PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 72
Offentligt

Dato: 2. december 2014

Sag: 14/00887-56

KONKURRENCE- OG

REDEGØRELSE

om lovovervågning af lov nr. 517 af 12. juni 2009 om ændring af lov om

forbrugerklager og retsplejeloven (Tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgø-

relser m.v.) og lov nr. 73 af 26. januar 2010 om ændring af lov om forbru-

gerklager og retsplejeloven (Omkostningsdækning i forbindelse med for-

brugersager ved domstolene)

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

1. Baggrund

Den 1. januar 2010 trådte nye regler om tvangsfuldbyrdelse af klage-

nævnsafgørelser i kraft, jf. lov nr. 517 af 12. juni 2009 om ændring af lov

om forbrugerklager og retsplejeloven. Reglerne blev fulgt op af nye reg-

ler om omkostningsdækning for forbrugersager ved domstolene, der tråd-

te i kraft den 1. februar 2010, jf. lov nr. 73 af 26. januar 2010 om ændring

af lov om forbrugerklager og retsplejeloven. Begge lovændringer er udta-

get til lovovervågning. Da lovændringerne supplerer hinanden, er evalue-

ringen foretaget samlet og udmøntet i nærværende redegørelse. Da lov-

overvågningen giver ikke anledning til at foretage ændringer i reglerne

om tvangsfuldbyrdelse eller forbrugerens mulighed for omkostningsdæk-

ning, er der ikke lagt op til at ændre reglerne i det forslag til lov om alter-

nativ tvistløsning på forbrugerområdet (forbrugerklageloven), som er

sendt i høring den 19. november 2014 med henblik på fremsættelse janu-

ar II, 2015.

Reglerne om tvangsfuldbyrdelse og omkostningsdækning blev udformet

på baggrund af en evaluering gennemført i 2007 af lov nr. 456 af 10. juni

2003 om forbrugerklager. Evalueringen viste, at de initiativer, der var

iværksat med henblik på at øge efterlevelsen af klagenævnsafgørelser (fx

elektronisk offentliggørelse af navne på erhvervsdrivende, der ikke efter-

lever en klagenævnsafgørelse) ikke var tilstrækkeligt effektive, idet 10-20

% af Forbrugerklagenævnets afgørelser ikke blev efterlevet af de er-

hvervsdrivende. Regeringen fandt på den baggrund, at der var behov for

at indføre yderligere regler, der kunne sikre en højere grad af efterlevelse

og samtidig lette gennemførelsen af en forbrugers krav, når forbrugeren

havde fået helt eller delvist medhold i en klagenævnsafgørelse, og den

erhvervsdrivende ikke ville efterleve afgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne medfører, at en klagenævnsafgørelse under visse betingelser

kan tvangsfuldbyrdes, og at en erhvervsdrivende, der taber en sag, derfor

ikke blot kan forholde sig passivt, uden at det får konsekvenser.

Hvis forbrugeren får helt eller delvist medhold, skal nævnet forkynde

afgørelsen for den erhvervsdrivende. Hvis den erhvervsdrivende ikke vil

være bundet af afgørelsen, skal den erhvervsdrivende skriftligt meddele

dette til nævnet inden for en frist på 30 dage, der løber fra forkyndelsen.

Forholder den erhvervsdrivende sig passivt, kan afgørelsen efter udløbet

af fristen tvangsfuldbyrdes. Forbrugeren kan i så fald gå til fogedretten og

få inddrevet sit krav. Meddeler den erhvervsdrivende derimod rettidigt, at

han ikke vil være bundet af afgørelsen, må forbrugeren selv gå videre

med sagen og indbringe den for domstolene. For at sikre, at en forbruger

ikke af økonomiske årsager afholder sig fra at føre en retssag, giver reg-

lerne bl.a. mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan dæk-

ke en forbrugers rimelige omkostninger i forbindelse med retssagen. Reg-

lerne om omkostningsdækning er særegne for klagenævnsområdet og

træder i stedet for reglerne om fri proces.

Redegørelsen fokuserer på, om lovene har medført den ønskede forøgelse

af antallet af efterlevede klagenævnsafgørelser, og om det er blevet lettere

for forbrugeren at få gennemført sit krav.

Nedenfor i afsnit 2.1 redegøres der for, hvilke organisationer og myndig-

heder der er hørt i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen. Afsnit

2.2 indeholder en beskrivelse af de modtagne høringssvar fra de godkend-

te, private klage- og ankenævn. Afsnit 2.3 indeholder en beskrivelse af de

modtagne høringssvar fra de øvrige organisationer og myndigheder. Re-

degørelsens afsnit 3.1 indeholder en gennemgang af tal vedrørende For-

brugerklagenævnets afgørelser, mens afsnit 3.2 indeholder en gennem-

gang af omkostningerne forbundet med de nye regler. Redegørelsens af-

snit 4 indeholder en sammenfatning og en vurdering.

2. Høring

2.1. Hørte organisationer og myndigheder

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til brug for udarbejdelsen af re-

degørelsen anmodet følgende myndigheder og organisationer om oplys-

ninger om deres erfaringer med de to love:

Forsikring & Pension, Domstolsstyrelsen, medlemmerne af Forbruger-

klagenævnets Forretningsudvalg (Dansk Erhverv, Dansk Industri og For-

brugerrådet Tænk), Ankenævn for biler, Ankenævnet for Bedemands-

branchen, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Dyrlæ-

ger, Ankenævnet for Feriehusudlejning, Ankenævnet for Fondsmægler-

selskaber, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for hotel, restaurant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og turisme, Ankenævnet for Investeringsforeninger, Ankenævnet for Kø-

reundervisning, Ankenævnet for Tekniske Installationer, Ankenævnet på

Energiområdet, Byggeriets Ankenævn, Håndværkets Ankenævn, Klage-

nævnet for Ejendomsformidling, Pakkerejse-Ankenævnet, Pengeinstitut-

ankenævnet, Realkreditankenævnet, Teleankenævnet og Disciplinær- og

klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige.

Høringssvarene kan indhentes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke modtaget svar fra Hånd-

værkets Ankenævn og Realkreditankenævnet.

2.2. Høringssvar fra de godkendte, private klage- og ankenævn

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro

Teleankenævnet

har oplyst, at

stort set alle afgørelser generelt efterleves.

Ankenævnet for Dyrlæger, Ankenævnet på Energiområdet, Anke-

nævnet for Feriehusudlejning, Ankenævnet for Forsikring, Anke-

nævnet for Tekniske Installationer, Byggeriets Ankenævn, Klage-

nævnet for Ejendomsformidling og Pakkerejseankenævnet

har alle

bl.a. oplyst, at langt de fleste sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist

medhold, bliver efterlevet af de erhvervsdrivende. Der angives en efterle-

velsesprocent på mellem 90 og 100.

Ankenævnet for Tekniske Installationer

har desuden oplyst, at det er

deres opfattelse, at lovændringerne har haft en positiv effekt på efterle-

velsesprocenten, og at reglerne efter al sandsynlighed har medført, at for-

brugerne lettere får deres krav gennemført. Det er nævnets erfaring, at

reglerne stort set fungerer gnidningsløst til gavn for forbrugeren.

Ankenævnet for Ejendomsformidling, Ankenævn for biler, Anke-

nævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Investeringsfor-

eninger, Ankenævnet for Bedemandsbranchen, Ankenævnet for Bus,

Tog og Metro, Teleankenævnet

Ankenævnet for Køreundervis-

ning

har alle bl.a. givet udtryk for, at de enten ingen erfaringer har med

reglerne om tvangsfuldbyrdelse eller omkostningsdækning, eller at deres

erfaringer er meget sparsomme.

Ankenævn for biler

har oplyst, at det er nævnets indtryk, at reglerne

fungerer ganske godt. Reglerne er relativt lette at forstå og forklare.

