PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling), Europarådet 2014-15 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 429, ERD Alm.del Bilag 7, UPN Alm.del Bilag 165
Offentligt

Fidesz

- fra liberalt ungdomsparti til lederstyret højreparti

I denne artikel gennemgås først omstændighederne omkring oprettelsen af Fidesz, omskabelsen af

partiet fra et social-liberalt orienteret ungdomsparti til et topstyret centrum-højre parti, dernæst

overtagelsen af regeringsmagten i 1998, livet i opposition fra 2002 til 2010 og endelig tiden efter

valget i april 2010, hvor partiet med 52 pct. af stemmerne skaffede sig en hegemonisk position med

mere end 2/3 af mandaterne i parlamentet. Særlig vægt lægges på Fidesz som partitype. Partitypen

bestemmes især ud fra organisation, lederskab, program og ”policy”, dvs. den førte politik. I

studiet af vest-europæiske partier er traditionelt lagt vægt på distinktionen kadrepartier over for

massepartier, ”catch-all” partier og kartelpartier samt lederpartier og populistiske partier. Disse

partityper har haft en vis relevans også for de nye demokratier i øst. Men det særlige forhold her

efter kommunismens fald har givet stødet til nye partiopdelinger, fx bevægelsespartier, historiske

partier, postkommunistiske partier, klientelistiske partier, magtens partier, etniske partier og

partiføderationer. Symbolpolitik og systemiske skillelinjer, med Vi-Dem dimensioner og historie-

politik, har spillet en meget stor rolle. De her nævnte partiopdelinger vil blive søgt anvendt på

Fidesz. Som vi skal se, har Fidesz skiftet fra et nærmest liberalt antikommunistisk ungdomsparti til

et centralt styret centrum-højre lederstyret parti og i stadig højere grad af den højre-

traditionalistiske type. Et særligt afsnit er helliget fænomenet ”Orbánisme” og Fidesz’ måde at

forvalte magten på, som fra start skaffede partiet mange fjender både hjemme og ude og også i EU

og USA. Undervejs diskuteres den regimetype, Fidesz har søgt indført efter jordskredssejren i 2010.

Oprettelsen og de første 10 år

Fidesz,

Ligaen af Unge Demokrater- Ungarns Borgerparti,

efter valget i 2010 det klart største parti,

blev oprettet som et liberalt ungdomsparti. Formelt skete det 30.marts 1988 som et alternativ til den

daværende officielle ungdomsorganisation (KISZ). Fidesz blev støttet af den ny generation af unge

radikale studenter, men blev inden længe elitestyret, med et svagt organisatorisk grundlag og kun få

medlemmer. De unge ledere adskilte sig fra den gamle opposition, der mest havde været forbundet

med de kritiske marxistiske miljøer, frem for alt Budapest-skolen, som på forhånd var godt kendt i

Vesten.

Den nye generation var mere radikalt anti-kommunistisk og anti-socialistisk end den ældre

generation, hvor vi mest havde at gøre med første generations-intellektuelle med rod i mindre

bysamfund. De ”nye unge” havde ikke, som ”de gamle”, arbejdet under jorden og heller ikke

udsendt politiske manifester under trussel om fængsling. De antog autonomien som givet, ja næsten

som en rettighed. Fidesz indtog således ikke nogen central position under kampen mod det gamle

system og kan heller ikke føre sin historie tilbage til mellemkrigstiden. Partiets ledere var vokset op

i den

sene

Kádár-periode og var derfor påvirket af forandringerne i Sovjetunionen under Gorbatjov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De var ikke i samme grad som de ældre mærket af folkeopstanden i 1956 og den undertrykkelse,

der fulgte efter. De unge handlede ud fra, at det kommunistiske systems dage var ved at være talte,

og at deres egen generation ville komme til at spille en central rolle under opbygningen af det nye

Fidesz betegnede i udgangssituationen sig selv som liberalt-radikalt (Kiss, 2003:741). Ved første

frie valg i 1990 fik partiet 6 pct. af pladserne i parlamentet, hvilket på det tidspunkt blev anset for

særdeles tilfredsstillende, for blot det at opnå repræsentation kom som en overraskelse for mange.

På det tidspunkt stod partiet i skyggen af Alliancen af Fri Demokrater, som betragtede Fidesz som

lillebror og juniorpartner, hvilket bestemt ikke var fremmende for et tæt samarbejde mellem de to

antikommunistiske partier. Parlamentsmedlemmer var typisk i 20-erne, ofte nyudklækket fra

universiteterne. I de første år var Fidesz nærmest et ”image parti” med en helt særlig fremtræden og

stil i medierne og i offentligheden i det hele taget, men fik med tiden andre egenskaber (Kiss, 2003).

Kort sagt havde vi at gøre med en partitype, der er svær at indplacere i de allerede kendte

partiopdelinger, men kom omkring selve oprettelsen tættest på bevægelsespartiet. Organisation,

politiske programmer og ideologier havde ikke den store betydning, i den forstand handlede Fidesz

”antipolitisk”.

Efter få år blev ideologi og politisk strategi mærkbart forandret. Karakteren af det løst forbundet

ungdommeligt bevægelsesparti uden klar programprofil kunne ikke holde i længden. Den ny og

anderledes linje organisatorisk blev stadfæstet på

partikongressen i Debrecen i foråret 1993.

I de

nye parti-statutter blev 35-års-reglen for opstilling til parlamentet helt ophævet. Derudover blev

vedtaget en centralistisk, hierarkisk partistruktur i stedet for den gamle decentrale og lokalt

baserede. Viktor Orbán blev valgt som leder. Trods forholdsvis ung alder havde Viktor Orbán

solide politiske erfaringer. Før 1989 havde han studeret engelsk liberalisme ved Pembroke College i

Oxford, og i perioden fra 1994 til 1998 havde han været formand for parlamentets Komité for

Europæisk Integration. Gennem arbejdet i parlamentet havde han skaffet sig ganske gode kontakter

til det europæiske politiske miljø. Der blev på kongressen desuden valgt en eksekutivkomité med 11

medlemmer, deriblandt ikke en eneste kvinde. Kort sagt fremstod Fidesz som en anden type parti.

Partiet fremstod med centraliseret og elite-drevet, professionaliseret partiorganisation, som paraply

for mange forskellige højregrupper og som et centraliseret kadreparti med hældning mod den

lederstyrede partitype. Præget af social-liberalt ungdomsparti var således helt forsvundet. Iflg. det

vedtagne program skulle der opbygges et ”civic” og ”bourgois” Ungarn med særlige fordele til den

ny veluddannede og ejendomsbesiddende middelklasse. I 1995 skiftet partinavn til Fidesz-Ungarns

Borgerparti (Fidesz-MPP), hvor ”MPP” stod for ”Ungarns Borgerparti” (Kiss, 2003:744)

Kort

sagt, hvor kongressen i 1993 markerede et skifte

organisatorisk,

markerede kongressen i 1995 et

skifte

ideologisk.

Fidesz-MPP er også blevet kaldt et ”frame work”, paraply-parti (”umbrella party”), ”mosaic

cleavage party”, ”image party” (Kiss, 2003:750, 758), dækkende et bredt spektrum på den ungarske

højrefløj, og kan derfor bedst kan placeres under partiføderationer. Gennem valgsamarbejdet på

højrefløjen blev der skabt en væsentlig højere partikoncentration. På den 7. kongres i 1995 fik

ledelsen mandat til at indlede forhandlinger om en valgalliance med det kristelige KDNP og

Ungarns Demokratiske Forum. Begge var på det tidspunkt intern splittede og uden udsigt til at klare

sig på egen hånd. Fidesz blev med andre ord i årene 1993 til 1995 ændret fra først at være bærer af

nationens ungdomskultur til at udgøre en samlende kraft for Ungarns centrum-højrevælgere, meget

Beskrevet udmærket af Bill Lomax i artiklen ”The 1998 Elections in Hungary: Third Time Lucky for the Young

Democrats”,

Journal of Communist Studies and Transition Politics,

Vol. 15, No. 2, June 1999:111-125.

I denne tekst bruges dog partibetegnelsen Fidesz.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i stil med Valgaktion Solidaritet i Polen

. Hensigten var at forøge ”catch-all” potentialet, hvilket

også lykkedes.

Efter valget i 1994 fremstod og efter kongressen året efter fremstod Fidesz kort sagt som et

centrum-højre catch-all paraply-parti, der på programplanet knyttede an til konservativ, national

politisk ideologi. Fra start var partiet også lederstyret med stor magt til formanden (Viktor Orbán).

Programmet blev konservativ-katolsk og traditionalistisk i sociale spørgsmål med krav om en stærk

stat. Den var populistisk i spørgsmålet om by versus land, og når det gjaldt forsvaret af de ungarske

mindretals interesser i andre lande. Præget af et social-liberalt orienteret ungdomsparti forsvandt, og

erobringen af regeringsmagten fik førsteprioritet. Monetaristisk økonomisk ideologi blev erstattet af

en populistisk konservativ-traditionalistisk, som før var set som socialdemokratisk og

kryptokommunistisk. Der blev også stillet krav om økonomiske reformer og flere udenlandske

investeringer. Målet var at udfylde tomrummet på højrefløjen efter Ungarns Demokratiske Forums

bortgang.

Fidesz stillede ved valget i 1994 op som en del af en fire-parti liberal alliance, der inkluderede de

liberale, Den Agrare Alliance og Entrepreneur-partiet. De fire partier bandt sig til at konsultere

hinanden, men de forpligtede sig ikke til et tæt samarbejde omkring den daglige politik. Tværtimod

gik de liberale (SZDSZ) og Fidesz egne veje, fx når det gjaldt regeringsdannelserne. De to partier

forholdt sig også forskelligt til Det Demokratiske Charter, en protest mod den MDF-ledede

regerings overtrædelser af demokratiske rettigheder. Partnerskabet mellem de to anti-

kommunistiske partier ophørte, og Fidesz har siden været i opposition til alle de socialistisk ledede

regeringer.

Det politiske skift mod højre betød, at radikalt og liberalt indstillede forlod partiet. En af de

populære politikere Gábor Fodor besluttede at bryde med Fidesz og i stedet slutte sig til Alliancen

af Fri Demokrater (Kiss, 2003:743). Tidligere, frem til 1993, havde partiet, ud fra neoliberal

filosofi, stemt imod forhøjelse af pensionerne men stemte nu

for

forhøjelserne. Partiets image som

ikke-korrumperet fik skrammer efter afsløringen af, at Fidesz og Ungarns Demokratiske Forum

havde skaffet sig 1.500 mio. forint til valgkampagner gennem salg af ejendom, der var givet med

det formål at tjene som partihovedkvarter. Sagen smagte af korruption og bidrog til det dårlige valg

i 1994. Ved valget i 1994 opnåede partiet omtrent samme resultat som i 1990. Denne gang var

valgresultatet skuffende, under det ventede niveau. Forud for valget havde partiet opnået meget høje

meningsmålingstal og i offentligheden fremstået som ledende parti i opposition til Jozsef Antall’s

regering.

