ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015, fra økonomi- og indenrigsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 246
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Sagsnr.

2015 - 5121

Doknr.

244326

Dato

17-06-2015

Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015

Denne forelæggelse giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter i sagerne med

relevans for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Der henvises generelt

til samlenotatet.

EU’s investeringsfond (EFSI)

Formandskabet ventes på ECOFIN at orientere om den aftale om EU’s nye investe-

ringsfond (EFSI), som er indgået mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissio-

nen primo juni 2015. ECOFIN ventes på den baggrund at endossere aftalen. EFSI

forventes at være etableret i løbet af 2. halvår 2015.

EFSI skal skabe op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via garantier på 21

mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra Den Europæiske

Investeringsbank (EIB). EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes ved, at der

overføres 8 mia. euro fra EU-budgettet til en ny EU-garantifond.

Mht.

finansieringen af EFSI

indebærer kompromiset, at de 8 mia. euro, som overføres

fra EU-budgettet til EU-garantifonden, finansieres via omprioritering af 5 mia. euro fra

EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (2,8 mia. euro) (CEF) samt ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia.

euro). Kompromiset indebærer anvendelse af yderligere 1 mia. euro af EU-budgettets

margin i forhold til forslaget fra Kommissionen og Rådet. For Danmark betyder brugen

af margin på 3 mia. euro, at vores EU-bidrag alt andet lige øges med knap en halv

mia. kr., hvoraf størstedelen forventeligt skal betales i indeværende MFF-periode

2014-20. Kompromiset indebærer desuden en reduktion på 500 mio. euro af de midler

i CEF’en, der kan anvendes til finansielle instrumenter. Disse midler påtænkes i stedet

anvendt som direkte støttemidler under CEF-transport.

Mht.

styringen af EFSI

indebærer kompromiset, at Europa-Parlamentet vil skulle god-

kende EFSI’s administrerende direktør og vicedirektør.

Mht.

udvælgelseskriterier

slår kompromiset fast, at EFSI skal understøtte projekter,

som er konsistente med EU’s politikker, herunder vækst, beskæftigelse og samhørig-

hed, er økonomisk og teknisk holdbare, levere merværdi ift. eksisterende institutioner

og instrumenter (såkaldt additionalitet), samt i videst mulige omfang søge at mobilise-

re privat kapital. EFSI skal understøtte projekter, som generelt har højere risiko end

dem, som EIB normalt finansierer. Kompromiset indebærer ingen kvoter ift. sektorer

eller geografi.

Mht.

EFSI’s levetid

indebærer kompromiset, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt

skal træffe en ny beslutning, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Det skal ske på

grundlag af en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015, fra økonomi- og indenrigsministeren

Fra dansk side kan man på linje med den hidtidige danske holdning støtte den opnåe-

de aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om EFSI. Kompromiset imødekommer

nogle vigtige danske prioriteter og er på centrale områder på linje med Rådets kom-

promis, fx et stærkt fokus på at tiltrække private investorer.

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at

finansieringen af EFSI sker via omprioriteringer på EU-budgettet. Regeringen kan

støtte kompromiset om finansieringen af EFSI, som delvist sker via omprioriteringer

fra Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten (CEF). Dog bemærkes, at finansie-

ringen af EFSI via CEF og Horizon 2020 kan have en række uhensigtsmæssige kon-

sekvenser. Erfaringer viser, at programmerne er forbundet med stor EU-merværdi.

Kompromiset vurderes delvist at imødekomme dette.

Status på bankunionen

Kommissionen og evt. ECB ventes på ECOFIN at orientere om status for det styrkede

banksamarbejde.

Orienteringen ventes især at dreje sig om status for etableringen af den fælles afvik-

lingsinstans (SRM), som aktuelt er under opbygning, status for ratifikationen af den

mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) samt status for national im-

plementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinsti-

tutter (BRRD). Der er ikke lagt op til substansdrøftelser eller nærmere beslutninger

herom på ECOFIN.

