PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabili-

tet, lov om en garantifond for indskydere og investorer,

om værdipa-

lov

pirhandel m.v. og forskellige andre love

(Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska-

ber (BRRD) og direktiv om indskudsgarantiordninger (DGS))

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, foretages følgende

ændringer:

fodnoten

til lovens titel ændres », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU af 26. juni 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, nr. L

173, side 149 (DGSD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj

2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, nr. L 173, side 190 (BRRD)«.

1A.

Overalt i loven ændres »Finansiel Stabilitet A/S« til: »Finansiel Stabilitet«.

§ 1, stk. 1,

ændres »stk. 2-14 og 17« til: » stk. 2-14 og 16«.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Finanstilsynet kan give en tilladelse til at drive virksomhed i henhold til § 7, stk. 1, § 8,

stk. 1, og § 9, stk. 1, til et broinstitut oprettet i henhold til § 20, stk. 1, i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse i

henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af

hensyn til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber skal

dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene

for at opnå tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.«

§ 50, stk. 1,

indsættes efter

»selvpension,«: »

aldersopsparing,«.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for

genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og

2013/36/EU, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordnin-

ger, nr. L 173, side 149 (DGSD) samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, side

190.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 51, stk. 1,

ændres

»børneopsparing

og boligopsparing« til

»aldersopsparing«.

§ 67

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Generalforsamlingen eller repræsentantskabet i en sparekasse kan med to tredjedele af de

gyldigt afgivne stemmer ændre vedtægten i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-

lerselskab I til at foreskrive, at en indkaldelse til en generalforsamling eller til et repræsentant-

skabsmøde med henblik på at foretage en kapitalforhøjelse kan forkortes til 14 dage, hvis pengein-

stituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er omfattet af reglerne i denne lovs kapitel

15 a og kapitalforhøjelsen kan forhindre, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler-

selskabet I bliver nødlidende. Den generalforsamling eller det repræsentantskabsmøde, hvor ved-

tægtsændring om forkortelse af indkaldelsesvarsel, skal afholdes mindst 10 dage før den generalfor-

samling eller det repræsentantskabsmøde, hvor der stilles forslag om kapitalforhøjelse.«

§ 71 a

affattes således:

»§ 71 a.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, jf. dog § 71 b, skal ud-

arbejde og vedligeholde en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal godkendes af virksomhe-

dens bestyrelse og skal indeholde:

1) Passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af de foranstaltninger,

som virksomheden vurderer, der skal træffes for at genoprette den finansielle situation i

virksomheden, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af denne og et bredt udvalg

af genopretningsmodeller.

2) En række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevant for

virksomheden.

Stk. 2.

Den efter stk. 1 udarbejdede genopretningsplan skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstil-

synet har fra modtagelsen af genopretningsplanen 6 måneder til at foretage en vurdering af genop-

retningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant, forelægge genopretningsplanen for eventuel-

le kompetente myndigheder i andre lande inden for den Europæiske Union og i lande som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende.

Stk. 3.

Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme

med anbefalinger til Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.

Stk. 4.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdsmæssige krav til genopretningspla-

ner.«

Efter § 71 a indsættes:

»§ 71 b.

I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor mo-

dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en finansiel

holdingvirksomhed, skal modervirksomheden udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretnings-

plan. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har en datter-

virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af

koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke foranstaltninger, virksomheden vurderer, der skal træf-

fes for at genoprette den finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirksom-

hed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i en eller flere af

disse. § 71 a, stk. 1 og 2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på den øverste

modervirksomhed og for koncerngenopretningsplanen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et

pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes en genopretnings-

plan i henhold til § 71 a.

Stk. 3.

Finanstilsynet fremsender koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) De kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet.

2) De kompetente myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er belig-

gende, hvis planen vurderes at være relevant for den pågældende filial.

3) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lan-

de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvik-

ling af koncernen.

4) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lan-

de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvik-

ling af dattervirksomhederne.

Stk. 4.

Finanstilsynet gennemgår med Finansiel Stabilitet og de i stk. 3 nævnte myndigheder kon-

cerngenopretningsplanen og vurderer, om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2, fastsatte

krav med henblik på at træffe en fælles beslutning om koncerngenopretningsplanen inden for 4 må-

neder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncerngenopretningsplanen.

Stk. 5.

Hvis de i stk. 3 nævnte myndigheder ikke inden for 4 måneder efter Finanstilsynets frem-

sendelse af koncerngenopretningsplanen har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 4, eller om foran-

staltninger i medfør af § 71 c, stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslutning herom. Finanstilsynet

underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet samt de i stk. 3 nævnte myndigheder

om denne beslutning. Såfremt en af de i stk. 3, nr. 1-4, nævnte myndigheder har indbragt sagen for

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde beslutningen og herefter træf-

fe beslutning i overensstemmelse hermed.

Stk. 6.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdsmæssige krav til koncerngenopret-

ningsplaner.

§ 71 c.

Finanstilsynet underretter virksomheden eller koncernens modervirksomhed, såfremt Fi-

nanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen eller koncerngenopretningsplanen har væsentlige

mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse. Virksomheden skal senest 2

måneder efter underretningen forelægge en revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan for-

længe fristen med op til én måned.

Stk. 2.

Hvis virksomheden ikke inden for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis

den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold til stk. 1 påpegede mangler og

hindringer, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at

a) nedbringe virksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,

b) muliggøre rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger,

c) revidere virksomhedens strategi og struktur,

d) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forberede de centrale forretningsområders og

kritiske funktioners modstandsdygtighed eller

e) foretage ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur.«

§ 177 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 177 a.

I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor mo-

dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en finansiel

holdingvirksomhed, som mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinsti-

tut eller et fondsmæglerselskab I, finder § 243 a og § 243 c anvendelse.

Stk. 2.

Opfylder en modervirksomhed som nævnt i stk. 1 betingelserne for at Finanstilsynet kan

anvende en eller flere af de i § 243 a eller § 243 c nævnte foranstaltninger, skal Finanstilsynet høre

de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet samt underrette Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed, inden en foranstaltning efter § 243 a eller § 243 c påbydes modervirksomheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myndighed efter stk. 1 en høring som nævnt i

§ 177 b, stk. 2, skal Finanstilsynet afgive sin vurdering af den påtænkte foranstaltnings indvirkning

på koncernen inden for tre arbejdsdage efter modtagelsen.

Stk. 4.

Såfremt mere end én kompetent myndighed i tilsynskollegiet ønsker at foretage en eller

flere foranstaltninger efter § 243 a eller § 243 c i en koncern, som omfattet af stk. 1, vurderer Fi-

nanstilsynet i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, om det er mest

hensigtsmæssigt at udpege den samme midlertidige administrator, jf. § 243 c, for alle berørte virk-

somheder, eller at koordinere anvendelsen af en eller flere foranstaltninger i § 243 a på mere end en

virksomhed. Finanstilsynet og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet skal tilstræbe at

nå en fælles beslutning senest 5 arbejdsdage efter den i stk. 2 nævnte høring. Opnås en fælles be-

slutning fremsender Finanstilsynet denne til modervirksomheden.

Stk. 5.

Foreligger der ikke senest 5 arbejdsdage efter den i stk. 2 nævnte høring en fælles beslut-

ning, jf. stk. 4, træffer Finanstilsynet selv beslutning om anvendelse af en eller flere foranstaltnin-

ger, jf. § 243 a eller § 243 c, over for modervirksomheden. Finanstilsynet underretter modervirk-

somheden samt de kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om denne beslutning. Finanstilsynet

skal udskyde beslutningen samt beslutninger efter stk. 2, såfremt en af de kompetente myndigheder

i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og skal herefter

træffe beslutning i overensstemmelse hermed.«

10.

Efter § 177 a indsættes:

»§ 177 b.

Hvor en eller flere dattervirksomheder, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller

et fondsmæglerselskab I, er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed inden

for Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-

de er konsoliderende myndighed for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne

for anvendelse af § 243 a eller § 243 c er opfyldt i relation til en eller flere dattervirksomheder, høre

den konsoliderende myndighed, inden Finanstilsynet påbyder dattervirksomheden at foretage en

eller flere foranstaltninger efter § 243 a eller § 243 c. Finanstilsynet underretter den konsoliderende

myndighed samt de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.

Stk. 2.

I en koncern, hvor det konsoliderende tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, jf. stk. 1, kan Fi-

nanstilsynet træffe beslutning om anvendelse af en eller flere foranstaltninger, jf. § 243 a eller § 243

c, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, som er underlagt til-

syn af Finanstilsynet, hvis en fælles beslutning som nævnt i § 177 a, stk. 4, ikke foreligger inden

den i § 177 a, stk. 4, fastsatte frist. Finanstilsynet underretter pengeinstituttet, realkreditinstituttet

eller fondsmæglerselskabet I om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, så-

fremt sagen er indbragt for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslut-

ning i overensstemmelse hermed.«

11.

§ 182, stk. 1,

indsættes efter

»dattervirksomheder«: »,

jf. dog § 182 b«.

12.

Efter § 182 a indsættes:

»§ 182 b.

Virksomheder inden for samme koncern, som enten er pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinstitutter eller finansielle holdingvirksomheder med

mindst en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I

eller et finansieringsinstitut, kan med Finanstilsynets tilladelse, jf. stk. 3, indgå aftale om finansiel

støtte til en eller flere af aftalens parter, hvis en af parterne efterfølgende kommer i en situation,

hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 15 a er opfyldt. En aftale om koncernintern finansiel

støtte skal være forenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel støtte som omfattet af stk. 1 skal de

virksomheder, som er parter i aftalen, handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern finansiel

støtte skal endvidere opstille principper for beregning af det vederlag, der skal betales for transakti-

oner i henhold til aftalen.

Stk. 3.

En ansøgning om tilladelse til indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf.

stk. 1, skal indsendes til Finanstilsynet af modervirksomheden i koncernen, når modervirksomheden

er beliggende i Danmark og under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde

udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om hvilke virksomheder, der påtænker at deltage i afta-

len samt andre oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om aftalen er for-

enelig med de i § 182 d fastsatte betingelser.

Stk. 4.

Finanstilsynet fremsender straks den i henhold til stk. 3 udarbejdede ansøgning om tilladel-

se til at indgå aftale om koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndigheder for hver af de

dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen med henblik på at nå frem til en fælles beslut-

ning.

Stk. 5.

Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til

den påtænkte aftale, hvis aftalen vurderes at være forenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser for

at yde koncernintern finansiel støtte.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen

af den påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for uforenelig med de i §

182 d fastsatte betingelser for at yde koncernintern finansiel støtte.

Stk. 7.

Finanstilsynet skal efter modtagelse af den i stk. 3 nævnte ansøgning sammen med de i stk.

4 nævnte myndigheder inden for 4 måneder arbejde på at nå en fælles beslutning om ansøgningen.

Opnås en fælles beslutning sender Finanstilsynet denne til virksomheden.

Stk. 8.

Såfremt der ikke inden for tidsfristen på 4 måneder, jf. stk. 7, foreligger en fælles beslut-

ning, træffer Finanstilsynet selv beslutning om ansøgningen. Finanstilsynet underretter virksomhe-

den og myndighederne, jf. stk. 4, om beslutningen.

Stk. 9.

Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, såfremt en af de i stk. 4 nævnte myndigheder har

indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og skal herefter træffe beslutning i over-

ensstemmelse hermed.

§ 182 c.

Når Finanstilsynet har givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel støtte i hen-

hold til stk. 1, skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at del-

tage i aftalen.

Stk. 2.

Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel

støtte, aflægger hvert år beretning for kapitalejerne om, hvordan aftalen fungerer og om gennemfø-

relsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.

§ 182 d.

En virksomhed må kun yde koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den

indgåede aftale, jf. § 182 b, stk. 1, til en virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 15 a om

tidlig indgriben, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansielle støtte afhjælper de væ-

sentlige finansielle problemer i den støttemodtagende virksomhed.

2) Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle

stabilitet i koncernen som helhed, eller i en af virksomhederne, og er i den støtteydende

virksomheds interesse.

3) Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markedsmæssige vilkår, herunder mod veder-

lag, jf. § 182 b, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne finansielle støtte bliver erlagt,

herunder at lånet bliver tilbagebetalt af den støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er

ydet i form af et lån.

5) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i

den støtteydende virksomhed.

6) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finan-

sielle stabilitet, i særdeleshed i det land inden for Den Europæiske Union, eller et land som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den støtteydende virksom-

hed er hjemmehørende.

7) Den støtteydende virksomhed opfylder kapital- og likviditetskravene på tidspunktet for

ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af støtten medfører ikke, at kra-

vene overtrædes, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myndighed i det land in-

den for Den Europæiske Union, eller et land som Unionen har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, som på individuelt niveau er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende

virksomhed, har givet særskilt tilladelse hertil.

8) Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne fi-

nansielle støtte kravene til store eksponeringer.

9) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ikke ændrer mulighederne for afvikling af

den støtteydende virksomhed.

§ 182 e.

Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed træffer beslutning om at yde koncernintern

finansiel støtte i henhold til aftalen herom, hvis betingelserne i § 182 d er opfyldt. Bestyrelsen for

den støttemodtagende virksomhed træffer beslutning om at acceptere koncernintern finansiel støtte i

henhold til aftalen.

Stk. 2.

Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed skal forud for ydelse af koncernintern finan-

siel støtte i henhold til en godkendt aftale herom underrette:

1) Finanstilsynet.

2) Den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1.

3) Den kompetente myndighed for den støttemodtagende koncernenhed, hvis denne ikke er

omfattet af nr. 1 eller 2.

4) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 3.

Underretning i henhold til stk. 2 skal indeholde bestyrelsens begrundede beslutning, jf. stk.

1, samt detaljerede oplysninger om den påtænkte koncerninterne finansielle støtte, herunder en kopi

af aftalen om koncernintern finansiel støtte.

Stk. 4.

Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelse af underretning, jf. stk. 1, og modtagelsen

af de påkrævede oplysninger, jf. stk. 3, 5 arbejdsdage til at forbyde eller begrænse den koncernin-

terne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne i § 182 d ikke er opfyldt.

Stk. 5.

Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne fi-

nansielle støtte skal omgående meddeles til:

1) Den konsoliderede tilsynsmyndighed, hvis dette ikke er Finanstilsynet.

2) Den kompetente myndighed for den virksomhed, der modtager støtten.

3) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Stk. 6.

Hvis Finanstilsynet ikke inden for den i stk. 4 anførte frist accepterer, forbyder eller be-

grænser den koncerninterne finansielle støtte, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i overens-

stemmelse underretningen.

Stk. 7.

Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte sendes til de i stk. 2 nævn-

te myndigheder. Finanstilsynet underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemmerne af afviklingskollegiet, såfremt Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med kon-

cernen.

§ 182 f.

En virksomhed, der deltager i en aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. § 182 b, skal

på sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og

CVR-numre eller lignende på de virksomheder, der er parter i aftalen.

Stk. 2.

Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørel-

sen af årsrapporten og oftere, hvis der sker ændringer i løbet af året. Artikel 431-434 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse.«

13.

§ 206

affattes således:

»§

206.

Sammenlægges et pengeinstitut eller et realkreditinstitut med et andet pengeinstitut eller

et realkreditinstitut, eller sker der lignende hændelser omfattet af § 204, skal pengeinstituttet eller

realkreditinstituttet orientere indskyderne eller investorerne om disse påtænkte tiltag, senest en må-

ned inden dette får retsvirkning, såfremt hændelsen får betydning for indskydernes og investorernes

dækning efter lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Finanstilsynet kan give tilladelse til

en forkortelse af fristen.«

14.

§ 224, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »kravene til at få«: »og opretholde«.

15.

§ 224

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6.

Opfylder et pengeinstitut eller realkreditinstitut ikke likviditetskravet i § 152, stk. 1, eller

§ 153, stk. 1, eller artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og

har det ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan

Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner

det nødvendigt.

Stk. 7.

Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I anses for nødlidende, så-

fremt Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til stk. 1, nr. 2, eller stk. 6, eller såfremt Fi-

nanstilsynet skal inddrage tilladelsen i henhold til § 225, stk. 1, eller såfremt situationen kræver, at

der gives ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten antager en af følgende

former og gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi og opretholde

den finansielle stabilitet:

1) Statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks National-

bank.

2) Statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser.

3) Tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel,

der er konstateret ved nationale stresstests eller stresstests gennemført på EU-plan.

Stk. 8.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I anses for forventeligt

nødlidende, såfremt Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæg-

lerselskabet I i nær fremtid vil opfylde betingelserne for, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i

henhold til stk. 1, nr. 2, eller stk. 6, eller såfremt Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen i henhold

til § 225, stk. 1.

Stk. 9.

En koncern anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når koncernen overtræder,

eller der er objektive kriterier til støtte for, at koncernen i nær fremtid vil overtræde de konsolidere-

de tilsynskrav på en måde, der berettiger, at Finanstilsynet træffer foranstaltninger, herunder for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksempel foranstaltninger som følger af, at koncernen har lidt eller sandsynligvis vil lide tab, som

opsluger hele eller en betydelig del af koncernens kapitalgrundlag.

Stk. 10.

Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmægler-

selskab I eller en koncern anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende efter høring af Finan-

siel Stabilitet.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 11.

16.

§ 242

indsættes efter »kreditinstitutter«: », investeringsselskaber«.

17.

Efter § 243 før kapitel 16 indsættes:

»Kapitel 15 a

Tidlig indgriben

Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

§ 243 a.

Overtræder eller er det sandsynligt at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I i nær fremtid vil overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør af

loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-

synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, afsnit II i direktiv 2014/65/EU om

markeder for finansielle instrumenter eller artikel 3-7, 14-17, samt 24-26 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, kan

Finanstilsynet påbyde virksomheden at foretage en eller flere af foranstaltningerne i stk. 2 og 3,

inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det skønnes

nødvendigt.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomheden at

1) iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med

§§ 71 a og 71 b,

2) udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsynet,

3) indkalde den øverste myndighed,

4) et eller flere medlemmer af bestyrelse eller direktion nedlægger hvervet, jf. § 64,

5) udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om omstrukturering af virksomhedens

gæld,

6) ændre sin forretningsstrategi,

7) ændre sin retlige eller operationelle struktur, eller

8) kontakte potentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af virksomheden.

Stk. 3.

Ved indkaldelse af virksomhedens øverste myndighed, jf. stk. 2, nr. 3, fastsætter Finanstil-

synet dagsordenen. Selskabslovens §§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt.

Efterkommer en virksomhed ikke et påbud efter stk. 2, nr. 3, kan Finanstilsynet på vegne af virk-

somheden indkalde virksomhedens øverste myndighed og fastsætte dagsordenen herfor. Selskabs-

lovens §§ 89, 90, 91 og 93 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.

§ 243 b.

Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et

pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I at nedlægge hvervet, såfremt virk-

somhedens finansielle situation forværres betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige

overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan træffe en foranstaltning i henhold til stk. 1, såfremt foranstaltningerne i

§ 243 a ikke er tilstrækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse eller medlemmer heraf skal ske i overensstemmel-

se med denne lov, regler udstedt i medfør af loven, selskabsloven, regler udstedt i medfør af sel-

skabsloven og virksomhedens vedtægter.

Midlertidig administrator

§ 243 c.

Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-

skab I at indsætte en eller flere midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, såfremt pengeinstitut-

tets, realkreditinstituttets eller fondsmæglerselskabet I’s finansielle situation forværres betydeligt,

eller der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning, og det vurde-

res, at et påbud efter § 243 b ikke er tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens finansielle situa-

tion.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan påbyde virksomheden, at

1) den midlertidige administrator træder i den samlede bestyrelses sted, eller

2) den midlertidige administrator bistår bestyrelsen i dennes arbejde.

Stk. 3.

Denne lovs og selskabslovens bestemmelser om en virksomheds bestyrelse finder med de

fornødne tilpasninger anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted, jf.

stk. 2, nr. 1.

Stk. 4.

Senest på tidspunktet for påbuddet, jf. stk. 1, skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere

rammer for den midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke handlinger og beslutninger den

midlertidige administrator skal forelægge Finanstilsynet til godkendelse. Indkaldelse af virksomhe-

dens øverste myndighed kræver altid Finanstilsynets forudgående godkendelse. Finanstilsynet kan

løbende ændre rammerne for den midlertidige administrators arbejde, såfremt Finanstilsynet skøn-

ner det nødvendigt for at genoprette virksomhedens finansielle situation. Finanstilsynet kan beslut-

te, at den midlertidige administrator skal rapportere til Finanstilsynet.

Stk. 5.

En midlertidig administrator udpeges for en periode op til ét år. Denne periode kan i særli-

ge tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en forlængelse over for virk-

somhedens kapitalejere. En midlertidig administrator, jf. stk. 2 og 3, kan til enhver tid afsættes af

Finanstilsynet.

Stk. 6.

Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige administrator er uvildig og besidder de nødvendi-

ge kompetencer til at varetage opgaven.

Stk. 7.

En midlertidig administrator, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft uagt-

somt har påført virksomheden tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder, når skaden er tilføjet

kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsynet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administra-

tors handlinger efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

Stk. 8.

Bestemmelsen i § 117 finder tilsvarende anvendelse for en midlertidig administrator.

Stk. 9.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den midlertidige administrator.«

18.

Efter § 258 indsættes før afsnit VIII som nyt kapitel:

»Kapitel 17

Afviklingsplanlægning

Afviklingsplaner

§ 259.

Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal have udarbejdet en

afviklingsplan jf. dog § 260. Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finan-

siel Stabilitet. Afviklingsplanen skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) indeholde de afviklingsforanstaltninger, som det vurderes, vil finde anvendelse ved virk-

somhedens afvikling, jf. § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder,

2) tage højde for relevante scenarier, herunder at en virksomheds sammenbrud kan skyldes

konkrete forhold i virksomheden eller være en følge af en periode med generel finansiel

ustabilitet, herunder begivenheder der berører hele det finansielle system,

3) indeholde en analyse af, hvordan og hvornår en virksomhed på de i planen fastsatte betin-

gelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der

forventes at kunne betragtes som sikkerhed, og

4) indeholde modeller for, hvordan de i kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på

virksomheden.

Stk. 2.

Ved udarbejdelse af en afviklingsplan efter stk. 1 for et systemisk vigtigt finansielt institut

og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310, skal der ske høring af Danmarks

Nationalbank.

Stk. 3.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan, når det er relevant, forelægge afviklingsplanen

for eventuelle kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggen-

de.

Stk. 4.

Finanstilsynet fremsender, efter vedtagelsen i henhold til stk. 1, den endelige afviklings-

plan til Finansiel Stabilitet. For virksomheder omfattet af stk. 2, fremsendes afviklingsplanen end-

videre til Danmarks Nationalbank.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og

vedligeholdelsen af afviklingsplaner, samt samarbejdet mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabili-

tet, jf. stk. 1.

§ 260.

For en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksom-

heden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en finansiel holding-

virksomhed, udarbejdes og vedligeholdes en koncernafviklingsplan. Koncernafviklingsplanen ved-

tages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, og i samarbejde med dattervirksom-

hedernes afviklingsmyndigheder, samt efter høring af eventuelle afviklingsmyndigheder i andre

lande inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansiel-

le holdingvirksomheder, der mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkredit-

institut eller et fondsmæglerselskab I.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et

pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbejdes en afviklingsplan i

henhold til § 259.

Stk. 3.

En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete foranstaltninger til afvikling af koncer-

nen som helhed samt afvikling af de virksomheder og filialer, som indgår i koncernen.

Stk. 4.

§ 259 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på koncernafviklingspla-

ner.

Stk. 5.

Hvis relevant fremsender Finanstilsynet oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af

koncernafviklingsplanen til:

1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

2) Finansiel Stabilitet

3) Dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt det er rele-

vant for den pågældende filial.

5) De relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv 2013/36/EU.

6) Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor en finansiel holdingvirksomhed er etab-

leret.

Stk. 6.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet gennemgår med de i stk. 5 nævnte myndigheder kon-

cernafviklingsplanen og vurderer, om planen opfylder de i stk. 3 og 4 fastsatte krav med henblik på

at nå en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for 4 måneder efter Finanstilsynets

fremsendelse af denne.

Stk. 7.

Hvis myndighederne, omfattet af stk. 5, ikke inden for 4 måneder efter Finanstilsynets

fremsendelse af koncernafviklingsplanen har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6, træffer Finanstil-

synet beslutning om koncernafviklingsplanen. Finanstilsynet underretter koncernens modervirk-

somhed samt de i stk. 5 nævnte myndigheder om beslutningen. Såfremt en af de i stk. 5, nr. 3-5,

nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstil-

synet udskyde sin beslutning indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed forelig-

ger og herefter træffe beslutning i overensstemmelse hermed.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og

vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner, samt samarbejdet imellem Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet jf. stk. 1, 3 og 4.

§ 261.

Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed eller en modervirksomhed at bistå med udarbej-

delsen og vedligeholdelsen af virksomhedens eller modervirksomhedens afviklingsplan eller kon-

cernafviklingsplan, herunder påbyde virksomheden eller modervirksomheden at indsende alle rele-

vante oplysninger.

Stk. 2.

Hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved udarbejdelsen af en afviklingsplan eller en

koncernafviklingsplan identificerer eventuelle væsentlige hindringer for virksomhedens eller mo-

dervirksomhedens afvikling, jf. §§ 262 og 263, skal Finanstilsynet kræve, at virksomheden eller

modervirksomheden i nødvendigt og forholdsmæssigt omfang iværksætter relevante foranstaltnin-

ger med henblik på at fjerne sådanne hindringer i overensstemmelse med §§ 264, 265, 265 a og 265

Vurdering af afviklingsmuligheder

§ 262.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af afvik-

lingsplanen, jf. § 259, i hvilket omfang en virksomhed kan afvikles.

Stk. 2.

For et systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut,

jf. §§ 308 og 310, skal der ske høring af Danmarks Nationalbank om vurderingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Vurderingen efter stk. 1 skal endvidere ske efter høring af afviklingsmyndighederne i de

lande, hvor virksomheden har væsentlige filialer, hvis det er relevant for den pågældende filial.

Stk. 4.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om de forhold og kriterier, som Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet skal undersøge i medfør af stk. 1, med henblik på vurderingen af af-

viklingsmulighederne.

§ 263.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af koncern-

afviklingsplanen, jf. § 260, i hvilket omfang en koncern kan afvikles.

Stk. 2.

Vurderingen efter stk. 1 skal ske sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe-

der, de kompetente myndigheder for dattervirksomhederne samt afviklingsmyndighederne i de lan-

de, i hvilke væsentlige filialer er beliggende, såfremt det er relevant for den pågældende filial.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om de forhold og kriterier, som Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet skal undersøge i medfør af stk. 1, med henblik på vurderingen af af-

viklingsmulighederne.

Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling

§ 264.

Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulighe-

derne for en virksomhed, jf. § 262, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågælden-

de virksomhed, underretter Finanstilsynet skriftligt virksomheden og eventuelle andre afviklings-

myndigheder i de lande, i hvilke der ligger væsentlige filialer, herom.

Stk. 2.

Virksomheden skal senest 4 måneder efter, at en denne har modtaget en underretning i

henhold til stk. 1, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at

afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer, som følger af underretningen. Finanstilsy-

net og Finansiel Stabilitet vurderer, om de pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper eller

fjerner de pågældende afviklingshindringer.

Stk. 3.

Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af en virksomhed foreslåede foran-

staltninger i henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kan

Finanstilsynet:

1) Påbyde virksomheden at gennemgå koncerninterne finansieringsordninger, eller genoverveje

fraværet af sådanne, udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller serviceaftaler med tredje-

mand til dækning af kritiske funktioner.

2) Påbyde virksomheden at begrænse dennes maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer.

3) I specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis stille krav om yderligere oplysninger, som er

relevante i forbindelse med afvikling.

4) Påbyde virksomheden at afhænde bestemte aktiver.

5) Påbyde virksomheden at begrænse eller indstille eksisterende eller påtænkte aktiviteter.

6) Begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller sal-

get af nye eller eksisterende produkter.

7) Påbyde at virksomheden eller en dattervirksomhed, som virksomheden kontrollerer enten di-

rekte eller indirekte, forenkles gennem ændringer af dennes retlige eller operationelle struk-

tur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktio-

ner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer.

8) Påbyde virksomheden at oprette en finansiel holdingvirksomhed.

9) Påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at udstede nedskrivningsegnede passi-

ver for at opfylde kravene i § 266.

10) Påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I at træffe andre foranstaltninger for at

leve op til kravet om nedskrivningsegnede passiver i henhold til § 266, herunder navnlig

forsøge at genforhandle de nedskrivningsegnede passiver, hybride kernekapitalinstrumenter

eller supplerende kapitalinstrumenter, som pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I har

udstedt, med henblik på at sikre at Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets eventuelle be-

slutning om at nedskrive eller konvertere de pågældende passiver eller instrumenter foreta-

ges i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, som de pågældende passiver eller instru-

menter henhører under, jf. § 265 b.

11) Hvor virksomheden er en dattervirksomhed af en blandet holdingvirksomhed, jf. artikel 4,

stk. 1, nr. 22, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, påbyde den blan-

dede holdingvirksomhed at oprette en særskilt finansiel holdingvirksomhed til at overtage

styringen med virksomheden, hvis dette er nødvendigt for at lette afviklingen og undgå, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelsen af de afviklingsværktøjer og beføjelser, som følger af kapitel 4 i lov om re-

strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, får negative konsekvenser for

koncernens ikke-finansielle del.

Stk. 4.

Virksomheden skal inden for en måned efter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 3 fore-

lægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.

Stk. 5.

Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspende-

res som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning, indtil foranstaltningerne, jf. stk. 2, eller på-

buddene, jf. stk. 3, med henblik på at afhjælpe eller fjerne de anførte afviklingshindringer er gen-

nemført.

Stk. 6.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3 opregnede foran-

staltninger og omstændighederne for anvendelsen af disse.

§ 265.

Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmulighe-

derne for en koncern, jf. § 263, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende

koncern, udarbejder og forelægger Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabilitet i samarbej-

de med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og efter høring af de kompetente myndigheder, en

rapport til:

1) Modervirksomheden.

2) Finansiel Stabilitet.

3) Dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.

4) Eventuelle andre afviklingsmyndigheder i lande, hvor væsentlige filialer er beliggende.

Stk. 2.

§ 264 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på koncerner.

Stk. 3.

Rapporten i henhold til stk. 1 skal

1) analysere væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udø-

velse af afviklingsbeføjelserne over for koncernen, jf. kapitel 4 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder,

2) indeholde overvejelser om konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel, og

3) anbefale forholdsmæssige og målrettede foranstaltninger, som efter Finanstilsynets vurde-

ring er nødvendige eller egnede til at fjerne de pågældende hindringer.

Stk. 4.

Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 kan mo-

dervirksomheden til Finanstilsynet indsende bemærkninger og forslag til alternative foranstaltninger

til afhjælpning af de hindringer, der er påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Finanstilsynet medde-

ler modervirksomhedens bemærkninger og forslag til Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4,

nævnte myndigheder.

Stk. 5.

Finanstilsynet gennemgår inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af en

meddelelse i henhold til stk. 4, 2. pkt., modervirksomhedens bemærkninger og forslag med Finan-

siel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder med henblik på at nå en fælles beslut-

ning om anvendelsen af foranstaltninger, jf. § 264, stk. 3. Har Finanstilsynet ikke modtaget be-

mærkninger eller forslag fra modervirksomheden, gennemgår Finanstilsynet med Finansiel Stabili-

tet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder den af Finanstilsynet udarbejdede rapport med

henblik på at nå en fælles beslutning om anvendelsen af foranstaltninger, jf. § 264, stk. 3. Dette skal

ske senest fire måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af rapporten i henhold til stk. 1.

Stk. 6.

Har Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og de myndigheder, som er omfattet af stk. 1, nr. 3

og 4, ikke inden for de i stk. 5 nævnte frister truffet en fælles beslutning om foranstaltninger, jf. stk.

4 og § 264, stk. 3, træffer Finanstilsynet beslutning om brugen af en eller flere foranstaltninger. Fi-

nanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet samt de i stk. 1, nr. 3-4,

nævnte myndigheder om denne beslutning. Såfremt en af de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndighe-

der har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutning indtil beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger og herefter

træffe beslutning i overensstemmelse hermed.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan, uanset stk. 5, beslutte, at der for hver enkelt dattervirksomhed skal fore-

tages foranstaltninger i overensstemmelse med § 264, stk. 2 og 3.

Stk. 8.

Modervirksomheden skal inden for en måned efter modtagelsen af en afgørelse, jf. stk. 5

eller stk. 6, forelægge en plan for efterlevelsen af de påbudte foranstaltninger.

Stk. 9.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 264, stk. 3, opregne-

de foranstaltninger og omstændighederne for anvendelsen af disse for koncerner.

§ 265 a.

Finanstilsynet kan selvstændigt eller efter indstilling fra Finansiel Stabilitet påbyde et

pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I at sikre, at der ikke er proceduremæssige

hindringer for nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 271 og 272 og §

16 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og for nedskrivning og

konvertering ved bail-in i henhold til § 23 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder, herunder særligt at generalforsamlingen har givet bestyrelsen den nødvendige be-

myndigelse til at udstede tilstrækkelige nye kapitalandele eller andre ejerskabsinstrumenter til at

sikre en effektiv gennemførelse af konverteringen af forpligtelser til egenkapital. Selskabslovens §

76 finder ikke anvendelse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingselskaber, blandede holdingsel-

skaber og blandede holdingselskaber, der er etableret i Den Europæiske Union.

Stk. 3.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for finansielle moderholdingselskaber i Danmark, fi-

nansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede moderholdingselskaber i Danmark og blan-

dede finansielle moderselskaber i Unionen.

Stk. 4.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter, der etableret i Unionen,

hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et

selskab nævnt i stk. 2 og 3, som indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grund-

lag.

§ 265 b.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at kontrakter,

som virksomheden har udstedt eller indgår efter den xx2015 [ikrafttræden af denne bestemmelse],

og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter modparten

anerkender, at forpligtelsen, som aftalen omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets eller

Finansiel Stabilitets nedskrivning og konverteringsbeføjelser, jf. §§ 271 og 272 samt §§ 16 og 23 i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Ligeledes skal kontrakterne

indeholde bestemmelser, hvorefter modparten anerkender at være bundet af enhver nedbringelse af

hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets

eller Finansiel Stabilitets udøvelse af disse beføjelser.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in jf. § 24, stk. 2, i lov

om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller hvis der er tale om beretti-

gede indskud, jf. § 12, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om de relevante kon-

traktbestemmelsers eksigibilitet og virkning.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at de pågæl-

dende kontraktbestemmelser er bindende for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med

vilkårene.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingselskaber, blandede holding-

selskaber og blandede holdingselskaber, der er etablerede i Unionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 5.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle moderholdingselskaber i Danmark,

finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede moderholdingselskaber i Danmark og blan-

dede finansielle moderselskaber i Unionen.

Stk. 6.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter, der etableret i Unionen,

hvis finansieringsinstituttet er et datterselskab af et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et sel-

skab nævnt i stk. 2 og 3, som indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.

Stk. 7.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet vurderer, at de

omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivning eller konverte-

ring med hjemmel lovgivningen i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er ind-

gået med det pågældende tredjeland.

Stk. 8.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om den række af forpligtelser,

som undtagelsen i stk. 7 finder anvendelse på, og om indholdet af de i stk. 1 nævnte kontraktbe-

stemmelser.

§ 265 c.

Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 243 a - § 243 c udgør ikke i sig selv en fyl-

destgørelsesgrund eller insolvensbehandling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdi-

papirhandel m.v., såfremt den berørte virksomhed eller enhed fortsat opfylder kontraktens væsentli-

ge materielle forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt krav om sikkerheds-

stillelse.

Stk. 2.

Hvis den berørte virksomhed eller enhed fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtel-

ser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt krav om sikkerhedsstillelse, vil et påbud i

medfør af §§ 243 a - 243 c, eller foranstaltninger der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv

berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at

1) ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kontrakten,

2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhøren-

de virksomheden eller enheden, eller

3) udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktslige rettigheder i øvrigt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af en dattervirksomhed,

såfremt modervirksomheden eller en anden virksomhed i koncernen garanterer eller understøtter

dattervirksomhedens forpligtelser, samt for kontrakter indgået af et koncernforbundet selskab, som

indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en foranstaltning svarende til foranstaltninger-

ne i §§ 243 a - 243 c er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har

indgået aftale med på det finansielle område.

Nedskrivningsegnede passiver

§ 266.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et krav til

nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet kravet til

størrelsen af de nedskrivningsegnede passiver for pengeinstituttet, realkreditinstituttet og fonds-

mæglerselskabet I. Kravet fastsættes individuelt for de enkelte dattervirksomheder i en koncern.

Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en procentdel af de samlede passiver.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet konkret beslutte, at virksomheder

omfattet af § 5, stk. 1, nr. 6 og nr. 10, skal opfylde kravet.

Stk. 3.

Finanstilsynet skal undtage realkreditinstitutter fra at opfylde kravet om nedskrivningseg-

nede passiver, idet realkreditinstitutter vil blive afviklet ved anvendelse af én eller flere af følgende

afviklingsprocedurer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) virksomhedssalg, jf. § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder m.v.

2) broinstitut, jf. §§ 20, 21 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der m.v.

3) adskillelse af aktiver, jf. § 22 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder m.v.

4) Konkurs, jf. §§ 27-33 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Stk. 4.

Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, der er underlagt konsolideret tilsyn, skal tilsva-

rende opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan dispensere fra det individuelle krav, jf. stk. 1, for en modervirksomhed

omfattet af stk. 3, såfremt

1) koncernen opfylder kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau, og

2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af individuelle kapitalkrav på modervirk-

somheden, jf. artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

Stk.

6. Finanstilsynet kan dispensere fra det individuelle krav, jf. stk. 1, samt kravet, jf. stk. 2, for

en dattervirksomhed, såfremt

1) dattervirksomheden indgår i en koncern under konsolideret tilsyn, hvor dens modervirk-

somhed er et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, og

2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af individuelle kapitalkrav på dattervirk-

somheden, jf. artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan dispensere for kravet i stk. 1 for broinstitutter som omhandlet i §§ 20-

21 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

§ 267.

Nedskrivningsegnede passiver består af kapitalgrundlaget samt nedskrivningsegnede for-

pligtelser, som opfylder følgende betingelser:

1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år.

2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat.

3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med midler, der ikke direkte eller indirekte er

finansieret af pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.

4) Forpligtelsen ikke er en forpligtelse over for pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-

mæglerselskabet I selv, og pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I

ikke har stillet sikkerhed eller garanti for forpligtelsen.

5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foranstillet de simple kreditorer i konkursorde-

nen, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og kapitel

10 i konkursloven.

§ 268.

Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet kravet til nedskrivningsegnede

passiver for et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I, eller for virksomheder og

koncerner, som omfattes i henhold til § 266, stk. 2 og 3, på et konsolideret niveau, på baggrund af

en konkret vurdering af følgende kriterier:

1) Virksomheden kan afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne.

2) Virksomheden har, såfremt bail-in anvendes, tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til

at sikre, at tabene kan absorberes, og virksomhedens egentlige kernekapital kan genoprettes til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et niveau hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse, og hvor en tilstrækkelig

markedstillid bevares.

3) Virksomheden har tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til, såfremt undtagelse af vis-

se kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in, at sikre, at tabene kan ab-

sorberes, og en virksomheds egentlige kernekapital kan genoprettes til et niveau hvor virksom-

heden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse.

4) Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

5) I hvilket omfang indskudsgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afviklingen i

henhold til § 2 b i lov om garantifond for indskydere og investorer.

6) I hvilket omfang det forhold, at virksomheden er nødlidende, har en negativ indvirkning på

den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre finansielle virksomheder.

Stk. 2.

Finanstilsynet meddeler virksomheden kravet til størrelsen af de nedskrivningsegnede pas-

siver fastsat på baggrund af kriterierne i stk. 1. Finanstilsynet kan stille krav om, at kravet til ned-

skrivningsegnede passiver helt eller delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverteres.

Stk. 3.

Hvis virksomheden ikke på tidspunktet for meddelelse i henhold til stk. 2 opfylder kravet

til nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet under hensyntagen til sagens karakter og

de konkrete omstændigheder en frist til opfyldelse heraf.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver for moder-

virksomheder på konsolideret niveau fastsætte kravet i overensstemmelse med en fælles beslutning

truffet af de kompetente myndigheder for den enkelte dattervirksomhed. Den fælles beslutning skal

foreligge inden for 4 måneder. Hvis der ikke inden for 4 måneder er truffet en fælles beslutning,

træffer Finanstilsynet beslutning om kravet til nedskrivningsegnede passiver på konsolideret niveau.

Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, såfremt en af de kompetente myndigheder for den enkelte

dattervirksomhed, har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og skal herefter

træffe beslutning i overensstemmelse hermed.

Stk. 5.

Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver for datter-

virksomheder på individuel basis træffe beslutningen efter en fælles beslutning med den konsolide-

rede koncernafviklingsmyndighed. Den fælles beslutning skal foreligge inden for 4 måneder. Hvis

der ikke inden for 4 måneder er truffet en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om

kravet til nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomheden på individuelt niveau. Finanstilsy-

net skal udskyde beslutningen, såfremt den konsoliderede afviklingsmyndighed har indbragt sagen

for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse

hermed. Den konsoliderede afviklingsmyndighed kan ikke indbringe sagen for Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynets fastsatte niveau for nedskrivningsegnede passiver lig-

ger inden for et procentpoint af kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat på konsolideret ni-

veau.

§ 269.

Finanstilsynet skal kontrollere, at den enkelte virksomhed til stadighed overholder kravet

til nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1.

Stk. 2.

Konstaterer virksomheden, at kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266 og 268,

ikke er opfyldt, skal virksomheden straks underrette Finanstilsynet herom.

§ 270.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af kravet til

nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266-269, samt om samarbejdet herom mellem Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet.

Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 271.

Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere relevante kapitalin-

strumenter i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I til egentlige kernekapital-

instrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-

mæglerselskabet I ikke længere vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes.

Stk. 2.

Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, anses i relation til stk. 1 for

ikke fortsat at være levedygtigt, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet har konstate-

ret, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller forven-

teligt nødlidende, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at nogen anden foranstaltning,

herunder andre foranstaltninger iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en pas-

sende tidshorisont vil kunne forhindre, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-

skabet I bliver nødlidende.

Stk. 3.

Relevante kapitalinstrumenter nævnt i stk. 1 omfatter hybride kernekapitalinstrumenter,

som opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og

supplerende kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, som opfylder kravene i artikel 63, stk. 1, i

samme forordning.

Stk. 4.

Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse

i overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder. Denne værdiansættelse foranlediges af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsy-

net.

Stk. 5.

Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter skal foretages i overensstemmelse

med §§ 16 og 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. I forhold

til betingelsen i § 17, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedelsen. §§ 44 og 45 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for

Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til stk. 1.

Stk. 6.

Med henblik på konvertering af de nævnte relevante kapitalinstrumenter til egentlige kapi-

talinstrumenter efter stk. 1 kan Finanstilsynet kræve, at bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditinsti-

tut eller fondsmæglerselskab I til enhver tid har den fornødne bemyndigelse til at udstede et relevant

antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter.

Stk. 7.

Bestemmelsen fraviger § 76 i selskabsloven.

For koncerner

§ 272.

§ 271 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde:

1) Hvor de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en dattervirksomhed, og det relevante kapi-

talinstrument indgår i kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret niveau, og hvor den an-

svarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn med den berørte koncern og Finanstilsynet

sammen har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil

koncernen ikke fortsat være levedygtig, eller

2) hvor det relevante kapitalinstrument er udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører

tilsyn med, og det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på moderselskabsni-

veau eller på konsolideret niveau, og Finanstilsynet har konstateret, at medmindre kapitalin-

strumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig,

Stk. 2.

En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke fortsat at være levedygtig, hvis Finanstil-

synet efter høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller forvente-

ligt nødlidende, jf. § 224, stk. 9, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at nogen anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltning, herunder andre foranstaltninger iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet,

inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at koncernen bliver nødlidende.

Stk. 3.

En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres ikke, jf.

stk. 1, nr. 1, i større omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang i

modervirksomheden, der er blevet nedskrevet eller konverteret.«

19.

§ 344, stk. 1,

indsættes efter »forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«: », forordninger udstedt i medfør af [artikel

xx-xxx i] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for

genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

20.

§ 344

indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i for-

hold til samarbejdet med andre kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder [i andre lande

inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område], herunder krav til tilsynskollegier og afviklingskollegier.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

21.

§ 344

indsættes som

stk. 11-13:

»Stk. 11.

Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-

skab I ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller CRR til opretholdelse

af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med

henblik på at finde en løsning på virksomhedens situation.

Stk. 12.

Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en

risiko for, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende

eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224, stk. 6-8, og § 225, stk.

1, i relation til et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I og der ikke umid-

delbart er udsigt til en løsning i henhold til stk. 11.

Stk. 13.

Træffer Finanstilsynet afgørelse efter § 224, stk. 6-9, over for et pengeinstitut, et realkre-

ditinstitut et fondsmæglerselskab I eller en koncern om, at virksomheden eller koncernen er nødli-

dende eller forventeligt nødlidende, skal Finanstilsynet orientere erhvervs- og vækstministeren her-

om, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.«

22.

Efter § 344 c indsættes:

»§

344 d.

Finanstilsynet udfører de i kapitel 17 anførte opgaver med en passende operationel uaf-

hængighed af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i forhold til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber I.

Stk. 2.

Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse

godkender opgavernes tilrettelæggelse.«

23.

§ 345, stk. 7, nr. 2,

indsættes efter »tilsynsvirksomhed,«: »og for virksomhed efter kapitel 17.«

24.

§ 345, stk. 7, nr. 6,

ændres »og« til: »,«.

25.

§ 345, stk. 7, nr. 7,

ændres ».« til: »og«.

26.

§ 345, stk. 7,

indsættes som nyt nummer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»8) træffer beslutning i sager behandlet af Finanstilsynet, jf. kapitel 17.«

27.

§ 345, stk. 10,

ændres »stk. 7, nr. 4-6« til: »stk. 7, nr. 4-6 og 8«.

28.

§ 345, stk. 14,

ændres »stk. 7, nr. 4 og 6« til: »stk. 7, nr. 4, 6 og 8«.

29.

Efter § 351 indsættes:

»§

351 a.

Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-

skab I at udarbejde et detaljeret register over finansielle kontrakter, som den pågældende virksom-

hed har indgået.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes udarbejdelse af et register

over finansielle kontrakter, herunder hvilke finansielle kontrakter der er omfattet af registeret, jf.

stk. 1.«

30.

§ 354, stk. 6,

indsættes som nyt nummer:

»yy) Myndigheder eller lignende i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som forestår afviklingen af pengein-

stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes udar-

bejdelse af koncernafviklingsplaner.«

30A.

§ 355, stk. 2,

indsættes som nyt nummer:

»16) Den eller de midlertidige administrator der erstatter eller bistår bestyrelsen i et pengeinstitut,

et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i medfør af § 243 c, i sager der vedrører godken-

delse eller afsættelse af den midlertidige administrator.«

30B.

§ 360

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabilitets bevilling på finansloven fra pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksom-

heds andel af de i 1. pkt. omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges

altid en minimumsafgift på 2.000 kr.«

31.

§ 361, stk. 1,

indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:

»10) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I betaler årligt samlet

2.300.000 kr., og fra 2017 årligt samlet 1.500.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte

virksomheds andel af de omfattede virksomheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges

altid en minimumsafgift på 2.000 kr.«

Nr. 10-35 bliver herefter nr. 11-36.

31A.

§ 368, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 362-367« til: »§ 360, stk. 4, og §§ 362-367«.

32.

§ 372 a

ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni

2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber« til: », Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber«.

33.

§ 373, stk. 1 og 2,

ændres

»«

til:

»«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§2

I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret ved §

14 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 7 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 1 i lov nr. 721 af 25.

juni 2010, § 14 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 4 i lov nr.

273 af 27. marts 2012, § 51 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 16 i lov nr. 1287 af 19. december

2012, § 3 i lov nr. 1613 af 26. december 2013 og senest ved § 18 i lov nr. 268 af 25. marts 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»§

Finansiel Stabilitet afvikler sine eksisterende aktiviteter efter denne lov. Loven regulerer

ikke nye aktiviteter, der måtte etableres i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder m.v.«

§§ 3

5-12

ophæves.

Efter § 12 indsættes:

»§

12 a.

Finansiel Stabilitet og Det Private Beredskab har udarbejdet endeligt regnskab for om-

kostninger forbundet med Finansiel Stabilitets overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør

af reglerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Den resterende afvikling sker herefter på sta-

tens regning og risiko.«

§§ 13-16

16 e-16 p

ophæves.

Efter § 16 p indsættes:

»§

16 q.

Som led i Finansiel Stabilitets overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør af reg-

lerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af 27. marts 2012, kan Finansiel Stabilitet til dets

datterselskaber, der har overtaget aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut, yde tilstrække-

lig kapital og tildele likviditet til datterselskabet med henblik på at finansiere selskabets drift til endt

afvikling.

§ 16 r.

Fordringer eller andre krav mod et nødlidende pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel

Stabilitet i medfør af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af 27. marts 2012, der

ikke er anmeldt inden for en proklamafrist på 3 måneder fra Finansiel Stabilitets bekendtgørelse i

Erhvervsstyrelsens it-system, er ikke anmeldt rettidigt, hvormed retten til eventuel dækning af Fi-

nansiel Stabilitet eller dets datterselskaber bortfalder.

Stk. 2.

Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a,

prækluderes ikke, selv om tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1,

forudsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt fristen.

§ 16 s.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finansiel Stabilitets opga-

ver i relation til dets datterselskaber og disses afvikling af de eksisterende aktiviteter efter denne

lov.«

§ 17

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at ophæve denne lov, når Finansiel Stabili-

tet har afviklet sine eksisterende aktiviteter efter denne lov.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§3

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. novem-

ber 2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

Lovens titel affattes således

»Lov

om en indskyder- og investorgarantiordning«.

Overalt i loven ændres

»afviklings-

og restruktureringsafdelingen« til:

»restruktureringsafdelin-

gen«, og

»Afviklings-

og restruktureringsafdelingen« ændres til:

»Restruktureringsafdelingen«.

I overskriften til

kapitel 1

ændres »Garantifondens status og virksomhedsområde« til: »Garanti-

formuens status og virksomhedsområde«.

§ 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

Indskyder- og investorgarantiordningen organiseres som en indskyder- og investorgaranti-

formue (Garantiformuen) bestående af 4 afdelinger, jf. § 5. Garantiformuen administreres af Finan-

siel Stabilitet i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2.

Garantiformuen skal yde indskydere og investorer i de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institut-

ter dækning for tab i henhold til §§ 9-11 i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuens forpligtelser, og Garantiformuen hæf-

ter kun for egne forpligtelser.

Stk. 4.

Garantiformuens aktiver og passiver skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra Finansiel

Stabilitets øvrige aktiviteter.

Stk. 5.

Garantiformuen overtager alle Garantifonden for indskydere og investorers aktiver og pas-

siver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed, således at aktiver og

passiver henhørende under afdelinger af Garantifonden for indskydere og investorer vil henhøre

under de tilsvarende afdelinger af Garantiformuen.

Stk. 6.

Ved ophør af Garantiformuen træffer erhvervs- og vækstministeren med finansministerens

godkendelse beslutning om anvendelse af Garantiformuens formue. Beslutning om anvendelse af

Garantiformuens formue træffes efter høring af de bidragspligtige institutter.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets admi-

nistration af Garantiformuen.«

§ 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

Når Finanstilsynet har fastslået, at et pengeinstitut i medfør af § 224, stk. 7 eller 8, i lov om

finansiel virksomhed, er nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan Finansiel Stabilitet på vegne

af Garantiformuen beslutte at medvirke til en afvikling af pengeinstituttet ved at tilføre midler eller

stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke efterstillede kreditorer (medgift). Finan-

siel Stabilitet træffer på vegne af Garantiformuen beslutning herom og under hensyntagen til Garan-

tiformuens interesser, når det skønnes, at en sådan afvikling vil påføre Garantiformuen færre om-

kostninger end en almindelig konkursbehandling af instituttet.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitet kan ikke på vegne af Garantiformuen træffe beslutning om at medvirke

til en afvikling af pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinsti-

tuttets aktie-, garant- eller andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. artikel 26, 51 og 62 i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Garantiformuen afholder via pengeinstitutafdelingen omkostninger forbundet med selve

medgiften og omkostninger, som Finansiel Stabilitet påtager sig som eksekutor af ordningen.«

§ 2 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

2 a.

Har Finansiel Stabilitet truffet beslutning om anvendelse af et eller flere afviklingsværktø-

jer efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder eller regler udstedt i

medfør heraf over for et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, skal Garantiformuen, i overens-

stemmelse med stk. 2 og 3, betale til afviklingen af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.

Stk. 2.

Anvendes bail-in, jf. § 23 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, betaler Garantiformuen et beløb, svarende til det beløb som indskydernes dækkede ind-

skud eller dækkede midler ville være blevet nedskrevet med efter § 23 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, hvis de dækkede indskud havde været omfattet af bail-

in.

Stk. 3.

Anvendes et eller flere værktøjer, jf. §§ 18, 20 og 22 i lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 2, betaler Garantiformuen op til det

beløb, som de dækkede indskydere ville have tabt ved en behandling efter konkurslovens regler.

Stk. 4.

Finansiel Stabilitet fastsætter, under hensyntagen til Garantiformuens interesser, det beløb

Garantiformuen skal betale til afvikling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, jf. stk. 1. Fast-

sættelsen skal ske i overensstemmelse med §§ 5 eller 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder.

Stk. 5.

Garantiformuen kan ikke betale et beløb til afvikling af et pengeinstitut eller et realkredit-

institut, jf. stk. 1, der er større end det tab, som Garantiformuen ville have lidt ved en konkursbe-

handling af instituttet. Garantiformuen kan aldrig betale mere end 100 pct. af målniveauet fastsat i

medfør af § 7, stk. 2 eller § 7 a, stk. 1, til afvikling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.

Stk. 6.

Garantiformuen er berettiget til betaling fra afviklingsformuen, hvis en værdiansættelse, jf.

§ 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder fastslår, at Garantiformu-

ens betaling til afvikling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, jf. stk. 2 og 3, var større, end

det tab, som Garantiformuen ville have lidt ved en konkursbehandling, jf. stk. 5, 1 pkt.

Stk. 7.

Garantiformuen afholder betalingen til afvikling af et pengeinstitut via pengeinstitutafde-

lingen og et realkreditinstitut via realkreditinstitutafdelingen, jf. stk. 1. Fondens betaling skal afhol-

des kontant.

Stk. 8.

