PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ERU til ECOFIN 14. oktober 2014

Tiltag til fremme af investeringer i EU

Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 168

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Kommissionens meddelelse om forskning og innovation som kilde

til fornyet vækst

- Udveksling af synspunkter

KOM(2014) 339

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 9.-11. okto-

ber 2014

- Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af DER den 23.-24. oktober 2014

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Obligatorisk automatisk udveksling af skatteoplysninger

- Politisk aftale

KOM(2013) 348

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Energibeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM(2011) 169

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Skatteministeriet

Irlands førtidsindfrielse af IMF-lån

Side 3

Sagsnr.

2014 - 19608

Doknr.

172636

Dato

09-10-2014

Side 8

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 14.

oktober 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Tiltag til fremme af investeringer i EU

KOM(2014) 168

Resumé

ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Det gælder fx inve-

steringer i forskning, udvikling og innovation samt infrastruktur. Det er besluttet at

nedsætte en arbejdsgruppe, som inden årets udgang skal komme med forslag til,

hvorledes investeringsniveauet i EU konkret kan styrkes.

Baggrund

ECOFIN ventes at drøfte tiltag til at fremme investeringerne i EU. Drøftelsen ventes at

finde sted på grundlag af et papir fra EU-Kommissionen og Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB). Fremme af investeringsaktiviteten gælder fx investeringer inden for

forskning, udvikling og innovation, den digitale økonomi, infrastruktur og miljø. Der er

fokus på at fremme både private og offentlige investeringer.

Det italienske formandskab satte på uformelt ECOFIN d. 13. september 2014 fokus på

at fremme investeringerne i EU. På uformelt ECOFIN bad landene Kommissionen og

EIB om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik herpå. Arbejdsgruppen skal bestå

af repræsentanter fra medlemslandene, Kommissionen og EIB.

Den kommende formand for Kommissionen Jean-Claude Juncker har meldt ud, at det

vil være en topprioritet for den nye EU-Kommission at fremme investeringerne i EU.

Dette vil ske som led i gennemførelsen af en samlet pakke vedr. beskæftigelse, vækst

og investeringer, når den nye Kommission er tiltrådt.

Indhold

Det fornyede fokus i EU på at fremme investeringerne skal ses i lyset af, at investe-

ringsniveauet i EU har ligget lavere de senere år efter krisen,

jf. figur 1

Billedet

for Danmark for så vidt angår investeringsaktiviteten ligner i nogen grad billedet for EU

som helhed. I Danmark er de offentlige investeringer imidlertid øget siden krisen og

har isoleret set betydet en stigning i de samlede investeringer i forhold til BNP. Nogle

særligt udfordrede medlemslande har oplevet voldsommere tilbageslag i investerings-

aktiviteten. Det gælder både de private og offentlige investeringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1

Investeringer i forhold til BNP

Pct. af BNP

Figur 2

Dekomponering af ændring i investeringer i for-

hold til BNP, 2008-13

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Danmark

Ændring i BNP

Ændring i offentlige investeringer

Ændring i private investeringer

Samlet ændring

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Særligt

udfordrede

eurolande

2004

2006

2008

2010

2012

EU - investeringer i alt

Danmark - investeringer i alt

Særligt udfordrede eurolande - investeringer i alt

EU - offentlige investeringer (h. akse)

Danmark - offentlige investeringer (h. akse)

Særligt udfordrede eurolande - offentlige investeringer (h. akse)

Anm.: Investeringer er et lands årlige nye investeringer i fast kapital, tillagt ændringen i varebeholdninger samt

værdireguleringer. Investeringerne vist i figurerne omfatter private og offentlige investeringer. Investerin-

gerne er fx i privat- og erhvervsejendomme, maskiner, fabrikker, veje, jernbaner, hospitaler og skoler. Æn-

dringen i figur 1 fra 2008 til 2013 i de samlede investeringer i forhold til BNP svarer til niveauet af den

grønne markering i figur 2. Den samlede ændring i figur 2 er summen af bidraget fra ændringen i BNP, de

offentlige investeringer og i de private investeringer. Et bidrag større (mindre) end nul er udtryk for et fald

(stigning) i BNP og en stigning (fald) i investeringerne. Gruppen af særligt udfordrede eurolande omfatter

Grækenland, Portugal, Irland og Spanien. Dekomponeringen for denne gruppe af lande er for 2008 til

2012 grundet datamangel for Irland for de samlede investeringer for 2013.

Kilde: Eurostat.

Kommissionen peger på, at investeringsaktiviteten (det reale investeringsniveau, dvs.

investeringsniveauet korrigeret for prisudviklingen) i EU som helhed har ligget lavt.

Aktuelt ca. 15 pct. under sit højeste niveau inden krisen, men der er stor spredning på

tværs af lande.

Kommissionen anslår, at investeringer i EU i niveauet 1.000 mia. euro inden for trans-

port, telekommunikation og energi vil være påkrævet frem mod 2020 for at dække

investeringsbehovet. Kommissionen præciserer ikke nærmere, hvordan dette behov

er estimeret. Der vil ifølge Kommissionen ligeledes være betydelige investeringsbehov

inden for forskning, udvikling og innovation.

Den kommende formand for Kommissionen har meldt ud, at den nye EU-Kommission

vil foreslå en pakke vedr. beskæftigelse, vækst og investeringer på 300 mia. euro. Der

er konkret peget på, at en bedre udnyttelse af offentlige midler under EU-budgettet og

bedre udnyttelse af finansielle instrumenter under EIB potentielt vil kunne mobilisere

op til 300 mia. euro yderligere i offentlige og private investeringer over de kommende

tre år. Detaljer og finansiering af investeringspakken kendes endnu ikke.

Den faldende investeringsaktivitet i EU siden krisen skal ifølge Kommissionen ses i

lyset af behovet i medlemslandene for at nedbringe høje private og offentlige gældsni-

veauer og nedbringe overkapacitet hos virksomhederne. Det faldende investeringsni-

veau skal desuden ses i lyset af en generel økonomisk usikkerhed i medfør af krisen,

som har påvirket adgangen til og vilkårene for finansiering for nogle lande og virksom-

heder. Det gælder særligt i forbindelse med infrastrukturprojekter. Desuden er der

ifølge Kommissionen fortsat hindringer for formidlingen af kapital til finansiering af

sunde projekter på mindre udviklede kapitalmarkeder i nogle lande. Kommissionen

peger også på, at de nødvendige bestræbelser på at reducere offentlige underskud og

gældsniveauer i nogle lande har indebåret færre offentlige investeringer, og at dette

også påvirker private investeringer negativt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen peger desuden på, at de reguleringsmæssige rammer for investeringer

og lange forberedelsesperioder for investeringsprojekter også bidrager til at forklare

den lave investeringsaktivitet i EU. Lange forberedelsesperioder kan henføres til be-

sværlige udbudsprocesser, regler for at give tilladelser mv. Kommissionen peger dog

på, at lange forberedelsesperioder ofte er en konsekvens af en grundig projektplan-

lægning, og at dette er nødvendigt for at sikre, at et projekt gennemføres på et vel-

overvejet økonomisk grundlag.

Den nedsatte arbejdsgruppe i EU vedr. investeringer vil bl.a. fokusere på investeringer

inden for forskning, udvikling og innovation, den digitale økonomi, energi- og trans-

portinfrastruktur, den sociale infrastruktur og ressourcer (hospitaler, skoler mv.) samt

inden for miljø. Arbejdsgruppens fokus er ifølge Kommissionen på linje med de an-

noncerede retningslinjer for den nye EU-Kommission. Arbejdsgruppen vil i sit arbejde

se på alle medlemslande og vil skulle tage højde for landespecifikke forhold.

