PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Midtvejsevaluering af

Markedsmodningsfonden

Rapport 1 – Effekter og merværdi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Forord ...................................................................................................................... 3

Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1 ..................................................................... 4

Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter ................................................. 8

2.1

2.2

2.3

Om fonden .......................................................................................................................... 8

Projektporteføljen............................................................................................................. 11

Forventede effekter .......................................................................................................... 14

Kapitel 3. Projektadditionalitet ............................................................................... 15

3.1

3.2

3.3

Rolle i det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem ............................................. 15

Direkte værdiskabelse....................................................................................................... 18

Afledt værdiskabelse......................................................................................................... 26

Kapitel 4. Samfundsøkonomiske effekter ................................................................ 30

4.1

4.2

4.3

4.4

Effekter på jobskabelsen i de medfinansierede virksomheder ........................................ 30

Samfundsøkonomiske effekter på kort sigt ...................................................................... 32

Samfundsøkonomisker effekter på længere sigt .............................................................. 34

Afrunding .......................................................................................................................... 40

Bilag. Metode og datagrundlag ............................................................................... 42

Interview med projektholdere og andre aktører ........................................................................ 42

Spørgeskemaundersøgelse ......................................................................................................... 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Markedsmodningsfonden bidrager med medfinansiering til, at danske virksomheder kan over-

vinde markedsbarrierer, så flere innovative produkter og serviceydelser kommer fra udviklings-

fasen og ud på markedet. Til gavn for væksten og velstanden i Danmark.

Der er afsat 135 mio. kr. til Markedsmodningsfonden per år fra 2013 til 2015 som resultat af en

politisk aftale fra 2012 mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Venstre og Konservative. Her blev den tidligere Fornyelsesfond omlagt til Markedsmodningsfon-

den (herefter samlet ”fonden”) som led i at fokusere og forenkle det danske innovationssystem.

IRIS Group har i et samarbejde med Copenhagen Economics gennemført denne midtvejsevalu-

ering af Markedsmodningsfonden.

Midtvejsevalueringen fokuserer alene på fondens indsatsområde vedrørende markedsmodning

gennem medfinansiering til private virksomheder, som ca. 86 procent af fondens hidtil uddelte

midler er blevet anvendt til ultimo 2014. De to øvrige indsatsområder, ”Innovative Offentlige

Indkøb” og ”Erhvervspartnerskaber”, indgår således ikke i midtvejsevalueringen. Derudover om-

fatter evalueringen de markedsmodningsprojekter, som Fornyelsesfonden har medfinansieret

fra 2010 til 2012.

Den samlede midtvejsevaluering består af to rapporter med følgende overordnede formål:



Rapport 1. Effekter og merværdi:

Afdækker projekternes forventede effekter og doku-

menterer den hidtil skabte merværdi både på virksomheds- og samfundsniveau. Rap-

port 1 er færdiggjort i februar 2015.

Rapport 2. Anbefalinger til øget værdiskabelse:

Tilvejebringer dybdegående viden om

projektporteføljen og virksomhedernes projektforløb samt opstiller anbefalinger til,

hvordan fonden fremadrettet kan opnå endnu større effekt. Rapport 2 forventes fær-

diggjort i løbet af foråret 2015.



Dette dokument udgør rapport 1 vedrørende projektporteføljens effekter og merværdi. Rappor-

ten er bygget op om følgende kapitler:

Kapitel 1 sammenfatter kort de væsentligste resultater og konklusioner.

Kapitel 2 indledes med en kort beskrivelse af fonden formål og aktiviteter. Herefter beskrives,

hvordan de medfinansierede projekter fordeler sig på geografi og virksomhedsstørrelse, samt

hvilke forventninger der er til projekternes effekter i forhold til job, vækst og eksport.

I kapitel 3 og 4 analyseres hvilken merværdi (additionalitet), fonden har skabt for henholdsvis

de deltagende virksomheder og samlet for samfundsøkonomien.

Der er desuden vedlagt et bilag, hvor midtvejsevalueringens metodiske og datamæssige grund-

lag er nærmere beskrevet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Sammenfatning til rapport 1

Markedsmodning handler om at få en prototype på et produktet testet og gjort til et færdigt og

salgbart produkt. Markedsmodningsfondens formål er at fremme vækst, beskæftigelse og ek-

sport i Danmark ved at hjælpe virksomheder med at overkomme markedsbarrierer og komme

hurtigere på markedet med nye, højinnovative produkter. Det gør fonden primært ved at yde

medfinansiering af test og tilpasning, så produkterne kan udvikle sig fra prototyper til markeds-

klare produkter. Dette sker på baggrund af ansøgningsrunder, hvor virksomhederne og projek-

terne vurderes ud fra en række fastlagte tildelingskriterier (bl.a. nyhedsværdi, kommercielt po-

tentiale og kompetencer i det nedsatte team).

Det er evaluators overordnede konklusion, at fonden skaber øget omsætning, eksport og be-

skæftigelse i Danmark, og at der både for de deltagende virksomheder og for samfundsøkono-

mien er et markant og positivt økonomisk afkast af fondens aktiviteter.

Evalueringen viser, at fonden i høj grad skaber værdi ved at øge produkternes markedspotenti-

ale. Medfinansieringen giver ifølge virksomhederne mulighed for at gennemføre flere test og

tilpasninger samt inddrage flere faglige eksperter, brugere og samarbejdspartnere i projekterne,

hvilket har været med til at styrke virksomhedernes muligheder for at sælge deres produkter.

Derudover viser rapporten, at fondens medfinansiering også er med til at fremrykke markedsin-

troduktionen af produkterne.

Evalueringen har også kigget på, om fondens medfinansiering er med til at tiltrække eller for-

trænge privat finansiering. Det er evaluators vurdering, at fonden i langt de fleste tilfælde er en

løftestang i forhold til at tiltrække yderligere finansiering, da medfinansieringen er med til at

opkvalificere, blåstemple og synliggøre projekterne udadtil. Der er dog også enkelte eksempler

på, at medfinansieringen fortrænger privat kapital, da enkelte projekter tilsyneladende ville

kunne have fået finansieret projekterne på markedsbasis.

Rapport 1 dokumenterer endvidere, at fonden udfylder en klar og selvstændig rolle i det danske

erhvervs- og innovationsfremmesystem. Der er med andre ord ikke væsentlige overlap med an-

dre ordninger. De øvrige innovationsfremmeordninger tilbyder således medfinansiering i tidli-

gere faser af produktudvikling, fx i demonstrations- og udviklingsfaserne.

Desuden viser evalueringen, at medfinansieringen også kommer andre virksomheder til gavn,

og at det især er virksomhedernes kunder, der har gavn af fondens aktiviteter. Det skyldes, at

kunderne får tidligere adgang til nye produkter af høj kvalitet, der samtidig bidrager til at øge

deres produktivitet, mv.

I det følgende har vi sammenfattet de væsentligste delkonklusioner og resultater fra midtvejs-

evalueringen af fondens effekter og merværdi.



Systematisk tildelingsproces og stadig mange igangværende projekter

Fonden har siden 2010 givet tilsagn om medfinansiering til 122 projekter for i alt givet 407 mio.

kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er blevet udbetalt 155 mio. kr. Fonden har i perioden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtaget i alt 604 ansøgninger, der alle er blevet systematisk behandlet, selekteret og vurderet

i forhold til de opstillede tildelingskriterier. Det skal understreges, at fonden som nævnt også

gennemfører andre aktiviteter for de årligt tildelte 135 mio. kr. end direkte medfinansiering.

Af de 122 projekter er 29 projekter færdiggjort, syv projekter er blevet lukket før tid af sekreta-

riatet, og 86 projekter er fortsat i gang. Flere af de afsluttede projekter arbejder endvidere fort-

sat med at bringe produkterne på markedet.

Det betyder, at de beregnede effekter i denne rapport er baseret på virksomhedernes vurdering

af hvilke effekter og merværdi, som fondens medfinansiering på sigt

forventes

at skabe. Midt-

vejsevalueringen belyser således fondens effekter så godt, som det er muligt på nuværende tids-

punkt, men om et par år vil fondens fulde og reelle effekter naturligvis kunne dokumenteres

mere nøjagtigt.



Medfinansiering går til mindre virksomheder

Af de medfinansierede projekter har 51 procent af projektholderne under 10 ansatte og 36 pro-

cent mellem 10 og 50 ansatte. 87 procent af projekterne ledes af virksomheder med under 50

ansatte. Det er i overensstemmelse med fondens mål om primært at hjælpe små og mellemstore

virksomheder.

Samtidig er samarbejdspartnere typisk væsentligt større virksomheder. Eksempelvis har ca. 36

procent af projekterne samarbejdspartnere med over 250 ansatte. Det indikerer, at der er et

stort markedspotentiale for mange af produkterne, da de store samarbejdspartnere typisk er

involveret som testbrugere af produktet, og dermed er potentielle fremtidige kunder.



Fonden udfylder et hul i det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem

Evalueringen viser, at fondens tilbud om risikovillig medfinansiering til markedsintroduktion af

nye, højinnovative produkter ikke i væsentligt omfang overlapper med andre ordninger i det

danske erhvervs- og innovationsfremmesystem. Fonden har således en betydelig

programaddi-

tionalitet,

og det generelle billede er, at der ikke findes alternative muligheder i erhvervsfrem-

mesystemet til hovedparten af de aktiviteter, som medfinansieres af fonden.



Fondens medfinansiering gør det nemmere at få privat finansiering

Det er evaluators samlede vurdering, at fonden i langt de fleste tilfælde er en løftestang i forhold

til at tiltrække yderligere finansiering, da medfinansieringen er med til at opkvalificere, blåstem-

ple og synliggøre projektet udadtil. 15 procent af virksomhederne vurderer dog, at de ikke havde

gjort noget anderledes uden fondens medfinansiering, da de havde mulighed for at finde alter-

nativ finansiering. Den alternative finansiering ville typisk være fundet hos private investorer og

ikke fra andre erhvervsfremmeordninger.



Fonden øger markedspotentialet og fremrykker markedsintroduktion af produkterne

Fondens medfinansiering medfører en

hurtigere markedsintroduktion

af produkterne i stort set

alle projekter – og dette er i mange tilfælde med mere end et år. Samtidig svarer 76 procent af

de adspurgte projektholdere, at medfinansieringen

øger produkternes markedspotentiale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procent vurderer endda, at deres produkter slet ikke ville komme på markedet uden fondens

medfinansiering.

Samlet er det virksomhedernes forventning, at de medfinansierede produkter vil få en omsæt-

ning på ca. 6,1 mia. kr. i 2018, heraf 4,9 mia. kr. i eksport.

Ud fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er det beregnet, at 58 procent af denne om-

sætning og 55 procent af eksporten

ikke

ville være realiseret uden medfinansiering fra fonden.

Det betyder med andre ord, at fonden har en skønnet effekt på omsætning og eksport i virk-

somhederne på henholdsvis 3,5 og 2,7 mia. kr. i 2018. Det svarer til, at fonden for hver udbetalt

mio. kr. vil generere en øget omsætning for cirka 12,3 mio. kr. og øget eksport for 9,3 mio. kr. –

alene i 2018.

Det er således evaluators samlede vurdering, at fonden således i høj grad skaber merværdi og

har en additional effekt for de medfinansierede projekter.

Samtidig skal det dog understreges, at der naturligvis er en betydelig usikkerhed knyttet til at

opgøre de forventede effekter.



Fondens medfinansiering giver mulighed for flere brugertest og samarbejdspartnere

Mere konkret betyder fondens medfinansiering, at 85 procent af virksomhederne gennemfører

aktiviteter, som de ellers ikke ville gennemføre. Langt de fleste virksomheder gennemfører flere

test og tilpasninger samt inddrager flere faglige eksperter, brugere, kunder og samarbejdspart-

nere i arbejdet med test og tilpasninger, hvilket resulterer i et forbedret produkt og øget mod-

ning af markedet samt dermed et større kommercielt potentiale.



Fonden skaber også værdi for andre virksomheder og kunder

Derudover viser evalueringen, at over halvdelen af de medfinansierede virksomheder opnår en

styrkelse af deres kommercielle mål, forretningsmodel og langsigtede strategiske retning. Langt

størstedelen af virksomhederne vurderer endvidere, at medfinansieringen fra fonden kan sti-

mulere nye udviklingsprojekter.

Endvidere er det forventningen, at de nye teknologiske løsninger vil skabe værdi for andre virk-

somheder. 73 procent vurderer, at produkterne/teknologierne vil bidrage til produktivitetsfor-

bedringer hos kunderne. 45 procent vurderer, at de kan give anledning til produktudvikling i

andre virksomheder. Hertil kommer, at næsten halvdelen forventer, at teknologierne kan an-

vendes på andre brancheområder.