Ankenævn for hotel, restaurant og turisme

har oplyst, at det er deres

opfattelse, at muligheden for tvangsfuldbyrdelse af ankenævnsafgørelser

generelt har været med til at styrke forbrugernes anvendelse af ankenæv-

nene til løsning af tvistigheder med erhvervsdrivende - særligt vedrørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beløbsmæssigt set små sager. Ankenævnet mener, at en øget anvendelse

af ankenævnene - herunder muligheden for at tvangsfuldbyrde afgørel-

serne - er med til at lette presset på domstolene. Ankenævnet ønsker der-

for, at muligheden for tvangsfuldbyrdelse af ankenævnsafgørelserne bi-

beholdes.

Byggeriets Ankenævn

har oplyst, at ca. 72 % af klagesagerne er rettet

mod medlemmer af Dansk Byggeri, og at forbrugerne kan gøre deres

krav gældende i garantiordningen Byg Garanti, hvis virksomheden ikke

efterlever afgørelsen. Medlemmer af Dansk Byggeri er som udgangs-

punkt forpligtet til at efterleve nævnsafgørelserne og kun 4 virksomheder

gav i 2013 meddelelse om, at de ikke ville efterleve afgørelsen.

Klagenævnet for Ejendomsformidling

Teleankenævnet

mener ik-

ke, at reglerne har haft nogen særskilt indflydelse på efterlevelsesprocen-

ten, der i begge nævn er meget høj.

Klagenævnet for Ejendomsformid-

ling

oplyser supplerende, at 95 % af alle mæglere er medlem af Dansk

Ejendomsmæglerforening og derigennem forpligtet til at efterleve næv-

nets afgørelser. Da så få sager går videre til domstolene/fogedretten, har

nævnet ikke tilstrækkelig erfaring til at kunne udtale sig om, hvorvidt

forbrugerne har fået lettere adgang til at få gennemført deres krav, eller

hvordan reglerne fungerer i praksis.

Pengeinstitutankenævnet

har oplyst, at reglerne ikke har haft betydning

for Pengeinstitutankenævnet. I de tilfælde, hvor pengeinstituttet meddeler

nævnet, at det ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, har det navnlig

været Forbrugerombudsmanden, som har hjulpet forbrugeren med at føre

en sag for domstolene, alternativt har indledt forligsforhandlinger med

pengeinstituttet.

I forhold til et evt. ressourceforbrug i forbindelse med forkyndelse af af-

gørelser samt opfølgning mv. oplyser flere nævn, at der ikke foreligger

nogen eksakt opgørelse heraf

(Teleankenævnet, Klagenævnet for

Ejendomsformidling, Byggeriets Ankenævn)

Ankenævn for biler

oplyser, at sekretariatet aktuelt anvender ca. 15 % af

de samlede ressourcer på arbejde foranlediget af de nye regler om tvangs-

fuldbyrdelse og omkostningsdækning

Byggeriets Ankenævn

har oplyst, at parterne ofte oplever selve forkyn-

delsesprocessen som langvarig og uforståelig. Virksomhederne har ofte

svært ved at forstå de forskellige frister, og forbrugerne synes, det er uri-

meligt, at virksomheden har 30 dage efter forkyndelsesdatoen til at med-

dele, om de vil være bundet af afgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klagenævnet for Ejendomsformidling

oplyser, at der uden tvivl bruges

ekstra ressourcer på de ekstra ekspeditioner, der skal gennemføres efter

kendelsernes afsigelse, idet der skal brevforkyndes og følges op på at alle

forkyndelser kommer retur.

Disciplinær- og Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige

har

oplyst, at de ikke har nogen erfaring med den lovændring, der giver mu-

lighed for omkostningsdækning i forbindelse med forbrugersager ved

domstolene.

For så vidt angår lovændringen om tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsaf-

gørelser har nævnet oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt kan sige,

om gennemførelsen af loven på sigt har haft en positiv effekt i relation til

den bygningssagkyndiges lyst til at efterleve en afgørelse afsagt af næv-

net.

Opsummering:

Generelt er indtrykket fra besvarelserne, at de godkendte, private klage-

og ankenævn har en positiv indstilling til reglerne. Der er således ingen

af nævnene, der giver udtryk for, at de synes reglerne skal ændres væ-

sentligt eller afskaffes.

Flere af de godkendte, private klage- og ankenævn giver på den anden

side udtryk for en formodning om, at reglerne ikke har haft nogen nævne-

værdig effekt på efterlevelsesprocenten i nævnene eller på forbrugernes

mulighed for at få gennemført deres krav.

2.3. Høringssvar fra de øvrige organisationer og myndigheder

Forbrugerklagenævnets formand

har oplyst, at hun ikke har bemærk-

ninger til evalueringen af reglerne.

Forbrugerrådet Tænk

har oplyst, at de ikke har talmateriale, der nær-

mere belyser anvendelsen af bestemmelserne i de nævnte love. De støtter

overordnet formålet med lovgivningen, men finder, at processen er be-

byrdende for den almindelige forbruger, der allerede har fået helt eller

delvis medhold efter en normalt længerevarende sagsbehandling. I for-

bindelse med fx tvangsfuldbyrdelsen af forbrugerens krav, skal forbruge-

ren således selv finde og kontakte den relevante retskreds. I første om-

gang er det den, der begærer en fogedretssag foretaget, der skal afholde

udgifter til sagens behandling. Forbrugeren vil derfor skulle betale retsaf-

gift og evt. afholde udgifter i forbindelse med politiets afhentning af den

erhvervsdrivende, hvis denne ikke møder op mv. Forbrugerrådet Tænk

finder, at forbrugeren overlades til sig selv i stedet for at blive hjulpet

igennem processen. Forbrugerrådet Tænk anfører, at det generelt bør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvejes at sørge for, at den forbruger, der har fået medhold i et klage-

nævn, bliver taget hånd om i hele forløbet.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder det generelt betænkeligt, at

staten går ind og tager forbrugerens parti ved at give støtte til, at sagen

kan føres ved domstolene – ikke mindst i den situation, hvor det er den

erhvervsdrivende, der anlægger en retssag.

Dansk Industri

henviser i

den forbindelse til de kritiske bemærkninger, de kom med i deres hø-

ringssvar til lovforslaget i 2009. Hverken

Dansk Industri eller Dansk

Erhverv

mener, at det er lighed for loven, at staten sikrer forbrugerne

omkostningsdækning, hvis en sag indbringes for domstolene, når det

samme ikke gælder for virksomhederne. De erhvervsdrivende har ikke

mulighed for at opnå dækning, selvom de efterfølgende får medhold ved

domstolene. Reglerne har således væsentligt forrykket retssikkerhedsba-

lancen mellem forbrugerne og de erhvervsdrivende til skade for de er-

hvervsdrivende.

Dansk Erhverv

opfordrer til, at reglerne om omkost-

ningsdækning ændres således, at de erhvervsdrivende fremadrettet kan

opnå omkostningsdækning i de tilfælde, hvor den efterfølgende retssag

falder ud til fordel for den erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv og Dansk Industri

mener også, at reglerne indebærer, at

der må stilles særlige krav til Forbrugerklagenævnets sagsbehandling og

de retsgarantier, der gælder i forbindelse hermed. Organisationerne stiller

spørgsmål ved, om Forbrugerklagenævnet altid opfylder disse krav. Or-

ganisationerne mener bl.a., at der er en øget tendens til, at nævnet be-

handler sager, hvor der er tale om påstand mod påstand, og hvor sagerne

burde have været henvist til domstolene. Dertil kommer et stigende antal

sager, hvor den sagkyndige ikke har været i stand til at fastslå med sik-

kerhed, om en mangel har været til stede på leveringstidspunktet, og hvor

nævnet så blot lægger den sagkyndiges skøn til grund for en afgørelse.

Dansk Erhverv

mener, at reglerne om omkostningsdækning sammen-

holdt med de meget høje sagsomkostninger kan være medvirkende til, at

virksomhederne uden videre giver forbrugerne ret i sager, hvor retten

ellers er på virksomhedernes side.

