PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyt-

telse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. samt forskellige andre love samt op-

hævelse af lov om translatører og tolke og ophævelse af lov om dispachører

(Lempelse af dispensationsbestemmelse i lukkeloven, afskaffelse af maksimalpri-

ser i huseftersynsordningen og afskaffelse af beskikkelsesordning for translatører

og tolke samt for dispachører)

§1

I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 391

af 25. maj 2009, lov nr. 543 af 26. maj 2010, § 11 i lov nr. 595 af 14. juni 2011, lov nr. 321 af

3. april 2012 og § 11 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

udgår »ganske«.

§2

I lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

148 af 15. februar 2013, som ændret ved § 45 i lov nr. 401 af 28. april 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 2,

udgår

»,

og regler om den bygningssagkyndiges vederlag«.

§ 4 a, stk. 2,

udgår

»,

vederlag«.

§3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 341, stk. 3, § 462, stk. 2, § 464, stk. 1

§ 466, stk. 3,

ophæves.

§ 501, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) for fordring på bidrag til almindeligt havari eller til omkostninger, som fordeles efter §

360 eller § 466, et år efter, at der er indgået aftale om fordelingen mellem parterne eller efter,

at en domstol eller voldgiftret har truffet afgørelse herom, «

§ 501, stk. 3,

affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Stk.

Forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af restskridt inden fristens udløb eller

ved parternes aftale om at bruge en opmand til at træffe en for parterne bindende afgørelse om

fordringen. «

§4

I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014,

som ændret ved § 4 i lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 75

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendel-

se for kategorier af personer, som udfører opgaver om bord på skibe uden at være omfattet af §

1, stk. 1. Der kan endvidere fastsættes regler om, at kun dele af loven finder anvendelse for

kategorier af søfarende, som ikke udfører arbejde af betydning for skibets drift i bred forstand,

såfremt de via deres arbejdsforhold er beskyttet på et tilsvarende niveau. Reglerne fastsættes

efter høring af de organisationer for redere og de kategorier af personer, som spørgsmålet ved-

rører.«

§5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, som ændret senest ved

lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 149, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”translatør” til: ”uddannet translatør eller lignende”.

§ 149, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”translatør” til: ”uddannet translatør eller lignende”.

§6

I lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og

kommuners og regioners deltagelse i selskaber, som ændret ved lov nr. 620 af 14. juni 2011, §

16 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 og lov nr. 81 af

28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

§ 7

ophæves.

§7

Lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som senest æn-

dret ved § 9 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, ophæves.

§8

Lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som senest ændret ved §

10 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, ophæves.

§9

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 1 og § 6 træder dog i kraft den 1. april 2015, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2015.

§10

§ 4 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der foreslås en ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven). Efter den gælden-

de lov kan alle butikker holde åbent hele døgnet alle årets dage på nær 13�½ helligdage m.v. Det

er muligt at få dispensation fra lukkedagene ved ganske særlige lejligheder. For at opnå dispen-

sation, skal der dog være tale om meget omfattende enkeltarrangementer. Reglerne om dispen-

sationsmuligheden indebærer således i dag, at der ikke må ske detailsalg i forbindelse med ar-

rangementer som for eksempel lokale festivaler, byfester og pinse-karneval m.v., når sådanne

arrangementer foregår på helligdage, Grundlovsdag m.v. Der har de seneste år været eksempler

på lokale arrangementer med væsentlig betydning for lokalsamfundet, som kan være med til at

sætte lokalområderne på Danmarkskortet. Hvis sådanne lokale arrangementer afholdes på en

helligdag m.v. må butikkerne således efter nugældende lov ikke holde åbent.

Det foreslås derfor med dette lovforslag, at der skabes større fleksibilitet i loven ved at give

mulighed for, at butikkerne også i forbindelse med lokale arrangementer, som kommunalbesty-

relsen indstiller til Erhvervsstyrelsen, vil kunne få tilladelse til at foretage detailsalg på en hel-

ligdag m.v. Derved bliver der skabt mulighed for øget økonomisk aktivitet også i de lokale

samfund.

Herudover har regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konserva-

tive Folkeparti, som en del af ”Aftale om en vækstpakke” (juni 2014), aftalt, at der skal gen-

nemføres en række initiativer rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne unødvendige bar-

rierer m.v. for en række mindre erhverv. Det er herunder aftalt at afskaffe maksimalprisregule-

ringen i forbindelse med udarbejdelsen af tilstands og elinstallationsrapporter i huseftersyns-

ordningen og at afskaffe beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt for dispachø-

rer.

Forud for regeringens vækstpakkeudspil ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”

(maj 2014) har en tværministeriel taskforce om lovregulerede erhverv undersøgt, hvorvidt der

inden for de lovregulerede erhverv i Danmark findes regler, som kan moderniseres og admini-

strative byrder, som med fordel kan lettes, sådan at de beskyttelseshensyn, der oprindeligt dan-

nede grundlag for reglerne, kan opnås på mindre byrdefuld måde. Taskforcen har bl.a. vurderet

at maksimalprisbestemmelserne for udarbejdelse af tilstands- og elinstallationsrapporter kan

ophæves og at beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt dispachører kan afskaf-

fes.

Regulering af erhverv betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgan-

gen for nye aktører og svækker konkurrencen. Regeringen er optaget af ikke at opstille unød-

vendige forhindringer for effektiv konkurrence. Som led i ”Aftale om en vækstpakke” er det

således aftalt at gennemføre 18 forenklingsforslag inden for en række mindre serviceerhverv

med henblik på at opnå lettere adgang til erhvervet og øge konkurrencen til gavn for forbrugere

og virksomheder.

Det foreslås derfor at ændre lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

således at hhv. ministeren for by-, bolig- og landdistrikter og erhvervs- og vækstministeren

ikke længere, i de relevante bekendtgørelser, skal fastsætte en øvre grænse for det vederlag,

som en bygningssagkyndig hhv. en elinstallatørvirksomhed vil kunne betinge sig for udarbej-

delse m.v. af tilstands- og elinstallationsrapporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om afskaffelse af maksimalprisregulering har til formål at reducere den regulerings-

mæssige kompleksitet for de virksomheder, som leverer ydelsen og give de byggesagkyndige

og elinstallatørvirksomhederne øget fleksibilitet i prisfastsættelsen af deres ydelser. Samtidig

har maksimalpriser alt andet lige en normerende effekt for prisdannelsen på et marked. Det

betyder, at flere udbydere, end hvad der er tilfældet under fri konkurrence, vil tage en pris sva-

rende til maksimalpriserne. Det kan føre til, at forbrugerne betaler en overpris for ydelserne.

Det foreslås også at ophæve lov om translatører og tolke og lov om dispachører. Med en af-

skaffelse af beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt for dispachører kræves der

ikke længere en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør eller

dispachør og foretage den dertil knyttede virksomhed.

Personer med en offentlig beskikkelse opnår en konkurrencemæssig fordel inden for det på-

gældende erhverv i forhold til personer med en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund eller

tilsvarende erhvervsmæssige erfaringer, som ikke har en sådan beskikkelse. En afskaffelse af

beskikkelsesordningerne vil således alene betyde, at de pågældende personer ikke længere har

en offentlig beskikkelse at markedsføre deres ydelser på. De vil fortsat have deres uddannelse

og erhvervsmæssige erfaringer, som reelt er det, der kvalificerer dem til at udføre deres er-

hverv. Kompetence- og kvalitetsniveauet er således intakt.

En afskaffelse af beskikkelsesordningerne vil betyde, at markedet for at levere de pågældende

ydelser ikke begrænses til personer med en beskikkelse, men at andre aktører med en relevant

uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer vil kunne udføre de samme

opgaver. Det vil alt andet lige kunne medføre større konkurrence på områderne til gavn for

vækst i samfundet generelt.

