Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 42
Offentligt
1418477_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
København, den 11. november 2014
God konkurrence mellem danske investeringsforeninger
Berlingske Tidende har i dag sat fokus på den kronik, som Dagbladet Børsen bragte den 30. oktober 2014.
Kronikken kan læses her:
http://www.investering.dk/-/god-ledelse-sikrer-investorerne-
konkurrencedygtige-afkast
I kronikken forholder de seks formænd fra branchens største investeringsforeninger sig til den kritik af inve-
steringsforeninger, der er blevet rejst i medierne gennem den senere tid, og forklarer, hvordan branchen
arbejder med at skabe mest mulig værdi for investorerne og samfundet. Det er et arbejde, der blandt andet
har betydet, at danske investeringsforeninger ligger nummer to på Morningstars rangliste, der sammenlig-
ner investeringsfonde fra alle europæiske lande på deres evne til at give investorerne et højt afkast efter
omkostninger.
I kronikken forklarer formændene blandt andet den gængse model for distribution af investeringsforenin-
ger gennem bankerne. Det er en distribution, der sikrer alle investorer adgang til kvalificeret rådgivning. En
ny analyse fra Gallup dokumenterer, at investorerne både benytter sig af rådgivningen og er glade for at
kunne få rådgivningen i bankerne. Analysen kan ses her:
http://www.investering.dk/investoranalysen-2014
Kronikken har fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at undersøge, om den beskrevne praksis i kronik-
ken kan være udtryk for en samordnet praksis. Realiteten på dette punkt er, at fastsættelse af omkost-
ningsniveau og forretningsmodel er en helt individuel sag for den enkelte investeringsforening. I den for-
bindelse kan jeg bemærke, at Investeringsfondsbranchen for nylig har offentliggjort anbefalinger om best
practice for ledelse af investeringsforeninger. De tager udgangspunkt i, at ledelsen i henhold til lovgivnin-
gens bestemmelser skal vælge og begrunde en forretningsmodel. Og de anbefaler, at bestyrelsen vedtager
en procedure for valg af distributører og en skabelon for distributionsaftaler, hvoraf fremgår indholdet af
de ydelser, som bliver aftalt mellem parterne og prisen herfor.
Det er vores opfattelse, at der er god konkurrence på pris og kvalitet. Det kan man blandt andet se ved de
relativt store prisforskelle på alle branchens produkter. Eksempelvis kostede den billigste fond med globale
aktier 0,4 pct. i 2013. Den dyreste kostede 3,8 pct. Tallene er fra
www.investering.dk,
som er branchen fæl-
les hjemmeside. Her skaber vi fuld åbenhed om priser, afkast og risici på alle de produkter, der konkurrerer
om privates opsparing. Formålet er dels at styrke konkurrencen og dels at give investorerne mulighed for at
sammenligne og vælge investering på et oplyst grundlag.
Det er en vigtig opgave at fremme fri konkurrence på lige vilkår mellem investeringsforeningerne. Det er
baggrunden for, at vi gennem flere år har udtrykt ønske om at få ændret skattereglerne, så de ikke er til
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk
Brev om konkurrence til Folketingets erhvervsudvalg (E) 14.11.11
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1418477_0002.png
hinder for, at danske investeringsforeninger kan sælge deres produkter i udlandet og heller ikke forhindrer
udenlandske investeringsforeninger i at sælge deres produkter i Danmark. Skatteministeriet ser i øjeblikket
på konkrete forslag fra branchen herom. En ændring af skattelovgivningen vil kunne skærpe konkurrencen
yderligere. Samtidig vil den høje kvalitet i danske investeringsforeninger give potentiale for eksport, der kan
bidrage til vækst og beskæftigelse her i landet.
Med venlig hilsen
Investeringsfondsbranchen
Jens Jørgen Holm Møller
Direktør
Brev om konkurrence til Folketingets erhvervsudvalg (E) 14.11.11
Side 2 af 2
Amaliegade 31
DK 1256 København K
Tlf. +45 3332 2981
E-mail: [email protected]
www.investering.dk