Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 65
Offentligt
1427155_0001.png
Enhed
International Øko-
nomi
Sagsbehandler
DEPTLK
Koordineret med
Samlenotat til ERU til ECOFIN 9. december 2014
1.
Moder/datterselskabsdirektivet
- Politisk aftale
KOM(2013)814
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner
(FTT)
- Politisk aftale
KOM(2013)71
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond
- Politisk aftale
C(2014)7723
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Finansiering af vækst
- Rådskonklusioner
KOM(2013)0150
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Tiltag til fremme af investeringer
- Information fra Kommissionen og EIB
KOM(2014)903
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Review af six pack og two pack
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Evaluering af Europa 2020 strategien
- Udveksling af synspunkter
KOM(2014)130
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Side 3
Sagsnr.
2014 - 21164
2.
Doknr.
184668
Dato
28-11-2014
3.
Side 8
4.
Side 12
5.
Side 16
6.
7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0002.png
8.
Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse
2014 og proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslings-
rapport 2015
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. decem-
ber 2014
- Udveksling af synspunkter
KOM(2014)903
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Opfølgning på økonomi- og finansministermøder i forbindelse med
G20-topmøde
- Information fra Formandskabet og Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner rapport
om skatteemner under Konkurrenceevnepagten
- Tilslutning
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Finansministeriet
Revision af pensionskassedirektivet
- Tidlig forelæggelse
KOM(2014) 167
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Erhvervs- og Vækstministeriet
Side 22
9.
10.
11.
12.
13.
14.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0003.png
Dagsordenspunkt 2: Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktio-
ner (FTT)
KOM(2013) 71
Resumé
ECOFIN d. 9. december 2014 ventes at have en ny statusdrøftelse i sagen om et for-
stærket samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). ECOFIN drøftede
også sagen på sit seneste møde d. 7. november 2014. Siden forslagets fremsættelse
har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. Det er fortsat uklart, hvilken
form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om, og drøftelsen på ECOFIN
d. 7. november skabte ikke yderligere klarhed.
Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om
forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april
2013. Der henvises desuden til samlenotat om det forstærkede samarbejde forelagt
Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014 og d. 7. november 2014.
Baggrund og indhold
EU-kommissionen fremsatte sit forslag til direktiv om beskatning af finansielle transak-
tioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et såkaldt for-
stærket samarbejde herom. Forslaget blev fremsat i opfølgning på, at 11 lande –
Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-
en, Estland og Slovakiet – anmodede Kommissionen om at kunne indlede et forstær-
ket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog d. 22. januar 2013 en bemyndigelse af
det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede,
at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldte.
Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles på
politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark, deltager
i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.
Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt
anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og an-
dre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligationer, inve-
steringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps. Ifølge forslaget
skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst en af
deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der ifølge forslaget anses for
etableret i et land, der deltager i FTT’en.
Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel institution
mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som etableret i
et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag fastlægger to
beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som bestemmer om en
transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land, som kan beskatte trans-
aktionen. Disse principper er:
Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal
betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansielle
institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger til
grund for både det oprindelige EU27-forslag og det nye forslag.
1
1
Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutio-
ner iht. forslaget vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle
institutioner i deltagende lande – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0004.png
Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-
land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende
land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette
princip er nyt ift. EU27-forslaget.
2
Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedelsesprin-
cippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en transaktion,
opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og – for finansielle
institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedelsesprincippet.
Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, at
medlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-
mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle trans-
aktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdi-
en af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle institutioner mv.
ECOFIN d. 9. december 2014
ECOFIN d. 9. december 2014 ventes at have en statusdrøftelse af sagen om det for-
stærkede samarbejde mhp. det videre tekniske arbejde. De deltagende lande fremsat-
te ifm. drøftelsen af sagen på ECOFIN d. 6. maj 2014 en fælles erklæring, som bl.a.
siger, at de deltagende lande har til hensigt, at:
Arbejdet med indførelse af en FTT i de deltagende lande skal tage udgangs-
punkt i en trinvis indførelse.
FTT’en vil under den trinvise indførelse først omfatte aktier og nogle derivater.
Dette første trin skal gennemføres senest d. 1. januar 2016 i de deltagende
lande.
Det er muligt for deltagende lande, for at bevare eksisterende nationale trans-
aktionsafgifter, at lade andre finansielle instrumenter omfatte af FTT’en, selv-
om disse instrumenter ikke er inkluderet i den første del af den trinvise gen-
nemførelse af afgiften.
Der skal tages højde for ikke-deltagende landes bekymringer i FTT-arbejdet.
De deltagende landes udmøntning af denne hensigt udestår. Det er således bl.a. end-
nu ikke nærmere afgrænset, hvilke finansielle instrumenter FTT’en skal omfatte.
Et centralt udestående, som ikke indgår i de deltagende landes fælles erklæring, er
fortsat hvilke beskatningsprincipper, som afgiften skal bygge på. Det udestår således
nærmere at afklare, om afgiften som foreslået af Kommissionen skal bygge på både et
etableringsprincip og et udstedelsesprincip, og hvilken form principperne i givet fald
nærmere skal have. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede pro-
venu fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.
Desuden diskuteres tekniske, juridiske og økonomiske aspekter, herunder i relation til
administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget for medlemslande, der ikke
deltager i det forstærkede samarbejde.
Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag med et egentligt forslag til en
trinvis tilgang, og der ventes ikke fremlagt et samlet kompromisforslag forud for det
kommende ECOFIN. Det er således fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil
kunne opnås endelig enighed om, og drøftelsen på ECOFIN d. 7. november skabte
ikke yderligere klarhed.
Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)
handler en dansk aktie med en tysk bank, ifølge forslaget vil blive anset for etableret i Tyskland og dermed
blive afgiftspligtig til Tyskland.
2
Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle
betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til
Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0005.png
Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at finansielle
institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset som etableret i et
deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner mv. i det pågældende
deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles, og derfor skal betale
afgiften til dette deltagende land, når der handles. Dette er den såkaldt brede del af
etableringsprincippet.
EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderet denne brede
del af etableringsprincippet. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip
ikke er i overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder
rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.
RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-deltagende
medlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne føre til kon-
kurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer desuden, at
denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-traktatens principper om
kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende princip for EU’s indre marked.
RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan indføres baseret på denne form for
etableringsprincip. EU-kommissionens juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt de delta-
gende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, hvorfor
nærhedsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF artikel
113. Parlamentet støtter det forstærkede samarbejde om en FTT, men foreslår nogle
ændringer, herunder en styrkelse af etableringsprincippet samt en styrkelse af regler
med unddragelse af afgiften.
3
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt. Forsla-
get vil således ikke skulle gennemføres i Danmark.
Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En vedtagelse af forslaget i den foreliggen-
de form vurderes ikke at ville kræve ændringer af gældende dansk lovgivning.
Statsfinansielle konsekvenser
Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vil
direktivforslaget ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være
omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget, som bygger
på reglerne om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU, skal være behjælpe-
lige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fra danske fi-
nansielle institutioner mv. til deltagerlandene.
3
http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?lang=en&reference=2013/0045(CNS)
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0006.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Selvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejde
vil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark via en
påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive marke-
der. Samlet er den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt kan
indebære et mindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark. Størrelsen
heraf er usikker, idet der ventes at være forskellige modsatrettede effekter.
Det bemærkes, at der ikke er foretaget en konkret vurdering af konsekvenserne ved
en trinvis implementering af afgiften.
Høring
Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde, som
fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er forelagt Folketingets Euro-
paudvalg forud for ECOFIN d. 6. maj 2014 og forud for ECOFIN d. 7. november 2014.
Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til for-
stærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-
tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.
Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-
nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærket
samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.
Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i
et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.
Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet
med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin
position på ny.
Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af
de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.
Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-
deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledt
uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med
rammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen
behandles blandt alle lande i Rådet.
Regeringen støttede en vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde
på ECOFIN 22. januar 2013. Danmark indgik på ECOFIN i en erklæring sammen med
Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn (som alle står uden for det forstær-
kede samarbejde). Erklæringen udtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen og
en forventning om, at der i det fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag til
den konkrete afgift tages højde for ikke-deltagende landes interesser.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0007.png
Andre landes holdning
De lande, som ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde, vurderes i et vist om-
fang at have forskellige holdninger til, hvilken form for FTT der skal samarbejdes om.
Der er således ikke enighed mellem de deltagende lande om det konkrete indhold af
forslaget. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en FTT i det forstær-
kede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via afgiftens beskat-
ningsprincipper. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne opnås endelig
enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de beskatningsprincipper,
som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendelsesområde, jf. ovenfor.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0008.png
Dagsordenspunkt 3: Kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond
C(2014)7723
Resumé
Kommissionen fremsatte d. 21. oktober 2014 (efter konsultationer med eksperter fra
medlemslandene og Europa-Parlamentet) et udkast til forslag til Rådets implementer-
ende retsakt om kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond . Den implemen-
terende retsakt gælder for medlemslande, der deltager i det styrkede banksamarbej-
de.
