netting og
mulighederne for håndhævelse løbende undersøges i lyset af
eventuelle lovgivningsændringer i de relevante lande, der er
omhandlet i artikel 296, stk. 2, litra b).
2.
Instituttet opbevarer den krævede
vedrørende aftalen om netting i sine arkiver.
dokumentation
ii) kontrakternes fiktive hovedstole eller de underliggende
instrumenters hovedstole som omhandlet i artikel 274,
stk. 2.
Ved anvendelse af afdeling 4 kan institutterne tage hensyn til
kontrakten om nyordning ved beregning af den hovedstol,
der er omhandlet i artikel 275, stk. 1, i forbindelse med
beregningen af hovedstolen. I sådanne tilfælde anvender
institutterne procentsatserne i tabel 3.
c) I forbindelse med andre aftaler om netting anvender insti­
tutterne afdeling 3 som følger:
i) De aktuelle genanskaffelsesomkostninger, der er
omhandlet i artikel 274, stk. 2, for kontrakter, der
indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage
hensyn til de aktuelle hypotetiske nettogenanskaffelses­
omkostninger, der følger af aftalen; dersom netting
fører til en nettoforpligtelse for det institut, der beregner
nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle
genanskaffelsesomkostninger ansættes til
"0".
ii) Tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko, der er
omhandlet i artikel 274, stk. 2, for alle kontrakter, der
indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstem­
melse med følgende ligning:
3.
Instituttet indregner virkningerne af netting i sin måling af
de enkelte modparters aggregerede kreditrisikoeksponering, og
instituttet skal kontrollere sin modpartsrisiko på grundlag af
virkningerne af nævnte måling.
4.
I forbindelse med de aftaler om netting på tværs af
produkter, der er omhandlet i artikel 295, skal instituttet til
enhver tid råde over procedurer i henhold til artikel 296, stk.
2, litra c), der sikrer, at samtlige transaktioner, der skal være
omfattet af et nettingsystem, er dækket af en juridisk udtalelse,
jf. artikel 296, stk. 2, litra b).
Under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter
skal instituttet fortsat opfylde betingelserne for anerkendelse af
bilateral netting og kravene i kapitel 4 for anerkendelse af risi­
koreduktion, for så vidt angår hver enkelt involveret individuel
bilateral masteraftale og transaktion.
Artikel 298
Virkninger af godkendelse af aftaler om netting som
risikoreducerende
1.
Følgende behandling finder anvendelse på aftaler om
netting:
a) For så vidt angår afdeling 5 og 6 anerkendes netting som
fastlagt heri.
b) I forbindelse med kontrakter om nyordning kan de enkelte
nettobeløb, der fastsættes ved sådanne kontrakter, vægtes i
stedet for de involverede bruttobeløb.
Ved anvendelse af afdeling 3 kan institutterne tage hensyn til
kontrakten om nyordning ved beregning af:
i) den aktuelle genanskaffelsespris som
artikel 274, stk. 1
omhandlet
i
PCE
red
¼
0:4
PCE
gross
þ
0:6
NGR PCE
gross
hvor:
PCE
red
= det reducerede tal for potentielle fremtidige
kreditrisici for alle kontrakter, der indgås
med en given modpart, og som er omfattet
af en retsgyldig bilateral aftale om netting
PCE
gross
= summen af tallene for potentielle fremtidige
kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med
en given modpart, og som er omfattet af en
retsgyldig bilateral aftale om netting, og som
beregnes ved at multiplicere deres fiktive
hovedstol med den i tabel 1 fastsatte
procentsats
NGR
= netto/brutto-forholdet beregnet som kvoti­
enten for nettogenanskaffelsesomkostnin­
gerne for alle kontrakter, der indgår i en rets­
gyldig bilateral aftale om netting med en
given modpart (tæller), og bruttogenanskaf­
felsesomkostningerne for alle kontrakter, der
indgår i en retsgyldig bilateral aftale om
netting med den pågældende modpart (næv­
ner).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0188.png
L 176/188
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i over­
ensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede formel kan insti­
tutterne behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår i
aftalen om netting, som om de var en enkelt kontrakt med
en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtægterne.
kreditderivater og
"credit
default swap"-kreditderivater
multipliceres instrumentets nominelle værdi med følgende
procentsatser:
Ved anvendelse af artikel 275, stk. 1, kan institutterne behandle
perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting,
som om de var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol
svarende til nettoindtægterne, og størrelsen af de fiktive hoved­
stole multipliceres med de i tabel 3 anførte procentsatser.
i) 5 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give
anledning til en direkte eksponering for instituttet og
være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje del,
afsnit IV, kapitel 2
I dette stykke anses som perfekt matchende kontrakter valuta­
terminsforretninger eller lignende kontrakter, hvor den fiktive
hovedstol svarer til pengestrømme, og hvor disse penge­
strømme forfalder til betaling på den samme valørdato og
fuldt ud i samme valuta.
ii) 10 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville
give anledning til en direkte eksponering for instituttet og
ikke være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje
del, afsnit IV, kapitel 2.
3.
For så vidt angår alle andre kontrakter, der indgår i en
aftale om netting, kan procenterne reduceres til tallene vist i
tabel 6.
Tabel 6
Oprindelig løbetid
Rentekontrakter
Valutakurskon­
trakter
Hvis der er tale om et institut, som på grund en
"credit
default swap" påtager sig en langsigtet eksponering i det
underliggende værdipapir, kan satsen for den potentielle
fremtidige krediteksponering være 0 %, medmindre denne
"credit
default swap" er omfattet af slutafregning i tilfælde
af insolvens i den enhed, hvis eksponering som følge af
swappen udgør en kort position i det underliggende værdi­
papir, selv om det underliggende værdipapir ikke er blevet
misligholdt.
Et år og derunder
Over et år, men højst to år
Yderligere tillæg for hvert følgende år
0,35 %
0,75 %
0,75 %
1,50 %
3,75 %
2,25 %
4.
I forbindelse med rentekontrakter kan institutterne med
samtykke fra de kompetente myndigheder vælge mellem oprin­
delig og resterende løbetid.
Hvis kreditderivatet yder afdækning af typen
"nth
to default"
blandt en række underliggende forpligtelser, bestemmer insti­
tuttet, hvilken af de i stk. 1 fastsatte procentsatser der skal
anvendes, med henvisning til forpligtelsen med den nth
laveste kreditkvalitet, som bestemmes af, hvorvidt en sådan
post er omfattet af tredje del, afsnit IV, kapitel 2, såfremt
instituttet har påtaget sig denne.
Afdeling 8
Positioner i handelsbeholdningen
Artikel 299
Positioner i handelsbeholdningen
1.
For så vidt angår denne artikel indeholder bilag II en
henvisning til derivater til kreditrisikooverførsel, jf. afsnit C,
punkt 8, i bilag I til direktiv 2004/39/EF.
b) Institutterne anvender ikke den enkle metode til beregning af
finansiel sikkerhedsstillelse, som forklares i artikel 222, til
anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.
c) Ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner
med værdipapirer eller råvarer, som indgår i handelsbehold­
ningen, kan institutterne anerkende alle finansielle instru­
menter og råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen,
som gyldig sikkerhedsstillelse.
2.
Ved beregning af den risikovægtede værdi af CCR-
eksponeringer i forbindelse med positioner i handelsbehold­
ningen overholder institutterne følgende principper:
d) Ved en eksponering, der skyldes OTC-derivater, som indgår i
handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende råvarer,
der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerheds­
stillelse.
a) Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige kredi­
trisiko efter metoden i afdeling 3 ved
"total
return swap"-
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0189.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/189
e) Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansi­
elle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handels­
beholdningen i henhold til kapitel 4, udlånes, sælges eller
leveres eller lånes, købes eller modtages eller lignende som
led i en sådan transaktion, skal institutterne behandle
sådanne instrumenter og råvarer på samme måde som
aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fondsbørs,
hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjuste­
ringer i henhold til kapitel 4, afdeling 3.
Afdeling 9
Kapitalgrundlagskrav vedrørende
eksponeringer mod en central modpart
Artikel 300
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
f) Hvis et institut anvender metoden med egne estimater til
beregning af volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4,
afdeling 3, på finansielle instrumenter eller råvarer, der
ikke kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel
4, skal det beregne volatilitetsjusteringer for hver enkelt post.
Hvis et institut har fået tilladelse til at anvende metoden med
interne modeller som defineret i kapitel 4, kan det også
anvende denne metode på handelsbeholdningen.
1)
"konkursbeskyttet"
(i forhold til kundeaktiver): effektive
foranstaltninger sikrer, at disse aktiver ikke er til rådighed
for en CCP's eller et clearingmedlems kreditorer i tilfælde af
henholdsvis CCP'ens eller clearingmedlemmets insolvens,
eller at aktiverne ikke er til rådighed for clearingmedlemmet
til at dække tab, der er opstået som følge af en anden
kundes eller andre kunders misligholdelse end dem, der stil­
lede disse aktiver
g) I forbindelse med godkendelse af masternettingaftaler, der
dækker tilbagekøbstransaktioner, transaktioner med lån
eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapital­
markedstransaktioner anerkender institutterne kun netting på
tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbehold­
ningen, når de nettede transaktioner opfylder følgende betin­
gelser:
2)
"CCP-relateret
transaktion": en kontrakt eller en transaktion
opført i artikel 301, stk. 1, mellem en kunde og et clearing­
medlem, som er direkte relateret til en kontrakt eller trans­
aktion opført i nævnte stykke, mellem nævnte clearing­
medlem og en CCP
3)
"clearingmedlem":
clearingmedlem som defineret i artikel 2,
nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012
i) Samtlige transaktioner værdiansættes daglig.
4)
"kunde":
kunde som defineret i artikel 2, nr. 15), i forord­
ning (EU) nr. 648/2012 eller en virksomhed, der har indgået
indirekte clearingordninger med et clearingmedlem i over­
ensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i nævnte forordning.
ii) Alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i
disse transaktioner, kan anerkendes som gyldig finansiel
sikkerhed efter kapitel 4, uden at litra c)-f) finder anven­
delse.
Artikel 301
Anvendelsesområde
1.
Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter
og transaktioner, forudsat at de er udestående eksponeringer
med en CCP:
h) Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen,
udgør en del af en intern afdækning, og kreditrisikoafdæk­
ningen er anerkendt i henhold til denne forordning, jf.
artikel 204, anvender institutterne en af følgende metoder:
a) de kontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
b) genkøbstransaktioner
i) behandle det, som om der ikke foreligger en modparts­
risiko på grund af positionen i kreditderivatet
c) transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller
råvarer
ii) ved beregningen af kapitalgrundlagskrav for modpartskre­
ditrisici konsistent indregne alle kreditderivater i handels­
beholdningen, som er del af den interne kreditrisikoaf­
dækning, eller erhvervet for at afdække en modpartsrisi­
koeksponering, hvis kreditrisikoafdækningen er anerkendt
i henhold til kapitel 4.
d) terminsforretninger
e) margenlån.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0190.png
L 176/190
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Institutterne kan vælge, om de vil anvende en af følgende
to behandlinger i forbindelse med kontrakter og transaktioner,
som er udestående eksponeringer med en kvalificerende Q
CCP
og opført i stk. 1:
4.
Som et alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter, som
er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for deres CCP-relate­
rede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse
med artikel 305, stk. 2, forudsat at følgende to betingelser er
opfyldt:
a) behandlingen for handelseksponeringer og eksponeringer
mod bidrag til misligholdelsesfonde specificeret i henholdsvis
artikel 306 med undtagelse af den i stk. 1, litra b) i nævnte
artikel omhandlede behandling, og artikel 307
b) behandlingen specificeret i artikel 310.
3.
Institutterne anvender behandlingen specificeret i
artikel 306 med undtagelse af den stk. 1, litra a), i nævnte
artikel omhandlede behandling og i artikel 309, alt efter hvad
der er relevant, i forbindelse med kontrakter og transaktioner,
som er udestående eksponeringer med en ikkekvalificerende
CCP og opført i stk. 1 i nærværende artikel.
a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret
til nævnte transaktioner, bestemmes og adskilles som
omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) nr. 648/2012,
både for så vidt angår clearingmedlem og CCP, fra positioner
og aktiver hos clearingmedlemmet og nævnte clearingmed­
lems andre kunder, og som følge af nævnte adskillelse er
nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde
af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet
eller en eller flere af dets andre kunder.
Artikel 302
Overvågning af eksponeringer mod CCP'er
1.
Institutterne overvåger alle deres eksponeringer mod
CCP'er og fastlægger procedurer for aflæggelse af regelmæssig
rapport om nævnte eksponeringer til den øverste ledelse og
relevante udvalg under ledelsesorganet.
b) De relevante love, administrative bestemmelser og ved aftale
indgåede arrangementer, som finder anvendelse på eller er
bindende for nævnte institut eller CCP'en, sikrer i tilfælde af
clearingmedlemmets misligholdelse eller insolvens, at insti­
tuttets positioner vedrørende nævnte kontrakter og trans­
aktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse overføres til
et andet clearingmedlem inden for den relevante margenri­
sikoperiode.
2.
Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser
og stresstest, om kapitalgrundlaget sammenholdt med ekspone­
ringer mod en CCP, herunder potentiel fremtidig kreditekspone­
ring eller eksponeringer fra misligholdelsesfonde, hvor instituttet
handler som clearingmedlem, eksponeringer, der følger af
kontrakter som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører
de risici, der er forbundet med disse eksponeringer.
5.
Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i
et ved aftale indgået arrangement med et andet clearingmedlems
kunde med henblik på at sikre nævnte kunde den mulighed for
at overføre aktiver og positioner, som er omhandlet i stk. 4,
litra b), kan nævnte institut tildele den eventualforpligtelse, som
følger af det ved aftale indgåede arrangement, en eksponerings­
værdi på nul.
Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod
CCP'er og kunders transaktioner
1.
Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem, enten til
egne formål eller som finansielt mellemled mellem en kunde og
en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene vedrørende
eksponeringerne over for en CCP i overensstemmelse med
artikel 301, stk. 2 og 3.
Artikel 304
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod
kunder
1.
Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem og i den
kapacitet fungerer som finansielt mellemled mellem en kunde
og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relate­
rede transaktioner med kunden i overensstemmelse med afde­
ling 1-8 er i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis det
er relevant.
2.
Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem og i den
kapacitet fungerer som finansielt mellemled mellem en kunde
og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relate­
rede transaktioner med kunden i overensstemmelse med de
foregående afdelinger i dette kapitel, hvis det er relevant.
3.
Hvis institutterne er kunde af et clearingmedlem, beregner
de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner
med clearingmedlemmet i overensstemmelse med de foregående
afdelinger i dette kapitel, hvis det er relevant.
2.
Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i
et ved aftale indgået arrangement med et andet clearingmedlems
kunde, som i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5 og 6, i
forordning (EU) nr. 648/2012 letter overførslen af positioner og
sikkerhedsstillelse, som er omhandlet i artikel 305, stk. 2, litra
b) i nærværende forordning for den kunde, og den kontrakt­
mæssige aftale giver anledning til en eventualforpligtelse for
dette institut, kan nævnte institut tildele eventualforpligtelsen
en eksponeringsværdi på nul.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0191.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/191
3.
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende
en kortere risikoperiode dækket af margenaftalen, når det
beregner kapitalgrundlagskrav for sine eksponeringer mod en
kunde i overensstemmelse med metoden med interne modeller.
Den risikoperiode dækket af margenaftalen, som instituttet
anvender må ikke være mindre end fem dage.
Artikel 305
Behandling af kunders eksponeringer
1.
Hvis institutterne er kunde, beregner de kapitalgrundlags­
kravene for CCP-relaterede transaktioner med clearingmed­
lemmet i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel
og med afsnit VI i tredje del, hvis det er relevant.
4.
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan mange­
doble sin misligholdte eksponering med en skala, når det
beregner sit kapitalgrundlagskrav for sine eksponeringer mod
en kunde i overensstemmelse med markedsværdimetoden, stan­
dardmetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode. De
skalaer, som institutterne kan anvende, er følgende:
2.
Uden at det berører metoden i stk. 1, kan institutter, som
er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for deres handelseks­
poneringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmed­
lemmet i overensstemmelse med artikel 306, forudsat at alle
følgende betingelser er opfyldt:
a) 0,71 for en margenrisikoperiode på fem dage
b) 0,77 for en margenrisikoperiode på seks dage
c) 0,84 for en margenrisikoperiode på syv dage
a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret
til nævnte transaktioner, bestemmes og adskilles, både for så
vidt angår clearingmedlem og CCP, fra positioner og aktiver
hos clearingmedlemmet og nævnte clearingmedlems andre
kunder, og som følge af nævnte skelnen og adskillelse er
nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde
af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet
eller en eller flere af dets andre kunder.
d) 0,89 for en margenrisikoperiode på otte dage
e) 0,95 for en margenrisikoperiode på ni dage
f) 1 for en margenrisikoperiode på ti dage eller mere.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de margenrisikoperio­
der, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk. 3
og 4.
b) De love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede
arrangementer, som finder anvendelse på eller er bindende
for nævnte institut eller CCP'en, letter overførslen af kundens
positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner og
den tilsvarende sikkerhedsstillelse til et andet clearingmedlem
inden for den gældende margenrisikoperiode i tilfælde af det
oprindelige clearingmedlems misligholdelse eller insolvens.
Under sådanne omstændigheder overføres kundens posi­
tioner og sikkerhedsstillelse til markedsværdi, medmindre
kunden ønsker at afvikle positionen til markedsværdi.
Når EBA udarbejder disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, anvender den følgende principper:
a) Den skal definere margenrisikoperioden for hver type
kontrakter og transaktioner, der er opført i artikel 301,
stk. 1.
c) Instituttet har rådighed over en uafhængig, skriftlig og
begrundet juridisk udtalelse, der konkluderer, at de relevante
retter og administrative myndigheder i tilfælde af en retssag
vil mene, at kunden ikke skal have tab på grund af dens
clearingmedlems insolvens eller nogle af dens clearingmed­
lemmers kunder i henhold til lovgivningen i instituttets rets­
kreds, dens clearingmedlem og CCP'en, lovgivningen
vedrørende de transaktioner og kontrakter, instituttet
clearer gennem CCP'en, lovgivningen vedrørende sikkerheds­
stillelsen og lovgivningen vedrørende enhver kontrakt eller
aftale, der er nødvendig for at opfylde betingelsen i litra b).
b) De margenrisikoperioder, der skal defineres i litra a), skal
afspejle afviklingsperioden for kontrakter og transaktioner,
der er omhandlet i nævnte litra.
d) CCP'en er en Q
CCP
.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.
Uden at det berører betingelserne i stk. 2, kan et institut,
der er kunde, hvis det ikke er beskyttet mod tab i det tilfælde, at
clearingmedlemmet og en anden af clearingmedlemmets kunder
i fællesskab misligholder, men alle de andre betingelser i stk. 2
er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine handelseks­
poneringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmed­
lemmet i overensstemmelse med artikel 306 med forbehold af
erstatning af 2 % risikovægt i stk. 1, litra a), i nævnte artikel
med en risikovægt på 4 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0192.png
L 176/192
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Når et institut, der er kunde, får adgang til en af CCP's
tjenesteydelser gennem indirekte clearingordninger i overens­
stemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012,
kan instituttet kun anvende behandlingen i stk. 2 eller 3, når
betingelserne i hvert stykke er opfyldt på hvert niveau i kæden
af formidlere.
Artikel 306
Kapitalgrundlagskrav vedrørende handelseksponeringer
1.
Et institut anvender følgende behandling på sine handels­
eksponeringer med CCP'er:
a) det tillægger værdien af alle handelseksponeringer med
QCCP'er en risikovægt på 2 %
b) det anvender den risikovægt, der anvendes i standardme­
toden for kreditrisiko som fastsat i artikel 107, stk.2, litra
b), på alle sine handelseksponeringer med ikkekvalificerende
CCP'er
c) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en
kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede
transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at
yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i
værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder
sine forpligtelser. Transaktionens eksponeringsværdi med
CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion er lig
med nul.
2.
Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som
sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clearingmedlem er konkurs­
beskyttede i tilfælde af, at CCP'en, clearingmedlemmet eller et
eller flere af clearingmedlemmets andre kunder bliver insolvente,
tildele modpartskreditrisikoeksponeringer for nævnte aktiver en
eksponeringsværdi på nul.
3.
Instituttet beregner værdien af handelseksponeringer med
en CCP i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel,
hvis det er relevant.
4.
Instituttet skal med henblik på artikel 92, stk. 3, beregne
de risikovægtede værdier for handelseksponeringerne med
CCP'er som summen af værdierne af handelseksponeringerne
med CCP'er, beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
nærværende artikel, ganget med den risikovægt, der er
bestemt i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel.
Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til
misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende
følgende behandling på de eksponeringer, som opstår i forbin­
delse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP.
b) Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte
bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.
Artikel 308
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en QCCP's
misligholdelsesfond
1.
Eksponeringsværdien for et instituts indbetalte bidrag til
en QCCP's misligholdelsesfond (DFi) er det beløb, der betales i
eller markedsværdien af aktiver leveret af det institut nedsat med
ethvert beløb fra det bidrag, som QCCP'en allerede har brugt til
at dække tab, der følger af et af dets clearingmedlemmers
misligholdelse.
2.
Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet (K
i
) til dækning
af den eksponering, der opstår i forbindelse med det indbetalte
bidrag (DF
i
), som følger:
K
i
¼
hvor:
= den koncentrationsfaktor, som CCP'en har meddelt
instituttet
N
= det antal clearingmedlemmer, som CCP'en har meddelt
instituttet
Í
1
þ
N
N–2
Î
DF
i
K
CM
DF
CM
DF
CM
= summen af de indbetalte bidrag fra alle CCP'ens
X
DF
i
Þ,
som CCP'en har
clearingmedlemmer
ð
i
meddelt instituttet
K
CM
= summen af kapitalgrundlagskravene for alle CCP'ens
clearingmedlemmer beregnet i
X
overensstemmelse
K
i
Þ.
med den gældende formel i stk. 3
ð
i
3.
Instituttet beregner K
CM
som følger:
a) hvor K
CCP
≤
DF
CCP
, anvender instituttet følgende formel:
K
CM
¼
c
1
DF
ä
CM
b) hvor DF
CCP
< K
CCP
≤DF
*
, anvender instituttet følgende
formel:
K
CM
¼
c
2
ðK
CCP
–
DF
CCP
Þ þ
c
1
ðDF
ä
–
K
CCP
Þ
c) hvor DF* < K
CCP
, anvender instituttet følgende formel:
K
CM
¼
c
2
hvor:
ðK
CCP
–
DF
ä
Þ þ
c
2
DF
ä
;
CM
a) Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte
bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse
med fremgangsmåden i artikel 308.
DF
CCP
= CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en
har meddelt instituttet
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0193.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/193
K
CCP
= CCP'ens hypotetiske kapital, som CCP'en har meddelt
instituttet
Artikel 310
Alternativ beregning af kapitalgrundlagskravet for
eksponeringer mod en Q
CCP
Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrund­
lagskravet (K
i
) for eksponeringer, der hidrører fra dets handels­
eksponeringer og dets kundes handelseksponeringer (TE
i
) og
indbetalte bidrag (DF
i
) til en QCCP's misligholdelsesfond:
Ü
K
i
¼
8% min 2% TE
i
þ
1 250% DF
i
; 20% TE
i
â
Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der
ophører med at opfylde visse betingelser
DF*
=
DF
CCP
þ
DF
ä
CM
DF
ä
CM
=
DF
CM
– 2
DF
i
= det gennemsnitlige indbetalte bidrag,
som CCP'en har meddelt instituttet
1
N
DF
CM
,
DF
i
c
1
= en
max
(
kapitalfaktor
1:6%
Ê
DF
ä
Ì
0:3
;
0:16%
K
CCP
)
svarende
til
1.
Et institut anvender behandlingen i denne artikel, når en af
eller begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har fra CCP'en modtaget underretning, jf.
artikel 50b, litra j), nr. ii), i forordning (EU) 648/2012,
om, at CCP'en er ophørt med at beregne K
CCP
.
b) Instituttet får – efter en offentlig meddelelse eller underret­
ning fra den kompetente myndighed for en CCP, som insti­
tuttet anvender, eller fra CCP'en selv – underretning om, at
CCP'en ikke længere vil opfylde betingelserne for tilladelse
eller anerkendelse, alt efter tilfældet.
2.
Når kun betingelsen i stk. 1, litra a), er opfyldt, kontrol­
lerer instituttets kompetente myndighed grundene til, at CCP'en
er ophørt med at beregne K
ccp
.
Når den kompetente myndighed mener, at grundene i første
afsnit er gyldige, kan den tillade institutterne i sin medlemsstat
at anvende behandlingen i artikel 310 på deres handelsekspone­
ringer og bidrag til misligholdelsesfonde til den pågældende
CCP. Når den giver en sådan tilladelse, giver den oplysning
om grundene til sin afgørelse.
Når den kompetente myndighed mener, at grundene, der er
nævnt i første afsnit, ikke er gyldige, skal alle institutter i
dens medlemsstat, uanset hvilken behandling de valgte i over­
ensstemmelse med artikel 301, stk. 2, anvende behandlingen i
stk. 3, litra a)-d) i nærværende artikel.
3.
Når betingelsen i stk. 1, litra b), er opfyldt, skal et institut,
uanset om betingelsen i stk. 1, litra a), er opfyldt, senest tre
måneder efter en hændelse som beskrevet i stk. 1, litra b), eller
før, hvis instituttets kompetente myndighed kræver det, gøre
følgende med hensyn til sine eksponeringer mod den pågæl­
dende CCP:
a) ophøre med at anvende den behandling, som det valgte i
overensstemmelse med artikel 301, stk. 2
b) anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på sine
handelseksponeringer mod CCP'en
c
2
= en kapitalfaktor svarende til 100 %
= 1,2.
4.
Et instituttet beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, de
risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets
indbetalte bidrag, som kapitalgrundlagskravet (K
i
) fastsat i over­
ensstemmelse med stk. 2 ganget med 12,5.
5.
Hvis K
CCP
er lig med nul, anvender instituttet en værdi på
0,16 % for c
1
til beregningen i stk. 3.
Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en
ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og for
uafdækkede bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1.
Et institut anvender følgende formel til at beregne kapital­
grundlagskravet (K
i
) for de eksponeringer, der opstår i forbin­
delse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's
misligholdelsesfond (DF
i
) og fra uafdækkede bidrag (UC
i
) til en
sådan CCP:
hvor c
2
og
er defineret i artikel 308, stk. 3.
K
i
¼
c2
ðDF
i
þ
UC
i
Þ
2.
Med henblik på stk. 1 er uafdækkede bidrag, som et insti­
tut, der fungerer som clearingmedlem, ved kontrakt har
forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP'en har opbrugt
misligholdelsesfonden til at dække tab, der er opstået som følge
af en eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse.
3.
Instituttet beregner med henblik på artikel 92, stk. 3,
risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets
indbetalte bidrag, som kapitalgrundlagskravet (K
i
) fastsat i over­
ensstemmelse med stk. 1 ganget med 12,5.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0194.png
L 176/194
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) anvende behandlingen i artikel 309 på dets indbetalte bidrag
til CCP'ens misligholdelsesfond og på dets uafdækkede bidrag
til CCP'en
b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidelserne af
og ændringerne til de avancerede målemetoder er væsentlige
c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte underret­
ning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 313
Fornyet anvendelse af mindre avancerede metoder
1.
Institutter, der anvender standardmetoden, må ikke gå
tilbage til at anvende basisindikatormetoden, medmindre betin­
gelserne i stk. 3 er opfyldt.
2.
Institutter, der anvender avancerede målemetoder, må ikke
gå tilbage til at anvende standardmetoden eller basisindikator­
metoden, medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
3.
Institutterne må kun gå tilbage til at anvende en mindre
avanceret metode i forbindelse med operationel risiko, hvis
begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godt­
gjort, at anvendelsen af en mindre avanceret metode ikke
foreslås for at begrænse instituttets kapitalgrundlagskrav i
relation til operationel risiko, at den er nødvendig på
grund af instituttets art og kompleksitet, og at den ikke vil
have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens
eller dets evne til effektivt at håndtere operationel risiko.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den
kompetente myndighed.
Artikel 314
Kombineret anvendelse af forskellige metoder
1.
Institutterne kan anvende en kombination af metoder, hvis
de kompetente myndigheder giver dem tilladelse hertil. De
kompetente myndigheder giver en sådan tilladelse, hvis de
krav, der er fastsat i henholdsvis stk. 2, 3 og 4, er opfyldt.
2.
Et institut kan anvende en avanceret målemetode kombi­
neret med basisindikatormetoden eller standardmetoden, hvis
begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Den kombination af metoder, der anvendes af instituttet,
tager højde for alle dets operationelle risici, og de kompe­
tente myndigheder anerkender den metode, der anvendes af
instituttet til at dække de forskellige aktiviteter, geografiske
placeringer, juridiske strukturer eller andre relevante opdelin­
ger, der fastlægges internt.
d) behandle andre eksponeringer end dem i litra b) og c) mod
CCP'en som eksponeringer mod en virksomhed i overens­
stemmelse med standardmetoden for kreditrisiko, jf.
kapitel 2.
AFSNIT III
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL OPERATIONEL
RISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper for anvendelsen af de forskellige metoder
Artikel 312
Tilladelse og underretning
1.
For at kunne benytte standardmetoden skal institutterne
opfylde kriterierne i artikel 320 ud over de generelle standarder
for risikostyring som nævnt i artikel 74 og 85 i direktiv
2013/36/EU. Institutterne skal underrette de kompetente
myndigheder, før de anvender standardmetoden.
De kompetente myndigheder tillader institutterne at anvende en
alternativ relevant indikator for forretningsområderne
"detail­
bankydelser" og
"forretningsbankydelser",
hvis betingelserne i
artikel 319, stk. 2, og artikel 320 er opfyldt.
2.
De kompetente myndigheder tillader institutterne at
anvende avancerede målemetoder baseret på deres egne
målingssystemer for operationel risiko, hvis alle de kvalitative
og kvantitative standarder, der er omhandlet i henholdsvis
artikel 321 og 322 er opfyldt, og hvis institutterne opfylder
de generelle standarder for risikostyring som nævnt i artikel 74
og 85 i direktiv 2013/36/EU og afsnit VII, kapitel 3, afdeling II,
i nævnte direktiv.
Institutterne skal også anmode om tilladelse fra deres kompe­
tente myndigheder, hvis de ønsker at gennemføre væsentlige
udvidelser og ændringer af disse avancerede målemetoder. De
kompetente myndigheder giver kun tilladelse, hvis institutterne
fortsat opfylder de standarder, der er nævnt i første afsnit, når
de væsentlige udvidelser og ændringer er foretaget.
3.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om
alle ændringer i deres modeller for avancerede målemetoder.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder
skal anvende, når institutterne gives tilladelse til at anvende
avancerede målemetoder
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0195.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/195
b) Kriterierne i artikel 320 og de i artikel 321 og 322 omhand­
lede standarder er opfyldt for den del af aktiviteterne, der er
omfattet af henholdsvis standardmetoden og de avancerede
målemetoder.
3.
For institutter, som ønsker at benytte en avanceret måle­
metode kombineret med enten basisindikatormetoden eller stan­
dardmetoden, pålægger de kompetente myndigheder følgende
supplerende betingelser for at give tilladelse:
a) På datoen for implementeringen af en avanceret målemetode
skal en væsentlig del af instituttets operationelle risici
opgøres ved hjælp af den avancerede målemetode.
b) Instituttet skal forpligte sig til at anvende den avancerede
målemetode på en væsentlig del af sine transaktioner inden
for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af
dets kompetente myndigheder.
4.
Et institut kan anmode om tilladelse fra den kompetente
myndighed til kun at anvende en kombination af basisindika­
tormetoden og standardmetoden i ekstraordinære situationer,
såsom nylige tilkøb af nye forretningsaktiviteter, der kan
nødvendiggøre en overgangsperiode ved implementeringen af
standardmetoden.
Den kompetente myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis
instituttet har forpligtet sig til at anvende standardmetoden
inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt
af den kompetente myndighed.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende
ved vurdering af den metode, der er omhandlet i stk. 2,
litra a)
b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende
ved afgørelsen af, om de skal pålægge de yderligere betin­
gelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Institutterne skal beregne gennemsnittet over tre år af den rele­
vante indikator på grundlag af de seneste tre observationer for
tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke
foreligger reviderede tal, kan institutterne anvende deres egne
estimater.
2.
Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan
det anvende sine egne fremadrettede estimater, når det beregner
den relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage
historiske data, så snart de foreligger.
3.
Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan
bevise, at anvendelse af et gennemsnit over tre år til at beregne
den relevante indikator, på grund af en fusion, en erhvervelse
eller afhændelse af enheder eller aktiviteter, vil medføre en fejl­
agtig vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko,
kan den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre
beregningen på en måde, der tager højde for sådanne begiven­
heder, og underretter behørigt EBA herom. Under disse
omstændigheder kan den kompetente myndighed på eget
initiativ også kræve, at et institut ændrer beregningen.
4.
Hvis den relevante indikator for en given observation er
negativ eller lig med nul, tager institutterne ikke hensyn til dette
tal ved beregning af gennemsnittet over tre år. Institutterne
beregner gennemsnittet over tre år som summen af positive
tal divideret med antallet af positive tal.
Artikel 316
Den relevante indikator
1.
For institutter, der anvender de regnskabsstandarder, der er
fastsat i direktiv 86/635/EØF, er den relevante indikator
summen af elementerne i tabel 1; disse er baseret på posterne
i institutternes resultatopgørelse i henhold til artikel 27 i nævnte
direktiv. Institutterne skal medregne de enkelte elementer i
summen med positivt eller negativt fortegn.
Tabel 1
1 Renteindtægter og lignende indtægter
2 Renteudgifter og lignende udgifter
3 Indtægter af kapitalandele og andre værdipapirer med fast/
variabelt afkast
4 Gebyrer og provisionsindtægter
Basisindikatormetoden
Artikel 315
Kapitalgrundlagskrav
1.
I henhold til basisindikatormetoden er kapitalgrundlags­
kravet for operationel risiko lig med 15 % af gennemsnittet
over tre år af den relevante indikator som fastsat i artikel 305.
5 Gebyrer og provisionsudgifter
6 Resultat af finansielle transaktioner
7 Andre driftsindtægter
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0196.png
L 176/196
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Institutterne skal justere disse elementer for at afspejle følgende
forbehold:
a) Institutterne skal beregne den relevante indikator før fradrag
af nedskrivninger og driftsudgifter. Institutter skal i drifts­
udgifter indregne gebyrer for outsourcing af tjenester, der
ydes af tredjeparter, som ikke er instituttets moder- eller
datterselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som
også er instituttets moderselskab. Institutterne kan fradrage
udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af tredjepar­
ter, i den relevante indikator, hvis disse udgifter påføres af en
virksomhed, der er underlagt bestemmelser i henhold til eller
svarende til i denne forordning.
b) Institutterne må ikke anvende følgende elementer ved bereg­
ningen af den relevante indikator:
i) realiseret fortjeneste/tab ved salg af poster, der ikke
indgår i handelsbeholdningen
ii) engangsindtægter og andre ekstraordinære indtægter
iii) indtægter fra forsikring.
c) Når en fornyet værdiansættelse af poster i handelsbehold­
ningen er en del af resultatopgørelsen, kan institutterne
medtage denne fornyede værdiansættelse. Institutter, der
anvender artikel 36, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, skal
indregne den fornyede værdiansættelse, der er bogført på
resultatopgørelsen.
2.
Institutterne, der anvender andre regnskabsstandarder end
dem, der er indført ved direktiv 86/635/EØF, skal beregne den
relevante indikator på grundlag af data, der mest hensigtsmæs­
sigt afspejler definitionen i denne artikel.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal
anvendes til at beregne den relevante indikator som omhandlet i
stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
2.
Institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravet for
operationel risiko som et treårigt gennemsnit af summen af
de årlige kapitalgrundlagskrav for alle forretningsområder
opført i tabel 2 i stk. 4. Det årlige kapitalgrundlagskrav for
hvert enkelt forretningsområde er lig med produktet af den
tilsvarende betafaktor, der er nævnt i tabellen, og den del af
den relevante indikator, der klassificeres i det pågældende forret­
ningsområde.
3.
I et hvilket som helst år kan institutterne ubegrænset
modregne negative kapitalgrundlagskrav som følge af en
negativ del af den relevante indikator inden for et forretnings­
område med positive kapitalgrundlagskrav inden for andre
forretningsområder. Hvis det samlede kapitalgrundlagskrav for
alle forretningsområder i et givet år er negativt, sætter institut­
terne dog tælleren for det pågældende år til nul.
4.
Institutterne beregner det treårige gennemsnit af den i stk.
2 omhandlede sum på grundlag af de seneste tre observationer
for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke
foreligger reviderede tal, kan institutterne anvende deres egne
estimater.
Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan bevise,
at anvendelse af et gennemsnit over tre år til at beregne den
relevante indikator – på grund af en fusion, en erhvervelse eller
afhændelse af enheder eller aktiviteter – vil medføre en fejlagtig
vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, kan
den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre bereg­
ningen på en måde, der tager højde for sådanne begivenheder,
og underretter behørigt EBA herom. Under disse omstændig­
heder kan den kompetente myndighed på eget initiativ også
kræve, at et institut ændrer beregningen.
Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan det
anvende sine egne fremadrettede estimater, når det beregner den
relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage histo­
riske data, så snart de foreligger.
Tabel 2
Forretningsområde
Aktiviteter
(betafaktor)
Virksomhedsfi­
nansiering
Standardmetoden
Artikel 317
Kapitalgrundlagskrav
1.
Efter standardmetoden skal institutterne opdele deres virk­
somhed i en række forretningsområder som fastsat i tabel 2 i
stk. 4 og i overensstemmelse med principperne i artikel 318.
Afsætningsgaranti for finansielle
instrumenter eller placering af
finansielle instrumenter på
grundlag af en fast forpligtelse
Tjenesteydelser i forbindelse med
garantistillelse
Investeringsrådgivning
Rådgivning af virksomheder om
kapitalstruktur, branchestrategi og
relaterede spørgsmål samt rådgiv­
ning og tjenesteydelser vedrørende
virksomhedsfusioner og -opkøb
Analysearbejde samt andre former
for generelle anbefalinger
vedrørende transaktioner i finansi­
elle instrumenter
18 %
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0197.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/197
Forretningsområde
Aktiviteter
(betafaktor)
Handel og salg
Transaktioner for egen regning
Mæglervirksomhed vedrørende
penge
Modtagelse og overførsel af ordrer
vedrørende et eller flere finansielle
instrumenter
Udførelse af ordrer på kunders
vegne
Placering af finansielle instrumenter
uden en fast forpligtelse
Drift af multilaterale handelsfacili­
teter
Modtagelse og overførsel af ordrer
vedrørende et eller flere finansielle
instrumenter
Udførelse af ordrer på kunders
vegne
Placering af finansielle instrumenter
uden en fast forpligtelse
18 %
b) Institutterne skal henregne alle aktiviteter, som ikke umid­
delbart kan indplaceres under standardforretningsområderne,
men som udgør en støttefunktion for en aktivitet inden for
disse områder, til det forretningsområde, hvor de fungerer
som støttefunktion. Hvis støttefunktionen vedrører mere end
et forretningsområde, skal institutterne anvende objektive
kriterier for indplaceringen.
c) Hvis en aktivitet ikke kan indplaceres under
forretningsområde, skal institutterne anvende
området med den højeste procent. Det samme
område gælder ligeledes for støttefunktioner, der
den pågældende aktivitet.
et bestemt
forretnings­
forretnings­
er tilknyttet
Børsmæglervirk­
somhed på detail­
markedet
(Aktiviteter
med
fysiske
personer
eller med SMV'er,
der opfylder kriteri­
erne i artikel 123
vedrørende
detail­
eksponeringsklassen)
Forretningsbankydel­
ser
12 %
d) Institutterne kan anvende interne prissætningsmetoder til at
fordele den relevante indikator mellem forretningsområder.
Omkostninger, der genereres inden for ét forretningsområde,
og som skal opføres under et andet forretningsområde, kan
omplaceres til det forretningsområde, som de vedrører.
15 %
Modtagelse af indskud og andre
midler på anfordring
Udlån
Finansiel leasing
Garantier og forpligtelser
Modtagelse af indskud og andre
midler på anfordring
Udlån
Finansiel leasing
Garantier og forpligtelser
e) Indplacering af aktiviteter under forretningsområder i rela­
tion til kapital til dækning af operationel risiko skal ske i
overensstemmelse med de kategorier, som institutterne
anvender til kredit- og markedsrisici.
f) Den øverste ledelse har ansvaret for indplaceringspolitikken
under tilsyn af instituttets styrende organer.
g) Institutterne skal underkaste indplaceringen efter forretnings­
områder uafhængig kontrol.
Detailbankydelser
(Aktiviteter
med
fysiske
personer
eller med SMV'er,
der opfylder kriteri­
erne i artikel 123
vedrørende
detail­
eksponeringsklassen)
Betaling og afvikling
12 %
Tjenesteydelser vedrørende penge­
overførsler
Emission og administration af
betalingsmidler
Opbevaring og administration af
finansielle instrumenter på
kundernes vegne, herunder
formueforvaltning og tilhørende
tjenester såsom forvaltning af
kontanter/sikkerhedsstillelse
Porteføljeadministration
Forvaltning af investeringsinsti­
tutter (UCITS)
Andre former for porteføljeadmi­
nistration
18 %
Tjenesteydelser
afdelinger
i
15 %
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte betingelserne for anven­
delse af principperne for fordeling på forretningsområder som
omhandlet i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2017.
Porteføljeadministra­
tion
12 %
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i over­
ensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 319
Artikel 318
Principper for klassificering efter forretningsområde
1.
Institutterne skal udforme og dokumentere specifikke poli­
tikker og kriterier for fordeling af den relevante indikator for
forretningsområder og aktiviteter på standardrammerne i
artikel 317. De skal revidere og justere disse politikker og krite­
rier, når det er påkrævet i forbindelse med nye eller ændrede
forretningsaktiviteter og risici.
2.
Institutterne skal anvende følgende principper for indpla­
cering under forretningsområder:
a) Institutterne skal indplacere alle aktiviteter under forretnings­
områder, således at de ikke overlapper hinanden, og således
at de tilsammen dækker hele området.
Den alternative standardmetode
1.
Efter den alternative standardmetode anvender institut­
terne for forretningsområderne
"detailbankydelser"
og
"forret­
ningsbankydelser" følgende:
a) den relevante indikator er en standardiseret indtægtsindikator
svarende til den nominelle værdi af lån og forskud ganget
med 0,035
b) lån og forskud udgøres af de samlede udnyttede beløb inden
for de pågældende kreditporteføljer. Hvad angår forretnings­
bankydelser medtager institutterne også værdipapirer, der
ikke indgår i handelsbeholdningen, i den nominelle værdi
af lån og forskud.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0198.png
L 176/198
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
For at få tilladelse til at anvende den alternative standard­
metode skal instituttet opfylde samtlige følgende betingelser:
a) Dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretnings­
bankydelser skal udgøre mindst 90 % af dets indtægter.
b) En væsentlig del af dets aktiviteter inden for detailbanky­
delser eller forretningsbankydelser skal omfatte lån med en
stor sandsynlighed for misligholdelse.
c) Den alternative standardmetode skal give et hensigtsmæssigt
grundlag for at beregne dets kapitalgrundlagskrav i relation
til operationel risiko.
Artikel 320
Kriterier for standardmetoden
De i artikel 312, stk. 1, første afsnit, omhandlede kriterier er
følgende:
a) Et institut skal råde over et veldokumenteret vurderings- og
styringssystem vedrørende operationel risiko, og der skal for
systemet være en entydig ansvarsfordeling. Det skal identifi­
cere deres eksponering mod operationel risiko og registrere
relevante oplysninger vedrørende operationel risiko,
herunder oplysninger om væsentlige tab. Dette system
underkastes regelmæssig uafhængig gennemgang, der
udføres af en intern eller ekstern part, som er i besiddelse
af den nødvendige viden til at foretage en sådan gennem­
gang.
b) Et instituts vurderingssystem for operationel risiko skal være
tæt integreret med instituttets risikostyringsprocedurer. Syste­
mets output skal udgøre en integreret del af proceduren for
overvågning og styring af instituttets profil med hensyn til
operationel risiko.
c) Et institut skal indføre et system for rapportering til den
øverste ledelse, der sikrer rapportering vedrørende opera­
tionel risiko til de relevante funktioner inden for instituttet.
Et institut skal have procedurer, der giver mulighed for
hensigtsmæssig indgriben på grundlag af oplysningerne i
rapporterne til ledelsen.
KAPITEL 4
risiko og have forretningsgange for passende foranstaltninger
som opfølgning på disse erfaringer.
d) Et instituts risikostyringssystem skal være veldokumenteret.
Instituttet skal have rutiner til sikring af overholdelsen af
bestemmelserne og politikker vedrørende håndtering af
manglende overholdelse.
e) Et institut skal underkaste deres styringsprocedurer og
målingssystemer for operationel risiko regelmæssig gennem­
gang udført ved intern eller ekstern revision.
f) Et instituts interne valideringsprocedurer skal fungere pålide­
ligt og effektivt.
g) Datastrømme og processer vedrørende et instituts risikomå­
lingssystem skal være klare og tilgængelige.
Artikel 322
Kvantitative standarder
1.
De i artikel 312, stk. 2, nævnte kvantitative standarder,
omfatter standarderne vedrørende procedurer, interne data,
eksterne data, scenarioanalyse, forretningspraksis og interne
kontrolfaktorer som fastsat i stk. 2-6.
2.
Standarderne vedrørende procedurer er følgende:
a) Et institut skal beregne dets kapitalgrundlagskrav ved at
indregne både forventede og uforventede tab, medmindre
forventede tab opfanges på tilfredsstillende vis i dets
interne forretningsgange. Målet for operationel risiko skal
tage højde for hændelser i fordelingens hale med potentielt
alvorlige konsekvenser med henblik på at opnå en pålidelig­
hedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 % konfi­
densinterval over en etårig periode.
b) Et instituts målingssystem for operationel risiko skal omfatte
brugen af interne data, eksterne data, scenarioanalyser og
faktorer, der afspejler forretningspraksis, samt interne
kontrolsystemer som beskrevet i stk. 3-6. Et institut skal
have en veldokumenteret metode til vægtning af disse fire
elementer i sit overordnede system til måling af operationel
risiko.
c) Et instituts risikomålingssystem skal registrere de væsent­
ligste drivkræfter bag risikoen, der påvirker formen af
halen på fordelingen af tabsestimater.
d) Et institut kan kun tage hensyn til korrelationer mellem tab
som følge af operationel risiko på tværs af individuelle esti­
mater af operationel risiko, hvis dets systemer til måling af
korrelationer er pålidelige, anvendes forsvarligt og tager
hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med alle
sådanne korrelationsestimater, navnlig i stresssituationer. Et
institut skal validere dets korrelationsestimater ved hjælp af
passende kvantitative og kvalitative teknikker.
e) Et instituts risikomålingssystem skal være konsistent internt,
og det skal sikres, at kvalitative vurderinger eller risikoreduk­
tionsteknikker, der anerkendes på andre områder i denne
forordning, ikke medregnes flere gange.
Avancerede målemetoder
Artikel 321
Kvalitative standarder
De kvalitative standarder, der er omhandlet i artikel 312, stk. 2,
er følgende:
a) Et instituts interne målingssystem for operationel risiko skal
være tæt integreret med dets daglige risikostyring.
b) Et institut skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for
operationel risiko.
c) Et institut skal sørge for regelmæssig rapportering om erfa­
ringer med eksponering og tab i forbindelse med operationel
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0199.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/199
3.
Standarderne vedrørende interne data er følgende:
4.
De kvalificerende standarder vedrørende eksterne data er
følgende:
a) Et institut skal basere deres internt udviklede mål for opera­
tionel risiko på en historisk observationsperiode på mindst
fem år. Når et institut første gang går over til at anvende en
avanceret målemetode, kan det anvende en treårig historisk
observationsperiode.
b) Et institut skal kunne opdele dets historiske data for interne
tab til de forretningsområder, der er fastlagt i artikel 317, og
de typer af hændelser, der er fastlagt i artikel 324, og kunne
fremlægge disse data på de kompetente myndigheders
anmodning. Under ekstraordinære omstændigheder kan et
institut henføre tabshændelser, som påvirker hele instituttet,
til et yderligere forretningsområde med benævnelsen
"virk­
somhedsposter". Et institut skal have dokumenterede, objek­
tive kriterier for fordelingen af tab på de angivne forretnings­
områder og typer af hændelser. Et institut skal registrere tab
på operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og
som det historisk har medtaget i de interne kreditrisikodata­
baser, i databaserne over operationel risiko og identificere
dem særskilt. Sådanne tab indgår ikke i opgørelsen af de
risikovægtede poster for operationel risiko, forudsat at insti­
tuttet fortsat skal behandle dem som kreditrisici i forbindelse
med beregning af kapitalgrundlagskravene. Et institut skal
medtage tab på operationel risiko, der vedrører markedsrisici,
i kapitalgrundlagskravet for operationel risiko.
a) Et instituts målesystem vedrørende operationel risiko skal
benytte relevante eksterne data, navnlig når der foreligger
en formodning om, at instituttet er eksponeret for sjældne,
men dog potentielt alvorlige tab. Et institut skal have en
systematisk procedure til identificering af situationer, hvor
der skal anvendes eksterne data, og til at afgøre, hvilke
metoder der skal anvendes til at inddrage oplysningerne i
målesystemet.
b) Et institut skal regelmæssigt tage betingelserne og praksis
vedrørende eksterne data op til revision og skal dokumentere
dem og underkaste dem periodisk uafhængig gennemgang.
5.
Et institut skal benytte scenarioanalyser i form af ekspert­
vurderinger kombineret med eksterne data til at vurdere sin
eksponering mod meget alvorlige hændelser. Over tid skal insti­
tuttet validere og revurdere sådanne vurderinger gennem
sammenligning med de faktiske tab for at sikre, at de er rime­
lige.
6.
De kvalificerende standarder vedrørende forretningspraksis
og interne kontrolfaktorer er følgende:
c) Et instituts data vedrørende interne tab skal være dækkende,
idet alle væsentlige aktiviteter og eksponeringer fra alle rele­
vante delsystemer og geografiske placeringer skal registreres.
Et institut skal kunne godtgøre, at eventuelle udelukkede
aktiviteter eller eksponeringer, både enkeltvis og samlet,
ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på de overord­
nede risikoestimater. Et institut skal fastsætte passende mini­
mumstærskler for registrering af data vedrørende interne tab.
a) Et instituts risikovurderingsmetode, der gælder for hele virk­
somheden, skal tage højde for centrale faktorer med hensyn
til forretningspraksis og intern kontrol, der kan ændre dets
profil med hensyn til operationel risiko.
d) Ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal et
institut indsamle oplysninger om datoen for tabshændelsen,
eventuel inddrivelse af bruttotab samt beskrivende oplys­
ninger om drivkræfterne bag eller årsagerne til tabshændel­
sen.
b) Et institut skal begrunde valget af de enkelte faktorer i, at de
er en betydende drivkraft for risikoen baseret på erfaring og
med inddragelse af en ekspertbedømmelse af de berørte
forretningsområder.
e) Et institut skal have specifikke kriterier for fordeling af tab,
der skyldes et tab i en centraliseret funktion eller vedrører en
aktivitet, der strækker sig over mere end et forretnings­
område, og for fordeling af tab, der skyldes relaterede tabs­
hændelser i en periode.
c) Et institut skal over for de kompetente myndigheder kunne
begrunde risikoestimaternes følsomhed over for ændringer i
faktorerne og den relative vægtning af de forskellige faktorer.
Ud over at tage højde for ændringer i risiciene på grund af
forbedringer i risikostyringen skal et instituts risikomålings­
system også tage højde for potentielle stigninger i risikoni­
veauet som følge af aktiviteternes øgede kompleksitet eller
øget forretningsomfang.
f) Et institut skal have dokumenterede procedurer for vurdering
af den løbende relevans af historiske tabsdata, herunder
situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige tilsidesæt­
telser, anvende skalering eller andre reguleringer, i hvilken
udstrækning disse kan anvendes, og hvem der har bemyndi­
gelse til at træffe beslutninger herom.
d) Et institut skal dokumentere sit risikomålingssystem og
underkaste det uafhængig gennemgang inden for instituttet
og af de kompetente myndigheder. Over tid skal et institut
validere og revurdere processen og resultaterne gennem en
sammenligning med de faktiske interne tabserfaringer samt
relevante eksterne data.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0200.png
L 176/200
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 323
Betydningen af forsikring og andre
risikooverførselsmekanismer
1.
De kompetente myndigheder tillader institutterne at aner­
kende betydningen af forsikring i henhold til bestemmelserne i
stk. 2-5 og andre risikooverførselsmekanismer, hvis instituttet
kan godtgøre, at der er opnået en mærkbar risikoreducerende
virkning.
2.
Forsikringsgiveren skal have tilladelse til at udbyde forsik­
ring eller genforsikring og skal have en minimumsrating fra et
ECAI for sin evne til erstatningsbetaling, der af EBA er aner­
kendt som værende henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover
efter bestemmelserne i afsnit II, kapitel 2, om risikovægtning af
institutters eksponeringer.
3.
Forsikringen og institutternes håndtering heraf skal
opfylde samtlige følgende betingelser:
a) Forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst
et år. For policer med en restløbetid på mindre end et år skal
institutterne foretage passende reduktioner, der afspejler poli­
cens faldende restløbetid, op til en reduktion på 100 % for
policer med en restløbetid på 90 dage eller derunder.
b) Opsigelsesfristen for forsikringspolicen skal være mindst 90
dage.
c) Tilsynsmæssige tiltag må ikke føre til undtagelser eller
begrænsninger i forsikringsdækningen eller, i tilfælde af et
instituts insolvensbehandling, betalingsstandsning eller
konkurs, undtagelser eller begrænsninger, der forhindrer
instituttets kurator eller likvidator i at få erstatning for tab
eller udgifter, som er påført instituttet, medmindre der er tale
om hændelser, der opstår efter indsættelsen af kurator eller
iværksættelsen af likvidationsproceduren over for instituttet.
Forsikringspolicen kan dog undtage dækning af tab i form af
bøder, bod eller lignende, som pålægges af de kompetente
myndigheder.
d) Risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdæk­
ningen på en måde, der er klar for så vidt angår forholdet
til og er konsistent med den faktiske sandsynlighed for tab
og virkningen af sådanne tab, som anvendes ved den over­
ordnede fastsættelse af kapitalen til dækning af operationel
risiko.
e) Forsikringen skal leveres af tredjemand. Når der er tale om
forsikring gennem kontrollerede og tilknyttede selskaber,
skal eksponeringen overføres til en uafhængig tredjemand,
der opfylder kriterierne i stk. 2.
f) Rammerne for indregning af forsikring skal være velbegrun­
dede og dokumenterede.
4.
Metoden for indregning af forsikring skal omfatte samtlige
følgende elementer gennem reduktioner eller
"haircuts"
vedrørende det indregnede forsikringsbeløb:
a) forsikringspolicens restløbetid, hvis den er under et år
b) policens opsigelsesvilkår, hvis opsigelsesfristen er under et år
c) betalingsusikkerhed samt begrænsninger med hensyn til
forsikringspolicers dækning.
5.
Begrænsningen af kapitalgrundlagskravet som følge af
indregning af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer
må ikke overstige 20 % af kapitalgrundlagskravet for operationel
risiko, før der tages højde for risikoreduktionsteknikker.
Artikel 324
Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder
De i artikel 322, stk. 3, litra b), omhandlede typer af tabshæn­
delser er følgende:
Tabel 3
Kategori af
hændelsestype
Definition
Intern svig
Tab, der skyldes handlinger med det formål at
begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller
omgå bestemmelser, lovgivningen eller virksom­
hedens politik, undtagen hændelser vedrørende
diskrimination, der involverer mindst en intern
part
Tab, der skyldes handlinger med det formål at
begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller
omgå lovgivningen, begået af tredjemand
Tab, der skyldes handlinger, der strider mod
arbejdsmarkeds-, sundheds- eller sikkerhedslov­
givning eller -aftaler, udbetaling af erstatninger
som følge af personskade eller hændelser
vedrørende diskrimination
Tab, der opstår som følge af utilsigtede hand­
linger eller forsømmelighed, der medfører
manglende opfyldelse af en professionel forplig­
telse over for bestemte kunder (herunder tillids-
og egnethedskrav), eller som følge af produktets
art eller udformning
Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske
aktiver som følge af naturkatastrofer eller andre
hændelser
Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller
systemfejl
Tab som følge af mangelfuld transaktionsfor­
valtning eller procesforvaltning vedrørende
transaktioner med handelspartnere og forhand­
lere
Ekstern svig
Ansættelsesvilkår og
sikkerhed på
arbejdspladsen
Kunder, produkter
og forretningsprak­
sis
Skader på fysiske
aktiver
Forretningsforstyr­
relser og systemfejl
Ordreafvikling, leve­
ring og procesfor­
valtning
AFSNIT IV
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL MARKEDSRISICI
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 325
Beregning af konsoliderede kapitalkrav
1.
Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapi­
talgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på konsolideret niveau
kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virk­
somhed til at modregne positioner i et andet institut eller en
anden virksomhed, jf. dog stk. 2.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0201.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/201
2.
Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået
tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som giver
tilladelsen, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrund­
laget inden for koncernen.
b) De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der
gælder for institutterne, skal sikre gensidig økonomisk støtte
inden for koncernen.
3.
Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande,
skal samtlige følgende betingelser være opfyldt ud over betin­
gelserne i stk. 2:
a) Sådanne virksomheder skal være godkendt af myndighederne
i et tredjeland og enten opfylde definitionen af et kredit­
institut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tred­
jelande.
b) Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapi­
talgrundlagskrav svarende til dem, der er fastsat i denne
forordning.
c) Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser,
der i væsentlig grad kan have indflydelse på overførsel af
midler inden for koncernen.
KAPITEL 2
instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter
en fremgangsmåde, hvor sandsynligheden for, at et givet
konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller fast­
sætter et kapitalgrundlagskrav, der dækker ethvert potentielt tab,
som kunne forekomme ved ombytningen. Sådanne fremgangs­
måder eller kapitalgrundlagskrav skal meddeles til EBA. EBA
overvåger de forskellige former for praksis på dette område
og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16
i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.
Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, daglig til
instituttets indberetningsvaluta til gældende spotmarkedskurs
inden deres sammenlægning.
Artikel 328
Rentefutures og terminsforretninger
1.
Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og
terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter
behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En
lang rentefutureposition behandles således som en kombination
af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet for future­
kontrakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato
som det underliggende instrument eller den underliggende
fiktive position bag den pågældende futurekontrakt. På samme
måde behandles en solgt FRA-kontrakt som en lang position
med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktpe­
rioden og som en kort position, der forfalder på afregningstids­
punktet. Såvel indskuds- som aktivbeholdningen skal opføres i
den første kategori i tabel 1 artikel 336 med henblik på at
beregne kapitalgrundlagskravet for den specifikke risiko
vedrørende rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforplig­
telse til køb af et gældsinstrument behandles som en kombina­
tion af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet, og en
lang (spot) position i selve gældsinstrumentet. Indskuddet
medregnes i den første kategori i tabel 1 i artikel 336 med
henblik på beregning af specifik risiko, og gældsinstrumentet i
den relevante kolonne i samme tabel.
2.
I denne artikel forstås ved en
"lang
position" en position,
hvori et institut har fastlagt den rente, det vil modtage på et
tidspunkt i fremtiden, og ved en
"kort
position" en position,
hvori instituttet har fastlagt den rente, det skal betale på et
tidspunkt i fremtiden.
Artikel 329
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser og særlige
instrumenter
Artikel 326
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
Instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici er
summen af kapitalgrundlagskravene vedrørende de generelle
og specifikke risici ved dets positioner i gælds- og aktieinstru­
menter. Securitiseringspositioner i handelsbeholdningen
behandles som gældsinstrumenter.
Artikel 327
Netting
1.
Den absolutte værdi af overskuddet af et instituts lange
(korte) positioner i forhold til dets korte (lange) positioner i
samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer
og identiske finansielle futures, optioner, warrants og covered
warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instru­
menter. Ved beregningen af nettopositionen behandles posi­
tioner i derivater som angivet i artikel 328, 329 og 330. Insti­
tutters beholdninger af egne gældsinstrumenter indgår ikke i
beregningen af kapitalkravet for specifik risiko i henhold til
artikel 336.
2.
Der kan ikke foretages netting mellem et konvertibelt
værdipapir og en modsvarende position i det underliggende
Optioner og warrants
1.
Optioner og warrants baseret på renter, gældsinstrumen­
ter, aktier, aktieindeks, finansielle futures, swaps og fremmede
valutaer behandles med henblik på dette kapitel, som om de var
positioner af samme værdi som det underliggende instrument,
som optionen vedrører, ganget med delta. De kan modregnes
med en hvilken som helst modsvarende position i samme
underliggende værdipapirer eller afledte instrumenter. Det
delta, der anvendes, skal være det, der gælder for den pågæl­
dende børs. For OTC-optioner, eller når delta ikke findes fra den
pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anven­
delse af en passende model, hvis de kompetente myndigheder
giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et
tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller
warrantens værdi for så vidt angår mindre ændringer i markeds­
prisen på det underliggende instrument.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0202.png
L 176/202
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskra­
vene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i forbindelse
med optioner.
2.
Institutter, som ikke anvender modellerne i stk. 1, kan i
stedet behandle positioner i de i artikel 328, 329 og 330
omhandlede derivater som fuldt ud modsvarende, hvis de
mindst opfylder følgende krav:
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrund­
lagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, jf. stk. 2, på
en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og komplek­
siteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants.
a) Positionerne skal have samme værdi og være angivet i
samme valuta.
b) Referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller
kuponrente (for positioner med fast rente) skal svare nøje
til hinanden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.
c) Den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner
med fast afkast, restløbetiden skal være underkastet følgende
begrænsninger:
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
i) mindre end en måned fremme: samme dag
4.
Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 3 omhandlede tekniske
standarder kan de kompetente myndigheder vedblive med at
anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de
kompetente myndigheder har anvendt disse fremgangsmåder
før den 31. december 2013.
ii) mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage
iii) mere end et år fremme: inden for tredive dage.
Artikel 332
Artikel 330
Swaps
Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde
som instrumenter, der balanceføres. En renteswap, i henhold til
hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente,
behandles som en lang position i et variabelt forrentet instru­
ment med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefast­
sættelse og en kort position i et fastforrentet instrument med
samme løbetid som swappen selv.
Kreditderivater
1.
Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for de generelle
og specifikke risici for den part, som påtager sig kreditrisikoen
("afdækningssælger"), anvendes kreditderivatkontraktens fiktive
værdi, medmindre andet er anført. Uanset første punktum kan
instituttet vælge at erstatte den fiktive værdi med den fiktive
værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi
siden handelens påbegyndelse, idet en negativ nettoændring
fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt fortegn.
Ved beregning af den specifikke risikovægtning vedrørende
andet end
"total
return swaps" anvendes kreditderivatkontrak­
tens løbetid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne
bestemmes som følger:
Artikel 331
Renterisici i forbindelse med derivater
1.
Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi
og beregner renterisiciene i forbindelse med de derivater, der er
omhandlet i artikel 328, 329 og 330, på basis af nutidsværdien
af fremtidige betalinger, kan, hvis de kompetente myndigheder
giver tilladelse hertil, anvende følsomhedsmodeller til at beregne
de i de nævnte artikler omhandlede positioner og kan anvende
dem for obligationer, der amortiseres i løbet af deres restløbetid
og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obliga­
tionens udløbstidspunkt. Tilladelsen gives, hvis disse modeller
resulterer i positioner, som har samme følsomhed over for
ændringer i renten som de underliggende pengestrømme.
Denne følsomhed skal vurderes ud fra uafhængige bevægelser
i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomheds­
punkt i hvert af de i tabel 2 i artikel 339 viste løbetidsbånd.
Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene
i relation til generel risiko vedrørende gældsinstrumenter.
a) En
"total
return swap" medfører en lang position i reference­
forpligtelsens generelle risiko og en kort position i den gene­
relle risiko for en statsobligation med en løbetid svarende til
perioden indtil næste rentefastsættelse, og som tildeles en
risikovægtning på 0 % i henhold til afsnit II, kapitel 2.
Den medfører også en lang position i referenceforpligtelsens
specifikke risiko.
b) En
"credit
default swap" medfører ikke nogen position i den
generelle risiko. Hvad angår den specifikke risiko skal insti­
tuttet registrere en syntetisk lang position i referenceenhe­
dens forpligtelse, medmindre derivatet er vurderet eksternt
og opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost. I så
fald registreres der en lang position i derivatet. Hvis der skal
betales præmier eller renter af produktet, skal disse penge­
strømme betragtes som en fiktiv position i statsobligationer.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0203.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/203
c) En
"single
name credit linked note" medfører en lang posi­
tion i dette derivats generelle risiko som et renteprodukt.
Hvad den specifikke risiko angår opstår der en syntetisk
lang position i referenceenhedens forpligtelse. Endvidere
opstår der en yderligere lang position i udstederen af deri­
vatet. Hvis en
"credit
linked note" har en ekstern rating og i
øvrigt opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost, er
det kun nødvendigt at registrere en enkelt lang position med
derivatets specifikke risiko.
3.
Kreditderivater i henhold til artikel 338, stk. 1 eller 3,
medtages kun ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravet i rela­
tion til specifik risiko i henhold til artikel 338, stk. 4.
Artikel 333
Værdipapirer, der sælges under en genkøbsaftale, eller som
er udlånt
d) Ud over en lang position i den specifikke risiko vedrørende
udstederen af ”noten” medfører en
"multiple
name credit
linked note" med proportional beskyttelse en position i
hver referenceenhed, og det samlede fiktive kontraktbeløb
fordeles på de forskellige positioner, afhængigt af hvor stor
en del af det samlede fiktive beløb hver eksponering mod
referenceenheden udgør. Hvis der kan vælges mere end én
forpligtelse i en referenceenhed, bestemmes den specifikke
risiko af, hvilken forpligtelse der har den højeste risikovægt­
ning.
Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til
at erhverve værdipapirer under en genkøbsaftale og udlåneren af
værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage
værdipapirerne i beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i
medfør af dette kapitel, hvis disse værdipapirer er handels­
beholdningspositioner.
Afdeling 2
Gældsinstrumenter
e) Et
"first-asset-to-default"-kreditderivat
medfører en position
for den fiktive værdi i hver referenceenheds forpligtelse.
Hvis den maksimale kreditbegivenhedsbetaling er mindre
end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden i første punktum,
kan det maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalgrundlags­
kravet ved den specifikke risiko.
Artikel 334
Nettopositioner i gældsinstrumenter
Nettopositioner klassificeres efter den valuta, de er denomineret
i, og kapitalgrundlagskravet for den specifikke og generelle
risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.
Et
"nth-asset-to-default"-kreditderivat
medfører en position for
den fiktive værdi i forpligtelsen for hver referenceenhed minus
n-1-referenceenhederne med det laveste kapitalgrundlagskrav i
relation til specifik risiko. Hvis den maksimale kredithændelses­
betaling er mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden i
første punktum i dette litra, kan dette beløb udgøre kapital­
grundlagskravet for specifik risiko.
Underafdeling 1
Specifik risiko
Artikel 335
Loft over kapitalgrundlagskravet for en nettoposition
Instituttet kan begrænse kapitalgrundlagskravet i relation til den
specifikke risiko ved en nettoposition i et gældsinstrument til
det højest mulige tab forbundet med misligholdelsesrisikoen.
For en kort risikoposition kan dette loft beregnes som en værdi­
ændring som følge af, at instrumentet eller, hvis det er relevant,
de underliggende navne omgående er blevet risikofri.
Når et
"nth-to-default"-kreditderivat
har en ekstern rating,
beregner afdækningssælgeren kapitalgrundlagskravet i relation
til specifik risiko på grundlag af derivatets rating og anvender
i relevant omfang securitiseringernes respektive risikovægtning.
2.
Hvad angår den part, som overfører kreditrisikoen ("af­
dækningskøberen"), opgøres positionerne som de omvendte af
afdækningssælgerens, undtagen hvad angår en
"credit
linked
note" (som ikke medfører nogen kort position i udstederen).
Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for afdækningskøberen
anvendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi. Uanset første
punktum kan instituttet vælge at erstatte den fiktive værdi
med den fiktive værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes
markedsværdi siden handelens påbegyndelse, idet en negativ
nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et nega­
tivt fortegn. Hvis der på et givet tidspunkt foreligger en call
option sammen med en
"step-up",
betragtes dette tidspunkt
som afdækningens udløbstidspunkt.
Artikel 336
Kapitalgrundlagskrav i relation til gældsinstrumenter, som
ikke er securitiseringsinstrumenter
1.
Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbehold­
ningen i instrumenter, som ikke er securitiseringspositioner,
som beregnet i henhold til artikel 327 på de relevante katego­
rier i tabel 1 på grundlag af udsteder eller låntager, ekstern eller
intern kreditvurdering og restløbetid og ganger dem med de i
tabellen anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede positio­
ner, der fremkommer ved anvendelse af denne artikel, uanset
om de er lange eller korte, for at beregne kapitalgrundlagskravet
i relation til specifik risiko.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0204.png
L 176/204
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Tabel 1
Kategori
Kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik risiko
børs anerkendes af den relevante medlemsstats kompe­
tente myndigheder
Gældspapirer, som ville blive
tillagt en risikovægt på 0 % efter
standardmetoden for kreditrisiko
Gældspapirer, som ville blive
tillagt en risikovægt på 20 eller
50 % efter standardmetoden for
kreditrisiko og andre kvalificerede
poster som defineret i stk. 4
Gældspapirer, som ville blive
tillagt en risikovægt på 100 %
efter standardmetoden for kreditri­
siko
Gældspapirer, som ville blive
tillagt en risikovægt på 150 %
efter standardmetoden for kreditri­
siko
0%
0,25 % (restløbetid højst seks
måneder)
1,00 % (restløbetid fra over seks
måneder til og med 24 måneder)
1,60 % (restløbetid over 24 måne­
der)
8,00 %
b) lange og korte positioner i aktiver, der udstedes af institutter,
som er omfattet af kapitalgrundlagskravene i denne forord­
ning, der af det pågældende institut betragtes som tilstræk­
keligt likvide, og hvis investeringskvalitet efter instituttets
eget skøn som minimum svarer til de aktiver, der er
nævnt i tabel 1, anden række
12,00 %
c) værdipapirer udstedt af institutter, hvis kreditkvalitet skønnes
mindst at svare til den, der er knyttet til kreditkvalitetstrin 2
i henhold til standardmetoden for kreditrisici ved ekspone­
ringer mod institutter, og som er underlagt ordninger for
regulering og tilsyn, der svarer til dem, der er fastsat i
denne forordning og i direktiv 2013/36/EU.
2.
I forbindelse med institutter, der anvender IRB-metoden
vedrørende den eksponeringsklasse, som udstederen af gælds­
instrumentet tilhører, skal den låntager, eksponeringen vedrører,
for at kunne tildeles en risikovægt efter standardmetoden for
kreditrisiko, jf. stk. 1, have en intern rating, hvor sandsynlig­
heden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet
til det relevante kreditkvalitetstrin efter standardmetoden.
Institutter, der gør brug af litra a) eller b), skal have en doku­
menteret metode til at vurdere, om aktiver opfylder kravene i de
nævnte litraer og oplyse de kompetente myndigheder om denne
metode.
Artikel 337
Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter
1.
For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen,
som er securitiseringspositioner, vægter instituttet sine nettopo­
sitioner som beregnet i overensstemmelse med artikel 327, stk.
1, ved hjælp af følgende:
3.
Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation
til specifik risiko vedrørende obligationer, der er berettiget til en
risikovægt på 10 % i henhold til behandlingen i artikel 129, stk.
4, 5 og 6, som halvdelen af det gældende kapitalgrundlagskrav i
relation til specifik risiko vedrørende kategori 2 i tabel 1.
4.
Andre kvalificerede poster er:
a) for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af stan­
dardmetoden for kreditrisiko vedrørende samme instituts
eksponeringer uden for handelsbeholdningen: 8 % af risiko­
vægten beregnet efter standardmetoden, jf. afsnit II, kapitel 5,
afdeling 3
a) lange og korte positioner i aktiver, for hvilke der ikke fore­
ligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og som
opfylder samtlige følgende betingelser:
b) for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af IRB-
metoden for samme instituts eksponeringer uden for
handelsbeholdningen: 8 % af risikovægten beregnet efter
IRB-metoden, jf. afsnit II, kapitel 5, afdeling 3.
i) De betragtes af det pågældende institut som tilstrækkelig
likvide.
ii) Deres investeringskvalitet svarer efter instituttets eget
skøn som minimum til de aktiver, der er nævnt i tabel
1, anden række.
2.
Tilsynsmetoden i artikel 262 kan anvendes, hvis instituttet
kan udarbejde estimater af PD og i påkommende tilfælde
eksponeringsværdi og LGD som input til tilsynsmetoden i over­
ensstemmelse med kravene for estimering af disse parametre
efter IRB-metoden, jf. afdeling II, kapitel 3.
iii) De handles på mindst ét reguleret marked i en medlems­
stat eller på en fondsbørs i et tredjeland, såfremt denne
Et andet institut end et eksponeringsleverende institut, som ville
kunne anvende metoden til samme securitiseringsposition uden
for sin handelsbeholdning, må kun anvende den, hvis der er
givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, idet denne
gives, hvis instituttet opfylder betingelsen i første afsnit.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0205.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/205
Estimater af PD og LGD som input til tilsynsmetoden kan
alternativt også udarbejdes på basis af estimater, der frem­
kommer ved anvendelse af metoden vedrørende forøget mislig­
holdelses- og migreringsrisiko i et institut, der har fået tilladelse
til at anvende en intern model i forbindelse med gældsinstru­
menters specifikke risiko. Dette alternativ må kun anvendes,
hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil,
idet en sådan tilladelse gives, hvis sådanne estimater opfylder
de kvantitative krav for IRB-metoden, der er fastsat i afdeling II,
kapitel 3.
a) Positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller
optioner på en securitiseringstranche eller noget andet
derivat af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en
pro rata-andel af udbetalingen af en securitiseringstranche.
b) Alle referenceinstrumenterne henhører under en af følgende
kategorier:
i)
"single-name"-instrumenter,
herunder
"single-name"-
kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked
for både køb og salg
ii) almindeligt handlede indeks, som er baseret på disse refe­
renceenheder.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis
der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe
og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb
og salg baseret på god tro, således at der inden for en dag kan
fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste
salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af
relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.
2.
Positioner, der henviser til et af følgende, kan ikke indgå i
korrelationshandelsporteføljen:
a) et underliggende instrument, der kan henføres til ekspone­
ringsklassen
"detaileksponeringer"
eller til eksponerings­
klassen
"eksponeringer
sikret ved pant i fast ejendom" i
henhold til standardmetoden for kreditrisici uden for et insti­
tuts handelsbeholdning
b) en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i
en position, der ikke i selv opfylder betingelserne for indreg­
ning i korrelationshandelsporteføljen i henhold til stk. 1 og
nærværende stykke.
3.
Et institut kan i korrelationshandelsporteføljen medtage
positioner, der hverken er securitiseringspositioner eller
"nth
to default"-kreditderivater, men som afdækker andre positioner
i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked
for både køb og salg som beskrevet i stk. 1, sidste afsnit, for det
pågældende instrument eller de underliggende instrumenter.
4.
Et institut kan fastsætte kapitalgrundlagskravet i relation til
specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføljen som
det højeste af følgende beløb:
a) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
vedrørende korrelationshandelsporteføljens lange nettoposi­
tioner alene
b) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
vedrørende korrelationshandelsporteføljens korte nettoposi­
tioner alene.
I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
udsteder EBA retningslinjer for brugen af estimater for PD og
LGD som input, når disse estimater er baseret på IRB-metoden.
3.
For securitiseringspositioner, som ville få tildelt en supple­
rende risikovægt i henhold til artikel 407, anvendes 8 % af den
samlede risikovægt.
Bortset fra securitiseringspositioner behandlet i henhold til
artikel 338, stk. 4, adderer instituttet sine vægtede positioner,
der fremkommer ved anvendelse af nærværende artikel (uanset
om de er lange eller korte), for at beregne kapitalgrundlags­
kravet i relation til specifik risiko.
4.
Som en undtagelse fra stk. 4, andet afsnit, adderer insti­
tuttet i en overgangsperiode, der slutter den 31. december
2014, sine vægtede lange nettopositioner og sine vægtede
korte nettopositioner særskilt. Den største af disse summer
udgør kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko. Dog
indberetter instituttet til den kompetente myndighed i hjem­
landet kvartalsvis den samlede sum af sine vægtede lange netto­
positioner og af sine vægtede korte nettopositioner fordelt på
typer af underliggende aktiver.
5.
Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en
traditionel securitisering ikke opfylder betingelserne for en
væsentlig risikooverførsel i artikel 243, skal det i beregningen
af kapitalgrundlagskravet i henhold til nærværende artikel
medtage de securitiserede eksponeringer i stedet for sine secu­
ritiseringspositioner fra denne securitisering.
Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en synte­
tisk securitisering ikke opfylder betingelserne for en væsentlig
risikooverførsel i artikel 449, skal det i beregningen af kapital­
grundlagskravet i henhold til nærværende artikel medtage de
securitiserede eksponeringer fra denne securitisering, men ikke
enhver kreditrisikoafdækning opnået for den securitiserede
portefølje.
Artikel 338
Kapitalgrundlagskrav for korrelationshandelsporteføljen
1.
Korrelationshandelsporteføljen består af securitiserings­
positioner og
"nth
to default"-kreditderivater, der opfylder samt­
lige følgende kriterier:
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0206.png
L 176/206
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Underafdeling 2
Generel risiko
anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter ganges hver posi­
tion med den vægt, der er anført for det pågældende løbetids­
bånd i fjerde kolonne i tabel 2.
3.
Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og
de vægtede korte positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af
de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetids­
bånd, er den vægtede matchede position i det pågældende løbe­
tidsbånd, mens den resterende lange eller korte position er den
vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig
beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle
løbetidsbånd.
4.
Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede
lange positioner for de bånd, der indgår i hver af zonerne i
tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede
lange position i hver enkelt zone. På samme måde beregnes
summen af de vægtede umatchede korte positioner i hvert
enkelt løbetidsbånd i en bestemt zone med henblik på at
beregne den vægtede umatchede korte position i den pågæl­
dende zone. Den del af den vægtede umatchede lange position
i en given zone, der matches af den vægtede umatchede korte
position i samme zone, er den vægtede matchede position i den
pågældende zone. Den del af den vægtede umatchede lange eller
korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede
umatchede position i den pågældende zone.
Tabel 2
Artikel 339
Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid
1.
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i rela­
tion til generel risiko skal alle positioner vægtes efter løbetid
som beskrevet i stk. 2 for at bestemme kapitalgrundlagskravet i
forhold til dem. Kapitalkravet nedsættes, når en vægtet position
indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat
fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet nedsættes også,
når de vægtede positioner med modsat fortegn henhører
under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil
afhænge såvel af, om de to positioner falder i samme zone
eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under.
2.
Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante
løbetidsbånd i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2 i stk.
4. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede
instrumenter og på grundlag af perioden indtil næste rentefast­
sættelse for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere
mellem gældsinstrumenter med en kuponrente på 3 % og
derover og gældsinstrumenter med en kuponrente på under
3 % og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten
Zone
Løbetidsbånd
Kuponrente på 3 % og derover
Kuponrente på under 3 %
Vægt (%)
Forudsat
renteændring (%)
1
0
≤
1 måned
> 1
≤
3 måneder
> 3
≤
6 måneder
> 6
≤
12 måneder
0
≤
1 måned
> 1
≤
3 måneder
> 3
≤
6 måneder
> 6
≤
12 måneder
> 1,0
≤
1,9 år
> 1,9
≤
2,8 år
> 2,8
≤
3,6 år
> 3,6
≤
4,3 år
> 4,3
≤
5,7 år
> 5,7
≤
7,3 år
> 7,3
≤
9,3 år
> 9,3
≤
10,6 år
> 10,6
≤
12,0 år
> 12,0
≤
20,0 år
> 20 år
0,00
0,20
0,40
0,70
1,25
1,75
2,25
2,75
3,25
3,75
4,50
5,25
6,00
8,00
12,50
—
1,00
1,00
1,00
0,90
0,80
0,75
0,75
0,70
0,65
0,60
0,60
0,60
0,60
0,60
2
> 1
≤
2 år
> 2
≤
3 år
> 3
≤
4 år
3
> 4
≤
5 år
> 5
≤
7 år
> 7
≤
10 år
> 10
≤
15 år
> 15
≤
20 år
> 20 år
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0207.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/207
5.
Størrelsen af den vægtede umatchede lange eller korte
position i zone 1, der matches af den vægtede umatchede
korte eller lange position i zone 2, er derefter den vægtede
matchede position mellem zone 1 og 2. Samme beregning
foretages derefter for den del af den vægtede umatchede posi­
tion i zone 2, der resterer, og den vægtede umatchede position i
zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede posi­
tion mellem zone 2 og 3.
2.
Efter den i stk. 1 omhandlede varighedsbaserede metode
beregner instituttet på grundlag af det fastforrentede gælds­
instruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets
implicitte diskonteringssats. I tilfælde af instrumenter med
variabel rente beregner instituttet på grundlag af hvert instru­
ments markedsværdi dets effektive rente under antagelse af, at
hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fast­
lægges næste gang.
3.
Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for
hvert gældsinstrument efter følgende formel:
modificeret varighed
¼
hvor:
D
1
þ
R
6.
Instituttet kan vende rækkefølgen i stk. 5 om, således at
den vægtede matchede position mellem zone 2 og 3 beregnes
før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.
7.
Resten af den vægtede umatchede position i zone 1
matches derefter med det, der resterer i zone 3, efter at
denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den
vægtede matchede position mellem zone 1 og 3 fremkommer.
D = varighed beregnet efter følgende formel:
M
X
t¼1
8.
Efter de tre separate matchingberegninger i stk. 5, 6 og 7
adderes eventuelle restpositioner.
hvor:
9.
Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
R = effektiv rente
a) 10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle
løbetidsbånd
D
¼
t¼1
M
X
t C
t
ð1 þ
RÞ
t
C
t
ð1 þ
RÞ
t
C
t
= afdrag og renter på tidspunkt t
M = samlet løbetid.
Der skal foretages justering af beregningen af den modificerede
varighed for gældsinstrumenter, som er underlagt risiko for
førtidig indfrielse. EBA udarbejder i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for,
hvordan sådanne justeringer anvendes.
4.
Instituttet placerer hvert af gældsinstrumenterne i den rele­
vante zone i tabel 3. Dette gøres på grundlag af den modifice­
rede varighed af det enkelte instrument.
Tabel 3
b) 40 % af den vægtede matchede position i zone 1
c) 30 % af den vægtede matchede position i zone 2
d) 30 % af den vægtede matchede position i zone 3
e) 40 % af de vægtede matchede positioner mellem zone 1 og
2 og mellem zone 2 og 3
f) 150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1
og 3
1
Zone
Modificeret varighed
(år)
Forudsat rente
(ændring i %)
> 0
≤
1,0
> 1,0
≤
3,6
3,6
1,0
0,85
0,7
g) 100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.
2
3
Artikel 340
Beregning af den generelle risiko på grundlag af varighed
1.
Institutterne kan anvende en metode til beregning af kapi­
talgrundlagskravet i relation til generel risiko ved gældsinstru­
menter, der afspejler varigheden, i stedet for den metode, der er
beskrevet i artikel 339, hvis de gør det konsistent.
5.
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position
for hvert instrument ved at gange markedsværdien med den
modificerede varighed og med den forudsatte renteændring
for et instrument med den pågældende modificerede varighed
(se kolonne 3 i tabel 3).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0208.png
L 176/208
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
6.
Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og
korte positioner i hver enkelt zone. Førstnævntes størrelse, der
matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den varigheds­
vægtede matchede position i den pågældende zone.
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede
position i hver enkelt zone. Det følger derefter de fremgangs­
måder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i
artikel 339, stk. 5-8.
7.
Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
Artikel 343
Generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
Kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko er 8 % af
instituttets samlede nettoposition.
Artikel 344
Aktieindeks
1.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med lister over de aktieindeks, for hvilke fremgangs­
måderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i over­
ensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
2.
Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske
standarder kan institutterne vedblive med at anvende den i stk.
3 og 4 omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente
myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den
1. januar 2014.
3.
Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der
svarer til optioner baseret på aktieindeksfutures, og aktieindeks,
i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan opdeles i
positioner i hver af de aktier, som indeksene består af. Disse
positioner kan behandles som underliggende positioner i de
pågældende aktier og kan modregnes i positioner med modsat
fortegn i de underliggende aktier selv. Institutterne skal under­
rette den kompetente myndighed om deres brug af denne frem­
gangsmåde.
4.
Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende
positioner, behandles den, som om det drejede sig om en indi­
viduel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko
vedrørende den individuelle aktie, hvis den pågældende aktie­
indeksfuture er børshandlet og repræsenterer et relevant
tilstrækkeligt diversificeret indeks.
Afdeling 4
a) 2 % af summen af den varighedsvægtede matchede position i
hver zone
b) 40 % af de varighedsvægtede matchede positioner mellem
zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3
c) 150 % af den varighedsvægtede matchede position mellem
zone 1 og 3
d) 100 % af de resterende varighedsvægtede umatchede positio­
ner.
Afdeling 3
Aktier
Artikel 341
Nettopositioner i aktieinstrumenter
1.
Instituttet adderer særskilt alle sine lange nettopositioner
og alle sine korte nettopositioner i henhold til artikel 327.
Summen af den absolutte værdi af de to tal er dets samlede
bruttoposition.
2.
Instituttet beregner særskilt for hvert marked forskellen
mellem summen af de lange og de korte nettopositioner.
Summen af den absolutte værdi af disse forskelle er dets
samlede nettoposition.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer begrebet
"marked"
som omhandlet i
stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 342
Specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet i relation til specifik
risiko som 8 % af sin samlede bruttoposition.
Emissionsgaranti
Artikel 345
Reduktion af nettopositioner
1.
For så vidt angår emissionsgaranti for gælds- og aktie­
instrumenter, kan et institut anvende følgende fremgangsmåde
til at beregne sine kapitalgrundlagskrav. Instituttet beregner først
nettopositionerne ved fradrag af garanterede positioner, som
tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage
på grundlag af en formel aftale. Instituttet nedsætter derefter
nettopositionerne med de i tabel 4 angivne reduktionsfaktorer
og beregner sine kapitalgrundlagskrav under anvendelse af de
nedsatte garanterede positioner.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0209.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/209
Tabel 4
0. arbejdsdag
1. arbejdsdag
2. til 3. arbejdsdag
4. arbejdsdag
5. arbejdsdag
Efter 5. arbejdsdag
100 %
90 %
75 %
50 %
25 %
0%
kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kontantpositionens
kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres
risiko, modregnes 80 % af den specifikke risiko til den side af
transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens kravet i rela­
tion til den specifikke risiko for den anden side bliver nul.
5.
Der foretages delvis udligning, jf. dog stk. 3 og 4, i
følgende situationer:
a) Positionen er omfattet af stk. 3, litra b), men der er mang­
lende match i aktiverne mellem referenceforpligtelsen og den
underliggende eksponering. Positionerne opfylder imidlertid
følgende betingelser:
i) Referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet
den underliggende forpligtelse.
ii) Den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen
har samme låntager og har
"cross
default"- eller
"cross
acceleration"-klausuler, der kan retshåndhæves.
b) Positionen er omfattet af stk. 3, litra a), eller stk. 4, men der
er manglende match i valutaerne eller løbetiden mellem
kreditrisikoafdækningen og det underliggende aktiv. En
sådan manglende match i valutaerne indgår i kapitalgrund­
lagskravet i relation til valutarisici.
c) Positionen er omfattet af stk. 4, men der er manglende
match i aktiverne mellem kontantpositionen og kreditderiva­
tet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de forplig­
telser (der skal leveres) i kreditderivatdokumentationen.
I stedet for at addere kapitalgrundlagskravene i relation til
specifik risiko for hver side af transaktionen anvendes kun det
højeste af de to kapitalgrundlagskrav ved delvis udligning.
6.
I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 3, 4 og 5,
beregnes der et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
for begge sider af positionerne separat.
Artikel 347
Udligning af afdækning med
"first
to default"- og
"nth
to
default"-kreditderivater
I forbindelse med
"first
to default"- og
"nth
to default"-kredit­
derivater anvendes følgende fremgangsmåde for udligning i
henhold til artikel 346:
a) Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række
referenceenheder, som ligger under et kreditderivat, på de
vilkår, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne
udløser forfald, og at denne kredithændelse medfører
kontraktens ophør, kan kreditinstituttet modregne den speci­
fikke risiko for referenceenheden med den laveste specifikke
risikovægtning blandt de underliggende referenceenheder i
overensstemmelse med tabel 1 i artikel 336.
"0.
arbejdsdag" er den arbejdsdag, hvor instituttet uden yder­
ligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde
værdipapirer til en aftalt pris.
2.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om
deres brug af stk. 1.
Afdeling 5
Kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik risiko vedrørende positioner, der
afdækkes med kreditderivater
Artikel 346
Udligning af afdækning med kreditderivater
1.
Der kan foretages udligning af afdækning med kreditderi­
vater i overensstemmelse med principperne i stk. 2-6.
2.
Institutterne skal behandle positionen i kreditderivatet som
det ene element og den afdækkede position, der har den samme
nominelle eller i givet fald fiktive værdi, som det andet element.
3.
Der foretages fuld indregning, når værdien af de to
elementer altid bevæger sig i modsat retning og stort set i
samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:
a) De to elementer består af fuldstændig identiske instrumenter.
b) En lang kontantposition afdækkes med en
"total
rate of
return swap" (eller omvendt), og der er fuldkommen
match mellem referenceforpligtelsen og den underliggende
eksponering (dvs. kontantpositionen). Swappens løbetid
kan være forskellig fra den underliggende eksponering.
I sådanne tilfælde pålægges der ikke kapitalgrundlagskrav i rela­
tion til specifik risiko på nogen side af positionen.
4.
Der foretages en 80 % udligning, når værdien af de to
elementer altid bevæger sig i modsat retning, og når der er
fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referencefor­
pligtelsens og kreditderivatets løbetid og den anvendte valuta for
den underliggende eksponering. Derudover må kreditderivatkon­
traktens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0210.png
L 176/210
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbe­
taling under kreditrisikoafdækningen, må afdækningskøberen
kun modregne den specifikke risiko, hvis der også er risi­
koafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede
er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne tilfælde skal
metoden svare til den i litra a) angivne for
"first
to
default"-kreditderivater med de nødvendige ændringer for
"nth
to default"-produkter.
b) Der aflægges beretning om CIU'ens virksomhed i halvårsrap­
porter og årsrapporter, således at det bliver muligt at vurdere
aktiver og passiver, indtægter og drift i rapporteringsperio­
den.
c) CIU'ens certifikater eller aktier kan hver dag på indehaverens
forlangende indfris kontant af selskabets aktiver.
Afdeling 6
Kapitalgrundlagskrav i relation til ciu'er
Artikel 348
Kapitalgrundlagskrav i relation til CIU'er
1.
Med forbehold af andre bestemmelser i denne afdeling
pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation
til positionsrisiko omfattende både specifik og generel risiko på
32 %. Med forbehold af artikel 353 sammenholdt med den
modificerede behandling som guld i artikel 352, stk. 4, og
artikel 367, stk. 2, litra b), pålægges positioner i CIU'er et
kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko omfattende
både specifik og generel risiko samt valutakursrisiko på 40 %.
e) Det investerende institut foretager en fyldestgørende risiko­
vurdering af CIU'en.
d) Investeringer i CIU'en holdes adskilt fra CIU-administratorens
aktiver.
f) CIU'er skal ledes af personer, der er underlagt tilsyn i
henhold til direktiv 2009/65/EF eller tilsvarende lovgivning.
2.
Medmindre andet fremgår af artikel 350, tillades der ikke
netting mellem en CIU's underliggende investeringer og institut­
tets øvrige positioner.
Artikel 350
Særlige metoder for CIU'er
1.
Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ens under­
liggende investeringer, kan instituttet anvende disse underlig­
gende investeringer med henblik på at beregne kapitalgrundlags­
kravene i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik
og generel risiko. Efter denne metode behandles positioner i
CIU'er som positioner i CIU'ens underliggende investeringer.
Netting tillades mellem positioner i CIU'ens underliggende inve­
steringer og instituttets øvrige positioner, såfremt instituttet har
en tilstrækkelig mængde aktier eller certifikater, således at der
kan ske indfrielse/oprettelse ved ombytning med de underlig­
gende investeringer.
Artikel 349
Generelle kriterier for CIU'er
For CIU'er kan fremgangsmåden i artikel 350 anvendes, hvis
samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder
samtlige følgende oplysninger:
i) de aktivkategorier, som CIU'en må investere i
ii) hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og
metoder til at beregne disse
2.
Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation
til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko,
for positioner i CIU'er ved at formode positioner, der svarer til
de positioner, som kræves for at gengive sammensætning og
resultater af det eksternt genererede indeks eller den faste kurv
af aktier eller gældsbeviser, jf. litra a), på følgende betingelser:
iii) hvis der tillades gearing: det højeste gearingsniveau
a) Formålet med CIU'ens mandat er at gengive sammensæt­
ningen og resultaterne af et eksternt genereret indeks eller
en fast kurv af aktier eller gældsbeviser.
iv) hvis der tillades transaktioner med finansielle OTC- deri­
vater eller genkøbstransaktioner eller transaktioner
vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer: en
politik til begrænsning af modpartsrisikoen ved disse
transaktioner.
b) I en periode på mindst seks måneder kan der klart fastsættes
en mindstekorrelationkoefficient mellem daglige resultater af
CIU'en og det indeks eller den kurv af aktier eller gælds­
beviser, som den følger på 0,9 korrelationen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0211.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/211
3.
Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ens
underliggende investeringer, kan instituttet beregne kapital­
grundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både
specifik og generel risiko, på følgende betingelser:
a) Det antages, at CIU'en i videst muligt omfang, der er tilladt
ifølge dets mandat, først investerer i de aktivklasser, der
medfører det højeste kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik og generel risiko separat og derefter foretager inve­
steringer i faldende orden, indtil den højeste samlede inve­
steringsgrænse er nået. Positionen i CIU'en vil blive
behandlet som en direkte post i den formodede position.
b) Institutterne tager højde for den maksimale eksponering,
som de kan få ved at indtage gearede positioner gennem
CIU'en, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation
til specifik og generel risiko separat; dette gøres ved forholds­
mæssigt at øge positionen i CIU'en op til den maksimale
eksponering mod de underliggende investeringselementer,
som følger af mandatet.
c) Hvis kapitalgrundlagskravet i relation til specifik og generel
risiko tilsammen i overensstemmelse med nærværende
stykke overstiger det, som er fastsat i artikel 348, stk. 1,
fastsættes loftet for kapitalgrundlagskravet på dette niveau.
4.
Institutterne kan lade følgende tredjeparter beregne og
indberette kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisikoen
for de positioner i CIU'er, som er omfattet af stk. 1-4, i over­
ensstemmelse med metoderne i dette kapitel:
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende inve­
sterer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos
denne depositar
b) for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat
at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i
artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
Artikel 352
Beregning af den samlede nettovalutakursposition
1.
Instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklu­
sive indberetningsvalutaen) og i guld beregnes som summen af
følgende elementer (positive eller negative):
a) nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passiv­
poster, inklusive påløbne, men endnu ikke forfaldne renter, i
den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende, nettos­
potpositionen i guld)
b) nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus
alle beløb, der skal udbetales i henhold til valuta- og guld­
futures og den for valuta- og guldswaps underliggende
hovedstol, der ikke indgår i spotpositionen)
c) de uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der
med sikkerhed vil blive effektive og kan forventes at være
uerholdelige
d) nettodeltaækvivalenten eller den deltabaserede ækvivalent af
den samlede mængde af valuta- og guldoptioner
e) markedsværdien af andre optioner.
Det delta, der anvendes i forbindelse med litra d), skal være det,
der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner, eller
når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet
selv beregne delta under anvendelse af en passende model, hvis
de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen
gives, hvis modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over
ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår
mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instru­
ment.
Instituttet kan medtage fremtidige nettoindtægter/udgifter, der
endnu ikke er modtaget/afholdt, men allerede fuldt afdækket,
hvis det gør det konsistent.
KAPITEL 3
Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko
Artikel 351
Bagatelgrænse og vægtning for valutakursrisiko
Hvis summen af et instituts samlede nettovalutaposition og dets
nettoguldposition beregnet efter proceduren i artikel 352,
herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes kapi­
talgrundlagskrav efter en intern model, overstiger 2 % af dets
samlede kapitalgrundlag, skal instituttet beregne et kapitalgrund­
lagskrav i relation til valutakursrisiko. Kapitalgrundlagskravet i
relation til valutakursrisiko er 8 % af summen af dets samlede
nettovalutapositioner og dets nettoguldpositioner i indberet­
ningsvalutaen.
Instituttet kan opdele nettopositioner i sammensatte valutaer i
de deltagende valutaer ifølge de gældende kvoter.
2.
De positioner, som et institut bevidst har taget for at
afdække sine kapitalprocent jf. artikel 92, stk. 1, mod den
negative virkning af valutakursændringer, kan med de kompe­
tente myndigheders tilladelse udelades fra beregningen af de
åbne nettovalutapositioner. Sådanne positioner skal være af
ikkehandelsmæssig eller strukturel karakter, og enhver ændring
i betingelserne for udeladelsen skal godkendes særskilt af de
kompetente myndigheder. Samme fremgangsmåde på samme
betingelser kan anvendes på positioner, som et institut besidder
vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af
kapitalgrundlaget.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0212.png
L 176/212
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Et institut kan anvende nettonutidsværdien ved beregning
af den åbne nettoposition i hver valuta og i guld, hvis det
anvender denne fremgangsmåde konsistent.
4.
Korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset
fra indberetningsvalutaen, og korte eller lange nettopositioner i
guld omregnes til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De
lægges derefter sammen hver for sig, således at der fremkommer
henholdsvis et samlet beløb for korte nettopositioner og et
samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to
summer er instituttets samlede nettovalutaposition.
5.
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskra­
vene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i forbindelse
med optioner.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrund­
lagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en
måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksi­
teten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske
standarder kan de kompetente myndigheder vedblive med at
anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de
kompetente myndigheder har anvendt disse fremgangsmåder
før den 31. december 2013.
3.
Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i
en CIU, formodes det, at CIU'en har investeret op til det maksi­
mum, der er tilladt i CIU'ens mandat, i fremmed valuta, og i
deres handelsbeholdningspositioner skal institutterne tage
hensyn til den højeste indirekte eksponering, som de kan få,
ved at CIU'en foretager gearede investeringer, når de beregner
deres kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisikoen. Dette
gøres ved forholdsmæssigt at forøge positionen i CIU'en op til
den maksimale eksponering, denne kan have i de underliggende
investeringsaktiver på grundlag af sit investeringsmandatet.
CIU'ens formodede valutaposition behandles som en særskilt
valuta i henhold til behandlingen af investeringer i guld, dog
således, at den samlede lange position lægges til den samlede
lange åbne valutaposition, og den samlede korte position kan
lægges til den samlede korte åbne valutaposition, hvis det vides
om CIU'ens investeringer er lange eller korte. Der kan ikke
foretages netting mellem sådanne positioner før beregningen.
Artikel 354
Snævert forbundne valutaer
1.
Institutterne kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i rela­
tion til positioner i relevante snævert forbundne valutaer. To
valutaer anses for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis
– på grundlag af den daglige valutakurs inden for de forudgå­
ende tre eller fem år – sandsynligheden for, at der på lige store
positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de
nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som er højst 4 % af
værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indbe­
retningsvalutaen), er mindst 99 %, når der anvendes en iagt­
tagelsesperiode på tre år, og 95 %, når der anvendes en iagt­
tagelsesperiode på fem år. Kapitalgrundlagskravet i forbindelse
med matchede positioner i to indbyrdes snævert forbundne
valutaer er 4 % af værdien af den matchede position.
Artikel 353
Valutakursrisiko for CIU'er
1.
Ved anvendelsen af artikel 352 skal der for CIU'er tages
hensyn til CIU'ens faktiske valutapositioner.
2.
Institutterne kan anvende følgende tredjeparters indberet­
ning om valutapositionerne i CIU'en:
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende inve­
sterer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos
denne depositar
b) for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at
CIU-administrationsselskabet
opfylder
kriterierne
i
artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
2.
Ved beregningen af krav i dette kapitel kan institutterne se
bort fra positioner i valutaer, som er underlagt en juridisk
bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres
udsving i forhold til andre valutaer omfattet af samme aftale.
Institutter skal beregne deres matchede positioner i sådanne
valutaer og underlægge dem et kapitalgrundlagskrav, som ikke
er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige aftale
tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med lister over de valutaer, for hvilke fremgangs­
måden i stk. 1 kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i over­
ensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0213.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/213
4.
Kapitalgrundlagskravet for matchede positioner i valuta­
erne for de medlemsstater, der deltager i anden fase af Den
Økonomiske Monetære Union, kan beregnes som 1,6 % af
værdien af de matchede positioner.
2.
Institutterne skal underrette de kompetente myndigheder
om deres brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed.
Artikel 357
5.
Kun de umatchede positioner i valutaer som omhandlet i
denne artikel indgår i den samlede nettovalutaposition., jf.
artikel 352, stk. 4.
Positioner i råvarer
1.
Alle positioner i råvarer eller råvarederivater anføres i
standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte råvarer
udtrykkes i indberetningsvalutaen.
6.
Instituttet kan efter udtrykkelig tilladelse fra sin kompe­
tente myndighed anvende et kapitalgrundlag på 0 % indtil
udgangen af 2017, hvis to valutaers daglige kurs i de foregående
tre eller fem år på grundlag af lige store positioner med modsat
fortegn i ti på hinanden følgende arbejdsdage viser, at de to
valutaer er fuldstændig positivt korreleret, og at instituttet altid
kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende handler.
2.
Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende
underlagt valutakursrisiko og behandles i henhold til
henholdsvis kapitel 3 eller 5 med hensyn til beregningen af
råvarerisikoen.
KAPITEL 4
Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko
Artikel 355
Valg af metode i forbindelse med råvarerisiko
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til råva­
rerisiko ved hjælp af en af de metoder, der er fastsat i
artikel 356, 357 eller 358, jf. dog artikel 359, 360 eller 361.
3.
Med henblik på anvendelsen af artikel 360, stk. 1, er
overskuddet af instituttets lange positioner i forhold til dets
korte positioner eller omvendt i samme råvarer og identiske
råvarefutures, optioner og warrants dets nettoposition i hver
af de enkelte råvarer. Derivater behandles som positioner i
den underliggende råvare, jf. artikel 358.
4.
Ved beregning af en position i en råvare behandles
følgende positioner som positioner i den samme råvare:
Artikel 356
accesorisk virksomhed inden for råvarer
1.
Institutter med accessorisk virksomhed inden for land­
brugsråvarer kan fastsætte kapitalgrundlagskravet for deres
fysiske lager af råvarer ved udgangen af hvert år for det følgende
år, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt:
a) positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde,
hvor underkategorierne kan erstatte hinanden indbyrdes
b) positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes
substituerbare, og hvis der helt klart kan konstateres en
korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en
minimumsperiode på et år.
a) De har på ethvert tidspunkt af året et kapitalgrundlag i
relation til denne risiko, som ikke er mindre end det
gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til risikoen
beregnet på et konservativt grundlag for det kommende år.
Artikel 358
Særlige instrumenter
1.
Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af
individuelle råvarer inkorporeres i målingssystemet som fiktive
værdier på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en
løbetid på grundlag af udløbsdatoen.
b) De beregner på et konservativt grundlag den forventede vola­
tilitet for det tal, der er beregnet i henhold til litra a).
c) Deres gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til
denne risiko overstiger ikke 5 % af deres kapitalgrundlag
eller 1 mio. EUR, og, under hensyn til den i henhold til
litra b) beregnede volatilitet, det forventede maksimale kapi­
talgrundlagskrav overstiger ikke 6,5 % af deres kapitalgrund­
lag.
d) Institutterne overvåger løbende, om de i henhold til litra a)
og b) gennemførte beregninger stadig afspejler de faktiske
forhold.
2.
Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i
transaktionen og den aktuelle markedspris det andet, behandles
som en serie positioner, der svarer til kontraktens fiktive beløb,
hvor, hvis det er relevant, en enkelt position svarer til hver
betaling på swappen og indpasses i løbetidsbåndet i artikel 359,
stk. 1. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og
får en variabel pris, og korte, hvis instituttet får en fast pris og
betaler en variabel pris. Råvareswaps, hvis transaktionselementer
er forskellige råvarer, indplaceres i de relevante kategorier i
løbetidsmetoden.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0214.png
L 176/214
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Optioner og warrants baseret på råvarer eller råvarebase­
rede afledte instrumenter behandles med henblik på dette bilag,
som om de var positioner af samme værdi som det underlig­
gende instrument, som optionen vedrører, ganget med optio­
nens delta ved anvendelsen af dette kapitel. De kan modregnes
med en hvilken som helst modsvarende position i samme
underliggende råvare eller råvarederivat. Det delta, der anvendes,
skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-
optioner, eller når delta ikke findes fra den pågældende børs,
kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af en
passende model, hvis de kompetente myndigheder giver
tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstræk­
keligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warran­
tens værdi for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen
på det underliggende instrument.
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene
afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i forbindelse med
optioner.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrund­
lagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en
måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksi­
teten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske
standarder kan de kompetente myndigheder vedblive med at
anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de
kompetente myndigheder har anvendt disse fremgangsmåder
før den 31. december 2013.
5.
Institutter, der er et af følgende, medtager de pågældende
råvarer i beregningen af deres kapitalgrundlagskrav i relation til
råvarerisiko:
a) overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at
erhverve råvarer under en genkøbsaftale
b) udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale.
Tabel 1
Løbetidsbånd
(1)
Spreadsats (%)
(2)
0
≤
1 måned
> 1
≤
3 måneder
> 3
≤
6 måneder
> 6
≤
12 måneder
>1
≤
2 år
>2
≤
3 år
> 3 år
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
2.
Positioner i samme råvare kan modregnes og opføres i de
relevante løbetidsbånd på nettobasis, hvis:
a) der er tale om positioner i kontrakter, der udløber på den
samme dato
b) der er tale om positioner i kontrakter, der udløber inden for
ti dage efter hinanden, og hvis kontrakterne handles på
markeder med daglige leveringstidspunkter.
3.
Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange
positioner og summen af de vægtede korte positioner i hvert
løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte, der matches af sidst­
nævnte i et givet løbetidsbånd, er de matchede positioner i
det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller
korte position er den umatchede position i samme løbetids­
bånd.
4.
Den del af den umatchede lange position i et givet løbe­
tidsbånd, der matches af en umatchet kort position, eller
omvendt, i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede posi­
tion mellem de to løbetidsbånd. Den del af den umatchede
lange eller korte position, der ikke kan matches på denne
måde, er den umatchede position.
5.
Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver enkelt råvare
beregnes på grundlag af den relevante løbetidsmetode som
summen af følgende:
Artikel 359
Løbetidsmetoden
1.
Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overens­
stemmelse med tabel 1 for hver råvare. Alle positioner i den
pågældende råvare opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske
lagre opføres i første løbetidsbånd mellem 0 og til og med 1
måned.
a) summen af de matchede lange og korte positioner, ganget
med den relevante spreadsats som anført i kolonne 2 i tabel
1 for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris
b) den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert
løbetidsbånd, hvortil en umatchet position overføres,
ganget med 0,6 %, hvilket er overførselssatsen ("carry
rate"), og med råvarens spotpris
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0215.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/215
c) de resterende umatchede positioner, ganget med 15 %,
hvilket er outrightsatsen, og med råvarens spotpris.
6.
Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råva­
rerisiko beregnes som summen af kapitalgrundlagskravene,
beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 5.
KAPITEL 5
Anvendelse af interne modeller til beregning af
kapitalgrundlagskrav
Afdeling 1
Tilladelse og kapitalgrundlagskrav
Artikel 362
Artikel 360
Forenklet metode
1.
Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver råvare beregnes
som summen af:
a) 15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens
spotpris
b) 3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens
spotpris.
2.
Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råva­
rerisiko beregnes som summen af kapitalgrundlagskravene
beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 1.
Specifikke og generelle risici
Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gældsinstrument
eller et handlet aktieinstrument eller et derivat deraf kan opdeles
i to komponenter ved anvendelsen af dette kapitel. Den ene
komponent er dens specifikke risikokomponent og skal
omfatte risikoen for kursændringer for det pågældende instru­
ment på grund af faktorer, der står i forbindelse med emittenten
eller, for afledte instrumenter, emittenten af det underliggende
instrument. Den generelle risikokomponent omfatter risikoen
for en kursændring for instrumentet, der for handlede gælds­
instrumenter eller derivater heraf skyldes en ændring i rentesat­
serne eller for aktier eller aktiederivater større bevægelser på
aktiemarkedet, der ikke står i forbindelse med særlige forhold
vedrørende de enkelte værdipapirer.
Artikel 363
Tilladelse til at anvende interne modeller
1.
Efter at have kontrolleret et instituts overholdelse af
kravene i henholdsvis afdeling 2, 3 og 4 giver de kompetente
myndigheder institutter tilladelse til at beregne deres kapital­
grundlagskrav i relation til en eller flere af følgende risikokate­
gorier under anvendelse af deres interne modeller i stedet for
eller i kombination med metoderne i kapitel 2, 3 og 4:
Artikel 361
Udvidet løbetidsmetode
Institutterne kan anvende de spread-, carry- og outright-mini­
mumssatser, der er anført i nedenstående tabel 2, i stedet for de
satser, der er fastsat i artikel 359, forudsat at de:
a) i betydeligt omfang handler med råvarer
b) har en tilstrækkeligt diversificeret råvareportefølje
c) endnu ikke er i stand til at anvende interne modeller til
beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko.
a) generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
b) specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
c) generel risiko vedrørende gældsinstrumenter
d) specifik risiko vedrørende gældsinstrumenter
Tabel 2
Ædelme­
taller
(eksklusive
guld)
Uædle
metaller
Landbrugs­
produkter
Andre,
inklusive
energipro­
dukter
e) valutarisiko
Spreadsats (%)
Carrysats (%)
Outrightsats (%)
1,0
0,3
8
1,2
0,5
10
1,5
0,6
12
1,5
0,6
15
f) råvarerisiko.
Institutterne skal underrette deres kompetente myndigheder om
deres brug af denne artikel samt forelægge dokumentation for
deres bestræbelser på at indføre en intern model til beregning af
kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko.
2.
For risikokategorier, for hvilke instituttet ikke har fået den
i stk. 1 omhandlede tilladelse til at anvende sine interne model­
ler, beregner instituttet fortsat sine kapitalgrundlagskrav i over­
ensstemmelse med henholdsvis kapitel 2, 3 og 4. De kompe­
tente myndigheders tilladelse til at anvende interne modeller
kræves for hver risikokategori og gives kun, hvis den interne
model omfatter en betydelig andel af positionerne i en bestemt
risikokategori.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0216.png
L 176/216
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Væsentlige ændringer i anvendelsen af interne modeller,
som instituttet har fået tilladelse til at anvende, udvidet anven­
delse af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at
anvende, særlig til at omfatte yderligere risikokategorier, og den
første beregning af value-at-risk i stresssituationer i henhold til
artikel 365, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra den kompetente
myndighed.
b) den højeste af følgende værdier:
i) den seneste tilgængelige value-at-risk-værdi beregnet efter
artikel 365, stk. 2 (sVaR
t-1
) og
Instituttet skal underrette de kompetente myndigheder om alle
andre udvidelser og ændringer af anvendelsen af de interne
modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
ii) et gennemsnit af value-at-risk-værdier i stresssituationer
beregnet på den måde og med den hyppighed, som er
angivet i artikel 365, stk. 2, for de foregående 60 arbejds­
dage (sVaR
avg
) ganget med multiplikationsfaktoren (m
s
) i
henhold til artikel 366.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om
væsentlige udvidelser eller ændringer af anvendelsen af
interne modeller
2.
Institutter, der anvender en intern model til beregning af
deres kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko i forbin­
delse med gældsinstrumenter, skal opfylde et krav til supple­
rende kapitalgrundlag udtrykt som summen af litra a) og b):
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder
skal anvende, når institutter gives tilladelse til at anvende
interne modeller
c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er omfattet
af den interne model inden for en risikokategori, skal anses
for at være
"betydelig"
som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
a) kapitalgrundlagskravet beregnet i henhold til artikel 337 og
338 for specifik risiko i forbindelse med securitiseringsposi­
tioner og
"nth
to default"-kreditderivater i handelsbehold­
ningen med undtagelse af sådanne, der indgår i et kapital­
grundlagskrav i relation til specifik risiko i forbindelse med
korrelationshandelsporteføljen i henhold til afdeling 5, og i
givet fald kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko i
overensstemmelse med kapitel 2, afdeling 6, for sådanne
positioner i CIU'er, for hvilke hverken betingelserne i
artikel 350, stk. 1 eller 2, er opfyldt
b) den højeste værdi af:
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
i) det seneste tal for forøget misligholdelses- og migrerings­
risiko beregnet i overensstemmelse med afdeling 3
ii) gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger.
Artikel 364
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af interne modeller
1.
Institutter, der anvender en intern model, skal ud over
kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til kapitel 2, 3 og 4
for de risikokategorier, for hvilke der ikke er givet tilladelse til at
anvende en intern model, opfylde et kapitalgrundlagskrav
udtrykt som summen af litra a) og b):
3.
Institutter, der har en korrelationshandelsportefølje, som
opfylder kravene i artikel 338, stk. 1, 2 og 3, må opfylde et
kapitalgrundlagskrav på grundlag af artikel 377 i stedet for
artikel 338, stk. 4, beregnet som den højeste værdi af følgende:
a) den højeste af følgende værdier:
a) det seneste tal for korrelationshandelsporteføljerisiko
beregnet i overensstemmelse med afdeling 5
i) den foregående dags value-at-risk-værdi beregnet efter
artikel 365, stk. 1 (VaR
t-1
)
ii) et gennemsnit af de daglige value-at-risk-værdier beregnet
efter artikel 365, stk. 1, for hver af de foregående 60
arbejdsdage (VaR
avg
) ganget med multiplikationsfaktoren
(m
c
) i henhold til artikel 366
b) gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger
c) 8 % af det kapitalgrundlagskrav, der på tidspunktet for bereg­
ningen af det seneste risikotal som omhandlet i litra a) ville
blive beregnet i henhold til artikel 338, stk. 4, for alle de
positioner, der indgår i den interne model for korrelations­
handelsporteføljen.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0217.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/217
Afdeling 2
Generelle krav
Artikel 365
Value-at-risk og beregning af value-at-risk i
stresssituationer
1.
Beregningen af den i artikel 364 omhandlede value-at-risk-
værdi skal foretages under iagttagelse af følgende krav:
Under 5
5
6
7
8
9
10 eller flere
Tabel 1
Antal overskridelser
Plusfaktor
0,00
0,40
0,50
0,65
0,75
0,85
1,00
a) daglig beregning af value-at-risk-værdien
b) et ensidigt 99 % konfidensinterval
c) en ihændehaverperiode på ti dage
d) en effektiv observationsperiode på mindst et år, bortset fra
tilfælde, hvor en kortere observationsperiode er berettiget
som følge af en væsentlig forøgelse af kursvolatiliteten
e) månedlig ajourføring af datasættene.
3.
Institutterne skal daglig beregne overskridelser ved backte­
sting på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i porte­
føljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i portefølje­
værdien, der overstiger den hermed forbundne daglige value-at-
risk-værdi, der er beregnet ved hjælp af instituttets model. Med
henblik på at fastsætte plusfaktoren fastslås antallet af overskri­
delser mindst hvert kvartal, og det er det største antal overskri­
delser, der er beregnet på grundlag af hypotetiske og faktiske
ændringer i porteføljeværdien, som skal benyttes til at fastsætte
plusfaktoren.
Backtesting på grundlag af hypotetiske ændringer i portefølje­
værdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slut­
værdi og, under antagelse af uændrede positioner, med dens
værdi ved slutningen af den efterfølgende dag.
Backtesting på grundlag af faktiske ændringer i porteføljevær­
dien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi
med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklu­
sive gebyrer, provisioner og nettorenteindtægt.
4.
De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde nedsætte
plusfaktoren til den værdi, der fremkommer ved overskridelser
under hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser
under faktiske overskridelser ikke skyldes svagheder ved den
interne model.
5.
For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder
løbende at kontrollere, at multiplikationsfaktorerne er passende,
underretter institutterne snarest og senest inden for en frist på
fem arbejdsdage de kompetente myndigheder om de overskri­
delser, der er konstateret i deres backtestingprogram.
Artikel 367
Krav til risikomåling
1.
Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til
positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvarerisiko samt interne
modeller vedrørende korrelationshandel skal opfylde samtlige
følgende krav:
a) Modellen skal præcist tage højde for alle væsentlige prisrisici.
Instituttet kan anvende value-at-risk-værdier beregnet efter
kortere ihændehaverperioder end ti dage, som skaleres op til
ti dage ved hjælp af en egnet metode, der periodisk tages op
til revision.
2.
Desuden skal instituttet mindst en gang om ugen beregne
en value-at-risk-værdi i stresssituationer for den eksisterende
portefølje i overensstemmelse med kravene i stk. 1, hvor
input i value-at-risk-modellen kalibreres efter historiske data
fra en sammenhængende 12-måneders-periode med signifikant
finansiel stress, som er relevant for instituttets portefølje. Valget
af sådanne historiske data skal hvert år tages op til revision af
instituttet, der skal underrette de kompetente myndigheder om
resultatet heraf. EBA overvåger de forskellige former for praksis
til beregning af value-at-risk-værdier i stresssituationer og fast­
sætter retningslinjer for disse former for praksis i overensstem­
melse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 366
Obligatorisk backtesting og multiplikationsfaktorer
1.
Resultaterne af de i artikel 365 omhandlede beregninger
skaleres op med multiplikationsfaktorerne m
c
og m
s
.
2.
Hver af multiplikationsfaktorerne m
c
og m
s
skal være
summen af mindst 3 og en plusfaktor mellem 0 og 1, jf.
tabel 1. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser for
de seneste 250 arbejdsdage, der er konstateret ved instituttets
backtesting af value-at-risk-værdien som omhandlet i artikel 365,
stk. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0218.png
L 176/218
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) Modellen skal tage højde for et tilstrækkelig stort antal risi­
kofaktorer afhængigt af instituttets aktivitetsgrad på de
respektive markeder. Indgår der en risikofaktor i instituttets
prisfastsættelsesmodel, men ikke i risikomålingsmodellen,
skal instituttet kunne begrunde dette over for den kompe­
tente myndighed. Risikomålingsmodellen skal tage højde for
optioners og andre produkters ikkelineære karakter samt
korrelationsrisikoen og basisrisikoen. Når der anvendes
tilnærmede værdier for risikofaktorer, skal der tidligere
være opnået gode resultater vedrørende de positioner, der
reelt indehaves.
opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet.
Tilnærmede værdier skal være tilstrækkelig konservative og
må kun anvendes, hvis de foreliggende data er utilstrækkelige
eller ikke afspejler en positions eller porteføljes reelle vola­
tilitet.
3.
Instituttet må i interne modeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel, kun anvende empiriske korrelationer
inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis
instituttets metode til måling af korrelationer er pålidelig og
anvendes forsvarligt.
2.
En intern model til beregning af kapitalkrav i relation til
positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvarerisiko skal opfylde
samtlige følgende krav:
Artikel 368
Kvalitative krav
1.
Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapi­
tel, skal være pålidelige og anvendes forsvarligt, og særlig skal
samtlige følgende kvalitetskrav opfyldes:
a) Modellen skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til
renterne i de enkelte valutaer, som instituttet har renteføl­
somme balanceførte eller ikkebalanceførte positioner i. Insti­
tuttet skal estimere afkastkurverne under anvendelse af gene­
relt accepterede fremgangsmåder. For væsentlige renterisici i
de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal
rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at
opfange forskelle i volatilitet langs rentekurven. Modellen
skal desuden opfange risikoen for, at korrelationen imellem
forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.
a) Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til
positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvarerisiko skal
udgøre en integreret del af kreditinstituttets daglige risiko­
styringsprocedure og danne grundlag for rapportering om
risikoeksponering til den øverste ledelse.
b) Modellen skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og
til de enkelte fremmede valutaer, som instituttets positioner
er angivet i. For CIU'er tages der hensyn til deres reelle
valutapositioner. Institutter kan anvende tredjemandsindbe­
retninger om CIU'ens valutaposition, såfremt det i tilstræk­
kelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt. Hvis et
institut ikke har kendskab til valutapositionerne i en CIU,
behandles denne position separat i overensstemmelse med
artikel 353, stk. 3.
c) Modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for
hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positio­
ner.
b) Instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er
uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte
til den øverste ledelse. Risikokontrolfunktionen skal være
ansvarlig for udformningen og implementeringen af interne
modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel. Risiko­
kontrolfunktionen skal foretage den indledende og løbende
validering af interne modeller, der anvendes med henblik på
dette kapitel, idet den bærer ansvaret for det overordnede
risikostyringssystem. Risikokontrolfunktionen skal daglig
udarbejde og analysere rapporter om resultaterne fra
interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til
positionsrisiko, valutakursrisiko og råvarerisiko og om
hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende handels­
begrænsninger.
d) Modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for
hver af de råvarer, hvori instituttet har større positioner.
