ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

21. maj 2015

EU-Kommissionen vil sætte gang i den digitale økonomi i EU

Et velfungerende digitalt indre marked er ifølge Europa-Kommissionen et af

de vigtigste midler til at fremme vækst og beskæftigelse i EU. Udviklingen af

et digitalt indre marked bremses dog ifølge Kommissionen af en lang række

lovgivningsmæssige barrierer i EU-landene, som skal nedbrydes, hvis 28

opsplittede nationale markeder skal blive til ét fælles europæisk digitalt indre

marked. Ifølge Kommissionens beregninger kan skabelsen af et fælles digi-

talt indre marked årligt bidrage med yderligere 415 mia. euro til det samlede

europæiske BNP samt 3,8 mio. nye arbejdspladser.

Europa-Kommissionen fremlagde derfor den 6. maj en ny strategi for, hvordan

EU over de kommende 2 år skal udvikle et fælles digitalt indre marked

. Stra-

tegien omfatter i alt 16 forskellige initiativer, som vil blive sat i søen inden

udgangen af 2016

Indhold

Kommissionen lancerer sin strategi under følgende tre hovedoverskrifter:

1. Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og

virksomheder:

2. Gunstigere betingelser for og lige konkurrencevilkår for digitale net og

innovative tjenester

3. Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale.

Kom(2015)192 af 6. maj 2015.

De 16 initiativer er opregnet i bilag I til denne EU-note.

1/10

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbru-

gerne og virksomheder

Mere internethandel på tværs af landegrænserne i EU

Kommissionen vil gøre det lettere og mere sikkert for både borgere og virk-

somheder at handle varer og tjenesteydelser over internettet. Der er derfor

ifølge Kommissionen brug for mere ensartede EU-regler om aftaleret og for-

brugerbeskyttelse, da dette kan være med til at øge forbrugernes og virksom-

hedernes tillid til internethandel på tværs af landegrænserne

Begrundelser for ikke at købe varer eller tjenester over internettet i andre EU-lande

For høje leveringsomkostninger

Garantier og tilbagelevering er for dyrt

For dyrt at håndtere klager og stridigheder

For dyrt eller kompliceret med udenlandsk beskatning

Ved ikke hvilke regler der skal følges

Kilde: Flash Eurobarometer 413, 2015.

Kommissionen vil derfor

inden udgangen af 2015 fremlægge et revideret

forslag til den ”europæisk købelov”,

som Juncker-Kommissionen i 2014

foreslog at trække tilbage, fordi der ikke kunne opnås enighed om det i Rå-

det

. Det nye forslag skal bl.a. harmonisere nogle af de vigtigste rettigheder

og forpligtelser for parterne i en købsaftale - herunder regler for køb over net-

tet af ”digitalt indhold”

. Forslaget skal f.eks. gøre det muligt for e-

handelsvirksomheder at basere onlinesalg af fysiske varer i andre EU-lande

på reglerne i sælgers hjemland.

Derudover foreslår Kommissionen en

revision af EU’s forordning om sam-

arbejdet mellem de nationale forbrugerombudsmænd, som skal sikre

bedre håndhævelse

af forbrugerreglerne ved køb over nettet. Kommissionen

ifølge en undersøgelse fra Kommissionen ville mere ensartede regler få 57 pct. af virksomhe-

derne til at begynde at sælge eller øge salget af varer over internettet i andre EU-lande.

Forslaget til en europæisk købelov fra oktober 2011 - var på Juncker-Kommissionens såkaldte

”dødsliste”, som indeholdt i alt 80 forslag, som skulle trækkes tilbage - Kom(2011)635.

Harmoniseringen vil ifølge Kommissionen navnlig omfatte bestemmelser om misligeholdelses-

beføjelser og lovfæstede garantiperioder.

2/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

foreslår dog først at gennemføre en evaluering af den gældende forordning

om forbrugerbeskyttelsessamarbejde i løbet af 2016.