Når bail-in anvendes, jf. § 23 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder, kan Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen og under hensyntagen til Garanti-

formuens interesser beslutte ikke at bidrage til de omkostninger, der er forbundet med en rekapitali-

sering af pengeinstituttet eller broinstituttet efter § 23, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder.

Stk. 9.

Hvor en indskyders indskud helt eller delvist overføres til et andet institut som følge af §§

18 eller 20, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan indskyderen

ikke rette et krav imod Garantiformuen, for den del af indskuddet, som ikke overføres, hvis det

overførte indskud eller de dækkede midler svarer til eller er større end det beløb, Garantiformuen

skulle have dækket, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 10.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om brugen af Garantiformuen

ved restrukturering og afvikling af et pengeinstitut eller realkreditinstitut efter lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.«

§ 3, stk. 1, nr. 5,

ændres »og investeringsselskaber« til: », investeringsselskaber, investerings-

forvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde med hjemsted i et land uden for

Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

område, hvis dækningen af indskydere og investorer i dette land ikke svarer til dækningen af ind-

skydere og investorer efter denne lov.«

§ 3, stk. 2,

ændres »og investeringsselskaber« til: », investeringsselskaber, investeringsforvalt-

ningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde«.

I overskriften til

Kapitel 3

ændres »Fondens afdelinger« til: »Garantiformuens afdelinger«.

10.

§ 5, stk. 1,

ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.

11.

§ 5, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Restruktureringsafdelingen omfatter restrukturering af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte insti-

tutter, der er blevet nødlidende.«

12.

§ 5, stk. 6,

ændres »Fondens bestyrelse« til: »Finansiel Stabilitet«.

13.

§ 5, stk. 7

ophæves.

14.

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Pengeinstitutafdelingen kan optage lån eller yde lån til andre anerkendte indskudsgaranti-

ordninger beliggende inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område.

Stk. 5.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for optagelse og

ydelse af lån som nævnt i stk. 4.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

15.

§ 6, stk. 5,

som bliver stk. 7, ændres »Økonomi- og erhvervsministeren« til: »Erhvervs- og

vækstministeren«, og »Fonden« ændres til: »Garantiformuen«.

16.

§ 7

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årlige bidrag fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte insti-

tutter samt tilsluttede filialer, jf. § 5, stk. 6. 1. pkt. er ikke til hinder for yderligere finansiering fra

andre kilder.

Stk. 2.

Pengeinstitutafdelingens målniveau er på mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud omfattet

af § 9, stk. 1. Hvis formuen i pengeinstitutafdelingen overstiger det fastsatte målniveau ophører

bidragspligten i henhold til stk. 1. Bidragspligten genoptages dog, hvis formuen ikke længere over-

stiger det fastsatte målniveau.

Stk. 3.

Bidraget for de i § 3, stk. 1, nr. 1 nævnte institutter og de i § 3, stk. 1, nr. 5 tilsluttede filia-

ler skal fastsættes på baggrund af instituttets dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, samt institut-

tets risikoprofil. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af

pengeinstitutafdelingens formue kan bestå af betalingsforpligtelser.

Stk. 4.

Hvis et pengeinstitut ophører med at have dækkede indskud i løbet af det pågældende ka-

lenderår, tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetalte årlige bidrag, dog kan

tilbagebetaling ikke finde sted, hvis de dækkede indskud fra instituttet, som ophører med at have

dækkede indskud, overdrages til et andet institut, der er tilsluttet Garantiformuen. Den forholds-

mæssige tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets udtræden og frem til kalender-

årets udgang. Tilbagebetaling af bidrag herudover kan ikke finde sted, ligesom der ikke skal ske

tilbagebetaling, såfremt pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger inden for de seneste 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måneder forud for medlemsskabets ophør. Udtræder et pengeinstitut helt eller delvist af pengeinsti-

tutafdelingen og tilslutter instituttet sig i stedet en anden godkendt indskudsgarantiordning inden for

Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

overføres det pågældende instituts bidrag til den tilsluttede indskudsgarantiordning. Overførslen

omfatter kun bidrag, der er betalt inden for de seneste 12 måneder forud for medlemsskabets ophør,

og omfatter ikke bidrag indbetalt i overensstemmelse med stk. 5 eller bidrag betalt af de i § 4 tilslut-

tede filialer. Der skal ikke ske overførsel, såfremt pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger

inden for de seneste 12 måneder forud for medlemsskabets ophør. Mindst 6 måneder før det på-

gældende pengeinstitut påtænker at tilslutte sig en anden indskudsgarantiordning inden for Den Eu-

ropæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal in-

stituttet orientere Finansiel Stabilitet herom.

Stk. 5.

Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen opkræve ekstraordinære bidrag, hvis

pengeinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til at foretage en udbetaling efter § 16. Et pen-

geinstituts ekstraordinære bidrag kan pr. kalenderår højst udgøre 0,5 pct. af instituttets dækkede

indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen og med Finans-

tilsynets samtykke under ekstraordinære omstændigheder kræve et højere ekstraordinært bidrag end

nævnt i 2. pkt. Finanstilsynet kan beslutte at udsætte et instituts betaling af bidrag omfattet af 1.

pkt., helt eller delvist, hvis bidraget kan bringe instituttets likviditet eller solvens i fare.

Stk. 6.

Hvis pengeinstitutafdelingens midler anvendes i overensstemmelse med §§ 2, 2a eller 16,

og som følge heraf reduceres til under to tredjedele af det fastsatte målniveau jf. stk. 2, skal penge-

institutternes årlige bidrag fastsættes således, at målniveauet kan nås inden for seks år.

Stk. 7.

Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen til enhver tid anmode de i pengeinsti-

tutafdelingen tilsluttede medlemmer, om at indsende oplysninger om enhver indskyders berettigede

indskud.

Stk. 8.

Finanstilsynet kan i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren og efter indstilling fra

Finansiel Stabilitet fastsætte nærmere regler om bidrag og anvendelsen af betalingsforpligtelser.

Derudover kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om Garantiformuens målni-

veau.«

17.

§ 7 a, stk. 1,

affattes således:

»7

Garantiformuens midler skal for realkreditafdelingens vedkommende bestå af kontante bi-

drag og indeståelser, og skal udgøre mindst 10 mio. kr. Afdelingens målniveau og kontante bidrag

skal udgøre mindst 0,8 pct. af realkreditinstitutternes dækkede midler. Finansiel Stabilitet kan på

vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af afdelingens kontante midler kan udgøres af

betalingsforpligtelser. Realkreditinstitutternes individuelle kontante bidrag beregnes med udgangs-

punkt i instituttets dækkede midler og risikoprofil. Realkreditinstitutternes individuelle indeståelser

beregnes med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.«

18.

§ 7 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Garantiformuens midler skal for fondsmæglerselskabsafdelingens vedkommende bestå af

bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3-4, angivne institutters

individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

19.

§ 7 a, stk. 2,

som bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Garantiformuens midler skal for restruktureringsafdelingen udgøre 3,2 mia. kr. i indestå-

elser fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter til brug for afvikling.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.

§ 7 a, stk. 3,

som bliver stk. 4, ændres »enten en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødli-

dende, eller en aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afvikles efter kapitel 4 b og 4 d i

lov om finansiel stabilitet« til: »en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende«.

21.

§ 7 a, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Finanstilsynet kan i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren og efter indstilling fra

Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen fastsætte nærmere regler om bidrag og anvendelsen

af betalingsforpligtelser.«

22.

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.

Det påhviler Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen at sikre, at de disponible fi-

nansielle midler i pengeinstitutafdelingen til enhver tid er proportionale med afdelingens potentielle

forpligtelser. Hvis afdelingen ikke opfylder proportionalitetskravet skal dette snarest meddeles er-

hvervs- og vækstministeren.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen investere i aktiver med lav risiko.«

23.

§ 8, stk. 1,

affattes således:

»§

Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen underrette Finanstilsynet, hvis et insti-

tut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Garantiformuen.

Hvis en filial har tilsluttet sig Garantiformuen, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente

myndigheder i filialens hjemland.«

24.

§ 8, stk. 2,

udgår » eller bestemmelser i Fondens vedtægter«.

25.

I overskriften til

kapitel 5

ændres »Fondens dækningsområde« til: »Garantiformuens dæknings-

område«.

26.

§ 9

affattes således:

»§ 9.

I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte filialer af kredit-

institutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Garantiformuen navnenoterede indskud

i instituttet indtil et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder. Pengeinstitutafdelingen dækker

på vegne af hjemlandets garantiordning navnenoterede indskud i en filial af kreditinstitutter, som

nævnt i § 4 indtil et beløb svarende til 100.000 euro pr. indskyder

Stk. 2.

I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 5, og de i § 4 nævnte filia-

ler af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen dækker Garantiformuen de i stk. 3-6

nævnte indskud.

Stk. 3.

Garantiformuen dækker visse indskud som i henhold til lov har et socialt formål indtil et

beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder. Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsættel-

sen af beløbet.

Stk. 4.

Garantiformuen dækker indskud som følge af erstatning eller godtgørelse i henhold til lov

for skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig domsfældelse indtil et beløb svarende til 150.000

euro pr. indskyder. Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsættelsen af beløbet.

Stk. 5.

Garantiformuen dækker indskud som følge af transaktioner vedrørende fast ejendom, indtil

et beløb svarende til 10 mio. euro. Indskuddet dækkes i indtil 12 måneder fra indsættelsen af belø-

bet. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikke-

erhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse.

Stk. 6.

Garantiformuen dækker fuldt ud pensionsopsparingskonti i henhold til lov.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27.

§§ 10

11,

ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.

28.

§ 12

affattes således:

»§ 12.

Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. § 9, stk. 1, og §§ 10 og 11, opgøres efter

fradrag af disses forfaldne forpligtelser over for det pågældende institut.«

29.

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Garantiformuen dækker ikke indskud, midler og værdipapirer der tilhører

1) de i § 3, stk. 1, nævnte institutter,

2) finansieringsinstitutter,

3) forsikringsselskaber,

4) institutter for kollektiv investering,

5) pensionskasser og pensionsfonde,

6) offentlige myndigheder, og

7) udenlandske finansielle virksomheder, virksomheder og offentlige myndigheder svarende til

de i nr. 1-6 nævnte virksomheder og myndigheder.

Stk. 2.

Garantiformuen dækker ikke

1) et instituts eller et udenlandsk instituts kapitalgrundlag og anden efterstillet kapital,

2) indskud, midler og værdipapirer, som hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der

er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge, og

3) indskud hvis indehaver aldrig er blevet identificeret.«

30.

§ 15

affattes således:

»§ 15.

Indskydere og investorer skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. af den garanti-

ordning, som et institut er tilsluttet. Dette omfatter også oplysninger m.v. om de i § 3, stk. 1, nr. 5,

og § 4 nævnte filialers ordning i hjemlandet.

Stk. 2.

Fra modtagelsen af en orientering som nævnt i § 206 i lov om finansiel virksomhed, har

indskyderne en periode på 3 måneder, hvor den del af et indskud, der som følge af hændelser omfat-

tet af § 204 i lov om finansiel virksomhed, vil overstige de i §§ 9 eller 10 fastsatte beløb, omkost-

ningsfrit kan overføres til et andet pengeinstitut eller realkreditinstitut eller hæves.

Stk. 3.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte op-

lysninger, og de i stk. 2 nævnte betingelser for overførsler m.v. af indskud.«

31.

§ 15 a

ophæves.

32.

I overskriften til

kapitel 6

ændres »Udbetaling fra Fonden« til: » Udbetaling fra Garantiformu-

en«.

33.

§ 16, stk. 1-4,

affattes således:

»§ 16.

Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen være i stand til at foretage udbetalin-

ger samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter snarest muligt og senest 7 arbejds-

dage efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden, jf. dog stk. 2-4. Det er en be-

tingelse, at kravet er behørigt efterprøvet.

Stk. 2.

Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen forlænge fristen for udbetaling med op

til 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden, såfremt der er tale om

indskud eller midler, hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder eller investor indskuddet eller midler-

ne tilhører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 3.

Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen udsætte en udbetaling i henhold til stk.

1, hvis det er uklart, om den pågældende person er berettiget til at modtage udbetalingen, eller hvis

indskuddet eller midlerne er genstand for en retstvist. Finansiel Stabilitet kan også på vegne af Ga-

rantiformuen udsætte en udbetaling, hvis indskuddet eller midlerne er omfattet af restriktive foran-

staltninger fra nationale regeringers eller internationale organers side, eller hvis det beløb, der skal

udbetales, skal udbetales af en indskudsgarantiordning i et værtsland, jf. § 16 a. Derudover kan Fi-

nansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen udsætte en betaling, såfremt indskyderen eller den

person, der er berettiget til eller har interesse i det beløb, der indestår, er blevet sigtet for en lov-

overtrædelse som følge af eller i forbindelse med hvidvaskning af penge, eller hvis der er tale om

indskud omfattet af § 9, stk. 3 eller 4.

Stk. 4.

Finansiel Stabilitet foretager på vegne af Garantiformuen ikke udbetalinger, hvis der ikke

har været transaktioner i relation til indskuddet eller midlerne de seneste 24 måneder, og hvis ind-

skuddets eller midlernes værdi er lavere end de administrative omkostninger, som Finansiel Stabili-

tet på vegne af Garantiformuen ville påtage sig i forbindelse med en udbetaling. Dette gælder ikke

pensionsopsparingskonti i henhold til lov, jf. § 9, stk. 6.«

34.

§ 16, stk. 5,

ændres »den i stk. 1 og 3, nævnte frist« til: »de i stk. 1 og 2, nævnte frister, samt

stk. 3 nævnte udsættelser«, og »Fonden« ændres til: »Garantiformuen«.

35.

§ 16, stk. 6,

ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og vækstministeren«, »Fondens« ændres

til: »Garantiformuens«, og »Fonden« ændres til: »Garantiformuen«.

36.

Efter

§ 16, stk. 6,

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet imellem Garanti-

formuen og andre indskudsgarantiordninger som nævnt i stk. 1.«

37.

§ 17

ændres »kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet« til: »lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder«, og »Fonden« ændres til: »Garantiformuen«.

38.

I overskriften til

kapitel 7

ændres »Fondens ledelse og administration« til: »Garantiformuens

ledelse og administration«.

39.

§§ 18

ophæves.

40.

§ 20

affattes således:

»§

20.

Finansiel Stabilitet afgiver på vegne af Garantiformuen inden 4 måneder efter et kalender-

års en rapport om Garantiformuens aktiviteter.

Stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Garantiformuens rapport

om aktiviteterne i det forløbne år, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet påser at Finansiel Stabilitet foretager stresstest af Garanti-

formuens systemer og processer. Disse stresstest skal foretages mindst hvert tredje år eller oftere,

hvis Finansiel Stabilitets bestyrelse eller erhvervs- og vækstministeren skønner det nødvendigt.«

41.

§ 21 a

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

En frivillig ordning kan anerkendes som en officiel indskudsgarantiordning, hvis den op-

fylder samtlige krav i denne lov.

Stk. 4.

En frivillig ordning sikrer, at institutter, som er medlem af ordningen, altid overholder reg-

lerne om oplysningsforpligtelser i § 15, stk. 3, over for indskydere og investorer.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42.

§ 22, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og vækstministeren«, og »Fon-

den« ændres til: »Garantiformuen«.

43.

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Erhvervs- og vækstministeren og Finansiel Stabilitet kan af de omfattede institutter og af indsky-

dere og investorer forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler,

regler udstedt i medfør af loven [og bestemmelser i Finansiel Stabilitets vedtægter] overholdes«.

44.

Kapitel 8 a

ophæves.

45.

§ 22 b, stk. 1,

ændres »Finanstilsynet« til: »erhvervs- og vækstministeren, Finansiel Stabilitet,

Garantifonden og Finanstilsynet«.

46.

§ 23, stk. 1,

affattes således:

»§

23.

For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, op-

gørelse eller udbetaling af dækkede krav eller

2) undlader at give de af erhvervs- og vækstministeren eller Finansiel Stabilitet i henhold til §

22 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug

for kontrollen med Garantiformuen«.

47.

§ 23, stk. 2,

ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.

48.

§ 23 b, stk. 1,

ændres »Fondens bestyrelse« til: »Finansiel Stabilitet på vegne af Garantifor-

muen«.

49.

§ 23 b, stk. 2,

ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og vækstministeren«.

§4

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 foretages følgende

ændring:

Efter § 58 n indsættes:

»§ 58 o.

Bestemmelserne i § 58 g, § 58 h, § 58 j og § 58 k, finder ikke anvendelse på begrænsnin-

ger af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller begrænsninger af virkningen af

en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der

gives i henhold til §§ 3-6, §§ 8-9, § 11, §§ 14-34, §§ 41-45, §§ 50-51 og § 54 i lov om restrukture-

ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2-7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

§ 7, stk. 3, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning træder i kraft den 11. januar

2016.

Stk. 3.

Restruktureringsafdelingen skal opretholde tabskautioner over for Finansiel Stabilitet stillet

som følge af, at et datterselskab til Finansiel Stabilitet har overtaget et pengeinstituts virksomhed

eller dele heraf, indtil disses udløb.

Stk. 4.

Indskud, som var indsat før den 2. juli 2014, og som før denne lovs ikrafttrædelse var dæk-

ket helt eller delvist af Garantiformuen, men som efter lovens ikrafttræden ikke længere dækkes

helt eller delvist, kan bevare deres dækning ind til disses indskuds udløbsdato. For låneprovenuer i

forbindelse med nybyggeri, som tidligere var dækket fuldt ud, gælder 1. pkt. højst 2 år fra indsæt-

telse af beløbet.

Stk. 5.

Indskud, som er indsat i perioden fra den 2. juli 2014 og frem til denne lovs ikrafttræden,

der som følge af loven ophører med at være helt eller delvist dækket, dækkes efter denne lov fra det

tidspunkt, hvor indskuddet bliver tilgængeligt for indskyderen. Indtil da dækkes indskuddene i

overensstemmelse med de regler, der var gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse. Lånepro-

venuer i forbindelse med nybyggeri dækkes dog højst i 2 år fra beløbets indsættelse.

Stk. 6.

Garantiformuens overtagelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig hen-

seende med virkning fra den 1. januar 2015.

Stk. 7.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter ikrafttræden af § 2. Erhvervs- og vækstministeren

kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige

tidspunkter.

§6

Stk. 1.

§§ 1-? gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ ? og ? kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Grønland med de ændringer, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets indhold

2.1. Genopretningsplaner

2.2. Koncerninterne transaktioner

2.3. Tidlig indgriben

2.4. Inddragelse af tilladelse og begrebet nødlidende eller forventeligt nødlidende

2.5. Afvikling og afviklingsplaner

2.6. Krav til de nedskrivningsegnede passiver

2.7. Afviklingskollegier

2.8. Drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. i krisehåndteringssitua-

tioner

2.9. Opløsning af Garantifonden for indskydere og investorer og videreførelse af ind-

skyder- og investorgarantiordningen

2.10. Garantifonden for indskydere og investorer

2.11. Lov om finansiel stabilitet

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

1. Indledning

….

2. Lovforslagets indhold

2.1. Genopretningsplaner

2.1.1 Gældende ret

Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-

Tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt »CRD IV«) ved lov nr. 286 af 25. marts 2014 indførtes

krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal udarbejde genop-

retningsplaner med henblik på den situation, hvor der sker en væsentlig forringelse af deres kapital-

forhold m.v.

I henhold til § 71 a i lov om finansiel virksomhed, skal et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et

fondsmæglerselskab I således udarbejde en genopretningsplan. Dette gælder, jf. § 177 a i lov om

finansiel virksomhed, tillige for koncerner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Genopretningsplanerne skal ifølge de gældende regler blandt andet indeholde en beskrivelse af,

hvilke kapital- og likviditetsforanstaltninger, der er nødvendige for at opretholde driften.

Det følger endvidere af § 71 a, stk. 3, at Finanstilsynet efter høring af Det Systemiske Risikoråd har

mulighed for at dispensere fra kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan, hvis det vurderes, at

et sammenbrud i en virksomhed eller eventuelt en gruppe af virksomheder på grund af deres størrel-

se, forretningsmodel eller forbindelser med andre virksomheder eller det finansielle system generelt

ikke vil få negative følger for finansmarkederne, andre virksomheder eller finansieringsvilkårene.

De nærmere regler om processen og kravene til en genopretningsplan er fastsat i bekendtgørelse nr.

284 af 27. marts 2014 om udarbejdelse af genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber I. Det følger af bekendtgørelsen, at muligheden for at dispensere fra

kravet om udarbejdelse af genopretningsplaner er gennemført ved, at virksomheder, der i den senest

aflagte årsrapport har en balance på under 1 mia. kr., ikke skal udarbejde en genopretningsplan.

2.1.2 Baggrunden for forslaget

Med lovforslaget gennemføres en række artikler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15 maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-

vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF og 82/89/EF, af direktiv

2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF og 2011/35 EF og af forordning (EU) nr.

1093/2010 (herefter: BRRD), der blandt andet fastsætter regler for genopretningsplaner og kon-

cerngenopretningsplaner samt tilsynsmyndighedens genopretningsværktøjer og -beføjelser.

Herudover gennemføres dele af rapporten af 11. marts 2013 fra Udvalget om Systemisk Vigtige

Finansielle Institutter i Danmark om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark, hvoraf føl-

ger, at tilsynet med de danske SIFI’er skal udbygges herunder tilsynet med danske SIFI’ers genop-

retningsplaner.

2.1.3 Lovforslagets indhold

Med forslaget foreslås, at kravene til genopretningsplaner udbygges som følge af BRRD. Der stilles

således krav om, at alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, skal udar-

bejde en genopretningsplan, og at alle koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et

realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en pengeinstitutholdingvirksomhed, en realkredithol-

dingvirksomhed eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at drive fonds-

mæglerselskab I-virksomhed, og hvor det konsoliderede tilsyn – dvs. hvor tilsynet med modervirk-

somheden – påhviler Finanstilsynet, som udgangspunkt skal udarbejde en genopretningsplan på

koncernniveau.

Af genopretningsplanen skal blandt andet fremgå de foranstaltninger, som virksomheden skal træffe

for at genoprette den finansielle situation, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring heraf, et

bredt udvalg af genopretningsmodeller og en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og

finansiel stress, der er relevante for virksomheden.

En genopretningsplan er et ledelsesværktøj, som først og fremmest har til formål at understøtte, at et

pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I på et så tidligt tidspunkt som muligt

iværksætter tiltag med henblik på at genoprette virksomheden og sikre dennes levedygtighed på

længere sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår koncerner er det centralt i forslaget, at koncerngenopretningsplanen skal bibringe

et generelt overblik over koncernens juridiske struktur, de enkelte aktiviteter samt den indbyrdes

afhængighed mellem enhederne i koncernen. Koncernens vigtigste aktiviteter og kerneforretnings-

områder skal identificeres og sættes i forhold til koncernens juridiske struktur. Planen bør indeholde

koncernens samlede globale strategi, dens forretningsmodel, identifikation af de vigtigste forret-

ningsområder og baggrunden for denne identifikation, samt de vigtigste jurisdiktioner hvor koncer-

nen er aktiv.

Virksomhederne bliver endvidere forpligtet til at vedligeholde genopretningsplanen. Genopret-

ningsplanen skal som udgangspunkt opdateres mindst en gang om året eller efter en ændring af ek-

sempelvis virksomhedens retlige eller organisatoriske struktur, virksomhedens forretningsaktiviteter

eller dens finansielle situation, hvis ændringen kan få væsentlige konsekvenser for genopretnings-

planen, eller situationen nødvendiggør en ændring af planen. Finanstilsynet kan beslutte, at virk-

somheden skal opdatere genopretningsplanen hyppigere, hvis dette skønnes nødvendigt, eller om-

vendt at en genopretningsplan ud fra et proportionalitetshensyn skal ajourføres med et længere tids-

interval.

Finanstilsynet får også en række beføjelser over for virksomheden, såfremt der vurderes at være

mangler eller mulige hindringer for genopretningsplanens iværksættelse.

En række af de virksomheder, som omfattes af forslaget, har allerede udarbejdet genopretningspla-

ner efter de gældende regler. Disse genopretningsplaner vil dog som følge af lovforslaget skulle

udbygges. Herudover fremgår af forslaget, at der ud fra et proportionalitetsprincip for visse virk-

somheder kan indføres mere forenklede krav til indholdet af genopretningsplaner.

For institutter, som ikke er SIFI’er, er der med de gældende regler mulighed for at undtage mindre

virksomheder fra kravet om at udarbejde genopretningsplaner. Denne dispensationsmulighed erstat-

tes af muligheden for at indføre forenklede forpligtelser, der dog indebærer en vis involvering af

Finanstilsynet. For de allermindste institutter, som i dag er undtaget fra kravet om genopretnings-

planer, vil de kommende regler således kunne give mulighed for, at det vil være tilstrækkeligt for

disse institutter at anvende deres kapitalfremskaffelsesplan og indsende denne til Finanstilsynet.

For fondsmæglerselskaber I forventes det, at muligheden for forenklede forpligtelser vil blive gen-

nemført ved, at der alene stilles krav om indsendelse af en meget simpel genopretningsplan.

Med lovforslaget indsættes også en bemyndigelse til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om de

indholdsmæssige krav til genopretningsplaner.

Finanstilsynet skal gennemgå og årligt revurdere individuelle genopretningsplaner udarbejdet af

SIFI’er. Genopretningsplaner for SIFI’er vil bl.a. skulle indeholde konkrete initiativer for, hvordan

instituttet vil rette op på sin økonomiske situation i tilfælde af en væsentlig forværring af denne un-

der forskellige scenarier.

For de største koncerner vil arbejdet med genopretningsplaner skulle koordineres med relevante

udenlandske myndigheder i regi af tilsynskollegier, hvilket erfaringsmæssigt er ressourcekrævende.

2.2. Koncerninterne transaktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.1 Gældende ret

De gældende regler for koncerninterne transaktioner findes i § 182 i lov om finansiel virksomhed.

Af bestemmelsen følger, at finansielle virksomheder ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet må have

eksponeringer mod andre virksomheder inden for samme koncern, bortset fra eksponeringer mod

dattervirksomheder.

Endvidere følger det af bestemmelsen, at en finansiel virksomhed i øvrigt ikke må have eksponerin-

ger mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på

den finansielle virksomhed, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan

indflydelse.

2.2.2 Baggrunden for forslaget

Det foreslås med lovforslaget, at de gældende regler om koncerninterne transaktioner suppleres med

en række regler som følge af BRRD. Mulighederne for at yde koncernintern finansiel støtte fra en

virksomhed i en grænseoverskridende koncern til en anden virksomhed i samme koncern er i øje-

blikket begrænset i visse medlemsstater, herunder i Danmark. Bestemmelserne har til formål at be-

skytte de enkelte virksomheder, kreditorer og aktionærer, men de tager i et vist omfang ikke højde

for den indbyrdes afhængighed mellem virksomhederne i samme koncern.

2.2.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget gennemføres de betingelser, der efter BRRD skal være opfyldt, for at der kan ind-

gås en aftale om koncernintern finansiel støtte, hvorved kan overføres finansielle midler mellem

virksomhederne i en grænseoverskridende koncern med henblik på at sikre den finansielle stabilitet

i koncernen som helhed, men uden at true likviditeten eller solvensen i den koncernvirksomhed som

yder støtten. Den koncerninterne finansielle støtte mellem virksomheder skal være baseret på frivil-

lighed og være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger. Det kræves således, at Finanstilsy-

net på forhånd skal godkende aftaler om koncernintern finansiel støtte. Aftalen skal endvidere god-

kendes af virksomhedens kapitalejere.

Såfremt en virksomhed, som er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte, får behov for at få

ydet sådan støtte, er det et krav, at selve ydelsen af denne støtte godkendes af Finanstilsynet samt

øvrige relevante tilsynsmyndigheder, og at den virksomhed, som modtager støtten, opfylder betin-

gelserne for tidlig indgriben. Det kræves endvidere, at den koncerninterne finansielle støtte med

rimelighed kan forventes at afhjælpe de finansielle problemer i den modtagende virksomhed, og at

støtten kan bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen. Den koncerninterne finan-

sielle støtte skal endvidere ydes mod vederlag, og der skal være udsigt til, at vederlaget efterfølgen-

de kan tilbagebetales. Den koncerninterne finansielle støtte må ikke kunne medføre en trussel mod

den finansielle stabilitet, særligt i det land hvor den støtteydende virksomhed er hjemmehørende.

Herudover er det et krav, at den støtteydende virksomhed som udgangspunkt opfylder kapital- og

likviditetskravene, samt kravene til store eksponeringer. Ydelse af koncernintern finansiel støtte må

ikke ændre på mulighederne for afvikling af den støtteydende virksomhed.

2.3. Tidlig indgriben

2.3.1 Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 350 i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed inden

for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, blandt andet hvis der er en

ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling vil blive således forringet, at virk-

somheden på kortere eller længere sigt vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed. Bestemmelsen

giver mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at bringe sine forhold i orden på et tidspunkt,

hvor virksomheden fortsat opfylder den finansielle lovgivnings krav, for eksempel til kapitalfor-

hold.

Derudover findes der i § 344 b i lov om finansiel virksomhed en regel om, at Finanstilsynet kan

gribe ind og påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I at foretage de

nødvendige foranstaltninger, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er sandsynligt, at virksomheden

inden for de følgende 12 måneder ikke vil leve op til kravene i loven eller regler udstedt i medfør

heraf. Bestemmelsen blev indført i forbindelse med gennemførelsen af CRD IV. Formålet med

BRRD er at øge mulighederne for at genoprette en virksomhed. BRRD beføjelserne supplerer såle-

des CRD IV.

2.3.2 Baggrunden for forslaget

Artikel 27-30 i BRRD medfører, at Finanstilsynet skal tildeles en række nye beføjelser til at gribe

ind over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, som overtræder eller

inden for en nær fremtid forventes at overtræde kravene i loven, regler udstedt i medfør af loven der

gennemfører CRD IV, afsnit II i MiFID, CRR eller konkrete bestemmelser i MiFIR.

Formålet med ændringen er at give Finanstilsynet yderligere beføjelser til at gribe ind på et tidligt

tidspunkt over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Finanstilsynet

kan dermed være medvirkende til, at virksomheden får rettet op på den vanskelige økonomiske si-

tuation, således at der ikke bliver behov for at afvikle virksomheden efter de øvrige bestemmelser i

forslaget og forslaget til lov om rekonstruering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette

skal være med til generelt at understøtte den finansielle stabilitet.

2.3.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget gives Finanstilsynet en række yderligere beføjelser til at gribe ind over for et pen-

geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, der er eller inden for en nær fremtid

forventes at få vanskeligt ved at overholde lovens krav, herunder navnlig kapital eller likviditets-

krav.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens finansielle situation er i hastig forværring kan

Finanstilsynet for eksempel påbyde virksomheden at iværksætte eller opdatere sin genopretnings-

plan eller at ændre sin forretningsstrategi. Hvis der er sket en betydelig forværring af virksomhe-

dens finansielle situation, kan Finanstilsynet anvende de mere indgribende beføjelser, herunder ind-

sætte en midlertidig administrator for virksomheden.

Beføjelserne supplerer de beføjelser, som Finanstilsynet allerede har efter lov om finansiel virk-

somhed og art. 104 i CRD IV om tilsynsbeføjelser. Det vil være op til Finanstilsynet at vurdere,

hvilke bestemmelser og beføjelser der skal finde anvendelse i en konkret situation. Finanstilsynet

skal anvende beføjelserne ud fra et proportionalitetsprincip.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BRRD’s regler om tidlig indgriben indebærer således, at Finanstilsynet skal reagere tidligere end

efter de gældende regler, da hurtig indgriben øger sandsynligheden for få løst eventuelle problemer

på sigt.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at et institut overtræder eller inden for en nær fremtid forventes at

overtræde kravene i CRR eller FIL, vil Finanstilsynet skulle foretage en konkret vurdering af, hvil-

ket genopretningsværktøj der skal anvendes. Det er selvsagt ikke alle overtrædelser af CRR og FIL,

som fører til iværksættelse af de nye tidlig indgriben-beføjelser.

Der er som udgangspunkt tale om en bredt formuleret indikator for selve anvendelsen af beføjelser-

ne. Finanstilsynets anvendelse indsnævres dog i høj grad af, at det skal være relevant at benytte be-

føjelsen, ligesom Finanstilsynets tidlige indgriben er knyttet op på de beføjelser, der gives i medfør

af BRRD. Vurderingen vil således i alle tilfælde være underlagt et krav om proportionalitet og så-

fremt en mindre indgribende foranstaltning vurderes at være tilstrækkelig, skal denne anvendes.

Med lovforslaget skal Finanstilsynet for det første vurdere, om et institut overtræder eller inden for

en nær fremtid forventes at overtræde kravene i CRR eller CRD IV. Afgrænsningen heraf består

særligt i, at instituttets finansielle situation skal være i hastig forværring, hvilket understøtter, at der

skal være tale om en alvorlig situation. Finanstilsynets praktiske udøvelse vil være i overensstem-

melse med de retningslinjer, som EBA skal udarbejde på området.

2.4 Inddragelse af tilladelse og begrebet nødlidende eller forventeligt nødlidende

2.4.1. Gældende ret

Finanstilsynet har i henhold til den gældende § 224 beføjelse til at inddrage en finansiel virksom-

heds tilladelse, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov,

værdipapirhandelsloven, realkreditloven, regler udstedt i medfør af disse love, CRR samt forord-

ninger og regler udstedt i medfør heraf, eller hvis virksomheden ikke opfylder kravene til at få en

tilladelse.

I henhold til den gældende § 225 skal Finanstilsynet inddrage et pengeinstitut, realkreditinstitut,

fondsmæglerselskab eller investeringsselskabs tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder de i be-

stemmelsen nævnte kapitalkrav eller et individuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet.

2.4.2. Baggrunden for forslaget

BRRD opstiller tre kumulative betingelser for, hvornår en virksomhed kan afvikles efter direktivets

regler, hvoraf den første er, at virksomheden anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende. De

andre to betingelser er, at andre muligheder for håndtering af virksomheden er udtømte, og at of-

fentlighedens interesse nødvendiggør iværksættelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger.

Det er hensigten med BRRD, at både de omfattede virksomheder selv og Finanstilsynet skal gribe

tidligere ind end i dag og dermed så vidt mulig forhindre, at der bliver behov for at afvikle virk-

somheden. Det er derimod ikke hensigten, at afvikling skal ske tidligere, end det er tilfældet efter de

gældende regler. Implementering af begrebet forventeligt nødlidende vil dog give Finanstilsynet

mulighed for at træffe afgørelse om, at en virksomhed anses for forventelig nødlidende og dermed

opfylder en af direktivets tre afviklingsbetingelser på et tidligere tidspunkt end efter de gældende

regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet skal tage stilling til, hvornår en

virksomhed skal anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende. Ligeledes skal Finanstilsynet

afsøge andre løsninger på virksomhedens situation end afvikling, herunder hvor relevant benytte sig

af beføjelserne i kap. 15 a om tidlig indgriben og forestå drøftelser med interesserede parter og inte-

ressenter.

I den forbindelse foreslås det at justere den gældende bestemmelse i § 224, hvorefter Finanstilsynet

har mulighed for at inddrage en finansiel virksomheds tilladelse under visse nærmere bestemte be-

tingelser.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget gennemføres artikel 32, stk. 4, i BRRD, som indeholder en beskrivelse af, hvornår

et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I skal anses for at være nødlidende

eller forventes at blive nødlidende.

De nævnte virksomheder anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis virksomheden

overtræder, eller der er objektive elementer, der taler for, at virksomheden inden for en nær fremtid

vil overtræde kravene til fortsat opretholdelse af sin tilladelse, eller hvis virksomheden ikke kan,

eller inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne betale sine forpligtelser, efterhånden som de

forfalder, eller hvis virksomhedens aktiver er mindre end passiverne. Forslaget udvider således be-

stemmelsen, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, til også at gælde tilfælde, hvor virk-

somheden ikke opfylder kravene til at opretholde sin tilladelse.

Endvidere gives Finanstilsynet hjemmel til at kunne inddrage et pengeinstituts eller realkreditinsti-

tuts tilladelse, såfremt instituttet ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist tilvejebringer den

fornødne likviditet til at overholde likviditetskravet, som fastsat i § 152, stk. 1 og § 153, stk. 1, samt

artikel 412, stk. 1, i CRR.

Forslaget medfører ikke, at Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen ved et brud på likviditetskravet,

men at Finanstilsynet på baggrund af en konkret vurdering har mulighed herfor.

Hvis Finanstilsynet anser en virksomhed for nødlidende eller forventeligt nødlidende, skal Finans-

tilsynet dernæst vurdere, om det under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændig-

heder kan antages, at andre foranstaltninger iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, her-

under foranstaltninger til tidlig indgriben eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapital-

instrumenter overfor virksomheden, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virk-

somheden bliver nødlidende.

Den tredje afviklingsbetingelse er, at afviklingen være i offentligheden interesse. Hvorvidt dette er

tilfældet vurderes af Finansiel Stabilitet, når Finanstilsynet har meddelt Finansiel Stabilitet, at de

første to afviklingsbetingelser er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til lov om afvikling og

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder m.v.

2.5. Afvikling og afviklingsplaner

2.5.1 Gældende ret

Gældende lovgivning indeholder ikke krav om, at Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet skal udar-

bejde en individuel afviklingsplan for det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-

selskab I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger dog af § 245 a i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter skal sikre, at de har ef-

fektive sagsgange og systemer, der sikrer, at det enkelte pengeinstitut er forberedt og inden for 24

timer kan tilvejebringe nødvendige oversigter over og oplysninger om pengeinstituttets indskuds-

og udlånskonti, pensionsdepoter m.v., når Finanstilsynet har fastsat en frist for pengeinstituttet efter

§ 225, stk. 1. Dette krav understøtter, at et pengeinstitut vil kunne afvikles efter den gældende lov

om finansiel stabilitet, der er udtryk for en mere generel håndtering af nødlidende pengeinstitutter,

og dermed er en form for generel afviklingsplan, som pengeinstitutter kan vælge som et alternativ

til konkurs. Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutternes overholdelse af § 245 a.

2.5.2 Baggrunden for forslaget

Med BRRD fastslås, at der skal udarbejdes afviklingsplaner for virksomheder, som er omfattet af

lovforslaget. Afviklingsplanen skal udarbejdes af afviklingsmyndigheden og skal blandt andet inde-

holde de afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis virksomheden opfylder

betingelserne for afvikling. Afviklingsmyndigheden skal endvidere i forbindelse med udarbejdelse

af afviklingsplanen vurdere, om der er eventuelle væsentlige hindringer for afviklingen, og dernæst

skal myndigheden i nødvendigt og forholdsmæssigt omfang angive relevante foranstaltninger med

henblik på at fjerne sådanne hindringer.

2.5.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finansiel Stabilitet i samarbejde med Finanstilsynet skal forestå arbejdet med at

udarbejde og vedligeholde afviklingsplaner. Finanstilsynet skal indsamle de relevante oplysninger

og har ansvaret for den endelige beslutning om afviklingsplanen for den enkelte virksomhed. Det

vil endvidere være Finanstilsynet, der skal give eventuelle påbud til virksomheden, såfremt det vur-

deres, at der er hindringer for afvikling af denne. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal udarbej-

de en afviklingsplan for alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, samt

koncernafviklingsplaner for koncerner, hvor sådanne institutter indgår, og hvor Finanstilsynet er

koncernafviklingsmyndighed.

Udarbejdelsen af afviklingsplaner er først og fremmest en myndighedsopgave, hvor Finansiel Stabi-

litet og Finanstilsynet i samarbejde med har ansvaret i tæt dialog med virksomheden. Finanstilsynet

vedtager den endelig afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

For SIFI’er vil afviklingsplanen været ganske omfattende, da den skal indeholde alle BRRD´s krav

til afviklingsplaner. Dette indebærer en sammenfatning af afviklingsplanens vigtigste indhold, og en

beskrivelse af hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder i nødvendigt omfang vil

kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner, for at sikre deres videreførelse i tilfæl-

de af at instituttet bliver nødlidende. Planen skal også indeholde et skøn over tidsrammen for gen-

nemførelse af planens indholdsmæssige aspekter samt en udførlig beskrivelse af den vurdering af

afviklingsmulighederne, som skal foretages, herunder en udførlig beskrivelse af de forskellige af-

viklingsstrategier der vil kunne anvendes alt efter de forskellige scenarier. Planen skal også forholde

sig til de foranstaltninger, der måtte være pålagt for at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling.

Der skal være afviklingsplaner for alle de virksomheder, som er omfattet af direktivet. For institut-

ter, som ikke er SIFI’er, vil kravene være mindre end de krav, der stilles til SIFI’er. Det er Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet som i samarbejde skal vurdere, hvordan direktivets muligheder for

proportionalitet i forhold til mindre institutter konkret skal udmøntes, og dermed hvilken afvik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsplan der skal udarbejdes for mindre institutter. Der kan imødeses en mere enkel afviklingspro-

ces og anvendelsen af en mere enkel afviklingsmodel for mindre institutter under hensyntagen til

disses størrelse, typer af forretninger samt kompleksitet.

I forbindelse med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af afviklingsplanerne, skal Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet vurdere, hvorvidt der er hindringer for afviklingen af virksomheden. Eventuelle

hindringer skal fjernes, således at Finansiel Stabilitet vil kunne afvikle virksomheden i tilfælde af, at

den bliver nødlidende. Da virksomheden kender sin forretning og struktur bedst, er det som ud-

gangspunkt virksomheden selv, som skal udarbejde forslag til hvordan konstaterede hindringer for

afviklingen kan fjernes. Finder Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke, at virksomhedens forslag

vil fjerne de pågældende hindringer, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at foretage en række

nærmere oplistede foranstaltninger, herunder eksempelvis påbyde virksomheden at ændre i sin ret-

lige struktur.

2.6. Krav til de nedskrivningsegnede passiver

2.6.1 Gældende ret

Der findes ikke regler om, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et minimums-

krav om nedskrivningsegnede passiver.

Dog er der i CRR og FIL regler om krav til pengeinstitutters og fondsmæglerselskaber I´s kapital-

grundlag. Kapitalkravene følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af

26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber artikel 92, stk. 1,

og artikel 93, 97 og 500, samt lov om finansiel virksomhed § 124 og § 125.

Kapitalkravene skal sikre, at pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapi-

talgrundlag til at drive finansiel virksomhed. Kravet til nedskrivningsegnede passiver, har ikke ind-

flydelse på kapitalkrav, pengeinstituttets og fondsmæglerselskabets I eget opgjorte solvensbehov og

gældende kapitalbuffere. Den kapital, pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I anvender til at

opfylder disse kapitalkrav, indregnes ved opgørelsen af nedskrivningsegnede passiver. Et eventuelt

krav om yderligere nedskrivningsegnede passiver vil pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I

som udgangspunkt kunne opfylde med seniorgæld eller tilsvarende forpligtelser som opfylder be-

tingelserne for nedskrivningsegnede forpligtelser.

2.6.2 Baggrunden for forslaget

BRRD indeholder krav om, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et krav til

nedskrivningsegnede passiver.

Formålet med kravet til nedskrivningsegnede passiver er at sikre, at det enkelte institut kan afvikles,

herunder i særdeleshed ved anvendelse af bail-in, og derfor har kravet også til formål at sikre, at

pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I ikke strukturerer dets forpligtelser på en måde, som gør

bail-in eller direktivets andre afviklingsværktøjer uanvendelige eller mindre effektive. I BRRD er

angivet en række kriterier, som er relevante i forbindelse med fastsættelse af kravet.

Bestemmelsen i BRRD er bredt formuleret, og der er overladt den enkelte medlemsstat fleksibilitet i

forbindelse med implementeringen af kravet. Det forventes dog, at en del af fleksibiliteten vil blive

adresseret i den tekniske standard, som EBA skal udarbejde med henblik på at præcisere de kriteri-

er, som skal anvendes ved fastsættelse af kravet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.6.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indføres et krav om, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde

et krav til nedskrivningsegnede passiver. Det foreslås endvidere, at det bliver Finanstilsynet, som i

den forbindelse i henhold til BRRD’s regler er afviklingsmyndighed, som skal fastsætte kravet.

Kravet omtales ofte MREL-kravet, som er en forkortelse af den engelske term ”minimum require-

ment for eligible liabilities”.

Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes for det enkelte pengeinstitut og fondsmæg-

lerselskab I, og der skal dermed foretages en individuel vurdering af det enkelte pengeinstituts og

fondsmæglerselskab I´s passiver. Samtidig er der i forbindelse med fastsættelsen af kravet en række

kriterier, som Finanstilsynet skal tage stilling til. Der skal ved vurderingen af kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver blandt andet lægges vægt på, i hvilket omfang det forhold, at et pengeinstitut

eller fondsmæglerselskab I bliver nødlidende, vil få en negativ virkning på den finansielle stabilitet.

De nærmere kriterier for fastsættelse af kravet vil blive fastsat i en bekendtgørelse, da kriterierne

afventer udarbejdelsen af en bindende teknisk standard fra EBA.

Overtrædelse af kravet til de nedskrivningsegnede passiver anses som udgangspunkt at være en

grov overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.

2.7. Afviklingskollegier

2.7.1 Gældende ret

Afviklingskollegier er et nyt begreb, der indføres med BRRD, hvorfor der ikke er fastsat regler her-

om i lov om finansiel virksomhed. Der er dog i § 344 fastsat regler om Finanstilsynets samarbejde

med tilsynsmyndighederne i andre lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, herunder i forbindelse med krisesituationer.

Herudover deltager Finanstilsynet allerede i dag i en række tilsynskollegier.

2.7.2 Baggrunden for forslaget

Et af BRRD´s væsentligste formål er at sikre samarbejdet mellem nationale myndigheder, såfremt

en grænseoverskridende koncern bliver nødlidende eller potentielt nødlidende og dermed skal hånd-

teres efter direktivets regler. Af BRRD følger således bestemmelser om, at koncernafviklingsmyn-

digheden skal derfor oprette afviklingskollegier, der skal fastsætte rammer for koncernafviklings-

myndigheden, de øvrige afviklingsmyndigheder og i givet fald de berørte kompetente myndigheder

med henblik på at udveksle relevante oplysninger om udarbejdelsen af koncernafviklingsplaner.

2.7.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der skal oprettes afviklingskollegier, der skal behandle koncernafviklingsplaner for

grænseoverskridende koncerner. Det vil være Finanstilsynet, der som afviklingsmyndighed vil del-

tage i relevante afviklingskollegier.

2.8. Drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. i krisehåndteringssituationer

2.8.1. Gældende ret

Hvis Finanstilsynet vurderer, at en finansiel virksomhed er i en situation, hvor virksomheden kan få

problemer med fortsat at opfylde tilladelseskravene, er det praksis, at Finanstilsynet anmoder er-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvervs- og vækstministeren om et mandat til at føre drøftelser med interesserede parter og interes-

senter m.v. med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situation. Baggrunden for denne

praksis er, at sådanne drøftelser i dag ligger uden for Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed,

hvorfor Finanstilsynet ikke kan føre sådanne drøftelser uden et mandat fra ministeren, hvilket følger

implicit af § 354, stk. 6, nr. 10. Der er krav om indhentelse af et mandat fra ministeren i relation til

alle finansielle virksomheder.

2.8.2. Baggrunden for forslaget

Krisehåndtering, hvor Finanstilsynet ved drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v.,

tager del i arbejdet med at finde en løsning for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I i vanskeligheder, er en opgave, som hidtil har ligget uden for Finanstilsynet sæd-

vanlige tilsynsvirksomhed.

Med gennemførelsen af BRRD udvides Finanstilsynets beføjelser i forhold til de af direktivet om-

fattede virksomheder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, hvis

en sådan virksomhed kommer i vanskeligheder. Finanstilsynet får således en række beføjelser til at

gribe tidligere ind, når en af de nævnte virksomheder kommer i vanskeligheder, jf. forslaget til et

nyt kapitel 15 a. Det foreslås i tilknytning hertil at give Finanstilsynet beføjelser til at føre drøftelser

med eventuelle parter eller interessenter, som kan have interesse i at være med til at finde en rele-

vant løsning på virksomhedens situation, herunder f.eks. ved fusion, sammenlægning eller erhver-

velse af den del af virksomheden, som er i vanskeligheder.

Udvidelsen af Finanstilsynets beføjelser indebærer konkret, at Finanstilsynet ikke længere vil skulle

anmode om et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, hvis Finanstilsynet ved drøftelser med inte-

resserede parter og interessenter m.v. medvirker til at finde en løsning på et pengeinstitut, et real-

kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I’s vanskeligheder. Der vil fortsat skulle indhentes man-

dat, hvis Finanstilsynet handler uden for de nye tidlig indgriben-beføjelser og i relation til øvrige

finansielle virksomheder, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. øvrige fondsmæg-

lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.

Baggrunden for ændringen er, at det af BRRD følger, at det ligger inden for tilsynsmyndighedens

og afviklingsmyndighedens beføjelser at bidrage til at finde løsninger. Efter BRRD skal erhvervs-

og vækstministeriet orienteres, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller den

finansielle stabilitet.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indføre en bestemmelse, hvoraf fremgår, at det ligger inden for Finanstilsynets virk-

somhed at deltage i og føre drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på

at finde en løsning for et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i vanskelighe-

der. Det præciseres i den forbindelse, at Finanstilsynet ikke længere skal indhente mandat fra er-

hvervs- og vækstministeren i disse sager. Hvis Finanstilsynets involvering ligger uden for de nye

tidlig indgriben-beføjelser, vil der dog fortsat skulle indhentes mandat.

Det foreslås endvidere at præcisere, at Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet om situatio-

ner, hvor Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at Finansiel Stabilitet skal involveres i af-

viklingen af pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig foreslås, at Finanstilsynet, når Finanstilsynet træffer afgørelser efter § 224, stk. 6-8, og §

225, stk. 1, i relation til et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I om, at

virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, skal orientere erhvervs- og vækstministe-

ren, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet. Ori-

entering kan også ske på et tidligere tidspunkt. I praksis vil ministeren blive orienteret samtidig med

Finansiel Stabilitet, jf. § 344, stk. 12, og om de samme situationer, da det ikke på forhånd kan fast-

lægges, om en given håndtering af en virksomhed vil få betydning for realøkonomien eller for den

finansielle stabilitet. Ændringen betyder, at erhvervs- og vækstministeren vil få de samme oplysnin-

ger om nødlidende eller forventeligt nødlidende virksomheder som i dag, dog således at udgangs-

punktet vil være en orientering, hvor ministeren i dag får kendskab til sagen ved Finanstilsynets

indhentelse af mandat. Finanstilsynet vil med forslaget kun skulle indhente mandat, såfremt situati-

onen vurderes at falde uden for de nye tidlig indgriben-beføjelser. Forslaget gennemfører artikel 3,

stk. 6, i BRRD.

2.9. Opløsning af Garantifonden for indskydere og investorer og videreførelse af indskyder- og in-

vestorgarantiordningen

2.9.1 Gældende ret

Den danske indskyder- og investorgarantiordning har siden etableringen i 1987 været organiseret i

form af Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden). Fonden er oprettet ved lov og er en

privat selvejende institutionen, jf. lov om en garantifond for indskydere og investorer § 1, stk. 1.

Fonden ledes af en bestyrelse, som kan antage medhjælp til udførelse af sekretariatsbistand og an-

dre administrative opgaver. Fonden har antaget Finansiel Stabilitet til at udføre sekretariatsbistan-

den.

2.9.2 Baggrunden for forslaget

Ved gennemførsel af BRRD oprettes en afviklingsformue, som kan anvendes for at sikre en effektiv

anvendelse af afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder. Afviklingsformuen administreres af Finansiel Stabilitet, som kan

anvende formuen i overensstemmelse med lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder.

Henset til lighederne mellem afviklingsformuen og indskyder- og investorgarantiordningen foreslås

det, at indskyder- og investorgarantiordningen omorganiseres, således at Fonden opløses, og ind-

skyder- og investorgarantiordningen videreføres i form af en indskyder- og investorgarantiformue

(Garantiformuen) administreret af Finansiel Stabilitet.

2.9.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at indskyder- og investorgarantiordningen udgøres af Garantiformuen administreret af

Finansiel Stabilitet. Garantiformuen bliver i vidt omfang organiseret på samme måde som afvik-

lingsformuen i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Ved opløsning af Fonden skal Fondens formue anvendes i overensstemmelse med reglerne herom i

Fondens vedtægter og bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer. Disse be-

stemmelser giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at træffe beslutning om den eksiste-

rende formue med finansministerens godkendelse og efter høring af institutterne. Det foreslås, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle Fondens aktiver og forpligtelser og dermed den eksisterende formue overføres til Garantifor-

muen.

2.10. Garantifonden for indskydere og investorer

2.10.1. Gældende ret

Garantifonden for indskydere og investorer (herefter Fonden) er i dag reguleret i lov om en garanti-

fond for indskydere og investorer. Fondens formål er blandt andet at yde dækning til indskydere og

investorer i de tilsluttede institutter i tilfælde af disse institutters rekonstruktionsbehandling eller

konkurs.

Det følger af den gældende lov, at Fonden som udgangspunkt dækker navnenoterede indskud på op

til 100.000 euro. Derudover dækkes en række særlige indskud, så som indskud på kapitalpensioner,

ratepensioner og børneopsparinger m.v. fuldt ud. Fonden dækker ligeledes fuldt ud i indtil 9 måne-

der indskud af låneprovenu og deponering af købesum i forbindelse med ikke-erhvervsmæssig køb

af fast ejendom.

Fonden er opdelt i fire afdelinger, hvoraf pengeinstitutafdelingen er den største. Pengeinstitutafde-

lingen har et målniveau på 1 pct. af de dækkede nettoindskud i Danmark svarende til 8,1 mia. kr. i

2013 og stigende til 8,4 mia. kr. i 2014. Afdelingen finansieres via bidrag fra de tilsluttede institut-

ter, som årligt skal udgøre 2,5 promille af de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det fore-

gående år. Der er fastsat nærmere regler om beregningen af institutternes individuelle bidrag i be-

kendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer. Fondens bestyrelse kan forhøje det

årlige bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det. Når mål-

niveauet på 1 pct. nås, ophører bidragspligten for pengeinstitutterne. Falder Fondens midler efter-

følgende under det ønskede målniveau, indtræder bidragspligten igen for de institutter, der er tilslut-

tet pengeinstitutafdelingen.

Det følger endvidere af den gældende lov, at Fonden skal være i stand til at foretage udbetalinger

samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter snarest muligt og senest 20 hverdage

efter rekonstruktionsbehandlingen eller konkursens indtræden. Ved udbetaling fra Fonden fradrages

indskyderens forpligtelser over for instituttet i opgørelsen af det dækkede beløb.

Det følger af den gældende lov om en garantifond for indskydere og investorer, at hvis et dattersel-

skab til Finansiel Stabilitet overtager et pengeinstituts virksomhed eller dele heraf, stiller Fonden en

tabskaution over for Finansiel Stabilitet. Tabskautionen dækker den nødvendige kapitalisering og

likviditet til datterselskabet. Derudover dækker tabskautionen et eventuelt underskud i datterselska-

bet.