Rådets implementerende retsakt vil supplere bestemmelserne om beregning af bidrag
fastsat i Kommissionens delegerede retsakt for alle medlemslande, der blev vedtaget
af Kommissionen d. 21. oktober 2014, herunder gennem forslag til overgangsordnin-
ger.
Der sigtes efter politisk enighed om Rådets implementerende retsakt på det kommen-
de ECOFIN. Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i vedtagelsen af Rådets im-
plementerende retsakt.
Baggrund
Medlemslande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, skal pr. 1. januar 2016
etablere en fælles afviklingsfond, der erstatter de pågældende medlemsstaters natio-
nale ordninger. Der skal ifølge forordningen om den fælles afviklingsmekanisme
(SRM) vedtages en implementerende retsakt ved Rådet, der specificerer bidrag til den
fælles fond fra kreditinstitutterne i de deltagende lande.
Kommissionen har 21. oktober 2014 fremsat et udkast til forslag til Rådets implemen-
terende retsakt, som aktuelt forhandles i Rådet. Forslaget supplerer Kommissionens
delegerede forordning C(2014)7674 (delegeret retsakt) vedtaget 21. oktober 2014,
som regulerer kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde, uanset om de deltager i det
styrkede banksamarbejde eller ej, og som træder i kraft 21. januar 2015, medmindre
Rådet eller Europa-Parlamentet forinden gør indsigelse.
Udkastet til forslaget til Rådets implementerende retsakt indeholder således ikke selv-
stændige modeller og principper for fastsættelsen af kreditinstitutternes bidrag udover
hvad der allerede er fastlagt i den delegerede retsakt. Dog indeholder forslaget til Rå-
dets implementerende retsakt en række overgangsordninger, som ikke findes i den
delegerede retsakt, som har betydning for de konkrete bidrag, som institutterne skal
betale i den 8-årige opbygningsperiode for den fælles afviklingsfond.
Indhold
Udkastet til Rådets implementerende retsakt ændrer ikke på reglerne for institutternes
bidrag som fastsat i den delegerede retsakt. Et givent instituts bidrag skal ifølge den
delegerede retsakt afspejle instituttets størrelse og samlede risikoprofil, herunder insti-
tuttets rangordning på en række på forhånd specificerede risikoparametre. For små
institutter bidrages dog efter en forenklet model i form af et årligt beløb på mellem
1.000 og 50.000 EUR afhængigt af instituttets størrelse. Der gælder en særlig rabat
for realkreditinstitutter. Disse bestemmelser er således ikke til forhandling i forbindelse
med Rådets implementerende retsakt.
Overgangsordninger
Summen af bidrag fra institutter til den nationale afviklingsfond i en medlemsstat, der
ikke deltager i det styrkede banksamarbejde, skal efter en opbygningsperiode på 10 år
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0009.png
udgøre 1 pct. af de dækkede indskud
4
i den pågældende medlemsstat. Summen af
bidrag fra institutterne til den fælles afviklingsfond i de lande, der deltager i det styrke-
de banksamarbejde, skal efter en opbygningsperiode på 8 år udgøre 1 pct. af de
dækkede indskud i
alle deltagende
medlemsstater.
For lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, vil summen af bidrag fra den
pågældende medlemsstats institutter således ikke nødvendigvis summere til 1 pct. af
de dækkede indskud i den pågældende medlemsstat. Nogle deltagende medlemssta-
ters institutter vil således samlet bidrage til den fælles afviklingsfond med mere end 1
pct. af de dækkede indskud i det pågældende medlemsland, mens andre deltagende
medlemslandes institutter samlet vil bidrage med mindre end 1 pct. af de dækkede
indskud i det pågældende medlemsland. Det vil afhænge af størrelsen og risikoprofi-
len af det pågældende deltagerlands institutter sammenlignet med øvrige deltagerlan-
des institutters størrelse og risikoprofil.
Udkast til Rådets implementerende retsakt foreslår på den baggrund en overgangs-
ordning, hvorefter forskellen i bidrag beregnet efter henholdsvis den delegerede rets-
akt (og dermed svarende til 1 pct. af de dækkede indskud i medlemslandet) og den
implementerende retsakt (hvor der ikke er en grænse ved 1 pct. af de dækkede ind-
skud i det enkelte deltagende land) indfases gradvist i takt med opbygningen af den
fælles afviklingsfond over 8 år. Den konkrete indfasning følger i øvrigt samme tempo
som den aftalte gradvist stigende mutualisering af de nationale afdelinger i den fælles
fond, som vil eksistere i overgangsperioden i kraft af den særlige mellemstatslige afta-
le om den fælles fond.
5
Kommissionen foreslår endvidere, at deltagende lande, hvis institutter under SRM
betaler samlede bidrag, der udgør mere end 1 pct. af de dækkede indskud i landet,
kan indbetale forskellen i form af indeståelser (dvs. umiddelbar trækningsret hos insti-
tuttet frem for kontante indbetalinger). Dog må højst 50 pct. af et instituts bidrag udgø-
res af indeståelser. Denne overgangsbestemmelse foreslås ligeledes at gælde i den
8-årige periode, hvor den fælles fond opbygges.
Endelig foreslår Kommissionen, at institutter, der er for store til at falde under model-
len for små institutter, men har passiver på mindre end 3 mia. EUR, alene skal betale
et fast beløb på 50.000 EUR for de første 300 mio. EUR af deres passiver fraregnet
egenkapital og dækkede indskud (som er basen for beregningen af bidrag). For den
restende del af institutternes BRRD-base, skal standardmodellen gælde. Denne eks-
tra rabat for institutter, der er for store til at falde under modellen for små institutter,
men samtidig ikke hører til blandt de største institutter i Europa, foreslås ligeledes at
gælde i overgangsperioden på 8 år. Den rabat, som institutterne får ved denne model,
skal finansieres af de øvrige store institutter fra den pågældende medlemsstat.
Hjemmelsgrundlag
Rådets implementerende retsakt er hjemlet i forordningen om den fælles afviklings-
fond nr. 806/2014 (’SRM’). SRM indeholder i artikel 70(7) bestemmelse om, at der
skal vedtages supplerende regler om fastsættelsen af institutternes bidrag til den fæl-
les afviklingsfond.
Den implementerende retsakt vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra
Kommissionen. Alle medlemslande deltager i forhandlingerne og vedtagelsen af den
implementerende retsakt, uagtet at den alene finder anvendelse i lande, der deltager i
det styrkede banksamarbejde.
4
Med de dækkede indskud menes omfanget af indskud, som er dækket af indskydergarantien op til
100.000 euro, i de pågældende institutter.
5
Konkret vil indfasningen af bidragene baseret på det fælles målniveau ske med 40 pct. i år 1, 60 pct. i år 2,
66,67 pct. i år 3, 73,33 pct. i år 4, 80 pct. i år 5. 86,67 pct. i år 6, 93,33 pct. i år 7 og 100 pct. i år 8. Den
resterende del af bidragene i de enkelte år beregnes ud fra målniveauet i det enkelte land.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0010.png
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at Kommissionens foreløbige forslag til Rådets implementeren-
de retsakt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og bidrager til at sikre lige
konkurrencevilkår mellem kreditinstitutter på tværs af EU.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har formelt ingen rolle i forhold til Rådets implementerende rets-
akt under SRM, men Kommissionen har konsulteret det relevante udvalg i Europa-
Parlamentet (Udvalget for økonomiske og monetære anliggende, ECON) om både
den delegerede retsakt og forslaget til Rådets implementerende retsakt parallelt med
konsultationerne af medlemslandenes eksperter om samme, forud for Kommissionens
vedtagelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådets implementerende retsakt vil efter vedtagelse være direkte gældende i Dan-
mark i det tilfælde, Danmark måtte vælge at deltage i det styrkede banksamarbejde.
Behovet for evt. justeringer af dansk lovgivning alene som følge af Rådets implemen-
terende retsakt (i det tilfælde Danmark måtte vælge at deltage i det styrkede bank-
samarbejde) ventes at være begrænset, herunder fordi den delegerede retsakt, som
Rådets implementerende retsakt supplerer, under alle omstændigheder allerede i
udgangspunktet vil gælde i Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Danske institutters bidrag til den fælles afviklingsfond som følge af Rådets implemen-
terende retsakt (i det tilfælde Danmark måtte vælge at deltage i det styrkede bank-
samarbejde) vil træde i stedet for de danske institutters bidrag til den danske afvik-
lingsfond i medfør af direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinsti-
tutter (BRRD) og den delegerede retsakt.
Summen af bidragene fra de danske institutter over den relevante opbygningsperiode
til den fælles fond ved evt. dansk deltagelse, kan være større eller mindre end sum-
men af bidragene fra de danske institutters bidrag til den nationale afviklingsfond. Det
vil afhænge af størrelsen og risikoprofilen af de danske institutter sammenlignet med
øvrige deltagerlandes institutters størrelse og risikoprofi,l og de konkrete bidrag ken-
des ikke på forhånd.
