Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1413181_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed
1
(Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet)
§1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel udgår »Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skades-
forsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni
1976 (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13,«, »Rådets di-
rektiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende
1985, nr. L 339, side 21,«, »Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadesforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1,«, »dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. no-
vember 1990 (ændring af 1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side
44,«, »Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1192,
nr. L 228, side 1,«, »Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-Tidende, nr. L 209, side 46, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-tidende 1998, nr. L 330, side 1,«, »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19.
marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28,«, »og direk-
tiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L
345, side 1,« samt »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november
2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF
samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side
1,«, og efter »EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32,« indsættes: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009,
nr. L 335, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv
2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af
visse direktiver (Solvens I), EU-Tidende 2013 nr. L 341, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2993/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009,
(EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndig-
hed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1.
Side
1
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1,«, og efter »EU-
Tidende 2013, nr. L 176, side 338« indsættes: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt an-
går datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver
(Solvens II), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning
(EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der
er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi-
papirtilsynsmyndighed) (Omnibus II), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1.«
2.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »samt virksomhed omfattet af stk. 2-14 og 17« til: »og virksomhed omfattet
af stk. 2-14 samt 17«.
3.
I
§ 1, stk. 2, sidste pkt.,
ændres »§§ 126 og 170 a« til: »§§ 175 b og 175 c«.
4.
I
§ 1
indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk.
14.
Kapitel 20 g finder anvendelse på ISPV’er.«
Stk. 14-16 bliver herefter stk. 15-17.
5.
I
§ 1, stk. 16,
der bliver stk. 17, ændres »nr. 27 og 28« til: »nr. 30 og 31«.
6.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 23, som nye numre:
»24)
Gruppe 1-forsikringsselskab:
Et forsikringsselskab, der opfylder mindst én af følgende betingelser:
a) Forsikringsselskabets årlige bruttopræmie har oversteget 5 mio. euro i tre på hinanden føl-
gende år.
b) Forsikringsselskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusiv genforsik-
ringsaftaler og aftaler med ISPV’er har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende
år.
c) Forsikringsselskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige
bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV’er, har oversteget
25 mio. euro i tre på hinanden følgende år.
d) Forsikringsselskabet udøver forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed omfattet af én eller
flere af forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre de udgør accessoriske risici.
e) Forsikringsselskabet udøver genforsikringsvirksomhed, som i tre på hinanden følgende år
har oversteget 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikrings-
mæssige bruttohensættelser eksklusiv genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV’er, 10 pct.
af dets bruttopræmier, eller 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusiv
genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV’er.
f) Forsikringsselskabet udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 og 39.
25)
Gruppe 2-forsikringsselskab:
Side
2
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et forsikringsselskab, der ikke er et gruppe 1-forsikringsselskab, og som ikke forventer at overskri-
de én af grænserne i nr. 24, litra a-c og e, de næste 5 år.
26)
Accessoriske risici:
Forsikringsrisici, som er omfattet af en forsikringsklasse i bilag 7, og som ikke kræver særskilt til-
ladelse efter § 11, stk. 1, fordi risiciene indgår i den primære risiko, som forsikringsselskabet har
fået tilladelse til, og fordi risiciene angår et forhold, der er dækket af den kontrakt, der dækker den
primære risiko. Forsikringsklasserne 14, 15 og 17 kan ikke være accessoriske risici til andre forsik-
ringsklasser.«
Nr. 24-42 bliver herefter nr. 27-45.
7.
I
§ 5, stk. 1, nr. 33,
ændres »nr. 34« til: »nr. 37«, »nr. 35« til: »nr. 38«, »nr. 38« til: »nr. 41«, og
»nr. 40« til: »nr. 43«.
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 42, der bliver nr. 45, som nye numre:
»46)
Solvenscertifikat:
Et certifikat, hvoraf det fremgår, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og mini-
mumskapitalkravet i henhold til §§ 126 c og 126 d.
47)
Insurance Special Purpose Vehicle (ISPV):
En juridisk person, som afdækker risici for forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af
sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyttet fra obligationsudstedelse eller andre finansie-
ringsordninger, hvor tilbagebetalingskravet for dem, der har stillet kapital til rådighed, er efterstillet
de genforsikringsforpligtelser, der følger af en aftale indgået mellem den juridiske person og forsik-
ringsselskabet.
48)
Intern audit:
En betegnelse for en funktion i et gruppe 1-forsikringsselskab, der skal foretage vurderinger af, om
det interne kontrolsystem og andre dele af virksomhedsstyringen er hensigtsmæssig og effektiv.
49)
Standardformlen:
En matematisk formel til opgørelse af et gruppe 1-forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der fast-
lægges af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 111 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (Solvens II).
50)
Matchtilpasning:
En tilpasning af den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1, for en udvalgt portefølje af forsik-
ringsforpligtelser, hvor gruppe 1-forsikringsselskabet har investeret i aktiver, der udvikler sig i takt
med forsikringsforpligtelserne.
51)
Volatilitetsjustering:
En justering af den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1, der sikrer, at nutidsværdien af de for-
sikringsmæssige hensættelser opgøres under hensyntagen til de investeringer, som selskabet har
foretaget.«
9.
I
§ 5, stk. 6, nr. 1,
udgår »§ 126, stk. 3 og 9,«.
Side
3
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
I
§ 5, stk. 6,
indsættes efter nr. 1, som nyt nummer:
»2) Solvenskapitalkrav i overensstemmelse med § 126 c.«
Nr. 2-16 bliver herefter nr. 3-17.
11.
I
§ 5, stk. 6, nr. 3,
der bliver nr. 4, ændres »126 og 126 a« til: »126 a og 126 d«.
12.
I
§ 5, stk. 6,
indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 5, som nyt nummer:
»6) Minimumsbasiskapital i overensstemmelse med § 126.«
Nr. 6-17 bliver herefter nr. 7-18.
13.
I
§ 5, stk. 6, nr. 6,
der bliver nr. 8, indsættes efter »§ 126 a, stk. 9,«: »§ 126 b, stk. 1,«, og efter
»og regler fastsat i medfør af« indsættes: »126 b, stk. 5, og«.
14.
I
§ 5, stk. 6,
indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 8, som nye numre:
»9) Basiskapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b, stk. 2, og regler fastsat i medfør af § 126
b, stk. 5.
10) Supplerende kapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 b, stk. 3, og regler fastsat i medfør
af § 126 b, stk. 5.«
Nr. 9-18 bliver herefter nr. 11-20.
15.
§ 11, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal:
1) Opfylde kapitalkravene i §§ 126 c og 126 d, såfremt virksomheden forventes at blive et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2) Opfylde kapitalkravene § 126, samt at virksomheden ikke inden for de næste 5 år opfylder ét
af kriterierne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-c og e, såfremt virksomheden forventes at blive et
gruppe 2-forsikringsselskab.«
16.
I
§ 11
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Et gruppe 2-forsikringsselskab kan søge om at blive omfattet af reglerne i denne lov for
gruppe 1-forsikringsselskaber. Hvis Finanstilsynet vurderer, at gruppe 2-forsikringsselskabet opfyl-
der kravene i § 11, stk. 5, nr. 1, kan selskabet opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab.«
17.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter nr. 2, som nyt nummer:
»3) de ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler ud-
stedt i medfør af § 71, opfylder kravene i § 64,«.
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
18.
I
§ 20, stk. 1, nr. 7,
udgår »eller en pensionskasse«.
19.
I
§ 30, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag«.
Side
4
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20.
I
§ 37 a, stk. 2,
ændres »Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 og Rådets direktiv
2002/83/EF af 10. november 1992« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II)«.
21.
§ 38, stk. 8,
affattes således:
»Stk.
8.
Har Finanstilsynet påbudt et gruppe 1-forsikringsselskab at udarbejde en plan for genopret-
telse, jf. § 248 a, eller en finansieringsplan, jf. § 248 b, skal Finanstilsynet ikke videregive solvens-
certifikatet.«
22.
§ 39, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Finanstilsynet skal ikke videregive solvenscertifikatet, hvis gruppe 1-forsikringsselskabet
ikke overholder solvenskapitalkravet efter § 126 c eller minimumskapitalkravet efter § 126 d.«
23.
I
§ 64
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er
udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør af § 71.«
24.
I
§ 75, stk. 3,
ændres »kapitalkravet efter § 126, kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk. 8« til:
»kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, solvenskapi-
talkravet efter § 126 c, minimumskapitalkravet efter artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, minimumskapitalkravet efter § 126 d, minimumsbasiskapitalen efter § 126, stk. 2
og 3, eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk. 4«.
25.
I
§ 77 a, stk. 1, nr. 6,
ændres »og §§ 127, 170 og 170 a« til: »§ 170«, og efter »krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber« indsættes: »eller solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, og § 175
b, stk. 1, 3 og 4,«.
26.
I
§ 77 a, stk. 6,
ændres »nr. 42« til: »nr. 45«.
27.
I
§ 118, stk. 3,
udgår »og pensionskasser« og »eller pensionskassen«.
28.
§ 126
affattes således:
Ȥ 126.
Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at virksomheden har en
tilstrækkelig basiskapital til at dække virksomhedens risici.
Stk. 2.
Minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber udgør:
1) 3,7 mio. euro for gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8.
Side
5
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2) 2,5 mio. euro for gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsik-
ringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7.
3) 3,6 mio. euro for gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed.
4) 1,2 mio. euro for gruppe 2-captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 3.
For gensidige gruppe 2-forsikringsselskaber omfattet af stk. 2, nr. 2, hvor vedtægterne giver
selskabet mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne, udgør mini-
mumsbasiskapitalen:
1) 0,225 mio. euro for gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsik-
ringsklasserne 1-8, 16 og 18, jf. bilag 7.
2) 0,15 mio. euro for gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsik-
ringsklasserne 9 og 17, jf. bilag 7.
Stk. 4.
Gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal på baggrund af stk. 1 opgøre
virksomhedens individuelle solvensbehov.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvensbehov end det af selskabet opgjorte
individuelle solvensbehov.«
29.
Efter
§ 126 a
indsættes:
Ȥ 126 b.
Gruppe 1-forsikringsselskabers kapitalgrundlag består af summen af basiskapitalgrundla-
get og supplerende kapitalgrundlag. Anvendelse af supplerende kapitalgrundlag ved opgørelsen af
kapitalgrundlaget kræver Finanstilsynets godkendelse.
Stk. 2.
Basiskapitalgrundlaget udgør det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af
forpligtelser. Beløbet reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikringsselskabet. Herud-
over udgøres basiskapitalgrundlaget af efterstillet gæld.
Stk. 3.
Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapitalgrundla-
get, og som kan benyttes til dækning af tab.
Stk. 4.
Europa-Kommissionen fastsætter, hvilken kapital, der kan indgå i kapitalgrundlaget. Gruppe
1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende anden kapital, skal ansøge om forudgående godken-
delse fra Finanstilsynet.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabers opgørelse af
kapitalgrundlaget.
§ 126 c.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet til enhver tid
har et kapitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapitalkrav.
Stk. 2.
Solvenskapitalkravet opgøres enten ved anvendelse af en standardformel fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 111 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF eller
ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Stk. 3.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender standardformlen, kan anvende selskabsspecifik-
ke parametre ved opgørelsen af solvenskapitalkravet, såfremt Finanstilsynet godkender dette.
Stk. 4.
Afviger gruppe 1-forsikringsselskabets risikoprofil væsentligt fra de forudsætninger, der lig-
ger til grund for standardformlen, kan Finanstilsynet kræve, at selskabet anvender en godkendt in-
tern model til opgørelse af solvenskapitalkravet for de relevante risikomoduler.
Side
6
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 5.
Gruppe 1-forsikringsselskabet skal hvert år opgøre solvenskapitalkravet pr. 31. december og
senest 4 uger herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav foretage en ny opgørelse og indberette
resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at
dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anvendelsen af standard-
formlen og om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse af en intern model.
§ 126 d.
Gruppe 1-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet til enhver tid
har et basiskapitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav.
Stk. 2.
Minimumskapitalkravet skal udgøre det største af beløbene i stk. 3 og 5.
Stk. 3.
Europa-Kommissionen fastsætter i medfør af artikel 130 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/138/EF regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre minimums-
kapitalkravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav må ikke udgøre under 25 pct. eller over 45 pct. af
selskabets solvenskapitalkrav opgjort i overensstemmelse med § 126 c og inklusive ethvert kapital-
tillæg, som Finanstilsynet påbyder i henhold til § 350 b. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapi-
talkrav under 25 pct., vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct. Ligger det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav over 45 pct., vil minimumskapitalkravet blive fastsat til 45 pct.
Stk. 4.
Gruppe 1-forsikringsselskabet skal indsende en begrundelse til Finanstilsynet i forbindelse
med indberetningen efter stk. 6, hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav ligger uden for
grænserne i stk. 3.
Stk. 5.
De nedre grænser for minimumskapitalkravet er:
1) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8,
2) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne
1-9 og 16-18, jf. bilag 7,
3) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne
10-15, jf. bilag 7,
4) 3,6 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og
5) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 6.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal opgøre minimumskapitalkravet pr. udgangen af hvert
kvartal og senest 4 uger herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Gruppe 1-
forsikringsselskabet skal ved ændringer af betydning for det opgjorte minimumskapitalkrav foretage
en ny opgørelse og indberette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for det basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dæk-
ke minimumskapitalkravet.
§ 126 e.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser
anvende en risikofri rentekurve, der fastlægges og offentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Stk. 2.
Gruppe 1-forsikringsselskaber kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve i stk. 1 på en af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsmæs-
sige hensættelser.
Side
7
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Gruppe 1-forsikringsselskaber kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende en volatilitet-
sjustering af den risikofrie rentekurve i stk. 1 for forsikringsmæssige hensættelser, hvor gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke anvender en matchtilpasning efter stk. 2.
Stk. 4.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatili-
tetsjustering efter stk. 3, skal i den rapport om solvens og finansiel situation, som selskabet skal
offentliggøre, jf. § 143, stk. 1, nr. 8, angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende stk. 2 eller
stk. 3 på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapital-
kravet, samt på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet
og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpasningen, jf. stk. 2 og
om volatilitetsjusteringen, jf. stk. 3, samt om forudsætningerne for at opnå tilladelse efter disse be-
stemmelser.
§ 126 f.
Finanstilsynet kan kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber anvender den risikofri rentekur-
ve efter § 126 e, stk. 1.«
30.
§ 127
ophæves.
31.
I
§ 128, stk. 1,
ændres »forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder« til: »gruppe 2-
forsikringsselskaber«.
32.
I
§ 128, stk. 2,
ændres »forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder« til: »gruppe 2-
forsikringsselskaber«.
33.
I
§ 142, stk. 2,
udgår »og tværgående pensionskasser«.
34.
I
§ 143, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 126, stk. 1 og 8,« til: »§ 126, stk. 1 og 4,«.
35.
§ 143, stk. 1, nr. 6,
ophæves.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 6 og 7.
36.
I
§ 143, stk. 1, nr. 8,
der bliver nr. 7, ændres ».« til: »,«.
37.
I
§ 143, stk. 1,
indsættes efter nr. 8, der bliver nr. 7, som nyt nummer:
»8) den information om selskabernes solvens og finansielle situation, som gruppe 1-
forsikringsselskaberne skal indsende til Finanstilsynet, samt den information, som selskaberne skal
offentliggøre.«
38.
I
overskriften
efter § 157 udgår »og
pensionskasser«.
39.
§§ 158-166
ophæves, og i stedet indsættes:
Side
8
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ȥ 158.
Forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de be-
gunstigedes interesser varetages bedst muligt.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om hvorledes forsikringstagernes og de begun-
stigedes interesser varetages bedst muligt.«
40.
§ 167
affattes således:
Ȥ 167.
Forsikringsselskaber skal føre et register over aktiver og kontrakter, der udelukkende tjener
til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de begunstigede. Følgende skal registreres:
1) Aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser.
2) Værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de
forsikringsmæssige forpligtelser.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne i bilag 7, skal
endvidere føre et register over aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden
først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 3.
Kravet om registrering finder ikke anvendelse for lån mod sikkerhed i egne livsforsikrings-
policer inden for disses genkøbsværdi.
Stk. 4.
Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres de tinglyste adkomstdokumenter.
Stk. 5.
Forsikringsselskabet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver der indgår i registeret.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan kræve aktiverne i registeret deponeret, hvis tilsynet efter § 251 beslutter at
begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Fi-
nanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til værdipapirer. Med hen-
syn til de øvrige aktiver, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal disse
håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.
Stk. 7.
Enhver ændring i et deponeret register skal godkendes af Finanstilsynet og noteres i registe-
ret.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indhold, opgørelse, indberetning, registrering
og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne indført i registre.«
41.
§§ 168 og 169
ophæves.
42.
§ 170 a
ophæves.
43.
I
§ 175 a
udgår »henholdsvis basiskapital«.
44.
Efter
§ 175 a
indsættes før overskriften før § 176:
»Særlige
regler for gruppe 1-forsikringsselskaber om koncernsolvens og koncerntilsyn
§ 175 b.
Den øverste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen, når den øverste modervirksomhed i koncernen,
1) er beliggende i Danmark, og
Side
9
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, hvor mindst én af dattervirksomheder-
ne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Stk. 2.
Kapitalgrundlaget for den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, skal opgøres i overensstem-
melse med § 126 b, regler udstedt i medfør af stk. 9 og regler fastsat af Europa-Kommissionen i
medfør af artikel 92, stk. 1, 1 a og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF.
Stk. 3.
Solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på baggrund af de konsoliderede regnskaber, jf.
dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standardformlen for gruppe 1-forsikringsselskaber efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal opgø-
res på baggrund af de konsoliderede regnskaber efter stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af de
konsoliderede regnskaber efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørelsesmetode.
Stk. 5.
Opfylder den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncernen
finder § 248 a anvendelse.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncernen i overensstemmelse med § 350 b
og regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 37, stk. 6-8, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen
af solvenskapitalkravet for koncernen.
Stk. 8.
Den øverste modervirksomhed skal hvert år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 4 uger herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øverste moder-
virksomhed skal ved ændringer af betydning for det opgjorte minimumskapitalkrav foretage en ny
opgørelse og indberette resultatet til Finanstilsynet.
Stk. 9.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapitalgrundlaget for den øverste modervirk-
somhed, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncernen, om opgørelse af sol-
venskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og 4, om Finanstilsynets godkendelse af en intern mo-
del for koncernen samt om den information om koncernens solvens og finansielle situation, som
skal indsende til Finanstilsynet og den information, som den øverste modervirksomhed skal offent-
liggøre.
§ 175 c.
I koncerner, hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet træffe afgø-
relse om, at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske delkoncern. Det øverste forsik-
ringsselskab, forsikringsholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed i delkon-
cernen påser overholdelsen af disse bestemmelser.«
45.
I
§ 179, stk. 1, nr. 1,
udgår », § 170 a«, og efter: »krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber,« indsættes: »eller solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,«.
46.
I
§ 180, stk. 1, nr. 1,
udgår », § 170 a«, og efter: »krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, « indsættes: »eller solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,«.
Side
10
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47.
§ 224, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.
Har et gruppe 2-forsikringsselskab ikke udarbejdet en plan for genoprettelse og gennemført
foranstaltningerne til opfyldelse af minimumsbasiskapitalen inden for fristerne i § 248, skal tilladel-
sen som forsikringsselskab inddrages.«
48.
I
§ 224
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Har et gruppe 1-forsikringsselskab ikke udarbejdet en plan for genoprettelse og gennemført
foranstaltningerne til opfyldelse af solvenskapitalkravet inden for fristerne i § 248 a kan tilladelsen
som forsikringsselskab inddrages. Har et gruppe 1-forsikringsselskab ikke udarbejdet en finansie-
ringsplan og gennemført foranstaltningerne til opfyldelse af minimumskapitalkravet inden for fri-
sterne i § 248 b skal tilladelsen som forsikringsselskab inddrages.«
49.
§ 248
affattes således:
Ȥ 248.
Et gruppe 2-forsikringsselskab, som ikke opfylder minimumsbasiskapitalkravet, jf. § 126,
stk. 2 og 3, skal udarbejde en plan for genoprettelse, der beskriver de foranstaltninger, der er nød-
vendige, for at selskabet atter kan opfylde minimumsbasiskapitalen. Planen for genoprettelse skal
forelægges Finanstilsynet til godkendelse inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, planen for genoprettelse skal
indeholde, og om perioden, for hvilken planen skal udarbejdes.«
50.
Efter
§ 248
indsættes:
Ȥ 248 a.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke opfylder solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, skal
udarbejde en plan for genoprettelse, der beskriver de foranstaltninger, der er nødvendige for at sel-
skabet atter kan opfylde solvenskapitalkravet. Planen for genoprettelse skal forelægges Finanstilsy-
net til godkendelse senest to måneder efter at selskabet har konstateret, at det ikke opfylder solvens-
kapitalkravet.
Stk. 2.
Planen for genoprettelse skal føre til, at solvenskapitalkravet opfyldes senest seks måneder
efter selskabet konstaterede den manglende opfyldelse heraf. Finanstilsynet kan forlænge denne
frist med tre måneder én gang, hvis selskabet kan sandsynliggøre, at det vil blive i stand til at opfyl-
de solvenskapitalkravet, såfremt fristen forlænges.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 2. Fristforlængelse kan meddeles
ad flere omgange, men den samlede fristforlængelse må ikke overstige 7 år.
Stk. 4.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået forlænget fristen efter stk. 3, skal hver tredje må-
ned indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet. Viser redegørelsen, at der ikke er sket bety-
delige fremskridt i retning af at opfylde solvenskapitalkravet, kan Finanstilsynet tilbagekalde for-
længelsen af fristen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, planen for genoprettelse skal
indeholde.
§ 248 b.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke opfylder minimumskapitalkravet, jf. § 126 d, skal
udarbejde en finansieringsplan, der beskriver de foranstaltninger, der er nødvendige for at selskabet
Side
11
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
atter kan opfylde minimumskapitalkravet. Finansieringsplanen skal forelægges Finanstilsynet til
godkendelse senest én måned efter, at selskabet har konstateret, at det ikke opfylder minimumskapi-
talkravet.
Stk. 2.
Finansieringsplanen skal føre til, at minimumskapitalkravet opfyldes senest tre måneder efter
konstateringen af den manglende opfyldelse heraf.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, finansieringsplanen skal in-
deholde.«
51.
I
§ 251
ændres »§ 248, stk. 3« til: »§ 248, § 248 a, stk. 2, og § 248 b, stk. 2«.
52.
§ 255, 2. pkt.,
ophæves.
53.
I
§ 291
indsættes efter »lov«: », eller for gruppe 1-forsikringsselskaber, at selskabet ikke opfyl-
der solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet i medfør af denne lov,«.
54.
§ 334, stk. 1, nr. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»2) omfattet af § 8, stk. 1, eller«.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
55.
I
§ 337, stk. 2,
ændres »nr. 24 og 26-28« til: »nr. 27 og 29-31«.
56.
I
§ 343 c, stk. 1, nr. 6,
ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 5 og 6«.
57.
Efter afsnit X f indsættes:
»Afsnit
X g
ISPV’er (Insurance Special Purpose Vehicles)
Kapitel 20 g
ISPV
§ 343 ø.
Juridiske personer, der udøver virksomhed som ISPV, jf. § 5, stk. 1, nr. 47, skal have tilla-
delse som ISPV.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om ISPV'er, herunder om muligheden for at ind-
drage tilladelsen til at udøve virksomhed som ISPV.«
58.
I
§ 344, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«: »,
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)«.
Side
12
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
59.
I
§ 344, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »markeder«: », samt for forsikringsbranchen at varetage
beskyttelsen af forsikringstagernes interesser.«
60.
Efter § 350 a indsættes:
Ȥ 350 b.
Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt
Finanstilsynet vurderer, at
1) et forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i den anvendte
model til opgørelse af solvenskapitalkravet,
2) et forsikringsselskabs virksomhedsstyring afviger væsentligt fra § 71, eller
3) et forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne for anvendelsen af
en matchtilpasning, jf. § 126 e, stk. 2, eller en volatilitetsjustering, jf. § 126 e, stk. 3.
Stk. 2.
Såfremt betingelsen i stk. 1, nr. 1, er opfyldt, opgøres kapitaltillægget i overensstemmelse
med solvenskapitalkravet, jf. § 126 c.
Stk. 3.
Finanstilsynet tager kravet om et kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og kravet
ophæves, når selskabet har rettet op på de forhold, der har foranlediget det.
Stk. 4.
Fastsætter Finanstilsynet et kapitaltillæg efter stk. 1, udgør solvenskapitalkravet, jf. § 126 c,
sammen med kapitaltillægget det nye solvenskapitalkrav.
Stk. 5.
Opfylder gruppe 1-forsikringsselskabet ikke det nye solvenskapitalkrav efter stk. 4 finder §
248 a tilsvarende anvendelse.«
61.
I
§ 351
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er udpeget
som nøgleperson ifølge regler udstedt i medfør af § 71, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
62.
I
§ 351, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »en direktør,«: »eller et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er udpeget som nøgleperson ifølge regler udstedt i medfør
af § 71,« og »direktøren« ændres til: »den pågældende«.
63.
I
§ 351, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
64.
I
§ 351, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.«.
65.
I
§ 351, stk. 8,
der bliver stk. 9, indsættes efter »direktøren«: », eller har gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke afsat en ansat, der er udpeget som nøgleperson ifølge regler udstedt i med-
før af § 71,« og »stk. 2-4« ændres til: »stk. 2, 3 og 5«.
66.
I
§ 355, stk. 1,
indsættes efter »forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber,«: »og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
Side
13
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II),«.
67.
I
§ 355, stk. 2, nr. 9,
ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1, 2 og 4«.
68.
I
§ 355, stk. 2, nr. 10,
ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 5 og 6«.
69.
I
§ 359
ændres
»,
filialer af udenlandske selskaber, som har fået tilladelse af Finanstilsynet, og
de af denne lov omfattede pensionskasser« til: »og filialer af udenlandske selskaber, som har fået
tilladelse af Finanstilsynet,«.
70.
I
§ 361, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »collateralized mortgage obligations«: », ISPV-
obligationer«.
71.
I
§ 365, stk. 1,
udgår », tværgående pensionskasser«.
72.
I
§ 372, stk. 1,
indsættes efter »forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber,«: »forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (Solvens II),«.
73.
Efter
§ 372 a
indsættes:
Ȥ 372 b.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende
eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de be-
føjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Eu-
ropæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).«
74.
I
§ 373, stk. 1,
ændres »§ 126, stk. 1, 2 og 8« til: »§ 126, stk. 1, 2 og 4«, efter »§ 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9,« indsættes: »§ 126 c, stk. 1-3 og 5, § 126 d, stk. 1 og 3-5, § 126 e, stk. 1«, og »§§ 227 og«
ændres til: »§ 227, §§ 248 a og 248 b,«, og efter »§ 343 v, stk. 1,« indsættes: »§ 343 ø, stk. 1,«.
75.
I
§ 373, stk. 2,
ændres »§§ 158, 159 og 167« til: », § 167«.
76.
I
§ 373
indsættes som stk. 11:
»Stk.
11.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser in-
deholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af
Side
14
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de be-
føjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Eu-
ropæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).«
77.
I
§ 374, stk. 3,
ændres »stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 1, 4 og stk. 5, 1. pkt.«
78.
§ 408
ophæves.
79.
Efter
§ 417
indsættes:
Ȥ
417 a.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, som ikke anvender en matchtilpasning til den risikofrie
rentekurve efter § 126 e, stk. 2, på forsikringsforpligtelserne, kan få tilladelse fra Finanstilsynet til
at anvende en justeret rentekurve opgjort efter stk. 3 i perioden fra 1. januar 2016 til 1. januar 2032
for forsikringsforpligtelser i henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016. Gruppe 1-
forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse efter § 417 b.
Stk. 2.
Den justerede rentekurve opgøres for hver enkelt valuta ved udgangen af hvert år, som en
andel af forskellen mellem renten som fastsat efter diskonteringsrentekurven pr. 31. december 2015,
og den årlige effektive rente, som fastsat efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og stk. 3.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
januar 2032.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i overensstemmelse med § 350 b, såfremt Finans-
tilsynet vurderer, at et forsikringsselskab, der anvender den justerede rentekurve, har en risikoprofil,
der afviger væsentligt fra forudsætningerne, der ligger til grund for anvendelsen heraf.
Stk. 4.
Forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om solvens og fi-
nansiel situation som selskabet skal offentliggøre, jf. § 143, stk. 1, nr. 8, oplyse om at selskabet an-
vender en justeret rentekurve, samt angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende denne ju-
sterede rentekurve på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, mini-
mumskapitalkravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan anven-
des til at dække solvenskapitalkravet og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække
minimumskapitalkravet.
§ 417 b.
Gruppe 1-forsikringsselskaber kan få tilladelse fra Finanstilsynet til at anvende et fradrag
opgjort efter stk. 4 i de forsikringsmæssige hensættelser, i perioden fra 1. januar 2016 til 1. januar
2032. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter 1. pkt., kan ikke opnå tilladelse
efter § 417 a.
Stk. 2.
Opfylder et gruppe 1-forsikringsselskab, der har fået tilladelse efter stk. 1, ikke solvenskapi-
talkravet, jf. § 126 c, uden at anvende fradraget skal selskabet straks indsende en redegørelse til
Finanstilsynet. Redegørelsen skal beskrive de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik
på at opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Side
15
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Fradraget opgøres ved udgangen af hvert år, jf. dog stk. 4, som en andel, der opgøres som et
lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032, af forskel-
len mellem
1) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i overensstemmelse med
bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser den 1. januar 2016, og
2) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i
henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i overensstemmelse med
bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser den 31. december 2015.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et gruppe 1-forsikringsselskabs forsikringsmæssige
hensættelser, herunder volatilitetsjusteringen, jf. § 126 e, stk. 3, anvendt til at opgøre fradraget efter
stk. 3, skal opgøres mindst hver 24. måned.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan begrænse fradraget opgjort efter stk. 3, hvis anvendelsen heraf medfører,
at solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, er mindre end det største af summen af de i nr. 1-5 nævnte beløb
og det største af beløbene i nr. 6-10:
1) 4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risiko-
vægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse I-IV og
VI, jf. bilag 8, hvor virksomheden har en investeringsrisiko,
2) 1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risiko-
vægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V, jf. bi-
lag 8, og i forsikringsklasse III, jf. bilag 8, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisi-
ko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger,
fastsættes for en periode på over 5 år,
3) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger tillagt
0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsik-
ringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal
dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på
over 5 år,
4) 25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger for
særskilte SP-konti,
5) det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmie-
indtægter op til 61,3 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derudover og
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifter-
ne for beløb op til 42,9 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de seneste 3 regnskabs-
år.
6) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
7) 2,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18,
8) 3,7 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver forsikringsklasserne 10-15,
9) 3,9 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og
Side
16
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10) 1,2 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
Stk. 7.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der har fået tilladelse efter stk. 1, skal i den rapport om sel-
skabets solvens og finansielle situation, som selskabet skal offentliggøre, jf. § 143, stk. 1, nr. 8, op-
lyse om at selskabet anvender fradraget og angive den beløbsmæssige effekt af ikke at anvende det-
te fradrag på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumska-
pitalkravet, basiskapitalgrundlaget, det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapi-
talkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
§ 417 c.
Forsikringsselskaber, der anvender den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget
efter § 417 b, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke opfylder solvenskapitalkra-
vet, jf. § 126 c, uden at anvende den justerede rentekurve eller fradraget.
Stk. 2.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kan opfyldes uden
anvendelse af den justerede rentekurve eller fradraget, skal forsikringsselskabet indsende en redegø-
relse til Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på at sikre opfyldelsen
af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Ændrer forsikringsselskabet de planlagte foranstaltnin-
ger i løbet af overgangsperioden, skal forsikringsselskabet straks orientere Finanstilsynet om æn-
dringerne.
Stk. 3.
Forsikringsselskabet skal hvert år ved udgangen af første kvartal indsende en rapport til Fi-
nanstilsynet med angivelse af de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at sikre
opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Stk. 4.
Forsikringsselskabet skal den 1. januar 2032 opfylde solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, uden
at anvende den justerede rentekurve efter § 417 a eller fradraget efter 417 b.
Stk. 5.
Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen efter § 417 a eller § 417 b, hvis Finanstilsynet på bag-
grund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det ikke er realistisk, at selskabet kan opfylde solvenska-
pitalkravet den 1. januar 2032.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fra den 1. april 2015 forhåndsgodkende:
1) Anvendelsen af supplerende kapitalgrundlag og anden kapital, der kan medregnes i kapital-
grundlaget, jf. § 126 b, stk. 1 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29.
2) Anvendelsen af selskabsspecifikke parametre og interne modeller, jf. § 126 c, stk. 2-4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 29.
3) Anvendelsen af en matchtilpasning eller volatilitetsjustering, jf. § 126 e, stk. 2 og 3, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 29.
4) Anvendelsen af en koncernintern model, jf. § 175 b, stk. 3 og 7, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 44.
5) Etableringen af et ISPV, jf. § 343 ø, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 57.
6) Anvendelsen af en justeret rentekurve, jf. § 417 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 79.
7) Anvendelsen af et fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 417 b, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 79.
Side
17
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fra den 1. juli 2015 træffe afgørelse efter § 175 b, stk. 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 44, samt træffe afgørelse om anvendelse af overgangsbestemmelsen om forsik-
ringsselskaber under afvikling efter denne lovs § 4.
Stk. 4.
Finanstilsynets beslutninger om forhåndsgodkendelse efter stk. 2 og afgørelser efter stk. 3
har virkning fra den 1. januar 2016.
Overgangsbestemmelser
Forsikringsselskaber under afvikling
§3
Stk. 1.
Forsikringsselskaber, der efter den 31. december 2015 ophører med at indgå nye forsikrings-
eller genforsikringsaftaler, og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at
ophøre med at drive forsikringsvirksomhed, er et gruppe 2-forsikringsselskab, jf. dog stk. 2-4, hvis:
1) forsikringsselskabet erklærer over for Finanstilsynet, at det vil afslutte sin virksomhed inden
den 1. januar 2019, eller
2) forsikringsselskabet er omfattet af regler fastsat i overensstemmelse med § 242 i lov om fi-
nansiel virksomhed, og en administrator er udpeget.
Stk. 2.
Et forsikringsselskab skal opfylde følgende betingelser for at blive omfattet af stk. 1:
1) forsikringsselskabet er ikke del af en koncern, eller forsikringsselskabet er del af en koncern,
hvor samtlige forsikringsselskaber ophører med at indgå nye forsikrings- eller genforsik-
ringsaftaler efter den 31. december 2015,
2) forsikringsselskabet indsender, senest 4 uger efter den 31. december 2015, en redegørelse til
Finanstilsynet om, hvilke tiltag selskabet har foretaget i forbindelse med afviklingen af dets
aktiviteter, og
3) forsikringsselskabet har meddelt Finanstilsynet, at det omfattes af stk. 1.
Stk. 3.
Et forsikringsselskab, hvis aktiviteter ikke er afviklet inden den 1. januar 2019, jf. stk. 1, nr.
1, bliver et gruppe 1-forsikringsselskab fra denne dato. Vurderer Finanstilsynet, at en afvikling af
forsikringsselskabets aktiviteter inden den 1. januar 2019 ikke er realistisk, kan Finanstilsynet træffe
afgørelse om, at selskabet, fra en dato fastsat af Finanstilsynet, bliver et gruppe 1-
forsikringsselskab.
Stk. 4.
Et forsikringsselskab omfattet af stk. 1, nr. 2, hvis aktiviteter ikke er afviklet inden den 1.
januar 2021 bliver et gruppe 1-forsikringsselskab fra denne dato. Vurderer Finanstilsynet, at en af-
vikling af forsikringsselskabets aktiviteter inden den 1. januar 2021 ikke er realistisk, kan Finanstil-
synet træffe afgørelse om, at selskabet, fra en dato fastsat af Finanstilsynet, bliver et gruppe 1-
forsikringsselskab.
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
§4
Side
18
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 1.
Et forsikringsselskab, som den 31. december 2015 opfylder solvenskravet i den på dette tids-
punkt gældende lov om finansiel virksomhed, og som den 31. december 2016 ikke er i besiddelse af
et kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet efter § 126 c, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 29, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til inden den 31. december 2017 at opfylde sol-
venskapitalkravet efter § 126 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1 i overensstemmelse med § 248 a,
stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50.
Stk. 3.
Et forsikringsselskab, der er omfattet af stk. 1, skal hver tredje måned indsende en redegørel-
se til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 248 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50.
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet for koncerner
§5
Stk. 1.
Koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark og den øverste mo-
dervirksomhed er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, hvor mindst én af dattervirksomhederne er
et gruppe 1-forsikringsselskab, og den øverste modervirksomhed den 31. december 2015 opfylder
det for den øverste modervirksomhed gældende solvenskrav, som beskrevet i lov om finansiel virk-
somhed, men som den 31. december 2016 ikke er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af
det af den øverste modervirksomhed opgjorte solvenskapitalkrav efter § 175 b, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 44, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til inden den 31. december 2017
at opfylde solvenskapitalkravet efter § 175 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1 i overensstemmelse med § 248 a,
stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50.
Stk. 3.
Den øverste modervirksomhed i koncernen, der er omfattet af stk. 1, skal hver tredje måned
indsende en redegørelse til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 248 a, stk. 4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 50.
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
§6
Stk. 1.
Et forsikringsselskab, som den 31. december 2015 opfylder minimumskapitalkravet i den på
dette tidspunkt gældende lov om finansiel virksomhed skal senest den 31. december 2016 være i
besiddelse af et basiskapitalgrundlag til dækning af minimumskapitalkravet efter § 126 d, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 29.
Stk. 2.
Et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 vil i perioden indtil den 31. december 2016 ikke skul-
le udarbejde en finansieringsplan efter § 248 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50, og vil ikke i
perioden kunne få inddraget dets tilladelse efter § 1, nr. 48.
Side
19
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3.
Er forsikringsselskabet ikke i besiddelse af et basiskapitalgrundlag til dækning af mini-
mumskapitalkravet den 31. december 2016, inddrager Finanstilsynet selskabets tilladelse i overens-
stemmelse med kapitel 15 i lov om finansiel virksomhed.
Krav om anvendelse af standardformlen
§7
Stk. 1.
Indtil den 31. december 2017 skal gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finans-
tilsynet godkendt model ved opgørelsen af solvenskapitalkravet, anvende solvenskapitalkravet som
opgjort efter standardformlen i forhold til procentsatserne, der følger af § 126 d, stk. 3, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 29.
§8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Side
20
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Solvens II-direktivet og ændringsdirektiver
3. Lovforslagets indhold
3.1. Opdeling i gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber
3.2. Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
3.3. Opgørelse af kapitalgrundlaget
3.4. Anvendelse af en risikofri rentekurve
3.5. Investeringsregler
3.6. Kapitaltillæg
3.7. Indberetning og offentliggørelse
3.8. Egnethed og hæderlighed
3.9. Koncerner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
4.1. Implementering i dansk lovgivning og ekspertgruppedeltagelse
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (Solvens II), herefter benævnt solvens II-direktivet, samt de ændringer af solvens II-
direktivet, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 (herefter benævnt
QuickFix 2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 (herefter be-
nævnt omnibus II-direktivet).
Formålet med solvens II-direktivet er at gennemføre en række initiativer på forsikringsområdet for
at sikre en endnu bedre beskyttelse af forsikringstagerne, give forsikringsselskaberne ensartede reg-
ler inden for det indre marked, øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt
og understøtte den finansielle stabilitet. Med dette lovforslag gennemføres disse initiativer i Dan-
mark.
Side
21
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udviklingen i det finansielle marked gennem de seneste år med stor volatilitet på aktiemarkedet,
lave renter samt stigende levetid medfører, at der er behov for en effektiv kapitalstyring af forsik-
ringsselskaber i hele Den Europæiske Union. Beskyttelsen af forsikringstagerne forudsætter, at for-
sikringsselskaberne er underlagt effektive kapitalregler, og der er derfor behov for at indføre risiko-
baserede kapitalregler for forsikringsselskaberne i hele Den Europæiske Union. Forsikringsselska-
berne skal således fremadrettet opgøre et solvenskapitalkrav under hensyntagen til den konkrete
sammensætning af risici, det enkelte forsikringsselskab har påtaget sig. I Danmark har det siden
2014 været et krav, at forsikringsselskaberne tager hensyn til sammensætningen af risici ved deres
opgørelse af det individuelle solvensbehov. Dette er dog ikke generelt tilfældet i Den Europæiske
Union.
Alle selskaber, der har tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed efter de nugældende regler, vil
fortsat have tilladelse efter lovforslagets vedtagelse. Forsikringsselskaber, der opfylder nærmere
fastsatte kriterier, vil ikke blive belastet af kravene, der følger af gennemførelsen af solvens II-
direktivet. Lovforslaget indeholder på denne baggrund en opdeling af forsikringsselskaber, så det
klart fremgår, hvilke krav, de enkelte selskaber skal efterleve. For forsikringsselskaber, der ikke
bliver omfattet af de nye krav, indeholder lovforslaget forenklede nationale solvensregler og ændre-
de investeringsregler, der er baseret på direktivets investeringsregler.
De forsikringsselskaber, der er omfattet af de nye EU-retlige krav, skal efter lovforslaget opfylde to
forskellige kapitalkrav; et solvenskapitalkrav og et minimumskapitalkrav. Til opgørelse af solvens-
kapitalkravet kan selskaberne vælge at anvende en af Kommissionen fastsat standardformel eller en
af Finanstilsynet godkendt intern model. Minimumskapitalkravet er derimod det største af et beløb
opgjort på baggrund af en formel fastsat af Kommissionen henholdsvis en nærmere fastsat nedre
grænse.
Efter de gældende regler skal forsikringsselskaberne opgøre et solvenskrav, der opgøres som en
procentdel af et nærmere fastsat beløb på baggrund af den virksomhed, som forsikringsselskabet
udøver. Herudover er forsikringsselskaberne i dag omfattet af et minimumskapitalkrav, som er et
beløb, der afhænger af den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver. Endvidere skal forsik-
ringsselskaberne opgøre et individuelt solvensbehov, der er inspireret af solvenskapitalkravet i sol-
vens II-direktivet.
Hvis et forsikringsselskab ikke opfylder solvenskapitalkravet, skal selskabet efter lovforslaget udar-
bejde og efterleve en plan for genoprettelse. Hvis et forsikringsselskab ikke opfylder minimumska-
pitalkravet, skal selskabet efter lovforslaget udarbejde og efterleve en finansieringsplan. Fristen for
opfyldelse af finansieringsplanen er kortere end fristen for opfyldelse af planen for genoprettelse, da
en manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet betyder, at forsikringsselskabet med større
sandsynlighed ikke kan opfylde sine forpligtelser overfor forsikringstagerne, og at der derfor hurtigt
skal rettes op på forholdet.
Side
22
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I lovforslaget gøres op med den gældende opdeling af basiskapitalen i kernekapital og supplerende
kapital, idet den gældende definition af basiskapital ikke stemmer overens med kapitalbegreberne i
solvens II-direktivet.
Lovforslaget indeholder et krav om, at forsikringsselskaber skal anvende en risikofri rentekurve, der
er fastlagt af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsord-
ninger (herefter benævnt EIOPA), til at opgøre deres forpligtelser. Den risikofrie rentekurve er et
beregningsprincip, der anvendes til at fastsætte nutidsværdien af de forpligtelser, som et forsikrings-
selskab har. Lovforslaget giver mulighed for, at det enkelte forsikringsselskab kan anvende en ren-
tekurve, der er justeret i forhold til de investeringer, som selskabet har foretaget eller tilpasset, så
der tages hensyn til, at aktiverne udvikler sig i takt med forsikringsforpligtelserne i udvalgte bestan-
de. Finanstilsynet bemyndiges med lovforslaget til at fastsætte nærmere regler om forudsætningerne
for opgørelsen af justeringen og tilpasningen af den risikofrie rentekurve, og om Finanstilsynets
godkendelse heraf.
Lovforslaget indeholder endvidere et krav om, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver
således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Med henblik
på at opnå dette skal investeringernes løbetid være tilpasset selskabets forpligtelser, og selskabet
skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved
investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko og sol-
vens. Det betyder, at selskabet skal have en passende forståelse for de aktiver, som det investerer i
og til enhver tid være opmærksom på de risici, som det påtager sig ved investeringerne. Selskabets
investeringer vil blive afspejlet direkte i solvenskapitalkravet, der for eksempel ved meget risikable
investeringer vil blive øget. Forslaget ændrer væsentligt på de nuværende investeringsregler, der i
høj grad er baseret på kvantitative begrænsninger i form af en række placerings- og spredningsreg-
ler.
Når et forsikringsselskabs solvenskapitalkrav ikke afspejler de faktiske risici, indeholder lovforsla-
get, i overensstemmelse med solvens II-direktivet, en bestemmelse, der giver Finanstilsynet mulig-
hed for at fastsætte et kapitaltillæg. Da solvenskapitalkravet som udgangspunkt antages at afspejle
de faktiske risici vil kravet om et kapitaltillæg anvendes som den sidste mulighed, når andre tilsyns-
foranstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige.
Lovforslaget indeholder derudover en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler
om den information om selskabernes solvens og finansielle situation, som forsikringsselskaberne
skal indberette og indsende til Finanstilsynet, og om den information, selskaberne skal offentliggø-
re. Informationer om forsikringsselskabets solvens og finansiel situation omfatter de oplysninger,
der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med selskabernes virksomhedsstyring, den
virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og
risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning. Kra-
vet om offentliggørelse vedrørende forsikringsselskabers solvens og finansielle situation er harmo-
niseret i EU, og alle europæiske forsikringsselskaber skal derfor offentliggøre de samme oplysnin-
Side
23
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ger. På denne måde sikres en øget gennemsigtighed med hensyn til de enkelte selskabers solvens og
finansielle situation. Kravene til såvel indberetning som offentliggørelse er omfattende og vil med-
føre en udvidelse i forhold til de gældende krav til indberetning og til offentliggørelse i forhold til
regnskabsaflæggelsen og efter inspektioner.
Lovforslaget udvider desuden den personkreds i forsikringsselskaber, der skal leve op til egnetheds-
og hæderlighedskravene, således at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget som nøg-
lepersoner, altid skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Lovforslaget indeholder endelig en række overgangsbestemmelser, der skal sikre en smidig indfas-
ning af den nye regulering.
2. Solvens II-direktivet og ændringsdirektiver
Solvens II-direktivet består af en revision af de gældende regler for opgørelse af kapitalkrav i for-
sikringsselskaber og en sammenskrivning af 13 direktiver på forsikringsområdet.
Formålet med solvens II-direktivet er at give forsikringstagerne betryggende beskyttelse via risiko-
baserede kapitalkrav, at give forsikringsselskaber ensartede regler inden for det indre marked, at
øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt og at understøtte finansiel
stabilitet. Med solvens II-direktivet sættes der endvidere øget fokus på blandt andet stresstests og
god selskabsledelse på forsikringsområdet.
De forsikringsselskaber, der ifølge lovforslaget skal leve op til de nye krav, som solvens II-
direktivet indeholder, bliver reguleret på flere forskellige niveauer. På niveau 1 er solvens II-
direktivet, der er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet indeholder en række bemyndigelser til
Kommissionen, som på niveau 2 vedtager forordninger eller direktiver med udfyldende bestemmel-
ser til solvens II-direktivet. På niveau 3 udarbejder EIOPA de retningslinjer, der skal understøtte
brugen og fortolkningen af niveau 1- og niveau 2-reguleringen. Til sidst påser Kommissionen og
EU-Domstolen på niveau 4, at medlemslandenes lovgivning lever op til EU-reguleringen.
Den nationale frist for gennemførelse af solvens II-direktivet var oprindeligt fastsat til den 31. okto-
ber 2012. Det har dog været nødvendigt at rykke ikrafttrædelsestidspunktet for solvens II-direktivet
i lyset af den finansielle krise, der startede i 2008, og som havde stor indflydelse på dele af den eu-
ropæiske forsikringssektor.
Den 1. januar 2011 trådte en ny europæisk tilsynsstruktur i kraft med etablering af en ny europæisk
banktilsynsmyndighed (herefter EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og ar-
bejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (heref-
ter ESMA). Det skete med Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) nr. 1093/2010, (EU)
nr. 1094/2010/EU og (EU) nr. 1095/2010/EU af 24. november 2010. For at den nye europæiske
tilsynsstruktur kan fungere i praksis, har der været – og er fortsat – behov for at justere EU-
lovgivningen på en række områder, hvilket de såkaldte omnibusdirektiver medvirker til (Europa-
Side
24
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv
98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF,
2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt
Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske
Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed) (herefter benævnt omnibus I-direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser,
der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæi-
ske Værdipapirtilsynsmyndighed) (omnibus II-direktivet)). Blandt andet specificeres EIOPAs befø-
jelser, herunder på hvilke områder EIOPA kan fastlægge bindende tekniske standarder. På grund af
politisk uenighed blev processen omkring vedtagelsen af omnibus II-direktivet langtrukken. Dette
medførte, at ikrafttrædelsesdatoen for solvens II-direktivet i første omgang blev rykket til den 1.
januar 2014 med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU af 12. september 2012 om
ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoen for dets gennemførelse, dato-
en for dets anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver, herefter benævnt QuickFix 1.
Der blev dog først i efteråret 2013 opnået enighed om en kompromistekst til omnibus II-direktivet,
og med QuickFix 2 blev ikrafttrædelsesdatoen fastsat til den 1. januar 2016. Direktivet fastsætter
endvidere den nationale frist for gennemførelsen til den 31. marts 2015, så forsikringsselskaberne
har en rimelig periode til at indstille sig på de nye regler.
For yderligere at sikre en smidig indfasning af solvens II-reguleringen indeholder omnibus II-
direktivet desuden bestemmelser om, at de nationale tilsynsmyndigheder fra den 1. april 2015 skal
have beføjelse til at godkende en lang række forhold, herunder blandt andet interne modeller. Desu-
den indeholder omnibus II-direktivet en række overgangsbestemmelser, således at forsikringssel-
skaberne har tid til at omstille sig til de nye kapitalregler.
Forsikringsselskaberne skal fremover efterleve en omfattende regulering på flere niveauer. Selska-
berne skal ikke blot efterleve reglerne i lov om finansiel virksomhed og relevante bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf (niveau 1), men også efterleve den omfattende regulering på forordningsni-
veau i form af udfyldende bestemmelser og bindende tekniske standarder (niveau 2). Forsikrings-
selskaberne skal endvidere forholde sig til retningslinjer på niveau 3, der understøtter brugen og
fortolkningen af niveau 1- og 2-reguleringen.
Ud over de dele af direktivet, der gennemføres med lovforslaget, indeholder direktivet en række
bestemmelser om virksomhedsstyring i forsikringsselskaber. Dette er ikke medtaget i lovforslaget,
da reglerne om virksomhedsstyring vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau. Finanstilsynet
har allerede hjemmel i §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed til at udstede nærmere regler for
at styrke god selskabsledelse, og reglerne i den nugældende regulering afspejler i høj grad solvens
II-reguleringen.
Side
25
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Solvens II-direktivets ledelseskrav sigter mod effektiv virksomhedsstyring, der skal sikre en sund
og forsigtig ledelse af det enkelte forsikringsselskab. Solvens II-direktivet udvider kravene til orga-
nisationen, således at den tillige omfatter en risikostyringsfunktion, en compliance-funktion, en in-
tern auditfunktion og en aktuarfunktion. I overensstemmelse med de såkaldte forberedende ret-
ningslinjer fra EIOPA tog Finanstilsynet i starten af 2014 initiativ til at tilpasse reglerne i bekendt-
gørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, så kravet om
de fire funktioner klart fremgår heraf. Bekendtgørelsen forventes at blive udstedt i efteråret 2014.
Som en del af virksomhedsstyringen stilles med solvens II-direktivet desuden krav om, at forsik-
ringsselskaber skal vurdere deres egen risiko og solvens. Vurderingen er en integreret del af selska-
bets forretningsstrategi, og selskabet skal regelmæssigt vurdere sit samlede solvensbehov med sin
specifikke risikoprofil for øje. Vurderingen svarer til det krav, der i dag stilles til selskaberne, i for-
bindelse med en kortlægning af risici til brug for opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Til
forskel fra det individuelle solvensbehov, er formålet med vurderingen af selskabets egen risiko og
solvens ikke, at der fastsættes et nyt kapitalkrav, men at selskabet skal forbedre sin risikostyring ved
aktivt at forholde sig til egen risiko og solvens.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Opdeling i gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber
3.1.1. Gældende ret
I den gældende finansielle lovgivning er alle forsikringsselskaber omfattet af den samme regulering
med enkelte undtagelser på baggrund af konkrete hensyn til forsikringsselskabernes art, omfang
eller kompleksitet. Eksempelvis gælder der nedsatte kapitalkrav for gensidige forsikringsselskaber,
såfremt selskaberne opfylder nærmere fastsatte regler, ligesom der for både gensidige forsikrings-
selskaber og tværgående pensionskasser findes særlige regler for medlemmerne og deres hæftelse
for forsikringsselskabets forpligtelser.
Pr. 1. januar 2014 trådte nye regler om forsikringsselskabernes opgørelse af det individuelle sol-
vensbehov i kraft for at sikre ensartet beskyttelse af forsikringstagerne. Reglerne fremgår af be-
kendtgørelse nr. 1343 af 27. november 2013 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber og
er inspireret af solvens II-reguleringen, hvorfor der er taget højde for, at selskaber, der fra 2016 ikke
skal være omfattet af solvens II-direktivet, heller ikke skal omfattes af de nye krav til opgørelsen af
det individuelle solvensbehov.
3.1.2. Baggrunden for forslaget
Solvens II-direktivet finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber, der opfylder en række nærmere
fastsatte kriterier, herunder blandt andet, at selskabets årlige bruttopræmie er under 5 mio. euro, at
selskabet ikke har tilladelse til at tegne ansvarsforsikringer, og at selskabet ikke udøver grænseover-
skridende virksomhed.
Side
26
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selskaber, der falder uden for solvens II-direktivets anvendelsesområde, vil ikke fremover være
underlagt EU-retlig regulering, da de nugældende forsikringsdirektiver ophæves med solvens II-
direktivet. Det er dog muligt at lade disse selskaber være omfattet. Det fremgår af direktivets præ-
ambel, at medlemslandene har mulighed for at kræve, at selskaber, der udøver forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed registrerer sig, og at medlemslandene kan lade selskaberne blive omfattet
af et finansielt og lovpligtigt tilsyn.
På trods af selskabernes begrænsede størrelse og aktivitetsområde vil det ikke være hensigtsmæs-
sigt, at ophæve tilsynet med disse selskaber i Danmark. Omvendt synes det ikke nødvendigt, at dis-
se mindre selskaber skal leve op til alle de skærpede krav, der stilles som følge af solvens II-
direktivet. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at der i loven differentieres mellem selskaber, der
er omfattet af direktivets anvendelsesområde (gruppe 1-forsikringsselskaber), og selskaber, der ikke
er omfattet af direktivets anvendelsesområde (gruppe 2-forsikringsselskaber).
3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der i lov om finansiel virksomhed indsættes en definition af henholdsvis gruppe 1-
og gruppe 2-forsikringsselskaber, og at det i lovens bestemmelser klart anføres, hvilken regulering
henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaberne skal efterleve. De steder, hvor der henvi-
ses til forsikringsselskaber uden anførelse af gruppe 1- eller gruppe 2-forsikringsselskaber, finder
reglerne anvendelse for begge typer selskaber. Dette gør sig blandt andet gældende i forhold til in-
vesteringsreglerne og i forhold til kravet om registrering af aktiver.
De efterfølgende afsnit vil indeholde en nærmere beskrivelse af, hvilke konsekvenser denne opde-
ling konkret vil have.
3.2. Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
3.2.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed §§ 126 og 127 indeholder regler om solvens- og minimumskapital-
krav til forsikringsselskaber. Reglerne har til formål at sikre, at forsikringsselskaberne har kapital til
at opfylde forsikringstagernes krav. Den kapital, som forsikringsselskaberne kan anvende til at
dække sine risici, kaldes basiskapitalen.
Kravet til størrelsen af basiskapitalen til dækning af et forsikringsselskabs risici kaldes for kapital-
kravet og er det største af enten solvenskravet eller minimumskapitalkravet. Solvenskravet opgøres
som en procentdel af et nærmere fastsat beløb på baggrund af den virksomhed, som forsikringssel-
skabet udøver, mens minimumskapitalkravet er et fast beløb.
Ifølge reglerne skal bestyrelsen og direktionen endvidere opgøre forsikringsselskabets individuelle
solvensbehov. Det individuelle solvensbehov kan beskrives som den basiskapital, der er nødvendig
for at sikre, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at forsikringstagerne lider tab som følge
Side
27
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af forsikringsselskabets insolvens. I tillæg hertil skal bestyrelsen mindst én gang om året foretage en
risikovurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets
strategiske planlægningsperiode og herudover foretage en vurdering af, om det opgjorte individuelle
solvensbehov har taget tilstrækkelig højde for virkningen af alle væsentlige risici indenfor de kom-
mende 12 måneder.
Solvensreglerne bygger således på to dele: En del, der omhandler forsikringsselskabernes opgørelse
af solvenskravet, og en anden del, der vedrører forsikringsselskabernes opgørelse af det individuelle
solvensbehov og forpligtigelse til at vurdere, om det opgjorte individuelle solvensbehov tager højde
for de forhold, der er særegne for netop deres virksomhed.
Såfremt et forsikringsselskabs basiskapital er mindre end kapitalkravet, skal Finanstilsynet kræve,
at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse. Det fremgår af § 248 a i lov om finansiel virk-
somhed. Endvidere har Finanstilsynet en række muligheder for at gribe ind, når der er risiko for, at
forsikringstagernes interesser ikke kan varetages, eksempelvis ved fortsatte tab på aktiver i et vi-
gende marked og lignende, hvorved selskabets økonomiske situation forringes væsentligt. Finanstil-
synet har endvidere mulighed for at forbyde selskabet at råde over dets aktiver, jf. lov om finansiel
virksomhed § 251, og i yderste konsekvens kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at selskabet
skal træde i likvidation eller for livsforsikringsselskaber, at bestanden tages under administration.
3.2.2. Baggrunden for forslaget
Solvens II-direktivet fastlægger dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en fremadrettet opgø-
relse for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb overfor for-
sikringsselskaber, der ikke har kapital til at dække de risici, selskabet er eller kan blive mødt med
(solvenskapitalkravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som forsikringsselskaberne
som minimum skal have kapital til at dække (minimumskapitalkravet). De overordnede rammer for
begge kapitalkrav fremgår af solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, og gen-
nemføres ved dette lovforslag samt på bekendtgørelsesniveau. For at opnå et ensartet beskyttelses-
niveau for forsikringstagere i Den Europæiske Union reguleres opgørelsen af de to kapitalkrav i
niveau 2-regulering, der forventes at blive gennemført som forordninger, der er umiddelbart og di-
rekte gældende i medlemslandene og derfor ikke vil skulle gennemføres i national ret.
Solvenskapitalkravet skal medvirke til at sikre, at forsikringsselskaber er i stand til at dække betyde-
lige tab, og dermed give forsikringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed for, at
selskabet kan leve op til sine forpligtelser.
For at sikre at forsikringsselskaber har et kapitalgrundlag, som dækker solvenskapitalkravet, skal
selskaberne mindst én gang årligt opgøre solvenskapitalkravet samt løbende kontrollere det og op-
gøre det på ny, hvis risikoprofilen ændres væsentligt.
Det fremgår af præamblen til solvens II-direktivet, at for at fremme god risikostyring og bringe de
lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med erhvervslivets praksis, skal solvenskapitalkravet
Side
28
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der
højst forekommer en konkurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at selskabet med en sand-
synlighed på mindst 99,5 pct. skal kunne leve op til deres forpligtelser over for forsikringstagerne
og de begunstigede i de følgende 12 måneder. Solvenskapitalkravet opgøres på grundlag af forsik-
ringsselskabernes risikoprofil under hensyntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende
teknikker såsom genforsikring samt diversifikationseffekter, som eksempelvis at opgørelsen inde-
holder antagelser om, at risikoen for længere levetid ikke hænger sammen med risikoen for aktie-
kursfald.
Minimumskapitalkravet sikrer, at selskaberne som minimum opfylder et vist krav til kapitalens stør-
relse. Såfremt selskabet ikke kan opfylde minimumskapitalkravet vil forsikringstagerne og de be-
gunstigede være udsat for en høj risiko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet tilla-
des at fortsætte sin virksomhed.
Kommissionen fastsætter delegerede retsakter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved opgørelsen af
de forskellige risikomoduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt bindende tekniske stan-
darder udarbejdet af EIOPA som supplement hertil, jf. artikel 111 i solvens II-direktivet, som æn-
dret ved omnibus II-direktivet.
Kommissionen vedtager endvidere gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIO-
PA vedrørende godkendelse af en intern model, jf. artikel 114 i solvens II-direktivet, som ændret
ved omnibus II-direktivet.
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er niveau 2-regulering, der
forventes at blive gennemført som forordninger, der gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og
derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere information om de
europæiske retsakter.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser, som introducerer nye risikobaserede kapitalkrav for
gruppe 1-forsikringsselskaber. Gruppe 1-forsikringsselskaberne skal herefter opgøre to kapitalkrav;
et solvenskapitalkrav og et minimumskapitalkrav. Den 1. januar 2014 trådte bekendtgørelse om
solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber i kraft, hvormed indførtes en ny opgørelsesmetode
for det individuelle solvensbehov. Finanstilsynet har hermed taget det første skridt til at stille klare
krav til forsikringsselskabernes risikobaserede solvensopgørelse og med lovforslaget skal forsik-
ringsselskaberne således primært tilpasse opgørelsen til de endeligt fastsatte tekniske specifikatio-
ner, der bliver fastsat af Kommissionen.
Side
29
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indebærer endvidere, at selskaberne enten skal anvende standardformlen eller udvikle
fulde eller partielle interne modeller til at opgøre deres solvenskapitalkrav. De nærmere krav i for-
bindelse hermed vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, idet forslaget indeholder en bemyndi-
gelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af solvenskapitalkravet og
om kriterierne for godkendelse af en intern model. Af omnibus II-direktivet fremgår det, at Finans-
tilsynet pr. 1. april 2015 skal have mulighed for at godkende et selskabs anvendelse af en fuld eller
partiel intern model, således at selskabet pr. 1. januar 2016, når direktivet i sin helhed træder i kraft,
kan anvende modellen til at opgøre solvenskapitalkravet. Forslaget indeholder derfor en bestemmel-
se, der muliggør en sådan godkendelse.
For at afspejle de små og mindre komplekse forsikringsselskabers særlige situation er der mulighed
for at anvende forenklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standard-
formlen.
Minimumskapitalkravet afspejler et minimumskrav til kapitalens størrelse, som, hvis det ikke er
opfyldt, betyder, at der er risiko for, at forsikringstagernes interesser ikke kan varetages. Mini-
mumskravet udgør det største af henholdsvis beløbet for det opgjorte minimumskapitalkrav og be-
løbet for den nedre grænse for minimumskapitalkravet. Det opgjorte minimumskapitalkrav opgøres
ud fra selskabets risikoprofil, som et beløb, der udgør mellem 25 pct. og 45 pct. af virksomhedens
solvenskapitalkrav, hvorimod den nedre grænse for minimumskapitalkravet er fastsat som en be-
løbsmæssig størrelse, der varierer alt efter den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver.
Opgørelsen af minimumskapitalkravet er væsentlig mindre omfattende end opgørelsen af solvens-
kapitalkravet og sker ud fra selskabets forsikringsmæssige hensættelser, bruttopræmier og risiko-
summer, der måles netto i forhold til genforsikring.
Såfremt selskabet ikke opfylder solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet, stilles der i for-
slaget krav om, at selskabet udarbejder henholdsvis en plan for genoprettelse eller en finansierings-
plan. Der stilles i forslaget endvidere krav om, at Finanstilsynet skal godkende planerne. Solvens-
kapitalkravet skal som udgangspunkt være opfyldt seks måneder efter den manglende opfyldelse
blev konstateret, mens minimumskapitalkravet skal være opfyldt på ny inden for tre måneder.
Det foreslås endvidere, at gruppe 2-forsikringsselskaberne skal være omfattet af forenklede solvens-
regler i forhold til de solvensregler, der gælder i dag. Gruppe 2-forsikringsselskaberne vil således
ikke være omfattet af de mere omfattende kapitalkrav, som med lovforslaget fastsættes for gruppe
1-forsikringsselskaberne. Dette skyldes, at gruppe 2-forsikringsselskaberne på grund af deres be-
grænsede størrelse og aktivitetsområde ikke er omfattet af solvens II-direktivet, og at det af samme
grund vurderes tilstrækkeligt med de enklere solvensregler. Gruppe 2-forsikringsselskaberne skal
således fremover være i besiddelse af en minimumsbasiskapital, der svarer til det nugældende mi-
nimumskapitalkrav (med forenklinger i forhold til gensidige forsikringsselskaber), samt være om-
fattet af regler for opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Selskaberne skal dermed ikke opgø-
re solvenskravet, som det kræves i dag efter § 126, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Side
30
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3. Opgørelse af kapitalgrundlaget
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 128 i lov om finansiel virksomhed, at basiskapitalen for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder består af kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fra-
drag. Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for opgørelsen af basiskapitalen,
herunder kernekapital og supplerende kapital. Disse regler findes i dag i bekendtgørelse om opgø-
relse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, samt opgørelse af
kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber.
3.3.2. Baggrunden for forslaget
Ved gennemførelsen af solvens II-direktivet gøres op med opdelingen af basiskapital i kernekapital
og supplerende kapital. I stedet foreslås, at selskaberne skal opgøre et kapitalgrundlag, der består af
summen af basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Den kapital, der kan med-
regnes i kapitalgrundlaget opdeles alt efter kapitalens kvalitet. Opdelingen sker blandt andet på
baggrund af, at ikke al kapital effektivt kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs
fortsatte drift (going concern). Der er derfor behov for, at kapitalen klassificeres i tre klasser i over-
ensstemmelse med nærmere fastsatte kvalitetskriterier.
Kommissionen vedtager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA, der præciserer kriteri-
erne og proceduren for tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf. arti-
kel 92, stk. 1 og 3, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Bindende tekniske
standarder er niveau 2-regulering, der forventes at blive gennemført som forordninger, der gælder
umiddelbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere information om de
europæiske retsakter.
3.3.3. Forslagets indhold
Lovforslaget indeholder en definition af kapitalgrundlaget, basiskapitalgrundlaget og det suppleren-
de kapitalgrundlag. Endvidere indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for gruppe 1-forsikringsselskabernes opgørelse heraf.
Under de nye solvensregler opdeles kapitalen i tre klasser efter nærmere fastsatte kriterier. Klasser-
ne afspejler kapitalens kvalitet, hvor klasse 1-kapital er af højeste kvalitet. Det er hensigtsmæssigt at
have en opdeling i klasser og visse begrænsninger i forhold til den kapital, der kan anvendes til at
dække henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet for at forhindre, at virksomhe-
der bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet. Ved klassificeringen af kapitalen bli-
ver det muligt at fastsætte rammer for kvaliteten af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at
dække solvenskapitalkravet, og det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække minimums-
kapitalkravet.
Side
31
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af omnibus II-direktivet fremgår, at tilsynsmyndighederne fra 1. april 2015 skal have hjemmel til at
godkende det supplerende kapitalgrundlag, hvorfor lovforslaget muliggør dette.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne skal fortsat opgøre deres basiskapital i overensstemmelse med de
nugældende regler herfor.
3.4. Anvendelse af en risikofri rentekurve
3.4.1. Gældende ret
Forsikringsselskaber skal i dag anvende en diskonteringsrentekurve til at værdiansætte forsikrings-
forpligtelserne. Diskonteringsrentekurven anvendes til at opgøre nutidsværdien af de fremtidige
betalinger, som forsikringsforpligtelserne giver anledning til. Finanstilsynet har på baggrund af en
aftale mellem Forsikring & Pension og Erhvervs- og Vækstministeriet fastsat regler om diskonte-
ringsrentekurven i den gældende bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser.
3.4.2. Baggrunden for forslaget
Ifølge solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, fastlægger EIOPA en risikofri
rentekurve, som selskaberne skal anvende ved opgørelsen af forpligtelserne. Den risikofrie rente-
kurve udtrykker prisen for at låne risikofrit og anvendes til at opgøre nutidsværdien af de forpligtel-
ser, som et forsikringsselskab har.
Forsikringsselskaberne har mulighed for at anvende en volatilitetsjustering af den risikofrie rente-
kurve, såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsvær-
dien af de forsikringsmæssige hensættelser opgøres under hensyntagen til de investeringer, som
selskabet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke kommer i en situation, hvor pludselige ud-
sving på de finansielle markeder fører til uhensigtsmæssige frasalg af visse aktiver som følge af en
uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
Forsikringsselskaberne har endvidere mulighed for at anvende en såkaldt matchtilpasning af den
risikofrie rentekurve, såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Matchtilpasning er en mulighed
for, at forsikringsselskaber kan opnå en tilpasning af de renter, som selskaberne diskonterer med, og
dermed værdiansætter deres forpligtigelser med. Anvendelse af matchtilpasningen medfører, at sel-
skaberne skal diskontere deres forpligtelser med en højere rente. En højere diskonteringsrente ned-
bringer værdien af forpligtelserne og reducerer dermed behovet for hensættelser. Det skyldes, at en
højere diskonteringsrente udtrykker en højere forventning til de fremtidige risikofrie afkast, hvor-
med hensættelsen til en fremtidig betaling vil blive mindre.
Matchtilpasning kan anvendes på forsikringsprodukter eller bestande, hvis selskabets aktiver allere-
de udvikler sig nogenlunde i takt med forpligtigelserne, for eksempel som følge af, at aktiver og
forpligtigelser har ens betalingsstrømme og løbetid. Dette kan illustreres ved, at en given forpligtel-
se indebærer en betaling fra selskabet på 100 om et år og at selskabet har investeret i en obligation,
Side
32
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som ved udløb om et år indebærer en betaling til selskabet på 100. Når værdien af et selskabs akti-
ver og forpligtelser udvikler sig i takt med hinanden, betyder det mindre risiko for selskabets kapi-
talgrundlag, hvorfor der kan tages hensyn hertil ved opgørelsen af forpligtelserne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der fastlægger de metoder og forudsætninger, der skal
benyttes i forbindelse med værdiansættelsen af aktiver og passiver, samt reguleringsmæssige tekni-
ske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement hertil, jf. artikel 75, stk. 2 og 3, i solvens II-
direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tek-
niske standarder er niveau 2-regulering, der forventes gennemført som forordninger, der gælder
umiddelbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere information om de
europæiske retsakter.
3.4.3. Forslagets indhold
Forslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter forsikringsselskaber skal anvende den risikofrie
rentekurve, der fastlægges og offentliggøres af EIOPA, til at opgøre deres forpligtelser. Lovforsla-
get indeholder desuden en mulighed for at selskaberne kan anvende en volatilitetsjustering eller en
matchtilpasning, hvis dette godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet bemyndiges endvidere til at
fastsætte regler om de mere tekniske betingelser for godkendelsen og kravene til opgørelsen af
matchtilpasningen.
3.5. Investeringsregler
3.5.1. Gældende ret
De gældende investeringsregler i §§ 158-169 i lov om finansiel virksomhed, samt i bekendtgørelser
udstedt i medfør heraf, skal sikre, at forsikringsselskaberne placerer deres midler betryggende, og at
midlerne er tilstrækkeligt likvide. Investeringsreglerne har deres baggrund i Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende
direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og
88/357/EØF, EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1 (3. skadesforsikringsdirektiv), og Rådets direktiv
92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrø-
rende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF,
EF-Tidende 1992, nr. L 360, side 1 (3. livsforsikringsdirektiv). Reglerne indeholder generelle prin-
cipper om forsikringsselskabernes investeringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver
samt minimumskrav til investeringernes spredning og diversificering.
Reglerne fastsætter både kvantitative og kvalitative begrænsninger. Af de kvantitative begrænsnin-
ger, der gælder den del af aktiverne, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, fremgår, at
aktiverne til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser skal være udvalgt, således at de med
hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er egnede til at sikre, at forsikringstagerne og de begunsti-
gede kan fyldestgøres.
Side
33
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af de kvalitative begrænsninger, der gælder for samtlige investeringer i forsikringsselskaber, her-
under for investeringer, der modsvares af egenkapitalen, fremgår, at midlerne skal investeres på en
hensigtsmæssig og på en for forsikringstagerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikker-
hed for, at selskaberne kan opfylde deres forpligtelser. Med andre ord, er der et grundlæggende sik-
kerhedshensyn ved udformningen af investeringsbeslutningerne i forsikringsselskaber, og ved fast-
sættelsen af sikkerhedshensynet er det forsikringstagerne, der skal være i centrum.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne placeres med betryggende sikkerhed for, at selskabet kan
opfylde sine forpligtelser. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for direktionens adgang til at
placere midler i investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter.
3.5.2. Baggrunden for forslaget
Med solvens II-direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placerings- og spredningsreglerne
udgår og i stedet indføres prudent person-princippet fra solvens II-direktivets artikel 132, som er et
overordnet princip for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver.
Baggrunden for ændringen af EU-reglerne er blandt andet, at kravet om, at forsikringsselskaber skal
investere i bestemte kategorier af aktiver, kan være uforeneligt med den liberalisering af kapitalbe-
vægelser, der er fastsat i artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det føl-
ger af denne artikel, at alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemslandene indbyrdes
og mellem medlemslande og tredjelande er forbudt.
EIOPA udarbejder retningslinjer på niveau 3, jf. herom de almindelige bemærkningers punkt 2, for
at understøtte brugen og fortolkningen af prudent person-princippet.
3.5.3. Forslagets indhold
Det overordnede formål med investeringsreglerne er fortsat, at sikre forsikringstagerne og de be-
gunstigedes interesser bedst muligt, dog skal dette ikke ske inden for de kvantitative grænser, som
de gældende investeringsregler opstiller. Forslaget indeholder derfor en ophævelse af de eksisteren-
de investeringsregler, og i stedet indføres en overordnet bestemmelse om, at forsikringsselskaber
skal investere alle deres aktiver på en sådan måde, at forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser varetages bedst muligt.
Der er naturligvis stor forskel på hvilken aktivsammensætning, der medfører at forsikringstagernes
interesser varetages bedst muligt, og selskabet skal tilpasse sine investeringer i forhold til forpligtel-
serne over for forsikringstagerne og dermed de produkter forsikringstagerne er omfattet af.
Reglerne indføres for både gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber. Gruppe 1-
forsikringsselskabernes investeringspolitik vil blive afspejlet i solvenskapitalkravet, mens gruppe 2-
forsikringsselskaberne skal tage hensyn til risikoprofilen i opgørelsen af deres individuelle solvens-
behov, hvor investeringspolitikken vil blive afspejlet.
Side
34
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med ophævelsen af de kvantitative investeringsgrænser vil der blive et øget fokus på selskabernes
investeringspolitik, og Finanstilsynet vil føre tilsyn med, om selskabet anbringer sine aktiver i over-
ensstemmelse med prudent person-princippet.
3.6. Kapitaltillæg
3.6.1. Gældende ret
Der findes i den gældende lovgivning ikke regler om fastsættelsen af et kapitaltillæg. I stedet findes
der i lov om finansiel virksomhed en mulighed for at Finanstilsynet kan fastsætte et højere indivi-
duelt solvenskrav til forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, hvis Finanstilsynet finder,
at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov ikke er tilstrækkeligt. Dette
individuelle solvenskrav kan ikke være mindre end selskabets kapitalkrav.
De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav,
vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af
selskabets individuelle solvensbehov efter den gældende § 126, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. I Finanstilsynets vurdering vil også kunne indgå en vurdering af ledelsen, herunder dens kom-
petencer og risikovillighed. Finder Finanstilsynet, at det opgjorte individuelle solvensbehov er for
lavt, vil Finanstilsynet gå i dialog med den pågældende virksomhed, før Finanstilsynet eventuelt vil
fastsætte et højere individuelt solvenskrav end kapitalkravet eller det individuelle solvensbehov. I
dialogen vil elementerne i virksomhedens individuelt fastsatte solvensbehov være udgangspunktet.
Fastsætter Finanstilsynet et solvenskrav, der er højere end den basiskapital, som forsikringsselska-
bet har på tidspunktet for fastsættelsen af solvenskravet, vil selskabet få en frist til at opfylde sol-
venskravet. Fristen bliver fastsat efter en konkret vurdering.
3.6.2. Baggrunden for forslaget
Solvens II-direktivet indeholder mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan fastsætte et kapitaltil-
læg, der minder om det individuelle solvenskrav, som Finanstilsynet i dag kan fastsætte. I solvens
II-direktivet opstilles der en række kriterier for, hvornår der kan stilles krav om et kapitaltillæg, og
på niveau 2 præciserer Kommissionen under hvilke omstændigheder, der kan stilles krav om et ka-
pitaltillæg. Niveau 2-regulering forventes at blive gennemført som forordninger, der gælder umid-
delbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Med de nye kapitalregler efter solvens II-direktivet indføres et solvenskapitalkrav, der som ud-
gangspunkt opgøres ved anvendelse af standardformlen. Hensigten er, at standardformlen skal af-
spejle de fleste forsikringsselskabers risikoprofil, men i visse tilfælde vil dette ikke være tilfældet. I
disse særlige tilfælde skal Finanstilsynet have beføjelse til at fastsætte et kapitaltillæg.
