Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 116
Offentligt
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Overgaden Oven Vandet 10, st.
1415 København K
Tel. (+45) 2162 2666
www.dieh.dk
Den 20-01-2015
Til medlemmerne af Erhvervs-, Vækst-, og Eksportudvalget
Dansk Initiativ for Etisk Handel holder sammen med Mæglings- og klageinstitutionen et
debatarrangement om Etiske offentlige indkøb på Frederiksberg Rådhus den 3. marts. I
den forbindelse sætter vi fokus på det offentliges ansvar for at respektere
menneskerettigheder i forbindelse med indkøb.
Formål med arrangementet er at sætte fokus på de offentlige myndigheders
forpligtelser i forhold til at følge FNs retningslinjer for menneskerettigheder og
erhvervsliv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder samt muligheder
for positiv indflydelse på menneskerettigheder i værdikæden. Der vil ligeledes blive lagt
op til en diskussion af de muligheder det offentlige har for at øge deres
indflydelsessfære og gøre brug af deres indkøbsvolumen til at påvirke leverandører til at
efterleve internationale retningslinjer og principper.
Som man kan se i det vedhæftede programmet er oplægsholderne Juraprofessor,
Robert Stumberg fra Georgetown University samt Amol Mehar, CEO for ICAR (the
International Corporate Accountability Roundtable), USA, der præsenterer rapporten
”Turning a blind eye? Respecting Human Rights in Government Purchasing” (Læs
rapporten her:
http://accountabilityroundtable.org/wp-
content/uploads/2014/09/Procurement-Report-FINAL.pdf
). Rapporten belyser, hvordan
offentlige indkøb i USA kan have såvel negativ som positiv indflydelse på
menneskerettigheder i værdikæden samt hvilke muligheder, der er for strategiske
ændringer af indkøbsprocessen så den understøtter respekt for menneskerettigheder.
Herudover vil Mads Øvlisen, formand for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd, præsentere OECD’s retningslinjer og Mæglings- og
klageinstitutionen forventninger til det offentlige.
Efterfølgende vil der være paneldebat, hvor Mæglings- og klageinstitutionen ved Mads
Øvlisen, DIEH, repræsentanter for erhvervsorganisationer, leverandører, fagbevægelse,
det politiske system samt NGOer vil debattere, hvordan det offentlige kan støtte op om
de internationale retningslinjer og principper for menneskerettigheder, når de køber
ind.