Vedr. afskaffelse af translatørbeskikkelsen
Regeringen har i forbindelse med Vækstpakke 2014 fremsat et lovforslag om afskaffelse af
translatørernes autorisation, så der ikke længere kræves
”en beskikkelse fra en offentlig
myndighed for at kunne kalde sig translatør og foretage den dertil knyttede virksomhed.”
Det giver slet ikke mening set i lyset af, at en autorisation altid har været tildelt på baggrund af en
bestemt uddannelse, uanset om det drejer sig om fx læger, fysioterapeuter, landinspektører,
advokater, statsautoriserede revisorer, VVS’ere eller translatører. For få år siden indførte man
oven i købet en autorisationsordning for social- og sundhedsassistenter for at anerkende deres
faglighed og sikre kvaliteten. Hvordan hænger det sammen med at tage autorisationen fra
højtuddannede translatører?
I lovforslaget hedder det endvidere, at:
” Personer med en offentlig beskikkelse opnår en
konkurrencemæssig fordel inden for det pågældende erhverv i forhold til personer med en
tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende erhvervsmæssige erfaringer, som ikke
har en sådan beskikkelse”.
Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om translatørerne i Danmark overhovedet kan siges at have en
konkurrencemæssig fordel på oversættelsesmarkedet, men det er en helt anden diskussion.
I dag kan udenlandske oversættere eller danske oversættere med udenlandske uddannelser få
ækvivalensvurderet deres uddannelse hos Styrelsen for Videregående Uddannelser (SVU), og
efterfølgende kan de beskikkes som translatører, hvis deres kompetencer findes at kunne
sidestilles med en dansk kandidateksamen fra en handelshøjskole i et givet sprog. Der er altså ikke
tale om, at vores autorisation på nogen måde stiller hindringer i vejen for hverken danske eller
udenlandske oversættere med reelt sidestillede uddannelser fra udlandet.
Formuleringen
”en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund”
defineres ikke nærmere, men man
kunne få mistanke om, at der refereres til universitetets sproglige uddannelser.
Det en udbredt misforståelse, at en humanistisk kandidateksamen fra universitetet (cand.mag/
cand.phil) i et givet sprog kan sidestilles med en kandidatgrad som cand.ling.merc. /cand.interpret.
fra handelshøjskolen i samme sprog. Af SVU’s vurderingsdatabase fremgår det tydeligt, at der er
tale om to vidt forskellige uddannelser, uanset hvilke studieretninger kandidaten måtte have valgt.
Uddannelserne giver forskellige slutkompetencer, de teoretiske og praktiske fag vægtes meget
forskelligt, og en helt afgørende forskel er, at der på universitetet hverken undervises i eller
aflægges eksaminer i juridisk, økonomisk eller teknisk oversættelse og version samt tolkning,
herunder retstolkning.
Der findes altså ikke nogen dansk, videregående sproglig uddannelse, som kan sidestilles med den
erhvervssproglige kandidatgrad fra handelshøjskolen! Jeg er selv cand. mag. med hovedfag i
spansk og cand. interpret. og beskikket translatør i spansk, så jeg ved, hvad jeg taler om.
Herudover kan jeg henvise til Erhvervsankenævnet, som er klageinstans for afslag på
translatørbeskikkelser. I en kendelse af 26/9-2012 fremgår det, at man ikke kan blive beskikket
som translatør på baggrund af en gymnasielæreruddannelse, og nævnet lægger i deres afgørelse
1