PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 31
Offentligt

GÆLD,

GÆLDSRÅDGIVNING

OG GÆLDSSANERING

FOR SOCIALT UDSATTE

ADVOKATERNE

FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GÆLD,

GÆLDSRÅDGIVNING

OG GÆLDSSANERING

FOR SOCIALT UDSATTE

InDhOLD

10.

11.

12.

13.

14.

15.

Forord.................................................................................................................................................................................................. 5

Indledning ....................................................................................................................................................................................... 6

Resume .............................................................................................................................................................................................. 8

Hvordan opstår gæld ................................................................................................................................................................ 9

Gældstyper, herunder opdeling i offentlig og privat gæld .............................................................................11

Inddrivelsesregler ......................................................................................................................................................................13

Mulige veje ud af gælden ....................................................................................................................................................22

Mulighed for rådgivning .......................................................................................................................................................30

Barrierer for socialt udsatte med gæld i forhold til at løse andre problemer .......................................32

Barrierer for socialt udsatte i forhold til at få rådgivning og hjælp til gældsproblemer ................33

Samspillet mellem socialpolitik og gældsproblemer .........................................................................................34

Gæld fra strafbar handling ..................................................................................................................................................37

Internationale eksempler .....................................................................................................................................................38

Anbefalinger .................................................................................................................................................................................40

Noter, herunder oversigt over væsentlige love, bekendtgørelser m.v .....................................................46

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kolofon:

Oplag: 1.000

Grafisk produktion og layout:

Line Kirketerp Koch

ISBN:

Online: 978-87-7546-500-2

Trykt: 978-87-7546-501-9

Rapporten kan bestilles gratis eller downloades på

Rådet for Socialt Udsattes hjemmeside www.udsatte.dk

4 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

En ung kvinde, hvis historie bliver fortalt i denne rapport,

udviklede angst for sin postkasse. Det gjorde hun, fordi

postkassen altid var fyldt med rykkere og rudekuverter,

som mindede hende om hendes håbløse gæld. Gæld fylder

meget i socialt udsattes bevidsthed. Spørger man brugerne

af landets væresteder om, hvad deres største drøm er, svarer

allerflest, at det er at blive gældfri. hver anden har den

drøm.

Rådet for Socialt Udsatte har længe ønsket at bringe

spørgsmålet om socialt udsattes gældsproblemer op på den

politiske dagsorden. Det er meget vanskeligt at få en politisk

diskussion, for ansvaret er placeret mange steder, og typisk

skubbes det rundt fra ministerium til ministerium, fra sektor

til sektor. noget af regelsættet handler om forebyggelse af

gældssætning, andet om mulighederne for gældssanering

og eftergivelse af gæld. Ansvaret for gældsrådgivning ligger

et helt tredje sted. Og så er der forskel på regelsættet for

henholdsvis offentlig og privat gæld. Det er kompliceret

stof, og juraen er omfattende og vanskelig tilgængelig.

Rådet har på den baggrund bestilt denne rapport. Rap-

portens hovedforfatter er en af landets mest vidende

advokater på området, advokat Line Barfod fra Advokaterne

Foldschack & Forchhammer. Rapporten er udarbejdet i

perioden april–oktober 2014.

Rapporten indeholder en beskrivelse af regler og praksis

på området og skitserer de problemer, som særligt socialt

udsatte møder i forhold til gæld og gældssanering. Desuden

indeholder rapporten afslutningsvis en række anbefalinger

til tiltag, som kan bidrage til, at socialt udsatte bedre kan

hjælpes indenfor de eksisterende regler, samt anbefalinger

til ændringer i reglerne, som kan forebygge gældsætning

eller forbedre mulighederne for gældssanering for socialt

udsatte. Anbefalingerne er på Rådets opfordring lavet af

rapportens forfatter og står for forfatterens regning. De er

således ikke blevet drøftet i Rådet for Socialt Udsatte.

Jann Sjursen

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Rapporten vil forhåbentlig – både i kraft af den klare, pæda-

gogiske fremstilling af området og de konkrete anbefalinger

til forbedringer – bidrage til at skabe et grundlag for at

diskutere politisk ansvar og behov for ændringer. Rådet for

Socialt Udsatte vil med afsæt i rapporten i den kommende

tid tage socialt udsattes gældsproblemer op til debat.

Tak til Line Barfod og hendes kollegaer ved Advokaterne

Foldschack & Forchhammer for det store arbejde med rap-

porten og tak til følgegruppen, som på baggrund af omfat-

tende erfaring og indsigt i socialt udsattes gældsproblemer

har bidraget konstruktivt til at kvalificere arbejdet med

rapporten: Sandy Madar fra Den Sociale Retshjælp, Morten

nielsen fra Sekstanten, Betina Sand fra Missionen blandt

hjemløse, Eva Tetzlaff og Feline Tietgen fra Settlementets

Gældsrådgivning, Mette Stockholm og June Crondahl

Pedersen fra KFUM’s Sociale Arbejde, Maia Skov fra Frelsens

hær, Anette Mathiasen fra Forbrugerrådet TÆnK samt med-

lem af Rådet for Socialt Udsatte, hanne Thomsen.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1:

InDLEDnInG

FAKTA

Ifølge Experian/RKI var der pr. 1. januar 2013

782.257 registreringer i RKI. Der var registreret

225.940 personer (den samme person kan godt

være registreret for flere gældsposter). De havde

en samlet gæld på over 15 milliarder kr.

Gæld er et stort samfundsmæssigt problem på linje med an-

dre sociale problemer, såsom misbrug. Men i modsætning

til for eksempel misbrug og andre kendte sociale problemer,

er det kun cirka ti år siden, at man i Danmark politisk er

begyndt at anerkende gæld som et samfundsmæssigt pro-

blem. Og der er stadig ikke én bestemt instans, der politisk

har ansvaret for at sikre, at man tager hånd om problemet.

Der er tale om en samfundsmæssig udfordring, som ram-

mer hundredetusindevis af mennesker i Danmark, og som

ofte fører til meget store sociale problemer eller følger med

andre store sociale problemer. hvis en borger ikke får løst sit

gældsproblem, kan det blive meget svært at finde løsninger

på andre problemstillinger.

Gæld reguleres i adskillige ministerier, blandt andet:

•

Erhvervsministeriet, der varetager reguleringen af den

finansielle sektor, og dermed hvad betingelserne er for

gæld.

Justitsministeriet, der har ansvaret for en række af de

grundlæggende love på området, herunder inkassolo-

ven om, hvornår og hvordan private må inddrive gæld,

retsplejeloven, som gælder generelt i forhold til inddri-

velse af gæld, og konkursloven, der indeholder reglerne

om gældssanering.

Skatteministeriet, der har ansvaret for hele den offent-

lige gældsinddrivelse og ansvaret for såvel regler som

den praktiske udførelse af, hvordan dette foregår.

Socialministeriet, der har ansvaret for, hvordan man i

forhold til den sociale lovgivning og de kommunale

socialforvaltninger prøver at afhjælpe gældsproblemer.

Boligministeriet, der har et vist ansvar i forhold til den

del af gældsproblemerne, der skyldes eller påvirker

muligheden for at betale sin husleje.

Ved udgangen af juli 2014 havde 744.982 perso-

ner gæld til inddrivelse via SKAT.

Den samlede restance udgjorde 52,2 milliarder kr.

Kilde: Skatteministeriets svar på Folketingets skat-

teudvalgs spørgsmål nr. 725 (alm.del) af 19. august

2014.

•

når man står midt i kaos og ikke kan overskue sin økonomi,

er arbejdsløs, måske også hjemløs, konstant modtager

rykkerbreve, bliver indkaldt til fogedretten og er bange for

at blive sat ud af sin lejlighed - så tror mange, at man kan

få hjælp og måske endda få en gældssanering. Men som

reglerne er indrettet i dag, kan man normalt først få gælds-

sanering, når man er kommet igennem kaos og kriser, når

man har fast bolig, fast arbejde og har levet i flere år uden at

stifte ny gæld.

For langt de fleste er det forbundet med stor skam ikke at

kunne betale, hvad man skylder. Dét ikke at kunne overskue

sin egen privatøkonomi er for mange endnu mere tabube-

lagt, end for eksempel at fortælle om et alkoholmisbrug.

Derfor vokser problemerne sig ofte langt større, end de

behøvede.

•

6 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I kommunerne har man ansvaret for at prøve at hjælpe

den enkelte borger med gældsproblemer. Men samtidig er

det også ofte kommunen, som borgeren skylder penge på

forskellig vis.

I Folketinget kan spørgsmålet om gæld ligge i for eksempel

skatteudvalget, retsudvalget, erhvervsudvalget, kommunal-

udvalget, socialudvalget eller boligudvalget.

Særligt for socialt udsatte er gæld et meget stort problem.

Der er mennesker, der bliver socialt udsatte på grund af

gæld, og en meget stor del af socialt udsatte har gæld og

har derfor svært ved at se, at det er muligt for dem at kom-

me ud af deres sociale problemer. Mange socialt udsatte

kender ikke deres rettigheder og muligheder i forhold til at

komme ud af gælden og tror, at det er nærmest umuligt for

dem at få et arbejde og en arbejdsindkomst, så længe de

har en gæld, og de kan derfor ikke se nogen vej ud af deres

problemer.

Denne rapport er bestilt af Rådet for Socialt Udsatte, der har

ønsket at få belyst gældsproblemerne med særlig opmærk-

somhed på socialt udsatte. Rapporten beskriver i hoved-

træk, hvordan regler og praksis er på området, og indehol-

der derudover også et kort afsnit om, hvad man har gjort

på området i tre af de øvrige nordiske lande, som vi normalt

sammenligner os med.

Desuden er der i rapporten et afsnit med anbefalinger til,

hvad man kan gøre for at forbedre situationen på området i

Danmark.

Rådet for Socialt Udsatte har haft en følgegruppe bestående

af en række af de gældsrådgivninger, der yder gældsråd-

givning i dag med bevillinger fra satspuljemidlerne. Denne

følgegruppe har drøftet udformningen af rapporten og for-

slagene til anbefalingerne, således at disse også er med til

at afspejle de problemstillinger, som gældsrådgivningerne

møder i deres dagligdag.

Desuden har følgegruppen fremsendt en række konkrete

cases, der er medtaget i rapporten for at vise, hvad det er for

nogle problemer, man møder ude i gældsrådgivningerne.

Følgegruppen og dens enkelte medlemmer kan dog ikke

drages til ansvar for denne rapport, da de ikke har haft en

endelig vetoret i forhold til rapportens udformning.

Det er håbet, at denne rapport kan medvirke til at højne

vidensniveauet blandt de, der arbejder med gældspro-

blematikker, de, der arbejder med socialt udsatte, og de

beslutningstagere, der har mulighed for at ændre på vil-

kårene. Desuden er det et håb, at de forslag, der er til

anbefalinger, som kan føre til forbedringer på området, vil

blive nøje overvejet iblandt beslutningstagerne.

Martin, 32 år

Martin er 32 år og har indtil for 7 år siden drevet selv-

stændig servicevirksomhed. Men under finanskrisen

gik hans virksomhed konkurs. I dag bor Martin på

skiftende herberger i København. han har en drøm

om at få egen lejlighed, men et udestående til DOnG

forhindrer denne drøm.

Da det langt om længe lykkedes Martin at få registre-

ret adresse på et herberg, begyndte rudekuverterne

at vælte ind. Med kontanthjælp som indkomstgrund-

lag har han ikke mulighed for at afdrage på sin gæld,

som er i størrelsesordenen 2-3 millioner kr. han

drømmer om at komme videre med sit liv og igen

komme i arbejde.

FAKTA

Ved udgangen af 2012 udgjorde de samlede

offentlige restancer 79,1 milliarder kr. SKAT har

beregnet betalingsevne for 389.000 personer,

som tilsammen skylder 27,5 milliarder. kr. heraf

har 185.000 personer, med en samlet gæld på

11,6 milliarder. kr., ingen betalingsevne.

Kilde: Skatteministeriets svar på Folketingets skat-

teudvalgs spørgsmål nr. 281

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2:

RESUME

Denne rapport beskriver, hvordan gældsproblemer opstår,

hvilke regler der gælder i forhold til inddrivelse af gæld,

samt hvilke muligheder der er for at komme ud af sin gæld,

herunder muligheden for gældssanering.

Det er desuden beskrevet, hvilke muligheder der er for at få

rådgivning om gældsproblemer. Der er såvel igennem hele

rapporten som i særlige afsnit fokus på de særlige barrierer

og problemer, der er for socialt udsatte på gældsområdet.

Der er endvidere et kort afsnit omkring, hvilke muligheder

der er for gældsrådgivning og gældssanering i tre af de øv-

rige nordiske lande, norge, Sverige og Finland, som er lande,

vi normalt sammenligner os med, og som på dette område

ligger foran Danmark.

Endelig er der på baggrund af rapporten fremlagt en række

anbefalinger til, hvad man kan gøre, hvis man ønsker at

mindske de samfundsmæssige problemer med gæld og

hjælpe særligt socialt udsatte, der i dag er ramt af store

gældsproblemer.

De vigtigste anbefalinger er:

•

Et væsentligt

løft af gældsrådgivningen.

herunder

fast finansiering, kvalitetskrav, uddannelse i gælds-

rådgivning. En hjemmeside med overblik over regler,

rådgivningsmuligheder m.m.

særlig lov om gæld,

herunder gældsrådgivningen.

nemmere adgang til at få gældssanering, når

man står midt i kaos,

således at særligt socialt udsatte

kan få hjælp, imens de er socialt udsatte og ikke først i

det øjeblik, hvor de er kommet ud af såvel deres gælds-

problemer som deres øvrige problemer, har fået fast

arbejde, bolig m.v.

En mulighed for at få eftergivet/gældssaneret gæld

fra en strafbar handling,

hvis man har afsonet sin straf

og er blevet/er i gang med en resocialisering. Regerin-

gens Udvalg om Forebyggelse og Resocialisering er

•

netop kommet med anbefalinger om, at det skal være

muligt at få eftergivet sagsomkostninger. Det vil være

et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men man er nødt

til også at se på den øvrige gæld, som er opstået som

følge af den strafbare handling, herunder bødekrav,

erstatningskrav m.v.

•

En fjernelse

af muligheden for at foretage

lønindehol-

delse på 400 kr. månedligt hos hjemløse og andre

socialt udsatte,

da det er mange penge, hvis man ikke

har nok at leve for.

Et øget fokus på retssikkerheden

for de borgere,

der har gæld til det offentlige. herunder klare regler,

tilgængelig vejledning og årlig årsopgørelse fra SKAT.

En strammere regulering af den finansielle sektor,

så det kan blive sværere at komme ud i de store gælds-

problemer, som mange rammes af i dag. herunder bør

der indføres et

loft over ÅOP (renter og gebyrer),

så

man ikke kan tage for eksempel sms-lån med renter

på mange hundrede procent om året. Desuden bør

indføres en straf for banker, der overtræder reglerne og

trækker fra folks lønkonto, så de for eksempel ikke har

råd til at betale deres husleje.

En lovfæstet ret til at oprette en budgetkonto

(uden

kredit), således at man kan sikre, at de faste udgifter

bliver betalt til tiden hver måned.

En oplysningskampagne

til borgere omkring gæld,

herunder om hvordan man bør håndtere situationen,

når man har gæld. Ordningen skal ikke bare rettes mod

personer, som har gældsproblemer, men bør også have

et forebyggende element.

•

8 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3:

hVORDAn OPSTÅR GÆLD

Vores samfund er i dag bygget op om, at stort set alle

borgere skal låne penge. Det kan være store beløb, som for

eksempel når man skal anskaffe sig en ejerbolig, hvad enten

det er hus, ejerlejlighed eller andelslejlighed. Det kan være

store anskaffelser som en bil, eller det kan være mindre an-

skaffelser som TV, møbler m.v. Det kan være til forbrug, for

eksempel rejser. Eller det kan være, at man har kontokort til

at købe ind i forskellige butikker m.v. Det kan også være, at

man har en kassekredit til at betale sit løbende forbrug.

Det er i dag ekstremt nemt at låne penge – også større

beløb. Man bliver hele tiden opfordret til at låne penge, for

eksempel i forretninger, i reklamer på gaderne, i aviserne

og på nettet. Mange oplever også at få tilsendt breve med

opfordring til at låne. Ofte skal man blot skrive under, uden

at der skal opstilles budget eller andet. nogle gange er det

eneste, der bliver tjekket, om man står i et debitorregister

(for eksempel RKI/Experian).

sygdom, kommer ud for en ulykke eller lignende og derfor

ikke har så mange penge, som de havde før – med den kon-

sekvens, at de ikke kan klare alle deres forpligtelser. Det kan

være, at de ikke kan betale deres faste udgifter, så gælden

vokser endnu mere. Ofte har folk lidt gæld i forvejen og

optager så yderligere lån for at klare skærene i den periode,

hvor de har en krise og tror, at de hurtigt kommer over det.

Men for en del mennesker vokser gælden dem over hove-

det, så de mister overblik over situationen.

Det kan også være personer, som simpelthen bruger flere

penge, end de har. En del unge har ikke overblik over deres

økonomi og bruger meget mere, end de egentlig har råd til,

og kommer dermed ud i en uoverskuelig gæld.

Man skal betale hvad man skylder

næsten alle mennesker i Danmark har den opfattelse, at

når man har påtaget sig en gæld, så skal den også betales

– man skal overholde sine forpligtelser og svare enhver sit.

Det er et godt og sundt princip, som det er afgørende for

samfundet at fastholde. Men hvis man rent faktisk ikke har

råd til at overholde alle sine forpligtelser – ikke har råd til

at betale alle de aftalte afdrag på gæld – så kan det føre til

store problemer, også for samfundet.

Mange forsøger at betale dét, man har aftalt til kreditorer-

ne, samtidig med de faste udgifter, men har simpelthen

ikke råd til det hele. Derfor udskyder man den ene reg-

ning den ene måned og den anden regning den næste

måned. Ofte bliver der også optaget nye lån eller købt

på konto for at få råd til dagligvarer, også i den sidste del

af måneden. Det kan man gøre i en periode, men på et

tidspunkt ramler det sammen, og man kan ikke længere

håndtere alle de mange regninger, rykkergebyrer, skrivel-

ser og så videre.

Mathilde, 28 år

For Mathilde startede gældsspiralen, da hun fyldte

18 år. hun blev myndig, optog SU-lån, kassekredit og

forbrugslån over sms. Mathilde havde ikke lært hjem-

mefra, hvad det indebærer at stifte gæld. De mange

rudekuverter endte med at fylde hendes postkasse,

og til sidst udviklede hun decideret angst for postkas-

sen. I dag er hun 28 år og slås stadig med udeståen-

der til private kreditorer og SKAT.

Når lån bliver til gæld

For de fleste fungerer det fint at låne penge. Man optager

gæld, når man har behov for det, og betaler så løbende af.

Men for nogle mennesker sker der det, at de kommer i en

situation, hvor de ikke kan betale det, de har aftalt på deres

gæld, og så opstår gældsproblemerne.

Gældsproblemer rammer typisk mennesker efter, at der er

sket en markant social begivenhed i deres liv. Det kan være,

de bliver ramt af en skilsmisse, de bliver arbejdsløse, får en

Gældsspiralen vokser

Når man ikke længere kan overholde sine forpligtelser, så

kan det have meget store konsekvenser. Hvis man er kom-

met i huslejerestance, kan man blive sat ud af sin lejlighed.

Hvis man ikke betaler termin, lån og så videre, kan man

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive sat ud af sin ejerbolig eller andelsbolig. Hvis man ikke

betaler sit kontingent til A-kasse, kan man blive smidt ud

af A-kassen og dermed miste dagpengeretten. Telefonen

kan blive lukket. El-selskabet kan lukke for strømmen, og

der kan være en række øvrige konsekvenser.

Som regel, når folk er endt i den situation, vil de under-

vejs løbende have forhøjet gælden. Ofte sker der det, at

der kommer et underskud på budgetkontoen, og banken

omdanner så en del af underskuddet til lån eller en kas-

sekredit. Men banken gør ikke noget ved det grundlæg-

gende problem, og så vokser gælden bare.

Der er også mange, der får købt for meget på konto, og

måske får flere forskellige kontokort, kreditkort og så vi-

dere, så gælden bare vokser. Samtidig vokser restancer-

ne vedrørende de faste udgifter, og man begynder også

at få gæld til det offentlige, fordi man ikke får betalt det,

man skal dér. Alle indtægter går til at betale af på gælden,

og gældsspiralen bare vokser og vokser.

Andre har overtaget eller er blevet viklet ind i deres part-

ners eller tidligere partneres gæld, eller har optaget en

del gæld under et forhold, som reelt er gået til partneren.

Enten fordi man var forelsket og ønskede at hjælpe, eller

fordi man følte sig tvunget/truet til at gøre det. Eller fordi

partneren misbrugte éns identitet.

Det kan også være personer, der er blevet misbrugt, har

været udsat for incest, vold m.v., som erfaringsmæssigt

kan kompensere for deres senfølger og psykiske mén

ved at have et rimeligt højt forbrug. Det er en anerkendt

psykologisk reaktion, at personer, som har været trau-

matiseret, kan forsøge at kompensere ved at ”købe sig

til glæde”.

Nogle former for psykiske lidelser medfører også en høj

risiko for gældsstiftelse. Det kan for eksempel være fordi,

man i en manisk periode, låner rigtig meget og køber me-

get på kredit, eller fordi man i forbindelse med en depres-

sion slet ikke er i stand til at overskue sin økonomi og

heller ikke er i stand til at gå i banken og få betalt sine

regninger eller at opsøge hjælp og rådgivning.

En del personer, der har udviklingshæmning, er sent

udviklede, har hjerneskade eller lignende, har også pro-

blemer med gæld, fordi de ikke kan overskue de mange

tilbud og nemt kan lokkes til at skrive under på optagelse

af gæld – uden at kunne overskue konsekvenserne.

Socialt udsattes gæld

Der kan være særlige årsager til gæld for socialt ud-

satte. Det gælder for eksempel misbrugere, der skal

finansiere deres misbrug, og som dermed meget nemt

kommer ud i en stor gæld, samtidig med at de typisk

er i en situation, hvor de ikke har overblik over deres

økonomi.

Jesper, 54 år

For Jesper startede det hele ellers godt. I 2003 startede

han som 43-årig som selvstændig, og hans kone blev an-

sat i virksomheden. Men selv om ægteparret sled hårdt

i det, gik selskabet konkurs i 2005. huset, som dannede

rammen om familien med tre børn, måtte sælges, men

Jesper fik et job og med hans løn kunne økonomien lige

netop løbe rundt.

I 2009 blev Jesper fyret fra sit arbejde på grund af

finanskrisen, og herfra gik det hurtigt. De faste udgifter

blev betalt med flere forskellige forbrugslån og med

pengene fra salget af familiens bil, som de ikke længere

havde råd til at beholde.

Gælden og afdragene voksede, så Jesper endte med at

skulle betale afdrag på 10.000 kr. om måneden. Gælden,

brevene og de tårnhøje renter førte til, at Jesper fik en

depression.

Med hjælp fra Forbrugerrådet TÆnK’s gældsrådgivning

fik Jesper i 2011 en gældssanering, og økonomien blev

sat under administration. Jesper har beskrevet det såle-

des overfor gældsrådgiverne: ”Gældssaneringen

har været

en god løsning for os, men det har ikke været en dans på

roser. Vi har kun et lille rådighedsbeløb hver måned, og det

kan være svært at få enderne til at mødes. Det, som er for-

delen ved gældssaneringen, er, at vi har fået afklaret vores

økonomiske situation, og at vi har fået fred for kreditorerne.

Det er et enormt psykisk pres altid at have kreditorerne på

nakken. Selvom forløbet har været hårdt, så har vi nu noget

at se frem til.”

10 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4:

GÆLDSTyPER, hERUnDER OPDELInG

I OFFEnTLIG OG PRIVAT GÆLD

Det er vigtigt at se på, hvilke typer gæld den enkelte har.

Der findes mange forskellige typer gæld, som der gælder

forskellige regler for, og som vurderes på forskellig vis, hvis

man søger hjælp.

Det vigtigste er at få afklaret, om der er tale om offentlig

gæld eller privat gæld.

Endvidere kan der være dét, man kalder for DSB-bøder, men

som er afgifter, fordi man har kørt i tog uden at have en gyl-

dig billet. Det kan også være parkeringsafgifter eller andre

former for afgifter, der opkræves af det offentlige.

Desuden kan der være tale om renter og gebyrer på den

offentlige gæld.

Offentlig gæld

Offentlig gæld er for eksempel, hvis man ikke har fået betalt

sin licens. Eller hvis man ikke har fået betalt nok i SKAT, for

eksempel fordi man ikke har været korrekt forskudsregi-

streret, fordi man har glemt at oplyse, at man er kommet i

arbejde, eller hvis man har fået større indtægter eller ikke

har fået rettet, at man ikke længere har ret til nogle fradrag. I

de tilfælde får man en restskat.

Offentlig gæld kan også være, at man har fået for meget ud-

betalt i boligstøtte, som man så skal betale tilbage. Det kan

være, at man har betalt for lidt til daginstitution. Eller det

kan være, at man har fået udbetalt for meget i kontanthjælp

og så skal betale tilbage.

De fleste, der tager en uddannelse, ender med at have

studiegæld, som også er en offentlig gæld. Børnebidrag kan

også blive til en offentlig gæld – hvis man ikke har betalt,

og det offentlige har udlagt børnebidraget, så skylder man i

stedet til det offentlige.

hvis man har haft en virksomhed, så kan man skylde moms,

A-skat, og diverse afgifter til det offentlige.

Desuden kan der være tale om bøder og sagsomkostninger,

hvis man har begået forbrydelser.

Privat gæld

Privat gæld kan for eksempel være, at man har haft hus,

lejlighed eller andelslejlighed, som er blevet solgt med

et tab, og hvor der så er en restgæld til kreditforeninger,

banker m.fl. Det kan også være, at man har haft en lejebolig,

hvor man har huslejerestance eller en fraflytningsregning,

hvor dét, der skal betales for at sætte boligen i stand, er

større end depositum eller indskud.

Privat gæld kan også være lån til bank. Det kan være kas-

sekredit til en bank – man skal nemlig være særligt opmærk-

som på, at en kassekredit betragtes som, at man løbende

stifter ny gæld. Der kommer penge ind normalt hver måned

i form af løn, pension, kontanthjælp eller andet, og man hæ-

ver så løbende på kassekreditten til at betale sine udgifter.

Dermed stifter man hele tiden ny gæld, og det kan have stor

betydning, hvis man for eksempel vil forsøge at få gældssa-

nering eller eftergivelse af sin gæld.

når man går i gang med at prøve at få styr på sin gæld, er

det derfor vigtigt, at man straks får stoppet kassekreditten.

Dette kan gøres ved, at man enten får sin bank med på, at

man kan få kassekreditten omlagt til et lån, eller ved at få en

ny lønkonto – enten i samme bank eller i en anden bank –

hvor der ikke er nogen kredit på.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Privat gæld kan stamme fra, at man har haft en virksomhed,

hvor der er en række regninger, som man ikke har kunnet

betale. Det kan også være, at man har haft nogle håndvær-

kere til at lave noget for sig, som man ikke kan betale. Det

kan være, at man ikke har kunnet betale sine regninger,

for eksempel på mobiltelefoner, eller der kan være andre

restancer på de faste udgifter.

Køb på diverse kontokort, for eksempel Magasinkort, ben-

zinkort eller h&M-kort, er også privat gæld. Ofte når man

køber ind i forretninger, bliver man opfordret til at oprette et

kontokort, som giver lidt rabat, men som samtidig ofte har

meget høje renter og gebyrer, hvis man ikke straks betaler.

Det kan for mange være svært at overskue, hvor meget det

egentlig koster ekstra at købe på kontokort i forhold til for

eksempel at få et lån eller en kassekredit i banken. Og en del

bliver lokket til at købe noget, som de ellers ville vente med

at købe, til de havde penge til det – eller måske ville beslutte

slet ikke at købe.

I de seneste år er der kommet kviklån og sms-lån, hvor man

meget hurtigt kan låne små beløb typisk via sin mobiltele-

fon, tablet eller computer. Renter og gebyrer på disse lån er

ofte så høje, at gælden lynhurtigt vokser til flere gange dét,

man oprindeligt lånte. For eksempel er det ikke unormalt,

at et sms-lån på 5.000 kr., som skal tilbagebetales efter 30

dage, kan have en effektiv årlig rente på 700 procent. Disse

lån har almindeligvis en debitorrente på omkring 19 pro-

cent, hvilket svarer til, at gælden bare 30 dage efter er steget

til næsten 6000 kr. De fleste, der optager sådanne lån, kan

ikke overskue, hvad det egentlig koster dem.

Privat gæld kan også være lån fra familie og venner, hvil-

ket ofte kan give store sociale problemer. En ting er, hvis

man ikke har råd til at bidrage ved for eksempel at invitere

andre hjem til sig eller have en lille gave med til en fød-

selsdag, eller have et bidrag med til et sammenskudsgilde,

men hvis man oven i købet har lånt af familie og venner, så

kan det være meget svært at møde op og se dem i øjnene

og fortælle, at man alligevel ikke har råd til at betale det,

som man skylder dem. Det resulterer i, at nogle isolerer

sig fuldstændig og ender med slet ikke at deltage i sociale

sammenhænge længere. Dermed kan socialt udsatte blive

endnu mere udsatte.

Privat gæld kan desuden være erstatning, hvis man har

begået en forbrydelse og er blevet dømt til at betale erstat-

ning til offeret for forbrydelsen.

Privat gæld kan endelig være dummebøder eller andre

former for gæld til kriminelle, og her er vi udenfor, hvad det

er muligt at klare med gældsrådgivning. Der er man nødt til

at gå til politiet for at få hjælp.

12 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5:

InDDRIVELSESREGLER

Gældsfængslet er afskaffet

Selvom gældsfængslet stort set blev afskaffet for over 150 år

siden, har mange mennesker i Danmark stadig den opfat-

telse, at det er ulovligt ikke at betale, hvad man skylder.

Gældsfængslet, som fandtes frem til cirka midten af

1800-tallet, fungerede på den måde, at man blev sat ind i et

særligt gældsfængsel, når man skyldte penge og ikke kunne

betale. Der skulle man så sidde, indtil gælden var betalt. På

et tidspunkt indså man, at det ikke virkede, og at folk ikke fik

råd til at betale deres gæld samtidig med, at de sad i fæng-

sel, og man afskaffede derfor gældsfængslet.

Den sidste rest af gældsfængslet blev afskaffet for knap 10

år siden, da man også afskaffede kommunernes mulighed

for at beslutte, at en person, der ikke betalte sin børne-

bidragsrestance, skulle sidde i fængsel, til restancen blev

betalt.

Der resterer dog fortsat den del af gældsfængslet, der

vedrører bødeafsoning, men det fungerer på den måde, at

bliver man i en straffesag dømt til at betale en bøde og ikke

kan betale, så kan bøden i nogle tilfælde veksles til fængsel.

Det betyder, at når man har siddet i fængsel, så har man

afsonet sin bøde, og så skylder man ikke længere noget

vedrørende bøden.

Det er således i dag ikke ulovligt at undlade at betale, hvad

man skylder. Den eneste undtagelse er, hvis man har ansatte

og skal indbetale A-skat for disse ansatte – i det tilfælde er

det ulovligt ikke at betale A-skatten.

Trangsbeneficiet – et beskedent hjem

(man skal ikke betale, hvis man ikke

har råd)

I dag er udgangspunktet for lovgivningen, at folk ikke skal

betale på deres gæld, hvis ikke de har råd til det. Dette er

fastslået i retsplejelovens § 509 – den bestemmelse der også

kaldes for trangsbeneficiet.

Trangsbeneficiet fastsætter, at en skyldner skal overlades

det, der er nødvendigt for at have et beskedent hjem.

§ 509:

”Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast

ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et be-

skedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren

og hans husstand”

hvad, der er nødvendigt for at opretholde et beskedent

hjem, afgøres af retspraksis i fogedretterne og undergår en

løbende udvikling. Grundprincippet er, at man normalt ikke

kan fratage folk det, som det er normalt at have i de fleste

hjem i landet. Det betyder for eksempel, at man i dag ikke

kan tage et farvefjernsyn fra folk, hvor det dengang, hvor

farvefjernsynene kom frem, var den nyeste luksus, som man

derfor godt kunne tage fra folk.

Man kan således normalt beholde sit almindelige indbo,

hvis fogeden kommer på besøg for at se, om man har noget,

der kan tages fra en. hvis man har købt særlige dyre møbler,

gælder dette dog ikke. hvis man for eksempel har købt et

B&O-fjernsyn til 50.000 kr., så vil fogeden kunne tage dette,

eller hvis man har købt en meget dyr seng til 80.000 kr., så

kan fogeden også tage den, da man i stedet kan købe en

billig seng, for eksempel brugt.

Reglerne omkring tvangsinddrivelse af gæld er fastsat i dels

retsplejeloven

og dels

i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige (gældsinddrivelsesloven).

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ægtefæller har særhæften og særråden

Man skal være opmærksom på, at der i dansk ret i forhold til

ægtefæller gælder de to principper, der hedder særhæften

og særråden. Særråden betyder, at man som hovedregel

kun må råde over sine egne ting og sine egne penge. Man

har ikke ret til at bruge af ægtefællens penge uden at have

aftalt det.

Særhæften betyder, at man kun hæfter for den gæld, man

selv har skrevet under på. Man hæfter således ikke for

ægtefællens gæld, hvis man ikke har skrevet under på den.

Dette gælder dog ikke altid ved offentlig gæld. hvis man for

eksempel har fælles børn i daginstitution, så hæfter begge

ægtefæller for eventuel daginstitutionsrestance. Dertil kom-

mer skattegæld, hvor man som ægtefæller har mulighed for

at overføre fradrag mellem hinanden, og derfor hæfter man

også for ægtefællens restskat, såfremt ægtefællen ikke selv

betaler denne.

hvis man søger om at få eftergivet sin gæld eller få gælds-

sanering eller lignende, så vil der også blive stillet krav om,

at man ser på hele husstandens betalingsevne. Der kan

man altså ikke nøjes med at sige, at ægtefællen ikke hæfter.

Baggrunden for dette er, at man her selv ansøger om at få

eftergivelse/gældssanering i modsætning til den situation,

hvor kreditorer kommer og vil tage penge fra en.

Det fremgår dog af

§ 6 i bekendtgørelse om kommunernes op-

krævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpoli-

tik

§ 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

at:

”kommunen

yder henstand til skyldnere, der modtager uddan-

nelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter

lov om aktiv socialpolitik, og ikke har andre indtægter end

førtidspension eller...”

Det følger således af disse bestemmelser, at hvis man er på

kontanthjælp eller tilsvarende lave ydelser, så skal man ikke i

første omgang tilbagebetale det, man måtte skylde kom-

munen, fordi man ikke har råd til det. Derfor vil det normalt

være således, at kommunen oversender gælden til SKAT

med henblik på senere inddrivelse. En del kommuner er dog

ikke opmærksomme på reglerne, og der sker derfor jævn-

ligt fejl, som kan have store konsekvenser for især udsatte

borgere.

Der gælder en undtagelse fra reglerne, hvis man har en

større betalingsevne, end folk normalt har, når de er på kon-

tanthjælp eller førtidspension. hvis man for eksempel har en

meget lav boligudgift, eller hvis man har haft privat virk-

somhed, der har haft et stort underskud og derfor fremfører

det skattemæssige underskud og ikke betaler skat, så har

man et meget større rådighedsbeløb end normalt – og så

kan kommunen gå ind og fastlægge, hvor meget man skal

betale i afdrag for at afvikle den offentlige gæld, man har.

Der tilskrives renter på offentlig gæld, og der kan også på-

lægges gebyrer i bestemte tilfælde. Rentesatsen vil almin-

deligvis være 8,2 procent, men ved boligydelseslån kan der

være aftalt en anden rente mellem kommunen og borgeren.

