I forbindelse med at jeg har fået tilsagn om at få mulighed at deltage som tilhører ved den
lukkede høring om stormflod den 21. januar kl. 13.00 - 15.00 i Pro-D, Proviantpassagen 1
vil jeg benytte lejligheden at indkomme med nogle synspunkter i det jeg ikke kommer få
mulighed til at fremføre disse ved høringen.
1) En vigtig faktor i forbindelse med forekomst/opståen av PTSD er "usikkerhed". Den usikkerhed, og manglende viden, der i høj
grad har præget situationen efter "Bodil" har formentlig i meget høj grad medvirket til at mange har, eller kommer at udvikle, PTSD
eller PTSD-lignende symptomer. Det er derfor afgørende at man er meget observant på dette fænomen og tilbyder en effektiv og
virksom forebyggelse. En ganske uventet stormflod der rammer ens bolig er nok mere påvirkende end de alvorlige livskriser der
kan være nog så alvorlige, herunder dødsfald, skilsmisse og lignende. Dette for at det ikke kun var uventet, men også medfører
en fortsat usikker hed hos de fleste. Selvfølgelig i mindre eller større grad, men skaden findes der et eller andet sted og kan – som
er typisk for PTSD – komme op til overfladen igen ved et senere tidspunkt – selv om man virker upåvirket på nuværende
tidspunkt.
Det er tilsyneladende noget der manifesteres i f eks den spændte stemning der har blevet udbredt i forbindelse med årets storme.
Selv om det ikke var forudsagt, og heller ikke blev til, noget det end lignede Bodil i styrke eller skadegørelse var det mange
følelser på spil der viste at angsten ligger lige under overfladen. Endvidere er den, nogen gang, forcerede diskussion om
stormflodsforebyggelse hvor man synes være sig selv nærmest og tilsyneladende glemmer dem der har sit tilhold nærmere
fjordens munding nok ikke et udslet af rendyrket egoisme, men snarere et PTSDlignende syndrom. Det er en tilstand hvor fakta og
fornuft kommer at flyttes ind i baggrunden beroende på angst, fantasier og opkomne myter. Det er en ikke unaturlig måde at
reagere på, men ikke så hensigtsmæssig. At der er personer og interessenter der talar op forholdene, uanset om det er af
uvidenhed eller mere i egen interesse, gør det ikke nemmer for de skaderamte og præsumtivt skadetruede.
Som konkrete eksempel på dette fra ”sociale media” kan nævnes at myten allerede eksisterer om at ”Egon” skulle været [stort set]
i niveau med ”Bodli” – selv om fakta og fornuft naturligvis indikerer på at stormflodsvandstanden var omtrent 50 % (!) højere ved
”Bodil” end ved ”Egon”…
Det cirkulerer endog påstande at Egon skulle betyde at vi skal regne med en årlig, skadegørende, stormflod. Det faktum at Egon
slet ikke var nogen stormflod, efter lovens saglige definition, er noget man – formentlig ubevidst – ”glemmer”.
Bodil er angivelig, stadig, klassificeret som en 1000års hændelse så det er i hvert fald ikke noget der vender tilbage så tit.
Selv om det er en særlig punkt nedenunder skal også her nævnes at den unødvendige registrering i BBR-register også er noget
der i høj grad bidrager til at nedsætte de skadelidtes psykiske velmåen.
2) Initialt så må jeg ellers i øvrigt konstatere at den, ganske uventede, stormflod i december 2013 har ramt såvel mig som
mange, mange andre, hårdt både økonomisk som psykisk.
Til den anden siden må man jo glædes over at en stormflod af den dignitet som "Bodil" i egenskab af en 1000 års
hændelse kun kommer at opleves højst en gang i enhvers levetid. Jeg har derfor stor sympati og medfølelse med de
stakle skadelidte der i det timelige og hverdagslige bliver udsat for en bygningstaksator der skal regulere
udtrykke sin
uforbeholdsamme fortvivlelse over at han så nu skal hjem og læse 66 sider.... (sic.!) Disse oplysninger mente taksator desuden
endvidere var hemmelige og ikke under nogen omstændigheder tilgængelige for skadelidte! Han nægtede at lade os tage del af
dem, men jeg fandt dem så selv på nettet under taksatorportalen.
Af ovenstående stykke fremgår vel tydelig nok at taksator ikke havde fornødent kendskab til stormflodstaksering og de basale
regler heri – han havde end ikke læst regelsættet. Med udsagnet at han ville blive fyret hvis han begik en fejl, så begik han den
flagrante fejl at ikke bedømme skaden efter genstandens stand, men udelukkende forholde sig til sine ”tabeller”. Dette om disse
Allerede på det tidspunkt ganske klart foreskrev at man skal tage hensyn f eks vægge og gulvs reelle og faktiske stand ved
takseringen.. Taksator kunne heller ikke skelne mellem taksators og sagsbehandlers rolle hvilket også besværliggjorde
kommunikationen. Initialt, og en rum stykke tid fremover, mente han at der ikke fandtes nogen særlig sagsbehandler, som loven
ellers foreskriver, men at han også var Sagsbehandleren.
B) At hverken taksator eller sagsbehandler i selskabet kendte selskabets egne forsikringsvilkår har heller ikke gjort
erstatningssagen mere fremkommelig, men har medført brug af tid og energi på at få vedkommende at forstå hvad forsikringen
omfatter. Begge påstod hårdnakket at nogle dele ikke var omfattet af forsikringen, og derfor ikke kunne erstattes ved
stormflodserstatning. Selv om erstatningen ved stormflod har nogle specifikke regler så er det jo basalt at fagfolk også forstår
indholdet i den forsikring de tilbyder og administrer. For god ordens skyld skal parentetisk nævnes at de begge, om end modvilligt,
har accepteret at de aktuelle dele også er omfattet af vores aktuelle forsikring, men det varede altså en rum stykke tid før de ville
anerkende dette. Selv om det fremgik af såvel police som såvel gamle som aktuelle forsikringsvilkår.
C)At taksatorer og sagsbehandler ikke kender lovgivning og sagsbehandling indenfor offentlig sektor godt nok er et både
principielt og praktisk problem. I de private forsikringsvirksomheder er der måske ikke noget pålæg om aktindsigt, åbenhed,
habilitet, høring eller lignende - men det er det jo efter lov om Stormflod. Her er et felt hvor man roligt kan påstå at det " er rigelig
plads til forbedringer". Måske skulle der ligefrem vare en obligatorisk prøve i det offentlige regelsæt for såvel taksator som
sagsbehandler.
D) Jeg synes det er synderlig graverende og direkte ubehagelig at sagsbehandleren giver afslag på erstatning ifølge reglerne for
stormflod med henvisning til en konkret afgørelse fra Ankenævnet for forsikring med tilføjelsen af at der findes flere afgørelser i
tilsvarende sager. Den primære årsag til at jeg har det på den måde er at den afgørelse hun refererer til slet ikke dækker det
aktuelle forhold i vores tilfælde – og det er hun ganske klar over! Den sekundære årsag til min bekymring er at hun slet ikke kan
finde nogle flere afgørelser indenfor området… Det er et eksempel, af flere, hvor enhver skadelidt ikke kan undgå at blive
frustreret over sagsbehandlingen som den foregår i forsikringsselskabet.