BYB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 51: Lovudkast til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål), fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 51
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok id:

22. april 2015

Landdistrikter

2012 - 3987

483913

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov

om planlægning

(Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål)

§1

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august 2010,

som senest ændret ved § 2 i lov nr. 310 af 30. marts 2015, foretages følgende ændringer:

§ 50, stk. 2,

udgår: "af boligens ejer" og "af den samme ejer".

§ 50, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.: "Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende

forhåndssamtykke."

§2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som senest ændret ved § 1 i lov

nr. 221 af 3. marts 2015, foretages følgende ændringer:

§ 36, stk. 1, nr. 9,

indsættes efter

overstiger 250 m2

, jf. dog stk. 6.

§ 36, stk. 1,

indsættes efter nr. 10 som nyt nr.:

11) Genoptagelse af helårsbeboelsen af boliger, som midlertidigt har været anvendt til fritidsformål

i henhold til et af kommunalbestyrelsen meddelt samtykke i medfør af lov om midlertidig regulering

af boligforholdene.

Nr. 11-15 bliver herefter nr. 12-16.

§ 36, stk. 2,

ændres

stk. 1, nr. 3, 12 og 13

til:

stk. 1, nr. 3, 13 og 14

§ 36, stk. 3,

ændres

stk. 1, nr. 12

til:

stk. 1, nr.13

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

BYB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 51: Lovudkast til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål), fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

§ 36, stk.4,

ændres

stk. 1, nr. 12 og 13

til:

stk. 1, nr. 13 og 14

§ 36

indsættes som

stk. 6:

Stk. 1, nr. 9, finder ikke anvendelse på boliger, hvor anvendelsen på grundlag af et meddelt

samtykke efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan veksle mellem helårsbeboelse og

fritidsbeboelse, medmindre kommunalbestyrelsen ved samtykket bestemmer andet.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets baggrund og formål

2. Lovforslagets indhold

2.1. Flexboliger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Lovforslaget

2.1.3. Evaluering

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets baggrund og formål

Gennem de senere år har områder i landdistrikterne været præget af lokal affolkning som følge af

flytning fra land til by. I perioden 1981-2010 er indbyggertallet på landsplan øget med 8 pct. I samme

periode er indbyggertallet i landets tyndest befolkede områder (landdistrikter og byer med færre end

1.000 indbyggere) imidlertid faldet med godt 9 pct. Denne udvikling har sat sig sine spor, og i mange

områder ses ubeboede og ofte mangelfuldt vedligeholdte boliger.

Et gennemgående træk ved udviklingen er, at størsteparten af disse boliger er beliggende i egne af

landet, hvor man i forvejen har store problemer med vigende beskæftigelse, høj fraflytning og generelt

vanskelige vækstbetingelser for erhvervslivet. Ser man, hvor de ubeboede parcelhuse er beliggende,

er det markant, at der er en overrepræsentation heraf i landdistrikterne.

Boligreguleringslovens § 50 regulerer kommunernes adgang til at meddele samtykke til midlertidige

ændringer i anvendelsen af helårsboliger. Med henblik på at tydeliggøre kommunernes mulighed for at

fremme efterspørgslen efter overskydende helårsboliger i landdistrikterne blev der ved lov nr. 413 af 9.

april 2013 indføjet en ny regel som stk. 2 i boligreguleringslovens § 50. Bestemmelsen giver

kommunerne adgang til midlertidigt at lempe bopælspligten for helårsboliger ved udstedelse af en

såkaldt ”flexboligtilladelse” til ejeren.

Ændringen lovfæstede den praksis, der i nogle kommuner var udviklet for at udstede såkaldte

”weekendattester” – tilladelser som gav ejere af helårsboliger mulighed for at anvende disse til

fritidsformål.

Flexboligtilladelsen giver boligejeren mulighed for midlertidigt at anvende en helårsbolig til fritidsformål

med ret til senere at genoptage helårsanvendelsen uden på ny at skulle søge kommunen om tilladelse

hertil i medfør af boligreguleringsloven.

Initiativet fik en god modtagelse af landets kommuner såvel som ejendomsmæglerbranchen.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

Det blev derfor i forbindelse med ”Aftale om en vækstpakke, juni 2014” aftalt at udvide ordningen, så

kommunerne fremover får mulighed for at meddele en tilladelse, der knytter sig til selve boligen frem

for ejeren personligt.