Fra begyndelsen af 1998 stod Viktor Orbán ad den vej i spidsen for politiske grupper, der spændte

helt fra det liberale centrum over til det populistiske højre. Magten i partiet var koncentreret

omkring formanden, og Orbán’s lederskab blev ikke på noget tidspunkt alvorligt udfordret. Partiet

blev således i stadig højere grad lederstyret. Medlemmerne udviste noget, der mest mindede om en

feudal undersåt partikultur. Hertil bidrog i høj grad den højre homogenitet og de fælles normer og

indlæringer (Fowler, 2004). Med kristelig-demokratiske kandidater på partiets lister blev Fidesz den

største oppositionsgruppe i parlamentet. Fidesz opnåede, at den tidligere leder af de fri demokrater

Petér Tölgyessy gik med over til partiet. Det nye centrum-højre parti satsede på at erobre

regeringsmagten i 2002, men chancen bød sig uventet hurtigt, allerede ved parlamentsvalget i 1998.

Valgaktion Solidaritet (AWS) blev oprettet op til valget i Polen i 1997. Der var tale om en partiføderation bestående af

over 30 forskellige højregrupper og med fagforeningen Solidaritet som den organisatoriske kerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nye centrum-højre linje blev således meget synlig for omverdenen i perioden op til valget i

1998. Den partipolitiske scene var i hvert fald blevet mere gennemskuelig for vælgerne, og skiftet

mod højre havde også forøget Fidesz’ koalitionspotentiale. Vælgerne kunne vælge mellem to klare

regeringsalternativer. Den nationalistiske tone blev også skærpet. Fidesz modsatte sig således Horn-

regeringens aftaler med Rumænien og Slovakiet og gik imod det politiske kompromis med

Slovakiet i spørgsmålet om el-dæmningsprojektet Gabcigovo-Nagymaros langs med Donau. Efter

valget i 1998 fremsatte Viktor Orbán flere nationalistiske udtalelser, som provokerede Slovakiet og

Rumænien, men efter Meciar’s fald blev forholdet mellem Budapest og Bratislava dog noget bedre.

Viktor Orbán lagde under valgkampen i 1998 op til en hårdere forhandlingslinje over for EU, men

de euroskeptiske udtalelser var taktisk bestemt og tydeligt et led i valgkampen. EU-politikken blev

da heller ikke ændret nævneværdigt efter overtagelsen af regeringsansvaret. I taler til europæiske

forsamlinger var tonen i hvert fald mere pro-EU end på hjemmefronten. Men den bløde

euroskepticisme fornægtede sig ikke. Mest opsigt vakte Viktor Orbán, da han som reaktion på EU's

hårde linje under udvidelsesforhandlingerne erklærede, at der er et liv for Ungarn også

uden for

EU.

Regeringsovertagelsen i 1998

Partiet kunne op til valget i 1998 nyde godt at den socialistisk-liberale regerings forskellige fodfejl.

Fidesz drog således fordel af den såkaldte ”Tocsik-affære”, en skandale der omhandlede salg af

lokale ejendomme til private og som ramte både Socialistpartiet og Alliancen af liberale

Demokrater hårdt. Fidesz lagde i valgkampen vægt på familievenlig politik og distancerede sig fra

den socialistisk-liberale regerings sociale nedskæringer. Ungarns forhold til nabolandene Slovakiet

og Rumænien var mest bestemt ud fra hvem, der på det givne tidspunkt havde regeringsmagten i de

lande. I 2001 følte nabolandene sig stærkt provokeret på grund af de særlige status-love, der efter

planen skulle give særbehandling til ungarere i udlandet. Disse love skabte også problemer i

forholdet til EU.

Med det ene formål at begrænse stemmespildet på højrefløjen underskrev Fidesz en valg-

overenskomst med Ungarns Demokratiske Forum, der ikke var i stand til at klare spærregrænsen

alene. De to partier skulle optræde selvstændigt, men opstille fælles kandidater i 78 ud af de i alt

176 valgkredse. Ved valget i maj 1998 blev Fidesz uventet største enkeltparti meget takket være en

professionelt gennemført valgkamp og valgsamarbejdet med Ungarns Demokratiske Forum og det

kristelige MKDSZ. Det lykkedes under 1998-valgkampen at fremstille Socialistpartiet som

fortidens parti, som afskar den nye generation af ungarere fra magten. Fidesz lancerede også en PR-

offensiv med fokus på de to store konkurrerende partiers forskellige ”livsstil” og ”filosofier”. ”Vi”

versus ”Dem” distinktionen og understregningen af den systemiske skillelinje og ”regime-divide”

(Kiss, 2003:748), det gamle regime over for det nye, var dog på det tidspunkt mindre polariseret

end i Polen.

Partiet kunne i det hele taget nyde godt af sine jomfruelige træk og var stort set fritaget for politiske

skandalesager, men Fidesz manglede ekspertise på det økonomiske område, men det lykkedes trods

alt at få tegnet et billede af et regeringsdueligt centrum-højre ”catch-all” parti med en bred social

profil.

Ungarn bevægede sig ved valget i 1998 mod centrum-højre og delte således skæbne med flere andre

central- og østeuropæiske lande, eksempelvis Litauen, Polen, Bulgarien og Rumænien, men de

fleste højrepartier var kun i stand til at beholde regeringsmagten i en enkelt valgperiode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Højresvinget efter valget i 1998 kom mest til udtryk på symbolplanet, men indebar et brud med

flere års konsensus-politik og førte til overgang til et mere illiberalt regime og et majoritets-styre

efter det klassiske princip ”the winner takes it all” – eller snarere: ”Dem der ikke er med os,

eksisterer slet ikke”. Oppositionens kontrolmuligheder i forhold til regeringen blev beskåret, der

blev vedtaget toårs statsbudgetter, ligesom antallet af parlamentssessioner skåret ned til en enkelt

hver tredje uge.

Målet for Fidesz var at indføre mere centraliserede beslutningsprocedurer og forlade tesen om den

neutrale stat, kort sagt var det ønsket at realisere en særlig ungarsk model, som var kendetegnet ved

etatisme, paternalisme, nationalisme og reguleret markedsøkonomi. Sagt med Viktor Orbán’s egne

ord markerede valget i 1998

mere

end en regeringsændring, men

mindre

end en systemforandring

(Bozóki, 2008:199). Regimetypen bevægede sig i illiberal retning. De nationale og traditionalistiske

træk var iøjnefaldende, men Fidesz havde ikke midlerne til at gennemføre sit politiske projekt fuldt

ud.

I den økonomiske politik var vi med regeringsskiftet ikke vidner til de store ændringer. Men nogle

ændringer indtraf der dog. Den tidligere regerings nedskæringspolitik blev i hvert fald modereret,

og på arbejdsmarkedsområdet blev Forsoningsrådet (”ErdekegyeztetoTanacs”), et forum for

trepartsforhandlinger på arbejdsmarkedet som Socialistpartiet havde lagt vægt på, slet og ret

nedlagt.

Udenrigsminister i regeringen efter valget i 1998 blev János Martonyi, der var jurist og økonom.

Også han havde solide udenrigspolitiske erfaringer takket være tidligere arbejde i Bruxelles.

Udnævnelsen af Martonyi skulle dæmpe Vestens frygt som følge af Husmandspartiets

regeringsdeltagelse. Frygten i Vest for Husmandspartiet var på det tidspunkt større end frygten for

Fidesz, der af omverdenen blev betragtet som den moderate del af regeringen. Som største

regeringsparti fik Fidesz klar mest indflydelse på den førte politik, men uoverensstemmelser i

regeringen om fx EU-politikken kunne ikke udelukkes. Det største problem var i de år den dybe

interne splittelse i Husmandspartiet, der mod slutningen af valgperioden gav sig udslag i rent

kaotiske tilstande og også opsplitning og det, der lignede regulær opløsning. Men regeringens

parlamentariske grundlag var dog ikke truet af de interne forhold og den dybe splittelse i

Husmandspartiet.

Det ideologiske ryk mod højre betød, at Fidesz fortrængte det yderliggående Partiet for Ungarns Liv

og Retfærdighed, der ved valget i 2002 mistede al repræsentation i parlamentet. Fidesz opslugte

også Ungarns Demokratiske Forum og de kristelige demokrater og fremstod herefter som et stærkt

og yderst relevant centrum-højre catch-all parti, i partiets selvforståelse næsten som Ungarns

beskytter og frelser

Gergely Egedy

(Egedy, 2009) betegnede meget rammende Fidesz som et

mobiliserende højrefløjsparti, der gjorde flittigt brug af forskellige højrepopulistiske diskurser og,

modsat MDF, i stadig mere radikale varianter. Brugen af moralske kategorier var blevet

iøjnefaldende. Det erklærede ønske var et radikalt brud med fortiden. Diskurser og moddiskurser,

”godt over for ondt”, ”harmoni over for kaos”, ”skabelse over for ødelæggelse” blev ofte bragt på

bane. Efter partiets mening havde liberalismen fuldført sin historiske mission og var løbet tør for

ideer.

Barnabas Racz, ”The Left in Hungary and the 2002 parliamentary elections”,

Europe-Asia Studies,

July 2003:5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I valgkampen i 2002 søgte Fidesz at skaffe sig stemmer ved at slå på, at en socialistisk-liberal

regering ville vedtage endnu flere nedskæringer over for børnefamilierne, indføre flere

egenbetalinger i sundhedssystemet og for studerende, kort sagt en antikommunistisk doktrin tilsat

iøjnefaldende sociale og populistiske elementer. Dertil kom den stadig mere tydelige nationalistiske

politik udadtil.

Efter kritikernes opfattelse var Fidesz blevet et andet og mere yderliggående parti og ”ikke længere

det parti det var før”, for at bruge Lászlo Kovacs’ formulering

. Land-by modsætningerne og den

hårde valgkamp bidrog til at hæve stemmeprocenten ved valget i 2002 op til 71 pct. Den store

stigning i stemmedeltagelsen i hovedstaden Budapest var klart til fordel for socialister og liberale.

Jævnbyrdigheden mellem de to blokke var meget stor, så regeringsspørgsmålet skulle i sidste ende

afgøres ud fra koalitionspotentialet, og her kom Socialistpartiet og Alliancen af Fri Demokrater til

at stå stærkest.

Fra 2002: Fidesz i opposition

Valget i 2002 fratog således Fidesz regeringsmagten. I opposition til den ny liberal-socialistiske

regering i 2002 lagde Fidesz fra start op til en uset aktivistisk linje. Sammen med prominente

højreintellektuelle oprettede Viktor Orbán således ”Alliancen for Nationen” med støtte fra partiets

borgergrupper

. I 2003 var oprettet 11.000 borgercirkler med 150.000-160.000 deltagere fordelt på

1000 lokalområder. Viktor Orbán ønskede ikke, at hans parti skulle være et traditionelt

parlamentsfikseret oppositionsparti. Gennem mobilisering skulle der skabes en ny

udenomsparlamentarisk funktion for de partier, der ikke havde del i regeringsmagten (Egedy,

2009:49).

I opposition udtrykte Viktor Orbán i spørgsmålet om EU i euroskeptiske vendinger med modstand

mod centralisme og pression fra Bruxelles og skepsis over for, om EU behøvede en ny

forfatningstraktat. Skulle en sådan blive en realitet, sagde han, skulle henvisninger til kristne

værdier med i præamblen

. Partiet blev beskyldt for populisme, ekstremisme og antisemitisme, fx af

tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright under et besøg i Budapest i 2004

Fidesz rejste kritik af forholdene for ungarere i nabolandene, og krævede en ret for ungarske

statsborgere i Slovakiet til at få ejendom, som var blevet konfiskeret som følge af Benes-dekreterne,

tilbage.

På kongressen i maj 2003 skiftede partiet navn, denne gang til ”Fidesz-Ungarns Borgeralliance”

(Fidesz-MPSZ ). Udtrykket ”borger”, på engelsk ”civic”, på ungarsk ”polgári” (”civic”) eller

”Polgár (”citizen”) dækker groft sagt over en bevægelse over mod en ”borgerlig” (”bourgois”)

samfundsformation (Fowler, 2004:104 Egedy, 2009:47). Ideologien blev mere anti-elitistisk og

stærkt kritisk over for neo-liberal økonomi og især den forarmning af den nye sociale middelklasse,

som fulgte i kølvandet på overgangen til kapitalistisk markedsøkonomi i Ungarn. ”Polgári” dækker

groft sagt over kulturel social konservatisme, blød euroskepticisme, patriotisme, statslig regulering

og statsstøtte til mindre og mellemstore virksomheder (”Fowler, 2004:105). Bag betegnelsen

”civic” (”borger”) skjulte der sig en kritik af de påståede ufolkelige og asociale økonomiske

www.hungaryemb.org,

15.4. 2002.

På engelsk: ”Friendly civic groups”.

Se fx Viktor Orban’s tale, “Quo vadis, Europa? Toward the Christian Roots of the United Europe”, afholdt 16. marts

2003 I Gniezno, Polen, og gengivet i

Central European Review,

www.medianet.pl

MTI 5.2.2004, “Albright: Americans concerned about nationalist and extremist views in Hungary”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reformer, der var gennemført under den socialistisk ledede regering. På Fidesz’ kongres i 2003

erklærede han lige ud, at liberalismen havde fuldført sin historiske mission og var løbet tør for idéer

(Egedy, 2009:49).

Organisatorisk var målet at bevæge partiet yderligere bort fra et paraply- eller rammeparti over til

en løst struktureret massebevægelse med selvstyrende platforme og med den erklærede hensigt at

afspejle et bredt spektrum af sociale interesser i samfundet blandt kvinder, landmænd,

arbejdsgivere, pensionister, økologer, kulturarbejdere mfl. Men top-down beslutningsprocedurerne i

afgørende politiske spørgsmål blev der ikke rokket ved. Trods bredden vedblev partiorganisationen

således med at være stærkt centralistisk, og Fidesz hørte således fortsat klart til typen lederstyrede

partier. Målet med de organisatoriske forandringer var at genskabe partiets rødder (”re-root”

partiet). I efteråret 2005 blev som led i den begyndende valgkamp stillet krav om en parlamentarisk

undersøgelse af de privatiseringer, der var blevet gennemført i Ungarn siden valget i 2002. Partiet

lagde desuden, belært af Ret og Retfærdighedspartiets taktik i Polen, op til begrænsning i antallet af

ministerier.

Der blev desuden lanceret en kampagne til fordel for partiets egen presse, kaldt ”det andet medie”,

og her tænktes frem for alt på avisen ”Magyar Nemzet” og ugeskrifterne ”Magyar Demokrata” og

”Heti Válasz”

. Første vellykkede aktion var afsløringen af ministerpræsident Medgyessy’s arbejde

for den ungarske sikkerhedstjeneste før 1989, men afsløringen førte ikke til hans afgang, da

samarbejdet mest havde haft karakter af ekspertbistand i økonomiske spørgsmål. På policy-planet

fremhævede Fidesz i særdeleshed problemerne for familierne, stillede krav om lov og orden og

fremførte igen mottoet om, at fremtiden ikke bør tilhøre dem (socialisterne), der skærer i de

statslige investeringer og devaluerer den ungarske valuta. Kodeordene var, ganske som før 2002-

valget, forudsigelighed, tryghed og sikkerhed. Kort sagt fortsatte den gamle kendte overbudspolitik.

Strategien gav tilsyneladende resultater, for fra 2003 førte Fidesz i meningsmålingerne over

Socialistpartiet, hvilket viste sig meget klart ved valget til Europaparlamentet i juni 2004.

Nederlagene ved folkeafstemningen i november 2004 om dobbelt statsborgerskab for ungarere i

udlandet, som krævet af ungarske sammenslutninger i eksil, og om privatiseringer inden for

sundhedsvæsnet, kom imidlertid partiet på tværs. Problemet her var den lave stemmeprocent, 37

pct. eller et godt stykke under de krævede 50 pct., som kræves for, at folkeafstemninger er

bindende.

Nederlaget i 2006

Op til 2006 valget var Fidesz og Socialistpartiets stemmeandele meget lige. Orbán neddæmpede op

til valget den skarpe tone, der havde præget tidligere valgkampe. Således blev en af partiets

kandidater (Zoltán Bagó) ekskluderet, beskyldt for at have truet en kandidat fra MDF, opstillet i

samme valgkreds, til at trække sig fra valget. I valgkampen blev der denne gang lagt stor vægt på

forholdene i sundhedssektoren, fx ville Fidesz begrænse multinationale selskabers investeringer i

Ungarn for at få nedbragt priserne på medicin. Staten skulle også intervenere mere for at generere

velfærd og bidrage til etablering af en ny og stærkere social middelklasse. Men Fidesz tabte endnu

engang kampen om regeringsmagten og denne gang med større margin sammenlignet med valget i

2002. Som følge af valgnederlaget tilbød Orbán at træde tilbage, men både han og de fire

Budapest Sun Online

4.6. 2002, “New Government alliance takes reins”, by Fraser Allan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viceformænd lod sig overtale til at søge genvalg på en efterfølgende særlig indkaldt lukket kongres i

maj måned.

Efter kongressen gentog Viktor Orbán, at han ikke ville stille sig i vejen for de nødvendige

forandringer i partiet. Han erklærede samtidig, at ministerpræsident Ferenc Gyurczány havde

vildledt befolkningen om landets faktiske økonomiske tilstand, og at Fidesz derfor ville bede tre

økonomer, Péter Akos Bod, Tamás Mellár og Gabrielle Vukovics, om at udarbejde en alternativ

rapport om landets økonomiske situation. Orbán beskyldte i et manifest den ny social-liberale

regerings politik for at bygge på løgn og vildledning, ligesom han nok engang anklagede regeringen

for at svigte de ungarske mindretal i nabolandene, herunder kravene om autonomi

. Ungarn ledes

af teknokrater, ikke demokrater, lød det fra Orbán. Partiet tog initiativ til en underskriftsindsamling

rettet mod regeringens indgreb, der havde til hensigt at rette op på underskuddet på statsbudgettet,

ligesom der blev samlet underskrifter for at få gennemført en folkeafstemning med krav om

regeringens afgang og vedtagelse af nye regler for udskrivning af medicin samt landmænds ret til at

købe jord. Tonen var skarp. Det vakte således opsigt og vrede i Socialistpartiet og også

internationalt, at Viktor Orbán omtalte Socialistpartiet og Hitlers ”Mein Kampf” i en og samme

sætning

Linjen i opposition blev yderligere skærpet efter offentliggørelsen af de så kendte bånd fra et internt

møde, hvor Ferenc Gyurczány erkendte at have ”løjet morgen, middag og aften” om landets

økonomiske situation. Fidesz forsøgte at foranstalte noget, der lignede en ”september-revolution”,

og det endda lige omkring 50 året for folkeopstanden i 1956. Det lykkedes dog ikke at få væltet

regeringen. Adskillige gange blev der krævet udskrivelse af nyvalg, for ungarerne ønsker ikke, som

Orbán selv formulerede det, en regering af socialistiske og liberale teknokrater, men en ny og langt

mere handlekraftig styring af landet. Ungarn havde med den ny socialistisk-liberale regering fået et

”multiparti ikke-demokrati”

. Flere demonstrationer og ”rallies” blev organiseret. Politiet blev

anklaget for unødig brutalitet især i forbindelse med nedkæmpelsen af urolighederne i oktober

2006.

Den socialistiske regerings forslag til ændringer indenfor sundhedssektoren blev afvist og krævet

sendt til folkeafstemning sammen med lovforslag om landmænds ret køb af landbrugsjord. I marts

2008 blev der gennemført en folkeafstemning om tre af regeringens forslag til betalingsordninger på

sundheds- og uddannelsesområdet. Mere end 80 pct. af vælgerne afviste regeringens forslag, og da

stemmedeltagelsen var over 50 pct. var afstemningen bindende. For Fidesz var der reelt tale om en

mistillidsdagsorden til regeringen. Da de liberale kort efter afstemningen trak sig ud af regeringen,

var udsigterne til valg i utide blevet en hel del bedre, men Socialistpartiet valgte at regere videre

som mindretalsregering, hvilket var muligt, da de liberale ikke umiddelbart var interesseret i nyvalg.

Fidesz krævede også privatiseringer inden for sundhedssektoren standset og private hospitaler

omdannet til non-profit foretagender. Partiet truede med en ny folkeafstemning, dersom regeringen

fastholdt forslaget om at tilføre sundhedssektoren privat kapital. Fidesz afviste desuden den

socialistisk-liberale regerings forhandlinger om gaskontrakter med Rusland og krævede mere gas

fra Centralasien uden om Rusland. Den aktivistiske linje i forhold til de ungarske mindretal i

nabostaterne fortsatte med uformindsket styrke. Både præsidenten og Orbán rejste på uanmeldte

Budapest sun online, 1.8. 2006,

”Political lies” campaign starts.

Budapest Sun Online

29.5. ”Orbán re-elected, quotes Mein Kampf”.

Budapest Sun

7.3.2007, ”Orbán wants democracy ”restored””.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

besøg hos mindretallene i nabolandene. Op til parlamentsvalget i Rumænien i 2008 forsøgte Orbán

at undgå en opsplitning i to konkurrerende ungarske partier, sådan som det før var sket i Slovakiet.

Hurtigt efter valget i 2006 blev ungarsk politik yderligere polariseret. Lokalvalget i oktober 2006

gav Fidesz fremgang, men vælte regeringen kunne Orbán ikke. I parlamentet viste partiet foragt for

ministerpræsident Ferenc Gyurczány ved at udeblive fra salen, når han betrådte talerstolen.

Hensigten var at gøre ministerpræsidenten persona non grata. Trods gode meningsmålingstal

cirkulerede der omkring årsskiftet 2006-2007 rygter om intern splid, måske fordi tilliden til Viktor

Orbán, at dømme efter meningsmålingerne, var næsten lige så lav som til ministerpræsidenten

Fidesz forblev således det største enkeltparti, men partiets voldsomme fremfærd formindskede

koalitionspotentialet. Det lykkedes Fidesz at skabe indtrykket af en permanent krisetilstand. At

dømme efter meningsmålingerne kunne Fidesz se frem til at få flertal alene efter et kommende valg.

Trods fremgang i meningsmålingerne kunne det dog ikke udelukkes, at en politisk moderat og

pragmatisk gruppe ville udfordre Viktor Orbán. Den stærkeste udfordrer kunne måske blive

Debrecen-borgmesteren Lájos Kosa, der figurerede højt i meningsmålingerne og stod for en mindre

konfrontatorisk politik. Men sejren ved folkeafstemningen i marts 2008 gav ikke partiledelsen

grund til at slække konfrontationspolitikken. Partiet holdt flere interne møder om den politik, der

skulle føres efter overtagelse af regeringsmagten. Iflg. udsivninger fra de møder blev der lagt op til

en ny økonomisk politik uden populistiske islæt, fx blev der talt om besparelser på pensioner og

infrastrukturinvesteringer, ligesom det blev nævnt, at en regering af eksperter måske skulle styre i

en periode.

Sidst i 2009 erklærede Zoltan Pokorni, at partiet efter en kommende regeringsovertagelse ville

genindføre børnetilskud, afskaffe ejendomsskatten, indføre et familievenligt skattesystem, give

dobbelt statsborgerskab til ungarske mindretal i andre lande og begrænse den politiske elite. Gordon

Bajnai, regeringslederen i overgangsperioden, mindede Fidesz om den lave handlefrihed i den

økonomiske og sociale politik. Men Viktor Orbán erklærede, at Fidesz ikke desto mindre ville

indføre skattelettelser, udforme et statsbudget for de næste tre år og oprette en million nye jobs over

ti år. Dette pegede i retning af en to-trins plan med først sikring af økonomisk stabilitet og derefter

økonomisk opsving. Desuden blev der talt om indgreb over for det lokale selvstyre med ændringer

af eksisterende love om lokalvalg og formindskelse af antallet medlemmer af både parlament og

lokalråd

Spørgsmålet var, hvor meget af Fidesz’ politik, der ville komme til udtryk på symbolplanet, fx når

det gjaldt historie-politik og forholdet til EU og nabostaterne, og hvor meget der ville blive

forandret i den sociale og økonomiske politik. Fidesz kunne kun vanskeligt bryde de indgåede

aftaler med IMF, ligesom det ungarske EU-formandskab i første halvdel af 2011 satte grænser for

handlefriheden. Før valget talte lederen af parlamentsgruppen Tibor Navracsi i forholdsvis generelle

vendinger om korruptionsbekæmpelse, økonomisk vækst og etablering af en mere forudsigelig og

samtidig også mere smal stat med langt færre ministerier og således med mindre administration

Efter jordskredsvalget i 2010: ”Orbánisme”

Budapest Sun Online,

31.10. 2009, ”FIDESZ to shake-up its leadership?”, ifgl. meningsmålinger på det tidspunkt

mente 60 pct. af vælgerne, at ministerpræsident Gyurczány udførte sit arbejde skidt, 59 mente det samme om Orban.

www.politics.hu

9.11.og 11.11. 2009.

www.politics.hu

17.2. og 17.3.2010, “Analyses sure of Fidesz victory at elections” og ”Fidesz says rival parties have

no agenda”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialistpartiets fortsatte nedtur i meningsmålingerne forstærkede den hårde oppositionslinje.

Fidesz’ sejr ved Europaparlamentsvalget i juni 2009 gav ekstra støtte i partiet til den markante

oppositionslinje, samtidig med at det højreradikale Jobbik’s optur satte partiet under pres fra det

yderste højre. Kun tre partier, Fidesz, MSZP og Jobbik, kunne forvente at blive repræsenteret i

parlamentet ved valget i 2010, og muligheden for, at Fidesz ville opnå flertal alene i parlamentet og

mandater nok til også at ændre forfatningen, var til stede og blev et af de mest diskuterede emner

før valget.

Og forventningerne til valget holdt stik. De to regerende partier, Socialistpartiet og Alliancen af Fri

Demokrater oplevede noget nær selvudslettelse. Alliancen af Fri Demokrater mistede al

parlamentarisk repræsentation. Viktor Orbán og Fidesz var i stand til at danne regering alene og

uden at være afhængig af Jobbik. Partiet havde et solidt 2/3 flertal bag sig i parlamentet, nok til at

sikre Fidesz præsidentposten og til at ændre grundloven. Orbán agtede at vise handlekraft og indfri

valgløfterne, også i den hensigt at sikre sig en sejr ved lokalvalgene, der kom kort tid efter

parlamentsvalget.

Frem for alt gjaldt det for Orbán og Fidesz om at vise, at tingene var blevet

anderledes,

og det

skulle gå hurtigt. Derfor blev talt om en veritabel ”lynkrig” rettet mod det gamle system, denne

gang ikke blot et regeringsskift, men også et regulært system-skift, en revolution via

stemmeboksene og via parlamentet

. Der blev lagt op til hurtig vedtagelse af en ny grundlov, der

skulle indeholde en påberåbelse af Gud, folket, de historiske traditioner, Kong Stefan og med

forbud mod abort, kort sagt symbolpolitik, og dertil formuleringer om de ungarske mindretal i

nabostaterne samt en række bestemmelser, der ville kunne krænke seksuelle mindretal. Antallet af

medlemmer af parlamentet skulle næsten halveres (ned til 199), og valgsystemet ændres, således at

ungarere i udlandet fik mulighed for at stemme, i første omgang på den nationale partiliste, hvilket

ikke desto mindre ville komme Fidesz til stor gavn mandatmæssigt. Det grundlovsforslag, der blev

forelagt parlamentet og vedtaget med det nødvendige 2/3 flertal i parlamentet, levede i indholdet op

til den nye linje. Der var her tale om en langstrakt tekst, over 30 tætskrevne sider. Især præamblen

til grundloven vakte debat, da det især er her, vi finder de mest kontroversielle formuleringer. Målet

var endegyldigt at få lukket den postkommunistiske fase, sådan som formuleret af Viktor Orbán

selv

I den ny grundlov blev der, ud over præamblen, stillet krav om et balanceret budget og loft over den

samlede gæld på 50 pct. af BNP. Et fiskalt råd fik reelt en vetoret over for kommende regeringers

økonomiske politik. Vigtige dele af den økonomiske politik kunne således kun gennemføres med

kvalificeret flertal, hvilket ville indskrænke fremtidige regeringers handlefrihed markant.

Forfatningsdomstolens magt blev indskrænket, idet domstolen ikke længere fik mulighed for at gå

statsbudgettet, skatter og pensionsordninger efter i sømmene. Det vakte også bekymring, at den ny

grundlov oprettede et nyt særligt ”nationalt juridisk kontor”, hvor formanden, udpeget af Fidesz, fik

magt til at udnævne dommere. Samtidig blev de nuværende dommeres obligatoriske pensionsalder

med kort varsel nedsat til 62 år. Oprettelse af et nyt agentur for databeskyttelse stødte også på

modstand. Også den nye grundlov indeholdt bestemmelser, hvorefter vise love, ”kardinallove”, kun

kunne vedtages med 2/3 flertal, hvilket gjorde det svært for en kommende regering at gennemføre

sin egen økonomiske politik, fx ændre skattelove og sammensætningen af de offentlige udgifter.

Ellen Boss, ”Ungarn unter Spannung, Zur Tektonik des politischen Systems”,

Osteuropa,

61. Jahrgang, Heft 12,

Dezember 2011:52-53

www.politics.hu,

21.11.2011, “Orbán:Hungary must close the post-communist chapter”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontroversielle forslag som fx forbud mod abort og flere stemmer ved valg til flerbørnefamilier,

stillet af de kristelige koalitionspartnere, blev dog opgivet på grund af for stor folkelig modstand.

Grundloven mødte kritik også fra Venedig-kommissionen, der rettede kritik både mod selve

forberedelsen og selve gennemførelsen af grundloven, frem for hastigheden, og mod flere

bestemmelser i grundloven, fx de føromtalte kardinallove

. Skarp kritik blev også rettet mod den

særlige lov (”constitutional amendment”), hvorefter Socialistpartiet, ”efterfølgerpartiet” for det

gamle kommunistiske parti, blev kaldt en ”kriminel organisation” og ansvarlig for forbrydelser

under det gamle regime

De andre partier i parlamentet boykottede arbejdet med grundloven pga. de meget snævre

tidsrammer for arbejdet. Regeringen rundudsendte et spørgeskema til befolkningen, hvor der kunne

stilles ændringsforslag, men kravene om en folkeafstemning blev pure afvist. Spørgeskemaet

indeholdt 12 spørgsmål. Tidsfristen for at svare var kort, 14 dage. Også den ungarske valglov blev

også ændret, sådan at der indføres en ændret procedure valg i enkeltmandskredse. Det nye

valgsystem vil give det største parti ekstra store fordele. Beregninger viste, at havde det system

været gældende før, ville Fidesz have vundet alle valg siden 1998, ligesom 30-35 pct. af de afgivne

stemmer måske ville være nok for Fidesz til at sikre partiet 2/3 af pladserne i parlamentet endnu

engang

De instanser, der skal kontrollere regeringen, blev svækket eller besat med Fidesz-folk. Kort sagt,

de ”checks and balances”, der kendetegner det konstitutionelle liberale demokrati, blev begrænset.

Orbán var imod at give stor magt til fx forfatningsdomstolen og forholdt sig også kritisk til de

internationale konventioner og de IMF- og EU-bestemmelser, der i særlig grad gik Ungarn imod.

Den ny præsident, Pal Schmitt, var Fidesz-tilhænger og således ikke præsident for hele folket. Med

andre ord, forholdt han sig kritisk over for den liberale konstitutionelle regimeform. Men det var

først, da Ungarn blev EU-formandsland, at kritikken fra andre lande for alvor blev rejst, hvilket kan

undre, al den stund Orbán gik længere med illiberale indgreb end Kaczynski-brødrene efter valget i

Polen i 2005. Det kan iflg. Krastev skyldes, at Ungarn er et mindre land, og at Kaczynski’erne,

modsat Orbán, kom i åben konflikt med Tyskland og Rusland, hvilket som bekendt ikke gøres

ustraffet

Orbán lagde også ud med at tildele ungarere i udlandet dobbelt statsborgerskab og gøre årsdagen for

Trianon-traktaten til en form for minde- og sørgedag. Til symbolpolitikken hørte også ændringerne

af navne på gader og pladser. Antallet af ministerier blev kraftigt beskåret, helt ned til 10! Ungarn

fik således ikke selvstændige ministerier for finanser, ligesom uddannelse, kultur og sundhed og

sociale emner blev koncentreret i ét ministerium. Nok så vigtigt nægtede Orbán at følge IMF’s krav

til den økonomiske politik, for blev kravene fulgt, kunne det let opfattes som løftebrud i forhold til

vælgerne. De nødvendige lån skulle optages uafhængigt af Den Internationale Valutafond (IMF).

Regeringen gjorde således ikke brug af den fjerde lånepakke fra Verdensbanken, IMF og EU. I

vinteren 2011 måtte han dog krybe til korset og bede EU og IMF om at stille nye ”stand by”

lånemuligheder til rådighed, men de to institutioner stillede betingelser, som det var svært for Orbán

Ellen Bos, ”Ungarn unter Spannung, Zur Tektonik des politischen systems”,

Osteuropa,

61. Jahrgang, Heft 12,

dezember 2011:54.

En gennemgang ag grundloven, fx: Gábor Halmai, “Toward an illiberal democracy”, Hungary’s new constitution”

(2011),

www.eurozine.com

Balint Szlanko, “Fidesz Versus Enlightened Civilization”,

www.tol.cz

7.12.2011 og: ”Hungary under Orbán’s rule:

the constitutional consolidation of power”

www.osw.waw.pl

9.1.2012.

