Kære medlem af Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget
Lad landbruget gøde væksten
-vi kan bidrage med op til 2,7 mia. kr. vækst årligt, uden statslige investeringer eller tilskud.
23. oktober 2014
Baggrund
Vi er en gruppe yngre landmænd fra Kolding Herreds Landbrugsforening,
som har søgt foretræde for udvalget. Vi vil gerne anskueliggøre de store
potentialer, der er for vores landbrug og for samfundet, hvis vi kan få lov at
gøde vores marker efter afgrødernes behov. Dette vel og mærke uden at
miljøet behøver at tage skade.
De restriktive danske særregler betyder at danske marker underforsynes med gødning svarende til ca. 18 % mindre
gødning end den mængde vores naboer i EU må anvende. I vore nabolande kan vores kolleger gøde efter planternes
optimale behov. Hvis vi fik mulighed for at gøde vores marker optimalt, ville det skabe en omgående værditilvækst i
dansk landbrug og dermed forbedre vores muligheder for at bidrage til at skabe vækst. De nuværende gødningsre-
striktioner påvirker samfundsøkonomien negativt, uden at de bidrager til en målrettet løsning af de miljømæssige
mål. Vi anerkender at der arbejdes på en mere målrettet regulering på sigt, men der er behov for handling nu.
Fra 60-100 gram ekstra korn på en kvadratmeter til 1,3 mio. ekstra tons korn i Danmark
Til vores foretræde har vi medbragt 1 kvadratmeter "mark". Vi viser den mængde korn, som vi avler i dag på 1 kva-
dratmeter dansk hvedemark med de nuværende restriktive gødningsregler. Tilsvarende viser vi hvor meget korn der
kunne høstes mere, hvis vi kunne gøde efter planternes behov tilsvarende vores kolleger i vores nabolande Tyskland,
Sverige og Holland mfl. Gennemsnitligt er forskellen i udbytter 600 kg korn pr ha. I årets udbytteforsøg er der vist
merudbytter op til 1.000 kg pr ha ved at gøde optimalt. Når vi skalerer dette udbyttepotentiale og merværdien op til
hele Danmark, så bliver det vækstmæssige potentiale for landbruget og for samfundet meget stort.
2-3 procent mindre protein i kornet og en lastbilkolonne på 90 km længde
Desværre påvirker de restriktive gødningsnormer også kvaliteten af vores afgrøder. Og dette forværres år for år,
fordi jordens naturlige kvælstofindhold reduceres. De lave danske gødningsnormer betyder at proteinindholdet i
vores afgrøder bliver stadigt mindre. Det betyder, at landbrugslandet Danmark nu er blevet nettoimportør af korn til
brød og snart også af maltkorn til ølbrygning.
Også foderafgrøderne til vores husdyr mangler protein. Proteinindholdet, i det korn vi høster i dag, ligger nu 2-3
procentenheder lavere end i udenlandsk korn. Det betyder at vi må importere mere protein i form af soya fra Syd-
amerika for at substituere det manglende protein i de danske afgrøder. Den medbragte bunke soyaskrå fylder 8,4 kg
og svarer til den mængde soja, der skal importeres ekstra for at erstatte det manglende protein i den mængde dansk
korn, som der går til opfedning af 1 slagtesvin. Når dette tal skaleres med 19 mio. producerede slagtesvin om året, så
svarer det til at vi hvert år skal importere 160.000 tons sojaskrå ekstra. Det svarer til en 90 km lang lastbilkolonne
fyldt med sojaskrå. Dertil kommer at der på samme vis mangler protein i foderafgrøderne til kvæg og fjerkræ. Så de
samlede afledte effekter er betragtelige. Merimporten af soja påvirker således betalingsbalancen negativt og har en
ydermere miljømæssigt uheldige sideeffekter.
De vækstmæssige potentialer for samfundet ved at hæve gødningsnormerne
– hvad siger sagkundskaben?
Københavns- og Århus Universitet og Videncenter for Landbrug har i flere rapporter
12
søgt at afdække de samlede
tab for landbruget og samfundet ved den nuværende undergødskning. Københavns Universitet opgør i en rapport fra
2013 tabet til at andrage mellem 480-975 mio. kr. årligt. En rapport fra Videncenter for Landbrug fra 2013 viser et
tab i 2012 på 2,7 mia. kr. pr år og et gennemsnitligt tab de seneste 5 på år på 1,6 mia. kr. pr år. Forskellene skyldes
prisudsving mellem årene og forskellige udgangspunkter for fastsættelse af priser og udbytter. Vi vil ikke gøre os til
side 1 af 2