Manglende tillid til nethandel på tværs af landegrænser

Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen føler kun 38 pct. af forbrugerne i EU sig trygge

ved at købe varer eller tjenesteydelser over nettet fra en forhandler i et andet EU-land,

mens 61 pct. af forbrugerne er trygge ved at handle over internettet fra en forhandler i

deres hjemland. Hvis man ser på den faktiske internethandel ser det endda værre ud,

idet kun 15 pct. af forbrugerne i EU rent faktisk køber varer eller tjenesteydelser over

nettet fra et andet EU-land, mod at 44 pct. af forbrugerne køber varer eller tjenesteydel-

ser fra deres hjemland

Ophavsrettigheder

Produktionen af ”digitalt indhold” er ifølge Kommissionen en af hoveddrivkræf-

terne bag væksten i den digitale økonomi i Europa. 56 pct. af europæerne

bruger internettet til kulturelle formål, og Kommissionen forventer at køb af

digital underholdning og digitale medieprodukter vil have en vækstrate på

omkring 12 pct. de kommende fem år.

Der er dog ifølge Kommissionen fortsat betydelige hindringer for grænseover-

skridende adgang til ophavsretligt beskyttede indholdstjenester, som lægger

en dæmper på væksten. F.eks. risikerer man som forbruger at få at vide, at

den video og tv-tjeneste man abonnerer på ikke er til rådighed, hvis man rej-

ser til et andet EU-land - eller at en digital tjeneste ikke kan tilgås fra ens eget

land, hvis man forsøger at købe ophavsretligt beskyttet indhold fra et andet

EU-land.

Kommissionen vil derfor

i løbet af efteråret 2015 fremlægge et lovforslag,

som skal reducere forskellene mellem EU-landenes forskellige ophavsrets-

lovgivning samt give brugere mulighed for bedre internetadgang i hele EU til

lovligt anskaffede internettjenester. Forslaget vil bl.a. behandle følgende emner

1) Det skal være let at medbringe lovligt anskaffet online indhold (portabilitet), 2)

sikring af grænseoverskridende adgang til lovligt anskaffede online services, 3)

større juridisk klarhed om grænseoverskridende brug af indhold til specifikke

formål, f.eks. forskning, undervisning og tekst- og datamining, gennem harmoni-

serede undtagelsesbestemmelser, samt 4) præcisering af reglerne om formidle-

res

aktiviteter i forhold til ophavsretligt beskyttet indhold på internettet. Kommis-

Formidlere er mellemmænd som på internettet, gør andres digitale materiale tilgængeligt - f.eks.

film eller musik.

3/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

sionen oplyser dog ikke, hvordan den mere konkret forestiller sig at realisere

ovennævnte mål.

Endelig ønsker Kommissionen at styrke håndhævelsen af ophavsretsregler-

ne, så man bedre kan gribe ind over for overtrædelser af ophavsretten i kom-

merciel målestok. Kommissionen vil derfor

i løbet af 2016 fremsætte et lov-

forslag om at modernisere håndhævelsen af intellektuelle ejendomsret-

tigheder

generelt.

Forbud mod Geografisk blokering

Kommissionen vil gøre op med uberettiget geografisk blokering, som er en

diskriminerende praksis, der bruges af kommercielle årsager, når sælgere på

internettet enten nægter forbrugere adgang til et websted på grundlag af, hvor

de befinder sig, eller videresender forbrugerne til en lokal internetbutik med

andre priser. Den slags blokering betyder, at f.eks. biludlejningskunder i én

medlemsstat kan ende med at betale mere for leje af den samme bil på den

samme destination end en kunde i en anden medlemsstat. Kommissionen vil

derfor

i første halvår af 2016 fremsætte et lovforslag for at forhindre geo-

grafisk blokering.

Revision af momsregler

Kommissionen ønsker at nedbringe de administrative byrder, som virksomhe-

derne står overfor pga. forskellige momsordninger. Kommissionen vil derfor

2016 fremsætte et lovforslag, som skal udvide den eksisterende ordning

med one-stop-shop for momsangivelser ved køb af digitale tjenester

til

også at omfatte internethandel med fysiske varer. Kommissionen vil derud-

over indføre en ensartet grænseværdi for, hvornår e-handlere skal svare

moms i et EU-land samt ophæve momsfritagelsen for indførelsen af ”småfor-

sendelser” fra leverandører i tredjelande

Billigere og hurtigere levering af pakker

Endelig vil Kommissionen

i løbet af 2016 iværksætte tiltag, som kan for-

bedre prisgennemsigtigheden

for forsendelser af pakker inden for EU samt

styrke myndighedernes tilsyn med pakkeleveringen. Ifølge Kommissionen er

det i dag for dyrt og langsommeligt at få leveret pakker på tværs af lande-

Under det nuværende system kan f.eks. varer der bestilles over internettet fra leverandører i

tredje lande, som en undtagelse indføres momsfrit i EU, hvis der er tale om småforsendelser til

privatkunder. Dette giver tredjelandsleverandører en konkurrencefordel frem for EU-

leverandører.