Der løber dog ikke renter på straffelovsbøder, konfiskations-

krav og sagsomkostninger, som er opstået i forbindelse med

straffesager.

SKAT opkræver gebyr på 140 kr. ved erindringsskrivelse (ryk-

kerskrivelse), 300 kr. ved iværksættelse af lønindeholdelse

og 450 kr., når man indkaldes/tilsiges til at møde op hos

fogeden, så de kan beslutte om der skal foretages udlæg (se

mere lønindeholdelse og udlæg på de næste sider).

Inddrivelse af offentlig gæld

Der kom i 2005 helt nye regler omkring inddrivelse af offent-

lig gæld. Inddrivelsen blev samtidig samlet hos SKAT. De nye

regler fastlagde, hvordan gælden skal inddrives, hvor meget

der skal betales, hvor meget man skal efterlades til at leve

for og så videre.

Disse faste regler har på mange måder været et stort

fremskridt i forhold til gældsinddrivelse. Der er dels selve

loven, der fastlægger de overordnede rammer, og så er der i

bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

fastlagt

de nærmere regler.

Man starter med at skylde en offentlig myndighed penge,

typisk kommunerne, og derefter skal den myndighed,

man skylder penge, sende en opkrævning om, at man skal

betale.

14 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lønindeholdelse

Den væsentligste mulighed for tvangsinddrivelse, som SKAT

har i forbindelse med offentlig gæld, er muligheden for løn-

indeholdelse. Lønindeholdelse betyder, at SKAT tager en del

af lønnen eller anden indkomst til betaling af offentlig gæld

- nøjagtig ligesom der normalt trækkes penge til betaling af

skat.

Det fremgår af

§ 12 i inddrivelsesbekendtgørelsens,

at der nor-

malt ikke må foretages lønindeholdelse i kontanthjælp, i SU

og i flere andre ydelser. Udgangspunktet er derfor, at hvis

man modtager en af disse ydelser, så kan der ikke foretages

lønindeholdelse, og så må det offentlige afvente, at man får

en anden form for indkomst, før de kan se på, om man kan

betale sin gæld til det offentlige. Der er dog undtagelser

herfor, som forklares i det følgende.

FAKTA

I august 2014 blev der foretaget lønindeholdelse

hos 41.991 personer.

Kilde: Skatteministeriets svar på Folketingets skat-

teudvalgs spørgsmål nr. 799 (alm. del) af 2014.

FAKTA

400 kroners-regel

Der er i 2011 i

gældsinddrivelseslovens § 4a

indført en mulig-

hed for lønindeholdelse for en række særlige offentlige krav,

for eksempel parkeringsbøder, DSB-bøder (afgift) og licens.

Denne lønindeholdelse kan udgøre 400 kr. om måneden.

En del hjemløse kører med tog om vinteren for at få varmen,

men de har typisk ikke råd til at købe billet, og derfor opar-

bejder de en stor gæld til DSB, nogle gange på over 100.000

kr. De kan blive trukket 400 kr. om måneden fra deres kon-

tanthjælp eller lignende til afdrag på gælden.

Det er dog stadig således, at man skal have henstand, hvis

man ikke har råd til at betale ud fra en vurdering efter

trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509. Men det kræver, at

man selv er i stand til at skrive til SKAT og søge henstand og

forklare sit budget og forklare om, hvordan ens situation

gør, at man ikke har råd til de 400 kr. om måneden. Det er

der mange socialt udsatte, der ikke formår.

Begrundelsen for indførelsen af denne regel var, at denne

type udgifter skal afholdes af det månedlige rådighedsbe-

løb. Men man glemte at rigtig mange, især socialt udsatte,

har et rådighedsbeløb, der er langt mindre end det lovgiver

har fastsat som udgangspunkt. Mange har derfor i forvejen

ikke råd til at betale togbillet, licens m.v. Og hvis man træk-

ker 400 kr. måneden, så har de endnu mindre at leve for.

I august måned 2014 har SKAT inddrevet offentlig

gæld ved særskilt lønindeholdelse hos 19.297

personer, der modtager indkomst, som er om-

fattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, for

eksempel kontanthjælp.

Kilde: Skatteministeriets svar på Folketingets skat-

teudvalgs spørgsmål nr. 800 (alm.del) af 2014.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor meget lønindeholdes

Såfremt man har en indkomst, der kan foretages løninde-

holdelse i, så skal SKAT som udgangspunkt følge en tabel,

der fremgår af

inddrivelsesbekendtgørelsens § 5.

Det fremgår

af tabellen, hvor meget man skal betale i procent af sin

indkomst, afhængig af, hvor høj en indkomst man har. Der

er forskellige satser afhængig af, om man har forsørgerpligt

overfor børn eller ej.

IKKE FORSØRGERPLI GT OVER FOR BØRn

Procent

10 %

11 %

12 %

13 %

14 %

15 %

16 %

17 %

18 %

19 %

20 %

21 %

22 %

23 %

24 %

25 %

26 %

27 %

28 %

29 %

30 %

FORSØRGERPLIGT OVER FOR BØRn

Procent

10 %

11 %

12 %

13 %

14 %

15 %

16 %

17 %

18 %

19 %

20 %

21 %

22 %

23 %

24 %

25 %

26 %

28 %

29 %

30 %

nettoindkomstinterval per år (kr.)

107.810

134.440

142.050

149.660

157.270

164.880

172.480

180.100

187.700

195.32

202.910

210.530

218.140

225.750

233.370

240.960

248.570

256.180

263.800

271.410

279.000

286.620

294.230

301.840

309.450

317.050

324.670

332.270

339.890

347.490

134.439

142.049

149.659

157.269

164.879

172.479

180.099

187.699

195.319

202.909

210.529

218.139

225.749

233.369

240.959

248.569

256.179

263.799

271.409

278.999

286.619

294.229

301.839

309.449

317.049

324.669

332.269

339.889

347.489

16 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis man ikke har forsørgerpligt

overfor børn, skal man således have en

årsindkomst på over 107.810 kr. efter

skat, før der kan foretages lønindehol-

delse. Og i så fald vil der blive trukket 5

procent til afdrag af offentlig gæld, dvs.

5.390 kr. årligt eller 449 kr. månedligt.

EKSEMPEL PÅ BETALINGSEVNEBEREGNING:

Årlig nettoindkomst, kr.

150.000

Lønindeholdelse i henhold til bekendtgørelse, 7 %

pr. måned

Indtægter voksen:

Løn efter skat

Boligstøtte

andet

indtægter voksen ialt:

Udgifter voksen:

husleje incl. varme

Fagforening + A-kasse

Transport (over 700 kr.)

Samværsudgifter

Medicin

Andet

udgifter voksen ialt:

Rådighedsbeløb voksen

normalt rådighedsbeløb voksen

(samlever 4.070 kr.)

Betalingsevne

Indtægter barn (4 år)

Børnebidrag

Børnefamilieydelse

Børnetilskud

barn i alt

udgifter barn:

Daginstitution med mad (delvis friplads)

Medicin barn

udgifter barn ialt:

Barn netto

normal rådighedsbeløb barn 2 -7 år

(0-2 år= 1600, 2-7 år = 2040 kr., 7-18 år = 2940 kr.)

Evt. underskud barns rådighedsbeløb

Voksens betalingsevne - barns underskud

Dvs. betalingsevne, kr.

10.500

875

Betalingsevneberegning

hvis man ikke mener at have råd til at

betale så meget, som SKAT når frem til,

at man skal ud fra tabellen, så kan man

bede om at få foretaget en betalings-

evneberegning. En betalingsevnebe-

regning er en særlig beregning, der

udarbejdes i henhold til

inddrivelses-

bekendtgørelsen,

og hvor man ser på,

hvor meget man egentlig har råd til at

betale af på sin gæld.

I betalingsevneberegningen medtager

man først alle den enkeltes indtægter –

det kan være løn, boligstøtte og andre

former for indtægter. Dernæst fratræk-

ker man nogle få faste udgifter – det

er boligudgifter, udgifter til faglige

kontingenter, udgifter til lægeordine-

ret medicin eller anden behandling og

udgifter til transport over et mindste-

beløb. hvis man betaler børnebidrag

eller har udgifter til samvær med et

barn, kan dette også fratrækkes.

Derefter ser man på, hvor stort et

rådighedsbeløb der er tilbage. Af

dette rådighedsbeløb skal skyldneren

både betale mad, tøj m.v., men også

for eksempel udgifter til almindelig

indboforsikring, til eventuel ulyk-

kesforsikring, til telefon, til licens, til

internetforbindelse og så videre – altså

en række udgifter, som langt de fleste

mennesker har, og som man har valgt

skal være en del af rådighedsbeløbet.

12.500

400

12.900

5.000

400

1.200

100

6.700

6.200

5.850

350

1.247

1.134

872

3.253

1.000

300

1.300

1.953

2.040

(87)

263

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådighedsbeløbet udgør i 2014 for en enlig person 5.850 kr.

pr. måned.

Såfremt man har en ægtefælle eller samlever, udarbejdes

der særskilt betalingsevneberegning for denne. For ægte-

fællen/samleveren udgør rådighedsbeløbet 4.070 kr. hvis

ægtefællen har udgifter til at betale af på gæld, kan disse

fratrækkes, såfremt der er plads til dette i ægtefællens

budget.

Såfremt skyldneren har udgifter til anden offentlig gæld,

for eksempel studiegæld eller restskat, så kan disse i mange

tilfælde også fratrækkes i betalingsevneberegningen.

hvis skyldneren har udgifter til en privat gæld, så kan de kun

fratrækkes, hvis de er gået til erhvervelser, der er omfattet af

trangsbeneficiet i

retsplejelovens § 509.

hvis man for ek-

sempel har været nødt til at købe et nyt købeskab, fordi det

gamle var brudt sammen, og man betaler af på det lån, man

tog til at købe køleskabet, så kan man normalt medtage den

ydelse i betalingsevneberegningen.

Der udarbejdes en særskilt opgørelse for hvert barn i hus-

standen, hvor man ser på barnets indtægter – det kan være

børnefamilieydelse, børnetilskud, som enlige forsørgere

får, børnebidrag, hvis man ikke bor sammen med barnets

anden forælder, eller andre indtægter, barnet måtte have.

Derefter fratrækker man barnets udgifter, typisk til dagtil-

bud, for eksempel vuggestue eller børnehave, og andre

nødvendige udgifter til barnet såsom medicin. Derefter ser

man så på, hvor stort barnets rådighedsbeløb er. For et barn

på 0-2 år udgør rådighedsbeløbet 1.600 kr. pr. måned. For et

barn på 2-7 år udgør det 2.040 kr. pr. måned. For et barn på

7-18 år udgør det 2.940 kr. pr. måned.

Såfremt der for et eller flere af børnene er et overskud, så de

i princippet også ville have en betalingsevne, så tillægges

dette ikke til forælderens betalingsevne. Det er meningen,

at børneydelser skal gå til børnene og ikke til at betale på

forældrenes gæld. hvis opgørelsen for barnet viser, at der er

mindre til rådighed, end der skulle være ifølge bekendtgø-

relsen, så skal der tages noget fra forælderens betalingsevne

og lægges til barnet, så barnet får det fulde rådighedsbeløb,

før forælderen begynder at betale af på gæld.

Alle satser i

inddrivelsesbekendtgørelsen,

herunder også

rådighedsbeløbene, reguleres hvert år.

Såfremt man når frem til, at der er et større beløb end

rådighedsbeløbet tilbage, efter at de faste udgifter er betalt,

så er der dermed en betalingsevne. Man ser derefter på, om

betalingsevnen er større eller mindre end det beløb, man

nåede frem til ud fra tabellen for lønindeholdelse. Betalin-

gen fastsættes derfor normalt til det beløb, der fremkom-

mer ved betalingsevneberegningen.

Modregning

Udover lønindeholdelse kan det offentlige også foretage

modregning i børnefamilieydelse af daginstitutionsrestance.

Det følger af

lov om børne- og ungeydelse, § 11, stk. 2.

Der kan

dog ikke modregnes i børnefamilieydelsen for andre former

for offentlig gæld.

Der kan foretages modregning i boligstøtte, hvis man

har modtaget for meget boligstøtte eller for meget social

pension. Det følger af

§ 49 i lov om individuel boligstøtte.

Man skal dog ved modregning stadig se på, om der er en

betalingsevne. Såfremt der ikke er nogen betalingsevne, og

man er omfattet af trangsbeneficiet i

retsplejelovens § 509,

så

kan der ikke foretages modregning.

Der kan foretages modregning i forskudsskat, hvis man

skylder restskat til SKAT. Det er helt normalt for en stor del

af befolkningen, at der foretages en sådan modregning.

Det kan være op til ca. 18.000 kr., der kan modregnes. Også

her gælder, at hvis ikke man har råd til at betale af på gæld,

så kan der ydes henstand, men det kræver, at man ansøger

SKAT om det. Det er meget vigtigt at være opmærksom på

denne mulighed, da det kan være op til cirka 1.500 kr. om

måneden, man kan få mere i rådighedsbeløb, hvis man ikke

har råd til at betale en restskat og derfor får ændret sin for-

skudsskat, så der ikke er indregnet restskat. Igen kræver det

dog, at man formår at ansøge SKAT herom, hvilket socialt

udsatte kan have svært ved.

18 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det offentlige har endvidere en generel modregningsad-

gang. Dette medfører, at hvis man har krav på en ydelse og

samtidig har gæld til det offentlige vedrørende en anden

ydelse, så kan der foretages modregning – selvom de to

krav intet har med hinanden at gøre. hvis man for eksempel

skal have overskydende skat betalt tilbage og samtidig skyl-

der noget til en kommune, så vil der normalt blive foretaget

modregning.

FAKTA

Erhverv hvor der er hjemmel til at fratage og

nægte borgere deres autorisationer/bevillinger:

Advokater, Alkoholbevillinger, Busvognmænd,

Bygningssagkyndige, Dispachører, Ejendoms-

mæglere, Fødevarenæringsbreve - restaurationer

m.v., Førstegangs-omsætning af fisk – fiskeauktio-

narius, Godsvognmænd, hjemmeservice, Inkasso-

virksomheder, Konservatorvirksomheder, Luft-

fartsvirksomheder, Marskandiservirksomheder,

Pantelånervirksomheder, Registrerede revisorer,

Rottebekæmpelse, Statsautoriserede revisorer, Ta-

xikørsel, Translatører og tolke, Vagt-virksomheder

Andre inddrivelsesredskaber

Det offentlige kan foretage indberetning af gæld til et de-

bitorregister, for eksempel RKI/Experian (læs mere om RKI/

Experian nedenfor).

Det offentlige kan også, ligesom private, foretage udlæg i

skyldeneres formue og aktiver. At der bliver foretaget udlæg

betyder, at man ikke selv har fuld råderet over sine ejendele.

Det kan for eksempel være ejerbolig, bil, dyrt indbo, værdi-

fulde malerier, depositum i en lejlighed eller andet, som der

kan foretages udlæg i, og som kan sælges på tvangsauktion,

såfremt man ikke er i stand til at betale (læs mere om udlæg

og tvangsauktion på de næste sider).

Desuden har det offentlige den helt særlige mulighed, at

de kan fratage borgere retten til at udøve deres erhverv,

hvis de har en gæld til det offentlige på over 100.000 kr. Det

er indskrevet i en række love for personer, som skal have

statsautoriseret autorisation for at udøve deres erhverv. Det

gælder for eksempel for statsautoriserede el-installatører,

taxachauffører, rottebekæmpere m.v. Det gælder desuden

for revisorer og advokater (her er grænsen dog en gæld på

50.000 kr.).

Det virker umiddelbart fornuftigt, at man ikke kan være

revisor eller advokat og have med betroede midler at gøre,

hvis man samtidig har stor gæld til det offentlige, men det

kan virke besynderligt, at man kan fratages sit erhverv, hvis

man for eksempel er erhvervsdykker, el-installatør eller

andet, hvor der ikke ses nogen sammenhæng, og hvor dét

at fratage personen retten til at udøve sit erhverv mindsker

muligheden for, at borgeren kan tilbagebetale gælden til

det offentlige.

Privates mulighed for inddrivelse

af gæld

Private kreditorer har langtfra samme muligheder som of-

fentlige kreditorer for at inddrive gæld.

I forhold til bankerne skal man være opmærksom på, at hvis

man skylder penge til den bank, man har sin lønkonto i, så

må banken ikke selv trække penge fra lønkontoen, lige når

lønnen/kontanthjælpen/anden indkomst er gået ind, hvis

det betyder, at man så ikke har nok tilbage til at betale sin

husleje, have penge til mad m.v. hvis man har opsparet et

beløb på lønkontoen, må banken til gengæld gerne tage af

opsparingen.

En del banker overholder ikke disse regler, og det kan tage

lang tid at få pengene tilbageført, hvis banken uretmæssigt

har trukket pengene. Det kan have store konsekvenser i

forhold til, at man for eksempel ikke får betalt sin husleje og

er nødt til at gå ud og låne penge til en dyr rente til at købe

mad for. Det er derfor et område, som bør have særlig be-

vågenhed, og man bør drøfte, om man kan gøre yderligere

for at ”straffe” banker, der imod reglerne trækker fra folks

lønkonto. Indtil reglerne eventuelt bliver skærpet, bør man

overveje at få en lønkonto i en bank, som man ikke skylder

penge.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Private kreditorer har mulighed for at tilskrive renter på

gælden og foretage opkrævninger med gebyrer på. Des-

uden kan private kreditorer, hvis betingelserne for inkasso

er opfyldt, sende gælden til inkasso, og der kan pålægges et

inkassogebyr.

Private kan desuden få deres skyldnere registreret i et debi-

torregister, for eksempel RKI/Experian.

Det har dog den konsekvens, at rigtig mange, der har fået

foretaget udlæg i depositum, i stedet vælger at lade være

med at betale husleje i de sidste måneder før de skal flytte,

og så bruger dét, de sparer på husleje, til at indbetale ind-

skud/depositum i en ny lejlighed. Man kan derfor overveje,

hvor mange ressourcer man egentlig skal bruge på disse

udlæg i depositum, da de reelt sjældent kommer til udbeta-

ling.

Fogedretten - udlæg

Private kan sende kravet til fogedretten og kræve, at skyld-

neren møder op og erklærer, om man har nogen aktiver,

som der kan gøres udlæg i. Man har efter trangsbeneficiet,

retsplejelovens § 509,

ret til at have dét, der er nødvendigt

til et almindeligt beskedent hjem. Men hvis man ejer noget

værdifuldt, så kan der gøres udlæg i det. hvis man ejer for

eksempel ejerbolig, bil, dyrt indbo, værdifulde malerier,

smykker eller andet, så kan der foretages udlæg i det.

At der bliver foretaget udlæg betyder, at man ikke selv har

fuld råderet over sine ejendele. Man har dem og kan bruge

dem, men man må ikke pantsætte dem, og hvis man sælger

dem, så skal kreditor have de penge der kommer ind. Det

kan for eksempel være ejerbolig, bil, dyrt indbo, værdifulde

malerier, depositum i en lejlighed eller andet, som der kan

foretages udlæg i, og som kan sælges på tvangsauktion,

såfremt man ikke er i stand til at betale

Tvangsauktion

hvis man efter, at der er foretaget udlæg, fortsat ikke betaler

dét, man skylder, kan kreditor på ny kontakte fogedretten

og kræve, at der bliver afholdt en tvangsauktion. hvis der er

tale om en ejerbolig/andelsbolig, skal fogedretten vurdere,

om betingelserne for, at man bliver sat ud, er opfyldt, herun-

der kontakte kommunen for at få afklaret, om der bor børn i

boligen, da kommunen så skal have mulighed for at se, om

man kan foretage nogle afværgeforanstaltninger for at for-

hindre, at børnene bliver udsat for en tvangsauktion. Ellers

vil ejerboligen/andelsboligen blive solgt på tvangsauktion,

og man er nødt til at flytte ud.

hvis der er foretaget udlæg i indbo eller andet og man ikke

betaler, så kan det blive afhentet af fogeden og solgt på en

tvangsauktion. Man skal være opmærksom på, at éns værdi-

genstande meget sjældent indbringer større summer på en

tvangsauktion, og desuden løber der en del omkostninger

på. Det beløb, som kommer ind på tvangsauktionen, bliver

fratrukket dét, man skylder sine kreditorer, men man skylder

så stadig restbeløbet – man kan altså ikke slippe ud af sin

gæld, bare ved at man får solgt sine ejendele på tvangsauk-

tion.

En del mennesker, der skylder penge, er nervøse for at

blive erklæret konkurs, men det er meget sjældent man i

Danmark benytter muligheden for at erklære almindelige

private mennesker for konkurs. Det er normalt kun, hvis der

er tale om virksomhedsdrift, og kreditorerne eller offentlige

myndigheder ønsker at få stoppet virksomheden, der bliver

ved med at stifte ny gæld. Den manglende brug af konkurs-

begæring skyldes blandt andet, at kreditor, når der indgives

konkursbegæring, skal betale et stort beløb til retten. Og

hvis der ikke er nogen aktiver i konkursboet, så kan der gå

mange år, før kreditor får sine penge igen - hvis kreditorerne

overhovedet får dem.

Insolvenserklæring

En stor del af de personer, der møder i fogedretten, har intet

udover et almindeligt indbo og kan derfor afgive det, der

hedder en insolvenserklæring. En insolvenserklæring bety-

der, at man erklærer, at man er insolvent – altså at man ikke

er i stand til at betale, hvad man skylder, og ikke ejer noget

som kan gøres til genstand for udlæg.

Dog vil de fleste, første gang de er i fogedretten, opleve, at

der gøres udlæg i det indskud/depositum, som de har ind-

betalt i deres lejebolig. Den eneste konsekvens af dette er, at

den dag, man flytter fra lejligheden, og man så skulle have

noget tilbage af sit indskud/depositum, så udbetales det til

den, man skylder penge, i stedet for at man selv får det.

20 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Debitorregistrering/RKI

Såvel offentlige som private kreditorer har mulighed for at

få en dårlig betaler registreret i et debitorregister. Det mest

kendte er RKI/Experian. Det blev tidligere kaldt Ribers, og

det er stadigvæk det navn, som rigtig mange bruger, når de

taler om at blive registreret.

hvis man er registreret som dårlig betaler, vil det normalt

have den konsekvens, at man de fleste steder ikke kan låne

penge. Banker, kreditkortudstedere, realkreditinstitutter osv.

tjekker helt automatisk, om den, der ønsker at låne penge,

er registreret.

nogle bliver faktisk lettede, når de bliver registrerede, da de

så ikke længere kan låne penge, oprette kontokort m.v. Der

er derfor et pres på RKI/Experian for at indføre en mulighed

for frivillig registrering, men det har de endnu ikke villet give

mulighed for.

når man bliver registreret i et debitorregister, får man

tilsendt et brev med underretning om registreringen, men

man har altid mulighed for at få oplyst, om man skulle stå

registreret i et debitorregister ved at kontakte registret

direkte. Man kan i dag også gå ind via RKI/Experians hjem-

meside, hvor man med sit nEM ID kan logge sig ind for at få

oplyst, om man er registreret, og hvem der har registreret

en. Såfremt man ikke har nEM ID eller ikke er i stand til at

benytte det, kan man i stedet skrive et almindeligt brev og

få tilsendt oplysninger om, hvem der har registreret en. hvis

man skal vide mere om selve gælden, er man derefter nødt

til at kontakte sin kreditor direkte.

Det er kun firmaer, som er kunder hos RKI/Experian, der kan

se, om man er registreret. Almindelige mennesker kan såle-

des ikke gå ind på RKI/Experian og søge i registeret. Og virk-

somhederne er underlagt regler, der gør, at de kun må søge

på et navn, såfremt det er sagligt relevant. En medarbejder i

en bank må således ikke sidde og søge på for eksempel sine

naboer, sine børns mulige kærester eller hvem, det nu ellers

kunne være, man ønskede at få oplysninger om. De må kun

søge oplysninger, hvis det er sagligt, altså hvis det vedrører

én, der søger om et lån.

En registrering i RKI/Experian bliver stående i højest fem år,

derefter skal den slettes, også selvom man ikke har kunnet

betale gælden. Det, at gælden bliver slettet fra registreret,

betyder ikke, at man ikke længere skylder penge – det gør

man ofte, det fremgår bare ikke længere af registeret.

hvis man betaler gælden før de fem år er gået, så bliver

man selvfølgelig også slettet på det tidspunkt. hvis man

har været registreret for én gældspost i fem år, og den så

er blevet slettet, fordi de fem år er gået, så kan man ikke

blive registreret for den samme gæld igen. Men ofte vil man

også have andre gældsposter, og dem kan man godt blive

registreret for. Man kan altså godt være registreret for flere

forskellige gældsposter på én gang.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 6:

MULIGE VEJE UD AF GÆLDEn

Overblik - budget

Det første skridt, når man ønsker at se på mulige veje ud af

gælden, er at få et overblik over situationen. Det betyder, at

der som det første skal opstilles et budget, således at man

kan se, hvordan økonomien egentlig ser ud.

Budgettet bør opstilles, så man opgør samtlige indtægter

og samtlige udgifter, og det bør regnes ud i gennemsnit pr.

måned. En del indtægter kommer ikke hver måned, men for

eksempel hvert kvartal, såsom børneydelser. Andre indtæg-

ter, der kommer hver måned, som for eksempel dagpenge,

kommer i nogle måneder for fire uger og i nogle måneder

for fem uger. For at få et realistisk overblik er det derfor nød-

vendigt at regne indtægterne ud i gennemsnit. Tilsvarende

gælder for udgifterne, hvor nogle udgifter betales hver

måned, nogle hver anden, nogle hver tredje og nogle måske

kun én gang om året.

Gældsoversigt

Udover et budget skal der også udarbejdes en gældsover-

sigt, og i denne gældsoversigt er det en god ide at opdele

gælden i henholdsvis offentlig og privat gæld og ud for hver

gældspost beskrive, hvor høj en rentesats der er på, hvor

mange renter der er løbet på og eventuelt andre væsentlige

kommentarer.

Iben, 36 år

I julen 2010 gik det op for dengang 32-årige Iben, at

hun havde brug for hjælp. Det hele begyndte, da Iben

gik ned med stress og depression efter nogle svære år i

salgsbranchen. Iben blev sygemeldt, og efter et stykke

tid blev hun arbejdsløs. Samtidig kæmpede hun og man-

den med en forbrugsgæld på en halv million kroner.

Iben blev skilt fra sin mand. han ville ikke betale af på

parrets fælles lån, og Iben betalte derfor begges gæld.

Men som arbejdsløs var der ikke råd til at betale afdrage-

ne og huslejen, og stakken med rudekuverter begyndte

at vokse. Til sidst måtte Iben flytte i en campingvogn.

”Jeg

anede ikke mine levende råd. Når man bor i en cam-

pingvogn og er på dagpenge, så er der ikke meget, der er

positivt. Man føler ikke, man kan bruges til noget. Jeg er

fra Jylland. Der er man opdraget til at betale sin gæld. Det

kunne jeg ikke, og det var grænseoverskridende. Jeg havde

brug for hjælp.”

”[Gældsrådgivning]

blev et vendepunkt. Jeg er startet på en

uddannelse, jeg får gode karakterer, og jeg vil gennemføre,

også selvom det har lange udsigter… Nu tror jeg på, at jeg

kan komme af med min gæld, og rådgiveren siger, det er

muligt. Jeg er klar over, at jeg skal leve med gælden i lang

tid, men det kan jeg godt leve med”.

Efter Ibens besøg hos gældsrådgivningen er hun flyttet

fra campingvognen til en to-værelses lejlighed. Den nye

bolig er blevet symbolet på det nye liv med mere plads

og overskud.

”Jeg

kneb en tåre, da jeg flyttede ind i min egen lejlighed

og lagde mit tøj sammen for første gang. I campingvognen

skulle jeg folde mit tøj mange gange for at få plads til det.

Nu har jeg et skab, hvor jeg kun skal folde tøjet én gang”.

Iben har desuden jævnligt haft kontakt med sin gælds-

rådgiver over mailen siden første møde.

”Der

er en tryghed i at have gældsrådgivningen i ryggen.

Min rådgiver har hjulpet mig med at komme videre, og det

er rart at vide, at jeg altid kan få hjælp, hvis jeg har brug for

det. Jeg mener, at alle skal have mulighed for at få hjælp

med deres gældsproblemer. Når man først er kommet så

langt ud, som jeg var, har man ikke råd til at betale for råd-

givningen selv. Min situation kunne være endt rigtig slemt,

hvis jeg ikke var kommet af sted. Gældsrådgivningen gav

mig troen på livet tilbage igen”.

22 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal for hver gældspost desuden afklares, om den er

forældet. hovedreglen er, at gæld forældes efter tre år, men

hvis man for eksempel har skrevet under på, at man skylder

pengene, eller hvis der er en dom for det, så er der 10 års

forældelse. Professionelle kreditorer, som for eksempel ban-

ker, vil normalt sørge for at få afbrudt forældelsen.

For nogle typer offentlig gæld gælder der særlige regler for

forældelse. For eksempel bortfalder krav om tilbagebetaling

af kontanthjælp, hvis man i tre år ikke har været i stand til at

betale.

Enhver borger har ret til at få en lønkonto/nemkonto uden

kreditmuligheder. Det er en gammel aftale mellem politi-

kerne og bankerne fra dengang, man indførte kildeskat-

ten. Men man har ikke ret til at få oprettet en budgetkonto,

selvom det er et væsentligt redskab, hvis man skal forhindre

yderligere gældsstiftelse og sikre, at de faste udgifter betales

til tiden. Der bør derfor overvejes fra lovgivers side, om man

skulle forhandle med bankerne om at sikre, at alle borgere

skal have ret til en budgetkonto, naturligvis uden kredit.

når der skal oprettes en budgetkonto, vil man ofte i starten

ikke have penge nok til at betale alle faste udgifter på det

tidspunkt, hvor de skal betales, hvis man ikke har mulighed

for at indsætte et startbeløb. Men i mange tilfælde vil man

kunne aftale med udlejer, el-selskabet osv., at man får lov til

at dele det lidt i starten eller rykke lidt på, hvornår betalings-

fristerne er, således at man kan få en budgetkonto, der ikke

på noget tidspunkt går i underskud. Det kræver selvfølgelig

en del tid at indgå sådanne aftaler. Og det er langtfra altid,

at en gældsrådgiver har mulighed for at bruge så meget tid.

Udover at få et overblik over gælden, så vil det normalt også

være hensigtsmæssigt, at man søger om henstand hos alle

kreditorerne i et par måneder, mens man opnår overblik

over situationen, får lagt en plan for afvikling af gælden og

får afviklet diverse restancer på de faste udgifter. De fleste

kreditorer er normalt indstillet på at yde en sådan henstand,

når de kan se, at der nu er ved at komme et overblik, og der

forhåbentlig kommer en plan for afvikling på længere sigt.

Oversigt over aktiver

Der skal også udarbejdes en oversigt over, hvad man even-

tuelt har af aktiver, som der kan gøres udlæg i – det kan

være ejerbolig, andelsbolig, sommerhus, bil, indbo m.v. her

skal der opstilles en oversigt, hvor det fremgår, hvor meget

man vurderer, at hver enkelt af aktiverne er værd. hvis man

har pensioner, bør de være med på listen. Der kan normalt

ikke foretages udlæg i pensionsopsparing, men hvis man

søger eftergivelse eller gældssanering, vil en pensionsop-

sparing i nogle tilfælde skulle indgå.

Budgetkonto

For mange er det – hvis ikke de har én i forvejen – en rigtig

god ide at få oprettet en budgetkonto, hvor alle udgifter

kan betales fra. Det gør, at de uregelmæssige indtægter

og udgifter eventuelt kan reguleres over budgetkontoen,

således at man har nogenlunde samme beløb på lønkon-

toen hver måned. For en del vil det være en fordel at oprette

budgetkontoen som nemkonto, så alle indtægter går

direkte ind på budgetkontoen, og der så fra budgetkontoen

overføres et beløb til lønkontoen. For mange kan man nøjes

med at overføre et beløb til lønkontoen hver måned, men

for nogle, der har svært ved at administrere penge til mad

for hele måneden, kan det være en fordel at få overført et

beløb fra budgetkontoen til lønkontoen hver uge. På den

måde kan man se, hvor mange penge man har til syv dage

og administrere det.

Betale efter en fast plan eller ét

samlet lån

For en del mennesker er bare dét at få et overblik over deres

økonomiske situation, få opstillet budgettet og få lagt en

plan for, hvordan de kan afvikle deres gæld, nok til, at de

faktisk selv kan betale det hele i løbet af en kortere periode

– eventuelt ved at man samtidig har aftalt med kreditorerne,

at man får sat renten noget ned.

For andre personer kan det være en fordel, hvis man har

mulighed for at få optaget ét samlet lån, som man så kan

betale af på. En del har forskellig ”klatgæld” rundt omkring

– samlet er det måske 30-40.000 kr. man skylder, men hvis

det er fordelt på 20 forskellige gældsposter, som man alle

sammen skal betale af på hver måned, så kan det være helt

uoverkommeligt.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Får man derimod et samlet lån, som man kan nøjes med

en noget mindre afbetaling på, så bliver det pludselig til at

overskue. Det kræver dog, at man har mulighed for at få et

sådant samlet lån, og det kan for en del personer, særligt

socialt udsatte, være svært.

Gældssanering

Frivillig akkord

Den mulighed, de fleste mennesker får som løsning på de-

res gældsproblemer, hvis de ikke er i stand til at betale hele

gælden, hedder frivillig akkord. Det betyder reelt, at man

laver en aftale med sine kreditorer om, at man kun betaler

en del af det, man skylder dem - enten på én gang eller over

en årrække – og resten af gælden bortfalder så.

Man skal normalt have en aftale med alle kreditorer, men

i nogle tilfælde er det ikke muligt. Man kan så starte med

nogle kreditorer, og se om man senere kan få de andre med.

Man har ikke krav på at få en frivillig akkord, og det er derfor

helt op til de personer, man forhandler med hos kredito-

rerne, om man kan få det eller ej. Men i mange tilfælde er

kreditorerne interesserede i at få bare en del af det, de har

til gode, og vil derfor være indstillet på at indgå en frivillig

akkord.

Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at gæld

er en ”vare”, der ofte ”handles”, og at dem, man ender med

at skylde penge, derfor ofte har haft langt færre udgifter,

end dét, der står på papiret, at man skylder.

Rigtig mange mennesker tror, at når man er ude i store

gældsproblemer, så kan man få gældssanering. Men for langt

de fleste med gæld, er gældssanering ikke en mulighed.

En gældssanering forudsætter, at man er i en stabil situation

og ikke har udsigt til at stifte ny gæld – et krav som rigtig

mange, særligt socialt udsatte, ikke kan opfylde.

Formålet med gældssanering er, at man får gælden nedskre-

vet til et beløb, som det er realistisk at afdrage over normalt

fem år, således at man kan komme på fode igen, og kan få et

håb om, at det er muligt at skabe sig en fremtid.

Gældssanering reguleres i

konkursloven.

Det foregår i skifte-

retten og omfatter som udgangspunkt al skyldnerens gæld.

Der er desuden en bekendtgørelse om gældssanering,

der indeholder de nærmere regler. herunder den samme

beregning som betalingsevneberegningen og de samme

rådighedsbeløb m.v. som i

inddrivelsesbekendtgørelsen.

Resultat af gældssanering

En gældssanering består i, at gælden bliver nedsat til et be-

løb, der afdrages over normalt fem år – men det kan eventu-

elt være længere, for eksempel hvis der er tale om studie-

gæld, eller hvis der er tale om en skyldner med en ejerbolig,

hvor der samtidig opbygges friværdi. I det tilfælde skal den

friværdi, der opbygges, betales til kreditorerne ved at man

afdrager i lidt længere tid. hvis der er tale om en person,

hvis virksomhed er gået konkurs, og som i den forbindelse

får gældssanering, så skal man normalt kun betale i tre år.

Der kan desuden i særlige tilfælde ske det, at man beslutter

i retten, at gælden helt skal bortfalde. Det er normalt kun

tilfældet for pensionister, fordi der ikke er nogen udsigt til,

at de på et senere tidspunkt bliver i stand til at betale.

Som udgangspunkt er al skyldnerens gæld omfattet af

gældssanering, dog ikke gæld der er sikret ved pant. Det vil

typisk sige, at hvis man har en ejerbolig, der er overbelånt,

så er det ikke muligt at få gældssanering, fordi man kan se,

at der ikke er råd til at betale det hele, og man vil derfor ofte

blive rådet til at sælge ejerboligen, og så komme igen bag-

efter og få gældssaneret den resterende del af gælden. Eller

man bliver rådet til i stedet at forsøge at aftale en frivillig

akkord med sine kreditorer.

FAKTA

Omkring 5.000 borgere søger gældssanering

hvert år. Der indledes sag om gældssanering i ca.

40 procent af sagerne, dog med store geografiske

forskelle. Således indledes der procentvis væ-

sentligt færre sager i København, end i resten af

landet.

Kilde: Gældssanering i 40 år af Torben Kuld Hansen

og Lars Lindencrone Petersen.

24 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansøgningsprocessen

Ordningen med gældssanering er lagt an på, at man selv

skal indgive en ansøgning om gældssanering. Man kan

finde blanketten på domstolenes hjemmeside, og det er

meningen, man selv skal udfylde den og indlevere den. Man

kan derfor heller ikke få offentlig retshjælp til at søge om

gældssanering. Realiteten er dog, at det for mange, sær-

ligt socialt udsatte, er svært at indsende en ansøgning om

gældssanering.

Det er erfaringen fra mange gældsrådgivere, at der er en del

ting, der skal være afklaret og undersøgt, før man indsender

ansøgningen. Desuden er det også erfaringen, at det er

en fordel, hvis der er en lang følgeskrivelse, som beskriver

skyldnerens levnedsforløb, og beskriver, hvordan hver ene-

ste gældspost er opstået, hvordan ens nuværende situation

er, og hvordan ens fremtidsudsigter er.

hvis der er særlige sociale, psykiske eller helbredsmæs-

sige forhold, så er det normalt også en god ide at få disse

beskrevet i en følgeskrivelse. Det er også godt, hvis man

kan vedlægge en erklæring fra sin læge, sagsbehandler eller

lignende.

Det er erfaringen, at det for mange er meget svært at

beskrive, hvordan gælden er opstået, fordi det ofte er sket

i en sammenhæng, som følelsesmæssigt påvirker en dybt,

og ofte i forbindelse med forskellige kriser i ens liv. Det kan

have været kriser, som har givet en traumer, der så bliver

genopfrisket, når man begynder at tale om gælden. For

nogle personer kan det derfor tage flere år at få skrevet den

følgeskrivelse, der skal med til retten.

Såfremt man ikke har skrevet en følgeskrivelse, er det stadig

en mulighed at få gældssanering – men ofte vil man have

svært ved at kunne huske det hele og fortælle om det i ret-

ten på en måde, så dommeren kan forstå, hvad de egentlig

er foregået. Dermed kan det også være svært for dommeren

at få den rette forståelse af sagen, som grundlag for afgørel-

sen om, hvorvidt man kan få gældssanering eller ej.

Man skal være opmærksom på, at praksis er således, at hvis

man i følgeskrivelsen har beskrevet særlige forhold, som

man ikke ønsker at kreditorerne skal vide noget om, så er

det muligt at skrive dette i ansøgningen og aftale med dom-

meren, at det kun kommer til rettens kendskab.

Det indledende møde i retten

når man har indsendt sin ansøgning med de bilag, der

skal med, og eventuelt en følgeskrivelse, så vil man blive

indkaldt til et indledende møde i retten. Det er som regel på

det indledende møde, at man får afslag på gældssanering,

såfremt ens situation ikke lever op til kravene for at kunne få

en gældssanering.

nogle dommere vælger allerede, når de har læst ansøgnin-

gen og kan se, at det er oplagt, at der ikke vil kunne gives

gældssanering, at ringe til ansøger og oplyse om dette og

om, hvad der skal til for at kunne få gældssanering. Ansøger

kan så beslutte om vedkommende vil trække ansøgningen

eller fastholde at komme til det indledende møde.

Afgørelsen om, hvorvidt der kan indledes en sag om

gældssanering, er i høj grad baseret på et individuelt skøn.

Der er dermed lagt et stort ansvar på dommeren for, hvad

sagens udfald bliver. Dommeren skal kunne stille de rigtige

spørgsmål, som får belyst sagen, og skal forstå både, hvad

ansøgeren siger, og hvad det er for en virkelighed, ansøge-

ren beskriver. Der kan være store forskelle fra dommer til

dommer på, hvordan en sag falder ud.

Rettens medhjælper

hvis dommeren beslutter, at der skal indledes en gældssa-

neringssag, fordi dommeren vurderer, at det er en mulig-

hed, at man kan få gældssanering, så vil dommeren antage

en advokat. Advokaten er ikke ansøgerens advokat, men

rettens medhjælper.

Rettens advokat (”rettens medhjælper”) kan således ikke

rådgive ansøgeren i forhold til gældssaneringssagen udover

det, som dommeren selv ville kunne rådgive om.

Det er rettens advokat, der skal undersøge sagen nærmere,

som sørger for, at der bliver foretaget annoncering i Statsti-

dende efter eventuelle yderligere kreditorer, som udarbej-

der et forslag til, hvad gældssaneringen skal gå ud på m.v.

Rettens advokat vil også ofte komme på besøg i hjemmet

for at vurdere, hvordan det ser ud og for at få mulighed for

sammen med ansøgeren at gennemgå de mange bilag m.v.,

der eksisterer vedrørende faste udgifter og andre forhold.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er en mulighed for, at man kan få fri proces til at få

beskikket sin egen advokat i forbindelse med gældssanerin-

gen, men det er meget sjældent, at dette benyttes.

Objektive krav:

Stabil situation

Man skal som udgangspunkt være i en stabil situation for

at kunne få gældssanering. Det betyder normalt, at man

skal være i fuldtidsarbejde eller være pensionist. Årsagen

til dette krav er, at man skal kunne regne med, hvordan ens

situation vil være de næste cirka fem år. Det vil ikke være

rimeligt, hvis man får en gældssanering og så kort tid efter

får et arbejde med en høj løn.

Desuden skal ens samlever/ægtefælle også være i en stabil

situation. hvis man for eksempel er studerende, regnes det

ikke for at være en stabil situation. hvis man har mindre end

fuldtidsarbejde, vil det normalt heller ikke blive regnet som

en stabil situation.

Der kan dog i nogle fag og nogle tilfælde være særlige

argumenter, som man så må fremføre over for retten.

For eksempel kan håndværkere få en erklæring fra deres

fagforening eller lignende om, at det antal timer, de har

arbejdet i gennemsnit de seneste tre år, er det antal timer,

man normalt kan regne med at arbejde inden for deres fag.

Eller hvis man arbejder som pædagog, sosu-assistent eller

lignende, og det i ens område kun er muligt at få deltidsar-

bejde – fordi der simpelthen ikke udbydes fuldtidsarbejde

fra de offentlige arbejdsgivere – kan man også søge at få

dette dokumenteret.

Der er også eksempler på arbejdsløse, der har fået gælds-

sanering, fordi dommeren vurderede, at der ikke var nogen

reel udsigt til, at de pågældende kunne få arbejde. Det har

dog typisk været personer tæt på pensionsalderen.

Forslag til gældssanering

Rettens advokat udarbejder et forslag til, hvad gældssane-

ringen skal gå ud på. Skyldneren kan sige nej til dette for-

slag, fordi man for eksempel ikke mener, at man har mulig-

hed for at betale så meget, som der foreslås. Men hvis man

siger nej til det forslag, der ligger, vil det ofte være meget

svært at få gældssaneringen.

Forslaget udarbejdes på baggrund af en beregning, der

svarer til den betalingsevneberegning, som SKAT foretager,

når de skal vurdere, om der kan foretages lønindeholdelse.

Dvs. at der ved faste udgifter normalt kun tages hensyn til

boligudgifter, faglige kontingenter, eventuelle transportud-

gifter til arbejde over et vist minimumsbeløb samt eventuel-

le udgifter til medicinbehandling, der er lægeordineret, m.v.

Desuden afsættes der et rådighedsbeløb, og det, der ligger

derudover, skal så afdrages normalt i fem år.

Det forslag, der bliver udarbejdet til gældssanering, som

skyldneren har sagt ja til, bliver sendt til alle kreditorer, og

der bliver indkaldt til et nyt møde i skifteretten. Kreditorerne

har mulighed for at komme til mødet i skifteretten eller

fremsende deres kommentarer på skrift. Kreditorerne kan

både støtte, at der bliver givet gældssanering, eller komme

med indsigelser. Men det er dommeren, der suverænt afgør,

om der gives gældssanering eller ej.

hvis kreditorerne er uenige i afgørelsen om gældssanering,

har de mulighed for at klage til landsretten, og det samme

har skyldner. Landsretten afgør normalt klagesagerne på

skriftligt grundlag.

Man må ikke oprette en ny gæld

Det er afgørende, at man er i en situation, hvor man ikke

ser ud til at skulle oprette ny gæld. Det betyder, at man

skal være i stand til at betale sine faste udgifter, skal have

rådighedsbeløbet til at betale mad, tøj osv. og desuden skal

have et beløb til at betale af på gælden. Men hvis man kan

dokumentere, at man i mange år har klaret sig for et lidt

lavere beløb end rådighedsbeløbet, og derfor vil have råd

til at betale et beløb til gældssaneringen, hvis man fik et

lidt lavere rådighedsbeløb, vil man i nogle tilfælde alligevel

kunne få gældssanering.

Krav for at opnå gældssanering

De krav, der stilles for at opnå gældssanering, kan opdeles i

nogle objektive krav, der skal være opfyldt, og nogle subjek-

tive forhold. Dommeren vurderer, hvor meget de subjektive

forhold skal spille ind.

26 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Subjektive forhold:

Gælden skal være håbløs

Det er desuden et krav, at gælden skal være håbløs, altså at

man ikke er i stand til at betale gælden med den indkomst

og de udgifter, man har, og den indkomst og de udgifter,

som det er sandsynligt, man får over de næste cirka fem år.

Der kan ikke fastsættes et fast beløb for, hvor stor gælden

skal være, før man kan få gældssanering, men for de fleste

mennesker vil det ligge på omkring 300–400.000 kr. hvis

man er pensionist, kan beløbet være væsentlig lavere, sær-

ligt hvis der er særlige sociale eller psykiske forhold, der gør

sig gældende – så kan gælden være helt ned til for eksem-

pel 50-100.000 kr.

Der er en række subjektive forhold, der indgår i rettens over-

vejelser omkring, hvorvidt man kan få gældssanering eller ej.

Det gælder især gældens art, og hvordan gælden er opstået.

Men det gælder også ansøgerens sociale situation i øvrigt.

hvis der for eksempel er tale om gæld, som man vurderer er

gået til almindeligt forbrug – at man altså har haft et over-

forbrug, og derfor er kommet i den situation, at man har

behov for gældssanering – så tæller det negativt. Det kan

for eksempel være, hvis gælden er fra kontokort, hvis det er

restskat, hvis man har haft meget kassekredit osv.

Dertil kommer, at hvis der er tale om et strafbart forhold –

altså hvis man har sagsomkostninger og måske erstatnings-

beløb fra et strafbart forhold – så er det næsten umuligt

at få dette gældssaneret. Der skal i hvert fald normalt gå

mange år, efter at man har udstået sin straf. Som nævnt

tidligere i denne rapport er der i 2014 offentliggjort en be-

tænkning, som anbefaler, at man lemper reglerne omkring

gældssanering for sagsomkostninger. Det er dog vigtigt at

understrege, at også bødekrav og erstatninger bør overve-

jes inddraget, da de kan være lige så, eller mere, byrdefulde.

hvis der derimod er tale om gæld, hvor man kan sige, at det

er undskyldeligt –

hvis man for eksempel har en selv-

stændig virksomhed, der er gået konkurs, og har gæld

derfra, at man for eksempel har tabt penge på salg af

hus eller at man har gæld, fordi man er blevet syg eller

blevet skilt – så er det normalt noget nemmere at få

gældssanering.

Dertil kommer, at jo ældre gælden er, jo nemmere vil det

normalt være at få gældssanering. Der skal normalt være

gået mindst to til tre år, hvor man ikke har stiftet nogen ny

gæld, før man kan få gældssanering. Dette gør, at det er me-

get svært for socialt udsatte at komme i en situation, hvor

gældssanering overhovedet er en mulighed.

I forhold til de subjektive forhold kan det være en stor

fordel, hvis man kan forklare, hvordan gælden er opstået, og

hvis man kan få erklæring med fra socialkontor, fra psyko-

log, fra fonde man får støtte fra, fra sin læge eller andre, som

kan bidrage med at forklare, hvor stor betydning det vil

have, hvis man får gældssaneringen.

Thomas, 40 år

Thomas på 40 år afsoner en dom på 2 år. hans

samlede gæld er på 1,3 millioner kr., overvejende til

private kreditorer. Gælden er opstået i forbindelse

med skilsmisse og tvangsauktion.

I forbindelse med straffesagen er Thomas blevet

idømt sagsomkostninger. Selvom der er tale om en

beskeden del af den samlede gæld, kan sagsomkost-

ningerne blokere for muligheden for gældssanering.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter afgørelsen om gældssanering

En gældssanering indebærer, at al ens gæld enten bortfal-

der eller nedskrives til en bestemt procentsats, og at den re-

sterende gæld så skal betales. hvis man vinder i lotto dagen

efter, så betyder det, at man kan betale al dét, der er tilbage

efter gældssaneringen med det samme – det betyder ikke,

at gældssaneringen skal ændres.

hvis man bliver syg eller arbejdsløs eller lignende, så man

ikke er i stand til at betale så meget, som man var blevet på-

lagt ved gældssaneringen, så kan man eventuelt få forlæn-

get den periode, man skal betale, eller man kan få ophævet

gældssaneringen – og så skylder man igen alle pengene.

hvis man kommer i en situation, hvor man permanent ikke

vil være i stand til at betale, fordi man for eksempel får en

alvorlig sygdom eller kommer ud for en ulykke og derfor

mister sin arbejdsevne, så vil man i mange tilfælde kunne få

en gældssanering af gældssaneringen, så den gæld, der er

tilbage, bortfalder.

Eftergivelse af offentlig gæld

Der er en særlig mulighed for eftergivelse af offentlig gæld,

som man kan søge om hos SKAT.

Efter

inddrivelsesloven § 13

foregår eftergivelse af offentlig

gæld normalt efter nøjagtig de samme regler og vurderin-

ger som ved en gældssanering i skifteretten. Den eneste

forskel er således, at eftergivelse i så fald er en administrativ

afgørelse og ikke en afgørelse ved retten. Desuden har kre-

ditorerne for så vidt ikke noget at skulle have sagt, idet det

er SKAT, der repræsenterer samtlige offentlige myndigheder.

Desuden er der den afgørende forskel, at det kun er offent-

lig gæld, man kan få eftergivet, mens en gældssanering ved

retten omfatter al ens gæld.

hvis man kun har offentlig gæld, er eftergivelse derfor en

oplagt mulighed. Men hvis man både har offentlig og privat

gæld, vil man sjældent opfylde betingelserne for at få efter-

givelse, og det vil ofte heller ikke betyde den store hjælp,

fordi man ikke samtidig får gældssaneret sin private gæld.

Såfremt man forsøger løsningen med en frivillig akkord,

hvor man indgår aftaler med kreditorerne om at betale et

mindre beløb, end det man skylder, vil der normalt i rea-

liteten for den offentlige gælds vedkommende være tale

om, at man får en delvis eftergivelse. Man kan således selv

forhandle en samlet løsning, hvor man både får en delvis ef-

tergivelse af sin offentlige gæld og får en akkordaftale med

sine private kreditorer.

Elias,

ung mand i 20’erne

Elias er psykisk syg og blev allerede som 22 årig hen-

vist til Settlementets gældsrådgivning. hans psykiske

lidelser var uafklarede, og han var derfor ikke beret-

tiget til at modtage en forhøjet ydelse fra det offent-

lige. Den dårlige økonomi og det manglende overblik

medførte, at Elias endte som psykisk syg hjemløs.

hans samlede gæld er på 210.000 kr. til DSB, Metro

og udeståender til hans tidligere udlejer.

Settlementets gældsrådgivning har hjulpet den unge

mand med at få eftergivet gælden efter ”det er synd

for-reglen”. Den resterende gæld er derfor nu kun på

40.000 kr. Der er udarbejdet en plan for afvikling af

resten af gælden. Den unge man kan nu fokusere på

at få afklaret og behandlet sine psykiske problemer.

28 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Det er synd for-reglen”

hvis man ikke lever op til betingelserne for at få gældssa-

nering/eftergivelse efter de almindelige regler, så kan man

forsøge at søge efter

inddrivelseslovens § 13, stk. 6,

der også

kaldes ”det er synd for-reglen”. ”Det er synd for-reglen” er

indført for at give mulighed for eftergivelse for de, der ikke

opfylder de almindelige betingelser.

Det er især, hvis der er særlige sociale forhold, at denne re-

gel kan bruges. Der har dog ikke været megen information

om reglerne, og der er derfor næsten ingen, hverken bor-

gere eller rådgivere, der kender til reglens eksistens. Den er

derfor også kun blevet benyttet i ganske få tilfælde – faktisk

så få tilfælde, at SKAT end ikke har opgjort tallet.

SKAT’s afskrivning af gæld

Man skal være opmærksom på, at SKAT for et par år siden

bad lovgiverne om og fik en mulighed for selv at afskrive

gæld, såfremt SKAT kan se, at der ikke er nogen udsigt til,

at folk bliver i stand til at betale deres gæld. Det skete efter,

at SKAT havde lavet et forsøg, hvor de havde gennemgået

en stor del af de borgere, der skyldte det offentlige penge,

og SKAT kunne se, at der var nogle, der havde meget store

gældsbeløb, og som samtidig var på pension/førtidspension

og ikke havde nogen udsigt til at kunne komme til at betale.