Ivan Krastev, “Nie chcemy miec w Unii 27 Orbánów”,

Gazeta Wyborcza

15.-16.1. 2011:24, Janos Kornai, “Kornai:

Oto Wegry Orbána”,

Gazeta Wyborcza

22-23.1. 2011:21-22.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at acceptere. Underskud i udenrigshandelen blev vendt til overskud og også balancen på

statsbudgettet blev noget forbedret, hvilket dog mest skyldtes engangsindtægter til staten pga.

nationaliseringen af obligatoriske private privatiseringsordninger. Men der skulle afdrages på

gammel gæld, den samlede gæld oversteg 80 pct. af BNP, og her var der især behov for en

lånefacilitet.

De økonomiske indgreb koncentrerede sig om en særlig bankskat og begrænsninger i de offentligt

ansattes lønninger og pensioner, især i toplønningerne, hvilket var IMF meget imod. Ansatte i

statsadministrationen skulle kunne fyres med få måneders varsel, perioden for tildeling af

arbejdsløshedsunderstøttelse sættes ned til blot tre måneder, ligesom der skulle strammes op i

tildelingen af sociale ydelser efter ”noget for noget” princippet. Kort sagt blev den økonomiske top

pålagt særskatter og den sociale bund store forringelser. Fidesz målgruppe var således hverken

toppen eller bunden, men den kristne middelklasse og mindre erhvervsdrivende af ungarsk

herkomst. En særlig økonomisk plan, Szechenyi planen, skulle der ydes mere økonomisk støtte til

oprettelse af ungarsk ejede små og mellemstore virksomheder. I overensstemmelse hermed blev der

vedtaget en særlig kriseskat på store udenlandsk ejede virksomheder inden for produktion, energi,

telekommunikation og detailhandel, hvilket bragte regeringen på konfrontationskurs med EU og

nedbragte tilliden til Ungarn blandt de udenlandske investorer. Ønsket var at gøre økonomien mere

”national” og dermed mindre afhængig af udenlandske investeringer. Samtidig blev der vedtaget en

16 pct., senere 19 pct. flad indkomstskat. Pensionsordningerne skulle samles i det statslige system

uden brug af det private system. Der blev gennemført økonomiske lettelser dem, der havde taget

store lån i hårde udenlandsk valutaer, og som havde tabt penge pga. devaluering af den ungarske

valuta.

De ”ikke-konventionelle” og ”uortodokse” økonomiske planer bragte Fidesz i konflikt med

Nationalbanken og dennes chef, András Simor. Uanset ønsket om en særlig lånefacilitet fra EU og

IMF var Orbán ikke meget for at bøje sig for de betingelser (”konditionaliteter”) der blev stillet ude

fra. Orbán tordnede til stadighed mod bureaukraterne i Bruxelles, der kun ville Ungarn det ondt.

Trods advarsler fra IMF og EU-Kommissionen gennemførte regeringen i december 2011 en særlig

stabilitetspakke, der bl.a. indeholdt en flad, nu 19 pct. beskatning, der kun kunne ændres med 2/3

flertal i parlamentet, og derudover indskrænkninger i Nationalbankens beføjelser, fx gennem

udvidelse af det monetære råd og udnævnelse af en tredje vicepræsident, hvilket blev kritiseret også

af ECB. Planen om at overdrage tilsynet med finanssektoren til Nationalbanken blev dog opgivet.

Orbán var generelt utilfreds med bankens satsning på lav inflation og den deraf følgende høje rente,

som holdt den økonomiske aktivitet nede. Samtidig blev arbejdsmarkedspolitikken ændret gennem

nedlæggelse af bl.a. det særlige Forsoningsråd (OÉT). Orbán’s ”ikke-konventionelle” politik førte

ikke umiddelbart til en negativ udvikling, målt makroøkonomisk. De dårlige tal fra ”rating”

bureauerne af landet bundede mere i regeringens generelle politiske og økonomiske kurs, eller sagt

med andre ord: hvad er reelt blevet ”downgraded”: den faktiske økonomi eller den politiske kurs?

(Bod, 2012).

Før lokalvalgene i efteråret 2010 var Orbán ikke indstillet på at gennemføre upopulære indgreb og

betragtede dem heller ikke som nødvendige. Målet var at opnå økonomisk vækst på mindst 3 pct.,

holde inflationen nede på 3.5 og statsunderskuddet på 3.8 pct. af BNP eller mindre gennem en

kombination af nedskæringer og ekstra skatteindtægter. De særlige aftrædelsesordninger for

offentligt ansatte blev konfiskeret gennem en særbeskatning på 80 pct. Statsgælden var nået op over

80 pct. af BNP, så regeringen var tvunget til at handle hurtigt. Penge fra EU's kasse skulle afhjælpe

en del af problemerne, men ofte kom regeringen i konflikt med EU-institutionerne i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med ansøgninger om støtte. Spørgsmålet er derfor, hvor længe regeringens ”suveræne økonomiske

politik” kunne holde. Løfterne om skattelettelser kunne ikke opretholdes fuldt ud, men til gengæld

blev det muligt så småt afdrages på den store udlandsgæld. Sloganet fra Fidesz lød på ”nationalt

samarbejde”, at tage stilling ”ud fra realiteterne”, ikke give falske løfter og ikke fortsætte den

”kriminelle gældsætning”, som efter partiets mening havde fundet sted i årene under den

socialistisk-liberale regering

. Det var ligefrem på tale at stille tre tidligere ministerpræsidenter for

retten, uanset at gældsætningen var begyndt i Orbán’s første regeringsperiode i årene fra 1998 til

2002.

Filosofien var, at den økonomiske krise skyldtes den forrige regerings uansvarlige politik, og at

løsningen på de økonomiske problemer krævede en dyb politisk og økonomisk omstilling. Vejen

frem var frem for alt større økonomisk vækst. Det vækstorienterede syn på økonomien blev også en

del af oplægget til det ungarske EU-formandskab i første halvdel af 2011, men målsætningen lod

sig vanskeligt realisere på grund af krisen i eurozonen, men også i det øvrige Europa er der blevet

rejst kritik af de krav, der blev stillet fra de internationale finansielle institutioner til gældstyngede

lande.

Tesen om etablering af en stærk stat kom til udtryk i det hurtige og hårde indgreb fra Orbán’s side

efter ”det røde mudder katastrofen” på aluminiumsfabrikken MAL i oktober 2010, der førte til

arrestationen af direktøren og nationalisering af virksomheden, og var et godt vidnesbyrd om den

nye og barske politiske stil. Umiddelbart lykkedes strategien. Regional- og lokalvalgene i efteråret

2010 viste i hvert fald, at Fidesz indtil da havde formået at fastholde en meget høj vælgeropbakning.

Som EU-formandskabsland med et blakket renommé var Ungarn i høj grad sårbar over for kritik.

Den blev ikke mindre, da Hillary Clinton i et brev åbent kritiserede tilbageslagene for demokratiet.

Men Orbán var ikke til sinds at bøje sig og veg ikke tilbage for at sammenligne politisk pression fra

Bruxelles med presset fra Moskva før 1989 og undertrykkelsen under det Habsburgske Monarki.

Det skete i særlig åbenlyst og i meget provokerende form den 15. marts 2011 i en tale til minde om

opstanden og revolutionen i 1948

. Han så selv gerne et ændret EU og Europa mere præget af

intergoventmentalisme og mellemstatslig rivalisering og uden ret megen overstatslig indblanding.

Regeringen gennemtrumfede også den kontroversielle medielov, der bragte landet i konflikt med

det internationale samfund og kom til at volde Viktor Orbán store problemer, da Ungarn overtog

EU-formandskabet. Især Det Nationale Medie og Telekommunikations bemyndigelser var i fokus.

Andre lande i Europa, fx Italien og Rumænien og i realiteten alle EU-lande, har haft problemer, når

det gælder medielove og politisk pression over for medier, og Orbán krævede derfor, og vel ikke

med urette, at også de problemer skulle drøftes, dersom Ungarn skulle trække sin egen medielov

tilbage. I februar 2011 blev der indgået et kompromis med EU-Kommissionen, hvorefter regeringen

i Budapest indvilgede i at ændre visse formuleringer i medieloven som kravet til de audiovisuelle

medier om ”balanceret dækning” og bødestraf for at krænke bestemte samfundsgrupper. Sidst i

2011 fik Orbán’s regering også underkendt flere love, herunder medieloven og love om religion,

uanset forsøgene på at stække forfatningsdomstolens magt. Men Fidesz’ magt over styringen af

medierne blev ikke desto mindre fastholdt. Især problemerne for den regeringskritiske ”Klub

”Orbán evaluates government’s first 100 days”, by MTI,

www.politics.hu

13.9. 2010. Ellen Bos, ”Ungarn unter

Spannung, Zur Tektonik des politischen Systems”,

Osteuropa,

61. Jahrgang, Heft 12, dezember 2011:52.

”EU frontier”, Achievements of the first Hungarian EU Council Presidency”, policy paper no.8, CEUENS June

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Radio” og senere RTL vakte opsigt og megen debat. Gennem de politiske indgreb sikrede Fidesz

sig varig kontrol over medierådet, forfatningsdomstolen, det nationale juridiske kontor, budgetrådet

og nationalbanken, også ud over næste valg. Karteltrækkene, fokusering på statsmagten og magtens

teknologi, blev meget iøjnefaldende. Med den ny valglov vil Fidesz som sagt kunne opnå flertal

med et mindretal af vælgere bag sig

. EU frygtede med god grund, at ”Orbánismen” ville sprede

sig til andre lande, for med 27 ”Orbán’er” ved roret i EU og med det frontalangreb på den

herskende liberale konsensus, det indebærer, vil det europæiske projekt kunne blive bragt i dødelig

fare

. Sagt med andre ord var EU ikke blot i fare for at falde fra hinanden af økonomiske årsager,

men også fordi medlemslandene forfølger forskellige og meget ofte antidemokratiske politikker

Ikke mindst derfor påbegyndte EU-Kommisionen den procedure, hvorefter Ungarn kunne blive

dømt ved EU-domstolen, dersom regeringen ikke inden for kort tid trak de mest kontroversielle dele

af lovændringerne, herunder visse ændringer i forfatningen, i loven om databeskyttelse og om

Nationalbanken tilbage. Desuden ville Ungarn, i henhold til ”sixpack” bestemmelserne og

finanspagten om finansiel stabilitet, kunne blive frataget midler fra EU's Samhørighedsfond. En

fratagelse af stemmeretten ville dog, i henhold til Lissabon-traktatens artikel 7, kræve en besværlig

fremgangsmåde og ville givetvis støde på modstand, ikke mindst de nye EU-medlemslande fra øst.

Orbán måtte agere på to meget forskellige arenaer, den hjemlige, hvor det gjaldt om at redde mest

muligt, og den internationale arena, hvor Orbán var tvunget til at give indrømmelser, men efter

bedste evne forsøgte at begrænse dem. En accept fuldt ud af IMFs og EU's krav ville bringe

Orbán’s og Fidesz’ eget projekt, at bevæge Ungarn bort fra den konstitutionelle liberale regimetype,

i fare og skabe troværdighedsproblemer. Modstanden mod bureaukratiet i Bruxelles var helt

åbenlys, ja meningsmålinger i 2013 viste, at et flertal af ungarere betragtede EU som mere skadelig

end gavnlig for Ungarn. Men Orbán har ikke interesse i at bryde med EU, dertil er overførslerne fra

EU's kasser, svarende til ca. 5 pct. af landets BNP, for store. Men Fidesz er delt mellem ”høge” og

”duer”, når det gælder EU. Lederen i parlamentet Lászlo Köver talte i efteråret 2014 ligefrem om en

international ”kold krig” rettet mod Ungarn og om en ”gradvis” ungarsk tilbagetrækning fra EU.

