Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 130
Offentligt
1491307_0001.png
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
NOTAT
BESØG AF NÆSTFORMAND FOR EUROPA-KOMMISSIONEN, FRANS
TIMMERMANS DEN 29. JANUAR 2015
Besøg af EU-kommissær med ansvar for relationerne med de nationale
parlamenter – Frans Timmermans
Europa-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, besøger
Folketinget torsdag den 29. januar. Besøget er kommet på plads på baggrund
af en invitation fra Folketingets Europaudvalg kort efter Timmermans
indsættelse som EU-kommissær.
Udover Folketinget møder Timmermans også statsminister, Helle Thorning-
Schmidt, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, udenrigsminister
Martin Lidegaard og Venstres leder Lars Løkke Rasmussen.
Endelig skal han deltage i møder med repræsentanter fra erhvervslivet og
fagbevægelsen samt deltage i et tv-transmitteret debatmøde på Købehavns
Universitet arrangeret af Københavns Universitet og Det Udenrigspolitiske
Selskab.
Hvem er Frans Timmermans?
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har kaldt Frans Timmermans for
sin højre hånd. Timmermans har med andre ord en stærk position som
”første” næstformand i den nye Europa-Kommission, som har i alt syv
næstformænd i den nye matrixorganisation.
Timmermans har fået ansvar for bl.a. forholdet til de nationale parlamenter og
Europa-Parlamentet, men også for bedre regulering og afbureaukratisering,
som er en meget vigtig prioritet for den nye Kommission. Endelig er
Timmermans også kommissær for retsstatsprincippet og EU’s charter for
grundlæggende rettigheder.
Frans Timmermans er tidligere hollandsk udenrigsminister (2012-2014) og
europaminister (2007-2010), medlem af det hollandske parlament for det
hollandske Arbejderparti siden 1998 og medlem af det Europæiske Konvent,
som afsluttede sit arbejde med et udkast til forfatningstraktat i 2003.
Timmermans var under Konventet medlem af det hollandske parlaments
Europaudvalg og er særdeles vidende om snart sagt ethvert EU-spørgsmål.
28. januar 2015
Ref.:
Morten Knudsen
EU-Chefkonsulent
1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491307_0002.png
Endelig er han født i Maastricht, vokset op i Paris, Bruxelles og Rom, hvorfor
han også er flydende i både fransk og italiensk (samt russisk og engelsk).
Hvad vil Timmermans tale med Folketinget om?
Timmermans forventes at ville drøfte bl.a. Kommissionens arbejdsprogram for
2015, Junckers store investeringsplan for Europa samt spørgsmålet om
afbureaukratisering og fjernelse af administrative byrder. Men også
spørgsmålet om et nyt og stærkere samarbejde mellem Kommissionen og de
nationale parlamenter i EU, må forventes at være blandt de sager, som
Timmermans gerne vil tale med Folketinget om, da Europaudvalget har været
ledende i Europa i denne debat. Den nye Kommission lovede at ville arbejde
for et nyt
partnerskab med nationale parlamenter
i forbindelse med sin
indsættelse i november.
Endelig kan det være, at han vil tale om åbenheden i EU, hvor Danmark
traditionelt har været blandt foregangslandene.
I.
Kommissionens arbejdsprogram: En ny begyndelse.
Jean-Claude Juncker og Frans Timmermans fremlagde sammen den 16.
december 2014 Kommissionens arbejdsprogram for 2015 i Europa-
Parlamentet. Hovedbudskabet var i den forbindelse, at EU fremover skal
være ”big on big things” og ”smaller on smaller things”.
Arbejdsprogrammet er da også det mindste arbejdsprogram set længe.
Programmet indeholder kun 23 initiativer, som Kommissionen har forpligtet
sig til at iværksætte i 2015. Samtidig foreslår Kommissionen, at hele 80
allerede fremsatte forslag ændres eller trækkes tilbage af politiske eller
tekniske grunde
1
.
Dette har fået en række politikere til at protestere og kræve at få taget nogle
af de 80 forslag af ”dødslisten”. Bl.a. har den danske regering sammen med
22 andre lande appelleret til EU-Kommissionen om at lade to miljøforslag om
renere luft og genbrug af affald overleve. Kommissionen afventer dog Rådets
og Europa-Parlamentets synspunkter, før den formelt trækker forslagene
tilbage.
Hovedmålet med arbejdsprogrammet er ifølge Juncker, at EU skal gøre en
forskel i indsatsen for at tackle Europas store økonomiske og sociale
udfordringer. Flagskibet i denne indsats er
Junckers nye store
investeringsplan for Europa,
som skal frigøre offentlige og private
investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia. EUR i løbet af de næste tre
1
Kommissionen har gennemgået i alt 450 forslag, som for tiden er til behandling i Europa-
Parlamentet og Rådet. Heraf anbefaler Kommissionen at tilbagekalde eller ændre 80 af dem
enten fordi de ikke er i overensstemmelse med den nye Kommissions politiske prioriteter eller
fordi det synes udsigtsløst at nå til enighed om dem i Rådet eller Parlamentet.
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491307_0003.png
år. Kommissionen lægger op til, at planen skal kunne træde i kraft allerede
den 1. juni 2015, så Rådet og Europa-Parlamentet skal være klar til at træde
på speederen og køre den fornødne EU-lovgivning igennem efter en
hasteprocedure.
Men også en række andre initiativer har høj politisk prioritet:
En
lovpakke for det digitale indre marked,
som skal styrke
telekommunikationssektoren, modernisere reglerne om
ophavsrettigheder, forenkle reglerne for køb på nettet samt fremme
cybersikkerhed og udbrede digitalisering.
En
europæisk energiunion,
som kan sikre
energiforsyningssikkerhed og yderligere integration af de nationale
energimarkeder samt begrænse den europæiske efterspørgsel efter
energi og dekarbonisere energimikset.
En såkaldt ”kapitalmarkedsunion”, som kan supplere bankunionen,
så det bliver billigere at skaffe finansiering for små og mellemstore
virksomheder.
En handlingsplan til
bekæmpelse af skatteunddragelse
og
skattesvindel, så man kan få en mere retfærdig tilgang til beskatning.
En
europæisk politik for migration,
der skal gøre EU til et attraktivt
mål for mennesker med talent og færdigheder. Samtidig skal den
forbedre forvaltningen af migration i EU gennem øget samarbejde
med tredjelande, solidaritet mellem vores medlemsstater og
bekæmpelse af menneskehandel.
II. Forenkling og afbureaukratisering
En af Timmermans vigtigste opgaver som næstformand i Kommissionen er at
stå i spidsen for afviklingen af bureaukrati og lovgivningsmæssige byrder i
EU. Bl.a. har Timmermans som
første
næstformand en helt særlig ret til at
nedlægge veto mod ethvert initiativ fra Kommissionens øvrige DG’ere.
Timmermans skal også styre Kommissionens arbejde med det såkaldte
REFIT-program
2
samt sikre kvaliteten af de konsekvensanalyser, som
Kommissionen udarbejder forud for fremlæggelsen af EU- lovgivningsforslag.
Kommissionen arbejder bl.a. på at gøre rådgivningen fra Kommissionens
såkaldte ”Impact Assesment Board” mere uafhængig. Et første skridt i den
retning blev taget den 18. december 2014, da Kommissionen besluttede at
udpege to eksterne medlemmer af the Impact Assesment Board. Impact
Assesment Board skiftede ved samme lejlighed navn til ”Regulatory Scrutiny
Board”, som fremover også skal rådgive Kommissionen med forslag til bedre
regulering.
2
REFIT står for ”Regulatory Fitness and Performance Programme”.
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491307_0004.png
The Regulatory Scrutiny Board vil bl.a. kunne evaluere eksisterende EU-
lovgivning og i den forbindelse opfordre Kommissionen til at revidere eller
tilbagetrække EU-lovgivning.
Endelig skal det nævnes, at Juncker-Kommissionen har sikret sig yderligere
ekstern rådgivning om regelforenkling fra den tidligere premierminister i den
tyske delstat Bayern, Dr. Edmund Stoiber, som er udpeget som særlig
rådgiver for Kommissionen
3
.
III. Nyt partnerskab med nationale parlamenter
Jean-Claude Juncker bad den 1. november 2014 i forbindelse med
Kommissionens indsættelse Frans Timmermans om at arbejde for
et nyt
partnerskab
med de nationale parlamenter i EU. Hvad der mere præcist
ligger i dette ønske, præciserede Juncker desværre ikke nærmere. I mange
hovedstæder venter man derfor spændt på et udspil fra Timmermans.
Kommissionen har dog allerede siden 2005 haft et tæt uformelt samarbejde
med de nationale parlamenter om bl.a. lovgivningsforslag og grønbøger og
hvidbøger. Det kaldes i daglig EU-tale for den ”politiske dialog”.
Ikke alle parlamenter har dog afventet et udspil fra Kommissionen.
Europaudvalget har således sammen med det hollandske parlament og det
britiske Overhus stået i spidsen for en stribe af idéer til, hvordan man kan
styrke de nationale parlamenters rolle i EU herunder samarbejdet med
Kommissionen. Et af de vigtigste forslag der er kommet ud af dette, er et
forslag om indførelsen af en slags initiativret til nationale parlamenter i EU,
også kaldet et ”grønt kort”. Tanken er at en gruppe på f.eks. ¼ af de nationale
parlamenter skal kunne opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte et
konkret forslag til EU-lovgivning.
De nationale parlamenter vil drøfte denne ide på det kommende COSAC-
formandsmøde i Riga den 2. februar. Her vil de se på, om man kan enes om
at fremsætte et sådant konkret forslag over for Kommissionen. Folketinget
ventes at spille ind med et forslag om oprettelsen af et europæisk
virksomhedsforum. Forslaget er rundsendt til Europaudvalget den 27. januar
2015.
IV. Nyt Åbenhedsregister i Kommissionen
Til sidst skal det nævnes, at Kommissionen under Timmermans har indført
nye regler for åbenhed i Kommissionen. Senest hvor man den 27. januar
3
Edmund Stoiber var formand for Højniveaugruppen om administrative byrder fra 2007 til 2014,
som gav Kommissionen rådgivning om bedre lovgivning i denne periode.
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2015 vedtog en ny version af EU’s åbenhedsregister sammen med Europa-
Parlamentet.
Allerede den 25. november 2014 vedtog Juncker-Kommissionen dog at øge
åbenheden i Kommissionen ved at love offentliggørelse af oplysninger om
møder, der bliver afholdt mellem kommissærer, medlemmer af disses
kabinetter og generaldirektører med organisationer og selvstændige. Juncker
understregede i den forbindelse, at kommissærerne principielt kun bør mødes
med organisationer og selvstændige, som er opført i åbenhedsregisteret.
Juncker-Kommissionen agter desuden i løbet af 2015 at fremsætte et forslag
om et obligatorisk register for lobbyister, der dækker både Kommissionen,
Europa-Parlamentet og Rådet. Timmermans er ansvarlig for udarbejdelsen af
dette forslag.
5/5