ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 225: Samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 12. maj, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra økonomi- og indenrigsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 12. maj 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Status

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Det europæiske semester: Makroubalanceproceduren og opfølg-

ning på de landespecifikke anbefalinger 2014

Rådskonklusioner

KOM (2015) 85

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Aldringsrapporten 2015

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Finansministeriet

Opfølgning på G20-møde i Washington den 16.-17. april 2015

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015-3412

Doknr.

228764

Dato

04-05-2015

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 225: Samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 12. maj, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en

europæisk fond for strategiske investeringer

KOM(2014) 903, KOM(2015)10

Resumé

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 12. maj 2015 at give en status for trilogforhand-

lingerne med Europa-Parlamentet om forslaget til forordning om en ny europæisk

strategisk investeringsfond (EFSI).

ECOFIN nåede en generel indstilling d. 10. marts 2015. Europa-Parlamentet vedtog

sin holdning d. 20. april. Trilogforhandlingerne er indledt ultimo april. Der sigtes efter

en endelig aftale inden juni.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. For nærmere om EU’s investeringsplan og

EFSI henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europaudvalg. Samlenotat vedr.

Rådets kompromis om EFSI er forelagt forud for ECOFIN d. 10. marts 2015.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde d. 13. januar 2015 et forslag om en ny europæisk strategisk

investeringsfond (European Fund for Strategic Investments – EFSI). EFSI etableres

som en integreret men klart adskilt del i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra

EIB. EFSI skal på denne måde være en risikobærende kapacitet for EIB, så private

investorer kan tiltrækkes og det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro kan

nås. EFSI skal finansiere projekter, som generelt har højere risiko end dem, som EIB

normalt finansierer.

Udover EFSI indebærer Kommissionens forslag også etableringen af et investerings-

rådgivningsorgan (EIAH) samt etablering af en portefølje af investeringsprojekter på

EU-niveau til generel information for investorer om projekter (’project pipeline’).

Rådets kompromis og Europa-Parlamentets holdning vedr. Kommissionens EFSI-

forslag er på flere punkter på linje, mens der på andre punkter er markante forskelle.

Der er særligt forskelle, når det gælder finansieringen af EFSI. Der er også forskelle

vedr. ledelsen (governance) af EFSI og ift. EFSI’s levetid.

Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI

Kommissionen foreslår, at EU-garantien til EIB på 16 mia. euro understøttes af en

konkret hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB

kan betales i tilfælde af, at EU-garantien til EIB aktiveres.

Kommissionen foreslår, at de 8 mia. euro til garantifonden finansieres via midler fra

EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (3,3 mia. euro) (CEF) samt EU-budgettets margin (2 mia. euro).

Rådets kompromis fastholder Kommissionens forslag til finansiering af EFSI. Kom-

promiset præciserer, at EU-garantien til EIB vil kunne genopfyldes i fire år efter EFSI-

forordningens ikrafttrædelse, hvorefter denne mulighed bortfalder. Genopfyldning af

garantien betyder, at afkast fra projekterne, som kan henføres til EU-budgettet, bruges

til at opbygge garantien til niveauet på de 16 mia. euro. Garantien kan ikke på noget

tidspunkt overstige 16 mia. euro, men genopfyldning indebærer, at den samlede ku-

mulerede garanti til EIB kan overstige de 16 mia. euro.

Europa-Parlamentet ønsker en anden finansiering af EFSI end Rådet og Kommissio-

nen. Parlamentet ønsker ikke, at CEF og Horizon 2020 skal bidrage til finansieringen

af EFSI med tilsammen 6 mia. euro, som det er tilfældet i Rådets kompromis.

Parlamentet foreslår ikke nogen konkret alternativ finansiering af EFSI i stedet for

anvendelse af CEF og Horizon 2020. Parlamentet foreslår i stedet, at midlerne til ga-

rantifonden findes som led i de årlige EU budgetforhandlinger, herunder ved anven-

delse af uforudsete indtægter. Det foreslås desuden at anvende mulige tilgængelige

midler under den flerårige finansielle ramme 2014-20 (MFF) til finansiering af garanti-

fonden, hvor der ifølge Parlamentet særligt bør ses på muligheden for yderligere an-

vendelse af EU-budgettets margin og ved anvendelse af de såkaldte fleksibilitetsin-

strumenter.

Parlamentet foreslår, at garantifondens målniveau på 8 mia. euro på

denne måde kan nås i 2022. Ifølge Kommissionens forslag og Rådets kompromis vil

garantifondens målniveau på 8 mia. euro nås i 2020.

Parlamentet foreslår desuden, at det ifm. den kommende midtvejsevaluering af

MFF’en, som skal finde sted senest i 2016, skal overvejes i videst mulige omfang at

kompensere de EU budgetprogrammer, som inden da bidrager til finansieringen af

EFSI.

Parlamentet foreslår derudover, at afkast mv. på EU-garantien skal tilbageføres til de

respektive områder af EU-budgettet, som bidrager til finansieringen af EFSI. Dette

adskiller sig således fra Rådet kompromis, som giver mulighed for genopfyldning af

garantien i en tidsbegrænset periode med sådanne afkast mv., jf. ovenfor.

Ledelse (governance) af EFSI

Rådets kompromis indebærer på linje med Kommissionens forslag, at der oprettes en

bestyrelse i EFSI (”Steering Board”), som skal fastlægge retningslinjer for EFSI, bl.a.

fondens risikoprofil og de nærmere kriterier for, hvilke projekter EFSI skal støtte. Både

Rådet og Europa-Parlamentet mener, at bestyrelsen skal bestå af i alt fire medlem-

mer, tre udpeget af Kommissionen og en udpeget af EIB.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen skal udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien for

projekter, som opfylder kriterierne for finansiering via EFSI. Både Rådet og Europa-

Parlamentet mener, at investeringskomitéen skal bestå af i alt otte medlemmer.

Det vil ifølge Rådets kompromis alene være forbeholdt Kommissionen og EIB at sidde

i EFSI’s bestyrelse. Der skal desuden udpeges en administrerende direktør, som vil

varetage den daglige ledelse af EFSI og indgå i investeringskomitéen.

Europa-Parlamentet foreslår, at Parlamentet skal godkende EFSI’s investeringskomité

og den administrerende direktør. Rådets kompromis indebærer på linje med Kommis-

sionens forslag politisk kontrol med EFSI, men lægger ikke op til, at Parlamentet skal

foretage en godkendelse af investeringskomitéen eller den administrerende direktør.

Rådets kompromis indebærer, at medlemslandene og andre tredjeparter ikke vil kun-

ne opnå plads og stemmer i EFSI’s bestyrelse gennem direkte bidrag til EFSI. Parla-

mentet foreslår ligeledes, at dette ikke skal være en mulighed.

Kriterier for udvælgelse af projekter under EFSI

De særlige fleksibilitetsinstrumenter på EU's budget består af Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden,

Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere

udgifter, der ikke kan finansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Udover de fire særlige

fleksibilitetsinstrumenter på EU's budget findes også den såkaldte margin til uforudsete udgifter, der kan

udgøre op til 0,03 pct. af EU’s BNI om året.

Rådets kompromis indebærer, at EFSI skal understøtte projekter, som er konsistente

med EU’s politikker, er økonomisk og teknisk holdbare, leverer merværdi ift. eksiste-

rende institutioner og instrumenter (såkaldt additionalitet), samt i videst mulige omfang

søger at mobilisere privat kapital. Rådets kompromis indebærer ingen geografiske

kvoter eller anden form for øremærkning af midler til projekter under EFSI.

Europa-Parlamentets holdning er generelt på linje hermed.

EFSI’ levetid

Rådets kompromis lægger op til, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal træffe en

ny beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kommissionen, om

hvorvidt EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde sted tre år

efter, at EFSI er etableret. Rådets kompromis indebærer dermed som udgangspunkt

ikke, at EFSI skal være en permanent konstruktion.

Kommissionen lagde op til en løbende evaluering af EFSI, men foreslår ingen udløbs-

dato for EFSI. Europa-Parlamentet lægger også op til evaluering af EFSI, men foreslår

heller ikke nogen udløbsdato for EFSI.

EFSI-aftalen mellem Kommissionen og EIB

Specifikke, ikke-essentielle og afgrænsede bestemmelser vedr. EFSI skal udmøntes i

en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB. Sammenlignet med Kommissi-

onens forslag præciserer og afgrænser Rådets kompromis i højere grad de bestem-

melser, som skal indeholdes i EFSI-aftalen.

Europa-Parlamentet foreslår, at EFSI-aftalen skal besluttes af Kommissionen som en

delegeret retsakt. Rådet har ikke taget stilling til dette spørgsmål.

Evaluering af effekter af EFSI

Europa-Parlamentet foreslår, at der oprettes et såkaldt ’scoreboard’ bestående af

centrale indikatorer mhp. at vurdere de makroøkonomiske konsekvenser af EFSI.

Rådets kompromis lægger op til en lignende vurdering.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne

i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt EU’s investeringsplan og etableringen af EFSI.

De centrale

forskelle mellem Parlamentets holdning og Rådets kompromis er beskrevet ovenfor.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/content/20150417STO42603/html/MEPs-vote-on-new-

fund-to-put-EU-investment-plan-into-practice.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, som indebærer an-

vendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Ift. den foreslåede samlede EU-garantiforpligtigelse via EU-budgettet på 16 mia.

euro svarer det til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 2,4 mia. kr.