Kommissionen peger særligt på, at der er behov for at fremskynde gennemførelsen af

infrastrukturprojekter. Kommissionen peger i den forbindelse bl.a. på, at der vil kunne

tages udgangspunkt i projekter under infrastrukturfaciliteten (Connecting Europe Faci-

lity – CEF) i regi af Europa 2020-strategien. Dette fokus på gennemførelsen af infra-

strukturprojekter kan ifølge Kommissionen suppleres af et øget fokus på strukturre-

former og kvalitet i de offentlige udgifter for på den måde at understøtte investeringer.

Arbejdsgruppen forventes at have følgende opgaver:



Danne sig overblik over udviklingstendenser og vurdering af investeringsbe-

hovet inden for nøglesektorer



Identificere og analysere hindringer og flaskehalse for investeringer, projekt-

udvikling mv.



Foreslå løsninger til fremme af investeringer og til fremme af viden om gode

landeeksempler (best practices). Der vil skulle foreslås en handlingsplan til

gennemførelse af de foreslåede løsninger samt prioriteter i det videre arbejde.

Det nævnes ikke eksplicit, om arbejdsgruppen i forbindelse med at foreslå løsninger til

fremme af investeringer, også vil give bud på, hvordan løsningerne forestilles finansie-

ret. Fra dansk side er der i EIB-regi lagt vægt på, at arbejdsgruppen bør pege på

eventuelle finansieringskilder samtidig med, at der foreslås løsninger.

En første foreløbig rapport fra arbejdsgruppen vil efter planen skulle fremlægges i

forbindelse med ECOFIN d. 14. oktober 2014. En endelig rapport vil blive fremlagt i

forbindelse med ECOFIN d. 9. december 2014.

Kommissionens meddelelse fra marts 2014 om langsigtet finansiering danner også

grundlag for arbejdet med at fremme investeringerne i EU. Kommissionens meddelel-

se handler om, hvordan EU kan fremme udbuddet af langsigtet finansiering via en

række andre kilder end bankfinansiering. Langsigtet finansiering er finansiering over

en længere horisont til fx virksomheder, som har behov for længevarende finansiering

til at investere langsigtet. Den europæiske økonomi er i høj grad afhængig af bankfi-

nansiering og i mindre grad finansiering via kapitalmarkederne.

Kommissionens meddelelse peger på mulige initiativer til fremme af langsigtet finan-

siering via en bedre udnyttelse af offentlige midler i investeringsøjemed, styrkelse af

EU’s kapitalmarkeder, forbedring af små og mellemstore virksomheders (SMV’ers)

adgang til finansiering og fremme af private midler til langsigtet finansiering.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, og som indebærer

anvendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Det bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgif-

terne på EU's budget.

En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark

vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er

ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.

Det er forventningen, at initiativer i udgangspunktet vil skulle afholdes inden for de

allerede fastlagte lofter i EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU vil kunne have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang investeringerne bidrager til et højere og mere stabilt

niveau af velstand og beskæftigelse.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bidrage til

et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene. EU kan spille en

rolle i forhold til at fremme investeringerne i landene, idet meget dog fortsat vil være

op til landene selv.

Regeringen finder, at det først og fremmest handler om at prioritere de begrænsede

offentlige ressourcer i medlemslandene og på EU-niveau på den bedst mulige måde,

og at skabe rammer, der kan stimulere og mobilisere private investeringer. Dette skal

ses i lyset af de meget begrænsede økonomiske råderum i alle medlemslande og på

EU-niveau. Strukturreformer og fortsættelse af den differentierede vækstvenlige kon-

solidering af de offentlige finanser i landene spiller en afgørende og vigtig rolle for at

skabe sunde rammebetingelser for investeringer samt vækst og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter som udgangspunkt forslag om at målrette EU’s budget mod frem-

me af investeringer, vækst og beskæftigelse. Regeringen kan ikke støtte eventuelle

forslag om at øge udgiftsniveauet i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-20 til

flere investeringer.

Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til.

Andre landes holdning

Medlemslandene ventes bredt at kunne støtte et fokus på at genoprette investerings-

niveauet i EU. Landene ventes i en vis udstrækning at have forskellige prioriteter i

forhold til, hvilke tiltag som ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til

hvordan de i givet fald skal finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens meddelelse om forskning og innovation

som kilde til fornyet vækst

KOM (2014) 339

Resumé

ECOFIN ventes den 14. oktober at drøfte Kommissionens meddelelse om forskning

og innovation som kilde til fornyet vækst. Meddelelsen er et input til den bredere dis-

kussion om behovet for at maksimere effekten af de offentlige udgifter og gennemføre

strukturelle reformer. Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning

og innovation kombineret med reformer som en drivkraft for vækst. Reformerne skal

bidrage til at øge kvaliteten, effektiviteten og effekten af de offentlige investeringer,

herunder skabe bedre rammebetingelser for private investeringer.

Baggrund og indhold

Europa 2020 strategien og Kommissionens seneste årlige vækstundersøgelser har

understreget behovet for at medlemslandene fasholder og hvor muligt opprioriterer

vækstfremmende udgifter som en del af deres vækstvenlige finanspolitiske konsolide-

ringsstrategier. Det er også reflekteret i de landespecifikke anbefalinger for 2014.

Kommissionens meddelelse ”Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst” fra

juni 2014 skal ses i sammenhæng med den bredere diskussion om behovet for at

maksimere effekten af de offentlige udgifter og gennemføre strukturelle reformer.

Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation kombi-

neret med reformer som en drivkraft for vækst.

Kommissionen nævner, at der med EU’s budget for perioden 2014-2020 er foretaget

en markant opprioritering af forsknings- og innovationsindsatsen, og at dette bør sup-

pleres med investeringer på nationalt niveau. Flertallet af medlemslande er fortsat

langt fra deres nationale Europa 2020 mål for forskning og udvikling, hvilket i vidt om-

fang skyldes faldende private investeringer.

Meddelelsen konkluderer, at medlemslandene bør prioritere vækstvenlige udgifter til

forskning og innovation kombineret med reformer, der øger kvaliteten og afkastet af

de offentlige investeringer, herunder via forbedrede rammebetingelserne for private

investeringer i forskning og innovation.

Kommissionen anerkender, at reformer på forsknings- og innovationsområdet må

skræddersys til hver enkelt medlemsstat. Der peges på tre generelle reformområder,

som er relevante for alle medlemsstater: 1) Kvaliteten i strategiudviklingen og politik-

fastlæggelsen skal forbedres, og forsknings- og innovationsaktiviteter skal samles ved

hjælp af stabilt flerårigt budget, som sikrer strategisk målrettede ressourcer, 2) forsk-

ningsprogrammernes kvalitet skal forbedres, bl.a. ved større konkurrence i ressource-

allokeringen, klare mål og forenkling og 3) De offentlige forsknings- og innovationsin-

stitutioner skal gøres mere effektive, bl.a. ved hjælp af en mere åben rekruttering og

partnerskaber med erhvervslivet.

Meddelelsen nævner også, at EU bør sikre bedre rammebetingelser for at europæiske

virksomheder satser mere på innovation. Kommissionen peger i den forbindelse på

fire områder, som kræver en yderligere indsats: 1) Det indre marked (den fulde reali-

sering heraf vil have en stærk virkning på innovation) 2) Den offentlige sektor (bl.a.

fokus på digitalisering og den offentlige sektor som iværksætter og efterspørger efter

innovation) 3) Udviklingen af EU’s menneskelige ressourcer (uddannelsessystemerne

skal levere brede innovationskvalifikationer, erhvervs- og iværksætterevner hos for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skerne, digitale teknologier til læring) og 4) Europas borgere (f.eks. inddragelse af

borgerne ved udvikling og test af innovative produkter).

Formandskabet har lagt op til en drøftelse af Kommissionens meddelelse på ECOFIN

den 14. oktober.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Meddelelsen blev

forelagt Europaudvalget forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 26. september

2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter en drøftelse af betydningen af forskning og innovation og reformer

for EU’s fremtidige vækst. Regeringen er enig i, at der er behov for generelt at skabe

bedre rammebetingelser for private investeringer samt højere kvalitet i de offentlige

investeringer i forskning og innovation, herunder gennem reformer der sikrer mere

effektive forsknings- og innovationssystemer på nationalt niveau. Rammebetingelser-

ne for forskning og innovation kan bl.a. styrkes gennem videreudvikling af det indre

marked, et øget fokus på uddannelse og modernisering af den offentlige sektor.

Andre landes holdning

De øvrige medlemslandes konkrete holdninger til Kommissionens meddelelse kendes

endnu ikke. EU-landene forventes generelt at tage ECOFIN’s drøftelse til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde

KOM-nr. foreligger ikke.

Resumé

På det kommende ECOFIN ventes en statusdrøftelse af spørgsmålet om fastsættelse

af detaljerede regler for kreditinstitutternes bidrag til de nationale afviklingsfonde hhv.

den fælles afviklingsfond for lande i det styrkede banksamarbejde. Kommissionen

lægger i høj grad op til ensartede regler for bidragsfastsættelsen inden for og uden for

banksamarbejdet for at sikre ensartede konkurrencevilkår.

Der er aktuelt ikke enighed om, hvorledes bidragsberegningen skal tage højde for hhv.

institutternes beholdning af derivater, samt hvorledes bidrag skal beregnes for institut-

ter, der er koncernmæssigt forbundne (eller har indgået særlige samarbejdsaftaler om

gensidig likviditets- og kapitalstøtte).

Også de danske realkreditinstitutter vil skulle bidrage til en afviklingsfond, men der

ventes at kunne opnås enighed om en løsning, der tager højde for disse institutters

særlige situation.

Kommissionen sigter efter en vedtagelse i Kommissionen af de relevante forslag der

fastsætter disse regler, inden den nye Kommission træder til 1. november. Der lægges

ikke på nuværende tidspunkt op til, at ECOFIN skal vedtage eller godkende konkrete

forslag. ECOFIN vil vende tilbage til sagen senere, når Kommissionen har vedtaget de

konkrete forslag.

Baggrund

Direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende banker (BRRD) – vedtaget i

december 2013 – og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) – ved-

taget i april 2014 – indebærer som noget nyt krav om etablering af sektorfinansierede

afviklingsfonde, som skal kunne anvendes i håndteringen af nødlidende kreditinstitut-

ter. Alle lande skal således pr. 1. januar 2015 etablere nationale afviklingsfonde, mens

lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, pr. 1. januar 2016 skal etablere en

fælles afviklingsfond, der erstatter de pågældende landes nationale afviklingsfonde.

Efter vedtagelsen af BRRD og SRM skal der nu vedtages udfyldende detaljerede reg-

ler om fastsættelsen af kreditinstitutternes bidrag til de nye afviklingsfonde. Disse ud-

fyldende regler er direkte gældende i medlemslandene.

Formelt set består de udfyldende regler for de nationale fonde i en delegeret retsakt

ved Kommissionen ift. risikojustering af institutternes bidrag, mens de udfyldende

regler for den fælles afviklingsfond består i en implementerende retsakt ved Rådet ift.

den detaljerede fastsættelse af bidragene. Kommissionen har imidlertid foreslået en

fremgangsmåde, hvor reglerne for fastsættelsen af institutternes bidrag i substansen

er mere eller mindre identiske for både de nationale afviklingsfonde (i den delegerede

retsakt) og den fælles afviklingsfond (den implementerende retsakt). Det skal bl.a.

sikre lige konkurrencevilkår mellem kreditinstitutter inden for og uden for det styrkede

banksamarbejde. Det udestår fortsat, hvilke bestemmelser, der vil indgå i Kommissio-

nens delegerede retsakt hhv. Kommissionens forslag til Rådets implementerende

retsakt.

Der er lagt op til en status for sagen på det kommende ECOFIN. Dialogen med med-

lemslandene på ekspertniveau pågår fortsat. Kommissionen sigter efter en vedtagelse

af delegeret retsakt hhv. forslag til implementerende retsakt i Kommissionen, inden

den nye Kommission træder til 1. november.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kreditinstitutternes bidrag skal efter en årrække (10 år for de nationale fonde og 8 år

for den fælles fond) summe til afviklingsfondens samlede målniveau (i begge tilfælde 1

pct. af de samlede dækkede indskud i de institutter, som skal bidrage til fonden).

Standardmodellen

De enkelte institutters bidrag beregnes dels ud fra instituttets størrelse og dels ud fra

en risikojustering.

Størrelsen beregnes på baggrund af instituttets forholdsmæssige andel af de samlede

passiver fraregnet kapital og dækkede indskud for samtlige institutter, som skal bidra-

ge til fonden (for de nationale fonde således alle institutter, der er autoriseret i det

pågældende lande, og for den fælles fond alle institutter, der er autoriseret i et land,

der deltager i det styrkede banksamarbejde).

På denne forholdsmæssige andel ganges en risikojustering der beregnes ud fra insti-

tuttets relative risikoprofil og forventes at ligge i niveauet 0,8 og 1,5. Risikojusteringen

beregnes ud fra en række risikofaktorer, som fx instituttets gearing, likviditet, kapital

mv. For de enkelte risikofaktorer rangordnes institutterne, således at de mindst risi-

kable institutter målt på de enkelte risikofaktorer tildeles den laveste faktor på 0,8 pct.

og de mest risikable institutter tildeles den højeste faktor på 1,5. De enkelte risikofak-

torer sammenvejes efter forskellige vægte.

Det er således ikke muligt på forhånd at opgøre, hvor stort et konkret instituts bidrag

vil blive, idet det vil afhænge af instituttets relative position i forhold til alle de øvrige

institutter på de forskellige risikofaktorer. Summen af alle institutters bidrag skal gøre

det muligt at nå at opbygge afviklingsfonden (enten den nationale eller den fælles

fond) i løbet af den angivne periode.

Model for små kreditinstitutter

For institutter, hvis passiver fraregnet kapital og dækkede indskud udgør mindre end

300 mio. EUR og hvis nominelle aktiver udgør mindre end 1 mia. EUR, ventes bidra-

get ikke fastsat efter ovenstående model. I stedet fastsættes bidraget som et årligt

beløb på mellem 2.000 og 50.000 EUR afhængigt af instituttets størrelse.

Den særlige model for små banker skyldes, at de små banker ikke i praksis forventes

at have samme adgang til rekapitalisering fra den fælles fond, som de større institut-

ter, da de små institutter som hovedregel vil blive afviklet via ren bail-in.

Afviklingsmyndigheden vil dog konkret kunne afgøre, at et sådant institut som følge af

sin risikoprofil alligevel skal betale et gebyr beregnet efter standardmodellen, beskre-

vet ovenfor.

Særligt vedr. danske realkreditinstitutter

De danske realkreditinstitutter vil modsat andre kreditinstitutter ikke kunne trække på

afviklingsfonden til brug for rekapitalisering, hvis instituttet bliver nødlidende. Dette

skyldes, at realkreditinstitutterne i BRRD og SRM er undtaget fra opfyldelsen af kravet

om bail-in-relevant kapital og gæld (det såkaldte MREL-krav). Følgelig kan realkredit-

institutter ikke leve op til det krav om bail-in af 8 pct. af instituttets passiver, som er en

forudsætning for at anvende fonden til rekapitalisering. Fonden kan imidlertid bruges

til andet end rekapitalisering (ydelse af garantier eller likviditetsstøtte) for realkreditin-

stitutter, da disse anvendelser ikke forudsætter forudgående bail-in af samme omfang.

