Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 215
Offentligt
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Regeringens svar på EU-høring om midtvejsevaluering af EU’s sø-
transportpolitik 2010-2018.
Europa-Kommissionen har den 28. januar 2015 lanceret en offentlig hø-
ring om midtvejsevalueringen af EU’s søtransportpolitik 2010-2018.
Formålet med høringen er at identificere centrale udviklingstendenser og
udfordringer for den maritime sektor samt at høre forslag til handlinger
og initiativer, som kan fremme vækst og beskæftigelse i EU’s søfartsin-
dustri.
Midtvejsevalueringen har været sendt i høring i Skibsfartspolitisk Speci-
aludvalg. Der er modtaget bemærkninger fra Danske Havne, Danmarks
Rederiforening samt 3F.
Høringssvaret skal indsendes via et elektronisk spørgeskema. Regeringen
vil besvare det elektroniske spørgeskema ud fra følgende:
Den europæiske skibsfarts globale konkurrenceevne hænger tæt
sammen med FN’s Internationale Søfartsorganisations (IMO’s) glo-
bale regulering. Af denne årsag bør det være en prioritet, at EU’s reg-
ler i videst muligt omfang matcher de globale regler. Herudover bør
EU arbejde for at optimerer sin positive gennemslagskraft i IMO via
en balanceret model for den påkrævede EU-koordination af fælles
holdning til IMO-forslag.
EU har en vigtig rolle i forhold til at sikre internationalt konkurrence-
dygtige rammevilkår. Dette gælder særligt i forhold til at sikre, at de
maritime statsstøtteretningslinjer er tidssvarende i forhold til udvik-
lingen i søfartssektoren. Derudover er det vigtigt, at EU sikrer mar-
kedsadgang, herunder via indgåelse og håndhævelse af handelsaftaler
med 3. lande samt håndhævelse af regler.
På EU’s indre marked for ”short sea shipping”, bør EU sikre redukti-
on af administrative byrder for erhvervet.
Udgifter som følge af skærpede miljøkrav er en stor udfordring for
skibsfarten. Derfor bør EU lægge vægt på at sikre ensartet håndhæ-
velse, som er en forudsætning for lige konkurrence.