2. Lovforslagets indhold

Med forslaget udvides kommunernes adgang til at meddele flexboligtilladelse, så tilladelsen fremover

kan følge selve boligen. Senere ejere kan dermed indtræde i anvendelsesretten i henhold til

tilladelsen.

2.1. Flexboliger

2.1.1. Gældende ret

En flexboligtilladelse giver ejeren af en helårsbolig mulighed for midlertidigt at benytte denne som

fritidsbolig med ret til senere at genoptage helårsanvendelsen. Tilladelsen indebærer, at boligejeren

ikke på ny skal søge kommunen om tilladelse i henhold til boligreguleringsloven i forbindelse med

genoptagelsen af helårsanvendelsen.

Tilladelsen kan anvendes én gang. Ønsker boligejeren senere at benytte boligen til fritidsformål igen,

forudsætter dette en ny tilladelse fra kommunen.

Tilladelsen meddeles efter gældende ret til boligejeren personligt. Tilladelsen bortfalder dermed senest

i forbindelse med et ejerskifte. Det er dog muligt at anmode kommunen om en vejledende

forhåndstilkendegivelse vedrørende muligheden for at opnå flexboligtilladelse i forbindelse med salg af

en bolig.

Flexboligtilladelsen kan alene gives under iagttagelse af anden lovgivning på området. Tilladelsen kan

således ikke meddeles, såfremt den ændrede anvendelse af boligen vil være i strid med fx

byggeloven, lov om erhvervelse af fast ejendom, planloven eller planer udstedt med hjemmel i denne.

Tilladelsens midlertidige karakter indebærer, at anvendelsen til fritidsformål ikke anses for en

væsentlig benyttelsesændring i byggelovens forstand. Boligen er derfor i stand til at bibeholde sin

formelle status af helårsbolig.

At boligen bevarer sin helårsstatus i byggelovens forstand indebærer, at der ikke stilles krav om

kommunal byggetilladelse, når ejeren ønsker at genoptage anvendelsen som helårsbolig. Anvendelse

af boligen til fritidsformål kan dog efter omstændighederne indebære, at boligen skifter status i

henhold til planloven.

2.1.2. Lovforslaget

Med henblik på at fremme omsætteligheden af boliger i landdistrikterne yderligere, indgik regeringen

som et led i vækstpakken i juni 2014 aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en udvidelse af flexboligordningen.

Hensigten med udvidelsen er at give potentielle købere større sikkerhed for flexboligens senere

omsættelighed. En større sikkerhed for senere køberes anvendelsesmuligheder vil øge ejendommens

værdi og dermed forbedre vilkårene for at opnå en bedre realkreditfinansiering af købet. Udvidelsen

giver kommunerne mulighed for at meddele en tilladelse, som knytter sig til boligen frem for ejeren.

Senere købere af boligen får dermed mulighed for at indtræde i anvendelsesretten i henhold til

tilladelsen.

Udvidelsen giver endvidere kommunerne mulighed for at meddele en tilladelse, som giver en mulighed

for frit at veksle mellem fritids- og helårsanvendelse. I forbindelse med udvidelsen foreslås det, at der

indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at kommunen kan meddele bindende forhåndstilsagn om

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

flexboligtilladelse, så potentielle købere får større sikkerhed for anvendelsesmulighederne i henhold til

tilladelsen.

Med udvidelsen af ordningen tilsigtes ingen ændring af kommunernes adgang til selv at beslutte, i

hvilket omfang flexboligordningen skal finde anvendelse. Det er således fortsat op til kommunerne selv

at fastlægge de nærmere retningslinjer for ordningens anvendelse under respekt af anden lovgivning.

Byggelovgivningen opererer alene med to begreber i forbindelse med beboelsesbygninger, nemlig

helårsbeboelse og sommerhuse i sommerhusområder. Dette betyder, at alle bygninger til beboelse,

der ikke er sommerhuse i sommerhusområder, er helårsboliger, uanset hvor ofte bygningen benyttes.

Dette betyder, at et helårshus ikke skifter status til sommerhus, blot fordi huset i en midlertidig periode

ikke anvendes til helårsbeboelse. Helårshuset vil således fortsat have status som helårsbolig i henhold

til byggeloven.

Hvis benyttelsen af boligen ændrer sig væsentligt, vil der ske en væsentlig anvendelsesændring, der

er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra c, og som følge heraf vil kræve byggetilladelse fra

kommunalbestyrelsen efter byggelovens § 16, stk. 1.

Når der efter byggelovgivningen meddeles byggetilladelse til opførelse af en bebyggelse, skal

bebyggelsen opføres i overensstemmelse med det, der er meddelt tilladelse til. Efter opførelsen må

bebyggelsen ligeledes alene anvendes til det formål, der er meddelt tilladelse til som en del af

byggetilladelsen, eksempelvis bebyggelse til helårsbeboelse.

Er ændringen i benyttelsen af bebyggelsen ikke væsentlig, falder forholdet ikke indenfor byggelovens

anvendelsesområde, og ændringen kan således ske uden byggetilladelse.

Efter bestemmelsen i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele

samtykke til, at en helårsbolig ikke anvendes hele året, men alene anvendes til midlertidige formål.

Ændring i benyttelsen af en helårsbolig i henhold til bestemmelsen i § 50, stk. 2, indebærer ikke en

væsentlig ændring i benyttelsen af bebyggelsen, fordi samtykket fra kommunen alene er midlertidigt.

Ændringen i benyttelsen falder dermed uden for byggelovens anvendelsesområde. Dette medfører, at

den midlertidige benyttelse efterfølgende kan ændres tilbage til helårsbenyttelse, uden dette kræver

en byggetilladelse i henhold til byggelovens bestemmelser herom.

Med den foreslåede udvidelse af flexboligordningen tilsigtes ingen ændring af tilladelsens midlertidige

karakter. Tilladelsen gives således fortsat under forudsætning af, at helårsbeboelsen senere kan

genoptages. Flexboligen kan dermed også efter udvidelsen af ordningen bibeholde sin formelle

helårsstatus i boligreguleringsloven og byggelovens forstand.

Planloven regulerer anvendelsen af helårs- og ferieboliger både i byzone, sommerhusområder og

landzone med særlige regler og begrænsninger i sommerhusområder og i landzone samt

kystnærhedszonen og hovedstadsområdet samt de begrænsninger, der følger af den konkrete

planlægning for området. Planloven indeholder også særlige regler for ændret anvendelse fx fra

fritidsbolig til helårsbolig i henholdsvis kommune- og lokalplanlagt byzone, landzone,

sommerhusområde, kystnærhedszone og i hovedstadsområdet.

Muligheden for at få og udnytte en flexboligtilladelse er således påvirket af planloven og de

planmæssige forhold, herunder lokalplaner, som gør sig gældende for det område, hvor boligen er

beliggende.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

Der er i planloven hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemte

lokalplanbestemmelser, medmindre det strider mod lokalplanens principper. Et krav om

helårsbeboelse kan imidlertid være en del af lokalplanens principper (formål og

anvendelsesbestemmelser) og kan i så fald ikke fraviges ved en dispensation, jf. planlovens § 19. Er

et område således udlagt til helårsbeboelse, vil lokalplanen skulle erstattes af en ny lokalplan eller

ændres for så vidt angår kravet om helårsbeboelse, såfremt kommunen ønsker at meddele

flexboligtilladelser i dette område. Dette forudsætter, at det ikke er i strid med bestemmelserne i

planloven og regler m.v. udstedt i medfør heraf, som f.eks. fingerplanen for Hovedstadsområdet.

Efter planloven har kommunalbestyrelsen mulighed for i kommuneplanen at fastsætte retningslinjer for

bl.a. landzoneadministrationen og herved skabe grundlag for den ønskede administration af

landzonebestemmelserne i forhold til f.eks. bosætning.

For boliger i landzone gælder, at det ikke kræver landzonetilladelse at ændre anvendelsen af en

helårsbolig til fritidsbolig. I medfør af planloven stilles der imidlertid krav om landzonetilladelse, såfremt

en helårsbolig i landzone, der i mere end tre på hinanden følgende år har været anvendt til

fritidsformål, atter ønskes anvendt som helårsbolig. Praksis er som udgangspunkt restriktiv. I

bedømmelsen indgår bl.a. længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til

helårsbeboelse, hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden samt husets kvalitet.

Begrundelsen for kravet om landzonetilladelse ved ferieboligers overgang til helårsbeboelse er, at

helårsbeboelse i højere grad end fritidsbeboelse påvirker omgivelserne.

Flexboligordningen muliggør en midlertidig ændring i anvendelsen af eksisterende helårsboliger og

bygger på en forudsætning om, at helårsbeboelsen senere kan genoptages. Ændringen i den enkelte

boligs anvendelse sker på grundlag af kommunalbestyrelsens forudgående stillingtagen. Ordningen

adskiller sig fra den hidtidige landzonepraksis for ændringer i anvendelsen af helårsboliger i landzone,

da anvendelsesændringen for flexboligens vedkommende hviler på en begunstigende forvaltningsakt.

Med den foreslåede udvidelse undtages flexboliger derfor fra planlovens krav om landzonetilladelse i

forbindelse med genoptagelse af helårsbeboelsen uanset varigheden af den midlertidige anvendelse

til fritidsformål.

Eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes som sommerhusområder, jf.

planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3. Det samme gælder i hovedstadsområdet, jf. fingerplanen

(bekendtgørelse nr. 1037 af 9. august 2013). Boliger i et sommerhusområde må ikke anvendes til

helårsbeboelse, jf. helårsforbuddet i planlovens § 40, stk. 2.

Såfremt et hus i et sommerhusområde i kystnærhedszonen lovligt har været anvendt som helårsbolig

før områdets planlægning ved lokalplan m.m. (jf. planlovens § 38 a) til sommerhusområde, kan den

hidtidige anvendelse som helårsbolig fortsætte. Dersom anvendelsen af et sådant hus ændres til

ferieboliganvendelse, bortfalder den hidtidige ret til helårsbeboelse, såfremt denne ret ikke udnyttes i 3

på hinanden følgende år, jf. planlovens § 40, stk. 1, og § 56, stk. 2. I denne situation kan der alene

gives en flexboligtilladelse betinget af, at anvendelsen til helårsbolig genoptages, inden retten til

helårsbeboelse bortfalder – altså inden 3 år efter påbegyndelsen af anvendelsen til feriebolig.

Erhvervelsesloven (Lov om erhvervelse af fast ejendom) sætter rammerne for udlændinges adgang til

erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Det fremgår af erhvervelseslovens § 1, stk. 1, at personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som

heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kun med justitsministerens

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

tilladelse kan erhverve fast ejendom i Danmark. Bestemmelsen i § 1 omfatter både fritidsboliger og

helårsboliger.

Af forarbejderne til erhvervelsesloven fremgår, at baggrunden for reglerne bl.a. var et ønske om – i

lyset af den udenlandske efterspørgsel på fast ejendom i Danmark sammenholdt med det

begrænsede areal til rådighed – at give personer, der er bosat i Danmark, fortrinsret til at erhverve fast

ejendom her i landet. Justitsministeriet meddeler af samme årsag efter fast praksis kun tilladelse til

erhvervelse af fritidsbolig, hvis ansøgeren har en ganske særlig stærk tilknytning til Danmark.

Erhvervelse af en flexbolig med henblik på anvendelse til fritidsformål vil – uagtet boligens formelle

status på erhvervelsestidspunktet – være sidestillet med erhvervelse af en fritidsbolig i

erhvervelseslovens forstand.

Den aftalte udvidelse af flexboligordningen bevirker ingen ændringer i udlændinges adgang til

erhvervelse af fast ejendom i Danmark.

Skattemæssigt vil en flexbolig være omfattet af de almindelige regler om beskatning af fast ejendom.

Fortjenester ved salg af flexboliger omfattet af de såkaldte parcel- og sommerhusregler i

ejendomsavancebeskatningsloven vil derfor være skattefri.

Efter parcelhusreglen er fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skattefri,

hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele

ejertiden. For en- og tofamilieshuse gælder fritagelsen dog kun, hvis ejendommens samlede

grundareal er mindre end 1.400 m², ejendommen ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse, eller

udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse.

Efter sommerhusreglen i skattelovgivningen er fortjeneste ved salg af sommerhusejendomme og lign.

skattefri, hvis ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til private formål i en del af eller

hele ejerperioden. Sommerhusreglen finder også anvendelse på helårsboliger, hvis ejendommen er

anskaffet med henblik på anvendelse til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand og i hele

ejertiden udelukkende er anvendt til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand.

Hvis en helårsbolig, herunder en flexbolig, har været anvendt til andet end private fritidsformål i

ejerperioden, f.eks. udlejning, vil sommerhusreglen efter praksis ikke finde anvendelse ved et salg.

Boligen vil derimod fortsat godt kunne være omfattet af parcelhusreglen, og en fortjeneste ved salg

dermed være skattefri, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt på salgstidspunktet.