Både

Dansk Erhverv

Dansk Industri

oplyser, at de ikke har konkret

erfaring med reglerne fra deres medlemmer, da deres medlemmer gene-

relt efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser. Begge har dog oplyst, at

der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at lovændringerne har haft en

væsentligt indflydelse på efterlevelsesprocenten, og henviser i den for-

bindelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne statistikker.

Dansk Erhverv

mener helt overordnet, at der burde nedsættes et lovfor-

beredende udvalg for en revision af forbrugerklageloven, der kan foretage

en grundig undersøgelse af Forbrugerklagenævnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension

har til brug for besvarelsen af Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens henvendelse foretaget en høring hos deres medlem-

mer.

På baggrund heraf har

Forsikring & Pension

oplyst, at reglerne ikke ses

at have haft en indvirkning på retshjælpsforsikringsdækningen. De henvi-

ser til, at der ikke er registreret nogen indvirkning, og at der heller ikke er

nogen statistik. Det skyldes formentlig bl.a., at sagstyperne i vidt omfang

hele tiden har været omfattet af forsikringsdækningen, hvilket den offent-

lige dækning ikke ændrer på.

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at de ikke umiddelbart kan bidrage med

oplysninger om erfaringer med de to love. Reglerne om omkostnings-

dækning er udformet sådan, at der ikke kan meddeles omkostningsdæk-

ning til en person, der har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring,

der dækker omkostningerne ved retssagen. Det har derfor været forvent-

ningen, at der ville blive indbragt et meget begrænset antal af denne type

sager for retterne.

Der blev indført en procedure, hvor retterne hver måned skulle indberette

til Domstolsstyrelsen, hvor stort et beløb retterne udbetalte i sagsomkost-

ninger i forbrugerklagesager, hvor der var meddelt omkostningsdækning.

Domstolsstyrelsen har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt modtaget

nogen indberetninger fra retterne om udbetaling af sagsomkostninger i

sager, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt omkost-

ningsdækning efter reglerne i forbrugerklagenævnslovens § 4 e

. Dette er

ikke nødvendigvis udtryk for, at der ikke har været nogen sager af denne

type, men det er vurderingen, at der er tale om et meget begrænset antal

sager.

Reglerne om omkostningsdækning er på klagenævnsområdet trådt i stedet for retspleje-

lovens regler om fri proces. Reglerne svarer i vidt omfang til reglerne om fri proces,

men går på nogle punkter videre. Fx gælder der ikke nogen økonomiske betingelser for

at opnå dækning efter forbrugerklagelovens regler. En eventuel retshjælpsforsikring er

dog primær i forhold til reglerne om omkostningsdækning efter forbrugerklageloven. I

forhold til en eventuel retshjælpsforsikring, vil forbrugeren kunne få dækket udgifter til

en eventuel selvrisiko, eller udgifter, der overstiger forsikringens maksimum. Reglerne

er udformet på den måde, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver tilsagn om om-

kostningsdækning, men at det er retterne, der træffer afgørelse om dækningens omfang.

I de sager, hvor en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring, vil forbrugeren få dækket

omkostninger som efter reglerne om fri proces. Dvs. at forbrugeren ikke skal betale

retsafgift, at der kan beskikkes en advokat osv. Der er indgået aftale med Domstolssty-

relsen om, at det er retterne, der har ansvaret for, at der sker udbetaling af de omkostnin-

ger ved retssagen, som forbrugeren har krav på at få dækket efter reglerne, når der ikke

foreligger en retshjælpsforsikring. Reglerne om omkostningsdækning betyder også, at

forbrugeren vil kunne få dækket eventuelle omkostninger i forbindelse med tvangsfuld-

byrdelse af en sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen har heller ikke registreret oplysninger om antallet af

klagenævnsafgørelser, der er tvangsfuldbyrdet ved fogedretterne, siden

reglernes ikrafttræden. Det er dog også her vurderingen, at der er tale om

et meget begrænset antal sager.