Modellen skal også tage højde for risikoen ved ikkefuldstæn­
digt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men
ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i termins­
priserne som følge af, at løbetiderne ikke er sammenfal­
dende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika,
herunder især leveringstidspunkter og handlernes mulighed
for at lukke positioner.
c) Instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt
involveret i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktio­
nens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau,
der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere posi­
tioner, som individuelle handlere har taget, såvel som til at
kunne reducere instituttets samlede risikoeksponering.
e) Instituttets interne model skal bygge på en konservativ
vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og posi­
tioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til reali­
stiske markedsscenarier. Den interne model skal desuden
d) Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbej­
dere, der er kvalificerede til at benytte sofistikerede interne
modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på dette
kapitel, inden for områderne handel, risikokontrol, revision
og administration af handler/positioner.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0219.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/219
e) Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og
sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte interne retnings­
linjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle
anvendelse af dets interne modeller efterleves, herunder
dem, der anvendes med henblik på dette kapitel.
e) hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig,
hvorvidt volatilitets- og korrelationsskønnene er nøjagtige og
hensigtsmæssige, og hvorvidt vurderingen og beregningen af
risikofølsomheden er nøjagtig
f) Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel,
skal have vist sig at være rimelig nøjagtige til risikomåling.
f) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen
af, om de informationskilder, der bruges til den interne
model, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om
sådanne informationskilder er uafhængige
g) Instituttet skal hyppigt gennemføre et omfattende stresstest­
program, herunder omvendte stresstest, som indbefatter
interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel,
og resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den
øverste ledelse og afspejles i de retningslinjer og rammer,
som den øverste ledelse fastsætter. Denne procedure skal
navnlig rettes mod markedernes likviditetsproblemer i
stresssituationer, koncentrationsrisici, markeder, hvor der
ikke kan handles ("one way"-markeder), risici for uforudsete
hændelser, risikoen ved pludselig misligholdelse, ikkelineære
produkter,
"deep
out of the money"-positioner, positioner,
der udsættes for pludselige prisudsving, og andre risici, som
de interne modeller måske ikke tager tilstrækkelig højde for.
De stød, som modellerne udsættes for, skal afspejle porteføl­
jernes art og den tid, som det kan tage at afdække eller styre
risici under vanskelige markedsforhold.
g) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen
af backtesting, som foretages med henblik på at vurdere
modellernes nøjagtighed.
3.
I takt med udviklingen af teknikker og bedste praksis skal
institutterne anvende disse i interne modeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel.
Artikel 369
Intern validering
1.
Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at alle de
af deres interne modeller, der anvendes med henblik på dette
kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter med passende kvali­
fikationer, som ikke deltager i udviklingen af modellerne, for at
sikre, at de er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle
væsentlige risici. Denne validering skal foretages i forbindelse
med den interne models udvikling, og når der foretages væsent­
lige ændringer heraf. Valideringen skal foretages med regelmæs­
sige mellemrum, og navnlig i forbindelse med væsentlige struk­
turelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens
sammensætning, som kan medføre, at den interne model ikke
længere er hensigtsmæssig. I takt med den løbende udvikling af
teknikker og bedste praksis for intern validering skal institut­
terne anvende disse. Valideringen af den interne model må ikke
begrænses til backtesting, men skal som et minimum omfatte
følgende:
h) Instituttet skal som led i sin regelmæssige interne revision
foretage en uafhængig gennemgang af sine interne modeller,
herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel.
2.
Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal
omfatte både handelsfunktionens og den uafhængige risikokon­
trolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt
foretage en gennemgang af risikostyringsprocessen som
helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
a) hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyrings­
modellen og -processen samt organisationen af risikokon­
trolfunktionen er fyldestgørende
a) test, der viser, at de forudsætninger, som den interne model
baseres på, er hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risi­
koen undervurderes eller overvurderes
b) hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risiko­
styring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen fungerer fyldest­
gørende
b) institutterne skal ud over de obligatoriske backtestingpro­
grammer også iværksætte egne modelvalideringstest,
herunder backtesting, af de risici og strukturer, der kende­
tegner deres porteføljer
c) den proces, som instituttet anvender ved godkendelse af
risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der
anvendes af personalet i handelsfunktioner og administra­
tionsfunktioner
c) anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den
interne model kan tage hensyn til de særlige strukturelle
faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og
koncentrationsrisici.
d) de risici, der tages højde for i risikoberegningsmodellen, og
valideringen af eventuelle større ændringer i risikobereg­
ningsmetoderne
2.
Instituttet skal foretage backtesting på grundlag af både
faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0220.png
L 176/220
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Afdeling 3
Særlige krav vedrørende modeller for
specifik risiko
Artikel 370
Krav vedrørende modeller for specifik risiko
Interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation
til specifik risiko og interne modeller vedrørende korrelations­
handel skal opfylde følgende yderligere krav:
a) De skal forklare porteføljens historiske prisudvikling.
b) De skal tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og
ændringer i porteføljesammensætningen.
c) De skal være robuste over for ugunstige ændringer i
forudsætninger.
d) De skal valideres gennem backtesting, som tager sigte på at
vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko.
Hvis instituttet gennemfører en sådan backtesting på
grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på
konsistent vis.
e) De skal tage højde for navnerelateret basisrisiko og skal
særlig være følsomme over for væsentlige idiosynkratiske
forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner.
f) De skal tage højde for risikoen for uforudsete begivenheder.
forøget misligholdelses- og migreringsrisiko for at tage højde for
misligholdelses- og migreringsrisiko vedrørende dets handels­
beholdningspositioner, som er forøget i forhold til de risici,
der er indregnet i value-at-risk-værdien som anført i artikel 365,
stk. 1. Instituttet skal dokumentere, at dets interne model
opfylder følgende standarder under antagelse af et konstant
risikoniveau, og at den om nødvendigt bliver tilpasset for at
tage højde for virkningerne af likviditet, koncentrationer, risi­
koafdækning og optionselementer:
a) Den interne model gør det muligt at foretage en relevant
sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente estimater
af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko.
b) Den interne models estimater af potentielle tab spiller en
væsentlig rolle i instituttets risikostyring.
c) De markedsdata og den opgørelse af positioner, der
anvendes i den interne model, er ajourført og underkastes
en passende kvalitetsvurdering.
d) Kravene i artikel 367, stk. 3, artikel 368, artikel 369, stk. 1,
og artikel 370, litra b), c), e) og f), er opfyldt.
EBA udsteder retningslinjer om kravene i artikel 373-376.
Artikel 373
Artikel 371
Undtagelser fra modeller for specifik risiko
1.
Et institut kan vælge fra beregningen af sit kapitalgrund­
lagskrav i relation til specifik risiko ved en intern model at
undtage de positioner, for hvilke det opfylder et kapitalgrund­
lagskrav i relation til specifik risiko i henhold til artikel 332, stk.
1, litra e), eller artikel 337, bortset fra de positioner, der er
omfattet af metoden i artikel 377.
2.
Et institut kan vælge ikke at tage højde for misligholdel­
ses- og migreringsrisici for handlede gældsinstrumenter i sin
interne model, når det indregner disse risici gennem de krav,
der er fastsat i afdeling 4.
Afdeling 4
Intern model for forøget
misligholdelses- og migreringsrisiko
Artikel 372
Krav om en intern model for forøget misligholdelses- og
migreringsrisiko
Et institut, der anvender en intern model til beregning af kapi­
talgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende hand­
lede gældsinstrumenter, skal også have en intern model for
Artikel 374
Parametre for den interne model for forøget
misligholdelses- og migreringsrisiko
1.
Institutterne skal anvende den interne model til at beregne
en værdi, som måler de tab, der opstår som følge af mislighol­
delse og migrering mellem interne eller eksterne ratings med et
99,9 % konfidensinterval for en periode på et år. Institutterne
skal beregne denne værdi mindst en gang om ugen.
Område for den interne model for forøget misligholdelses-
og migreringsrisiko
Den interne model for forøget misligholdelses- og migrerings­
risiko skal omfatte alle positioner, der er omfattet af et kapital­
grundlagskrav i relation til specifik renterisiko, herunder posi­
tioner, der er omfattet af et kapitalkrav i relation til specifik
risiko på 0 % i henhold til artikel 336, men ikke securitiserings­
positioner og
"nth
to default"-kreditderivater.
Instituttet kan med de kompetente myndigheders tilladelse
vælge konsistent at indregne alle positioner i noterede aktier
og positioner i derivater baseret på noterede aktier. Tilladelsen
gives, hvis dette er i overensstemmelse med den måde, hvorpå
instituttet internt måler og styrer risici.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0221.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/221
2.
Korrelationsestimater skal understøttes af en analyse af
objektive data med pålidelige standarder. Den interne model
skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer.
Koncentrationer, som kan opstå inden for og på tværs af
produktklasser i stresssituationer, skal også afspejles.
3.
Den interne model for forøget misligholdelses- og migre­
ringsrisiko skal tage højde for virkningen af korrelationen
mellem misligholdelses- og migreringshændelser. Virkningen af
diversificeringen mellem på den ene side misligholdelses- og
migreringshændelser og på den anden side andre risikofaktorer
skal ikke afspejles.
samme finansielle instrument. Afdæknings- eller diversificerings­
virkninger af lange og korte positioner med forskellige instru­
menter eller værdipapirer med samme låntager samt lange og
korte positioner med forskellige udstedere kan i nogle tilfælde
kun indregnes ved at modelberegne lange og korte positioner
brutto i de forskellige instrumenter. Institutterne skal tage højde
for virkningen af væsentlige risici, som måtte opstå i intervallet
mellem afdækningens løbetid og likviditetshorisonten, og poten­
tialet for væsentlige basisrisici i afdækningsstrategierne efter
produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern
rating, løbetid, emissionstidspunkt og andre forskelle mellem
instrumenterne. Et institut skal kun tage højde for en afdæk­
ning, hvis den kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en
kredithændelse eller anden hændelse.
2.
For positioner, som afdækkes via dynamiske afdæknings­
strategier, kan tilbagejustering af afdækningen inden for den
afdækkede positions likviditetshorisont indregnes, forudsat at
instituttet:
a) vælger at modelberegne tilbagejusteringen af afdækningen
ensartet for den relevante gruppe positioner i handelsbehold­
ningen
4.
Den interne model baseres på forudsætningen om et
konstant risikoniveau over etårsperioden, hvilket indebærer, at
bestemte individuelle positioner eller grupper af positioner i
handelsbeholdningen, som i løbet af likviditetshorisonten har
været udsat for misligholdelser eller migreringer, ved likviditets­
horisontens udløb føres tilbage til det oprindelige risikoniveau.
Alternativt kan et institut vælge, at en position forudsættes
konstant for en etårig periode.
5.
Likviditetshorisonter fastsættes efter den tid, der medgår til
salg af positionen eller afdækning af alle væsentlige prisrisici i
stresssituationer, idet der tages særlig hensyn til positionens
størrelse. Likviditetshorisonter skal afspejle faktisk praksis og
faktiske erfaringer i perioder med både systematiske og idiosyn­
kratiske stresssituationer. Likviditetshorisonter skal måles på
grundlag af konservative skøn og være tilstrækkeligt lange,
således at salget eller afdækningen i sig selv ikke væsentligt
kan påvirke den pris, hvortil salget eller afdækningen foretages.
b) påviser, at indregningen af de tilbagejusterede tal forbedrer
risikomålingen
c) påviser, at markederne for de instrumenter, der anvendes til
afdækning, er tilstrækkeligt likvide til at sikre, at denne
tilbagejustering også kan foretages i stresssituationer. Even­
tuelle restrisici, der følger af de dynamiske afdækningsstrate­
gier, skal indregnes i kapitalgrundlagskravet.
6.
Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en
position eller gruppe af positioner gælder en minimumsgrænse
på tre måneder.
Artikel 376
Særlige
krav til den interne model for
misligholdelses- og migreringsrisiko
forøget
7.
Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en
position eller gruppe af positioner tages der højde for et insti­
tuts interne praksis vedrørende værdiansættelsesjusteringer og
behandlingen af statiske positioner. Når et institut fastsætter
likviditetshorisonter for grupper af positioner frem for individu­
elle positioner, skal kriterierne for grupper af positioner defi­
neres på en måde, der meningsfuldt afspejler likviditetsforskel­
lene. Likviditetshorisonterne for koncentrerede positioner skal
være længere, eftersom det kræver længere tid at afvikle
sådanne positioner. Likviditetshorisonten for et
"securitisation
warehouse" skal afspejle den tid, der medgår til at opbygge,
sælge og securitisere aktiverne eller afdække væsentlige risiko­
faktorer i stresssituationer.
1.
Den interne model til indregning af forøget misligholdel­
ses- og migreringsrisiko skal tage højde for den ikkelineære
effekt af optioner, strukturerede kreditderivater og andre posi­
tioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår pris­
udsving. Instituttet skal også tage behørigt hensyn til omfanget
af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og
estimering af prisrisici i forbindelse med sådanne produkter.
2.
Den interne model skal være baseret på objektive og
ajourførte data.
3.
Som led i den uafhængige gennemgang og validering af
deres interne modeller, der anvendes med henblik på dette
kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, skal
institutterne navnlig træffe samtlige følgende foranstaltninger:
Artikel 375
Indregning af afdækning i den interne model for forøget
misligholdelses- og migreringsrisiko
1.
Risikoafdækning kan indgå i et instituts interne model til
indregning af forøgede misligholdelses- og migreringsrisici. Posi­
tioner kan modregnes, når lange og korte positioner refererer til
a) sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving
passer til deres porteføljesammensætning, bl.a. hvad angår
valg og vægtning af deres systematiske risikofaktorer
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0222.png
L 176/222
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) gennemføre en række stresstest, herunder følsomhedsana­
lyser og scenarioanalyser, til vurdering af den interne
models kvalitative og kvantitative egenskaber især med
hensyn til behandlingen af koncentrationer. Disse test må
ikke være begrænset af historiske erfaringer
b) kreditspændsrisiko, herunder gamma- og cross-gamma-
effekter
c) volatiliteten i implicitte korrelationer, herunder
indbyrdes påvirkning mellem spænd og korrelationer
d) basisrisiko, herunder begge af følgende:
i) basisrisikoen mellem spænd på et indeks og de enkelt­
papirer, som det består af
ii) basisrisikoen mellem den implicitte korrelation i et indeks
og skræddersyede porteføljer
e) inddrivelsesratens volatilitet, da den vedrører inddrivelses­
raternes tendens til at påvirke tranchepriserne
f) risikoen for skred i risikoafdækning og potentielle omkost­
ninger ved rebalancering af sådanne risikoafdækninger, i det
omfang risikomålingen omfatter effekter fra dynamisk risi­
koafdækning
g) andre væsentlige prisrisici vedrørende positioner i korrela­
tionshandelsporteføljen.
4.
Et institut skal anvende tilstrækkelige markedsdata i den i
stk. 1 omhandlede model til at sikre, at den fuldt ud tager højde
for de fremtrædende risici, der er forbundet med disse ekspone­
ringer, i sin interne metode i overensstemmelse med kravene i
denne artikel. Det skal over for den kompetente myndighed
gennem backtesting eller ved andre egnede metoder kunne
dokumentere, at dets model i tilstrækkelig grad kan forklare
de historiske prisudsving for disse produkter.
Instituttet skal have egnede politikker og procedurer til at
adskille de positioner, for hvilke det har tilladelse til at indregne
dem i kapitalgrundlagskravet i henhold til denne artikel, fra
andre positioner, for hvilke det ikke har en sådan tilladelse.
5.
For så vidt angår porteføljen af alle positioner, der er
omfattet af den i stk. 1 omhandlede model, skal instituttet
jævnligt anvende et sæt på forhånd fastsatte stressscenarier.
Disse stressscenarier skal undersøge, hvorledes stress påvirker
misligholdelsesraterne, inddrivelsessatserne, kreditspænd, basis­
risiko, korrelationerne og andre relevante risikofaktorer
vedrørende korrelationshandelsporteføljen. Instituttet skal
mindst en gang om ugen afvikle stressscenarier og mindst en
gang i kvartalet aflægge rapport til de kompetente myndigheder
om resultaterne, herunder sammenligninger med instituttets
kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med denne artikel. I
alle tilfælde, hvor stresstestresultaterne i væsentlig grad over­
stiger kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen,
skal dette hurtigst muligt indberettes til de kompetente myndig­
heder. EBA udsteder retningslinjer for afviklingen af stressscena­
rier i forbindelse med korrelationshandelsporteføljen.
den
c) anvende passende kvantitativ validering med de relevante
interne modelbenchmarks.
4.
Den interne model skal være i overensstemmelse med
instituttets interne risikostyringsmetoder til identificering,
måling og styring af handelsrisici.
5.
Institutterne skal dokumentere deres interne modeller,
således at deres korrelations- og andre modelantagelser er
klare for de kompetente myndigheder.
6.
Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering
af risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med
begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markeds­
scenarier. Den interne model skal desuden opfylde de mini­
mumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede
værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun anven­
des, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ikke
afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
Afdeling 5
Intern model for korrelationshandel
Artikel 377
Krav til en intern model for korrelationshandel
1.
De kompetente myndigheder giver de institutter, der må
anvende en intern model for den specifikke risiko vedrørende
gældsinstrumenter, og som opfylder kravene i stk. 2-6 i nærvæ­
rende artikel og i artikel 367, stk. 1 og 3, artikel 368,
artikel 369, stk. 1, og artikel 370, litra a), b), c), e) og f),
tilladelse til at anvende en intern model vedrørende kapital­
grundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen i stedet for
kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 338.
2.
Institutterne anvender denne interne model til at beregne
en værdi, som i tilstrækkelig grad indregner alle prisrisici med et
99,9 % konfidensinterval for en periode på et år baseret på et
konstant risikoniveau og efter behov justeret for at tage højde
for betydningen af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning
og optionselementer. Institutterne skal beregne denne værdi
mindst en gang om ugen.
3.
Den i stk. 1 omhandlede model skal i tilstrækkelig grad
tage højde for følgende risici:
a) den kumulerede risiko som følge af flere misligholdelser,
herunder rangordningen af misligholdelser i trancheopdelte
produkter
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0223.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/223
6.
Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering
af risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med
begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markeds­
scenarier. Den interne model skal desuden opfylde de mini­
mumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede
værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun anven­
des, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ikke
afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
Tabel 1
Antal arbejdsdage efter afviklingsdatoen
(%)
5-15
16-30
31-45
46 eller flere
8
50
75
100
AFSNIT V
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL
AFVIKLINGSRISIKO
Artikel 378
Afviklings-/leveringsrisiko
For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier, udenlandsk
valuta og råvarer, eksklusive genkøbstransaktioner og samt
udlån og indskud af værdipapirer eller råvarer, stadig er uafvik­
lede efter det fastsatte leveringstidspunkt, skal et institut beregne
prisforskellen.
Prisforskellen beregnes som forskellen mellem den aftalte afvik­
lingspris for det pågældende gældsinstrument, den pågældende
aktie, udenlandske valuta eller råvare og den aktuelle markeds­
værdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet tab.
Instituttet skal gange prisforskellen med den relevante faktor i
højre kolonne i tabel 1, hvorved instituttets kapitalgrundlags­
krav i relation til afviklingsrisiko fremkommer.
Artikel 379
Leveringsrisiko (free deliveries)
1.
Et institut skal have et kapitalgrundlag som fastsat i tabel
2, hvis
a) det har betalt for værdipapirer, udenlandsk valuta eller
råvarer før levering, eller hvis det har leveret værdipapirer,
udenlandsk valuta eller råvarer, før det har modtaget betaling
herfor
b) der ved grænseoverskridende transaktioner er forløbet én dag
eller mere, siden betalingen eller leveringen er foretaget.
Tabel 2
Kapitalbehandling i forbindelse med leveringsrisiko (free deliveries)
Kolonne 1
Kolonne 2
Kolonne 3
Kolonne 4
Transaktions-type
Indtil første aftalte betaling/
del-levering
Fra første aftalte betaling/del­
levering indtil fire dage efter
den anden aftalte betaling/
dellevering
Behandles som eksponering
Fra fem arbejdsdage efter den
anden aftalte betaling/delleve­
ring indtil transaktionens
endelige afslutning
Behandles som en ekspone­
ringsrisiko
vægtet
med
1 250 %
Leverings-risiko
delivery)
(free
Intet kapitalkrav
2.
Med henblik på risikovægtning i forbindelse med leveringsrisiko (free delivery), der behandles i
henhold til kolonne 3 i tabel 2, kan et institut, der benytter IRB-metoden i tredje del, afsnit II, kapitel 3,
fastsætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, mod hvem det ikke har andre ekspone­
ringer uden for handelsbeholdningen, på grundlag af modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender
egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i artikel 161, stk. 1, på
leveringsrisiko (free delivery), der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, forudsat at de anvender det på
alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan et institut, der anvender IRB-metoden i tredje del, afsnit II,
kapitel 2, anvende risikovægtene for standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, forudsat at det
anvender dem på alle sådanne eksponeringer, eller kan anvende en 100 % risikovægt på alle sådanne
eksponeringer.
Hvis beløbet fra en positiv eksponering, der stammer fra en transaktion med leveringsrisiko (free delivery),
ikke er væsentligt, kan institutterne anvende en risikovægt på 100 % på disse eksponeringer, undtagen hvis
der kræves en risikovægt på 1 250 % i henhold til kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0224.png
L 176/224
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250 %
på leveringsrisiko (free delivery) i henhold til kolonne 4 i tabel 2
i stk. 1, kan institutterne fradrage den overførte værdi plus den
aktuelle positive værdi af disse eksponeringer fra egentlige
kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 380
Dispensation
Hvis der sker et omfattende svigt i et afviklingssystem, et clea­
ringsystem eller en CCP, kan de kompetente myndigheder
dispensere fra kapitalgrundlagskravene, der er beregnet som
beskrevet i artikel 379 og 379, indtil fejlen er udbedret.
Undlader en modpart i denne situation at afvikle en handel,
anses det ikke for en misligholdelse med hensyn til kreditrisi­
koen.
AFSNIT VI
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL
KREDITVÆRDIJUSTERINGSRISIKO
ikkefinansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, når
disse transaktioner ikke overstiger clearinggrænseværdien
som fastsat i artikel 10, stk. 3 og 4, i nævnte forordning.
b) koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 3 i
forordning (EU) nr. 648/2012, medmindre medlemsstaterne
vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse
inden for en bankkoncern, i hvilket tilfælde de kompetente
myndigheder kan kræve, at disse koncerninterne trans­
aktioner mellem de strukturelt adskilte institutter medtages
i kapitalgrundlagskravene
c) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 2,
nr. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 og omfattet af over­
gangsbestemmelserne i artikel 89, stk. 2, i nævnte forord­
ning, indtil disse overgangsbestemmelser ophører med at
være gældende
Artikel 381
Definition af kreditværdijustering
I dette afsnit og i afsnit II, kapitel 6, forstås ved
"kreditværdi­
justering" eller
"CVA"
en justering i forhold til værdiansættelsen
på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en
modpart. Justeringen afspejler den aktuelle markedsværdi af
modpartens kreditrisiko for instituttet, men afspejler ikke den
aktuelle markedsværdi af instituttets kreditrisiko for modparten.
Artikel 382
Anvendelsesområde
1.
Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med dette afsnit
for alle OTC-derivater inden for alle sine forretningsområder,
undtagen kreditderivater, der begrænser de risikovægtede
poster for kreditrisiko.
2.
Et institut skal indregne værdipapirfinansieringstrans­
aktioner ved beregningen af kapitalgrundlagskravene som
omhandlet i stk. 1, hvis den kompetente myndighed finder, at
instituttets kreditværdijusteringsrisiko som følge af disse trans­
aktioner er væsentlig.
3.
Transaktioner med en kvalificerende central modpart og
en kundes transaktioner med et clearingmedlem, når clearing­
medlemmet fungerer som formidler mellem kunden og en
kvalificerende central modpart, og transaktionerne indebærer
en handelseksponering af clearingmedlemmet over for den
kvalificerende centrale modpart, er udelukket fra kapitalgrund­
lagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
4.
Følgende transaktioner er udelukket fra kapitalgrundlags­
kravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko:
a) transaktioner med ikkefinansielle modparter som defineret i
artikel 2, nr. 9, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller med
d) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk.
4, litra a) og b), og stk. 5, litra a), b) og c), i forordning (EU)
nr. 648/2012 og transaktioner med modparter, for hvilke
artikel 115 i nærværende forordning fastsætter en risikovægt
på 0 % for eksponeringer mod disse modparter.
Fritagelsen fra kreditværdijusteringskravet for de transaktioner,
der er omhandlet i litra c) i nærværende artikel, som indgås i
overgangsperioden fastsat i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU)
nr. 648/2012, gælder for løbetiden af den pågældende trans­
aktions kontrakt.
5.
EBA foretager senest den 1. januar 2015 og derefter hvert
andet år en gennemgang på baggrund af den internationale
reguleringsmæssige udvikling og herunder om mulige metoder
til kalibrering af og tærskelværdier for anvendelse af kreditvær­
dijusteringsændringer på ikkefinansielle modparter etableret i et
tredjeland.
EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til regulerings­
mæssige tekniske standarder til fastsættelse af procedurerne for
udelukkelse af transaktioner med ikkefinansielle modparter etab­
leret i et tredjeland fra kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder inden for seks måneder efter datoen for den i
første afsnit omhandlede gennemgang.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsæt­
telse af procedurerne i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0225.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/225
Artikel 383
Avanceret metode
1.
Et institut, der har tilladelse til at anvende en intern model vedrørende den specifikke risiko i forbin­
delse med gældsinstrumenter, jf. artikel 363, stk. 1, litra d), skal for alle transaktioner, for hvilke det har
tilladelse til at anvende metoden med en intern model til bestemmelse af eksponeringsværdien for den
tilknyttede modpartsrisiko i henhold til artikel 283, bestemme kapitalgrundlagskravene i relation til kredit­
værdijusteringsrisiko ved at modelberegne virkningen af ændringer i modparternes kreditspænd på kredit­
værdijusteringerne for alle modparterne i disse transaktioner, idet der tages hensyn til kreditværdijusterings­
afdækning, som kan indgå i henhold til artikel 386.
Et institut skal anvende sin interne model til bestemmelse af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik
risiko i forbindelse med handlede gældspositioner og anvende et 99 % konfidensinterval og en tidagesæ­
kvivalent ihændehaverperiode. Den interne model skal anvendes på en sådan måde, at den simulerer
ændringer i modparters kreditspænd, men ikke modelberegner følsomheden af kreditværdijusteringer for
ændringer i andre markedsfaktorer, herunder ændringer i værdien af referenceaktivet, råvaren, valutaen eller
derivatets rentesats.
Kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart beregnes efter følgende
formel:
(
8
8
9
9)
T
X
>
s
i – 1
t
i – 1
>
>
s
i
t
i
>
EE
i – 1
D
i – 1
þ
EE
i
D
i
>
– exp
>
–
>
>
>
>
>
CVA
¼
LGD
MKT
max 0,exp
>
–
:
:
;
;
LGD
MKT
LGD
MKT
2
i¼1
hvor:
t
i
t
T
s
i
= tidspunktet for den i'te værdiansættelse begyndende fra t
0
= 0
= den længste kontraktfastsatte forfaldstid på tværs af nettinggrupperne med modparten
= modpartens kreditspænd ved restløbetiden t
i
, der anvendes til at beregne modpartens kredit­
værdijustering. Hvis der foreligger oplysninger om modpartens
"credit
default swap spread",
skal instituttet anvende dette spænd. Hvis der ikke foreligger oplysninger om
"credit
default
swap spread", skal et institut anvende et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under
hensyn til modpartens rating, branche og region
= tab givet modpartens misligholdelse baseret på spænd for et markedsinstrument tilhørende
modparten, hvis der findes et modpartsinstrument. Hvis der ikke findes et modpartsinstru­
ment, skal det baseres på et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyn til
modpartens rating, branche og region.
Den første faktor i summen er en tilnærmet værdi for den markedsudledte implicitte sand­
synlighed for misligholdelse mellem tidspunkterne t
i-1
og t
i
EE
i
= den forventede eksponering mod modparten på værdiansættelsestidspunktet t
i
, idet ekspone­
ringer vedrørende forskellige nettinggrupper for en sådan modpart adderes, og idet den
længste løbetid for hver nettinggruppe fastlægges på grundlag af den længste kontraktfastsatte
løbetid inden for nettinggruppen. Et institut skal anvende den i stk. 3 beskrevne metode i
tilfælde af marginhandel, hvis instituttet anvender EPE-værdien som omhandlet i artikel 285,
stk. 1, litra a) eller b), i forbindelse med denne form for handel
= den misligholdelsesrisikofrie diskonteringsfaktor på tidspunktet t
i
, hvor D
0
= 1.
LGD
MKT
D
i
2.
Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en modpart
baserer et institut alt input til sin interne model for specifik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter
på en af følgende formler, alt efter det enkelte tilfælde:
a) Hvis modellen er baseret på fuld revurdering, anvendes formlen i stk. 1 direkte.
b) Hvis modellen er baseret på kreditspændsfølsomheder for specifikke restløbetider, baserer et institut hver
kreditspændsfølsomhed ("Regulatory CS01") på følgende formel:
8
>
Regulatory CS01
i
¼
0:0001
t
i
exp
>
–
:
9
s
i
t
i
>
EE
i – 1
D
i – 1
–
EE
i
þ
1
D
i
þ
1
>
;
LGD
MKT
2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0226.png
L 176/226
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
For det sidste tidsinterval i = T er formlen følgende:
Regulatory CS01
T
¼
0:0001
t
T
c) Hvis modellen anvender kreditspændsfølsomheder over for parallelle ændringer i kreditspænd, anvender
et institut følgende formel:
9
8
>
s
T
t
T
>
EE
T – 1
D
T – 1
þ
EE
T
D
T
>
exp
>
–
;
:
LGD
MKT
2
8
T
X8
>
>
>
t
i
exp
>
–
Regulatory CS01
¼
0:0001
:
:
i¼1
d) Hvis modellen anvender sekundære følsomheder for ændringer i kreditspænd (spread gamma), beregnes
de pågældende gamma efter formlen i stk. 1.
9
99
8
s
i
t
i
>
>
s
i – 1
t
i – 1
>>
EE
i – 1
D
i – 1
þ
EE
i
D
i
>
–
t
i – 1
exp
>
–
>>
;
;;
:
LGD
MKT
LGD
MKT
2
3.
Et institut, der anvender EPE-værdien for OTC-derivater
med sikkerhedsstillelse, jf. artikel 285, stk. 1, litra a) eller b),
skal ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko i henhold til stk. 1 både
a) antage en konstant EE-profil og
b) sætte EE til den faktiske forventede eksponering som
beregnet i henhold til artikel 285, stk. 1, litra b), for en
løbetid på eller over:
i) halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
ii) den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle
transaktioner inden for nettinggruppen.
4.
Et institut, der af den kompetente myndighed i henhold til
artikel 283 har fået tilladelse til at anvende metoden med
interne modeller til at beregne eksponeringsværdier for største­
delen af sine aktiviteter, men som anvender metoderne i afsnit
II, kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, for mindre porteføljer, og som
har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller for
markedsrisiko i forbindelse med specifik risiko vedrørende
handlede gældsinstrumenter i henhold til artikel 363, stk. 1,
litra d), kan med de kompetente myndigheders tilladelse
beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijuste­
ringsrisiko i henhold til stk. 1 for de nettinggrupper, der ikke er
omfattet af metoden med interne modeller. De kompetente
myndigheder giver kun denne tilladelse, hvis instituttet anvender
den i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, omhandlede
metode på et begrænset antal mindre porteføljer.
Ved en beregning i henhold til foregående afsnit, og hvis
metoden med interne modeller ikke giver en forventet ekspone­
ringsprofil, skal et institut både:
a) antage en konstant EE-profil og
b) sætte EE til eksponeringsværdien som beregnet efter meto­
derne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, eller metoden
med interne modeller for en løbetid på eller over:
i) halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
ii) den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle
transaktioner inden for nettinggruppen.
5.
Et institut fastlægger i henhold til artikel 364, stk. 1, og
artikel 365 og 367 kapitalgrundlagskravene i relation til kredit­
værdijusteringsrisiko som summen af value-at-risk uden for og i
stresssituationer; denne beregnes som følger:
a) For value-at-risk uden for stresssituationer anvendes de aktu­
elle parameterkalibreringer for den forventede eksponering,
jf. artikel 292, stk. 2, første afsnit.
b) For value-at-risk i stresssituationer anvendes EE-profiler for
den fremtidige modpart i forbindelse med kalibrering i
stresssituationer, jf. artikel 292, stk. 2, andet afsnit. Stresspe­
rioden for kreditspændsparametrene skal være den alvorligste
etårige stressperiode i den treårs stressperiode, der anvendes
til eksponeringsparametrene.
c) Den multiplikator på 3, som benyttes i beregningen af value-
at-risk for obligationer og value-at-risk i stresssituationer i
overensstemmelse med Artikel 364, stk. 1, skal anvendes ved
disse beregninger. EBA kontroller konsekvensen i forbindelse
med eventuelle tilsynsmæssige beslutninger om at anvende
en højere multiplikator end 3 ved beregningen af value-at-
risk og value-at-risk i stresssituationer i relation til kreditvær­
dijusteringsrisiko. Kompetente myndigheder, som anvender
en højere multiplikator end 3, begrunder dette skriftligt
over for EBA.
d) Beregningen foretages mindst en gang om måneden, og den
EE, der anvendes, beregnes med samme hyppighed. Hvis den
anvendte hyppighed er mindre end daglig, beregner insti­
tuttet med henblik på den beregning, der er anført i
artikel 364, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), gennem­
snittet for tre måneder.
6.
For eksponeringer mod modparter, for hvilke instituttets
godkendte interne model for specifik risiko i forbindelse med
gældsinstrumenter ikke giver et tilnærmet spænd, der er
hensigtsmæssigt under hensyn til kriterierne om modpartens
rating, branche og region, skal instituttet anvende den i
artikel 384 omhandlede metode til at beregne kapitalgrundlags­
kravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0227.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/227
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i instituttets godkendte interne model for specifik risiko i
forbindelse med gældsinstrumenter med henblik på at identificere si og LGDMKT som omhandlet i stk. 1
b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteriet vedrørende et begrænset antal mindre porte­
føljer, jf. stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 384
Standardmetoden
1.
Et institut, der ikke beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for sine
modparter i henhold til artikel 383, skal beregne et porteføljerelateret kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart efter følgende formel, idet der tages hensyn til kreditværdiju­
steringsafdækning, som kan indregnes i henhold til artikel 386:
v
ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi
u8
9
2
8
9 X
Ê
Ì
2
X
p
ffiffiffi
u>X
>
>
hedge
>
hedge
2
total
t>
>
M
i
EAD
total
–
M B
i
>
–
>
þ
w
ind
M
ind
B
ind
;
K
¼
2:33
h
M
i
EAD
i
–
M
i
B
i
0:5 w
i
:
0:75 w
i
:
;
i
i
i
ind
i
hvor:
h
w
i
= den etårige risikohorisont (i enheder på et år); h = 1
= den vægt, der gælder for modparten
"i".
Modpart
"i"
tildeles en af de seks w
i
-vægte på grundlag af en ekstern kreditvurdering foretaget
af et udpeget ECAI, jf. tabel 1. For en modpart, for hvilken der ikke foreligger en kreditvur­
dering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
a) Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 3, skal tildele modpartens interne rating
en rating efter den eksterne kreditvurdering.
b) Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 2, skal tildele denne modpart w
i
=
1,0 %. Hvis et institut imidlertid anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskredi­
trisikoeksponeringer mod denne modpart, tildeles w
i
= 3,0 %
EAD
total
i
= den samlede værdi af modpart
"i"s
modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens netting­
grupper), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i
afdeling 3-6 i afsnit II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af kapitalgrundlagskravene i
relation til modpartsrisiko for den pågældende modpart. Et institut, der anvender en af meto­
derne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3 og 4, kan som EAD
itotal
anvende den fuldt justerede
eksponeringsværdi i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5.
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, diskonteres
eksponeringen ved anvendelse af følgende faktor:
1 –
e
–0:05
M
i
0:05
M
i
B
i
= den fiktive værdi af erhvervede afdækninger i form af
"single
name credit default swaps"
(sammenlagt i tilfælde af mere end en position), der vedrører modpart
"i",
og som anvendes
til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det fiktive beløb diskonteres med følgende faktor:
1 –
e
–0:05
0:05
M
i
M
i
hedge
hedge
B
ind
= den fulde fiktive værdi af en eller flere
"index
credit default swaps", der er erhvervet som
beskyttelse, og som anvendes til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0228.png
L 176/228
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Det fiktive beløb diskonteres med følgende faktor:
1 –
e
–0:05
M
ind
0:05
M
ind
w
ind
= vægten for indeksafdækninger.
Et institut bestemmer W
ind
ved at beregne et
vægtet gennemsnit af w
i
, der finder anvendelse
på de enkelte dele af indekset
M
i
= den faktiske løbetid for transaktionerne med
modpart
"i".
For et institut, der anvender metoden i afdeling 6 i
afsnit II, kapitel 6, beregnes M
i
i overensstemmelse
artikel 162, stk. 2, litra g). I denne forbindelse er
M
i
imidlertid ikke begrænset til fem år, men til
den længste resterende kontraktfastsatte løbetid i
nettinggruppen.
For et institut, der ikke anvender metoden i afde­
ling 6 i afsnit II, kapitel 6, er M
i
den gennemsnit­
lige fiktive vægtede løbetid som omhandlet i
artikel 162, stk. 2, litra b). I denne forbindelse
er M
i
imidlertid ikke begrænset til fem år, men
til den længste resterende kontraktfastsatte
løbetid i nettinggruppen
hedge
M
i
Artikel 385
Alternativ til anvendelse af kreditværdijusteringsmetoderne
til beregning af kapitalgrundlagskravene
Som alternativ til artikel 384 kan institutter, der anvender den
oprindelige eksponeringsmetode, jf. artikel 275, for så vidt
angår de instrumenter, der er nævnt i artikel 382, stk. 1, og
med forbehold af forudgående samtykke fra den kompetente
myndighed, anvende en multiplikationsfaktor på 10 på de frem­
komne af risikovægtede eksponeringer, når det gælder modpart­
skreditrisikoen ved disse eksponeringer, i stedet for at beregne
kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisikoen.
Artikel 386
Afdækning, der kan indregnes
1.
Afdækning kan kun indgå i beregningen af kapitalgrund­
lagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i henhold til
artikel 383 og 384, hvis den anvendes til at reducere kredit­
værdijusteringsrisikoen og forvaltes som sådan og er et af
følgende:
a)
"single
name credit default swaps" eller andre tilsvarende
afdækningsinstrumenter, som direkte vedrører modparten
b)
"index
credit default swaps", forudsat at basis mellem det
enkelte modpartsspread og spread vedrørende
"index
credit
default swaps" til afdækning efter den kompetente myndig­
heds vurdering afspejles i tilfredsstillende grad i value-at-risk.
Det i litra b) omhandlede krav om, at basis mellem det enkelte
modpartsspread og spread vedrørende
"index
credit default
swaps" til afdækning skal afspejles i value-at-risk, gælder også
i tilfælde, hvor der anvendes en tilnærmet værdi for en
modparts spread.
For alle modparter, for hvilke der anvendes en tilnærmet værdi,
skal et institut anvende en hensigtsmæssig basistidsrække ud af
en repræsentativ gruppe af tilsvarende navne, for hvilke der
findes et spread.
Hvis den kompetente myndighed finder, at basis mellem det
enkelte modpartsspread og spread vedrørende
"index
credit
default swaps" til afdækning ikke afspejles i tilfredsstillende
grad, skal et institut kun afspejle 50 % af det fiktive beløb for
indeksafdækninger i value-at-risk.
Overafdækning af eksponeringerne med
"single
name credit
default swaps" efter metoden i artikel 383 er ikke tilladt.
2.
Et institut afspejler ikke andre former for afdækninger af
modpartsrisiko i beregningen af kapitalgrundlagskravene i rela­
tion til kreditværdijusteringsrisiko. Navnlig kan hverken tranche­
opdelte eller
"nth
to default"
"credit
default swaps" eller
"credit
linked notes" indgå som afdækning ved beregning af kapital­
grundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
3.
Afdækning, der indgår i beregningen af kapitalgrundlags­
kravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, indgår ikke i
beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik
risiko som omhandlet i afsnit IV og behandles ikke som kredi­
trisikoreducerende,
bortset
fra
modpartskreditrisikoen
vedrørende samme transaktionsportefølje.
= løbetiden for afdækningsinstrumentet med den
fiktive værdi B
i
(mængderne M
ihedge
B
i
lægges
sammen, hvis disse udgøres af flere positioner)
= løbetiden for indeksafdækningen
ind
.
M
ind
Hvis der er tale om mere end én indeksafdæk­
ningsposition, er M
ind
den fiktivt vægtede løbetid.
2.
Hvis en modpart indgår i et indeks, som en
"credit
default
swap", der anvendes til afdækning af modpartsrisiko, er baseret
på, kan instituttet trække det fiktive beløb, som vedrører denne
modpart i overensstemmelse med dens referenceenhedsvægt, fra
det fiktive beløb for
"index
credit default swaps", og behandle
det som en
"single
name"-afdækning (B
i
) for den enkelte
modpart, idet løbetiden baseres på indeksets løbetid.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin
Vægt w
i
1
2
3
4
5
6
0,7 %
0,8 %
1,0 %
2,0 %
3,0 %
10,0 %
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0229.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/229
FJERDE DEL
STORE EKSPONERINGER
Artikel 387
Formål
Institutterne overvåger og fører kontrol med deres store
eksponeringer i overensstemmelse med denne del.
Artikel 388
Områder, der ikke er omfattet
Denne del finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, som
opfylder kriterierne i artikel 95, stk. 1, eller artikel 96, stk. 1.
Denne del finder ikke anvendelse på en koncern på grundlag af
dens konsoliderede situation, hvis denne koncern kun omfatter
investeringsselskaber som omhandlet i artikel 95, stk. 1, eller
artikel 96, stk. 1, samt accessoriske virksomheder og ikke
omfatter kreditinstitutter.
Artikel 389
Definition
I denne del forstås ved
"eksponeringer":
enhver af de i tredje del,
afsnit II, kapitel 2, omhandlede aktivposter og ikkebalanceførte
poster, uden anvendelse af risikovægte eller risikograder.
Artikel 390
Beregning af eksponeringers størrelse
1.
Eksponeringer, der hidrører fra de i bilag II omhandlede
poster, beregnes efter en af de metoder, der er beskrevet i tredje
del, afsnit II, kapitel 6.
2.
Institutter, der har tilladelse til at anvende metoden med
interne modeller, jf. artikel 283, kan anvende denne til bereg­
ning af eksponeringers størrelse for genkøbstransaktioner, trans­
aktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer,
margenlån og transaktioner med lang afviklingstid.
3.
De institutter, der beregner kapitalgrundlagskravene
vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til
tredje del, afsnit IV, kapitel 2, artikel 299 og tredje del, afsnit
V, og, alt efter det enkelte tilfælde, i henhold til tredje del, afsnit
IV, kapitel 5, beregner de handelsbeholdningsrelaterede
eksponeringer med de enkelte kunder ved at addere følgende
poster:
a) den positive forskel mellem instituttets lange og korte posi­
tioner i alle finansielle instrumenter, som er udstedt af den
pågældende kunde, idet nettopositionen i hvert af de forskel­
lige instrumenter beregnes efter metoderne i tredje del,
afsnit IV, kapitel 2
b) nettoeksponeringen i tilfælde af deltagelse i emission af
gælds- eller aktieinstrumenter
c) eksponeringer, der skyldes transaktioner, aftaler og
kontrakter som omhandlet i artikel 299 og 378-380 med
den pågældende kunde, idet sådanne eksponeringer beregnes
på den måde, der er fastsat i nævnte artikler, hvad angår
størrelsen af eksponeringerne.
Med henblik på litra b) beregnes nettoeksponeringen ved at
fradrage de emissionspositioner, som tredjemand har tegnet
sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en
formel aftale, nedsat med de faktorer, der er omhandlet i
artikel 345.
Med henblik på litra b) skal institutterne indføre systemer til
overvågning og kontrol af deres emissionsengagementer i tiden
fra afgivelsen af den oprindelige forpligtelse til den næste
arbejdsdag på grundlag af arten af de risici, som de påtager
sig på de pågældende markeder.
Med henblik på litra c) er tredje del, afsnit II, kapitel 3, ikke
omfattet af henvisningen i artikel 299.
4.
De samlede eksponeringer med enkelte kunder eller
grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at
addere de handelsbeholdningsrelaterede eksponeringer og de
ikkehandelsbeholdningsrelaterede eksponeringer.
5.
Eksponeringerne mod grupper af indbyrdes forbundne
kunder beregnes ved at addere eksponeringerne mod de
enkelte kunder i en gruppe.
6.
Eksponeringerne omfatter ikke:
a) ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i
forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion
i et tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet
sted
b) ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er
indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en
transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling
har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter
hvilken dato der ligger først
c) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta­
lingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en
hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud
om clearing, afvikling og deponering af finansielle instru­
menter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og
andre eksponeringer, der opstår som følge af kundeaktivite­
ten, og som ikke varer længere end til den følgende
arbejdsdag
d) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af beta­
lingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en
hvilken som helst valuta og korrespondentbank: intradageks­
poneringer mod institutter, der yder disse tjenester
e) eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til
artikel 36, 56 og 66.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0230.png
L 176/230
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
7.
For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med
kunder, som instituttet har eksponeringer med gennem de i
artikel 112, litra m) og o), nævnte transaktioner eller gennem
andre transaktioner, når der er en eksponering mod underlig­
gende aktiver, skal et institut vurdere de underliggende ekspone­
ringer under hensyntagen til den økonomiske substans i trans­
aktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve trans­
aktionsstrukturen, for at fastslå, om den udgør en yderligere
eksponering.
8.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samlede
eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder i forbindelse med de typer eksponeringer,
der er nævnt i stk. 7.
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7,
ikke udgør en yderligere eksponering
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 394
Indberetningskrav
1.
Et institut indberetter følgende oplysninger om alle store
eksponeringer til de kompetente myndigheder, herunder store
eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
a) identifikation af den kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder, som et institut har en stor eksponering
mod
b) eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn
til virkningen af kreditrisikoreduktion
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning,
hvor en sådan anvendes
d) eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen af
kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395,
stk. 1.
Er et institut omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, skal dets
20 største eksponeringer på konsolideret niveau, eksklusive de
eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1,
oplyses til de kompetente myndigheder.
2.
Et institut skal, ud over den i stk. 1 nævnte indberetning
oplyse den kompetente myndighed om følgende i forbindelse
med sine 10 største eksponeringer på konsolideret niveau mod
institutter samt sine 10 største eksponeringer på konsolideret
niveau mod uregulerede finansielle enheder, som defineret i
artikel 142, stk. 1, nr. 6), inklusive store eksponeringer, som
ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1.
a) identifikation af den kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder, som et institut har en stor eksponering
mod
b) eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn
til virkningen af kreditrisikoreduktion
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning,
hvor en sådan anvendes
d) eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen af
kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395,
stk. 1
e) den forventede afvikling af eksponeringen udtrykt som det
beløb, der udløber inden for en måned samlet i op til et år,
inden for kvartalet samlet i op til tre år, og derefter årligt.
3.
Indberetning skal foretages mindst to gange om året.
Artikel 391
Definition af institut i forbindelse med store eksponeringer
Med henblik på beregning af størrelsen af eksponeringer i
henhold til denne del forstås ved
"institut"
også enhver offentlig
eller privat virksomhed, herunder også en sådan virksomheds
filialer, der, hvis den var etableret i Unionen, ville opfylde defi­
nitionen på et
"institut"
og er meddelt tilladelse i et tredjeland,
som foreskriver tilsynskrav og reguleringskrav, der som
minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.
Artikel 392
Definition af en stor eksponering
En instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af
indbyrdes forbundne kunder betragtes som stort, når det udgør
10 % eller mere af instituttets justerede kapitalgrundlag.
Artikel 393
Evne til at identificere og forvalte store eksponeringer
Et institut skal have pålidelige administrative og regnskabsmæs­
sige procedurer og egnede interne kontrolordninger til at iden­
tificere, forvalte, overvåge, indberette og registrere alle store
eksponeringer og senere ændringer af dem i overensstemmelse
med denne forordning.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0231.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/231
4.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede indberet­
ning, som skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af institutternes aktiviteter, samt vejledning i
anvendelsen af disse formater
2.
I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 og under hensyntagen til virkningerne af kredi­
trisikoreduktionen i henhold til artikel 399-403 samt resulta­
terne af udviklingen inden for den grå banksektor og store
eksponeringer på EU-plan og på internationalt plan udsteder
EBA senest den 31. december 2014 retningslinjer, der fastsætter
passende begrænsninger for sådanne eksponeringer sammenlagt
eller strengere individuelle begrænsninger for eksponeringer
med enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirk­
somhed uden for de regulerede rammer.
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede
indberetning
c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk.
3 omhandlede indberetning.
EBA overvejer i sin udarbejdelse af disse retningslinjer, om
indførelse af yderligere begrænsninger vil have en væsentlig
negativ virkning på risikoprofilen hos institutter, der er etableret
i Unionen, på ydelse af kredit til realøkonomien eller på finans­
markedernes stabilitet og korrekte funktion.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Senest den 31. december 2015 vurderer Kommissionen rele­
vansen og virkningen af at fastsætte begrænsninger for ekspone­
ringer med enheder i den grå banksektor, som udfører bank­
virksomhed uden for de regulerede rammer, under hensyntagen
til den europæiske og internationale udvikling inden for den grå
banksektor og store eksponeringer samt kreditrisikoreduktion i
henhold til artikel 399-403. Kommissionen forelægger Europa-
Parlamentet og Rådet rapporten, hvor det er relevant, sammen
med et lovgivningsforslag om begrænsninger for eksponeringer
mod enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirk­
somhed uden for de regulerede rammer.
Artikel 395
Begrænsninger for store eksponeringer
1.
Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virk­
ningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med
artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde
eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, hvis størrelse
overstiger 25 % af dets justerede kapitalgrundlag. Er kunden et
institut, eller omfatter gruppen af indbyrdes forbundne kunder
et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25 %
af instituttets justerede kapitalgrundlag eller 150 mio. EUR, idet
det er den højeste størrelse, der gælder, forudsat at summen af
eksponeringernes størrelse, efter at der er taget hensyn til virk­
ningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med
artikel 399-403, med alle de indbyrdes forbundne kunder,
som ikke er institutter, ikke overstiger 25 % af instituttets juste­
rede kapitalgrundlag.
3.
Et institut skal til enhver tid overholde den relevante
grænse, der er fastsat i stk. 1, jf. dog artikel 396.
4.
Aktiver, der udgør fordringer på og andre eksponeringer
med anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande, kan
behandles som fastsat i stk. 1.
5.
De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for
eksponeringer i instituttets handelsbeholdning, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets juste­
rede kapitalgrundlag, må størrelsen af eksponeringen, efter at
der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 399-403, ikke overstige en
rimelig grænse i forhold til instituttets justerede kapitalgrundlag.
Denne grænse fastsættes af instituttet i overensstemmelse med
de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede politikker og
procedurer for håndtering og kontrol af koncentrationsrisici.
Grænsen må ikke overstige 100 % af instituttets justerede kapi­
talgrundlag.
a) ikkehandelsbeholdningsrelaterede eksponeringer mod den
pågældende kunder eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1,
idet denne grænse beregnes med reference til det justerede
kapitalgrundlag, således at overskridelsen alene vedrører
handelsbeholdningen
b) instituttet opfylder et krav om supplerende kapitalgrundlag
for overskridelsen af den i stk. 1 fastsatte grænse, der
beregnes i henhold til artikel 397 og 398
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end
150 mio. EUR og skal i så fald underrette EBA og Kommis­
sionen herom.
c) handelsbeholdningseksponeringen mod den pågældende
kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger
ikke 500 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, når der
er gået ti dage eller mindre siden overskridelsen
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0232.png
L 176/232
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
d) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger
ikke tilsammen 600 % af instituttets justerede kapitalgrund­
lag.
I de tilfælde, hvor grænsen er overskredet, skal instituttet straks
indberette overskridelsens omfang og navnet på den pågældende
kunde, og hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes
forbundne kunder.
7.
Før de specifikke strukturforanstaltninger som omhandlet
i stk. 5 om store eksponeringer fastlægges, underretter de
kompetente myndigheder Rådet, Kommissionen, de berørte
kompetente myndigheder og EBA, mindst to måneder før afgø­
relsen om at vedtage strukturforanstaltninger offentliggøres, og
forelægger relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation
om samtlige følgende punkter:
a) anvendelsesområdet for de aktiviteter, der er omfattet af
strukturforanstaltningerne
6.
I dette stykke alene forstås ved
"strukturforanstaltninger":
foranstaltninger, der vedtages af en medlemsstat og gennem­
føres af de relevante kompetente myndigheder i den pågældende
medlemsstat, indtil ikrafttrædelsen af et lovgivningsforslag, der
udtrykkeligt harmoniserer foranstaltninger, der kræver, at kredit­
institutter, som har tilladelse i den pågældende medlemsstat,
reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder,
der er afhængige af deres aktiviteter, uanset hvor disse aktiviteter
udføres, med henblik på at beskytte indskydere og bevare den
finansielle stabilitet.
b) en forklaring på, hvorfor sådanne udkast til foranstaltninger
anses for at være hensigtsmæssige, effektive og rimelige til at
beskytte indskydere
c) en vurdering af foranstaltningernes sandsynlige positive eller
negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de
oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.
Uanset nærværende artikels stk. 1, og artikel 400, stk. 1, litra f),
kan de kompetente myndigheder, såfremt medlemsstater
vedtager national lovgivning, der kræver, at der vedtages struk­
turforanstaltninger inden for en bankkoncern, kræve, at de insti­
tutter i bankkoncernen, hvis indskud er omfattet af en indskuds­
garantiordning i overensstemmelse med Europa-Parlaments og
Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgaran­
tiordninger (
1
) eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et
tredjeland, anvender en grænse for store eksponeringer på
under 25 %, men mindst end 15 %, mellem den 31. december
2014 og den 30. juni 2015, og 10 % fra den 1. juli 2015, på
delkonsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 11, stk.
5 om koncerninterne eksponeringer, hvor disse eksponeringer
består af eksponeringer mod en enhed, som ikke hører under
den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltnin­
gerne.
8.
Beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at
acceptere eller afvise de i stk. 7 nævnte foreslåede nationale
foranstaltninger tildeles Kommissionen, der træffer afgørelse i
overensstemmelse med proceduren i artikel 464, stk. 2.
Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk. 7
afgiver EBA udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågæl­
dende medlemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte
stykke. De berørte kompetente myndigheder kan også afgive
udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågældende medlems­
stat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke.
Med henblik på dette stykke skal følgende betingelser være
opfyldt:
a) alle enheder, der hører under den samme koncerndel for så
vidt angår strukturforanstaltningerne, betragtes som én
kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede
udtalelser og hvis der er solid og stærk dokumentation for, at
foranstaltningerne vil få negative virkninger på det indre
marked, der vejer tungere end fordelene for den finansielle
stabilitet, afviser Kommissionen inden to måneder efter at
have modtaget underretningen de foreslåede nationale
foranstaltninger. Ellers accepterer Kommissionen de foreslåede
nationale foranstaltninger for en indledende periode på to år, og
foranstaltningerne kan ændres, hvis det er relevant.
b) de kompetente myndigheder anvender en ensartet begræns­
ning for de eksponeringer, der er omhandlet i første afsnit.
Denne fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på
konsolideret niveau og må ikke få uforholdsmæssige negative
virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre
medlemsstater eller i Unionen som helhed eller udgøre eller
skabe en hindring for det indre markeds funktion.
(
1
) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.
Kommissionen afviser kun de foreslåede nationale foranstaltnin­
ger, hvis den vurderer, at de foreslåede nationale foranstalt­
ninger får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansi­
elle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen
som helhed og derved udgør eller skaber en hindring for det
indre markeds funktion eller den fri bevægelighed for kapital i
overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF.
Kommissionens vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra
EBA og den dokumentation, som er forelagt i overensstemmelse
med stk. 7.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0233.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/233
Inden udløbet af foranstaltningerne kan de kompetente myndig­
heder foreslå nye foranstaltninger til forlængelse af anvendelses­
perioden med en yderligere periode på to år ad gangen. I så fald
underretter de Kommissionen, Rådet, de berørte kompetente
myndigheder og EBA. Godkendelse af de nye foranstaltninger
er omfattet af proceduren i nærværende artikel. Nærværende
artikelberører ikke artikel 458.
kravene i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel
2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V. Kravet
om supplerende kapitalgrundlag svarer til summen af kravene i
relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller
kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, for disse dele ganget
med den tilsvarende faktor i kolonne 2 i tabel 1.
Artikel 396
Overholdelse af krav vedrørende store eksponeringer
1.
Hvis eksponeringerne i undtagelsestilfælde overstiger den i
artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse, skal instituttet straks indbe­
rette eksponeringens størrelse til de kompetente myndigheder,
der, hvis omstændighederne taler for det, kan indrømme insti­
tuttet en begrænset tidsfrist til at overholde grænsen.
Tabel 1
Kolonne 1: Overskridelse af grænserne
(på grundlag af en procentdel af det justerede
kapitalgrundlag)
Kolonne 2: Faktorer
Op til 40 %
Mellem 40 og 60 %
Mellem 60 og 80 %
Mellem 80 og 100 %
200 %
300 %
400 %
500 %
600 %
900 %
Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395,
stk. 1, finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder i
individuelle tilfælde tillade, at grænsen på 100 % af instituttets
justerede kapitalgrundlag overskrides.
Mellem 100 og 250 %
Over 250 %
Artikel 398
2.
Hvis et institut efter artikel 7, stk. 1, på individuelt eller
delkonsolideret niveau er fritaget for at opfylde de forpligtelser,
der pålægges i denne del, eller bestemmelserne i artikel 9 anven­
des, når der er tale om moderinstitutter i en medlemsstat,
træffes foranstaltninger til at sikre en passende fordeling af
risiciene inden for koncernen.
Procedurer til at forhindre institutterne i at omgå kravet
om supplerende kapitalgrundlag
Institutterne må ikke bevidst omgå kravene om supplerende
kapitalgrundlag i artikel 397, som de ellers skulle opfylde for
eksponeringer, der overstiger grænserne i artikel 395, stk. 1, når
disse eksponeringer har varet i mere end ti dage, ved midlerti­
digt at overføre de pågældende eksponeringer til et andet
selskab, inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at fore­
tage kunstige transaktioner for at ophæve eksponeringen i tida­
gesperioden og skabe en ny eksponering.
Artikel 397
Beregning af krav om supplerende kapitalgrundlag
vedrørende store eksponeringer i handelsbeholdningen
1.
Den i artikel 395, stk. 5, litra b), omhandlede overskri­
delse beregnes ved at udvælge de dele af det samlede handels­
beholdningseksponering mod den pågældende kunde eller
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som medfører de
største krav i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV,
kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V,
og som tilsammen svarer til størrelsen af den i artikel 395, stk.
5, litra a), omhandlede overskridelse.
Institutterne skal anvende systemer, som sikrer, at overførsler
med den virkning, der er nævnt i første afsnit, straks indberettes
til de kompetente myndigheder.
Artikel 399
Anerkendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
1.
Med henblik på artikel 400-403omfatter
"garanti"
kredit­
derivater, der er anerkendt i medfør af tredje del, afsnit II,
kapitel 4, bortset fra
"credit
linked notes".
2.
Hvis overskridelsen ikke har varet mere end ti dage,
andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af kravene som
omhandlet i stk. 1 for disse dele.
3.
Ti dage efter overskridelsen skal dens dele, udvalgt i over­
ensstemmelse med stk. 1, indsættes på den relevante linje i
kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår
2.
Hvis anerkendelse af finansieret eller ufinansieret kreditri­
sikoafdækning tillades i henhold til artikel 400-403, skal dette
ske på betingelse af, at anerkendelseskravene og andre krav, der
er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 4, overholdes, jf. dog
stk. 3.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0234.png
L 176/234
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Benytter et institut sig af artikel 401, stk. 2, er anerken­
delsen af finansieret kreditrisikoafdækning underlagt de rele­
vante krav i tredje del, afsnit II, kapitel 3. Med henblik på
denne del tager et institut ikke hensyn til den i artikel 199,
stk. 5-7, omhandlede sikkerhedsstillelse, medmindre det er
tilladt i henhold til artikel 402.
f) eksponeringer mod de i artikel 113, stk. 6, eller stk. 7,
nævnte modparter, hvis de ville blive tillagt en 0 % risiko­
vægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2. Eksponeringer, der
ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er
undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1, eller ej,
som eksponeringer mod en tredjepart
4.
