ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 209
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

14. april 2015

Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion

(COM(2015) 63)

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 18. februar 2015 grønbog om etable-

ring af en såkaldt kapitalmarkedsunion, som omfatter samtlige 28 EU-

lande. I sammenhæng hermed offentliggjorde Kommissionen to hørings-

dokumenter om hhv. revision af prospektdirektivet og tiltag til at fremme

markedet for sekuritiseringer.

Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at fremme investeringer for

særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og for infrastruktur-

projekter, at tiltrække flere investeringer til EU, og at gøre det finansielle

system mere stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering, herun-

der uden for det traditionelle banksystem.

Kommissionen ønsker med grønbogen at afdække en række spørgsmål,

der kan danne baggrund for at etablere en kapitalmarkedsunion. Kom-

missionen vil på denne baggrund fremsætte en række forslag frem til

2019.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 18. februar 2015 grønbog om etablering

af en kapitalmarkedsunion. I sammenhæng hermed offentliggjorde Kom-

missionen to høringsdokumenter om hhv. revision af prospektdirektivet og

tiltag til fremme af et europæisk marked for sekuritiseringer af høj kvalitet,

der begge udgør delelementer i kapitalmarkedsunionen. Høringsfristen for

de tre dokumenter er den 13. maj 2015.

Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion er en af hovedpriorite-

terne for kommissæren for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser

og Kapitalmarkedsunionen, Jonathan Hill, og skal ses som led i Kommissi-

ons dagsorden om at skabe vækst og beskæftigelse, herunder ved at styrke

adgangen til kapital uden for det traditionelle banksystem.

I EU kommer ca. 80 pct. af virksomheders samlede finansiering i dag fra

banker, sammenlignet med ca. 20 pct. i USA, hvor virksomhederne i langt

højere grad selv udsteder værdipapirer på markederne. Det er denne skæv-

hed, som blandt andet vil blive forsøgt adresseret og løst med kapitalmar-

kedsunionen ved at styrke det indre marked for kapital i EU og fjerne unød-

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

2/12

vendige barrierer for virksomheder i forhold til at fremskaffe finansiering

via markederne.

Kommissionen vil med udgangspunkt i høringen fremsætte tiltag, der skal

sikre etableringen af en velreguleret og integreret kapitalmarkedsunion i

2019. Der er således tale om et langsigtet projekt med en lang række delfor-

slag, der vil blive fremsat over de kommende år, og som ventes behandlet

efter den ordinære EU-beslutningsprocedure.

En kapitalmarkedsunion vil i modsætning til det styrkede banksamarbejde

(”bankunionen”) skulle omfatte alle 28 EU-lande. På kort sigt forventes det

ikke, at der bliver oprettet nye centrale EU-myndigheder på kapitalmar-

kedsområdet. Dog anses det for sandsynligt, at den fælles europæiske myn-

dighed for kapitalmarkederne, ESMA, får en styrket rolle i forbindelse med

etablering af kapitalmarkedsunionen.

Formål og indhold

Kapitalmarkedsunionen skal ses som led i en dagsorden om at skabe vækst

og beskæftigelse i EU, herunder styrke adgangen til kapital uden for det tra-

ditionelle banksystem.

Kommissionen anfører, at følgende er nødvendigt for at skabe en kapital-

markedsunion:



Forbedre adgangen til finansiering for virksomheder og infrastruk-

turprojekter på tværs af grænserne i EU,

Medvirke til at SMV’er får lettere adgang til kapital på linje med

større virksomheder,

Skabe et fælles kapitalmarked ved at fjerne de tilbageværende barri-

erer i forhold til grænseoverskridende investeringer,

Udvide anvendelsen af andre finansieringskilder end banker og re-

ducere omkostningerne ved at hente kapital.

Grønbogen lægger op til en række kortsigtede tiltag samt nogle overvejelser

om mere langsigtede initiativer.

