Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 30. maj 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 149 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 149
Ministeren bedes kommentere det talepapir, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller anvendte ved sit foretræde for udvalget den 28. maj 2014, jf.
Keb alm del bilag- 300?
Svar
Energistyrelsen har oplyst overfor mig, at styrelsen er i dialog med Kommissionen om
sagen, som er ved at blive oplyst af EU-Kommissionen. Dette foregår blandt andet
ved, at Kommissionen stiller spørgsmål, som besvares af medlemsstaten. I den
aktuelle sag har Kommissionen stillet spørgsmål flere gange, senest den 7. maj
2014. De danske myndigheder er ved at udarbejde svar herpå. De spørgsmål,
Kommissionen stiller, kan være uddybende i forhold til tidligere svar, men det kan
ligeledes være nye afklarende spørgsmål i sagen.
Brancheforeningen peger på, at foreningens forsøg på at medvirke til afklaring af
spørgsmålene er blevet afvist. Energistyrelsen har forespurgt Kommissionen om
muligheden for at offentliggøre spørgsmålene i sagen. Kommissionen har meddelt, at
så længe sagen verserer, kan der ikke gives aktindsigt i spørgsmålene.
EU-Kommissionens sagsbehandling kan være en langvarig proces, hvilket
erfaringsmæssigt ligeledes ses i andre sager.
For så vidt angår de nye rammebestemmelser for miljø- og energi, som forventes at
træde i kraft den 1. juli 2014, har Kommissionen tilkendegivet, at den allerede nu vil
behandle verserende sager i lyset af disse.
Der er i dag et gældende støttesystem for husstandsmøller. Der gives således en
støtte, som sammen med markedsprisen er på i alt 0,6 kr./kWh.
Brancheforeningen stiller sig til rådighed for at komme med forslag til
løsningsmodeller for fremtidige rammevilkår for husstandsmøller. Der kan henvises
til, at det fremgår af aftalen om husstandsmøller mellem regeringen og V, DF, EL og
K af 22. januar 2013, at når den samlede udbygning med nye husstandsmøller
overstiger 2,5 MW drøftes evt. justering af afregningsreglerne. Brancheforeningen er
Ministeren
19. juni 2014
J nr. 2014-1540
/