By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 8
Offentligt
1411474_0001.png
Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014
- Ramme for investeringer i den almene sektor -
Oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringens udspil til Boligaftale 2014
Sammenfatning
Regeringen har siden tiltrædelsen i oktober 2011 indgået tre boligaftaler med en bred kreds
af Folketingets partier. Som følge af indgåede boligaftaler renoveres der fra 2011 til 2016
samlet for ca. 30 mia. kr. i den almene sektor. Det svarer til, at godt og vel 85.000 lejligheder
bliver moderniseret, og at der er skabt ca. 20.000 nye arbejdspladser. Det har med andre ord
været en meget væsentlig del af regeringens kickstart for at genoprette dansk økonomi.
Den gældende boligaftale skal fornyes inden udgangen af 2014, så den styrkede indsats i de
udsatte boligområder og den omfattende indsats for fysisk genopretning af disse områder
kan fortsættes.
Godt og vel 20 pct. af danskerne – svarende til ca. 1 million - bor i de 600.000 lejligheder i
den almene sektor. Langt størstedelen af dem bor i gode boliger i trygge boligkvarterer. Men
i nogle af de almene boligkvarterer er livet et andet. Der er problemer med kriminalitet, chi-
kanerier, sociale problemer og integrationsmæssige udfordringer.
Aktuelt er der 33 boligområder på listen over de mest udsatte boligområder. Regeringen har
forpligtet sig til at reducere antallet med 25 pct. inden 2016 og med 50 pct. inden 2021. De
mål er fulgt op af en række indsatser af særligt politimæssig, boligsocial og renoveringsmæs-
sig karakter. Indsatserne har især haft som mål at etablere tryghed og skabe bedre social og
integrationsmæssig sammenhæng i boligområderne.
Hvis situationen skal forbedres i de mest udsatte boligområder, er det en meget væsentlig
forudsætning, at det bliver trygt og sikkert både at bo og færdes i boligområderne. Er tryghe-
den ikke til stede, kan det være utroligt vanskeligt at rette op på et udsat boligområde.
Derfor vil tryghed være et centralt og gennemgående tema i forhandlingerne om Landsbyg-
gefondens midler. Og derfor skal der være skærpet fokus på at skabe øget tryghed og sætte
mere målrettet, fokuseret og effektivt ind mod uroskabende adfærd og kriminalitet.
Landsbyggefonden er en hjørnesten i indsatsen for at skabe attraktive boliger og boligområ-
derne i den almene sektor. Fondens midler er finansieret af lejerne selv, og det er derfor
afgørende, at midlerne kommer lejerne til gode ift. øget tryghed, bedre boliger og mere at-
traktive områder.
2
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411474_0003.png
Regeringens udspil til forhandlingerne om rammen for investeringerne i den almene sektor
er følgende:
Tabel 1. Nuværende og foreslåede rammer for investeringerne i den almene sektor er føl-
gende:
(2015-pl)
Aftalelængde
Nuværende 2010-aftale
4-årig aftale
Udspil til 2014-aftale
4-årig aftale med evalue-
ring efter 2 år
Samlet beløb
Medfinansiering af nybyg-
geri
Renoveringer (årligt)
1
25 pct. i 2011/14.
25 pct. i 2015/18.
2.785 mio. kr. i 2013/16;
ekstraordinær forhøjelse
af rammen på 5.210 mio.
kr.
2
+785 mio. kr. i 2015/16;
2.785 mio. kr. i 2017/18;
2.600 mio. kr. i 2019/20.
12.340 mio. kr.
Heraf af renoveringsram-
men årligt tilskud til handi-
captilgængelighed
Heraf af renoveringsram-
men et samlet tilskud til
energieffektivisering max
Boligsocial indsats (årligt)
Heraf max. huslejened-
sættelser
Infrastruktur (årligt)
Nedrivninger (samlet)
Heraf totalnedrivninger i
landdistrikter max.
210 mio. kr.
+90 i 2015/16
300 mio. kr. i 2017/20
1.380 mio. kr.
250 mio. kr.
465 mio. kr. i 2011/14.
465 mio. kr. i 2015/18.
250 mio. kr.
1.860 mio. kr.
232,5 mio. kr.
160 mio. kr. i 2011/16.
500 mio. kr. i 2011/14.
232,5 mio. kr.
160 mio. kr. i 2017/20.
800 mio. kr. i 2015/18
930 mio. kr.
640 mio. kr.
800 mio. kr.
200 mio. kr.
200 mio. kr.
15.640 mio. kr.
1.
2.
Boligaftalen fra 2010 blev pga. den økonomiske krise justeret i 2011 (fremrykning af 5 mia. kr.), 2012 (forhøjet
med 4,24 mia. kr. (2015-pris)) og i 2013 (forhøjet med 4,1 mia. kr.(2015-pris)).
Forhøjelsen udgjorde hhv. 2,5 mia. kr. i 2011, 1,5 mia. kr. i 2012 og 1 mia. kr. i 2013 (årets priser)
3
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Tryghed er et centralt mål
Alle beboere skal føle sig trygge og sikre ved at bo og færdes i almene boligområder. Er tryg-
heden ikke til stede, er det særdeles vanskeligt at rette op på et udsat boligområde.