I Danmark blev de to lovforslag om implementering af BRRD vedtaget i Folketinget

den 26. marts 2015. Den nye lovgivning, som implementerer BRRD i Danmark, er

trådt i kraft den 1. juni 2015.

Kommissionen har den 28. maj 2015 anmodet 11 medlemslande om at implementere

BRRD (Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Litauen, Luxembourg, Holland, Malta,

Polen, Rumænien og Sverige).

Fra dansk side vil man tage statusorienteringen til efterretning.

Kapitalmarkedsunionen

Som led i ambitionen om at styrke vækst og beskæftigelse har EU-Kommissionen

taget initiativ til at etablere en kapitalmarkedsunion. Hensigten er blandt andet at

fremme virksomheders investeringer, særligt de små og mellemstore virksomheder

(SMV’er), at tiltrække flere investeringer til EU fra resten af verden, og at gøre det

finansielle system mere stabilt ved at fremme flere kilder til finansiering, herunder

uden for det traditionelle banksystem.

Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der ventes fremsat og

behandlet de kommende år.

ECOFIN ventes at vedtage konklusioner om Rådets foreløbige overordnede prioriteter

for kapitalmarkedsunionen. Kommissionen skal fremlægge en handlingsplan i efter-

året 2015 mhp. udvikling af kapitalmarkedsunionen.

Udkastet til konklusioner udtrykker overordnet støtte til kapitalmarkedsunionen. Rådet

støtter en skridt-for-skridt tilgang, hvor der med afsæt i grundige analyser planlægges

initiativer på kort og lang sigt. Rådet finder, at kapitalmarkedsunionen vil kunne styrke

alternativer til den traditionelle bankfinansiering, men også at bankfinansiering fortsat

vil spille en nøglerolle.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015, fra økonomi- og indenrigsministeren

Rådet understreger, at kapitalmarkedsunionen skal omfatte alle 28 EU-lande, og at

gevinsterne ved en kapitalmarkedsunion skal opnås i hele EU. Rådet finder, at udbyg-

ning af det indre marked, fremme af langsigtede investeringer og adgangen til finan-

siering bør være nogle af de primære mål med en kapitalmarkedsunion.

Udkastet til konklusioner prioriterer nogle tiltag på kort sigt. Der peges blandt andet

på, at såkaldt sekuritisering kan være en effektiv måde, hvorpå virksomheder kan

finde finansiering. Sekuritisering er generelt udstedelse af værdipapirer, fx obligatio-

ner, med sikkerhed i en pulje af aktiver, fx lån, med det formål at tilvejebringe finansie-

ring på mere attraktive vilkår. Rådet opfordrer Kommissionen til i år at foreslå en ram-

me for enkel, gennemsigtig og sammenlignelig sekuritisering.

Rådet peger derudover på, at der er behov for at skabe mere enkle prospekter, hvor

der findes en passende balance mellem tilstrækkelig investorbeskyttelse og -tillid og

reduktion af virksomhedernes byrder vedrørende prospekter. Et prospekt indeholder

oplysninger om en udsteder, fx en virksomhed, til potentielle investorer ifm. værdipa-

pirudstedelser.

Udkastet til konklusioner finder, at en fuldt udviklet kapitalmarkedsunion kan kræve

yderligere tiltag på mellemlang og lang sigt inden for en bred vifte af områder.

Rådet finder, at der vil være behov for at sikre konsistens på tværs af sektorer og for

at evaluere den samlede effekt af regulatoriske tiltag i lyset af krisen. Et videre arbejde

skal desuden vurdere behovet for proportionale tiltag, der kan styrke likviditeten på

markederne, investeringer og adgangen til finansiering i EU.

Der kan også være behov for at overveje effekter af gældende ordninger og eventuel-

le nye tiltag mht. det erhvervs- og konkursretslige område samt den skattemæssige

behandling af aktiekapital og gæld. Rådet peger på vigtigheden af, at der tages hen-

syn til nationale kompetencer på disse områder.