Bestemmelsen blev indsat i 2010 som følge af, at den generelle statsgaranti, som var blevet indført

10. oktober 2008, udløb den 30. september 2010. Erfaringerne fra afviklingen af nødlidende penge-

institutter under den generelle statsgaranti viste, at der fortsat var behov for en entydig og fast mo-

del til afvikling af nødlidende pengeinstitutter frem for ad hoc baserede løsninger.

Det fremgår af loven, at Fonden kan beslutte at medvirke til afviklingen af et nødlidende pengeinsti-

tut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke efterstillede

kreditorer (medgiftsordningen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne bestemmelse blev indsat i 2011, da erfaringerne fra tabskautionen (bankpakke 3), som alene

er et alternativ til en konkursbehandling, viste, at det var vanskeligt at finde private løsninger i prak-

sis. Formålet med medgiftsordningen er at fremme private løsninger ved, at Fonden kan yde en

medgift til et institut, som overtager et nødlidende pengeinstitut. Derved øges et sundt instituts inci-

tament til at overtage et nødlidende institut, hvilket fremmer en privat løsning frem for, at det nødli-

dende institut skal i afvikling eller tages under konkursbehandling.

2.10.2 Baggrunden for forslaget

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014

om indskudsgarantiordninger (DGSD).

Det hidtil gældende direktiv var baseret på principper om minimumsharmonisering, hvilket har re-

sulteret i, at indskudsgarantiordningerne inden for Den Europæiske Union har meget forskellige

karakteristika og dækningsomfang. Derudover medførte den finansielle krise, at ukoordinerede

stigninger i dækningen inden for Den Europæiske Union i nogle tilfælde medførte, at indskydere

overførte indskud til pengeinstitutter i lande med højere indskudsdækning, hvilket medførte likvidi-

tetsrisici for andre pengeinstitutter.

DGSD medfører, at der sker større harmonisering af indskudsgarantiordningerne inden for Den Eu-

ropæiske Union inden for områderne; finansiering, dækningsområde og dækningsomfang.

Med gennemførslen af BRRD skal der ligeledes oprettes en afviklingsformue, som skal stå for fi-

nansieringen af afviklingsværktøjerne. Samtidig følger det af artikel 11, stk. 2, i DGSD, at indsky-

der- og investorgarantiordningen (herefter Garantiformuen) skal kunne benyttes til afvikling af nød-

lidende institutter efter artikel 109 i BRRD. Midlerne til afvikling af nødlidende institutter m.v. vil

fremadrettet komme fra dels Garantiformuen, dels fra afviklingsformuen.

Garantiformuen har blandt andet til formål at yde indskydere dækning for indskud i tilfælde af re-

konstruktionsbehandling eller konkurs af et institut og derved sikre indskyderne fortsat adgang til

deres indskud. Med gennemførslen af BRRD er der på europæisk plan indført et nyt alternativ til en

konkursbehandling, som blandt andet skal sikre, at indskydere fortsat har adgang til deres indskud. I

sådanne tilfælde skal Garantiformuen bidrage til afviklingen.

2.10.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget sker der en række ændringer i forhold til den gældende lov om en garantifond for

indskydere og investorer. Ændringerne vedrører især brugen af Garantiformuen i afvikling, dæk-

ning af indskud og finansiering af Garantiformuen.

Medgiftsordningen opretholdes som en særlig national ordning, på trods af gennemførslen af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og

afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD). Som en konsekvens af ophævelsen

af visse dele af lov om finansiel stabilitet, vil beregningsgrundlaget, for vurderingen af om med-

giftsordningen skal finde anvendelse, blive ændret fra at tage udgangspunkt i lov om finansiel stabi-

litet, til at tage udgangspunkt i en almindelig konkursbehandling af instituttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at Garantiformuen under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, skal bi-

drage til afviklingen af et pengeinstitut efter reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder.

Garantiformuen vil med forslaget skulle bidrage til de udgifter, som er forbundet med en afvikling

af et nødlidende pengeinstitut eller realkreditinstitut efter BRRD. Garantiformuens bidrag vil af-

hænge af, hvilket afviklingsværktøj Finansiel Stabilitet anvender i den konkrete situation.

Garantiformuens betaling skal ske kontant og vil ikke kunne udgøre mere end 100 pct. af det fast-

satte målniveau for henholdsvis pengeinstitutafdelingen og realkreditinstitutafdelingen. Viser en

værdiansættelse i overensstemmelse med reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, at Garantiformuen har bidraget med mere end hvad den ville have tabt,

hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet havde været taget under konkursbehandling, har Ga-

rantiformuen krav på betaling fra afviklingsformuen for differencen mellem det erlagte beløb, og

det tab som Garantiformuen ville have lidt.

Dækkede indskud får som følge af gennemførslen af BRRD en højere stilling i prioritetsordenen, jf.

forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette får betyd-

ning for beregningen af Garantiformuens bidrag.

Fondsmæglerselskaber I har ikke tilladelse til at modtage indskud, hvorfor det forventes, at Garanti-

formuens fondsmæglerselskabsafdeling ikke vil skulle bidrage til afviklingen. Disse virksomheder

er derfor ikke omfattet af denne regel.

Gennemførslen af DGSD medfører ligeledes, at en række indskud, som tidligere var dækket fuldt

ud i en ubegrænset periode, fremadrettet ikke længere er dækket ubegrænset. Dette omfatter blandt

andet indskud på børneopsparingskonti, deponeringer i henhold til deponeringsloven, indskud på

advokaters klientkonti m.v., ligesom der sættes en grænse for Garantiformuens dækning i forbindel-

se med privates ejendomstransaktioner. Andre indskud, som ikke tidligere havde en særlig dækning,

vil fremadrettet have en særlig dækning i en begrænset periode. Dette omfatter indskud som tjener

sociale formål, og som er knyttet til særlige begivenheder i livet, såsom en indskyders ægteskab,

skilsmisse, afskedigelse, invaliditet eller død. Endvidere omfatter den særlige dækning fremadrettet

provenu af salg af fast ejendom i forbindelse med handler med privatboliger.

Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen fastlægge hvilke indskud, der fremadrettet vil

blive dækket af den foreslåede § 9, stk. 3 og stk. 4. Den fulde dækning af pensionsindskud opret-

holdes. Det kan ikke udelukkes, at nogle indestående beløb helt vil falde uden for Garantiformuens

dækning, såfremt beløbet ikke kan udbetales til pari eller kun kan udbetales til pari som følge af en

garanti eller aftale fra tredjemand eller instituttet. Eksempler her på kunne være strukturerede indlån

og puljeindlån, men det vil afhænge af det konkrete produkts konstruktion. Det er Finansiel Stabili-

tet som på vegne af Garantiformuen skal fastlægge den nærmere praksis.

Fremadrettet vil der ikke længere ske automatisk fradrag af en indskyders forpligtelser over for det

pågældende institut i opgørelsen af de dækkede indskud omfattet af det foreslåede § 9, stk. 1. Fra-

drag vil således alene ske i allerede forfaldne forpligtelser. Samtidig nedsættes udbetalingsperioden

fra 20 hverdage til 7 arbejdsdage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enkelte indskydere undtages fortsat fra dækning, men listen udvides til at omfatte flere finansielle

virksomheder. Det pågældende instituts direktører undtages ikke længere fra dækning.

Pengeinstitutafdelingens målniveau ændres fra 1,0 pct. af de dækkede nettoindskud til mindst 0,8

pct. af de dækkede indskud som omfattes af det foreslåede § 9, stk. 1. De dækkede indskud efter det

foreslåede § 9, stk. 1, skal således fremadrettet opgøres ud fra en bruttobetragtning. Realkreditinsti-

tutafdelingens formue på mindst 10 mio. kr. opretholdes. Beregningen af bidrag til pengeinstitutaf-

delingen gøres risikobaserede og bidrag til realkreditinstitutafdelingen gøres delvist risikobaserede.

Fremadrettet vil et pengeinstitut eller et realkreditinstituts bidrag til Garantiformuen helt eller del-

vist blive beregnet med udgangspunkt i instituttets dækkede indskud eller dækkede midler samt

instituttets risikoprofil.

Derudover er der en række konsekvensændringer, som følge af gennemførslen af BRRD og ophæ-

velsen af dele af lov om finansiel stabilitet.

2.11. Lov om finansiel stabilitet

Med forslaget til ændring af lov om finansiel stabilitet foreslås loven i vidt omfang ophævet. Det

skyldes, at lov om finansiel stabilitet som følge af gennemførelsen af BRRD og forslaget til lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder fremadrettet kun skal gælde for den

resterende afvikling af de allerede overtagne aktiviteter, som Finansiel Stabiltiet A/S har overtaget

under Bankpakken, Exitpakken og Konsolideringspakken samt afviklingen af de udestående indivi-

duelle garantier, som Finansiel Stabilitet A/S har udstedt under Kreditpakken med efterfølgende

forlængelser.

Finansiel Stabilitet A/S foreslås med forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. Bestemmelserne om denne

virksomhed foreslås indsat i nævnte lov.

Den nye selvstændige offentlige virksomhed, Finansiel Stabilitet, overtager alle Finansiel Stabilitet

A/S’ aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Finansiel Stabilitet vil således fortsætte afviklingen af de eksisterende aktiviteter.

Med forslaget til ændringer af lov om finansiel stabilitet sikres, at Finansiel Stabilitet kan fortsætte

afviklingen af de eksisterende aktiviteter, samtidig med, at der ikke kan overtages nye aktiviteter i

medfør af den lov.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at ophæve lov om

finansiel stabilitet, når alle aktiviteterne er afviklet eller ophørt.

Den fremadrettede indretning, ledelse og drift af Finansiel Stabilitet samt virksomhedens opgaver

med videre fremgår af forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder. Der henvises til dette lovforslag for nærmere herom.

Med ændringerne af lov om finansiel stabilitet er der ikke tilsigtet ændringer i håndteringen ag af-

viklingen af de eksisterende aktiviteter, som Finansiel Stabilitet A/S har overtaget efter loven.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

[De statslige udgifter og finansiering er under endelig afklaring]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

[TER: Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervslivet.

Lovforslaget er en del af implementeringen af krisehåndteringsdirektivet BRRD. Det er TER´s vur-

dering, at den samlede implementering af krisehåndteringsdirektivet vil medføre store administrati-

ve byrder for de omfattede virksomheder. Byrderne vil især bestå i store omstillingsomkostninger.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere de løbende byrder, da der er en række

usikre elementer i lovforslaget, som primært er forbundet med, hvor meget

løbende arbejde

der skal

til i forbindelse med vedligeholdelsen af genopretningsplanerne og afviklingsplanerne, efter disse er

udarbejdet første gang. I forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget vil TER indhente

input fra branchen med henblik på nærmere at vurdere virksomhedernes tidsforbrug forbundet med

at efterleve kravene.

Lovforslaget indeholder en række informationsforpligtelser, der vil medføre nye administrative

byrder, men som i høj grad vil blive udmøntet i senere bekendtgørelser om bl.a. genopretningspla-

ner. De mere specifikke krav til indholdet af genopretningsplanerne fremgår dermed ikke af nærvæ-

rende lovforslag. TER vil i forbindelse med den offentlige høring af de bekendtgørelser, der skal

implementere kravene, foretage en selvstændig vurdering af de administrative byrder heri. TER

vurderer dog på nuværende tidspunkt, at bekendtgørelsen om genopretningsplaner potentielt kan

medføre administrative byrder for over 10.000 timer årligt på samfundsniveau, og der vil i så fald

skulle foretages en måling for at kvantificere byrderne nærmere, inden bekendtgørelsen kan udste-

des.

TER vil i lyset af ovenstående meget gerne inddrages så tidligt som muligt i processen for udarbej-

delsen af de bekendtgørelser, der skal implementere lovforslaget, så de administrative konsekvenser

kan blive vurderet uden at forsinke processen unødigt.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj

2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets di-

rektiv 82/891/EØF of Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF,

2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning

(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, side 190 (BRRD) samt dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordnin-

ger, nr. L 173, side 149 (DGSD).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BRRD er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet sætter i den forbindelse de retlige rammer

(niveau 1 regulering), der kan udfyldes ved brug af de nye gennemførelsesbeføjelser til Kommissi-

onen, der er vedtaget ved Lissabon-traktaten (niveau 2-regulering).

I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede retsakter, (ii)

gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførel-

sesmæssige tekniske standarder (GTS).

RTS’er og GTS’er benævnes undertiden samlet som bindende tekniske standarder (BTS’er).

Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regulering fremgår af hjemlerne i BRRD,

samt den EU-regulering der henvises til i disse hjemler. Proceduren er forskellig for hver type ni-

veau 2-regulering.

Det er alene gennemførelsesretsakter, der skal vedtages inden for komitologi-reglerne, jf. bl.a. arti-

kel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemssta-

terne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, mens kontrol med

delegerede retsakter sker i form af sanktionsmuligheder for såvel Rådet som Europa-Parlamentet.

Hjemlen til at vedtage de delegerede retsakter er artikel 290 i TEUF og hjemlen til at vedtage gen-

nemførelsesretsakter er artikel 291 i TEUF. Det fremgår ikke af artikel 290 eller 291 i TEUF hvil-

ken type retsakt, der skal anvendes. Artikel 296 i TEUF fastslår, at når det ikke er fastsat i traktater-

ne, hvilken type retsakt der skal anvendes, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil

under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet. Typisk vil delegerede

retsakter og gennemførelsesretsakter blive udstedt, som samme type retsakt, som det niveau 1 rets-

akt, der indeholder hjemlen til udstedelsen. Således vil f.eks. en delegeret retsakt eller gennemførel-

sesretsakt, der her hjemmel i BRRD, typisk blive udstedt som et direktiv.

De RTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF

og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed), jf. bl.a. punkt 114 i præamblen til BRRD samt de respektive bemyndigel-

ser til Kommissionen i BRRD. De GTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af Kommissionen vedtages

i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.

1093/2010, jf. bl.a. punkt 114 i præamblen til BRRD samt de respektive bemyndigelser til Kom-

missionen i BRRD. I medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk til-

synsmyndighed vedtages BTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller afgørelser. BTS’er

gælder umiddelbart og direkte i medlemslandende.

Hovedparten af beføjelserne i BRRD er i form af BTS’er, hvor Kommissionen modtager udkast til

en delegeret retsakt fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), hvor de nationale tilsyn er repræ-

senteret.

Med henblik på at sikre tilsynskonvergens og konsekvens i tilsynsresultaterne i Den Europæiske

Unionen udsteder EBA endvidere en række retningslinjer, vejledninger og henstillinger (niveau 3

regulering) vedrørende BRRD, samt niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf. Niveau 3 regule-

ring er ikke-bindende regulering, men i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed skal de kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

petente myndigheder og finansielle institutioner bestræbe sig bedst muligt på at efterleve disse ret-

ningslinjer og henstillinger. For de kompetente myndigheder er retningslinjer og henstillinger end-

videre underlagt »følg eller forklar«-princippet, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

På niveau 4 påser Kommissionen og EU-domstolen, at EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-

reguleringen.

Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag ikke muligt at vide, hvad indholdet af

Kommissionens niveau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen skal gennemføres

eller om den indeholder valgmuligheder eller sanktionsforpligtelser. Som en følge af bl.a. den nye

tilsynsstruktur i Den Europæiske Union og i lyset af at Kommissionen og EBA får de beskrevne

gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-regulering, vil der på en række områder kunne

være behov for at kunne gennemføre denne eller supplere de mere detaljerede og tekniske dele af

den danske regulering hurtigere og mere smidigt end gennem vedtagelse af lovforslag. Lovforslaget

indeholder derfor bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler, som er nød-

vendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-

Kommissionen i medfør af BRRD. Bemyndigelsen omfatter således de samme forhold, som Kom-

missionen i medfør af BRRD har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-regulering. Dette

med henblik på, at erhvervs- og vækstministeren vil kunne gennemføre delegerede retsakter eller

gennemførelsesretsakter, som Kommissionens udsteder som direktiver, samt vedtage supplerende

regulering vedrørende niveau 2-regulering, som Kommissionens udsteder som forordninger.

Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets fremsæt-

telse er ubekendt, er det i de specielle bemærkninger til lovforslaget ikke muligt at redegøre nærme-

re for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet. Erhvervs- og vækstministeren skal kun ud-

nytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik på at gennemføre den

omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-

rer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget som niveau 2-regulering.

BTS’er gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret.

Ligeledes vil delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen udsteder som

forordninger, gælde umiddelbart og direkte, og disse skal derfor ligeledes ikke gennemføres i dansk

ret. I det omfang det er tilladt eller krævet i henhold til EU-retten kan supplerende regulering der-

imod vise sig at være nødvendigt for disse direkte gældende retsakter.

I forhold til valgmuligheder i Kommissionens forordninger, som skal udnyttes af Finanstilsynet

eller en eventuelt anden udpeget myndighed skal disse valg træffes af den myndighed, der er hjem-

let dertil i forordningen og valgene træffes med hjemmel i forordningen. Visse valg kan have en

generel normerende effekt for borgere og skal i de situationer fastsættes ved bekendtgørelse. Lov-

forslaget indeholder hjemmel til udstedelse af sådanne bekendtgørelser.

I forbindelse med Kommissionens forordninger kan det tillige være nødvendigt, at fastsættelse af

straf. Følger det af Kommissionens forordning, at medlemsstaterne skal sikre, at overtrædelser af

forordningen sanktioneres med enten administrative bøder eller straf, vil Danmark være EU-retligt

forpligtet til at fastsætte sådanne sanktioner for overtrædelse af forordningen. Da Danmark ikke på

nuværende tidspunkt har et administrativt bødesystem på de finansielle område, vil sanktionen i det

tilfælde formentlig blive fastsat til bødestraf. Denne fastsættelse vil kunne ske ved udstedelse af en

bekendtgørelse, der angiver hvilke bestemmelser i Kommissionens forordning, der bliver strafbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lagt, ligesom strafniveauet angives. Lovforslaget indeholder bemyndigelse til Finanstilsynet til at

udstede regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Uni-

ons forordninger, som vedtages af Kommissionen i medfør af BRRD.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-

domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-

foreningen, CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-

funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-

ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk In-

dustri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk

Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel,

FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Fi-

nanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske

Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandina-

via, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-

tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommune-

Kredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvars-

advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtids-

fond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDan-

marks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,

Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Telekom-

munikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via

Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Be-

skæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansmi-

nisteriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsmini-

steriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniserings-

styrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet,

Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sik-

ring, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Økonomiske og admini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strative konsekvenser for

stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske og admini-

strative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et

regelsæt for genopretning og afvikling af kreditin-

stitutter og investeringsselskaber og om ændring af

Rådets direktiv 77/91/EØF og 82/89/EF, af direktiv

2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF

og 2011/35 EF, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om

indskudsgarantiordninger, nr. L 173, side 149

(DGSD) og af forordning (EU) nr. 1093/2010.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af

fodnoten

til lov om finansiel virksomhed indsættes en henvisning til,

at der med denne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om

ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,

2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt

forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, side 190.

Til nr. 1A (overalt i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget ændres henvisningen til Finansiel Stabilitet A/S til Finansiel Stabilitet, som følge af,

at Finansiel Stabilitet med lovforslaget ændres fra et aktieselskab til en selvstændig offentlig virk-

somhed. Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af

§ 1, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed foretages en lovteknisk kor-

rektion. Ved en fejl blev bestemmelsen ikke konsekvensrettet i forbindelse med L 133 (CRD IV-

lovforslaget), hvor der blev ændret i § 1. Der er med ændringen ikke tilsigtet nogen materiel æn-

dring af bestemmelsen.

Til nr. 3 ( § 14 a i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 14 a

i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 41, stk. 1, i

BRRD. Finanstilsynet får med bestemmelsen mulighed for at udstede en midlertidig tilladelse til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drive virksomhed i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, til et broinstitut oprettet i hen-

hold til § 20, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, uanset at

dette broinstitut ikke opfylder alle betingelser for at opnå en sådan tilladelse.

Et broinstitut skal som udgangspunkt opfylde betingelserne for at opnå den relevante tilladelse efter

de almindelige regler, altså skal broinstituttet, når det oprettes af Finansiel Stabilitet, opfylde de

samme betingelser, som hvis det var ethvert andet pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-

lerselskab I.

Imidlertid vil situationer, som er forbundet med afvikling efter lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder, ofte være meget pressede, og der kan der således opstå tilfælde,

hvor det vil være umuligt inden for kort tid at opfylde alle betingelserne til at opnå den relevante

tilladelse.

De krav, der stilles til opnåelse af tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 7, stk. 1, 8,

stk. 1, og 9, stk. 1, jf. § 14, er meget omfattende, og Finanstilsynet kan derfor, i situationer, som

falder inden for § 14 a, anvende en mere lempelig fortolkning af det i henhold til § 14 indsendte

materiale. Der er tale om en undtagelse, som alene kan anvendes, hvor det er nødvendigt for at nå

afviklingsmålene, herunder for at sikre videreførelse af kritiske funktioner. Muligheden forventes

derfor kun udnyttet i de få tilfælde, hvor det af tidsmæssige årsager ikke er muligt for Finansiel Sta-

bilitet at oprette et institut, som opfylder alle de relevante betingelser for at opnå tilladelse til at dri-

ve den relevante virksomhed, uden at afviklingsmålet fortabes.

Som et eksempel på, at det kan være vanskeligt at opfylde alle betingelserne for at opnå tilladelse,

kan nævnes fit & proper tilladelser, da der i forbindelse hermed skal indhentes personlige informa-

tioner fra en række personer. Finanstilsynet vil dog i sådanne situationer være bekendt med den

personkreds, som indtræder i ledelsen.

Der vil som udgangspunkt ikke være tale om nye udarbejdede dokumenter, men derimod dokumen-

ter som den nødlidende virksomhed allerede ligger inde med. Herudover er det forventningen, at

oprettelsen af et broinstitut kun vil være relevant i forhold til nødlidende pengeinstitutter samt real-

kreditinstitutter. Det forventes derimod ikke at oprettelsen af et broinstitut vil være relevant i relati-

on til de få fondsmæglerselskaber, som er omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder. Disse fondsmæglerselskaber vil således forventeligt ikke skulle håndteres

efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, da det er vanskeligt at

forestille sig, at de opfylder alle afviklingsbetingelserne, herunder kravet om offentlighedens inte-

resse.

Finansiel Stabilitet skal i ansøgningen om tilladelse til at oprette et broinstitut efter § 7, stk. 1, § 8,

stk. 1, og § 9, stk. 1 angive, hvorfor Finansiel Stabilitet anser det for nødvendigt at oprette et broin-

stitut, som ikke opfylder kravene til at opnå tilladelse af hensyn til at nå afviklingsmålene.

Den frist, som Finanstilsynet fastsætter, fastsættes under hensyn tagen til broinstituttets mulighed

for at opfylde de relevante betingelser.

Til nr. 4 (§ 50, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændringen af

§ 50, stk. 1,

er en konsekvens af, at der i 2013 blev indført en pensions-

ordning kaldet aldersopsparing.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 5 ( § 51, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændringen af

§ 51, stk. 1,

er en konsekvens af gennemførslen af DGSD. Med DGSD vil

det ikke længere være muligt at opretholde den fulde dækning for børneopsparinger og boligopspa-

ringer, hvorfor det ikke længere er et lovkrav, at disse skal være fuldt dækket af Garantifonden for

indskydere og investorer.

Til nr. 6 (§ 67, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 67, stk. 3,

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 121, stk. 2, i

BRRD, der ændrer i direktiv 2007/36/EF. Direktiv 2007/36/EF om aktionærrettigheder i børsnote-

rede selskaber er i dansk ret gennemført i selskabsloven. Det følger af selskabsloven, at forslag om

kapitalforhøjelse skal gøres tilgængelige for aktionærerne i overensstemmelse med lovens §§ 98 og

99, og fremlægges for generalforsamlingen. Selskabsloven § 99 fastslår, at et aktieselskab, som har

aktier optaget til handel på et reguleret marked i en sammenhængende periode på 3 uger begynden-

de senest 3 uger før generalforsamlingen, inklusive dagen for dennes afholdelse, mindst skal gøre

en række oplysninger tilgængelige for sine aktionærer. Det fuldstændige forslag til dagsorden og

forslag, der fremlægges på generalforsamlingen, skal gøres tilgængelig for aktionærerne seneste 14

uger før generalforsamlingen.

BRRD fraviger indkaldelsesfristerne i direktiv 2007/36/EF om aktionærrettigheder i børsnoterede

selskaber, når et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I er omfattet af bestem-

melserne om tidlig indgriben, jf. denne lovs kapitel 15 a. Forslaget til § 67, stk. 3, i lov om finansiel

virksomhed gennemfører denne fravigelse.

Forslaget betyder, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I kan beslutte at

ændre vedtægt med henblik på at kunne indkalde til generalforsamling, eller i sparekasser repræsen-

tantskabsmøde, med forslag om kapitalforhøjelse med kortere frister, end selskabsloven foreskriver.

Den kortere tidsfrist til indkaldelse af generalforsamlingen (eller repræsentantskabet) er sat til 14

dage. Baggrunden for dette skal ses i sammenhæng med den almindelige tidsfrist for indkaldelse af

aktieselskaber på 14 uger samt den i selskabsloven indsatte forkortede tidsfrist for indkaldelse til

generalforsamling for aktieselskaber, hvis aktier er genstand for et overtagelsestilbud. Ved fastsæt-

telse af en tidsfrist på 14 dage varetages aktionærernes rettigheder, og der indføres mulighed for at

hurtigere at vedtage en kapitalforhøjelse, således at det forhindres, at et pengeinstitut, realkreditin-

stitut eller et fondsmæglerselskab I bliver nødlidende. Betingelsen for at kunne anvende en kortere

tidsfrist er, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er omfattet af be-

stemmelserne om tidlig indgriben, jf. dennes lov kapitel 15 a. Herudover skal kapitalforhøjelsen

være nødvendig for at undgå, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I

bliver nødlidende.

Til nr. 7 (§ 71 a i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 71 a

i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 5 og 6 i BRRD.

Lovforslaget erstatter den gældende § 71 a, som blev indsat med lov nr. 268 af 25. marts 2014, og

som gennemførte artikel 74, stk. 4, i CRD IV, da reglerne om genopretningsplaner i BRRD er mere

detaljerede, og derfor kræver en større omskrivning af de gældende regler. Artikel 74, stk. 4, i CRD

IV ophæves med artikel 124 i BRRD.

Med forslaget til

stk. 1, 1.pkt.,

foreslås, at der stilles krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter

og fondsmæglerselskaber I skal udarbejde og vedligeholde en genopretningsplan. Genopretnings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planen skal være detaljeret og blandt andet indeholde de foranstaltninger, som virksomheden skal

træffe for at genoprette den finansielle situation, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af

denne. Genopretningsplanen er et ledelsesværktøj, som skal understøtte, at virksomheden i en sådan

situation reagerer hurtigt, da dette øger sandsynligheden for en holdbar genopretning med henblik

på at sikre virksomhedens levedygtighed på sigt. Genopretningsplanen kan også være med til at

afdække flaskehalse i den interne beslutningsproces, ligesom den er med til at fremme muligheden

for at sikre driftskontinuitet i genopretningsfasen. Finanstilsynet vil fastsætte nærmere regler om

genopretningsplanens konkrete indhold og om vedligeholdelse af planen i en bekendtgørelse, jf.

forslagets stk. 4.

En række af de virksomheder, som omfattes af forslaget, har allerede efter de gældende regler udar-

bejdet genopretningsplaner. Disse vil dog i en lang række tilfælde skulle udbygges for at opfylde

kravene i nærværende forslag til § 71 a.

Med de gældende regler i § 71 a er der mulighed for, at Finanstilsynet efter høring af Det Systemi-

ske Risikoråd kan dispensere fra kravet om at udarbejde genopretningsplaner. Dispensation kan

gives på baggrund af den finansielle virksomheds størrelse, forretningsmodel og forbindelse til an-

dre finansielle virksomheder eller det finansielle system. Denne dispensationsmulighed ophæves

med ændringen af § 71 a, idet BRRD ikke som artikel 74, stk. 4, i CRD IV indeholder en undtagel-

sesmulighed. De virksomheder, som på grund af den nuværende særlige dispensationsmulighed i §

71 a ikke tidligere har været omfattet af kravet om udarbejdelse af genopretningsplaner, vil derfor

blive omfattet af kravet i henhold til de nye regler.

Det følger af artikel 4, stk. 1, litra a, jf. art. 5, stk. 5, i BRRD, at der ud fra et proportionalitetsprin-

cip kan indføres mere forenklede krav til indholdet af genopretningsplaner. Denne mulighed forven-

tes at blive relevant for virksomheder, som efter de gældende regler er undtaget fra kravet om udar-

bejdelse og indsendelse af en genopretningsplan, og som med lovforslaget vil skulle udarbejde og

indsende en sådan. EBA skal senest den 3. juli 2015 udstede retningslinjer om forenklede forpligtel-

ser for visse virksomheder i henhold til artikel 4, stk. 5, i BRRD.

Finanstilsynet vil fastsætte nærmere bestemmelser om forenklede forpligtelser for visse virksomhe-

der i en bekendtgørelse, jf. det foreslåede stk. 4. Pengeinstitutter udarbejder i dag en kapitalfrem-

skaffelsesplan i medfør af bilag 1, pkt. 14, i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

kapitalgrundlag og solvensbehov. Det er forventningen, at mindre pengeinstitutter vil kunne opfylde

kravene til genopretningsplaner ved indsendelse af deres kapitalfremskaffelsesplan til Finanstilsy-

net.

For fondsmæglerselskaber I forventes det, at muligheden for forenklede forpligtelser ud fra et pro-

portionalitetsprincip vil blive gennemført ved, at den i henhold til stk. 4 udstedte bekendtgørelse vil

give mulighed for, at der kan indsendes en meget simpel genopretningsplan. Denne kan eksempel-

vis, i lighed med pengeinstitutternes kapitalfremskaffelsesplan, indeholde oplysninger om, hvordan

fondsmæglerselskabet I forventer at kunne fremskaffe yderligere kapital, eller at selskabet vil for-

vente en sammenlægning i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber

I er ikke i dag omfattet af kravet om en kapitalfremskaffelsesplan i bekendtgørelse om opgørelse af

risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.

Det følger af forslaget til

stk. 1, 2. pkt.,

at genopretningsplanen skal godkendes af virksomhedens

bestyrelse, og at genopretningsplanen skal indeholde passende kriterier og procedurer, der sikrer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettidig gennemførelse af de foranstaltninger, som efter virksomhedens vurdering skal træffes for at

genoprette den finansielle situation i virksomheden, hvis der sker en hastig eller betydelig forvær-

ring af denne. Supplerende fremgår det af BRRD artikel 5, stk. 5, 2. pkt., at en genopretningsplan

skal omfatte mulige foranstaltninger, som virksomheden kan træffe, når betingelserne for tidlig ind-

griben er opfyldt. Ved hastig forværring vil betingelserne for tidlig indgriben efter den foreslåede §

243 a eller den foreslåede § 344 b, stk. 2, være opfyldt. Iværksættelse af foranstaltninger ved hastig

forværring vil typisk ligge tidligere end genopretningsforanstaltninger, som iværksættes ved en be-

tydelig forværring af virksomhedens finansielle situation. Iværksættelse af foranstaltninger kan også

vedrøre situationer, hvor betingelserne for tidlig indgriben endnu ikke er opfyldt. For fondsmægler-

selskaber I, hvor genopretningsplanen for eksempel kan være solvent likvidation, vil det centrale

være at selskabet afvikles eller ophører på et tidspunkt, hvor dette fortsat er solvent.

BRRD skelner mellem, at en virksomheds finansielle situation er i hastig forværring eller betydelig

forværring. Såfremt en virksomheds finansielle situation er i hastig forværring, kan de mindre ind-

gribende beføjelser anvendes, herunder for eksempel iværksættelse af genopretningsplanen eller

forhandling om omstrukturering af virksomhedens gæld. En hastig forværring kan blandt andet væ-

re en forværret likviditetssituation, stigende gearingsgrad, misligholdte lån, koncentration af enga-

gementer, forværrede kapitalforhold m.v., vurderet på baggrund af en række indikatorer, herunder

virksomhedens kapitalkrav plus 1,5 procentpoint. En større stigning i en virksomheds nedskrivnin-

ger eller en stor eksponering mod en bestemt branche, som anses for særlig risikabel, vil kunne væ-

re eksempler på, hvornår der er tale om en hastig forværring. Det vil være en konkret vurdering,

hvorvidt dette er tilfældet. Det er afgørende, at der er tale om en hvis forværring. En mindre stig-

ning i en virksomheds gearingsgrad vil således som udgangspunkt ikke medføre, at der er tale om

en hastig forværring, men kan gøre det, hvis andre forhold taler herfor. Listen af eksempler på

hvornår en virksomheds finansielle situation er i hastig forværring, er ikke udtømmende.

De nye tidlig indgriben-beføjelser skal ses i sammenhæng med kravet om, at virksomheden skal

udarbejde en genopretningsplan. Planen er ledelsesværktøjet, og det helt overordnede formål er, at

virksomheden selv skal skride til handling. De nye tidlig indgriben-beføjelser skal udelukkende

finde anvendelse, såfremt virksomhedens egne tiltag ikke virker, eller såfremt de ikke når at blive

iværksat.

Hvis der er tale om en betydelig forværring af den finansielle situation, kan Finanstilsynet benytte

de mere indgribende beføjelser, som eksempelvis at pålægge den samlede ledelse at nedlægge sit

hverv eller at indsætte en midlertidig administrator. Er der tale om en betydelig forværring af virk-

somhedens finansielle situation, afskærer det ikke Finanstilsynet fra at benytte en af de mindre ind-

gribende foranstaltninger, hvis denne foranstaltning vurderes i tilstrækkelig grad at kunne medføre,

at virksomhedens finansielle situation genoprettes.

Genopretningsplanen skal ligeledes indeholde et bredt udvalg af genopretningsmodeller og en ræk-

ke scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, som vurderes relevante for den på-

gældende virksomhed. Scenarierne skal omfatte begivenheder, der berører hele systemet, og stress

der berører individuelle juridiske personer og koncerner. Det følger af artikel 5, stk. 7, i BRRD, at

EBA senest den 3. juli 2015 skal udstede retningslinjer om de scenarier, der skal anvendes i genop-

retningsplanerne.

Endelig skal genopretningsplanen indeholde de i bilaget til BRRD, afsnit A, oplistede oplysninger,

herunder en beskrivelse af, hvilke kapital- og likviditetsforanstaltninger, der er nødvendige for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genoprette driften. Virksomheden vil endvidere skulle identificere kritiske funktioner og oprethol-

delsen heraf. Herudover vil der i den bekendtgørelse, der foreslås udstedt efter stk. 4, blive stillet

krav om, at virksomheden skal beskrive, hvor den i øvrigt kan reducere de risikovægtede aktiver,

herunder overvejelser om mulige fusionsparter og et eventuelt frasalg af forretningsenheder.

De tiltag, der er en del af genopretningsplanen, og som vil søges anvendt i forbindelse med en even-

tuel genopretning, vil som udgangspunkt være mindre relevante i forbindelse med en afvikling af

virksomheden efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det kan

eksempelvis være, at genopretningsplanen lægger op til, at virksomheden skal forsøge at genoprette

dens finansielle situation ved frasalg af forretningsenheder. Hvis dette er forsøgt uden held, kan

afviklingen næppe baseres på frasalg af samme forretningsenhed alene. Dog vil det kunne være

relevant eksempelvis at søge at finde en potentiel køber af virksomheden, selvom dette tiltag allere-

de er forsøgt af virksomheden selv i forbindelse med iværksættelse af genopretningsforanstaltnin-

gerne om eventuel fusion.

Der må i genopretningsplanen ikke påregnes adgang til eller modtagelse af ekstraordinær finansiel

støtte fra det offentlige. Med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige forstås i den forbindel-

se statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF eller enhver anden offentlig finansiel støtte

på overnationalt niveau, som, hvis den blev ydet på nationalt niveau, ville udgøre statsstøtte, og som

ydes for at bevare eller genoprette levedygtigheden, likviditeten eller solvensen af virksomheden, en

finansiel holdingvirksomhed eller en koncern, som en sådan virksomhed eller en finansiel holding-

virksomhed er en del af. Det vil i Finanstilsynets bekendtgørelse i medfør af stk. 4 blive fastsat, at

genopretningsplanen, når dette er relevant, skal indeholde en analyse af, hvordan og hvornår en

virksomhed på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter,

ligesom de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed, skal identificeres.

EBA skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere præciserer ind-

holdet af oplysninger i genopretningsplanerne. Udkastet skal forelægges Kommissionen senest den

3. juli 2015.

Virksomhederne er i henhold til det foreslåede stk. 1 endvidere forpligtet til at vedligeholde genop-

retningsplanen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i BRRD, skal genopretningsplanen opdateres mindst

en gang om året eller efter en ændring af eksempelvis den retlige eller organisatoriske struktur,

virksomhedens forretningsaktiviteter eller den finansielle situation, hvis ændringen kan få væsentli-

ge konsekvenser for genopretningsplanen, eller situationen i øvrigt nødvendiggør en ændring af

planen. Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheden skal opdatere genopretningsplanen hyppigere,

hvis dette skønnes nødvendigt, eller omvendt at en genopretningsplan ud fra et proportionalitets-

hensyn skal ajourføres med et længere tidsinterval. Dette vil blive fastlagt i den i medfør af stk. 4

udarbejdede bekendtgørelse.

Det fremgår af forslaget til

stk. 2,

som gennemfører dele af artikel 6, stk. 1 og stk. 2, i BRRD, at

genopretningsplanen skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil gennemgå genopretnings-

planen med henblik på at konstatere, om planen indeholder de i stk. 1 fastsatte krav om kriterier og

procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af genopretningsforanstaltningerne, et bredt udvalg af

genopretningsmodeller, relevante scenarier, samt om planen, i relation til de beskrevne områder, er

egnet til at sikre genopretning af virksomheden og dennes levedygtighed på længere sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynets vurdering vil endvidere fokusere på, om genopretningsplanens modeller med rime-

lig sandsynlighed vil kunne iværksættes hurtigt og effektivt i situationer med finansiel stress og i

videst muligt omfang undgå betydelige negative virkninger for det finansielle system. Det fremgår

endvidere af artikel 6, stk. 3, i BRRD, at vurderingen af en genopretningsplan også skal tage højde

for virksomhedens kapitalstruktur i forhold til kompleksiteten af virksomhedens eller koncernens

organisation samt risikoprofil. Det betyder eksempelvis, at en kompleks organisation fordrer en klar

kapitalstruktur.

Finanstilsynet har efter modtagelsen af genopretningsplanen 6 måneder til at gennemgå denne og

vurdere, om den opfylder kravene. Hvis instituttet har væsentlige filialer beliggende i andre lande

inden for EU eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og der skal

ske høring af de kompetente myndigheder, skal denne høring ske inden for 6 måneders fristen.

Det fremgår af det foreslåede

stk. 3,

som gennemfører art. 6, stk. 4, i BRRD, at Finanstilsynet skal

forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger til pla-

nens indhold. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at følge Finansiel Stabilitets anbefalinger. Finan-

siel Stabilitets mulighed for at give anbefalinger omfatter både nye, opdaterede og reviderede gen-

opretningsplaner. Forelæggelsen for Finansiel Stabilitet skal som udgangspunkt ske inden for den 6

måneders periode, som Finanstilsynet har til at behandle genopretningsplanen, men den vil også

kunne ske efterfølgende i situationer, hvor Finanstilsynet skal vurdere, om en anbefaling fra Finan-

siel Stabilitet indebærer, at virksomheden skal anmodes om en opdatering af genopretningsplanen.

Da der med Finanstilsynets forelæggelse af en genopretningsplan for Finansiel Stabilitet vil kunne

være tale om videregivelse af fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets ansatte har modtaget som

led i tilsynsvirksomheden, skal denne videregivelse ses i lyset af, at der med lovforslagets § 1, nr. x,

indsættes en undtagelse til Finanstilsynets særlige skærpede tavshedspligt i § 354 i lov om finansiel

virksomhed, således at genopretningsplaner kan videregives til Finansiel Stabilitet. Finanstilsynets

skærpede tavshedspligt følger dog de videregivne oplysninger, jf. § 354, stk. 8, når disse videregi-

ves til Finansiel Stabilitet. Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. x.

Med

stk. 4

foreslås indsat en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte regler om genopretningspla-

ner. Reglerne vil blive fastsat i en bekendtgørelse, hvoraf vil fremgå de indholdsmæssige krav til

genopretningsplaner, herunder vil kravene under afsnit A i bilaget til BRRD.

Bekendtgørelsen vil derudover også fastsætte krav til, hvornår genopretningsplanen skal være udar-

bejdet samt planens løbende opdatering, herunder også muligheden for at stille krav om en ekstra-

ordinær opdatering af planen.

Herudover vil også artikel 9 i BRRD om indikatorer i genopretningsplaner blive gennemført i be-

kendtgørelsen. Det fremgår af artikel 9, at Finanstilsynet skal kræve, at hver genopretningsplan skal

indeholde et sæt indikatorer, som virksomheden har fastlagt, og som angiver, hvornår der kan træf-

fes passende foranstaltninger i henhold til planen. Finanstilsynet skal godkende disse indikatorer i

forbindelse med vurderingen af genopretningsplanen. Indikatorerne kan være af kvalitativ eller

kvantitativ karakter i henhold til virksomhedens finansielle stilling, og de skal kunne overvåges

uden besvær. Finanstilsynet skal sikre sig, at virksomheden indfører passende ordninger til regel-

mæssig overvågning af indikatorerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af artikel 9 i BRRD, at en virksomhed kan træffe foranstaltninger, selvom en

indikator ikke er opfyldt og omvendt også undlade at træffe foranstaltninger, hvis ledelsen finder, at

det efter omstændighederne ikke vil være hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger. Regler herom

vil også blive fastsat i bekendtgørelsen. Yderligere udsteder EBA senest den 3. juli 2015 retnings-

linjer for at angive minimumslisten over kvalitative og kvantitative indikatorer.

Til nr. 8 ( § 71 b og c i lov om finansiel virksomhed)

§ 71 b

Med forslaget til

§ 71 b

i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 7 og 8 i BRRD.

Den foreslåede bestemmelse træder i stedet for den gældende bestemmelse i § 177 a om koncern-

genopretningsplaner.

Det foreslås i

stk. 1,

at en modervirksomhed, hvor en eller flere dattervirksomheder er et pengeinsti-

tut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, og hvor koncernen er under konsolideret til-

syn af Finanstilsynet, jf. kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed, som udgangspunkt skal udarbej-

de en koncerngenopretningsplan. Finanstilsynet kan for en dansk koncern være både konsoliderende

og kompetent myndighed.

Det følger af artikel 7, stk. 4, 1. afsnit, i BRRD, at koncerngenopretningsplanen skal sigte mod at

opnå en stabilisering af hele koncernen eller et af dens datterselskaber, når koncernen eller et enkelt

datterselskab befinder sig i en stresssituation, således at årsagerne til vanskelighederne håndteres,

og den finansielle stilling genoprettes. Der skal samtidig tages hensyn til andre koncernenheders

finansielle stilling. Koncerngenopretningsplanen omfatter koncernen som helhed, herunder datter-

virksomheder, som ikke er finansielle virksomheder. Der bør ved udarbejdelsen lægges vægt på de

filialer og juridiske enheder, som i væsentlig grad bidrager til koncernens overskud eller finansie-

ring, eller som besidder en væsentlig del af koncernens aktiviteter eller kapital.

Af koncerngenopretningsplanen skal fremgå et overblik over koncernens juridiske og finansielle

struktur, herunder en opdeling af omsætning, pengestrømme, likviditet, finansieringsbehov, store

eksponeringer, driftsregnskab samt kernekapital opdelt efter juridisk enhed. Endvidere skal fremgå

de enkelte aktiviteter samt den indbyrdes afhængighed mellem koncernens enheder. Koncernens

vigtigste aktiviteter og kerneforretningsområder skal identificeres og sættes i forhold til koncernens

juridiske struktur. Planen skal også indeholde koncernens samlede (globale) strategi, forretnings-

model, identifikation af de vigtigste forretningsområder og baggrunden herfor, samt de vigtigste

jurisdiktioner, hvor koncernen er aktiv.

Det foreslås videre, at § 71 a, stk. 1 og 2, med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse på kon-

cerngenopretningsplaner. Dette indebærer blandt andet, at en koncerngenopretningsplan skal inde-

holde en række genopretningsmodeller, som beskriver foranstaltninger til håndtering af de i § 71 a,

stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte scenarier. De anvendte stressscenarier skal være relevante for den pågæl-

dende koncern, og scenarierne skal omfatte både situationer, hvor hele det finansielle system er be-

rørt, og situationer, som individuelt omfatter den pågældende koncern. For hvert scenarie skal det i

koncerngenopretningsplanen anføres, om der er hindringer for iværksættelse af genopretningsforan-

staltninger i koncernen, herunder i de enkelte enheder, som er omfattet af planen, og om der er væ-

sentlige praktiske eller retlige hindringer for en umiddelbar overførsel af kapital eller for tilbagebe-

taling af passiver eller aktiver inden for koncernen. Hvis det er relevant, skal koncerngenopret-

ningsplanen også indeholde ordninger for koncernintern finansiel støtte indgået i henhold til regler-

ne herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal i koncerngenopretningsplanen være en beskrivelse af de fornødne tiltag til sikring af, at

eventuelle foranstaltninger, der foretages af moderselskabet i koncernen eller af et datterselskab i

koncernen i forbindelse med en genopretningssituation, er koordinerede og konsistente for hele

koncernen.

Det vil af en koncerngenopretningsplan tillige skulle fremgå, hvis en kompetent myndighed be-

grænser eller forbyder koncernintern finansiel støtte, ligesom konsekvenserne heraf skal beskrives.

Såfremt en kompetent myndighed efter udarbejdelse af en genopretningsplan beslutter at begrænse

eller forbyde koncernintern finansiel støtte, vil dette være at betragte som en så væsentlig ændring,

at genopretningsplanen vil skulle opdateres på baggrund heraf.

Hvis en koncerngenopretningsplan henviser til koncernintern finansiel støtte, jf. de foreslåede be-

stemmelser herom i §§ 182 b-182 f, kan den kompetente myndighed for den enhed, som har fået

afslag på koncernintern finansiel støtte, anmode den konsoliderende tilsynsmyndighed om at iværk-

sætte en ny vurdering af koncerngenopretningsplanen eller en individuel genopretningsplan, eller

anmode koncernenheden om at forelægge en revideret genopretningsplan.

Både koncerngenopretningsplanen samt eventuelle individuelle genopretningsplaner vil skulle op-

fylde de krav, som vil blive fastsat i medfør af § 71 a, stk. 4, samt § 71 b, stk. 6. Der henvises i øv-

rigt til bemærkningerne til den foreslåede § 71 a.

Koncernerne er i henhold til det foreslåede stk. 1 endvidere forpligtet til at vedligeholde koncern-

genopretningsplanen. Der henvises til bemærkningerne herom i bemærkningerne til § 71 a, stk. 1.

Ved vurderingen af en koncerngenopretningsplan skal Finanstilsynet tage hensyn til de potentielle

konsekvenser af genopretningsforanstaltningerne for den finansielle stabilitet i de lande, hvor kon-

cernen i øvrigt driver virksomhed.

Udgangspunktet i BRRD er, at der for koncerner udarbejdes en koncerngenopretningsplan, som

omfatter koncernen som helhed. Med forslaget til

stk. 2,

som gennemfører artikel 7, stk. 2, jf. artikel

8, i BRRD, kan Finanstilsynet imidlertid som kompetent myndighed beslutte, at datterselskaber

hver især udarbejder og forelægger genopretningsplaner efter reglerne i forslaget til § 71 a i lov om

finansiel virksomhed.

En sådan beslutning kan træffes på baggrund af to situationer: Det følger af artikel 8, stk. 1, litra b, i

BRRD, at den konsoliderede tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder for datterselskaber-

ne kan træffe en fælles beslutning om, at der skal udarbejdes individuelle genopretningsplaner for

de virksomheder, der tilhører koncernen.

Den anden mulighed foreligger, jf. art. 8, stk. 4, litra a, hvis der ikke blandt de kompetente myndig-

heder kan opnås enighed om gennemgangen og vurderingen af en koncerngenopretningsplan inden

for den frist på 4 måneder, som følger af forslaget til § 71 b, stk. 4. I en sådan situation kan Finans-

tilsynet træffe beslutning om, at der, for så vidt angår pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller

fondsmæglerselskaber I som er under tilsyn af Finanstilsynet, skal udarbejdes individuelle genop-

retningsplaner efter § 71 b, stk. 2. Finanstilsynet skal dog udskyde denne beslutning, såfremt en af

de i stk. 3, nr. 1-4 nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed, jf. det foreslåede stk. 5 med tilhørende bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynet vil som udgangspunkt følge anbefalingerne fra SIFI udvalget og aftalen af 10. okto-

ber 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af sy-

stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og stille krav om, at dansk udpegede SIFI institutter

udarbejder en genopretningsplan. Dette krav skal ses på baggrund af disse institutters systemiske

betydning for den finansielle stabilitet samt de store samfundsmæssige omkostninger, som forvente-

ligt vil være forbundet med afvikling af et SIFI institut. En genopretningsplan vil efter omstændig-

hederne kunne indarbejdes i en koncerngenopretningsplan, hvis Finanstilsynet vurderer, at der i

koncerngenopretningsplanen tages tilstrækkelig højde for den danske SIFI som selvstændig enhed.

Med forslaget til

stk. 3

foreslås, at Finanstilsynet, hvor Finanstilsynet er den konsoliderende til-

synsmyndighed, skal fremsende den af koncernen indsendte koncerngenopretningsplan til de andre

kompetente myndigheder i det relevante tilsynskollegie. Herudover skal Finanstilsynet fremsende

koncerngenopretningsplanen til eventuelle andre kompetente myndigheder i medlemslande, hvor

koncernen har væsentlige filialer, hvis koncerngenopretningsplanen vurderes at være relevant for

den pågældende filial. Koncerngenopretningsplanen skal endvidere sendes til Finansiel Stabilitet,

hvis denne er ansvarlig for afvikling af koncernen, alternativt til Afviklingsmyndigheden i den med-

lemsstat, der vil være ansvarlig for afvikling af koncernen. Endelig skal koncerngenopretningspla-

nen sendes til Finansiel Stabilitet, hvis denne er ansvarlig for afviklingen af datterselskaberne, og til

de øvrige medlemsstaters afviklingsmyndigheder, hvis disse er ansvarlige for afvikling af dattersel-

skaber.

Det foreslåede

stk. 4

fastslår, at Finanstilsynet, når Finanstilsynet er den konsoliderende tilsyns-

myndighed, skal gennemgå koncerngenopretningsplanen i samarbejde med de øvrige relevante

myndigheder i de andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-

gået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet skal hurtigst muligt efter modtagelsen af

koncernens indsendte koncerngenopretningsplan videresende planen til de andre relevante kompe-

tente myndigheder og Finansiel Stabilitet. Herefter er det målet, at der inden for 4 måneder fra

fremsendelsen af planen foreligger en fælles beslutning om vurdering af koncerngenopretningspla-

nen.

Af forslaget til

stk. 5

fremgår, at såfremt myndighederne, jf. stk. 4, ikke kan træffe en fælles beslut-

ning om koncerngenopretningsplanen, herunder om eventuelle foranstaltninger i medfør af § 71 c,

kan Finanstilsynet selv træffe en beslutning herom. Finanstilsynet skal i den forbindelse træffe sin

beslutning efter at have taget hensyn til de synspunkter og forhold, som de øvrige kompetente myn-

digheder har givet udtryk for i løbet af perioden på 4 måneder. Finanstilsynet skal herefter underret-

te modervirksomheden og de øvrige tilsynsmyndigheder om beslutning. Det fremgår endvidere af

stk. 5, at Finanstilsynet skal udskyde sin beslutning, såfremt en af de i stk. 3, nr. 1, nævnte myndig-

heder indbringer denne for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Finanstilsynets beslut-

ning skal herefter afvente den beslutning, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i

forordning (EU) nr. 1093/2010. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med

EBA’s beslutning.

Det følger af artikel 8, stk. 7, i BRRD, at EBA kan bistå med, at der opnås enighed i forbindelse

med vurderingen af genopretningsplanerne og om gennemførelse af foranstaltninger, jf. § 71 c. Pe-

rioden på fire måneder anses for at være forligsperioden i nævnte forordningsforstand. EBA træffer

beslutning inden for en måned. Efter udløbet af perioden på 4 måneder, eller efter at der er truffet en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Hvis der ikke foreligger en beslut-

ning fra EBA inden for en måned, finder Finanstilsynets beslutning anvendelse.

Hvis der ikke foreligger en fælles beslutning inden for 4 måneder, træffer de enkelte tilsynsmyndig-

heder endvidere selv beslutning om, hvorvidt der enkeltvis skal udarbejdes genopretningsplaner for

de virksomheder, som denne tilsynsmyndighed har under tilsyn og om eventuelle foranstaltninger i

henhold til § 71 c i relation til disse virksomheder. Hvis en af de andre tilsynsmyndigheder har ind-

bragt en sag for EBA, skal tilsynsmyndigheden for datterselskabet udskyde sin beslutning og afven-

te EBA’s beslutning, jf. ovenfor. Hvis EBA ikke træffer beslutning inden for en måned, finder be-

slutningen fra den tilsynsmyndighed, som har tilsynet med datterselskabet, anvendelse. De tilsyns-

myndigheder, der ikke er uenige, kan træffe en fælles beslutning om en koncerngenopretningsplan,

der omfatter koncernenheder under deres jurisdiktion. Denne beslutning og den fælles beslutning

skal anerkendes som endelige og anvendes af tilsynsmyndighederne.

Med forslaget til stk. 3, 4 og 5 gennemføres dele af artikel 8, stk. 2 og 3, i BRRD.

Det følger af forslaget til

stk. 6,

at Finanstilsynet fastsætter regler om krav til koncerngenopret-

ningsplaner, herunder om tidspunktet for udarbejdelsen og løbende opdatering af koncerngenopret-

ningsplanen, samarbejdet med de øvrige kompetente myndigheder og indholdet af koncerngenop-

retningsplanen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 71 a, stk. 4. Bemyndigelsen muliggør

således også, at der kan fastsættes regler om de tilfælde, hvor der ikke træffes en fælles beslutning

af de kompetente myndigheder.

§ 71 c

Med forslaget til § 71 c gennemføres dele af artikel 6 i BRRD. Det følger af forslaget til

stk. 1,

Finanstilsynet skal underrette virksomheden eller koncernens moderselskab, såfremt Finanstilsynet

vurderer, at genopretningsplanen eller koncerngenopretningsplanen har væsentlige mangler, eller

der vurderes at være væsentlige hindringer for planens iværksættelse. Samtidig skal Finanstilsynet

give virksomheden mulighed for at udtale sig herom. Vurderer Finanstilsynet herefter fortsat, at der

er behov for udarbejdelse af en revideret version af genopretningsplanen, har virksomheden en frist

på 2 måneder, som med Finanstilsynets godkendelse kan forlænges med en måned, til at forelægge

en revideret genopretningsplanen for Finanstilsynet.

En genopretningsplan vil eksempelvis være behæftet med væsentlige mangler, hvis planen ikke

vurderes at være realistisk eller gennemførlig, eller hvis virksomheden ikke har forholdt sig til de

konkrete forhold i denne.

Det følger af forslaget til

stk. 2,

at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at foretage en række

foranstaltninger, såfremt virksomheden ikke inden for den fremsendte frist forelægger en revideret

genopretningsplan, eller den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold til stk.

1 påpegende mangler og hindringer. Finanstilsynet kan kun påbyde virksomheden de i stk. 2 nævnte

foranstaltninger, såfremt disse vurderes at være nødvendige og forholdsmæssige set i forhold til den

påbudte foranstaltnings indvirkning på virksomheden. De foranstaltninger, som Finanstilsynet kan

gøre brug af, er at påbyde virksomheden at nedtone risikoprofilen, herunder likviditetsrisikoen, mu-

liggøre rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger, revidere strategi og struktur, foretage ændringer

af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kritiske funktioners

modstandsdygtighed samt foretage ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur. Der er således tale

om indgribende foranstaltninger, der kun kan påbydes af Finanstilsynet, såfremt genopretningspla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen vurderes mangelfuld på en måde, som kan have betydning for virksomhedens levedygtighed på

længere sigt.

Til nr. 9 ( § 177 a i lov om finansiel virksomhed)

Med lovforslaget foreslås den gældende

§ 177 a

i lov om finansiel virksomhed ophævet som konse-

kvens af, at reguleringen af koncerngenopretningsplaner ved nærværende lovforslag forslås indsat

som § 71 b i lovens kapitel 8 om ledelse og indretning af virksomheden.

I stedet indsættes som § 177 a en bestemmelse, der gennemfører artikel 30 i BRRD.

Det foreslås med

stk. 1,

at reglerne om tidlig indgriben i den foreslåede § 243 a og den foreslåede §

243 c finder anvendelse på koncerner, hvor det konsoliderede tilsyn – dvs. hvor tilsynet med mo-

dervirksomheden – påhviler Finanstilsynet. Bestemmelsen finder kun anvendelse på koncerner,

hvor den øverste modervirksomhed er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I

eller en finansiel holdingvirksomhed, og hvor mindst et datterselskab er et pengeinstitut, et realkre-

ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Stk. 1 finder anvendelse på både nationale og grænseover-

skridende koncerner.

Det følger af

stk. 2,

at Finanstilsynet, når betingelserne for at anvende en eller flere foranstaltninger

i den foreslåede § 243 a eller § 243 c i relation til en modervirksomhed omfattet af stk. 1 er opfyldt,

skal høre de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet for den pågældende koncern, inden

Finanstilsynet træffer foranstaltning efter § 243 a eller § 243 c. Finanstilsynet skal på samme tids-

punkt underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) herom.

Efter underretning af EBA og høring af de relevante myndigheder skal Finanstilsynet vurdere, om

der skal træffes foranstaltninger, jf. § 243 a eller § 243 c, over for modervirksomheden. Ved vurde-

ringen heraf skal Finanstilsynet tage de påtænkte foranstaltningers konsekvenser for koncernen,

herunder koncernens virksomheder i andre medlemsstater, i betragtning. Finanstilsynet skal ligele-

des tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet

udtryk for i høringen, samt beslutningens potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i de

berørte medlemsstater. Finanstilsynet underretter de øvrige myndigheder i tilsynskollegiet og EBA

om sin beslutning.

Med det foreslåede

stk. 3

foreslås, at Finanstilsynet, hvor Finanstilsynet som konsoliderende til-

synsmyndighed fra en kompetent myndighed for et datterselskab modtager underretning om, at dat-

terselskabet opfylder betingelserne for anvendelse af § 243 a eller § 243 c, skal udarbejde en vurde-

ring. Vurderingen skal indeholde de sandsynlige konsekvenser, som den kompetente tilsynsmyn-

digheds påtænkte foranstaltning over for datterselskabet vil have for koncernen som helhed eller for

virksomheder i koncernen i andre medlemsstater. Finanstilsynet skal udarbejde vurderingen inden

for tre arbejdsdage fra modtagelsen og underrette den kompetente myndighed om vurderingen.

Med

stk. 4

foreslås, at i de situationer, hvor mere end én kompetent myndighed i tilsynskollegiet

ønsker at træffe foranstaltninger, som foreslået i § 243 a eller § 243 c, over for et datterselskab, og

hvor Finanstilsynet er konsoliderende tilsynsmyndighed for koncernen, skal Finanstilsynet i samar-

bejde med de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet vurdere hensigtsmæssigheden af de

påtænkte foranstaltninger for koncernen. Finanstilsynet skal ved vurderingen blandt andet tage stil-

ling til, om det vil være hensigtsmæssigt at udpege den samme midlertidige administrator for de

berørte virksomheder i koncernen, hvis flere kompetente myndigheder påtænker at benytte denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beføjelse, eller om det er mere hensigtsmæssigt at koordinere anvendelsen af foranstaltningerne i §

243 a på mere end en virksomhed. Formålet med vurderingen skal være at fremme løsninger, der

genopretter den berørte virksomheds finansielle stilling. Beslutningen skal tage hensyn til potentiel-

le konsekvenser for den finansielle stabilitet i de berørte medlemsstater. Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA) kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå myndighederne med

at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Finanstilsynet skal i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder tilstræbe at opnå en fælles

beslutning om, hvorvidt der skal ske tidlig indgriben, og i givet fald hvilke foranstaltninger der skal

anvendes, samt hvor i koncernen disse skal igangsættes. Finanstilsynet og de øvrige kompetente

myndigheder har fem arbejdsdage til at udarbejde denne fælles beslutning. Beslutningen skal be-

grundes, og Finanstilsynet skal som konsoliderende myndighed underrette modervirksomheden om

beslutningen.

Af forslaget til

stk. 5

fremgår, at såfremt tilsynskollegiet ikke kan træffe en fælles beslutning inden

for 5 arbejdsdage, kan Finanstilsynet selv træffe beslutning om anvendelsen af en eller flere foran-

staltninger over for modervirksomheden. Beslutningen skal være begrundet og tage hensyn til de

synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i den i stk. 4

nævnte periode, samt til afgørelsens potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i de be-

rørte medlemsstater.

Finanstilsynet skal underrette modervirksomheden og de øvrige kompetente myndigheder om be-

slutningen. Det fremgår endvidere af stk. 5, at Finanstilsynet skal udskyde sin beslutning, såfremt

en af de kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA). EBA kan bistå de kompetente myndigheder, som agter at anvende en eller

flere af foranstaltningerne i den foreslåede § 243 a, stk. 1, litra a, med henblik på BRRD´s bilag

afsnit A, punkt 4), 10), 11) og 19) eller § 243 a, stk. 1, nr. 5 eller 7. Er sagen indbragt for EBA skal

Finanstilsynet afvente den beslutning, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i for-

ordning (EU) nr. 1093/2010, og træffe beslutning i overensstemmelse hermed. Foreligger der ikke

inden for 3 dage en beslutning fra EBA, finder de enkelte beslutninger, der er truffet i overens-

stemmelse med § 177 a, stk. 2 og 5, eller § 177 b, stk. 2, anvendelse.

Med forslaget til stk. 4 og 5 gennemføres artikel 8, stk. 4-8, i BRRD.

Til nr. 10 (§ 177 b i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 177 b

i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 30, stk. 3-8, i

BRRD.

Forslaget til

stk. 1

omfatter de situationer, hvor Finanstilsynet som kompetent myndighed for et

pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, påtænker at foretage en eller flere

foranstaltninger efter § 243 a eller § 243 c over for en virksomhed, men hvor det konsoliderede til-

syn med koncernen ligger hos en anden tilsynsmyndighed inden for Den Europæiske Union eller

lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal høre den konsoliderende myndighed, inden der

foretages tidlig indgriben efter § 243 a eller § 243 c. Finanstilsynet skal ved vurderingen af, om der

skal ske tidlig indgriben, og i givet fald hvilken foranstaltning der skal finde anvendelse overfor

dattervirksomheden, tage den konsoliderende tilsynsmyndigheds eventuelle fremsendte vurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter § 177 a, stk. 3, i betragtning, samt foranstaltningens potentielle konsekvenser for den finansiel-

le stabilitet i de berørte medlemsstater.

Forslaget til

stk. 2

omfatter en situation som anført i § 177 a, stk. 4, men hvor Finanstilsynet ikke er

konsoliderende myndighed. Forslaget medfører, at Finanstilsynet selv kan træffe beslutning om

tidlig indgriben efter § 243 a eller § 243 c, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et

fondsmæglerselskab I, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning som nævnt i den foreslåede §

177 a, stk. 4, senest 5 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor den konsoliderende myndighed har hørt de

kompetente myndigheder i tilsynskollegiet.

Beslutningen skal tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende myndighed

har givet udtryk for, samt de øvrige kompetente myndigheders synspunkter og forbehold i den i §

177 a, stk. 4 nævnte periode. Herudover skal Finanstilsynet tage hensyn til beslutningens potentielle

konsekvenser for den finansielle stabilitet i de berørte medlemsstater. Finanstilsynet skal underrette

dattervirksomheden om beslutningen.

Finanstilsynet eller en af de andre kompetente myndigheder i tilsynskollegiet kan anmode Den Eu-

ropæiske Banktilsynsmyndighed om i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr.

1093/2010 at bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed.

Det fremgår endvidere af stk. 2, at Finanstilsynet skal udskyde sin beslutning, såfremt en af de

kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, herunder Finanstilsynet selv, har indbragt sagen for

EBA. EBA kan bistå de kompetente myndigheder, som agter at anvende en eller flere af foranstalt-

ningerne i den foreslåede § 243 a, stk. 1, nr. 1, med henblik på direktivets bilag, afsnit A, punkt 4,

10), 11) og 19) eller § 243 a, stk. 1, nr. 5 og 7 med at nå til enighed. Er sagen indbragt for EBA skal

Finanstilsynet afvente den beslutning, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3 i forord-

ning (EU) nr. 1093/2010. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med EBA’s

beslutning. Foreligger der ikke en beslutning fra EBA inden for tre dage, finder de enkelte beslut-

ninger, der er truffet i overensstemmelse med § 177 a, stk. 2 og 5, eller § 177 b, stk. 2, anvendelse.

Til nr. 11 (§ 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af

§ 182, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed foretages en ændring som

følge af, at der med dette lovforslag indsættes §§ 182 b-182 f. Med konsekvensændringen fremgår

det, at der med §§ 182 b-182 f indføres særlige regler om koncernintern finansiel støtte.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 12 (§§ 182 b-182 f i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§§ 182 b-182 f

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 19-26 i BRRD.

Forslaget til

§ 182 b,

gennemfører artikel 19 og 20 i BRRD. Bestemmelsen omhandler indgåelse af

aftale om koncernintern finansiel støtte og godkendelse heraf. Bestemmelsen omhandler derimod

ikke selve ydelsen af koncernintern finansiel støtte.

Af forslaget til

§ 182 b, stk. 1,

fremgår, at koncerner, hvor Finanstilsynet har det konsoliderede til-

syn med modervirksomheden, og hvor en eller flere dattervirksomheder er et pengeinstitut, et real-

kreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, kan indgå i aftaler om koncern-

intern finansiel støtte med andre virksomheder inden for samme koncern. Dette gælder både for så

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidt angår virksomheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, virksomheder i lande som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, samt virksomheder i tredjelande. Be-

stemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, i BRRD.

Aftalen om koncernintern finansiel støtte må, jf. BRRD artikel 19, stk. 8, kun indgås, hvis ingen af

parterne på tidspunktet for indgåelsen efter deres respektive kompetente myndigheders opfattelse

opfylder betingelserne for tidlig indgriben, jf. forslaget til kapitel 15 a.

Aftalen kan indgås med en eller flere andre virksomheder i koncernen. Aftaler om koncernintern

finansiel støtte kan 1) omfatte et eller flere af koncernens datterselskaber, og aftalen kan indeholde

bestemmelser om finansiel støtte fra moderselskabet til datterselskaberne, fra datterselskaberne til

moderselskabet, mellem de af koncernens datterselskaber, der er part i aftalen, eller en kombination

af disse koncernenheder og 2) indeholde bestemmelser om koncernintern finansiel støtte i form af

lån, garantistillelse, aktiver, der stilles til rådighed som sikkerhed, eller en kombination af disse

former for koncernintern finansiel støtte med en eller flere transaktioner inklusiv mellem støttemod-

tager og tredjemand, jf. artikel 19, stk. 5, i BRRD.

Aftalen kan endvidere indeholde et tilsagn om koncernintern finansiel støtte fra den støttemodta-

gende virksomhed til den støtteydende virksomhed jf. artikel 19, stk. 6, i BRRD.

Af forslaget til

stk. 2

følger, at virksomhederne i koncernen alene må indgå aftaler om koncernin-

tern finansiel støtte, når alle de virksomheder, som er parter i aftalen, handler i egen interesse, og

således uafhængigt af øvriges interesse.

Det følger af artikel 19, stk. 7, i BRRD, at aftaler om koncernintern finansiel støtte skal indeholde

en række elementer for at leve op til kravene til sådanne aftaler. Blandt andet følger det, at aftale-

parterne skal handle af egen fri vilje ved indgåelsen af aftalen, de skal handle i egen interesse og

kan tage hensyn til eventuelle direkte eller indirekte fordele for aftaleparten som følge af ydelsen af

den finansielle støtte. Derudover skal en part, som yder koncernintern finansiel støtte, have fuld

adgang til relevante oplysninger fra enhver part, der er modtager den koncerninterne finansielle

støtte. Det vil være den støtteydende virksomhed, som vurderer, om den har modtaget tilstrækkelige

oplysninger.

Vederlaget for ydelsen af finansiel støtte kan fastsættes under hensyntagen til de oplysninger, som

den støtteydende part er i besiddelse af, i kraft af at denne er en del af samme koncern, som den part

der modtager finansiel støtte, og som markedet ikke har adgang til. Principperne for beregning af

det vederlag, der skal betales for den finansielle støtte, kan fastlægges, uden at der er pligt til at tage

hensyn til den forventede midlertidige indvirkning på markedspriserne som følge af koncernekster-

ne begivenheder.

Når modervirksomheden i en koncern indsender en ansøgning om tilladelse til at indgå koncernin-

terne aftaler om finansiel støtte til Finanstilsynet, i hvilke tilfælde Finanstilsynet, jf. stk. 1, vil være

den konsoliderende tilsynsmyndighed, følger det af forslaget til

stk. 3,

at ansøgningen skal indehol-

de de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i

den foreslåede § 182 d er opfyldt, herunder et udkast til den påtænkte aftale om koncernintern fi-

nansiel støtte, oplysninger om hvilke virksomheder i koncernen, der ønsker at deltage i aftalen samt

øvrige relevante oplysninger. Med bestemmelsen gennemføres artikel 20, stk. 1, i BRRD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på Finanstilsynets behandling af

ansøgningen, herunder krav om behørig begrundelse ved helt eller delvist afslag til en virksomhed

på en ansøgning om at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte, partshøring, klagevejled-

ning m.v.

Det følger af forslaget til

stk. 4,

at Finanstilsynet som konsoliderende myndighed skal fremsende

ansøgningen om tilladelse til at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte til de kompetente

myndigheder for hvert af de datterselskaber, som ønsker at deltage i aftalen. Fremsendelse skal ske

straks og med henblik på at opnå en fælles beslutning om den påtænkte aftale om koncernintern

finansiel støtte. Både kompetente myndigheder i andre medlemslande og i tredjelande er omfattet.

Forslaget til stk. 4, gennemfører artikel 20, stk. 2, i BRRD.

Det følger af forslaget til

stk. 5,

at Finanstilsynet giver tilladelse til den påtænkte aftale om koncern-

intern finansiel støtte, hvis aftalen vurderes at være i overensstemmelse med betingelserne i forsla-

get til § 182 d, der gennemfører dele af artikel 23 i BRRD. Tilladelsen skal følge de procedurer,

som er beskrevet i forslaget til stk. 7 og 8, der gennemfører artikel 20, stk. 5 og 6, i BRRD.

I medfør af forslaget til

stk. 6,

som gennemfører artikel 20, stk. 4, i BRRD kan Finanstilsynet end-

videre forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale, hvis aftalen anses for uforenelig med betingelser-

ne i den foreslåede § 182 d. Finanstilsynet skal følge procedurerne i stk. 7 og 8.

Det følger af forslaget til

stk. 7,

at Finanstilsynet senest 4 måneder efter modtagelsen af en ansøg-

ning, jf. forslaget til stk. 3, skal nå frem til en fælles beslutning sammen med de i stk. 4, nævnte

myndigheder, og at Finanstilsynet skal meddele denne beslutning til virksomheden. Stk. 7 gennem-

fører artikel 20, stk. 5, i BRRD, hvoraf det følger, at de kompetente myndigheder skal gøre alt, hvad

der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning, som tager hensyn til de potentielle kon-

sekvenser, herunder finanspolitiske, af aftalens gennemførelse i alle medlemsstater, hvor koncernen

driver virksomhed, om bestemmelserne i den påtænkte aftale er forenelige med betingelserne for

finansiel støtte, jf. forslaget til § 182 d. Dette skal ske senest 4 måneder efter modtagelsen af ansøg-

ningen hos den konsoliderede myndighed, i dette tilfælde Finanstilsynet. Den fælles beslutning skal

fremgå af et dokument, der indeholder den fuldt begrundede beslutning, som den konsoliderende

tilsynsmyndighed sender til den ansøgende virksomhed.

En godkendt aftale om koncernintern finansiel støtte og eventuelle ændringer heraf som følge af en

fælles beslutning, jf. ovenfor, skal sendes til afviklingsmyndighederne for hver af de relevante

virksomheder, der deltager i aftalen, både i andre medlemsstater og i tredjelande, jf. artikel 22 i

BRRD. Det er de kompetente myndigheder, som fremsender aftalen til de relevante afviklingsmyn-

digheder. Baggrunden herfor er, at aftaler om ydelse af koncernintern finansiel støtte kan have ind-

virkning på koncernens eller virksomhedernes afviklingsplaner.

I medfør af

stk. 8,

kan Finanstilsynet selv træffe beslutning om ansøgningen, såfremt der ikke inden

for 4 måneder, jf. stk. 7, foreligger en fælles beslutning. Finanstilsynet underretter den ansøgende

virksomhed og de øvrige kompetente myndigheder om sin beslutning. Stk. 8 gennemfører artikel

20, stk. 6, i BRRD. Beslutningen, som skal være skriftlig, skal være begrundet og tage hensyn til de

synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af

perioden på fire måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås i

stk. 9,

som gennemfører artikel 20, stk. 7, i BRRD, at Finanstilsynet skal udskyde sin

beslutning, såfremt en af de i forslaget til stk. 4, nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Finanstilsynet skal afvente EBA’s beslutning og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse

med EBA’s beslutning. Perioden på 4 måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings

forstand. EBA træffer beslutning inden for en måned. Efter udløbet af perioden på 4 måneder, eller

efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

§ 182 c

Med forslaget til

§ 182 c

i lov om finansiel virksomhed om kapitalejernes godkendelse af en aftale

om koncernintern finansiel støtte, gennemføres artikel 21 i BRRD.

Med det foreslåede

stk. 1

fastsættes, at en aftale om koncernintern finansiel støtte, når Finanstilsynet

og eventuelle øvrige relevante kompetente myndigheder har givet tilladelse til denne, skal godken-

des af kapitalejerne i hver af de virksomheder, som ønsker at deltage i aftalen. Godkendelsen kan

finde sted på en generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling. Aftalen gælder kun for

de virksomheder, hvis kapitalejere har godkendt aftalen, og kapitalejernes godkendelse er således en

gyldighedsbetingelse. En aftale om koncernintern finansiel støtte er kun gyldig for en virksomhed,

hvis dens kapitalejere har tilladt bestyrelsen at beslutte, at virksomheden skal yde eller modtage

støtte i henhold til aftalen. Aftalen om støtte skal være i overensstemmelse med de betingelser, der i

øvrigt er fastsat for aftaler om koncernintern finansiel støtte, og forudsat at godkendelsen fra kapi-

talejerne ikke er trukket tilbage.

Med det foreslåede

stk. 2

fastsættes, at bestyrelsen for hver af de virksomheder, som deltager i afta-

len om koncernintern finansiel støtte, hvert år aflægger beretning for kapitalejerne om, hvordan

aftalen fungerer og om eventuel gennemførelse af de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.

Beretningen kan aflægges i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

§ 182 d

Mens den foreslåede § 182 b regulerer, at en aftale om finansiel støtte mellem virksomheder inden

for en koncern skal godkendes af Finanstilsynet, forinden aftalen indgås, følger det af forslaget til

182 d,

hvornår bestyrelsen i den støtteydende virksomhed og Finanstilsynet kan give tilladelse til, at

en aftale om koncernintern finansiel støtte, som er godkendt i henhold til § 182 b, kan iværksættes.

§ 182 c finder således anvendelse, når en virksomhed, som er en part i en aftale om koncernintern

finansiel støtte, som Finanstilsynet har godkendt, jf. § 182 b, opfylder betingelserne for tidlig ind-

griben, jf. forslaget til kapitel 15 a. Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 19, stk. 1, samt arti-

kel 23 i BRRD.

Det foreslås i

stk. 1,

at en virksomhed kun må yde koncernintern finansiel støtte i henhold til en

godkendt aftale, jf. forslaget til § 182 b, stk. 1, når den støttemodtagende virksomhed opfylder be-

tingelserne i kapital 15 a for tidlig indgriben, og når pkt. 1-9 er opfyldt.

Bestemmelsen berører ikke koncerninterne finansielle ordninger, herunder finansieringsordninger

og forvaltningen af centraliserede finansieringsordninger, hvis ingen af parterne i aftalen opfylder

betingelserne i kapitel 15 a i lov om finansiel virksomhed for tidlig indgriben, jf. artikel 19, stk. 2, i

BRRD. Hvis transaktionerne vedrører virksomheder, som ikke opfylder betingelserne for tidlig ind-

griben, kan transaktionen være omfattet af § 182.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår videre af artikel 19, stk. 3, litra a), at en aftale om koncernintern finansiel støtte ikke er

en forudsætning for, at der kan ydes koncernintern finansiel støtte til en virksomhed, som oplever

finansielle problemer, hvis der er tale om en beslutning i et konkret tilfælde, i overensstemmelse

med koncernens politik og hvis det ikke udgør en risiko for koncernen som helhed. Finanstilsynet

vil konkret vurdere, om betingelserne for koncernintern finansiel støtte er opfyldt, i en sådan situa-

tion, hvor en virksomhed påtænker at yde en sådan støtte.

En aftale om koncernintern finansiel støtte er ikke en forudsætning for at drive virksomhed i en

medlemsstat jf. artikel 19, stk. 3, litra b, ligesom det af BRRD´s præambel 22 følger, at bestemmel-

serne om tilladelse til aftaler om koncernintern finansiel støtte ikke berører aftalemæssige eller ved-

tægtsmæssige ansvarsordninger mellem virksomheder, der beskytter de deltagende virksomheder

gennem krydsgarantier og lignende ordninger.

Forslaget til

nr. 1

fastslår, at den første betingelse for, at der kan ydes koncernintern finansiel støtte

er, når det med rimelighed kan forventes, at støtten afhjælper de væsentlige finansielle problemer i

den støttemodtagende virksomhed.

Forslaget til

nr. 2

fastslår, at den finansielle støtte skal have til formål at bevare eller genoprette den

finansielle stabilitet i koncernen som helhed, eller i en af virksomhederne, ligesom støtten skal være

i den støtteydende virksomheds interesse.

Med

nr. 3

forslås endvidere, at den finansielle støtte ydes på visse betingelser, herunder mod veder-

lag, jf. også forslaget til § 182 b, stk. 2. En aftale om koncernintern finansiel støtte skal således in-

deholde betingelser om eksempelvis tilbagebetaling, vederlag og andre relevante betingelser i en

aftale om koncern intern finansiel støtte i overensstemmelse med det foreslåede § 182 b. Støtten

ydes således som udgangspunkt i overensstemmelse med den godkendte aftale.

Med forslaget til

nr. 4

foreslås endvidere, at der skal være rimelig udsigt til, at vederlaget for støtten

bliver erlagt, herunder hvis støtten er ydet i form af et lån, at lånet bliver tilbagebetalt af den støtte-

modtagende virksomhed.

I den foreslåede

nr. 5

er det en betingelse, at ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ikke vil

true likviditeten eller solvensen i den støtteydende virksomhed.

Med forslaget til

nr. 6

fastslås, at ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ikke må medføre

en trussel mod den finansielle stabilitet, i særdeleshed i det land inden for Den Europæiske Union,

eller et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den støtteydende

virksomhed er hjemmehørende.

Af forslaget til

nr. 7

fremgår, at den støtteydende virksomhed, på tidspunktet hvor støtten ydes, skal

opfylde kapital- og likviditetskravene i FIL og CRR, og ydelse af støtten ikke medfører, at kravene

overtrædes, medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myndighed i det land inden for Den

Europæiske Union, eller et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som

på individuelt niveau er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt

tilladelse hertil.

Med forslaget til

nr. 8

fastslås, at den støtteydende virksomhed, på tidspunktet for ydelsen af den

koncerninterne støtte, skal opfylde kravene til store eksponeringer, jf. CRR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig følger det af

nr. 9,

at ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ikke må ændre mulig-

hederne for afvikling af den støtteydende virksomhed.

Der er tale om kumulative betingelser som alle skal være opfyldt. Der er ikke mulighed for at di-

spensere fra et eller flere punkter.

Betingelserne gælder ikke alene ved meddelelse af tilladelsen til at indgå en påtænkt aftale om kon-

cernintern finansiel støtte, men også i den fortsatte drift, når der er meddelt tilladelse til en sådan

aftale. Finanstilsynet kan således inddrage tilladelsen givet efter § 182 b, hvis aftalen ikke er iværk-

sat og hvis betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.

I medfør af artikel 23, stk. 2, i BRRD vil EBA udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder

med henblik på at præcisere betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 9.

EBA vil endvidere som følge af artikel 23, stk. 3, i BRRD udarbejde retningslinjer for at fremme

konvergens i praksis med henblik på at præcisere betingelserne i stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 8.

Finanstilsynets praksis forventes at være i overensstemmelse med de af EBA udarbejdede doku-

menter.

§ 182 e

Med forslaget til

§ 182 e, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed fastsættes, at det er bestyrelsen for

den støtteydende virksomhed, som træffer beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte. Be-

slutningen om at acceptere koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen træffes af bestyrelsen

for den støttemodtagende virksomhed. Beslutningen skal være begrundet og formålet med den på-

tænkte finansielle støtte skal være anført. Navnlig skal det af beslutningen fremgå, hvordan ydelsen

af den finansielle støtte opfylder betingelserne i den foreslåede § 182 d. § 182 e stk. 1, gennemfører

artikel 24 i BRRD.

Med det foreslåede

stk. 2,

fastsættes, at bestyrelsen for den støtteydende virksomhed forud for ydel-

se af støtte i henhold til en godkendt aftale om koncernintern finansiel støtte skal underrette Finans-

tilsynet. Bestyrelsen skal endvidere underrette den konsoliderede tilsynsmyndighed, såfremt denne

ikke er Finanstilsynet. Endelig skal den kompetente myndighed underrettes efter nr. 3, hvis denne

myndighed ikke er identisk med Finanstilsynet eller den konsoliderende tilsynsmyndighed. Herud-

over skal EBA underrettes. Stk. 2 gennemfører artikel 25, stk. 1, i BRRD.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at underretning i henhold til stk. 2, skal indeholde bestyrelsens

begrundede beslutning samt detaljerede oplysninger om den påtænkte finansielle støtte, herunder en

kopi af aftalen om koncernintern finansiel støtte. Stk. 3 gennemfører artikel 25, stk. 1, sidste punkt i

BRRD.

Det foreslåede

stk. 4

fastsætter, at Finanstilsynet fra tidspunktet for modtagelse af en underretning,

jf. det foreslåede stk. 1, og efter modtagelsen af alle de oplysninger, som i medfør af stk. 3 skal

medfølge underretningen, har 5 arbejdsdage til enten at forbyde eller begrænse den koncerninterne

finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at ikke alle betingelserne i § 182 d er opfyldt. En

afgørelse om at forbyde eller begrænse koncernintern finansiel støtte skal begrundes. Stk. 4 gen-

nemfører artikel 25, stk. 2, i BRRD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med det foreslåede

stk. 5

fastsættes, at Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller be-

grænse den koncerninterne finansielle støtte omgående skal meddeles til den konsoliderede tilsyns-

myndighed, såfremt dette ikke er Finanstilsynet, den kompetente myndighed for den virksomhed,

der modtager støtten og EBA. Stk. 5 gennemfører artikel 25, stk. 3, i BRRD.

Er Finanstilsynet konsoliderende tilsynsmyndighed, underretter Finanstilsynet omgående de øvrige

medlemmer af tilsynskollegiet og afviklingskollegiet om afgørelsen.

Hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den støttemodtagende virksomhed eller konsolide-

rende myndighed for koncernen, kan Finanstilsynet indbringe en afgørelse om at begrænse eller

forbyde støtte fra den støtteydende virksomheds kompetente myndighed for EBA. Finanstilsynet

kan indbringe sagen for EBA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 31 i forord-

ning (EU) nr. 1093/2010.

Det følger endvidere af

stk. 6,

at der kan ydes støtte i henhold til aftalen, såfremt Finanstilsynet ikke

inden for den i stk. 4 anførte frist har accepteret, forbudt eller begrænset den koncerninterne finan-

sielle støtte i overensstemmelse med underretningen. Stk. 6 gennemfører artikel 25, stk. 5 i BRRD.

Det følger af artikel 25, stk. 7, i BRRD, at hvis Finanstilsynet begrænser eller forbyder koncernin-

tern finansiel støtte, i tilfælde hvor koncerngenopretningsplanen henviser til koncernintern finansiel

støtte, kan Finanstilsynet anmode den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke er Finans-

tilsynet, om at iværksætte en ny vurdering af koncerngenopretningsplanen eller anmode pengeinsti-

tuttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I om at forelægge en revideret genopretnings-

plan.

Det foreslås endelig i

stk. 7,

at bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte skal

sendes til de stk. 2 nævnte myndigheder. Finanstilsynet skal herefter, såfremt Finanstilsynet har det

konsoliderede tilsyn med koncernen, omgående underrette de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet

og medlemmerne af afviklingskollegiet. Stk. 7 gennemfører artikel 25, stk. 6, sidste punkt i BRRD.

§ 182 f

Med den foreslåede

§ 182 f

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 26 i BRRD om frem-

læggelse af oplysninger.

Med bestemmelsens

stk. 1

foreslås, at alle virksomheder i en koncern, som deltager i aftaler om

koncernintern finansiel støtte omfattet af § 182 b skal offentliggøre en beskrivelse af aftalens al-

mindelige betingelser samt navnene på de virksomheder, som er parter i aftalen. Det er både den

støtteydende og den støttemodtagende virksomhed, som skal offentliggøre. Med offentliggørelsen

skal såvel godkendte som udnyttede aftaler om koncernintern finansiel støtte beskrives.

Virksomhederne skal kunne identificeres. For virksomheder registreret i Danmark betyder dette, at

CVR-nummeret skal oplyses. For virksomheder registreret i udlandet skal tilsvarende identifikation

oplyses, hvorfor oplysninger, der kan sidestilles med eller svarer til danske CVR-numre, skal of-

fentliggøres.

I henhold til det foreslåede

stk. 2

skal der ske offentliggørelse mindst én gang om året og samtidig

med offentliggørelsen af årsregnskabet. Hvis der inden for dette år eksempelvis sker ændringer i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koncernvirksomhedens aftaler om finansiel støtte, herunder hvis der indgås nye aftaler, skal dette

hurtigst muligt offentliggøres og beskrives. Det følger endvidere af stk. 2, at artikel 431-434 i CRR

finder anvendelse på offentliggørelsen. Dette betyder blandt andet, at virksomheden selv vælger

hvilket medie og hvilket sted, de vil opfylde disse offentliggørelseskrav.

Til nr. 13 (§ 206 i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til

§ 206

gennemfører DGSD artikel 16, stk. 6, hvorefter indskydere i tilfælde af et penge-

instituts eller realkreditinstituts fusion, et datterselskabs omdannelse til en filial eller andre lignende

begivenheder, har krav på at modtage en orientering om den forestående begivenhed mindst en må-

ned før, begivenheden får retsvirkning. Bestemmelsen omfatter de tilfælde som omfattes af lov om

finansiel virksomhed § 204. Det er det pågældende institut, som underretter sine indskydere. I til-

fælde af en fusion underretter hvert institut egne indskydere.

Bestemmelsen er begrænset til at finde anvendelse i de tilfælde, hvor begivenheden medfører en

ændring i dækningen af indskydernes og investorernes dækning af indskud og kontante midler, jf.

nærmere herom i bemærkningerne til forslaget til § 15, stk. 2, i lov om en indskyder- og investor-

ordning.

Finanstilsynet kan tillade en kortere frist end én måneds varsel, såfremt Finanstilsynet vurderer, at

beskyttelse af forretningshemmeligheder eller den finansielle stabilitet giver behov herfor.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15 i lov om en garantifond for indskydere

og investorer.

Til nr. 14 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til

§ 224, stk. 1, nr. 2,

i lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet hjemmel til at

inddrage en finansiel virksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kravene til at opret-

holde sin denne. Forslaget hænger sammen med forslaget til § 224, stk. 7 og 8, hvorefter Finanstil-

synet efter konkret vurdering og høring af Finansiel Stabilitet kan anse en virksomhed for nødliden-

de eller forventeligt nødlidende, såfremt en virksomhed ikke opfylder betingelserne for at oprethol-

de sin tilladelse, f.eks. hvis virksomheden ikke opfylder kapitalgrundlagskravene eller likviditets-

kravene, og virksomheden ikke forventes inden for nær fremtid at kunne opfylde disse.

Til nr. 15 (§ 224, stk. 6-10, i lov om finansiel virksomhed)

Med det foreslåede

§ 224, stk. 6,

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 32, stk. 4, litra

c, i BRRD. Bestemmelsen giver Finanstilsynet en eksplicit hjemmel til at inddrage et pengeinstituts

eller realkreditinstituts tilladelse på baggrund af utilstrækkelig likviditet. Opfyldelsen gælder både

de gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed samt artikel 412, stk. 1, i CRR. Det bety-

der, at Finanstilsynet kan anse et pengeinstitut eller realkreditinstitut for nødlidende eller forvente-

ligt nødlidende, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 7 og 8, såfremt virksomheden ikke opfylder kra-

vene i CRR og lov om finansiel virksomhed. Det er en forudsætning for inddragelsen af tilladelsen,

at Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, at virksomheden ikke kan, eller at der

er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid ikke vil være i

stand til, at indfri sin gæld eller sine andre forpligtelser efterhånden som de forfalder.

I overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 414 i CRR, kan et pengeinstitut eller et realkredit-

institut godt overtræde kravet i artikel 412, stk. 1, i CRR, herunder i stressede perioder, uden at Fi-

nanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er nødlidende eller forventeligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødlidende. Instituttet kan således som udgangspunkt godt benytte sin likviditetsbuffer til at tilveje-

bringe likviditet i en stresset situation.

Ved beslutning om at tilladelsen inddrages, skal Finanstilsynet lægge vægt på, om virksomheden

ikke kan, eller inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne opfylde sine forpligtelser, efterhån-

den som de forfalder, samt om virksomheden forventes at kunne genoprette en forsvarlig likviditet

og overholde bestemmelsen i artikel 412, stk. 1, i CRR. Finanstilsynet vurderer i den konkrete situa-

tion, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige likviditet. Denne frist kan

forlænges. Ved vurderingen af om fristen skal forlænges, kan der eksempelvis lægges vægt på ud-

sigten til, at virksomheden igen får tilstrækkelig med likviditet. Dette vil ske i overensstemmelse

med § 152, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og artikel 414 i CRR.

Fondsmæglerselskaber I er på nuværende tidspunkt ikke underlagt kvantitative krav til likviditeten,

men kun et generelt krav om at have en forsvarlig likviditet. Dette skyldes primært, at de ikke har

indlån eller lignende likviditetskrævende aktiviteter. Fondsmæglerselskaber I omfattes derfor ikke

af bestemmelsen, da den gældende § 156 ikke indeholder et kvantitativt krav til fondsmæglersel-

skabers likviditet, ligesom artikel 412, stk. 1, på nuværende tidspunkt ikke gælder for fondsmægler-

selskaber I.

Bestemmelsen skal tilpasses, når artikel 412, stk. 1, træder i kraft for fondsmæglerselskaber I.

stk. 7 og 8

foreslås det at beskrive, hvornår et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-

selskab I anses for henholdsvis nødlidende eller forventeligt nødlidende. Bestemmelserne gennem-

fører artikel 32, stk. 4, i BRRD.

At en virksomhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende indgår som én ud af tre kumulative

betingelser for, hvornår der kan ske afvikling efter lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder. Den anden betingelse for afvikling er, at det under hensyntagen til tidsfak-

toren og andre relevante omstændigheder ikke ser ud til, at nogen andre foranstaltninger iværksat af

den private sektor eller Finanstilsynet inden for en passende tidshorisont, vil kunne forhindre at

instituttet bliver nødlidende. Sådanne foranstaltninger vil for eksempel være påbud i henhold til

kapitel 15 a, eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter over for institut-

tet, jf. forslaget til §§ 271 og 272. Herudover skal afviklingen, som den tredje betingelse, være i

offentlighedens interesse.

Endvidere er vurderingen af, om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende én ud af to

kumulative betingelser for at afgøre, at en virksomhed ikke fortsat er levedygtigt, og Finanstilsynet

eller Finansiel Stabilitet derfor kan foretage nedskrivning eller konvertering i henhold til forslaget

til §§ 271 og 272, samt forslaget til § 16 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder.

Finanstilsynet vil efter en konkret vurdering og høring af Finansiel Stabilitet træffe afgørelse om, at

et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I anses for nødlidende, såfremt virk-

somheden overtræder kravene til at opretholde sin tilladelse, på en måde som retfærdiggør, at Fi-

nanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2, og stk. 6 eller § 225,

stk. 1, og § 350, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Dette er også tilfældet, hvis virksomhedens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiver er mindre end passiverne. Endvidere anses virksomheden for nødlidende, såfremt virksom-

heden har modtaget offentlig finansiel støtte med undtagelse af de særlige tilfælde som er nævnt i

stk. 7, nr. 1-3.

Såfremt et virksomhed grundet sin størrelse, kompleksitet eller afsmittende effekt på den samlede

finansielle stabilitet kræver ekstraordinær offentlig finansiel støtte fra staten, må virksomheden

antages at være at betragte som nødlidende eller forventelig nødlidende. Undtagelsen hertil er dog

den helt ekstraordinære situation, hvor økonomien er alvorligt forstyrret, og Folketinget beslutter at

vedtage nationale regler om ekstraordinær offentlig finansiel støtte fra Staten. En sådan støtte, som

ydes med henblik på at afhjælpe forstyrrelsen i landets økonomi og bevare den finansielle stabilitet,

må alene tage form af;

i) en statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af centralbankerne i

henhold til centralbankernes vilkår,

ii) en statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser, eller

iii) en tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til priser og på betingelser, der

ikke giver virksomheden en konkurrencefordel.

Det er en betingelse herfor, at virksomheden er solvent og dermed ikke står i en situation, hvor

dens aktiver er – eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at virksomhedens

aktiver i nær fremtid vil være – mindre end dens passiver, eller hvor virksomhed er – eller der er

objektive elementer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil være – ude af

stand til at indfri sin gæld eller sine andre forpligtelser, efterhånden som den eller de forfalder.

Garantiforanstaltningerne eller tilsvarende foranstaltninger som nævnt ovenfor skal være betinget

af endelig godkendelse i henhold til statsstøttereglerne. Foranstaltninger skal have midlertidig ka-

rakter og stå i et rimeligt forhold til følgerne af den alvorlige forstyrrelse. Foranstaltningerne må

ikke anvendes til at udligne tab, som virksomheden har lidt eller sandsynligvis vil lide i nær frem-

tid.

Gennemførelsen af en foranstaltning vedrørende tilførsel af kapital er begrænset til nødvendige

tilførsler til håndtering af kapitalmangel, der er fastslået i de nationale stresstests, eller i de stress-

tests der gennemføres på EU-plan, eller inden for rammerne af den Fælles Tilsynsmekanisme

(FTM), gennemgangen af aktivernes kvalitet eller tilsvarende aktiviteter, som ECB, EBA eller de

nationale myndigheder gennemfører, og som, hvis det er relevant, er bekræftet af Finanstilsynet.

Da lovforslaget bl.a. har til formål at beskytte skatteydernes midler ved afvikling af en virksomhed,

indeholder forslaget ikke en materiel hjemmel til gennemførsel af sådanne ekstraordinære offentli-

ge tiltag. Lovforslaget angiver alene, at såfremt Folketinget skulle vælge at vedtage ekstraordinære

offentlige tiltag til håndtering af en alvorlig forstyrrelse af økonomien, er dette ikke i sig selv til-

strækkeligt til, at der skal iværksættes afviklingsforanstaltninger over for det enkelte institut.

Hvis en virksomhed ikke opfylder kapitalgrundlagskravet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist

efter § 225, stk. 1, vil virksomheden være nødlidende.

En virksomhed vil i henhold til det foreslåede

stk. 8

efter en konkret vurdering foretaget af Finans-

tilsynet, og efter høring af Finansiel Stabilitet, anses for forventelig nødlidende, såfremt virksomhe-

den i nær fremtid forventes ikke at kunne opfylde kravene til at opretholde sin tilladelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurderingen af, om en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, vil hovedsagelig tage

udgangspunkt i SREP processen og resultatet heraf. SREP processen er den proces, hvor Finanstil-

synet vurderer virksomhedernes individuelle solvensbehov. Processen kræver at Finanstilsynet har

et opdateret billede af virksomhedens risikoprofil, risikostyring, forretningsmodel og strategi, samt

hvorvidt virksomheden har tilstrækkelig kapital og likviditet til at dække de risici, der er forbundet

hermed.

Vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, vil samtidig

lægge vægt på udfaldet af påbud om at foretage nødvendige foranstaltninger eller anvendelse af

beføjelserne i det foreslåede kapitel 15 a om tidlig indgriben. Finanstilsynet skal desuden tage hen-

syn til de genopretningsmuligheder, virksomheden har anvendt.

Finanstilsynet vil således kunne træffe afgørelse om, at virksomheden er forventelig nødlidende,

f.eks. hvis virksomheden ikke opfylder sit solvensbehov eller et solvenskrav fastsat af Finanstilsy-

net, eventuelt kombineret med at virksomhedens risikostyring eller kontrolmiljø er mangelfuldt, og

at der er objektive elementer til støtte for, at virksomheden ikke i nær fremtid vil kunne opretholde

kravene til at drive den pågældende virksomhed.

I vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, kan også indgå

en vurdering af, om og hvordan alvorlige utilstrækkeligheder i virksomhedens kontrolmil-

jø/risikostyring har betydning for virksomhedens mulighed for at opretholde sin tilladelse.

Finanstilsynet vil, før Finanstilsynet træffer afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller for-

ventelig nødlidende, foretage en høring af Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitets vurdering af

virksomheden vil være uafhængig af SREP processen, men hovedsagelig basere sig på oplysninger

udleveret af Finanstilsynet. Vurderingen skal være baseret på objektive elementer, som indikerer, at

virksomheden kan være nødlidende eller forventelig nødlidende.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal senest 3. juni 2015 offentliggøre retningslinjer,

som nærmere specificerer, hvilke omstændigheder der kan medføre, at en virksomhed er nødlidende

eller forventelig nødlidende samt om samarbejdet mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i

den forbindelse. Finanstilsynet vil i sin afgørelse af, hvorvidt et pengeinstitut, realkreditinstitut eller

fondsmæglerselskab 1 er nødlidende eller forventelig nødlidende, følge disse retningslinjer.

Hvis ledelsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I vurderer, at virksom-

heden er nødlidende eller forventelig nødlidende, skal ledelsen meddele Finanstilsynet dette. Denne

pligt vurderes at være omfattet af § 75 i lov om finansiel virksomhed.

Forslagets

stk. 9

gennemfører artikel 59, stk. 6. Af forslaget fremgår, at Finanstilsynet efter høring

af Finansiel Stabilitet kan træffe afgørelse om at anse en koncern for nødlidende. En koncern anses

for at være nødlidende eller forventelig nødlidende, når koncernen overtræder - eller der er objekti-

ve elementer til støtte for en konstatering af, at koncernens aktiver i nær fremtid vil overtræde - de

konsoliderede kapitalkrav i medfør af lov om finansiel virksomhed kapitel 12.

Ved vurderingen af, om en finansiel holdingvirksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende,

kan der ses bort fra koncerninterne kapitaloverførsler eller overførsler mellem enheder, herunder

udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af forslaget, at stk. 7 og 8 finder anvendelse på koncerner med de fornødne tilpasninger.

Det følger af forslaget

stk. 10,

at Finanstilsynet foretager en høring af Finansiel Stabilitet, før Fi-

nanstilsynet træffer afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende. Fi-

nansiel Stabilitets vurdering af virksomheden vil være uafhængig af SREP processen, men hoved-

sagelig basere sig på oplysninger udleveret af Finanstilsynet. Vurderingen skal være baseret på ob-

jektive elementer, som indikerer, at virksomheden kan være nødlidende eller forventelig nødliden-

de.

Til nr. 16 (§ 242 i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændring af

§ 242

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 117 i BRRD. Efter

artikel 117 bliver investeringsselskaber omfattet af direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation

af kreditinstitutter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af denne tilføjelse og medfører, at

investeringsselskaber, dvs. fondsmæglerselskaber I, også bliver omfattet af § 242 i lov om finansiel

virksomhed.

I lov om finansiel virksomhed § 242 er der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fast-

sætte regler med henblik på opfyldelse af direktiv 2001/24/EF om sanering og likvidation af kredit-

institutter. Bestemmelsen finder anvendelse for kreditinstitutter, der er omfattet af direktiv

2001/24/EF og forsikringsselskaber, der er omfattet af direktiv 2001/17/EF. I medfør af bestemmel-

sen er udstedt bekendtgørelse nr. 674 af 24. juni 2004 om lovvalg mv. ved penge- og realkreditinsti-

tutters samt udstedere af elektroniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning

eller konkurs, samt bekendtgørelse nr. 792 af 16. august 2005 om lovvalg m.v. ved forsikringssel-

skabers betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs.

Til nr. 17 (kapitel 15 a, §§ 243 a-243 c i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget indsættes et nyt

kapitel 15 a

i lov om finansiel virksomhed. Kapitlet indeholder en

række foranstaltninger, som Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed at foretage, hvis virksomhe-

den overtræder eller inden for nær fremtid forventes at overtræde kravene i loven, regler udstedt i

medfør af loven, der gennemfører CRD IV, regler udstedt i medfør af CRR, afsnit II i MiFiD, samt

konkrete bestemmelser i MiFIR.

De foreslåede foranstaltninger supplerer de tilsynsbeføjelser, som er givet til Finanstilsynet i lov om

finansiel virksomhed, regler udstedt i medfør af loven samt i CRR. Det følger af BRRD artikel 27,

stk. 1, at de foranstaltninger, som gennemføres, ikke berører de foranstaltninger, der er gennemført

som følge af artikel 104 i CRD IV. Foranstaltningerne i medfør af kapitel 15 a skal således ikke

erstatte de gældende bestemmelser om Finanstilsynets indgriben over for virksomheder i økonomi-

ske problemer men supplerer i stedet disse.

Finanstilsynets tilsyn tager i dag udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, hvor den tilsynsmæssige

indsats står i forhold til de potentielle risici og skadevirkninger, der vurderes at være i tilknytning til

den enkelte virksomhed. Forværres en virksomheds finansielle situation, vil Finanstilsynet i det

omfang, det vurderes nødvendigt intensivere tilsynet med den pågældende virksomhed eller iværk-

sætte foranstaltninger, der forhindrer en forværring af situationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne for tidlig indgriben er opfyldt, vil dette også efter en

konkret vurdering kunne medføre, at overvågningen og tilsynet med virksomheden intensiveres

yderligere.

Såfremt virksomheden ikke opfylder de nævnte krav, herunder navnlig kapital og likviditetskrav, vil

Finanstilsynet naturligvis også kunne anvende de mere indgribende beføjelser, såfremt det vurderes,

at virksomheden er nødlidende, og at den dermed skal afvikles, hvis der ikke kan findes andre løs-

ninger.

§ 243 a

Forslaget til

§ 243 a

gennemfører artikel 27, stk. 1 og 3, i BRRD.

Af forslaget til

§ 243 a, stk. 1,

fremgår, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, før Finanstilsynet

kan påbyde foranstaltningerne omfattet af § 243, stk. 2 og 3. Beføjelserne kan anvendes, hvis virk-

somheden ikke opfylder eller inden for nær fremtid forventes at kunne opfylde de i bestemmelsen

nævnte krav. De nye beføjelser er indgribende, da formålet er at kunne gribe tidligere ind med hen-

blik på at sikre virksomhedens levedygtighed fremadrettet. Dette betyder også, at de nye beføjelser

kun vil finde anvendelse, når der er tale om alvorlige overtrædelser eller forventede overtrædelser af

lovgivningen, og Finanstilsynet vurderer, at en eller flere af beføjelserne vil kunne rette op på for-

holdet.

I tilfælde hvor virksomheden fortsat opfylder de nævnte krav til opretholdelse af sin tilladelse, kan

Finanstilsynet i sin vurdering af, om virksomheden ikke i nær fremtid forventes at kunne opfylde

kravene, lægge vægt på, om virksomhedens finansielle situation er i hastig forværring, eller om der

er sket en betydelig forværring af virksomhedens finansielle situation. Finanstilsynet vil i den for-

bindelse indarbejde EBA´s retningslinjer, hvoraf fremgår, at en række indikatorer vil indgå i vurde-

ring heraf. Disse indikatorer vil være en del af Finanstilsynets løbende overvågning af virksomhe-

derne og dermed indgå som en del af den almindelige tilsynsvirksomhed. Indikatorerne vil tage

udgangspunkt i den tilsynskontrol og vurderingsproces, som foretages af Finanstilsynet efter gen-

nemførelsen af artikel 97 i CRD IV. Dog vil forværringer og anormaliteter i den løbende overvåg-

ning eller indtrædelse af ekstraordinære begivenheder ligeledes kunne medføre, at Finanstilsynet

påbyder en virksomhed at foretage en eller flere foranstaltninger.

Indikatorerne er ment som vejledning, og Finanstilsynet vil derfor ikke være bundet af disse. Fi-

nanstilsynet vil derfor i helt særlige tilfælde kunne anvende beføjelserne i §§ 243 a-243 c, selvom

en virksomhed ikke har brudt en indikator, hvis Finanstilsynet finder, at der er et behov for at gribe

tidligt ind. Det er ikke hensigten, at der skal opstilles kvantitative indikatorer, som automatisk med-

fører tidlig indgriben, og som dermed kan opfattes som nye kapital- eller likviditetskrav. Tidlig ind-

griben vil bero på en konkret tilsynsmæssig vurdering af situationen i den enkelte virksomhed.

Brydes en indikator vil det ikke automatisk medføre, at Finanstilsynet anvender beføjelserne i be-

stemmelserne §§ 243 a-243 c til at gribe tidligt ind. Er årsagen til bruddet ukendt, skal Finanstilsy-

net foretage yderligere undersøgelser for at klarlægge årsagen og herefter træffe beslutning om,

hvorvidt der skal ske tidlig indgriben. Ved vurderingen af om der skal ske tidlig indgriben, skal Fi-

nanstilsynet tage hensyn til, hvor presserende den konkrete situation er, samt bruddets alvor sam-

menlignet med virksomhedens overordnede finansielle situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved ”inden for en nær fremtid” forstås en tidshorisont, hvor en forventet overtrædelse af kravene i

loven m.v. med en rimelig grad af sandsynlighed kan forudses. Det vil være en konkret vurdering af

den forventede overtrædelse og dennes karakter, som afgør, om den forventede overtrædelse kan

siges at ligge inden for nær fremtid. Inden for nær fremtid vil således både kunne være mere eller

mindre end 12 måneder, men det vil forventeligt ligge deromkring.

BRRD skelner mellem en finansiel situation i hastig forværring og en betydelig forværring af virk-

somhedens finansielle situation. Såfremt en virksomheds finansielle situation er i hastig forværring

kan de mindre indgribende beføjelser anvendes, herunder for eksempel iværksættelse af genopret-

ningsplanen eller forhandling om omstrukturering af virksomhedens gæld. En hastig forværring kan

blandt andet være en forværret likviditetssituation, stigende gearingsgrad, misligholdte lån, koncen-

tration af engagementer, forværrede kapitalforhold m.v., vurderet på baggrund af en række indikato-

rer, herunder virksomhedens kapitalkrav plus 1,5 procentpoint. En større stigning i en virksomheds

nedskrivninger eller en stor eksponering mod en bestemt branche, som anses for særlig risikabel, vil

kunne være eksempler på, hvornår der er tale om en hastig forværring. Det vil være en konkret vur-

dering, hvorvidt dette er tilfældet. Det er afgørende, at der er tale om en hvis forværring. En mindre

stigning i en virksomheds gearingsgrad vil således som udgangspunkt ikke medføre, at der er tale

om en hastig forværring, men kan gøre det, hvis andre forhold taler herfor. Oplistningen er ikke

udtømmende.

De nye tidlig indgriben-beføjelser skal ses i sammenhæng med kravet om, at virksomheden skal

udarbejde en genopretningsplan. Planen er ledelsesværktøjet og det helt overordnede formål er, at

virksomheden selv skal skride til handling. De nye tidlig indgriben-beføjelser skal udelukkende

finde anvendelse, såfremt virksomhedens egne tiltag ikke virker, eller hvis de ikke når at blive

iværksat.

Hvis der er tale om en betydelig forværring af den finansielle situation, kan Finanstilsynet benytte

de mere indgribende beføjelser som eksempelvis at pålægge den samlede ledelse at nedlægge sit

hverv eller at indsætte en midlertidig administrator. Er der tale om en betydelig forværring af virk-

somhedens finansielle situation, afskærer det ikke Finanstilsynet fra at benytte en af de mindre ind-

gribende foranstaltninger, hvis denne foranstaltning vurderes i tilstrækkelig grad at kunne medføre,

at virksomhedens finansielle situation genoprettes.

