Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 140
Offentligt
ERHVERVS- VÆKST- OG EKSPORTUDVALGET
STUDIEREJSE TIL MÜNCHEN
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
7. – 9. januar 2015
München, Tyskland
Karin Gaardsted (S), formand, Kim Andersen (V), Jakob Engel-
Schmidt (V) og Hans Kristian Skibby (DF)
Signe Draabe Bruunsgaard, Annemette Ross og Liza
Christensen, Udvalgssekretariatet
3. februar 2015
1. Formål
Program for studierejsen er vedlagt. Baggrundsmateriale er omdelt på alm.
del – bilag 126.
Formålet med studierejsen var at få belyst, hvordan situationen ser ud for
danske eksportvirksomheder i sydtyskland, herunder at få afdækket
uudnyttede muligheder, og hvad der kan gøres fra politisk og anden side for
en større udnyttelse af potentialer, så Danmark kan få større andel i væksten i
det sydtyske. Udvalget skulle også se på entreprenørskab, og hvordan
samhandlen med Tyskland kan bruges til at fremme investeringer i Danmark.
Ref. 14-000934-24
2. Hovedpunkter fra studierejsen
Virksomheder og entreprenørskab i München/Bayern
München/Bayern udgør et attraktivt kommercielt marked, ikke mindst for
danske virksomheder. 11 af verdens største virksomheder er tyske, flere med
hovedsæde i München (Bl.a. Siemens og BMW, som udvalget besøgte).
Arbejdsløsheden er lav i området (ca. 4 pct.), og indkomsten, væksten og
købekraften er høj. München/Bayern har stærke kompetenceklynger inden for
bl.a. robotteknologi, biotek, medico, clenatech, vedvarende energi, og
elektromobilitet. München/Bayern har endvidere et veletableret og modent
innovations- og forskningsmiljø, som er kendetegnet ved et tæt samarbejde
med industrien.
Vigtige brancheområder er automobilindustri, maskiner og produktionsudstyr,
luft- og rumfartsteknologi, energiteknologi (vandkraft, bioenergi, geometri),
sundheds- og velfærdsteknologi, kemi, pharma, biotek samt informations- og
kommunikationsteknologi.
UnternehmerTUM GmbH, Centre for Innovation and Business Creation, er
associeret med Technische Universität i München. Centret blev oprettet i
2002 og er privat finansieret uden økonomisk tilknytning til universitet. Centret
er i gennemsnit i kontakt med 50 start-up-projekter årligt. Formålet med
1/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495343_0002.png
centret er at matche ideer, talent, kapital og marked ved at fokusere på at
udvikle de studerendes, forskernes og de professionelles egenskaber inden
for entreprenørskab, og således at de studerende får grundlag for at udvikle
realistiske forretningsplaner. UnternehmerTUM støtter højteknologiske start-
up virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi,
medicinsk teknologi og Clean Tech, og der stilles venturekapital til rådighed
gennem UnternehmerTUM Fund. UnternehmerTUM hjælper også med at
finde virksomheder til udførelse af mindre opgaver, som større virksomheder
ønsker udliciteret, og hjælper nye og små virksomheder med bl.a. rådgivning,
kontaktnet og finansieringsmuligheder.
I 2015 åbner man et nyt center for Techshop, som er åbent 7-22. Formålet er
at skabe et samlingssted for talenter spottet på Universitetet og hjælpe dem
på vej, herunder ønsker man også at tiltrække og motivere de talenter, som
ikke umiddelbart er ”iværksættertyper”, så også disses talent kan udnyttes til
at få kommerciel succes og starte egen virksomhed op. Der tilbydes et særligt
18 måneders program for de meget talentfulde, hvor de får tilknyttet
professionelle coach og mentorer og får mulighed for at kombinere deres
studieprojekter med ”live-projekter” med rigtige kunder. Udgangspunktet er
tidlige prototyper og tidlige kontakter til potentielle kunder og eksperter, så de
studerende hurtigt får kontakt med ”verden uden for”. I arbejdet med de
talentfulde studenter er det vigtigt, at lærer og mentorer har personlig praktisk
erfaring fra erhvervslivet og opstart af virksomhed.
Tysklands udfordringer
Aktuelt står Tyskland overfor disse større udfordringer:
Den demografiske udvikling hen i mod en aldrende befolkning fører til en
voksende sundhedsbranche, med stigende efterspørgelse efter kompetencer,
ydelser og varer inden for velfærdsteknologi, sundhedsinnovation,
telemedicin.
Tyskland har truffet beslutning om, at atomkraften udfases frem mod 2022 –
(Energiwende). Det betyder, at Tyskland har stor fokus på klima- og
energiområdet, herunder især omstilling til vedvarende energi, nye
energiløsninger, fjernvarme, vindenergi og bioenergi.
Industrie 4.0 – den fjerde industrielle revolution, som skal digitalisere
industrien ved IT-styret koordination af maskiner, processer,
produktionskæder/-netværk, logistik.
Infrastruktur vedr. trafik og internet. Der er stor fokus på elektromobilitet, da
den tyske regerings målsætning er at have 1 mio. elbiler på de tyske veje i
2020. Tyskland har også behov for forbedringer og udvikling i forhold til
2/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
internettet, da internetdækningen er dårlig, og offentlige myndigheder stort set
ikke er på nettet.
Danmarks eksport til og samhandel med Tyskland
Tyskland er Danmarks største handelspartner og et meget væsentligt marked
for danske virksomheder. Ca. en femtedel af både den danske import og
eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel, og Tyskland
er ubetinget Danmarks største eksportmarked (udgjorde i 2013 16,38 pct. af
den samlede danske vareeksport).
Størstedelen af den danske eksport går til Nordtyskland, der er begrænset
eksport til den østlige region og relativt begrænset eksport til de sydtyske
delstater. Sammenholdt med efterspørgslen efter danske kompetencer og
efterspørgslen og købekraften m.v. i det sydtyske er der derfor et stort
uudnyttet potentiale for dansk eksport og erobring af markedsandele i det
sydtyske. Vækst i eksporten til Tyskland kan derfor give stor effekt på den
absolutte størrelse af både eksporten og beskæftigelsen.
Potentialet for danske virksomheder, og hvordan de kan profitere af et
samarbejde med globale tyske virksomheder
De nævnte store udfordringer, som Tyskland står over for de kommende år,
giver muligheder for danske virksomheder, da Danmark på flere områder har
styrkekompetencer, der matcher den tyske efterspørgsel inden for bl.a.
robotteknologi, biotek, medico, clenatech, vedvarende energi og
elektromobilitet.
Som eksempel kan nævnes, at den tyske udfasning af atomkraften åbner
muligheder for danske virksomheder, der kan levere produkter og know-how
inden for bl.a. fjernvarme, kraftværker og vindmøller.
Med den ambitiøse plan om 1 mio. elbiler på de tyske veje i 2020 og
Tysklands kraftige investering i ny teknologi, forskning og udvikling og
uddannelse, er der tillige store muligheder for danske innovationsdrevne
informations- og kommunikationsteknologiske
virksomheder.
Danmark har stor viden og ekspertise inden for ny energi og har i forhold til
vindmøllemarkedet i øvrigt en god location, ligesom vi også har relevant viden
og ekspertise indenfor velfærds- og sundhedsområdet.
Den store købekraft i sydtyskland har endvidere medført god efterspørgsel
efter danske designprodukter, møbler og brugskunst.
Det blev påpeget, at ingeniører/teknikere bliver en meget vigtig faggruppe i
fremtiden, og at det er vigtigt at sikre sig, at man har tilstrækkelig af denne
arbejdskraft i fremtiden, og at uddannelserne er af højt niveau.
3/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Under mødet hos Siemens blev historien med Siemens Wind Power i
Danmark nævnt som et eksempel på, hvordan danske virksomheder kan
profitere af at være underleverandør til en global koncern. Henning Larsen
Architects står endvidere bag opførelsen af Siemens nye hovedsæde i
München, som bl.a. er baseret på inspiration fra arkitektfirmaets opførelse af
Viborg Rådhus.
Danske virksomheder har også vigtige forcer i samhandlen med tyske
virksomheder set i sammenligning med samarbejdspartnere og
produktionsforhold i bl.a. Kina. Danmark er et veludviklet samfund med en
stabil virksomhedspolitik, og et arbejdsmarked bestående af stabile, loyale,
veluddannede og højt kvalificerede arbejdstagere, som kan levere høj
produktivitet og kvalitet samt overholde deadlines.
Det uudnyttede potentiale i det sydtyske marked er især interessant for små
og mellemstore virksomheder. Trods kulturforskelle og den større afstand i
forhold til det mere traditionelle nordtyske marked er der stadig tale om et
nærmarked, der er væsentligt nemmere tilgængeligt for mange små og
mellemstore virksomheder end de store fjernmarkeder som bl.a. Kina og
USA.
På møder blev det nævnt, at der er et uudtømmeligt potentiale for danske
virksomheder i det sydtyske – men for at udnytte potentialet og få succes er
det afgørende, at man sætter sig godt ind i de sydtyske forhold og normer.
Kulturforskelle
Der er ikke bare forskel på kulturen mellem Danmark og Tyskland men også
på kulturen mellem nordtyskland og sydtyskland. Sydtyskland har en
høflighedskultur, der er kendetegnet ved distance, tålmodighed, respekt,
formaliteter, kølighed, præcision, hierarki, detaljeorienteret, kvalitet, kontrol og
sikkerhed, hvorimod den danske kultur oftest er mere uhøjtidelig,
demokratisk, forhandlende og knap så detaljeorienteret.
Den sydtyske kultur viser sig i bl.a. mødekultur, påklædningsnormer,
etablering af kontakt, indgåelse af forretningsaftaler, kontraktudarbejdelse,
m.v.
Skal man ind på og opnå succes på det sydtyske marked er forståelse af den
sydtyske kultur sammen med tålmodighed, kvalitet, præcision, grundighed og
gode tyskkundskaber et must.
Ved møder med danske virksomheder i sydtyskland blev følgende konkrete
forhold anbefalet, hvis man som dansk virksomheder vil ind på det sydtyske
marked med succes: vær selv tilstede, find en tysk partner, der kan styre
4/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495343_0005.png
bogholderi, jura o.lign., ansæt tyskere, der kender kulturen og kan sproget,
vær grundig, detaljeret og præcis, og forstå, at det tager tid at oparbejde tillid
og få aftaler i stand med virksomheder i det sydtyske.
Mange danske små og mellemstore virksomheder er ressourcemæssigt
pressede, og har svært ved at få fulgt op mulige nye forretningsforbindelser,
selv om interessen er der fra tysk side. Da man i den sydtyske
forretningsverden ikke får en ny chance, hvis ikke man fra start af ”leverer
varen” er det vigtigt, at virksomhederne – inden de kaster sig ud i det sydtyske
marked - har stillet sig selv det spørgsmål, om de på det givne tidspunkt er
klar med de ressourcer, som det kræver. Man skal også være opmærksom
på, at de store tyske virksomheder normalt ikke indgår aftaler med nystartede
virksomheder (typisk under 4 år gamle).
Danmark i München
Innovation Centre Denmark har været i München siden 2008 og er oprettet i
et samarbejde mellem Eksportrådet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Centret er placeret i München på grund af områdets
stærke forsknings- og udviklingsmiljøer, klynger, netværk, finansieringsaktører
m.v. Centret har samme location som det danske konsulat i München og har
til fælles opgave at sikre danske virksomheder og forskningsinstitutioner
adgang til udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og markeder – både
tidligt i forløbet, og når danske virksomheder har et færdigt produkt. Fokus er
rettet mod den lokale efterspørgsel.
Et vigtigt indsatsområde er at få relevante interesserede danske virksomheder
på besøgsrejser til det sydtyske for at introducere dem til det sydtyske marked
og den sydtyske forretningskultur, og etablere møder med danske
virksomheder, der allerede er etableret i sydtyskland, og møder med
potentielle sydtyske kunder.
Invest in Denmark er en del af Innovationscentret og har fokus på at tiltrække
investeringer fra de tysktalende lande til Danmark. Invest in Denmark bidrager
med information og analyse, som er relevant for kunder, der overvejer
etablering af virksomhed i Danmark, og yder også praktisk bistand.
3. Opfølgning på studierejsen
Udvalget vil løbende følge udviklingen i samhandlen med og eksporten til
sydtyskland, bl.a. ved udvalgets løbende møder med handels- og
udviklingsministeren. Efter studierejsens gennemførelse har udvalget holdt
møde med ministeren den 27. januar 2015.
5/5