Fra dansk side kan man generelt støtte udkastet til rådskonklusioner, og forventer at

kunne støtte den enighed herom, som vil kunne opnås på ECOFIN. Nærmere stilling-

tagen til tiltag som led i kapitalmarkedsunionen vil skulle afvente konkrete forslag.

Forberedelse af DER 25.-26. juni 2015: Det europæiske semester - Landeanbefa-

linger mv.

ECOFIN skal opnå enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes stabilitets- og kon-

vergensprogrammer og nationale reformprogrammer samt om Rådets anbefalinger til

landene for det kommende år. DER skal tilslutte sig anbefalingerne på topmødet den

25.-26. juni, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN den 14. juli.

EU-landene har samlet set gjort nogle fremskridt i forhold til at følge op på anbefalin-

gerne fra 2014. Der er dog forskel på, i hvor høj grad de enkelte lande har taget hånd

om deres udfordringer. Kommissionens forslag til nye anbefalinger afspejler de enkel-

te landes specifikke økonomiske udfordringer og der er generelt foreslået færre og

mere fokuserede anbefalinger end tidligere.

Anbefalingerne afspejler generelt, at der stadig er behov for en indsats i forhold til

blandt andet at sikre mere velfungerende arbejdsmarkeder og produktmarkeder samt

offentlige finanser, der er holdbare på lang sigt. Anbefalingerne afspejler også, at der i

16 lande er behov for at korrigere forskellige makroøkonomiske ubalancer.

Fra dansk side tages Kommissionens udkast til udtalelser og anbefalinger til de øvrige

EU-lande til efterretning. Danmark kan tilslutte sig den enighed, som kan opnås på

baggrund af Kommissionens udkast.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år får to anbefalinger, én om finanspolitik

og én om produktivitet. Det er én mindre end sidste år, hvor der var en anbefaling

vedrørende beskæftigelse og uddannelse.

Anbefalingen om finanspolitik handler om, at Danmark skal føre en ansvarlig finanspo-

litik, og konkret undgå at afvige fra det mellemfristede budgetmål, dvs. et strukturelt

underskud på de offentlige finanser på højst 0,5 pct. af BNP, i 2016.

Anbefalingen om produktivitet handler om, at produktiviteten skal øges i den inden-

landsk orienterede servicesektor, herunder særligt i detailbranchen samt i bygge- og

anlægssektoren. Det anbefales specifikt at mindske barriererne for etablering af de-

tailvirksomhed og fjerne tilbageværende barrierer forårsaget af autorisations- og certi-

ficeringsordninger inden for byggeriet.

Regeringen har noteret sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalin-

ger til Danmark og har ikke bedt om ændringer.

Der ventes enighed om udtalelser og anbefalinger til EU-landene på ECOFIN. Fra

dansk side kan man tilslutte sig den ventede enighed.

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådet om ophævelse af henstillinger under pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Malta og Polen.

Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten kan en henstilling ophæves, hvis underskuddet er

bragt holdbart under grænsen på 3 pct. af BNP, og gældsreglen samtidig ventes over-

holdt fremadrettet. Det indebærer, at det faktiske observerede underskud er bragt

under 3 pct. af BNP til fristen, og at det skønnes at forblive under grænsen i hele

prognoseperioden, og at der samtidig er udsigt til, at gæld over 60 pct. af BNP ned-

bringes i et tilstrækkeligt tempo.

De endelige opgørelser for 2014 viser, at Malta, som havde frist i 2014, opfylder kra-

vene i friståret. Polen, som først har frist i 2015, opfylder allerede kravene et år før

fristen. Derfor lægger Kommissionen op til at ophæve Maltas og Polens henstillinger.

Kommissionen har også fremlagt forslag til Rådet vedrørende UK. UK havde frist for

at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i det britiske budgetår 2014-

15, som udløb med udgangen af marts i år. Kommissionen har udarbejdet en rapport,

som viser, at UK ikke har efterlevet sin henstilling, da UK hverken har nedbragt det

faktiske underskud tilstrækkeligt til fristen eller gennemført tilstrækkelige strukturelle

budgetforbedringer mhp. at nå målet.

Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til Rådet om en beslutning om

utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen. Da UK ikke er et euroland, er der ikke mu-

lighed for at optrappe proceduren, men Kommissionen har fremlagt forslag om en

revideret henstilling, der forlænger UK’s frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP med to år til budgetåret 2016-17. Den reviderede henstilling indeholder både nye

stramningskrav og krav om strukturelle reformer.

Kommissionen har desuden udarbejdet en rapport om Finland, som ikke har en hen-

stilling på nuværende tidspunkt. Rapporten viser, at Finland er i fare for at overskride

både 3-procentsgrænsen for underskuddet og 60-procentsgrænsen for gælden.

Kommissionen vil dog vente med yderligere skridt i proceduren, til man har færdiggjort

en vurdering af de finanspolitiske planer, som den nye finske regering har fremlagt

primo juni. ECOFIN skal derfor ikke tage stilling til en henstilling til Finland ved det

kommende ECOFIN.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015, fra økonomi- og indenrigsministeren

Bankstruktur-forordningen

ECOFIN vil på rådsmødet den 19. juni 2015 muligvis kunne opnå politisk enighed på

grundlag af formandskabets kompromisforslag vedrørende bankstrukturforordningen.

Sagen har på det seneste udviklet sig hurtigt under de tekniske forhandlinger. For-

mandskabets kompromisforslag indeholder en række væsentlige ændringer i forhold

til Kommissionens forslag. Sagen vil efter enighed i Rådet skulle forhandles med Eu-

ropa-Parlamentet.

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg (skr. forelæggelse for Europaudvalget) med

henblik på, at man fra dansk side kan tilslutte sig en eventuel politisk enighed på

grundlag af kompromisforslaget.

Forslaget omfatter de største kreditinstitutter i Europa, omkring 30 i alt. Forslaget har

fokus på disse institutters handelsaktiviteter, dvs. deres handel med aktier, obligatio-

ner, derivater m.v. Målet med forslaget er at forbedre kreditinstitutternes robusthed og

reducere systemiske risici.

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag forbyder handelsaktiviteter, der foretages for institutternes

egenbeholdning, dvs. for deres egenkapital eller lånte penge, med det formål at skabe

profit for instituttet selv uden sammenhæng til kundeaktivitet (”egenhandel”).

Kommissionens forslag stiller endvidere krav om, at handelsaktiviteter udover egen-

handel adskilles fra den almindelige bankforretning, hvis handelsaktiviteternes omfang

når over en given tærskel. Disse handelsaktiviteter udgør også handel, som vedrører

fx aktier, obligationer, derivater m.v., men som ikke er egenhandel. Disse aktiviteter

må i givet fald udelukkende foregå via en såkaldt handelsenhed (der ikke må tage

imod indskud), som er økonomisk, juridisk og organisatorisk adskilt fra den traditionel-

le bankforretning – kernekreditinstituttet (der godt må tage imod indskud).

Ifølge Kommissionens forslag skal tilsynsmyndighederne i vurderingen af behovet for

adskillelse have fokus på handelsaktiviteter, hvor institutterne må formodes at påtage

sig et vist niveau af risici. Her fremhæver Kommissionen blandt andet, at såkaldt mar-

ket making og sekuritisering kan indebære sådanne risici.

Market making omfatter handler med fx værdipapirer, hvor et kreditinstitut har forplig-

tet sig til løbende at stille både købs- og salgspriser i markedet. Market making spiller

en vigtig rolle på fx det danske statsobligationsmarked og realkreditmarked og bidra-

ger til at reducere udsving mellem købs- og salgspriser (og reducerer dermed udsving

i prisen for fx at finansiere sit hus). Market making bidrager således til at understøtte

likviditet og en effektiv prisdannelse på de finansielle markeder.