Blandt de kortsigtede initiativer fra Kommissionen kan nævnes:



Revision af prospektdirektivet -

Et prospekt er et juridisk doku-

ment, som virksomheder benytter til at tiltrække investeringer. Pro-

spektet skal udarbejdes i forbindelse med et offentligt udbud af vær-

dipapirer, eller når værdipapirer søges optaget til handel på et regule-

ret marked (fx en børs). Prospekterne giver investorerne et billede af

virksomhedens forhold og økonomi, herunder risici ved en investe-

ring. Et prospekt er således en hjælp til investorerne i forhold til at fo-

retage velovervejede investeringsbeslutninger. For SMV’er kan udar-

bejdelsen af prospekter dog være administrativt byrdefulde og således

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

3/12

være en barriere i forhold til at skaffe finansiering på denne vis.

Kommissionen vil derfor lette de administrative byrder med det sigte

at lette adgangen til kapital for SMV’er. Kommissionen lægger vægt

på, at tiltaget ikke må forringe forbruger- og investorbeskyttelsen.

Herudover er formålet at opdatere prospektdirektivet, så det tager højde

for de seneste markeds- og reguleringsmæssige tiltag, for eksempel ud-

viklingen af nye handelsplatforme og SMV-vækstmarkeder.



Sekuritiseringer

– En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk

et pengeinstitut, udsteder værdipapirer eller obligationer med sikker-

hed i en pulje af aktiver. Udstedelsen af disse ’puljede’ aktiver, der

eksempelvis kan bestå af en stor mængde SMV-lån, sker gennem et

selskab oprettet til dette specifikke formål. Sekuritisering medfører, at

investorer ikke behøver forholde sig til kvaliteten af hvert enkelt lån i

puljen, men til kvaliteten og diversificeringen af den samlede pulje.

Da aktiverne flyttes over i et formålsbestemt selskab, reduceres kapi-

talkravet for pengeinstitutterne tilsvarende, hvilket giver dem rum til

nye udlån.

Kommissionen vurderer, at sekuritisering kan anvendes som en løfte-

stang til at fremme bl.a. flere SMV-lån. Kommissionen vil i det videre

arbejde bl.a. fokusere på udviklingen af en fælles standard for simple,

standardiserede og transparente sekuritiseringer af høj kvalitet.



Private investeringer (’private placement’)

- Private investeringer

er typisk aktie- eller obligationsudstedelser, som sælges til en mindre

udvalgt gruppe investorer frem for at blive solgt generelt på markedet.

Disse obligationsudstedelser er en mulighed for SMV’er og eventuelt

infrastrukturprojekter til at rejse midler og udvide adgangen til finan-

siering. Som et første skridt i retning af at udvikle europæiske marke-

der for private investeringer vil Kommissionen bygge videre på en

markedsvejledning om fælles markedspraksis, principper og standar-

diseret dokumentation for private investeringer, som er udviklet af et

konsortium bestående af brancheorganisationer.

Kreditinformation for SMV’er -

Kommissionen påtænker at udvik-

le et sæt af sammenlignelig kreditinformation om SMV’er. Disse in-

formationer er i dag typisk begrænsede og ikke offentligt tilgængeli-

ge, men skal hentes hos bankerne. Ved at øge harmoniseringen af

kreditinformationen og kreditvurdering af SMV’erne ønsker Kom-

missionen at fremme et effektivt og holdbart kapitalmarked for

SMV’er, herunder via SMV-sekuritiseringer.

Langsigtede investeringer –

Kommissionen ønsker at fremme de

langsigtede investeringer og peger i denne forbindelse på forslaget om

at oprette en ny europæisk strategisk investeringsfond (EFSI), som

skal mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via



ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

4/12

garantier fra EU-budgettet og EIB.

Derudover peger Kommissionen

på de nye EU-regler om europæiske langsigtede investeringsfonde

(ELTIF

), som skal fremme fælles investeringer i langsigtede materi-

elle og immaterielle anlægsaktiver, såsom infrastruktur og byggeri.

Af tiltag på længere sigt nævner Kommissionen blandt andet følgende:



Alternative lånemuligheder -

Der peges på nytten af at øge mulig-

hederne for kapitalfremskaffelse til iværksættervirksomheder og

SMV’er, herunder via crowdfunding og peer-to-peer-lån, samt udnyt-

telse af allerede eksisterende EU-regler om bl.a. venturekapitalfonde

og sociale iværksætterfonde

, som er gennemført i de seneste år og

som på forskellig vis har til formål at fremme forskellige typer af

langsigtet finansiering.