Den foreslåede § 243 a, stk. 1, fremrykker i overensstemmelse med BRRD tidspunktet for, hvornår

Finanstilsynet kan gribe ind i forhold til den gældende § 344 b, som blev indført med CRD IV. Det

fremgår af de specielle bemærkninger til § 344 b (L 133 fra 2013/2014), at anvendelsesområdet for

bestemmelsen er sager, som ikke vil være omfattet af § 350. Det fremgår samtidig af BRRD at de

nye beføjelser supplerer de allerede gældende beføjelser.

§ 350 omfatter Finanstilsynets mulighed for at påbyde den finansielle virksomhed at foretage nød-

vendige foranstaltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskyde-

res eller investorers interesser er i fare, eller der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden

vil miste sin tilladelse. Det følger af de specielle bemærkninger til § 350 (L 175 fra 2009/2010), at

Finanstilsynet kan give virksomheden påbud om at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis

Finanstilsynet vurderer, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at virksomheden inden for 2-3 år

ikke vil kunne opfylde kapitalkravene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne i forslagets kapitel 15 a, supplerer både § 344 b og § 350, da bestemmelserne har

et bredere anvendelsesområde og giver mulighed for mere indgribende foranstaltninger. Beføjelser-

ne vil således kunne anvendes, selvom virksomheden forventes at kunne opretholde kapitalgrund-

lagskravene, og selvom en forventet overtrædelse af kravene i loven mv. ligger længere ude i frem-

tiden end 12 måneder. Ligesom §§ 350 og 344 b, bidrager bestemmelsen til, at der opnås tid og ma-

nøvrerum til, at virksomheden kan gennemføre de fornødne foranstaltninger, inden den overtræder

reglerne.

Anvendelse af beføjelserne i kapitel 15 a vil forventeligt blive påbegyndt på et tidspunkt, som ligger

efter, at virksomheden er påbegyndt genopretning i henhold til sin udarbejdede genopretningsplan,

og senest ved et brud på virksomhedens individuelle solvensbehov. Det er en forudsætning, at virk-

somheden påbegynder genopretning på et tidligere tidspunkt end ved brud på det individuelle sol-

vensbehov. Såfremt virksomheden ikke påbegynder genopretning i henhold til sin genopretnings-

plan, eller genopretningen først påbegyndes ved brud på det individuelle solvensbehov, vil Finans-

tilsynet stadig kunne anvende beføjelserne i forslagets kapitel 15 a, når betingelserne herfor er op-

fyldt.

Opfylder en virksomhed ikke sit kombinerede kapitalbufferkrav i henhold til lov om finansiel virk-

somhed, som gennemfører CRD IV, vil det som udgangspunkt ikke medføre påbud i henhold til

bestemmelserne i kapitel 15 a, men det kan gøre det under hensyntagen til sagens karakter. Anven-

delsen af beføjelserne i kapitel 15 a ved brud på det kombinerede kapitalbufferkrav kan anvendes

uafhængigt af de krav og betingelser, som stilles til virksomheden som følge af CRR, når kravet

brydes.

Når Finanstilsynet har vurderet, at betingelserne for anvendelse af beføjelserne er opfyldt, skal Fi-

nanstilsynet vurdere, hvilke beføjelser der er mest egnede til at forbedre virksomhedens situation.

Vurderingen er underlagt et proportionalitetsprincip. Det betyder, at jo mere usikker en virksom-

heds finansielle situation bliver, og jo nærmere virksomheden er på at miste sin tilladelse, jo mere

indgribende beføjelser vil Finanstilsynet kunne tage i brug.

Finanstilsynet vil kunne benytte beføjelserne i kapitel 15 a, mens virksomheden fortsat opfylder sit

individuelle solvensbehov, da det vil være på dette stadie, beføjelserne vil have størst mulighed for

at medvirke til en sådan bedring i virksomhedens finansielle situation, at virksomheden ikke længe-

re opfylder betingelserne i § 243 a, stk. 1. Der vil være mulighed for at benytte sig af såvel én som

flere beføjelser inden for tidlig indgriben i forhold til en virksomhed.

Beføjelserne kan endvidere tænkes anvendt, mens virksomheden fortsat opfylder likviditetskravene,

men hvor der er en hastig eller betydelig forværring af virksomhedens likviditetssituation. Beføjel-

serne vil også kunne anvendes, når virksomheden ikke længere opfylder likviditetskravene, hvis

Finanstilsynet vurderer, at situationen inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan forbedres så

meget, at virksomheden igen opfylder likviditetskravene.

Når Finanstilsynet meddeler en virksomhed et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil der sam-

tidig blive fastsat en frist. Denne frist kan forlænges. Fristen skal være passende og Finanstilsynet

vil ved fastsættelsen eller forlængelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete om-

stændigheder, herunder de foranstaltninger som virksomheden skal iværksætte. Ved vurderingen af

om en frist skal forlænges, kan Finanstilsynet lægge vægt på, om virksomheden effektivt har be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stræbt sig på at imødekomme påbuddet inden fristens udløb. Fristen skal ligeledes gives med hen-

blik på at gøre det muligt for Finanstilsynet at evaluere foranstaltningens effektivitet.

Finanstilsynet skal underrette Finansiel Stabilitet, når en virksomhed opfylder betingelserne i § 243

a, stk. 1. Underretningen skal ske hurtigst muligt efter, at konstateringen er foretaget.

Af forslaget til

§ 243 a, stk. 2,

fremgår, hvilke foranstaltninger Finanstilsynet kan påbyde et penge-

institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, når virksomheden opfylder betingelserne

i stk. 1.

Det fremgår af forslaget til stk. 2,

nr. 1,

som gennemfører artikel 27, stk. 1, litra a, i BRRD, at Fi-

nanstilsynet kan påbyde en virksomhed at iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan. Genop-

retningsplaner skal fremadrettet udarbejdes og vedligeholdes i overensstemmelse med de foreslåede

§§ 71 a og 71 b. Det forventes som udgangspunkt, at virksomheden selv har iværksat sin genopret-

ningsplan, inden Finanstilsynet griber tidligt ind efter den foreslåede § 243 a. Imidlertid kan der

være tilfælde, hvor dette ikke er sket, eksempelvis på grund af en pludselig forværring af virksom-

hedens kapital eller likviditetssituation, eller hvor virksomheden har valgt ikke at iværksætte genop-

retningsplanen. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at iværksætte særlige dele af sin genopret-

ningsplan, hvis det vurderes, at dette vil være tilstrækkeligt til at adressere virksomhedens konkrete

udfordringer.

Ifølge den forslåede § 71 a, stk. 1, skal virksomheden vedligeholde sin genopretningsplan. Genop-

retningsplanen skal opdateres mindst en gang om året eller efter en betydelig ændring af eksempel-

vis den organisatoriske struktur eller virksomhedens økonomiske situation, hvis ændringen eksem-

pelvis kan få væsentlige konsekvenser for genopretningsplanen, eller situationen blot nødvendiggør

en ændring af planen. Finanstilsynet kan efter forslaget til nr. 1 påbyde virksomheden at opdatere

genopretningsplanen, hvis de omstændigheder, der førte til tidlig indgriben, afviger fra antagelserne

i den gældende genopretningsplan. Finanstilsynet kan ligeledes påbyde virksomheden at iværksætte

en eller flere af ordningerne eller foranstaltningerne, der er beskrevet i den opdaterede genopret-

ningsplan inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Af forslaget til

nr. 2,

som gennemfører artikel 27, stk. 1, litra b, fremgår, at Finanstilsynet kan på-

byde virksomheden at udarbejde en handlingsplan. Det vil blandt andet indebære, at ledelsen i virk-

somheden skal undersøge den konkrete situation og identificere de problemer og udfordringer, som

virksomheden står over for. På baggrund heraf skal ledelsen udarbejde en handlingsplan, som skal

indeholde de tiltag og foranstaltninger, som virksomheden skal foretage for at afhjælpe og over-

komme de identificerede problemer og udfordringer. Handlingsplanen skal indeholde en oversigt

over den tidsmæssige iværksættelse af tiltagene og foranstaltningerne. Handlingsplanen skal ind-

sendes til Finanstilsynet, som fastsætter en frist for indsendelsen. Påbud om at udarbejde en hand-

lingsplan, kan eksempelvis være relevant, hvis virksomhedens genopretningsplan er underlagt for-

enklede forpligtelser, jf. artikel 4 i BRRD.

Af forslaget til

nr. 3,

der gennemfører dele af artikel 27, stk. 1, litra c, i BRRD, følger, at Finanstil-

synet kan påbyde virksomheden at indkalde virksomhedens øverste myndighed. Indkaldelsen skal

ske i overensstemmelse med virksomhedens vedtægter, lov om finansiel virksomhed og selskabs-

lovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forslaget til

nr. 4,

der gennemfører BRRD artikel 27, stk. 1, litra d, at Finanstilsynet

kan påbyde et eller flere medlemmer af virksomhedens bestyrelse eller direktion at nedlægge hver-

vet. Anvendelsen af nr. 4 vil ske efter en vurdering i overensstemmelse med den gældende § 64

eller § 351, der præciserer kravene til det enkelte ledelsesmedlems kompetencer. For en nærmere

beskrivelse af kravene henvises til de specielle bemærkninger til § 64, som fremgår af L 119 fra

2014. Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde, er i modsætning til den gældende § 64,

begrænset til de situationer, hvor betingelserne for Finanstilsynets tidlige indgriben er opfyldt.

Det fremgår af forslaget til

nr. 5,

som gennemfører BRRD artikel 27, stk. 1, litra e, at Finanstilsynet

kan påbyde en virksomhed at udarbejde en plan for forhandlinger om omstrukturering af virksom-

hedens gæld med alle eller nogle af dets kreditorer. Planen skal indeholde en oversigt over den

gæld, som virksomheden påtænker at indlede forhandlinger om, herunder de nærmere betingelser

for gælden og en tidshorisont for gennemførslen af omstruktureringen. Planen skal som udgangs-

punkt være i overensstemmelse med virksomhedens genopretningsplan, men kan, hvis genopret-

ningsplanen ikke er opdateret, eksempelvis på grund af en pludselig forværring af virksomhedens

økonomiske situation eller hvis genopretningsplanen er underlagt forenklede forpligtelser, jf. artikel

4 i BRRD, afvige eller gå ud over denne.

Forslaget til

nr. 6

gennemfører artikel 27, stk. 1, litra f, i BRRD. Ifølge bestemmelsen kan Finanstil-

synet påbyde virksomheden at foretage ændringer i sin forretningsstrategi. Dette kan eksempelvis

være relevant, hvis det vurderes, at virksomhedens forretningsstrategi er for aggressiv, og dette er

årsagen til virksomhedens overtrædelse eller forventede overtrædelse af kravene i loven eller regler

udstedt i medfør af loven, der gennemfører CRD IV eller CRR. En vurdering af virksomhedens

forretningsstrategi supplerer det tilsyn, som Finanstilsynet i dag har med virksomhedernes forret-

ningsmodel.

Af forslaget til

nr. 7,

som gennemfører artikel 27, stk. 1, litra g, i BRRD fremgår, at Finanstilsynet

kan påbyde en virksomhed at foretage ændringer i virksomhedens operationelle eller retlige struk-

tur. Formålet med foranstaltningen er at kunne gribe ind over for en virksomhed, hvis operationelle

eller retlige struktur medfører, at virksomheden kan miste sin tilladelse, eller hvis strukturen hindrer

en genopretning af virksomheden. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden er en

del af en koncern, som har en kompleks juridisk struktur, som hindrer en effektiv genopretning af

virksomheden, eller hvor en større operationel hændelse vil kunne få en ikke ubetydelig negativ

indflydelse på koncernens finansielle situation som helhed i stedet for kun på enkelte virksomheder

i koncernen. Ved anvendelsen af foranstaltningen skal Finanstilsynet tage den forventede effekt af

foranstaltningen i forhold til virksomhedens finansielle situation i betragtning. Derudover skal virk-

somhedens mulighed for at gennemføre ændringerne tillægges vægt ved fastsættelsen af tidsfristen.

Kræver foranstaltningen eksempelvis ændringer i virksomhedens vedtægter, kan dette tale for, at

der fastsættes en længere frist for gennemførslen. Derudover skal Finanstilsynet tage hensyn til den

indvirkning og betydning, ændringen kan få på virksomhedens afviklingsplan, jf. forslaget til kapi-

tel 17 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynets påbud skal være i overensstemmelse med lov

om finansiel virksomhed og selskabslovgivningen.

Forslagets

nr. 8

gennemfører artikel 27, stk. 2, i BRRD. I følge bestemmelsen kan Finanstilsynet

påbyde et institut at kontakte potentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af institut-

tet. Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke en lignende beføjelse. Finanstilsynet har dog i kon-

krete situationer indhentet mandat fra erhvervs- og vækstministeren til at igangsætte drøftelser med

interesserede parter. Forslaget giver Finanstilsynet en beføjelse til at påbyde den virksomhed, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har økonomiske vanskeligheder, at indlede drøftelser med relevante parter med henblik på at finde

en løsning, hvor virksomheden afvikles ved fusion eller sammenlægning med en anden virksomhed.

Finanstilsynet vil derfor ikke i disse situationer fremadrettet skulle anmode erhvervs- og vækstmini-

steren om et mandat.

Med forslaget til

§ 243 a, stk. 3,

gennemføres dele af artikel 27, stk. 1, litra c, i BRRD. I bestem-

melsens 1. pkt. foreslås, at det, når virksomheden indkalder den øverste myndighed efter et påbud

fra Finanstilsynet i henhold til den foreslåede § 243 a, stk. 2, nr. 3, er Finanstilsynet, som fastsætter

dagsordenen. Finanstilsynet fastsætter dagsordenen med henblik på, at kapitalejerne overvejer og

stemmer om bestemte forslag. Dette kan eksempelvis være forslag om kapitaludvidelser, eller andre

beslutninger, som kan medvirke til at genoprette virksomhedens finansielle situation.

Det følger endvidere af stk. 3, at Finanstilsynet får kompetence til at indkalde den øverste myndig-

hed, såfremt virksomheden ikke efterkommer et påbud herom. I sådanne tilfælde skal Finanstilsynet

også fastsætte dagsordenen med henblik på, at kapitalejerne overvejer og stemmer om bestemte

forslag.

Indkalder virksomheden den øverste myndighed efter et påbud i henhold til den foreslåede § 243 a,

stk. 2, nr. 3, skal indkaldelsen ske i overensstemmelse med virksomhedens vedtægter og selskabs-

lovgivningen. Indkalder Finanstilsynet den øverste myndighed, som følge af at virksomheden ikke

har efterlevet et påbud herom, inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, fraviges selskabsloven

§§ 89 og 93.

Uanset om det er virksomheden eller Finanstilsynet, som indkalder generalforsamlingen, fraviges

selskabslovens §§ 90 og 91, da det er Finanstilsynet, der fastsætter dagsordenen. Selskabsloven fra-

viges ikke på andre punkter, da virksomheden på tidspunktet for påbuddet ikke er nødlidende, hvor-

for selskabslovgivningens regler og principper som udgangspunkt bør overholdes. I de tilfælde,

hvor lov om finansiel virksomhed fraviger selskabslovgivningen, finder lov om finansiel virksom-

hed anvendelse.

§ 243 b

Med forslaget til

§ 243 b

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 28 i BRRD.

Med

stk. 1

foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstituts, et

realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse eller direktion i sin helhed eller enkelte

medlemmer heraf at nedlægge hvervet, hvis virksomhedens finansielle situation betydeligt forvær-

res, eller hvis der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning.

I modsætning til betingelserne for tidlig indgriben efter § 243 a, stk. 1, kræver § 243 b, stk. 1, at der

skal være tale om en situation, hvor virksomhedens finansielle situation er betydeligt forværret og

ikke kun er i hastig forværring. Der skal således noget mere til, før Finanstilsynet vil kunne anvende

§ 243 b end et påbud efter eksempelvis den foreslåede § 243 a, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen vil ikke

finde anvendelse, hvis det vurderes, at en eller flere af de foranstaltninger, som er oplistet i den fo-

reslåede § 243 a, vil være tilstrækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situation.

Bestemmelsen medfører ligeledes, at Finanstilsynet kan påbyde bestyrelsen eller direktionen i virk-

somheden helt eller delvist at nedlægge hvervet, hvis der foreligger en eller flere alvorlige overtræ-

delser af den finansielle lovgivning, og virksomhedens finansielle situation er betydeligt forværret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette kunne eksempelvis være en overtrædelse af reglerne om store eksponeringer jf. artikel 395 i

CRR, hvorimod en enkelt overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 61 c, stk. 2, ikke vil med-

føre at den foreslåede § 243 b finder anvendelse. Det er afgørende, at der er tale om en eller flere

alvorlige overtrædelser. Finanstilsynet skal ved vurderingen heraf tage hensyn til overtrædelsens

karakter.

Opfyldes betingelserne i § 243 b ikke, vil Finanstilsynet i stedet kunne anvende den gældende § 64,

den foreslåede § 243 a, stk. 1, nr. 4, eller den gældende § 351 til at påbyde, at et eller flere med-

lemmer af bestyrelsen eller direktionen nedlægger sit hverv.

Det følger af

stk. 2,

at et påbud om, at hele bestyrelsen, direktionen eller enkelte medlemmer heraf

nedlægger hvervet, forudsætter, at de foranstaltninger, der er oplistet i § 243 a, ikke er tilstrækkelige

til at genoprette virksomhedens finansielle situation. Finanstilsynet skal således sikre sig, at andre

beføjelser i § 243 a ikke kan afhjælpe virksomhedens finansielle situation, som skal være betydeligt

forværret, før § 243 b kan benyttes. Finanstilsynet skal ved vurderingen af, om § 243 b skal finde

anvendelse tage hensyn til den konkrete situation, herunder effekten og formålet med foranstaltnin-

gen, samt Finanstilsynets erfaring med den konkrete virksomhed.

Den foreslåede § 243 b supplerer den foreslåede § 243 a, stk. 1, nr. 4, jf. § 64, da § 243 b indeholder

en klar hjemmel til at påbyde hele bestyrelsen eller direktionen at nedlægge sit hverv og ikke kun

enkelte medlemmer heraf. Det er en betingelse, at virksomhedens finansielle situation er betydeligt

forværret, hvilket ikke er tilfældet i § 243 a, stk. 1, nr. 4, hvor virksomhedens finansielle situation

skal være i hastig forværring.

Den foreslåede § 243 b supplerer den gældende § 64 og § 351. Den gældende § 64 og § 351 har et

bredere anvendelsesområde end den foreslåede § 243 b, da § 64 og § 351 også finder anvendelse i

andre situationer, end hvor virksomhedens finansielle situation er betydeligt forværret.

Forslaget til

stk. 3

medfører, at når der skal udpeges en ny direktion eller bestyrelse eller enkelte

medlemmer heraf, skal dette ske i overensstemmelse med gældende regler i både selskabslovgiv-

ningen og den finansielle lovgivning. Et nyt medlem skal eksempelvis opfylde betingelserne i § 64 i

lov om finansiel virksomhed, ligesom det følger af selskabsloven, at det er bestyrelsen, der ansætter

direktionen.

§ 243 c

Med den foreslåede

§ 243 c

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 29 i BRRD.

Forslaget til

stk. 1

giver Finanstilsynet hjemmel til at påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut

eller et fondsmæglerselskab I, at de skal indsætte en eller flere midlertidige administratorer. Udgif-

terne til at den midlertidige administrator afholdes af pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller

fondsmæglerselskabet I. Det er en betingelse for at indsætte en midlertidig administrator, at en for-

anstaltning efter § 243 b, (og dermed implicit § 243 a da den foreslåede § 243 b forudsætter, at en

foranstaltning efter § 243 a ikke vil være tilstrækkelig til at genoprette virksomheden finansielle

situation), ikke vil være tilstrækkelig til at genoprette en betydelig forværring af virksomhedens

finansielle situation.

Det er pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, som er kontrahent, idet

kontrakten indgås mellem virksomheden og en eller flere midlertidige administratorer. Dette medfø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer, at indsættelsen af en midlertidig administrator i medfør af den foreslåede § 243 c ikke skal sen-

des i udbud eller annonceres. Denne model kendes eksempelvis også fra § 347 b i lov om finansiel

virksomhed, i medfør af hvilken Finanstilsynet kan påbyde eksempelvis en finansiel virksomhed at

lade foretage en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden. Denne løsningsmodel

er at foretrække for virksomheden, da det både betyder, at Finanstilsynets skærpede tavshedspligt

kan iagttages, og at processen ikke skal forlænges unødigt som følge af, at opgaven ville skulle sen-

des i offentlig udbud. Formålet med, at virksomheden er kontrahent, er således at sikre hurtig og

effektiv tilsynsvirksomhed.

Pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I indsætter selv den eller de midler-

tidige administratorer i virksomheden. Finanstilsynet skal dog forestå udpegningen og udvælgelsen

for at sikre, at der er tale om en eller flere personer, som er uvildige og uafhængige i forhold til

virksomheden. Det centrale for Finanstilsynets afgørelse vil være, om vedkommende har tilknyt-

ning til virksomheden, eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets

vurdering kan rejses tvivl om den pågældendes kompetencer m.v.

Formålet med en midlertidig administrator er at fremme løsninger til at genoprette virksomhedens

finansielle situation. Dette skal ske med de beføjelser, som den midlertidige administrator får tillagt.

Den foreslåede § 243 c er et nyt værktøj for Finanstilsynet og kan ikke sidestilles med en admini-

strator efter § 247 a, som først indsættes på tidspunktet, hvor Finanstilsynet trækker virksomhedens

tilladelse.

Indsættelse af en midlertidig administrator er en meget indgribende foranstaltning og i praksis for-

ventes det, at Finanstilsynet ikke vil benytte beføjelsen på et tidligere tidspunkt end ved et brud på

en virksomheds individuelle solvensbehov. Dette udelukker dog ikke, at Finanstilsynet kan beslutte

at anvende beføjelsen på et tidligere tidspunkt. Et brud på det individuelle solvensbehov medfører

ikke en automatisk anvendelse af foranstaltningen. Finanstilsynet skal ved vurderingen af, om befø-

jelsen skal finde anvendelse tage den konkrete situation, herunder effekten og formålet med foran-

staltningen i betragtning, samt Finanstilsynets erfaring med den konkrete virksomhed og indvirk-

ningen på kapitalejernes rettigheder. Indsættelsen af en midlertidig administrator kan komme på tale

i de situationer, hvor det hovedsagelig er et ledelsessvigt, som har ført til bruddet på det individuelle

solvensbehov.

Derudover må kun anvendes, hvis de foreslåede påbud og foranstaltninger i medfør af §§ 243 a og

243 b ikke vil være tilstrækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situation. Der skal

lægges afgørende vægt på, om mindre indgribende foranstaltninger i den konkrete situation kan

have samme eller tilsvarende effekt som indsættelse af en midlertidig administrator. Indsættelse af

en midlertidig administrator forventes således kun at kunne ske i helt særlige situationer, hvor virk-

somheden er i væsentlige økonomiske problemer, og andre foranstaltninger ikke vurderes tilstræk-

kelige til at genoprette den finansielle situation i virksomheden.

Indsættelsen af en midlertidig administrator må ikke unødigt berøre kapitalejernes rettigheder i hen-

hold til selskabsloven. Eksempelvis må kapitalejernes møde- og stemmeret på generalforsamlinger,

godkendelse af vedtægtsændringer mv. ikke i unødigt omfang berøres af, at der indsættes en midler-

tidig administrator. Det må dog forventes, at indsættelse af en midlertidig administrator vil ske sam-

tidig med indførslen af dispositionsbegrænsende påbud efter den gældende § 225, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed, hvorfor det må forventes, at kapitalejerne ikke vil få udbyttebetaling, så læn-

ge virksomheden er underlagt dispositionsbegrænsende påbud. Den midlertidige administrator skal i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sit arbejde tage hensyn til sit formål, altså at fremme de løsninger, som kan genoprette virksomhe-

dens finansielle situation.

Et påbud til en virksomhed om, at der skal indsættes en eller flere midlertidige administratorer, vil

altid være en væsentlig og principiel afgørelse, hvorfor en sådan afgørelse vil skulle træffes af Fi-

nanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af

stk. 2,

at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed, at en midlertidig administrator skal

træde i den samlede bestyrelses sted, alternativt påbyde indsættelse af en administrator til at bistå

bestyrelsen. Det følger af BRRD, at bestemmelsen om den midlertidige administrator er begrænset

til bestyrelsen og ikke ledelsen som helhed.

Finanstilsynet skal senest på tidspunktet for udpegningen af en midlertidig administrator have fast-

lagt de nærmere rammer for den midlertidige administrators arbejde i virksomheden.

Et påbud efter stk. 2,

nr. 1,

medfører, at den midlertidige administrator træder i bestyrelsens sted.

Påbuddet indebærer ikke, at bestyrelsen afsættes, men at medlemmerne i en periode mister deres

beføjelser og pligter. Den midlertidige administrator vil således fungere som bestyrelse i den på-

gældende periode, hvorfor den finansielle lovgivning og selskabslovens bestemmelser om en virk-

somheds bestyrelse med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en midlertidig administrator,

som erstatter bestyrelsen, jf. forslaget til stk. 3.

Dette medfører, at den midlertidige administrator i tilfælde, som er omfattet af stk. 2, nr. 1, skal

registreres i Erhvervsstyrelsen, da den midlertidige administrator i den givne periode er tegningsbe-

rettiget for virksomheden. For at sikre, at offentligheden er bekendt hermed, skal et påbud om, at en

midlertidig administrator erstatter bestyrelsen, offentliggøres.

Finanstilsynet skal senest på tidspunktet for påbuddet, jf. stk. 1, klarlægge om enkelte eller flere

beslutninger, der tages af den midlertidige administrator, kræver forudgående godkendelse fra Fi-

nanstilsynet. Dette kunne eksempelvis være beslutninger af væsentlig betydning for virksomheden,

herunder salg af ikke uvæsentlige dele af forretningen. Finanstilsynet skal foretage en konkret vur-

dering af hvilke beslutninger, der kræver forudgående godkendelse. En beslutning fra den midlerti-

dige administrator om at indkalde virksomhedens øverste myndighed kræver altid Finanstilsynets

forudgående godkendelse.

Finanstilsynet kan ændre de fastlagte rammer for den midlertidige administrator, hvis dette skønnes

nødvendigt. Dette vil kunne være tilfældet, såfremt udviklingen i virksomhedens finansielle situati-

on ændres i en sådan grad, at den midlertidige administrators eksisterende rammer ikke længere vil

bidrage til bibeholdelsen eller genopretningen af virksomhedens finansielle situation. En ændring af

rammerne for den midlertidige administrator kan ske som følge af både en negativ og positiv udvik-

ling i virksomhedens finansielle situation. Ændringen af rammerne for den midlertidige administra-

tor er gældende fra det tidspunkt, hvor den midlertidige administrator og virksomheden orienteres

herom.

Med forslaget til stk. 2,

nr. 2,

følger, at Finanstilsynet kan beslutte, at den midlertidige administrator

skal bistå bestyrelsen i sit arbejde. Et påbud efter nr. 2 medfører således, at den midlertidige admi-

nistrators rolle bliver mere konsulentlignende, idet vedkommendes rolle udelukkende vil gå på at

hjælpe og være en sparringspart for bestyrelsen. Den midlertidige administrator får således ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tildelt nogle af bestyrelsens beføjelser i henhold til selskabslovgivningen eller lov om finansiel virk-

somhed.

Da den midlertidige administrator ikke får tildelt hverken beføjelser eller repræsentationsret for

virksomheden, skal et påbud efter stk. 3 ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen og ej heller offent-

liggøres af Finanstilsynet.

Finanstilsynet skal fastlægge klare rammer for den midlertidige administrators opgaver, pligter og

beføjelser, herunder på hvilke områder den midlertidige administrator skal konsultere bestyrelsen.

Fastlæggelsen af den midlertidige administrators opgaver skal ske senest på tidspunktet for påbud-

det, jf. stk. 1. Opgaverne kan for eksempel omfatte en vurdering af virksomhedens finansielle situa-

tion, administration af virksomhedens forretningsaktiviteter eller dele heraf. Den midlertidige admi-

nistrators opgaver skal fastlægges med henblik på at bevare eller genoprette virksomhedens finan-

sielle situation. På samme måde skal eventuelle begrænsninger i den midlertidige administrators

opgaver også fastlægges.

Virksomheden skal tage hensyn til den midlertidige administrators råd og vejledning i deres endeli-

ge beslutninger. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet i forbindelse med opgørelsen af virk-

somhedens individuelle solvensbehov, frasalg af porteføljer og forretningsområder m.v.

Finder Finanstilsynet, at bestyrelsen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den midlertidige administra-

tors råd og vejledning, kan Finanstilsynet vælge at ændre påbuddet efter nr. 2 til et påbud efter nr. 1.

Derudover kan Finanstilsynet ændre de fastlagte rammer for den midlertidige administrator, hvis

dette skønnes nødvendigt, for eksempel i tilfælde af, at udviklingen i virksomhedens finansielle

situation ændres i en sådan grad, at den midlertidige administrators eksisterende rammer ikke læn-

gere vil bidrage til bibeholdelsen eller genopretningen af virksomhedens finansielle situation.

En ændring af rammerne for den midlertidige administrator kan både ske som følge af både en ne-

gativ og en positiv udvikling i virksomhedens finansielle situation. Ændringen af rammerne for den

midlertidige administrator er gældende fra det tidspunkt, hvor den midlertidige administrator og

virksomheden orienteres herom.

Forslaget til

stk. 3

medfører, at i de tilfælde, hvor den midlertidige administrator efter stk. 2, nr. 1,

erstatter bestyrelsen, finder den finansielle lovgivning og selskabslovens bestemmelser om en virk-

somheds bestyrelse med de fornødne tilpasninger anvendelse på den midlertidige administrator.

Bestemmelsen ligner selskabslovens § 219, stk. 1 om likvidatorer. Bestemmelsen har til formål, at

den midlertidige administrator får tildelt de nødvendige beføjelser til at udføre sin opgave.

Med det foreslåede

stk. 4

følger det, at Finanstilsynet senest på tidspunktet for påbuddet skal have

fastlagt de nærmere rammer for den midlertidige administrators arbejde. Arbejdet vil afhænge af,

om der er tale om, at den midlertidige administrator skal erstatte bestyrelsen eller skal bistå besty-

relsen i sit arbejde, hvorfor der henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Senest på tidspunktet for påbuddet skal Finanstilsynet have klarlagt om enkelte eller flere beslut-

ninger, der tages af den midlertidige administrator, kræver forudgående godkendelse fra Finanstil-

synet. Dette kunne eksempelvis være beslutninger af væsentlig betydning for virksomheden, herun-

der salg af ikke uvæsentlige dele af forretningen. Finanstilsynet skal foretage en konkret vurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af, hvilke beslutninger der kræver forudgående godkendelse. En beslutning fra den midlertidige

administrator om at indkalde virksomhedens øverste myndighed kræver altid Finanstilsynets forud-

gående godkendelse.

Finanstilsynet kan derudover beslutte, at den midlertidige administrator udarbejder og indsender

rapporter. Rapporteringen kan omhandle virksomhedens finansielle situation og udviklingen heraf,

samt de beføjelser og tiltag, som den midlertidige administrator har benyttet. Finanstilsynet kan

beslutte, at der skal ske en løbende rapportering, eller hvis dette vurderes tilstrækkeligt, at der fore-

tages en afrapportering på tidspunktet for den midlertidige administrators ophør. Finanstilsynet fast-

sætter intervallet for afrapporteringen. Finanstilsynet kan beslutte, at der både skal ske løbende rap-

portering og en afsluttende rapportering.

Med

stk. 5

foreslås, at en midlertidig administrator som udgangspunkt ikke kan udpeges for mere

end ét år. Indsættelse af en midlertidig administrator må ikke være en permanent løsning for en

virksomhed under genopretning. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde forlænge indsættelsen, hvis

årsagen til og betingelserne for den midlertidige administrators indsættelse stadig er til stede. Der

skal være tale om helt særlige omstændigheder, som begrunder, at den midlertidige administrator

stadig er nødvendig, og at anvendelsen af andre og mindre indgribende foranstaltninger ikke vil

være tilstrækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situation. Derudover skal virksom-

heden fortsat være i en betydelig forværret finansiel situation. Det er Finanstilsynet, som vurderer,

hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, og ligeledes begrunder beslutningen over for virksomhe-

dens kapitalejere.

Det følger ligeledes af stk. 5, at Finanstilsynet til enhver tid kan beslutte at afsætte den midlertidige

administrator. Finanstilsynet har enekompetence til at afsætte en midlertidig administrator. Finans-

tilsynet kan eksempelvis beslutte at afsætte den midlertidige administrator, hvis formålet med ind-

sættelsen ikke længere er til stede. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis virksomheden bliver

nødlidende eller betingelserne for tidlig indgriben ikke længere er opfyldt. Finanstilsynet skal un-

derrette Erhvervsstyrelsen herom.

Af forslaget til

stk. 6

fremgår, at Finanstilsynet skal sikre, at den midlertidige administrator, som

udpeges, er uafhængig og besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven. Bedømmel-

sen af disse kriterier skal ske i overensstemmelse med de regler og principper, der gælder for andre

ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed, jf. § 64. En midlertidig administrator må ikke have,

eller potentielt have, interessekonflikter med den pågældende virksomhed, som den midlertidige

administrator udpeges for. En midlertidig administrator kan eksempelvis anses for at have en inte-

ressekonflikt, hvis den midlertidige administrator ejer kapitalandele i virksomheden, eller der er

indgået en eller flere aftaler imellem pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselska-

bet I og den midlertidige administrator, eller selskaber som den midlertidige administrator har en

væsentlig interesse i. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Af forslaget til

stk. 7

fremgår den midlertidige administrators erstatningsansvar. Den midlertidige

administrators ansvar er begrænset i forhold til den gældende selskabslovgivning, da en midlertidig

administrator kun kan ifalde ansvar, hvis der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Den midler-

tidige administrator skal ikke betragtes som en de facto direktør eller en skyggedirektør. Finanstil-

synet kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administrators handlinger og undladelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med bestemmelsen til

stk. 8

fastslås, at en midlertidig administrator, uanset om denne bistår eller

erstatter bestyrelsen, er underlagt samme tavshedspligt som bestyrelsen i virksomheden. Dette med-

fører, at virksomhedens revisorer m.v. kan give fortrolige oplysninger til den midlertidige admini-

strator.

Forslaget til

stk. 9

medfører, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den midlertidige

administrator. En bekendtgørelse skal som minimum indeholde nærmere bestemmelser om ram-

merne for den midlertidige administrators arbejde, bestemmelser om tegnings- og repræsentations-

ret, hvem anmeldelsesforpligtelsen over for Erhvervsstyrelsen påhviler, samt alle andre nødvendige

oplysninger for den praktiske gennemførsel af beføjelsen. Derudover skal bekendtgørelsen indehol-

de nærmere regler om offentliggørelse og orientering af kapitalejere.

Til nr. 18 (kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til kapitel 17 gennemfører artikel 10-18 i BRRD. Fremadrettet skal alle pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I have en afviklingsplan, da afviklingsplanlægning er

et væsentligt element i en effektiv afvikling.

Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet skal i samarbejde udarbejde afviklingsplaner for alle omfattede

finansielle virksomheder eller koncerner. Planerne skal adressere, hvilke løsningsmodeller der som

udgangspunkt skal finde anvendelse, hvis det enkelte institut bliver nødlidende eller potentielt nød-

lidende.

Til brug for udarbejdelsen af afviklingsplanerne indhenter Finanstilsynet de relevante oplysninger

hos virksomhederne og sender disse til Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet udarbejder udkast til

afviklingsplanen i samarbejde med Finanstilsynet, og inddrager i den forbindelse eventuelle andre

parter. Afviklingsplanen indstilles til Finanstilsynet, der vedtager afviklingsplanen.

Såfremt der i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanerne konstateres hindringer for pla-

nens udførelse, eksempelvis virksomhedens indretning, kan Finanstilsynet give den pågældende

virksomhed et påbud om at fjerne disse hindringer med henblik på at gøre virksomheden afvik-

lingsparat.

§ 259

Forslaget til

§ 259

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 10, stk. 1, stk. 3, stk. 4, stk. 6

og 7, samt artikel 14, stk. 1, i BRRD.

Det følger af stk. 1, at Finansiel Stabilitet i samarbejde med Finanstilsynet skal udarbejde og vedli-

geholde en afviklingsplan. Finanstilsynet har kompetencen til at vedtage afviklingsplanen efter ind-

stilling fra Finansiel Stabilitet. Stk. 1 indeholder de overordnede indholdsmæssige krav til en afvik-

lingsplan.

Afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effektiv afvikling, da det giver Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet bedre tid til at forberede afvikling af en virksomhed, inden denne står i afvik-

lingssituationen. Afviklingsplaner skal således gøre det muligt at afvikle en virksomhed på bedste

vis med mindst skade for det offentlige og kreditorerne og med henblik på at undgå behov for of-

fentlig støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I modsætning til genopretningsplaner, jf. § 71 a ff., hvor det er virksomheden selv, der som ud-

gangspunkt udarbejder planen, er det Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som i samarbejde udar-

bejder afviklingsplanen. Udarbejdelse af afviklingsplanen skal i videst muligt omfang ske på bag-

grund af allerede tilgængelige oplysninger i Finanstilsynet. Dette udelukker dog ikke, at Finanstil-

synet kan anmode om yderligere oplysninger til brug for udarbejdelsen. Finanstilsynet opnår gen-

nem sin tilsynsvirksomhed et indgående kendskab til de enkelte institutter og disses forretningsmo-

deller.

Afviklingsplanen skal udarbejdes for hvert enkelt pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmægler-

selskab I, således at Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet i hvert enkelt tilfælde har

forberedt, hvordan afviklingen af en virksomhed forventes at se ud, skulle dette blive aktuelt.

I overensstemmelse med BRRD art. 4, vil indholdet og omfanget af afviklingsplanerne afhænge af

det konkrete instituts størrelse, kompleksitet m.v.

For så vidt angår udarbejdelsen af afviklingsplanerne antages det, at Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet vil igangsætte dette ud fra en risikobaseret tilgang. Dette indebærer, at der først udarbejdes

afviklingsplaner for de virksomheder, hvor risikoen for sammenbrud er størst, og hvor konsekven-

serne af et sammenbrud er størst. Dette er også forudsat i aftalen af 10. oktober 2013 mellem rege-

ringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folke-

parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansiel-

le institutter (SIFI), hvoraf fremgår, at der skal foreligge afviklingsplaner eller koncernafviklings-

planer for alle SIFI’er senest d. 1. januar 2016.

Grundet omfanget af afviklingsplanerne for SIFI’er og henset til at bestemmelserne først træder i

kraft medio 2015, må det forventes, at der pr. 1. januar 2016 ikke foreligger afviklingsplaner for alle

SIFI’er. Arbejdet med udarbejdelsen af afviklingsplanerne vil dog være påbegyndt.

Efter at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har udarbejdet afviklingsplanerne for de enkelte virk-

somheder, skal der også ske en løbende vedligeholdelse af planerne. Der skal ske gennemgang og

ajourføring af planerne mindst en gang om året, samt når der sker væsentlige ændringer i virksom-

heden, herunder eventuelle ændringer i struktur, aktivitetsområder, finansielle stilling, eller øvrige

ændringer, som har betydning for gennemførelsen af afviklingsplanen, eller i øvrigt nødvendiggør

en revision af denne. Virksomhederne skal oplyse Finanstilsynet om sådanne ændringer.

Det må således også formodes, at hvis en virksomhed eksempelvis har igangsat sin genopretnings-

plan, vil Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet også gennemgå og sikre, at den foreliggende afvik-

lingsplan fortsat er opdateret og kan gennemføres.

Med forslagets

nr. 1,

fremgår, at afviklingsplanen skal indeholde de beføjelser og redskaber, som

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, vil finde anvendelse, såfremt virksomheden opfylder

betingelserne for afvikling, jf. forslaget til § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder, og derfor skal afvikles.

Dette indebærer blandt andet, at i det omfang Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet

ved udarbejdelsen af afviklingsplanen vurderer, at virksomheden ikke vil opfylde afviklingsbetin-

gelserne, skal dette fremgå af afviklingsplanen. Afviklingsplanen må i det tilfælde forventes at in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deholde en beskrivelse af, at virksomheden vil kunne afvikles ved konkursbehandling, hvis dette er

tilfældet.

Det fremgår af

nr. 2,

at afviklingsplanen skal tage høje for relevante scenarier. Afviklingsplanerne

udarbejdes som udgangspunkt under normale forhold, hvor der ikke er en krise i virksomheden,

eller afvikling er umiddelbart forestående. I afviklingsplanen skal der derfor opstilles scenarier for

afvikling af virksomheden under en række forskellige forudsætninger, herunder en idiosynkratisk

og systemisk krise. Afviklingsplanerne skal indeholde oplysninger om anvendelsen af afviklings-

værktøjer og om, hvordan man sikrer videreførelse af kritiske funktioner i de forskellige scenarier.

Med forslagets

nr. 3,

skal afviklingsplaner indeholde en analyse af hvornår og hvordan en virksom-

hed kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der forventes at

kunne anvendes som sikkerhed. Et af formålene med de foreslåede regler om afvikling er at undgå,

at der skal anvendes offentlige midler til afvikling eller restrukturering af virksomhederne. Derfor

må afviklingsplanerne ikke bygge på en antagelse om adgang til ekstraordinær finansiel støtte fra

det offentlige eller udsætte skatteyderne for tabsrisiko. Der må således ikke forudsættes ekstraordi-

nær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af afviklingsformuen, jf. forslaget til kapi-

tel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller likviditetsstøtte

fra en centralbank, der ydes i en nødsituation, eller ydes på andre betingelser end de normale for så

vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser. Den eneste ekstraordinære finansielle støtte,

der kan forudsættes i afviklingsplanen, er de midler, der vil kunne indskydes eller anvendes fra af-

viklingsformuen. At der ikke kan forudsættes ekstraordinær støtte udelukker ikke anvendelse af

faciliteter i Danmarks Nationalbank eller øvrige centralbanker. I det omfang virksomheden har ak-

tiver, der kan stilles til sikkerhed for likviditet i medfør af sådanne ordninger, skal afviklingsplanen

indeholde en analyse af anvendelsen heraf.

Af forslagets

nr. 4,

fremgår, at afviklingsplanerne ligeledes skal indeholde modeller for, hvordan

afviklingsværktøjer og afviklingsbeføjelser kan anvendes på den konkrete virksomhed. Afviklings-

planen skal således opstille en eller flere modeller for det påtænkte afviklingsværktøj eller den på-

tænkte afviklingsbeføjelses anvendelse. Dette kan eksempelvis afhænge af, om der er tale om et

scenarie med systemisk krise eller en idiosynkratisk krise.

Med forslaget til

stk. 2,

fremgår at for SIFI’er og G-SIFI’er, der er udpeget i medfør af reglerne her-

om i kapitel 19 i lov om finansiel virksomhed, skal Danmarks Nationalbank ligeledes høres om af-

viklingsplanerne. Dette skal ses som led i Danmarks Nationalbanks lovbestemte opgaver, herunder

at sikre det finansielle systems stabilitet.

stk. 3

fastslås at Finanstilsynet og Finansiel Stabiliteti forbindelse med udarbejdelsen af afvik-

lingsplanerne ligeledes skal høre afviklingsmyndighederne i lande, hvor en virksomhed har væsent-

lige filialer. En væsentlig filial er defineret i art. 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU som en filial, hvor tilsynsmyndigheden i værtslandet har fremsat anmodning til Finans-

tilsynet om, at den betragtes som væsentlig, eksempelvis på grund af filialens markedsandel eller

systemiske betydning eller størrelse.

Det forudsættes, at Finanstilsynet giver Finansiel Stabilitet meddelelse om hvilke filialer, der er

udpeget som væsentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

stk. 4,

sikres, at Finansiel Stabilitet er orienteret om de vedtagne afviklingsplaner.

Desuden sendes de endelige afviklingsplaner for SIFI’er og G-SIFI’er, som Danmarks Nationalbank

er blevet hørt om i medfør af stk. 2, ligeledes til Nationalbanken.

Det følger af

stk. 5,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen,

indholdet og vedligeholdelsen af afviklingsplaner. Dette indebærer blandt andet, at der kan fastsæt-

tes nærmere regler om indholdet af afviklingsplanerne, som skal være i overensstemmelse med arti-

kel 10, stk. 7, i BRRD, samt de reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere beskriver

afviklingsplanens indhold, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal udarbejde. Derudover

skal bekendtgørelsen indeholde nærmere regler om vedligeholdelsen af afviklingsplanen, der som

udgangspunkt skal opdateres en gang om året. Derudover kan der fastsættes nærmere regler om

samarbejdet imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, således at der sikres et tæt samarbejde

imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved udarbejdelsen af afviklingsplanerne.

§ 260

Den foreslåede

§ 260

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 12, 13 og 14, stk. 2, i

BRRD.

Forslaget til

stk. 1,

er en undtagelse til forslaget til § 259, hvorefter der som udgangspunkt skal ud-

arbejdes afviklingsplaner for hvert enkelt institut. I det omfang et institut er en del af en koncern,

som er underlagt konsolideret tilsyn af Finanstilsynet, og hvor modervirksomheden er et pengeinsti-

tut, et realkreditinstitut et fondsmæglerselskab I eller en finansiel holdingvirksomhed, der mindst

har en dattervirksomhed, der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab 1,

udarbejdes der som udgangspunkt en samlet afviklingsplan for koncernen – en såkaldt ”koncernaf-

viklingsplan”. Reglerne finder anvendelse på grænseoverskridende, samt nationale koncerner. Kon-

cernafviklingsplanen skal omfatte hele koncernen, herunder ikke-finansielle virksomheder.

Som ved de individuelle afviklingsplaner, skal koncernafviklingsplanerne udarbejdes af Finansiel

Stabilitet i tæt samarbejde med Finanstilsynet. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet foreligger kon-

cerngenopretningsplanen for de relevante myndigheder. Finanstilsynet har kompetencen til at ved-

tage den endelige afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Med forslaget til

stk. 2,

som gennemfører artikel 13, stk. 6, i BRRD, kan Finanstilsynet som afvik-

lingsmyndighed beslutte, at der for datterselskaber, som er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller

fondsmæglerselskaber I, hver især udarbejdes afviklingsplaner efter reglerne i nærværende forslag

til § 259 i lov om finansiel virksomhed. Det følger af artikel 13, stk. 4, i BRRD, at den konsolidere-

de afviklingsmyndighed, og afviklingsmyndighederne for datterselskaberne skal vedtage en kon-

cernafviklingsplan i form af en fælles beslutning. Det betyder, at Finanstilsynet i de tilfælde, hvor

en virksomhed med tilladelse fra Finanstilsynet, som er en del af koncern, og hvor Finanstilsynet

ikke er koncernafviklingsmyndighed, i første omgang skal forsøge at udarbejde en fælles koncern-

afviklingsplan.

Endvidere følger det af artikel 13, stk. 6, at såfremt der ikke inden for den frist på 4 måneder, som

følger af forslaget til § 260, foreligger en fælles beslutning om en koncernafviklingsplan, træffer

Finanstilsynet selv beslutning om, hvorvidt der skal udarbejdes en afviklingsplan efter § 259. Det er

en forudsætning, at de pågældende datterselskaber er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller

fondsmæglerselskaber I. Finanstilsynet kan for en dansk koncern være både koncernafviklingsmyn-

dighed og afviklingsmyndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En beslutning om at udarbejde en individuel afviklingsplan skal være begrundet, gøre rede for

grundene til uenigheden for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan og tage hensyn til

de øvrige kompetente myndigheders og afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Finans-

tilsynet meddeler sin beslutning til de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet.

Det følger af

stk. 3,

at koncernafviklingsplaner skal omfatte en plan for håndtering af hele koncer-

nen men også planer for håndtering af hvert enkelt institut, finansieringsinstitut eller finansielle hol-

dingvirksomheder i koncernen. Ved udarbejdelsen af koncernafviklingsplaner skal der tages hensyn

til afviklingsforanstaltningernes potentielle indvirkning på alle de medlemslande, hvor koncernen

driver virksomhed. Koncernafviklingsplanen må ikke have uforholdsmæssig stor indvirkning på et

medlemsland. En koncernafviklingsplan udarbejdes for koncernen som helhed og definerer foran-

staltninger over for moderselskabet samt de enkelte virksomheder i koncernen.

Koncernafviklingsplanen kan tage udgangspunkt i en afvikling af koncernen som helhed, hvor af-

viklingsforanstaltningerne gennemføres på modervirksomheds-niveau (single point of entry), ved

udskillelse og afvikling af de enkelte datterselskaber (multiple point of entry), eller ved en kombi-

nation heraf. Den konkrete tilgang fastlægges på baggrund af den konkrete koncerns forhold.

Koncernafviklingsplanen skal fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for virksom-

heder i koncernen, både gennem afviklingshandlinger for modervirksomheden, dattervirksomheder

og gennem koordinerede afviklingshandlinger for dattervirksomhederne.

Koncernafviklingsplanen skal endvidere redegøre for i hvilket omfang afviklingsværktøjerne, jf.

forslaget til kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan

anvendes, og afviklingsbeføjelserne udøves på en koordineret måde i forbindelse med grænseover-

skridende koncerner. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger med henblik på at befordre tred-

jemands opkøb af hele koncernen, særlige forretningsområder eller aktiviteter, som nogle af virk-

somhederne i koncernen varetager, eller af bestemte virksomheder i koncernen, og med henblik på

at afdække potentielle hindringer for en koordineret afvikling.

Har koncernen virksomheder, der er etableret i tredjelande skal koncernafviklingsplanen også påpe-

ge passende muligheder for samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder og konse-

kvenserne for afvikling i Unionen.

Foranstaltninger, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af bestemte funktioner eller forret-

ningsområder, som er nødvendige for at lette afviklingen af koncernen, når betingelserne for afvik-

ling er opfyldt, skal ligeledes afdækkes i koncernafviklingsplanen. Derudover skal eventuelle yder-

ligere foranstaltninger, som ikke er omfattet af BRRD, men som koncernafviklingsmyndigheden

påtænker at træffe, fastsættes.

Finansieringen af de forskellige koncernafviklingshandlinger skal angives, og når der er behov for

afviklingsformuen, skal der opstilles principper for deling af ansvaret for finansieringen mellem

finansieringskilder i forskellige medlemslande.

En koncernafviklingsplan, må ikke regne med ekstraordinær støtte fra det offentlige, ud over an-

vendelse af afviklingsformuen, likviditetsstøtte fra en centralbank i en nødsituation eller likviditets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte fra en centralbank, som ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikker-

hedsstillelse, løbetid og rentesatser.

Koncernafviklingsplaner skal som udgangspunkt mindst opdateres en gang årligt eller efter ændrin-

ger, der berører virksomheder i koncernen, herunder eventuelle ændringer i koncernvirksomheders

retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, som kan få væ-

sentlige konsekvenser for eller nødvendiggøre en ændring af planen.

Med forslaget til

stk. 4

følger, at § 259 med fornødne tilpasninger også finder anvendelse på kon-

cernafviklingsplaner. Dette medfører, at koncernafviklingsplaner, med de tilpasninger som koncern-

forholdet tilsiger, skal indeholde de samme elementer og vedligeholdes på samme måde som indi-

viduelle afviklingsplaner.

Det følger af

stk. 5,

at når Finanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed modtager oplysninger

fra modervirksomheden til brug for udarbejdelsen af en koncernafviklingsplan, videresender Fi-

nanstilsynet hvor relevant de modtagne oplysninger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,

Finansiel Stabilitet, dattervirksomhederne i koncernens afviklingsmyndigheder, eventuelle afvik-

lingsmyndigheder for væsentlige filialer, de relevante kompetente myndigheder, samt til de afvik-

lingsmyndigheder, hvor en finansiel holdingvirksomhed i koncernen er etableret. Finanstilsynet

videresender til de i nr. 3-6 oplistede myndigheder som minimum de oplysninger, der er relevante

for dattervirksomheden eller den væsentlige filial. De oplysninger, som fremsendes til Den Europæ-

iske Banktilsynsmyndighed skal indeholde alt, der er relevant for Den Europæiske Banktilsyns-

myndigheds rolle i forbindelse med koncernafviklingsplanerne. For så vidt angår oplysninger ved-

rørende datterselskaber i tredjelande, er Finanstilsynet som koncernafviklingsmyndighed ikke for-

pligtet til at fremsende disse oplysninger, hvis den relevante tilsynsmyndighed eller afviklingsmyn-

dighed i tredjelandet ikke har givet sit samtykke hertil.

Forslaget til

stk. 6,

medfører, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet sammen med de i stk. 5 nævn-

te myndigheder gennemgår den udarbejdede koncernafviklingsplan med henblik på at opnå en fæl-

les beslutning inden for 4 måneder efter datoen, hvor Finanstilsynet videresendte oplysninger i hen-

hold til stk. 5. Ved udarbejdelsen skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet tage hensyn til de i stk.

5, nr. 1 og 3-6 nævnte myndigheders eventuelle bemærkninger. En fælles beslutning anerkendes

som endelig og anvendes af de berørte afviklingsmyndigheder. Finder en afviklingsmyndighed, at

en uenighed om koncernafviklingsplanen kan få indvirkning på dens medlemslands finanspolitiske

ansvar, skal Finanstilsynet iværksætte en ny vurdering af koncernafviklingsplanen, herunder en ny

vurdering af kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. forslaget til § 266.

Det følger af

stk. 7,

at såfremt de i stk. 5 nævnte myndigheder ikke kan nå til enighed om en kon-

cernafviklingsplan inden for 4 måneder jf. forslaget til stk. 6, træffer Finanstilsynet selv beslutning

herom og underretter koncernens modervirksomhed, samt de i stk. 5 nævnte myndigheder. Beslut-

ningen skal være begrundet og tage hensyn til de øvrige afviklingsmyndigheders synspunkter og

forbehold. En sådan beslutning skal udskydes, hvis en eller flere af de i stk. 4, nr. 3-5 nævnte myn-

digheder i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 har indbragt sagen for Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal træffe beslutning in-

den for en måned. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse med EBA’s beslut-

ning. Foreligger der ikke en beslutning inden for en måned finder Finanstilsynets beslutning som

koncernafviklingsmyndighed anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af

stk. 8,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen,

indholdet og vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner. Dette indebærer blandt andet, at der kan

fastsættes nærmere regler om indholdet af afviklingsplanerne, som skal være i overensstemmelse

med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere beskriver koncernafviklingsplanens

indhold, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal udarbejde. Derudover kan bekendtgørel-

sen indeholde nærmere regler om udveksling af oplysninger og samarbejdet imellem Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitet. Det er forventningen, at der nedsættes afviklingsgrupper, hvor både Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet, således at der sikres et tæt samarbejde imellem Finanstilsynet og

Finansiel Stabilitet ved udarbejdelsen af koncernafviklingsplanerne.

