Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 176
Offentligt
1507069_0001.png
Bredbåndsdækningen i
Danmark
Publikationen kan hentes på
Erhvervsstyrelsens hjemmeside:
www.erst.dk
ISSN: 1903-3761
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0002.png
Indholdsfortegnelse
SIDE
Forord
Hovedresultater
Bredbåndsdækning
for boliger og
virksomheder
3
4
8
Dækningen for boliger 11
Dækningen for
virksomheder
Geografiske forskelle
Teknisk mulige og
udbudte hastigheder
Metode og
datagrundlag
13
16
20
22
BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0003.png
Forord
Adgang til en veludviklet og tidssvarende digital infrastruktur er en forudsætning
for, at vi kan udnytte de nye digitale muligheder. Regeringens mål er, at alle
husstande og virksomheder skal have adgang til bredbånd med hastigheder på
mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, og at der skal
være god adgang til mobiltelefoni i Danmark.
Regeringen har i februar 2015 indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti. Vækstplanen indeholder en række initiativer til at fremme bredbånds-
og mobildækningen i hele landet, ikke mindst i de områder af landet, hvor borgere
og virksomheder ikke har adgang til de bredbåndshastigheder og den
mobildækning, som de ønsker.
Som led i Vækstplanen har Erhvervs- og Vækstministeriet i samarbejde med KL
og Danske Regioner lanceret en ny hjemmeside, Tjekditnet.dk, som giver
forbrugere, virksomheder og kommuner mulighed for at se bredbåndsdækningen
på adresseniveau, søge på udbydere og måle bredbåndsforbindelsens hastighed.
Tjekditnet.dk giver desuden mulighed for at se dækningen på adresseniveau,
kommuneniveau og regionalt niveau. Det gør det lettere for virksomheder og
forbrugere at spille en aktiv rolle ved at efterspørge god dækning i deres
lokalområde samt for kommuner og regioner at tilrettelægge en målrettet lokal
indsats for at forbedre dækningen lokalt. Til sommer kommer mobildækningen
også med.
Denne publikation præsenterer hovedresultaterne af den nye fastnetbredbånds-
kortlægning. Kortlægningen viser, at Danmark generelt set har en god dækning
med højhastighedsbredbånd, og at dækningen er forbedret de seneste år. 83 pct. af
alle boliger og virksomheder havde i 2014 adgang til mindst 100 Mbit/s
download, og 64 pct. havde adgang til mindst 30 Mbit/s upload. Generelt set er
der god dækning på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i byområder
over hele landet, hvor hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. De
steder, som ikke har adgang hertil, er normalt mindre områder uden for byerne,
hvor der bor færre, og hvor færre driver virksomhed. Yderligere har 95 pct. af alle
boliger og virksomheder adgang til fastnetbredbånd på mindst 10 Mbit/s download
og 1 Mbit/s upload. Bredbåndskortlægningen er baseret på en ny og mere nøjagtig
metode i forhold til tidligere år. Kortlægningen bygger på data fra teleselskaberne
om den maksimale bredbåndshastighed, de kan tilbyde helt ned på adresseniveau,
hvor det tidligere blev opgjort som gennemsnit på postnummerniveau.
BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0004.png
Hovedresultater
Kortlægningen er baseret på en ny metode i forhold til tidligere år.
Bredbåndsdækningen er opgjort på adresseniveau for boliger og
virksomheder. Tidligere blev bredbåndskortlægningen baseret på estimater af
dækningen på postnummerniveau. Det indebar en risiko for over- eller
underestimering af dækningen.
Denne kortlægning vedrører alene fastnetbredbånd, og indeholder ikke data
om dækningen på mobilt bredbånd som i tidligere kortlægninger. Det
betyder, at dækningen på lavere hastigheder kan være underestimeret.
Kortlægningen forventes at blive suppleret med data om mobildækningen i
juni 2015.
Det er muligt at se mere om bredbåndsdækningen på den nye hjemmeside
Tjekditnet.dk, der gør det nemt at undersøge bredbåndsdækningen på lokalt
niveau for både boliger, virksomheder og sommerhuse og sammenligne
dækningen i forskellige kommuner og regioner.
Dækning
Kortlægningen viser, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til
mindst 100 Mbit/s download. De nye tal er ikke fuldt sammenlignelige med
tallene fra tidligere år bl.a. på grund af nye definitioner og opgørelsen af
dækningen på adresseniveau frem for postnummerniveau, men indikerer en
fremgang i dækningen, som blev opgjort til 70 pct. i 2013.
64 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til bredbånd på mindst 30
Mbit/s upload. Dette er en stigning i forhold til sidste år hvor dækningen var
58 pct..
Ser man alene på boliger, viser bredbåndskortlægningen, at 85 pct. af alle
boliger kan få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download,
mens 65 pct. af alle boliger har adgang til mindst 30 Mbit/s upload.
For virksomheder viser kortlægningen, at 55 pct. har adgang til mindst 100
Mbit/s download og 53 pct. til mindst 30 Mbit/s upload. Det bemærkes, at
opgørelsen af dækningen på virksomheder er forbundet med usikkerhed. Det
skyldes bl.a., at mange virksomheder strækker sig over flere adresser, og at
det i kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt intern kabling
mellem de forskellige bygninger og adresser.
Med den nye opgørelsesmetode er det også blevet muligt at se kombinerede
hastigheder. Kortlægningen viser, at 87 pct. af alle boliger og virksomheder
HOVEDRESULTATER
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0005.png
har adgang til højhastighedsbredbånd på mindst 30 Mbit/s download og 5
Mbit/s (30/5 Mbit/s).
Ses der på adgangen til bredbånd med lidt lavere hastigheder, viser
kortlægningen, at 95 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til
mindst 10 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload (10/1 Mbit/s). Her kan
dækningen være underestimeret, da mobilt bredbånd ikke indgår i
kortlægningen.
Langt størstedelen - dvs. 98 pct.- af de danske boliger og virksomheder har
adgang til basalt bredbånd med en downloadhastighed på mindst 2 Mbit/s.
Også her kan dækningen være underestimeret, da mobilt bredbånd ikke
indgår i kortlægningen.
Geografiske forskelle
Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd.
Generelt set er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s
download og 30 Mbit/s upload (100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet,
hvor hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. Endvidere har
hele Sydjylland, Midtjylland og dele af Fyn god adgang til højhastighedsnet
uden for byerne.
De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s,
er normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre
driver virksomhed. Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland,
Djursland, visse steder i Nordjylland og på dele af Sjælland. Endvidere er
der mindre dækning med højhastighedsnet på flere af de små danske øer.
Dækningen med bredbåndshastigheder på mindst 10/1 Mbit/s er generelt set
god i hele landet. De områder, hvor boliger og virksomheder ikke kan få 10/1
Mbit/s, er spredt udover hele landet i mindre lokale områder uden for byerne.
Dækningen kan her være underestimeret, fordi mobilt bredbånd ikke indgår i
kortlægningen.
Områder, hvor der ikke er adgang til basalt bredbånd på mindst 2 Mbit/s
download og 0,5 Mbit/s upload (2/0,5 Mbit/s), er spredt i få mindre områder
over hele landet. Også her kan dækningen være underestimeret, fordi mobilt
bredbånd ikke indgår i kortlægningen.
De teknisk mulige hastigheder
Kortlægningen er baseret på data fra teleselskaberne om, hvilke teknisk
mulige hastigheder der kan opnås på den eksisterende infrastruktur på
adressen, samt hvilke hastigheder der kan købes.
For lave hastigheder er der ingen forskel på, hvilke hastigheder der er teknisk
mulige, og hvad der sælges. For de høje hastigheder gælder, at det ikke er
alle steder, det er muligt at købe den hastighed, som den eksisterende
infrastruktur giver mulighed for. Det kan skyldes, at der ikke er en
HOVEDRESULTATER
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0006.png
efterspørgsel efter meget høje hastigheder, og de derfor ikke markedsføres. I
denne publikation ses der alene – i lighed med tidligere kortlægninger - på de
hastigheder, det er muligt at opnå på den eksisterende infrastruktur, med
mindre andet angives.
Metode
Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der
mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være
bygninger som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan
eksempelvis være tilfældet i områder uden for byerne, hvor der er sket
fraflytning.
Kortlægningsmetoden er ikke 100 procent præcis, da der kan være
unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med Bygnings- og
Boligregistret (BBR-registret).
Hovedtallene er samlet i nedenstående tabeller.
HOVEDTAL 2014
Boliger og
virksomheder
83 pct.
89 pct.
95 pct.
98 pct.
64 pct.
87 pct.
91 pct.
98 pct.
Boliger
85 pct.
92 pct.
97 pct.
99 pct.
65 pct.
89 pct.
93 pct.
99 pct.
Virksomheder
55 pct.
66 pct.
82 pct.
90 pct.
53 pct.
61 pct.
71 pct.
91 pct.
100 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
10 Mbit/s upload
Tabel 1
Hovedtal 2014
2 Mbit/s upload
0,5 Mbit/s upload
Med den nye opgørelsesmetode er det blevet muligt at se på kombinerede
hastigheder, fx regeringens bredbåndsmålsætning 100/30 Mbit/s og dækningen på
bredbånd 30/5 Mbit/s, jf. tabel 2.
HOVEDTAL 2014
Boliger og
virksomheder
63 pct.
87 pct.
95 pct.
98 pct.
Boliger
64 pct.
90 pct.
96 pct.
99 pct.
Virksomheder
52 pct.
62 pct.
81 pct.
90 pct.
100/30 Mbit/s
30/5 Mbit/s
Tabel 2
Hovedtal 2014
10/1 Mbit/s
2/0,5 Mbit/s
HOVEDRESULTATER
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0007.png
METODE
Teleoperatørerne har medio 2014 indberettet hvilke adresser, de kan dække samt
med hvilke hastigheder. I afsnittet om Metode og datagrundlag er der en nærmere
gennemgang af definitionerne.
Oplysningerne om dækningen på adresseniveau er blevet sammenholdt med data
fra BBR-registret om, hvor der er boliger og virksomheder. Ud fra kortlægningen af
på hvilke adresser, der er dækning, er der herefter udregnet dækningsprocenter
for både boliger og virksomheder.
Tidligere var kortlægningen baseret på et estimat af dækningen for husstande og
virksomheder samlet på postnummerniveau og ikke opdelt i dækningsprocenter
for husstande og virksomheder. Da kortlægningen er baseret på en helt ny metode
er tallene fra tidligere år ikke direkte sammenlignelige med dette års dækningstal.
Kortlægningen for 2014 viser en fremgang i bredbåndsdækningen i forhold til
tidligere år for boliger og virksomheder, jf. tabel 3, bemærk også at mobilt
bredbånd ikke er medtaget for 2014.
HOVEDTAL 2010-2013
2010
100 Mbit/s download
50 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
100 Mbit/s upload
50 Mbit/s upload
30 Mbit/s upload
Tabel 3
Hovedtal 2010-2013
10 Mbit/s upload
2 Mbit/s upload
23 pct.
62 pct.
71 pct.
90 pct.
99,7 pct.
22 pct.
27 pct.
28 pct.
44 pct.
90 pct.
2011
36 pct.
67 pct.
77 pct.
94 pct.
99,9 pct.
28 pct.
32 pct.
32 pct.
54 pct.
94 pct.
2012
60 pct.
70 pct.
79 pct.
96 pct.
99,9 pct.
30 pct.
36 pct.
36 pct.
75 pct.
97 pct.
2013
70 pct.
72 pct.
81 pct.
96 pct.
99,9 pct.
55 pct.
58 pct.
58 pct.
81 pct.
98 pct.
Kilde: Bredbåndskortlægning 2013
HOVEDRESULTATER
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0008.png
Bredbåndsdækning for boliger og
virksomheder
Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen for boliger og
virksomheder på forskellige download- og uploadhastigheder.
Denne kortlægning viser dækningen med fastnetbredbånd opgjort på den
hastighed, som er muligt at opnå med den eksisterende infrastruktur.
Regeringen har en målsætning om, at alle husstande og virksomheder senest i
2020 skal have adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det
fremgår af tabel 4, at 83 pct. af alle boliger og virksomheder midt i 2014 har
adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 100 Mbit/s download.
De nye tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene fra tidligere år bl.a. på grund
af ny opgørelsesmetode, hvor dækningen opgøres på adresseniveau frem for
postnummerniveau, men indikerer en fremgang i dækningen, som blev opgjort til
70 pct.pct. i 2013.
Endvidere har 64 pct. af boliger og virksomheder adgang til infrastruktur, der kan
levere mindst 30 Mbit/s upload, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor
dækningen var 58 pct.
Årsagen til forskellen i dækningen på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s
upload skyldes i nogen grad, at kabel-tv-nettet mange steder ikke kan levere
mindst 30 Mbit/s upload og 100 Mbit/s download samtidig. Den højeste samlede
kapacitet i kabel-tv-nettet er mange steder i landet 120 Mbit/s, typisk fordelt på
henholdsvis 100 Mbit/s download og 20 Mbit/s upload.
BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0009.png
DÆKNINGEN PÅ BOLIGER OG VIRKSOMHEDER 2014
100 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
10 Mbit/s upload
2 Mbit/s upload
0,5 Mbit/s upload
Tabel 4
Dækningen for boliger og
virksomheder
100/30 Mbit/s
30/5 Mbit/s
10/1 Mbit/s
2/0,5 Mbit/s
83 pct.
89 pct.
95 pct.
98 pct.
64 pct.
87 pct.
91 pct.
98 pct.
63 pct.
87 pct.
95 pct.
98 pct.
Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.
For så vidt angår højhastighedsbredbånd, viser kortlægningen, at 89 pct. af alle
boliger og virksomheder har adgang til mindst 30 Mbit/s download, som er
definitionen på højhastighedsbredbånd. Dette er en stigning i dækningen i forhold
til 2013, hvor det blev estimeret, at 81 pct. havde adgang til mindst 30 Mbit/s
download.
Kortlægningen viser endvidere, at 87 pct. af alle boliger og virksomheder har
adgang til en uploadhastighed på mindst 10 Mbit/s, mens den samme andel har
adgang til mindst 30/5 Mbit/s.
DOWNLOAD OG UPLOADHASTIGHEDER
Download er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet.
Download er bl.a. relevant, når borgere eller virksomheder skal læse mails, se film
eller høre musik på internettet.
Upload er den hastighed, hvormed brugere kan sende data til andre brugere eller til
servere på internettet. Uploadhastigheden er af betydning, når brugere skal sende
mails, uploade billeder og film, deltage i videokonferencer mv.
Bredbåndsdækningen er opgjort som den andel af boliger eller virksomheder som -
eventuelt med en beskeden graveindsats (se afsnittet om metode) - har adgang til
en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet.
Ser man på adgangen til bredbånd med lidt lavere hastigheder, viser
kortlægningen, at 95 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til
mindst 10/1 Mbit/s. Endvidere har 98 pct. adgang til basalt bredbånd med en
downloadhastighed på mindst 2 Mbit/s, mens den samme andel har adgang til
bredbånd på mindst 2/0,5 Mbit/s.
På de lavere hastigheder er dækningen lidt mindre end sidste år, hvilket dels
skyldes, at den hidtidige metode givetvis har overestimeret dækningen lidt på de
lavere hastigheder, dels at mobilt bredbånd ikke indgår i estimatet af dækningen i
BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0010.png
år. Det er især for hastighederne på mindst 2 Mbit/s upload samt 10 og 2 Mbit/s
download, at dækning er lidt lavere i år.
Det bemærkes, at der kan være usikkerhed, om hvorvidt de bygninger, der
mangler bredbånd rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger
som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan fx være tilfældet
i områderne uden for byerne, hvor befolkningstallet kan være faldende.
BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0011.png
Dækningen for boliger
Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen for boliger med
forskellige download- og uploadhastigheder for boliger.
Den nye kortlægningsmetode giver mulighed for at skelne mellem dækningen på
boliger og virksomheder. Generelt set er der flere boliger, der har adgang til
bredbåndsforbindelser end virksomheder. Dette kan skyldes flere forhold,
herunder at mange virksomheder strækker sig over flere adresser, og at det i
kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem
bygninger på forskellige adresser (se kapitel om dækningen for virksomheder).
DÆKNINGEN FOR BOLIGER
100 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
10 Mbit/s upload
2 Mbit/s upload
0,5 Mbit/s upload
100/30 Mbit/s
Tabel 5
Dækningen for boliger
30/5 Mbit/s
10/1 Mbit/s
2/0,5 Mbit/s
85 pct.
92 pct.
97 pct.
99 pct.
65 pct.
89 pct.
93 pct.
99 pct.
64 pct.
90 pct.
96 pct.
99 pct.
Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.
Kortlægningen viser, at 85 pct. af alle boliger har adgang til infrastruktur, der kan
levere mindst 100 Mbit/s download. Samtidig har 65 pct. adgang til en
infrastruktur, der kan levere mindst 30 Mbit/s upload.
Kortlægningen viser desuden, at 90 pct. af boligerne har adgang til
højhastighedsbredbånd på mindst 30/5 Mbit/s, mens 96 pct. har adgang til mindst
10/1 Mbit/s, og 99 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s.
89 pct. af boligerne har ifølge kortlægningen adgang til bredbånd med en
uploadhastighed på mindst 10 Mbit/s.
DÆKNINGEN FOR BOLIGER
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0012.png
Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt de adresser, der mangler
bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være boliger som står
tomme. Det kan være tilfældet i de landområder, som oplever en
befolkningstilbagegang.
DÆKNINGEN FOR BOLIGER
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0013.png
Dækningen for virksomheder
Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen med forskellige
download- og uploadhastigheder for virksomheder.
DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER
100 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
10 Mbit/s upload
2 Mbit/s upload
0,5 Mbit/s upload
100/30 Mbit/s
Tabel 6
Dækningen for virksomheder
30/5 Mbit/s
10/1 Mbit/s
2/0,5 Mbit/s
55 pct.
66 pct.
82 pct.
90 pct.
53 pct.
61 pct.
71 pct.
91 pct.
52 pct.
62 pct.
81 pct.
90 pct.
Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.
Kortlægningen viser, at dækningen for virksomheder generelt ikke er lige så høj
som for boliger. 55 pct. af virksomhederne har adgang til en bredbåndsforbindelse
på mindst 100 Mbit/s download, mens 53 pct. har adgang til mindst 30 Mbit/s
upload. Den lavere dækning for virksomheder skyldes bl.a., at mange
virksomheder strækker sig over flere adresser, og at det i kortlægningen ikke er
muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem bygninger på forskellige
adresser.
62 pct. af virksomhederne har ifølge kortlægningen adgang til en
højhastighedsbredbåndsforbindelse på mindst 30/5 Mbit/s, mens 81 pct. har
adgang til mindst 10/1 Mbit/s, og 90 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s
download.
Kortlægningen viser desuden, at 61 pct. af virksomhederne har adgang til en
bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s upload. Samtidig har 91 pct. af
virksomhederne adgang til mindst 0,5 Mbit/s upload.
DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0014.png
USIKKERHEDER VED KORTLÆGNINGEN AF ERHVERVSDÆKNING
Dækningen for erhverv er ikke tidligere blevet opgjort særskilt hverken i Danmark eller
andre lande, som vi normalt sammenligner os med.
Usikkerheden skyldes primært:
Mange virksomheder består af flere bygninger, der er registreret på
forskellige adresser i BBR, og som er beliggende på forskellige matrikler. Der
er typisk foretaget en intern kabling imellem disse bygninger. I
bredbåndskortlægningen af virksomheder er der delvist taget højde for denne
problematik ved at antage, at hvis én adresse har dækning, har hele den
tilknyttede matrikel dækning. Metoden tager dog ikke højde for de tilfælde,
hvor en virksomhed er beliggende på flere matrikler, hvilket er en af de
primære årsager til, at dækningen for erhverv er lavere end for boliger.
Erhvervsbygninger er ofte beliggende i områder, hvor bredbåndsforbindelsen
først etableres, når den konkret er efterspurgt. Det betyder, at mange
virksomheder vil have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse, selvom de
ikke er dækkede af eksisterende bredbåndsinfrastruktur.
Der medregnes i kortlægningen bygninger, hvor der ikke nødvendigvis er en
aktiv virksomhed tilknyttet. Dette skyldes, at formålet med kortlægningen
både er at estimere, hvor mange af de eksisterende boliger og virksomheder,
der aktuelt har dækning, og at kortlægge dækningen for potentielle boliger og
virksomheder.
Derudover kan der være virksomheder, der er registreret med forskellige
produktionsenheder, hvor bredbåndsforbindelsen alene er nødvendig i nogle
af dem. Fx kan man have en lagerbygning uden bredbåndsforbindelse.
Der kan ligge virksomheder i bygninger, der er registeret som boliger, som
derfor ikke indgår i beregningen.
Dækningen for aktive virksomheder
For at give et mere nuanceret billede af dækningen for virksomheder er der
foretaget en dækningsberegning baseret på de virksomheder, der er registeret i
CVR-registret, dvs. aktive virksomheder.
Her beregnes dækningen alene på aktive virksomheder, og der medtages ikke
adresser, hvor der i dag ikke er en aktiv virksomhed.
I dækningsberegningen indgår alle bygninger, der er registeret BBR, og ikke kun
bygninger registreret til erhverv, men også boliger eller sommerhuse.
DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0015.png
ERHVERVSDÆKNING FOR AKTIVE VIRKSOMHEDER
Tilgængelige hastigheder
100 Mbit/s download
30 Mbit/s download
10 Mbit/s download
2 Mbit/s download
30 Mbit/s upload
10 Mbit/s upload
2 Mbit/s upload
0,5 Mbit/s upload
100/30 Mbit/s
30/5 Mbit/s
10/1 Mbit/s
Tabel 7
Erhvervsdækning for aktive
virksomheder
2/0,5 Mbit/s
Dækning for virksomheder
(erhvervsadresser)
55 pct.
66 pct.
82 pct.
90 pct.
53 pct.
61 pct.
71 pct.
92 pct.
52 pct.
62 pct.
81 pct.
90 pct.
Dækning for aktive
virksomheder
67 pct.
75 pct.
83 pct.
87 pct.
58 pct.
72 pct.
79 pct.
87 pct.
58 pct.
73 pct.
83 pct.
87 pct.
Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder
.
For hastigheder på mindst 100 Mbit/s download er dækningen for aktive
virksomheder 67 pct., mens den er 55 pct., når der beregnes på alle
erhvervsadresser. Dækningen på mindst 30 Mbit/s upload er 58 pct., når der
regnes med aktive virksomheder, mens den er 53 pct. opgjort for alle
erhvervsadresser.
Dækningen på mindst 30/5 Mbit/s beregnet på aktive virksomheder er 73 pct.,
mens den er 62 pct. opgjort for alle erhvervsadresser. For de lavere hastigheder,
herunder mindst 10/1 Mbit/s og mindst 2/0,5 Mbit/s, nærmer opgørelserne sig
hinanden.
Dette betyder, at en større andel af de aktive virksomheder har adgang til højere
bredbåndshastighed, end det er tilfældet for opgørelsen af erhvervsadresser.
Blandt aktive virksomheder med meget lav dækning er bl.a.
håndværkervirksomheder,
transportvirksomheder,
byggepladser
og
fremstillingsvirksomheder. Det kan skyldes, at de formentlig har flere
lagerbygninger, der ikke har dækning.
DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0016.png
Geografiske forskelle
Der er geografiske forskelle i dækningen med bredbånd i Danmark,
særligt i forhold til dækningen med højhastighedsbredbånd. Dette
kapitel gennemgår hovedtrækkene i de geografiske forskelle i
dækningen.
Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd. Generelt set
er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30
Mbit/s upload i byområder over hele landet. 83 pct. af alle boliger og
virksomheder har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 64 pct. har adgang til
mindst 30 Mbit/s upload.
Der er fortsat områder, hvor dækningen med højhastighedsbredbånd er mindre
god. Disse områder er spredt over hele landet.
DÆKNING I REGIONER
Region
Region
Nordjylland Midtjylland
Boliger og virksomheder
Tabel 8
Dækning i regioner
100 Mbit/s
download
30 Mbit/s
upload
77 pct.
67 pct.
84 pct.
71 pct.
Region
Syddanmark
87 pct.
74 pct.
Region
Sjælland
71 pct.
50 pct.
Region
Hovedstaden
85 pct.
56 pct.
Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.
Region Syddanmark er den region, hvor dækningen generelt er højest, mens
dækningen generelt er lavest i Region Sjælland. Fx har 87 pct. af alle boliger og
virksomheder i Region Syddanmark mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på
mindst 100 Mbit/s download, mens dette gælder for 71 pct. i Region Sjælland.
74 pct. af alle boliger og virksomheder i Region Syddanmark har adgang til
mindst 30 Mbit/s upload, mens tallet er 50 pct. i Region Sjælland.
Region Hovedstaden har den næsthøjeste dækning på mindst 100 Mbit/s download
og den næstlaveste dækning på mindst 30 Mbit/s upload. Det skyldes især en stor
udbredelse af kabel-tv, som har en samlet kapacitet på 120 Mbit/s. Denne
kapacitet er typisk fordelt med 100 Mbit/s download og 20 Mbit/s upload, og er
derfor i denne kortlægning medtaget som 100 Mbit/s download og 20 Mbit/s
upload.
GEOGRAFISKE FORSKELLE
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0017.png
Figur 1
Dækningen på mindst 100 Mbit/s
download og 30 Mbit/s upload for
boliger og virksomheder
Figur 1 viser dækningen på mindst 100/30 Mbit/s. Generelt set er der god dækning
med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload
(100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet, hvor hovedparten af boligerne og
virksomhederne er placeret. Endvidere har hele Sydjylland, Midtjylland og dele af
Fyn god adgang til højhastighedsnet uden for byerne.
Det er muligt på Tjekditnet.dk at undersøge dækningen helt lokalt, idet man kan
slå op, hvordan dækningen er på adresseniveau.
De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s, er
normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre driver
virksomhed. Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland, Djursland,
visse steder i Nordjylland og på dele af Sjælland. Endvidere er der mindre
dækning med højhastighedsnet på flere af de små danske øer.
GEOGRAFISKE FORSKELLE
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0018.png
Figur 2
Dækningen på mindst 10/1 Mbit/s
for boliger og virksomheder
Som det fremgår af figur 2, er dækningen med bredbåndshastigheder på mindst
10/1 Mbit/s generelt set god i hele landet. De områder, hvor boliger og
virksomheder ikke kan få mindst 10/1 Mbit/s, er spredt udover hele landet i
mindre lokale områder uden for byerne. Dækningen kan her være underestimeret,
fordi mobilt bredbånd ikke indgår i kortlægningen.
Figur 3
Dækningen på mindst 2/0,5 Mbit/s
for boliger og virksomheder
GEOGRAFISKE FORSKELLE
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0019.png
Som det fremgår af figur 3, god dækning på mindst 2/0,5 Mbit/s i hele landet. De
områder der ikke har adgang er spredt i få mindre områder over hele landet. Også
her kan dækningen være underestimeret, fordi mobilt bredbånd ikke indgår i
kortlægningen.
Det skal bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der
mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger,
som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i
områder uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang.
Endelig er kortlægningsmetoden ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre
unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret.
GEOGRAFISKE FORSKELLE
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0020.png
Teknisk mulige og udbudte
hastigheder
Dette kapitel gennemgår forskellen på hvilke teknisk mulige
hastigheder, der kan opnås på den eksisterende infrastruktur, og
hvilke hastigheder der kan købes.
Kortlægningen er baseret på data fra teleselskaberne. Selskaberne har indberettet
hvilke teknisk mulige hastigheder, der kan opnås på det eksisterende bredbåndsnet
på adressen, samt hvilke hastigheder der kan købes.
TEKNISK MULIGE OG UDBUDTE HASTIGHEDER
Teknisk mulig hastighed dækker over den andel af boliger og virksomheder, der -
eventuelt med en beskeden graveindsats - har mulighed for at få adgang til en
bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndshastighed.
Udbudt hastighed dækker over den andel af boliger og virksomheder, der har mulighed
for at købe en given bredbåndshastighed. Dvs., at teleselskaber tilbyder abonnementer
med den givne hastighed.
Figur 4
Teknisk mulige og udbudte
download- og kombinerede
hastigheder for boliger og
virksomheder
TEKNISK MULIGE OG UDBUDTE HASTIGHEDER
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0021.png
For de lave hastigheder er der generelt ingen forskel på de udbudte hastigheder og
de teknisk mulige hastigheder. På de høje hastigheder er der derimod en forskel,
jf. figur 4.
Fx udbydes mindst 100 Mbit/s download til 73 pct. af boliger og virksomheder,
mens 83 pct. har adgang til infrastruktur, der kan levere denne hastighed. For
mindst 100/30 Mbit/s gælder det, at hastigheden udbydes til 38 pct., mens 63 pct.
af boliger og virksomheder har teknisk adgang hertil. Forskellen kan skyldes, at
der ikke er en efterspørgsel efter meget høje hastigheder, og de derfor ikke
markedsføres af teleselskaberne.
Figur 5
Teknisk mulige og udbudte af
uploadhastigheder for boliger og
virksomheder
For uploadhastigheder udbydes de lave hastigheder ligeledes til alle, hvor det er
teknisk muligt, mens færre kan købe de høje hastigheder. 64 pct. af de danske
boliger og virksomheder har adgang til en infrastruktur, der kan levere mindst 30
Mbit/s upload, mens hastigheden kun udbydes til 43 pct.
Det skal bemærkes, at mange kabel-tv-kunder vil have mulighed for at købe
mindst 30 Mbit/s upload, hvis hastigheden kombineres med en hastighed på højest
90 Mbit/s download. I forbindelse med denne kortlægning er den samlede
kapacitet på 120 Mbit/s for kabel-tv-selskaber typisk indberettet som 100/20
Mbit/s, eftersom dette er den mest solgte hastighed.
TEKNISK MULIGE OG UDBUDTE HASTIGHEDER
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0022.png
Metode og datagrundlag
Dette kapitel gennemgår den metode, der ligger til grund for
kortlægningen.
Datagrundlag
Kortlægningen er baseret på data om fastnet bredbånd indhentet fra
teleoperatørerne medio 2014. I kortlægningen indgår xDSL/kobber, Kabel-TV,
fiber og fast trådløst. Mobilt bredbånd indgår ikke.
Alle hastigheder i bredbåndskortlægningen bygger på teleoperatørernes
indberetninger af hastigheder, som de forventer, infrastrukturen reelt kan
understøtte medio 2014. Teleoperatørerne har indberettet både de højest udbudte
og teknisk mulige hastigheder. Ved de højest udbudte forstås de hastigheder, der
sælges. Ved teknisk mulige hastigheder forstås hastigheder, som teleoperatørerne
kan udbyde, såfremt de ønsker det.
De hastigheder, der indberettes, skal overholde følgende generelle betingelser, der
er inspireret af Forbrugerombudsmandens retningslinjer:
Oplysninger om hastighed skal afspejle den nettohastighed, forbrugeren reelt
kan forvente at opnå i en normal brugsperiode.
Kapacitet som går til datastyring eller lignende, og som forbrugeren reelt ikke
opnår, må således ikke medregnes i den angivne hastighed.
Services som fx IPTV, IP-telefoni o.l. skal inkluderes.
Hvis en hastighed for bredbåndsforbindelser via fast bredbånd ikke kan
garanteres, kan der i stedet gives oplysninger om ”op til” for
nettohastigheden i en normal brugsperiode.
Der skal indberettes den maksimale kombination for download- og
uploadhastigheder, der forventes at kunne opnås.
Særligt for kabel-tv gælder det desuden, at der indberettes den forventede
gennemsnitshastighed svarende til den hastighed, en forbruger normalt kan
forvente at opnå i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00, idet der tages
hensyn til samtidige brugere.
For kobber er der indberettet adresser, der er ”homes connected”, mens
teleoperatørerne for kabel-tv og fiber har indberettet både ”homes connected” og
adresser, der er ”homes passed”. ”Homes connected” dækker over allerede
forbundne slutbrugere, mens ”homes passed” dækker over, at der maksimalt er 30
meter fra skellet af en ejendom til et fuldt etableret tilslutningspunkt. Dvs., at det
METODE OG DATAGRUNDLAG
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0023.png
kan kræve et begrænset gravearbejde, og at adressen vil kunne tilsluttes inden for
en relativt kort tidsperiode på højst 2-3 måneder.
For faste trådløse teknologier skal der indberettes allerede forbundne slutbrugere
med tilhørende højest udbudte hastighed. Dette er for at sikre ensartethed i
indberetningerne.
De indberettede hastigheder nedrundes til nærmeste 10 Mbit/s. For hastigheder
under 10 Mbit/s nedrundes til 0,5, 1, 2 og 5 Mbit/s, mens der for hastigheder under
20 afrundes til 15, og for hastigheder under 30 afrundes til 25.
Bygninger, der er under opbygning, er fjernet fra kortlægningen.
Databehandling
Erhvervsstyrelsen har analyseret de indberettede data, matchet dem med data fra
BBR og sammenstillet data til dækningskort.
Erhvervsstyrelsen sammenstiller de adresser, som teleoperatørerne har indberettet,
med adresser fra BBR, hvor der er registreret mindst én bygning med en relevant
anvendelseskode. De anvendelseskoder, der er med i kortlægningen, fremgår af
tabel 9.
METODE OG DATAGRUNDLAG
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0024.png
ANVENDELSESKODER I BBR
Placering*
Enheder, der anvendes til helårsbeboelse
110
120
130
140
150
160
190
Stuehus til landbrugsejendom
Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
B
B
Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem B
enhederne)
Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to familiehus B
(vandet adskillelse mellem enhederne)
Kollegium
B
Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller B
ungdomshjem)
Anden enhed til helårsbeboelse
B
Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri,
håndværk, offentlige værker o.lign.
210
220
230
Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri mv.)
Fabrik, værksted (til industri, håndværk mv.)
El-, gas-, vand-, varmeværk, forbrændingsanstalt el. lign.
E
E
E
Enheder, der anvendes
servicevirksomhed o.lign.
310
320
330
til
handel,
transport,
kontor,
liberale
erhverv,
E
E
E
Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavn o.l.)
Kontor, handel, lager, offentlig administration
Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirk.
Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner
410
420
430
440
490
Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign.
Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende)
Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende
Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende)
Bygning til anden inst., herunder kaserne, fængsel og lign.
E
E
E
E
E
Enheder der anvendes til fritidsformål
Tabel 9
Anvendelseskoder i BBR
520
530
Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende)
Idrætshal, svømmehal, klubhus el. lign. (idrætsudøvelse)
E
E
*B=boliger, E=erhverv, S=Sommerhuse
Kortlægningsmetoden er ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre
unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret.
Der kan være usikkerheder ved data bl.a. på grund af, at data fra BBR eller fra
teleoperatørerne ikke fuldstændigt matcher, fx hvis de ikke er opdateret. Der
indsamles løbende oplysninger om nye operatører, men der kan forekomme
teleoperatører, der ikke er inkluderet i dataindsamlingen. Der kan rettes
henvendelse til Erhvervsstyrelsen herom.
Hvis en adresse, som en teleoperatør har indberettet, ikke kan findes i BBR, vil
denne ikke fremgå af kortlægningen. Dette har været tilfældet for ca. 1,7 pct. af de
indberettede adresser. Fejlene kan fx skyldes, at adressen er stavet forkert i
METODE OG DATAGRUNDLAG
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0025.png
indberetningen, eller at den tilhørende bygning er registreret med en anden adresse
hos teleoperatøren end i BBR. Dette kan betyde, at nogle adresser i kortlægningen
vil fremgå som udækkede, selvom de muligvis dækkes af én eller flere
teleoperatører.
Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler
bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger, som ikke
længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i områder
uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang.
Antagelser om dækningen
I forbindelse med sammenstillingen af teleoperatørernes data og BBR-data
foretages en række antagelser.
Hvis et selskab har indberettet, at de dækker et nummer på en vej, men dette
nummer ifølge BBR kun findes kombineret med et bogstav, knyttes dækningen til
nummeret med det laveste bogstav. Har et selskab fx indberettet nr. 7 på en gade,
hvor der ifølge BBR kun findes et nummer 7a og nummer 7b, knyttes dækningen
til nr. 7a.
Dækningen på boliger:
Når dækningen beregnes for beboelsesejendomme,
vægtes dækningen i
hver bygning efter antallet af adresser, dvs. boliger med eget
køkken.
Hvis der for en boligejendom er dækning til opgangen, antages det, at alle
lejligheder kan dækkes. Når dækningen beregnes, vægtes boligdækningen efter
antallet af køkkener, BBR har registreret, dvs. at alle boliger med køkken vægtes
med faktor én.
Hvis der er indberettet flere forskellige hastigheder for den samme
adgangsadresse, vil den højeste af disse hastigheder være afgørende for hvilken
dækning, der registreres på adressen.
Illustrationen nedenfor viser én matrikel med tre bygninger, der ifølge BBR
anvendes til private boliger. I den ene af disse bygninger er registreret fire boliger
med eget køkken, mens der i en anden er registreret to boliger med eget køkken og
i den tredje er registreret en bolig med eget køkken. Det ses, at der er modtaget en
indberetning om dækning på bygningen i nederste venstre hjørne, hvorefter alle
boligerne i denne bygning registreres som havende dækning. Da der er fire boliger
i bygningen, vægtes dækningsgraden med faktor 4.
METODE OG DATAGRUNDLAG
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0026.png
Dækningen på virksomheder:
Dækningen for virksomheder opgøres i denne
kortlægning i forhold til erhvervsadresser, således at dækningstallene for
virksomheder dækker over hvor stor en andel af erhvervsadresserne, der har
dækning.
Når dækningen beregnes for virksomheder, vægtes dækningen efter
antallet af
adgangsadresser.
Er der eksempelvis to adgangsadresser på én matrikel, som
illustreret ovenfor, vægtes dækningen med faktor 2, idet adgangsadresser svarer til
en bygning. Fordi der ofte er intern kabling mellem erhvervsbygninger, antages
det desuden, at
såfremt der er dækning i én erhvervsbygning, er der dækning i alle
bygninger på matriklen.
Illustrationen nedenfor viser en matrikel med tre bygninger, der ifølge BBR
anvendes til erhverv. I den ene af disse bygninger er der registreret fire adresser, i
den anden bygning er der registreret to adresser, og i den tredje er der ikke
registreret en egen adresse. Det ses, at der er modtaget én indberetning om
dækning for bygningen i nederste venstre hjørne. Det antages, at der er foretaget
intern kabling, hvorefter alle bygningerne på matriklen registreres som havende
dækning. Da der er to adgangsadresser, vægtes dækningsgraden med faktor 2.
METODE OG DATAGRUNDLAG
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507069_0027.png
Hvis en virksomhed er fordelt på flere matrikler, er der ikke taget højde for, at der
kan være intern kabling mellem disse.
METODE OG DATAGRUNDLAG
27