Revision af regler for institutionelle investorer

Kommissionen

ønsker at revidere reglerne på en række områder, hvor der er potentia-

le for at fremme alternative finansieringskilder. I den forbindelse

overvejer man mulige justeringer af direktivet om kollektive investe-

ringsforeninger (UCITS)

og direktivet om alternative investerings-

fonde (AIFMD).

Virksomhedsobligationer -

Kommissionen ønsker at fremme har-

monisering af markedet for virksomhedsobligationer og sikre større

gennemsigtighed. En del af Kommissionens formål med at fremme

markeder for virksomhedsobligationer er at øge likviditeten på de se-

kundære markeder.

Herudover overvejer Kommissionen fremme af

investeringer med et miljømæssigt eller socialt sigte, fx såkaldte

”green bonds”

, som også i dag er et fokusområde for bl.a. Den Euro-

pæiske Investeringsbank (EIB).

Markedsinfrastruktur og lovgivningen om værdipapirer (securi-

ties law) -

Kommissionen påtænker et lovgivningsinitiativ vedr. vær-

dipapirområdet, der har til formål at medvirke til at sikre investors

rettigheder ved handel på tværs af landegrænserne, fordi deres ret-

tigheder over værdipapirerne registreres. Kommissionen ønsker her-



Kommissionen fremlagde d. 13. januar 2015 et forslag om oprettelsen af en ny europæisk strategisk investe-

ringsfond (European Fund for Strategic Investments – EFSI).

Forordningen om ELTIF (European Long-term Investment Funds) ventes endeligt vedtaget i Ministerrådeti

løbet af april 2015.

Venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde er mindre fonde, som investerer i mindre europæiske virk-

somheder eller socialt iværksætteri.

En institutionel investor er en stor enhed med adgang til en stor pulje af midler, der anvendes til investerin-

ger. Institutionelle investorer foretager ligeledes investeringer på andres vegne.

UCITS-direktivet regulerer investeringsforeninger.

AIFM-direktivet regulerer forvaltere af alternative investeringsfonde (dvs. kapital- og hedgefonde).

Sekundære markeder er de markedspladser, hvor den efterfølgende (sekundære) handel med allerede udbud-

te/udstedte værdipapirer foregår.

”Green bonds” er instrumenter, hvor provenuet udelukkende bruges til projekter og aktiviteter, der fremmer

klimaet eller andre miljømæssige formål.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

5/12

udover, at barrierer for, at sikkerheder kan bevæge sig over grænser-

ne, skal reduceres som led i kapitalmarkedsunionen.



Øget rolle for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne

) -

Grønbogen berører ligeledes områder, hvor ESA’erne kan medvirke

til øget konvergens, for eksempel i relation til investorbeskyttelse. På

den baggrund lægges ikke umiddelbart op til en stærk myndighed på

værdipapirområdet, omend Kommissionen i grønbogen spørger, om

ESA’ernes beføjelser er tilstrækkelige til at sikre konvergens og hvil-

ke yderligere tiltag i relation til tilsyn på EU-niveau, der kan bidrage

til at udvikle en kapitalmarkedsunion.

I grønbogen peges ligeledes på, at et integreret marked for

covered

bonds

kan være med til at bidrage med finansiering og nye investe-

ringsmuligheder for visse investorer. Kommissionen lægger dog ikke

op til konkrete tiltag, men vil i første omgang gennemføre en høring

med henblik på at undersøge ”fordelene ved og den potentielle ud-

formning af en EU-ramme for covered bonds” og herefter præsentere

en række mulige tiltag baseret på erfaringer fra velfungerende natio-

nale modeller. Der forventes en separat høring om covered bonds i

løbet af foråret.



Grønbogen for kapitalmarkedsunionen omfatter mange aspekter af de fi-

nansielle markeder. Således nævnes

kapitalkravsreglerne

på hhv. bank-

området (CRD IV) og forsikringsområdet (Solvens II) i relation til at frem-

me investeringer, for eksempel ved at sætte lave kapitalkrav for langsigtede

investeringer som infrastrukturprojekter.

