Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt
1495716_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. februar 2015
Endelig besvarelse af spørgsmål 2
ad KOM (2012) 0730 stillet af Folke-
tingets Europaudvalg den 8. december 2014 efter ønske fra Per Clausen
(EL).
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål:
I notat af 18. juni 2014 til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget fra kli-
ma-, energi- og bygningsministeren blev Folketinget oplyst om, at Kom-
missionens problematiserede det danske PSO-system (KEB alm. del bilag
324). Var det første gang, regeringen oplyste Folketinget om, at de nye
EU-regler for statsstøtte, som den danske regering fik mandat til at støtte
på et møde i Europaudvalget den 24. maj 2013, kunne få betydning for
lovligheden af den danske støtte til vedvarende energi, herunder hele
PSO-systemet?
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Svar:
Klima-, Energi- og Bygningsministeren orienterede første gang Folketin-
gets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg om Kommissionens problemati-
sering af det danske PSO-system i forhold til traktatens artikel 30 og 110
den 18. juni 2014. Sagen vedrører dog det danske PSO-systems forene-
lighed med traktatens artikel 30 og 110 om ikke-diskriminering indenfor
det indre marked og ikke, om det danske PSO-system er foreneligt med
statsstøttereglerne. Sagen har alene statsstøttemæssig relevans ud fra den
betragtning, at Kommissionen ikke kan godkende statsstøtteordninger,
som ifølge Kommissionens vurdering er i strid med traktatens øvrige be-
stemmelser.
Som led i moderniseringsreformen udsendte Kommissionen den 18. de-
cember 2013 et forslag til nye retningslinjer for statsstøtte på energi- og
miljøområdet. I forbindelse med dette forslag udarbejdede Erhvervs- og
Vækstministeriet et grund- og nærhedsnotat, hvoraf bl.a. fremgik de mu-
lige konsekvenser, som de nye statsstøtteregler kunne få for de danske
støtteordninger til vedvarende energi. Dette notat blev oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 7. april 2014, hvilket var første gang regerin-
gen oplyste Folketinget om, hvilken betydning de nye statsstøtteregler
kunne få for den danske støtte til vedvarende energi.