Længerevarende eller erhvervsmæssig udlejning til ferieboligformål kræver tilladelse efter

sommerhusloven (lov nr. 949 af 3. juli 2013 om sommerhuse og campering mv.). Den af lovgiver

ønskede praksis er restriktiv, og der gives derfor som altovervejende hovedregel ikke

udlejningstilladelse.

2.1.3. Evaluering

Udvidelsen af flexboligordningen evalueres 2 år efter, at den er trådt i kraft med henblik på at vurdere

effekten af ændringen og eventuelt afledte konsekvenser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige. I forhold til planloven vil kommunerne skulle behandle færre sager om genoptagelse af

helårsbeboelse i boliger, der har været anvendt som fritidsbolig. Derimod vil kommunerne skulle

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

behandle lidt flere sager om til- og ombygning til flexboliger, men samlet set vurderes ændringen ikke

at få økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

En øget efterspørgsel vil isoleret set kunne medføre en stigning i antallet af ansøgninger og flere

registreringer i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Muligheden for at indtræde i tidligere udstedte

tilladelser indebærer derimod, at der ikke på ny skal søges tilladelse i forbindelse med ejerskifte. Det

er derfor forventningen, at forslaget ikke vil medføre øgede administrative omkostninger for

kommunerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget tager sigte på overskydende boliger og må derfor ventes at medføre stigende omsætning og

beskæftigelse i landdistrikterne. Forslaget kan endvidere føre til øget omsætning i turismeerhvervet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes at indebære en administrativ lettelse for boligkøbere, som kan indtræde i tidligere

udstedte tilladelser frem for selv at skulle ansøge i forbindelse med ejerskifte. Potentielle

flexboligkøbere vil desuden opnå en større sikkerhed ved en bindende forhåndstilkendegivelse

vedrørende muligheden for at opnå flexboligtilladelse.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes

Landsorganisation, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, Forsikring og Pension,

Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Kommunernes

Landsforening, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditforeningen og Realkreditrådet.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Ingen

Ingen.

Øget omsætning og

beskæftigelse i landdistrikterne.

Ingen

Mindre administrativ lettelse

Negative konsekvenser/

merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at flexboligtilladelsen fremover kan gives til boligen i stedet for til ejeren. Hermed sikres,

at tilladelsen følger boligen ved ejerskifte. Den værdi, som tilladelsen repræsenterer for ejendommen,

vil således fastholdes i forbindelse med et ejerskifte.

Det er stadig fuldt ud op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvorledes flexboligordningen

konkret skal udmøntes i kommunen under respekt for anden relevant lovgivning på området.

Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, om man vil anvende ordningen i fuldt omfang, eller om

man vil praktisere ordningen i en mindre vidtgående form. Kommunen kan eksempelvis beslutte alene

at meddele flexboligtilladelser som tidsbegrænsede eller personlige tilladelser. Kommunen træffer

ligeledes beslutning om, hvorvidt tilladelsen skal bortfalde, når helårsanvendelsen genoptages, eller

give mulighed for frit at veksle mellem anvendelsesformerne. Kommunalbestyrelsen bør endvidere

overveje, om sådanne differentieringer i ordningens anvendelse skal afgrænses geografisk således, at

der i bestemte områder af kommunen gives flexboligtilladelser i varierende omfang.

Der er blandt landets kommuner en udbredt praksis for at registrere flexboligtilladelser i Bygnings- og

Boligregistret (BBR). Den foreslåede udvidelse af flexboligordningen forventes at have en positiv

indflydelse på de berørte boligers ejendomsværdi. Ved registrering i BBR kan flexboligtilladelsen indgå

i den digitale ejendomsdatarapport (DIADEM), hvilket vil gøre oplysningen om flexboligstatus

umiddelbart tilgængelig for købere og formidlere af boliger. I forlængelse af den foreslåede lovændring

fastsættes derfor bestemmelser om BBR-registrering af flexboligen i medfør af lov om bygnings- og

boligregistrering.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

Til nr. 2

Det foreslås at give kommunalbestyrelsen mulighed for at give bindende forhåndstilsagn.

Det vil stå en kommunalbestyrelse frit for at anvende denne mulighed. Hvis kommunalbestyrelsen

ønsker at afgive forhåndstilkendegivelser, kan dette også efter den foreslåede ændring ske i

vejledende eller tidsbegrænset form. Borgeren har således ikke i medfør af bestemmelsen retskrav

på, at kommunalbestyrelsen bruger sin mulighed for at give et bindende forhåndssamtykke. Hvis en

kommunalbestyrelse vælger at gøre brug af muligheden for at give bindende forhåndssamtykke, vil

kommunalbestyrelsens afgørelser herom - som øvrige kommunale afgørelser - være underlagt de

almindelige forvaltningsretlige principper, herunder krav om saglighed og lighed.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 6.