Ungarn nedlagde ikke veto over for sanktionerne mod Rusland, men kritiserede dem åbent. Set fra

Bruxelles havde Fidesz som parti bevæget sig for langt bort fra et liberalt ”mainstream” parti og

langt over mod den populistiske og euroskeptiske type, mod et populistisk lederstyret kartelparti,

der satsede på øget kontrol over staten, måske ligefrem erobring af staten (”state capture”, Bózoki,

2008:216) (karteltræk) og på stemmemaksimering (”vote-seeking”) med ikke-demokratiske midler

som manifesteret i eksempelvis indførelsen af den ny valglov og medieloven. Det skal ikke

glemmes, at flere af de mest ”skæve” udmeldinger kunne komme fra regeringen kom fra

koalitionspartneren De Kristelige Demokrater og dette partis formand og viceministerpræsident

Zsolt Semjen, der ikke følte noget behov for politisk moderation og søgen mod den politiske

midte

. Orbán har formået at forebygge dyb intern splittelse, men der har været åben uenighed i

partiet omkring fx uddannelsesreformer og ændringer i lovene om kommuner og regioner, ligesom

udmeldingerne om håndtering af krisen i forhold til EU ikke har været ret forskellige, kort sagt høge

over duer

www.osw.waw.pl

9.1.2012, “”Hungary under Orbán’s rule: the constitutional consolidation of power”.

Ivan Krastev, ”Nie chcemy miec w Unii 27 Orbánów”,

Gazeta Wyborcza

15.-16.1. 2011:24.

Sagt i en ”appel” udsendt af György Dalos, Miklós Haraszti, György Konrád, László Rajk, ”The Decline of

democracy – the rise of dictatorship” (2011),

www.eurozine.com

Interview med Lászlo Tamás Papp i “Gazeta Srodkowoeuropejska”, et tillæg til

Gazeta Wyborcza

31.3. 2011:14.

Se Ellen Boss, “Ungarn unter Spannung, Zur Tektonik des politischen Systems”,

Osteuropa,

61. Jahrgang, Heft 12,

Dezember 2011:57.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministerpræsident Gyurczány og parlamentsmedlemmer fra de Grønne gennemførte flere aktioner

uden for parlamentet for at gøre omverdenen opmærksom på de problemer, som især vedtagelsen af

den ny valglov og den ny grundlov ville medføre. I Europaparlamentet blev især rejst kritik fra de

Grønne, socialister og liberale – og Orbán selv lagde ikke skjul på, at det især er i de kredse

”fjenderne” af Ungarn skal findes. Fidesz var blevet ikke blot et lederstyret parti, men også et

særligt kartel type parti med fokus på både erhvervelse og opretholdelse af den politiske magt og

kontrollen over staten. 2. januar 2012 kom det til protester uden for Operaen i Budapest, hvor

vedtagelsen af den ny forfatning blev højtideligholdt. Jobbik holdt deres egne

protestdemonstrationer og stillede her krav om ungarsk udmeldelse af EU og erklærede ”krig” mod

det liberale demokrati

. Fidesz formåede at samlede en støttedemonstration med deltagelse af

hundredetusinder. Meningsmålingerne i sommeren og efteråret 2013 viste, at Fidesz havde

opbakning fra omkring halvdelen af de vælgere, der vidste hvad de ville stemme, nok til et

generobre regeringsmagten ved valget i foråret 2014. De to stærkeste oppositionspartier,

Socialistpartiet (MSZP) og ”Sammen 2014” (Egyett2014) forsøgte så godt som muligt at danne en

fælles front op til valget, men med begrænset succes. På nationaldagen den 15. marts 2012 samlede

Fidesz hundredetusinder til demonstration i det centrale Budapest. Som året før fremsatte han en

række kontroversielle udtalelser fx om at Ungarn ikke, som i 1848, skal være en ”koloni”, i 2012 af

EU og IMF.

Ved valget i april 2014 genvandt Fidesz regeringsmagten og 2/3 flertallet i parlamentet – men med

en noget lavere stemmeandel - 44 pct. mod 53 pct. i 2010. Ved Europaparlamentsvalget i maj 2014

opnåede Fidesz 51 pct. af stemmerne, og at dømme efter meningsmålinger 2014 ud fastholdt Fidesz

føringen. Ved parlamentsvalget gik Jobbik frem – til godt 20 pct. af stemmerne. Efter valget

fastholdt Orbán den utraditionelle økonomiske politik og gentog sin kritik af det vestlige liberale

demokrati, mest åbenlyst skete det i en berømt tale i juli måned 2014, hvor han erklærede, at

fremtiden tilhører lande i øst som Rusland, Indien og Kina. Men regeringen blev tvunget til at

gennemføre offentlige besparelser og flere skatter på grund af øget underskud på statsbudgettet,

bl.a. som følge af nedsættelsen af energipriserne og indgrebene over for energisektoren. En af disse

nye skatter, den særlige internet-skat, måtte dog midlertidigt trækkes tilbage efter uventet store

protestdemonstrationer. Arbejdsløsheden blev holdt kunstigt nede via 200.000 ”nyttejobs”.

Samtidig har Orbán fortsat udvist en vis forståelse for Putin’s politik over for Ukraine og rettet

kritik af regeringen i Kiev og Kiev-regeringens behandling af det knap 200.000 store ungarske

mindretal i Ukraine. Kravet lød på autonomi. Orbán veg heller ikke tilbage for at indgå en 10 mia.

dollars aftale med russerne om udbygning af atomkraftværket i Paks og godkende det russiske

”Southstream” gasprojekt. Kritikken af vestlige sanktioner over for Rusland har været åben,

sanktioner er som at ”skyde sig selv i hælen”. Orbán nærmede sig også Erdogan’s Tyrikiet, fx ved

at oprette en repræsentation i Nordkypern, og det samtidig med at ambassaden i Estland blev lukket.

Det amerikanske pres og presset fra EU er taget til. Samtidig blev der satset på udvidet økonomisk

samarbejde med Kina. I Centraleuropa er de fleste kinesiske investeringer gået til Ungarn, i alt 3.5

mia. dollar

. Ungarn har, som flere andre EU-lande, kun modstræbende gået med til sanktionerne

mod Rusland. I NATO har Ungarn dog optrådt mere beredvilligt, fx omkring forsvarsbudgettet og

deltagelse i NATO-aktioner der skal berolige stater, fx de baltiske lande, der føler sig truet af

Rusland. Ikke desto mindre kom Ungarn sidst på året 2014 på alvorlig konfrontationskurs med

USA, der forbød seks topembedsmænd fra told og skat indrejse til USA, angiveligt grundet

korruptionsanklager. Modsætningsforholdet til Polen i Rusland-politikken kom åbent frem under

Se fx ”Jobbik head says party rejects ”corrupted democracy”; predicts armed conflicts as crisis of liberalism

escalates”,

www.politics.hu

30. Januar 2012.

“Hungary Matters” 28.10. 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Orbán’s besøg i Warszawa i februar 2015. Selv modstandere af Orbán i Ungarn fandt den polske

behandling af Orbán krænkende. Når at kommer til alt, blev det sagt, har Polen selv indgået

langsigtede aftaler om gasleverancer med russerne, og polakkerne viger jo ikke tilbage for at omgå

den russiske fødevareembargo og sælge til Rusland via (re)eksport via fx Hviderusland. Den

amerikanske senator McCain gik så langt som til at kalde Orbáns styre ”neofascistisk”! Pga. det

voksende indre og ydre pres var der omkring årsskiftet 2014-15 tegn på en vis intern uenighed i

Fidesz. Orbán’s position var om ikke direkte truet, så i hvert fald ikke så ”enevældig” som tidligere

kendt. Ved et suppleringsvalg i februar 15 mistede Fidesz to tredje dele flertallet i parlamentet. Der

var stridigheder i partiet om ledende enkeltpersoners extravagante ”livstil”, om EU-politikken

(mellem József Szájer og János Köver), loven om forsamlingsfrihed (Lászlo L. Simon og Gergely

Gulyás), om indvandringspolitikken og om politikken over for romaerne (segration eller ej). Zoltán

Illés stemte som den eneste Fidesz-parlamentsgruppen imod bygningen af den ny atomreaktor ved

Paks. Jánosz Bencsik offentliggjorde et længere kritisk indlæg om sit parti på sin egen

hjemmeside

Den ungarske befolkning blev på samme tid blevet mobiliseret og demobiliseret. Over halvdelen af

vælgerne var, at dømme efter meningsmålinger, mere eller mindre gjort politisk hjemløse. Iflg.

meningsmålinger i begyndelsen af 2015 ville 40 pct. ikke stemme, hvis der var valg. De var

utilfredse, men partierne i opposition, også Socialistpartiet, udgjorde ikke et bæredygtigt alternativ

for de fleste. Det fremgik af både det nationale valg i april og valget til Europaparlamentet lige

efter.

Afsluttende bemærkninger: ”Orbánisme” som regimetype

Men hvad kendetegner helt grundlæggende ”Orbánismen”? At regimeformen er gået i retning af det

illiberale demokrati og majoritetsdemokratiet i den mere ”tyranniske” variant (Agh, 1998) er

uafviseligt, ligesom symbolpolitik har været en central del af partiets ideologiske profil.

”Orbánisme” har haft et vist præg af ”putinisme”, men, som rigtigt fremhævet af

Ivan Krastev,

har

Orbán ikke været imod demokrati forstået som et system med frie valg. Men han var imod, at det

parti der vinder valget, ikke har ret til at lovgive og regere på grund af alle mulige indre og ydre

”checks and balances”.

Paul Lendvai

ser Orbán som en ”talentfuld opportunist”, en dygtig taktiker

og grådig magtpolitiker, at natur et intolerant menneske. Og Ungarn ser han som et provinsielt og

trist land, ensomt i Europa, klemt inde mellem slaver og tyskere

Charles Gati

mener at, Ungarn

under Orbán er blevet lederstyret, semi-autoritært og med en åbning mod øst, mod Rusland og

Asien. Han har været imod sanktioner over for Rusland mener, at der er en ”konspiration” rettet

mod Ungarn i udlandet

Balázs Jarábik

(Jarábik, 2012) advarer mod at få efter personen Viktor

Orbán, der trods alt er af den pragmatiske type og er valgt af et flertal af ungarere og nyder stor

opbakning i befolkningen. De fleste, ønsker at Orbán gør det

bedre,

ikke nødvendigvis at han går af.

EU bør forholde sig konkret til den politik, der føres og her søge at lede Orbán bort væk

udemokratiske tiltag. Kort sagt bør Ungarns Orbán ikke sidestilles med Hvideruslands Lukasjenko.

Balázs Jarábik

advarer mod at dæmonisere personen Orbán, bedre er på kræve bestemte

udemokratiske tiltag ændret eller taget af bordet.

András Lánczi

taler om en ”ublodig revolution”,

der er understøttet af en nostalgi for ”goulashkommunismen” under János Kádár’s styre og frem for

alt med støtte fra den nedre og forarmede del af middelklassen

Lászlo Tamás Papp

mener, at

”Signs of internal divisions within the Hungarian governing party”,

Hungarian Spectrum

3 February 2015.

Interview med Lendvai i det polske

Polityka

no. 45 5.11.-11.11. 2014, side 12-14.

Charles Ghati, ”What Viktor Orbán’s means for Hungary and the West”, Washington Post 7 April 2014.

Interview i det polske

Polityka

no.26, 21.6.-28.6. 2011:42-44, ”Boze, poblogoslaw Wegrów”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Viktor Orbán kan placeres et eller andet sted mellem de Gaulle og Kádár, at sammenligne ham med

Putin, Lukasjenko og Chavez er efter hans mening forsimplet og giver ikke mening og er da også

kun fremført i vestlige medier.

András Bozóki

(Bozóki, 2008:208) genfinder gaullistiske træk, men

den franske ”gloire” savner han. Regimeformen er nærmest på partokratiet med tesen om indførelse

af et nyt system for ”nationalt samarbejde” under Fidesz-hegemoni

, og satsningen på mediepolitik

minder ham om ”Forza Italia” og Silvio Berlusconi. Årsagerne til Fidesz’ fremgang ser han meget i

den politiske kultur, frem for alt i det generelle fravær af institutionelt ansvar, at omgå de formelle

institutioner og forlade sig på netværk og klientelisme.

János Kornai

betegner det politiske system

efter valget i 2010 som ”autokratisk” og henviser i den forbindelse til den kontroversielle

økonomiske politik og de mange brud på de ”checks and balances”, der skal kendetegne et liberalt

demokrati

Balint Magyar,

i sin tid en af grundlæggerne af alliancen af Fri Demokrater, er endnu

hårdere i sin kritik

. For ham er Orbán og Fidesz en blanding af national og social populisme med

appel til de mange, især ældre, der sukker efter trygheden i János Kádár’s regime. I Fidesz fandt vi,

al højrepopulisme til trods, en del med baggrund i det gamle system, fx udenrigsminister János

Martonyi og ministrene Sándor Pinter og György Matolcsy. At Orbán har haft så stor opbakning i

befolkningen er bekymrende. Mange vælgere, siger han, fralægger sig ansvar for egen skæbne og

kaster al skyld over på andre. ”Synderne” er fremmede, kommunister, bankfolk, oligarker, liberale,

jøder, homofile og romaer. Fidesz’ ledere er ikke som sådan racistisk og xenofobisk. Frem for alt er

de kyniske og ”vote-seekers”. Er ekstreme holdninger nærmeste vej til valgsejr, viges der ikke

tilbage for at bruge dem.

Som fremgået har Ungarn haft erfaringer med ”Orbánisme” i to perioder, fra 1998-2002 og fra

2010. Der har været fremført flere forklaringer på, hvorfor drejningen i retning af illiberalt

demokrati har fundet sted i netop i Ungarn, som mange i 1989 så som et fremtidigt mønsterland i

demokrati og markedsøkonomi.

György István Tóth

Eszter Rádal

peger på den politiske kultur.

Når det gælder interpersonelle og politiske holdninger er ungarerne, hævde han, nærmere bulgarere,

moldavere og russere. Under det kommunistiske system havde ungarerne lært sig ”doublespeak” og

mistet tilliden til de politiske partier og de offentlige institutioner. Tilliden (”trust”) til de

demokratiske institutioner er på et meget lavt niveau, og deltagelsen i civilsamfundsaktiviteter har

været lav. Men befolkningen kan mobiliseres og vækkes, sådan som vi så det i forbindelse med

forslaget om internet-skatten. De mange dag til dag frustrationer har skabt endnu lavere tillid til de

demokratiske institutioner. ”Business” – og ikke mindst politik – ses som ”beskidt arbejde”,

skatteunddragelse som noget naturligt, samtidig med at kravene til offentlig service er urealistisk

høj

János Kis,

tidligere dissident, fremhævede især middelklassens betydning. Forarmningen af

middelklassen i Ungarn har i høj grad bidraget til at kaste mange veluddannede i armene i på Fidesz

og Jobbik.

Csilla Kiss

(Kiss, 2003:752) fremfører to forklaringer på Fidesz’ optur, den ene med

udgangspunkt i vælgernes

efterspørgsel

(”demand side”) og den anden ud fra de vigtigste

skillelinjer

i samfundet. Fidesz har dygtigt udnyttet vælgernes utilfredshed og har evnet at koble sig

til vigtige nationale og kulturelle skillelinjer, fx by-land og de ungarske mindretal i nabostaterne.

András Bozóki, ”Auroritäre Versuchung, Die Krise der ungarischen Demokratie”,

Osteuropa,

61. Jahrgang, Heft 12,

Dezember 2011:69,78.

András Bozóki, ”Auroritäre Versuchung, Die Krise der ungarischen Demokratie”,

Osteuropa,

61. Jahrgang, Heft 12,

Dezember 2011:67.

János Kornai, ”Taking Stock”, engelsk oversættelse af artiklen ”Számvetés”,

Népszabadság online

6.1. 2012.

Balint Magyar, ”Archipelag Gulasz”,

Gazeta Wyborcza

14.-15. maj 2011:22-25.

Eszter Radál, István György Tóth, ”Closer to the East or the west?”,

www.eurozine.com

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Situationen i Polen før valget i oktober 2011 var mindre dramatisk, selv om der her, belært af årene

2005-07 med PiS ved magten, eksisterede en vis frygt for en ”ungarsk epidemi”

. Kort sagt har

efterspørgslen efter blød og hård populisme været stigende. Den systemiske skillelinje, ”Vi-Dem”,

havde vokset sig stærk og skabt gode muligheder for at slå på blød og hård populisme i

valgkampene.

Andre forklaringer på Fidesz’ fremgang har i højere grad taget deres udgangspunkt i

forholdet

mellem partierne

og partiernes stræben efter at erhverve sig den bedst mulige position inden for det

”politiske rum” (Rovny og Edwards, 2012). Sagt med andre ord er ét partis nedtur et andet partis

”brød”, og frem til valget i 2010 til fordel for Fidesz’ (Kiss, 2003). Der var med valget i 2006 blevet

skabt et tomrum, en ”opportunity strucure”, som Fidesz dygtigt forstod at udnytte. Venstrefløjen lå

til gengæld fuldstændig underdrejet, og udviklingen i ungarsk politik efter valget i 2010 har ikke

ændret herved. Konkurrencen kom fra det yderste højre, frem for alt fra Jobbik. De to nævnte

forklaringer, vælgernes efterspørgsel og ledernes strategiske valg, er forbundne og begge skal derfor

tages i betragtning for på fyldestgørende måde at forklare Fidesz hegemoniske position efter valget i

2010. Fidesz viste sig i 2014 i stand til generobre regeringsmagten, fastholde hegemoniet med

ønske om at forene modernisering og markedsøkonomi med opretholdelse af en generøs

velfærdsstat med vægt på traditionalisme og nationalisme, kort sagt ”konservativ modernisering”.

Men presset mod Ungarn vokser ude fra og indefra. Stabiliteten vil afhænge af økonomiens tilstand.

At mobilisere gennem en henvisning til nationalisme og fjendtlige kræfter ude fra er i længden ikke

nok.

Appendiks:

UNGARN: DE VIGTIGSTE POLITISKE PARTIER

I parlamentet i 2012

FIDESZ

MSZMP

JOBBIK

LMP

KNDP

Fiatál Demokraták Szövetsége

Magyar Szocialista Munkáspárt

Jobbik Magyarországért Moszgalom

Lehet Más a Politika

Kereszténydemokrata Néppárt

Alliancen af Fri Demokrater

Ungarns Socialistiske Arbejderparti

Bevægelsen for et bedre Ungarn

Politik kan være anderledes

Kristelig Demokratisk Folkeparti

Tidligere i parlamentet:

FKGP

Független Kisgazda-Földmunkás-és Polgári Párt

Det Uafhængige Husmandsparti

I en interessant rundbordssamtale i ”Gazeta Wyborcza” 28.-29. maj 2011:27, ”Grozi nam wegierska epidemia”?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MDF

MIEP

SZDSZ

-----

MSZP

Magyar Demokrata Fórum

Magyar Igazság es Élet Pártja

Szabad Demokraták Szövetségé

Ungarns Demokratiske Forum

Partiet for Ungarns Liv og Retfærdighed

Alliancen af Fri Demokrater

Magyar Szocialista Párt

Ungarns Socialistparti

I 2011 oprettede tidligere ministerpræsident Ferenc Gyurczány sit eget parti, Demokratisk Konvent

I parlamentet efter valget i 2014:

pladser i parlamentet

Fidesz

Socialistpartiet (MSZP)

Jobbik

Kristelig demokratisk Parti (KNDP)

Politik kan være anderledes (LMP)

Demokratisk Koalition (DK)

Sammen 2014 (E2014)

Dialog for Ungarn (PM)

Ungarns Liberale Parti (MLP)

117

pladser i Europaparlamentet

Grovinddeling af partier

Massepartier,

de ”gamle” partier fra industrialismens tid, mange medlemmer, hierarkisk opbygning

Kadrepartier/elitepartier:

topstyrede med en eller få ledere, få medlemmer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Catch-all” partier:

spænder bredt og appellerer til størstedelen af befolkningen

Kartelpartiet:

partier koblet til staten og en del af staten, afgørende er sejr for ”kartellet”, statsstøtte

Særligt for Østeuropa efter 1989:

Nye bevægelsespartier,

oprettet spontant omkring de gamle systemers krise og undergang. Normalt

blev de delt hurtigt efter oprettelsen.

Eksempler: Borgerforum i Tjekkiet, Solidaritet i Polen og Folkefronterne i de baltiske lande.

Magtens partier

eller ”floating parties” eller ”project parties”. Disse partier er tæt knyttet til den

økonomiske elite og præsidenten. ”Enhed”, senere Forenet Rusland er to blandt mange eksempler

Historiske,

dvs. ”genfødte”. Fandtes i mellemkrigstiden og blev efter 2. verdenskrig forbudt af

kommunisterne.

Eksempel: Socialdemokratiet i Tjekkiet, efter 2. verdenskrig blev tvangssammenlagt med det

kommunistiske

Postkommunistiske

havde eksisteret også i den kommunistiske periode. Efter kommunismens fald

omskabte de sig selv. Nogle havde før 1989 været med i de nationale fronter og været i parlamentet.

Eksempler: Republikken Polens Socialdemokratiske Parti (SdRP), Socialistpartiet i Ungarn og

Bondepartiet i Polen.

Partiføderationer: Partidannelser, bestående af flere, måske mange partier, undertiden styret af et

enkelt større ”hegemonisk” parti, Valgaktion Solidaritet i Polen med Solidaritet som hegemon er ét

eksempel, i Ungarn indtog Fidesz rollen som hegemon, derfor betegnelsen ”paraply-parti” og

”mosaik-parti”.

”Gammelkommunistiske”

holdt fast i de klassiske marxistisk-leninistiske doktriner.

Eksempler: de ny/gamle kommunistiske partier i Tjekkiet og Slovakiet

Etniske,

repræsenterende én bestemt etnisk gruppe.

Eksempel: det ungarske mindretalsparti SMK og Most-Hid i Slovakiet

Klientelistiske,

styret med en karismatisk leder og en lille inderkreds omkring ham/hende, ofte tætte

forbindelser til finansverdenen (oligarkiet, klaner). Vennetjenester udbredt især i de partier, der har

haft regeringsmagt.

Protestpartier,

oprettet endogent/topdown eller eksogent/bottom-up, nogle yderpartier og med et

betydeligt afpresningspotentiale. Nogle, men ikke alle protestpartier hører til kategorien

populistiske

partier.

Eksempler: Jobbik i Ungarn, Attak i Bulgarien og Palikot’s bevægelse i Polen.

Leder-partier

med stor magt til partiets leder. Den type partier er sårbare, den dag lederen trækker

sig tilbage.

Flere leder-partier har været af den populistiske type. Fidesz kan med god ret henføres til denne

type.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grader af konsolidering, forskellige regimetyper- et udvalg:

”Advanced embedded and consolidated democracy”, fx

polyarkisk fremskredent deltagelsespræget demokrati

liberalt demokrati, evt. i den elitestyrede variant

elektoralt demokrati, dvs. valg-demokrati

majoritetsdemokrati af den britiske konsensuale type

“Defect” og “deficient” type ikke-konsolideret demokrati, ”hybridregimer” eller ”gråzone

regimer”, fx:

illiberalt demokrati, hvor konkurrenceelementet og ”rule of law” er svækket, eksempler: Polen under Kaczynski og

Ungarn under Orbán.

pluralistisk stagnation eller “phoney democracy” som i Rusland under Boris Jeltsin

“postdemokrati”, lanceret af Tjekkiets Václav Klaus, hvor det liberale demokrati og de politiske partier trues af en

stigende magt til ”ikke-autentiske” og ikke-folkevalgte bevægelser som miljøorganisationer, menneskeretsgrupper mm.

lukket demokrati (“closed democracy”), også en russisk variant

designet, kontrolleret og styret (”managed”) demokrati (”democracy by design”), også brugt om Rusland

blokeret demokrati (“blocked democray”), brugt om Slovakiet under Meciar

elektoralt autoritært demokrati med valg, men valgene er hverken frie eller fair. Forekommer i mange SNG-lande.

kompetitive autoritære regimer a lá Aristoteles ”dæmagogiske” demokrati, hvor institutionerne er på plads, men

alligevel skabes grobund for fremkomst af autoritære politiske ledere (Korosteleva, 2004)

klientelistisk præget semi-demokrati, kendt især på Balkan og i SNG

delegativt demokrati med stærkt præsidentstyre

maskindemokrati”, brugt om Ukraine (”machine politics”, D’Anieri, 2005:231-249)

bureaukratisk autoritært regime og ”imitation” demokrati er brugt om Ruland under Putin. I den russiske selvforståelse

kaldt ”suverænt demokrati” (fx brugt af Vladislav Surkov)

elektoralt klientelistisk og kompetitivt autoritært regime, brugt om Ukraine i Kutjma-perioden og også under Janukovitj

efter præsidentvalget i januar 2010

”warlord”- dvs. krigsherre regimer med borgerkrige og uden central myndighed som i fx Afghanistan, Tjetenien og

Tadjikistan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det autoritære demokrati, hvor autoritære egenskaber eksisterer side om side med demokratiske (Guliyev, 2005)

”failing states” og ”failed authoritarianism”, hvor det autoritære regime mister evnen til at styre uden derved at sætte en

udvikling i gang i retning af demokrati

autoritære regimer fuldt ud (”outright authoritarianism”), evt. ekstremt patrimoniale eller sultanistiske

Grænserne mellem de nævnte regimetyper er flydende og overlappende

Litteraturliste:

PS:

oplysningerne, dvs. no. vol. etc., er anført som i de pågældende tidsskrifter selv

Ágh, Attila, ”The Paradoxes of Transition: The External and Internal Overload of the Transition

Process”,

The Journal of Communist and Transition Politics,

Vol. 10, no.3, September 1994.

Ágh, Attila (1998),

The Politics of Central Europe,

London, Thousand Oakes, New Delhi:SAGE

Publications.

Ash, Thimoty Garton, ”Refolution in Hungary and Poland”,

The New York Review of Books,

August, 1989.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Barlett, David L., (1996), “Democracy, Institutional Change, and stabilisation Policy in Hungary”,

Europe-Asia Studies,

Vol. 48, No. 1, 1996:47-83.

Baylis, Thomas A., "Plus a Change? Transformation and Continuity Among East European Elites",

Communist and Postcommunist Studies,

1994 (27)(3) 315-328.

Bod, Péter Ákos, “Non-Conventional Economic Policy Measures – Hungarian Style”,

Hungarian

Review

issue 01/2012:16-23.

András Bozóki, “Consolidation or Second Revolution? The Emergence of the New Right in

Hungary”,

Journal of Communist Studies and Transition Politics,

Vol. 24, no. 2, June 2008, pp.

191-231.

Butora, Martin, Olga Gyárfasova, Grigorij Meseznikov, Thomas W. Skladony (eds) (2007),

Democracy and Populism in Central Europe, The Visegrad elections and their Aftermath,

Bratislava:Institute for Public Affaires.

Diamond, Larry, “Thinking about hybrid regimes”,

Journal of Democracy

13, No.2 (April),

2002:21-35.

Downs, Anthony (1957),

An Economic Theory of Democracy,

New York:Harper and Row.

Duverger, Maurice (1954),

Political Parties,

London:Methuen

“Eurozine”, Does a civil-war mentality exist in Hungary?” (2007) a roundtable interview

www.eurozine.com

Egedy, Gergely, “Political Conservatism in Post-Communist Hungary”,

Problems of Post-

Communism

May-June 2009.

Fowler, Brigid, “Concentrated Orange: Fidesz and the Remaking of the Hungarian Centre-Right,

1994-2002”,

Journal of Communist Studies and Transition Politics,

Vol.20, No.3, September

2004:80-114.

Grzymala-Busse, Anna, “Coalition Formation and Regime Divide in New Democracies”, East

Central Europe,

Comparative Poilitics,

Vol. 34, no. 1, October 2001.

Hanley, Seán, “Getting the Right Right: Redifining the Centre-Right in Post-Communist Europe”,

Journal of Communist Studies and Transition Politics,

Vol.20, No.3, September 2004:9-27.

Higley, John and Michael G. Burton, "Types of Political Elites in Postcommunist Eastern Europe",

International Politics,

34: 153-168 (June 1997).

Hlousek, Vit, Roman Chytilek (eds) (2007),

Parliamentary Elections and Party Landscape in the

Visegrád Group Countries,

Brno:Demoracy and Culture Studies Centre.

Inglehart, R. (1977),

The Silent

Princeton:Princeton University Press.

Revolution

Changing

Values

and

Political

Styles,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jarábik, Balácz, “Pressure and tact are the right response to Victor Orban”, Centre of European

Reform, February 23, 2012.

Katz, Richard S. and Peter Mair, "Changing Models of Party Organization and Party Democracy,

the Emergence of Cartel Party",

Party Politics,

Vol.1, No.1, 1995.

Kirchheimer, O. (1966), ”The Transformation of the Western European Party Systems”, in J. la

Palombara and M. Weiner (eds.)

Political Parties and Political Development,

Princeton, NJ:

Princeton University Press.

Kiss, Csilla (2003), “From Liberalism to Conservatism: The Federation of Young Democrats on

Post-Communist Hungary”,

East European Politics and Societies,

Vol. 16, No.3:731-763).

Kitschelt, Herbert, ”The Formation of Party Systems in East Central Europe”,

Politics and Society,

20, 1, March 1992.

Kopeck�½, Petr, "Developing Party Organizations in East-Central Europe, What type of Party is

likely to Emerge?",

Party Politics,

Vol.1, No.4, 1995.

Lendvai,

Paul

(2012),

London:Hurst&Company.

Hungary,

between

democracy

and

authoritarianism,

Lewis, Paul G., “The Third Wave of Democracy in Eastern Europe, Comparative Perspectives on

Party Roles and Political Development”,

Party Politics,

Vol. 7, No.5, 2001, pp. 543-565.

Lomax, Bill , ”The 1998 Elections in Hungary: Third Time Lucky for the Young Democrats”,

Journal of Communist Studies and Transition Politics,

Vol. 15, No. 2, June 1999:111-125.

Merkel, Wolfgang , “Embedded and Defective Democracies”,

Democratization

Vol. 11, No. 5,

December 2004:33-58.

Miszlivetz Ferenc, "Participation and Transition: Can the Civil Society Project Survive in

Hungary?",

Journal of Communist Studies and Transition Politics,

vol. 13, no.1, March 1997.

Mudde, Cas, “The Populist Zeitgeist”, In:

Government and Opposition,

2004, Vol. 39, no.4,, pp.

542-564.

Mungiu-Pippidi, Alina, Ivan Krastev (eds) (2004),

Nationalism after Communism, Lessons

Learned,

Budapest-New York:CPS Books.

Osteuropa,

særudgave om Ungarn, “Ouo Vadis Hungaria?”, No.11/2011.

Racz, Barnabas, “The Left in Hungary and the 2002 parliamentary elections”,

Europe-Asia Studies,

July, 2003.

Rádal, Eszter, István György Tóth, “Closer to the East or the West?”,

www.eurozine.com

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rajacic, Agnes (2007), “Populist Construction of the Past and Future: Emotional Campaigning in

Hungary between 2002 and 2006”,

East European Politics and Societies,

Vol. 21, No. 4:639-660.

Rovny, Jan and Erica E. Edwards (2012), “Struggle over Dimensionality: Party Competition in

Western and Eastern Europe”,

East European PoliticsSocietiesVolume

26, number 1:56-74.

Sartori, Giovanni (1976),

Parties and Party Systems, A Framework for Analysis,

Cambridge

University Press.

Schedler, Andreas “What is Democratic Consolidation?”,

Journal of Democracy,

Vol. 9, No.2,

April 1998, pp. 91-107.

Schöpflin, George (2000),

Nations, Identity

Power, London:Hurst&Company.

Schöpflin, Georg (1993),

Politics in Eastern Europe, 1945-1992,

Oxford:Blackwell.

Swain, Geoffrey and Nigel Swain (2003),

Eastern Europe since 1945,

New York:Palgrave.

Szabo, Mate, "Nation-State, Nationalism and the Prospects for Democratization in East Central

Europe",

Communist and Post-Communist Studies,

1994 (337-399).

Tökés, Rudolph L. (1996), Hungary’s Negotiated Revolution: Economic Reform, Social Change,

and Political Succession, 1957-1990, Cambridge:Cambrige University Press.

Von Ahn, Thomas, “Democracy or the street? Fragile stability in Hungary” (2007),

www.eurozine.com

Waterbury, Myra A. (2006), “Internal Exclusion, External Exclusion: Diaspora Politics and Party-

Building Strategies in Post-Communist Hungary”,

East European Politics and Societies,

Vol. 20,

No. 3:483-515.

Wigell, Mikael, “Mapping “Hybrid Regimes”: Regime Types and Concepts in Comparative

Politics”,

Democratization,

Vol. 15, no. 2, April 2008, pp. 230-250.

Søren Riishøj is Associate professor, MA at the Department of Political Science

and Public Management specializing in Russia and Central and Eastern Europe.

Reads Russian, Polish and Czech.