Som konsekvens af ophævelsen af lov om translatører og tolke samt lov om dispachører, fore-

tages der ændringer i retsplejeloven og søloven, da disse henviser til henholdsvis translatører

og tolke og til beskikkede dispachører. Med ophævelsen af beskikkelsesordningen er der behov

for at foretage en præcisering af bestemmelserne i retsplejelovens § 149, stk. 1 og 2, om an-

vendelse af translatør i forbindelse med retssager. Det foreslås på den baggrund, at retsplejelo-

vens § 149, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., præciseres således, at det fremgår, at der skal være

tale om en uddannet translatør eller lignende. I søloven ophæves bestemmelserne om at havari-

beregninger skal foretages af dispachører og om, at parterne i forbindelse med opgørelse ved

partikulært havari og i spørgsmål om afstandsfragt kan kræve, at opgørelserne foretages af en

dispachør. I forbindelse med havari vil rederierne og forsikringsselskaberne fremadrettet kunne

aftale at bruge en vurderingsmand (opmand) med speciale inden for søforsikring, som begge

parter anser for kompetent og uafhængig.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. ændres samtidig, så der indføres mulighed for til-

pasning af reguleringen af søfarende for visse personkategorier. Ændringen har til formål at

skabe større klarhed og sikre minimumsbeskyttelse af en række arbejdstagerkategorier i særligt

offshore sektoren, som ikke er traditionelle søfarende.

Samtidig ophæves § 7 i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offent-

lige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Den foreslåede ændring

vil betyde, at den årlige redegørelse om kommuners og regioners erhvervsaktivitet afskaffes.

Samtidig afskaffes forpligtelsen til at foretage årlige indberetninger for kommuner, regioner og

selskaber med offentlig deltagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Gældende ret

2.1 Lov om detailsalg fra butikker m.v.

Ifølge lov om detailsalg fra butikker m.v., også kendt som lukkeloven, må der fra butikker,

hvorfra der foregår detailsalg, som hovedregel ikke ske detailsalg på helligdage, Grundlovsdag

og juleaftensdag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag.

Der er i loven en række undtagelser, for så vidt angår blandt andet salg af visse særlige varer

(f.eks. brændsel, motorkøretøjer, planter m.v.), salg fra visse særlige butikker (f.eks. butikker

beliggende i lufthavne, bagerbutikker, byggemarkeder m.v.) samt salg fra dagligvarebutikker

med en årlig omsætning under pt. 33,1 mio. kr.

Loven indeholder endvidere en dispensationsbestemmelse, hvorefter Erhvervsstyrelsen efter

indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der sker detailsalg ved ganske særlige lej-

ligheder. Der skal, jf. lovbemærkningerne (L 100, folketingsåret 2011-12), være tale om meget

omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller tilsvarende karakter, og ofte med

deltagelse af danske og udenlandske organisationer. Et eksempel på en sådan begivenhed var,

da det internationale cykelløb Giro d’Italia havde startevent i Herning på St. Bededag i 2012.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at der gives tilladelse til at holde åbent i forbindelse

med f.eks. lokale festivaler, byfester og indkøbscentres åbning, heller ikke selv om arrange-

menterne involverer en hel egn. Bestemmelsen giver heller ikke mulighed for, at der gives til-

ladelse til en årligt tilbagevendende begivenhed.

2.2 Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

2.2.1. Vederlag for udarbejdelse af tilstandsrapport som led i huseftersynsordningen

Efter § 4, stk. 2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. fastsætter

ministeren for by, bolig og landdistrikter regler om virksomheden som bygningssagkyndig,

herunder regler om den bygningssagkyndiges vederlag.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved er-

hvervelse af fast ejendom m.v. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget

(nr. L 218 af 6. april 1995), at der sigtes mod et normalt vederlag på ca. 4.000 kr., ekskl. moms,

for udarbejdelse af en tilstandsrapport. Vederlaget skal dog afpasses efter husets størrelse, alder

og indretning. Vederlaget udgør den maksimale pris, den bygningssagkyndige kan opkræve for

gennemførelse af huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapport.

§ 4, stk. 2, indebærer, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal fastsætte maksimalpri-

ser for tilstandsrapporter, og i henhold til bestemmelsen er der således udstedt bekendtgørelse

nr. 1262 af 14. december 2012, der er ændret ved bekendtgørelse nr. 1399 af 2. december 2013.

I bekendtgørelsens bilag 1 er der bl.a. fastsat regler om det maksimale vederlag pr. ejendom for

gennemførelse af huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapport. De i bilaget fastsatte maksi-

male vederlag er inkl. den bygningssagkyndiges udgifter til udlæg, kørsel, forsikring m.v.

For parcelhuse, række-, kæde- eller dobbelthuse, sommerhuse og stuehuse (og øvrige bygnin-

ger) til nedlagte landbrugsejendomme er maksimalvederlagene pr. 1. januar 2014 fastsat såle-

des:

Samlet

»Hovedhus« opført 1940 eller

bygningsareal,

»Hovedhus« opført før 1940

senere

jf. BBR

Grundtakst Admin. I alt

I alt inkl. Grundtakst Admin. I alt

ekskl. moms tillæg ekskl. moms moms ekskl.

tillæg ekskl.

I alt inkl.

moms

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ekskl.

moms

Under 100 m 4.394

403

4.797

100-199 m

5.846

403

6.249

200-299 m

7.315,50

403

7.718,50

Større huse Vederlaget aftales individuelt

ekskl. moms

moms

5.996,25 5.070,50 403

5.473,50 6.841,88

7.811,25 6.735,50 403

7.138,50 8.923,13

9.648,13 8.401,50 403

8.804,50 11.005,63

Vederlaget aftales individuelt

moms

Der er ligeledes i bilaget fastsat maksimalvederlag for huseftersyn og udarbejdelse af tilstands-

rapport for ejerlejligheder, der pr. 1. januar 2014 udgør følgende:

Samlet bygningsareal, jf. BBR

Grund-

takst

ekskl.

moms

Alle stør-

3.660

relser

»Hovedhus« opført 1940 eller

»Hovedhus« opført før 1940

senere

Amin.

Grund-

tillæg

alt inkl. m takst ekskl.

alt ekskl.

ekskl. mo

oms

moms

5.078,75

4.203

403

4.606,00

I alt inkl.

moms

5.757,50

Amin.

til-

alt ekskl.

læg ekskl.

moms

Moms

403

4.063

Det maksimale vederlag nedsættes med 400 kr., hvis den bygningssagkyndige (samtidig med

huseftersynet) som energikonsulent udfører energimærkning med bygningsgennemgang efter

lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012

med senere ændringer.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udsteder én gang årligt en ændringsbekendtgørelse,

hvor de maksimale vederlag reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

2.2.2 Vederlag for udarbejdelse af elinstallationsrapport

Efter § 4 a, stk. 2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. fastsætter

erhvervs- og vækstministeren bl.a. regler om elinstallatørvirksomheders vederlag for udarbej-

delse af elinstallationsrapporter.

Bestemmelsen blev indsat i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

ved lov nr. 609 af 14. juni 2011 om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af elinstallatører

m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget (nr. L 89 af 2. december 2010),

at erhvervs- og vækstministeren – på samme måde som for de bygningssagkyndige – bemyndi-

ges til at fastsætte regler om beregningen af vederlaget til den virksomhed, der udarbejder elin-

stallationsrapporten.

§ 4 a, stk. 2, indebærer dermed også, at Erhvervs- og Vækstministeriet skal fastsætte maksi-

malpriser for elinstallationsrapporter, og i henhold til bestemmelsen er der således udstedt be-

kendtgørelse nr. 19 af 16. januar 2012 om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsord-

ningen, der er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1437 af 13. december 2013.

I bekendtgørelsens bilag 1 er der fastsat regler om det maksimale vederlag inkl. udgifter til

udlæg, kørsel, forsikring m.v. for gennemgang af elinstallationer og udarbejdelse af elinstalla-

tionsrapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, sommerhuse og stuehuse til nedlagte land-

brugsejendomme samt ejerlejligheder er maksimalvederlagene pr. 1. januar 2014 fastsat såle-

des:

”Hovedhus” opført 2001 eller senere

Samlet bygningsareal, jf. Maksimalt ve- Administrationstillæg I

alt I alt inkl.

BBR

derlag

ekskl. (momsfrit) kr.

ekskl. moms kr.

moms kr.

moms

kr.

Under 100 m2

1.232,00

77,00

1.309,00 1.617,00

100-199 m2

1.644,00

77,00

1.721,00 2.132,00

200-299 m2

2.156,00

77,00

2.233,00 2.772,00

Større huse og andre bygnin- Vederlaget afta- 77,00

ger, herunder elinstallations- les individuelt

rapport for fælleseje og fæl-

lesfaciliteter i ejerlejligheds-

komplekser

”Hovedhus” opført før 2001

Samlet bygningsareal, jf. Maksimalt

Administrationstillæg

BBR

vederlag ekskl. (momsfrit) kr.

moms kr.

Under 100 m2

1.540,00

77,00

100-199 m2

2.052,00

77,00

200-299 m2

2.668,00

77,00

Større huse og andre byg- Vederlaget

77,00

ninger, herunder elinstallati- aftales indivi-

onsrapport for fælleseje og duelt

fællesfaciliteter i ejerlejlig-

hedskomplekser

alt I alt inkl.

ekskl.

moms kr.

1.617,00 2.002,00

2.129,00 2.642,00

2.745,00 3.412,00

Erhvervs- og Vækstministeriet udsteder én gang årligt en ændringsbekendtgørelse, hvor de

maksimale vederlag reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

2.3 Lov om dispachører

Dispachører beskikkes af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om dispachører. Erhvervsstyrelsen

fører et offentligt register over beskikkede dispachører.

Ret til at blive beskikket dispachør har enhver, der er myndig og ikke er under værgemål, ikke

er under konkurs eller under rekonstruktionsbehandling, har bestået en juridisk embedseksa-

men, i mindst tre år har deltaget i virksomhed, der kan antages at have givet den pågældende

kendskab til de under dispachørerhvervet hørende forretninger og har bestået en særlig eksa-

men.

Erhvervsstyrelsens har nedsat en kommission (Dispachørkommissionen), som er rådgivende

for Erhvervsstyrelsen ved administration af lov om dispachører. Derudover afholder kommis-

sionen den særlige eksamen for dispachører, som kræves for at opnå beskikkelse, jf. bekendt-

gørelse nr. 44 af 12/01/1989 om dispachøreksamen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskikkelse som dispachør kan nægtes, hvis den pågældende har en betydelig forfalden gæld

til det offentlige, navnlig i form af skatterestance og manglende momsindbetalinger. Gælden

skal vedrøre virksomhed i henhold til en tidligere beskikkelse inden for dispachørerhvervet.

Derudover kan beskikkelsen nægtes, hvis den pågældende er dømt for et strafbart forhold, som

kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Har den pågældende

udvist en adfærd, der giver anledning til at antage, at den pågældende ikke vil drive dispachør-

virksomhed på forsvarlig måde, kan beskikkelsen ligeledes nægtes.

Hvis den beskikkede ophører med at opfylde betingelserne for beskikkelse, som nævnt oven-

for, kan Erhvervsstyrelsen fratage beskikkelsen. Det er muligt for en dispachør at deponere sin

beskikkelse i Erhvervsstyrelsen.

Dispachør er en beskyttet titel, og ikke-beskikkede personer, der kalder sig dispachør, kan

straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning.

Efter lovens § 14, stk. 3, er det fastsat, at visse af straffelovens bestemmelser om forbrydelser i

offentlig tjeneste eller hverv m.v. (§§ 144, 150-152 f og 154-157) finder tilsvarende anvendelse

på dispachører. Det er således bl.a. strafbart for de pågældende at gøre sig skyldig i grov eller

oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i hvervets udførelse eller i overholdelsen af de

pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Dispachører kan ikke afslå at udføre forretning, der efter lov og sædvane hører under erhvervet.

Det er særligt beregning og fordeling af tab ved havari i henhold til sølovens bestemmelser

herom.

Stillingen som dispachør er uforenelig med mæglervirksomhed, advokatvirksomhed eller an-

den erhvervsvirksomhed, eller med stilling som bestyrelsesmedlem, direktør, administrator,

likvidator eller funktionær i en erhvervsvirksomhed eller institution. Dette er for at sikre dispa-

chørens uafhængighed.

2.4 Søloven

I tilfælde, hvor der ved havari sker skade på skib og gods, skal der tages stilling til, hvorledes

tabet og de omkostninger, der er afholdt for at begrænse det, skal fordeles mellem de involve-

rede parter.

Det følger af sølovens § 461, at de såkaldte York-Antwerpen-regler af 1974, som ændret i

1990, hvis ikke andet er aftalt, finder anvendelse ved almindeligt havari, dvs. når en ekstraor-

dinær udgift forsætligt og rimeligt er foretaget eller pådraget for at redde værdier, der sammen

er udsat for fare på søen (f.eks. hvor last er kastet over bord for at lette et ellers synkende skib).

York-Antwerpen-reglerne indeholder bl.a. regler om, hvilke skader, tab og omkostninger, der

skal indgå i beregningerne, og hvorledes disse skal fordeles.

Søloven indeholder regler om, at de beregninger, der fastlægger denne fordeling, skal udføres

af dispachører, der er beskikket eller anerkendt i medfør af lov om dispachører. Alle, der berø-

res af havariet, skal meddele alle oplysninger og fremlægge alle dokumenter, som dispachøren

anser for nødvendige. Tvister om en dispaches rigtighed kan afgøres af domstolene.

Det følger af sølovens § 466, at beregning og fordeling af tab og omkostninger, der hidrører fra

hændelser på sørejser, og som ikke hører under almindeligt havari eller i øvrigt efter særlig

aftale eller lignende skal behandles efter reglerne for almindeligt havari, skal ske efter reglerne

om særligt (partikulært) havari. Enhver, der har retlig interesse i et sådant havari, kan kræve, at

beregning og fordeling foretages af dispachører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig indeholder søloven bestemmelser om, at enhver af parterne kan kræve afstandsfragt

fastsat af en dispachør. Bestemmelserne finder anvendelse i tilfælde, hvor en befragtningsaftale

hæves eller bortfalder på et tidspunkt, hvor kun en del af rejsen er udført, eller når godset er

lodset i en anden havn end den aftalte.

2.5 Lov om søfarendes ansættelsesforhold

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere sømandsloven) gennemfører FN's Inter-

nationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), der

blev vedtaget på ILO’s søfartskonference i 2006. Loven omfatter mange aspekter af søfaren-

des ansættelsesforhold, herunder indgåelse af ansættelsesaftaler, ret til fri hjemrejse, hviletid

m.m.

Loven finder anvendelse på skibsføreren og andre søfarende, der defineres, som enhver person

bortset fra skibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som

ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

en personkategori skal betragtes som søfarende, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efter

høring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører.

2.6 Lov om translatører og tolke

Translatører og tolke kan ansøge om beskikkelse af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om

translatører og tolke. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over beskikkede translatører

og tolke.

Beskikkelsen som translatør og tolk sker i dansk og et fremmedsprog, og der er tale om én

samlet beskikkelse. Lov om translatører og tolke beskytter alene titlen ”translatør”, hvilket be-

tyder, at enhver har ret til at kalde sig ”tolk” og udføre tolkeopgaver.

Ret til at blive beskikket translatør og tolk har enhver, der er myndig og ikke er under værge-

mål, ikke er under konkurs eller under rekonstruktionsbehandling og har bestået en særlig ek-

samen. Beskikkelse kræver en særlig eksamen, og denne er som udgangspunkt Cand.ling.merc.

med translatør- og tolkeprofil fra en handelshøjskole. Cand.ling.merc. udbydes i dag i sprogene

engelsk, tysk, fransk og spansk. Ønsker man beskikkelse i andre sprog, kræves en translatørek-

samen. Hvis det ikke er muligt at afholde translatøreksamen i det ønskede sprog, og ansøgeren

på anden fyldestgørende måde kan godtgøre sine kundskaber i sproget, kan Erhvervsstyrelsen

efter forudgående forhandlinger med Uddannelses- og Forskningsministeriet undtage fra eksa-

menskrav. En årsag til at en translatøreksamen ikke kan afholdes kan eksempelvis være, at det

ikke er muligt at finde kvalificerede censorer. Translatøreksamen er i dag delvist brugerbetalt

og Erhvervsstyrelsen afholder derudover omkostninger til eksamenen.

Hvis en person i udlandet har fået en uddannelse, som svarer til den danske cand.ling.merc.

med translatør- og tolkeprofil, kan personen blive beskikket på baggrund heraf. Den udenland-

ske uddannelse skal som udgangspunkt indeholde oversættelse til og fra dansk og det pågæl-

dende fremmedsprog i juridisk, teknisk og økonomisk sprog.

Beskikkelse som translatør og tolk kan nægtes, hvis den pågældende har en betydelig forfalden

gæld til det offentlige, navnlig i form af skatterestance og manglende momsindbetalinger. Gæl-

den skal vedrøre translatørvirksomhed. Derudover kan beskikkelsen nægtes, hvis den pågæl-

dende er dømt for et strafbart forhold, som kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af

stillingen eller hvervet. Har den pågældende udvist en adfærd, der giver anledning til at antage,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at den pågældende ikke vil drive virksomhed som translatør og tolk på forsvarlig måde, kan

beskikkelsen ligeledes nægtes.

Hvis den beskikkede ophører med at opfylde betingelserne for beskikkelse, som nævnt oven-

for, kan Erhvervsstyrelsen tilbagekalde beskikkelsen.

Translatører og tolke skal udføre de dem betroede hverv med omhu og nøjagtighed og med den

hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader.

Translatør er en beskyttet titel, og ikke-beskikkede personer der kalder sig translatør, kan straf-

fes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning.

Efter lovens § 8, stk. 3 er det fastsat, at visse af straffelovens bestemmelser om forbrydelser i

offentlig tjeneste eller hverv m.v. (§§ 144, 150-152 f og 154-157) finder tilsvarende anvendelse

på translatører og tolke. Det er således bl.a. strafbart for de pågældende at gøre sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i hvervets udførelse eller i overhol-

delsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Erhvervsstyrelsens har nedsat en kommission (Translatørkommissionen), der er rådgivende for

Erhvervsstyrelsen ved administration af lov om translatører og tolke.

2.7 Retsplejeloven

Retsplejelovens § 149 indeholder regler om rettens brug af translatører og tolke under retsmø-

der.

Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk. Afhøring af personer, der

ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt mulig ske ved hjælp af en translatør. Dog kan det

i borgerlige sager undlades at tilkalde en tolk, når ingen af parterne gør fordring herpå, og ret-

ten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnævnte

forudsætning finde sted i straffesager uden for hovedforhandling for landsret.

Det følger således af retsplejelovens § 149, stk. 1, at der som tolkebistand under retssager så

vidt muligt skal anvendes translatører. Efter retspraksis kan der dog anvendes tolke, som ikke

har beskikkelse som translatør. Der kan i den forbindelse henvises bl.a. til Højesterets dom af

23. oktober 1985 (U 1985.1052 H), Højesterets dom af 23. februar 1999 (U 1999.881 H), og

Højesterets dom af 22. januar 2004 (U 2004.1054 H).

Efter retsplejelovens § 149 stk. 2, skal dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, ledsages

af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en translatør.

Oversættelse kan dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent

kendskab til det fremmede sprog.

Translatører og tolke beskikkes af Erhvervsstyrelsen efter reglerne i lov om translatører og

tolke, jf. afsnit 2.6.

Efter lovens § 5 må kun personer, der er beskikket i medfør af § 1, stk. 2 eller 4, benytte beteg-

nelsen translatør.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 29 af 17. januar 1992 om eksamenskrav for beskikkelse

som translatør og tolk, at følgende eksamenskrav gælder for beskikkelse som translatør:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole

for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog,

2) erhvervssproglig oversætter- og tolkeeksamen (1 sprog – cand.interpret.) aflagt ved en han-

delshøjskole, eller

3) translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter de herom af Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet fastsatte regler.

Det bemærkes, at uddannelsen nævnt under nr. 2 ikke længere eksisterer.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at hvis det ikke er muligt for handelshøjskolerne at af-

holde eksamen i sprog, som vedkommende ønsker beskikkelse i, og vedkommende på anden

fyldestgørende måde godtgør sine kundskaber i sproget, kan Erhvervsstyrelsen efter forudgå-

ende forhandlinger med Uddannelses- og Forskningsministeriet undtage fra bestemmelserne i §

Efter § 3 i bekendtgørelsen kan Erhvervsstyrelsen endvidere beskikke en person, når det godt-

gøres, at vedkommende i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med

en af de i § 1, nr. 1-3, nævnte, og vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Efter

stk. 2 kan beskikkelsen gøres betinget af, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller aflægger en

egnethedsprøve, hvis form og indhold fastsættes af styrelsen.

Efter retsplejelovens § 59 fører Rigspolitiet en fortegnelse over tolke. Tolkene kan anvendes til

tolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område (Rigspolitiets tolkeoversigt).

Domstolene benytter i praksis i vidt omfang Rigspolitiets tolkeoversigt. Af tolkeoversigten

fremgår bl.a. oplysninger om tolkens uddannelsesmæssige baggrund som tolk.

Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt indeholder bl.a. be-

stemmelser om optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt, herunder om uddannelsesmæssige

krav.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet har nedsat et internt udvalg som bl.a. har til opgave

at identificere forslag, der kan sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet på Justitsministe-

riets område. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde ultimo 2014.

2.8 Lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og

kommuners og regioners deltagelse i selskaber

Det følger af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myn-

digheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, at selskaber, der er omfattet af

loven, har en indberetningspligt, som omfatter oplysninger om overholdelse af lovens §§ 3-5,

herunder skal der indberettes oplysninger om offentlig deltagerkreds, kapitalindskud, omsæt-

ningstal, mv. Derudover skal kommuner og regioner redegøre for deres deltagelse finansielt

eller ledelsesmæssigt i andre erhvervsdrivende selskaber.

På baggrund af indberetningerne udarbejder Erhvervsstyrelsen en årlig redegørelsen til Folke-

tingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

3. Lovforslagets indhold

3.1 Lov om detailsalg fra butikker m.v.

Med den foreslåede ændring sker der en lempelse af den nugældende dispensationsbestemmel-

se, således at Erhvervsstyrelsen kan tillade, at der kan ske detailsalg også ved mindre, lokale

arrangementer og ikke kun ved meget omfattende arrangementer som i dag. Der skal stadig

være tale om arrangementer af officiel karakter. For at sikre at arrangementerne har en sådan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

karakter, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra en kommunalbestyrelse. Sty-

relsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

3.2 Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (Huseftersynsordningen)

Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. foreslås ændret således, at

der ikke længere skal fastsættes regler om vederlag for udarbejdelse af tilstands- og elinstalla-

tionsrapporter. Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for det

vederlag, som en bygningssagkyndig henholdsvis en elinstallatørvirksomhed vil kunne betinge

sig for udarbejdelse m.v. af tilstands- og elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordnin-

gen.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bekendtgørelse nr. 1262 af 14. december 2012 om

huseftersynsordningen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1399 af 2. december 2013, og Er-

hvervs- og Vækstministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 16. januar 2012 om elinstallationsrap-

porter som led i huseftersynsordningen, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1437 af 13.

december 2013, vil efter en vedtagelse af lovforslaget blive justeret i overensstemmelse med

den foreslåede ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fastejendom m.v.

3.3 Lov om dispachører

Med henblik på at afskaffe beskikkelsesordningen for dispachører foreslås det at ophæve lov

om dispachører og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Dette indebærer, at det ikke længere

kræver en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig dispachør og foretage

det dertil knyttede erhverv. Der findes i dag tre fungerende beskikkede dispachører i Danmark.

Senest en ny dispachør blev beskikket var i 2010. De øvrige to er beskikkede i hhv. 2001 og

1988.

For så vidt angår dispachørordningen er det vurderingen, at selve beskikkelsen ikke i sig selv

indebærer en kvalitetssikring af indholdet af det arbejde, som dispachørerne udfører. Det afgø-

rende for, om den pågældende dispachør har de rette kompetencer, er den pågældendes uddan-

nelse og erhvervsmæssige erfaringer. De tre nuværende dispachører besidder en unik viden og

nyder stor anerkendelse i branchen, som det må formodes er begrundet i deres kvalifikationer

og erfaringer og hidtidige samarbejde med de relevante parter.

En statslig beskikkelse indebærer en konkurrencemæssig fordel for de beskikkede dispachører

– særligt når de opererer i udlandet. Det vurderes imidlertid, at de pågældende dispachørers

kvalifikationer i sig selv er tilstrækkelige til at kunne konkurrere på markedet – også i interna-

tional sammenhæng.

Parterne i forbindelse med havari vil fremadrettet kunne aftale at bruge en vurderingsmand

(opmand) med speciale inden for søforsikring, som begge parter anser for kompetent og uaf-

hængig.

Afskaffelse af beskikkelsesordningen for dispachører betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke længe-

re skal føre et selvstændigt register over beskikkede dispachører. Det er vurderingen, at dette

der anvender deres ydelser.

3.4 Søloven

Som en konsekvens af ophævelsen af dispachørloven og dermed den offentlige beskikkelse af

dispachører foreslås det, at sølovens bestemmelser om, at havariberegninger skal foretages af

dispachører og om, at parterne i forbindelse med opgørelse ved partikulært havari og i spørgs-

mål om afstandsfragt kan kræve, at opgørelserne foretages af en dispachør, ophæves. Ophævel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen af bestemmelserne vil ikke være til hinder for, at parterne – som det i vid udstrækning sker

allerede i dag – i det konkrete tilfælde indgår frivillige aftaler om, hvordan opgørelserne fore-

tages og af hvem.

3.5 Lov om søfarendes ansættelsesforhold

Loven finder anvendelse på skibsføreren og andre søfarende, der defineres, som enhver person

bortset fra skibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som

ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt

en personkategori skal betragtes som søfarende, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efter

høring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører.

Der er efter lovens vedtagelse i praksis opstået spørgsmål om, hvorvidt visse kategorier af per-

soner er omfattet af begrebet søfarende, og hvis det ikke måtte være tilfældet, hvilke regler, der

i givet fald måtte være gældende for disse personer, samt hvorledes man i øvrigt skal foretage

en afgrænsning til andre regler og personkategorier, når det drejer sig om personer, der er ansat

af en arbejdsgiver i land, og om ikke beskæftiger sig med skibets drift i bred forstand. Dette er

særlig udtalt på skibe i offshore sektoren, hvor der kan være mange forskellige personkategori-

er repræsenteret om bord. Det tilsvarende gælder for skibe til særlige formål.

En bred kreds af de søfarendes organisationer har sammen med rederiforeningerne rejst denne

problemstilling og peget på, at der er behov for en nærmere afgrænsning i relation til personka-

tegorier, der ikke indgår i skibets normale driftsbesætning, og som ikke udfører opgaver, der

vedrører skibets almindelige drift i bred forstand, og som har "landbaserede ansættelsesfor-

hold", som på mange måder giver dem en beskyttelse på samme niveau som lov om søfarendes

ansættelsesforhold m.v. Det drejer sig derfor ikke om skibets driftsbesætning eller fx. maler-

eller reparationsgæng, frisører, kiosk- og restaurationspersonale, som arbejder på skibet, mens

det sejler, og som falder ind under § 1, stk. 1, uanset om de pågældendes ansættelsesforhold

ikke er knyttet til rederen. Der er heller ikke tale om personkategorier, som i medfør af den

ILO-resolution, der er afspejlet i lovens § 1, stk. 2, falder uden for det i § 1, stk. 1, nævnte søfa-

rendebegreb.

Derudover har der været tilfælde, hvor visse søfarende inddrages under lovens regulering, til

trods for at de pågældende på en række områder allerede er sikret samme rettigheder efter de

landbaserede regler. Der er tale om kategorier af personer, der typisk er ansat af en arbejdsgi-

ver i land, og hvor der i de landbaserede regler, fx funktionærloven, som gælder for deres an-

sættelsesforhold, er taget højde for hovedparten af de forhold, som lov om søfarendes ansættel-

sesforhold m.v. regulerer. Den gældende ordning medfører i praksis tvivl om hvilket regelsæt,

der finder anvendelse for disse personkategorier. Der er kun behov for, at sådanne kategorier af

personer bliver omfattet af den del af loven, som særligt tager højde for, at arbejdet udføres om

bord på et skib. I henvendelsen fra de søfarendes organisationer og rederiforeningerne nævnes

som eksempel adgangen til sygdomspleje og forplejning om bord. Baggrunden for henvendel-

sen er et ønske om, at sikre disse personer en minimumsbeskyttelse, som har relation til, at de

befinder sig om bord på et skib.

Det foreslås på den baggrund at ændre loven, således at erhvervs- og vækstministeren efter

høring af redernes og de søfarendes organisationer kan fastsætte regler om, at visse kategorier

af personer, som i dag ikke er omfattet af loven, efter en konkret vurdering kan omfattes af en

række af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Bemyndigelsen i 1. pkt.

forventes anvendt på kategorier af personer, der ikke klart falder ind under søfarendebegrebet i

§ 1, stk. 1, og som heller ikke klart falder helt udenfor, således som det er fastsat i § 1, stk. 1,

der skal fortolkes i overensstemmelse med konventionen og den tilknyttede ILO-resolution.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover åbnes der mulighed for, at det for visse kategorier af personer, der i dag er omfattet

af loven, kan fastsættes, at kun dele af loven skal gælde for dem, såfremt de pågældende via

deres ansættelsesforhold allerede er beskyttet på et tilsvarende niveau. (Konventionen om de

søfarendes arbejdsforhold (MLC) indeholder således bestemmelser, hvorefter landene kan gen-

nemføre dele af konventionen ved såkaldt substantiel ækvivalens. Sådanne tiltag skal imple-

mentere de relevante bestemmelser i kodens bindende del og respektere de generelle mål for og

formål med konventionens bestemmelser.

Der kan derfor være tale om personkategorier, hvor det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at der

fuldt ud skal gælde samme regulering som for personkategorier, der indgår i den normale

driftsbesætning eller udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand.

Den del af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., som fortsat skal finde anvendelse for de

pågældende kategorier af søfarende vil således supplere den beskyttelse, som følger af de på-

gældendes landbaserede ansættelsesforhold.

3.6 Lov om translatører og tolke

Det foreslås at ophæve lov om translatører og tolke med tilhørende bekendtgørelser med hen-

blik på at afskaffe beskikkelsesordningen for translatører og tolke. Afskaffelsen af beskikkel-

sesordningen for translatører og tolke indebærer, at det ikke længere kræver en beskikkelse fra

en offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør.

For så vidt angår translatørordningen er det vurderingen, at selve beskikkelsen ikke i sig selv

indebærer en kvalitetssikring af indholdet af de ydelser, som translatører og tolke leverer. Det

afgørende for, om den pågældende translatør og tolk har de rette kompetencer, er den pågæl-

dendes uddannelse og evt. erhvervsmæssige erfaringer. Selve beskikkelsen er i dag blot et tjek

af restance- og straffeattest. En beskikkelse, hvor merværdien i forhold til uddannelsen alene er

et tjek af straffe- og restanceattest, vurderes ikke at være nødvendig eller relevant i forhold til

at sikre kvalitet af de pågældendes ydelser.

I dag er det muligt at få legaliseret et dokument, som skal bruges i udlandet. En legalisering er

en bekræftelse af underskriften på dokumentet. Visse dokumenter skal legaliseres af en dansk

myndighed inden legalisering i Udenrigsministeriet, andre dokumenter kan legaliseres direkte i

Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet kan i dag kun legalisere en oversættelse af et doku-

ment, hvis oversættelsen er foretaget, stemplet og underskrevet af en beskikket translatør med

beskikkelse. Ved en afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke vil en borger

eller en virksomhed, der skal bruge et legaliseret oversat dokument skulle til en notar, for at

Udenrigsministeriet kan legalisere notarens underskrift. Det bemærkes, at oversættelser i de

sprog, hvor der i dag ikke findes en beskikket translatør, allerede i dag skal til en notar forud

for legalisering i Udenrigsministeriet.

Afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke betyder, at Erhvervsstyrelsen

ikke længere skal føre et selvstændigt register over beskikkede translatører og tolke. Det er

allerede i dag muligt at søge oplysning om translatører og tolke hos de respektive branchefor-

eninger.

3.7 Retsplejeloven

Med lovforslaget foreslås lov om translatører og tolke ophævet, således at beskikkelsesordnin-

gen for translatører og tolke afskaffes. Efter ophævelsen af loven vil det således ikke længere

kræve en beskikkelse fra en offentlig myndighed at kunne kalde sig translatør. Det vil imidler-

tid fortsat være muligt at uddanne sig til translatør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 149 skal der i visse tilfælde anvendes translatører i forbindelse med

retsmøder og oversættelser af dokumenter. Betegnelsen translatør har hidtil kun måttet anven-

des af personer, som var beskikket efter lov om translatører og tolke. Med ophævelsen af be-

skikkelsesordningen er der er behov for at foretage en præcisering af bestemmelserne i retsple-

jelovens § 149, stk. 1 og 2, om anvendelse af translatør i forbindelse med retssager.

Det foreslås på den baggrund, at retsplejelovens § 149, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., præcise-

res således, at det fremgår, at der skal være tale om en uddannet translatør eller lignende.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag

gælder for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes, om en person er

uddannet translatør. For at en person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkom-

mende således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandidateksamen (2

sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole, for så vidt angår det sprog, hvori der er

aflagt eksamen som hovedsprog, eller en translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter

de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller uddannelser, som kan

ligestilles hermed.

Der er alene tale om en præcisering af bestemmelsen som følge af, at betegnelsen translatør

ikke længere er begrænset til personer, som er beskikket efter lov om translatører og tolke. Der

er ikke tilsigtet ændringer i forhold til domstolenes anvendelse af tolke og translatører i praksis.

Det forudsættes således, at domstolene også i fremtiden så vidt muligt anvender translatører,

ligesom domstolene må antages i praksis i vidt omfang at anvende Rigspolitiets tolkeoversigt.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

3.8 Lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og

kommuners og regioners deltagelse i selskaber

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver

for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, der for-

pligter kommuner, regioner og selskaber til at indberette oplysninger om bl.a. offentlig delta-

gerkreds, kapitalindskud, omsætningstal, mv. Samtidig ophører Erhvervsstyrelsens forpligtelse

til at udarbejde den årlige redegørelse om kommuner og regioners erhvervsaktivitet til Folke-

tingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg.

Redegørelsen har hidtil været udarbejdet af Erhvervsstyrelsen på baggrund af de oplysninger,

som kommuner, regioner og selskaber indberetter.

Der har været en meget begrænset interesse omkring redegørelsen, ligesom Erhvervsstyrelsen

kun sjældent modtager henvendelser vedrørende redegørelsernes indhold. Det er således vurde-

ringen, at de økonomiske og administrative omkostninger forbundet med indberetning af op-

lysningerne og udarbejdelse af den årlige redegørelse ikke står mål med efterspørgslen og bru-

gen heraf. Fremadrettet vil Erhvervsstyrelsen fokusere på lovens mulighed for stikprøvevis

kontrol af de selskaber, som er omfattet af lovens regler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Der forventes begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget på sta-

tens område. De økonomiske konsekvenser holdes inden for erhvervs- og vækstministeriets

egen ramme.

Forslaget om ændring af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre of-

fentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber vurderes at have be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænsede positive konsekvenser for kommuner og regioner, idet der ikke fremadrettet skal ind-

berettes selskabsoplysninger for kommunale og regionale erhvervsvirksomheder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

I forhold til forslaget til ændring af lov om detailsalg fra butikker vurderes det, at den øgede

fleksibilitet kan have positive økonomiske konsekvenser for butikkerne, idet lempelsen af

dispensationsbestemmelsen lokalt vil kunne gavne butikkernes omsætning og derved medvirke

til lokal vækst. For butikker, der allerede kan foretage detailsalg på helligdage m.v., kan forsla-

get betyde øget konkurrence.

For så vidt angår lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. vurderes

forslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

En afskaffelse af beskikkelsesordningen for dispachørerne vil betyde, at markedet åbnes for så

vidt angår vurderinger af skader på skibe og last i forbindelse med havari, hvilket vil kunne

lette markedsadgangen og øge konkurrencen. En afskaffelse af beskikkelsesordningen for

translatører og tolke vil ligestille de oversættere, der i dag ikke er beskikkede med de beskik-

kede, og dermed kunne lette markedsadgangen og øge konkurrencen.

Ændringen i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. forventes at have begrænsede økono-

miske og administrative konsekvenser for rederierhvervet.

Forslaget om ændring af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre of-

fentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber vurderes at have be-

grænsede positive konsekvenser for de omfattede selskaber, idet de ikke længere skal indberet-

te oplysninger til brug for redegørelsen.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Dele af Konventionen om de søfarendes arbejdsforhold (MLC) indgår i EU-retten. De kom-

mende bestemmelser vil blive administreret inden for de rammer, som følger af konventionen.

Forslaget vedrørende ændringen i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. har derfor ingen

konsekvenser for EU-retten.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. oktober 2014 til den 25. november 2014 væ-

ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Fagligt Fælles For-

bund, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Vi-

denskaber (ATV), Associerede Danske Arkitekter (ADA), Assuranceforeningen SKULD, Ba-

ger- og Konditormestre i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE), Bryggeriforenin-

gen, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School, CO-SEA, Danmarks Eksportråd,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Caféer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportshandlerforening,

Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Supermarked A/S,

Dansk Transport og Logistik, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Danske Advokater,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske BOLIGadvokater, Danske Handicaporganisationer,

Danske Havne, Danske Regioner, Danske revisorer, Danske Slagtermestre, Danske Speditører,

Danske Translatører, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening,

Dispacheur Niels Lehmann Christensen, Dispachørkontoret Kofoed & Voigt Larsen, Dispa-

chørkommissionen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DS Håndværk & Indu-

stri, Energistyrelsen, Erhvervsankenævnet, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Fag

og Arbejde (FOA), Finansrådet, Finansministeriet, Fiskeriets arbejdsmiljøråd, Fiskeriets ar-

bejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Flygtningenævnet, Forbundet Kommunikation og Sprog,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af erhvervsserviceleverandører, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.), Foreningen af Statsadvokater, For-

sikring & Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt teknologisk Service, HK, Horesta, Håndvær-

kerrådet, Institut for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns City Center, Københavns Kom-

mune, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i

Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening, Miljøministeriet, Ministe-

riet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse, Nærbutikkernes Landsforening, Offentligt ansattes organisationer, Parcelhusejernes

Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Politidirektørforeningen, Radiotelegrafistforeningen

af 1917, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 2010, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,

Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Mindre Er-

hvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibsmæglerforeningen, Småøernes

Færgeselskaber, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Stats-

ministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Styrelsen for Videregående Uddan-

nelse, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, TEKNIQ Installatørernes Organisation,

Translatørforeningen, Translatørkommissionen, Transportministeriet, Træskibssammenslutnin-

gen, Uddannelses-og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændingenævnet, Udlæn-

dingestyrelsen, Undervisningsministeriet, Vestre Landsret, Vækstforum, Region Bornholm,

Vækstforum, Region Hovedstaden, Vækstforum, Region Midtjylland, Vækstforum, Region

Nordjylland, Vækstforum, Region Sjælland, Vækstforum, Region Syddanmark, Økonomi- og

Indenrigsministeriet, Østre Landsret og Århus Retshjælp.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre Negative konsekven-

udgifter

ser/merudgifter

Der forventes begrænsede

økonomiske og administrati-

ve konsekvenser af lovforsla-

get på statens område. De

økonomiske

konsekvenser

holdes inden for erhvervs- og

vækstministeriets egen ram-

me.

Økonomiske og administrati-

ve konsekvenser for stat, re-

gioner og kommuner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om ændring af lov

om kommuners og regioners

udførelse af opgaver for an-

dre offentlige myndigheder

og kommuners og regioners

deltagelse i selskaber vurde-

res at have begrænsede posi-

tive konsekvenser for kom-

muner og regioner, idet der

ikke fremadrettet skal indbe-

rettes selskabsoplysninger for

kommunale og regionale er-

hvervsvirksomheder.

Økonomiske og administrati-

ve konsekvenser for er-

hvervslivet

En afskaffelse af beskikkel-

sesordningen for translatører

og tolke vil ligestille de over-

sættere, der i dag ikke er be-

skikkede med de beskikkede,

og dermed kunne lette mar-

kedsadgangen og øge konkur-

rencen. En afskaffelse af be-

skikkelsesordningen for dis-

pachørerne vil betyde, at

markedet åbnes for så vidt

angår vurderinger af skader

på skibe og last i forbindelse

med havari, hvilket vil kunne

lette markedsadgangen og

øge konkurrencen.

I forhold til forslaget til æn-

dring af lov om detailsalg fra

butikker vurderes det, at den

øgede fleksibilitet kan have

positive økonomiske konse-

kvenser for butikkerne, idet

lempelsen af dispensations-

bestemmelsen lokalt vil kun-

ne gavne butikkernes omsæt-

ning og derved medvirke til

lokal vækst. For butikker, der

allerede kan foretage detail-

salg på helligdage m.v., kan

forslaget betyde øget konkur-

rence.

Forslaget om ændring af lov

om kommuners og regioners

udførelse af opgaver for an-

dre offentlige myndigheder

og kommuners og regioners

De allerede beskikkede trans-

latører og tolke samt dispa-

chører vil miste en konkur-

rencemæssig fordel ved ikke

fremadrettet af kunne mar-

kedsføre deres ydelser og

dem selv som ”beskikkede”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagelse i selskaber vurde-

res at have begrænsede posi-

tive konsekvenser for de om-

fattede selskaber, idet de ikke

længere skal indberette op-

lysninger til brug for redegø-

relsen.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen admi-

nistrative konsekvenser for

borgerne.

