PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 188
Offentligt

REDEGØRELSE OM ERHVERVS-

FREMME OG STØTTE 2015

1. SAMMENFATNING

I den årlige redegørelse om erhvervsfremme og støtte gives et overblik over niveauet og

sammensætningen af dansk erhvervsfremme og støtte. Det er ordninger, der skal frem-

me vækst, produktivitet, vedvarende energi, erhvervsudvikling, forskning m.m.

I 2015 forventes den statslige erhvervsfremme og støtte at udgøre 24,3 mia. kr.

, jf. figur

1. Heraf udgør udgifter via finansloven 6,9 mia. kr., mens udgifter via skattesystemet ud-

gør 11,6 mia. kr. Den del af udgifterne via PSO-systemet, som finansieres gennem op-

krævning af en særlig PSO-tarif hos husholdninger og virksomheder, forventes at udgøre

5,8 mia. kr. i 2015. Dertil finansieres godt 1 mia. kr. af udgifterne til PSO-støtten nu via

finansloven.

EU-støtten til Danmark udgør ca. 10,7 mia. kr., mens de regionale og kommunale udgif-

ter til erhvervsfremme og støtte udgør 1,5 mia. kr. De samlede udgifter til erhvervsfrem-

me og støtte kan således opgøres til i størrelsesordenen 36 mia. kr.

Figur 1. Erhvervsfremme og støtte – statslig, EU, kommunal og regional

Mia. kr.

Statslig

(2015)

(2013)

Kommuner og regioner

(2015)

Via

skatte-

systemet

Mia. kr.

24,3

Via PSO-

systemet

Via

finansloven

10,7

1,5

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk, EU Budget 2013 Financial Report, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den statslige erhvervsfremme og støtte i 2015 er ca. 0,4 mia. kr. lavere end i 2014 (målt

i 2015-priser). Faldet fra 2014 til 2015 skyldes især, at skatteudgifterne forventes at falde

med 1 mia. kr. Det skyldes blandt andet BoligJobordningens ophør med virkning fra 1.

Redaktionen af

Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015

er afsluttet den 24. marts 2015. Der anvendes

Energinet.dk’s skøn fra februar 2015 for PSO-tilskud i 2015. Ved PSO-tilskud menes ”udgifter til PSO-tilskud” og

skal ikke forveksles med tilskudssatsen. Tallene i redegørelsen svarer ikke nødvendigvis overens med tilsynela-

dende sammenlignelige tal i sidste års redegørelse, da der fx kan være forskel på, hvad der er bevilget og faktisk

anvendt til et initiativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

januar 2015, som isoleret reducerer skatteudgiften med 1,7 mia. kr., men samtidig er der

stigninger i skatteudgiften til forskere og nøglemedarbejdere samt skatteudgiften til var-

meproducenter, der anvender biobrændsel.

Bevillingerne til erhvervsfremme og støtte via finansloven er steget med 1,6 mia. kr. i

2015 (målt i 2015-priser). Det skyldes, at finansieringen af en del af den vedvarende

energi er omlagt fra at være betalt via opkrævning af PSO-tariffen hos elforbrugerne til at

blive finansieret via finansloven. Af andre ændringer siden sidste år er desuden øgede

lånemuligheder for iværksættere, en ny grøn innovationspulje m.m.

Hvis der ses bort fra, at en del af finansieringen af PSO-tilskuddene er omlagt, forventes

støtten til vedvarende energi mv. at stige med 0,1 mia. kr. fra 2014 til 2015 (målt i 2015-

priser). Stigningen skyldes på den ene side lavere markedspriser på elektricitet, hvilket

betyder stigende tilskud – og på den anden side en lidt højere støtteberettiget el-

produktion.

Set i forhold til BNP udgør den statslige erhvervsfremme og støtte 1,2 pct. i 2015, jf. figur

2. Det er et mindre fald fra 1,3 pct. af BNP i 2014.

Siden 2000 er erhvervsfremme og støtte via finansloven faldet fra at udgøre 0,5 pct. af

BNP til 0,4 pct. af BNP i 2015. Udgifterne via skattesystemet er ligeledes faldet og er

med BoligJobordningens ophør nået det laveste niveau, som andel af BNP, siden 1996.

Stigningen i den statslige erhvervsfremme og støtte i 2009 skyldes dels det store fald i

BNP på grund af finanskrisen, dels iværksættelsen af en række kriseinitiativer, der løfte-

de den samlede erhvervsfremme og støtte. De senere års stigende andel hænger sam-

men med øgede PSO-tilskud.

Figur 2. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte, 2000-2015

Pct. af BNP

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

Pct. af

BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,4

0,2

0,0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Via skattesystemet

Via finansloven

Via PSO-systemet

0,4

0,2

0,0

Anm.: Der er et databrud i 2012, hvor en række skatteudgifter er genberegnet. Fra 2015 finansieres en del af PSO-tilskuddene via

finansloven.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk samt egne beregninger.

Sammensætningen af erhvervsfremme og støtte har ændret sig i de senere år. Der er i

stigende grad fokus på grøn omstilling og vedvarende energi og i mindre grad på generel

erhvervsfremme, jf. figur 3.

I 2011 udgjorde støtten til grøn omstilling 37 pct. af den samlede erhvervsfremme og

støtte. I 2015 forventes andelen at være vokset til 54 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3. Statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder

2011

22 pct.

2015

13 pct.

2 pct.

7 pct.

37 pct.

2 pct.

54 pct.

8 pct

11 pct.

8 pct.

16 pct.

19 pct.

Grøn omstilling

Kulturstøtte

Erhvervsrettet udviklingsbistand

Innovation mv.

Global markedsføring mv.

Øvrige

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk samt egne beregninger.

Erhvervsfremme er generelt begrundet i et ønske om at fremme vækst, produktivitet,

vedvarende energi, forskning m.m. Det kan være i situationer, hvor markedskræfterne

ikke fører til den bedste samfundsmæssige anvendelse af ressourcerne, og hvor offentlig

indblanding kan afhjælpe eventuelle markedsfejl. Der kan også være situationer, hvor en

enkelt virksomheds aktivitet kan have negativ eller positiv afledt effekt for andre virksom-

heder, dvs. såkaldte eksternaliteter.

Afgrænsningen af den statslige erhvervsfremme og støtte er beskrevet i særskilt bilag.

Hvert år gennemgås samtlige nye og gamle ordninger med henblik på at vurdere, om der

er tale om ordninger, der skal indgå i redegørelsen.

Støtte via EU-systemet, kommuner og regioner er omtalt i sidste afsnit af redegørelsen.

2. STATSLIG ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ OMRÅDER

Den statslige erhvervsfremme og støtte er i tabel 1 opdelt på seks områder, der angiver,

hvad ordningerne er rettet mod.

Grøn omstilling

udgør 13,2 mia. kr. i 2015, svarende til 54 pct. af den samlede er-

hvervsfremme og støtte. Mere end halvdelen af denne udgift er PSO-tilskud til miljøven-

lig elproduktion, vedvarende energi mv. og fra 2014 tilskud til opgradering af biogas.

Innovation mv.

udgør 3,9 mia. kr. svarende til 16 pct. af den samlede erhvervsfremme

og støtte. Det er ordninger, som har fokus på at styrke forskning, innovation, uddannelse

og iværksætteri. En del af ordningerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet er i

2014 blevet samlet under Innovationsfonden, som har til formål at sikre, at de offentlige

investeringer i forskning og udvikling i øget omfang bidrager til løsninger på samfundsud-

fordringer og til at skabe vækst og beskæftigelse.

Kulturstøtte

udgør 1,9 mia. kr. svarende til 8 pct. af den samlede erhvervsfremme og

støtte. Under kulturstøtte hører blandt andet støtte til medier, der beløber sig til 1,5 mia.

kr., inkl. 0-moms. Mediestøtten blev omlagt pr. 1. januar 2014, og den nye ordning består

fremover af tre former for støtte, herunder produktionsstøtte, støtte til innovation og sa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

neringsstøtte. Med omlægningen kan både trykte og skrevne internetbaserede nyheds-

medier få støtte.

Global markedsføring mv.

udgør 1,6 mia. kr. svarende til 7 pct. af den samlede er-

hvervsfremme og støtte. Ordningerne er rettet mod eksportfremme, turisme og ordninger,

som er begrundet i at sikre, at virksomheder i Danmark har samme rammevilkår som i

udlandet. Det gælder eksempelvis DIS-ordningen.

Erhvervsrettet udviklingsbistand

udgør 0,5 mia. kr. svarende til 2 pct. af den samlede

erhvervsfremme og støtte. Den erhvervsrettede udviklingsbistand er rettet mod at ind-

drage danske virksomheder i udviklingsbistanden.

Øvrige

udgør 3,1 mia. kr. svarende til 13 pct. af den samlede erhvervsfremme og støtte.

BoligJobordningen er ophørt i 2015.

Alle de enkelte erhvervsfremme- og støtteordninger er beskrevet i særskilt bilag.

Tabel 1. Samlet statslig erhvervsfremme og støtte fordelt på områder, 2015

Mia. kr.

Grøn omstilling

Ordninger rettet mod miljø, klima og natur. Fx ordninger, som

støtter innovation og udvikling i primært landbrug samt økolo-

gitilskud, tilskud til vedvarende energi, herunder PSO.

Innovation og iværksætteri mv.

Ordninger med fokus på at styrke uddannelse, forskning, inno-

vation samt iværksætteri generelt. Fx tværgående ordninger

på forskningsrammen og lempelige skatteregler for udenland-

ske forskere og nøglemedarbejdere.

Kulturstøtte

Ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte. Fx film-

tilskud, tilskud til udgivelse af dagblade og nulmoms på aviser.

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordnin-

ger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder i

Danmark og virksomheder i udlandet. Fx generel eksportfrem-

me, VisitDenmark, proceslempelser og DIS-ordningen.

Erhvervsrettet udviklingsbistand

Erhvervsrettede ordninger på udlandsrammen – dvs. Danida

Business Partnership og Danida Business Finance.

Øvrige

Andre støtteordninger er blandt andet rettet mod enkelte bran-

cher. Fx lempelig beskatning af landbrugets produktionsjord,

momsfritaget persontransport, og registreringsafgift vedrøren-

de totalskadede biler.

I alt

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk samt egne beregninger.

Pct.

13,2

3,9

1,9

1,6

0,5

3,1

24,3

100

Anm.: Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende.

3. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA FINANSLOVEN FOR-

DELT PÅ MINISTEROMRÅDER

Erhvervsfremme og støtte via finansloven, dvs. eksklusive PSO-tilskud og skatteudgifter,

forventes at udgøre 6,9 mia. kr. i 2015. Fordeles udgifterne på ministerområder, er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der har det højeste niveau for udgifter til er-

hvervsfremme og støtte i 2015 efter, at udgifterne er steget med knap1,7 mia. kr. fra

2012 til 2015, målt i faste priser, jf. figur 4. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ud-

giftsløft skyldes omlægningen af en del af finansieringen af den vedvarende energi mv.,

som hidtil udelukkende har været finansieret via PSO-tariffen. Dertil kommer en række

nye ordninger, som blev vedtaget med henholdsvis

Aftale om dansk energipolitik

fra

marts 2012 og

Aftale om en vækstpakke 2014.

Det er fx investeringstilskud til virksom-

heders omstilling til vedvarende energi eller til fjernvarme i virksomhedernes produkti-

onsprocesser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har det næsthøjeste niveau. Udgifterne har ligget

relativt stabilt siden 2012 på omkring 1,5 mia. kr.

På Udenrigsministeriets område har udgifterne ligget stort set uændret i perioden. I 2015

er omkostningerne for danske virksomheder ved delegationsrejser til udviklingslande

udskilt i en selvstændig ordning under Danidas erhvervsindsatser, Danida Business

Delegations.

På Erhvervs- og Vækstministeriets samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

områder ses de største procentvise fald siden 2012. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område blev reduceret med ca. 30 pct. i perioden 2012-2014, men udgifterne

er steget lidt i 2015 som følge af igangsættelse af to forskellige initiativer til fremme og

støtte af økologi.

Udgifterne på Erhvervs- og Vækstministeriets område blev næsten halveret i perioden

2012-2013 fra ca. 820 mio. kr. til ca. 440 mio. kr. i 2015-priser, som følge af blandt andet

en reduktion og omlægning af Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

(Fornyelsesfonden) til Markedsmodningsfonden. I 2015 er udgifterne steget med ca. 140

mio. kr. primært som følge af forbedrede lånemuligheder for iværksættere. Der er såle-

des bevilliget 50 mio. kr. ekstra til små vækstkautioner og 45 mio. kr. til vækstlån til

iværksættere. Desuden er der afsat 25 mio. kr. i 2015 til oprettelsen af Danmarks Grøn-

ne Investeringsfond, hvor virksomheder kan søge fonden om medfinansiering af grønne

projekter. Fonden vil blive administreret i regi af Vækstfonden.

Figur 4. Erhvervsfremme og støtte via finansloven fordelt på ministerområder,

2012-2015

Mia. kr. (faste priser)

2,5

2,0

Mia. kr. (faste priser)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,5

1,0

0,5

0,0

KEBMIN UFM

KUM

2012

FVM

EVM

2013

MIM

2014

MBBL

2015

ØIM MBLIS

Anm.: UFM er Uddannelses- og Forskningsministeriet, KEBMIN er Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, UM er Udenrigsministeriet,

KUM er Kulturministeriet, FVM er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EVM er Erhvervs- og Vækstministeriet, MIM

er Miljøministeriet, BM er Beskæftigelsesministeriet, MBBL er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ØIM er Økonomi- og

Indenrigsministeriet og MBLIS er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Udgifterne på Miljøministeri-

ets område ville i 2012 have været på godt 200 mio. kr, men på grund af ekstraordinære annullationer ses de ikke. PSO-tilskud

og skatteudgifter indgår ikke i figuren.

Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. PSO-TILSKUD

De stigende udgifter til grøn omstilling skyldes primært voksende tilskud til vindmølle-

elektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. som hidtil udelukkende har

været finansieret via PSO-tariffen. Disse tilskud forventes i år at udgøre 6,8 mia. kr.

inklusive den del, der finansieres via finansloven (godt 1 mia. kr.).

I perioden 2012-2014 er tilskuddene steget til mere end det dobbelte af, hvad de var i

00’erne målt i faste priser, jf. figur 5. Stigningen skyldes dels udviklingen i elprisen dels

udbygningen med de to havvindmølleparker; Rødsand 2 syd for Lolland, som blev taget i

brug i oktober 2010, og Anholt Vindmøllepark, som blev åbnet i september 2013.

Derudover viser tilskuddene i hele perioden 2000-2015 relativt store udsving fra år til år

som varierer med bl.a. elprisen. Som følge af lavere energipriser i 2009 end i 2008 tre-

dobledes PSO-tilskuddet i 2009 i forhold til 2008. De lave elpriser i 2009 skyldes blandt

andet, at krisen reducerede efterspørgslen efter el.

Med

Aftale om en vækstpakke 2014

er der gennemført lempelser af PSO med samlet

set godt 13 mia. kr. frem mod 2020. Lempelserne finansieres via finansloven. Det med-

fører blandt andet, at erhvervslivets PSO-betaling for elektricitet nedsættes, og der indfø-

res et tilskud til PSO for el-intensive virksomheder.

I en kortvarig periode fra december 2013 til december 2014 blev støtte til ejere af anlæg,

der leverer opgraderet biogas til naturgasnettet samt til ejere af anlæg, der renser biogas

til bygasnettet også finansieret via en PSO-tarif. Men denne PSO-tarif på gas er afskaffet,

og støtten bliver fremover dækket via finansloven.

Figur 5. Tilskud til vindmølleelektricitet, VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker

mv. (PSO-tilskud)

Mia. kr. (faste priser)

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Via PSO-systemet

Via finansloven

Anm.: PSO-tilskud er tilskud til vedvarende energi mv., som indtil 2015 er finansieret gennem opkrævning af et særligt gebyr hos

elforbrugerne (Public Service Obligation) og fra 2015 også via finansloven. Tal for PSO-tilskud for 2015 bygger blandt andet på

Energinet.dk’s prognose. Tilskud til biogas indgår ikke. PSO-systemet indførtes fra 2000 som en del af el-reformen fra 1999.

Kilde: Energinet.dk samt egne beregninger

5. ERHVERVSFREMME OG STØTTE PÅ HOVEDKATEGORIER

Erhvervsfremme- og støtteordningerne er nedenfor opdelt på to kategorier: Erhvervsord-

ninger og andre ordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsordninger

dækker over ordninger, der har til formål at fremme vækst, produk-

tivitet og erhvervsudvikling. Det kan fx være tiltag, som er rettet mod at øge videnspred-

ning, innovation, markedsmodning samt eksport- og finansieringstiltag. Det er også mere

generelle kompensationsordninger for erhvervslivet. Ligeledes ligger offentlige erhvervs-

fremmeaktiviteter, som Invest in Denmark og VisitDenmark, under erhvervsordningerne,

jf. tabel 2.

Andre ordninger

dækker over ordninger, hvor formålet er at støtte fx vedvarende energi,

miljøforanstaltninger, kulturstøtte og udviklingsbistand m.m.

Erhvervsordningerne udgør godt 30 pct. af udgifterne, svarende til 7,3 mia. kr., mens

andre ordninger udgør knap 70 pct. svarende til 17,0 mia. kr., jf. tabel 2 og tabel 3.

Tabel 2. Erhvervsordninger fordelt på områder, 2015

Ordninger, der i 2015 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen

Mio. kr.

Grøn Omstilling

Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling

Udviklings- og forskningsaktiviteter inden for fødevaresektoren, GUDP

Udvikling i primært jordbrug

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP

Innovation og iværksætteri mv.

Forsøg og forskningsaktivitet

Forskere og nøglemedarbejdere

Innovationsfonden (Teknologiudvikling og Innovation)

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Medfinansiering af innovationsmiljøer

IT-software

Markedsmodningsfonden

Vækstkaution

Innovationsnetværk

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

DIS-eksemption

Eksport- og investeringsfremme mv.

VisitDenmark

Tonnagebeskatning prisindeksering

Øvrige

Grundværdi, produktionsjord

Sygeforsikring for mindre private arbejdsgivere

Andelsselskaber

Strukturforanstaltninger mv. indenfor fiskerisektoren

Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring

Sygeforsikring for selvstændige

I alt

967

375

210

119

3.933

892

773

762

327

301

217

158

130

1.252

683

253

113

105

1.139

630

7.290

Anm.: Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering af, hvilken kategori der er mest dækkende.

”I alt” dækker over de samlede udgifter inden for hvert område og er altså ikke summen af de ordninger, som er nævnt. Kun

ordninger, der i 2015 overstiger et beløb på 50 mio. kr., er medtaget i tabellen. Ordninger, som betales af bidrag fra bran-

chen (fx apotekerordningen samt produktions- og promillefondene), er ikke medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis

summer skyldes afrunding.

1) Foreløbige tal. Beregningerne af præmiebidrag for 2015 er opgjort på grundlag heraf.

Kilde: Finansministeriet og Skatteministeriet samt egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Andre ordninger fordelt på områder, 2015

Ordninger, der i 2015 overstiger 50 mio. kr., er medtaget i tabellen

Mio. kr.

Grøn omstilling

Vedvarende energi – biobrændsel

Tilskud til vindmølleelektricitet (PSO-tilskud)

Tilskud til VE-anlæg, decentrale kraftvarmeværker mv. (PSO-tilskud)

Vedvarende energi til proces

Tilskud til opgradering af biogas

Industriel kraftvarme

Vedvarende energianlæg (vindmøller mv.)

Global markedsføring og internationale rammevilkår mv.

Lempelse af energiafgift til div. processer

Spildevandsafgift

Kulturstøtte

Aviser og blade – nulmoms

Trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede medier

Tilskud til udvikling, produktion og formidling af spillefilm

Afskrivning på kunstkøb

Erhvervsrettet udviklingsbistand

Danida Business Finance

Danida Business Partnerships

Øvrige

Færgers energiforbrug

Persontransport – momsfritagelse

Registreringsafgiften – totalskadede biler

Frikørselsordning for taxaer

Flys energiforbrug

Fondes bundfradrag

I alt

12.233

4.193

3.948

2.887

341

175

153

102

378

257

1.942

1.151

376

175

502

254

228

1.993

630

525

329

242

116

17.049

Anm.: Tal for PSO-tilskud er budgetskøn. Fordelingen på de forskellige områder er baseret på en konkret vurdering

af, hvilken kategori der er mest dækkende. ”I alt” dækker over de samlede udgifter inden for hvert formål og er altså

ikke summen af de største ordninger, som er nævnt. Kun ordninger, der overstiger et beløb på 50 mio. kr. i 2015, er

medtaget i tabellen. At tallene ikke nødvendigvis summer skyldes afrunding. PSO-tilskud er tilskud til miljøvenlig

elproduktion, som finansieres gennem opkrævning af en særlig tarif hos elforbrugerne (Public Service Obligation) og

via finansloven.

Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet, Energinet.dk samt egne beregninger.

