Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling), Europarådet 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 34, ERD Alm.del Bilag 1
Offentligt
1421281_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
12. november 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Michael de Thurah
Sagsnr.: 2014-0032-1591
Dok.:
1346001
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lene
Espersen (KF).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder man fra dansk
side har for at rejse sagen i Europarådet, såfremt det ikke viser
sig muligt at få udleveret den 26-årige mistænkte for attentat-
forsøget på Lars Hedegaard fra Tyrkiet?”
Svar:
1.
Jeg vil gerne indledningsvis anføre, at de tyrkiske myndigheder den 18.
oktober 2014 har bekræftet, at den mistænkte i sagen om drabsforsøget
mod Lars Hedegaard er blevet løsladt. Den pågældende er således ikke
længere fængslet i Tyrkiet, og det er således – som sagen ser ud nu – ikke
muligt at få den pågældende udleveret fra Tyrkiet.
De tyrkiske myndigheder har endvidere i en pressemeddelelse af 22. okto-
ber 2014 oplyst, at den pågældende er blevet løsladt på grundlag af en be-
slutning truffet af en tyrkisk domstol.
De tyrkiske myndigheder har imidlertid endnu ikke – trods flere anmod-
ninger herom fra dansk side – givet en redegørelse for, hvad der nærmere
er sket i sagen, herunder oplysninger om, hvornår den pågældende er ble-
vet løsladt og baggrunden for løsladelsen. Det handler derfor fortsat om at
få de tyrkiske myndigheder til at give en redegørelse.
Spørgsmålet om, hvordan sagen fra dansk side bør bringes op i Europarå-
det, vil i sagens natur bl.a. bero på, om en redegørelse fra de tyrkiske myn-
digheder for sagens forløb – set fra dansk side – kan anses for at give til-
fredsstillende svar. Det er dog under alle omstændigheder meget utilfreds-
stillende, at de tyrkiske myndigheder endnu ikke har oplyst, hvad der
nærmere er sket i sagen.
2.
Der kan generelt oplyses følgende om mulighederne for at rejse sagen i
Europarådet:
Den danske anmodning om udlevering af den mistænkte i sagen om drabs-
forsøget mod Lars Hedegaard er fremsat i medfør af Europarådets konven-
tion om udlevering fra 1957, som såvel Danmark som Tyrkiet har tiltrådt.
Der er ikke efter udleveringskonventionen nogen mulighed for at indbrin-
ge sagen for en domstol. Der er således ikke nogen håndfaste retlige reak-
tionsmuligheder i sagen.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er dog i regi af Europarådet forskellige andre muligheder for at bringe
sagen op.
3.
For det første er det muligt at rejse sagen i en af de komiteer, der er ned-
sat under Europarådet, og som beskæftiger sig med samarbejdet om straf-
feretlige spørgsmål, herunder spørgsmål om udlevering.
Det drejer sig om Den europæiske strafferetskomité under Europarådet,
CDPC. Denne komité, der referer til Ministerkomiteen, har bl.a. til opgave
at følge anvendelsen af en række europarådskonventioner på det strafferet-
lige område.
Det drejer sig endvidere om Europarådets Ekspertkomité om anvendelse af
Europarådets konventioner på det strafferetlige område, PC-OC, der er en
komité under CDPC.
Konkret vil der være mulighed for at nævne sagen under et møde i CDPC
eller i PC-OC. Det vil indebære, at Danmark på et møde orienterer om sa-
gen, herunder giver udtryk for kritik af forløbet i sagen.
Konkret vil der endvidere i regi af CDPC være mulighed for at indlede en
tvistbilæggelsesprocedure. En sådan tvistbilæggelsesprocedure, der vil
skulle igangsættes på dansk initiativ, vil munde ud i en rapport fra CDPC
om sagens omstændigheder, de problemer, man er stødt på, og forslag fra
CDPC til løsning heraf. Det bemærkes, at denne tvistbilæggelsesprocedure
kun har været anvendt i et mindre antal tilfælde.
Spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal tages op til behandling i PC-OC
og/eller CDPC, henhører under Justitsministeriet, der repræsenterer Dan-
mark i de nævnte komiteer.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Justitsministeriet på det næste møde i
PC-OC, der finder sted den 18.-20. november 2014, agter at nævne sagen.
Det kan endvidere oplyses, at spørgsmålet om iværksættelse af en tvistbi-
læggelsesprocedure vil blive nærmere drøftet med sekretariatet for CDPC.
4.
For det andet kan sagen bringes op i Europarådets Ministerkomité, som
er Europarådets øverste forsamling for medlemsstaterne. Konkret vil en
behandling af sagen i Ministerkomitéen indebære, at Danmarks faste re-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
præsentant ved Europarådet rejser sagen, som i givet fald vil blive behand-
let som et informationspunkt.
Spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal tages op i Ministerkomitéen, vil bl.a.
bero på, om resultatet af sagens behandling i regi af CDPC eller PC-OC
vurderes at have givet et tilfredsstillende resultat. Det er Udenrigsministe-
riet, som i givet fald sørger for, at sagen rejses i Ministerkomitéen.
4