Fonden bidrager på kort sigt til at øge virksomhedernes jobskabelse og forbedre de of-

fentlige finanser

Når fonden bidrager til at få flere produkter på markedet i et hurtigere tempo øger det naturlig-

vis også virksomhedernes omsætning og beskæftigelse.

Det er i evalueringen beregnet, at hver gang der udbetales 100 mio. kr. i tilskud, så skabes der

850 flere arbejdspladser i virksomhederne i 2018.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den stigende omsætning og øgede beskæftigelse vil endvidere bidrage til at forbedre den of-

fentlige saldo. Det er beregnet, at forbedringen ligger i størrelsesordenen 3-4 mia. kr. frem mod

2018.



På længere sigt bidrager fonden til højere BNP og velstand

Der er i evalueringen foretaget en samfundsøkonomisk effektberegning. I beregningen er de

forventede nettoeffekter på BNP sat i forhold til de omkostninger, der er forbundet med en

skattefinansieret tilskudsordning.

Beregningen viser, at der over årene opnås en samlet stigning i BNP på mellem 405-620 mio. kr.

som følge af, at de medfinansierede virksomheder har en højere produktivitet end de virksom-

heder, der mister medarbejdere. Det skal holdes op mod, at tilskuddene fra fonden koster sam-

fundet 340 mio. kr. Dermed kan det samfundsøkonomiske afkast umiddelbart opgøres til mel-

lem 25-80 procent.

Afkastet er dog formentlig betydeligt større. Evalueringen viser således også;



At medfinansieringen giver grundlag for innovation og produktivitetsforbedringer

blandt virksomhedernes kunder.

At de medfinansierede virksomheder opnår kompetencer og viden, der kan bruges til

at udvikle nye produkter og teknologier.

At de medfinansierede virksomheder som nævnt opnår en betydelig jobskabelse og

omsætning, som i hvert fald på kort sigt vil bidrage positivt til BNP.

Disse effekter må alle forventes at bidrage positivt til udviklingen i BNP og er ikke omfattet af

den ovennævnte beregning.

Afsluttende bemærkninger

Evaluator har i ovennævnte beregning af fondens effekter tilstræbt en så realistisk og helheds-

orienteret opgørelse af fondens effekter som overhovedet muligt.

Erhvervsstyrelsen har således ønsket en tilgang i evalueringen, hvor evaluator forholder sig kri-

tisk og realistisk til fondens merværdi i en grad, som går ud over den normale praksis i evaluering

af offentlige tilskudsordninger.

Beregningerne i denne evaluering forsøger således systematisk at korrigere for de effekter, som

virksomhederne også ville have skabt og realiseret uden fondens tilskud (fx fordi de kunne have

opnået alternativ finansiering). Samtidig har vi i beregningen af den samfundsøkonomisk effekt

forudsat fuld fortrængning ved, at arbejdskraften opsuges fra andre virksomheder. Det sidste er

specielt på kort sigt en restriktiv antagelse i en økonomi med fuld ledighed.

De præsenterede beregninger og resultater vil derfor generelt være lidt mere konservative og

ikke umiddelbart sammenlignelige med resultaterne fra en del andre evalueringer af erhvervs-

og innovationspolitiske tiltag.

Samlet fremstår resultaterne meget positive, og vores overordnede anbefaling er på denne bag-

grund at videreføre fondens aktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Projektporteføljen og forventede effekter

Formålet med dette kapitel er at give et indledende overblik og en kort introduktion til fonden

og projektporteføljen. Vi giver derfor først en kort overordnet beskrivelse af fonden og dens

aktiviteter. Herefter præsenterer kapitlet den samlede portefølje af projekter, der har fået med-

finansiering til markedsmodning siden 2010. Til sidst præsenteres de forventede projekteffekter

ud fra oplysningerne i fondens egen projektdatabase.

2.1

OM FONDEN

2.1.1 Historie

Fornyelsesfonden blev oprettet som en del af et politisk forlig i 2009 om fordelingen af globali-

seringsreserven til innovation og iværksætteri mv. Formålet med Fornyelsesfonden var at

fremme innovation og markedsmodning af grønne løsninger og velfærdsløsninger samt at yde

støtte til omstillingsprojekter. Der var i alt afsat 760 mio. kr. til Fornyelsesfonden i perioden

2009-2012.

I 2012 blev der indgået en politisk aftale om udmøntning af de såkaldte UMTS-midler til er-

hvervsrettede og vækstskabende initiativer mv. Det betød, at Fornyelsesfonden fra 2013 blev

omlagt til Markedsmodningsfonden frem til 2015. Der er i alt afsat 405 mio. kr. til fonden over

de tre år svarende til 135 mio. kr. per år.

2.1.2 Formål

Det overordnede formål med fonden er fortsat efter omlægningen at bidrage til, at særligt små

og mellemstore danske virksomheder overvinder markedsbarrierer, så flere produkter og ser-

viceydelser kommer fra en udviklings- og demonstrationsfase ud på markedet – og bidrager til

øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Samtidig fremgår det af fondens formål, at den støtter

områder, hvor Danmark har særlige potentialer.

2.1.3 Indsatsområder og aktiviteter

Fondens tre indsatsområder er 1) markedsmodning gennem direkte økonomisk støtte til virk-

somheder, 2) innovativ offentlig efterspørgsel og 3) etablering eller deltagelse i erhvervspart-

nerskaber.

Genstandsfeltet for midtvejsevalueringen er som nævnt i forordet alene markedsmodning gen-

nem direkte økonomisk støtte (medfinansiering) til virksomheder, hvilket også udgør fondens

økonomisk klart største indsatsområde.

Fondens instrumenter inden for dette indsatsområde er ansøgningsrunder, hvor virksomheder

kan søge;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Medfinansiering til test og tilpasning af nye innovative løsninger, eller

En garanti (til køberen af produktet), der indebærer muligheden for tilbagebetaling i

tilfælde af, at en færdigudviklet løsnings innovative element ikke fungerer eller ikke har

den kvalitet, som kan forventes ud fra produktbeskrivelsen i salgsaftalen.

Hensigten er således at bidrage til, at danske virksomheder kan få nedbrudt markedsbarrierer –

og introduceret nye produkter og serviceydelser på markedet – ved at tilvejebringe 1) risikovillig

kapital til test og tilpasninger og 2) mulighed for at opnå garantier i forbindelse med det første

salg af nye innovative produkter og serviceydelser.

I de to bokse herunder er en nærmere beskrivelse af fondens tilskud til test og tilpasninger samt

garantier.

Boks 2.1. Tilskud til test og tilpasninger

Test og tilpasning er defineret ved afprøvning af en teknisk valideret og funktionsdygtig prototype eller

serviceydelse i en reel brugssituation hos potentielle kunder eller slutbrugere. Fonden medfinansierer

ikke projekter, der har karakter af almindelig videreudvikling af et produkt eller en service, der allerede

er introduceret til markedet. Fonden medfinansierer heller ikke aktiviteter, der indgår i virksomheders

normale drift såsom salg og markedsføring, eksportaktiviteter, drift af værdikæden og opgradering af

produktionsudstyr.

Private virksomheder kan søge enkeltvis eller i konsortier med andre virksomheder og/eller offentlige

parter. Projektbudget skal være på mindst tre mio. kr., og projektet kan maksimalt vare tre år. Stør-

relsen på tilskudsprocenten afhænger af virksomhedsstørrelsen på projektholderen og eventuelle sam-

arbejdspartnere. Små virksomheder med flere samarbejdspartnere har mulighed for at få den højeste

tilskudsandel på 60 procent af projektbudgettet.

Kilde: Vejledning til ansøgningsskema. Test og tilpasning. Ansøgningsrunden marts 2015

Boks 2.2. Garantier

Formålet med garantiordningen er at hjælpe innovative produkter på markedet ved at mindske købers

usikkerhed ved at investere i ny teknologi. Virksomheder, der har færdigudviklet et innovativt produkt,

som er parat til at blive introduceret på markedet, men mangler det første større salg, kan derfor søge

om garantistillelse for produktet hos fonden.

Garantien dækker den situation, hvor produktets innovative element i væsentlig grad ikke fungerer

eller ikke har den kvalitet, som kan forventes ud fra produktbeskrivelsen i salgsaftalen. Garantien er

grundlæggende en returordning, og det er derfor en forudsætning for garantiens udbetaling, at køber

tilbageleverer produktet.

Fondens garanti dækker 60 procent af købsprisen, mens ansøger og køber hver har en egenrisiko på

20 procent. Det betyder, at køber ved udløsning af garantien maksimalt kan få refunderet 80 procent

af købsprisen. Garantien kan udstedes inden for en maksimalt toårig periode.

Kilde: Vejledning til ansøgningsskema. Garanti. Ansøgningsrunden marts 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.4 Fondens administration og tildelingskriterier

Fonden administreres af et sekretariat under Erhvervsstyrelsen. Sekretariatet står for afviklingen

af de cirka tre årlige ansøgningsrunder, hvilket bl.a. indebærer indhentning af eksterne bedøm-

melser af ansøgningerne, partshøring og udarbejdelse af indstillingsnotater til fondens besty-

relse, som træffer den endelige beslutning om hvilke projekter, der får tilsagn eller afslag.

Bestyrelsen består af otte personer og repræsenterer både faglige organisationer, private virk-

somheder og andre offentlige erhvervsstøtteordninger og myndigheder. Til bedømmelsen af an-

søgningerne er der opstillet fem tildelingskriterier. Fondens sekretariat tildeler sammen med de

eksterne bedømmere de enkelte projekter en karakter fra 1 til 4 for hvert af kriterierne og en

samlet karakter. Tildelingskriterierne fremgår af tekstboksen herunder. Alle ansøgninger, der

falder inden for fondens tildelingskriterier, kommer til ekstern bedømmelse og bliver vurderet

på alle fem kriterier.

Til selve ansøgningen skal virksomhederne blandt andet indsende projektbeskrivelse, budget,

projektplan, forretningsplan samt beskrivelse af potentielle teststeder og CV’er på centrale ak-

tører. Blandt de formelle krav, som fonden derudover stiller, er, at der på ansøgningstidspunktet

skal være indgået aftale med minimum den første testbruger, og at projektets samlede budget

skal være mindst tre mio. kr. samt være afsluttet inden for maksimalt tre år. Virksomhederne

skal halvårligt fremsende en statusrapport i forbindelse med udbetaling af tilskud, der således

udbetales seks måneder bagudrettet.

Boksene herunder viser henholdsvis fondens fem tildelingskriterier og tildelingsprocessen for

ansøgningsrunden om medfinansiering til test og tilpasning for marts 2015.

Boks 2.3. Fondens tildelingskriterier

1) Nyhedsværdi.

Der lægges vægt på nyhedsværdi i form af nyskabende produkter/serviceydelser, der

adskiller sig fra eksisterende produkter/serviceydelser, og som skaber merværdi for brugeren.

Marked og forretningsmodel.

Der lægges vægt på, at de produkter/serviceydelser, som udvikles, har

et stort kommercielt potentiale, der kan realiseres og skabe god forretning.

Kompetencer og relevant samarbejdskreds.

Der lægges vægt på, at projektet har de relevante kom-

petencer og samarbejdspartnere.

Vækst- og beskæftigelseseffekter.

Kommercialiseringen af de produkter/serviceydelser, der ydes til-

skud til, skal bidrage til skabelsen af størst mulig vækst og beskæftigelse i den private sektor. Der læg-

ges vægt på ambitionsniveau og realiserbarhed.

Tilskyndelseseffekt.

Der lægges vægt på, at der med medfinansieringen igangsættes økonomiske

aktiviteter, som ikke ville være opnået, hvis medfinansieringen ikke blev tildelt.

Stk. 2.

Projekter kan få afslag ved ikke i tilstrækkelig grad at leve op til et enkelt kriterium.

Kilde: Bekendtgørelse om støtte under Markedsmodningsfonden, § 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3.3. Fondens tildelingsproces for medfinansiering til test og tilpasning

Ansøgningsfrist

Ekstern bedømmelse

Partshøring

Bestyrelsesmøde

Tilsang

Afslag

Adm. afslag

Projektstart

Kilde: Vejledning til ansøgningsskema. Test og tilpasning. Ansøgningsrunden marts 2015

2.2

PROJEKTPORTEFØLJEN

Dette afsnit præsenterer først et overblik over omfanget af fondens projektstøtte og ansøgnin-

ger. Dernæst vises medfinansieringen fordeling på geografi og virksomhedsstørrelse.

2.2.1 Projekter, tilskud og indsatsområder

Fonden har siden 2010 givet tilsagn om medfinansiering til 122 projekter for i alt 407 mio. kr.,

hvoraf der på nuværende tidspunkt er blevet udbetalt 155 mio. kr. Af de 122 projekter er 29

projekter færdiggjort, syv projekter er blevet lukket før tid af sekretariatet, og 86 projekter er

forsat i gang.

Tabel 2.1. Tilskud fordelt på igangværende og færdiggjorte projekter

Antal

Igangværende projekter

Færdiggjorte projekter

Projekter lukket af sekretariatet

I alt

Kilde: Fondens projektdatabase

Bevilget tilskud

288.084.877 kr.

85.157.189 kr.

33.575.757 kr.

406.817.823 kr.

Udbetalt tilskud

75.142.600 kr.

74.624.768 kr.

4.862.678 kr.

154.630.046 kr.

122

2.2.2 Ansøgninger og tildelinger over tid

Fonden har siden 2010 modtaget i alt 606 ansøgninger. Antallet af projekter, der har søgt om

tilsagn, har været støt stigende siden 2010 med undtagelse af 2013, hvor der var et mindre fald

i antallet af ansøgninger. Det gennemsnitlige budget for de projekter, der har fået støttetilsagn,

er til gengæld faldet. Der tegner sig således en tendens til, at der bliver givet medfinansiering til

flere projekter, men at tilskuddet til de enkelte projekter er faldende. I årene 2010-2014 er der

i gennemsnit givet tilsagn til 20 procent af de ansøgte projekter, jf. tabellen herunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.2. Ansøgninger og tildelinger over tid

År

2010

2011

2012

2013

2014

Samlet

Antal projekt-

ansøgninger

128

216

604

Antal

støttetilsagn

122

Andel

støttetilsagn

12 %

32 %

14 %

22 %

20 %

Gns. budget for de

medfinansierede

projekter

14.051.822 kr.

7.786.963 kr.

8.519.549 kr.

7.142.287 kr.

6.405.408 kr.

7.691.341 kr.

Gns. ansøgt

tilskud

5.680.649 kr.

3.602.731 kr.

3.877.366 kr.

3.300.682 kr.

3.250.421 kr.

3.597.997 kr.

Kilde: Fondens projektdatabase

2.2.3 Geografiske fordeling

Ud af de i alt 407 mio. kr. er omtrent 181 mio. kr. tildelt virksomheder i Region Hovedstaden.

Det svarer til 45 procent af den samlede medfinansiering, og Region Hovedstaden er dermed

den region, der har modtaget flest støttekroner. Det er også projekter i Region Hovedstaden,

der har fået tildelt flest støttekroner per 1.000 indbyggere, efterfulgt af Region Midtjylland. Re-

gion Sjælland har fået tildelt færrest støttekroner per 1.000 indbyggere, jf. figur 2.1

. Der er i alt

givet 18,5 mio. kr. i tilskud til udenlandske virksomheder i Danmark.

Figur 2.1. Geografisk fordeling af medfinansieringen

Kilde: Fondens projektdatabase

Antal indbyggere ifølge noegletal.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er evaluators vurdering, at den geografiske fordeling af medfinansieringen i høj grad afspej-

ler erhvervsstrukturen i Danmark. Det vil sige, at de sektorer og virksomheder, som fonden sær-

ligt støtter, også er klart overrepræsenteret i Region Hovedstaden. Eksempelvis viser Erhvervs-

styrelsen regionale statistikbank, at 45 procent af alle Danmarks vækst-iværksættere er placeret

i Region Hovedstaden og 22 procent i Region Midtjylland. Det er således også i de to regioner,

som har modtaget mest medfinansiering fra fonden, at langt størstedelen af de danske vækst-

iværksætterne er lokaliseret

2.2.4 Virksomhedsstørrelse og samarbejdspartnere

Af fondens formålsgrundlag fremgår det, at den særligt skal fokusere på at fremme vækst, ek-

sport og beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Af de 122 projekter, der

er givet tilsagn til, har 51 procent af projektholderne haft under 10 ansatte, mens 36 procent af

projektholderne har haft mellem 10 og 50 ansatte. 87 procent af projekterne er således blevet

tildelt til projektholdere med under 50 ansatte, hvilket således er i overensstemmelse med fon-

dens mål. Tilsvarende er 88 procent af de tildelte projektmidler tildelt projektholdere med under

50 ansatte.

Samarbejdspartnerne er typisk større virksomheder, og 37 procent af projekterne har samar-

bejdspartnere med over 250 ansatte. Samarbejdspartnere er således typisk væsentligt større

end projektholderne. Det indikerer, at der er et stort markedspotentiale for mange af produk-

terne, da de store virksomheder typisk er involveret som testbrugere af produktet og potentielle

fremtidige kunder. Se tabel 2.3.

Tabel 2.3. Fordeling af projekter og projektmidler på virksomhedsstørrelser

Projektholder

Andel

projekter

<10 ansatte

10-50 ansatte

50-250 ansatte

>250 ansatte

Udland

Sum

51 %

36 %

10 %

100 %

Faktisk

tilskud

47 %

41 %

100 %

Samarbejdspartner

Andel

projekter

19 %

24 %

16 %

37 %

100 %

Faktisk

tilskud

19 %

27 %

13 %

36 %

100 %

Samlet

Andel

projekter

32 %

29 %

13 %

23 %

100 %

Faktisk

tilskud

41 %

38 %

11 %

100 %

Kilde: Fondens projektdatabase

Kilde: Regional Statistikbank (ERSTS204): Vækstiværksættere (5+) efter område og størrelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3

FORVENTEDE EFFEKTER

Det centrale formål med fonden er som nævnt er at fremme vækst, eksport og beskæftigelse.

Alle projektholdere er derfor i forbindelse med ansøgningen blevet bedt om at estimere de for-

ventede effekter på disse parametre – dels i løbet af projektperioden og dels fem år efter pro-

jektstart. Når et projektet færdiggøres, bliver projektholderne endvidere bedt om at justere de

forventede effekter, så de er i overensstemmelse med den aktuelle situation. På ansøgningstids-

punktet svarede projektholdernes forventninger til en samlet omsætning på 21,7 mia. kr., ek-

sport for 18,2 mia. kr. og en jobskabelse på 7.188 jobs i år fem efter projektstart. For fondens 29

færdiggjorte projekter er forventningerne blevet nedjusteret med henholdsvis 52 procent, 55

procent og 72 procent i henholdsvis omsætning, eksport og jobskabelse fem år efter projekt-

start.

Årsagen til de nedjusterede effekter skal bl.a. tilskrives, at virksomhederne angiver optimistisk

forventninger i projektansøgningerne. Hertil kommer, at der undervejs i projektet kan ske væ-

sentlige ændringer i de oprindelige forudsætninger i form af eksempelvis ændringer i efter-

spørgslen og brugerbehovene, hvilket vil blive nærmere analyseret og diskuteret i rapport 2.

Hvis samme nedjustering vil gøre sig gældende for de øvrige, ikke-afsluttede projekter, kan det

umiddelbart beregnes, at de 122 projekter vil have en forventet omsætning på 10,5 mia. kr.,

eksport på 8,1 mia. kr. og en jobskabelse på 2.018 jobs inden 2019.

Når der tages højde for typiske nedjusteringer i projektforløbet, forventer projektholderne såle-

des effekter, der per udbetalt mio. kr. i medfinansiering udgør 36,2 mio. kr. i omsætningsvækst,

28 mio. kr. i øget eksport og 6,9 jobs, jf. tabellen herunder

Tabel 2.4. Forventede effekter fem år efter projektafslutning før og efter nedskrivning

Samlede forventede effekter fem år efter

projektafslutning

Før nedskrivning

Omsætning (mio. kr.)

Eksport (mio. kr.)

Jobs

21.717

18.246

7.188

Efter nedskrivning

10.532

8.135

2.018

Forventede effekter per

udbetalt mio. efter ned-

skrivning

36,2

28,0

6,9

Kilde: Fondens projektdatabase. Note: Lukkede projekter er ikke inkluderet i tabellen.

Der kan således konkluderes, at der – også efter nedjusteringerne – er tale om relativt høje for-

ventninger til de økonomiske effekter af de projekter, som fonden støtter.

Der er hidtil blevet udbetalt 73,4 procent af det samlede tilsagnsbeløb til de 29 færdiggjorte projekter

og de syv lukkede projekter. Vi antager i beregningen, at den samme andel (dvs. 73,4 procent) af det

samlede støttetilsagn til de 86 igangværende projekter bliver udbetalt. Med denne antagelse bliver den

faktisk udbetalte støtte som brugt i beregningen 290 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Projektadditionalitet

Dette kapitel præsenterer først en analyse af fondens rolle i det danske erhvervs- og innovati-

onsfremmesystem.

Dernæst analyseres fondens direkte værdiskabelse for de projekter, som er blevet medfinansie-

ret.

Afslutningsvis belyser kapitlet den

afledte

værdiskabelse af medfinansieringen fra fonden. Det

vil sige effekter, der kan komme virksomhederne til gode på andre områder og i andre projekter.

3.1

ROLLE I DET DANSKE ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMMESYSTEM

Markedsmodning er aktiviteter, der er med til at åbne markeder for virksomhedernes innovative

produkter og serviceydelser, hvilket både kan ske ved at styrke efterspørgslen efter innovative

løsninger og ved at styrke udbuddet.

Ifølge fondens strategi er formålet at bidrage til den sidste markedstilpasning af virksomheder-

nes nye, innovative løsninger (efter forsknings-, udviklings- og demonstrationsfasen), jf. afsnit

2.1.

Fonden søger dermed at placere sig i forlængelse af eksempelvis Innovationsfonden og en række

nationale og regionale programmer inden for udvikling og demonstration inden for blandt andet

energi- og miljøområdet, hvilket er illustreret i figuren herunder.

Figur 3.1. Fondens placeringen i det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem

Udbudsmæssigt ”push” fra viden og teknologi

Grundforskningsfonden

Tekst

•

Tekst

Det frie forskningsråd

Diverse regionale programmer

Innovationsfonden

UDP

Markedsmodnings-

fonden

Væksthusene

Eksportkredit-

fonden

Vækstfonden

Innovationsmiljøerne

Eksportrådet

Grundforskning

Strategisk

forskning

Udvikling

Demonstration

Markeds-

modning

Produktion,

salg og

markedsføring

Efterspørgselsmæssigt ”pull” fra markedet

Kilde: IRIS Groups fortolkning med afsæt Markedsmodningsfondens strategi for 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Interviewene med projektholderne har imidlertid vist, at der generelt er stor variation i virksom-

hedernes og produkternes modenhed og markedsparathed. Over halvdelen af de afsluttede pro-

jekter har allerede fået markedsintroduceret deres produkt, men der er også en væsentlig andel

(46 procent), som endnu ikke har resultereret i en markedsintroduktion af produktet. Det kan

eksempelvis skyldes, at markedet og efterspørgslen har ændret sig, eller at organiseringen og

tilrettelæggelsen af salget endnu ikke er på plads. Derudover kan det afspejle, at nogle projekter

viser sig at kræve mere videreudvikling, på baggrund af de tests, der er blevet gennemført i

projektet

Tabellen herunder viser til illustration andelen af afsluttede og ikke-afsluttede projekter, som

ikke forventer en omsætning i 2014 fra det produkt, som medfinansieringen fra fonden vedrø-

rer.

Tabel 3.1. Andel af afsluttede og ikke afsluttede projekter uden produktomsætning i 2014

Projektstatus

Afsluttet

Ikke afsluttet

Andel med produktomsætning i 2014

54,5 %

31,7 %

Andel uden produktomsætning i 2014

45,5 %

68,3 %

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Det skal dog understreges, at det er vanskeligt at skelne præcist mellem de forskellige faser,

samt at markedsmodningsfasen (hvor produktet testes) i sagens natur også indebærer videre-

udvikling og justering af produktet ud fra fx testresultater og brugeres tilbagemeldinger.

Det er dog den generelle opfattelse fra interviewene med virksomhederne og andre aktører i

det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem, at der er relativt klare snitflader og ingen

væsentlige overlap til de andre, eksisterende ordninger. Ingen af de interviewede virksomheder

har eksempelvis givet udtryk for, at de har overvejet eller søgt om støtte til de samme aktiviteter

i andre offentlige programmer.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at det kun er 11 procent, der samtidig med medfi-

nansieringen fra fonden har fået økonomisk støtte fra andre ordninger. Med andre ord svarer

det angivne billede af rollefordelingen i figur 3.1. godt med aktørernes oplevelse af rolleforde-

lingen i det danske innovationssystem.

Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at kun 3,7 procent har fået økonomisk støtte fra

andre ordninger efter medfinansieringen fra fonden. Dette afspejler naturligvis, at det stadig

kun er 24 procent af projekterne (29 ud af 122), der er afsluttede, og som dermed har haft mu-

lighed for at modtage anden støtte.

Det er dog evaluators vurdering, at den lave andel også afspejler, at fonden reelt placerer sig i

den sidste ende af det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem, jf. figuren i starten af

afsnittet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.2. Har du/I modtaget økonomisk støtte fra andre offentlige ordninger til projektet?

31,7%

Ja, før støtteperioden fra fonden

Ja, under støtteperioden fra fonden

63,4%

11,0%

3,7%

Ja, efter støtteperioden fra fonden

Nej, ingen anden støtte

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Respondenterne havde mulighed for at vælge flere svar.

Som figur 3.3 herunder viser, er det særligt Innovationsfonden og Vækstfonden, som også har

bidraget til projekterne. Henholdsvis 31 og 27 procent af projekterne har således også modtaget

støtte fra disse to ordninger. Derudover kan det ses, at cirka en fjerdedel har fået støtte fra

regionale programmer.

Figur 3.3. Hvilke ordninger har støttet projektet?

35%

30%

25%

20%

15%

10%

15%

23%

27%

31%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Respondenterne havde mulighed for at vælge flere svar. Spørgsmålet er kun blevet stillet til respondenter, der

havde angivet, at de havde modtaget anden økonomiske støtte.

3.1. Udvalgte citater om rollen i det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem

”Selv om det er tilskud til markedsmodning, er der i realiteten stadig meget udvikling og store usikker-

heder. Det er jo usikkert, hvad der kommer ud af testene, og produktet skal jo justeres og tilpasses”.

”Vi har kigget på en række forskellige offentlige ordninger og har ikke oplevet, at der var overlap til

andre ordninger, da vi ansøgte Markedsmodningsfonden”.

Kilde: Interviews med udvalgte projektholdere gennemført af IRIS Group

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set er det evaluators vurdering, at fonden i sit formål ikke i væsentligt omfang overlapper

med andre ordninger i det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem. Dermed udfylder

den en klar og selvstændig rolle i det offentlige erhvervs- og innovationsfremmesystem

Der er dog tilsyneladende stor variation i, hvor modne og markedsparate produkterne og pro-

totyperne er i de medfinansierede projekter. Interviewene har bl.a. også vist eksempler på, at

fonden har medfinansieret udvikling af nye apps i tilknytning til et nyt produkt.

3.2

DIREKTE VÆRDISKABELSE

Dette afsnit analyseres først fondens betydning for produkternes markedsintroduktion. Derefter

estimeres den økonomisk effekt for de deltagende virksomheder. Sidst i afsnittet gås der i dyb-

den med,

hvordan

fonden skaber værdi for virksomhederne.

3.2.1 Produktets markedsintroduktion

Som det fremgår af figuren herunder, vurderer 29 procent af de adspurgte virksomheder, at

produktet ikke var kommet på markedet uden fondens medfinansiering.

Figur 3.4. Hvad ville der ske eller være sket med jeres produkt uden medfinansieringen?

...ikke komme på markedet.

...have kommet eller komme senere på markedet

og med et mindre markedspotentiale.

...have kommet eller komme senere på markedet

og med cirka det samme markedspotentiale.

...have kommet på markedet til samme tid, men

med et mindre markedspotentiale.

...have kommet på markedet til samme tid og med

cirka det samme markedspotentiale.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

29%

39%

25%

5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Den største andel vurderer dog, at produktet også vil komme på markedet uden fondens med-

finansiering, men på et senere tidspunkt og med et mindre markedspotentiale (39 procent).

En fjerdedel vurderer, at fonden har fremrykket markedsintroduktionen, men ikke øget produk-

tets kommercielle potentiale.

Ingen har svaret, at produktet ville komme på markedet til samme tid og med samme potentiale,

hvis de ikke havde modtaget medfinansiering fra fonden.

Samme konklusion gjorde sig gældende i midtvejsevalueringen af Fornyelsesfonden fra 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fondens medfinansiering skaber dermed – ifølge virksomhederne – et øget markedspotentiale

og har en positiv økonomisk effekt for hele 76 procent af projekterne (29 procent + 39 procent

+ 8 procent). For de resterende virksomheder er effekten, at produktet kommer hurtigere på

markedet, hvilket også har en positiv økonomisk effekt, selvom produktets markedspotentiale

ikke bliver øget (Se figur 3.4).

Når det gælder de virksomheder, der angiver, at fonden er med til at fremrykke markedsintro-

duktionen, estimerer hele 61 procent af virksomhederne, at produktet er kommet eller kommer

over et år hurtigere på markedet (jf. figur 3.5).

Figur 3.5. Hvor meget er produktet kommet eller forventes at komme hurtigere på marke-

det pga. medfinansieringen fra fonden?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

61%

Op til �½ år hurtigere

25%

Op til 1 år hurtigere

Over 1 år hurtigere

10%

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Spørgesmålet er kun blevet stillet til de respondenter, der har svaret, at medfinansieringen har fået produktet

hurtigere på markedet.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan det konkluderes, at fonden medfører en hurti-

gere markedsintroduktion af produkterne i stort set alle projekter – og dette i mange tilfælde

med mere end et år. Derudover øges markedspotentialet i produkterne i cirka 3/4 af alle de

medfinansierede projekter. 25 procent af produkterne ville – ifølge virksomhederne – slet ikke

komme på markedet uden fondens medfinansiering.

3.2.2 Effekter for de deltagende virksomheder

For at kvantificere fondens økonomisk effekt for de deltagende virksomheder, har vi foretaget

en beregning af fondens effekter for de deltagende virksomheder ud fra den gennemførte spør-

geskemaundersøgelse

Tilgangen til beregningerne og deres forudsætninger er nærmere beskrevet i metodebilaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomhederne er her blevet spurgt om deres forventninger til produkternes samlede omsæt-

ning og eksport i 2018. På baggrund af dette kan den samlede forventede omsætning i 2018

opgøres til 6,1 mia. kr.

, mens effekten på eksporten kan opgøres til 4,9 mia. kr.

Det er dog ikke hele dette beløb, der kan tilskrives fonden.

Virksomhederne er i spørgeskemaet derfor også blevet bedt om at angive hvor stor en andel af

den forventede produktomsætning i 2018, der ville blive realiseret, hvis de ikke havde modtaget

medfinansiering fra fonden. Besvarelserne er her meget forskellige. Nogle angiver, at de ingen

omsætning på produktet ville have uden fondens medfinansiering. Andre forventer, at hoved-

parten af omsætningen ville blive realiseret alligevel. Men i gennemsnit angiver virksomhe-

derne, at 42 procent af produktomsætningen ville blive realiseret i 2018 uden fondens medfi-

nansiering. Det tilsvarende tal for eksporten er 45 procent.

Fondens medfinansiering er således med til at øge virksomhedernes omsætning med 58 pro-

cent, hvilket svarer til en stigning i omsætningen på omkring 3,5 mia. kr. i 2018, hvor samtlige

projekter i den nuværende portefølje forventes at være afsluttet. Tilsvarende vil medfinansie-

ringen bidrage til at øge eksporten med 2,7 mia. kr. Det svarer til, at fonden for hver udbetalt

mio. kr. vil generere en øget omsætning for cirka 12,3 mio. kr. og en øget eksport for 9,3 mio.

kr. Se tabel 3.2.

Fondens betydning for jobskabelsen fremgår af den samfundsøkonomiske analyse i det følgende

kapitel.

Tabel 3.2. Virksomhedernes forventninger til produktet i 2018 og fondens betydning

Omsætning

Samlet forventning til produkterne

Forventet andel realiseret uden medfinansieringen

Forventet andel realiseret pga. medfinansieringen

Samlet forventet additionel effekt

Additionel effekt per mio. kr. i medfinansiering

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Eksport

4.895 mio. kr.

45 %

55 %

2.684 mio. kr.

9,3 mio. kr.

6.122 mio. kr.

42 %

58 %

3.525 mio. kr.

12,3 mio. kr.

Det skal dog understreges, at der er en vis usikkerhed knyttet både til opgørelsen af den forven-

tede omsætning og til den andel, der ville blive realiseret uden fonden i 2018.

Som det fremgår af rapport 2, står projekterne fortsat over for en række barrierer og risici frem

mod 2018 i forhold til at realisere de fulde markedspotentialer. Bl.a. udgør faktorer som mang-

lende salgsreferencer, distributionskanaler og kundetillid til produkterne udfordringer for en

Dette tal er noget lavere end det beregnede vha. databasen i kapitel 2. Det skyldes dels, at nogle virk-

somheder i spørgeskemaundersøgelse har skønnet lavere end i de tidligere skøn opgivet til Erhvervssty-

relsen. Dels at vi har udeladt en enkelt virksomhed med et ekstremt højt skøn for meromsætning (2 mia.

kr.), som ifølge virksomheden var forbundet med meget stor usikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række virksomheder. I de opgjorte effekter i dette afsnit må det forventes, at de fleste virksom-

heder har antaget, at det lykkes at tackle disse udfordringer. Det vil naturligvis næppe komme

til at gælde for alle virksomheder

Samlet er billedet dog, at fonden har en stor, additionel effekt for de deltagende virksomheder

og for de produkter, der markedsmodnes gennem medfinansiering fra fonden. Selv hvis de fak-

tiske effekter skulle vise sig at blive eksempelvis 50 procent lavere end de forventede i spørge-

skemaundersøgelsen, er det et meget positivt resultatet, at fonden på et enkelt år skaber øget

omsætning og eksport i de involverede virksomheder, der måske er 4-5 gange højere end den

offentlige investering. Det må således også forventes, at effekterne fortsætter efter 2018.

I boksen herunder er opsamlet en række citater fra virksomhedsinterviewene, der belyser vær-

diskabelsen for produktets markedsintroduktion og omsætning.

Boks 3.2. Udvalgte citater om værdiskabelsen for produktets markedsintroduktion og om-

sætning

”Uden fonden havde vi alene haft fokuseret på hjemmemarkedet. Vi skulle nok være kommet ud allige-

vel, men det var gået langsommere”.

”Medfinansieringen har gjort det muligt at tænke mere langsigtet og udvikle et bedre og bredere pro-

dukt med et større kommercielt potentiale. Vores omsætning og salg ville klar være lavere uden med-

finansieringen”.

”Uden medfinansiering havde det kun været muligt at satse på markedsintroduktion af to af produk-

terne. Fonden medførte, at vi fik et bredere markedsfokus”.

”Vi er kommet hurtigere på markedet med vores produkt pga. medfinansieringen, og det har helt været

afgørende for det kommercielle potentiale. Bare et halvt eller helt år senere har afgørende betydning

for vores produktet, sådan som markedet ser ud”.

”Markedet skal nok selv få udviklet og introduceret produktet, hvis det er tilstrækkeligt holdbart”.

Kilde: Interviews med udvalgte projektholdere gennemført af IRIS Group

3.2.3 Projektforløbet og –processen

Virksomhederne kan fordeles i tre kategorier i forhold til, hvad der ville være sket med test- og

tilpasningsprojektet, hvis de

ikke

havde modtaget medfinansiering. Som det fremgår af grafen

herunder, ville 26 procent af projekterne være stoppet uden fondens medfinansiering. 59 pro-

cent ville være fortsat i mindre omfang, og 15 procent ville ikke have gjort noget anderledes, da

de havde mulighed for at finde alternativ finansiering.

Det er evaluators vurdering, at de forventede omsætnings- og eksporttal fra spørgeskemaundersøgelsen

udgør det bedst mulige grundlag til beregning af fondens additionelle effekt. Det skyldes bl.a., at spørge-

skemaundersøgelsen, som blev gennemført i december 2014, giver et opdateret billede af virksomheder-

nes forventede effekter, og at virksomhederne samtidig har svaret anonymt og uden incitament til at

være overoptimistiske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.6. Hvad vurderer du, at I ville have gjort anderledes, hvis I ikke havde modtaget

medfinansieringen fra fonden?

15%

26%

Stoppet projektet

Gennemført projektet i mindre omfang

Intet anderledes, vi havde fundet alternativ

finansiering

59%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Blandt de virksomheder, der ville have gennemført projektet i mindre omfang (hvis de ikke

havde fået medfinansiering fra fonden), tilkendegiver 90 procent, at de ville have foretaget et

mindre antal test og tilpasninger af deres produkt. Derudover svarer over halvdelen, at de uden

medfinansieringen også havde inddraget mindre faglig ekspertise samt færre brugere og kunder

(Se figur 3.7).

Figur 3.7. Hvad vurderer du, at I ville have gjort i mindre omfang?