Kapitaltillægget skal kun anvendes, når Finanstilsynet vurderer, at alle andre tilsynsforanstaltninger
er ineffektive eller uhensigtsmæssige.
Side
35
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.6.3. Forslagets indhold
Forslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte et kapi-
taltillæg, såfremt et gruppe 1-forsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætninger-
ne bag den anvendte model til opgørelse af solvenskapitalkravet, eller selskabets virksomhedssty-
ring afviger væsentligt fra § 71 i lov om finansiel virksomhed om effektive former for virksomheds-
styring.
I de tilfælde, hvor kravet om et kapitaltillæg bliver stillet på baggrund af ledelsesmæssige svigt eller
fordi den interne model indeholder væsentlige mangler, skal selskabet gøre det nødvendige for at
rette op på manglerne. Hvis standardformlen ikke i tilstrækkelig grad afspejler selskabets risici, kan
kapitaltillægget opretholdes i de efterfølgende år og vil blive opretholdt så længe, der ikke er rettet
op på forholdet.
For gruppe 2-forsikringsselskaber vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at fastsætte et højere
individuelt solvensbehov end det af selskabet opgjorte individuelle solvensbehov.
3.7. Indberetning og offentliggørelse
3.7.1. Gældende ret
Lov om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virksomheder skal give Finans-
tilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Endvidere fremgår det, at Fi-
nanstilsynet fastsætter nærmere regler om indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet,
solvensbehovet og basiskapitalen. Forsikringsselskaberne indberetter i dag en række oplysninger,
og Finanstilsynet har udarbejdet nationale indberetningsskemaer, der ikke er harmoniseret i EU.
Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke krav om, at selskaberne offentliggør oplysninger om
selskabernes solvens og finansielle situation udover, hvad der skal offentliggøres i forhold til regn-
skabsaflæggelsen og efter inspektioner.
3.7.2. Baggrunden for forslaget
Det fremgår af solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighederne skal kunne indhente de oplysninger
fra forsikringsselskaber, der er nødvendige med henblik på tilsynet. Endvidere fremgår det, at for-
sikringsselskaber af hensyn til gennemsigtigheden mindst én gang årligt skal offentliggøre væsent-
lige oplysninger om deres solvens og finansielle situation.
Kommissionen fastsætter nærmere regler på niveau 2 om en række af de oplysninger, der skal ind-
berettes til tilsynsmyndighederne. Niveau 2-regulering forventes at blive gennemført som forord-
ninger, der gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk
ret. På denne måde sikres en harmonisering af tilsynspraksis i EU-medlemslandene, samt af hvilke
oplysninger, der offentliggøres, og hvordan de offentliggøres.
Side
36
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vedtager herudover gennemførelsesmæssige tekniske standarder navnlig med hen-
syn til indberetningsskabelonerne og procedurerne for indberetning til tilsynsmyndighederne. Den-
ne form for regulering er niveau 2-regulering og forventes at blive gennemført som forordninger,
der gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere information om de
europæiske retsakter.
3.7.3. Forslagets indhold
Forslaget indeholder en bemyndigelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
den information om solvens og finansiel situation, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal ind-
sende til Finanstilsynet, og om den information, som selskaberne skal offentliggøre. Kravene til
indberetning og kravene til offentliggørelse er omfattende, og det bliver en større opgave for såvel
forsikringsselskaber som Finanstilsynet at omstille sig. De nuværende indberetningsskemaer om
selskabernes solvens vil blive erstattet af indberetningsskemaerne under solvens II, og gruppe 1-
forsikringsselskaberne skal således kun udfylde disse skemaer fremadrettet.
Gruppe 1-forsikringsselskaberne skal blandt andet udarbejde to rapporter årligt
en rapport om
selskabets solvens og finansielle situation og en rapport til Finanstilsynet. Førstnævnte vil være til-
gængelig for offentligheden. Rapporten til Finanstilsynet omfatter de oplysninger, der er nødvendi-
ge for, at der kan føres tilsyn med selskabernes virksomhedsstyring, den virksomhed, de udøver, de
værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer
samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning. Herudover skal selskaberne
løbende indberette en række oplysninger, der hovedsageligt er baseret på indberetningsskabeloner,
der er harmoniseret i EU.
Gruppe 2-forsikringsselskaberne omfattes ikke af de øgede krav til indberetning og vil fortsat være
underlagt de gældende indberetningskrav.
3.8. Egnethed og hæderlighed
3.8.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder i dag regler, som stiller krav til medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge de gældende regler skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed
til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at bestride stillingen eller
hvervet. Et ledelsesmedlem skal derudover til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og
udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførelsen af sit arbejde. Hertil
kommer, at ledelsesmedlemmer ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på betryggende vis. Ledelsesmedlemmer må heller ikke have indgivet begæring
Side
37
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbe-
handling, konkursbehandling eller gældssanering. Endvidere må ledelsesmedlemmer ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en adfærd, der giver grundlag for at anta-
ge, at den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis.
Der findes endvidere regler om, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en
direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel virksomhed, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene. Disse regler er underlagt særlige regler for
prøvelse, der sikrer, at et ledelsesmedlem har adgang til at få en domstolsprøvelse af, om indgrebet
er berettiget og proportionalt.
3.8.2. Baggrunden for forslaget
Efter de gældende regler er det alene medlemmer af bestyrelse og direktion i finansielle virksomhe-
der, der skal vurderes af Finanstilsynet i henhold til reglerne om egnethed og hæderlighed (fit &
proper-reglerne) i lov om finansiel virksomhed. Dette skyldes en betragtning om, at det er ledelsen i
form af bestyrelse og direktion, der har ansvaret for strategien og ledelsen af virksomheden. Det er
derfor afgørende, at denne personkreds er hæderlig og har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer
og erfaring til at bestride henholdsvis deres hverv og stillinger. De gældende regler indebærer også,
at der kan gribes ind over for personer, der ikke længere lever op til kravene og medvirker til at for-
ringe tilliden til den finansielle sektor.
Solvens II-direktivet udvider den personkreds, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes for at
kunne varetage en stilling i et gruppe 1-forsikringsselskab, til også at omfatte nøglepersoner i sel-
skabet, herunder personer, der reelt driver gruppe 1-forsikringsselskabet. Herved sikres, at også
disse personer er hæderlige og har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at vareta-
ge deres stillinger, samt at der kan gribes ind over for dem, som ikke længere lever op til kravene.
3.8.3.
Forslagets indhold
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 64 udvides til
at omfatte ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget som nøglepersoner. De personer,
som vil skulle udpeges og registeres som nøglepersoner, vil dels være ansatte, der er en del af den
faktiske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i selska-
bet. Nøglefunktioner er funktioner, som er vigtige og afgørende for selskabets drift. Som nøglefunk-
tioner anses altid selskabets risikostyringsfunktion, compliancefunktion, interne auditfunktion og
aktuarfunktion. Derudover vil også andre funktioner kunne anses for nøglefunktioner, Det vil være
det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab, som skal identificere selskabets nøglepersoner. Finanstil-
synet vil på bekendtgørelsesniveau fastsætte nærmere regler om gruppe 1-forsikringsselskabers
pligt til at udpege og registrere nøglepersoner.
Samtidig med at anvendelsesområdet for kravene til egnethed og hæderlighed udvides til at omfatte
ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget som nøglepersoner, får Finanstilsynet mulig-
Side
38
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hed for at påbyde et selskab at afsætte en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til disse
krav.
Der stilles ikke samme krav til gruppe 2-forsikringsselskaber på grund af deres begrænsede størrel-
se og kompleksitet. Gruppe 2-forsikringsseskaber får således ikke pligt til at udpege og registrere
nøglepersoner, og der er derfor heller ikke krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af ansatte,
udover som hidtil medlemmer af direktionen. Medlemmer af gruppe 2-forsikringsselskabers besty-
relse skal ligeledes som hidtil egnetheds- og hæderlighedsvurderes, jf. § 64, stk. 1-5.
3.9. Koncerner
3.9.1. Gældende ret
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 indførtes en definition af forsikringsholdingvirksomheder.
Der blev derfor indsat en ny § 170 a i kapitel 12 om koncernregler i lov om finansiel virksomhed,
således at der er parallellitet mellem reglerne for forsikringsholdingvirksomheder og for øvrige ty-
per holdingvirksomhed i kapitel 12.
Ifølge § 170 a finder § 126 tilsvarende anvendelse i koncerner, hvor modervirksomheden er en for-
sikringsholdingvirksomhed eller et forsikringsselskab. Koncerner skal dermed opfylde kravene til
basiskapital, minimumskapital og individuelt solvensbehov som fastsat i § 126. Reglerne om opgø-
relse af det individuelle solvensbehov fremgår af bekendtgørelse nr. 1343 af 27. november 2013 om
solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber, og indebærer, at forsikringsholdingvirksomheder til
enhver tid skal have en basiskapital, der efter fradrag af summen af det største af datterselskabernes
kapitalkrav, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed, og det individuelle solvensbehov er positiv.
Da en koncern alene er en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske
enheder, er det i § 170 a, stk. 1, 2. pkt., præciseret, at det er modervirksomhedens, altså forsikrings-
holdingvirksomhedens henholdsvis forsikringsselskabets, bestyrelse, der har ansvaret for opfyldel-
sen af kravene i § 126 på koncernbasis.
3.9.2. Baggrunden for forslaget
Solvens II-direktivet indeholder en lang række bestemmelser om tilsynet på koncernniveau. Be-
stemmelserne skal sikre, at der i hele Den Europæiske Union anvendes ens regler for at beskytte
forsikringstagerne og skabe gennemsigtighed i forhold til koncernernes risikoopgørelser og kapitali-
sering.
3.9.3. Lovforslagets indhold
De foreslåede regler indebærer, at det øverste moderselskab i koncernen skal sikre, at koncernen er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet for koncernen.
Side
39
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Solvenskapitalkravet for koncernen skal som udgangspunkt opgøres efter de konsoliderede regn-
skaber, men i visse tilfælde kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for kon-
cernen skal opgøres efter en anden metode.
Lovforslaget indeholder endvidere mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg på
koncernniveau.
Finanstilsynet får med forslaget hjemmel til at fastsætte nærmere regler om det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for den øverste modervirksomhed i koncernen,
opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen, og den information om koncernens solvens og
finansielle situation, som skal offentliggøres.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslaget indebærer nye opgaver i forbindelse med implementering af de europæiske regler i dansk
ret og dermed øgede omkostninger for Finanstilsynet. Da Finanstilsynets virksomhed er finansieret
af virksomheder under tilsyn, sker finansieringen via en forøgelse af den årlige afgift, som virksom-
hederne betaler til tilsynet.
Regeringens Økonomiudvalg godkendte i juni 2010 en forøgelse på baggrund af de ekstra omkost-
ninger gennemførelsen af solvens II-direktivet på daværende tidspunkt vurderedes at medføre for
Finanstilsynet. Finanstilsynet har efterfølgende vurderet, at der er et yderligere behov for tilførelse
af ressourcer som følge af implementeringen af omnibus II-direktivets bestemmelser. Der er således
behov for øgede ressourcer til at forhåndsgodkende forsikringsselskabernes anvendelse af volatili-
tetsjustering, matchtilpasning og overgangsforanstaltninger, samt føre løbende tilsyn med de sel-
skaber, der har fået tilladelse til en sådan anvendelse.
4.1. Implementering i dansk lovgivning og ekspertgruppedeltagelse
Solvens II- og omnibus II-direktivet bemyndiger Kommissionen til at vedtage ca. 75 niveau 2-
retsakter i form af delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførel-
sesmæssige tekniske standarder. Niveau 2-regulering forventes at blive gennemført som forordnin-
ger, der gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Niveau 2-reguleringen skal udarbejdes i 2014 og vedtages i 2015. For Finanstilsynet vil der særligt
være fokus på de standarder, som er specielt interessante for Danmark. Det kræver en øget deltagel-
se i det internationale arbejde. I forbindelse med det internationale arbejde må der desuden påregnes
en særlig indsats fra Finanstilsynets side. Dette gælder både i forhold til deltagelse i arbejdsgrup-
pemøder og i forbindelse med gennemgang af og bidrag til gennemførelse af ny niveau 2-
regulering. Derudover er det vurderingen, at selve opstartsfasen vil medføre en række opgaver for
Finanstilsynet i forbindelse med at få hele regelsættet med tilhørende niveau 2-regulering samt be-
kendtgørelser, vejledninger m.v. på plads og implementeret i tilsynsarbejdet. I den forbindelse for-
ventes blandt andet en væsentlig øget dialog med branchen i relation til forståelsen af de nye regler
og anvendelsen heraf i praksis.
Side
40
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
På kort sigt vil de nye regler medføre implementeringsomkostninger for branchen. Bestemmelserne
i lovforslaget er i vidt omfang overordnede bestemmelser og bemyndigelsesbestemmelser, hvorfor
størrelsesordenen af de samlede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke
kan fastlægges endeligt endnu. Detaljerne i reguleringen forventes at blive fastlagt i forordninger
samt i bekendtgørelser, der vil blive selvstændigt vurderet med hensyn til eventuelle økonomiske og
administrative konsekvenser.
Dog kan det overordnet vurderes, at de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet som følge af den samlede solvens II-regulering, der består af både dette lovforslag, kommende
bekendtgørelser, der forventes udstedt i medfør heraf, og forordninger, vil være meget omfattende
og må forventes på samfundsplan at ligge over 10.000 timer. Lovforslaget i sig selv vurderes ikke at
medføre administrative konsekvenser på samfundsplan på over 10.000 timer årligt.
De områder, der vurderes at medføre de største økonomiske og administrative konsekvenser, er de
nye opgørelser af solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav, herunder den ændrede opgørelse af
kapitalgrundlaget, de nye krav til indberetning og offentliggørelse, samt de nye krav til organisatio-
nen.
Der vil være en mindre administrativ lettelse for gruppe 2-forsikringsselskaber som følge af, at sol-
vensreglerne for disse selskaber forenkles.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.
8. Forholdet til EU-retten
Ved gennemførelsen af lovforslaget implementeres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikrings-
virksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU af 12. sep-
tember 2012 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoen for dets gen-
nemførelse, datoen for dets anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv
2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og dato-
en for ophævelse af visse direktiver (Solvens I), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning
Side
41
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der
er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi-
papirtilsynsmyndighed).
Solvens II-direktivet blev vedtaget i foråret 2009 og er en sammenskrivning af 13 gældende direkti-
ver på følgende områder: Skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og op-
hør af forsikringsvirksomhed. Den nationale frist for gennemførelse af solvens II-direktivet var op-
rindeligt fastsat til den 31. oktober 2012. Det har dog været nødvendigt at rykke ikrafttrædelsestids-
punktet for solvens II-direktivet i lyset af den finansielle krise, der havde stor indflydelse på dele af
den europæiske forsikringssektor.
En af konklusionerne ovenpå den finansielle krise var, at det finansielle tilsyn ikke fungerede til-
fredsstillende, og at koordinationen på tværs af grænserne i EU var for dårlig. Kommissionen frem-
satte derfor forslag til indførelse af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) med et dertil hø-
rende system af mikro- og makrotilsynsmyndigheder for at sikre et konsekvent og sammenhængen-
de finansielt tilsyn i EU. Det nye finansielle tilsynssystem trådte i kraft med virkning fra 1. januar
2011 og medførte oprettelsen af et europæisk udvalg for systemiske risici og tre nye europæiske
tilsynsmyndigheder.
Makrotilsynet på europæisk plan udføres af Det Europæisk Udvalg for Systemiske Risici (ESRB),
som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. novem-
ber 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk
udvalg for systemiske risici. ESRB har en rådgivende funktion i forhold til EU-landene og har til
opgave at overvåge, identificere, analysere og varsle om systemiske risici i hele EU. Idéen er, at
ESRB på et tidligt tidspunkt skal advare om opbygning af risici på tværs af landegrænser og finan-
sielle virksomheder.
Mikrotilsynet i Den Europæiske Union – tilsynet med de enkelte institutioner – består af flere ni-
veauer af myndigheder. De forskellige niveauer kan opdeles efter sektor – bank, forsikring og vær-
dipapirmarkedet – og det plan, hvor tilsynet og reguleringen finder sted. På europæisk plan er de
europæiske tilsynsmyndigheder ansvarlige for mikrotilsynet, mens det daglige tilsyn varetages af de
nationale tilsynsmyndigheder. De europæiske tilsynsmyndigheder blev oprettet ved omdannelsen af
de tidligere europæiske tilsynskomitéer - Banktilsynskomitéen (CEBS), Forsikringstilsynskomitéen
(CEIOPS) og Børstilsynskomitéen (CESR) - til egentlige EU-tilsynsmyndigheder. Tilsynsmyndig-
heder kaldes samlet ESA’erne og består af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
samt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). ESA’erne samarbejder
med Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder om at styrke det indre marked ved at
sikre en øget konvergens i udmøntningen af EU-regulering i de enkelte medlemslande og ensartede
konkurrencevilkår.
Side
42
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forordning nr. 1094/2010 af 24. november 2010 tillægges EIOPA en lang række opgaver, som
blandt andet består i at sikre et effektivt og konsekvent niveau for regulering og tilsyn af forsik-
ringsselskaber, bidrage til det finansielle systems stabilitet og effektivitet, sikre et ensartet tilsynsni-
veau og forbrugerbeskyttelse. EIOPA bidrager til et fælles regelsæt for forsikringsselskaber ved at
udarbejde reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedtages af
Kommissionen som delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Derudover udarbejder EIOPA
retningslinjer og henstillinger og har visse beføjelser vedrørende nationale tilsynsmyndigheders
overtrædelse af EU-retten.
Med henblik på at sikre, at den nye europæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis, er der vedtaget
to såkaldte omnibusdirektiver. Omnibus I-direktivet blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bank-
og værdipapirområdet. Den 19. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen forslag til omnibus II-
direktivet.
Solvens II-direktivet er et principbaseret rammedirektiv udarbejdet under den såkaldte Lamfalussy-
proces, som har til formål at styrke og effektivisere den europæiske lovgivnings- og tilsynsramme i
den finansielle sektor. Processen omfatter fire niveauer: På niveau 1 vedtages et rammedirektiv, på
niveau 2 fastsætter Kommissionen de udfyldende bestemmelser via forordninger eller direktiver, på
niveau 3 kommer de vejledninger og standarder, der skal understøtte brugen og fortolkningen af
niveau 1- og niveau 2-reguleringen og på niveau 4 påser Kommissionen og EU-Domstolen, at med-
lemslandenes lovgivning lever op til EU-reguleringen.
I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem følgende typer gennemførselsforanstaltninger:
(i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder
(RTS'er) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder (GTS'er). Reguleringsmæssige tekni-
ske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder benævnes undertiden samlet som
bindende tekniske standarder (BTS’er). Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-
regulering fremgår af bemyndigelsesbestemmelserne i solvens II-direktivet, samt af den EU-
regulering der henvises til i disse bestemmelser. Proceduren er forskellig for hver type niveau 2-
regulering.
Delegerede retsakter vedtages af Kommissionen, når den bemyndiges til at udøve EU-lovgivers
beføjelser. Retsakterne kan Kommissionen benytte til at foretage generelle ændringer og præcise-
ringer af eksisterende EU-regler. Hjemlen til at vedtage delegerede retsakter findes i artikel 290 i
EUF-traktaten. Kontrollen med de delegerede retsakter sker i form af sanktionsmuligheder for såvel
Rådet som Europa-Parlamentet.
Gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen som supplement til medlemslandenes beføjelse
til at gennemføre EU-lovgivningen. Kommissionen kan benytte disse retsakter til at skabe ensartede
betingelser for medlemslandenes gennemførelse af EU-regler. Hjemlen til at vedtage gennemførel-
sesretsakter findes i artikel 291 i EUF-traktaten. Gennemførelsesretsakter vedtages i overensstem-
melse med komitologiproceduren, jf. blandt andet artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 om de
Side
43
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
generelle regler og principper for, hvordan medlemsmedlemslandene skal kontrollere Kommissio-
nens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Gennem komitologiproceduren har EU-landene mulig-
hed for at kontrollere Kommissionen, når den bemyndiges til at vedtage de mere detaljerede regler
på et bestemt område, idet vedtagelsen af regler sker i samarbejde med forskellige typer af udvalg
bestående af embedsmænd og eksperter fra medlemslandenes regeringer. Kommissionen har initia-
tivretten under alle procedurer og sidder i formandsstolen i alle udvalg, men har ingen stemmeret.
Retsakter med hjemmel i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter kan gennemføres som
direktiver eller forordninger. Såfremt retsakten gennemføres som et direktiv, vil direktivet skulle
gennemføres i dansk ret ved implementering i national lovgivning, hvorimod en retsakt, der gen-
nemføres som en forordning, vil være umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og derfor ikke
skulle gennemføres i dansk ret. Det fremgår hverken af artikel 290 eller 291 i EUF-traktaten, hvil-
ken type retsakt Kommissionen kan vedtage som følge af delegationen i en delegeret retsakt eller en
gennemførelsesretsakt. Typisk vil den nyudstedte retsakt være af samme type, som den niveau 1-
retsakt, der indeholder hjemlen til udstedelsen. Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lov-
forslag ikke muligt at vide, om de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne vil blive ud-
stedt som direktiver eller forordninger og dermed om reguleringen skal gennemføres i dansk ret
eller ej. Dog er det forventningen, at delegerede retsakter udstedt i medfør af solvens II-direktivet
vil blive udstedt som forordninger.
Reguleringsmæssige tekniske standarder er tekniske og deres indhold er begrænset af de lovgiv-
ningsmæssige retsakter, som de er baseret på. De reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
hjemlet i omnibus II-direktivet, skal vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 290 i EUF-
traktaten og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010.
Gennemførelsesmæssige tekniske standarder fastlægger betingelserne for anvendelsen af visse rets-
akter. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er hjemlet i omnibus II-direktivet, skal
vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 291 i EUF-traktaten og i overensstemmelse med
artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november
2010.
I medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1094/2010 af 24. november 2010 vedtages bindende tekniske standarder af Kommissionen gen-
nem forordninger eller afgørelser. Bindende tekniske standarder gælder umiddelbart og direkte i
medlemslandene og vil derfor ikke skulle gennemføres i national ret.
Som en følge af blandt andet den nye tilsynsstruktur i Den Europæiske Union og i lyset af, at
Kommissionen og EIOPA får de beskrevne gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-
regulering, vil der på en række områder være behov for at kunne gennemføre reguleringen eller
supplere de mere detaljerede og tekniske dele af den danske regulering hurtigere og mere smidigt
end gennem vedtagelse af lovforslag. Lovforslaget indeholder derfor bemyndigelse til erhvervs- og
Side
44
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vækstministeren til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgø-
relser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af solvens II- og omnibus II-
direktivet. Bemyndigelsen omfatter de samme forhold, som Kommissionen i medfør af solvens II-
og omnibus II-direktivet har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-reguleringen. Dette
med henblik på, at erhvervs- og vækstministeren vil kunne gennemføre delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, som Kommissionen udsteder som direktiver, samt vedtage supplerende
regulering vedrørende niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som forordninger.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets fremsæt-
telse er ubekendt, er det i de specielle bemærkninger til lovforslaget ikke muligt at redegøre nærme-
re for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet. Erhvervs- og vækstministeren skal kun ud-
nytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik på at gennemføre den
omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget som niveau 2-regulering.
Bindende tekniske standarder samt delegerede retsakter, som Kommissionen udsteder som forord-
ninger, gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.
I det omfang det er tilladt eller krævet i henhold til EU-retten, kan supplerende regulering vise sig at
være nødvendig for disse direkte gældende retsakter. Et eksempel på nødvendig supplerende regule-
ring til Kommissionens forordninger, er bekendtgørelser vedrørende udnyttelse af valgmuligheder i
niveau 2-reguleringen, der ikke er en del af almindelig tilsynsførelse – det vil sige valg, der ikke
kan træffes ved en myndighedsafgørelse rettet mod en afgrænset kreds af parter. I forhold til valg-
muligheder i Kommissionens forordninger, som skal udnyttes af Finanstilsynet eller en eventuel
anden udpeget myndighed, skal disse valg træffes med hjemmel i forordningen og af den myndig-
hed, der er bemyndiget hertil. Visse valg kan have en generel normerende effekt for borgerne, og
skal i så fald fastsættes ved bekendtgørelse. Lovforslaget indeholder hjemmel til udstedelse af så-
danne bekendtgørelser.
EU-retten stiller ikke krav om, hvorvidt gennemførelsen af direktivet sker gennem bekendtgørelser
eller lov. Som en følge af den nye tilsynsstruktur i EU og af, at de europæiske tilsynsmyndigheder
får mulighed for at udstede bindende tekniske standarder, vil der på en række områder være behov
for at kunne tilpasse de mere detaljerede og tekniske dele af reguleringen hurtigere og mere smidigt.
Det foreslås derfor, at en række områder bliver reguleret på bekendtgørelsesniveau og ikke direkte i
loven.
På niveau 3 udsteder EIOPA en række retningslinjer, vejledninger og henstillinger vedrørende sol-
vens II-direktivet og omnibus II-direktivet, samt niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf. For-
målet hermed er at sikre ensartethed i det europæiske tilsyn. Niveau 3-regulering er ikke-bindende
regulering, men i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24.
november 2010 skal de kompetente myndigheder og finansielle institutioner bestræbe sig bedst mu-
ligt på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger. For de kompetente myndigheder er retnings-
linjer og henstillinger endvidere underlagt »følg eller forklar«-princippet (»comply or explain«), jf.
Side
45
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, hvorefter de europæiske medlemslande skal indberette
til EIOPA, om de følger de udstedte retningslinjer og hvis ikke, hvad begrundelsen herfor er.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring fra den 28. august 2014 til den 9. oktober 2014 hos
følgende organisationer, myndigheder m.v.: Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture
Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-
marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk
Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen,
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsikrings-
mæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Sta-
bilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere
for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pen-
geinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR –
danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for ind-
skydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrå-
det, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen,
ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisor-
nævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i
Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Er-
hvervsstyrelsen, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Byg-
ningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministe-
riet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-
nelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Mini-
steriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Social- Børne og Integrationsministeriet, Statsministeriet,
Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sik-
Side
46
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413181_0047.png
ring, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Den Euro-
pæiske Centralbank.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindre udgifter
Økonomiske konse- Ingen
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Negative konsekvenser/merudgifter
De økonomiske konsekvenser er finansieret via
afgifter fra branchen.
Regeringens Økonomiudvalg godkendte i juni
2010 en forøgelse på baggrund af de ekstra om-
kostninger gennemførelsen af solvens II-direktivet
medfører for tilsynet.
Den efterfølgende vedtagelse af omnibus II-
direktivet den 16. april 2014 har medført et øget
ressourcebehov for Finanstilsynet i forhold til det
der blev forelagt for Økonomiudvalget i 2010. Det
øgede ressourcebehov skyldes implementeringen
af omnibus II-direktivets bestemmelser, herunder
især at Finanstilsynet skal kunne forhåndsgodken-
de forsikringsselskabernes anvendelse af volatili-
tetsjustering, matchtilpasning og overgangsforan-
staltninger, samt føre løbende tilsyn med de sel-
skaber, der har fået tilladelse til en sådan anven-
delse. Det er ikke muligt, at finansiere det nye res-
sourcebehov inden for de allerede godkendte
rammer.
Implementeringen og håndhævelsen af solvens II-
direktivet og omnibus II-direktivet indebærer
yderligere administrative byrder for Finanstilsynet
i forbindelse med den generelle betjening af de
europæiske organisationer, herunder indberetning
og informationsindsamling m.v.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrati-
ve konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
På kort sigt vil de nye regler medføre implemente-
ringsomkostninger for branchen. Bestemmelserne
i lovforslaget er i vidt omfang overordnede be-
stemmelser og bemyndigelsesbestemmelser, hvor-
for størrelsen af de samlede økonomiske og admi-
Side
47
af
146
Administrative kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen
Økonomiske konse-
kvenser for er-
hvervslivet
Ingen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413181_0048.png
nistrative konsekvenser for erhvervslivet ikke kan
fastlægges endeligt endnu.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
som følge af den samlede solvens II-regulering
vurderes at være meget omfattende og forventes
på samfundsplan at ligge over 10.000 timer Dog
vurderes konsekvenserne af lovforslaget isoleret
set ikke, at medføre byrder af denne størrelsesor-
den, da en lang række af kravene først bliver spe-
cificeret i niveau 2-reguleringen.
De områder, der vurderes at have de største øko-
nomiske konsekvenser, er de nye opgørelser af
solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav, her-
under den ændrede opgørelse af kapitalgrundlaget,
de nye krav til indberetning og offentliggørelse
samt de nye krav til organisationen. Selskaberne
har dog over en årrække forberedt sig på de nye
krav.
Efter tidspunktet for solvens II-direktivets ikraft-
træden vil alle nystartede forsikringsselskaber
skulle oprettes som gruppe 1-forsikringsselskaber
og dermed leve op til den skærpede regulering.
Denne udforming af reglerne udgør en fremtids-
sikring af tilsynssystemet, og sikrer forsikringsta-
gerne den bedste beskyttelse.
Der vil være en min-
Bestemmelserne i lovforslaget er i vidt omfang
dre administrativ let-
overordnede bestemmelser og bemyndigelsesbe-
telse for gruppe 2-
stemmelser, hvorfor størrelsesordenen af de sam-
forsikringsselskaberne lede økonomiske og administrative konsekvenser
som følge af, at sol-
for erhvervslivet ikke kan fastlægges endeligt end-
vensreglerne for disse nu. Detaljerne i reguleringen forventes at blive
selskaber forenkles.
fastlagt i forordninger samt i bekendtgørelser, der
vil blive selvstændigt vurderet med hensyn til
eventuelle økonomiske og administrative konse-
kvenser.
Dog kan det overordnet vurderes, at de administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet som følge af
den samlede solvens II-regulering, der består af
Side
48
af
146
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413181_0049.png
både dette lovforslag, kommende bekendtgørelser,
der forventes udstedt i medfør heraf, og forordnin-
ger, vil være meget omfattende og må forventes på
samfundsplan at ligge over 10.000 timer. Lov-
forslaget i sig selv vurderes ikke at medføre admi-
nistrative konsekvenser på samfundsplan på over
10.000 timer årligt.
Administrative kon-
sekvenser for
Borgerne
Miljømæssige kon-
sekvenser
Ligestillingsmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-
retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksom-
hed (Solvens II) samt de ændringer af solvens II-direktivet, der følger af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december
2013 (QuickFix 2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014 (Omnibus II).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel er en konsekvens af, at
lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-
Tidende 2009, nr. L 335, side 1, samt de ændringer der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF,
2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 326, side 113, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så
vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direkti-
ver (Solvens I) (QuickFix 2), EU-Tidende 2013, nr. L 341, side 1, og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF
samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de
Side
49
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Eu-
ropæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1. I medfør af artikel
310, 1. afsnit, i solvens II-direktivet ophæves følgende direktiver pr. 1. januar 2016: Rådets direktiv
64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri
udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession, EF-Tidende 1964, nr. L 878,
side 123, Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrative
eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset
fra livsforsikring (1. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte
forsikring bortset fra livsforsikring, EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 20, Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv 73/239/EØF om samordning af de administra-
tivt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksom-
hed, bortset fra livsforsikring (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L
189, side 13, Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning af administrativt eller
ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, EF-
Tidende 1978, nr. L 151, side 25, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 om ændring,
navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF om samordning af de admi-
nistrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirk-
somhed bortset fra livsforsikring (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L
339, side 21, Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller admi-
nistrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring, EF-Tidende 1987, nr. L 185, side 77, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og administrative bestem-
melser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af be-
stemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og
om ændring af direktiv 73/239/EØF (2. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172,
side 1, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative be-
stemmelser vedrørende direktiv forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af
direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (3. skadesforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228,
side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn
med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe, EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsik-
ringsselskaber (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, EF-Tidende
2002, nr. L 345, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november
2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF
samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, som ændret ved de
retsakter, der er nævnt i bilag VI, del A, til solvens II-direktivet.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Side
50
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat et
nyt stk. 14, hvorefter det med dette lovforslag foreslåede kapitel 20 g skal finde anvendelse for
ISPV'er.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 57, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere infor-
mation om ISPV’er.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af
§ 1, stk. 2,
er en konsekvens af de med lovforslagets § 1, nr. 44, foreslå-
ede nye koncernregler, som forsikringsholdingvirksomheden omfattes af, når denne er den øverste
modervirksomhed. Forsikringsholdingvirksomhederne bliver med den foreslåede ændring af § 1,
stk. 2, omfattet af §§ 175 b og 175 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 44.
Henvisningen til §§ 126 og 170 a foreslås slettet, da § 126 foreslås nyaffattet, og § 170 a foreslås
ophævet med dette lovforslags § 1, nr. 28 og 42. I medfør af solvens II-direktivet skal forsikrings-
holdingvirksomheder opgøre et solvenskapitalkrav for koncernen, når forsikringsholdingvirksom-
heden er den øverste modervirksomhed i Danmark, og koncernen, jf. den med dette lovforslag fore-
slåede § 175 b, eller Finanstilsynet i medfør af den med dette lovforslag foreslåede § 175 c har truf-
fet afgørelse om, at koncernreglerne skal finde anvendelse på den danske koncern eller delkoncern.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Lovens anvendelsesområde udvides som følge af, at der med dette lovforslags gennemførelse af
solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, indføres særlige regler for ISPV’er, der
reguleres i Afsnit X g.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 57, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere infor-
mation om ISPV’er.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 17, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat nye
numre 24-26 i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorved de underliggende numre rykkes.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 24-26, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at forsikringsselskaber, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra e, i lov om finansiel virksomhed, op-
deles i to grupper, henholdsvis gruppe 1-forsikringsselskaber og gruppe 2-forsikringsselskaber. Med
forslaget gennemføres artikel 4 i solvens II-direktivet.
Opdelingen foreslås på baggrund af, at ikke alle forsikringsselskaber skal være omfattet af samtlige
krav, der følger af gennemførelsen af solvens II-direktivet. De små og mindre komplekse forsik-
ringsselskaber er undtaget fra direktivets anvendelsesområde og de selskaber, der falder i denne
kategori, vil fremadrettet blive betegnet som gruppe 2-forsikringsselskaber.
Side
51
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indebærer, at selskaber, der over en årrække ikke opfylder nærmere fastsatte grænser og
som ikke i en årrække fremadrettet forventes at overskride grænserne, vil være gruppe 2-
forsikringsselskaber. Forslaget er dog ikke til hinder for, at selskaber kan vælge, at overholde de
regler der gælder for gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 11, stk. 7, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 16.
Der henvises til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
opdelingen af forsikringsselskaber i gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber.
Den foreslåede opdeling med definitionerne i § 5, stk. 1, nr. 24 og 25, vil gøre det muligt at angive i
de relevante lovbestemmelser, om de finder anvendelse på alle forsikringsselskaber eller alene på
gruppe 1- eller gruppe 2-forsikringsselskaber. Dette skal medvirke til at gøre det lettere for selska-
berne at overskue, hvilke krav i loven, de skal efterleve. Gruppe 1-forsikringsselskaberne skal leve
op til de nye krav, der stilles som følge af gennemførelsen af solvens II-direktivet, som ændret ved
omnibus II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne med lovforslaget bliver omfattet af
regler, som indeholder et krav om en minimumsbasiskapital samt regler om opgørelse af selskabets
individuelle solvensbehov.
Forslaget til
§ 5, stk. 1, nr. 24,
opstiller en række kriterier til fastlæggelse af, om et forsikringssel-
skab er et gruppe 1-forsikringsselskab. Såfremt et forsikringsselskab på grund af arten, størrelsen
eller kompleksiteten opfylder mindst én af betingelserne i litra a-f, er selskabet et gruppe 1-
forsikringsselskab.
I medfør af
litra a
er et forsikringsselskab et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt selskabets årlige
bruttopræmie i tre på hinanden følgende år har oversteget 5 mio. euro. Beløbet er angivet i euro, og
ved vurdering af, om beløbet er oversteget, skal selskabet for hvert relevant år omregne beløbet fra
danske kroner til euro. Ved beregningen tages udgangspunkt i en kurs fastsat af Nationalbanken på
den sidste dag i regnskabsperioden. Et forsikringsselskabs bruttopræmie er den indbetaling, der fo-
retages til forsikringsselskabet. Bruttopræmier omfatter både de løbende indbetalinger og engangs-
beløb.
Af
litra b
fremgår, at et forsikringsselskab er et gruppe 1-forsikringsselskab, når selskabets samlede
forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er har
oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år. Forsikringsmæssige hensættelser er de samle-
de beløb, et forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forpligtelserne på de forsikringspo-
licer, som selskabet har udstedt. Forsikringsmæssige hensættelser skal dække såvel udgifter til ska-
desbegivenheder, der har fundet sted, men endnu ikke er betalt, som udgifter til forventede fremti-
dige skadesbegivenheder, der er dækket under de udstedte forsikringspolicer. Forsikringsmæssige
hensættelser skal endvidere kunne dække fremtidige omkostninger ved at administrere forsikrings-
bestanden i den periode, for hvilken der er betalt præmier. Beløbet er angivet i euro, og ved vurde-
ring af om beløbet er oversteget, skal selskabet for hvert relevant år omregne beløbet fra danske
Side
52
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kroner til euro. Ved beregningen tages udgangspunkt i en kurs fastsat af Nationalbanken på den
sidste dag i regnskabsperioden.
Ifølge
litra c
er et forsikringsselskab et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt selskabet er en del af
en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsik-
ringsaftaler og aftaler med ISPV'er, har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år. Belø-
bet er angivet i euro, og ved vurdering af om beløbet er oversteget, skal selskabet for hvert relevant
år omregne beløbet fra danske kroner til euro. Ved beregningen tages udgangspunkt i en kurs fastsat
af Nationalbanken på den sidste dag i regnskabsperioden.
Det fremgår af
litra d,
at et forsikringsselskab vil være et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt sel-
skabet udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bilag 7, medmindre disse udgør
accessoriske risici. Forsikringsklasserne 10-15 omfatter ansvars-, kredit- eller kautionsforsikringsri-
sici.
Et forsikringsselskab vil i medfør af
litra e
være et gruppe 1-forsikringsselskab, såfremt selskabet
udøver genforsikringsvirksomhed, som i tre på hinanden følgende år har oversteget én af følgende
beløbsgrænser: 1) 0,5 mio. euro af selskabets bruttopræmie, 2) 2,5 mio. euro af selskabets forsik-
ringsmæssige bruttohensættelser eksklusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, 3) 10 pct.
af selskabets bruttopræmier eller 4) 10 pct. af selskabets forsikringsmæssige bruttohensættelser eks-
klusive genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er. Beløbene er angivet i euro, og ved vurdering
af om beløbet er oversteget, skal selskabet for hvert relevant år omregne beløbene fra danske kroner
til euro. Ved beregningen tages udgangspunkt i en kurs fastsat af Nationalbanken på den sidste dag i
regnskabsperioden.
Efter
litra f
er et forsikringsselskab også et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis selskabet udøver
grænseoverskridende virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område enten via en filial eller i form af grænseover-
skridende tjenesteydelser.
