PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 114
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsbehandler

DEPTLK

Koordineret med

Samlenotat til ERU til ECOFIN 27. januar 2015

Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en euro-

pæisk fond for strategiske investeringer

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)903, KOM(2015)10

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet og Finansministeriet

Præsentation af det lettiske formandskabs arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)910

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Økonomisk styring

Udveksling af synspunkter

KOM(2014)905, KOM(2015)12

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forberedelse af G20-møde den 8.-10. februar 2015

- Godkendelse af fælles EU holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forordning om benchmark-indeks på det finansielle område

- Tidlig forelæggelse

KOM(2013)641

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 13

Side 2

Sagsnr.

2015 - 75

Doknr.

197845

Dato

21-01-2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en

europæisk fond for strategiske investeringer

KOM(2014) 903, KOM(2015) 10

Resumé

Kommissionen ventes på ECOFIN d. 27. januar at præsentere sit forslag til forordning

om en ny europæisk strategisk investeringsfond (EFSI). Forslaget er fremsat som led i

Kommissionens foreslåede investeringsplan. ECOFIN ventes på den baggrund at

drøfte Kommissionens forslag. Et arbejde på teknisk niveau om EFSI-forslaget ventes

snart indledt. Kommissionen har til hensigt, at EFSI kan være operationel medio 2015.

Der henvises desuden til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 14. oktober og 9. december 2014.

Baggrund og indhold

Formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har meldt ud, at det er en top-

prioritet for den nye Kommission at fremme investeringerne i EU. Kommissionen frem-

lagde på den baggrund d. 26. november 2014 en meddelelse indeholdende et forslag

til investeringsplan, herunder oprettelsen af en ny europæisk strategisk investerings-

fond (European Fund for Strategic Investments – EFSI). Kommissionen har i opfølg-

ning herpå d. 13. januar 2015 fremsat et forslag til forordning om etablering af EFSI.

Nedenfor beskrives først i et prioriteret uddrag Kommissionens overordnede investe-

ringsplan. Dernæst beskrives Kommissionens netop fremsatte forslag vedr. EFSI.

Kommissionens meddelelse om en investeringsplan for Europa

Kommissionens forslag til investeringsplan indebærer særligt følgende:



Oprettelsen af EFSI, som forudses potentielt at kunne mobilisere op til 315 mia.

euro i yderligere investeringer over de kommende tre år (2015-17). Dette svarer til

ca. 2,4 pct. af EU’s samlede årlige BNP og dermed ca. 0,8 pct. af BNP for hvert af

de tre år.



EU-midler og midler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 21 mia. euro

(garantier på 16 mia. euro fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal understøt-

te (geare) 15 gange så meget privat kapital (21 mia. euro x 15 = 315 mia. euro).



Der skal etableres en troværdig portefølje af projekter til udvikling og gennemfø-

relse (en project pipeline), som sammen med et program for teknisk assistance fra

Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de sektorer i økonomien, hvor der

er størst behov for dem.



En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for investeringer, herunder på

det finansielle område, og på den måde gøre Europa til et mere attraktivt sted at

investere.

Formålet med investeringsplanen, herunder EFSI, er ifølge Kommissionen at fremme

investeringerne i EU og virksomheders adgang til finansiering. EFSI skal således iføl-

ge Kommissionen målrettes projekter, som kan give høj økonomisk og social mervær-

di. EFSI skal ifølge Kommissionen særligt målrettes projekter, som kan fremme job-

skabelse, langsigtet vækst og konkurrence.

Investeringsplanen, herunder EFSI, skal ifølge Kommissionen ikke træde i stedet for

finansiering af private kanaler, men i stedet stimulere investeringer ved at fjerne barri-

erer for private investeringer og sikre bedre adgang til finansiering, fx ved at gøre in-

formation om investeringsprojekter let tilgængelig og vilkår for investeringer mere

gennemskuelige for private investorer, herunder ift. risici. Kommissionen bemærker, at

EFSI bør målrettes finansiering af projekter, som er kommercielt og teknisk holdbare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forudser, at EFSI etableres i samarbejde med og indenfor EIB’s eksi-

sterende strukturer.

Kommissionen forudsætter, at der vil kunne tiltrækkes betydelige mængder af privat

kapital til EFSI på grundlag af offentlige garantier fra EU-budgettet, EIB og evt. kapital-

indskud fra EU-landene m.fl., hvis de måtte ønske det.

Kommissionen foreslår anvendelse af offentlige garantier på 21 mia. euro til finansie-

ring af EFSI, hvoraf 16 mia. euro vil være garantier fra EU-budgettet, mens 5 mia.

euro vil være tilsagn fra EIB. EU-garantierne på 16 mia. euro skal stilles på basis af en

hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet, som først ventes at komme til udbeta-

ling, hvis der opstår tab på investeringerne.

Hensættelsen på 8 mia. euro tilvejebringes ved at overføre programmerede forpligti-

gelser fra forskningsprogrammet Horizon 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-

faciliteten (3,3 mia. euro) til EFSI, samt ved anvendelse af marginen under EU’s for-

pligtigelsesloft for 2 mia. euro. Der foreslås garantistillelse fra EU-budgettet for de

øvrige 8 mia. euro, hvor finansiering først specificeres, hvis garantierne senere skal

udbetales. Kommissionen vurderer på baggrund af erfaringer med lignende projekter,

som de der ventes gennemført under EFSI, at der kun er behov for at hensætte 50

pct. af den samlede garantiforpligtigelse for EU’s budget overfor EFSI.

Der er lagt op til en model, hvor offentlige midler, for at tiltrække private midler til EFSI,

skal kunne bære den største risiko og bære eventuelle tab før private investorer.

Kommissionen lægger til grund, at anvendelse af EU/EIB-midler på 21 mia. euro i

EFSI potentielt ved tiltrækning af privat kapital vil kunne mobilisere op til 315 mia. euro

i nye investeringer. Dette svarer til et forhold, en såkaldt gearing, mellem private og

offentlige midler i EFSI på 15. Med henvisning til historiske erfaringer, peger Kommis-

sionen på, at et sådant gearingsomfang er opnåeligt.

Af det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro forudser Kommissionen, at 240

mia. euro. målrettes langsigtede investeringer indenfor transport, energi og digital

infrastruktur, uddannelse, forskning, samt miljø. 75 mia. euro forudses allokeret til

investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og de større selskaber,

såkaldte mid-cap selskaber. Kommissionen foreslår, at EFSI skal kunne finansiere

projekter med højere risiko end dem, EIB aktuelt finansierer.

Kommissionen foreslår desuden, at EFSI suppleres med tiltag til en bedre udnyttelse

(en højere gearing) af midler under EU’s struktur- og investeringsfonde vha. en for-

dobling af anvendelsen af finansielle instrumenter. Kommissionen forudser, at det vil

kunne skabe 20-35 mia. euro i yderligere nye investeringer i perioden 2015-17.

Frivillige bidrag fra EU-landene kan komme fra både private midler og offentlige mid-

ler, dvs. kapitalindskud i EFSI.

En arbejdsgruppe med EU-landene, Kommissionen og EIB offentliggjorde ifm. ECO-

FIN den 9. december en rapport med forslag til, hvordan investeringerne i EU kan

styrkes. Landene, også Danmark, har i dette arbejde foreslået projekter til eventuel

overvejelse under investeringsplanen, fsva. Danmark særligt vedr. infrastruktur. Lister

med landenes foreslåede projekter er offentliggjort ifm. ECOFIN d. 9. december 2014.

Landenes forslag er tænkt som eksempler på mulige projekter, der kan gennemføres

under investeringsplanen. De er ikke tænkt at foregribe, hvilke projekter der skal indgå

i den nye projektpipeline eller kunne opnå finansiering af EFSI. Forslagene indebærer

ikke forpligtelser af nogen art for hverken landene, Kommissionen eller EIB, herunder

ift. finansiering. Kommissionen har ifm. ECOFIN d. 9. december som supplement til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

listerne med landenes forslag også offentliggjort en liste med projekter til eventuel

overvejelse under investeringsplanen.

Det Europæiske Råd (DER) d. 18.-19. december 2014

DER d. 18.-19. december 2014 drøftede Kommissionens forslag til en investerings-

plan for Europa og vedtog konklusioner herom. DER endosserede Kommissionens

foreslåede investeringsplan om, at der oprettes en europæisk fond for strategiske

investeringer (EFSI) i regi af EIB.

