Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 72
Offentligt
Dato: 2. december 2014
Sag: 14/00887-56
KONKURRENCE- OG
REDEGØRELSE
om lovovervågning af lov nr. 517 af 12. juni 2009 om ændring af lov om
forbrugerklager og retsplejeloven (Tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgø-
relser m.v.) og lov nr. 73 af 26. januar 2010 om ændring af lov om forbru-
gerklager og retsplejeloven (Omkostningsdækning i forbindelse med for-
brugersager ved domstolene)
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
1. Baggrund
Den 1. januar 2010 trådte nye regler om tvangsfuldbyrdelse af klage-
nævnsafgørelser i kraft, jf. lov nr. 517 af 12. juni 2009 om ændring af lov
om forbrugerklager og retsplejeloven. Reglerne blev fulgt op af nye reg-
ler om omkostningsdækning for forbrugersager ved domstolene, der tråd-
te i kraft den 1. februar 2010, jf. lov nr. 73 af 26. januar 2010 om ændring
af lov om forbrugerklager og retsplejeloven. Begge lovændringer er udta-
get til lovovervågning. Da lovændringerne supplerer hinanden, er evalue-
ringen foretaget samlet og udmøntet i nærværende redegørelse. Da lov-
overvågningen giver ikke anledning til at foretage ændringer i reglerne
om tvangsfuldbyrdelse eller forbrugerens mulighed for omkostningsdæk-
ning, er der ikke lagt op til at ændre reglerne i det forslag til lov om alter-
nativ tvistløsning på forbrugerområdet (forbrugerklageloven), som er
sendt i høring den 19. november 2014 med henblik på fremsættelse janu-
ar II, 2015.
Reglerne om tvangsfuldbyrdelse og omkostningsdækning blev udformet
på baggrund af en evaluering gennemført i 2007 af lov nr. 456 af 10. juni
2003 om forbrugerklager. Evalueringen viste, at de initiativer, der var
iværksat med henblik på at øge efterlevelsen af klagenævnsafgørelser (fx
elektronisk offentliggørelse af navne på erhvervsdrivende, der ikke efter-
lever en klagenævnsafgørelse) ikke var tilstrækkeligt effektive, idet 10-20
% af Forbrugerklagenævnets afgørelser ikke blev efterlevet af de er-
hvervsdrivende. Regeringen fandt på den baggrund, at der var behov for
at indføre yderligere regler, der kunne sikre en højere grad af efterlevelse
og samtidig lette gennemførelsen af en forbrugers krav, når forbrugeren
havde fået helt eller delvist medhold i en klagenævnsafgørelse, og den
erhvervsdrivende ikke ville efterleve afgørelsen.