PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 17. februar 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Status

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2015, og proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslings-

rapport 2015

Rådskonklusioner

KOM(2014)902, KOM(2014)903, KOM(2014)904, KOM(2014)906

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Opfølgning på G20-møde den 8.-10. februar 2015

- Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013

- Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Retningslinjer for EU's 2016-budget

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Første rapport fra højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet i samarbejde med

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2015 - 707

Doknr.

203570

Dato

03-02-2014

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en

europæisk fond for strategiske investeringer

KOM(2014) 903, KOM(2015)10

Resumé

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 17. februar 2015 at orientere om de igangvæ-

rende tekniske forhandlinger om forslaget til forordning om en ny europæisk strategisk

investeringsfond (EFSI). ECOFIN ventes på den baggrund at drøfte Kommissionens

forslag.

Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises desuden til samle-

notat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober 2014, d. 9.

december 2014 og d. 27. januar 2015.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde d. 13. januar 2015 et forslag om oprettelsen af en ny euro-

pæisk strategisk investeringsfond (European Fund for Strategic Investments – EFSI).

Forslaget er en central del af den investeringsplan, som Kommissionen præsenterede

d. 26. november 2014.

EFSI skal ifølge forslaget fremme investeringerne i EU og virksomheders adgang til

finansiering. EFSI skal målrettes projekter, som kan levere stor merværdi i form af

jobskabelse og vækst i EU. Rådet og Europa-Parlamentet sigter på at nå til enighed

om EFSI i juni i år, så EFSI kan få effekt i midten af i år.

Forslaget indebærer, at EFSI etableres som en del af EIB.

Sigtet med EFSI er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB.

EU-garantien til EIB skal dække EIB’s eventuelle tab på finansierings- og investe-

ringsaktiviteter som led i EFSI. Det skal gøre det muligt at tiltrække private investorer,

så det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro kan nås. Forslaget vedrører bl.a.

ledelse af EFSI (”governance”) og EU-budgetgarantien på de 16 mia. euro til EIB.

Specifikke bestemmelser vedr. EFSI, herunder vedr. EU-garantiens dækning. foreslås

udmøntet i en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB.

Der oprettes en bestyrelse i EFSI (”Steering Board”), som skal fastlægge retningslinjer

for EFSI, bl.a. fondens risikoprofil og de nærmere kriterier for, hvilke projekter EFSI

skal støtte. Det foreslås, at direkte bidragsydere tildeles en plads i bestyrelsen, og at

deres stemmeandele afhænger af deres bidrag til EFSI. Kommissionen foreslår desu-

den, at den får en plads i bestyrelsen som repræsentant for de fælles EU-institutioner.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området.

Komitéen udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien for

projekter, som opfylder kriterierne for finansiering via EFSI. Der skal desuden udpeges

en direktør, som vil varetage den daglige ledelse af EFSI.

Ifølge Kommissionens forslag skal der også oprettes et investeringsrådgivningsorgan

(European Investment Advisory Hub – EIAH) i regi af EIB. EIAH skal kunne yde gene-

rel rådgivning vedr. identifikation, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter.

EIAH foreslås ikke at skulle træffe konkrete beslutninger om finansiering via EFSI.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen, EIB og medlemslandene skal

etablere, opdatere og offentliggøre lister over investeringsprojekter af europæisk be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tydning (project pipelines). Projekt pipelinen vil ikke skulle foregribe de projekter, som

udvælges af investeringskomitéen under EFSI til at modtage finansiering.

EU-landene deltager i EFSI via det fælles EU-bidrag. Derudover kan medlemslandene

yde direkte bidrag til EFSI i form af kapitalindskud eller garantier. Andre tredjeparter

end medlemslandene, fx private investorer og nationale vækstfonde, kan også bidrage

til EFSI. Derudover kan tredjeparter stille finansiering til rådighed via såkaldte investe-

ringsplatforme. Disse kan fx oprettes på nationalt niveau og fremme investeringer på

fx energiområdet. Landene og andre tredjeparter kan også deltage med finansiering i

specifikke investeringsprojekter. Kommissionens forslag lægger op til, at afkast fra

projekter skal fordeles efter risiko, så de investorer – offentlige såvel som private – der

påtager sig størst risiko også kan forvente et større afkast.

Kommissionen lægger op til, at EU-garantien til EIB på de 16 mia. euro understøttes

af en hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB

kan betales i tilfælde af, at EU-garantien til EIB aktiveres. Garantifonden skal opbyg-

ges gradvist og nå sit målniveau, dvs. de 8 mia. euro, i 2020. Forslaget lægger op til,

at Kommissionen – via en delegeret retsakt – årligt kan op- eller nedjustere garanti-

fondens målniveau på de 8 mia. euro med 10 pct. af garantifondens målniveau.

De 8 mia. euro foreslås finansieret via midler fra EU-budgetprogrammerne Horizon

2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro) (CEF) samt EU-

budgettets margin (2 mia. euro). Det betyder ifølge forslaget, at bevillingerne til bud-

getprogrammerne reduceres og overflyttes til EFSI, samt at der skal findes råderum

under EU’s udgiftslofter for 2 mia. euro i perioden 2015-2020.

Midler i CEF’en reduceres med ca. 10 pct. med EFSI-forslaget. Imidlertid reduceres

de midler til transportprojekter, som bl.a. Danmark kan søge, med 18 pct. Dette er en

højere andel sammenlignet med sektorerne energi og informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT). Samhørighedsmidlerne under CEF transport friholdes ifølge for-

slaget fra en reduktion.

ECOFIN d. 27. januar og det kommende ECOFIN d. 17. februar 2015

EFSI-forslaget skal nu udmøntes og forhandles. Et arbejde på teknisk niveau om EF-

SI-forslaget er indledt. På ECOFIN d. 27. januar 2015 præsenterede Kommissionen

sit forslag og der var en første politisk drøftelse.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN den 27. januar og de foreløbige tekniske drøf-

telser ventes centrale temaer bl.a. at være ledelsen (governance) af EFSI, herunder

konstruktionen af EFSI’s bestyrelse og investeringskomité, fx ift. hvilke stemmeregler

der skal gælde, og om medlemslande skal kunne opnå adgang til EFSI’s bestyrelse

ved at yde et direkte bidrag, jf. ovenfor. Medlemslandene lægger generelt også stor

vægt på, at EFSI skal finansiere projekter alene udvalgt på baggrund af deres kvalite-

ter og potentiale for at opnå de overordnede mål med EFSI. Spørgsmål i forhandlin-

gerne vedrører desuden bestemmelserne vedr. EU-garantien til EIB, herunder vedr.

risiko og afkast på garantien. Spørgsmål vedrører desuden garantifonden, herunder

hvordan der skal træffes beslutninger om ændringer i fondens målniveau, dvs. det

niveau der skal være af midler i garantifonden.

Desuden drøftes det, hvorvidt EFSI skal være en permanent konstruktion, hvilket

Kommissionen foreslår, eller en midlertidig konstruktion for perioden 2015-17, som

nogle lande ønsker. Spørgsmål i forhandlingerne er desuden anvendelsen af EU’s

budget til finansiering af EFSI, herunder i hvilket omfang EFSI skal finansieres via EU-

budgetprogrammerne Horizon 2020 og Connecting Europa-faciliteten samt EU-

budgettets margin, og hvordan finansieringen skal fordeles, eller om andre alternativer

skal benyttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet ventes på ECOFIN d. 17. februar 2015 at orientere om de pågående

forhandlinger om EFSI, og der ventes en ny drøftelse af de centrale temaer. Der sig-

tes efter, at EFSI kan være operationel medio 2015.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til etablering af EFSI er fremsat med hjemmel artikel 172, 173,

175 stk. 3 og artikel 182, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF). Forslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet, jf. den

almindelige EU beslutningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne

i EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd, men kan bedre nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt den af Kommissionen foreslåede investeringsplan. Der er end-

nu ikke nærmere kendskab til Parlamentets holdning til Kommissionens forslag til

etablering af EFSI.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, som indebærer an-

vendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Ift. den foreslåede samlede EU-garantiforpligtigelse via EU-budgettet på 16 mia.

euro svarer det til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 2,4 mia. kr. Derud-

over bemærkes, at eventuelle initiativer som kræver hel eller delvis national finansie-

ring vil have statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens foreslåede investeringsplan, herunder etableringen af EFSI, vil kunne

have statsfinansielle konsekvenser. Potentielle statsfinansielle konsekvenser vil gene-

relt afhænge af investeringsplanens udmøntning, herunder finansieringen af EFSI og

af de investeringsprojekter og udfaldet heraf, som iværksættes under EFSI.

Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten kan føre

til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastrukturprojekter, som typisk modta-

ger støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist, hvorvidt dette kan modsvares

af nye investeringsprojekter afledt af EFSI. Det bemærkes, at Danmark fsva. 2007 –

2013 budgettet opnåede en relativ høj andel af midlerne for transportinfrastrukturs-

projekter, TEN-T-budgettet.

Danske muligheder for hjemtag af midler fra CEF kan yderligere forringes, hvis mulig-

heden for at afsætte yderligere midler til finansielle instrumenter under CEF fasthol-

des, som det fremgår af den nuværende CEF forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark

vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er

ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil for

Danmark imidlertid også afhænge af finansieringen af investeringer, herunder en

eventuel omprioritering af allerede allokerede EU-midler og virkningerne heraf.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober og d. 9. december 2014. Sagen

om Kommissionens EFSI-forslag blev forelagt forud for ECOFIN d. 27. januar 2015.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan, herunder

etableringen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), om at fremme

investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU. Regeringen støtter, at

der arbejdes videre på baggrund af Kommissionens forslag. EFSI vil kunne være et

bidrag til arbejdet i EU med strukturelle reformer og vækstvenlig konsolidering.

Det er vigtigt, at EFSI’s strukturer og kriterier for udvælgelse af projekter understøtter

det overordnede sigte med EFSI. Fra dansk side er man åben for at drøfte governan-

ce-mekanismer vedr. EFSI, hvor der findes en passende balance i disse mekanismer.

Der lægges vægt på at sikre, at enkelte bidragsydere via deres bidrag ikke har mulig-

hed for at opnå en uforholdsmæssig stor indflydelse i EFSI.

Regeringen lægger vægt på, at projekter der potentielt skal finansieres af EFSI, bliver

vurderet og udvalgt på baggrund af objektive og anerkendte økonomiske kriterier,

herunder projekternes rentabilitet, og ikke geografiske hensyn. Vurderingen og ud-

vælgelsen af projekter bør således bl.a. forholde sig til projekternes risiko og afkast,

om projekterne er økonomisk holdbare samt har et stort potentiale for at skabe sam-

fundsmæssig og europæisk merværdi.

Regeringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

EFSI sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen af et muligt afkast ved en inve-

stering også følger størrelsen af den risiko, som investorer påtager sig. Ellers kan det

føre til forkerte incitamenter og en usund risikoadfærd hos private investorer og igang-

sættelse af for risikable projekter.

Fsva. anvendelse af EU-budgettet til garantistillelse finder regeringen det helt centralt,

at der gælder de samme principper for sunde offentlige finanser for EU's budget, som

der gælder for Danmarks eget nationale budget. Der lægges vægt på, at EU-

budgettets udgiftslofter respekteres og at finansieringen af fonden sker via ompriorite-

ringer på EU-budgettet. Det er vigtigt, at omprioriteringerne sker på en hensigtsmæs-

sig måde, så vækstskabende programmer så vidt muligt friholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at den foreslåede finansiering af EFSI, herunder via Connecting

Europe-faciliteten og Horizon 2020 kan have en række uhensigtsmæssige konse-

kvenser, som bør drøftes i de videre forhandlinger. Erfaringer viser, at programmerne

er forbundet med stor EU-merværdi. Regeringen lægger vægt på, at de projekter som

finansieres af EFSI, også er projekter med de formål, som oprindeligt var tiltænkt mid-

lerne. Regeringen er åben over for alternativ finansieringsanvisning af EFSI inden for

det eksisterende EU-budget.

Regeringen støtter, at EFSI løbende evalueres, herunder dens merværdiskabelse og

om der fortsat eksisterer en markedsfejl, som EFSI kan bidrage til at adressere. Da

det forventes, at der parallelt med EFSI vil blive arbejdet på at korrigere markedsfejl,

må det lægges til grund, at EFSI i udgangspunkt skal være en midlertidig konstruktion.

Det vil være hensigtsmæssigt udførligt at evaluere EFSI efter 2017, når den første

periode hvori investeringer skal mobiliseres er afsluttet.

Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til. Det bør derfor afklares, hvorvidt

garantien (5 mia. euro) fra EIB kan indebære en risiko for EIB’s høje kreditvurdering,

samt hvordan EIB vil finansiere de øgede udlån. Regeringen lægger vægt på, at EIB

kan bevare sin høje kreditvurdering og at EIB kan stille garantier for EFSI inden for

sine nuværende ressourcer, herunder kapitalgrundlag.

Regeringen konstaterer, at Kommissionen generelt vil se favorabelt på EFSI-

kapitalindskud, når Kommissionen vurderer landenes offentlige saldo i forhold til Stabi-

litets- og Vækstpagten. Regeringen vil arbejde for, at en eventuelt særlig behandling

af EFSI-kapitalindskud bliver begrænset til netop sådanne indskud og ikke dækker

andre udgifter og bliver afgrænset i overensstemmelse med reglerne.

Andre landes holdning

Medlemslandene kan bredt støtte et fokus på at genoprette investeringsniveauet i EU.

Landene bakker generelt op om Kommissionens EFSI-forslag og investeringsplanen.

Landene vurderes i en vis udstrækning at have forskellige prioriteter ift., hvilke tiltag

som ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til hvordan de i givet fald

skal finansieres. Centrale emner i de videre forhandlinger ventes at være ledelsen

(governance) af EFSI, kriterierne for hvilke projekter EFSI skal finansiere, finansierin-

gen af EFSI, herunder anvendelsen af EU-budgettet, samt varigheden af EFSI, jf.

ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015, og proce-

duren for makroøkonomiske ubalancer, varslingsrapport 2015

KOM (2014) 902, 903, 904, 906

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 19.-20. marts 2015 vedtage konklusio-

ner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s rådskonklusioner ventes vedtaget på rådsmødet den

17. februar 2015.

På det kommende ECOFIN ventes ligeledes en drøftelse af Kommissionens varslings-

rapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og vedtagelse af rådskon-

klusioner mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående analyser af udvalgte

lande med potentielle ubalancer.

Baggrund

Det europæiske semester 2015 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 28. november 2014. Kommis-

sionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske ud-

fordringer og prioriteter for EU. Vækstundersøgelsen for 2015 består af en overordnet

rapport og en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Dertil kommer

Kommissionens varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2015 også frem-

lagt d. 28. november 2014, der lægger op til dybdegående analyser af i alt 16 lande.

Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse.

Kommissionens forslag til investeringsplan, der blev offentliggjort den 26. november,

skal også ses i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgel-

sen udgør sammen med investeringsplanen således den ”job-, vækst- og investe-

ringspakke”, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions politiske ret-

ningslinjer.

Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapporten blev præsenteret på ECO-

FIN den 9. december 2014.

Indhold

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2015 mv.

På baggrund af anbefalingerne i vækstundersøgelsen for 2015, vil ECOFIN på mødet

den 17. februar vedtage rådskonklusioner, der sætter fokus på de vigtigste økono-

misk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet

at lægge vægt på følgende:

Det europæiske semester 2015:



At Kommissionens analyse af den økonomiske situation og de politiske udfordrin-

ger i EU overordnet set er retvisende, og at struktur-, finans- og pengepolitikken

bør kombineres på integreret og vækstfremmende vis med henblik på at håndtere

problemerne med vedvarende lav vækst, høj gæld, lav inflation og høj arbejdsløs-

hed.

At der er behov for at fremme investeringer og forbedre det overordnede er-

hvervsklima samt for at styrke medlemslandenes indsats fsva. implementering af

strukturelle reformer og sikring af vækstvenlig finanspolitisk konsolidering. Indsat-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen på EU-niveau og på nationalt niveau bør i 2015 koncentreres om følgende

prioritetsområder: fremme af investeringer, en fornyet forpligtelse til gennemførel-

se af strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed.



At en strømlining og styrkelse af det Europæiske Semester med henblik på at

skabe øget politisk ejerskab, forudsigelighed og styrket troværdighed, forbedre

muligheden for sammenligning på tværs af landene og sikre en mere effektiv im-

plementering af de landespecifikke anbefalinger, er velkommen. Kommissionens

plan om offentliggørelse af en samlet økonomisk vurdering for hvert medlemsland

i marts bør tillade øget gennemsigtighed og tid til at drøfte Kommissionens analy-

ser, hvilket bør øge ejerskab og styrke den multilaterale overvågningsproces. Den

løbende

overvågning af landenes resultater og gennemførelse af politikker, her-

under landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger, kan med fordel

styrkes yderligere.

At diskussionen om semesteret også er vigtig i lyset af Kommissionens midtvejs-

evaluering af Europa 2020-strategien.



Finanspolitiske og makroøkonomiske retningslinjer:



At der er behov for at øge produktive investeringer med henblik på at styrke EU’s

økonomiske genopretning og vækstpotentiale.

At den af Kommissionen fremlagte investeringsplan, der har til hensigt at styrke og

komplementere eksisterende indsatser gennem mobilisering af investeringer på

mindst 315 mia. euro frem til 2017, er et skridt i den rigtige retning.

At der støttes op om investeringsplanens tre politiske målsætninger om, i) at ten-

densen til faldende investeringer vendes mhp. at give et ekstra løft til jobskabelse

og genopretning af økonomien, ii) at der tages afgørende skridt i retning af at op-

fylde de langsigtede behov i økonomien ved at øge konkurrenceevnen på strate-

giske områder og iii) at den europæiske dimension i humankapital og infrastruktur

styrkes med særlig fokus på sammenhænge, der er afgørende for det indre mar-

ked. Ydermere skal planen understøtte overgangen til en lavemissionsøkonomi.

At det er særligt vigtigt, at initiativerne, der tages i forlængelse af investeringspla-

nen, imødekommer behovene i realøkonomien og komplementeres af foranstalt-

ninger, der styrker erhvervsklimaet og gør investeringer mere attraktive.

At det er afgørende for væksten, at den europæiske økonomi gøres mere konkur-

rencedygtig, og at de lovgivningsmæssige rammer for langsigtede investeringer

sikres. Strukturreformer af produkt-, service- og arbejdsmarkederne vil øge pro-

duktiviteten og vil gennem øget konkurrenceevne og forbedret erhvervsklima

fremme investeringer og øge vækstpotentialet og jobskabelsen. Desuden vil så-

danne reformer bidrage til forebyggelsen af skadelige makroøkonomiske ubalan-

cer.

At det indre marked fortsat er den mest kraftfulde motor for vækst på EU-plan, og

at gennemførelsen af det indre marked for både varer og tjenesteydelser bør prio-

riteres højt. Dette kræver fokus på yderligere integration af markederne for tjene-

steydelser og varer, hvor der eksisterer et betydeligt potentiale for jobskabelse,

vækst og innovation. Herudover ses der frem til Kommissionens initiativer vedr.

etableringen af kapitalmarkedsunionen.

At det indre marked for digitale produkter er afgørende for jobskabelse, vækst og

innovation, da informations- og kommunikationsteknologi er grundlaget for en mo-

derne innovativ økonomi.

At det er nødvendigt med yderligere strukturreformer på energimarkederne med

en fremsynet klimapolitik, der er i tråd med Europa 2020-målene og 2030-rammen

for klima og energi, herunder reformer, der kan øge energiforsyningssikkerheden

og fuldende det fælles marked for energi.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At medlemslandene allerede gør en indsats for at implementere strukturreformer,

og at reformerne er nødvendige for at understøtte de sociale modeller i Europa.

At der er behov for yderligere reformer i alle medlemslande, og at disse skal foku-

sere på arbejdsmarkedsfleksibilitet, pensionsreformer, øget konkurrence på pro-

dukt- og servicemarkeder, bedre rammebetingelser, bedre kvalitet af investeringer

i forskning og effektivisering i den offentlige sektor. Nogle af reformområderne er

vigtige for alle medlemslande, men udfordringerne og de konkrete relevante tiltag

varierer fra land til land.

At der er gjort betydelige fremskridt med den finanspolitiske konsolidering, men at

de offentlige gældsniveauer i de fleste medlemslande forsat er høje, og at der

stadig er behov for en holdbar udvikling i underskud og gæld. Derfor er det afgø-

rende, at alle medlemslande holder kursen med den aftalte vækstfremmende og

differentierede finanspolitisk konsolideringsstrategi for at sikre holdbarheden af de

offentlige finanser. Medlemslandene bør derfor fortsætte med at gennemføre fi-

nanspolitik i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

At Kommissionen med sin nylige meddelelse om fleksibiliteten i de eksisterende

regler i stabilitets- og vækstpagten gør en indsats for at skabe større klarhed om,

hvordan man sikrer, at den fælles finanspolitiske ramme understøtter EU’s be-

skæftigelses- og vækstdagsorden mht. investering og strukturreformer, mens der

tages højde for konjunkturer i de enkelte medlemslande. Det er vigtigt at oprethol-

de troværdighed og effektivitet i implementering af stabilitets- og vækstpagten.

At der bør være øget opmærksomhed på kvaliteten af den finanspolitiske tilpas-

ning, og hvorledes denne kan påvirke vækst, bl.a. ved at sikre en mere effektiv

prioritering af de offentlige udgifter, prioritere produktive offentlige investeringer

samt sikre mere vækstvenlige og effektive skattesystemer og håndtere skattesvig

og -unddragelse.



Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2015

ECOFIN ventes ligeledes på mødet den 17. februar 2014 at have en drøftelse af vars-

lingsrapporten og at vedtage rådskonklusioner mhp. input til Kommissionens kom-

mende dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke, at Rådet:



Noterer sig, at der er fremskridt i mange EU-lande mod korrektion af ubalancer,

herunder hvad angår betalingsbalanceunderskud, svag konkurrenceevne og øvri-

ge ubalancer. Noterer sig, at der fortsat er udfordringer, og at der er behov for

yderligere fremskridt for at korrigere ubalancer, herunder ubalancer i form af høje

private og offentlige gældsniveauer samt høj udlandsgæld.

Noterer sig, at Kommissionens varslingsrapport identificerer 16 medlemslander,

hvor der er behov for dybdegående analyser. Ligeledes er der behov for yderlige-

re analyse af den seneste udvikling i de medlemsstater, hvor der blev identificeret

ubalancer sidste år.

Understreger behovet for, at lande med låneprogrammer som led i deres tilpas-

ningsprogram fortsætter fremskridt med gennemførelsen af reformer mhp. at kor-

rigere ubalancer. Tislutter sig forberedelserne af en dybdegående analyse vedr.

Portugals fuldførelse af det økonomiske tilpasningsprogram og efterfølgende ind-

lemmelse i overvågningsprogrammet under makroubalanceproceduren. Vurderer,

at den samme procedure bør følges for andre lande, der fuldfører deres økonomi-

ske tilpasningsprogrammer. Ydermere støttes Kommissionens initiativ til udform-

ning af en dybdegående analyse af Rumænien givet forsinkelser i gennemførel-

sen af Rumæniens tilpasningsprogram.

Bakker op om Kommissionens intention om at udgive de dybdegående analyser

sammen med kommissionens analyser af landenes reformplaner m.v. i en samlet

økonomisk vurdering for hvert medlemsland i marts. Dette vil muliggøre identifika-

tion af makroubalance-elementer i de landespecifikke henstillinger.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Understreger behovet for at adressere de væsentligste udfordringer, hvor der klart

skelnes mellem lande med forskellige udfordringer og skelnes ift. den hastighed,

hvormed ubalancerne bør adresseres.

Understreger, at de dybdegående analyser skal indeholde en grundig undersø-

gelse af ubalancernes underliggende årsager i de udpegede lande, hvor der tages

højde for landespecifikke forhold, ny tilgængelig information mv.

Finder, at de nuværende makroøkonomiske varslingsindikatorer dækker de mest

relevante dimensioner af makroubalancer og udviklingen i konkurrenceevnen,

men at der stadig er behov for at videreudvikle disse indikatorer.

Er enige om, at MIP har bidraget til at identificere ubalancer og til en fælles forstå-

else af specifikke og fælles politiske udfordringer og tilhørende modsvar.

Noterer sig, at Kommissionen agter at overveje den rolle, de sociale indikatorer

har i varslingsrapporten og de dybdegående analyser.

Understreger, at brugen af sociale indikatorer skal forblive vejledende og benyttes

med henblik på at skabe en bredere forståelse for sociale udviklinger ifm. håndte-

ring af ubalancer. Karakteren af proceduren skal bevares og sikre gennemsigtig-

hed og konsistens indikatorerne imellem. Derfor er der behov for yderligere dis-

kussioner med medlemslandene vedr. benyttelsen af sociale indikatorer.

Opfordrer medlemslandene til konkret at adressere udfordringerne identificeret i

MIP i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- og konver-

gensprogrammer.



Videre proces

Begge sager forberedes på teknisk niveau i EPC den 28.-29. januar og i EFC den 5.-

6. februar 2015. De to udkast til rådskonklusioner til ECOFIN vil således muligvis in-

debære ændringer ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2015 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne fra

topmødet den 19.-20. marts. På baggrund af disse udarbejder medlemslandene deres

stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i april.

Kommissionen vil i år som noget nyt for hvert EU-land offentligøre én samlet økono-

misk analyse og vurdering af hvert EU-land primo marts. Kommissionens udkast til

landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj med henblik på behandling og enighed

i ECOFIN i juni. DER forventes herefter at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke

anbefalinger, hvorefter ECOFIN formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.

De økonomiske analyser i marts vil omfatte dels Kommissionens vurdering af lande-

nes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående ana-

lyser for de 16 lande, der blev udpeget i den seneste varslingsrapport, drøftet på

ECOFIN d. 9. december. Kommissionen og ECOFIN skal på baggrund af de dybde-

gående analyser i foråret tage stilling til den videre håndtering af lande med ubalan-

cer. ECOFIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke an-

befalinger eller egentlige henstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag

fra Kommissionen alt efter ubalancernes karakter. Ingen lande har aktuelt sådanne

henstillinger.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser som følge af den europæiske fond for strategiske inve-

steringer (EFSI) kommenteres i et særskilt dagsordenspunkt

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte makro-

økonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslande-

ne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af den europæiske fond for strategi-

ske investeringer (EFSI) kommenteres i et særskilt dagsordenspunkt

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersø-

gelse 2015 og varslingsrapport 2015 forud for ECOFIN den 9. december 2014.

Vækstundersøgelsen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Fol-

ketingets Finansudvalg i forbindelse med nationalt semester samråd d. 5. december

2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret tilgang til den

økonomiske politik i EU, baseret på de tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i

vækstundersøgelsen for 2015, dvs. fremme af investeringer, en fornyet forpligtelse til

gennemførelse af strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed. Regeringens politik

og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter.

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,

hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på

tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at denne

konsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at gen-

etablere tilliden til de europæiske økonomier, at sikre holdbarheden af de offentlige

finanser og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden

for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for at

styrke væksten, herunder gennem det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter også et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bi-

drage til et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene. Regeringen

støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan, herunder etablerin-

gen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), om at fremme investe-

ringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU. Regeringen støtter, at der

arbejdes videre på baggrund af Kommissionens forslag, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Regeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv overvågning af

implementeringen af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Det er generelt vigtigt, at overvågningen og eventuelt nye initiativer forankres i de

allerede eksisterende rammer og processer for koordinering af medlemslandenes

økonomiske politik, herunder særligt i det europæiske semester.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-

ceproceduren som led i det europæiske semester for 2015.

Andre landes holdning

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt medlemslandene.