Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 1
Offentligt
1405950_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
8. oktober 2014
Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
Vedhæftet uddrag af statsministerens skriftlige redegørelse til Folketinget den
7. oktober 2014 omfattende forordet og den del af regeringens lovprogram,
som forventes fremsat af erhvervs- og vækstministeren og henvist til behand-
ling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, samt forventede redegørelser fra
erhvervs- og vækstministeren.
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær
1/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
FORORD
Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38 afgives i en
mundtlig og en skriftlig del.
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet omtale af de lov-
forslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen ved begyndelsen af
det nye folketingsår forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del
af redegørelsen indeholder endvidere oplysninger om ministerredegørelser til
Folketinget.
***
Regeringen kan igen i år fremlægge et ambitiøst lovprogram.
Lovprogrammet indeholder blandt andet udmøntningen af den række af politi-
ske aftaler, der blev indgået før sommerferien. Det drejer sig blandt andet om
vækstpakken, reformen af beskæftigelsesområdet, en styrket indsats for in-
ternational rekruttering og en ny medieaftale for perioden 2015-2018.
Regeringen lægger desuden op til omfattende og væsentlig lovgivning på
blandt andet erhvervs-, rets- og transportområdet.
Endelig følger lovprogrammet op på en række initiativer, der er omtalt i rege-
ringsgrundlaget fra oktober 2011.
***
Jeg ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier om det kommen-
de folketingsårs lovgivning.
Helle Thorning-Schmidt
Statsminister
2/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
1405950_0003.png
1) ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber og ændring af selskabsloven
(Indførelse af medarbejderinvesteringsselskab (M/S) og krav til oplys-
ninger i ejerregistret) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der indføres en ny selskabsform, hvor medarbejde-
re kan investere lønmidler til gavn for virksomheden, som medarbejderne er
ansat i. Forslaget følger op på aftalen om en vækstplan for fødevarer mellem
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti fra april 2014. Endvidere indføres et krav om, at fysiske personer,
der skal registreres i ejerregistret, skal indberettes med CPR-nr. Lovforslaget
skal ses i sammenhæng med et lovforslag under skatteministeren om skatte-
mæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres deltagere.
Ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og
ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.
(Afskaffelse af næringsbrevsordningen) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at afskaffe næringsbrevordningen med henblik
på at lette virksomhedernes administrative og økonomiske byrder. Forslaget
udmønter et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem rege-
ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti.
Ændring af konkurrenceloven (Forlængelse af tidsfrist for behandling af
fusioner, nedsættelse af en bestyrelse for Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen på konkurrenceområdet, offentliggørelse af domme om fæng-
selsstraf m.v.) (Okt I)
Lovforslaget indebærer en omlægning af det nuværende konkurrenceråd til
en ny, uafhængig bestyrelse. Endvidere formaliseres den generelt gældende
praksis i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konkurrenceanaly-
ser, således at analyserne bliver uafhængige og underlagt bestyrelsens an-
svar. Forslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Lov om dansk turisme (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der gennemføres en ny organisering af den offent-
lige turismefremmeindsats. Der oprettes et nationalt turismeforum og et rådgi-
vende organ, Dansk Turismes Advisory Board, samt tre regionale udviklings-
selskaber for turisme. Lovforslaget følger op på aftalen om en vækstplan for
3/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
1405950_0004.png
dansk turisme mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.
Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond (Okt II)
Lovforslaget indebærer, at der oprettes en grøn investeringsfond, der vil have
til formål at finansiere investeringer, der fremmer den grønne omstilling af
samfundet. Fonden vil kunne yde lån på rimelige vilkår til investeringer i ener-
gibesparelser, vedvarende energianlæg og ressourceeffektivitet i virksomhe-
derne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et grønnere Danmark
mellem regeringen, SF og Enhedslisten fra juni 2014.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre
love (Nov I)
Med lovforslaget stilles øget krav til god selskabsledelse i institutter, og for-
brugerbeskyttelsen styrkes gennem blandt andet en skærpelse af reglerne om
kaution i forbrugerforhold. Endvidere udvides forpligtelsen til at offentliggøre
Finanstilsynets inspektionsrapporter til at omfatte datacentraler, herunder
Nets.
Ændring af lov om en rejsegarantifond (Nov I)
Forslagets formål er at revidere rammerne for rejsegarantiområdet. Den nu-
værende ordning om konkursdækning af forbrugeres køb af flybilletter juste-
res således, at den også kommer til at omfatte udenlandske selskaber, der
sælger flyrejser med afgang fra Danmark. Endvidere stilles der tydelige krav
til, hvordan selskaberne skal tilbyde konkursdækning til forbrugerne.
Ændring af bogføringsloven (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre klare og mere tidssvarende regn-
skabsregler, der skal øge virksomhedernes mulighed for opbevaring af regn-
skabsmateriale i udlandet eller i
”skyen”
(cloud computing) og derigennem
opnå administrative lettelser for virksomhederne.
Ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og lov om
brugsmodeller (Styrket indsats mod piratkopiering ved etablering af en
håndhævelsesenhed m.v.) (Dec I)
Med lovforslaget styrkes indsatsen mod piratkopiering yderligere ved etable-
ring af en særskilt enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen med kompetence
til at behandle henvendelser fra rettighedshavere m.v. om krænkelser af IP-
4/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
1405950_0005.png
rettigheder. Lovforslaget giver også denne enhed kompetence til at bistå
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i
dennes indsats mod piratkopiering. Lovforslaget er en opfølgning på regerin-
gens vækstplan for kreative erhverv og design fra februar 2013.
Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
(Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber (BRRD) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at gøre den finansielle sektor mere modstandsdyg-
tig samt at indføre et fælleseuropæisk system for afvikling af nødlidende og
potentielt nødlidende pengeinstitutter m.v. på baggrund af politiske drøftelser
som opfølgning på Bankpakke 6.
Ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gen-
nemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter
og investeringsselskaber (BRRD) og konsekvensændringer som følge af
forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, samt implementering af indskydergarantidirektivet (DGS))
(Dec II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i de gældende regler om
tidlig indgriben og genopretning som følge af implementering af krisehåndte-
ringsdirektivet (BRRD) i forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder samt implementering af indskydergarantidirektivet
(DGS).
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v.,
lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevssel-
skaber og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer til gen-
nemsigtighedsdirektivet m.v., modernisering af reglerne for indsendelse
af årsrapporter og udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virk-
somhed) (Jan I)
Med lovforslaget indføres øget fokus på forbrugerbeskyttelse i forbindelse
med boliglån. Lovforslaget vil desuden mindske de administrative byrder for
selskaber, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et regu-
leret marked. Forslaget har herudover til hensigt at øge gennemsigtigheden
om ejerforhold af børsnoterede selskaber, ligesom forslaget vil give forsik-
ringsselskaber mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur på linje med
fast ejendom. Med lovforslaget implementeres boligkreditdirektivet (MCD) og
dele af gennemsigtighedsdirektivet, ligesom forslaget giver Vækstfonden mu-
lighed for at medfinansiere virksomheder på Færøerne og i Grønland.
5/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
1405950_0006.png
Ændring af lov om forbrugerklager (Jan II)
Med lovforslaget udvides forbrugerens klageadgang med ca. 45 nye bran-
cher. Samtidig gennemføres en modernisering af det offentlige forbrugerkla-
gesystem, der skal smidiggøre og effektivisere klagebehandlingen, bl.a. ved
brug af mediation. Samtidig justeres gebyrstrukturen i Forbrugerklagenævnet.
Lovforslaget implementerer direktiv om alternativ tvistbilæggelse på forbru-
gerområdet (ADR-direktivet).
Ændring af lov om finansiel virksomhed (Implementering af Solvens II-
direktivet) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at sikre en bedre beskyttelse af pensionsopsparere
og andre forsikringstagere via indførelse af risikobaserede solvenskapitalkrav
for forsikringsselskaber og pensionsinstitutter. Med lovforslaget implemente-
res Solvens II-direktivet.
Lov om ændring af årsregnskabsloven (Jan II)
Lovforslaget har til formål at lempe de administrative byrder for særligt de
mindste virksomheder i forbindelse med implementeringen af EU’s regn-
skabsdirektiv. Endvidere stilles der krav om, at store og/eller børsnoterede
virksomheder hjemmehørende eller noteret i EU, skal offentliggøre oplysnin-
ger om visse betalinger i forbindelse med aktiviteter inden for udvinding af
olie, gas og mineraler. Desuden indeholder direktivet som noget nyt krav til
rapportering om samfundsansvar, således at børsnotererede virksomheder og
statslige aktieselskaber med over 500 ansatte skal rapportere om bl.a. miljø-
mæssige og sociale forhold. Endelig tilpasses årsregnskabsloven til internati-
onalt anerkendte regnskabsprincipper for at lette byrder for særligt internatio-
nalt orienterede virksomheder.
Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbruger-
beskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. samt forskellige andre
love samt ophævelse af lov om translatører og tolke og ophævelse af
lov om dispachører (Lempelse af dispensationsbestemmelse i lukkelo-
ven, afskaffelse af maksimalpriser i huseftersynsordningen og afskaffel-
se af beskikkelsesordning for translatører og tolke samt for dispachører)
(Jan II)
Lovforslaget har til formål at lette markedsadgangen ved at afskaffe beskik-
kelsesordningerne for translatører og tolke samt dispachører. Samtidig afskaf-
fes maksimalpriserne i huseftersynsordningen i forbindelse med udarbejdelse
af tilstands- og elinstallationsrapporter. Forslaget udmønter en række elemen-
ter i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre,
6/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
1405950_0007.png
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Lov-
forslaget omfatter endvidere ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.
med henblik på lempelse af dispensationsbestemmelsen samt en ophævelse
af indberetningspligten for offentlig deltagelse i erhvervsvirksomheder efter lov
om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myn-
digheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.
Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at modernisere stærkstrømsloven, således at
reguleringen bringes i overensstemmelse med den teknologiske udvikling,
samtidig med at reglerne forenkles. Samtidig understøtter lovforslaget en
moderne kontrol- og tilsynsordning og en forbedret retsstilling for forbrugere,
der ønsker
at anmelde ulovligt arbejde.
Forslaget udmønter et element i aftalen
om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Lov om udbud (Feb I)
Lovforslaget skal sikre de bedst mulige rammer for udbud og offentlig-privat
samarbejde for både offentlige myndigheder og private virksomheder. Ud-
budsloven skal lette omkostningerne ved udbud for både det offentlige og det
private, når det bliver nemmere at bruge reglerne. Udbudsloven implementer
EU’s udbudsdirektiv og gør udbudsreglerne mere klare og fleksible. Udbuds-
loven er bl.a. forankret i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 mellem
regeringen og KL. Regeringen har nedsat et udbudslovsudvalg, der bl.a. ud-
arbejder udkast til en samlet udbudslov. Lovforslaget vil følge op på udvalgets
arbejde.
Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammer for etablering og fælles
udnyttelse af passiv infrastruktur, som kan anvendes til bredbåndsudrulning.
Lovforslaget er en del af implementeringen af EU's infrastrukturdirektiv. For-
slaget giver også kommuner adgang til at tilbyde wifi til turismeformål. Forsla-
get udmønter et element i aftalen om en vækstpakke mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti fra juni 2014.
Erhvervs- og vækstministeren vil give Folketinget redegørelse om:
7/8
ERU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Erhvervs- og vækstministerens lovprogram for folketingsåret 2014-15
Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015 (Mar II)
Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen (Mar II)
Redegørelse om Danmarks digitale vækst (Apr II)
8/8