Institutterne skal så vidt muligt analysere deres ekspone­
ringer med udstedere af en sikkerhedsstillelse, udbydere af
ufinansieret kreditrisikoafdækning og underliggende aktiver i
henhold til artikel 390, stk. 7, for at fastslå eventuelle koncen­
trerede eksponeringer og, hvis det er relevant, træffe foranstalt­
ninger og indberette eventuelle markante resultater af analysen
til den kompetente myndighed.
g) aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved
indskud i kontanter i det långivende institut eller i et institut,
der er det långivende instituts moder- eller datterselskab
h) aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved
indskudsbeviser, der er udstedt af det långivende institut
eller af et institut, som er det långivende instituts moder­
selskab eller datterselskab, og som er deponeret hos et af
disse institutter, uanset hvilket
Artikel 400
Undtagelser
1.
Følgende eksponeringer er undtaget fra bestemmelserne i
artikel 395, stk. 1:
i) eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede kreditfa­
ciliteter, og som klassificeres som ikkebalanceførte poster
med lav risiko i bilag I, forudsat at der er indgået en aftale
med kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder, i
henhold til hvilken faciliteten kun kan udnyttes, hvis det er
godtgjort, at det ikke vil resultere i, at den i artikel 395, stk.
1, fastsatte grænse overskrides
a) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer,
centralbanker eller offentlige enheder, og som usikret ville
blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2
j) handelseksponeringer mod centrale modparter og bidrag til
misligholdelsesfonde til centrale modparter
b) aktivposter, der udgør fordringer på internationale organisa­
tioner eller multilaterale udviklingsbanker, og som usikret
ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2
k) eksponeringer i tilknytning til indskudsgarantiordninger i
henhold til direktiv 94/19/EF, som opstår ved finansieringen
af disse ordninger, hvis de institutter, der er medlemmer af
en ordning, har en retlig eller kontraktmæssig forpligtelse til
at finansiere ordningen.
c) aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garan­
teret af centralregeringer, centralbanker, internationale orga­
nisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige
enheder, og hvor usikrede fordringer på det garantistillende
organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del,
afsnit II, kapitel 2
Kontanter, der modtages under en
"credit
linked note" udstedt
af instituttet, og en modparts udlån til og indskud i instituttet,
der er underlagt en balanceført aftale om netting, der er aner­
kendt efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, anses for at falde ind
under litra g).
d) andre eksponeringer med eller garanteret af centralregeringer,
centralbanker, internationale organisationer, multilaterale
udviklingsbanker eller offentlige enheder, hvor usikrede
fordringer på den enhed, som eksponeringen er mod, eller
af hvilken den er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risiko­
vægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
2.
De kompetente myndigheder kan helt eller delvis fritage
følgende eksponeringer:
a) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredito­
bligationer som defineret i artikel 129, stk. 1, 3og 6
e) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regio­
nale eller lokale myndigheder, hvor disse fordringer ville
blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2, og andre eksponeringer mod eller garanteret af
regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse
ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2
b) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regio­
nale eller lokale myndigheder, hvor disse fordringer ville
blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2, og andre eksponeringer mod eller garanteret af
regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse
ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0235.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/235
c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre inter­
esser, som et institut har mod sit moderselskab, med moder­
selskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datter­
selskaber, for så vidt disse selskaber falder ind under det
tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er under­
lagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv
2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland; ekspone­
ringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om
de er undtaget fra artikel 395, stk. 1, eller ej, som ekspone­
ringer mod en tredjepart
j) garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som
anvendes, når realkreditlån, der er finansieret ved at udstede
realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den
endelige registrering af lånet i tingbogen, hvis garantien
ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med
beregningen af de risikovægtede eksponeringsværdier
k) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer
mod anerkendte børser.
d) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer,
herunder kapitalinteresser eller andre interesser, med regio­
nale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i
henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser
er tilsluttet i et netværk, og som i henhold til disse bestem­
melser er ansvarlige for likviditetsudligning inden for
netværket
3.
De kompetente myndigheder kan kun benytte den
fritagelse, der er omhandlet i stk. 2, når følgende betingelser
er opfyldt:
e) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer
mod kreditinstitutter indgået af kreditinstitutter, hvoraf det
ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder
eller garanterer lån i henhold til lovgivningsprogrammer eller
i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervs­
sektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og
restriktioner i brugen af lånene, forudsat at de pågældende
eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de
begunstigede via kreditinstitutter, eller fra garantierne for
disse lån
a) eksponeringets særlige karakter, modparten eller forbindelsen
mellem instituttet og modparten fjerner eller reducerer risi­
koen ved eksponeringen, og
b) en resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre
lige så effektive midler såsom de ordninger, processer og
mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU
f) aktivposter, der består i fordringer på og andre ekspone­
ringer mod institutter, forudsat at disse eksponeringer ikke
udgør sådanne institutters egenkapital, ikke har længere
varighed end til den følgende handelsdag og ikke er deno­
mineret i en større handelsvaluta
De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de
agter at benytte en af de fritagelser, der er omhandlet i stk. 2, i
overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke og
hører EBA om dette valg.
Artikel 401
Beregning af virkningerne af
kreditrisikoreduktionsteknikker
g) aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af
krævede minimumsreserver i disse centralbanker, og som er
denomineret i deres nationale valutaer
1.
Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med
henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte den
fuldt justerede størrelse af eksponeringen som beregnet efter
tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hensyntagen til kreditrisi­
koreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende
løbetidsmatch (E*).
h) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form
af lovbestemte likviditetskrav, som placeres i statsobligatio­
ner, og som er denomineret og finansieret i deres nationale
valutaer, på betingelse af at disse centralregeringers kredit­
vurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de
kompetente myndigheders skøn er
"investment
grade"
2.
Et institut, der har tilladelse til at benytte egne estimater af
LGD og omregningsfaktorer for en eksponeringsklasse i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, kan med de kompe­
tente myndigheders tilladelse indregne virkningerne af finansiel
sikkerhedsstillelse ved beregning af eksponeringers størrelse med
henblik på artikel 395, stk. 1.
i) 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav
risiko og ikkebalanceførte uudnyttede kreditfaciliteter med
mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning
af de kompetente myndigheders tilsagn, 80 % af andre
garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov
eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde,
der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer
De kompetente myndigheder giver kun den i foregående afsnit
omhandlede tilladelse, hvis instituttet kan foretage estimater af
virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse på deres
eksponeringer adskilt fra andre LGD-relevante aspekter.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0236.png
L 176/236
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Estimater foretaget af instituttet skal være tilstrækkeligt egnede
til at nedsætte størrelsen af eksponeringerne med henblik på
overholdelse af bestemmelserne i artikel 395.
Har et institut fået tilladelse til at benytte egne estimater af
virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse, skal det gøre
dette på konsistent vis efter den fremgangsmåde, der er blevet
anvendt ved beregningen af kapitalkrav i overensstemmelse med
denne forordning.
Institutter, der har tilladelse til at anvende egne estimater af
LGD og omregningsfaktorer for en eksponeringsklasse i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, og som ikke beregner
størrelsen af deres eksponeringer ved hjælp af den metode, der
er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan anvende den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller
metoden i artikel 403, stk. 1, litra b), til beregning af størrelsen
af eksponeringer.
3.
Et institut, som anvender den udbyggede metode for
finansiel sikkerhedsstillelse eller har tilladelse til at anvende
den i stk. 2 i denne artikel beskrevne metode til beregning af
størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1,
skal regelmæssigt gennemføre stresstest af deres kreditrisikokon­
centrationer, herunder også i relation til salgsværdien af en
accepteret sikkerhedsstillelse.
Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit
skal afdække risici, der hidrører fra potentielle ændringer i
markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på
instituttets kapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhæn­
delsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og
hensigtsmæssige til vurdering af sådanne risici.
Viser en regelmæssig stresstest, at salgsværdien af den accepte­
rede sikkerhedsstillelse er lavere, end hvad der ville blive tilladt
efter henholdsvis den udbyggede metode for finansiel sikker­
hedsstillelse eller metoden i stk. 2, skal værdien af den sikker­
hedsstillelse, der kan indregnes ved beregningen af størrelsen af
eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, reduceres
tilsvarende.
Institutter som omhandlet i første afsnit skal inkludere følgende
i deres strategier for reduktion af koncentrationsrisici:
a) politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra
manglende løbetidsmatch mellem eksponeringer og en even­
tuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer
b) politikker og procedurer for det tilfælde, at en stresstest viser,
at salgsværdien af sikkerhedsstillelsen er lavere, end hvad der
er taget i betragtning ved anvendelsen af den udbyggede
metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller metoden i stk. 2
c) politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende
fra anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker, navnlig
store indirekte krediteksponeringer, f.eks. mod en enkelt
udsteder af værdipapirer, der er accepteret som sikkerheds­
stillelse.
Artikel 402
Eksponeringer i forbindelse med realkredit
1.
Til brug for beregningen af størrelsen af eksponeringer
med henblik på artikel 395 kan et institut nedsætte størrelsen
af en eksponering eller dele af en eksponering, der er fuldt sikret
i fast ejendom, i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, med
den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den
pågældende faste ejendom, men ikke med mere end 50 % af
markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlems­
stater, som ved love eller administrative bestemmelser har
fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien,
hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risi­
kovægt på højst 35 % for eksponeringer eller dele af
eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervs­
ejendom, i henhold til artikel 124, stk. 2.
b) Eksponeringet eller dele af eksponeringet er fuldt sikret
i) ved pant i fast ejendom til beboelse eller
ii) en udlejet bolig i en lejetransaktion, hvor udlejer har fuld
ejendomsret til beboelsesejendommen, og lejeren endnu
ikke har benyttet sin købsoption.
c) Kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
2.
Til brug for beregningen af størrelsen af eksponeringer
med henblik på artikel 395 kan et institut nedsætte størrelsen
af en eksponering eller dele af et eksponering, der er fuldt sikret
i fast ejendom, i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1, med
den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den
pågældende faste ejendom, men ikke med mere end 50 % af
markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlems­
stater, som ved love eller administrative bestemmelser har
fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien,
hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risi­
kovægt på højst 50 % for eksponeringer eller dele af
eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervs­
ejendom, i henhold til artikel 124, stk. 2.
b) Eksponeringen er fuldt sikret
i) ved pant i kontor- eller forretningsejendomme eller
ii) i kontor- eller forretningsejendomme, og eksponeringen
vedrører ejendomslejetransaktioner.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0237.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/237
c) Kravene i artikel 126, stk. 2, litra a), artikel 208 og
artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Erhvervsejendommen er fuldt opført.
b) behandle den del af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen
er dækket af markedsværdien af den anerkendte sikkerheds­
stillelse, som værende indgået med tredjeparten frem for med
kunden, hvis eksponeringen garanteres ved sikkerhedsstil­
lelse, og hvis den del af eksponeringet, for hvilken der er
stillet sikkerhed, ville blive tildelt en risikovægt svarende til
eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering
mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.
3.
Et institut kan behandle en eksponering mod en modpart
som følge af en omvendt genkøbsaftale, hvor instituttet af
modparten har erhvervet ikkeaccessoriske uafhængige panteret­
tigheder i tredjeparters faste ejendom, som en række enkelteks­
poneringer mod hver af disse tredjeparter, forudsat at samtlige
nedenstående betingelser er opfyldt:
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der
er manglende match mellem eksponeringens løbetid og beskyt­
telsens løbetid.
a) Modparten er et institut.
b) Eksponeringen er fuldt sikret ved de panterettigheder i tred­
jeparternes faste ejendom, som instituttet har erhvervet, og
instituttet er i stand til at udøve disse panterettigheder.
Med henblik på denne del kan et institut kun anvende både den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og behand­
lingen i litra b), første afsnit, men kun når det er tilladt at
anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerheds­
stillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse
med henblik på artikel 92.
c) Instituttet har sikret sig, at kravene i artikel 208 og
artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
2.
Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),
d) Instituttet bliver berettiget til de fordringer, som modparten
har på tredjeparterne i tilfælde af modpartens misligholdelse,
insolvens eller likvidation.
e) Instituttet indberetter den samlede størrelse af eksponerin­
gerne mod hvert af de andre institutter, der behandles i
henhold til dette stykke, til de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med artikel 394.
a) og hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den,
som eksponeringen er denomineret i, skal størrelsen af den
eksponering, der anses for dækket, beregnes i overensstem­
melse med bestemmelserne om behandling af valutamis­
match med henblik på ufinansieret kreditrisikoafdækning i
tredje del, afsnit II, kapitel 4
Med henblik herpå antager instituttet, at det mod hver af de
pågældende tredjeparter har en eksponering, der svarer til stør­
relsen af den fordring, som modparten har på tredjeparten, i
stedet for eksponeringens tilsvarende størrelse mod modparten.
Den eventuelt resterende del af eksponeringen mod modparten
behandles fortsat som en eksponering mod modparten.
b) skal et mismatch mellem eksponeringens løbetid og risikoaf­
dækningens løbetid behandles i overensstemmelse med
bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch
i tredje del, afsnit II, kapitel 4
c) kan delvis dækning indregnes i overensstemmelse med
behandlingen i tredje del, afsnit II, kapitel 4.
Artikel 403
Substitutionsmetoden
1.
Er der af tredjemand stillet sikkerhed for en eksponering
med en kunde, eller er en sådan eksponering sikret ved sikker­
hedsstillelse udstedt af tredjemand, kan et institut:
FEMTE DEL
EKSPONERINGER MOD OVERFØRT KREDITRISIKO
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER FOR DENNE DEL
Artikel 404
a) behandle den del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed
for, som værende indgået med garantistilleren frem for med
kunden, forudsat at den usikrede eksponering mod garantis­
tilleren ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere
end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
Anvendelsesområde
Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer, der
udstedes fra og med den 1. januar 2011. Afsnit II og III
finder efter den 31. december 2014 anvendelse på eksisterende
securitiseringer, hvis nye underliggende eksponeringer er tilføjet
eller erstattet efter denne dato.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0238.png
L 176/238
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
AFSNIT II
KRAV VEDRØRENDE INVESTORINSTITUTTER
Artikel 405
Tilbageholdelse af udstederens interesse
1.
Et institut, der ikke handler som eksponeringsleverende
eller organiserende institut eller oprindelig långiver, må kun
eksponeres for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition i
eller uden for sin handelsbeholdning, hvis det eksponeringsleve­
rende institut, det organiserende institut eller den oprindelige
långiver over for instituttet udtrykkeligt har givet tilsagn om,
at det løbende vil tilbageholde en væsentlig nettoøkonomisk
interesse, som under ingen omstændigheder må være på
mindre end 5 %.
Der anses kun at være tale om tilbageholdelse af en væsentlig
nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % i følgende tilfælde:
a) tilbageholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver
af de trancher, der er solgt eller overført til investorerne
b) i tilfælde af securitiseringer i forbindelse med revolverende
eksponeringer, tilbageholdelse af det eksponeringsleverende
instituts andel på mindst 5 % af de securitiserede ekspone­
ringers nominelle værdi
c) tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende
til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle
værdi, når sådanne eksponeringer ellers ville være blevet
securitiseret i securitiseringen, forudsat at antallet af poten­
tielt securitiserede eksponeringer er på mindst 100 ved
eksponeringens indgåelse
d) tilbageholdelse af
"first
loss"-tranchen og om nødvendigt
andre trancher med samme eller en strengere risikoprofil
end de trancher, der er overført eller solgt til investorer,
og som ikke forfalder tidligere end de trancher, der er over­
ført eller solgt til investorer, således at tilbageholdelsen i alt
svarer til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers
nominelle værdi
e) tilbageholdelse af en
"first
loss"-eksponering på mindst 5 %
af hver securitiseret eksponering i securitiseringen.
Den nettoøkonomiske interesse måles ved eksponeringens
indgåelse og opretholdes på løbende basis. Den nettoøko­
nomiske interesse, inklusive tilbageholdte positioner, kapitalan­
dele eller eksponeringer, må ikke være omfattet af nogen kredi­
trisikoreduktion, korte positioner eller andre former for afdæk­
ning og må ikke sælges. Den nettoøkonomiske interesse
bestemmes af de ikkebalanceførte posters fiktive værdi.
Kravene om tilbageholdelse må ikke bringes i anvendelse flere
gange for samme securitisering.
2.
Hvis et moderkreditinstitut i Unionen, et finansielt
holdingselskab i Unionen, et blandet finansielt holdingselskab
i Unionen eller et af dets datterselskaber som eksponeringsleve­
rende eller organiserende institut securitiserer eksponeringer fra
flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansie­
ringsinstitutter, der er omfattet af tilsynet på konsolideret
niveau, kan kravet i stk. 1 opfyldes på grundlag af den konso­
liderede situation for det tilknyttede moderkreditinstitut i Unio­
nen, det finansielle holdingselskab i Unionen eller det blandede
finansielle holdingselskab i Unionen.
Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter,
investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter, der har
oprettet de securitiserede eksponeringer, har forpligtet sig til
at opfylde kravene i artikel 408 og rettidigt meddeler det
eksponeringsleverende eller organiserende institut og moderkre­
ditinstituttet i Unionen eller det finansielle holdingselskab i
Unionen eller et blandet finansielt holdingselskab i Unionen
de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i
artikel 409.
3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede
eksponeringer er eksponeringer mod eller fuldt ud, betingelses­
løst og uigenkaldeligt garanteret af følgende enheder:
a) centralregeringer eller centralbanker
b) regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder i
medlemsstaterne
c) institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder
i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
d) multilaterale udviklingsbanker.
4.
Stk. 1 gælder ikke for transaktioner baseret på et klart,
gennemsigtigt og tilgængeligt indeks, hvor de underliggende
referenceenheder er identiske med dem, der udgør et indeks
over enheder, der handles bredt, eller som er andre omsættelige
værdipapirer end securitiseringspositioner.
Artikel 406
Rettidig omhu
1.
Inden institutterne bliver eksponeret for kreditrisikoen ved
en securitisering og derefter efter behov, skal de for hver af
deres individuelle securitiseringspositioner kunne godtgøre
over for de kompetente myndigheder, at de har en bred og
indgående forståelse af og har gennemført formelle politikker
og procedurer, der er relevante for deres positioner i og uden
for handelsbeholdningen, og som står i rimeligt forhold til risi­
koprofilen af deres investeringer i securitiserede positioner, til
analyse og registrering af:
a) oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 405, stk. 1, af
eksponeringsleverende eller organiserende institutter eller
oprindelige långivere for at angive den nettoøkonomiske
interesse, de opretholder på løbende basis i securitiseringen
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0239.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/239
b) risikokarakteristikken ved den individuelle securitisations­
position
c) risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i
securitiseringspositionen
d) omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitiseringer
hos eksponeringsleverende eller organiserende institutter i de
relevante underliggende eksponeringsklasser i securitiserings­
positionen
e) de eksponeringsleverende eller organiserende institutters eller
deres agenters eller rådgiveres erklæringer og afgivelse af
oplysninger om den rettidige omhu, de har udvist med
hensyn til de securitiserede eksponeringer, og i givet fald
kvaliteten af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede
eksponeringer
f) i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som
vurderingen af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitise­
rede eksponeringer er baseret på, og de politikker, som det
eksponeringsleverende eller organiserende institut har indført
for at sikre vurderingsmandens uafhængighed
g) alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som
væsentligt vil kunne påvirke udviklingen i instituttets securi­
tiseringsposition, såsom det aftalemæssige
"vandfald"
og
udløsningstærskler i relation til
"vandfald",
kreditværdigheds­
forbedringer, forbedringer af likviditeten, markedsværdiudløs­
ningstærskler og handelsspecifikke definitioner af mislighol­
delse.
Institutterne gennemfører regelmæssigt egne stresstest, som
passer til deres securitiseringspositioner. Med henblik herpå
kan institutterne basere sig på finansielle modeller, der er
udviklet af et ECAI, forudsat at institutterne på anmodning
kan godtgøre, at de har udvist rettidig omhu, inden de
foretog investeringer, for at validere de relevante forudsætninger
for og struktureringer af modellerne og for at forstå metodolo­
gien, forudsætningerne og resultaterne.
2.
Institutterne skal, undtagen når de fungerer som ekspone­
ringsleverende eller organiserende institutter eller oprindelige
långivere, indføre formelle procedurer, som passer til deres posi­
tioner i og uden for handelsbeholdningen, og som står i et
rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securi­
tiserede positioner, for på løbende basis og rettidigt at overvåge
udviklingen i de underliggende eksponeringer i deres securitise­
ringspositioner. Hvis det er relevant, skal dette omfatte ekspone­
ringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end
30, 60 og 90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser,
overtagne lån, sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i
forbindelse med fast ejendom, frekvensfordelingen af kreditvur­
deringer eller andre målinger af kreditværdigheden for de under­
liggende eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske
diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten
med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomheds­
analyse. Udgøres de underliggende eksponeringer selv af securi­
tiseringspositioner, skal institutterne ikke kun have de i dette
afsnit omhandlede oplysninger om de underliggende securitise­
ringstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men
også om de særlige karakteristika ved og udviklingen i de puljer,
der ligger til grund for disse securitiseringstrancher.
Institutterne skal også anvende de samme analysestandarder på
andele eller tegninger i securitiseringsemissioner, der købes fra
tredjemand, uanset om sådanne andele eller tegninger skal indgå
i eller holdes uden for deres handelsbeholdning.
Artikel 407
Supplerende risikovægt
Opfylder et institut ikke i det væsentlige kravene i artikel 405,
406 eller 409 på grund af instituttets uagtsomhed eller undla­
delse, pålægger de kompetente myndigheder en forholdsmæssig
supplerende risikovægt på mindst 250 % (og højst 1 250 %) af
den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante securiti­
seringspositioner i henhold til artikel 245, stk. 6, eller
artikel 337, stk. 3. Risikovægten forhøjes gradvis for hver efter­
følgende overtrædelse af bestemmelserne om rettidig omhu.
De kompetente myndigheder tager hensyn til de i artikel 405,
stk. 3, omhandlede undtagelser for visse securitiseringer ved at
nedsætte den risikovægt, de ellers ville pålægge i henhold til
denne artikel hvad angår securitiseringer, for hvilke artikel 405,
stk. 3, finder anvendelse.
AFSNIT III
KRAV VEDRØRENDE ORGANISERENDE OG
EKSPONERINGSLEVERENDE INSTITUTTER
Artikel 408
Kriterier for långivning
Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal anvende
de samme velfunderede og veldefinerede kriterier for långivning
i overensstemmelse med kravene i artikel 79 i direktiv
2013/36/EU på eksponeringer, der skal securitiseres, som de
anvender på eksponeringer, der skal indgå i deres egen handels­
beholdning. Med henblik herpå skal de samme processer for
godkendelse og, hvis det er relevant, for ændring, fornyelse og
refinansiering af kreditter anvendes af de eksponeringsleverende
og organiserende institutter.
I tilfælde, hvor kravene i stk. 1 i denne artikel ikke er opfyldt,
kan artikel 245, stk. 1, ikke anvendes af et eksponeringsleve­
rende institut, og dette eksponeringsleverende institut har ikke
ret til at udelukke de securitiserede eksponeringer ved bereg­
ningen af sine kapitalkrav i henhold til denne forordning.
Artikel 409
Oplysninger til investorer
Institutter, der fungerer som eksponeringsleverende institutter,
organiserende institutter eller oprindelige långivere, skal oplyse
investorer om omfanget af deres tilsagn i henhold til artikel 405
om at bibeholde en nettoøkonomiske interesse i securitiserin­
gen. Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal
sikre, at potentielle investorer har umiddelbar adgang til alle
væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen
i de enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og
sikkerhedsstillelse til støtte for en securitiseringseksponering
samt til alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre
omfattende og informerede stresstest på likviditetsstrømmene
og sikkerhedsstillelsesværdierne til støtte for de underliggende
eksponeringer. Med henblik herpå defineres
"væsentlige
og rele­
vante data" ved securitiseringeksponeringens indgåelse og om
nødvendigt derefter alt efter securitiseringens karakter.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0240.png
L 176/240
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 410
Ensartede betingelser for anvendelsen
1.
EBA aflægger årligt rapport til Kommissionen om, hvilke
foranstaltninger de kompetente myndigheder har truffet for at
sikre, at institutterne overholder kravene i afsnit II og III.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på
institutter, der bliver eksponeret for kreditrisikoen ved en
securitiseringsposition
b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterierne for
at tilbageholde en væsentlig nettoøkonomiske interesse i
overensstemmelse med artikel 394 og tilbageholdelses­
niveauet
c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter, der
bliver eksponeret for en securitiseringsposition, og
d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på
eksponeringsleverende og organiserende institutter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for at lette konvergensen af tilsynspraksis med
hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de
foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelser af
forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
SJETTE DEL
LIKVIDITET
AFSNIT I
DEFINITIONER OG KRAV VEDRØRENDE
LIKVIDITETSDÆKNING
a) et kreditinstitut
b) et investeringsselskab
c) et SSPE
d) en CIU
e) en investeringsordning af den ikkeåbne type
f) et forsikringsselskab
g) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab
2)
"detailindskud":
en forpligtelse over for en fysisk person eller
en SMV, hvis den fysiske person eller virksomheden hører til
detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-
metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en
virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153,
stk. 4, og hvis de samlede indskud over for alle sådanne
virksomheder på koncernbasis ikke overstiger 1 mio. EUR.
Artikel 412
Likviditetsdækningskrav
1.
Institutterne skal besidde likvide aktiver, hvis samlede stør­
relse dækker udgående pengestrømme minus indgående penge­
strømme i stresssituationer, således at det sikres, at institutterne
opretholder likviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække
eventuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge­
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på 30
dage. I stresssituationer kan institutterne anvende deres likvide
aktiver til at dække deres udgående nettopengestrømme.
2.
Institutterne må ikke foretage dobbelttælling af indgående
pengestrømme og likvide aktiver.
3.
Institutterne kan anvende de i stk. 1 omhandlede likvide
aktiver til at opfylde deres forpligtelser i stresssituationer, jf.
artikel 414.
4.
Bestemmelserne i afsnit II finder kun anvendelse med
henblik på at præcisere indberetningsforpligtelserne som
fastsat i artikel 415.
5.
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale
bestemmelser på området for likviditetskrav, før de bindende
minimumsstandarder for krav til likviditetsdækning er præci­
seret og indført fuldt ud i Unionen, jf. artikel 460. Medlems­
staterne kan kræve, at indenlandsk godkendte institutter eller en
del af disse institutter opretholder et krav til højere likviditets­
dækning på op til 100 %, indtil den bindende mimimumsstan­
dard er indført fuldt ud med en sats på 100 %, jf. artikel 460.
Artikel 411
Definitioner
I denne del forstås ved:
1)
"finansiel
kunde": en kunde, der udøver en eller flere af de
aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU,
som hovedaktivitet, eller er et af følgende:
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0241.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/241
Artikel 413
Stabil finansiering
1.
Institutterne sikrer, at langsigtede forpligtelser er tilstræk­
keligt dækket med forskellige instrumenter til stabil finansiering
under både normale omstændigheder og i stresssituationer.
artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), er opnået ved sikkerheds­
stillelse, som ikke opfylder kravene i artikel 416, stk. 1, litra a)-
c), er blevet afviklet korrekt.
2.
Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med
henblik på at præcisere indberetningsforpligtelserne som
fastsat i artikel 415.
2.
Et institut indberetter separat til de kompetente myndig­
heder i hjemlandet de i stk. 1 omhandlede poster i nedenstå­
ende valuta, når det har:
3.
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale
bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finansie­
ring, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende
stabil nettofinansiering er præciseret og indført i Unionen, jf.
artikel 510.
a) samlede forpligtelser i en anden valuta end den i stk. 1
fastsatte indberetningsvaluta, der udgør 5 % eller derover af
instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes samlede
passiver, eller
Artikel 414
Opfyldelse af likviditetskrav
Hvis et institut ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde
kravet i artikel 412, stk. 1, eller den generelle forpligtelse i
artikel 413, stk. 1, herunder i stressede perioder, skal det
straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst
muligt indgive en plan til den kompetente myndighed for
snarlig tilbagevenden til overholdelse af artikel 412 eller
artikel 413, stk. 1. Indtil instituttet igen opfylder kravet, skal
det foretage daglig indberetning af de i afsnit II eller i givet fald
afsnit III omhandlede poster ved hver arbejdsdags afslutning,
medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre
hyppig indberetning og en længere indberetningsfrist. De
kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på
grundlag af et instituts individuelle situation og under hensyn­
tagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter.
De skal overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt
kræve, at gennemførelsen finder sted hurtigere.
b) en væsentlig filial, jf. artikel 512 i direktiv 2013/36/EU, i et
værtsland, der anvender en anden valuta end den i stk. 1
fastsatte indberetningsvaluta.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvis­
ninger for hyppighed samt skærings- og betalingsdatoer.
Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt
forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institut­
ternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberet­
ning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2
AFSNIT II
INDBERETNING AF OPLYSNINGER OM LIKVIDITET
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen,
der giver de kompetente myndigheder mulighed for at få
et omfattende overblik over likviditetsrisikoprofilen, og
som skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
Artikel 415
Indberetningspligt og indberetningsformat
1.
Institutterne skal i en enkelt valuta, uanset deres faktiske
denomination, til de kompetente myndigheder indberette de
poster, der er omhandlet i afsnit II og III, samt deres kompo­
nenter, herunder sammensætningen af deres likvide aktiver i
henhold til artikel 416. Indtil likviditetskravet i sjette del er
fuldt præciseret og gennemført som minimumsstandard i
henhold til artikel 460, indberetter institutterne de i afsnit II
og bilag III fastsatte poster. Institutterne indberetter de i afsnit
III fastsatte poster. Indberetning skal finde sted mindst en gang
månedligt for posterne i afsnit II og bilag III og mindst kvar­
talsvis for posterne i afsnit III.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelses­
mæssige tekniske standarder for de poster, der er præciseret i
litra a), senest den 1 februar 2015, og for de poster, der er
præciseret i litra b), senest den 1. januar 2014.
Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan de
kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe oplysninger via
overvågningsredskaber med henblik på at overvåge overhol­
delsen af eksisterende nationale likviditetsstandarder.
Indberetningsformaterne skal indeholde alle de nødvendige
oplysninger og give EBA mulighed for at vurdere, hvorvidt
sikrede udlånstransaktioner og
"swap"-transaktioner,
der er
sikkerhedsstillelse for, når de likvide aktiver, der er nævnt i
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0242.png
L 176/242
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
De kompetente myndigheder i hjemlandet giver på
anmodning rettidigt og ad elektronisk vej de kompetente
myndigheder og den nationale centralbank i værtslandet samt
EBA de enkelte indberetninger i overensstemmelse med denne
artikel.
5.
Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsoli­
deret niveau i overensstemmelse med artikel 112 i direktiv
2013/36/EU, giver på anmodning rettidigt og ad elektronisk
vej følgende myndigheder alle oplysninger, som instituttet har
indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetnings­
formater, der er omhandlet i stk. 3:
a) de kompetente myndigheder og den nationale centralbank i
de værtslande, hvor der er væsentlige filialer i overensstem­
melse med artikel 52 i direktiv 2013/36/EU af moderinsti­
tuttet eller institutter kontrolleret af det samme finansielle
moderholdingselskab
b) de kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til
datterselskaber af moderinstituttet eller institutter kontrol­
leret af det samme finansielle moderholdingselskab, samt
centralbanken i den samme medlemsstat
c) EBA
d) ECB.
6.
De kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til
et institut, der er et datterselskab af et moderinstitut eller
finansielt moderholdingselskab, skal på anmodning rettidigt og
ad elektronisk vej give de kompetente myndigheder, der udøver
tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med
artikel 111 i direktiv 2013/36/EU, centralbanken i den
medlemsstat, hvor instituttet er blevet meddelt tilladelse, og
EBA alle oplysninger, som instituttet har indberettet i overens­
stemmelse med de ensartede indberetningsformater, der er
omhandlet
i
stk. 3.
c) overdragelige aktiver, der udgør fordringer på eller er garan­
teret af:
i) en medlemsstats centralregering, en region med selv­
stændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter
eller et tredjeland i centralregeringens eller den regionale
myndigheds nationale valuta, hvis instituttet har en likvi­
ditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det
pågældende tredjeland, som det dækker ved at besidde
de pågældende likvide aktiver
ii) centralbanker og offentlige enheder, der ikke tilhører
centralregeringen, i centralbankens og den offentlige
enheds nationale valuta
iii) Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale
Valutafond, Kommissionen og multilaterale udviklings­
banker
iv) Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet og Den
Europæiske Stabilitetsmekanisme
d) overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kredit­
kvalitet
e) standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepoli­
tisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ikke er sikret ved
likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krise­
situation
Artikel 416
Indberetning af oplysninger om likvide aktiver
1.
Institutterne skal indberette oplysninger om følgende som
likvide aktiver, medmindre andet fremgår af stk. 2, og kun, hvis
de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:
a) kontanter og eksponeringer mod centralbanker, i det omfang
disse eksponeringer til enhver tid kan hæves i stresssituatio­
ner. For så vidt angår indskud i centralbanker stræber den
kompetente myndighed og centralbanken efter at nå til
fælles forståelse om, i hvilket omfang disse minimums­
reserver kan hæves i stresssituationer
b) andre overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og
særdeles høj kreditkvalitet
f) hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfast­
satte eller vedtægtsmæssige bestemmelser, lovfastsatte eller
vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kredit­
institut og anden vedtægtsmæssig eller kontraktfastsat
tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut
eller institutter, som er medlemmer af det netværk, der er
omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget i
henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke
er sikret ved likvide aktiver.
I afventning af specifikation af en ensartet definition i overens­
stemmelse med artikel 460 af stor og særdeles stor likviditet og
høj og særdeles høj kreditkvalitet skal institutterne selv i en
given valuta identificere overdragelige aktiver med henholdsvis
stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kredit­
kvalitet. I afventning af specifikation af en ensartet definition
kan de kompetente myndigheder under hensyn til kriterierne i
artikel 509, stk. 3, 4 og 5, udstikke generelle retningslinjer, som
institutterne skal følge ved identificeringen af aktiver med stor
og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kreditkva­
litet. Foreligger der ikke sådanne retningslinjer, anvender insti­
tutterne gennemsigtige og objektive kriterier til dette formål,
herunder nogle af eller samtlige de kriterier, der er nævnt i
artikel 509, stk. 3, 4 og 5.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0243.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/243
2.
Følgende anses ikke for at være likvide aktiver:
a) aktiver, der er udstedt af et kreditinstitut, medmindre de
opfylder en af følgende betingelser:
i) der er tale om obligationer, der kan behandles som
fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5, eller instrumenter
med sikkerhed i specificerede aktiver, hvis højeste kredit­
kvalitet er blevet påvist som fastsat af EBA i henhold til
kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5
ii) der er tale om obligationer som omhandlet i artikel 52,
stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som ikke er omhandlet i
nr. i) i nærværende litra
iii) kreditinstituttet er blevet oprettet af centralregeringen
eller en regional myndighed i en medlemsstat, og
denne regering eller myndighed er forpligtet til at
afdække instituttets økonomiske grundlag og opretholde
dets levedygtighed i hele dets levetid, eller aktivet garan­
teres udtrykkeligt af denne regering eller myndighed, eller
mindst 90 % af de lån, der ydes af instituttet, direkte eller
indirekte garanteres af denne forvaltning, og aktivet
anvendes fortrinsvis til at finansiere støttelån, der ydes
på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for
øje med henblik på at fremme denne regerings eller
myndigheds almene samfundsmæssige målsætninger
b) aktiver, der er stillet som sikkerhed til instituttet ved
omvendte genkøbstransaktioner og værdipapirfinansierings­
transaktioner, og som kun besiddes af instituttet til afbød­
ning af kreditrisikoen, og som ikke ved lov og kontrakt er
tilgængelige for instituttet
c) aktiver udstedt af en af følgende:
i) et investeringsselskab
ii) et forsikringsselskab
iii) et finansielt holdingselskab
iv) et blandet finansielt holdingselskab
v) en anden enhed, der udøver en eller flere af de i bilag I til
direktiv 2013/36/EU nævnte aktiviteter som hovedaktivi­
tet.
3.
I henhold til stk. 1, skal institutterne indberette aktiver,
der opfylder følgende betingelser som likvide aktiver:
a) de er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der
kan anvendes til at skaffe yderligere finansiering under ved
aftale bekræftede, men endnu ikke finansierede kreditlinjer,
der er til rådighed for instituttet
b) de er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut
eller datterinstitutter eller et andet datterselskab af dets
moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab
c) deres pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let
følges på markedet, eller deres pris kan fastsættes ved en
formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt
tilgængeligt input, og den afhænger ikke af stærke antagelser,
som det typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske
produkter
d) de er anerkendt sikkerhedsstillelse for standardlikviditetsope­
rationer for en centralbank i en medlemsstat eller, hvis de
likvide aktiver indehaves for at opfylde udgående penge­
strømme i et tredjelands valuta, for centralbanken i det
pågældende tredjeland
e) de er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige
gennem direkte aftaler om salg eller gennem simple
genkøbsaftaler på godkendte genkøbsmarkeder. Disse krite­
rier vurderes separat for hvert marked.
De i litra c), d) og e) i første afsnit omhandlede betingelser
finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra e) omhandlede aktiver.
Den i litra d) i første afsnit omhandlede betingelse finder ikke
anvendelse på likvide aktiver, der besiddes med henblik på at
opfylde udgående pengestrømme i en valuta, for hvilken
centralbankens kriterier for godkendelse af sikkerhedsstillelse
er defineret særdeles snævert. Hvis der er tale om likvide aktiver,
der er denomineret i tredjelandsvalutaer, finder denne
undtagelse kun anvendelse, hvis tredjelandets kompetente
myndigheder anvender den samme eller en tilsvarende
undtagelse.
4.
Uanset bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3, og indtil der
foreligger en præcisering af det bindende likviditetskrav, jf.
artikel 460 og stk. 1, andet afsnit i nærværende artikel, indbe­
retter institutterne:
a) andre omsættelige aktiver, der ikke kan godkendes som
sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom aktier og guld,
ud fra gennemsigtige og objektive kriterier, herunder nogle af
eller alle kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5
b) andre omsættelige aktiver, der kan godkendes som sikker­
hedsstillelse af centralbankerne, såsom instrumenter med
sikkerhed i specificerede aktiver med højeste kreditkvalitet
som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509,
stk. 3, 4 og 5
c) andre ikkeomsættelige aktiver, der kan godkendes som
sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom gældsfordringer
som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk.
3, 4 og 5.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0244.png
L 176/244
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med lister over de valutaer, der opfylder de i stk. 3,
andet afsnit, nævnte betingelser.
a) de er tilstrækkelig diversificerede. Diversificering er ikke et
krav med hensyn til aktiver, der svarer til artikel 416, stk. 1,
litra a), b) og c)
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
b) det er retligt og i praksis umiddelbart muligt til enhver tid
inden for de næste 30 dage at realisere dem ved en aftale om
direkte salg eller gennem en simpel genkøbsaftale på
godkendte genkøbsmarkeder for at opfylde forfaldne forplig­
telser. Likvide aktiver omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra c),
som besiddes i tredjelande, hvor der er overførselsrestriktio­
ner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer,
anses kun for at kunne realiseres, hvis de svarer til udgående
pengestrømme i det pågældende tredjeland eller den pågæl­
dende valuta, medmindre instituttet kan påvise over for de
kompetente myndigheder, at det i tilstrækkeligt omfang har
afdækket den hermed forbundne valutarisiko
Indtil ikrafttrædelsen af de i tredje afsnit omhandlede tekniske
standarder kan institutterne vedblive med at anvende den i stk.
3, andet afsnit, omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompe­
tente myndigheder har anvendt denne fremgangsmåde før den
1. januar 2014.
c) de likvide aktiver kontrolleres af en likviditetsstyringsfunk­
tion
6.
Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide
aktiver op til et beløb på 500 mio. EUR i hvert instituts porte­
følje af likvide aktiver, forudsat at kravene i artikel 132, stk. 3,
er opfyldt, og at CIU'en, bortset fra derivater til reduktion af
rente- eller kredit- eller valutarisikoen, kun investerer i likvide
aktiver som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
d) en del af de likvide aktiver undtagen dem, der er omhandlet i
artikel 416, stk. 1, litra a), c) og e), realiseres jævnligt og
mindst en gang om året ved aftaler om direkte salg eller
gennem simpelt genkøb på et godkendt genkøbsmarked
med følgende formål:
i) at teste adgangen til markedet for disse aktiver
En CIU's anvendelse (eller potentielle anvendelse) af derivater til
afdækning af risici ved godkendte investeringer forhindrer ikke
den pågældende CIU i at opnå godkendelse. Hvor værdien af
CIU'ens aktier eller andele ikke regelmæssigt opgøres til
markedsværdi af de i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhand­
lede tredjeparter, og den kompetente myndighed ikke finder, at
et institut har udviklet robuste metoder og processer til en
sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418, stk. 4, første
afsnit, betragtes aktier eller andele i den pågældende CIU ikke
som likvide aktiver.
ii) at teste effektiviteten af procedurerne for realisering af
aktiver
iii) at teste anvendeligheden af aktiverne
iv) at mindske risikoen for negativ signalvirkning i stresssi­
tuationer
7.
Er et likvidt aktivt ikke længere omfattet af beholdningen
af likvide aktiver, kan et institut dog vedblive med at anse det
for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalen­
derdage. Ophører et likvidt aktiv i en CIU med at være omfattet
af behandlingen i stk. 6, kan aktierne eller andelene dog
vedblive med at anses for et likvidt aktiv i en yderligere
periode på 30 kalenderdage, forudsat at de pågældende aktiver
ikke udgør mere end 10 % af CIU'ens samlede aktiver.
e) prisrisikoen i tilknytning til aktiverne kan afdækkes, men de
likvide aktiver skal være omfattet af egnede interne ordnin­
ger, der sikrer, at de er let tilgængelige til likviditetsformål,
når det er nødvendigt, og navnlig at de ikke anvendes i
andre løbende transaktioner, herunder:
i) afdækning eller andre handelsstrategier
ii) kreditforbedringer i strukturerede transaktioner
Artikel 417
Operationelle krav vedrørende beholdninger af likvide
aktiver
Institutterne indberetter som likvide aktiver kun beholdninger af
likvide aktiver, der opfylder samtlige følgende betingelser:
iii) dækning af driftsomkostninger
f) denomineringen af de likvide aktiver stemmer overens med
fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter
fradrag af indgående pengestrømme.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0245.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/245
Artikel 418
Værdiansættelse af likvide aktiver
1.
Likvide aktiver indberettes til markedsværdien, idet der
foretages passende
"haircuts",
der som minimum afspejler varig­
heden, kredit- og likviditetsrisikoen og typiske
"repo
haircuts" i
perioder, hvor markedet befinder sig i en generel stresssituation.
Haircuts må ikke være mindre end 15 % for de i artikel 416,
stk. 1, litra d), nævnte aktiver. Hvis instituttet afdækker pris­
risikoen i tilknytning til et aktiv, skal det tage hensyn til den
likviditetsstrøm, der er resultatet af den potentielle afvikling af
afdækningen.
Rigtigheden af de beregninger, der er foretaget af depositaren
eller CIU-administrationsselskabet, skal bekræftes af en ekstern
revisor.
Artikel 419
Valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset
omfang
1.
EBA bedømmer disponibiliteten for institutterne af de i
artikel 416, stk. 1, litra b), omhandlede likvide aktiver i de
valutaer, der er relevante for institutter, der er etablerede i
Unionen.
2.
I forbindelse med aktier eller andele i CIU'er, jf. artikel 416,
stk. 4, foretages haircuts, idet der tages udgangspunkt i de
underliggende aktiver som følger:
a) 0 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra a)
2.
Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af
kravet i artikel 412 overstiger de disponible likvide aktiver i en
valuta, anvendes en eller flere af følgende undtagelsesbestem­
melser:
b) 5 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra b) og c)
c) 20 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra d).
a) uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide
aktiver stemme uoverens med fordelingen efter valuta af
udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående
pengestrømme
3.
Den i stk. 2 omhandlede metode anvendes som følger:
a) har instituttet kendskab til en CIU's underliggende ekspone­
ringer, kan CIU'en anvende disse underliggende ekspone­
ringer ved kategoriseringen i henhold til artikel 416,
stk. 1, litra a)-d)
b) for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de
krævede likvide aktiver erstattes af kreditlinjer fra central­
banken i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet,
som ved kontrakt er uigenkaldeligt bevilget for de næste
30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede
beløb, forudsat at de kompetente myndigheder i den pågæl­
dende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at
den pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammen­
lignelige indberetningskrav.
b) har instituttet ikke kendskab til en CIU's underliggende
eksponeringer, antages det, at CIU'en i det videst mulige
omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, investerer i
aftagende orden i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 416,
stk. 1, litra a)-d), indtil det samlede investeringsloft er nået.
4.
Institutterne udvikler robuste metoder og processer til
beregning og indberetning af markedsværdi og haircuts for
aktier eller andele i CIU'er. Kun hvor det over for den kompe­
tente myndighed kan godtgøres, at væsentligheden af ekspone­
ringen ikke berettiger udvikling af deres egne metoder, kan
institutterne støtte sig til følgende tredjeparter ved beregning
og indberetning af haircuts for aktier eller andele i CIU'er i
henhold til metoderne i stk. 3, litra a) og b):
3.
De i henhold til stk. 2 anvendte undtagelser skal være
omvendt proportionale med disponibiliteten af de relevante
aktiver. Institutternes dokumenterede behov skal vurderes
under hensyntagen til deres evne til ved fornuftig likviditets­
styring at begrænse behovet for disse likvide aktiver og andre
markedsdeltageres beholdninger af disse aktiver.
4.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med lister over de valutaer, der opfylder kravene i
denne artikel.
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende inve­
sterer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos
denne depositar
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.
b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselska­
bet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder krite­
rierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0246.png
L 176/246
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de undtagelsesbestem­
melser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for
deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Med henblik på denne vurdering tager institutterne særlig
hensyn til væsentlige omdømmemæssige skader, der kan
opstå, hvis der ikke ydes likviditetsstøtte til sådanne produkter
eller tjenester. Institutterne indberetter mindst en gang om året
de produkter og tjenester til de kompetente myndigheder, for
hvilke sandsynligheden og den potentielle størrelse af udgående
pengestrømme som omhandlet i første afsnit er væsentlig, og de
kompetente myndigheder bestemmer, hvilke udgående penge­
strømme der skal anses for at være knyttet hertil. De kompe­
tente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats
på op til 5 % på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført
finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I.
Artikel 420
Udgående pengestrømme
1.
Indtil der foreligger en præcisering af det bindende likvidi­
tetskrav, jf. artikel 460, omfatter indberetninger af udgående
pengestrømme:
a) det aktuelle beløb til dækning af detailindskud, jf. artikel 421
b) de aktuelle beløb til dækning af andre forfaldne forpligtelser,
som kan kræves udbetalt af de udstedende institutter eller
finansieringsgiveren, eller til hvilke der er knyttet en implicit
forventning fra finansieringsgiverens side om, at instituttet vil
indfri forpligtelsen inden for de næste 30 dage, jf.
artikel 422
c) de supplerende udgående pengestrømme som omhandlet i
artikel 423
d) det beløb, der inden for de næste 30 dage maksimalt kan
trækkes på uudnyttede bevilgede kredit- og likviditetsfacilite­
ter, jf. artikel 424
e) de supplerende udgående pengestrømme, der er konstateret i
henhold til stk. 2.
2.
Institutterne vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og
den potentielle størrelse af udgående pengestrømme inden for
de næste 30 dage for så vidt angår produkter eller tjenester, der
ikke falder ind under artikel 422, 423 og -424, og som de
leverer eller stiller garanti for eller som potentielle købere ville
anse for at være knyttet til dem, herunder bl.a., men ikke kun
udgående pengestrømme fra kontrakter som f.eks. andre ikke­
balanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, herunder bl.a.,
men ikke kun forpligtede finansieringsfaciliteter, uudnyttede lån
og forskud til engrosmodparter, bevilgede, men endnu ikke
udnyttede realkreditlån, kreditkort, overtræk, planlagte udgående
pengestrømme i forbindelse med fornyelse eller forlængelse af
nye detail- eller engroslån samt forventede derivatgæld og
produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som
omhandlet i artikel 429 og bilag I. Disse udgående penge­
strømme skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret
idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om
året til EBA de typer produkter eller tjenester, for hvilke de
har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af indberetnin­
gerne fra institutterne. De gør ved denne indberetning også rede
for den metode, der er anvendt ved bestemmelsen af de udgå­
ende pengestrømme.
Artikel 421
Udgående pengestrømme i forbindelse med detailindskud
1.
Institutterne indberetter separat detailindskud, der er
omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv
94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tred­
jeland, og multiplicerer den med mindst 5 %, hvis indskuddet er
enten
a) en del af en etableret forbindelse, der gør det særdeles usand­
synligt, at indskuddet hæves, eller
b) indsat på en anfordringskonto, herunder konti, hvorpå der
jævnligt indsættes løn.
2.
Institutterne multiplicerer andre detailindskud, der ikke er
nævnt i stk. 1, med mindst 10 %.
3.
Under hensyntagen til lokale indskyderes adfærd, som
anbefalet af nationale kompetente myndigheder, udsteder EBA
senest den 1. januar 2014 retningslinjer med henblik på at
fastsætte betingelserne for anvendelse af stk. 1 og 2 i tilknytning
til identificering af detailindskud, der indebærer forskellige udgå­
ende pengestrømme og definitionerne af disse produkter med
henblik på anvendelsen af dette afsnit. Der tages i disse retnings­
linjer højde for sandsynligheden for, at disse indskud giver
anledning til udgående pengestrømme inden for de næste 30
dage. Disse udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en
antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfat­
tende stressscenario.
4.
Uanset stk. 1 og 2, mulitiplicerer institutterne deres detail­
indskud i tredjelande med en højere procentsats end den i stk. 1
og 2 omhandlede, hvis en sådan procentsats fremgår af
sammenlignelige indberetningskrav i de pågældende tredjelande.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0247.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/247
5.
Institutterne kan fra beregningen af udgående penge­
strømme kan udelukke bestemte klart definerede kategorier af
detailindskud, hvis instituttet i hvert enkelt tilfælde stringent
anvender følgende på hele den pågældende indskudskategori,
medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation
for indskyderen:
3.
Institutterne ganger forpligtelser i
indskud, som skal opretholdes
forbindelse med
a) af indskyderen med henblik på at få adgang til clearing-,
deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende
fra instituttet
a) indskyderen må ikke hæve indskuddet inden 30 dage, eller
b) som led i opgavefordeling inden for en institutsikringsord­
ning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, eller som et
lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud fore­
taget af en anden enhed, der er medlem af samme institut­
sikringsordning
b) hæves indskuddet inden 30 dage, skal indskyderen betale en
dekort, der omfatter rentetabet mellem hævningstidspunktet
og det kontraktlige forfaldstidspunkt, samt en væsentlig
dekort, der ikke behøver at overstige de renter, der er
påløbet for perioden mellem indskudstidspunktet og
hævningstidspunktet.
c) af indskyderen som led i en anden etableret operationel
forbindelse end den, der er nævnt i litra a)
Artikel 422
Udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser
1.
Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med institut­
tets egne driftsomkostninger med 0 %.
d) af indskyderen for at opnå likviditetsudligning og tjenestey­
delser fra det centrale kreditinstitut, og hvis kreditinstituttet
tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægts­
mæssige bestemmelser
2.
Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede
udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, som defi­
neret i artikel 192, nr. 3), med:
med 5 % i forbindelse med litra a), i det omfang de er dækket af
en indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller
en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og ellers
med 25 %.
a) 0 % op til værdien af de likvide aktiver i henhold til
artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der betragtes som
likvide aktiver i henhold til artikel 416
Kreditinstitutters indskud i centrale kreditinstitutter, der
betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, stk. 1,
litra f), ganges 100 % med den udgående pengestrømssats.
b) 100 % over værdien af de likvide aktiver i henhold til
artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der betragtes som
likvide aktiver i henhold til artikel 416
c) 100 % hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som
likvide aktiver i henhold til artikel 416 med undtagelse af
transaktioner omfattet af litra d) og e) i nærværende stykke
4.
Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester
eller lignende som omhandlet i litra a) og d) i stk. 3, omfatter
kun sådanne tjenester i det omfang, de leveres som led i en
etableret forbindelse, som indskyderen i væsentlig grad er
afhængig af. De må ikke blot bestå i korrespondentbank- eller
mæglertjenester, og instituttet skal have dokumentation for, at
kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for en
periode på 30 dage, uden at det går ud over driften.
d) 25 %, hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som
likvide aktiver i henhold til artikel 416, og långiveren er
centralregeringen, en offentlig enhed i den medlemsstat,
hvor kreditinstituttet har fået meddelt tilladelse eller har etab­
leret en filial, eller en multilateral udviklingsbank. Offentlige
enheder, der modtager denne behandling, er begrænset til
dem, der har en risikovægt på 20 % eller derunder i
henhold til kapitel 2, afsnit II, tredje del
e) 0 %, hvis långiveren er en centralbank.
I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel
forbindelse som omhandlet i stk. 3, litra c), udarbejder institut­
terne selv kriterier med henblik på at identificere en etableret
operationel forbindelse, hvor de har dokumentation for, at
kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for
en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften, og
indberetter disse kriterier til de kompetente myndigheder. De
kompetente myndigheder kan i mangel af en ensartet definition
opstille generelle retningslinjer, som institutterne skal følge ved
identificeringen af indskud, der opretholdes af indskyderen som
led i en etableret operationel forbindelse.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0248.png
L 176/248
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud
fra kunder, der ikke er finansielle kunder, i det omfang de ikke
er omfattet af stk. 3 og 4, med 40 % og ganger disse forplig­
telser, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i
et tredjeland, med 20 %.
6.
Institutterne indregner de ind- og udgående penge­
strømme, der forventes inden for perioden på 30 dage i forbin­
delse med kontrakter opført i bilag II, med alle modparter på
nettobasis og ganger dem med 100 %, hvis der er tale om en
udgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikker­
hed, der skal stilles, og som betragtes som likvide aktiver i
henhold til artikel 416, ikke indregnes.
7.
Institutterne indberetter separat andre forpligtelser, som
ikke er omfattet af stk. 1-5.
8.
De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i
enkelttilfælde at anvende en lavere udgående procentsats på
de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis samtlige følgende
betingelser er opfyldt:
a) indskyderen er:
i) moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et
andet datterselskab af samme moderselskab
ii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i
artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
iii) et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som
opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, eller
iv) det centrale institut eller medlem af et netværk, der
opfylder kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)
b) der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme
inden for de næste 30 dage, selv ved et kombineret idiosyn­
kratisk og markedsomfattende stressscenario
c) tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående
pengestrømme anvendes af indskyderen uanset artikel 425
d) instituttet og indskyderen er etableret i samme medlemsstat.
9.
De kompetente myndigheder kan fravige betingelserne i
stk. 8, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b), anvendes. I så fald
skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460
omhandlede delegerede retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse
til at anvende sådanne lavere udgående pengestrømme, oplyser
de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den
procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b). Opfyl­
delsen af betingelserne for sådanne lavere udgående penge­
strømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente
myndigheder.
10.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de yderligere
objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.
EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen seneste den 1. januar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 423
Supplerende udgående pengestrømme
1.
Sikkerhed, som ikke er i form af aktiver omfattet af
artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), og som stilles af instituttet
for kontrakter nævnt i bilag II, og kreditderivater tillægges
supplerende udgående pengestrømme på 20 %.
2.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om
alle de kontrakter, der er indgået, og hvis kontraktlige betin­
gelser inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af insti­
tuttets kreditkvalitet har ført til udgående pengestrømme eller
yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente
myndigheder finder sådanne kontrakter væsentlige i relation til
instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve,
at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for
disse kontrakter, svarende til det yderligere behov for sikker­
hedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets
kreditkvalitet, f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurde­
ring med tre hak. Instituttet vurderer regelmæssigt omfanget af
denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de
kontrakter, det har indgået, og resultatet af denne vurdering
meddeles de kompetente myndigheder.
3.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme
svarende til det behov for sikkerhedsstillelse, der måtte opstå
som følge af virkningen af et negativt markedsscenario på insti­
tuttets derivattransaktioner, finansieringstransaktioner og andre
kontrakter, hvis de er væsentlige.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske stan­
darder med henblik på at fastsætte betingelser for anvendelsen
i tilknytning til begrebet
"væsentlige"
og metoder til måling af
de supplerende udgående pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0249.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/249
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overens­
stemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
2.
Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede
bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaci­
liteter inden for de næste 30 dage, ganges med 5 %, hvis de
betragtes som henhørende under detaileksponeringsklassen efter
standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko.
4.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme
svarende til markedsværdien af værdipapirer eller andre aktiver,
der shortsælges, og som skal leveres inden for perioden på 30
dage, medmindre instituttet ejer de værdipapirer, der skal leve­
res, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de
først skal leveres tilbage efter de 30 dage, og værdipapirerne
ikke udgør en del af instituttets likvide aktiver.
3.
Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede
bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaci­
liteter inden for de næste 30 dage, ganges med 10 %, hvis de
opfylder følgende betingelser:
5.
Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme
svarende til:
a) de betragtes ikke som henhørende under detaileksponerings­
klassen efter standardmetoden eller IRB-metoden til vurde­
ring af kreditrisiko
a) den overskydende sikkerhed, instituttet har, som kan opsiges
når som helst af modparten
b) de er ydet til kunder, der ikke er finansielle kunder
b) den overskydende sikkerhed, der skal tilbageleveres til
modparten
c) de er ikke ydet med henblik på at genfinansiere kunden i
situationer, hvor denne ikke kan få opfyldt sine finansierings­
behov på de finansielle markeder.
c) sikkerhed, der svarer til aktiver, der kan kvalificeres som
likvide aktiver i henhold til artikel 416, som kan erstattes
af aktiver, der svarer til aktiver, der ikke kvalificeres som
likvide aktiver i henhold til artikel 416 uden kreditinstituttets
samtykke.
6.
Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som
forpligtelser med henblik på anvendelsen af stk. 422, men er
omfattet af bestemmelserne i denne artikel, hvis det er relevant.
4.
Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet
ydet til en SSPE med henblik på at gøre det muligt for en sådan
SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som
ikke er finansielle kunder, ganges med 10 % i det omfang den
overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og
hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er
begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.
Artikel 424
Udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og
likviditetsfaciliteter
1.
Institutterne indberetter udgående pengestrømme i forbin­
delse med bevilgede kreditfaciliteter og bevilgede likviditetsfaci­
liteter, som fastlægges som en procentdel af det maksimums­
beløb, der kan udnyttes inden for de næste 30 dage. Dette
maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kan vurderes eksklusive
eventuelle likviditetskrav i medfør af artikel 420, stk. 2, til
ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter, og eksklusive
værdien i henhold til artikel 418 af sikkerhed, der skal stilles,
hvis instituttet kan genanvende sikkerheden, og hvis sikker­
heden er i form af likvide aktiver i henhold til artikel 416.
Den sikkerhed, der skal stilles, må ikke være aktiver, der er
udstedt af modparten til faciliteten eller en af dens tilknyttede
enheder. Hvis instituttet har den nødvendige information til
rådighed, bestemmes det maksimumsbeløb, der kan udnyttes
for så vidt angår kredit- og likviditetsfaciliteter, som det maksi­
mumsbeløb, der vil kunne udnyttes under hensyntagen til
modpartens egne forpligtelser eller den foruddefinerede
kontraktbestemte plan for kreditudnyttelse, der forfalder inden
for de næste 30 dage.
5.
Institutterne indberetter det maksimumsbeløb, der kan
trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede
bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage. Dette
gælder navnlig følgende:
a) andre likviditetsfaciliteter, som instituttet har ydet SSPE'er,
end de der er omhandlet i stk. 3, litra b)
b) ordninger, i henhold til hvilke instituttet skal købe eller
swappe aktiver fra en SSPE
c) faciliteter, der er udvidet til kreditinstitutter
d) faciliteter, der er udvidet til finansieringsinstitutter og inve­
steringsselskaber.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0250.png
L 176/250
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
6.
Uanset stk. 5, kan institutter, der er oprettet og støttes af
mindst en medlemsstats centralregering eller regionale myndig­
hed, også anvende behandlingen i stk. 2 og 3 på kredit- og
likviditetsfaciliteter, der ydes institutter med det ene formål
direkte eller indirekte at finansiere støttelån, der kan kvalificeres
i de eksponeringsklasser, der er omhandlet i de nævnte stykker.
Hvis disse støttelån forlænges gennem et andet institut, der
fungerer som mellemled (pass through-lån), kan institutterne,
uanset artikel 425, stk. 2, litra d), anvende symmetriske ind-
og udgående pengestrømme. Sådanne støttelån må kun kunne
ydes til personer, der ikke er finansielle kunder, og på ikkekon­
kurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på
at fremme almene samfundsmæssige målsætninger fastsat af
Unionen og/eller medlemsstatens centralregering eller regionale
myndighed. Det må kun være muligt at udnytte sådanne facili­
teter efter en med rimelighed forventet ansøgning om et støt­
telån og ikke ud over det beløb, der er ansøgt om, i forbindelse
med en efterfølgende indberetning af anvendelsen af udbetalte
midler.
Uanset første afsnit i nærværende litra kan institutter, der har
modtaget en af de i artikel 424, stk. 6, omhandlede forplig­
telser med henblik på udbetaling af et støttelån til en endelig
modtager, indregne en indgående pengestrøm op til værdien
af den udgående pengestrøm, de anvender på den tilsvarende
forpligtelse, til forlængelse af disse støttelån
b) skyldige beløb fra handelsfinansieringstransaktioner som
omhandlet i artikel 162, stk. 3, andet afsnit, litra b), med
en restløbetid på op til 30 dage indregnes fuldt ud som
indgående pengestrømme
c) aktiver uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 %
indgående pengestrømme, under forudsætning af at
kontrakten giver banken mulighed for at opsige denne og
kræve betaling inden 30 dage
Artikel 425
Indgående pengestrømme
1.
Institutterne indberetter deres indgående pengestrømme.
Disse indgående pengestrømme er de indgående pengestrømme
reduceret til 75 % af de udgående pengestrømme. Institutterne
kan fra denne grænse undtage indgående pengestrømme fra
indskud, der er foretaget i andre institutter, og som er omfattet
af artikel 113, stk. 6 eller 7. Institutterne kan fra denne grænse
undtage indgående pengestrømme fra skyldige beløb fra
låntagere og obligationsinvestorer i forbindelse med realkre­
ditlån finansieret med obligationer, som er berettigede til den
i artikel 129, stk. 4, 5 eller 6, omhandlede behandling, eller
med obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv
2009/65/EF. Institutterne kan undtage indgående penge­
strømme fra støttelån, som instituttet har givet. Med forbehold
af forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed, der
er ansvarlig for tilsyn på et individuelt grundlag, kan instituttet
helt eller delvis fritage indgående pengestrømme, hvis yderen er
moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet
datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til insti­
tuttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF.
d) skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmar­
kedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3), hvis de er sikret ved
likvide aktiver som defineret i artikel 416, stk. 1, indregnes
ikke op til værdien af de likvide aktiver eksklusive haircuts
og indregnes fuldt og helt for de resterende skyldige beløb
e) skyldige beløb, som det institut, der skylder beløbene,
behandler efter artikel 422, stk. 3 og 4, ganges med tilsva­
rende symmetriske indgående pengestrømme
f) skyldige beløb fra positioner i hovedindeksaktier, forudsat at
der ikke er nogen dobbelttælling med likvide aktiver
g) eventuelle uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter samt
andre modtagne forpligtelser indregnes ikke.
2.
De indgående pengestrømme måles over de næste 30
dage. De omfatter kun aftalemæssigt indgående pengestrømme
fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke instituttet
ikke har grund til at forvente misligholdelse inden for perioden
på 30 dage. Indgående pengestrømme indberettes fuldt ud, idet
følgende indgående pengestrømme indberettes separat:
3.
Udgående og indgående pengestrømme, der forventes
inden for perioden på 30 dage i forbindelse med kontrakter
opført i bilag II, indregnes på nettobasis med alle modparter
og ganges med 100 % i tilfælde af en indgående nettopenge­
strøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stilles, og
som betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke
indregnes.
a) skyldige beløb fra kunder, der ikke er finansielle kunder,
nedsættes med henblik på betaling af afdrag med 50 % af
deres værdi eller med de kontraktlige forpligtelser over for
disse kunder til at udvide deres finansieringsmuligheder, alt
efter hvilket beløb der er størst. Dette finder ikke anvendelse
på skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapital­
markedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3), som er sikret
ved aktiver, der kvalificerer som likvide aktiver i henhold
til artikel 416 som omhandlet i litra d) i nærværende stykke.
4.
Uanset stk. 2, litra g), kan de kompetente myndigheder
give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende større indgående
pengestrømme, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) der er grunde til at forvente en større indgående pengestrøm,
selv når yderen befinder sig i en situation med kombineret
markedsstress og idiosynkratisk stress
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0251.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/251
b) modparten er moderselskab til eller datterselskab af insti­
tuttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab
eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret
i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF eller er medlem af
den samme institutsikringsordning som omhandlet i nærvæ­
rende forordnings artikel 113, stk. 7 eller er det centrale
institut eller medlem af et netværk, som er omfattet af
undtagelsen i nærværende forordnings artikel 10
Artikel 426
Ajourføring af fremtidige likviditetskrav
Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt til
præcisering af likviditetskravet i overensstemmelse med
artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæs­
sige tekniske standarder for at præcisere betingelserne i
artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9
og 10 i nævnte artikel og artikel 424 for at tage hensyn til
internationalt godkendte standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette
stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
AFSNIT III
c) tilsvarende symmetriske eller mere konservative udgående
pengestrømme anvendes af modparten uanset artikel 422,
423 og 424
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.
5.
De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i stk.
4, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b), anvendes. I så fald skal
yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460
omhandlede delegerede retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse
til at anvende sådanne større indgående pengestrømme, oplyser
de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den
procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b). Opfyl­
delsen af betingelserne for sådanne større udgående penge­
strømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente
myndigheder.
INDBERETNING VEDRØRENDE STABIL FINANSIERING
Artikel 427
Poster, der giver stabil finansiering
1.
Institutterne indberetter til de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med indberetningskravene i artikel 415, stk.
1, og de ensartede indberetningsformater som omhandlet i
artikel 415, stk. 3, følgende poster og deres komponenter
med henblik på at muliggøre en vurdering af, i hvilket
omfang der er stabile finansieringskilder til rådighed:
a) følgende kapitalgrundlag efter anvendelse af fradrag, når det
er relevant:
i) kernekapitalinstrumenter
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de objektive
kriterier, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2015.
ii) supplerende kapitalinstrumenter
iii) andre præferenceaktier og -instrumenter ud over maksi­
mumsbeløbet for supplerende kapital med en restløbetid
på et år eller derover
b) følgende forpligtelser, der ikke henhører under litra a):
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
7.
Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra
de likvide aktiver, der indberettes i henhold til artikel 416,
bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver,
der ikke afspejles i aktivets markedsværdi.
i) detailindskud, der
artikel 421, stk. 1
ii) detailindskud, der
artikel 421, stk. 2
kvalificerer til
behandlingen
i
kvalificerer til
behandlingen
i
8.
Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra
nyindgåede forpligtelser.
iii) indskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 422,
stk.3 og 4
iv) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er
omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgaran­
tiordning i et tredjeland, jf. artikel 421, stk. 2
9.
Institutterne indregner kun indgående pengestrømme, som
skal modtages i tredjelande, hvis der er overførselsrestriktioner,
eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, i det
omfang de svarer til udgående pengestrømme i henholdsvis
det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0252.png
L 176/252
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
v) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er
omfattet af artikel 422, stk. 3, litra b)
vi) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er
omfattet af artikel 422, stk. 3, litra d)
vii) indskudte beløb, der ikke er omfattet af nr. i), ii) eller
iii), hvis de ikke er indskudt af finansielle kunder
viii) al finansiering fra finansielle kunder
ix) separat for beløb omfattet af hhv. nr. vii) og viii):
finansiering fra sikrede udlånstransaktioner og kapital­
markedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3):
— for hvilke der er sikkerhed i aktiver, der kan kvali­
ficeres som likvide aktiver i overensstemmelse med
artikel 416
— for hvilke der er sikkerhed i andre aktiver
x) forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, der
kan behandles efter artikel 129, stk. 4 eller 5, eller som
omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
xi) følgende andre forpligtelser i tilknytning til udstedte
gældsbeviser, som ikke er omfattet af litra a):
— forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser
med en restløbetid på et år eller derover
— forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser
med en restløbetid på under et år
xii) andre forpligtelser.
2.
I givet fald opstilles alle poster i følgende fem kategorier
efter den nærmeste forfaldsdato og efter, hvornår de tidligst
kontraktmæssigt kan opsiges:
a) inden tre måneder
b) mellem tre og seks måneder
c) mellem seks og ni måneder
d) mellem ni og 12 måneder
e) efter 12 måneder.
Artikel 428
Poster, der kræver stabil finansiering
1.
Medmindre følgende poster er fratrukket kapitalgrund­
laget, indberettes de separat til de kompetente myndigheder
med henblik på vurdering af behovet for stabile finansierings­
kilder:
a) aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til
artikel 416 opdelt efter aktivtype
b) følgende værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der
ikke er omfattet af litra a)
i) aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1, jf.
artikel 122
ii) aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2, jf.
artikel 122
iii) øvrige aktiver
c) aktier i ikkefinansielle enheder, der indgår i et hovedindeks
på en anerkendt børs
d) andre aktier
e) guld
f) andre ædelmetaller
g) ikkeforlængelige lån og fordringer, idet ikkeforlængelige lån
og fordringer vedrørende følgende låntagere opføres separat:
i) fysiske personer bortset fra enkeltmandsvirksomheder og
partnerskaber
ii) SMV’er, der kvalificerer som henhørende under detaileks­
poneringsklassen efter standardmetoden eller IRB-
metoden til vurdering af kreditrisiko, eller et selskab,
der kan godkendes til den behandling, der er omhandlet
i artikel 153, stk. 4, og hvor de samlede indskud fra
denne kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder er under 1 mio. EUR
iii) stater, centralbanker og offentlige enheder
iv) kunder, der ikke er omfattet af nr. i) og ii), bortset fra
finansielle kunder
v) kunder, der ikke er omfattet af nr. i), ii) og iii), og som er
finansielle kunder, idet kreditinstitutter og andre finansi­
elle kunder opføres separat
h) ikkeforlængelige lån og fordringer som omhandlet i litra g),
idet følgende ikkeforlængelige lån og fordringer opføres
separat:
i) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i
form af erhvervsejendom
ii) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i
form af boligejendomme
iii) ikke-forlængelige lån og fordringer der er match­
finansieret (pass through) via obligationer, som kan
godkendes til den behandling, der er fastsat i artikel 129,
stk. 4 eller 5, eller via obligationer som omhandlet i
artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
i) derivatfordringer
j) andre aktiver
k) uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter, der betragtes som
"mellemliggende
risiko" eller
"mellemliggende/lav
risiko" i
henhold til bilag I.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0253.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/253
2.
I givet fald opstilles alle poster i de fem kategorier, der er
beskrevet i artikel 427, stk. 2.
b) fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kredi­
trisikoreduktion, som er erhvervet, kan ikke anvendes til at
begrænse eksponeringsværdien af aktiver
SYVENDE DEL
GEARING
Artikel 429
Beregning af gearingsgraden
1.
Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode,
der er fastsat i stk. 2-11.
6.
Institutterne
bestemmer
eksponeringsværdien
af
kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herunder
dem, der ikke er balanceført, efter den i stk. 274 omhandlede
metode.
c) lån må ikke nettes med indskud.
2.
Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål
divideret med instituttets samlede eksponeringsmål og udtrykkes
i procent.
Institutterne beregner gearingsgraden som det simple aritme­
tiske gennemsnit af de månedlige gearingsgrader i løbet af et
kvartal.
Ved bestemmelsen af eksponeringsværdien af kontrakter opført
i bilag II og af kreditderivater skal institutterne tage hensyn til
virkningen af kontrakter om nyordning ("novation") og andre
aftaler om netting, undtagen aftaler om netting på tværs af
produkter, jf. artikel 295.
3.
Ved anvendelsen af stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.
4.
Den samlede eksponering er summen af eksponeringsvær­
dien af alle aktiver og ikkebalanceførte poster, der ikke er
fratrukket ved beregningen af kapitalmålet som omhandlet i
stk. 3.
7.
Som en undtagelse fra stk. 6 må institutterne kun anvende
den metode, der er fastsat i artikel 275, til at bestemme
eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II, punkt 1
og 2, hvis de også anvender denne metode til at bestemme
eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at
opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92.
Når institutterne medtager en finansiel sektorenhed, hvor de har
væsentlige investeringer i, i overensstemmelse med artikel 43 i
deres konsolidering i henhold til de gældende regnskabsregler,
men ikke i henhold til konsolideringsreglerne, jf. første del,
afsnit II, kapitel 2, bestemmer de eksponeringsværdien for de
væsentlige investeringer, ikke i henhold til stk. 5, litra a), men
som det beløb, der fås ved at gange det beløb, der er defineret i
nærværende afsnits litra a), med den faktor, der er defineret i
nærværende afsnits litra b):
8.
Når den potentielle fremtidige krediteksponering af kredit­
derivater bestemmes, skal institutterne anvende principperne i
artikel 299, stk. 2 på alle deres kreditderivater og ikke kun på
dem, der er opført i handelsbeholdningen.
a) summen af eksponeringsværdien af alle eksponeringer i den
finansielle sektorenhed, hvor de har væsentlige investeringer
b) for alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser
af egentlige kernekapitalinstrumenter i den finansielle sekto­
renhed, den samlede værdi af sådanne poster, der ikke er
fratrukket i medfør af artikel 47 og artikel 48, stk.1, litra
b), divideret med det samlede beløb af sådanne poster.
9.
Institutter bestemmelser eksponeringsværdien af aktiver,
der indgår i genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstrans­
aktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang
afviklingstid og margenlån, herunder dem, der ikke er balance­
førte, i overensstemmelse med artikel 220, stk. 1, 2 og 3 og
artikel 222 og tager hensyn til virkningerne af en rammeaftale
om netting, med undtagelse af godkendte aftaler om netting på
tværs af produkter i overensstemmelse med artikel 206.
5.
Institutterne fastsætter eksponeringsværdien af aktiver efter
følgende principper:
10.
Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af ikkeba­
lanceførte poster, undtagen de i stk. 6 og 9 i nærværende artikel
nævnte poster, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, dog
med følgende ændringer i de konverteringsfaktorer, der er
anført i nævnte artikel:
a) ved eksponeringsværdien af aktiver undtagen kontrakter
opført i bilag II og kreditderivater forstås eksponeringsvær­
dien i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første
punktum
a) den konverteringsfaktor, der skal anvendes på den nominelle
værdi i forbindelse med uudnyttede kreditfaciliteter, der kan
opsiges uden betingelser når som helst uden varsel, jf. bilag I,
punkt 4, litra a) og b), er 10 %.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0254.png
L 176/254
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) den konverteringsfaktor for ikkebalanceførte handelsfinansie­
ringsposter med mellemliggende/lav risiko, der er omhandlet
i bilag 1, punkt 3, litra a), og offentligt støttede eksportkredi­
trelaterede ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i bilag
I, punkt 3, litra b), nr. i), er 20 %
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
OTTENDE DEL
c) den konverteringsfaktor for ikkebalanceførte handelsfinansie­
ringsposter med mellemliggende risiko, der er omhandlet i
bilag 1, punkt 2, litra a), og punkt 2, litra b), nr. i), og
offentligt støttede eksportkreditrelaterede ikkebalanceførte
poster, der er omhandlet i bilag I, punkt 2, litra b), nr. ii),
er 50 %.
INSTITUTTERNES OPLYSNINGSPLIGT
AFSNIT I
ALMINDELIGE PRINCIPPER
Artikel 431
Omfang af oplysningspligten
1.
Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er
fastsat i afsnit II, jf. dog bestemmelserne i artikel 432.
2.
De kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje
del til anvendelse af de instrumenter og metoder, der er
omhandlet i afsnit III, er betinget af, at institutterne offentliggør
de oplysninger, der er omhandlet deri.
3.
Institutterne skal vedtage en formel politik for efterlevelse
af den i denne del omhandlede oplysningspligt og have en
politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er
hensigtsmæssige, herunder for kontrol af oplysningerne og
offentliggørelseshyppigheden. Institutterne skal også have poli­
tikker for vurdering af, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger
giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikopro­
fil.
Hvis disse oplysninger ikke giver markedsdeltagerne et retvi­
sende billede af risikoprofilen, skal institutterne offentliggøre
de oplysninger, der er nødvendige ud over de oplysninger, der
kræves i henhold til stk. 1. De skal dog kun offentliggøre oplys­
ninger, der er væsentlige, og som ikke er institutternes ejendom
eller fortrolige i henhold til artikel 432.
4.
Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette
SMV’er og andre virksomheder, der ansøger om lån, om
baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative
omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i
passende forhold til lånets størrelse.
Artikel 432
Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger,
der er institutternes ejendom
1.
Institutterne kan undlade at offentliggøre en eller flere af
de oplysninger, der er anført i afsnit II, hvis den information,
der formidles ved sådan offentliggørelse, ikke kan betragtes som
væsentlig, undtagen oplysninger omhandlet i artikel 435, stk. 2,
litra c), artikel 437 og artikel 450.
Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplys­
ningspligten, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger
kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller beslutninger,
når vedkommende baserer sig på de pågældende oplysninger
med henblik på at træffe økonomiske beslutninger.
d) konverteringsfaktoren for alle andre ikkebalanceførte poster
opført i bilag I er 100 %.
11.
I de tilfælde, hvor de nationale almindeligt anerkendte
regnskabsprincipper anerkender omsætningsaktiver på balancen
i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 86/635/EØF, kan
disse aktiver udelades fra den samlede eksponering i tilknytning
til gearingsgraden, såfremt de opfylder kriterierne om ophør af
anerkendelse i international regnskabsstandard (IAS) 39, jf.
forordning (EF) nr. 1606/2002 og, hvis det er relevant, kriteri­
erne om ikkekonsolidering i International Financial Reporting
Standard (IFRS) 10, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.
Artikel 430
Indberetningskrav
1.
Institutterne indberetter alle nødvendige oplysninger
vedrørende gearingsgraden og dens komponenter i overens­
stemmelse med artikel 429 til de kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder tager hensyn til disse oplysninger,
når de foretager den tilsynskontrol, der er omhandlet i artikel 97
i direktiv 2013/36/EU.
Institutterne indberetter også de nødvendige oplysninger med
henblik på forberedelsen af de i artikel 511 nævnte rapporter
til de kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder fremsender de oplysninger, de
modtager fra institutterne, til EBA på dennes anmodning med
henblik på at lette den i artikel 511 omhandlede gennemgang.
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge den ensartede model,
vejledningen i anvendelsen af denne model, indberetningshyp­
pighed og -dato samt it-løsninger med henblik på indberet­
ningskravene i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen 1 februar 2015.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0255.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/255
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 senest den 31. december 2014 udstede retnings­
linjer for, hvordan institutterne skal anvende væsentlighedsprin­
cippet i forhold til offentliggørelseskravene i afsnit II.
2.
Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplys­
ninger, der er omfattet af oplysningspligten, og som er anført i
afsnit II og III, hvis disse oplysninger anses for at være institut­
tets ejendom eller fortrolige i henhold til andet og tredje afsnit,
undtagen oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450.
Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentlig­
gørelse af oplysningerne vil medføre uforholdsmæssig stor
skade på instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte oplys­
ninger om produkter eller systemer, som ville gøre instituttets
investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde,
hvis konkurrenter fik adgang til oplysningerne.
Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forplig­
telser over for kunder eller andre modparter, der indebærer et
fortrolighedskrav for instituttet.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 senest den 31. december 2014 udstede retnings­
linjer for, hvordan institutterne skal behandle fortrolige oplys­
ninger og oplysninger, der er institutternes ejendom, i forhold
til offentliggørelseskravene i afsnit II og III.
3.
I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det
pågældende institut i forbindelse med de offentliggjorte oplys­
ninger anføre, at disse specifikke oplysninger ikke offentliggøres,
angive begrundelsen for den manglende offentliggørelse og
offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er
omfattet af oplysningspligten, medmindre oplysningerne må
betragtes som instituttets ejendom eller som fortrolige.
4.
Stk. 1, 2 og 3, berører ikke anvendelsesområdet for erstat­
ningsansvar for manglende offentliggørelse af væsentlige oplys­
ninger.
lægges særlig vægt på det mulige behov for en hyppigere offent­
liggørelse af oplysninger i henhold til artikel 437 og artikel 438,
litra c)-f), samt oplysninger om risikoeksponering og andre
faktorer, der hurtigt kan ændre sig.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 senest den 31. december 2014 udstede retnings­
linjer om, at institutterne skal vurdere hyppigere offentliggørelse
af afsnit II og III.
Artikel 434
Medier til offentliggørelse
1.
Institutterne vælger selv, i hvilket medie og hvilket sted de
vil opfylde de offentliggørelseskrav, der er fastlagt i denne del,
og med hvilke midler den krævede kontrol skal finde sted. Så
vidt det er praktisk muligt, skal al offentliggørelse ske via ét
medie eller på ét sted. Hvis samme oplysninger offentliggøres
via to eller flere medier, skal der i hvert enkelt medie indsættes
en henvisning til de samme oplysninger i de andre medier.
2.
Tilsvarende offentliggørelser af oplysninger fra institut­
ternes side til opfyldelse af regnskabs- eller børsnoteringskrav
eller andre krav kan anses for at udgøre overholdelse af denne
del. Hvis oplysninger ikke er indeholdt i regnskaberne, skal
institutterne utvetydigt angive i regnskaberne, hvor de kan
findes.
AFSNIT II
TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG
OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 435
Risikostyringsmålsætninger og -politik
1.
Institutterne skal offentliggøre deres risikostyringsmålsæt­
ninger og -politik for hver enkelt risikokategori, herunder de
risici, der er omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal
omfatte:
a) strategier og procedurer til styring af de pågældende risici
b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikosty­
ringsfunktion, herunder oplysninger om dens kompetence
og status, eller andre relevante ordninger
c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og
-måling
d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier
og procedurer til overvågning af afdæknings- og reduktions­
mekanismernes effektivitet
e) en erklæring godkendt af ledelsesorganet om, hvorvidt insti­
tuttets risikostyringsordninger er tilstrækkelige, og som giver
sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er
tilstrækkelige i forhold til instituttets profil og strategi
Artikel 433
Offentliggørelseshyppighed
Institutterne foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold
til denne del, mindst en gang om året.
Den årlige offentliggørelse finder sted på samme dag som
offentliggørelsen af årsregnskabet.
Institutterne vurderer behovet for at offentliggøre alle oplys­
ninger eller en del af disse hyppigere end en gang om året i
lyset af de relevante kendetegn ved deres aktiviteter, såsom
transaktionernes omfang, bredden i aktiviteterne, tilstedeværelse
i forskellige lande, involvering i forskellige finanssektorer samt
deltagelse på internationale finansmarkeder samt i betalings-,
afregnings- og clearingsystemer. Ved denne vurdering skal der
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0256.png
L 176/256
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
f) en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med
en kortfattet beskrivelse af instituttets overordnede risiko­
profil i tilknytning til dets forretningsstrategi. Erklæringen
skal indeholde nøgletal, der giver eksterne aktører et fuld­
stændigt billede af instituttets risikoforvaltning, herunder af,
hvordan instituttets risikoprofil og den risikotolerance, som
ledelsesorganet har fastsat, påvirker hinanden.
2.
Institutterne offentliggør følgende oplysninger, herunder
regelmæssige ajourføringer mindst en gang om året, vedrørende
ledelsessystemer:
a) antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af
ledelsesorganet
b) ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og
deres viden, faglige kompetence og ekspertise
c) politikken for menneskelig mangfoldighed hvad angår
udvælgelsen af medlemmer af ledelsesorganet samt dens
målsætninger og oplysninger om, i hvilket omfang disse
målsætninger er blevet opfyldt
d) hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg,
og det antal gange der har været møde i risikoudvalget
e) beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til
ledelsesorganet.
Artikel 436
Anvendelsesområde
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende
anvendelsesområdet for kravene i denne forordning i overens­
stemmelse med direktiv 2013/36/EU:
a) navnet på det institut, på hvilket kravene i denne forordning
finder anvendelse
b) en oversigt over forskellene i konsolideringsgrundlaget i
regnskabsmæssig og tilsynsmæssig henseende med en kort­
fattet beskrivelse af enhederne deri og en redegørelse for, om
de er:
i) fuldt konsoliderede
ii) proportionalt konsoliderede
iii) fratrukket kapitalgrundlaget
iv) hverken konsoliderede eller fratrukket
c) alle nuværende eller forudsete konkrete, praktiske eller juri­
diske hindringer for en hurtig overførsel af kapitalgrundlag
eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og
dets datterselskaber
d) det samlede beløb, som det faktiske kapitalgrundlag er
mindre end krævet i alle datterselskaber, der ikke er omfattet
af konsolideringen, samt navnet eller navnene på sådanne
datterselskaber
e) i givet fald de omstændigheder, der ligger til grund for
anvendelsen af bestemmelserne i artikel 7 og 9.
Artikel 437
Kapitalgrundlag
1.
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende
deres kapitalgrundlag:
a) en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapital­
poster, hybride kernekapitalposter, supplerende kapitalposter
samt filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 32-
35, 36, 56, 66 og 79 på instituttets kapitalgrundlag og
balancen i instituttets reviderede regnskaber
b) en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige kernekapi­
talinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supple­
rende kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet
c) de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter
d) særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:
i) hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 32-35
ii) hvert fradrag, der foretages i henhold til artikel 36, 56
og 66
iii) poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 47, 48,
56, 66 og 79
e) en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved bereg­
ningen af kapitalgrundlaget i henhold til denne forordning,
og de instrumenter, filtre og fradrag, som disse begræns­
ninger finder anvendelse på
f) hvis institutterne offentliggør kapitalprocenter, der er
beregnet ved anvendelse af kapitalgrundlagselementer
fastsat på et andet grundlag end det, der er fastsat i denne
forordning: en fyldestgørende redegørelse for det grundlag,
som disse kapitalprocenter er beregnet på.
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte ensartede modeller for
offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1, litra a), b), d)
og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0257.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/257
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 438
Kapitalkrav
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende insti­
tuttets overholdelse af kravene i denne forordnings artikel 92 og
artikel 73 i direktiv 2013/36/EU:
a) en oversigt over instituttets metode til vurdering af, hvorvidt
dets interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuvæ­
rende og kommende aktiviteter
b) efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed
resultatet af instituttets proces til vurdering af den interne
kapital, herunder sammensætningen af de krav om yderligere
kapitalgrundlag, der er baseret på tilsynskontrolprocessen
som omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv
2013/36/EU
c) for institutterne, der beregner de risikovægtede ekspone­
ringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, angives
8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de
eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112
d) for institutterne, der beregner de risikovægtede ekspone­
ringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, angives
8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de
eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 147. For så vidt
angår detaileksponeringer finder dette krav anvendelse på
alle de kategorier af eksponeringer, som de forskellige korre­
lationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til. For aktieekspone­
ringsklassen finder kravet anvendelse på:
i) hver af de metoder, der er angivet i artikel 155
ii) positioner i børsnoterede aktier, private equity-ekspone­
ringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer og andre
eksponeringer
iii) eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning
for så vidt angår tilsynet med kapitalgrundlagskrav
iv) eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning
for så vidt angår kapitalgrundlagskrav
e) kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3,
litra b) og c)
f) kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til tredje del, afsnit
III, kapitel 2, 3 og 4, og offentliggjort særskilt.
Institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i
overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, eller artikel 155,
stk. 2, skal oplyse, hvilke eksponeringer der er henført til de
enkelte kategorier i tabel 1 i artikel 153, stk. 5, eller til de
enkelte risikovægte, som nævnes i artikel 155, stk. 2.
Artikel 439
Eksponering mod modpartsrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om instituttets
eksponering mod modpartskreditrisiko som omhandlet i tredje
del, afsnit II, kapitel 6:
a) redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for
fastsættelse af intern kapital og kreditgrænser i forbindelse
med modpartskrediteksponeringer
b) redegørelse for de politikker, der skal sikre, at der stilles
sikkerhed og oprettes kreditreserver
c) redegørelse for de politikker, der gælder for
"wrong-way"-
risikoeksponeringer
d) redegørelse for virkningen af den sikkerhedsstillelse, insti­
tuttet skal tilvejebringe, såfremt en kreditrating nedjusteres
e) den positive bruttodagsværdi af kontrakter, nettingfortjene­
ster, nettet aktuel krediteksponering, sikkerhedsstillelse og
nettokrediteksponering. En nettokrediteksponering er en
krediteksponering vedrørende transaktioner i derivater inklu­
sive den fortjeneste, der hidrører fra nettingaftaler, der retligt
kan håndhæves, og aftaler om sikkerhedsstillelse
f) målingerne for eksponeringsværdi efter den relevante metode
i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6
g) den fiktive værdi af risikoafdækning ved hjælp af kreditderi­
vater og den aktuelle krediteksponering fordelt på de forskel­
lige typer krediteksponeringer
h) den fiktive værdi af transaktioner i kreditderivater opdelt
efter anvendelse i instituttets egen kreditportefølje og i dets
formidlingsvirksomhed, herunder fordelingen af de anvendte
kreditderivatprodukter, yderligere fordelt på købt og solgt
risikoafdækning inden for de enkelte produktgrupper
i) estimering af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de
kompetente myndigheder til at estimere alfa.
Artikel 440
Kapitalbuffere
1.
Et institut offentliggør følgende oplysninger om sin over­
holdelse af kravet om en kontracyklisk kapitalbuffer som
omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:
a) den geografiske fordeling af dets krediteksponeringer, der er
relevante for beregningen af dets kontracykliske kapitalbuffer
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0258.png
L 176/258
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuf­
fer.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de offentliggørelseskrav,
der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 441
Indikatorer for global systemisk betydning
1.
Institutter, der er identificeret som globale, systemisk
vigtige institutter (G-SII'er) i henhold til artikel 131 i direktiv
2013/36/EU, offentliggør på årsbasis værdierne af de indikato­
rer, som anvendes til at beregne institutternes tal i overensstem­
melse med den metode til identifikation, der er omhandlet i den
pågældende artikel.
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge de ensartede formater
og datoen for den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse. EBA
tager hensyn til internationale standarder i sin udarbejdelse af
disse tekniske standarder.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 442
Kreditrisikojusteringer
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende insti­
tuttets eksponering mod kreditrisiko og udvandingsrisiko:
a) de regnskabsmæssige definitioner af
"misligholdte"
og
"vær­
diforringede" fordringer
b) en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til
fastsættelse af justeringer af specifik og generel kreditrisiko
c) de samlede eksponeringer efter værdijusteringer og nedskriv­
ninger og før hensyntagen til virkningerne af kreditrisikore­
duktion samt eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i
løbet af perioden opdelt efter de forskellige typer ekspone­
ringsklasser
d) den geografiske fordeling af eksponeringerne opdelt i bety­
dende områder efter væsentlige eksponeringsklasser, even­
tuelt mere detaljeret
e) eksponeringernes fordeling på brancher eller typer
modparter opdelt efter eksponeringsklasser, herunder en
præcisering af eksponering mod SMV'er, eventuelt mere
detaljeret
f) en fordeling af alle eksponeringer i henhold til restløbetid,
opdelt efter eksponeringsklasser, eventuelt mere detaljeret
g) for hver betydende branche eller type modpart, størrelsen af:
i) misligholdte og værdiforringede fordringer, angivet
separat
ii) justeringer af specifik og generel kreditrisiko
iii) de udgiftsførte beløb vedrørende justeringer af specifik
og generel kreditrisiko i løbet af rapporteringsperioden
h) størrelsen af misligholdte og værdiforringede fordringer
angivet separat og opdelt efter betydende geografiske områ­
der, herunder størrelsen af justeringer af specifik og generel
kreditrisiko for de enkelte geografiske områder, hvis det er
praktisk gennemførligt
i) afstemning af ændringer i justeringer af specifik og generel
kreditrisiko vedrørende værdiforringede fordringer opført
separat. Oplysningerne skal omfatte:
i) en beskrivelse af arten af justeringer af specifik og generel
kreditrisiko
ii) åbningsbalancerne
iii) beløb afsat til kreditrisikojusteringer i løbet af rapporte­
ringsperioden
iv) beløb hensat eller tilbageført vedrørende estimerede
sandsynlige tab på eksponeringer i løbet af rapporterings­
perioden og eventuelle andre justeringer, herunder juste­
ringer som følge af manglende valutamatch, forretnings­
kombinationer, opkøb og frasalg af datterselskaber samt
overførsler mellem kreditrisikojusteringer
v) lukkesaldi.
Justeringer af specifik kreditrisiko og inddrevne beløb, der regi­
streres direkte på driftsregnskabet, oplyses særskilt.
Artikel 443
Ubehæftede aktiver
EBA udsteder senest den 30. juni 2014 retningslinjer for offent­
liggørelsen af ubehæftede aktiver under hensyntagen til Det
Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling
ESRB/2012/2 af 20. december 2012 om finansiering af kredit­
institutter (
1
) og særlig henstilling D om markedsgennemsig­
tighed i forbindelse med aktivbehæftelser. Retningslinjerne
vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
(
1
) EUT C 119 af 25.4.2013, s. 1.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0259.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/259
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske stan­
darder med henblik på at præcisere offentliggørelsen af den
regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og aktivernes
kvalitet og af den samlede regnskabsmæssige værdi, der er
ubehæftet, under hensyntagen til henstilling ESRB/2012/2 og
på betingelse af, at EBA i sin rapport vurderer, at en sådan
yderligere offentliggørelse giver pålidelige og relevante oplysnin­
ger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 444
Anvendelse af ECAI'er
For institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, skal følgende oplys­
ninger offentliggøres for hver af de eksponeringsklasser, der er
nævnt i artikel 112:
a) navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer
(ECA'er) samt årsagerne til eventuelle ændringer
b) eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er
anvendes til
c) en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurde­
ringer og tildeling af kreditvurderinger til poster uden for
handelsbeholdningen
d) sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for
hvert af de udpegede ECAI'er eller ECA'er og kreditkvalitets­
trinnene i tredje del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen
til, at disse oplysninger ikke skal offentliggøres, hvis insti­
tuttet overholder den standardhenførsel, som EBA har offent­
liggjort
e) eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter
kreditrisikoreduktion i forbindelse med de forskellige kredit­
kvalitetstrin, som beskrives i tredje del, afsnit II, kapitel 2,
samt eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget.
Artikel 445
Eksponering mod markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til
artikel 92, stk. 3, litra b) og c), skal offentliggøre disse krav
særskilt for de enkelte risici, der henvises til i disse bestemmel­
ser. Desuden skal kapitalgrundlagskravet i relation til den speci­
fikke renterisiko i forbindelse med securitiseringsposter offent­
liggøres særskilt.
Artikel 446
Operationel risiko
Institutterne offentliggør de metoder til vurdering af kapital­
grundlagskrav i relation til operationel risiko, som finder anven­
delse for instituttet; en beskrivelse af metoden i artikel 312, stk.
2, hvis denne anvendes af instituttet, herunder en redegørelse
for relevante interne og eksterne faktorer, som indgår i institut­
tets målemetode, og i tilfælde af delvis anvendelse omfanget og
dækningen af de forskellige anvendte metoder.
Artikel 447
Eksponeringer mod aktier mv. der ikke indgår i
handelsbeholdningen
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende
eksponeringer mod aktier mv., der ikke indgår i handelsbehold­
ningen:
a) fordelingen af eksponeringer efter deres formål, herunder
afkastformål og strategiske formål, og en oversigt over
anvendte bogføringsteknikker og værdiansættelsesmetoder,
herunder centrale forudsætninger og praksis, der påvirker
værdiansættelsen, samt eventuelle væsentlige ændringer i
denne praksis
b) den regnskabsmæssige værdi, dagsværdien og for børshand­
lede papirer en sammenligning med markedsprisen, når
denne i væsentlig grad adskiller sig fra dagsværdien
c) typer og art af samt størrelsen på positioner i børsnoterede
aktier, private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversifi­
cerede porteføljer og andre eksponeringer
d) de samlede realiserede gevinster eller tab som følge af salg og
likvidation i løbet af perioden og
e) de samlede ikkerealiserede gevinster eller tab, de samlede
latente gevinster og tab ved fornyet værdiansættelse samt
disse beløbs eventuelle medtagelse i kernekapitalgrundlaget
eller det supplerende kapitalgrundlag.
Artikel 448
Eksponering mod renterisici i positioner, der ikke indgår i
handelsbeholdningen
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres
eksponering mod renterisici i positioner, der ikke indgår i
handelsbeholdningen:
a) arten af renterisikoen og de centrale forudsætninger (her­
under forudsætninger vedrørende tilbagebetaling af lån
samt udviklingen i indskud med ubestemt løbetid) samt
hyppigheden af opgørelsen af renterisikoen
b) variation i indtægter, økonomisk værdi eller andre relevante
målinger, som ledelsen anvender til måling af renterisikoen
ved opadgående eller nedadgående rentechok i henhold til
ledelsens metode, opdelt efter valuta.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0260.png
L 176/260
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Artikel 449
Eksponering mod securitiseringspositioner
Institutterne, der beregner risikovægtede eksponeringer i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller kapitalgrundlags­
krav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør, i givet fald
separat for poster, der henholdsvis indgår eller ikke indgår i
handelsbeholdningen, følgende oplysninger:
j)
en oversigt over instituttets regnskabsprincipper vedrørende
securitiseringsaktiviteter, herunder:
i) hvorvidt transaktionerne behandles som salg eller
finansiering
ii) registrering af gevinster ved salg
iii) metoder og centrale forudsætninger og datainput samt
ændringer i forhold til den foregående periode til værdi­
ansættelse af securitiseringspositioner
iv) behandlingen af syntetiske securitiseringer, hvis dette
ikke er omfattet af andre regnskabspolitikker
v) hvordan aktiver, der afventer securitisering, værdiansæt­
tes, og hvorvidt de bogføres i eller uden for instituttets
handelsbeholdning
vi) praksis ved registrering af passiver på balancen for
arrangementer, som kan nødvendiggøre, at instituttet
yder finansiel støtte til securitiserede aktiver
a) en beskrivelse af instituttets målsætninger vedrørende secu­
ritiseringsaktiviteter
b) arten af andre risici, herunder likviditetsrisiko i tilknytning
til securitiserede aktiver
c) arten af risici, der er forbundet med de underliggende secu­
ritiseringspositioners rangorden og med de aktiver, der
ligger til grund for disse securitiseringspositioner, som
erhverves og beholdes i forbindelse med resecuritiseringer
d) instituttets forskellige roller i securitiseringsprocessen
e) en angivelse af graden af instituttets involvering i hver af de
i litra d) nævnte roller
k) navnene på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med
securitiseringer, og de typer af eksponeringer, som de
enkelte institutter benyttes til
l)
hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderings­
metode som omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 5,
afdeling 3, herunder strukturen i den interne vurderingspro­
cedure og relationen mellem den interne vurdering og
ekstern rating, anvendelse af intern vurdering til andre
formål end til beregning af kapitalgrundlaget, kontrolmeka­
nismerne til den interne vurderingsprocedure og redegørelse
for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang af den
interne vurderingsprocedure; eksponeringstyper, hvortil
den interne vurderingsprocedure anvendes, og de stressfak­
torer, der benyttes til at bestemme forbedringen af kredit­
kvaliteten, opdelt efter eksponeringstype
f)
en beskrivelse af instituttets procedurer til overvågning af
ændringer i de kredit- og markedsrisici, der er forbundet
med securitiseringseksponeringer, herunder en beskrivelse
af, hvordan udviklingen i de underliggende aktiver påvirker
securitiseringseksponeringerne, og en beskrivelse af, hvordan
disse procedurer adskiller sig fra resecuritiseringseksponerin­
gerne
g) en beskrivelse af instituttets politik for anvendelse af risi­
koafdækning og ufinansieret risikoafdækning for at reducere
risiciene i forbindelse med ikkeafhændede securitiserings- og
resecuritiseringseksponeringer, herunder angivelse af
vigtigste afdækningsmodparter efter relevant risikoekspone­
ringsart
m) en forklaring af væsentlige ændringer i de kvantitative oplys­
ninger i litra n)-q) siden sidste rapporteringsperiode
n) særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen
gives følgende oplysninger opdelt efter eksponeringstype:
i) de samlede udestående eksponeringer, som er securiti­
seret af instituttet, opdelt i traditionelle og syntetiske
securitiseringer og securitiseringer, for hvilke instituttet
kun fungerer som organiserende institut
ii) det samlede beløb for balanceførte ikkeafhændede eller
erhvervede securitiseringspositioner og ikkebalanceførte
securitiseringseksponeringer
iii) det samlede beløb for aktiver, der afventer securitisering
h) metoderne til beregning af de risikovægtede eksponeringer,
som instituttet anvender i forbindelse med sine securitise­
ringsaktiviteter, herunder de typer securitiseringseksponerin­
ger, hvortil de enkelte metoder anvendes
i)
de typer SSPE'er, som instituttet i egenskab af organiserende
institut anvender til securitisering af eksponeringer mod
tredjeparter, herunder hvorvidt og i hvilken form og i
hvilket omfang instituttet har eksponeringer mod disse
SSPE'er, henholdsvis for balanceførte og ikkebalanceførte
eksponeringer, samt en liste over de enheder, som instituttet
forvalter eller rådgiver, og som investerer i enten securitise­
ringspositioner, som instituttet har securitiseret, eller i
SSPE'er, som instituttet er organiserende institut for
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0261.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/261
iv) for securitiseringsfaciliteter med førtidsindfrielsesmulig­
hed: summen af udnyttede eksponeringer for
henholdsvis det eksponeringsleverende instituts og inve­
storernes kapitalinteresser, instituttets samlede kapital­
krav i relation til det eksponeringsleverende kreditinsti­
tuts kapitalinteresser og instituttets samlede kapitalkrav i
relation til investorens andele af de udnyttede saldi og
uudnyttede kreditlinjer
medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institut­
tets risikoprofil:
a) oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fast­
læggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af møder,
som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med afløn­
ningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet
konsulteret med henblik på fastlæggelsen af aflønningspoli­
tikken, og de relevante berørte parters rolle
b) oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater
v) størrelsen af securitiseringspositioner, som fratrækkes
kapitalgrundlaget eller tillægges en risikovægt på
1 250 %
vi) en oversigt over indeværende periodes securitiserings­
aktiviteter, herunder størrelsen af securitiserede ekspone­
ringer og registrerede gevinster eller tab ved salg
c) de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbyg­
ning, herunder oplysninger om, hvilke kriterier der lægges
til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, udskydel­
sespolitik og optjeningskriterier
d) forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i
henhold til artikel 94, stk. 1, litra g), i direktiv36/2013.
e) oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund
for tildeling af rettigheder til aktier, optioner eller variable
lønkomponenter
f) de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel
ordning for variable komponenter og andre ikkepekuniære
fordele
g) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter
forretningsområde
h) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter
ledelsen og de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på instituttets risikoprofil, med angivelse af
følgende:
i) lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel
løn og antal modtagere
ii) den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant
udbetaling, aktier og aktielignende instrumenter eller
andet
iii) størrelsen af den udestående udskudte aflønning, fordelt
på optjente og ikkeoptjente andele
o) særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen
gives følgende oplysninger:
i) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede
securitiseringspositioner og de tilhørende kapitalkrav,
opdelt i securitiseringseksponeringer og resecuritiserings­
eksponeringer og yderligere opdelt i et meningsfyldt
antal risikovægtningsgrupper eller kapitalkravsgrupper
for hver af de anvendte kapitalkravsmetoder
ii) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede
resecuritiseringseksponeringer opdelt efter eksponeringen
før og efter risikoafdækning/forsikring og eksponeringen
over for garantistillere opdelt efter den kreditværdigheds­
kategori, garantistilleren tilhører, eller garantistillerens
navn
p) for eksponeringer uden for handelsbeholdningen og for
eksponeringer, der er securitiseret af instituttet: beløbet for
nedskrevne og forfaldne securitiserede fordringer samt insti­
tuttets registrerede tab i løbet af den aktuelle periode begge
opdelt efter eksponeringstype
q) for eksponeringer i handelsbeholdningen: de samlede
udestående eksponeringer, som er securitiseret af instituttet,
og som er omfattet af et kapitalkrav i relation til markeds­
risikoen, opdelt efter traditionelle og syntetiske securitise­
ringer og efter eksponeringstype
r) i givet fald om instituttet har ydet støtte i henhold til
artikel 248, stk. 1, og virkningen på kapitalgrundlaget.
Artikel 450
Aflønningspolitik
1.
Institutterne offentliggør mindst følgende oplysninger om
deres aflønningspolitik og -praksis for de kategorier af
iv) størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt i løbet
af regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultat­
justeringer
v) nye nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser, der er
udbetalt i løbet af regnskabsåret, og antallet af modtagere
af sådanne udbetalinger
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0262.png
L 176/262
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
vi) størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i
løbet af regnskabsåret, antallet af modtagere af sådanne
udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt til en
enkelt person
2.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge den ensartede model for
offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og en
vejledning i, hvordan denne model anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE
INSTRUMENTER ELLER METODER
i) antal personer, der aflønnes med 1 mio. EUR eller derover
per regnskabsår, opdelt i lønintervaller på 500 000 EUR ved
lønninger på mellem 1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i
lønintervaller på 1 mio. EUR ved lønninger på 5 mio. EUR
og derover
j) efter anmodning fra medlemsstaten eller den kompetente
myndighed den samlede aflønning af hvert medlem af ledel­
sesorganet eller den øverste ledelse.
2.
For institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres stør­
relse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten
af deres aktiviteter, stilles de kvantitative oplysninger som
omtalt i denne artikel også til rådighed for offentligheden, når
det gælder medlemmer af instituttets ledelsesorgan,.
Artikel 452
Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko
Institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter
IRB-metoden, offentliggør følgende oplysninger:
a) den kompetente myndigheds accept af metoden eller
godkendte overgangsbestemmelser
b) en forklaring på og en gennemgang af:
Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde,
som svarer til deres størrelse, interne organisation og arten,
omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke
berører direktiv 95/46/EF.
Artikel 451
Gearing
1.
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres
gearingsgrad som beregnet i overensstemmelse med i artikel 429
og deres styring af risikoen for overdreven gearing:
i) strukturen i systemet med interne ratings og forholdet
mellem interne og eksterne ratings
ii) brugen af interne estimater til andre funktioner end
beregning af de risikovægtede eksponeringer i henhold
til tredje del, afsnit II, kapitel 3
iii) proceduren for forvaltning og indregning af kreditrisiko­
reduktion
iv) kontrolmekanismerne for ratingsystemer, herunder en
beskrivelse af uafhængighed, ansvarlighed og revision af
ratingsystemet
c) en beskrivelse af den interne ratingproces, angivet separat for
følgende eksponeringsklasser:
i) centralregeringer og centralbanker
ii) institutter
e) en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på
gearingsgraden i den periode, som den offentliggjorte
gearingsgrad vedrører.
iii) virksomheder, herunder SMV'er, specialiserede udlån og
erhvervede fordringer på virksomheder
a) gearingsgraden og oplysninger om, hvordan instituttet har
anvendt artikel 499, stk. 2 og 3
b) en opdeling af den samlede eksponeringsforanstaltning samt
en afstemning af den samlede eksponeringsforanstaltning
med de relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte
årsregnskaber
c) hvis det er relevant, omsætningsposter, der ikke længere
indregnes, jf. artikel 429, stk. 11
d) en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for over­
dreven gearing
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0263.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/263
iv) detailmarkedet for hver af de eksponeringskategorier,
som de forskellige korrelationer i artikel 154, stk. 1-4,
svarer til
v) aktier
d) eksponeringernes værdi for hver af eksponeringsklasserne i
artikel 147. Eksponeringer mod centralregeringer og central­
banker, institutter og erhvervseksponeringer, hvor institut­
terne anvender egne estimater af LGD eller konverterings­
faktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringer,
skal offentliggøres særskilt fra eksponeringer, for hvilke insti­
tutterne ikke udarbejder sådanne estimater
e) for hver af eksponeringsklasserne centralregeringer og
centralbanker, institutter, virksomheder og aktier og på
tværs af et tilstrækkeligt antal låntagerrisikogrupper (her­
under gruppen
"i
restance"), for at muliggøre en menings­
fyldt differentiering af kreditrisikoen, skal institutterne
angive:
i) de samlede eksponeringer, herunder for eksponerings­
klasserne centralregeringer og centralbanker, institutter
og virksomheder, summen af udestående lån og stør­
relsen af eksponeringer for uudnyttede forpligtelser i og
for aktiekapital det udestående beløb
ii) den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt
iii) for institutter, der anvender egne estimater af konverte­
ringsfaktorer til beregning af de risikovægtede ekspone­
ringer: størrelsen af uudnyttede forpligtelser og de
eksponeringsvægtede gennemsnitlige størrelser af
eksponeringer for de enkelte eksponeringsklasser
f) for eksponeringsklassen detaileksponeringer og for hver af
kategorierne i litra c), nr. iv): enten de offentliggjorte oplys­
ninger under litra e) (eventuelt i puljeform) eller en analyse af
eksponeringerne (udestående lån og eksponeringernes værdi
ved uudnyttede forpligtelser) i forhold til et tilstrækkeligt
antal EL-grades for at muliggøre en meningsfyldt differentie­
ring af kreditrisikoen (eventuelt i puljeform)
g) de faktiske justeringer for specifik kreditrisiko i den foregå­
ende periode for de enkelte eksponeringsklasser (for detail­
eksponeringer, for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)), og
hvordan dette adskiller sig fra tidligere erfaringer
h) en beskrivelse af faktorer, der har haft indflydelse på tabene i
den foregående periode (har instituttet f.eks. oplevet mislig­
holdelsesprocenter, der er højere end gennemsnittet, eller
LGD'er og konverteringsfaktorer, der er højere end gennem­
snittet)
i) instituttets estimater i forhold til de faktiske resultater over
en længere periode. Disse skal som minimum omfatte oplys­
ninger om estimerede tab i forhold til faktiske tab inden for
de enkelte eksponeringsklasser (for detaileksponeringer for
hver af kategorierne i litra c), nr. iv)) over en periode, der
er tilstrækkeligt lang til at muliggøre en meningsfyldt vurde­
ring af procedurerne for intern rating for de enkelte
eksponeringsklasser (for detaileksponeringer for hver af kate­
gorierne i litra c), nr. iv)). Når det er relevant, skal institut­
terne opdele dette yderligere for at kunne foretage en PD-
analyse, og for institutter, der anvender egne estimater af
LGD og/eller konverteringsfaktorer, resultater for LGD og
konverteringsfaktorer i forhold til de estimater, der angives
i oplysningerne om kvantitative risikovurderinger fastsat i
denne artikel
j) for alle de i artikel 147 nævnte eksponeringsklasser og for
hver af de eksponeringskategorier, som de forskellige korre­
lationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til:
i) for institutter, der anvender egne LGD-estimater til bereg­
ning af de risikovægtede eksponeringer: det eksponerings­
vægtede gennemsnitlige LGD og PD i procent for hver
relevant geografisk beliggenhed af krediteksponeringerne
ii) for institutter. der ikke anvender egne LGD-estimater: det
eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD i procent for
hver relevant geografisk beliggenhed af krediteksponerin­
gerne.
Med henblik på litra c) skal beskrivelsen omfatte de typer
eksponeringer, der er medtaget i eksponeringsklassen, definitio­
ner, metoder og data til estimering og validering af PD og i
givet fald LGD og konverteringsfaktorer, herunder de forudsæt­
ninger, der er anvendt ved afledningen af disse variabler, samt
beskrivelser af væsentlige afvigelser fra definitionen af mislighol­
delse i artikel 178, herunder de overordnede segmenter, der
påvirkes af sådanne afvigelser.
Med henblik på litra j) forstås ved den relevante geografiske
beliggenhed af krediteksponeringerne eksponeringer i de
medlemsstater, i hvilke instituttet er meddelt tilladelse, og
medlemsstater eller tredjelande, i hvilke institutter udøver akti­
viteter gennem en filial eller et datterselskab.
Artikel 453
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offent­
liggør følgende oplysninger:
a) politikker og procedurer for samt en angivelse af, i hvilken
udstrækning enheden benytter sig af balanceført netting og
netting under stregen
b) politikker og procedurer for værdiansættelse og forvaltning
af sikkerhedsstillelse
c) en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse,
som instituttet modtager
d) hovedtyperne af garantistillere og kreditderivatmodparter
samt disses kreditværdighed
e) oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer
inden for den foretagne kreditrisikoreduktion
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0264.png
L 176/264
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
f) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer
efter standardmetoden eller IRB-metoden, men som ikke
foretager egne estimater af LGD eller konverteringsfaktorer
i forbindelse med eksponeringsklassen: særskilt for hver
eksponeringsklasse den samlede værdi af eksponeringerne
(efter eventuel balanceført netting eller netting under stre­
gen), som er dækket — efter anvendelse af volatilitetsjuste­
ringer — af anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse og anden
anerkendt sikkerhedsstillelse
g) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer
efter standardmetoden eller IRB-metoden: særskilt for hver
eksponeringsklasse de samlede eksponeringer (efter eventuel
balanceført netting eller netting under stregen), som er
dækket af garantier eller kreditderivater. For aktieekspone­
ringsklassen finder dette krav anvendelse på hver af de meto­
der, der er angivet i artikel 155.
Artikel 454
Anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse
med operationel risiko
Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avan­
cerede metoder til beregning af deres kapitalgrundlagskrav i
relation til operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af
deres brug af forsikringer og andre risikooverførselsmekanismer
med henblik på at reducere risikoen.
Artikel 455
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til
artikel 363, offentliggør følgende oplysninger:
a) for hver af de omfattede delporteføljer:
i) kendetegn for de anvendte modeller
ii) i givet fald for de interne modeller for forøgede mislig­
holdelses- og migreringsrisici og for korrelationshandel:
de anvendte metoder og de målte risici ved hjælp af en
intern model, herunder en beskrivelse af den fremgangs­
måde, instituttet har anvendt til at fastlægge likviditets­
horisonter, de metoder, der er anvendt til at foretage en
kapitalvurdering, som er i overensstemmelse med den
krævede pålidelighedsstandard, og de fremgangsmåder,
der er anvendt til validering af modellen
iii) en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delpor­
teføljen
iv) en beskrivelse af de anvendte metoder til backtesting og
validering af nøjagtigheden og pålideligheden af de
interne modeller og modelleringsprocesser
b) omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse
c) redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af
kravene i artikel 104 og 105
d) højeste, laveste og gennemsnitlige værdi af følgende:
i) de daglige value-at-risk-værdier i løbet af rapporterings­
perioden og ved periodens slutning
ii) value-at-risk-værdierne i stresssituationer i løbet af
rapporteringsperioden og ved periodens slutning
iii) risikotallene for forøgede misligholdelses- og migrerings­
risici og for den specifikke risiko i forbindelse med korre­
lationshandelsporteføljen i løbet af rapporteringsperioden
og ved periodens slutning
e) elementerne i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 364
f) den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver
delportefølje, der er omfattet af de interne modeller for
forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for korrela­
tionshandel
g) en sammenligning mellem porteføljens daglige value-at-risk-
slutværdi og ændringerne i porteføljens slutværdi efter den
næstfølgende arbejdsdag sammen med en analyse af even­
tuelle vigtige overskridelser i den periode, der aflægges
rapport for.
NIENDE DEL
DELEGEREDE RETSAKTER OG
GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 456
Delegerede retsakter
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 462 vedrørende
følgende aspekter:
a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192,
242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på at sikre ensartet
anvendelse af denne forordning
b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192,
242, 272, 300, 381 og 411med henblik på ved anvendelsen
af denne forordning at tage hensyn til udviklingen på finans­
markederne
c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112 og
147 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a),
artikel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte beløb
for at tage hensyn til virkningen af inflationen
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0265.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/265
e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte poster i
bilag I og II for at tage hensyn til udviklingen på finans­
markederne
f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i artikel 95,
stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage hensyn til udviklingen
på finansmarkederne
g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at sikre
ensartet anvendelse af denne forordning
h Ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311 i
nærværende forordning og artikel 50a-50d i forordning
(EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklingen i eller
ændringer af de internationale standarder for eksponeringer
mod en central modpart.
i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagelserne i
artikel 400
j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponeringsmål ved
beregning af gearingsgraden, jf. artikel 429, stk. 2, med
henblik på at rette eventuelle fejl, der er opdaget på grundlag
af den indberetning, der er omhandlet i artikel 430, stk. 1,
før gearingsgraden skal offentliggøres af institutter som
fastsat i artikel 451, stk. 1, litra a).
2.
EBA overvåger kapitalgrundlagskravene for kreditværdiju­
steringsrisiko og aflægger senest den 1. januar 2015 rapport til
Kommissionen. Rapporten skal navnlig vurdere:
a) behandlingen af kreditværdijusteringsrisiko som en separat
udgift i forhold til en integreret komponent i markedsrisiko­
rammen
b) kreditværdijusteringsrisikoens omfang, herunder undtagelsen
i artikel 482
c) afdækning, der kan indregnes
d) beregning af kapitalkrav i forbindelse med kreditværdijuste­
ringsrisiko.
På grundlag af denne rapport og hvor resultaterne påviser et
behov herfor, tillægges Kommissionen endvidere beføjelser til at
vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462
med henblik på at ændre bestemmelserne om disse spørgsmål i
artikel 381, Artikel 382, stk. 1-3, og artikel 383-386.
Artikel 457
Tekniske justeringer og korrektioner
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede rets­
akter i overensstemmelse med artikel 462 for at foretage
tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsentlige elementer
i følgende bestemmelser for at tage højde for udvikling inden
for nye finansielle produkter eller aktiviteter og for at foretage
justeringer i overensstemmelse med udviklingen efter
vedtagelsen af denne forordning i andre af Unionens lovgiv­
ningsmæssige retsakter om finansielle tjenesteydelser og regn­
skaber, herunder regnskabsstandarder baseret på forordning (EF)
nr. 1606/2002:
a) kapitalgrundlagskravene i relation
artikel 111-134 og artikel 143-191
b) virkningerne
af
artikel 193-241
reduktion
af
til
kreditrisiko,
jf.
kreditrisikoen,
jf.
c) kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf.
artikel 243-266
d) kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko, jf.
artikel 272-311
e) kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf.
artikel 315-324
f) kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf.
artikel 325-377
g) kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf.
artikel 378 og 379
h) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusterings­
risiko, jf. artikel 383, 384 og 385
i) anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen inden
for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der tager hensyn
til EU-lovgivningen.
Artikel 458
Makroprudentiel eller systemisk risiko identificeret på
medlemsstatsniveau
1.
Medlemsstaten udpeger den myndighed, som er ansvarlig
for anvendelsen af denne artikel. Denne myndighed er den
kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.
2.
Hvis den myndighed, der er fastlagt i henhold til stk. 1,
identificerer ændringer i intensiteten af den makroprudentielle
eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt
alvorlige negative følger for det finansielle system og realøko­
nomien i en bestemt medlemsstat, og som denne myndighed
mener bedre kan imødegås med strengere nationale foranstalt­
ninger, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissio­
nen, ESRB og EBA herom og forelægger relevant kvantitativ
eller kvalitativ dokumentation om samtlige følgende punkter:
a) ændringerne i intensiteten af den makroprudentielle eller
systemiske risiko
b) grundene til, at sådanne ændringer vil kunne udgøre en
trussel mod den finansielle stabilitet på nationalt plan
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0266.png
L 176/266
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) en begrundelse for, at artikel 124 og 164 i denne forordning
og artikel 101, 103, 104, 105, 133 og 136 i direktiv
2013/36/EU ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå den iden­
tificerede makroprudentielle eller systemiske risiko under
hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet
d) udkast til nationale foranstaltninger for indenlandsk
godkendte institutter eller en del af disse institutter med
henblik på at begrænse ændringerne i risikointensiteten og
vedrørende:
i) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
ii) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
iii) offentliggørelseskravene i artikel 431-455 eller
iv) kapitalbevaringsbufferens størrelse, jf. artikel 129 i
direktiv 2013/36/EU
v) likviditetskrav, jf. sjette del
vi) risikovægte til håndtering af aktivbobler inden for bebo­
elses- og erhvervsejendomssektoren
vii) eksponeringer inden for den finansielle sektor
e) en forklaring på, hvorfor den i stk. 1 fastlagde myndighed
anser dette udkast til foranstaltninger for at være hensigts­
mæssige, effektive og rimelige til at imødegå situationen, og
f) en vurdering af udkastet til foranstaltningernes sandsynlige
positive eller negative indvirkning på det indre marked på
grundlag af oplysninger, som den pågældende medlemsstat
har til rådighed.
3.
Når de i stk. 1 fastlagte myndigheder har tilladelse til at
anvende nationale foranstaltninger i henhold til denne artikel,
giver de de relevante kompetente myndigheder eller udpegede
myndigheder i andre lande alle relevante oplysninger.
4.
Beføjelserne til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at
afvise de i stk. 2, litra d), nævnte udkast til nationale foranstalt­
ninger tildeles Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal
på grundlag af et forslag fra Kommissionen.
Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk.
2, afgiver ESRB og EBA udtalelse til Rådet, Kommissionen og
den pågældende medlemsstat om de punkter, der er nævnt i
dette stykke.
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede
udtalelser og hvis der er solid, stærk og detaljeret dokumenta­
tion for, at foranstaltningen vil få negative virkninger på det
indre marked, der opvejer fordelene ved den deraf følgende
finansielle stabilitet for en reduktion af de makroprudentielle
eller systemiske risici, kan Kommissionen inden for en måned
foreslå Rådet en gennemførelsesretsakt til at afvise udkastet til
de nationale foranstaltninger.
Hvis der ikke foreligger et kommissionsforslag inden for en
måned, kan den pågældende medlemsstat omgående vedtage
udkastet til de nationale foranstaltninger for en periode på op
til to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko
ophører med at eksistere, hvad der måtte indtræffe først.
Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag inden for en
måned efter modtagelsen af forslaget og angiver begrundelsen
for at afvise eller ikke at afvise udkastet til de nationale
foranstaltninger.
Rådet skal kun afvise udkastet til de nationale foranstaltninger,
hvis det mener, at en eller flere af følgende betingelser ikke er
opfyldt:
a) at ændringerne i den makroprudentielle eller systemiske
risikos intensitet er af en sådan art, at de udgør en risiko
for den finansielle stabilitet på nationalt plan
b) at artikel 124 og 164 i denne forordning og artikel 101,
103, 104, 105, 133 og 136 i direktiv 2013/36/EU ikke i
tilstrækkelig grad kan imødegå den identificerede makropru­
dentielle eller systemiske risiko under hensyntagen til disse
foranstaltningers relative effektivitet
c) at udkastet til de nationale foranstaltninger er bedre egnet til
at imødegå den identificerede makroprudentielle eller syste­
miske risiko og ikke får uforholdsmæssige negative virk­
ninger for det finansielle system eller dele heraf det i andre
medlemsstater eller i Unionen som helhed og derved udgør
eller skaber en hindring for det indre markeds funktion
d) at problemet kun vedrører én medlemsstat, og
e) at risiciene ikke allerede er imødegået gennem andre
foranstaltninger i denne forordning eller direktiv
2013/36/EU.
Rådets vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra ESRB og
EBA og være baseret på den dokumentation, som den i stk. 1
fastlagte myndighed har forelagt i overensstemmelse med stk. 2.
Hvis der ikke foreligger en gennemførelsesretsakt vedtaget af
Rådet om at afvise udkastet til de nationale foranstaltninger
inden for en måned efter modtagelsen af Kommissionens
forslag, kan medlemsstaten vedtage foranstaltningerne og
anvende dem i en periode på op til to år, eller indtil den
makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksi­
stere, hvad der måtte indtræffe først.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0267.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/267
5.
Andre medlemsstater kan anerkende de foranstaltninger,
der er truffet i henhold til denne artikel, og anvende dem på
indenlandsk godkendte filialer beliggende i den medlemsstat, der
har tilladelse til at anvende foranstaltningerne.
b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.
Kommissionen, der bistås af ESRB, forelægger mindst en gang
om året en rapport for Europa-parlamentet og Rådet om udvik­
linger på markedet, der kan kræve anvendelse af denne artikel.
6.
Hvis medlemsstater anerkender de foranstaltninger, der er
truffet i henhold til denne artikel, underretter de Rådet,
Kommissionen, EBA, ESRB og den medlemsstat, der har
tilladelse til at anvende foranstaltningerne.
Artikel 460
7.
Når en medlemsstat skal afgøre, om den kan anerkende de
foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, tager
den hensyn til kriterierne i stk. 4.
Likviditet
1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en dele­
geret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik
på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generelle krav.
De delegerede retsakter, der vedtages i medfør af nærværende
stykke, baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til
sjette del, afsnit II og bilag III, og det præciseres, under hvilke
omstændigheder de kompetente myndigheder skal pålægge
kreditinstitutter specifikke niveauer for ind- og udgående penge­
strømme for at tage højde for de specifikke risici, som de er
eksponeret mod, og tærsklerne i stk. 2 skal respekteres.
2.
Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i
artikel 401 indføres i overensstemmelse med følgende indfas­
ning:
a) 60 % af likviditetsdækningskravet i 2015
b) 70 % fra den 1. januar 2016
10.
Uanset proceduren i stk. 3-9 kan medlemsstaterne øge
de risikovægte, der er fastsat i denne forordning, med op til
25 % for de eksponeringer, som er omhandlet i nærværende
artikels stk. 2, litra d), nr. vi) og vii), og reducere grænsen for
store eksponeringer i artikel 395 med op til 15 % for en
periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller
systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte
indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskra­
vene i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.
c) 80 % fra den 1.januar 2017
d) 100 % fra den 1. januar 2018.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rapporter,
der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2 og 3, og de inter­
nationale standarder, som internationale fora har udviklet, og de
særlige forhold i Unionen.
Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er
omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den træder i
kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anven­
delse før den 1. januar 2015.
8.
Den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende
foranstaltningerne, kan anmode ESRB om at rette henstilling,
jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere
medlemsstater, som ikke anerkender foranstaltningerne.
9.
Inden udløbet af den tilladelse, der er givet i henhold til
stk. 4, tager medlemsstaten i samråd med ESRB og EBA situa­
tionen op til revision og kan efter proceduren i stk. 4 vedtage
en ny afgørelse om forlængelse af anvendelsesperioden for
nationale foranstaltninger med yderligere et år ad gangen.
Efter den første forlængelse tager Kommissionen i samråd
med ESRB og EBA mindst en gang om året situationen op til
revision.
Artikel 459
Tilsynsmæssige krav
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede rets­
akter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på for
en periode på et år at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for
eksponeringer, hvis dette er nødvendigt for at tage højde for
ændringer i intensiteten af mikroprudentielle og makropruden­
tielle risici, der skyldes markedsudviklingen i eller uden for
Unionen med indvirkning på alle medlemsstaterne, og hvis
instrumenterne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU
ikke er tilstrækkelige til at imødegå disse risici, særlig efter
henstilling eller udtalelse fra ESRB eller EBA, om
Artikel 461
Indfasningen af likviditetsdækningskravene
1.
EBA skal efter høring af ESRB senest den 30. juni 2016
rapportere til Kommissionen om, hvorvidt indfasningen af likvi­
ditetsdækningskravene i artikel 460 stk. 2, bør ændres. En sådan
analyse skal tage behørigt hensyn til markederne og den inter­
nationale reguleringsmæssige udvikling samt de særlige forhold i
Unionen.
a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0268.png
L 176/268
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
EBA vurderer i sin rapport særlig en udskudt indførelse af en
bindende minimumsstandard på 100 % indtil den 1. januar
2019. Rapporten skal tage højde for de i artikel 509, stk. 1,
nævnte årsrapporter, relevante markedsdata og henstillingerne
fra de kompetente myndigheder.
Artikel 463
Indsigelse mod reguleringsmæssige tekniske standarder
Vedtager Kommissionen i henhold til denne forordning en regu­
leringsmæssig teknisk standard, der er den samme som det
udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som EBA har
forelagt, kan Europa-Parlamentet og Rådet gøre indsigelse
mod denne reguleringsmæssige tekniske standard i en måned
efter meddelelsesdatoen. Fristen forlænges med en måned på
foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Uanset
artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010
kan den frist, inden for hvilken Europa-Parlamentet eller Rådet
kan gøre indsigelse mod den reguleringsmæssige tekniske stan­
dard, hvor det er hensigtsmæssigt, forlænges med yderligere en
måned.
2.
For at tage højde for markedsudviklingen og andre udvik­
linger tillægges Kommissionen om nødvendigt beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462
med henblik på at ændre indfasningen i artikel 460 og udskyde
indførelsen indtil 2019 af en bindende minimumstandard på
100 % for likviditetsdækningskravene i artikel 412, stk. 1, og
anvende en bindende minimumstandard på 90 % for likviditets­
dækningskravet i 2018.
Kommissionen tager, når den vurderer behovet for udskydelse,
hensyn til rapporten og vurderingen i stk. 1.
Artikel 464
Det Europæiske Bankudvalg
1.
Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der
er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF (
1
). Dette
udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder
først anvendelse fra den 1. januar 2018 og træder i kraft senest
den 30. juni 2017.
Artikel 462
Udøvelse af delegerede beføjelser
1.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges
Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forord­
ning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
TIENDE DEL
OVERGANGSBESTEMMELSER, RAPPORTER, REVISION
OG ÆNDRINGER
AFSNIT I
OVERGANGSBESTEMMELSER
KAPITEL 1
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf.
artikel 456-460 tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode fra 31 december 2014.
3.
Den i artikel 456-460 omhandlede delegation af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller
Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgø­
relsen i
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tids­
punkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af
de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab opgjort til
dagsværdi samt fradrag
Afdeling 1
Kapitalgrundlagskrav
Artikel 465
Kapitalgrundlagskrav
1.
Uanset artikel 92, stk. 1, litra a) og b), finder følgende
kapitalgrundlagskrav anvendelse i perioden fra den 1 januar
2014 til den 31. december 2014
4.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver
den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 456-460
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra medde­
lelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder
på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
a) en egentlig kernekapitalprocent inden for et interval på 4 til
4,5 %
b) en kernekapitalprocent inden for et interval på 5,5 til 6 %.
(
1
) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0269.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/269
2.
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør
niveauer for den egentlige kernekapitalprocent og kernekapital­
procenten inden for de i stk. 1 omhandlede intervaller, som
institutterne mindst skal opfylde.
Fremgangsmåden i andet afsnit anvendes, indtil Kommissionen
har vedtaget en forordning på grundlag af forordning (EF)
nr. 1606/2002, der godkender, at International Financial Repor­
ting Standards træder i stedet for IAS 39.
Artikel 466
Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting
Standards
Uanset artikel 24, stk. 2, yder de kompetente myndigheder
institutter, der skal foretage værdiansættelsen af aktiver og ikke­
balanceførte poster og fastlæggelsen af kapitalgrundlag i over­
ensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, jf.
forordning (EF) nr. 1606/2002, for første gang en frist på 24
måneder til gennemførelsen af de nødvendige interne processer
og tekniske krav.
3.
De kompetente myndighederfastsætter og offentliggør den
relevante procentdel inden for de i stk. 2, litra a)-d), omhand­
lede intervaller.
Artikel 468
Urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi
1.
Uanset artikel 35 fjerner institutter i perioden fra den
1 januar 2014 til den 31. december 2017 fra deres egentlige
kernekapitalposter den relevante procentdel af urealiserede
gevinster, som vedrører aktiver eller passiver, opgjort til dags­
værdi og opført på balancen, undtagen de i artikel 33 nævnte
gevinster og alle andre urealiserede gevinster med undtagelse af
dem, der vedrører investering i fast ejendom, som er opført i
resultatopgørelsen. Det restbeløb, der fremkommer, fjernes ikke
fra de egentlige kernekapitalposter.
Afdeling 2
Urealiserede gevinster og tab opgjort til
dagsværdi
Artikel 467
Urealiserede tab opgjort til dagsværdi
1.
Uanset artikel 35 indregner institutter i perioden fra den
1 januar 2014 til den 31. december 2017 ved beregningen af
deres egentlige kernekapitalposter kun den relevante procentdel
af urealiserede tab, som vedrører aktiver eller passiver, opgjort
til dagsværdi og opført på balancen, undtagen de i artikel 33
nævnte tab og alle andre urealiserede tab, som er opført i
resultatopgørelsen.
2.
Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er den relevante
procentdel 100 % i perioden fra 1 januar 2014 til den
31. december 2014, og den skal efter denne dato ligge inden
for følgende intervaller:
a) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den
31. december 2015
2.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af
stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den
31. december 2016
a) 20 til 100 % i perioden fra den 1 January 2014 til den
31. december 2014
c) 20 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2017.
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den
31. december 2015
c) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den
31. december 2016 og
Fra den 1. januar 2015 gælder det, at de kompetente myndig­
heder, når de i henhold til artikel 467 kræver, at institutterne
ved beregningen af den egentlige kernekapital indregner 100 %
af deres urealiserede tab opgjort til dagsværdi, desuden kan
tillade, at institutterne i samme beregning indregner 100 % af
deres urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi.
d) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2017.
Fra den 1. januar 2015 gælder det, at de kompetente myndig­
heder, når de i henhold til artikel 467 kræver, at institutterne
ved beregningen af den egentlige kernekapital indregner en
procentdel af deres urealiserede tab opgjort til dagsværdi, ikke
må fastsætte en relevant procentdel af urealiserede gevinster i
henhold til nærværende artikels stk. 2, der overstiger den rele­
vante procentdel af urealiserede tab, som er fastsat i overens­
stemmelse med artikel 467.
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i tilfælde, hvor
en sådan fremgangsmåde blev fulgt inden 1 januar 2014, tillade
institutter ikke at medtage urealiserede gevinster eller tab på
aktiver på eksponeringer mod centralregeringer klassificeret i
"besiddet
med henblik på salg"-kategorien af EU-godkendte
IAS 39 i noget element af kapitalgrundlaget.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0270.png
L 176/270
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør
den relevante procentdel af urealiserede gevinster inden for de
i stk. 2, litra a)-c), omhandlede intervaller, der ikke er fjernet fra
den egentlige kernekapital.
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
og skyldes midlertidige forskelle, jf. artikel 470, stk. 2, litra a)
b) summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede
beløb.
4.
Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), skal institutterne i
perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017 i
deres kapitalgrundlag indregne den relevante procentdel som
omhandlet i artikel 478 af gevinster og tab, værdiansat til dags­
værdi, fra afledte finansielle forpligtelser, som skyldes deres egen
kreditrisiko.
3.
Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb
som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet af artikel 471,
stk. 11, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a)
omhandlede beløb med det i nærværende stykkes litra b)
omhandlede beløb:
Afdeling 3
Fradrag
Underafdeling 1
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
a) direkte og indirekte besiddelser af de i artikel 470, stk. 2,
litra b), omhandlede egentlige kernekapitalinstrumenter
Artikel 469
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1.
Uanset artikel 36, stk. 1, gælder følgende i perioden fra
den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
b) summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede
beløb.
Artikel 470
Undtagelser fra fradrag i egentlig kernekapital
1.
Ved anvendelsen af denne artikel omfatter relevante egent­
lige kernekapitalposter instituttets egentlige kernekapitalposter
beregnet efter anvendelse af artikel 32-35 og efter fradragene
i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og
litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem­
tidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle.
a) institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den
relevante procentdel som anført i artikel 478 af de beløb,
der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig
rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle
b) institutter anvender de relevante bestemmelser i artikel 472
på restbeløbet for poster, der skal fratrækkes i henhold til
artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver,
som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes
midlertidige forskelle
2.
Uanset artikel 48, stk. 1, fratrækker institutter i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 ikke de i
nærværende stykkes litra a) og b) omhandlede poster, som
tilsammen er lig med eller mindre end 15 % af instituttets
relevante egentlige kernekapitalposter:
c) institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den
relevante procentdel som anført i artikel 478 af det
samlede beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra c) og i), efter anvendelse af artikel 470
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
og skyldes midlertidige forskelle og tilsammen er lig med
eller mindre end 10 % af instituttets relevante egentlige
kernekapitalposter
d) institutter anvender kravene i artikel 472, stk. 5 eller 11, alt
efter det enkelte tilfælde, på det samlede restbeløb for poster,
der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og
i), efter anvendelse af artikel 470.
b) hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den
finansielle sektor: instituttets direkte og indirekte besiddelser
af den pågældende enheds egentlige kernekapitalinstrumen­
ter, der tilsammen er lig med eller mindre end 10 % af de
relevante egentlige kernekapitalposter.
2.
Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb
som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet af artikel 472,
stk. 5, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhand­
lede beløb med det i nærværende stykkes litra b) omhandlede
beløb:
3.
Uanset artikel 48, stk. 4, risikovægtes poster, der i
henhold til nærværende artikels stk. 2 ikke fratrækkes, med
250 %. De i nærværende artikels stk. 2, litra b), omhandlede
poster er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0271.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/271
Artikel 471
Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i
forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalposter
1.
Uanset artikel 49, stk. 1, kan kompetente myndigheder i
perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2022
tillade institutter ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikrings­
selskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
b) ikkevæsentlige tab fratrækkes ikke.
4.
Institutter fratrækker restbeløbet for immaterielle aktiver,
jf. artikel 36, stk. 1, litra b), i kernekapitalposterne.
5.
Restbeløbet for udskudte skatteaktiver, jf. artikel 36, stk.
1, litra c), fratrækkes ikke og risikovægtes med 0 %.
a) betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra a), c) og e)
6.
Restbeløbet for de poster, der er omhandlet i artikel 6, stk.
1, litra d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i
kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende
i de supplerende kapitalposter.
b) de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at niveauet
for risikokontrol og de finansielle analyseprocedurer, som
instituttet specifikt har indført for at overvåge investeringen
i enheden eller holdingselskabet, er fyldestgørende
c) instituttets aktiebeholdning i forsikringsselskabet, genforsik­
ringsselskabet eller forsikringsholdingselskabet overstiger
ikke 15 % af egentlig kernekapital, som forsikringsenheden
har udstedt pr. 31. december 2012 og i perioden fra den
1. januar 2013 til den 31. december 2022
7.
Restbeløbet for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, jf.
artikel 36, stk. 1, litra e), fratrækkes ikke i noget kapitalgrund­
lagselement og indgår i de egentlige kernekapitalposter i det
omfang, det pågældende beløb kunne indregnes som kernekapi­
talgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstalt­
ninger til artikel 57, litra a)-ca), i direktiv 2006/48/EF.
d) det beløb af aktiebeholdningen, som ikke fradrages, over­
stiger ikke det beløb, der besiddes i den egentlige kerne­
kapital i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller
forsikringsholdingselskabet pr. 31. december 2012.
8.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet
for besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, jf.
artikel 36, stk. 1, litra f):
a) direkte besiddelser fratrækkes i kernekapitalposterne
2.
De aktiebeholdninger, der ikke fradrages i henhold til stk.
1, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes med 370 %.
Artikel 472
Poster, der ikke fratrækkes i den egentlige kernekapital
1.
Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), og artikel 36, stk. 1, litra
a)-i), anvender institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til
den 31. december 2017 nærværende artikel på de i artikel 468,
stk. 4, og artikel 469, stk. 1, litra b) og d), nævnte restbeløb, alt
efter hvad der er relevant.
b) indirekte og syntetiske besiddelser, herunder egentlige kerne­
kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at
købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig
forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstem­
melse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet
fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
9.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet
for besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i en enhed
i den finansielle sektor, hvis instituttet har besiddelser i krydse­
jerskab med den pågældende enhed, jf. artikel 36, stk. 1, litra g):
2.
Restbeløbet fra værdiansættelsesjusteringer af afledte
finansielle forpligtelser, som skyldes et instituts egen kreditri­
siko, fratrækkes ikke.
a) hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i den
pågældende i den finansielle sektor, behandles dets besid­
delser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter
artikel 36, stk. 1, litra h)
3.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb
for tab i det løbende regnskabsår, jf. artikel 36, stk. 1, litra a)
a) væsentlige tab fratrækkes i kernekapitalposterne
b) hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i den pågæl­
dende i den finansielle sektor, behandles dets besiddelser af
egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36,
stk. 1, litra i).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0272.png
L 176/272
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
10.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb
for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h):
disse aktiver fratrække værdien af forpligtelserne under
samme kasser eller ordninger, der er fastlagt efter samme
regnskabsregler.
a) de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besid­
delser, fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i
kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkom­
mende i de supplerende kapitalposter
b) de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser,
fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald
omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
b) Institutter fastsætter værdien af aktiverne i deres ydelsesbase­
rede pensionskasse eller -ordning efter reglerne i forordning
(EF) nr. 1126/2008. Institutterne skal derpå i værdierne af
disse aktiver fratrække værdien af forpligtelserne under
samme kasser eller ordninger, der er fastlagt efter samme
regnskabsregler.
11.
Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb
for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra i):
3.
Det i henhold til stk. 2 fastlagte beløb begrænses til det
beløb, der ikke kræves fratrukket i egenkapitalen inden den
1 januar 2014 i medfør af nationale gennemførelsesforanstalt­
ninger til direktiv 2006/48/EF, for så vidt som disse nationale
gennemførelsesforanstaltninger falder ind under proceduren i
denne forordnings artikel 481 i den berørte medlemsstat.
a) de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besid­
delser, fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i
kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkom­
mende i de supplerende kapitalposter
4.
Følgende krav skal opfyldes:
b) de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser,
fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald
omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
a) 1 i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2014
b) 0,8 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december
2015
Artikel 473
Indførelse af ændringer til IAS 19
1.
Uanset artikel 481 kan kompetente myndigheder i
perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2018
tillade institutter, der udarbejder deres regnskaber i overensstem­
melse med de internationale regnskabsstandarder, der er
vedtaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk.
2, i forordning (EF) nr. 1606/2002, at tilføje til deres egentlige
kernekapital det relevante beløb i henhold til nærværende arti­
kels stk. 2 eller i givet fald 3, ganget med en faktor i henhold til
stk. 4.
c) 0,6 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december
2016
d) 0,4 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december
2017
e) 0,2 i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december
2018.
2.
Det relevante beløb beregnes ved fra beløbet i henhold til
litra a) at fratrække beløbet i henhold til litra b):
5.
Institutter skal oplyse om værdien af aktiver og passiver i
overensstemmelse med stk. 3 i deres offentliggjorte årsregnskab.
a) Institutter fastsætter værdierne af aktiverne i deres ydelses­
baserede pensionskasse eller -ordning i henhold til forord­
ning (EF) nr. 1126/2008 (
1
), som ændret ved forordning (EU)
nr. 1205/2011 (
2
). Institutterne skal derpå i værdierne af
(
1
) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november
2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
(
2
) Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2011 af 22. november
2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse
af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så
vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 7 (EUT
L 305 af 23.11.2011, s. 16).
Underafdeling 2
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Artikel 474
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Uanset artikel 53 gælder følgende i perioden fra den 1 januar
2014 til den 31. december 2017:
a) institutterne fratrækker i de hybride kernekapitalposter den
relevante procentdel som anført i artikel 478 af de beløb,
der skal fratrækkes i henhold til artikel 56
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0273.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/273
b) institutterne anvender de i artikel 475 fastsatte krav på rest­
beløbene for de poster, der skal fratrækkes i henhold til
artikel 56.
Underafdeling 3
Fradrag i supplerende kapitalposter
Artikel 476
Artikel 475
Poster, der ikke fratrækkes i hybrid kernekapital
1.
Uanset artikel 56 finder kravene i denne artikel i perioden
den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 anvendelse på de
i artikel 474, litra b), omhandlede restbeløb.
2.
Institutterne anvender følgende bestemmelser på rest­
beløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra a):
a) direkte besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter
fratrækkes til den bogførte værdi i kernekapitalposterne
b) indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapi­
talinstrumenter, herunder egne hybride kernekapitalinstru­
menter, som et institut kan være forpligtet til at købe på
grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forplig­
telse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse
med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald
omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
3.
Institutterne anvender følgende bestemmelser på rest­
beløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra b):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i
den finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i
krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af disse hybride kernekapitalinstrumenter i den
pågældende enhed efter artikel 56, litra c)
b) hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den
finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i krydsejer­
skab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af disse hybride kernekapitalinstrumenter i enheden
efter artikel 56, litra d).
4.
Institutterne anvender følgende bestemmelser på rest­
beløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra c) og d):
a) det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal
fratrækkes i henhold til artikel 56, litra c) og d), fratrækkes
for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne
og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende
kapitalposter
b) det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og
som skal fratrækkes i henhold til artikel 56, litra c) og d),
fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald
omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
Fradrag i supplerende kapitalposter
1.
Uanset artikel 66 gælder følgende i perioden fra den
1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutterne fratrækker den i artikel 478 fastsatte relevante
procentdel i de beløb, der skal fratrækkes i henhold til
artikel 66
b) institutterne anvender de i artikel 477 fastsatte krav på de
restbeløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 66.
Artikel 477
Fradrag i supplerende kapitalposter
1.
Uanset artikel 63 finder kravene i denne artikel i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 anvendelse på
de i artikel 476, litra b), omhandlede restbeløb.
2.
Institutterne anvender følgende bestemmelser på rest­
beløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra a):
a) direkte besiddelser af egne supplerende kernekapitalinstru­
menter fratrækkes til den bogførte værdi i de supplerende
kapitalposter
b) indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapi­
talinstrumenter, herunder egne supplerende kapitalinstru­
menter, som et institut kan være forpligtet til at købe på
grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forplig­
telse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse
med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald
omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
3.
Institutterne anvender følgende bestemmelser på rest­
beløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra b):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i
den finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i
krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske
besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i den pågæl­
dende enhed efter artikel 66, litra c)
b) hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den
finansielle sektor, med hvilken det har besiddelser i krydsejer­
skab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besid­
delser af supplerende kapitalinstrumenter i den pågældende
enhed i den finansielle sektor efter artikel 66, litra d).
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0274.png
L 176/274
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4.
Institutterne anvender følgende bestemmelser på rest­
beløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra c) og d):
a) det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal
fratrækkes i henhold til artikel 66, litra c) og d), fratrækkes
for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne
og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende
kapitalposter
b) det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og
som skal fratrækkes i henhold til artikel 66, litra c) og d),
fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald
omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
Underafdeling 4
Fradragsprocenter
f) 50 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2019 til den
2 januar 2020
g) 60 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2020 til den
2 januar 2021
h) 70 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2021 til den
2 januar 2022
i) 80 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2022 til den
2 januar 2023
j) 90 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2023 til den
2 januar 2024
3.
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en
relevant procentdel inden for de i stk. 1 og 2 omhandlede
intervaller for hvert af følgende fradrag:
a) de individuelle fradrag, der kræves i medfør af artikel 36, stk.
1), litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger
af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle
b) det samlede beløb for udskudte skatteaktiver, som afhænger
af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle,
samt de i artikel 36, stk. 1, litra i), nævnte poster, som
skal fratrækkes i medfør af artikel 48
c) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 56, litra b)-d)
d) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 66, litra b)-d).
Afdeling 4
Minoritetsinteresser og hybride
kernekapitalinstrumenter og supplerende
kapitalinstrumenter udstedt af
datterselskaber
Artikel 479
Indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer
som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige
kernekapital
1.
Uanset anden del, afsnit II, fastlægges indregning i det
konsoliderede kapitalgrundlag af poster, der ville kvalificere
som konsoliderede reserver på grundlag af nationale gennem­
førelsesforanstaltninger til artikel 65 i direktiv 2006/48/EF, men
som af en eller flere af nedennævnte årsager ikke kvalificerer
som konsolideret egentlig kernekapital, i perioden fra den
1 januar 2014 til den 31. december 2017 af de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med nærværende artikels
stk. 2 og 3:
a) instrumentet kvalificerer ikke som et egentligt kernekapital­
instrument, og overført resultat og overkurs ved emission i
forbindelse hermed kvalificerer følgelig ikke som konsolide­
rede egentlige kernekapitalposter
Artikel 478
Procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter,
hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
1.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af
artikel 468, stk. 4, artikel 469, stk. 1, litra a) og c), artikel 474,
litra a), og artikel 476, litra a), skal ligge inden for følgende
intervaller:
a) 20 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den
31. december 2014
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den
31. december 2015
c) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den
31. december 2016
d) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2017.
2.
Uanset stk. 1 skal den relevante procentdel for så vidt
angår de i artikel 36, stk.1, litra c), omhandlede poster, der
fandtes før den …, med henblik på anvendelsen af artikel 469,
stk. 1, litra c), ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 2 januar
2015
b) 10 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2015 til 2 januar
2016
c) 20 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2016 til den
2 januar 2017
d) 30 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2017 den 2 januar
2018
e) 40 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2018 til den
2 januar 2019
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0275.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/275
b) posterne kvalificerer ikke som følge af anvendelsen af
artikel 76, stk. 2
c) posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet er ikke et
institut eller en enhed, der af gældende national lovgivning
er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv
2013/36/EU
d) posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet indgår ikke
fuldt ud i konsolideringen, jf. første del, afsnit II, kapitel 2.
2.
Den relevante procentdel af de i stk. 1 omhandlede poster,
der ville være kvalificeret som konsoliderede reserver på
grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til
artikel 65 i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som konsolideret
egentlig kernekapital.
3.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af
stk. 2 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den
31. december 2014
b) 0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den
31. december 2015
c) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den
31. december 2016
d) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2017.
4.
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør
den relevante procentdel inden for de i stk. 3 omhandlede
intervaller.
Artikel 480
Indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid
kernekapital og supplerende kapital i det konsoliderede
kapitalgrundlag
1.
Uanset artikel 84, stk. 1, litra b), artikel 85, stk. 1, litra b),
og artikel 87, stk. 1, litra b), ganges de i de nævnte artikler
omhandlede procentdele i perioden fra den 1 januar 2014 til
den 31. december 2017 med en relevant faktor.
2.
Den relevante faktor med henblik på anvendelsen af stk. 1
skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0,2-1 i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2014
b) 0,4-1 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december
2015
c) 0,6-1 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december
2016 og
d) 0,8-1 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december
2017.
3.
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør
den relevante faktor inden for de i stk. 2 omhandlede inter­
valler.
Afdeling 5
Supplerende filtre og fradrag
Artikel 481
Supplerende filtre og fradrag
1.
Uanset artikel 32-36, 56 og 66 foretager institutterne i
perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017
justeringer med henblik på i de egentlige kernekapitalposter,
kernekapitalposterne, de supplerende kapitalposter eller kapital­
grundlagsposterne at indregne eller fratrække den relevante
procentdel af filtre eller fradrag, der kræves i henhold til natio­
nale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, 61, 63, 63a,
64 og 66 i direktiv 2006/48/EF og artikel 13 og 16 i direktiv
2006/49/EF, og som ikke kræves i henhold til anden del i denne
forordning.
2.
Uanset artikel 36, stk. 1, litra i), og artikel 49, stk. 1 og 3,
kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar
2014 til den 31. december 2014 stille krav om eller tillade, at
institutterne anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 49,
stk. 1, når kravene i artikel 49, stk. 1, litra b) og e), ikke er
opfyldt, i stedet for at foretage fradrag i henhold til artikel 36,
stk. 1. I sådanne tilfælde fastsættes den andel af besiddelser af
kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor,
hvori moderselskabet har en væsentlig investering, som ikke
skal fratrækkes i henhold til artikel 49, stk. 1, af den relevante
procentdel, jf. nærværende artikels stk. 4. Det beløb, der ikke
fratrækkes, er omfattet af kravene i artikel 49, stk. 4, alt efter
tilfældet.
3.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af
stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den
31. december 2014
b) 0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den
31. december 2015
c) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den
31. december 2016
d) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2017.
4.
Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af
stk. 2 skal ligge mellem 0 og 50 % i perioden fra den 1 januar
2014 til den 31. december 2014.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0276.png
L 176/276
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
5.
For hvert filter eller fradrag som omhandlet i stk. 1 og 2
skal de kompetente myndighedfastsætte og offentliggøre de rele­
vante procentdele inden for de i stk. 2 og 3 omhandlede inter­
valler.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, under
hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt juste­
ringer i kapitalgrundlaget eller dele deraf i overensstemmelse
med nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv
2006/48/EF eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af anden
del i denne forordning, med henblik på anvendelsen af denne
artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalposter, de
hybride kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de supple­
rende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
c) instrumenterne er af Kommissionen anset for at være forene­
lige med det indre marked i henhold til artikel 107 i TEUF
d) hvis instrumenterne er tegnet af både medlemsstaten og
private investorer, og der sker en delvis indfrielse af de
instrumenter, som medlemsstaten har tegnet, skal der
anvendes overgangsbestemmelser for en tilsvarende del af
den privat tegnede del af instrumenterne i henhold til
artikel 484. Når alle de instrumenter, som medlemsstaten
har tegnet, er indfriet, skal der anvendes overgangsbestem­
melser for resten af instrumenterne, som private investorer
har tegnet, i henhold til artikel 484.
2.
Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de natio­
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i
direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som egentlige kernekapital­
instrumenter, uanset om et af følgende forhold gør sig
gældende:
a) betingelserne i artikel 28 i denne forordning er ikke opfyldt
Artikel 482
Anvendelsesområde for derivattransaktioner med
pensionsfonde
For så vidt angår de transaktioner, der er omhandlet i artikel 89
i forordning (EU) 648/2012, og som er indgået som led i en
pensionsordning som defineret i artikel 2 i nævnte forordning,
skal institutterne ikke beregne kapitalgrundlagskrav til kredit­
værdijusteringsrisiko, jf. artikel 382, stk. 4, litra c), i nærværende
forordning.
b) instrumenterne er udstedt af en virksomhed som omhandlet
i artikel 27 i denne forordning, og betingelserne i artikel 28 i
denne forordning eller i givet fald artikel 29 i denne forord­
ning er ikke opfyldt.
KAPITEL 2
3.
De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede
instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold til de natio­
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i
direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som egentlige kernekapital­
instrumenter, uanset at kravene i stk. 2, litra a) eller b), ikke
er opfyldt, hvis kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.
Overgangsbestemmelser vedrørende kapitalinstrumenter
Afdeling 1
Instrumenter, der udgør statsstøtte
Artikel 483
Overgangsbestemmelser vedrørende
statsstøtteinstrumenter
1.
Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63 finder denne
artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2017 anvendelse på kapitalinstrumenter og poster, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a) instrumenterne er udstedt før den 1 januar 2014
b) instrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliserings­
foranstaltninger i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Hvis en del af instrumenterne er tegnet privat, skal de
udstedes inden den 30. juni 2012 og sammen med de
dele, som medlemsstaten har tegnet
5.
De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede
instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold til de natio­
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), i
direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som hybride kernekapital­
instrumenter, uanset at betingelserne i denne forordnings
artikel 52, stk. 1, ikke er opfyldt, hvis kravene i nærværende
artikels stk. 8 er opfyldt.
4.
Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de natio­
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), og
artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som hybride
kernekapitalinstrumenter, uanset at betingelserne i denne
forordnings artikel 52, stk. 1, ikke er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som egentlig kernekapital i
henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere som hybride kerne­
kapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i
henhold til stk. 5 eller 7.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0277.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/277
Instrumenter, der kvalificerer som hybride kernekapitalinstru­
menter i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere som
egentlige kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapital­
instrumenter i henhold til stk. 3 eller 7.
6.
Poster, der opfylder kravene i henhold til de nationale
foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra f), g) eller
h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som
supplerende kapitalinstrumenter, uanset at de ikke er nævnt i
denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne
forordnings artikel 63 ikke er opfyldt.
7.
De i stk. 1, litra c) i nærværende artikel, omhandlede
instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold til de natio­
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra f), g)
eller h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer
som supplerende kapitalinstrumenter, uanset at de ikke er
nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i
denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt, hvis betingelserne i
stk. 8 i nærværende artikel er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som supplerende kapitalinstru­
menter i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere som
egentlige kernekapitalinstrumenter eller hybride kernekapital­
instrumenter i henhold til stk. 3 eller 5.
8.
De i stk. 3, 5 og 7 omhandlede instrumenter kan kun
kvalificere som kapitalgrundlagsinstrumenter i henhold til disse
stykker, hvis betingelsen i stk. 1, litra a) er opfyldt, og de er
udstedt af institutter beliggende i en medlemsstat, som er
omfattet af et økonomisk tilpasningsprogram, og hvis udste­
delsen af de pågældende instrumenter er vedtaget eller berettiget
inden for rammerne af dette program.
Afdeling 2
Instrumenter, der ikke udgør statsstøtte
Underafdeling 1
Betingelser
og grænser for anvendelse
overgangsbestemmelser
af
gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF,
som egentlige kernekapitalposter, uanset at kapitalen ikke
opfylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
4.
Inden for den i denne forordnings artikel 464, stk. 3,
fastsatte grænse betragtes instrumenter og overkurs ved emis­
sion i forbindelse hermed, der kvalificerede som kernekapital­
grundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennem­
førelse af artikel 57, litra ca), og artikel 154, stk. 8 og 9, i
direktiv 2006/48/EF, som hybride kernekapitalposter, uanset at
betingelserne i denne forordnings artikel 52 ikke er opfyldt.
5.
Inden for de i denne forordnings artikel 486, stk. 4, fast­
satte grænser betragtes poster og overkurs ved emission i
forbindelse hermed, der opfylder kravene i henhold til de natio­
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra e), f),
g) eller h), i direktiv 2006/48/EF, som supplerende kapitalposter,
uanset at de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller
at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt.
Artikel 485
Betingelser for indregning i den egentlige kernekapital af
overkurs ved emission vedrørende kapitalposter, der
kvalificerede som kapitalgrundlag i henhold til nationale
foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/48/EF
1.
Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter, der
er udstedt før den 31. december 2010, og som ikke er
omhandlet i artikel 483, stk. 1.
2.
Overkurs ved emission i forbindelse med kapital som
omhandlet i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, der blev betragtet
som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstalt­
ninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv
2006/48/EF, betragtes som egentlige kernekapitalposter, hvis
betingelserne i denne forordnings artikel 28, litra i) og j), er
opfyldt.
Artikel 486
Grænser for kapitalposter, der i henhold til
overgangsbestemmelser betragtes som egentlige
kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og
supplerende kapitalposter
1.
I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2021 kvalificerer instrumenter og poster, der er omhandlet i
artikel 484, kun som kapitalgrundlag i det omfang, det er
beskrevet i denne artikel.
2.
Værdien af de i artikel 484, stk. 3, omhandlede kapital­
poster, der kvalificerer som egentlige kernekapitalposter, er
begrænset til den relevante procentdel af summen af de beløb,
der er fastsat i dette stykkes litra a) og b):
a) den nominelle værdi af den kapital, der er omhandlet i
artikel 484, stk. 3, og som var udstedt den 31. december
2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte
kapitalposter.
Artikel 484
Betingelser for anvendelse af overgangsbestemmelser
vedrørende kapitalposter, der kvalificerer betragtet som
kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til
gennemførelse af direktiv 2006/48/EF
1.
Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter og
poster, der er udstedt eller var anerkendt som egenkapital før
den 31. december 2011, og som ikke er omhandlet i
artikel 483, stk. 1.
2.
Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63finder denne artikel
anvendelse i perioden fra den 1 januar 2014 til den
31. december 2021.
3.
Inden for den i denne forordnings artikel 485 og
artikel 486, stk. 2, fastsatte grænse betragtes kapital som defi­
neret i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF og overkurs ved emis­
sion i forbindelse hermed, der blev kvalificerede som kernekapi­
talgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0278.png
L 176/278
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
3.
Værdien af de i artikel 484, stk. 4, omhandlede kapital­
poster, der betragtes som hybride kernekapitalposter, er
begrænset til den relevante procentdel ganget med den diffe­
rence, der fås ved at trække summen af de værdier, der er fastsat
i dettes stykkes litra c)-f), fra summen af de værdier, der er
fastsat i dette stykkes litra a) og b):
a) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i
artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den 31. december
2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte
instrumenter
c) værdien af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484,
stk. 4, og som den 31. december 2012 oversteg grænserne i
de nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66,
stk. 1, litra a), og artikel 66, stk. 1a, i direktiv 2006/48/EF
d) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra c) nævnte
instrumenter
e) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i
artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den 31. december
2012, men som ikke betragtes som hybride kernekapital­
instrumenter i henhold til artikel 489, stk. 4
f) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte
instrumenter.
4.
Værdien af de i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapital­
poster, der kvalificerer som supplerende kapitalposter, er
begrænset til den relevante procentdel af den difference, der
fås ved at trække summen af de værdier, der er fastsat i dette
stykkes litra e)-h), fra summen af de værdier, der er fastsat i
dette stykkes litra a)-d):
a) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i
artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den 31. december
2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte
instrumenter
c) den nominelle værdi af ansvarlig fremmedkapital, der var
udstedt den 31. december, nedsat med det beløb, der
kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstalt­
ninger til artikel 64, stk. 3, litra c), i direktiv 2006/48/EF
d) den nominelle værdi af de kapitalposter, der er omhandlet i
artikel 484, stk. 5, undtagen instrumenter og ansvarlig frem­
medkapital som omhandlet i litra a) og c), der var udstedt
den 31. december 2012
e) den nominelle værdi af instrumenter og kapitalposter som
omhandlet i artikel 484, stk. 5, der var udstedt den
31. december 2012, og som oversteg grænserne i de natio­
nale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk. 1, litra
a), i direktiv 2006/48/EF
f) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte
instrumenter
g) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i
artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den 31. december
2012, men som ikke kvalificerer som supplerende kapital­
poster i henhold til artikel 490, stk. 4
h) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra g) nævnte
instrumenter
5.
Den relevante procentdel, jf. stk. 2-4, med henblik på
anvendelsen af denne artikel skal ligge inden for følgende inter­
valler:
a) 60 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den
31. december 2014
b) 40 til 70 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den
31. december 2015
c) 20 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den
31. december 2016
d) 0 til 50 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2017
e) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den
31. december 2018
f) 0 til 30 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den
31. december 2019
g) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den
31. december 2020
h) 0 til 10 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den
31. december 2021.
6.
De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør de
relevante procentdele inden for de i stk. 5 omhandlede inter­
valler.
Artikel 487
Indregning af kapitalposter, som ikke i henhold til
overgangsbestemmelser betragtes som egentlige
kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter, i andre
kapitalgrundlagsposter
1.
Uanset artikel 51, 52, 62 og 63 kan institutter i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 behandle
kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er
omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som ikke indregnes i egent­
lige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante
procentdel, der er fastsat i artikel 464, stk. 2, som kapitalposter,
der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, i det omfang indreg­
ningen af denne kapital og overkursen ved emission i forbin­
delse hermed ikke overstiger grænsen for den relevante procent­
del, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0279.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/279
2.
Uanset artikel 48-60 kan institutter i perioden fra den
1 januar 2014 til den 31. december 2021 behandle følgende
som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, i det
omfang indregningen heraf ikke overstiger grænsen for den
relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 4:
2.
Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapital­
instrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse før den 1. januar
2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
c) betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
3.
Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapital­
instrumenter med reduceret anerkendelse i overensstemmelse
med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og
kvalificerer derefter som hybride kernekapitalposter uden
begrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar
2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på instrumenternes faktiske forfaldsdato
a) kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er
omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som ikke kan indregnes
som egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den
relevante procentdel, der er fastsat i artikel 486, stk. 2
b) instrumenter og overkurs ved emission i forbindelse hermed,
der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som overstiger den
relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 3.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere betingelserne for at lade kapital­
grundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være
omfattet af artikel 486, stk. 4 eller 5, i perioden fra den
1 januar 2014 til den 31. december 2021.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2014.
c) betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra instrumenternes
faktiske forfaldsdato.
4.
Instrumenterne betragtes ikke som hybride kernekapital­
instrumenter og er ikke omfattet af artikel 484, stk. 4, fra den
1 januar 2014, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed
med incitamenter til indfrielse mellem den 31. december
2011 og den 1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes
faktiske forfaldsdato.
5.
Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstru­
menter med reduceret anerkendelse i overensstemmelse med
artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes
derefter ikke som hybride kernekapitalposter, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar
2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes
faktiske forfaldsdato.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 488
Amortisering af kapitalposter, der i henhold til
overgangsbestemmelser betragtes som supplerende
kapitalposter
De i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der betragtes
som i artikel 484, stk. 5, eller artikel 486, stk. 4, omhandlede
supplerende kapitalposter, er omfattet af kravene i artikel 64.
Underafdeling 2
Indregning i hybride kernekapital- og supple
­
rende kapitalposter af instrumenter med
førtidsindfrielsesmulighed og
incitamenter til indfrielse
Artikel 489
Hybride instrumenter med førtidsindfrielsesmulighed og
incitamenter til indfrielse
1.
Uanset artikel 51 og 52 er instrumenter, der er omhandlet
i artikel 484, stk. 4, og hvis vilkår og betingelser indeholder
bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter
til indfrielse fra instituttets side, i perioden fra den 1 januar
2014 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i nærvæ­
rende artikels stk. 2-7.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0280.png
L 176/280
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
6.
Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstru­
menter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 4, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse til og med den
31. december 2011
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 var ikke opfyldt fra instrumen­
ternes faktiske forfaldsdato.
Artikel 490
Supplerende kapitalposter med incitamenter til indfrielse
1.
Uanset artikel 62 og 63 er kapitalposter omhandlet i
artikel 484, stk. 5, som opfyldte kravene i henhold til nationale
gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra f) eller h), i
direktiv 2006/48/EF, og hvis vilkår og betingelser indeholder
bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter
til indfrielse fra instituttets side, i perioden fra den 1 januar
2014 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i nærvæ­
rende artikels stk. 2-7.
2.
Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstru­
menter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse før den 1. januar
2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
c) betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
3.
Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstru­
menter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 5, indtil
deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter som supple­
rende kapitalposter uden begrænsning, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar
2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra kapitalposternes
faktiske forfaldsdato.
4.
Kapitalposterne betragtes ikke som supplerende kapital­
poster fra den 1. januar 2013, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse mellem den
31. december 2011 og den 1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes
faktiske forfaldsdato.
5.
Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstru­
menter med reduceret anerkendelse i overensstemmelse med
artikel 484, stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes
derefter ikke som supplerende kapitalposter, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse den 1. januar
2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes
faktiske forfaldsdato.
6.
Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalposter i
overensstemmelse med artikel 484, stk. 5, hvis følgende betin­
gelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielses­
mulighed med incitamenter til indfrielse til og med den
31. december 2011
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes
faktiske forfaldsdato.
Artikel 491
Faktisk forfaldsdato
Med henblik på anvendelsen af artikel 489 og 490 bestemmes
den faktiske forfaldsdato som følger:
a) for de i stk. 3 og 5 i de nævnte artikler omhandlede kapital­
poster: datoen for den første udnyttelse af førtidsindfrielses­
muligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted
den 1. januar 2013 eller derefter
b) for de i stk. 4 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter:
datoen for den første udnyttelse af førtidsindfrielsesmulig­
heden med incitamenter til indfrielse, der finder sted
mellem den 31. december 2011 og den 1. januar 2013
c) for de i stk. 6 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter:
datoen for den første udnyttelse af førtidsindfrielsesmulig­
heden med incitamenter til indfrielse, der finder sted før
den 31. december 2011.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0281.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/281
KAPITEL 3
KAPITEL 4
Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse
oplysninger om kapitalgrundlag
Artikel 492
Offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag
af
Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel
I-minimumsgrænse
Artikel 493
Overgangsbestemmelser for store eksponeringer
1.
Bestemmelserne om store eksponeringer i artikel 387-403
finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis hovedakti­
vitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve
investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter,
der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til
direktiv 2004/39/EF, og Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj
1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (
1
)
som ikke var omfattet af direktiv 93/22/EØF den 31. december
2006. Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2017
eller den dato, hvor eventuelle ændringer i henhold til nærvæ­
rende artikels stk. 2 træder i kraft, alt efter hvilken dato der
indtræffer først.
2.
Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen
efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de
kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet om:
a) en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselska­
ber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investe­
ringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de
råvarederivater eller derivataftaler, der er opført i afsnit C,
punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF
b) hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF
for at skabe en ny kategori af investeringsselskaber, hvis
hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice
eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som vedrører energifor­
syning.
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte
forslag til ændringer af denne forordning.
3.
Uanset artikel 400, stk. 2 og 3, kan medlemsstaterne for
en overgangsperiode indtil ikrafttrædelsen af en retsakt, der
vedtages i forlængelse af undersøgelsen i henhold til artikel 507,
dog ikke efter 2 januar 2029, helt eller delvis undtage følgende
eksponeringer fra artikel 395, stk. 1:
a) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredito­
bligationer som defineret i artikel 129, stk. 1, 3, og 6
b) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regio­
nale eller lokale myndigheder, hvor disse fordringer ville
blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2, og andre eksponeringer med eller garanteret af
regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse
ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II,
kapitel 2
(
1
) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27.
1.
Institutter anvender denne artikel i perioden fra 1 januar
2014 til den 31. december 2021.
2.
I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2015
offentliggør institutter oplysninger om, i hvilket omfang
niveauet for egentlig kernekapital og kernekapital overstiger de
krav, der er fastsat i artikel 4658.
3.
I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2017
offentliggør institutter følgende supplerende oplysninger om
deres kapitalgrundlag:
a) arten af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i
henhold til artikel 467-470, 474, 476 og 476, samt virk­
ningen heraf på den egentlige kernekapital, den hybride
kernekapital, den supplerende kapital og kapitalgrundlaget
b) minoritetsinteresser og hybride kernekapital- og supplerende
kapitalinstrumenter samt overført resultat og overkurs ved
emission i forbindelse hermed, der er udstedt af dattersel­
skaber, og som er indregnet i konsolideret egentlig kerne­
kapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital og kapital­
grundlag i henhold til kapitel 1, afdeling 4
c) virkningen på den egentlige kernekapital, den hybride kerne­
kapital, den supplerende kapital og kapitalgrundlaget af de
individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til
artikel 481
d) arten og omfanget af de kapitalposter, der betragtes som
egentlige kernekapitalposter, kernekapitalposter og supple­
rende kapitalposter i kraft af de i kapitel 2, afdeling 2,
nævnte undtagelser.
4.
I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2021 offentliggør institutter oplysninger om omfanget af instru­
menter, der betragtes som egentlige kernekapitalinstrumenter,
hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstru­
menter i medfør af artikel 484.
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at specificere ensartede modeller for
offentliggørelse foretaget i henhold til denne artikel. Modellerne
omfatter de poster, der er opført i artikel 437, stk. 1, litra a), b),
d) og e), som ændret ved nærværende afsnit, kapitel 1 og 2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0282.png
L 176/282
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre inter­
esser, som et institut har indgået med sit moderselskab,
med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine
egne datterselskaber, for så vidt disse selskaber falder ind
under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv
er underlagt i overensstemmelse med denne forordning,
direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland.
Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles,
uanset om de er undtaget fra denne forordnings artikel 395,
stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart
j) garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som
anvendes, når realkreditlån, der er finansieret ved at udstede
realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den
endelige registrering af lånet i tingbogen, hvis garantien
ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med
beregningen af de risikovægtede eksponeringsbeløb
k) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer
med anerkendte børser.
d) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer,
herunder kapitalinteresser eller andre interesser, mod regio­
nale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i
henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser
tilhører i et netværk, og som i henhold til disse bestem­
melser er ansvarlige for likviditetsudligning inden for
netværket
Artikel 494
Overgangsbestemmelser for justeret kapitalgrundlag
Uanset artikel 4, stk. 1, nr. 71), litra b), kan justeret kapital­
grundlag omfatte supplerende kapital op til følgende beløb:
a) 100 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2014 til
den 31. december 2014.
e) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer
med kreditinstitutter indgået af kreditinstitutter, hvoraf det
ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder
eller garanterer lån i henhold til lovgivningsprogrammer eller
i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervs­
sektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og
restriktioner i brugen af lånene, forudsat at de pågældende
eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de
begunstigede via kreditinstitutter, eller fra garantierne for
disse lån
b) 75 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2015 til
den 31. december 2015.
c) 50 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 31. december 2016.
Artikel 495
Behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden
f) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer
med institutter, forudsat at disse eksponeringer ikke udgør
sådanne institutters kapitalgrundlag og ikke har længere
varighed end til den følgende arbejdsdag og ikke er denomi­
neret i en større handelsvaluta
1.
Uanset tredje del, kapitel 3, kan den kompetente
myndighed indtil den 31. december 2017 undtage visse kate­
gorier af aktieeksponeringer, der besiddes af institutter og datter­
selskaber i Unionen af institutter i en medlemsstat pr.
31. december 2007, fra behandling efter IRB-metoden. Den
kompetente myndighed offentliggør de kategorier af aktieeks­
poneringer, der er omfattet af denne behandling, jf. artikel 143 i
direktiv 2013/36/EU.
g) aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af
krævede minimumsreserver i disse centralbanker, og som er
denomineret i deres nationale valutaer
h) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form
af lovbestemte likviditetskrav, som placeres i statsobligatio­
ner, og som er denomineret og finansieret i deres nationale
valutaer, på betingelse af at disse centralregeringers kredit­
vurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de
kompetente myndigheders skøn er
"investment
grade"
Den undtagne position måles ved antallet af aktier pr.
31. december 2007 og eventuelle yderligere aktier, der er et
direkte resultat af denne aktiebesiddelse, forudsat at den ikke
forøger den proportionale andel af ejerskabet i et porteføljesel­
skab.
i) 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav
risiko og ikkebalanceførte uudnyttede kreditfaciliteter med
mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning
af de kompetente myndigheders tilsagn, 80 % af andre
garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov
eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde,
der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer
Forøger en erhvervelse den proportionale andel af ejerskabet i
en specifik aktiebesiddelse, er den del andel af aktiebesiddelsen,
der udgør et overskud, ikke omfattet af undtagelsen.
Undtagelsen gælder heller ikke for aktiebesiddelser, som oprin­
deligt var omfattet af undtagelsen, men som er blevet afhændet
og derefter genkøbt.
Aktieeksponeringer, der er omfattet af denne bestemmelse, er
underlagt kapitalkravene som beregnet i overensstemmelse med
standardmetoden i tredje del, afsnit II, kapitel 2, og kravene i
tredje del, afsnit IV, alt efter tilfældet.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0283.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/283
De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og
EBA om anvendelsen af dette stykke.
2.
Ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med
henblik på artikel 114, stk. 4, indtil den 31. december 2015
skal samme risikovægtning tillægges eksponeringer mod
medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, der er
denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats
valuta, som eksponeringer, der er denomineret og finansieret i
den nationale valuta.
3.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter de kompe­
tente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet i stk.
1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 496
Kapitalgrundlagskrav
vedrørende
særligt
dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
1.
Indtil den 31. december 2017 kan de kompetente
myndigheder helt eller delvis undlade at anvende 10 %-
grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske
"fonds
communs de créances" eller af securitiseringsenheder, der
svarer til franske
"fonds
communs de créances", jf. artikel 129,
stk. 1, litra d) og e), forudsat at begge følgende betingelser er
opfyldt:
a) de securitiserede eksponeringer i fast ejendom til beboelse
eller erhverv hidrører fra et medlem af den samme koncern,
som udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer er medlem af, eller fra en
enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udste­
deren af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer er tilsluttet, idet det fælles koncern­
medlemskab eller den fælles tilslutning fastsættes samtidig
med, at de privilegerede andele stilles som sikkerhed for
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredito­
bligationer og
b) et medlem af den samme koncern, som udstederen af de
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredito­
bligationer er medlem af, eller en enhed, der er tilsluttet det
samme centralorgan, som udstederen af de særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er
tilsluttet, beholder hele den
"first
loss"-tranche, der omfatter
disse privilegerede andele.
2.
Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilege­
rede usikrede eksponeringer, som kunne tildeles en risikovægt
på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings
ikrafttrædelse, med henblik på anvendelsen af artikel 129, stk.
1, litra c), for at kunne henføres til kreditkvalitetstrin 1.
3.
Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilege­
rede usikrede eksponeringer, som kunne tildeles en risikovægt
på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings
ikrafttrædelse, med henblik på anvendelsen af artikel 129, stk.
5, for at kunne tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 497
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er
1.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den
seneste af de elleve reguleringsmæssige tekniske standarder
omtalt i slutningen af første afsnit af artikel 89, stk. 3, i forord­
ning (EU) nr. 648/2012, eller indtil der i henhold til artikel 14 i
nævnte forordning er truffet en afgørelse om tilladelse til
CCP'en, alt efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet
anse CCP'en for en Q
CCP
, forudsat at betingelsen i første del af
pågældende afsnit er opfyldt.
2.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den
seneste af de ti reguleringsmæssige tekniske standarder omtalt
i slutningen af andet afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning
(EU) nr. 648/2012, eller indtil der i henhold til artikel 25 i
nævnte forordning er truffet en afgørelse om anerkendelse af
CCP'en, der er etableret i et tredjeland, alt efter hvilken dato der
indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en Q
CCP
.
3.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt i
henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 for at
forlænge overgangsbestemmelserne i nærværende artikels stk.
1 og 2 med yderligere seks måneder i undtagelsestilfælde, hvis
det er nødvendigt og rimeligt for at undgå forstyrrelser på de
internationale finansmarkeder.
4.
Indtil de frister, der er fastsat i stk. 1 og 2, og forlænget i
henhold til stk. 3, alt efter hvad der er relevant, erstatter insti­
tutter, hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke
har et bindende arrangement med clearingmedlemmerne, som
gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initial­
margenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne,
som om der var tale om indbetalte bidrag, den korrekte
formel til beregning af kapitalgrundlagskravet (K
i
) i artikel 308,
stk. 2, med følgende:
K
i
¼
hvor
IM
i
= den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til
CCP'en
IM = den samlede initialmargen, som CCP'en har meddelt insti­
tuttet.
Artikel 498
Undtagelser for råvarehandlere
1.
Bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forord­
ning finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, hvis
hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice
eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af
direktiv 93/22/EØF den 31. december 2006.
Í
1
þ
N
N–2
Î
IM
i
K
CM
IM
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0284.png
L 176/284
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2017 eller
den dato, hvor eventuelle ændringer i henhold til stk. 2 og 3
træder i kraft, alt efter hvilken dato der indtræffer først.
2017 tillade institutter at beregne gearingsgraden ved kvartalets
udgang, hvis de finder, at institutterne muligvis ikke har data af
tilstrækkeligt god kvalitet til at beregne en gearingsgrad, der er
et aritmetisk gennemsnit af de månedlige gearingsgrader i løbet
af et kvartal.
2.
Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen
efter en offentlig høring og på baggrund af drøftelser med de
kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet om:
Artikel 500
Overgangsbestemmelser – Basel I-minimumsgrænse
1.
Indtil den 31. december 2017 skal institutter, der beregner
risikovægtede værdier af eksponeringer i overensstemmelse med
tredje del, afsnit II, kapitel 3, og institutter, der anvender avan­
cerede målemetoder, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, til bereg­
ning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til operationel
risiko, opfylde begge følgende krav:
a) en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselska­
ber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investe­
ringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de
råvarederivater eller derivataftaler, der er opført i afsnit C,
punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF
b) hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF
for at skabe en ny kategori af investeringsselskaber, hvis
hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice
eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle
instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som vedrører energifor­
syning, herunder elektricitet, kul, gas og olie.
a) de skal have et kapitalgrundlag som krævet i artikel 92
3.
På grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport kan
Kommissionen fremsætte forslag til ændringer af denne forord­
ning.
b) de skal have et kapitalgrundlag, der til enhver tid er større
end eller lig med 80 % af det samlede minimumskapital­
grundlag, som instituttet skulle have i henhold til artikel 4
i direktiv 93/6/EØF, som dette direktiv og Europa-Parlamen­
tets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinsti­
tut (
1
) var udformet før den 1. januar 2007.
Artikel 499
Gearing
1.
Uanset artikel 429 og 430 beregner og indberetter insti­
tutter i perioden mellem den 1 januar 2014 og den
31. december 2021 gearingsgraden under anvendelse af begge
følgende størrelser som kapitalmål:
2.
Med forbehold af den kompetente myndigheds godken­
delse kan det i stk. 1, litra b), nævnte beløb erstattes med et
krav om et kapitalgrundlag, der til enhver tid er større end eller
lig med 80 % af det kapitalgrundlag, som instituttet skal have i
henhold til artikel 92, idet risikovægtede værdier af ekspone­
ringer beregnes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II,
kapitel 2, og tredje del, afsnit III, kapitel 2 eller 3, i stedet for
i overensstemmelse med henholdsvis tredje del, afsnit II, kapitel
3, eller tredje del, afsnit III, kapitel 4.
a) kernekapital
b) kernekapital med de undtagelser, der er fastlagt i kapitel 1
og 2.
3.
Et institut må kun anvende stk. 2, hvis det har erklæret at
have beregnet sine kapitalkrav fra og med den 1. januar 2010
efter IRB-metoden eller den avancerede målemetode.
2.
Uanset artikel 451, stk. 1, kan institutter vælge, hvorvidt
de offentliggør oplysninger om gearingsgraden på grundlag af
kun en af eller begge de kapitalmålsdefinitioner, der er
omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b). Hvis
institutter ændrer deres beslutning om, hvilken gearingsgrad
de offentliggør, skal den første offentliggørelse efter en sådan
ændring indeholde en afstemning af oplysningerne om alle de
gearingsgrader, der er offentliggjort indtil tidspunktet for
ændringen.
4.
Opfyldelsen af kravene i stk. 1, litra b), skal ske på
grundlag af et kapitalgrundlag, der er fuldt ud justeret med
henblik på at afspejle de forskelle i beregningen af kapitalgrund­
laget i henhold til direktiv 93/6/EØF og direktiv 2000/12/EF,
som disse direktiver var udformet inden den 1. januar 2007, og
i beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til nærværende
forordning, der følger af den særskilte behandling af de forven­
tede og de ikke forventede tab i overensstemmelse med tredje
del, afsnit II, kapitel 3, i denne forordning.
(
1
) EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1.
3.
Uanset artikel 429, stk. 2, kan de kompetente myndig­
heder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0285.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/285
5.
De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA
undlade at anvende stk. 1, litra b), på institutter, forudsat at alle
kravene vedrørende IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel
3, afdeling 6, eller i givet fald kriterierne for anvendelse af den
avancerede målemetode, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, er
opfyldt.
6.
Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2017
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt fortsat at anvende Basel I-minimumsgrænsen
efter den 31. december 2017 for at sikre, at der er en bagstop­
perordning for interne modeller, under hensyn til den inter­
nationale udvikling og internationalt aftalte standarder.
Rapporten skal i givet fald ledsages af et lovgivningsforslag.
Artikel 501
Kapitalkravsfradrag for
kreditrisikoeksponeringer mod
SMV'er
b) en analyse af effektiv risiko ved SMV’er i Unionen i løbet af
en fuldstændig økonomisk cyklus
c) overensstemmelse mellem de kapitalgrundlagskrav, der er
fastlagt i denne forordning, for kreditrisikoeksponeringer
mod SMV’er og resultatet af analyserne i litra a) og b).
AFSNIT II
RAPPORTER OG REVISION AF BESTEMMELSER
Artikel 502
Kapitalkravenes indflydelse på konjunkturudviklingen
Kommissionen overvåger i samarbejde med EBA, ESRB og
medlemsstaterne og under hensyntagen til ECB’s udtalelse regel­
mæssigt, om denne forordning set under ét sammen med
direktiv 2013/36/EU har væsentlig indflydelse på konjunktur­
udviklingen, og overvejer i lyset af denne undersøgelse, om der
er behov for korrigerende foranstaltninger. Senest den
31. december 2013 aflægger EBA rapport til Kommissionen
om, hvorvidt og hvordan metodologien for institutter, der
anvender IRB-metoden, bør samordnes med henblik på mere
sammenlignelige kapitalkrav, samtidig med at risikoen for en
procyklisk udvikling mindskes.
1.
Kapitalkrav for kreditrisikoeksponeringer mod små og
mellemstore virksomheder ganges med en faktor på 0,7619.
2.
Ved anvendelsen af denne artikel:
a) medregnes eksponeringen enten i detail- eller i virksomheds­
klassen eller i klassen sikret ved pant i fast ejendom.
Eksponeringer ved misligholdelse udelukkes
b) en SMV er defineret i overensstemmelse med Kommissio­
nens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om defini­
tionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksom­
heder (
1
). Blandt de kriterier, der er opstillet i artikel 2 i
bilaget til nævnte henstilling, tages der kun hensyn til den
årlige omsætning
c) det samlede beløb, modparten eller en gruppe af indbyrdes
forbundne modparter skylder instituttet og moderselskaber
og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved mislig­
holdelse, dog med undtagelse af fordringer eller eventualfor­
dringer sikret ved pant i beboelsesejendomme, må ikke, så
vidt det er instituttet bekendt, overstige 1,5 mio. EUR. Insti­
tuttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.
3.
Institutter oplyser hver tredje måned de kompetente
myndigheder om den samlede eksponering mod SMV’er
udregnet i overensstemmelse med stk. 2.
4.
Kommissionen udarbejder senest den 2 januar 2017 en
rapport om virkningen af de i denne forordning fastsatte kapi­
talgrundlagskrav på udlån til SMV’er og fysiske personer og
forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport om
nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
5.
Ved anvendelse af stk. 4 aflægger EBA rapport til
Kommissionen om følgende:
a) en analyse af udviklingen i udlånstendenser og -betingelser
for SMV’er over den i stk. 4 omhandlede periode
(
1
) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til ECB’s
udtalelse udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport,
som den forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet sammen
med eventuelle passende forslag. Ved udarbejdelsen af rapporten
tages der passende hensyn til bidrag fra låntagere og långivere.
Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger
Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel 33, stk. 1,
litra c), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten,
om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel ophævelse af
artikel 33, stk. 1, litra c), og en eventuel anvendelse heraf på
EU-plan skal gennemgangen især sikre, at der er truffet tilstræk­
kelige forholdsregler for at garantere den finansielle stabilitet i
alle medlemsstater.
Artikel 503
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer
1.
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den
31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om, hvorvidt risikovægtene i artikel 129 og kapitalgrundlags­
kravene vedrørende specifik risiko i artikel 336, stk. 3, er
tilstrækkelige for alle de instrumenter, der er omfattet af
denne behandling, og hvorvidt kriterierne i artikel 129 er
hensigtsmæssige, og forelægger sammen med rapporten even­
tuelle passende forslag herom.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0286.png
L 176/286
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
2.
Den rapport og de forslag, der er omhandlet i stk. 1, skal
vedrøre
Artikel 505
Tilsyn med langsigtet finansiering
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2014 rapport
til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt kravene i denne
forordning er hensigtsmæssige i lyset af behovet for at sikre
passende finansieringsniveauer for alle former for langsigtet
finansiering for økonomien, herunder kritiske infrastrukturpro­
jekter på transport-, energi- og kommunikationsområdet inden
for EU, og forelægger sammen med rapporten eventuelle
passende forslag herom.
a) i hvilket omfang der med de nuværende lovpligtige kapital­
krav, der gælder for særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer, sondres mellem afvigelser i
kreditkvaliteten af særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer og den sikkerhed, som er
stillet for dem, herunder omfanget af afvigelser fra medlems­
stat til medlemsstat
b) gennemsigtigheden på markedet for særligt dækkede obliga­
tioner og særligt dækkede realkreditobligationer og i hvilket
omfang denne bidrager til, at investorer kan foretage omfat­
tende interne undersøgelser af kreditrisikoen ved særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligatio­
ner, og den sikkerhed, som er stillet for dem, og adskillelsen
af aktivet i tilfælde af udstederens insolvens, herunder de
begrænsende virkninger af den underliggende strenge natio­
nale lovgivningsramme i henhold til artikel 129 i denne
forordning og artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
vedrørende en særligt dækket obligations og en særligt
dækket realkreditobligation samlede kreditkvalitet og dens
indvirkninger på den gennemsigtighed, som investorerne
har brug for
Artikel 506
Kreditrisiko - definition af misligholdelse
Senest den 31. december 2017 rapporter EBA til Kommissio­
nen, hvordan det at erstatte 90 restancedage med 180 restan­
cedage i henhold til artikel 178, stk. 1, litra b), har indflydelse
på de risikovægtede eksponeringer og det hensigtsmæssige i den
fortsatte anvendelse af denne bestemmelse efter den
31. december 2019.
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte
lovgivningsmæssige forslag til ændring af denne forordning.
c) i hvilket omfang et kreditinstituts udstedelse af særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobliga­
tioner indvirker på den kreditrisiko, som det udstedende
instituts andre kreditorer er eksponeret mod.
Artikel 507
Store eksponeringer
Senest den 31. december 2015 gennemgår og aflægger
Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel 400, stk. 1,
litra j), og artikel 400, stk. 2, herunder om undtagelserne i
artikel 400, stk. 2, skal være omfattet af skønsbeføjelser, og
forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om
nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
3.
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den
31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om, hvorvidt lån med sikkerhed i luftfartøjer (panterettigheder
i luftfartøjer) og boliglån, der er sikret ved garantistillelse, men
som ikke er sikret ved et registreret realkreditlån, på visse betin­
gelser bør anses for at være aktiver i henhold til artikel 129.
4.
Kommissionen vurderer senest den 1. januar 2016, om
den i artikel 496 fastsatte undtagelse er hensigtsmæssig, og,
hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give
en eventuel anden type særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer tilsvarende behandling. I lyset af
denne vurdering kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæs­
sigt, vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 462 for at gøre denne undtagelse permanent eller frem­
sætte lovgivningsforslag for at udvide den til også at omfatte
andre typer særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer.
Hvad angår den eventuelle ophævelse af den nationale skøns­
beføjelse i henhold til artikel 400, stk. 2, litra c), og dens mulige
anvendelse på EU-plan tages der ved gennemgangen navnlig
hensyn til effektiviteten af en koncerns risikostyring, og det
sikres, at der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at
sikre den finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor
enheder i en koncern er registreret.
Artikel 508
Anvendelsesomfang
1.
Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger
Kommissionen rapport om anvendelsen af første del, afsnit II,
og artikel 113, stk. 6 og 7, og forelægger Europa-Parlamentet
og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgiv­
ningsforslag.
Artikel 504
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har
tegnet i nødsituationer
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den
31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
sammen med eventuelle forslag om, hvorvidt behandlingen i
artikel 31 skal ændres eller fjernes.
2.
Senest den 31. december 2015 aflægger Kommissionen
rapport om, hvorvidt og hvordan likviditetsdækningskravet i
sjette del skal finde anvendelse for investeringsselskaber, og
forelægger efter høring af EBA Europa-Parlamentet og Rådet
denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0287.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/287
3.
Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen
efter høring af EBA og ESMA og på baggrund af drøftelser med
de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet
og Rådet om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med inve­
steringsselskaber og med de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra b) og
c), omhandlede investeringsselskaber. Om nødvendigt efterfølges
rapporten af et forslag til lovgivningsmæssig retsakt.
navnlig når den passende minimumsprocent for likvide akti­
ver, jf. artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), vurderes i forhold
til de samlede likvide aktiver, når en tærskel på 60 % testes
og der tages hensyn til den lovgivningsmæssige udvikling på
internationalt plan. Aktiver, der er omfattet af gældsforplig­
telser, og som forfalder inden for 30 kalenderdage,
indregnes ikke i den fastsatte grænse, medmindre aktiverne
er anskaffet mod sikkerhedsstillelse, der også opfylder
kravene i artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c)
Artikel 509
Likviditetskrav
1.
EBA overvåger og evaluerer de rapporter, der udarbejdes i
henhold til artikel 415, stk. 1, under hensyn til de forskellige
valutaer og forretningsmodeller. EBA aflægger årligt og første
gang den 31. december 2013 efter høring af ESRB, ikkefinansi­
elle slutbrugere, banksektoren, de kompetente myndigheder og
de ESCB centralbankerne rapport til Kommissionen om, hvor­
vidt en præcisering af det generelle likviditetsdækningskrav i
sjette del baseret på de poster, som skal indberettes i henhold
til sjette del, afsnit II, og bilag III, enkeltvis eller samlet, kan
forventes at have en væsentlig negativ virkning på institutter
etableret i Unionens forretning og risikoprofil eller på finans­
markedernes stabilitet og korrekte funktion eller på økonomien
og stabiliteten i bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår
udlån til SMV’er og handelsfinansiering, herunder udlån i
henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger.
Den i første afsnit omhandlede rapport skal tage fornødent
hensyn til markederne og den reguleringsmæssige udvikling
på internationalt plan samt dette likviditetsdækningskravs inter­
aktion med andre tilsynskrav i henhold til denne forordning
såsom de risikobaserede kapitalprocenter i artikel 92 og
gearingsgrader.
Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale
sig om den i første afsnit omhandlede rapport.
2.
EBA vurderer i den i stk. 1 omhandlede rapport særligt
følgende:
a) leveringen af mekanismer til begrænsning af værdien af
indgående pengestrømme og navnlig med henblik på at
fastlægge et passende loft for den indgående pengestrøm
og vilkårene for dets anvendelse, under hensyn til forskellige
forretningsmodeller, bl.a. pass-through-finansiering, facto­
ring, easing, særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer, panterettigheder, udstedelser
af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre­
ditobligationer, og i hvilket omfang dette loft bør ændres
eller fjernes for at tage hensyn til særlige karakteristika eller
specialiseret finansiering
b) kalibreringen af de indgående og udgående pengestrømme,
der er omhandlet i sjette del, afsnit II, navnlig i henhold til
artikel 422, stk. 7, og artikel 425, stk. 2
c) leveringen af mekanismer til begrænsning af likviditetsdæk­
ningskravene inden for visse kategorier af likvide aktiver;
d) tilvejebringelse af specifikke lavere udgående pengestrømme
og/eller højere indgående pengestrømme for så vidt angår
koncerninterne strømme med angivelse af, under hvilke
betingelser sådanne specifikke ind- eller udgående penge­
strømme vil være berettigede ud fra en tilsynsmæssig syns­
vinkel, og skitsererende overordnet en metode, der benytter
objektive kriterier og parametre med henblik på at fastsætte
specifikke niveauer af ind- og udgående pengestrømme
mellem instituttet og modparten, når disse ikke er etableret
i samme medlemsstat
e) kalibreringen af kreditfacilitetssatser, der finder anvendelse
på uudnyttede bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter, der
falder under artikel 424, stk. 3 og 5. EBA tester navnlig en
kreditfacilitetssats på 100 %
f)
definitionen af detailindskud i artikel 411, nr. 2), navnlig det
hensigtsmæssige i at indføre en tærskel på fysiske personers
indskud
g) behovet for at indføre en ny detailindskudskategori med en
lavere udgående pengestrøm i lyset af de særlige karakteri­
stika ved sådanne indlån, der kunne berettige en lavere
udgående pengestrømssats og tage hensyn til den internatio­
nale udvikling
h) undtagelser fra kravene til sammensætningen af de likvide
aktiver, som institutter skal have, hvis et instituts samlede
dokumenterede behov for likvide aktiver i en given valuta
overskrider tilgængeligheden af disse likvide aktiver, og de
betingelser, sådanne undtagelser er underlagt
i)
definitionen af finansielle produkter, der er i overensstem­
melse med sharialovgivningen som et alternativ til aktiver,
der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til
artikel 416, til brug i banker, der følger sharialovgivningen.
j)
definitionen af stresssituationer, herunder principper for
anvendelse af beholdningen af likvide aktiver og de nødven­
dige tilsynsmæssige reaktioner, som gør det muligt for insti­
tutter at anvende deres likvide aktiver for at opfylde de
udgående pengestrømme, og håndtering af manglende over­
holdelse
k) definitionen af en etableret operationel forbindelse til ikke­
finansielle kunder som anført i artikel 422, stk. 3, litra c)
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0288.png
L 176/288
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
l)
kalibreringen af den udgående pengestrømssats, der finder
anvendelse på korrespondentbank- eller mæglertjenester
som anført i artikel 422, stk. 4, første afsnit
d) kreditkvalitetstrin, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2
e) dokumenteret prisstabilitet
f) gennemsnitlig handelsvolumen og gennemsnitlig handels­
poststørrelse
g) det maksimale kursspænd
h) restløbetid
i) minimumsomsætningshastighed.
5.
Senest den 31. januar 2014 aflægger EBA desuden rapport
om følgende:
a) ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og
kreditkvalitet
b) de eventuelle utilsigtede følger af definitionen af likvide
aktiver for gennemførelsen af pengepolitiske tiltag og i
hvilket omfang
i) en liste over likvide aktiver, som er adskilt fra listen over
aktiver, der kan belånes i centralbanker, kan være et
incitament for institutterne til at anvende belånbare akti­
ver, som ikke indgår i definitionen af likvide aktiver, til
refinansieringstransaktioner
ii) regulering af likviditet kan mindske institutternes incita­
ment til at yde eller optage lån på det usikrede penge­
marked og medføre, at der stilles spørgsmålstegn ved
metoden med at bruge EONIA som mål for pengepoli­
tiske foranstaltninger
iii) indførelsen af likviditetsdækningskrav kan gøre det
vanskeligere for centralbankerne at sikre prisstabilitet
ved hjælp af de eksisterende pengepolitiske rammer og
instrumenter
c) de operationelle krav for kapitalandele af likvide aktiver som
anført i artikel 417, litra b)-f), i overensstemmelse med den
reguleringsmæssige udvikling på internationalt plan.
Artikel 510
Krav vedrørende net stable funding
1.
Senest den 31. december 2015 aflægger EBA, på grundlag
af de poster, som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit
III, rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan det bør
sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder,
herunder en vurdering af virkningen på institutter etableret i
Unionens forretning og risikoprofil eller på finansmarkederne
eller økonomien og bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad
angår udlån til SMV’er og handelsfinansiering, herunder udlån i
henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger og pass-
through-finansieringsmodeller, herunder matchfinansierede real­
kreditlån. EBA analyserer især virkningen af stabile finansie­
ringskilder på refinansieringsstrukturerne i forskellige bankdrifts­
modeller i Unionen.
m) mekanismer for anvendelse indtil mindst december 2023 af
overgangsbestemmelser for statsgaranterede obligationer,
der er udstedt til kreditinstitutter som led i statslige støtte­
foranstaltninger med EU-statsstøttegodkendelse, som f.eks.
obligationer udstedt af National Asset Management
Agency (NAMA) i Irland og af det spanske porteføljemana­
gementselskab udformet med henblik på at fjerne proble­
matiske aktiver fra kreditinstitutternes balance som aktiver
med særdeles stor likviditet og af særdeles høj kreditkvalitet.
3.
Efter at have hørt ESMA og ECB aflægger EBA senest den
1. december 2013 rapport til Kommissionen om hensigtsmæs­
sige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og
høj og særdeles høj kreditkvalitet vedrørende overdragelige
aktiver med henblik på artikel 416 og passende
"haircuts"
for
aktiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til
artikel 416, med undtagelse af de i artikel 404, stk. 1, litra a),
b) og c), omtalte aktiver.
Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale
sig om rapporten.
I den i første afsnit omhandlede rapport skal der også tages
hensyn til
a) andre kategorier af aktiver, navnlig værdipapirer, for hvilke
der er stillet sikkerhed ved hjælp af boliglån, af høj likvidi­
tets- og kreditkvalitet,
b) andre kategorier af værdipapirer eller lån, der kan belånes i
centralbankerne, f.eks. obligationer udstedt af lokalforvaltnin­
ger, og gældsbreve og
c) andre aktiver, der ikke kan belånes i centralbankerne, men er
omsættelige, f.eks. værdipapirer, der er noteret på en aner­
kendt børs, og guld, kernekapitalinstrumenter knyttet til et
hovedindeks, garanterede obligationer, særligt dækkede obli­
gationer og særligt dækkede realkreditobligationer, virksom­
hedsobligationer og midler, der bygger på disse aktiver.
4.
Den i stk. 3 omhandlede rapport skal indeholde en under­
søgelse af, hvorvidt og i givet fald, i hvilket omfang standby­
kreditfaciliteterne i artikel 416, stk. 1, litra e), skal medtages
som likvide aktiver i lyset af den internationale udvikling og
under hensyntagen til de særlige europæiske forhold, herunder
hvordan pengepolitikken føres i Unionen.
EBA undersøger særlig, om følgende kriterier er hensigtsmæs­
sige, og hvilke niveauer der er passende i forbindelse med
sådanne definitioner:
a) aktivernes minimumshandelsvolumen
b) minimumsmængden af udestående aktiver
c) transparente prisfastsættelses- og efterhandelsoplysninger
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0289.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/289
2.
Inden den 31. december 2015 aflægger EBA også rapport
til Kommissionen på grundlag af de poster, som skal indberettes
i henhold til sjette del, afsnit III, og i overensstemmelse med de
ensartede indberetningsformater, der henvises til i artikel 415,
stk. 3, litra a), og efter høring af ESRB, om metoder til fast­
læggelse af størrelsen af den stabile finansiering, som institut­
terne har adgang til og behov for, og om hensigtsmæssige
ensartede definitioner til beregning af et sådant krav vedrørende
net stable funding, og undersøger navnlig følgende:
a) hvorvidt bestemmelserne om den gearingsgrad, der er fastsat
i denne forordning og i artikel 87 og 98 i direktiv
2013/36/EU er det rette redskab til at fjerne risikoen for
overdreven gearing fra institutternes side på en tilfredsstil­
lende og fyldestgørende måde
b) om afgrænsning af forretningsmodeller, der afspejler de
generelle risikoprofiler for institutterne, og om indførsel af
forskellige niveauer af gearingsgrad for disse forretnings­
modeller
a) de kategorier og den vægtning, der anvendes på stabile
finansieringskilder, jf. artikel 427, stk. 1
c) hvorvidt de krav, der er fastsat i artikel 76 og 87 i direktiv
2013/36/EU i overensstemmelse med artikel 73 og 97 i
direktiv 2013/36/EU med henblik på håndtering af risikoen
for overdreven gearing, er tilstrækkelige til at sikre en
forsvarlig styring af denne risiko fra institutternes side, og
hvis ikke, hvilke yderligere forbedringer der er brug for, så
disse målsætninger opfyldes
b) de kategorier og den vægtning, der anvendes til fastlæggelse
af kravet til stabil finansiering i artikel 428, stk. 1
c) metoderne skal give de relevante positive eller negative inci­
tamenter med henblik på at fremme en mere stabil langsigtet
finansiering af aktiver, forretningsaktiviteter, investeringer og
finansiering af institutter
d) hvorvidt det er nødvendigt med ændringer af beregnings­
metoden i artikel 429 – og i bekræftende fald hvilke – for
at sikre, at gearingsgraden kan anvendes som en egnet indi­
kator for et instituts risiko for overdreven gearing
d) behovet for at udarbejde forskellige metoder til forskellige
typer institutter.
e) hvorvidt – ved beregningen af den samlede eksponering i
tilknytning til gearingsgraden – værdien af eksponeringer
vedrørende kontrakter i bilag II fastsat ved anvendelse af
den oprindelige eksponerings metode afviger væsentligt fra
eksponeringsværdien fastsat ved anvendelse af markedsvær­
dimetoden
3.
Senest den 31. december 2016 forelægger Kommissionen
om nødvendigt under hensyn til de rapporter, der henvises til i
stk. 1 og 2, og under hensyn til mangfoldigheden i banksek­
toren i Unionen et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parla­
mentet og Rådet om, hvordan det kan sikres, at institutterne
anvender stabile finansieringskilder.
Artikel 511
Gearing
1.
På grundlag af resultaterne af den i stk. 3 omhandlede
rapport forelægger Kommissionen senest den 31. december
2016 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virk­
ningen og effektiviteten af gearingsgraden.
f) hvorvidt anvendelse af enten kapitalgrundlaget eller den
egentlige kernekapital som kapitalmål ved beregning af
gearingsgraden er mere hensigtsmæssig til at fastslå en
risiko for overdreven gearing, og hvilken kalibrering der i
bekræftende fald skal foretages af gearingsgraden
2.
Om nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsfor­
slag om indførelse af et passende antal niveauer af gearings­
graden, som det kræves, at institutter med forskellige forret­
ningsmodeller overholder, hvori der stilles forslag om en
egnet kalibrering af disse niveauer og hensigtsmæssige juste­
ringer af kapitalen og den samlede eksponering som omhandlet
i artikel 429, foruden om nødvendigt eventuelle fleksibilitetsfor­
anstaltninger i forbindelse hermed, herunder passende
ændringer af artikel 458 for at indføre gearingsgraden i de i
nævnte artikel omhandlede foranstaltninger.
g) hvorvidt den i artikel 429, stk. 10, litra a), nævnte konver­
teringsfaktor for uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges
uden betingelser når som helst uden varsel, er tilstrækkeligt
konservativt baseret på de indhøstede erfaringer i observa­
tionsperioden
h) hvorvidt hyppigheden af og formatet for offentliggørelse af
oplysninger som omhandlet i artikel 451 er passende
i) hvilket niveau der vil være passende for gearingsgraden for
hver af de forretningsmodeller, der er udpeget i henhold til
litra b)
3.
Med henblik på stk. 1 aflægger EBA senest den 31. oktober
2016 rapport til Kommissionen om mindst følgende:
j) hvorvidt der bør defineres et interval for hvert gearingsgrads­
niveau
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0290.png
L 176/290
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
k) hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav til insti­
tutterne vil nødvendiggøre ændringer af de bestemmelser om
gearingsgraden, der er fastsat i denne forordning, og i
bekræftende fald hvilke
l) hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav til insti­
tutterne effektivt vil begrænse risikoen for overdreven
gearing fra disse institutters side, og, i bekræftende fald,
hvorvidt niveauet for gearingsgraden bør være det samme
for alle institutter eller bør bestemmes efter risikoprofilen og
forretningsmodellen samt efter instituttets størrelse, og, i
sidstnævnte tilfælde hvilke yderligere kalibreringer eller over­
gangsperiode, der vil være nødvendige.
4.
Den i stk. 3 nævnte rapport skal som minimum omfatte
perioden fra dem 1. januar 2014 til den 30. juni 2016 og som
minimum omhandle følgende:
a) virkningen af at indføre den gearingsgrad, der er fastsat i
overensstemmelse med artikel 429 som et krav, som insti­
tutterne skal opfylde, på:
i) finansmarkederne generelt og specielt markederne for
genkøbstransaktioner, derivater og særligt dækkede obli­
gationer og særligt dækkede realkreditobligationer
ii) institutternes soliditet
iii) institutternes forretningsmodeller og balancestruktur;
navnlig hvad angår forretningsområder med lav risiko
som f.eks. støttelån ydet af offentlige udviklingsbanker,
kommunale lån, finansiering af beboelsesejendomme og
andre lavrisikoområder, som er reguleret i national ret
iv) migrering af eksponeringer til enheder, der ikke er
omfattet af tilsyn
v) finansiel innovation, særlig udviklingen af instrumenter
med indbygget gearing
vi) institutters risikoadfærd
vii) clearing-, afviklings- og deponeringsaktiviteter
anvendelsen af en central modpart
og
b) den gensidige påvirkning mellem gearingsgraden og de risi­
kobaserede kapitalgrundlagskrav og likviditetskravene som
fastsat i denne forordning
c) virkningen af forskellene i regnskabsmæssig praksis mellem
de regnskabsstandarder, der anvendes i henhold til forord­
ning (EF) nr. 1606/2002, de regnskabsstandarder, der
anvendes i henhold til direktiv 86/635/EØF, og andre
gældende regnskabsregler og andre relevante regnskabsregler
på sammenligneligheden af gearingsgraden.
Artikel 512
Eksponeringer mod overført kreditrisiko
Senest den 31. december 2014 forelægger Kommissionen en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen og
effektiviteten af bestemmelserne i femte del set i lyset af den
internationale markedsudvikling.
Artikel 513
1.
Senest den 30 juni 2014 foretager Kommissionen efter
høring af ESRB og EBA en vurdering af, hvorvidt den makrop­
rudentielle regulering i denne forordning og i direktiv
2013/36/EU er tilstrækkelig til at reducere den systemiske
risiko i sektorer, regioner og medlemsstaterne, herunder en
vurdering af:
a) hvorvidt de nuværende makroprudentielle instrumenter i
denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er virknings­
fulde, effektive og gennemsigtige
b) hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning
mellem forskellige makroprudentielle instrumenter til hånd­
tering af lignende risici i denne forordning og i direktiv
2013/36/EU er tilstrækkelige, og foreslår om nødvendigt
ny makroprudentiel regulering
c) hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte stan­
darder for systemiske institutter og bestemmelserne i denne
forordning og i direktiv 2013/36/EU, og foreslår om
nødvendigt ny regler under hensyntagen til disse internatio­
nalt aftalte standarder.
2.
Senest den 31. december 2014 aflægger Kommissionen på
grundlag af høringen af ESRB og EBA rapport for Europa-Parla­
mentet og Rådet om den i stk. 1 omhandlede vurdering og
forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et
lovgivningsforslag.
viii) cyklikaliteten af kapitalmålet og den samlede ekspone­
ring ved beregning af gearingsgraden
Artikel 514
ix) bankernes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån
til SMV’er, regionale og lokale myndigheder og offent­
lige enheder samt på handelsfinansiering, herunder
udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikringsord­
ninger
Modpartsrisiko og den oprindelige eksponeringsmetode
Senest den 31. december 2016 undersøger Kommissionen og
udarbejder en rapport om anvendelsen af artikel 275 og fore­
lægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om
nødvendigt et lovgivningsforslag.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0291.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/291
Artikel 515
Overvågning og evaluering
1.
EBA rapporterer senest den 2 januar 2015 sammen med
ESMA en rapport om, hvorvidt forordningen og de beslægtede
forpligtelser under forordning (EU) nr. 648/2012 fungerer
tilfredsstillende, navnlig med hensyn til institutter, der anvender
en central modpart, for at undgå overlapninger af krav til deri­
vattransaktioner og dermed undgå en øget reguleringsmæssig
risiko og øgede omkostninger til de kompetente myndigheders
overvågning.
2.
EBA overvåger og evaluerer brugen af bestemmelserne
vedrørende kapitalgrundlagskravene for eksponeringer mod en
central modpart i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9.
Senest den 1. januar 2015 aflægger EBA rapport til Kommis­
sionen om sådanne bestemmelsers virkning og effektivitet.
3.
Senest den 31. december 2016 undersøger og aflægger
Kommissionen rapport om denne forordnings afstemning med
de beslægtede forpligtelser i forordning (EU) nr. 648/2012,
kapitalgrundlagskravene i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling
9, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og
om nødvendigt et lovgivningsæssigt forslag.
Artikel 516
Langsigtet finansiering
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2015 rapport
om konsekvensen af denne forordning for så vidt angår fremme
af langsigtede investeringer i vækstfremmende infrastruktur.
Artikel 517
Definition af justeret kapitalgrundlag
Senest den 31. december 2014 undersøger og aflægger
Kommissionen rapport om, hvorvidt definitionen af justeret
kapitalgrundlag, der anvendes med henblik på anden del,
afsnit III, og fjerde del, er hensigtsmæssig, og forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt
et lovgivningsæssigt forslag.
Artikel 518
Undersøgelse af kapitalinstrumenter, som kan nedskrives
eller konverteres på det tidspunkt, hvor instituttet ikke
længere er levedygtigt
Senest den 31. december 2015 undersøger og aflægger
Kommissionen rapport om, hvorvidt denne forordning bør
indeholde krav om, at hybride kernekapitalinstrumenter eller
supplerende kapitalinstrumenter skal nedskrives, såfremt det
fastslås, at instituttet ikke længere er levedygtigt. Kommissionen
forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om
nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 519
Fradrag af aktiver i definerede ydelsesbaserede
pensionskasser i egentlige kernekapitalposter
EBA udarbejder senest den 30. juni 2014 en rapport om,
hvorvidt reviderede IAS 19 i forbindelse med fradraget i
nettopensionsaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), og ændringer i
nettopensionsforpligtelser resulterer i upassende volatilitet i
institutternes kapitalgrundlag.
Kommissionen udarbejder under hensyntagen til EBA-rapporten
senest den 31. december 2014 en rapport til Rådet og Europa-
Parlamentet om det i stk. 1 omhandlede emne, om nødvendigt
ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, om at indføre en
behandling, der justerer aktiver eller forpligtelser i forbindelse
med ydelsesbaserede pensionskasser til udregning af kapital­
grundlaget.
AFSNIT III
ÆNDRINGER
Artikel 520
Ændring til forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 ændres som følger:
1) Følgende kapitel tilføjes i afsnit IV:
"KAPITEL
4
Beregning og indberetning med henblik på forordning
(EU) nr.575/2013
Artikel 50a
Beregningen af K
CCP
1.
For så vidt angår artikel 308 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr.575/2013 af 26 juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska­
ber (*), hvor en central modpart (CCP) har modtaget den
meddelelse, der er omhandlet i artikel 301, stk. 2. litra b),
i den pågældende forordning, skal CCP'en udregne K
CCP
som
anført i nærværende artikels stk. 2 for alle de kontrakter og
transaktioner, den afregner for alle de af sine clearingmed­
lemmer, der er dækket af en given misligholdelsesfond.
2.
En CCP beregner den hypotetiske kapital (K
CCP
) på
følgende måde:
X
maxfEBRM
i
–
IM
i
–
DF
i
;
0g
RW captial ratio
K
CCP
¼
i
hvor
EBRM
i
= eksponeringens værdi inden risikoreduk­
tion svarende til CCP'ens eksponerings­
værdi i forhold til clearingmedlem i,
som opstår i forbindelse med alle de
kontrakter og transaktioner med det
pågældende clearingmedlem, som er
beregnet uden at tage hensyn til nævnte
clearingmedlems sikkerhedsstillelse
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0292.png
L 176/292
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
IM
i
DF
i
RW
= den initialmargen, som clearingmedlem i
posterer til CCP'en
= det indbetalte bidrag fra clearingmedlem i
= en risikovægt på 20 %
ning (EU) nr.575/2013, og som alene indebærer
afviklingsrisiko, udregnes den i overensstemmelse
med tredje del, afsnit V, i nævnte forordning
b) for institutter, der er omfattet af anvendelsesområdet for
forordning (EU) nr.575/2013, er nettinggrupperne de
samme som dem, der er defineret i tredje del, afsnit II,
i nævnte forordning
c) Ved beregningen af de i litra a) nævnte værdier trækker
CCP'en clearingmedlemmernes sikkerhedsstillelse, der er
behørigt reduceret med de tilsynsbaserede volatilitetsjuste­
ringer i overensstemmelse med den udbyggede metode
for finansiel sikkerhedsstillelse i artikel 224 i forordning
(EU) nr.575/2013, fra sine eksponeringer
d) en CCP beregner sine værdipapirfinansieringstransaktions­
eksponeringer mod clearingmedlemmerne i overensstem­
melse med den udbyggede metode for finansiel sikker­
hedsstillelse (med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer)
i artikel 223 og 224 i forordning (EU) nr.575/2013
e) hvis en CCP har eksponeringer i forhold til en eller flere
CCP'er, skal den behandle sådanne eksponeringer, som
om de var eksponeringer i forhold til clearingmedlemmer,
og medtage eventuelle margener eller indbetalte bidrag fra
nævnte CCP'er i beregningen af K
CCP
f) hvis en CCP har et bindende ved aftale indgået arrange­
ment med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for
den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som
den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der
var tale om indbetalte bidrag, anser CCP'en nævnte initi­
almargen for at være indbetalte bidrag i forbindelse med
beregningen i stk. 1 og ikke som initialmargen
g) når markedsværdimetoden anvendes, erstatter en CCP
formlen i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning
(EU) nr.575/2013 med følgende formel:
PCE
red
¼
0:15
PCE
gross
þ
0:85
NGR PCE
gross
;
hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med
artikel 274, stk. 1, forordning (EU) nr.575/2013 og lige
inden variationsmarginen faktisk byttes ud i slutningen af
afregningsperioden, og nævneren er bruttogenanskaffel­
sesomkostningerne
h) når markedsværdimetoden anvendes som fastlagt i
artikel 274 i forordning (EU) nr.575/2013, erstatter en
CCP formlen i artikel 398, stk. 1, litra c), nr. ii), i forord­
ning [indsættes af Publikationskontoret] med følgende
formel:
kapitalprocent = 8 %.
3.
En CCP foretager beregningen i stk. 2 mindst én gang
hvert kvartal eller hyppigere, hvis det kræves af de kompe­
tente myndigheder for clearingmedlemmer, som er institut­
ter.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastlægge følgende i forbin­
delse med stk. 3:
a) hyppigheden af og datoerne for de i stk. 2 fastlagte bereg­
ninger
b) de situationer, hvor den kompetente myndighed for et
institut, der fungerer som clearingmedlem, kan kræve
hyppigere beregninger og indberetninger end dem, der
er beskrevet i litra a).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan­
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50b
Generelle regler for beregningen af K
CCP
For beregningen i henhold til artikel 50a, stk. 2, gælder
følgende:
a) en CCP beregner værdien af eksponeringer mod sine
clearingmedlemmer som følger:
i) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter
og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra a) og
d) i forordning (EU) nr.575/2013
ii) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter
og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra b), c)
og e), i forordning (EU) nr.575/2013, udregnes den i
overensstemmelse med den udbyggede metode for
finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i
artikel 223 i nævnte forordning med tilsynsbaserede
volatilitetsjusteringer som omhandlet i artikel 223 og
224 i nævnte forordning. Undtagelsen fastlagt i
artikel 285, stk. 3, litra a), i nævnte forordning,
finder ikke anvendelse
iii) for eksponeringer, der opstår som følge af transaktio­
ner, der ikke er opført i artikel 301, stk. 1, i forord­
PCE
red
¼
0:15
PCE
gross
þ
0:85
NGR PCE
gross
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0293.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/293
hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med
artikel 274, stk. 1, i nævnte forordning og lige inden
variationsmarginerne faktisk byttes ud i slutningen af
afregningsperioden, og nævneren er bruttogenanskaffel­
sesomkostningerne
i) hvis en CCP ikke kan beregne værdien af NGR som
fastsat i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning
(EU) nr.575/2013, træffer den følgende foranstaltninger:
i) underretter de clearingmedlemmer, som er institutter,
og deres kompetente myndigheder om sin manglende
evne til at beregne NGR og grundene til, at den ikke
er i stand til at foretage den beregning
ii) i en periode på tre måneder kan den anvende en
NGR-værdi på 0,3 til at foretage beretningen af
PCE
red
i litra g)
j) hvis CCP'en ved udgangen af den periode, der er
omhandlet i litra i), nr. ii), stadig ikke er i stand til at
beregne værdien af NGR, træffer den følgende foranstalt­
ninger:
i) ophører med at beregne K
CCP
ii) underretter de clearingmedlemmer, som er institutter,
og deres kompetente myndigheder om, at den er
ophørt med at beregne K
CCP
k) ved beregningen af den potentielle fremtidige ekspone­
ring i forhold til optioner og swaptioner i overensstem­
melse med markedsværdimetoden i artikel 274 i forord­
ning (EU) nr.575/2013, ganger en CCP kontraktens
fiktive værdi med optionens absolutte deltaværdi
ð
V= pÞ
som omhandlet i artikel 280, stk.1, litra a), i
nævnte forordning
l) hvis en CCP i har mere end én misligholdelsesfond,
udfører den beregningen i artikel 50a, stk. 2, for hver
misligholdelsesfond separat.
Artikel 50c
Indberetning af data
1.
For så vidt angår artikel 308 i forordning (EU)
nr.575/2013 skal en CCP oplyse de clearingmedlemmer,
som er institutter, og deres kompetente myndigheder om
følgende:
a) den hypotetiske kapital (K
CCP
)
b) summen af de indbetalte bidrag (DF
CM
)
c) de indbetalte finansielle ressourcer, som den – ved lov
eller på grundlag af kontraktmæssig aftale med clearing­
medlemmerne – er forpligtet til at anvende til at dække
tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers mislig­
holdelse, inden den anvender de resterende clearingmed­
lemmers bidrag til misligholdelsesfonden (DF
CCP
)
d) det samlede antal clearingmedlemmer (N)
e) koncentrationsfaktoren ( ), som omhandlet i artikel 50d
f) summen af alle ved aftale forpligtede bidrag
ðDF
c
Þ.
CM
Hvis CCP'en har mere end én misligholdelsesfond, indbe­
retter den de data, der anføres i første afsnit, for hver
misligholdelsesfond separat.
2.
CCP'en underretter de clearingmedlemmer, som er
institutter, mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere,
hvis det kræves af de kompetente myndigheder for nævnte
clearingmedlemmer.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) den ensartede model med henblik på den i stk. 1
omhandlede indberetning
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 2 omhandlede
indberetning
c) de situationer, hvor den kompetente myndighed for et
institut, der fungerer som clearingmedlem, kan kræve
en hyppigere indberetninger end de i litra b) nævnte.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan­
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50d
Beregning af specifikke poster, som CCP'en indberetter
Med henblik på artikel 50c gælder følgende:
a) hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende
en del af eller alle sine finansielle ressourcer parallelt med
dens clearingmedlemmers indbetalte bidrag på en måde,
som gør disse ressourcer lig med et clearingmedlems
indbetalte bidrag for så vidt angår, hvordan de dækker
de tab, der er påført af CCP'en som følge af et eller flere
clearingmedlemmers misligholdelse eller insolvens, lægger
CCP'en et beløb svarende til nævnte ressourcer til de
samlede indbetalte bidrag (DF
CM
)
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0294.png
L 176/294
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
b) hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende
en del af eller alle sine finansielle ressourcer til at dække
tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers mislig­
holdelse, når den har opbrugt misligholdelsesfonden, men
inden den indkalder ved kontrakt forpligtede bidrag fra
clearingmedlemmerne, skal CCP'en lægge de tilsvarende
yderligere finansielle ressourcer
ðDF
a
Þ
til de samlede
CCP
indbetalte bidrag (DF) som følger:
c) en CCP skal beregne koncentrationsfaktoren ( ) efter
følgende formel:
PCE
red;1
þ
PCE
red;2
P
i
PCE
red;i
DF
¼
DF
CCP
þ
DF
CM
þ
DF
a
.
CCP
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste
af de elleve reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i stk. 3 i slutningen af andet afsnit, eller indtil der
i henhold til artikel 25 er truffet en afgørelse om anerken­
delse af en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først,
anvender den pågældende CCP den behandling, der er
omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke
har et bindende arrangement med clearingmedlemmerne,
som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af
initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlem­
merne, som om der var tale om indbetalte bidrag, inkluderer
de data, som den skal indberette i overensstemmelse med
artikel 50c, stk. 1, det totale beløb af initialmargenen, som
den har modtaget fra clearingmedlemmerne (IM).
Fristerne i nærværende stykkes første og andet afsnit kan
forlænges med yderligere seks måneder, såfremt Kommis­
sionen har vedtaget den gennemførelsesretsakt, der er
omhandlet i artikel 497, stk. 3, i forordning (EU) nr.
575/2013"
ELLEVTE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 521
Ikrafttrædelse og anvendelsesdato
1.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggø­
relsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
2.
Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2014, med
undtagelse af:
a) artikel 8, stk. 3, artikel 21 og artikel 451, stk. 1, som finder
anvendelse fra den 1. januar 2015
b) artikel 413, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar
2016
c) de bestemmelser i denne forordning, der pålægger ESA'erne
at forelægge Kommissionen udkast til tekniske standarder, og
de bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommis­
sionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, som finder anvendelse fra den
31 December 2014.
¼
hvor
PCE
red,i
= det reducerede tal for potentiel fremtidig
krediteksponering for alle en CCP's
kontrakter and transaktioner med clearing­
medlem
i;
= det reducerede tal for potentiel fremtidig
krediteksponering for alle en CCP's
kontrakter og transaktioner med det clea­
ringmedlem, der har den største PCE
red
-værdi.
= det reducerede tal for potentiel fremtidig
krediteksponering for alle en CCP's
kontrakter og transaktioner med det clea­
ringmedlem, der har den næststørste
PCE
red
-værdi
PCE
red,1
PCE
red,2
___________
(*) EUT L 176, 27.6.2013, p. 1."
2) Artikel 11, stk. 15, litra b) udgår
3) I artikel 89 indsættes følgende stykke:
"5a.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den
seneste af de elleve reguleringsmæssige tekniske standarder
omtalt i stk. 3, slutningen af første afsnit, eller indtil der i
henhold til artikel 14 er truffet en afgørelse om tilladelse til
en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender
den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i
nærværende stykkes tredje afsnit.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.
For Europa-Parlamentet
Formand
M. SCHULZ
For Rådet
Formand
A. SHATTER
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0295.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/295
BILAG I
Klassificering af ikkebalanceførte poster
1. Fuld risiko:
a) Garantier i form af kreditsubstitutter (f.eks. garantier for god betaling af kreditfaciliteter)
b) Kreditderivater
c) Accepter
d) Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet institut
e) Transaktioner med regresret (f.eks. factoring, faciliteter vedrørende fakturarabat)
f) Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter
g) Aktiver købt i henhold til konstant terminskontrakt
h)
"Forward
deposits"
i) Ikkebetalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer
j) Salgs- og genkøbsaftaler som omhandlet i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF
k) Andre poster med fuld risiko.
2. Mellemliggende risiko:
a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter:remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemliggende/lav risiko)
b) Andre ikkebalanceførte poster
i. Rederigarantier, told- og afgiftsgarantier
ii. Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater)
med en oprindelig løbetid på mere end et år
iii.
"Note
issuance facilities" (NIF) og
"revolving
underwriting facilities" (RUF)
iv. Andre poster med mellemliggende risiko og som meddelt EBA.
3. Mellemliggende/lav risiko:
a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter:
i. Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre selvlikviderende trans­
aktioner
ii. Garantier (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier, tilknyttet forskudsbetaling og tilbageholdelsesgarantier)
samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter
iii. Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter
b) Andre ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter
i) Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og accept­
certifikater, med en oprindelig løbetid på ikke over et år, som ikke uden betingelser kan opsiges når som helst
uden varsel, eller som ikke effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers
kreditværdighed
ii) Andre poster med mellemliggende/lav risiko og som meddelt EBA.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0296.png
L 176/296
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
4. Lav risiko:
a) Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcer­
tifikater, som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som effektivt sikrer en automatisk
opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Detaileksponeringer kan opsiges uden betingelser,
hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbe­
skyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning
b) Uudnyttede kreditfaciliteter for licitations- og fuldførelsesgarantier, som uden betingelser kan opsiges når som helst
uden varsel, eller som effektivt muliggør en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kredit­
værdighed, og
c) Andre poster med lav risiko og som meddelt EBA.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0297.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/297
BILAG II
Derivattyper
1. Rentekontrakter:
a) renteswaps i en enkelt valuta
b) basisswaps
c) fremtidige renteaftaler (FRA)
d) rentefutures
e) erhvervede renteoptioner
f) andre kontrakter af samme art.
2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld:
a) valutaswaps
b) valutaterminsforretninger
c) valutafutures
d) erhvervede valutaoptioner
e) andre kontrakter af samme art
f) kontrakter af samme art som a)-e) vedrørende guld.
3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i nærværende bilags punkt 1, litra a)-e), og i punkt 2, litra a)-d), med
andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle instrumenter som omhandlet i
afsnit C, punkt 4-7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF, der ikke på anden måde er medtaget i nærværende bilags
punkt 1 og 2.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0298.png
L 176/298
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
BILAG III
Poster, der er omfattet af krav om supplerende indberetning af likvide aktiver
1. kontanter
2. centralbankeksponeringer, i det omfang der kan trækkes på disse eksponeringer i stresssituationer
3. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralregeringer, offent­
lige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lokale myndigheder, Den
Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Union, den europæiske finansielle
stabiliseringsfacilitet, den europæiske stabilitetsmekanisme eller multilaterale udviklingsbanker, og som opfylder samt­
lige følgende betingelser:
a) de er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
4. værdipapirer, undtagen de i punkt 3 omhandlede, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater eller
centralbanker, udstedt i nationale valutaer af staten eller centralbanken i den valuta og det land, hvor likviditets­
risikoen findes, eller udstedt i fremmede valutaer, i det omfang besiddelsen af sådan gæld matcher likviditetsbehovet i
forbindelse med bankens transaktioner i det pågældende tredjeland.
5. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralregeringer, offent­
lige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lokale myndigheder eller
multilaterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a) de er tillagt en risikovægt på 20 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
6. værdipapirer, undtagen de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede, der kan tillægges en risikovægt på 20 % eller bedre i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kreditkvalitet, og opfylder
en af følgende betingelser:
a) de udgør ikke en fordring på en SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder
b) der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5
c) der er tale om obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som ikke er omhandlet i
nærværende punkts litra b).
7. Værdipapirer, undtagen dem, der er omhandlet i punkt 3-6, der kan tillægges en risikovægt på 50 % eller bedre i
henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kreditkvalitet og ikke
udgør en fordring på en SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
8. værdipapirer, undtagen de i punkt 3-7 omhandlede, der er sikret med aktiver, der kan tillægges en risikovægt på 35 %
eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kredit­
kvalitet, og som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 125.
9. standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ikke er sikret ved
likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation.
10. lovbestemte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden vedtægtsmæssig eller
kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller -institutter, som er medlemmer af det
netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget i henhold til artikel 10, for så vidt denne
finansiering ikke er sikret med likvide aktiver, hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovbestemte eller
vedtægtsmæssige bestemmelser.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0299.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/299
11. børsnoterede, centralt clearede egentlige kernekapitalaktier, der er en del af et større aktieindeks denomineret i
medlemsstatens nationale valuta, og som ikke er udstedt af et institut eller nogen af dets tilknyttede selskaber.
12. guld, der er noteret på en anerkendt børs, og som opbevares hos tredjemand.
Alle poster, bortset fra de i punkt 1, 2 og 9 omhandlede, skal opfylde følgende betingelser:
a) de handles på simple genkøbsaftale- eller spotmarkeder, der er karakteriseret ved en lav koncentrationsgrad
b) de har vist sig at være en pålidelig likviditetskilde enten ved genkøbsaftaler eller salg, også i stresssituationer
c) de er ubehæftede.
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0300.png
L 176/300
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
BILAG IV
Sammenligningstabel
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4, stk. 1, nr. 1)
Artikel 4, stk. 1, nr. 2)
Artikel 4, stk. 1, nr. 3)
Artikel 4, stk. 1, nr. 4)
Artikel 4, stk. 1, nr. 5)-7)
Artikel 4, stk. 1, nr. 8)
Artikel 4, stk. 1, nr. 9)-12)
Artikel 4, stk. 1, nr. 13)
Artikel 4, stk. 1, nr. 14)
Artikel 4, stk. 1, nr. 15)
Artikel 4, stk. 1, nr. 16)
Artikel 4, stk. 1, nr. 17)
Artikel 4, stk. 1, nr. 18)
Artikel 4, stk. 1, nr. 19)
Artikel 4, stk. 1, nr. 20)
Artikel 4, stk. 1, nr. 21)
Artikel 4, stk. 1, nr. 22)
Artikel 4, stk. 1, nr. 23)
Artikel 4, stk. 1, nr. 24)
Artikel 4, stk. 1, nr. 25)
Artikel 4, stk. 1, nr. 26)
Artikel 4, stk. 1, nr. 27)
Artikel 4, stk. 1, nr. 28)
Artikel 4, stk. 1, nr. 29)
Artikel 4, stk. 1, nr. 30)
Artikel 4, stk. 1, nr. 31)
Artikel 4, stk. 1, nr. 32)-34)
Artikel 4, stk. 1, nr. 35)
Artikel 4, stk. 1, nr. 36)
Artikel 4, nr. 10
Artikel 4, nr. 14
Artikel 4, nr. 16
Artikel 4, nr. 15
Artikel 4, nr. 17
Artikel 4, nr. 5
Artikel 3, stk. 1, litra c)
Artikel 4, nr. 20
Artikel 4, nr. 19
Artikel 4, nr. 41
Artikel 4, nr. 42
Artikel 4, nr. 12
Artikel 4, nr. 13
Artikel 4, nr. 3
Artikel 4, nr. 21
Artikel 4, nr.18
Artikel 4, stk. 1
Artikel 3, stk. 1, litra b)
Artikel 3, stk. 1, litra c)
Artikel 3, stk. 1, litra p)
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0301.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/301
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 4, stk. 1, nr. 37)
Artikel 4, stk. 1, nr. 38)
Artikel 4, stk. 1, nr. 39)
Artikel 4, stk. 1, nr. 40)
Artikel 4, stk. 1, nr. 41)
Artikel 4, stk. 1, nr. 42)
Artikel 4, stk. 1, nr. 43)
Artikel 4, stk. 1, nr. 44)
Artikel 4, stk. 1, nr. 45)
Artikel 4, stk. 1, nr. 46)
Artikel 4, stk. 1, nr. 47)-49)
Artikel 4, stk. 1, nr. 50)
Artikel 4, stk. 1, nr. 51)
Artikel 4, stk. 1, nr. 52
Artikel 4, stk. 1, nr. 53)
Artikel 4, stk. 1, nr. 54)
Artikel 4, stk. 1, nr. 55)
Artikel 4, stk. 1, nr. 56)
Artikel 4, stk. 1, nr. 57)
Artikel 4, stk. 1, nr. 58)
Artikel 4, stk. 1, nr. 59)
Artikel 4, stk. 1, nr. 60)
Artikel 4, stk. 1, nr. 61)
Artikel 4, stk. 1, nr. 62)
Artikel 4, stk. 1, nr. 63)
Artikel 4, stk. 1, nr. 64)
Artikel 4, stk. 1, nr. 65)
Artikel 4, stk. 1, nr. 66)
Artikel 4, stk. 1, nr. 67)
Artikel 4, stk. 1, nr. 68)-71)
Artikel 4, stk. 1, nr. 72)
Artikel 4, stk. 1, nr. 73)
Artikel 4, stk. 1, nr. 74)-81)
Artikel 4, stk. 1, nr. 82)
Artikel 4, stk. 1, nr. 83)
Artikel 4, nr. 9
Artikel 4, nr. 46
Artikel 4, nr. 45
Artikel 4, nr. 4
Artikel 4, nr. 48
Artikel 4, nr. 2
Artikel 4, nr. 7
Artikel 4, nr. 8
Artikel 4, nr. 23
Artikel 3, stk. 1, litra e)
Artikel 4, nr. 22
Artikel 4, nr. 24
Artikel 4, nr. 25
Artikel 4, nr. 27
Artikel 4, nr. 28
Artikel 4, nr. 30
Artikel 4, nr. 31
Artikel 4, nr. 32
Artikel 4, nr. 35
Artikel 4, nr. 36
Artikel 4, nr. 40
Artikel 4, nr. 40a
Artikel 4, nr. 40b
Artikel 4, nr. 43
Artikel 4, nr. 44
Artikel 4, nr. 39
Artikel 4, nr. 47
Artikel 4, nr. 49
Artikel 3, stk. 1, litra m)
Artikel 4, nr. 33
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0302.png
L 176/302
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 4, stk. 1, nr. 84)-91)
Artikel 4, stk. 1, nr. 92)
Artikel 4, stk. 1, nr. 93)-117)
Artikel 4, stk. 1, nr. 118)
Artikel 4, stk. 1, nr. 119)-128)
Artikel 4, stk.2
Artikel 4, stk. 3
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2
Artikel 6, stk. 3
Artikel 6, stk. 4
Artikel 6, stk. 5
Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3
Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2
Artikel 8, stk. 3
Artikel 9, stk. 1
Artikel 9, stk. 2
Artikel 9, stk. 3
Artikel 10, stk. 1
Artikel 10, stk. 2
Artikel 11, stk. 1
Artikel 11, stk. 2
Artikel 11, stk. 3
Artikel 11, stk. 4
Artikel 11, stk. 5
Artikel 12
Artikel 13, stk. 1
Artikel 13, stk. 2
Artikel 13, stk. 3
Artikel 13, stk. 4
Artikel 14, stk. 1
Artikel 14, stk. 2
Artikel 73, stk. 3
Artikel 72, stk. 1
Artikel 72, stk. 2
Artikel 72, stk. 3
Artikel 3, stk. 2
Artikel 71, stk. 1
Artikel 71, stk. 2
Artikel 70, stk. 1
Artikel 70, stk. 2
Artikel 70, stk. 3
Artikel 3, stk. 1
Artikel 69, stk. 1
Artikel 69, stk. 2
Artikel 69, stk. 3
Artikel 68, stk. 1
Artikel 68, stk. 2
Artikel 68, stk. 3
Artikel 3, stk. 1, litra r)
Artikel 3, stk. 1, litra i)
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0303.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/303
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 14, stk. 3
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17, stk. 1
Artikel 17, stk. 2
Artikel 17, stk. 3
Artikel 18, stk. 1
Artikel 18, stk. 2
Artikel 18, stk. 3
Artikel 18, stk. 4
Artikel 18, stk. 5
Artikel 18, stk. 6
Artikel 18, stk. 7
Artikel 18, stk. 8
Artikel 19, stk. 1
Artikel 19, stk. 2
Artikel 19, stk. 3
Artikel 20, stk. 1
Artikel 20, stk. 2
Artikel 20, stk. 3
Artikel 20, stk. 4
Artikel 20, stk. 5
Artikel 20, stk. 6
Artikel 20, stk. 7
Artikel 20, stk. 8
Artikel 21, stk. 1
Artikel 21, stk. 2
Artikel 21, stk. 3
Artikel 21, stk. 4
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26, stk. 1
Artikel 57, litra a)
Artikel 74, stk. 1
Artikel 73, stk. 2
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit
Artikel 84, stk. 2
Artikel 129, stk. 2, sjette afsnit
Artikel 129, stk. 2, syvende og ottende
afsnit
Artikel 134, stk. 2
Artikel 73, stk. 1, litra b)
Artikel 73, stk. 1
Artikel 73, stk. 1, andet afsnit
Artikel 105, stk. 3, artikel 129, stk. 2,
og bilag X, del 3, nr. 30) og 31)
Artikel 129, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 129, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 129, stk. 2, femte afsnit
Artikel 133, stk. 1, første afsnit
Artikel 133, stk. 1, andet afsnit
Artikel 133, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 133, stk. 2
Artikel 133, stk. 3
Artikel 134, stk. 1
Artikel 23
Artikel 22
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0304.png
L 176/304
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 26, stk. 1, litra a)
Artikel 26, stk. 1, litra b)
Artikel 26, stk. 1, litra c)
Artikel 26, stk. 1, litra d)
Artikel 26, stk. 1, litra e)
Artikel 26, stk. 1, litra f)
Artikel 26, stk. 1, første afsnit
Artikel 26, stk. 2, litra a)
Artikel 26, stk. 2, litra b)
Artikel 26, stk. 3
Artikel 26, stk. 4
Artikel 27
Artikel 28, stk. 1, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra b)
Artikel 28, stk. 1, litra c)
Artikel 28, stk. 1, litra d)
Artikel 28, stk. 1, litra e)
Artikel 28, stk. 1, litra f)
Artikel 28, stk. 1, litra g)
Artikel 28, stk. 1, litra h)
Artikel 28, stk. 1, litra i)
Artikel 28, stk. 1, litra j)
Artikel 28, stk. 1, litra k)
Artikel 28, stk. 1, litra l)
Artikel 28, stk. 1, litra m)
Artikel 28, stk. 2
Artikel 28, stk. 3
Artikel 28, stk. 4
Artikel 28, stk. 5
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 32, stk. 1, litra a)
Artikel 32, stk. 1, litra b)
Artikel 32, stk. 2
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra b)
Artikel 57, litra b)
Artikel 57, litra c)
Artikel 61, andet afsnit
Artikel 57, andet, tredje og fjerde afsnit
Artikel 57, andet, tredje og fjerde afsnit
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, fjerde afsnit
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0305.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/305
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 33, stk. 1, litra a)
Artikel 33, stk. 1, litra b)
Artikel 33, stk. 1, litra c)
Artikel 33, stk. 2
Artikel 33, stk. 3, litra a)
Artikel 33, stk. 3, litra b)
Artikel 33, stk. 3, litra c)
Artikel 33, stk. 3, litra d)
Artikel 33, stk. 4
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36, stk. 1, litra a)
Artikel 36, stk. 1, litra b)
Artikel 36, stk. 1, litra c)
Artikel 36, stk. 1, litra d)
Artikel 36, stk. 1, litra e)
Artikel 36, stk. 1, litra f)
Artikel 36, stk. 1, litra g)
Artikel 36, stk. 1, litra h)
Artikel 36, stk. 1, litra i)
Artikel 36, stk. 1, litra j)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. i)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. ii)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iii)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iv)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. v)
Artikel 36, stk. 1, litra l)
Artikel 36, stk. 2
Artikel 36, stk. 3
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42
Artikel 64, stk. 4
Artikel 64, stk. 4
Artikel 64, stk. 5
Artikel 57, litra k)
Artikel 57, litra j)
Artikel 57, litra q)
Artikel 57, litra i)
Artikel 57, litra n)
Artikel 57, litra m)
Artikel 66, stk. 2
Artikel 57, litra r)
Artikel 61, andet afsnit
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0306.png
L 176/306
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 43
Artikel 44
Artikel 45
Artikel 46
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49, stk. 1
Artikel 49, stk. 2
Artikel 49, stk. 3
Artikel 49, stk. 4
Artikel 49, stk. 5
Artikel 49, stk. 6
Artikel 50
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53
Artikel 54
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 61
Artikel 62, litra a)
Artikel 62, litra b)
Artikel 62, litra c)
Artikel 62, litra d)
Artikel 63
Artikel 64
Artikel 65
Artikel 66
Artikel 67
Artikel 68
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 63, stk. 3
Artikel 63, stk. 1 og 2, og artikel 64,
stk. 3
Artikel 64, stk. 3, litra c)
Artikel 66, artikel 57, litra ca),
artikel 63a
Artikel 64, stk. 3
Artikel 66, artikel 57, litra ca),
artikel 63a
Artikel 66, artikel 57, litra ca),
artikel 63a
Artikel 63a
Artikel 59
Artikel 60
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0307.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/307
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 69
Artikel 70
Artikel 71
Artikel 72
Artikel 73
Artikel 74
Artikel 75
Artikel 76
Artikel 77
Artikel 78, stk. 1
Artikel 78, stk. 2
Artikel 78, stk. 3
Artikel 78, stk. 4
Artikel 78, stk. 5
Artikel 79
Artikel 80
Artikel 81
Artikel 82
Artikel 83
Artikel 84
Artikel 85
Artikel 86
Artikel 87
Artikel 88
Artikel 89
Artikel 90
Artikel 91
Artikel 92
Artikel 93, stk. 1-4
Artikel 93, stk. 5
Artikel 94
Artikel 95
Artikel 96
Artikel 97
Artikel 98
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 66, artikel 57, litra ca),
artikel 63a
Artikel 57, artikel 66
Artikel 63a, stk. 2
Artikel 63a, stk. 2
Artikel 63a, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 58
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 120
Artikel 122
Artikel 121
Artikel 66, artikel 75
Artikel 10, stk. 1-4
Artikel 18, stk. 2-4
Artikel 24
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0308.png
L 176/308
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 99, stk. 1
Artikel 99, stk. 2
Artikel 100
Artikel 101, stk. 1
Artikel 101, stk. 2
Artikel 101, stk. 3
Artikel 102, stk. 1
Artikel 102, stk. 2
Artikel 102, stk. 3
Artikel 102, stk. 4
Artikel 103
Artikel 104, stk. 1
Artikel 104, stk. 2
Artikel 105, stk. 1
Artikel 105, stk. 2-10
Artikel 105, stk. 11-13
Artikel 106
Artikel 107
Artikel 108, stk. 1
Artikel 108, stk. 2
Artikel 109
Artikel 110
Artikel 111
Artikel 112
Artikel 113, stk. 1
Artikel 113, stk. 2
Artikel 113, stk. 3
Artikel 113, stk. 4
Artikel 113, stk. 5
Artikel 113, stk. 6
Artikel 113, stk. 7
Artikel 114
Artikel 115, stk. 1 og 4
Artikel 115, stk. 5
Artikel 74, stk. 2
Artikel 11, stk. 1
Artikel 11, stk. 3
Artikel 11, stk. 4
Bilag VII, del C, pkt. 1
Bilag VII, del A, pkt. 1
Bilag VII, del D, pkt. 1
Bilag VII, del D, pkt. 2
Artikel 33, stk. 1
Bilag VII, del B, pkt. 1-9
Bilag VII, del B, pkt. 11-13
Bilag VII, del C, pkt. 1-3
Artikel 76, artikel 78, stk. 4 og
bilag III, del 2, pkt. 6
Artikel 91
Artikel 94
Artikel 78, stk. 1-3
Artikel 79, stk. 1
Artikel 80, stk. 1
Artikel 80, stk. 2
Artikel 80, stk. 4
Artikel 80, stk. 5
Artikel 80, stk. 6
Artikel 80, stk. 7
Artikel 80, stk. 8
Bilag VI, del I, pkt. 1-5
Bilag VI, del I, pkt. 8-11
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0309.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/309
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 116, stk. 1
Artikel 116, stk. 2
Artikel 116, stk. 3
Artikel 116, stk. 4
Artikel 116, stk. 5
Artikel 116, stk. 6
Artikel 117, stk. 1
Artikel 117, stk. 2
Artikel 117, stk. 3
Artikel 118
Artikel 119, stk. 1
Artikel 119, stk. 2
Artikel 119, stk. 3
Artikel 119, stk. 4
Artikel 119, stk. 5
Artikel 120, stk. 1
Artikel 120, stk. 2
Artikel 120, stk. 3
Artikel 121, stk. 1
Artikel 121, stk. 2
Artikel 121, stk. 3
Artikel 122
Artikel 123
Artikel 124, stk. 1
Artikel 124, stk. 2
Artikel 124, stk. 3
Artikel 125, stk. 1-3
Artikel 125, stk. 4
Artikel 126, stk. 1 og 2
Artikel 126, stk. 3 og 4
Artikel 127, stk. 1 og 2
Artikel 127, stk. 3 og 4
Artikel 128, stk. 1
Artikel 128, stk. 2
Bilag VI, del I, pkt. 14
Bilag VI, del I, pkt. 14
Bilag VI, del I, pkt. 15
Bilag VI, del I, pkt. 17
Bilag VI, del I, pkt. 17
Bilag VI, del I, pkt. 18 og 19
Bilag VI, del I, pkt. 20
Bilag VI, del I, pkt. 21
Bilag VI, del I, pkt. 22
Bilag VI, del I, pkt. 37 og 38
Bilag VI, del I, pkt. 40
Bilag VI, del I, pkt. 29
Bilag VI, del I, pkt. 31
Bilag VI, Part I, pkt. 33-36
Bilag VI, del I, pkt. 26
Bilag VI, del I, pkt. 25
Bilag VI, del I, pkt. 27
Bilag VI, del I, pkt. 41 og 42
Artikel 79, stk. 2 og 3 og bilag VI,
del I, pkt. 43
Bilag VI, del I, pkt. 44
Bilag VI, del I, pkt. 45-49
Bilag VI, del I, pkt. 51-55
Bilag VI, del I, pkt. 58 og 59
Bilag VI, del I, pkt. 61 og 62
Bilag VI, del I, pkt. 64 og 65
Bilag VI, del I, pkt. 66 og 76
Bilag VI, del I, pkt. 66
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0310.png
L 176/310
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 128, stk. 3
Artikel 129, stk. 1
Artikel 129, stk. 2
Artikel 129, stk. 3
Artikel 129, stk. 4
Artikel 129, stk. 5
Artikel 130
Artikel 131
Artikel 132, stk. 1
Artikel 132, stk. 2
Artikel 132, stk. 3
Artikel 132, stk. 4
Artikel 132, stk. 5
Artikel 133, stk. 1
Artikel 133, stk. 2
Artikel 133, stk. 3
Artikel 134, stk. 1-3
Artikel 134, stk. 4-7
Artikel 135
Artikel 136, stk. 1
Artikel 136, stk. 2
Artikel 136, stk. 3
Artikel 137, stk. 1
Artikel 137, stk. 2
Artikel 137, stk. 3
Artikel 138
Artikel 139
Artikel 140, stk. 1
Artikel 140, stk. 2
Artikel 141
Artikel 142, stk. 1
Artikel 142, stk. 2
Artikel 143, stk. 1
Artikel 84, stk. 1 og bilag VII, del 4,
point 1
Bilag VI, del III, pkt. 1-7
Bilag VI, del III, pkt. 8-17
Bilag VI, del I, pkt. 82-84
Bilag VI, del I, pkt. 87-90
Artikel 81, stk. 1, 2 og 4
Artikel 82, stk. 1
Bilag VI, del 2, pkt. 12-16
Artikel 150, stk. 3
Bilag VI, del I, pkt. 6
Bilag VI, del I, pkt. 7
Bilag VI, del I, pkt. 72
Bilag VI, del I, pkt. 73
Bilag VI, del I, pkt. 74
Bilag VI, del I, pkt. 75
Bilag VI, del I, pkt. 77 og 78
Bilag VI, del I, pkt. 79
Bilag VI, del I, pkt. 80 og 81
Bilag VI, del I, pkt. 86
Bilag VI, del I, pkt. 68, afsnit 1 og 2
Bilag VI, del I, pkt. 69
Bilag VI, del I, pkt. 71
Bilag VI, del I, pkt. 70
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0311.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/311
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 144
Artikel 145
Artikel 146
Artikel 147, stk. 1
Artikel 147, stk. 2-9
Artikel 148, stk. 1
Artikel 148, stk. 2
Artikel 148, stk. 3
Artikel 148, stk. 4
Artikel 148, stk. 5
Artikel 148, stk. 1
Artikel 149
Artikel 150, stk. 1
Artikel 150, stk. 2
Artikel 150, stk. 3
Artikel 150, stk. 4
Artikel 151
Artikel 152, stk. 1 og 2
Artikel 152, stk. 3 og 4
Artikel 152, stk. 5
Artikel 153, stk. 1
Artikel 153, stk. 2
Artikel 153, stk. 3-8
Artikel 153, stk. 9
Artikel 154
Artikel 155, stk. 1
Artikel 155, stk. 2
Artikel 155, stk. 3
Artikel 155, stk. 4
Artikel 156
Artikel 84, stk. 2
Artikel 84, stk. 3
Artikel 84, stk. 4
Artikel 86, stk. 9
Artikel 86, stk. 1-8
Artikel 85, stk. 1
Artikel 85, stk. 2
Artikel 85, stk. 3
Artikel 85, stk. 4 og 5
Artikel 89, stk. 1
Artikel 89, stk. 2
Artikel 87, stk. 1-10
Artikel 87, stk. 11
Artikel 87, stk. 12
Bilag VII, del I, pkt. 3
Bilag VII, del I, pkt. 4-9
Bilag VII, del I, pkt. 10-16
Bilag VII, del I, pkt. 17 og 18
Bilag VII, del I, pkt. 19-21
Bilag VII, del I, pkt. 22-24
Bilag VII, del I, pkt. 25-26
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0312.png
L 176/312
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 156
Artikel 157, stk. 1
Artikel 157, stk. 2-5
Artikel 158, stk. 1
Artikel 158, stk. 2
Artikel 158, stk. 3
Artikel 158, stk. 4
Artikel 158, stk. 5
Artikel 158, stk. 6
Artikel 158, stk. 7
Artikel 158, stk. 8
Artikel 158, stk. 9
Artikel 158, stk. 10
Artikel 158, stk. 11
Artikel 159
Artikel 160, stk. 1
Artikel 160, stk. 2
Artikel 160, stk. 3
Artikel 160, stk. 4
Artikel 160, stk. 5
Artikel 160, stk. 6
Artikel 160, stk. 7
Artikel 161, stk. 1
Artikel 161, stk. 2
Artikel 161, stk. 3
Artikel 161, stk. 4
Artikel 162, stk. 1
Artikel 162, stk. 2
Artikel 162, stk. 3
Artikel 162, stk. 4
Artikel 162, stk. 5
Artikel 163, stk. 1
Artikel 163, stk. 2
Artikel 163, stk. 3
Artikel 163, stk. 4
Artikel 164, stk. 1
Bilag VII, del I, pkt. 27
Bilag VII, del I, pkt. 28
Artikel 88, stk. 2
Artikel 88, stk. 3
Artikel 88, stk. 4
Artikel 88, stk. 6
Bilag VII, del I, pkt. 30
Bilag VII, del I, pkt. 31
Bilag VII, del I, pkt. 32
Bilag VII, del I, pkt. 33
Bilag VII, del I, pkt. 34
Bilag VII, del I, pkt. 35
Bilag VII, del I, pkt. 36
Bilag VII, del II, pkt. 2
Bilag VII, del II, pkt. 3
Bilag VII, del II, pkt. 4
Bilag VII, del II, pkt. 5
Bilag VII, del II, pkt. 6
Bilag VII, del II, pkt. 7
Bilag VII, del II, pkt. 7
Bilag VII, del II, pkt. 8
Bilag VII, del II, pkt. 9
Bilag VII, del II, pkt. 10
Bilag VII, del II, pkt. 11
Bilag VII, del II, pkt. 12
Bilag VII, del II, pkt. 13
Bilag VII, del II, pkt. 14
Bilag VII, del II, pkt. 15
Bilag VII, del II, pkt. 16
Bilag VII, del II, pkt. 17
Bilag VII, del II, pkt. 18
Bilag VII, del II, pkt. 19
Bilag VII, del II, pkt. 20
Bilag VII, del II, pkt. 21
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0313.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/313
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 164, stk. 2
Artikel 164, stk. 3
Artikel 164, stk. 4
Artikel 165, stk. 1
Artikel 165, stk. 2
Artikel 165, stk. 3
Artikel 166, stk. 1
Artikel 166, stk. 2
Artikel 166, stk. 3
Artikel 166, stk. 4
Artikel 166, stk. 5
Artikel 166, stk. 6
Artikel 166, stk. 7
Artikel 166, stk. 8
Artikel 166, stk. 9
Artikel 166, stk. 10
Artikel 167, stk. 1
Artikel 167, stk. 2
Artikel 168
Artikel 169, stk. 1
Artikel 169, stk. 2
Artikel 169, stk. 3
Artikel 170, stk. 1
Artikel 170, stk. 2
Artikel 170, stk. 3
Artikel 170, stk. 4
Artikel 171, stk. 1
Artikel 171, stk. 2
Artikel 172, stk. 1
Artikel 172, stk. 2
Artikel 172, stk. 3
Artikel 173, stk. 1
Artikel 173, stk. 2
Artikel 173, stk. 3
Artikel 174
Bilag VII, del II, pkt. 22
Bilag VII, del II, pkt. 23
Bilag VII, del II, pkt. 24
Bilag VII, del II, pkt. 25 og 26
Bilag VII, del II, pkt. 27
Bilag VII, del III, pkt. 1
Bilag VII, del III, pkt. 2
Bilag VII, del III, pkt. 3
Bilag VII, del III, pkt. 4
Bilag VII, del III, pkt. 5
Bilag VII, del III, pkt. 6
Bilag VII, del III, pkt. 7
Bilag VII, del III, pkt. 9
Bilag VII, del III, pkt. 10
Bilag VII, del III, pkt. 11
Bilag VII, del III, pkt. 12
Bilag VII, del III, pkt. 13
Bilag VII, del IV, pkt. 2
Bilag VII, del IV, pkt. 3
Bilag VII, del IV, pkt. 4
Bilag VII, del IV, pkt. 5-11
Bilag VII, del IV, pkt. 12
Bilag VII, del IV, pkt. 13-15
Bilag VII, del IV, pkt. 16
Bilag VII, del IV, pkt. 17
Bilag VII, del IV, pkt. 18
Bilag VII, del IV, pkt. 19-23
Bilag VII, del IV, pkt. 24
Bilag VII, del IV, pkt. 25
Bilag VII, del IV, pkt. 26-28
Bilag VII, del IV, pkt. 29
Bilag VII, del IV, pkt. 30
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0314.png
L 176/314
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 175, stk. 1
Artikel 175, stk. 2
Artikel 175, stk. 3
Artikel 175, stk. 4
Artikel 175, stk. 5
Artikel 176, stk. 1
Artikel 176, stk. 2
Artikel 176, stk. 3
Artikel 176, stk. 4
Artikel 176, stk. 5
Artikel 177, stk. 1
Artikel 177, stk. 2
Artikel 177, stk. 3
Artikel 178, stk. 1
Artikel 178, stk. 2
Artikel 178, stk. 3
Artikel 178, stk. 4
Artikel 178, stk. 5
Artikel 178, stk. 6
Artikel 178, stk. 7
Artikel 179, stk. 1
Artikel 179, stk. 2
Artikel 180, stk. 1
Artikel 180, stk. 2
Artikel 180, stk. 3
Artikel 181, stk. 1
Artikel 181, stk. 2
Artikel 181, stk. 3
Artikel 182, stk. 1
Artikel 182, stk. 2
Artikel 182, stk. 3
Artikel 182, stk. 4
Artikel 183, stk. 1
Bilag VII, del IV, pkt. 31
Bilag VII, del IV, pkt. 32
Bilag VII, del IV, pkt. 33
Bilag VII, del IV, pkt. 34
Bilag VII, del IV, pkt. 35
Bilag VII, del IV, pkt. 36
Bilag VII, del IV, pkt. 37, første afsnit
Bilag VII, del IV, pkt. 37, andet afsnit
Bilag VII, del IV, pkt. 38
Bilag VII, del IV, pkt. 39
Bilag VII, del IV, pkt. 40
Bilag VII, del IV, pkt. 41
Bilag VII, del IV, pkt. 42
Bilag VII, del IV, pkt. 44
Bilag VII, del IV, pkt. 44
Bilag VII, del IV, pkt. 45
Bilag VII, del IV, pkt. 46
Bilag VII, del IV, pkt. 47
Bilag VII, del IV, pkt. 43 og 49-56
Bilag VII, del IV, pkt. 57
Bilag VII, del IV, pkt. 59-66
Bilag VII, del IV, pkt. 67-72
Bilag VII, del IV, pkt. 73-81
Bilag VII, del IV, pkt. 82
Bilag VII, del IV, pkt. 87-92
Bilag VII, del IV, pkt. 93
Bilag VII, del IV, pkt. 94 og 95
Bilag VII, del IV, pkt. 98-100
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0315.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/315
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 183, stk. 2
Artikel 183, stk. 3
Artikel 183, stk. 4
Artikel 183, stk. 5
Artikel 183, stk. 6
Artikel 184, stk. 1
Artikel 184, stk. 2
Artikel 184, stk. 3
Artikel 184, stk. 4
Artikel 184, stk. 5
Artikel 184, stk. 6
Artikel 185
Artikel 186
Artikel 187
Artikel 188
Artikel 189, stk. 1
Artikel 189, stk. 2
Artikel 189, stk. 3
Artikel 190, stk. 1
Artikel 190, stk. 2
Artikel 190, stk. 3 og 4
Artikel 191
Artikel 192
Artikel 193, stk. 1
Artikel 193, stk. 2
Artikel 193, stk. 3
Artikel 193, stk. 4
Artikel 193, stk. 5
Artikel 193, stk. 6
Artikel 194, stk. 1
Artikel 194, stk. 2
Artikel 194, stk. 3
Artikel 194, stk. 4
Artikel 194, stk. 5
Bilag VII, del IV, pkt. 101 og 102
Bilag VII, del IV, pkt. 103 og pkt. 104
Bilag VII, del IV, pkt. 96
Bilag VII, del IV, pkt. 97
Bilag VII, del IV, pkt. 105
Bilag VII, del IV, pkt. 106
Bilag VII, del IV, pkt. 107
Bilag VII, del IV, pkt. 108
Bilag VII, del IV, pkt. 109
Bilag VII, del IV, pkt. 110-114
Bilag VII, del IV, pkt. 115
Bilag VII, del IV, pkt. 116
Bilag VII, del IV, pkt. 117-123
Bilag VII, del IV, pkt. 124
Bilag VII, del IV, pkt. 125 og 126
Bilag VII, del IV, pkt. 127
Bilag VII, del IV, pkt. 128
Bilag VII, del IV, pkt. 129
Bilag VII, del IV, pkt. 130
Bilag VII, del IV, pkt. 131
Artikel 90 og bilag VIII, del 1, pkt. 2
Artikel 93, stk. 2
Artikel 93, stk. 3
Artikel 93, stk. 1, og bilag VIII, del 3,
pkt. 1
Bilag VIII, del 3, pkt. 2
Bilag VIII, del 5, pkt. 1
Bilag VIII, del 5, pkt. 2
Artikel 92, stk. 1
Artikel 92, stk. 2
Artikel 92, stk. 3
Artikel 92, stk. 4
Artikel 92, stk. 5
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0316.png
L 176/316
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 194, stk. 6
Artikel 194, stk. 7
Artikel 194, stk. 8
Artikel 194, stk. 9
Artikel 194, stk. 10
Artikel 195
Artikel 196
Artikel 197, stk. 1
Artikel 197, stk. 2
Artikel 197, stk. 3
Artikel 197, stk. 4
Artikel 197, stk. 5
Artikel 197, stk. 6
Artikel 197, stk. 7
Artikel 197, stk. 8
Artikel 198, stk. 1
Artikel 198, stk. 2
Artikel 199, stk. 1
Artikel 199, stk. 2
Artikel 199, stk. 3
Artikel 199, stk. 4
Artikel 199, stk. 5
Artikel 199, stk. 6
Artikel 199, stk. 7
Artikel 199, stk. 8
Artikel 200
Artikel 201, stk. 1
Artikel 201, stk. 2
Artikel 202
Artikel 203
Artikel 204, stk. 1
Artikel 204, stk. 2
Artikel 205
Artikel 206
Artikel 207, stk. 1
Artikel 92, stk. 5
Artikel 92, stk. 6
Bilag VIII, del 2, pkt. 1
Bilag VIII, del 2, pkt. 2
Bilag VIII, del 1, pkt. 3 og 4
Bilag VIII, del 1, pkt. 5
Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Bilag VIII, del 1, pkt. 8
Bilag VIII, del 1, pkt. 9
Bilag VIII, del 1, pkt. 9
Bilag VIII, del 1, pkt. 10
Bilag VIII, del 1, pkt. 11
Bilag VIII, del 1, pkt. 11
Bilag VIII, del 1, pkt. 12
Bilag VIII, del 1, pkt. 13
Bilag VIII, del 1, pkt. 16
Bilag VIII, del 1, pkt. 17 og 18
Bilag VIII, del 1, pkt. 20
Bilag VIII, del 1, pkt. 21
Bilag VIII, del 1, pkt. 22
Bilag VIII, del 1, pkt. 23-25
Bilag VIII, del 1, pkt. 26 og 28
Bilag VIII, del 1, pkt. 27
Bilag VIII, del 1, pkt. 29
Bilag VIII, del 1, pkt. 30 og 31
Bilag VIII, del 1, pkt. 32
Bilag VIII, del 2, pkt. 3
Bilag VIII, del 2, pkt. 4 to 5
Bilag VIII, del 2, pkt. 6
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0317.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/317
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 207, stk. 2
Artikel 207, stk. 3
Artikel 207, stk. 4
Artikel 207, stk. 5
Artikel 208, stk. 1
Artikel 208, stk. 2
Artikel 208, stk. 3
Artikel 208, stk. 4
Artikel 208, stk. 5
Artikel 209, stk. 1
Artikel 209, stk. 2
Artikel 209, stk. 3
Artikel 210
Artikel 211
Artikel 212, stk. 1
Artikel 212, stk. 2
Artikel 213, stk. 1
Artikel 213, stk. 2
Artikel 213, stk. 3
Artikel 214, stk. 1
Artikel 214, stk. 2
Artikel 214, stk. 3
Artikel 215, stk. 1
Artikel 215, stk. 2
Artikel 216, stk. 1
Artikel 216, stk. 2
Artikel 217, stk. 1
Artikel 217, stk. 2
Artikel 217, stk. 3
Artikel 218
Artikel 219
Artikel 220, stk. 1
Artikel 220, stk. 2
Artikel 220, stk. 3
Artikel 220, stk. 4
Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra a)
Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra b)
Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 7
Bilag VIII, del 2, pkt. 8
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra a)
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra b)
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra d)
Bilag VIII, del 2, pkt. 9
Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra a)
Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra b)
Bilag VIII, del 2, pkt. 10
Bilag VIII, del 2, pkt. 11
Bilag VIII, del 2, pkt. 12
Bilag VIII, del 2, pkt. 13
Bilag VIII, del 2, pkt. 14
Bilag VIII, del 2, pkt. 15
Bilag VIII, del 2, pkt. 16, litra a)-c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 16
Bilag VIII, del 2, pkt. 17
Bilag VIII, del 2, pkt. 18
Bilag VIII, del 2, pkt. 19
Bilag VIII, del 2, pkt. 20
Bilag VIII, del 2, pkt. 21
Bilag VIII, del 2, pkt. 22
Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)
Bilag VIII, del 3, pkt. 3
Bilag VIII, del 3, pkt. 4
Bilag VIII, del 3, pkt. 5
Bilag VIII, del 3, pkt. 6, 8-10
Bilag VIII, del 3, pkt. 11
Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0318.png
L 176/318
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 220, stk. 5
Artikel 221, stk. 1
Artikel 221, stk. 2
Artikel 221, stk. 3
Artikel 221, stk. 4
Artikel 221, stk. 5
Artikel 221, stk. 6
Artikel 221, stk. 7
Artikel 221, stk. 8
Artikel 221, stk. 9
Artikel 222, stk. 1
Artikel 222, stk. 2
Artikel 222, stk. 3
Artikel 222, stk. 4
Artikel 222, stk. 5
Artikel 222, stk. 6
Artikel 222, stk. 7
Artikel 223, stk. 1
Artikel 223, stk. 2
Artikel 223, stk. 3
Artikel 223, stk. 4
Artikel 223, stk. 5
Artikel 223, stk. 6
Artikel 223, stk. 7
Artikel 224, stk. 1
Artikel 224, stk. 2
Artikel 224, stk. 3
Artikel 224, stk. 4
Artikel 224, stk. 5
Artikel 224, stk. 6
Artikel 225, stk. 1
Artikel 225, stk. 2
Artikel 225, stk. 3
Artikel 226
Artikel 227, stk. 1
Bilag VIII, del 3, pkt. 9
Bilag VIII, del 3, pkt. 12
Bilag VIII, del 3, pkt. 12
Bilag VIII, del 3, pkt. 13-15
Bilag VIII, del 3, pkt.16
Bilag VIII, del 3, pkt. 18 og 19
Bilag VIII, del 3, pkt. 20 og 21
Bilag VIII, del 3, pkt. 17
Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23
Bilag VIII, del 3, pkt. 24
Bilag VIII, del 3, pkt. 25
Bilag VIII, del 3, pkt. 26
Bilag VIII, del 3, pkt. 27
Bilag VIII, del 3, pkt. 28
Bilag VIII, del 3, pkt. 29
Bilag VIII, del 3, pkt. 28 og 29
Bilag VIII, del 3, pkt. 30-32
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 34 og 35
Bilag VIII, del 3, pkt. 35
Bilag VIII, del 3, pkt. 36
Bilag VIII, del 3, pkt. 37
Bilag VIII, del 3, pkt. 38
Bilag VIII, del 3, pkt. 39
Bilag VIII, del 3, pkt. 40
Bilag VIII, del 3, pkt. 41
Bilag VIII, del 3, pkt. 42-46
Bilag VIII, del 3, pkt. 47-52
Bilag VIII, del 3, pkt. 53-56
Bilag VIII, del 3, pkt. 57
Bilag VIII, del 3, pkt. 58
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0319.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/319
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 227, stk. 2
Artikel 227, stk. 3
Artikel 228, stk. 1
Artikel 228, stk. 2
Artikel 229, stk. 1
Artikel 229, stk. 2
Artikel 229, stk. 3
Artikel 230, stk. 1
Artikel 230, stk. 2
Artikel 230, stk. 3
Artikel 231, stk. 1
Artikel 231, stk. 2
Artikel 231, stk. 3
Artikel 231, stk. 1
Artikel 231, stk. 2
Artikel 231, stk. 3
Artikel 231, stk. 4
Artikel 232, stk. 1
Artikel 232, stk. 2
Artikel 232, stk. 3
Artikel 232, stk. 4
Artikel 234
Artikel 235, stk. 1
Artikel 235, stk. 2
Artikel 235, stk. 3
Artikel 236, stk. 1
Artikel 236, stk. 2
Artikel 236, stk. 3
Artikel 237, stk. 1
Artikel 237, stk. 2
Artikel 238, stk. 1
Artikel 238, stk. 2
Artikel 238, stk. 3
Artikel 239, stk. 1
Artikel 239, stk. 2
Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra a)-h)
Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra h)
Bilag VIII, del 3, pkt. 60
Bilag VIII, del 3, pkt. 61
Bilag VIII, del 3, pkt. 62-65
Bilag VIII, del 3, pkt. 66
Bilag VIII, del 3, pkt. 63 og 67
Bilag VIII, del 3, pkt. 68-71
Bilag VIII, del 3, pkt. 72
Bilag VIII, del 3, pkt. 73 og 74
Bilag VIII, del 3, pkt. 76
Bilag VIII, del 3, pkt. 77
Bilag VIII, del 3, pkt. 78
Bilag VIII, del 3, pkt. 79
Bilag VIII, del 3, pkt. 80
Bilag VIII, del 3, pkt. 80a
Bilag VIII, del 3, pkt. 81-82
Bilag VIII, del 3, pkt. 83
Bilag VIII, del 3, pkt. 83
Bilag VIII, del 3, pkt. 84
Bilag VIII, del 3, pkt. 85
Bilag VIII, del 3, pkt. 86
Bilag VIII, del 3, pkt. 87
Bilag VIII, del 3, pkt. 88
Bilag VIII, del 3, pkt. 89
Bilag VIII, del 3, pkt. 90
Bilag VIII, del 3, pkt. 91
Bilag VIII, del 3, pkt. 92
Bilag VIII, del 4, pkt. 1
Bilag VIII, del 4, pkt. 2
Bilag VIII, del 4, pkt. 3
Bilag VIII, del 4, pkt. 4
Bilag VIII, del 4, pkt. 5
Bilag VIII, del 4, pkt. 6
Bilag VIII, del 4, pkt. 7
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0320.png
L 176/320
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 239, stk. 3
Artikel 240
Artikel 241
Artikel 242, stk. 1-9
Artikel 242, stk. 10
Artikel 242, stk. 11
Artikel 242, stk. 12
Artikel 242, stk. 13
Artikel 242, stk. 14
Artikel 242, stk. 15
Artikel 243, stk. 1
Artikel 243, stk. 2
Artikel 243, stk. 3
Artikel 243, stk. 4
Artikel 243, stk. 5
Artikel 243, stk. 6
Artikel 244, stk. 1
Artikel 244, stk. 2
Artikel 244, stk. 3
Artikel 244, stk. 4
Artikel 244, stk. 5
Artikel 244, stk. 6
Artikel 245, stk. 1
Artikel 245, stk. 2
Artikel 245, stk. 3
Artikel 245, stk. 4
Artikel 245, stk. 5
Artikel 245, stk. 6
Artikel 246, stk. 1
Artikel 246, stk. 2
Artikel 246, stk. 3
Artikel 247, stk. 1
Artikel 247, stk. 2
Artikel 247, stk. 3
Artikel 247, stk. 4
Bilag VIII, del 4, pkt. 8
Bilag VIII, del VI, pkt. 1
Bilag VIII, del VI, pkt. 2
Bilag IX, del I, pkt. 1
Artikel 4, pkt. 37
Artikel 4, pkt. 38
Bilag IX, del II, pkt. 1
Bilag IX, del II, pkt. 1a
Bilag IX, del II, pkt. 1b
Bilag IX, del II, pkt. 1c
Bilag IX, del II, pkt. 1d
Bilag IX, del II, pkt. 2
Bilag IX, del II, pkt. 2a
Bilag IX, del II, pkt. 2b
Bilag IX, del II, pkt. 2c
Bilag IX, del II, pkt. 2d
Artikel 95, stk. 1
Artikel 95, stk. 2
Artikel 96, stk. 2
Artikel 96, stk. 4
Bilag IX, del IV, pkt. 2 og 3
Bilag IX, del IV, pkt. 5
Bilag IX, del IV, pkt. 5
Artikel 96, stk. 3, bilag IX, del IV,
pkt. 60
Bilag IX, del IV, pkt. 61
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0321.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/321
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 248, stk. 1
Artikel 248, stk. 2
Artikel 248, stk. 3
Artikel 249
Artikel 250
Artikel 251
Artikel 252
Artikel 253, stk. 1
Artikel 253, stk. 2
Artikel 254
Artikel 255, stk. 1
Artikel 255, stk. 2
Artikel 256, stk. 1
Artikel 256, stk. 2
Artikel 256, stk. 3
Artikel 256, stk. 4
Artikel 256, stk. 5
Artikel 256, stk. 6
Artikel 256, stk. 7
Artikel 256, stk. 8
Artikel 256, stk. 9
Artikel 257
Artikel 258
Artikel 259, stk. 1
Artikel 259, stk. 2
Artikel 259, stk. 3
Artikel 259, stk. 4
Artikel 259, stk. 5
Artikel 260
Artikel 261, stk. 1
Artikel 261, stk. 2
Artikel 262, stk. 1
Artikel 262, stk. 2
Artikel 262, stk. 3
Artikel 262, stk. 4
Artikel 263, stk. 1
Artikel 101, stk. 1
Artikel 101, stk. 2
Bilag IX, del II, pkt. 3 og 4
Bilag IX, del II, pkt. 5-7
Bilag IX, del IV, pkt. 6-7
Bilag IX, del IV, pkt. 8
Bilag IX, del IV, pkt. 9
Bilag IX, del IV, pkt. 10
Bilag IX, del IV, pkt. 11-12
Bilag IX, del IV, pkt. 13
Bilag IX, del IV, pkt. 15
Artikel 100, stk. 1
Bilag IX, del IV, pkt. 17-20
Bilag IX, del IV, pkt. 21
Bilag IX, del IV, pkt. 22-23
Bilag IX, del IV, pkt. 24-25
Bilag IX, del IV, pkt. 26-29
Bilag IX, del IV, pkt. 30
Bilag IX, del IV, pkt. 32
Bilag IX, del IV, pkt. 33
Bilag IX, del IV, pkt. 34
Bilag IX, del IV, pkt. 35-36
Bilag IX, del IV, pkt. 38-41
Bilag IX, del IV, pkt. 42
Bilag IX, del IV, pkt. 43
Bilag IX, del IV, pkt. 44
Bilag IX, del IV, pkt. 45
Bilag IX, del IV, pkt. 46-47, 49
Bilag IX, del IV, pkt. 51
Bilag IX, del IV, pkt. 52 og 53
Bilag IX, del IV, pkt. 53
Bilag IX, del IV, pkt. 54
Bilag IX, del IV, pkt. 57
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0322.png
L 176/322
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 263, stk. 2
Artikel 263, stk. 3
Artikel 264, stk. 1
Artikel 264, stk. 2
Artikel 264, stk. 3
Artikel 264, stk. 4
Artikel 265, stk. 1
Artikel 265, stk. 2
Artikel 265, stk. 3
Artikel 266, stk. 1
Artikel 266, stk. 2
Artikel 266, stk. 3
Artikel 266, stk. 4
Artikel 267, stk. 1
Artikel 267, stk. 3
Artikel 268
Artikel 269
Artikel 270
Artikel 271, stk. 1
Artikel 271, stk. 2
Artikel 272, stk. 1
Artikel 272, stk. 2
Artikel 272, stk. 3
Artikel 272, stk. 4
Artikel 272, stk. 5
Artikel 272, stk. 6
Artikel 272, stk. 7
Artikel 272, stk. 8
Artikel 272, stk. 9
Artikel 272, stk. 10
Artikel 272, stk. 11
Artikel 272, stk. 12
Artikel 272, stk. 13
Artikel 272, stk. 14
Bilag IX, del IV, pkt. 58
Bilag IX, del IV, pkt. 59
Bilag IX, del IV, pkt. 62
Bilag IX, del IV, pkt. 63-65
Bilag IX, del IV, pkt. 66 og 67
Bilag IX, del IV, pkt. 68
Bilag IX, del IV, pkt. 70
Bilag IX, del IV, pkt. 71
Bilag IX, del IV, pkt. 72
Bilag IX, del IV, pkt. 73
Bilag IX, del IV, pkt. 74-75
Bilag IX, del IV, pkt. 76
Artikel 97, stk. 1
Artikel 97, stk. 3
Bilag IX, del III, pkt. 1
Bilag IX, del III, pkt. 2-7
Artikel 98, stk. 1, og bilag IX, del III,
pkt. 8 og 9
Bilag III, del II, pkt. 1
Bilag VII, del III, pkt. 5
Bilag VII, del III, pkt. 7
Bilag III, del I, pkt. 1
Bilag III, del I, pkt. 3
Bilag III, del I, pkt. 4
Bilag III, del I, pkt. 5
Bilag III, del I, pkt. 6
Bilag III, del I, pkt. 7
Bilag III, del I, pkt. 8
Bilag III, del I, pkt. 9
Bilag III, del I, pkt. 10
Bilag III, del I, pkt. 11
Bilag III, del I, pkt. 12
Bilag III, del I, pkt. 13
Bilag III, del I, pkt. 14
Bilag III, del I, pkt. 15
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0323.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/323
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 272, stk. 15
Artikel 272, stk. 16
Artikel 272, stk. 17
Artikel 272, stk. 18
Artikel 272, stk. 19
Artikel 272, stk. 20
Artikel 272, stk. 21
Artikel 272, stk. 22
Artikel 272, stk. 23
Artikel 272, stk. 24
Artikel 272, stk. 25
Artikel 272, stk. 26
Artikel 273, stk. 1
Artikel 273, stk. 2
Artikel 273, stk. 3
Artikel 273, stk. 4
Artikel 273, stk. 5
Artikel 273, stk. 6
Artikel 273, stk. 7
Artikel 273, stk. 8
Artikel 274, stk. 1
Artikel 274, stk. 2
Artikel 274, stk. 3
Artikel 274, stk. 4
Artikel 275, stk. 1
Artikel 275, stk. 2
Artikel 276, stk. 1
Artikel 276, stk. 2
Artikel 276, stk. 3
Artikel 277, stk. 1
Artikel 277, stk. 2
Artikel 277, stk. 3
Artikel 277, stk. 4
Artikel 278, stk. 1
Artikel 278, stk. 2
Bilag III, del I, pkt. 16
Bilag III, del I, pkt. 17
Bilag III, del I, pkt. 18
Bilag III, del I, pkt. 19
Bilag III, del I, pkt. 20
Bilag III, del I, pkt. 21
Bilag III, del I, pkt. 22
Bilag III, del I, pkt. 23
Bilag III, del I, pkt. 26
Bilag III, del VII, litra a)
Bilag III, del VII, litra a)
Bilag III, del V, pkt. 2
Bilag III, del II, pkt. 1
Bilag III, del II, pkt. 2
Bilag III, del II, pkt. 3, første og andet
afsnit
Bilag III, del II, pkt. 3, tredje afsnit
Bilag III, del II, pkt. 4
Bilag III, del II, pkt. 5
Bilag III, del II, pkt. 7
Bilag III, del II, pkt. 8
Bilag III, del III
Bilag III, del III
Bilag III, del III
Bilag III, del III
Bilag III, del IV
Bilag III, del IV
Bilag III, del V, pkt. 1
Bilag III, del V, pkt. 1
Bilag III, del V, pkt. 1-2
Bilag III, del V, pkt. 3-4
Bilag III, del V, pkt. 5
Bilag III, del V, pkt. 6
Bilag III, del V, pkt. 7
Bilag III, del V, pkt. 8
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0324.png
L 176/324
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 278, stk. 3
Artikel 279
Artikel 280, stk. 1
Artikel 280, stk. 2
Artikel 281, stk. 1
Artikel 281, stk. 2
Artikel 281, stk. 3
Artikel 282, stk. 1
Artikel 282, stk. 2
Artikel 282, stk. 3
Artikel 282, stk. 4
Artikel 282, stk. 5
Artikel 282, stk. 6
Artikel 282, stk. 7
Artikel 282, stk. 8
Artikel 283, stk. 1
Artikel 283, stk. 2
Artikel 283, stk. 3
Artikel 283, stk. 4
Artikel 283, stk. 5
Artikel 283, stk. 6
Artikel 284, stk. 1
Artikel 284, stk. 2
Artikel 284, stk. 3
Artikel 284, stk. 4
Artikel 284, stk. 5
Artikel 284, stk. 6
Artikel 284, stk. 7
Artikel 284, stk. 8
Artikel 284, stk. 9
Artikel 284, stk. 10
Artikel 284, stk. 11
Artikel 284, stk. 12
Artikel 284, stk. 13
Artikel 285, stk. 1
Artikel 285, stk. 2-8
Bilag III, del V, pkt. 9
Bilag III, del V, pkt. 10
Bilag III, del V, pkt. 11
Bilag III, del V, pkt. 12
Bilag III, del V, pkt. 13
Bilag III, del V, pkt. 14
Bilag III, del V, pkt. 15
Bilag III, del V, pkt. 16
Bilag III, del V, pkt. 17
Bilag III, del V, pkt. 18
Bilag III, del V, pkt. 19
Bilag III, del V, pkt. 20
Bilag III, del V, pkt. 21
Bilag III, del VI, pkt. 1
Bilag III, del VI, pkt. 2
Bilag III, del VI, pkt. 2
Bilag III, del VI, pkt. 3
Bilag III, del VI, pkt. 4
Bilag III, del VI, pkt. 4
Bilag III, del VI, pkt. 5
Bilag III, del VI, pkt. 6
Bilag III, del VI, pkt. 7
Bilag III, del VI, pkt. 8
Bilag III, del VI, pkt. 9
Bilag III, del VI, pkt. 10
Bilag III, del VI, pkt. 11
Bilag III, del VI, pkt. 12
Bilag III, del VI, pkt. 13
Bilag III, del VI, pkt. 9
Bilag III, del VI, pkt. 14
Bilag III, del VI, pkt. 15
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0325.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/325
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 286, stk. 1
Artikel 286, stk. 2
Artikel 286, stk. 3
Artikel 286, stk. 4
Artikel 286, stk. 5
Artikel 286, stk. 6
Artikel 286, stk. 7
Artikel 286, stk. 8
Artikel 287, stk. 1
Artikel 287, stk. 2
Artikel 287, stk. 3
Artikel 287, stk. 4
Artikel 288
Artikel 289, stk. 1
Artikel 289, stk. 2
Artikel 289, stk. 3
Artikel 289, stk. 4
Artikel 289, stk. 5
Artikel 289, stk. 6
Artikel 290, stk. 1
Artikel 290, stk. 2
Artikel 290, stk. 3-10
Artikel 291, stk. 1
Artikel 291, stk. 2
Artikel 291, stk. 3
Artikel 291, stk. 4
Artikel 291, stk. 5
Artikel 291, stk. 6
Artikel 292, stk. 1
Artikel 292, stk. 2
Artikel 292, stk. 3
Artikel 292, stk. 4
Artikel 292, stk. 5
Artikel 292, stk. 6
Artikel 292, stk. 7
Artikel 292, stk. 8
Bilag III, del VI, pkt. 18 og 25
Bilag III, del VI, pkt. 19
Bilag III, del VI, pkt. 20
Bilag III, del VI, pkt. 21
Bilag III, del VI, pkt. 22
Bilag III, del VI, pkt. 23
Bilag III, del VI, pkt. 24
Bilag III, del VI, pkt. 17
Bilag III, del VI, pkt. 17
Bilag III, del VI, pkt. 26
Bilag III, del VI, pkt. 27
Bilag III, del VI, pkt. 28
Bilag III, del VI, pkt. 29
Bilag III, del VI, pkt. 29
Bilag III, del VI, pkt. 30
Bilag III, del VI, pkt. 31
Bilag III, del VI, pkt. 32
Bilag III, del VI, pkt. 32
Bilag I, del I, pkt. 27-28
Bilag III, del VI, pkt. 34
Bilag III, del VI, pkt. 35
Bilag III, del VI, pkt. 36
Bilag III, del VI, pkt. 37
Bilag III, del VI, pkt. 38
Bilag III, del VI, pkt. 39
Bilag III, del VI, pkt. 40
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0326.png
L 176/326
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 292, stk. 9
Artikel 292, stk. 10
Artikel 293, stk. 1
Artikel 293, stk. 2-6
Artikel 294, stk. 1
Artikel 294, stk. 2
Artikel 294, stk. 3
Artikel 295
Artikel 296, stk. 1
Artikel 296, stk. 2
Artikel 296, stk. 3
Artikel 297, stk. 1
Artikel 297, stk. 2
Artikel 297, stk. 3
Artikel 297, stk. 4
Artikel 298, stk. 1
Artikel 298, stk. 2
Artikel 298, stk. 3
Artikel 298, stk. 4
Artikel 299, stk. 1
Artikel 299, stk. 2
Artikel 300
Artikel 301
Artikel 302
Artikel 303
Artikel 304
Artikel 305
Artikel 306
Artikel 307
Artikel 308
Artikel 309
Artikel 310
Artikel 311
Artikel 312, stk. 1
Artikel 312, stk. 2
Bilag III, del VI, pkt. 41
Bilag III, del VI, pkt. 42
Bilag III, del VI, pkt. 42
Bilag III, del VI, pkt. 42
Bilag III, del VII, litra a)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag II, pkt. 7
Bilag II, pkt. 7-11
Bilag III, del 2, pkt. 6
Artikel 104, stk. 3 og 6, og bilag X,
del 2, pkt. 2, 5 og 8
Artikel 105, stk. 1 og 2 og bilag X,
del 3, pkt. 1
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0327.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/327
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 312, stk. 3
Artikel 312, stk. 4
Artikel 313, stk. 1
Artikel 313, stk. 2
Artikel 313, stk. 3
Artikel 314, stk. 1
Artikel 314, stk. 2
Artikel 314, stk. 3
Artikel 314, stk. 4
Artikel 314, stk. 5
Artikel 315, stk. 1
Artikel 315, stk. 2
Artikel 315, stk. 3
Artikel 315, stk. 4
Artikel 316, stk. 1
Artikel 316, stk. 2
Artikel 316, stk. 3
Artikel 317, stk. 1
Artikel 317, stk. 2
Artikel 317, stk. 3
Artikel 317, stk. 4
Artikel 318, stk. 1
Artikel 318, stk. 2
Artikel 318, stk. 3
Artikel 319, stk. 1
Artikel 319, stk. 2
Artikel 320
Artikel 321
Artikel 322, stk. 1
Artikel 322, stk. 2
Artikel 322, stk. 3
Artikel 322, stk. 4
Artikel 322, stk. 5
Artikel 322, stk. 6
Artikel 323, stk. 1
Bilag X, del 3, pkt. 8-12
Bilag X, del 3, pkt. 13-18
Bilag X, del 3, pkt. 19
Bilag X, del 3, pkt. 20
Bilag X, del 3, pkt. 21-24
Bilag X, del 3, pkt. 25
Bilag X, del 2, pkt. 6-7
Bilag X, del 2, pkt. 10 og 11
Bilag X, del 2, pkt. 9 og 12
Bilag X, del 3, pkt. 2-7
Artikel 104, stk. 1
Artikel 104, stk. 2 og 4, og bilag X,
del 2, pkt. 1
Bilag X, del 2, pkt. 1
Bilag X, del 2, pkt. 2
Bilag X, del 2, pkt. 4
Bilag X, del 2, pkt. 4
Bilag X, del 1, pkt. 4
Bilag X, del 1, pkt. 5-8
Bilag X, del 1, pkt. 9
Artikel 103 og bilag X, del 1, pkt. 1-3
Artikel 102, stk. 4
Bilag X, del 4, pkt. 1
Bilag X, del 4, pkt. 2
Bilag X, del 4, pkt. 3 og 4
Artikel 105, stk. 1
Artikel 102, stk. 2
Artikel 102, stk. 3
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0328.png
L 176/328
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 323, stk. 2
Artikel 323, stk. 3
Artikel 323, stk. 4
Artikel 323, stk. 5
Artikel 324
Artikel 325, stk. 1
Artikel 325, stk. 2
Artikel 325, stk. 3
Artikel 326
Artikel 327, stk. 1
Artikel 327, stk. 2
Artikel 327, stk. 3
Artikel 328, stk. 1
Artikel 328, stk. 2
Artikel 329, stk. 1
Artikel 329, stk. 2
Artikel 330
Artikel 331, stk. 1
Artikel 331, stk. 2
Artikel 332, stk. 1
Artikel 332, stk. 2
Artikel 333
Artikel 334
Artikel 335
Artikel 336, stk. 1
Artikel 336, stk. 2
Artikel 336, stk. 3
Artikel 336, stk. 4
Artikel 337, stk. 1
Artikel 337, stk. 2
Artikel 337, stk. 3
Artikel 337, stk. 4
Artikel 337, stk. 4
Artikel 338, stk. 1
Artikel 338, stk. 2
Artikel 338, stk. 3
Bilag X, del 3, pkt. 26
Bilag X, del 3, pkt. 27
Bilag X, del 3, pkt. 28
Bilag X, del 3, pkt. 29
Bilag X, del 5
Artikel 26
Artikel 26
Bilag I, pkt. 1
Bilag I, pkt. 2
Bilag I, pkt. 3
Bilag I, pkt. 4
Bilag I, pkt. 5
Bilag I, pkt. 7
Bilag I, pkt. 9
Bilag I, pkt. 10
Bilag I, pkt. 8
Bilag I, pkt. 8
Bilag I, pkt. 11
Bilag I, pkt. 13
Bilag I, pkt. 14
Bilag I, pkt. 14
Bilag I, pkt. 14
Bilag I, pkt. 14
Artikel 19, stk. 1
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 14a
Bilag I, pkt. 14b
Bilag I, pkt. 14c
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0329.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/329
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 338, stk. 4
Artikel 339, stk. 1
Artikel 339, stk. 2
Artikel 339, stk. 3
Artikel 339, stk. 4
Artikel 339, stk. 5
Artikel 339, stk. 6
Artikel 339, stk. 7
Artikel 339, stk. 8
Artikel 339, stk. 9
Artikel 340, stk. 1
Artikel 340, stk. 2
Artikel 340, stk. 3
Artikel 340, stk. 4
Artikel 340, stk. 5
Artikel 340, stk. 6
Artikel 340, stk. 7
Artikel 341, stk. 1
Artikel 341, stk. 2
Artikel 341, stk. 3
Artikel 342
Artikel 343
Artikel 344, stk. 1
Artikel 344, stk. 2
Artikel 344, stk. 3
Artikel 345, stk. 1
Artikel 345, stk. 2
Artikel 346, stk. 1
Artikel 346, stk. 2
Artikel 346, stk. 3
Artikel 346, stk. 4
Artikel 346, stk. 5
Artikel 346, stk. 6
Artikel 347
Artikel 348, stk. 1
Artikel 348, stk. 2
Bilag I, pkt. 14a
Bilag I, pkt. 17
Bilag I, pkt. 18
Bilag I, pkt. 19
Bilag I, pkt. 20
Bilag I, pkt. 21
Bilag I, pkt. 22
Bilag I, pkt. 23
Bilag I, pkt. 24
Bilag I, pkt. 25
Bilag I, pkt. 26
Bilag I, pkt. 27
Bilag I, pkt. 28
Bilag I, pkt. 29
Bilag I, pkt. 30
Bilag I, pkt. 31
Bilag I, pkt. 32
Bilag I, pkt. 33
Bilag I, pkt. 33
Bilag I, pkt. 34
Bilag I, pkt. 36
Bilag I, pkt. 37
Bilag I, pkt. 38
Bilag I, pkt. 41
Bilag I, pkt. 41
Bilag I, pkt. 42
Bilag I, pkt. 43
Bilag I, pkt. 44
Bilag I, pkt. 45
Bilag I, pkt. 46
Bilag I, pkt. 8
Bilag I, pkt. 48-49
Bilag I, pkt. 50
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0330.png
L 176/330
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 349
Artikel 350, stk. 1
Artikel 350, stk. 2
Artikel 350, stk. 3
Artikel 350, stk. 4
Artikel 351
Artikel 352, stk. 1
Artikel 352, stk. 2
Artikel 352, stk. 3
Artikel 352, stk. 4
Artikel 352, stk. 5
Artikel 353, stk. 1
Artikel 353, stk. 2
Artikel 353, stk. 3
Artikel 354, stk. 1
Artikel 354, stk. 2
Artikel 354, stk. 3
Artikel 354, stk. 4
Artikel 355
Artikel 356
Artikel 357, stk. 1
Artikel 357, stk. 2
Artikel 357, stk. 3
Artikel 357, stk. 4
Artikel 357, stk. 5
Artikel 358, stk. 1
Artikel 358, stk. 2
Artikel 358, stk. 3
Artikel 358, stk. 4
Artikel 359, stk. 1
Artikel 359, stk. 2
Artikel 359, stk. 3
Artikel 359, stk. 4
Artikel 359, stk. 5
Artikel 359, stk. 6
Artikel 360, stk. 1
Bilag I, pkt. 51
Bilag I, pkt. 53
Bilag I, pkt. 54
Bilag I, pkt. 55
Bilag I, pkt. 56
Bilag III, pkt. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 2
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 3, stk. 1
Bilag III, pkt. 3, stk. 2
Bilag III, pkt. 3, stk. 2
Bilag IV, pkt. 1
Bilag IV, pkt. 2
Bilag IV, pkt. 3
Bilag IV, pkt. 4
Bilag IV, pkt. 6
Bilag IV, pkt. 8
Bilag IV, pkt. 9
Bilag IV, pkt. 10
Bilag IV, pkt. 12
Bilag IV, pkt. 13
Bilag IV, pkt. 14
Bilag IV, pkt. 15
Bilag IV, pkt. 16
Bilag IV, pkt. 17
Bilag IV, pkt. 18
Bilag IV, pkt. 19
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0331.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/331
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 360, stk. 2
Artikel 361
Artikel 362
Artikel 363, stk. 1
Artikel 363, stk. 2
Artikel 363, stk. 3
Artikel 364, stk. 1
Artikel 364, stk. 2
Artikel 364, stk. 3
Artikel 365, stk. 1
Artikel 365, stk. 2
Artikel 366, stk. 1
Artikel 366, stk. 2
Artikel 366, stk. 3
Artikel 366, stk. 4
Artikel 366, stk. 5
Artikel 367, stk. 1
Artikel 367, stk. 2
Artikel 367, stk. 3
Artikel 368, stk. 1
Artikel 368, stk. 2
Artikel 368, stk. 3
Artikel 368, stk. 4
Artikel 369, stk. 1
Artikel 369, stk. 2
Artikel 370, stk. 1
Artikel 371, stk. 1
Artikel 371, stk. 2
Artikel 372
Artikel 373
Artikel 374, stk. 1
Artikel 374, stk. 2
Artikel 374, stk. 3
Artikel 374, stk. 4
Artikel 374, stk. 5
Artikel 374, stk. 6
Bilag IV, pkt. 20
Bilag IV, pkt. 21
Bilag V, pkt. 1
Bilag V, pkt. 10b
Bilag V, pkt. 10
Bilag V, pkt. 10a
Bilag V, pkt. 7
Bilag V, pkt. 8
Bilag V, pkt. 9
Bilag V, pkt. 10
Bilag V, pkt. 8
Bilag V, pkt. 11
Bilag V, pkt. 12
Bilag V, pkt. 12
Bilag V, pkt. 2
Bilag V, pkt. 2
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 3
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 5a
Bilag V, pkt. 5b
Bilag V, pkt. 5c
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0332.png
L 176/332
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 374, stk. 7
Artikel 375, stk. 1
Artikel 375, stk. 2
Artikel 376, stk. 1
Artikel 376, stk. 2
Artikel 376, stk. 3
Artikel 376, stk. 4
Artikel 376, stk. 5
Artikel 376, stk. 6
Artikel 377
Artikel 378
Artikel 379, stk. 1
Artikel 379, stk. 2
Artikel 379, stk. 3
Artikel 380
Artikel 381
Artikel 382
Artikel 383
Artikel 384
Artikel 385
Artikel 386
Artikel 387
Artikel 388
Artikel 389
Artikel 390, stk. 1
Artikel 390, stk. 2
Artikel 390, stk. 3
Artikel 390, stk. 4
Artikel 390, stk. 5
Artikel 390, stk. 6
Artikel 390, stk. 7
Artikel 390, stk. 8
Artikel 391
Artikel 392
Artikel 393
Artikel 394, stk. 1
Artikel 106, stk. 2, første afsnit
Artikel 106, stk. 3
Artikel 106, stk. 2, andet og tredje
afsnit
Artikel 107
Artikel 108
Artikel 109
Artikel 110, stk. 1
Artikel 29, stk. 1
Artikel 30, stk. 1
Artikel 29, stk. 2
Artikel 106, stk. 1, første afsnit
Artikel 106, stk. 1, andet afsnit
Artikel 28, stk. 1
Bilag V, pkt. 5a
Bilag V, pkt. 5e
Bilag V, pkt. 5f
Bilag V, pkt. 5g
Bilag V, pkt. 5h
Bilag V, pkt. 5h
Bilag V, pkt. 5i
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 5l
Bilag II, pkt. 1
Bilag II, pkt. 2
Bilag II, pkt. 3
Bilag II, pkt. 2
Bilag II, pkt. 4
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0333.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/333
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 394, stk. 2
Artikel 394, stk. 3 og 4
Artikel 394, stk. 4
Artikel 395, stk. 1
Artikel 395, stk. 2
Artikel 395, stk. 3
Artikel 395, stk. 4
Artikel 395, stk. 5
Artikel 395, stk. 6
Artikel 395, stk. 7
Artikel 395, stk. 8
Artikel 396, stk. 1
Artikel 396, stk. 2
Artikel 396
Artikel 397, stk. 1
Artikel 397, stk. 2
Artikel 397, stk. 3
Artikel 398
Artikel 399, stk. 1
Artikel 399, stk. 2
Artikel 399, stk. 3
Artikel 399, stk. 4
Artikel 400, stk. 1
Artikel 400, stk. 2
Artikel 400, stk. 3
Artikel 401, stk. 1
Artikel 401, stk. 2
Artikel 401, stk. 3
Artikel 402, stk. 1
Artikel 402, stk. 2
Artikel 402, stk. 3
Artikel 403, stk. 1
Artikel 403, stk. 2
Artikel 404
Artikel 405, stk. 1
Artikel 405, stk. 2
Artikel 110, stk. 1
Artikel 110, stk. 2
Artikel 110, stk. 2
Artikel 111, stk. 1
Artikel 111, stk. 4, første afsnit
Artikel 30, stk. 4
Artikel 31
Artikel 111, stk. 4, første og andet
afsnit
Bilag VI, pkt. 1
Bilag VI, pkt. 2
Bilag VI, pkt. 3
Artikel 32, stk. 1
Artikel 112, stk. 1
Artikel 112, stk. 2
Artikel 112, stk. 3
Artikel 110, stk. 3
Artikel 113, stk. 3
Artikel 113, stk. 4
Artikel 114, stk. 1
Artikel 114, stk. 2
Artikel 114, stk. 3
Artikel 115, stk. 1
Artikel 115, stk. 2
Artikel 117, stk. 1
Artikel 117, stk. 2
Artikel 122a, stk. 8
Artikel 122a, stk. 1
Artikel 122a, stk. 2
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0334.png
L 176/334
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 405, stk. 3
Artikel 405, stk. 4
Artikel 406, stk. 1
Artikel 406, stk. 2
Artikel 407
Artikel 408
Artikel 409
Artikel 410
Artikel 411
Artikel 412
Artikel 413
Artikel 414
Artikel 415
Artikel 416
Artikel 417
Artikel 418
Artikel 419
Artikel 420
Artikel 421
Artikel 422
Artikel 423
Artikel 424
Artikel 425
Artikel 426
Artikel 427
Artikel 428
Artikel 429
Artikel 430
Artikel 431, stk. 1
Artikel 431, stk. 2
Artikel 431, stk. 3
Artikel 431, stk. 4
Artikel 432, stk. 1
Artikel 122a, stk. 3, første afsnit
Artikel 122a, stk. 3, første afsnit
Artikel 122a, stk. 4, og artikel 122a,
stk. 5, andet afsnit
Artikel 122a, stk. 5, første afsnit, og
artikel 122a, stk. 6, første afsnit
Artikel 122a, stk. 5, tredje afsnit
Artikel 122a, stk. 6, første og andet
afsnit
Artikel 122a, stk. 7
Artikel 122a, stk. 10
Artikel 145, stk. 1
Artikel 145, stk. 2
Artikel 145, stk. 3
Artikel 145, stk. 4
Bilag XII, del I, pkt. 1, og artikel 146,
stk. 1
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0335.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/335
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 432, stk. 2
Artikel 432, stk. 3
Artikel 433
Artikel 434, stk. 1
Artikel 434, stk. 2
Artikel 435, stk. 1
Artikel 435, stk. 2
Artikel 436
Artikel 437
Artikel 438
Artikel 439
Artikel 440
Artikel 441
Artikel 442
Artikel 443
Artikel 444
Artikel 445
Artikel 446
Artikel 447
Artikel 448
Artikel 449
Artikel 450
Artikel 451
Artikel 452
Artikel 453
Artikel 454
Artikel 455
Artikel 456, afsnit 1
Artikel 456, afsnit 2
Artikel 457
Artikel 458
Artikel 459
Artikel 460
Artikel 461
Artikel 146, stk. 2, og bilag XII, del I,
pkt. 2 og 3
Artikel 146, stk. 3
Artikel 147 og bilag XII, del I, pkt. 4
Artikel 148
Bilag XII, del II, pkt. 1
Bilag XII, del II, pkt. 2
Bilag XII, del II, pkt. 4 og 8
Bilag XII, del II, pkt. 5
Bilag XII, del II, pkt. 6
Bilag XII, del II, pkt. 7
Bilag XII, del II, pkt. 9
Bilag XII, del II, pkt. 11
Bilag XII, del II, pkt. 12
Bilag XII, del II, pkt. 13
Bilag XII, del II, pkt. 14
Bilag XII, del II, pkt. 15
Bilag XII, del III, pkt. 1
Bilag XII, del III, pkt. 2
Bilag XII, del III, pkt. 3
Artikel 150, stk. 1
Artikel 41
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0336.png
L 176/336
DA
Den Europæiske Unions Tidende
27.6.2013
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 462, stk. 1
Artikel 462, stk. 2
Artikel 462, stk. 3
Artikel 462, stk. 4
Artikel 462, stk. 5
Artikel 463
Artikel 464
Artikel 465
Artikel 466
Artikel 467
Artikel 468
Artikel 469
Artikel 470
Artikel 471
Artikel 472
Artikel 473
Artikel 474
Artikel 475
Artikel 476
Artikel 477
Artikel 478
Artikel 479
Artikel 480
Artikel 481
Artikel 482
Artikel 483
Artikel 484
Artikel 485
Artikel 486
Artikel 487
Artikel 488
Artikel 489
Artikel 490
Artikel 491
Artikel 492
Artikel 151a
Artikel 151a
Artikel 151a
 ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 91: Høring af forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra erhvervs- og vækstministeren
1437349_0337.png
27.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 176/337
Nærværende forordning
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 493, stk. 1
Artikel 493, stk. 2
Artikel 494
Artikel 495
Artikel 496
Artikel 497
Artikel 498
Artikel 499
Artikel 500
Artikel 501
Artikel 502
Artikel 503
Artikel 504
Artikel 505
Artikel 506
Artikel 507
Artikel 508
Artikel 509
Artikel 510
Artikel 511
Artikel 512
Artikel 513
Artikel 514
Artikel 515
Artikel 516
Artikel 517
Artikel 518
Artikel 519
Artikel 520
Artikel 521
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Bilag II
Bilag IV