De danske realkreditinstitutter passer desuden ikke ind i den model for beregning og

risikojustering af bidrag, der opereres med for øvrige kreditinstitutter. Realkreditinsti-

tutter finansierer udlån – ikke med indlån – men med udstedelse af dækkede obligati-

oner med sikret gennem pant i den konkrete ejendom. Disse dækkede obligationer er

af samme grund ikke omfattet af bail-in. Sammenlignet med øvrige kreditinstitutters

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlån uden sikkerhed er der tale om en mindre risikabel forretningsmodel, hvor insti-

tuttets mulighed for at påtage sig risici er begrænset. Bidragsmodellen ville – såfremt

den anvendes uændret på realkreditinstitutterne – resultere i et for stort bidrag fra

realkreditinstitutterne. Der ventes på den baggrund at kunne opnås enighed om en

særlig ordning for realkreditinstitutternes bidrag. Der arbejdes fortsat på den konkrete

model.

Et lavere bidrag fra realkreditinstitutter kan sammenlignes med den lavere bidragssats

for de små banker i form af modellen med det faste årlige bidrag. De små banker vil

næppe heller blive rekapitaliseret ved hjælp af fonden, men vil som udgangspunkt

blive afviklet.

Konkrete aktuelle udeståender

Der er aktuelt ikke enighed om, hvorledes bidragsberegningen skal tage højde for hhv.

institutternes beholdning af derivater samt hvorledes bidrag skal beregnes for institut-

ter, der er koncernmæssigt forbundne (eller har indgået særlige samarbejdsaftaler om

gensidig likviditets- og kapitalstøtte).

Det er ikke givet, hvorledes et instituts passiver knyttet til indgåelsen af en derivatkon-

trakt skal medregnes i fastsættelsen af institutternes bidrag, herunder hvorvidt det

tillades, at derivater, der er spejlbilleder af hinanden kan ophæve hinanden i opgørel-

sen (”nettoficeres”) (således at fx en option på at købe et værdipapir kan modregnes

med en option på at sælge samme værdipapir holdt af samme institut). Kommissionen

ventes at foreslå, at derivater gerne må nettoficeres mod hinanden i opgørelsen af

bidragsgrundlaget, men dog at sætte en nærmere overgrænse for rabatten i opgørel-

sen af bidragene, som en sådan nettoficering må indebære. Der er imidlertid ikke

enighed blandt medlemslandene om denne model.

Kommissionen har desuden foreslået, at bidragene beregnes i forhold til det enkelte

institut (”solo-niveau”) og ikke for den samlede koncern, der kan omfatte flere indbyr-

des koncernforbundne institutter. Dog foreslår Kommissionen, at opgørelse af bi-

dragsbasen ikke medregner eksponeringer internt mellem koncernforbundne selska-

ber, hvis eksponeringerne opfylder nogle nærmere betingelser. Sådanne eksponerin-

ger ville have været nettoficeret ved en opgørelse af bidragene på koncernniveau. Der

er imidlertid ikke enighed blandt medlemslandene om et sådant fradrag.

Enkelte lande har endvidere en tradition, hvor forskellige kreditinstitutter, som ikke i

øvrigt er koncernmæssigt forbundne, indbyrdes har forpligtet sig til at yde hinanden

gensidig likviditets- og kapitalstøtte ved evt. problemer (såkaldte ”institutional protecti-

on schemes”, IPS). Disse lande ønsker en tilsvarende rabat i opgørelsen af bidraget

for eksponeringer mellem sådanne institutter, som svarer til rabatten for koncernmæs-

sigt forbundne institutter. Der er heller ikke enighed blandt medlemslandene om dette

spørgsmål.

Hjemmelsgrundlag

Den delegerede retsakt er hjemlet i artikel 103, stk. 7, i direktivet om genopretning og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD). Den delegerede retsakt vedtages af

Kommissionen, og vil træde i kraft med mindre Rådet (med kvalificeret flertal) eller

Europa-Parlamentet (med almindeligt flertal) gør indsigelser inden for en frist på 3

mdr., (som kan forlænges med yderligere 3 mdr. på enten Rådets eller Europa-

Parlamentets initiativ).