100%

80%

60%

40%

20%

Gennemført et mindre Inddraget mindre faglig Inddraget færre brugere

Indgået færre

antal test og tilpasninger

ekspertise

og kunder

samarbejdsaftaler med

andre virksomheder

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Spørgesmålet er kun blevet stillet til de respondenter, der har svaret, at de havde gennemført projektet i min-

dre omfang, hvis det ikke havde været for medfinansieringen. Respondenterne havde mulighed for at angive flere

svar.

90%

63%

58%

42%

Endvidere fremhæver virksomhederne, at medfinansieringen har gjort det muligt at forbedre

indhold, design og kvalitet i produktet – samt at modne markedet gennem inddragelse af flere

potentielle kunder, jf. tabel 3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3.3. Respondenternes vurdering af fondens betydning

I procent

Forbedret indhold, design og kvalitet i produktet.

Øget modning af markedet gennem inddragelse af flere potentielle kunder.

Øget det kommercielle potentiale i produktet. Fx ved at produktet er blevet mere

rettet mod et bredere marked.

Givet større indsigt i markedet og kundesegmenter, herunder bedre grundlag for

prissætning.

Givet mere klar forankring af produktet i et langsigtet kommercielt fokus.

Øget sandsynligheden for at få de nødvendige godkendelser af produktet på plads.

78 procent

70 procent

58 procent

48 procent

41 procent

32 procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Spørgesmålet er kun blevet stillet til de respondenter, der har svaret, at de enten havde gennemført projektet i

mindre omfang eller stoppet projektet, hvis det ikke havde været for medfinansieringen. Respondenterne havde mu-

lighed for at angive flere svar.

Direkte adspurgt tilkendegiver 79 procent af projektholderne, at fondens medfinansiering har

betydet, at der er blevet involveret flere virksomheder og samarbejdspartnere i projektet. Se

figur 3.8.

Figur 3.8. Har fondens medfinansiering betydet, at der er blevet involveret flere virksom-

heder/samarbejdspartnerne i projektet?

21,3%

Nej

78,8%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Samtidig vurderer 63 procent, at involvering af flere samarbejdspartnere i høj grad har haft en

positiv betydning og skabt værdi for projektet og deres virksomhed (jf. figur 3.9).

Af de gennemførte interviews fremgår det dog, at der i enkelte tilfælde bliver spekuleret i at

finde samarbejdspartnere, fordi det gør det muligt at få flere penge bevilget. Enkelte virksom-

heder har fremhævet, at de oplever det som en hæmmende og begrænsende faktor, at de har

været nødt til at indgå samarbejdsaftaler med andre virksomheder. Det skyldes både det admi-

nistrative besvær, samt at viden og knowhow dermed er blevet spredt på flere aktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.6. I hvilken grad vurderer du, at involveringen af flere virksomheder/samarbejd-

sparterne samlet set har haft en positiv betydning og skabt værdi for projektet og din virk-

somhed?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

63%

29%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ikke

relevant

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Spørgesmålet er kun blevet stillet til de respondenter, der har svaret, at fondens støtte har betydet involvering

af flere virksomheder/samarbejdspartnere.

Boks 3.3. Udvalgte citater om værdiskabelsen for projektforløbet og –processen

”Medfinansieringen fra fonden gjorde, at vi kunne ansætte folk med de nødvendige administrative

kompetencer og kendskab til de udenlandske markeder”.

”Medfinansieringen har gjort det muligt at inddrage universiteterne i højere grad. Og de klare krav

fra fonden til milepæle og afrapportering af omkostninger, tror jeg, helt klart også har været en løfte-

stang til at få dem hurtigere med om bord i projektet”.

”Uden medfinansiering ville projektet nok ikke være realiseret. Der var i hvert fald meget stor sandsyn-

lighed for, at det var stoppet”.

”Vi havde ikke så hurtigt kunne få afprøvet en fuld løsning, som vi nu kunne. Testen af produktet blev

dermed mere omfattende i denne omgang”.

”Medfinansieringen har givet selvtillid og tro på projektet både udadtil og indadtil. Det er med til at

give medarbejderne en følelse og anerkendelse af, at de arbejder på et meningsfuldt projekt med stort

potentiale. Det giver et drive og en atmosfære/vindermentalitet i virksomheden, at man får det klap på

skulderen”.

Kilde: Interviews med udvalgte projektholdere gennemført af IRIS Group

Det er samlet set evaluators konklusion, at fondens medfinansiering har en klar, værdiskabende

funktion og direkte betydning for virksomhedernes projektforløb og proces. 85 procent af virk-

somhederne giver udtryk for, at projektet enten ikke var blevet gennemført eller i væsentligt

mindre omfang, hvis de ikke havde fået medfinansiering fra fonden.

Mere konkret betyder medfinansieringen, at virksomhederne i projektforløbet gennemfører

flere test og tilpasninger samt inddrager flere faglige eksperter, brugere, kunder og samarbejds-

partnere. Det resulterer i de fleste tilfælde i et forbedret produkt samt øget modning af marke-

det – og større kommercielt potentiale i produktet. Produkterne bliver med andre ord i højere

grad målrettet kundernes behov og nemmere at integrere og implementere i eksisterende sy-

stemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.4 Betydning for privat finansiering

Som det fremgår af det forudgående afsnit, vurderer 15 procent, at de ikke ville have gjort noget

anderledes og i stedet fundet anden finansiering uden fondens medfinansiering.

Ifølge de interviewede projektholdere ville den alternative finansiering typisk være fundet hos

private investorer. Fondens medfinansiering kan dermed i nogen tilfælde være med til at for-

trænge privat finansiering.

Det er imidlertid vores samlede vurdering, at fonden i de fleste tilfælde i højere grad er en løf-

testang i forhold til at tiltrække yderligere finansiering, da medfinansieringen er med til at op-

kvalificere, blåstemple og synliggøre projektet udadtil. Mange af de interviewede virksomheder

angiver, at projekterne har øget deres muligheder for at tiltrække private kapital. Samtidig an-

giver de interviewede virksomheder typisk, at fondens medfinansiering er betydeligt højere end

den kapital, det ville være realistisk at tiltrække fra private på ansøgningstidspunktet.

Boks 3.4. Udvalgte citater om fonden som løftestang for privat finansiering

”Støtten fra fonden kan bruges aktivt til at tiltrække og fastholde investorer, fordi vi kan sige, at for

hver krone de investerer, får de en krone ekstra”.

”Fonden har været med til at skabe noget interesse om vores virksomhed, som vi kan profilere os på. Vi

kan sige, at vores ide er udvalgt blandt X ideer, er blevet testet af et eksternt panel etc. Det giver noget

bevågenhed og interesse fra nye investorers side, som kan få bekræftet, at det ikke bare er dem selv,

som ser potentialet i ideen”.

”Der er ingen tvivl om, at det har gjort en kæmpe forskel. Det vigtige er, at når jeg går til en privat

investor el. lign, så vil de også sige, at vi har været igennem en lang proces, hvor nogle eksterne har

evalueret vores koncept – og den positive tilbagemelding, vi har fået fra fonden, har gjort det lettere at

rejse penge andre steder fra”.

”Fondens medfinansiering var en blåstempling i forhold til at få anden medfinansiering og samarbejds-

partnere med”.

Kilde: Interviews med udvalgte projektholdere gennemført af IRIS Group

Boks 3.5. Udvalgte citater om fonden som fortrænger af privat finansiering

”Uden medfinansieringen var pengene fundet et andet sted – højst sandsynligt hos eksisterende eller

nye investorer. Men den samme udvikling af produktet havde fundet sted og med næsten samme ha-

stighed. På den front har fonden ikke gjort en forskel. Vi er en virksomhed baseret på investorer og har

et markant fokus på at rejse ekstern kapital hele tiden”.

”Vi havde arbejdet videre og fundet anden støtte og egenfinansiering uden fonden”.

Kilde: Interviews med udvalgte projektholdere gennemført af IRIS Group

Fondens medfinansiering kan således både være med til at tiltrække og fortrænge privat finan-

siering, men det er som nævnt evaluators samlede vurdering, at fonden i de fleste tilfælde i

højere grad er en løftestang i forhold til at tiltrække yderligere finansiering, da medfinansierin-

gen fra fonden er med til at opkvalificere, blåstemple og synliggøre projektet udadtil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3

AFLEDT VÆRDISKABELSE

Den direkte værdiskabelse fra fonden – estimeret i foregående afsnit – vedrører den konkrete

betydning, som fondens medfinansiering har for produkternes markedsintroduktion, omsæt-

ning og projektforløbet.

Derudover kan der også være en afledt og mere indirekte værdiskabelse fra fonden. Det gælder

både for de virksomheder, der har ansøgt om medfinansiering, og for brugerne af de markeds-

modnede produkter. Den afledte værdiskabelse handler således om de gevinster fonden skaber,

men som ikke umiddelbart indgår i målingen af fondens og projekternes effekterne. I dette afsnit

skelnes der mellem tre overordnede kategorier af afledt værdiskabelse fra henholdsvis 1) an-

søgningsprocessen, 2) projektforløbet og 3) produktet.

3.3.1 Ansøgningsprocessen

Flere virksomheder har tilkendegivet, at ansøgningsprocessen i sig selv har været værdiska-

bende og en hjælp i det videre arbejde. Blandt de interviewede virksomheder er det særligt

udarbejdelsen af forretningsplaner, som har skabt værdi, da det i høj grad har været med til at

professionalisere og strukturere arbejdet med at bringe produkterne på markedet.

Derudover er ansøgningsprocessen for en del virksomheder en god anledning til at tage kontakt

og indgå mere forpligtigende aftaler med relevante samarbejdspartnere. Det sidste kan også

være værdifuldt for de virksomheder, der ikke opnår støttetilsagn. Fonden kan med andre ord

have en afledt, værdiskabende effekt for de mange virksomheder, der har været involveret i de

knapt 500 ansøgninger, der fra 2010 til medio 2014 har fået afslag på deres ansøgning om med-

finansiering.

Figur 3.7 viser, hvordan virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen har set på værdiskabelsen

i ansøgningsprocessen.

Figur 3.7. Materialet og arbejdet fra ansøgningsprocessen har været anvendeligt og en

hjælp i det videre projektforløb

15%

23%

Meget enig

Enig

Uenig

62%

Meget uenig

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tekstboksen herunder er der vist en række udvalgte citater fra de interviewede virksomheder

relateret til ansøgningsprocessens værdiskabelse. Som det fremgår, er der også nogen virksom-

heder, der vurderer, at ansøgningsprocessen ikke havde skabt værdi for dem uden medfinansie-

ringen.

Boks 3.6. Udvalgte citater om ansøgningsprocessens værdiskabelse

”De klare krav og rammer til afrapportering og ansøgning er også værdiskabende for os. Det betyder,

at vi har fået mere styr på tingene i forhold til revisor osv.”.

”Ansøgningsprocessen og arbejdet giver sig selv stor værdi, som vi også havde kunne anvende, selv

om vi ikke havde fået medfinansiering. Det har gjort os mere skarpe på at kommunikere eksternt,

hvad vi gør, og hvad vi laver. Og det er jo meget værdifuldt i forhold til nye kunder og samarbejdsaf-

taler”.

”Ansøgningsfasen har været en hjælp for resten af projektforløbet – men det havde været surt spildte

kræfter, hvis vi ikke havde fået medfinansieringen. Så havde jeg nok været ret negativ over for disse

krav i ansøgningsprocessen”.

”Udvælgelsen – dvs. vurderingen af os med ansøgningen – var hård og omstændelig, men også værdi-

skabende. Jeg synes, der var meget hårdt arbejde i starten, men det viste sig at have værdi i sig selv,

også hvis vi ikke havde fået tilskuddet”.

Kilde: Interviews med udvalgte projektholdere gennemført af IRIS Group

3.3.2 Projektforløbet

Den afledte værdiskabelse fra

projektløbet

handler om den effekt, som medfinansieringen – og

de deraf gennemførte aktiviteter – har skabt for virksomhederne mere generelt.

Som det fremgår af grafen herunder vurderer 58 procent, at medfinansieringen fra fonden har

betydet en generel styrkelse af virksomhedens kommercielle mål, forretningsmodel og langsig-

tede strategiske retning. Samtidig mener 42 procent, at den har medført en generel styrkelse af

virksomhedens faglige metoder, kompetenceniveau, produkter og/eller innovationsevne.

Tabel 3.4. Respondenternes vurdering af projektforløbets afledte betydning

I procent

Generel styrkelse af virksomhedens kommercielle mål, forretningsmodel og lang-

sigtede strategiske retning.

Medført en generel styrkelse af virksomhedens faglige metoder, kompetenceni-

veau, produkter og innovationsevne.

58 procent

42 procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Spørgesmålet er kun blevet stillet til de respondenter, der har svaret, at de enten havde gennemført projektet i

mindre omfang eller stoppet projektet, hvis det ikke havde været for medfinansieringen. Respondenterne havde mu-

lighed for at angive flere svar.

Derudover er det hele 92 procent, der vurderer, at medfinansieringen fra fonden generelt i høj

grad eller i nogen grad har forbedret deres fremtidige vækstmuligheder (Se figur 3.11).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.8. I hvilken grad vurderer du, at medfinansieringen generelt har forbedret virksom-

hedens fremtidige vækstmuligheder?

80%

60%

40%

20%

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/Ikke

relevant

67%

25%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

3.3.3 Produktet

Som vist har medfinansieringen fra fonden i mange tilfælde haft betydning både for produkter-

nes markedsintroduktion og indhold. Det vil sige, at mange produkter som følge af medfinansie-

ringen eksempelvis er kommet hurtigere ud på flere markeder og med en forbedret funktiona-

litet. Da produkterne i høj grad bidrager med nye teknologisk løsninger, kan de dermed også

have en afledt betydning for kunder, leverandører mv. i form af fx produktivitetsforbedringer og

nye forretningsmuligheder.

Samtidig kan resultaterne og de udviklede teknologier eventuelt bruges i nye udviklingsprojekter

blandt de virksomheder, der har deltaget i projekterne.

Der er både 73 procent af projektholderne, som vurderer, at 1) produktet vil danne grundlag for

nye udviklingsprojekter i deres virksomhed samt 2) vil bidrage til produktivitetsforbedringer hos

kunderne. Næsten halvdelen af projektholderne vurderer desuden, at produktet kan bidrage til

udvikling i andre virksomheder og anvendes inden for andre brancher. Se figur 3.12.

Figur 3.9. Vurderer du, at produktet/teknologien giver mulighed for:

Udviklingsprojekter i virksomheden

Produktivitetsforbedringer hos kunderne

Produktudvikling i andre virksomheder

Anvendelse på andre brancheområder end det

nuværende fokus

Produktivitetsforbedringer hos leverandører

10%

20%

30%

45%

44%

73%

40%

50%

60%

70%

80%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group

Note: Respondenterne havde mulighed for at vælge flere svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen, at fonden har en række væsentlige, afledte værdi-

skabende effekter fra ansøgningsprocessen, projektforløbet og produkterne. Det kommer både

de ansøgende virksomheder samt kunder og brugere til gode.

Disse effekter kan på sigt være betydelige. De afledte effekter hos andre virksomheder er ikke

medtaget i kvantificeringen af effekterne i afsnit 3.2, men er omfattet af den samfundsøkono-

miske effektberegning i næste kapitel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Samfundsøkonomiske effekter

Dette kapitel præsenterer beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter af fondens med-

finansiering. I afsnit 4.1 analyseres fondens bidrag til omsætning og beskæftigelse i de medfi-

nansierede virksomheder frem til 2028.

I afsnit 4.2 beregner vi fondens samfundsøkonomiske effekter på kort sigt. Det konkluderes her,

at fonden bidrager positivt til den offentlige saldo.

I afsnit 4.3 beregner vi det samlede samfundsøkonomiske afkast af fonden på langt sigt. Bereg-

ningen tager højde for, at de medfinansierede virksomheder på længere sigt vil øge deres be-

skæftigelse på bekostning af beskæftigelsen i andre virksomheder, fordi beskæftigelsen på læn-

gere sigt er bestemt af arbejdsstyrkens størrelse. Vi beskriver også det tab for samfundet, der

opstår, når fonden finansieres over skatten, samt de positive såkaldte spillovers medfinansierin-

gen kan have for andre virksomheder.

4.1

EFFEKTER PÅ JOBSKABELSEN I DE MEDFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER

Som beskrevet i kapitel 3 har projektholderne i spørgeskemaundersøgelsen anslået, at fondens

medfinansiering vil øge virksomhedernes samlede omsætning med 3,5 mia. kr. i 2018. Dette er

blot et øjebliksbillede for det ene år. Fonden vil bidrage til højere omsætning i virksomhederne

både før og efter 2018. Den samlede omsætning på de medfinansierede produkter stiger således

frem mod 2018, hvor produkterne forventes at være kommet på markedet, og hvor effekterne

af fondens medfinansiering kan forventes at toppe.

Omsætningen på produktet må forventes at falde over tid, fordi teknologien forældes, og virk-

somhedens konkurrenter indhenter det forspring, som fondens medfinansiering har givet virk-

somhederne. Ny teknologi afskrives i mange sammenhænge med 15-20 procent årligt

. Medfi-

nansieringen fra fonden har dog forbedret virksomhedernes vækstmuligheder og bidraget til, at

der er blevet opbygget varige kompetencer i virksomheden (jf. kapitel 3). Det giver virksomhe-

derne bedre muligheder for at opretholde omsætningen på produktet i længere tid og at gene-

rere omsætning på nye produkter efter medfinansieringens ophør.

Samlet set forventer vi, at virksomhedens meromsætning vil falde over tid. Beregningerne er

derfor baseret på en antagelse om, at effekterne af fondens medfinansiering falder med 15 pro-

cent årligt. I 2019 forventes tilskuddet fx at øge virksomhedernes samlede omsætning med ca.

tre mia. kr., jf. figur 4.1.

Se blandt andet Nordhaus (2004) samt Pakes og Simpson (1989).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.1. Fondens bidrag til øget omsætning i virksomhederne

Mio. kr

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

Øget omsætning som følge af medfinansieringen

Afskrivning af ny teknologi

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group samt fondens projektdatabase.

Note: Fondens skønnede bidrag til virksomhedernes omsætning i 2014 kommer fra fondens projektdatabase. Bidra-

get til omsætningen i 2015 og 2018 er beregnet ud fra spørgeskemaundersøgelsen, og vi har antaget, at omsætnin-

gen stiger jævnt mellem 2015 og 2018. Se særskilt metodebilag for flere detaljer.

Når virksomhedernes omsætning stiger, skabes der nye arbejdspladser i virksomhederne. Op-

lysninger fra Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit skal 1,5 mio. kr. i omsætning til at

skabe et job. I 2018 skaber den øgede omsætning på 3,5 mia. kr. således mere end 2.300 ar-

bejdspladser i virksomhederne

Den faldende omsætning på produktet i de efterfølgende år betyder, at virksomhederne ikke

kan forventes at opretholde samme høje beskæftigelse, og antallet af jobs i virksomhederne vil

falde efter 2018, jf. figur 4.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.2. Fondens bidrag til øget beskæftigelse i virksomhederne

Antal jobs

2500

2000

1500

1000

500

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af IRIS Group, fondens projektdatabase samt Danmarks Statistik.

Note: Antallet af jobs er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om, hvor stor omsætningen per

medarbejder er i de underbrancher, som virksomhederne tilhører. Se også særskilt metodebilag for flere detaljer.

Vi har opgjort den forventede faktisk udbetalte medfinansiering til omkring 280 mio. kr.

Det

betyder, at fonden i 2018 har bidraget til at skabe ca. 830 arbejdspladser for hver udbetalt 100

mio. kr. i tilskud.

4.2

SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER AF MEDFINANSIERINGEN PÅ KORT SIGT

Den øgede omsætning i virksomhederne vil på kort sigt bidrage positivt til den offentlige saldo.

Det vil sige, at medfinansieringen genererer indtægter for staten, der overstiger udgifterne ved

at udbetale tilskud.

For at beregne denne effekt bruger vi resultaterne fra den midtvejsevaluering af Fornyelsesfon-

den, som Deloitte gennemførte i 2012. Resultaterne fra denne evaluering er baseret på en

makroøkonomisk modelberegning, der tager højde for, at når virksomhedernes produkter kom-

mer på markedet, vil det mindske kundernes efterspørgsel efter lignende produkter. Der vil så-

ledes være en såkaldt fortrængningseffekt på efterspørgselssiden, jf. boks 4.1.

I beregningen af den faktisk udbetalte medfinansiering er der taget højde for, at ikke hele det bevilligede

tilskud kan forventes at komme til udbetaling. For de 29 færdiggjorde projekter er 88 procent af bevillin-

gen blevet udbetalt, mens der kun er blevet udbetalt 14 procent på de projekter, der er blevet lukket af

sekretariatet. For de igangværende projekter antager vi derfor, at 73 procent af bevillingen vil komme til

udbetaling. Se også metodebilaget for flere detaljer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 4.1. Fondens bidrag til øget omsætning i virksomhederne

I midtvejsevalueringen af Fornyelsesfonden brugte Deloitte (2012) en ADAM-model til at beregne de

samfundsøkonomiske effekter af fondens medfinansiering på kort sigt. I modellen tages der højde for,

at nye produkter på markedet mindsker efterspørgslen efter andre produkter, så øget omsætning i de

virksomheder, der modtager medfinansiering, får omsætningen i andre danske virksomheder til at falde

(fortrængningseffekt på efterspørgselssiden).

Det gælder især for de offentlige kunder, der har faste budgetter på kort sigt (fuld fortrængning), men

andre private kunder i Danmark forventes også delvist at øge efterspørgslen efter de medfinansierede

produkter på bekostning af andre produkter på markedet (delvis fortrængning). På eksportmarkederne

forventes fortrængningen hovedsagligt at omfatte udenlandske produkter, så der ikke sker en nedgang

i omsætningen i andre danske virksomheder (ingen fortrængning).

De 80 projekter, der indgik i Deloittes evaluering, modtog ca. 340 mio. kr. i medfinansiering til innova-

tion og markedsmodning. Virksomhederne forventede samlet set at have øget deres omsætning efter

fem år med ca. 15 mia. kroner, heraf 10 mia. kroner er eksport til udenlandske kunder.

Den øgede indenlandske omsætning, der ikke fortrænger omsætning i andre danske virksomheder, og

den samlede eksport indgår som et efterspørgselsstød i ADAM-modellen. Modelberegningerne viser, at

den øgede efterspørgsel giver en beskæftigelseseffekt på ca. 2.400 personer og en forbedring af den

offentlige saldo på ca. 1,5 mia. kr. fem år efter projektafslutning – opgjort per 100 mio. kroner medfi-

nansiering fra Fornyelsesfonden.

Som beskrevet i midtvejsevalueringen fra 2012 tager opgørelsen af de samfundsøkonomiske effekter

udgangspunkt i den forventede omsætning, som virksomhederne har oplyst i deres projektansøgninger,

og beregningerne tager således ikke højde for, at:

1. Projektholderne har incitament til at overvurdere den forventede omsætning i deres projektan-

søgninger, fordi tildelingen af medfinansiering blandt andet afhænger af projektets forventede

vækst- og beskæftigelseseffekter.

2. Ikke hele omsætningen på produktet kan tilskrives medfinansieringen fra fonden.

Deloitte (2012) beregner, at

hvis

den effekt på virksomhedernes omsætning og eksport, der kan henfø-

res til medfinansieringen fra Fornyelsesfonden, udgør bare 10-20 procent af projektholdernes forven-

tede effekter angivet i projektansøgningen, vil medfinansieringen bidrage med 0,5-1 mia. kr. til den

offentlige saldo over en periode på fem år for hver 100 mio. kr. i tilskud, der bliver udbetalt.

Den øgede omsætning i de virksomheder, der modtager medfinansiering, vil dog ikke fuldt ud

fortrænge omsætning hos andre virksomheder, og den samlede omsætning i økonomien vil så-

ledes stige. Fondens tilskud har således en positiv effekt på de offentlige finanser, som skal hol-

des op imod, at de udbetalte tilskud er offentligt finansieret og således isoleret set har en negativ

effekt på de offentlige finanser.

Midtvejsevalueringen af Fornyelsesfonden konkluderede, at hvis virksomheder blot realiserer

10-20 procent af deres forventninger til øget omsætning på de medfinansierede produkter, så

vil medfinansieringen samlet set bidrage positivt på de offentlige finanser. Bidraget til de offent-

lige finanser opgøres af Deloitte til �½-1 mia. kr. over fem år for hver 100 mio. kr. i udbetalt til-

skud. Hertil kommer, at der også vil være et positivt provenu i de efterfølgende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I indeværende evaluering finder vi, at virksomhederne kan forvente at realisere en meromsæt-

ning svarende til ca. 30 procent af den forventede omsætning på produkterne på ansøgnings-

tidspunktet

Baseret på beregningerne i midtvejsevalueringen af Fornyelsesfonden fra 2012 vil vi derfor for-

vente, at den øgede omsætning bidrager positivt til de offentlige finanser på kort sigt. Med en

forventet faktisk udbetalt medfinansiering på 280 mio. kr. betyder det, at den øgede omsætning

isoleret set forbedrer de offentlige finanser med 3-4 mia. kr. frem mod 2018.