3. Gennemgang af tal vedr. Forbrugerklagenævnets afgørelser mv.

3.1. Tal for efterlevelse af Forbrugerklagenævnets afgørelser før og efter

de nye reglers ikrafttræden

For at kunne opgøre, hvor mange afgørelser, der bliver efterlevet af den

erhvervsdrivende, er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afhængig af, at

parterne bidrager med oplysninger om efterlevelsen af afgørelsen.

Før de nye regler trådte i kraft, blev parterne kontaktet og forbrugeren

blev bedt om at oplyse, om afgørelsen var efterlevet, eller om den skulle

indbringes for retten. Siden 2004 har KFST offentliggjort navne på de

erhvervsdrivende, der ikke efterlever en afgørelse, på Firmatjek. Den

erhvervsdrivende havde på baggrund af Firmatjek et stort incitament til at

oplyse, hvis afgørelsen var efterlevet. Der har dog altid været en del sa-

ger, hvor der ikke foreligger oplysninger om efterlevelse. De seneste år

har der manglet oplysninger i omkring 50% af afgørelserne.

Som følge af de nye regler fra 2009/2010, blev der indført en ny opfølg-

ningsprocedure for de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist med-

hold. Proceduren skulle både sikre, at reglerne om tvangsfuldbyrdelse

mv. blev effektueret, og samtidig gøre det muligt at trække tal, der kunne

vise, om reglerne havde en effekt på efterlevelsen.

En afgørelse bliver først forsøgt brevforkyndt, og hvis den erhvervsdri-

vende ikke senest 30 dage efter modtagelsen af afgørelsen har givet med-

delelse om, hvorvidt den erhvervsdrivende vil efterleve afgørelsen eller

ej, vil afgørelsen i stedet blive forkyndt med stævningsmand for at sikre,

at den erhvervsdrivende er bekendt med afgørelsen. Grundet reglerne om

tvangsfuldbyrdelse har den erhvervsdrivende således et endnu større inci-

tament for at give meddelelse om afgørelsen vil blive efterlevet eller ej.

Det må imidlertid konstateres, at der fortsat er et stort antal sager, hvor

der ikke foreligger oplysninger om efterlevelsen (ca. 50% i 2013). I peri-

oden efter, at der er truffet afgørelse i sagen, anmodes parterne flere gan-

ge om at give oplysning om, hvorvidt afgørelsen er eller vil blive efterle-

vet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får imidlertid ikke automatisk

oplysninger om efterlevelsen, men er afhængig af, at parterne aktivt bi-

drager med oplysninger herom. De sager, hvor det ikke lykkes at få præ-

cise oplysninger om efterlevelsen, indgår ikke i det statistiske bereg-

ningsgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenstående tabel viser med disse forbehold efterlevelse af Forbruger-

klagenævnets afgørelser for perioden 2005 til 2013.

Tabel 1. Sager afgjort af Forbrugerklagenævnet i perioden 2005 – 2013, hvor

forbrugerne har fået helt eller delvist medhold.

2005

Sager afgjort af Forbrugerklagenævnet

Forbruger har fået helt eller delvist medhold

Heraf registreret oplysning om efterlevelse /

ikke efterlevelse

Nævnsafgørelse efterlevet (antal)

Nævnsafgørelse efterlevet (pct.)

Oplysningsgrad om sagernes udfald (pct.)

424

338

271

221

82 %

80 %

2006

518

399

289

257

89 %

72 %

2007

1006

890

555

516

93 %

62 %

2008

504

401

290

260

90 %

72 %

2009

528

372

229

203

89 %

62 %

2010

528

367

180

161

89 %

49 %

2011

623

416

265

258

97 %

64 %

2012

435

278

124

118

95 %

45 %

2013

484

296

155

149

96 %

52 %

Tabellen viser en stigning i antallet af sager, der efterleves af den er-

hvervsdrivende, fra 89 % i 2010 til 96 % i 2013. Der er et ret stort sam-

menfald mellem antallet af sager, hvor der foreligger registreringer om

efterlevelse og antallet af sager, hvor afgørelsen er efterlevet. Dette kunne

tyde på, at det har været lettere at opnå oplysninger fra parterne i de sa-

ger, hvor den erhvervsdrivende faktisk har efterlevet afgørelsen. Da der

ikke foreligger oplysninger om efterlevelse på alle sager, vil den reelle

efterlevelsesprocent derfor kunne være lavere end den opgjorte.