Høring
Udkast til Rådets implementerende retsakt var i høring i EU-specialudvalget for den
finansielle sektor med høringsfrist den 29. oktober 2014. Der er ikke indkommet hø-
ringssvar.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om forslaget til Rådets implementerende retsakt har sammen med den delege-
rede retsakt senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. november 2014
(forud for ECOFIN den 7. november 2014) med henblik på forhandlingsoplæg.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0011.png
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens udkast til forslag til den implementerende
retsakt. Således findes det rimeligt, at der etableres en overgangsordning for indbeta-
ling af bidrag, der ligger over 1 pct. af de dækkede indskud i det enkelte deltagende
land.
I det tilfælde, at der blandt medlemslandene er ønske om at foretage tekstjusteringer
vil regeringen som udgangspunkt kunne tiltræde det kompromis, der blandt medlems-
landene opnås enighed om.
Det lægges til grund, at ændringerne ikke berører det kompromis, der er opnået om
realkredittens bidragsbetaling i den delegerede retsakt.
Andre landes holdning
Øvrige medlemslande ventes generelt at støtte udkast til Rådets implementerede
retsakt. Der udestår dog endnu enighed om de forskellige overgangsordninger, lige-
som der er rejst tvivl om, hvorvidt disse i alle tilfælde er i overensstemmelse med den
underliggende SRM-forordning.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0012.png
Dagsordenspunkt 4: Finansiering af vækst
KOM(2013)0150
Resumé
ECOFIN d. 9. december 2014 vil muligvis drøfte finansiering af vækst og fremme af
langsigtet finansiering i EU. Der vil evt. blive vedtaget konklusioner herom.
Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat af d. 9. maj 2014 om Kommissio-
nens meddelelse om langsigtet finansiering.
Baggrund
Formandskabet har lagt op til en mulig drøftelse på ECOFIN d. 9. december 2014 om
finansiering af vækst og fremme af langsigtet finansiering i EU. ECOFIN vil evt. vedta-
ge konklusioner herom.
Finansiering af vækst og langsigtet finansiering er relevant, fordi der er tegn på, at
virksomheder i nogle lande fortsat har svært ved at skaffe finansiering til rentable pro-
jekter. Der er således udfordringer med at flytte kapital fra fx husholdninger og virk-
somheder med et opsparingsbehov til fx virksomheder og husholdninger, som har
behov for finansiering til at investere. Virksomheders muligheder for at opnå langsigtet
finansiering er afgørende for, at virksomhederne kan gennemføre investeringer, der
understøtter økonomisk aktivitet og beskæftigelse.
Den europæiske økonomi er, sammenlignet med eksempelvis den amerikanske, i høj
grad afhængig af bankfinansiering og i mindre grad finansiering via kapitalmarkederne
gennem udstedelser af fx aktier og obligationer. Den finansielle krise har peget på
sårbarheder i bankers evne til at formidle kredit til virksomheder og husholdninger, I
lyset heraf arbejdes der i EU på at fremme finansieringskilder som alternativ til bankfi-
nansiering.
Kommissionen kom i marts 2014 med en meddelelse om langsigtet finansiering. Med-
delelsen følger op på Kommissionens grønbog fra marts 2013. Meddelelsen lægger
op til en diskussion af de hindringer og barrierer, Kommissionen ser for langsigtet
finansiering i EU. Kommissionens meddelelse handler om, hvordan man kan fremme
udbuddet af langsigtet finansiering i EU via en række andre kilder end bankfinansie-
ring.
Kommissionens meddelelse følger desuden op på et arbejde i en højniveauarbejds-
gruppe under EFC (den økonomiske og finansielle komité under Rådet) vedr. finansie-
ring af vækst. Højniveauarbejdsgruppen blev nedsat ifm. uformelt ECOFIN i Irland i
april 2013. Højniveauarbejdsgruppen kom med sin rapport og anbefalinger i december
2013. Anbefalingerne vedrører både det korte og lange sigte, og er rettet til både med-
lemslandene og Kommissionen. Anbefalingerne vedrører bl.a. fremme af finansiering
til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og fremme af finansiering af infrastruk-
turprojekter.
ECOFIN har drøftet finansiering af vækst og langsigtet finansiering ad flere omgange,
senest på uformelt ECOFIN d. 13. september 2014.
Den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har meldt ud, at EU bør udvikle
en såkaldt kapitalmarkedsunion. Kommissionsformanden ser en kapitalmarkedsunion
som et værdifuldt supplement til det styrkede banksamarbejde (bankunion) og den
øvrige finansielle regulering, som er vedtaget i EU efter krisen. En yderligere udvikling
og integration af EU’s kapitalmarkeder vil ifølge kommissionsformanden understøtte
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0013.png
finansiering af realøkonomien, særligt til gavn for SMV’er, og reducere afhængigheden
af traditionel bankfinansiering i EU. Udvikling af en kapitalmarkedsunion i EU forven-
tes at være en central prioritet for den nye Kommission. Kommissionen har endnu ikke
endeligt meldt ud, hvilke elementer Kommissionen forudser en kapitalmarkedsunion
skal indeholde. Den nye kommissær for finansiel stabilitet og finansielle tjenesteydel-
ser har foreløbigt peget på en række af de områder som mulige elementer i en kapi-
talmarkedsunion, som også blev omtalt i Kommissionens meddelelse fra marts 2014,
herunder at styrke markederne for sekuritiseringer, private placeringer og crowdfun-
ding, jf. nedenfor.
En kapitalmarkedsunion kan i princippet spænde meget vidt. Det kan fx på den ene
side indebære et fuldt harmoniseret regelsæt for EU’s kapitalmarkeder, samt at alle
væsentlige funktioner vedr. tilsyn, autorisation og håndhævelse af regler vedr. kapi-
talmarkederne centraliseres, fx under den eksisterende europæiske tilsynsmyndighed
for værdipapirer og markeder (ESMA). På den anden side kan en kapitalmarkedsuni-
on fx indebære tiltag til yderligere – men mindre vidtgående – harmonisering af ram-
merne for kapitalmarkederne i EU.
Indhold
Det foreløbige udkast til konklusioner siger bl.a., at Rådet:
Finder, at der er behov for at fremme langsigtet finansiering på nye måder og
reducere barrierer for adgang til finansiering, herunder for SMV’er.
Støtter det generelle mål om etablering af en kapitalmarkedsunion til at un-
derstøtte det indre marked.
Understreger, at mens initiativer på nationalt niveau fortsat vil være afgørende
for at fremme mulighederne for finansiering og incitamenter til langsigtede in-
vesteringer, så vil koordinerede EU-initiativer kunne indebære betydelige ge-
vinster.
Fremhæver, at et arbejde på særligt følgende områder kan udgøre de første
byggeklodser i en kapitalmarkedsunion:
o
Genoprette og udvikle et marked for sunde sekuritiseringer.
6
o
Opnå en mere ens behandling i den finansielle regulering af dækkede
obligationer (covered bonds, fx danske realkreditobligationer), fx gen-
nem et harmoniseret EU-regelsæt.
o
Fremme af markeder for private placeringer.
7
o
Udvikling af crowdfunding og, hvor relevant, mini-bonds.
8
o
Forbedring af kvaliteten og sammenligneligheden af information til rå-
dighed for investorer, herunder kreditinformation, om SMV’er.
o
På længere sigt, fremskridt mod konvergens af selskabs- og konkurs-
lovgivning og skatteregler mhp. at fremme investeringer og kreditformid-
ling på tværs af medlemslande.
Understreger fsva. sekuritisering, at et robust marked for sekuritisering kan
bidrage til at fremme finansiering af SMV’er, og at simple, gennemsigtige og
robuste former for sekuritisering på den baggrund bør udvikles. Opfordrer til,
at en handlingsplan for udvikling heraf udmøntes.
Fremhæver fsva. dækkede obligationer, at en række medlemslande har me-
get succesfulde markeder for dækkede obligationer, men at yderligere forbed-
ringer i medlemslandene er mulige. Understreger, at Kommissionens intention
6
Sekuritisering kan antage mange former. Princippet ved sekuritisering er, at der udstedes værdipapirer
med sikkerhed i forventede betalingsstrømme fra underliggende aktiver, fx puljer af lån til virksomheder og
husholdninger.
7
Private placeringer er obligationer, som udstedes til en lukket kreds af investorer, og som ikke er børsnote-
rede. Obligationerne kan ses som et supplement til banklån og obligationsudstedelser noteret på børser.
8
Crowdfunding er en form for finansiering, hvor de som investerer, fx privatpersoner og virksomheder,
sættes i direkte kontakt og giver finansiering til dem, som har behov for finansiering, fx virksomheder med
en ”god idé”. En platform for formidling af finansiering kan særligt være internettet. Mini-bonds er typer af
obligationer udstedt af virksomheder, hvor virksomheden ikke er noteret på et reguleret marked, men hvor
den pågældende mini-bond nogle betingelser kan optages til handel på et reguleret marked.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0014.png
om et harmoniseret EU-regelsæt på dette område ikke må svække beviseligt
sunde og robuste markeder for dækkede obligationer, men snarere bygge på
erfaringerne herfra.
Anerkender fsva. crowdfunding potentialet heri som en alternativ finansie-
ringskilde for SMV’er, og at yderligere arbejde på EU-niveau med udvikling af
crowdfunding bør pågå.
Støtter tiltag til fremme af standardiseret og simpel information om SMV’er,
herunder kreditinformation, idet fraværet af sådan information er en barriere
for formidling af finansiering til SMV’er, herunder grænseoverskridende finan-
siering. Opfordrer medlemslande til at etablere kreditregistre med dette for-
mål, hvor de endnu ikke er oprettet. Understreger, at tiltag på dette område
skal finde en balance mellem på den ene side at sikre investorer den nødven-
dige information og på den anden side begrænse de administrative byrder for
SMV’er ved at stille informationen til rådighed.
Finder fsva. selskabs- og konkurslovgivning og beskatning, at et vist niveau af
minimumsharmonisering på relevante områder vurderes at kunne bidrage til
en velfungerende kapitalmarkedsunion. Understreger, at yderligere arbejde af
Kommissionen er nødvendigt for at udpege sådanne relevante områder.
Noterer sig, at Kommissionen før sommeren 2015 vil præsentere en hand-
lingsplan for etableringen af en kapitalmarkedsunion, på grundlag af en forud-
gående konsultation med medlemslandene.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommende konkrete initiativer til fremme af finansiering og vækst vil kunne have
statsfinansielle konsekvenser. Dette vil afhænge af initiativernes udmøntning og med-
lemslandenes konkrete forpligtigelse i den forbindelse.
Eventuelle positive samfundsøkonomiske konsekvenser vil kunne føre til afledte posi-
tive statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer til fremme af finansiering og vækst vil kunne have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, fx i det omfang de bidrager til at fremme virksomheders adgang
til finansiering, hvilket er afgørende for, at virksomhederne kan gennemføre investe-
ringer, der understøtter økonomisk aktivitet og beskæftigelse.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0015.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat af d. 9. maj 2014 om Kommissionens meddelelse om lang-
sigtet finansiering er oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.
Regeringen finder, at udviklede og integrerede kapitalmarkeder i EU vil kunne styrke
det indre marked og adgangen til finansiering, herunder for SMV’er. Regeringen finder
det centralt at identificere og imødegå barrierer for udviklingen af grænseoverskriden-
de finansielle markeder i medlemslandene.
Regeringen støtter generelt formålet med etablering af en kapitalmarkedsunion, her-
under at understøtte det indre marked. Regeringen vil tage nærmere stilling til de en-
kelte elementer i en kapitalmarkedsunion i takt med, at det måtte blive aktuelt. Rege-
ringen er generelt positiv overfor de enkelte elementer, som konklusionerne fremhæ-
ver som mulige elementer i en kapitalmarkedsunion.
Regeringen finder, at en udvikling af et marked for sund og robust sekuritisering kan
være et godt alternativ til eksisterende finansieringsformer. Dette er et stykke hen ad
vejen i tråd med flere allerede igangsatte initiativer i Danmark. Større gennemsigtig-
hed og standardisering i EU fsva. sekuritisering vil kunne øge tilliden til og likviditeten
på markedet for sekuritiseringer og derigennem øge mulighederne for, at SMV’er kan
opnå finansiering.
Regeringen finder, at det er afgørende, at initiativer til en styrkelse af markedet for
dækkede obligationer (covered bonds), herunder realkreditmarkedet, som indebærer
en harmonisering, tager højde for den danske realkreditmodel, og at det sikres, at de
danske realkreditstandarder ikke udvandes. Regeringen finder, at en eventuel harmo-
nisering bør bygge på erfaringer fra sunde og robuste dækkede obligationsmarkeder.
Regeringen kan generelt støtte, at man undersøger fordele ved en vis minimumshar-
monisering af selskabs- og konkurslovgivning og skatteregler i landene, hvor det kan
være relevant, fx for at styrke det indre marked. Regeringen lægger afgørende vægt
på, at en sådan mulig minimumsharmonisering respekterer nationale retstraditioner.
Regeringen finder overordnet, at overvejelserne i EU om finansiering af vækst og
fremme af langsigtede investeringer er positive og nødvendige. Finansiering af vækst
og forbedring af den langsigtede finansiering i EU vil under alle omstændigheder af-
hænge af, i hvor høj grad der gennemføres de nødvendige strukturelle reformer i både
den finansielle sektor og i de enkelte medlemslandes økonomier i øvrigt.
Andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes generelt at kunne støtte udkast til konklusioner.
Nogle medlemslande vil formentlig stille sig skeptisk overfor en kapitalmarkedsunion i
en meget vidtgående form. Nogle lande vil formentlig være skeptiske over for eventu-
elle forslag om en høj grad af harmonisering af selskabs- og konkurslovgivning og
skatteregler som led i en kapitalmarkedsunion. Andre lande vil formentlig være skepti-
ske overfor en fuldstændig harmonisering af regulering vedr. markedet for dækkede
obligationer.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0016.png
Dagsordenspunkt 5: Tiltag til fremme af investeringer
KOM(2014) 903
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Der er i regi af
ECOFIN nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemslandene, Kommissionen og
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skal komme med forslag til, hvordan
investeringerne i EU kan styrkes. Arbejdsgruppen ventes at afrapportere forud for det
kommende ECOFIN. Kommissionen har den 26. november 2014 fremlagt et forslag til
investeringsplan. Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til investerings-
plan på ECOFIN d. 9. december 2014.
Der henvises desuden til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN d. 14. oktober 2014.
Baggrund og indhold
Der er fornyet fokus i EU på at styrke investeringerne. Det skal ses i lyset af, at private
og offentlige investeringer i EU siden krisen har ligget betydeligt lavere,
jf. figur 1
og
2.
I Danmark er de private investeringer også faldet siden krisen, men i modsætning til
EU som helhed er de offentlige investeringer i Danmark øget fra 2008 til 2013. Nogle
særligt udfordrede medlemslande har oplevet relativt store tilbageslag i investerings-
aktiviteten. Det gælder både de private og offentlige investeringer.
Figur 1
Investeringer ift. BNP
Pct. af BNP
30
25
Figur 2
Dekomponering af ændring i investeringer ift.
BNP, 2008-13
Pct. af BNP
10
Pct. af BNP
2
Pct. af BNP
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
EU
Danmark
Særligt udfordrede
eurolande
Ændring i BNP
Ændring i offentlige investeringer
Ændring i private investeringer
Samlet ændring i investeringer ift. BNP
8
0
20
6
15
4
10
-2
-4
-6
5
0
2004
2006
2008
2010
2012
EU - private investeringer
Danmark - private investeringer
Særligt udfordrede eurolande - private investeringer
EU - offentlige investeringer (h. akse)
Danmark - offentlige investeringer (h. akse)
Særligt udfordrede eurolande - offentlige investeringer (h. akse)
2
-8
-10
-12
0
Anm.: Private investeringer er fx investeringer i bolig, maskiner og fabrikker. Offentlige investeringer er fx i infra-
struktur, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner. En stigning (fald) i BNP bidrager isoleret set til et
fald (stigning) i investeringskvoten (investeringer ift. BNP). Gruppen af særligt udfordrede eurolande om-
fatter Grækenland, Portugal, Irland og Spanien.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Den nye formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har meldt ud, at det vil
være en topprioritet for den nye Kommission at fremme investeringerne i EU, og
kommissionsformanden har tidligere annonceret, at den nye Kommission ville frem-
lægge en investeringsplan senest tre måneder efter sin tiltrædelse. Kommissionen har
på den baggrund den 26. november 2014 fremlagt et forslag til investeringsplan. Se
nedenfor for uddybning om investeringsplanen.
Konklusioner om investeringer, herunder om investeringsplanen
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0017.png
ECOFIN d. 14. oktober 2014 drøftede og vedtog konklusioner om investeringer, her-
under om kommissionsformandens annoncerede investeringsplan. Konklusionerne
siger bl.a., at Rådet:
Er positiv ift. kommissionsformandens annoncering af et investeringsinitiativ.
Understreger, at strukturreformer og reformer til forbedring af erhvervsklimaet
er centrale for gode rammebetingelser for investeringer.
Understreger, at offentlige udgifter bør være bedre orienteret mod investerin-
ger og vækst, og at holdbare offentlige finanser, på linje med Stabilitets- og
Vækstpagten, spiller en vigtig rolle for at opnå et positivt investeringsklima.
Opfordrer Kommissionen til at se på mulighederne for yderligere at fokusere
EU-budgettet på vækstfremmende investeringer. Understreger, at der skal
ses på, om ressourcer under EIB kan udnyttes bedre.
