PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om finansiel virksomhed, lov

om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber og forskellige andre

love

(Ret til basal indlånskonto og gennemførelse af boligkreditdirektivet)

§1

I lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014, som ændret ved § 6 i lov nr.

737 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66-92, Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14.

november 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkost-

ninger i procent, EU-Tidende 2011, nr. L 296, side 35-37 og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-

boelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,

EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34-85.«

§ 7 a, stk. 2, nr. 16,

indsættes efter »§ 26«: »eller § 26 a«.

§ 7 a, stk. 4,

indsættes som 2. pkt.:

»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til

ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i

stedet mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet

(ESIS) i lovens bilag 5.«

§ 7 a, stk. 10,

affattes således:

»Stk. 10.

For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast

ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren i stedet for formularen i lovens bilag

2 anvende oplysningsskemaet (ESIS) i lovens bilag 5. Skemaet skal gives efter at forbrugeren har

afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine præferencer i

overensstemmelse med § 7 c.«

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4.

februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv

2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 7 b, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt.:

»For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,

skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysningsskemaet (ESIS) i lo-

vens bilag 5. § 7 a, stk. 10, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 7 b, stk. 5,

indsættes som 2. pkt.:

»Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til

fast ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika i stedet

mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet (ESIS) i

lovens bilag 5.«

Efter § 7 c indsættes før overskriften før § 8:

»Betænkningstid

ved indgåelse af kreditaftale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-

grund af obligationsudstedelse

§ 7 d.

For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedel-

se, kan kreditgiver ikke fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens antagelse af tilbud-

det. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstem-

melse med værdien af de underliggende obligationer eller andre langsigtede finansieringsinstrumen-

ter.«

§ 9, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Ved refinansiering af variabelt forrentede lån mod pant i fast ejendom, der ydes på

baggrund af obligationsudstedelse, skal kreditgiver før auktionen skriftligt underrette forbrugeren

på papir eller på et andet varigt medium om den forestående procedure og angive, hvordan det kan

påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske

efter, at ændringen er trådt i kraft.«

Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»Beregning af de årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-

den rettighed knyttet til fast ejendom

§ 16 a.

De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden ret-

tighed knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 4.

Stk. 2.

Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et betalings-

middel i forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og

andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i

forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at

kunne opnå kreditten eller for at kunne få den på de oplyste betingelser.

Stk. 3.

Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen

forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på

de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.

Stk. 4.

I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorren-

ten, og i påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent,

men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud

fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på tids-

punktet for indgåelsen af aftalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 5.

Hvis kreditaftalen tillader variationer i debitorrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra

de i stk. 6 nævnte tilfælde, om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal beta-

les, og på de årlige omkostninger i procent som minimum ved hjælp af oplysningsskemaet (ESIS) i

lovens bilag 5. Hvis der ikke er et loft over debitorrenten, ledsages disse oplysninger af en advarsel,

der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkost-

ninger i procent, kan ændre sig.

Stk. 6.

For kreditaftaler hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på

mindst 5 år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en

yderligere relevant periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostnings-

procent, der anføres i oplysningsskemaet (ESIS), jf. bilag 5, kun den indledende periode med fast

rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med

den faste debitorrente.

Stk. 7.

De supplerende antagelser i lovens bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til beregnin-

gen af de årlige omkostninger i procent.«

10.

Efter § 26 indsættes før overskriften før § 27:

»§ 26 a.

Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger

uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i hen-

hold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har

ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostnin-

ger i den resterende del af aftalens løbetid.

Stk. 3.

Aftalen kan indeholde bestemmelser om, at kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebeta-

ling har ret til kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med den førtidi-

ge tilbagebetaling. Kompensationen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.

Stk. 4.

Hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmelse med stk.

1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på papir eller på et andet varigt medium give

forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed. Oplysningerne skal

mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have for

forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt.«

11.

Som bilag 4 og 5, indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, foretages føl-

gende ændring:

fodnoten

til loven titel ændres », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV) og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og for-

ordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet)«.

I § 43, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlåns-

konto og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan konto.«

§ 43, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om kompetencekrav til ansatte

i finansielle virksomheder.«

Efter § 77 e indsættes:

»§ 77 f.

Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke er i

strid med instituttets pligt til at drive virksomheden i overensstemmelse med redelig forretningsskik

og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. § 43.

Stk. 2.

Penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9,

ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i

overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-

ser.

Stk. 3.

Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter og sik-

re, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgnin-

ger om boligkredit eller andre former for salgsmål.

Stk. 4.

Stk. 1 og 3 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollek-

tive overenskomster. Stk. 1 og 3 finder kun anvendelse på aftaler om variable løndele for personer i

ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis aftalen om variabel løn ikke

er fastsat i overenskomsten.«

§ 143, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »stk. 3 og 4,«: »samt betingelserne for, at Finanstilsynet

kan tilpasse kravet om, at et selskab skal have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det fore-

gående års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets virksomhed,«.

§ 354, stk. 6,

indsættes efter nr. 27 som nyt nummer:

»28) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 28-38 bliver herefter nr. 29-39.

§ 361, stk. 1, nr. 23,

affattes således:

»23) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejendomskreditselskaber, betaler 13.600 kr.«

§ 361, stk. 1,

indsættes efter nr. 35 som nyt nummer:

»36) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, betaler

7.500 kr.«

§§ 384, 385 og § 386, stk. 2,

ophæves.

§3

I lov nr. 599 af 12. juni 2014 om finansielle rådgivere, som ændret ved § 12 i lov nr. 268 af 25.

marts 2014 og ved § 13 i lov nr. 403 af 28. april 2013, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere«.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til

beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,

EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet).«

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »finansielle produkter«: », herunder formidling af boligkreditafta-

ler,«.

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller boligkreditformidler«.

§ 1, stk. 3, nr. 2,

og i

§ 1, stk. 3, nr. 3,

indsættes efter »finansielle produkter»: »eller boligkre-

ditaftaler«.

§ 2

indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) Boligkreditformidler: En virksomhed eller en person, der som led i dennes erhvervsmæssi-

ge hoved- eller bibeskæftigelse præsenterer eller tilbyder boligkreditaftaler til forbrugere, indgår

sådanne aftaler med en forbruger på vegne af en kreditgiver, eller bistår en forbruger med rådgiv-

ning, administration eller andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en boligkreditaftale.

3) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at

yde en forbruger kredit, sikret ved enten pant eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller en anden

rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for erhver-

velsen eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer eller projekterede bygninger.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Tilladelse og registrering til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver og boligkreditformidler«.

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

En virksomhed eller en person, der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have

Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver. En virksomhed eller en person, der yder rådgivning

om eller formidling af boligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som boligkreditformid-

ler.«

§ 3, stk. 2, nr. 5,

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditfor-

midler«.

10.

Efter

§ 4

indsættes:

»§ 4 a.

Finanstilsynet opretter et offentligt register over finansielle rådgivere og boligkredit-

formidlere.

Stk. 2.

Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Navne på personer i ledelsen for den finansielle rådgivningsvirksomhed og navne og per-

soner i ledelsen for boligkreditformidleren, som er ansvarlige for formidlingsforretnin-

gerne.

2) Oplysninger om hvilke andre lande end Danmark, der ydes boligkreditformidling i.«

11.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.

12.

§ 5, stk. 3,

indsættes efter »finansielle rådgivere«: »eller boligkreditformidlere«.

13.

§ 6, stk. 1, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 1

§ 20 a, stk. 1,

indsættes efter »en finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.

14.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaftaler«.

15.

§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3,

indsættes efter »for finansielle rådgivere«: »og for boligkredit-

formidlere«.

16.

Efter

§ 7

indsættes:

»§ 7 a.

Boligkreditformidlere skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid

med virksomhedens pligt til at drive virksomheden i overensstemmelse med redelig forretningsskik

og god praksis inden for virksomhedsområdet efter § 7.

Stk. 2.

Boligkreditformidlere skal sikre, at virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i over-

ensstemmelse med og fremmer en sund og forsvarlig risikostyring. Lønpolitikken må ikke tilskynde

til risikotagning, som er i strid med virksomhedens risikoprofil, og lønpolitikken skal være i over-

ensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede inte-

resser.

Stk. 3.

Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter og sik-

re, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgnin-

ger eller andre former for salgsmål.

Stk. 4.

Stk. 1 og 3 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollek-

tive overenskomster. Stk. 1 finder kun anvendelse på aftaler om variable løndele for personer i an-

sættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis aftalen om variabel løn ikke er

fastsat i overenskomsten.«

17.

§ 8, stk. 1,

§ 9 stk. 1,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og en boligkreditformidler«.

18.

§ 9, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3) Virksomheden tager et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter på markedet i betragt-

ning ved rådgivning, herunder boligkreditaftaler.«

19.

Efter

§ 9, stk. 1,

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Finansielle rådgivere må for at være omfattet af § 9, stk. 1, ikke på egne eller andres

vegne udbyde finansielle produkter til en forbruger.«

20.

§ 10, stk. 1,indsættes

efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.

21.

Efter § 10 b før kapitel 5 indsættes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Kapitel 4b

Grænseoverskridende virksomhed

§ 10 c.

En boligkreditformidler, der ønsker at udøve virksomhed i et andet land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes

påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet.

Stk. 2.

Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse til tilsynsmyndighederne i

værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse og giver samtidigt

underretning til boligkreditformidleren om videresendelsen. Boligkreditformidleren kan påbegynde

sin virksomhed 1 måned efter den dato, hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet

om videresendelsen til værtslandet af den i 1. pkt. omhandlede meddelelse.

§ 10 d.

En boligkreditformidler, der er registreret i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan påbegynde

virksomhed her i landet gennem en filial eller som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelse 1

måned efter, at hjemlandets kompetente myndighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hen-

sigt til Finanstilsynet.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for filial- og tjenesteydelsesvirksomhed for

boligkreditformidlere, der er meddelt tilladelse eller registreret i et land uden for Den Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet fast-

sætter reglerne med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i

henhold til international aftale.«

22.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Finanstilsynet påser ligeledes overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af artikel 29, stk.

2, litra a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkre-

ditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og

2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010.«

23.

§ 11

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Finanstilsynet påser, at filialer i Danmark af boligkreditformidlere, der er meddelt tilla-

delse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, efterlever kapitel 3 og 4 og regler udstedt i medfør af disse bestem-

melser.

Stk. 3.

Ved en overtrædelse af de nævnte bestemmelser kan Finanstilsynet påbyde, at det ulov-

lige forhold bringes til ophør. Efterkommer den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsy-

nets påbud, underretter Finanstilsynet boligkreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlan-

det om dette forhold og de iværksatte tiltag. Fortsætter filialen det ulovlige forhold, kan Finanstil-

synet om nødvendigt forbyde boligkreditformidleren at udføre virksomhed i Danmark. Finanstilsy-

net skal give såvel boligkreditformidlerens hjemlandsmyndighed som Kommissionen meddelelse

om sådanne yderligere tiltag uden unødig forsinkelse.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

24.

§ 11, stk. 3,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod re-

delig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-

søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at

behandle eller anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grup-

perepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.«

25.

§ 11, stk. 4,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt

med, at en finansiel rådgiver henholdsvis en boligkreditformidlers kunde kan have lidt tab som føl-

ge af, at den finansielle rådgiver henholdsvis boligkreditformidleren, har overtrådt § 7, stk. 1, eller

bestemmelser udstedt i medfør af § 7, stk. 2.«

26.

§ 11, stk. 5,

der bliver stk. 7, ændres: »stk. 4« til: »stk. 6«.

27.

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »og hos en boligkreditformidler«.

28.

§ 13

ophæves.

29.

§ 14, stk. 1,

§ 14, stk. 2,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformid-

ler«.

30.

§ 15, stk. 1,

indsættes efter »finansiel rådgivers«: »eller en boligkreditformidlers«.

31.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller en boligkreditformidler«.

32.

§ 18, stk. 1, 1. og 8. pkt.,

ændres »§ 11, stk. 2,« til: »§ 11, stk. 4,«.

33.

§ 19, stk. 2,

indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller som boligkreditformidler«.

34.

§ 20

indsættes efter »finansielle rådgiveres«: »og boligkreditformidleres«.

35.

§ 21, stk. 2,

indsættes efter »den finansielle rådgiver«: »eller boligkreditformidleren«.

36.

§ 21, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »finansielle produkter«: »eller boligkreditaftaler«.

37.

§ 22, stk. 1,

indsættes efter »Finansielle rådgivere«: »og boligkreditformidlere«.

§4

I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18.

december 2012, ved § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, ved § 28 i lov nr. 639 af 26. juni

2013, ved § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014,

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om ejendomskreditselskaber«.

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til

beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,

EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34) (boligkreditdirektivet).«

I overskriften til

kapitel 1

ændres »Lovens anvendelsesområde« til:

»Lovens

anvendelsesområ-

de og definitioner«.

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Denne lov finder anvendelse på ejendomskreditselskaber.

Stk. 2.

Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber, som udøver en eller begge af følgende

aktiviteter:

1) Erhvervsmæssig handel med pantebreve i form af køb eller salg af pantebreve i fast ejen-

dom, herunder erhvervsmæssigt salg af pantbreve i egen fast ejendom.

2) Erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler.«

Efter

§ 1

indsættes:

»§ 1 a.

I denne lov forstås ved:

1) Boligkreditaftale: En aftale i henhold til hvilken kreditgiver yder eller giver tilsagn om at

yde en forbruger kredit, sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse,

eller som er sikret ved en rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditafta-

ler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer,

til eksisterende eller projekterede bygninger.

2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov,

hovedsagelig handler uden for sit erhverv.«

I overskriften til

kapitel 2

ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejendomskreditselskaber«.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Aktiviteter efter § 1, stk. 2, kan kun udføres af et selskab, der har tilladelse til at udøve

virksomhed efter reglerne i dette kapitel til at virke som ejendomskreditselskab, jf. dog stk. 2.«

§ 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, § 4, stk. 3, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1, § 6,

2. pkt., § 7, stk. 1

2, § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 15, stk. 2, 1. pkt.,

§ 22, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »pantebrevsselskab« til: »ejendomskreditselskab«.

§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1,

§ 19, stk. 1,

ændres »Pantebrevsselskaber« til: »Ejendoms-

kreditselskaber«.

10.

§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt.,

§ 6, 1. pkt.,

ændres »pantebrevsselskaber« til: »ejen-

domskreditselskaber«.

11.

§ 3, stk. 5,

og i

§ 15, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »Pantebrevsselskabet« til: »Ejendomskreditselska-

bet«.

12.

Tre steder i

§ 5 a, stk. 1,

i §

9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt.,

fem steder i

§ 15, stk. 2,

og fire steder i

§ 15, stk. 4,

ændres »pantebrevsselskabet« til: »ejendomskreditselskabet«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.

§ 5 b, stk. 1,

fem steder i

§ 15 stk. 2,

og fem steder i

§ 15, stk. 4,

ændres »pantebrevsselska-

bets« til: »ejendomskreditselskabets«.

14.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Ejendomskreditselskabet skal, såfremt det udøver aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2,

nr.1, udpege en person, som er ansvarlig for handel med pantebreve. Såfremt selskabet udøver akti-

viteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, skal det udpege en person, som er ansvarlig for kreditgivning.

Den ansvarlige person for handel med pantebreve henholdsvis den ansvarlige person for kreditgiv-

ning skal have mindst 3 års praktisk erfaring med pantebrevshandel henholdsvis kreditgivning, jf.

dog stk. 3.«

15.

§ 5, stk. 3,

indsættes efter »pantebreve«: »og personen, som er ansvarlig for kreditgivning«.

16.

§ 6, 2. pkt.,

indsættes efter »pantebreve«: »henholdsvis kreditgivning«.

17.

§ 7, stk. 1,

affattes således:

»§ 7.

Et ejendomskreditselskab kan udøve anden virksomhed end aktiviteter omfattet af § 1,

stk. 2.«

18.

§ 7, stk. 2,

ændres »af handel med pantebreve« til: »aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2«.

19.

I overskriften til

kapitel 3

indsættes efter »Informationskrav«: »og god skik m.v.«

20.

Efter

§ 8

indsættes:

»§ 8 a

Ejendomskreditsselskaber skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig for-

retningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og

god praksis for ejendomskreditsselskaber.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om kompetencekrav til ejendomskreditselska-

ber.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om pris- og risikooplysninger

for boligkredit.

§ 8 b.

Ejendomskreditselskaber skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med

virksomhedens pligt til at drive virksomheden i overensstemmelse med redelig forretningsskik og

god praksis indenfor virksomhedsområdet, jf. § 8 a.

Stk. 2.

Ejendomskreditselskaber skal sikre, at virksomheden udarbejder en lønpolitik, der er i

overensstemmelse med og fremmer en sund og forsvarlig risikostyring. Lønpolitikken må ikke til-

skynde til risikotagning, som er i strid med virksomhedens risikoprofil, og lønpolitikken skal være i

overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede

interesser.

Stk. 3.

Lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter og sik-

re, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgnin-

ger om boligkredit eller andre former for salgsmål.

Stk. 4.

Stk. 1 og 3 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollek-

tive overenskomster. Stk. 1 finder kun anvendelse på aftaler om variable løndele for personer i an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis aftalen om variabel løn ikke er

fastsat i overenskomsten.«

21.

§ 9

§ 10

ændres »et pantebrevsselskabs« til: »et ejendomskreditselskabs«.

22.

I § 9, nr. 6, ændres »jf. § 14, stk. 1 og 3, eller« til: »jf. § 14, stk. 1 og 3,«.

23.

Efter

§ 9, nr. 7,

indsættes som nye numre:

»8) selskabet ikke længere har ansat en person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt sel-

skabet udfører aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og som opfylder kravene i § 5, eller

9) Finanstilsynet har påbudt ejendomskreditselskabet at afsætte direktøren eller den for kredit-

givningen ansvarlige person, såfremt selskabet udfører aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, og

påbuddet ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist, jf. § 14, stk. 1 og 3.«

24.

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Når tilladelsen til et ejendomskreditselskab er inddraget eller bortfaldet, skal selskabets

aktiviteter efter § 1, stk. 2, ophøre, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Et ejendomskreditselskab, hvis tilladelse er inddraget eller bortfaldet, kan dog afhænde

den beholdning af pantebreve, som selskabet har på tidspunktet for inddragelse eller bortfald af til-

ladelse. Dette gælder også for beholdningen af boligkreditaftaler, som selskabet har på tidpunktet

for inddragelse eller bortfald af tilladelse. Finanstilsynet kan pålægge selskabet at udarbejde en op-

gørelse over beholdningen af henholdsvis pantebreve og boligkreditaftaler.

Stk. 3.

Ved inddragelsen eller bortfald af en tilladelse til et ejendomskreditselskab slettes det

pågældende selskab og den, der er ansvarlig for handelen med pantebreve, henholdsvis ansvarlig for

kreditgivningen af Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber.«

25.

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod re-

delig forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og

tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 i

markedsføringsloven finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker

at anlægge efter denne bestemmelse. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsen-

tant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.

Stk. 3.

Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt

med, at et ejendomskreditselskabs kunde kan have lidt tab som følge af, at ejendomskreditselskabet

har overtrådt § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2.

Stk. 4.

Forbrugerombudsmanden har uanset § 13 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsy-

nets sager omfattet af stk. 2.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

26.

§ 14, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »pantebreve«: »eller den person, der er ansvarlig for kre-

ditgivningen«.

27.

§ 14, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »eller den ansvarlige for pantebrevshandelen« til: »eller den an-

svarlige for handel med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.

28.

§ 14, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »eller den ansvarlige for handelen med pantebreve« til: »eller den

ansvarlige for handel med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivning«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29.

§ 15, stk. 2, 6. pkt.,

§ 15, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »Pantebrevsselskabets« til: »Ejendomskre-

ditselskabets«.

30.

§ 15, stk. 4, sidste pkt.,

ændres »Pantebrevsselskabers« til: »Ejendomskreditselskabers«.

31.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Nedennævnte anses tillige som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del

af sagen, som vedrører den pågældende:

1) Den, der driver et ejendomskreditselskab uden tilladelse, jf. § 2 stk. 1.

2) Et selskab, der driver virksomhed efter § 1, stk. 2.

3) Et selskab, der ansøger om tilladelse til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab, jf.

§ 3.

4) Et medlem af et selskabs bestyrelse eller direktion eller en person, som er ansvarlig for han-

delen med pantebreve, eller en person, som er ansvarlig for kreditgivning, når tilsynet næg-

ter et selskab tilladelse jf. § 3, stk. 1, eller inddrager tilladelsen jf. § 9.

5) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til bedømmelsen af,

om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov, jf. § 17.«

§5

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 foretages følgende

ændringer:

§ 84 a, stk. 6,

indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:

»23) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 23-30 bliver herefter nr. 24-31.

§6

I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved §

4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

§ 170, stk. 7,

indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:

»18) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 18-20 bliver herefter nr. 19-21.

§7

I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af

25. marts 2014 og § 9 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

§ 175, stk. 6,

indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»17) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.

§8

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som

ændret ved § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 268 af 25.

marts 2014 og § 10 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

§ 66a, stk. 5,

indsættes efter nr. 14 som nummer:

»15) Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 2, nr. 2 og 5, træder i kraft den 1. april 2015.

Stk. 3.

§ 1, § 2, nr. 1, 3, 4, 6-8, og §§ 4-8 træder i kraft den 21. marts 2016.

Stk. 4.

Lovens § 1 har virkning for kreditaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Kreditgi-

ver eller i givet fald kreditformidler kan i perioden fra den 21. september 2015 til den 21. marts

2016 vælge at anvende denne lovs bilag 1 og 2 ved opfyldelsen af pligten efter de hidtil gældende

regler til at meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgåelse ved kreditaftaler, der sikres

ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Stk. 5.

Boligkreditformidlere, der udøver aktiviteter omfattet af lov om finansielle rådgivere og

boligkreditformidlere, som affattet ved denne lovs § 3, inden den 21. marts 2016, kan fortsætte de-

res virksomhed i Danmark indtil den 21. marts 2017. Efter denne dato kan virksomheder omfattet af

1. pkt. kun udøve deres aktiviteter, hvis de har en tilladelse, jf. § 3, stk. 1, som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 8. § 10 c i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 21, finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af 1. pkt.

Stk. 6.

Boligkreditformidlere, der udøver aktiviteter omfattet af lov om finansielle rådgivere og

boligkreditformidlere, som affattet ved denne lovs § 3, inden den 20. marts 2014, skal opfylde de

kompetencekrav, der følger af § 6 i lov om finansielle rådgivere, som ændret ved denne lovs § 3, nr.

13 og 14, senest 21. marts 2017.

Stk. 7.

Virksomheder, der forud for lovens ikrafttræden har påbegyndt virksomhed, som efter

lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse som ejendomskreditselskab, jf. § 2, stk. 1, i lov om ejen-

domskreditselskaber, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 7, og som erhvervsmæssigt yder boligkre-

ditaftaler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved denne lovs § 4, nr.

4, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse den 21. marts 2017. Disse virksomheder kan

fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse i

sagen.

Stk. 8.

En person eller et selskab, der ikke opfylder kravene i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejen-

domskreditselskaber, og som over for Finanstilsynet kan dokumentere, at den pågældende før 21.

marts 2014 har udøvet virksomhed som ejendomskreditgiver, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om ejen-

domskreditselskaber, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 4, kan uanset § 3, stk. 1, i lov om ejen-

domskreditselskaber, som affattet ved denne lovs § 4, fortsætte sin virksomhed i 5 år, selv om den-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne ikke udøves i de nævnte selskabsformer. Personen eller selskabet er dog forpligtet til at aflægge

årsregnskab efter årsregnskabsloven. Opfyldes kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskredit-

selskaber ikke senest den 21. marts 2019, bortfalder retten til at udøve virksomhed som ejendoms-

kreditselskab, jf. § 1 i lov om ejendomskreditselskaber, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 4.

Stk. 9.

Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om ejendomskreditselskaber finder ikke anvendelse

ved ansøgning om tilladelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, for så vidt angår for-

hold i medfør af § 4, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber, som er indtruffet før lovens ikraft-

træden. 1. pkt. finder kun anvendelse for ejendomskreditselskaber, som ved lovens ikrafttræden

ikke udøver aktiviteter omfattet af den gældende lov om pantebrevselskaber.

Stk. 10.

Virksomheder, som forud for lovens ikrafttræden, har opnået tilladelse som pantebrevs-

selskab, jf. § 3 i lov om pantebrevsselskaber, kan uanset § 2, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber,

fortsætte med at anvende betegnelsen pantebrevsselskab frem til 21. marts 2021.

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændrin-

ger, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 2-8 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

»Bilag

Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller an-

den rettighed knyttet til fast ejendom

1. Grundligningen

Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og

tilbagebetalinger og omkostninger på den anden side.

Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lig-

hedstegn mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutids-

værdi af tilbagebetalinger og betalinger af omkostninger:

2. Betydning af bogstaver og symboler

- X er ÅOP

- m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden

- k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m

- Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k

- tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af

kreditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 =

- m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

- l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

- Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

- sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af

kreditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.

3. Yderligere bemærkninger:

1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og

betales ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.

2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.

3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af

et år. Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver

måned antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som

et helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågælden-

de perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:

a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier

b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af

kreditmuligheden

c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste

dag og udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 da-

ge) i hele året ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.

4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller

derover, forhøjes den foregående decimal med én.

5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak ), som

vil være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i

år, dvs.:

hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægel-

serne, vil værdien være nul.

4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent

1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det

samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.

2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige

omkostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste om-

kostning og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyt-

tes under den pågældende type kreditaftale.

3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden,

men også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en be-

grænsning med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den

tidligste af de i kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for

udnyttelse af kreditmuligheden.

4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og

omkostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten

og omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.

5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode,

ved hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i

forhold til en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud

fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent base-

ret på værdien af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden

dog at være mindre end den faste debitorrente.

6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I til-

fælde af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve

eller bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med

betalingen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.

7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler,

eventual- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i

litra i), j), k), l) og m):

a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af for-

brugeren, ikke kan fastslås, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i

kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.

b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og

datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det

korteste tidsinterval.

8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på

grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen

finder sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis dis-

se er ukendte:

a) Betales der renter sammen med tilbagebetalingerne af kapitalen.

b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgå-

else af kreditaftalen.

c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mel-

lemrum, begyndende med datoen for den første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for så-

danne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.

d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle om-

kostninger.

9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaf-

talens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i

procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.

10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kre-

ditaftalens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i

procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.

11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages

det, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til

fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmu-

ligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af

kapital, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at

erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp af

købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.

b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned

efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid skal

tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages forbrugerens

efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen at foregå i en

periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med disse udnyttelser

af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditaftalen.

I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som om-

fatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter

tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.

12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin

helhed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:

a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditafta-

le, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller

b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlæn-

ges.

13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:

a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i hen-

hold til kreditaftalen.

b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede

kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats

svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsniveauet

i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af kreditafta-

len, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

»Bilag

EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)

DEL A

Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af

de relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditfor-

midler i, hvordan man udfylder ESIS-formularen.

Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er

relevante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende

oplysninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnit-

tet slettes, tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.

Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der

anvendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle

relevante risikoadvarsler skal fremhæves.

ESIS-model

(Indledende tekst)

Dette dokument blev udarbejdet for [navn på forbrugeren] den [dags dato].

Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øje-

blikket gældende betingelser på finansmarkedet.

Nedennævnte oplysninger er gyldige indtil den [gyldighedsdato] (hvis relevant) med undtagelse af

renten og andre omkostninger. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelser-

ne.

(Hvis relevant) Dette dokumentet forpligter ikke [kreditgivers navn] til at yde Dem lån.

1. Långiver

[Navn]

[Telefonnummer]

[Fysisk adresse]

(Valgfrit)[E-mail adresse]

(Valgfrit)[Faxnummer]

(Valgfrit)[Websted]

(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]

(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:) [Efter at have vurderet

Deres behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt lån. Baseret

på Deres svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette lån, så De kan

træffe Deres eget valg.]

2. (Hvis relevant) Kreditformidler:

[Navn]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Telefonnummer]

[Fysisk adresse]

(Valgfrit) [e-mail adresse]

(Valgfrit)[Faxnummer]

(Valgfrit)[Websted]

(Valgfrit) [kontaktperson/kontaktpunkt]

(Hvis relevant, oplysninger om, hvorvidt der ydes rådgivningstjenester:)

[Efter at have vurderet Deres behov anbefaler vi Dem at optage dette lån/Vi anbefaler Dem ikke

noget bestemt lån. Baseret på Deres svar på en række spørgsmål giver vi Dem imidlertid informati-

on om dette lån, så De kan træffe Deres eget valg.]

[Vederlag]

3. Hovedtrækkene ved lånet

Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]

(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [låntagers nationale valuta].

(Hvis relevant) Værdien af Deres lån i [låntagers nationale valuta] kan ændre sig.

(Hvis relevant) Såfremt værdien af [låntagers nationale valuta] f.eks. falder med 20 % i forhold til

[lånets valuta], vil værdien af Deres lån blive forøget til [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].

Der kan imidlertid blive tale om mere, hvis værdien af [låntagers nationale valuta] falder med mere

end 20 %.

(Hvis relevant) Den maksimale værdi af Deres lån er [indsæt beløb i låntagers nationale valuta].

(Hvis relevant) De modtager en advarsel, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i låntagers na-

tionale valuta]. (Hvis relevant) De får mulighed for at [indsæt ret til at genforhandle lånet i uden-

landsk valuta eller ret til at konvertere lånet til [relevant valuta] og betingelser]

Lånets løbetid: [løbetid]

[Låntype]

[Gældende rentetype]

Samlet beløb, der skal tilbagebetales:

Det betyder, at De skal tilbagebetale [beløb] for hver lånt [valutaenhed].

(Hvis relevant) Denne del af dette er et afdragsfrit lån. De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie

lånebeløb] ved lånets udløb.

(Hvis relevant) Anslået værdi af ejendommen med henblik på udarbejdelsen af dette informations-

blad: [indsæt beløb]

(Hvis relevant) Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi [indsæt belåningsprocent]

eller minimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb [indsæt be-

løb]

(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]

4. Rentesats og andre omkostninger

De årlige omkostninger i procent (ÅOP) er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig

procentsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud.

Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP].

Den omfatter:

Rentesats [i procent eller, hvis relevant, angivelse af en referencesats og kreditgiverens rentespænd i

procent]

[Andre elementer af ÅOP]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Engangsomkostninger

(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet. [Indsæt gebyrets størrelse, hvis det

er kendt, eller grundlaget for beregningen.]

Periodiske omkostninger

(Hvis relevant) ÅOP beregnes på grundlag af antagelser vedrørende rentesatsen.

(Hvis relevant) Eftersom [en del af] Deres lån er med variabel rente, kan den reelle ÅOP være for-

skellig fra denne ÅOP, hvis rentesatsen på Deres lån ændrer sig. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til

[tilfælde som beskrevet i del B], kan ÅOP stige til [indsæt ÅOP for at illustrere dette tilfælde].

(Hvis relevant) Bemærk venligst, at denne ÅOP er beregnet ud fra den forudsætning, at rentesatsen

i hele aftalens løbetid forbliver på det niveau, der blev fastsat for den første periode.

(Hvis relevant) Følgende omkostninger kendes ikke af långiver og medregnes derfor ikke i ÅOP:

[Omkostninger]

(Hvis relevant) De skal betale et gebyr for registrering af lånet.

Vær venligst opmærksom på alle andre afgifter og omkostninger i forbindelse med lånet.

5. Betalingernes hyppighed og antal

Betalingernes hyppighed [hyppighed]

Antal betalinger: [antal]

6. Ydelsens størrelse

[Beløb] [valuta]

Deres indtægt kan ændre sig. Overvej venligst, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed]

afdrag, hvis Deres indtægt falder.

(Hvis relevant) Da [dette/en del af dette] er et afdragsfrit lån, skal De træffe særskilte foranstaltnin-

ger til tilbagebetaling af [indsæt det afdragsfrie lånebeløb], som De skylder ved lånets udløb. Husk

at tilføje eventuelle yderligere afdrag, der skal betales ud over den ydelse, der er vist her.

(Hvis relevant) Rentesatsen på [en del af] dette lån kan ændre sig. Dette betyder, at afdragenes stør-

relse kan øges eller mindskes. Hvis rentesatsen f.eks. stiger til [tilfælde som beskrevet i del B], kan

Deres afdrag stige til [indsæt den ydelse, der svarer til dette tilfælde]

(Hvis relevant) Værdien af det beløb, De skal betale i [låntagers nationale valuta] hver [hyppighe-

den af ydelsen], kan ændre sig. (Hvis relevant) Deres betalinger kan forøges til [indsæt det maksi-

male beløb i låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode] (Hvis relevant) Hvis f.eks. værdien af

[låntagers nationale valuta] falder med 20 % i forhold til [lånevalutaen], vil De skulle betale yderli-

gere [indsæt beløbet i låntagers nationale valuta] hver [indsæt periode]. Deres betalinger vil kunne

stige med mere end dette.

(Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til

[låntagers nationale valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentlig-

gør valutakursen] den [dato], eller som beregnes den [dato] under anvendelse af [indsæt navn på

referencetal eller beregningsmetode].

(Hvis relevant) [Detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente]

7. (Hvis relevant) Illustrativ amortiseringstabel

Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].

Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]),

hvis relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostnin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger (kolonne [relevant nr.]). (Hvis relevant) Omkostningerne i den anden kolonne med omkostnin-

ger vedrører [liste over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb

efter hver ydelse.

[Tabel]

8. Yderligere forpligtelser

Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er

anført i dette dokument.

[Forpligtelser]

(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive

rentesatsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.

(Hvis relevant) Vær venligst opmærksom på de eventuelle konsekvenser ved på et sent tidspunkt at

opsige accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med lånet:

[Konsekvenser]

9. Førtidig tilbagebetaling

De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvis før tiden.

(Hvis relevant) [Betingelser]

(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig tilbagebetaling: [indsæt beløb eller, hvis dette ikke er muligt,

beregningsmetode]

(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få

oplysning om det nøjagtige kompensationsgebyr for førtidig tilbagebetaling.

10. Fleksible funktioner

(Hvis relevant) [Oplysninger om overførsel/subrogation] De har mulighed for at overføre dette lån

til en anden [långiver] [eller] [ejendom]. [Indsæt betingelser]

(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden [långiver] [eller] [ejen-

dom].

(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del

B og, valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som

ikke er omhandlet i de foregående afsnit].

11. Låntagers øvrige rettigheder

(Hvis relevant) De har [betænkningstidens varighed] efter [tidspunktet for betænkningsperiodens

begyndelse] til at overveje, før De forpligter Dem til at optage dette lån. (Hvis relevant) Når De har

modtaget kreditaftalen fra långiver, kan De ikke acceptere den inden udløbet af [betænkningstidens

varighed].

(Hvis relevant) I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter [det tidspunkt, hvorfra fortrydel-

sesfristen løber] kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. [Betingelser] [Indsæt pro-

cedure]

(Hvis relevant) De kan miste Deres ret til at annullere aftalen, hvis De i den pågældende periode

køber eller sælger en ejendom, der er knyttet til denne kreditaftale.

(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at udøve Deres fortrydelsesret [i forbindelse med kredit-

aftalen], bedes De venligst kontrollere, om De fortsat vil være bundet af Deres øvrige forpligtelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende lånet [herunder de accessoriske tjenester i forbindelse med lånet] [som omhandlet i af-

snit 8].

12. Klager

Hvis De ønsker at klage bedes De kontakte [indsæt internt kontaktpunkt og sted for information om

proceduren].

(Hvis relevant) Maksimalt tidsrum til at behandle klagen [periode]

(Hvis relevant) [Hvis De ikke er tilfreds med vores interne afgørelse på Deres klagesag,] kan De

også kontakte: [indsæt navn på eksternt organ til udenretslig klage- og tvistbilæggelse] (Hvis rele-

vant), eller De kan kontakte Fin-Net for nærmere oplysninger om det tilsvarende organ i Deres eget

land.

13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager

[Kategori af manglende overholdelse]

[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]

Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så

hurtigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.

(Hvis relevant) I sidste instans kan De miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.

(Hvis relevant) 14. Yderligere oplysninger

(Hvis relevant) [Angivelse af den lovgivning, der finder anvendelse på kreditaftalen].

(Hvis långiver har til hensigt at anvende et andet sprog end ESIS) Oplysninger og aftalevilkår gives

på [sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.

[Indsæt erklæring om retten til afhængigt af situationen at modtage eller få tilbudt et udkast til kre-

ditaftale]

15. Tilsynsførende

Tilsynet med långiver foretages af [tilsynsmyndighedens(-myndighedernes) navn(e) og web-

sted(er)].

(Hvis relevant) Tilsynet med denne kreditformidler foretages af [tilsynsmyndighedens navn og

websted].

DEL B

Vejledning i udfyldelse af ESIS

Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.

Afsnittet »Indledende tekst«

1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tids-

rum, oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis

kreditgiver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debi-

torrente og andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan

den endelige debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stændigheder bør det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og an-

dre omkostninger, ved tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.

Afsnit 1. Långiver

1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som

forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.

2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktper-

son/kontaktpunkt.

3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på

kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilby-

des som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for

så vidt angår kreditgivers repræsentant.

4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivnings-

tjenester og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.

(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler

Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende

oplysninger:

1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger,

som forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.

2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktper-

son/kontaktpunkt.

3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag;

formuleringen i del A anvendes.

4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kre-

ditgiver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.

Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet

1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle

risici, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiserings-

strukturen.

2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbruge-

ren vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med

mere end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at

genforhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til be-

grænsning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af

valutakursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbage-

betale. Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens ekspo-

nering for valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlæg-

ge en illustration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationa-

le valuta i forhold til kreditvalutaen.

3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets va-

righed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser det-

te kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal

kreditgiver tydeligt angive dette.

4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort

osv.). Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tales i lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler tilbagebe-

taling af kapital eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.

5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen

af dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.

6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de peri-

oder, hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsnin-

ger på debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.

Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. reference-

sats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere

oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller cen-

tralbankens referencesats.

7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives op-

lysninger om alle de relevante renter.

8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af for-

brugeren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i

forbindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at

dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.

9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende

sikkerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver

forbrugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste

ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.

10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten

a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocen-

ten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan

lånes til en given ejendomsværdi eller

b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede be-

løb«.

11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspej-

les i angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.

Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger

1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.

2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats,

kan kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i pro-

cent. Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor

ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:

a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,

b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og

c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at

tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå

på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de

årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at de-

bitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen.

Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den høje-

ste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af

debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til

rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af

debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse

krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode

på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og

forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere

år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbru-

ger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på

grundlag af debitorrenten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustrati-

on af de årlige omkostninger i procent, der er beregnet i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftalelo-

ven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente),

angives disse oplysninger for hver del af kreditten.

3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre om-

kostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom

administrationsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgi-

ver anfører hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger,

der indgår i ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af

beløb, modtager af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i

forbindelse med brud på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kredit-

giver om muligt en omtrentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af,

hvordan beløbet beregnes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke

indgår i de årlige omkostninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.

Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretræk-

ker, såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt

disse elementer; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden

med forskellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del

II, skal det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne

type kreditaftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttel-

se af kreditmuligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver

fremhæve omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden,

som ikke nødvendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.

4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse,

anføres det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt,

grundlaget for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i

procent, skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke

kender gebyrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af

gebyret klart nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal

den standardiserede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.

Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal

1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. måned-

ligt). Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.

2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.

Afsnit 6. Ydelsernes størrelse

1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.

2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den op-

rindelige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.

3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i

slutningen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der

ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og

hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.

4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formulerin-

gen i del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise

ydelserne, hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scena-

rie illustrere ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til

grund for beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode,

for hvilken disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der

er anvendt til beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en refe-

rencerente, der er fastsat af en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en

ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kredit-

aftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan

fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit

består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-

ninger for hver del af kreditten og i alt.

5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet

er indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et

taleksempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke

ydelserne; formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdi-

en af forbrugerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil

kunne stige med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning

til mindre end 20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og

erklæringen om mulige yderligere stigninger udelades.

6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal

illustrationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.

7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis

hver ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en

anden valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen

eller grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald

indeholde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.

8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne

og lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter

lægges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den

resterende gæld.

Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel

1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke be-

tales fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i

kreditaftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringsta-

bel er obligatorisk i andre tilfælde.

Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med

betingelserne for denne ret.

2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid,

anfører den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.

3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilba-

gebetaling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »kapital, der tilbagebetales pr. ydelse« og

»restgæld efter hver ydelse«.

4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal

for hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på års-

basis. I slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede

beløb for hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det sam-

lede beløb fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.

5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amorti-

seringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver

henlede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb

og de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derud-

over skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og

hvorfor.

Afsnit 8. Yderligere forpligtelser

1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste

ejendom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden

vare eller tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og

hvornår forpligtelsen skal opfyldes.

2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal

opføre hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige

omkostninger i procent.

3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser

for at opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe

disse fra kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens

eget valg. Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse

minimumskrav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.

Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særli-

ge kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne

i pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at

opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.

Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling

1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller

delvis.

2) I afsnittet om gebyrer for førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksom-

hed på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed

for at kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig til-

bagebetaling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende ren-

te på tidspunktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil

blive beregnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksem-

pel for at vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskel-

lige situationer.

Afsnit 10. Fleksible funktioner

1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en

anden kreditgiver eller fast ejendom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktio-

ner, der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og

give en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af

funktionen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kre-

dit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgiv-

ningsmæssig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken

virksomhed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).

3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbru-

geren af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsva-

rende sikkerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og

hvorvidt disse er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprin-

delige vurdering af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette

afsnit, at adgangen til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at

tilbagebetale lånet.

4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.

5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller min-

dre end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; afdragsfrie perioder

[perioder, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbruge-

ren atter kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden

yderligere godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 oven-

for]; kreditkort; tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.

6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditafta-

len, der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.

Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder

1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænk-

ningstid og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) præciserer,

hvilke rettigheder der findes, og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den proce-

dure, som forbrugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil

meddelelsen om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.

2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.

3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en

fortrydelsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.

Afsnit 12. Klager

1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktop-

lysninger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kon-

taktoplysninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lig-

nende informationskilde.

2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og

når anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, an-

gives dette i formuleringen i del A.

3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til

Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).

Afsnit 13.

låntager

Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have fi-

nansielle eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de

vigtigste tilfælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i

afsnit 8 Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner

eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.

3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller

overdrages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde

en angivelse heraf i formuleringen i del A.

Afsnit 14. Yderligere information

1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal

anvendes på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.

2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et

andet sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå.

Denne artikel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.

3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi

af udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.

Afsnit 15. Tilsynsførende

1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleind-

gåelse i forbindelse med lån, anføres.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets indhold

2.1. Ændringer i lov om kreditaftaler

2.1.1. Kreditaftaleloven og sikkerhed i fast ejendom

2.1.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)

2.1.3. Betænkningstid og fortrydelsesret

2.1.4. Oplysninger om de årlige omkostninger i procent og ændringer i debi-

torrenten

2.1.5. Førtidig tilbagebetaling

2.2. Ændringer i lov om finansiel virksomhed

2.2.1. Kompetencekrav

2.2.2. Regler om aflønning

2.2.3. Basal indlånskonto

2.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere

2.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner

2.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler

2.3.3. Grænseoverskridende virksomhed

2.3.4. Kompetencekrav

2.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter

2.3.6. Tilsyn

2.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber

2.4.1. Tilladelse som ejendomskreditselskab

2.4.2. Informationskrav og god skik m.v.

2.4.3. Tilsyn med ejendomskreditselskaber

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m. v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/14/EU af 4.

februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring

af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L

60, side 34 (herefter boligkreditdirektivet).

Boligkreditdirektivet harmoniserer visse dele af medlemslandenes love og administrative bestem-

melser om aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med fast ejen-

dom til beboelse. Direktivet indeholder blandt andet en forpligtelse til at foretage en vurdering af

kreditværdigheden inden ydelsen af kreditten ydes, med henblik på at udvikle effektive standarder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for kreditgivning i forbindelse med finansiering af fast ejendom til beboelse i medlemslandene. Her-

til kommer, at direktivet stiller krav om, at der skal indføres tilsyn med kreditformidlere, ligesom

långivere, der ikke er kreditinstitutter, skal underlægges tilsyn

Direktivet foreslås gennemført ved ændringer i lov om kreditaftaler, lov om finansiel virksomhed,

lov om finansielle rådgivere og lov om pantebrevsselskaber.

Med lovforslaget ændres lov om kreditaftaler, således at forbrugeren ved kreditaftaler, der ikke er

omfattet af fortrydelsesretten i den gældende kreditaftalelov, gives en betænkningstid inden indgå-

else af den pågældende kreditaftale, at kreditgiveren pålægges at indrømme forbrugeren en ret til

førtidig tilbagebetaling, og at anvendelsen af det europæiske standardiserede informationsark

(ESIS) gøres obligatorisk ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast

ejendom.

Med lovforslaget ændres lov om finansielle rådgivere, så det fremover kræver tilladelse at drive

virksomhed som boligkreditformidler. I dag kræver det alene en tilladelse som finansiel rådgiver,

hvis man rådgiver om boliglån. Efter lovændringen præciseres det, at også boligkreditformidling

kræver tilladelse.

Med lovforslaget ændrer endvidere lov om pantebrevsselskaber titel til lov om ejendomskreditsel-

skaber. Dette medfører, at det fremover vil kræve en tilladelse som ejendomskreditselskab, hvis

virksomheden enten handler med pantebreve eller yder lån sikret ved pant eller på anden vis i for-

bindelse med fast ejendom til beboelse. I dag kræver det tilladelse som pantebrevsselskab, hvis en

virksomhed handler med pantebreve, mens ydelse af lån sikret ved pant eller på anden vis i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse ikke kræver tilladelse i dag.

En tilladelse som boligkreditformidler vil give adgang til at udøve grænseoverskridende aktiviteter,

hvorimod en tilladelse som ejendomskreditselskab kun giver adgang til at udøve virksomhed i

Danmark.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om aflønning for henholdsvis kreditgivere og kreditfor-

midlere, der yder lån og kreditter sikret ved pant i fast ejendom.

Forslaget indeholder bemyndigelser for erhvervs- og vækstministeren til at udstede regler i forbin-

delse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet.

Der skal på baggrund af disse bemyndigelser udarbejdes nærmere regler om kompetencekrav til

kreditformidlere og alle kreditgivere.

Der skal endvidere udarbejdes en ny bekendtgørelse om god skik for boligkredit, der skal omfatte

de gældende regler om god skik, som vedrører boligkredit. Denne bekendtgørelse skal i modsæt-

ning til i dag gælde for både penge- og realkreditinstitutter, ejendomskreditselskaber og boligkredit-

formidlere.

Den kommende bekendtgørelse om god skik vil endvidere indeholde en række regler, som følger af

boligkreditdirektivets bestemmelser, herunder eksempelvis direktivets regler om, at kreditgivere

skal foretage en grundig kreditvurdering. For en nærmere beskrivelse af disse regler henvises til

afsnit 2.4.3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For ejendomskreditselskaber og boligkreditformildere indeholder lovforslaget bemyndigelsesbe-

stemmelser til udstedelse af regler om god skik, hvori en række af direktivets bestemmelser gen-

nemføres. Se afsnittene 2.3.5.3. og 2.4.3.3. For så vidt angår penge- og realkreditinstitutter vil den

nævnte bekendtgørelse blive udstedt med hjemmel i den eksisterende § 43, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændringer i lov om kreditaftaler

2.1.1. Kreditaftalen og sikkerhed i fast ejendom

Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014, som ændret ved lov nr. 737 af 25.

juni 2014, bygger på Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse

af medlemslandenes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (herefter 1987-

direktivet), der i 2008 blev erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (herefter for-

brugerkreditdirektivet).

Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere 1987-direktiv finder anvendelse for kreditafta-

ler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerhedsstillelse, der alminde-

ligvis i et medlemsland anvendes i forbindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en

rettighed knyttet til fast ejendom.

I modsætning til de nævnte direktiver finder kreditaftalelovens regler i vidt omfang anvendelse på

kreditaftaler, der er sikret ved pant i fast ejendom m.v. I forhold til visse af kreditaftalelovens be-

stemmelser er sådanne kreditaftaler dog undtaget eller der er fastsat særlige bestemmelser, der afvi-

ger fra kreditaftalelovens regler for andre typer kreditaftaler.

Beslutningen om at medtage lån sikret ved pant i fast ejendom m.v. i kreditaftaleloven blev truffet

under Folketingets behandling af forslag til lov om kreditaftaler, som den 22. november 1989 blev

fremsat som lovforslag nr. 78, hvorved 1987-direktivet blev implementeret. Den daværende rege-

ring erklærede sig enig i et høringssvar fra Forbrugerrådet, der havde anført, at alle kreditgivere så

vidt mulig burde stilles lige, således at konkurrenceforvridning mellem forskellige kreditgivere

kunne undgås, ligesom dispositioner i forbindelse med køb af fast ejendom fandtes at være af så

indgribende betydning for forbrugeren, at væsentlige hensyn talte for, at kreditaftaler med henblik

på erhvervelse af fast ejendom m.v. ligeledes blev omfattet af lovforslaget.

Efter vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet nedsatte Justitsministeriet en bredt sammensat ar-

bejdsgruppe, der i september 2009 afgav betænkning nr. 1509/2009 om gennemførelse af forbru-

gerkreditdirektivet.

Arbejdsgruppens flertal foreslog, at forbrugerkreditdirektivets bestemmelser også skal finde anven-

delse på kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom, dog således at der fastsættes undtagelser på de

områder, hvor anvendelse af bestemmelserne vurderes at være særligt problematisk i relation til

kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet tilsluttede sig flertallets forslag, og lovforslaget til lov nr. 535 af 26. maj 2010 om

ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (ændringer som følge af forbrugerkredit-

direktivet) blev udformet og vedtaget i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til side 41-49 i betænkning nr. 1509/2009 om gennemførelse af forbrugerkre-

ditdirektivet og til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 91 af 16. december 2009

til lov om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (ændringer som følge af forbru-

gerkreditdirektivet).

Idet kreditaftaleloven – bortset fra visse bestemmelser – finder anvendelse for kreditaftaler sikret

ved pant i fast ejendom, indeholder dansk ret allerede i vidt omfang en beskyttelse af forbrugeren,

der svarer til eller er mere vidtgående end den, der følger af boligkreditdirektivet.

I forhold til en række af de bestemmelser i boligkreditdirektivet, der vedrører forhold, som er regu-

leret i kreditaftaleloven, er der således ikke behov for gennemførelse i dansk ret.

Der er dog i forhold til direktivets krav om anvendelse af det europæiske standardiserede informati-

onsark (ESIS), forbrugeren betænkningstid eller fortrydelsesret, oplysninger om årlige omkostnin-

ger i procent og ændringer i debitorrenten, samt forbrugeren ret til førtidig tilbagebetaling behov

visse justeringer af kreditaftalelovens regler for at gennemføre boligkreditdirektivet i dansk ret.

2.1.2. Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)

2.1.2.1. Gældende ret

§ 7 a i kreditaftaletaleloven regulerer kreditgiverens oplysningspligt forud for indgåelsen af en kre-

ditaftale.

Kreditgiveren – eller kreditformidleren hvis denne præsenterer eller indgår kreditaftalen på kredit-

giverens vegne – skal forud for indgåelsen af en kreditaftale give forbrugeren en række oplysninger,

der opregnes i bestemmelsens stk. 2.

Oplysningerne skal gives på grundlag af de kreditvilkår- og betingelser, som kreditgiveren tilbyder,

samt de oplysninger og præferencer, som forbrugeren har meddelt kreditgiveren eller som kreditgi-

veren i øvrigt har kendskab til.

Oplysningerne skal gives på papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af formularen i kredit-

aftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger), jf. § 7 a, stk. 1, 2. pkt.

i kreditaftaleloven.

Det følger dog af § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven, at kreditgiver for så vidt angår lån mod pant i

fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, i stedet kan anvende et andet oplys-

ningsskema, som er godkendt af justitsministeren. Justitsministeriet har i medfør heraf udstedt be-

kendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om godkendelse af oplysningsskema efter § 7 a, stk. 10, i

kreditaftaleloven, hvorefter det standardiserede europæiske informationsblad (ESIS) godkendes

som alternativt oplysningsskema for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-

grund af obligationsudstedelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kreditgivere, der yder lån mod pant i ejendom på baggrund af obligationsudstedelse, kan således

vælge mellem kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger)

og det standardiserede europæiske informationsblad (ESIS).

For så vidt angår kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren og forbrugeren aftaler henstand med beta-

lingen eller aftaler, hvorledes kreditten tilbagebetales, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, og kreditaftaler i form af

kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden tre måneder, jf. § 3, stk. 2, i

kreditaftaleloven, kan kreditgiver i medfør af § 7 b, stk. 3, i stedet for kreditaftalelovens bilag 2

anvende bilag 3 (europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gældsom-

lægning).

Det er forudsat med § 7 a og § 7 b i kreditaftaleloven, at forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte

sig ind i de udleverede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale.

Der er ikke i kreditaftaleloven tidsmæssige krav til, hvor hurtigt en kreditgiver – efter at have mod-

taget oplysninger og præferencer fra forbrugeren – skal meddele de pågældende oplysninger.

Hvis kommunikationen mellem kreditgiveren og forbrugeren sker ved anvendelse af taletelefoni,

følger det af bestemmelserne i § 7 a, stk. 4 og § 7 b, stk. 5, at kreditgivers oplysningspligt ikke om-

fatter alle de oplysninger, der fremgår af lovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbrugerkre-

ditoplysninger) henholdsvis bilag 3 (europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kasse-

kredit og gældsomlægning). I disse tilfælde er kreditgiveren alene forpligtet til at meddele forbruge-

ren oplysninger om den finansielle tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber, idet der dog

altid skal oplyses om en række nærmere bestemte forhold, der opregnes i bestemmelserne.

2.1.2.2. Baggrund for lovforslaget

Artikel 14, stk. 1, i boligkreditdirektivet pålægger medlemslandene at sikre, at kreditgiver og i givet

fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant giver forbrugeren de individuelle oplysninger,

som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere hvad de

indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt pågældende skal indgå en kreditaftale.

Oplysningerne skal efter direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, gives uden unødig forsinkelse efter at

forbrugeren til brug for kreditvurderingen har afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin

finansielle situation og sine præferencer. I medfør af artikel 14, stk. 1, litra b, skal oplysningerne

tillige gives i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaftale.

Det bestemmes i artikel 14, stk. 2, at de i stk. 1 omhandlede individuelle oplysninger skal gives på

papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af det europæiske standardiserede informationsark

(ESIS), jf. direktivets bilag II.

Det bestemmes endvidere i direktivets artikel 14, stk. 8, at medlemslandene ikke ændrer ESIS-

modellen, bortset fra hvad der er fastsat i bilag II til direktivet, og at eventuelle supplerende oplys-

ninger, som kreditgiver eller i givet fald kreditformidler eller en udpeget repræsentant kan meddele

forbrugeren eller i henhold til national ret skal meddele forbrugeren gives i et særskilt dokument,

der kan knyttes som bilag til ESIS. Direktivets artikel 14, stk. 2, er således en totalharmoniserings-

bestemmelse, der skal gennemføres i dansk ret efter sit indhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets artikel 14, stk. 10, indeholder endvidere en bestemmelse vedrørende anvendelse af tale-

telefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af

23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af

Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF. Ved anvendelse af taletelefoni skal

beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b, 2.

led i samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 3-6 i bilag

II til boligkreditdirektivet.

2.1.2.3. Lovforslagets indhold

Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke pligt til at anvende ESIS ved lån mod pant i fast ejendom,

der ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Kreditgiver kan i stedet vælge i mellem at anvende

formularen i kreditaftalelovens bilag 2 (standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger),

eller at anvende en tidligere udgave af det standardiserede europæiske informationsblad (ESIS),

som er godkendt af justitsministeren som alternativt oplysningsskema for så vidt angår lån mod

pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, jf. ovenfor pkt. 2.1.2.1.

Ved lån eller anden kredit mod pant mv. i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af obligations-

udstedelse, er det obligatorisk at anvende kreditaftalelovens bilag 2, jf. dog nedenfor. ESIS kan så-

ledes ikke anvendes i disse tilfælde.

Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 10, i kreditaftaleloven ændres således, at der indføres en

pligt for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplysningsskemaet ESIS, der

foreslås indsat som bilag 5 til loven, i stedet for formularen i lovens bilag 2, når der gives tilbud om

kreditaftaler sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i kreditaftaleloven (bl.a. visse kasse-

kreditter), kan kreditaftalelovens bilag 3 anvendes i stedet for kreditaftalelovens bilag 2. Ved så-

danne kreditaftaler, der ydes mod pant mv. i fast ejendom, kan ESIS således ikke anvendes.

Det foreslås på denne baggrund, at § 7 b, stk. 3, i kreditaftaleloven ændres, således at der indføres

en pligt for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler til at anvende oplysningsskemaet ESIS, når

der gives tilbud om kreditaftaler, der er omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, og

som er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Det vil være en betingelse for, at ESIS skal anvendes i stedet for kreditaftalelovens bilag 2 hen-

holdsvis bilag 3, at kreditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er således omfattet, hvis kreditten er sikret ved

pant i form af pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i fast ejendom eller skadeløs-

brev i fast ejendom. Tilsvarende vil andelsboliglån være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde

er knyttet til den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.

Der lægges derimod ikke op til, at kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til fast

ejendom, skal være omfattet af bestemmelsen. Dette gælder uanset, hvad formålet med kreditaftalen

er for forbrugeren. Anvendelsen af ESIS vil således ikke afhænge af formålet med kreditaftalen,

men derimod den sikkerhed, der stilles. Kreditaftaler mellem en kreditgiver og en forbruger, som

ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grunde og projekter, jf. direkti-

vet artikel 2, stk. 1, litra b, er således ikke omfattet af bestemmelsen, medmindre kreditaftalen tillige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom. Dette indebærer bl.a., at kreditaftale-

lovens bilag 2 (som hidtil) skal anvendes i disse tilfælde. Der henvises i øvrigt til artikel 2, stk. 3,

litra a, i boligkreditdirektivet, som giver medlemslandene mulighed for at gennemføre direktivet på

den anførte måde.

Efter kreditaftaleloven er der i dag ikke krav til, hvor hurtigt en kreditgiver – efter at have modtaget

oplysninger og præferencer fra forbrugeren – skal meddele oplysningerne efter § 7 a og § 7 b til

forbrugeren.

Det foreslås på denne baggrund, at det i § 7 a, stk. 10, bestemmes, at ESIS skal gives, efter at for-

brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine

præferencer i overensstemmelse med § 7 c. Formuleringen ”uden unødig forsinkelse” i artikel 14,

stk. 1, litra a, i boligkreditdirektivet er ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at oplys-

ningerne gives til forbrugeren snarest muligt efter, at kreditgiver har modtaget de § 7 c nævnte op-

lysninger til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed.

Det følger af den gældende kreditaftalelovs § 7 a, stk. 4, at beskrivelsen af den finansielle tjeneste-

ydelses karakter ved anvendelse af taletelefoni med forbrugerens samtykke, alene skal omfatte tje-

nesteydelsens karakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af § 7 a,

stk. 2, nr. 3-6 og 8, samt de årlige omkostninger i procent illustreret ved et repræsentativt eksempel

og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren. § 7 a, stk. 4, implementerer forbrugerkredit-

direktivets artikel 5, stk. 2, der er en totalharmoniseringsbestemmelse. Det følger endvidere af den

gældende kreditaftalelovs § 7 b, stk. 5, at den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika dog

mindst omfatter de oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8 ved kreditaftaler omfattet af §

3, stk. 1, nr. 7, og § 3, stk. 2, i kreditaftaleloven. Hvis kreditaftalen er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7,

skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. § 7 b svarer til forbrugerkreditdirektivets artikel 6, der

ligeledes er en totalharmoniseringsbestemmelse.

Der er sammenfald mellem en række af de oplysninger, der skal gives ved anvendelse af taletelefoni

i medfør af § 7 a, stk. 4 og § 7 b, stk. 5, i kreditaftaleloven og artikel 14, stk. 10, i boligkreditdirek-

tivet. Imidlertid er der også en række forskelle i de oplysninger henholdsvis forbrugerkreditdirekti-

vet og boligkreditdirektivet stiller krav om at der som minimum skal gives ved aftaler, der indgås

ved taletelefoni.

Det foreslås på den baggrund, at § 7 a, stk. 4 og § 7 b, stk. 5, ændres således, at beskrivelsen af den

finansielle tjenesteydelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast

ejendom, i stedet mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6 i ESIS i

lovens bilag 5, når aftalen indgås ved anvendelse af taletelefoni.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4-6 og 11 (forslag til § 7 a, stk. 4, 2. pkt., § 7 a, stk. 10, § 7

b, stk. 3, 3.-4 pkt. og § 7 b, stk. 5, 3. pkt. og bilag 5) og bemærkninger hertil.

2.1.3. Betænkningstid og fortrydelsesret

2.1.3.1. Gældende ret

§ 19 i kreditaftaleloven fastsætter en fortrydelsesret for forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen indebærer, at forbrugeren kan fortryde en kreditaftale uden at skulle give en begrun-

delse. Fortrydelse kan efter stk. 1 ske inden for en periode på 14 kalenderdage, og perioden løber

efter stk. 2 enten fra den dag, hvor kreditaftalen er indgået, eller – hvis det tidspunkt ligger senere –

fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og betingelserne samt oplysninger i henhold

til lovens § 8.

Kreditgiveren har ikke krav på nogen form for kompensation fra forbrugeren som følge af forbruge-

rens udnyttelse af fortrydelsesretten, dog med undtagelse af kreditgiverens omkostninger til offent-

lige myndigheder, f.eks. tinglysningsafgifter. Det gælder dog kun, hvis sådanne omkostninger ikke

kan refunderes.

Efter § 19, stk. 7, i kreditaftaleloven har forbrugeren ikke fortrydelsesret, hvis der er tale om en kre-

ditaftale i form af lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.

Undtagelsen er begrundet med, at långiver ved denne type af kreditaftaler efter aftalens indgåelse

vil sælge obligationer svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydelses-

ret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.

Lån mod pant i fast ejendom, der ikke ydes på baggrund af obligationsudstedelse, er derimod om-

fattet af fortrydelsesretten.

2.1.3.2. Baggrund for lovforslaget

Artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet fastlægger, at medlemslandene skal fastsætte en frist på

mindst syv dage, inden for hvilken forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sammenligne kredittilbud-

dene, vurdere hvad de indebærer og træffe en informeret beslutning.

Fristen kan efter medlemslandenes valg enten fastsættes som en betænkningstid forud for indgåel-

sen af en kreditaftale eller som en periode med fortrydelsesret efter indgåelsen af en kreditaftale,

eller som en kombination af begge.

Fastsættes fristen som en betænkningstid forud for indgåelsen af kreditaftalen, er tilbuddet bindende

for kreditgiver under betænkningstidens varighed, og forbrugeren skal kunne acceptere tilbuddet på

et hvilket som helst tidspunkt under betænkningstiden. Medlemslandene kan imidlertid fastsætte, at

forbrugeren ikke kan acceptere tilbuddet i en periode, der ikke overstiger de første ti dage af be-

tænkningstiden.

Hvis debitorrenten eller de øvrige omkostninger fastsættes på grundlag af salget af underliggende

obligationer, kan det fastsættes, at debitorrenten eller de andre omkostninger kan variere fra det i

tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de underliggende obligationer.

Lovforslagets indhold

For kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, gælder der efter

kreditaftaleloven en fortrydelsesret, som lever op til direktivets krav, medmindre der er tale om et

lån, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.

For så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, jf. 19,

stk. 7, gælder der efter kreditaftaleloven hverken en fortrydelsesret eller krav om mindst 7 dages

betænkningstid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er således behov for, at der indføres enten fortrydelsesret eller betænkningstid for sådanne lån

for at leve op til direktivets krav. For i andre kreditaftaler er der ikke behov for at ændre kreditafta-

leloven med henblik på at gennemføre direktivet.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3.2, er baggrunden for, at de anførte lån er undtaget fra fortrydel-

sesretten efter kreditaftaleloven, at långiver ved denne type af kreditaftaler efter aftalens indgåelse

vil sælge obligationer svarende til lånebeløbet. Hvis forbrugeren herefter udnyttede en fortrydelses-

ret, ville långiver skulle tilbagekøbe obligationerne, hvilket ville kunne medføre et kurstab.

I lyset heraf finder regeringen det mest hensigtsmæssigt, at der for at leve op til direktivets krav

indføres regler om en betænkningstid til forbrugeren frem for en regel om fortrydelsesret.

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse om betænkningstid ved indgåelse

af en kreditaftale om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse,

hvori det fastsættes, at kreditgiver ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens

antagelse af et kredittilbud. Det foreslås endvidere fastsat i bestemmelsen, at debitorrenten og de

øvrige omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i overensstemmelse med værdien af de

underliggende obligationer.

Der er ikke fundet behov for at fastsætte en periode, i hvilken forbrugeren ikke kan acceptere kre-

dittilbuddet. Bestemmelsen om betænkningstid tilsigter således ikke at hindre, at der på forbruge-

rens foranledning kan indgås en kreditaftale umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang

har haft lejlighed til at sætte sig ind i kredittilbuddet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til § 7 d) og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Oplysning om årlige omkostninger i procent og ændringer i debitorrenten

2.1.4.1. Gældende ret

§ 16 i kreditaftaleloven omhandler beregningen af de årlige omkostninger i procent.

De årlige omkostninger defineres i stk. 1 som nutidsværdien på årsbasis af alle fremtidige eller eksi-

sterende forpligtelser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger, der

er aftalt mellem kreditgiveren og forbrugeren.

Efter § 16, stk. 2, skal de årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i

lovens bilag 1. Stk. 3 og stk. 4, fastslår en række elementer, der skal indgå i beregningen af de årlige

omkostninger i procent og i stk. 5-6 anføres visse antagelser, der skal gøres brug af ved beregnin-

gen, mens der i stk. 7, henvises til, at der ved beregningen om nødvendigt kan gøres brug af de sup-

plerende antagelser, der er medtaget i bilag 1.

Bilag 1 suppleres i praksis af Retningslinjer om anvendelsen af direktiv 2008/48/EF (forbrugerkre-

ditdirektivet) i forhold til omkostninger og de årlige omkostninger i procent, der er et arbejdsdoku-

ment af 8. maj 2012 fra Kommissionens tjenestegrene. Arbejdsdokumentet er et orienterende do-

kument og er ikke udtryk for Kommissionens officielle holdning til emnet, og det foregriber heller

ikke Kommissionens stillingtagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De årlige omkostninger i procent har navnlig til formål at sætte forbrugeren i stand til at kunne

sammenligne prisen på forskellige lån.

§ 9 i kreditaftaleloven omhandler kreditgivers pligt til at underrette forbrugeren om ændringer af

debitorrenten. Det følger således af bestemmelsen, at kreditgiver – når der sker en ændring af debi-

torrenten – skal underrette forbrugeren om denne ændring.

Underretningen skal som udgangspunkt ske inden ændringen træder i kraft. Hvis årsagen til æn-

dringen af debitorrenten er, at en referencesats er ændret, og at den ændrede referencesats er gjort

tilgængelig for offentligheden, samt at der også hos kreditgiveren kan fås oplysninger om den æn-

drede referencesats, kan det i kreditaftalen fastsættes, at oplysningerne alene skal gives til forbruge-

ren med jævne mellemrum.

Efter § 9, stk. 4, kan underretning om en ændring i debitorrenten ske, efter at ændringen er trådt i

kraft, hvis der er tale om refinansiering af variabelt forrentede lån mod pant i fast ejendom, der ydes

på baggrund af obligationsudstedelse.

Bestemmelsen, der både omfatter realkreditlån og pengeinstitutters boliglån, finder anvendelse på

rentetilpasningslån, hvor det ved en refinansiering ofte ikke vil være muligt at give oplysninger om

den nye debitorrente før refinansieringen er gennemført og de bagvedliggende værdipapirer er reali-

seret.

Det forudsættes, at kreditgiveren i disse tilfælde hurtigst muligt underretter forbrugeren om ændrin-

gen, efter at denne er trådt i kraft.

2.1.4.2. Baggrund for lovforslaget

Efter artikel 17, stk. 1, i boligkreditdirektivet beregnes de årlige omkostninger i procent ud for den

matematiske formel i direktivets bilag I.

I artikel 17, stk. 2, fastsættes en række elementer, der skal indgå i beregningen og i stk. 3-4 fastsæt-

tes en række antagelser, der skal indgå i beregningen. I stk. 7 fastsættes det, at de supplerende anta-

gelser i bilag I anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige omkostninger i procent.

I artikel 17, stk. 5, bestemmes det, at ved kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en

indledende periode på mindst fem år, ved hvis udløb der forhandles om debitorrenten for at aftale

en ny fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter beregningen af den yderligere illustrati-

ve årlige omkostningsprocent, der anføres i ESIS, kun den indledende periode med fast rente, og

den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste

debitorrente.

Det bestemmes i artikel 17, stk. 6, at medlemslandene skal sikre, at forbrugeren ved kreditaftaler,

der tillader variationer i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser af variationerne på

de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i procent, som minimum ved hjælp af ESIS.

Det skal ske ved at give forbrugeren en yderligere årlig omkostningsprocent, der illustrerer de muli-

ge risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der ikke er et loft over debitor-

renten, skal oplysningerne ledsages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostnin-

ger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan ændre sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 17, stk. 6, gælder dog ikke for kreditaftaler, som omfattet af stk. 5.

Det fastsættes i artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, at i tilfælde, hvor ændringer i debitorrenten

afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kreditgiver at underrette

forbrugeren om ændringer i debitorrenten, før de får virkning, skal kreditgiver i god tid før auktio-

nen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium om den fore-

stående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten.

2.1.4.3. Lovforslagets indhold

Der er i stor udstrækning overensstemmelse mellem artikel 17 i boligkreditdirektivet med tilhørende

bilag I og § 16 kreditaftaleloven og lovens bilag 1. Imidlertid findes der ikke i kreditaftaleloven

bestemmelser svarende til artikel 17, stk. 5 og 6, i boligkreditdirektivet og boligkreditdirektivets

bilag I indeholder visse yderligere bemærkninger og supplerende antagelser, som ikke er indeholdt i

kreditaftalelovens bilag 1. Der henvises i den forbindelse til, at forbrugerkreditdirektivet, der ligger

til grund for § 16 og bilag 1 i kreditaftaleloven, og boligkreditkreditdirektivets bestemmelser om

beregning af årlige omkostninger i procent er underlagt totalharmonisering.

Selv om det må antages, at der med artikel 17 i boligkreditdirektivet med tilhørende bilag I ikke er

tilsigtet ændringer i beregningen af de årlige omkostninger i procent i forhold til de beregninger, der

følger af forbrugerkreditdirektivet, er der således behov for at justere kreditaftaleloven for så vidt

angår beregningen af de årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller

anden rettighed knyttet til fast ejendom.

Efter drøftelser med branchen og set i lyset af, at kreditaftalelovens bilag 1 suppleres af Kommissi-

onens tjenestegrenes arbejdsdokument, jf. ovenfor pkt. 2.1.3.1, er det fundet mest hensigtsmæssigt

at indsætte en ny bestemmelse med et tilhørende nyt bilag 4 til brug for beregningen af de årlige

omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast

ejendom.

Det foreslås på denne baggrund, at der i kreditaftaleloven indsættes en ny bestemmelse, hvori det

bestemmes, at de årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden

rettighed knyttet til fast ejendom beregnes ved hjælp af den matematiske formel i et nyt bilag 4.

Den foreslåede bestemmelse indeholder tillige de generelle antagelser, der følger af artikel 17, stk.

2-4, i boligkreditdirektivet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere at forbrugeren ved

kreditaftaler der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, der tillader variationer

i debitorrenten, underrettes om de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal beta-

les, og på de årlige omkostninger i procent. Underretningen skal som minimum ske ved hjælp af

oplysningsskemaet (ESIS) i lovens bilag 5. Hvis der ikke er loft over debitorrenten skal underret-

ningen ledsages af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger, der fremgår af de

årlige omkostninger i procent, kan ændre sig.

Hvis der ved kreditaftalen er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år, ved

hvis udløb, der forhandles om debitorrenten for at aftale ny fast rente for en yderligere relevant pe-

riode, foreslås det, at beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anfø-

res i oplysningsskemaet (ESIS) som angivet i det foreslåede bilag 5, kun omfatter den indledende

periode med fast rente, og at beregningen baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved

udløbet af perioden med den faste debitorrente.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår kreditaftalelovens regler om ændringer i debitorrenten svarer disse til artikel 27 i

boligkreditdirektivet, bortset fra artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet, hvori det fastsættes, at

kreditgiver – i situationer hvor ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkeder-

ne, og kreditgiver derfor ikke har mulighed for at underrette forbrugeren om ændringer, før de får

virkning – i god tid før auktionen skal underrette forbrugeren skriftligt på papir eller ved hjælp af

andet varigt medium om den forestående procedure og angive, hvordan det kan påvirke debitorren-

ten.

Der er på denne baggrund behov for, at kreditaftalelovens bestemmelse om, at underretning om en

ændring i debitorrenten ved refinansiering af variabelt forrentede lån mod pant i fast ejendom, kan

ske efter at ændringen er trådt i kraft, suppleres af et krav om, at forbrugeren underrettes om den

forestående proces, inden refinansieringen finder sted.

Regeringen finder imidlertid ikke grundlag for at ophæve den eksisterende forpligtelse for kreditgi-

ver til at underrette forbrugeren om ændringen, når denne er trådt i kraft.

Det foreslås på denne baggrund, at § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven, affattes i overensstemmelse her-

med.

Den foreslåede ordning indebærer således, at kreditgiveren forud for refinansiering af et variabelt

forrentet lån mod pant i fast ejendom skal underrette forbrugeren om processen og angive, hvordan

processen kan påvirke renten. Når refinansieringen er foretages underrettes forbrugeren tillige om

ændringen af debitorrenten.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 11 (forslag til § 9, stk. 4, § 16 a, og bilag 4.) og be-

mærkningerne hertil.

2.1.5. Førtidig tilbagebetaling

2.1.3.1. Gældende ret

Kreditaftalelovens § 26 regulerer forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling. Stk. 1 giver forbruge-

ren en absolut ret til at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale til enhver tid. Tilbagebe-

talingen kan ske helt eller delvist. Forbrugerens tilbagebetaling udløser en ret til en reduktion af

såvel renter som omkostninger for den resterende del af kreditaftalen. Bestemmelsens stk. 2-6 fast-

sætter regler for eventuel kompensation til kreditgiver som følge af den førtidige tilbagebetaling.

Ved gennemførelsen af forbrugerkreditdirektivet blev den hidtidige gældende retsstilling, hvorefter

forbrugeren ikke har en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom op-

retholdt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17 (forslag til §§ 26-28) i lovforslag nr. 91 af

16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (ændringer som

følge af forbrugerkreditdirektivet).

Efter § 26, stk. 7, i kreditaftaleloven finder reglerne om førtidig tilbagebetaling således ikke anven-

delse på pantebreve i fast ejendom. Denne undtagelse finder anvendelse på realkreditlån men også

på andre kreditaftaler mod pant i fast ejendom, herunder pantebreve, som en forbruger udsteder til

et pengeinstitut. Undtagelsen gælder dog ikke kreditaftaler, hvor lånet sikres ved underpantsætning

af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skadesløsbrev, jf. pkt. 3.1 og 3.3 i de almindelige bemærk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger til lovforslag nr. 186 af 22. januar 1992 om ændring af lov om kreditaftaler (kreditoplysnin-

ger i forbindelse med lån mod pant i fast ejendom).

Selv om der ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i fast ejendom, er

det praksis for de relevante kreditaftalers vedkommende, at der på aftaleretlig basis i vidt omfang

indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebetaling.

Retten til førtidig tilbagebetaling er således bl.a. et vigtigt element i det danske realkreditsystem.

Realkreditlån udbetales generelt ved, at der udstedes obligationer, som modsvarer lånet både i be-

løb, løbetid og med hensyn til rentevilkår. Realkreditlån udløber, når alle ydelser er betalt. Det er

dog muligt at indfri lånet tidligere, hvilket ofte sker på det danske realkreditmarked, for eksempel i

forbindelse med omlægning af lånet eller ved ejerskifte.

2.1.5.2. Baggrund for lovforslaget

Boligkreditdirektivets artikel 25, stk. 1, fastsætter, at medlemslandene skal sikre, at forbrugeren har

ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør af en kreditaftale, før aftalen udlø-

ber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditomkost-

ninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.