Derfor skal tryghed være det centrale og gennemgående tema i den samlede indsats for lan-
dets udsatte boligområder. Og derfor skal der være skærpet fokus på at skabe øget tryghed
og sætte mere målrettet, fokuseret og effektivt ind mod uroskabende adfærd og kriminalitet.
Dette kræver en samlet og ambitiøs tryghedsindsats med omfattende og velkoordinerede
løsninger, der kommer hele vejen rundt om de udsatte boligområders tryghedsproblemer.
Det kræver tryghedsskabende totalindsatser, der kombinerer fysiske, sociale og kriminalitets-
forebyggende indsatser for at skabe mest mulig effekt.
Disse indsatser skal som udgangspunkt omfatte alle de udsatte boligområder.
En effektiv og bredt dækkende tryghedsindsats for de udsatte boligområder skal omfatte
følgende to hovedspor:
Den boligsociale indsats:
Indenfor dette spor vil der særligt være fokus på tidlig kriminali-
tetsforebyggende indsatser målrettet en bredere gruppe af udsatte børn og unge i de
udsatte boligområder. Samtidig skal der indenfor disse projekter også være et tæt sam-
arbejde med politiet om at få styr på den lille hårde kerne af stærkt utryghedsskabende
og ofte kriminelle unge.
Renoveringsindsatsen:
Der skal mere fokus på tryghedsfremmende fysiske tiltag og om-
dannelser gennem renovering, omdannelse af fx udearealer m.v. i de udsatte boligområ-
der. Disse fysiske løsninger og tiltag skal naturligt ses i sammenhæng med renoverings-
rammen og infrastrukturammen.
Den boligsociale indsats
De centrale omdrejningspunkter i det boligsociale arbejde er indsatserne for at sikre, at om-
råderne er trygge, at den negative sociale arv brydes, og at indsatsen i området har en enty-
dig ledelsesstruktur. Ligeledes skal det i helhedsplanerne være et klart formuleret mål at
skabe trygge og socialt sammenhængende boligområder. Det sociale og kriminalitetsfore-
byggende hovedspor skal således være en central del i den boligsociale indsats.
Oprettelse af et udrykningshold
En afgørende faktor med indvirkning på boligområdets tryghedsniveau er den utryghedsska-
bende adfærd, der ofte begås af en mindre gruppe unge, der har en gadeorienteret og ofte
kriminel livsstil.
Denne lille hårde kerne af meget utryghedsskabende unge kræver en konsekvent og stærkt
fokuseret indsats med henblik på at få genskabt trygheden i boligområdet og tilliden mellem
beboerne.
4
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er afgørende, at der handles proaktivt og beslutsomt på akut opståede situationer som
eksempelvis uro, hærværk og afbrændinger af containere og lignende, Sådanne episoder
betyder, at utrygheden pludseligt kan stige markant i boligområdet, og det kan vende en
ellers positiv udvikling i boligområdet.
Som et led i at løse disse tryghedsudfordringer etableres i samarbejde med Landsbyggefon-
den og CFBU et udrykningshold, som skal kunne træde til, når der er alvorlig utryghed og uro
i et specifikt boligområde.
Udrykningsholdet skal i tæt samspil med andre væsentlige aktører bidrage med input og an-
befalinger til kommune og boligorganisation. Det kan medvirke til, at der i boligområdet
fremadrettet kan arbejdes effektivt og forebyggende med henblik på at undgå fremtidig uro.
Udrykningsholdet skal bl.a. med udgangspunkt i ministeriets værkstøjskasse videreformidle
viden om de mest effektfulde indsatser, og skal sammen med de øvrige parters erfaringer og
viden yde en kvalificeret rådgivning.
Proaktiv beredskabsplan i helhedsplanerne
En effektiv og hurtig indsats er helt afgørende, hvis der pludseligt opstår uro i et område.
Regeringen lægger derfor op til, at kravene til de boligsociale helhedsplaner skal strammes,
så alle fremtidige helhedsplaner eksplicit forholder sig til trygheden i området og i forlængel-
se heraf igangsætter kriminalitetsreducerende indsatser.
Af hensyn til en effektiv håndtering af akut opståede tryghedsproblemer foreslås det, at der i
helhedsplanerne formuleres en beredskabsplan for håndtering af akut opstående uro og
tryghedsproblemer i de udsatte boligområder.
Beredskabsplanen bør formuleres som en handleplan, hvoraf det fremgår, hvilken funktion
og ansvar de involverede parter har samt hvilke mekanismer, der skal igangsættes for at løse
det opståede utryghedsproblem effektivt og hurtigt.
Der kan med fordel tages afsæt i den succesfulde beredskabsmodel fra Gellerup i Aarhus.
Den såkaldte Gellerup-model består af et handlekraftigt beredskab af nærpoliti, ungdoms-
klubleder og socialforvaltning, der hurtigt kan aktivere en større kreds af foreninger, klubber
og civilsamfund med henblik på en hurtig løsning af akut opstået uro o.lign.
5
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Renoveringsindsatsen
De fysiske rammer har stor indflydelse på den oplevede og faktiske tryghed i boligområder-
ne. Kriminalpræventiv renovering med fokus på, hvordan der kan arbejdes aktivt med tryg-
hedsfremmende foranstaltninger er af stor betydning for at øge trygheden og skabe øget
social aktivitet i området.
Åbne og vel vedligeholdte udearealer og gode oversigtsforhold har en tryghedsfremmende
betydning for boligområdet og giver mulighed for øget social aktivitet og flere øjne på gaden.
Det er afgørende for beboernes oplevelse af trygheden i deres nærområde, at udearealerne
fremstår åbne og indbydende.
Både renoveringsrammen og infrastrukturrammen giver gode muligheder for at igangsætte
tryghedsfremmende fysiske tiltag som led i en helhedsorienteret indsats, og vil medvirke til
at gøre boligområderne mere åbne, lyse og kendetegnet ved en øget social aktivitet.
2. Landsbyggefondens midler
Landbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme selvfinansierin-
gen i den almene sektor. Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de almene bo-
ligafdelinger i form af pligtmæssige bidrag fra afdelinger ibrugtaget før 1970, indbetalinger af
likvide midler fra udamortiserede prioritetslån samt forrentning.
I boligaftalen fra 2010 er der fastsat rammer frem til 2014 for Landsbyggefondens støtte til
boligsocial indsats, nedrivninger og bidrag til nybyggeriet og frem til 2016 for renovering og
infrastruktur.
Der er fortsat brug for en markant indsats med henblik på at forbedre områderne fysisk,
økonomisk og socialt, herunder at sikre områderne mod uro og kriminalitet. Landsbyggefon-
dens forskellige ordninger er afgørende for, om det lykkes at vende udviklingen, og der er
derfor brug for at fastsætte nye rammer for den kommende periode.
Da Landsbyggefondens udgifter for tiden overstiger indtægterne, har fonden i disse år et
underskud, der finansieres ved statslån. Ved udgangen af 2013 udgjorde lånet 4.467 mio. kr.
Med de nuværende forpligtelser forventes det, at lånet i 2018 vil nå et maksimum på ca.
7.800 mio. kr. (2015-priser).
Derefter forventes det, at fonden vil få overskud, således at lånet vil være tilbagebetalt inden
udgangen af 2027. Det er vigtigt, at en ny aftale for prioritering af Landsbyggefondens midler
også tager hensyn til, hvornår lånet vil være tilbagebetalt. Med det fremlagte forhandlings-
udspil vil Landsbyggefondens gæld til staten være indfriet i 2032.
6
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411474_0007.png
3. Effekter af forhandlingsudspillet
Regeringens forhandlingsudspil betyder en forhøjelse af rammerne i 2015-16, og nye rammer
frem til 2020 medfører, at investeringerne lægger sig på et investeringsniveau i størrelsesor-
denen 2,8 mia. årligt i perioden 2017-2020. Den stigning der ses fra 2011 til 2015 er særlig
resultatet af de tre boligaftaler, der blev indgået i hhv. 2011, 2012 og 2013. De tre aftaler
supplerer hovedaftalen fra 2010 og blev indgået for at kickstarte dansk økonomi.
De tre aftaler har givet et
ekstraordinært
højt renoveringsomfang i den forløbne periode, og
det skal der tages højde for, når man sammenligner investeringsniveauer i boligaftalen fra
2010 med det, der lægges op til i regeringens udspil. Det skal bemærkes, at niveauet i rege-
ringens udspil er over det grundniveau, der blev besluttet i den sidste boligaftale fra 2010.
Følgende figur viser effekten i renoveringsomfanget i den sidste periode og i de efterfølgende
år.
Figur 1. Landsbyggefondens investeringsramme til renovering og rammens investeringsafløb,
samt effekt af forslag til nye rammer 2015-2020
7
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411474_0008.png
En endelig aftale baseret på regeringens udspil vil have betydelig jobmæssig effekt og vil sikre
renovering af et højt antal lejligheder i den almene sektor.
Følgende tabel 2 viser omfanget:
Tabel 2. Forslag til Landsbyggefondens investeringsramme til renovering og investeringsafløb,
samt skønnet effekt af forslag ift. antal renoverede boliger og antal beskæftigede 2015-2020
(mio. kr., 2015-pl)
Nuværende investerings-
ramme
Foreslået ny investerings-
ramme
Samlet investeringsafløb
Antal renoverede boliger sfa.
ny ramme (skøn)
Beskæftigelseseffekt af ny
ramme i alt (skønnet antal
pers.)
2015
2.000
2.785
5.100
8.000
2016
2.000
2.785
3.600
8.000
2.785
2.600
8.000
2.785
2.800
8.000
2.600
2.800
7.400
2.600
2.700
7.400
2017
2018
2019
2020
2.800
2.800
2.800
2.800
2.600
2.600
Anm.: Almene renoveringsprojekter afvikles typisk over fire år. Aktiviteten skønnes fordelt med 10 pct. i
tilsagnsåret og 30 pct. i hvert af de efterfølgende år.
8
af
8
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk