Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 231
Offentligt
1529216_0001.png
Redegørelse
om Danmarks
Danmarks
digitale vækst
digitale vækst
2014
2015
Maj 2014
Maj 2015
Regeringen
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0002.png
Redegørelse
om Danmarks
digitale vækst
2015
Maj 2015
Regeringen
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0003.png
Indholdsfortegnelse
SIDE
1. IT – en kilde til
forandring og vækst
2. Digitalisering og
anvendelse af data i
erhvervslivet
4
8
3. God mobil- og
bredbåndsdækning i hele
landet
17
4. Sikkerhed og privacy
5. De digitale erhverv
25
28
3
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0004.png
1. IT – en kilde til forandring
og vækst
Digitalisering og anvendelse af data giver mulighed for at styrke produktivitet,
forretningsudvikling og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv. Det kan
eksempelvis ske gennem øget automatisering i produktionserhvervene, mere
målrettet anvendelse af e-handel samt introduktion af nye forretningsmodeller. En
veludviklet digital infrastruktur, adgang til tilstrækkelige digitale kompetencer og
digital sikkerhed er vigtige forudsætninger for at realisere dette vækstpotentiale.
Regeringen har netop lanceret nye initiativer, som bl.a. skal forbedre bredbånds-
og mobildækningen i yder- og landkommunerne. Regeringen vil ved de
kommende frekvensauktioner stille mere ambitiøse dækningskrav end tidligere, så
der sikres den bedst mulige dækning for borgere og virksomheder i hele Danmark.
Regeringen vil fra auktion til auktion som minimum stille dækningskrav, der
sikrer de 10 pct. dårligst dækkede områder en markant bedre dækning, så antallet
af mobil- og bredbåndshuller i Danmark nedbringes markant.
Derudover har regeringen i februar 2015 indgået en aftale med Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en vækstplan for digitalisering i Danmark. Målet med
vækstplanen er, at Danmark skal være blandt de bedste i Europa til at udvikle og
udnytte IT og data til at skabe vækst og job.
Gode forudsætninger…
Internationalt set har vi et stærkt afsæt for at nå denne vision. Flere undersøgelser
peger på, at Danmark er blandt de førende lande på det digitale område. Danmark
ligger på en samlet førsteplads i Europa-Kommissionens aktuelle benchmarking af
den digitale status i de 28 medlemsstater.
1
Tilsvarende har Den Internationale
Telekommunikations Union (ITU) i sin seneste opgørelse fra 2014 placeret
Danmark som nr. 1.
2
Der er også internationale målinger, som giver Danmark en mindre god placering.
World Economic Forum placerer os således som nr. 15 på sin helt friske
undersøgelse af IT-paratheden blandt 143 lande.
3
Placeringen skyldes bl.a., at flere
lande er rykket betydeligt frem i forhold til sidste år, mens Danmark samlede
værdi på indekset er uændret.
… men også udfordringer
1
2
Europa-Kommissionen (2015),
Digital Economy and Society Index 2015.
ITU (2014),
ICT Development Index 2013.
3
World Economic Forum. INSEAD og Cornell University (2015),
The Global Information Technology Report 2015 -
ICTs for Inclusive Growth.
Indekset bygger på data fra flere internationale institutioner og undersøgelser kombineret
med spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsledere i de 143 lande.
1. IT – EN KILDE TIL FORANDRING OG VÆKST
4
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0005.png
Der er fortsat et uudnyttet potentiale for at styrke konkurrenceevnen gennem
digitalisering og anvendelse af data, særligt blandt små og mellemstore
virksomheder (SMV’er)
4
. Eksempelvis er mere end en tredjedel af danske SMV’er
karakteriseret ved, at de kun anvender IT i begrænset omfang. Det er stadig kun få
virksomheder, som udnytter mulighederne ved Big Data. Samtidig realiserer de
danske virksomheder ikke til fulde potentialerne ved e-handel. Og på trods af et
modnet hjemmemarked anvender mange virksomheder ikke i tilstrækkelig grad e-
handel som springbræt til eksport.
Med vækstplan for digitalisering i Danmark sættes fokus på at fremme
digitaliseringen af dansk erhvervsliv og skabe gode vækstvilkår for de digitale
virksomheder, som bidrager til beskæftigelsen og produktiviteten i dansk økonomi
gennem blandt andet udvikling af nye digitale løsninger og forretningsmodeller.
Fokus er på at skabe gode forudsætninger for, at erhvervslivet, herunder de
digitale virksomheder, udnytter de digitale muligheder.
En god mobil- og
bredbåndsdækning
er et nødvendigt fundament for, at danske virksomheder kan
digitalisere deres forretning. Virksomhederne skal kunne balancere innovativ
anvendelse af data med
digital sikkerhed og privacy.
Og uden adgang til
medarbejdere med de
rette digitale kompetencer
kan virksomheder ikke høste det
fulde vækstpotentiale ved digitalisering.
Adgang til god mobil- og
bredbåndsdækning
Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur
med generel god dækning og lave forbrugerpriser. Samtidig får stadig flere adgang
til højhastighedsbredbånd. Men der er fortsat områder af landet, hvor borgere og
virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den mobildækning,
de ønsker. Der vil også fremover være behov for betydelige investeringer i den
digitale infrastruktur for at adressere den stigende datatrafik.
Regeringen lægger vægt på, at digitalisering og udnyttelse af data skal gå hånd i
hånd med fokus på IT-sikkerhed og den nødvendige beskyttelse af persondata og
andre forretningskritiske data. Spionage mod virksomheder via internettet udgør
en voksende trussel. Et stigende antal sager om læk og misbrug af persondata
medfører samtidig, at forbrugere er stadig mere opmærksomme på, at deres data
skal beskyttes og håndteres ansvarligt af virksomhederne.
Adgang til kvalificerede og relevante digitale kompetencer er vigtigt for, at dansk
erhvervsliv kan udnytte mulighederne i IT og data. Det gælder særligt adgangen til
specialiserede IT-kompetencer, fx hos IT-udviklere og dataanalytikere. På trods af
en stigning i antallet af IT-uddannede er det fortsat en udfordring for
virksomhederne at få dækket deres digitale kompetencebehov. Endvidere er det
centralt, at virksomhederne har adgang til den nødvendige viden om de nye
teknologier, hvilket ikke mindst for SMV’ere er en udfordring.
Højt niveau af IT-sikkerhed
og databeskyttelse
Adgang til kvalificerede og
relevante digitale
kompetencer
4
SMV’er dækker over små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte.
1. IT – EN KILDE TIL FORANDRING OG VÆKST
5
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0006.png
Initiativer til at styrke digitalisering
Vækstplan for digitalisering i
Danmark
Der igangsættes med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark en række
initiativer, som skal bidrage til, at Danmark udnytter mulighederne ved
digitalisering og anvendelse af data, jf. boks 1.1. Aftalen følger op på
anbefalingerne fra Vækstteamet for IKT og digital vækst.
BOKS 1.1: AFTALE OM VÆKSTPLAN FOR DIGITALISERING I
DANMARK
God mobil og bredbåndsdækning i hele landet
700 MHz frigøres til mobilt bredbånd
Dækningskrav i frekvensauktioner
Færre gravearbejder og bedre udnyttelse af rør og kabler til bredbånd
Styrket lokal mobil- og bredbåndsdækning
Aftale om bedre mobildækning i yderområder
Realkreditfinansiering af digital infrastruktur
Styrket fusionskontrol
Fremtidssikret regulering på teleområdet
Styrket anvendelse af IT og data i dansk erhvervsliv
Partnerskab for digitalisering af detailhandlen og eksportrådgivning til e-handel
Yderligere branchepartnerskab og tværgående indsats for at fremme digitaliseringen i
dansk erhvervsliv
Danmark som internationalt udviklings- og testcenter for Smart City-løsninger
Fremme af eksport af digitale løsninger gennem fælles IT-standarder
Digital sikkerhed
Etablering af Virksomhedsråd for IT-sikkerhed
Sikkerhedstjek skal styrke IT-sikkerheden i danske virksomheder
Lancering af privacy-kompas, der fremmer databeskyttelsen i danske virksomheder
Fremme af digitale kompetencer og læremidler
Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer
Virksomhedsrettet pulje til udvikling af innovative digitale læremidler
Nye vækstinitiativer
Desuden har regeringen netop lanceret en række nye vækstinitiativer, som bl.a.
skal forbedre bredbånds- og mobildækningen i yder- og landkommunerne, jf. boks
1.2.
BOKS 1.2: BEDRE BREDBÅNDS- OG MOBILDÆKNING I YDER-
OG LANDKOMMUNERNE
Regeringen vil fra frekvensauktion til frekvensauktion som minimum stille
dækningskrav, der sikrer de 10 pct. dårligst dækkede områder en markant bedre
dækning.
I de kommende auktioner vil regeringen desuden målrette dækningskravene inden for
de enkelte postnumre, så de mere præcist kommer dem til gode, der rent faktisk
oplever dårlig dækning i lokale områder.
Regeringen vil i den kommende aftale om kommunerenes økonomi for 2016 søge at
indgå aftale med KL om, at kommunerne i højere grad skal benytte dækningskrav.
Endelig vil regeringen ændre planloven, så kommunerne hurtigt og nemt kan justere i
allerede vedtagne lokalplaner, når der skal sættes mobilmaster op. I dag skal
kommunalbestyrelsen i mange tilfælde vedtage en helt ny lokalplan, hvilket nemt kan
tage et helt år.
1. IT – EN KILDE TIL FORANDRING OG VÆKST
6
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0007.png
Offentlig digitalisering med
et styrket erhvervsfokus
Senere i 2015 vil regeringen sammen med KL og Danske Regioner præsentere den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020. Regeringen vil i strategien
sætte fokus på at understøtte vækst og produktivitet i dansk erhvervsliv, bl.a. ved
at reducere virksomhedernes administrative byrder, understøtte bedre udnyttelse af
teknologiske muligheder for smartere deling af data og bidrage til udvikling af et
konkurrencebaseret marked. For at sætte fokus på virksomhedernes behov vil
erhvervslivet blive inddraget i forberedelsen og udmøntningen af strategien.
Europa-Kommissionen har den 6. maj 2015 fremlagt en strategi, som sætter
kursen for de kommende års initiativer og reformer med det formål at fremme et
digitalt indre marked i Europa. Strategien lægger bl.a. op til initiativer om
ophavsret, frekvenspolitik, teleregulering samt forbrugerforhold. Endvidere er
man langt fremme med nye fælles regler om databeskyttelse, der skal gælde i
Europa. Regeringen støtter dette fokus og arbejder for at gøre EU-lovgivningen
digitaliseringsklar, sikre en god digital infrastruktur, skabe bedre muligheder for
danske e-handelsvirksomheder på det europæiske marked samt klare regler for
forbrugerne.