Det fremgår af direktivets præambelbemærkning nr. 66, at medlemslandene bør sikre forbrugerens

ret til førtidig indfrielse enten gennem lovgivning eller på anden måde, såsom gennem aftalebe-

stemmelser. Det bemærkes i den forbindelse, at direktivet anvender udtrykket ”førtidig indfrielse” i

samme betydning, som udtrykket ”førtidig tilbagebetaling” anvendes i kreditaftaleloven.

Efter artikel 25, stk. 2, kan medlemslandene fastsætte, at udøvelsen af retten til førtidig indfrielse

underlægges visse betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af

rettigheden, en forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller

hvornår forbrugeren udøver sin rettighed, eller restriktioner med hensyn til de forhold under hvilke

denne rettighed kan udøves.

Medlemslandene kan endvidere efter artikel 25, stk. 3, fastsætte, at kreditgiver har ret til en rimelig

og objekt kompensation, når det er berettiget, for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet

med den førtidige indfrielse, men pålægger ikke forbrugeren en sanktion. I den henseende oversti-

ger kompensationen ikke kreditgivers økonomiske tab. Medlemslandene kan efter disse betingelser

fastsætte, at kompensationen ikke må overstige et vist niveau eller kun tillades i et vist tidsrum.

I artikel 25, stk. 4, fastsættes, at kreditgiveren uden forsinkelse efter modtagelse af en anmodning

fra forbrugeren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium skal give forbrugeren de oplys-

ninger, der er nødvendige for at overveje muligheden for at frigøre sig fra sine forpligtelser i medfør

af en kreditaftale, før aftalen udløber. Disse oplysninger skal mindst indeholde en angivelse af, hvor

store konsekvenser det vil have for forbrugeren at frigøre sig fra sine forpligtelser, før kreditaftalen

udløber, og en klar redegørelse for, hvilke antagelser der er anvendt. De eventuelle antagelser, der

er anvendt, skal være rimelige og berettigede.

Endelig kan medlemslandene i medfør af stk. 5 fastsætte, at udøvelse af retten til førtidig indfrielse

er betinget af, at der foreligger en legitim interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse

sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast forrentning.

2.1.3.3. Lovforslagets indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter kreditaftaleloven er der ikke ret til førtidig tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom.

Boligkreditdirektivet indebærer imidlertid, at forbrugeren også ved pantebreve i fast ejendom skal

sikres en ret til førtidig tilbagebetaling. Som anført er der overladt medlemslandene et valg i forhold

til, om retten til førtidig tilbagebetaling skal fastsættes i loven eller sikres på anden måde, såsom

gennem aftalebestemmelser.

Regeringen har i lyset heraf overvejet, hvilken model der er mest hensigtsmæssig i forhold til dan-

ske forhold.

I dag er der allerede i vidt omfang for de relevante kreditaftalers vedkommende på aftaleretlig basis

indrømmet forbrugeren en ret til førtidig tilbagebetaling, der lever op til boligkreditsdirektivets

krav. Retten til førtidig tilbagebetaling (indfrielse) er således bl.a. et vigtigt element i det danske

realkreditsystem.

På denne baggrund ser regeringen ikke behov for at gribe unødigt ind i navnlig den danske realkre-

ditmodel, og der lægges således op til, at retten til førtidig tilbagebetaling gennemføres ved at stille

krav til de relevante kreditaftaler. Det er herved ikke hensigten med lovforslaget, at der grundlæg-

gende skal laves om på den måde, som retten til førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebe-

stemmelser, der sædvanligvis gælder på realkreditområdet mv.

Det foreslås nærmere, at der indsættes en bestemmelse i kreditaftaleloven om, at kreditgiver ikke

kan indgå en kreditaftale, der er undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelse om ret til førtidig til-

bagebetaling, med en forbruger uden at forbrugeren i aftalen indrømmes en ret til helt eller delvis at

frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber.

Det foreslås endvidere, at det bestemmes, at en sådan kreditaftale skal indeholde vilkår om, at for-

brugeren – i overensstemmelse med kravet i artikel 25, stk. 1, i boligkreditdirektivet – i tilfælde af

førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditomkostninger, der

består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid, samt at en sådan aftale kan

indeholde bestemmelser om, at kreditgiver i disse tilfælde har ret til kompensation for eventuelle

omkostninger, der er direkte forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal

være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier.

Det foreslås desuden, at der fastsættes krav om, at kreditgiveren efter anmodning fra forbrugeren

skal give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for forbrugerens overvejelse af muligheden

for førtidig tilbagebetaling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til § 26 a) og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændringer i lov om finansiel virksomhed

2.2.1. Kompetencekrav

2.2.1.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke særlige kompetencekrav i lovgivningen til de ansatte i pengeinstitutter og real-

kreditinstitutter, der rådgiver om kredit på samme måde, som det er tilfældet for de ansatte, der råd-

giver om visse investeringsprodukter. På dette område har erhvervs- og vækstministeren fastlagt

kompetencekrav i en bekendtgørelse udstedt i medfør af § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For finansielle rådgivere er der i medfør af § 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere udstedt en be-

kendtgørelse om kompetencekrav til finansielle rådgivere. Denne bekendtgørelse omfatter alene de

virksomheder, som har en tilladelse som finansiel rådgiver i medfør af denne lov. Bekendtgørelsen

stiller bl.a. krav om, at den finansielle rådgiver ved rådgivning om kreditaftaler skal besidde kend-

skab til kreditaftaler og tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet. Hertil kommer, at den fi-

nansielle rådgiver skal have kendskab til lovgivningen om kreditaftaler til forbrugere samt lovgiv-

ning om gæld, og kendskab til processerne i forbindelse med fast ejendom og vurdering af fast

ejendom, herunder tinglysningsprocessen. Endelig skal rådgiveren have en række mere overordnede

kompetencer for, at denne kan rådgive om kreditaftaler.

2.2.1.2. Baggrunden for forslaget

Boligkreditdirektivet opstiller i artikel 9 krav til personalets viden og kompetencer hos kreditgivere

og kreditformidlere. Det påhviler det enkelte medlemsland at fastsætte regler, som sikrer, at bolig-

kreditgivere og boligkreditformidlere og deres personale besidder et tilstrækkeligt og ajourført vi-

dens- og kompetenceniveau omkring udformningen og bevillingen af kreditaftaler samt formidlin-

gen af kreditaftaler og rådgivningen om disse. Der er i dag ikke fastsat sådanne regler for boligkre-

ditgivere og boligkreditformidlere.

2.2.1.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget skal sikre, at de relevante personer hos såvel boligkreditgiver og boligkreditformidlere

har et tilstrækkeligt videns- og kompetenceniveau, så det sikres, at forbrugeren modtager professio-

nel og kompetent bistand i forbindelse med optagelsen af boligkredit.

Med forslaget til ændringen af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 4, revideres den eksisterende

hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere kompetencekrav for ansatte i

penge- og realkreditinstitutter i forhold til de produkter, der rådgives om i bred forstand. Således vil

erhvervs- og vækstministeren fortsat kunne fastsætte kompetencekravsregler om investeringspro-

dukter, som det gælder af den nuværende bestemmelse, men ligeledes vil der efter forslaget kunne

fastsættes regler om kompetencekrav ved ydelsen af boligkredit og boligkreditformidling.

De krav, som følger af artikel 9 i boligkreditdirektivet vil blive gennemført ved den foreslåede be-

myndigelse. Kravene til boligkreditgivernes og boligkreditformidlerens viden, som skal gennemfø-

res i dansk lovgivning, skal være i overensstemmelse med de principper, der fremgår af direktivets

bilag III. Af bilaget fremgår det, at der skal gennemføres regler, der opstiller krav til viden om pro-

duktkendskab og viden om lovgivningen, der gælder for kreditaftaler og forbrugerbeskyttelsesregler

i almindelighed. Herudover skal de ansatte have viden om processen omkring køb af fast ejendom,

vurdering af sikkerhed, kreditvurdering og indblik i tinglysningsgangen i forbindelse med fast ejen-

dom. Herunder skal der være generel viden om markedet og god skik i bred forstand. Det er hensig-

ten, at der ved udformningen af de nærmere regler vil blive fastsat differentierede krav til forskelli-

ge grupper af ansattes vidensniveau i forhold til relevans for den funktion, den pågældende ansatte

udfører hos henholdsvis boligkreditgivere og boligkreditformidler.

Det er endvidere hensigten, at det på samme måde, som det gælder overholdelsen af kompetence-

kravene i henhold til den eksisterende bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder

rådgivning om visse investeringsprodukter, vil påhvile den enkelte virksomhed at sikre, at de ansat-

te besidder de fornødne kompetencer, når de udfører rådgivning og andre tjenester i forbindelse

med kredit til forbrugere med sikkerhed i fast ejendom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil blive indsat en overgangsordning for de boligkreditgivere og boligkreditformidlere, der

udøvede sin virksomhed inden 20. marts 2014. Denne gruppe skal senest den 21. marts 2017 op-

fylde de kompetencekrav, der bliver fastsat til boligkreditgivere og boligkreditformidler som følge

af boligkreditdirektivet.

De eksisterende regler for kompetencekrav til personer, der yder rådgivning om visse investerings-

produkter, ændres ikke som følge af dette lovforslag.

2.2.2. Regler om aflønning

2.2.2.1. Gældende ret

De gældende regler om aflønning af ansatte i penge- og realkreditinstitutter findes i lov om finansiel

virksomhed § 71, stk. 1 nr. 9, samt §§ 77 a-d. Disse regler gælder for finansielle virksomheder og

finansielle holding- og forsikringsholdingvirksomheder, og skal ses som et led i at sikre den pågæl-

dende virksomheds risikostyring. Reglerne stammer dels fra gennemførelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-

tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV) og den danske

politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010 mellem

den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Fol-

keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Det følger af § 71, stk. 1, nr. 9, at såvel et penge- som realkreditinstitut skal have en skriftlig lønpo-

litik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Udover kravet til

lønpolitikken indeholder bestemmelserne i § 77 a–§ 77 d en række restriktioner for udbetalingen af

variable løndele til bestyrelsen, direktionen og andre såkaldte ”væsentlig risikotagere”, ligesom der

er visse krav til offentliggørelse og indsendelse af oplysninger til Finanstilsynet vedrørende virk-

somhedens aflønning. Med andre væsentlige risikotagere menes ansatte, hvis aktiviteter har væsent-

lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Kommissionen har med hjemmel i artikel 94, stk. 2, i CRD IV udstedt Forordning nr. 604/2014 af

4. marts 2014 om supplerende regler til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så

vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative og passende kvantitative kriterier

til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har en væsentlig indflydelse på institut-

tets risikoprofil.

Forordningen indeholder en række kvalitative krav til hvilke medarbejdere, der skal udpeges som

væsentlige risikotagere. Kravene medfører bl.a., at medarbejdere, der kan påføre instituttet væsent-

lige kreditrisici, skal udpeges som væsentlige risikotagere.

§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder tillige en særskilt regel om aflønning af ansatte hos

et penge- eller realkreditinstitut, der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, i

lov om finansiel virksomhed. Efter denne bestemmelse må ansatte, der har direkte kundekontakt

ikke modtage variable løndele, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål af finansielle

instrumenter til detailkunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De gældende regler omfatter imidlertid ikke den samme personkreds som personkredsen, der er

omfattet af bestemmelser i artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet. Det vil derfor være nødvendigt

at implementere artikel 7, stk. 2-4, i boligkreditdirektivet i dansk ret.

2.2.2.2. Baggrunden for forslaget

Det følger af boligkreditdirektivet artikel 7, stk. 2-4, at der for boligkreditgivere og boligkreditfor-

midlere skal fastsættes regler om den måde, hvorpå boligkreditgiver og boligkreditformidlere afløn-

ner deres personale, som skal være med til at sikre, at den pågældende optræder redeligt og rimeligt,

gennemsigtigt og professionelt overfor forbrugeren.

Det fremgår ligeledes af artikel 7, stk. 3, litra a, i boligkreditdirektivet, at der skal fastsættes regler,

der skal være med til at sikre, at boligkreditgivere har en aflønningspolitik, som er i overensstem-

melse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring i virksomheden. Som følge heraf må

aflønningsstrukturerne ikke indeholde elementer, der kan tilskynde de ansatte til at tage risici, som

overskrider boligkreditgiverens risikotolerance.

Endelig skal lønpolitikken bidrage til at sikre, at interessekonflikter i videst muligt omfang undgås

herunder særligt, at aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller andelen af imøde-

komne kreditansøgninger eller salgsmål i øvrigt.

2.2.2.3. Lovforslagets indhold

På baggrund af bestemmelserne i artikel 7, i boligkreditdirektivet foreslås det at indføre krav i lov

om finansiel virksomhed, der skal være med til at sikre, at der også indgår et forbrugerbeskyttelses-

hensyn ved aflønning af ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der rådgiver samt yder eller bevil-

ger kredit med pant i fast ejendom til forbrugere.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i direktivet lægges op til, at der ved udformningen af afløn-

ningsregler for penge- eller realkreditinstitutter udover hensyn til forbrugerinteresser også skal tages

hensyn til aflønning som en del af virksomhedernes risikostyring.

Det er en naturlig del af en finansiel virksomhed, som det gælder for alle kommercielle virksomhe-

der, at der finder salgsaktiviteter sted. Det er derfor som udgangspunkt heller ikke i sig selv et pro-

blem, at penge- eller realkreditinstituttet arbejder med salgsmål for sine produkter, for den enkelte

ansatte eller for grupper af ansatte i virksomheden. Sådanne mål kan imidlertid anvendes af penge-

eller realkreditinstituttet som en måde at fastsætte resultatløn for den enkelte ansatte eller grupper af

ansatte i den finansielle virksomhed. I de tilfælde, hvor rådgivere i de finansielle virksomheder både

har en rådgivende og en sælgende funktion i forhold til forbrugeren, er det imidlertid vigtigt, at

salgsmålene ikke skaber en interessekonflikt, således at der er risiko for, at kundens interesse og

behov for rådgivning ikke varetages.

Det er ligeledes vigtigt, at aflønningsstrukturerne i et penge- eller realkreditinstitut er i overens-

stemmelse med og fremmer en forsvarlig risikostyring. Der må således ikke være strukturer, der

tilskynder de ansatte til at påtage sig en overdreven risiko, som overskrider instituttets risikotoleran-

ce. Endelig skal aflønningsstrukturerne sikre, at de ansatte følger de forretningsstrategier og mål-

sætninger som ledelsen har fastlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.3. Basal indlånskonto

2.2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomhe-

der, at et pengeinstitut ikke uden en individuel og saglig begrundelse kan nægte at oprette en almin-

delig indlånskonto. Begrundelsen skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt medi-

um. Bestemmelsen indeholder krav til pengeinstitutterne om at oprette en almindelig indlånskonto,

medmindre der er en individuel saglig begrundelse for at nægte det.

En saglig begrundelse kan foreligge, hvis kunden optræder anstødeligt eller er til gene for pengein-

stituttets øvrige kunder og/eller ansatte. Et pengeinstitut kan derimod ikke afvise at oprette en ind-

lånskonto med den begrundelse, at kunden er registreret i RKI.

Der er ikke pligt til at knytte kreditfaciliteter eller andre ydelser til indlånskontoen som f.eks. net-

bank og adgang til direkte debitering (betalingsservice).

Pengeinstitutter kan i dag frit opkræve et gebyr for en konto efter § 20.

2.2.3.2. Baggrunden for forslaget

Med baggrund i en henstilling fra EU-Kommissionen, som blev udstedt den 18. juli 2011 om ad-

gang til en basal betalingskonto (2011/442/EU), blev der nedsat en arbejdsgruppe under Finanstil-

synet bestående af repræsentanter fra Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Danmarks

Nationalbank, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet og Nets Den-

mark A/S.

Arbejdsgruppen har afgivet ”Rapport om adgang til indlånskonti på fair og rimelige vilkår”, som

erhvervs- og vækstministeren har offentliggjort den 20. oktober 2014. I rapporten anbefaler ar-

bejdsgruppen, at pengeinstitutter skal forpligtes til at tilbyde en indlånskonto med ganske få funkti-

oner gebyrfrit eller til højest 180 kr. om året. Beløbet reguleres med nettoprisindekset pr. 1. februar

på baggrund af offentliggørelsen af nettoprisindekset pr. 10. januar. Gebyret reguleres første gang

den 1. februar 2016. Denne konto skal som minimum give adgang til følgende funktioner:



Indsætte og hæve kontanter.



Kredittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v. Kontoen skal kunne anven-

des som NEM-konto.



Et debetkort med saldokontrol eller et hævekort.

Der er tale om en udvidelse i forhold til den nugældende regulering, jf. afsnit 2.1., idet der efter

arbejdsgruppens anbefaling også skal være adgang til et debetkort med saldokontrol eller et hæve-

kort, ligesom der fastsættes et loft over et eventuelt gebyr for en sådan konto.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af ge-

byrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med

basale funktioner (PAD-direktivet) er vedtaget og skal være gennemført inden den 18. september

2016. Udover adgang til en basal betalingskonto (PAD-konto) indeholder direktivet regler om gen-

nemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti og flytning af beta-

lingskonti. Med implementeringen af direktivet vil forbrugere få adgang til en indlånskonto med

flere funktioner end det, som lægges op til med dette forslag. Ifølge rapporten fra arbejdsgruppen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under Finanstilsynet vil dette direktiv blive gennemført således, at pengeinstitutter får mulighed for

at fastsætte et eventuelt gebyr, der giver dækning for samtlige omkostninger ved drift af denne kon-

to samt en rimelig fortjeneste. Der vil for denne kontoform ikke blive fastsat et maksimalt gebyr.

2.2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i lov om finansiel virksomhed for ministeren til at

gennemføre arbejdsgruppens anbefalinger.

2.3. Ændringer i lov om finansielle rådgivere

2.3.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner

2.3.1.1. Gældende ret

En tilladelse som finansiel rådgiver i den gældende lov om finansielle rådgivere giver virksomhe-

den tilladelse til at yde rådgivning om finansielle produkter.

En finansiel rådgiver er en virksomhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller bibe-

skæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter. Finansielle produkter defineres efter loven

som kreditaftaler, indlån, forsikringer, pension og investeringsprodukter.

En finansiel rådgiver kan i dag derfor yde rådgivning om samtlige finansielle produkter med en og

samme tilladelse.

Efter den gældende lov vil en virksomhed, der alene formidler eller administrerer boligkredit, hvor

der ikke samtidig ydes rådgivning, derimod ikke kræve en tilladelse.

2.3.1.2. Baggrund for forslaget

Med vedtagelsen af boligkreditdirektivet skal der gennemføres regler for, under hvilken form bolig-

kreditformidling kan ske, når den foretages af virksomheder, som ikke allerede er regulerede af den

finansielle lovgivning og under Finanstilsynets tilsyn.

Boligkreditdirektivet stiller krav om, at formidlere af boligkreditaftaler til forbrugere skal have en

tilladelse, og at der fremadrettet skal stilles forskellige krav til de virksomheder, der udøver denne

form for virksomhed. Disse krav omfatter blandt andet, at virksomhederne skal være under tilsyn af

en kompetent myndighed og krav til uddannelses- og kompetenceniveau samt erhvervsansvarsfor-

sikring. I boligkreditdirektivets formidlingsbegreb indgår ligeledes rådgivning og administration af

boligkredit. Det betyder, at såfremt en virksomhed beskæftiger sig med rådgivning om og admini-

stration af boligkredit vil dette med forslaget også kræve en tilladelse fra Finanstilsynet.

Ved boligkreditformidling til forbrugere forstås en fysisk eller juridisk person, som mod vederlag

præsenterer eller tilbyder kreditaftaler eller udfører andet forberedende arbejde forud for indgåelsen

af en boligkreditaftale og eventuelt indgår aftale med forbrugeren på en kreditgivers vegne. Admi-

nistration eller andet forberedende arbejde forud for aftaleindgåelsen om en boligkredit vil ligeledes

være omfattet af boligkreditformidlingsbegrebet, når dette sker mod vederlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boligkreditaftaler omfatter kreditaftaler eller tilsagn om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant

eller ved en anden sikkerhed i fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed,

der er knyttet til fast ejendom. Omfattet er tillige de kreditaftaler mellem en kreditgiver og en for-

bruger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grunde og projekte-

rede bygninger.

Boligkreditaftaler vil omfatte boliglån og kassekredit, hvis kreditten er sikret ved et ejerpantebrev

eller direkte pant i form af pantebrevslån i en fast ejendom. Ligeledes vil kreditaftaler ydet mod

tilsvarende sikkerhed som ejerpantebrev eller direkte pant være omfattet af begrebet. En anden form

for sikkerhed, som vil kunne anses for at være en kreditaftale ydet mod tilsvarende sikkerhed, er

skadesløsbreve lyst på den faste ejendom, som bruges til beboelse og stilles til sikkerhed for en kre-

ditaftale som anført.

Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om det er forbrugerens egen ejendom, der stilles som

sikkerhed for, at en kreditaftale bliver karakteriseret som en boligkredit. Således vil en forbruger,

som bor til leje, kunne optage et lån med sikkerhed i en andens ejendom, forudsat ejeren af denne

ejendom, som bruges til beboelse, er indforstået hermed. I denne situation vil den pågældende bo-

ligkreditformidler skulle opfylde de foreslåede regler om bl.a. god skik i denne lov i forhold til de-

bitor.

Definitionen af boligkreditaftaler er en gennemførelse af boligkreditdirektivets anvendelsesområde i

artikel 3, nr. 1.

Af artikel 3, nr. 2, i boligkreditdirektivet, fremgår en lang række undtagelser fra anvendelsesområ-

det, som er beskrevet i det følgende.

Efter direktivets artikel 3, nr. 2, vil kreditaftaler med friværdi, som ydes af en kreditor mod pant i en

ejendom, der bruges til beboelse, mod at kreditor på et senere tidspunkt modtager et beløb, som

stammer fra et fremtidigt salg af denne ejendom, være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Denne undtagelse fra anvendelsesområdet gælder, uanset om kreditaftalen udbetales som et en-

gangsbeløb, eller om der er tale om periodiske udbetalinger af kreditten. Undtaget i henhold til bo-

ligkreditdirektivet vil også være kreditaftaler med sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, hvor

tilbagebetalingen vil afhænge af en eller flere for forbrugeren indtrædende livsbegivenhed. Dette

kunne f.eks. være kredit, som skal tilbagebetales i tilfælde af dødfald. Dette følger af artikel 3, stk.

2, litra a, nr. i og ii, i boligkreditdirektivet.

Direktivets artikel 3, stk. 2, litra b, undtager den situation, hvor en arbejdsgiver yder kreditaftaler

alene til sine ansatte, og hvor dette alene sker som led i arbejdsgiverens bibeskæftigelse, og såfremt

kreditaftalerne er enten rentefrie eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end den på

markedet, når denne type aftaler ikke udbydes til offentligheden.

Af øvrige undtagelser fra boligkreditdirektivets anvendelsesområde kan nævnes undtagelsen i arti-

kel 3, stk. 2, litra c, som vedrører rentefrie kreditter sikret med pant i en ejendom til beboelse, som

ydes til forbrugeren uden, at der pålægges andre omkostninger end de, der er forbundet med sikrin-

gen af kreditaftalen. Det kan for eksempel være tinglysningsomkostninger. Kassekreditter, som til-

bagebetales inden en måned, er heller ikke omfattet af anvendelsesområdet, jf. artikel 3, stk. 2, litra

d. Kreditaftaler indgået som resultatet af et forlig indgået for retten eller et ved lov beføjet organ, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 3, stk. 2, litra e, samt de kreditaftaler, der vedrører omkostningsfri udskudt betaling af eksi-

sterende gæld, og som ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, litra a, er heller

ikke omfattet af boligkreditdirektivets anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2.

I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet er det blevet vurderet, at de nævnte und-

tagelser fra anvendelsesområdet ikke bør gennemføres. I det omfang denne type kreditter ydes på

det danske marked, er det vurderingen, at der for disse forbrugere vil være samme behov for forbru-

gerbeskyttelse, som der følger af boligkreditdirektivets regler i øvrigt. Det vurderes, at de nævnte

undtagne kreditaftaler kun har en begrænset udbredelse på det danske marked for boligkredit.

En boligkreditformidler, som alene udbyder de af boligkreditdirektivet undtagne kreditaftaler i hen-

hold til lovforslaget, vil også fremadrettet skulle have en tilladelse, men vil naturligvis kunne benyt-

te sig af forslagets overgangsordning. Dette gælder også, såfremt en sådan udbyder af undtagne

kreditaftaler kommer fra et andet EU-land eller et land, som EU har indgået aftale med på det finan-

sielle område, og hvor dette land har valgt at gennemføre undtagelserne. En sådan udbyder vil kun-

ne drive grænseoverskridende virksomhed, alene for så vidt angår undtagelserne.

2.3.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre lov om finansielle rådgivere, så også boligkreditformidlere omfattes af loven.

Rådgivning om kreditaftaler i dag er omfattet af den tilladelse, som en finansiel rådgiver får efter §

3 i lov om finansielle rådgivere. Fremadrettet vil rådgivning om og formidling af boligkreditaftaler i

henhold til lovforslaget være udskilt som et særligt område, hvor der skal søges om en særskilt til-

ladelse. Det vil således i henhold til forslaget være muligt at have tilladelse som boligkreditformid-

ler alene. Det bemærkes, at såfremt en virksomhed alene bistår forbrugere med at udføre andet for-

beredende arbejde eller anden administration forud for aftaleindgåelsen i forbindelse med boligkre-

ditaftale, vil denne virksomhed ligeledes kræve Finanstilsynets tilladelse som boligkreditformidler i

henhold til forslaget.

På denne baggrund ændres der i de eksisterende definitioner for en finansiel rådgiver og finansielle

produkter samtidigt med, at der i forslaget indsættes nye definitioner som følge af gennemførelsen

af boligkreditdirektivet.

Tidligere medførte definitionen i lov om finansielle rådgivere, at en finansiel rådgiver kunne rådgi-

ve forbrugere om finansielle produkter i bred forstand, herunder også om boligkreditaftaler. Med

den foreslåede ændring vil en finansiel rådgiver ikke længere kunne rådgive forbrugere om bolig-

kreditaftaler uden at have en særskilt tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve denne form for virk-

somhed.

En virksomhed, der rådgiver om boligkredit eller formidler boligkredit, skal have en tilladelse fra

Finanstilsynet som boligkreditformidler. Det foreslås således i affattelsen af § 2, stk. 2, at indsætte

en definition af, hvad der skal forstås ved en boligkreditformidler. Definitionen svarer til boligkre-

ditdirektivets definition på en »kreditformidler« i artikel 4. Af den foreslåede definition fremgår, at

der skal være tale om en virksomhed eller en person, som erhvervsmæssigt præsenterer eller tilby-

der boligkreditaftaler til forbrugere, eventuelt på vegne af en anden kreditgiver. Omfattet af en bo-

ligkreditformidlers virke i henhold til lovforslagets vil også være bistand af en forbruger med råd-

givning, administration eller andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af en boligkreditafta-

le.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en følge af at forslaget indfører en selvstændig definition af en boligkreditformidler, indskræn-

kes virksomhedsområdet samtidigt for de virksomheder, der har Finanstilsynets tilladelse som fi-

nansiel rådgiver efter den eksisterende definition af en finansiel rådgiver. Det bemærkes dog, at det

vil være muligt for en finansiel rådgiver, som i dag har Finanstilsynets tilladelse som finansiel råd-

giver at rådgive også om boligkredit i henhold til den foreslåede overgangsordning, som stiller krav

om, at boligkreditformidlere, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt deres virksomhed, kan

fortsætte deres virksomhed indtil den 21. marts 2017.

Tilsvarende er en boligkreditaftale blevet defineret som en aftale om kredit eller en aftale om tilsagn

om kredit fra en kreditgiver til en forbruger mod sikkerhed i en fast ejendom til beboelse, se nærme-

re herom under afsnit 2.3.1.2.

Øvrige definitioner opretholdes, som de fremgår af den gældende lov om finansielle rådgivere.

2.3.2. Betingelser for tilladelse som boligkreditformidler

2.3.2.1. Gældende ret

Det har hidtil ikke været muligt at opnå tilladelse alene som boligkreditformidler i henhold til den

gældende lov om finansielle rådgivere.

Virksomheder har kunnet søge om tilladelse som en finansiel rådgiver ved at opfylde de gældende

betingelser for at få tilladelse til at yde erhvervsmæssig rådgivning om finansielle produkter til for-

brugere, herunder også rådgivning om kreditaftaler, som omfatter det, der med forslaget fremadret-

tet defineres som en boligkredit.

Der stilles i dag en række betingelser for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at en virksomhed

kan yde rådgivning om finansielle produkter til forbrugerne. Disse betingelser gennemgås i det føl-

gende.

Virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark for, at Finanstilsynet kan give en

tilladelse.

Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitets-

områder. Herunder skal virksomheden have forretningsgange for håndtering af interessekonflikter

mellem virksomheden og kunden. Forretningsgangene skal bidrage til at sikre, at virksomheden

drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder for denne form for virksomhed.

Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde kravene til egnethed og hæ-

derlighed for, at virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet.

For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld råd-

givning, skal virksomheden have tegnet en erhvervsansvarsforsikring eller stille anden tilsvarende

garanti, der sikrer virksomheden mod erstatningskrav som følge af erstatningspådragende adfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal virksomheden efter de gældende regler sikre, at de ansatte, som yder rådgivning om

finansielle produkter, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning og lever op

til de kompetencekrav, som Finanstilsynet har fastlagt for boligkreditformidlere.

2.3.2.2. Baggrund for lovforslaget

Det følger af artikel 29 i boligkreditdirektivet, at der skal etableres en tilladelsesordning for kredit-

formidlere. Direktivet anfører i den forbindelse hvilke krav og betingelser, der skal stilles for at

blive godkendt efter en sådan ordning.

Direktivet stiller krav om visse faglige krav, og der opstilles ligeledes krav om, at den enkelte kre-

ditformidler skal etablere en erhvervsansvarsforsikring samt, at der for ledelsen og den for kredit-

formidlingen ansvarlige stilles krav om ”fit and proper” godkendelse.

2.3.2.3. Lovforslagets indhold

De betingelser, der foreslås indført for at opnå tilladelse som boligkreditformidler, følger de allere-

de gældende betingelser for de finansielle rådgivere.

Der stilles i forslaget en række betingelser for, at Finanstilsynet kan give en virksomhed tilladelse til

at udøve virksomhed som boligkreditformidler. Betingelserne er i overensstemmelse med boligkre-

ditdirektivet, og hvad der i øvrigt gælder for denne form for virksomhed.

Således skal en virksomhed, der vil ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at drive erhvervsmæssig

virksomhed som boligkreditformidler, have hovedkontor og hjemsted i Danmark for, at Finanstilsy-

net kan give virksomheden en tilladelse.

Det er endvidere en betingelse, at den virksomhed, som søger Finanstilsynet om tilladelse som bo-

ligkreditformidler, har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Herunder skal der

være forretningsgange for håndteringen af interessekonflikter mellem virksomheden og kunden.

Forretningsgangen skal ligesom forretningsgange på det øvrige finansielle område bidrage til at

sikre, at virksomheden drives forsvarligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder for denne

form for virksomhed. Det er dog ikke en betingelse, at virksomheden er uafhængig, men alene at

forbrugeren oplyses tydelig om et eventuelt interessefælleskab.

Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion skal opfylde kravene til egnethed og hæ-

derlighed for, at virksomheden kan få tilladelse fra Finanstilsynet. Dette krav svarer til, hvad der

gælder i øvrigt på det finansielle område.

For at sikre de kunder, der har et erstatningskrav mod virksomheden som følge af mangelfuld råd-

givning, fremgår det af forslaget, at en boligkreditformidlervirksomhed skal have tegnet en er-

hvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti, der sikrer virksomheden mod erstatnings-

krav, som følge af erstatningsforpligtende adfærd, som betingelse for opnåelsen af tilladelse fra

Finanstilsynet.

Størrelsen af præmien for en sådan erhvervsansvarsforsikring afhænger af virksomhedens aktivite-

ter, men der vil af Kommissionen blive udstedt en reguleringsmæssig teknisk standard, der fastsæt-

ter et minimusbeløb for de krav, ansvarsforsikringen skal dække i henhold til artikel 29, stk. 2, litra

a, i boligkreditdirektivet. Finanstilsynet vil efter forslaget skulle føre tilsyn med, at den enkelte

virksomhed lever op til dette krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.3. Grænseoverskridende virksomhed

2.3.3.1. Gældende ret

Da udøvelse af virksomhed som en finansiel rådgiver ikke er direktivreguleret, er der i lov om fi-

nansiel virksomhed ikke regler for grænseoverskridende finansielle rådgiveres aktiviteter udenfor

Danmark. Det er således ikke muligt for en virksomhed, der har opnået en tilladelse fra Finanstilsy-

net som finansiel rådgiver at drive grænseoverskridende virksomhed på baggrund af Finanstilsynet

tilladelse.

En finansiel rådgiver er derfor henvist til at undersøge de gældende nationale regler, der gælder i

det pågældende land, hvor den finansielle rådgiver ønsker at drive sin virksomhed.

Finanstilsynet kan i henhold til den gældende lov om finansielle rådgivere give en udenlandsk virk-

somhed tilladelse som finansiel rådgiver, såfremt virksomheden allerede har en lignende tilladelse i

et land indenfor Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område.

2.3.3.2. Baggrund for lovforslaget

Af artikel 32 i boligkreditdirektivet fremgår, at der er etableringsfrihed og fri udveksling af tjene-

steydelser inden for den Europæiske Union for kreditformidlere. Dette medfører, at en tilladelse til

at udføre boligkreditformidling i et medlemsland gælder i EU. Artikel 32 foreslås gennemført i et

nyt kapitel 4 b om grænseoverskridende virksomhed.

2.3.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at gennemføre reglerne om grænseoverskridende virksomhed i artikel 32 i boligkredit-

direktivet i et nyt kapitel 4 b. Reglerne i dette kapitel gør det muligt for en boligkreditformidler,

som allerede har Finanstilsynets tilladelse, at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Euro-

pæiske Union eller i et land, som fælleskabet har indgået aftale med. Virksomheder, som har Fi-

nanstilsynets tilladelse til at drive boligkreditformidlingsvirksomhed, skal, hvis de ønsker at drive

grænseoverskridende virksomhed, give Finanstilsynet oplysning om, i hvilket land en filial eller en

grænseoverskridende virksomhed ønskes etableret.

Finanstilsynet videresender herefter senest en måned efter modtagelsen af denne meddelelse disse

oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet, hvor boligkreditformidleren ønsker at

udøve virksomhed. Boligkreditformidleren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato,

hvor virksomheden af Finanstilsynet er blevet underrettet om videresendelsen til værtslandet.

Tilsvarende vil boligkreditformidlere med tilladelse i et andet medlemsland kunne udøve denne

virksomhed i Danmark. Disse kreditformidlere kan påbegynde virksomhed her i landet en måned

efter, at hjemlandets kompetente myndighed har afsendt meddelelse om virksomhedens hensigt til

Finanstilsynet forudsat virksomhederne lever op til de for selskabsformen øvrigt gældende selskabs-

retlige krav for etableringen i Danmark. Dette betyder f.eks. at en filial i overensstemmelse med

selskabsloven § 349, stk.2, ikke må påbegynde sin virksomhed før en anmeldelse af filialen er givet

til Erhvervsstyrelsen.

2.3.4. Kompetencekrav

2.3.4.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynet har i dag fastlagt kompetencekrav for finansielle rådgivere i bekendtgørelse nr. 1251

af 1. november 2013 om kompetencekrav for finansielle rådgivere.

En finansiel rådgiver skal have viden og kompetencer inden for såvel kreditaftaler, indlån, forsik-

rings- og pensionsprodukter og investeringsprodukter, medmindre den finansielle rådgiver virker

under overgangsordningen, som gælder frem til 2019.

Det er således et krav i dag, at den finansielle rådgiver kan rådgive om finansielle produkter i bred

forstand. Således er det ikke muligt udelukkende at kunne rådgive om kreditaftaler og udelukkende

at opfylde de kompetencekrav, der stilles i bekendtgørelsen til finansielle rådgiveres viden om kre-

ditaftaler for at opnå tilladelse som finansiel rådgiver efter de gældende regler. Boligkreditaftaler er

i dag som begreb ikke udskilt fra andre kreditaftaler i forhold til de finansielle rådgiveres kompe-

tencer.

2.3.4.2. Baggrund for lovforslaget

Artikel 9 i boligkreditdirektivet stiller krav til personalets videns- og kompetenceniveau for blandt

andre kreditformidlere, som i lovforslaget benævnes boligkreditformidlere. Det fremgår af denne

artikel, at personalet skal have et ajourført og hensigtsmæssigt videns- og kompetenceniveau med

hensyn til at udforme, tilbyde og bevilge kreditaftaler og udøvelse af kreditformidlingsaktiviteter og

ydelsen af rådgivningstjenester. Med forslaget gennemføres denne bestemmelser i dansk ret ved, at

der gives Finanstilsynet en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om hvilke kompetencekrav,

der skal gælde for boligkreditformidlere.

2.3.4.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om de kompetencekrav,

der skal gælde i henhold til loven på samme måde, som Finanstilsynet har denne bemyndigelse og

har fastsat kompetencekrav for finansielle rådgivere i bekendtgørelsesform.

Reglerne gælder for de ansatte, som yder boligkreditformidling. Hjemlen skal sikre, at boligkredit-

formidlere har et tilstrækkelig videns- og kompetenceniveau, således at boligkreditformidlerens

virksomhed er tilstrækkeligt professionel, og at forbrugerne på den måde sikres bedre kvalitet i bo-

ligkreditformidlingen.

Af de nærmere regler, som Finanstilsynet vil udstede, vil der fremgå visse minimumskrav, som skal

være opfyldt, før man kan virke som boligkreditformidler. Kompetencekravet finder kun anvendel-

se på de ansatte i virksomheden, der yder rådgivning. Kompetencekravet finder ligesom det er til-

fældet for finansielle rådgivere ikke anvendelse for administrativt personale hos boligkreditformid-

leren. Kompetencekravene vil dog til enhver tid gælde ledelsen hos boligkreditformidleren. Denne

gruppe skal senest den 21. marts 2017 opfylde de kompetencekrav, der vil blive fastsat i bekendtgø-

relsesform.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 9 i boligkreditdirektivet.

2.3.5. God skik, aflønning, interessekonflikter

2.3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 7, i den gældende lov om finansielle rådgivere, at en finansiel rådgiver skal drive

sin virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsområdet. Bestemmelserne svarer til de bestemmelser for god skik, der gælder på det finansielle

område i øvrigt. Der gælder i dag ikke regler for aflønningen af finansielle rådgivere.