Lovforslaget får ingen konse-

kvenser for miljøet.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med den foreslåede ændring sker der en lempelse af den nugældende dispensationsbestemmel-

se, således at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der

kan ske detailsalg også ved »særlige lejligheder« og ikke kun ved »ganske særlige lejligheder«

som i dag. Der skal stadig være tale om arrangementer af officiel karakter, og for at sikre, at

arrangementerne har en sådan karakter, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for – i modsætning til under den nugældende

dispensationsbestemmelse – at der også meddeles dispensation i forbindelse med f.eks. lokale

festivaler og byfester, forudsat at der foreligger en indstilling fra kommunalbestyrelsen. Med

den foreslåede ændring gives der også mulighed for, at der meddeles dispensation til en årligt

tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinse-karneval.

Dispensation kan omfatte hele kommunen, en egn eller en hel by i kommunen eller en bydel.

De omfattede butikker vil være de, som er beliggende inden for det område, som arrangementet

vedrører. Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde nærmere oplysninger herom.

Dispensation kan ikke gives til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde

fødselsdage eller lignende.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 4)

Forslaget indebærer, at § 4 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

ændres således, at der ikke længere skal fastsættes regler om vederlag for udarbejdelse af til-

standsrapporter.

Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for det vederlag, som

en bygningssagkyndig vil kunne betinge sig for udarbejdelse m.v. af tilstandsrapporter som led

i huseftersynsordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vederlaget for udarbejdelse af tilstandsrapporter vil herefter afhænge af, hvad der inden for

rammerne af den almindelige aftalefrihed vil kunne opnås enighed om mellem parterne.

Til nr. 2 (§ 4 a)

Forslaget indebærer, at § 4 a i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom

m.v. ændres således, at der ikke længere skal fastsættes regler om vederlag for udarbejdelse af

elinstallationsrapporter.

Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for det vederlag, som

en elinstallatørvirksomhed vil kunne betinge sig for udarbejdelse m.v. af elinstallationsrappor-

ter som led i huseftersynsordningen.

Vederlaget for udarbejdelse af elinstallationsrapporter vil herefter afhænge af, hvad der inden

for rammerne af den almindelige aftalefrihed vil kunne opnås enighed om mellem parterne.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 341, stk. 3, § 462, stk. 2, § 464, stk. 1 og 2, og § 466, stk. 3)

De foreslåede ændringer af søloven er en følge af ophævelsen af dispachørloven, der indebæ-

rer, at der ikke længere beskikkes dispachører, ligesom der ikke længere knytter sig rettigheder

eller forpligtelser til allerede givne beskikkelser.

Sølovens bestemmelser om, at enhver af parterne kan kræve afstandsfragt fastsat af en dispa-

chør, og om at havariberegninger skal foretages af en dispachør, ophæves som konsekvens

heraf. Det samme gælder bestemmelsen om, at rederen og andre over for en dispachør kan

fremsætte begæring om havariberegning og om, at enhver, som et havari angår, skal meddele

alle oplysninger og fremlægge alle dokumenter, som dispachøren anser for nødvendige. De

berørte parter vil herefter være henvist til andre måder at opnå afgørelser om afstandsfragt og

fordeling af omkostninger efter havari efter York-Antwerpen-reglerne, som f.eks. frivillige

aftaler om brug af opmand eller anvendelse af voldgift eller dom.

Til nr. 2 (§ 501, stk. 1, nr. 7)

Den hidtidige regel om, at forældelsesfristen for fordringer er et år efter dispachens dato, fore-

slås ændret til en regel om, at forældelsen indtræder et år efter, at der er indgået aftale om for-

delingen mellem parterne eller efter, at en domstol eller voldgiftret har truffet afgørelse herom.

Til nr. 3 (§ 501, stk. 3)

Den gældende regel om, at forældelsesfristen afbrydes ved anmeldelse for dispachør foreslås

erstattet med en regel om, at forældelsesfristen afbrydes ved parternes indgåelse af en aftale om

at bruge en opmand til at træffe en for parterne bindende afgørelse om fordringen.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 75)

Bestemmelsen åbner mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren efter en konkret vurdering

og efter høring af redernes og de søfarendes organisationer kan fastsætte regler om, at visse

kategorier af personer, der ikke er omfattet af lovens søfarendebegreb, kan omfattes af en ræk-

ke af bestemmelserne i loven og regler udstedt i medfør heraf. De minimumsrettigheder, der

tænkes på, er eksempelvis regler om skriftlig ansættelseskontrakt, klageprocedurer om bord,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hviletid i de situationer, hvor der er ikke er fastsat tilsvarende regler andet sted, forplejning om

bord, ret til at fratræde tjenesten, hvis skibet sejler til et område med krigsfare eller lignende,

ret til fri hjemrejse ved arbejdets ophør om bord, samt erstatning for mistede ejendele ved for-

lis.

Derudover indebærer lovforslaget adgang for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte reg-

ler om, at kun dele af loven finder anvendelse for kategorier af søfarende, som ikke udfører

arbejde af betydning for skibets drift, såfremt de pågældende via deres arbejdsforhold er be-

skyttet på et tilsvarende niveau. Bestemmelsen vil blive administreret inden for de rammer,

som følger af konventionen om de søfarendes arbejdsforhold.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 149, stk. 1, 2. pkt.)

Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen, at afhøring af personer, der ikke er det danske

sprog mægtig, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en uddannet translatør eller lignende.

Præciseringen sker som følge af lovforslagets § 7 om ophævelse af lov om translatører og tol-

ke, hvormed beskikkelsesordningen for translatører og tolke afskaffes, og translatør dermed

ikke længere er en beskyttet titel. Med ændringen vil det afgørende således ikke være ved-

kommendes titel, men om vedkommende har en translatøruddannelse eller en lignende uddan-

nelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag

gælder for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes, om en person er

uddannet translatør. For at en person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkom-

mende således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandidateksamen (2

sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole, for så vidt angår det sprog, hvori der er

aflagt eksamen som hovedsprog, eller en translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter

de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller uddannelser, som kan

ligestilles hermed. Det gælder også – som i dag – personer, som i udlandet har fået en uddan-

nelse, der findes at kunne ligestilles med en af de nævnte uddannelser.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet en ændring af domstolenes brug af translatører og tolke i

forhold til den nuværende praksis. Det forudsættes således, at domstolene også i fremtiden så

vidt muligt anvender translatører, ligesom domstolene må antages i praksis i vidt omfang at

anvende Rigspolitiets tolkeoversigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 149, stk. 2, 1. pkt.)

Det foreslås, at det præciseres i bestemmelsen, at dokumenter, der er affattede i fremmede

sprog, skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal be-

kræftes af en uddannet translatør eller lignende.

Præciseringen sker som følge af lovforslagets § 7 om ophævelse af lov om translatører og tol-

ke, hvormed beskikkelsesordningen for translatører og tolke afskaffes, og translatør dermed

ikke længere er en beskyttet titel. Med ændringen vil det afgørende således ikke være ved-

kommendes titel, men om vedkommende har en translatøruddannelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag

gælder for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes, om en person er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannet translatør. For at en person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkom-

mende således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandidateksamen (2

sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole for så vidt angår det sprog, hvori der er

aflagt eksamen som hovedsprog, eller en translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter

de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller uddannelser, som kan

ligestilles hermed. Det gælder også – som i dag – personer, som i udlandet har fået en uddan-

nelse, der findes at kunne ligestilles med en af de nævnte uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås, at kommuners, regioners og selskabers indberetningspligt for blandt andet

oplysninger om den kommunale og regionale deltagelse ophæves. Som konsekvens heraf

ophører Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at udarbejde den årlige redegørelse om kommuner

og regioners erhvervsaktivitet.

Til § 7

Med en afskaffelse af beskikkelsesordningen kræves der ikke længere en beskikkelse fra en

offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør og tolk og foretage den dertil knyttede

virksomhed.

Forslaget om at ophæve lov om translatører og tolke vil have som konsekvens, at der fra tids-

punktet for lovforslagets ikrafttræden ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til

allerede givne beskikkelser. Disse vil herefter være at betragte som bortfaldne.