Den implementerende retsakt er hjemlet i artikel 70, stk. 7, i forordningen om den fæl-

les afviklingsmekanisme (SRM). Den implementerende retsakt vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer på et foreløbigt grundlag, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, herunder ud fra hensynet til at sikre lige konkurrencevilkår

mellem kreditinstitutter på tværs af EU, herunder inden for hhv. uden for det styrkede

banksamarbejde.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen, men Kommissionen har konsulteret

med det relevante udvalg (udvalget for økonomiske og monetære forhold, ECON).

ECON vurderes foreløbigt generelt at støtte Kommissionens forslag og lægge vægt på

nogle af de samme forhold, som drøftes med medlemslandene i ekspertarbejdsgrup-

pen. Der er formelt ikke en rolle for Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af Rådets

implementerende retsakt under SRM.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget forventes implementeret i dansk lovgivning, forventeligt i bekendtgørelses-

form, som et led i den forestående implementering af direktivet om genopretning og

afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD). Forslaget ventes at træde i stedet for

de eksisterende bestemmelser vedr. finansieringen af afviklingsafdelingen i den dan-

ske indskydergarantifond. Afviklingsafdelingen i den danske indskydergaranti finansie-

res dog af indeståelser (dvs. umiddelbar trækningsret), mens den kommende afvik-

lingsfond hovedsageligt skal finansieres af bidrag indbetalt på forhånd.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et målniveau for afviklingsfonden på 1 pct. af de dækkede indskud vil i Danmark svare

til 8-9 mia. kr.

De danske kreditinstitutters bidrag til en ny krisehåndteringsfond modsvares af, at

danske pengeinstitutter (men ikke realkreditinstitutter) allerede i dag bidrager til en

lignende ordning i regi af den eksisterende danske afviklingsordning.

I Danmark eksisterer der således allerede i dag en separat afviklingsafdeling i den

danske indskydergarantifond, som kan bidrage til at dække eventuelle omkostninger

ved afvikling efter Bankpakke 3 eller Bankpakke 4. Afviklingsafdelingen besidder en

separat formue på i alt 3,2 mia. kr. i såkaldte ”indeståelser” (umiddelbar trækningsret)

til brug for afviklingsformål. Endvidere er der 1 mia. til brug for dækning af omkostnin-

ger i forbindelse med udtrædelse fra datacentraler.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der er i sagens natur ikke udarbejdet grund- og nærhedsnotat om Kommissionens

forslag, da de endnu ikke foreligger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes Kommissionens forventede forslag. Der er generelt valgt en

fornuftig model for risikojusteringen, som fanger en række risikofaktorer, som er rele-

vante for sandsynligheden for at trække på fonden, og som i sig selv kan tilskynde til

en mere forsigtig adfærd blandt institutterne.

Det er særligt vigtigt for Danmark at sikre et passende hensyn til realkreditinstitutterne

ved fastsættelsen af disses bidrag til afviklingsfonden. Realkreditinstitutternes bidrag

skal således balanceres i forhold til de konkrete begrænsninger i mulighederne for at

kunne gøre brug af fonden sammenlignet med andre kreditinstitutter. Kommissionens

forslag om en specifik rabat vurderes at være en god løsning, som kan støttes fra

dansk side.

Fra dansk side støttes endvidere, at de mindste institutter ifølge forslaget, bl.a. ud fra

hensynet til proportionalitet, vil skulle bidrage mindre til afviklingsfonden end større

institutter, og efter en simplere model.

Andre landes holdning

Der ventes generel støtte til den overordnede model og de konkrete risikofaktorer mv.

Der ventes dog at være forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorledes bidrags-

beregningen skal tage højde for hhv. institutternes beholdning af derivater samt hvor-

ledes bidrag skal beregnes for institutter, der er koncernmæssigt forbundne (eller har

indgået særlige samarbejdsaftaler om gensidig likviditets- og kapitalstøtte).