PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 133
Offentligt

TryghedsGruppen

–

hvad strides de om?

Tryg.

TryghedsGruppen er en ejerforening, der skal varetage

forsikringstagernes interesser. Salget af livsforsikringssel-

skabet og børsnoteringen af Tryg satte forsikringstagerne

uden for reel indflydelse. TryghedsGruppens bestyrelse har

misforstået sin opgave.

er er for tiden valg til TryghedsGruppens repræsentantskab. Det lyder ikke særligt

spændende. Længe påkaldte valget sig da heller ikke opmærksomhed. TryghedsGrup-

pen levede efter devisen: den der lever stille, lever godt. Valgene blev ordnet i stilhed;

bestyrelsen udpegede selv repræsentanterne. Men i 2008 blev døren til repræsentantskabet

sparket ind. Siden har valgene påkaldt sig en betydelig interesse. Men hvorfor nu det?

TryghedsGruppen er det gamle gensidige

forsikringsselskab Tryg, der i 1991 blev omdan-

net til et andelsselskab, Tryg amba, med forsikringstagerne som andelshavere. Tryg amba (nu

TryghedsGruppen smba) fik en grundkapital på 3,7 milliarder kroner. Det var den formue, der

var oparbejdet i det gensidige forsikringsselskab, hvis drift blev placeret i to datterselskaber.

Siden 1991 er formuen vokset til 37 milliarder kroner. Alligevel er ikke alt fryd og gammen.

TryghedsGruppen, der opfatter sig som en god, langsigtet ejer af forsikringsselskabet Tryg,

solgte i 1999 hele forsikringskoncernen til Unibank (der året efter blev en del af Nordea AB). I

fortsættelse heraf foreslog bestyrelsen i 2001 TryghedsGruppen omdannet til en erhvervsdri-

vende fond. Forsikringstagerne, der ejede selskabet, hørte ikke en lyd herom. Men repræsen-

tantskabet var ikke til sinds at afskaffe sig selv. TryghedsGruppen var, og forblev, et selskab

med begrænset ansvar ejet af de til enhver tid værende forsikringstagere. På klassisk andels-

retlig vis udøves ejerskabet af medlemmerne i fællesskab.

Nu fulgte et forløb uden sidestykke

i dansk erhvervsliv. Bestyrelsen gik i gang med at om-

danne TryghedsGruppen til en de facto fond. Medens bestyrelsen forsikrede repræsentantska-

bet om, at forsikringstagerne ejede TryghedsGruppen, og at kapitalen tilhørte forsikringstager-

ne, så førte bestyrelsen forsikringstagerne og offentligheden bag lyset med en helt anden hi-

storie. Nu hed det sig, at TryghedsGruppen var en velgørende institution, og at selskabet ingen

ejere havde.

I den forrige formands tid fik man styr på begreberne. Det blev til, at TryghedsGruppen var en

selvejende institution med medlemsindflydelse. Alt sammen var det sket ved tankens kraft.

Som et fremtrædende medlem af bestyrelsen udtrykte det ved valget i 2010: ”TryghedsGrup-

pen blev en selvejende institution for år tilbage.”

Under samarbejdet med Nordea,

der blev bragt til ophør i 2002, afstod TryghedsGruppen

livsforsikringsselskabet (nu Nordea Liv & Pension). I 2005 var turen kommet til skadesforsik-

ringsselskabet. TryghedsGruppen solgte til eksterne aktionærer 40 pct. af Tryg Forsikring, der

blev børsnoteret. Dispositionen var uforenelig med medlemsejet. Forsikringstagerne og de eks-

terne aktionærer har ikke sammenfaldende interesser. Grundlaget for den senere frustration

var skabt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forklaringerne strittede efterhånden i alle retninger. I 2013 gik bestyrelsen til bekendelse:

TryghedsGruppen var alligevel ikke nogen selvejende institution. Hvem der så ejede selskabet,

stod ikke bestyrelsen helt klart. Men man mente nok, at medlemmerne (forsikringstagerne)

var det tætteste, man kunne komme på ejere.

Inden lyset i 2008 trængte ind i repræsentantskabet, havde bestyrelsen tømt medlemmernes

ejerskab til TryghedsGruppen for ethvert indhold. Tryg Forsikring er for længst skrevet ud af

TryghedsGruppens vedtægter. Faktisk er der i TryghedsGruppens formålsparagraf ikke noget,

der påbyder selskabet at befatte sig med forsikringsvirksomhed. TryghedsGruppen er sandelig

kommet langt hjemmefra. Uden at tage medlemmerne med på råd, formentlig uden at konsul-

tere repræsentantskabet, kan bestyrelsen lade TryghedsGruppen sælge den resterende ejer-

andel i Tryg.

I oktober 2010 lagde TryghedsGruppens bestyrelse sidste hånd på værket. Med den nuværen-

de formand, Jørgen Huno Rasmussen, som den drivende kraft masserede bestyrelsen repræ-

sentantskabet til at ændre vedtægterne på en sådan måde, at det for praktiske formål ikke er

muligt for senere repræsentantskaber at ændre TryghedsGruppens formålsparagraf. Den døde

hånd havde sænket sig over TryghedsGruppen. Netop Huno Rasmussen advarede i 2001 kraf-

tigt repræsentantskabet mod at give TryghedsGruppen smba karakter af en fond. Men det var

rigtignok, før han kom i bestyrelsen.

Myndighederne har i svær grad svigtet

forsikringstagerne. Erhvervsministeriet har god-

kendt samtlige TryghedsGruppens vedtægtsændringer. Ministeriet, der har til opgave at påse,

at vedtægtsændringerne ikke strider mod medlemmernes interesser, har været med hele ve-

jen. Fra det kooperative forsikringsselskab over andelsselskabet ejet af forsikringstagerne til

det, vi har nu – en fondslignende konstruktion, som siden 2001 har forsømt ethvert hensyn til

sine medlemmer. Det må forekomme, at bestyrelsen har været optaget af, hvordan man kun-

ne tømme forsikringstagernes ejerskab for ethvert indhold – ikke hvordan man kunne give det

indhold.

Forløbet er dybt forstemmende. Man ville ikke have troet det muligt, at en historieløs bestyrel-

se kunne erobre et andelsselskab indefra og herefter ophobe en formue på 37 milliarder kroner

på ryggen af medlemmerne. Forløbet har udspillet sig i et juridisk ingenmandsland. Trygheds-

Gruppen er ikke en fond og dermed ikke under tilsyn. TryghedsGruppen er et andelsselskab,

hvis forhold ikke er reguleret ved lov. TryghedsGruppen fløj under radaren. Med 37 milliarder

kroner. At det har kunnet ske i Danmark, hvor andelsbevægelsen har så stolte traditioner, bør

give anledning til overvejelse.

Jørn Astrup Hansen

Medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab 2008-13