Af § 8 i lov om finansielle rådgivere fremgår der i dag krav om, at en finansiel rådgiver skal have

forretningsgange for håndteringen af interessekonflikter, som kan skade forbrugerens interesse i

forholdet mellem forbrugeren og virksomheden. Der er ikke tale om et generelt forbud mod provi-

sion, men det fremgår af lovens § 10, at såfremt en finansiel rådgiver modtager provision, skal de

oplyse kunderne herom.

Bestemmelsen omfatter interessekonflikter i bred forstand, og det skal vurderes mindst en gang år-

ligt om forretningsgangene fungerer efter hensigten. Forretningsgangen skal være offentlig tilgæn-

gelig og udleveres på anmodning. Reglerne i § 9, om finansielle rådgiveres uafhængighed opstiller

betingelser for, hvornår en finansiel rådgiver kan kalde sig uafhængig. Bestemmelsen har til formål

at sikre, at en finansiel rådgiver, som betegner sig som uafhængig, ikke anbefaler kunder finansielle

produkter, som den pågældende selv udbyder. Endelig fremgår det af § 10, at en finansiel rådgiver,

som ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksomhedens hjemmeside.

2.3.5.2. Baggrunden for lovforslaget

Det fremgår af artikel 7 i boligkreditdirektivet, at også kreditformidlere, som i lovforslaget benæv-

nes boligkreditformidlere, skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne

formidler eller yder rådgivningstjenester.

I boligkreditdirektivet er der ikke et forbud mod, at en kreditformidler er bundet til en kreditgiver.

Det følger blandt andet af artikel 15, stk. 1, litra g, og at denne kreditformidler, hvor det er relevant,

på anmodning skal oplyses om provisioner eller andre incitamenter, som en kreditformidler modta-

ger fra en kreditgiver.

Ligeledes følger det af artikel 7, stk. 2 og stk. 4, i boligkreditdirektivet, at der skal indføres krav for

kreditformidlere om udarbejdelsen af en aflønningspolitik, som skal sikre, at en kreditformidler

optræder hensigtsmæssig i forhold til såvel forbrugeren, som den virksomhed kreditformidleren

repræsenterer.

Med lovforslaget gennemføres de nævnte artikler i dansk ret for kreditformidlere.

2.3.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at boligkreditformidlere skal være omfattet af god skik bestemmelsen i § 7, som den i

dag gælder for finansielle rådgivere, da denne regel svarer til de bestemmelser om god skik, der i

øvrigt gælder på det finansielle område.

God skik-regler har til formål at sikre og beskytte kunderne således, at de kan have tillid til marke-

det og de virksomheder, der agerer på markedet. Reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et vel-

fungerende marked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhe-

dens adfærd på markedet. Efter lovforslaget vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte de nærmere

regler om redelig forretningskik og god praksis for boligkreditformidlere. Bestemmelsen indeholder

en adgang til at fastsætte regler om god skik svarende til, hvad der gælder på det øvrige finansielle

område. Overtrædelse af visse af bestemmelserne vil på samme måde blive strafbelagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre det bedste overblik for såvel forbrugere som kreditgivere og boligkreditformidlere er

det tanken, at alle god skik-regler om boliglån vil blive udskilt fra den eksisterende bekendtgørelse

om god skik for finansielle virksomheder og samles i den nye bekendtgørelse. Således vil alle regler

om god skik i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom være samlet i en ny god skik-

bekendtgørelse, som også vil indeholde nye bestemmelser om god skik for boligkreditformidlere.

Denne bekendtgørelse skal gælde for både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditformidlere og

ejendomskreditselskaber.

De eksisterende regler om god skik for boligkredit, vil som følge af boligkreditdirektivets bestem-

melser blive suppleret med følgende:

Det gælder forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives til forbruge-

ren i forbindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at

markedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-vildledende og må ikke ska-

be forkerte forventninger.

I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal gives forbrugeren, skal gives ved enhver

reklame for kreditaftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den gældende prisoplys-

ningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse

for boligkredit.

Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimumsoplysninger om henholds-

vis kreditgiver og kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og forståe-

lig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.

I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit, vil der derudover skulle udarbejdes regler

for, i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel 12, vil kunne tillades.

Af den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkredit vil der, som en gennemførelse af

artikel 18 i boligkreditdirektivet, skulle findes regler om, at en kreditgiver skal foretage en grundig

kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker dokumentation for kreditvurderingen og, at der er

fastlagt procedurer herfor. Ved gennemførelsen af disse regler vil der blive taget hensyn til samspil-

let med ledelsesbekendtgørelsens regler om kreditvurdering.

Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være regler om, at en kreditvurdering skal ske på

baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante interne og ekster-

ne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som

forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderingen.

Der fastsættes med direktivets artikel 22 regler for, hvordan rådgivning om boliglån skal ydes.

Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførelsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes

regler, der sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditafta-

len til en anden valuta, eller at der etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisiko i

forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reglerne herom vil ligeledes blive en del af de

nye god skik-regler for boligkredit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skulle indføres regler om, at indeks og referen-

cerenter til beregningen af debitorrenten er tydelige, tilgængelige og verificerbare for kreditaftalens

parter. Endelig vil bekendtgørelsen, som følge af artikel 28, skulle fastlægge, at kreditgiver skal

udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en tvangsauktion, set i lyset af de betydelige

konsekvenser dette vil have for kreditgivere, forbrugere og potentielt den finansielle stabilitet.

Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning af ansatte i virksomheder, der har tilladel-

se som boligkreditformidler. De foreslåede regler svarer til, hvad der indføres for ansatte i penge-

og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, og i lov om pantebrevsselskaber i lovforslagets §

4, nr. 20. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2. Hermed gennemføres artikel

7, stk. 2-4.

Det foreslås, at der for boligkreditformidlere skal gælde de samme regler om forretningsgange for

håndteringen af interessekonflikter i forholdet mellem boligkreditformidlere og forbrugere, som i

dag gælder for forholdet mellem finansielle rådgivere og forbrugere. På samme måde foreslås der

ikke i forslaget noget generelt forbud mod, at en boligkreditformidler modtager provision eller ve-

derlag fra f.eks. en kreditgiver. Det fremgår af ændringen til forslaget, at den eksisterende regel for

finansielle rådgivere, om at der skal oplyses om en eventuelt provision eller vederlag skal udstræk-

kes til også at gælde boligkreditformidlere. Der er tale om et supplement til bestemmelsen om, at

der skal være forretningsgange for håndteringen af interessekonflikter. En boligkreditformidler skal

på samme måde, som det er gældende for finansielle rådgivere i sine forretningsgange, jf. § 8, stk.

1, anføre, hvordan denne sikrer, at dette forhold ikke skader kundens interesser.

Forslaget til formuleringen af § 8, stk. 1, begrænser imidlertid ikke interessekonflikter til spørgsmå-

let om provision og andet vederlag men gælder alle typer interessekonflikter, der kan opstå mellem

forbrugeren og boligkreditformidleren.

Det fremgår af udformningen af § 8, stk. 1, 2. pkt., i forslaget, at en boligkreditformidler mindst én

gang årligt skal vurdere, om forretningsgangen for interessekonflikter fungerer efter hensigten og

afhjælpe eventuelle mangler ved denne. Herved sikres det, at forretningsgangen løbende er opdate-

ret i forhold til virksomhedens og forretningens omfang, og at interessekonflikter imødegås. Dette

er også det krav, der stilles til øvrige finansielle virksomheder.

En boligkreditformidler skal på samme måde, som det gælder for en finansiel rådgiver efter forsla-

get til § 8, stk. 2, offentliggøre virksomhedens forretningsgang om interessekonflikter, og den skal

være tilgængelig på boligkreditformidlerens hjemmeside. Har boligkreditformidleren ikke en

hjemmeside, skal forretningsgangen udleveres efter anmodning.

Med ændringerne af § 9 indsættes der med forslaget tilsvarende krav til uafhængighed, som i dag er

gældende for finansielle rådgivere. Således foreslås det, at de samme tre betingelser, for at en finan-

siel rådgiver må anvende betegnelsen ”uafhængig” eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk

af, at virksomheden yder uafhængig rådgivning, også skal gælde for boligkreditformidlere med de

nødvendige ændringer, der følger af artikel 22, stk. 4, i boligkreditdirektivet.

For at kunne kalde sig uafhængig må en boligkreditformidler, som det også gælder en finansiel råd-

giver, ikke modtage provision eller andet vederlag fra virksomheder, hvorfra boligkreditformidleren

formidler boligkredit eller andre af denne virksomheds produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen skal sikre, at den boligkreditformidler, som rådgiver forbrugeren, ikke har en øko-

nomisk interesse i, at den forbruger, som virksomheden rådgiver, erhverver et bestemt finansielt

produkt. Det bemærkes, at der ikke er tale om et egentlig forbud mod at afsætte produkter, som bo-

ligkreditformidleren har en interesse i at afsætte, men at boligkreditformidleren i dette tilfælde ikke

vil være uafhængig og så heller ikke må betegne sig som sådan.

Det følger endvidere af forslaget, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, som er et nyt krav, for at virksomheder omfat-

tet af loven kan betegne sig som uafhængig, at en boligkreditformidler og finansiel rådgiver for at

kunne anvende betegnelsen ”uafhængig” skal tage et tilstrækkeligt stort antal boligkreditaftaler i

betragtning ved rådgivning. Hermed gennemføres artikel 22, stk. 4, litra a, i boligkreditdirektivet.

Vurderingen af om dette nye og fjerde uafhængighedskrav om at tage et tilstrækkeligt stort antal

finansielle produkter henholdsvis kreditaftaler i betragtning er opfyldt, skal ske ud fra forholdets

natur.

De to øvrige betingelser for at kunne bruge betegnelsen uafhængig er således, som det også er gæl-

dende for finansielle rådgivere, at der ikke må være snævre forbindelser, jf. § 5, nr. 17, i lov om

finansiel virksomhed, mellem en boligkreditformidler og en finansiel virksomhed eller anden virk-

somhed, som sælger eller formidler finansielle produkter.

Den sidste betingelse, for at en finansiel rådgiver i henhold til forslaget vil kunne betegne sig som

uafhængig, er, jf. den gældende lovs § 9, nr. 3, at denne ikke udbyder finansielle produkter, som

virksomheden samtidig yder rådgivning om til forbrugeren.

Det fremgår af forslagets § 10, at såfremt en boligkreditformidler ikke er uafhængig, skal dette på

samme måde, som det gælder for en finansiel rådgiver, fremgå af virksomhedens hjemmeside.

Virksomheden skal i denne forbindelse også oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for

en eventuel provision eller andet vederlag fra virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle

produkter. Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, skal disse oplysninger gives på anmodning.

2.3.6.

Tilsyn

2.3.6.1. Gældende ret

De virksomheder, der i dag alene yder boligkreditformidling som defineret efter forslaget uden sam-

tidig at yde rådgivning, er i dag ikke omfattet af noget tilsyn. Boligkreditformidling kan ydes som

en del af den ydelse, som en finansiel rådgiver tilbyder og skal i dette tilfælde have Finanstilsynets

tilladelse og vil dermed være under det generelle tilsyn af Finanstilsynet.

2.3.6.2. Baggrund for forslaget

Det følger af artikel 34 i boligkreditdirektivet, at der skal føres tilsyn med kreditformidleres aktivi-

teter.

Direktivet indeholder endvidere i artikel 34, stk. 2-6, regler, der fordeler ansvaret mellem hjemlan-

det og værtslandet i de tilfælde, hvor en kreditformidler yder grænseoverskridende aktiviteter i form

af henholdsvis filial eller tjenesteyder. Således påhviler det de kompetente myndigheder i et med-

lemsland, hvor en boligkreditformidler har en filial at sikre, at den tjeneste, der ydes af boligkredit-

formidleren på det pågældende område er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, artikel 8-11, 13-

17, 20, 22 og 39 i boligkreditdirektivet samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf. På samme

måde påhviler det Finanstilsynet at sikre, at filialer af boligkreditformidlere fra andre EU-lande eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lande som EU har indgået aftale med på det økonomiske område i deres virksomhed overholder

samme artikler, når virksomheden ydes i Danmark.

2.3.6.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i teksten til forslagets § 11, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at boligkreditformid-

lere overholder de med denne lov fastsatte regler. Tilsynet vil være risikobaseret og indeholde mu-

lighed for, at Finanstilsynet via inspektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens krav til

at opretholde en tilladelse. Finanstilsynet kan undersøge, om selskaberne har forretningsgange for

overholdelse af lovens krav og de i medfør af denne udstedte bekendtgørelser. Der er tale om be-

kendtgørelser om god skik, kompetencekrav og at kravene i praksis opfyldes.

Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde selskabet at afsætte en direktør, den for boligkre-

ditgivningen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de

pågældende personer ikke længere opfylder kravene om egnethed og hæderlighed.

Som i den øvrige finansielle lovgivning foreslås det, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet

med loven, og at afgørelser truffet i medfør af loven vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.

Der indsættes endvidere regler om Finanstilsynets tilsyn med filialer i Danmark af boligkreditfor-

midlere, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Dette tilsyn skal sikre efterlevelse af

lovforslagets kapitel 3 og 4 samt regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder efter den øvrige

finansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig

forretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af

uretmæssigt opkrævede beløb.

Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med boligkreditformidlere finansieres via afgifter, som betales

af de finansielle rådgivere efter reglerne om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Det

foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er boligkreditformidlere, betaler et årligt gebyr på

7.500 kr.

Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser truffet i medfør af loven indbringes for Er-

hvervsankenævnet.

2.4. Ændringer i lov om pantebrevsselskaber

2.4.1 Lovens anvendelsesområde

2.4.1.1 Gældende ret

Den gældende lov om pantebrevsselskaber finder anvendelse på erhvervsmæssig handel med pante-

breve og kan kun udføres i selskabsform og efter, at Finanstilsynet har givet selskabet tilladelse.

Tilladelsen forudsætter opfyldelsen af de i loven angivne betingelser. Se nærmere herom under af-

snit 2.4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lov om pantebrevsselskaber omfatter ikke kreditgivere, der alene yder lån med pant eller anden

sikkerhed i fast ejendom til forbrugere. Der findes en stor gruppe af kreditgivere, der yder lån med

fast ejendom til forbrugere, og som allerede er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette gælder for pen-

ge- og realkreditinstitutter. For så vidt angår den resterende gruppe af långivere, der yder lån med

pant i fast ejendom uden at være omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om pantebrevs-

selskaber, er i dag reguleret af markedsføringslovens generelle adfærdsregler om god skik, vildled-

ning og andre former for adfærd i strid med god markedsføringsskik, prisoplysninger m.v., og er

underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.

2.4.1.2 Baggrund for forslaget

Det følger af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der i dansk ret skal indføres regler og en tilsyns-

ordning for de kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ikke allerede er omfattet af

en tilsynsordning på det finansielle område.

2.4.1.3 Lovforslagets indhold

Med forslaget til ændring af lov om pantebrevsselskaber ændres lovens anvendelsesområde til for-

uden at omfatte de selskaber, der i dag benævnes pantebrevselskaber, og som erhvervsmæssigt

handler med pantebreve, til også at omfatte de kreditgivere, som yder kredit til forbrugere, og som

ikke allerede er omfattet af en tilsynsordning på det finansielle område. De selskaber, der herefter er

omfattet af loven, vil blive benævnt ejendomskreditselskaber.

Samtidig foreslås det at ændre navnet på loven til lov om ejendomskreditselskaber.

Med ændringen af lovens titel og ændringen af benævnelsen af de virksomheder, der er omfattet af

lov om ejendomskreditselskaber, vil loven omfatte de aktiviteter, der er omfattet af den gældende

lov om pantebrevsselskaber samt de aktiviteter, der er omfattet af artikel 35 i boligkreditdirektivet,

der stiller krav om, at de kreditgivere, som yder boligkredit til forbrugere, og som ikke allerede er

omfattet af en tilsynsordning på det finansielle område, skal reguleres i national ret.

Det er med lovforslaget ikke muligt udelukkende at opnå en tilladelse til erhvervsmæssig handel

med pantebreve, sådan som det er efter den gældende lov om pantebreve. Tilladelsen som ejen-

domskreditselskab åbner for et bredere virksomhedsområde for det enkelte selskab. Det er ikke fun-

det nødvendigt at opretholde en mulighed for udelukkende at have tilladelse til at handle erhvervs-

mæssigt med pantebreve, da hovedparten af de selskaber, som i dag har tilladelse som pantebrevs-

selskab også låner penge til forbrugere med pant i fast ejendom. Der er få selskaber, der alene driver

virksomhed med erhvervsmæssig handel med pantebreve. Lovforslaget giver mulighed for, at denne

aktivitet kan opretholdes. Tilsvarende vil »pantebrevsselskab« kunne opretholdes i en periode på 5

år. Virksomheder, der kun handler erhvervsmæssigt med pantebreve skal alene opfylde de bestem-

melser i lovforslaget, som gælder for denne aktivitet.

Den nye gruppe af selskaber, som er omfattet af forslagets begreb »ejendomskreditselskaber« ud-

over den eksisterende gruppe, som har tilladelse som pantebrevsselskaber, er en kreditgiver, som

yder boligkredit til forbrugere sikret ved pant eller tilsvarende sikkerhedsstillelse eller anden ret-

tighed som knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund for er-

hvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer eller projekterede grundarealer. Denne

aktivitet har ikke tidligere krævet finanstilsynets tilladelse.

2.4.2 Tilladelse som ejendomskreditselskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.2.1. Gældende ret

Der stilles i dag i den finansielle lovgivning ikke særlige krav til de virksomheder, som yder bolig-

kredit, såfremt disse ikke allerede er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om pante-

brevsselskaber.

Finansieringsselskaber er i dag reguleret af markedsføringslovens generelle adfærdsregler om god

skik, vildledning og andre former for urimelig handelspraksis, prisoplysninger m.v., og er underlagt

Forbrugerombudsmandens tilsyn.

2.4.2.2 Baggrund for forslaget

Det følger af boligkreditdirektivet, at området for kredit til forbrugere mod sikkerhed i fast ejendom

til beboelse skal være under tilsyn. Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at en boligkre-

ditgiver, som ikke er et penge- eller realkreditinstitut, skal gennemgå en godkendelsesproces forud

for registrering i et register og være underlagt en kompetent myndigheds tilsynsordninger. Direkti-

vet stiller ikke nærmere krav til, hvad der skal indgå i godkendelsesprocessen og tilsynsordningen.

2.4.2.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget udbredes den eksisterende tilsynsordning for pantebrevsselskaber til også at om-

fatte boligkreditgivere. Disse benævnes samlet ejendomskreditselskaber. En tilladelse som ejen-

domskreditselskab vil give mulighed for både erhvervsmæssig handel med pantebreve og er-

hvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler. Såfremt et ejendomskreditselskab både yder boligkredit

og handler med pantebreve, vil ejendomskreditselskabet skulle opfylde alle krav i henhold til det

foreslåede, mens et ejendomskreditselskab, som kun handler med pantebrev skal opfylde de krav,

der gælder i dag efter den gældende lov om pantebrevsselskaber.

Det foreslås, at et ejendomskreditselskab, ligesom det i dag gælder for et pantebrevsselskab, skal

drives enten som et anpartsselskab eller et aktieselskab. Derudover foreslås det, at der skal gælde

samme krav til egnethed og hæderlighed for ledelsen af ejendomskreditselskabet svarende til, hvad

der gælder ifølge den gældende lov om pantebrevsselskaber. Med henblik på at gennemføre bolig-

kreditdirektivets bestemmelser indsættes tillige regler om, at der skal udpeges en ansvarlig for kre-

ditgivningen som på samme måde, som det i dag gælder, at der skal udpeges en person, som er an-

svarlig for handelen med pantebreve. Disse skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed. Der er

intet til hinder for, at Finanstilsynet ud fra en konkret vurdering af såvel selskabets aktiviteter og

den pågældende person kan godkende, at en og samme person kan være ansvarlig for såvel pante-

brevshandel og ansvarlig for kreditgivningen i ejendomskreditselskabet, såfremt forholdene tilsiger

dette.

På samme måde som det i dag gælder for pantebrevselskaber, der indgår aftaler med forbrugere i

forbindelse med pantebrevshandel, skal et ejendomskreditselskab stille sikkerhed for de af forbruge-

rens midler, som virksomheden måtte være i besiddelse af i forbindelse med boligkreditgivningen

og pantebrevhandelen. Endvidere skal et ejendomskreditselskab, på samme måde som det i dag

gælder pantebrevselskaber, efter forslaget indsende erklæring fra sin revisor med godkendelsen af

denne sikkerhed.

Når et ejendomskreditselskab opfylder kravene, vil Finanstilsynet senest 6 måneder efter modtagel-

sen af nødvendige oplysninger træffe afgørelse om tilladelse. Finanstilsynet opretter et nyt register

over de ejendomskreditgivere, som opnår tilladelse. Registeret skal være tilgængeligt på Finanstil-

synets hjemmeside. Disse regler svarer til reglerne i den gældende lov om pantbrevselskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.3 Informationskrav og god skik m.v.

2.4.3.1 Gældende ret

Pantebrevsselskaber og finansielle virksomheder, der handler erhvervsmæssigt med pantebreve, og

som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn, skal i dag opfylde nærmere fastsatte oplysningskrav. For

boligkreditgivere, som ikke er en finansiel virksomhed i dag, gælder der ikke tilsvarende regler om,

at der skal gives oplysninger til forbrugeren i forbindelse med ydelsen af kreditten. Denne gruppe af

ikke regulerede boligkreditgivere er alene underlagt de regler om information til kunderne, som

følger af markedsføringslovens bestemmelser. I markedsføringsloven er der f.eks. forbud mod vild-

ledning og utilbørlig markedsføring.

2.4.3.2 Baggrunden for forslaget

Boligkreditdirektivet indeholder en række forbrugerbeskyttende regler, som en boligkreditgiver skal

opfylde i forhold til forbrugeren, se nærmere herom nedenfor under punkt 2.4.3.3. På denne måde

lægges der en minimumsstandard for den beskyttelse, som en boligkreditgiver skal leve op til. Det

skal sikres, at forbrugeren ikke optager en kredit, som denne ikke forstår konsekvenserne af eller

betingelserne for.

2.4.3.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at et ejendomskreditselskab skal drive sin virksomhed i overensstemmelse med redelig

forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til de gældende

bestemmelser om god skik, der findes i lovgivningen på det finansielle område.

Erhvervs- og vækstministeren får med loven bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om rede-

lig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditselskaber. Der vil blive udstedt regler, der sva-

rer til, hvad der gælder på det øvrige finansielle område.

Den nye bekendtgørelse vil indeholde regler om god skik, der udover at gælde for penge- og real-

kreditinstitutter også skal gælde for ejendomskreditselskaber og boligkreditformildere. Boligkredit-

formidlere omtales nærmere i lovforslagets § 3 med bemærkninger.

De eksisterende regler om god skik for lån med pant i fast ejendom vil som følge af boligkreditdi-

rektivets bestemmelser blive suppleret med følgende:

Efter artikel 7 i boligkreditdirektivet gælder der en forpligtelse for kreditgivere og kreditformidlere

til at handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer kreditprodukter,

bevilger, formidler eller yder rådgivningstjenester, eller når en kreditaftale indgås.

Det gælder ligeledes forpligtelsen i artikel 8 i boligkreditdirektivet om, at oplysninger, der gives til

forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives forbrugeren omkostningsfrit. Af artikel 10

fremgår, at markedsføringsmeddelelser af kreditaftaler skal være rimelige og entydige og ikke-

vildledende, og må ikke skabe forkerte forventninger. Dette er allerede et krav, der følger af den

eksisterende god skik-bekendtgørelse men vil fremadrettet også fremgå af den kommende bekendt-

gørelse om god skik for boligkredit.

I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal gives forbrugeren, skal gives ved enhver

reklame for kreditaftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den gældende bekendtgørel-

se om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter (prisoplysningsbekendtgørelsen),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimumsoplysninger om henholds-

vis kreditgiver og kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stille til rådighed på en klar og forståe-

lig måde for forbrugeren. Denne artikel indarbejdes ligeledes i den kommende bekendtgørelse.

I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit vil der derudover skulle udarbejdes regler

for, i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af artikel 12, vil kunne tillades.

Der skal endvidere indsættes regler i den kommende bekendtgørelse om god skik for boligkredit,

som gennemfører artikel 18 i boligkreditdirektivet. Denne bestemmelse stiller krav om, at en kre-

ditgiver i det omfang, det ikke allerede er gældende i henhold til anden lovgivning, skal foretage en

grundig kreditvurdering. Det skal tillige sikres, at der sker dokumentation af kreditvurderingen, og

at der er en procedure for kreditvurderingen. Der vil tillige i den kommende bekendtgørelse være

regler om, at en kreditvurdering skal ske på baggrund af oplysninger indhentet i henhold til artikel

20. Kreditgiver vil få en selvstændig forpligtelse til at indhente oplysninger fra relevante interne og

eksterne kilder. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige oplysninger, som forbrugeren skal

fremlægge i forbindelse med kreditvurderingen. Der vil ikke i henhold til reglerne i direktivet være

en adgang for kreditgiver til at opsige en kreditaftale alene begrundet i, at de af forbrugeren frem-

lagte oplysninger ikke er fuldstændige, medmindre dette er sket forsætligt. Det vil af reglerne frem-

gå, at forbrugeren skal gøres bekendt med behovet for at give korrekte oplysninger i forbindelse

med kreditvurderingen.

Det fremgår af artikel 22, at der fastlægges standarder for rådgivning.

Der nævnes eksplicit i artikel 23, at der ved gennemførelsen af boligkreditdirektivet skal udarbejdes

regler, der sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kreditafta-

len til en anden valuta, eller at der etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisiko i

forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reglerne herom vil ligeledes blive en del af de

nye regler om god skik for boligkredit.

Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skulle sikres regler om, at indeks og reference-

renter til beregningen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificerbare for kreditaftalens

parter. Endelig vil bekendtgørelsen som følge af artikel 28 indeholde regler, som tilskynder kredit-

giver til at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.

Det foreslås herudover, at ejendomskreditselskaber skal sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning

om boligkredit til forbrugere, har tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgivning. De

nærmere kompetencekrav til ansatte i virksomheder omfattet af denne lov vil blive fastsat af Finans-

tilsynet i bekendtgørelsesform. Denne regel er en følge af direktivets artikel 9, hvor en række krav

er opregnet. Disse krav vil blive gennemført i en ny kompetencekravsbekendtgørelse, som vil blive

udarbejdet af Finanstilsynet.

Det foreslås ligeledes, at der indføres regler om aflønning af ansatte i virksomheder, der har tilladel-

se som boligkreditgiver. Der findes ingen gældende regulering af dette område. De foreslåede regler

svarer til, hvad der indføres for ansatte i penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets § 2, nr. 4,

og i lov om finansielle rådgivere i lovforslagets § 3, nr. 16. Der henvises til de almindelige be-

mærkninger i afsnit 2.2.2. Hermed gennemføres artikel 7, stk. 2-4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.4 Tilsyn med ejendomskreditselskaber

2.4.4.1 Gældende ret

De kreditgivere, som yder boligkredit, men som ikke har en tilladelse som penge- og realkreditinsti-

tut eller kreditinstitut, er i dag omfattet af de generelle adfærdsregler som markedsføringsloven op-

stiller. Disse virksomheder er underlagt Forbrugerombudsmandens tilsyn.

2.4.4.2 Baggrund for forslaget

Det fremgår af artikel 35 i boligkreditdirektivet, at der skal etableres et tilsyn med ikke-

kreditinstitutter af en kompetent myndighed og at disse ikke-kreditinstitutter skal gennemgå en pas-

sende godkendelsesprocedure, herunder at der skal ske optagelse i et offentligt register.

2.4.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås i kapitel 5, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at ejendomskreditselskaber overhol-

der de med denne lov fastsatte regler på samme måde, som der i dag føres tilsyn med pantebrevssel-

skaber. Tilsynet vil således være risikobaseret og indeholde mulighed for, at Finanstilsynet via in-

spektioner kan kontrollere, at selskaberne opfylder lovens krav til at opretholde en tilladelse. Fi-

nanstilsynet kan undersøge, om selskaberne har forretningsgange for overholdelse af lovens krav og

de i medfør af denne udstedte bekendtgørelser om god skik og kompetencekrav, og at kravene i

praksis opfyldes.

Finanstilsynet kan endvidere gribe ind og påbyde ejendomskreditselskabet at afsætte en direktør,

den for boligkreditgivningen eller pantebrevshandelen ansvarlige person eller påbyde et bestyrel-

sesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis de pågældende personer ikke længere opfylder kravene om

egnethed og hæderlighed.

Som i den øvrige finansielle lovgivning foreslås det, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet

med loven, og at afgørelser truffet i medfør af loven vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet.

Det foreslås endvidere, at Forbrugerombudsmanden, svarende til hvad der gælder efter den øvrige

finansielle lovgivning, får adgang til at anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig

forretningsskik og god praksis, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af

uretmæssigt opkrævede beløb.

Det foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med ejendomskreditselskaber finansieres via afgifter, som

betales af de finansielle rådgivere efter reglerne om afgifter i kapitel 22 i lov om finansiel virksom-

hed. Det foreslås i henhold hertil, at de virksomheder, der er ejendomskreditselskaber, årligt betaler

13.600 kr. i 2004-tal.

Som i den øvrige finansielle lovgivning kan afgørelser truffet i medfør af loven indbringes for Er-

hvervsankenævnet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget indebærer, at alle virksomheder, som enten formidler kredit med sikkerhed i fast ejen-

dom til beboelse eller yder kredit med sikkerhed i fast ejendom til beboelse til forbrugere, skal un-

derlægges Finanstilsynets tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet skal oprette et offentligt register over henholdsvis bolig-

kreditformidleres ledelse og de ansvarlige for boligkreditformidlingen, og ejendomskreditselskabers

ledelse og de ansvarlige for kreditvurdering i ejendomskreditselskabet.

Omkostningerne vil blive dækket af afgifter opkrævet af de nye virksomheder, som kommer under

tilsyn.

Lovforslaget indebærer endvidere, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at bankerne tilbyder en

basal indlånskonto, at kontoen indeholder de funktioner, der hører til sådan en konto, og at denne

tilbydes til højest 180 kr. om året.

De samlede økonomiske konsekvenser forventes at kunne holdes indenfor Finanstilsynets rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber vil fremover skulle betale en årlig afgift til Fi-

nanstilsynet, som skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Der foreslås en årlig

afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau for de virksomheder, der er boligkreditformidlere og en årlig afgift

på 13.600 i 2004-tal for de virksomheder, der er ejendomskreditselskaber.

I det omfang selskabernes aktiviteter medfører, at forbrugeres midler er i selskabernes varetægt, vil

der skulle stilles sikkerhed overfor forbrugerne for disse midler, ligesom der vil være udgifter til

tegning af den ansvarsforsikring, som boligkreditformidlere skal stille som følge af en kommende

forordning om størrelsen på ansvarsforsikringen udstedt med hjemmel i boligkreditdirektivet.

Forslaget vil medføre administrative omstillingsomkostninger for de eksisterende boligkreditfor-

midlere og ejendomskreditselskaber, herunder også omstillingsomkostninger for de pantebrevssel-

skaber, som fremover skal kaldes ejendomskreditselskaber. De boligkreditformidlere og ejendoms-

kreditselskaber, der ikke tidligere har været under tilsyn, skal ansøge Finanstilsynet om tilladelse og

indrette virksomheden, så den fremover overholder lovens krav, herunder god skik krav, afløn-

nings- og kompetencekrav. I det omfang virksomhederne ikke opfylder kompetencekrav, kan der

tillige være uddannelsesomkostninger.

Hertil kommer løbende administrative byrder til overholdelse af god skik krav, kompetencekrav og

indsendelse af en årlig garantistillelse for kundemidler.

For så vidt forslaget om en basal indlånskonto vurderes gennemførelsen af lovforslaget at have sam-

fundsmæssige konsekvenser. Et gebyrloft over den indlånskonto, der ifølge forslaget skal udbydes

til et lavt beløb, sikrer ikke pengeinstitutterne dækning for de omkostninger, der er forbundet med at

udbyde en sådan konto.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik

på en vurdering af, om lovforslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomheds-

panel.

[Det er TERs foreløbige vurdering, at dette lovforslag medfører administrative byrder for erhvervs-

livet. Det har dog ikke været muligt for TER nærmere at kvantificere omfanget af de administrative

byrder. TER vil i forbindelse med den offentlige høring tage kontakt til branchen med henblik på at

estimere omfanget af de administrative byrder.]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører foranstaltninger, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til be-

boelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010,

EU-Tidende 2014, L 60, side 34 (boligkreditdirektivet).

8. Hørte myndigheder og organisationer m. v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring fra 29. oktober til 26. november 2014 hos følgende

organisationer, myndigheder m.v.:

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommune-

Kredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDan-

marks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,

Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekom-

munikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via

Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Be-

skæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansmi-

nisteriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsmini-

steriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniserings-

styrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet,

Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sik-

ring, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Ingen

Lovforslaget indebærer, at

alle virksomheder, som enten

formidler kredit med sikker-

hed i fast ejendom til beboel-

se eller yder kredit med sik-

kerhed i fast ejendom til be-

boelse til forbrugere, skal

underlægges Finanstilsynets

tilsyn.

Lovforslaget medfører, at

Finanstilsynet skal oprette et

offentligt register over hen-

holdsvis boligkreditformidle-

res ledelse og de ansvarlige

for boligkreditformidlingen,

og ejendomskreditselskabers

ledelse og de ansvarlige for

kreditvurdering i ejendoms-

kreditselskabet.

Lovforslaget indebærer end-

videre, at Finanstilsynet skal

føre tilsyn med, at bankerne

tilbyder en basal indlånskon-

to, at kontoen indeholder de

funktioner, der hører til sådan

en konto, og at denne tilbydes

til højest 180 kr. om året.

Boligkreditformidlere

ejendomskreditselskaber vil

fremover skulle betale en

årlig afgift til Finanstilsynet,

som skal dække udgifterne til

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynets

tilsynsvirk-

somhed. Der foreslås en årlig

afgift på 7.500 kr. i 2004-

niveau for de virksomheder,

der er boligkreditformidlere

og en årlig afgift på 13.600 i

2004-tal for de virksomheder,

der er ejendomskreditselska-

ber.

I det omfang selskabernes

aktiviteter medfører, at for-

brugeres midler er i selska-

bernes varetægt, vil der skulle

stilles sikkerhed overfor for-

brugerne for disse midler,

ligesom der vil være udgifter

til tegning af den ansvarsfor-

sikring, som boligkreditfor-

midlere skal stille som følge

af en kommende forordning

om størrelsen på ansvarsfor-

sikringen udstedt med hjem-

mel i boligkreditdirektivet.

Et gebyrloft over en basal

indlånskonto, der ifølge for-

slaget skal udbydes til et lavt

beløb, sikrer ikke pengeinsti-

tutterne dækning for de om-

kostninger, der er forbundet

med at udbyde en sådan kon-

to.

Forslaget vil medføre admini-

strative omstillingsomkost-

ninger for de eksisterende

boligkreditformidlere

ejendomskreditselskaber,

herunder også omstillingsom-

kostninger for de pantebrevs-

selskaber, som fremover skal

kaldes ejendomskreditselska-

ber. De boligkreditformidlere

og ejendomskreditselskaber,

der ikke tidligere har været

under tilsyn, skal ansøge Fi-

nanstilsynet om tilladelse og

indrette virksomheden, så den

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremover overholder lovens

krav, herunder god skik krav,

aflønnings- og kompetence-

krav. I det omfang virksom-

hederne ikke opfylder kompe-

tencekrav, kan der tillige være

uddannelsesomkostninger.

Hertil kommer løbende admi-

nistrative byrder til overhol-

delse af god skik krav, kom-

petencekrav, og indsendelse

af en årlig garantistillelse for

kundemidler.

For så vidt forslaget om en

basal indlånskonto vurderes

gennemførelsen af lovforsla-

get at have samfundsmæssige.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører foranstaltninger, der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. fe-

bruar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast

ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og

2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende

2014, L 60, side 34 (boligkreditdirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lov om kreditaftaler)

I overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning nr. 20 af 28. februar 2011 om notehenvis-

ninger i love og administrative forskrifter, der gennemfører EU-retsakter, m.v., foreslås fodnoten til

lovens titel ændret, således at den tillige indeholder en henvisning til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-

dom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010.

Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 2, nr. 16, i lov om kreditaftaler)

Efter den gældende

§ 7 a, stk. 2, nr. 16,

skal oplysningerne, der gives til forbrugeren forud for ind-

gåelsen af en kreditaftale, indeholde oplysning om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er

relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation, og om hvordan denne kompensation

fastsættes i overensstemmelse med § 26.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter der i kreditaftaleloven indsættes en ny § 26 a

om ret til førtidig tilbagebetaling af pantebreve i fast ejendom, foreslås det, at der i § 7 a, stk. 2, nr.

16, efter ”§ 26” indsættes: ”eller § 26 a”.

Forslaget indebærer, at oplysningerne, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af en kreditaf-

tale på samme måde som ved kreditaftaler, der er omfattet af § 26 i kreditaftaleloven, skal indeholde

oplysning om retten til førtidig tilbagebetaling, og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgive-

rens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensation fastsættes i overensstemmelse med §

26 a. Oplysningerne gives ved hjælp af oplysningsskemaet ESIS, jf. forslaget til § 7 a, stk. 10 og

bilag 5 (§ 1, nr. 4 og 12).

Til nr. 3 (§ 7 a, stk. 4, 2. pkt. i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 7 a, stk. 4, 2. pkt.,

tilsigter at gennemføre artikel 14, stk. 10, i boligkreditdirektivet

om oplysningspligtens omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes taletelefoni mel-

lem kreditgiveren og forbrugeren. Taletelefoni skal forstås i sammenhæng med den teknologiske

udvikling og dækker eksempelvis også anvendelse af internetbaserede talekommunikationsformer,

såsom IP-telefoni.

I overensstemmelse hermed fastslås det i bestemmelsen, at beskrivelsen af karakter og væsentligste

egenskaber for en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast

ejendom, i stedet for de i § 7 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte oplysninger, ved anvendelse af taletelefoni

mindst skal indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6 i oplysningsskemaet (ESIS) i

det foreslåede bilag 5 til loven.