Understreger, at alle muligheder og initiativer til at styrke investeringer bør
overvejes, herunder gennem brug af ressourcer under EIB, privat kapital samt
eksisterende midler fra EU’s budget.
Det Europæiske Råd (DER) d. 23.-24. oktober 2014 vedtog også konklusioner om
investeringspakken. DER støttede den kommende Kommissions hensigt om at igang-
sætte et initiativ, der mobiliserer 300 mia. EUR i yderligere investeringer fra offentlige
og private kilder i perioden 2015-17. DER understregede, at eksisterende og tildelte
EU-midler bør udnyttes fuldt ud.
Nedsatte EU-arbejdsgrupper om investeringer
Der er i regi af ECOFIN nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemslandene,
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som skal komme med
forslag til, hvordan investeringerne i EU kan styrkes. Dette arbejde pågår aktuelt. Med-
lemslandene, heriblandt Danmark, har som led i dette arbejde foreslået konkrete inve-
steringsprojekter til overvejelse under investeringsplanen.
Den nedsatte arbejdsgruppe om investeringer har følgende hovedopgaver:
Danne sig overblik over udviklingstendenser og vurdering af investeringsbe-
hovet inden for nøglesektorer.
Analysere hindringer og flaskehalse for investeringer og projektudvikling.
Udarbejde en handlingsplan for at fremme investeringer og en gennemsigtig
og troværdig gennemførelse af udvalgte investeringsprojekter.
Identificere investeringer, herunder investeringer som gør brug af private-
offentlige-partnerskaber, med potentiale for at skabe EU merværdi og som
kan gennemføres på kort sigt.
Arbejdsgruppen skal fokusere på investeringer inden for bl.a. forskning, udvikling og
innovation, den digitale økonomi, energi- og transportinfrastruktur og den sociale in-
frastruktur, dvs. fx sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner.
En anden arbejdsgruppe med den tidligere danske økonomikommissær, Henning
Christophersen, den italienske økonomiprofessor, Carlo Secchi, og Tysklands tidligere
transportminister, Kurt Bodewig, fik i september i opdrag fra det uformelle transportmi-
nistermøde at forberede en rapport frem til december, i samarbejde med EIB. Rappor-
ten skal pege på infrastrukturprojekter af særlig europæisk interesse, der kan indgå i
Kommissionens investeringsplan.
Kommissionens forslag til investeringsplan af 26. november 2014
Kommissionen har den 26. november 2014 fremlagt sit forslag til investeringsplan.
Kommissionen peger i sit udspil overordnet på, at fremme af investeringer i den øko-
nomiske politik ikke kan ses isoleret fra behovet for strukturreformer og sund finanspo-
litik.
Kommissionens forslag til investeringsplan indebærer særligt følgende:
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0018.png
Oprettelsen af en ny fælles europæisk fond for strategiske investeringer (Eu-
ropean Fund for Strategic Investments – EFSI), som forudses potentielt at
kunne mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de kom-
mende tre år (2015-17). Dette svarer til ca. 2,4 pct. af EU’s samlede årlige
BNP og dermed ca. 0,8 pct. af BNP for hvert af de tre år.
EU-midler og midler fra EIB på 21 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra EU-
budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal geare 15 gange så meget privat kapital
(21 mia. euro x 15 = 315 mia. euro).
Der skal etableres en troværdig portefølje af projekter til udvikling og gennem-
førelse (project pipeline), som sammen med et program for teknisk assistance
fra Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de områder, hvor der er
størst behov for dem.
En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for investeringer og på
den måde gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere.
Den nye fælles europæiske fond for strategiske investeringer forudses etableret i
samarbejde med og indenfor EIB’s eksisterende strukturer.
Kommissionen forudsætter, at der vil kunne tiltrækkes betydelige mængder af privat
kapital til fonden (EFSI) på grundlag af offentlige garantier fra EU-budgettet, EIB og
evt. kapitalindskud fra EU-landene, hvis de måtte ønske det.
Kommissionen foreslår anvendelse af offentlige garantier på 21 mia. euro, hvoraf 16
mia. euro vil være garantier fra EU-budgettet, mens 5 mia. euro vil være tilsagn fra
EIB. Af de 16 mia. euro i form af garantier fra EU-budgettet foreslår Kommissionen, at
8 mia. euro skal komme fra anvendelse af en margin i EU-budgettet (2 mia. euro),
samt fra allerede allokerede midler under EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7
mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro). Kommissionen anviser
ikke umiddelbart finansiering for de resterende 8 mia. euro, men det må formodes, at
de skal finansieres gennem en form for national hæftelse.
Kommissionen lægger således til grund, at anvendelse af EU/EIB-midler på 21 mia.
euro i fonden potentielt via privat kapital vil kunne mobilisere op til 315 mia. euro i nye
investeringer. Dette svarer til et forhold, en såkaldt gearing, mellem private og offentli-
ge midler i fonden på 15. Kommissionen peger på, med henvisning til historiske erfa-
ringer, at et sådant gearingsomfang er opnåeligt.
Af det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro forudser Kommissionen, at 240
mia. euro. målrettes langsigtede investeringer indenfor transport, energi og digital
infrastruktur, uddannelse, forskning, samt miljø. 75 mia. euro forudses allokeret til
investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og de større selskaber,
såkaldte mid-cap selskaber. Kommissionen foreslår, at fonden skal kunne finansiere
projekter med højere risiko end dem, EIB aktuelt finansierer.
Kommissionen foreslår desuden, at fonden suppleres med tiltag til en bedre udnyttel-
se (en højere gearing) af midler under EU’s struktur- og investeringsfonde vha. finan-
sielle instrumenter. Kommissionen forudser, at det vil kunne skabe 20-35 mia. euro i
yderligere nye investeringer i perioden 2015-17.
Frivillige bidrag fra EU-landene kan komme fra både private midler og offentlige mid-
ler, dvs. kapitalindskud i fonden. Det er uklart hvordan nationale kapitalindskud vil
påvirke de offentlige finanser, særligt den offentlige saldo (EDP-saldoen).
Kommissionen foreslår også en handlingsplan for at fjerne barrierer for investeringer.
Planen vil fokusere på at forbedre rammevilkårerne for virksomheder og forbedre virk-
somheders adgang til finansiering. Planen vil konkret fokusere på tiltag vedr. den fi-
nansielle sektor, herunder udviklingen af en såkaldt kapitalmarkedsunion. Den nye
kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har således meldt ud, at EU bør udvikle
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0019.png
en kapitalmarkedsunion mhp. yderligere udvikling og integration af EU’s kapitalmarke-
der og fremme af finansiering af SMV’er og langsigtede investeringer. Se i den forbin-
delse særskilt dagsordenspunkt vedr. finansiering af vækst.
Kommissionen peger desuden på, at prioritet bør gives til at fjerne betydelige barrierer
for investeringer, som ifølge Kommissionen fortsat findes indenfor alle vigtige infra-
struktursektorer, herunder sektorerne transport, energi, den digitale økonomi og tele-
sektoren. Kommissionen vil i den forbindelse i sit arbejdsprogram, som ventes frem-
lagt i december 2014, komme med en prioriteret liste af initiativer.
ECOFIN d. 9. december og videre proces
En konkret udmøntning af Kommissionens foreslåede investeringsplan udestår nu.
Den nedsatte arbejdsgruppe bestående af medlemslandene, Kommissionen og EIB
ventes at afrapportere til ECOFIN d. 9. december, som ventes at drøfte tiltag til at
fremme investeringerne, herunder Kommissionens foreslåede investeringsplan med
udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen.
Der ventes afrapporteret til DER den 18.-19. december 2014 om det pågående arbej-
de med at fremme investeringerne i EU. DER ventes at drøfte Kommissionens fore-
slåede investeringsplan. Kommissionen lægger op til, at DER den 18.-19. december
endosserer Kommissionens overordnede investeringspakke og opfordrer til en hurtig
gennemførelse af den relevante lovgivning.
Nogle af de forudsete elementer i investeringsplanen ventes at kræve lovgivnings-
mæssig behandling, herunder forudsete finansieringselementer. Kommissionen ven-
tes at fremsætte forslag herom først i det nye år. Kommissionen har til hensigt, at den
nye fond kan være operationel medio 2015.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der er aktuelt ikke nærmere kendskab til Europa-Parlamentets holdning til af Kommis-
sionen foreslåede investeringsplan.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, og som indebærer
anvendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser
via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-
get. Eventuelle initiativer som kræver hel eller delvis national finansiering vil have
statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen vil nu se nærmere på Kommissionens forslag til investeringsplan, herun-
der særligt dens finansieringselementer og potentielle statsfinansielle konsekvenser
forbundet hermed.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0020.png
En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark
vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er
ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.