Kommissionen lægger endelig op til yderligere harmonisering inden for

blandt andet

selskabsret, skatteregler samt regler for konkurs og virk-

somhedsledelse (corporate

governance). Det er endnu uklart, hvori eventu-

elle tiltag vil bestå, ligesom tidsperspektivet herfor heller ikke kendes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke. Det ventes,

at Europa-Parlamentet vil stille sig positiv over for etableringen af en kapi-

talmarkedsunion og arbejde for at fremme alternative investeringer og det

indre marked for kapital.

Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at etablering af en kapitalmarkedsunion i EU fordrer

fælles løsninger på EU-niveau.

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det finansielle område i

EU28 styrket med etableringen af tre nye tilsyns-samarbejdsmyndigheder (European Supervisory Authorities –

ESA’er) for hhv. banker (European Banking Authority – EBA), forsikring- og pensionsselskaber (European

Insurance and Occupational Pensions Authority – EIOPA) med virkning fra 1. januar 2011.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

6/12

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslagene i grønbogen

overordnet set er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det vurde-

res, at indsatsen for at etablere en kapitalmarkedsunion, herunder at fjerne

hindringer for kapitalbevægelser på tværs af landene i EU, fordrer fælles

regler.

Der vil skulle foretages en vurdering af nærhedsprincippet for de enkelte

delforslag, som Kommissionen måtte fremsætte som opfølgning på grønbo-

gen.

Gældende dansk ret

Da kapitalmarkedsunionen indeholder mange forskellige og separate tiltag,

ventes disse at have indflydelse på flere aspekter af dansk ret. Da det ikke er

konkretiseret, hvorledes de forskellige initiativer skal udmøntes i praksis, er

det imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere konsekvenser-

ne.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af,

hvilke konkrete initiativer Kommissionen vælger at fremsætte efterfølgen-

de. Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er Kommissionens forventning, at etableringen af kapitalmarkedsunio-

nen vil have positive afledte effekter på vækst og beskæftigelse. Kommissi-

onen ser disse effekter både i form af en effekt på efterspørgslen efter kapi-

tal, hvor adgang til kapital for særligt SMV’er og iværksættervirksomheder

fremmes, og hvor investeringerne fra både institutionelle investorer og pri-

vate investorer øges. Derudover vil markederne blive mere velfungerende

ved at nedbryde nogle af barriererne for kapitalbevægelser over grænserne,

hvilket kan have afledte effekter på investering i for eksempel infrastruktur

og ny teknologi.

Kommissionen har ikke kvantificeret konsekvenserne.

Det er ligeledes den danske regerings foreløbige vurdering, at kapitalmar-

kedsunionen vil have positive effekter for vækst og beskæftigelse i EU og

Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af, hvilke

konkrete initiativer Kommissionen vælger at fremsætte. Et af Kommissio-

nens formål med at etablere kapitalmarkedsunionen er at lette de admini-

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

7/12

strative omkostninger for erhvervslivet. Det gælder ikke mindst SMV’er,

herunder ved revision af prospektdirektivet, hvor Kommissionen åbner op

for, at SMV’er kan få lempeligere krav end andre virksomheder.

10.

Høring

Grønbogen blev sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor den 18. februar 2015. Specialudvalgsnotatet blev sendt til EU-

Specialudvalget for den finansielle sektor den 13. marts samt EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 16.

marts med frist den 20. marts.

Der blev modtaget høringssvar fra Finansrådet og Børsmæglerforeningen,

Realkreditrådet, Dansk Aktionærforening, Investeringsfondsbranchen, Dan-

ske Revisorer, Dansk Erhverv, Danske Regioner, LO, DI og FTF. Neden

for sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar.

Finansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF)

FR og BF støtter overordnet grønbogens initiativer, som vurderes at ville

styrke, at Europa har effektive og dynamiske finansielle markeder sammen

med en stærk banksektor.

FR og BF bemærker derudover, at det er vanskeligt at vurdere behovet for

harmoniseringen inden for selskabsret, skat og insolvens på et tidspunkt,

hvor indholdet af de konkrete initiativer stadig er uklart.

FR og BF fremhæver, at der en sammenhæng mellem de primære og se-

kundære markeder, dvs. mellem udstedelse og handel. I relation til fx virk-

somhedsobligationer er det således uhensigtsmæssigt, hvis man på den ene

side understøtter fx udstedelse af virksomhedsobligationer, men på den an-

den side udformer regler, der gør det meget vanskeligt at stille effektive pri-

ser i de pågældende instrumenter på de sekundære markeder.

FR og BF fremfører, at en række delegerede retsakter, der er på vej, herun-

der i forlængelse af MIFID/MIFIR, samt forslag der forhandles i Rådet,

herunder vedrørende bankstrukturreformer, er i konflikt med formålet med

grønbogen.

FR og BF ser positivt på udviklingen af alternative finansieringsmuligheder

som peer-to peer lending og crowdfunding samt udviklingen af markedet

for green bonds.

FR og BF støtter højere grad af standardisering, men pointerer at nogle

markeder er meget komplekse, fx covered bonds, ligesom integration af

markederne kan give udfordringer inden for insolvens, selskabsret og skat.

Derfor foreslås det at starte med en

soft-law

tilgang baseret på

best prac-

tices.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

8/12

Lokale markeder for virksomheder bør fortsat kunne beholde individuelle

karakteristika for at kunne facilitere nye lokale udstedere (SMV’er) på mar-

kedet.

Et bæredygtigt set-up omkring sekuritisering bakkes op. Det er vurderingen,

at sekuritisering på nuværende tidspunkt er en dyrere fundingmodel end

traditionelle lån mod sikkerhed, hvorfor der er behov for væsentlige æn-

dringer i en markedsvenlig retning, hvis tiltagene skal have virkning for

SMV’erne.

FR og BF støtter initiativet vedrørende revision af prospektdirektivet i for-

hold til at lette kravene til prospekter, om end der skal findes den rette ba-

lance mellem en udvidelse af investorbasen og investorbeskyttelse.

FR og BF vurderer, at en harmoniseret tilgang til kreditinformation mv. for

SMV’er kan have en positiv indflydelse på disses adgang til kapitalmarke-

derne, men pointerer, at der ikke må opstå udfordringer i forhold til banker-

nes fortrolighed og databeskyttelse.

Det er endelig holdningen hos FR og BF, at de europæiske tilsynsmyndig-

heder inden for deres mandat kunne spille en stærkere koordinerende rolle

for at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold til administrative byrder som

følge af overlappende tilsyn.

Realkreditrådet (RKR)

RKR er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens intention om

at se på grundlaget for at indføre en EU-rammelovgivning for covered

bonds baseret på erfaringer fra velfungerende nationale modeller. I for-

bindelse med vedtagelsen af finansiel lovgivning i EU i kølvandet på fi-

nanskrisen er der flere eksempler på, at det unikke danske realkreditsy-

stem er kommet i klemme, fordi der lovgives med en traditionel bankmo-

del for øje. RKR mener, at Kommissionens initiativ som følge deraf kan

være en oplagt mulighed for at få beskrevet og lovfæstet, hvad der kende-

tegner et velfungerende realkreditsystem som det danske.

Dansk Aktionærforening (DAF)

DAF støtter Kommissionens forslag om at udvikle en europæisk kapital-

markedsunion, så virksomhedernes muligheder for at få finansiering bliver

øget og borgernes muligheder for at få adgang til velstrukturerede investe-

ringsmuligheder for både individuelle og kollektive investeringer øges.

DAF finder det vigtigt at huske, at Danmark og Europa allerede har en ræk-

ke institutioner, instrumenter, værktøjer og regler på kapitalmarkedsområ-

det. Det er derfor vigtigt, at kapitalmarkedsunionen ikke bliver en ny kon-

struktion med en ny samling regler, der skal eksistere ved siden af de gæl-

dende regler.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

9/12

DAF lægger vægt på, at investeringsmuligheder for forbrugere både i de ek-

sisterende markeder og i nye rammer skal have en passende forbrugerbe-

skyttelse.

Investeringsfondsbranchen (IFB)

IFB bakker op om de initiativer, som er foreslået som en del af kapitalmar-

kedsunionen.