Hvis et selskab ikke opfylder nogen af betingelserne, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-f og
selskabet ikke inden for de kommende 5 år forventer at overskride grænserne i § 5, stk. 1, nr. 24,
litra a-c og e, er selskabet et gruppe 2-forsikringsselskab, jf. den foreslåede definition i
nr. 25.
Gruppe 2-forsikringsselskaber vil ikke fremover være reguleret på europæisk plan, hvorfor det er op
til medlemslandene, hvorvidt og hvorledes de skal reguleres. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 28,
skal gruppe 2-forsikringsselskaber opfylde forenklede solvensregler i forhold til de solvensregler,
der gælder i dag.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 26,
indføres en definition af accessoriske risici. Begrebet anven-
des allerede på forsikringsområdet uden at være klart defineret, og det er derfor fundet hensigts-
mæssigt at indsætte en definition i lov om finansiel virksomhed i sammenhæng med gennemførel-
sen af solvens II-direktivet. Bestemmelsen gennemfører solvens II-direktivets artikel 16. Et forsik-
Side
53
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ringsselskab, der har opnået tilladelse til en primær risiko, som er omfattet af bilag 7, kan ligeledes
dække de risici, der er omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til
dækning af sådanne risici. Det er en betingelse, at de accessoriske risici indgår i den primære risiko
og angår det forhold, der er dækket af den aftale, der dækker den primære risiko. Det vil sige at den
accessoriske risiko skal være tæt forbundet med den forsikringsklasse, som forsikringsselskabet har
tilladelse til at udøve virksomhed indenfor.
Forsikringsklasserne 14, 15 og 17 (kredit-, kautions- og retshjælpsforsikring) kan ikke være acces-
soriske risici til andre klasser. Retshjælpsforsikring, omfattet af klasse 17, kan dog betragtes som en
accessorisk risiko til klasse 18, assistance, når hovedrisikoen kun vedrører assistance til personer,
der kommer i vanskeligheder under rejser eller fravær fra bopælen eller det sædvanlige opholdssted.
Retshjælpsforsikring kan ligeledes betragtes som accessorisk risiko, når den er knyttet til tvister
eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til sådan brug, jf. forsikringsklas-
se 12.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 33, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget foretages en konsekvensrettelse, der er en følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 6,
indsættes nye nr. 24-26 i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Henvisningerne til nr. 34, 35, 38
og 40, i § 5, stk. 1, nr. 33, i den gældende lov, opdateres i overensstemmelse hermed. Forslaget æn-
drer derfor henvisningen, så der henvises til § 5, stk. 1, nr. 37, 38, 41 og 43.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 46, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 46,
indføres en definition af et solvenscertifikat. Bestemmelsen
gennemfører solvens II-direktivets artikel 146, stk. 1, og 148, stk. 1.
Finanstilsynet har pligt til at indhente et solvenscertifikat fra hjemlandets tilsynsmyndighed, når et
udenlandsk forsikringsselskab ønsker at etablere en filial eller yde tjenesteydelser i Danmark, jf. §
30, stk. 7, og § 31, stk. 5. Finanstilsynet har ligeledes pligt til at sende et solvenscertifikat til den
udenlandske tilsynsmyndighed, når et dansk forsikringsselskab ønsker at etablere en filial eller yde
tjenesteydelser inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, jf. § 38, stk. 2, og § 39, stk. 2.
Betegnelsen solvenscertifikat stammer fra et bilag i samarbejdsprotokollen
"Protocol
relating to the
collaboration of the supervisory authorities of the Member States of the European Community in
particular in the application of the Directives on life assurance and non-life insurance
(DT/F/182/97)". Bilaget indeholder en angivelse af de oplysninger, der skal være indeholdt i et sol-
venscertifikat.
Da kapitalkravene ændres med gennemførelsen af solvens II-direktivet, vil det fremadrettet være
opfyldelsen af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i henhold til de foreslåede §§ 126 c
og 126 d, der skal oplyses om i certifikatet.
Side
54
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 47,
indføres en definition af et insurance special purpose vehicle
(ISPV). Bestemmelsen gennemfører solvens II-direktivets artikel 13, nr. 26.
I bestemmelsen defineres et ISPV som en juridisk person, der afdækker risici for forsikringsselska-
ber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyttet fra obliga-
tionsudstedelse eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingskravet for dem, der har stil-
let kapital til rådighed, i henhold til den indgåede aftale er efterstillet de genforsikringsforpligtelser,
der følger af aftalen mellem den juridiske person og forsikringsselskabet.
I praksis betyder det, at ISPV’et afdækker risici for forsikringsselskaber, mod at forsikringsselska-
bet betaler en præmie. ISPV’et udsteder herefter eksempelvis en obligation, og udbyder denne til
kapitalmarkederne. Udbyttet fra obligationsudstedelsen dækker ISPV’ets risici i relation til de for-
pligtelser, som ISPV'et afdækker for forsikringsselskabet. ISPV’et kan kun overtage risici i det om-
fang, selskabet har aktiver til at dække disse risici. Investorernes rettigheder til aktiverne i ISPV’et
er efterstillet forsikringsselskabets rettigheder på grund af den aftale, der er indgået mellem forsik-
ringsselskabet og ISPV’et.
Et ISPV kan eksempelvis oprettes som et selskab. I andre medlemslande inden for Unionen ses
ISPV'er oftest oprettet som en fond.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere information
om ISPV'er.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 48,
indføres en definition af intern audit. Intern audit er en be-
tegnelse for en opgave i et gruppe 1-forsikringsselskab, hvor der skal foretages vurderinger af, om
det interne kontrolsystem og andre dele af virksomhedsstyringen er hensigtsmæssig og effektiv.
Opgaven skal efter gennemførelsen af solvens II-direktivet løses af den interne auditfunktion, og
den øverst ansvarlige for denne funktion er omfattet af § 64, stk. 8, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 23. Den interne auditfunktion skal således løbende vurdere, hvorvidt gruppe 1-
forsikringsselskabet overholder kravene til effektive former for virksomhedsstyring og dermed § 71.
Der er intet til hinder for, at den interne auditfunktion varetages af intern revision i de tilfælde, hvor
et selskab er forpligtet til at have en sådan. Selskabet skal her sikre sig, at den interne revision har
de nødvendige kvalifikationer og kompetencer til at varetage denne funktion.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 49,
indføres en definition af standardformlen. Standardformlen
er en matematisk formel, som gruppe 1-forsikringsselskaberne kan anvende ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet.
Standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen som niveau 2-regulering ved delegerede retsakter,
der præciserer den matematiske udformning af standardformlen, og de metoder, antagelser og stan-
dardparametre, der skal benyttes ved opgørelsen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i
solvenskapitalkravet, samt vedtager bindende tekniske standarder udarbejdet af EIOPA som sup-
Side
55
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
plement hertil, jf. artikel 111 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Niveau
2-reguleringen forventes at blive gennemført som forordninger, der gælder umiddelbart og direkte i
Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 50,
indsættes en definition af matchtilpasning. Ved matchtilpas-
ning forstås en tilpasning af den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1, for en udvalgt portefølje
af forsikringsforpligtelser, hvor gruppe 1-forsikringsselskabet har investeret i aktiver, der udvikler
sig i takt med forsikringsforpligtelserne. Herved har gruppe 1-forsikringsselskaber mulighed for, at
anvende en tilpasset rentekurve til at diskontere deres forpligtelser med.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 1, nr. 51,
indsættes en definition af volatilitetsjustering. Ved volatili-
tetsjustering forstås en justering af den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 1, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 29, der sikrer, at nutidsværdien af de forsikringsmæssige hensættelser op-
gøres under hensyntagen til de investeringer, som selskabet har foretaget.
Til nr. 9 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en oversigt over, hvor de væsentligste begre-
ber om opgørelse af de finansielle virksomheders solvens findes.
Med lovforslaget nyaffattes § 126 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 28. Den
nye § 126 gælder kun for gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke vil være omfattet af de mere om-
fattende kapitalkrav, som med lovforslaget indføres for gruppe 1-forsikringsselskaber. Gruppe 2-
forsikringsselskaber skal således fremover være i besiddelse af en minimumsbasiskapital, der svarer
til det nugældende minimumskapitalkrav, samt være omfattet af regler for opgørelse af individuelt
solvensbehov. Selskaberne skal dermed ikke opgøre solvenskravet, som det kræves i den gældende
§ 126, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i § 5,
stk. 6, nr. 1, til § 126, stk. 3, udgår.
Med indførelsen af den nye § 126 udgår bestemmelsen i den gældende § 126, stk. 9, hvorfor det
foreslås, at henvisningen hertil i § 5, stk. 6, nr. 1, også udgår.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere information
om solvensreglerne for gruppe 2-forsikringsselskaber.
Til nr. 10 (§ 5, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den med lovforslaget foreslåede § 126 c indeholder en beskrivelse af begrebet solvenskapitalkrav
for gruppe 1-forsikringsselskaber. Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning hertil som et
nyt nummer 2 i § 5, stk. 6, der indeholder en oversigt over, hvor de væsentligste begreber om opgø-
relse af de finansielle virksomheders solvens findes.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 6, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Side
56
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med lovforslaget nyaffattes § 126, og bestemmelsen indeholder ikke længere et minimumskapital-
krav, men derimod et krav om tilstrækkelig minimumsbasiskapital. Begrebet minimumskapitalkrav
beskrives efter lovforslaget i den foreslåede § 126 d, hvorfor henvisningen til § 126 i § 5, stk. 6, nr.
4, foreslås ændret i overensstemmelse hermed. § 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, indeholder
en oversigt over, hvor de væsentligste begreber om opgørelse af de finansielle virksomheders sol-
vens findes.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den med lovforslaget foreslåede § 126 indeholder en beskrivelse af begrebet minimumsbasiskapital
for gruppe 2-forsikringsselskaber. Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning hertil som et
nyt nummer 6 i § 5, stk. 6, der indeholder en oversigt over, hvor de væsentligste begreber om opgø-
relse af de finansielle virksomheders solvens findes.
Til nr. 13 (§ 5, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Den med lovforslaget foreslåede § 126 b indeholder i stk. 1 en beskrivelse af begrebet kapitalgrund-
lag for gruppe 1-forsikringsselskaber. I § 126 b, stk. 5, foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget. Det foreslås derfor, at der indsættes en henvis-
ning til disse bestemmelser i § 5, stk. 6, nr. 8. Bestemmelsen indeholder en oversigt over, hvor de
væsentligste begreber om opgørelse af de finansielle virksomheders solvens findes.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 6, nr. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den med lovforslaget foreslåede § 126 b omfatter i stk. 2 og stk. 3 en beskrivelse af begreberne
basiskapitalgrundlag og supplerende kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber. I § 126 b,
stk. 5, foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af kapitalgrundla-
get, herunder basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapitalgrundlag. Det foreslås derfor, at der
indsættes en henvisning til disse bestemmelser som nye numre 9 og 10 i § 5, stk. 6, der indeholder
en oversigt over, hvor de væsentligste begreber om opgørelse af de finansielle virksomheders sol-
vens findes.
Til nr. 15 (§ 11, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at
stk. 5
nyaffattes. Baggrunden er, at der stilles forskellige krav til virksomheder, der
søger om tilladelse efter dette lovforslags ikrafttræden, alt efter om disse forventes at være gruppe
1-forsikringsselskaber eller gruppe 2-forsikringsselskaber efter § 5, stk. 1, nr. 24 og 25.
Efter den foreslåede nyaffattelse af stk. 5, skal virksomheder, der søger om tilladelse efter § 11, stk.
1, have en kapital, der mindst udgør vist et beløb, afhængigt af om virksomheden forventes at blive
et gruppe 1-forsikringsselskab eller gruppe 2-forsikringsselskab.
Det fremgår af
nr. 1,
at en virksomhed, der forventes at blive et gruppe 1-forsikringsselskabet, skal
kunne godtgøre, at den opfylder kapitalkravene i §§ 126 c og 126 d, samt kravene til ledelsen i §§
64 og 71. Det betyder blandt andet, at virksomheden skal godtgøre, at de fremover vil råde over et
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet efter § 126 c og et basiskapitalgrundlag til dæk-
Side
57
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning af minimumskapitalkravet efter § 126 d, stk. 5. Endvidere skal virksomheden godtgøre, at den
råder over et basiskapitalgrundlag til dækning af den nedre grænse for minimumskapitalkravet. Den
nedre grænse for minimumskapitalkravet er et fastsat beløb, der varierer alt efter den virksomhed,
som forsikringsselskabet udøber jf. det foreslåede § 126 d, stk. 5. Eksempelvis er der fastsat en be-
løbsgrænse på 3,7 mio. euro for livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8,
samt skadesforsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 i bi-
lag 7. For skadesforsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og
16-18 i bilag 7 er den fastsatte beløbsgrænse 2,5 mio. euro. Beløbsgrænserne bliver løbende taget
op til revision af Kommissionen.
Det fremgår af
nr. 2,
at en virksomhed, der forventes at blive et gruppe 2-forsikringsselskab, skal
godtgøre, at den opfylder kapitalkravene i § 126. Det betyder, at virksomheden skal godtgøre, at
den råder over en basiskapital, der mindst udgør et beløb svarende til det i § 126 nævnte, det vil sige
at virksomheden skal være i besiddelse af en tilstrækkelig basiskapital til at dække såvel mini-
mumsbasiskapitalen, der er et fastsat beløb, der varierer alt efter den virksomhed, som forsikrings-
selskabet udøver, og at virksomheden skal være i stand til at opfylde sit individuelle solvensbehov.
Herudover skal virksomheden godtgøre, at den ikke inden for de næste 5 år forventer at overskride
grænserne i § 5, stk. 1, nr. 24, litra a-c og e.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere information
om solvensreglerne for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Til nr. 16 (§ 11, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Af præamblen til solvens II-direktivet fremgår, at forsikringsselskaber har mulighed for at ansøge
om at være omfattet af reglerne i solvens II-direktivet, selvom disse falder uden for anvendelsesom-
rådet.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 7,
at gruppe 2-forsikringsselskaber har mulighed for at blive om-
fattet af de samme krav, der stilles til gruppe 1-forsikringsselskaberne.
Ved ansøgningen skal gruppe 2-forsikringsselskabet godtgøre, at det opfylder kravene i det foreslå-
ede § 11, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Hvis selskabet opfylder kravene, vil det herefter
opnå status som et gruppe 1-forsikringsselskab.
Til nr. 17 (§ 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at indsætte et nyt
§ 14, stk. 1, nr. 3,
således at der fremover gælder et krav om, at ud-
over gruppe 1-forsikringsselskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer skal også ansatte, der er
udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør af § 71 i lov om finansiel virksomhed,
opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, før Finanstilsynet kan give tilladelse. Bestemmelsen
er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 23, hvor § 64 udvides til at omfatte an-
satte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget som nøglepersoner. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.
Side
58
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 18 (§ 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
I
§ 20, stk. 1, nr. 7,
der fastsætter, at det tekniske grundlag skal indeholde regler om overførsel af
pensionsordninger, foreslås det at lade ordet pensionskasse udgå. Henvisningen til forsikringssel-
skab er tilstrækkelig, idet forsikringsselskaber tillige omfatter pensionskasser, og det dermed ikke er
nødvendigt at anføre disse eksplicit i bestemmelsen. Forslaget medfører ikke en materiel ændring af
bestemmelsen, og der er således alene tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 19 (§ 30, stk. 9, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ændring af
§ 30, stk. 9, 3. pkt.,
foretages en konsekvensrettelse som følge af
gennemførelsen af de nye kapitalregler i solvens II-direktivet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 29. For-
sikringsselskaber skal ikke fremover opgøre deres basiskapital, men derimod deres kapitalgrundlag,
og dette bliver der med den foreslåede korrektion af bestemmelsen taget højde for.
Til nr. 20 (§ 37 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I medfør af den gældende
§ 37 a, stk. 2,
gælder stk. 1 tilsvarende for andre udenlandske forsikrings-
selskaber, der er meddelt koncession i et EU-land eller i lande, der har gennemført Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende
direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og
88/357/EØF (3. skadesforsikringsdirektiv) artikel 13, stk. 5, og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/83/EF af 10. november 1992 om livsforsikring artikel 37, stk. 5, når selskabet uden at
være omfattet af § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, har aktiver her i landet.
Med artikel 310 i solvens II-direktivet ophæves både direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF og
henvisningen til direktiverne foreslås derfor ændret.
Det foreslås derfor, at § 37 a, stk. 2, skal gælde tilsvarende for andre udenlandske forsikringsselska-
ber, der er meddelt koncession i et EU-land eller i lande, der har gennemført solvens II-direktivet,
når selskabet uden at være omfattet af § 30, stk. 1, eller § 31, stk. 1, har aktiver her i landet.
Der tilsigtes ikke med forslaget nogle materielle ændringer af § 37 a i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 21 (§ 38, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede nyaffattelse af
§ 38, stk. 8,
gennemføres dele af solvens II-direktivets artikel
146, stk. 1, idet Finanstilsynet ikke skal udlevere solvenscertifikatet, såfremt et forsikringsselskab
ikke kan opfylde solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet, jf. §§ 126 c og 126 d, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29. Baggrunden for bestemmelsen er, at Finanstilsynet kan for-
hindre filialetablering, såfremt der er risiko for, at forsikringstagernes interesser ikke kan varetages.
Til nr. 22 (§ 39, stk. 5,i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede nyaffattelse af
§ 39, stk. 5,
gennemføres dele af solvens II-direktivets artikel
148, stk. 1, idet Finanstilsynet, ikke skal udlevere solvenscertifikatet, såfremt et gruppe 1-
Side
59
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forsikringsselskab ikke kan opfylde solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet, jf. §§ 126 c
og 126 d. Baggrunden for bestemmelsen er, at Finanstilsynet skal forhindre grænseoverskridende
tjenesteydelser inden for forsikringsområdet, såfremt der er risiko for, at forsikringstagernes interes-
ser ikke kan varetages.
Til nr. 23 (§ 64, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede indsættelse af
§ 64, stk. 8
gennemføres solvens II-direktivets artikel 42 og 43.
Stk. 1-3 i den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed, stiller krav til finansielle virksomhe-
ders bestyrelses- og direktionsmedlemmers (ledelsesmedlemmers) egnethed og hæderlighed. Ifølge
§ 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et ledelsesmedlem til enhver
tid have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet. Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen in-
debærer risiko for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem
må heller ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering. Endvidere må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomiske situation
eller via et selskab, som den pågældende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse
på, påføre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab. Endelig må et ledel-
sesmedlem ikke have udvist en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende ikke
kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig vis.
Finanstilsynet forestår en individuel egnetheds- og hæderlighedsvurdering (fit & proper-vurdering)
af ledelsesmedlemmet i henhold til § 64, stk. 1-3, ved den pågældendes indtræden i ledelsen af den
finansielle virksomhed. Ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem lever op til kravene om hæder-
lighed og godt omdømme, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet til at opretholde tilliden til
den finansielle sektor, jf. § 64, stk. 4.
Et ledelsesmedlem skal løbende leve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt til at
orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64, stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og i for-
bindelse med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af § 64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5.
Solvens II-direktivet stiller krav om, at alle nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskabet, herunder
personer der reelt driver selskabet, til enhver tid skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed.
Som følge heraf foreslås det at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurde-
res i henhold til § 64, til også at omfatte nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, og ikke som
hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer som er anmeldt til Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke kravene til selskabernes bestyrelses- og direktionsmed-
lemmer, der som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Side
60
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at gruppe 1-forsikringsselskaber sørger for, at selskabets
nøglepersoner til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne
varetage deres stillinger, og at disse personer i øvrigt opfylder kravene om tilstrækkeligt godt om-
dømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør
af § 71 i lov om finansiel virksomhed. Ifølge § 71 skal en finansiel virksomhed, herunder et gruppe
1-forsikringsselskab, have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk
struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som selskabet skal træffe for at have effektive
former for virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gæl-
dende bekendtgørelse nr. 1575 af 15. december 2012 om ledelse og styring af forsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser (ledelsesbekendtgørelsen).
Ledelsesbekendtgørelsen vil blive revideret, inden lovforslaget træder i kraft. Den reviderede ledel-
sesbekendtgørelse vil indeholde krav om, at gruppe 1-forsikringsselskaber skal identificere selska-
bets nøglepersoner og foranledige de pågældende personer registeret hos Finanstilsynet.
De personer, som vil skulle udpeges og registeres som nøglepersoner, vil for det første være de af
selskabets ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af selskabet. Dette vil omfatte
bl.a. direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del af den daglige ledelse, men som ikke er an-
meldt som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempelvis en skadesforsikringsdirektør med ansvar for
accept af forsikringer. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-forsikringsselskab at identificere og
udpege de ansatte, der udgør den faktiske ledelse af selskabet. Hvilke ledende medarbejdere, som
vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af selskabets organisation og forretningsmodel.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet, skulle udpeges og re-
gisteres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for
gruppe 1-forsikringsselskabets drift. Det følger af solvens II-direktivet, at et gruppe 1-
forsikringsselskabs organisation, udover en bestyrelse og en direktion, skal omfatte en risikosty-
ringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion. Disse funktio-
ner anses i henhold til direktivet altid for nøglefunktioner, der er afgørende for forsikringsselskabets
drift. De overordnede krav til funktionerne er beskrevet i solvens II-direktivets artikel 44, 46, 47 og
48.
Et gruppe 1-forsikringsselskab er i henhold til disse artikler forpligtet til at indføre effektive risiko-
styringssystemer. Risikostyringsfunktionens overordnede ansvar er at have det samlede overblik
over forsikringsselskabets risici og solvens. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal derudover have et
effektivt internt kontrolsystem i form af blandt andet en compliancefunktion, som skal påse selska-
bets overholdelse af lovgivningen, herunder vurdere potentielle konsekvenser af lovændringer og
identificere og vurdere compliancerisici. Endvidere er et gruppe 1-forsikringsselskab forpligtet til at
have en effektiv intern auditfunktion, hvis hovedopgave er at vurdere, om de øvrige dele af virk-
somhedsstyringen er hensigtsmæssige og effektive. Endelig skal et gruppe 1-forsikringsselskab ha-
Side
61
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ve en effektiv aktuarfunktion, som har det overordnede ansvar for selskabets forsikringsmæssige
hensættelser.
Derudover vil også andre funktioner i et gruppe 1-forsikringsselskab kunne anses for nøglefunktio-
ner, og den øverst ansvarlige for en sådan funktion vil i henhold til den reviderede ledelsesbekendt-
gørelse skulle udpeges og registreres hos Finanstilsynet. Det vil være op til det enkelte gruppe 1-
forsikringsselskab at identificere eventuelle andre nøglefunktioner og udpege den øverst ansvarlige
for funktionen som nøgleperson. Funktioner, som er afgørende for selskabets virksomhed og orga-
nisation, vil blive anset for nøglefunktioner. Hvilke andre funktioner, som udover selskabets risiko-
styringsfunktion, compliancefunktion, aktuarfunktion og interne auditfunktion, vil skulle anses for
nøglefunktioner, vil således afhænge af selskabets forretningsmodel.
Risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion og
de opgaver, som de øverst ansvarlige for disse funktioner skal udføre, vil blive reguleret i bekendt-
gørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Kommissionen
forventes endvidere at vedtage delegerede retsakter vedrørende kravene til de enkelte funktioner, jf.
artikel 50 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Derudover forventes EIO-
PA at udstede retningslinjer på niveau 3 om selskabernes organisering, herunder nøglefunktioner,
og egnetheds- og hæderlighedskravene.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen vil blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med ud-
gangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller
den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleper-
son skal opfylde. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage og hvilken
type af gruppe 1-forsikringsselskab, der er tale om. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering
af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om ved-
kommende i øvrigt har haft ansættelse inden for forsikringsområdet, og hvilken viden og erfaring,
den pågældende har opnået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne vareta-
ge sin stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være
øverst ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal gruppe 1-forsikringsselskabets art, størrelse, organi-
sation og kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, ind-
drages. Derudover skal det sikres, at nøglepersonen ikke som den øverst ansvarlige for en nøgle-
funktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne som den øverst ansvarlige for en anden
nøglefunktion skal kontrollere.
Hvis den øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller aktuarfunktio-
nen har andre opgaver, end hvad der følger af den funktion, som den pågældende er ansvarlig for,
skal selskabet sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen og øvrige
Side
62
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opgaver håndteres betryggende. Et medlem af selskabets direktion vil således efter en konkret vur-
dering på baggrund af blandt andet selskabets størrelse og kompleksitet kunne varetage én af de
anførte stillinger, hvis organiseringen af funktionen tilsikrer, at der ikke opstår interessekonflikter,
som medfører, at vedkommende ikke vil kunne varetage sin opgave på forsvarlig vis, eller der på
anden måde foretages betryggende kompenserende foranstaltninger.
For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af selskabets
daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revideres. Kravene til den øverst ansvarlige for
intern audits uafhængighed forventes at blive reguleret i de delegerede retsakter.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de de nøglepersoner, som et gruppe 1-
forsikringsselskab skal udpege og registrere i medfør af ledelsesbekendtgørelsen, skal egnetheds- og
hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltræden og løbende i forbindelse
med varetagelsen af stillingen, jf. § 64, stk. 1-5.
På grund af gruppe 2-forsikringsselskabernes mere begrænsede størrelse og kompleksitet finder
kravet om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner ikke anvendelse for disse forsik-
ringsselskaber.
Medarbejdere, der varetager en stilling som nøgleperson i et gruppe 1-forsikringsselskab ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af §
64, stk. 1-3. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de
på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald
være, at en nøgleperson kunne miste vedkommendes stilling i de tilfælde, hvor denne er dømt for en
strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræden. Efter
lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en
nøgleperson, såfremt vedkommende på ny bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 2 og 3. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter §
64, stk. 5, efter lovens ikrafttræden.
Finanstilsynet har efter § 351, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 61, mulighed for at påbyde et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson omfattet af det foreslåede § 64, stk. 8.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet
giver gruppe 1-forsikringselskabet påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der sam-
tidig ske en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også
medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om selskabets direktion eller bestyrelse op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed, og om selskabet i givet fald også skal påbydes at afsæt-
te direktionen eller dele heraf. Såfremt nøglepersonenvar ansat af bestyrelsen, skal der ske en vurde-
ring af, om påbuddet giver anledning til, at Finanstilsynet skal påbyde et eller flere medlemmer af
bestyrelsen at nedlægge sit/deres hverv.
Til nr. 24 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Side
63
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede ændring af
§ 75, stk. 3,
er en konsekvens af, at der med lovforslaget indføres nye
solvensregler for henholdsvis gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber.
De foreslåede ændringer vedrører medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, den eksterne revision
og den ansvarshavende aktuar i forsikringsselskaber.
I et gruppe 1-forsikringsselskab skal disse personer straks underrette Finanstilsynet, såfremt de for-
moder, at selskabet ikke opfylder solvenskapitalkravet efter den foreslåede § 126 c eller minimums-
kapitalkravet efter den foreslåede § 126 d.
I et gruppe 2-forsikringsselskab skal ovennævnte personer straks underrette Finanstilsynet, såfremt
de formoder, at selskabet ikke opfylder solvensbehovet efter § 126, stk. 4, eller minimumsbasiska-
pitalen efter § 126, stk. 2. Med de forenklede solvensregler for gruppe 2-forsikringsselskaber opgø-
res kapitalkravet ikke længere. Gruppe 2-forsikringsselskaberne skal fremover alene opgøre deres
minimumsbasiskapital og individuelle solvensbehov, jf. den foreslåede § 126, og dermed ikke et
kapitalkrav. Derfor udgår kravet om, at ovennævnte personer skal underrette Finanstilsynet, såfremt
de formoder, at selskabet ikke opfylder kapitalkravet.
Til nr. 25 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
I
§ 77 a, stk. 1, nr. 6,
der vedrører tilfælde, hvor en virksomhed kan undlade at udbetale en variabel
løndel, foreslås det at slette henvisningen til §§ 127 og 170 a, der omhandler kapitalkravet til forsik-
ringsselskaber og koncerner, hvor modervirksomheden er et forsikringsselskab eller et forsikrings-
holdingselskab. Dette er en konsekvens af, at §§ 127 og 170 a foreslås ophævet, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 30 og 42. I stedet foreslås det, at der indsættes en henvisning til solvenskapitalkravet for
koncerner i § 175. stk. 1, 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel
helt eller delvis, såfremt virksomheden på tidspunktet for udbetaling af den variable løndel ikke
overholder solvenskapitalkravet for koncerner i § 175 b, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Den foreslåede ændring af § 77 a er alene en konsekvens af, at §§ 175 b og 175 c, som affattet ved
dette lovforslags § 1, nr. 44, fremover regulerer opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncerner.
Med forslaget tilsigtes således ikke materielle ændringer af § 77 a i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 26 (§ 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget foretages en konsekvensrettelse, der er en følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 6,
indsættes nye nr. 24-26 i § 5, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen til § 5, stk. 1, nr.
42, i § 77 a, stk. 6, i den gældende lov om finansiel virksomhed skal opdateres i overensstemmelse
hermed. Forslaget ændrer derfor henvisningen, så der henvises til § 5, stk. 1, nr. 45.
Til nr. 27 (§ 118, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Side
64
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I
§ 118, stk. 3,
der vedrører videregivelse af oplysninger i kundeforhold, foreslås det at lade begre-
bet pensionskasse udgå. Henvisningen til forsikringsselskab er tilstrækkelig, idet forsikringsselska-
ber tillige omfatter pensionskasser, og det dermed ikke er nødvendigt at anføre disse eksplicit i be-
stemmelsen. Forslaget medfører ikke en materiel ændring af bestemmelsen, og der er således alene
tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 28 (§ 126 i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen foreslås nyaffattet.
Gruppe 2-forsikringsselskaber vil ikke være omfattet af de mere omfattende kapitalkrav i §§ 126 c
og d, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, for gruppe 1-forsikringsselskaber. Dette skyldes,
at gruppe 2-forsikringsselskaber på grund af deres begrænsede størrelse og aktivitetsområde ikke er
omfattet af solvens II-direktivet, og at det af samme grund vurderes tilstrækkeligt med enklere sol-
vensregler, som foreslået i § 126, stk. 2-4. Gruppe 2-forsikringsselskabets opgørelse af det indivi-
duelle solvensbehov skal følge de regler, der er udstedt i medfør af § 143 i lov om finansiel virk-
somhed.
Gruppe 2-forsikringsselskaber skal endvidere, ligesom tilfældet er for forsikringsselskaber i dag,
opfylde kravene i § 71 i lov om finansiel virksomhed, hvilket blandt andet medfører, at selskabet
skal have en effektiv risikostyring. Kravet om en effektiv risikostyring følger i dag både af lovens §
71 og § 126. Da kravet om risikostyring i § 71 retter sig mod alle finansielle virksomheder, er der
ikke grund til at gentage kravet i reguleringen af gruppe 2-forsikringsselskabernes forhold i den
foreslåede § 126, hvorfor omtalen heraf i den gældende § 126 ikke videreføres med dette lovforslag.
Efter
stk. 1
skal gruppe 2-forsikringsselskabers bestyrelse og direktion sikre, at selskabet har en
tilstrækkelig basiskapital til at dække selskabets risici.
Der er tale om en forpligtelse, som er pålagt bestyrelsen og direktionen i gruppe 2-
forsikringsselskabet. De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne hen-
seende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. stk. 4.
Den tilstrækkelige basiskapital er den kapital, som skal dække et selskabs individuelle solvensbe-
hov. Ved vurderingen af selskabets tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene
tage hensyn til selskabets risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som selskabet driver sine
forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici gruppe 2-forsikringsselskabet
har i forhold til andre selskaber og gruppe 2-forsikringsselskabet kan således ikke undlade at kapi-
taldække betydelige risici, fordi andre selskaber har tilsvarende risici, der ikke er kapitaldækkede.
Det foreslås i
stk. 2,
at gruppe 2-forsikringsselskaber skal have en minimumsbasiskapital, der svarer
til det største af nogle konkret angivne beløb i nr. 1-4. De angivne beløb afhænger af den virksom-
hed, som gruppe 2-selskabet udøver. Begrebet minimumsbasiskapital svarer til det gældende mini-
mumskapitalkrav i lov om finansiel virksomhed § 126, stk. 4, og udgør den mindste ansvarlige ka-
Side
65
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pital, som en forsikringsvirksomhed til enhver til skal opfylde. Beløbene vil løbende, via lovæn-
dringer, blive reguleret for at tage højde for inflation. For at sikre en ensartet beskyttelse af forsik-
ringstagerne vil beløbsgrænserne blive reguleret sideløbende med beløbsgrænserne i § 126 d, stk. 4,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29. Det følger af solvens II-direktivet, at beløbsgrænserne
hvert femte år inflationsreguleres, og at Kommissionen offentliggør de reviderede beløb i EU-
Tidende.
Nr. 1
angiver minimumsbasiskapitalen for forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksom-
hed som anført i bilag 8 til lov om finansiel virksomhed. På tidspunktet for lovforslagets fremsæt-
telse forventer Finanstilsynet ikke, at der er forsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed
som anført i bilag 8, der vil være omfattet af reglerne for gruppe 2-forsikringsselskaber. Mini-
mumsbasiskapitalen udgør 3,7 mio. euro.
Nr. 2
angiver minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber, der har tilladelse til føl-
gende forsikringsklasser som anført i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed: Forsikringsklasse 1
(ulykke), 2 (sygdom), 3 (kaskoforsikring for landkøretøjer), 4 (kaskoforsikring for jernbanekøretø-
jer), 5 (kaskoforsikring for luftfartøjer), 6 (kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og
floder), 7 (godstransport), 8 (brand og naturkræfter), 9 (andre skader på ejendom), 16 (diverse øko-
nomiske tab), 17 (retshjælpsforsikring) eller 18 (assistance). Minimumsbasiskapitalen udgør 2,5
mio. euro.
Nr. 3
angiver minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber, der udøver genforsik-
ringsvirksomhed. Minimumsbasiskapitalen udgør 3,6 mio. euro.
Nr. 4
angiver minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-captivegenforsikringsselskaber. Et captivegen-
forsikringsselskab forstås i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 23, i lov om finansiel virksomhed.
Minimumsbasiskapitalen udgør 1,2 mio. euro.
Det foreslås i
stk. 3,
at minimumsbasiskapitalen for gensidige gruppe 2-forsikringsselskaber, der
udøver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, jf. bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, kan nedsættes
til 0,225 mio. euro for tilladelse til forsikringsklasserne 1-8, 16 og 18 eller til 0,15 mio. euro for
tilladelse til forsikringsklasserne 9 og 17, jf. bilag 7. En sådan nedsættelse kræver dog, at selskabets
vedtægter giver mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne. Betingelsen
svarer til det nugældende § 126, stk. 7, nr. 1. I den gældende bestemmelse stilles der tillige krav om,
at mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter skal hidrøre fra forsikringer,
hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet. Dette krav videreføres
ikke. Endvidere stilles der en række krav i bekendtgørelse nr. 1343 af 27. november 2013 om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber, der ikke videreføres. Der sker således en forenkling af
reglerne for de gensidige forsikringsselskaber, der efter de nugældende regler skal leve op til en
række nærmere fastsatte kriterier for at få nedsat deres minimumskapitalkrav.
Side
66
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter
stk. 4
er der krav om, at et gruppe 2-forsikringsselskabs direktion og bestyrelse opgør det indi-
viduelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov er den basiskapital, der er nødvendig for at
sikre, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at forsikringstagerne lider tab som følge af for-
sikringsselskabets insolvens. Kravene til opgørelsen af det individuelle solvensbehov fremgår af
bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber, og opgørelsen skal efter dette
lovforslag fortsat følge disse krav, hvorefter det individuelle solvensbehov skal opgøres som det
beløb, der er resultatet af forsikringsselskabets risikovurdering.
Et forsikringsselskabs risikovurdering er en vurdering af alle væsentlige risici, som forsikringssel-
skabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode og foretages med ud-
gangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser. Risiko-
vurderingen skal som minimum indeholde en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsent-
ligste risici, en vurdering af, hvilke risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås
med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende, samt en kvantificering af forsikringsselska-
bets væsentligste risici.
Overvejelserne omkring det individuelle solvensbehov skal have et fremadrettet perspektiv og fore-
tages ud fra en going concern-forudsætning både på kort og lang sigt. Vurderingen skal således ud-
trykke forsikringsselskabets mulighed for at overholde kapitalkravene både inden for en tidshori-
sont på ét år samt inden for forsikringsselskabets strategiske planlægningsperiode. Det er op til for-
sikringsselskabet at bestemme, hvilke metoder, forudsætninger, parametre m.v., der skal anvendes
ved fremskrivningerne, som lægges til grund for den langsigtede vurdering.
Væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil og risikotole-
rancegrænser skal medføre nye overvejelser omkring det individuelle solvensbehov.
Efter
stk. 5
kan Finanstilsynet fastsætte et højere solvensbehov end det individuelle solvensbehov,
som selskabet har opgjort. Finanstilsynet påbyder det pågældende gruppe 2-forsikringsselskab et
højere individuelt solvensbehov, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen op-
gjorte individuelle solvensbehov efter stk. 4 ikke er tilstrækkeligt. Det individuelle solvensbehov
kan ikke være mindre end minimumsbasiskapitalen efter stk. 2 og 3. Fastsætter Finanstilsynet et
højere individuelt solvensbehov end det af selskabet opgjorte, skal forsikringsselskabets individuel-
le solvensbehov som minimum svare hertil.
De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov,
vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen
efter stk. 4. I Finanstilsynets vurdering vil også kunne indgå en vurdering af ledelsen, herunder dens
kompetence og risikovillighed. Finder Finanstilsynet, at det opgjorte individuelle solvensbehov er
for lavt, vil Finanstilsynet gå i dialog med det pågældende selskab, før eventuel fastsættelse af et
højere individuelt solvensbehov. I dialogen vil elementerne i gruppe 2-forsikringsselskabets indivi-
duelt opgjorte solvensbehov være udgangspunktet.
Side
67
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fastsætter Finanstilsynet et individuelt solvensbehov, der er højere end den basiskapital, forsik-
ringsselskabet har på tidspunktet for fastsættelsen af solvensbehovet, vil selskabet få en frist til at
opfylde dette. Fristen vil blive fastsat individuelt i det konkrete tilfælde.
Til nr. 29 (§§ 126 b-126 e i lov om finansiel virksomhed)
Til § 126 b
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der indfører kapitalbegreberne: Kapitalgrundlag,
basiskapitalgrundlag og supplerende kapitalgrundlag. Bestemmelsen gennemfører solvens II-
direktivets artikel 87-89.
Der henvises til punkt 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
de foreslåede kapitalbegreber og forskellen i forhold til den gældende regulering.
Det fremgår af
stk. 1,
at kapitalgrundlaget er summen af basiskapitalgrundlaget, jf. stk. 2, og det
supplerende kapitalgrundlag, jf. stk. 3.
Det fremgår endvidere, at anvendelsen af et supplerende kapitalgrundlag kræver Finanstilsynets
godkendelse. Kommissionen vedtager reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIOPA
vedrørende kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag, jf.
artikel 92, stk. 1 og 2, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Regulerings-
mæssige tekniske standarder er en del af niveau 2-reguleringen, der forventes at blive gennemført
som forordninger. Forordninger gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle
gennemføres i dansk ret.
Tilsynsmyndighederne skal efter solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, fra 1.
april 2015 have hjemmel til at godkende anvendelsen af det supplerende kapitalgrundlag, hvorfor
lovforslaget muliggør dette, jf. dette lovforslags § 2.
Det fremgår af
stk. 2,
at basiskapitalgrundlaget udgør det beløb, hvormed værdien af aktiver over-
stiger værdien af forpligtelser. Beløbet opgøres efter de gældende værdiansættelsesprincipper, der
er fastsat i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensi-
onskasser. Dette beløb reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikringsselskabet. Her-
udover udgøres basiskapitalgrundlaget af efterstillet gæld, der i tilfælde af låntagers konkurs træder
tilbage i forhold til øvrige kreditorer, men ikke for egenkapital.
Det fremgår af
stk. 3,
at det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i ba-
siskapitalgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab. Det kan blandt andet omfatte ikke-
indbetalt aktiekapital eller garantikapital, remburser, garantier samt andre retligt bindende tilsagn
modtaget af forsikringsselskabet, forudsat at de ikke er en del af basiskapitalgrundlaget.
Side
68
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved gensidige foreninger med variable bidrag kan det supplerende kapitalgrundlag også omfatte
fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af krav om ekstrabidrag
inden for de følgende 12 måneder.
Det fremgår af
stk. 4,
at Finanstilsynet skal godkende kapital, som selskaberne ønsker at anvende,
hvis kapitalen ikke fremgår af en liste udarbejdet af Kommissionen. Formålet med Kommissionens
liste og Finanstilsynets godkendelse er at sikre, at den kapital, der medregnes i kapitalgrundlaget, er
af en passende kvalitet, og dermed er egnede til at dække solvenskapitalkravet. Dette skal medvirke
til at forhindre, at forsikringsselskaber bliver kapitaliseret med kapital af forholdsvis lav kvalitet.
Finanstilsynet vil i sin godkendelse af kapital, der ikke fremgår af Kommissionens liste, tage en
række faktorer i betragtning. Blandt andet vil Finanstilsynet vurdere, om kapitalen kan dække tab
og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fortsatte drift (going concern).
Det fremgår af solvens II-direktivets artikel 97, som ændret ved omnibus II-direktivet, at Kommis-
sionen vedtager delegerede retsakter, der fastlægger en liste over kapitalgrundlagselementer, samt
reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIOPA, der præciserer de metoder, som til-
synsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassificeringen af kapitalgrund-
lagselementer. Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder er en del af niveau
2-reguleringen, der forventes at blive gennemført som forordninger. Forordninger gælder umiddel-
bart og direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.
Med
stk. 5
bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for gruppe 1-
forsikringsselskabers opgørelse af kapitalgrundlaget. Dette skal bidrage til gennemførelsen af arti-
kel 89, 90 og 91 i solvens II-direktivet. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendt-
gørelse, der indeholder regler om kapitalgrundlaget, basiskapitalgrundlaget og det supplerende kapi-
talgrundlag. Det forventes, at bekendtgørelsen desuden vil indeholde regler om det kapitalgrundlag,
som kan anvendes til at dække henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i §§
126 c og 126. Bekendtgørelsen forventes desuden at indeholde nærmere regler om kapitalgrund-
lagselementerne og Finanstilsynets godkendelse af det supplerende kapitalgrundlag.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 c, stk. 6, og § 126 d, stk. 6, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 29, for nærmere information om det forventede indhold af bekendtgørelsen.
Til § 126 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regulerer gruppe 1-forsikringsselskabernes
opgørelse af solvenskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 100-102 og 119 i solvens II-
direktivet.
Der henvises til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere information om-
kring opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Side
69
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Solvenskapitalkravet skal opgøres på grundlag af selskabets risikoprofil og skal afspejle virksom-
hedens risici i højere grad end det gældende solvenskrav. Indførelsen af solvenskapitalkravet vil
give Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt, hvor kapitalgrundlaget ikke
kan dække virksomhedens reelle risici, som afspejlet i solvenskapitalkravet. Solvenskapitalkravet
kan opgøres ved at anvende enten standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Det fremgår af
stk. 1,
at bestyrelsen og direktionen skal sikre, at gruppe 1-forsikringsselskabet har et
kapitalgrundlag, som dækker det af selskabet opgjorte solvenskapitalkrav. Solvenskapitalkravet skal
sætte forsikringsselskabet i stand til at dække betydelige tab og give forsikringstagerne og de be-
gunstigede en betryggende sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret. Dette sikres
ved, at solvenskapitalkravet skal dække den risiko forsikringsselskabet har påtaget sig, samt den
risiko selskabet forventer at påtage sig de kommende 12 måneder. For den eksisterende virksomhed
som gruppe 1-forsikringsselskabet udøver dækker solvenskapitalkravet alene uventede tab, da de
forventede tab antages at være indeholdt i selskabets prissætning. For den virksomhed gruppe 1-
forsikringsselskabet forventes at udøve over de kommende 12 måneder skal solvenskapitalkravet
derimod dække både forventede og uventede tab.
Det fremgår af præamblen til solvens II-direktivet, at for at fremme god risikostyring skal solvens-
kapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikringsselskabet skal råde over for at
sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200. tilfælde. Dette svarer til, at forsik-
ringsselskabet med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct. kan opfylde forpligtelserne over for forsik-
ringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet »VaR 99,5 pct. på 12 måneders
sigt«. Denne økonomiske kapital opgøres på grundlag af forsikringsselskabets risikoprofil under
hensyntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker, såsom genforsikring og
finansielle afdækningsinstrumenter, samt diversifikationseffekter. En diversifikationseffekt kan
beskrives som en effekt, der opstår, når forskellige investeringer i en portefølje ikke udvikler sig i
samme retning.
Et tab på en investering kan blive modsvaret af gevinster på andre investeringer, og dermed bliver
udsvingene på den samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de enkelte investeringer.
Diversifikationseffekten kan optimeres ved at sprede investeringerne i porteføljen, da det reducerer
betydningen af, at en enkelt investering eventuelt falder markant.
Det fremgår af
stk. 2,
at solvenskapitalkravet skal opgøres enten ved at anvende en standardformel
fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 111 eller ved at anvende en intern model. De
overordnede rammer for standardformlen fremgår af solvens II-direktivets artikel 103-109, som
ændret ved omnibus II-direktivet, der vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf. bemyndi-
gelsen hertil i stk. 6. Selve standardformlen bliver fastlagt af Kommissionen på niveau 2. Kommis-
sionen fastsætter således delegerede retsakter, der præciserer den matematiske udformning af stan-
dardformlen, og de metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved opgørelsen af
de forskellige risikomoduler og undermoduler i solvenskapitalkravet, samt vedtager bindende tekni-
Side
70
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ske standarder udarbejdet af EIOPA som supplement hertil, jf. artikel 111 i solvens II-direktivet,
som ændret ved omnibus II-direktivet.
Selskabet har også mulighed for at anvende en af Finanstilsynet godkendt intern model til at opgøre
solvenskapitalkravet. For at opnå godkendelse skal den interne model opfylde en række betingelser,
der dels vil fremgå på bekendtgørelsesniveau dels i nærmere regler fastsat af Kommissionen på ni-
veau 2. Kommissionen vedtager således gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af
EIOPA vedrørende godkendelse af en intern model, jf. artikel 114 i solvens II-direktivet, som æn-
dret ved omnibus II-direktivet. De overordnede rammer for interne modeller fremgår af solvens II-
direktivets artikel 112, 113 og 115-126 og vil blive gennemført på bekendtgørelsesniveau, jf. be-
myndigelsen hertil i stk. 6.
Solvenskapitalkravet opgøres ud fra den forudsætning, at selskabet fortsat vil udøve virksomhed,
altså på going concern-basis.
Det foreslås i
stk. 3,
at et gruppe 1-forsikringsselskab har mulighed for at anvende selskabsspecifik-
ke parametre ved opgørelsen af solvenskapitalkravet, og dermed justere nogle af de parametre, der
anvendes i standardformlen. Dette skal sikre, at standardformlen i et vist omfang kan tilpasses sel-
skabernes specifikke forhold. Anvendelsen af selskabsspecifikke parametre skal godkendes af Fi-
nanstilsynet. Kommissionen fastsætter på niveau 2 nærmere regler for tilsynsmyndighedernes god-
kendelse. Niveau 2-reguleringen forventes at blive gennemført som forordninger, der gælder umid-
delbart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Det foreslås i
stk. 4,
at Finanstilsynet får mulighed for at kræve, at selskaberne anvender en god-
kendt intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet for de risikomoduler, hvor selskabets risi-
koprofil afviger væsentligt fra standardformlen. Bestemmelsen gennemfører artikel 110 i solvens II-
direktivet.
Denne mulighed tænkes anvendt, hvis opgørelsen af solvenskapitalkravet ved at anvende standard-
formlen ikke giver et retvisende billede, og hvis Finanstilsynet på den baggrund vurderer, at en an-
vendelse af standardformlen er uhensigtsmæssig. Finanstilsynet kan således kræve, at selskabet
udarbejder en intern model i overensstemmelse med de kriterier, der vil blive fastlagt i henhold til §
126 c, stk. 6.
I perioden indtil virksomheden har rettet op på forholdet eller udarbejdet den interne model for de
relevante risikomoduler, kan Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg som beskrevet i den foreslåede
§ 350 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 60.
Det fremgår af
stk. 5,
at gruppe 1-forsikringsselskabet én gang årligt skal opgøre sit solvenskapital-
krav og indberette dette til Finanstilsynet. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt og
risikobaseret tilsyn baseret på de indberettede oplysninger. Gruppe 1-forsikringsselskabet skal des-
uden løbende overvåge markedet og de forudsætninger, der ligger bag opgørelsen af solvenskapi-
Side
71
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
talkravet, og solvenskapitalkravet skal opgøres og indberettes til Finanstilsynet, hvis selskabet fin-
der, at der er sket ændringer af betydning for opgørelsen. For at vurdere om der er sket ændringer af
betydning, skal gruppe 1-forsikringsselskabet løbende vurdere forudsætningerne og metoden, der
ligger til grund for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis vurdere om
negative udviklinger i markedet eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde, forsik-
ringsmæssige betingelser eller andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert år med den 31. december som opgørelsesdag, og
resultatet skal indberettes senest 4 uger efter denne dato.
Det foreslås i
stk. 6,
at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det kapital-
grundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelse af solvenskapitalkravet
ved anvendelse af standardformlen og om kriterierne for Finanstilsynets godkendelse af en intern
model. Bemyndigelsen forventes benyttet til at udstede tre nye bekendtgørelser: Én om kapital-
grundlaget, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, én om anvendelsen af standard-
formlen og én om anvendelsen af en fuld eller partiel intern model.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen om kapitalgrundlaget introduceres en opdeling af kapital-
grundlagselementerne i tre klasser. Opdelingen sker blandt andet på baggrund af, at ikke al kapital
effektivt kan dække tab og dermed bidrage til et forsikringsselskabs fortsatte drift (going concern).
Der er derfor behov for, at kapitalen klassificeres i overensstemmelse med nærmere fastsatte kvali-
tetskriterier. Indregningen af kapital i de enkelte klasser sker efter nærmere fastsatte kriterier, der vil
fremgå af bekendtgørelsen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen skal bidrage til at artiklerne 93-98 i
solvens II-direktivet gennemføres.
I forhold til behandlingen af særlige bonushensættelser sker der ved gennemførelsen af solvens II-
direktivet en ændring. Særlige bonushensættelser af type B i livsforsikringsselskaber kan under den
nuværende regulering i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og
kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber indregnes som en del af kernekapitalen og anses
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser. Dette har blandt andet den konsekvens, at de er
en del af de samlede forpligtelser, for hvilke der skal registreres aktiver, jf. § 167 i lov om finansiel
virksomhed. Der er således i dag mulighed for at opbygge en ekstra overdækning i registeret over
aktiver som følge af, at der skal registreres aktiver til fordel for særlige bonushensættelser.
Med solvens II-direktivet anses særlige bonushensættelser som kapital, der kan klassificeres som
kapital af højeste kvalitet, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Kapital under de nye solvensregler kan,
i modsætning til i dag, ikke samtidig anses som forpligtelser. Det betyder, at der ikke længere regi-
streres aktiver til fordel for de særlige bonushensættelser. I stedet vil forsikringstagerne være be-
skyttet via det nye risikobaserede solvenskapitalkrav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcisere kvaliteten af kapitalgrundlaget til op-
fyldelse af solvenskapitalkravet, jf. artikel 99 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-
Side
72
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
direktivet. Delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger, der gælder umiddelbart og
direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126 d, stk. 6, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 29, for nærmere information om det forventede indhold af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen forventes
at fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af standardformlen. Standardformlen opdeler forsik-
ringsselskabets risici i risikokategorier. De enkelte risikokategorier i solvenskapitalkravet er opgjort
således, at selskabet har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5 pct. at opfylde forplig-
telserne over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måneder (VaR 99,5 pct. på
12 måneders sigt).
Risiciene i hver enkelt risikokategori vurderes, hvorefter de lægges sammen. Ved sammenlægnin-
gen tages der højde for diversifikationseffekterne. En diversifikationseffekt kan beskrives som en
effekt, der opstår, når forskellige risici i en portefølje ikke udvikler sig i samme retning. Et tab på en
investering kan blive modsvaret af gevinster på andre investeringer, og dermed bliver udsvingene
på den samlede portefølje mindre end summen af risiciene i de enkelte investeringer. Diversifikati-
onseffekterne er udtrykt ved brug af korrelationskoefficienter, det vil sige kvantitative mål for af-
hængighed mellem risiciene. Sammenlægningen af risikokategorierne ved brug af korrelationskoef-
ficienterne resulterer i et samlet solvenskapitalkrav, der også opfylder VaR 99,5 pct. på 12 måne-
ders sigt.
Hvis forsikringsselskabets risikoprofil afspejles bedre ved anvendelsen af selskabsspecifikke para-
metre tillades dette for udvalgte risikokategorier, som dækker forsikringsrisici, under den forudsæt-
ning, at sådanne parametre er opgjort ved brug af relevante, præcise og fyldestgørende data. Selska-
bets specifikke parametre skal godkendes af Finanstilsynet, men er ikke underlagt samme godken-
delsesprocedure som en intern model.
For at afspejle små og mindre komplekse forsikringsselskabers særlige situation er der mulighed
for, at anvende forenklede metoder til opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standard-
formlen.
Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en fuld eller partiel intern
model forventes at indeholde en række bestemmelser om godkendelse af interne modeller. En god-
kendelse fra Finanstilsynet kræver, at selskabets systemer til identificering, måling, overvågning,
styring og rapportering af risici er tilfredsstillende. Mere specifikt skal den interne model i tilstræk-
kelig grad anvendes i selskabet, opfylde statistiske kvalitets- og kalibreringsstandarder til sikring af,
at solvenskapitalkravet opgøres på et givent beskyttelsesniveau samt forklare årsagerne og kilderne
til overskud og tab. Desuden skal den interne model og dens output løbende valideres, og modellen
skal dokumenteres, således at en tredjepart kan forstå den.
Side
73
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til § 126 d
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der regulerer gruppe 1-forsikringsselskabernes
opgørelse af minimumskapitalkravet. Bestemmelsen gennemfører artikel 128 og 129 i solvens II-
direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Der henvises til punkt 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
minimumskapitalkravet.
Af
stk. 1
fremgår, at gruppe 1-forsikringsselskaber til enhver tid skal have et basiskapitalgrundlag til
at dække minimumskapitalkravet.
Der er større krav til kvaliteten af det basiskapitalgrundlag, der skal dække minimumskapitalkravet,
end til det kapitalgrundlag, der skal dække solvenskapitalkravet, jf. herom den med lovforslaget
foreslåede § 126 c.
Minimumskapitalkravet sikrer et minimumsniveau, som basiskapitalgrundlaget mindst skal opfylde.
Såfremt basiskapitalgrundlaget ikke dækker minimumskapitalkravet, vil forsikringstagerne og de
begunstigede være udsat for en høj risiko for ikke at blive fyldestgjort, hvis forsikringsselskabet
tillades at fortsætte sin virksomhed.
Solvens II-direktivet fastsætter de overordnede rammer for opgørelsen af minimumskapitalkravet.
Det fremgår heraf, at minimumskapitalkravet opgøres som en simpel funktion af selskabets forsik-
ringsmæssige hensættelser, bruttopræmier og risikosummer. Hver af disse størrelser ganges med en
faktor for at finde det samlede minimumskapitalkrav. Faktoren er fastsat således, at selskabet har
mulighed for med en sandsynlighed på mindst 85 pct. at opfylde sine forpligtelser over for forsik-
ringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måneder, kaldet »VaR 85 pct. på 12 måneders
sigt«.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, hvori det præciseres, hvordan minimumskapitalkravet
opgøres, jf. artikel 130 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Delegerede
retsakter forventes at blive gennemført som forordninger, der gælder umiddelbart og direkte i Dan-
mark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.
Det fremgår af
stk. 2,
at minimumskapitalkravet skal udgøre det største af henholdsvis beløbet for
det opgjorte minimumskapitalkrav, jf. stk. 3, og beløbet for den nedre grænse for minimumskapital-
kravet, jf. stk. 4. Det er den minimumskapital, der fremkommer ved anvendelsen af stk. 2, der udgør
grundlaget for Finanstilsynets vurdering af forsikringsselskabet.
Det fremgår af
stk. 3,
at Europa-Kommissionen i medfør af artikel 130 i solvens II-direktivet fast-
sætter regler for, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaberne skal opgøre minimumskapitalkravet.
Endvidere fastsættes der et minimum og et maksimum for minimumskapitalkravet opgjort ud fra
Side
74
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
størrelsen af solvenskapitalkravet. I de tilfælde, hvor selskabet er påbudt et kapitaltillæg, jf. den
foreslåede § 350 b, medregnes dette i solvenskapitalkravet til denne opgørelse.
Formlen for det opgjorte minimumskapitalkrav forventes at være fastsat således, at minimumskapi-
talkravet i de fleste tilfælde vil ligge indenfor 25 pct. og 45 pct. af solvenskapitalkravet inklusive
kapitaltillæg. Ligger det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav uden for disse grænser, vil mini-
mumskapitalkravet blive fastsat til enten 25 pct. eller 45 pct., afhængig af om det faktisk opgjorte
minimumskapitalkrav ligger under 25 pct. eller over 45 pct. Såfremt det faktisk opgjorte mini-
mumskapitalkrav eksempelvis ligger på 48 pct., vil det blive fastsat til 45 pct., og omvendt vil mi-
nimumskapitalkravet blive fastsat til 25 pct., hvis det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav eksem-
pelvis ligger på 21 pct.
Af
stk.
4 fremgår, at såfremt det faktisk opgjorte minimumskapitalkrav afviger fra de fastsatte græn-
ser i stk. 3, skal baggrunden herfor begrundes nærmere overfor Finanstilsynet. Dette skal medføre
en øget forståelse af det pågældende forsikringsselskabs særlige risikoprofil med henblik på at føre
et effektivt tilsyn med selskabet.
Senest den 31. december 2020 fremlægger Kommissionen en rapport om medlemslandenes regler
og tilsynsmyndighedernes praksis i forhold til minimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 5, i sol-
vens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Af
stk. 5
fremgår de nedre grænser for minimumskapitalkravet fastsat efter den virksomhed, som
forsikringsselskabet udøver. Det fremgår af solvens II-direktivets artikel 300, at beløb opgjort i euro
bliver revideret hvert femte år med start fra direktivets ikrafttræden den 1. januar 2016. Medlems-
landene skal gennemføre de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelse i Den Euro-
pæiske Unions Tidende.
Nr. 1
indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at
drive livsforsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 til lov om finansiel virksomhed. Minimumska-
pitalkravet udgør 3,7 mio. euro.
Nr. 2
indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at
drive virksomhed inden for forsikringsklasserne 1-9 og 16-18 omfattet af bilag 7 til lov om finansiel
virksomhed. Minimumskapitalkravet udgør 2,5 mio. euro.
Nr. 3
indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsikringsselskaber, der har tilladelse til at
drive virksomhed inden for forsikringsklasserne 10-15 omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virk-
somhed. Minimumskapitalkravet udgør 3,7 mio. euro.
Nr. 4
indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver genforsik-
ringsvirksomhed. Minimumskapitalkravet udgør 3,6 mio. euro.
Side
75
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nr. 5
indeholder minimumskapitalkravet til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed
som captivegenforsikringsselskab. Minimumskapitalkravet udgør 1,2 mio. euro.
Af
stk. 6
fremgår, at gruppe 1-forsikringsselskaberne skal foretage kvartalsvis opgørelse og indbe-
retning af minimumskapitalkravet. Den kvartalsvise opgørelse og indberetning giver såvel forsik-
ringsselskaberne som Finanstilsynet mulighed for at følge minimumskapitalkravet og en eventuel
udvikling heri tæt. Ved ændringer af betydning for det opgjorte minimumskapitalkrav, skal gruppe
1-forsikringsselskabet opgøre minimumskapitalkravet på ny og indberette resultatet til Finanstilsy-
net. For at vurdere om der er sket ændringer af væsentlig betydning, skal gruppe 1-
forsikringsselskabet løbende vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til grund for opgørel-
sen af minimumskapitalkravet. Selskabet skal eksempelvis vurdere om negative udviklinger i mar-
kedet eller ændringer i selskabets strategi, forretningsområde, forsikringsmæssige betingelser eller
andre forhold har betydning for opgørelsen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert kvartal, og resultatet skal indberettes senest 4 uger
efter den sidste dag i kvartalet.
Det fremgår af
stk. 7,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det basiskapitalgrundlag,
som kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Det forventes, at der i bekendtgørelsen introduceres en opdeling af kapitalgrundlagselementerne i
tre klasser. Det basiskapitalgrundlag, der skal dække minimumskapitalkravet, kan ikke indeholde
kapital, som medregnes i det supplerende kapitalgrundlag. Ligeledes er der krav om en højere kvali-
tet af den kapital, der kan indgå i basiskapitalgrundlaget. Dette skal ses i sammenhæng med hensy-
net til beskyttelsen af forsikringstagerne.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at præcisere kvaliteten af kapitalgrundlaget til op-
fyldelse af solvenskapitalkravet, jf. artikel 99 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-
direktivet. Delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger, der gælder umiddelbart og
direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til bemærkningerne til § 126 b, stk. 5, og § 126 c, stk. 6, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 29, for nærmere information om det forventede indhold af bekendtgørelsen.
Til § 126 e
Bestemmelsen gennemfører artikel 77 a-d i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-
direktivet. Bestemmelsen medfører, at alle forsikringsselskaber i EU skal anvende den samme ren-
tekurve til at diskontere deres forpligtelser med. I dag fastlægges rentekurven nationalt, og der vil
derfor ske en ændring i forhold til den måde, selskaberne opgør deres hensættelser på.
Side
76
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er ikke relevant for gruppe 2-forsikringsselskaber at anvende denne rentekurve, da gruppe 2-
forsikringsselskabernes forpligtelser har kort løbetid, og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor
ikke kræver anvendelse af en rentekurve.
Det fremgår af
stk. 1,
at gruppe 1-forsikringsselskaber ved opgørelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser skal anvende en risikofri rentekurve, der fastlægges og offentliggøres af EIOPA. Fast-
læggelsen af en rentekurve på europæisk plan skal medvirke til at sikre en ensartet opgørelse og
undgå kunstige udsving i de forsikringsmæssige hensættelser og i det kapitalgrundlag, som kan an-
vendes til at dække solvenskapitalkravet. Herudover skal rentekurven skabe incitament til god risi-
kostyring.
Den risikofrie rentekurve fastlægges under hensyntagen til relevante finansielle instrumenters løbe-
tid og til hvor dybt, likvidt og gennemsigtigt markedet er. Rentekurven vil blive fastlagt og offent-
liggjort for hver relevant valuta mindst hvert kvartal.
Det fremgår af
stk 2,
at gruppe 1-forsikringsselskaberne har mulighed for at anvende en matchtil-
pasning til den risikofrie rentekurve. Matchtilpasningen indebærer en mulighed for, at et forsik-
ringsselskab kan opnå en tilpasning af (eksempelvis et tillæg til) den rentekurve, som selskaberne
diskonterer deres forpligtigelser med. Eksemplet med et tillæg til rentekurven vil indebære en høje-
re diskonteringsrente, hvilket nedbringer selskabets forpligtelser og reducerer behovet for hensæt-
telser. Matchtilpasning kan anvendes på forsikringsprodukter, hvis værdien af forsikringsselskabets
fremtidige forpligtelser over for forsikringstagerne i tilstrækkelig grad kan fastsættes og modsvares
af specifikke aktiver som forsikringsselskaberne ejer, herunder statsobligationer m.v. Således skal
værdien af aktiverne i tilstrækkelig grad udvikle sig i takt med hensættelserne, for eksempel som
følge af ens betalingsstrømme og løbetid.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en matchtilpasning, skal have tilladelse fra
Finanstilsynet til at anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til, at fastsætte nærmere regler om blandt
opgørelsen af matchtilpasningen og forudsætningerne for at opnå tilladelse til anvendelse af match-
tilpasningen.
Det fremgår af
stk. 3,
at gruppe 1-forsikringsselskaber kan foretage en volatilitetsjustering af den
risikofrie rentekurve i stk. 1, for forsikringsmæssige hensættelser, hvor gruppe 1-
forsikringsselskabet ikke anvender en matchtilpasning.
Volatilitetsjusteringen skal sikre, at nutidsværdien af de forsikringsmæssige hensættelser opgøres
under hensyntagen til de investeringer, som selskabet har foretaget, og at forsikringsselskabet ikke
kommer i en situation, hvor pludselige udsving på de finansielle markeder fører til uhensigtsmæssi-
ge frasalg af visse aktiver som følge af en uhensigtsmæssig opgørelse af nutidsværdien.
Side
77
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at opgøre volatilitetsjusteringen tages der udgangspunkt i de forskellige landes valutaer. For
hver valuta opgøres volatilitetsjusteringen som spændet mellem den rentesats, der kunne tjenes på
aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valuta, og satserne for den risikofrie
rentekurve, der ligger til grund for den pågældende valuta.
EIOPA fastlægger og offentliggør for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsju-
stering af den relevante risikofrie rentekurve. Volatilitetsjusteringen vil blive fastlagt og offentlig-
gjort for hver relevant valuta mindst hvert kvartal.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der ønsker at anvende en volatilitetsjustering, skal have tilladelse fra
Finanstilsynet til at anvende denne.
Finanstilsynet bemyndiges ved denne bestemmelses stk. 5 til, at fastsætte nærmere regler om blandt
andet opgørelsen af volatilitetsjusteringen og forudsætningerne for at opnå tilladelse anvendelse af
volatilitetsjusteringen.
Med
stk. 4,
stilles der krav om, at forsikringsselskaberne offentliggør den beløbsmæssige effekt på
størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og
på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække minimumskapitalkravet
samt det kapitalgrundlag, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet af ikke at anvende en
matchtilpasning efter stk. 2 eller en volatilitetsjustering efter stk. 3.
Offentliggørelsen skal medvirke til at skabe gennemsigtighed i forhold til den beløbsmæssige effekt
af ikke at anvende matchtilpasningen eller volatilitetsjusteringen, så det fremgår, hvordan tallene
ville se ud, hvis selskabet ikke anvendte en matchtilpasning eller volatilitetsjustering. Offentliggø-
relsen skal foretages via rapporten om solvens og finansiel situation, som forsikringsselskaberne
skal offentliggøre i medfør af reglerne fastsat efter § 143, stk. 1, nr. 8, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 37.
Med
stk. 5,
bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af matchtilpas-
ningen eller volatilitetsjusteringen, samt forudsætningerne for at opnå godkendelse til at anvende en
matchtilpasning eller en volatilitetsjustering. Bemyndigelsen skal anvendes til at gennemføre de
mere tekniske dele af artikel 77 b-d i omnibus II-direktivet.
Til § 126 f
Det fremgår af
stk. 1,
at Finanstilsynet har mulighed for at kræve, at gruppe 2-forsikringsselskaber
anvender den samme risikofrie rentekurve til at værdiansætte sine forpligtelser, som gruppe 1-
forsikringsselskaberne skal anvende efter § 126 e, stk. 1. Baggrunden herfor er, at det ikke kan ude-
lukkes, at løbetiden på gruppe 2-forsikringsselskabernes forpligtelser nødvendiggør anvendelsen af
en rentekurve ved værdiansættelsen af forpligtelserne, det kan eksempelvis være tilfældet, hvis sel-
skabet udbyder arbejdsskadeforsikringer, hvor skaderne har en lang afviklingstid, fra de anmeldes,
til de afsluttes.
Side
78
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På nuværende tidspunkt forventes det ikke at være relevant for de selskaber, der ved lovens ikraft-
træden er gruppe 2-forsikringsselskaber, at anvende denne rentekurve, da det forventes, at disse
selskabers forpligtelser har kort løbetid, og værdiansættelsen af forpligtelserne derfor ikke nødven-
diggør diskontering ved værdiansættelse af forpligtelserne.
Til nr. 30 (§ 127 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at
§ 127
ophæves. Af bestemmelsen fremgår, at kapitalkravet i forsikringsselskaber er
det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet. Efter den med dette lovforslag foreslåede
nyaffattelse af § 126 skal gruppe 2-forsikringsselskaberne fremover alene opfylde deres minimums-
basiskapital samt det individuelle solvensbehov. Gruppe 1-forsikringsselskaberne skal efter de fore-
slåede §§ 126 c og 126 d opgøre et solvenskapitalkrav og et minimumskapitalkrav.
I solvens II-direktivet anvendes begrebet kapitalkrav ikke og konsekvensen ved manglende opfyl-
delse af henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet fremgår af de foreslåede §§
248 a og 248 b.
Det er på den baggrund ikke relevant at bibeholde begrebet kapitalkrav i forhold til forsikringssel-
skaberne.
Til nr. 31 (§ 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Ved gennemførelsen af solvens II-direktivet gøres der op med opdelingen af basiskapital i kerneka-
pital og supplerende kapital for gruppe 1-forsikringsselskaberne. I stedet foreslås at disse forsik-
ringsselskaber skal opgøre et kapitalgrundlag, der består af summen af basiskapitalgrundlaget og
det supplerende kapitalgrundlag.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således ikke længere opgøre deres basiskapital, mens gruppe 2-
forsikringsselskaber omfattes af nye forenklede solvensregler og derfor fortsat skal opgøre deres
basiskapital i overensstemmelse med de nugældende regler herfor. Forslaget indebærer dermed en
konsekvensrettelse som følge af indførelsen af de nye regler om kapitalkrav for gruppe 1-
forsikringsselskaber.
Til nr. 32 (§ 128, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Ved gennemførelsen af solvens II-direktivet gøres der op med opdelingen af basiskapital i kerneka-
pital og supplerende kapital for gruppe 1-forsikringsselskaberne. I stedet foreslås at disse forsik-
ringsselskaber skal opgøre et kapitalgrundlag, der består af summen af basiskapitalgrundlaget og
det supplerende kapitalgrundlag.
Gruppe 1-forsikringsselskaber skal således ikke længere opgøre deres basiskapital, mens gruppe 2-
forsikringsselskaber omfattes af nye forenklede solvensregler og derfor fortsat skal opgøre deres
basiskapital i overensstemmelse med de nugældende regler herfor. Forslaget indebærer dermed en
konsekvensrettelse som følge af indførelsen af de nye regler om kapitalkrav for gruppe 1-
forsikringsselskaber.
Side
79
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 33 (§ 142, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I
§ 142, stk. 2,
der omhandler de risikovægtede poster i forsikringsselskaber, foreslås det at lade
begrebet tværgående pensionskasser udgå. Henvisningen til forsikringsselskab er tilstrækkelig, idet
forsikringsselskaber tillige omfatter tværgående pensionskasser, og det er dermed ikke nødvendigt
at angive disse eksplicit i bestemmelsen. Forslaget medfører ikke en materiel ændring af bestem-
melsen, og der er således alene tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 34 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 143, stk. 1, nr. 2,
foreslås ændret som følge af, at § 126 nyaffattes. § 143, stk. 1, nr. 2, giver Fi-
nanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for opgørelser efter en række bestemmel-
ser i lov om finansiel virksomhed. Bemyndigelsen vedrørende § 126 anvendes i bekendtgørelse om
solvens og driftsplaner, der forventes fortsat at være gældende med de tilpasninger der følger som
konsekvens af dette lovforslag. Den foreslåede ændring vil ikke medføre nogen ændringer i forhold
til gruppe 2-forsikringsselskabernes opgørelse af basiskapitalen og det individuelle solvensbehov.
Til nr. 35 (§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Ved den foreslåede ophævelse af
§ 143, stk. 1, nr. 6,
foretages en konsekvensrettelse, som følge af
at § 126 nyaffattes med dette lovforslag, og reglerne om nedsættelse af minimumskapitalkravet her-
ved udgår.
Til nr. 36 (§ 143, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 37, hvor der indsættes et
nyt nummer i § 143, stk. 1.
Til nr. 37 (§ 143, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i § 143, stk. 1.
Med
nr. 8
bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for den information om solvens
og finansiel situation, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal indsende til Finanstilsynet og til
den information, selskaberne skal offentliggøre. Dette skal bidrage til gennemførelsen af artikel 35
og 51-55 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Gruppe 1-forsikringsselskaberne skal med lovforslagets gennemførsel af solvens II-direktivet leve
op til en række nye krav i forhold til indberetning og offentliggørelse. På nuværende tidspunkt er
der i EIOPA et arbejde i gang for at harmonisere de indberetningsskemaer, som selskaberne skal
anvende. De nuværende indberetningsskemaer om selskabernes solvens vil blive erstattet af indbe-
retningsskemaerne under solvens II, og gruppe 1-forsikringsselskaberne skal således kun udfylde
disse skemaer fremadrettet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne vil fortsat skulle indberette i overens-
stemmelse med de nuværende skemaer.
Side
80
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises til punkt 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
indberetnings- og oplysningsforpligtelserne.
Bemyndigelsen i den nye nr. 8 forventes at blive anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger om gruppe 1-forsikringsselskabers solvens og finan-
sielle situation.
I bekendtgørelsen vil blandt andet indgå direktivets krav til forsikringsselskaber om, at de er for-
pligtede til at indsende oplysninger til Finanstilsynet om selskabernes solvens og finansielle situati-
on. Indberetning om solvens og finansiel situation omfatter de oplysninger, der er nødvendige for,
at Finanstilsynet kan føre tilsyn med selskabernes organisationsstruktur, den virksomhed, de udø-
ver, de værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssy-
stemer samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning.
Endvidere forventes det at fremgå af bekendtgørelsen, at forsikringsselskaberne er forpligtede til
årligt at offentliggøre en rapport om deres solvens og finansielle situation. Kravene til rapportens
overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vil desuden
angive, hvornår forsikringsselskaberne kan undlade at offentliggøre oplysninger, og hvornår forsik-
ringsselskaberne kan genbruge eller henvise til allerede offentliggjort information i den årlige sol-
vensrapport. Desuden forventes det, at det i bekendtgørelsen specificeres, i hvilke tilfælde forsik-
ringsselskaberne skal foretage opdatering af offentliggjort information i tidsrummet mellem de årli-
ge solvensrapporter, og der fastsættes et princip om, at selskaberne frivilligt kan offentliggøre yder-
ligere information.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der præciserer hvilke oplysninger, der skal indsendes
til tilsynsmyndighederne og fristerne herfor, samt gennemførelsesmæssige tekniske standarder ud-
arbejdet af EIOPA, jf. artikel 35, stk. 9 og 10, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-
direktivet. De af Kommissionen vedtagne delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder præciserer reglerne i solvens II-direktivet. Reguleringen forventes at blive gennemført
som forordninger, der gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennem-
føres i dansk ret.
Til nr. 38 (overskriften efter § 157)
Overskriften foreslås ændret, da forsikringsselskaber tillige omfatter pensionskasser, og det er der-
med ikke nødvendigt at anføre disse eksplicit i overskriften.
Til nr. 39 (§ 158-166 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at § 158 nyaffattes, og at §§ 159-166 ophæves. De bestemmelser, som foreslås ophæ-
vet regulerer forsikringsselskabernes investeringer. Med gennemførelsen af solvens II-direktivet
foreslås det, at denne regulering erstattes af en bestemmelse, der indeholder krav om, at forsikrings-
selskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser
varetages bedst muligt.
Side
81
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede nyaffattelse af § 158 gennemfører artikel 132 i solvens II-direktivet, som indføres et
overordnet princip for forsikringsselskabernes investeringer. Princippet kaldes ''prudent person-
princippet''. Der henvises til punkt 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.
Prudent person-princippet indebærer ifølge solvens II-direktivet blandt andet, at forsikringsselska-
ber skal investere i aktiver, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab kan identifice-
re, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om.
Prudent person-princippet indebærer endvidere, at forsikringsselskabet har fokus på den samlede
porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af sine aktiver, og navnlig
de aktiver, der anvendes til at dække minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet. Derudover
skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal investeres på en
måde, der passer til arten og varigheden af forsikringsforpligtelserne, således at investeringen tjener
alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst muligt.
På nuværende tidspunkt arbejdes der i EIOPA for, at der på niveau 3 kommer nærmere vejledning
om prudent person-princippet for at sikre en ensartet anvendelse og fortolkning af princippet.
Det med solvens II-direktivet introducerede prudent person-princip indebærer ikke, at der stilles
krav om, at selskaberne investerer i bestemte kategorier af aktiver. Et sådant krav ville muligvis
være uforeneligt med den liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i EUF-traktatens artikel
63.
I forhold til forsikringsprodukter, hvor et gruppe 1-forsikringsselskab garanterer forsikringstageren
en vis forrentning, og selskabet dermed bærer investeringsrisikoen, bliver gruppe 1-
forsikringsselskabets forvaltning af aktiverne afspejlet i solvenskapitalkravet. Det medfører, at
gruppe 1-forsikringsselskaber, der påtager sig en høj risiko, vil have et tilsvarende højt solvenskapi-
talkrav.
I forhold til forsikringsprodukter, hvor forsikringsselskabet ikke har garanteret forsikringstageren en
vis forrentning, og forsikringstageren dermed selv bærer investeringsrisikoen, vil forsikringsselska-
bet ikke blive kapitalbelastet og dermed afspejles investeringsrisikoen ikke i solvenskapitalkravet.
Forsikringsselskabernes overholdelse af prudent person-princippet vil i disse tilfælde udelukkende
være baseret på en vurdering af, om selskabet via sin investeringsstrategi tager højde for den risiko-
profil, som forsikringstageren er underlagt..
