PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 79
Offentligt

NOTAT

11. december 2014

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Nedenfor følger en orientering om udviklingen i Dansk Internationalt

Skibsregister (DIS). Nærværende orientering følger samme opgørelses-

metode som orienteringen i 2013.

a. Sammensætningen af den danske handelsflåde

I 2014 har der været vækst i antallet af skibe registreret i DIS. Primo no-

vember 2014 var der registreret 658 skibe i DIS, jf. tabel 1, hvilket er en

nettotilgang på 12 skibe siden udgangen af 2013.

Tabel 1 viser endvidere udviklingen i bruttotonnage (BT) registreret un-

der dansk flag, tonnage ejet af danske rederier samt skibe opereret af re-

derier og shippingvirksomheder med hovedkontor i Danmark.

Primo november 2014 var tonnagen under dansk flag 14,0 mio. BT, hvil-

ket er en stigning på 1,6 mio. BT siden 2013. Den markante stigning

skyldes især indflagningen af 8 af Mærsks nye Triple-E skibe, som hver

bidrager med knap 200.000 BT. Den aktuelle registrerede tonnage er den

højeste, siden DIS blev etableret i 1988.

Niveauet for den samlede tonnage, der er ejet af danske rederier, er steget

frem til og med 2012, men har siden udgangen af 2012 været vigende.

Primo november 2014 var der tale om 26,9 mio. BT. Faldet i ejet tonnage

må ses som følge af, at der i kølvandet på den økonomiske krise sker en

konsolidering i branchen, som følge af lave fragtrater og overkapacitet.

De faldende oliepriser i sidste halvdel af 2014, som også har ført til et

fald i priserne på skibsbrændstof, kan dog fremadrettet medvirke til at

lette det økonomiske pres på rederierne. Omvendt vil de skærpede svovl-

krav i blandt andet Nordsøen og Østersøen, der træder i kraft i januar

2015, kunne føre til øgede brændstofsudgifter. Det gælder særligt for

rederierne i nærskibsfarten.

Den generelt svære konkurrencesituation betyder samlet set at danske

rederier i disse år fortsat tilpasser deres forretning til konkurrencesituati-

onen, fx via salg af skibe og/eller ved at indchartre skibe, som ejes af

andre rederier.

Tonnagen, som opereres af danske redere og shippingvirksomheder med

hovedkontor i Danmark, har været i kraftig vækst frem til og med 2012,

hvorefter udviklingen vendte. I løbet af 2014 er der sket et fald i den ope-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side

rerede tonnage på 5,2 mio. BT, således at den samlede opererede tonnage

primo november 2014 er på ca. 53,1 mio. BT. Faldet indikerer, at de svæ-

re tider for den globale søfart - med lave fragrater og overkapacitet - også

påvirker danske virksomheders indchartring og drift af tonnage for andre

ejere. Danmark er ikke desto mindre fortsat blandt verdens største opera-

tører af tonnage.

Tabel 1: Skibe registreret i DIS, tonnage registreret i DIS og Dansk

Skibsregister (DAS), danskejet tonnage samt dansk opereret tonnage,

2004-2014 (mio. BT)

År

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Antal skibe

i DIS

483

489

494

500

538

570

604

622

646

658

Registreret i dansk

over 100)

7,5

8,0

8,5

9,2

10,3

11,0

11,7

11,6

12,4

14,0

Ejet af danske rederi- Opereret tonnage

(tonnage over 100)

er (tonnage over

1.000)

13,2

15,2

17,1

21,2

24,2

25,3

26,4

28,9

29,5

28,9

26,9

38,6

40,5

40,7

42,1

50,2

62,1

58,3

53,1

Kilde: Søfartsstyrelsen, IHS Fairplay - World Fleet Annual Statistics, Danmarks Rederiforening.

Alle data er fra ultimo året med undtagelse af tallene for 2014, som er opgjort primo november 2014.

1) Danske og udenlandsk ejede skibe.

2) Registreringer både i Danmark og i udlandet.

3) Dansk og udenlandsk ejede skibe opereret af rederier og shippingvirksomheder med hovedkontor

i Danmark.

b. Beskæftigelsen i den danske handelsflåde

Tabel 2 viser antallet af tjenestegørende på skibe i DIS, hvor man kan

følge udviklingen i de enkelte kategorier af tjenestegørende over de sene-

ste 10 år. Tabellen vedrører mønstrede søfarende pr. 30. september det

pågældende år.

Tabellen omfatter derfor ikke personer, der fortsat er i arbejde, men som

pr. 30. september ikke befinder sig på et skib, fx på grund af ferie, af-

spadsering eller sygdom. Det reelle beskæftigelsestal er således højere.

Der henvises her også til tabel 3, der angiver antallet af personer med

dansk bopæl, der modtager DIS-indkomst.

Mønstringstallene i tabel 2 indbefatter officerer og anden besætning. Be-

grebet ”anden besætning” omfatter dæks- og maskinbesætning samt an-

dre personalekategorier som f.eks. kabys- og servicepersonale og repara-

tører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side

Af tabel 2 fremgår det, at antallet af tjenestegørende på DIS skibe gene-

relt har været stigende siden 2004. Antallet af danske påmønstrede på

DIS-skibe har efter et fald i årene 2004-2006 stabiliseret sig på et niveau

omkring 2800 personer. Tallet for 2014 ligger dog over dette niveau. Da

mønstringsstatistikken er baseret på løbende indberetninger fra rederier-

ne, er tallene behæftet med en vis usikkerhed.

Tabel 2: Tjenestegørende på skibe i DIS pr. 30. september, 2004-2014

Total

Besætningskategorier

Besætningens nationalitet

År

I alt

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

6.441

6.518

7.038

6.839

7.744

7.660

8.120

9.045

8.333

9.030

9.582

Officerer

2.317

2.359

2.492

2.440

2.829

2.870

3.090

3.361

3.307

3.530

3.836

Anden

besætning

4.124

4.159

4.546

4.399

4.915

4.790

5.030

5.699

5.026

5.500

5.746

Danskere

Udlændinge

EU/EØS

3.478

3.320

3.284

2.871

2.955

2.817

2.840

2.882

2.632

2.857

3.088

919

932

1.023

976

1.025

907

1.096

1.371

1.460

1.492

1.653

3. lande

2.044

2.266

2.731

2.992

3.764

3.936

4.184

4.792

4.241

4.681

4.841

Kilde: Mønstringsindberetninger fra rederier med skibe i DIS suppleret med Søfartsstyrelsens

oplysninger om besætningens størrelse på passagerskibe.

Note: Som følge af nye mønstringsindberetninger fra rederier med skibe i DIS, er tallene for de

seneste år justeret bagudrettet, hvorfor opgørelsen varierer fra sidste års orientering. Tallene for

2014 er opgjort efter samme metode som sidste år.

b.1 Antallet af personer med bopæl i Danmark, som modtager DIS

indkomst

Tabel 3 viser antallet af personer med bopæl i Danmark, som modtager

DIS-indkomst. Dette omfatter både søfarende, der er påmønstret på DIS-

skibe, og søfarende, der er hjemme. Tallene i tabel 3 er derfor højere end

i tabel 2 og giver et mere reelt billede af antallet af personer bosat i Dan-

mark i beskæftigelse på DIS-skibe.

Det bemærkes, at tallene ikke omfatter danske søfarende ansat på DAS-

skibe eller udenlandsk flagede skibe, hvorfor det samlede antal beskæfti-

gede danske søfarende i handelsflåden er højere.

Opgørelsen er baseret på en stikprøve fra Økonomi- og Indenrigsministe-

riets lovmodel, som omfatter en tredjedel af alle indkomstforhold for per-

soner med bopæl i Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser,

at de senest tilgængelige tal vedrører 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side

Omtrent 7.500 søfarende med bopæl i Danmark modtog i 2012 DIS-

indkomst. Heraf modtog godt 5.500 søfarende en DIS-indkomst på over

100.000 kr. Antallet af personer med DIS-indkomst på over 100.000 kr.

udgør således hovedparten af de ansatte.

De søfarende, der modtager en lavere DIS-indkomst (nettoindkomst) end

100.000 kr., er fx personer under uddannelse (i praktik), personer, der har

færdiggjort deres maritime uddannelse midt i året eller personer, der går

på pension. Endvidere kan der være tale om personer, der kun har haft

sæsonarbejde, arbejder på deltid eller personer, der er påbegyndt arbejde

på DIS-vilkår i løbet af året.

I perioden 2004 til 2012 har der været et fald i det samlede antal personer

med bopæl i Danmark, der modtager DIS-indkomst.

Tabel 3: Personer med bopæl i Danmark, som modtager DIS-

indkomst, 2004-2012

År

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Antal personer med bopæl i

Danmark med

DIS indkomst,

i alt

8.715

9.141

9.291

8.946

8.952

8.409

8.160

7.821

7.470

Heraf DIS indkomst

over

kr.

100.000

6.522

6.387

6.333

6.519

6.300

5.763

5.760

5.595

5.541

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Note: Seneste opgørelse er for indkomståret 2012, dvs. personer med bopæl i Danmark pr.

1.1.2013. Opgørelsen er stikprøvebaseret, hvorfor en vis stikprøveusikkerhed må forventes.

c. Dansk skibsfarts betydning for betalingsbalancen

Den langt overvejende del af dansk skibsfarts indtægter stammer fra

transport af varer/råstoffer mellem udenlandske havne. Udsving i den

globale handel har derfor stor indflydelse på erhvervets aktivitet og ind-

tjening. Denne påvirkes i negativ retning af overkapacitet på shipping-

markederne, der presser fragtraterne ned.

De samlede indtægter fra skibsfart siden 2004 fremgår af tabel 4. Skibs-

fartens valutaindsejling steg markant fra 2004 til 2008. Som følge af den

økonomiske krise faldt bruttovalutaindtægterne markant i 2009. Herefter

er det igen gået fremad. Indtægterne var i 2012 på niveau med 2008 og

steg i 2013 med yderligere godt 6 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side

Tabel 4 viser endvidere, at skibsfartens bidrag til betalingsbalancen fort-

sat er betydeligt. Skibsfartens andel af den samlede danske vare- og tje-

nesteeksport har i de senere år udgjort ca. 1/5 af eksportindtægterne.

Tabel 4: Skibsfartens bruttovalutaindtjening, andel af vare- og tjene-

steeksporten, 2004 – 2013, løbende priser

År

Skibsfartens bruttovaluta- Pct. af den samlede vare-

indtjening (mia. kr.)

og tjenesteeksport

101

128,8

158,1

172,1

193,9

139,0

178,4

180,1

194,1

200,8

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Danmarks Statistiks tal for betalingsbalancen og Søfartsstyrelsen på basis af Danmarks

Statistik. Note: Som følge af Danmarks Statistiks revideringen af statistikken er tallene for de

seneste år justeret bagudrettet, hvorfor opgørelsen varierer fra tidligere års orientering.

Skibsfartens valutaindtjening skal ses i sammenhæng med, at der også er

betydelige valutaudgifter til køb af tjenester samt valutaudgifter til køb af

bunkers (brændstof) i udlandet. Skibsfartens nettoeksport udregnes ved at

trække udgifter til bl.a. køb af havnetjenester, timechartring af skibe m.v.

og bunkring i udenlandske havne fra rederiernes indtægter.

Som det fremgår af tabel 5 lå den danske nettoeksport for skibsfarten i

2013 på 30,2 mia. kr., hvilket er en fremgang fra 2012. Det fremgår også

af tabellen, at der kan være relativt store udsving på nettoeksporten fra år

til år, hvilket hænger sammen med skibsfartserhvervets cykliske natur.

Tabel 5: Skibsfartens nettoeksport, 2004 – 2013, løbende priser

År

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Skibsfartens nettoeksport (mia. kr.)

26,1

36,0

28,0

25,8

26,1

14,8

41,0

22,9

21,9

30,2

Kilde: Søfartsstyrelsen på basis af Danmarks Statistik.

Note: Som følge af Danmarks Statistiks revideringen af statistikken er tallene for de seneste år

justeret bagudrettet, hvorfor opgørelsen varierer fra tidligere års orientering.