Kommissionens forslag om en europæisk investeringsfond

Som opfølgning på DER-konklusionerne fremsatte Kommissionen d. 13. januar 2015

et forslag til forordning om etablering af EFSI.

Etablering af EFSI

Kommissionens forslag til forordning lægger op til, at Kommissionen og EIB skal nå en

aftale om etablering af EFSI (EFSI-aftalen). Der vil forventeligt først skulle opnås

enighed om forordningsforslaget om etablering af EFSI, hvorefter EFSI-aftalen forven-

tes udmøntet. Formålet med EFSI skal være at fremme investeringerne i EU og for-

bedre virksomheders adgang til finansiering, jf. ovenfor.

Det foreslås, at EFSI-aftalen er åben for deltagelse af medlemslandene. Andre tredje-

parter, herunder nationale vækstfonde, offentlige agenturer ejet eller kontrolleret af

medlemslandene og private investorer, vil også – betinget på godkendelse af med-

lemslandene, Kommissionen og EIB – kunne deltage i EFSI-aftalen. Tredjeparter

udenfor EU vil også potentielt kunne deltage i EFSI-aftalen.

Betingelser i EFSI-aftalen

EFSI-aftalen skal ifølge Kommissionens forslag bl.a. inkludere følgende:



Etableringen af EFSI som en separat, klart identificerbar og gennemsigtig ga-

rantifacilitet styret og etableret i regi af EIB. EFSI’s aktiviteter skal være klart

adskilt fra EIB’s andre aktiviteter.



Størrelsen og betingelserne for finansielle bidrag ydet af EIB via EFSI.



Betingelser for den finansiering som ydes af EIB via EFSI til Den Europæiske

Investeringsfond (EIF). De af EFSI’s aktiviteter, som udføres af EIF, skal sty-

res af EIF’s ledende organer.



Governance-mekanismer vedr. EFSI, som bl.a. skal indebære:

En bestyrelse, som skal fastlægge strategiske retningslinjer for EFSI,

den strategiske aktivallokering, operationelle procedurer og politikker,

herunder investeringspolitik og EFSI’s risikoprofil. EFSI-aftalen skal

fastlægge, hvordan bestyrelsen træffer beslutninger. Det foreslås, at

bidragsydere tildeles en plads i bestyrelsen, og at størrelsen på deres

respektive stemmeandele tildeles på basis af deres bidrag til EFSI i

form af kapitalindskud eller garantier. Så længe bestyrelsen kun be-

står af repræsentanter for EU og EIB, skal bestyrelsen træffe beslut-

ninger med konsensus. I tilfælde af at bestyrelsen også vil bestå af

andre parter, så skal bestyrelsen søge at træffe beslutninger med

konsensus. Hvis ikke en sådan konsensus kan opnås indenfor en

fastsat tidsfrist, træffes beslutninger med simpelt flertal. Det foreslås,

at bestyrelsen ikke skal kunne træffe beslutninger, hvis Kommissio-

nen eller EIB har stemt imod. Bestyrelsen skal udpege et af dets

medlemmer til formand.

En administrerende direktør, som er ansvarlig for den daglige ledelse

af EFSI. Direktøren skal udpeges af bestyrelsen på basis af et forslag

fra EIB. Direktøren skal løbende rapportere til bestyrelsen om EFSI’s

aktiviteter.

En investeringskomité, som sammensættes af eksperter, som har vi-

den og erfaring om investeringsprojekter. Investeringskomitéen skal

bestå af seks eksperter og den daglige direktør. Komitéen skal træffe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



beslutninger med simpelt flertal. Investeringskomitéen udpeges af

bestyrelsen og skal være ansvarlig for at undersøge potentielle inve-

steringsprojekter, som er indenfor rammerne af EFSI’s investerings-

politikker. Det foreslås, at komitéen skal godkende brug af EU-

garantien (jf. nedenfor) for projekter, uafhængigt af deres geografiske

placering, som opfylder kriterierne for finansiering via EFSI.

Detaljerede bestemmelser vedr. EU-garantien til EIB, herunder dækningsni-

veau, aktivering af garantien og afkast på garantien. Aktivering af garantien

skal, med undtagelse af tab ifm. aktiekapital, opgøres og ske samlet én gang

om året. Kommissionen bemærker generelt, at afkast skal fordeles blandt bi-

dragsydere ift. størrelsen af den risiko, som de hver især påtager sig.

Bestemmelser vedr. finansiering af et nyt investeringsrådgivningsorgan

(EIAH), jf. herunder.

Bestemmelser og procedurer for opnåelse af tilgodehavender.

Krav vedr. anvendelsen af EU-garantien indenfor specifikke tidsfrister og på

basis af centrale præstationsindikatorer.

EFSI-aftalen skal indebære, at der oprettes et investeringsrådgivningsorgan (Euro-

pean Investment Advisory Hub – EIAH) i regi af EIB. EIAH skal kunne yde generel

rådgivning vedr. identifikation, forberedelse og udvikling af investeringsprojekter, her-

under om teknisk assistance, om anvendelse af innovative finansielle instrumenter og

om offentlige-private partnerskaber (OPP). EIAH skal bidrage til at gøre svar på tekni-

ske spørgsmål relateret til investeringer let tilgængelige i EU. EIAH foreslås ikke – i

modsætning til investeringskomitéen under EFSI – at skulle træffe konkrete beslutnin-

ger om finansiering via EFSI. EIAH skal gøre brug af eksisterende ekspertise i EIB,

Kommissionen mv. EFSI-aftalen skal indeholde bestemmelser vedr. finansiering af

EIAH, som delvist skal finansieres af EU-budgettet.

Det foreslås, at medlemslande som ønsker at yde bidrag til og blive medunderskrivere

af EFSI-aftalen skal kunne yde deres bidrag særligt i form af kapitalindskud eller en

garanti overfor EIB. EFSI-aftalen skal indeholde bestemmelser, som fastsætter ram-

mer for, hvordan tredjeparter kan investere sammen med EIB. Andre tredjeparter end

medlemslandene kan kun yde et bidrag til EFSI i form af kapitalindskud.

En EU-garanti til EIB til finansiering af EFSI

Kommissionens forslag lægger op til, at EU yder en garanti til EIB for finansierings- og

investeringsaktiviteter gennemført under EFSI (EU-garantien). Garantien skal dække

betalinger til EIB, som ikke modtages, samt tab på kapitalandele ved afhændelse af

de finansielle instrumenter, som er udstedt af EIB, jf. nedenfor. EFSI-aftalen skal fast-

lægge de nærmere bestemmelser for EU-garantien og anvendelsen heraf.

Omfang og bestemmelser vedr. EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien til EIB skal udgøre 16 mia. euro,

og betalinger fra EU-budgettet til EIB kan således ikke overstige dette beløb. Heraf

kan højst 2,5 mia. euro ifølge forslaget gå til EIB’s finansiering af EIF som led i EIB’s

finansierings- og investeringsaktiviteter under EFSI, jf. nedenfor.

EU-garantien skal ifølge forslaget kunne ydes overfor de finansielle instrumenter, som

EIB anvender til finansiering af EFSI’s investeringsaktivitet. Garantien skal som en

regel ydes på porteføljebasis, hvor porteføljer er opdelt alt efter typen af det finansielle

instrument, som EIB anvender til finansiering af EFSI’s investeringsaktivitet. Finansiel-

le instrumenter kan fx være lån, gældsinstrumenter, aktier eller garantier, som opta-

ges/udstedes af EIB. Når EU-garantien ydes på porteføljebasis opdelt efter typen af

finansielt instrument, så betyder det fx, at der under den overordnede EU-garanti stil-

les individuelle EU-garantier overfor hver af de enkelte porteføljer. Disse individuelle

EU-garantiers dækningsniveau foreslås at være forskelligt, afhængig af risikoen på

den enkelte portefølje. Dette betyder fx, at alle gældsinstrumenter udstedt af EIB til

finansiering af EFSI’s investeringsaktivitet teknisk indgår i samme portefølje, idet disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældsinstrumenter er den samme type af finansielt instrument. Og den individuelle

EU-garantis dækningsniveau for denne portefølje vil afhænge af, hvilken risiko der er

forbundet med de pågældende gældsinstrumenter.