4.3

SAMFUNDSØKONOMISKER EFFEKTER PÅ LÆNGERE SIGT

Som beskrevet ovenfor gavner fonden omsætningen og beskæftigelsen i de virksomheder, der

modtager medfinansieringen. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at fonden giver et positivt

samfundsøkonomisk afkast på længere sigt. Fondens medfinansiering har nemlig også sam-

fundsøkonomiske omkostninger. I beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter på læn-

gere sigt indgår således tre elementer: Et forvridningstab, en omallokeringseffekt og spillovers

på andre virksomheder.

Når fondens udgifter finansieres over skatten, og dermed bidrager til en højere beskatning, op-

står der et såkaldt

forvridningstab.

Forvridningstabet skyldes, at højere skatter isoleret set mind-

sker incitamentet til blandt andet at investere, arbejde og starte egen virksomhed, og det får –

isoleret set – BNP til at falde. Vores beregninger i afsnit 4.3.1 viser, at den samfundsøkonomiske

omkostning ved at uddele ca. 280 mio. kr. i medfinansiering, når man tager højde for forvrid-

ningstabet, er

340 mio. kr.

Hertil kommer, at øget beskæftigelse i de virksomheder, der modtager medfinansiering, på læn-

gere sigt vil ske på bekostning af beskæftigelse i andre virksomheder. Det skyldes, at den sam-

lede beskæftigelse er bestemt af mere strukturelle forhold (fx indretningen af dagpengesyste-

met, uddannelsespolitikken og tilbagetrækningsalder), der påvirker arbejdsstyrkens størrelse,

sammensætning og kvalitet. Øget beskæftigelse i de virksomheder, der modtager medfinansie-

ring, medfører derfor et såkaldt

fortrængningstab

i andre virksomheder, der får færre ressour-

cer til selv at producere, innovere og øge deres omsætning

. Også dette får – isoleret set – BNP

til at falde.

det vi har taget højde for, at virksomhederne har en tendens til at overvurdere de forventede effekter

i projektansøgningerne (nedjustering med 46 procent), og at ikke hele effekten kan tilskrives fonden (ned-

skrivning med yderligere 42 procent).

Finansministeriet skønner i finansredegørelsen således, at de tre reformspor i Vækstplan DK betyder,

at den faktiske beskæftigelse allerede i 2018 vil nå den strukturelle beskæftigelse, jf. Finansministeriet

(2014). Hvis støtten får arbejdsudbuddet til at stige, fx ved at gøre det nemmere for virksomhederne at

tiltrække udenlandsk arbejdskraft, vil fortrængningstabet dog blive mindre. I metodebilaget beskriver vi,

hvorfor vi forventer, at der er fuld fortrængning, og vi viser, hvor følsomme resultaterne er over for denne

antagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På længere sigt bidrager fondens medfinansiering således ikke til at skabe nye arbejdspladser,

men til at

omallokere

arbejdspladser mellem virksomheder. Hvis de virksomheder, der modta-

ger medfinansiering, er mere produktive end andre private virksomheder, vil denne omalloke-

ring af medarbejdere bidrage til at øge produktiviteten i den samlede private sektor. Det kom-

mer samfundet til gode i form af højere lønninger og BNP.

Vores beregninger i afsnit 4.3.2 viser, at BNP stiger med knap 30.000 kr., hver gang der skabes

en arbejdsplads i de virksomheder, der modtager medfinansiering, og der samtidig nedlægges

en arbejdsplads et andet sted i den private sektor. I 2018 alene bliver skabt 2.300 arbejdspladser

i de virksomheder, der modtager medfinansiering (jf. afsnit 4.1), og der bliver således nedlagt et

tilsvarende antal arbejdspladser andre steder i den private sektor. Dermed indebærer omallo-

keringen en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 70 mio. kr. i det år. Samlet set over årene

(frem til 2038) bidrager omallokeringen til en stigning i BNP på

405 mio. kr.

opgjort i 2014-priser.

I afsnit 4.3.3 beskriver vi, hvordan fondens medfinansiering kan have yderligere samfundsøko-

nomiske effekter, hvis medfinansieringen er forbundet med, hvad der kaldes

spillovers,

dvs. at

andre virksomheder bliver positivt påvirket af aktiviteten i de medfinansierede virksomheder.

For eksempel tyder svarene fra spørgeskemaundersøgelsen på, at medfinansieringen vil have

positive effekter på virksomhedernes kunder. Det har ikke været muligt at kvantificere spillo-

vers, men vi forventer at de er positive, så de samlede samfundsøkonomiske effekter af fondens

medfinansiering er undervurderet.

På længere sigt kommer fondens medfinansiering altså samfundet til gode i form af højere pro-

duktivitet, der omsættes i højere lønninger og højere BNP

. Den samlede samfundsøkonomiske

nettogevinst ved medfinansieringen opgjort i 2014-priser er således 65 mio. kr. Det svarer til et

afkast på lidt under 25 procent, når der bliver udbetalt 280 mio. kr. i medfinansiering.

Det beregnede afkast er baseret på en relativt konservativ antagelse om, at produktivitetsvæk-

sten i de medfinansierede virksomheder følger produktivitetsudviklingen i den private sektor

samlet set. Historisk set er produktiviteten i de brancher, som de medfinansierede virksomheder

tilhører, dog steget mere end resten af den private sektor. Hvis den udvikling fortsætter, vil ge-

vinsten ved at skabe nye arbejdspladser i disse brancher på bekostning af virksomheder andre

steder i den private sektor blive større. I 2018 vil gevinsten ved at omallokere en arbejdsplads

således være 34.000 kr. i steder for 30.000 kr. Det samlede bidrag til BNP opgjort i 2014-priser

kan i dette scenarium opgøres til 620 mio. kr., og det samfundsøkonomiske afkast vil således

være næsten 80 procent.

Vi forventer ikke, at produktivitetsgevinsten vil have en målbar effekt på den offentlige saldo. Som

fremhævet i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013) kan øget produktivitet have en positiv effekt på

den offentlige saldo, fordi enkelte offentlige indtægts- og udgiftsposter delvist er afkoblet fra BNP-udvik-

lingen. Det gælder eksempelvis udgifterne til offentligt forbrug frem til 2020, som følger en politisk be-

stemt årlig realvækst, den toårige forsinkelse i tilpasningen af satsreguleringen af indkomstoverførslerne

samt indtægterne fra Nordsøen og beskatningen af pensionsudbetalinger i forhold til BNP. Se også Finans-

ministeriet (2011).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samlede samfundsøkonomiske effekter er sammenfattet i figur 4.3. Hvert element i den

samfundsøkonomiske effektberegning er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Flere detaljer kan

findes i det særskilte metodebilag.

Figur 4.3. Oversigt over de samfundsøkonomiske effekter

Omallokering af ressourcer:

Hvis virksomhederne, der modtager

støtten, er mere produktive end

virksomheder, der bliver fortrængt,

giver omallokeringen en samlet

gevinst for samfundet

+405 mio. kr.

Forvridningstab Fortrængningstab

Gevinst for

virksomheden

Spillovers på

andre

virksomheder

>0 kr.

- 340 mio. kr.

Note: Spillovers på andre virksomheder er ikke kvantificeret i rapporten, men forventes at være positive.

4.3.1. Forvridningstab når medfinansieringen finansieres over skatten

Når der opkræves skatter, mindsker det blandt andet virksomhedernes investeringslyst, tilskyn-

delsen til at arbejde og gevinsten ved at starte egen virksomhed. Når omfanget af sådanne vær-

diskabende aktiviteter falder, reduceres BNP, og skattegrundlaget udhules. Opkrævning af skat-

ter er således forbundet med et tab for samfundet.

Finansministeriet (1999) anbefaler, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved et projekt,

der har behov for skattefinansiering på 100 mio. kr., opgøres til 120 mio. kr., når skatteforvrid-

ningen indregnes. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at uddele 280 mio. kr. i medfi-

nansiering kan således opgøres til omtrent 340 mio. kr.

4.3.2. Omallokeringen af ressourcer mellem virksomheder

Når der bliver skabt mere end 2.300 jobs i de virksomheder, der modtager tilskud, vil de nye

medarbejdere på længere sigt skulle trækkes over fra andre virksomheder. Det svækker de på-

gældende virksomheders muligheder for at producere, innovere og øge deres omsætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi vil forvente, at der er en positiv omallokeringseffekt, fordi virksomhederne, der modtager

medfinansiering, på lidt længere sigt vil være mere produktive end en gennemsnitlig privat virk-

somhed og have større sandsynlighed for at overleve. Det skyldes blandet andet fondens udvæl-

gelsesproces, der sikrer, at medfinansieringen bliver tildelt til de projekter med størst potentiale,

jf. ovenfor. Det skyldes også, at:



Fondens tilskud indgår som et supplement til virksomhedernes egne F&U udgifter (jf.

figur 3.6), og øgede udgifter til F&U gavner virksomhedens produktivitet og produktivi-

tetsvækst

Medfinansieringen bidrager til at opbygge kompetencer i virksomheden, der bliver ind-

groet i virksomhedens kultur (jf. tabel 3.3 og tabel 3.4), og det har en positiv effekt på

virksomhedens produktivitet og produktivitetsvækst.

Medfinansieringen får virksomhedens produkter hurtigere på markedet og øger mar-

kedspotentialet (jf. figur 3.4 og figur 3.5), og hurtigt voksende virksomheder har større

sandsynlighed for at fortsætte med at vokse og overleve

Medfinansieringen hjælper i mange tilfælde virksomhederne med at få deres produkter

på udenlandske markeder, og eksportvirksomheder har højere produktivitet end virk-

somheder, der kun sælger på det indenlandske marked



Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik finder vi, at en medarbejder i en af de medfinan-

sierede virksomheder skaber en værdi af 680.000 kr. på ét år, mens en medarbejder i en gen-

nemsnitlig privat virksomhed skaber en værdi af 650.000

. Sammenligningen viser, at Danmarks

BNP i 2013 ville stige med ca. 30.000 kr., hver gang der blev skabt en arbejdsplads i en medfi-

nansieret virksomhed og nedlagt en arbejdsplads et andet sted i den private sektor

Se blandt andet Wang and Tsai (2004) samt Cassidy, Görg og Strobl (2005).

Phillips og Kirchhoff (1989) finder, at overlevelsesrater er op mod dobbelt så høje for virksomheder, der

vokser, og effekten er større, jo tidligere i virksomhedens levetid væksten finder sted. Agarwal (1997)

finder, at iværksættervirksomheder i vækst overlever tre gange længere end konsoliderede virksomhe-

der. Endelig finder Hölzl (2013), at hurtigt voksende virksomheder har større sandsynlighed for at over-

leve, men det skyldes mest deres størrelse.

Se blandt andet Produktivitetskommissionens (2013) samt referencer heri.

Data er tilgængelige fra 2011. Vores beregninger er som udgangspunkt baseret på en antagelse om, at

produktivitetsforskellen mellem de virksomheder, der modtager medfinansiering, og de øvrige private

virksomheder er konstant over hele den periode, der er dækket af de samfundsøkonomiske beregninger.

Vi har også gennemført beregningerne i et scenarie, hvor produktivitetsudviklingen efter 2011 følger den

historiske produktivitetsudvikling frem til 2011, så produktiviteten i de virksomheder, der modtager med-

finansiering, stiger mere end produktiviteten i de øvrige private virksomheder. Se særskilt metodebilag.

Dette tal svarer ret præcist til resultaterne fra en nyere undersøgelse foretaget af CEBR i samarbejde

med Djøf. Undersøgelsen viser, at innovative virksomheder i den private sektor (fremstilling og privat ser-

vice under ét) har en bruttoværditilvækst per fuldtidsansat medarbejder (årsværk), der er 5,6 procent

højere end i sammenlignelige, ikke innovative virksomheder. Forskellen i produktivitet på 5,6 procent per

årsværk svarer til 34.000 kr. per medarbejder på årsbasis. Se CEBR (2013).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omallokeringen af de 2.300 arbejdspladser, der bliver skabt i virksomhederne i 2018, vil således

isoleret set øge BNP med 70 mio. kr. i det år. På samme måde kan vi opgøre omallokeringens

bidrag til BNP hvert af de efterfølgende år. Dette er illustreret i figur 4.4.

Figur 4.4. Oversigt over den årlige stigning i BNP som følge af omallokering

Mio. kr.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

Kilde: Danmarks Statistik, fondens projektdatabase samt spørgeskemaundersøgelsen gennemført af IRIS Group.

Note: Gevinsten er beregnet som antallet af arbejdspladser, der flyttes til de virksomheder, der modtager medfinan-

sieringen, ganget med forskellen mellem bruttoværditilvæksten per medarbejder (produktiviteten) i de brancher,

virksomhederne tilhører, og gennemsnittet for den private sektor. Forskellen er i denne beregning 30.000 kr. per

medarbejder.

I vores beregninger tager vi højde for, at et bidrag til BNP på 70 mio. kr. i 2018 kun er omtrent

58 mio. kr. værd i 2014, fordi fremtidig indkomst ifølge Finansministeriet (1999) skal tilbagedis-

konteres med fire procent årligt. De årlige bidrag til BNP i figur 4.4 har således en værdi af 405

mio. kr. opgjort i 2014-priser.

Hvis de medfinansierede virksomheder ikke kun fastholder den høje produktivitet, men også er

i stand til at øge deres produktivitet i forhold til andre private sektorer (jf. oven for), vil bidraget

til BNP i 2018 ikke være 30.000 kr., men 34.000 kr. De årlige bidrag til BNP over årene vil i dette

scenarie være 620 mio. kr. opgjort i 2014-priser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3.3. Spillovers på andre virksomheder

Hvis der opstår ny viden og teknologi i projektet, der kommer andre virksomheder til gode, kan

der opstå positive spillovers, fordi

;



Viden overføres gennem medarbejdere, der skifter arbejde

De nye produkter kan betyde, at;

Virksomhedens (danske) kunder kan bruge de nye produkter til at optimere

egne arbejdsprocesser og øge deres produktivitet.

Andre (danske) virksomheder kan bruge den nye teknologi til at selv at udvikle

nye produkter og/eller optimere arbejdsprocesser.

Virksomhedens (danske) underleverandører har udviklet ny teknologi, som de

kan bruge i deres øvrige forretning.

Spillovers via medarbejdere, der skifter arbejde

I beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter er der ikke taget højde for, at fondens til-

skud har bidraget til, at medarbejdere hos både projektholderne og samarbejdspartnerne po-

tentielt set kan have fået opbygget nye kompetencer. Hvis det er tilfældet, vil fondens medfi-

nansiering betyde en forbedring af arbejdsstyrkens kvalitet, og det kan komme andre virksom-

heder til gavn, når medarbejderne skifter arbejde.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver virksomhederne, at der i gennemsnit har været mere end

15 personer involveret i arbejdet med at udvikle, demonstrere og teste produktet. Samlet set

svarer det til, at næsten 2.000 medarbejdere potentielt set har fået opbygget nye kompetencer.

Virksomhederne angiver også, at det har været muligt at involvere 65 procent af disse medar-

bejdere på grund af medfinansieringen fra fonden. Medfinansieringen har således betydet, at

omtrent 1.300 medarbejdere kan have fået opbygget nye kompetencer, som kan komme både

deres nuværende og fremtidige arbejdsgivere til gode.

Spillovers via produktet

I beregningerne af de samfundsøkonomiske effekter er der heller ikke taget højde for, at de nye

produkter kan komme andre virksomheder til gode på andre måder.

I kapitel 3 fandt vi, at fondens medfinansiering bidrager til produktivitetsforbedringer hos virk-

somhedernes kunder, fordi de får hurtigere og nemmere adgang til ny teknologi.

Se blandt andet Parsons og Phillips (2007) samt litteraturgennemgang heri. Størrelsen på spillovers af-

hænger af en række faktorer. Kafouros og Buckley (2007) finder, at store virksomheders F&U midler kan

have en større effekt for små virksomheder end virksomhedernes egne F&U udgifter. Higón (2007) finder,

at både virksomheden selv og andre virksomheder har gavn af øget F&U inden for samme branche og for

økonomien som helhed, mens der ser ikke ud til at være spillovers fra R&D udgifter i andre lande. Aiello

og Cardamone (2009) finder, at spillovers aftager med den geografiske afstand mellem virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Set med danske øjne er det kun den del af omsætningen, der går til danske kunder, som kan

bidrage med positive spillovers. Virksomhederne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at om-

trent 86 procent af den samlede omsætning på produkterne i 2018 går til udenlandske kunder.

14 procent går således til indenlandske kunder og kan give positive spillovers.

Omtrent en tredjedel af omsætningen i Danmark bliver afsat til offentlige kunder. Når offentlige

kunder får adgang til nye og bedre produkter, givet det mulighed for at øge produktiviteten i

den offentlige sektor og frigøre ressourcer, der kan bruges til andre formål. Fonden understøtter

således regeringens målsætning om at hente 12 mia. kr. via et produktivitetsløft i den offentlige

sektor

Størrelsesordenen af disse effekter, og hvad de betyder for samfundsøkonomien, er vanskelige

at opgøre. Ikke mindst fordi det er vanskeligt at opgøre produktiviteten i den offentlige sektor,

og fordi det er vanskeligt at identificere, hvad kunderne ville have gjort uden den ny teknologi

4.4

AFRUNDING

Baseret på oplysninger fra virksomhederne konkluderede vi i kapitel 3, at medfinansieringen fra

fonden får flere produkter fra udviklingsfasen og ud på markedet, og at produkternes markeds-

potentiale øges. Alene i 2018 bidrager medfinansieringen til at øge virksomhedernes omsætning

med 3,5 mia. kr. og skabe ca. 2.300 nye arbejdspladser i virksomhederne.

På kort sigt vil de nye produkter erstatte nogle eksisterende produkter på markedet, og den

øgede omsætning på produktet i Danmark vil delvist blive modsvaret af et fald i omsætningen

hos virksomhedernes danske konkurrenter. Samlet set vil der dog være en positiv effekt på om-

sætningen i de danske virksomheder, der isoleret set forbedrer den offentlige saldo med 3-4

mia. kr. frem mod 2018.

Men medfinansieringen er også forbundet med omkostninger for samfundet. Medfinansierin-

gen er forbundet med et forvridningstab, fordi den finansieres over skatten, og et fortrængning-

stab, fordi de nye jobs i virksomhederne på længere sigt må besættes med medarbejdere fra

andre virksomheder.

Analysen viser, at de medfinansierede virksomheder i gennemsnit er mere produktive end andre

private virksomheder. Dermed høstes en produktivitetsgevinst, når medarbejderne skifter ar-

bejdsplads, som kommer samfundet til gode i form af højere lønninger og BNP.

Vores beregninger viser, at omallokeringen af 2.300 arbejdspladser øger Danmarks BNP i 2018

med ca. 70 mio. kr. Det samlede bidrag til BNP over årene er opgjort til omtrent 405 mio. kr.

(opgjort i 2014-priser). Det skal holdes op imod de samfundsøkonomiske omkostninger ved

medfinansieringen på 340 mio. kr., når der tages højde for, at fonden finansieres over skatten.

Se Finansministeriet (2013).

I det særskilte metodebilag beskriver vi nogle udvalgte studier af spillovers på virksomhedernes kunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samfundsøkonomiske gevinster ved medfinansieringen overstiger således de samfundsøko-

nomiske omkostninger med 65 mio. kr., hvilket betyder, at medfinansieringen giver et sam-

fundsøkonomisk afkast på næsten 25 procent.

Beregningerne er baseret på en antagelse om, at de medfinansierede virksomheders produkti-

vitetsvækst følger produktivitetsvæksten i den private sektor samlet set. Hvis det i stedet anta-

ges, at de medfinansierede virksomheder har en højere produktivitetsvækst end andre private

virksomheder, som det har været tilfældet historisk set, vil fondens medfinansiering yde et net-

tobidrag til BNP på ca. 280 mio. kr. (opgjort i 2014-priser), og det samfundsøkonomiske afkast

være næsten 80 procent.

Samlet set vurderer vi, at det samfundsøkonomiske afkast ligger mellem 25 og 80 procent, så-

fremt virksomhederne ikke nedjusterer deres omsætning yderligere, og såfremt der opbygges

varige kompetencer i virksomhederne, så virksomhederne er i stand til at opretholde omsæt-

ningen på produktet længere end uden medfinansieringen.

Hertil kommer, at fondens medfinansiering også kan komme andre virksomheder til gavn. Det

skyldes for det

første,

at viden kan overføres gennem medarbejdere, der skifter arbejde. Vores

beregninger viser, at fonden har bidraget til, at 1.300 medarbejdere potentielt set kan have fået

opbygget nye kompetencer. For det

andet

kan fondens medfinansiering komme andre virksom-

heder til gavn via de produkter, fonden er med til at få på markedet.

De positive spillovers på andre virksomheder er ikke kvantificeret i rapporten, og vi vil derfor

forvente, at vores beregninger af de samfundsøkonomiske afkast undervurderer den samlede

gevinst ved at medfinansiere innovations- og markedsmodningsprojekter i udvalgte danske virk-

somheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Metode og datagrundlag

Midtvejsevalueringen er gennemført i perioden fra medio november 2014 til medio januar 2015,

og den er samlet set baseret på følgende overordnede datakilder:



Eksisterende skriftlige dokumenter og fondens projektdatabase

25 dybdegående kvalitative interviews med udvalgte projektholdere. Herunder gen-

nemgang af de udvalgte projekters ansøgningsmateriale og statusrapporter.

Spørgeskemaundersøgelse med projektholdere fra alle medfinansierede projekter

Fire interviews med andre aktører i det danske erhvervs- og innovationsfremmesystem

Empiriske studier og analyser af samfundsøkonomisk additionalitet

I det følgende beskrives kort tilgangen og datagrundlaget for midtvejsevalueringens to primære

datakilder: Interviewene og spørgeskemaundersøgelsen. Der er desuden til denne rapport ud-

arbejdet et appendiks, der i nærmere detalje beskriver tilgangen og metoderne til beregnin-

gerne af fondens effekter.

INTERVIEW MED PROJEKTHOLDERE OG ANDRE AKTØRER

Der er i alt gennemført 25 virksomhedsinterview med projektholdere af cirka 45 min. til 1,5 ti-

mes varighed. 13 af de udvalgte projekter har været afsluttede og 12 har været igangværende,

hvilket også betyder, at starttidspunktet for projekterne har været nogenlunde ligeligt fordel

over årene fra 2010 til medio 2014.

Derudover er projekterne udvalgt, så de er repræsentative i forhold til den samlede projektpo-

pulations fordeling med hensyn til virksomhedernes geografiske placering og størrelse.

Tabel 1. Fordeling af interviewede projektholdere efter geografi

Hovedstaden

10 (40%)

Sjælland

3 (12%)

Midtjylland

7 (28%)

Syddanmark

3 (12%)

Nordjylland

2 (8%)

Total

25 (100%)

Tabel 2. Fordeling af interviewede projektholdere efter virksomhedsstørrelse (antal ansatte)

Lille under 10

9 (36%)

Lille 10 - 50

8 (32%)

Mellemstor

50 - 250

3 (12%)

Stor over 250

3 (12%)

Ikke vurderet

2 (8%)

Total

25 (100%)

Interviewguiden har været struktureret efter følgende afsnit:

1. Generel introduktion til virksomheden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Projektets og produktets baggrund, indhold, finansiering og forløb. Herunder om anven-

delse af andre offentlige støtteordninger.

3. Forventede projekteffekter, risici og usikkerheder.

4. Fondens betydning og værdiskabelse. Herunder alternativerne til fonden og konsekven-

serne uden støtte.

5. Tilfredshed og forbedringsforslag til fondens aktiviteter, ydelser og praksis.

Forud for interviewene er ansøgningsmaterialet og statusrapporter for de 25 projekter desuden

blevet gennemgået.

Som en mindre del af datagrundlaget for midtvejsevalueringen er der også blevet foretaget fire

korte telefonbaserede interviews af cirka 30 min. varighed med MTIC, Væksthus Midtjylland

samt Accelerace og Welfare Tech Invest med henblik på at belyse og perspektivere fondens rolle

i forhold til andre ordninger i det danske erhvervs- og innovationsfremmemiljø. Derudover er

der også blevet indhentet supplerende betragtninger om fondens additionalitet og forbedrings-

potentialer.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Der er gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med alle 122 projektholderne fra

de medfinansierede markedsmodningsprojekter. 83 har besvaret skemaet, hvilket således sva-

rer til 68 procent.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har i høj grad været at få afdækket og skabt et fyl-

destgørende billede af fondens reelle additionelle værdiskabelse. Oplysningerne fra fondens da-

tabase kan således fortælle om projekternes forventede effekter, men udover at kvalitetssikre

og uddybe dette, har spørgeskemaet særligt fokuseret på at belyse hvilken konkret additionel

betydning, fondens støtte har haft.

Det vil sige, hvad der havde været konsekvensen, effekterne og de alternative muligheder for

virksomhederne og projekterne uden fondens støtte. Sammen med de 25 kvalitative interviews

er der dermed forsøgt foretaget en dybdegående analyse af den kontrafaktiske situation.

Spørgeskemaundersøgelsen har overordnet været struktureret efter de samme overskrifter som

interviewguiden, jf. forudgående afsnit.