Det digitale indre marked
1. IT – EN KILDE TIL FORANDRING OG VÆKST
7
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0008.png
2. Digitalisering og
anvendelse af data i
erhvervslivet
Produktionserhvervene har en høj produktivitetsvækst og står i dag for ca. 40 pct.
af den samlede danske eksport. Samtidig skaber de attraktive job, hvoraf relativt
mange er placeret i de områder, der blev hårdest ramt af krisen. De job, der skabes
især inden for avanceret produktion, har et forholdsvist højt løn- og
kompetenceniveau.
Der er såvel herhjemme som i landene omkring os stort fokus på de nye
muligheder, som digitalisering og Big Data i samspil med nye sensorteknologier
og intelligente robotter giver for at udvikle konkurrencedygtig produktion. I
Tyskland tales der om den ”4. industrielle revolution”, i Holland, Storbritannien
og Sverige om ”smart production”, og OECD karakteriserer det som ”the next
production revolution”.
Regeringen har i forbindelse med vækstpakken ”Danmark helt ud af krisen –
virksomheder i vækst” fra 2014 fremlagt sin strategi for, hvordan Danmark også
om 10 år kan være et attraktivt produktionsland, bl.a. ved at virksomhederne
anvender ny teknologi knyttet til Big Data. Som led i vækstinitiativerne for at
skabe bedre vilkår for investeringer og iværksættere har regeringen fulgt dette op
med en tilkendegivelse om at afsætte 100 mio. kr. til at styrke grundlaget for
avanceret produktion.
Dansk erhvervsliv har et godt
digitalt udgangspunkt…
På tværs af produktions- og serviceerhverv er danske virksomheder blandt de
førende i EU til at integrere digitale teknologier i forretningen. Det drejer sig bl.a.
om virksomhedernes anvendelse af elektronisk fakturering, automatiseret
udveksling af data, internet og cloud computing samt SMV’ers brug af online
salg.
5
Der er imidlertid potentiale for yderligere digitalisering i erhvervslivet. Mere end
en tredjedel af danske SMV’er er karakteriseret ved, at de kun anvender IT i
begrænset omfang.
6
Produktionsvirksomhederne har potentiale for at styrke deres
produktivitet, vækst og konkurrenceevne yderligere gennem øget automatisering.
… men en del virksomheder
halter fortsat efter
5
6
Europa-Kommissionen (2015),
The Digital Economy and Society Index (DESI) 2015.
IRIS Group (2013),
Digitalisering af dansk erhvervsliv.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0009.png
Samtidig er der tegn på, at dansk erhvervsliv kun i begrænset omfang udnytter
mulighederne i Big Data
7
.
Andelen af danske virksomheder, der anvender digitale løsninger, er steget på de
fleste områder i perioden 2012-2014. Samtidig er andelen betydeligt højere end
EU-gennemsnittet, jf. figur 2.1.
E-køb*
E-salg*
Cloud computing
Sociale medier**
Automatiseret dataudveksling internt (ERP)
CRM - kunderelationsstyring
Elektronisk forsyningskæde ml. levenrandører og kunder
Virksomheder som afsender e-faktura
Virksomheder som modtager e-faktura
Automatiseret datadeling eksternt (EDI)***
Figur 2.1:
Virksomheder som anvender
digitale løsninger, 2012-2014
2012
0%
2014
20%
EU28 - 2014
40%
60%
80%
100%
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik,
It-anvendelse i virksomheder 2014 og 2012,
samt Eurostat.
Note: Data dækker over virksomheder med over ti ansatte. *Nyeste data er for 2013, **Her er brugt 2013 tal i stedet
for 2012 tal. ***EU28-gennemsnit er for 2012, da et samlet tal for automatiseret datadeling (EDI) ikke laves i 2014
på EU-niveau.
Digitalisering skaber værdi for virksomhederne både i forhold til at frigøre
ressourcer og skabe større indtjening.
8
Virksomheder, og i særdeleshed SMV’er,
oplever dog en række barrierer i forbindelse med deres digitalisering. Barriererne
varierer bl.a. i forhold til digitaliseringsniveau og branche, men dækker typisk
over, at prisen for IT-løsninger ofte opleves for høj, samt at virksomhederne
mangler ressourcer, savner kompetencer og er usikre på de potentielle gevinster
ved øget digitalisering.
9
Øget automatisering
For produktionsvirksomheder giver udviklingen inden for bl.a. automatisering,
Big Data og avancerede produktionsteknologier nye vækstmuligheder – også for
SMV’er. Billigere og mere intelligente industrirobotter, digitaliseret produktion
mv. kan bidrage til udvikling af højværdiprodukter og en mere omkostnings-
effektiv produktion. Markedsmodning i form af test og tilpasning af nye produkter
vil fremmer anvendelsen af ny teknologi i produktionsvirksomhederne. Aktuelt
anvendes ca. halvdelen af Markedsmodningsfondens midler til produktions-
virksomheder. En væsentlig del af de nye teknologier og produkter, som
medfinansieres, har digitalt indhold som et innovativt og centralt element.
7
Big Data handler om teknologi, der gør det muligt at samle, analysere og udnytte store mængder af data fra mange
forskellige datakilder. Definitionen af Big Data er internationalt ofte beskrevet med afsæt i tre såkaldte V´er: Volume
(mængde), Velocity (hastighed) og Variety (mangfoldighed).
8
Danmarks Statistik (2014),
It-anvendelse i virksomheder 2014.
9
Danmarks Statistik (2014),
It-anvendelse i virksomheder 2014.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
9
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0010.png
For at understøtte disse muligheder vil regeringen i forbindelse med
udmøntningen af forskningsreserven for 2016 udmønte 100 mio. kr. til at styrke
grundlaget for avanceret produktion. Midlerne skal anvendes til strategisk
forskning inden for produktionssystemer og strategiske vækstteknologier,
styrkelse af innovationsindsatsen i SMV’er samt at understøtte, at flere innovative
produkter og services kommer ud på markedet.
Der er herudover taget en række initiativer de seneste år, som fremmer
virksomhedernes digitalisering, senest med Aftale om vækstplan for digitalisering
i Danmark, jf. boks 2.1.
BOKS 2.1: TILTAG FOR ØGET DIGITALISERING
Styrke investeringsklimaet
Med Aftale om en vækstplan fra 2013 er investeringsklimaet styrket gennem en række
tiltag, herunder nedsættelse af selskabsskatten.
Produktionspanel
Som opfølgning på regeringens vækstudspil fra maj 2014, Danmark helt ud af krisen –
virksomheder i vækst, har regeringen nedsat et produktionspanel, som skal komme med
anbefalinger til, hvordan Danmarks udvikling som attraktivt produktionsland kan styrkes,
bl.a. gennem øget anvendelse af digitalisering, Big Data mv. i produktionsprocesserne.
Panelet afleverer sine anbefalinger til regeringen i maj 2015.
Rådgivning om automatisering og digitalisering
Som led i Aftale om en vækstpakke fra 2014 udbydes et vækstprogram, hvor op til 1.000
små og mellemstore produktionsvirksomheder bl.a. kan få rådgivning om konkrete
automatiserings- og digitaliseringstiltag.
Fremme digitalisering i små og mellemstore virksomheder
Som led i Aftale om vækstplanen for digitalisering i Danmark iværksættes en viden- og
rådgivningsindsats på tværs af dansk erhvervsliv for at fremme SMV’ers digitalisering.
Indsatsen etableres i samarbejde med erhvervsorganisationer mv.
Regeringen arbejder endvidere på at indgå et digitaliseringspartnerskab, som skal fremme
udnyttelsen af de digitale muligheder hos virksomheder inden for dansk vejtransport.
Virksomhedernes anvendelse af Big Data
Dansk erhvervsliv kan styrke produktiviteten og sin internationale
konkurrenceevne gennem større anvendelse af Big Data. Virksomheder, der
baserer sig på data fra fx sensorer, offentlige datasæt og sociale medier, klarer sig
generelt 5-6 pct. bedre målt på indtjening end andre virksomheder.
10
Produktionsvirksomheder og særligt dem med komplekse produktionsprocesser
vil kunne spare op til 50 pct. af deres udviklingsomkostninger ved brug af data,
der kan bidrage til at reducere fejl i produktionen.
11
Begrænset udnyttelse i dansk
erhvervsliv
Dansk erhvervsliv udnytter kun i begrænset omfang mulighederne i Big Data. På
trods af, at flere danske virksomheder er begyndt at arbejde strategisk med Big
Data, viser en analyse, at kun en mindre del (12 pct.) af virksomhederne med over
500 ansatte betragter Big Data som en prioritet for deres virksomhed. Andelen af
10
11
McAfee og Brynjolfsson (2012),
Big Data: The Management Revolution, Harvard Business Review.
McKinsey (2011),
Big Data: The next frontier for innovation, competition, and productivity.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
10
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0011.png
de mindre virksomheder må forventes at være endnu lavere. Desuden ser en
betydelig mindre del af de store danske virksomheder Big Data som et
prioritetsområde inden for de næste tre år i sammenligning med fx tyske, spanske
og franske virksomheder.
12
Det kan bl.a. skyldes, at virksomhederne fortsat er usikre på de potentielle
gevinster. Samtidig kræver datadreven forretning ofte en betydelig omstilling i
virksomhedernes strategi, kompetencer og arbejdsgange.
13
BOKS 2.2: EKSEMPLER PÅ VIRKSOMHEDER, SOM ANVENDER
BIG DATA
SAXO.com
(internetboghandel) har brugt egne salgsdata i kombination med eksterne
demografiske data til at udvikle en anbefalingsalgoritme, der bruges til at anbefale en ny
bog, når den første bog er lagt i indkøbskurven på virksomhedens hjemmeside. Det har
betydet en umiddelbar stigning i salget på 12 pct.
Migatronic
har udviklet en intelligent svejsemaskine, der kan overvåge svejseprocessen
med 50.000 rapporteringer i sekundet. Det giver indsigt i produktets og den enkelte
svejsers performance. Data bruges til at rådgive kunder om bedre brug af produktet og til
hurtig registrering og opfølgning på eventuelle fejlmeldinger.