Den samlede forpligtigelse for EU-budgettet som følge af EU-garantien til EIB kan ikke

overstige 16 mia. euro. Såfremt der viser sig behov for at hensætte mere til EU-

garantifonden, end den konkrete hensættelse på 8 mia. euro, som foreslås foretaget i

udgangspunktet, jf. ovenfor, skal der tages stilling hertil i de årlige EU budgetforhand-

linger.

EFSI vil kunne have statsfinansielle konsekvenser. Dette vil generelt afhænge af fi-

nansieringen af EFSI og af de investeringsprojekter og udfaldet heraf, som iværksæt-

tes under EFSI. Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-

faciliteten kan føre til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter,

som typisk modtager støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette

kan modsvares af nye investeringsprojekter afledt af EFSI.

Europa-Parlamentets forslag om at anvende margin, fleksibilitetsinstrumenter samt

uforudsete indtægter vil alt andet lige medføre et øget dansk EU-bidrag til finansiering

af EFSI.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil for

Danmark imidlertid også afhænge af finansieringen af investeringerne, herunder en

eventuel omprioritering af allerede allokerede EU-midler og virkningerne heraf.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU er forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for ECOFIN d. 14. oktober og til forhandlingsoplæg forud for ECO-

FIN d. 9. december 2014. Sagen om Kommissionens EFSI-forslag blev forelagt til

orientering forud for ECOFIN d. 27. januar, d. 17. februar 2015 og d. 10. marts 2015.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter investeringsplanen for Europa, herunder etableringen af en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), mhp. at fremme investeringer, vækst,

beskæftigelse og konkurrenceevne i EU.

Regeringen støtter generelt Rådets kompromis vedr. EFSI. Regeringen vil tage stilling

til forslag i trilogforhandlingerne, efterhånden som det måtte blive aktuelt.

Regeringen lægger vægt på, at der anvises konkret finansiering af EFSI fra EU-

budgettet som led i en aftale om EFSI. En konkret og robust finansiering af EFSI har

betydning for, i hvilket omfang private investorer vil kunne tiltrækkes, så det ønskede

investeringsomfang kan nås.

Regeringen lægger vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres og at finansie-

ringen af EFSI sker via omprioriteringer på EU-budgettet. Regeringen finder det ikke

hensigtsmæssigt, at der først tages stilling til finansieringen af EFSI som led i de årlige

EU budgetforhandlinger som foreslået af Europa-Parlamentet, idet det rejser alvorlig

tvivl om finansieringen af EFSI og overholdelsen af EU-budgettets udgiftslofter samt

bidrager til yderligere at komplicere forhandlingerne. Regeringen er i lyset heraf sær-

deles skeptisk over for, at finansieringen af EFSI knyttes til midtvejsevalueringen af

den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) som foreslået af Europa-

Parlamentet.

Regeringen kan støtte en fastholdelse af Rådets kompromis, så Horizon 2020 og

Connecting Europa-faciliteten (CEF) bidrager til finansieringen af EFSI. Dog bemær-

kes, at finansieringen af EFSI, herunder via CEF og Horizon 2020, kan have en række

uhensigtsmæssige konsekvenser. Erfaringer viser, at programmerne er forbundet med

stor EU-merværdi. Regeringen vil overveje konkrete alternative forslag til finansiering

af EFSI inden for de nuværende budgetmæssige rammer, hvis det måtte blive aktuelt.

Regeringen lægger vægt på en fastholdelse af Rådets kompromis om, at Rådet og

Europa-Parlamentet efter en evaluering og et evt. forslag fra Kommissionen, aktivt

skal beslutte, om EFSI skal fortsætte efter juni 2020.

Regeringen lægger vægt på, at EFSI’s ledelsesmæssige strukturer bedst muligt un-

derstøtter det overordnede sigte med EFSI. Regeringen finder det på den baggrund

mest hensigtsmæssigt, at det er EFSI’s bestyrelse, som på forslag fra Kommissionen

og EIB skal godkende EFSI’s investeringskomité og administrerende direktør. Rege-

ringen kan acceptere de muligheder for Europa-Parlamentet og Rådet for politisk kon-

trol med EFSI, som Rådets kompromis indeholder.

Andre landes holdning

Medlemslandene støtter generelt Rådets kompromis, idet vurderingen er, at landene

er indstillet på at opnå relativt hurtige fremskridt i trilogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet, så en endelig EFSI-aftale kan nås inden juni i år.

Landene ventes at lægge vægt på en konkret og robust finansiering af EFSI. I det lys

ventes landene i udgangspunktet generelt at stille sig skeptisk over for Parlamentets

forslag om, at der først skal tages stilling til finansieringen af EFSI i de årlige EU bud-

getprocedurer og at finansieringen af EFSI knyttes til midtvejsevalueringen af MFF’en.

Landene ventes umiddelbart generelt at stille sig skeptiske over for, at Parlamentet

skal godkende medlemmerne af EFSI’s investeringskomité og den administrerende

direktør. Landene foreslår ikke nogen særlig rolle for Rådet heri.