Ved anvendelse af taletelefoni ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til

fast ejendom skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses karakter og vigtigste egenskaber

således som minimum indeholde oplysning om hovedtrækkene ved lånet, rentesats og andre om-

kostninger, betalingernes hyppighed og antal og ydelsens størrelse, som nærmere angivet i del A,

afsnit 3-6 i oplysningsskemaet (ESIS) i det foreslåede bilag 5 til loven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 10 i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 7 a, stk. 10,

indebærer, at kreditgiveren ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller

anden rettighed knyttet til fast ejendom skal give oplysningerne ved hjælp af oplysningsskemaet

(ESIS) i lovens bilag 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Den foreslåede

§ 7 a, stk. 10,

indebærer endvidere, at de anførte oplysninger skal gives efter, at for-

brugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine

præferencer i overensstemmelse med § 7 c.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 14, stk. 1 og 2, i boligkreditdirektivet, hvorefter de

individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forpligtet til at give for-

brugeren forud for aftaleindgåelsen, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II (forslaget til lovens bilag

5). Oplysningerne skal gives uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren i overensstemmelse med

direktivets artikel 20 har afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation

og sine præferencer, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, og i god tid inden forbrugeren bindes af en kreditaf-

tale eller et kredittilbud, jf. artikel 14, stk. 1, litra b.

Det følger af direktivets artikel 14, stk. 1, litra a, at oplysningerne skal gives ”uden unødig forsin-

kelse” efter, at forbrugeren har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for kreditvurderingen.

Formuleringen ”uden unødig forsinkelse” er ikke medtaget i lovforslaget, men det forudsættes, at

kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren giver de pågældende oplysninger til forbrugeren

snarest muligt.

Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at ESIS som hidtil gives i forbindelse med lånetilbuddet, for-

udsat at lånetilbuddet gives til forbrugeren snarest muligt efter, at denne har afgivet de nødvendige

oplysninger i overensstemmelse med § 7 c.

Kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, omfatter kreditaftaler

eller tilsagn om kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden sikkerhed i fast ejen-

dom, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, jf. artikel 3, stk. 1,

litra a, i boligkreditdirektivet. Begrebet ”fast ejendom” i bestemmelsen omfatter grundstykker med

tilhørende bestanddele, herunder ubebyggede grunde og grunde med tilhørende bygninger. Ejerlej-

ligheder og bygninger på lejet grund er endvidere omfattet af begrebet. Den foreslåede bestemmelse

finder således anvendelse uanset den faste ejendom anvendes til beboelse eller ej.

Det er en betingelse, at kreditaftalen er sikret ved pant eller anden rettighed knyttet til en fast ejen-

dom. Der skal således være tale om en rettighed, der nyder tinglig beskyttelse, og som kan gøres

gældende i tilfælde af misligholdelse af kreditaftalen.

Boliglån (banklån og realkreditlån) og kassekreditter er således omfattet, hvis kreditten er sikret ved

pant i form af pantebrevslån i fast ejendom, underpant i ejerpantebrev i fast ejendom eller skadeløs-

brev i fast ejendom. Tilsvarende vil andelsboliglån være omfattet, idet sikkerheden i disse tilfælde

er knyttet til den faste ejendom, som andelsboligforeningen ejer.

Kreditaftaler, der ikke er sikret ved en rettighed knyttet til fast ejendom, er derimod ikke omfattet af

bestemmelsen. Det vil gælde uanset, hvad formålet med kreditaftalen er for forbrugeren. Kreditafta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ler mellem en kreditgiver og en forbruger, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af

ejendomsretten til grunde og projekter, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, i boligkreditdirektivet, er ikke

således omfattet af bestemmelsen, medmindre kreditaftalen tillige er sikret ved pant eller anden

rettighed knyttet til fast ejendom. Dette indebærer bl.a., at kreditaftalelovens bilag 2 som hidtil skal

anvendes i disse tilfælde. Der henvises i øvrigt til direktivets artikel 3, stk. 3, litra a, som giver med-

lemslandene mulighed for at gennemføre direktivet på den anførte måde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at bekendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 om

godkendelse af oplysningsskema efter § 7 a i kreditaftaleloven bortfalder som konsekvens af æn-

dringen af § 7 a, stk. 10, med virkning fra den 21. marts 2016.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11 (forslag til bilag 5) og til pkt. 2.1.2. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 7 b, stk. 3, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 7 b, stk. 3,

tilsigter at implementere artikel 14, stk. 2, i boligkreditdirektivet, der

bestemmer, at de individuelle oplysninger, som kreditgiver og i givet fald kreditformidler er forplig-

tiget til at give forbrugeren i medfør af artikel 14, stk. 1, gives via ESIS, jf. direktivets bilag II, for

så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7 og stk. 2 i kreditaftaleloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4 (forslag til § 7 a, stk. 10) og til pkt. 2.1.2. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 7 b, stk. 5, 3. pkt., i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 7 b, stk. 5, 3. pkt.,

tilsigter at gennemføre artikel 14, stk. 10, i boligkreditdirektivet

om oplysningspligtens omfang og anvendelse af ESIS i tilfælde, hvor der anvendes taletelefoni mel-

lem kreditgiveren og forbrugeren, for så vidt angår kreditaftaler omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7 og stk.

2 i kreditaftaleloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3 (forslag til § 7 a, stk. 4, 2. pkt.) og til pkt. 2.1.2. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 7 d i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 7 d

tilsigter at gennemføre artikel 14, stk. 6, i boligkreditdirektivet og fastsætter en

ret til betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på

baggrund af obligationsudstedelse.

Bestemmelsen indebærer således, at kreditgiver ikke kan fastsætte en frist på mindre end 7 dage for

forbrugerens antagelse af et tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obliga-

tionsudstedelse. Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan variere fra det i tilbuddet angivne i

overensstemmelse med værdien af de underliggende obligationer.

Det foreslås, at den lovbestemte betænkningstid alene skal gælde ved tilbud om lån mod pant i fast

ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse. For øvrige lån mod pant i fast ejendom

finder bestemmelsen om fortrydelsesret i § 19 i kreditaftaleloven således fortsat anvendelse.

Anvendelsesområdet for den foreslåede

§ 7 d

er det samme, som for den gældende bestemmelse i §

19, stk. 7, i kreditaftaleloven om, at fortrydelsesretten efter § 19, stk. 1-6, ikke finder anvendelse på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse. Der henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 12, i lovforslag nr. 91 af 16. december 2009 til lov om ændring af lov om

kreditaftaler og lov om markedsføring (ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet).

Den lovbestemte betænkningstid tilsigter ikke at være til hinder for, at forbrugeren accepterer til-

buddet umiddelbart efter, at denne i fornødent omfang har haft lejlighed til at sætte sig ind i kredit-

tilbuddet. Ved sin accept af lånetilbuddet fraskriver forbrugeren sig således den eventuelt resterende

del af betænkningstiden.

Den lovbestemte betænkningstid gælder alene for antagelse af tilbuddet om de anførte lån mod pant

i fast ejendom, og tilsigter ikke at være til hinder for, at der i tilknytning til en sådan kreditaftale

indgås en aftale om fastkurs, der således som hidtil vil kunne indgås med kort frist for accept af

fastkursaftalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 9, stk. 4, i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 9, stk. 4, 1. pkt.,

tilsigter at gennemføre artikel 27, stk. 4, i boligkreditdirektivet og

fastsætter, at kreditgiver ved refinansiering af et variabelt forrentet lån mod pant i fast ejendom, der

ydes på baggrund af obligationsudstedelse, forud for auktionen skriftligt skal underrette forbrugeren

på papir eller på et andet varigt medium om den forestående procedure og angive, hvordan det kan

påvirke debitorrenten. Den foreslåede

§ 9, stk. 4, 2. pkt.,

svarer til den gældende § 9, stk. 4, og for-

pligter således fortsat kreditgiver til at underrette forbrugeren om ændringer i debitorrenten, når

ændringen er trådt i kraft. Der findes ikke en tilsvarende pligt i boligkreditdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kreditgiver forpligtes til forud for refinansierin-

gen af et variabelt forrentet lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudste-

delse, skriftligt at underrette forbrugeren om den forestående refinansiering. Samtidig fastholdes

forpligtelsen til at underrette forbrugeren om ændringen i debitorrenten, når ændringen er trådt i

kraft.

Formuleringen ”i god tid” i direktivbestemmelsen er ikke medtaget i lovforslaget, men det forud-

sættes, at oplysningerne meddeles på et sådant tidspunkt forud for refinansieringen (auktionen), at

forbrugeren har tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne.

Der tilsigtes ikke ændringer i det hidtidige anvendelsesområde for § 9, stk. 4, i kreditaftaleloven,

herunder i forhold til omfattede lånetyper. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1,

nr. 8 (forslag til §§ 8-10) i lovforslag nr. 91 af 16. december 2009 til lov om ændring af lov om kre-

ditaftaler og lov om markedsføring (ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 16 a i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 16 a

svarer til artikel 17 i boligkreditdirektivet, og omhandler beregningen af de

årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til

fast ejendom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om begrebet kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, kan der

henvises til § 1, nr. 4 (§ 7 a, stk. 10) og bemærkningerne hertil.

Stk. 1

indebærer, at de årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i det

foreslåede bilag 4. Formlen svarer til den formel, der i medfør af kreditaftalelovens bilag 1 anven-

des ved andre kreditaftaler.

Stk. 2

indebærer, at omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto, ved at anvende et

betalingsmiddel i forbindelse med både transaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne

konto og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede om-

kostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en

konto for at kunne opnå kreditten eller for at kunne få den på de oplyste betingelser.

Bestemmelsen sondrer mellem obligatoriske omkostninger, som skal medregnes i de årlige omkost-

ninger i procent, og omkostninger som er frivillige og ikke skal medregnes. Uanset en lidt anden

ordlyd svarer indholdet til § 16, stk. 4, i kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr.

10 (§§ 16 og 17) i lovforslag nr. 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov

om markedsføring (ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet) og bemærkningerne hertil.

Stk. 3

indebærer, at beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at

kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiver og forbrugeren opfylder deres

forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.

Bestemmelsen svarer til § 16, stk. 5, i kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10

(§§ 16 og 17) i lovforslag nr. 91 af 16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov

om markedsføring (ændringer som følge af forbrugerkreditdirektivet) og bemærkningerne hertil.

Stk. 4

indebærer, at i forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i

debitorrenten, og i påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i

procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i

procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til ni-

veauet på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.

Uanset en lidt anden ordlyd, svarer indholdet af bestemmelsen til § 16, stk. 6, i kreditaftaleloven.

Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 10 (§§ 16 og 17) i lovforslag nr. 91 af i lovforslag nr. 91 af

16. december 2009 om ændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (ændringer som

følge af forbrugerkreditdirektivet), og bemærkningerne hertil.

Stk. 5

fastsætter en forpligtelse til at underrette forbrugeren om de mulige konsekvenser af variatio-

nerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der

sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom. Underretningen sker som minimum

ved hjælp af oplysningsskemaet (ESIS) ved at give forbrugeren en yderligere årlig omkostningspro-

cent, der illustrerer de mulige risici forbundet med en væsentlig stigning i debitorrenten. Hvis der

ikke er et loft over debitorrenten, ledsages oplysningerne af en advarsel, der fremhæver, at de sam-

lede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige omkostninger i procent, kan æn-

dre sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen finder anvendelse uanset om debitor gennem førtidig tilbagebetaling kan undgå at

blive undergivet de fulde konsekvenser af en rentestigning.

For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative eksempel på de årlige omkostninger i

procent, henvises til det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor det af

afsnit 4, nr. 2, litra a, fremgår, at eksemplet – når der er et loft over debitorrenten – skal bygge på, at

debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen.

Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den høje-

ste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af

debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til

rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af

debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af

en kompetent myndighed eller EBA, når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Hvis

en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives dis-

se oplysninger for hver del af kreditten.

Stk. 6

vedrører kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, hvori

der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år, ved hvis udløb der for-

handles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant periode. Det fast-

sættes heri, at beregningen af den yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i

oplysningsskemaet (ESIS), kun omfatter den indledende periode med fast rente, og at den baseres

på den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.

Begrebet debitorrente er defineret i § 4, nr. 10, i kreditaftaleloven og skal anvendes i overensstem-

melse hermed. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til ud-

fyldelse af ESIS, hvor de enkelte elementer nærmere er beskrevet. Det fremgår bl.a. af del B, afsnit

4, at debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats,

kan kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i pro-

cent. Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor

ESIS udsendes. Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte de antagelser, der er an-

vendt, hvis relevant de gældende rentelofter og minimumssatser og en advarsel om, at udsvinget vil

kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. Advarslen ledsages af et illustrativt ek-

sempel på de årlige omkostninger i procent.

For så vidt angår beregningen af det yderligere illustrative eksempel på de årlige omkostninger i

procent, henvises til det foreslåede bilag 5, del B, om vejledning til udfyldelse af ESIS, hvor det af

afsnit 4, nr. 2, litra c, fremgår, at eksemplet - ved kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en

materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter for-

handling mellem kreditgiver og forbruger – skal beregnes i henhold til § 16 a, stk. 4. Hvis en kredit

består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplys-

ninger for hver del af kreditten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 26 a i lov om kreditaftaler)

Den foreslåede

§ 26 a

tilsigter at gennemføre artikel 25 i boligkreditdirektivet om retten til førtidig

indfrielse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at udtrykket ”førtidig indfrielse” i boligkreditdirektivet anvendes i samme betyd-

ning, som udtrykket ”førtidig tilbagebetaling” i kreditaftaleloven.

Det fastsættes i

stk. 1,

at kreditgiver ikke kan indgå en kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7 (pante-

breve i fast ejendom), med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en ret til helt eller delvis at

frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber.

Bestemmelser omfatter realkreditlån, men også andre kreditaftaler mod pant i fast ejendom, herun-

der pantebreve, som en forbruger udsteder til et pengeinstitut. Bestemmelsen gælder dog ikke kre-

ditaftaler, hvor lånet sikres ved underpantsætning af ejerpantebrev eller ved udstedelse af skades-

løsbrev. I disse tilfælde finder retten til førtidig tilbagebetaling i § 26, stk. 1-6, jf. § 26, stk. 7, i kre-

ditaftaleloven modsætningsvist anvendelse.

I den foreslåede

stk. 2

bestemmes det, at en sådan kreditaftale skal indeholde vilkår om, at forbruge-

ren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af forbrugerens samlede kreditom-

kostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.

Det foreslås bestemt i

stk. 3,

at aftalen kan indeholde bestemmelser om, at kreditgiver i tilfælde af

førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbun-

det med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal – i de tilfælde, hvor kreditgiver betin-

ger sig en sådan – være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier. Kompensationen må ikke

overstige kreditgivers økonomiske tab, og forbrugeren må ikke pålægges en sanktion som følge af,

at denne udnytter sin ret til hel eller delvis førtidig tilbagebetaling.

Sætningen ”i den henseende overstiger kompensationen ikke kreditgivers økonomiske tab” i direk-

tivets artikel 25, stk. 3 er ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse, idet det forudsættes at være

indeholdt i betingelsen om, at kompensationen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kri-

terier. For så vidt angår fastsættelsen af kompensationen henvises i øvrigt til § 26, stk. 1, i kreditaf-

taleloven og det foreslåede bilag 5, del A, afsnit 9, og den tilhørende vejledning til udfyldelse af

ESIS.

Selv om der efter gældende ret ikke er en lovbestemt ret til førtidig tilbagebetaling ved pantebreve i

fast ejendom, er det praksis for de relevante kreditaftalers vedkommende, at der allerede på aftale-

retlig basis i vidt omfang indrømmes forbrugeren en ret til førtidig tilbagebetaling. Det er derfor

ikke hensigten med lovforslaget, at der grundlæggende skal laves om på den måde, som retten til

førtidig tilbagebetaling i dag sikres i de aftalebestemmelser, der sædvanligvis gælder på realkredit-

området mv.

I den foreslåede

stk. 4

bestemmes det, at hvis en forbruger ønsker at frigøre sig fra sine forpligtelser

i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af anmodningen på papir eller på

et andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne

mulighed. Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige

tilbagebetaling vil have for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 25, stk. 4, i boligkreditdirektivet, som må antages at

have til formål at give forbrugeren et oplyst grundlag på, hvilket forbrugeren kan træffe sin beslut-

ning om at udøve retten til førtidig tilbagebetaling af det pågældende lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen tilsigtes på denne baggrund at finde anvendelse i de tilfælde, hvor en forbruger for-

hører sig hos kreditgiver om muligheden for og konsekvenserne af at frigøre sig fra en tidligere ind-

gået kreditaftale på det pågældende tidspunkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forbrugeren an-

moder kreditgiveren om et tilbud om låneomlægning (tilbagebetaling af et lån i tilknytning til opta-

gelse af et nyt lån), men en forespørgsel fra forbrugeren om muligheden for at frigøre sig fra sine

forpligtelser i henhold til en låneaftale med kreditgiveren vil i lyset af bestemmelsens formål være

tilstrækkelig.

Såfremt forbrugeren allerede har modtaget de nævnte oplysninger på papir eller på et andet varigt

medium ved kreditaftalens indgåelse eller i et tilbud om en ny kreditaftale til erstatning for den afta-

le, der ønskes indfriet, tilsigtes den foreslåede stk. 4 ikke at være til hinder for, at kreditgiveren kan

opfylde sin forpligtelse ved at henvise hertil. Det er dog en forudsætning herfor, at oplysningerne

fortsat er retvisende og fyldestgørende.

I de tilfælde, hvor forbrugeren ikke forhører sig om mulighederne for førtidig tilbagebetaling, men i

stedet i henhold til den i stk. 1 omhandlede aftale afgiver en for kreditgiver bindende viljeserklæring

om førtidig tilbagebetaling, tilsigter bestemmelsen ikke at være til hinder for, at kreditgiver – uden

at meddele forbrugeren yderligere oplysninger – effektuerer forbrugerens beslutning i overens-

stemmelse med den aftale, der er indgået. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis forbrugeren

eller anden på dennes vegne (f.eks. et andet kreditinstitut) overfører obligationer svarende til rest-

gælden på et realkreditlån til kreditgiveren med en tilkendegivelse om, at lånet herved indfris.

Den foreslåedes stk. 4 indebærer nærmere, at forbrugeren skal meddeles de oplysninger, der er nød-

vendige for, at forbrugeren kan overveje at udnytte retten til førtidig tilbagebetaling. Hvilke oplys-

ninger, der er nødvendige vil bl.a. afhænge af, hvilken lånetype der er tale om. Oplysningerne skal

dog mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have

for forbrugeren, og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt. Det forudsættes, at de even-

tuelle antagelser, der er anvendt, skal være rimelige og berettigede, jf. artikel 25. stk. 4, selv om

denne formulering ikke er medtaget i lovforslaget. Formuleringerne ”hvor store konsekvenser” og

”en klar redegørelse” i artikel 25, stk. 4, er endvidere ikke medtaget i lovforslaget, men det forud-

sættes, at angivelsen af konsekvenser så vidt muligt sker ved at sætte tal på de omkostninger og

besparelser, som den førtidige tilbagebetaling konkret vil indebære for forbrugeren, og at de even-

tuelle antagelser, der i den forbindelse er anvendt, fremstår tydeligt for forbrugeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11.

Der foreslås indsat to nye bilag til loven.

Det foreslåede

bilag 4

indeholder den matematiske formel og de bemærkninger og supplerende an-

tagelser, der i medfør af boligkreditdirektivets bilag I, skal anvendes ved beregningen af de årlige

omkostninger i procent ved lån mod pant i fast ejendom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslåede

bilag 5

svarer til boligkreditdirektivets bilag II.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 2

Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af

fodnoten

til lov om finansiel virksomhed indsættes en henvisning til,

at der med denne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/17 EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboel-

se og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-

Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lovforslaget foreslås således ændringer

for, at gennemføre direktivets krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere som nærmere be-

skrevet i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 43, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 43, stk. 2, 2. pkt.,

indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at

fastsætte regler om indholdet af en almindelig indlånskonto, herunder om størrelsen af et eventuelt

årligt gebyr, der må opkræves som betaling for kontoen.

Indlånskontoen skal som minimum give adgang til følgende funktioner:



Indsætte og hæve kontanter.



Kredittransaktioner til kontoen, eksempelvis løn, pension m.v. Kontoen skal kunne anven-

des som NEM-konto.



Et debetkort med saldokontrol eller et hævekort.

De pengeinstitutter, der har en aftale om udstedelse af debetkort med saldokontrol, skal tilbyde

kunden et sådant kort. De få institutter, der ikke i dag har en sådan aftale, skal tilbyde et hævekort,

med henblik på at lette adgangen til kontanter.

Såfremt f.eks. indsættelse af penge på kontoen skal ske ved henvendelse ved kassen, kan pengein-

stituttet begrænse disse henvendelser til en ekspedition pr. uge.

Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at denne konto enten skal være gebyrfri eller højest må koste

180 kr. om året svarende til 15 kr. om måneden. Beløbet reguleres med nettoprisindekset pr. 10.

januar. Første regulering af gebyret gennemføres den 1. februar 2016. Finanstilsynet offentliggør

årligt gebyret størrelse efter reguleringen efter nettoprisindekset.

Det kan endvidere i bekendtgørelsen blive fastsat, om et eventuelt gebyr skal forud- eller bagudbe-

tales, og hvorvidt det vil være muligt at få refunderet beløb ved forudbetaling, såfremt kontoen op-

siges på et tidspunkt, hvor der er betalt for en fremtidig periode.

For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau skal det være muligt at tilbyde denne konto uden,

at kunden skal have personlig betjening. Såfremt pengeinstituttet tilknytter flere funktioner til denne

konto, kan instituttet ikke opkræve et gebyr for disse ekstra funktioner.

Til nr. 3 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændringen af

§ 43, stk. 4,

gennemføres artikel 9 i boligkreditdirektivet. Med æn-

dringen gives der hjemmel til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om hvil-

ke kompetencer den enkelte ansatte i en finansiel virksomhed skal besidde. Med ansatte menes der,

i overensstemmelse med boligkreditdirektivets definition af »personale« i artikel 4, nr. 11:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler og som er direkte in-

volveret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugere i forbin-

delse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbruger-

ne i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsynet med de fysiske personer, der er

omfattet af litra a eller b.

I dag har erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler om kompetencekrav for fi-

nansielle rådgivere. Der er således tale om en udvidelse af ministerens hjemmel. Minimumskravene

for de personer, der i direktivet benævnes kreditgivere og kreditformidlere, vil blive fastsat i over-

ensstemmelse med det i boligkreditdirektivets bilag III, som det nærmere er beskrevet under de al-

mindelige bemærkninger. Se afsnit 2.2.1.

Til nr. 4 (§ 77 f i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede

§ 77 f

stilles der krav om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre at afløn-

ningen af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forpligtelser efter § 43 i lov om finansiel

virksomhed. Forslaget er en gennemførelse af artikel 7 i boligkreditdirektivet. Bestemmelsen er

udtryk for et ønske om at sikre en klar sammenhæng mellem lovens regler om forbrugerbeskyttelse

og reglerne om aflønning af de ansatte i institutterne, da de ansatte i praksis kommer i situationer,

hvor der er behov for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.

De ansatte i penge- og realkreditinstitutter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f, er defineret i

artikel 4 nr. 11, i boligkreditdirektivet. Her anføres det, at det er:

a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler og som er direkte in-

volveret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugere i forbin-

delse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbruger-

ne i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsynet med de fysiske personer, der er

omfattet af litra a eller b.

Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der til forbrugere deltager i arbejdet med at råd-

give om samt yder eller bevilger kredit med pant eller ved anden tilsvarende sikkerhedsstillelse i

fast ejendom. Forbrugere skal forstås i overensstemmelse med definition i, § 2, nr. 5 i den gældende

lov om finansielle rådgivere. Det vil sige en person, der i forbindelse med rådgivning omfattet af

lov om finansielle rådgivere, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Det følger allerede af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, at penge- og realkreditinstitutter skal have en

lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Med det

foreslåede

§ 77 f, stk. 2,

som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet præci-

seres det, at lønpolitikken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risikotagning,

som overskrider penge- eller realkreditinstituttets risikoprofil.

Formålet med artikel 7 i boligkreditdirektivet er at sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt,

gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit, herunder når der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortages kreditvurdering. Aflønningsstrukturen hos et penge- eller realkreditinstitut må som følge

heraf således ikke kunne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens interesse.

Lønpolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstrukturen er i overensstemmelse med det pågæl-

dende penge- eller realkreditinstituts forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede inte-

resser. Med dette menes, at lønpolitikken skal afspejle instituttets overvejelser i forhold til, hvordan

instituttet vil indrette sin virksomhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger,

herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonusprogrammer eller andre elementer virksomheden benyt-

ter.

Endelig følger det af det foreslåede

§ 77 f, stk. 3,

at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til

undgåelse af interessekonflikter. Navnlig skal lønpolitikken være med til at sikre, at aflønning af

ansatte hos et penge- eller realkreditinstitut ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger

om boligkredit eller andre former for salgsmål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7,

stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er en

sammenhæng mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere og variable løndele til de

ansatte, der er involveret i instituttets rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit med pant i fast

ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der giver mulighed for at opnå variable løndele base-

ret på rådgivning eller salg til forbrugere, kan således ikke være i overensstemmelse med en for-

svarlig interessekonfliktpolitik for et penge- eller realkreditinstitut.

Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken ikke giver mulighed for, at aflønning af den

ansatte hos det enkelte penge- eller realkreditinstitut er afhængig af specifikke salgsmål eller krav

om imødekommelse af låneanmodninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete

salgsmål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte indgår i.

Det vil dog være muligt at basere en mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis institut-

tets overskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der er baseret på øn-

sker og målsætninger til instituttets vækst og muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle

omstændigheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.

For så vidt angår det foreslåede

stk. 4,

er der tale om et forslag, der svarer til de gældende bestem-

melser om aflønning i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel virksomhed, som ikke finder anvendelse

på ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster, dog således at stk. 1-7 finder

anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for overenskomstansatte, i det om-

fang sådanne ordninger ikke er fastsat i overenskomsten.

EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed er blevet til under

forudsætning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold. Det fremgår af be-

tragtning 9 i Kommissionens henstilling af 29. april 2009 om aflønning i den finansielle sektor, at

henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har i forbin-

delse med overenskomstforhandlinger.

Den danske implementering af henstillingen omfatter således alene de ansættelsesforhold, der ikke

er omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet bygger på individuelle ansættelseskon-

trakter samt aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at give medarbejderne betydelige bonusser,

uden kreditinstituttet i overenskomsten er forpligtet hertil.

De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag, hvorfor det i stk. 4 foreslås at indsætte en be-

stemmelse svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, således at den

samme undtagelse for variable løndele finder anvendelse på ansatte hos penge- og realkreditinstitut-

ter, der er omfattet af den foreslåede § 77 f. Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke an-

vendelse på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.

Til nr. 5 (§

143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at

§ 143, stk. 1, nr. 5,

i lov om finansiel virksomhed ændres således, at Finanstilsynet

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kra-

vet om, at et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrund-

lag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige ændrin-

ger i selskabets virksomhed.

Det fremgår af § 125, stk. 3, 2. pkt., og § 126 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at

Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at visse fondsmæglerselskaber, jf. § 125, stk. 3, 1. pkt., i lov

om finansiel virksomhed samt investeringsforvaltningsselskaber skal have et kapitalgrundlag på

mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger i tilfælde af væsentlige ændringer i

selskabets virksomhed siden det foregående år. Af bemærkningerne til § 126 a, stk. 5, 2. pkt., i lov

om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 268 af 25. marts 2014 (L 133/2013, 1. samling), fremgår det, at

Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil fastsætte nær-

mere regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger svarende til de

bindende tekniske standarder, som vil blive udstedt af EU-Kommissionen med hjemmel i artikel 97,

stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).

Investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af artikel 97 i

CRR. For investeringsforvaltningsselskaberne skal artikel 97 i CRR dog finde tilsvarende anvendel-

se, idet der i artikel 7, stk. 1, litra a, nr. iii, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af

13. juli 2009 om samordning af lov og administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-

tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) henvises til artikel 21 i det

ophævede direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinsti-

tutters kapitalgrundlag, hvilket skal forstås som en henvisning til artikel 97 i CRR, som erstatter

artikel 21 i direktiv 2006/49/EF. For de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af artikel 97 i

CRR, er der i § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale regler, som svarer til

dem, der gælder for de fondsmæglerselskaber, der er direkte omfattet af CRR.

Det fremgår af den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltnings-

selskabers faste omkostninger samt visse holdingselskabers og koncerners faste omkostninger.

Med den foreslåede ændring af § 143, stk. 1, nr. 5, sikres det, at Finanstilsynet har den fornødne

hjemmel til også at udstede regler om betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at

et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab skal have et kapitalgrundlag på

mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, i tilfælde af væsentlige ændringer i

selskabets virksomhed, så kravet til kapitalgrundlagets størrelse afspejler selskabets aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynet forventer at fastsætte bestemmelser, der lægger sig op ad de bestemmelser, som EU-

Kommissionen fastsætter, med de tilpasninger der naturligt følger af de forskellige virksomhedsty-

per.

Af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, jf. lov nr. 268 af 25. marts 2014 (L

133/2013, 1. samling), fremgår det, at artikel 97, stk. 4, i CRR, giver Kommissionen hjemmel til -

efter forelæg af udkast fra EBA at vedtage bindende tekniske standarder med henblik på at præcise-

re kravet til de fondsmæglerselskaber, som er omfattet af artikel 97 i CRR, om at have et kapital-

grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger m.v. Ifølge artikel 97, stk.

4, i CRR, vil EU-Kommissionens bindende tekniske standarder omfatte regler om betingelserne for

den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om, at et selskab skal have et kapitalgrundlag på

mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

Det fremgår tillige af bemærkningerne til den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet, for så

vidt angår investeringsforvaltningsselskaber, visse fondsmæglerselskaber og de i § 143, stk. 1, nr. 5,

nævnte holdingselskaber og koncerner, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR,

skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste omkostninger, samt fastsætte supple-

rende regulering for de fondsmæglerselskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i CRR, i det om-

fang dette er nødvendigt og muligt i henhold til EU-retten.

Til nr. 6 (§ 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 28

i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finans-

tilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet

i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavshedspligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret

ved boligkreditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at artikel 53 og 54 ikke be-

rører de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.

Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tavshedspligt og anvendelse af fortrolige oplysnin-

ger.

I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en fjerdedel af sine

medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om over-

trædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at

kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget har adgang

til at få udleveret fortroligt materiale.

Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (juli 2014), at Europa-

Parlamentet kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge på-

stande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemfø-

relsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af

en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndi-

get til at anvende denne.

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finansiel virksomhed pålagt en særlig tavs-

hedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk.

1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videre-

gives fortrolige oplysninger.

§ 354 i lov om finansiel virksomhed indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive

fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor

med § 354, stk. 6, nr. 28, i lov om finansiel virksomhed at etablere en mulighed for Finanstilsynet

til at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at

undersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF be-

tyder, at andre former for undersøgelsesretter ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i hen-

hold til denne bestemmelse.

Til nr. 7 (§ 361, stk. 1, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede nyaffattelse af

§ 361, stk. 1, nr. 23,

i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens

af, at betegnelsen pantebrevsselskab erstattes med betegnelsen ejendomskreditselskab. Med be-

stemmelsen indsættes en hjemmel til at opkræve en årlig afgift for virksomheder, der giver bolig-

kredit som et ejendomskreditselskab i henhold til lov om pantebrevsselskaber, som foreslås ændret

med dette lovforslags § 4.

I dag opkræves der for et pantebrevselskab for en finansiel rådgiver årligt 10.000 kr. i 2004-niveau.

Henset til at betegnelsen pantebrevsselskab dækker et mindre forretningsområde end den med for-

slaget indførte betegnelse ejendomskreditselskab, vil Finanstilsynet skulle føre tilsyn med et bredere

forretningsområde for de selskaber, som fremadrettet benævnes ejendomskreditselskaber. Dette

medfører derfor en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end hvad der i dag gælder for pante-

brevselskaber.

Der foreslås på den baggrund en årlig afgift på 13.600 kr. i 2004-niveau svarende til ca. 28.200 kr.

årligt i 2014-niveau.

Til nr. 8 (§ 361, stk. 1 nr. 36, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede

§ 361, stk. 1, nr. 36,

i lov om finansiel virksomhed indsættes en hjemmel til at

opkræve en årlig afgift for virksomheder, der formidler boligkredit i henhold til lov om finansielle

rådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovforslagets § 3.

Der foreslås en årlig afgift på 7.500 kr. i 2004-niveau svarende til ca. 15.500 årligt i 2014-niveau.

Det tilsvarende beløb for en finansiel rådgiver er 12.000 kr. i 2004-niveau årligt. Boligkreditformid-

lere vil imidlertid have et smallere forretningsområde, hvilket bør medføre en lavere afgift, end

hvad der gælder for de finansielle rådgivere.

Til nr. 9 (§§ 384, 385 og § 386, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om overgangsbestemmelser, der foreslås ophævet, da de er forældede.

Det følger således af

§ 384,

at indtil den 1. januar 2006, finder § 123 kun anvendelse på kundefor-

hold etableret efter den 1. januar 2002, eller hvis kunden indgår nye aftaler med den finansielle

virksomhed.

§ 385

følger, at for kundeforhold etableret før den 1. januar 2002 kan sædvanlige oplysninger

om kundeforhold indtil den 1. januar 2006 videregives til koncernforbundne finansielle virksomhe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der, medmindre kunden indgår nye aftaler med den finansielle virksomhed eller kunden fremsætter

indsigelse herimod.

§ 386, stk. 2,

følger, at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk senest den 1. juli 2004

skal opfylde likviditetskravet i lovens § 152.

Til § 3

Til nr. 1 (Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås at ændre lovens titel til ”Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere”, så det

fremgår af lovens titel, at loven efter de foreslåede ændringer tillige vil indeholde regler om bolig-

kreditformidlere.

Til nr. 2 (Fodnoten til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Fodnoten indsættes, da der med lovforslaget foreslås ændringer for at gennemføre dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv om 2008/48/EF og 2013/36/EU og

forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), herun-

der bestemmelser om krav til og tilsyn med boligkreditformidlere samt krav til kompetence, an-

svarsforsikringsforhold og regler om god skik for boligkreditformidlere.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte formidling af boligkreditaftaler

for at gennemføre dele af boligkreditdirektivet. Af artikel 1 i boligkreditdirektivet fremgår det, at

direktivet fastlægger en fælles ramme for dele af medlemslandenes love og administrative bestem-

melser for forbrugerkredit, som er sikret ved pant eller på anden vis i forbindelse med erhvervelse

af fast ejendom til beboelse, herunder en forpligtelse til at foretage en vurdering af kreditværdighe-

den inden ydelsen af kreditten, som skal danne grundlag for udviklingen af effektive standarder for

kreditgivningen i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og der skal fastlægges visse forsigtig-

heds- og tilsynskrav, herunder regler om etablering og tilsyn med boligkreditformidlere.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med den foreslåede lovændring fastslås det, at også boligkreditformidlere kun kan udøve virksom-

hed i de former, som er opregnet i den eksisterende § 1, stk. 2. De former bestemmelsen opregner,

er følgende; aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), kommandit-

selskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Det vil sige, at boligkreditformidlere kun kan udøve virksomhed i juridiske enheder, der yder for-

midling på et kommercielt grundlag. Det er en forudsætning, at boligkreditformidleren modtager

betaling fra forbrugeren for udførelsen af, præsentationen af eller tilbuddet af boligkreditaftaler på

vegne af en kreditgiver, eller når boligkreditformidleren bistår forbrugeren med administration eller

andet forberedende arbejde forud for indgåelsen af boligkreditaftaler. Det er uden betydning, om

formidlingen af boligkreditaftaler udgør virksomhedens erhvervsmæssige hovedvirksomhed eller

bibeskæftigelse.

Til nr. 5 (§ 1, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at undtagelserne i § 1, stk. 3, nr. 2 og 3, også skal omfatte formidling af boligkreditaf-

taler.

Med forslaget til ændring af

§ 1, stk. 3, nr. 2,

vil rådgivning om boligkreditaftaler til en boligkredit-

formidlers medarbejdere eller til medarbejdere i en modervirksomhed, dattervirksomhed eller et af

modervirksomhedens andre dattervirksomheder være undtaget fra lovens bestemmelser. Dette er i

overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgiveres rådgivning

om finansielle produkter.

Ved fastlæggelse, af hvad der forestås ved en moder- og dattervirksomhed, finder § 5, nr. 7 og 8, i

lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse. Det følger af disse bestemmelser, at en moder-

virksomhed er en virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder. En dattervirksomhed er en

virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Med forslaget til ændringen af

§ 1, stk. 3, nr. 3,

undtages rådgivning om formidling af boligkredit,

der kun ydes lejlighedsvis eller som accessorium i forbindelse med anden erhvervsvirksomhed, når

denne anden erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller professionen i øvrigt er adfærdsregule-

ret, herunder eksempelvis advokater, som er underlagt de advokatetiske regler. Dette er tillige i

overensstemmelse med, hvad der gælder i dag, for så vidt angår finansielle rådgivere. Ændringen er

en konsekvensændring som følge af, at boligkreditformidling foreslås omfattet af loven.

Til nr. 6 (§ 2, nr. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

§ 2 indeholder definitioner af en række af lovens begreber. Med gennemførelsen af boligkreditdi-

rektivet indføres to nye definitioner.

Det foreslås med

§ 2, nr. 2,

at der ved en boligkreditformidler skal forstås en virksomhed eller en

person omfattet af lovens § 1, stk. 1, der erhvervsmæssigt som led i dennes hoved- eller bibeskæfti-

gelse og mod vederlag til forbrugere, præsenterer eller tilbyder boligkreditaftaler, indgår boligkre-

ditaftaler med forbrugeren på kreditgivers vegne, yder rådgivning om eller administrerer boligkre-

ditaftaler.

Ved indførelsen af denne definition gennemføres artikel 4, stk. 5, i boligkreditdirektivet. Boligkre-

ditformidleren kan således deltage i såvel det forberedende arbejde med boligkreditaftalen, før for-

brugeren underskriver denne, men også forestå indgåelsen af en sådan boligkreditaftale på vegne af

en kreditor og den efterfølgende administration af boligkreditaftalen. Rådgivningsdelen omkring

boligkreditaftaler har tidligere krævet en tilladelse som finansiel rådgiver. Fremadrettet vil det være

muligt at have en tilladelse som boligkreditformidler alene eller en tilladelse som både boligkredit-

formidler og finansiel rådgiver, såfremt der også ydes rådgivning om andre produkter end boligkre-

ditaftaler.

Med forslagets

§ 2, nr. 3,

defineres en boligkreditaftale, som en aftale eller et tilsagn fra en kredit-

giver til en forbruger om at yde kredit med pantesikkerhed eller tilsvarende sikkerhed eller anden

rettighed knyttet til fast ejendom til beboelse. Anden tilsvarende sikkerhed kan f.eks. være skades-

løsbreve. Kreditaftaler, som ligger til grund for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til

grundarealer eller projekterede bygninger, er ligeledes omfattet af definitionen i det omfang, disse

indgås, eller der ydes tilsagn herom mellem en kreditgiver og en forbruger. Dette vil sige, at også

kreditaftaler uden pant knyttet til den faste ejendom i dette tilfælde vil være dækket af definitionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på en boligkreditaftale. Ønsker en virksomhed at rådgive om boligkreditaftaler, vil dette, jf. forsla-

get til affattelsen af § 3, stk. 1, 2. pkt., kræve en tilladelse som boligkreditformidler.

Til nr. 7 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås at nyaffatte overskriften, så den afspejler, at kapitlet nu udover tilladelse til finansielle

rådgivere også omfatter tilladelse og registrering som boligkreditformidler.

Til nr. 8 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at både virksomheder, der yder rådgivning om finansielle produkter og

virksomheder, der yder rådgivning om boligkreditaftaler til forbrugere, skal have Finanstilsynets

tilladelse som enten finansiel rådgiver eller boligkreditformidler. Såfremt en virksomhed yder råd-

givning om både finansielle produkter og boligkreditaftaler til forbrugere, skal den pågældende

virksomhed således have to tilladelser fra Finanstilsynet.

Ved indførelsen af et krav om, at også boligkreditformidlere skal have Finanstilsynets tilladelse,

gennemføres artikel 29, stk. 1, i boligkreditdirektivet. Overtrædelse af § 3, stk. 1, er strafbelagt, jf. §

26, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere.

I § 3, stk. 2, opregnes de betingelser, som skal være opfyldt for at opnå tilladelse til at drive virk-

somhed som henholdsvis finansiel rådgiver og boligkreditformidler efter stk. 1. Betingelserne for at

opnå tilladelse som finansiel rådgiver og boligkreditformidler er ens. Således gælder der de samme

krav om, at virksomheden skal have hovedkontor og hjemsted i Danmark. Ved hjemsted forstås det

sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor, det vil sige det sted, hvorfra virksomheden faktisk

ledes. Der gælder også ensartede krav om, at såvel finansielle rådgivere som boligkreditformidlere

skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Der henvises i bestemmelsen til § 8

for forretningsgange for håndtering af interessekonflikter, men omfanget af forretningsgange er ikke

begrænset hertil. Eksempelvis vil virksomhederne skulle have forretningsgange for gennemførelsen

af et rådgivningsforløb, såfremt der rådgives, herunder dokumentation for hvilke råd virksomheden

giver til sine kunder. Ved vurderingen, af om kravet til forretningsgange er opfyldt, vil der blive

taget hensyn til den enkelte virksomheds størrelse.

Endvidere følger det af bestemmelsen, at der gælder regler om egnethed og hæderlighed for med-

lemmer af bestyrelsen og direktionen, ligesom virksomheden skal have en ansvarsforsikring eller

anden tilsvarende garanti, der dækker de erstatningskrav, som virksomheden måtte ifalde. Endelig

gælder der særlige krav til virksomheden i det omfang, der modtages betroede midler fra forbruge-

re. Kommissionen vil, for så vidt angår boligkreditformidlere ved en reguleringsmæssig teknisk

standard, fastlægge særlige grænser for størrelsen af ansvarsforsikringen, som vil gælde direkte i

dansk ret.

Til nr. 9 (§ 3, stk. 2, nr. 5, og § 4, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med ændringen til

§ 3, stk. 2, nr. 5,

foreslås det, at boligkreditformidlere, såfremt disse modtager

betroede midler fra forbrugere, skal oprette en særlig konto for indsættelsen af disse midler samt

etablere en sikkerhed for de betroede midler. Dette er i overensstemmelse med de betingelser, der i

dag gælder for finansielle rådgivere. Bestemmelsen stiller således efter ændringen krav om, at såvel

en finansiel rådgiver som en boligkreditformidler skal have etableret sikkerhed for midler, som en

forbruger måtte indbetale til disse virksomheder som betroede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som eksempel kan nævnes det tilfælde, hvor en forbruger indbetaler et beløb til en finansiel rådgi-

ver eller en boligkreditformidler, hvor denne skal videreformidle beløbet til en långiver. Virksom-

heden skal for at imødekomme kravet om sikkerhed efter § 3, stk. 2, nr. 5, tegne en ansvarsforsik-

ring eller garantistillelse fra et pengeinstitut eller et forsikringsselskab for denne særskilte konto.

Hvis virksomheden ikke modtager betroende midler, skal den ikke stille sikkerhed. Virksomheden

skal erklære dette overfor Finanstilsynet.

Med ændringen til

§ 4, stk. 1,

foreslås de gældende betingelser om egnethed og hæderlighed til be-

styrelsen og direktionen for finansielle rådgivere udvidet til også at gælde for bestyrelse og direkti-

on for boligkreditformidlere. Dette er en gennemførelse af artikel 29, stk. 2, litra b, i boligkreditdi-

rektiv.

Det følger af det forslåede, at medlemmer af boligkreditformidlerens bestyrelse eller direktion på

tidspunktet for meddelelse af tilladelse til virksomheden efter § 3, stk. 2, eller på tidspunktet for

tiltrædelse af et sådan hverv eller stilling i en eksisterende virksomhed, skal opfylde visse krav til

egnethed og hæderlighed. Det følger af § 14 i lov om finansielle rådgivere, at Finanstilsynet kan

gribe ind over for ledelsespersoner, som ikke længere opfylder kravene.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen hos henholdsvis en finansiel rådgiver eller en boligkre-

ditformidler skal ligeledes efter § 4, stk. 1, have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller

varetage sin stilling. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller

stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal

opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af besty-

relsen samt af hvilken virksomhed, der er tale om. I vurderingen kan blandt andet indgå, om ved-

kommende har en relevant teoretisk uddannelse, før har haft ansættelse inden for den finansielle

sektor eller har ledelsesmæssig erfaring.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til hvervet eller stillingen i den konkrete virk-

somhed. Det er således muligt, at en person på grundlag af dennes uddannelsesmæssige baggrund

og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre virk-

somhed omfattet af denne lov, men at dette derimod ikke gør sig gældende i forhold til en direktør-

post i en stor landsdækkende virksomhed. Derfor kan man som udgangspunkt ikke tage sin vurde-

ring med sig fra en virksomhed til en anden.

Med ændringen til § 4, stk. 1, medfører det efter den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 1, at en person

som udgangspunkt ikke kan udpeges som bestyrelsesmedlem eller direktør hos en finansiel rådgiver

eller hos en boligkreditformidler, hvis den pågældende er pålagt strafansvar for en overtrædelse af

straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle område. Ligeledes må et bestyrelsesmedlem

eller en direktør som udgangspunkt også forlade sit hverv eller sin stilling, hvis vedkommende bli-

ver pålagt strafansvar for sådanne overtrædelser.

I vurderingen, af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes,

henholdsvis skal fratræde, vil indgå, om det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for efter-

følgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så retsstri-

dig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet

eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem eller direktør på betryggende vis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er således ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion

fra Finanstilsynets side.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved dom eller bødevedtagelse.

Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne begrunde Finanstilsynets indgriben efter

den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3.

Det følger endvidere af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 2, at et bestyrelsesmedlem eller en direk-

tør ikke kan bestride sit hverv eller sin stilling, hvis den pågældende har indgivet begæring om re-

konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling,

konkursbehandling eller gældssanering. Med ændringen af stk. 1 omfatter bestemmelsen både et

bestyrelsesmedlem eller en direktør hos en finansiel rådgiver og hos en boligkreditformidler. Be-

stemmelsen indebærer endvidere, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadium i de

respektive insolvensbehandlinger vedkommende befinder sig.

Det følger af den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 3, at Finanstilsynet har beføjelse til at kunne gribe

ind over for et bestyrelsesmedlem eller en direktør, hvis den pågældende har udvist eller udviser en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillin-

gen på forsvarlig måde.

Bestemmelsen anvendes bl.a. i den situation, hvor et bestyrelsesmedlems eller en direktørs private

økonomi er i en sådan uorden, at selve dette forhold må anses for særdeles belastende for varetagel-

sen af den overordnede ledelse af virksomheden. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes,

at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende.

Endvidere kan viden, om at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virk-

somheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kra-

vet.

Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet blandt andet kan lægge vægt på,

hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af den eller de virksomheder, der er gået

konkurs. Der vil således være personer, som eksempelvis advokater og andre »professionelle« be-

styrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene er blevet

indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomheden på en så hen-

sigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at ved-

kommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.

Andre eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åben-

bart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller

grovere misbrugssituationer, har været årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende

tidligere har deltaget i ledelsen af som bestyrelsesmedlem eller direktør.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af den finansielle rådgiver eller bolig-

kreditformidler sker på betryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet

til skade for virksomheden. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse ikke

har sikret en ordentlig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativ praksis og regn-

skabspraksis eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolprocedurer. Hertil kommer andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet virksomheden, eller der er

risiko for, at dette vil ske.

Til nr. 10 (§ 4 a i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Der foreslås indsat en bestemmelse om oprettelsen af et offentligt register for finansielle rådgivere

og boligkreditformidlere. For så vidt angår finansielle rådgivere er der tale om en videreførelse af

det allerede eksisterende register i medfør af lovens § 13 som i henhold til lovforslaget udgår ved

indsættelsen af

§ 4 a.

Forslaget om oprettelsen af et offentligt register for boligkreditformidlere er nyt, og bestemmelsen

gennemfører dermed artikel 29, stk. 4 og 6, i boligkreditdirektivet, for så vidt angår boligkreditfor-

midlere.

stk. 1

foreslås det, at når Finanstilsynet har meddelt en virksomhed tilladelse til at udøve finansiel

rådgivning eller boligkreditformidling efter § 3, skal den pågældende person eller virksomhed opta-

ges i Finanstilsynets register.

Med forslaget til

stk. 2

fastlægges det, at registeret for boligkreditformidlere skal indeholde oplys-

ninger om navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Dette

er for så vidt angår boligkreditformidlere et krav, der følger af gennemførelsen af artikel 29, stk. 4,

litra a og b i boligkreditdirektivet. Registeret skal endvidere indeholde oplysninger om i hvilke

medlemslande, den enkelte boligkreditformidler driver forretning efter reglerne om etableringsfri-

hed eller fri udveksling af tjenesteydelser, og som boligkreditformidleren har underrettet den kom-

petente myndighed i sit hjemland om.

Registeret over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere skal være offentligt tilgængeligt på

Finanstilsynets hjemmeside.

Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med

§ 5, stk. 1,

foreslås det, at en boligkreditformidler ligesom en finansiel rådgiver er forpligtet til

snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger,

som Finanstilsynet tidligere har modtaget og lagt til grund ved meddelelsen af tilladelsen efter § 3.

Dette gælder dog ikke forhold, som er omfattet af den gældende § 4, stk. 3, i lov om finansielle råd-

givere.

Boligkreditformidlere skal efter forslaget ligesom finansielle rådgivere en gang om året indsende en

erklæring om, at de opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 3. Erklæringen skal være un-

derskrevet af virksomhedens bestyrelse og direktion eller, såfremt virksomheden drives som en-

keltmandsvirksomhed af den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige. Udvidelsen af kravet om

årlig indsendelse af erklæring, om at betingelserne for tilladelse fortsat er til stede til også at omfatte

boligkreditformidlerne, følger af gennemførelsen af artikel 29, stk. 7, i boligkreditdirektivet.

En virksomhed som er omfattet af lovforslaget – det vil sige finansielle rådgivere og boligkredit-

formidlere – er efter den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, forpligtet til løbende at sikre, at betingel-

serne for at opretholde en tilladelse efter § 3 er opfyldt. § 5, stk. 2, sikrer, at virksomheden en gang

om året erklærer over for Finanstilsynet, at dette er tilfældet.

Til nr. 12 (§ 5, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med lovforslagets ændring af lovens

§ 5, stk. 3,

udvides Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsæt-

te nærmere regler om, hvilke ændringer Finanstilsynet skal modtage underretning om til også at

omfatte boligkreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets

udvidelse af anvendelsesområdet i § 1.

Til nr. 13 (§ 6, stk. 1, § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 a, stk. 1, § 10 b, stk. 1, og § 20 a, stk.

1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelsesområde til også at omfatte boligkreditfor-

midlere, foreslås en række konsekvensændringer i flere af lovens bestemmelser som nævnes i det

følgende.

Med ændringen af lovens

§ 6, stk. 1,

§ 6, stk. 2,

udvides Finanstilsynets bemyndigelse til at fast-

lægge nærmere regler om kompetencekrav for finansielle rådgiver til også at omfatte boligkredit-

formidlere. Hermed sikres det, at boligkreditformildere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve

deres virksomhed.

Kompetencekravet for boligkreditformidlere finder kun anvendelse på de ansatte i virksomheden,

som udøver boligkreditformidling. Administrativt personale og personale, som ikke yder boligkre-

ditformidling, vil således ikke være omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte med ledelses-

ansvar foretager boligkreditformidling, skal disse tillige have tilstrækkelige kompetencer i henhold

til denne bestemmelse. Dette gælder, uanset om en ansat med ledelsesansvar sjældent har kunde-

kontakt. Der er tale om en gennemførelse af artikel 29, stk. 2, i boligkreditdirektivet, hvoraf det

fastlægges at hjemlandet skal fastsætte regler om kompetenceniveau i overensstemmelse med de

principper, der fremgår af direktivets bilag III.

Med forslaget gennemføres artikel 9 i boligkreditdirektivet. Finanstilsynet har allerede i dag fastlagt

kompetencekrav for finansielle rådgivere ved bekendtgørelse nr. 1251, af 1. november 2013 om

kompetencekrav til finansielle rådgivere. Udformningen af de fremtidige kompetencekrav for bo-

ligkreditformidlere vil ske i overensstemmelse med de i boligkreditdirektivet bilag III anførte mi-

nimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæggelsen af kompetencekravene vil der end-

videre kunne lægges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil der blive indsat en

overgangsordning så de ansatte får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det følger således af

artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en boligkreditformidler skal overholde kompetencekra-

vene senest den 21. marts 2017.

Med ændringen af

§ 7, stk. 1,

udvides den gældende bestemmelse om, at en finansiel rådgiver skal

drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningskik og god praksis indenfor virksom-

hedsområdet til også at gælde for boligkreditformidlere.

Med ændringen af

§ 10, 1. pkt.

foreslås det også at lade boligkreditformidlere være omfattet af den-

ne bestemmelse. Dette betyder, at hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er uaf-

hængig, skal dette fremgå af virksomhedens hjemmeside. Virksomheden skal i denne forbindelse

også oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller anden veder-

lag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler,

jf. den gældende lov om finansielle rådgivere § 2, nr. 5. Hvis virksomheden ikke har en hjemme-

side, skal disse oplysninger udleveres efter anmodning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med ændringen af

§ 10 a, stk. 1,

udvides den for finansielle rådgivere gældende indberetningsord-

ning, den såkaldte” whistleblowerordning”, til også at gælde for boligkreditformidlere som følge af

udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som følge af, at boligkreditformidlerne fremadrettet er

under Finanstilsynets tilsyn.

Med forslaget til ændring af

§ 10 b, stk. 1,

udvides beskyttelsen mod at udsætte ansatte for en ufor-

delagtig behandling som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden finansielle rådgivere også at

omfatte boligkreditformidlere.

Med ændringen til

§ 20 a, stk. 1,

udvides adgangen for Finanstilsynet til at påbyde en boligkredit-

formidler, der offentliggør oplysninger om virksomheden, som efter Finanstilsynets vurdering er

misvisende, at offentliggøre berigtigende oplysninger. Denne adgang eksisterer ligeledes i dag for

finansielle rådgivere.

Til nr. 14 (§ 6, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Som en konsekvens af udvidelsen af lovens anvendelsesområde præciseres det, at der også skal

fastsættes kompetencekrav i forbindelse med rådgivning om boligkreditaftaler. Jf. ændringen til § 6,

stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 13 udvides Finanstilsynets bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-

ler om kompetencekrav for finansielle rådgiver til også at omfatte boligkreditformidlere. Hermed

sikres det, at boligkreditformildere har tilstrækkelige kompetencer til at rådgive om boligkreditafta-

ler.

Til nr. 15 (§ 7, stk. 2, og § 10 a, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med ændringen til

§ 7, stk. 2,

gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte god skik-

regler for boligkreditformidlere. Den eksisterende hjemmel gælder i dag kun for finansielle rådgive-

re. Udvidelsen skal ses i sammenhæng med, at lovens anvendelsesområde foreslås udvidet til også

at omfatte boligkreditformidlere.

Bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om god skik svarende til reglerne i bekendt-

gørelsen nr. 1582 af 18. december 2013 om god skik for finansielle rådgivere og bekendtgørelse nr.

928 af 28.juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder.

God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og de virksomheder, der

agerer på markedet og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende marked. Der er tale om en

dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet.

Det forventes, at de eksisterende god skik-regler for boligkredit udskilles af den eksisterende god

skik-bekendtgørelse og indarbejdes i en ny bekendtgørelse. Den nye bekendtgørelse vil indeholde

god skik-regler, der skal gælde for både penge- og realkreditinstitutter, boligkreditgivere og bolig-

kreditformildere.

Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om god skik, forbud mod vildledning samt regler om

købsopfordringer.

Det forventes i tillæg hertil, at god skik-bekendtgørelsen vil indeholde følgende regler for boligkre-

dit som følge af boligkreditdirektivets bestemmelser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes således, at bekendtgørelsen vil indeholde forpligtelsen i artikel 8, i boligkreditdirekti-

vet om, at oplysninger, der gives til forbrugeren i forbindelse med boligkredit, skal gives forbruge-

ren omkostningsfrit. Af artikel 10 fremgår, at markedsføring om kreditaftaler skal være rimelige og

entydige og ikke-vildledende, og må ikke skabe forkerte forventninger.

I artikel 11 anføres, at visse standardoplysninger, der skal gives forbrugeren, skal gives ved enhver

reklame for kreditaftaler. I det omfang disse ikke allerede er dækket af den gældende prisoplys-

ningsbekendtgørelse, vil disse ligeledes skulle indarbejdes i en kommende god skik-bekendtgørelse

for boligkredit.

Herudover angiver artikel 13 i boligkreditdirektivet en række minimumsoplysninger om henholds-

vis kreditgiver og kreditaftalen, som boligkreditgiveren skal stilles til rådighed på en klar og for-

ståelig måde for forbrugeren.

I den kommende god skik-bekendtgørelse for boligkredit forventes det endvidere, at denne vil skul-

le indeholde regler for i hvilke tilfælde kombinations- og pakkesalg, som det fremgår af direktivets

artikel 12, vil kunne tillades.

Af bekendtgørelsen om god skik for boligkredit forventes der ligeledes at blive indført regler i

overensstemmelse med direktivets artikel 18, hvorefter en kreditgiver i det omfang det ikke allerede

er gældende i henhold til anden lovgivning skal foretage en grundig kreditvurdering. Det skal tillige

sikres, at der sker dokumentation, og at der er fastlagt procedure for kreditvurderingen.

Der forventes tillige i den kommende bekendtgørelse at blive fastsat regler om, at en kreditvurde-

ring skal ske på baggrund af oplysninger, som kreditgiver er forpligtet til at indhente fra relevante

interne og eksterne kilder, jf. direktivets artikel 20. Kreditgiveren skal præcisere de nødvendige

oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge i forbindelse med kreditvurderingen.

Der forventes endvidere fastsæt regler i overensstemmelse med direktivets artikel 22 for, hvordan

rådgivning om boliglån skal ydes.

I direktivets artikel 23 anføres det, at der ved gennemførelsen af boligkreditdirektivet skal udarbej-

des regler, der sikrer, at forbrugeren på nærmere angivne betingelser har ret til at konvertere kredit-

aftalen til en anden valuta, eller at der etableres en ordning for at begrænse forbrugerens valutarisi-

ko i forbindelse med eksponeringen i en anden valuta. Reglerne herom forventes ligeledes, at blive

en del af de nye god skik-regler for boligkredit.

Herudover vil der som følge af artikel 24 i direktivet skulle sikres regler om, at indeks og reference-

renter til beregningen af debitorrenten er tydelige og tilgængelige og verificerbare for kreditaftalens

parter. Endelig forventes bekendtgørelsen som følge af artikel 28 at fastlægge, at kreditgiver skal

udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en tvangsauktion.

Ændringen af

§ 10 a, stk. 3,

er en konsekvens af, at den for finansielle rådgivere gældende indberet-

ningsordning, den såkaldte” whistleblowerordning”, udvides til også at gælde for boligkreditfor-

midlere som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde og som følge af, at boligkreditfor-

midlerne fremadrettet er under Finanstilsynets tilsyn.

Til nr. 16 (§ 7 a i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med den foreslåede

§ 7 a

stilles der krav om, at boligkreditformidlere skal sikre, at aflønningen af

virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser efter § 7 i lov om finansielle

rådgivere. Forslaget er en gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i boligkreditdirektivet.

Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar sammenhæng mellem lovens regler om

forbrugerbeskyttelse og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da de ansatte i prak-

sis kommer i situationer, hvor der er behov for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.

De ansatte i boligkreditformidlere, der er omfattet af den foreslåede § 7 a, er defineret i artikel 4, nr.

11, i boligkreditdirektivet. Her anføres det, at det er:

d) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler og som er direkte in-

volveret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugere i forbin-

delse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

e) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbruger-

ne i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

f) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsynet med de fysiske personer, der er

omfattet af litra a eller b.

Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der deltager i arbejdet med at rådgive om samt

yder eller bevilger kredit med pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere skal forstås i overens-

stemmelse med definitionen i, § 2, nr. 5, i lov om finansielle rådgivere.

Formålet med artiklerne i boligkreditdirektivet er at sikre, at den ansatte handler redeligt, rimeligt,

gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit, herunder når der

fortages kreditvurdering. Aflønningsstrukturen hos en boligkreditformidler må således ikke kunne

påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens interesse.

Med den foreslåede

§ 7 a, stk. 1,

stilles krav om, at en boligkreditformidler skal have en lønpolitik,

der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Dette understøttes af

den foreslåede

§ 7 a, stk. 2,

som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet. Her

præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risiko-

tagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.

Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstrukturen er i overensstemmelse med virk-

somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Med dette menes, at

lønpolitikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i forhold til hvordan virksomheden vil ind-

rette sig med henblik på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke aflønnings-

strukturer, bonusprogrammer eller andre elementer virksomheden benytter.

Endelig følger det af den foreslåede

§ 7 a, stk. 3,

at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til

undgåelse af interessekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning af ansatte hos en bolig-

kreditformidler ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller salgs-

mål. Bestemmelsen er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkre-

ditdirektivet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er

sammenhæng mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere og variable løndele til de

ansatte, der er involveret i virksomhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit med pant i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der giver mulighed for at opnå variable løndele

baseret på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i overensstemmelse med en forsvarlig

interessekonfliktpolitik for en boligkreditformidler.

Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken ikke giver mulighed for, at aflønning af den

ansatte hos den enkelte boligkreditformidler er afhængig af specifikke salgsmål eller krav om imø-

dekommelse af låneanmodninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgsmål

for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt at

basere en mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens overskud. Dette

medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger

til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstændigheder

ske indenfor henholdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.

De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle lovgivning finder ikke anvendelse på

ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen bag de danske

aflønningsregler er blevet til under forudsætning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsret-

lige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af 29.april 2009 om afløn-

ning i den finansielle sektor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som ar-

bejdsmarkedets parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Den danske implementering af henstillingen omfatter således alene de ansættelsesforhold, der ikke

er omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet bygger på individuelle ansættelseskon-

trakter, samt aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-

sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at give medarbejderne betydelige bonusser,

uden kreditinstituttet i overenskomsten er forpligtet hertil.

De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag, hvorfor det i

§ 7 a, stk. 4,

foreslås at indsætte

en bestemmelse svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, således at

den samme undtagelse for variable løndele finder anvendelse på ansatte hos en boligkreditformid-

ler, der er omfattet af den foreslåede § 7 a. Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således ikke anven-

delse på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.

Til nr. 17 (§ 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med forslaget udvides kravet i

§ 8, stk. 1,

om, at en finansiel rådgiver skal have forretningsgange

for håndtering af interessekonflikter i forholdet mellem forbrugerne og virksomheden til også at

omfatte boligkreditformidlere. Der er ikke tale om en materiel ændring men alene en udvidelse som

følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde.

Der stilles med bestemmelsen ikke krav om, at boligkreditformidlere eller finansielle rådgivere ikke

må modtage provision. Men det fremgår af lovens § 10, at hvis de modtager provision, skal de oply-

se kunderne herom, hvilket er i overensstemmelse med reglerne for finansielle rådgivere. Forslagets

ændring af § 8, stk. 1, supplerer denne bestemmelse ved at stille krav om, at virksomhederne skal

have en forretningsgang for håndtering af interessekonflikter. En boligkreditformidler skal således

på samme måde som det gælder en finansiel rådgiver, der modtager provision, derfor i sin forret-

ningsgang anføre, hvordan det sikres, at dette forhold ikke skader kundernes interesser.

§ 8, stk. 1, er ikke begrænset til interessekonflikter i forbindelse med provision og andet vederlag,

men gælder alle interessekonflikter. Som eksempel kan nævnes, at en virksomhed omfattet af denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lov kan være ejet af en finansiel virksomhed. I forretningsgangen vil en boligkreditformidler derfor

skulle redegøre for, at den interessekonflikt, der følger af ejerforholdet, ikke skader kundens inte-

resser.

Med forslaget til ændring af

§ 9, stk. 1,

fastslås det, at de samme tre betingelser for, at en finansiel

rådgiver må anvende betegnelsen ”uafhængig” eller tilsvarende betegnelse, også skal gælde for bo-

ligkreditformidlere.

Til nr. 18 ( § 9, stk. 1, nr. 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås, at der i forhold til betingelserne om, hvornår en finansiel rådgiver må betegne sig som

uafhængig, jf. den gældende lovs § 9, indføres en ny betingelse i

§ 9, stk. 1, nr. 3,

om, at virksom-

heden skal tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter og kreditaftaler i betragtning, for at

virksomheden kan betegne sig som uafhængig. Med ændringen gennemføres boligkreditdirektivets

krav til uafhængighed, jf. artikel 22, stk. 4, hvor betingelsen om, at virksomheden skal tage et til-

strækkeligt stort antal boligkreditaftaler i betragtning, jf. artikel 22, stk. 4, litra a. for at kunne kalde

sig uafhængig. På den baggrund udbredes kravet med den foreslåede bestemmelse også til at omfat-

te rådgivning om øvrige finansielle produkter.

Vurderingen af om dette nye uafhængighedskrav, om at tage et tilstrækkeligt stort antal finansielle

produkter henholdsvis boligkreditaftaler i betragtning, er opfyldt, skal ske ud fra forholdets natur.

Det er således ikke muligt på forhånd at angive det eksakte antal finansielle produkter eller kreditaf-

taler, som skal tages i betragtning af den enkelte finansielle rådgiver eller boligkreditformidler i

enhver given situation henset til produkternes forskellige karakter. Spredningskravet skal fortolkes

under hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt for den enkelte produktkategori. Hvis der er tale

om et nicheprodukt, vil den finansielle rådgiver eller boligkreditformidler skulle tage alle produkter

på markedet i betragtning. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet ved produkter, hvor der findes

et meget stort antal udbydere på markedet. Vurderingen foretages af Finanstilsynet.

Til nr. 19 (§ 9, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med forslaget er der ikke tale om en materiel ændring. Forslaget til

stk. 2,

står i dag i lov om finan-

sielle rådgivere § 9, stk. 1, nr. 3. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af, at § 9,

stk. 1, foreslås udvidet til også at gælde boligkreditformidlere. Den foreslåede § 9, stk. 2, der inde-

holder en betingelse om, at man ikke må udbyde egne og andres produkter til en forbruger, er alene

relevant for finansielle rådgivere, da det følger af definitionen af en boligkreditformidler, jf. forsla-

gets § 3, nr. 6, at denne bl.a. formidler lån på vegne af en kreditgiver.

Til nr. 20 (§ 10, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås med ændringen af

§ 10, stk. 1,

også at lade boligkreditformidlere være omfattet af den-

ne bestemmelse. Dette betyder, at hvis en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler ikke er uaf-

hængig, skal dette fremgå af virksomhedens hjemmeside. Virksomheden skal i denne forbindelse

også oplyse om størrelsen af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller andet veder-

lag fra virksomheder, hvorfra der tilbydes eller formidles finansielle produkter og boligkreditaftaler,

jf. den gældende lovs § 2 som ændret ved dette forslag. Hvis virksomheden ikke har en hjemme-

side, skal disse oplysninger udleveres efter anmodning.

Til nr. 21 (nyt kapitel 4 b i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Som nyt

kapitel 4 b

foreslås indsat bestemmelser, der gennemfører boligkreditdirektivet artikel 32

om boligkreditformidleres adgang til at udøve grænseoverskridende virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede affattelse af forslaget til

§ 10 c

gennemfører direktivets regler om, at en boligkredit-

formidler med tilladelse i et medlemsland har ret til at udøve virksomhed i alle medlemslande.

Med den foreslåede

§ 10 c, stk. 1,

skal virksomheden underrette Finanstilsynet om, i hvilke lande,

fra hvilken adresse og på hvilken måde den pågældende virksomhed ønsker at udøve virksomhed.

Efter

stk. 2

skal Finanstilsynet herefter videresende meddelelsen efter stk. 1 til den kompetente

myndighed i værtslandet, herunder underrette om virksomhedens hensigt. Finanstilsynet underretter

samtidig boligkreditformidleren om denne videresendelse.

Boligkreditformidleren kan herefter påbegynde sin formidlingsvirksomhed 1 måned efter Finanstil-

synets underretning af værtslandet og virksomheden om den grænseoverskridende virksomhed.

Med forslaget til

§ 10 d

har boligkreditformidlere fra de øvrige medlemslande inden for Den Euro-

pæiske Union mulighed for at påbegynde virksomhed her i landet 1 måned efter, at den kompetente

myndighed i hjemlandet har underrettet Finanstilsynet om virksomhedens hensigt om, at den vil

udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller som grænseoverskridende virksomhed. Tilsva-

rende gælder virksomheder fra lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-

de. Finanstilsynet vil samtidig optage filialen i Finanstilsynets register over boligkreditformidlere.

En optagelse i Finanstilsynets register forudsætter, at filialen overholder de selskabsretlige regler,

der gælder for filialer i henhold til selskabslovgivningen for den pågældende filial.

Det foreslås med

§ 10 d, stk. 2,

at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser

for, at boligkreditformidlere fra tredjelande kan udøve virksomhed her i landet. Af reglerne vil det

fremgå, at en forudsætning herfor vil være et krav om gensidighed og ligebehandling af alle perso-

ner og virksomheder, som udøver boligkreditformidling på de respektive markeder.

Til nr. 22 (§ 11, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås med ændringen til

§ 11, stk. 1,

at Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at boligkreditfor-

midlere efter lovens regler følger de reguleringsmæssige tekniske standarder på samme måde, som

Finanstilsynet fører tilsyn med gennemførelsen af boligkreditdirektivets regler i øvrigt.

Til nr. 23 (§ 11, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det forslås med det nye

stk. 2,

at Finanstilsynet på samme måde, som der vil blive ført tilsyn med

de boligkreditformidlere, der har tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve virksomhed i Danmark,

skal føres tilsyn med de boligkreditformidlere, som driver virksomhed i Danmark på baggrund af en

tilladelse i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået

aftale med. En boligkreditformidler, der driver grænseoverskridende virksomhed i Danmark på

baggrund af en tilladelse fra sit hjemland, skal således overholde bestemmelserne, der indeholder

kompetencekrav og god skik, interessekonflikter og aflønningsregler, som følger af lovens kapitel 3

og 4.

Overtræder en boligkreditformidler en eller flere af de nævnte bestemmelser, kan Finanstilsynet i

medfør af det foreslåede

§ 11, stk. 3,

påbyde, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Efterkommer

den pågældende boligkreditformidler ikke Finanstilsynets påbud, underretter Finanstilsynet bolig-

kreditformidlerens kompetente myndigheder i hjemlandet om dette forhold og de iværksatte tiltag i

forhold til virksomheden. Såfremt den pågældende filial ikke bringer de ulovlige forhold til ophør i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overensstemmelse med Finanstilsynets påbud, kan Finanstilsynet om nødvendigt forbyde boligkre-

ditformidleren at udføre virksomhed i Danmark. Finanstilsynet skal give såvel boligkreditformidle-

rens hjemlandsmyndighed som Kommissionen meddelelse om sådanne yderligere tiltag uden unø-

dig forsinkelse. Proceduren er en gennemførelse af artikel 34, stk. 2. Etablering af filial i Danmark

forudsætter overholdelse af de selskabsretlig regler, der må gælde for den enkelte virksomhed, som

ønsker at drive grænseoverskridende virksomhed ved etablering af en filial, herunder en pligt til

registrering af filialen i Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 24 (§ 11, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Bestemmelsen affattes således, at den bringes i overensstemmelse med, hvad der gælder for For-

brugerombudsmandens kompetence på det finansielle område i øvrigt.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forret-

ningsskik og god praksis, jf. § 7 i lov om finansielle rådgivere, herunder en sag om forbud, påbud,

erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.

Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anlægge

en civil sag, hvis en virksomhed ikke handler i overensstemmelse med god skik.

Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i

særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for eksempel være tilfældet,

hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være

af principiel eller vidtgående betydning.

Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt behandle konkrete henvendelser fra forbruge-

re om overtrædelse af § 7 i lov om finansielle rådgivere. Sådanne henvendelser skal behandles ved,

at Forbrugerombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsynet. Derimod kan henvendel-

ser fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om

virksomheder omfattet af denne lov danne baggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af,

om der bør anlægges en retssag.

En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel virksomhed.

Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag om god skik, skal det ske efter de regler,

som gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsføringsloven.

Ved behandlingen eller anlæggelse af sager, finder § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og §

28 i markedsføringsloven tilsvarende anvendelse.

Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a

i retsplejeloven.

Til nr. 25 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Med ændringen til

stk. 6

er der tale om en konsekvensændring som følge af, at anvendelsesområdet

udvides til også at omfatte boligkreditformidlere.

Med ændringen foreslås dermed, at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombudsmanden, hvis

Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt med, at enten en finansiel rådgivers eller en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

boligkreditformidlers kunder kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestem-

melser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1. Som eksempel kan nævnes sager,

hvor forbrugere er blevet udsat for en aggressiv markedsføring for eksempel i form af uanmodet

henvendelse, hvorved en eller flere forbrugere har lidt tab.

Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden senest i forbindelse med, at Finanstilsynet

træffer afgørelse i sagen.

Bestemmelsen giver Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en sag, hvor kunderne

kan have lidt tab.

I medfør af ændringen vil Forbrugerombudsmanden få adgang til samtlige oplysninger i sager, hvor

enten en finansiel rådgivers eller en boligkreditformidlers kunder kan have lidt tab som følge af, at

virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 7, stk. 1.

Denne adgang gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 17 i lov om finansielle

rådgivere.

Til nr. 26 (§ 11, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 11, stk. 2 og 3, se bemærkninger under § 3,

nr. 23.

Til nr. 27 (§ 12, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

I den gældende lovs

§ 12, stk. 2,

fastslås det, at Finanstilsynet som et led i sit tilsyn kan udføre in-

spektioner på stedet hos en finansiel rådgiver. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe

sig indsigt i aktiviteter inden for en virksomhed omfattet af dette lovforslag med henblik på udøvel-

se af tilsyn. Med udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte boligkreditformidlere vil

denne forpligtelse ligeledes omfatte disse virksomheder.

Til nr. 28 (§ 13 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Der foreslås, at

§ 13

ophæves, henset til, at der med lovforslagets foreslås indført en ny § 4 a, hvor-

efter der skal oprettes et offentligt register for finansielle rådgivere og boligkreditformidlere. For så

vidt angår registeret for finansielle rådgivere, er dette i dag omfattet af § 13, hvorfor denne foreslås

ophævet.

Se i øvrigt bemærkningerne til § 3, nr. 10.

Til nr. 29 (§ 14, stk. 1 og 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at finde anvendelse på boligkreditformidlere som følge af

udvidelsen af anvendelsesområdet for lov om finansielle rådgivere.

Det fremgår af den gældende lovs

§ 14 stk. 1,

at Finanstilsynet har mulighed for at foretage et mål-

rettet indgreb, hvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og

hæderlighed. Således kan Finanstilsynet påbyde en finansiel rådgiver at afsætte en direktør, som

ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Sidder virksomheden påbuddet overhø-

rigt, kan den straffes med bøde. § 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere

opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet på-

lagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge

heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig vis. Endvidere angår § 14, stk. 1, de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til

egnethed og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende

tages under insolvensbehandling eller gældssanering eller har udvist en adfærd, hvorefter det må

antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Lovens

§ 14, stk. 2,

giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrel-

sesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1. Finanstilsynet har i henhold til § 14,

stk. 2, endvidere mulighed for at gribe direkte ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfylder

kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil

være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhe-

dens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan ved-

kommende straffes med bøde. Det er forventningen, at virksomheden selv griber ind over for den

direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at be-

stride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de

ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod forventning ikke selv har afsat pågældende direk-

tør eller bestyrelsesmedlem. Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en direktør eller

påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningslo-

ven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase

vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer

afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse, som i medfør

af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel

karakter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i § 11, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere.

Som følge af udvidelsen af bestemmelsen vil den fremover også finde anvendelse overfor en direk-

tør eller et bestyrelsesmedlem hos boligkreditformidlere.

Til nr. 30 (§ 15, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås, at

§ 15, stk. 1,

også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Disse ændringer

foreslås indsat som en følge af udvidelsen af anvendelsesområdet til også at omfatte boligkredit-

formidlere.