4/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

grænserne i EU. Billigere og hurtigere levering af pakker købt over internettet i

et andet EU-land skal være med til at øge forbrugernes tillid til onlinehandel

på tværs af landegrænserne En undersøgelse udført af Kommissionen viser,

at dette synspunkt støttes af virksomhederne i Europa. Hele 62 pct. af de

adspurgte virksomheder, vurderer, at omkostningerne til pakkelevering udgør

en forhindring for internetsalg på tværs af landegrænserne.

II.

Gunstigere betingelser for og lige konkurrencevilkår for digi-

tale net og innovative tjenester

Investeringer i højhastighedsbredbånd

En anden vigtig forudsætning for udviklingen af et digitalt indre marked er

opbygningen af den nødvendige digitale infrastruktur i EU.

Der er derfor ifølge Kommissionen brug for en stærk og konkurrencedygtig

telesektor, som kan foretage de nødvendige investeringer i tidens vigtige in-

novative digitale tjenester som ”cloud computing”, ”bigdata-værktøjer” og

”Tingenes internet” (IoT). Billige og pålidelige højhastighedsnet er ifølge

Kommissionen en forudsætning for udviklingen af sådanne digitale produkter

og tjenester.

Kommissionen foreslår derfor en ambitiøs gennemgang af EU's telekommuni-

kationsregler i 2016, som skal være med til at øge virksomhedernes incita-

ment til at investere i højhastighedsbredbånd. Bl.a. foreslår Kommissionen, at

det skal ske gennem en revision af EU’s direktiv om ”forsyningspligt i forbin-

delse med elektroniske kommunikationsnet og – tjenester”, uden dog at

komme mere konkret ind på, hvordan revisionen skal fremme virksomheders

investeringslyst i højhastighedsbredbånd

”Cloud

computing”

dækker over levering af software, hardware og tjenesteydelser via inter-

nettet eller ”skyen”. Cloud computing handler helt enkelt om, at din server, dit styresystem,

din software og dine data lægges på eksterne computere, som du kommunikerer med over

internettet.

”Big

data”

er et begreb inden for datalogi, der bredt dækker over indsamling, opbevaring,

analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data. Tendensen i retning af at

arbejde med større datamængder giver mulighed for at finde sammenhænge, så man f.eks.

kan spotte forretningstrends, fastslå forsknings kvalitet, forebygge sygdomme, sammenholde

juridiske citater, bekæmpe kriminalitet og holde øje med trafikforhold i realtid.

”Tingenes

internet”

eller ”Internet of Things” (IoT) dækker over det forhold, at mange af de

ting og redskaber, vi omgiver os med, kommunikere med hinanden via nettet. Det klassiske

eksempel på ”IoT” er køleskabet, der via nettet kan fortælle dig, om mælken er sur og selv

sætte frisk mælk på din elektroniske indkøbsseddel. IoT kan være med til at lette vores ar-

bejde og gøre produktionen mere effektiv og dermed vores produkter mere konkurrencedyg-

tige.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester som ændret ved direktiv

2009/136/EF af 25. november 2009.

5/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

Derudover foreslår Kommissionen yderligere harmonisering af tildelingen af

frekvensbånd gennem en fælles europæisk ramme, som de enkelte EU-lande

kan forvalte radiofrekvenser indenfor. Forvaltningen af radiofrekvenser, som

foregår nationalt, er helt afgørende for udrulningen af hurtige bredbåndstjene-

ster. Bl.a. vil Kommissionen fremsætte forslag om en samordnet frigivelse af

700 MHz-båndet

, da det ifølge Kommissionen i øjeblikket går for langsomt i

EU-landene med denne frigivelse. Ifølge Kommissionen er 700 MHz-båndet

særlig velegnet til levering af bredbåndstjenester i tyndt befolkede områder.

Folketingets partier indgik i februar aftale på it- og teleområdet, som bl.a. åb-

nede op for, at 700 Mhz-båndet kan bruges til at forbedre den mobile bred-

båndsdækning fra 2020

Revision af direktiv om audiovisuelle tjenester

Kommissionen vil også undersøge om der er behov for en revision af EU’s

direktiv om audiovisuelle medietjenester

, som opstiller minimumsregler for

både traditionel tv-spredning og såkaldte on-demand medietjenester. Kom-

missionen vil bl.a. undersøge, om der er behov for nye tiltag for at bekæmpe

ulovligt indhold såsom terrorisme og børnepornografi på internettet. F.eks.

overvejer Kommissionen, om man skal indføre strengere procedurer for fjer-

nelse af ulovligt indhold, og skal formidlere af digitalt indhold (f.eks. tv eller

film) pålægges at udvise større ansvarlighed og omhu i forbindelse med for-

valtningen af deres net og systemer?

Undersøge søgemaskiner og sociale mediers rolle

Kommissionen vil i 2015 gennemføre en omfattende analyse af, hvilken rolle

søgemaskiner, sociale medier, app-butikker, mv. spiller på det indre marke-

det. Undersøgelsen skal bl.a. se på, om der er problemer med manglende

gennemsigtighed i søgeresultater og prissætningspolitik, hvordan søgemaski-

ner bruger de oplysninger, de indsamler, forholdene mellem de forskellige

”onlineplatforme” og udbydere, og om de fremmer deres egne tjenester til

ulempe for konkurrenterne.

Derudover lægger Kommissionen op til, at EU skal styrke sikkerheden mod

grænseoverskridende digitale trusler som identitetstyveri, tyveri af forret-

ningshemmeligheder, onlinebetalingssvig og ”aflytning” af data, da sådanne

700 MHz-båndet bliver i dag benyttet til udsendelse af antenne-tv, hvor tv-tilladelserne udløber i

april 2020.

Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark – 26. februar 2015. Kan ses på Erhvervs og

Vækstministeriets hjemmeside.

Se direktiv 2010/13/EU.

6/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

lovovertrædelser både krænker borgernes grundlæggende rettigheder og

giver betydelige økonomiske tab.

Endelig vil Kommissionen i 2016 gennemgå EU’s direktiv om databeskyttelse

for elektronisk kommunikation fra 2002, så snart EU har vedtaget de nye reg-

ler for persondatabeskyttelse, som i øjeblikket forhandles mellem Rådet og

Europa-Parlamentet.

III.

Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpo-

tentiale

Endelig skal de europæiske virksomheder blive bedre til at udnytte det vækst-

potentiale der er i den digitale økonomi.

Digitaliseringen af EU-landenes industri er ifølge Kommissionen helt afgøren-

de for europæiske virksomheders konkurrenceevne og dermed for den inno-

vation, som skal skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Overgangen til et

digitalt indre marked drives bl.a. af digitale tjenester som ”cloud computing”,

”big data” og ”Tingenes internet”, hvor EU ifølge Kommissionen halter bagef-

ter. F.eks. bruger kun hver femte europæiske virksomhed cloud-baserede

digitale tjenester.

Europæisk initiativ om fri bevægelighed for data

Et af problemerne er ifølge Kommissionen, at det europæiske marked er op-

splittet bl.a. pga. nationale begrænsninger i mulighederne for at lagre og be-

handle data uden for hvert enkelt EU-lands territorium. Et opsplittet marked

giver ikke de nødvendige stordriftsfordele til, at de nye digitale tjenester kan

indfri deres fulde potentiale i Europa. For at kunne udnytte mulighederne i de

nye digitale teknologier fuldt ud er EU derfor nødt til at fjerne en række

tekniske og lovgivningsmæssige hindringer. Et andet problem er, at mange

virksomheder og borgere stadig ikke er trygge ved at benytte sig af eksem-

pelvis ”cloudtjenester”, fordi de er bekymrede over sikkerheden og databe-

skyttelse generelt.

Kommissionen vil derfor lancere et

europæisk initiativ om ”free flow of

data" i løbet af 2016,

som skal fremme datas fri bevægelighed i Den Euro-

pæiske Union. Kommissionen planlægger i forlængelse heraf at søsætte et

europæisk ”cloud computing-initiativ”, som bl.a. skal omfatte certificering af

cloudtjenester, muligheden for at skifte udbyder af cloudtjenester og en

"forskningscloud" til fremme af åben forskning.

Handlingsplan for e-forvaltning

7/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

Kommissionen foreslår derudover, at EU vedtager en

ny EU-handlingsplan

for e-forvaltning senest i 2017.

Planen skal bl.a. forbinde de nationale sel-

skabsregistrene i hele EU, så de mange forskellige systemer kan arbejde

sammen med hinanden.

Derudover skal planen lancerer et pilotprojekt, som indebærer, at virksomhe-

der og borgere kun skal indsende deres oplysninger til de offentlige myndig-

heder

én gang,

således at forvaltninger ikke længere skal sende flere anmod-

ninger om de samme oplysninger, når de kan bruge dem, de allerede har.

Hvordan Kommissionen mere konkret har tænkt sig, at dette skal gennemfø-

res, oplyser den intet om.

Kommissionen vurderer, at EU-landene samlet set vil kunne spare omkring 5

mia. euro om året fra 2017 ved at nedbringe bureaukratiet bl.a. gennem hurti-

gere udrulning af e-udbud og interoperable e-signaturer.

Nye IKT-standarder

Endelig foreslår Kommissionen, at EU får de europæiske

standardiseringsorganer til at udvikle IKT-standarder, der fremmer interopera-

biliteten mellem nye teknologier inden for eksempelvis e-sundhed, trafikplan-

lægning og energi (intelligent måling)

. EU ventes at vedtage

en priorite-

ringsplan for fastsættelsen af sådanne IKT-standarder i 2015.

Ifølge Kommissionen vil en sådan standardisering bl.a. kunne medvirke til at

styre udviklingen af ny teknologi såsom trådløs 5G-kommunikation,

digitalisering af fremstillingsvirksomhed (Industry 4.0) og

konstruktionsprocesser, datadrevne tjenesteydelser, cloud-tjenester,

cybersikkerhed, e-sundhed, e-transport og mobilbetalinger.

IV.

Hvad sker der nu?

Europa-Kommissionen har for alvor sat digitalisering på den europæiske poli-

tiske dagsorden med sin nye strategi for det digitale indre marked. Hele 16

digitale initiativer skal fremsættes i løbet af i år og 2016.

Regeringen får første mulighed for at drøfte strategien med de øvrige EU-

lande på det kommende Rådsmøde for konkurrenceevne allerede den 28.-29.

maj.

Der er dog fortsat stor usikkerhed om, hvad der vil være det konkrete indhold i

de lovede forslag, ligesom der utvivlsomt vil være en del udfordringer forbun-

Interoperabilitetsløsninger sikrer, at it-systemer og tjenester kan tale sammen.

8/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

det med at finde konkrete europæiske løsninger, som kan realisere strategi-

ens ambitiøse mål inden for politisk følsomme politikområder som ophavsret,

e-forvaltning, tildelingen af frekvensbånd, databeskyttelse, mv.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen (3695)

9/1

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 239: EU-note om Kommissionens strategi for indførelsen af det digitale indre marked

Bilag I: Kommissionens 16 initiativer i 2015 og 2016 til gennemførelsen

af et digitalt indre marked

Tiltag

Tidsplan

Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af

grænserne i Europa

1. Lovforslag om enkle og effektive grænseoverskridende aftaleretlige regler for

forbrugere og virksomheder

2. Gennemgang af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde

3. Foranstaltninger vedrørende pakkelevering

4. En vidtrækkende undersøgelse med henblik på at udarbejde lovforslag for at

hindre uberettiget geografisk blokering

5. Konkurrenceundersøgelse af e-handelssektoren, for så vidt angår

onlinehandel med varer og onlinelevering af tjenester

6. Lovforslag om en reform af ophavsretsreglerne

7. Gennemgang af satellit- og kabeldirektivet

8. Lovforslag med henblik på at nedbringe den administrative byrde, der påhviler

virksomhederne som følge af forskellige momsordninger

De rette betingelser for digitale net og tjenester

9. Lovforslag om en reform af det eksisterende regelsæt for telekommunikation

10. Gennemgang af direktivet om audiovisuelle medietjenester

11. Omfattende analyse af platformes rolle på markedet, herunder ulovligt indhold

på internettet

12. Gennemgang af e-databeskyttelsesdirektivet

13. Oprettelse af et kontraktligt offentlig-private partnerskab om cybersikkerhed

Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale

14. Initiativer vedrørende ejerskab til data, frie datastrømme (f.eks. mellem

udbydere af cloud-tjenester) og om en "europæisk datasky"

15. Vedtagelse af en prioriteringsplan for IKT-standarder og udvidelse af den

europæiske interoperabilitetsramme for offentlige tjenester

16. Ny handlingsplan for e-forvaltning, herunder et initiativ vedrørende "kun én

gang"-princippet, og et initiativ om sammenkobling af selskabsregistre

2016

2015

2016

2015

2015/2016

2016

2015

2016

10/