Kommissionens forslag blev blandt andet derfor under forhandlingerne mødt af gene-

rel kritik fra hovedparten af landene. Kritikken gik blandt andet på risikoen for negative

effekter på realøkonomien som følge af at institutterne ville nedskalere handelsaktivi-

teter, som styrker likviditeten på markerne og den finansielle stabilitet.

Formandsskabets kompromisforslag

Kompromisforslaget fra formandsskabet ændrer på en række centrale punkter på

Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget indebærer, at egenhandel ikke længere forbydes, men alene

kræves adskilt til en separat handelsenhed. Desuden definerer forslaget en række

aktiviteter, som ikke er egenhandel. Det drejer sig blandt andet om market making,

ydelse af finansierings- og investeringsservices til kunder, samt handler, der har til

formål at afdække instituttets risici.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 246: Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 19. juni 2015, fra økonomi- og indenrigsministeren

Kompromisforslaget fastholder, at også andre handelsaktiviteter end egenhandel skal

kunne adskilles fra kernebankforretningen. Kompromisforslaget giver dog betydeligt

større beføjelser til tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, i hvor høj grad handelsakti-

viteterne udgør en risiko for den finansielle stabilitet og derfor skal adskilles. Tilsyns-

myndigheden skal lave en grundig undersøgelse af de konkrete aktiviteter og deres

funktion, og ikke kun se på, om de i omfang overskrider en given tærskel.

Derudover udvides beføjelserne til tilsynet, således at eventuel risikabel adfærd som

følge af handelsaktiviteter kan håndteres gennem forskellige tiltag, hvoraf en egentlig

adskillelse af visse handelsaktiviteter kun er et af de mulige tiltag. Tilsynsmyndighe-

derne kan eksempelvis stille øgede kapitalkrav. Det er præciseret, at tilsynsmyndig-

hederne i sin vurdering af handelsaktiviteterne skal tage særligt hensyn til den betyd-

ning, som market making har for de finansielle markeder og realøkonomien.

Dansk holdning

På baggrund af kompromisforslagets markante forbedringer i forhold til Kommissio-

nens forslag kan man fra dansk side støtte kompromisforslaget.

De danske erfaringer fra finanskrisen var generelt, at det blandt andet snarere var en

for risikobetonet udlånspolitik i institutterne end deres handelsaktiviteter, der gav ud-

fordringer. Det kan dog ikke udelukkes, at nye risici i den danske finansielle sektor kan

opstå i fremtiden. Derfor støttes det, at Finanstilsynet med forslaget får en række

værktøjer og skønsmæssige beføjelser til at håndtere en situation, hvor de største

institutters handelsaktiviteter vurderes at udgøre en risiko for finansiel stabilitet og

realøkonomien, fx adskillelse af handelsaktiviteterne fra kernebankforretningen.

Da kreditinstitutternes market making-funktion er særligt vigtig for at styrke likviditeten

på bl.a. det danske marked for realkreditobligationer, og dermed i sidste ende er til

gavn for danske boligejere, lægges der fra dansk side vægt på, at der ikke lægges

forhindringer i vejen for disse aktiviteter, hvilket blandt andet en automatisk adskillelse

uden nogen grundig undersøgelse ellers kunne indebære. Kompromisforslaget vurde-

res ikke at indebære sådanne hindringer.

Desuden støttes fra dansk side, at et forbud mod egenhandel erstattes af et krav om

adskillelse af sådanne aktiviteter til en separat handelsenhed. Det kan være vanskeligt

at foretage en klar afgrænsning af, hvornår der er tale handelsaktiviteter relateret til

kundeaktivitet frem for egentlig egenhandel. Fra dansk side finder man, at adskillelse

af egenhandel er en mere proportionel håndtering af sådanne aktiviteter end et forbud.

Endelig lægges fra dansk side afgørende vægt på, at forslaget gør det muligt frit at

vælge mellem administrative og strafferetlige sanktioner, som der er praksis for i

Danmark, og som det er tilfældet i kompromisforslaget.

Fra dansk side kan man derfor støtte en enighed i Rådet på grundlag af disse centrale

elementer i formandskabets kompromisforslag.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard