By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 35
Offentligt
1495346_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2015
Formueretskontoret
Tina Chris Mogensen
2013-7005-0037
1485576
Notat om Justitsministeriets overvejelser
1.
Med vedtagelsen af lov nr. 609 af 14. juni 2011 om revision af
huseftersynsordningen, der trådte i kraft den 1. maj 2012, blev det på
baggrund af anbefalingerne i betænkning nr. 1520 om
huseftersynsordningen besluttet, at dækningsomfanget for den nuværende
ejerskifteforsikring administrativt skulle udvides med en særlig
fugtskadedækning.
Det var med lovforslaget forudsat, at den nye fugtskadedækning skulle
kombineres med, at den bygningssagkyndige i forbindelse med
bygningsgennemgangen foretog en række konkrete fugtmålinger, hvorefter
det konstaterede fugtniveau skulle angives og karaktergives i
tilstandsrapporten.
Forudsat, at den bygningssagkyndige enten ikke havde beskrevet
fugtniveauet eller havde beskrevet fugtniveauet klart forkert eller
ufyldestgørende i tilstandsrapporten, ville ordningen indebære, at der ville
være fugtskadedækning, hvis der senere måtte vise sig at være fugt over de
angivne grænseværdier i godkendte beboelsesrum.
Baggrunden for ordningen var et ønske om at give forbrugerne flere
oplysninger om husets fugtniveau inden købet, at gøre det mere klart for
forbrugerne, hvornår fugtskader er dækket af ejerskifteforsikringen, og
endelig at give en bedre fugtdækning i rum, der er godkendt til beboelse.
2.
Af forarbejderne til loven (pkt. 5.1.2.3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslag nr. L 89 af 2. december 2010, folketingssamlingen
2010/2011) fremgår det, at det er en forudsætning for en forsvarlig
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemførelse af ordningen, at der foretages en forudgående teknisk
udredning, inden ordningen vil kunne sættes i kraft. Navnlig vil opstilling
af grænseværdier for fugt nødvendiggøre forskning i, hvor meget fugt de
mange forskellige byggematerialer, som indgår i en bygningskonstruktion,
kan tåle. Herudover skal også målemetoder og -omfang nærmere
fastlægges.
Det er afgørende for en forsvarlig gennemførelse af ordningen, at
grænseværdierne for ”acceptabel fugt” kan fastsættes præcist og
velunderbygget i forhold til, hvornår fugtniveauet har en karakter, der
indebærer en væsentligt forøget risiko for, at der vil forekomme
skimmelsvamp eller tilsvarende fugtrelaterede problemer for køberen.
Fastsættes det acceptable niveau således (for) højt, risikerer man – til
skade for køber – at ”blåstemple huse” i tilstandsrapporten, som rent
faktisk har fugtproblemer. Lægger man omvendt niveauet (for) lavt, vil det
– til skade for sælger – medføre, at der oftere bliver konstateret et
fugtproblem under udarbejdelsen af tilstandsrapporten, hvorved man
risikerer at ”stemple” boliger som havende et uacceptabelt fugtniveau uden
sikkert belæg for, at den målte fugt vil resultere i skimmelsvamp eller på
anden vis udgøre et problem for en kommende køber.
Det er endvidere afgørende, at de måleinstrumenter og -metoder, som skal
anvendes af de bygningssagkyndige, giver et retvisende billede af
fugtniveauet i ejendommen med henblik på, at målingerne med mening
kan sammenlignes med grænseværdierne for acceptabel fugt.
Med henvisning til dette større tekniske udredningsarbejde i relation til den
nærmere fastsættelse af grænseværdier for fugt mv. er det i
bemærkningerne til lovforslagets bestemmelse om ikrafttræden anført, at
den administrative gennemførelse af forslaget om en ny fugtskadedækning
i kombination med den bygningssagkyndiges foretagelse af nye
fugtmålinger (og oplysning herom i tilstandsrapporten) først kunne
forventes gennemført ca. 2 år efter lovens vedtagelse (dvs. sommeren
2013).
Den tekniske udredning blev igangsat i september 2011 af den daværende
Erhvervs- og Byggestyrelse og senere overtaget af Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter, og den udføres af Statens Bygningsinstitut
(herefter SBi).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Justitsministeriet orienterede den 31. januar 2014 udvalget om, at den
særlige fugtskadedækning tidligst ville kunne træde i kraft i 2. halvår af
2015, hvilket bl.a. skyldtes, at de foreløbige resultater af den tekniske
udredning havde vist det mere kompliceret og omfattende end oprindeligt
forudsat at gennemføre de nødvendige undersøgelser, der skulle ligge til
grund for ordningen.
Justitsministeriet orienterede endvidere udvalget om, at det – idet nogle af
de forudsætninger, der blev lagt til grund for beslutningen om at indføre
den særlige fugtskadedækning, havde vist sig ikke at holde fuld ud – ikke
kunne udelukkes, at der kunne vise sig behov for at justere ordningen,
inden den sættes i kraft.
Justitsministeriet orienterede endelig om, at Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter ville følge den tekniske udredning tæt og løbende vurdere,
om resultaterne gav anledning til overvejelser i forhold til de
forudsætninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre
fugtskadedækningsordningen.
4.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i forlængelse heraf ved
brev af 16. januar 2015 rettet henvendelse til Justitsministeriet om den
tekniske udredning.
Som det fremgår af brevet, vurderer Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter på baggrund af den tekniske udrednings seneste status og
efterfølgende drøftelser i projektets referencegruppe og følgegruppen for
huseftersynsordningen, at det ikke vurderes muligt på et forsvarligt
grundlag at gennemføre fugtskadedækningen i overensstemmelse med de
forudsætninger, der ligger til grund for ordningen.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oplyser endvidere i brevet, at
ministeriet ikke kan pege på andre modeller for indførelse af en
fugtskadedækning, som – inden for rammerne af huseftersynsordningen –
på en mere hensigtsmæssig måde end de gældende regler om fugt og
skimmelsvampsdækning kan løse de udfordringer i relation til fugt og
skimmelsvamp, som i sin tid lå til grund for igangsættelsen af
fugtprojektet.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anfører på den denne baggrund
i brevet, at der ikke er grundlag for at fortsætte den tekniske udredning.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises i øvrigt til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters brev
af 16. januar 2015 med tilhørende statusnotat.
5.
Justitsministeriet må – i lyset af de seneste resultater af den tekniske
udredning og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters vurdering heraf
– lægge til grund, at det ikke er muligt på et forsvarligt grundlag at
gennemføre fugtskadedækningen i overensstemmelse med de
forudsætninger, der ligger til grund for ordningen.
På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den særlige
fugtskadeordning ikke vil kunne sættes i kraft.
Som det fremgår af statusnotatet fra Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter,
har
der
ikke
efter
drøftelser
med
fugtskadedækningsordningens vigtigste interessenter (Forsikring &
Pension, Dansk Ejendomsmæglerforening, repræsentanter for beskikkede
bygningssagkyndige og Forbrugerrådet) kunnet peges på andre modeller
for en særlig fugtskadedækning i ejerskifteforsikringen, der på en mere
hensigtsmæssig måde end de gældende regler kan løse de udfordringer i
relation til fugt- og skimmelsvamp, som i sin tid lå til grund for
igangsættelsen af fugtprojektet.
Det fremgår endvidere af statusnotatet, at det gennem udviklingen af
praksis fra Ankenævnet for forsikring er blevet mere klart, hvornår en
fugtskade er dækket af ejerskifteforsikringen efter de gældende regler. Den
usikkerhed om forsikringsdækningen, som bl.a. lå til grund for
beslutningen om indførelse af en særlig fugtskadedækningsordning, er
således blevet formindsket.
Justitsministeriet finder i lyset heraf ikke grundlag for at tage initiativer i
forhold til at se på alternative modeller for indførelse af en særlig
fugtskadedækning i ejerskifteforsikringer. Der kan i den forbindelse også
henvises til, at huseftersynsordningen skal evalueres i 1. halvår af 2017,
hvor der således vil blive anledning til mere samlet at se på ordningen.
4