Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 233
Offentligt
NOTAT
Statusnotat om sikkerhed til søs 2014
1. Indledning
Dette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønland-
ske farvande samt sikkerheden på danske skibe.
Generelt og overordnet betragtet fastholdes sikkerhedsniveauet med få
hændelser og ulykker. Sejladsaktiviteten i de danske farvande i 2014 var
på niveau med aktiviteten de foregående år. Antallet af grundstødninger,
kollisioner og olieudslip har fortsat været relativt lavt, og en høj og rela-
tivt stabil andel af skibe har taget lods i overensstemmelse med IMO’s
lodsanbefaling. I de grønlandske farvande er sejladsaktiviteten steget
svagt i 2014, og antallet af søulykker var på niveau med foregående år.
Ulykkesfrekvensen om bord er fortsat relativt lav, omend der ses en stig-
ning i antallet af anmeldte alvorlige arbejdsulykker i 2014, særligt på dan-
ske skibe hjemhørende i Grønland.
En række myndigheder har ansvar og opgaver i relation til sikkerheden til
søs i danske og grønlandske farvande, herunder Erhvervs- og Vækstmini-
steriet, Forsvarsministeriet, Transportministeriet, Miljøministeriet, Føde-
vareministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Justitsmini-
steriet.
I medfør af kgl. resolution af 3. februar 2014 blev ressortansvaret for sa-
ger vedrørende lov om havne overført fra Kystdirektoratet til Trafikstyrel-
sen.