Det fremgår desuden, at der er registreret oplysninger om efterlevelse i

færre sager i 2013 end i 2009. På den baggrund er det ikke muligt at kon-

kludere entydigt, om lovændringen har medført en samlet højere efterle-

velse af nævnets afgørelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i de kommende år arbejde på at

sikre en højere oplysningsgrad af efterlevelsen af Forbrugerklagenævnets

sager.

3.2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens omkostninger forbundet med

de nye regler

De samlede omkostninger i KFST til efterlevelse fremgår af nedenståen-

de tabel 2. I driftsomkostningerne indgår bl.a. udgifter i forbindelse med

den omkostningsdækning, der ydes til forbrugere i forbindelse med en

retssag, når forbrugeren ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker sa-

gens omkostninger. Det kan fx være udgifter til retsafgift eller advokatsa-

lær eller udgifter, der ikke dækkes ved en eventuel retshjælpsforsikring.

Dertil kommer lønomkostninger i forbindelse med administrering af ef-

terlevelsesproceduren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Omkostninger til efterlevelsesområdet i kr.

2010

Løn

Drift

Samlet

193.629

193.700

2011

696.653

27.324

723.977

2012

624.627

48.584

673.211

2013

481.169

121.228

602.397

I alt

1.996.078

197.207

2.193.286

Tabellen viser, at i perioden 2010 til og med 2013 udgjorde Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens samlede omkostninger til efterlevelsesområdet i

alt 2.193.286 kr. Bortset fra opstartsåret 2010 har omkostningerne været

på 600.000 til 700.000 kr. årligt. Lønomkostningerne er baseret på Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens tidsregistrering i perioden, mens drifts-

omkostningen er de regnskabsførte omkostninger til forkyndelse og dæk-

ning af sagsomkostninger etc. jf. nedenfor ved tabel 4.

Timeforbruget på området fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Timeforbrug på efterlevelsesområdet

2011

Timer

1623

2012

1430

2013

1102

Tabellen viser, at timeforbruget på området for efterlevelse topper i 2011,

og derefter viser en svagt faldende tendens frem til 2013.

I tabel 4 er driftsomkostninger fra tabel 1 specificeret ud på henholdsvis

omkostningsdækning og forkyndelser. Omkostningsdækningen omfatter

både de direkte omkostninger ved en retssag, når forbrugeren ikke har en

retshjælpsforsikring (retsafgift, advokatsalær og modpartens omkostnin-

ger, hvis forbrugeren taber sagen), samt de udgifter, der ikke dækkes ved

en eventuel retshjælpsforsikring (selvrisiko eller evt. udgifter, der over-

stiger forsikringens maksimum), og endelig udgifter til tvangsfuldbyrdel-

se af afgørelsen ved fogedretten.

Tabel 4. Fordeling af driftsomkostninger på efterlevelsesområdet i kr.

2010

Omkostningsdækning

Forkyndelser

Samlet drift

2011

17.675

13.264

30.939

2012

18.950

29.634

48.584

2013

99.990

21.238

121.228

Tabellen viser, at driftsomkostninger på efterlevelsesområdet er steget til

godt 120.000 kr. i 2013. Udgifterne til at forkynde afgørelserne til den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsdrivende er nogenlunde stabile, mens omkostningerne til dæk-

ning af forbrugerens udgifter til retssager er steget i 2013. Dette kan skyl-

des, at effekten af reglerne først der er slået mærkbart igennem, idet der

medgår et vist tidsinterval fra en sag er afgjort ved Forbrugerklagenæv-

net, til der efterfølgende er afsagt dom i sagen. Det kan eventuelt også

skyldes, at en eller flere forbrugere har oversteget maksimum for deres

retshjælpsforsikring, og derfor fået dækning herfor af Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen. Udgifterne til omkostningsdækning vil kunne variere

betydeligt fra år til år.

De offentlige omkostninger er dog højere end ovenstående. Det fremgår

af Domstolsstyrelsens høringssvar, at Domstolsstyrelsen ikke har modta-

get indberetninger af omkostninger fra retterne, hvilket formentligt bety-

der, at retterne har givet omkostningsdækning til forbrugere og finansie-

ret disse omkostninger under reglerne om fri proces, uden at være op-

mærksom på, at disse omkostninger kunne dækkes af KFST. Domstols-

styrelsen vurderer imidlertid, at der har været tale om et meget begrænset

antal sager, hvor der har været omkostningsdækning af sagsomkostnin-

gerne.

KFST kan på baggrund heraf konstatere, at der knytter sig usikkerhed til

vurderingen af de offentlige omkostninger til særligt omkostningsdæk-

ning.

Samlet set må det dog antages, at omkostningerne til området har vist sig

at være væsentligt lavere end de forventede årlige 3,5 mio. kr., som var

skønnet i forbindelse med behandlingen af loven.

Dette skyldes formentlig, at langt de fleste forbrugere i dag har en rets-

hjælpsforsikring og, at det i disse situationer alene er omkostningen til

selvrisikoen, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal dække. Hvis

forbrugeren ikke har en retshjælpsforsikring, kan omkostningerne, der

skal dækkes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis forbrugeren

taber retssagen, blive meget høje. Det er ikke umiddelbart muligt på for-

hånd at vurdere, i hvor mange sager forbrugeren ikke har en retshjælps-

forsikring, og det må derfor forventes, at omkostningerne til området kan

variere betydeligt fra år til år.

4. Sammenfatning og Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering

Det er Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering, at lovændringerne sam-

let set har givet forbrugerne bedre muligheder for at få gennemført deres

krav. Men eftersom der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt Forbru-

gerklagenævnets afgørelser er fuldt i op mod halvdelen af sagerne, er det

ikke muligt at fastslå, hvorvidt lovændringerne er fuldt udnyttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelt er indtrykkene fra høringssvarene, at de godkendte private kla-

ge- og ankenævn har en positiv indstilling til reglerne. Der er således in-

gen af nævnene, der giver udtryk for, at de mener, at reglerne skal ændres

væsentligt eller afskaffes. Flere af de hørte ankenævn giver på den anden

side udtryk for, at reglerne dog ikke har haft nogen nævneværdig effekt

på efterlevelsesprocenten i nævnene eller på forbrugerens mulighed for at

få gennemført deres krav. De fleste af de hørte nævn mv. har oplyst, at de

ikke har praktisk erfaring med reglerne.

To medlemmer af Forbrugerklagenævnets forretningsudvalg (Dansk Er-

hverv og Dansk Industri) har ud fra en retspolitisk synsvinkel kritiseret

reglerne, idet de mener, at reglerne har forrykket retssikkerhedsbalancen

mellem forbrugerne og de erhvervsdrivende til skade for de erhvervsdri-

vende. De to medlemmer finder det bl.a. generelt betænkeligt, at staten

går ind og tager forbrugerens parti ved at give forbrugeren økonomisk

støtte til, at sagen føres for domstolene – ikke mindst i den situation, hvor

det er den erhvervsdrivende, der anlægger en retssag.

På baggrund af gennemgangen af det statistiske grundlag må det konsta-

teres, at reglerne har givet forbrugerne bedre muligheder for at få gen-

nemført deres krav. Det har dog ikke ud fra Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens nuværende registreringssystem været muligt at fastslå, hvorvidt

disse muligheder er udnyttet fuldt ud. Det er ligeledes vanskeligt at udle-

de noget entydigt om, hvorvidt reglerne har haft en positiv effekt på efter-

levelsen af Forbrugerklagenævnets afgørelser. Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen vil i de kommende år have fokus på registreringen af efterle-

velse af afgørelserne mv., så det fremadrettet bliver muligt i højere grad,

end tilfældet er i dag, at vurdere effekten af reglerne.

Sammenfattende er det Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse, at lov-

overvågningen ikke giver grundlag for at foretage ændringer i lov om

forbrugerklager.