§ 36, stk. 1, nr. 9, udbygges derfor med en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 36, stk.

6, hvorefter retten i planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, til at udvide helårshuse uden landzonetilladelse ikke

gælder for boliger, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt en flexboligtilladelse efter lov om

midlertidig regulering af boligforholdene, medmindre kommunalbestyrelsen har bestemt noget andet i

flexboligtilladelsen. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nr. 6 i lovforslaget.

Til nr. 2

Med forslaget undtages flexboliger generelt fra planlovens krav om landzonetilladelse i forbindelse

med genoptagelse af helårsbeboelsen. Helårsbeboelsen kan dermed umiddelbart genoptages uanset

varigheden af den midlertidige anvendelse til fritidsformål. Undtagelsen omfatter tillige allerede

udstedte tilladelser.

Med forslaget tilsigtes ikke en ændring af den hidtidige landzonepraksis for helårsboliger, der i medfør

af planlovens § 36, stk. 1, nr. 10 anvendes til fritidsformål.

Til nr. 3-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i nr. 2, hvorefter flexboliger generelt

undtages fra planlovens krav om landzonetilladelse i forbindelse med genoptagelse af

helårsbeboelsen.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i planlovens § 35 kan opførelse af bebyggelse og til- og ombygning i

landzone kun ske med kommunalbestyrelsens forudgående landzonetilladelse.

Der gælder en række undtagelser fra tilladelseskravet. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, giver mulighed

for til- og ombygning af et helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 250 m

uden landzonetilladelse. Større udvidelser, dvs. over 250 m

, kræver fortsat en forudgående

landzonetilladelse. En tilsvarende undtagelse gælder ikke for fritidshuse. Det følger af praksis i sager

om udvidelse af eksisterende fritidshuse sommerhuse eller udskiftning af mindre sommerhuse i

landzone, at beslutningen, om der kan meddeles tilladelse, sker på grundlag af en konkret vurdering i

den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. I praksis

tillades kun mindre udvidelser af fritidshuse.

Det antages, at bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 9, kun gælder egentlige helårshuse og ikke huse, der

midlertidigt eller permanent har status af fritidshuse.

De foreslåede bestemmelser i dette lovforslag vil give friere muligheder for vekslende ændringer af en

boligs status mellem helårsbolig og fritidsbolig. Det betyder, at selv en kortvarig statusændring fra

fritidsbolig til helårsbolig giver mulighed for at udvide små huse, der primært anvendes som

fritidshuse, uden landzonetilladelse, dvs. uden kommunalbestyrelsens mulighed for at afveje de

hensyn til eksempelvis natur, landskab, infrastruktur og naboer, der ligger bag landzonereglerne.

Den foreslåede bestemmelse skal dels sikre, at der ikke uden landzonetilladelse bliver mulighed for at

udvide boliger, der i udgangspunktet er helårsboliger, men som udnyttes som fritidshuse og er købt

med dette formål, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet i forbindelse med meddelelsen

af en flexboligtilladelse. Dels skal den være med til at hindre, at muligheden for at veksle mellem

helårsbeboelse og fritidsbeboelse ikke udnyttes til at udbygge fritidshuse op til 250 m

og dermed

indebære generelt set flere store fritidshuse i landzone, i mange tilfælde i områder med store natur- og

landskabsværdier. Bestemmelsen sikrer endvidere, at kommunalbestyrelsen fortsat har en indsigt i og

indflydelse på udbygningen af de boliger, der i det væsentlige anvendes som fritidsboliger, og som

ofte er beliggende i områder med store natur- og landskabsværdier.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen ved meddelelsen af en flexboligtilladelse samtidig kan

tage stilling til, om den umiddelbare ret til at udvide boligen til 250m

skal gælde for den pågældende

ejendom. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis huset i forvejen er relativt stort.

Forslaget betyder ikke, at huse med en flexboligtilladelse ikke kan udvides. Det betyder alene, at til- og

ombygning enten kræver kommunalbestyrelsens landzonetilladelse eller en stillingtagen hertil i

forbindelse med flexboligtilladelsen.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk