Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1410942_0001.png
Indlæg med tilhørende til foretræde for udvalget d. 23.10.2014.
Det anslås at mere end 10.000 danskere hvert eneste år tager på jagt i udlandet.
Rejserne købes enten via danske rejsebureauer (som er lovpligtig medlem af
Rejsegarantifonden ”RGF”) eller via såkaldte formidlere for udenlandske rejseudbydere.
Efter gældende lov skal disse formidlere også være medlem af Rejsegarantifonden men
lovens forvaltes ikke således – se vedlagte email med de retningslinjer som
Rejsegarantifonden følger.
De rejse-forbrugere som køber deres rejse via en dansk formidler – der ofte har danske
brochurer, dansk hjemmeside og udstiller på danske rejsemesser med dansk talende
personale – tror per automatik at de har købt en rejse som er omfattet at de rettigheder
som et medlemskab af Rejsegarantifonden medfører – herunder klagemulighed til
Pakkerejseankenævnet.
Rejsegarantifonden administrerer desværre loven ud fra om der udstedes en
ordrebekræftelse og en faktura fra den danske formidler eller det fremsendes fra den
udenlandske udbyder men da forbrugeren jo har haft al kommunikation med den danske
formidler, så opfatter forbrugeren ikke at dette ”trick” medfører at rejsen er uden det
sikkerhedsnet som normalt følger med at rejse med et dansk registreret firma.
Den etablerede branche – herunder DJA Danske Jagtrejse Arrangører og DJ Danmarks
Jægerforbund – oplever et stigende antal henvendelser fra forbrugere som er dybt
frustrerede over ikke at kunne få en klage behandlet i Rejseankenævnet fordi man havde
købt sin rejse via en formidler eller for den sags skyld få rejsens pris dækket af
Rejsegarantifonden i tilfælde af den udenlandske udbyders konkurs. Dette problem
gælder ikke alene jagtrejser – det gælder for enhver form for rejser som er købt hos et
firma uanset om firmaet er dansk eller udenlandsk.
Vi finder det særdeles uheldigt at loven ikke følges og forvaltes ud fra den ordlyd der er at
læse i loven og opfordrer Folketinget til at få ændret de administrative regler således at
den danske forbruger kan være sikret af Rejsegarantifonden med de fordele der heraf
følger når man køber en rejse af en dansk formidler for en udenlandsk udbyder.
Med venlig hilsen
Carsten Ottesen
Formand/Danske Jagtrejsearrangører DJA
http://www.dja.dk
Mobil (+45) 4017 7322
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410942_0002.png