Dataproces
har specialiseret sig i datasamkøring for kommuner (ved brug af
kommunernes egne data), der bl.a. kan bruges til at identificere fejl (fx for meget udbetalt
løn), finde besparelsespotentialer og afsløre socialt bedrageri.
Regeringen har bl.a. som en del af Aftale om vækstplan for digitalisering i
Danmark igangsat en række initiativer, som skal fremme virksomhedernes brug af
Big Data, jf. boks 2.3.
BOKS 2.3: INITIATIVER SOM SKAL FREMME ANVENDELSEN
AF BIG DATA I DANSK ERHVERVSLIV
Erhvervspartnerskabet for datadreven forretningsudvikling
Markedsmodningsfonden har bevilget 12 mio. kr. til fremme af datadreven
forretningsudvikling for særligt SMV’er. Fokus vil være inden for sektorerne fødevarer,
fremstilling og handel.
Danmarks Innovationsfond
Danmarks Innovationsfond har i 1. kvartal 2015 udbudt et Samfundspartnerskab med fokus
på Big Data på baggrund af Aftale om en vækstpakke fra 2014. Partnerskabet skal styrke
de danske myndigheder og virksomheder i deres innovative dataudnyttelse, så sparsomme
ressourcer udnyttes mere effektivt i samfundet, og produktiviteten og produkt- og
procesinnovation øges i dansk erhvervsliv. Samfundspartnerskaberne skal bestå af
virksomheder, myndigheder og universiteter, og Innovationsfonden ønsker at investere op
imod 60 mio. kr. i det projekt/projekter, som udvælges.
Tiltrækning af datacentre
Invest in Denmark har gennem de senere år arbejdet på at tiltrække datacentre til
Danmark. Det har bl.a. medvirket til, at Apple har besluttet at placere et datacenter ved
Viborg, hvor der kan tilbydes bæredygtig og stabil energiforsyning.
12
13
Interxion (2013),
Big Data – Beyond the Hype.
IRIS Group (2013),
Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
11
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0012.png
Internet of Things og Smart City
Udviklingen og udnyttelse af data spiller også en væsentlig rolle inden for de nye
fremvoksende områder, Internet of Things og Smart City.
Internet of Things
Der er store potentialer for danske virksomheder i Internet of Things, hvor fysiske
produkter gøres ”intelligente” gennem indlejret teknologi og kobles til internettet,
så de kan rapportere tilbage til producenten (eller ejeren) eller tale sammen med
andre produkter, jf. boks 2.4. Det kan fx være pumper, som modtager information
om vandbehovet, tilpasser pumpeeffekten og automatisk rapporterer om
vedligeholdelsesbehovet.
Udviklingen sker hastigt, og i dag er mere end ni milliarder ting forbundet til
internettet – et tal, der forventes at vokse voldsomt de kommende år. Det
økonomiske potentiale i Internet of Things er på verdensplan estimeret til mellem
18 og 42 mia. kr. årligt frem mod 2025.
14
Danmark er et af de lande, som vurderes at være mest parat til at udnytte
mulighederne i Internet of Things, men placeres efter lande som USA, Finland,
Sverige og Norge.
15
Undersøgelser viser også, at det fortsat kun er en begrænset
del af virksomhederne, som har konkrete planer for at anvende de nye teknologier
eller ved, hvordan de skal indarbejde de nye teknologier, så de bidrager til
indtjeningen.
16
BOKS 2.4: TEKNOLOGIER TIL INTERNET OF THINGS – RFID
OG M2M-SIMKORT
Produkter gøres ofte intelligente ved hjælp af indbyggede sensorer, RFID-teknologier
(Radio Frequency Identification) og indlejring af internetforbindelser (via Machine-to-
Machine (M2M) abonnementer).
Indbyggede sensorer.
Kun 6 pct. af de danske virksomheder med mindst ti
ansatte angiver, at de opsamler og anvender såkaldte sensordata. Anvendelse
af sensordata er mest udbredt i de større virksomheder med over 100 ansatte
(16 pct.) samt inden for informations- og kommunikationsbranchen (11 pct.).
17
RFID
er en teknologi, som anvendes til at identificere, genkende eller spore
personer eller genstande. 11 pct. af de danske virksomheder med ti eller flere
ansatte angiver, at de anvender RFID. Andelen er størst inden for de større
virksomheder
(27
pct.)
og
inden
for
informations-
og
18
kommunikationsvirksomhederne (19 pct.).
M2M-simkort
muliggør automatisk informationsudveksling mellem maskiner via
internettet. Kloakker med sensorer kan eksempelvis automatisk sende
information om rensningsbehovet. Danmark ligger med en stigning fra 12 M2M-
simkortabonnementer per 100 indbyggere i 2012 til 15 i 2014 og er dermed i
toppen af OECD-landene, jf. figur 2.2.
14
15
McKinsey Global Institute (2013),
Disruptive technologies.
Accenture (2015),
The Growth Game-Changer.
USA estimeres at have en IoT-parathedsscore på 64 ud af 100
point i undersøgelsen. Danmark har en score på 58,8 efter Finland med 63,2, Sverige med 62,4 og Norge med 61,8.
16
Accenture (2015),
From Productivity to Outcomes.
17
Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på Danmarks Statistiks data
It-anvendelse i virksomheder 2014.
Informations- og kommunikationsbranchen dækker ikke over de samme brancher som de digitale erhverv beskrevet i
kapitel 5, fx er IT-industri og IT-engroshandel ikke indeholdt i informations- og kommunikationsbranchen, som
omvendt indeholder en række udgivelsesbrancher og brancher inden for film, tv og radio mv.
18
Danmarks Statistik (2014),
It-anvendelse i virksomheder 2014.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
12
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0013.png
20
42/54
18
16
14
12
10
8
Figur 2.2:
Antal M2M-
simkortabon-
nementer pr
100
indbyggere
6
4
2
0
2012
2. kvartal 2014
OECD 2014
Kilde: OECD (2015),
Digital Economy Outlook (forthcoming).
Smart City
Intelligente produkter og de stigende datamængder, som genereres af det
offentlige, virksomheder og borgere, giver sammen med en veludbygget digital
infrastruktur helt nye muligheder for at indrette moderne byer smartere og mere
ressourceeffektivt, eksempelvis ved intelligent trafikstyring som via data løbende
sikrer bedst mulig trafikafvikling – det såkaldte Smart City-koncept.
Danmark er allerede langt fremme på Smart City-området med flere projekter
rundt om i landet, jf. boks 2.5.
19
Vores veludviklede digitale infrastruktur, den
store mængde af offentlige data og den høje grad af digitalisering åbner nye
forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv.
BOKS 2.5: INITIATIVER OM SMART CITIES
Testcenter for Smart Cities
Med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark igangsættes en målrettet
investeringsfremmeindsats for at synliggøre danske styrker på Smart City-området. Som
led heri vil Invest in Denmark i tæt samarbejde med kommuner og videninstitutioner
gennemføre en række markedsføringsaktiviteter overfor førende internationale IT-
virksomheder, som kan fremme Danmark som internationalt udviklings- og testcenter for
Smart City-løsninger. Samtidig skal hensynet til beskyttelse af personfølsomme data
varetages med henblik på, at anonymisering af personoplysninger fortsat respekteres i
udviklingen af Smart City-løsninger.
Smart City-netværk
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter driver sammen med Aarhus Universitet et Smart
City-netværk med deltagere fra kommuner, organisationer og virksomheder med henblik
på at dele erfaringer om konkrete Smart City-løsninger. Eksempelvis parkeringssystemer,
der kan guide bilister på vej. Ministeriet har endvidere i februar 2015 nedsat en Smart City-
tænketank, som i 2015 skal give bud på, hvordan digitale teknologier kan understøtte
udviklingen af gode byer for og med mennesker.
20
19
Se EU ranking: http://www.smart-cities.eu/ranking.html. Eksempelvis har DOLL i Albertslund modtaget
international anerkendelse, som et af verdens førende teststeder. Med Copenhagen Solutions Lab arbejder
Københavns Kommune på implementeringen af Copenhagen Connecting Planen, der i november 2014 blev præmieret
som det bedste Smart City Projekt i verden.
20
Københavns Kommune, Region Hovedstanden og CLEAN etablerer i samspil med den japanske
teknologivirksomhed Hitachi en platform, som skal gøre data tilgængelige for kommunen og virksomheder link:
https://www.kk.dk/nyheder/hitachi-skal-udvikle-big-data-platform-hovedstaden
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
13
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0014.png
E-Handel
Danske virksomheder er
førende til e-handel…
Danske forbrugere har i høj grad taget e-handel til sig. I 2020 forventes op mod
halvdelen af den samlede detailhandel at foregå som e-handel.
21
Det rummer store
muligheder for dansk detailhandel, hvis virksomhederne spiller med i denne
udvikling herunder at få digitaliseret og integreret de forskellige salgskanaler, så
den fysiske forretning spiller godt sammen med netbutikken.
Erhvervslivet har generelt formået at tage de digitale handelsmuligheder til sig. 72
pct. af de danske virksomheder med mindst ti ansatte købte varer online hos andre
virksomheder i 2014. Dette er en klar førsteplads blandt EU-landene.
22
Samtidig
solgte godt en fjerdedel af virksomhederne varer online i 2014. Det er især de
store virksomheder med mindst 250 ansatte, som har taget onlinesalg til sig.
23
… men eksporten halter
Samlet set handlede danskerne i 2013 for 17 mia. kr. i udenlandske e-
handelsbutikker, mens eksporten fra danske e-handelsvirksomheder udgjorde 2-3
mia. kr.
24
De danske netbutikker udnytter således ikke i tilstrækkelig grad det
modne hjemmemarked for e-handel som springbræt til eksport.
Med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark og de seneste
vækstinitiativer igangsætter regeringen en indsats for at styrke dansk e-handel,
herunder på tværs af grænserne, jf. boks 2.6.
BOKS 2.6: INDSATS FOR DIGITALISERING AF
DETAILHANDLEN SAMT ØGET EKSPORT VIA E-HANDEL
E-handelspartnerskab på detail- og engrosområdet
Regeringen har indgået et digitaliseringspartnerskab med Dansk Erhverv, DI Handel, DI
ITEK, Foreningen for Dansk Internet handel (FDIH) og IT-Branchen for at fremme
forståelsen for og udnyttelsen af de digitale muligheder inden for dansk detail- og
engroshandel, herunder e-handel, integration af salgskanaler, Big Data og eksport via e-
handel.
Skræddersyet rådgivning om e-handel i det indre marked
Danske virksomheders e-handel til resten af Europa hæmmes bl.a. af, at det kan være
vanskeligt at få overblik over de forskellige nationale regler, der skal overholdes ved e-
handel. Regeringen vil tilbyde digitale virksomheder, og særligt e-handelsvirksomheder,
rådgivning om, hvilke regler og krav der gælder ved eksport til andre EU-lande.
Handlingsplan for øget eksport
Regeringen lancerer medio 2015 en handlingsplan for øget eksport via e-handel. Der
arbejdes bl.a. på at tilbyde danske virksomheder en ny serie af rådgivningstilbud gennem
de relevante handelsrepræsentationer i udlandet.
Placering af internetbutikker
Som led i vækstinitiativerne for at skabe bedre vilkår for at driver virksomhed i yder- og
landkommunerne vil regeringen justere de eksisterende regler vedrørende placering af
internetbutikker, så det gøres muligt for internetbutikker med et begrænset salg til kunder i
virksomhedens fysiske lokaler at placere sig uden for bymidter.
21
Beregninger fra Foreningen for Dansk Internet Handel:
http://www.fdih.dk/media/771488/skat_glemmer_9_mia_i_gr_nsehandel.pdf
22
Danmarks Statistik (2014),
It-anvendelse i virksomheder 2014
samt Eurostat tabel:
E-commerce, customer relation
management (CRM) and secure transaction s[isoc_bde15dec]
23
Europa-Kommissionen (2015),
The Digital Economy and Society Index (DESI) 2015.
24
Foreningen for Dansk Internet Handel (2014),
Dansk e-handelsanalyse – Årsrapport 2013.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
14
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0015.png
Offentlig digitalisering
Danmark er et af de lande, der er længst fremme med digitalisering af den
offentlige sektor. Borgere og virksomheder har i høj grad taget digital
kommunikation og digitale løsninger til sig. Udviklingen har skabt et fundament
for, at myndighederne kan udvikle den offentlige service, så den i højere grad er
tilpasset borgernes og virksomhedernes behov, understøtter en mere effektiv
digital offentlig opgaveløsning og skaber større sammenhæng på tværs af
myndigheder og faggrænser.
Rammerne for de kommende års digitaliseringsindsats formuleres i den nye
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som vil blive præsenteret senere i 2015 og
vil gælde for 2016-2020. Strategien skal bidrage til at indfri regeringens
målsætninger om dels at modernisere og effektivisere den offentlige sektor, så der
frem mod 2020 kan frigøres 12 mia. kr., dels at lette de administrative og
erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet med 2 mia. kr. årligt i 2020.
Derudover er der i forvejen taget flere initiativer for at styrke den
virksomhedsrettede digitalisering i det offentlige, jf. boks 2.7.
BOKS 2.7: FREMME AF OFFENTLIG DIGITALISERING
Anvendelse af privat NemID til erhvervsløsninger
Regeringen vil – som led i vækstinitiativerne for at skabe bedre vilkår for investeringer og
iværksættere – bruge 6 mio. kr. på at give virksomheder, hvor én person alene kan tegne
virksomheden, mulighed for at anvende privat NemID til kontakten med det offentlige.
Initiativet vil primært være relevant for små og mellemstore virksomheder, hvor der kun er
en enkelt ejer, eller for virksomheder og foreninger, som kan tegnes af én person alene.
Ejeren eller den tegningsberettigede vil kunne agere på virksomhedens vegne med sit
private NemID via en kobling til virksomhedens CVR-nr. Desuden vil virksomheden let
kunne udstede fuldmagter med privat NemID til eksterne 3. parter, fx revisorer eller
advokater, som kan agere på virksomhedens vegne.
Virk og CVR
Erhvervslivets indgang til offentlige selvbetjeningsløsninger, Virk.dk, blev relanceret i
august 2014, bl.a. for at styrke brugervenligheden. Samtidig blev adgangen til CVR lagt ind
under Virk Data for at give brugerne mulighed for hurtigt og nemt at fremsøge den
efterspurgte information.
Digitale indberetningsløsninger – Smart Government
Med Aftale om en vækstpakke fra 2014 har regeringen igangsat en analyse af
mulighederne for markedsbaseret udvikling af digitale regnskabsløsninger, hvor
selskabernes digitale bogføringssystemer integreres med deres regnskabssystemer for at
automatisere opstillingen af udkast til årsregnskaber og skatteopgørelser.
Frem mod den næste digitaliseringsstrategi vil regeringen sammen med de øvrige fælles-
offentlige parter undersøge mulighederne for at indføre fuldt automatiserede indberetnings-
løsninger (Smart Government) i forhold til erhvervslivet.
Reguleringsmæssige barrierer for digital vækst skal fjernes
Regeringen har som del af Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark annonceret en
indsats for at fjerne reguleringsmæssige barrierer for den digitale udvikling.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
15
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0016.png
Flere offentlige data frisættes og gøres tilgængelige
Offentlige data
Offentlige myndigheder producerer store mængder af data i forbindelse med
sagsbehandlingen af de mange offentlige opgaver og via indberetninger fra
virksomhederne. En del af disse data kan bruges til at skabe innovation og vækst i
virksomhederne.
Regeringen vil i forbindelse med den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
for 2016-2020, der præsenteres senere i 2015, sætte fokus på at øge dansk
erhvervslivs udnyttelse af data til udvikling af nye produkter og tjenesteydelser,
bl.a. ved at undersøge muligheden for at stille flere offentlige data til rådighed for
virksomhederne. Desuden har regeringen igangsat en række initiativer, som skal få
flere offentlige data ud at arbejde, jf. boks 2.8.
BOKS 2.8: INITIATIVER TIL FRIKØB AF YDERLIGERE
OFFENTLIGE DATA
Frikøb af regnskabsdata
Danmark er et af de første lande i verden, som obligatorisk indsamler årsregnskaber
digitalt. I 2015 afsluttes overgangen til digital indberetning for alle virksomheder.
Regeringen har siden den 1. januar 2015 stillet de frikøbte regnskabsdata gratis til
rådighed. Regnskabsdata kan have stor værdi for andre virksomheder. Det kan fx være i
form af nye tjenester til automatisk analyse af finansielle forhold hos kunder, som
ejendomsmæglere, banker og m.fl. kan anvende, før der indgås en aftale. I april 2015 blev
der lanceret en tjeneste, der gør det muligt at få let adgang til alle virksomheders
årsrapporter i digital form.
Det fællesoffentlige grunddataprogram
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2012 en aftale om et fælles grunddata-
program frem til 2016, der har til formål at sikre en effektiv anvendelse af offentlige
grunddata gennem forbedret kvalitet, fri adgang og fælles distribution af data. I 2013 er en
række CVR- og selskabsdata blevet frikøbt og gjort offentligt tilgængelige. I 2015 og 2016
implementeres en række forbedringer af de frie offentlige grunddata i bl.a. Bygnings- og
Boligregistret, Adresseregisteret og CVR til gavn for erhvervslivet.
Virk Data og offentlige data
Virk Data blev lanceret i august 2014 og er erhvervslivets indgang til åbne offentlige
datasæt fra statslige myndigheder og kommuner. Der arrangeres desuden 5-6 hackathons
i 2015 med henblik på at øge kendskabet til åbne offentlige data og stimulere udviklingen
af nye løsninger og virksomheder.
DIGITALISERING OG ANVENDELSE AF DATA I ERHVERVSLIVET
16
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0017.png
3. God mobil- og
bredbåndsdækning i hele
landet
En veludviklet og tidssvarende digital infrastruktur er en væsentlig forudsætning
for, at borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan høste gevinsterne af
de digitale muligheder. Det gælder både i forhold til at anvende de mange
offentlige digitale løsninger, som bredes ud i disse år, imødekomme forbrugernes
stigende anvendelse af streaming-tjenester samt understøtte virksomhedernes
muligheder for at tilbyde internetbaseret service, fx e-handel. Regeringen har en
målsætning om, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang
til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s
upload, samt at der skal være god adgang til mobiltelefoni i Danmark.
Danmark har internationalt set en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur
med generel god dækning med bredbånd og mobiltelefoni. Den årlige
bredbåndskortlægning viser samtidig, at der fortsat sker fremskridt i adgangen til
hurtigt bredbånd.
25
Der er dog fortsat områder af landet, hvor borgere og
virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den mobildækning,
som de ønsker.
Regeringen vil understøtte udrulningen af digital infrastruktur i endnu højere grad
end i dag, så flere har mulighed for at få bedre bredbånds- og mobilløsninger.
Dette skal ske samtidig med, at udrulning af den digitale infrastruktur fortsat er
baseret på principper om teknologineutralitet og markedsbaseret udrulning.
Regeringen har netop lanceret nye vækstinitiativer, som bl.a. skal fremme bedre
mobil- og bredbåndsdækning i hele landet. Der skal ikke mindst stilles mere
ambitiøse dækningskrav end tidligere ved kommende frekvensauktioner, så
antallet af mobil- og bredbåndshuller i Danmark nedbringes markant, jf. boks 3.1.
Initiativet vil bidrage til, at borgere og virksomheder i hele Danmark får den bedst
mulige dækning.
BOKS 3.1: DÆKNINGSKRAV I FREKVENSAUKTIONER
Dækningskrav er et vigtigt instrument til at fremme udrulning af digital infrastruktur i
områder, hvor der fx er et spinkelt kundegrundlag. Som led i de nye vækstinitiativer for at
skabe bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne vil regeringen ved
de kommende frekvensauktioner i 2016 (1800 MHz), 2018 (900 MHz) og 2018/2019 (700
MHz) stille mere ambitiøse dækningskrav end tidligere. Fra auktion til auktion vil
25
Erhvervsstyrelsen,
Bredbåndsdækningen i Danmark 2014.
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
17
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0018.png
regeringen som minimum stille dækningskrav, der sikrer de 10 pct. dårligst dækkede
områder en markant bedre dækning. Samtidig skal dækningskravene målrettes, så de
mere præcist kommer dem til gode, der rent faktisk oplever dårlig dækning i lokale
områder.
Dækningskravet i auktionen i 2012 over 800 MHz-frekvenserne indebærer et markant løft
af dækningen med mobilt bredbånd i de 207 postnumre, hvor dækningskravet gælder.
Dækningskravet medfører, at antallet af husstande og virksomheder i de 207 postnumre
med adgang til mobilt bredbånd med en hastighed på mindst 10 Mbit/s stiger fra ca. 75 pct.
til 99,8 pct. inden udgangen af 2015. På landsplan svarer dette til, at bredbåndsdækningen
med 10 Mbit/s bliver øget fra 92 pct. til 96 pct.
Derudover er det med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark besluttet
at gennemføre en række initiativer, som skal fremme god mobil- og
bredbåndsdækning i hele landet. Der tages samtidig initiativ til at øge kapaciteten i
mobilnettet, så den stigende brug af mobildata kan imødekommes. Herudover
skabes gode rammer for selskabernes fortsatte investeringer i digital infrastruktur.
Initiativerne ligger i forlængelse af det arbejde, som blev sat i gang med
regeringens udspil i 2013 ”Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark”.
Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark
Flere har adgang til
højhastighedsbredbånd
De seneste tal viser, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder medio 2014 havde
adgang til mindst 100 Mbit/s download, jf. tabel 3.1. De nye tal er ikke fuldt
sammenlignelige med tallene fra tidligere år bl.a. på grund af nye definitioner og
opgørelse af dækningen på adresseniveau frem for postnummerniveau. Men de
indikerer en fremgang i dækningen, som blev opgjort til 70 pct. i 2013.
26
TABEL 3.1: BREDBÅNDSDÆKNING, 2014
Dækningen på boliger og virksomheder 2014 (pct.)
100 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
10 Mbit/s upload
2 Mbit/s upload
0,5 Mbit/s upload
100/30 Mbit/s
30/5 Mbit/s
10/1 Mbit/s
2/0,5 Mbit/s
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
Bredbåndsdækningen i Danmark 2014.
83
89
95
98
64
87
91
99
63
87
95
98
26
Erhvervsstyrelsen,
Bredbåndsdækningen i Danmark 2014.
Bredbåndskortlægningen for 2014 bygger på en ny
metode, hvor data fra teleselskaberne er blevet matchet med BBR-data om, hvor der er boliger, sommerhuse og
erhvervsadresser.
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
18
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0019.png
64 pct. af boliger og virksomheder har adgang til 30 Mbit/s upload. Dette er på
niveau med dækningen i 2013. 98 pct. af alle boliger har adgang til en fastnet
bredbåndsforbindelse på mindst 2 Mbit/s download, jf. tabel 3.2.
Det er på den nye hjemmeside, Tjekditnet.dk, muligt at se bredbåndsdækningen på
adresseniveau, jf. boks 3.2.
BOKS 3.2: TJEKDITNET.DK
Erhvervs- og Vækstministeriet har i samarbejde med KL og Danske Regioner i marts 2015
lanceret Tjekditnet.dk, som giver forbrugere, virksomheder og kommuner en internationalt
set unik mulighed for at se bredbåndsdækningen på adresseniveau, søge på udbydere og
måle sin hastighed. Hjemmesiden øger gennemsigtigheden og gør det lettere for
virksomheder og forbrugere at spille en aktiv rolle ved at efterspørge god dækning i deres
lokalområde samt for kommuner og regioner at tilrettelægge en målrettet lokal indsats, fx
ved at stille dækningskrav ved indkøb. Tjekditnet.dk udvides i juni 2015, så det også bliver
muligt at se mobildækningen.
Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd. Generelt set
er der god dækning med højhastighedsnet med 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s
upload (100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet, hvor hovedparten af
boligerne og virksomhederne er placeret. De steder, som ikke har adgang til
højhastighedsnet med 100/30 Mbit/s, er normalt mindre områder uden for byerne,
hvor der bor færre, og hvor færre driver virksomhed.
Regeringen har igangsat en række initiativer til at styrke den lokale mobil- og
bredbåndsdækning, jf. boks 3.3.
BOKS 3.3: STYRKET LOKAL MOBIL- OG
BREDBÅNDSDÆKNING
Dækningskrav ved kommunale indkøb
Kommunerne har i 2014 fået klare rammer for at stille dækningskrav og etablere passiv
infrastruktur i områder med dårlig dækning, jf. vejledningen om digital infrastruktur og
erhvervsfremmeloven. Med de seneste vækstinitiativer for at skabe bedre vilkår for at drive
virksomhed i yder- og landkommunerne har regeringen tilkendegivet, at den i den
kommende aftale om kommunernes økonomi for 2016 vil søge at indgå aftale med KL om,
at kommunerne i højere grad skal benytte sådanne dækningskrav.
Kommunal lånepulje til udbredelse af bredbånd og mobildækning
Der er afsat lånepuljer på i alt 150 mio. kr. i 2014-2016 til kommunernes anlægsudgifter
ved udbredelse af bredbånd og mobildækning i udkantsområder. Lånepuljerne giver
kommunerne bedre mulighed for at gennemføre lokale projekter. Lånepuljen for 2015-2016
udgør 100 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i samarbejde med Erhvervs- og
Vækstministeriet foreløbigt givet otte kommuner mulighed for at låne knap 70 mio. kr.
Såfremt det viser sig, at efterspørgslen i kommunerne overstiger de allerede afsatte
lånepuljer, kan det inden udgangen af 2016 drøftes, hvorvidt der kan findes finansiering til
yderligere lånemidler til formålet.
Opsætning af telemaster
Med de seneste vækstinitiativer for at skabe bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og
landkommunerne vil regeringen fremme udbygningen af den digitale infrastruktur ved at
gøre det muligt for kommunerne via tillæg til lokalplaner at sikre opsætning af telemaster.
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
19
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0020.png
Wi-Fi til turister
Regeringen har fremsat lovforslag om at give kommunerne mulighed for at tilbyde én times
gratis wifi til turismeformål. Lovforslaget forventes at træde i kraft sommeren 2015.
Kommunal startpakke
Kommunerne tilbydes i et samarbejde mellem Erhvervs-og Vækstministeriet og KL en
kommunal startpakke med hjælp og rådgivning, som skal understøtte deres indsats for at
fremme den lokale mobil- og bredbåndsdækning.
Koordineret efterspørgsel i områder med dårlig dækning
Små sammenhængende områder (fx 30-80 husstande) kan få bedre dækning ved, at
borgere og virksomheder går sammen og indgår aftaler med et teleselskab. Sådanne
områder skal derfor identificeres i samarbejde mellem lokale beboere, foreninger,
kommuner, teleselskaber og Erhvervsstyrelsen.
Stigende efterspørgsel efter
hurtigt bredbånd, men kun
få køber bredbånd med
100/30Mbit/s
Medianhastigheden for abonnementer på bredbånd er støt stigende for både
borgere og virksomheder.
27
Medianhastigheden for de købte fastnet bredbånds-
abonnementer er steget fra 20,5 Mbit/s til 23,2 Mbit/s fra 2013 til 2014. Median-
hastigheden for upload er steget markant hurtigere, men fra et lavere niveau.
28
Den konkrete efterspørgsel efter forskellige hastigheder er afspejlet i figur 3.1.
Min. 100
Mbit/s
download
Min. 100
Mbit/s
upload
Min. 30
Mbit/s
download
Min. 30
Mbit/s
upload
Adgang
Solgte
Adgang
Solgte
Adgang
Solgte
Adgang
Solgte
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Figur 3.1
Andel af husstande og
virksomheder med adgang til
udbudte bredbåndshastigheder
samt antal solgte abonnementer per
100 husstande og erhverv i første
halvår 2014
Kilde: Erhvervsstyrelsen,
Bredbåndsdækningen i Danmark 2014,
samt Erhvervsstyrelsen (2014),
Telestatistik første
halvår 2014.
Andelen af solgte abonnementer med 100 Mbit/s download er lavere end i de
øvrige EU-medlemslande. Danmark ligger som nummer 23 og betydeligt under
EU-gennemsnittet. Kun 1,8 pct. af alle faste bredbåndsabonnementer har i 2014 en
forbindelse på mindst 100 Mbit/s download. EU-gennemsnittet er 6,6 pct.
29
27
Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten har samme eller højere
hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed. Medianen giver på den måde et estimeret billede af
den typiske markedsførte hastighed på de solgte abonnementer.
28
Erhvervsstyrelsen (2014),
Telestatistik første halvår 2014.
29
Europa-Kommissionen,
Digital Agenda Scoreboard 2014.
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
20
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0021.png
Generel god mobildækning
Den seneste kortlægning af mobiltaledækningen fra 2013 viser, at 497 af
Danmarks i alt 586 postnumre har en geografisk udendørsdækning på mere end 99
pct. med en mobiltelefon med god antennekvalitet.
30
Dette er en fremgang i
forhold til året før, hvor det var 477 postnumre.
Figur 3.2
Mobiltaledækningen med
henholdsvis en god og en mindre
god telefon
Kilde: Erhvervsstyrelsen (2014),
Mobilkortlægningen 2013.
Generelt er mobildækningen god i Danmark, men borgere og virksomheder
oplever, at deres mobilselskab har lokale huller i dækningen, hvilket bl.a. skyldes,
at der er forskel på, hvor og hvor godt teleselskaberne dækker rundt om i landet.
Der er steder i landet, hvor den indendørs mobildækning ikke er god nok til, at
man kan anvende sin mobiltelefon. Problemet forstærkes af, at mobilsignalerne
har svært ved at trænge ind i bygninger. Det gælder særligt i mange nyere
bygninger, hvor moderne og energieffektive byggematerialer dæmper eller helt
afskærmer mobilsignalerne. Med Aftale om vækstplan for digitalisering i
Danmark igangsættes en række initiativer, som skal være med til at forbedre
mobildækningen i Danmark, jf. boks 3.4.
Mobildata sætter pres på
kapaciteten
Siden 2009 er den mobile datatrafik mere end fordoblet hvert andet år, jf. figur
3.3. Den kraftigt stigende anvendelse af mobildata medfører et behov for flere
frekvenser til mobilt bredbånd. Med Aftale om vækstplan for digitalisering er det
besluttet at frigøre 700 MHz til mobilt bredbånd i 2020, jf. boks 3.4.
30
Nye data afventer, at selskaberne har færdiggjort udviklingen af en fælles model for beregning af dækning, som
forventes klar til sommer.
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
21
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0022.png
60
50
40
30
20
10
Figur 3.3
Total mobil datatrafik, mio. gigabyte,
i perioden 2009-2014 i Danmark
0
1.H.
2009
2.H.
2009
1.H.
2010
2. H.
2010
1. H.
2011
2. H.
2011
1. H.
2012
2. H.
2012
1. H.
2013
2. H.
2013
1. H.
2014
Kilde: Erhvervsstyrelsen (2014),
Telestatistik første halvår 2014.
BOKS 3.4: INITIATIVER TIL BEDRE MOBILDÆKNING
700 MHz frigøres til mobilt bredbånd
700 MHz-frekvensbåndet frigøres i 2020 til mobilt bredbånd med henblik på at forbedre
mobil- og bredbåndsdækningen i hele landet. Ved at anvende 700 MHz til mobilt bredbånd
kan der opnås markant bedre dækning for borgere og virksomheder i tyndt befolkede
områder, ligesom den samlede kapacitet i mobilnettene vil blive øget.
Aftale om bedre mobildækning i yderområder
Regeringen vil indgå aftale med teleselskaberne om, hvilke løsninger der skal til, for at
forbrugerne kan benytte deres mobiltelefon i yderområder, hvor kun ét selskab tilbyder
dækning. Herunder at teleselskaberne på kommercielle vilkår og under iagttagelse af
konkurrenceloven indgår aftaler om, at selskaberne anvender hinandens net til at dække i
områder, hvor de ikke selv har dækning.
Indendørs mobildækning
Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder sammen med mobilselskaberne, Forbrugerrådet og
Teleindustrien på at klarlægge, hvilke tekniske løsninger, herunder signalforstærkere, wifi-
calling og small cells (femtoceller m.v.), der kan forbedre mobildækningen indendørs.
Regeringen har desuden nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra relevante branche-
organisationer, som skal udarbejde initiativer til afhjælpning af dårlig indendørs mobil-
dækning i bebyggelse. Det kan eksempelvis være en informationsindsats over for bygge-
branchen om byggematerialers betydning for mobilsignaler. Der afrapporteres medio 2015.
God internet- og mobildækning til togpassagererne
Banedanmark, DSB, Arriva og teleoperatørerne har på baggrund af en ny analyse sat sig
det fælles mål, at der inden for de næste to-tre år skal være god internet- og
mobildækning, inklusiv en WiFi-løsning i togene og på stationerne. Dermed kan
passagererne anvende toget som en funktionsdygtig arbejdsplads. Arbejdet er igangsat
som følge af aftalen om TogfondenDK af 14. januar 2014, som er indgået mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Partierne bag aftalen
har reserveret 100 mio. kr. til at udbygge og opgradere masteinfrastrukturen.
Investeringer i infrastruktur
Udgangspunktet for den danske telepolitik er, at udrulning af digital infrastruktur
skal være markedsdrevet. Det er derfor vigtigt, at branchen har gode, stabile og
forudsigelige rammer for at investere i den fortsatte udbygning.
Telebranchens investeringer var i 2013 på ca. 5,9 mia. kr. svarende til ca. 17 pct.
af omsætningen, jf. figur 3.4. Der er sket et fald siden 2008, hvor investeringerne
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
22
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0023.png
var på et langt højere niveau. Faldet skal ses i lyset af, at der også generelt har
været et fald i investeringsniveauet i dansk økonomi siden starten af den
finansielle krise. I perioden 2008-2012 var den danske telebranches
investeringsgrad den tredjehøjeste i Europa kun overgået af Belgien og
Luxembourg.
16
14
12
10
mia. kr.
35%
30%
25%
20%
8
15%
6
4
10%
Figur 3.4
Telebranchens investeringer
sammenholdt med hele økonomien,
1984-2013
2
0
5%
0%
Investeringer
Investeringsgrad (h. akse)
Investeringsgrad, hele økonomien (h. akse)
Kilde: Incentive og Erhvervsstyrelsen (2014),
Økonomiske Nøgletal for Telebranchen for 2013.
Investeringer er
omregnet til 2013-priser. Databrud mellem 2007 og 2008 på omsætning.
Telebranchens investeringer er afgørende for udbygningen af den digitale
infrastruktur og dermed for at indfri regeringens målsætninger for bredbånds- og
mobildækningen. Etablering af fastnet bredbånd kræver betydelige investeringer,
og de største omkostninger ligger i gravearbejdet, jf. boks 3.5.
BOKS 3.5: GODE RAMMER FOR INVESTERINGER I DIGITAL
INFRASTRUKTUR
Bedre muligheder for at koordinere nedgravning af kabler
For at gøre det nemmere og billigere for teleselskaberne at etablere digital infrastruktur er
vejloven i 2014 ændret, så der stilles krav om koordineret gravning for at minimere antallet
af gange, vejene graves op. Ændringerne træder i kraft pr. 1. juli 2015.
Regeringen har endvidere fremsat forslag til ændring af graveloven, som vil skabe bedre
muligheder for fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur på tværs af
forsyningsområder. Derudover skal byggeriet i større omfang forberedes til højhastigheds-
bredbånd.
Lov om finansiel virksomhed
Regeringen har fremsat forslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, så forsikrings-
og pensionsselskaberne fremover kan opføre, eje og drive infrastruktur, herunder digital
infrastruktur.
Realkreditfinansiering
Ifølge Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark skal der gives mulighed for, at
teleselskaberne kan opnå realkreditfinansiering af investeringer i digital infrastruktur. Lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. revideres, så digital infrastruktur kan
tinglyses som virksomhedspant. Det vil give mulighed for realkreditbelåning af digital
infrastruktur med realkreditobligationer uden at svække tilliden til det danske
realkreditsystem.
Det forventes, at selskaberne kan opnå en betydelig besparelse i deres
finansieringsomkostninger uden nævneværdige omstillingsomkostninger. Initiativet
forventes at give branchen adgang til billigere og mere langfristet lånefinansiering til
udbygningen af den digitale infrastruktur. Langfristede lån vil give en længere tilbage-
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
23
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0024.png
betalingshorisont på investeringen, hvilket kan gøre investeringer i bredbånd i fx tyndt
befolkede områder mere rentable.
Reguleringen på teleområdet skal konstant tilpasses nye tendenser og den rivende
teknologiske udvikling, jf. boks 3.6.
BOKS 3.6: REGULERING PÅ TELEOMRÅDET
Konkurrencen på bredbåndsmarkedet
Der er i 2014 gennemført en undersøgelse af forskellige aspekter, der har betydning for
konkurrencen på bredbåndsmarkedet.
Det fremgår af konkurrenceanalysen
31
, at der er nogle strukturelle forhold på det danske
bredbåndsmarked, der kan udgøre en udfordring i forhold til at fremme velfungerende
konkurrence på længere sigt. Samtidig konstateres det, at forholdene på
bredbåndsmarkedet ikke på nuværende tidspunkt ser ud til at have påvirket konkurrencen
negativt, idet dækningen med bredbånd generelt er god, og de priser, forbrugere og
virksomheder skal betale for bredbånd, er forholdsvis lave i international sammenligning.
I undersøgelsen beskrives også tiltag, som eventuelt vil kunne afhjælpe de identificerede
udfordringer. Et af tiltagene vedrører en styrkelse af fusionskontrollen på teleområdet, så
også sager under de gældende omsætningsgrænser kan henvises til fusionskontrol hos
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Regeringen har på denne baggrund fremsat
lovforslag om at indføre sektorspecifik fusionskontrol på teleområdet.
Fremtidssikret regulering på teleområdet
Reguleringen af bredbåndsmarkedet skal fremadrettet tage højde for den rivende udvikling
inden for nye globale internetbaserede indholdstjenester (OTT-tjenester), fx Netflix, Skype
og YouTube. Regeringen vil undersøge, hvilken indflydelse de internetbaserede
indholdstjenester (OTT) vil få for udviklingen og konkurrencen i telesektoren i Danmark og
behov for ændringer af den fremadrettede regulering af teleområdet.
31
Erhvervs- og Vækstministeriet (2014),
Konkurrencen på bredbåndsmarkedet.
GOD MOBIL- OG BREDBÅNDSDÆKNING I HELE LANDET
24
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0025.png
4. Sikkerhed og privacy
For at potentialet i øget digitalisering og anvendelse af Big Data kan indfris, skal
den digitale tillid være på plads. Brud på sikkerheden har store følgeomkostninger
for virksomheder i form af kopierede produkter, tyveri af forretningsplaner, mistet
forbrugertillid, kunder og omsætning. I takt med den øgede digitalisering i danske
virksomheder får IT-sikkerhed og databeskyttelse større betydning for
virksomhedernes konkurrenceevne. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at
spionage mod statslige institutioner og danske virksomheder via internettet udgør
den alvorligste cybertrussel mod Danmark. Virksomhederne kan ved løbende at
overveje risikoen for cyberangreb rettet mod deres intellektuelle ejendom, såsom
patenteret viden, mod forskningsresultater og forretningshemmeligheder, bedre
træffe beslutning om at implementere fornødne sikkerhedstiltag.
Regeringen har taget en række tiltag, der skal styrke cyber- og informations-
sikkerheden i Danmark, jf. boks 4.1.
BOKS 4.1: TILTAG FOR AT STYRKE CYBER- OG
INFORMATIONS-SIKKERHED
Regeringens strategi for cyber- og informationssikkerhed
Regeringen lancerede i december 2014 en national strategi med 27 initiativer, som skal
bidrage til at øge informationssikkerheden og styrke beskyttelsen mod cyberangreb, så det
fortsat er sikkert at investere og anvende digitale tjenester og data i Danmark.
Strategisk Samarbejdsforum for Cybersikkerhed
Center for Cybersikkerhed har i 2014 etableret et strategisk samarbejdsforum med
deltagelse af brancheorganisationer og store virksomheder, der beskæftiger sig med
samfundsvigtige funktioner. Målet er at dele viden om trusler på området og styrke
offentligt-privat samarbejde.
Nationalt Cyber Crime Center
IT-kriminalitet, såsom hackerangreb, internetsvindel, identitetstyveri, online seksuelt
misbrug af børn og børnepornografi, har i de seneste år udvist en markant vækst, ligesom
en del af denne kriminalitet bliver stadig mere avanceret. Nationalt Cyber Crime Center
blev etableret i Rigspolitiet den 1. maj 2014. Centret skal – sammen med et kompetence-
løft i politikredsene og et styrket strategisk og teknologisk fokus – føre til en styrkelse af
politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om IT-kriminalitet.
Få virksomheder frygter IT-
kriminalitet
Der er tegn på, at dansk erhvervsliv ikke investerer tilstrækkeligt i IT-sikkerhed.
Undersøgelser tyder således på, at andelen af virksomheder, der rammes af IT-
kriminalitet er større end andelen, der regner risikoen for at blive ramt af IT-
SIKKERHED OG PRIVACY
25
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0026.png
kriminalitet for at være stor.
32
Andre undersøgelser indikerer, at relativt få
virksomheder (17 pct.) har indarbejdet processer, som kan opdage tab af data og
benytter sikkerhedsstandarder (20 pct.), jf. figur 4.1.
7%
8%
1%
4%
Ingen standard
Anden
International Standard ISO
27001
Dansk Standard DS 484
80%
Figur 4.1
Virksomhedernes valg af
standarder i informationssikkerhed
ISF
Kilde: DI ITEK og Neupart (2015),
Informationssikkerhed blandt DI’s medlemmer.
33
Forbrugerne er
tilbageholdende med at
afgive data
Der har den seneste tid været et stigende antal sager om læk og misbrug af
personfølsomme oplysninger som kontonumre, CPR-numre mv. Ansvarlig
håndtering og anvendelse af persondata hos virksomheder kommer derfor mere og
mere i fokus blandt borgerne.
Flere forbrugere afholder sig fra at udføre bestemte IT-aktiviteter på grund af
bekymringer for sikkerheden. 38 pct. af forbrugerne har svaret, at de har holdt sig
fra at afgive personlige oplysninger til sociale eller professionelle netværks-
tjenester, fx Facebook eller LinkedIn, da de ikke mente, at det var sikkert. I 2012
var det 31 pct. af forbrugerne, jf. figur 4.2.
40%
35%
30%
25%
20%
38%
15%
10%
16%
21%
16%
10%
Bruge netbank
2012
E-handle
2014
9%
9%
Bruge mobilt
internet
31%
24%
20%
27%
Figur 4.2
Aktiviteter, som forbrugere på 16-89
år har afholdt sig fra at gøre grundet
sikkerhedsbekymringer
5%
6%
0%
Kommunikere
med det offentlige
Downloade
Afgive
software, musik, personoplysninger
spil
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik,
It-anvendelsen i befolkningen 2012 og
2014.
32
33
IT-Branchen & Dansk Erhverv (2014),
IT-kriminalitet og danske virksomheder.
Baseret på data fra spørgeskema, hvor 126 af DI’s medlemmer har svaret på spørgsmålet: ”Hvilken standard
baserer I primært jeres informationssikkerhed på i dag?”
SIKKERHED OG PRIVACY
26
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0027.png
En international undersøgelse viser, at 63 pct. af de danske forbrugere ønsker en
bedre databeskyttelse. I de andre europæiske lande i undersøgelsen er det 66 pct.
af forbrugerne.
34
Regeringen har med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark besluttet at
igangsætte initiativer, som i samspil med branchen kan fremme danske
virksomheders IT-sikkerhed og beskyttelse af persondata, jf. boks 4.2.
BOKS 4.2: TILTAG FOR AT STYRKE VIRKSOMHEDERNES IT-
SIKKERHED OG DATABESKYTTELSE
Virksomhedsråd for IT-sikkerhed
Som led i Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark nedsætter regeringen et
Virksomhedsråd for IT-sikkerhed. Rådet skal skabe løbende dialog og erfaringsudveksling
mellem offentlige og private aktører og komme med anbefalinger til, hvordan IT-
sikkerheden i særligt de små og mellemstore virksomheder kan højnes. Rådet skal også
deltage i udviklingen af et risikobaseret sikkerhedstjek, som skal fremme virksomhedernes
arbejde med IT-sikkerhed, særligt i SMV’er. Med tjekket vil virksomhederne kunne opnå et
IT-sikkerhedsmærkat, som kan anvendes i markedsføring mv.
Privacy-kompas
Som led i Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark lanceres et frivilligt online
privacy-kompas til virksomheder med værktøjer og information om de lovgivningsmæssige
rammer og god praksis inden for beskyttelse af persondata. Værktøjet skal kunne generere
en erklæring/code of conduct inden for privacy og forbrugerrelateret datasikkerhed, så
virksomhederne som minimum efterlever lovgivningen. Med værktøjet følger en såkaldt
”Konsekvensvurdering for privatlivet”
35
, hvor virksomhederne løbende kan få identificeret,
vurderet og reduceret risici for privatlivskrænkelser.
34
Symantec (2015),
State of Privacy Report 2015.
Undersøgelsen er foretaget i blandt 7.000 respondenter i Frankrig,
Holland, Italien, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Danmark.
35
Fra det engelske ”Privacy impact assesment”, som bl.a. benyttes som betegnelse på redskaber til at identificere og
forhindre risici for privatlivskrænkelser.
SIKKERHED OG PRIVACY
27
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0028.png
5. De digitale erhverv
[Overskrift
[Kapitelbeskrivelse]
[Tekst]
- Vedbrødtekst direkte efter overskriften bruges alm. linjeskift
]
De digitale erhverv
36
er en vigtig del af den danske økonomi og spiller en central
rolle for digitalisering i det danske erhvervsliv. I takt med den øgede digitalisering
kan flere og flere virksomheder på tværs af brancher betegnes som digitale
virksomheder. Digitalisering har åbnet vejen for nye virksomheder, som udvikler
løsninger og forretningsmodeller baseret på teknologi og internettet. Flere digitale
iværksættervirksomheder med udspring i Danmark har formået at blive globale
vækstvirksomheder.
De digitale erhverv fylder på flere områder mere og mere i dansk erhvervsliv, men
samtidig spores fald i erhvervenes beskæftigelse og værditilvækst siden 2007.
Eksporten har været nogenlunde stabil. En af udfordringerne er – ligesom for
resten af erhvervslivet – at få dækket behovet for digitale kompetencer.
De digitale erhvervs bidrag
til dansk økonomi
Omsætningen i de digitale erhverv er faldet fra 2007-2013. Det er sket på trods af
et stigende antal af virksomheder i branchen, jf. tabel 5.1. De digitale erhverv
bestod i 2013 af i alt 13.200 virksomheder, men en stigende andel er virksomheder
med under ti ansatte. De mange små virksomheder genererer en langt mindre
omsætning end tidligere, hvilket kan være en del af forklaringen på den faldende
omsætning fra 2007-2013.
37
Den faldende omsætning kan have haft betydning for branchens faldende
arbejdsproduktivitet, målt som værditilvækst per fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel
5.1. På trods af dette lå arbejdsproduktivitet i de digitale erhverv 180.000 kr.
højere end i det samlede erhvervsliv i 2012.
De digitale erhverv står for en større og større del af beskæftigelsen i dansk
erhvervsliv. På trods af, at beskæftigelsen er faldet med 5 pct. til 81.900 ansatte i
2013, er branchens andel af det samlede erhvervslivs beskæftigelse steget fra 6,3
pct. i 2007 til 7,6 pct. i 2013.
38
Eksporten i de digitale erhverv har været svagt stigende set over hele perioden.
Efter et stort dyk frem mod 2010 er eksporten efterfølgende steget med 4 mia. kr.,
jf. tabel 5.1.
36
De digitale erhverv dækker over OECD’s klassificering af IKT-erhvervene: IKT-industri, IKT-service og -
konsulenter mv., IKT-engroshandel og Telekommunikation. Ved at bruge denne afgrænsning medtages ikke IT-
teknologiintensive virksomheder, eller virksomheder, hvor deres produkter og tjenester i høj grad består af IT. Det er
dog ikke muligt at udtage alle disse i statistikken, hvorfor det er valgt at anvende den traditionelle opdeling af IKT-
erhvervene, som anvendes af OECD, EU og Danmarks Statistik.
37
De små virksomheder havde samlet set et fald i omsætningen på 38 pct., svarende til at de gennemsnitligt oplevede
en halvering af deres omsætning fra 2007-2013.
38
Erhvervsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik.
DE DIGITALE ERHVERV
28
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0029.png
TABEL 5.1: DE DIGITALE ERHVERV I TAL
2007
Antal virksomheder
Beskæftigelse
Omsætning
(mio.kr., faste priser 2007)
Arbejdsproduktivitet
(mio.kr., faste priser 2007)
Eksport
(mio.kr., faste priser 2007)
11.000
86.300
207.400
813.000
38.200
2010
11.700
82.900
173.400
811.000
34.700
2013
13.200
81.900
164.700
789.000*
39.000
Udvikling
2007-2013
30 %
-5 %
-21 %
-3 %
2%
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger på data fra Danmarks Statistik. 2013-tal er foreløbige tal fra ”Fremrykket
foreløbige firmastatistik” fra Danmarks Statistik. Databasen dækker private byerhverv og momsbelagte erhverv. Det
vurderes, at der er fuld sammenlignelighed mellem årene for de digitale erhverv.
Note: *Nyeste tal for værditilvækst er fra 2012.
Nye digitale vækstvirksomheder
Højt innovationsniveau
De digitale erhverv er den mest innovative branche i dansk erhvervsliv. Således
har 59 pct. af de digitale virksomheder haft innovationsaktivitet i perioden 2011-
2013, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er 46 pct.
39
I 2013 stod
branchen for 12 pct. af det samlede erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling
(FoU). De digitale erhverv har dog oplevet et fald i FoU-udgifter, mens
erhvervslivet samlet set har øget udgifterne fra 2007-2013.
40
Der er i de seneste år blevet opbygget et digitalt iværksættermiljø i Danmark, og
en række virksomheder er brudt igennem på de globale markeder, jf. boks 5.1.
Digitale iværksættere - de
nye væksteventyrer
BOKS 5.1: EKSEMPLER PÅ MILJØER FOR DIGITALE
IVÆRKSÆTTERE
København har et digitalt spirende iværksættermiljø koncentreret omkring bl.a. Startup
Village på Islands Brygge. Det offentlige har givet et mindre tilskud til at opbygge
iværksættermiljøet omkring Startup Village, men udviklingen trækkes primært af private
kræfter. Sideløbende hermed er det internationale initiativ, Rainmaking Loft, i gang med at
opbygge et IT-iværksættermiljø på Holmen. Og iværksætter-netværket #CPHFTW har
formået at skabe opmærksomhed omkring det digitale iværksættermiljø i København både
nationalt og internationalt.
Også uden for København vokser digitale iværksættermiljøer frem. I Aarhus er
iværksættermiljøet bl.a. understøttet af en aktiv IT-klynge, Smart Aarhus-initiativet og
festivalen Internet Week Denmark. Europas største vækstprogram, Next Step Challenge,
er etableret i Esbjerg. Og der er en række iværksætterinitiativer i gang i området omkring
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.
39
Danmarks Statistik, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forskning-udvikling-og-
innovation/innovation.aspx?tab=dok
40
Danmarks Statistik, tabel
FORSK01: Erhvervslivets udgifter til egen FoU efter branche, størrelsesgruppe og
region,
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680
DE DIGITALE ERHVERV
29
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0030.png
Som indikation på væksten blandt digitale iværksættere ses det, at andelen af
vækstiværksættere
41
i de digitale erhverv er steget fra at ligge omkring de 30 pct. i
perioden 2008-2011 til en andel på 45 pct. i 2012, hvilket er markant højere end
det samlede erhvervsliv, hvor andelen lå på 24 pct. i 2012.
42
Regeringen har fokus på at fremme iværksætteri ved at støtte op om private
initiativer, understøtte markedsmodningen, tiltrække udenlandske iværksættere og
styrke rammerne for investeringer, herunder også på det digitale område, jf. boks
5.2.
BOKS 5.2: FREMME AF DIGITAL IVÆRKSÆTTERI
SCALEit
Innovation Centre Denmark har gennem de seneste to år opbygget SCALEit programmet i
Silicon Valley. Programmet fokuserer på at styrke IT-iværksættere og små og mellemstore
IT-vækstvirksomheders kompetencer, indføre dem i Silicon Valleys økosystem og give
adgang til netværk. I 2014 deltog sammenlagt 15 små og mellemstore IT-virksomheder
fordelt på to SCALEit-ophold i Silicon Valley.
Interactive Denmark
Den digitale indholdsproduktion (fx computerspil eller animationsløsninger) har en markant
markedsstørrelse globalt set og en årlig vækst på 5 pct. I perioden 2014-2016
medfinansierer Markedsmodningsfonden med 9 mio. kr. Interactive Denmarks arbejde for,
at i alt 75 små danske indholdsproducenter får mulighed for at få del i det hastigt voksende
globale marked. Dette sker bl.a. gennem individuelle opkvalificeringsforløb med fokus på
kommercielle kompetencer og markedsmodning.
Crowdfunding
Crowdfunding er en relativ ny finansieringsform, som er i hastig fremvækst i Danmark -
bl.a. som alternativ måde for digitale iværksættere at skaffe finansiering i opstartsfasen.
Som led i vækstinitiativerne for at skabe bedre vilkår for investeringer og iværksættere vil
regeringen sikre, at kendskabet til crowdfunding udbredes yderligere gennem bedre
information om reglerne ved brugen heraf, herunder vedrørende skatteforhold. Derudover
vil regeringen udvide vækstkautionsordningen til også at omfatte crowdfunding-platforme.
Derved kan andre iværksættere med gode ideer finde relevante investorer, hvilket vil øge
dynamikken blandt private virksomheder.
Markedsmodningsfonden har endvidere igangsat et pilotprojekt, hvor fonden kan
matchfunde danske virksomheders såkaldte belønningsbaseret crowdfunding-kampagner
(den type crowdfunding, hvor forbrugerne mod at støtte en idé får en version af det
endelige produkt).
Værdiansættelse af immaterielle rettigheder
Som led i regeringens Vækstplan for digitalisering i Danmark har Erhvervsstyrelsen indgået
partnerskab med Big Innovation Centre i London om udvikling og test af let anvendelige
modeller for pengeinstitutters værdiansættelse af immaterielle rettigheder i SMV’er for at
fremme finansieringen af digitale forretningsmodeller. Der indgås et samarbejde med
relevante danske aktører, herunder den finansielle sektor og Kulturministeriet, der skal
afdække barrierer og muligheder for, at modellerne kan overføres til en dansk kontekst.
41
Vækstiværksættere dækker over nye virksomheder etableret fem år forinden med ti ansatte to år efter, de blev
etableret, og en vækst i en treårig periode på 10 pct. Nævneren brugt til andelen er nye virksomheder etableret fem år
forinden med ti ansatte to år efter, de blev etableret. Andelen viser altså, hvor mange af de virksomheder, som fem år
forinden blev etableret og som havde ti ansatte to år efter deres stiftelse, har opnået en vækst på 10 pct. i antallet af
ansatte.
42
Grunden til denne kraftige stigning til 45 pct. i 2012 skyldes i høj grad, at nævneren er faldet markant, da langt
færre virksomheder etableret i 2006-2007 havde mere ti ansatte i 2008 (som er kravet for nævneren i 2012) grundet
krisen. Denne lavere nævner gælder dog også for det samlede erhvervsliv. Data stammer fra Erhvervsstyrelsens
beregninger på data fra Danmark Statistik.
DE DIGITALE ERHVERV
30
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0031.png
Innovative digitale læremidler
Markedet for digitale læremidler er i hastig global vækst, hvilket giver nye muligheder for
dansk erhvervsliv. For at sætte yderligere skub i markedet for udvikling af innovative
digitale læremidler tilføres ansvarlig udviklingskapital til området. Det sker via en
virksomhedsrettet udviklingspulje på 40 mio. kr., der udmøntes af Undervisningsministeriet.
Digitale kompetencer
Kompetenceniveau
internationalt set
Danmark klarer sig generelt set godt, hvad angår befolkningens basale digitale
kompetencer.
43
Men vi halter efter i forhold til specialiserede IT-kompetencer på
trods af, at der aldrig før har været uddannet så mange med en IT-uddannelse i
Danmark.
44
Eksempelvis er andelen af den danske befolkning, der kan skrive eller
udvikle et computerprogram, kun den 8. højeste i en europæisk sammenhæng.
Hermed overhales vi af lande som Finland, Sverige, Norge og Storbritannien.
45
Efterspørgslen efter digitale specialistkompetencer er høj i Danmark.
46
Og danske
virksomheder forventer at ansætte flere medarbejdere med IT-kompetencer
fremover.
47
Danske virksomheder oplever det imidlertid som en udfordring at
rekruttere IT-specialister. I 2013 havde 41 pct. af de virksomheder, som
rekrutterede eller forsøgte at rekruttere IT-specialister, problemer hermed, hvilket
er en stigning fra godt 33 pct. i 2011.
48
Derudover angiver 39 pct. af
virksomhederne, at manglende IT-brugerkompetencer udgør en barriere for
digitalisering.
49
Regeringen har fokus på at fremme de digitale kompetencer hos medarbejdere,
således at erhvervslivets behov imødekommes, jf. boks 5.3.
Adgang til tilstrækkelig
digitale kompetencer
BOKS 5.3: FREMME AF DIGITALE KOMPETENCER
Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer
Med Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark igangsættes en kortlægning af
virksomheders behov for digitale kompetencer for at imødekomme virksomhedernes
nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Kortlægningen skal skabe
øget viden om dansk erhvervslivs nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft med
digitale kompetencer, herunder særligt efter specialiserede IT-kompetencer. Herudover
skal kortlægningen vurdere matchet mellem udbud og efterspørgsel efter digitale
kompetencer på tværs af de forskellige IT-uddannelsesområder.
43
Målt på grundlæggende digitale kompetencer såsom at installere og forbinde nye enheder, eller installere et nyt
eller opgradere et gammelt styresystem, klarer den danske befolkning sig godt og langt bedre end EU-gennemsnittet.
Derudover anvender mange danskere digitale løsninger oftere og til flere ting end resten af EU (kilde: Danmarks
Statistik (2015),
It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2014).
Dette kommer også til udtryk i DESI-
indekset, hvor Danmark i underindekset human kapital ligger på en tredjeplads blandt de europæiske lande (kilde:
https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/scoreboard/denmark#2-human-capital).
44
Erhvervsstyrelsen (2013),
Ledigheden for IKT-uddannede.
45
Danmarks Statistik (2015),
It-anvendelse i befolkningen– EU-sammenligninger 2014
samt Eurostat database, tabel:
Individuals’ level of computer skills [isoc_sk_cskl_i]
46
Over hver fjerde virksomhed i Danmark rekrutterede i 2014 IT-specialister, hvorved Danmark er det tredje mest
IT-specialistrekrutterende land i EU. Kilde: Eurostat database, tabel:
Enterprises that employed ICT/IT sepcialist
(NACE Rev. 2 acticity) [isoc_ske_itspen2]
47
Rambøll Management (2013),
IT i praksis.
48
Danmarks Statistik (2014),
It-anvendelse i virksomheder 2014
og Danmarks Statistik (2012),
It-anvendelse i
virksomheder 2012.
49
Danmarks Statistik (2014),
It-anvendelse i virksomheder 2014.
DE DIGITALE ERHVERV
31
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0032.png
Vurdering af faglærtes reelle IT-kompetencer
Regeringen vil forbedre faglærtes muligheder for at få papir på deres reelle IT-
kompetencer i forbindelse med optag på videregående efteruddannelser.
Nemmere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft
Regeringens reform af international rekruttering vil give certificerede virksomheder
mulighed for at ansætte højtkvalificerede medarbejdere fra udlandet med kort varsel og
give fleksibilitet i forbindelse med korttidsophold og ind- og udrejse af Danmark.
IT i folkeskolen
Som led i folkeskolereformen indtænkes IT som en integreret del i folkeskolens fag.
Samtidig indgår programmering som en obligatorisk del af undervisningen i fysik/kemi.
DE DIGITALE ERHVERV
32
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
Redegørelse
om Danmarks digitale vækst 2015
2014/2015: 24
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Erhvervs- og Vækstministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.: 33 92 33 50
E-mail: [email protected]
Elektronisk publikation
978-87-93214-68-2
Design af omslag
e-Types Daily
Web
Publikationen kan hentes på
www.evm.dk
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 231: Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, fra erhvervs- og vækstministeren
1529216_0034.png
Redegørelse
om Danmarks digitale vækst 2015
Digitalisering og
anvendelse af data giver
mulighed for at styrke
produktivitet,
forretningsudvikling og
konkurrenceevne i dansk
erhvervsliv.
Det kan eksempelvis
ske gennem øget
automatisering i
produktionserhvervene,
mere målrettet
anvendelse af e-handel
og data samt
introduktion af nye
forretningsmodeller.
En veludviklet digital
infrastruktur, et
stærkt fokus på digital
sikkerhed og adgang til
digitale kompetencer er
vigtige forudsætninger
for at realisere dette
vækstpotentiale.
Redegørelse om
Danmarks digitale vækst
2015 gør over fem
kapitler status for
udviklingen i den digitale
økonomi i Danmark.
1.
IT – en kilde til
forandring og vækst
2.
Digitalisering og
anvendelse af data i
erhvervslivet
3.
God mobil- og
bredbåndsdækning
i hele landet
4.
Sikkerhed og privacy
5.
De digitale erhverv