Lovens § 15, stk. 1, omhandler Finanstilsynets muligheder for at inddrage en tilladelse givet i med-

før af lovens § 3. I henhold til § 15, stk. 1, nr. 1, kan en tilladelse inddrages, hvis en virksomhed

ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder. Efter stk. 1, nr. 2, kan en tilladelse ind-

drages, hvis en virksomhed udtrykkeligt anmoder herom og efter nr. 3, kan inddragelse ske, hvis

virksomheden ikke har udøvet virksomhed som finansiel rådgiver i en periode på over 6 måneder. I

henhold til § 15, stk. 1, nr. 4, kan en tilladelse endvidere inddrages, hvis den er opnået på baggrund

af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis. Det er en forudsætning, at forholdet har haft en

vis betydning for Finanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne har

været bevidst urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vurdere forholdet efter nr. 5. I

henhold til forslagets § 15, stk. 1, nr. 5, kan en tilladelse inddrages, hvis virksomheden ikke længere

opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse som beskrevet i kapitel 2.

Til nr. 31 (§ 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås, at

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Dette er en

følge af udvidelsen af anvendelsesområdet, jf. ændringen til § 1.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af lovens § 18, stk. 1, følger, at reaktioner givet i henhold til denne lov og efter delegation fra Fi-

nanstilsynets bestyrelse i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed skal offent-

liggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på bå-

de virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den

hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke

afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden for eksempel

via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt reaktionen ek-

sempelvis retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at

reaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et

koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af reaktionen skal ske med et link på

forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er tænkt til at være

den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal

af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-

nanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af reaktio-

nen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, kan offentliggørelse alene ske på Finanstilsynets

hjemmeside.

Af loven følger ligeledes, at virksomhedens offentliggørelse af reaktionen skal ske hurtigst muligt

og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om reaktionen, eller senest

på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørel-

sen af reaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor

hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsen-

de en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af reaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan

selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offent-

liggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af reaktionen

skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af reaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som

virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget

på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentant-

skabsmøde.

I loven er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en reaktion.

Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truf-

fet afgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den på-

gældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørel-

se, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod

kan der ikke offentliggøres reaktioner med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det inde-

bærer blandt andet, at en afgørelse, om at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne

om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse, der vedrører en investeringsrådgiver, som driver

virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentliggøres i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet,

som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelse skal ske

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske

offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller

hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved ”uforholdsmæssig stor

skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstru-

ende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre

større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-

klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig

efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-

gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod

vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødli-

dende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette

gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for

virksomheden, for eksempel vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og

indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere

blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af

reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra uden-

landske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i for-

valtningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke, at selve den underliggende sag med der-

tilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavsheds-

pligt i henhold til § 17 i lov om finansielle rådgivere, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En

eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journallister, vil derfor være

omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Finanstilsynets bestyrelses behandling af sager om afgivelse af reaktioner træffes

der også beslutning om offentliggørelse. Udkast til bestyrelsens reaktion vil derfor indeholde en

indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-

ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-

gørelsespligten fremgår af § 18, stk. 3. Såfremt det indstilles, at reaktionen offentliggøres, vil et

udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til reaktionen. Beslutningen om offentliggø-

relse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Finanstilsynets bestyrelse kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om of-

fentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt bestyrelsen træffer beslutning

om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket

offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling

af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et øko-

nomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Bestyrelsens beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige

principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for bestyrelsens behandling af sager, at partens

sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen,

jf. § 345, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at udkast til bestyrelsens reaktion i sin

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med

høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offent-

liggørelse, samt – hvis det indstilles, at reaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomhe-

den eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for

Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud

fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed reaktio-

nen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for Finanstilsynets bestyrelse bliver indsat en bestemmelse om, at

Finanstilsynet kan meddele reaktioner på vegne af Finanstilsynets bestyrelse i sager, som er af uop-

sættelig karakter i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Finanstilsynets bestyrelse,

vil sådanne reaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have

været truffet af Finanstilsynets bestyrelse, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter reaktioner givet efter delegation fra

Finanstilsynets bestyrelse samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning,

som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Finanstilsynets bestyrelse. Fi-

nanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Finanstilsynets bestyrelse

gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politi-

myndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og

aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets

beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-

nets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Til nr. 32

(§

18, stk. 1, 1. og 8. pkt., i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt

§ 11, stk. 2.

Se nærmere herom i bemærkningerne til § 3, nr. 23.

Til nr. 33 (§ 19, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde. Det

foreslås således, at

§ 19, stk. 2,

også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere.

Med ændringen til § 19, stk. 2, skal Finanstilsynet offentliggøre navnet på en virksomhed, der udø-

ver virksomhed i strid med lovens § 3, det vil sige yder rådgivning om finansielle produkter til for-

brugere uden at have en tilladelse som finansiel rådgiver eller yder rådgivning eller formidling af

boligkreditaftaler uden at have en tilladelse som boligkreditformidler. Andre oplysninger end nav-

net på den virksomhed, der overtræder § 3, vil derimod fortsat være underlagt reglerne om tavs-

hedspligt. Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, som er en juridisk person.

Derimod kan der ikke offentliggøres forbrugersager med navns nævnelse, som angår fysiske perso-

ner.

Til nr. 34 (§ 20, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at

§ 20,

hvorefter erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for finan-

sielle rådgiveres pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden

og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden også

finder anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ud-

videlsen af lovens anvendelsesområde, jf. § 1.

Boligkreditformidlere vil således kunne blive omfattet af de samme regler af offentlighed vedrøren-

de deres virksomhed, som gælder for finansielle rådgivere. For så vidt angår de finansielle rådgive-

re, er der fastsat nærmere regler herom ved bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle

virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. I be-

kendtgørelsen er der endvidere fastsat nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at of-

fentliggøre oplysningerne før virksomhederne i nærmere anførte tilfælde.

Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed samt

nogle af de foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen

skal virksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder

efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser

skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.

Med forslaget til ændring af § 20 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere for også bo-

ligkreditformidlere.

Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksem-

pel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der

med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at

offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,

hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, for eksempel på grund af it-

nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke,

uden en reel begrundelse ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om

værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse

dog afvente selskabsmeddelelsen.

Til nr. 35 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås med ændringen af

§ 21, stk. 2,

at denne også skal finde anvendelse på boligkreditfor-

midlere. Der er tale om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområ-

de.

Med § 21, stk. 2, opregnes de øvrige personer og virksomheder, der, udover de der fremgår af lo-

vens § 21, stk. 1, kan være part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som

vedrører den pågældende.

Til nr. 36 (§ 21, stk.2 nr.2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås, at

§ 21, stk. 2, nr. 2,

også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale

om en konsekvensændring som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter lovens § 21, stk. 2, nr. 2, er en virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at yde

rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, jf. forslagets § 3, part i sagen. Den pågældende

har derfor forvaltningslovens partsrettigheder allerede under behandlingen af en ansøgning om til-

ladelse efter loven.

Til nr. 37 (§ 22, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)

Det foreslås, at

§ 22, stk. 1,

også skal finde anvendelse på boligkreditformidlere. Der er tale om en

konsekvensændring som følge af udvidelsen af lovens anvendelsesområde.

Ligesom det allerede gælder for finansielle rådgivere i dag skal også boligkreditformidlere betale en

årlig afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Se nærmere hero i be-

mærkningerne til § 2, nr. 8.

Til § 4

Til nr. 1 (Lov om ejendomskreditselskaber)

Lovens titel ændres som følge af, at pantebrevsselskaber med lovforslaget skifter navn til ejen-

domskreditselskaber. Lovens titel vil herefter være: Lov om ejendomskreditselskaber.

Med ændringen af lovens benævnelse afspejler titlen nu, at loven udover regler for selskaber der

handler erhvervsmæssigt med pantebreve, tillige indeholder de bestemmelser som er afledt af bo-

ligkreditdirektivet, og som gennemføres ved lovforslaget.

De aktiviteter som reguleres i boligkreditdirektivet, og som vedrører kreditgivere er boligkreditgiv-

ning. Med indsættelsen af muligheden for erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler udvides lo-

vens anvendelsesområde herved. Da erhvervsmæssig ydelse af boligkreditaftaler ligger i naturlig

forlængelse af erhvervsmæssig handel med pantebreve placeres reglerne i den eksisterende lov om

pantebreve.

Af de selskaber der i dag har tilladelse, som pantebrevsselskaber vil det være størstedelen af disse

selskaber, der allerede i dag tillige udbyder kredit med pant fast ejendom til beboelse erhvervsmæs-

sigt. Der er således tale om en mindre del af de selskaber som er reguleret af lov om pantbrevshan-

del der udelukkende handler pantebreve erhvervsmæssigt.

Til nr. 2 (Fodnote til lov om ejendomskreditselskaber)

Med den

fodnote

til lov om pantebrevsselskaber, som bliver til lov om ejendomskreditselskaber,

indsættes en henvisning til, at der med denne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbin-

delse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og for-

ordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet). Med lov-

forslaget foreslås således ændringer for at gennemføre dele af boligkreditdirektivets bestemmelser

om krav til og tilsyn med boligkreditgivere samt krav til kompetence og regler om god skik for bo-

ligkreditgivere.

Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1 i lov om ejendomskreditselskaber)

Det foreslås, at kapitlets overskrift ændres, så det afspejler, at de i lovforslaget foreslåede definitio-

ner er indeholdt i dette kapitel.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 4 (§ 1 i lov om ejendomskreditselskaber)

Med forslaget til en ny affattelse af

§ 1

i lov om ejendomskreditselskaber foreslås det, at lovforsla-

get finder anvendelse på selskaber, som udøver erhvervsmæssig handel med pantebreve, og som

yder kredit med sikkerhed i fast ejendom. Disse selskaber foreslås benævnt ejendomskreditselska-

ber. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Ved et ejendomskreditselskab forstås efter forslaget til affattelsen af

§ 1, stk. 2, nr. 1,

et selskab, der

erhvervsmæssigt køber eller sælger pantebreve i fast ejendom og herunder erhvervsmæssigt salg af

pantebreve i egen fast ejendom. Der foreligger erhvervsmæssigt køb eller salg, når denne aktivitet

ligger indenfor selskabets forretningsområde. Erhvervsmæssig handel vil blandt andet foreligge, når

et selskab køber eller sælger allerede udstedte pantebreve, eller når et selskab sælger pantebreve

udstedt i selskabets egen faste ejendom, og dette sker med henblik på en erhvervsmæssig indtjening.

Et pantebrev i fast ejendom er et gældsbrev, ifølge hvilket kreditors fordring på debitor er sikret ved

pant i fast ejendom. Handel med løsørepantebreve, dvs. pantebreve, der giver pant i andre aktiver

end fast ejendom, såsom biler, maskine m.v., reguleres ikke af denne lov.

Hvis et ejendomsselskab, hvis virksomhed hovedsagligt består af udvikling og udlejning af ejen-

domme, udsteder pantebreve i selskabets ejendomme og efterfølgende stiller de udstedte pantebreve

til sikkerhed for et lån eller sælger pantebrevene til eksempelvis en bank, er det ikke omfattet af

bestemmelsen.

Begrundelsen herfor er, at sådanne ejendomsselskaber ikke har det som forretningsområde at handle

erhvervsmæssigt med pantebreve. Anlægsinvestorer eller ejendomsadministratorer vil heller ikke

være omfattet af bestemmelsen, medmindre selskabet foruden denne virksomhed, har erhvervsmæs-

sig handel med pantebreve som en del af virksomhedens forretningsområde.

Ligeledes vil virksomheder eller personer, som lejlighedsvis handler med pantebreve eller lejlig-

hedsvis udsteder pantebreve i egen fast ejendom og herefter videresælger disse pantebreve, ikke

udøve erhvervsmæssig handel med pantebreve, i denne lovs forstand.

I det omfang et ejendomskreditselskab yder kredit med sikkerhed i fast ejendom til forbrugere, så-

kaldte boligkreditaftaler, omfattes denne aktivitet ligeledes af lovforslaget efter

§ 1 stk. 2, nr. 2.

For

en beskrivelse af begrebet boligkreditaftaler henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, hvor en boligkre-

ditaftale defineres som en aftale i henhold til hvilken, kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde

en forbruger kredit, sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller som er

sikret ved en rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse eller kreditaftaler, som ligger til grund

for erhvervelse eller bevarelse af ejendomsretten til grundarealer, til eksisterende eller projekterede

bygninger.

Til nr. 5 (§ 1 a i lov om ejendomskreditselskaber)

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 1 a

i lov om ejendomskreditselskaber, der indeholder definiti-

oner af en række af lovens begreber.

Begreberne foreslås indsat i forbindelse med gennemførelsen af dele af boligkreditdirektivet.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget til affattelsen af

§ 1 a, nr. 1,

defineres en boligkreditaftale, som en aftale i henhold til

hvilken en kreditgiver, yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit, som er sikret ved pant

eller tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse. Som et

eksempel på tilsvarende sikkerhed eller en anden rettighed knyttet til en fast ejendom til beboelse

kan f.eks. nævnes en kredit ydet mod udstedelse og tinglysning af et skadesløsbrev.

Det er i den forbindelse ikke afgørende, at der er tale om en ejendom, som er ejet af den forbruger,

som modtager lånet. Endvidere omfattes de usikrede kreditaftaler, som har til formål at erhverve

eller bevare ejendomsretten til grundarealer eller eksisterende eller projekterede bygninger, såfremt

kreditaftalen ydes til en forbruger.

En forbruger defineres i forslagets

§ 1 a, nr. 2,

som en person, der i forbindelse med rådgivningen

omfattet af denne lov, hovedsaglig handler uden for sit erhverv. Begrebet omfatter både en fysisk

og juridisk person som ikke udelukkende, men dog hovedsagelig, handler uden for sit erhverv. Det-

te svarer til den sædvanlige forståelse af forbrugerbegrebet i dansk ret.

Til nr. 6 (Overskriften til kapitel 2 i lov om ejendomskreditselskaber)

Overskriften ændres, så den afspejler, at begrebet pantebrevsselskab udgår af loven og erstattes med

begrebet ejendomskreditselskab.

Til nr. 7 (§ 2, stk.1, i lov om ejendomskreditselskaber)

I forslaget til affattelsen af §

2, stk. 1,

fastslås det, at erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast

ejendom og ydelse af kredit med pant i fast ejendom til forbrugere, som defineret i § 1, som ud-

gangspunkt kun må udøves af selskaber, der har en tilladelse fra Finanstilsynet hertil.

Disse selskaber skal derfor over for Finanstilsynet kunne dokumentere at leve op til de krav, der

stilles i kapitel 2 i lov om ejendomskreditselskaber, herunder at selskabets ledelse opfylder krav om

egnethed, hæderlighed og erfaring, jf. §§ 4 og 5 i den gældende lov om pantebrevsselskaber.

Kravet om tilladelse betyder ikke, at enhver, som er ansat i et pantebrevsselskab, skal have tilladelse

af Finanstilsynet. Det er alene selskabet, der skal have den fornødne tilladelse.

Til nr. 8 (§ 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, nr. 5, § 4, stk. 1, § 4, stk. 3, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 b, stk. 1,

§ 6, 2. pkt., § 7, stk. 1 og 2, § 14 stk. 1, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 2, § 14, stk. 4, § 15, stk. 2, 1. pkt. og §

22, stk. 3, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Som en konsekvens af forslaget om, at lov om pantebrevsselskaber ændrer navn til lov om ejen-

domskreditselskaber, foreslås det i en række af lovens bestemmelser at ændre ”pantebrevsselskab”

til ”ejendomskreditselskab”. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Bestemmelsen i den gældende

§ 3, stk. 1,1. pkt.,

angiver de betingelser, som et pantebrevsselskab

skal opfylde for at få tilladelse. Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsat-

te drift, jf. den gældende lovs § 9 som ændret ved denne lov, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage

tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelse ikke længere er opfyldt. Efter den foreslåede

ændring vil § 3, stk. 1, 1. pkt., gælde for ejendomskreditselskaber.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til ændring af

§ 3, stk. 1, nr. 5,

stiller krav om, at der foreligger sikkerhed for opfyldelsen

af pengekrav, en forbruger måtte få mod selskabet i tilknytning til pantebrevshandelen og efter æn-

dringen også ved ydelse af boligkredit. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 1.

§ 3, stk. 1, nr. 5, skal sikre, at forbrugere har sikkerhed for at få udbetalt det aftalte provenu, når

forbrugeren sælger et pantebrev eller underskriver en boligkredit overfor ejendomskreditselskabet,

og at forbrugeren har sikkerhed, hvis vedkommende forudbetaler købesummen på et pantebrev eller

indfrier en boligkredit. På denne måde sikres det, at forbrugeren ikke kommer i en situation, hvor

provenuet ikke kommer til udbetaling, men at pantebrevet til trods herfor sælges videre (negotiabili-

tet) eller, at boligkreditten ikke indfries som aftalt.

Et ejendomskreditselskab, der handler med forbrugere, skal for at imødekomme kravet om sikker-

hed tegne en garantiforsikring eller en garantistillelse fra et pengeinstitut for denne særskilte konto.

Hvis selskabet ikke handler med forbrugere, skal det ikke stille sikkerhed. Selskabet skal i den for-

bindelse over for Finanstilsynet erklære, at selskabet ikke handler med forbrugere.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i den gældende lovs § 4, stk. 1, hvor ”pantebrevsselskab”

ændres til ”ejendomskreditselskab”, er en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begre-

bet pantebrevsselskab til ejendomskreditselskab.

Det følger af

§ 4, stk. 1,

som ændret ved denne lov, at et medlem af bestyrelsen og direktionen i et

ejendomskreditselskab skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen. Dette

påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen. Der stilles ikke

generelle kriterier for de teoretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse varierer af-

hængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen, samt hvilket sel-

skab, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant uddannelse, om

vedkommende har haft ansættelse inden for den finansielle sektor eller pantebrevsmarkedet, og om

vedkommende har ledelseserfaring.

Der stilles i praksis større krav til en direktør end til et bestyrelsesmedlem, ligesom kravene skær-

pes, hvis der er tale om et stort og komplekst selskab. Der kan ikke stilles et ubetinget krav om, at et

bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i ejendomskreditselskabers forhold. Her vil en særlig indsigt i

anden branche eller i lokale forhold, som er relevante for ejendomskreditselskaber, kunne være til-

strækkelig.

Vurderingen er knyttet til en stilling i det konkrete selskab. Det er således muligt, at en person på

baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet

om fyldestgørende erfaring til at lede et mindre selskab, men at det ikke gør sig gældende i forhold

til en direktørpost i et stort selskab. Derfor kan man ikke som udgangspunkt tage sin vurdering med

sig fra et selskab til et andet. Hidtil har Finanstilsynet fulgt en praksis på det finansielle område,

hvor man som udgangspunkt kun blev vurderet en gang. Finanstilsynet har imidlertid ændret denne

praksis, således at der skal ske en fornyet vurdering i forbindelse med en direktørs jobskifte.

Med ændringen af

§ 4, stk. 3,

vil medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et ejendomskreditsel-

skab have pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om ændringer i de forhold, som kan bevirke at

de ikke lever op til kravene om egnethed og hæderlighed i de i stk. 2 angivne forhold. Pligten består

både, når man vil indtræde i hvervet eller stillingen og løbende under udøvelsen af hvervet. Et le-

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delsesmedlem har for eksempel pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod ved-

kommende, at han eller hun har søgt om gældssanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkom-

mende for overtrædelse af lovgivningen i den gældende lovs § 4, stk. 2, nr. 1. Indtræder der således

forhold, som er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæderlighed fortsat kan

anses for at være opfyldt, er den berørte person forpligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet

herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende fortsat kan

anses for at være egnet og hæderlig.

Med ændringerne i

§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,

§ 5 b, stk.1,

vil den whistleblowerordning, der i dag gæl-

der for pantebrevsselskaber, fremover gælde for ejendomskreditselskaber. Tilsvarende skal der gæl-

de den samme beskyttelse for de ansatte i disse virksomheder som i resten af branchen, hvor denne

ordning allerede er indført. Der henvises yderligere til bemærkningerne til § 4, nr. 12 og 13.

I § 6, 2. pkt.,

ændres ”pantebrevsselskab” til ”ejendomskreditselskab” som en konsekvens af forsla-

get om en generel ændring i lov om pantebrevsselskaber af begrebet ”pantebrevsselskab” til ”ejen-

domskreditselskab”. I bestemmelsen foreslås det i stk. 1, at når Finanstilsynet har meddelt et sel-

skab tilladelse til at udøve handel med pantebreve, registreres det pågældende selskab og den per-

son, der er ansvarlig for handelen med pantebreve og den person, som er ansvarlig for kreditvurde-

ringen, i Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt tilgængeligt.

Finanstilsynet underretter Erhvervsstyrelsen, når tilladelse til et ejendomskreditselskab gives. Er-

hvervsstyrelsen påser, om selskabet i øvrigt opfylder de selskabsretlige betingelser for registrering,

det vil sige, om de almindelige regler i selskabslovgivningen om mindstekapital og vedtægter m.m.

er overholdt.

Ændringen i den gældende lovs

§ 7, stk. 1.

er en følge af den generelle ændring af betegnelsen

for pantebrevselskab til ejendomskreditselskab. I øvrigt henvises der til uddybende bemærkninger

under § 4, nr. 17 og 18.

§ 14, stk. 1, 1. pkt.

2. pkt.,

ændres benævnelsen ”pantebrevsselskab” til ”ejendomskreditsel-

skab” som en konsekvens af forslaget om en generel ændring i lov om pantebrevsselskaber af be-

grebet ”pantebrevsselskab”, uden at dette indholdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet

allerede har i medfør af den gældende lov i forhold til de virksomheder, der er under tilsyn. Finans-

tilsynet vil således på samme måde, som det i dag efter den gældende lov er tilfældet i forhold til

pantebrevsselskaber kunne påbyde et ejendomskreditselskab, at afsætte en direktør eller den person,

der er ansvarlig for handelen med pantebreve, der ikke længere opfylder kravene til egnethed og

hæderlighed. Med forslaget til ændringen vil Finanstilsynet også i denne situation kunne afsætte

den ansvarlige for kreditvurdering. Dette fremgår af § 14, stk. 1. Efterkommer selskabet ikke på-

buddet, kan det straffes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt. Desuden kan Finanstilsynet inddrage sel-

skabets tilladelse efter § 9, nr. 3, i lov om pantebrevsselskaber. I øvrigt henvises til bemærkninger

til § 4, nr. 26.

§ 14, stk. 2,

ændres ”pantebrevsselskab” til ”ejendomskreditselskab” som en konsekvens af forsla-

get om den generelle ændring af begrebet pantebrevsselskab til ejendomskreditselskab. § 14, stk. 2,

giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsva-

rende situationer, som er angivet i § 14, stk. 1, 1. pkt.

I § 14, stk. 4,

ændres benævnelsen ”pantebrevsselskab” til ”ejendomskreditselskab” som en konse-

kvens af den generelle ændring af begrebet ”pantebrevsselskaber” i lov om pantbrevsselskaber

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uden, at dette indholdsmæssigt ændrer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har i medfør af den

gældende lov i forhold til de virksomheder, der er under tilsyn.

Ved vurderingen, af om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-

net på samme måde overfor ejendomskreditsselskaber som det i dag i henhold til lov om pante-

brevsselskaber gælder i forhold til pantebrevsselskaber afveje forseelsens grovhed og det konkrete

behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen, til hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør, besty-

relsesmedlem eller den for handelen med pantebreve ansvarlige person eller den ansvarlige for kre-

ditvurderingen i et ejendomskreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra stil-

lingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i

straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfældelse for en straf-

bar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om

autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne

af en lovovertrædelse.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”pantebrevsselskab” til ”ejendomskreditselskab” som en konsekvens af

forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Bestem-

melsen indeholder regler om offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser efter denne lov. § 15 stk.

2 og 3, fastsætter regler for offentliggørelse af afgørelser truffet af Finanstilsynets bestyrelse. Det

fremgår af lovens § 12, stk. 3, som ændret ved denne lov, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i til-

synet med overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, med den kompeten-

ce, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af

§ 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bestyrelse træffer afgørel-

ser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for finansielle

virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

§ 22, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”pantebrevsselskab” til ”ejendomskreditselskab”. Ændringen er en

konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab til ejendomskreditsel-

skab. Det foreslås, således som det gælder for pantebrevsselskaber efter den gældende lovs § 22,

stk. 3, at hvis et påbud udstedt i medfør af 12, stk. 4, ikke efterkommes, kan ejendomskreditselska-

bet eller bestyrelsesmedlemmet straffes med bøde.

Til nr. 9 (§ 2, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og § 19, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)

I § 2, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”Pantebrevsselskaber” til ”Ejendomskreditselskaber”. Der henvises til

bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, foreskriver, at selskaber, der har fået tilladelse som pantebrevsselskaber,

skal benytte betegnelsen ”pantebrevsselskab” i navnet, og at selskabet ikke må tilføje andre beteg-

nelser, som ”registreret”, ”autoriseret” eller ”godkendt” til selskabets navn. Det foreslås, at denne

bestemmelse ændres, så den foreskriver, at ejendomskreditsselskaber skal benytte betegnelsen

”ejendomskreditselskab”, og at selskabet ikke må tilføje andre betegnelser, som ”registreret”, ”auto-

riseret” eller ”godkendt” til selskabets navn.

Ændringen i

§ 17, stk. 1,

hvor ”Pantebrevsselskaber” foreslås ændret til ”Ejendomskreditselskaber”,

er en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab til ejendoms-

kreditselskab. Det foreslås således, at ejendomskreditselskaber skal være forpligtede til at give Fi-

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nanstilsynet de oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige for tilsynsvirksomheden. Be-

stemmelsen svarer til bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning eksempelvis § 347 i lov om

finansiel virksomhed. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet får adgang til al information, som

er nødvendig for at tilsynet kan føre kontrol med, at lovens regler overholdes.

Finanstilsynet er endvidere med forslaget berettiget til at afkræve enhver fysisk og juridisk person

de nødvendige oplysninger med henblik på afgørelse af, om det pågældende selskab eller den på-

gældende person omfattes af lovens bestemmelser. Dette vil være relevant i situationer, hvor Fi-

nanstilsynet skal afgøre, om et selskab driver erhvervsmæssig handel med pantebreve eller yder

erhvervsmæssig boligkredit og dermed burde have en tilladelse som ejendomskreditselskab.

Ændringen af

§ 19, stk. 1,

hvor ”Pantebrevsselskaber” foreslås ændret til ”Ejendomskreditselska-

ber” er en konsekvens af forslaget om en generel ændring i lov om pantebrevsselskaber af begrebet

pantebrevsselskab til ejendomskreditselskab. Det følger således af den foreslåede tekst til § 19, at

ejendomskreditselskaber på samme måde som pantebrevsselskaber i henhold til den gældende lov

betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til be-

mærkningerne til forslagets § 2, nr. 8, om ændring af lov om finansiel virksomhed for en beskrivel-

se af afgifternes størrelse.

Til nr. 10 (§ 2, stk. 3, 3. pkt., § 5 a, stk. 3, 1. pkt., og § 6 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at lov om pantebrevsselskaber æn-

drer navn til lov om ejendomskreditselskaber. Der er således ikke tale om materielle ændringer. Der

henvises ligeledes til bemærkningerne til § 4, nr. 1.

Med ændringen i

§ 2, stk. 3, 2. pkt.,

skal selskaber, der har fået tilladelse som ejendomskreditsel-

skaber efter kapitel 2 i lov om ejendomskreditselskaber, benytte betegnelsen ”ejendomskreditsel-

skab” i navnet, og selskabet må ikke tilføje andre betegnelser, som ”registreret”, ”autoriseret” eller

”godkendt” til selskabets navn. Det foreslås ligeledes, at ejendomskreditselskaber har eneret til at

benytte betegnelsen ”ejendomskreditselskab”. Denne bestemmelse er tilsvarende gældende for pan-

tebrevselskaber efter den gældende lov.

Ændringen i

§ 5 a, stk. 3., 1. pkt.,

hvor ”pantebrevsselskaber” foreslås ændret til ”ejendomskredit-

selskaber” er en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet ”pantebrevsselskab” til

”ejendomskreditselskab”. Ændringen medfører, at den almindeligt gældende ”whistleblowerord-

ning” for virksomheder under tilsyn også gælder ejendomskreditselskaber. Der henvises i øvrigt til

bemærkninger under § 4, nr. 12.

Til nr. 11 (§ 3, stk. 5, og § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at lov om pantebrevsselskaber æn-

dre navn til lov om ejendomskreditselskaber. Der er således ikke tale om materielle ændringer.

I § 3, stk. 5,

ændres ”Pantebrevsselskabet” til ”Ejendomskreditselskabet” som en konsekvens af

forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab til ejendomskreditselskab. I be-

stemmelsen pålægges ejendomskreditselskaberne årligt at indsende en erklæring om den i stk. 4

nævnte sikkerhed på samme måde, som det gælder i henhold til den gældende lov.

§ 15, stk. 4,

angår sager, der er overgivet til politimæssig efterforskning. Hvis en sag er overgivet til

politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde,

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, med de undtagelser

der følger af § 15, stk. 5. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal

dette fremgå af offentliggørelsen. Ejendomskreditselskabets offentliggørelse skal ske på ejendoms-

kreditselskabets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest

10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggø-

relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal pantebrevs-

selskabet indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på

forsiden af ejendomskreditsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en

eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis ejen-

domskreditsselskabet kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i for-

længelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resu-

méet. Fjernelse af informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside skal finde sted efter

samme principper, som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når

linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende

generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabet skal meddele Finanstil-

synet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finans-

tilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemme-

side. Ejendomskreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskreditselskabets hjemmeside

gælder kun for juridiske personer.

Til nr. 12 (§ 5 a, stk. 1, § 9, nr. 6, § 14, stk. 5, 1. pkt., § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, fire steder i lov om

ejendomskreditselskaber)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at lov om pantebrevsselskaber æn-

drer navn til lov om ejendomskreditselskaber. Der er således ikke tale om materielle ændringer.

Det følger af den gældende § 5 a, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber

at et pantebrevsselskab om-

fattet af lov om pantebrevsselskaber skal have en whistleblowerordning, hvor dets ansatte via en

særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle regulering begået af selskaberne, herunder af ansatte og medlemmer af bestyrel-

sen. Med ændringerne i

§ 5 a, stk. 1,

foreslås det, at denne regel skal gælde for ejendomskreditsel-

skaber.

Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås således, at kanalen skal være godkendt af

Datatilsynet og være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal kunne indberette over-

trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til ordningen.

At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal etableres en selvstændig

funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de norma-

le procedurer f.eks. direkte til den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Det-

te vil eksempelvis kunne være den compliance ansvarlige eller en anden funktion, der er uafhængig

af den daglige ledelse, herunder den ansattes foresatte.

At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering

betyder, at der kan indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan lige-

ledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende betydning for koncernen eller selska-

bet som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et påbud eller en påtale fra

Finanstilsynet. Muligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse af

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynets almindelige praksis på området. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke

om overtrædelse af den finansielle regulering.

Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gældende regulering, der hører under Er-

hvervs- og Vækstministeriets ressortområde, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører

tilsyn med, jf. § 12 i den gældende lov, og som er vedtaget af Folketinget, samt bekendtgørelser og

anden lovgivning udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regule-

ring på det finansielle område, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering

(f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for danske virksomheder i den fi-

nansielle sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstilsynet og andre

myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke

af lovforslaget.

Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsinformation og EU-tidende.

Et ejendomskreditselskab skal, som det gælder for et pantebrevsselskab i dag, følge persondatalo-

ven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på området for etablering af whistleblowerordnin-

ger. Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke forhold,

der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på per-

sondataområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i forbin-

delse med et pantebrevsselskabs whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsy-

nets kompetence.

Ordningen skal være indrettet således, at indberetninger om et ejendomskreditsselskabs overtrædel-

se eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages anonymt.

At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der indberetter en overtrædelse,

kan gøre dette fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på ejendomskreditselskabets intranet,

hvor der kan indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af com-

puterens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige

for den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne

være den complianceansvarlige. Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække

mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kravet

om anonymitet medfører, at pantebrevsselskabet i tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved,

hvem der har foretaget indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender

ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indbe-

rette en overtrædelse til selskabet, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være

bange for at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kol-

lega eller overfor virksomheden.

En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af ejendomskreditselskabet, herunder af an-

satte eller medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel overtrædelse af

selskabets forpligtelser, også selvom dette ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis

skyldes en grundlæggende systemfejl i selskabet. Der vil tillige kunne blive indberettet om overtræ-

delser, der skyldes undladelser. Hvis et ejendomskreditselskab har valgt at outsource en del af de

forpligtelser, der påhviler selskabet til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i ejendomskreditselska-

bet også kunne indberette til selskabets whistleblowerordning om manglende efterlevelse af forplig-

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telserne, som sker hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne

indberette overtrædelser til Finanstilsynet.

Et ejendomskreditselskab kan outsource en whistleblowerordning til en ekstern leverandør. Et ejen-

domskreditselskab kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og et ejen-

domskreditselskab, der benytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne

lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde

håndterer en ordning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal være opmærksom på anden sær-

lovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på an-

den måde håndterer en ordning på vegne af et ejendomskreditselskab, skal endvidere også være

opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som

virksomhederne kan være underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre herpå.

Bestemmelsen i § 9 i den gældende lov om pantebrevsselskaber, hvorefter Finanstilsynet i en række

situationer har mulighed for at inddrage en tilladelse under nærmere beskrevne omstændigheder,

ændres følge af, at pantebrevsselskaber ændrer betegnelse til ejendomskreditselskaber. Det foreslås,

at en tilladelse kan inddrages under de samme betingelser som i den nugældende lov. Inddragelse af

tilladelse efter

§ 9, nr. 6,

kan ske, når den ansvarlige for pantebrevshandlens henholdsvis kreditvur-

deringens egnethed og hæderlighed ikke længere opfyldes, jf. §§ 4 og 5 i lov om pantebrevsselska-

ber.

Det fremgår af § 14, stk. 5, i den gældende lov om pantebrevsselskaber, at en anmodning om ind-

bringelse af en sag om afsættelse af en direktør, et bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for hand-

len med pantebreve for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet

det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlig-

hed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at pågældende under sagens behand-

ling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten. Det foreslås,

at denne bestemmelse også skal finde anvendelse på den ansvarlige for kreditgivningen.

Med ændringen til

§ 15, stk. 2,

ændres ”pantebrevsselskabet” efter forslaget til ”ejendomskreditsel-

skabet”, hvilket er en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab

til ejendomskreditselskab. Bestemmelsen fastsætter reglerne for offentliggørelse af reaktioner over

for selskabet truffet af Finanstilsynet eller Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets besty-

relse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 8 og 13.

Bestemmelsen i

§ 15, stk. 4,

angår offentliggørelse af sager, der er overgivet til politimæssig efter-

forskning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 11.

Til nr. 13 (5 b, stk. 1, § 15, stk. 2, og § 15, stk. 4, i lov om ejendomskreditselskaber)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om, at lov om pantebrevsselskaber æn-

drer navn til lov om ejendomskreditselskaber. Der er således ikke tale om materielle ændringer.

Med ændringen i

§ 5 b, stk. 1,

foreslås det, at ejendomskreditsselskaber ikke må udsætte ansatte for

ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet sel-

skabets, herunder en ansats eller et bestyrelsesmedlems overtrædelse eller potentielle overtrædelse

af den finansielle regulering, til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i ejendomskredit-

selskabet. Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst efter den

gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstilsynet eller til et ejen-

domskreditselskabs whistleblowerordning omhandlende et selskabs, herunder en ansat eller et be-

styrelsesmedlems, overtrædelse eller en potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling

kan foruden afskedigelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en

overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til

ejendomskreditselskabets whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssam-

menhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den

ansatte har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til selskabets whistleblowerordning.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. At

der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i

forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte

har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regule-

ring til Finanstilsynet eller et ejendomskreditselskabs whistleblowerordning.

§ 15, stk. 2,

ændres ”pantebrevsselskabets” tre steder efter forslaget til ”ejendomskreditselska-

bets”, hvilket er en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab til

ejendomskreditselskab. Det følger dermed af bestemmelsen, at Ejendomskreditselskabet skal of-

fentliggøre oplysningerne om Finanstilsynets reaktioner givet efter lovens § 12, stk. 3, på sin hjem-

meside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at

ejendomskreditselskabet har modtaget underretning om reaktionen, eller senest på tidspunktet for

offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Dette er i overensstemmelse med

hvad der gælder i dag for pantebrevsselskaber.

Samtidig med offentliggørelsen skal ejendomskreditsselskabet indsætte et link, som giver direkte

adgang til reaktionen, på forsiden af ejendomskredit selskabets hjemmeside på en synlig måde, og

det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra

Finanstilsynet. Hvis ejendomskreditselskabet kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse

af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og

informationerne fra ejendomskreditselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper,

som ejendomskreditselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informati-

onerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling

eller repræsentantskabsmøde. Ejendomskreditselskabets pligt til at offentliggøre på ejendomskredit-

selskabets hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal tilsvarende offentlig-

gøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345,

stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til

politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af

pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 3. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 8. Der

henvises til bemærkninger til § 4, nr. 8.

Bestemmelsen i

§ 15, stk. 4,

angår offentliggørelse af sager, der er overgivet til politimæssig efter-

forskning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 11.

Til nr. 14 (§ 5, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)

For at sikre at en eller flere personer i et ejendomskreditselskab besidder den fornødne generelle

viden om handel med pantebreve, foreslås en nyaffattelse af

§ 5, stk. 1,

således at ejendomskredit-

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

selskabet skal have en person, der er ansvarlig for handelen med pantebreve, såfremt det udøver

aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. For at sikre at en eller flere personer i et ejendoms-

kreditselskab besidder den fornødne generelle viden om kreditgivning, foreskriver § 5, stk. 1, lige-

ledes, at ejendomskreditselskabet skal have en person, som er ansvarlig for kreditgivning, såfremt

det udøver aktiviteter omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 2.

Den generelle viden om handel med pantebreve henholdsvis kreditgivning skal sikres ved, at perso-

nen har 3 års praktisk erfaring med handel med pantebreve fra tidligere ansættelse i enten en bank,

hos en ejendomsmægler, et realkreditinstitut, et finansieringsinstitut eller lignende. Den, som er

ansvarlig for handel med pantebreve, skal således være bekendt med, hvordan man i praksis gen-

nemfører handel med pantebreve, herunder hvordan man vurderer pantebreves værdi, hvilke sik-

ringsakter der skal iagttages, og hvordan man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger udvekslingen af

pantebreve og det provenu, der opnås ved en handel. Dette skal sikre, at vedkommende kan tilrette-

lægge selskabets handel med pantebreve i overensstemmelse med almindelig praksis på området. På

samme måde er det afgørende, at den person, som er ansvarlig for kreditgivningen har indgående

kendskab til dette og erfaring hermed fra sit tidligere virke og ved hvordan, kreditvurdering af en

forbruger og dennes aktiver skal ske, herunder et kendskab til skattelovgivningens regulering af en

forbrugers skatteforhold.

Til nr. 15 (§ 5, stk. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)

Med ændringen til

§ 5, stk. 3,

udvides muligheden for, at Finanstilsynet kan dispensere fra kravet

om, at den ansvarlige person for handel med pantebreve skal have 3 års praktisk erfaring til også at

omfatte en mulighed for dispensation fra kravet om, at den ansvarlige person for kreditgivning skal

have 3 års praktisk erfaring.

Det er således muligt at opnå tilladelse til dispensation fra Finanstilsynet i situationer, hvor en per-

son ikke opfylder kravene om 3 års praktisk erfaring. Finanstilsynet foretager en konkret bedøm-

melse af den pågældende person. I bedømmelsen kan indgå, at personen har anden relevant erfaring

for eksempel med kreditgivning og omsætning af fast ejendom.

Til nr. 16 (§ 6, 2. pkt. i lov om ejendomskreditselskaber)

Med ændringen til

§ 6, 2. pkt.,

skal også den ansvarlige for kreditvurderingen i ejendomskreditsel-

skabet registreres i Finanstilsynets register som en konsekvens af den af boligkreditdirektivets føl-

gende tilladelsesordning for udøvelse af aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2. Registreringen sker

i Finanstilsynets register over ejendomskreditselskaber. Registeret er offentligt tilgængeligt.

Til nr. 17 (§ 7, stk. 1, i lov om ejendomskreditselskaber)

Med den foreslåede nyaffattelse af

§ 7, stk. 1,

kan ejendomskreditselskaber på samme måde, som

det er tilfældet for pantebrevsselskaber i dag, udøve anden virksomhed end henholdsvis handel med

pantebreve efter § 1, stk. 2, nr. 1, og ydelsen af boligkredit efter § 1, stk. 2, nr. 2, som affattet ved

denne lovs § 4, nr. 4. Det kan f.eks. være administration af porteføljer for tredjemand eller ejen-

domsadministration, ydelse af kredit uden sikkerhed eller kredit med pant i løsøre.

Til nr. 18 (7, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)

Med ændringen af

§ 7, stk. 2,

kan Finanstilsynet kræve, at hvis anden virksomhed udøves efter § 7,

stk. 1, skal dette udøves af en selvstændig juridisk enhed.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et krav, om at anden virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed, kan f.eks. komme på

tale, hvis der er anledning til at tro, at den anden virksomhed, der udøves, ikke kan finde sted uden

at virke forstyrrende på forretningsområderne i ejendomskreditselskabet. Udgangspunktet er, at man

kan drive anden virksomhed i tilknytning til ejendomskreditselskabet, og at der derfor ikke er noget

til hinder for, at et ejendomskreditselskab foruden erhvervsmæssig handel med pantebreve og ydel-

se af boligkreditter f.eks. udøver anden udlånsvirksomhed. Finanstilsynet får dog som nævnt mulig-

hed for at kræve, at anden virksomhed skal udøves i en selvstændig juridisk enhed, hvilket eksem-

pelvis kan ske, hvis samspillet mellem de virksomheder, der udøves, kan have negative konsekven-

ser for markedet, for den der handler, eller der i øvrigt opstår eller består interessekonflikter ved

udøvelsen af anden virksomhed for ejendomskreditselskabet.

Til nr. 19 (overskriften til kapitel 3 i lov om ejendomskreditselskaber)

Overskriften til kapitel 3 foreslås ændret således, at den afspejler, at ud over informationskrav inde-

holder kapitel 3 nu også regler om god skik for ejendomskreditselskaber.

Til nr. 20 (§ 8 a og § 8 b i lov om ejendomskreditselskaber)

Med forslaget til indsættelse af en ny

§ 8 a

i den gældende lov om pantebrevsselskaber foreslås det,

at også ejendomskreditselskaber, som det gælder i øvrigt på det finansielle område, skal drive virk-

somhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for det respektive

virksomhedsområde. God skik-reglerne har til formål at sikre, at kunderne har tillid til markedet og

de virksomheder, der agerer på markedet, og vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende mar-

ked. Der er tale om en dynamisk norm, som fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på

markedet.

stk. 2

foreslås det, at give erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastlægge nærme-

re regler om redelig forretningsskik og god praksis for ejendomskreditselskaber samt hjemmel for

Finanstilsynet til at fastsætte regler om kompetencekrav til ejendomskreditsselskaberne.

Det er således hensigten, at alle god skik-regler om boligkredit, der gælder i dag, skal samles i en

god skik-bekendtgørelse for boligkredit. I det omfang et ejendomskreditselskab indgår aftaler med

forbrugere, skal det ske under iagttagelsen af god skik-regler. Bekendtgørelsen vil således forvente-

ligt indeholde regler om god skik, forbud mod vildledning samt regler, der gennemfører direktivets

god skik bestemmelser, som beskrevet under de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.

Af artikel 9 i boligkreditdirektivet fremgår i øvrigt, at der skal fastsættes kompetencekrav til perso-

nalet hos kreditgivere for at sikre, at disse besidder et ajourført og hensigtsmæssigt vidensniveau i

forbindelse med udøvelsen af virksomheden som boligkreditgiver. Med hjemlen i forslaget til den

ny § 8 a, stk. 3, vil Finanstilsynet fastsætte regler herom i en bekendtgørelse. Hermed sikres det, at

kreditgivere har tilstrækkelige kompetencer til at udøve deres virksomhed. Kompetencekravet for

kreditgivere finder kun anvendelse på de ansatte i ejendomskreditselskabet, som udøver virksomhed

omfattet af forslagets nyaffattelse af § 1, stk. 2 nr. 2. Tilsvarende gives der Finanstilsynet hjemmel

til at fastsætte kompetencekrav for de ansatte i et ejendomskreditselskab, der yder virksomhed om-

fattet af lovforslagets nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om pantebrevsselskaber i det omfang, de

handler med forbrugere. Administrativt personale og personale, som ikke yder rådgivning, vil ikke

blive omfattet af kompetencekravene. Såfremt ansatte hos boligkreditgiveren med ledelsesansvar

foretager kreditgivning, skal disse tillige have tilstrækkelige kompetencer i henhold til de kommen-

de regler. Dette gælder uanset, om en ansat med ledelsesansvar sjældent har kundekontakt.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fastsættelsen af kompetencekravene vil ske i overensstemmelse med de i boligkreditdirektivets

bilag III anførte minimumskrav til viden og kompetencer. Som led i fastlæggelsen af kompetence-

kravene vil der endvidere kunne lægges vægt på relevant praktisk erfaring. I bekendtgørelsen vil der

blive indsat en overgangsordning, så de ansatte får en frist til at opfylde kompetencekravene. Det

følger således af artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet, at en kreditgiver skal overholde kompe-

tencekravene senest den 21. marts 2017.

Med den foreslåede

§ 8 b

stilles der krav om, at et ejendomskreditselskab skal sikre, at aflønningen

af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens pligt til at drive virksomheden i over-

ensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet efter den

foreslåede § 8 a i lov om pantebrevsselskaber. Forslaget er en gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i

boligkreditdirektivet. Bestemmelsen sikrer en klar sammenhæng mellem lovens regler om forbru-

gerbeskyttelse og reglerne om aflønning af de ansatte i virksomhederne, da de ansatte i praksis

kommer i situationer, hvor der er behov for at sikre, at de varetager forbrugernes interesser.

De ansatte i ejendomskreditselskaber, der er omfattet af den foreslåede § 8 b, er defineret i artikel 4,

nr. 11, i boligkreditdirektivet. Her anføres det, at det er:

a) Enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiver eller kreditformidler og som er direkte in-

volveret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter eller har kontakt til forbrugere i forbin-

delse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

b) Enhver fysisk person, der arbejder for en udpeget repræsentant og har kontakt til forbruger-

ne i forbindelse med de af dette direktiv omfattede aktiviteter.

c) Enhver fysisk person, der direkte leder eller fører tilsynet med de fysiske personer, der er

omfattet af litra a eller b.

Reglerne finder således anvendelse på alle ansatte, der deltager i arbejdet med at rådgive om samt

yder eller bevilger kredit med pant i fast ejendom til forbrugere. Forbrugere skal forstås i overens-

stemmelse med definition i § 2, nr. 7, i lov om finansielle rådgivere.

Formålet med bestemmelserne i boligkreditdirektivet er at sikre, at den ansatte handler redeligt,

rimeligt, gennemsigtigt og professionelt, når denne udformer, bevilger eller yder kredit, herunder

når der fortages kreditvurdering. Aflønningsstrukturen hos en boligkreditgiver må således ikke kun-

ne påvirke personalet til ikke at handle i forbrugerens interesse.

Med den foreslåede

§ 8 b, stk. 1,

stilles krav om, at et ejendomskreditselskab skal have en lønpoli-

tik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Dette understøttes

af det foreslåede

stk. 2,

som er en implementering af artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet. Her

præciseres det, at lønpolitikken skal sikre, at aflønningen af de ansatte ikke må tilskynde til risiko-

tagning, som overskrider virksomhedens risikoprofil.

Aflønningspolitikken skal endvidere sikre, at aflønningsstrukturen er i overensstemmelse med virk-

somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser. Med dette menes, at

lønpolitikken skal afspejle virksomhedens overvejelser i forhold til, hvordan virksomheden vil ind-

rette sig med henblik på opfyldelse af sine langsigtede målsætninger, herunder hvilke aflønnings-

strukturer, bonusprogrammer eller andre elementer virksomheden benytter.

Endelig følger det af det foreslåede

stk. 3,

at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til undgå-

else af interessekonflikter. Navnlig skal politikken sikre, at aflønning af ansatte hos et ejendoms-

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kreditselskab ikke er betinget af antallet af imødekomne ansøgninger eller salgsmål. Bestemmelsen

er en implementering af artikel 7, stk. 3, litra b, og artikel 7, stk. 4, i boligkreditdirektivet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der er et særligt beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor der er

sammenhæng mellem salgsmål baseret på aftaler indgået med forbrugere og variable løndele til de

ansatte, der er involveret i virksomhedens rådgivning samt ydelse eller bevilling af kredit med pant i

fast ejendom til forbrugere. En aflønningsstruktur, der giver mulighed for at opnå variable løndele

baseret på rådgivning eller salg til forbrugere, kan ikke være i overensstemmelse med en forsvarlig

interessekonfliktpolitik for et ejendomskreditselskab.

Forslaget indebærer en pligt til at sikre, at lønpolitikken ikke giver mulighed for, at aflønning af den

ansatte hos det enkelte ejendomskreditselskab er afhængig af specifikke salgsmål eller krav om

imødekommelse af låneanmodninger i forhold til forbrugere. Dette gælder også for konkrete salgs-

mål for den nærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte indgår i. Det vil derimod være muligt

at basere en mulighed for opnåelse af variabel løn på eksempelvis virksomhedens overskud. Dette

medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der er baseret på ønsker og målsætninger

til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette skal dog under alle omstændigheder

ske indenfor henholdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.

De gældende bestemmelser om aflønning i den finansielle lovgivning finder ikke anvendelse på

ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster. EU-reguleringen bag de danske

aflønningsregler er blevet til under forudsætning af en respekt for forskelle i de nationale arbejdsret-

lige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens henstilling af 29. april 2009 om afløn-

ning i den finansielle sektor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder, som ar-

bejdsmarkedets parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Den danske implementering af henstillingen omfatter således alene de ansættelsesforhold, der ikke

er omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet bygger på individuelle ansættelseskon-

trakter, samt aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-

sterne, herunder f.eks. såfremt et ejendomskreditselskab vælger at give medarbejderne betydelige

bonusser, uden kreditinstituttet i overenskomsten er forpligtet hertil.

De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag, hvorfor det i

stk. 4

foreslås at indsætte en be-

stemmelse svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, således at den

samme undtagelse for variable løndele finder anvendelse på forbuddet for ansatte hos et ejendoms-

kreditselskab, der er omfattet af den foreslåede § 8 b. Det foreslåede stk. 1 og stk. 3 finder således

ikke anvendelse på aflønning, der er fastsat i kollektive overenskomster.

Til nr. 21 (§ 9 og § 10 i lov om ejendomskreditselskaber)

§ 9

ændres ”pantebrevsselskabs” efter forslaget til ”ejendomskreditselskabs”, hvilket følger, som

en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet ”pantebrevsselskab” til ”ejendoms-

kreditselskab”. Der er således ikke tale om en materiel ændring. Finanstilsynet vil således inddrage

et ejendomskreditskabs tilladelse på samme måde som det i dag vil gælde et pantbrevsselskab.

§ 10,

ændres ”pantebrevsselskabets” efter forslaget til ”ejendomskreditselskabets”, hvilket følger,

som en konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet ”pantebrevsselskab” til ”ejen-

domskreditselskab”. Der er således ikke tale om en materiel ændring.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med bestemmelsen angives de situationer, hvor en given tilladelse bortfalder på grund af begiven-

heder, der indtræder på et senere tidspunkt. F.eks. bortfalder tilladelsen, når skifteretten har afsagt

konkursdekret over pantebrevsselskabet, når selskabet er sendt til tvangsopløsning, eller når pante-

brevsselskabet ophører af andre grunde.

Bestemmelsen indebærer ikke, at en tilladelse bortfalder, hvis pantebrevsselskabet anmelder beta-

lingsstandsning. Baggrunden herfor er, at et sådant krav vil fratage ejendomskreditselskabet mulig-

heden for at forbedre selskabets økonomiske situation

Til nr. 22 og nr. 23 (§ 9, nr. 6, 8 og 9, i lov om ejendomskreditselskaber)

Der foreslås indsat to nye numre i bestemmelsen. Efter

§ 9, nr. 8,

kan inddragelse af tilladelse til at

drive ejendomskreditselskab ske, hvis ejendomskreditselskabet ikke efterkommer et påbud om at

afsætte direktøren eller den for handelen med pantebreve eller kreditgivning ansvarlige person.

Ligeledes kan tilladelsen inddrages efter

nr. 9,

hvis en direktør eller den for kreditgivningen ansvar-

lige person ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.

Som konsekvens, af at der indsættes to nye numre i bestemmelsen, udgår ”eller” af

§ 9, nr. 6.

Til nr. 24 (§ 11 i lov om ejendomskreditselskaber)

Henset til at pantebrevsselskaber med dette lovforslag ændrer betegnelse til ejendomskreditselska-

ber, foreslås denne bestemmelsen nyaffattet. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.

Med ændringen skal et ejendomskreditselskab tage stilling til, om selskabet skal ophøre, f.eks. ved

likvidation eller på anden måde, jf. § 11, stk. 1, hvis tilladelsen til at drive virksomhed er inddraget

eller bortfaldet efter § 9 eller § 10. Der stilles ikke specifikke krav til, at ejendomskreditselskabet

skal opløses ved likvidation. Der stilles således alene krav om, at ejendomskreditselskabets handel

med pantebreve henholdsvis den erhvervsmæssige ydelse af kredit ophører. Hvis selskabet udøver

anden aktivitet ud over erhvervsmæssig handel med pantebreve og erhvervsmæssige ydelse af kre-

dit, kan denne aktivitet dog fortsætte.

Efter

stk. 2

kan et ejendomskreditsselskab, hvis tilladelse er inddraget eller bortfaldet, dog afhænde

og dermed afvikle den beholdning af pantebreve, som selskabet er i besiddelse af og på samme må-

de afvikle porteføljen af kreditaftaler på tidspunktet, hvor aktiviteten skal ophøre. Et ejendomskre-

ditsselskab har derfor mulighed for uden tilladelse at sælge de pantebreve og kreditaftaler, som sel-

skabet forud for inddragelsen eller bortfaldet har været i besiddelse af. Finanstilsynet kan i en sådan

situation anmode selskabet om, at der laves en opgørelse over beholdningen af pantebreve og eller

kreditaftaler på tidspunktet for selskabets ophør, så det løbende kan kontrolleres, at det alene er dis-

se pantebreve/kreditaftaler, der sælges.

Efter

stk. 3

slettes ejendomskreditselskabets registrering i Finanstilsynets register over ejendoms-

kreditselskaber. Desuden meddeler Finanstilsynet Erhvervsstyrelsen, at selskabets registrering som

ejendomskreditsselskab er ophørt, og at selskabets navn og formål skal ændres, eller at selskabet

skal slettes af styrelsens register, såfremt selskabet er endeligt ophørt ved likvidation eller på anden

måde ophører.

Til nr. 25 (§ 12, stk. 2-4 i lov om ejendomskreditselskaber)

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås med en ny

§ 12, stk. 2,

at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende hand-

linger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, herunder en sag om forbud, påbud,

erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.

Bestemmelsen har til formål at præcisere, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anlægge

en civil sag, hvis en virksomhed omfattet af denne lov ikke handler i overensstemmelse med god

skik.

En tilsvarende beføjelse findes i § 348 i lov om finansiel virksomhed.

Med bestemmelsen sikres det, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene,

hvis han i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådan skridt. Det kan for eksempel væ-

re tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vur-

deres at være af principiel eller vidtgående betydning.

Forbrugerombudsmanden skal derimod ikke generelt behandle konkrete henvendelser fra forbruge-

re om overtrædelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 8 a. Sådanne henven-

delser skal behandles ved, at Forbrugerombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsy-

net. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra or-

ganisationer og rapporter om virksomheder omfattet af denne lov danne baggrund for Forbruger-

ombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.

Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag om god skik mod et ejendomskreditsel-

skab, skal det ske efter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør

af markedsføringsloven.

Ved behandlingen eller anlæggelse af sager, finder § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og §

28 i markedsføringsloven tilsvarende anvendelse.

Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a

i retsplejeloven.

Med forslaget til en ny

§ 12, stk. 3,

foreslås det at Finanstilsynet skal underrette Forbrugerombuds-

manden, hvis Finanstilsynet som led i sin virksomhed bliver bekendt med, at en virksomheds kun-

der kan have lidt tab som følge af, at virksomheden har overtrådt bestemmelser om redelig forret-

ningsskik og god praksis, jf. § 8 a, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 2, der

med dette lovforslag foreslås indsat i lov om pantebrevsselskaber, jf. § 4, nr. 20, i lovforslaget. Som

eksempel kan nævnes sager, hvor forbrugere er blevet udsat for en aggressiv markedsføring for ek-

sempel i form af uanmodet henvendelse, hvorved en eller flere forbrugere har lidt tab.

Finanstilsynet skal orientere Forbrugerombudsmanden senest i forbindelse med, at Finanstilsynet

træffer afgørelse i sagen. Hermed får Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en

sag, hvor kunderne kan have lidt tab og Forbrugerombudsmanden får adgang til samtlige oplysnin-

ger i sådanne sager, som Finanstilsynet behandler. Denne adgang gælder uanset reglerne om Fi-

nanstilsynets tavshedspligt.

Bestemmelsen giver Forbrugerombudsmanden mulighed for løbende at følge en sag, hvor kunderne

kan have lidt tab.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forslaget til indsættelse af

§ 12, stk. 4,

i lov om pantebrevsselskaber, at Forbruger-

ombudsmanden får adgang til samtlige oplysninger i sager omfattet af § 12, stk. 3. Denne adgang

gælder uanset reglerne om Finanstilsynets tavshedspligt, jf. den gældende lovs § 13.

Til nr. 26 (§ 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Det foreslås med

§ 14, stk. 1,

at Finanstilsynet kan påbyde et pantebrevsselskab at afsætte en direk-

tør eller den person, der er ansvarlig for handelen med pantebreve, der ikke længere opfylder krave-

ne til egnethed og hæderlighed. Denne bestemmelse foreslås udvidet til også at omfatte den ansvar-

lige for kreditvurdering som konkvens af ændringen i § 5, stk. 2. Efterkommer selskabet ikke på-

buddet, kan det straffes med bøde, jf. § 22, stk. 3, 1. pkt., i den gældende lov om pantebrevsselska-

ber. Desuden kan Finanstilsynet inddrage selskabets tilladelse efter § 9, nr. 8 og 9, som affattet med

dette lovforslags § 4, nr. 23.

Det er forventningen, at ejendomskreditsskabet selv griber ind over for den direktør, det bestyrel-

sesmedlem eller den person, der er ansvarlig for pantebrevshandelen, henholdsvis kreditvurdering,

der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstil-

synets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor ejendoms-

kreditselskabet mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør eller den person, der er

ansvarlig for handelen med pantebreve, henholdsvis kreditvurdering eller det pågældende bestyrel-

sesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder et ejendomskreditselskab at afsætte en direktør eller den person, der er

ansvarlig for handelen med pantebreve henholdsvis den ansvarlige for kreditvurdering, eller pålæg-

ger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven

foretages en partshøring af ejendomskreditsselskabet, og af den som påbuddet retter sig mod. I den

fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller den person, der er

ansvarlig for handelen med pantebreve henholdsvis ansvarlig for kreditvurdering. Forinden Finans-

tilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrel-

se, som træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finan-

siel virksomhed.

§ 14, stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør eller den, for handelen med pantebreve ansvar-

lige person henholdsvis ansvarlige for kreditvurdering, ikke længere opfylder kravene til egnethed

og hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse

af straffeloven, lov om ejendomskreditselskaber eller anden finansiel lovgivning, og der som følge

heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

§ 14, stk. 1 angår endvidere de situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og

hæderlighed i § 4, stk. 2, nr. 2. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor vedkommende har anmeldt

betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsauktion, konkurs eller gældssanering. Endelig

angår stk. 1 de situationer, hvor en direktør eller den, for handelen med pantebreve ansvarlige per-

son henholdsvis ansvarlige for kreditvurdering har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at

den pågældende ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Til nr. 27 (§ 14, stk. 4, 1. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Der er tale om en konsekvensændring. Bestemmelsen kommer således fremadrettet også til at finde

anvendelse på ansvarlige personer for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 2, om, at der skal udpeges

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en ansvarlig for kreditvurderingen såfremt et ejendomskreditselskab har aktiviteter omfattet af for-

slagets nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 1.

Med ændringen til

§ 14, stk. 4, 1. pkt.,

kan Finanstilsynet påbyde et ejendomskreditselskab midler-

tidigt at fjerne en direktør eller den ansvarlige person for handelen med pantebreve eller den ansvar-

lige person for kreditgivning. Finanstilsynet kan endvidere påbyde et bestyrelsesmedlem i et ejen-

domskreditselskab midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst,

og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 4, at

der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet

til ejendomskreditselskabet, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om

egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem

på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører selskabet skade.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 4, skal Finanstilsy-

net afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet

til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør, besty-

relsesmedlem eller den for handelen med pantebreve ansvarlige person henholdsvis den for kredit-

vurdering ansvarlige person i et ejendomskreditselskab i sager, hvor denne midlertidigt er blevet

fjernet fra stillingen eller hvervet, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffe-

sagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domsfæl-

delse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er un-

derlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør

med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af ejendomskreditsel-

skabet eller det bestyrelsesmedlem eller den for handelen med pantebreve ansvarlige person, som

påbuddet retter sig imod, jf. § 21 i lov om ejendomskreditselskaber.

Til nr. 28 (§ 14, stk. 5, 3. pkt., i lov om ejendomskreditselskaber)

Der er tale om en konsekvensændring. Bestemmelsen kommer således fremadrettet også til at finde

anvendelse på ansvarlige personer for kreditgivning, jf. kravet i § 5, stk. 2, om, at der skal udpeges

en ansvarlig for kreditvurderingen såfremt et ejendomskreditselskab har aktiviteter omfattet af for-

slaget til affattelse af § 1, stk. 2, nr. 1.

Med ændringen til

§ 14, stk. 5, 3. pkt.,

foreslås det, at en anmodning om indbringelse af en sag for

domstolene om afsættelse af en direktør, et bestyrelsesmedlem eller den ansvarlige for handelen

med pantebreve eller den ansvarlige for kreditgivningen, som udgangspunkt ikke kan tillægges op-

sættende virkning, idet det vil stride mod at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene

om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at pågælden-

de under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer

for retten.

Til nr. 29 og 30 (§ 15, stk. 2, 6. pkt., og § 15, stk. 4, 3. og sidste pkt., i lov om ejendomskreditselska-

ber)

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til ændring af ”Pantebrevsselskabets” til ”Ejendomskreditselskabets” i

§ 15, stk. 2, 6. pkt.,

og ændringen i

§ 15, stk. 4, 3. pkt.,

af ”Pantebrevsselskabers” til ”Ejendomskreditselskabers” er en

konsekvens af forslaget om en generel ændring af begrebet pantebrevsselskab til ejendomskreditsel-

skab. For bemærkninger til bestemmelsen henvises til § 4, nr. 13, i dette lovforslag.

Bestemmelsen i

§ 15, stk. 4,

angår offentliggørelse af sager, der er overgivet til politimæssig efter-

forskning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 11.

Til nr. 31 (§ 16, stk. 2, i lov om ejendomskreditselskaber)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at pantebrevsselskaber ændrer betegnelse til

ejendomskreditselskaber med dette lovforslag. Der er dog ikke tale om materielle ændringer.

I den foreslåede affattelse af

§ 16, stk. 2,

opregnes de øvrige personer og selskaber, der kan være

part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende.

Efter forslaget til affattelsen af

nr. 1

er den, der driver ejendomskreditsselskab uden tilladelse, jf. §

2, stk. 1, part i en sag mod den pågældende.

Efter

nr. 2

er den, der driver ejendomskreditvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, part i en sag mod den pågæl-

dende.

Efter

nr. 3

er et selskab, som ansøger om tilladelse til at drive ejendomskreditselskab, jf. § 3, part i

sagen. Den pågældende har derfor forvaltningslovens partsrettigheder allerede under behandlingen

af en ansøgning om tilladelse efter loven.

Efter

nr. 4

er en person, som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendel-

se efter reglerne om egnethed og hæderlighed i lovens §§ 4 og 5 som ændret ved denne lov til at

omfatte medlemmer af bestyrelsen og direktionen hos et ejendomskreditselskab samt den for pante-

brevhandlen og kreditgivningen ansvarlige person, har partsstatus, når tilsynet nægter et selskab

tilladelse eller inddrager en sådan tilladelse. Den pågældende har derfor forvaltningslovens partsret-

tigheder allerede under behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter loven.

Forud, for at et selskab opnår tilladelse efter loven, kan Finanstilsynet, jf. forslaget til ændring af §

17 i lov om ejendomskreditselskaber, indhente oplysninger til bedømmelse af, om selskabet er om-

fattet af lovens krav om tilladelse til at udøve virksomhed som pantebrevsselskab. En fysisk eller

juridisk person, der modtager en sådan henvendelse, vil have partsstatus efter

nr. 5.

Hvis en borger eller et selskab klager over et selskab omfattet af lov om ejendomskreditselskaber,

vil denne ikke være part i sagen.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 84 a, stk. 6, nr. 23 i lov om værdipapirhandel)

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 23

i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel, hvorefter Finanstil-

synet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i

henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavshedspligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret

ved boligkreditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at artikel 53 og 54 ikke be-

rører de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.

Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tavshedspligt og anvendelse af fortrolige oplysnin-

ger.

I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en fjerdedel af sine

medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om over-

trædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at

kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget har adgang

til at få udleveret fortroligt materiale.

Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (juli 2014), at Europa-

Parlamentet kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge på-

stande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemfø-

relsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af

en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndi-

get til at anvende denne.

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 84 a i lov om værdipapirhandel pålagt en særlig tavsheds-

pligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i

forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 84 a, stk. 4-7, i lov om værdipapirhandel beskri-

ver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives

fortrolige oplysninger.

§ 84 a i lov om værdipapirhandel indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan videregive for-

trolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet. Det foreslås derfor med §

84 a, stk. 6, nr. 23, i lov om værdipapirhandel at etablere en mulighed for Finanstilsynet til at vide-

regive fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgel-

sesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at

andre former for undersøgelsesretter ikke kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til

denne bestemmelse.

Til § 6

Til nr. 1 (§ 170, stk. 7, nr. 18, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 18

i § 170, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde, hvorefter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat

af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavshedspligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret

ved boligkreditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at artikel 53 og 54 ikke be-

rører de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.

Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tavshedspligt og anvendelse af fortrolige oplysnin-

ger.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en fjerdedel af sine

medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om over-

trædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at

kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget har adgang

til at få udleveret fortroligt materiale.

Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (juli 2014), at Europa-

Parlamentet kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge på-

stande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemfø-

relsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af

en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndi-

get til at anvende denne.

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde på-

lagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i

medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 4-7, i lov om

forvaltere af alternative investeringsforeninger beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for ram-

merne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger.

§ 170 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde indeholder ikke hjemmel til, at Finanstil-

synet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet.

Det foreslås derfor med § 170, stk. 7, nr. 18, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde at

etablere en mulighed for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgel-

sesudvalg. Bestemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-

Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesretter ikke

kan få oplysninger om fortrolige forhold i henhold til denne bestemmelse.

Til § 7

Til nr. 1 (§ 175, stk. 6, nr. 17, i lov om investeringsforeninger mv.)

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 17

i § 175, stk. 6, i lov om investeringsforeninger mv., hvorefter

Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-

Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavshedspligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret

ved boligkreditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at artikel 53 og 54 ikke be-

rører de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.

Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tavshedspligt og anvendelse af fortrolige oplysnin-

ger.

I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en fjerdedel af sine

medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om over-

trædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at

kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget har adgang

til at få udleveret fortroligt materiale.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (juli 2014), at Europa-

Parlamentet kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge på-

stande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemfø-

relsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af

en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndi-

get til at anvende denne.

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 175 i lov om investeringsforeninger mv. pålagt en særlig

tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27,

stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 175, stk. 4-6, i lov om investeringsfor-

eninger mv. beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen

kan videregives fortrolige oplysninger.

§ 175 i lov om investeringsforeninger mv. indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan vide-

regive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet. Det foreslås

derfor med § 175, stk. 6, nr. 17, i lov om investeringsforeninger mv. at etablere en mulighed for

Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg. Bestemmelsens

krav om, at undersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i

TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesretter ikke kan få oplysninger om fortrolige for-

hold i henhold til denne bestemmelse.

Til § 8

Til nr. 1 (§ 66 a, stk. 5, nr. 15, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 15

i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor-

efter Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-

Parlamentet i henhold til artikel 226 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF).

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at tavshedspligtsbestemmelserne i CRD IV blev ændret

ved boligkreditdirektivet. Det fremgår således af artikel 54a i CRD IV, at artikel 53 og 54 ikke be-

rører de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.

Artikel 53 og 54 i CRD IV indeholder regler om tavshedspligt og anvendelse af fortrolige oplysnin-

ger.

I henhold til artikel 226 i TEUF kan Europa-Parlamentet, efter anmodning fra en fjerdedel af sine

medlemmer, nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der skal undersøge påstande om over-

trædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten. For at

kunne foretage de hjemlede undersøgelser er det nødvendigt, at undersøgelsesudvalget har adgang

til at få udleveret fortroligt materiale.

Det fremgår af artikel 198 i Europa-Parlamentets forretningsorden (juli 2014), at Europa-

Parlamentet kan anvende bestemmelsen til at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge på-

stande om overtrædelser af EU-retten eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemfø-

relsen af EU-retten, hvad enten disse skulle være begået af en EU-institution eller et EU-organ, af

en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til EU-retten er bemyndi-

get til at anvende denne.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser pålagt en sær-

lig tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af §

27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 66 a, stk. 3-5, i lov om finansiel

virksomhed beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen

kan videregives fortrolige oplysninger.

§ 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser indeholder ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan

videregive fortrolige oplysninger til undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet. Det fore-

slås derfor med § 66 a, stk. 5, nr. 15, i lov om tilsyn med firmapensionskasser at etablere en mulig-

hed for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til disse undersøgelsesudvalg. Be-

stemmelsens krav om, at undersøgelsesudvalget skal være nedsat af Europa-Parlamentet i henhold

til artikel 226 i TEUF betyder, at andre former for undersøgelsesretter ikke kan få oplysninger om

fortrolige forhold i henhold til denne bestemmelse.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 2

at de foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2 og 5, træ-

der i kraft den 1. april 2015.

Det foreslås i

stk. 3

at de foreslåede ændringer, som er affattet ved lovforslagets § 1, § 2, nr. 1, 3, 4,

6-8, og §§ 4-8 træder i kraft den 21. marts 2016. Disse ændringer gennemfører direktiv

2014/17/EU. Gennemførelsesfristen for direktivet er den 21. marts 2016.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 1 har virkning for kreditaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden,

hvilket svarer til direktivets artikelartikel 43. Tidspunktet for en forbrugers accept af et kredittilbud,

bliver således afgørende for, om de foreslåede ændringer af kreditaftaleloven finder anvendelse på

den pågældende kreditaftale.

Realkreditinstitutters tilbud gælder typisk i op til 6 måneder, således, at tilbuddet på ethvert tids-

punkt inden for denne periode kan accepteres af forbrugeren.

Det foreslås på den baggrund i stk. 2, 2. pkt., at kreditgiver eller i givet fald kreditformidler dog i

perioden fra den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan vælge at anvende denne lovs bilag 1

og 2 ved opfyldelsen af pligten efter de nu gældende regler til at meddele forbrugeren oplysninger

forud for aftaleindgåelse ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast

ejendom. Herved får kreditgiverne mulighed for at indrette sig på de nye krav frem mod 21. marts

2016, uden at ændre på den acceptfrist, som kreditgiverne sædvanligvis anvender for deres tilbud.

Der foreslås i

stk. 5

en overgangsordning i overensstemmelse med det, der følger af artikel 43 i bo-

ligkreditdirektivet. Det betyder, at de boligkreditformidlere, som allerede den 21. marts 2016 i

Danmark udøver de boligkreditformidlingsaktiviteter, som er defineret i § 2 i lov om finansielle

rådgivere, som affattet ved denne lovs § 3, stk. 6,, og som endnu ikke er meddelt tilladelse i over-

ensstemmelse med betingelserne i § 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere, kan fortsætte disse ak-

tiviteter indtil 21. marts 2017. Overgangsordningen giver alene adgang til for en boligkreditformid-

ler, der ønsker at benytte sig heraf til at udøver disse aktiviteter i Danmark.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

stk. 6

skal boligkreditformidlere, der udøver boligkreditformidlingsaktiviteter, som

det fremgår af § 2 i lov om finansielle rådgivere, inden den 20. marts 2014 overholde de kompeten-

cekrav, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 6, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere, som æn-

dret ved § 3, stk. 13, i dette lovforslag, senest den 21. marts 2017.

Med bestemmelsen gennemføres artikel 43, stk. 3, i boligkreditdirektivet.

Med forslaget til

stk. 7

skal virksomheder, der forud for lovens ikrafttræden har påbegyndt virk-

somhed, som kræver tilladelse efter § 3 i lov om ejendomskreditselskaber, have indgivet ansøgning

til Finanstilsynet om tilladelse til at virke som ejendomskreditselskab senest den 21. marts 2017. De

omfattede virksomheder kan herefter forsætte med sine erhvervsmæssige boligkreditaktiviteter,

frem til Finanstilsynet har færdigbehandlet ansøgningen.

Baggrunden for forslaget er, at der er tale om regulering af et område, som ikke tidligere har været

tilsynsbelagt. På den baggrund vurderes det rimeligt at give de virksomheder, som allerede har etab-

leret sig med denne aktivitet, mulighed for at gøre sig bekendt med de nye regler og tid til at indret-

te sig på, hvad der kræves af at være ejendomskreditselskab under tilsyn. Således gives der sådanne

virksomheder med den foreslåede overgangsbestemmelse mulighed for at fortsætte sin virksomhed i

en periode efter lovens ikrafttræden den 21. marts 2016.

Det foreslås med

stk. 8

at såfremt en person eller en virksomhed ikke allerede har etableret sig i

selskabsform, som det kræves efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber, og det kan

dokumenteres at personen eller virksomheden har udøvet virksomheden med erhvervsmæssig ydel-

se af kredit mod sikkerhed i fast ejendom til beboelse forud for den 21. marts 2014, kan denne virk-

somhed opretholdes i en periode på 5 år. I denne periode kan personen eller den pågældende virk-

somhed beslutte enten at ændre selskabsform i overensstemmelse med kravet om, at dette skal ske i

selskabsform eller helt at ophøre med aktiviteterne.

Med forslaget til

stk. 9

fastsættes det, at såfremt personer, som ved lovens ikrafttrædelse kan doku-

mentere, at de forud for lovens ikrafttrædelse har besat poster i direktionen eller bestyrelsen i en

virksomhed, som udøver aktiviteter omfattet af lovforslagets affattelse af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om

ejendomskreditselskaber, skal disse personer ikke ved ansøgning om tilladelse i henhold til § 3 i lov

om ejendomskreditselskaber opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, jf. §

4, forudsat at forholdene vedrørende egnethed og hæderlighed er indtruffet før lovens ikrafttræden.

Hvis der derimod for et ledelsesmedlem, som er omfattet af overgangsbestemmelsen i stk. 2, er ind-

truffet forhold i henhold til lov om ejendomskreditselskaber efter lovens ikrafttrædelse, vil Finans-

tilsynet ikke kunne meddele tilladelse. Tilsvarende gælder for den ledelsesansvarlige i en virksom-

hed, der drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed. Disse personer vil derfor kunne

fortsætte i deres stilling eller hverv, uanset om de ikke på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse op-

fylder betingelserne, idet konsekvenserne i givet fald vil være, at vedkommende enten kan miste sit

hverv, eller at selskabet ikke kan få tilladelse, så længe den pågældende bestrider stillingen. Eksem-

pelvis, fordi vedkommende er dømt for en strafbar overtrædelse eller er gået konkurs som angivet i

§ 4, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om ejendomskreditselskaber.

Med forslaget til

stk. 10

gives virksomheder, som allerede har opnået en tilladelse som pantebrevs-

selskab efter de nugældende regler, en mulighed for at fortsætte sine aktiviteter under den samme

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betegnelse frem til 21. marts 2021. Efter denne dato vil disse aktiviteter som i dag sker under beteg-

nelsen pantebrevselskab alene kunne ske under den i dette forslag introducerede betegnelse ejen-

domskreditselskab. Overgangsordningen giver et eksisterende pantebrevsselskab tilstrækkelig tid til

at foretage ændring af betegnelsen over for omverden.

Til § 10

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2,

kan lovens § 1 (ændring af lov om kreditaftaler) dog ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønland-

ske forhold tilsiger.

Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil lov om kreditaftaler henhører, er overtaget af Færøerne.

Lovens § 1 skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne.

Det foreslås endvidere i

stk. 3,

at lovens §§ 2-8 (ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

finansielle rådgivere og lov om pantebrevsselskaber) kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

130