SKAT sendte herefter disse borgere et brev og opfordrede

dem til at søge eftergivelse af gælden.

Der var næsten ingen, der fulgte denne opfordring til at

søge eftergivelse. Rigtig mange har sikkert ikke åbnet rude-

kuverten fra SKAT, og de, der har, har i mange tilfælde ikke

forstået, hvad der stod i brevet.

Der er dog stadig rigtig mange, der skylder SKAT penge,

som de aldrig vil være i stand til at betale. Der er derfor be-

hov for langt mere information om muligheden for eftergi-

velse, herunder efter ”det er synd for-reglen”, ligesom der er

brug for langt mere rådgivning og hjælp til borgerne, som

kunne søge om eftergivelse.

FAKTA

I 2013 har SKAT truffet afgørelse om hel eller del-

vis eftergivelse af offentlig gæld for 80 personer.

Kilde: Skatteministeriets svar på Folketingets skat-

teudvalgs spørgsmål nr. 723 (alm. Del) af 19. august

2014.

SKAT forventer i 2014 at afskrive gæld hos cirka

700 borgere på SKAT’s eget initiativ. Årsagen er, at

SKAT anser det for formålsløst at fortsætte ind-

drivelsen eller vurderer, at omkostningerne ved

inddrivelse vil være uforholdsmæssigt store.

Kilde: Skatteministeriets svar på Folketingets skat-

teudvalgs spørgsmål nr. 798 (alm. del) af 2014.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7:

MULIGhED FOR RÅDGIVnInG

I mange år har muligheden for at få gældsrådgivning i Dan-

mark været stærkt begrænset. Det er generelt ikke noget,

der har været megen politisk fokus på, og man har ikke

betragtet gæld som et samfundsproblem. Der har derfor

traditionelt heller ikke eksisteret muligheder for at uddanne

sig som gældsrådgiver.

Gældsrådgivningen er blevet varetaget i et vist omfang af

advokater, revisorer, finansielle rådgivere, bankrådgivere og

andre, der på forskellig vis har ment, at de havde forstand på

gældsrådgivning og har ønsket at tilbyde denne ydelse.

når en borger søger gældsrådgivning, gør de det ofte me-

get sent i forløbet, når alt er gået galt. De kommer ofte med

poser med uåbnede rudekuverter og har en stor angst for

kuverter og postkasser. Rådgivningen rummer derfor ofte

både et rent praktisk element med simpelthen at få åbnet

og sorteret alle rudekuverterne og et psykologisk element

med at håndtere den angst, borgeren har.

Med digitaliseringen fra 1. november 2014 vil det på nogle

måder blive nemmere at yde gældsrådgivning, fordi meget

vil ligge samlet i borgerens e-boks. På mange andre måder

vil det blive sværere, fordi mange borgere ikke kan håndtere

deres e-boks og glemmer deres adgangskode eller mister

deres nøglekort.

Der ligger desuden en udfordring for gældsrådgivningerne

i at få fastsat retningslinjer for, hvordan de skal håndtere

adgang til borgerens oplysninger i e-boksen – om de skal

sidde ved siden af borgeren og se med over skulderen eller

selv få adgang osv. I modsætning til fysiske kuverter, hvor

borgeren selv kan bestemme, hvilke kuverter borgeren

medtager til rådgivningen, så er der med adgangen til e-

boks mulighed for adgang til en lang række personfølsom-

me oplysninger, som borgeren ikke nødvendigvis ønsker at

give samtykke til, at rådgiveren må se.

hans, 56 år

hans er 56 år gammel og bor på et herberg i Køben-

havn. De mange rudekuverter, der gennem årene

landede i hans postkasse, medførte, at hans ikke

kunne sove. I stedet forsøgte hans at behandle den

stigende søvnmangel med et forøget alkoholforbrug.

Gældsrådgiveren foreslog hans, at alle rudekuverter

fremover blev afleveret direkte til gældsrådgiveren. I

dag er der iværksat flere afdragsordninger, og hans

er begyndt at møde ædru til sine møder i gældsråd-

givningen.

Gratis gældsrådgivninger

I de seneste år har der været givet offentligt tilskud til, at en

række forskellige almennyttige organisationer har kunnet

tilbyde gratis gældsrådgivning. Denne gældsrådgivning er

stadig på et udviklingsstadie.

Der er gjort et kæmpe arbejde fra mange sider med at få

bygget gældsrådgivningerne op, men der er ikke fra statens

side kommet meget støtte, udover midlertidige puljemidler.

Der er hverken stillet krav til kvaliteten eller kommet nogle

redskaber til at sikre en basal uddannelse i eller basale

krav til, hvad gældsrådgivningen skal indeholde. De gratis

gældsrådgivninger har selv måttet forsøge at udvikle de

nødvendige værktøjer, etiske retningslinjer m.v. Der er des-

uden ingen ordning med ansvarsforsikring eller lignende,

selvom forkert rådgivning kan have store økonomiske

konsekvenser.

De gratis gældsrådgivninger bygger i stort omfang på frivil-

lige og har begrænsede ressourcer til at ansætte medar-

bejdere. Desuden er gældsrådgivningerne finansieret med

midlertidige satspuljemidler, så der er stor usikkerhed om

fremtiden.

30 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis man står midt i massive gældsproblemer, så kan det

være svært at opnå viden om, at man har mulighed for at

få rådgivning, og at overskue, hvor man kan få rådgivnin-

gen henne. Der findes ikke noget samlet overblik over de

forskellige rådgivninger og muligheder eller over karakteren

af disse.

at de kan få en mere generel rådgivning om deres økonomi-

ske situation og få hjælp til, hvordan de kan komme af med

deres gæld i lighed med de øvrige projekter finansieret via

midlertidige satspuljemidler.

Professionelle gældsrådgivere

En del advokater og revisorer yder gældsrådgivning mod

betaling, men heller ikke de har nogen uddannelse i det.

Desuden har en række personer oprettet firmaer, der yder

gældsrådgivning mod betaling. Der er ingen kontrol med

kvaliteten af disse.

Det er altså svært for den enkelte borger, der står med

uoverskuelige gældsproblemer, at finde ud af, hvilken råd-

giver der ved noget om området, har ansvarsforsikring og

yder et kvalificeret stykke arbejde.

Kommunale rådgivninger

nogle få kommuner, blandt andet Københavns Kommune,

har i en kortere årrække også arbejdet med at oprette of-

fentlig gældsrådgivning, hvor borgerne har mulighed for at

komme og få gratis rådgivning.

nye regler fra 2012 i

lov om aktiv socialpolitik § 81a og 81b

om, at kommunerne skal tilbyde gældsrådgivning, hvis en

borger er ved at blive sat ud af sin lejlighed pga. huslejere-

stance, har ført til oprettelsen af flere kommunale rådgiv-

ninger.

Problemet med de kommunale gældsrådgivninger er dels,

at de heller ikke råder over uddannede gældsrådgivere, da

sådanne ikke findes endnu, og dels, at der kan være pro-

blemer med, hvordan de kommunalt ansatte skal håndtere

situationer, hvor der er modstridende interesser mellem

kommunen og borgeren. For eksempel i forhold til, hvilke

gældsposter der skal betales hvornår, i forbindelse med

eventuel klage over forkert sagsbehandling i kommunen,

eller hvis borgeren fortæller noget, som den kommunalt

ansatte har pligt til at fortælle videre til andre dele af kom-

munen.

Dertil kommer at mange borgere, særligt mange udsatte

borgere, ikke har tillid til en rådgivning, der opfattes som en

del af ”systemet”.

Behov for rådgivning

Der er et meget stort behov for information om, hvordan

reglerne egentlig er – altså den helt basale rådgivning, hvor

folk informeres om deres rettigheder og dermed får en

bedre mulighed for at vurdere deres situation. Der er ligele-

des stort behov for at komme ud med viden om helt basale

redskaber, som for eksempel dét at få opstillet et budget og

en oversigt over sin gæld.

Beboerrådgivning

En række boligselskaber har i mange år som en af deres bo-

ligsociale opgaver tilbudt en vis gældsrådgivning af bebo-

ere, som kommer ud i økonomiske problemer.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har for nylig ud-

budt en række projekter med henblik på at nedsætte antal-

let af udsættelser. her tager rådgivningen udgangspunkt i

lejere, der er kommet bagud med huslejen. De bliver tilbudt,

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 8:

BARRIERER FOR SOCIALT UDSATTE

MED GÆLD I FORhOLD TIL AT LØSE

AnDRE PROBLEMER

Det kan være svært som socialt udsat at få et arbejde, en

uddannelse, en bolig, en bankkonto osv. – noget af det, som

de fleste andre regner for helt almindeligt og problemfrit.

Og hvis man både er socialt udsat og har en gæld, så bliver

det endnu sværere.

Det kan for eksempel være svært at skifte bank – man skal

ofte rundt i mange banker for at finde en, der vil oprette

en konto, også selvom der ikke skal være nogen kredit på

kontoen.

Det kan være svært at søge et arbejde, hvis man tror, at så

snart man kommer i arbejde og tjener penge, så skal man

betale alt, hvad man tjener af på gælden. Den opfattelse har

rigtig mange, ikke kun socialt udsatte. Men socialt udsatte

har den ekstra udfordring, at det er svært for dem at få viden

om, hvordan det forholder sig. Derfor vil de ofte lægge det

oven i de øvrige barrierer, de har i forhold til at få arbejde,

og have en oplevelse af, at så længe de har gælden, kan de

ligeså godt lade være med at tænke på at få et arbejde. Det

forholder sig heldigvis ikke således. Det er fastsat ved lov,

hvor meget det kan kræves, at man betaler i forhold til, hvad

man har i indkomst, og man kan derfor have et rådigheds-

beløb, der er til at leve af – også selvom man har en gæld,

der skal betales af på.

hvis man har gæld, så bliver det meget sværere at få en

bolig. Ofte vil man være registreret i et debitorregister, for

eksempel RKI/Experian, og vil derfor ikke kunne låne. Det vil

derfor være svært at skaffe lån til indskud/depositum i en ny

lejebolig. har man gæld til almene boligorganisationer, kan

man ikke flytte ind i samme boligorganisation, før gælden

er betalt. I enkelte kommuner betyder det reelt, at man ikke

kan få en almen bolig.

her vil man i de fleste tilfælde være nødt til at få hjælp fra

kommunen – og får så en yderligere gæld, som skal betales

tilbage, hvis man på et tidspunkt får råd til det. I forhold til at

anskaffe sig en ejerbolig eller andelsbolig vil det som oftest

være umuligt.

Mange socialt udsatte oplever deres gæld som et så stort og

belastende problem, at de ikke har overskud til at tage fat

om deres øvrige sociale problemer, psykiske problemer m.v.

Gælden fører til en oplevelse af håbløshed.

Réne, 42 år

René er 42 år, kontanthjælpsmodtager og hjemløs.

han bor for det meste på herberg i København.

René har tidligere boet til leje, men han kunne ikke

selv administrere økonomien og til sidst mistede han

boligen. Boligselskabet ryddede lejligheden, og siden

har Rene ikke set sine ejendele. han har brug for

hjælp til at lave en opgørelse over sine udestående

til boligselskabet og SKAT, før han kan begynde en

afdragsordning på gælden.

32 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITAL 9:

BARRIERER FOR SOCIALT UDSATTE

I FORhOLD TIL AT FÅ RÅDGIVnInG

OG hJÆLP TIL GÆLDSPROBLEMER

De fleste borgere er ikke bekendt med mulighederne for at

få gældsrådgivning, og dette gælder i stort omfang socialt

udsatte. Det er særligt svært for socialt udsatte at opsøge

viden selv, da de ofte dels ikke har adgang til computere, og

dels ofte har nogle barrierer i forhold til at opsøge viden og

finde rundt i den digitale verden.

Dette gælder også for unge, for eksempel unge hjemløse,

der måske nok er rigtig dygtige til mobiltelefoner, compu-

terspil og lignende, men som aldrig har lært det offentlige

system at kende, og som derfor slet ikke er i stand til at finde

rundt på en offentlig hjemmeside, udfylde formularer på

nettet osv.

Den bedste mulighed for mange socialt udsatte er at op-

søge gratis gældsrådgivning fra en af de organisationer, der

tilbyder dette, og dér få den rådgivning og den hjælp, som

de har behov for. Men der er mange, der ikke er bekendt

med dette tilbud, og som derfor ikke opsøger det.

hvis man ikke opsøger en gældsrådgivning, men i stedet

opsøger sin bank, retten eller andre i forsøg på at få hjælp,

så er der mange, der oplever en form for manglende forstå-

else fra begge sider: Den socialt udsatte forstår ikke, hvad

der bliver sagt fra banken/den offentlige myndighed/ret-

tens side, og omvendt forstår den anden part ikke, hvad den

socialt udsatte siger. Dette handler ikke nødvendigvis om, at

der er tale om sprogbarrierer i bogstavelig forstand – men

simpelthen om, at man lever i hver sin verden, og ikke for-

står, hvad det er for begreber, den anden part bruger, eller

hvad det er for en konkret virkelighed, som bliver omtalt.

Der er også en del socialt udsatte, der har svært ved selv

at opsøge hjælp, fordi de for eksempel sidder i fængsel, er

indlagt eller opholder sig på et socialt tilbud. Der mangler i

vidt omfang opsøgende hjælp til disse mennesker, eller at

de medarbejdere, der møder socialt udsatte, har en grund-

læggende viden om gældsrådgivning og har nogle, de kan

tilkalde, når der bliver behov for større viden. Der er dog

nogle gældsrådgivninger, der også yder opsøgende indsats

i forhold til for eksempel fængsler.

Lukas, 42 år

Lukas var 42 år og sad varetægtsfængslet på 14.

måned, da han kom i kontakt med Exits gældsrådgiv-

ning. han var ved at miste den lejlighed, som hans

kæreste og søn boede i og delvist betalte leje for.

Det lykkedes Exit at forhindre en udsættelsesfor-

retning og dermed sikre, at Lukas havde et hjem at

komme hjem til.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 10:

SAMSPILLET MELLEM SOCIAL-

POLITIK OG GÆLDSPROBLEMER

Der er i de senere år indført en række reformer på socialom-

rådet, der øger problemerne for socialt udsatte i forhold til

gæld. Både i forhold til at opbygge gæld og i forhold til at få

hjælp til at komme ud af deres gæld.

For eksempel er der gennemført en reform af kontant-

hjælpssystemet, der blandt andet betyder, at unge under 30

år i mange tilfælde får en væsentlig nedsat kontanthjælp.

Den nedsatte kontanthjælp er så lav, at der som regel ikke

er råd til både at betale husleje, betale de daglige udgifter

og købe mad. Mange af de unge på den lave ydelse vil

derfor komme i en situation, hvor de hurtigt pådrager sig

stor gæld. Det kan være i form af huslejerestancer og senere

flytteregninger, når de bliver sat ud af boligen, og det kan

være i form af lån, køb på kontokort osv., som optages for at

få råd til at købe mad og tøj.

En anden ændring på kontanthjælpsområdet er indførel-

sen af gensidig forsørgerpligt for samlevende, når den ene

søger kontanthjælp. Ændringen går ud på, at hvis den ene

i et samlivsforhold har en indkomst, hvor det vurderes, at

man kan forsørge den anden, så stopper kontanthjælpen.

Reformen er gennemført med halv kraft i 2014, således at

halvdelen af kontanthjælpen bortfalder. Fra 1. januar 2015

vil hele kontanthjælpen bortfalde.

For mange samlevende vil reformen betyde, at de ikke har

råd til at betale boligudgifter og opretholde deres hidtidige

levestandard. Mange vil derfor komme ud i gæld, fordi en

del vil forsøge at klare skærene alligevel, især i 2014, hvor

man stadig får halv kontanthjælp, og de vil optage lån i håb

om, at det snart lykkes at finde arbejde eller på anden måde

få en indkomst, så man har råd til at blive sammen. En del vil

også være nødt til at flytte fra hinanden, og der kan så opstå

gæld i forhold til at få afviklet den hidtidige bolig eller i for-

hold til at skulle ud og etablere sig i en eller to nye boliger.

Der er også gennemført en reform af førtidspensionen, hvor

udgangspunktet nu er, at man normalt ikke kan få førtids-

pension, hvis man er under 40 år. Det betyder, at mange

vil være i en usikker situation i rigtig mange år. Det vil gøre

det langt sværere at få et langsigtet perspektiv – herunder

også at få overblik over og styr på sin økonomiske situation.

Mange kan derfor nemt komme ud i situationer med gæld.

Dertil kommer, at det kan være meget sværere at komme

ud af sin gæld, når man ikke ved, hvordan ens økonomiske

situation vil se ud i flere år fremover. For at kunne opnå

eftergivelse af offentlig gæld eller gældssanering ved skifte-

retten skal man normalt være i en stabil situation.

Da reformen stadig er meget ny, foreligger der endnu ikke

en fast praksis for, hvordan man vil håndtere situationen for

de mange, der tidligere ville have fået førtidspension, men

nu i stedet vil skulle gennemføre ressourceforløb eller andet,

indtil de bliver 40 år og måske kan få en førtidspension. Der

vil formentlig være en del personer, som tidligere ville have

fået en førtidspension og dermed opfyldte betingelserne

for at få gældssanering, som ikke vil kunne få gældssanering

fremover – og dermed oven i de øvrige problemer også vil

have et stort gældsproblem.

Sanktioner

Der er i de senere år indført en række regler omkring mu-

lighed for sanktioner over for borgere, som af den ene eller

den anden grund ikke lever op til alle de pligter, de har efter

lovgivningen på socialområdet og beskæftigelsesområdet.

En sanktion vil som regel være, at man mister sin indkomst

i kortere eller længere tid. Den manglende overholdelse af

regler kan for eksempel være, at man ikke møder op til et

møde, man er indkaldt til, eller ikke møder op til en eller

anden form for aktivering, nyttejob eller lign.

34 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For mange socialt udsatte kan det være svært at overskue at

skulle åbne breve – især hvis brevene kommer digitalt – og

dermed holde øje med alt det, der kommer, og vide, hvornår

de skal møde hvor. Mange har også svært ved at overholde

aftaler osv. Særligt for mange misbrugere, psykisk syge og

andre meget udsatte grupper kan det være en væsentlig del

af deres problemer, at de ikke kan overholde aftaler, og de

er derfor ekstra udsat for at blive mødt med sanktioner.

Indimellem, når der iværksættes sanktioner fra beskæftigel-

sesdelen af den offentlige forvaltning, vil den sociale del af

den offentlige forvaltning efterfølgende gå ind og få ophæ-

vet sanktionerne igen – men typisk vil den socialt udsatte

i en periode have stået uden indkomst og derfor ikke fået

betalt sin husleje eller været kommet ud i gæld for at få råd

til andre leveomkostninger. Den øgede brug af sanktioner

vil derfor i mange tilfælde føre til, at socialt udsatte får et

stigende gældsproblem.

hamid, 48 år

hamid er 48 år, lider af PTSD og skizofreni. hamid

er flygtet til Danmark og er blevet tilkendt flygtnin-

gestatus som følge af flere års fængsling og tortur i

hans hjemland. På de første møder hos Settlementets

gældsrådgivning kunne hamid ikke se op fra bordet

og al dialog gik via hans bisidder.

hamid var kontanthjælpsmodtager og med en sam-

let gæld på 330.000 kr. fordelt over 17 kreditorer, var

der risiko for, at gælden ville vokse hurtigt.

Settlementets gældsrådgivning kontaktede samtlige

kreditorer og anmodede om henstand, ligesom de

kontaktede kommunen og gjorde denne opmærk-

som på hamids ønske om at søge førtidspension.

hamid er nu blevet tilkendt førtidspension, og der er

blevet tilkendt gældssanering. Om fem år vil hamid

have afdraget 36 procent af sin gæld, og resten af

gælden vil blive saneret.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 11:

GÆLD FRA STRAFBAR hAnDLInG

Borgere, der dømmes for en strafbar handling, vil ofte ud

over den straf, de får, også stå med en gæld. Det kan dels

være selve straffen, der består helt eller delvist i en bøde,

dels kan der være sagsomkostninger, som i nogle typer

straffesager kan beløbe sig til mange hundredetusinde kro-

ner, og der kan også være erstatning til ofre. Det er overor-

dentligt svært at komme ud af en sådan gæld.

Det er fra lovgivers side gjort klart, at det skal være vanske-

ligt at få en eftergivelse eller gældssanering af gæld, der

stammer fra forbrydelser. Begrundelsen er naturligvis, at

man skal mærke konsekvenserne af den strafbare handling,

man har foretaget, og derfor ikke skal kunne komme af med

den gæld, der stammer fra straffesagen, så snart straffen er

udstået.

På den anden side ønsker man også fra samfundets side, at

personer, der er blevet straffet, skal resocialiseres i samfun-

det og gerne skulle have klare incitamenter til at komme i

gang med at leve et liv uden ny kriminalitet. Stor gæld kan

ofte være med til at fastholde folk i en kriminalitet, fordi det

for mange er svært at overskue, hvordan de skal opbygge et

nyt liv og klare sig, hvis de står med stor gæld, som de ikke

har nogen udsigt til at komme ud af.

Man bør derfor se på, om der skal ændres i disse regler. Det

kunne for eksempel være ved, at man gav udvidet mulighed

for, at man kunne hjælpe fra Kriminalforsorgens side i for-

hold til at rådgive omkring gæld, samt ved at man fik styrket

kompetencerne hos Kriminalforsorgen omkring gældsråd-

givning og gældssanering - eller fik et øget samarbejde med

de gratis gældsrådgivninger.

Man bør også se på, om der skal lempes i forhold til lovgiv-

ningen, således at det understreges, at det skal være muligt

at få eftergivet eller gældssaneret gæld, der stammer fra en

forbrydelse. her kunne det for eksempel indgå som et ele-

ment i overvejelserne, om man fra Kriminalforsorgens side,

socialforvaltningens side eller andre, der har kontakt med

den pågældende borger, anbefaler, at der gives en eftergi-

velse eller gældssanering.

I oktober 2014 har regeringens Udvalg om Forebyggelse og

Resocialisering udgivet:

Betænkning om sagsomkostninger

i straffesager, betænkning nr. 1547.

I betænkningen oplyses

det, at ca. 64.000 skyldnere har gæld til det offentlige i form

af sagsomkostninger ved straffesager, men kun cirka halv-

delen af disse skyldnere har betalingsevne.

Udvalget bemærker, at der i dag er en samlet gæld fra

sagsomkostninger på over 2 milliarder kroner, og at en

stor del af denne gæld forventes aldrig at blive inddrevet.

Udvalget anbefaler på den baggrund at indfører en ordning,

hvor personer uden betalingsevne får eftergivet sagsom-

kostninger, hvis de i en periode efter dommen ikke begår ny

kriminalitet.

En sådan ordning vil være et vigtigt skridt, men det skal dog

understreges, at betænkning 1547 alene behandler spørgs-

målet om sagsomkostninger. Spørgsmålet om for eksempel

bøder eller erstatning til ofre behandles ikke i betænknin-

gen. Disse poster kan imidlertid virker lige så hæmmende

for en resocialisering, og det bør derfor overvejes, om

reglerne for gældssanering og eftergivelse af anden gæld

opstået i forlængelse af en straffesag, tillige bør lempes.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 12:

InTERnATIOnALE EKSEMPLER

Danmark var i 1984 det første land, der indførte muligheden

for gældssanering. Baggrunden var blandt andet meget

store gældsproblemer i landbruget, hvor man ønskede, at

landmænd skulle have en nem adgang til at få saneret deres

gæld, således at de kunne fortsætte med at drive landbrug.

Gældssanering er dog siden også blevet brugt af mange

andre – og i langt højere grad af borgere, der ikke driver

virksomhed, end det var forventet ved ordningens start.

Andre nordiske lande som norge, Sverige og Finland ind-

førte først gældssanering cirka 10 år senere, men de indførte

så samtidig også mulighed for gældsrådgivning. I de andre

nordiske lande havde man en opfattelse af, at når man i de

år gennemførte en kraftig liberalisering af finansmarkedet,

hvor det blev langt lettere at optage lån, og der dermed

blev en større risiko for, at borgere kom ud i store gældspro-

blemer, så havde samfundet også et ansvar for at sikre, at

borgerne fik hjælp med disse gældsproblemer.

I de andre nordiske lande har man også løbende set på, om

reglerne skulle justeres på baggrund af de erfaringer, man

efterhånden gjorde sig.

Man har altså permanent gældsrådgivning i de andre nordi-

ske lande, hvor alle borgere kan henvendelse sig og få hjælp

til at få et overblik over deres gæld og få råd om, hvordan

de kan komme ud af gælden. Der er lidt forskellige regler

for gældssanering i henholdsvis norge, Sverige og Finland,

men et element er, at man har mulighed for en frivillig

gældsordning, hvor man altså får hjælp til at forhandle med

sine kreditorer om en frivillig ordning. Såfremt det ikke lyk-

kes at opnå en frivillig ordning med kreditorerne, er der en

mulighed for at gennemføre en tvungen ordning. I norge

og Sverige ligger gældssaneringsordningen ikke i retten,

men derimod hos en administrativ myndighed. I norge hos

namsmanden, og i Sverige hos Kronofogden.

NORGE

I norge foregår ordningen ved, at man først forsøger selv –

eventuelt med hjælp fra den kommunale gældsrådgivning

– at aftale en ordning med kreditorerne. Såfremt det ikke

lykkes at indgå en aftale med kreditorerne, henvender man

sig til namsmanden, som så hjælper med at forsøge at få

en frivillig ordning med kreditorerne. Mens namsmanden

arbejder med det, har man ro fra kreditorerne, som ikke

må opkræve betaling. Dog må borgeren selvfølgelig heller

ikke bruge de penge, der ellers skulle anvendes til betaling

til kreditorerne i denne periode. Såfremt kreditorerne ikke

vil være med til en frivillig gældssanering, kan borgeren

derefter gå videre til tingsrätten, der svarer til den danske

byret, som så skal tage stilling til en tvungen gældssanering.

Tingsrätten er også klageinstans, såfremt den administra-

tive myndighed, namsmanden, afviser at medvirke til en

frivillig gældssanering. De afgørelser, der træffes i tingretten,

kan påklages til lagmannsretten, der svarer til landsretten i

Danmark.

Der er den store forskel fra de danske regler, at man i norge

ikke behøver at være i arbejde for at kunne få gældssane-

ring. Praksis er dog, at langt de fleste af de, der søger og får

gældssanering, faktisk er i arbejde. Der er også den forskel

fra de danske regler, at man i norge i to år efter den normale

gældssaneringsperiode på fem år kan ophæve gældsanerin-

gen, hvis borgeren for eksempel vinder i lotto eller arver en

større sum penge.

38 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SVERIGE

I Sverige er der gældsrådgivning i alle kommuner, og den

kommunale gældsrådgivning kan hjælpe borgeren med at

forsøge at få en frivillig aftale med kreditorerne. hvis det

ikke lykkes at få en frivillig aftale, kan borgeren gå til Krono-

fogen og søge om at få en tvungen gældssanering. Man kan

klage til tingsrätten, der svarer til byretten i Danmark. Der

er i Sverige ikke krav om, at man skal være i arbejde for at

kunne få gældssanering, men hvis man ikke er i arbejde, skal

man have været arbejdsløs i mindst to år.

En gældssanering i Sverige varer normalt fem år, men hvis

der kommer ændringer i gældssaneringsperioden, er det

muligt at få forlænget perioden, for eksempel hvis man

mister sit arbejde og dermed kan betale et mindre beløb.

Men det gælder også omvendt, at hvis ens økonomi bliver

væsentlig forbedret, så kan sagen også revurderes, så man

skal betale mere end oprindeligt fastsat.

FINLAND

I Finland er der lovpligtig gældsrådgivning i alle kommuner,

som kan hjælpe borgerne, blandt andet med at søge om

at få en frivillig aftale med kreditorerne. Såfremt man ikke

kan få en frivillig aftale, kan man søge om gældssanering i

tingsrätten, der svarer til byretten i Danmark. Man skal have

forsøgt at få en frivillig aftale, før man kan få gældssanering

i Finland. Man skal også være insolvent, og man skal have

afhændet sine forskellige værdier. Man kan i Finland godt

få gældssanering, selvom man ikke er i arbejde eller har en

anden stabil indtægt. Men hvis man er arbejdsløs, skal man

have været det i en længere periode, før man kan få gælds-

sanering.

En gældssanering i Finland varer normalt fem år, men kan

blive forlænget, for eksempel hvis man ejer en bolig, hvor

man jo så betaler af på gælden i boligen. hvis borgerens

økonomiske forhold ændrer sig undervejs i gældssanerin-

gen, for eksempel fordi man får en øget indkomst, arver

penge eller vinder i lotto eller lign., så skal man betale mere

til kreditorerne. Det skal en gang årligt gennemgås, hvordan

økonomien ser ud, sådan at eventuelle ekstra indtægter kan

komme kreditorerne til gode i et vist omfang.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 13:

AnBEFALInGER

1. GÆLDSRÅDGIVNING

1.1 Permanent gældsrådgivning:

I øjeblikket er gældsrådgivning finansieret af

satspuljemidler og har projektkarakter. Der er

behov for en anerkendelse af, at der permanent

er behov for gældsrådgivning, og der derfor skal

findes en permanent finansiering.

Det er samfundsmæssigt meget dyrt, at så mange

mennesker er endt i uoverskuelig gæld. Det forvær-

rer for mange deres fattigdom og sociale udsathed.

En god permanent gældsrådgivning vil derfor

være en god samfundsmæssig investering, der på

længere sigt vil give både langt bedre livskvalitet

for mange mennesker og færre udgifter i såvel det

sociale system som sundhedsvæsenet. Og i øvrigt

også i retsvæsenet.

Man kan i overvejelserne inddrage elementer som

uddannelse på forskellige niveauer, etiske regler,

certificering, ansvarsforsikring eller en lignende

ordning, evt. med statsstøtte og en klageinstans.

Der bør oprettes en egentlig kompetencegivende

uddannelse som gældsrådgiver. Derudover bør

der også udvikles efteruddannelsesmoduler til de

mange med andre typer uddannelse, for eksempel

socialrådgivere, jurister, økonomer, revisorer og

bankuddannede, der ønsker at arbejde som gælds-

rådgivere. Endvidere bør der sikres uddannelse/

kurser til de mange, der arbejder frivilligt i de gratis

gældsrådgivninger.

Desuden bør man se på, hvordan gældsrådgivning

kan indgå som en fast del af socialrådgiveruddan-

nelsen.

En certificering/kvalitetssikring af gældsrådgiv-

ninger vil blandt andet kunne indeholde krav til

uddannelse til forskellige typer af rådgivning. Der er

forskel på at skulle yde en helt indledende råd-

givning eller hjælp til opstilling af budget og så at

skulle bistå med en ansøgning om gældssanering.

Man bør også se på problemerne omkring kom-

munale gældsrådgivninger, da de ansatte både skal

varetage kommunens interesse i at få sit tilgode-

havende hjem og borgerens interesse i at få den

bedst mulige gældsrådgivning. Det giver nogle

såvel etiske som juridiske problemer. herunder

også i forhold til tavshedspligt med de oplysninger,

borgeren kommer med.

1.2 Uddannelse og kvalitetssikring af

gældsrådgivere:

I dag findes der ingen uddannelse for gældsrådgi-

vere og ingen retningslinjer, vejledninger eller an-

det for, hvilke kvalitetskriterier gældsrådgivninger

og gældsrådgivere skal leve op til. De borgere, der

opsøger gældsrådgivere, er ofte i dyb krise, socialt

udsatte og meget skrøbelige. De har ofte sammen-

satte problemer, og rådgivning kan have vidtræk-

kende konsekvenser.

Det kan stille rådgiverne i store både etiske, juridi-

ske og praktiske dilemmaer, og derfor er der brug

for opkvalificering. Det er nødvendigt at udvikle

kvalitetsmål, der tager højde for såvel de frivillige

gældsrådgivere, de ansatte i gratis gældsrådgiv-

ninger, som de professionelle gældsrådgivere, der

tager penge for rådgivningen.

1.3 Offentlig hjemmeside:

Der bør oprettes en offentlig hjemmeside om gæld,

med permanente midler til en løbende opdatering.

På denne hjemmeside bør man kunne få overblik

over mulighederne for gældsrådgivning, reglerne

40 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for gældssanering, eftergivelse m.v. – med links til

andre relevante hjemmesider. Desuden bør man

kunne få basal vejledning om de vigtigste oplysnin-

ger om reglerne for inddrivelse af gæld og mulig-

hederne for at håndtere sin gæld og komme ud af

sin gæld.

En sådan hjemmeside skal både kunne bruges af

borgere og af personale, der møder udsatte bor-

gere.

SKAT har allerede i dag nogle af disse oplysninger

liggende på deres hjemmeside, www.skat.dk, men

man skal ned igennem flere undermenuer for at

finde det.

SKAT, fogedretterne, gældsrådgivningerne og

andre, der arbejder med området, bør inddrages i

såvel udarbejdelse som den løbende opdatering af

hjemmesiden.

Da der ofte er tale om udsatte borgere og borgere i

alvorlig krise, der har brug for disse oplysninger, bør

der lægges en del kræfter i at gøre oplysningerne

let tilgængelige evt. med brug af videoer, grafik

m.v.

Inddrivelsesloven indeholder reglerne for inddrivel-

se og eftergivelse af offentlig gæld. Men der findes

også regler om offentlig gæld i diverse andre love

og bekendtgørelser.

Det kunne være godt at få en lov om gæld og

gældsrådgivning, så det bliver nemmere for bor-

gere, rådgivere og andre på området at få overblik

over området.

3. NEMMERE ADGANG TIL GÆLDSSANERING

3.1 Gældssanering midt i kaos:

Der bør være en mulighed for at få gældssanering

eller lignende ordning, når man står midt i kaos.

Det er svært for de fleste at forstå, at man i dag først

kan få gældssanering, når man har fået løst sine

problemer, fået fast arbejde og bolig, og der er gået

flere år, uden at man har stiftet ny gæld.

Det bør overvejes om en sådan ordning – og måske

gældssanering i det hele taget – fortsat bør ligge

hos domstolene. Eller om det ville være bedre

anbragt i et forvaltningsmæssigt regi, måske hos

kommunerne eller statsforvaltningerne. Dog selv-

følgelig således, at afgørelser kunne indbringes for

domstolene, ligesom andre forvaltningsafgørelser,

hvis man mente, de var forkerte.

En sådan nemmere adgang eller ”for-gældssane-

ring” kunne for eksempel bestå i, at der blev fastsat

en fast procentsats af ens indkomst, som man skulle

betale. Sådan, at hvis indkomsten stiger, vil betalin-

gen også stige. Eller man kunne indføre en ord-

ning om, at man skal komme en gang om året og

forklare om udviklingen i ens situation, og så bliver

der fastsat en betaling for det kommende år.

En anden mulighed kunne være, at man i reglerne

om gældssanering indførte en regel svarende til

§ 13, stk. 6, i inddrivelsesloven, ”det er synd for-

reglen”. Så der kunne gives gældssanering, selvom

betingelserne ikke var opfyldt, hvis retten vurdere-

de, at det samlet set ville kunne forbedre borgerens

sociale situation.

2. EN LOV OM GÆLD

I dag findes reglerne om gæld i forskellige love, og

gældsrådgivning er stort set ikke lovreguleret.

Reglerne for gældssanering står i konkursloven, der

ellers primært handler om virksomheder, om hvor-

dan de kan forsøge rekonstruktion, eller hvordan

deres konkursbo skal behandles. Det er nogle helt

andre situationer og hensyn end i gældssanerings-

sager.

Reglerne for inddrivelse af privat gæld står delvist i

inkassoloven.

Retsplejeloven har den helt grundlæggende be-

stemmelse vedrørende tvangsinddrivelse af gæld,

§ 509 trangsbeneficiet, og desuden en række regler

om inddrivelse af gæld via fogedretten.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En tredje mulighed kunne være at indføre en særlig

form for gældssanering for socialt udsatte, ligesom

man har det for borgere, der søger gældssane-

ring i forbindelse med konkurs/rekonstruktion af

virksomhed. her kan der for eksempel godt gives

gældsanering af helt ny gæld, der stammer fra

konkursen. Ved en sådan gældssanering stilles der

ikke krav om, at den fremtidige arbejdssituation

og boligsituation skal være afklaret. Til gengæld

kan gældssaneringssagen genoptages, hvis der

kommer en væsentlig forbedring i borgerens

økonomiske forhold, normalt med mere end 1.000

kr. månedligt. En sådan type gældssanering løber

normalt kun i tre år, hvilket er to år mindre end en

normal gældssanering.

Man kan i særlige tilfælde for eksempel ved psy-

kiske lidelser få fri proces til gældssanering og få

beskikket en advokat, men det er sjældent, at den

mulighed benyttes. Og det er langt fra altid, at det

er nødvendigt med en advokat, det kan i mange

tilfælde klares med en bisidder.

3.4 Mulighed for hjælp til at overholde

gældssanering:

når man har fået en gældssanering, skal man nor-

malt betale et fast beløb hver måned til en bank-

konto og så en gang om året sende et beløb til sine

kreditorer. For mange udsatte borgere kan det være

svært at overskue. Der bør derfor være en mulighed

for at få hjælp til dette for eksempel fra en kontakt-

person eller lignende.

Kommunerne har mulighed for at administrere

borgernes huslejebetaling. Det kunne være en

mulighed at udvide den ordning til også at omfatte

betaling under en gældssanering.

3.2 Mulighed for gældssanering af gæld fra

strafbar handling:

Det er meget svært at få gældssaneret gæld, der

stammer fra en strafbar handling. Men når den

pågældende har afsonet sin straf og er godt i gang

med at blive resocialiseret til et liv uden kriminali-

tet, så er en stor gæld en væsentlig barriere. Derfor

bør man se på om reglerne skal lempes. Evt. så der

for eksempel skal være en erklæring fra kriminalfor-

sorgen, sagsbehandler eller en anden person, der

bistår borgeren. Som oplyst ovenfor er der netop

kommet en ny betænkning, der tager fat i proble-

met. Men den ser kun på sagsomkostninger og ikke

på anden gæld fra strafbare handlinger.

4. SIKRE AT MAN HAR NOK TILBAGE

AT LEVE FOR

4.1 Muligheden for lønindeholdelse på 400 kr.

hos hjemløse og andre bør fjernes:

Inddrivelsesloven om offentlig gæld, der kom for

knap 10 år siden, var et stort fremskridt, da den

fastsatte klare regler om, at man normalt ikke må

foretage lønindeholdelse hos borgere på kontant-

hjælp og lignende lave ydelser, hvor man ikke har

råd til at betale af på gæld.

Men i 2011 blev der indført en mulighed for at

foretage lønindeholdelse på 400 kr. månedligt hos

kontanthjælpsmodtagere for en række gældspo-

ster, for eksempel afgift (bøde) for at køre med

tog uden billet, parkeringsafgift og licens. Begrun-

delsen var, at disse udgifter skal afholdes af det

månedlige rådighedsbeløb, så det måtte der være

råd til. Men man forholdt sig ikke til, at det er meget

sjældent at en kontanthjælpsmodtager har så højt

et rådighedsbeløb, som der er fastsat i inddrivelses-

bekendtgørelsen.

3.3 Mulighed for retshjælp og bisidder:

For mange socialt udsatte er det helt uoverskueligt

at skulle søge gældssanering, og mange er bange

for at skulle møde i retten. Der bør derfor være mu-

lighed for dels at få retshjælp til at søge gældssa-

nering og dels at retshjælpe og gældsrådgivninger

kan sende en bisidder med i retten. Det vil kræve

øgede ressourcer i forhold til i dag. I hvert fald på

den korte bane. Men hvis flere får gældssanering og

derefter får en langt bedre livssituation, så kan det

samfundsmæssigt være en god investering.

42 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man forholdt sig heller ikke til, at rigtig mange

hjemløse kører med tog i mange timer for at få

varme og have et sted at opholde sig. Og det er me-

get sjældent, at de har billet. Derfor kan de hurtigt

oparbejde en gæld på mange tusindekroner, nogle

gange over 100.000 kr. I forhold til gæld af den

størrelse er en månedlig lønindeholdelse på 400 kr.

som en dråbe i havet. Men for den hjemløse er 400

kr. om måneden rigtig mange penge, som de har

svært ved at undvære. Man kan søge om henstand,

men mange udsatte borgere kender ikke den

mulighed og har heller ikke overskud til at opsøge

hjælp til at gøre det.

4.3 Justering af rådighedsbeløb:

De rådighedsbeløb, der er fastsat i inddrivelses-

bekendtgørelsen og også anvendes i sager om

gældssanering er oprindelig fastsat på baggrund af

undersøgelser foretaget af forbrugermyndigheder-

ne af, hvad det rent faktisk koster at leve i Danmark.

Disse undersøgelser er imidlertid for længst sparet

væk. Selvom rådighedsbeløbene hvert år regule-

res med den almindelige satsregulering, så er det

ikke sikkert, at det afspejler den faktiske udvikling

i leveomkostninger. Det kunne for eksempel være,

at prisen på basisvarer stiger mere end prisen på tv,

køleskab m.v.

Det bør derfor overvejes at genindføre jævnlige

undersøgelser af, hvad det egentlig koster at leve i

Danmark, som grundlag for en justering af rådig-

hedsbeløb for eksempel hvert tredje år.

4.2 Klare regler for hvordan andre myndigheder

skal håndtere gæld, indtil det sendes til SKAT:

Før en offentlig gæld sendes til SKAT til inddrivelse

vil den myndighed, der har et tilgodehavende,

forsøge selv at inddrive gælden. Det er meget for-

skelligt, hvordan det foregår, og det kan have store

konsekvenser for borgerne.

For eksempel kan man i nogle situationer få en

særlig boligstøtte for at kunne blive i sin bolig. hvis

der er tale om en ejerbolig eller andelsbolig, gives

boligstøtten med delvis tilbagebetalingspligt. Men

det er samtidig fastsat, at hvis man i tre år ikke er i

stand til at betale, så bortfalder denne gæld.

Der opstår imidlertid problemer, hvis sagen be-

handles forkert i samspillet mellem kommune og

SKAT, når kommunen oversender gælden til SKAT.

hvis ikke de korrekte oplysninger medsendes og

gælden oversendes efter de korrekte bestemmel-

ser, så risikerer borgeren, at SKAT foretager udlæg

i ejerboligen og evt. kræver den på tvangsauktion.

hvilket er det stik modsatte af, hvad formålet var

med, at kommunen bevilligede boligstøtten.

Der bør derfor udarbejdes klare regler og vejlednin-

ger og foretages en oplysende indsats for at sikre,

at formålet med reglerne opnås.

5. OPLYSNINGSPLIGT FOR SKAT

5.1 Årlige gældsoversigter fra SKAT:

Banker, realkreditinstitutter og andre professionelle

pengeudlånere har pligt til hvert år at sende en

årsopgørelse til de borgere, der skylder dem penge,

hvor man kan se, hvor stor gælden er, og hvor

mange renter der er løbet på i løbet af året. SKAT

har ikke en sådan forpligtelse. Mange borgere, især

udsatte borgere, har derfor intet overblik over, hvad

de skylder til det offentlige.

SKAT bør derfor pålægges en oplysningspligt

svarende til bankernes, hvor hver gældspost skal

oplyses for sig, så man kan se, hvad man skylder til

hvilken myndighed, og hvornår gælden stammer

fra.

Og der bør være mulighed for, at borgerne løbende

kan se deres gældsoversigt, ligesom man kan se

sine bankkonti på netbank.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2 Opprioritering af inddrivelsesvejledningen –

også i en læs-let udgave:

Inddrivelsesvejledningen er et redskab, hvor regler-

ne for inddrivelse af offentlig gæld bliver forklaret

med bindende virkning for SKAT. her kan borgere,

rådgivere og andre på området se hvad praksis er,

og der bliver optrykt principielle afgørelser fra for

eksempel Landsskatteretten. SKAT har i 2013 slået

alle sine vejledninger sammen til én juridisk vejled-

ning.

hvor inddrivelsesvejledningen oprindeligt var et

nemt opslagsværktøj med gode og hurtige søge-

muligheder, så er det nu en del af en meget be-

sværlig og langsom hjemmeside, hvor det er svært

at finde det, man skal bruge. For udsatte borgere er

det nærmest umuligt.

Der bør derfor afsættes midler til at opprioritere

inddrivelsesvejledningen, så den bliver nem at søge

i. Og evt. også udarbejde en læs-let udgave, hvor

de vigtigste oplysninger for gældsramte borgere

fremgår.

For eksempel bør det være meget nemt at finde

satserne for rådighedsbeløb til brug for en beta-

lingsevneberegning og tabellen for lønindehol-

delse. Man skal nemt kunne se, hvilke udgifter man

kan trække fra i en betalingsevneberegning, og

hvilke man kan ikke kan. Det skal være muligt at

se praksis i eftergivelsessager, så man hurtigt kan

vurdere, om der kunne være en mulighed for efter-

givelse, eller det er stort set udelukket.

overhovedet er i stand til at få det nødvendige

overblik over, hvad man har krav på af fradrag.

Derfor bør især SKAT, men også gerne andre of-

fentlige myndigheder, have pligt til at indberette

fradragsberettigede indbetalinger. Det kan for

eksempel være indbetaling af børnebidrag eller

betaling af renter.

6. STRAMMERE REGULERING AF DEN

FINANSIELLE SEKTOR

6.1 Loft over ÅOP (renter og gebyrer):

Der bør være en grænse for, hvor dyrt det er at låne

penge. Rigtig mange borgere, især socialt udsatte,

kan ikke overskue, hvad det egentlig koster at låne

penge. Derfor bør der være en lovfastsat grænse.

6.2 Straf til banker, der trækker på lønkontoen:

Løn, kontanthjælp, dagpenge m.v., der skal gå

til husleje og mad, er efter lovgivningen beskyt-

tet mod, at dem, man skylder penge, tager ens

indkomst straks, man har modtaget den. hvis man

begynder at spare pengene op, er det selvfølgelig

noget andet.

Men mange banker, der har misligholdte lån,

trækker alligevel på lønkontoen, straks der er gået

penge ind. Og så er der ikke råd til husleje og mad.

hvis man klager, får man til sidst pengene tilbage,

men det kan godt tage flere måneder, og så kan

man være sat ud af sin bolig imens.

Det bør derfor overvejes, om det skal udløse et

strafgebyr til banken, hvis de uberettiget trækker

på lønkontoen. Indtægten fra strafgebyret kan så

evt. gå til gældsrådgivning.

5.3 Indberetning af fradragsberettigede

indbetalinger:

Banker, realkreditinstitutter og andre professionelle

pengeudlånere har pligt til hvert år at indberette

til SKAT, hvad der har været af fradragsberettigede

renter. Det er derfor stort set kun borgere, der

driver virksomhed, som for alvor gennemgår deres

årsopgørelse fra SKAT og tjekker, om de har fået de

rigtige fradrag. Og hvis man er socialt udsat med

store gældsproblemer, så er det sjældent, man

6.3 Ret til budgetkonto:

Alle borgere har ret til at få oprettet en lønkonto, så

man kan modtage sin løn/dagpenge/kontanthjælp

eller anden indkomst. Men man har ikke ret til at få

en budgetkonto.

44 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For de fleste med økonomiske problemer er det en

stor hjælp at få en budgetkonto. En del indtægter

og udgifter er ikke de samme hver måned, og det

er derfor en fordel at få udsvingene i indtægter og

udgifter udjævnet via budgetkontoen, så man på

lønkontoen har det samme beløb til mad, tøj m.v.

hver måned.

Der bør derfor indføres en ret til at få en budget-

konto, ligesom man har ret til at få en lønkonto. Det

indebærer selvfølgelig ikke, at man har ret til at få

kredit. Man må sørge for at få tilrettelagt budget-

kontoen, så der løbende er penge nok til at betale

de udgifter, der kommer. Det vil være en oplagt

opgave for gældsrådgivninger at hjælpe udsatte

borgere med dette.

7. OPLYSNING VIA KAMPAGNER MV.

Der er stor uvidenhed om gæld. Og det er stadig

behæftet med stor skam at fortælle, at man har

gæld. Rigtig mange gældsramte opsøger ikke hjælp

og foretager sig de helt forkerte ting, fordi de ikke

ved, hvad de skal gøre. For eksempel tror mange, at

det er strafbart ikke at betale, hvad man skylder, og

fortsætter derfor med at betale på en gæld, de ikke

har råd til at betale, for eksempel fordi de er blevet

arbejdsløse. De optager så ny gæld for at have råd

til mad og husleje, og det hele vokser ud af kontrol.

Der er derfor brug for en stor oplysningsindsats,

ligesom der for eksempel jævnligt gennemføres

oplysningskampagner vedrørende alkohol, rygning

m.v.

6.4 Frivillig registrering i RKI/Experian og

andre debitorregistre:

For mange borgere, der har det svært økonomisk,

og mange borgere med psykiske lidelser, udvik-

lingshæmning eller andet, der gør det svært at

overskue sin økonomiske situation, kan det være en

fordel frivilligt at blive registreret i RKI eller andre

debitorregistre, så man ikke kan oprette gæld,

kontokort m.v.

Men RKI/Experian og de øvrige debitorregistre har

endnu ikke villet oprette en sådan mulighed. Der

bør derfor lægges et pres på for at få dem til det.

8. DIVERSE

8.1 Gratis insolvenserklæring:

Det koster 175 kr. at få udskrevet en erklæring fra

fogedretten om at man er insolvent og derfor ikke

har råd til at betale på sin gæld. En erklæring, der

er god at kunne sende som dokumentation til de

øvrige kreditorer for at få henstand med gælden.

Men mange gældsramte har ikke råd til at betale de

175 kr. Da der i dag reelt er tale om, at fogeden skal

trykke print på sin computer, og så kommer der en

udskrift ud af maskinen, så burde det være muligt

at yde den service gratis.

6.5 Prioritering af krav:

Man kunne overveje at indføre en prioritetsræk-

kefølge for betaling af gæld i forbindelse med

fogedsager, gældssanering, m.v., ligesom man har

ved konkurs. Således at for eksempel offentlig gæld

kommer før privat gæld og så til sidst gæld, der

stammer fra lån ydet helt uden sikkerhed eller uden

at undersøge borgerens økonomiske situation.

8.2 Beskyttelse af personer med hemmelig

adresse/ny identitet:

når man søger gældssanering, så offentliggøres

ens navn og adresse i Statstidende, hvis der bliver

indledt gældssanering. Det kan give store proble-

mer, hvis man har hemmelig adresse eller helt ny

identitet, fordi man er truet af vold. Det bør derfor

undersøges, om der kan findes en anden løsning i

de tilfælde. Ligesom der bør indføres en mulighed

for, at man kan afholde møde med kreditorerne i

sagen, uden at borgeren er til stede.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 14:

nOTER, hERUnDER OVERSIGT

OVER VÆSEnTLIGE LOVE,

BEKEnDTGØRELSER M.V

De cases, der er gengivet i rapporten, er indsamlet fra de

gældsrådgivninger, der har indgået i følgegruppen for

arbejdet med denne rapport. navnene er opdigtede for at

sikre anonymitet.

Betalingsevneberegning i rapporten er et fiktivt eksempel.

Denne rapport er skrevet for Rådet for Socialt Udsatte med

henblik på at give en kort indføring i regler og praksis, samt

de problemer, der er, særligt for socialt udsatte.

Rådet nedsatte en følgegruppe af praktikere fra en række

gældsrådgivninger, der har givet værdifulde indspark un-

dervejs og har bidraget med de anonymiserede cases, der

indgår i rapporten.

I følgegruppen har deltaget: Sandy Madar fra Den Sociale

Retshjælp, Morten nielsen fra Sekstanten, Betina Sand fra

Missionen blandt hjemløse, Eva Tetzlaff og Feline Tietgen fra

Settlementets Gældsrådgivning, Mette Stockholm Pedersen

og June Crondahl fra KFUM’s Sociale Arbejde, Maia Skov fra

Frelsens hær, Anette Mathiasen fra Forbrugerrådet TÆnK

samt medlem af Rådet for Socialt Udsatte, hanne Thomsen

Denne rapport er langtfra udtømmende i forhold til

gældende regler og praksis for gæld, gældsinddrivelse,

gældssanering, eftergivelse m.v. Der er således en række

undtagelser fra hovedregler, særlige tilfælde i praksis m.v.,

som ikke er medtaget. Det er alene formålet at gengive

hovedtræk, således at ikke-jurister kan danne sig et indtryk

af området.

De, der måtte ønske en uddybende juridisk gennemgang,

henvises til gældende love, regler og praksis samt juridisk

faglitteratur. I forhold til gældssanering henvises særligt

til ”Gældssanering i 30 år” af Torben Kuld hansen og Lars

Lindencrone Petersen.

Rapporten er skrevet af advokat Line Barfod, der har 25

års erfaring med området. Der er ydet god bistand fra

advokatfuldmægtig Steven Vildgaard Hansen, advokat-

sekretær Marianne Jensen og advokatsekretær Monique

Marie Filus.

Relevante love mv.

•

Retsplejeloven, særligt § 509

Konkursloven, der rummer bestemmelserne om gælds-

sanering

Gældsinddrivelsesloven, lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige.

Lov om aktiv socialpolitik, særligt §§ 81 a, 81 b og 95

Lov om børne- og ungeydelse § 11, stk. 2

Lov om individuel boligstøtte § 49

Forældelsesloven

Bekendtgørelse om gældssanering

Inddrivelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse om ind-

drivelse af gæld til det offentlige

Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilba-

gebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik og § 70

f, stk. 10, i lov om en aktiv socialpolitik

SKAT’s juridiske vejledning, hvori inddrivelsesvejlednin-

gen indgår (findes på SKAT’s hjemmeside)

•

46 • RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet for Socialt Udsatte

Bredgade 25F, 4. sal

1260 København K

www.udsatte.dk

[email protected]