§ 261

Forslaget til

§ 261

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 10, stk. 2 og 5, artikel 11, stk.

1, artikel 13, stk. 1 og afsnit B, i bilaget til BRRD.

Med forslaget til

stk.1

kan Finanstilsynet påbyde en virksomhed eller en modervirksomhed at bistå

med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af afviklingsplanen. Finanstilsynet kan ikke påbyde virk-

somheden at udarbejde hele afviklingsplanen, men kan påbyde virksomheden eller modervirksom-

heden at samarbejde i nødvendigt omfang i udarbejdelsen heraf, eksempelvis påbyde virksomheden

eller modervirksomheden at udarbejde afsnit om virksomhedens eller koncernens organisatoriske

eller juridiske struktur m.v. Herudover kan virksomheden eller modervirksomheden påbydes at ind-

sende de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af planerne.

Med forslaget til

stk. 2

følger, at Finanstilsynet ved udarbejdelsen af en afviklingsplan eller kon-

cernafviklingsplan skal vurdere, om der er eventuelle væsentlige hindringer for afvikling. Identifi-

ceres væsentlige hindringer, påbyder Finanstilsynet virksomheden at iværksætte de relevante foran-

staltninger med henblik på at fjerne disse.

§ 262

Forslaget til

§ 262

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 15 i BRRD.

Af det foreslåede

stk. 1

fremgår, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med udarbej-

delsen af afviklingsplanen skal vurdere, om virksomheden vil kunne afvikles i dens nuværende

form. Vurderingen skal ske i et tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Vur-

deres der at være væsentlige hindringer for afvikling, kan Finanstilsynet kræve, at der iværksættes

diverse tiltag for at rette op herpå. De nærmere regler herom fremgår af den foreslåede § 264. Den-

ne vurdering har betydning for planerne, idet konklusioner fra denne vurdering også som udgangs-

punkt skal fremgå af afviklingsplanen. Såfremt der skal iværksættes tiltag for fjernelse af hindrin-

ger, vil dette ligeledes udskyde fristen for at have udarbejdet afviklingsplanen for den pågældende

virksomhed, jf. det foreslåede 264, stk. 6.

Da vurderingen er en del af udarbejdelsen af afviklingsplanen, forudsættes der et tæt samarbejde

imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af om der er hindringer for afviklin-

gen. Processen vil svare til den foreslåede for afviklingsplanerne, hvorved Finansiel Stabilitet fore-

lægger indstilling om eventuelle hindringer for Finanstilsynet. Finanstilsynet træffer afgørelse her-

om over for virksomheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da alle virksomheder potentielt har systemisk karakter, er det afgørende for at opretholde den fi-

nansielle stabilitet, at Finansiel Stabilitet har mulighed for at afvikle en hvilken som helst virksom-

hed.

Vurderingen foretages på baggrund af dialog med virksomheden, da det er ledelsen i virksomheden,

som har det største kendskab til virksomheden. Derfor er det også, jf. det foreslåede 264, stk. 2,

virksomheden selv, der som udgangspunkt vurderer, hvordan en eventuel hindring bedst fjernes.

Finansiel Stabilitet skal ligeledes inddrages i vurderingen.

Et af formålene med de foreslåede regler om afvikling af institutterne er at undgå, at der skal an-

vendes offentlige midler til afvikling eller restrukturering af institutterne. Derfor må der, ligesom

ved udarbejdelse af afviklingsplaner, jf. den forslåede 259, heller ikke ved vurderingen af om et

institut kan afvikles, forudsættes adgang til ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige eller an-

dre tiltag der kan udsætte skatteyderne for tabsrisiko. Der må således ikke regnes med ekstraordinær

finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de afviklingsformuen, jf. forslaget til kapitel

11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller likviditetsstøtte fra

en centralbank, der ydes i en nødsituation, eller der ydes på andre betingelser end de normale for så

vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.

Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og troværdigt for Finansiel Stabilitet enten at opløse

virksomheden via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer, uden at skabe be-

tydelige negative effekter for det finansielle system. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan Fi-

nanstilsynet kræve, at virksomheden iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå, jf. forslaget til §

264, stk. 2 og 3.

En virksomhed anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at Finansiel Stabilitet

kan afvikle eller restrukturere virksomheden ved at anvende de forskellige afviklingsforanstaltnin-

ger på virksomheden, eller ved at virksomheden afvikles ved konkursbehandling. I vurderingen

ligger blandt andet, om virksomheden er indrettet til at kunne levere de nødvendige oplysninger og

gennemføre de nødvendige handlinger i forbindelse med afvikling, og om den planlagte afvikling

rent faktisk kan gennemføres. Derudover skal de i afsnit C i bilaget til BRRD oplistede aspekter

tages i betragtning ved vurderingen, hvis relevant.

Vurderingen skal medvirke til i størst muligt omfang at forhindre, at en virksomheds sammenbrud

får betydelige negative konsekvenser for det finansielle system, herunder i en periode med generel

finansiel ustabilitet eller begivenheder, der berører hele systemet, i det medlemsland, hvor virksom-

heden befinder sig, eller andre medlemslande i Den Europæiske Union, eller lande som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område, og således at videreførelsen af virksomhedens kritiske

funktioner sikres. Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, når en

virksomhed anses for ikke at kunne afvikles.

Med forslaget til

stk. 2,

fremgår, at Danmarks Nationalbank skal høres, såfremt der er tale om en

SIFI udpeget i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 308 og 310. Høringen foretages inden

virksomheden påbydes at iværksætte foranstaltninger til fjernelse af eventuelle hindringer for afvik-

lingen.

stk. 3

fastslås, at Finanstilsynet ved vurderingen efter stk. 1 ligeledes skal høre afviklingsmyndig-

hederne i lande, hvor virksomheder har væsentlige filialer. En væsentlig filial er defineret i art. 51,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, som en filial, hvor tilsynsmyndighe-

den i værtslandet har fremsat anmodning til Finanstilsynet om, at den betragtes som væsentlig, ek-

sempelvis på grund af filialens markedsandel, systemiske betydning eller størrelse.

Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af det foreslåede

stk. 4

fastsætte nærmere regler om de

forhold og kriterier, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal undersøge med henblik på vur-

deringen af afviklingsmulighederne, jf. stk. 1.

EBA vil spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at myndighederne vurderer afviklingsmulig-

hederne og anvender de forebyggende beføjelser på en ensartet måde i alle medlemslande. Nærmere

bestemt skal EBA udarbejde udkast til bindende tekniske standarder til Kommissionen, der fastlæg-

ger de parametre, som er nødvendige i forbindelse med vurderingen af afviklingsplaners systemiske

virkninger, og udarbejde udkast til bindende tekniske standarder, der præciserer, hvilke forhold der

skal undersøges for at vurdere, om en virksomhed eller en koncern kan afvikles.

Fastsættelsen af regler vil ske under hensyntagen til ovennævnte bindende tekniske standarder.

Desuden fremgår af bilaget til BRRD, afsnit C, en række aspekter, som Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet skal vurdere ved vurdering af afviklingsmulighederne. Dette vil ligeledes blive inddraget

ved fastsættelsen af regler.

§ 263

Forslaget til

§ 263

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 16 i BRRD.

Af det foreslåede

stk. 1

fremgår, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med udarbej-

delsen af koncernafviklingsplanen skal vurdere, om koncernen vil kunne afvikles i dens nuværende

form. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan Finanstilsynet kræve, at der iværksættes diverse

tiltag for at rette op herpå. De nærmere regler herom fremgår af den foreslåede § 265. Denne vurde-

ring har betydning for planerne, idet konklusioner fra denne vurdering også som udgangspunkt skal

fremgå af koncernafviklingsplanen.

Bestemmelsen finder anvendelse på grænseoverskridende og nationale koncerner.

Da alle koncerner potentielt har systemisk karakter, er det afgørende for at opretholde den finansiel-

le stabilitet, at Finansiel Stabilitet har mulighed for at afvikle en hvilken som helst koncern. Da vur-

deringen er en del af udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, forudsættes der et tæt samarbejde

imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af, om der er hindringer for afviklin-

gen. Vurderingen af, hvorvidt koncerner kan afvikles, vil blive foretaget i koncernens afviklingskol-

legie. Processen vil svare til den foreslåede for koncernafviklingsplanerne, hvorved Finansiel Stabi-

litet forelægger indstilling om eventuelle hindringer for Finanstilsynet. Finanstilsynet træffer afgø-

relse herom over for virksomheden.

Et af formålene med de foreslåede regler om afvikling af koncerner er at undgå, at der skal anven-

des offentlige midler til afvikling eller restrukturering af virksomhederne. Derfor må der, ligesom

ved udarbejdelse af koncernafviklingsplaner, jf. den forslåede § 260, heller ikke ved vurderingen af

om en koncern kan afvikles, forudsættes adgang til ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

eller andre tiltag, som kan udsætte skatteyderne for tabsrisiko. Der må således ikke regnes med eks-

traordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af afviklingsformuen, jf. forslaget til

kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller likviditets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte fra en centralbank, der ydes i en nødsituation, og som ydes på andre betingelser end de nor-

male for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.

Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og troværdigt for Finansiel Stabilitet enten at opløse

koncernen via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktøjer, uden at skabe betyde-

lige negative effekter for det finansielle system. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan Finanstil-

synet kræve, at modervirksomheden iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå, jf. forslaget til §

265, stk. 2.

En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at Finansiel Stabilitet og

relevante afviklingsmyndigheder afvikler eller restrukturere koncernen ved at anvende de forskelli-

ge afviklingsforanstaltninger på koncernen, eller ved at koncernen afvikles ved konkursbehandling.

I vurderingen ligger blandt andet, om koncernen er indrettet til at kunne levere de nødvendige op-

lysninger og gennemføre de nødvendige handlinger i forbindelse med afvikling, og om den planlag-

te afvikling rent faktisk kan gennemføres. Derudover skal de i bilaget til BRRD, afsnit C, oplistede

aspekter tages i betragtning ved vurderingen, såfremt dette er relevant.

Vurderingen skal medvirke til i størst muligt omfang at forhindre, at et en koncerns sammenbrud får

betydelige negative konsekvenser for det finansielle system, herunder i en periode med generel fi-

nansiel ustabilitet, eller hindre begivenheder, der berører hele systemet, i den medlemsstat, hvor

koncernen befinder sig, eller andre medlemsstater eller Unionen, og således at videreførelsen af

koncernens kritiske funktioner sikres.

stk. 2

fastslås, at Finanstilsynet ved vurderingen efter stk. 1 ligeledes skal høre afviklingsmyndig-

hederne i lande, hvor virksomheden har væsentlige filialer. En væsentlig filial er defineret i art. 51,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, som en filial, hvor tilsynsmyndighe-

den i værtslandet har fremsat anmodning til Finanstilsynet om, at den betragtes som væsentlig, ek-

sempelvis på grund af filialens markedsandel, systemiske betydning eller størrelse.

Vurderingen foretages for grænseoverskridende koncerner i overensstemmelse med den i den fore-

slåede § 260 oplistede procedure, hvorfor der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af det foreslåede

stk. 3

fastsætte nærmere regler om de

forhold og kriterier, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal undersøge med henblik på vur-

deringen af afviklingsmulighederne, jf. stk. 1.

EBA vil spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at myndighederne vurderer afviklingsmulig-

hederne og anvender de forebyggende beføjelser på en ensartet måde i alle medlemsstater. Nærmere

bestemt skal EBA udarbejde udkast til bindende tekniske standarder til Kommissionen, der fastlæg-

ger de parametre, som er nødvendige i forbindelse med vurderingen af afviklingsplaners systemiske

virkninger, og udarbejde udkast til bindende tekniske standarder, som præciserer, hvilke forhold der

skal undersøges for at vurdere, om et institut eller en koncern kan afvikles.

Fastsættelsen af regler vil ske under hensyntagen til ovennævnte bindende tekniske standarder.

Desuden fremgår af bilaget til BRRD, afsnit C, en række aspekter, som Finanstilsynet og Finansiel

Stabilitet som minimum skal vurdere ved vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern. Det-

te vil ligeledes blive inddraget ved fastsættelsen af regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 264

Med forslaget til

§ 264

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 17 i BRRD.

Hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen efter den foreslåede § 262 og efter drøf-

telser med virksomheden finder, at en virksomheds afvikling er forbundet med væsentlige hindrin-

ger, kan Finanstilsynet i medfør af det foreslåede stk. 2 og 3 påbyde, at virksomheden træffer foran-

staltninger for at fjerne disse hindringer.

Finanstilsynet får dermed beføjelse til over for virksomheden at påbyde denne at foretage ændringer

i opbygning og organisering, at træffe nødvendige og forholdsmæssig foranstaltninger til at reduce-

re eller fjerne væsentlige hindringer for anvendelsen af afviklingsværktøjer.

Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med vurderingen i henhold til § 262,

at der er væsentlige hindringer for afviklingen af en virksomhed, meddeler Finanstilsynet dette til

virksomheden og eventuelle øvrige afviklingsmyndigheder, jf. forslaget til

stk. 1.

Konstateringen af, at der er en hindring, er en afgørelse fra Finanstilsynet, hvorfor den skal opfylde

kravene hertil og blandt andet indeholde en begrundelse for den pågældende vurdering eller konsta-

tering. Afgørelsen vil kunne påklages til Erhvervsankenævnet.

Finanstilsynets beføjelse er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at forenkle opbygningen og

driften af virksomheden, alene med det formål at forbedre mulighederne for at afvikle denne. Da

virksomheden selv har det bedste kendskab til egne forhold, foreslås i

stk. 2,

at det er virksomheden,

som i første omgang skal vurdere, hvordan de pågældende hindringer bedst fjernes.

I medfør af det foreslåede stk. 2 skal virksomheden således senest fire måneder efter modtagelse af

Finanstilsynets underretning forelægge Finanstilsynet et forslag til afhjælpning eller fjernelse af de

væsentlige hindringer, som Finanstilsynet har underrettet virksomheden om i medfør af stk. 1. Fi-

nanstilsynet vurderer i samarbejde med Finansiel Stabilitet, om de foreslåede foranstaltninger effek-

tivt afhjælper eller fjerner de påpegede hindringer.

Såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at virksomhedens forslag, jf. stk. 2, ikke

effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kan Finanstilsynet, jf. det foreslåede

stk.

påbyde virksomheden at træffe en række nødvendige foranstaltninger. Vurderingen af disse for-

anstaltninger vil ske i et tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet

meddeler virksomheden afgørelsen, som skal begrundes.

I afgørelsen til virksomheden, hvori fastsættes alternative foranstaltninger skal Finanstilsynet påvi-

se, hvorfor virksomhedens foreslåede foranstaltninger ikke vil kunne fjerne hindringerne for afvik-

ling, og hvordan de af Finanstilsynet foreslåede alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt af-

passet til at fjerne hindringerne. Finanstilsynet skal tage hensyn til den trussel, som de pågældende

hindringer udgør for den finansielle stabilitet og foranstaltningernes indvirkning på virksomhedens

forretningsaktiviteter, dets stabilitet og evne til at bidrage til økonomien.

Den foreslåede bestemmelse oplister en række foranstaltninger, som Finanstilsynet kan påbyde

gennemført. Dette omfatter forenkling af instituttet gennem ændringer af dets retlige eller operatio-

nelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og økonomisk fra andre funk-

tioner, udarbejdelse af serviceaftaler til dækning af kritiske funktioner, begrænsning af de maksima-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

le enkeltvise og samlede engagementer, indførelse af indberetningskrav, begrænsning eller indstil-

ling af eksisterende eller påtænkte aktiviteter, begrænsning eller standsning af udviklingen af nye

forretningsområder eller produkter samt udstedelse af yderligere konvertible kapitalinstrumenter.

Hvilke af de anførte foranstaltninger, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet anvender, vil bero på en

konkret vurdering og bør tilstræbe mindst mulig indgriben over for virksomheden. En foranstaltning

må således ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene. Heri ligger også, at Finanstilsynet i

samarbejde med virksomheden og Finansiel Stabilitet skal finde den forretningsmæssige mest for-

nuftige løsning på de konstaterede hindringer.

Inden Finanstilsynet påbyder virksomheden foranstaltninger efter stk. 3, skal der tages behørigt

hensyn til de pågældende foranstaltningers potentielle konsekvenser for den pågældende virksom-

hed, det indre marked for finansielle tjenesteydelser, og den finansielle stabilitet i andre medlems-

lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-

sielle område.

I medfør af det foreslåede

stk. 4

skal instituttet inden for en måned efter det udstedte påbud fore-

lægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen af afgørelsen efter stk. 3. Planen skal indeholde op-

lysninger om, hvordan virksomheden vil opfylde påbuddet samt tidsrummet for opfyldelsen, hvis

dette ikke kan ske straks.

Af det foreslåede

stk. 5

fremgår, at i det omfang Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har konstate-

ret væsentlige hindringer for afviklingen, som skal afhjælpes eller fjernes, suspenderes kravet om

udarbejdelse af en afviklingsplan indtil foranstaltningerne efter stk. 2 eller påbuddene efter stk. 3 er

gennemført.

Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af det foreslåede stk.

fastsætte nærmere regler om de

oplistede foranstaltninger i stk. 3 og om omstændighederne for anvendelsen af de enkelte foran-

staltninger. EBA skal i medfør af artikel 17, stk. 8, i BRRD udarbejde guidelines om de oplistede

foranstaltninger og om omstændighederne for anvendelsen af dem. Disse guidelines forventes at

indgå ved fastsættelsen af reglerne.

§ 265

Med forslaget til

§ 265

gennemføres artikel 18 i BRRD.

Bestemmelsen finder anvendelse for koncerner, hvor det i medfør af det foreslåede § 263 er vurde-

ret, at der er hindringer for afvikling af koncernen.

Med forslaget til

stk. 1

gennemrøres artikel 18, stk. 2. Det følger af forslaget, at såfremt Finanstilsy-

net og Finansiel Stabilitet, som koncernafviklingsmyndigheder konstaterer, at der er væsentlige

hindringer for afviklingen af en koncern, skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i samarbejde

med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udarbejde en rapport. Derudover skal Finanstilsynet i

forbindelse med udarbejdelsen af rapporten høre dattervirksomhedernes kompetente myndigheder.

Finanstilsynet skal herefter forelægge rapporten for modervirksomheden, Finansiel Stabilitet, dat-

tervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, samt eventuelle andre afviklingsmyndigheder i lande,

hvor væsentlige filialer er beliggende. En væsentlig filial er defineret i art. 51, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, som en filial, hvor tilsynsmyndigheden i værtslandet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har fremsat anmodning til Finanstilsynet om, at den betragtes som væsentlig, eksempelvis på grund

af filialens markedsandel eller systemiske betydning eller størrelse.

Af forslagets

stk. 2,

følger at § 264 med de fornødne tilpasninger også finder anvendelse på koncer-

ner. Dette medfører blandt andet, at Finanstilsynet kan påbyde koncernen at foretage en eller flere

af de i § 264, stk. 3, oplistede foranstaltninger, samt at kravet om at udarbejde en koncernafvik-

lingsplan suspenderes som følge af, at der er konstateret væsentlige hindringer for koncernens af-

vikling.

Med forslaget til

stk. 3,

fastsættes indholdet af rapporten. Rapporten skal blandt andet analysere

hvilke væsentlige hindringer, der er til stede for en effektiv afvikling af koncernen. Derudover skal

rapporten indeholde overvejelser om de konsekvenser, som de påtænkte foranstaltninger får for

virksomhedens forretningsmodel. Til slut skal rapporten anbefale de foranstaltninger, som anses for

egnede til at fjerne de identificerede hindringer. Anbefalingerne skal være målrettede og må ikke gå

videre end det, der er nødvendigt, for at koncernen kan afvikles.

Modervirksomheden kan ifølge forslagets

stk. 4,

komme med bemærkninger og alternative foran-

staltninger end de i rapporten anbefalede. Disse bemærkninger skal være Finanstilsynet i hænde

senest 4 måneder efter, at modervirksomheden modtog rapporten. Finanstilsynet skal videresende

de modtagne bemærkninger til de relevante myndigheder.

Med forslaget til

stk. 5

følger, at Finanstilsynet sammen med de relevante myndigheder gennemgår

de modtagne bemærkninger med henblik på at nå en fælles beslutning senest 4 måneder efter, at

Finanstilsynet videresendte modervirksomhedens bemærkninger til de relevante myndigheder. Har

modervirksomheden ikke bemærkninger til rapporten, løber fristen for at nå en fælles beslutning fra

det tidspunkt, hvor de relevante myndigheder modtog denne. Den fælles beslutning skal tage stilling

til, hvilke foranstaltninger, jf. § 264, stk. 3, der skal finde anvendelse i den pågældende situation,

herunder om modervirksomhedens eventuelle alternative foranstaltninger skal anvendes i stedet.

Finanstilsynet skal tage alle rimelige skridt for at nå frem til en fælles beslutning i afviklingskolle-

giet om vurderingen af de foranstaltninger, som er foreslået af modervirksomheden, samt de foran-

staltninger, som myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne. Der skal

tages hensyn til de potentielle konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemslande, hvor kon-

cernen driver virksomhed.

Af forslagets

stk. 6

følger, at såfremt der ikke inden for de i stk. 5 nævnte frister kan opnås enighed

imellem de relevante myndigheder om anvendelsen af foranstaltninger, kan Finanstilsynet træffe

beslutning herom. Finanstilsynet skal i sin beslutning tage hensyn til de høringssvar, som de rele-

vante myndigheder er kommet med. Har en af de i stk. 1, nr. 3 og 4 nævnte myndigheder indbragt

sagen for Den Europæiske Tilsynsmyndighed i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.

1093/2010, skal Finanstilsynet udskyde beslutningen. Træffer Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed beslutning inden for en måned, følger Finanstilsynet beslutningen. Foreligger der ikke en

beslutning fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden for en måned, finder Finanstilsynets

beslutning anvendelse.

Med forslaget til

stk. 7,

som gennemfører artikel 18, stk. 7, i BRRD, kan Finanstilsynet som afvik-

lingsmyndighed træffe beslutning om, hvilke passende foranstaltninger, de enkelte dattervirksom-

heder, som Finanstilsynet er afviklingsmyndighed for, skal foretage. Beslutningen skal være be-

grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Beslutningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremsendes til den berørte dattervirksomhed og koncernafviklingsmyndigheden. Finanstilsynet kan

træffe beslutning om at anvende de af modervirksomheden foreslåede foranstaltninger, eventuelle

foranstaltninger foreslået af dattervirksomheden eller de i § 264, stk. 3, oplistede foranstaltninger.

Det følger af artikel 18, stk. 5, i BRRD, at koncernafviklingsmyndigheden og afviklingsmyndighe-

derne for dattervirksomhederne skal forelægge en fælles beslutning om, hvilke foranstaltninger der

skal finde anvendelse. Det betyder, at Finanstilsynet i de tilfælde, hvor en virksomhed med tilladel-

se fra Finanstilsynet, som er en del af koncern, hvor Finanstilsynet ikke er koncernafviklingsmyn-

dighed, skal forsøge at opnå en fælles beslutning med koncernafviklingsmyndigheden. Alle rimeli-

ge skridt for at nå en fælles beslutning skal således tages, inden Finanstilsynet selv træffer beslut-

ning.

Endvidere følger det af artikel 18, stk. 7, at såfremt der ikke inden for fristen på 4 måneder, forelig-

ger en fælles beslutning om passende foranstaltninger, træffer Finanstilsynet selv beslutning om,

hvorvidt der enkeltvist skal træffes passende foranstaltninger. Det er en forudsætning, at de pågæld-

ende dattervirksomheder er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I. Fi-

nanstilsynet kan for en dansk koncern være både koncernafviklingsmyndighed og afviklingsmyn-

dighed.

Med forslagets

stk. 8

følger, at en modervirksomhed, som har modtaget et påbud om at foretage en

eller flere foranstaltninger i overensstemmelse med en afgørelse truffet efter stk. 5 eller stk. 6, skal

udarbejde en plan for efterlevelsen af de påbudte foranstaltninger. Planen skal blandt andet indehol-

de en redegørelse for den påtænkte gennemførelse af foranstaltningerne, samt den tidsmæssige hori-

sont for deres gennemførsel, såfremt påbuddene ikke kan efterleves straks.

Det følger af forslaget til

stk. 9,

at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om an-

vendelsen af foranstaltninger, som nævnt i forslaget til § 264, stk. 3 for koncerner.

§ 265 a

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 54 i BRRD.

Finanstilsynet får i medfør af

stk. 1

beføjelse til at sikre, at virksomhedens bestyrelse har den for-

nødne beføjelse til at udstede tilstrækkelige nye kapitalandele eller andre ejerskabsinstrumenter,

således at Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets nedskrivning og konverteringsbeføjelser, herun-

der også beføjelserne i forbindelse med bail-in, kan gennemføres, uden at den øverste myndighed

(generalforsamlingen eller repræsentantskabet) skal indkaldes.

Bestemmelsen er en fravigelse af selskabslovens § 76 om kapitalejernes beslutningsret, der således

ikke finder anvendelse i denne situation. Fravigelse begrundes med at indkaldelse af det øverste

ledelsesorgan med sædvanligt varsel ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at kunne sikre en effektiv

anvendelse af beføjelsen til nedskrivning og konvertering i forbindelse med, at virksomheden er

nødlidende eller forventeligt nødlidende, da der kan være behov for at foretage nedskrivning eller

konvertering med kort varsel. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at sådanne eventuel-

le proceduremæssige hindringer for en effektiv gennemførsel af nedskrivning og konvertering på

forhånd er elimineret.

Den fornødne bemyndigelse til bestyrelsen vil som udgangspunkt være sikret ved, at Finanstilsynet

påbyder virksomheden at indsætte en sådan bemyndigelse i virksomhedens vedtægter, hvis en sådan

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke er indsat af egen drift. Finanstilsynet skal i forbindelse med udarbejdelsen og vedligeholdelsen

af en afviklingsplan vurdere, hvorvidt Finanstilsynet finder behov for at udstede påbud i henhold til

bestemmelsen.

Idet udarbejdelsen af afviklingsplanen sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, vil Finansiel

Stabilitet i forbindelse med indstilling til afviklingsplanen indstille til Finanstilsynet, hvorvidt Fi-

nansiel Stabilitet ser behov for, at Finanstilsynet giver påbud i henhold til den foreslåede

§ 265 a.

Omfatter afviklingsplanen en eventuel anvendelse af bail-in, jf. § 23 i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, skal Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabili-

tet sikre sig, at selskabskapitalen er tilstrækkelig til at dække summen af det beløb, som Finanstil-

synet eller Finansiel Stabilitet har vurderet, at de egentlige kernekapitalinstrumenter skal reduceres

med, og relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives og konverteres med i henhold til §§ 271 og

272 i denne lov samt § 16 i lov restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og det

samlede beløb, som Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet har vurderet i henhold til § 23, stk. 3, i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Ifølge forslagets

stk. 2-4

kan Finanstilsynet påbyde de øvrige virksomheder, som er omfattet af

BRRD at fjerne proceduremæssige hindringer.

§ 265 b

Forslaget til § 265 b gennemfører artikel 55 i BRRD.

Med forslaget til

stk. 1

forpligtes de omfattede virksomheder til at sikre, at deres kontrakter, som er

undergivet lovgivningen i et tredjeland, anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjel-

ser til at nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrive og konvertere forplig-

telser ved bail-in.

Bestemmelsen vedrører alene kontrakter, som er udstedt eller indgået efter ikrafttræden af bestem-

melsen.

Undlader en virksomhed at indsætte en kontraktbestemmelse i henhold til denne bestemmelse, for-

hindrer det dog ikke Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og konverte-

ringsbeføjelserne.

Det fremgår af

stk. 2,

at bestemmelsen ikke finder anvendelse for forpligtelser, som er undtaget fra

bail-in. Dette er naturligt, da de forpligtelser, som er undtaget fra bail-in, ikke kan nedskrives eller

konverteres i henhold til § 23 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der.

Finanstilsynet kan i henhold til forslagets

stk. 3

påbyde en virksomhed, at indhente en juridisk udta-

lelse (legal opinion) om de relevante kontraktbestemmelses eksigibilitet. Finanstilsynet kan på den

måde sikre sig, at kontraktbestemmelserne er juridisk bindende for modparten og kan håndhæves i

overensstemmelse med sine vilkår.

Ifølge forslagets

stk. 4-6

finder forpligtelsen i

stk. 1

tilsvarende anvendelse for de øvrige virksom-

heder, som er omfattet af BRRD.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 7

præciseres det, at det ikke er nødvendigt at indføje kontraktsbestemmelser om anerkendelse

af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, såfremt Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet kan

udøve de relevante nedskrivning- og konverteringsbeføjelser i henhold til tredjelandets lovgivning

eller en bindende aftale med tredjelandet.

Det fremgår af

stk. 8,

at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om den række

af forpligtelser, som undtagelsen i stk. 7 finder anvendelse på, og om indholdet af de i stk. 1 nævnte

kontraktbestemmelser.

EBA udarbejder senest den 3. juli 2015 udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-

blik på yderligere at fastlægge listen over forpligtelser, som undtagelsen i forslagets stk. 7 finder

anvendelse på, samt udformningen af de relevante kontraktbestemmelser.

§ 265 c

Forslaget til

§ 265 c

i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 68 i BRRD.

Med det foreslåede

§ 265 c, stk. 1,

udelukkes en modpart, som har indgået en kontrakt med virk-

somheden, fra at påberåbe sig Finanstilsynets påbud efter §§ 243 a - 243 c som selvstændig fyldest-

gørelsesgrund eller som misligholdelsesgrund i form af insolvensbehandling.

Fyldestgørelsesgrund er ikke defineret i lov om værdipapirhandel m.v., men skal forstås i overens-

stemmelse med artikel 2, stk. 1, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47 EF af 6.

juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. En fyldestgørelsesgrund er derefter mislighol-

delse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis indtræden i henhold til vilkårene i en

aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller ifølge en lovbestemmelse medfører, at sikkerhedshave-

ren har ret til at realisere eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at en bestemmelse om slutaf-

regning (close-out netting) får virkning.

Bestemmelsen omfatter alle virksomhedens eller enhedens kontrakter, herunder kontrakter om fi-

nansiel sikkerhedsstillelse. Der kan således alene ske undtagelser hertil, hvis det er hjemlet i loven.

Bestemmelsens formål er at hindre, at Finanstilsynets iværksættelse af et påbud i henhold til §§ 243

a - 243 c giver virksomhedens kontraktparter mulighed for at påberåbe sig et eventuelt vilkår i kon-

trakten om, at en sådan foranstaltning kan statuere misligholdelse. Bestemmelsen skal sikre, at virk-

somhedens aftaler kan løbe videre upåvirket af Finanstilsynets indgriben i henhold til §§ 243 a - 243

Uanset at en foranstaltning, jf. stk. 1, ikke udgør en fyldestgørelsesgrund, fremgår det, at virksom-

heden ikke kan undlade at erlægge en kontrakts løbende og sædvanlige ydelser ved forfald. Det er

en forudsætning, at de væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes.

Det er kun kontrakter, som ikke er misligholdt på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet giver påbud i

henhold til §§ 243 a- 243 c, som er omfattet af bestemmelsen. Dette medfører, at kontraktens lø-

bende ydelser, som blev fastsat i forbindelse med kontraktens indgåelse, og andre kontraktlige ydel-

ser skal være opfyldt, for at kontrakten er omfattet af bestemmelsen. Hvis virksomheden eksempel-

vis undlader at erlægge en ordinær rentebetaling ifølge en låneaftale og derved er i forsinkelse ved-

rørende den konkrete kontrakt, vil modparten principielt kunne påberåbe sig misligholdelse.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynets påbud i henhold til §§ 243 a - 243 c kan således ikke udgøre en selvstændig mislig-

holdelsesgrund, hvilket fremgår af den forslåede bestemmelses stk. 1

Med det foreslåede

stk. 2

kan en kontraktpart ikke påberåbe sig påbud i henhold til §§ 243 a- 243 c

som misligholdelsesgrund eller eventuelle andre kontraktslige rettigheder. Dette omfatter også befø-

jelser og aftalebestemmelser, som f.eks. en konventionalbod, en renteforhøjelse og lignende, som

forøger virksomhedens forpligtelser i tilfælde af et påbud i henhold til §§ 243 a- 243 c. Dette uanset

om rettigheden tilhører den berørte virksomhed, som omhandlet i stk. 3.

I medfør af det foreslåede

stk. 3

præciseres, at et påbud i henhold til §§ 243 a – 243 c ikke gør det

muligt at udøve kontraktmæssige opsigelses-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modregnings-

ret, i forbindelse med kontrakter, som er indgået af en dattervirksomhed.

Anvendelsen af stk. 3 forudsætter dog, at modervirksomheden har interesser i den kontrakt, som er

indgået af dattervirksomheden, i form af garanti, indeståelse, eller støtte, eller at moderselskabet

kan blive påvirket som følge af krydsmisligholdelse. Endvidere vil koncernforbundne virksomheder

ikke kunne påberåbe sig krydsmisligholdelse eller anden misligholdelse som følge af påbud i hen-

hold til §§ 243 a – 243 c i en koncernforbundet virksomhed.

Krydsmisligholdelse eller crossdefault angår situationer, hvor parterne har aftalt, at misligholdelse i

et retsforhold tillige skal have misligholdelsesvirkning for andre retsforhold.

Med det foreslåede

stk. 4

fastsættes, at stk. 1-3 tillige gælder, hvor tilsvarende foranstaltninger i

medfør af §§ 243 a- 243 c er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen

ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Dette skal sikre, at en kontrakt også vil kunne

opretholdes, uanset om der er tale om tidlig indgriben over for en virksomhed fra et land uden for

Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, men

som har aktiviteter her i landet.

§ 266

Forslaget til

§ 266

i lov om finansiel virksomhed gennemfører dele af artikel 45 i BRRD, der fast-

slår, at de virksomheder, som er omfattet af BRRD skal opfylde et minimumskrav til kapitalgrund-

lag og nedskrivningsegnede passiver. Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en

procentdel af de samlede passiver og kapitalgrundlag. Det bemærkes, at derivatpassiver medtages i

opgørelsen af de samlede passiver, idet omfang der gives fuld anerkendelse af modpartens net-

tingrettigheder.

Det er vurderingen, at implementeringen af BRRD art. 45 forudsætter, at der i lovgivningen etable-

res hjemmel til at kunne fastsætte kravet til nedskrivningsegnede passiver for alle omfattede virk-

somheder – det vil sige også i forhold til realkreditinstitutter. Derfor forslås det, at realkreditinstitut-

ter er omfattet at stk. 1.

Eftersom afviklingen af realkreditinstitutter imidlertid altid vil skulle ske ved sammen eller hver for

sig at anvende procedurerne i § 18 (virksomhedssalg), §§ 20-21 (broinstitut), § 22 (adskillelse af

aktiver) i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder m.v. og/eller §§ 27-

33 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.(realkreditlovens afviklingsmodel), er der

ikke et praktisk eller reelt behov for, at realkreditinstitutterne opfylder kravet om nedskrivningseg-

nede passiver. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en eksplicit og positiv oplistning

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af, hvilke afviklingsværktøjer, der er mulige at anvende på nødlidende eller forventeligt nødlidende

realkreditinstitutter. Som en konsekvens af denne oplistning vil det ikke være muligt for Finansiel

Stabilitet at anvende §§ 23-26 (bail-in) i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder m.v. på realkreditinstitutter.

Med henblik på at sikre, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I har tilstrækkelige passiver,

der kan anvendes til tabsabsorbering og rekapitalisering, såfremt pengeinstituttet eller fondsmægler-

selskabet I bliver nødlidende og skal afvikles, foreslås det i stk. 1 at stille krav om, at pengeinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber I skal have tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver, og at

Finanstilsynet fastsætter kravet til nedskrivningsegnede passiver efter høring af Finansiel Stabilitet.

Begrundelsen for at de øvrige virksomheder skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver

er, at opfyldelsen af kravet skal medvirke til at sikre, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I

ikke strukturerer deres forpligtelser på en måde, der gør nedskrivningsforanstaltningerne, herunder

bail-in, mindre effektivt. Ved bail-in får Finansiel Stabilitet beføjelser til at nedskrive forpligtelser

med henblik på at absorbere tab samt mulighed for at konvertere forpligtelser til egenkapital med

henblik på at rekapitalisere det pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I, der er under afvikling.

Kravet skal således sikre, at der både er nedskrivningsegnede passiver til tabsabsorbering og rekapi-

talisering.

Finanstilsynet fastsætter kravet for hvert enkelt pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmæglersel-

skab I. Finanstilsynet vil i forhold til det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut og fondsmæglersel-

skab I kunne stille krav til fordelingen af de specifikke typer af nedskrivningsegnede passiver. Kra-

vet til nedskrivningsegnede passiver indgår som et centralt element i afviklingsplanlægningen og i

udarbejdelsen af afviklingsplan for den enkelte virksomhed. Proportionalitetsprincippet indebærer,

at kravet fastsættes under hensyntagen til virksomhedens størrelse, kompleksitet, forventet afvikling

mv. For mindre pengeinstitutter forventes en mere enkel afviklingsproces og anvendelsen af en me-

re enkel afviklingsmodel under hensyntagen til disses størrelse, typer af forretninger samt komplek-

sitet. Størrelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver, vil skulle afspejle dette, når kravet fast-

sættes efter § 268. For fondsmæglerskaber I er det for de nuværende tilfælde, vanskeligt at forestille

sig, at disse vil opfylde afviklingsbetingelserne. Såfremt fondsmæglerselskaber I ikke opfylder af-

viklingsbetingelserne, vil den alternative håndtering af fondsmæglerselskaber I være konkursbe-

handling efter de almindelige regler herom. Der vil dog fortsat skulle fastsættes et krav til opfyldel-

se af nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber I. Størrelsen af det krav beror på en

konkret vurdering af det enkelte fondsmæglerselskab I, jf. nærmere nedenfor under § 268.

For pengeinstitutter, som er identificeret som SIFI’er, vil fastsættelsen af kravet til nedskrivning-

segnede passiver ligeledes skulle underlægges en individuel og konkret vurdering, som forventes at

betyde større forskellighed i kravet til de nedskrivningsegnede passiver, da der i afviklingsplanlæg-

ningen af den enkelte SIFI forventeligt vil være stor forskellighed. Det skyldes, at de danske SIFI’er

er meget forskelligt organiseret. Nogle af dem er organiseret på den måde, at det er pengeinstituttet,

der er modervirksomhed, andre har en finansiel holdning, som modervirksomhed. Der er også en

dansk SIFI, som er en dattervirksomhed af en udenlandsk modervirksomhed.

Kravet til nedskrivningsegnede passiver kan, fastsættes som et kontraktuelt krav, således at SIFI’en

skal have tilstrækkelig kapital med mulighed for kontraktuel nedskrivning eller konvertering jf.

også forslaget til § 268, stk. 2.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forslaget til

stk. 2,

at Finanstilsynet, efter høring af Finansiel Stabilitet, kan beslutte,

at finansieringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, og holdingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, også

skal opfylde kravet til nedskrivningsegnede passiver. Dette skal sikre, at kravet kan fastsættes det

rette sted i en koncern, afhængig af koncernens organisering, og den forventede afvikling, som an-

givet i afviklingsplanen, jf. dog stk. 3, 4 og 5.

Efter forslagets

stk. 3

skal Finanstilsynet undtage realkreditinstitutterne fra at opfylde et krav om

nedskrivningsegnede passiver.

Baggrunden for, at realkreditinstitutterne skal undtages fra at opfylde kravet om nedskrivningseg-

nede passiver er, at realkreditinstitutterne altid vil blive afviklet ved at anvende § 18 (virksomheds-

salg), §§ 20 og 21 (broinstitut), § 22 (adskillelse af aktiver) i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder m.v. og/eller §§ 27-33 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-

ner m.v. (realkreditlovens afviklingsmodel). Det er vurderingen, at bestemmelserne i anvendelsen

sammen eller hver for sig, altid vil opfylde de afviklingsmål, der fremgår af §§ 3 og 4 i lov om re-

strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder m.v.

Bestemmelsen oplister således eksplicit, hvilke afviklingsværktøjer, der kan anvendes på nødliden-

de eller forventeligt nødlidende realkreditinstitutter. Oplistningen indebærer, at §§ 23-27 (bail-in) i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder m.v. ikke kan finde anvendel-

se på realkreditinstitutter.

Baggrunden for at undtage realkreditinstitutterne fra at opfylde et krav om nedskrivningsegnede

passiver og udelukke anvendelsen af bail in er, at realkreditinstitutterne har en særlig forretnings-

model, hvor institutterne udelukkende finansierer boliglån. Den eksisterende afviklingsmodel for

realkreditinstitutter, jf.§§ 27-33 i lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014 indebærer, at instituttet

afvikles gradvist, i takt med at kunderne betaler deres boliglån tilbage som normalt, og betalingerne

uændret går videre til investorerne i realkreditobligationerne. Denne model vil sammen med de øv-

rige afviklingsværktøjer medføre, at nødlidende og forventeligt nødlidende realkreditinstitutter vil

kunne kan håndteres i overensstemmelse med afviklingsmålene.

I forslaget til

stk. 4

fastslås, at kravet til nedskrivningsegnede passiver også gælder på konsolideret

niveau. Der skal dermed fastsættes et krav til nedskrivningsegnede passiver både på individuelt og

konsolideret niveau. Der anvendes således en top-down-tilgang til fastsættelse af kravet til ned-

skrivningsegnede passiver inden for en koncern. Tilgangen anerkender, at der anvendes afviklings-

foranstaltninger inden for den enkelte juridiske person. Det er derfor nødvendigt, at tabsabsorbe-

ringskapaciteten befinder sig i eller er tilgængelig for enhederne inden for den koncern, i hvilken

tabene forekommer. Til dette formål skal Finanstilsynet sikre, at tabsabsorberingskapaciteten inden

for en koncern fordeles på hele koncernen i overensstemmelse med risikoniveauet i de juridiske

enheder, den består af.

Når kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes for koncerner, skal kravet afspejle koncern-

afviklingsplanen jf. § 260. Koncernafviklingsplanen kan tage udgangspunkt i en afvikling af kon-

cernen som helhed, hvor afviklingsforanstaltningerne gennemføres på modervirksomheds-niveau

(single point of entry), ved udskillelse og afvikling af de enkelte dattervirksomhed (multiple point

of entry), eller ved en kombination heraf. Den konkrete tilgang fastlægges på baggrund af den kon-

krete koncerns forhold. Kravet til nedskrivningsegnede passiver, skal som udgangspunkt afspejle

hvilken tilgang der er valgt i koncernafviklingsplanen. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anden tilgang end den, der er fastlagt i planen, vil være hensigtsmæssig, eksempelvis fordi den vil

gøre det muligt at opfylde afviklingsmålene mere effektivt. På den baggrund bør alle enheder i kon-

cernen, uanset om der er valgt afvikling på modervirksomhedsniveau eller afvikling af den enkelte

dattervirksomhed, på ethvert tidspunkt have tilstrækkelig nedskrivningsegnede passiver. Dette

fremgår også af præamblen til BRRD punkt 80.

Med det foreslåede

stk. 5

kan Finanstilsynet dispensere fra anvendelse af det individuelle krav om

nedskrivningsegnede passiver for en modervirksomhed, når koncernen opfylder kravet på konsoli-

deret niveau, og Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelse af individuelle kapitalkrav på institut-

tet, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 575/2013. Det er vanskeligt at forestille sig, at Finanstilsynet

vil kunne dispensere fra anvendelse af det individuelle krav om nedskrivningsegnede passiver for

en koncern, hvor en eller flere dattervirksomheder er identificeret som SIFI’er.

Af det foreslåede

stk. 6

fremgår, at Finanstilsynet kan dispensere for dattervirksomheders opfyldelse

af kravet til nedskrivningsegnede passiver på individuelt niveau. Dette vil blandt andet kræve, at

dattervirksomheden er undtaget fra at opfylde det individuelle kapitalkrav, jf. artikel 7, stk. 1, i for-

ordning nr. 575/2013, at modervirksomheden, som er et institut, sammen med datterinstitutter er

underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, samt at kravet til nedskrivningsegnede passiver er opfyldt for

koncernen. Ved vurderingen af om Finanstilsynet kan dispensere fra en dattervirksomheds opfyldel-

se af kravet, vil det yderligere være relevant at se på den enkelte koncernstruktur. Det vil således

være relevant at vurdere, i hvilket omfang der er praktiske eller juridiske hindringer for, at moder-

virksomheden hurtigt kan foretage en kapitaloverførsel til dattervirksomheden. Endvidere har det

betydning, om modervirksomheden kan godtgøre over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden

forvaltes på ansvarlig vis, og at der er afgivet erklæring om, at der er stillet garanti for de engage-

menter dattervirksomheden indgår.

Erhvervs- og vækstministeriet fastsætter jf. § 270 de nærmere regler for, i hvilke tilfælde Finanstil-

synet kan dispensere fra anvendelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver.

Af det foreslåede

stk. 7

fremgår, at i forhold til broinstitutter, som kontrolleres af Finansiel Stabili-

tet, jf. § 19 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, vil Finanstilsynet

kunne undtage fra opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver. Afstår Finansiel Stabilitet

kontrollen med broinstituttet, hvorved instituttet ikke længere er omfattet af definitionen af et broin-

stitut, vil instituttet være omfattet af reglerne på normal vis, og Finanstilsynet vil fastsætte et nyt

krav til nedskrivningsegnede passiver.

En overtrædelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, anses som udgangspunkt for at være

en grov overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.

§ 267

Forslaget til

§ 267

gennemfører dele af artikel 45 i BRRD.

I § 267 defineres nedskrivningsegnede passiver som kapitalgrundlaget samt nedskrivningsegnede

forpligtelser. Ved kapitalgrundlag forstås summen af kernekapital og supplerende kapital, jf. CRR

artikel 4, stk. 1, nr. 118. For nedskrivningsegnede forpligtelser, der ikke kan betragtes som kerne-

kapital eller supplerende kapital, gælder de i § 267, stk. 1, nr. 1-5, angivne betingelser, som skal

være opfyldt, for at forpligtelsen kan medregnes i kravet til nedskrivningsegnede passiver.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af forslaget til § 265 b, stk. 1, at kontrakter, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet og

fondsmæglerselskabet I indgår eller udsteder efter den xx2015 [ikrafttræden af denne bestemmelse],

og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland, skal indeholde en bestemmelse, hvorefter mod-

parten anerkender, at forpligtelsen, som aftalen omhandler, kan gøres til genstand for nedskrivning

og konverteringsbeføjelser efter denne lov og efter lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder m.v. Finanstilsynet kan om nødvendigt påbyde virksomheden at indhente en

juridisk udtalelse (legal opinion) om, at de pågældende kontraktbestemmelser er bindende for mod-

parten og kan håndhæves i overensstemmelse med sine vilkår. Såfremt det ikke findes godtgjort, at

Finanstilsynets eller Finansiel Stabilitets afgørelse om nedskrivning og konvertering har retsvirk-

ning på de nedskrivningsegnede passiver underlagt lovgivning i et tredjeland, kan forpligtelsen ikke

medregnes i kravet til nedskrivningsegnede passiver.

§ 268

Forslaget til

§ 268

i lov om finansiel virksomhed gennemfører dele af artikel 45 i BRRD.

Det fastslås i § 268, at Finanstilsynet, efter høring af Finansiel Stabilitet og efter en konkret vurde-

ring, fastsætter krav til de nedskrivningsegnede passiver på baggrund af de i bestemmelsen fastsatte

kriterier. Vedrørende de generelle principper for fastsættelse af kravet til nedskrivningsegnede pas-

siver henvises til bemærkninger til § 266, stk. 1. De generelle principper for fastsættelsen af kravet

harmonerer med de mere specifikke kriterier, som er angivet her i § 268.

Det fremgår af nr. 1, at det ved vurderingen af krav til nedskrivningsegnede passiver skal ses på, om

virksomheden kan og skal afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne. Som nævnt forventes

dette ikke at være tilfældet for de nuværende fondsmæglerselskaber I, idet afviklingsmodellen for

disse virksomheder forventes at være konkursbehandling, eftersom virksomhederne ikke forventes

at opfylde afviklingsmålene. For mindre pengeinstitutter vil der blive tilstræbt en enstrenget og

simpel afviklingsmodel, hvor kriteriet i nummer 5 om i hvilket omfang indskudsgarantiordningen

kan bidrage til finansieringen af afviklingen vil være særlig relevant, og hvor det er hensigten, at

Garantifonden for indskydere og investorer bidrager svarende til i dag. Ift. realkreditinstitutterne

gælder, at bail-in ikke kan finde anvendelse, hvorfor realkreditinstitutterne er undtaget fra at skulle

opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver.

Kommissionen skal efter forslag fra EBA udstede bindende tekniske standarder der specificerer

sammenhængen mellem anvendelsen af afviklingsværktøjerne og kravet til nedskrivningsegnede

passiver.

I forhold til SIFIer er det ligeledes centralt at få vurderet anvendelsen af bail-in, og hvor det er må-

let, at der er tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tabene kan dækkes, og

instituttets egentlige kernekapital kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at det fortsat

kan opfylde kravene til tilladelse og til at bevare en tilstrækkelig markedstillid. Herudover skal der

jf. nr. 3 også tages højde for muligheden for at undtage eventuelle nedskrivningsegnede passiver

ved anvendelse af bail-in. De i nr. 4 nævnte kriterier om virksomhedens størrelse, forretningsmodel,

finansieringsmodel og risikoprofil, understreger, at proportionalitetsprincippet skal iagttages ved

fastsættelsen.

Finanstilsynet er den kompetente myndighed i forhold til fastsættelse af kapitalkrav, jf. lov om fi-

nansiel virksomhed. Finanstilsynets fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver influerer

ikke på kapitalkrav, pengeinstituttets og fondsmæglerselskabets I eget opgjorte solvensbehov og

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældende kapitalbuffere. Den kapital, pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I anvender til at

opfylder disse kapitalkrav, indregnes ved opgørelsen af nedskrivningsegnede passiver. Pengeinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber I kan i udgangspunktet selv vælge, hvordan et eventuelt krav om

yderligere nedskrivningsegnede passiver skal opfyldes, herunder med seniorgæld eller tilsvarende

forpligtelser som opfylder betingelserne for nedskrivningsegnede forpligtelser. Kravet skal ikke ses

som et forhøjet kapitalkrav.

Det følger af kriteriet i nr. 2, at kravet til nedskrivningsegnede passiver, skal sikre, at pengeinstitut-

tet og fondsmæglerselskabet I kan rekapitaliseres til et niveau der er nødvendig for at opretholde

den nødvendige tilladelse for at drive finansiel virksomhed, samt sikre at markedstilliden til penge-

instituttet og fondsmæglerselskabet I bevares. Der er således en sammenhæng mellem kapitalkrave-

ne i CRR artikel 92 og kravet til de nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet er beføjet til at

inddrage et instituts tilladelse, såfremt pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I ikke overholder

kapitalkravene i artikel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-

selskaber, samt § 124, stk. 3 og 6, og § 125, stk. 4 og 5, i lov om finansiel. Det betyder, at et penge-

institut og fondsmæglerselskabet under afvikling, efter en rekapitalisering som minimum skal over-

holde 8 pct.-kapitalkravet. 8 pct.-kravet vil herefter udelukkende bestå af egentlig kernekapital.

Ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver skal Finanstilsynet dog også tage i be-

tragtning, at der fortsat skal være markedstillid til pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I efter

en rekapitalisering. Ved fastsættelsen af kapitalkrav og kapitalbuffere for pengeinstituttet og fonds-

mæglerselskabet I, har myndigheden foretaget en vurdering af, hvilke tab det enkelte pengeinstitut

og fondsmæglerselskab I kan tåle af tabe. Det forslås derfor, at kravet til nedskrivningsegnede pas-

siver, som minimum skal være på et niveau, hvor pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I efter

en rekapitalisering, også opfylder eventuelle krav til kapitalbuffere. For at sikre, at markedstilliden i

tilstrækkelig grad bevares, skal kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes til et niveau, hvor

pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I efter en rekapitalisering, udover at overholde kapitalkrav

og kapitalbuffere i CRR, også overholder pengeinstituttets og fondsmæglerselskabets I individuelt

fastsatte solvensbehov.

Det følger af nr. 3, at pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I skal have tilstrækkelige nedskriv-

ningsegnede passiver til, såfremt undtagelsen af visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver

udelukkes fra bail-in anvendes, at sikre, at pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I kan rekapita-

liseres til det niveau, der er nødvendigt for at opfylde kravene til tilladelse. Det skal fremgå af pen-

geinstituttets og fondsmæglerselskabets I afviklingsplan, i hvilket omfang nedskrivningsegnede

passiver kan undtages fra bail-in. Konsekvensen af at undtage visse passiver fra bail-in, kan være at

andre kreditorer skal kompenseres i overensstemmelse med princippet om, at ingen kreditor skal

stilles ringere end ved konkurs. Denne risiko for kompensation skal afspejles, når kravet til ned-

skrivningsegnede passiver fastsættes.

I tilfælde hvor Finansiel Stabilitet i forbindelse med bail-in har besluttet at udelukke eller delvist

udelukke nedskrivningsegnede passiver fra bail-in, jf. § 25 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder m.v., og hvor der er foretaget bail-in for mindst 8 pct. af de samlede

balance, kan afviklingsformuen yde bidrag. Virksomheder, hvis nedskrivningsegnede passiver ikke

udgør mindst 8 pct. af den samlede passiver på tidspunktet for afvikling, vil derfor ikke have ad-

gang til afviklingsformuen. Kravet til nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde, hvor der planlæg-

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ges, at afviklingsformuen skal kunne bidrage, vil derfor som minimum være 8 pct. af den samlede

balance på nedskrivningstidspunktet.

Det følger af nr. 4, at kravet til nedskrivningsegnede passiver, også skal ses i sammenhæng med

pengeinstituttets og fondsmæglerselskabets I størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og

risikoprofil. Finanstilsynet skal derfor i de enkelte tilfælde tage stilling til, om niveauet for ned-

skrivningsegnede passiver er tilstrækkeligt henset til pengeinstituttets og fondsmæglerselskabets I

risikoprofil mv. Der henvises til de mere generelle bemærkninger ovenfor.

Ved fastsættelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver følger af det af nr. 5, at det skal indgå i

vurderingen, i hvilket omfang indskudsgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afviklin-

gen. Indskudsgarantiordningen kan i visse situationer, jf. det foreslåede § [2b i lov om garantifond

for indskydere og investorer], bidrage ved afviklingen af et institut. Det følger her, at når bail-in

anvendes, betaler Fonden det beløb som indskydernes dækkede indskud eller dækkede midler, ville

være blevet nedskrevet med, hvis de dækkede indskud eller midler havde været omfattet af bail-in.

Det fremgår videre, at når et eller flere af andre afviklingsværktøjer anvendes, betaler Fonden det

beløb, som de dækkede indskydere ville have tabt ved en behandling efter konkurslovens regler.

Fonden kan ikke betale et beløb til afvikling af et pengeinstitut, jf. stk. 1, der er større end det tab,

som Fonden ville have lidt ved en konkursbehandling af pengeinstituttet. Fonden kan aldrig betale

mere end 100 pct. af målniveauet, jf. forslag til § 2 a, stk. 5 i lov om garantifond for indskydere og

investorer.

Det er særligt i de mindre og mellemstore pengeinstitutter, at hovedparten af indlån er dækket af

Indskydergarantifonden. Bestemmelsen vil derfor også primært have betydning for disse, når kravet

fastsættes. Såfremt målniveauet på 100 pct. i forbindelse med en afvikling forventes at blive nået,

vil kravet til nedskrivningsegnede passiver derfor skulle forhøjes.

Endelig skal det jf. nr. 6, indgå i vurderingen af, i hvilket omfang pengeinstituttet eller fondsmæg-

lerselskabet I, hvis det bliver nødlidende, vil have en negativ indvirkning på den finansielle stabili-

tet, herunder gennem afsmitning på andre institutter eller virksomheder på grund af dets indbyrdes

forbundethed med andre institutter eller med det finansielle system generelt.

Vægtningen af ovennævnte kriterier, vil blive foretaget af Finanstilsynet på baggrund af en indivi-

duel vurdering.

Kriterierne er de samme for virksomheder omfattet af § 266, stk. 2 og 3, med de tilpasninger, de

konkrete virksomheders forhold måtte tilsige.

Stk. 2

fastslår, at Finanstilsynet, når det har fastsat et krav vurderet på baggrund af kriterierne i stk.

1, meddeler dette til virksomheden. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan stille krav om, at

selve kravet helt eller delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverteres. Finanstilsynets prak-

sis i den forbindelse vil afspejle den internationale udvikling på området.

Kravet skal være opfyldt af virksomheden til enhver tid.

I det omfang virksomheden på tidspunktet for meddelelsen ikke opfylder kravet, vil Finanstilsynet

samtidig fastsætte en frist for opfyldelsen, jf. det foreslåede

stk. 3.

Modtager Finanstilsynet efterføl-

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gende meddelelse om, at virksomheden ikke længere opfylder kravet, kan Finanstilsynet ligeledes

fastsætte frist for opfyldelse heraf i medfør af det foreslåede stk. 3.

Finanstilsynet kan kræve yderligere foranstaltninger i forhold til opfyldelse af kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver med henblik på at sikre, at virksomheden kan afvikles. Dette kan eksempelvis

være påbud om, at pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I skal udstede nedskrivningsegnede

forpligtelser for at opfylde kravene til afviklingsparathed. Det vil sige, at hvis Finanstilsynet ved

udarbejdelse afviklingsplaner vurderer, at pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I ikke har til-

strækkelig nedskrivningsegnede passiver til gennemførelse af den planlagte afvikling, kan Finans-

tilsynet i sidste ende påbyde virksomheden konkrete foranstaltninger til opfyldelse af kravet.

Stk. 4 fastslår, at Finanstilsynet som den konsoliderede myndighed fastsætter kravet til nedskriv-

ningsegnede passiver efter drøftelse med de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige myndighed

for datterselskaberne i koncernen. Drøftelserne munder ud i en såkaldt fælles beslutning. Der skal

inden for 4 måneder foreligge en fælles beslutning om fastsættelsen af kravet til de nedskrivning-

segnede passiver. Hvis der ikke foreligger en beslutning, træffer Finanstilsynet selv beslutning om

kravet under behørig hensyntagen til den vurdering, afviklingsmyndighederne for de enkelte datter-

virksomheder har foretaget. Finanstilsynet skal udskyde denne beslutning, hvis en af de pågældende

myndigheder har indbragt sagen for EBA i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010, inden udlø-

bet af fristen på 4 måneder. EBA skal træffe sin beslutning inden for en måned. Finanstilsynet er

forpligtet til at følge EBA beslutningen. Såfremt EBA ikke har truffet en beslutning inden en må-

ned, er det Finanstilsynets beslutning om kravet til de nedskrivningsegnede passiver, som gælder.

Stk. 5 fastslår, at i tilfælde hvor et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I er en dattervirksomhed i

en koncern, fastsættes kravet til de nedskrivningsegnede passiver ved en fælles beslutning mellem

den myndighed der er den konsoliderede myndighed og Finanstilsynet som myndighed for datter-

virksomheden. Der skal inden for 4 måneder foreligge en fælles beslutning om fastsættelsen af kra-

vet til de nedskrivningsegnede passiver. Hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, træffer Fi-

nanstilsynet selv beslutning om kravet til størrelsen af de nedskrivningsegnede passiver under behø-

rig hensyntagen til den vurdering den konsoliderede myndighed for modervirksomheden har foreta-

get. Finanstilsynet skal udskyde denne beslutning, hvis modervirksomheden har indbragt sagen for

EBA i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010, inden udløbet af fristen på 4 måneder. Den kon-

soliderede myndighed for modervirksomheden, kan ikke indbringe sagen for EBA, hvis Finanstil-

synet har fastsat et niveau for kravet til de nedskrivningsegnede passiver, der ligger inden for et

procentpoint af det krav til nedskrivningsegnede passiver, der er fastsat på konsolideret basis jf. stk.

3. EBA skal træffer sin beslutning inden for en måned. Såfremt EBA ikke har truffet en beslutning

inden en måned, er det Finanstilsynets beslutning om kravet til de nedskrivningsegnede passiver,

som gælder.

§ 269

Forslaget til

§ 269

i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 45 i BBRD.

Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet skal kontrollere, at det enkelte pengeinstituts og fondsmæg-

lerselskab I til stadighed overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver jf. § 266, stk. 1.

Stk. 2.

Konstaterer virksomheden, at kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266 og 268,

ikke er opfyldt, skal virksomheden straks underrette Finanstilsynet om dette. På samme måde som

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

genopretningsplanen skal ajourføres, såfremt der sker væsentlige ændringer, vil væsentlige ændrin-

ger i virksomhedens nedskrivningsegnede passiver også indebære, at kravet vil skulle ajourføres.

Hvis en virksomhed konstaterer, at kravet til nedskrivningsegnede passiver ikke er opfyldt, skal den

straks underrette Finanstilsynet, jf. det foreslåede stk. 3. Bestemmelsen indeholder således en hand-

lepligt for virksomhedens ledelse. Når Finanstilsynet modtager en underretning efter stk. 2, vil der

som udgangspunkt blive fastsat en frist til at opfylde kravet i medfør af § 268, stk. 3. Fristen fast-

sættes under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Hvis virksomheden

ikke opfylder kravet inden for den fastsatte frist, vil den manglende opfyldelse af påbuddet blive

vurderet i forhold til Finanstilsynets almindelige sanktionsmuligheder. Hvor den ultimative sanktion

ved gentagne og grove tilfælde er, at tilladelsen kan trækkes jf. § 224, stk. 1, nr. 1.

§ 270

Med den foreslåede

§ 270

i lov om finansiel virksomhed bemyndiges erhvervs- og vækstministeren

til at fastsætte nærmere regler om krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266-268. Dette både

om anvendelsen af reglerne på virksomheder, jf. § 266, om afgrænsningen af nedskrivningsegnede

forpligtelser, jf. § 267, og om de nærmere kriterier for fastsættelse af kravet til nedskrivningsegnede

passiver, jf. § 268.

Kommissionen skal efter forslag fra EBA udstede bindende tekniske standarder om bl.a. vurde-

ringskriterierne i § 268, stk. 1. Disse standarder skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere reg-

ler på bekendtgørelses-niveau.

§ 271

Forslaget til

§ 271

i lov om finansiel virksomhed gennemfører dele af artikel 59 og artikel 60 i

BRRD.

Med bestemmelsen får Finanstilsynet beføjelse og pligt til at nedskrive eller konvertere relevante

kapitalinstrumenter, såfremt Finanstilsynet vurderer, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et

fondsmæglerselskab I, medmindre beføjelsen anvendes, ikke længere vil være levedygtigt. Der vil

både kunne være tale om nedskrivning af det pågældende instrument delvist eller til nul og være

tale om konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter til

egentlige kernekapitalinstrumenter, eksempelvis aktiekapital.

Nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter skal respektere princippet om, at

ingen kreditor må stilles ringere end ved en konkursbehandling efter konkurslovens regler eller for

realkreditinstitutter, der afvikles efter realkreditlovens afviklingsordning.

Det er således en forudsætning for at foretage nedskrivning/konvertering af relevante kapitalinstru-

menter, at de egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder aktiekapitalen allerede er fuldt ud an-

vendt til at absorbere tab.

Bestemmelsen fratager kapitalejerne deres almindelige beslutningsret i henhold til selskabslovens §

76 og er således en indgribende bestemmelse. I praksis vil tidspunktet for anvendelsen af bestem-

melsen ligge umiddelbart inden, virksomheden med stor sandsynlighed vil miste sin tilladelse. Der

er således reelt tale om et alternativ til, at virksomheden afvikles i henhold til lov om restrukturering

og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelsen finder anvendelse, når Finanstilsynet

har konstateret, at virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Finanstilsynets befø-

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jelser i kapitel 15 a vil være anvendt, hvor det er relevant, ligesom det er forsøgt at finde private

løsninger uden held.

Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i overensstemmelse med §§ 16, 17, 44 og 45 i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Nedskrivningen foretages af

Finanstilsynet i sin egenskab af afviklingsmyndighed.

Forslagets

stk. 2

beskriver, hvornår en virksomhed anses for ikke længere at være levedygtig.

Et eksempel på anvendelse af bestemmelsen er, hvor et pengeinstitut er meget tæt på ikke at kunne

opfylde kapitalgrundlagskravet, og hvor pengeinstituttet har udlån, som Finanstilsynet vurderer,

udvikler sig negativt, og hvor Finanstilsynet har forsøgt tiltag under tidlig indgriben, men disse har

ikke løst problemerne. Finanstilsynet kan på denne baggrund vurdere, at pengeinstituttet inden for

nær fremtid ikke længere vil kunne overholde kapitalgrundlagskravet og dermed, at pengeinstituttet

er forventeligt nødlidende. Finanstilsynet vil dog, efter drøftelser med interesserede parter, kunne

vurdere, at der er udsigt til en privat løsning, hvis beføjelsen anvendes til konvertering af nogle af

pengeinstituttets hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter. Pengeinsti-

tuttet vil derved kunne forblive levedygtig ved hjælp af nedskrivning og konvertering efter bestem-

melsen, indtil den private løsning er gennemført.

I visse situationer, vil en virksomheds kapitalinstrumenter allerede på et tidligere tidspunkt være

konverteret i henhold til bestemmelser i aftalegrundlaget. De hybride kernekapitalinstrumenter, der

kan konverteres i henhold til bestemmelsen, skal opfylde betingelserne i CRR. De hybride kerneka-

pitalinstrumenter vil derfor altid senest skulle konverteres i henhold til CRR, hvis virksomhedens

egentlige kernekapitalprocent falder under 5,125 pct.

Det fremgår af forslagets

stk. 3,

at relevante kapitalinstrumenter omfatter efterstillet gæld, herunder

hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder betingelserne i

henholdsvis CRR artikel 52 og 63.

Bestemmelsen finder også anvendelse på kapitalinstrumenter, som er udstedt før ikrafttræden af

denne bestemmelse, hvis instrumenterne opfylder de relevante betingelser i CRR.

Nedskrivning eller konvertering skal i henhold til forslagets

stk. 4

ske ud fra en værdiansættelse i

overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder. Værdiansættelsen foranlediges af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet.

Værdiansættelsen skal være forsigtig og realistisk. For en nærmere beskrivelse af principperne for

værdiansættelsen henvises til bemærkningerne til kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

Det fremgår af forslagets

stk. 5,

at nedskrivningen eller konverteringen efter stk. 1, skal foretages i

overensstemmelse med §§ 16 og 17 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder.

Nedskrivning eller konverteringen skal således ske i henhold til den normale kreditorrækkefølge

ved konkursbehandling, jf. kapitel 10 i konkursloven og § 12 i lov om restrukturering og afvikling

af visse finansielle virksomheder. Det forudsættes, at egentlig kernekapital nedskrives fuldt ud før

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hybrid kernekapital. Ligeledes skal egentlig kernekapital og hybrid kernekapital (Tier 1-kapital)

være fuldt ud nedskrevet før den supplerende kapital (Tier 2-kapital) kan nedskrives.

Som udgangspunkt skal der ske nedskrivning af kapitalinstrumenterne, når kapitalinstrumenterne

anvendes til at absorbere tab. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne for nedskrivning eller konverte-

ring er opfyldt, men hvor et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I efter fuld

nedskrivning af den egentlige kernekapital og evt. dele af de relevante kapitalinstrumenter fortsat

har yderligere kapitalinstrumenter tilgængelig, der kan anvendes til rekapitalisering, kan en konver-

tering anvendes. Det er således kun den andel af de relevante kapitalinstrumenter, som anvendes til

rekapitalisering, hvor der kan ske en konvertering af de relevante kapitalinstrumenter til egentlige

kernekapitalinstrumenter. Ovenstående afspejler den gældende konkursorden og sikrer, at ingen

ejere af kapitalinstrumenter ved en nedskrivning/konvertering af de pågældende kapitalinstrumenter

kan stilles ringere end ved konkurs.

Det foreslås, at §§ 44 og 45 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

finder anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning og konvertering i henhold til bestemmelsen.

Regler udstedt i medfør af disse bestemmelser vil også finde anvendelse som følge af henvisningen.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 44 og 45 i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-

nansielle virksomheder.

Det foreslås i

stk. 6,

at Finanstilsynet kan kræve, at generalforsamlingen i en virksomhed bemyndi-

ger bestyrelsen til at kunne udstede det nødvendige antal egentlige kernekapitalinstrumenter (kapi-

talandele). Bestemmelsen gennemfører artikel 60, stk. 4, i BRRD.

Det fremgår af forslagets til

stk. 7,

at selskabslovens § 76 fraviges. Ejernes beslutningsret fratages

således.

§ 272

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 59 og artikel 62 i BRRD.

Det foreslås med stk. 1, at § 271 finder tilsvarende anvendelse for nedskrivning af relevante kapital-

instrumenter i grænseoverskridende koncerner i de nævnte tilfælde.

Bestemmelsen finder både anvendelse, hvor Finanstilsynet er den konsoliderende tilsynsmyndighed

med ansvaret for tilsyn med modervirksomheden og den samlede koncern og de tilfælde, hvor Fi-

nanstilsynet er tilsynsmyndighed for andre dele af en finansiel koncern.

Grundlaget for nedskrivningen eller konverteringen er, jf. henvisningen til § 271, en værdiansættel-

se i henhold til kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Denne værdiansættelse foranlediges af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet.

Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i overensstemmelse med §§ 16, 17, 44 og 45 i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Af forslagets

stk. 2

defineres, hvornår en koncern skal anses for ikke længere at være levedygtig.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En koncern vurderes ikke længere at være levedygtig, når koncernen anses for at være nødlidende

eller forventeligt nødlidende, og der ikke er objektive faktorer, der taler for, at koncernen i nær

fremtid ikke længere vil være nødlidende.

Forud for en anvendelse af beføjelsen vil Finanstilsynet, når der er tale om virksomhed, som er un-

derlagt konsolideret tilsyn, skulle foretage en koordinering og fælles konstatering med de øvrige

ansvarlige myndigheder.

Hvis Finanstilsynet efter en koordinering med de øvrige relevante tilsynsmyndigheder for koncer-

nen finder, at nedskrivning eller konvertering er nødvendig for, at koncernen kan forblive levedyg-

tig, skal Finanstilsynet foretage nedskrivningen eller konverteringen.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår endvidere, at et datterselskabs relevante kapitalinstrument kun må

nedskrives eller konverteres i samme omfang som kapitalinstrumenter af samme rang i modersel-

skabet, som er blevet nedskrevet eller konverteret. Selvom moderselskabet ikke har kapitalinstru-

menter af samme rang, vil der dog fortsat kunne ske nedskrivning eller konvertering af kapitalin-

strumentet i datterselskabet. Dog skal princippet om, at kreditorer ikke må stilles ringere end ved en

konkurs respekteres.

Til nr. 19 ( § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af

§ 344, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed indsættes en henvisning til

BRRD, således at det klart fremgår af loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af forordninger

udstedt i medfør af BRRD.

Til nr. 20 (§ 344, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 344, stk. 8,

i lov om finansiel virksomhed indsættes en bemyndigelse til, at er-

hvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i forhold til kompe-

tente myndigheder og afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i

lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder krav til tilsynskolle-

gier og afviklingskollegier.

Bestemmelsen er et supplement til de muligheder, som allerede er fastsat i § 344 om Finanstilsynets

mulighed for at samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande inden for Den Europæiske

Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder i forbin-

delse med krisesituationer.

Et af direktivets væsentligste formål er at sikre samarbejdet mellem nationale myndigheder, såfremt

en grænseoverskridende koncern bliver nødlidende eller potentielt nødlidende og dermed skal hånd-

teres efter direktivets regler. Efter direktivet skal koncernafviklingsmyndigheden derfor oprette af-

viklingskollegier, der skal fastsætte rammer for koncernafviklingsmyndigheden, de øvrige afvik-

lingsmyndigheder og i givet fald de berørte kompetente myndigheder med henblik på at udveksle

relevante oplysninger om udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.

Til nr. 21 (§ 344, stk. 11-13, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås med

stk. 11,

at Finanstilsynet, hvis Finanstilsynet med de nye tidlig indgriben-

beføjelser vurderer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke opfyl-

der kravene i loven eller CRR til at opretholde virksomhedens tilladelse, er beføjet til at føre drøf-

telser med interesserede parter og interessenter m.v. I praksis er det i dag manglende opfyldelse af

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapitalkravene, der bringer en af de nævnte virksomheder i fare for at miste tilladelsen. Efter kapitel

15 a er beføjelserne til at gribe tidligt ind ikke begrænset til kapitalkrav, og derfor er beføjelsen til at

føre drøftelser med interesserede parter og interessenter heller ikke begrænset til kapitalkrav men til

kravene til opretholdelse af tilladelse.

Et eksempel på områder hvor en virksomhed kan være i fare for at miste tilladelsen, og hvor den

ikke nødvendigvis opfylder kapitalkravene, kan være ledelsessvigt, og i tilfælde hvor Finanstilsynet

vurderer, at det vil blive meget vanskeligt at finde ny direktør og eventuel ny bestyrelse. I en sådan

situation kan Finanstilsynet efter denne bestemmelse hjælpe virksomheden med at føre drøftelser

med en mulig fusionspartner. Problemer med at opfylde kravene til at opretholde tilladelsen vil også

stadig kunne være kapitalkrav. I disse situationer kan Finanstilsynet deltage i møder med virksom-

heden og eventuelle fusionsparter, investorer m.v. En sådan deltagelse vil med lovforslaget ikke

længere kræve, at Finanstilsynet har indhentet mandat fra erhvervs- og vækstministeren, da det

fremover ligger inden for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og dermed Finanstilsynets beføjelser.

Udøvelsen af de nye beføjelser vil som udgangspunkt falde ind under § 345, stk. 3, nr. 4, i lov om

finansiel virksomhed og vil dermed skulle forelægges Finanstilsynets bestyrelse.

Den gældende praksis, hvorefter Finanstilsynet på et tidligt tidspunkt anmoder ministeren om man-

dat, vil med forslaget ikke længere finde anvendelse, da Finanstilsynet nu får en eksplicit lovhjem-

mel til at deltage i krisehåndtering af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber

I, som kommer i problemer. Fremover vil Finanstilsynet skulle orientere erhvervs- og vækstministe-

ren i sådanne sager.

Det foreslås med forslaget til

stk. 12,

at Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, såfremt

Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et fonds-

mæglerselskab I vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der ikke umiddelbart er ud-

sigt til eksempelvis en privat løsning, i form af eksempelvis fusion, sammenlægning eller egentlig

overtagelse af hele eller dele af virksomheden som løsning på virksomhedens problemer. Med gen-

nemførelsen af BRRD og opdeling af direktivets afviklingsmyndighedsopgaver mellem Finanstil-

synet og Finansiel Stabilitet, vil der være et tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Sta-

bilitet i forbindelse med krisehåndteringen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-

selskaber I. Finanstilsynet skal derfor orientere Finansiel Stabilitet på et tidligt tidspunkt, således at

Finansiel Stabilitet også på et så tidligt tidspunkt som muligt kan forberede en eventuel afvikling af

pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.

Det foreslås med

stk. 13,

at Finanstilsynet senest skal orientere erhvervs- og vækstministeren, når

Finanstilsynet træffer afgørelser efter § 224, stk. 6-8, og § 225, stk. 1, i relation til et pengeinstitut,

et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I om, at det er nødlidende eller forventeligt nødli-

dende, og såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.

I praksis vil erhvervs- og vækstministeren blive orienteret på samme tidspunkt som Finansiel Stabi-

litet, da erhvervs- og vækstministeren på samme måde, som Finansiel Stabilitet har behov for at

forberede sig. Det kan heller ikke på forhånd afgrænses, hvornår en given situation kan få betydning

for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.

Til nr. 22 (§ 344 d i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til

§ 344 d

i lov om finansiel virksomhed gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 3 i BRRD, at der skal udpeges en myndighed med ansvar for afvikling, og som

tildeles en række kompetence og beføjelser før afvikling.

Det fremgår endvidere, at medlemslandene kan fastsætte, at afviklingsmyndigheden er den myndig-

hed, som har tilsynet med CRR og CRD IV-reglerne, det vil sige tilsyn med kreditinstitutter (penge-

og realkreditinstitutter) og investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber I), dog således at der er en

passende strukturel og operationel uafhængighed mellem udførelsen af opgaverne i medfør af

BRRD og de dele af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, der vedrører CRD IV og CRR.

Med forslaget til

§ 344 d, stk. 1,

udnyttes denne mulighed for at opdele de kompetencer og beføjel-

ser, som kan udøves i forbindelse med krisehåndtering i medfør af BRRD, således at en del af disse

kompetencer og beføjelser organisatorisk skal varetages af Finanstilsynet. Dette skyldes først og

fremmest, at nogle af disse kompetencer og beføjelser er opgaver, der i medfør af BRRD skal tilde-

les en myndighed, før et institut, selskab el.lign. går i afvikling i medfør af § xx i lov om restruktu-

rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, ligger i naturlig forlængelse af de opgaver,

som Finanstilsynet varetager i dag. Som eksempler kan nævnes fastsættelse af kapitalkrav, vurde-

ring af en virksomheds levedygtighed og afviklingsparathed samt beføjelser i forbindelse med kri-

sehåndtering. Det vil med lovforslaget være Finanstilsynet, som bliver ansvarlig for at træffe de

væsentlige (og indgribende) forvaltningsretlige afgørelser over for kreditinstitutterne, der skal tages

så længe de er i going concern. Det vil sige, at Finanstilsynet er kompetent myndighed, indtil et

institut er nødlidende og skal afvikles. Herfra vil Finansiel Stabilitet overtage sagsgangen i medfør

af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og vil derfra være kompe-

tent myndighed og dermed ansvarlig for at træffe de operationelle beslutninger ligesom i dag.

Finanstilsynet er i dag kompetent til at træffe væsentlige og indgribende afgørelser over for kredit-

institutterne ind til det tidspunkt, hvor de skal afvikles i regi af Finansiel Stabilitet, hvorfor der er

tale om en tilgang og en opgavefordeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet som i høj

grad kendes i dag.

Rent organisatorisk vil varetagelsen af opgaverne i medfør af BRRD i Finanstilsynet, skulle vareta-

ges med en passende uafhængig fra den øvrige tilsynsvirksomhed i medfør af CRD IV og CRR.

Opgaverne skal derfor være adskilt fra de kontorer og medarbejdere i Finanstilsynet, som fører til-

syn med CRR og CRD IV-reglerne. Forvaltningsenheden vil blive underlagt særlige kommandove-

je, og vil i sidste ende være underlagt direktøren og bestyrelsen i Finanstilsynet.

Den strukturelle uafhængighed går alene på opgavevaretagelsen, således at der skal være klare

strukturelle linjer mellem Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og varetagelsen af opgaver efter kapitel

17. Der må således ikke være personsammenfald i forhold til tilsynet med CRD IV og CRR.

Der er imidlertid ingen hindringer for, at opgaverne vedrørende afvikling fysisk placeres hos Fi-

nanstilsynet, herunder at ansættelsesforhold administrativt varetages at de samme funktioner som

for de øvrige ansatte i Finanstilsynet samt at medarbejderne er omfattet af Finanstilsynets samlede

budget m.v. Opkrævning af midler til brug for drift opkræves dog særskilt.

Finanstilsynet vil således være ansvarlig for at træffe væsentlige forvaltningsretlige afgørelser over

for virksomhederne i forbindelse med og som forberedelse af en eventuel krisehåndtering, før virk-

somheden bliver nødlidende.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynet skal have tilstrækkelig sagkundskab, ressourcer og operationel kapacitet til at kunne

udøve sine beføjelser med den hurtighed og fleksibilitet, der er nødvendig.

Det foreslåede

stk. 2

fastslår, at Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilrettelæggelsen af opga-

verne, og at bestyrelsen skal godkende tilrettelæggelsen, jf. § 345.

Til nr. 23-28 (§ 345, stk. 2, 7, 10 og 14, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af

§ 345, stk. 2, 7, 10 og 14,

i lov om finansiel virksomhed er der tale om

konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget indsættes et nyt nr. 8 i § 345, stk. 7.

Til nr. 29 ( § 351 a i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 351 a

i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 5, stk. 8, i BRRD.

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut

og et fondsmæglerselskab I at udarbejde et detaljeret register over finansielle kontrakter, som den

pågældende virksomhed har indgået. Dette kan eksempelvis tænkes anvendt, hvis Finanstilsynet i

forbindelse med, at virksomheden udarbejder eller ajourfører dens genopretningsplan i henhold til §

71 a eller § 71 b i lov om finansiel virksomhed, erfarer, at der er behov for et sådant register, ek-

sempelvis fordi det vurderes, at virksomheden har mange - og måske uforholdsmæssigt mange –

finansielle kontrakter, eller hvis de finansielle kontrakter vurderes at være urimelige eller uproporti-

onelle. Det samme gør sig gældende for så vidt angår Finanstilsynets udarbejdelse af afviklingspla-

ner. Finanstilsynet kan dog også senere, som led i tilsynet med virksomheden, benytte sig af mulig-

heden for at give påbud om at udarbejde et register over kontrakter.

Med forslaget til

stk. 2

får Finanstilsynet mulighed for at udstede en supplerende bekendtgørelse,

som blandt andet kan præcisere i hvilke tilfælde der vil kunne være behov for et sådant register og

herudover kan bekendtgørelsen indeholde nærmere regler om, hvilke kontrakter der skal være om-

fattet af registeret. Bemyndigelsen kan også – eventuelt kombineret med hjemlen der med dette

lovforslag indsættes i § 372 a i lov om finansiel virksomhed, indeholde bestemmelser der gennem-

fører RTSer, guidelines m.v.

Til nr. 30 ( § 354, stk. 6, nr. xx, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 354, stk. 6, nr. xx,

i lov om finansiel virksomhed får Finanstilsynet adgang til at

videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet, når Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagel-

sen af sine opgaver, til trods for den skærpede tavshedspligt i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virk-

somhed. Dette vil blandt andet omfatte genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, samt

oplysninger til brug for udarbejdelse af afviklingsplaner.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 81, 84 og 90 i BRRD.

Det følger af § 354, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed at ved videregivelse af fortrolige oplys-

ninger i henhold til § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed følger tavshedspligten oplysninger-

ne, således at Finansiel Stabilitet, når denne modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er

undergivet den samme tavshedspligt som Finanstilsynet efter stk. 1.

Til nr. 30A (§ 355, stk. 2, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 355, stk. 2, nr. 16,

i lov om finansiel virksomhed indsættes den eller de midlerti-

dige administrator der erstatter eller bistår bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fondsmæglerselskab I, i medfør af § 243 c. Således fremgår det af bestemmelsen, at som part, i

henhold til en af Finanstilsynet truffet afgørelse, anses også en midlertidig administrator indsat i

medfør af § 243 c i lov om finansiel virksomhed. Dermed opnår den midlertidige administrator,

som ellers ikke er en del af den finansielle virksomhed, partsrettigheder i medfør af forvaltningslo-

ven, for så vidt angår de sager der vedrører godkendelse af afsættelse af den pågældende. Finansie-

ringen er bagudrettet, hvorfor Finansiel Stabilitet modtager midler fra Finanstilsynet ultimo året.

Til nr. 30B (§ 360, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 360, stk. 4,

i lov om finansiel virksomhed indsættes en hjemmel til, at Finanstil-

synet kan opkræve afgifter til Finansiering af Finansiel Stabilitets virksomhed som afviklingsmyn-

dighed i henhold til BRRD. Implementeringen af BRRD i nærværende lovforslag og forslag til lov

om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder vil betyde at Finansiel Stabilitet

fremover skal varetage en række nye og ændrede opgaver, herunder arbejde med genopretningspla-

ner, afviklingsplaner og deltagelse i afviklingskollegier. Finansiel Stabilitet vil fra Finanstilsynet

modtage afgiftsindtægterne opkrævet i henhold til § 360, stk. 4, via et årligt tilskud fra Finanstilsy-

net.

Til nr. 31 (§ 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til

§ 361, stk. 1, nr. 10,

i lov om finansiel virksomhed indsættes en afgiftsbestemmel-

se i henhold til hvilken Finanstilsynet kan opkræve en årlig afgift fra pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber I. Finanstilsynet skal årligt opkræve samlet 2.300.000 kr. (i 2004-

niveau). Afgiften dækker over de opgaver, Finanstilsynet har fået i medfør af gennemførelse af

BRRD (krisehåndteringsdirektivet), herunder arbejdet med genopretningsplaner, afviklingsplaner

og fastsættelse af MREL-krav.

Afgiften fordeles mellem pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I i forhold

til den enkelte virksomheds andel af de omfattede virksomheders bogførte balancesum. Der vil dog

altid blive pålagt en minimumsafgift på 2.000 kr.

Til nr. 31A (§ 368, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af

§ 368, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om finansiel virksomhed indsættes en hen-

visning til § 360, stk. 4, således at det klart fremgår, at den opkrævning Finanstilsynet foretager fra

pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som følge af Finansiel Stabilitets

bevilling på finansloven, er omfattet af § 368.

Til nr. 32 (§ 372 a i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændringen af

§ 372 a

i lov om finansiel virksomhed, som blev indført med lov nr.

268 af 25. marts 2014 på baggrund af gennemførelsen af CRD IV og CRR, ændres bestemmelsen

således, at det fremgår at erhvervs- og vækstministeren også kan udstede bekendtgørelser.

Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og

vækstministeren til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til opfyldelse af de af-

gørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i

artikel [xx] i BRRD samt efter proceduren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag ikke muligt at vide, hvad indholdet af

Kommissionens niveau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at foretage implemente-

ring eller supplerende regulering vedrørende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-

ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supplerende regulering hurtigere og mere smi-

digt end gennem vedtagelse af lovforslag.

Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets udarbej-

delse er ubekendt, er det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyndigelser vil bli-

ve udnyttet.

Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nød-

vendigt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nød-

vendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget

som niveau 2-regulering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vedrørende forholdet

til EU-retten.

Nedenfor angives ordlyden på de bestemmelser i BRRD, som indeholder bemyndigelser til Kom-

missionen til udstedelse af retsakter på BRRD’s område. Heraf ses det tillige, når det følger af

BRRD, at EBA, ESMA [eller EIOPA] skal udarbejde udkast til retsakterne.

[Indsæt ordlyd af de artikler der har BTS’er]

Til nr. 33 (§ 373, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

[Med forslaget til ændring af § 373, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås, at overtræ-

delser af §§xx-yy…..]

Til § 2 (Lov om finansiel stabilitet)

Til nr. 1

§ 1 foreslås ændret henset til, at Finansiel Stabilitets fremtidige aktiviteter indsættes i forslaget til

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og lov om finansiel stabilitet

derfor fremadrettet alene vil regulere Finansiel Stabilitets nuværende opgaver, til de er endeligt af-

viklet. Finansiel Stabilitets eksisterende opgaver efter lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 (Bankpak-

ken), lov nr. 68 af 3. februar 2009 (Kreditpakken), lov nr. 721 af 25. juni 2010 (Exitpakken) og lov

nr. 273 af 27. marts 2012 (Konsolideringspakken) skal fortsat afvikles efter bestemmelserne i lov

om finansiel stabilitet.

Den gældende § 1, stk. 2, der omhandler Garantifonden for Indskydere og Investorer, vil fremover

blive reguleret i lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder og lov om en ind-

skyder- og investorgarantiordning som følge af den samtidigt foreslåede sammenlægning af indsky-

der- og investorgarantiordningen med Finansiel Stabilitet.

Til nr. 2

De gældende §§ 3, 5 og 6 i det den fremadrettede regulering af Finansiel Stabiltiet, herunder om-

dannelsen til selvstændig offentlig virksomhed, vil fremgå i lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§§ 7 og 8 regulerer Finansiel Stabilitet A/S´ overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør

reglerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 (Bankpakken). Da Bankpakken ophørte den 30.

september 2010, ses der ikke behov for at opretholde bestemmelsen. Finansiel Stabilitets afvikling

af de under Bankpakken overtagne pengeinstitutter er imidlertid ikke tilendebragt, og den fortsatte

afvikling heraf skal således ske i medfør af de foreslåede §§ 1 og 12 a samt regler udstedt i medfør

af § 16 e.

De hidtidige §§ 8 a og 8 b foreslås ophævet henset til den fremadrettede regulering af Finansiel Sta-

biltiet i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvor bestemmelserne

videreføres med tilpasning som følge af omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed..

§§ 9-12 regulerer fordelingen af omkostninger ved Finansiel Stabilitet A/S´ afvikling af nødlidende

pengeinstitutter i medfør af Bankpakken. Da Bankpakken ophørte den 30. september 2010, og der

siden er udarbejdet et endeligt regnskab vedrørende den del af Finansiel Stabilitet A/S´ opgaver, ses

der ikke at være behov for at opretholde bestemmelserne, hvorfor de ligeledes foreslås ophævet.

Til nr. 3

Der foreslås i

nr. 3,

at der i stedet indsættes en ny § 12 a, hvoraf fremgår, at afviklingen af de reste-

rende aktiviteter under Bankpakken sker for statens regning og risiko. Det betyder også, at et even-

tuelt overskud tilfalder staten.

Til

nr. 4

§§ 13-16 omhandler begrænsninger for institutter, der var omfattet af reglerne fastsat i lov nr. 1003

af 10. oktober 2008 (Bankpakken). Da Bankpakken ophørte den 30. september 2010 ses der ikke

behov for at oprette bestemmelsen. Med ophævelsen af bestemmelserne ophæves også bekendtgø-

relse nr. 13 af 13. januar 2009 om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage

sig.

§§ 16 e-16 p regulerer Finansiel Stabilitet A/S´ overtagelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør

af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 (Exitpakken) og lov nr. 273 af 27. marts 2012 (Konsolide-

ringspakken).

Finansiel Stabilitet A/S´ afvikling af de under Exitpakken og Konsolideringspakken allerede over-

tagne pengeinstitutter er imidlertid ikke tilendebragt, og den fortsatte afvikling heraf skal således

ske i medfør af de foreslåede § 1 og §§ 16 q-16 s i denne lov.

Til

nr. 5

Det foreslås at indsætte en ny § 16 q, der i høj grad er en gengivelse af indholdet i de gældende § 16

e, stk. 3, der omhandler reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 (Exitpakken), og § 16 n, stk. 3, der

omhandler lov nr. 273 af 27. marts 2012 (Konsolideringspakken), model 2. Finansiel Stabilitet har

ikke overtaget nødlidende pengeinstitutter efter modellen i Konsolideringspakken – model 1.

Med gengivelsen af de tidligere likviditets- og kapitalbestemmelser i den foreslåede § 16 q kan Fi-

nansiel Stabilitet fortsat tilføre tilstrækkelig kapital og likviditet til datterselskaber, der har overtaget

aktiver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut under Exitpakken eller Konsolideringspakkens

model 2, med henblik på at sikre datterselskabets drift til afviklingen er bragt til ende.

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved tilstrækkelig kapital forstås, at datterselskabet har en kapital, der svarer til den kapital som dat-

terselskabet skulle have haft, hvis selskabet var et pengeinstitut og dermed underlagt kapitalkravene

i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke herved tilsigtet en ændring.

Det fremgår af den gældende § 16 g, stk. 12, vedrørende Exitpakken, at regulering af den endelige

overdragelsessum med et eventuelt nettooverskud ved endt afvikling er indeholdt i overdragelse-

saftalen mellem det nødlidende pengeinstitut og Finansiel Stabilitet. Da der ikke indgås flere aftaler

efter reglerne i denne lov, ses der ikke at være behov for at opretholde bestemmelsen, idet de allere-

de indgåede overdragelsesaftaler fastsætter, hvordan der kan ske regulering af købesummen.

Den foreslåede § 16 r er i vidt omfang en gengivelse af de tidligere § 16 h vedrørende Exitpakken

og § 16 p vedrørende Konsolideringspakken. Proklamafristen er udløbet for de overtagne institutter.

For ikke at skabe tvivl om retsstillingen i eventuelle verserende eller fremtidige tvister herom er det

imidlertid vurderet mest hensigtsmæssigt at fastholde dele af de oprindelige bestemmelser..

Forslaget til den ny § 16 s skal ses som en erstatning for den gældende lovs § 16 e, stk. 5, der fore-

slås ophævet som følge af ophævelsen af hele kapitel 4 b-4 d.

Økonomi- og erhvervsministeren har under den eksisterende hjemmel i lovens § 16 e, stk. 5, blandt

andet udstedt bekendtgørelse nr. 1139 af 28. september 2010 om afvikling af datterselskaber til Fi-

nansiel Stabilitet A/S samt betaling af risikopræmie. Bekendtgørelsen ophæves ikke som følge af

forslaget.

Jf. § 1 i bekendtgørelse om afvikling af datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S samt betaling af

risikopræmie som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 702 af 27. juni 2012 om ændring af be-

kendtgørelse om afvikling af datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S samt betaling af risikopræ-

mie finder bekendtgørelsen anvendelse for afviklingen af Finansiel Stabilitet A/S´ datterselskaber,

jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og for aktiviteter, der er overdraget fra disse datterselskaber til Fi-

nansiel Stabilitet A/S, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Til

nr. 6

Forslaget til § 17, stk. 5, skal ses i lyset af, at Finansiel Stabilitets fremadrettede virke reguleres i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder m.v. Når Finansiel Stabilitet

har afsluttet afviklingen af de eksisterende opgaver efter lov om finansiel stabilitet, kan loven derfor

ophæves. Med forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren derfor til at ophæve loven, når

de aktiviteter, der er reguleret af loven er endeligt afviklet og ophørt.

Til § 3

Til nr. 1 (Lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Som følge af opløsningen af garantifonden for indskydere og investorer foreslås lovens titel ændret.

Der er således alene tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 2 (Overalt i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med lovforslaget foreslås navnet på afviklings- og restruktureringsafdelingen ændret til restrukture-

ringsafdelingen med henblik på at undgå forvekslinger med afviklingsformuen i henhold til lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 4 (§ 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Loven opløser Fonden og opretter Garantiformuen, som skal videreføre den danske indskyder- og

investorgarantiordning.

Med

stk. 1

foreslås det, at Finansiel Stabilitet råder over og administrerer Garantiformuen og står

dermed bl.a. for håndteringen af ind- og udbetalinger samt beslutninger om anvendelse af formuen i

overensstemmelse med lovens regler. Det højeste beslutningsniveau for Garantiformuen er således

Finansiel Stabilitets bestyrelse, og tegningsreglen for Finansiel Stabilitet finder anvendelse for ad-

ministrationen af Garantiformuen. Det er muligt for Finansiel Stabilitets bestyrelse og tegningsbe-

rettigede at give fuldmagt til medarbejdere hos Finansiel Stabilitet ligesom medhjælp kan antages.

Beføjelser tillagt Garantiformuen udøves af Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen. Finan-

siel Stabilitet skal udøve beføjelserne under hensyntagen til Garantiformuens interesser.

Med

stk. 2

foreslås det, at Garantiformuen har samme formål som Fonden.

Med

stk. 3

foreslås det, at Garantiformuens forpligtelser ikke påhviler Finansiel Stabilitet, og at

Finansiel Stabilitets forpligtelser ikke påhviler Garantiformuen. Garantiformuen hæfter således

selvstændigt med egne midler for sine forpligtelser. Garantiformuen ejer tilsvarende sine aktiver og

kan indgå aftaler, eksempelvis er det muligt for institutterne at stille kautioner og garantier over for

Garantiformuen. Garantiformuen kan også optræde som part i retssager.

Med

stk. 4

foreslås det, at Garantiformuens aktiver og passiver skal holdes regnskabsmæssigt ad-

skilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter. Den får derved regnskabsmæssig karakter af et seg-

ment på samme måde som afviklingsformuen i henhold til lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder.

Med

stk. 5

foreslås det, at Garantiformuen overtager alle Fondens aktiver og passiver og indtræder i

samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Da Garantiformuen vil være opdelt i af-

delinger på samme måde som Fonden foreslås det, at aktiver og passiver skal henhøre under de

samme afdelinger. Successionen i aktiverne og forpligtelserne sker ved lov, og successionen sker

således uden krav om separate overdragelsesdokumenter.

Fondens primære aktiver består af opsparede bidrag og indeståelser fra institutterne. Fondens pri-

mære passiver består af tabskautioner stillet over for Finansiel Stabilitet i henhold til loven samt

administrative udgifter.

Da Garantiformuen overtager alle forpligtelser, vil også eventuelle krav mod Fonden i perioden

indtil lovens ikrafttræden kunne rejses over for Garantiformuen.

Med

stk. 6

foreslås det at, ved ophør af Garantiformuen skal Garantiformuens formue anvendes på

samme måde som fastlagt i den eksisterende regulering i § 32 i bekendtgørelse om Garantifonden

for indskydere og investorer og § 17 i Fondens vedtægter.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

stk. 7,

indsættes der en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte

nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af Garantiformuen. Dette kan bl.a. omfatte

regler om antagelse af medhjælp.

Til nr. 5 (§ 2 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til § 2 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning er en konsekvens af, at dele af lov

om finansiel stabilitet ophæves.

Med forslaget til

stk. 1

opretholdes medgiftsordningen, som blev indført ved lov nr. 619 af 14. juni

2011 og senere justeret ved lov nr. 273 af 27. marts 2012. Der henvises således i det hele til be-

mærkningerne hertil.

Der er dog tale om en medgiftsordning i revideret form, da Finansiel Stabilitet ikke på vegne af Ga-

rantiformuen (tidligere Fonden) kan træffe beslutning om at yde medgift, når det skønnes at en så-

dan afvikling påfører Garantiformuen færre omkostninger end afvikling efter kapitel 4 b eller 4 d i

lov om finansiel stabilitet, da denne del af lov om finansiel stabilitet ophæves.

Garantiformuen kan i stedet yde medgift, når Finanstilsynet har fastslået at et institut er nødlidende

eller forventeligt nødlidende jf. forslaget til § 224, stk. 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed, og det

skønnes, at medgiften påfører Garantiformuen færre omkostninger end det tab Garantiformuen ville

have lidt hvis instituttet var taget under almindelig konkursbehandling. Finansiel Stabilitet skal fast-

sætte beløbet under hensyntagen til Garantiformuens interesser.

I den hidtil gældende medgiftsordning var det en betingelse, at instituttet havde iværksat de foran-

staltninger, der skulle til for at lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabili-

tet. Som konsekvens af gennemførelsen af BRRD, vil det fremadrettet være Finansiel Stabilitet,

som beslutter, hvilken form for afvikling instituttet skal underlægges. Dette kan både være afvikling

efter lov om afvikling af pengeinstitutter m.v., rekonstruktionsbehandling eller konkurs efter kon-

kurslovens regler. Som følge heraf foreslås det, at betingelsen udgår.

Forslaget til § 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, indeholder

tre afviklingsbetingelser, som skal være opfyldt før Finansiel Stabilitet kan afvikle instituttet i med-

før af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Finanstilsynet vurderer

hvorvidt betingelserne om at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende jf. forslaget til §

3, stk. 1, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og at alle

markedsmæssige løsninger er udtømte jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om restrukturering og

afvikling af visse finansielle virksomheder, er opfyldt. Finansiel Stabilitet vurderer, om offentlighe-

dens interesse nødvendiggør iværksættelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger, jf. forslaget

til § 3, stk. 1, nr. 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Når Fi-

nanstilsynet har konstateret at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende vil medgiftsord-

ningen kunne anvendes til at finde en privat løsning, uanset om de øvrige bestemmelser er vurderet

eller opfyldt.

Det er en forudsætning for anvendelsen af medgiftsordningen, at den er i overensstemmelse med

statsstøttereglerne.

Med forslaget til

stk. 2,

er der ikke sigtet materielle ændringer i forhold til de gældende regler. Æn-

dringerne skyldes, at regler om kapitalgrundlaget for pengeinstitutter er gennemført ved Europa-

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575 2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber. Der er således tale om konsekvensrettelser.

Forslaget til

stk. 3,

er en videreførsel af den gældende bestemmelse i lov om en garantifond for ind-

skydere og investorer, hvorefter det er pengeinstitutafdelingen, som afholder alle omkostninger for-

bundet med medgiftsordningen. Der er således ikke tilsigtet ændringer i praksis.

Det følger af DGSD artikel 11, stk. 6, at Garantiformuens midler også kan anvendes til at finansiere

foranstaltninger med henblik på at bevare indskydernes adgang til dækkede indskud, herunder over-

førsel af aktiver og passiver mv. i forbindelse med national insolvensbehandling. Da medgiftsord-

ningen er med til at sikre indskydernes fortsatte adgang til deres indskud, herunder dækkede ind-

skud, og da ordningen er et alternativ til en afvikling eller en konkursbehandling, foreslås den bibe-

holdt i pengeinstitutafdelingen.

Til nr. 6 (§ 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med lovforslaget ophæves den gældende § 2 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer

som følge af, at dele af lov om finansiel stabilitet ophæves. For de tabskautioner, som Fonden har

stillet og som Garantiformuen overtager, og som er gældende på tidspunktet for denne lovs ikraft-

træden, indføres en overgangsordning, således at disse kan bibeholdes indtil deres udløb.

I stedet indsættes med det nye forslag til

§ 2 a

i lov om en indskyder- og investorgarantiordning en

ordning, som gennemfører dele af artikel 109 i BRRD, samt artikel 11, stk. 2 i DGSD.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at hvis Finansiel Stabilitet har iværksat en afvik-

ling af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut via et eller flere af de afviklingsværktøjer, som gen-

nemføres med lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som følge af

BRRD, skal Garantiformuen bidrage til afviklingen af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet.

Beslutning om iværksættelse af værktøjer forudsætter, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut

når Finanstilsynet vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende jf. forslaget til §

224, stk. 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Garantiformuen bidrager til finansieringen af afviklingen

af et nødlidende pengeinstitut eller et realkreditinstitut ved at tage det nettotab, som Garantiformuen

ville have lidt, hvis Garantiformuen skulle have haft godtgjort de dækkede indskydere ved en kon-

kursbehandling. Sikres indskyderne fortsat adgang til deres dækkede indskud eller dækkede midler,

som følge af afviklingen, hvilket er en del af Garantiformuens formål, skal Garantiformuen også

tilsvarende yde en godtgørelse.

I dag kan Fonden beslutte at medvirke til afviklingen af nødlidende pengeinstitutter via medgifts-

ordningen. Fonden har således i dag valgfrihed til at deltage i afviklingen af nødlidende institutter,

da Fondens bestyrelse træffer beslutning om deltagelse, hvis dette vurderes at ville påføre Fonden

færre omkostninger end afvikling efter kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet.

Med den foreslåede bestemmelse til stk. 1, er der ikke valgfrihed for Garantiformuen, når der er tale

om en afvikling efter de regler, der gennemfører BRRD. Det er således et krav, at Garantiformuen

anvendes i afviklingen af et nødlidende pengeinstitut eller et realkreditinstitut, hvis Finansiel Stabi-

litet har besluttet at anvende et eller flere afviklingsværktøjer.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I praksis forventes bidraget for Garantiformuen i forbindelse med afviklingen af et realkreditinstitut

at være minimal grundet størrelsen på realkreditselskabernes dækkede midler.

Da fondsmæglerselskaber I ikke har tilladelse til at modtage indskud, vil Garantiformuens afdeling,

som omfatter disse virksomheder, ikke skulle betale til afvikling af et institut efter den foreslåede §

2 a. Fondsmæglerselskaber I er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Med det foreslåede

stk. 2

fastlægges der nærmere regler for Garantiformuens betaling til afviklingen

af et institut, når bail-in anvendes. Bestemmelsen gennemfører artikel 109, stk. 1, litra (a), i BRRD.

For en nærmere beskrivelse af bail-in henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 23-27 i lov

om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut taget under afvikling, og finder Finansiel Stabilitet, at

bail-in skal benyttes i den konkrete afviklingssituation, skal Garantiformuen bidrage med et beløb

svarende til, hvad de dækkede indskud eller dækkede midler ville være blevet nedskrevet med, hvis

disse kunne nedskrives ved bail-in. Ved vurderingen heraf, skal der tages udgangspunkt i konkurs-

ordenen. Dette betyder, at hvis et pengeinstituts dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med

eksempelvis 40 pct., havde bail-in været anvendt på de dækkede indskud, skal Garantiformuen som

udgangspunkt bidrage med 40 pct. af pengeinstituttets dækkede indskud, forudsat at dette ikke

overstiger grænserne i det foreslåede stk. 5.

Forslaget til

stk. 3

omhandler de situationer, hvor Finansiel Stabilitet ikke benytter bail-in, men et

eller flere af de andre afviklingsværktøjer, som gennemføres med BRRD jf. for eksempel den fore-

slåede § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som omhandler

virksomhedssalg. I sådan en situation skal Garantiformuen betale et beløb til afvikling af pengein-

stituttet eller realkreditinstituttet, der svarer til det tab, som de dækkede indskydere ville have lidt,

såfremt instituttet var blevet taget under konkursbehandling. For eksempel, hvis de dækkede ind-

skydere ville få en dividendeprocent på 80 pct. i et konkursbo, skal Garantiformuen bidrage med 20

pct. af de dækkede indskud, da dette svarer til det tab, som Garantiformuen ville have lidt, hvis

pengeinstituttet var taget under konkursbehandling.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at Finansiel Stabilitet skal fastsætte det beløb Garantiformuen

skal betale til afvikling af et pengeinstitut. Finansiel Stabilitet skal tage behørigt hensyn til Garanti-

formuens interesser. Garantiformuens betaling efter stk. 1, skal fastsættes i overensstemmelse med

betingelserne i den foreslåede §§ 5 eller 6 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

virksomheder. For en nærmere beskrivelse af værdiansættelsen henvises til bemærkningerne for

værdiansættelsen. Forslaget gennemfører DGSD artikel 11, stk. 2, 2. pkt. og BRRD artikel 109, stk.

Forslaget til

stk. 5

indeholder en begrænsning af de betalinger, Garantiformuen skal yde. Garanti-

formuens betalinger må ikke overstige det tab, som Garantiformuen ville have lidt, hvis instituttet

var taget under konkursbehandling. Garantiformuen indtræder i de dækkede indskyderes ret, hvor-

for Garantiformuen tildeles samme prioritetsstilling, som de dækkede indskydere og er derved høje-

re i prioritetsordenen end simple kreditorer, jf. forslaget til § 12 i lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder. Garantiformuen kan aldrig bidrage med et større beløb, end

hvad der svarer til 100 pct. af målniveauet for pengeinstitutafdelingen eller realkreditinstitutafdelin-

gen.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af det foreslåede

stk. 6,

at Garantiformuen er berettiget til betaling fra afviklingsformuen,

hvis en værdiansættelse efter § 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-

heder viser, at det af Garantiformuen ydede bidrag var større end det tab, Garantiformuen ville have

lidt, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet var gået konkurs. Garantiformuen har krav på

tilbagebetaling af differencen imellem det Garantiformuen faktisk har betalt i bidrag og det beløb

værdiansættelsen fastslår, at Garantiformuen ville have tabt ved en konkursbehandling af instituttet.

Betalingen fra afviklingsformuen skal ske til den afdeling, som foretog betalingen.

Med bestemmelsen til

stk. 7

foreslås det, at Garantiformuen afholder betaling til finansieringen af

afviklingen af et pengeinstitut via pengeinstitutafdelingen og afviklingen af et realkreditinstitut via

realkreditafdelingen. Garantiformuens betaling til afvikling af et institut efter stk. 1 skal ske kon-

tant. Det påhviler Finansiel Stabilitet, som administrator af Garantiformuen at sikre, at Garantifor-

muen har tilstrækkelige med disponible midler til, at betalingen kan ske kontant.

Det foreslåede

stk. 8

medfører, at når bail-in anvendes, så behøver Garantiformuen ikke også at bi-

drage til de omkostninger der er forbundet med en rekapitalisering af pengeinstituttet, realkreditin-

stituttet eller et broinstitut efter § 20 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-

somheder. Dette forhindrer ikke, at Garantiformuens krav mod pengeinstituttet eller realkreditinsti-

tuttet under afvikling konverteres. Det er Finansiel Stabilitet, der på vegne af Garantiformuen be-

slutter, om Garantiformuen skal bidrage. Finansiel Stabilitet skal tage behørigt hensyn til Garanti-

formuens interesser.

Af det foreslåede

stk. 9

fremgår, at hvis en indskyders indskud helt eller delvist overføres, som føl-

ge af at Finansiel Stabilitet har benyttet virksomhedssalg eller broinstitut, så kan en indskyder ikke

rette et krav mod Garantiformuen for den del af indskuddet eller midlerne, der ikke overføres. Det

er en forudsætning herfor, at det overførte indskud eller de overførte midler svarer til eller er større

end, hvad indskyderen ville have fået dækket i henhold til den foreslåede § 9, samt den gældende §

10. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en indskyder ikke har krav på en højere dækning, end

hvad der følger af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Med forslaget til

stk. 10,

gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om brugen af Garantiformuen ved afvikling af et institut. Dette kan blandt andet omfatte en nærme-

re beskrivelse af hvilke omkostninger Garantiformuen ikke kan bidrage til, samt hvordan Finansiel

Stabilitet tager hensyn til Garantiformuens interesser.

Til nr. 7 (§ 3, stk. 1, nr. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med forslaget til ændring af

§ 3, stk. 1, nr. 5,

gennemføres artikel 15, stk. 1, i DGSD.

Det følger af DGSD, at medlemslandene skal kontrollere, at filialer af kreditinstitutter etableret på

en medlemsstats område, som har sit hovedsæde uden for Den Europæiske Union eller et land som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har en beskyttelse af indskyderne, der

svarer til den, der er gældende i det land, hvor filialen er etableret. Bestemmelsen gælder dog ikke

kun kreditinstitutter, men alle slags institutter omfattet af Garantiformuen jf. § 3.

Bestemmelsen medfører, at en filial hvor hovedsædet er beliggende uden for Den Europæiske Uni-

on eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal tilslutte sig Ga-

rantiformuen, hvis det vurderes, at beskyttelsen af indskydere og investorer i filialen, ikke svarer til

den dækning som følger af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finanstilsynet skal, som kompetent myndighed, godkende etableringen af et tredjelands filial i

Danmark, hvorfor det er naturligt, at Finanstilsynet foretager vurderingen af, om dækningen af ind-

skydere og investorer i tredjelandet, svarer til dækningen af indskydere og investorer efter denne

lov samtidig med godkendelsen af filialen. Finanstilsynet kan anmode om bistand fra Finansiel Sta-

bilitet på vegne af Garantiformuen i forhold til vurderingen af, om indskydere og investorer i filia-

len har en tilsvarende dækning.

Ved vurderingen af om der er tale om en tilsvarende dækning, skal det som minimum vurderes, om

indskyderne og investorerne har samme dækningsniveau og beskyttelsesomfang, som fastsat i den

til enhver tid gældende lov herom.

Til nr. 8 (§ 3, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til ændring af

§ 3, stk. 2,

er en konsekvens af, at flere institutter end kreditinstitutter og

investeringsselskaber omfattes af § 3, stk. 1. Fremadrettet omfatter § 3, stk. 2, også investeringsfor-

valtningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 9 (Overskriften til kapitel 3 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 10 (§ 5, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 11 (§ 5, stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med forslaget til

§ 5, stk. 5,

foretages der en konsekvensrettelse, som følge af gennemførslen af

BRRD og ophævelsen af dele af lov om finansiel stabilitet.

Til nr. 12 (§ 5, stk. 6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 13 (§ 5, stk. 7 og 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden. Som følge af Fondens ophævelse bortfalder

værdiansættelsesrådet. Værdiansættelsesrådets opgaver vil fremadrettet blive forestået af Finansiel

Stabilitet, som er underlagt en pligt til at tage hensyn til Garantiformuens interesser, når beløb for

brugen af Garantiformuens midler skal fastsættes.

Til nr. 14 (§ 6, stk. 4 og 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med forslaget til

§ 6, stk. 4,

gennemføres artikel 12 i DGSD.

Bestemmelsen giver Finansiel Stabilitet mulighed for, på vegne af Garantiformuen, at yde lån til

andre anerkendte indskudsgarantiordninger samt optage lån hos andre anerkendte indskudsgaranti-

ordninger. Det er Finansiel Stabilitet, der beslutter, om der skal ydes eller optages lån hos andre

anerkendte indskudsgarantiordninger. Finansiel Stabilitet skal orientere erhvervs- og vækstministe-

ren om sådanne beslutninger.

Ved andre anerkendte indskudsgarantiordninger, menes andre indskudsgarantiordninger inden for

Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

som opfylder kravene i DGSD og er officielt anerkendte på baggrund heraf.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

stk. 5,

gives der erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere

regler for de betingelser der skal være opfyldt, før pengeinstitutafdelingen kan yde eller optage lån

hos andre anerkendte indskudsgarantiordninger. Det vil blive præciseret i bekendtgørelsen, at en

række betingelser skal være opfyldt, før Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan yde lån

til andre anerkendte indskudsgarantiordninger, herunder at den låntagende ordning ikke kan opfylde

sine forpligtelser, at ordningen har forsøgt at indkræve ekstraordinære bidrag fra sine medlemmer,

at ordningen på tidspunktet for långivningen ikke er underlagt en forpligtelse til tilbagebetaling af

lån til andre indskudsgarantiordninger mv. Derudover vil der blive fastsat nærmere betingelser for

rente og løbetid.

Til nr. 15 (§ 6, stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden, samt Finansiel Stabilitets omdannelse fra et

A/S til en statslig offentlig virksomhed.

Til nr. 16 (§ 7 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 7

i gennemfører dele af artikel 4, artikel 7, dele af artikel 10, samt dele af artikel 13 i

DGSD.

Forslaget til

stk. 1

medfører, at pengeinstitutafdelingen skal finansieres igennem årlige bidrag fra

institutter tilsluttet afdelingen. Der er i den forbindelse tale om en videreførsel i forhold til de eksi-

sterende regler, hvor pengeinstitutafdelingen også finansieres igennem årlige bidrag.

Det følger af 2. pkt. som gennemfører dele af artikel 10. stk. 1, i DGSD, at de årlige bidrag ikke er

til hinder for, at pengeinstitutafdelingen også finansieres via andre kilder. Dette kan eksempelvis

være lån optaget hos Garantiformuens andre afdelinger, lån hos andre anerkendte indskudsgaranti-

ordninger inden for Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det

finansielle område, investeringsafkast m.v. Oplistningen er ikke udtømmende.

Med forslaget til

stk. 2

gennemføres artikel 10, stk. 2, i DGSD. Pengeinstitutafdelingens målniveau

vil fremadrettet være på mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud, der er omfattet af § 9, stk. 1. Fi-

nanstilsynet har i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om målniveauet, herunder hvorvidt det skal være større end 0,8 pct. Målniveauet skal kun

beregnes med udgangspunkt i de indskud der dækkes op til 100.000 euro. De indskud som dækkes

efter § 9, stk. 3-6 indgår således ikke fremadrettet i målniveauet. Når målniveauet nås, ophører bi-

dragspligten for de tilsluttede institutter. Bidragspligten genoptages, hvis formuen ikke længere

overstiger målniveauet. Ved formuen menes pengeinstitutafdelingens likvide formue, hvorfor mod-

tagne aktier i forbindelse med udbetalinger eksempelvis ikke indgår. I opfyldelsen af målniveauet

indgår ikke bidrag indbetalt til afviklingsformuen efter lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, da der er tale om to separate formuer.

Forslaget til

stk. 3

medfører, at bidragene fremadrettet ikke kun vil tage udgangspunkt i det pågæl-

dende instituts dækkede indskud, men også det pågældende pengeinstituts risikoprofil. Der vil såle-

des være tale om risikobaserede bidrag, hvor bidragets størrelse vil afhænge af både størrelsen på

instituttets dækkede indskud, samt risikoen for at Garantiformuen skal anvende sine midler. Ved

dækkede indskud i denne sammenhæng menes de indskud der omfattes af § 9, stk. 1.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen omfatter ikke de i § 4, nævnte filialer, hvorfor Finanstilsynet i samarbejde med er-

hvervs- og vækstministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om deres bidrag jf. forsla-

get til stk. 8. Derudover skal Finanstilsynet i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren fastsæt-

te nærmere regler om tidspunktet for opgørelsen og indbetalingen af bidrag. Det forventes at opgø-

relses- og indbetalingstidspunktet vil følge opgørelses- og indbetalingstidspunktet for afviklings-

formuen.

Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af pengeinstitutafde-

lingens formue, kan udgøres af betalingsforpligtelser. Pengeinstitutterne har således ikke krav på, at

op til 30 pct. af deres bidrag består af betalingsforpligtelser.

Indeståelser kendes i dag fra afviklings- og restruktureringsafdelingen, men betalingsforpligtelser i

pengeinstitutafdelingen adskiller sig herfra, ved at de skal understøttes af sikkerheder. Den Europæ-

iske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal i henhold til DGSD udstede retningslinjer vedrørende disse

betalingsforpligtelser. Finansiel Stabilitet skal tage disse retningslinjer i betragtning, når det skal

vurderes, hvorvidt dele af formuen skal udgøres af betalingsforpligtelser.

Sikkerhedsstillelsen for betalingsforpligtelserne skal bestå af aktiver med lav risiko, som står til

rådighed for afdelingen. Sikkerhederne må ikke være behæftet med tredjemandsrettigheder. Ved

aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU) nr.

575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af Finanstilsynet betragtes som værende

tilsvarende sikre. Indeståelser i restruktureringsafdelingen vil ikke blive omfattet af EBAs retnings-

linjer og skal derfor ikke understøttes af sikkerheder. Forslaget til stk. 3 gennemfører dele af artikel

13, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i DGSD.

Forslaget til

stk. 4

indeholder regler for tilbagebetaling af bidrag ved pengeinstitutters udtræden af

pengeinstitutafdelingen. Ændringen af 1. pkt. har til formål at præcisere, at institutter som udtræder

af Garantiformuen som følge af en fusion, sammenlægning eller lignende hændelser med et andet

institut tilsluttet Garantiformuen, ikke kan få bidrag tilbagebetalt. I vurderingen af, om der kan ske

tilbagebetaling af bidrag, er det således afgørende, hvorvidt Garantiformuens forpligtelser i forhold

til indskyderne, mindskes.

Der er ingen ændringer i 2. pkt. i forhold til den gældende § 7, stk. 3, 3. pkt.

Det følger af 3. pkt., at tilbagebetaling ikke kan ske udover hvad der følger af 1. pkt. Derudover

fastslås det, at der ikke skal ske tilbagebetaling, hvis Garantiformuen inden for de seneste 12 måne-

der har haft udbetalinger, da instituttets bidrag i givet fald vil være brugt.

Forslaget til 4.-7. pkt. gennemfører artikel 14, stk. 3, og dele af artikel 14, stk. 4, i DGSD, hvorefter

et pengeinstitut som ønsker at overføre sine aktiviteter helt eller delvist til en anden medlemsstat

inden for Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle

område, skal underrette Finansiel Stabilitet. Underretningen skal ske mindst 6 måneder før den på-

tænkte overførsel. Ophører pengeinstituttet helt med at have dækningsberettigede aktiviteter i Dan-

mark, skal bidrag betalt af det pågældende institut inden for de seneste 12 måneder overføres til den

indskudsgarantiordning, som instituttet fremadrettet vil være tilsluttet. Overføres dele af et pengein-

stituts aktiviteter til en anden medlemsstat og således underlægges en anden indskudsgarantiord-

ning, skal bidrag betalt af det pågældende institut inden for de seneste 12 måneder, overføres til den

pågældende indskudsgarantiordning i forhold til værdien af de overførte dækkede indskud. Overfø-

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res eksempelvis en tredjedel af et pengeinstituts dækkede indskud til en anden medlemsstat, skal

Garantiformuen overføre en tredjedel af det pågældende instituts bidrag til indskudsgarantiordnin-

gen, som instituttet tilsluttes. Der kan ikke overføres ekstraordinære bidrag, som er indbetalt i over-

ensstemmelse med det foreslåede stk. 5, eller hvis Garantiformuen inden for de seneste 12 måneder

har haft udbetalinger, da instituttets bidrag i givet fald vil være brugt. Bidrag opkrævet af de i § 4

tilsluttede filialer kan heller ikke overføres.

Forslaget til

stk. 5

medfører, at Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan opkræve ekstra-

ordinære bidrag, hvis pengeinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til at kunne tilbagebetale

indskydere i forbindelse med et pengeinstituts rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Et instituts

ekstraordinære bidrag kan højst udgøre 0,5 pct. af instituttets dækkede indskud pr. kalenderår. Ved

dækkede indskud menes dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Under ekstraordinære omstændig-

heder kan Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kræve et højere ekstraordinært bidrag end

de 0,5 pct. af et instituts dækkede indskud, men det forudsætter, at Finansiel Stabilitet har opnået

Finanstilsynets tilladelse her til, inden opkrævningen. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garanti-

formuen i videst muligt omfang forsøge at opnå finansiering igennem andre kilder, inden denne

mulighed tages i brug. Finanstilsynet kan beslutte at udsætte et pengeinstituts betaling af ekstraor-

dinære bidrag helt eller delvist, hvis Finanstilsynet vurderer, at bidraget vil give instituttet væsentli-

ge finansielle problemer, herunder bringe dets solvens eller likviditet i fare.

Med forslaget til

stk. 6,

fremgår, at yder Garantiformuen bidrag efter den foreslåede §§ 2, 2 a eller

16, og reduceres midlerne i pengeinstitutafdelingen til under to tredjedele af målniveauet, som fore-

slås fastsat i stk. 2 til mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud, der omfattes af § 9, stk. 1, skal de årli-

ge bidrag til pengeinstitutafdelingen fra de tilsluttede institutter fastsættes på et niveau, som medfø-

rer, at målniveauet kan nås inden for seks år.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at pengeinstitutafdelingen hurtigt får opbygget sine midler

igen, således at den kan klare fremtidige udbetalinger. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser

for beregningen af de årlige bidrag jf. det foreslåede stk. 8.

Med forslaget til

stk. 7,

gennemføres artikel 7, stk. 6, i DGSD. Bestemmelsen medfører, at Finansiel

Stabilitet på vegne af Garantiformuen til enhver tid kan anmode pengeinstitutter om at indsende

oplysninger om enhver indskyders berettigede indskud. Ved berettigede indskud forstås indskud,

som ikke er udelukket fra beskyttelse efter den foreslåede § 13, altså indskud som ville være beret-

tiget til dækning, såfremt der ikke var sat en maksimumgrænse i den foreslåede § 9. Pengeinstitut-

terne er forpligtede til at indsende oplysningerne til Finansiel Stabilitet. Forslaget medfører, at Fi-

nansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan anmode om oplysninger om samtlige indskud i et

pengeinstitut, selvom disse indskud overstiger grænserne fastsat i § 9. Finansiel Stabilitets anmod-

ning omfatter ikke indskud, som undtages dækning i henhold til den foreslåede § 13.

Finansiel Stabilitet må ikke på vegne af Garantiformuen fremsætte en anmodning, medmindre op-

lysningerne er nødvendige for Garantiformuens arbejde. Dette kunne eksempelvis være tilfældet i

forbindelse med gennemførslen af en stresstest jf. det foreslåede § 20, stk. 3. Derudover skal Finan-

siel Stabilitets anmodning være proportional, således at der ikke anmodes om oplysninger, som ikke

er nødvendige, eller som går ud over, hvad der kan forventes.

Forslaget til

stk. 8

medfører, at Finanstilsynet i samarbejde med erhvervs- og vækstministeren og

efter indstilling fra Finansiel Stabilitet kan fastsætte nærmere regler om bidrag, bidragsopkrævnin-

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen samt anvendelsen af betalingsforpligtelser. Ved fastsættelsen af de årlige bidrag, skal der tages

behørigt hensyn til konjunkturudviklingen samt den virkning som procykliske bidrag kan have.

EBA skal udarbejde retningslinjer for at præcisere metoderne til beregning af de årlige bidrag. Fi-

nansiel Stabilitet skal i sin indstilling til Finanstilsynet og erhvervs- og vækstministeren, tage disse

retningslinjer i betragtning. Derudover kan der fastsættes nærmere regler om de i § 4 nævnte filia-

lers bidrag, tidspunktet for bidragsopkrævningen og tidspunktet for opgørelsen af de dækkede ind-

skud, som skal indgå i bidragsberegningen. Endelig skal der fastsættes nærmere regler om størrel-

sen for målniveauet.

Til nr. 17 (§ 7 a, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 7 a, stk. 1,

gennemfører artikel 10, stk. 2 og artikel 13, stk. 1, i DGSD for realkredit-

institutter.

I bemærkningerne til lov nr. 415 af 26. juni 1998 fremgår, at udtrykket kontante midler er en samle-

betegnelse for de typer af pengetilgodehavender, herunder forudbetalinger, marginindbetalinger og

afregningsbeløb (f.eks. renteudbetalinger) m.v., som en investor kan have over for et institut i for-

bindelse med ydelse af investeringsservice. Der sondres ikke mellem indskud og midler i pengein-

stitutter, idet midler i pengeinstitutter betragtes som et indskud.

Forslaget medfører, at realkreditinstitutter fremadrettet skal indbetale bidrag til realkreditafdelingen

delvist på baggrund af instituttets dækkede midler, dækkede værdipapirer, samt instituttets risiko-

profil. Denne indbetaling skal som udgangspunkt ske kontant, men Finansiel Stabilitet kan på vegne

af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af afdelingens formue kan udgøres af betalingsforplig-

telser. Ved formue menes de likvide midler, og ikke indeståelser. Tilsvarende gælder for pengeinsti-

tutafdelingen, hvorfor der henvises til bemærkningerne i forslaget til § 7.

Afdelingens midler skal mindst udgøre 10 mio. kr., da det på baggrund af realkreditinstitutternes

tidligere opgørelser er tilstrækkeligt til at opfylde målniveauet på 0,8 pct. af de dækkede midler i

DGSD artikel 10, stk. 2. 0,8 pct. af realkreditinstitutternes dækkede midler svarer til et mindre be-

løb, end den del af realkreditafdelingens formue, som i dag er indbetalt kontant. Afdelingen opfyl-

der således DGSD. Bidrag til realkreditafdelingen for så vidt angår den del, som indgår til dækning

af investorers midler, skal være risikobaserede. Afdelingens midler udover dette skal beregnes på

grundlag af de nuværende regler, da den del af formuen må forventes at blive anvendt til udbetalin-

ger i overensstemmelse med investorgarantiordningen.

Til nr. 18 (§ 7 a, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 7 a, stk. 2,

medfører ingen ændringer i praksis. DGSD medfører ikke ændringer for

finansieringen eller målniveauet i fondsmæglerselskabsafdelingen.

Til nr. 19 (§ 7 a, stk. 3, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Ændringen af § 7 a, stk. 2, som nu er

§ 7 a, stk. 3

er en konsekvens af ophævelsen af dele af lov om

finansiel stabilitet. Da afdelingen fortsat skal opretholde allerede givne tabskautioner videreføres

afdelingens formål og størrelse.

Til nr. 20 (§ 7 a, stk. 4, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Ændringen af § 7 a, stk. 3, som nu er

§ 7 a, stk. 4

er en konsekvens af ophævelsen af dele af lov om

finansiel stabilitet.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 21 (§ 7 a, stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 7 a, stk. 5,

er en konsekvens af ophævelsen af Fonden. Bestemmelsen svarer til be-

stemmelsen fastsat for pengeinstitutter i forslaget til § 7, stk. 8, hvorfor der henvises her til.

Til nr. 22 (§ 7 b i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med forslaget til

§ 7 b, stk. 1,

påhviler det Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen at sikre,

at pengeinstitutafdelingens disponible finansielle midler til enhver tid er proportional med de poten-

tielle forpligtelser, som afdelingen har. Pengeinstitutafdelingen skal således have tilstrækkelig med

disponible finansielle midler, således at afdelingen kan opfylde sine potentielle forpligtelser. Ved

disponible finansielle midler menes kontanter, indskud og aktiver med lav risiko, som kan realiseres

inden for en periode, der ikke overstiger udbetalingsfristen på 7 arbejdsdage, samt betalingsforplig-

telser op til den tilladte grænse. Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i ta-

bel 1 i artikel 336 i forordning (EU) nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af

Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre. Derudover skal Finansiel Stabilitet på vegne

af Garantiformuen sikre, at pengeinstitutafdelingens formue investeres med lav risiko og en til-

strækkelig diversificering for øje. Finansiel Stabilitet fastlægger på vegne af Garantiformuen sin

investeringspolitik ud fra disse hensyn. Opfylder Garantiformuen ikke kravene, skal Finansiel Sta-

bilitet snarest muligt underrette erhvervs- og vækstministeren herom.

Forslaget til

stk. 2

gennemfører pkt. 35 i præamblen til DGSD, der ligeledes er i overensstemmelse

med Fondens nuværende praksis. Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i

tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU) nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af

Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre. Bestemmelsen omhandler alene Finansiel

Stabilitets aktive placering af formuen på vegne af Garantiformuen og er ikke til hinder for, at Ga-

rantiformuen kan modtage ejerandele i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder.

Til nr. 23 (§ 8, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden, samt Finansiel Stabilitets omdannelse fra et

A/S til en statslig offentlig virksomhed.

Til nr. 24 (§ 8, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 25 (Overskriften til kapitel 5 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 26 (§ 9 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 9

gennemfører artikel 6 og 14, stk. 1 i DGSD.

Forslaget medfører en række ændringer i dækningsomfanget for Garantiformuen i forhold til den

nuværende dækning. En række indskud, som tidligere var fuldt dækket i en ubegrænset periode, vil

ikke længere være dækket fuldt ud, ligesom andre indskud, der ikke tidligere har haft en særlig

dækning, nu vil opnå en udvidet dækning i en begrænset periode.

Indskud der ikke længere vil have en særlig dækning, er indskud på indekskonti i henhold til lov,

indskud på børneopsparingskonti i henhold til lov, indskud på en boligopsparing i henhold til lov,

indskud på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, indskud på etableringskonti i henhold til

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lov, indskud der indestår på advokaters klientkonti, indskud der forvaltes i godkendte forvaltnings-

afdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 54 og 61, indskud der inde-

står på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentlig skifte, og indskud der er deponeret i

henhold til deponeringsloven.

Indskud omfattet af værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 54 og 61, forventes at falde ind

under de særlige indskud, som fremadrettet vil være dækket bedre end almindelige indskud i en

begrænset periode jf. det foreslåede stk. 3. Det er dog Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformu-

en, der fastlægger praksis. Endvidere ændres reglerne for dækningsomfanget i forbindelse med

transaktioner vedrørende fast ejendom.

Med forslaget til

stk. 1

er der sket en præcisering af, at pengeinstitutafdelingen på vegne af en filials

hjemlands indskudsgarantiordning dækker indskud op til 100.000 euro fra filialer af kreditinstitutter

etableret inden for Unionen eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-

de jf. dog stk. 2.

En konsekvens af indsnævringen af indskudsbegrebet i DGSD, vil kunne være, at der skal foretages

en delvis praksisændring i relation til indskudsbegrebet for indestående beløb, hvis hovedstol ikke

kan tilbagebetales til pari eller kun kan tilbagebetales til pari i henhold til en særlig garanti fra eller

aftale med instituttet eller tredjemand. Sådanne indestående beløb vil fremadrettet ikke kunne dæk-

kes af Garantiformuen, hvilket eksempelvis kan medføre, at strukturerede indlån og puljeindlån

fremadrettet ikke længere vil være dækket. Det vil dog bero på en konkret vurdering af produktets

konstruktion, om det indestående beløb dækkes eller ej. Ved vurderingen af om der er tale om et

indskud, skal Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen tage hensyn til formålet med indsnæv-

ringen af indskudsbegrebet i DGSD, som er at undgå, at investeringsrisici overføres til Garantifor-

muen. Det fremgår således af præamblens pkt. 30, at finansielle instrumenter ikke dækkes. Finan-

siel Stabilitet kan derfor ligeledes på vegne af Garantiformuen beslutte, at tage hensyn til hvorvidt

produktet ville være omfattet af investorgarantiordningen. Puljeindlån for pensionsmidler vil uanset

produktets konstruktion, være omfattet af den fulde dækning i det foreslåede § 9, stk. 6, i overens-

stemmelse med artikel 6, stk. 3, i DGSD.

I overensstemmelse med Fondens nuværende praksis fastslås det i DGSD, at påløbne renter af ind-

skud, som endnu ikke er krediteret på den dato, hvor en af Finanstilsynets fastsat frist udløber, dæk-

kes af Garantiformuen og indgår som følge heraf i beregningen af dækningen på 100.000 euro.

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i DGSD, skal der ved en udbetaling tages hensyn til, hvem

det pågældende indskud faktisk tilhører. Det klare udgangspunkt er, at navnenoterede indskud tilhø-

rer den hvis navn er på kontoen, men der kan være tilfælde, hvor indskuddet faktisk tilhører en an-

den person, som ikke er nævnt på kontoen. Det kan eksempelvis være tilfældet på deponeringskonti

og advokaters klientkonti. Garantiformuen kan kun tage dette i betragtning, hvis Garantiformuen

bliver gjort opmærksom herpå. Det er en betingelse, at den indskyder, som indskuddet faktisk tilhø-

rer, skal kunne identificeres på tidspunktet, hvor den af Finanstilsynet fastsatte frist udløber.

Med forslaget til

stk. 2

præciseres det, at Garantiformuen foruden de i § 3, stk. 1, nr. 1 nævnte insti-

tutter og de i § 3, stk. 1, nr. 5 tilsluttede filialer også dækker visse indskud over 100.000 euro for

indskydere i filialer af kreditinstitutter inden for Unionen eller lande som Unionen har indgået aftale

med på det finansielle område, som har tilsluttet sig Garantiformuen for den dækning, der er bedre

end i hjemlandet.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til

stk. 3

gennemfører artikel 6, stk. 2, litra b, i DGSD. Det følger af forslaget, at visse

indskud som tjener sociale formål i henhold til lov, fremadrettet dækkes med et beløb svarende til

150.000 euro i indtil 6 måneder fra indskuddets indsættelse. Forslaget har til formål at sikre, at ind-

skud, som tjener sociale formål i henhold til lov, dækkes i en midlertidig periode. Med indskud,

som tjener sociale formål, menes indskud, som knytter sig til særlige livsbegivenheder, som eksem-

pelvis ægteskab, skilsmisse, afskedigelse, invaliditet og dødsfald, uanset hvorfra disse indskud måt-

te komme. Det er dog en betingelse, at indskuddene skal tjene sociale formål i henhold til lov. Det

er en forudsætning for andre indskud end indskud i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller ar-

velovens §§ 54 og 61, at der skal være tale om engangsudbetalinger, da formålet er at dække mid-

lertidige høje balancer. Løbende udbetalinger af sociale ydelser mv., vil således ikke være omfattet

af bestemmelsen. Bestemmelsen er formuleret således, at den kan følge udviklingen i lovgivningen.

Finansiel Stabilitet fastlægger på vegne af Garantiformuen bestemmelsens anvendelsesområde.

Forslaget til

stk. 4

gennemfører artikel 6, stk. 2, litra c, i DGSD. Forslaget har til formål at dække

erstatninger og godtgørelser, som ydes som følge af skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig

domsfældelse. Erstatninger og godtgørelser skal være ydet i henhold til lov, og omfatter både udbe-

talte forsikringsydelser og andre former for erstatnings- og godtgørelsesudbetalinger. Et eksempel

her på er udbetaling af erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatning fra staten til ofre for for-

brydelser. Finansiel Stabilitet fastlægger på vegne af Garantiformuen bestemmelsens anvendelses-

område. Erstatninger og godtgørelser, som omfattes af stk. 3, dækkes med op til 150.000 euro pr.

indskyder, i indtil 6 måneder fra beløbets indsættelse.

Med forslaget til

stk. 5

gennemføres artikel 6, stk. 1, litra a, i DGSD. Forslaget medfører, at der ikke

længere kan ydes fuld dækning for indskud i forbindelse med ejendomshandler. Årsagen er præ-

amblens pkt. 26, som medfører, at medlemsstaterne bør sætte et maksimumsdækningsniveau for

sådanne transaktioner. Indskud i forbindelse med ejendomshandler, vurderes at være af væsentlig

betydning for indskyderne i Danmark, samt den finansielle stabilitet, hvorfor maksimumdækningen

fastsættes til 10 mio. euro.

Forslaget medfører ligeledes, at der fremadrettet ikke skelnes imellem hushandler og nybyggeri i

forhold til, hvor længe den udvidede dækning gælder. Nybyggeri vil således ikke længere være

dækket i to år, men maksimalt 12 måneder, ligesom andre indskud som følge af transaktioner med

fast ejendom.

Bestemmelsen omfatter indskud som følge af transaktioner vedrørende fast ejendom. Ved transakti-

oner forstås køb, herunder deponering af købesum, salg og indskud af provenu af lån med pant i fast

ejendom finansieret ved realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt

dækkede obligationer. Fremadrettet vil salgsprovenuer således også være dækket i op til 12 måne-

der. Hvis beløbet har været deponeret, løber 12 måneders perioden fra tidspunktet fra den oprindeli-

ge deponering af beløbet. Herudover er der ikke tilsigtet ændringer i Garantiformuens dækningsom-

råde i forhold til den gældende lov. Det er en forudsætning, at der er tale om transaktioner, som

vedrører privates faste ejendom, hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis, og der er i

denne vurdering ikke tilsigtet en praksisændring.

Med forslaget til

stk. 6

gennemføres særreglen for pensionsopsparinger i art. 6, stk. 3, i DGSD. Be-

stemmelsen har til formål at sikre, at der fortsat ydes fuld dækning for alle former for pensionsop-

sparinger, som sker i henhold til lov. Der er således ikke tilsigtet en ændring af den gældende rets-

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stilling, men bestemmelsen formuleres så bredt, at det fremadrettet ikke vil kræve en lovændring,

såfremt en ny pensionsopsparingsform i henhold til lov træder i kraft. Garantiformuen skal også

dække andre pensionsprodukter, som ikke nødvendigvis kan betragtes som et indskud, som følge af

indsnævringen af indskudsbegrebet. Det afgørende er således ikke, om der er tale om et indskud,

men derimod om der er tale om en pensionsopsparingskonto i henhold til lov. Eksempelvis vil pen-

sionsopsparinger i henhold til lov, placeret i puljeordninger i et pengeinstitut, således fortsat være

dækket fuldt ud, selvom indsnævringen af indskudsbegrebet kan medføre, at de ikke længere be-

tragtes som indskud. Finansiel Stabilitet fastlægger på vegne af Garantiformuen bestemmelsens

anvendelsesområde. Alle pensionsordninger, som var dækket af Fonden før denne lovs ikrafttræden,

vil fremadrettet fortsat være fuldt dækket af Garantiformuen i en ubegrænset periode.

Til nr. 27 (§10 og § 11 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 28 (§ 12 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Med forslaget til

§ 12

gennemføres artikel 7, stk. 5, i DGSD.

Fonden foretager i dag fradrag i en indskyders forpligtelser over for det pågældende institut, når det

dækkede beløb beregnes. Denne praksis vil med den foreslåede bestemmelse ikke kunne oprethol-

des. Bestemmelsen medfører, at forpligtelser over for instituttet som er forfaldne på det tidspunkt,

hvor en frist fastsat af Finanstilsynet efter lov om finansiel virksomhed udløber, kan fradrages. For-

pligtelser, som ikke er forfaldne på dette tidspunkt, kan ikke længere fradrages i beløbet, som skal

udbetales til indskyderen. Denne ændring omfatter også investorer, som dækkes efter § 10 eller §

11.

Der sker kun fradrag for forfaldne forpligtelser ved beregningen af det dækkede beløb i § 9, stk. 1, §

10 og § 11. Der foretages således ikke fradrag ved beregningen af de i § 9, stk. 3-6, dækkede ind-

skud.

Undtagelsesbestemmelsen i den nuværende § 12, stk. 2, hvorefter der ikke kan fradrages forpligtel-

ser til tilbagebetaling af lån ydet på baggrund af særligt dækkede obligationer omfattet af § 16 a i

lov om finansiel virksomhed, er ikke længere relevant, og ophæves som konsekvens heraf.

Til nr. 29 (§ 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 13

gennemfører artikel 5, stk. 1, i DGSD.

Det følger af præamblens pkt. 31, at visse indskydere ikke bør være berettiget til beskyttelse, særligt

offentlige myndigheder og andre finansielle institutioner. Baggrunden herfor er, at de er et begræn-

set antal sammenlignet med alle andre indskydere, hvilket mindsker indvirkningen på den finansiel-

le stabilitet i tilfælde af et instituts afvikling, konkurs eller rekonstruktion. Ved fortolkningen af

bestemmelsen skal der tages hensyn til, hvem indskuddet faktisk tilhører. Foretages indbetalingen

eksempelvis af et fondsmæglerselskab på vegne af en anden person, og tilhører indskuddet faktisk

denne person og ikke fondsmæglerselskabet, så vil indskuddet være dækket af Garantiformuen,

selvom fondsmæglerselskabet undtages dækning. Dette princip er beskrevet i artikel 7, stk. 3 i

DGSD, som ligeledes findes i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994

om indskudsgarantiordninger. Artikel 7, stk. 3 i DGSD medfører, at indskyderen skal være ubetin-

get berettiget til det pågældende indskud.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget til

stk. 1, nr. 1,

foreslås, at institutter, der er tilsluttet Garantiformuen, ikke selv kan

opnå dækning fra Garantiformuen. Der er ikke tale om en materiel ændring af lovgivningen, da dis-

se institutter allerede er undtaget dækning efter den gældende lov.

Med forslaget til

stk. 1, nr. 2-5,

foreslås, at en række finansielle virksomheder udelukkes fra dæk-

ning fra Garantiformuen. De i nr. 2-5 oplistede finansielle virksomheder, omfatter de virksomheder,

der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve den pågældende virksomhed, samt finansie-

ringsinstitutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed og pensionsfonde. Bestemmelser-

ne omfatter kun virksomheder, hvor hovedsædet er beliggende i Danmark.

Forslaget til

stk. 1, nr. 6,

medfører, at offentlige myndigheders indskud ikke længere dækkes af Ga-

rantiformuen. Ved offentlige myndigheder forstås centralregeringer, regionale eller lokale myndig-

heder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale og lokale myndigheder.

Med forslaget til

stk. 1, nr. 7,

foreslås, at alle udenlandske finansielle virksomheder og offentlige

myndigheder, som svarer til eller kan sidestilles med de nr. 1-6 oplistede virksomheder og myndig-

heder, ligeledes undtages dækning fra Garantiformuen. Bestemmelsen omfatter alle finansielle virk-

somheder, som ikke har sit hovedsæde i Danmark, samt udenlandske offentlige myndigheder. Der

skelnes ikke i bestemmelsen imellem virksomheder og myndigheder beliggende inden og uden for

Den Europæiske Union, da formålet med bestemmelsen er at ligestille danske finansielle virksom-

heder og offentlige myndigheder med udenlandske finansielle virksomheder og offentlige myndig-

heder. I den gældende lov om en garantifond for indskydere og investorer undtages udenlandske

kreditinstitutter og institutter, som er tilsluttet Garantiformuen efter den gældende § 4. Da bestem-

melsen blandt andet er begrænset til udenlandske kreditinstitutter og ikke til udenlandske finansielle

virksomheder generelt, medfører den gældende lov, at et udenlandsk fondsmæglerselskabs indskud

vil være dækket af Garantiformuen, hvorimod et dansk fondsmæglerselskabs indskud ikke vil være

dækket, jf. den gældende § 13, 3. pkt. Denne uhensigtsmæssighed forsøges fjernet med dette for-

slag.

Forslaget til

stk. 2

undtager en række indskud, som følge af indskuddets karakter. Den gældende §

13 medfører, at efterstillede kapitalindskud og indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra

transaktioner, i forbindelse med hvilke der er afsagt dom om hvidvaskning af penge, allerede er

undtaget. Disse indskud vil fortsat være undtaget.

Derudover medfører forslaget til stk. 2, at indskud, hvis indehaver aldrig er blevet identificeret lige-

ledes undtages dækning. Dette omfatter indskud, som aldrig er blevet identificeret efter artikel 9,

stk. 1, i Europa Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 2005/60 af 26. oktober 2005 om forebyg-

gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finan-

siering af terrorisme. Er en indehaver identificeret, senest på det tidspunkt, hvor den af Finanstilsy-

net fastsatte frist udløber efter lov om finansiel virksomhed, skal Garantiformuen dække indskud-

det, selvom det ikke har været muligt at identificere indehaveren på et tidligere tidspunkt.

I den gældende lov er indskud, midler og værdipapirer, som tilhører det pågældende instituts direk-

tører og bestyrelsesmedlemmer, samt indskydere eller investorer, der ejer 10 pct. eller mere af ak-

tie- garant- eller andelskapitalen i det pågældende institut, ikke dækket. Denne undtagelse er ikke

længere mulig at opretholde efter DGSD, hvorfor disse indskydere og investorer fremadrettet vil

være omfattet af Garantiformuens dækning.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til nr. 30 (§ 15 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til § 15 gennemfører artikel 16 i DGSD. Artikel 16 i DGSD indeholder en række bestem-

melser, om de oplysninger en indskyder har krav på at modtage fra et institut.

Det følger af forslaget til

stk. 1,

at indskydere og investorer skal have oplysninger om dækningsom-

fanget m.v. af den garantiordning, som et institut er tilsluttet. Indskydere og investorer skal som

følge heraf oplyses om dækningen af et indskud eller en investering m.v. Dette omfatter også op-

lysninger til indskydere i filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber m.v. med hjemsted

både inden og uden for Den Europæiske Union.

Forslaget til

stk. 2

gennemfører artikel 16, stk. 6, i DGSD, hvorefter indskydere i tilfælde af et pen-

geinstituts eller et realkreditinstituts fusion, omdannelse til en filial eller andre lignende hændelser

har krav på at modtage en orientering om den forestående hændelse, mindst en måned før den får

retsvirkning. Det er det pågældende institut, som underretter sine indskydere jf. forslaget til § 206 i

lov om finansiel virksomhed.

Fra det tidspunkt, hvor en indskyder modtager en orientering om en forestående fusion, omdannelse

eller lignende, begynder en 3 måneders periode at løbe, inden for hvilken indskyderen har krav på at

overføre eller hæve indskud, der som følge af den forestående begivenhed ikke længere vil være

dækket i samme omfang. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en indskyder har indskud i to

institutter, som påtænker at fusionere. Har indskyderen 75.000 euro stående i begge institutter, vil

en fusion medføre, at 50.000 euro, som tidligere var dækket, ikke længere ville være dækket, når

fusionen får retsvirkning. Indskyderen får som følge af forslaget, en 3 måneders periode til omkost-

ningsfrit at overføre eller hæve 50.000 euro. Indskyderen kan kun overføre eller hæve den del af et

indskud, som ikke længere dækkes i samme omfang, som før fusionen fik retsvirkning. Dette bety-

der også, at har en indskyder 150.000 euro stående i et institut og 150.000 euro i et andet institut, og

påtænker de pågældende institutter at fusionere, så kan indskyderen kun overføre 100.000 euro om-

kostningsfrit, da dette svarer til beløbet, som indskyderen ville have fået dækket, hvis Garantifor-

muen skulle have dækket indskud i begge institutter.

Med forslaget til

stk. 3

indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærme-

re regler, om de oplysninger en indskyder og investor har krav på at modtage. Dette omfatter blandt

andet oplysninger om, hvilken indskudsgarantiordning et institut eller en filial er tilsluttet, hvilke

indskud der undtages dækning, som eksempelvis indskud, hvor der er afsagt dom om hvidvask,

hvilket sprog der skal finde anvendelse, brugen af indskudsgaranti i reklameøjemed, hvilke oplys-

ninger der skal fremgå ved brug af netbank, hvilke oplysninger indskydere skal modtage såfremt et

institut udtræder eller udelukkes fra af en indskudsgarantiordning, eller hvis instituttet bruger flere

binavne, hvorved indskydere kan tro, at der er tale om to institutter, samt korrespondance imellem

Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen og indskydere. Fastsættelsen af disse oplysninger

skal som minimum gennemføre artikel 7, stk. 9, artikel 16, stk. 1-3, stk. 5 og stk. 7-8, samt bilag 1 i

DGSD.

Erhvervs- og vækstministeren skal ligeledes fastlægge nærmere regler om den orientering, som ind-

skyderne skal modtage, hvis et institut påtænker at fusionere m.v., samt regler om de betingelser der

skal opfyldes, før en indskyder kan overføre eller hæve indskud omkostningsfrit.

Til nr. 31 (§ 15 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen foreslås ophævet, som følge af at kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet ophæves.

Der er således udelukkende tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 32 (Overskriften til kapitel 6 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 33 (§ 16, stk. 1-4, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 16, stk. 1-4,

gennemfører artikel 8 i DGSD.

Det følger af

stk. 1,

at Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen, som udgangspunkt skal være

i stand til at foretage udbetalinger m.v., senest 7 arbejdsdage efter rekonstruktionsbehandlingens

eller konkursens indtræden. Hermed nedsættes den nuværende frist for udbetalinger på 20 arbejds-

dage. Garantiformuen skal være i stand til at kunne foretage denne udbetaling, uden at det er nød-

vendigt for en indskyder at rette henvendelse til Garantiformuen med sit krav. Dette indebærer ikke,

at Garantiformuen ikke kan rette henvendelse til en indskyder med henblik på at indsamle eller veri-

ficere de fornødne oplysninger til brug for udbetalingen. Reglerne medfører således ikke, at Garan-

tiformuens praksis for den praktiske behandling af udbetalinger ændres.

I visse særlige situationer kan Garantiformuen undlade at overholde fristen på 7 arbejdsdage. Disse

situationer fremgår af stk. 2 og stk. 3.

Det er fortsat en betingelse, at kravet er behørigt efterprøvet.

Udbetalinger skal som udgangspunkt tilbagebetales i den valuta kontoen står i.

Med forslagets

stk. 2

følger, at Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan forlænge fristen

med op til 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden, hvis det er

tvivlsomt, hvem indskuddet, midlerne eller værdipapirerne faktisk tilhører. Sådan en situation kan

eksempelvis være, hvor indskuddet tilhører en person, der ikke er anført som kontoindehaver, for

eksempel advokaters klientkonti, eller som ikke er eneste indehaver af en konto. Indskyderen eller

investoren skal være identificerbar.

Forslagets

stk. 3

oplister de situationer, hvor Garantiformuen kan udsætte en udbetaling efter stk. 1.

Bestemmelsen indeholder ikke en tidsfrist for Garantiformuens udbetaling, da det vil afhænge af

hvornår forholdene, der nødvendiggør en udsættelse, ophører. Bestemmelsen omfatter blandt andet

indskud og midler, som er genstand for en retstvist, indskud og midler som eksempelvis er indefros-

set af centralregeringer, indskud og midler, som skal udbetales af værtslandets indskudsgarantiord-

ning, da dette kan medføre forsinkelser på grund af værtslandets forhold, samt indskud eller midler,

hvor indskyderen er sigtet for en lovovertrædelse omhandlende hvidvask af penge. Derudover kan

Garantiformuen udsætte en udbetaling af de i § 9, stk. 3 og 4, oplistede indskud, såfremt det er

uklart, om et indskud er omfattet af den udvidede dækning. Garantiformuen kan ikke benytte denne

udsættelse, såfremt Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen har fastlagt praksis for, om et

givent indskud er omfattet af § 9, stk. 3 eller 4.

Med forslagets

stk. 4

fastslås, at Garantiformuen ikke foretager udbetalinger af indskud eller midler,

hvor der ikke har været transaktioner vedrørende det pågældende indskud eller de pågældende mid-

ler inden for de seneste 24 måneder. Transaktioner omfatter ikke rentetilskrivninger, men forudsæt-

ter en anden form for aktivitet vedrørende indskuddet eller midlerne. Det er ligeledes en betingelse,

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at indskuddets eller midlernes værdi skal være lavere end de administrative omkostninger, som Ga-

rantiformuen ville påtage sig i forbindelse med en udbetaling. Ved administrative omkostninger

forstås eksempelvis udgifter til frimærker eller overførselsgebyrer. De administrative omkostninger

omfatter ikke udgifter til aflønning af personale m.v., men skal relatere sig til selve udbetalingen.

Garantiformuen skal foretage udbetalinger af pensionsopsparingskonti uanset om betingelserne i 1

pkt., er opfyldt.

Til nr. 34 (§ 16, stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til ændringerne i

§ 16, stk. 5,

er en konsekvens af ophævelsen af Fonden og forslaget til §

16, stk. 1-4.

Til nr. 35 (§ 16, stk. 6, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 36 (§ 16, stk. 7, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 16, stk.

7, giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte nærmere reg-

ler om samarbejdet imellem Garantiformuen og andre indskudsgarantiordninger. Forslaget er en

konsekvens af, at DGSD indeholder en række nærmere bestemmelser om samarbejdet inden for

Den Europæiske Union, herunder regler om samarbejdet mellem indskudsgarantiordninger, udveks-

ling af oplysninger og udbetalinger på vegne af en filials hjemlands indskudsgarantiordning m.v.

Til nr. 37 (§ 17 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Ændringen til

§ 17

sker som følge af ophævelsen af Fonden og som følge af at kapitel 4 b i lov om

finansiel stabilitet ophæves. Der er således udelukkende tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 38 (Overskriften til kapitel 7 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 39 (§§ 18 og 19 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Da Garantiformuen ikke har en bestyrelse, forretningsorden eller vedtægter ophæves bestemmelser-

ne. Afviklings- og restruktureringsafdelingens værdiansættelsesråd foreslås også nedlagt.

Til nr. 40 (§ 20 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 12 i DGSD.

Rapporten skal indeholde en redegørelse for Garantiformuens aktiviteter det seneste år.

Med

stk. 2

foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for afgi-

velsen af Garantiformuens rapport om aktiviteterne i det forløbne år, herunder bestemmelser om,

hvorledes rapporten kan afgives som en integreret del af Finansiel Stabililtets årsrapport.

Forslaget til

stk. 3

gennemfører dele af artikel 4, stk. 10 og stk. 11, i DGSD.

Med forslaget til stk. 3 foreslås det, at Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen påser, at Ga-

rantiformuen foretager stresstest af dens systemer og processer. Formålet med stresstestene er

blandt andet at sikre, at Garantiformuen kan udbetale dækkede indskud m.v. inden for den fastsatte

frist. Derudover skal testene udføres med henblik på at vurdere Garantiformuens modstandsdygtig-

hed. Finansiel Stabilitet må på vegne af Garantiformuen udelukkende anvende oplysninger, der er

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendige for at gennemføre testene, og må ikke opbevare oplysningerne længere, end det er nød-

vendigt af hensyn til de foretagne test.

EBA skal mindst hvert femte år gennemføre en peer review-undersøgelse efter artikel 30 i forord-

ning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed.

Finansiel Stabilitets stresstest af Garantiformuen skal foretages i overensstemmelse med eventuelle

retningslinjer mv., som EBA udsteder på dette område.

Finansiel Stabilitet skal foretage en stresstest mindst hvert tredje år. Stresstest kan foretages oftere

end hvert tredje år, hvis Finansiel Stabilitets bestyrelse eller erhvervs- og vækstministeren skønner,

at det er nødvendigt. Det kan for eksempel skønnes nødvendigt, hvis en finansiel krise medfører et

øget pres på Garantiformuen. Den første stresstest skal finde sted senest den 3. juli 2017.

Til nr. 41 (§ 21 a, stk. 3 og 4, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget til

§ 21 a, stk. 3,

gennemfører artikel 1, stk. 2, litra b, jf. artikel 4, stk. 2, i DGSD.

Forslaget præciserer, at en frivillig ordning kan anmode om at blive officielt anerkendt, såfremt

ordningen opfylder samtlige krav i loven.

Det er erhvervs- og vækstministern, der vurderer, om den frivillige ordning kan officielt anerken-

des.

Forslaget til

§ 21 a, stk. 4,

gennemfører artikel 1, stk. 3, i DGSD.

Frivillige ordninger er som udgangspunkt ikke underlagt loven herunder bestemmelserne om an-

meldelsespligt, som følger af de gældende §§ 21 a-21 c. Fremadrettet vil en frivillig ordning skulle

sikre, at dens medlemsinstitutter ikke benytter medlemskabet af ordningen i reklameøjemed på an-

den måde, end hvad der fremgår af regler udstedt i medfør af det foreslåede § 15, stk. 3, for så vidt

angår de bestemmelser i bekendtgørelsen, som gennemfører artikel 16, stk. 5. Den frivillige ordning

skal ligeledes sikre, at indskydere og investorer orienteres, hvis et institut udtræder eller ekskluderes

fra ordningen, hvilket skal ske i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af det foreslåede §

15, stk. 3, for så vidt angår de bestemmelser i bekendtgørelsen, som gennemfører artikel 16, stk. 7, i

DGSD.

En frivillig ordning, skal have tilstrækkelig med finansielle midler eller andre finansieringsmulig-

heder til at opfylde sine forpligtelser.

Til nr. 42 (§ 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 43 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden, samt Finansiel Stabilitets administration af

Garantiformuen. Fremadrettet vil erhvervs- og vækstministeren og Finansiel Stabilitet således være

berettigede til at forlange alle nødvendige oplysninger på vegne af Garantiformuen.

Til nr. 44 (Kapitel 8 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden. Finansiel Stabilitet skal fremadrettet admini-

strere Garantiformuen, og er som følge heraf underlagt de tavshedsbestemmelser, der gælder for

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiel Stabilitet. Det samme gør sig gældende for eventuelle tredjemænd, som under udøvelsen

af deres hverv er blevet bekendt med oplysninger omfattet af Finansiel Stabilitets tavshedspligt.

Til nr. 45 (§ 22 b, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden, samt Finansiel Stabilitets omdannelse fra et

A/S til en statslig offentlig virksomhed.

Til nr. 46 (§ 23, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden, samt Finansiel Stabilitets omdannelse fra et

A/S til en statslig offentlig virksomhed.

Til nr. 47 (§ 23, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 48 (§ 23 b, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.

Til nr. 49 (§ 23 b, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning)

Bemyndigelser til udstedelse af regler i medfør af lov gives generelt til erhvervs- og vækstministe-

ren.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 58 o i lov om værdipapirhandel m.v.)

Bestemmelsen gennemfører artikel 118 i BRRD.

Med den foreslåede bestemmelse vil værdipapirhandelslovens bestemmelser omkring aftaler om

finansiel sikkerhedsstillelse ikke finde anvendelse, i de situationer hvor Finansiel Stabilitet iværk-

sætter foranstaltninger som afvikling, gældsnedskrivning af kapitalinstrumenter samt gør brug af

afviklingsbeføjelser i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-

der.

Når en afviklingsmyndighed iværksætter foranstaltninger som afvikling, gældsnedskrivning af kapi-

talinstrumenter samt gør brug af afviklingsbeføjelser i henhold til lov om restrukturering og afvik-

ling af visse finansielle virksomheder, skal flere af værdipapirhandelslovens bestemmelser omkring

aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse ikke finde anvendelse.

I henhold til BRRD drejer det sig om bestemmelserne i collateral-direktivets artikel 4-7, som er

gennemført i § 58 j i lov om værdipapirhandel m.v., der gennemfører artikel 4, § 58 g, der gennem-

fører artikel 5, § 58 k., der gennemfører artikel 6 og § 58 h, der gennemfører artikel 7.

Det betyder, at i de tilfælde hvor der iværksættes afvikling, gældsnedskrivning af kapitalinstrumen-

ter samt anvendes afviklingsbeføjelser i henhold til i lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, kan dette ikke begrunde en realisation af sikkerhed i henhold til en aftale

om finansiel sikkerhedsstillelse. Endvidere finder reglerne i § 58 g, om brugsret ikke anvendelse, og

det er ikke muligt at gøre en forpligtelse til genstand for netting ved slutafregning, jf. § 58 h, og §

58 k.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 5

Det foreslås i stk.

at loven træder i kraft den 1. juni 2015.

Med forslaget til

stk. 2,

udsættes gennemførslen af DGSD artikel 13, stk. 1 i DGSD til 11. januar

2016. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finansiel Stabilitet har det fornødne datagrundlag

til at beregne bidrag til Garantiformuen, som beregnes på baggrund af data fra 2015.

Af forslaget til stk.

fremgår det, at restruktureringsafdelingen skal opretholde tabskautioner over

for Finansiel Stabilitet, som er stillet i overensstemmelse med bankpakke III, den gældende § 2 a.

Afdelingen skal opretholde disse tabskautioner ind til Finansiel Stabilitet har afsluttet afviklingen af

de relevante institutter. Garantifondens afviklings- og restruktureringsafdeling har udstedt tabskau-

tioner til Finansiel Stabilitet vedrørende afvikling i Amagerbanken af 2011, Fjordbank Mors af

2011, Max Bank af 2011 og Sparbank Østjylland af 2012.

Med forslaget til

stk. 4,

foreslås indført en overgangsordning, for de indskud som tidligere var helt

eller delvist dækket af Fonden, men som ikke længere dækkes helt eller delvist. Det er en betingel-

se, at indskuddene er indbetalt inden den 2. juli 2014. Forslaget gennemfører artikel 19, stk. 1 i

DGSD.

Bestemmelsen er kun relevant i de tilfælde, hvor indskuddene har en udløbsdato, altså eksempelvis

tidsbundne indskud, så som eksempelvis børneopsparinger, eller indskud, hvor en overførsel af ind-

skuddet medfører, at indskuddet ikke længere vil være underlagt en særlig beskyttelse. Dette kan

eksempelvis være indskud deponeret i henhold til deponeringsloven, indskud på skifteretskonti eller

advokaters klientkonti. Strukturerede indlån og puljeindlån, som efter en konkret vurdering af pro-

duktets konstruktion ikke længere dækkes af Garantiformuen, vil ligeledes være omfattet.

Indskud indsat efter den 2. juli 2014 vil fra denne lovs ikrafttræden være underlagt dækning efter

denne lov jf. dog forslaget til stk. 5.

Med forslaget til

stk. 5

foreslås, at indskud, der er indbetalt i perioden imellem den 2. juli 2014 og

denne lovs ikrafttræden, dækkes efter denne lovs bestemmelser fra det tidspunkt, hvor indskuddet

bliver tilgængeligt for indskyderen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at indskuddet dækkes i et

tilsvarende omfang, som indskyderen forventede, da beløbet blev indsat. Dækningen efter forslaget

til denne lov begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor indskyderen opnår den faktiske råderet over

indskuddet. Det vil sige, at sker der eksempelvis løbende udbetalinger, er det først fra dette tids-

punkt, at dækningen efter forslaget til denne lov, finder anvendelse. For indskud og låneprovenuer i

forbindelse med nybyggeri gælder overgangsordningen dog i maksimum 2 år fra tidspunktet for

beløbets indsættelse. Dette er en konsekvens af, at indskud og låneprovenuer i forbindelse med ny-

byggeri ikke skal stilles bedre end efter gældende ret.

Derudover har forslaget til stk. 5, til formål at beskytte indskydere, hvis indskud er indbetalt i peri-

oden imellem den 2. juli 2014, og som tidligere var dækket af Fonden, men som følge af indsnæv-

ringen af indskudsbegrebet i DGSD ikke længere vil være omfattet af Garantiformuens dækning.

Sådanne indskud vil ifølge forslaget være dækket ind til den dag, hvor indskyderen kan råde over

indskuddet, altså eksempelvis ved et tidsbundens indskuds udløb. Denne overgangsordning omfat-

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter eksempelvis strukturerede indlån og puljeindlån af frie midler og børneopsparinger, såfremt dis-

se ikke længere dækkes, som følge af produkternes konstruktion.

I medfør af det foreslåede

stk. 6

sker Garantiformuens overtagelse af Garantifondens hidtil drevne

virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med virkning fra

den 1. januar 2015.

Med forslaget til

stk. 7

foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter ikrafttræden af ændrin-

gerne i lov om finansiel stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestem-

melserne træder i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.

143