For gruppe 2-forsikringsselskaber vil investeringsrisikoen blive afspejlet i opgørelsen af selskabets
individuelle solvensbehov, idet selskabets risici skal indregnes i opgørelsen heraf.
Side
82
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskivelse af, hvordan forsikringsselskaberne
varetager forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt. Med henblik på at sikre,
at vurderingen heraf foretages ud fra klare ensartede kriterier bemyndiges Finanstilsynet med
stk. 2,
til at fastsætte regler om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages
bedst muligt.
Til nr. 40 (§ 167 i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 167 og § 169 i den gældende lov om finansiel virk-
somhed og omhandler registreringssystemet for forsikringsselskaber.
Efter
stk. 1
skal forsikringsselskaber føre et register over aktiver og kontrakter, der udelukkende
tjener til fyldestgørelse af forsikringstagerne og de begunstigede. Bestemmelsen indebærer en sepa-
ratiststilling for forsikringstagerne, hvilket betyder, at forsikringstagerne kan blive fyldestgjort af de
pågældende aktiver forud for de øvrige kreditorer. Efter almindelige formueretlige regler vil en så-
dan separatiststilling kræve iagttagelse af særlige sikringsakter, men under hensyn til, at forsikrings-
selskaber er undergivet tilsyn af Finanstilsynet og løbende er forpligtet til at indberette disse aktiver,
er det fundet forsvarligt at indrømme forsikringstagerne en separatiststilling alene på grundlag af
selskabernes interne registreringer. Årsagen til denne afvigelse fra dansk rets almindelige regler om
sikringsakter er først og fremmest det vægtige hensyn til forsikringstagernes sikkerhed og til en
smidig administration.
Bestemmelsen indeholder i nr. 1 og 2 en beskrivelse af, hvilke aktiver og kontrakter, der skal regi-
streres.
Det fremgår af
nr. 1,
at der skal føres et register over aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid
mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Værdien af de
forsikringsmæssige hensættelser udgør den uforfaldne gæld, som udspringer af indgåede forsik-
ringsaftaler. For at sikre forsikringstagerne stilles der derfor krav om, at forsikringsselskabet opret-
ter et register af samme værdi som de forsikringsmæssige hensættelser.
Når forsikringsselskabet udvælger de aktiver, der skal dække de forsikringsmæssige hensættelser, er
det nødvendigt, at udvælgelsen sker således, at der opstår en vis overdækning på aktiverne i forhold
til hensættelsernes størrelse. Overdækningens størrelse afgøres ved et begrundet skøn foretaget af
forsikringsselskabets ledelse. Forsikringsselskabet kan ikke uden nærmere overvejelser blot beslutte
at registrere samtlige aktiver, da alle selskabets midler i så fald reserveres til én gruppe af kreditorer
- forsikringstagerne. En sådan reservation muliggør en tilsidesættelse af registeret ved en efterføl-
gende domstolsprøvelse, hvorved forsikringstagerne mister deres separatiststilling og indgår på lige
fod med de øvrige kreditorer.
Det fremgår af
nr. 2,
at værdien af finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne
ikke kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser, skal registreres. Disse finansielle kontrakter
kan for eksempel være aftaler om køb af danske statsobligationer på et givent fremtidigt tidspunkt
Side
83
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(en terminsaftale), aftaler om køb af en aktie eller et aktieindeks på termin eller aftaler, der følger
renteudviklingen.
Efter
stk. 2
skal forsikringsselskaber, der udøver virksomhed inden for forsikringsklasserne i bilag
7, endvidere registrere aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden først
påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.
Efter
stk. 3
finder kravet om registrering ikke anvendelse for lån mod sikkerhed i egne livsforsik-
ringspolicer inden for disses genkøbsværdi. I det omfang selskabet har udvalgt policelån til at dæk-
ke de forsikringsmæssige hensættelser, vil de registrerede aktiver ikke nødvendigvis modsvare hen-
sættelsernes værdi. Baggrunden herfor er, at der i denne situation ikke er noget behov for den sik-
kerhed, som en registrering i registeret tilsiger, da et policelån i princippet medfører, at selskabet
gennem modregningsadgang opnår sikkerhed i egne forpligtelser.
Efter
stk. 4
skal der registreres de tinglyste adkomstdokumenter, såfremt der indgår fast ejendom
blandt aktiverne. Hovedstolen på ejerpantebrevet skal beløbsmæssigt være af en størrelse, der svarer
til den værdi, hvormed ejendommen indgår blandt de registrerede aktiver. Reglerne er indført som
følge af muligheden for at foretage rådighedsindskrænkningen som forudsat i stk. 6.
Efter
stk. 5
skal forsikringsselskabet indberette hvilke aktiver, der indgår i registeret, til Finanstilsy-
net. De nærmere regler omkring indberetningen forventes fastsat i bekendtgørelsesform, jf. stk. 7.
Efter
stk. 6
kan Finanstilsynet kræve aktiverne i registeret deponeret, hvis tilsynet efter § 251 i lov
om finansiel virksomhed beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver
som led i foranstaltningerne efter §§ 248-248 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49 og 50,
samt efter § 249, stk. 1, og § 250, stk. 1. Ved at kræve aktiverne i registeret deponeret, gives selska-
bet i første omgang lejlighed til selv at rette op på det forhold, der har medført at Finanstilsynet har
begrænset eller forbudt selskabets rådighed over dets aktiver. Selskabet vil i denne situation være
under skærpet tilsyn af Finanstilsynet. Såfremt det ikke lykkes selskabet selv at rette op på forhol-
det, kan Finanstilsynet tage selskabets bestand under administration i henhold til kapitel 15 i lov om
finansiel virksomhed.
Beslutningen om at kræve aktiverne i registeret deponeret betyder, at Finanstilsynet skal registreres
som adkomsthaver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af de forsikringsmæssi-
ge hensættelser, skal disse gives Finanstilsynet i håndpant. De øvrige kreditorer samt aftaleerhver-
vere gøres hermed særskilt opmærksom på, hvilke aktiver, der tjener til sikring af forsikringstager-
ne, da de traditionelle sikringsakter er blevet iagttaget.
Efter
stk. 7
skal enhver ændring i et forsikringsselskabs register godkendes af Finanstilsynet og no-
teres i registeret, så længe aktiverne i registeret er deponeret. Hvis Finanstilsynet tilbagegiver akti-
verne til forsikringsselskabet, skal sikringsakterne ophæves.
Side
84
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 8
bemyndiger Finanstilsynet til at udstede nærmere regler om indhold, opgørelse, indberetning,
registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne indført i registre. Bemyndigelsen forventes
benyttet til at tilpasse den eksisterende bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringssel-
skaber m.v. På grund af den med dette lovforslag foreslåede ophævelse af §§ 158-166, er der behov
for at ændre visse regler i bekendtgørelsen. Der kan tillige blive behov for at udvide indholdet af
bekendtgørelsen, hvorfor bemyndigelsesbestemmelsen med forslaget udvides til tillige at omfatte
regler om registerets indhold og opgørelse af aktiverne i registeret.
Til nr. 41 (§§ 168-169 i lov om finansiel virksomhed)
Det forslås, at § 168 ophæves som følge af, at §§ 158-166 ophæves med dette lovforslag. Bestem-
melsen rummer en dispensationsmulighed i forhold til en række bestemmelser, der med lovforslaget
ophæves, hvorfor der ikke længere er behov for dispensationsmuligheden i loven.
Det foreslås desuden, at § 169 ophæves. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets bemyndigelse til at
udstede regler om en række områder i forhold til forsikringsselskabernes investeringsregler. Der er
ikke efter gennemførelsen af solvens II-direktivet behov for at fastsætte nærmere regler om af-
grænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 162, stk. 1, nævnte aktivgrupper, da §
162 foreslås ophævet. Der er heller ikke behov for, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
for aktivers lokalisering og kongruente valutaer og om dækning af forsikringsmæssige hensættelser
i forsikringsklasse III, da dette fremover er en del af prudent person-princippet, som beskrevet i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39. Finanstilsynets bemyndigelse til at udstede regler om
registrene efter § 167 fremgår efter lovforslaget af § 167, stk. 7.
Til nr. 42 (§ 170 a i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 170 a, at i koncerner, hvor modervirksomheden er en forsikringshol-
dingvirksomhed eller et forsikringsselskab finder den gældende § 126 anvendelse på såvel forsik-
ringsholdingvirksomheden som koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af § 126. Ved
opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i
koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Bestemmelsen foreslås ophævet, da reguleringen af koncerners kapitalisering ændres med dette
lovforslag. Reguleringen af koncerner fastsættes herefter i §§ 175 b og 175 c, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 44.
Til nr. 43 (§ 175 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslaget indfører nye kapitalbegreber og af at
forsikringsholdingvirksomhederne fremadrettet skal opgøre deres kapitalgrundlag i stedet for deres
basiskapital. Derfor foreslås det, at basiskapital udgår af bestemmelsen.
Til nr. 44 (§§ 175 b og 175 c i lov om finansiel virksomhed)
Til § 175 b
Side
85
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der omhandler solvenskapitalkravet for koncerner,
hvor den øverste modervirksomhed i koncernen er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark. Bestem-
melsen gennemfører, sammen med reglerne der udstedes i medfør af stk. 9, artiklerne 212-215, 218-
220, 230-233, artikel 235 og artikel 256 i solvens II-direktivet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv
98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med
finansielle enheder i et finansielt konglomerat og omnibus II-direktivet.
Reguleringen af koncerner, hvori der indgår forsikringsselskaber, bliver med solvens II-direktivets
gennemførsel harmoniseret i Den Europæiske Union.
Oprindeligt var blandede finansielle holdingvirksomheder ikke omfattet af solvens II-direktivet.
Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af
direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn
med finansielle enheder i et finansielt konglomerat blev der i en række af koncernbestemmelserne i
blandt andet solvens II-direktivet tilføjet blandede finansielle holdingvirksomheder.
Ændringen betød, at visse bestemmelser fra direktiverne 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og
2009/138/EF finder anvendelse for de blandede finansielle holdingvirksomheder. Eksempelvis op-
stilles der krav til egnethed og hæderlighed i forbindelse med ledelsen af holdingselskaber.
Hovedformålet med at føre et koncerntilsyn er, at sikre at kapitalen er hensigtsmæssigt fordelt inden
for koncernen og er tilgængelig til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, såfremt dette
bliver nødvendigt. Alle selskaber i en koncern skal selv være i besiddelse af kapital til at dække
deres solvenskapitalkrav.
Finanstilsynet skal føre koncerntilsyn i de tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed i koncernen
er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en blandet finansiel hol-
dingvirksomhed beliggende i Danmark. I de tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed i koncer-
nen har sit hovedsæde i et andet medlemsland, vil tilsynet med solvenskapitalkravet for koncernen
blive foretaget af dette lands tilsynsmyndighed, jf. dog § 175 c, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 29, og bemærkningerne hertil.
Solvens II-direktivet indeholder på koncernområdet en række bestemmelser om samarbejdet mel-
lem tilsynsmyndighederne samt EIOPAs rolle i koncerntilsynet. Det fremgår blandt andet af solvens
II-direktivet, at der udpeges en koncerntilsynsførende, hvis rettigheder og pligter omfatter hen-
sigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. Når den koncerntilsynsførende udpeges skal
der tages hensyn til koncernens struktur og den relative betydning af forsikringsselskabets aktivite-
ter på de forskellige markeder.
Det fremgår endvidere af solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighederne fra alle medlemslande,
hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskolle-
Side
86
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gium. Alle tilsynsmyndighederne skal have adgang til den dokumentation, der stilles til rådighed for
de andre tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet. Tilsynsmyndighederne skal tillige inddrages i be-
slutningstagningen. Tilsynskollegiets aktiviteter skal svare til karakteren, omfanget og kompleksite-
ten af de risici, der er knyttet til koncernen. Oprettelsen af et tilsynskollegium skal sikre, at samar-
bejdet, udvekslingen af oplysninger og høringsprocessen mellem tilsynsmyndighederne i praksis
finder sted i overensstemmelse med solvens II-direktivet.
Der bliver ikke med lovforslaget fastsat særlige regler for dette internationale samarbejde, da sol-
vens II-direktivet ikke fastsætter nærmere regler for borgernes retsstilling, men for tilsynets samar-
bejde med andre europæiske myndigheder. Desuden indeholder lov om finansiel virksomhed § 344,
stk. 7, allerede en bemyndigelse, hvorefter erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om de særlige procedurer, der er pålagt Finanstilsynet gennem de EU-retlige regler. Bemyn-
digelsen er ikke på nuværende tidspunkt blevet udnyttet.
Tilsynskollegiernes virke er underlagt en række bestemmelser i solvens II-direktivet, som ændret
ved omnibus II-direktivet, og Kommissionen vedtager gennemførelsesmæssige tekniske standarder
udarbejdet af EIOPA herom. Det forventes, at de gennemførelsesmæssige tekniske standarder vil
blive udstedt som forordninger, som er umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og derfor ikke
vil skulle gennemføres i dansk ret. Reguleringen skal sikre et effektivt samarbejde på tværs af med-
lemslande.
Det fremgår af
stk. 1,
at den øverste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksomhed opgjorte solvens-
kapitalkrav for koncernen, når den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Danmark,
og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel holding-
virksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, hvor mindst én af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab. En finansiel holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,
hvor mindst én af dattervirksomhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab vil i europæiske sammen-
hænge gå under betegnelsen et blandet finansielt holdingselskab, hvorved ændringerne til solvens
II-direktivet, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011, gennemføres.
Selve beregningen af solvenskapitalkravet for koncernen vil dels blive specificeret på bekendtgørel-
sesniveau, jf. stk. 9 og dels fremgå af reguleringen på niveau 2, der forventes at indeholde detaljere-
de regler om den regnskabsmæssige konsolidering og indregningen af datterselskaber. Niveau 2-
reguleringen forventes vedtaget som forordninger, der gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og
derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Endvidere vedtager Kommissionen delegerede retsakter for at præcisere kvaliteten af kapitalgrund-
laget til opfyldelse af solvenskapitalkravet, jf. artikel 99 i solvens II-direktivet, som ændret ved om-
nibus II-direktivet. Delegerede retsakter forventes vedtaget som forordninger, der gælder umiddel-
bart og direkte i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Side
87
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af stk.
2,
at kapitalgrundlaget skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, regler udstedt i medfør af stk. 9 og regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 92, stk. 1, 1 a og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF. For nærmere information om opgørelsen af kapitalgrundlaget se bemærkningerne til
dette lovforslags § 1, nr. 29, og til denne bestemmelses stk. 9.
Det fremgår af
stk. 3,
at solvenskapitalkravet for koncernen som udgangspunkt opgøres på bag-
grund af de konsoliderede regnskaber. Regnskabskonsolideringen foretages i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser. Ved konsolideringen sammenlægges ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og pas-
siver i regnskaberne.
Solvenskapitalkravet for koncernen skal opgøres enten i overensstemmelse med standardformlen
for gruppe 1-forsikringsselskaber efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 29, eller ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern model for koncernen.
Det forventes, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse om opgørelsen af solvenskapitalkravet for
koncerner. Der henvises til bemærkningerne til stk. 9 for nærmere information om det forventede
indhold af denne bekendtgørelse.
Det fremgår af
stk. 4,
at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres efter metoden i stk. 3, eller at opgørelsen efter stk. 3 skal kombineres med en
anden opgørelsesmetode. Finanstilsynet vil i sin vurdering lægge vægt på, om det vil være uhen-
sigtsmæssigt for koncernen at opgøre solvenskapitalkravet for koncernen på baggrund af de konso-
liderede regnskaber. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis koncernen indeholder andre finan-
sielle virksomheder end forsikringsselskaber.
Afgørelsen af om, at selskaberne skal anvende en anden metode, skal ske efter konsultation af de
berørte tilsynsmyndigheder i andre medlemslande.
Det fremgår af
stk. 5,
at hvis den øverste modervirksomhed ikke opfylder solvenskapitalkravet for
koncernen finder § 248 a anvendelse. Dermed skal den øverste modervirksomhed udarbejde en plan
for genoprettelse og sikre, at solvenskapitalkravet inden for en nærmere angiven tidsperiode igen
opfyldes.
Der henvises til den foreslåede § 248 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 50, og de tilhø-
rende bemærkninger for nærmere information om foranstaltningerne ved en manglende opfyldelse
af solvenskapitalkravet.
Side
88
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af
stk. 6,
at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncernen i overensstem-
melse med § 350 b og regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel 37, stk. 6-8, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF.
På koncernniveau vil det særligt være i situationer, hvor en specifik risiko ikke på tilstrækkelig vis
er afspejlet i standardformlen eller den interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte. Desu-
den kan det være nødvendigt at fastsætte et kapitaltillæg for koncernen, hvis selskaber i koncernen
har fået fastsat et kapitaltillæg. Endvidere kan der i tilfælde, hvor der ikke er taget tilstrækkelig høj-
de for koncernens risikoprofil lægges et kapitaltillæg til det konsoliderede solvenskapitalkrav.
Der henvises til § 350 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 60, og de tilhørende bemærknin-
ger for nærmere information om kapitaltillægget.
Det fremgår af
stk. 7,
at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncernen. Bestemmelsen forventes blandt andet at
blive anvendt, hvis et selskab ikke påvirker eller har betydning for tilsynet med koncernen. Forud
for en sådan afgørelse skal de berørte tilsynsmyndigheder konsulteres.
Det fremgår af
stk. 8,
at solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 1 skal opgørelsen én gang
årligt og indberettes til Finanstilsynet. Kravet sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt og risi-
kobaseret tilsyn baseret på de indberettede oplysninger. Opgørelsen af solvenskapitalkravet for kon-
cernen skal løbende overvåges og indsendes til Finanstilsynet, hvis selskabet finder, at der er sket
ændringer af betydning for opgørelsen. For at vurdere om der er sket ændringer af betydning, skal
den øverste modervirksomhed løbende vurdere forudsætningerne og metoden, der ligger til grund
for opgørelsen af minimumskapitalkravet. Den øverste modervirksomhed skal eksempelvis vurdere
om negative udviklinger i markedet eller ændringer i datterselskaberne har betydning for opgørel-
sen.
Opgørelsen skal foretages ved udgangen af hvert år med den 31. december som opgørelsesdag, og
resultatet skal indberettes senest 4 uger efter denne dato.
Stk. 9
bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om kapitalgrundlaget for den øver-
ste modervirksomhed, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, om opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og 4 samt om den information om koncernens solvens
og finansielle situation, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal indsende til Finanstilsynet og den
information som den øverste modervirksomhed skal offentliggøre. Bemyndigelsen forventes, at
blive udnyttet ved udstedelsen af en række bekendtgørelser.
Reglerne om kapitalgrundlag på koncernniveau forventes fastsat i samme bekendtgørelse, som Fi-
nanstilsynet bliver bemyndiget til at udstede i medfør af § 126 b, stk. 5, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 29. Det forventes blandt andet at fremgå af bekendtgørelsen, hvordan kapitalgrund-
laget opgøres på koncernniveau, således at der tages højde for, at en eventuel indbyrdes finansiering
Side
89
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem selskaber i koncernen ikke kan indgå i kapitalgrundlaget, da der herved vil ske en dobbelt-
anvendelse. En dobbeltanvendelse af kapitalgrundlaget vil føre til en underkapitalisering i visse dele
af koncernen, hvilket kan udsætte forsikringstagerne for en øget risiko.
Reglerne om opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncerner efter stk. 3 og 4 forventes fastsat i de
bekendtgørelser, som Finanstilsynet bliver bemyndiget til at udstede i medfør af § 126 c, stk. 6, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29.
Det forventes, at metoden for opgørelse af solvenskapitalkravet for koncerner på baggrund af de
konsoliderede regnskaber vil blive uddybet. I solvens II-direktivet benævnes denne opgørelsesme-
tode som
"metode
1 (standardmetode)". Derudover forventes det, at der vil blive fastsat overordne-
de principper for opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncerner ved anvendelse af en anden me-
tode efter stk. 4. Denne opgørelsesmetode benævnes i solvens II-direktivet som
"metode
2 (alterna-
tiv metode)". Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der præciserer de tekniske principper
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet for koncerner ved anvendelse af henholdsvis metode 1 og
metode 2. De delegerede retsakter forventes udstedt som forordninger, der er umiddelbart og direkte
gældende i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Derudover forventes bekendtgørelsen at indeholde bestemmelser om, hvorledes ikke-helejede sel-
skaber i en koncern skal medregnes i solvenskapitalkravet for koncernen ved anvendelse af metode
1 og 2, som beskrevet i stk. 3 og 4.
Det forventes, at bestemmelserne om godkendelse af interne modeller for koncerner vil blive fastsat
i den bekendtgørelse, som Finanstilsynet bliver bemyndiget til at udstede i medfør af § 126 c om
godkendelse af interne modeller
Endelig forventes det, at reglerne om den information om koncernens solvens og finansielle situati-
on, som skal offentliggøres, bliver fastsat i den bekendtgørelse, som Finanstilsynet bliver bemyndi-
get til at udstede i medfør af § 143, stk. 1, nr. 8, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 37.
De regler, der gælder for offentliggørelse på koncernniveau er de samme, som dem der gælder på
selskabsniveau. Bekendtgørelsen forventes at indeholde en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet
kan godkende, at koncernen udarbejder en samlet rapport om solvens og finansiel situation, således
at ikke alle selskaber i en koncern skal fremlægge en rapport hver.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger, der
skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysningerne, for så vidt angår
rapporten om solvens og finansiel situation på koncernniveau. Kommissionen vedtager desuden
gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIOPA vedrørende procedurerne og mo-
dellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten om solvens, gruppesolvens
og finansiel situation. Det forventes, at de delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
Side
90
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
standarder vil blive udstedt som forordninger, der er umiddelbart og direkte gældende i Danmark,
og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Til § 175 c
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske delkoncern.
Bestemmelsen gennemfører artiklerne 216 og 217 i solvens II-direktivet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv
98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med
finansielle enheder i et finansielt konglomerat og omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen finder anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen ikke har sit hoved-
sæde i Danmark, men i et andet land. Derved sikres det, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn
med en dansk delkoncern.
Pligten til at påse overholdelsen af bestemmelsen påhviler den øverste forsikringsvirksomhed, for-
sikringsholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed i den danske delkoncern.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder
afgørelsen kan træffes. Det forventes, at de delegerede retsakter vil blive udstedt som forordninger,
der er umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk
ret.
Til nr. 45 (§ 179, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I
§ 179, stk. 1, nr. 1,
hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalande-
le i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en
delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, såfremt
koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravet
i en række nærmere angivne bestemmelser, foreslås det at slette henvisningen til § 170 a, der blandt
andet omhandler solvenskrav til koncerner, hvor modervirksomheden er et forsikringsselskab eller
et forsikringsholdingselskab. Dette er en konsekvens af, at § 170 a ophæves, jf. dette lovforslags §
1, nr. 42. I stedet foreslås, at der indsættes en henvisning til solvenskapitalkravet for koncerner i §
175, stk. 1, 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Finanstilsynet har mulighed for, at påbyde en modervirk-
somhed at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, såfremt koncernen er strukture-
ret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapitalkravet for koncernen.
Til nr. 46 (§ 180, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Side
91
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I
§ 180, stk. 1, nr. 1,
hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en finansiel holdingvirksomhed eller en
forsikringsholdingvirksomhed at afhænde kapitalandele i en finansiel virksomhed, såfremt moder-
virksomheden eller koncernen ikke opfylder solvenskravet i en række nærmere angivne bestemmel-
ser, foreslås det at slette henvisningen til § 170 a, der blandt andet omhandler solvenskrav til kon-
cerner, hvor modervirksomheden er et forsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab. Dette er
en konsekvens af, at § 170 a ophæves, jf. dette lovforslags § 1, nr. 42. I stedet foreslås det, at der
indsættes en henvisning til solvenskapitalkravet for koncerner i § 175, stk. 1, 3 og 4.
Bestemmelsen sikrer således, at Finanstilsynet har mulighed for at påbyde at en finansiel holding-
virksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at afhænde kapitalandele i en finansiel virksom-
hed, hvor solvenskapitalkravet for koncernen ikke er opfyldt.
Til nr. 47 (§ 224, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 224, stk. 6,
er en konsekvensrettelse som følge af, at der efter lov-
forslagets ikrafttræden skelnes mellem gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet skal inddrage et gruppe 2-forsikringsselskabs tilladelse,
såfremt selskabet ikke har gennemført de foranstaltninger til opfyldelse af minimumsbasiskapitalen,
som er angivet i selskabets plan for genoprettelse inden for de frister, som Finanstilsynet har fastsat
i medfør af § 248.
Minimumsbasiskapitalen er udtryk for, hvad basiskapitalen som minimum skal udgøre, for at for-
sikringstagernes interesser ikke udsættes for unødig risiko. Kravet til minimumsbasiskapitalens
størrelse betragtes som et »hårdt« kapitalkrav, og manglende opfyldelse heraf indebærer, at Finans-
tilsynet skal inddrage selskabets tilladelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere information
om planer for genoprettelse for gruppe 2-forsikringsselskaber.
Til nr. 48 (§ 224, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede nyaffattelse af
§ 224, stk. 7,
er en konsekvensrettelse som følge af, at der efter lov-
forslagets ikrafttræden skelnes mellem gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber. Bestemmelsen
gennemfører dele af artikel 144 i solvens II-direktivet.
Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan inddrage et gruppe 1-forsikringsselskabs tilladelse,
når selskabet ikke opfylder solvenskapitalkravet, og selskabet ikke har gennemført de foranstaltnin-
ger, som er angivet i planen for genoprettelse inden for de frister, som fremgår af § 248 a.
Derudover indebærer bestemmelsen, at Finanstilsynet skal inddrage et gruppe 1-forsikringsselskabs
tilladelse, såfremt selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og selskabet ikke har gennemført
de foranstaltninger, som er angivet i finansieringsplanen inden for de frister, som fremgår af § 248
b.
Side
92
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til forskel fra solvenskapitalkravet betragtes minimumskapitalkravet som et »hårdt« kapitalkrav, og
manglende opfyldelse heraf indebærer, at Finanstilsynet skal inddrage selskabets tilladelse, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 47 og de tilhørende specielle bemærkninger, mens Finanstilsynet ved selskabets
manglende opfyldelse af § 248 a ikke er pålagt at inddrage tilladelsen, men får mulighed herfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 50, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere information
om planer for genoprettelse for gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber og finansieringsplaner
for gruppe 1-forsikringsselskaber.
Til nr. 49 (§ 248 i lov om finansiel virksomhed)
Nyaffattelsen af § 248 indebærer, at bestemmelsen alene finder anvendelse for gruppe 2-
forsikringsselskaber. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er omfattet af forenklede solvensregler og
skal derfor fremadrettet kun opfylde reglerne om minimumsbasiskapital og opgørelse af individuelt
solvensbehov, jf. § 126, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 28.
Efter
stk. 1
skal et gruppe 2-forsikringsselskab inden for en af Finanstilsynet fastsat frist udarbejde
en plan for genoprettelse, såfremt selskabet ikke opfylder minimumsbasiskapitalkravet i § 126, stk.
2 og 3. Planen for genoprettelse forelægges Finanstilsynet, så tilsynet kan vurdere, om planen inde-
holder de nødvendige foranstaltninger til genopretning af selskabets økonomiske stilling.
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor selskabet er i en så økonomisk truet situation, at ba-
siskapitalen er påvirket. Den plan for genoprettelse, som selskabet skal udarbejde, er i princippet en
driftsplan, der skal føre til, at basiskapitalen bliver genoprettet inden for en rimelig tid. Bestemmel-
sen fastlægger ikke en frist for, hvornår basiskapitalen skal være genoprettet, idet fristen herfor vil
afhænge af, hvor alvorlig selskabets situation er. Et selskab, som er i meget alvorlige problemer, vil
derfor af hensyn til forsikringstagerne skulle genoprette sin økonomiske stilling relativt hurtigt.
Ved vurdering af planen vil Finanstilsynet først og fremmest lægge vægt på, om planen indebærer,
at basiskapitalen genoprettes tilstrækkeligt hurtigt, og at der er tilfredsstillende sikkerhed for, at
selskabets økonomiske stilling også i fremtiden vil være istand til at sikre nuværende og kommende
forsikringstagere tilstrækkeligt.
Såfremt et gruppe 2-forsikringsselskab ikke opfylder det individuelle solvensbehov, vil Finanstilsy-
net kunne anvende sine beføjelser i medfør af §§ 249 og 250 og påbyde selskabet at foretage de
nødvendige foranstaltninger for at rette op på situationen. Såfremt selskabet ikke er i stand til at
opfylde minimumsbasiskapitalen, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at selskabet skal træde i
likvidation. Finanstilsynet har ligeledes mulighed for indgriben efter § 350.
Stk. 2
giver Finanstilsynet hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte, hvilke oplysninger planen
for genoprettelse skal indeholde, samt hvor lang en periode oplysningerne skal gives for.
Side
93
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 50 (§§ 248 a og 248 b i lov om finansiel virksomhed)
Til § 248 a
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes. Bestemmelsen gennemfører sammen med reglerne, der
udstedes i medfør af stk. 5, artikel 138 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at et gruppe 1-forsikringsselskab senest to måneder efter, at det har konstate-
ret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, skal forelægge en plan for genoprettelse til godken-
delse hos Finanstilsynet.
Ved vurdering af planen vil Finanstilsynet lægge vægt på, om den indebærer, at det kapitalgrundlag,
der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet genoprettes inden for fristen i stk. 2, og at der er
tilfredsstillende sikkerhed for, at selskabet også i fremtiden er istand til at sikre nuværende og
kommende forsikringstagere tilstrækkeligt.
Kommission vedtager reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIOPA vedrørende det
nærmere indhold af planen for genoprettelse, jf. artikel 143, stk. 2, i solvens II-direktivet, som æn-
dret ved omnibus II-direktivet. Det forventes, at reguleringsmæssige tekniske standarder vil blive
udstedt som forordninger, der er umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og derfor ikke vil
skulle gennemføres i dansk ret.
I medfør af
stk. 2
skal selskabet senest 6 måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse
af solvenskapitalkravet igen opfylde kravet. Dette kan for eksempel gøres ved at afsætte det nød-
vendige kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller ved at reducere risikoprofilen.
Finanstilsynet kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder. For at Finanstilsynet kan
forlænge fristen, skal selskabet sandsynliggøre, at det er i stand til at leve op til solvenskapitalkra-
vet, såfremt fristen forlænges. Forlængelse efter stk. 2 kan kun ske én enkelt gang.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der præciserer, hvilke faktorer og kriterier de tilsyns-
førende myndigheder skal tage i betragtning ved en eventuel forlængelse af fristen, jf. artikel 143,
stk. 1, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Det forventes, at de delegerede
retsakter vil blive udstedt som forordninger, der er umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og
derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Efter
stk. 3
kan Finanstilsynet i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 2. Ved særlige tilfælde for-
stås, de tilfælde, hvor EIOPA har meddelt, at der er tale om en usædvanlig ugunstig situation, der
berører forsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller branchen. Efter høring af
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), kan Finanstilsynet forlænge fristen med op
til syv år. Fristen kan forlænges af flere omgange, men den samlede fristforlængelse kan ikke over-
stige en periode på 7 år. Den konkrete fastsættelse af fristen skal tage hensyn til alle relevante fakto-
rer, herunder den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Side
94
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EIOPA fastlægger, om der foreligger en usædvanlig ugunstig situation. EIOPA vil vurdere, om den
finansielle situation i et forsikringsselskab, der udgør en betydelig del af markedet, i skadelig grad
er berørt af
1) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt,
2) en situation med vedvarende lav rente, eller
3) at der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
Når det berørte forsikringsselskab er dansk vil EIOPA, i samarbejde med Finanstilsynet, regelmæs-
sigt vurdere om ovenstående betingelser fortsat er opfyldt. EIOPA vil, ligeledes i samarbejde med
Finanstilsynet, erklære, når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Efter
stk. 4
skal forsikringsselskaber, der har fået forlænget fristen efter stk. 3, hver tredje måned
forelægge en redegørelse for Finanstilsynet, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og frem-
skridt i retning af at genskabe det nødvendige kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller at reducere risikoprofilen for derved at opfylde solvenskapitalkravet. Finanstilsynet kan tilba-
gekalde forlængelsen af fristen, hvis selskabets redegørelse viser, at der ikke er sket betydelige
fremskridt i retning af at genskabe det nødvendige kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet eller at reducere risikoprofilen mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldel-
se af solvenskapitalkravet og datoen for forelæggelsen af redegørelsen. Da selskabet ved tilbagekal-
delsen af fristforlængelsen ikke kan opfylde solvenskapitalkravet i medfør af § 126 c, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 29, og ikke indenfor den fastsatte frist i medfør af denne bestemmelse
har været i stand til at opfylde kravet, vil Finanstilsynet kunne inddrage selskabets tilladelse efter §
224, stk. 7, jf. dette lovforslags § 1, nr. 48.
Hvorvidt der er sket betydelige fremskridt, vil afhænge af en konkret vurdering af det enkelte sel-
skab.
Efter
stk. 5
kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de oplysninger, planen for genoprettelse
skal indeholde, og den periode planen skal vedrøre. Det forventes, at bekendtgørelse om solvens og
driftsplaner for forsikringsselskaber vil blive revideret i forhold til de nye krav, der stilles til gruppe
1-forsikringsselskaber. Da solvensreglerne bliver ændret, jf. de med dette lovforslag foreslåede §§
126 b-d, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, skal planen fremover indeholde et skøn over
de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapi-
talkravet og minimumskapitalkravet.
Til § 248 b
Den foreslåede
§ 248 b
er ny og gennemfører, sammen med reglerne, der udstedes i medfør af stk.
3, artikel 139 i solvens II-direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at et gruppe 1-forsikringsselskab senest én måned efter, at det har konstateret,
at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, skal forelægge en finansieringsplan til godkendelse
Side
95
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hos Finanstilsynet. Finansieringsplanen, som selskabet skal udarbejde, skal føre til, at selskabet in-
den for en kort frist vil være i stand til at leve op til minimumskapitalkravet.
Ved vurdering af planen, skal Finanstilsynet lægge vægt på, om planen indebærer, at basiskapital-
grundlaget, der anvendes til at dække minimumskapitalkravet, genoprettes inden for fristen i stk. 2,
og at der er tilfredsstillende sikkerhed for, at selskabet også i fremtiden vil være istand til at sikre
nuværende og kommende forsikringstagere tilstrækkeligt.
Efter
stk. 2
skal gruppe 1-forsikringsselskabet senest tre måneder efter konstateringen af den mang-
lende opfyldelse af minimumskapitalkravet igen opfylde kravet. Dette kan for eksempel gøres ved
at forøge basiskapitalgrundlag til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller ved at reducere
risikoprofilen. En manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet betyder, at der er stor risiko for,
at forsikringstagernes interesser ikke kan varetages. Derfor er fristen for genopretning kortere end
ved manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet. På grund af den store risiko for forsikringstager-
ne, er der heller ikke mulighed for, at fristen kan forlænges yderligere.
I medfør af
stk. 3
kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de oplysninger, finansieringspla-
nen skal indeholde, og den periode planen skal vedrøre. Det forventes, at bekendtgørelse om sol-
vens og driftsplaner for forsikringsselskaber vil blive revideret i forhold til de nye krav, der stilles
til gruppe 1-forsikringsselskaber. Da solvensreglerne bliver ændret, skal planen fremover indeholde
et skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser,
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
Til nr. 51 (§ 251 i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af
§ 251
er en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i §§ 248-248 b,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49 og 50. Finanstilsynet har efter § 251, som led i de i §§
248, 248 a, stk. 2, og 248 b, stk. 2, nævnte foranstaltninger, mulighed for at forbyde såvel et gruppe
1- og gruppe 2-forsikringsselskab at råde over dets aktiver eller begrænse selskabets rådighed her-
over. Forbuddet vil kun bruges undtagelsesvist som led i foranstaltningerne nævnt i § 248 a, mens
selskabets situation ved manglende opfyldelse af henholdsvis minimumsbasiskapitalen og mini-
mumskapitalkravet oftere vil føre til et forbud. Dette skyldes, at forsikringsselskabets manglende
opfyldelse af henholdsvis minimumsbasiskapitalen og minimumskapitalkravet er langt mere risika-
belt for forsikringstagerne end manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet. Der vil derfor være
forskel på Finanstilsynets reaktion alt efter, hvor påvirket forsikringsselskabets økonomiske situati-
on vurderes at være.
Til nr. 52 (§ 255, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ophævelse af
§ 255, 2. pkt.,
sker som følge af, at § 162 foreslås ophævet, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 39. Dermed er det ikke længere muligt for forsikringsselskaber helt eller delvist
at anvende genkøbsværdien til dækning af de i § 162, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån i en situation,
hvor forsikringsbestanden er taget under administration.
Side
96
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 53 (§ 291 i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af
§ 291
foretages en konsekvensrettelse som følge af gennemførelsen
af de nye kapitalregler i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, således at der
ikke kan udbetales udbytte, hvis et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder henholdsvis solvens-
kapitalkravet eller minimumskapitalkravet. Ændringen skyldes, at gruppe 1-forsikringsselskaberne
fremover ikke skal opgøre deres basiskapital, men derimod deres kapitalgrundlag, Endvidere skal
gruppe 1-forsikringsselskaberne efter §§ 126 c og 126 d, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
29, opgøre et solvenskapitalkrav og et minimumskapitalkrav, hvorimod begrebet kapitalkrav ikke
anvendes i solvens II-direktivet. Med den foreslåede korrektion af bestemmelsen bliver der taget
højde for disse ændringer i forhold til gruppe 1-forsikringsselskaberne, hvorimod retstilstanden for
de øvrige selskaber omfattet af bestemmelsen forbliver den samme.
Til nr. 54 (§ 334 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at
§ 334, stk. 1, nr. 2 og 3,
ophæves, idet tilladelse til ISPV, der tidligere var omfattet
af bestemmelsens nr. 3, bliver omfattet af et nyt afsnit X g, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 57.
Den foreslåede nyaffattelse af
nr. 2
indebærer alene en sproglig tilpasning. Forslaget medfører ikke
en materiel ændring af bestemmelsen.
Til nr. 55 (§ 337, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring foretages en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslagets
§ 1, nr. 6, foreslås indsat nye numre i § 5, stk. 1, hvorved de efterfølgende numre rykkes. Dette
medfører, at definitionerne af outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og videreoutsour-
cing ændres fra nr. 24 og 26-28 til nr. 27 og 29-31.
Til nr. 56 (§ 343 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget foretages en konsekvensrettelse, der er en følge af at der med lovforslagets § 1, nr.
17, indsættes et nyt nr. 2 i § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen til § 14, stk. 1,
nr. 4 og 5, i § 343 c, stk. 1, i den gældende lov om finansiel virksomhed skal opdateres i overens-
stemmelse hermed. Forslaget ændrer derfor henvisningen, så der henvises til § 14, stk. 1, nr. 5 og 6.
Til nr. 57 (afsnit X g i lov om finansiel virksomhed)
Kravet om tilladelse til at drive virksomhed som ISPV fremgår i dag af genforsikringsdirektivet,
som ophæves ved ikrafttrædelsen af solvens II-direktivet. Kravet videreføres med artikel 211 i sol-
vens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, og det foreslås derfor, at der indsættes et
nyt afsnit i lov om finansiel virksomhed, der regulerer insurance special purpose vehicles (ISPV'er).
ISPV'erne er i dag omfattet af reglerne om sparevirksomhed (Afsnit X) i lov om finansiel virksom-
hed. Der er dog i den EU-retlige regulering kommet et større fokus på reguleringen af ISPV'er som
følge af, at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, og med hen-
blik på at mindske forskellene mellem medlemslandenes ordninger for ISPV'er i videst muligt om-
Side
97
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fang under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer. Det foreslås derfor, at der indsættes en selvstæn-
dig bestemmelse herom, jf. § 343 ø.
Med
stk. 1,
indsættes en bestemmelse, hvorefter juridiske personer, der udøver virksomhed som
ISPV, jf. § 5, stk. 1, nr. 47, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, skal have tilladelse som
ISPV.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, der præciserer kriterierne for tilsynsmyndighedernes
godkendelse af ISPV'er. Kommissionen forventes dermed at fastsætte nærmere regler for tilladel-
sens omfang, obligatoriske bestemmelser, der skal indgå i alle ISPV-aftaler, krav til egnethed og
hæderlighed for lederne af et ISPV, krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og med-
lemmer, der besidder en kvalificeret andel i et ISPV, krav til sunde administrative og regnskabs-
mæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og risikostyring, krav til regnskabs-
føring, forsigtighedsoplysninger og statistiske oplysninger samt solvenskrav, jf. artikel 211, stk. 2, i
solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Kommissionen vedtager derudover gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIO-
PA vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes godkendelse af oprettelsen af ISPV'er og
de formater og modeller, der skal anvendes, jf. artikel 211, stk. 2a, i solvens II-direktivet, som æn-
dret ved omnibus II-direktivet. Det forventes, at de delegerede retsakter og de gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder vil blive udstedt som forordninger. Forordninger er umiddelbart og direkte
gældende i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.
Der henvises til punkt 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere information om de
europæiske retsakter.
Der findes på nuværende tidspunkt ingen ISPV’er i Danmark, og det forventes ikke, at der bliver
oprettet nogen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ISPV’er, her-
under om muligheden for at inddrage tilladelsen til at udøve virksomhed som ISPV. Det forventes
på nuværende tidspunkt, at Kommissionen vedtager gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
der regulerer inddragelsen af tilladelsen som ISPV. Det forventes, at gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder vil blive udstedt som forordninger, der er umiddelbart og direkte gældende i Dan-
mark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i dansk ret.
Bemyndigelsen tænkes anvendt, såfremt nationale forhold eller EU-reguleringen på området, her-
under den kommende niveau 2-regulering, nødvendiggør en yderligere regulering af ISPV'erne.
Hermed kan Finanstilsynet på et senere tidspunkt hurtigt og smidigt regulere de mere tekniske de-
taljer. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at udstede nærmere regler herom.
Til nr. 58 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Side
98
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finanstilsynets generelle tilsynsforpligtelser er fastlagt i § 344 i lov om finansiel virksomhed. Efter
gældende ret påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf, overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR-forordningen)
og forordninger og regler udstedt i medfør heraf, samt overholdelsen af forordninger udstedt i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV-
direktivet).
Solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet indeholder en række bemyndigelser,
hvorefter Kommissionen kan udstede delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder
og gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Det forventes, at disse retsakter og tekniske stan-
darder vil blive vedtaget som forordninger, der er direkte gældende i medlemslandene og derfor
ikke skulle implementeres i dansk lovgivning.
Udover at påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implementeret i dansk ret i medfør af sol-
vens II-direktivet, skal Finanstilsynet som den kompetente myndighed, ligeledes påse overholdelsen
af de forordninger, der udstedes i medfør heraf, og som er umiddelbart og direkte gældende i Dan-
mark. Det foreslås derfor, at udvide opregningen i
§ 344, stk. 1,
således at Finanstilsynet også skal
påse overholdelsen af forordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet. Tilføjelsen sikrer, at
Finanstilsynet kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for virksomhedernes manglende efterle-
velse af bestemmelser i forordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet.
Til nr. 59 (§ 344, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den foreslåede ændring af
stk. 3, 1. pkt.,
at Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed skal
lægge vægt på, at forsikringsbranchen varetager beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Her-
ved tænkes ikke alene på, at Finanstilsynet skal vurdere eventuelle aktuelle lovovertrædelser, men
også skal se på potentielle fremtidige lovovertrædelser eller problemer. Da beskyttelsen af forsik-
ringstagerne er en essentiel del af formålet med den finansielle regulering på forsikringsområdet,
bør det fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen.
Til nr. 60 (§ 350 b i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse, der giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et
kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsikringsselskaber. Bestemmelsen gennemfører
artikel 37 i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Der henvises til punkt 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af
kapitaltillægget.
Solvenskapitalkravet er et krav til kapitalens størrelse, som sætter forsikringsselskaberne i stand til
at dække betydelige tab og giver forsikringstagerne og de begunstigede en betryggende sikkerhed
for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. Som udgangspunkt anvendes standardformlen til
Side
99
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at opgøre solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29. Hen-
sigten er, at standardformlen skal afspejle de fleste forsikringsselskabers risikoprofil, men i visse
tilfælde vil dette ikke være tilfældet. I disse særlige tilfælde skal Finanstilsynet have beføjelse til at
fastsætte et kapitaltillæg.
Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg i de tilfælde, der er nævnt i den foreslåede bestemmel-
ses stk. 1, nr. 1-3. Det er imidlertid kun de overordnede rammer for fastsættelsen af et kapitaltillæg,
der fremgår af solvens II-direktivet, og de mere specifikke regler, eksempelvis i forhold til vurde-
ring af, hvornår der er tale om en væsentlig afvigelse, der medfører, at Finanstilsynet vil fastsætte et
kapitaltillæg, vil blive fastlagt ved Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, der præcise-
rer under hvilke omstændigheder, der kan stilles krav om et kapitaltillæg, samt metoderne til opgø-
relse heraf, jf. artikel 37, stk. 6 og 7, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Kommissionen vedtager herudover gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EIO-
PA vedrørende procedurerne i forbindelse med afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapi-
taltillæg, jf. artikel 37, stk. 8, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet. Det for-
ventes, at delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vil blive udstedt som
forordninger, der er umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennem-
føres i dansk ret.
Solvenskapitalkravet vil i de fleste tilfælde afspejle gruppe 1-forsikringsselskabets risici. Der kan
dog forekomme situationer, hvor selskabet har påtaget sig risici, som ikke i passende grad afspejles
i solvenskapitalkravet. I disse tilfælde vil Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg, der anvendes som
en sidste mulighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige.
Med henblik på at sikre, at der er overensstemmelse mellem EU-landenes anvendelse af kapitaltil-
lægget, skal tilsynet hvert år forelægge EIOPA en række oplysninger, herunder det gennemsnitlige
kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som Finanstilsynet har stillet krav om i
det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet.
Nr. 1
omhandler de tilfælde, hvor forsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsæt-
ningerne i den af selskabet anvendte model til opgørelse af solvenskapitalkravet. Der kan både være
tale om, at selskabet anvender standardformlen eller en fuld eller partiel intern model.
Finanstilsynet vil eksempelvis fastsætte et kapitaltillæg, når forudsætningerne, der ligger til grund
for standardformlen, viser sig ikke at afdække selskabets faktiske risikoprofil, og anvendelsen af
standardformlen dermed ikke giver et retvisende billede af solvenskapitalkravet. Finanstilsynet kan
kræve et kapitaltillæg, hvis selskabet i den konkrete situation ikke har mulighed for at nedbringe de
relevante risici, og Finanstilsynets krav om at anvende en intern model har vist sige at være uhen-
sigtsmæssigt eller ineffektivt, eller hvor en fuld eller partiel intern model til afhjælpning af afvigel-
sen er under udvikling.
Side
100
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finanstilsynet vil endvidere fastsætte et kapitaltillæg, når de forudsætninger, der ligger til grund for
den fulde eller partielle interne model, afviger væsentligt fra den faktiske risikoprofil. Selskabet
skal i denne situation forsøge at tilpasse modellen, så de kvantificerbare risici fanges tilstrækkeligt i
modellen. Hvis det ikke lykkes at tilpasse modellen inden for en passende tidsramme, kan Finanstil-
synet kræve et kapitaltillæg.
Nr. 2
omhandler de tilfælde, hvor virksomhedsstyringen afviger væsentligt fra denne lovs § 71.
Hvis afvigelsen forhindrer selskabet i at sikre en korrekt identifikation, måling, overvågning, sty-
ring og rapportering af de risici, som selskabet er eller vil kunne blive udsat for, og andre foran-
staltninger ikke har kunnet udbedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshori-
sont, vil Finanstilsynet fastsætte et kapitaltillæg.
Nr. 3
omhandler de tilfælde, hvor forsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de forud-
sætninger, der ligger til grund for anvendelsen af en matchtilpasning eller en volatilitetsjustering af
den risikofrie rentekurve efter § 126 e, stk. 2 og 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29. Det
kan her være relevant for Finanstilsynet at stille krav om et kapitaltillæg for at sikre, at solvenskapi-
talkravet afspejler de risici, som gruppe 1-forsikringsselskabet er udsat for.
Det fremgår af
stk. 2,
at kapitaltillægget skal opgøres i overensstemmelse med solvenskapitalkravet,
jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, når forsikringsselskabets risikoprofil afvi-
ger væsentligt fra forudsætningerne i den anvendte model til opgørelse af solvenskapitalkravet, jf.
stk. 1, nr. 1, og bemærkninger hertil.
Efter
stk. 3
skal Finanstilsynet tage kravet om et kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt.
Kapitaltillægget skal opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Det kan eksempelvis være, at selskabet har udviklet en partiel intern model for
risici, der ikke i tilstrækkelig grad blev afspejlet i opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anvendel-
se af standardformlen. Når den fulde eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller
der forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, skal tilsynsmyndighederne sikre, at det pågæl-
dende selskab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg.
Det fremgår af
stk. 4,
at når Finanstilsynet har fastsat et kapitaltillæg i medfør af stk. 1, vil solvens-
kapitalkravet, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, inklusive kapitaltillægget
udgøre det nye solvenskapitalkrav.
Det fremgår af
stk. 5,
at gruppe 1-forsikringsselskaber, der ikke opfylder det nye solvenskapitalkrav
efter stk. 4, vil blive omfattet af § 248 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 50, hvorefter
Finanstilsynet kan kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse. Der henvises til § 248 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 50, for nærmere information om planen for genoprettelse.
Til nr. 61 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Side
101
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med
stk. 4
foreslås et nyt stykke, som giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er udpeget som nøgleperson ifølge regler udstedt i medfør
af § 71, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 64, stk. 2 eller 3. Bestemmelsen ind-
sættes på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 23, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og
hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget som
nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør af § 71 og er en konsekvens af, at nøglepersonerne
alene kan afsættes af gruppe 1-forsikringsselskabet selv. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 23.
Med det foreslåede nye stk. 4 sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der
anvendes ved afsættelse af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en finansiel virksom-
hed at afsætte en direktør.
Til nr. 62 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene mulighed for at påbyde en finansiel virk-
somhed at afsætte direktører og bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med, at der rejses tiltale mod
de pågældende i en straffesag. Den foreslåede nyaffattelse indebærer en udvidelse af den gældende
bestemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed for herudover at påbyde gruppe 1-
forsikringsselskaber at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straf-
fesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er udpeget
som nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør af § 71, jf. dette lovforslags § 1, nr. 21.
Til nr. 63 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af stk. 4 i § 351, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 61, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i med-
før af § 71.
Til nr. 64 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af stk. 4 i § 351, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 62, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskaber at afsætte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i
medfør af § 71.
Til nr. 65 (§ 351, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af stk. 4 i § 351, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 61, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i med-
før af § 71. Såfremt den pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsatte frist, kan Fi-
Side
102
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nanstilsynet inddrage selskabets tilladelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr. 2, i den
gældende lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af henvisningen i 2. pkt., som følge af, at det
nugældende stk. 4 med lovforslaget bliver stk. 5.
Til nr. 66 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Partsbegrebet er fastlagt i § 355 i lov om finansiel virksomhed. Partsstatus indebærer blandt andet
adgang til efter forvaltningsloven at få udleveret fortrolige oplysninger i den del af en sag, som ved-
rører den pågældende part, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervs-
ankenævnet.
Efter gældende lov om finansiel virksomhed anses som part i forhold til Finanstilsynet den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden, den uden-
landske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finans-
tilsynets afgørelse retter sig mod. Der er efter gældende ret tale om afgørelser truffet i henhold til
lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgørelser truffet i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR-forordningen) og forordninger og regler udstedt i
medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forordninger udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV-direktivet).
I henhold til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags nr. 58, skal
Finanstilsynet påse virksomhedernes overholdelse af forordninger udstedt i medfør af solvens II-
direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, og træffe afgørelse ved manglende overholdelse
af disse forordninger. Det foreslås derfor, at udvide partsbegrebet i
§ 355, stk. 1,
således at en virk-
somhed ligeledes anses for part i forhold til Finanstilsynet når Finanstilsynet træffer afgørelse efter
forordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet. Tilføjelsen sikrer, at virksomheder behandles
ens uanset om Finanstilsynet træffer afgørelse efter lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf, efter CRR-forordningen og forordninger og regler udstedt i medfør heraf, efter for-
ordninger udstedt i medfør af CRD IV-direktivet eller efter forordninger udstedt i medfør afsolvens
II-direktivet.
Til nr. 67 (§ 355, stk. 2, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget foretages en konsekvensrettelse, der er en følge af at der med lovforslagets § 1, nr.
17, indsættes et nyt nr. 2 i § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen til § 14, stk. 1,
nr. 1-3, i § 355, stk. 2, nr. 9, i den gældende lov om finansiel virksomhed skal opdateres i overens-
stemmelse hermed. Forslaget ændrer derfor henvisningen, så der henvises til § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og
4.
Til nr. 68 (§ 355, stk. 2, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Side
103
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med forslaget foretages en konsekvensrettelse, der er en følge af at der med lovforslagets § 1, nr.
17, indsættes et nyt nr. 2 i § 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Henvisningen til § 14, stk. 1,
nr. 4 og 5, i § 355, stk. 2, nr. 10, i den gældende lov om finansiel virksomhed skal opdateres i over-
ensstemmelse hermed. Forslaget ændrer derfor henvisningen, så der henvises til § 14, stk. 1, nr. 5
og 6.
Til nr. 69 (§ 359 i lov om finansiel virksomhed)
I
§ 359,
der omhandler registrering i Erhvervsstyrelsen, foreslås det at lade begrebet pensionskasser
udgå. Henvisningen til forsikringsselskab er tilstrækkelig, idet forsikringsselskaber tillige omfatter
pensionskasser, og det er dermed ikke nødvendigt at anføre disse eksplicit i bestemmelsen. Foresla-
get medfører ikke en materiel ændring af bestemmelsen, og der er således alene tale om en sproglig
korrektion.
Til nr. 70 (§ 361, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåes, at der indsættes en henvisning til ISPV-obligationer i
§ 361, stk. 1, nr. 6.
Forslaget er
en konsekvens af, at der indsættes et nyt afsnit X g om ISPV'er, jf. dette lovforslags § 1, nr. 57,
hvorefter det bliver muligt at få tilladelse som ISPV, samt at ISPV'er underlægges Finanstilsynet.
Lov om finansiel virksomhed § 361 vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning og oplister en ræk-
ke virksomheder, der skal betale et nærmere angivet grundbeløb i årlig afgift til Finanstilsynet.
Henvisningen i § 361, stk. 1, nr. 6 sikrer, at Finanstilsynet kan kræve 10.000 kr. pr. serie af udstedte
ISPV-obligationer, hvormed Finanstilsynets udgifter til udstedelse af tilladelser til og løbende tilsyn
med ISPV'er dækkes.
På nuværende tidspunkt er der ikke forventninger om, at der vil blive oprettet ISPV’er i Danmark.
Til nr. 71 (§ 365, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I
§ 365, stk. 1,
som er en afgiftsbestemmelse, foreslås det at lade begrebet tværgående pensionskas-
ser udgå. Henvisningen til forsikringsselskab er tilstrækkelig, idet forsikringsselskaber tillige omfat-
ter tværgående pensionskasser, og det dermed ikke er nødvendigt at anføre disse eksplicit i be-
stemmelsen. Forslaget medfører ikke en materiel ændring af bestemmelsen, og der er således alene
tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 72 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i henhold til lov
om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, samt afgørelser truffet i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR-forordningen) og forordninger og regler udstedt i
medfør heraf og i henhold til forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV-direktivet) indbringes for Erhvervsanke-
nævnet.
Side
104
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I henhold til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 58,
skal Finanstilsynet påse virksomhedernes overholdelse af forordninger udstedt i medfør af solvens
II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, og træffe afgørelse ved manglende overholdel-
se af disse forordninger. Det foreslås derfor, at udvide
§ 372, stk. 1,
således at afgørelser truffet efter
forordninger udstedt i medfør af solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, også
kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Tilføjelsen sikrer, at virksomheder behandles ens uanset
om Finanstilsynet træffer afgørelse efter lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør
heraf, efter CRR-forordningen og forordninger og regler udstedt i medfør heraf, forordninger ud-
stedt i medfør af CRD IV-direktivet eller efter forordninger udstedt i medfør af solvens II-
direktivet.
Til nr. 73 (§ 372 b i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at der indsættes en
§ 372 b
for at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for er-
hvervs- og vækstministeren til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldel-
se af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage. Det er
som udgangspunkt Europa-Parlamentet og/eller Rådet, der vedtager lovgivning i EU, men efter
TEUF artikel 290 og 291 kan Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser, hvorefter Kommis-
sionen kan vedtage retsakter, som skal supplere eller gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets
retsakter - såkaldte gennemførelsesretsakter. Ved udstedelsen af gennemførelsesretsakter skal
Kommissionen holde sig inden for de rammer, som Europa-Parlamentet og/eller Rådet har fastlagt i
retsakterne, der indeholder bemyndigelsen (basisretsakterne). Proceduren for vedtagelse af gennem-
førelsesretsakter i forbindelse med solvens II-direktivet er beskrevet i artikel 301-301b i solvens II-
direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Delegationen af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37,
50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234,
241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år
fra den 23. maj 2014 og kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet, jf. artikel
301 a i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Ved vedtagelsen af en delegeret retsakt skal Kommissionen anvende rådgivningsproceduren, som
beskrevet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar
2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsslandene skal kontrollere Kommis-
sionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Rådgivningsproceduren giver Kommissionen befø-
jelse til at vedtage delegerede retsakter i samarbejde med et rådgivende udvalg. I solvens II-
sammenhænge er dette udvalg Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede
Pensioner som nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF. Udvalget fungerer alene som et
rådgivende udvalg for Kommissionen, der ikke er forpligtet til at følge udvalgets holdning. Kom-
missionen skal blot tage størst muligt hensyn til konklusionerne af udvalgets drøftelser ved vedta-
gelsen af retsakterne.
Side
105
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Såfremt det er specifikt anført i basisretsakten kan Kommissionen desuden vedtage delegerede rets-
akter, der finder anvendelse straks, efter proceduren i artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011. Her-
efter kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der skal finde anvendelse straks og maksi-
malt er gældende i seks måneder, medmindre andet er angivet i basisretsakten, uden forudgående
forelæggelse for udvalget. Senest 14 dage efter vedtagelsen skal den delegerede retsakt dog fore-
lægges for udvalget med henblik på dets udtalelse herom.
Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, skal Europa-Parlamentet og Rådet have-
meddelelse herom. Retsakten vil herefter kun træde i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse inden for tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen
om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Udfærdigelsen af delegerede retsakter er således ikke blot
underlagt udvalgskontrollen, men er også underlagt kontrol af Europa-Parlamentet og Rådet, som
kan modsætte sig, at Kommissionen vedtager et udkast til en delegeret retsakt, hvis der foreligger
særlige grunde hertil for eksempel,hvis udkastet indebærer en overskridelse af de gennemførelses-
beføjelser Kommissionen har fået tildelt,eller hvis udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens
formål.
Kommissionen er desuden tillagt beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder.
Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen følge proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter,
som beskrevet ovenfor, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige tekniske standarder
i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249. Efter overgangspe-
riodens udløb vedtages ændringer til disse reguleringsmæssige tekniske standarder eller nye regule-
ringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-
synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger), som ændret ved omnibus II-direktivet.
Efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010 udarbejder EIOPA udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder og efter udkastet har været i offentlig høring forelægges det for
Kommissionen til godkendelse. Når Kommissionen forelægges et udkast, skal Kommissionen
straks fremsende det til Europa-Parlamentet og Rådet. Senest tre måneder efter modtagelsen af et
udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den
godkender udkastet helt, delvist eller med ændringer. Hvis Kommissionen har til hensigt ikke at
godkende et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard eller kun at godkende det delvist eller
med ændringer, sender Kommissionen udkastet tilbage til EIOPA med en forklaring herpå. EIOPA
har herefter seks uger til at ændre udkastet på grundlag af Kommissionens forklaring og igen fore-
lægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Såfremt EIOPA ikke forelægger et æn-
dret udkast, kan Kommissionen vedtage udkastet med de ændringer, den anser for relevante, eller
afvise udkastet helt.
Side
106
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Såfremt EIOPA ikke forelægger et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder inden for den
tidsfrist, der er fastsat i bemyndigelsesbestemmelserne, kan Kommissionen anmode om et sådant
udkast inden for en ny tidsfrist. Såfremt EIOPA ikke forelægger et udkast inden for denne nye tids-
frist, kan Kommissionen vedtage en reguleringsmæssig teknisk standard i form af en delegeret rets-
akt uden et udkast fra EIOPA. Kommissionen skal således udarbejde et udkast til reguleringsmæs-
sig teknisk standard, sende udkastet i høring og fremsende det til Europa-Parlamentet og Rådet samt
til EIOPA. EIOPA har seks uger til at ændre udkastet og fremlægge det for Kommissionen. Kom-
missionen kan herefter ændre udkastet på grundlag af EIOPAs foreslåede ændringer eller vedtage
udkastet med de ændringer, den anser for relevante. Forelægger EIOPA ikke nogle ændringer, kan
Kommissionen vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard.
Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard
inden for tre måneder fra datoen for Kommissionens underretning om den vedtagne regulerings-
mæssige tekniske standard. Hvis Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard,
som er identisk med det af myndigheden forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er
fristen for indsigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets side på en måned fra datoen for Kommissi-
onens underretning. Gør enten Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en reguleringsmæs-
sig teknisk standard inden udløbet af fristen, træder den ikke i kraft.
EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de
delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekni-
ske aspekter.
Kommissionen er til sidst tillagt beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder
i henhold til artikel 31, 35, 37, 44, 56, 58, 86, 92, 109a, 111, 114, 211, 231, 237, 244, 245, 249, 256
og 308b. Ved vedtagelsen af gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal Kommissionen følge
proceduren som beskrevet i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Proceduren er den samme
som for vedtagelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder, der er beskrevet lige ovenfor.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag ikke muligt at vide, hvad indholdet af
Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger bliver, herunder om det er nødvendigt at foretage
implementering af eller vedtage supplerende regulering om disse foranstaltninger. Det foreslås der-
for, at der indføres en hjemmel i § 372 b, hvorefter erhvervs- og vækstministeren kan gennemføre
Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger eller fastsætte danske regler, der supplerer disse
foranstaltninger, hurtigere og mere smidigt end gennem vedtagelsen af et lovforslag. Idet indholdet
af Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger på tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse
ikke er kendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan denne bemyndigelse vil blive
udnyttet.
Side
107
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det forventes, at Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger vil blive udstedt som forordnin-
ger, der er umiddelbart og direkte gældende i Danmark, og derfor ikke vil skulle gennemføres i
dansk ret. Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrøren-
de forholdet til EU-retten.
Nedenfor gengives ordlyden af de bestemmelser i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-
direktivet, der bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger. Af be-
stemmelserne fremgår desuden tidsfristen for udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltningerne,
samt hvornår EIOPA skal udarbejde udkast til forskriftsmæssige eller gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder.
Artikel 17, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende
listen over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.«
Artikel 31, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende
denne artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres
aggregerede statistiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35,
artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256.«
Artikel 31, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for
oplysninger som fastsat i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 35, stk. 9,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering
af de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse
oplysninger med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.«
Artikel 35, stk. 10,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
Side
108
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med
hensyn til modellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 37, stk. 6,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere
præciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.«
Artikel 37, stk. 7,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere
præciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.«
Artikel 37, stk. 8,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder
EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for
afgørelser om at indføre, opgøre og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 44, stk. 4a,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og
genforsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere
hensigtsmæssigheden af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere
vurderinger for ikke automatisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af
eksterne kreditvurderinger.
Side
109
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 50, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a)
elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de
områder, der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability
management og investeringspolitik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b)
de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.«
Artikel 50, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a)
kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b)
betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 50, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede
vurdering, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 56
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere
præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse
af oplysningerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Side
110
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 58, stk. 8,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de
oplysninger, som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres
underretning, jf. dog artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige
udvikling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1094/2010.«
Artikel 58, stk. 9,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv, kan EIOPA udarbejde udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedørende procedurerne, skemaerne og modellerne
for samrådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 75, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den
fastlægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede
værdiansættelse af aktiver og passiver.«
Artikel 75, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver
udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere:
a)
i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af
internationale regnskabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse
med Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem
disse standarder og værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1
og 2
b)
de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke
foreligger, eller når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i
Side
111
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
c)
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller
permanent ikke stemmer overens med værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver
som fastsat i stk. 1 og 2
de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver
som fastsat i stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for
anvendelse af alternative værdiansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 77e, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og
basiskapitalgrundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant
valuta fastsætter de i stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal
anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den
relevante risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder
anvendelse straks, efter proceduren i artikel 301, stk. 3.«
Artikel 86, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
a)
de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet
i artikel 77, stk. 2
b)
de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante
risikofrie rentekurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2,
omhandlede bedste skøn
c)
de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller
som summen af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i
tilfælde, hvor forsikringsmæssige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77,
stk. 4
d)
de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder
fastsættelse af det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen,
jf. artikel 77, stk. 5
e)
de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med
henblik på beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f)
de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af
forsikringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de
specifikke tilfælde, hvor anvendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel
Side
112
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
g)
h)
i)
tilgang, til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 82 vil være
hensigtsmæssig
specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og
standardparametre, der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er
omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra e)
specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal
anvendes til beregning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering,
herunder en formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk.
2.«
Artikel 86, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige
hensættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a)
de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering,
der tjener til at indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b)
om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af
forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede
aktuarmæssige og statistiske metoder står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten
og omfanget af de risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber påtager sig,
herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 86, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af
anvendelsen af en matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 92, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til beregningen af kapitalgrundlaget udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at
præcisere kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag i
overensstemmelse med artikel 90.
Side
113
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 92, stk. 1a,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, der præciserer
behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings-
og kreditinstitutter med henblik på beregningen af kapitalgrundlaget.«
Artikel 92, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 90 udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af brugen af supplerende kapitalgrundlag.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 97, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger
en liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der
anses at opfylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement
indeholder en præcis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende
klassificering.«
Artikel 97, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender
vurderingen og klassificeringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1
omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i
givet fald i lyset af markedsudviklingen.«
Artikel 99
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
Side
114
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
a)
de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b)
de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun
kan anvendes til dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller
i forbindelse med særlige risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).«
Artikel 109a, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen
udarbejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en
objektiv skala med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse
med artikel 111, stk. 1, litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 109a, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det
i artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6,
omhandlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede
risikoreduktionsmetoder og beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende :
a)
lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer
behandles på samme måde som eksponeringer mod centralregeringen i det
kompetenceområde, de er baseret i, forudsat at der ikke er nogen forskel i risiko mellem
disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers beføjelser til at inddrive
midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning har at
reducere risikoen for misligholdelse
b)
det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede
kriterier, der er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c)
de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel
105, stk. 5, omhandlede undermodul "currency risk" i overensstemmelse med de
detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette
beregningen af undermodulet "currency risk" som fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Side
115
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 109a, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det
i artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er
fremsendt af tilsynsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i
relation til specifikke nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der
tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende
sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er
fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 109a, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de
nationale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele
fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende
kriterier:
a)
mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud
præciseret for den årlige periode, den gælder for,
b)
mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del
i systemet til udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den
aktivitet, som HRES dækker, sikrer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver
udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som HRES dækker, væsentligt reduceret ved
hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisikoen
c)
den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist
eller fuldstændigt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige
socialsikringssystem
d)
i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere
medlemsstaters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den
forsikringsaktivitet, som dækkes af HRES.
Side
116
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på
fastsættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til
beregningen af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.«
Artikel 111, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a)
en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b)
de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder
ind under de forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle
efterfølgende ajourføringer
c)
de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk.
3, anførte konfidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler
og undermoduler i det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304,
den symmetriske justeringsmekanisme og det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i
artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigtsmæssige strategi for integrering
af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som opgjort i henhold til
standardformlen
d)
korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og
procedurerne for ajourføring af disse parametre
e)
de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter
risikoreduktionsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende
selskabs risikoprofil og til at tilpasse beregningen af solvenskapitalkravet
f)
de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal
opfylde for at sikre, at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til
dækning af modpartsrisikoen i tilfælde af eksponeringer mod for centrale modparter, de
parametre, der sikrer overensstemmelse med behandlingen af sådanne eksponeringer
mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og
26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g)
de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af
operationel risiko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel
107, stk. 3
h)
de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og
genforsikringsselskabers reducerede mulighed for risikospredning med hensyn til
afgrænsede fonde
i)
den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige
hensættelsers eller udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j)
den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring,
skadesforsikring og sygeforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre
som omhandlet i artikel 104, stk. 7
Side
117
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
k)
l)
m)
n)
o)
p)
q)
kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og
genforsikringsselskaber til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke
parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at sikre, at de anvendte data er
fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndighederne kan give deres
godkendelse
de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler
og risikomoduler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder
captiveforsikrings- og genforsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at
benytte hver af disse forenklede beregninger, som fastsat i artikel 109
den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i
artikel 212 ved beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105,
stk. 5, omhandlede undermodul "equity risk", under hensyntagen til den sandsynlige
reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede selskabers værdi som følge af de pågældende
investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som det deltagende selskab
udøver i disse tilknyttede selskaber
hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af
solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af
eksterne kreditvurderinger på en skala med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel
109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med anvendelsen af eksterne
kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og
finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette
beregningen af det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul "currency
risk"
betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som
anført i artikel 109a, stk. 2, litra a).«
Artikel 111, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes
godkendelse af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 111, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
Side
118
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
»For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med
forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere
beløbsmæssige grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig
grad er omfattet af et undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til
dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til
livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager
dem op til revision på baggrund af standardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle
markeder.«
Artikel 114, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a)
de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den
partielle interne models begrænsede anvendelsesområde
b)
den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for
solvenskapitalkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af
alternative integrationsteknikker.«
Artikel 114, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a)
godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b)
godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal
følges ved ændring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 127
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende
artikel 120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og
genforsikringsselskabers risikoprofil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i
hele Unionen.«
Side
119
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 130
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det
præciseres, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.«
Artikel 135, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at
præcisere kvalitative krav på følgende områder:
a)
identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med
investeringer i relation til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b)
identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med
investeringer i de i artikel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver
samt fastsættelse af, i hvilket omfang sådanne aktiver kan anses for at mindske risici
eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 132, stk. 4, tredje afsnit.«
Artikel 135, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter,der fastsætter:
a)
krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre
finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter) skal
opfylde, for at et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan få lov til at investere i
sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter den 1. januar 2011, herunder krav,
som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den
oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som under
ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b)
kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som
investerer i sådanne værdipapirer eller instrumenter
c)
præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et
forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er
blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i artikel 101, stk. 3.«
Artikel 135, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med
forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere metoderne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 143, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer
typerne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal
tage i betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de
Side
120
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilsynsførende myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af
tilbagebetalingsperioden i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.«
Artikel 143, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede plan for genoprettelse
og den i artikel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under
behørig hensyntagen til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 172, stk. 1,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering
af kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den
genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er
ækvivalente med reglerne i afsnit I.«
Artikel 172, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets
solvensregler, som anvendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med
hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle
afgørende ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i
første afsnit.«
Artikel 172, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med
artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de
solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber
med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis
det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:
a)
tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler,
der kan betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af
denne begrænsede periode, og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
Side
121
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b)
c)
d)
e)
f)
g)
det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede
forpligtelse
det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede
forpligtelse
det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative
solvenskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde
og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
det har et uafhængigt tilsynssystem, og
det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder,
navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres
regelmæssigt på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges
for og vurderes af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af
disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i
første afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.«
Artikel 210, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori
bestemmelserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning,
forvaltning og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.«
Artikel 211, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a)
tilladelsens omfang
b)
obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c)
de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en
special purpose vehicle
d)
krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret
deltagelse i en special purpose vehicle
e)
krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne
kontrolmekanismer og risikostyring
f)
krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g)
solvenskrav.«
Side
122
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 211, stk. 2a,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved
tilsynsmyndighedernes godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de
formater og modeller, der skal anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 211, stk. 2b,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og
informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle,
som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den
medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 216, stk. 7,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der
præciserer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse
kan træffes.«
Artikel 217, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.«
Artikel 227, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der
præciserer kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er
ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI.«
Artikel 227, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2,
Side
123
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i forordning (EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der faststlår at det pågældende
tredjelands tilsynsordning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle
betydelige ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i
første afsnit.«
Artikel 227, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er
omhandlet i stk. 6, i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010
vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på
selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI, hvis:
a)
det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan
betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b)
tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og
kvalitative solvenskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
c)
tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger
af tilsynsmæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d)
tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e)
tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets
tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.«
Artikel 231, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede
betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i
stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 234
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer
de tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel
230-233, og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.«
Side
124
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 237, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at
sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med
hensyn til de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles
afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 241
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvel-
sen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel
237-240.«
Artikel 244, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentrati-
on.«
Artikel 244, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med
henblik på stk. 3 at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen
af passende tærskelværdier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 244, stk. 6,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik
på stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. september 2015.
Side
125
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 245, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne
transaktioner.«
Artikel 245, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at
præcisere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 245, stk. 6,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk.
2 udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne,
skemaerne og modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 247, stk. 7,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væ-
sentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne
artikel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præ-
ciserer disse kriterier yderligere.«
Artikel 248, stk. 6,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af
grundige gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem
disse. En sådan gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den
koncerntilsynsførende fremsender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle
vanskeligheder, der måtte være relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
Side
126
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem
tilsynsmyndighederne kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere tilsynskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der
henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 248, stk. 7,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem
tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere samordningsordningerne for
koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 248, stk. 8,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt
angår definitionen af "betydelig filial".«
Artikel 249, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af
informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a)
de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og
formidles til andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af
de andre tilsynsmyndigheder
b)
de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en
passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.«
Artikel 249, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og
udvekslingen af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse
med indgivelse af oplysninger til den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og
informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. september 2015.
Side
127
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 256, stk. 4,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere
præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse
af oplysningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i
overensstemmelse med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på
koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1.«
Artikel 256, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens,
koncernsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med
offentliggørelsen af den i denne artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel
situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel 258, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for
samordningen
af
de
i
nærværende
artikels
stk.
1
og
2
omhandlede
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.«
Artikel 260, stk. 2,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der
præciserer kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er
ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.«
Artikel 260, stk. 3,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af
et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede
retsakter, der fastsætter, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i
forhold til reglerne i dette afsnit.
Side
128
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle
ændringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer,
der kan få indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i
første afsnit.«
Artikel 260, stk. 5,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Uanset stk., 3 og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2,
i forordning (EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der
fastsætter, at den tilsynsordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har
hovedsæde uden for Unionen pr. 1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I,
hvis det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:
a)
tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en
tilsynsordning, som kan betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden
udløbet af denne begrænsede periode, og til at påbegynde processen for vurdering af
ækvivalens
b)
det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c)
det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte
forpligtelse
d)
det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og
kvalitative solvenskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og
koncerntilsyn
e)
det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om
samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som
fastlagt i artikel 13, stk. 10
f)
det har et uafhængigt tilsynssystem
g)
det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder,
navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som
omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til
regelmæssig revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som
fremlægges for og vurderes af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i
vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i
første afsnit.
Side
129
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders
beføjelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med
midlertidig ækvivalens.«
Artikel
308b, stk. 13,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes
for aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet "equity
risk" i overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304,
beregnes som det vægtede gennemsnit af:
a)
den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet "equity risk" i
overensstemmelse med artikel 304, og
b)
den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet "equity risk" i
overensstemmelse med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som
minimum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1.
januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere
præciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af
overgangsforanstaltningen.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af
dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1094/2010.«
Artikel
308b, stk. 15,
i solvens II-direktivet har følgende ordlyd:
»Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love,
forordninger og administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-
30, 32-35 og 37-67 i direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for
direktiv 2002/83/EF.
Side
130
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er
foreskrevet i dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget
inden den dato, der er angivet i dette stykke.«
Til nr. 74 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Overtrædelse af de i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, anførte bestemmelserkan straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning, for eksempel efter straffeloven.
Der foreslås en række ændringer til bestemmelsen, som følge af de ved dette lovforslag foreslåede
ændringer i §§ 126, 126 c, 126 d, 126 e, 248 a, 248 b og 343 ø, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 28, 29, 50 og 57.
Det følger af § 373, stk. 5, i den gældende lov om finansiel virksomhed, jf. § 27 i straffeloven, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en over-
trædelse, der kan tilregnes én eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden er
ansvarssubjektet for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. § 373, stk. 5,
og/eller én eller flere personer med tilknytning til virksomheden. Udgangspunktet er tiltale mod
virksomheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod én eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer, har medvirket forsætligt
eller groft uagtsomt til overtrædelsen. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underord-
nede ansatte, og det vil derfor oftest være ledelsen, der bliver tiltalt. Endelig vil der også kunne rej-
ses tiltale mod én eller flere personer med tilknytning til virksomheden alene.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte ændringer i lovforslaget, der medfører be-
hov for ændringer i § 373, stk. 1.
§ 126, stk. 1-2 og 4, i lov om finansiel virksomhed:
Nyaffattelsen af § 126, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, indebærer, at § 373, stk. 1,
foreslås ændret. Den gældende § 126, stk. 1, 2 og 8, er strafbelagt, og da det er af afgørende betyd-
ning, at lovens solvensregler overholdes, tilpasses strafbestemmelsen i § 373, stk. 1, således at også
overtrædelse af de nye solvensregler kan straffes.
Ændringen indebærer, at overtrædelse af § 126, stk. 1, 2 og 4, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette
medfører for så vidt angår stk. 1 og 4, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et gruppe 2-
forsikringsselskab kan straffes med bøde eller fængsel, hvis de ikke sikrer, at der er tilstrækkelig
basiskapital til at dække selskabets risici, samt hvis de ikke opgør selskabets individuelle solvens-
Side
131
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behov, jf. § 126, stk 1 og 4. Manglende overholdelse af § 126, stk. 2 indebærer, at selskabet kan
blive pålagt bødestraf.
Det kan efter en konkret vurdering være en formildende omstændighed og eventuelt diskulperende,
at selskabets ledelse, forinden kapitalkravene overskrides, underretter Finanstilsynet om risikoen
herfor, og på trods af rimelige forsøg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette.
Strafudmålingen vil afhænge af, hvor alvorlig situationen er for selskabet og af i hvor høj grad be-
styrelse og direktion har været med til at træffe de beslutninger, som har ført til, at midlerne i sel-
skabet ikke længere er tilstrækkelige. Hvis forholdet er af en mindre alvorlig karakter vil der blive
pålagt en bødestraf. Hvis forholdet er af alvorlig karakter, for eksempel i situationer hvor en eller
flere medlemmer af bestyrelsen og/eller direktionen har handlet forsætligt, vil forholdet være omfat-
tet af straffeloven, såfremt strafferammen efter straffeloven er højere end den efter lov om finansiel
virksomhed.
§ 126 c, stk. 1-3 og 5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af, at der indsættes en ny § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, foreslås §
373, stk. 1, ændret.
Ændringen indebærer, at overtrædelse af § 126 c, stk. 1-3 og 5, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette
medfører, at gruppe 1-forsikringsselskaber og medlemmer af bestyrelsen og direktionen i disse sel-
skaber kan straffes med bøde eller fængsel, hvis selskabet ikke har et kapitalgrundlag, som dækker
det af selskabet opgjorte solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, stk. 1, og at selskabet kan staffes med bøde,
hvis selskabet ikke opgør sit solvenskapitalkrav ved anvendelse af standardformlen eller en af Fi-
nanstilsynet godkendt intern model, hvis selskabet anvender selskabsspecifikke parametre uden
Finanstilsynets godkendelse eller hvis gruppe 1-forsikringsselskabet ikke opgør solvenskapitalkra-
vet mindst én gang årligt og indsender resultatet heraf senest 4 uger efter opgørelsen, jf. § 126 c,
stk. 2, 3 og 5.
Strafudmålingen vil afhænge af, hvor alvorlig situationen er for selskabet og af i hvor høj grad be-
styrelse og direktion har været med til at træffe de beslutninger, som har ført til, at midlerne i sel-
skabet ikke længere er tilstrækkelige. Hvis forholdet er af en mindre alvorlig karakter vil der blive
pålagt en bødestraf. Hvis forholdet er af alvorlig karakter, for eksempel i situationer hvor én eller
flere medlemmer af bestyrelsen og/eller direktionen har handlet forsætligt, vil forholdet være omfat-
tet af straffeloven, såfremt strafferammen efter straffeloven er højere end den efter lov om finansiel
virksomhed.
§ 126 d, stk. 1 og 3-5, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af, at der indsættes en ny § 126 d, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, foreslås §
373, stk. 1, ændret.
Side
132
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ændringen indebærer, at overtrædelse af § 126 d, stk. 1 og 3-5, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette
medfører, at gruppe 1-forsikringsselskaber og medlemmer af bestyrelsen og direktionen i disse sel-
skaber kan straffes med bøde eller fængsel, hvis selskabet ikke har et basiskapitalgrundlag, som
dækker det af selskabet opgjorte minimumskapitalkrav, jf. § 126 d, stk. 1, og at selskabet kan straf-
fes med bøde, hvis selskabet ikke opgør minimumskapitalkravet i overensstemmelse med § 126 d,
stk. 3 og 4, eller selskabet ikke opgør minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og indsender
resultatet heraf senest 4 uger efter opgørelsen, jf. § 126 d, stk. 5.
Det kan efter en konkret vurdering være en formildende omstændighed og eventuelt diskulperende
for straf, at selskabets ledelse, forinden kapitalkravene overskrides, underretter Finanstilsynet om
risikoen herfor, og på trods af rimelige forsøg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I så fald vil
selskabets tilladelse blive inddraget.
Strafudmålingen vil afhænge af, hvor alvorlig situationen er for selskabet og af i hvor høj grad be-
styrelse og direktion har været med til at træffe de beslutninger, som har ført til, at midlerne i sel-
skabet ikke længere er tilstrækkelige. Hvis forholdet er af en mindre alvorlig karakter vil der blive
pålagt en bødestraf. Hvis forholdet er af alvorlig karakter, for eksempel i situationer hvor en eller
flere medlemmer af bestyrelsen og/eller direktionen har handlet forsætligt, vil forholdet være omfat-
tet af straffeloven, såfremt strafferammen efter straffeloven er højere end den efter lov om finansiel
virksomhed.
§ 126 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af, at der indsættes en ny § 126 e, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, foreslås §
373, stk. 1, ændret.
Det er af afgørende betydning, at gruppe 1-forsikringsselskaber anvender den risikofrie rentekurve
ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser. Derfor foreslås bestemmelsens stk. 1 strafbe-
lagt.
Ændringen indebærer, at en overtrædelse af § 126 e, stk. 1, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette
medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab kan straffes med bøde, såfremt den risikofrie rentekur-
ve, der fastlægges og offentliggøres af EIOPA, ikke anvendes ved opgørelse af selskabets forsik-
ringsmæssige hensættelser.
§ 248 a, stk. 1-2, og § 248 b, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af, at der indsættes en ny § 248 a og § 248 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
57, foreslås § 373, stk. 1, ændret.
Side
133
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er af afgørende betydning, at gruppe 1-forsikringsselskaberne overholder både de materielle
dele af bestemmelsen og de formelle tidsfrister for indgivelse af genoprettelses- og finansierings-
planer og § 248 a, stk. 1 og 2, og § 248 b, stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt.
Ændringen indebærer, at en overtrædelse af § 248 a, stk. 1 og 2, og § 248 b, stk. 1 og 2, skal kunne
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning. Dette medfører, at et gruppe 1-forsikringsselskab kan straffes med bøde, såfremt
selskabet ikke forelægger en plan for genoprettelse henholdsvis finansieringsplan for Finanstilsynet
inden for den fastsatte tidsfrist. Den yderste konsekvens af ikke at kunne opfylde de materielle krav
er, at Finanstilsynet inddrager forsikringsselskabets tilladelse. Dette er dog ikke en hensigtsmæssig
konsekvens i forhold til manglende overholdelse af de fastsatte tidsfrister, hvorfor manglende over-
holdelse af disse kan straffes med bøde.
§ 343 ø, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Som følge af, at der indsættes en ny § 343 ø, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 57, foreslås §
373, stk. 1, ændret.
Det er af afgørende betydning, at en juridisk person har tilladelse som ISPV, før virksomheden
udøver virksomhed som et sådant.
Ændringen indebærer, at en overtrædelse af § 343 ø, stk. 1, skal kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Dette
medfører, at ISPV'et kan straffes med bøde, såfremt virksomheden ikke har indhentet tilladelse for-
ud for påbegyndelsen af virksomhed som ISPV.
Til nr. 75 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke overtrædelser af bestemmelser i lov
om finansiel virksomhed og i EU-retsakter på lovens område, der kan straffes med bøde.
Der foreslås en enkelt ændring til bestemmelsen, som følge af ændringerne i §§ 158-167, som affat-
tet ved dette lovforslags § 1, nr. 39 og 40.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar for en
juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes én eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som så-
dan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er
ansvarssubjektet for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. § 373, stk. 5,
og/eller én eller flere personer med tilknytning til virksomheden. Udgangspunktet er tiltale mod
virksomheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod én eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis én eller nogle af disse personer, har medvirket forsætligt
Side
134
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter. Der skal som ud-
gangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte og det vil derfor oftest være ledelsen, der
bliver tiltalt. Endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til
virksomheden alene.
Som konsekvens af at det med lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås at §§ 158-166 ophæves og en ny §
158 indsættes, foreslås § 373, stk. 1, ændret. Ændringen medfører, at §§ 158 og 159 udgår af be-
stemmelsen. Nyaffattelsen af § 167, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 40, medfører alene en
sproglig tilpasning af bestemmelsen, og det skal således fortsat være muligt at straffe forsikringssel-
skaber, der ikke overholder kravene til registrering af aktiver.
Til nr. 76 (§ 373, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Med
stk. 11
bemyndiges Finanstilsynet til at udstede regler om straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Kommissionen i
medfør af solvens II-direktivet og omnibus II-direktivet.
I bemærkningerne til den foreslåede § 372 b i lov om finansiel virksomhed angives ordlyden på de
bestemmelser i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, der indeholder bemyn-
digelser til Kommissionen til udstedelse af gennemførelsesforanstaltninger (niveau 2-regulering).
Der henvises til disse bemærkninger.
Finanstilsynets hjemmel omfatter også sådanne forordninger, der måtte være udstedt forinden lo-
vens ikrafttræden.
Sanktioner kan knyttes til hver enkelt forordning ved lov. Imidlertid har Kommission mulighed for
løbende at foretage ændringer af forordninger, hvorfor det vurderes, at være mest hensigtsmæssigt,
at fastsættelse af strafsanktioneringen sker ved bekendtgørelse.
Kommissionens forordninger indeholder normalt ikke detaljerede sanktionsbestemmelser. Ofte vil
det foreskrives i bestemmelserne, at det er op til medlemslandene at vedtage de nødvendige straf-
sanktioner, hvorfor medlemslandene således er tildelt sanktionsvalget. Dette vil ligeledes være til-
fældet, hvor forordningerne ikke indeholder bestemmelser om sanktion.
Medlemslandene er underlagt de almindelige principper, som EU-Domstolen har fastslået. Dette
indebærer for det første, at medlemslandene er underlagt et princip om ligebehandling. De er heref-
ter forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle
og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. For
det andet gælder et princip om effektivitet. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal dermed
være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen er ikke endelig fastlagt på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse, hvorfor det ikke er muligt at redegøre nærmere for, hvordan bemyndi-
Side
135
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gelsen vil blive udnyttet. Finanstilsynet skal dog kun udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler
om straf i medfør af bestemmelsen i de tilfælde, hvor overtrædelse af en forordnings bestemmelser
ligeledes ville medføre straf efter bestemmelser af lignende art i lov om finansiel virksomhed. Her-
efter skal bestemmelser af lignende art, der er strafbelagt i den gældende lov om finansiel virksom-
hed tages i betragtning, når det vurderes, om bestemmelser i forordninger skal strafbelægges. Det er
således kun de pligter, som findes nødvendige at strafbelægge for at sikre en effektiv håndhævelse,
som hjemlen for straf på bekendtgørelsesniveau vedrører. Muligheden for håndhævelse af disse
bestemmelser vil også være påkrævet for at kunne gennemføre de fællesskabsretlige forpligtelser.
Ved at give mulighed for at fastsætte sanktioner ved bekendtgørelse opnås en hensigtsmæssig flek-
sibilitet i forhold til Kommissionens mulighed for at udstede nye forordninger, herunder til ændring
af eksisterende forordninger. Håndhævelse af sådanne forordninger vil således ikke kræve efterføl-
gende lovændring.
Til nr. 77 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse, som følge af indsættelsen af stk. 4 i § 351, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 61, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et gruppe 1-
forsikringsselskab at afsætte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner ifølge regler udstedt i med-
før af § 71.
Ændringen af
§ 374, stk. 3,
betyder, at en virksomhed, der undlader at efterkomme påbud efter §
351, stk. 5, 1. pkt., om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag, dog kun for påbud vedrørende afsættelse af direktører.
Til nr. 78 (§ 408 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at
§ 408
ophæves. Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, hvor overgangsperio-
den er udløbet pr. 1. januar 2009. Derudover nyaffattes § 126, jf. dette lovforslags § 1, nr. 28, som
der henvises til i § 408. Overgangsbestemmelsen har derfor ikke længere relevans.
Bestemmelsen i § 408 indeholder regler om, at minimumskapitalkravet i den gældende § 126 først
finder anvendelse 1. januar 2007. Denne frist kunne udskydes indtil 1. januar 2009.
Til nr. 79 (§ 417 a-417 c i lov om finansiel virksomhed)
Til § 417 a
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstaltninger for den risikofrie rentekurve og
gennemfører artikel 308 b, stk. 17, og artikel 308 c i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus
II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kostprisbaseret værdiansættelse til markeds-
konsistent værdiansættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværende tidspunkt ikke
anvender markedskonsistent værdiansættelse og som ellers ville have udfordringer med at skifte
Side
136
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
over til solvens II-reguleringen. Lettelsen består i en justering af den risikofrie rentekurve efter §
126 e. Gruppe 1-forsikringsselskaberne får mulighed for at ansøge om justering af den risikofrie
rentekurve over en 16-årig periode. I Danmark beregnes den årlige justering af den risikofrie rente-
kurve ved at måle forskellen mellem den danske diskonteringsrentekurve pr. 31. december 2015 og
den til enhver tid gældende risikofrie rentekurve primo året. Herefter indregnes justeringen med den
relevante andel. Andelen opgøres som et årligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Anvendelse af overgangsforanstaltningen vil medføre, at selskaberne, der nu anvender markedskon-
sistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre markedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for
så derefter at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det er ikke Finanstilsynets for-
ventning, at danske forsikringsselskaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsforan-
staltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at enkelte forsikringsselskaber med kapitalmæs-
sige udfordringer kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen under en række betin-
gelser, der skal sikre at beskyttelsen af forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af
stk. 1,
at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende en juste-
ret rentekurve opgjort efter stk. 3 i en sekstenårig periode, der starter den 1. januar 2016 og slutter
den 1. januar 2032. Justeringen foretages i forhold til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, eventuelt justeret med en volatilitetsjustering efter § 126 e,
stk. 3.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab at gøre brug af den justerede rentekurve, jf. stk. 3, skal sel-
skabet have tilladelse hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den sekstenårige
periode og et selskab, der anvender denne overgangsforanstaltning, kan derfor ikke vælge at overgå
til den risikofrie rentekurve i § 126 e, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, før den 1.
januar 2032.
Der vil blive lagt vægt på en række faktorer, når Finanstilsynet skal vurdere om et forsikringssel-
skab kan få godkendt anvendelsen af overgangsforanstaltningen. Finanstilsynet vil blandt andet
lægge vægt på baggrunden for de kapitalmæssige udfordringer, og hvordan udfordringerne er rela-
teret til overgangen til solvens II, samt hvorvidt anvendelse overgangsforanstaltningen kan bidrage
til at afhjælpe de kapitalmæssige udfordringer. Desuden skal forsikringsselskabet dokumentere, at
det kan foretage effektiv risikomåling og risikostyring ved anvendelse af overgangsforanstaltnin-
gen, og at forsikringsselskabet kan opnå bedst muligt afkast til gavn for forsikringstagerne, når der
tages højde for omkostningerne ved at afdække den yderligere risiko ved at anvende overgangsfor-
anstaltningen.
Forsikringsselskaber, der anvender overgangsforanstaltningen, vil være underlagt Finanstilsynets
skærpede tilsyn.
Side
137
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger endvidere af stk. 1, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en matchtilpasning
efter § 126 e, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, og gruppe 1-forsikringsselskaber,
der anvender fradraget efter § 417 b ikke samtidig kan anvende den justerede rentekurve opgjort
efter stk. 3. Desuden fremgår, at den justerede rentekurve kun kan anvendes for forsikringsforplig-
telser i henhold til aftaler, der blev indgået før den 1. januar 2016. Dette forhindrer dog ikke gruppe
1-forsikringsselskaber i at anvende den justerede rentekurve for forsikringsforpligtelser i henhold til
aftaler, der fornyes på eller efter denne dato.
Stk. 2
fastsætter, hvordan justeringen skal opgøres. For hver valuta, som et selskab har forpligtelser
i, opgøres tilpasningen som en andel af forskellen mellem den effektive rente baseret på den gæl-
dende diskonteringsrentekurve pr. 31. december 2015, og den årlige effektive rente, som fastsat
efter den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
26. Hvor et selskab anvender en volatilitetsjustering vil denne indgå i den risikofrie rentekurve. An-
delen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til 0 pct. den
1. januar 2032. Den opgjorte tilpasning tillægges den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 1 og stk.
3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, for alle løbetider.
Stk. 3
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for et forsikringsselskab, der anvender
justeringen efter stk. 2, såfremt Finanstilsynet vurderer, at selskabet har en risikoprofil, der afviger
væsentligt fra antagelserne der ligger til grund for anvendelsen heraf. Kapitaltillægget vil blive op-
gjort i overensstemmelse med § 350 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 60.
Der henvises til §§ 126 e og 350 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29 og 60, samt be-
mærkningerne hertil for nærmere information om den risikofrie rentekurve og kapitaltillægget.
Stk. 4
fastsætter, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af
deres rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 143, stk. 1, nr. 8, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 37, skal oplyse om, at de anvender overgangsforanstaltningen, samt den beløbs-
mæssige effekt heraf på de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapi-
talkravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at
dække solvenskapitalkravet og på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der kan anvendes til at
dække minimumskapitalkravet.
Til § 417 b
Den foreslåede bestemmelse vedrører overgangsforanstaltninger for de forsikringsmæssige hensæt-
telser og gennemfører artikel 308 b, stk. 17 og artikel 308 d i solvens II-direktivet, som ændret ved
omnibus II-direktivet.
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra kostprisbaseret værdiansættelse til markeds-
konsistent værdiansættelse i forsikringsselskaberne i de lande, der på nuværende tidspunkt ikke
anvender markedskonsistent værdiansættelse og som ellers ville have udfordringer med at skifte
over til solvens II-reguleringen.
Side
138
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finanstilsynet gennemførte i 2014 en række ændringer i bekendtgørelse om finansielle rapporter for
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, hvormed de nationale værdiansættelsesprincip-
per blev bragt i overensstemmelse med værdiansættelsesprincipperne i solvens II-direktivet. De
danske værdiansættelsesregler er dermed i overensstemmelse med solvens II-
værdiansættelsesreglerne inden den 1. januar 2016, hvor denne lov træder ikraft.
Lettelsen består i en justering af de forsikringsmæssige hensættelser, der opgøres i overensstemmel-
se med reglerne fastsat i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tvær-
gående pensionskasser. Selskaberne får mulighed for at ansøge om justering af de forsikringsmæs-
sige hensættelser over en 16-årig periode. I Danmark beregnes den årlige justering af hensættelserne
ved at måle forskellen mellem de forsikringsmæssige hensættelser pr. den 31.december 2015 og den
1. januar 2016. Herefter indregnes justeringen med den relevante andel. Andelen opgøres som et
årligt lineært fald fra 100 pct. til 0 pct. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1. januar 2032.
Anvendelse af overgangsforanstaltningen vil medføre, at selskaberne, der nu anvender markedskon-
sistent værdiansættelse, vil overgå til en mindre markedskonsistent værdiansættelse i seksten år, for
så derefter at komme tilbage til markedskonsistent værdiansættelse. Det er ikke Finanstilsynets for-
ventning, at danske forsikringsselskaber generelt vil få godkendt anvendelse af overgangsforan-
staltningen. Finanstilsynet kan dog ikke udelukke, at enkelte forsikringsselskaber med kapitalmæs-
sige udfordringer kan få godkendt anvendelse af overgangsforanstaltningen under en række betin-
gelser, der skal sikre at beskyttelsen af forsikringstagernes interesser ikke bringes i fare ved anven-
delse af overgangsforanstaltningen.
Det fremgår af
stk. 1,
at Finanstilsynet kan tillade gruppe 1-forsikringsselskaber at anvende et fra-
drag opgjort efter stk. 3 i de forsikringsmæssige hensættelser i en sekstenårig periode, der starter
den 1. januar 2016 og slutter den 1. januar 2032.
Fradraget kan anvendes særskilt ned på enkelte homogene risikogrupper. Finanstilsynet vil i vurde-
ringen af, om risikogruppen er homogen lægge vægt på reglerne fastsat i medfør af § 20, stk. 3, og §
21, stk. 6, der findes i den gældende bekendtgørelse om kontributionsprincippet.
Ønsker et gruppe 1-forsikringsselskab, at gøre brug af fradraget, jf. stk. 3, skal selskabet have tilla-
delse hertil inden den 1. januar 2016. Tilladelsen gælder for hele den sekstenårige periode og et
selskab, der anvender fradraget, kan derfor ikke vælge at overgå til at opgøre de forsikringsmæssige
hensættelser uden at anvende fradraget før den 1. januar 2032.
Gruppe 1-forsikringsselskaber kan ikke anvende den justerede rentekurve efter § 417 a, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 79, når de anvender fradraget opgjort efter stk. 3.
Stk. 2
fastsætter, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der har fået tilladelse efter stk. 1 til at anvende
fradraget og som ikke opfylder solvenskapitalkravet i § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1,
Side
139
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nr. 29, uden at anvende dette fradrag hvert år, skal indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der
beskriver de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet
den 1. januar 2032.
Stk. 3
fastsætter, hvordan fradraget skal opgøres. Fradraget opgøres ved udgangen af hvert år, som
en andel af forskellen mellem beløbene angivet i stykkets nr. 1 og nr. 2.
Beløbet i
nr. 1,
er de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilba-
gebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i overensstemmelse
med bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
pr. 1. januar 2016.
Anvender gruppe 1-forsikringsselskabet en volatilitetsjustering, som omhandlet i § 126 e, stk. 3,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, skal de forsikringsmæssige hensættelser den 1. januar
2016 opgøres i overensstemmelse med denne tilpasning.
Beløbet i
nr. 2
er de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbage-
betalt i henhold til genforsikringsaftaler og aftaler med ISPV'er, og opgjort i overensstemmelse med
bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser pr.
31. december 2015.
Andelen opgøres som et lineært fald fra 100 pct. i det år, der begynder den 1. januar 2016, til 0 pct.
den 1. januar 2032.
Det fremgår af
stk. 4,
at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at de forsikringsmæssige hensættel-
ser, herunder volatilitetsjusteringen anvendt til at opgøre fradraget efter stk. 3, skal opgøres mindst
hver 24. måned.
Ændrer selskabets risikoprofil sig væsentligt kan Finanstilsynet træffe afgørelse om at opgørelsen
sker hyppigere. Det indebærer, at selskaber, der har fået godkendelse til at anvende et fradrag op-
gjort efter stk. 3 i de forsikringsmæssige hensættelser, kun skal opgøre de forsikringsmæssige hen-
sættelser hvert andet år, medmindre selskabets risikoprofil ændrer sig væsentligt.
Det fremgår af
stk. 5,
at Finanstilsynet har mulighed for, at begrænse fradraget, hvis et gruppe 1-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29,
bliver mindre end det største af de i nr. 1-5 nævnte beløb og det største af beløbene i nr. 6-10. Belø-
bet her svarer til det gældende kapitalkrav for forsikringsselskaber. Det betyder, at hvis selskaber,
der anvender fradraget herved får et solvenskapitalkrav, der er mindre end det kapitalkrav selska-
berne skulle opfylde inden lovens ikrafttræden, har Finanstilsynet mulighed for at begrænse fradra-
get.
Side
140
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 7
fastsætter, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der har fået tilladelse efter stk. 1, som en del af
deres rapport om solvens og finansiel situation, jf. § 143, stk. 1, nr. 8, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 37, skal oplyse om, at de anvender overgangsforanstaltningen, samt angive den
beløbsmæssige effekt heraf på størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkra-
vet, minimumskapitalkravet, basiskapitalgrundlaget og på størrelsen af det kapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække solvenskapitalkravet samt på størrelsen af det basiskapitalgrundlag, der kan
anvendes til at dække minimumskapitalkravet.
Til § 417 c
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solvenskapitalkravet samt udarbejdelsen af en
redegørelse og gennemfører artikel 308 b, stk. 17 og artikel 308 e i solvens II-direktivet, som æn-
dret ved omnibus II-direktivet.
Efter
stk. 1
skal forsikringsselskaber, der anvender en justeret rentekurve efter § 417 a, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 79, eller fradraget efter § 417 b, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 79, straks underrette Finanstilsynet, hvis selskabet ikke opfylder solvenskapitalkravet, jf. § 126
c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, uden at anvende den justerede rentekurve eller fra-
draget.
Det fremgår af
stk. 2,
at forsikringsselskabet senest to måneder efter at have konstateret, at solvens-
kapitalkravet ikke kan opfyldes uden anvendelse af den justerede rentekurve eller fradraget, skal
indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der angiver de planlagte foranstaltninger med henblik på
at sikre opfyldelsen af solvenskapitalkravet den 1. januar 2032. Dette kan for eksempel være foran-
staltninger, der reducerer selskabets risikoprofil. Forsikringsselskabet kan ændre i de planlagte for-
anstaltninger i løbet af overgangsperioden, og skal derefter indsende en ny redegørelse til Finanstil-
synet.
Efter
stk. 3
skal forsikringsselskabet hvert år indsende en rapport til Finanstilsynet med angivelse af
de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at sikre opfyldelsen af solvenskapital-
kravet pr. 1. januar 2032. Rapporten skal indsendes senest ved udgangen af første kvartal.
Det fremgår af
stk. 4,
at forsikringsselskabet den 1. januar 2032 skal opfylde solvenskapitalkravet,
jf. § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, uden at anvende den justerede rentekurve
eller fradraget.
Efter stk.
5
tilbagekalder Finanstilsynet tilladelsen til anvendelse af den justerede rentekurve eller
fradraget, hvis Finanstilsynet på baggrund af rapporten efter stk. 3 vurderer, at det ikke er realistisk,
at selskabet kan opfylde solvenskapitalkravet den 1. januar 2032.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af artikel 308 a samt artikel 311 i solvens II-
direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, og omhandler ikrafttrædelsen af dette lovforslag.
Side
141
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås med
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at Finanstilsynet fra den 1. april 2015 kan afgive forhåndsgodkendelse efter §
126 b, stk. 1 og 4, § 126 c, stk. 2-4, § 126 e, stk. 2 og 3, § 175 b, stk. 3 og 7, § 343 ø, stk. 1, § 417 a
og § 417 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29, 44, 57 og 79. Herved får Finanstilsynet
mulighed for at forhåndsgodkende gruppe 1-forsikringsselskabernes anvendelse af supplerende ka-
pitalgrundlag, anden kapital, der kan medregnes i kapitalgrundlaget, selskabsspecifikke parametre,
interne modeller, matchtilpasning, volatilitetsjustering, koncerninterne modeller, koncerntilsynets
omfang og etableringen af ISPV'er. Derudover får Finanstilsynet med forslaget mulighed for, at
forhåndsgodkende anvendelse af en justeret rentekurve og anvendelsen af et fradrag i de forsik-
ringsmæssige hensættelser. Forhåndgodkendelsen af disse elementer skal sikre en smidig indfasning
af de nye regler.
Proceduren for forhåndsgodkendelse vil fremgå nærmere af den niveau 2-regulering, som Kommis-
sionen vedtager. For nærmere information om niveau 2-reguleringen se de specielle bemærkninger
til de enkelte bestemmelser, samt afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at Finanstilsynet kan træffe afgørelse efter § 175 b, stk. 4, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 44, og afgørelse efter dette lovforslags § 4 om forsikringsselskaber under afvik-
ling, fra den 1. juli 2015. Herved får Finanstilsynet mulighed for at træffe afgørelse om, at solvens-
kapitalkravet for koncernen ikke skal opgøres på baggrund af de konsoliderede regnskaber. Endvi-
dere får Finanstilsynet mulighed for at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsbestemmelser-
ne for forsikringsselskaber under afvikling. Muligheden for at træffe afgørelse om ovenstående for-
ud for ikrafttrædelsen af dette lovforslag skal sikre en smidig indfasning af de nye regler.
Det følger af det foreslåede
stk. 4,
at Finanstilsynets beslutninger om forhåndsgodkendelse efter stk.
2 og afgørelser efter stk. 3 har virkning fra den 1. januar 2016.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører forsikringsselskaber under afvikling og gennemfører artikel
308 b, stk. 1-3, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at forsikringsselskaber, der efter den 31. december 2015 ophører med at indgå
nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler, vil være omfattet af de regler i lov om finansiel virk-
somhed, der efter dette lovforslag gælder for gruppe 2-forsikringsselskaber, hvis selskabet har er-
klæret over for Finanstilsynet, at forsikringsvirksomheden vil være afsluttet inden den 1. januar
2019 eller, at selskabet er omfattet af regler fastsat i overensstemmelse med § 242 i den gældende
lov om finansiel virksomhed og en administrator er udpeget.
Bestemmelsen sikrer, at forsikringsselskaber under afvikling ikke skal opfylde de strengere krav for
gruppe 1-forsikringsselskaber, der indføres med dette lovforslag. Der tages på denne måde hensyn
Side
142
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til, at forsikringsselskabet er under afvikling, hvorfor det ikke vil give mening at stille de samme
krav til et sådant selskab, som der stilles til gruppe 1-forsikringsselskaber.
Det fremgår af
stk. 2,
at forsikringsselskaber kun omfattes af stk. 1, såfremt en række nærmere be-
tingelser er opfyldt. Bestemmelsen sikrer, at et forsikringsselskab, der er en del af en koncern, der
som helhed ikke er i gang med at afvikle sine aktiviteter, ikke er omfattet af stk. 1, selvom forsik-
ringsselskabet er under afvikling.
Der stilles desuden krav om, at forsikringsselskabet skal indsende en redegørelse til Finanstilsynet,
der beskriver de fremskridt, der er gjort i forbindelse med afviklingen af selskabets aktiviteter. Hvis
selskabet anser sig selv som omfattet af stk. 1 skal Finanstilsynet meddeles herom.
Det fremgår af
stk. 3,
at et forsikringsselskab, der ikke har afviklet sin forsikringsvirksomhed den 1.
januar 2019 vil være et gruppe 1-forsikringsselskab fra denne dato. Det fremgår desuden, at Finans-
tilsynet kan træffe afgørelse om, at selskabet, fra en dato fastsat af Finanstilsynet, er et gruppe 1-
forsikringsselskab, hvis Finanstilsynet vurderer, at afviklingen af selskabet ikke er realistisk inden
den 1. januar 2019. Dermed skal selskabet efterleve de regler, der gælder herfor. Bestemmelsen
sikrer, at Finanstilsynet kan foretage en vurdering af, om afviklingen inden for den givne tidsramme
er realistisk og reagere, såfremt dette ikke er tilfældet.
Af
stk. 4
fremgår endvidere, at et forsikringsselskab, der er omfattet af regler fastsat i overensstem-
melse med § 242 i den gældende lov om finansiel virksomhed, og hvor en administrator er udpeget,
vil være et gruppe 1-forsikringsselskab fra den 1. januar 2021, hvis selskabets aktiviteter ikke er
afviklet inden denne dato. Det fremgår desuden, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at sel-
skabet, fra en dato fastsat af Finanstilsynet, er et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Finanstilsynet
vurderer, at en afvikling af selskabet ikke er realistisk inden den 1. januar 2021. Dermed skal sel-
skabet efterleve de regler, der gælder herfor. Bestemmelsen sikrer, at Finanstilsynet kan foretage en
vurdering af, om afviklingen inden for den givne tidsramme er realistisk og reagere, såfremt dette
ikke er tilfældet.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solvenskapitalkravet i en overgangsperiode og
gennemfører solvens II-direktivets artikel 308 b, stk. 14, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at et forsikringsselskab, der den 31. december 2015 opfylder solvenskravet i
den på dette tidspunkt gældende lov om finansiel virksomhed, senest den 31. december 2017 skal
være i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet efter den foreslåede §
126 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29.
Overgangsbestemmelsen sikrer, at forsikringsselskaber, der ved lovens ikrafttræden ikke opfylder
solvenskapitalkravet i den foreslåede § 126 b, men som opfylder solvenskravet i den nugældende §
Side
143
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
126, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, har en overgangsperiode på to år til at sikre opfyldelsen
af solvenskapitalkravet.
Det fremgår af
stk. 2,
at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan forlænge fristen i stk. 1 i overensstem-
melse med § 248 a, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49. Det medfører, at Finanstil-
synet kan meddele en fristforlængelse ad flere omgange, men at den samlede fristforlængelse ikke
må overstige 7 år. Der henvises til bemærkningene til § 248 a, stk. 3, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 49.
Af
stk. 3
fremgår, at et forsikringsselskab, der ikke opfylder solvenskapitalkravet i § 126 b i perio-
den fra den 1. januar 2016 indtil den 31. december 2017, hver tredje måned skal indsende en rede-
gørelse til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 248 a, stk. 4. Forsikringsselskabet skal altså
indsende en redegørelse hver tredje måned, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
i retning af at opfylde solvenskapitalkravet. Viser redegørelsen, at der ikke er sket fremskridt i ret-
ning af at opfylde solvenskapitalkravet, inddrager Finanstilsynet selskabets tilladelse.
Overgangsbestemmelsen sikrer blandt andet, at Finanstilsynet løbende kan følge udviklingen i for-
sikringsselskabets kapitalisering. Desuden sikrer bestemmelsen, at Finanstilsynet ved udløbet af
overgangsperioden den 31. december 2017, har mulighed for at inddrage forsikringsselskabets tilla-
delse, hvis selskabet ikke opfylder solvenskapitalkravet i medfør af § 126 b.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af solvenskapitalkravet i en koncern omfattet af
lovforslagets § 175 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 44, i en overgangsperiode og gennem-
fører solvens II-direktivets artikel 308 b, stk. 14, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at når den øverste modervirksomhed den 31. december 2015 opfylder det for
den øverste modervirksomhed gældende solvenskrav, som beskrevet i lov om finansiel virksomhed,
men som den 31. december 2016 ikke er i besiddelse af et kapitalgrundlag til dækning af det af den
øverste modervirksomhed opgjorte solvenskapitalkrav efter § 175 b, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 44, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til inden den 31. december 2017 at opfylde
solvenskapitalkravet efter § 175 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42. Bestemmelsen gælder for
koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark og den øverste modervirk-
somhed er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, hvor mindst én af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab, og den øverste modervirksomhed.
Overgangsbestemmelsen giver en overgangsperiode på to år til at sikre opfyldelsen af solvenskapi-
talkravet, i de tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed i koncernen, ved lovens ikrafttræden
ikke opfylder solvenskapitalkravet for koncernen i den foreslåede § 175 b, men som opfylder sol-
venskravet for koncernen i den gældende § 170, stk. 1 eller § 170 a, i lov om finansiel virksomhed.
Side
144
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af
stk. 2,
at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan forlænge fristen i stk. 1 i overensstem-
melse med § 248 a, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49. Det medfører, at Finanstil-
synet kan meddele en fristforlængelse ad flere omgange, men at den samlede fristforlængelse ikke
må overstige 7 år. Der henvises til bemærkningene til § 248 a, stk. 3, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 49.
Af
stk. 3
fremgår, at den øverste modervirksomhed i koncernen, der er omfattet af stk. 1, hver tredje
måned skal indsende en redegørelse til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 248 a, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 50. Den øverste modervirksomhed i koncernen skal altså indsende en
redegørelse hver tredje måned, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af
at opfylde solvenskapitalkravet. Viser redegørelsen, at der ikke er sket fremskridt i retning af at
opfylde solvenskapitalkravet, inddrager Finanstilsynet selskabets tilladelse i medfør af § 224, stk. 7,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 48.
Overgangsbestemmelsen sikrer blandt andet, at Finanstilsynet løbende kan følge udviklingen i for-
sikringsselskabets kapitalisering. Desuden sikrer bestemmelsen, at Finanstilsynet ved udløbet af
overgangsperioden den 31. december 2017, har mulighed for at inddrage tilladelsen, hvis den øver-
ste modervirksomhed i koncernen ikke opfylder solvenskapitalkravet for koncernen i medfør af §
175 b.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse vedrører opfyldelsen af minimumskapitalkravet i en overgangsperiode
og gennemfører solvens II-direktivets artikel 131, som ændret ved omnibus II-direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at et forsikringsselskab, der den 31. december 2015 opfylder minimumskapi-
talkravet i den nugældende § 126 i lov om finansiel virksomhed, senest den 31. december 2016 skal
være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag til dækning af minimumskapitalkravet efter den foreslå-
ede § 126 c, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29.
Overgangsbestemmelsen sikrer, at forsikringsselskaber, der ved lovens ikrafttræden ikke opfylder
minimumskapitalkravet i den foreslåede § 126 c, men som opfylder minimumskapitalkravet i den
gældende § 126 i lov om finansiel virksomhed, har en overgangsperiode på et år til at sikre opfyl-
delsen af minimumskapitalkravet i den foreslåede § 126 c. I denne overgangsperiode vil Finanstil-
synet ikke gøre § 224, stk. 7, og § 248 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 47 og 49, gæl-
dende. Selskabet vil i den pågældende periode således ikke skulle udarbejde finansieringsplaner,
ligesom Finanstilsynet ikke vil kunne inddrage selskabets tilladelse med henvisning til manglende
udarbejdelse og gennemførelse heraf.
Det fremgår af
stk. 2,
at såfremt et forsikringsselskab ikke opfylder stk. 1 inden for den fastsatte
frist, vil selskabets tilladelse blive tilbagekaldt i overensstemmelse med kapitel 15 i lov om finansiel
virksomhed, som ændret ved § 224, stk. 6 og 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 47 og 48.
Side
145
af
146
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Overgangsbestemmelsen sikrer, at Finanstilsynet ved udløbet af overgangsperioden den 31. decem-
ber 2016, har en forpligtelse til at inddrage forsikringsselskabets tilladelse, hvis selskabet ikke op-
fylder minimumskapitalkravet i medfør af § 126 c.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse vedrører anvendelsen af standardformlen i en overgangsperiode og
implementerer artikel 129, stk. 3, 2. pkt., i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-
direktivet.
Det fremgår af
stk. 1,
at gruppe 1-forsikringsselskaber, der anvender en af Finanstilsynet godkendt
model ved opgørelsen af solvenskapitalkravet, jf. § 126 c, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags §
1,nr. 26, indtil den 31. december 2017 udelukkende skal anvende standardformlen, når de opgør de
procentsatser, der følger af § 126 d, stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 29.
Overgangsbestemmelsen medfører, at Finanstilsynet i en toårig periode efter ikrafttrædelsen af §
126 c skal se bort fra et gruppe 1-forsikringsselskabs solvenskapitalkrav opgjort ved anvendelse af
en intern model i forhold til afgrænsningen af det opgjorte minimumskapitalkrav. Bestemmelsen
skal sikre, at Finanstilsynet opnår en større forståelse for selskabets interne model, når denne bliver
sammenholdt med standardformlen, hvorfor kravet stilles.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at
loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anord-
ning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven
kan ikke sættes i kraft ved kongelig anordning for Færøerne, da forsikringsområdet er et færøsk
særanliggende.
Side
146
af
146