Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 78
Offentligt
Aktstykke nr.
37
Folketinget 2014-15
37
Erhvervs- og Vækstministeriet.
København, den 18. november 2014.
a.
Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2014 anvendes
3,0 mio. kr. til en task-force til afdækning af reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffekti-
vitet, 2,0 mio. kr. til en analyse af digitalt regnskab samt 1,1 mio. kr. til NemVirksomhed.
Udgifterne i 2014 finansieres inden for rammerne af Aftale om en vækstpakke af juni 2014.
Der er i juni 2014 indgået Aftale om en vækstpakke mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. I den forbindelse blev der i
2014 afsat midler til følgende initiativer på Erhvervs- og Vækstministeriets område:
Analyse af digitalt regnskab (aftalens pkt. 8)
Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2014 til en analyse af mulighederne for at udvikle en regnskabsløsning,
der automatisk kobler bogføringssystemer med indberetning til myndighederne. Analysen udarbejdes
af Erhvervsstyrelsen, og den færdiggøres primo 2015.
Task-force til at afdække reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet (aftalens pkt.
84)
Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2014, heraf 2,0 mio. kr. lønsum, til en task-force, der skal afdække bar-
rierer for virksomheders ressourceproduktivitet til gavn for miljø, innovation og produktivitet. Task-
forcen skal desuden arbejde for en effektiv og opdateret regulering, og den vil som led heri komme
med forslag til ændringer af eksisterende regler for at fremme ressourceeffektivitet, innovation og
grøn omstilling. Task-forcen placeres i Erhvervsstyrelsen, og Miljøstyrelsen deltager i arbejdet.
De afsatte midler i 2014 fordeles med 2,0 mio. kr., heraf 1,2 mio. kr. lønsum, til Erhvervsstyrelsen,
og 1,0 mio. kr., heraf 0,8 mio. kr. lønsum, til Miljøstyrelsen.
NemVirksomhed (aftalens pkt. 6)
Der afsættes 1,1 mio. kr. i 2014 til NemVirksomhed, som skal reducere enkeltmandsvirksomheders
tidsforbrug på bogføring samt afregning af moms og skat ved hjælp af automatisk overførsel af trans-
aktionsdata fra bank til regnskabssystem, indførsel af standardkontoplan i regnskabssystemet samt
automatisk afregning af moms og skat. Initiativet gennemføres af SKAT.
b.
BP001073