Det er endnu uklart, hvorvidt der skal igangsættes initiativer udover de allerede fast-
lagte lofter i EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Dette skyldes særligt, at
der ikke umiddelbart er anvist finansieringskilde til 8 mia. euro fra EU’s budget i Kom-
missionens foreslåede investeringsplan.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Initiativer til fremme af investeringerne i EU vil kunne have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, i det omfang investeringerne bidrager til et højere og mere stabilt
niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil imidlertid også afhænge af finansierin-
gen af investeringer, herunder en eventuel omprioritering af allerede allokerede midler
og virkningerne heraf.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU har tidligere været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober 2014.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bidrage til
et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene.
Regeringen støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan om at
fremme investeringer, vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen kan som udgangs-
punkt gå positivt og konstruktivt ind i drøftelserne om initiativet.
Regeringen finder, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe
sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer. Sund makroøkono-
misk politik, strukturreformer og fortsættelse af den differentierede vækstvenlige kon-
solidering af de offentlige finanser i medlemslandene er afgørende for at sikre lave,
stabile renter og skabe sunde rammebetingelser for private investeringer og dermed
vækst og beskæftigelse.
Regeringen vil nu se nærmere på forslaget til investeringsplan, herunder særligt dens
finansieringselementer. Regeringen finder, at forslaget til investeringsplan indeholder
positive elementer, fx et fokus på at inddrage private midler i fonden. I EU-landene er
der et begrænset finanspolitisk råderum, og investeringsplanen vil derfor på linje med
andre tiltag skulle prioriteres inden for dette begrænsede råderum. EU's budget finan-
sieres af medlemslandenes nationale budgetter. Flere udgifter til EU's budget betyder
derfor alt andet lige også flere udgifter for de nationale budgetter.
Regeringen støtter som udgangspunkt forslag om at målrette EU’s budget mod frem-
me af investeringer, vækst og beskæftigelse. Regeringen kan ikke støtte eventuelle
forslag om at øge udgiftsniveauet i EU’s årlige finansielle rammer for 2014-20 til flere
investeringer, da dette alt andet lige vil betyde et øget dansk EU-bidrag.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0021.png
Fsva. anvendelse af EU-budgettet til garantistillelse, finder regeringen det helt centralt,
at der gælder de samme principper for sunde offentlige finanser for EU's budget, som
det gælder for Danmarks eget nationale budget.
Regeringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i
fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen af et muligt afkast ved en
investering også følger størrelsen af den risiko, som investor påtager sig. Ellers kan
det føre til forkerte incitamenter og en usund risikoadfærd hos private investorer og
igangsættelse af for risikable projekter. Regeringen finder desuden, at det vil skulle
sikres, at midler i fonden investeres i de projekter, som samlet set er de mest attrakti-
ve og værdiskabende.
Regeringen finder, at EU kan spille en vigtig rolle for at fremme private investeringer
gennem særligt fortsat uddybning af det indre marked og fremme af virksomheders
adgang til finansiering, men meget vil også være op til landene selv.
Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-
steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for
rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til.
Andre landes holdning
Det er indtrykket, at medlemslandene bredt kan støtte et fokus på at genoprette inve-
steringsniveauet i EU. Landene vurderes i en vis udstrækning at have forskellige prio-
riteter ift., hvilke tiltag som ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til
hvordan de i givet fald skal finansieres.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0022.png
Dagsordenspunkt 14: Revision af direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensi-
onskasser (IORP2)
KOM(2014)167
Resumé
Rådet ventes i nær fremtid at opnå enighed om en generel indstilling vedrørende revi-
sion af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet
hermed (”Institutions for Occupational Retirement Provision” – IORP).
I forhold til den danske pensionssektor vil direktivet alene vedrøre firmapensionskas-
ser, som pt. udgør godt 2 pct. af det danske pensionsmarked. De danske arbejdsmar-
kedspensionsordninger i de tværgående pensionskasser er således ikke berørt af
IORP-direktivet. Det skyldes en udtagelse i direktivet om, at pensionskasser, som
følger 3. livsforsikringsdirektiv (og fra 1. januar 2016 Solvens II-direktivet), ikke er un-
derlagt kravene i IORP, selvom IORP-direktivet som udgangspunkt regulerer alle ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.
Med revisionen styrkes beskyttelsen af pensionskassemedlemmer, ligesom revisionen
kan bidrage til et mere effektivt og harmoniseret indre marked for arbejdsmarkedsrela-
terede pensioner.
Med revisionen introduceres bl.a. en række skærpede krav til pensionskassernes
information til medlemmerne samt til selskabsledelse og risikostyring.
Regeringen støtter generelt formandsskabets kompromistekst.
Baggrund
Direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (2003/41/EF) (IORP) blev ved-
taget i 2003. Direktivets formål er at styrke beskyttelsen af pensionskassemedlemmer,
ligesom direktivet sigter efter et mere effektivt og harmoniseret indre marked for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensioner.
Kommissionen fremsatte 27. marts 2014 forslag til revision af IORP, jf. grund- og
nærhedsnotat af 12. maj 2014. Efter tekniske forhandlinger på rådsniveau har for-
mandskabet fremsat forslag til endelig kompromistekst (generel indstilling).
Formålet med forslaget til revision af IORP-direktivet er at opdatere rammevilkårene
for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsopsparinger. Forslaget sikrer bedre ledelse i
pensionskasserne og bedre information til medlemmerne. Derudover skal forslaget
sikre de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt forbedre muligheden for pensi-
onskassernes grænseoverskridende aktivitet og styrke det indre marked på området.
IORP-direktivet indeholder en undtagelse, hvorefter pensionskasser, som følger 3.
livsforsikringsdirektiv, ikke er underlagt kravene i IORP. Dette har betydning for Dan-
mark, da de tværgående pensionskasser i Danmark reguleres som livsforsikringssel-
skaber. Reguleringen af disse er fastlagt i lov om finansiel virksomhed (FIL), som er
baseret på 3. livsforsikringsdirektiv (og fra 1. januar 2016 Solvens II-direktivet). Bag-
grunden for, at de tværgående pensionskasser i Danmark reguleres i FIL er, at de
fleste tværgående pensionskasser teknisk set har samme funktionsmåde som livsfor-
sikringsselskaber. De tværgående pensionskasser i Danmark er således hverken
omfattet af det gældende IORP-direktiv eller Kommissionens ændringsforslag.
Det er i Danmark derfor alene firmapensionskasser, der er omfattet af IORP-direktivet.
Firmapensionskasser er karakteriseret ved at have til formål, på grundlag om et løfte
om pension, at sikre ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed.
Heroverfor står de tværgående pensionskasser, hvor medlemskredsen defineres ud
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0023.png
fra faggrupper på tværs af virksomheder. Der eksisterer i øjeblikket ca. 20 firmapensi-
onskasser i Danmark. Samlet udgør disse pensionskasser godt 2 pct. af pensions-
markedet i Danmark opgjort på de pensionsmæssige hensættelser. I enkelte andre
lande som fx Storbritannien, Holland, Belgien udgør IORP-pensionskasserne en væ-
sentlig større andel af det samlede pensionsmarked. Der er for de danske virksom-
heder ingen grænseoverskridende aktivitet på firmapensionskasseområdet.
Indhold
Ændringsforslaget indeholder bl.a. regler, der skal sikre, at nationale tilsynsmyndighe-
der har de nødvendige redskaber til at føre effektivt tilsyn med arbejdsmarkedsrelate-
rede pensionskasser. Målet er at øge den finansielle stabilitet i Europa samt at sikre et
højere minimum af harmonisering af det europæiske regelsæt på dette område.
Kompromisteksten indeholder:
1. Øgede krav om information til medlemmerne af pensionskassen
2. Klarere rammer for grænseoverskridende virksomhed
3. Regler for selskabsledelse og effektiv risikostyring
4. Udbyggede regler for depositarer
5. Sanktioner
6. Delegerede retsakter
Kompromisteksten bygger på princippet om, at IORP-direktivets bestemmelser skal
tilpasses art, omfang og kompleksitet af den pågældende pensionskasse (proportiona-
litetsprincip). Forslaget ændrer ikke ved, at det er muligt at undlade at anvende stør-
stedelen af direktivet for så vidt angår pensionskasser, der forvalter pensionsordninger
for færre end 100 medlemmer.
Direktivets bestemmelser skal være implementeret 24 måneder efter ikrafttrædelses-
datoen. Gennemførelsen af de såkaldte ”fit and proper”-bestemmelser vil dog have en
længere frist og skal først være implementeret 36 måneder efter direktivets ikrafttræ-
den.
Ad. 1: Øgede krav om information til medlemmer og pensionsmodtagere
Det eksisterende IORP-direktiv indeholder bestemmelser om information, som en
pensionskasse skal give til medlemmer og pensionsmodtagere. Dette er bl.a. oplys-
ninger om pensionskassens årsregnskab og årsberetning og ligeledes skal pensions-
kassen på anmodning give en række oplysninger om fx prognose og investeringsprin-
cipper.