Afskaffelsen er ikke til hinder for, at de tidligere beskikkede translatører og tolke fortsat kan

udøve deres erhverv. Der er alene tale om, at erhvervet udsættes for konkurrence. Forslaget har

således hverken til mål eller sigte at hæmme udøvelsen af translatørerhvervet, men derimod at

sikre konkurrence på markedet og adgang til et bredt udbud af fagkompetencer inden for områ-

det, samtidig med at de eksisterende translatører og tolke kan fortsætte deres erhverv. Forslaget

om ophævelse af lov om translatører og tolke, der er en generel og erstatningsfri regulerings-

ordning, indebærer således ikke ekspropriationsretlige problemstillinger.

Til § 8

Med en afskaffelse af beskikkelsesordningen kræves der ikke længere en beskikkelse fra en

offentlig myndighed for at kunne kalde sig dispachør og foretage den dertil knyttede virksom-

hed.

Forslaget om at ophæve lov om dispachører vil have som konsekvens, at der fra tidspunktet for

lovforslagets ikrafttræden ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til allerede

givne beskikkelser. Disse vil herefter være at betragte som bortfaldne.

Afskaffelsen er ikke til hinder for, at de tidligere beskikkede dispachører fortsat kan udøve

deres erhverv. Der er alene tale om, at erhvervet udsættes for konkurrence. Forslaget har såle-

des hverken til mål eller sigte at hæmme udøvelsen af dispachørerhvervet, men derimod at sik-

re konkurrence på markedet og adgang til et bredt udbud af fagkompetencer inden for området,

samtidig med at de eksisterende dispachører kan fortsætte deres erhverv, og formentlig til sta-

dighed vil have en konkurrencefordel på markedet i kraft af deres markedskendskab og erfa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring. Forslaget om ophævelse af dispachørloven, der er en generel og erstatningsfri regule-

ringsordning, indebærer således ikke ekspropriationsretlige problemstillinger.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2016 under hensyntagen til omstillingen i de be-

rørte erhverv.

§ 1 og § 6 træder dog i kraft 1. april 2015, og § 4 træder i kraft den 1. juli 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg

fra butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr.

391 af 25. maj 2009, lov nr. 543 af 26. maj

2010, § 11 i lov nr. 595 af 14. juni 2011, lov

nr. 321 af 3. april 2012 og § 11 i lov nr. 1231

af 18. december 2012, foretages følgende

ændring:

§ 2.

Der må ikke ske detailsalg fra de butik-

§ 2, stk. 2,

udgår »ganske«.

ker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage,

grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.

15 på nytårsaftensdag.

Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen kan efter indstil-

ling fra kommunalbestyrelsen tillade, at stk. 1

fraviges ved ganske særlige lejligheder. Er-

hvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

§2

I lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

148 af 15. februar 2013, som ændret ved lov

nr. 401 af 28. april 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 2,

udgår ”, og regler om den byg-

§4

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren fast- ningssagkyndiges vederlag".

sætter regler om virksomheden som byg-

ningssagkyndig, herunder om den bygnings-

sagkyndiges undersøgelse til brug for udar-

bejdelsen af en tilstandsrapport, og regler om

den bygningssagkyndiges vederlag

§ 4 a, stk. 2,

udgår ”, vederlag”.

§4a

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren fast-

sætter regler om udarbejdelse af elinstallati-

onsrapporten, herunder om de undersøgelser,

som skal foretages til brug for udarbejdelsen

af denne rapport, samt regler om tilsyn, ve-

derlag og gebyr.

§3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17.

januar 2014 foretages følgende ændringer:

§ 341.

§ 341, stk. 3, § 462, stk. 2, § 464, stk. 1 og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Enhver af parterne kan kræve afstands-

fragt fastsat af en dispachør. Tvist om rigtig-

heden af dispachørens afgørelse kan indbrin-

ges for domstolene.

§ 462.

Stk. 2.

Havariberegning udføres her i riget af

dertil beskikkede dispachører, eller af en per-

son der i overensstemmelse med lov om dis-

pachører har ret til at udøve et sådant erhverv

i Danmark. Tvistigheder om en dispaches

rigtighed kan afgøres af domstolene.

§ 464.

Begæring om foretagelse af havaribe-

regning fremsættes af rederen eller den, som

på rederens vegne forestår skibets drift. Har

rederen ikke fremsat begæring inden 2 uger,

efter at denne modtog anmodning herom fra

nogen, som har en retlig interesse i havariet,

kan den pågældende selv fremsætte begæring

om foretagelse af havariberegning.

Stk. 2.

Enhver, hvem havariet angår, skal

meddele alle oplysninger og fremlægge alle

dokumenter, som dispachøren anser for nød-

vendige.

§ 466.

Stk. 3.

Når det forlanges af nogen, som er

interesseret i sådant havari, skal dets bereg-

ning og fordeling foretages af dispachører.

§ 501.

Forældelsesfristen for følgende for-

dringer er

…

7) for fordring på bidrag til almindeligt havari

eller til omkostninger, som fordeles efter §

360 eller § 466, stk. 2, et år fra dispachens

dato,

§ 501.

Stk. 3.

Forældelsesfristen afbrydes ved foreta-

gelse af retsskridt inden fristens udløb eller,

såfremt det tilkommer en dispachør at træffe

afgørelse om fordringen, ved anmeldelsen for

dispachøren.

2, og § 466, stk. 3,

ophæves.

§ 501, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

”7) for fordring på bidrag til almindeligt

havari eller til omkostninger, som fordeles

efter § 360 eller § 466, et år efter, at der er

indgået aftale om fordelingen mellem parter-

ne eller efter, at en domstol eller voldgiftret

har truffet afgørelse herom,”

§ 501, stk. 3,

affattes således:

”Stk.

Forældelsesfristen afbrydes ved

foretagelse af restskridt inden fristens udløb

eller ved parternes aftale om at bruge en op-

mand til at træffe en for parterne bindende

afgørelse om fordringen.”

§4

I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar

2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 724 af 25.

juni 2014, foretages følgende ændringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 75.

Industriministeren kan fastsætte regler,

der fraviger loven for skibe, der ikke er regi-

streringspligtige, og for skibe til fiskeri eller

andet særligt formål.

§ 75

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler om, at dele af loven finder

anvendelse for kategorier af personer, som

udfører opgaver om bord på skibe uden at

være omfattet af § 1, stk. 1. Der kan endvide-

re fastsættes regler om, at kun dele af loven

finder anvendelse for kategorier af søfarende,

som ikke udfører arbejde af betydning for

skibets drift i bred forstand, såfremt de via

deres arbejdsforhold er beskyttet på et tilsva-

rende niveau. Reglerne fastsættes efter høring

af de organisationer for redere og de kategori-

er af personer, som spørgsmålet vedrører.«

§5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1139 af 24. september 2013, som ændret se-

nest ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 149. Retssproget er dansk. Afhøring af per-

§ 149, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”translatør”

soner, der ikke er det danske sprog mægtig, til: ”uddannet translatør eller lignende”.

skal så vidt muligt ske ved hjælp af en trans-

latør. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af

tolk undlades, når ingen af parterne gør for-

dring herpå, og retten tiltror sig fornødent

kendskab til det fremmede sprog. Det samme

kan under sidstnævnte forudsætning finde

sted i straffesager uden for hovedforhandling

for landsret.

Stk. 2.

Dokumenter, der er affattede i frem-

§ 149, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”translatør”

mede sprog, skal ledsages af en oversættelse, til: ”uddannet translatør eller lignende”.

der, når retten eller modparten forlanger det,

skal bekræftes af en translatør. Oversættelse

kan dog frafaldes, når begge parter er enige

derom, og retten tiltror sig fornødent kend-

skab til det fremmede sprog.

Stk. 3-7.

[…]

§6

I lov om kommuners og regioners udførelse

af opgaver for andre offentlige myndigheder

og kommuners og regioners deltagelse i sel-

skaber, som ændret ved lov nr. 620 af 14. juni

2011, § 16 i lov nr. 1231 af 18. december

2012, § 2 i lov nr. 1234 af 18. december 2012

og lov nr. 81 af 28. januar 2014, foretages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følgende ændringer:

§7

Selskaber omfattet af denne lov skal en gang

§ 7 ophæves.

årligt indsende oplysninger til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om selskabernes overhol-

delse af denne lovs §§ 3-5. Kommuner og

regioner skal herudover en gang årligt ind-

sende en redegørelse til Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen for deres deltagelse finansielt

eller ledelsesmæssigt i øvrige erhvervsdri-

vende selskaber, herunder kommunale fælles-

skaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrel-

se.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fast-

sætter nærmere regler om indsendelsen af

oplysninger efter stk. 1.