Ordninger via finansloven er ordninger, som kan ses direkte på finansloven. De forhand-

les årligt i Folketinget og er dermed en relativ synlig støtte

Ordninger via skattesystemet (skatteudgifter) skyldes, at et antal virksomheder har en

lempeligere beskatning end, hvad lovgivningen generelt pålægger. Det kan fx være i

form af særligt lave skatte-, moms- eller afgiftssatser, skattefritagelse for særlige aktivite-

ter, fordelagtige afskrivningsregler, eller fordi virksomhederne har et særligt fradrag.

Skatteudgifterne er primært beregnede størrelser.

Statens mistede indtægter som følge af, at man har valgt at begunstige visse aktiviteter

eller sektorer med en lempeligere beskatning end den almindeligt gældende, beregnes

af Skatteministeriet efter ”tabt provenu metoden”. Derved opgøres de umiddelbare skat-

teindtægter, som det offentlige ville have fået, hvis skatteudgiften blev fjernet. Metoden

tager ikke hensyn til, at virksomheder eller personer i nogle tilfælde kan ændre adfærd,

hvis en særlig begunstigelse i skattesystemet afskaffes eller reduceres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skønnet over den enkelte skatteudgift tager heller ikke højde for afledte virkninger på

andre skatte- og/eller afgiftskonti (tilbageløb).

Da tilbageløb og adfærd ikke indgår i skønnet, betyder det, at den beregnede udgift for

de enkelte ordninger som hovedregel ikke svarer til det provenu, som staten alternativt

kan anvende til andre tiltag, hvis skatteudgiften fjernes. Der pågår en større revision af

skatteudgifterne i Skatteministeriet.

Udgifterne til erhvervsordningerne fordeler sig stort ligeligt mellem finansloven og skatte-

systemet, mens udgifterne til andre ordninger primært sker via skattesystemet.

6. ERHVERVSFREMME OG STØTTE VIA EU, KOMMUNER OG

REGIONER

Udover den statslige erhvervsfremme og støtte, som Folketinget har direkte indflydelse

på via finanslove, skattelovgivning eller anden dansk lovgivning, afholder henholdsvis

kommuner og regioner samt EU også udgifter til erhvervsfremme og støtte.

EU-støtten til Danmark udgjorde 10,7 mia. kr. i 2013. Heraf udgjorde støtten til landbrug,

fiskeri og miljø den største del med 7,8 mia. kr. svarende til 73 pct., jf. figur 6. Landbrugs-

støtten udgør hovedparten heraf. Den direkte landbrugsstøtte er i 2013 på 6,9 mia. kr.

Knap en femtedel af EU-støtten anvendes til forskningsprogrammer, innovation og

iværksætteri mv., og 0,5 mia. kr. går til områder via Social- og Regionalfonden, svarende

til 5 pct.

Den øvrige del dækker omkostninger til administration samt en række mindre initiativer

inden for kultur, sundhed og forbrugerrettigheder mv.

Figur 6. Fordeling af EU-støtte til Danmark, 2013

Regional-

udvikling

m.v.

5 pct.

Innovation ,

iværksætteri

m.v.

18 pct.

Øvrige

4 pct.

Landbrug,

fiskeri og

miljø

73 pct.

Anm.: Regional- og socialfondsmidler indgår i EU-støtten. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis.

Kilde: EU Budget 2013 Financial Report, november 2014.

De regionale og kommunale udgifter til erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter for-

ventes at beløbe sig til 1,5 mia. kr. i 2015. Heraf afholder kommunerne ca. 1 mia. kr. og

regionerne ca. 0,5 mia. kr. Udgifterne går blandt andet til at fremme vækst i det lokale

erhvervsliv, herunder i nye virksomheder, gennem initiativer igangsat af de fem vækstfo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ra. Initiativerne bliver blandt andet understøttet af den lokale erhvervsservice og de regi-

onale væksthuse. En fjerdedel af udgifterne bruges til at fremme turisme i kommuner og

regioner.

Der kan være forskel på, hvordan kommunerne konterer udgifterne hertil, da erhvervs-

fremmeaktiviteterne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner. Opgørelsen er

derfor behæftet med usikkerhed.

Figur 7. Regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling, 2015

Yder- og

landdistriks-

områder

3 pct.

Øvrige

3 pct.

Innovation,

iværksætteri

m.v.

36 pct.

Turisme

26 pct.

Vækstfora

32 pct.

Anm.: Opgørelse af de regionale og kommunale nettoudgifter til erhvervsudvikling er eksklusive midler fra EU-strukturfonde, som

udgør en del af hhv. erhvervsfremme og støtte via EU.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.