Kommissionens forslag (og kompromisteksten) indeholder en række nye informati-
onskrav. Udover at sikre bedre information til potentielle medlemmer, medlemmer og
pensionsmodtagere medfører forslaget at informationskravene bliver sammenlignelige
med de informationskrav, der stilles til fx investeringsfonde og andre finansielle aktø-
rer, der investerer på vegne af en privat forbruger.
Direktivrevisionen introducerer et krav om, at pensionskassen til alle medlemmer og
pensionsmodtagere årligt skal udlevere et såkaldt ’Pension Benefit Statement’ (PBS).
Der er tale om et to-siders standardiseret informationsblad, som i et letforståeligt
sprog skal informere om væsentlige forhold i medlemmets pensionsordning, herunder
opsparingens størrelse, indbetalte bidrag, omkostninger, pensionsprognoser og anden
relevant information.
Medlemslandene kan introducere yderligere informationskrav til de omfattede pensi-
onskasser, hvis det nationalt vurderes at være hensigtsmæssigt. Formandskabets
kompromistekst giver desuden medlemslandene enkelte frihedsgrader til at fastsætte
indholdet af PBS.
Ifølge kompromisteksten skal medlemslandene sikre, at i de tilfælde hvor der er tale
om en obligatorisk pensionskasse og hvor personen bliver medlem heraf uden at have
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0024.png
taget selvstændig beslutning herom, skal den prækontraktuelle information gives til
personen umiddelbart efter, at denne er blevet medlem af pensionsordningen, fx
umiddelbart efter underskrivelsen af ansættelseskontrakten. Det skyldes, at det ikke er
muligt at give oplysningerne inden aftaleindgåelsen, idet pensionskassen ikke kender
den pågældendes identitet før efter aftalen er indgået.
Ad. 2: Klarere rammer for grænseoverskridende virksomhed
Kommissionens forslag (og kompromisteksten) tydeliggør reglerne for de procedurer,
en pensionskasse skal følge, når denne opererer på tværs af grænser eller ønsker at
overdrage en pensionsbestand til en pensionskasse i en anden medlemsstat samt en
tydeliggørelse af de respektive myndigheders rolle. Bl.a. introduceres bestemmelser
om, at hjemlandet
9
skal begrunde sin beslutning, hvis hjemlandet forbyder en pensi-
onskasse på sit territorium i at udøve grænseoverskridende virksomhed i andre med-
lemslande (fx fordi det vurderes, at den pågældende pensionskasses administrative
struktur eller finansielle situation ikke er forenelig hermed). Hjemlandet skal også be-
grunde, hvis den ikke vil underrette værtslandet
10
om sin beslutning om at tillade (eller
afvise) en pensionskasses grænseoverskridende aktivitet.
Ifølge Kommissionens forslag (og kompromisteksten) må værtslandet ikke længere
pålægge pensionskasser fra andre medlemslande supplerende oplysningskrav i for-
hold til medlemmerne eller kræve supplerende investeringsregler opfyldt.
Som i det eksisterende direktiv er der fortsat krav om at pensionskasser, der udøver
grænseoverskridende virksomhed, til enhver tid skal have fuld kapitaldækning til de
tekniske hensættelser for alle de pensionsordninger, som pensionskassen forvalter.
Det er i højere grad muligt for medlemslandet eller tilsynsmyndigheden (fx i forbindel-
se med midlertidige genoprettelsesforløb) i praksis at fravige de gældende krav, når
det gælder pensionskassernes aktiviteter i hjemlandet.
Ad. 3: Regler for selskabsledelse og effektiv risikostyring
Kommissionens forslag indeholder en skærpelse af reglerne om ledelsessystemet, så
der sikres sund og forsvarlig ledelse af en pensionskasse. Kravene berører bl.a. fire
nøglefunktioner: risikostyringsfunktion, intern kontrolfunktion, intern revision og aktuar-
funktion.
For personer, der udfører disse nøglefunktioner, anfører kompromisteksten, at den
interne revisionsfunktion skal udføres af en uafhængig person eller enhed, der ikke
kan udføre andre nøglefunktioner. I forhold til de øvrige nøglefunktioner kan disse
udføres af samme person eller enhed hvis hensigtsmæssigt.
Forslaget indeholder krav om, at personer, der reelt leder pensionskassen eller vare-
tager nøglefunktioner, jf. ovenfor, skal have tilstrækkelige faglige kvalifikationer, viden
og erfaring, samt opfylde et krav om hæderlighed (de såkaldte ”fit and proper”-krav).
Der er ifølge lov om tilsyn med firmapensionskasser allerede i dag krav om eg-
netheds- og hæderlighedsvurdering af direktions- og bestyrelsesmedlemmer, og med
forslaget udvides således den personkreds, som skal egnetheds- og hæderligheds-
vurderes. Denne del af forslaget svarer til Solvens II-direktivet, som omfatter forsik-
ringsselskaber, og som indeholder tilsvarende krav. Desuden introduceres krav om at
pensionskassen, som led i risikostyringsarbejdet, skal udarbejde en risikoevaluering,
der forholder sig til eksisterende risikoprofil og inddrager en vurdering af eventuelle
nye risici.
Endelig skal pensionskassen have en forsvarlig lønpolitik. Kommissionens forslag (og
kompromisteksten) indeholder en generel forpligtelse for pensionskasser til at fastsæt-
te en lønpolitik for bestyrelse og direktion, de personer der varetager nøglefunktioner
9
Hjemlandet er den medlemsstat hvor pensionskassen er godkendt eller registreret, og hvor den har sig
hovedkontor. Ved hovedkontor forstås det sted, hvor pensionskassens beslutningstagende organ træffer
sine vigtigste strategiske beslutninger.
10
Værtslandet er den medlemsstat hvis social- og arbejdsmarkedslovgivning vedrørende arbejdsmarkeds-
relaterede pensionsordninger finder anvendelse på forholdet mellem den pensionsgivende arbejdsgiver og
medlemmerne eller pensionsmodtagerne.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0025.png
samt andre medarbejdere, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på pensionskas-
sens risikoeksponering. Forslaget indebærer således, at medlemslandene nationalt
skal fastsætte nærmere aflønningsregler for pensionskasser, der svarer til, hvad andre
finansielle virksomheder er underlagt.
Ad. 4: Udbyggede regler for depositarer
Det nuværende IORP-direktiv indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne ikke
må begrænse pensionskassernes mulighed for frit at vælge at deponere deres aktiver
hos depositarer (som er uafhængig aktør, der opbevarer aktiver for pensionskassen),
samt at hjemlandet kan gøre det obligatorisk at anvende en depositar.
Kommissionens forslag (og kompromisteksten) indebærer, at det fremover skal være
et krav, at pensionskasser skal udpege en depositar som en yderligere sikkerhed for
medlemmet, når det gælder ordninger, hvor medlemmet selv bærer fx investeringsrisi-
koen (hvilket typisk forekommer i såkaldt bidragsdefinerede ordninger). Forslaget in-
deholder desuden regler for depositarens håndtering af midlerne og ansvar i tilknyt-
ning hertil, samt til pensionskassernes håndtering, når der ikke er udpeget en deposi-
tar.
Ad. 5: Sanktioner
Kommissionens oprindelige forslag fastholdt det nuværende IORP-direktivs bestem-
melser om de kompetente myndigheders beføjelser i en situation, hvor en pensions-
kasse eller, personer der leder pensionskassen, ikke overholder gældende ret. De
kompetente myndigheder skal således råde over sanktionerende beføjelser af en ad-
ministrativ eller finansiel karakter.
På dansk foranledning indeholder formandskabets kompromistekst en udbygget refe-
rence til sanktionerende beføjelser af en administrativ eller finansiel karakter. Derved
skabes der større klarhed om, at medlemslandene ikke er forpligtede til at indføre
administrative sanktioner, og fortsat kan pålægge strafferetlige sanktioner for overtræ-
delse af direktivets bestemmelser, som det fx er tilfældet i Danmark.
Ad. 6: Delegerede retsakter
Som det var tilfældet i Kommissionens forslag, giver formandskabets kompromisfor-
slag den europæiske forsikrings- og pensionstilsynsmyndighed (European Insurance
and Occupational Pensions Authority – EIOPA) beføjelse til at udarbejde udkast til
implementerende tekniske standarder vedrørende form og indhold af en række doku-
menter, som skal tilgå tilsynsmyndighederne som led i deres tilsyn med pensionskas-
serne.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53, 62 og 114 i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles i den almindelige lovgiv-
ningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at kompromisteksten er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
Medlemslandene har fortsat det fulde ansvar for organisering af deres pensionssy-
stem. Kompromisteksten ændrer ikke dette forhold, ligesom teksten ikke berører
aspekter vedrørende national social-, arbejdsmarkeds-, skatte- eller aftaleret.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0026.png
Spørgsmålet ventes behandlet af Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og
monetære forhold (ECON) samt udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender.
Spørgsmål om forbruger- og investorbeskyttelse forventes at være væsentligt for Eu-
ropa-Parlamentet.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Som nævnt i baggrunden regulerer IORP-direktivet i Danmark alene firmapensions-
kasser, mens de tværgående arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark er undta-
get IORP-direktivet. Firmapensionskasser er i Danmark reguleret i lov om tilsyn med
firmapensionskasser med tilhørende bekendtgørelser, fx bekendtgørelse om ledelse
og styring af firmapensionskasser, bekendtgørelse om finansielle rapporter for firma-
pensionskasser m.fl.
Det danske regelgrundlag for firmapensionskasser er løbende moderniseret og i et
vist omfang strømlinet med reguleringen af tværgående pensionskasser og livsforsik-
ringsselskaber. Reguleringen indeholder således allerede i dag krav i forhold til indret-
ning, styring og ledelse af de omfattede pensionskasser, regler for grænseoverskri-
dende virksomhed, overdragelse af pensionstilsagn, ophør og krisehåndtering, regler
for regnskabsaflæggelse og revision samt regler for tilsynet med de omfattede pensi-
onskasser, som ligger udover det eksisterende IORP-direktiv. I forhold til de mere
solvensmæssige forhold indeholder det gældende danske regelsæt krav til opgørelse
af kapitalkrav, basiskapital m.m., som er baseret på det gældende IORP-direktiv, lige-
som loven indeholder visse investeringsregler.
Da kapitalkravet for firmapensionskasser, der er implementeret på baggrund af IORP-
direktivet, som udgangspunkt ikke er risikobaseret i dag og dermed er uafhængig af
den faktiske placering af investeringsaktiverne, findes der i Danmark pt. kvantitative
placerings- og spredningsregler til at håndtere risikopådragelsen for disse virksomhe-
ders investeringer, som ligger udover det eksisterende IORP-direktiv. Herudover inde-
holder den danske regulering nogle kvalitative krav, hvor fokus er på, at pensionsop-
sparerne skal have det bedst mulige afkast, hvilket ligeledes ligger udover det eksiste-
rende IORP-direktiv. Der indføres ikke med direktivrevisionen nye og risikobaserede
kapitalkrav, men det er i kompromisteksten sikret, at der nationalt kan fastsættes eller
opretholdes fx kvantitative investeringsregler for at styre pensionskassernes risikotag-
ning.
Der findes ingen aflønningsregler for firmapensionskasser i den gældende lov om
firmapensionskasser, og der vil som følge af direktivet være et krav om, at medlems-
staten skal fastsætte nærmere aflønningsregler, der svarer til, hvad andre finansielle
virksomheder er underlagt. Dog kan firmapensionskasser i dag indirekte være omfat-
tet af aflønningsreglerne i FIL, hvis selskabet er i koncern med et pengeinstitut, real-
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab. Dette skyldes, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber har pligt til at sikre, at aflønningsreglerne er op-
fyldt på koncernbasis.
Gældende informationskrav i dansk ret
Det gældende IORP-direktivs regler om oplysninger til pensionsopsparere i firmapen-
sionskasser er i dansk ret reguleret i ”bekendtgørelse om god skik og informationspligt
for firmapensionskasser” (bekendtgørelse nr. 1263 af 8. december 2006).
Bekendtgørelsen fastslår, at firmapensionskasser på anmodning skal stille pensions-
kassens skriftlige investeringsprincipper til rådighed samt informere dels om forventet
niveau for pensionsydelser og informere om pensionsydelsernes størrelse i tilfælde af
ansættelsesforholdets ophør.
Bekendtgørelsen fastlår også, at hvis investeringsrisikoen bæres af medlemmet selv,
skal pensionskassen informere om investeringsmuligheder, den faktiske investerings-
portefølje, risikoeksponering og omkostninger.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0027.png
Endvidere følger det af bekendtgørelsen, at firmapensionskasser ved medlemmets
pensionering, eller når ret til andre ydelser opstår, skal oplyse medlemmet fyldestgø-
rende om de ydelser, medlemmet har ret til, og de udbetalingsmåder, der kan vælges
imellem.
Revision af IORP-direktivet og de opdaterede informationskrav heri vil medføre behov
for tilpasning af gældende dansk regulering i form af lov om tilsyn med firmapensions-
kasser, bekendtgørelse om god skik og informationspligt for firmapensionskasser
samt bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser.
Statsfinansielle konsekvenser
Finanstilsynet fører tilsyn med firmapensionskasser i Danmark. Med formandskabets
kompromistekst bliver der tale om et øget tilsyn, idet fx informationskrav og krav til
selskabsledelse for firmapensionskasserne øges. Et styrket tilsyn ventes at nødven-
diggøre behov for yderligere begrænset ressourcetilførsel til Finanstilsynet. Finanstil-
synets aktiviteter finansieres via bidrag fra finansielle virksomheder under tilsyn, hvor-
for der ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med revisi-
on af IORP-direktivet.
Forslaget medfører endvidere begrænsede nye opgaver for den europæiske forsik-
ringstilsynsmyndighed EIOPA. Umiddelbart forventes de nye opgaver ikke at medføre
behov øgede ressourcer til EIOPA. Hvis tilførslen nødvendiggør øgede ressourcer i
EIOPA, skal finansiering tilvejebringes via en budgetforhøjelse, hvortil medlemslande-
ne og observatører betaler 60 pct. mens EU-budgettet bidrager med 40 pct. i henhold
til den sædvanlige fordelingsnøgle. Danmarks andel af medlemslandenes bidrag (60
pct.) dækkes af bidrag fra finansielle virksomheder under tilsyn i Danmark, mens
Danmarks andel af EU-budgettet (40 pct.) betales efter sædvanlig fordelingsnøgle
knyttet til EU-budgettet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har bl.a. til hensigt at styrke beskyttelsen af pensionskassemedlemmer.
Yderligere vil justeringerne styrke mulighederne for at udøve grænseoverskridende
virksomhed, hvilket vurderes at være til gavn for konkurrencen og pensionsopsparer-
ne.
De øgede krav til selskabsledelse bygger på en antagelse om, at disse kan skabe
bedre afkast og dermed opnås en større pensionsindkomst i den enkelte pensionsop-
spares favør. Endvidere er det forventningen, at indførelsen af en række informations-
forpligtelser vil styrke pensionsopspareres muligheder for at fx træffe kvalificerede
beslutninger om tilrettelæggelsen af deres pensionsopsparing.
Det er dog på nuværende tidspunkt generelt vanskeligt at opgøre de samfundsøko-
nomiske konsekvenser mere præcist.
Det vil være omstillingsomkostninger for firmapensionskasserne forbundet med for-
slaget, herunder vedr. krav vedr. selskabsledelse og informationsforpligtelser. Det er
dog forventningen, at fordelene ved forslaget vil opveje omkostningerne generelt set.
Der henvises i den forbindelse til grund-og nærhedsnotat af 12. maj 2014.
Høring
Kommissionens oprindelige forslag til revision af IORP har været i høring i EU-
specialudvalget for den finansielle sektor. For en gennemgang af høringssvarene
henvises til grund- og nærhedsnotat af 12. maj 2014.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427155_0028.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-
hedsnotatet er sendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2014.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter generelt formandsskabets kompromistekst, der indeholder en ræk-
ke konkrete tiltag til at sikre pensionkassemedlemmernes rettigheder og interesser og
styrke det indre marked på området.
Regeringen lægger særlig vægt på, at der som minimum skal være samme beskyttel-
sesniveau som med det eksisterende direktiv og mulighed for nationalt at fastsætte
yderligere krav end i direktivet. Dette forhold vurderes at være opfyldt med den fore-
liggende kompromistekst.
Da der ikke indføres nye og risikobaserede kapitalkrav med direktivet har Danmark i
de tekniske drøftelser fremhævet vigtigheden af, at der nationalt kan fastsættes eller
opretholdes fx kvantitative investeringsregler for at styre pensionskassernes risikotag-
ning. Dette synspunkt er med kompromisteksten imødekommet, hvilket bidrager til
øget beskyttelse af medlemmernes interesser.
Regeringen lægger vægt på at kompromisteksten respekterer proportionalitetsprincip-
pet, således at krav til pensionskasser kan afstemmes efter deres art, omfang og
kompleksitet. Regeringen vurderer ligeledes at det er særdeles positivt at kompromis-
teksten indeholder en fleksibilitetsbestemmelse således, at kravet om prækontraktuel
information i visse tilfælde kan fraviges. Det betyder, at det for pensionskasser, hvor
medlemskabet følger af ansættelsesforholdet, vil være tilstrækkeligt at de påkrævede
informationer gives til medlemmet umiddelbart efter at medlemmet er blevet omfattet
af pensionsordningen, og ikke forud herfor.
Det er afgørende for regeringen, at det danske system med strafferetlige sanktioner
kan opretholdes og at Danmark således ikke pålægges at introducere administrative
sanktioner på området for arbejdsmarkedspensionsområdet. Dette er imødekommet i
den foreliggende kompromistekst.
Andre landes holdning
Det vurderes umiddelbart, at et stort flertal af medlemslandene kan støtte formand-
skabets kompromistekst.
28