Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 152
Offentligt
Regionale Vækstpartnerskaber 2015
Indholdsfortegnelse
Regeringen og Vækstforum Sjælland ...................................................................................................... 2
Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland ............................................................................... 14
Regeringen og Bornholms Vækstforum ................................................................................................. 31
Regeringen og Vækstforum Hovedstaden ............................................................................................. 46
Regeringen og Vækstforum for Region Nordjylland ............................................................................... 60
Regeringen og Syddansk Vækstforum ................................................................................................... 77
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0002.png
Regionalt vækstpartnerskab for 2015
mellem regeringen og Vækstforum Sjælland
12. november 2014
Regeringen og Vækstforum Sjælland er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for vækst og
erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser:
Styrke Danmark som produktionsland
•
Der iværksættes et vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i
hele landet med fokus på vækstpotentialet i fx øget automatisering og digitalisering.
•
Der iværksættes et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for op til 150 vækstvirksomheder.
Programmet skal inddrage ledende forretningsfolk og serieiværksættere efter inspiration fra bl.a.
USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale
iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny generation af
vækstvirksomheder.
•
Der udvikles træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv med fokus på at øge
ressourceeffektiviteten i virksomhederne.
Samarbejde om forbedring af bredbånds- og mobildækning i Region Sjælland
•
Der foretages en kortlægning af de lokale udfordringer med bredbånds- og mobildækningen i
regionen. På den baggrund vil parterne drøfte konkrete muligheder, der kan bidrage til at løse
udfordringerne i disse områder med inddragelse af relevante kommuner, Region Sjælland og tele-
og bredbåndsselskaber.
Øget ressource-effektivitet og biobaserede løsninger i industriel produktion
•
Der samarbejdes om at fremme virksomheders strategiske miljøarbejde og forebyggelse af affald.
•
Der indgås en dialog med Symbiose Centreret om, hvordan deres erfaringer fremover kan bidrage
til at fremme udbredelse af industrisymbioser, herunder om samarbejdsmuligheder med Invest in
Denmark, State of Green samt innovationsnetværk, GTS’er m.v.
•
Det drøftes, hvordan bioøkonomien kan fremmes lokalt og regionalt og kan skabe synergi til
arbejdet i Det Nationale Bioøkonomipanel.
•
Der samarbejdes om at fremme energiomstillingen væk fra fossile kilder i virksomheder i regionen.
Styrke vækstpotentialet omkring Femern Bælt-forbindelsen
•
300-400 små og mellemstore virksomheders potentialer for vækst i Region Sjælland og
Hovedstaden i tilknytning til etableringen af Femern Bælt-forbindelsen afdækkes.
•
Østersøpartnerskabet iværksættes med henblik på at gøre den danske Østersø, herunder
Femernområdet, attraktivt og kendt.
Kvalificeret arbejdskraft
•
”Quickstart” skal opkvalificere kortuddannede og ufaglærte med henblik på at varetage jobs,
særligt i anlægsbyggerierne.
•
Der iværksættes en styrket indsats for at øge andelen af unge og voksne, der får relevante
erhvervsrettede kompetencer.
•
Samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats styrkes på tværs af erhvervs-,
beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0003.png
Indledning
Regeringen og Vækstforum Sjælland er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for vækst og
erhvervsudvikling. For at skabe de bedst mulige rammer for vækst og jobskabelse har regeringen
gennemført en række reformer og vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsområder,
hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft og senest er der indgået Aftaler om
Vækstpakke 2014. Tilsvarende vil Vækstforum Sjælland med sin Regionale Vækst og Udviklingsstrategi
2015-2018 sætte fokus på at øge produktiviteten blandt andet gennem ressourceeffektive løsninger og ved
at udnytte de store anlægsinvesteringer, der er i Region Sjælland i de kommende år. Kvalificeret
arbejdskraft spiller en klar rolle i at øge væksten og beskæftigelsen i Region Sjælland. Parterne er enige om
at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling, og
iværksætter med den regionale vækstpartnerskabsaftale for 2015 konkrete fælles vækstinitiativer.
Initiativerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer.
Parterne vil – med inddragelse af Danmarks Vækstråd – løbende overvåge fremdriften i aftalen om
vækstpartnerskabet.
o
Styrke Danmark som produktionsland
Danmark har siden 00’erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores
nabolande. Produktionsvirksomhederne er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand, og der er mange
arbejdspladser knyttet til produktion både i produktionserhvervene og inden for byggeri, transport og
andre serviceerhverv. Danmark skal derfor være et attraktivt produktionsland. Samtidig skal vi understøtte,
at flere nye virksomheder vokser sig større og i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse. Der
gennemføres nedenstående initiativer:
a. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder.
Parterne vil i efteråret 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en operatør til
vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Vækstprogrammet vil
have særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en
landsdækkende indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små
og mellemstore produktionsvirksomheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platform for at
tilbyde små og mellemstore produktionsvirksomheder højt specialiseret rådgivning om
avanceret produktion.
Vækstprogrammet tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller
planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Det vil fx indebære, at
virksomheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre regionale eller nationale
programmer, samt at Vækstprogrammet koordineres med den specialiserede erhvervsservice i
væksthusene.
b. ”Team Vækst Danmark” - Etablering af et fælles program for vækstvirksomheder.
Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne
erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150
vækstvirksomheder fra 2015-2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og
acceleratorforløb for potentielle vækstvirksomheder. De regionale vækstfora vil invitere
relevante ministerier til at deltage i udarbejdelsen af en model for programmet ultimo 2014.
Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede og specialiserede kompetencecentre. Indsatsen vil
omfatte et intensivt træningsforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra toppen af dansk
erhvervsliv. Der stiles mod, at den samlede volumen under programmet er på op til 100 mio. kr.
Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager med 10 mio. kr. i 2015 fra den nationale pulje af EU
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0004.png
regional- og socialfondsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de regionale vækstfora
samt privat medfinansiering.
Adgang til kapital er vigtigt for, at virksomheder kan foretage fornuftige investeringer og komme
ind i solide vækstforløb. Der er med bl.a. Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 taget en række
initiativer, som styrker små og mellemstore virksomhedernes adgang til kapital, herunder bl.a.
etablering af iværksætterlån, udvidelse af vækstkautionsordningen og forlængelse af
vækstlåneordningen. De regionale vækstfora har igangsat en gap-analyse, der skal analysere om
der er mangel på risikovillig lånekapital. Parterne er enige om at drøfte analysens resultater, når
de forelægger.
Indsatsen under Team Vækst Danmark kan også bidrage til at tiltrække iværksættere til
Danmark. Med reformen for international rekruttering, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil
staten etablere en ny Start-Up-Denmark ordning for iværksættere for 3. lande, der gerne vil
starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark.
Projektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksomheder og
serieiværksættere er kun i begrænset omfang involveret i det lokale iværksættermiljø i Danmark.
Det står i modsætning til bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere
er involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny
generation af vækstvirksomheder.
c. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders
ressourceeffektivitet.
Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i
produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion. Erfaringer fra både Danmark og
udlandet viser, at kompetencerne hos medarbejderne kan bidrage til innovation og til at
optimere processer i virksomheden.
Grundlaget for træningsforløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet og de regionale vækstfora i dialog med Miljøministeriet,
Undervisningsministeriet samt arbejdsmarkedets parter. Der kan fx bygges videre på de
erfaringer, der er opnået med symbioseuddannelsen, der er gennemført af SymbioseCenteret,
Moestrup og Copenhagen Cleantech Cluster (nu CLEAN).
Træningsforløbene skal gennemføres af uddannelsesaktører og rådgivere, der skal give
virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for ressourceeffektiv
produktion. Resultatet skal på langt sigt være øget beskæftigelse og værdiskabelse. Forløbene
skal gennemføres i form af et projekt, som forankres hos en operatør, der står for administration
og implementering. Forløbene gennemføres som en landsdækkende indsats, men kan tilpasses
regionale styrkepositioner. Initiativet skal medfinansieres af EU’s socialfond under den nationale
pulje af strukturfondsmidler.
o
Samarbejde om forbedring af bredbånd og mobildækning i Region Sjælland.
Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en
bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload. Der forventes fortsat
i de kommende år at være områder i Region Sjælland, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den
bredbåndshastighed eller mobilforbindelse, som de ønsker til en rimelig pris. Det kan hæmme
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0005.png
erhvervsudvikling og bosætning i regionen. Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende
leverancer og målsætninger:
d. Samarbejde om forbedring af bredbånds- og mobildækningen i Region Sjælland.
Erhvervs- og Vækstministeriet og Vækstforum Sjælland vil styrke samarbejdet med at kortlægge
de lokale udfordringer med bredbånds- og mobildækningen i regionen. På den baggrund vil
parterne i fællesskab drøfte konkrete muligheder, der vurderes at kunne bidrage til at løse
udfordringerne i disse områder. De relevante kommuner, Region Sjælland og tele- og
bredbåndsselskaberne inddrages, når det har betydning for at finde konkrete løsninger.
Region Sjælland vil gennemføre en kortlægning af mobildækningen i regionen. Her overvejer
Region Sjælland eventuelt at anvende app’en Mobilog, hvis den vurderes egnet. Der vil være en
dialog mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Vækstforum Sjælland om kortlægningen.
Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejder desuden en interaktiv kortlægning, der vil give et
detaljeret billede af bredbåndsdækningen på lokalt niveau.
Vækstforum Sjælland og Erhvervs- og Vækstministeriet vil inden for de eksisterende rammer
drøfte mulige løsningsmodeller for områder med særlige udfordringer, fx på Lolland-Falster. Det
kan bidrage til at gøre det mere attraktivt for tele- og bredbåndsselskaber at investere i hurtigt
bredbånd i de udfordrede områder. Det kan fx være modeller for samarbejde mellem staten,
kommuner, erhvervsinteresser, tele- og bredbåndsselskaber og lokale aktører om løsning af
lokale udfordringer. I drøftelsen af modeller vil Erhvervs- og Vækstministeriet bidrage med
vejledning og viden om erfaringer fra andre lokalområder. De relevante kommuner, Region
Sjælland og tele- og bredbåndsselskaberne inddrages, når det vurderes, at de kan bidrage til at
finde konkrete løsninger, herunder udvikle koncepter, der matcher de enkelte områders
udfordringer. Erhvervsstyrelsen vil bidrage med at sørge for, at den erfaring, der opnås med de
mulige løsninger bliver vidensdelt med de relevante parter. Kortlægningen og de mulige
løsningsmodeller understøtter dermed bl.a. kommunernes arbejde med at opstille klare
handlinger for, hvordan bredbånds- og mobildækningen kan forbedres.
e. Samarbejde om at udnytte europæiske programmer til at styrke mobil- og
bredbåndsdækning.
Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil sammen med
Vækstforum Sjælland undersøge mulighederne for at anvende de europæiske programmer
LEADER-indsatsen under Landdistriktsprogrammet og eventuelt Connecting Europe Facility, til
at understøtte udbredelsen af bredbånds- og mobildækningen. Erhvervs- og Vækstministeriet
vil i den forbindelse stille data til rådighed, som kan indgå i en eventuel ansøgning og indgå i
dialog med Vækstforum Sjælland om mulige modeller for en indsats.
o
Øget ressourceeffektivitet og biobaserede løsninger i industriel produktion
Regeringen og Vækstforum Sjælland satte med den regionale vækstpartnerskabsaftale i 2013 en række
indsatser i gang der skal forbedre virksomhedernes rammer for at håndtere udfordringer knyttet til
høje/svingende råvarepriser og samtidig udnytte nye markedsmuligheder ved at øge genanvendelsen af
råvarer og ressourcer. Parterne vil i 2014 fortsætte samarbejdet om øget ressourceeffektivitet og
biobaserede løsninger i industriel produktion. Parterne vil arbejde for følgende initiativer:
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0006.png
f.
Teknologisk udvikling og markedsmodning i affaldssektoren.
Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen vil ultimo 2014 indlede dialog med vækstforum om
muligheden for at understøtte teknologisk udvikling og markedsmodning med særligt henblik
på, at affald skal ses som en ressource, der kan genanvendes. Dialogen skal derfor fokusere på,
hvordan der kan opnås en mere ressourceeffektiv håndtering af affaldsmængderne, så de
minimeres. I dialogen skal det drøftes, hvordan privat involvering i affaldssektoren kan styrkes fx
gennem offentlig-privat samarbejde og gennem eksisterende indsatser i ”Grøn teknologi” eller
”Grøn Omstillingsfond”. Desuden er der i 2013 indgået et partnerskab mellem Region Sjælland,
Region Midtjylland og Miljøministeriet omkring udvikling af automatiserede centrale
affaldssorteringsanlæg. Dette partnerskab ønsker parterne at fortsætte.
g. Fremme af virksomhedernes strategiske miljøarbejde og forebyggelse af affald.
Miljøministeriet vil primo 2015 invitere Vækstforum Sjælland - og andre relevante vækstfora - til
en fælles drøftelse af muligheder for lokalt at styrke og understøtte virksomheders frivillige
strategiske miljøarbejde for øget ressourceeffektivitet. Dette vil ske som et led i en kommende
national strategi for affaldsforebyggelse, hvor ressourceeffektive og konkurrencedygtige
virksomheder er et særligt tema.
Vækstforum Sjælland har reserveret midler til medfinansiering af projektet ”Bæredygtig
håndtering af byggeaffald”, hvor der er indsendt ansøgning til MUDP. Vækstforum Sjælland vil
arbejde for, at flere kommuner i regionen - udover Slagelse - deltager i dette projekt. Den
kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (gældende fra 2015) har som mål, at
ressourceeffektivitet øger virksomheders konkurrenceevne. Vækstforum Sjælland faciliterer en
dialog med regionale aktører og virksomheder om, hvordan der opnås en mere
ressourceeffektiv affaldshåndtering. Vækstforum Sjælland vil bl.a. konkret tilbyde virksomheder
mulighed for hjælp til at indføre grønne forretningsplaner.
h. Udbredelse af industriel symbiose.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Udenrigsministeriet, Miljøministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet vil inden udgangen af 2014 indgå en dialog med Vækstforum Sjælland om
hvordan Symbiose Centrets erfaringer fremover kan bidrage til at fremme udbredelse af
industrisymbioser, herunder om mulige samarbejdsmuligheder med Invest in Denmark, State of
Green samt innovationsnetværk, GTS’er m.v. Symbiosecentret kan stille sig til rådighed for at
etablere et nationalt virksomhedsnetværk for symbiosevirksomheder over hele landet.
Vækstforum Sjælland og Symbiosecenteret forventer i 2015 at kortlægge hvilke virksomheder,
der har ressourcestrømme, som kan indgå som en ressource i andre virksomheders produktion
eller produkter. Der etableres et samarbejde med Miljøministeriet og Erhvervsstyrelsen, der
bidrager til kortlægningen med de relevante data, som de hver især har adgang til, samt Invest
in Denmark, som kan anvende kortlægningen overfor potentielle tilflyttende virksomheder, der
ønsker informationer om, hvilke steder i Danmark de kan lokalisere sig, hvis de gerne vil indgå i
symbiosesamarbejder.
Regeringen opretter endvidere en task-force, der skal afdække barrierer for virksomheders
ressourceeffektivitet til gavn for både miljø, innovation og produktivitet. Task-forcen skal
arbejde for en effektiv og opdateret regulering og skal som led heri komme med forslag til
regelforenklinger, hvilket bl.a. kan være med til at understøtte udbredelsen af industriel
symbiose.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0007.png
i.
Styrket nationalt-regionalt samspil inden for bioøkonomi.
Regeringen har nedsat et Nationalt Bioøkonomipanel, der bl.a. skal anvise konkrete muligheder
for at fremme den bæredygtige bioøkonomi på kort og langt sigt, herunder ved at øge udbuddet
af billig og bæredygtig biomasse. Fødevareministeriet vil fra efteråret 2014 gå i dialog med
Vækstforum Sjælland, Vækstforum for Region Midtjylland og andre relevante parter om,
hvordan bioøkonomien kan fremmes lokalt og regionalt. Dette skal blandt andet ske for at skabe
synergier i forhold til arbejdet i Det Nationale Bioøkonomipanel.
Dialogen kan fx omhandle muligheden for at gennemføre en kortlægning af de virksomheder,
der har det største vækstpotentiale i forhold til bioøkonomiske værdikæder, hvordan større
reststrømme kan udnyttes og ikke-udnyttede typer af biomasse kan indgå i produktion af
højværdiprodukter. Der kan fx sættes fokus på brancher, der arbejder med fødevareproduktion,
fødevareingredienser og farmaceutisk produktion. Derudover kan dialogen omhandle
mulighederne for at understøtte udviklingen af nye forretningsmuligheder fx med udgangspunkt
i eksisterende stærke produktionsmiljøer på det bioøkonomiske område fx inden for sensorer
samt måle- og procesudstyr.
j.
Fremme af bioenergianlæg.
Med udgangspunkt i den nationale Energiaftale af 2012 og resultaterne fra projektet Bioenergi
Sjælland vil Region Sjælland yderlige understøtte udviklingen fra fossile energianlæg til et
regionalt energisystem baseret på biomasse og andre vedvarende energikilder. Forudsat at EU-
Kommissionen godkender statsstøtte af anvendelse af biogas til proces vil Vækstforum Sjælland
og Klima- og Energi- og Bygningsministeriet i foråret 2015 aftale et tættere samarbejde, der
understøtter virksomhedernes deltagelse i energiomstillingen.
Samarbejdet kan fx omfatte formidling af muligheder for støtte til virksomheder, som omstiller
deres procesenergi, kortlægning af sjællandske virksomheders muligheder og interesse for at
producere og/eller anvende biogas - herunder casestudier hos 3-5 udvalgte relevante
virksomheder samt kortlægning af virksomhedernes barrierer for at anvende vedvarende energi
/ biogas og af mulighederne for at reducere barriererne. Kortlægningen bygger på tre
grundlæggende principper: 1) cirkulær økonomi, 2) ressourceeffektivitet og 3) mobilisering af
regionale vedvarende energiressourcer.
k. Risø Park
Parterne er enige om at se på vækstmulighederne i Risø Park, herunder afklare de barrierer som
knytter sig til DTU’s investeringer.
o
Udnytte vækstpotentialet omkring Femern Bælt-forbindelsen
Parterne har etableret et langsigtet samarbejde om at udnytte vækstmulighederne relateret til
etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Regeringen vil styrke innovationsmiljøet omkring Femern Bælt-
forbindelsen og Vækstforum Sjælland vil bruge anlægget af den faste forbindelse under Femern Bælt, som
fyrtårnsprojekt for innovation og udvikling. Indsatsen skal være med til at sikre, at virksomheder bliver
bedre rustede til at udnytte potentialet for vækst og innovation i forbindelse med etableringen af Femern
Bælt-forbindelsen. Parterne vil arbejde for følgende initiativer:
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0008.png
l.
Udnytte vækstpotentialet omkring Femern Bælt-forbindelsen.
Parterne er enige om at igangsætte en konkret indsats, der afdækker og udnytter potentialerne i
tilknytning til etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Målet med aktiviteterne er at styrke
innovationsindsatsen i 300-400 små og mellemstore virksomheder med særligt fokus på de
muligheder og opgaver, der opstår i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen.
Virksomheder i de tilstødende regioner inddrages i indsatsen. Regeringen afsætter op til 40 mio. kr.
over 3 år til GTS-institutternes deltagelse i Femern Bælt-initiativet, hvilket vil fremgå af
resultatkontrakterne med relevante GTS-institutter. Udover Uddannelses- og Forskningsministeriet og
de regionale vækstfora vil en række GTS-institutter, innovationsnetværk og relevante ministerier blive
inddraget i arbejdet. I 2014 fastlægges en tids- og handlingsplan for arbejdet frem til sommeren 2015.
m. Opfølgning på relevante dele af hovedstadsstrategiens erhvervsrettede dele.
Parterne vil i foråret 2015 drøfte, hvordan der samarbejdes om at eksekvere de relevante dele af
hovedstadsstrategien med henblik på at forbedre produktiviteten og væksten i hovedstadsområdet.
Samarbejdet kunne fx omfatte en indsats for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, hvor der er
mangel på arbejdskraft med særlige kompetencer, fælles markedsføring af Copenhagen samt en
indsats for at styrke erhvervssamarbejdet i Øresundsregionen og udnytte potentialerne i
forskningsfaciliteten European Spallation Source (ESS). Det skal ske i kobling med det nationale
arbejde for at fremme samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og myndigheder om anvendelse
af ESS.
Endvidere bakker regeringen op om COPENHAGEN-samarbejdet og vil indgå i samarbejde om
relevante indsatser.
n. Styrket dansk-tysk samarbejde.
Regeringen igangsætter et dansk/tysk arbejde med henblik på at gøre status over det eksisterende
dansk-tyske samarbejde samt identificere eventuelle indsatser, der kan styrke vækst og
erhvervsudvikling i grænseregionen. Arbejdet tager udgangspunkt i de lokale og regionale erfaringer
samt eksisterende samarbejder, og indledes med afholdelsen af en opstartskonference primo 2015,
hvor Vækstforum Sjælland og andre relevante aktører inviteres.
o
Kvalificeret arbejdskraft
Det er en fælles opgave at sikre, at virksomhedernes kompetencebehov imødekommes, så de kan tage del i
et kommende opsving, uanset hvor i landet de er placeret. Parterne vil videreudvikle det
virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via nedenstående initiativer:
o. Quickstart - Etablering af Håndværkerakademi Sjælland
Region Sjælland står i de kommende år over for massive anlægsinvesteringer, hvilket vil give stor
efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Regionalt og kommunalt vil man på Sjælland
opkvalificere kortuddannede og ufaglærte med henblik på at varetage jobs særligt i
anlægsbyggerierne. Vækstforum Sjælland etablerer i samarbejde med bygge- og anlægsskolerne i
Region Sjælland et Håndværkerakademi, som dels kan sikre fleksible opkvalificeringsmuligheder for
virksomheder og jobcentre og dels styrke udviklingen af efterspørgselsstyrede
efteruddannelsestilbud. Indsatsen sker via et samarbejde med de eksisterende institutioner og
koordineres via VEU-centrene, der også kan melde ønsker ind til efteruddannelsesudvalgene, der
udvikler
nye
uddannelser.
Regeringen
og
vækstforum
vil
understøtte,
at
arbejdsmarkedsuddannelser er fleksible og tilpasset virksomhedernes og brugernes behov.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0009.png
Vækstforum Sjælland vil invitere Undervisningsministeriet til at orientere om de forskellige
muligheder for fleksibel AMU-uddannelse inden for de eksisterende rammer samt drøfte
eventuelle barrierer herfor.
p. Initiativer der kan styrke indsatsen for at unge og voksne får erhvervsrettede kompetencer i
samspil med virksomhedernes behov.
Alt for mange unge i Østdanmark har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er ikke
i arbejde. Det kan have store personlige omkostninger for den enkelte, og det betyder samtidig, at
en stor gruppe unge ikke bidrager til at skabe vækst og udvikling. Derfor er Region Hovedstaden,
Region Sjælland, Kommunekontaktråd Hovedstaden, Kommunekontaktråd Sjælland og
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland nu gået sammen om en Fælles ungeindsats i
Østdanmark, der skal bringe flere unge i uddannelse og arbejde.
Undervisningsministeriet og vækstforum vil fra 2015 samarbejde om at iværksætte konkrete
initiativer, bl.a. via Socialfonden, der kan understøtte:
-
kompetenceløft til ufaglærte,
fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og
målrettet efteruddannelse. Et muligt tiltag kunne være opkvalificering af de 25-30 årige bl.a. i
forbindelse med mangel på arbejdskraft til store offentlige anlægsprojekter i Østdanmark.
-
at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Undervisningsministeriet og vækstforum vil specifikt
have fokus på at samarbejde om at øge andelen af unge under 30 år, der gennemfører en
erhvervskompetencegivende uddannelse. De initiativer der igangsættes for de unge, som forlader
folkeskolen uden at kunne opfylde karakterkravene til erhvervsuddannelserne på 2 i dansk og
matematik, hvilket i dele af Region Sjælland er op mod 1/3 af 9. klasses eleverne, samtænkes.
q. Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet nedsætter
en arbejdsgruppe, der i dialog med Vækstforum, VEU-centre og de nye regionale
arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke
samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne. Arbejdet
tager blandt andet afsæt i Vækstforum Sjællands indgåede samarbejdsaftale mellem Det Regionale
Beskæftigelsesråd og VEU-centrene.
Beslutningsgrundlaget omfatter:
•
fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov,
således at man
udnytter viden på tværs af de tre systemer og optimerer udnyttelse af ressourcerne,
•
tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov.
Med afsæt i analyser og
det virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge konkrete uddannelsestilbud til
virksomhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsespolitiske ordninger og eventuelt
opstille fælles mål.
•
videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer,
kan bidrage til at sikre en ensartet høj
service til virksomhederne. Det kan fx ske via fælles møder for medarbejderne,
tværgående netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft.
•
afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til
virksomhederne.
Parterne vil afdække fordele, ulemper og omkostninger ved et enkelt,
digitalt værktøj, der kan trække data om virksomhedsbesøg fra de eksisterende digitale
systemer. Parterne vil i den forbindelse vurdere om hyppige og ukoordinerede
henvendelser i det virksomhedssøgende arbejde er et problem for virksomhederne.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0010.png
Vækstforum Sjælland er regionalt i dialog med VEU og Væksthuset ved undersøge
muligheder for at dele information med afsæt i de eksisterende systemer. Vækstforums
erfaringer vil indgå i den nationale afdækning.
o
En styrket og koordineret turismeindsats
Som følge af den politiske aftale mellem regeringen og Folketingets partier, har regeringen i efteråret 2014
fremsat forslag til Lov om dansk turisme, der medfører etablering af et Nationalt Turismeforum, som i tæt
samarbejde med VisitDenmark og de tre nye udviklingsselskaber, vil have ansvaret for at fastlægge strategi
og større udviklingsinitiativer i den fremtidige offentlige turismefremmeindsats.
Parterne aftaler endvidere:
r.
Madoplevelser til turister.
De regionale vækstfora etablerer et samarbejde med FOOD, hvor der i løbet af 2015 igangsættes
et projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer.
Dette kan fx ske i samarbejde med det kommende udviklingsselskab Dansk Kyst- og
Naturturisme. Viden fra regionale indsatser indgår i en større og ambitiøs fælles satsning. Lokale
fødevarer er en central forudsætning for gode mad- og spiseoplevelser, som gavner
tiltrækningen af turister uden for de større byer. Ved at sætte fokus på dette element og
facilitere et kvalitetsløft af spiseoplevelserne og lokal fødevareproduktion kan man være med til
at fastholde og understøtte en positiv turismeudvikling.
s. Østersøpartnerskab.
Vækstforum Sjælland vil i regi af Kyst- og naturturisme varetage en ledende rolle i etableringen af
Østersøpartnerskabet. Der skal i tæt samarbejde med VisitDenmark tages initiativ til indsatser,
der gør Den Danske Østersø herunder Femernområdet - mindst lige så attraktiv og kendt som
Den Danske Vestkyst og Den Tyske Østersø. Parterne er enige om, at etableringen af den faste
forbindelse over Femern giver nye muligheder i forhold til tiltrækning af tyske turister. Disse
muligheder skal udvikles og udnyttes.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0011.png
Tillæg om administrative samarbejder
Tillæg til aftale om regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Sjælland
o
Øget fokus på effekt og læring
Der er etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale
erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dog kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne -
efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil
arbejde for følgende leverancer og milepæle:
a. Udbredelse af effektmålingssystemet.
Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at
aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på
registerbaseret måling af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger.
De regionale vækstfora har besluttet, at principperne om monitorering og effektmåling omfatter alle
regionale erhvervsfremmeprojekter, og ikke blot dem, som er støttet med strukturfondsmidler.
b. Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter.
De regionale vækstfora har hidtil haft hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at
sammenligne projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. Udbredelsen af det
registerbaserede effektmålingssystem vil dog lette denne opgave. De regionale vækstfora vil senest i
foråret 2015 have aftalt fælles evalueringskriterier og principper, der sikrer, at viden om effekter mv.
opsamles og formidles på en måde, som muliggør vidensdeling på tværs af regionerne, både til brug
for den overordnede strategiudvikling og til vurdering af konkrete projekter. Erhvervs- og
Vækstministeriet bidrager til at understøtte og udbrede erfaringer på tværs af vækstfora. De nye
metoder skal ses i sammenhæng med DVR’s nye opgave i at benchmarke den regionale vækstindsats
og understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen vil i efteråret 2014 invitere de regionale vækstfora
til en drøftelse herom.
Vækstforum ønsker at fortsætte dialogen med Erhvervs- og Vækstministeriet med henblik på, at der
på tværs af alle regioner bliver de bedst mulige forudsætninger for at sammenligne effekter og
evalueringer på tværs af regioner. Vækstforum Sjælland anvender den nationale effektmodel, som
styringsredskab i forbindelse med opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Modellen
giver mulighed for at sammenligne effekter på tværs af alle vækstfora.
En udvidet fælles evalueringspraksis bør tage eksplicit hensyn til regional forskellighed, både i forhold
til projekttyper og forskellighed i de regionale strategiske indsatsområder og målsætninger.
o
Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne
Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om
EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både
de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og
effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den
samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra
Erhvervsstyrelsen, som afgør om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0012.png
sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor
er parterne enige om, at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
c.
Etablering af et fælles servicemål for administration.
Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles
servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den
tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse.
Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfora herom.
o
Øget internationalisering
Parterne enige om, at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
d. Øget hjemtag af midler fra EU.
Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden
2014-2020 ift. perioden 2007-2013 med fokus på følgende programmer: Horizon 2020, COSME og et
Kreativt Europa. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK Support er at øge antallet af ansøgere og
samtidig sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-programmerne. Endvidere betyder ambitiøse
målsætninger, at en højere andel af innovationsaktive virksomheder end hidtil skal deltage i EU-
programmer. Partnerne i EU-DK Support har i maj 2013 indgået en aftale om fire indsatsområder a)
Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b) Målgrupperelevant og opsøgende informations- og
rådgivningsindsats c) Formidling af cases og succeshistorier og d) Matchmaking. Partnerne tager nu
skridtet videre og eksekverer samarbejdet. Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for
følgende leverancer og milepæle:
Der sættes i 2014 og 2015 særligt fokus på den opsøgende indsats overfor virksomheder, der bl.a.
har deltaget i nationale innovationsprogrammer. I Region Sjælland skal der opsøges 160
virksomheder ud af 1700 virksomheder på landsplan. I forhold til den regionalt opsøgende indsats i
relation til EU-DK support er det Zealand EU Office, der er koordinator for den EU-DK support
relaterede indsats i regionen. De rådgivende aktører udarbejder årligt handlingsplaner for den
opsøgende indsats. Erhvervs- og Vækstministeriet samt Uddannelses og Forskningsministeriet stiller
følgende til rådighed for de regionale koordinatorer:
•
•
En webbaseret platform for videndeling
Kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler.
e. Et tættere samarbejde mellem vækstfora og Eksportrådet om internationalisering og
eksportfremme.
Udenrigsministeriet vil invitere vækstfora til årlige møder for at styrke samarbejdet mellem de
regionale vækstfora og Eksportrådet om mål og visioner samt konkrete projekter, der kan styrke
indsatsen for internationalisering og eksportfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte
muligheden for at etablere et egentligt tværregionalt internationaliseringsprogram med et støttet
forløb for vækstvirksomheder. Der lægges vægt på, at et eventuelt tværnationalt
internationaliseringsprogram bygger videre på initiativer, der allerede er iværksat i regionerne og at
finansieringen af et tværnationalt internationaliseringsprogram sker i fællesskab. Vækstforum
Sjælland har i den regionale vækst og udviklingsstrategi 2015-2018 en målsætning om, at andelen af
eksporterende virksomheder skal stige fra 8,5 % i 2012 til 12 % i 2020.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0013.png
Væksthus Sjælland og Eksportrådets udstationerede medarbejder anvender deres viden om
eksportparate virksomheder i Region Sjælland til at bidrage til udviklingen af et nationalt program
om basalt kompetenceløft inden for eksportfremme. Der fokuseres på at styrke eksporten inden for
følgende fire brancher, hvor Vækstforum Sjælland vurderer der er et særligt vækstpotentiale:
fødevarer, transport og logistik, bioøkonomi og bygge og anlæg samt virksomheder, der arbejder
med ressourceeffektivisering. Der skal opstilles et kvantitativt mål for indsatsen i samarbejde med
Eksportrådet.
o
Koordination af udviklingsprojekter inden for sundhed og velfærd
Parterne enige om, at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
f.
Fælles principper for udvikling.
Både staten, regionerne og kommunerne har over de seneste år investeret betydelige midler i
udvikling og test af nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet for at fremme en mere
effektiv opgaveløsning og bedre udnytte det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og
velfærdsområdet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprojekter viser, at der ofte opstår barrierer
for kommercialisering og markedssucces.
Parterne er enige om at udarbejde guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af
udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet med særligt fokus på kommercialisering og
markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab.
Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse og Erhvervsstyrelsen. Som led i arbejdsgruppens arbejde gennemføres en
konsulentopgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af Danmarks Vækstråd, i
regeringen samt i de regionale vækstfora inden sommeren 2015.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0014.png
Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen
og Vækstforum for Region Midtjylland
13. november 2014
Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for
vækst og erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser:
Styrke Danmark som produktionsland:
Der iværksættes et vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i
hele landet med fokus på vækstpotentialet i fx øget automatisering og digitalisering.
•
Der iværksættes et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for op til 150 vækstvirksomheder.
Programmet skal inddrage ledende forretningsfolk og serieiværksættere efter inspiration fra bl.a.
USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale
iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny generation af
vækstvirksomheder.
•
Der udvikles træningsforløb for medarbejdere i produktionserhverv med fokus på at øge
ressourceeffektiviteten i virksomhederne.
•
Der etableres et tættere samarbejde mellem vækstfora og Eksportrådet om internationaliserings-
og eksportfremmeindsatsen for små og mellemstore virksomheder.
Kvalificeret arbejdskraft:
Samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats styrkes på tværs af erhvervs-,
beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
•
Der iværksættes en styrket indsats for at øge andelen af unge og voksne, der får relevante
erhvervsrettede kompetencer.
Udvikle den danske fødevareklynge:
•
•
Der arbejdes for at styrke Danmarks position som international fødevareklynge – et samlingspunkt
for virksomheder, iværksættere og investorer på fødevareområdet.
Food Festival udvikles til et internationalt fyrtårn, der styrker markedsføringen af Danmark som et
attraktivt fødevareland for nye virksomheder, iværksættere og investorer. Det danske samarbejde
på fødevareområdet udbygges, så virksomheder fra alle regioner også får gavn af Region
Midtjyllands fødevareindsats.
•
•
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0015.png
Baggrund:
Dansk økonomi viser klare tegn på bedring efter krisen. Store dele af erhvervslivet er i vækst og
beskæftigelsen stiger igen. For at skabe de bedst mulige rammer for vækst og jobskabelse har regeringen
gennemført en række reformer og vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsområder,
hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft og senest indgået Aftaler om Vækstpakke
2014. Tilsvarende har Vækstforum for Region Midtjylland igangsat flere programmer, der kan understøtte
virksomhedernes udvikling blandt andet inden for områderne energi, miljø, fødevarer, velfærdsinnovation
og turisme. Vækstforum for Region Midtjylland er ved at udarbejde en ny langsigtet strategi for vækst og
jobskabelse i regionen.
Parterne er enige om at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og
erhvervsudvikling, og iværksætter med den regionale vækstpartnerskabsaftale for 2015 konkrete, fælles
vækstinitiativer. Endvidere gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvor øget
koordination, mere effektiv administration samt dokumentation af effekten af den regionale vækstindsats
er i fokus. Initiativerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer.
Parterne vil – med inddragelse af Danmarks Vækstråd – løbende overvåge fremdriften i aftalen om
vækstpartnerskabet.
o
Styrke Danmark som produktionsland
Danmark har siden 00’erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores
nabolande. Produktionsvirksomhederne er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand, og der er mange
arbejdspladser knyttet til produktion både i produktionserhvervene og inden for byggeri, transport og
andre serviceerhverv. Danmark skal derfor være et attraktivt produktionsland. Samtidig skal vi understøtte,
at flere nye virksomheder vokser sig større og i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse.
Der gennemføres nedenstående initiativer:
a. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder.
Parterne vil i efteråret 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en operatør til
vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Vækstprogrammet vil have
særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en landsdækkende
indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore
produktionsvirksomheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platform for at tilbyde små og
mellemstore produktionsvirksomheder højt specialiseret rådgivning om avanceret produktion.
Vækstprogrammet tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller
planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Det vil fx indebære, at
virksomheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre regionale eller nationale
programmer, samt at Vækstprogrammet koordineres med den specialiserede erhvervsservice i
væksthusene.
b. ”Team Vækst Danmark” - Etablering af et fælles program for vækstvirksomheder.
Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne
erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150
vækstvirksomheder fra 2015-2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for
potentielle vækstvirksomheder. De regionale vækstfora vil invitere relevante ministerier til at deltage i
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0016.png
udarbejdelsen af en model for programmet ultimo 2014.
Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede og specialiserede kompetencecentre. Indsatsen vil omfatte
et intensivt træningsforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra toppen af dansk erhvervsliv.
Der stiles mod, at den samlede volumen under programmet er på op til 100 mio. kr. Erhvervs- og
Vækstministeriet bidrager med 10 mio. kr. i 2015 fra den nationale pulje af EU regional- og
socialfondsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de regionale vækstfora samt privat
medfinansiering.
Adgang til kapital er vigtigt for, at virksomheder kan foretage fornuftige investeringer og komme ind i
solide vækstforløb. Der er med bl.a. Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 taget en række initiativer,
som styrker små og mellemstore virksomhedernes adgang til kapital, herunder bl.a. etablering af
iværksætterlån, udvidelse af vækstkautionsordningen og forlængelse af vækstlåneordningen. De
regionale vækstfora har igangsat en gap-analyse, der skal analysere om der er mangel på risikovillig
lånekapital. Parterne er enige om at drøfte analysens resultater, når de forelægger.
Indsatsen under Team Vækst Danmark kan også bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark.
Med reformen for international rekruttering, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere
en ny Start-Up-Denmark ordning for iværksættere fra 3. lande, der gerne vil starte selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark.
Projektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksomheder og
serieiværksættere er kun i begrænset omfang involveret i det lokale iværksættermiljø i Danmark. Det
står i modsætning til bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er
involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny
generation af vækstvirksomheder.
c. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet.
Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i
produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion, der medfinansieres under EU’s socialfond.
Grundlaget for træningsforløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet
og de regionale vækstfora i dialog med Miljøministeriet, Undervisningsministeriet samt
arbejdsmarkedets parter. Træningsforløbene skal gennemføres af uddannelsesaktører og rådgivere,
der skal give virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for
ressourceeffektiv produktion. Resultatet skal på langt sigt være øget beskæftigelse og værdiskabelse.
Forløbene skal gennemføres i regi af et projekt, som forankres hos en operatør, der står for
administration og implementering. Forløbene gennemføres som en landsdækkende indsats, men kan
tilpasses regionale styrkepositioner. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at kompetencerne
hos medarbejderne kan bidrage til innovation og til at optimere processer i virksomheden.
d. Et tættere samarbejde mellem vækstfora og Eksportrådet om internationalisering og
eksportfremme.
Udenrigsministeriet vil invitere vækstfora til årlige møder for at styrke samarbejdet mellem de
regionale vækstfora og Eksportrådet om mål og visioner samt konkrete projekter, der kan styrke
indsatsen for internationalisering og eksportfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte
muligheden for at etablere et egentligt tværregionalt internationaliseringsprogram med et støttet
forløb for vækstvirksomheder. Der lægges vægt på, at et eventuelt tværnationalt
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0017.png
internationaliseringsprogram bygger videre på initiativer, der allerede er iværksat i regionerne og at
finansieringen af et tværnationalt internationaliseringsprogram sker i fællesskab.
Med sin nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati vil regeringen strømline og
koordinere de offentlige eksportfremmetilbud og lette navigationen for virksomhederne. De regionale
vækstfora samt klynger og væksthuse har i dag et velfungerende samarbejde med
Eksportrådet/Udenrigsministeriet.
o
Kvalificeret arbejdskraft
I 2013 aftalte regeringen og vækstforum en række indsatser, som kunne styrke samspillet mellem
erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, således at medarbejdere og ledige kunne
omstille sig blandt andet som følge af krisen, herunder:
Vækstforum for Region Midtjylland har indgået et samarbejde med beskæftigelsesregionen om at øge
samarbejdet på blandt andet projektniveau. KOMPETENCEmidt har til formål at skabe mere og bedre
efteruddannelse for kortuddannede gennem øget fokus på den virksomhedsopsøgende indsats.
Projektet er finansieret af socialfondsmidler, regionale erhvervsfremmemidler samt VEU-centrenes
egenfinansiering.
Beskæftigelsesministeriet har i foråret 2014 inviteret vækstfora til at drøfte opfølgning på Leo Larsen
udvalgets anbefalinger om en øget regional samordning af uddannelses - og beskæftigelsesindsatsen i
forbindelse med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til større infrastrukturinvesteringer.
Erhvervs- og Vækstministeriet har undersøgt mulighederne for at anvende væksthusenes CRM-system
som model for at sikre koordination i det virksomhedssøgende arbejde på tværs af erhvervs-,
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsen er stigende og jobskabelsen sker overvejende i den private sektor. Nogle
produktionsvirksomheder melder om, at de har svært ved at rekruttere specialiseret arbejdskraft. Det kan
hænge sammen med, at mange produktionsvirksomheder ligger uden for de større byområder, hvor
arbejdsudbuddet er mindre, samtidigt med, at virksomhedernes krav til medarbejdernes kompetencer er
stigende. Det kan gøre det svært for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft lokalt. For at de
danske virksomheder kan tage del i et kommende opsving, er det vigtigt, at virksomhederne har adgang til
en velkvalificeret arbejdsstyrke, som er opdateret med den nyeste viden og teknologi, og som har gode
grundlæggende kompetencer. Det uanset hvor i Danmark, virksomheden ligger. Der er behov for et
kompetenceløft af arbejdsstyrken for at sikre en fortsat udvikling af Danmark som videns- og
produktionssamfund. Det drejer sig både om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og om almen og
erhvervsrettet opkvalificering af medarbejdere, især ufaglærte, til nye jobfunktioner og teknologier mv.,
der målrettet kan styrke virksomhedernes udvikling og vækst.
Det er en fælles opgave at sikre, at virksomhedernes kompetencebehov imødekommes, så de kan tage del i
et kommende opsving, uanset hvor i landet de er placeret. Arbejdsstyrkens uddannelse og
kompetenceudvikling via det ordinære uddannelsessystem og efteruddannelsessystemet varetages af såvel
uddannelsesinstitutioner som VEU-centre, og koordineres i et betydeligt omfang regionalt og lokalt bl.a.
gennem de nye regionale arbejdsmarkedsråd og vækstfora. På voksen-og efteruddannelsesområdet spiller
VEU-centrene en vigtig rolle for koordineringen af den virksomhedsrettede efteruddannelsesindsats.
Erfaringerne peger dog på, at den samlede indsats ikke i tilstrækkeligt omfang koordineres og målrettes
virksomhedernes behov. Erfaringerne peger også på, at omfanget af samarbejde mellem de tre systemer er
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0018.png
meget varierende fra region til region og at en succesfuld koordination i høj grad hviler på lokalt og
regionalt engagement.
Parterne vil videreudvikle det virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via nedenstående
initiativer:
e. Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet nedsætter
en arbejdsgruppe, der i dialog med vækstforum, VEU-centre og de nye regionale
arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke
samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne.
Beslutningsgrundlaget omfatter:
•
fælles analyser og kortlægning af det regionale arbejdsmarkeds kompetencebehov,
således at
man udnytter viden på tværs af de tre systemer og optimerer udnyttelse af ressourcerne.
•
tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov.
Med afsæt i analyser og det
virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge konkrete uddannelsestilbud til
virksomhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsespolitiske ordninger og eventuelt
opstille fælles mål.
videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer,
kan bidrage til at sikre en ensartet høj
service til virksomhederne. Det kan fx ske via fælles møder for medarbejderne, tværgående
netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft. Denne indsats varetages
i dag delvist i det Midtjyske Erhvervsakademi – MEA.
afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til
virksomhederne.
Parterne vil afdække fordele, ulemper og omkostninger ved et enkelt, digitalt
værktøj, der kan trække data om virksomhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer.
Parterne vil i den forbindelse vurdere om hyppige og ukoordinerede henvendelser i det
virksomhedssøgende arbejde er et problem for virksomhederne.
•
•
Vækstforum, de to regionale arbejdsmarkedsråd og VEU centrene vil i 2015 styrke koordineringen
mellem aktører fra hhv. det uddannelses-, beskæftigelses- og det erhvervspolitiske område mhp. at
sikre, at virksomhederne får en sammenhængende og koordineret service på tværs af sektorerne.
f.
Initiativer der kan styrke indsatsen for at voksne får erhvervsrettede kompetencer i samspil med
virksomhedernes behov.
Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og vækstforum vil fra 2015
samarbejde om at iværksætte konkrete initiativer, bl.a. via Socialfonden, der kan understøtte
•
kompetenceløft til ufaglærte og faglærte,
fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte
til faglærte, faglærte til videreuddannelse og målrettet efteruddannelse. Dette kan bl.a. ske
ved at afdække uddannelsesbehov, voksenvejledning, kompetencevurderingsforløb og
informationskampagner samt ved at forbedre basale færdigheder hos voksne kortuddannede
og indvandrere. Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet bakker op
om at fremme samarbejdet mellem VEU-centre, erhvervsskoler, AMU-centre og VUC-centre,
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0019.png
erhvervsakademier mv. og de regionale vækstfora. Det vil endvidere være centralt at inddrage
jobcentrene i dette samarbejde, da jobcentrene har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen
overfor de ledige.
g. Initiativer der kan understøtte gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen og sætte fokus
på innovation i uddannelsessystemet
Undervisningsministeriet og vækstforum vil fra 2015 samarbejde om at iværksætte konkrete
initiativer, bl.a. via Socialfonden, der kan understøtte
•
at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind
eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere virksomhedspraktikker og talentudvikling og
iværksætteri, der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet.
styrke innovation og anvendelsesorienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser i samspil
med det lokale erhvervsliv.
I forbindelse med arbejdet med at udfolde innovation og
anvendelsesorienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser er der behov for lokalt hos
skolerne at udvikle undervisningen, lærerenes kompetencer og rammer og netværk for
skolernes samarbejde med det lokale erhvervsliv.
•
o
Udvikling af den danske fødevareklynge
Fødevareerhvervet har stor betydning for dansk økonomi og mange job i produktion og udvikling inden for
erhvervet er placeret i Region Midtjylland. Danmark har med sin erhvervs- og forskningsmæssige viden om
bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion mulighed for at blive et internationalt kraftcenter på
fødevareområdet, som kan tiltrække virksomheder, iværksættere og investorer. Parterne aftalte derfor i de
regionale vækstpartnerskaber 2013 at styrke fødevareindsatsen i Midtjylland og i det forløbne år er det/der
bl.a.:
Besluttet at European Institute of Technology (EIT) i 2016 udbyder et Knowledge and Innovation
Community (KIC) med fokus på fødevarer i 2016 bl.a. på baggrund af stærk dansk opbakning hertil.
Region Midtjylland og Aarhus Universitet deltager i den danske del af Foodbest konsortiet, som
arbejder for en central dansk position i et kommende Food-KIC. Regeringen ser positivt på at
understøtte succesfulde danske KIC ansøgninger.
Indgået en aftale om Vækstplan for fødevarer, der forbedrer fødevaresektorens vilkår fx ift.
regulering, eksport, uddannelse, forskning- og udvikling, finansiering mv.
Nedsat en nedsat en tværministeriel kontaktgruppe af Erhvervs- og Vækstministeriet,
Fødevareministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet, som
understøtter udviklingen i den danske fødevareklynge gennem en række møder med bl.a. Danish
Food Cluster.
Indgået en samarbejdsaftale i efteråret 2013 mellem Vækstforum Midtjylland, Syddansk
Vækstforum og Vækstforum Nordjylland om at understøtte Danish Food Cluster og et KIC på
fødevareområdet, samt om at sikre en koordineret indsats vedrørende fiskeri og akvakultur.
Videreudviklet det stærke samarbejde mellem Region Midtjylland og FOOD med afholdelsen af
Food Festival i Århus med 34.000 besøgende i 2013. Festivalen er tilkoblet en række
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0020.png
erhvervsrettede arrangementer som European Food Venture Forum, der har til formål at matche
fødevareiværksættere, teknologiproducenter og internationale investorer for at udveksle viden og
opstarte samarbejder.
Parterne vil fortsætte og forstærke samspillet mellem den private, nationale og den regionale indsats via
nedenstående initiativer:
h. Danmark som internationalt kraftcenter.
Danmark har potentiale til at blive et samlingspunkt for virksomheder, iværksættere og investorer på
fødevareområdet og tiltrække udviklingsaktiviteter på internationalt niveau. Flere internationale
undersøgelser viser at Danmark er blandt verdens førende lande inden for innovation i
fødevareerhvervet. Disse meget stærke forudsætninger skal i højere grad veksles til vækst, udvikling
og øgede markedsandele for danske fødevarevirksomheder. Denne udfordring kan løftes gennem
aktiviteter såsom Danish Food Cluster - European Hub for Food Innovation. Region Midtjylland er bl.a.
lykkedes med at få den årlige European Food Venture Forum til at finde sted i Danmark. Nationale
tiltag, såsom innovationsnetværket FoodNetwork DK inden for forskningssystemet kan også bidrage.
i.
Food Festival som internationalt event.
Region Midtjylland vil samarbejde med FOOD om at udvikle Food Festival til en international event
med det danske fødevareerhverv som vært, så Food Festivalen kan blive et internationalt fyrtårn, der
styrker markedsføringen af Danmark som et attraktivt fødevareland for nye virksomheder,
iværksættere og investorer. FOOD og Region Midtjylland vil desuden opbygge et samarbejde med
”Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017” mhp. at forbedrer synergien mellem relevante
initiativer på fødevareområdet, events samt det internationale kulturområde.
j.
Styrket regionalt samarbejde på fødevareområdet.
Gennem samspil med øvrige regioners fødevaresatsninger sikres en fokuseret indsats på innovation og
start-ups på fødevareområdet. I denne sammenhæng vil vækstforum tage initiativ til at udbygge det
tværregionale samarbejde på fødevareområdet, så virksomheder fra alle regioner får gavn af
vækstforums fødevareindsats. Dette skal ske i et samarbejde mellem Danish Food Cluster og
operatøren på fødevareområdet, konsortiet Future Food Innovation, som består af nationale aktører
som AgroTech, Agro Business Park, VIFU, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet
k. Adgang til risikovillig kapital på fødevareområdet.
Innovative fødevarevirksomheder passer ikke altid til venturekapitalfondenes fokus på høj-risiko-
investeringer. De har typisk et mere stabilt cashflow og gradvis vækst. Dialog mellem investorer og
personer med iværksættererfaring på fødevareområdet kan bane vejen for flere vækstvirksomheder.
Parterne vil bl.a. i regi af Team Vækst Danmark-initiativet fremme et tættere samarbejde mellem
succesfulde vækstvirksomheder, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø.
l.
Styrket indsats for investeringsfremme
Danmark er blandt verdens førende lande fsva. udvikling af innovative produkter, teknologier og
processer indenfor fødevaresektoren. Dette skaber interesse blandt udenlandske investorer, som kan
understøtte fødevareklyngens udvikling med tilførsel af ny kapital, teknologi og viden. Invest in
Denmark vil derfor styrke indsatsen for at tiltrække investeringer til den danske fødevareklynge i
samarbejde med Foreningen Vestdansk Investeringsfremme.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0021.png
m. Innovationssamarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet vil inddrage midtjyske erfaringer
med facilitering og afprøvning af nye samarbejdsformer mellem fødevarevirksomheder og
uddannelsesinstitutioner i deres løbende arbejde med at fremme uddannelsesinitiativer, der kan
understøtte virksomhedernes innovationsevne.
o
Vækstinitiativer for energisektoren, bioøkonomi og ressource-effektivitet
Danmark har en række internationale styrkepositioner i energisektoren bl.a. inden for vind, fjernvarme og
bioøkonomi. Gode rammer for udvikling og demonstration af effektive energiteknologier giver mulighed for
at styrke eksport og erhvervsudvikling
.
Multifunktionelle produkter og koncepter, der eksempelvis
integrerer spildevandsløsninger med energiproduktion efterspørges i stigende grad. Derfor aftalte parterne
i de regionale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet og parterne har i det forløbne år blandt andet
Etableret det nationale program om mindre spild gennem industriel symbiose – Grøn
Industrisymbiose – der fortsætter i 2015 med deltagelse af regionerne.
Etableret samarbejder om udmøntning af regeringens ressourcestrategier, Forum for Bæredygtige
Indkøb med fokus på cirkulære økonomiske indkøb samt med Ellen MacArthur Foundation om
fremme af cirkulær økonomi i Danmark.
Etableret et fælles acceleratorprogram for fremme af grønne forretningsmodeller på 30 mio. kr.,
der kan bistå virksomheder i fx re-design af produkter og produktionsprocesser.
Etableret bioøkonomi-panelet i november 2013 for en 3-årig periode med deltagelse af
Vækstforum Sjælland og Midtjylland. Drøftelser om at optimere og udvikle forsyningskæden og
teknologien for bæredygtig biomasseproduktion (MEK) forventes afholdt i panelet i efteråret 2014.
Region Midtjylland er i 2014 udpeget som bioøkonomisk foregangsregion af
bioøkonomiobservatoriet under Europakommissionens DG Research and Innovation.
Bioøkonomiobservatoriet har til opgave at skabe datagrundlag for bioøkonomi på europæisk og
nationalt niveau, samt på regionalt niveau ved hjælp af få udpegede foregangsregioner. Region
Midtjylland har med hjælp fra bl.a. nationale forsknings- og udviklingsprogrammer (EUDP, GUDP,
Højteknologifonden, etc.) bidraget med data til observatoriets hjemmeside, som lanceres i oktober.
2014.
Indgået i partnerskab om at udvikle klimatilpasningsteknologier frem til 2016 samt at understøtte
teknologiudvikling og eksportfremme via partnerskabet Vand-i-byer i Kina.
Parterne vil fortsætte og udbygge samarbejdet med nedenstående initiativer:
n. Udviklingsprojekt om Nationalt Vindprogram
Primo 2015 er der udarbejdet en handlingsplan for Nationalt Vindprogram, der løber fra 2015-2018.
Det Nationale Vindprogram udarbejdes af Vindmølleindustrien og offshoreenergy.dk med deltagelse af
Hub North m.fl. Koordinationen tilrettelægges i Nationalt Kontaktforum for Vækst i
Vindmøllesektoren, som de vestdanske regioner har etableret med Vindmølleindustrien og Erhvervs-
og vækstministeriet. Nationalt Vindprogram skal fremme samarbejde og innovation i virksomhederne
og dermed sikre, at Danmark fortsat vil være verdens førende vindnation.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0022.png
Med Nationalt Vindprogram udvikles og koordineres brugen af systemleverancer, som i højere grad
efterspørges på de hjemlige og internationale markeder. Målet er bl.a. at bringe de små og
mellemstore virksomheder ud på de globale markeder og at bruge systemleverandører som
vækstacceleratorer.
Der igangsættes desuden et arbejde om udvikling af frivillige standarder for underleverandører til
vindmøllesektoren. Frivillige standarder kan reducere misforståelser i dialogen mellem producent og
underleverandører og dermed reducere dyre forsinkelser og udskiftning af defekte komponenter.
Vindmølleindustrien står i spidsen for arbejdet, og Offshoreenergy.dk inddrages i arbejdet for
standarder på offshoreområdet. Dansk Standard søges inddraget i arbejdet med udvikling af frivillige
standarder.
Endeligt søger Nationalt Vindprogram at fremme innovation og forskning. Behovet for innovation og
forskning opstår ved, at industrien ikke længere kan gennemføre opskalering og industrialisering ved
blot at gøre tegnebrættet større. Der skal en langt tættere grad af samordning i industrien til, ligesom
helt nye materialer og teknologier skal opfindes og i anvendelse.
o. State of the Art fjernvarmeværker og geotermi.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil primo 2015 invitere interesserede regionale vækstfora og State of
Green til at afklare samarbejdsmuligheder i forhold til at koordinere international markedsføring af de
regionale styrkepositioner på fjernvarmeområdet. Hertil ville man regionalt udpege et eller flere ”state
of the art” fjernvarmeværker med de bedste teknologier, for dermed at bidrage til en samlet showcase
for danske fjernvarmeværker. Parterne vil desuden i 2015 afdække, om man eventuelt regionalt kan
understøtte udviklingen af et fysisk demonstrationsprojekt af ny teknologi mv. på et fjernvarmeværk.
Region Midtjylland kan bidrage med erfaringer fra udviklings- og demonstrationsprojekter på
fjernvarmeområdet, som regionen har støttet, herunder i forbindelse med et regionalt vækstprogram
”Erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren”, som forløber i perioden 2012-2015.
Programmet retter sig dels mod midtjyske produktionsvirksomheder, som kan indgå i udviklings- og
demonstrationsprojekter for ny fjernvarmeteknologi- og løsninger, dels mod regionens varme- og
kraftvarmeværker, der skal motiveres til at øge efterspørgslen efter store varmepumper og anden
vedvarende energiteknologi. I Danmark opvarmes næsten to ud af tre husstande med fjernvarme.
Danske fjernvarmeværker og teknologiproducenter har styrkepositioner inden for mange forskellige
teknologier, hvor der anvendes forskellige energikilder som olie, kul, naturgas, solenergi, geotermi,
varmepumper, overskudsvarme fra industrivirksomheder osv. De danske styrkepositioner har et
eksportpotentiale i Europa samt til de store vækstøkonomier som Kina og Rusland, hvor der nu
investeres kraftigt i fjernvarmeløsninger.
Der er med aftale om finanslov for 2015 afsat en pulje til geotermi på over 60 mio. kr. fra 2015-2017,
som også kan komme midtjyske virksomheder til gavn.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0023.png
p. Styrket nationalt-regionalt samspil inden for bioøkonomi.
Fødevareministeriet vil fra efteråret 2014 gå i dialog med Vækstforum for Region Midtjylland,
Vækstforum Sjælland og andre relevante parter om hvorledes bioøkonomien kan fremmes lokalt og
regionalt. Dette skal blandt andet ske med henblik på at skabe synergier i forhold til arbejdet i Det
Nationale Bioøkonomipanel. Dialogen kan fx omfatte, hvordan man får kortlagt de virksomheder, der
har det største vækstpotentiale i forhold til de bioøkonomiske værdikæder og hvordan man kan
facilitere udnyttelsen af større reststrømme og ikke-udnyttede typer af biomasse til produktion af
højværdiprodukter.
Region Midtjylland er i færd med at udvikle et større bioøkonomiprogram som del af den kommende
Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi. En optimeret udnyttelse af rest- bi- og affaldsprodukter er
blandt fokusområderne i indsatsen. Repræsentanter for statslige myndigheder, relevante
videninstitutioner og virksomheder inviteres ultimo 2014, til at indgå i udviklingen af programmet.
Parterne er herudover enige om at udnytte mulighederne for synergi mellem det data- og
kortlægningsarbejde, som udføres af det europæiske bioøkonomiobservatorium med arbejdet i det
Nationale Bioøkonomipanel.
Parterne vil følge fremdriften i realiseringen af en fuldskala produktion af 2. generations bioethanol i
regi af Maabjerg Energy Concept.
q. Fremme virksomheders strategiske miljøarbejde og forebyggelse af affald.
Miljøministeriet vil primo 2015 invitere Vækstforum Midtjylland - og andre relevante vækstfora - til en
fælles drøftelse af muligheder for lokalt at styrke og understøtte virksomheders frivillige strategiske
miljøarbejde for øget ressourceeffektivitet. Dette vil ske som et led i en kommende national strategi
for affaldsforebyggelse, hvor ressourceeffektive og konkurrencedygtige virksomheder er et særligt
tema. Drøftelsen kan ske med udgangspunkt i videreudvikling af eksisterende indsatser, fx
miljøportalen Green21, Væksthjulet til Grøn Forretning, miljøledelse, cirkulær økonomi, Rethink
Business projektet i Region Midtjylland og de lokale miljønetværk under Key2Green.
r.
Midtjyske erfaringer skal inddrages i omstillingen til vedvarende energi
Klima, energi- og bygningsministeriet vil inddrage midtjyske erfaringer fra projektet
”midt.energistrategi” i det løbende arbejde med at fremme omstillingen til vedvarende energi.
o
Understøtte kommercialisering i de kreative erhverv
De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi. De beskæftiger ca. 85.000 personer
(årsværk) i såvel service som produktion og omsætter for omkring 200 mia. kr. årligt. Kreative kompetencer
kan fx gøre flere danske produktionsvirksomheder i stand til at udnytte potentialerne i design, fx i forhold
til nye teknologier og innovative materialer. Derfor aftalte parterne i de regionale vækstpartnerskaber 2013
at øge samarbejdet på området og parterne har i 2013 blandt andet understøttet:
Oprettelsen af Interactive Denmark, til gavn for de digitale erhverv i hele Danmark, via finansiering
fra Vækstforum Midtjylland og Markedsmodningsfonden
Parterne vil forstærke samarbejdet med følgende initiativer:
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0024.png
s. Samarbejde om test og udbredelse af kommercialiseringspartnerskaber i de kreative erhverv.
Patent- og Varemærkestyrelsen og Vækstforum Midtjylland vil inden udgangen af 2014 indgå et
samarbejde om at udbrede kendskabet til og understøtte, at der etableres
kommercialiseringspartnerskaber mellem små og store virksomheder i de kreative erhverv i
Midtjylland. Samarbejdet vil finde sted i regi af Region Midtjyllands
More.Creative
og vil drage nytte af
den standardaftale, som er udarbejdet som del af regeringens vækstplan for kreative erhverv ∙ design.
t.
Samarbejde om design og mode
Parterne vil arbejde for, at aktiviteterne inden for dansk design og mode koordineres bedre. Som led
heri undersøges mulighederne for at etablere et tættere samarbejde mellem modeugen og øvrige
modeaktiviteter i Hovedstaden og HEADSTART FASHION i Århus, der er en del af Region Midtjyllands
kreative vækststrategi MoreCreative. Andre aktiviteter, hvor midtjyske mode- og tekstilvirksomheder
deltager, som fx ”Innovationsnetværket Livstil- Bolig og Beklædning” i Herning, kan ligeledes indgå.
u. Udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i animation og visualisering – nationalt center.
Kompetencer inden for animation og visualisering er vigtige inden for kreative erhverv som
computerspil, animationsfilm mv., men kan med den stadig større udbredelse af digitalisering også
bidrage til udviklingen af brugervenlige digitale produkter og løsninger i det private erhvervsliv og i
offentlige organisationer.
Region Midtjylland har stærke og internationalt anerkendte kompetencer inden for animation og
visualisering koncentreret omkring VIA Universitys uddannelse The Animation Workshop i Viborg. I
tilknytning til The Animation Workshop er igangsat udviklingen af et nationalt Center for Animation og
Visualisering, som bl.a. skal styrke den erhvervsmæssige anvendelse af animation og visualisering og
tiltrække udenlandske talenter til Danmark. Parterne vil i 2015 drøfte den videre udvikling af et
nationalt Center for Animation og Visualisering, herunder et styrket samspil med aktiviteterne i det
nationale initiativ på computerspilområdet, Interactive Denmark samt øvrige initiativer, der
understøtter vækstmulighederne inden for digital indholdsproduktion.
o
En styrket og koordineret turismeindsats
Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år.
Det skyldes bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau samt
mangel på innovation og kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv. Evalueringerne af den regionale
vækstindsats for 2010-2012 viser, at man ikke har kunnet dokumentere effekter af turismeindsatsen.
Regeringen har udarbejdet en vækstplan for dansk turisme, der skal skabe vækst og arbejdspladser i dansk
turisme ved at udnytte og synliggøre de danske styrkepositioner og skabe en mere effektiv
turismefremmeindsats.
Som følge af en politisk aftale om Vækstplan for turisme mellem regeringen og et flertal af Folketingets
partier i juni 2014, har Erhvervs- og Vækstministeriet indgået en aftale med Danske Regioner om en ny
organisering af den regionale turismefremmeindsats med virkning fra januar 2015.
Aftalen indebærer:
At den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet mv. samles under tre fælles regionale
udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udvikling af hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs-
og mødeturismen samt storbyturismen.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0025.png
At det er regionerne, der har ansvaret for etablering af den ny organisering med virkning fra januar
2015.
Som følge af den politiske aftale mellem regeringen og Folketingets partier, vil regeringen i efteråret 2014
fremlægge forslag til Lov om dansk turisme, der medfører etablering af et Nationalt Turismeforum, som i
tæt samarbejde med VisitDenmark og de tre nye udviklingsselskaber, vil have ansvaret for at fastlægge
strategi og større udviklingsinitiativer i den fremtidige offentlige turismefremmeindsats. Vækstforums
hidtidige fokusering på at udvikle de turismemæssige styrkepositioner stemmer således overens med den
nationale tilgang. Parterne aftaler endvidere:
v. Madoplevelser til turister.
De regionale vækstfora understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et
projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. Viden fra
regionale indsatser indgår i en større og ambitiøs fælles satsning. Mad- og spiseoplevelser er et
centralt element for tiltrækningen af turister uden for de større byer. Ved at sætte fokus på dette
element og facilitere et kvalitetsløft af spiseoplevelserne kan man være med til at fastholde og
understøtte en positiv turismeudvikling.
w. Udvikling af erhvervsturismen i forhold til regionens styrkepositioner
Der skal i samarbejde mellem relevante ministerier, Danish Food Cluster og lokale/regionale
operatører ske en videreudvikling af erhvervsturismen i forhold til den midtjyske
erhvervsstyrkeposition på fødevareområdet. Dette kan fx ske i samarbejde med det kommende
erhvervsturismeudviklingsselskab MeetDemark og Invest In Denmark, som nu har styrket sit fokus på
fødevareområdet. Vækstforum Midtjylland vil tage initiativ til at drøfte eventuelle
samarbejdsmuligheder om dette med relevante parter.
x. Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017
Vækstforum Midtjylland vil invitere Kulturministeriet til at drøfte muligheden for, at Aarhus 2017
bliver en del af Det Internationale Kulturpanels strategi for perioden 2017-19. I denne sammenhæng
vil Aarhus 2017 både kunne anvendes som et egentlig indsatsområde og som et værktøj for
gennemførelsen af strategien, særligt med fokus på det europæiske samarbejde.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0026.png
Tillæg om administrative samarbejder
Tillæg til aftale om regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Vækstforum for Region
Midtjylland
o
Øget fokus på effekt og læring
Evalueringen af kommunalreformen i 2012 viste, at det var svært at få et klart billede af resultaterne af de
regionale vækstforas indsats. Parterne aftalte derfor i de regionale vækstpartnerskaber 2013 et styrket
samarbejde om evaluering og effektmåling og har som led heri:
Videreudviklet og forbedret det registerbaserede system således, at der kan opgøres effekter af
regionale projekter på de deltagende virksomheders omsætning, jobskabelse, eksport mv. i forhold til
en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. Systemet er etableret af de regionale vækstfora,
Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet. I 2014 udvikles et lignende system til at
effektmåle personrettede projekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre.
Aftalt, at der i forbindelse med de konkrete projektansøgninger til Regionalfonden og Socialfonden
2014-2020 skal opstilles klare og logiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser.
Projektansøger redegør for projektets forventede effekter og forklarer, hvordan projektets aktører og
aktiviteter konkret bidrager til de opstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på
evidensbaseret forskning, erfaringer, evalueringer mv. Der opstilles målbare indikatorer for alle led i
effektkæden, så man kan følge, om projektet er på rette spor.
Der er hermed etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale
erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dog kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne -
efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil
arbejde for følgende leverancer og milepæle:
a. Udbredelse af effektmålingssystemet.
Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at
aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på måling
af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger.
De regionale vækstfora har besluttet, at principperne om monitorering og effektmåling omfatter alle
regionale erhvervsfremmeprojekter, og ikke blot dem, som er støttet med strukturfondsmidler.
b. Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter.
De regionale vækstfora har hidtil haft hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at
sammenligne projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. Udbredelsen af det
registerbaserede effektmålingssystem vil dog lette denne opgave. De regionale vækstfora vil senest i
foråret 2015 have aftalt fælles evalueringskriterier og principper, der sikrer, at viden om effekter mv.
opsamles og formidles på en måde, som muliggør vidensdeling på tværs af regionerne, både til brug
for den overordnede strategiudvikling og til vurdering af konkrete projekter. Erhvervs- og
Vækstministeriet bidrager til at understøtte og udbrede erfaringer på tværs af vækstfora. De nye
metoder skal ses i sammenhæng med Danmarks Vækstråds nye opgave i at benchmarke den regionale
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0027.png
vækstindsats og understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen vil i efteråret 2014 invitere de
regionale vækstfora til en drøftelse herom.
o
Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne
Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om
EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både
de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og
effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den
samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra
Erhvervsstyrelsen, som afgør om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede
sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor
er parterne enige om at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
c. Etablering af et fælles servicemål for administration.
Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles
servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den
tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse.
Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2014 indlede et samarbejde med vækstfora herom.
o
Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU
I forbindelse med den nye finansielle ramme for EU’s budget 2014-2020 øges de midler, som
medlemslande kan hjemtage på bl.a. forsknings- og erhvervsområdet. Det gælder særligt forsknings- og
innovationsprogrammet Horizon 2020, hvor budgettet øges med 24 pct. i forhold til det tidligere 7.
rammeprogram. Samtidig vurderes det, at konkurrencen om midlerne vil blive skærpet. Danmark får
desuden færre EU-midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond, der skal anvendes i nationale programmer til
blandt andet innovation, forbedret konkurrenceevne i SMV’er, grøn omstilling, iværksætteri, social
inklusion og uddannelsesløft. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at virksomheder og
forskningsinstitutioner kan hjemtage EU-midler i international konkurrence har parterne med afsæt i de
regionale vækstpartnerskaber i 2013
Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innovations- og forskningsområdet i maj
2013 om at etablere en fælles indgang ”EU-DK-Support netværk”, der skal give danske forskere og
virksomheder velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning, når de ansøger EU-
programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Partnerne i EU-DK
Support samarbejder inden for fire indsatsområder a) Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b)
Målgrupperelevant og opsøgende informations- og rådgivningsindsats c) Formidling af cases og
succeshistorier og d) Matchmaking.
Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden 2014-2021
ift. perioden 2007-2013 således, at den danske andel af de udbudte midler vil være: 2,5 pct. for Horizon
2020, 2,2 pct. for COSME og for et Kreativt Europa hhv. Mediadelprogrammet 4, 9 pct. og
Kulturdelprogrammet 8,4 pct. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK Support er at øge antallet af
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0028.png
ansøgere, samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-programmerne. Endvidere betyder
de ambitiøse målsætninger, at en højere andel af innovationsaktive virksomheder end hidtil skal deltage i
EU-programmer. Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for følgende leverancer og milepæle:
d. Opsøgning af innovative virksomheder.
På landsplan skal i der i 2015 samlet opsøges 1700 virksomheder. I forlængelse heraf vil
vækstforum understøtte, at den regionalt udpegede koordinator sikrer, at der i 2015 bliver opsøgt
385 virksomheder i Region Midtjylland.
Forudsætningen for at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksomheder får viden og
mulighed for at deltage i EU-programmer. Derfor sættes i 2014 og 2015 særlig fokus på den
opsøgende indsats overfor virksomheder, der bl.a. har deltaget i nationale
innovationsprogrammer. Erhvervs- og Vækstministeriet samt Uddannelses- og
Forskningsministeriet stiller følgende til rådighed for de regionale koordinatorer:
-
-
en webbaseret platform for videndeling
kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler
Der er udpeget seks regionale koordinationer for den opsøgende indsats (Væksthus
Hovedstadsregionen, Syddanmarks EU-kontor, Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Midtjylland,
Europe Direct Bornholm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de
regionale vækstfora, udarbejder årligt handlingsplaner for den opsøgende indsats.
o
Samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning.
Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en
bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload. Der forventes fortsat
i de kommende år at være områder i Region Midtjylland, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den
bredbåndshastighed eller mobilforbindelse, som de ønsker til en rimelig pris. Dette kan hæmme
erhvervsudvikling og bosætning i regionen. Siden det regionale vækstpartnerskab blev indgået i 2013 har
parterne
Drøftet hvordan man regionalt kan understøtte den regionale udvikling af bredbånd og
mobildækning, herunder udnytte de nye muligheder, som gives.
Afholdt to konferencer – en i København og en i Middelfart – i juni og august 2014 med fokus på,
hvordan kommuner og regioner kan medvirke til at fremme bredbåndsdækningen lokalt.
Drøftelserne viser, at regioner og særlig kommuner kan spille en vigtig rolle i forhold til at etablere
bredbånd og mobiltelefoni. Regioner og kommuner har en række konkrete værktøjer til rådighed,
bl.a. har kommunerne mulighed for at stille dækningskrav i forbindelse med indkøb og kan etablere
passiv infrastruktur med erhvervsfremmeformål, hvor markedet ikke af egen kraft etablere
infrastruktur.
De regionale vækstfora kan støtte den strategiske og koordinerende indsats på tværs af kommunerne og
andre regionale aktører, samt generelt understøtte anvendelse af IKT i regionen. Det er særligt relevant i
områder, hvor markedet er tilbageholdende med at etablere en mobil- og bredbåndsdækning, der lever op
til regeringens målsætning.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0029.png
Bredbåndskortlægningen har hidtil været opgjort på postnummerniveau. Det har derfor ikke været muligt
at identificere de bredbåndshastigheder, som de enkelte husstande og virksomheder har adgang til. Ultimo
2014 lanceres en mere detaljeret bredbåndskortlægning, som skal give borgere, virksomheder og offentlige
myndigheder et så præcist et billede af bredbånds- og mobildækningen som muligt på lokalt niveau.
Kortlægningen udvikles i samarbejde med KL, Danske Regioner og telebranchen. Kortlægningen vil blive
gjort tilgængelig i en ny interaktiv form, som kan styrke gennemsigtigheden for regioner, kommuner,
borgere og andre brugere. Den nye kortlægning kan udgøre et vigtigt fundament i tilrettelæggelsen af den
lokale indsats fremadrettet.
Regeringen, KL og Danske Regioner vil på baggrund af den nye detaljerede kortlægning og en analyse af de
krav, som digitale og velfærdsteknologiske løsninger stiller til bredbåndsinfrastrukturen, vurdere behovet
for nye initiativer med henblik på at fremme digital velfærd, jf. regeringen, KL og Danske Regioners strategi
på området.
Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende leverancer og målsætninger:
e. Regionale strategier baseret på digitalt dækningskort.
Vækstforum for Region Midtjylland vil gå i dialog med regionsrådet i Midtjylland og
relevante kommuner i regionen med henblik på at udarbejde konkrete planer for fremme
af mobil- og bredbåndsdækningen lokalt.
Vækstforum for Region Midtjylland vil gå i dialog med bl.a. kommuner, lokale aktører og
teleselskaber for at kortlægge, hvor i regionen der er lokale udfordringer, og drøfte om
disse kan adresseres ved fælles hjælp. Erhvervs- og Vækstministeriet kan understøtte
drøftelserne på baggrund af den interaktive kortlægning, der vil give et detaljeret billede af
bredbåndsdækningen på lokalt niveau. Ministeriet kan desuden bistå med vejledning om
regionale muligheder for at fremme mobil- og bredbåndsdækningen.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil på baggrund af den interaktive kortlægning gå i dialog
med vækstfora og relevante kommuner med henblik på at drøfte, hvordan regionerne og
kommunerne kan adressere de lokale udfordringer med dækningen.
f.
IKT i den regionale vækststrategi.
Vækstforum for Region Midtjylland vil i forbindelse med udarbejdelsen af sin regionale
vækst- og udviklingsstrategi drøfte, hvilken betydning digitalisering og IKT-infrastruktur har
for bl.a. erhvervsudviklingen i regionen samt i overvågningen af de regionale vækstvilkår.
Regeringen vil i 2014 lancere en vækstplan for IKT og digital vækst, der skal bidrage til at
styrke væksten i IKT-erhvervene og fremme erhvervslivets udnyttelse af digitaliseringens
muligheder.
Udviklingsprojekter inden for sundhed og velfærd
o
g. Fra udviklingsprojekt til kommercialisering og marked.
Både staten, regionerne og kommunerne har over de seneste år investeret betydelige midler i
udvikling og test af nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet for at fremme en
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0030.png
mere effektiv opgaveløsning og bedre udnytte det erhvervsmæssige potentiale på sundheds-
og velfærdsområdet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprojekter viser, at der ofte opstår
barrierer for kommercialisering og markedssucces.
Parterne er enige om at udarbejde guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af
udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet med særligt fokus på kommercialisering
og markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab.
Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og Erhvervsstyrelsen. Som led i arbejdsgruppens arbejde
gennemføres en konsulentopgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af
Danmarks Vækstråd, i regeringen samt i de regionale vækstfora inden sommeren 2015.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0031.png
Aftale om Vækstplan for Bornholm for 2015 mellem regeringen,
Bornholms Vækstforum og Bornholms Regionskommune
11. december 2014
Bornholm er en del af Danmark, men vækstmulighederne og udfordringerne er anderledes end i resten af
landet. Derfor ønsker Regeringen i samarbejde med Vækstforum Bornholm og Bornholms
Regionskommune at iværksætte en særskilt vækstplan for Bornholm.
Turismeerhvervet har vist, at et traditionsrigt erhverv på Bornholm kan lave nye successer. Folkemødet på
Bornholm er et godt eksempel. Det samme gælder fødevareerhvervet. Få steder i Danmark uden for de
større byer er der kommet så mange gode restauranter som på Bornholm. Udviklingen hænger tæt
sammen med den stærke bornholmske tradition inden for kvalitetsfødevarer, hvor der produceres alt fra
bornholmergris, øl, korn- og mejeriprodukter til fiskekonserves. Denne vækstplan bygger videre på de
muligheder, der findes på øen.
Bornholm ligger centralt i Østersøen, men alligevel sejler 9 ud af 10 krydstogtskibe forbi Bornholm på vej
mellem København og Skt. Petersborg, fordi der blandt andet mangler havnefaciliteter på Bornholm. Der
kan også være et potentiale inden for kvalitetsfødevarer. Mange forbrugere efterspørger kvalitetsfødevarer
med en lokal historie, samtidig har de bornholmske producenter af kvalitetsfødevarer vanskeligt ved at få
deres varer afsat i de danske supermarkeder. Det skal vi gøre noget ved.
En særlig indsats for Bornholm er vigtig, fordi Bornholm er udfordret af sin isolerede placering midt i
Østersøen. I den sammenhæng har særligt to ting stor betydning: transport og adgangen til uddannelse.
Transporten til og fra øen vil alt andet lige altid være dyrere sammenlignet med andre steder i Danmark,
men gode transportforbindelser er vigtige for både erhvervsliv og borgere, som er afhængige af, at gods og
turister kan transporteres til og fra Bornholm, og at der er gode pendlingsmuligheder. På uddannelsessiden
betyder den isolerede placering, at mange unge er nødt til at forlade øen for at studere, fordi kun få
videregående uddannelser udbydes på Bornholm. Derfor er det vigtigt, at der er gode folkeskoler,
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der gør det attraktivt for familier at bosætte sig på
Bornholm og sikre Bornholm den nødvendige kvalificerede arbejdskraft.
Regeringen har som mål at øge beskæftigelsen med 150.000 personer i den private sektor i perioden 2013-
2020. Målet skal nås via konjunkturgenopretning og en række strukturelle reformer af arbejdsmarkedet,
hvoraf hovedparten nu er gennemført. Bedre konjunkturer og den nationale reformindsats kommer også
Bornholm til gode. Hvis effekterne ellers følger befolkningens fordeling i dag, svarer det til op til 1.000 flere
beskæftigede på Bornholm, hvoraf omkring halvdelen følger af bedre konjunkturer. Aftalen om slagteriet i
Rønne i foråret viste, at det er muligt at skabe løsninger på Bornholm. Med aftalen lykkedes det at bevare
knap 200 arbejdspladser på slagteriet og et betydeligt antal arbejdspladser i følgeerhverv på Bornholm.
Med denne vækstplan ønsker Regeringen, Bornholms Regionskommune og Vækstforum Bornholm at skabe
grundlaget for, at virksomhederne kan skabe yderligere 200 arbejdspladser på Bornholm frem mod 2020.
Det er vækstplanens sigtelinje, at:
Der skabes grundlag for, at virksomhederne kan etablere 200 nye arbejdspladser på Bornholm som følge af
initiativerne i denne vækstplan. Samtidig får Bornholm også gavn af bedre konjunkturer og den nationale
vækst- og reformindsats, som kan skabe grundlaget for, at virksomhederne kan etablere op til 1.000 nye
arbejdspladser frem mod 2020.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0032.png
Med vækstplanen gennemføres og videreføres en række indsatser inden for fem hovedområder:
•
•
•
•
•
Ny vækst i fødevareerhvervet på Bornholm
Krydstogtsturisme og maritime services
Billigere færgebetjening af Bornholm
Adgang til kvalificeret arbejdskraft og gode uddannelsesmuligheder
Virksomheden i centrum – en styrket erhvervsfremmeindsats
At lykkes med initiativerne vil kræve en solid indsats og et godt samspil mellem stat, Bornholms
Regionskommune, Vækstforum Bornholm og private investorer med interesse i at skabe arbejdspladser på
Bornholm.
1. Ny vækst i fødevareerhvervet på Bornholm
Bornholm har en veludviklet fødevareklynge bestående af blandt andet primærsektor, slagteriproduktion
og lokale producenter af en bred vifte af fødevarer. Blandt fødevareklyngens styrker er produktionen af
kvalitetsfødevarer og samspillet med turismeindsatsen på øen.
1.1 Modernisering af slagteriproduktionen på Bornholm
Som led i moderniseringen og udviklingen af slagteriproduktionen på Bornholm indgik NNF og DI i juni 2014
en aftale om at etablere et medarbejderinvesteringsselskab, DI og NNF har aftalt, at der etableres et
medarbejderinvesteringsselskab, hvorigennem slagterimedarbejderne investerer 3,5 pct. af deres bruttoløn
i produktionsanlæg, drift og vedligehold af slagteriet i Rønne med henblik at sikre en mere
omkostningseffektiv produktion. Medarbejderne bliver medejere i medarbejderinvesteringsselskabet med
hver en andel svarende til de indskudte lønmidler. Regeringen har i [oktober 2014] fremsat Lov om
medarbejderinvesteringsselskaber mv., der sætter rammerne for det nye medarbejderinvesteringsselskab.
Som led i den samlede moderniserings- og udviklingspakke for slagteriproduktion på Bornholm har
regeringen herudover med hjemmel i Lov om erhvervsfremme og regional udvikling givet tilsagn om op til 1
mio. kr. årligt i fem år til investeringer, der kan understøtte en rentabel produktion, samt reserveret ca.
200.000 kr. årligt i aftaleperioden fra Den Europæiske Socialfond til kompetenceudviklingsprojekter for
medarbejderne på slagteriet.
Samtidig muliggør opdateringen af omregningsfaktoren for dyreenheder en forøgelse af antallet af
slagtesvin på Bornholm og understøtter dermed slagteriproduktionen på øen. Opdateringen giver mulighed
for at øge produktionen af slagtesvin med det samme udbringningsareal, hvis der er godkendelse eller
tilladelse fra kommunen til produktionsudvidelsen. Opdateringen skal ses i lyset af, at dansk landbrug
gennem de seneste år har forbedret foderoptaget i husdyrproduktionen. Det gælder særligt producenterne
af slagtesvin, hvorfor der udskilles mindre kvælstof til miljøet pr. produceret slagtesvin. Derfor er
omregningsfaktoren for dyreenheder indenfor alle husdyrproduktioner blevet opdateret, hvilket giver
potentiale for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin på landsplan med de nuværende
udbringningsarealer på bedrifter med slagtesvin.
Regeringen har endvidere fra 2015 sikret, at også bornholmske landmænd vil blive omfattet af det særlige
tilskud til landmænd på små øer. Tilskuddet skal afhjælpe at fragt af slagtedyr, afgrøder, foder og gødning
er dyrere for landmænd, som bor på øer uden broforbindelse. Tilskuddet forventes at udgøre 475 kr. pr. ha,
men satsen vil afhænge af det samlede antal ansøgere til puljen. Den endelige støttesats kendes derfor
først efter ansøgningsfristens udløb. På Bornholm kan ca. 20.000 ha. få ø-støtte.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0033.png
Senest har regeringen besluttet, at man vil muliggøre en hurtigere indfasning af spildevandsmodellen til
gavn for de store vandforbrugende virksomheder. Dette vil også bidrage til at forbedre vilkårene for bl.a.
slagteriproduktionen på Bornholm.
Bedre rammer for svineproduktionen på øen
Initiativer:
•
Opdatering af omregningsfaktor for dyreenheder i husdyrhold i Vækstplan Fødevarer giver mulighed
for øget produktion af svin på Bornholm
•
Tilskud til landmænd på Bornholm, som afhjælper ekstraomkostninger til fx fragt af slagtedyr, føder,
afgrøder og gødning til bornholmske landmænd
•
Mulighed for fremrykning af spildevandsmodellen til gavn for store vandforbrugende virksomheder
1.2 Partnerskab om udvikling, afsætning og markedsføring af kvalitetsfødevarer
For at styrke udviklingen og afsætningen af kvalitetsfødevarer på Bornholm tager regeringen i samarbejde
med vækstforum Bornholm og Bornholms Regionskommune initiativ til, at der etableres et partnerskab om
udvikling af kvalitetsfødevarer på Bornholm. Partnerskabet skal bestå af private aktører inden for
fødevareproduktion, råvareproducenter og restaurationsbranchen. Partnerskabet skal sætte fokus på
udvikling og afsætning af nye kvalitetsfødevareprodukter med afsæt i de råvarer, der er tilgængelige på
øen. Regeringen vil afsætte 5 mio. kr. til partnerskabet.
Partnerskabet om udvikling af kvalitetsfødevarer kan blandt andet igangsætte aktiviteter inden for følgende
områder:
•
Øget produktudvikling på Bornholm med afsæt i lokale råvarer.
Partnerskabet får til opgave at
igangsætte konkrete initiativer, der kan styrke produktudviklingen af kvalitetsfødevarer med afsæt i de
lokale råvarer på Bornholm:
•
I forlængelse heraf kan partnerskabet i samarbejde med Bornholms Vækstforum vurdere behovet
for at tilbyde fødevareproducenterne et kompetenceløft med afsæt i virksomhedernes
kompetenceprofiler, fx i form af rådgivning om omlægning af produktion.
Styrke rammerne for afsætning af bornholmske fødevarer.
Partnerskabet skal igangsætte tiltag, der
styrker samspillet mellem aftagere og producenter af bornholmske kvalitetsfødevarer, så afsætning af
produktionen sikres og leverancesikkerheden forbedres:
•
Det kunne ske fx gennem etableringen af en fælles it-platform og dertilhørende pakkehal, som kan
muliggøre en let og overskuelig adgang for købere fra både ind- og udland til de bornholmske
leverandører, samtidig med at de kan bidrage til at udvide kundegrundlaget for de bornholmske
leverandører
Samtidig er adgangen til detailhandlen ofte begrænset for små leverandører, da de store kæder ofte
kræver store investeringer fra leverandørernes side til fx markedsføring.
•
En øget indsats for afsætningen af bornholmske varer i detailhandelen kan realiseres i samarbejde
mellem partnerskabet, de lokale fødevareproducenter og detailbranchen, fx ved at følge op på
COOPs indsats for at støtte mindre fødevareproducenter og lokale kvalitetsprodukter og afdække
muligheden for at udbrede denne model til resten af detailhandelen.
Iværksætterkonkurrence på fødevareområdet.
For at styrke det bornholmske iværksættermiljø inden
for fødevareområdet afholder partnerskabet:
•
•
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0034.png
•
•
iværksætterkonkurrencer, fx med acceleratorforløb, hvor nye virksomheder bliver rådgivet om
afsætning, pakning, kommercialisering og markedsføring. Konkurrencen har til formål at tiltrække
nye lovende iværksættere fra både ind- og udland til øen, hvilket vil styrke fødevareområdet som
helhed, ligesom det vil skabe opmærksomhed om øens fødevareklynge.
Mere offensiv markedsføringsindsats.
Partnerskabet får til opgave i regi af fx FOOD at iværksætte
konkrete tiltag, der kan styrke markedsføringsindsatsen over for vores nabolande samt det danske
marked med henblik på, at øge kendskabet til de bornholmske fødevarer og dermed øge afsætningen.
•
Det kan fx være i form af journalistture, besøgsprogrammer samt en målrettet
fødevarehjemmeside, som kan guide turisterne til de mange store madoplevelser på Bornholm.
Øget kvalitet i restaurationsbranchen.
Restaurationsbranchen er et udstillingsvindue for kvaliteten af
fødevareproduktionen på Bornholm, og høj kvalitet i den bornholmske restaurationsbranche vil styrke
både turisme – og fødevareerhvervet på øen.
•
Vækstforum Bornholm understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et
projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. Viden
fra regionale indsatser indgår i en større og ambitiøs fælles satsning. Mad- og spiseoplevelser er et
centralt element for tiltrækningen af turister uden for de større byer. Ved at sætte fokus på dette
element og facilitere et kvalitetsløft af spiseoplevelserne kan man være med til at fastholde og
understøtte en positiv turismeudvikling.
•
Bornholm skal være en attraktiv kvalitetsfødevarer-ø.
Initiativ:
Der etableres et partnerskab om udvikling af kvalitetsfødevarer på Bornholm med deltagelse af centrale
private aktører. Partnerskabet skal blandt andet:
•
•
•
•
•
Skabe øget produktudvikling på Bornholm med afsæt i lokale råvarer.
Styrke rammerne for afsætning af bornholmske fødevarer
Iværksætterkonkurrence på fødevareområdet
Mere offensiv markedsføringsindsats
De bornholmske restaurationer tilbydes et kvalitetstjek.
1.3 Akvakultur på Bornholm
Efterspørgslen på verdensmarkedet kræver flere fisk, end der kan fanges bæredygtigt i havene. Det giver
store vækstperspektiver for akvakultursektoren i de kommende år. Akvakultur giver dog anledning til andre
miljømæssige udfordringer på grund af udledningen af næringsstoffer, medicinrester mv. fra produktionen.
Bornholm har potentiale inden for akvakultur i kraft af de erfaringer, som allerede er gjort på øen indenfor
akvakultur og fiskeri generelt. Det første forsøg med havbrugsproduktion af regnbueørred ved Bornholm er
gennemført i mindre skala i 2014, og der opdrættes fiskeyngel i det bornholmske lakseklækkeri lokaliseret
på Nexø havn. Udfordringen er imidlertid det næringsstofoverskud, som havbrug medfører i det omgivende
havmiljø, hvorfor tilladelser typisk gives under forudsætning af kompensation for næringsstofudledningen,
hvilket er vanskeligt i det mindre salte vand ved Bornholm.
Etableringen af akvakultur ved Bornholm vil kunne have en vis positiv effekt på beskæftigelsen både i
forbindelse med akvakulturanlægget og i følgeerhverv, fx ved lokal forarbejdning og forædling af de
opdrættede fisk.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0035.png
Undersøge mulighederne for at udvikle akvakulturproduktionen på Bornholm
Initiativer:
•
Regeringen vil gennem blandt andet støtte til innovation og udvikling af teknologi arbejde inden for
eksisterende støtteordninger for at muliggøre etablering af akvakulturproduktion ved Bornholm og i
de øvrige danske farvande under hensyntagen til havmiljøet
•
Regeringen vil inden for rammerne af den kommende akvakulturstrategi gennemføre et servicetjek
af administrationsgrundlaget for akvakultursektoren i løbet af 2015, herunder afdække
reguleringsmæssige barrierer for etablering af akvakulturproduktion frem mod sommeren 2015.
2. Krydstogtsturisme og maritime services
Rønne Havn har potentialet til at blive endnu vigtigere omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen på øen
særligt inden for krydstogtturisme, sand- og granitproduktion samt udskibning og servicering af
havvindmøller. Realiseringen af potentialet kræver dog en udbygning af havnen, så det bliver muligt for de
store krydstogt- og fragtskibe at lægge til.
I dag sejler 9 ud af 10 krydstogtskibe uden om Bornholm på deres vej fra København til Skt. Petersborg,
fordi de store krydstogtskibe blandt andet ikke kan lægge til i Rønne Havn. Krydstogtturismen er et
voksende marked, og Østersøen udgør i dag det 3. største krydstogtsmål i verden. Danmark har siden 2005
oplevet en fordobling af antallet af krydstogtgæster. Internationale krydstogtorganisationer og -rederier
vurderer, at Bornholm har et stort potentiale for at få del i væksten, hvis havnen udbygges. Bornholm er
blandt andet attraktiv, fordi øens geografiske placering gør det muligt for rederierne at reducere
omkostninger til brændsel ved at ’slow-steame’ om natten fra, fx København, Stockholm eller Kiel, hvor de
fleste krydstogter starter eller slutter. Dette bliver særligt relevant fra 2015, hvor EU skærper kravene til
svovludledningen i Østersøen.
Bornholms erhvervsliv kan reducere transportomkostningerne og øge deres konkurrenceevne, hvis større
fragtskibe kan lægge til i havnen, særligt inden for eksport af sand og granitskærver, hvor omkostningerne
ved transport udgør 33 pct. af produktionsværdien. Udbygningen kan også give Bornholm mulighed for at
fungere som udskibnings- og servicehavn i forbindelse med etableringen af en række havvindmølleparker,
herunder Kriegers Flak i den sydlige del af Østersøen frem mod 2022. Rønne Havn A/S har etableret
Offshorecenter Bornholm
bestående af en klynge af virksomheder, som vil kunne servicere
havvindmølleparkerne, ligesom der i samarbejde med Campus Bornholm arbejdes på at tilbyde de
nødvendige kurser og uddannelser.
Regeringen vil understøtte Bornholms Regionskommunes indsats for at udvikle krydstogtsturismen og
erhvervsudviklingen ved en udbygning af Rønne Havn og tager derfor følgende initiativer:
•
Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejder i 2014 - i samarbejde med Bornholms Regionskommune og
Rønne Havn A/S - en business case, hvor potentialer og risiko forbundet med anlægsprojektet samt
havnens forventede rentabilitet kortlægges med henblik på at tilvejebringe et detaljeret
beslutningsgrundlag for potentielle private investorer. I den forbindelse skal mulighederne for en
etapevis udbygning også undersøges.
•
Erhvervs- og Vækstministeriet går sammen med Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S i
dialog med relevante parter for at afdække private finansieringsmuligheder samt eventuelle barrierer
for privat medfinansiering til udbygningen af Rønne Havn.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0036.png
Der arbejdes på at afdække private finansieringsmuligheder til en udbygning af Rønne Havn.
Initiativer:
•
Regeringen, Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S udarbejder i 2014 en business case og
undersøger mulighederne for en etapevis udbygning af havnen
•
Regeringen, Bornholms Regionskommune og Rønne Havn A/S går i dialog med private investorer om
at afdække private finansieringsmuligheder
2.2 Vækstplan for dansk turisme
Turisme spiller en vigtig rolle for Bornholms udvikling. Bornholm havde 1,3 millioner overnatninger og en
turismeomsætning på 1,9 mia. kr. i 2013. Turismen på Bornholm dækker både over kyst-, natur-, og
fødevareturisme, hvor Bornholm allerede har betydelige styrker samt nyere områder som
krydstogtsturisme, hvor turismeindsatsen kan styrkes yderligere. Turismeindsatsen på øen har derfor gode
muligheder for også i fremtiden at have væsentlig betydning for vækst og beskæftigelse på øen.
Regeringen har lanceret en vækstplan for dansk turisme med en række konkrete initiativer, der skal bidrage
til at skabe vækst og beskæftigelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til Danmark.
For at indfri potentialet for turismen gennemføres en ny organisering af den offentlige
turismefremmeindsats i Danmark forankret i en ny lov om dansk turisme. Der etableres et nationalt
turismeforum, der skal udvikle en fælles national strategi for dansk turisme, herunder for
krydstogsturismen i Danmark.
Udviklingsindsatsen samles fremover i tre udviklingsselskaber for kyst- og naturturismen, erhvervs- og
mødeturismen. Udviklingsselskabet Dansk Kyst- og Naturturisme får ansvaret for at udvikle kyst- og
naturturismen i hele Danmark. Selskabet får blandt andet til opgave at etablere et Østersøpartnerskab, der
skal bidrage til at udnytte turismepotentialet ved den danske Østersø. Bornholms Regionskommune kan
vælge at deltage i Østersøpartnerskabet.
Flere undersøgelser viser, at turisterne i dag efterspørger bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen og
et bredere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster. Regeringen og Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har derfor aftalt, at der igangsættes en forsøgsordning, der for
udvalgte destinationer skal give mulighed for etablering af perspektivrige og bæredygtige fysiske
turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme. Alle kommuner med kyst- og naturturisme vil
blive inviteret til at indsende ansøgninger om projekter til forsøgsordningen.
Da kultur- og naturattraktioner er et vigtigt grundlag for øens turismeerhverv, vil regeringen yderligere
sammen med en AP Møller og hustrus fond og regionskommunen udvikle et besøgscenter ved Bornholms
største turistattraktion Hammershus.
Tiltrække flere turister til Danmark.
Initiativer:
•
Etablering af et Østersøpartnerskab, der skal bidrage til at udnytte turismepotentialet ved den
danske Østersø
•
Forsøgsordning, der giver udvalgte destinationer mulighed for etablering af perspektivrige og
bæredygtige fysiske turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og naturturisme
•
Nyt besøgscenter ved Hammershus
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0037.png
3. Billigere færgebetjening af Bornholm
Færgebetjeningen af Bornholm er helt afgørende for det bornholmske erhvervsliv, som er afhængig af at
kunne få varer til og fra øen. Derfor har regeringen og aftalepartierne (V, K, SF, DF og E) med Vækstpakken
fra 2014 indgået aftale om lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne med henblik på at
understøtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene. Der afsættes en årlig ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125
mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og
fra øerne. Ordningen omfatter de små øer samt Fanø, Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm. Initiativet udmøntes
med en model, hvor der ydes øremærkede tilskud til at nedsætte godstaksterne ekskl. vareafgift med i
gennemsnit 80 pct.
Bedre færgetransport for det bornholmske erhvervsliv.
Initiativer:
•
Med aftalerne om vækstpakke 2014 nedsættes færgetaksterne for godstransport permanent på
ruterne Rønne-Ystad og Rønne-Køge
4. Adgang til kvalificeret arbejdskraft og gode uddannelsesmuligheder
Hvis Bornholm fremadrettet skal være et attraktivt sted at drive virksomhed, er det nødvendigt at sikre
virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft.
4.1 Adgang til kvalificeret arbejdskraft
En væsentlig forudsætning for at skabe vækst og beskæftigelse på Bornholm er, at virksomhederne har
adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke. Størrelsen og sammensætningen af det bornholmske
arbejdsudbud sammenholdt med uddannelses- og efteruddannelsestilbuddene på øen er en udfordring,
når virksomhederne skal sikres adgang til de rette kompetencer.
Det er en fælles opgave for erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsessystemet at sikre, at virksomhedernes
kompetencebehov imødekommes, så de grundlæggende forudsætninger for vækst er til stede i
virksomhederne. Uddannelsesindsatsen skal afspejle virksomhedernes reelle kompetencebehov.
Bornholm skal være en rollemodel for en efterspørgselsdrevet uddannelsesindsats. Det kan fx ske gennem
en koordineret virksomhedsindsats på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Her kan
Region Midtjyllands gode erfaringer på området inddrages. I Region Midtjylland indgås der tværgående
forpligtende strategiske partnerskaber, hvor der opstilles mål for at styrke ”kompetenceforsyningen” på
kort og langt sigt. Målene opstilles med udgangspunkt i den regionale erhvervsstruktur, virksomhedernes
efterspørgsel efter kompetencer samt udviklingen på arbejdsmarkedet. Et større tværgående samarbejde
sikres også gennem Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi, som videreuddanner konsulenter fra erhvervs-,
uddannelses- og beskæftigelsessystemerne i regionen.
Uddannelse og kompetenceudvikling foregår i det ordinære uddannelsessystem og
efteruddannelsessystemet og varetages af såvel uddannelsesinstitutioner som VEU-centre. Indsatsen
koordineres i et betydeligt omfang regionalt og lokalt blandt andet gennem de nye regionale
arbejdsmarkedsråd, vækstfora og VEU-centrene. Det skal her bemærkes, at der som følge af reformen af
beskæftigelsesindsatsen oprettes et regionalt arbejdsmarkedsråd (RAR) for Bornholm.
Regionalt og lokalt er der i dag blandt andet via socialfonden gode muligheder for at iværksætte initiativer
på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsessystemet, der adresserer særlige
kompetenceudfordringer i lokalområdet. Regeringen og Vækstforum Bornholm ønsker at styrke det
tværgående samarbejde ved at videreudvikle det virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via
nedenstående initiativer:
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0038.png
•
•
Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats.
Erhvervs- og Vækstministeriet,
Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet
nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med vækstforum, VEU-centre og de nye regionale
arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet
om den virksomhedsrettede kompetenceindsats. Beslutningsgrundlaget omfatter blandt andet:
•
Fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov.
•
Tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov: Med afsæt i analyser og det
virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge konkrete uddannelsestilbud til
virksomhederne.
•
Videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer, der kan bidrage til at sikre at
virksomhederne får den samme høje service uanset, hvilket system de er i kontakt med.
Styrket
indsats for at unge og voksne har de kompetencer, virksomhedernes efterspørger.
Undervisningsministeriet og vækstforum vil fra 2015 samarbejde om konkrete initiativer blandt andet i
regi af Den Europæiske Socialfond, der kan understøtte:
•
Kompetenceløft til ufaglærte, fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og
målrettet efteruddannelse
•
At flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind
eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere virksomhedspraktikker og talentudvikling og
iværksætteri, der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet.
•
Styrket innovation og anvendelsesorienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser i
samspil med det lokale erhvervsliv.
Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Initiativer:
•
Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og
uddannelsessystemet.
•
Styrket indsats for at unge og voksne har de kompetencer, virksomhedernes efterspørger.
4.2 Uddannelse til alle
En af Bornholm største udfordringer er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig efterspørges stadig
mere kvalificeret arbejdskraft til ledige og nye stillinger.
Projekt "Uddannelse til alle" har til formål at kvalificere den bornholmske ungdom til at deltage aktivt på
arbejdsmarkedet. Projektets overordnede mål er, at 95 pct. af hver bornholmsk årgang skal kvalificere sig til
arbejdsmarkedet eller videregående uddannelse gennem en ungdomsuddannelse og at 60 pct. af hver
bornholmsk årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
Der er tale om et markant regionalt projekt, der tager fat hele vejen rundt, fra indsatsen i grundskolen, der
tidligt sætter ind overfor skoletrætte og udsatte unge, til sikring af overgang fra grundskole til
ungdomsuddannelse, til styrkelse af overgangen til en videregående uddannelse og til særlige indsatser
målrettet unge ledige uden en kompetencegivende uddannelse. Konkret skal projektet bidrage til at skaffe
flere praktikpladser på Bornholm, dimensionere erhvervsuddannelserne inden for udvalgte brancher og
styrke koordinationen mellem forskellige praktikpladser. I projektet er der ligeledes fokus på udvikling af
nye pædagogiske metoder og indsatser på ungdomsuddannelsesniveau og på samspillet mellem kommune,
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0039.png
erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner med særligt fokus på udvikling af en regional netværksmodel samt
styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Projektet er støttet med samlet ca. 20 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond. Der afsættes yderligere 1
mio. kr. fra EU’s strukturfondsmidler til projektet til videreudvikling af aktiviteterne og gennemføre forløb i
en større skala end Bornholms Regionskommune ellers ville gøre.
Styrke kompetencerne hos den bornholmske ungdom.
Initiativer:
•
Projekt ”uddannelse til alle” støttes med yderligere 1 mio. kr. til at videreudvikle aktiviteter og
gennemføre forløb i en større skala end Bornholms Regionskommune ellers ville gøre.
4.3 Bedre muligheder for videreuddannelse på Bornholm
Regeringen, Bornholms Regionskommune og Bornholms Vækstforum er enige om, at opretholdelsen af et
udbud af videregående uddannelser samt social- og sundhedsuddannelser (SOSU) på Bornholm er
afgørende både af hensyn til øens uddannelsessøgende befolkning og af hensyn til arbejdsmarkedets
adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor er parterne enige om, at alle Bornholms videregående
uddannelser skal samlokaliseres på Campus Bornholm.
Campus Bornholm er en fysisk sammenlægning af øens ungdoms-, voksen-, videregående- og
efteruddannelser i et fælles byggeri, som skal udvikle rammerne for uddannelserne samt opretholde og
videreudvikle undervisningsmiljøet. Det kommende byggeri skal efter planen stå klart i 2017.
Byggeprojektet forudsætter godkendelse i Folketingets Finansudvalg.
Bedre mulighed for uddannelse på Bornholm ved understøttelse af uddannelsesmiljøerne.
Initiativer:
•
Det kommende byggeri til Campus Bornholm udvides med plads til et uddannelsesmiljø for voksne.
•
Professionsbacheloruddannelserne og SOSU-uddannelserne flytter til det nye campus, som forventes
klar 2017.
•
Campus Bornholm får via lejeindtægter dækning for alle budgetterede udgifter til opførelse af
byggeriet.
5. Virksomheden i centrum - en styrket erhvervsfremme indsats
Den lokale erhvervsservice og myndighedsbehandling er helt afgørende for virksomhedernes vækst. Ved at
samle den kommunale erhvervsservice og myndighedsbehandling under et tag har Bornholms
Regionskommune taget første spadestik til at gøre det lettere at være virksomhed på Bornholm.
Regeringen og KL har i regi af Økonomiaftalen for 2015 aftalt, at man vil følge op på implementeringen af
de anbefalinger til en styrket virksomhedsrettet kommunal service. I anbefalingerne blev der blandt andet
lagt vægt på vigtigheden af at prioritere den basale erhvervsservice i form af vejledning, information og
kursusaktivitet for virksomhederne med henblik på at styrke virksomhedernes vækstpotentiale.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0040.png
5.1 60 mio. kr. til bedre bredbånd på Bornholm
Regeringen har i regi af aftalerne om vækstplan DK fra 2013 afsat 60 mio. kr. til bedre bredbånd på
Bornholm. Midlerne vil give bornholmerne et markant løft i adgangen til hurtigt bredbånd, som kan bidrage
til øget vækst og udvikling på Bornholm – det gælder både borgere, virksomheder og sommerhusejere på
øen. Udrulningen af bredbånd vil også kunne skabe vækst og beskæftigelse i relevante følgeerhverv.
Bedre bredbånd på Bornholm.
Initiativer:
•
Der er afsat 60 mio. kr. i forbindelse med aftalerne om Vækstplan DK til bedre bredbånd på
Bornholm.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0041.png
Bilag 1. Fakta om vækst, beskæftigelse og erhverv på Bornholm i dag
Vækst og beskæftigelse i de bornholmske virksomheder har afgørende betydning for den samlede
økonomiske udvikling for øen.
Beskæftigelse
Ledigheden på Bornholm er med 6,3 pct. lidt over landsgennemsnittet på 5,1 pct. (juli 2014), jf. figur 1.
Ledigheden har været faldende det seneste år dog med en svag stigning de seneste måneder. I perioden
2009-2013 er antallet af beskæftigede faldet fra 18.965 i 2009 til 17.269 i 2013. Samtidig er 30 pct. af
indbyggerne på øen i alderen 16-64 år offentligt forsørgede mod 23 pct. på landsplan.
Figur 1. Sæsonkorrigeret bruttoledighed i hele landet og Bornholm
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Pct.
Kilde: Danmarks Statistik
Fremskrivninger foretaget af Center for Regional og Turismeforskning indikerer, at der relativt hurtigt vil
opstå mangel på specialiseret arbejdskraft på Bornholm. Allerede nu giver de bornholmske virksomheder
udtryk for, at de har svært ved at rekruttere arbejdskraft med den nødvendige specialviden. Omvendt
repræsenterer den kommende mangel på specialiseret arbejdskraft en mulighed for Bornholm som helhed,
fordi de nye jobmuligheder også giver mulighed for at tiltrække nye beboere til øen.
De bornholmske virksomheder
Beskæftigelsesmæssigt er de største private brancher på Bornholm handel, bygge og anlægsvirksomhed
samt landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. tabel 1. Der er gennemsnitligt langt flere ansat i den offentlige sektor
på Bornholm end på landsplan.
2007M01
2007M05
2007M09
2008M01
2008M05
2008M09
2009M01
2009M05
2009M09
2010M01
2010M05
2010M09
2011M01
2011M05
2011M09
2012M01
2012M05
2012M09
2013M01
2013M05
2013M09
2014M01
2014M05
Hele landet
Bornholm
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0042.png
Tabel 1: Beskæftigelsen på Bornholm fordelt på sektor
Bornholm
2013
Pct.
Primært privat sektor
Handel
Bygge og anlæg
Transport
Landbrug, råstofudvinding mv.
Rejsebureauer, rengøring og operationel
service
Anden industri og forsyning
Hoteller og restauranter
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Maskinindustri
Information og kommunikation
Erhvervsservice
Andre serviceydelser mv.
Ejendomshandel og udlejning
Finansiering og forsikring
Primært offentlig sektor
Sociale institutioner
Sundhedsvæsen
Undervisning
Offentlig administration, forsvar og politi
Kultur og fritid
I alt
Heraf offentligt beskæftigede
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmark
Pct.
15,7
5,7
4,6
2,9
4,8
7,7
3,4
2,0
2,0
3,7
5,5
3,1
1,7
3,0
12,4
6,6
8,2
5,2
1,8
100,0
33,0
2.293
1.118
1.034
966
899
706
639
611
514
491
456
566
260
218
2.484
1.333
1.272
1.123
286
17.269
6.985
13,3
6,5
6,0
5,6
5,2
4,1
3,7
3,5
3,0
2,8
2,6
3,3
1,5
1,3
14,4
7,7
7,4
6,5
1,7
100,0
40,4
Produktivitetsudvikling og eksport
Bornholm har sammenlignet med landsniveauet og andre kommuner beliggende i yderområder en relativ
lav produktivitet. Den bornholmske produktivitet var i 2012 på 420.000 kr. pr. beskæftiget, mens tallet på
landsplan var 557.000 kr. Bornholm har således en produktivitet, der ligger på 75 pct. af
landsgennemsnittet. Bornholm har ligeledes haft svært ved at følge den nationale produktivitetsudvikling.
Mellem 2004 og 2012 er den bornholmske eksport til udlandet øget fra 2,9 til 4,6 mia. kr. Selv om den
bornholmske eksport faldt under krisen, har de bornholmske virksomheder klaret sig godt både
sammenlignet med landsniveauet og andre yderområder. De bornholmske virksomheder har tilmed
formået at øge eksporten i de senere år trods den relativt lave produktivitet på øen.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0043.png
Tillæg om administrative samarbejder
Tillæg til aftale om vækstplan for Bornholm for 2015 mellem regeringen og Bornholms Vækstforum
o
Øget fokus på effekt og læring
Som led i opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen i 2012 aftalte parterne i de regionale
vækstpartnerskaber 2013 et styrket samarbejde om evaluering og effektmåling og har som led heri:
Videreudviklet og forbedret det registerbaserede system således, at der kan opgøres effekter af
regionale projekter på de deltagende virksomheders omsætning, jobskabelse, eksport mv. i forhold til
en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. Systemet er etableret af de regionale vækstfora,
Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet. I 2014 udvikles et lignende system til at
effektmåle personrettede projekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre.
Aftalt, at der i forbindelse med de konkrete projektansøgninger til Regionalfonden og Socialfonden
2014-2020 skal opstilles klare og logiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser.
Projektansøger redegør for projektets forventede effekter og forklarer, hvordan projektets aktører og
aktiviteter konkret bidrager til de opstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på
evidensbaseret forskning, erfaringer, evalueringer mv. Der opstilles målbare indikatorer for alle led i
effektkæden, så man kan følge, om projektet er på rette spor.
Der er hermed etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale
erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dog kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne -
efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil
arbejde for følgende leverancer og milepæle:
h. Udbredelse af effektmålingssystemet.
Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at
aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på måling
af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger.
De regionale vækstfora har besluttet, at principperne om monitorering og effektmåling omfatter alle
regionale erhvervsfremmeprojekter, og ikke blot dem, som er støttet med strukturfondsmidler.
i.
Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter.
De regionale vækstfora har i dag hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at sammenligne
projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. De regionale vækstfora vil senest i foråret
2015 have aftalt en model, der sikrer, at viden om effekter mv. opsamles og formidles på en måde,
som muliggør vidensdeling på tværs af vækstfora, både til brug for den overordnede strategiudvikling
og til vurdering af konkrete projekter. Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager til at understøtte og
udbrede erfaringer på tværs af vækstfora. Den nye model skal ses i sammenhæng med Danmarks
Vækstråds nye opgave i at benchmarke den regionale vækstindsats og understøtte læring på tværs.
Erhvervsstyrelsen vil i efteråret 2014 invitere de regionale vækstfora til en drøftelse herom.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0044.png
o
Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne
Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om
EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både
de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og
effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den
samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra
Erhvervsstyrelsen, som afgør, om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede
sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor
er parterne enige om at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
j.
Etablering af et fælles servicemål for administration.
Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles
servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den
tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse.
Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfora herom.
o
Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU
I forbindelse med den nye finansielle ramme for EU’s budget 2014-2020 øges de midler, som
medlemslande kan hjemtage på bl.a. forsknings- og erhvervsområdet. Det gælder særligt forsknings- og
innovationsprogrammet Horizon 2020, hvor budgettet øges med 24 pct. i forhold til det tidligere 7.
rammeprogram. Samtidig vurderes det, at konkurrencen om midlerne vil blive skærpet. Danmark får
desuden færre EU-midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond, der skal anvendes i nationale programmer til
blandt andet innovation, forbedret konkurrenceevne i SMV’er, grøn omstilling, iværksætteri, social
inklusion og uddannelsesløft. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at virksomheder og
forskningsinstitutioner kan hjemtage EU-midler i international konkurrence har parterne med afsæt i de
regionale vækstpartnerskaber i 2013
Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innovations- og forskningsområdet i maj
2013 om at etablere en fælles indgang ”EU-DK-Support netværk”, der skal give danske forskere og
virksomheder velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning, når de ansøger EU-
programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Partnerne i EU-DK
Support samarbejder inden for fire indsatsområder a) Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b)
Målgrupperelevant og opsøgende informations- og rådgivningsindsats c) Formidling af cases og
succeshistorier og d) Matchmaking.
Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden 2014-2020
ift. 2007-2013: 2,5 pct. for Horizon 2020, 2,2 pct. for COSME og for et Kreativt Europa hhv.
Mediadelprogrammet 4, 9 pct. og Kulturdelprogrammet 8,4 pct. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK
Support er at øge antallet af ansøgere, samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-
programmerne. Endvidere betyder de ambitiøse målsætninger, at en højere andel af innovationsaktive
virksomheder end hidtil skal deltage i EU-programmer. Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for
følgende leverancer og milepæle:
k. Opsøgning af innovative virksomheder.
På landsplan skal i der i 2015 samlet opsøges 1700 virksomheder. I forlængelse heraf vil
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0045.png
vækstforum understøtte, at den for Bornholm udpegede koordinator sikrer, at der i 2015 bliver
opsøgt 50 virksomheder på øen.
Forudsætningen for at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksomheder får viden og
mulighed for at deltage i EU-programmer. Derfor sættes i 2014 og 2015 særlig fokus på den
opsøgende indsats overfor virksomheder, der blandt andet har deltaget i nationale
innovationsprogrammer. Erhvervs- og Vækstministeriet samt Uddannelses- og
Forskningsministeriet stiller følgende til rådighed for de regionale koordinatorer:
-
-
en webbaseret platform for videndeling
kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler
Der er udpeget seks regionale koordinationer for den opsøgende indsats (Væksthus
Hovedstadsregionen, Syddanmarks EU-kontor, Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Midtjylland,
Europe Direct Bornholm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de
regionale vækstfora, udarbejder årligt handlingsplaner for den opsøgende indsats.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0046.png
Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og
Vækstforum Hovedstaden
12. december 2014
Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for vækst og
erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser:
Opfølgning på hovedstadsstrategien og Copenhagen-samarbejdet:
•
Regeringen bakker op om Copenhagen-samarbejdet og vil indgå i samarbejder om relevante indsatser.
Copenhagen-samarbejdet samler Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 46 kommuner i de to regioner
om at skabe et sammenhængende arbejdsmarked og understøtte erhvervsudvikling og internationalisering af
metropolregionen. Regeringen og vækstforum vil i foråret 2015 drøfte samarbejdsmuligheder, der kan skabe
større kritisk masse i erhvervsfremme- og innovations-indsatsen i hovedstadsregionen samt sikre ”no wrong
door” for erhvervslivet, når de ønsker hjælp til udvikling.
•
Parterne vil i foråret 2015 igangsætte et samarbejde om at eksekvere relevante dele af regeringens
kommende hovedstadsstrategi, der skal forbedre produktiviteten og væksten til gavn for borgere og
erhvervsliv i metropolområdet. Samarbejdet kan fx omfatte fælles markedsføring af Copenhagen, tiltrækning
af udenlandsk arbejdskraft og en indsats for at styrke erhvervssamarbejdet i metropolregionen om at udnytte
potentialerne i forskningsfaciliteten European Spallation Source (ESS), der opføres i Lund. Som et led heri
tager regeringen initiativ til, at der udarbejdes en national ESS-strategi sammen med Vækstforum
Hovedstaden og andre relevante parter. Den nationale ESS-strategi skal sætte pejlemærker for den
fremtidige indsats og udvikling på området.
Danmark som produktionsland, herunder indsats for ”Grøn ”og ”Smart” vækst
•
Der udvikles et træningsforløb, hvor medarbejdere i hovedstadens produktionsvirksomheder får
kompetencer til at procesoptimere og produktudvikle med fokus på at øge ressourceeffektiviteten i
virksomhederne.
•
Der gennemføres en analyse og kortlægning af muligheder og barrierer for Smart Vækst, fx ift. smart city-
teknologier.
•
Der iværksættes et vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet,
hvor produktionsvirksomheder i hovedstaden får adgang til ekspertrådgivning om konkrete tiltag, som kan
gennemføres med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx øget automatisering.
•
Der gennemføres en indsats for op til 150 vækstvirksomheder, hvor vækstvirksomheder i hovedstaden
tilbydes et intensivt sparrings- og acceleratorforløb efter inspiration fra bl.a. USA, hvor store virksomheder og
succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og
penge i at hjælpe nye vækstvirksomheder.
Sund vækst og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale på lægemiddel og medico-området
•
Region Hovedstaden og Københavns Kommune har taget initiativ til at etablere en klynge inden for Sund
Vækst i et samarbejde med Copenhagen Capacity og Væksthus Hovedstadsregionen: Copenhagen Health
Tech Cluster (CHC). Parternene afdækker nye samarbejdsprojekter, hvor CHC kan deltage. Der sikres synergi
til de nationale innovationsnetværk Welfare Tech og MedTech.
Kreativ vækst:
•
Der etableres et partnerskab inden for mode og design med deltagelse af Dansk Design Center, INDEX:Award
og Danish Fashion Institute. Staten og Vækstforum Hovedstaden samt andre offentlige og private aktører
b
idrager til finansieringen.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0047.png
Baggrund
Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke sammenhængen mellem den nationale og
regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling og iværksætter med den regionale
vækstpartnerskabsaftale for 2015 konkrete fælles vækstinitiativer.
Regeringen har gennemført en række reformer og vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på
erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft, og senest indgået Aftaler
om Vækstpakke 2014. Derudover er regeringen i gang med at udarbejde en hovedstadsstrategi.
Region Hovedstaden har, sammen med Region Sjælland, KKR Hovedstaden og KKR Sjælland, taget initiativ
til at samle hele metropolregionen om en fælles indsats for at fremme væksten i regionen. Derudover er
Region Hovedstaden ved at udarbejde en ny regional vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen,
som forventes lanceret i september 2015. Den lokale og den regionale indsats for vækst og
erhvervsudvikling forventes med strategien at kunne samles om at fokusere på to rammevilkår og fire
væksttemaer. Rammevilkårene er
effektiv og bæredygtig mobilitet
samt
kompetent arbejdsstyrke og
internationalisering.
Væksttemaerne er:
•
Grøn Vækst
•
Sund Vækst
•
Kreativ Vækst
•
Smart Vækst
Udover initiativerne i denne aftale gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvor øget
koordination, mere effektiv administration samt dokumentation af effekten af den regionale vækstindsats
er i fokus. Initiativerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer og
parterne vil – med inddragelse af Danmarks Vækstråd – løbende overvåge fremdriften i aftalen om
vækstpartnerskabet.
o
Opfølgning på hovedstadsstrategien og Copenhagen-samarbejdet
Regeringen har nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg, som har til opgave at belyse, hvordan
hovedstaden kan indfri sit potentiale og klare sig bedre i konkurrencen med sammenlignelige storbyer.
Med strategien ønsker regeringen blandt andet at understøtte det regionale og kommunale samarbejde i
Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne om en fokuseret vækstdagsorden (Greater
Copenhagen-samarbejdet). Hvis hovedstadsmetropolens vækst skal styrkes, er det vigtigt at medtænke
potentialet, som den samlede metropolregion rummer med sine 3,8 mio. indbyggere, med en høj andel af
højtuddannede, universiteter, videninstitutioner, mange forskningsbaserede virksomheder, en
international lufthavn mv.
Hovedstadsregionen spiller også en vigtig rolle for at skabe vækst, som kan smitte af på resten af landet.
Men hovedstadsregionens særlige potentialer bør udnyttes bedre i bestræbelserne på at fremme landets
økonomiske udvikling. Flere sammenlignelige storbyer og regioner har bl.a. højere vækst, højere BNP per
indbygger og højere produktivitet. Parterne vil arbejde for:
a. Opfølgning på relevante dele af strategierne, som blandt andet kan understøtte regionens
internationale tiltrækningskraft og image.
Regeringen bakker op om
Copenhagen-samarbejdet
og vil indgå i samarbejde om relevante indsatser.
Copenhagen-samarbejdet er et politisk samarbejde, der omfatter Region Hovedstaden, Region
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0048.png
Sjælland og de 46 kommuner i de to regioner på Sjælland. Derudover er der dialog med Region Skåne
og kommunerne i den sydsvenske region om at indtræde i samarbejdet. Formålet med samarbejdet er
at sikre vækst og udvikling i den større metropolregion. Copenhagen-samarbejdets vision er at skabe
et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øge vækst og beskæftigelse, så regionen
mindst er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Copenhagen-samarbejdet har to
overordnede indsatsområder: Et sammenhængende arbejdsmarked samt erhvervsudvikling i regionen
og internationalisering.
Copenhagen-samarbejdet har fået udarbejdet en kortlægning af erhvervsfremmesystemet i
hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland, der blandt andet giver et samlet overblik over operatører
og virksomhedernes brug af erhvervsfremmeaktiviteter og ydelser. I foråret 2015 vil Vækstforum
Hovedstaden (i regi af copenhagen-samarbejdet), Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervs-
og Vækstministeriet samt andre relevante parter drøfte kortlægningen og afdække muligheder for
samarbejde, der kan understøtte større kritisk masse i indsatsen og ”no wrong door” for erhvervslivet.
Samarbejdet kan fx bidrage til at sikre klare snitflader og styrke samarbejdet mellem aktørerne.
Parterne vil i foråret 2015 igangsætte et samarbejde om at eksekvere relevante dele af
hovedstadsstrategien
med henblik på at forbedre produktiviteten og væksten i hovedstadsområdet.
I forhold til erhvervsudvikling kunne samarbejdet fx omfatte en indsats for at styrke
erhvervssamarbejdet i metropolregionen og udnytte potentialerne i forskningsfaciliteten European
Spallation Source (ESS), der opføres i Lund. Udnyttelsen af potentialerne i ESS skal ske i kobling med
det nationale arbejde for at fremme samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og myndigheder
om at anvende ESS.
Regeringen vil tage initiativ til, at der udarbejdes en national ESS-strategi, der sætter pejlemærker for
den fremtidige indsats og udvikling på området. Vækstforum Hovedstaden vil deltage i udarbejdelsen
af strategien sammen med repræsentanter fra bl.a. universiteter, dansk erhvervsliv og andre aktører
på området.
I forhold til internationalisering kunne samarbejdet fx omfatte fælles markedsføring af Copenhagen og
tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Opførelsen af ESS giver fx mulighed for at tiltrække
højtuddannede eksperter, forskere, studerende og investeringer, samt at styrke samarbejdet mellem
universiteterne. Regeringen undersøger muligheden for en løsning, så ansatte ved forskningsanlægget
ESS, der kommer fra lande uden for EU/EØS, kan bosætte sig i Danmark. Løsningen vil skulle ske i
enighed med de svenske myndigheder. Parterne vil generelt arbejde for at fremme bedre mulighed
for mobilitet for alle typer af arbejdskraft på tværs af Øresundsregionen.
I forlængelse af regeringens handlingsplan ”Danmark som et attraktivt uddannelsesland” er parterne
desuden enige om at samarbejde om rekruttering og fastholdelse af udenlandske talenter inden for
Danmarks erhvervsmæssige styrkeområder. Konkret igangsættes indsatser i forhold til at styrke de
studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet under studierne samt i forhold til modtagelse, integration
og vejledning af internationale studerende. Vækstforum Hovedstaden vil invitere Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og andre relevante parter til at afklare mulighederne
for at etablere et samarbejde i forhold til de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er stærkt
forankret i regionen.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0049.png
o
Danmark som produktionsland, herunder indsats for ”Grøn” og ”Smart” vækst
Danmark har siden 00’erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores
nabolande. Produktionsvirksomhederne er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand, og der er mange
arbejdspladser knyttet til produktion både i produktionserhvervene og inden for byggeri, transport og
andre serviceerhverv. Danmark skal derfor være et attraktivt produktionsland. Samtidig skal vi understøtte,
at flere nye virksomheder vokser sig større og i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse.
Hovedstadsregionen har mange clean-tech-virksomheder, der fx leverer højteknologiske løsninger til
håndtering af jordforurening og grundvandsbeskyttelse. Region Hovedstaden ønsker at være en grøn og
innovativ metropol, som går forrest i den grønne omstilling i Danmark. Omstillingen skal skabe vækst hos
grønne virksomheder og samtidig styrke livskvalitet hos borgerne, fx ved at reducere energi- og
ressourceforbrug og sikre ren jord og rent grundvand. Vækstforum har fx understøttet innovative
jordoprensningsmetoder, etableret testcentre og OPI’er med erhvervslivet og senest understøttet en fælles
tværregional branding, udvikling og internationalisering af Danish Soil Partnership.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Vi har en højt udviklet digital infrastruktur, en
digitaliseringsparat befolkning og digital økonomi med stadig stigende betydning. Med ”Smart vækst” vil
Vækstforum realisere vækstmulighederne inden for internationale trends som ”smart city”, ”big data”,
”internet of everything” og digitalisering. Der gennemføres nedenstående initiativer:
b. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet.
Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i
produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion. Erfaringer fra både Danmark og udlandet
viser, at kompetencerne hos medarbejderne kan bidrage til innovation og til at optimere processer i
virksomheden.
Grundlaget for træningsforløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet
og de regionale vækstfora i dialog med Miljøministeriet, Undervisningsministeriet samt
arbejdsmarkedets parter. Træningsforløbene skal gennemføres af fx uddannelsesaktører og rådgivere,
der skal give virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for
ressourceeffektiv produktion. Vækstforum har som målsætning, at der skal gennemføres så mange
træningsforløb som muligt i Region Hovedstaden, og at virksomheder med ansatte, som har
gennemført træningsforløb, skal forbedre deres ressourceeffektivitet. Resultatet af forløbene skal på
langt sigt være øget beskæftigelse og værdiskabelse. Forløbene skal gennemføres i form af et projekt,
som forankres hos en operatør, der står for administration og implementering. Forløbene
gennemføres som en landsdækkende indsats, men kan tilpasses regionale styrkepositioner. Initiativet
skal medfinansieres af EU’s socialfond under den nationale pulje af strukturfondsmidler.
c. Fremme af ”smart city”.
Løbende fremme af samarbejdet mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, kommuner og
regioner om at udvikle og anvende smart city-teknologier kan føre til besparelser og samtidig styrke
dansk erhvervslivs position på verdensmarkedet for intelligente teknologiske byløsninger.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil i 2015 sammen med Vækstforum Hovedstaden og andre
interesserede parter gå i dialog om rammen for en analyse og kortlægning, der kan vurdere
muligheder og barrierer for Smart Vækst. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil i 2014-2016 i
samarbejde med Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet indkalde ansøgninger til at
understøtte strategier for grøn bæredygtig byudvikling i byer med over 30.000 indbyggere.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0050.png
Vækstforum Hovedstaden vil i 2016 gennemføre en tematiseret ansøgningsrunde omkring temaet
”smart vækst” og ser positivt på at bidrage til at medfinansiere eventuelle udviklingsaktiviteter i nye
og bestående testfaciliteter i regionen. Derudover støtter Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram udviklingen af ny klimavenlig energiteknologi, der kan bidrage til at gøre
Danmark uafhængig af fossil energi.
d. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder.
Parterne vil ultimo 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en operatør til
vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Vækstprogrammet vil have
særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en landsdækkende
indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore
produktionsvirksomheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platform for at tilbyde små og
mellemstore produktionsvirksomheder højt specialiseret rådgivning om avanceret produktion.
Vækstprogrammet tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller
planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Det vil fx indebære, at
virksomheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre regionale eller nationale
programmer, samt at Vækstprogrammet koordineres med den specialiserede erhvervsservice i
væksthusene.
e. ”Team Vækst Danmark” - Etablering af et fælles program for vækstvirksomheder.
Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne
erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150
vækstvirksomheder fra 2015-2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for
potentielle vækstvirksomheder. De regionale vækstfora vil invitere relevante ministerier til at deltage i
udarbejdelsen af en model for programmet ultimo 2014.
Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede og specialiserede kompetencecentre. Indsatsen vil omfatte
et intensivt træningsforløb og en mentorordning med mentorer blandt andet fra toppen af dansk
erhvervsliv. Der stiles mod, at den samlede volumen under programmet er på op til 100 mio. kr.
Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager med 10 mio. kr. i 2015 fra den nationale pulje af EU regional-
og socialfondsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de regionale vækstfora samt privat
medfinansiering.
Adgang til kapital er vigtigt for, at virksomheder kan foretage fornuftige investeringer og komme ind i
solide vækstforløb. Der er med blandt andet Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 taget en række
initiativer, som styrker små og mellemstore virksomheders adgang til kapital, herunder bl.a. etablering
af iværksætterlån, udvidelse af vækstkautionsordningen og forlængelse af vækstlåneordningen. De
regionale vækstfora har igangsat en gap-analyse, der skal analysere om der er mangel på risikovillig
lånekapital. Parterne er enige om at drøfte analysens resultater, når de foreligger.
Indsatsen under Team Vækst Danmark kan også bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark.
Med reformen for international rekruttering, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere
en ny Start-Up-Denmark ordning for iværksættere fra 3. lande, der gerne vil starte selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark.
Projektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksomheder og
serieiværksættere er kun i begrænset omfang involveret i det lokale iværksættermiljø i Danmark. Det
står i modsætning til bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0051.png
involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny
generation af vækstvirksomheder.
o
Sund vækst og udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale på lægemiddel og medico-området
Den positive udvikling for virksomheder inden for lægemiddel- og medico-området i hovedstadsområdet
skyldes blandt andet den mangeårige tradition for et stærkt offentlig-privat samspil om forskning og
uddannelse og gode rammer for klinisk forskning.
Som grundlag for fortsat vækst er det vigtigt at tiltrække og fastholde investeringer og talenter inden for
lægemiddel- og medico-området. Parterne er derfor enige om at øge samarbejdet for at sikre fortsat gode
vilkår for klinisk forskning og rekruttering.
f.
Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning.
Parterne er enige om at samarbejde for at understøtte det kommende samfundspartnerskab
”Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin”. I oktober 2014 fik
samfundspartnerskabet NEXT, der bl.a. har Region Hovedstaden som part, tilsagn af Danmarks
Innovationsfond, der står for udmøntningen af samfundspartnerskaberne. NEXT bygger på, at alle
danske universitetshospitaler tilbyder et nyt koncept for tidlig klinisk afprøvning på patienter med
udgangspunkt i begreberne: Kvalitet – Hastighed - Nærhed - Præcision, og inden for sygdomme, hvor
danske kliniske forskere har konkurrencedygtig lægefaglig ekspertise.
Med partnerskabet ønsker regeringen og regionen at understøtte den regionale udbygning af tidlig
klinisk afprøvning af nye lægemidler i verdensklasse til patienter, som vil løfte tidlig klinisk forskning i
Danmark og give danske patienter tidlig adgang til ny medicinsk behandling.
For at realisere denne vision er det afgørende, at internationale lægemiddeludviklere betragter
Danmark som et enkelt og fuldt integreret klinisk område for forskning. Et vigtigt aspekt er brugen af
sundhedsdata i samspil mellem regionen og relevante forskningsinstitutioner inden for lovgivningens
rammer og i dialog med dataansvarlige aktører, jf. også det pågående arbejde med national strategi
for adgang til sundhedsdata.
g.
Samarbejde om Copenhagen Health Tech Cluster (CHC)
Region Hovedstaden og Københavns Kommune har taget initiativ til at etablere en klynge inden for
Sund Vækst i et samarbejde med Copenhagen Capacity og Væksthus Hovedstadsregionen. CHC skal
fungere som en fælles platform for virksomheder, hospitaler, kommuner og videninstitutioner på
området i forhold til at udvikle nye sundheds- og velfærdsløsninger og produkter, der kan afsættes
internationalt. Det regionale og lokale mål er at gøre Greater Copenhagen-regionen til et
internationalt hot-spot indenfor ny sundheds- og velfærdsteknologi, hvor en offentlig intelligent
efterspørgsel skal være driver for at udvikle nye løsninger i samspil med både smv’er og større
virksomheder. Fokusområder for klyngen er implementering, skalering, eksport og internationale
investeringer.
Vækstforum og Erhvervs- og Vækstministeriet vil afklare, hvordan der kan etableres en række
offentlige-private samarbejder på Sund Vækst området:
Ultimo 2014 vil parterne afklare, om der kan etableres offentlig-private forsøgsprojekter, som stiler
mod at udvikle og teste nye serviceydelser og samarbejdsformer, som kan løse udfordringer i
fremtidens sundhedsvæsen.
Primo 2015 vil parterne desuden afklare, om man kan samarbejde om at udnytte mulighederne i en
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0052.png
række nye værktøjer, fx via fælleskommunale eller tværsektorielle udbud i Greater Copenhagen-
området. Eksempelvis forventes den kommende danske udbudslov at give øget adgang til at anvende
de fleksible udbudsformer med forhandling og konkurrencepræget dialog samt mulighed for at
anvende den helt nye udbudsprocedure for innovationspartnerskaber. Derudover kan der afprøves
”screeningmetoder”, som sikrer, at de udviklede løsninger har potentiale for global
kommercialisering.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Region Hovedstaden og de øvrige regioner har i 2014
finansieret oprettelsen af en ny supportfunktion for alle klynger i Danmark (Cluster Excellence
Denmark). Som et led i professionaliseringen af CHC, vil CHC samarbejde med Cluster Excellence
Denmark om at blive EU-certificeret.
Vækstforum Hovedstaden, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet
(ERST) vil desuden i foråret 2015 igangsætte en afklaring af, hvordan man sikrer samarbejde og
koordinering mellem CHC og de nationale innovationsnetværk Welfare Tech og MedTech.
o
Kreativ vækst - indsats for mode, design samt turisme
De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi. De beskæftiger ca. 85.000 personer
(årsværk) i såvel service som produktion og omsætter for omkring 200 mia. kr. Mode er et af Danmarks
store eksporterhverv med en særlig styrkeposition i hovedstadsregionen. Det internationale modemarked
er kendetegnet ved, at det i høj grad er de samme ting, der kan fås mange steder. Det er vanskeligt at finde
en niche, hvor man kan differentiere sig – som virksomhed og som modeland. En sådan niche er bæredygtig
mode, hvor Danmark har lagt sig i en førerposition i forhold til at sætte fokus på grøn omstilling af
modebranchen. Parterne vil arbejde for at gennemføre initiativer, der styrker hovedstadsregionen som
førende mode- og designnation:
h. Partnerskab om design og mode.
Kreative erhverv udgør 6,5 procent af den private beskæftigelse i hovedstaden. Derudover bidrager
design og mode og andre kreative erhverv med at sætte hovedstaden på verdenskortet og tiltrække
virksomheder, studerende og turister. Indsatsen understøttes blandt andet af institutioner som Dansk
Design Center, INDEX og Danish Fashion Institute.
Parterne er enige om, at hovedstaden skal udvikles yderligere som kreativ region. Som et led heri
etableres et partnerskab mellem staten, Vækstforum Hovedstaden, Dansk Design Center,
INDEX:Design to Improve Life og Danish Fashion Institute. Partnerskabet skal understøtte
vækstpotentialet i dansk design og mode. Staten og Region Hovedstaden samt andre offentlige og
private aktører bidrager til finansieringen af aktiviteterne.
For at sikre en stabil driftsfinansiering afsætter Vækstforum Hovedstaden 5 mio. kr. årligt i 2015-2017,
der sammen med statslige midler på området skal udmøntes i en fælles resultatkontrakt, med klare
mål for resultat- og vækstskabelsen. Partnerskabet skal ses som en del af en større indsats i regionen,
og aktiviteterne skal derfor koordineres med indsatserne under klyngeorganisationen
”Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning” og andre som fx Dansk Arkitektur Center mv.
Vækstforum Hovedstaden reserverer desuden strukturfondsmidler til en tematiseret ansøgningsrunde
inden for Kreativ vækst, der udbydes i 2016 – dvs. for designområdet, den digitale indholdsproduktion
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0053.png
og turisme/større kreative events.
Parterne er endvidere enige om at etablere et samarbejde om opgørelse af besøgstal, effekter mv. af
større events. Københavns Kommune inviteres til at deltage i samarbejdet.
i.
Udvikling af turismen – særligt i de større danske byer
Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10
år. Det skyldes bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau
samt mangel på innovation og kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv. Samtidig har der dog
været vækst i storby- og erhvervsturismen. F.eks. har turismen i København i perioden 2008-2012
oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige
europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Eksempelvis fylder videnskabelige kongresser og
møder meget i statistikken.
For at øge væksten på turismeområdet generelt oprettes tre nationale udviklingsselskaber for turisme,
som parterne bidrager til: Dansk Storbyturisme, Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) og Dansk
Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark). Selskaberne oprettes på baggrund af anbefalinger fra
vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi og efterfølgende aftale af den 20. juni 2014 om en
vækstplan for dansk turisme. Målet er, at dansk turisme frem mod 2020 opnår vækstrater på mindst
samme niveau som i de andre europæiske lande.
Udviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme
(MeetDenmark) finansieres af Erhvervs- og Vækstministeriet og regionerne i fællesskab. Regionerne vil
arbejde for at indskyde midler mindst tilsvarende det statslige bidrag.
Til selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme vil Erhvervs- og Vækstministeriet yde et tilskud på samlet 20
mio. kr. i perioden 2014-2015 og Vækstforum Hovedstaden investerer i alt ca. 1,6 mio. kr. i 2015-2016.
Til selskabet for Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) yder Erhvervs- og Vækstministeriet et
tilskud på i alt 5,5 mio. kr. i 2014-2015 og Vækstforum Hovedstaden investerer ca. 1 mio. kr. i 2015-
2016. Vækstforum Hovedstaden supplerer den igangværende indsats ved at investere yderligere 1,5
mio. kr. til forlængelse af ”City of Congresses” til og med 2016 i regi af Wonderful Copenhagen.
Derudover vil Vækstforum Hovedstaden fortsat yde et væsentligt bidrag til finansieringen af
Wonderful Copenhagen, således at aktiviteterne i det kommende udviklingsselskab for Dansk
Storbyturisme realiseres. Wonderful Copenhagen skal, via det kommende udviklingsselskab Dansk
Storbyturisme, bidrage til at øge tiltrækningen af udenlandske turister fra nær- og fjernmarkederne til
de større danske byer gennem udvikling af turismepotentialerne i byerne.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0054.png
o
Kompetent arbejdskraft
Flere virksomheder i hovedstaden kan komme til at mangle specialiseret faglært arbejdskraft de
kommende år. Herudover har en række virksomheder ikke erfaring med at ansætte specialister,
højtuddannede og videnmedarbejdere. På længere sigt forudsætter væksten i hovedstadsregionen et
stigende udbud af både faglært og højtuddannet arbejdskraft. Samtidig er kompetent arbejdskraft et
rammevilkår for vækst og en vigtig parameter, når internationale investorer og virksomheder vælger at
lokalisere sig i Greater Copenhagen. Det er en fælles opgave at sikre, at virksomhedernes
kompetencebehov imødekommes, så de kan tage del i et kommende opsving. Parterne vil videreudvikle det
virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via nedenstående initiativer:
j.
En fælles ungeindsats i Østdanmark.
Der er behov for at øge udbuddet af faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen. Udbuddet kan
blandt andet øges ved at flere unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, ved at
mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, ved at gøre frafald fra de gymnasiale uddannelser til
omvalg og en start på en erhvervsuddannelse, og generelt ved at flere 15-30-årige får en
erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder, hvor der er efterspørgsel i
erhvervslivet. Derfor er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommunekontaktråd Hovedstaden,
Kommunekontaktråd Sjælland og Det regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland nu
gået sammen om en Fælles ungeindsats i Østdanmark, der skal bringe flere unge i uddannelse og
arbejde.
Undervisningsministeriet og Vækstforum vil fra 2015 samarbejde om at iværksætte konkrete
initiativer, blandt andet via Socialfonden, der kan understøtte:
•
kompetenceløft til ufaglærte,
fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og
målrettet efteruddannelse, der imødekommer regionale kompetencebehov. Dette kan bl.a.
ske ved at afdække uddannelsesbehov, voksenvejledning, kompetencevurderingsforløb og
informationskampagner samt ved at forbedre basale færdigheder hos voksne kortuddannede
og indvandrere. Undervisningsministeriet vil medvirke til at fremme samarbejdet mellem VEU-
centre, erhvervsskoler, AMU-centre og VUC-centre mv. og de regionale vækstfora. Det vil
endvidere være centralt at inddrage jobcentrene – og de nye arbejdsmarkedsråd – i dette
samarbejde, da jobcentrene har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige.
at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind
eller i erhvervsuddannelsessystemet, flere praktikpladser, talentudvikling og iværksætteri
samt forsøg med at skabe bedre ungdomsmiljøer på erhvervsuddannelserne, der kan gøre
erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet.
•
k. Koordinering af praktikpladsindsatsen.
Det fremgår af den politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen, at regeringen vil invitere
regionerne til en drøftelse af en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats. Den regionale
praktikpladsenhed er blevet en anerkendt partner blandt regionens erhvervsskoler og øvrige
aktører. Fokus vil i den kommende tid især være på at sikre, at de store bygge- og anlægsprojekter
i Østdanmark resulterer i flere praktikpladser. Det forudsætter, at de mange udenlandske
entreprenører sikrer tilstrækkeligt med praktikpladser. Det er vigtigt at gå sammen om at skabe
gode og effektive vilkår for virksomheder i forhold til at sikre lærlinge til projekterne.
Der er enighed mellem parterne om at samarbejde om at sikre flere praktikpladser.
Undervisningsministeriet vil bidrage til at koordinere og iværksætte oversættelse af relevante
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0055.png
dokumenter, der gør det så nemt som muligt for udenlandske virksomheder at tage elever.
l.
Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med Vækstforum,
VEU-centre og de nye regionale arbejdsmarkedsråd, herunder kommuner og KKR Hovedstaden,
senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet om den
virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne. Beslutningsgrundlaget omfatter:
•
fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov,
således at man
udnytter viden på tværs af de fire systemer og optimerer udnyttelse af ressourcerne,
•
tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov.
Med afsæt i analyser og det
virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge fx indhold og udbud af konkrete
uddannelsestilbud til virksomhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsespolitiske
ordninger og eventuelt opstille fælles mål.
•
videndeling blandt medarbejdere i de fire systemer,
kan bidrage til at sikre en ensartet høj
service til virksomhederne. Det kan fx ske via fælles møder for medarbejderne, tværgående
netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft.
•
afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til
virksomhederne.
Parterne vil afdække fordele, ulemper og omkostninger ved et enkelt, digitalt
værktøj, der kan trække data om virksomhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer.
Parterne vil i den forbindelse vurdere om hyppige og ukoordinerede henvendelser i det
virksomhedssøgende arbejde er et problem for virksomhederne.
o
Samarbejde om forbedring af bredbånd og mobildækning i Region Hovedstaden.
Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en
bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload. Der forventes fortsat
i de kommende år at være områder i Region Hovedstaden, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få
den bredbåndshastighed eller mobilforbindelse, som de ønsker til en rimelig pris. Det kan hæmme
erhvervsudvikling og bosætning i regionen. Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende
leverancer og målsætninger:
m. Samarbejde om forbedring af bredbånds- og mobildækningen i Region Hovedstaden.
Erhvervs- og Vækstministeriet kortlægger i samarbejde med KL og Danske Regioner de lokale
udfordringer med bredbånds- og mobildækningen i regionen i forbindelse med den kommende
hjemmeside om bredbånds- og mobildækning, tjekditnet.dk.
På den baggrund vil Vækstforum Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet i fællesskab drøfte
konkrete modeller, der vurderes at kunne bidrage til at løse udfordringerne i områder med særlige
udfordringer, fx på Halsnæs. I drøftelsen af modeller vil Erhvervs- og Vækstministeriet bidrage med
vejledning og viden om erfaringer fra andre lokalområder. De relevante kommuner, Region
Hovedstaden og tele- og bredbåndsselskaberne inddrages, når det vurderes, at de kan bidrage til at
finde konkrete løsninger, herunder udvikle koncepter, der matcher de enkelte områders
udfordringer. Kortlægningen og de mulige løsningsmodeller understøtter dermed blandt andet
kommunernes arbejde med at opstille klare handlinger for, hvordan bredbånds- og
mobildækningen kan forbedres.
Copenhagen-samarbejdet ønsker at stille wifi til rådighed for udenlandske turister. Regeringen vil
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0056.png
fremsætte forslag om ændring af teleloven, så der skabes hjemmel til, at kommuner kan udrulle
wifi til turismeformål, herunder i tilknytning til turistbureauer, seværdigheder og bymidter. Region
Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen vil inden for rammerne af den kommende hjemmel undersøge
og analysere de konkrete muligheder for, hvordan wifi kan bidrage til at fremme turismen i
regionen.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0057.png
Tillæg om administrative samarbejder
Tillæg til aftale om regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden
o
Øget fokus på effekt og læring
Som led i opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen i 2012 aftalte parterne i de regionale
vækstpartnerskaber 2013 et styrket samarbejde om evaluering og effektmåling og har som led heri:
Videreudviklet og forbedret det registerbaserede system således, at der kan opgøres effekter af
regionale projekter på de deltagende virksomheders omsætning, jobskabelse, eksport mv. i forhold til
en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. Systemet er etableret af de regionale vækstfora,
Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet. I 2014 udvikles et lignende system til at
effektmåle personrettede projekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre.
Aftalt, at der i forbindelse med de konkrete projektansøgninger til Regionalfonden og Socialfonden
2014-2020 skal opstilles klare og logiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser.
Projektansøger redegør for projektets forventede effekter og forklarer, hvordan projektets aktører og
aktiviteter konkret bidrager til de opstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på
evidensbaseret forskning, erfaringer, evalueringer mv. Der opstilles målbare indikatorer for alle led i
effektkæden, så man kan følge, om projektet er på rette spor.
Der er hermed etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale
erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dog kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne -
efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil
arbejde for følgende leverancer og milepæle:
l.
Udbredelse af effektmålingssystemet.
Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at
aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på måling
af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger.
De regionale vækstfora har besluttet, at principperne om monitorering og effektmåling omfatter alle
regionale erhvervsfremmeprojekter, og ikke blot dem, som er støttet med strukturfondsmidler.
m. Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter.
De regionale vækstfora har i dag hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at sammenligne
projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. De regionale vækstfora vil senest i foråret
2015 have aftalt en model, der sikrer, at viden om effekter mv. opsamles og formidles på en måde,
som muliggør vidensdeling på tværs af regionerne, både til brug for den overordnede strategiudvikling
og til vurdering af konkrete projekter. Erhvervs- og Vækstministeriet bidrager til at understøtte og
udbrede erfaringer på tværs af vækstfora. Den nye model skal ses i sammenhæng med DVR’s nye
opgave i at benchmarke den regionale vækstindsats og understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen
vil i efteråret 2014 invitere de regionale vækstfora til en drøftelse herom.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0058.png
o
Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne
Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om
EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både
de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og
effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den
samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra
Erhvervsstyrelsen, som afgør om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede
sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor
er parterne enige om at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
n. Etablering af et fælles servicemål for administration.
Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles
servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den
tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse.
Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfora herom.
o
Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU
I forbindelse med den nye finansielle ramme for EU’s budget 2014-2020 øges de midler, som
medlemslande kan hjemtage på bl.a. forsknings- og erhvervsområdet. Det gælder særligt forsknings- og
innovationsprogrammet Horizon 2020, hvor budgettet øges med 24 pct. i forhold til det tidligere 7.
rammeprogram. Samtidig vurderes det, at konkurrencen om midlerne vil blive skærpet. Danmark får
desuden færre EU-midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond, der skal anvendes i nationale programmer til
blandt andet innovation, forbedret konkurrenceevne i SMV’er, grøn omstilling, iværksætteri, social
inklusion og uddannelsesløft. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at virksomheder og
forskningsinstitutioner kan hjemtage EU-midler i international konkurrence har parterne med afsæt i de
regionale vækstpartnerskaber i 2013
Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innovations- og forskningsområdet i maj
2013 om at etablere en fælles indgang ”EU-DK-Support netværk”, der skal give danske forskere og
virksomheder velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning, når de ansøger EU-
programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Partnerne i EU-DK
Support samarbejder inden for fire indsatsområder a) Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b)
Målgrupperelevant og opsøgende informations- og rådgivningsindsats c) Formidling af cases og
succeshistorier og d) Matchmaking.
Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden 2014-2020
ift. 2007-2013: 2,5 pct. for Horizon 2020, 2,2 pct. for COSME og for et Kreativt Europa hhv.
Mediadelprogrammet 4, 9 pct. og Kulturdelprogrammet 8,4 pct. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK
Support er at øge antallet af ansøgere, samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-
programmerne. Endvidere betyder de ambitiøse målsætninger, at en højere andel af innovationsaktive
virksomheder end hidtil skal deltage i EU-programmer. Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for
følgende leverancer og milepæle:
o. Opsøgning af innovative virksomheder.
På landsplan skal i der i 2015 samlet opsøges 1700 virksomheder. I forlængelse heraf vil Region
Hovedstaden understøtte, at der i 2015 bliver opsøgt 675 virksomheder.
Forudsætningen for at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksomheder får viden og
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0059.png
mulighed for at deltage i EU-programmer. Derfor sættes i 2014 og 2015 særlig fokus på den
opsøgende indsats overfor virksomheder, der bl.a. har deltaget i nationale
innovationsprogrammer.
Erhvervs-
og
Vækstministeriet
samt
Uddannelses-
og
Forskningsministeriet stiller følgende til rådighed for de regionale koordinatorer:
-
en webbaseret platform for videndeling
-
kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler
Der er udpeget seks regionale koordinationer for den opsøgende indsats (Væksthus
Hovedstadsregionen, Syddanmarks EU-kontor, Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Midtjylland,
Europe Direct Bornholm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de
regionale vækstfora, udarbejder årligt handlingsplaner for den opsøgende indsats.
o
Koordination af udviklingsprojekter inden for sundhed og velfærd
p. Fælles principper for udvikling.
Både staten, regionerne og kommunerne har over de seneste år investeret betydelige midler i
udvikling og test af nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet for at fremme en mere
effektiv opgaveløsning og bedre udnytte det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og
velfærdsområdet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprojekter viser, at der ofte opstår
barrierer for kommercialisering og markedssucces.
Parterne er enige om at udarbejde guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af
udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet med særligt fokus på kommercialisering og
markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab.
Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse og Erhvervsstyrelsen. Som led i arbejdsgruppens arbejde gennemføres
en konsulentopgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af Danmarks
Vækstråd, i regeringen samt i de regionale vækstfora inden sommeren 2015.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0060.png
Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen
og Vækstforum Nordjylland
18. december 2014
Regeringen og Vækstforum Nordjylland er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for vækst og
erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser:
Styrke Danmark som produktionsland
•
Der iværksættes et vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet,
hvor nordjyske produktionsvirksomheder får adgang til ekspertrådgivning om konkrete tiltag, som kan
gennemføres med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx øget automatisering.
Der gennemføres en indsats for op til 150 vækstvirksomheder, hvor nordjyske vækstvirksomheder tilbydes et
intensivt sparrings- og acceleratorforløb efter inspiration fra bl.a. USA, hvor store virksomheder og
succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og
penge i at hjælpe nye vækstvirksomheder.
Der udvikles et træningsforløb, hvor medarbejdere i nordjyske produktionsvirksomheder får kompetencer til
at procesoptimere og produktudvikle med fokus på at øge ressourceeffektiviteten i virksomhederne.
Der etableres et tættere samarbejde mellem vækstforum og Eksportrådet om internationaliserings- og
eksportfremmeindsatsen for små og mellemstore nordjyske virksomheder.
•
•
•
Fiskeri og akvakultur
Vækstforum Nordjylland etablerer to nationale netværk inden for henholdsvis fiskerisektoren og
akvakultursektoren. Netværkene skal igangsætte vækst- og udviklingsprojekter, hvor fx nordjyske
virksomheder kan deltage. Projekterne skal etableres på tværs af netværkets deltagere af virksomheder,
forskningsinstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer samt Fødevareministeriet. Fødevareministeriet
inviterer desuden Vækstforum Nordjylland til at deltage i et nyt dialogforum, der blandt andet skal udvikle
rammerne for virksomheder i akvakultursektoren.
•
Den danske eksport af fisk og skaldyr mv. kan forøges, hvis der produceres i hav- eller dambrug. I løbet af
2015 og 2016 vil administrationsgrundlaget blive underlagt et servicetjek og de første zoner til
havbrugsproduktion forventes udpeget, hvilket kan komme nordjyske virksomheder til gavn. For at realisere
de nye vækstmuligheder vil vækstforum og regeringen opfordre og hjælpe kommunerne i Nordjylland til sikre
grundlaget for at udnytte de nye muligheder, fx i erhvervsstrategier og kommuneplaner.
Samarbejde om sundhedsteknologi
•
En række viden-institutioner og virksomheder i Nordjylland har stærke kompetencer inden for telemedicinske
løsninger. Parterne drøfter i 2015, hvordan erfaringerne fra Nordjylland kan medvirke til at styrke en national
udbredelse af telemedicinske løsninger og fremme vækst. Erfaringer fra Region Nordjylland vil også indgå i
regeringens forarbejde med internationale standarder på tværs af de nordiske lande, der skal skabe et større
og mere sammenhængende marked for virksomhederne. Internationale standarder i Norden kan fx skabe
solide og velfungerende showcases, der kan give nye vækstmuligheder for nordjyske virksomheder.
•
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0061.png
Baggrund:
Dansk økonomi viser klare tegn på bedring efter krisen. Store dele af erhvervslivet er i vækst og
beskæftigelsen stiger igen. For at skabe de bedst mulige rammer for vækst og jobskabelse har regeringen
gennemført en række reformer og vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsområder,
hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft og senest indgået Aftaler om Vækstpakke
2014. Tilsvarende har Vækstforum Nordjylland i sin strategi ”Vækst og balance” og handlingsplan for 2010-
2014 igangsat flere aktiviteter og programmer, der bl.a. skal understøtte udviklingen af stærke
erhvervssamarbejder, regionale front-teknologier og virksomhedsrettet kompetenceudvikling. Vækstforum
Nordjylland er sammen med Regionsrådet ved at udarbejde en ny langsigtet strategi for vækst og
jobskabelse i regionen.
Parterne er enige om at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og
erhvervsudvikling, og iværksætter med den regionale vækstpartnerskabsaftale for 2015 konkrete fælles
vækstinitiativer. Endvidere gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvor øget
koordination, mere effektiv administration samt dokumentation af effekten af den regionale vækstindsats
er i fokus. Initiativerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer.
Parterne vil – med inddragelse af Danmarks Vækstråd – løbende overvåge fremdriften i aftalen om
vækstpartnerskabet.
o
Styrke Danmark som produktionsland
Danmark har siden 00’erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores
nabolande. Produktionsvirksomhederne er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand, og der er mange
arbejdspladser knyttet til produktion både i produktionserhvervene og inden for byggeri, transport og
andre serviceerhverv. Danmark skal derfor være et attraktivt produktionsland. Samtidig skal vi understøtte,
at flere nye virksomheder vokser sig større og i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse.
Der gennemføres nedenstående initiativer:
a. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder.
Parterne vil i efteråret 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en operatør til
vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Vækstprogrammet vil have
særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en landsdækkende
indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore
produktionsvirksomheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platform for at tilbyde små og
mellemstore produktionsvirksomheder højt specialiseret rådgivning om avanceret produktion.
Vækstprogrammet tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller
planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Det vil fx indebære, at
virksomheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre regionale eller nationale
programmer, samt at Vækstprogrammet koordineres med den specialiserede erhvervsservice i
væksthusene.
b. ”Team Vækst Danmark” - Etablering af et fælles program for vækstvirksomheder.
Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde vækstvirksomheder, erfarne
erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150
vækstvirksomheder fra 2015-2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for
potentielle vækstvirksomheder. De regionale vækstfora vil invitere relevante ministerier til at deltage i
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0062.png
udarbejdelsen af en model for programmet ultimo 2014.
Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede og specialiserede kompetencecentre. Indsatsen vil omfatte
et intensivt træningsforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra toppen af dansk erhvervsliv.
Der stiles mod, at den samlede volumen under programmet er på op til 100 mio. kr. Erhvervs- og
Vækstministeriet bidrager med 10 mio. kr. i 2015 fra den nationale pulje af EU regional- og
socialfondsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de regionale vækstfora samt privat
medfinansiering.
Adgang til kapital er vigtigt for, at virksomheder kan foretage fornuftige investeringer og komme ind i
solide vækstforløb. Der er med bl.a. Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 taget en række initiativer,
som styrker små og mellemstore virksomhedernes adgang til kapital, herunder bl.a. etablering af
iværksætterlån, udvidelse af vækstkautionsordningen og forlængelse af vækstlåneordningen. De
regionale vækstfora har igangsat en gap-analyse, der skal analysere, om der er mangel på risikovillig
lånekapital. Parterne er enige om at drøfte analysens resultater, når de forelægger.
Indsatsen under Team Vækst Danmark kan også bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark.
Med reformen for international rekruttering, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere
en ny Start-Up-Denmark ordning for iværksættere for 3. lande, der gerne vil starte selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark.
Projektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksomheder og
serieiværksættere er kun i begrænset omfang involveret i det lokale iværksættermiljø i Danmark. Det
står i modsætning til bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er
involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny
generation af vækstvirksomheder.
c. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet.
Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i
produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion. Erfaringer fra både Danmark og udlandet
viser, at kompetencerne hos medarbejderne kan bidrage til innovation og til at optimere processer i
virksomheden.
Grundlaget for træningsforløbene fastlægges i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet
og de regionale vækstfora i dialog med Miljøministeriet, Undervisningsministeriet samt
arbejdsmarkedets parter. Træningsforløbene skal gennemføres af fx uddannelsesaktører og rådgivere,
der skal give virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for
ressourceeffektiv produktion, fx virksomheder inden for logistik. Resultatet skal på langt sigt være
øget beskæftigelse og værdiskabelse. Forløbene skal gennemføres i regi af et projekt, som forankres
hos en operatør, der står for administration og implementering. Forløbene gennemføres som en
landsdækkende indsats, men kan tilpasses regionale styrkepositioner. Initiativet skal medfinansieres
af EU’s socialfond under den nationale pulje af strukturfondsmidler.
d. Et tættere samarbejde mellem vækstfora og Eksportrådet om internationalisering og
eksportfremme.
Udenrigsministeriet vil invitere vækstfora til årlige møder for at styrke samarbejdet mellem de
regionale vækstfora og Eksportrådet om mål og visioner samt konkrete projekter, der kan styrke
indsatsen for internationalisering og eksportfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte
muligheden for at etablere et egentligt tværregionalt internationaliseringsprogram med et støttet
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0063.png
forløb for vækstvirksomheder. Der lægges vægt på, at et eventuelt tværnationalt
internationaliseringsprogram bygger videre på initiativer, der allerede er iværksat i regionerne og at
finansieringen af et tværnationalt internationaliseringsprogram sker i fællesskab.
Med sin nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati vil regeringen strømline og
koordinere de offentlige eksportfremmetilbud og lette navigationen for virksomhederne. De regionale
vækstfora samt klynger og væksthuse har i dag et velfungerende samarbejde med
Eksportrådet/Udenrigsministeriet.
o
Fiskeri og akvakultur
Regeringen og Vækstforum Nordjylland aftalte med det regionale vækstpartnerskab i 2013 at styrke
samarbejdet om fiskeri og akvakultur. Parterne har i 2013 blandt andet
Drøftet, hvordan Nordjyllands indsats med netværksdannelse indenfor hhv. fiskerisektoren og
akvakultursektoren og mere specifikt markedsføring af Limfjordsskaldyr kan udvikles.
Vækstforum har bidraget med indspil til regeringens ”Strategi for Bæredygtig Udvikling af
Akvakultursektoren i Danmark 2014-2020”.
Vækstforum Nordjylland har igangsat en dialog med de to andre vestdanske vækstfora om,
hvordan man kan styrke det tværregionale samarbejde om fiskeri og akvakultur i hele Danmark.
Parterne vil i 2014 fortsætte det tætte samarbejde med henblik på at bidrage til at nå målene i den nye
akvakulturstrategi om en markant forøgelse i 2020 af produktionen i dansk akvakultur og af den danske
eksport af fisk og skaldyr fra akvakultur, samt foder, foderingredienser og teknologi til akvakultursektoren.
Udfordringerne vil især være at få opstartet arbejdet i de to netværk, jf. nedenstående.
Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for følgende initiativer:
e. Etablering af to nationale netværk for udvikling af hhv. fiskerisektoren og akvakultursektoren.
Vækstforum Nordjylland vil i 2014 etablere to landsdækkende netværk af virksomheder,
forskningsinstitutioner, erhvervs- og interesseorganisationer, samt relevante regionale vækstfora og
ministerier. Netværkene skal identificere vækst- og udviklingspotentialer og igangsætte projekter til
løsning af konkrete hindringer for vækst og udvikling af hhv. fiskeri- og akvakultursektoren på tværs af
de forskellige aktører. Der vil blive afholdt en række workshops i løbet af 2014. Sekretariatet for
Vækstforum Nordjylland vil stå i spidsen for at sekretariatsbetjene netværkene. Fødevareministeriet
deltager i begge netværk. Indsatsen koordineres med Danish Food Cluster og det nationale
Innovationsnetværk FoodNetwork DK’s aktiviteter inden for fiskeri og akvakultur med henblik på at
skabe sammenhæng og synergi.
Der vil i tilknytning til initiativet ske en koordination mellem Vækstforum Nordjylland, øvrige
interesserede vækstfora og Fødevareministeriet omkring udfoldelse af de konkrete indsatser og
projekter, herunder ikke mindst om muligheden for at udnytte de regionale og nationale muligheder
for medfinansiering af konkrete initiativer. Der koordineres ligeledes med indsatser under
Fødevareministeriets strategi ”Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen”.
f.
Dialogforum for akvakultur.
Fødevareministeriet inviterer i 2014 Vækstforum Nordjylland til at deltage i dialogforum for
akvakultursektoren. Vækstforum indgår som repræsentant for og kontakt til netværkene for
fiskerisektoren og akvakultursektoren. Fødevareministeriet etablerer dialogforummet som led i
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0064.png
udmøntningen af regeringens akvakulturstrategi.
g. Udpegning af zoner til akvakulturproduktion.
Fødevareministeriet og Miljøministeriet vil i 2015 give administrationsgrundlaget på
akvakulturområdet et servicetjek og i 2016 udpege et antal zoner på havet til akvakulturanlæg, hvor
der screenes for umiddelbare miljømæssige konsekvenser og foretages en umiddelbar afvejning i
forhold til andre interesser. På tilsvarende vis vil regeringen opfordre og hjælpe kommunerne til at
udveksle erfaring om fremme af akvakultursektoren i erhvervsstrategier og indarbejde lokaliteter til
akvakulturanlæg på land i kommuneplaner. Arbejdet skal forbedre rammevilkårene for udvikling af
akvakultursektoren ved at reducere den tid, som det tager at få et projekt godkendt. Initiativet
udmøntes som led i regeringens akvakulturstrategi. I Nordjylland kan det evt. være udpegninger til
produktion af muslinger og tang og senere i takt med den teknologiske udvikling udpeges zoner til
havbrugsproduktion i de åbne danske farvande. Udpegning er primært et fokus for kommuner og
staten, hvorfor Vækstforums fokus vil være på de erhvervs- og teknologiske aspekter, eksempelvis
gennem anvendelse af tang og muslinger i vandrensning og energiproduktion.
o
Det blå Danmark og vækstmuligheder i Arktis
Parterne er enige om, at danske maritime virksomheder skal være godt rustet til at vokse globalt samtidig
med, at de danske styrkepositioner inden for miljø- og klimavenlige løsninger samt off-shore udnyttes i takt
med, at markedet vokser i Nordsøen og i Arktis. Derfor blev det i de regionale vækstpartnerskaber 2013
aftalt at øge fokus på det blå Danmark, og Erhvervs- og Vækstministeriet har i 2014 blandt andet
Drøftet behovet for og udviklingen af et maritimt brancheudviklingscenter – MARCOD med
Erhvervs- og Vækstministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. MARCOD støtter den
danske maritime service- og udstyrsindustri i Nordjylland med at formidle kontakter og viden
blandt virksomheder, så de bliver bedre til at omsætte nye ideer til konkurrencedygtige produkter,
services og forretningsprocesser. Finansiering fra fornyelsesfonden udløber i november 2014.
Gennemført en studietur til Grønland i april/maj 2014 i regi af den dansk-grønlandske
arbejdsgruppe til et styrket dansk/grønlandsk erhvervssamarbejde. Erhvervs- og Vækstministeriet
fik i den forbindelse mulighed for at deltage i en workshop, som Arctic Business Network havde
arrangeret.
Parterne vil i 2014 fortsætte med at se på udviklingsmulighederne omkring det blå vækstområde og i Arktis
og vil arbejde for følgende initiativer:
h. Videreførelse af MARCOD.
Det blå Danmark udgør en væsentlig del af den danske økonomi og beskæftigelse og er en dansk
styrkeposition, som regeringen understøtter gennem bl.a. Vækstplanen for Det Blå Danmark. Det
maritime er et regionalt styrkeområde i Nordjylland, som udgør 10 pct. af det blå Danmark, med over
200 virksomheder, 12.000 ansatte og stigende beskæftigelse og udstyrsproduktion. Nordjylland har
historisk stærke kompetencer og et teknologisk forspring, som skal til for at skabe øget vækst inden
for skibsbygning, maritimt udstyr og service samt grøn miljøteknologi til skibsfart.
MARCOD er på kort tid allerede blevet en vigtig del af vækstudviklingen på det maritime område - i
særdeleshed i Nordjylland. En midtvejsevaluering fra COWI i 2013 viste, at virksomhederne i
gennemsnit forventer en stigning i omsætningen på 15 procent, og at de kan ansætte 3 personer
ekstra på baggrund af deres samarbejde med MARCOD. Derfor vil Vækstforum i 2015 videreføre
finansieringen af centret og fra statslig side vil det løbende blive vurderet, om og hvordan man kan
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0065.png
understøtte centrets fremtidige virke.
i.
Udvikling af samarbejdet med Grønland.
Den danske og grønlandske regering har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Erhvervs- og
Vækstministeriet samt Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, der skal komme med
forslag, som kan fremme det kommercielle samarbejde inden for erhvervslivet i Grønland og
Danmark, og som kan bidrage positivt til erhvervsudviklingen i Grønland på kommercielle vilkår.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil invitere Vækstforum Nordjylland m.fl. til en dialog om en mulig
opfølgning på relevante dele af dette arbejde.
Nordjylland har et stort og langvarigt erhvervssamarbejde med Grønland. Erhvervssamarbejde mellem
Nordjylland og Grønland er funderet i Arctic Business Network, der er en sammenslutning af nordjyske
og grønlandske virksomheder, som ønsker at samarbejde om erhvervsudviklingen i Grønland.
Netværket har bidraget med viden og input til arbejdsgruppen. Vækstforum Nordjylland arbejder
desuden for at udvikle et Videnshus i Grønland, hvor grønlandske og danske interessenter inden for
kompetenceudvikling, uddannelse, forskning og erhvervsliv kan mødes fx inden for områder som
arktisk samfundsudvikling, arktisk logistik og arktisk sundheds- og velfærdsteknologi.
o
En styrket og koordineret turismeindsats
Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år.
Det skyldes bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau samt
mangel på innovation og kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv.
Som følge af en politisk aftale om Vækstplan for turisme mellem regeringen og et flertal af Folketingets
partier i juni 2014, har Erhvervs- og Vækstministeriet indgået en aftale med Danske Regioner om en ny
organisering af den regionale turismefremmeindsats med virkning fra januar 2015.
Aftalen indebærer:
At den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet mv. samles under tre fælles regionale
udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udvikling af hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs-
og mødeturismen samt storbyturismen.
At det er regionerne, der har ansvaret for etablering af den ny organisering med virkning fra januar
2015.
Som følge af den politiske aftale mellem regeringen og Folketingets partier har regeringen i efteråret 2014
fremsat forslag til Lov om dansk turisme, der medfører etablering af et Nationalt Turismeforum, som i tæt
samarbejde med VisitDenmark og de tre nye udviklingsselskaber, vil have ansvaret for at fastlægge strategi
og større udviklingsinitiativer i den fremtidige offentlige turismefremmeindsats. Parterne aftaler
endvidere:
j.
Udvikling af Kyst- og naturturisme
Vækstforum Nordjylland vil via det nye nationale selskab for Kyst- og naturturisme understøtte
aktiviteter, der medvirker til at øge vækst og udvikling inden for kyst- og naturturismen, som fortsat vil
have høj prioritet for Vækstforum Nordjylland. Selskabet er under etablering med virkning fra 1. januar
2015, jf. aftale mellem EVM og Danske regioner, og placeres i Nordjylland. Vækstforum Nordjylland vil
yde bidrag til selskabets finansiering (basisdrift), der tilsammen med de øvrige regioners bidrag
modsvarer EVM’s bidrag på samlet 20 mio. kr. i perioden 2014-2015. Hertil kan Vækstforum yde
bidrag til konkrete udviklingsaktiviteter og projekter, herunder aktiviteter i det aftalte
Vestkystpartnerskab.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0066.png
k. Udvikling af Erhvervs- og møde turisme
Vækstforum Nordjylland vil understøtte aktiviteter, der medvirker til at tiltrække internationale møder
og kongresser. Nordjylland, særligt Aalborg (Visit Aalborg), har en række gode resultater og erfaringer
inden for erhvervs- og mødeturisme, som Vækstforum Nordjylland ønsker at fastholde og
videreudvikle bl.a. i regi af MeetDenmark. Vækstforum Nordjylland vil i forbindelse med selskabets
aktiviteter yde et bidrag, der tilsammen med de øvrige regioner modsvarer EVM’s bidrag på 3, 5 mio.
kr. i alt i 2015 og 2016.
l.
Madoplevelser til turister.
De regionale vækstfora understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et
projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. Viden fra
regionale indsatser indgår i en større og ambitiøs fælles satsning. Mad- og spiseoplevelser er et
centralt element for tiltrækningen af turister uden for de større byer. Ved at sætte fokus på dette
element og facilitere et kvalitetsløft af spiseoplevelserne kan man være med til at fastholde og
understøtte en positiv turismeudvikling.
o
Vækstinitiativer for energisektoren
Danmark har en række internationale styrkepositioner i energisektoren bl.a. inden for vind, fjernvarme og
bioøkonomi. Gode rammer for udvikling og demonstration af effektive energiteknologier giver mulighed for
at styrke eksport og erhvervsudvikling. Derfor aftalte parterne i de regionale vækstpartnerskaber 2013 at
øge samarbejdet og parterne har i 2013 blandt andet
Etableret det nationale program om mindre spild gennem industriel symbiose – Grøn
Industrisymbiose – der fortsætter i 2015 med deltagelse af regionerne.
Etableret et fælles acceleratorprogram for fremme af grønne forretningsmodeller på 30 mio. kr.,
der kan bistå virksomheder i fx re-design af produkter og produktionsprocesser.
Etableret bioøkonomi-panelet i november 2013 med regional deltagelse. Drøftelser om at optimere
og udvikle forsyningskæden og teknologien for bæredygtig biomasseproduktion (MEK) forventes
drøftet i panelet i efteråret 2014. Panelet er etableret som led i vækstplan for vand, bio og
miljøløsninger og har deltagelse af NGO’er forskere, virksomheder og myndigheder. Panelet har til
opgave at rådgive om, hvordan det kan sikres, at udviklingen af bioøkonomien i Danmark kan
baseres på tilstrækkelig, billig og bæredygtig biomasse.
I regi af Nationalt kontaktforum for vindmøllesektoren, som parterne etablerede i samspil med
Vindmølleindustrien, er de regionale vækstfora ved at etablere et fælles omstillingsprogram for
underleverandører i vindmølleindustrien. Programmet skal sikre at virksomhederne har adgang til
de samme ydelser i hele Danmark.
I relation til de nationale styrkepositioner kan det nævnes, at Region Nordjylland har en række succesfulde
virksomheder inden for et bredt felt af energiløsninger; termisk bioenergi, stålkonstruktioner til VE
installationer og et voksende miljø inden for brændselsceller. Nordjylland er endvidere Danmarks første
klimaregion efter en aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Nordjylland har med aftalen forpligtet
sig til for det første at reducere regionens CO2-udledning med to procent årligt frem til 2025, samt for det
andet gennemføres der i øjeblikket forsøg med CO2 neutrale busser. I et samarbejde med Nordjyllands
Trafikselskab, Aalborg og Frederikshavn kommuner samt HMN Naturgas er der indsat certificeret CO2
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0067.png
neutrale busser på ruten Aalborg-Frederikshavn tur/retur. Busserne belaster ikke miljøet, og biogassen
produceres oven i købet lokalt i Nordjylland. Gassen til busserne leveres af HMN Naturgas, som samtidig
har åbnet to biogas-tankstationer i Nordjylland – én i hver ende af busruten i henholdsvis Aalborg og i
Frederikshavn. Initiativet sparer miljøet for 1.050 tons CO2 pr. år. Vækstforum Nordjylland har de senere år
investeret i udviklingen af produktionen af el inden for såvel vind, bølge og brintteknologi og fra statslig
side er der skabt mulighed for etablering af et testcenteret for bølgeenergi ”Danish Wave Center” og for
Østerild testcenter for store vindmøller, der begge er placeret i Nordjylland. På brændselscelleområdet er
der omkring CEMTEC-centret i Hobro etableret en klynge for virksomheder med relation til brint og
brændselsceller. Parterne vil fortsætte og udbygge samarbejdet med nedenstående initiativer:
m. Udviklingsprojekt i Nationalt Vindprogram.
Primo 2015 er der udarbejdet en handlingsplan for Nationalt Vindprogram, der løber fra 2015-2018.
Det Nationale Vindprogram udarbejdes og implementeres af Vindmølleindustrien og
offshoreenergy.dk med deltagelse af Hub North m.fl. i tæt samarbejde. Koordinationen tilrettelægges i
Nationalt Kontaktforum for Vækst i Vindmøllesektoren, som de vestdanske regioner har etableret med
Vindmølleindustrien og Erhvervs- og vækstministeriet.
Nationalt Vindprogram skal fremme samarbejde og innovation i virksomhederne og dermed sikre, at
Danmark fortsat vil være verdens førende vindnation.
Med Nationalt Vindprogram udvikles og koordineres brugen af systemleverancer, som i højere grad
efterspørges på de hjemlige og internationale markeder. Målet er bl.a. at bringe de små og
mellemstore virksomheder ud på de globale markeder og at bruge systemleverandører som
vækstacceleratorer.
Der igangsættes desuden et arbejde om udvikling af frivillige standarder for underleverandører til
vindmøllesektoren. Frivillige standarder kan reducere misforståelser i dialogen mellem producent og
underleverandører og dermed reducere dyre forsinkelser og udskiftning af defekte komponenter.
Vindmølleindustrien står i spidsen for arbejdet, og Offshoreenergy.dk inddrages i arbejdet for
standarder på offshore-området. Dansk Standard søges inddraget i arbejdet med udvikling af frivillige
standarder.
Endeligt søger Nationalt Vindprogram at fremme innovation og forskning. Behovet for innovation og
forskning opstår ved, at industrien ikke længere kan gennemføre op-skalering og industrialisering ved
blot at gøre tegnebordet større. Der skal en langt tættere grad af samordning i industrien til, ligesom
helt nye materialer og teknologier skal opfindes og i anvendelse.
n. Markedsføring af State of the Art fjernvarmeværker.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil primo 2015 invitere interesserede regionale vækstfora og State of
Green til at afklare samarbejdsmuligheder i forhold til at koordinere international markedsføring af de
regionale styrkepositioner på fjernvarmeområdet. Hertil ville man regionalt udpege et eller flere ”state
of the art” fjernvarmeværk med de bedste teknologier, for dermed at bidrage til en samlet showcase
for danske fjernvarmeværker. Parterne vil desuden i 2015 afdække, om man eventuelt regionalt kan
understøtte udviklingen af et fysisk demonstrationsprojekt af ny teknologi mv. på et fjernvarmeværk.
I Danmark opvarmes næsten to ud af tre husstande med fjernvarme. Danske fjernvarmeværker og
teknologiproducenter har styrkepositioner inden for mange forskellige teknologier, hvor der anvendes
forskellige energikilder som olie, kul, naturgas, solenergi, geotermi, varmepumper, overskudsvarme fra
industrivirksomheder osv. De danske styrkepositioner har et eksportpotentiale i Europa samt til de
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0068.png
store vækstøkonomier som Kina og Rusland, hvor der nu investeres kraftigt i fjernvarmeløsninger.
Vækstforum Nordjylland støtter projektet FleksEnergi, der har til formål at skabe forudsætningerne for
udvikling og realisering af fremtidens kollektive varmeløsninger. Projektet opdyrker ny erfaring og
viden om kollektiv varmeforsyning, som deles gennem netværksaktiviteter, forskning og undervisning.
o. Bæredygtig produktion af biobrændstof.
Forskning og udvikling af bioolie er nu så fremskredent at Vækstforum Nordjylland, for at understøtte
industriens investeringsparathed, i 2015 vil tage initiativ til at udarbejde en strategi for den fortsatte
udvikling. Strategien skal have fokus på at koordinere indsatser med et flerårigt perspektiv, som sikrer
synergien mellem de regionale, nationale og europæiske målsætninger på biobrændstofområdet.
Klima- og Energi- og Bygningsministeriet samt andre relevante ministerier kan bidrage med viden til
afdækning af de forskellige aspekter, som parterne vurdere er relevante at belyse.
Forskning og udvikling af bioolie er nu så fremskredent, at der indenfor en meget overskuelig fremtid
kan produceres bioolie baseret på biokilder, der ikke også har værdi som fødevarer (f.eks. alger og
lignocellulosiske som træ, energipil, halm, elefant- og enggræs) i Nordjylland. På EU-niveau vil der fra
2014-2020 blive fokuseret på en ny og stor investeringsplan for EU på 300 mia. EUR, hvor
energidagsordenen bliver et afgørende element. Det regionale grundlag for produktion af bioolie tager
afsæt i, at der på Aalborg Universitet allerede eksisterer et miljø i forskning indenfor bioolie. Med
afsæt i et testanlæg på Aalborg Universitet (indviet den 24. maj 2013) afprøves nu Hydro Thermal
Liquefaction (HTL). Målet er, at olien skal være så ren, at den kan raffineres på et traditionelt
olieraffinaderi. Vandet, der ledes fra, skal tilsvarene være rent, og endelig skal næringsstofferne fra
biomassen kunne genanvendes og føres tilbage til landbrugsjorden. Aalborg Universitet har allerede
opnået et betydeligt støttebeløb til udvikling af viden om biobrændstof. Konkret har Aalborg
Universitet, Institut for Energiteknik, opnået et samlet projektportefølje på 50-55 mio. kr., hvoraf det
Strategiske Forskningsråd og EUDP alene har bidraget med ca. 40 mio. kr. til tre projekter: 1.) C3BO, 2.)
Flexifuel og 3.) ”Advancement of Hydrofaction technology platform to commercial readiness”.
Desuden er afdelingen godkendt til anden runde ved Horizon 2020, hvor der søges om yderligere 5.1
mio. EUR, (ca. 36-38 mio. kr.) til området.
o
Kvalificeret arbejdskraft
I 2013 aftalte regeringen og vækstforum en række indsatser, som kunne styrke samspillet mellem
erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, således at medarbejdere og ledige kunne
omstille sig blandt andet som følge af krisen, herunder har
Beskæftigelsesministeriet har i foråret 2014 inviteret vækstfora til at drøfte opfølgning på Leo Larsen
udvalgets anbefalinger om en øget regional samordning af uddannelses - og beskæftigelsesindsatsen i
forbindelse med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til større infrastrukturinvesteringer.
Erhvervs- og Vækstministeriet har undersøgt mulighederne for at anvende væksthusenes CRM-system
som model for at sikre koordination i det virksomhedssøgende arbejde på tværs af erhvervs-,
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen.
Vækstforum Nordjylland har på baggrund af en dispensation fra Beskæftigelsesministeriet tilbudt
primært ledige dimittender fra regionens videregående uddannelsesinstitutioner at gennemgå et
”læringsforløb for iværksættere”
Danmark er på vej ud af krisen. Beskæftigelsen er stigende og jobskabelsen sker overvejende i den private
sektor. Nogle produktionsvirksomheder melder om, at de har svært ved at rekruttere specialiseret
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0069.png
arbejdskraft. Det kan hænge sammen med, at mange produktionsvirksomheder ligger uden for de større
byområder, hvor arbejdsudbuddet er mindre, samtidigt med, at virksomhedernes krav til medarbejdernes
kompetencer er stigende. Det kan gøre det svært for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft
lokalt. For at de danske virksomheder kan tage del i et kommende opsving, er det vigtigt, at
virksomhederne har adgang til en velkvalificeret arbejdsstyrke, som er opdateret med den nyeste viden og
teknologi, og som har gode grundlæggende kompetencer. Det uanset hvor i Danmark, virksomheden ligger.
Der er behov for et kompetenceløft af arbejdsstyrken for at sikre en fortsat udvikling af Danmark som
videns- og produktionssamfund. Det drejer sig både om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og om
almen og erhvervsrettet opkvalificering af medarbejdere, især ufaglærte, til nye jobfunktioner og
teknologier mv., der målrettet kan styrke virksomhedernes udvikling og vækst.
Det er en fælles opgave at sikre, at virksomhedernes kompetencebehov imødekommes, så de kan tage del i
et kommende opsving, uanset hvor i landet de er placeret. Arbejdsstyrkens uddannelse og
kompetenceudvikling via det ordinære uddannelsessystem og efteruddannelsessystemet varetages af såvel
uddannelsesinstitutioner som VEU-centre, og koordineres i et betydeligt omfang regionalt og lokalt bl.a.
gennem de nye regionale arbejdsmarkedsråd og vækstfora. På voksen-og efteruddannelsesområdet spiller
VEU-centrene en vigtig rolle for koordineringen af den virksomhedsrettede efteruddannelsesindsats.
Erfaringerne peger dog på, at den samlede indsats ikke i tilstrækkeligt omfang koordineres og målrettes
virksomhedernes behov. Erfaringerne peger også på, at omfanget af samarbejde mellem de tre systemer er
meget varierende fra region til region og at en succesfuld koordination i høj grad hviler på lokalt og
regionalt engagement.
Parterne vil videreudvikle det virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via nedenstående
initiativer:
p. Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats.
Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt
Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der - med inspiration fra
Midtjylland – og i dialog med vækstforum, VEU-centre og de nye regionale arbejdsmarkedsråd senest
i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet om den
virksomhedsrettede kompetenceindsats på tværs af områderne. Beslutningsgrundlaget omfatter
•
fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov,
således at man udnytter
viden på tværs af de fire systemer og optimerer udnyttelse af ressourcerne,
•
tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov.
Med afsæt i analyser og det
virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge konkrete uddannelsestilbud til
virksomhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsespolitiske ordninger og eventuelt opstille
fælles mål.
•
videndeling blandt medarbejdere i de fire systemer,
kan bidrage til at sikre en ensartet høj
service til virksomhederne. Det kan fx ske via fælles møder for medarbejderne, tværgående
netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft.
•
afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til
virksomhederne.
Parterne vil afdække fordele, ulemper og omkostninger ved et enkelt, digitalt
værktøj, der kan trække data om virksomhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer.
Parterne vil i den forbindelse vurdere om hyppige og ukoordinerede henvendelser i det
virksomhedssøgende arbejde er et problem for virksomhederne.
q. Initiativer der kan styrke indsatsen for at unge og voksne får erhvervsrettede kompetencer i
samspil med virksomhedernes behov.
Undervisningsministeriet og vækstforum vil fra 2015 samarbejde om at iværksætte konkrete
initiativer, bl.a. via Socialfonden, der kan understøtte
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0070.png
•
•
•
kompetenceløft til ufaglærte
fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til faglærte og
målrettet efteruddannelse. Dette kan bl.a. ske ved at afdække uddannelsesbehov,
voksenvejledning, kompetencevurderingsforløb og informationskampagner samt ved at
forbedre basale færdigheder hos voksne kortuddannede og indvandrere.
Undervisningsministeriet vil medvirke til at fremme samarbejdet mellem VEU-centre,
erhvervsskoler, AMU-centre og VUC-centre mv. og de regionale vækstfora. Det vil endvidere
være centralt at inddrage jobcentrene i dette samarbejde, da jobcentrene har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige.
at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind eller i
erhvervsuddannelsessystemet, flere virksomhedspraktikker og talentudvikling og iværksætteri,
der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet.
styrke innovation og anvendelsesorienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser i samspil
med det lokale erhvervsliv.
I forbindelse med arbejdet med at udfolde innovation og
anvendelsesorienteret undervisning i de gymnasiale uddannelser er der behov for lokalt hos
skolerne at udvikle undervisningen, lærerenes kompetencer og rammer og netværk for
skolernes samarbejde med det lokale erhvervsliv.
o
Samarbejde om sundhedsteknologi
Parterne er enige om, at Danmark i de kommende år skal stå godt rustet til at omsætte de globale
vækstmuligheder på sundhedsområdet til gavn for vækst og jobskabelse herhjemme. Derfor aftalte
parterne i de regionale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet og parterne har i 2013 blandt andet
Bidraget aktivt til beslutningen om, at der lanceres et KIC for sund levevis og aktiv aldring. Parterne
arbejder ligeledes for dansk deltagelse heri.
Udarbejdet en handlingsplan for styrket offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning, der er
offentliggjort i foråret 2014. Danske Regioner indgik i arbejdsgruppen.
Styrket rammerne for offentlig-privat samarbejde om markedsudvikling, innovation og forskning, bl.a.
ved at udbyde et samfundspartnerskab om ’Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning
af ny medicin’. Parterne har også samarbejdet i ’Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation’ og
arbejder på en ’National strategi for adgang til danske sundhedsdata’.
Indsatsen inden for sundhed i Region Nordjylland er et prioriteret område og Aalborg Universitetshospital
og Aalborg Universitet bidrager med forskning og udvikling. Forskningsmiljøet, især lokaliseret på Institut
for Medicin og Sundhedsteknologi (HST), er det største Sundhedsteknologiske forskningsmiljø i Danmark.
Miljøet bidrager til at styrke den medico-tekniske industri via erhvervssamarbejder og via de phd’er,
kandidater og bachelorer, som instituttet sender ud på arbejdsmarkedet. Forskningsmiljøet samarbejder
med industrien både lokalt og internationalt. Ydermere genereres der ved spin-outs nye medico-tekniske
virksomheder. I 2013 blev der etableret 3 nye virksomheder.
I sammenhæng hermed har vækstforum og regionen siden 2007 haft fokus på sundhedsteknologisk
innovation, erhvervsfremme og kommercialisering af forskningsresultater. Konkret har Vækstforum for
Region Nordjylland etableret EIR (Empowering Industrial Research) til at tiltrække sundhedsteknologiske
virksomheder til regionen ved at tilbyde samarbejde om forskning og adgang til test af nye produkter
via offentlige patient-registre.
Herudover har Region Nordjylland og Vækstforum i samarbejde etableret OSS (One Stop Shop) for
virksomheder, der vil udvikle nye løsninger i relation til specielt det nye supersygehus og TeleCare Nord,
der er det første fuldskalaforsøg i en hel region omkring monitorering af kronikere i eget hjem.
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0071.png
Endelig har Vækstforum siden 2007 støttet klyngeorganisationen BioMed Community, hvis vigtigste opgave
er at udvikle erhvervsklyngen inden for medico- og velfærdsteknologi i Nordjylland. BioMed Community er
et samarbejde mellem Aalborg Universitet, UCN, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Kommune, Aalborg
Samarbejdet og mere end 70 virksomheder inden for MedTech industrien. Parterne vil fortsætte og
udbygge samarbejdet med nedenstående initiativer:
r.
Standarder for telemedicin.
Regeringen vil i de kommende år arbejde for en fortsat udbredelse af telemedicinske løsninger, bl.a.
baseret på erfaringer fra Region Nordjylland. Regionen har bl.a. gjort sig erfaringer med at anvende
internationale standarder i udbudsmaterialet i forbindelse med indhentning af tilbud på
telemedicinske løsninger. Regeringen vil i 2015 igangsætte en drøftelse med Vækstforum om, hvordan
erfaringerne fra Nordjylland kan medvirke til at styrke en national udbredelse af telemedicinske
løsninger og bidrage til at fremme vækst.
Danmark har med en ”national handlingsplan for telemedicin” og ”strategien for digital velfærd”
startet en fokuseret indsats, der understøtter en national og sammenhængende modning af
telemedicinsk infrastruktur og opbygning af nye markeder, produkter, services og forretningsområder.
Nordjylland har et godt udgangspunkt for at udnytte disse muligheder med afsæt i de løsninger og
erfaringer, der er skabt i TeleCare Nord. Aalborg Universitet spiller en central rolle i TeleCare Nord,
hvor telemedicin testes i stor skala - som det eneste sted i Danmark og som et af de første steder i
Europa. Det giver Aalborg Universitet en unik international position forskningsmæssigt og i forhold til
at samarbejde med erhvervslivet.
Både norske og svenske myndigheder og organisationer har allerede vist stor interesse for TeleCare
Nords løsninger og erfaringer. Regeringen vil derfor, bl.a. baseret på erfaringer fra Region Nordjylland,
arbejde for at etablere et grundlag for et nordisk samarbejde, hvor internationale standarder på tværs
af de nordiske lande kan skabe et mere sammenhængende marked. Anvendelse af internationale
standarder i Norden kan ligeledes skabe solide og velfungerende showcases og kan danne grundlag for
at opbygge europæiske standarder eller nye forretningsområder. Regeringen vil bl.a. fremme
international eksponering af telemedicinske løsninger ved at præsentere business cases og erfaringer i
relevante internationale fora, herunder i forbindelse med delegationsbesøg i Danmark og danske
besøg i udlandet, bl.a. i regi af Healthcare Denmark.
Endelig vil parterne fortsætte samarbejde om at realisere ’Handlingsplan for styrkede rammer for
offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning’ udarbejdet af ministeriet for sundhed og
forebyggelse, uddannelses- og forskningsministeriet og Danske Regioner af 22. maj 2014.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0072.png
Tillæg om administrative samarbejder
Tillæg til aftale om regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Nordjylland
o
Øget fokus på effekt og læring
Evalueringen af kommunalreformen i 2012 viste, at det var svært at få et klart billede af resultaterne af de
regionale vækstforas indsats. Parterne aftalte derfor i de regionale vækstpartnerskaber 2013 et styrket
samarbejde om evaluering og effektmåling og har som led heri:
Videreudviklet og forbedret det registerbaserede system således, at der kan opgøres effekter af
regionale projekter på de deltagende virksomheders omsætning, jobskabelse, eksport mv. i forhold til
en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. Systemet er etableret af de regionale vækstfora,
Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet. I 2014 udvikles et lignende system til at
effektmåle personrettede projekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre.
Aftalt, at der i forbindelse med de konkrete projektansøgninger til Regionalfonden og Socialfonden
2014-2020 skal opstilles klare og logiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser.
Projektansøger redegør for projektets forventede effekter og forklarer, hvordan projektets aktører og
aktiviteter konkret bidrager til de opstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på
evidensbaseret forskning, erfaringer, evalueringer mv. Der opstilles målbare indikatorer for alle led i
effektkæden, så man kan følge, om projektet er på rette spor.
Der er hermed etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale
erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan dog kun føre til øget effekt på længere sigt, hvis erfaringerne -
efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil
arbejde for følgende leverancer og milepæle:
a. Udbredelse af effektmålingssystemet.
Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at
aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på
registerbaseret måling af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger.
De regionale vækstfora har besluttet, at principperne om monitorering og effektmåling omfatter alle
regionale erhvervsfremmeprojekter, og ikke blot dem, som er støttet med strukturfondsmidler.
b. Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter.
De regionale vækstfora har hidtil haft hver deres evalueringspraksis, hvilket gør det svært at
sammenligne projekters effekter og lære på tværs af regionsgrænserne. Udbredelsen af det
registerbaserede effektmålings-system vil dog lette denne opgave. De regionale vækstfora vil senest i
foråret 2015 have aftalt fælles evalueringskriterier og principper, der sikrer, at viden om effekter mv.
opsamles og formidles på en måde, som muliggør vidensdeling på tværs af regionerne, både til brug
for den overordnede strategiudvikling og til vurdering af konkrete projekter. Erhvervs- og
Vækstministeriet bidrager til at understøtte og udbrede erfaringer på tværs af vækstfora. Den
forbedrede metode skal også ses i sammenhæng med DVR’s nye opgave i at benchmarke den
regionale vækstindsats og understøtte læring på tværs. Erhvervsstyrelsen vil i efteråret 2014 invitere
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0073.png
de regionale vækstfora til en drøftelse herom.
o
Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne
Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om
EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både
de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og
effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den
samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra
Erhvervsstyrelsen, som afgør om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede
sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor
er parterne enige om, at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
c. Etablering af et fælles servicemål for administration.
Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles
servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den
tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse.
Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfora herom.
o
Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU
I forbindelse med den nye finansielle ramme for EU’s budget 2014-2020 øges de midler, som
medlemslande kan hjemtage på bl.a. forsknings- og erhvervsområdet. Det gælder særligt forsknings- og
innovationsprogrammet Horizon 2020, hvor budgettet øges med 24 pct. i forhold til det tidligere 7.
rammeprogram. Samtidig vurderes det, at konkurrencen om midlerne vil blive skærpet. Danmark får
desuden færre EU-midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond, der skal anvendes i nationale programmer til
blandt andet innovation, forbedret konkurrenceevne i SMV’er, grøn omstilling, iværksætteri, social
inklusion og uddannelsesløft. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at virksomheder og
forskningsinstitutioner kan hjemtage EU-midler i international konkurrence har parterne med afsæt i de
regionale vækstpartnerskaber i 2013
Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innovations- og forskningsområdet i maj
2013 om at etablere en fælles indgang ”EU-DK-Support netværk”, der skal give danske forskere og
virksomheder velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning, når de ansøger EU-
programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Partnerne i EU-DK
Support samarbejder inden for fire indsatsområder a) Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b)
Målgrupperelevant og opsøgende informations- og rådgivningsindsats c) Formidling af cases og
succeshistorier og d) Matchmaking.
Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden 2014-2020
ift. perioden 2007-2013 således, at den danske andel af de udbudte midler vil være: 2,5 pct. for Horizon
2020, 2,2 pct. for COSME og for et Kreativt Europa hhv. Media-delprogrammet 4, 9 pct. og Kultur-
delprogrammet 8,4 pct. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK Support er at øge antallet af ansøgere,
samtidig med at sikre en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-programmerne. Endvidere betyder de
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0074.png
ambitiøse målsætninger, at en højere andel af innovationsaktive virksomheder end hidtil skal deltage i EU-
programmer. Som led i gennemførelsen vil parterne arbejde for følgende leverancer og milepæle:
d. Opsøgning af innovative virksomheder.
På landsplan skal i der i 2015 samlet opsøges 1700 virksomheder. I forlængelse heraf vil vækstforum
understøtte, at den regionalt udpegede koordinator sikrer, at der i 2015 bliver opsøgt 150
virksomheder i Region Nordjylland.
Forudsætningen for at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksomheder får viden og
mulighed for at deltage i EU-programmer. Derfor sættes i 2014 og 2015 særlig fokus på den
opsøgende indsats overfor virksomheder, der bl.a. har deltaget i nationale innovationsprogrammer.
Erhvervs- og Vækstministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller følgende til
rådighed for de regionale koordinatorer:
-
-
en webbaseret platform for videndeling
kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler
Der er udpeget seks regionale koordinationer for den opsøgende indsats (Væksthus
Hovedstadsregionen, Syddanmarks EU-kontor, Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Midtjylland,
Europe Direct Bornholm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de regionale
vækstfora, udarbejder årligt handlingsplaner for den opsøgende indsats.
o
Samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning
Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en bredbånds
forbindelse med mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload. Der forventes fortsat i de
kommende år at være områder i Region Nordjylland, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den
bredbåndshastighed eller mobilforbindelse, som de ønsker til en rimelig pris. Dette kan hæmme
erhvervsudvikling og bosætning i regionen. Siden det regionale vækstpartnerskab blev indgået i 2013 har
parterne
Drøftet hvordan man regionalt kan understøtte den regionale udvikling af bredbånd og
mobildækning, herunder udnytte de nye muligheder, som gives.
Afholdt to konferencer – en i København og en i Middelfart – i juni og august 2014 med fokus på,
hvordan kommuner og regioner kan medvirke til at fremme bredbåndsdækningen lokalt.
Drøftelserne viser, at regioner og særlig kommuner kan spille en vigtig rolle i forhold til at etablere
bredbånd og mobiltelefoni. Regioner og kommuner har en række konkrete værktøjer til rådighed,
bl.a. har kommunerne mulighed for at stille dækningskrav i forbindelse med indkøb og kan etablere
passiv infrastruktur med erhvervsfremmeformål, hvor markedet ikke af egen kraft etablere
infrastruktur.
De regionale vækstfora kan støtte den strategiske og koordinerende indsats på tværs af kommunerne og
andre regionale aktører, samt generelt understøtte anvendelse af IKT i regionen. Det er særligt relevant i
områder, hvor markedet er tilbageholdende med at etablere en mobil- og bredbåndsdækning, der lever op
til regeringens målsætning.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0075.png
Bredbåndskortlægningen har hidtil været opgjort på postnummerniveau. Det har derfor ikke været muligt
at identificere de bredbåndshastigheder, som de enkelte husstande og virksomheder har adgang til. Ultimo
2014 lanceres en mere detaljeret bredbåndskortlægning, som skal give borgere, virksomheder og offentlige
myndigheder et så præcist et billede af bredbånds- og mobildækningen som muligt på lokalt niveau.
Kortlægningen udvikles i samarbejde med KL, Danske Regioner og telebranchen. Kortlægningen vil blive
gjort tilgængelig i en ny interaktiv form, som kan styrke gennemsigtigheden for regioner, kommuner,
borgere og andre brugere. Den nye kortlægning kan udgøre et vigtigt fundament i tilrettelæggelsen af den
lokale indsats fremadrettet.
Regeringen, KL og Danske Regioner vil på baggrund af den nye detaljerede kortlægning og en analyse af de
krav, som digitale og velfærdsteknologiske løsninger stiller til bredbåndsinfrastrukturen, vurdere behovet
for nye initiativer med henblik på at fremme digital velfærd, jf. regeringen, KL og Danske Regioners strategi
på området.
Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende leverancer og målsætninger:
e.
Regionale strategier baseret på digitalt dækningskort.
Vækstforum Nordjylland vil gå i dialog med regionsrådet i Nordjylland og relevante kommuner i
regionen med henblik på at udarbejde konkrete planer for fremme af mobil- og bredbåndsdækningen
lokalt.
Vækstforum Nordjylland vil gå i dialog med bl.a. kommuner, lokale aktører og teleselskaber for at
kortlægge, hvor i regionen der er lokale udfordringer, og drøfte om disse kan adresseres ved fælles
hjælp. Erhvervs- og Vækstministeriet kan understøtte drøftelserne på baggrund af den interaktive
kortlægning, der vil give et detaljeret billede af bredbåndsdækningen på lokalt niveau. Ministeriet kan
desuden bistå med vejledning om regionale muligheder for at fremme mobil- og
bredbåndsdækningen.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil på baggrund af den interaktive kortlægning gå i dialog med
vækstfora og relevante kommuner med henblik på at drøfte, hvordan regionerne og kommunerne kan
adressere de lokale udfordringer med dækningen.
f.
IKT i den regionale vækststrategi.
Vækstforum Nordjylland vil i forbindelse med udarbejdelsen af sin regionale vækst- og
udviklingsstrategi drøfte, hvilken betydning digitalisering og IKT-infrastruktur har for bl.a.
erhvervsudviklingen i regionen samt i overvågningen af de regionale vækstvilkår. Regeringen vil i 2014
lancere en vækstplan for IKT og digital vækst, der skal bidrage til at styrke væksten i IKT-erhvervene og
fremme erhvervslivets udnyttelse af digitaliseringens muligheder.
o
Koordination af udviklingsprojekter inden for sundhed og velfærd
Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende leverancer og milepæle:
g.
Fælles principper for udvikling.
Både staten, regionerne og kommunerne har over de seneste år investeret betydelige midler i
udvikling og test af nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet for at fremme en mere
effektiv opgaveløsning og bedre udnytte det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0076.png
velfærdsområdet. Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprojekter viser, at der ofte opstår barrierer
for kommercialisering og markedssucces.
Parterne er enige om at udarbejde guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af
udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet med særligt fokus på kommercialisering og
markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab.
Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse og Erhvervsstyrelsen. Som led i arbejdsgruppens arbejde gennemføres en
konsulentopgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af Danmarks Vækstråd, i
regeringen samt i de regionale vækstfora inden sommeren 2015.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0077.png
Regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen
og Syddansk Vækstforum
19. december 2014
Regeringen og Syddansk Vækstforum er enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for vækst og
erhvervsudvikling, blandt andet med følgende indsatser:
Styrke Danmark som produktionsland:
Der iværksættes et vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i
hele landet, hvor syddanske produktionsvirksomheder får adgang til ekspertrådgivning om
konkrete tiltag, som kan gennemføres med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx
øget automatisering.
•
Der gennemføres en indsats for op til 150 vækstvirksomheder, hvor syddanske vækstvirksomheder
tilbydes et intensivt sparrings- og acceleratorforløb efter inspiration fra bl.a. USA, hvor store
virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er involveret i det lokale iværksættermiljø og
geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe nye vækstvirksomheder. I Syddanmark gennemføres
der konkret et demonstrationsprojekt, der skal tiltrække og fastholde globale iværksættertalenter
og vækstiværksættere til regionen inden for velfærdsteknologi mv.
•
Der udvikles et træningsforløb, hvor medarbejdere i syddanske produktionsvirksomheder får
kompetencer til at procesoptimere og produktudvikle med fokus på at øge ressourceeffektiviteten i
virksomhederne.
Styrkede vækstforudsætninger i energisektoren
•
•
Der igangsættes en national kampagne for at synliggøre jobmulighederne ved at tage en
uddannelse eller efteruddannelsestilbud inden for offshore-sektoren.
Der udarbejdes en handlingsplan for et Nationalt Vindprogram, for at sikre at flere syddanske
SMV’er i vindmølleindustrien får øget eksport og konkurrencekraft.
•
Kvalificeret arbejdskraft:
•
Samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats styrkes på tværs af erhvervs-,
beskæftigelses- og uddannelsesområdet for at sikre, at syddanske virksomheder får et
sammenhængende og koordineret tilbud om rekruttering og efteruddannelse mv.
•
Der iværksættes en styrket indsats for at øge andelen af unge og voksne i Region Syddanmark, der
får relevante erhvervsrettede kompetencer. Det skal bidrage til, at virksomhederne får arbejdskraft
med de kvalifikationer, de har brug for.
Samarbejde om sundhed og velfærdsteknologi
•
Det undersøges, hvorledes testede velfærdsteknologier kan udbredes som nationale standarder i
tilknytning til det syddanske Center for Borgernær Velfærdsteknologi.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0078.png
Baggrund:
Dansk økonomi viser klare tegn på bedring efter krisen. Store dele af erhvervslivet er i vækst og
beskæftigelsen stiger igen. For at skabe de bedst mulige rammer for vækst og jobskabelse har regeringen
gennemført en række reformer og vækstinitiativer, herunder fremlagt vækstplaner på erhvervsområder,
hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft og senest indgået Aftaler om
Vækstpakke2014. Tilsvarende har Syddansk Vækstforum udarbejdet en erhvervsudviklingsstrategi og
handlingsplan for 2014-2015 som bl.a. understøtter udviklingen af sundheds- og velfærdsløsninger,
offshore-branchen, energieffektivisering, erhvervsturisme samt kreative erhverv og design. Syddansk
Vækstforum er ved at udarbejde en ny langsigtet strategi for vækst og jobskabelse i regionen.
Parterne er enige om at styrke sammenhængen mellem den nationale og regionale indsats for vækst og
erhvervsudvikling, og iværksætter med den regionale vækstpartnerskabsaftale for 2015 konkrete fælles
vækstinitiativer. Endvidere gennemføres en række initiativer af administrativ karakter, hvor øget
koordination, mere effektiv administration samt dokumentation af effekten af den regionale vækstindsats
er i fokus. Initiativerne gennemføres inden for eksisterende økonomiske og administrative rammer.
Parterne vil – med inddragelse af Danmarks Vækstråd – løbende overvåge fremdriften i aftalen om
vækstpartnerskabet.
o
Styrke Danmark som produktionsland
Danmark har siden 00’erne oplevet et større fald i antallet af produktionsarbejdspladser end i vores
nabolande. Produktionsvirksomhederne er en væsentlig drivkraft for vækst og velstand, og der er mange
arbejdspladser knyttet til produktion både i produktionserhvervene og inden for byggeri, transport og
andre serviceerhverv. Danmark skal derfor være et attraktivt produktionsland. Samtidig skal vi understøtte,
at flere nye virksomheder vokser sig større og i højere grad bidrager til vækst og jobskabelse.
Der gennemføres nedenstående initiativer:
a. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder
Parterne vil ultimo 2014 indkalde ansøgninger med henblik på at finde en operatør til
vækstprogrammet for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Vækstprogrammet vil have
særligt fokus på at fremme avanceret produktion. Vækstprogrammet bliver en landsdækkende
indsats, der kan styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 1000 små og mellemstore
produktionsvirksomheder. Dermed skabes en effektiv, fælles platform for at tilbyde små og
mellemstore produktionsvirksomheder højt specialiseret rådgivning om avanceret produktion.
Vækstprogrammet tilpasses regionalt i forhold til indsatser, der allerede gennemføres eller
planlægges i forhold til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Det vil fx indebære, at
virksomheder efter et indledende Væksttjek kan blive henvist til andre regionale eller nationale
programmer, samt at Vækstprogrammet koordineres med den specialiserede erhvervsservice i
væksthusene.
b. ”Team Vækst Danmark” - Etablering af et fælles program for vækstvirksomheder
Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem vækstvirksomheder, erfarne erhvervsfolk og det
danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150 vækstvirksomheder fra 2015-
2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og acceleratorforløb for potentielle
vækstvirksomheder. De regionale vækstfora vil invitere relevante ministerier til at deltage i
udarbejdelsen af en model for programmet ultimo 2014.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0079.png
Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede og specialiserede kompetencecentre. Indsatsen vil omfatte
et intensivt træningsforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra toppen af dansk erhvervsliv.
Der stiles mod, at den samlede volumen under programmet er på op til 100 mio. kr. Erhvervs- og
Vækstministeriet bidrager med 10 mio. kr. i 2015 fra den nationale pulje af EU regional- og
socialfondsmidler. De øvrige midler søges tilvejebragt via de regionale vækstfora samt privat
medfinansiering.
Adgang til kapital er vigtigt for, at virksomheder kan foretage fornuftige investeringer og komme ind i
solide vækstforløb. Der er med bl.a. Vækstplan DK og Vækstpakke 2014 taget en række initiativer,
som styrker små og mellemstore virksomheders adgang til kapital, herunder bl.a. etablering af
iværksætterlån, udvidelse af vækstkautionsordningen og forlængelse af vækstlåneordningen. De
regionale vækstfora har igangsat en gap-analyse, der skal analysere om der er mangel på risikovillig
lånekapital. Parterne er enige om at drøfte analysens resultater, når de forelægger.
Indsatsen under Team Vækst Danmark kan også bidrage til at tiltrække iværksættere til Danmark.
Med reformen for international rekruttering, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, vil staten etablere
en ny Start-Up-Denmark ordning for iværksættere for 3. lande, der gerne vil starte selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark.
Projektet tager afsæt i erfaringer fra udlandet. Succesfulde etablerede virksomheder og
serieiværksættere er kun i begrænset omfang involveret i det lokale iværksættermiljø i Danmark. Det
står i modsætning til bl.a. USA, hvor store virksomheder og succesfulde iværksættere oftere er
involveret i det lokale iværksættermiljø og geninvesterer deres tid og penge i at hjælpe en ny
generation af vækstvirksomheder.
c. Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet
Parterne er enige om at udvikle grundlaget for nye træningsforløb for medarbejdere i
produktionserhverv inden for ressourceeffektiv produktion, som medfinansieres fra den nationale
pulje af midler fra EU’s socialfond. Grundlaget for træningsforløbene fastlægges i et samarbejde
mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og de regionale vækstfora i dialog med Miljøministeriet,
Undervisningsministeriet samt arbejdsmarkedets parter. Træningsforløbet tilpasses regionalt i forhold
til indsatser, der allerede gennemføres eller planlægges i forhold at øge virksomheders
ressourceeffektivitet. Træningsforløbene skal gennemføres af fx uddannelsesaktører og rådgivere,
der skal give virksomhederne tilbud om at løfte arbejdsstyrkens kvalifikationer inden for
ressourceeffektiv produktion. Resultatet skal på langt sigt være øget beskæftigelse og værdiskabelse.
Forløbene skal gennemføres i regi af et projekt, som forankres hos en operatør, der står for
administration og implementering. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at kompetencerne
hos medarbejderne kan bidrage til innovation og til at optimere processer i virksomheden.
d. Et tættere samarbejde mellem vækstfora og Eksportrådet om internationalisering og
eksportfremme
Udenrigsministeriet vil invitere vækstfora til årlige møder for at styrke samarbejdet mellem de
regionale vækstfora og Eksportrådet om mål og visioner samt konkrete projekter, der kan styrke
indsatsen for internationalisering og eksportfremme. Parterne vil inden udgangen af 2014 drøfte
muligheden for at etablere et egentligt tværregionalt internationaliseringsprogram med et støttet
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0080.png
forløb for vækstvirksomheder. Et evt. tværregionalt program skal understøtte de regionale vækst- og
udviklingsstrategi og skal supplere eksisterende initiativer ved at dække et nyt behov. Eventuel
regional medfinansiering af et tværregionalt program forudsætter, at det ligger inden for
Vækstforums strategi og handlingsplan og behandles og effektvurderes på lige fod med andre
projekter.
Med sin nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati vil regeringen strømline og
koordinere de offentlige eksportfremmetilbud og lette navigationen for virksomhederne. De regionale
vækstfora samt klynger og væksthuse har i dag et velfungerende samarbejde med
Eksportrådet/Udenrigsministeriet.
o
Styrkede vækstforudsætninger i energisektoren
Offshore-branchen, der eksporterede for 49 mia. kr. i 2012, har en konkret forventning om, at den samlede
beskæftigelse vil vokse fra 27.000 beskæftigede i 2012 til 36.000 i 2015 og 50.000 i 2020. Branchen peger
på mangel på kvalificeret arbejdskraft som en af de to væsentligste barrierer for vækst de kommende 5-10
år. Særligt virksomhederne, der udelukkende er beskæftiget inden for olie og gas, ser manglen på
kvalificeret arbejdskraft som en væsentlig barriere for vækst. Branchen er kendetegnet ved et relativt højt
uddannelsesniveau sammenlignet med landsgennemsnittet og med en overvægt af medarbejdere med
videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser samt erhvervsuddannelser inden for el samt
jern- og metalområdet. Der er derfor en stor konkurrence om medarbejderne mellem virksomheder inden
for samme eller beslægtede brancher. Dette presser bl.a. lønningerne i vejret som på sigt kan ødelægge
den danske branches konkurrenceevne. Derfor aftalte parterne i de regionale vækstpartnerskaber 2013 at
øge samarbejdet på området og parterne har i 2013 blandt andet understøttet
Udarbejdelsen af rapporten ”Afdækning af kompetencebehov til offshore-branchen”, på anbefaling
af Vækstteamet Det Blå Danmark.
Med udgangspunkt bl.a. i rapportens anbefalinger og offshore-branchens vækstpotentiale i Danmark vil
partnerne gennemføre:
e. National kampagne for at synliggøre jobmulighederne i offshore-branchen
Parterne vil i 2014-15 igangsætte en national kampagne for at synliggøre jobmulighederne ved at tage en
uddannelse eller efteruddannelsestilbud inden for offshore-branchen. Som grundlag for kampagnen vil
parterne undersøge informationsbehovet blandt uddannelsessøgende.
Kampagnen tilrettelægges i et samarbejde mellem branchen, www.worldcareers.dk, Syddansk Vækstforum,
andre interesserede vækstfora, foreningen work-live-stay, Workindenmark, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt
Beskæftigelsesministeriet. Indsatsen koordineres af Syddansk Vækstforum.
f. Udviklingsprojekt om Nationalt Vindprogram
Primo 2015 er der udarbejdet en handlingsplan for Nationalt Vindprogram, der løber fra 2015-2018. Det
Nationale Vindprogram udarbejdes af Vindmølleindustrien og offshoreenergy.dk med deltagelse af Hub
North m.fl. Koordinationen tilrettelægges i Nationalt Kontaktforum for Vækst i Vindmøllesektoren, som de
vestdanske regioner har etableret med Vindmølleindustrien og Erhvervs- og vækstministeriet.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0081.png
Nationalt Vindprogram skal fremme samarbejde og innovation i virksomhederne og dermed sikre, at
Danmark fortsat vil være verdens førende vindnation.
Med Nationalt Vindprogram udvikles og koordineres brugen af systemleverancer, som i højere grad
efterspørges på de hjemlige og internationale markeder. Målet er bl.a. at bringe de små og mellemstore
virksomheder ud på de globale markeder og at bruge systemleverandører som vækstacceleratorer.
Der igangsættes desuden et arbejde om udvikling af frivillige standarder for underleverandører til
vindmøllesektoren. Frivillige standarder kan reducere misforståelser i dialogen mellem producent og
underleverandører og dermed reducere dyre forsinkelser og udskiftning af defekte komponenter.
Vindmølleindustrien står i spidsen for arbejdet, og Offshoreenergy.dk inddrages i arbejdet for standarder
på offshore-området. Dansk Standard søges inddraget i arbejdet med udvikling af frivillige standarder.
Endeligt søger Nationalt Vindprogram at fremme innovation og forskning. Behovet for innovation og
forskning opstår ved, at industrien ikke længere kan gennemføre opskalering og industrialisering ved blot at
gøre tegnebrættet større. Der skal en langt tættere grad af samordning i industrien til, ligesom helt nye
materialer og teknologier skal opfindes og i anvendelse.
g. Styrket indsats for at dække kompetencebehovet i sektoren for energieffektive teknologier
Som led i udmøntningen af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi er der bl.a. med innovationsnetværket
”Clean” opbygget en stærk erhvervsdreven klynge indenfor energieffektivisering og mekatronik. Det har
dog igennem flere år været vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til sektoren. En væsentlig
barriere for fortsat udnyttelse af vækstpotentialet er mangel på især specialiserede ingeniører. I
Sønderborgområdet forudses det, at der vil mangle omkring 500 specialiserede ingeniører i 2020.
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Syddansk Vækstforum er enige om i fællesskab at tage initiativ til
at samle relevante parter for at drøfte initiativer, der kan bidrage til at tiltrække studerende til relevante
uddannelser. Parterne skal identificere udfordringer, barrierer og muligheder på området, eksempelvis i
hvor høj grad nuværende uddannelser kvalitativt og kvantitativt dækker efterspørgslen efter kompetent
arbejdskraft.
Danmarks eksport af energiteknologi steg 11 pct. til 68 mia. kroner i 2013 og eksporten af grøn
energiteknologi steg med godt 17 pct. Region Syddanmark har en særlig erhvervsspecialisering indenfor
området med over halvdelen af landets arbejdspladser. De syddanske virksomheder indenfor
energieffektivisering forventer at opnå årlige vækstrater på 10-15 pct. de kommende fem år, indenfor visse
områder forventer man mindst 20 pct. vækst. Erhvervet er således et meget eksporttungt
produktionserhverv med høje vækstrater.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0082.png
o
Kvalificeret arbejdskraft
I 2013 aftalte regeringen og vækstforum en række indsatser, som kunne styrke samspillet mellem
erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, således at medarbejdere og ledige kunne
omstille sig blandt andet som følge af krisen, herunder har
Beskæftigelsesministeriet har i foråret 2014 inviteret vækstfora til at drøfte opfølgning på Leo Larsen
udvalgets anbefalinger om en øget regional samordning af uddannelses - og beskæftigelsesindsatsen i
forbindelse med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til større infrastrukturinvesteringer.
Erhvervs- og Vækstministeriet har undersøgt mulighederne for at anvende væksthusenes CRM-system
som model for at sikre koordination i det virksomhedssøgende arbejde på tværs af erhvervs-,
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen.
Det er en fælles opgave at sikre, at virksomhedernes kompetencebehov imødekommes, så de kan tage del i
et kommende opsving, uanset hvor i landet de er placeret. Et regionalt dækkende uddannelsesudbud, der
understøtter de regionale erhvervsspecialiseringer, er i den sammenhæng væsentlig. Arbejdsstyrkens
uddannelse og kompetenceudvikling via det ordinære uddannelsessystem og efteruddannelsessystemet
varetages af såvel uddannelsesinstitutioner som VEU-centre, og koordineres i et vist omfang regionalt og
lokalt bl.a. gennem de nye regionale arbejdsmarkedsråd, regionerne og vækstfora. Udvikling af
kvalifikationer og kompetencer indgår også som et element i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. På
voksen-og efteruddannelsesområdet spiller VEU-centrene en vigtig rolle for koordineringen af den
virksomhedsrettede efteruddannelsesindsats. Erfaringerne peger dog på, at den samlede indsats ikke i
tilstrækkeligt omfang koordineres og målrettes virksomhedernes behov. Erfaringerne peger også på, at
samarbejdet mellem de tre systemer er meget varierende fra region til region. Det vil være relevant at
undersøge regionale erfaringer på området nærmere, fx indsatserne i Midtjylland.
Parterne vil videreudvikle det virksomhedsrettede fokus i kompetenceindsatsen via nedenstående
initiativer:
h. Bedre rammer for en koordineret virksomhedsrettet indsats
Erhvervs- og Vækstministeriet, Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Uddannelses-
og Forskningsministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der i dialog med vækstforum, VEU-centre,
regionerne og de nye regionale arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et
beslutningsgrundlag for at styrke samarbejdet om den virksomhedsrettede kompetenceindsats på
tværs af områderne. Beslutningsgrundlaget omfatter:
•
•
fælles analyser og kortlægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov,
således at man udnytter
viden på tværs af de tre systemer og optimerer udnyttelse af ressourcerne.
tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksomhedernes behov.
Med afsæt i analyser og det
virksomhedsopsøgende arbejde kan man tilrettelægge konkrete uddannelsestilbud til
virksomhedernes brug, bruge relevante beskæftigelsespolitiske ordninger og eventuelt opstille
fælles mål.
videndeling blandt medarbejdere i de tre systemer,
kan bidrage til at sikre en ensartet høj
service til virksomhederne. Det kan fx ske via fælles møder for medarbejderne, tværgående
netværk eller fælles indsatser til at håndtere mangel på arbejdskraft.
afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til
virksomhederne.
Parterne vil afdække fordele, ulemper og omkostninger ved et enkelt, digitalt
•
•
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0083.png
værktøj, der kan trække data om virksomhedsbesøg fra de eksisterende digitale systemer.
Parterne vil i den forbindelse vurdere om hyppige og ukoordinerede henvendelser i det
virksomhedssøgende arbejde er et problem for virksomhederne.
i. Initiativer der kan styrke indsatsen for at unge og voksne får erhvervsrettede kompetencer i samspil
med virksomhedernes behov.
Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, regionerne og vækstforum vil fra
2015 samarbejde om at iværksætte konkrete initiativer med udgangspunkt i de regionale strategier,
bl.a. via Socialfonden, der kan understøtte:
•
kompetenceløft til ufaglærte og faglærte,
fx via samarbejder om opkvalificering af ufaglærte til
faglærte, faglærte til videreuddannelse og målrettet efteruddannelse. Dette kan bl.a. ske ved at
afdække
uddannelsesbehov,
voksenvejledning,
kompetencevurderingsforløb
og
informationskampagner samt ved at forbedre basale færdigheder hos voksne kortuddannede og
indvandrere. Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet bakker op om
at fremme samarbejdet mellem VEU-centre, erhvervsskoler, AMU- og VUC-centre,
erhvervsakademier mv., regionerne og de regionale vækstfora. Det vil endvidere være centralt
at inddrage jobcentrene i dette samarbejde, da jobcentrene har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige.
at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Projekterne kan fx omhandle unge på vej ind eller i
erhvervsuddannelsessystemet, flere virksomhedspraktikker og talentudvikling og iværksætteri,
der kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet.
•
o
En styrket og koordineret turismeindsats
Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år.
Det skyldes bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst, det generelt høje danske prisniveau samt
mangel på innovation og kvalitetsudvikling i det danske turismeerhverv. Evalueringerne af den regionale
vækstindsats for 2010-2012 viser, at man ikke har kunnet dokumentere effekter af turismeindsatsen.
Regeringen har udarbejdet en vækstplan for dansk turisme, der skal skabe vækst og arbejdspladser i dansk
turisme ved at udnytte og synliggøre de danske styrkepositioner og skabe en mere effektiv
turismefremmeindsats.
Som følge af en politisk aftale om Vækstplan for turisme mellem regeringen og et flertal af Folketingets
partier i juni 2014, har Erhvervs- og Vækstministeriet indgået en aftale med Danske Regioner om en ny
organisering af den regionale turismefremmeindsats med virkning fra januar 2015.
Aftalen indebærer:
At den regionale indsats for udvikling af turismeproduktet mv. samles under tre fælles regionale
udviklingsselskaber, der skal have ansvaret for udvikling af hhv. kyst- og naturturismen, erhvervs-
og mødeturismen samt storbyturismen.
At det er regionerne, der har ansvaret for etablering af den ny organisering med virkning fra januar
2015.
Som følge af den politiske aftale mellem regeringen og Folketingets partier, vil regeringen i efteråret 2014
fremlægge forslag til Lov om dansk turisme, der medfører etablering af et Nationalt Turismeforum, som i
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0084.png
tæt samarbejde med VisitDenmark og de tre nye udviklingsselskaber, vil have ansvaret for at fastlægge
strategi og større udviklingsinitiativer i den fremtidige offentlige turismefremmeindsats.
Parterne aftaler endvidere:
j. Madoplevelser til turister
De regionale vækstfora understøtter i samarbejde med FOOD, at der i løbet af 2014 igangsættes et
projekt med fokus på bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. Viden fra
regionale indsatser indgår i en større og ambitiøs fælles satsning. Mad- og spiseoplevelser er et
centralt element for tiltrækningen af turister uden for de større byer. Ved at sætte fokus på dette
element og facilitere et kvalitetsløft af spiseoplevelserne kan man være med til at fastholde og
understøtte en positiv turismeudvikling. Eventuel regional medfinansiering skal ligge inden for
Syddanmarks strategi og handlingsplan, og koordineres med arbejdet i de kommende
udviklingsselskaber. Eventuelle ansøgninger om regional medfinansiering behandles og effektvurderes
på lige fod med andre ansøgninger.
o
Samarbejde om sundhed og velfærdsteknologi
Parterne er enige om, at Danmark i de kommende år skal stå godt rustet til at omsætte de globale
vækstmuligheder på sundheds- og velfærdsområdet til gavn for vækst og jobskabelse herhjemme. Derfor
aftalte parterne i de regionale vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet og parterne har i 2013 blandt
andet
Udarbejdet en handlingsplan for styrket offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning, der er
offentliggjort i foråret 2014. Danske Regioner indgik i arbejdsgruppen.
Styrket rammerne for offentlig-privat samarbejde om markedsudvikling, innovation og forskning,
bl.a. ved at udbyde et samfundspartnerskab om ’Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk
afprøvning af ny medicin’. Parterne har også samarbejdet i ’Partnerskab for sundheds- og
sygehusinnovation’ og arbejdet på en ’National strategi for adgang til danske sundhedsdata’.
Indgået en strategisk samarbejdsaftale mellem den danske og japanske regering i marts 2014, der
skal bidrage til at styrke relationerne mellem danske og japanske virksomheder og
videninstitutioner med henblik på udvikling af nye teknologier, produkter osv. Indsatsen følger også
op på regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger.
Parterne vil fortsætte og udbygge samarbejdet med følgende initiativer:
k. Synliggøre den danske klynge for velfærdsteknologi og tiltrække globale talenter og vækstiværksættere
Parterne er enige om at styrke samspillet om at udvikle en stærk international forsknings- og
erhvervsmæssig styrkeposition inden for velfærdsteknologi ved at synliggøre Welfare Tech og tiltrække
globale talenter og vækstiværksættere. Konkret aftales at
-
Syddansk Vækstforum gennemfører et demonstrationsprojekt med en målrettet indsats for at
tiltrække og fastholde globale iværksættertalenter/vækstiværksættere til regionen inden for
velfærdsteknologi mv. Indsatsen kan fx bygge videre på erfaringerne fra Welfare Tech Invest og
Accelerace Welfare og se på mulighederne for at få mere effekt ud af den eksisterende indsats
målrettet vækstiværksættere. Syddansk Vækstforum vil invitere Erhvervs- og Vækstministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet til at afklare om statslige
aktører / initiativer kan indgå i indsatsen.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0085.png
-
parterne i fællesskab medvirker til at synliggøre den velfærdsteknologiske klynges tilbud og
kompetencer nationalt og internationalt, fx via det statslig-regionale og private samarbejder om
Health Care Denmark.
Syddansk Vækstforum understøtter Welfare Techs specialisering som en international anerkendt
klyngeorganisation til gavn for virksomheder i hele Danmark. Vækstforum Syddanmark vil arbejde
for at indgå aftaler med andre relevante vækstfora, der kan styrke den regionale arbejdsdeling og
samspillet mellem erhvervet og videnmiljøerne på tværs af regionerne.
Parterne er desuden enige om at understøtte, at viden og redskaber inden for OPI stilles til
rådighed nationalt og videreudvikles med fokus på private virksomheder via Welfare Tech.
Erhvervsstyrelsen og Region Syddanmark vil indgå i en fælles følgegruppe, som skal bistå i
videreudviklingen af initiativer.
-
-
l. Samarbejde relateret til Center for Borgernær Velfærdsteknologi
I Syddanmark har man afsat 30 mio. kr. til etablere det tværsektorielle Center for Borgernær
Velfærdsteknologi, der skal sikre, at sygehuse, kommuner og virksomheder i fællesskab bliver bedre og
hurtigere til at udvikle borgernær velfærdsteknologi. Derudover er afsat 30 mio. kr., som skal understøtte
test og afprøvning af løsninger. I tilknytning hertil vil:
-
Parterne i 2014 undersøge muligheden for at samarbejde om konkrete offentlig-private
forsøgsprojekter, hvor der udvikles nye services og ydelser, der løser udfordringerne i fremtidens
socialsektor og sundhedsvæsen og bidrager til vækst og jobskabelse i regionen.
-
Syddansk Vækstforum vil i samarbejde med relevante parter, herunder Danske Regioner,
National Sundheds-IT og Dansk Standard afklare, hvordan Center for Borgernær
Velfærdsteknologi kan anvendes i forbindelse med test og udbredelse af relevante standarder.
Syddansk Vækstforum og Socialstyrelsen vil desuden afklare, hvordan Center for Borgernær
Velfærdsteknologi kan anvendes til test og udbredelse af nye teknologier, som kan bidrage til at
løse fremtidige udfordringer inden for socialsektoren.
-
m. Partnerskaber med Japan inden for velfærds- og robotteknologi
Vækstforum og Erhvervs- og Vækstministeriet vil undersøge erhvervsperspektiverne i et styrket
samarbejde med Japan inden for velfærds- og robotteknologi. Aftalen skal styrke relationerne mellem
danske og japanske virksomheder og videninstitutioner med henblik på at udvikle nye teknologier og
produkter, jf. regeringens strategiske samarbejdsaftale med Japan fra marts 2014.
Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum har i efteråret 2014 gennemført en fælles fact-
finding mission i Japan. Det vurderes, at der er et potentiale for samarbejde inden for velfærds- og
robotteknologi med udgangspunkt i de japanske styrker inden for robotteknologi og automatisering og
de danske styrker inden for usability, brugerinvolvering og design.
Parterne er enige om at arbejde videre med en afdækning af den konkrete interesse for samarbejde
blandt virksomheder og andre aktører i henholdsvis Japan og Danmark samt på baggrund heraf
konkretisere eventuelle samarbejdsmuligheder. Målet med et eventuelt samarbejde vil være at skabe
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0086.png
erhvervsmæssig vækst og gevinst for de danske virksomheder og aktører. Som afsæt for det videre
arbejde vil parterne nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante nationale og regionale
parter. Erhvervs- og Vækstministeriet og Syddansk Vækstforum har et fælles ansvar for fremdriften i
samarbejdet på nationalt og regionalt niveau.
o
Øget anvendelse af kreative kompetencer i erhvervslivet
De kreative erhverv udgør en væsentlig del af dansk økonomi. De beskæftiger ca. 85.000 personer
(årsværk) i såvel service som produktion og omsætter for omkring 200 mia. kr. Design og kreative
kompetencer kan fx gøre flere danske produktionsvirksomheder i stand til at udnytte potentialerne i
design, fx i forhold til nye teknologier og innovative materialer. Derfor aftalte parterne i de regionale
vækstpartnerskaber 2013 at øge samarbejdet på området og parterne har i 2013 blandt andet
understøttet:
Forundersøgelse vedrørende Danmark som World Design Capital. Forundersøgelsen er afsluttet og
fastslår, at det ikke er oplagt, at Danmark afholder World Design Capital.
Kreative erhvervs adgang til Proof-of-Business sparringsforløb samt udviklingen af et
landsdækkende acceleratorprogram for virksomheder i de kreative erhverv
Etableringen af et nationalt partnerskab med Dansk Design Center, Dansk Industri, Danish Design
Association, DTU og en række virksomheder i spidsen.
Parterne vil gå i dialog om at gennemføre andre initiativer, der styrker markedsføringen af Danmark som
førende arkitektur, mode- og designnation og som øger brugen af design som redskab til udvikling af nye
produkter og serviceydelser i virksomheder:
n. Markedsføring af Danmark som arkitektur, mode- og designnation
Parterne vil fortsætte samarbejdet om markedsføringskonsortiet DANISH, som er placeret i tilknytning
til Design2Innovate. Desuden afsøges mulighederne i et styrket samspil i forhold til Index:Award.
Målet er at sikre koordinering, synergi og gennemslagskraft i markedsføringsindsatsen.
o. Partnerskab for styrket konkurrenceevne gennem brug af design
Virksomheders anvendelse af design, herunder strategisk design, kan have positive effekter for
virksomhedens innovation. Nye teknologier, nye metoder, innovative materialer samt fx Big Data giver
nye måder at anvende design på i udviklingen af nye forretningsmodeller, produkter og løsninger.
Parterne vil i 2015 samarbejde om at udbrede anvendelsen af design yderligere til det brede
erhvervsliv i hele landet. Det sker med udgangspunkt i på den ene side de syddanske styrker indenfor
design, som indgår i bl.a. Syddansk Vækstforums initiativ, Design2Innovate, og på den anden side
designpartnerskabet mellem Dansk Design Center, Dansk Industri m.fl., som er igangsat under
regeringens Markedsmodningsfond. Designpartnerskabet vil kontakte Design2Innovate med henblik
på et styrket samarbejde i regi af partnerskabet.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0087.png
o
Styrkelse af det dansk-tyske samarbejde
Den dansk-tyske grænseregion har væsentlig betydning for tilknytningen til Tyskland og mulighederne for
danske virksomheder på det tyske marked bl.a. i kraft af den gensidige sprog- og kulturforståelse i
grænselandet. Parterne har allerede taget væsentlige skridt mod at skabe en sammenhængende dansk-tysk
grænseregion:
De to hidtidige dansk-tyske programmer (INTERREG 4A Femern Bælt og INTERREG 4A Syddanmark-
Schleswig-K.E.R.N.) sammenlægges i perioden 2014-2020 til ét enkelt program.
Koordineringsgruppen for det dansk-tyske INTERREG-samarbejde med deltagelse af danske og
tyske repræsentanter fra både nationalt og regionalt niveau har udarbejdet udkast til
samarbejdsprogram for perioden 2014-2020.
Partnerskabsaftalen fra 2007 mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten, som
udmøntes i 2-årige handlingsplaner, danner rammen om det regionale grænseoverskridende
samarbejde.
Det dansk-tyske infocenter i Padborg har gennem 10 år rådgivet grænsependlere, virksomheder og
forvaltninger om det dansk-tyske arbejdsmarked. Infocentret har oparbejdet en betydelig viden,
som kommer hele den dansk-tyske grænseregion til gavn.
Parterne er enige om at understøtte og styrke det eksisterende dansk-tyske samarbejde i grænselandet via
nedenstående initiativer:
p. Bedre information til grænsegængere og virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter
Region Sønderjylland-Schleswigs infocenter har oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra
grænsegængere og virksomheder omkring Femern Bælt. Med henblik på at sikre at infocentret fortsat
kan stille sin viden til rådighed for borgere og virksomheder langs hele den dansk-tyske grænse, står
Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og SKAT til rådighed for samarbejde,
herunder samarbejde om information i forbindelse med konkrete spørgsmål fra borgere og
virksomheder samt samarbejde om arrangementer mv. målrettet grænsegængere og virksomheder
med grænseoverskridende aktiviteter.
q. Styrke samarbejdet indenfor videregående uddannelse
Der har i en årrække været et dansk-tysk samarbejde mellem universiteter og videregående
uddannelser i Syddanmark og Slesvig-Holsten. Parterne vil arbejde for at styrke dette samarbejde,
som er et væsentligt element i integration såvel som kompetenceudvikling på tværs af grænsen,
herunder se på mulige veje til at overkomme formelle barrierer for samarbejdet.
r.
Styrkede muligheder for praktikophold i Tyskland
Manglen på praktikpladser på erhvervsuddannelserne er et velkendt problem, og en af de større
udfordringer, der skal håndteres, hvis regeringens målsætning om at 30 % skal gennemføre en
erhvervsuddannelse i 2025 skal indfries. Region Syddanmark arbejder sammen med danske og tyske
samarbejdspartnere på et INTERREG projekt, der skal styrke mulighederne for praktikophold i
Tyskland, ligesom det skal styrke det generelle uddannelsessamarbejde på tværs af grænsen.
Regeringen og Vækstforum er enige om at følge arbejdet i projektet tæt. Region Syddanmark er
økonomisk partner i projektet mens Undervisningsministeriet vil indgå som økonomisk uafhængig
netværkspartner i projektet.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0088.png
s. Styrket dansk-tysk samarbejde
Regeringen igangsætter et dansk/tysk arbejde med henblik på at gøre status over det eksisterende
dansk-tyske samarbejde samt identificere eventuelle indsatser, der kan styrke vækst og
erhvervsudvikling i grænseregionen. Arbejdet tager udgangspunkt i de lokale og regionale erfaringer
samt eksisterende samarbejder, og indledes med afholdelsen af en opstartskonference primo 2015,
hvor Syddansk Vækstforum og andre relevante aktører inviteres.
o
Samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning
Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en
bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og mindst 30 Mbit/s upload. Der forventes fortsat
i de kommende år at være områder i Region Syddanmark, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den
bredbåndshastighed eller mobilforbindelse, som de ønsker til en rimelig pris. Dette kan hæmme
erhvervsudvikling og bosætning i regionen. Siden det regionale vækstpartnerskab blev indgået i 2013 har
parterne:
Drøftet hvordan man regionalt kan understøtte den regionale udvikling af bredbånd og
mobildækning, herunder udnytte de nye muligheder, som gives.
Afholdt to konferencer – en i København og en i Middelfart – i juni og august 2014 med fokus på,
hvordan kommuner og regioner kan medvirke til at fremme bredbåndsdækningen lokalt.
Drøftelserne viser, at regioner og særlig kommuner kan spille en vigtig rolle i forhold til at etablere
bredbånd og mobiltelefoni. Regioner og kommuner har en række konkrete værktøjer til rådighed,
bl.a. har kommunerne mulighed for at stille dækningskrav i forbindelse med indkøb og kan etablere
passiv infrastruktur med erhvervsfremmeformål, hvor markedet ikke af egen kraft etablere
infrastruktur.
Afholdt et møde i juni for regionen, de fynske kommuner og med deltagelse af ministeren for by,
bolig og landdistrikter med fokus på både de praktiske og de politiske muligheder for at fremme
bredbåndsudviklingen.
De regionale vækstfora kan støtte den strategiske og koordinerende indsats på tværs af kommunerne og
andre regionale aktører, samt generelt understøtte anvendelse af IKT i regionen. Det er særligt relevant i
områder, hvor markedet er tilbageholdende med at etablere en mobil- og bredbåndsdækning, der lever op
til regeringens målsætning.
Bredbåndskortlægningen har hidtil været opgjort på postnummerniveau. Det har derfor ikke været muligt
at identificere de bredbåndshastigheder, som de enkelte husstande og virksomheder har adgang til. Ultimo
2014 lanceres en mere detaljeret bredbåndskortlægning, som skal give borgere, virksomheder og offentlige
myndigheder et så præcist et billede af bredbånds- og mobildækningen som muligt på lokalt niveau.
Kortlægningen udvikles i samarbejde med KL, Danske Regioner og telebranchen. Kortlægningen vil blive
gjort tilgængelig i en ny interaktiv form, som kan styrke gennemsigtigheden for regioner, kommuner,
borgere og andre brugere. Den nye kortlægning kan udgøre et vigtigt fundament i tilrettelæggelsen af den
lokale indsats fremadrettet.
Regeringen, KL og Danske Regioner vil på baggrund af den nye detaljerede kortlægning gøre status for
udviklingen i retning af en velfungerende mobil- og bredbåndsinfrastruktur med henblik på realisering af
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0089.png
ambitionerne i strategi for digital velfærd. Parterne vil fortsætte samarbejdet og er enige om følgende
leverancer og milepæle:
t.
Regionale strategier baseret på digitalt dækningskort
Regionsrådet i Syddanmark vil gennem arbejdet med de regionale vækst- og
udviklingsplaner sætte fokus på udbredelsen af hastigheden på bredbåndsforbindelser som
et væsentligt rammevilkår for bosætnings- og erhvervsudviklingen.
Syddansk Vækstforum og regionsrådet vil gå i dialog med bl.a. kommuner, lokale aktører og
teleselskaber for at kortlægge, hvor i regionen der er lokale udfordringer, og drøfte om
disse kan adresseres ved fælles hjælp. Erhvervs- og Vækstministeriet kan understøtte
drøftelserne på baggrund af den interaktive kortlægning, der vil give et detaljeret billede af
bredbåndsdækningen på lokalt niveau. Ministeriet kan desuden bistå med vejledning om
regionale muligheder for at fremme mobil- og bredbåndsdækningen.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil på baggrund af den interaktive kortlægning gå i dialog
med vækstfora og relevante kommuner med henblik på at drøfte, hvordan regionerne og
kommunerne kan adressere de lokale udfordringer med dækningen.
u.
IKT i den regionale vækststrategi
Syddansk Vækstforum vil i forbindelse med udarbejdelsen af sin regionale vækst- og
udviklingsstrategi drøfte, hvilken betydning digitalisering og IKT-infrastruktur har for bl.a.
erhvervsudviklingen i regionen samt i overvågningen af de regionale vækstvilkår.
Regeringen har ultimo 2014 lanceret en vækstplan for IKT og digital vækst, der skal bidrage
til at styrke væksten i IKT-erhvervene og fremme erhvervslivets udnyttelse af
digitaliseringens muligheder.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0090.png
Tillæg om administrative samarbejder
Tillæg til aftale om regionalt vækstpartnerskab for 2015 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum
o
Øget fokus på effekt og læring
Evalueringen af kommunalreformen i 2012 viste, at det var svært at få et klart billede af resultaterne af de
regionale vækstforas indsats. Parterne aftalte derfor i de regionale vækstpartnerskaber 2013 et styrket
samarbejde om evaluering og effektmåling og har som led heri:
Videreudviklet og forbedret det registerbaserede system således, at der kan opgøres effekter af
regionale projekter på de deltagende virksomheders omsætning og jobskabelse ift. en kontrolgruppe af
sammenlignelige virksomheder. Systemet er etableret af de fem regioner, Bornholms
Regionskommune, Danmarks Statistik og Erhvervs- og Vækstministeriet. Systemet indeholder desuden
en monitoreringsdel, der gør det muligt at skabe et overblik over, hvem de projektdeltagende
virksomheder er, hvordan er deres branchetilknytning, beskæftigelse, omsætning, indtjening, eksport
mv. I 2014 forsøges udviklet et lignende system til effektmåling og monitorering af personrettede
projekter baseret på en systematisk indsamling af deltagernes CPR-numre.
Aftalt, at der i forbindelse med de konkrete projektansøgninger til Regionalfonden og Socialfonden
2014-2020 skal opstilles klare og logiske effektkæder med tilhørende kritiske antagelser.
Projektansøger redegør for projektets forventede effekter og forklarer, hvordan projektets aktører og
aktiviteter konkret bidrager til de opstillede effektmål. Om muligt skal effektkæderne baseres på
evidensbaseret forskning, erfaringer, evalueringer mv. Der opstilles målbare indikatorer for alle led i
effektkæden, så man kan følge, om projektet er på rette spor.
Der er hermed etableret et godt afsæt for at få øget viden om effekten af en række regionale
erhvervsfremmeindsatser. Den ny viden kan på længere sigt føre til øget effekt, hvis erfaringerne -
efterhånden som de opsamles og systematiseres - bringes med i det fremadrettede arbejde. Parterne vil
arbejde for følgende leverancer og milepæle:
a. Udbredelse af effektmålingssystemet.
Udenrigsministeriet vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og Danske Regioner med henblik på at
aftale relevante rapporterings- og dataindsamlingskrav, der kan sikre et kontinuerligt fokus på
registerbaseret måling af eksporteffekt på tværs af de offentlige eksportstøtteordninger.
b. Viden om effekt som grundlag for udvikling af regionale strategier og projekter.
De regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen er i dialog om principperne for en mulig fælles
evalueringspraksis og vil senest i foråret 2015 have aftalt en model, der bl.a. skal gøre det nemmere at
opnå læring af sammenlignelige projekter på tværs af regionerne, både til brug for den overordnede
strategiudvikling i regionerne og til vurdering af konkrete projekter. Endvidere skal
evalueringspraksissen kunne anvendes til at justere projekter undervejs samt danne grundlag for en
formidling af de opnåede resultater. Evalueringspraksissen skal også ses i sammenhæng med DVR’s
nye opgave i at benchmarke den regionale vækstindsats og understøtte læring på tværs.
Erhvervsstyrelsen vil ultimo 2014 invitere de regionale vækstfora til en drøftelse herom.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0091.png
o
Midlerne skal hurtigere ud at virke hos virksomhederne
Parterne er enige om, at der bør tilstræbes at være så kort tid som muligt fra virksomhederne ansøger om
EU-medfinansiering til godkendte projekter omsættes til handling til gavn for vækst og beskæftigelse. Både
de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen har hver for sig fokus på at sagsbehandlingen er god og
effektiv. Når virksomhederne vurderer sagsbehandlingen af deres ansøgninger, er det imidlertid den
samlede sagsbehandlingstid fra ansøgning hos vækstfora til kontrakt om medfinansiering fra
Erhvervsstyrelsen, som afgør om de oplever sagsbehandlingstiden som tilfredsstillende. Den samlede
sagsbehandlingstid kan fx trække ud, hvis en ansøgning ikke vurderes at være fyldestgørende oplyst. Derfor
er parterne enige om, at arbejde for følgende leverancer og milepæle:
c. Etablering af et fælles servicemål for administration.
Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora vil senest i sommeren 2015 udarbejde et fælles
servicemål for den samlede sagsbehandling af regional- og socialfondsansøgninger, der fastlægger den
tidsmæssige ramme for sagsbehandlingstiden fra ansøgningens modtagelse til tilsagnets udstedelse.
Erhvervsstyrelsen vil i foråret 2015 indlede et samarbejde med vækstfora herom.
o
Øget hjemtag af forskningsmidler fra EU
I forbindelse med den nye finansielle ramme for EU’s budget 2014-2020 øges de midler, som
medlemslande kan hjemtage på bl.a. forsknings- og erhvervsområdet. Det gælder særligt forsknings- og
innovationsprogrammet Horizon 2020, hvor budgettet øges med 24 pct. i forhold til det tidligere 7.
rammeprogram. Samtidig vurderes det, at konkurrencen om midlerne vil blive skærpet. Danmark får
desuden færre EU-midler fra EU’s Regionalfond og Socialfond, der skal anvendes i nationale programmer til
blandt andet innovation, forbedret konkurrenceevne i SMV’er, grøn omstilling, iværksætteri, social
inklusion og uddannelsesløft. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for at virksomheder og
forskningsinstitutioner kan hjemtage EU-midler i international konkurrence har parterne med afsæt i de
regionale vækstpartnerskaber i 2013
Indgået aftaler med andre rådgivere fra erhvervsfremme-, innovations- og forskningsområdet i maj
2013 om at etablere en fælles indgang ”EU-DK-Support”, der skal give danske forskere og
virksomheder velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning, når de ansøger EU-
programmer inden for forskning, innovation, erhvervsudvikling og iværksætteri. Partnerne i EU-DK
Support samarbejder inden for fire indsatsområder a) Nem og overskuelig adgang til rådgivning, b)
Målgrupperelevant og opsøgende informations- og rådgivningsindsats c) Formidling af cases og
succeshistorier og d) Matchmaking.
Parterne vil tilstræbe, at samarbejdet bidrager til at øge hjemtag af EU-midler i budgetperioden 2014-2020
ift. 2007-2013 således, at den danske andel af de udbudte midler vil være: 2,5 pct. for Horizon 2020, 2,2
pct. for COSME og for et Kreativt Europa hhv. Mediadelprogrammet 4, 9 pct. og Kulturdelprogrammet 8,4
pct. Udfordringen for medlemmerne af EU-DK Support er at øge antallet af ansøgere, samtidig med at sikre
en høj kvalitet af ansøgningerne til EU-programmerne. Endvidere betyder de ambitiøse målsætninger, at en
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499103_0092.png
højere andel af innovationsaktive virksomheder end hidtil skal deltage i EU-programmer. Som led i
gennemførelsen vil parterne arbejde for følgende leverancer og milepæle:
d. Opsøgning af innovative virksomheder.
På landsplan skal i der i 2015 samlet opsøges 1700 virksomheder. I forlængelse heraf vil
vækstforum understøtte, at den regionalt udpegede koordinator sikrer, at der i 2015 bliver opsøgt
330 virksomheder i Region Syddanmark.
Forudsætningen for at øge hjemtaget af EU-midler til Danmark er, at virksomheder får viden og
mulighed for at deltage i EU-programmer. Derfor sættes i 2014 og 2015 særlig fokus på den
opsøgende indsats overfor virksomheder, der bl.a. har deltaget i nationale
innovationsprogrammer.
Erhvervs-
og
Vækstministeriet
samt
Uddannelses-
og
Forskningsministeriet stiller følgende til rådighed for de regionale koordinatorer:
-
-
en webbaseret platform for videndeling
kontaktoplysninger på virksomheder, der har søgt relevante nationale puljemidler
Der er udpeget seks regionale koordinationer for den opsøgende indsats (Væksthus
Hovedstadsregionen, Syddanmarks EU-kontor, Norddanmarks EU-kontor, Væksthus Midtjylland,
Europe Direct Bornholm, ZealandDanmark EU Office). De rådgivende aktører, herunder de
regionale vækstfora, udarbejder årligt handlingsplaner for den opsøgende indsats.
o
Udviklingsprojekter inden for sundhed og velfærd.
Både staten, regionerne og kommunerne har over de seneste år investeret betydelige midler i udvikling og
test af nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet for at fremme en mere effektiv
opgaveløsning og bedre udnytte det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og velfærdsområdet.
Erfaringerne fra de iværksatte udviklingsprojekter viser, at der ofte opstår barrierer for kommercialisering
og markedssucces.
e. Fra udviklingsprojekt til kommercialisering og marked.
Parterne er enige om at udarbejde guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af
udviklingsprojekter på sundheds- og velfærdsområdet med særligt fokus på kommercialisering
og markedsadgang. Der kan bygges videre på de værktøjer, der er udviklet i regi af OPI-lab.
Erhvervsstyrelsen nedsætter i efteråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og Erhvervsstyrelsen. Som led i arbejdsgruppens arbejde
gennemføres en konsulentopgave, der finansieres af Erhvervsstyrelsen. Guidelines drøftes af
Danmarks Vækstråd, i regeringen samt i de regionale vækstfora inden sommeren 2015.
92