IFB støtter op om formålet med at skabe en bredere investorbase. Initiati-

verne må være balanceret i forhold risikostyring og investorinformation.

IFB mener, at visse delegerede retsakter og forslag under forhandling er i

konflikt med formålet med grønbogen.

IFB støtter overordnet initiativet om en højere grad af standardisering, men

pointerer, at nogle markeder dog er meget komplekse, fx covered bonds, li-

gesom integration af markederne på sigt kan give udfordringer inden for in-

solvens, selskabsret og skat.

IFB støtter en revision af prospektdirektivet for at lette kravene til prospek-

ter, men fremhæver, at der bør være den rette balance mellem en udvidelse

af investorbasen og investorbeskyttelse.

IFB støtter også op om Kommissionens mere generelle initiativ om at styr-

ke investeringsmulighederne for forbrugerne, men fremhæver at nationale

regler på området er meget forskellige. Det kan derfor være nødvendigt at

se på og harmonisere grundlæggende regler som skat, forbrugerbeskyttelse

og markedsføringsregler, for at initiativet kan få fuld effekt.

Endelig opfodrer IFB til, at de europæiske tilsynsmyndigheder inden for de-

res mandat kommer til at spille en stærkere koordinerende rolle for at mod-

gå den stigende tendens til administrative byrder grundet overlappende til-

syn, dobbeltrapportering mv.

Danske Revisorer (FSR)

FSR ser positivt på, at der arbejdes på større ensretning af regelanvendelsen

for prospekter på tværs af landegrænser med en målsætning om at sikre, at

reglerne administreres ensartet og proportionalt, eksempelvis når det gælder

tilpasning af regnskabstal ved kompleks regnskabshistorie. Samtidig ønsker

FSR, at der bliver arbejdet med at sikre en højere kvalitet i de danske over-

sættelser af de regler, som udmønter prospektdirektivet.

FSR understreger, at der bør arbejdes på at harmonisere selskabsregler og

selskabsretlige regler for at sikre gennemsigtighed om selskabernes forhold

og høj kvalitet i børsnoterede virksomheders finansielle rapportering.

Dansk Erhverv (DE)

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

10/12

DE støtter op om Kommissionens grønbog, der vil styrke finansieringspro-

dukter ud over dem, bankerne tilbyder. Et kapitalmarked med diverse finan-

sieringsformer vurderes at kunne bidrage til et mere alsidigt erhvervsliv, der

giver mulighed for forskellige virksomhedsstørrelser.

DE er enige med Kommissionen i, at prospektdirektivet skal revideres og

forslår konkret, at der indarbejdes en praksis, hvor prospektomfang afspejler

størrelsen på selskabet, og hvor godkendelsesprocessen kan blive afviklet

på en mere effektiv måde, som vil gøre det lettere, billigere og mere gen-

nemskueligt at udarbejde og få godkendt et prospekt hos tilsynsmyndighe-

derne.

DE mener, at det er vigtigt at styrke markedet for sekuritisering og opfor-

drer til, at der bliver set nærmere på mulighederne for øget harmonisering af

europæiske SMV-data og udvikling af metoder, der kan minimere omkost-

ningerne ved kreditvurdering af SMV’er, eksempelvis i form af automatise-

rede systemer for kreditvurdering som i Tyskland og Norge.

Danske Regioner (DR)

DR støtter grønbogens ønske om at fremme langsigtede investeringer blandt

andet ved at fremme fonde, der understøtter dette.

LO ser i forhold til harmonisering på skatteområdet gerne, at der introduce-

res af en mindstesats for selskabsskatten i EU, da der ellers kan være en ri-

siko for, at medlemsstaterne føler sig pressede til at sænke deres nationale

selskabsskattesatser.

Dansk Industri (DI)

DI hilser Kommissionens grønbog velkommen, da formålet med en kapi-

talmarkedsunion bl.a. er at fremme investeringer for SMV’er, at åbne op for

flere kilder til finansiering og at reducere virksomhedernes omkostninger

ved at hente kapital.

DI mener, at EU skal holde sig fra harmonisering af medlemslandenes cor-

porate governance-regler, som er et område, hvor

soft law-bestemmelser

omfattet af følg-eller-forklar-princippet bør være det herskende princip, idet

medlemslandenes ledelsesmodeller mv. og virksomhedernes behov er me-

get forskellige. Derimod fremfører DI, at der er andre områder inden for

selskabsretten, hvor EU-harmonisering kan skabe værdi. Det gælder særligt

i forhold til grænseoverskridende mobilitet.

FTF

FTF støtter Kommissionens tankesæt om at stimulere virksomhedernes ad-

gang til kapital.

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

11/12

FTF understreger, at et ensartet tilsyn og regulering af alle aktørerne på fi-

nansielle marked er yderst vigtigt – både af hensyn til investorer, låntagere

og den finansielle stabilitet.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være overordnet støtte til forslaget om at fremme en kapi-

talmarkedsunion blandt medlemsstaterne, om end synet på de enkelte tiltag

varierer.

Nogle forslag må forventes at have stor bevågenhed i bestemte medlemssta-

ter. Det drejer sig for eksempel om private investeringer, hvor de mest vel-

udviklede markeder findes i Tyskland, mens UK, Frankrig og Nederlandene

umiddelbart må forventes at have en interesse i en europæisk drøftelse af

muligheder for at fremme sekuritiseringsmarkedet.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte grønbogens intention om at fremme nye mu-

ligheder for virksomheders adgang til finansiering samt at udvikle og in-

tegrere kapitalmarkederne gennem etablering af en såkaldt kapitalmar-

kedsunion for alle 28 EU-medlemsstater. Det gælder blandt andet tiltag i

retning af at øge adgangen til sammenlignelige kreditinformation om

SMV’er, hvilket vil gøre det lettere at tiltrække kapital fra investorer samt

fremme af markedet for private placeringer og langsigtede investeringer,

hvor der kan investeres i SMV’er og infrastrukturprojekter.

En endelig stillingtagen til eventuelle tiltag som opfølgning på grønbogen

må i sagens natur afvente Kommissionens fremsættelse af konkrete forslag.

Regeringen støtter en revision af prospektdirektivet med det formål at let-

te kravene til prospekter, således at det bliver mere attraktivt for blandt

andet SMV’er at benytte sig af finansiering via kapitalmarkederne. Det er

dog vigtigt, at investorerne fortsat er tilstrækkeligt beskyttede og får de

nødvendige oplysninger.

I Danmark blev der i 2013 indført nye regler for registerbaseret sekuriti-

sering med henblik på at styrke markedet for erhvervsobligationer. Rege-

ringen støtter udviklingen af et marked i EU for sekuritiseringer af høj

kvalitet med produkter, fælles standarder og transparens, som gør risici

gennemskuelige for investorerne. Eventuel ny EU-regulering bør bygge

på markedsmæssige principper, rette markedsfejl og skal fungere på al-

mindelige konkurrencemæssige vilkår. Fra dansk side vil der blive bidra-

get med relevante erfaringer på området.

For så vidt angår behovet for harmonisering inden for selskabsret, insol-

vens og virksomhedsledelse, vil eventuelle forslag fra Kommissionen

skulle analyseres nærmere inden en endelig stillingtagen. Selvom det

ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 209: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (COM(2015) 63)

12/12

endnu er uklart, hvori eventuelle tiltag vil bestå, stiller regeringen sig

umiddelbart tvivlende over for harmoniseringsbehovet på skatteområdet.

Regeringen er åben over for at vurdere grundlaget for at indføre EU-

lovgivning for covered bonds baseret på erfaringer fra velfungerende na-

tionale covered bonds-modeller. Samtidig lægger regeringen afgørende

vægt på, at et velfungerende realkreditmarked i Danmark kan opretholdes

i forbindelse med de initiativer, som Kommissionen måtte fremlægge på

dette område.

Kapitalmarkedstilsynet ligger i dag hos de nationale tilsyn, som har ind-

gående kendskab til nationale branchers særlige kendetegn. De nationale

retsområder af betydning for kapitalmarkederne er endnu ikke er harmo-

niserede (selskabsret, skat og insolvens). Regeringen støtter, at ESMA

arbejder videre inden for sit eksisterende mandat med at styrke konver-

gens i tilsynspraksis mv.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.