By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 51
Offentligt
Til høringsparterne på vedhæftede liste
Dato:
23. april 2015
Kontor:
Lovsekretariatet
Landdistrikter
Sagsnr.:
2012 - 3987
Sagsbeh.:
CVT
Dok id:
587718
Høring over forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om planlægning (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål)
Herved fremsendes udkast til ovennævnte lovforslag, som forventes fremsat primo maj 2015.
Lovforslaget udmønter den i Vækstpakke, juni 2014 aftalte udvidelse af den såkaldte flexboligordning.
Udvidelsen giver kommunerne mulighed for at meddele flexboligtilladelser, som knytter sig selve
boligen og dermed kan overdrages ved et senere salg.
Lovforslaget indeholder dog tillige en række supplerende tiltag, der alle har til formål at styrke
flexboligejeres sikkerhed for boligens langsigtede anvendelsesmuligheder og senere omsættelighed:
Flexboliger i landzone fritages generelt fra planlovens krav om landzonetilladelse i forbindelse
med genoptagelse af helårsanvendelsen.
Kommunerne får mulighed for at meddele en tilladelse, som giver mulighed for frit at veksle
mellem helårs- og fritidsanvendelse.
Kommunerne får mulighed for at meddele bindende forhåndstilsagn om flexboligtilladelse til
potentielle købere.
Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i hænde
senest
onsdag den 29. april 2015 kl. 12.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Christian V. Therkelsen
Fuldmægtig
Tlf. nr. 41 71 78 35
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk