Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1410943_0001.png
Fra:
Birgitte Fjeldhoff [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. marts 2013 21:23
Til:
'Kasper T. Andersen'
Cc:
Carsten Ottesen; Henning Olsen; Nika Jagtrejser; Lars Malver; Henrik Mortensen; Lars Thykier
Emne:
DJAs henvendelse til fonden
Kære Kasper Andersen.
Jeg har modtaget din mail af 17. februar 2013 og beklager den sene besvarelse.
Formidler:
Du spørger, hvad der forstås ved en formidler, og hvornår en formidler skal være registreret i
Rejsegarantifonden. Jeg kan oplyse følgende:
Rejsegarantifondsloven opererer med 2 formidlerbegreber: formidler for en indenlandsk rejseudbyder og
formidler for en udenlandsk rejseudbyder.
Formidler for en indenlandsk rejseudbyder:
Rejsegarantifondslovens § 3, stk. 2, definerer en formidler for en indenlandsk rejseudbyder således:
”Som formidler anses enhver, der udbyder eller sælger en rejseydelse i en indenlandsk rejseudbyders navn.”
Ifølge Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 1494 af 16. december 2009 § 5 stk. 1 skal formidlere for
dansk etablerede rejseudbydere ikke registreres i fonden. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at en
virksomhed anses som formidler for en dansk etableret rejseudbyder, såfremt virksomheden videresælger
rejseudbyderens rejseydelser, og det af udbudsmateriale, faktura mv. fremgår, at virksomheden er
formidler for en rejseudbyder. I medfør af § 5 stk. 3, kan fonden kræve en af fonden udarbejdet formular
udfyldt af rejseudbyderen og formidleren for rejseudbyderen, hvoraf det fremgår, at formidleren for
rejseudbyderen opnår fritagelse for registrering i fonden.
Vi har noteret mange sådanne formidleraftaler. Hvis vi har en formidleraftale mellem en rejseudbyder (der
er registreret i fonden) og en formidler, og det af formidlerens udbudsmateriale og kundens faktura
fremgår, at det er den registrerede rejseudbyder, der er teknisk rejseudbyder af rejsen, så skal formidleren
ikke registreres i fonden. Hvis formidleren går konkurs, skal den tekniske rejseudbyder gennemføre rejsen
som planlagt – uanset om formidleren har afregnet kundens forudbetaling til den tekniske rejseudbyder
eller ej. Hvis den tekniske rejseudbyder går konkurs, er kunden omfattet af fondens dækning.
Formidler for en udenlandsk rejseudbyder:
Rejsegarantifondslovens § 3, stk. 3, definerer en formidler for en udenlandsk rejseudbyder således:
”Som formidler for en udenlandsk rejseudbyder anses enhver, der udbyder eller sælger en rejseydelse i en
udenlandsk rejseudbyders navn.”
Lovens § 3, stk. 1, definerer en rejseudbyder således:
”Som rejseudbyder anses enhver, der i eget navn til kunder udbyder eller sælger rejseydelser direkte eller
gennem en formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvis.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410943_0002.png
Rejseudbyderen er altså den, der er rejsekundens kontraktpart, medmindre virksomheden alene udøves
lejlighedsvis. Man anses aldrig for at udøve virksomheden lejlighedsvis, hvis man driver den
erhvervsmæssigt.
Det følger af de almindelige aftaleretlige regler, hvilken person, der er kundens kontraktpart og dermed,
hvem der er rejseudbyder. Det afgørende for, om en person er rejseudbyder eller alene formidler for en
anden rejseudbyder, er, om kunden ud fra samtlige foreliggende omstændigheder, må gå ud fra, at den
person, der indgår aftalen, handler i eget navn (svarende til et aftaleretligt kommissionsforhold), eller om
denne person handler i en andens (rejseudbyderens) navn (svarende til et aftaleretligt fuldmagtsforhold).
Kunden må som udgangspunkt gå ud fra, at den kunden indgår aftalen med, handler i eget navn,
medmindre andet er oplyst eller indikeret.
Det fremgår ikke af forarbejderne til loven, hvor meget der skal til, for at en person anses for at være
formidler i rejsegarantifondslovens forstand, ligesom dette ikke er afklaret i retspraksis. Vi har derfor
sammen med vores eksterne advokat fastsat de retningslinjer, som vi administrerer ud fra.
Det fremgår af ordlyden af § 3, stk. 3, at hvis personen ”udbyder eller sælger” rejsen, da er personen
formidler. Som følge af ordlyden af bestemmelsen, må det således være et krav for at blive anset som
formidler, at personen er den, som indgår aftalen med kunden (og personen samtidig ikke indgår aftalen i
eget navn, da personen i modsat fald er rejseudbyder, jf. ovenfor).
Vurderingen, af om personen ”udbyder eller sælger” rejsen, må afhænge af blandt andet om (i) personen
bekræfter kundens bestilling af rejsen, (ii) personen udsteder og/eller sender fakturaen til kunden, og (iii)
personen indgår eventuelle aftaler med kunden om tillæg til eller ændringer i rejsen. Som følge heraf vil
vurderingen af, om personen er formidler i rejsegarantifondslovens forstand efter vores opfattelse i vidt
omfang være sammenfaldende med, at personen i henhold til almindelige aftaleretlige regler er
fuldmægtig for rejseudbyderen. Det er vores vurdering, at udtrykket ”udbyder” i rejsegarantifondslovens §
3, stk. 2 og 3, alene er medtaget for at sikre, at personer, der formidler rejser uden at modtage vederlag
herfor, tillige er omfattet af bestemmelsen.
Hvis personen alene markedsfører rejser for en rejseudbyder i form af brochurer, plakater,
kontaktinformation samt afgiver oplysninger om rejsen og indholdet heraf m.v., men kunden indgår aftalen
om rejseydelsen direkte med rejseudbyderen, er personen efter vores vurdering ikke formidler i
rejsegarantifondslovens forstand, eftersom personen da ikke ”udbyder eller sælger” rejsen. Efter vores
opfattelse kan en sådan person derfor sammenlignes med en agent i aftaleretlig forstand. En sådan agent
vil aftaleretligt hverken være kommissionær eller fuldmægtig og vil derfor heller ikke være formidler i
rejsegarantifondslovens forstand.
Det er på denne baggrund, vi undersøger de virksomheder, som ikke er registreret i fonden. Hvis
virksomheden ikke udsteder ordrebekræftelse eller faktura til kunden, og dette fremgår af virksomhedens
udbudsmateriale, vil det efter vores opfattelse ikke være i overensstemmelse med rejsegarantifondsloven
at kræve virksomheden registreret, og fonden vil således heller ikke kunne politianmelde virksomheden,
hvis den ikke efterkommer fondens krav om registrering.