EU-garantien foreslås at kunne ydes enten i form af en garanti, hvor EU på portefølje-

basis bærer de første tab, før eventuelle andre investorer, eller i form af en fuld tabs-

garanti til den enkelte portefølje, dvs. EU-garantien bærer alene eventuelle tab inden-

for det fastsatte dækningsniveau. Garantien kan også gives på en måde, hvor der

tages risiko på linje med andre bidragsydere. Det foreslås, at bestemmelserne vedr.

EU-garantiens dækning fastlægges i EFSI-aftalen.

Såfremt EIB yder finansiering til EIF som led i EIB’s finansierings- og investeringsakti-

viteter under EFSI, så kan EU-garantien ifølge forslaget maksimalt udgøre 2,5 mia.

euro, såfremt et tilsvarende beløb finansieres af EIB uden en EU-garanti. Betingelser-

ne for et sådant bidrag fra EIB til EIF via EFSI skal fastlægges i EFSI-aftalen.

Forslaget lægger op til, at såfremt EIB aktiverer EU-garantien, skal EU opfylde sin

forpligtigelse i overensstemmelse med EFSI-aftalen. Såfremt EU foretager udbetaling

til EIB under EU-garantien, skal EIB søge tilbagebetaling af tilgodehavender og betale

EU af eventuelle tilbagebetalte midler. Det foreslås, at såfremt EU-garantien aktiveres,

skal EU’s resterende samlede garantiforpligtigelse reduceres tilsvarende. EU-

garantien vil ifølge forslaget kunne hæves igen til sit oprindelige beløb i det omfang, at

EU opnår et afkast på EFSI’s investeringsaktiviteter.

Betingelser for anvendelse af EU-garantien

Kommissionens forslag lægger op til, at EU-garantien alene kan ydes for EIB’s finan-

sierings- og investeringsaktiviteter som led i EFSI (dvs. kun for EFSI’s investeringsak-

tivitet), herunder de som er godkendt af EFSI’s investeringsrådgivningsorgan (EIAH),

og såfremt disse aktiviteter er i overensstemmelse med EU’s politikker og prioriteter.

En anvendelse af EU-garantien skal fremme investeringsprojekter indenfor transport,

energi og digital infrastruktur, uddannelse, sundhed, forskning og innovation, vedva-

rende energi og energieffektivitet samt miljø, naturressourcer og det sociale område.

EU-garantien kan desuden fremme finansiering til virksomheder, herunder SMV’er.

EU-garantien til EIB skal ydes på porteføljebasis, hvor porteføljer er baseret på typen

af det finansielle instrument, som EIB anvender til finansiering af EFSI’s investerings-

aktivitet (se uddybning ovenfor), eller til EIB’s finansiering af EIF. Egnede finansielle

instrumenter for disse porteføljer er fx lån optaget af EIB og garantier stillet af EIB

samt kapitalmarkedsinstrumenter udstedt af EIB, som har til formål at understøtte EIB-

og EIF-aktiviteter i EU.

EU-garantien skal ligeledes være til rådighed for EIB til støtte af såkaldte investe-

ringsplatforme, som målrettes specifikke sektorer, og nationale samarbejdsbanker,

som investerer i projekter i overensstemmelse med EFSI-forordningen. EFSI’s besty-

relse skal fastlægge politikker vedr. velegnede investeringsplatforme.

Kommissionen lægger op til, at EIB, i overensstemmelse med statutten for EIB, skal

have dækket sine udgifter vedr. EFSI gennem betalinger fra de, som opnår gavn af

EIB’s finansiering- og investeringsaktiviteter, fx virksomheder. Ingen administrative

udgifter eller andre af EIB og EIF’s udgifter for finansierings- og investeringsaktiviteter

under EFSI-forordningen skal dækkes af EU-budgettet, dog bortset fra EU’s bidrag til

finansiering af EIAH, jf. ovenfor.

Det foreslås, at EIB, hvad angår EFSI’s finansiering af SMV’er mv., kan aktivere EU-

garantien svarende til højst 1 pct. af EU’s samlede garantiforpligtigelse til EIB mhp. at

få dækket betalinger, som er søgt opkrævet fra de virksomheder, som opnår gavn af

EIB’s finansiering- og investeringsaktiviteter, men som ikke er modtaget af EIB.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse af EU’s budget til finansiering af EFSI

Kommissionen lægger op til, at hensættelsen på 8 mia. euro fra EU-budgettet til EU-

garantifonden sker gennem en reduktion af programmerede forpligtigelser til EU-

budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten

(3,3 mia. euro) samt anvendelse af marginen under forpligtigelsesloftet i EU’s flerårige

finansielle ramme for 2014-2020 (2 mia. euro). , jf. ovenfor. Det betyder, at bevillinger-

ne til budgetprogrammerne reduceres og overflyttes til EFSI, samt at der skal findes

råderum under EU’s udgiftslofter for 2 mia. euro i perioden 2015-2020. Alle garantier

fra EU-budgettet skal dermed findes via omprioriteringer og ikke via ekstrabidrag fra

medlemslandene. Kommissionen har i den forbindelse også fremlagt et ændringsfor-

slag til EU’s budget (KOM(2015) 11).

Oprettelsen af en EU-garantifond

Forslaget lægger op til, at en ny EU-garantifond etableres, hvorfra EIB kan betales i

tilfælde af, at EU-garantien aktiveres. EU-garantifonden er således det instrument,

hvorigennem EU sikrer, at EU-garantien til EIB til finansiering af EFSI kan efterleves,

såfremt den aktiveres.

Midler i EU-garantifonden skal bl.a. bestå af:



Betalinger fra EU-budgettet



Afkast på midler i garantifonden som investeres



Beløb generhvervet fra kreditorer, som har misligholdt deres forpligtigelser, i

overensstemmelse med EFSI-aftalens bestemmelser herfor

Kommissionen foreslår, at midler i garantifonden skal stige til et passende niveau, og

at betalinger fra EU-budgettet skal anvendes til at nå dette niveau. Kommissionen

foreslår, at garantifondens målniveau skal udgøre 50 pct. af EU-budgettets samlede

garantiforpligtigelse (som foreslås at være 16 mia. euro, jf. ovenfor). Dvs. Kommissio-

nen forudser, at fondens målniveau skal være 8 mia. euro, samt at garantifonden

gradvist kan opbygges og nå dette målniveau i 2020.

Kommissionen bemærker, at hverken EU-garantien eller garantifonden teknisk vil

være at betragte som finansielle instrumenter som defineret i finansforordningen

(966/2012). Et finansielt instrument er ifølge finansforordningen finansielle EU-

støtteforanstaltninger afholdt som et supplement over budgettet mhp. at støtte et eller

flere af EU’s specifikke politikmål. Sådanne instrumenter kan have form af egenkapi-

talinvesteringer, lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter.

Idet Kom-

missionen ikke anser EU-garantien og garantifonden for værende finansielle instru-

menter, så finder de bestemmelser i finansforordningen som vedrører finansielle in-

strumenter i dette tilfælde ikke anvendelse. Det drejer sig fx om, at EU ikke kan udste-

de flere garantier, end der er afsat forpligtigelser til på EU's budget. Dette vil være

muligt, hvis EU-garantien eller garantifonden, som foreslået, ikke skal være at betrag-

te som finansielle instrumenter.

Kommissionen lægger op til, at den fra 2019 og hvert år derefter skal vurdere tilstræk-

keligheden af de midler, som findes i garantifonden. Her skal der tages højde for en

eventuel reduktion i garantifondens ressourcer som følge af EIB’s aktivering af EU-

garantien. Der skal også tages højde for EIB’s vurdering af risikoprofilen forbundet

med EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter under EFSI samt for EU’s udestå-

ende forpligtigelser og totale fortjeneste eller tab ifm. EIB’s finansierings- og investe-

ringsaktiviteter via stillede EU-garantier under EFSI.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen gives beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter mhp. justering af garantifondens målniveau. Kommissionen foreslår, at så-

fremt Kommissionen vurderer, at der er behov herfor, kan garantifondens målniveau –

Finansforordningen (2012/966) art. 2(p).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

via en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen – justeres op eller ned med 10 pct.

Kommissionen har ikke præciseret, hvor evt. yderligere midler til garantistillelse skal

findes på EU’s budget.

Såfremt garantifondens midler fra januar 2019, som følge af EIB’s aktivering af EU-

garantien, falder under målniveauet på 50 pct. af EU-budgettets samlede garantifor-

pligtigelse, skal Kommissionen udarbejde en rapport om ekstraordinære tiltag, som vil

være påkrævet for at genetablere garantifondens målniveau.

Det foreslås, at midlerne i garantifonden skal styres af Kommissionen og investeres i

likvide aktiver i overensstemmelse med sunde og forsigtige principper herfor.

Etablering af en portefølje af europæiske investeringsprojekter (project pipeline)

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen, EIB og medlemslandene skal

etablere og opdatere en liste over investeringsprojekter af europæisk betydning (en

project pipeline). Kommissionen og EIB skal offentliggøre denne liste. Projekt pipeli-

nen vil ikke skulle foregribe de projekter, som udvælges af investeringskomitéen under

EFSI til at modtage finansiering.

Kommissionen bemærker i sit forslag, at EFSI vil kunne finansiere projekter, som ind-

går i den etablerede pipeline. Der vil imidlertid ikke være automatik mellem inkludering

i projekt pipelinen og finansiering fra EFSI, ligesom EFSI skal kunne finansiere projek-

ter, som ikke indgår i pipelinen. EFSI vil således have et bredere sigte end projekt

pipelinen og fx også inkludere projekter, som har potentiale for at blive finansieret fuldt

af private investorer eller med bidrag fra andre EU-instrumenter end EFSI eller natio-

nale instrumenter.

Rapportering og, evaluering mv.

Det foreslås, at Europa-Parlamentet kan bede den administrerende direktør for EFSI

om at deltage i en høring i Parlamentet om EFSI’s virke. Det foreslås også, at Parla-

mentet kan bede Kommissionen rapportere om EFSI-forordningens virke.

EIB skal, i samarbejde med EIF hvor relevant, halvårligt rapportere til Kommissionen

om EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter under EFSI. Rapporteringen skal

indeholde en vurdering af, hvorvidt anvendelse af EU-garantien er i overensstemmel-

se med bestemmelserne herfor, samt statistiske, finansielle og regnskabsmæssige

oplysninger vedr. EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter.

EIB skal ligeledes, i samarbejde med EIF hvor relevant, årligt rapportere til Rådet og

Europa-Parlamentet om EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter under EFSI.

Rapporteringen skal redegøre for, i hvilket omfang EU-garantien til EIB er blevet akti-

veret. Rapporteringen skal også redegøre for EIB’s finansierings- og investeringsakti-

viteters fordeling på sektor, lande og regionalt niveau. Rapporteringen skal desuden

redegøre for merværdien, mobiliseringen af private ressourcer, de økonomiske virk-

ninger og kvaliteten i EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter under EFSI.

Til brug for Kommissionens styring af EU-garantifonden skal EIB og EIF årligt give

oplysninger til Kommissionen til brug herfor, herunder om risikoprofilen, EU’s udestå-

ende forpligtigelser og totale fortjeneste eller tab i forbindelse med EIB’s finansierings-

og investeringsaktiviteter under EFSI via stillede EU-garantier.

Senest 18 måneder efter forordningens ikrafttrædelse og løbende herefter skal EIB

evaluere EFSI’s virkemåde og Kommissionen skal evaluere anvendelsen af EU-

garantien og garantifondens virkemåde.

Senest tre år efter EFSI-forordningens ikrafttrædelse skal Kommissionen aflægge

rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af forordningen og, hvis

relevant, foreslå ændringer af forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler

Kommissionen bemærker, at EFSI’s aktiviteter støttet af EU-garantien og eventuel

supplerende national støtte skal være konsistente med EU’s statsstøtteregler.

Tiltag til imødegåelse af svindel ifm. anvendelse af EFSI mv.

Kommissionen foreslår specifikke bestemmelser i EFSI-forordningen mhp. imødegå-

else af svindel, korruption og hvidvask samt andre kriminelle aktiviteter ift. EFSI og

EIB’s finansierings- og investeringsaktiviteter. Forslaget indebærer desuden et forbud

imod, at EIB kan anvende finansielle konstruktioner i ikke-samarbejdende jurisdiktio-

ner som led i sine aktiviteter vedr. EFSI.

ECOFIN d. 27. januar og videre proces

EFSI-forslaget skal nu udmøntes og forhandles. Kommissionen skal på ECOFIN d.

27. januar præsentere sit EFSI-forslag. ECOFIN ventes på den baggrund at drøfte

Kommissionens forslag. Et arbejde på teknisk niveau om EFSI-forslaget ventes snart

indledt.

Det Europæiske Råd (DER) d. 18.-19. december 2014 opfordrede til, at Rådet og

Europa-Parlamentet når til enighed om forslaget fra Kommissionen til etablering af

EFSI inden juni 2015. Hensigten er, at EFSI kan være operationel medio 2015.

Kommissionens EFSI-forslag indeholder også forslag til revision af forordningen vedr.

Horizon 2020 (1291/2013) og forordningen vedr. Connecting Europe-faciliteten

(1316/2013), hvor de allokerede midler til de to programmer reduceres, jf. ovenfor.

Som opfølgning herpå har Kommissionen desuden fremsat et ændringsforslag til EU’s

budget (KOM(2015) 11).

Ifølge Kommissionen vil EIB og EIF, givet behovet for yderligere investeringer i EU,

muligvis have finansieret projekter uden for deres normale risikoprofil, inden EFSI-

forordningens ikrafttrædelse. Kommissionen bemærker, at man vil vurdere sådanne

projekter enkeltvis, og, såfremt de opfylder kriterierne herfor, lade projekter omfatte af

EU-garantien til EIB, på trods af at garantien muligvis først besluttes efterfølgende.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til etablering af EFSI er fremsat med hjemmel artikel 172, 173,

175 stk. 3 og artikel 182, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-

de (TEUF). Forslaget skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet, jf. den

almindelige EU beslutningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om etablering af EFSI er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet og at formålet med EFSI, herunder fremme investeringerne i

EU og virksomheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af med-

lemslandene på egen hånd men kan bedre nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets støtter et styrket fokus i EU på at fremme investeringer. Parla-

mentet støtter generelt den af Kommissionen foreslåede investeringsplan. Der er end-

nu ikke nærmere kendskab til Parlamentets holdning til Kommissionens forslag til

etablering af EFSI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer på EU-niveau til at fremme investeringsaktiviteten i EU, som indebærer an-

vendelse af offentlige midler under EU-budgettet, har statsfinansielle konsekvenser

via det danske EU-bidrag. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's bud-

get. Ift. den foreslåede samlede EU-garantiforpligtigelse via EU-budgettet på 16 mia.

euro svarer det til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 2,4 mia. kr. Derud-

over bemærkes, at eventuelle initiativer som kræver hel eller delvis national finansie-

ring vil have statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens foreslåede investeringsplan, herunder etableringen af EFSI, vil kunne

have statsfinansielle konsekvenser. Potentielle statsfinansielle konsekvenser vil gene-

relt afhænge af investeringsplanens udmøntning, herunder finansieringen af EFSI og

af de investeringsprojekter og udfaldet heraf, som iværksættes under EFSI.

En udvidelse af aktiviteten i EIB, der kræver et styrket kapitalgrundlag, som Danmark

vil skulle bidrage til finansieringen af, vil have statsfinansielle konsekvenser. Der er

ikke aktuelt stillet forslag om en udvidelse af EIB’s kapitalgrundlag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder etablering af EFSI, vil kunne

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang investeringerne bi-

drager til et højere og mere stabilt niveau af velstand og beskæftigelse. Dette vil imid-

lertid også afhænge af finansieringen af investeringer, herunder en eventuel ompriori-

tering af allerede allokerede midler og virkningerne heraf.

Omprioriteringen af midler fra Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten vil dog

med stor sandsynlighed føre til færre EU-tilskud til danske forsknings- og infrastruk-

turprojekter, som typisk modtager støtte fra disse to budgetprogrammer. Det er uvist,

hvorvidt dette kan modsvares af nye investeringsprojekter afledt af EFSI. Det bemær-

kes, at Danmark har haft en høj returprocent fsva. 2007-2013-budgettet for transport-

infrastruktur, TEN-T-budgettet.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tiltag til fremme af investeringer i EU har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 14. oktober og d. 9. december 2014.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter et fokus i EU på at fremme investeringer, som vil kunne bidrage til

et højere niveau af velstand og beskæftigelse i medlemslandene.

Regeringen støttes formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan, herunder

etableringen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI), om at fremme

investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU. Regeringen støtter, at

der arbejdes videre på baggrund af Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe

sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer. Sund makroøkono-

misk politik, strukturreformer og fortsættelse af den differentierede vækstvenlige kon-

solidering af de offentlige finanser i medlemslandene er afgørende for at sikre lave,

stabile renter og skabe sunde rammebetingelser for private investeringer og dermed

vækst og beskæftigelse.

Regeringen vil nu se nærmere på Kommissionens forslag til etablering af EFSI, her-

under særligt finansieringselementerne. Regeringen vil arbejde for, at væsentlige ele-

menter ift. EFSI i tilstrækkeligt omfang, fx de nærmere bestemmelser vedr. EU-

garantiens anvendelse og dækning, fastlægges nærmere i forordningen, som alle

medlemslande deltager i drøftelsen om.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag til investeringsplan indeholder positive

elementer, fx et fokus på at inddrage private midler i EFSI. I EU-landene er der et

begrænset finanspolitisk råderum, og investeringsplanen vil derfor på linje med andre

tiltag skulle prioriteres inden for dette begrænsede råderum. EU's budget finansieres

af medlemslandenes nationale budgetter. Flere forpligtigelser for EU's budget betyder

derfor alt andet lige også flere forpligtigelser for de nationale budgetter.

Regeringen støtter som udgangspunkt forslag om at målrette EU’s budget mod frem-

me af investeringer, vækst og beskæftigelse. Regeringen kan ikke støtte eventuelle

forslag om at øge udgiftsniveauet i EU’s årlige finansielle rammer for 2014-20 til flere

investeringer, da dette alt andet lige vil betyde et øget dansk EU-bidrag. Regeringen

støtter derfor og lægger vægt på, at garantistillelsen fra EU’s budget finansieres via

omprioriteringer.

Fsva. anvendelse af EU-budgettet til garantistillelse, finder regeringen det helt centralt,

at der gælder de samme principper for sunde offentlige finanser for EU's budget, som

der gælder for Danmarks eget nationale budget. Regeringen lægger vægt på, at EU-

budgettets udgiftslofter respekteres og at EU-budgettet kan håndtere uforudsete udgif-

ter, fx ifm. humanitære kriser og naturkatastrofer.

Regeringen ser gerne, at der skabes yderligere klarhed over, om Kommissionens

forslag om, at der kun afsættes 50 pct. af den samlede garantistillelse på EU’s budget,

er passende. Dette efterlader en tilsvarende uspecificeret del, som skal finansieres,

såfremt EU-garantien aktiveres i et omfang, som rækker udover de 50 pct. Regerin-

gen lægger vægt på, at der anvises konkret finansiering til garantifonden, som mod-

svarer den forventede risiko, som EU påtager sig via EU-garantien.

Regeringen finder, at den foreslåede finansiering af EFSI, herunder via Connecting

Europe-faciliteten og Horizon 2020 kan have en række uhensigtsmæssige konse-

kvenser, som bør drøftes i de videre forhandlinger. Erfaringer viser, at programmerne

er forbundet med stor EU-merværdi. Regeringen er åben over for alternativ finansie-

ringsanvisning inden for det eksisterende EU-budget.

Regeringen lægger til grund, at den resterende del af midlerne i Connecting Europe-

faciliteten reserveres til den direkte støtte til infrastrukturprojekter.

Regeringen er åben for at drøfte governance-mekanismer vedr. EFSI, hvor der findes

en passende balance i disse mekanismer. Regeringen lægger bl.a. vægt på at sikre

proportionalitet i disse mekanismer, og at enkelte bidragsydere via deres bidrag ikke

har mulighed for at opnå en disproportional stor indflydelse i EFSI.

Regeringen lægger vægt på, at projekter der potentielt skal finansieres af EFSI, bliver

vurderet og udvalgt på baggrund af objektive og anerkendte økonomiske kriterier, hvor

der lægges vægt på projekternes rentabilitet og ikke geografiske hensyn. Vurderingen

og udvælgelsen af projekter bør således bl.a. forholde sig til projekternes risiko og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afkast, om projekterne er økonomisk holdbare samt har et stort potentiale for at skabe

samfundsmæssig og europæisk merværdi.

Regeringen støtter, at de af landene og Kommissionen foreslåede projekter er ek-

sempler på mulige projekter under investeringsplanen og ikke indebærer forpligtelser

af nogen art. Forslagene bør ikke foregribe, hvilke projekter der skal indgå i den fore-

slåede pipeline af projekter eller hvilke projekter der evt. skal modtage finansiering af

EFSI.

Regeringen støtter, at den fælles europæiske investeringsfond løbende evalueres,

herunder dens merværdiskabelse.

Regeringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

EFSI sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen af et muligt afkast ved en inve-

stering også følger størrelsen af den risiko, som investor påtager sig. Ellers kan det

føre til forkerte incitamenter og en usund risikoadfærd hos private investorer og igang-

sættelse af for risikable projekter.

Regeringen finder, at EU kan spille en vigtig rolle for at fremme private investeringer

gennem særligt fortsat uddybning af det indre marked og fremme af virksomheders

adgang til finansiering, men meget vil også være op til landene selv.

Regeringen har fokus på at styrke merværdien i udlånene fra Den Europæiske Inve-

steringsbank (EIB). Efter regeringens opfattelse bør EIB træde til på de områder for

rentable investeringer, hvor markedet ikke slår til. Det bør derfor afklares, hvorvidt

garantien (5 mia. euro) fra EIB kan indebære en risiko for EIB’s høje kreditvurdering,

samt hvordan EIB vil finansiere de øgede udlån. Regeringen lægger vægt på, at EIB

kan bevare sin høje kreditvurdering og at EIB kan stille garantier for EFSI inden for

sine nuværende ressourcer, herunder kapitalgrundlag.

Regeringen konstaterer, at Kommissionen generelt vil se favorabelt på EFSI-

kapitalindskud, når Kommissionen vurderer landenes offentlige saldo i forhold til Stabi-

litets- og Vækstpagten. Regeringen vil arbejde for, at en eventuelt særlig behandling

af EFSI-kapitalindskud bliver begrænset til netop sådanne indskud og ikke dækker

andre udgifter og bliver afgrænset i overensstemmelse med reglerne.

Andre landes holdning

Det er indtrykket, at medlemslandene bredt kan støtte et fokus på at genoprette inve-

steringsniveauet i EU. Landene har generelt taget godt imod investeringsplanen. Lan-

dene vurderes i en vis udstrækning at have forskellige prioriteter ift., hvilke tiltag som

ønskes iværksat, hvor vidtrækkende de skal være, og til hvordan de i givet fald skal

finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forordning om benchmark-indeks på det finansielle områ-

KOM(2013)641

Resumé

Kommissionen fremsatte 18. september 2013 forslag til forordning vedrørende indeks

brugt som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter.

Forordningens formål er at sikre investorbeskyttelsen og styrke den finansielle stabili-

tet, samt modvirke manipulation. Forslaget skal ses i lyset af sagerne om manipulation

med blandt andet LIBOR og EURIBOR.

Forslaget fastlægger krav til, hvorledes benchmarks fastsættes, og regler for aktører

(markedsdeltagere), der medvirker til at fastsætte benchmarks. Forslaget fastsætter

krav til for eksempel kvaliteten af data og metode ved fastsættelse af benchmarks,

samt administrators overvågning af benchmarks, herunder at der skal være tilsyn med

administrator. Der stilles skærpede krav til de benchmarks, som har den største be-

tydning for de europæiske finansielle markeder (”kritiske benchmarks”) og tilsynet med

dem øges.

Baggrund

Kommissionen fremsatte 18. september 2013 et forslag, der skal regulere indeks brugt

som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter. Forslaget fulgte

ovenpå en række sager om manipulation med forskellige typer af benchmarks.

Med indeks forstås i forordningen et tal, som offentliggøres regelmæssigt på basis af fx

en beregning ud fra forskellige priser eller værdier. Når et sådant indeks er brugt som

referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, er det et såkaldt

benchmark. Eksempler på internationale benchmarks er bl.a. referencerenterne London

Interbank Offered Rate (LIBOR)

og European Interbank Offered Rate (EURIBOR)

Eksempler på danske benchmarks er referencerenten CIBOR

. En referencerente defi-

neres som en offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelsen af en formel på bag-

grund af en række uafhængige stilleres

individuelle indberetninger i henhold til aftale

eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse

mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. De danske referen-

cerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange kunders boliglån

Udover referencerenterne findes der mange andre typer af benchmarks, herunder på

områder som råvarer, hvor benchmarks benyttes til at fastsætte prisen på eksempelvis

olie, guld eller laks, på valutaområdet, hvor benchmarks danner grundlag for prissætnin-

gen i valutahandler og børsområdet, hvor benchmarks så som aktieindeks spiller en cen-

tral rolle i formueforvaltningen.

2 LIBOR er en referencerente, som en stillerbank vurderer, den selv kan låne pund sterling til på usikret

basis fra andre banker.

3 EURIBOR er en referencerente for angivelse af euro-likviditet på usikret basis på interbank-markedet i

euroområdet til pengeinstitutter med høj kreditværdighed.

4 CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne

danske kroner til for en nærmere defineret periode. Andre danske eksempler er CITA (Copenhagen Inter-

bank Tomorrow/Next Average) og T/N (Tomorrow/Next).

5 Stillere bidrager med inputdata til en administrator. Typisk er stillere til finansielle benchmarks finansielle

institutioner.

6 Et eksempel er, at hvis Ciborrenten er 1,5 procent og kontrakten lyder på Cibor + 3 procentpoint skal låntage-

ren altså betale 4,5 procent i rente på sit lån. Stiger Ciborrenten til 1,6 procent skal låntageren betale 4,6 procent

for sit lån. Falder Ciborrenten til 1,3 procent skal låntageren betale 4,3 procent for sit lån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da prisfastsættelsen af finansielle instrumenter og afregningen af finansielle kontrakter,

herunder når forbrugere foretager huskøb, er det afgørende, at benchmarks nyder tillid

blandt forbrugere og virksomheder.

De individuelle stillere til et benchmark kan have en egeninteresse i et bestemt niveau

eller udvikling i benchmarket. Hvis der sker manipulation med et benchmark, vil det bety-

de, at investorer, der har købt finansielle instrumenter i tiltro til, at benchmarket afspejlede

reelle markedsforhold, kan miste penge. En konsekvens af en sådan manipulation og

tillidsbrud kan i yderste konsekvens være en underminering af den finansielle stabilitet,

hvorfor det også har en betydelig samfundsmæssig interesse, at benchmarks fastsættes

retvisende, og at der er tillid til disse.

En række større finansielle virksomheder er blevet pålagt betydelige bøder vedrørende

manipulation af LIBOR og EURIBOR. Ligeledes er der undersøgelser i gang vedrørende

manipulation af råvarepriser, herunder oliepriserne, og på valutaområdet.

Manipulationen af en række benchmarks har været mulig, fordi de indberetninger, der

ligger til grund for fastsættelsen af benchmarks, kan indeholde et skønselement, og fordi

benchmarks typisk er baseret på et begrænset antal indberetninger. Endvidere findes der

ikke retningslinjer og kontrolforanstaltninger for fastsættelsen af benchmarks. Det er der-

for ofte ikke muligt at teste validiteten af et benchmark.

I løbet af sommeren 2012 blev der ligeledes rejst spørgsmål om, hvorvidt danske refe-

rencerenter havde været fastsat for højt. Dette var baggrunden for, at Danmark som

det eneste land i EU ud over Storbritannien har indført regler på benchmark-området.

Finanstilsynet har siden 1. januar 2013 haft hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til

at føre tilsyn med fastsættelsen af referencerenter i Danmark.

Finanstilsynet har foretaget en undersøgelse af CIBOR-renten i perioden 2009-2012.

Finanstilsynet har i gennemgangen af internt materiale fra de institutter, som i perioden

var stillere for CIBOR, ikke fundet dokumentation for lovovertrædelser, herunder hverken

beviser for individuelle eller koordinerede aktiviteter af manipulerende karakter.

CIBOR er det væsentligste benchmark i Danmark. Finansrådet har skønnet, at der alene

i Danmark findes CIBOR-relaterede finansielle kontrakter for mellem 5.000 og 7.500 mia.

DKK.

Indhold

Formål

Forslaget fra Kommissionen skal bl.a. forbedre de principper, der følges, når benchmarks

fastsættes og sikre, at der etableres kontrolforanstaltninger, der muliggør en verificering

af benchmarks. I forlængelse heraf ønsker Kommissionen, at interessekonflikter i f.eks.

kreditinstitutter undgås eller håndteres hensigtsmæssigt.

Dernæst skal kvaliteten af data og metoder, der anvendes til at fastsætte benchmarks,

forbedres. Endvidere skal sikres, at aktører, der deltager i fastsættelsen af benchmarks,

kontrolleres, herunder at materialet, der leveres til fastsættelsen, er i orden.

Endeligt skal investorbeskyttelsen styrkes ved bl.a. at øge gennemsigtigheden ved fast-

sættelse af benchmarks.

Anvendelsesområde

7 Interessekonflikter kan bestå på flere niveauer f.eks. kan en person eller virksomheder, der foretager

indberetninger til et benchmark, have en interesse i at stille et højere eller lavere niveau, da det indebærer

en fordel for en position eller investering, hvis et samlet benchmark kan rykkes i opadgående retning eller

nedadgående retning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle administratorer

af benchmarks reguleres i udgangspunktet. Nationale tilsynsmyn-

digheder skal føre tilsyn med disse på en række områder, jf. nedenfor.

Da antallet af benchmarks er meget stort, og da der er stor forskel på benchmarks, her-

under deres betydning for økonomien og karakteren af de data, de er baseret på – fx

data som allerede er regulerede overfor data baseret på vurderinger og skøn - har der

blandt medlemslandene været bred enighed om at indføre en vis grad af proportionalitet.

I det seneste kompromisforslag fra formandskabet skal mindre og knapt så betydnings-

fulde benchmarks ikke underlægges samme krav som større og mere betydningsfulde

benchmarks.

I det oprindelige forslag skulle alle administratorer

autoriseres

af tilsynsmyndighederne. I

det seneste kompromisforslag er der visse administratorer, som ikke behøver at blive

autoriseret, men som udelukkende skal

registreres

og dermed slipper for at skulle gen-

nemgå samme omfattende procedure og tilsyn. Den nærmere opdeling mellem, hvem

der falder i den ene og den anden kategori udestår fortsat i forhandlingerne.

Integriteten og tilliden til benchmarks

Forordningen fastsætter regler, der retter sig mod at sikre integriteten af og tilliden til

benchmarks. Der stilles eksempelvis krav til kvaliteten af data og den metode, der an-

vendes i forbindelse med fastsættelsen af et benchmark, ligesom der stilles krav til admi-

nistrators overvågnings- og underretningsforpligtigelse ved overtrædelser af forordnin-

gen.

Adfærdskodeks og krav til stillerne

Der stilles en række krav til stillerne af benchmarks. Fx skal stillerne til et benchmark (fx

de banker, der melder data ind, som administrator benytter til at fastsætte det konkrete

benchmark) acceptere det adfærdskodeks, som udarbejdes af benchmarkets administra-

tor (dvs. den virksomhed eller organisation, som modtager data og kontrollerer data mhp.

udarbejdelsen af det færdige benchmark). I Kommissionens oprindelige forslag skulle

dette være juridisk bindende for alle parter. Dette er bortfaldet i det seneste kompromis-

forslag, hvor der dog fortsat er krav om, at dette kodeks godkendes af tilsynsmyndighe-

derne.

Stillere er ligeledes pålagt at sikre kvalitet, pålidelighed og nøjagtighed af de data, der

meldes ind til administrator, ligesom tilsynsbelagte stillere skal overholde visse krav til

ledelsen såvel som forskellige kontrolforanstaltninger.

Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse

For at sikre gennemsigtighed omkring benchmarks, herunder sikre investorbeskyttelsen,

er der i forordningen også krav til offentliggørelsen af benchmarks. Administrator skal

udover offentliggørelse af selve benchmarket også offentliggøre det bagvedliggende

materiale.

Administrator og tilsynsbelagte enheder skal have passende foranstaltninger for det til-

fælde, at et benchmark ophører. Det betyder blandt andet, at administrator sikrer, at der

er en procedure for de foranstaltninger, administrator skal træffe, hvis et benchmark æn-

dres eller ikke længere leveres. Tilsvarende skal de tilsynsbelagte enheder, der udsteder

eller ejer finansielle instrumenter eller er part i finansielle kontrakter, som benytter et

benchmark som reference, udarbejde planer for, hvorledes de vil forholde sig, hvis et

benchmark ændres eller ophører og forelægge disse planer for tilsynsmyndigheden. De

nærmere omstændigheder herfor skal præciseres i en efterfølgende teknisk standard fra

ESMA.

8 Administrator er den fysiske eller juridiske person, der har kontrol med leveringen af et benchmark. I

Danmark er det Finansrådet. F.eks. vil Finansrådet blive opfattet som administrator i relation til CIBOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for bestemmelsen skal ses i lyset af, at der under finanskrisen til tider har

været tvivl om, hvorvidt allerede anvendte benchmarks ville ophøre, og hvad der ville ske

med de kontrakter, der var indgået med en reference til disse benchmarks og havde

lange løbetider, hvis disse benchmarks ophørte. Dette kan bidrage til at forstærke usik-

kerheden i en situation, hvor der i forvejen er markedsuro.

I Kommissionens oprindelige forslag var der desuden krav om, at finansielle virksomhe-

der, der ønsker at indgå finansielle kontrakter med forbrugere, der baserer sig på

benchmarks, var forpligtet til at sikre sig, at det givne benchmark var passende for for-

brugeren. Da dette blev vurderet at være særdeles omkostningsfuldt og vanskeligt at

dokumentere, er dette krav udgået i det seneste kompromisforslag. I stedet er der indsat

et oplysningskrav, der betyder, at kunden skal være tilstrækkelig oplyst om, hvad bench-

markkontrakten er baseret på, til selv at kunne vurdere, om det passer til kundens behov.

Typer af benchmarks

Forordningen fastsætter særlige regler for visse brancher, f.eks. den finansielle sektor, og

særlige krav til to typer af benchmarks: interbankrentebenchmarks (fx CIBOR og LIBOR )

og råvarebenchmarks.

For så vidt angår interbankrentebenchmarks stilles der krav til datakvaliteten, krav til

transparens i form af offentliggørelse af data, krav om et uafhængigt overvågningsudvalg

og krav om revision.

I forhold til råvarebenchmarks stilles der krav til metodologien, dvs. alle kriterier og proce-

durer, der er anvendt til at udvikle benchmarket. Det drejer sig for eksempel om, hvordan

administrator anvender inputdata, den specifikke volumen, gennemførte og rapporterede

transaktioner, bud og tilbud m.v. i det givne benchmark.

Kritiske benchmarks

I forlængelse heraf lægger forslaget op til, at der skal gælde skærpede krav og øget tilsyn

for benchmark som har en særlig stor betydning i Europa. I Kommissionens forslag defi-

neres disse kritiske benchmarks på baggrund af, hvorvidt de indgår som benchmarks for

finansielle kontrakter med en samlet nominel værdi på mindst 500 milliarder euro.

I det seneste kompromisforslag er dette kvantitative kriterie fastholdt, men suppleret med

en vurdering af en række kvalitative kriterier såsom et benchmarks betydning for blandt

andet markedsintegriteten, den finansielle stabilitet eller forbrugerbeskyttelsen.

Derudover er der indført mulighed for, at de kompetente myndigheder i et medlemsland –

i Danmark Finanstilsynet – under visse omstændigheder kan udpege et benchmark med

særlig stor betydning i det medlemsland til at være et kritisk benchmark på trods af at det

ikke lever op til krav om at være kritisk i en europæisk sammenhæng. Det gælder for et

benchmarks, hvor flertallet af stillerne er hjemmehørende i dette land, og hvor det ville

have en stor betydning for markedsintegriteten, den finansielle stabilitet eller finansierin-

gen af husholdninger eller virksomheder i det pågældende land, hvis det givne bench-

mark eksempelvis ophørte eller blev manipuleret.

For et kritisk benchmark er der mulighed for, at tilsynsmyndighederne kan stille krav om,

at visse tilsynsbelagte virksomheder, f.eks. banker, kan tvinges til at bidrage med data til

det givne benchmark. Denne mulighed skal sikre mod, at et benchmark, der har særlig

stor betydning, ophører med at eksistere fra den ene dag til den anden, eller mod at der

er så få stillere, at risikoen for manipulation eller misvisende data bliver for stor.

Derudover lægges der op til, at tilsynet med de kritiske benchmark skal foregå i tilsyns-

kollegier med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra de lande, som det givne benchmark

anvendes, ledet af den fælleseuropæiske tilsynsmyndighed på værdipapirområdet, ES-

MA. Det gælder ikke for eventuelle ”nationale kritiske benchmark”, jf. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krav til ækvivalens

Forordningen opstiller regler for brug af benchmarks inden for såvel som uden for EU.

Det betyder, at tilsynsbelagte enheder alene må anvende benchmarks som en reference

til deres finansielle instrumenter og kontrakter, hvis de er leveret af en godkendt admini-

strator. Ønsker tilsynsbelagte enheder at anvende benchmarks fra administratorer i tred-

jelande, skal administratorer af benchmarks opfylde en række kriterier, der grundlæg-

gende sikrer, at kravene til disse i vid udstrækning svarer til kravene for administratorer

inden for EU. Det er op til ESMA at vurdere, hvorvidt administratorer fra tredjelande kan

betragtes som ækvivalente. Der er fortsat drøftelser i Rådet i forhold til, hvilke kriterier

der konkret skal være opfyldt.

For at sikre sig, at det også er muligt at benytte benchmarks fra administratorer uden for

EU, indtil disse har gennemgået en fuld ækvivalensvurdering – og at finansielle kontrak-

ter bundet op på disse ikke frafalder den dag reguleringen træder i kraft – introducerer

det seneste kompromisforslag en række overgangsbestemmelser. Disse overgangsbe-

stemmelser drøftes ligeledes fortsat i Rådet.

Sanktioner

Endelig indeholder forslaget bestemmelse om den kompetente myndigheds rolle og be-

føjelser, herunder hvilke sanktioner der skal gælde ved overtrædelsen af forordningen

samt samarbejde med andre kompetente myndigheder. I Kommissionens oprindelige

forslag er der lagt op til, at, at der skal anvendes administrative sanktioner samt mini-

mumsbøder.

I det seneste kompromisforslag er der på blandt andet dansk foranledning lagt op til, at

medlemslandene har valgfrihed mellem at benytte administrative og strafferetlige sankti-

oner i lighed med en række andre finansielle retsakter.

Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlag for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, jf. den almin-

delige beslutningsprocedure. Denne indebærer, at vedtagelse i Rådet sker med kvalifice-

ret flertal.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, hvilket særligt skal ses i lyset af, at benchmarks anvendes bredt af en lang række

aktører på det finansielle marked, og at det finansielle marked er karakteriseret ved at

være grænseoverskridende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets økonomiudvalg har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Ordføreren

Cora van Nieuwenhuizen (NL, ALDE) har udsendt sit første udkast, der udpeger en ræk-

ke fokusområder.

Ordføreren ønsker et bredt anvendelsesområde, men med en større grad af proportiona-

litet.

Ordføreren foreslår, at definitionen af kritiske benchmarks udvides til at også at omfatte

en række kvalitative kriterier, ligesom ordføreren forslår at introducere muligheden for

national udpegning af kritiske benchmarks (hvilket som nævnt også indgår i formandska-

bets kompromis) samt at det skal være muligt for medlemsstater at foreslå et givent

benchmark i et andet medlemsland bliver anset som kritiske, selvom de ikke er kritiske i

europæisk forstand. Hensynet skulle være, at sådanne benchmark kan have betydning

for aktører i andre lande, uagtet at der ikke er tale om kritiske benchmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordføreren foreslår derudover, at anvendelse af benchmarks fra tredjelande gøres mere

fleksibel, således at der blot stilles krav om, at benchmark fra et tredjeland skal overholde

internationale regler på området (gældende IOSCO-principper

), før de kan anerkendes

inden for EU.

Ordføreren foreslår desuden at lempe kravene i forhold til gennemsigtighed, således at

der ikke stilles krav om offentliggørelse af metoden, der ligger bag udregning af et givent

benchmark, i de tilfælde, hvor metoden fx ikke alene bygger på rå data og der derfor kan

være et beskyttelseshensyn i forhold til selve beregningsmetoden og de aktører, der har

udviklet denne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Finanstilsynet har fået hjemmel i lov om finansiel virksomhed m.v. til at føre tilsyn med

referencerenter f.eks. CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), CITA (Copenhagen

Interbank Tomorrow/Next Average) og T/N (Tomorrow/Next). En referencerente define-

res i dansk lovgivning som en offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelsen af en

formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i hen-

hold til aftale eller regler herom. Den har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rente-

fastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og deres kunder.

De fremsatte regler fra Kommissionen har sammenfald med de allerede eksisterende

danske regler, dog er forordningens anvendelsesområde bredere, herunder er der i for-

slaget regler, som ikke genfindes i de nuværende danske regler. Det forventes, at de nye

danske regler om referenceregler skal ophæves, såfremt forslaget bliver vedtaget, idet

Kommissionen har valgt at fremsætte en forordning, der er direkte anvendelig og ikke

kræver implementering i dansk ret.

Særligt henledes opmærksomheden på, at Kommissionens forslag i forhold til de danske

regler som beskrevet ovenfor indeholder et helt nyt tilsyn med de aktører, der sætter

benchmarks (forordningen anvender begrebet administratorer). Fremadrettet er det hen-

sigten, at administratorer – i hvert fald i visse tilfælde, jf. ovenfor - skal have en tilladelse

og underlægges et egentligt tilsyn.

I dag har Finanstilsynet alene hjemmel til at føre tilsyn med stillerne i referencerenter,

dvs. de banker, der indberetter til en administrator f.eks. Finansrådet. Finanstilsynet har

ikke hjemmel til at føre tilsyn med administrator i dag. Derudover vil Kommissionens for-

slag til forordning medføre en række andre krav, som ikke er medtaget i de danske regler

på området, ligesom der vil gælde regler for andre typer af benchmarks end interbank-

rente-benchmarks, der som de eneste er reguleret i Danmark.

I medfør af lov om finansiel virksomhed m.v. § 343t og § 343u har Finanstilsynet hjemmel

til at føre et procestilsyn med referencerenter.

Overordnet fremgår det af lov om finansiel virksomhed, at stillerne ved fastsættelsen

af interbankrenter skal sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kredit-

institutter og disses kunder. Finanstilsynet skal fremadrettet føre tilsyn med, at ram-

merne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende.

Udover bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed m.v. har Finanstilsynet fået be-

myndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der nærmere fastsætter krav til kreditinsti-

tutters organisation og ansvarsfordeling på dette område, krav til hvorledes referenceren-

ten fastsættes, herunder krav til indberetningsprocessen, samt kontrolforanstaltninger,

herunder tilsyn.

9 International Organisation of Securities Commission (IOSCO).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2014, mens en række bestemmelser, der

krævede omstilling af branchens IT-systemer, først trådte i kraft fra 1. juli 2014.

Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget fremsættes som en forordning har det direkte retskraft.

Forslaget har et bredere anvendelsesområde end de eksisterende danske regler og vur-

deres derfor ikke at kunne håndhæves inden for Finanstilsynets eksisterende ressourcer,

men vil kræve 1-2 årsværk ekstra. Forordningen forhandles dog fortsat, og anvendelses-

området er endnu ikke afklaret, hvorfor der ikke kan foretages en endelig ressourcevur-

dering på nuværende tidspunkt.

Finanstilsynet finansieres ved gebyrer på de finansielle virksomheder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at bidrage til et mere gennemsigtigt marked for benchmarks til gavn

for investorerne, den finansielle stabilitet og samfundsøkonomien, idet tilliden til bench-

marks styrkes.

I Danmark er der allerede regler på området, og elementer i forslaget fra Kommissio-

nen er allerede gældende ret i dag. Forslagets anvendelsesområde er dog bredere

end i den nuværende danske lovgivning på området, der betyder, at nye virksomheder

kan blive omfattet af reglerne, ligesom nye virksomheder/organisationer vil blive un-

derlagt tilsyn. Det vil primært rette sig mod den finansielle sektor. Der er dog endnu

stor usikkerhed om anvendelsesområdet for forordningen pga. den meget brede definiti-

on af benchmarks.

Kravene til administratorer af benchmarks vil medføre løbende administrative omkost-

ninger og omstillingsomkostninger for disse administratorer, som ikke nødvendigvis i

dag har den nødvendige organisatoriske, tekniske og ressourcemæssige struktur til at

blive underlagt et sådant tilsyn.

Stillere af benchmarks vil også opleve løbende administrative omkostninger og omstil-

lingsomkostninger, herunder som følge af kravene til gennemsigtighed, forbrugerbe-

skyttelse, adfærdskodeks mv.

Antallet af berørte virksomheder er svært at vurdere, men det skønnes, at mindst 6 større

finansielle virksomheder, 1 administrator og dertil flere virksomheder og administratorer

uden for det finansielle område berøres af forslaget afhængig af anvendelsesområdet.

Udover i den finansielle sektor anvendes benchmarks inden for bl.a. olie- og fødevare-

branchen, hvorfor flere virksomheder og eventuelle administratorer også vil blive berørt af

forslaget.

Beregninger i forordningens konsekvensanalyse viser, at den gennemsnitlige administra-

tor vil opleve omstillingsomkostninger for ca. 700-800.000 DKK og herefter løbende ad-

ministrative byrder for ca. 250.000 DKK årligt. Derudover vurderes stillere at opleve om-

stillingsomkostninger for ca. 200.000 DKK og herefter løbende administrative omkostnin-

ger for ca. 50.000 DKK årligt.

Høring

Forslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor frem til den 9.

oktober 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsno-

tat fra den 19. marts 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalget.

Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 19. marts

2014.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter det seneste kompromisforslag fra formandsskabet, der kan være med

til at genskabe og øge tilliden til de finansielle markeder samt styrke investorbeskyttelsen.

Da flere elementer i forslaget allerede er gældende ret i Danmark, er der fra dansk

side interesse i at fremme forslaget med henblik på at skabe ensartede konkurrence-

forhold i EU.

Der bør være proportionalitet mellem et benchmarks samfundsmæssige betydning og

de byrder, der pålægges de virksomheder, som administrerer eller er stiller til dette

benchmark. Da der er stor variation i typerne af benchmarks, bør der ligeledes være

proportionalitet mellem, hvor stor en risiko, der er for manipulation af et givent bench-

mark, og de krav, der stilles til administratorerne af disse benchmarks. Regeringen

arbejder derfor for at sikre denne proportionalitet ved blandt andet at indføre differen-

tierede krav til forskellige benchmark, der betyder at ikke alle benchmarks eksempel-

vis skal godkendes af myndighederne, men kun registreres... Ligeledes arbejdes der

fra dansk side for, at fx Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks ikke omfattes af an-

vendelsesområdet i forslaget, fordi der er tale om en offentlig myndighed, der allerede

er underlagt kvalitetssikring. Dette vurderes at være opfyldt i det seneste kompromis-

forslag.

Regeringen lægger vægt på, at benchmarks, som har en særlig stor betydning for den

finansielle stabilitet eller hvis udsving kan have stor betydning for finansieringen af

husholdninger og virksomheders forbrug og investeringer, underlægges skærpede

krav og øget tilsyn. Det gælder også benchmarks, som har særligt stor betydning i et

enkelt medlemsland, hvorfor regeringen lægger vægt på, at det bør være muligt for

medlemslandene at kunne udpege sådanne nationale kritiske benchmarks. Dette er

imødekommet i det foreliggende kompromisforslag.

Regeringen ser positivt på, at ESMA indgår i tilsynet med kritiske benchmarks via tilsyns-

kollegier. Regeringen arbejder for, at dette fastholdes.

Danmark har under forhandlingerne lagt afgørende vægt på at sikre, at det ikke er speci-

ficeret, at der skal være tale om administrative sanktioner, men at medlemsstaterne frit –

som i andre retsakter på det finansielle område – kan vælge mellem administrative og

strafferetlige sanktioner. Det er efterlevet i kompromisforslaget, hvorved Danmark kan

fortsætte sin nuværende praksis.

Andre landes holdning

Der er generel bred opbakning blandt de øvrige medlemslande i forhold til at regulere

benchmarks. Der er dog fortsat visse udeståender, som skal håndteres før kompromis-

forslaget kan opnå den fornødne støtte. Det drejer sig blandt andet om udpegning og

regulering af de kritiske benchmark samt ESMA’s mulighed for at foretage bindende me-

diering i tilfælde af uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder.