By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 33
Offentligt
1492317_0001.png
NOTAT
Dato: 30. januar 2015
Kontor: Almene Boliger
Sagsnr.: 2015-34
Sagsbeh.: EB
Dok id: 570889
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte
(Kollektive bofællesskaber)
§1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov
nr. 123 af 23. februar 2011, lov nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263 af 24. marts 2014, § 1 i lov
nr. 402 af 28. april 2014 og § 8 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 2,
ophæves 2. og 3. pkt.
2. I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
”Stk.
3.
Et individuelt bofællesskab skal bestå af mindst 5 boliger. Kommunalbestyrelsen kan dog i
ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boliger. Herudover skal
bofællesskabet indeholde et fællesareal, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet.
Stk. 4.
Et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst 3 værelser. Herudover skal bofællesskabet
indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Kommunalbestyrelsen kan
dog godkende, at bofællesskabet ikke indeholder det ekstra værelse, som er nævnt i 2. pkt., hvis
bofællesskabet er indrettet med køkken-alrum.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. I
§ 51 a, stk. 2,
ændres ”stk. 3” til: ”stk. 5”.
4. I
§ 51 a, stk. 3,
ændres ”stk. 4” til: ”stk. 6”.
§2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved §
11 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, § 3 i lov nr. 574 af 10. juni 2014, § 2 i lov nr. 1522 af 27. december
2014 og § 2 i lov nr. 1523 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 24 a, stk. 1, nr. 5,
ændres: ”bofællesskaber” til: ”bofællesskaber, der består af mindst 5
personer,” og ”§ 3, stk. 2-4,” ændres til: ”§ 3, stk. 2 og 4-6,”.
2.
I
§ 24 a, stk. 1,
indsættes som nyt nummer:
6) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab, der består af 3 eller 4 personer i medfør af § 3, stk. 4-
6, i lov om almene boliger m.v., jf. § 24 h.
3.
I
§ 24 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres: ”§ 24 a, stk. 1.” til: ”§ 24, stk. 1, nr. 1-5.”.
4.
I
§ 24, b, stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 3, stk. 2-4,” til: ”§ 3, stk. 2 og 4-6,”.
5.
I
§ 24 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes som 2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke for kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger
m.v., der er omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 5.”
6.
I
§ 24 c, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 24 e, stk. 1-3,
ændres: ”§ 24 a” til: ”§ 24 a, stk. 1, nr. 1-5,”.
7.
I § 24 d, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
indsættes efter ”§ 24, stk. 1,”: ”nr. 1-5,”
8.
I
§ 24 g, stk. 3,
ændres: ”efter dette kapitel.” til: ”for personer i kollektivt bofællesskab efter § 24 a,
stk. 1, nr. 1-5.”
9.
Efter § 24 g indsættes i kapitel 4 a:
”
§ 24 h.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive
bofællesskab består af 3 eller 4 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene
boliger.
Stk. 2.
Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere
midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.
Stk. 3.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1-2, at den fælles bolig har mindst et
beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at den fælles
bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med
køkken-alrum.
Stk. 4.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel
lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.
§ 24 i.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24
a, stk. 1, nr. 6, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af boligen opgjort efter § 10.
Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m². bruttoetageareal for 65 m². Bor en
person efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk.
2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet
efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
2
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 2.
Ved beregning af den årlige boligudgift efter stk. 1 finder § 14, stk. 1, anvendelse. Bor begge
forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos
hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten.
Stk. 3.
§ 15 finder tilsvarende anvendelse for til den enkelte bofællesskabsdeltager.
§ 24 j.
For personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, beregnes:
1) Boligydelse efter § 21, og
2) Boligsikring efter § 22, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1.
Stk. 2.
§ 23, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a,
stk. 1, nr. 6.
Stk. 3.
Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, udbetales som
tilskud.
Stk. 4.
§ 33 finder tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1,
nr. 6.”
10.
I
§ 56 a, stk. 3,
ændres: § 24 a.” til: ”§ 24 a, stk. 1, nr. 1-5.”.
11.
I
§ 56 a, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
”Lån ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet til de personer, der bor i kollektive
bofællesskaber, der er omfattet af § 24, stk. 1, nr. 6.”
12.
I
§ 56 a, stk. 4,
ændres: ”§ 24 b” til: ”§§ 24 b og h.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2.
§ 2, nr. 5, finder ikke anvendelse for kollektive bofællesskaber i almene familieboliger efter § 3 i
lov om almene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden har godkendt, at
bofællesskabet kan bestå af 3 personer.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Kommunerne står over for at skulle modtage et ekstraordinært stort antal flygtninge. Det skaber
særlige udfordringer for kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere flygtninge i 2015.
3
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udfordringerne består bl. a. i at finde et tilstrækkeligt antal boliger, som nyankomne flygtninge kan
betale.
Udlændingestyrelsen har for nyligt udmeldt, at kommunerne forventes at skulle modtage ca. 12.000
flygtninge i 2015, hvilket er omtrent tre gange flere end tidligere udmeldt.
Regeringen og KL har på denne baggrund den 8. januar 2015 indgået en forståelse om
integrationsområdet. Af forståelsen fremgår det, at regeringen og KL er enige om at iværksætte
konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes udfordringer med navnlig at finde eller etablere
boliger.
Det indgår i forståelsen, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en ændring af reglerne i
almenboligloven om kollektive bofællesskaber. Ændringerne skal gøre det nemmere at anvende disse
bofællesskaber til boligplacering af flygtninge. Der lægges op til, at bofællesskaberne skal kunne
indrettes i familieboliger, som består af 3-4 værelser eller flere, medens de efter de gældende regler
som hovedregel kun kan indrettes i 6-værelses boliger, hvilket gør det vanskeligt at finde det
tilstrækkelige antal boliger.
Med forslaget skabes i øvrigt bedre mulighed for at skaffe boliger i den eksisterende almene
boligmasse til personer, som kun kan betale en beskeden husleje.
De nævnte ændringer i almenboligloven nødvendiggør ændringer i boligstøttelovens regler om
boligstøtte til lejere i kollektive bofællesskaber. Det foreslås her, at boligsikringen for enlige i kollektive
bofællesskaber i højere grad sidestilles med boligsikringen for enlige, der bor i en selvstændig bolig.
Kollektive bofællesskaber tilbyder en ramme for, at flygtninge og andre persongrupper kan dele boliger
under ordnede juridiske betingelser i forhold til lejerbeskyttelse, støtte til husleje og økonomisk
uafhængighed m.v.
Det indgår også i forståelsen med KL, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en midlertidig
ændring af planloven, hvorefter kommunerne får mulighed for at give dispensation fra formåls- og
anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan i forbindelse med midlertidig indkvartering af flygtninge.
Der henvises til det af miljøministeren … fremsatte lovforslag for så vidt angår denne del af
forståelsen.
Herudover fremgår det af forståelsen, at der af den pulje, som blev afsat på finansloven for 2015 til
modtagelse og integration af flygtninge i kommunerne, udmøntes 125 mio. kr. til investeringer i
kommunerne, og at regeringen endvidere vil søge Folketingets tilslutning til, at der ydes et
ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015 til at håndtere det ekstraordinært høje antal
flygtninge.
Endelig er der enighed mellem regeringen og KL om, at der iværksættes yderligere initiativer for at
understøtte kommunernes modtagelse af flygtninge. Regeringen vil således understøtte etableringen
af en boligbørs, som kan danne rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje en bolig
til nyankomne flygtninge, og kommuner, som har udfordringer med at finde egnede boliger, ligesom
mulighederne for at udnytte ledige statslige bygninger til midlertidig indkvartering af flygtninge skal
afdækkes.
Regeringen og KL er i øvrigt enige om, at iværksættelsen af initiativerne på den korte bane vil
understøtte kommunernes modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Hertil kommer
4
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de allerede eksisterende muligheder, som kommunerne har for at boligplacere flygtninge, herunder
muligheden for at anvende den kommunale anvisningsret til almene boliger.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kollektive bofællesskaber
2.1.1. Gældende ret
Almenboligloven indeholder en række regler om bofællesskaber. Der er bofællesskaber til personer
med særlige sociale behov indrettet i familieboliger. Der er herudover individuelle og kollektive
familieboligbofællesskaber, som er møntet på alle grupper af boligsøgende. Sidstnævnte
bofællesskaber kan indrettes både i familie- og ældreboliger. De bofællesskaber, som dette lovforslag
vedrører, er de kollektive familieboligbofælleskaber, som er møntet på alle grupper boligsøgende. Et
kollektivt bofællesskab er et bofællesskab, hvor flere deles om én bolig, og hvor den enkelte beboer
således ikke har sit eget køkken m.v.
Et kollektivt bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder – det vil sige mindst 5 værelser.
Kommunen kan dog i ”ganske særlige tilfælde” godkende, at bofællesskabet kun består af mindst 3
værelser i stedet for mindst 5 værelser. Ifølge lovens forarbejder kan kommunen meddele en sådan
godkendelse i situationer, hvor bygningens udformning er til hinder for, at bofællesskabet indrettes
med 5 værelser, eller hvor beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 værelser.
Ud over de 3, 4 eller 5 værelser skal der være et ekstra værelse, som kan bruges af lejerne til deres
fælles aktiviteter.
Bofællesskaber kan etableres ved, at kommunen beslutter, at en almen familiebolig fremover skal
udlejes som et kollektivt bofællesskab.
Familieboligbofællesskaber ejes altid af en almen boligorganisation, og i forbindelse med etableringen
skal kommunen og boligorganisationen aftale, hvordan udlejningen skal finde sted. De almindelige
regler om udlejning af almene familieboliger (reglerne om udlejning efter venteliste og efter kommunal
anvisning) finder således ikke direkte anvendelse, men der er intet til hinder for, at parterne aftaler, at
kommunen får anvisningsret til alle eller til en bestemt andel af de ledige boliger eller værelser i
bofællesskabet.
For så vidt angår kollektive bofællesskaber er der hverken i almenboligloven eller i almenlejeloven
fastsat regler om, hvorvidt hver beboer skal have sin egen lejekontrakt. Der kan herefter indgås
lejekontrakt med bofællesskabet som sådant eller med hver enkelt beboer.
Det følger imidlertid af integrationslovens kapitel 3 om boligplacering, at en kommune har pligt til at
anvise en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget
ansvaret for flygtningen. Kravet om en permanent bolig indebærer, at den i medfør af
integrationsloven anviste bolig ikke må være tidsbegrænset, og at flygtningen skal have en
selvstændig lejekontrakt, så den pågældende ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk
afhængighedsforhold til andre personer.
Når der indgås lejekontrakt med hver enkelt beboer, fordeles den samlede leje for boligen på de
enkelte beboere efter værelsernes indbyrdes brugsværdi.
Der skal – som i andre almene boliger – betales beboerindskud i forbindelse med indgåelsen af
lejekontrakterne. Udgiften til dette indskud fordeles forholdsmæssigt på de enkelte lejere.
5
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om de individuelle bofællesskaber, hvor hver lejer har sin egen bolig med selvstændigt
køkken m.v., ændres ikke.
Ved udlejning af almene boliger – såvel bofællesskaber som andre almene boliger - til flygtninge skal
kommunen betale lejen fra det tidspunkt, hvor boligen er klar til genudlejning, og indtil genudlejning
sker, ligesom kommunen skal yde garanti for lejerens opfyldelse af forpligtelsen til at istandsætte
boligen/værelset ved fraflytning. De udgifter, som kommunen måtte have som følge af denne
forpligtelse, refunderes af staten.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Kommunen har efter reglerne i integrationsloven pligt til snarest muligt efter, at ansvaret for en
flygtning er overgået til den pågældende kommune, at anvise flygtningen en permanent bolig.
Kommunerne har imidlertid vanskeligt ved at overholde denne forpligtelse. Dette skyldes bl.a., at en
stor del af de nyankomne flygtninge er enlige, og at der ifølge kommunerne er mangel på mindre
boliger, som denne flygtningegruppe kan betale. Det ville således være nærliggende her at anvende
bofællesskabsreglerne for almene boliger, idet det forhold at flere deles om én bolig, gør huslejen
mere overkommelig for den enkelte. Her er problemet imidlertid, at bofællesskaber i dag kun kan
indrettes i meget store boliger, hvilket gør det vanskeligt for kommunerne at finde tilstrækkeligt med
egnede bofællesskabsboliger. Derfor foreslås det at ændre bofællesskabsreglerne på en sådan måde,
at reglerne bliver mere anvendelige, således at opgaven med at boligplacere enlige flygtninge bliver
lettere for kommunerne.
Der findes imidlertid også andre grupper i det danske samfund, som har vanskeligt ved at skulle betale
en husleje alene. Det gælder eksempelvis studerende og kontanthjælpsmodtagere. Disse
persongrupper vil ligeledes kunne få en bolig til en overkommelig pris.
Det foreslås, at bofællesskaber fremover skal kunne indrettes i boliger, der kun består af mindst 3
værelser plus et ekstra værelse, der kan anvendes som fællesrum. Lejerne vil skulle deles om bl.a.
køkkenet og fællesrummet, hvori de kan udøve forskellige fælles aktiviteter.
Hvis bofællesskabet er indrettet med køkken-alrum, er der ikke det samme behov for et ekstra
værelse til lejernes fælles aktiviteter, som hvis boligens køkken er meget lille. Derfor foreslås det, at
kommunen i disse tilfælde skal kunne dispensere, således at der ikke behøver at være det ekstra
værelse.
Den foreslåede bestemmelse er kun en ”minimumsregel” i den forstand, at der fortsat vil kunne
indrettes kollektive bofællesskaber i 5 og 6 værelses boliger.
Kommunen og boligorganisationen vil som hidtil, når der oprettes et kollektivt bofællesskab, skulle
aftale, hvordan udlejningen skal finde sted. De her omhandlede bofællesskaber er for alle grupper
boligsøgende. Det forhold, at lejerne deles om boligen og huslejen, formodes imidlertid at indebære, at
denne boform er mest relevant for boligsøgende med en begrænset betalingsevne.
Hvis der oprettes et bofællesskab bl.a. med henblik på udlejning til flygtninge, vil det være
nærliggende, at kommunen og boligorganisationen aftaler, at kommunen får 100 pct. anvisningsret,
således at kommunen hver gang, der sker en fraflytning, vil kunne bestemme, hvem
boligorganisationen skal leje det ledige værelse ud til. Kommunens anvisning af flygtninge skal som
andre anvisninger ske efter en konkret vurdering af flygtningenes behov sammenholdt med andre
boligsøgendes behov. Ved den konkrete anvisning bør det først og fremmest indgå i kommunens
vurdering, om der i det hele taget er tale om en person, som er egnet til at indgå i så tæt et fællesskab,
6
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som et bofællesskab er. Denne vurdering er særligt relevant, når der f.eks. er tale om personer med
traumer og psykiske lidelser. Hvis det vurderes, at den pågældende uden problemer kan indgå i et
bofællesskab, bør kommunen ved den konkrete anvisning tage hensyn til køn og alder m.v. for derved
at sikre, at bofællesskabet bliver så velfungerende som muligt.
Når kommunen i medfør af integrationsloves regler om boligplacering anviser en ny flygtning en
permanent bolig, skal boligorganisationen indgå lejekontrakt med den enkelte lejer. Herved opnås, at
boligen lever op til kravet om, at den skal være permanent, idet den enkelte lejer ikke sættes i et
aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre. Den enkelte lejer hæfter således kun for
sin egen husleje og kan dermed holde sin økonomi adskilt fra de andre lejeres.
I den forbindelse bemærkes, at det i boligstøtteloven foreslås, at det gøres til en betingelse for
udbetaling af boligstøtte efter de nye regler for kollektive bofællesskaber, at der foreligger en individuel
lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9 til § 24 h,
stk. 4.
I forbindelse med indgåelsen af ovennævnte aftale om, hvordan udlejningen skal finde sted, vil det
være nærliggende, at kommunen sørger for, at det kommer til at fremgå af aftalen, at
boligorganisationen skal udfærdige individuelle lejekontrakter.
2.2. Individuel boligstøtte
2.2.1. Gældende ret
Boligsikring og boligydelse
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte er det som udgangspunkt en forudsætning for
opnåelse af boligstøtte, at støttemodtageren har selvstændigt køkken.
Boligsikring beregnes efter § 22 som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige
boligudgift og på den anden side 18 pct.af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 141.600
kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn ud
over et barn op til og med fire børn. For husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge
er under 30 år, forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn til og med tre børn.
Boligsikringsmodtageren skal dog af sin boligudgift mindst selv betale 23.900 kr. Alle de oplyste satser
er for 2015.
For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog
ikke, hvis et husstandsmedlem er førtidspensionist, er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet
herfor, modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service eller betingelserne i § 14, stk. 6, er
opfyldt.
Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1.
januar 2003, beregnes efter § 21 som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige
boligudgift med et tillæg på 6.400 kr. og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over en
indkomstgrænse på 151.500 kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med
39.900 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. Boligydelsesmodtageren skal dog af
sin boligudgift mindst selv betale et beløb svarende til 11. pct. af sin husstandsindkomst, dog mindst
16.000 kr. Alle de oplyste satser er for 2015.
7
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 79.400 kr. for
boligsikringsmodtagere og 85.000 kr. for boligydelsesmodtagere. Er der børn i husstanden forhøjes
beløb med 5 pct., hvis der er 1 barn, 10 pct. hvis der to børn, 15 pct. hvis der er 3 børn og 20 pct. hvis
der er 4 eller flere børn. Herudover er der særregler, hvor maksimalgrænsen forhøjes eller fraviges,
f.eks. hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, eller
boligstøttemodtageren anvises til en ældrebolig m.v. Alle de oplyste satser er for 2015.
Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 41.928 kr. for boligsikringsmodtagere eller 44.844 kr.
for boligydelsesmodtagere. Maksimalgrænsen kan forhøjes eller fraviges, f.eks. hvis nogen i
husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor eller boligstøttemodtageren
anvises til en ældrebolig m.v.
Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samtlige husstandsmedlemmer, der beboer den
bolig, hvortil boligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for
tilbagebetalingskrav.
Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er
mindre end 3.072 kr. for boligsikring og 3.288 kr. for boligydelse. De oplyste satser er for 2015.
Kollektive bofællesskaber
I kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte er der fastsat regler for kollektive bofællesskaber, hvorefter
der kan ydes boligstøtte til beboere i kollektive bofællesskaber, selv om de pågældende ikke råder
over et selvstændigt køkken.
Personkredsen for de gældende kollektive bofællesskaber er
-
-
-
personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab,
personer, der fyldt 55 år,
og alle beboere i kollektive bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger m.v. eller lov
om boligbyggeri.
For sidstnævnte personkreds kan der være tale om almene familieboliger, ældreboliger eller støttede
private andelsboliger.
Det er en betingelse for at få udbetalt boligstøtte, at det kollektive bofællesskab består af mindst 5
personer. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive
bofællesskab består af mindst 3 personer.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for lejere, er den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtte
beregnes, kan ikke overstige 26.400 kr. for boligsikringsmodtageren og 28.200 kr. for
boligydelsesmodtagere. De oplyste satser er for 2015.
Grænserne for boligudgiften kan forhøjes, hvis en person bor sammen med et eller flere børn.
Grænserne kan endvidere forhøjes for stærkt bevægelseshæmmede og fraviges ved anvisning til en
bolig i det kollektive bofællesskab og for personer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social
service mv.
8
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Boligsikring beregnes efter de almindelige regler. Dog gælder bestemmelsen om, at for husstande
uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften ikke, og den årlige boligsikring ikke
kan være større end 13.980 kr.
Boligydelse beregnes efter de almindelige regler. Dog kan tillægget til lejen højst udgøre 1/3, af det
tillæg der er fastsat i § 21, og den årlige boligydelse kan ikke være større end 14.952 kr.
Alle de oplyste satser er for 2015.
Grænserne for boligsikring og boligydelse kan forhøjes, hvis en person bor sammen med et eller flere
børn. Grænserne kan endvidere forhøjes for stærkt bevægelseshæmmede og fraviges ved anvisning
til det kollektive bofællesskab og for personer, der er berettiget til støtte efter § 85 i lov om social
service m.v.
Husstandsindkomsten opgøres som den enkelte ansøgers (boligfælleskabsdeltagers) indkomst
opgjort efter de almindelige regler. Bor en person med et eller flere børn, opgøres dog en samlet
husstandsindkomst for ansøgeren og dennes børn.
Hver ansøger anses for at være en hel hustand, og der er således ikke solidarisk hæftelse mellem
beboerne i det kollektive bofællesskab, og de skal derfor ikke underskrive en solidarisk
hæftelseserklæring.
Ved beregningen af boligsikring og boligydelse gælder de almindelige regler for mindste egenbetaling
og bagatelgrænsen.
Boligsikring og boligydelse udbetales af Udbetaling Danmark.
Lån til beboerindskud
Lån til beboerindskud kan ydes til personer, der bor i kollektive bofællesskaber, og som opfylder
betingelserne i § 24 b. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud til de personer i
bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.
Lån til beboerindskud kan ydes til flygtninge. Der er for flygtninge fastsat en række særregler om
lejetab og istandsættelsesgaranti i boligstøtteloven. Disse regler gælder for boliger, der ikke er
omfattet af lov om almene boliger m.v. For boliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
gælder de regler om lejetab og istandsættelsesgaranti, der er fastsat i lov om almene boliger m.v.
Lån til beboerindskud ydes af kommunerne.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Som følge af den foreslåede ændring i lov om almene boliger m.v. vedrørende kollektive
bofællesskaber i familieboliger, foreslås det, at der fastsættes et nyt sæt bestemmelser i lov om
individuel boligstøtte for kollektive bofællesskaber i familieboliger, der består af 3 eller 4 personer. Det
foreslås endvidere, at beregningen af boligstøtte i de nye kollektive bofællesskaber i højere grad skal
svare til de almindelige regler for beregning af boligsikring og boligydelse.
De gældende regler for boligstøtte i kollektive bofællesskaber med krav om mindst 5 personer gælder
både almene familieboliger og ældreboliger samt private lejeboliger og støttede private andelsboliger
og ejerboliger. Reglerne skal derfor kunne rumme store spænd i huslejer og persongrupper.
9
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De nye kollektive bofællesskaber på 3 eller 4 personer gælder kun for almene familieboliger, dvs.
boliger der ikke er særligt indrettet til ældre eller handicappede. Desuden er personer, der har behov
for særligt indrettede boliger, som f.eks. stærkt bevægelseshæmmede eller anviste til ældreboliger,
ikke omfattet af lovforslaget. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for samme lempelige
boligstøtteregler som for de gældende bofællesskaber, da der ikke her vil kunne være samme spænd i
husleje og persongrupper.
Personer, der bor i de nye kollektive bofællesskaber kan i stedet sammenlignes med personer, der bor
enkeltvis i almindelige boliger.
Det foreslås på denne baggrund, at de gældende regler for 5 personers bofællesskaber fortsætter
uændret, og at der indføres nye regler for beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber på 3
eller 4 personer, som i højere grad svarer til de almindelige regler for boligstøtte. Forslaget indebærer,
at reglen om, at boligsikring højst kan udgøre 15 pct. af huslejen for husstande uden børn, vil gælde
for de nye bofællesskaber, men at grænserne for maksimal husleje og boligstøtte ikke sættes ned.
Fælles for de to sæt regler for boligstøtte i bofællesskaber er, at der ikke bliver udbetalt boligstøtte ved
lave huslejer (ca. husleje på 2.300 pr. måned og derunder) på grund af egenbetaling og
bagatelgrænsen. Dette svarer også til reglerne for den almindelige boligstøtte for enlige uden børn.
Det foreslås, at der for kollektive bofællesskaber på 3-4 personer i familieboliger efter lov om almene
boliger m.v. kan ydes boligstøtte, selv om de pågældende ikke råder over et selvstændigt køkken.
Det foreslås, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at den fælles bolig har mindst et
beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at den fælles
bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med
køkken-alrum.
Såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning
eller død, foreslås det, at boligstøtte fortsat kan ydes i indtil 3 måneder.
Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen, foreslås at være den enkelte
beboers faktiske boligudgift for sin andel af boligen. Ved opgørelsen medregnes for en person
boligudgiften pr. m². bruttoetageareal for 65 m². Bor en person med et eller flere børn, forøges arealet
med 20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af forældrene, hos hvem
barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten.
Det foreslås, at der ved beregning af den årlige boligudgift anvendes de almindelige regler for
beregning af boligsikring og boligydelse. Bor begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale
boligudgift hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten. Dog vil særreglerne for fravigelse af maksimalgrænsen for boligudgiften ikke
finde anvendelse.
I forhold til den årlige boligsikring og boligydelse foreslås, at de almindelige regler finder anvendelse,
herunder også reglerne for den maksimale boligsikring og boligydelse. Dog vil særreglerne for
fravigelse af maksimalgrænsen for boligsikring og boligydelse ikke finde anvendelse.
Det foreslås, at boligstøtten udbetales som tilskud, da der er tale om lejeboliger, og at den almindelige
bagatelgrænse finder anvendelse.
10
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hver voksne beboer i det kollektive bofællesskab vil være boligstøtteansøger og dermed en
selvstændig husstand og vil derfor ikke hæfte solidarisk med de andre beboere i bofællesskabet.
De nye kollektive bofællesskaber bliver omfattet af reglerne for indkomstberegning, dvs. at
husstandsindkomsten opgøres som den enkelte ansøgeres (boligfælleskabsdeltagers) indkomst
opgjort efter de almindelige regler. Bor en person med et eller flere børn, opgøres dog en samlet
husstandsindkomst for ansøgeren og dennes børn.
Det foreslås, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter de nye regler for kollektive
bofællesskaber, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.
I forhold til de eksisterende kollektive bofællesskaber foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke kan
fravige, at kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. skal bestå af
mindst 5 personer. Kollektive bofællesskaber på 3 eller 4 personer i medfør af § 3 i lov om almene
boliger m.v. vil blive omfattet af de nye regler for kollektive bofællesskaber.
Herudover foreslås, at de nye kollektive bofællesskaber omfattes af reglerne for lån til beboerindskud
for kollektive bofællesskaber, dog således at lånet ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet
til de personer, der bor i de kollektive bofællesskaber. De nye kollektive bofællesskaber vil i forhold til
istandsættelsesgaranti og lejetab være omfattet af reglerne i lov om almene boliger m.v.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Indledning
I afsnit 3.2 og 3.3 vurderes de økonomiske konsekvenser for det offentlige for hver af de to dele af
lovforslaget, mens der i afsnit 3.4 gives en samlet vurdering samt en vurdering af de administrative
konsekvenser for det offentlige.
3.2. Kollektive bofællesskaber
Med forslaget sker der en betydelig forøgelse af potentialet for at etablere kollektive bofællesskaber i
den eksisterende almene boligmasse. Det forudsættes, at etablering af kollektive bofællesskaber efter
den foreslåede ordning altovervejende sker i eksisterende almene familieboliger. Der vil således ikke
være offentlige udgifter forbundet med etableringen.
Med meget betydelig usikkerhed skønnes der på årsbasis at blive etableret 500 værelser i kollektive
bofællesskaber efter den foreslåede ordning. Heraf forudsættes 400 værelser udlejet til flygtninge.
Når ledige almene boliger, herunder værelser i de omhandlede bofællesskaber, stilles til rådighed for
flygtninge, garanterer kommunen for lejerens forpligtelser til at istandsætte boligen/værelset ved
fraflytning samt betaler for et evt. lejetab inden indflytning, jf. afsnit 2.1.1. Staten refunderer fuldt ud
kommunens udgifter hertil efter § 62, stk. 3, i almenboligloven. Dette skønnes at medføre en årlig
statslig merudgift på op til 1 mio. kr. i forbindelse med istandsættelse. Der forudsættes ikke at være
nævneværdige merudgifter som følge af kommunal betaling for lejetab. Da udgiften til istandsættelse
afholdes efter fraflytning, vil der gå 2-3 år, før dette niveau nås. Det bemærkes, at skønnet over
forøgelsen af den statslige refusion af istandsættelsesudgifter er behæftet med stor usikkerhed, og at
der er tale om et maksimumsskøn i den forstand, at nogle af de flygtninge, der nu boligplaceres i
nyetablerede kollektive bofællesskaber, alternativt ville være blevet boligplaceret i ”almindelige”
almene boliger.
3.3. Individuel boligstøtte
11
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justeringerne af boligstøttereglerne indebærer, at der vurderet for de 3-4 personer, der indgår i det
enkelte bofællesskab, i de fleste tilfælde vil blive udbetalt den samme årlige boligstøtte, som var
boligen lejet på almindeligt gældende vilkår som én samlet husstand. Tilsvarende hvis boligens (store)
husleje blev delt ud på tre (mindre) huslejer i andre boliger. Ved meget lave husstandsindkomster
svarende til f.eks. 3 unge med laveste kontanthjælp, vil der, hvis en stor bolig lejes som én husstand, i
nogle tilfælde kunne udbetales en højere boligstøtte, end hvis de samme personer lejer individuelt.
Boligstøtten opgøres efter forslaget på grundlag af en fordeling af boligens samlede husleje på hver
enkelt beboer efter en lejekontrakt og den enkeltes personlige indtægt. I langt de fleste tilfælde vil der
oftest ikke kunne udbetales nogen boligsikring, fordi den enkeltes nettoboligudgift bliver for lav i
forhold til de krav, der ligger i boligstøttereglerne. Der vil, jf. ovenfor, heller ikke kunne forventes
udbetalt boligstøtte til personerne, hvis de af egen drift bosatte sig som tre individuelle husstande til
samme husleje.
Det bemærkes, at der med forslaget vil kunne være eksempler, hvor der vil blive tale om
mindreudgifter. Hvis en stor 4-5 rums bolig, der går fra at være udlejet til f.eks. store børnefamilier
med lave indkomster til i stedet at være et bofællesskab med 3-4 personer, så vil der kunne blive tale
om mindreudgifter, da boligstøtten til børnefamilier typisk er større end til andre husstande. Der
skønnes dog samlet set ikke at være tale om væsentlige mindreudgifter.
Samlet set skønnes forslaget på den baggrund ikke at have konsekvenser for udgifterne til individuel
boligstøtte.
3.4. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser
Samlet vurderes lovforslaget at medføre meget begrænsede merudgifter for staten til refusion af
kommunernes udgifter som følge af garanti for lejerens forpligtelser til at istandsætte boligen ved
fraflytning. Herudover vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.
Samlet vurderes lovforslaget ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for staten og
kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om kollektive bofællesskaber vil antagelig medføre en vis reduktion af antallet af ledige
almene boliger med lavere lejetab for de almene boligorganisationer til følge.
5. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
12
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492317_0013.png
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, alzheimerforeningen, Amnesty
International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, BL, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden,
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Byggeriets Evaluerings Center,
Bygherreforeningen i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Ældreråd, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det centrale
Handicapråd, Dignity, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Etnisk Ung,
Finansrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for
ældre og enlige, Forsikring og Pension, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunekredit, Kommunernes Revision –
BDO, Kollegiekontorerne i Danmark, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Ældresagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, O.K.-fonden, Praktiserende
Arkitekters Råd, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet
for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Socialrådgiverforeningen, Statens
byggeforskningsinstitut, Statsforvaltningen, Udbetaling Danmark og UNHCR.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Merudgifter for staten på
op til 1 mio. kr. om året til
refusion af kommunernes
udgifter som følge af
garanti for lejerens
forpligtelser til at
istandsætte boligen ved
fraflytning.
Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Ingen
13
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492317_0014.png
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Almenboliglovens § 3, stk. 2, regulerer nu både individuelle og kollektive bofællesskaber for så vidt
angår størrelsen. Der er samme krav til størrelsen – som hovedregel mindst 5 boenheder. At et
bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder betyder, at et individuelt bofællesskab skal omfatte
mindst 5 selvstændige boliger, mens et kollektivt bofællesskab, hvor flere personer deles om én bolig,
skal bestå af mindst 5 værelser. Da lovforslaget lægger op til, at der fremover skal gælde forskellige
regler om størrelsen m.v., foreslås det at lade reglerne om størrelsen udgå af § 3, stk. 2, og i stedet
indsætte 2 nye bestemmelser – én for individuelle bofællesskaber og én for kollektive bofællesskaber,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Der foreslås ingen realitetsændringer for så vidt angår individuelle bofællesskaber, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 3, stk. 3. Sådanne bofællesskaber skal derfor som hovedregel fortsat bestå af mindst
5 boenheder. For klarhedens skyld foreslås dog at ændre terminologien, således at der tales om
”boliger” i stedet for ”boenheder”, idet der med ”boliger” menes selvstændige boliger med køkken.
Kommunen vil fortsat i ganske særlige tilfælde kunne dispensere, således at bofællesskabet kun
kommer til at bestå af 3 eller 4 boliger. Kommunen kan træffe en sådan beslutning, hvis bygningens
udformning f.eks. er til hinder for, at bofællesskabet indrettes med 5 boliger, eller hvis
beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boliger for at skabe et velfungerende
bofællesskab. Der er ikke krav til størrelsen af den enkelte bolig. Et individuelt bofællesskab vil typisk
kunne indrettes som et opgangsfællesskab.
I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om udlejning af almene boliger m.v. fra december 1996
forudsættes det, at der til et individuelt bofællesskab er knyttet et fællesareal. Denne forudsætning
fremgår ikke af loven. Det foreslås nu at præcisere, at et sådant bofællesskab foruden de mindst 5
(eller mindst 3) boliger også skal indeholde et fællesareal, som lejerne kan benytte til fælles aktiviteter.
Der stilles ingen særlige krav til dette fællesareal. Hvis der er tale om et opgangsfællesskab, vil det
14
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f.eks. kunne besluttes, at én af boligerne i opgangen indrettes til fælles brug, således at denne bolig vil
kunne anvendes til fællesspisning m.v.
Når der etableres et sådant individuelt bofællesskab, skal kommunen og boligorganisationen aftale,
hvordan udlejningen skal finde sted. Det kan herved sikres, at lejerne afhængig af de lokale forhold og
under hensyntagen til det enkelte bofællesskabs egenart får mulighed for indflydelse på
beboersammensætningen i bofællesskabet. Loven indeholder ingen krav til disse aftaler, men det er
en forudsætning, at de ikke tilsidesætter boligsociale hensyn.
I den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, om kollektive bofællesskaber lægges der op til, at disse
bofællesskaber fremover skal kunne indrettes i boliger, der består af mindst 3 værelser.
I ovennævnte vejledning uddybes reglerne om den type kollektivt bofællesskab, som er møntet på
boligsøgende med særlige sociale behov, og som er reguleret i lovens § 51, stk. 2 og 3. Det fremgår
heraf, at den slags bofællesskaber også skal indeholde mindst ét fællesrum. Kravet fremgår ikke af
selve loven.
Det lægges til grund, at der må gælde samme krav for så vidt angår den type bofælleskab, som dette
lovforslag omhandler (bofællesskaber for alle typer boligsøgende), selv om kravet heller ikke her
fremgår af loven.
Det foreslås nu at præcisere, at bofællesskabet ud over de mindst 3 værelser skal bestå af et ekstra
værelse. Meningen hermed er, at lejerne kan anvende det ekstra værelse som fællesrum.
Hvis boligen imidlertid er indrettet med et køkken-alrum, foreslås det, at kommunen skal kunne
meddele dispensation fra kravet om det ekstra værelse, idet der ikke skønnes at være behov herfor i
denne situation.
Til nr. 3 og 4
De foreslåede ændringer er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel boligstøtte kan der ydes boligstøtte,
uanset at hver enkelt deltager ikke har selvstændigt køkken, til personer der bor i kollektivt
bofællesskab etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v. eller §
160 b. stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 106 af 21. februar 2005.
Det foreslås, at boligstøtte til de kollektive bofællesskaber, der består af mindst 5 personer, kan ydes
efter de hidtil gældende regler for kollektive bofællesskaber. Endvidere ændres henvisningen til § 3,
stk. 2-4, i lov om almene boliger m.v. vedr. familieboliger som følge af ændringen i § 3 i lov om almene
boliger m.v. i dette lovforslag. Ændringen skal ses i sammenhæng med de nye regler for kollektive
bofællesskaber i familieboliger. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9 om boligstøtte i kollektive
bofællesskaber med 3 eller 4 personer.
Til nr. 2
15
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter gældende regler i boligstøttelovens § 24 a, stk. 1, kan der ydes boligstøtte uanset, at der ikke er
selvstændigt køkken til alle personer, der bor i kollektive bofællesskaber og har et social betinget
behov, personer, der er fyldt 55 år, nærtstående til personer med særlige sociale behov eller er fyldt
55 år, og personer der bor i kollektivt bofællesskab etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5,
i lov om almene boliger m.v. eller § 160 b. stk. 6, i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005.
Det foreslås, at personkredsen, der kan modtage boligstøtte i kollektive bofællesskaber, udvides til at
omfatte personer, der bor i et kollektivt bofællesskab i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger
m.v., og at der henvises til reglerne vedrørende denne type af kollektive bofællesskaber i
familieboliger. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9. Forslaget skal også ses i sammenhæng
med ændringen i § 3 lov om almene boliger m.v. i dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 2.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt nr. 6 i § 24 a, stk. 1, og at
de gældende regler i § 24 b ikke skal gælde for den type kollektivt bofællesskab, der er nævnt i § 24 a,
stk. 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2 og nr. 9.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i dette lovforslag vedrørende § 3 i lov
om almene boliger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Efter gældende regler er det en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at det kollektive bofællesskab
består af mindst 5 personer. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende, at det
kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen mulighed for i ganske særlige tilfælde at godkende, at det
kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer ikke gælder for kollektive bofællesskaber i
familieboliger i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v.
Bestemmelsen indebærer, at familieboliger efter § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v., der består
af mindst 5 personer, er omfattet af gældende regler for boligstøtte i kollektive bofællesskaber, mens
familieboliger efter § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger, der består af 3 eller 4 personer, bliver
omfattet af de nye regler om kollektive bofællesskaber, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 9. Der foreslås i
§ 3, stk. 2, en overgangsbestemmelse for de kollektive bofællesskaber i familieboliger efter § 3 i lov
om almene boliger m.v., der før lovens ikrafttræden består af mindre end 5 personer, således at
beboere i sådanne kollektive bofællesskaber fortsat kan få boligstøtte efter gældende regler og ikke
omfattes af de nye regler. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 2.
Til nr. 6 -8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt nr. 6 i § 24 a, stk. 1, og at
de gældende regler om boligstøtte i kollektive bofællesskaber ikke skal finde anvendelse for den type
kollektivt bofællesskab, der er nævnt i nr. 6. Der henvises til bemærkningerne i nr. 2 og nr. 9.
16
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 9
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte beregnes boligsikring efter § 22 som forskellen
mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af
husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 141.600 kr. Er der mere end et barn i husstanden,
forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. For
husstande med to voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges
indkomstgrænsen med 37.300 kr. for hvert barn til og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog
af sin boligudgift mindst selv betale 23.900 kr.. Alle de oplyste satser er for 2015.
For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog
ikke, hvis et husstandsmedlem er førtidspensionist, er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet
herfor, modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service eller betingelserne i § 14, stk. 6, er
opfyldt.
Boligydelse beregnes efter § 21 som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige
boligudgift med et tillæg på 6.400 kr. og på den anden side 22,5 pct.af husstandsindkomsten over en
indkomstgrænse på 151.500 kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med
39.900 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn. Boligydelsesmodtageren skal dog af
sin boligudgift mindst selv betale et beløb svarende til 11. pct. af sin husstandsindkomst, dog mindst
16.000 kr.. Alle de oplyste satser er for 2015.
Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 79.400 kr. for
boligsikringsmodtagere og 85.000 kr. for boligydelsesmodtagere. Er der børn i husstanden, forhøjes
beløbet med 5 pct., hvis der er 1 barn, 10 pct. hvis der to børn, 15 pct. hvis der er 3 børn og 20 pct.
hvis der er 4 eller flere børn. Herudover er der særregler, hvor grænsen forhøjes eller fraviges, f.eks.
hvis nogen i husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, eller
boligstøttemodtageren anvises til en ældrebolig m.v. De oplyste satser er for 2015.
Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk.1, kan ikke være større end 41.928 kr. for boligsikringsmodtagere
eller 44.844 kr. for boligydelsesmodtagere. Grænsen kan forhøjes eller fraviges, f.eks. hvis nogen i
husstanden er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor eller boligstøttemodtageren
anvises til en ældrebolig m.v. De oplyste satser er for 2015.
Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a forstås efter § 8, stk. 7, den enkelte
ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i
et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, opgøres dog en samlet husstandsindkomst
efter stk. 1-6 for ansøgeren og dennes børn. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert
barn ved opgørelsen af husstandsindkomsten hos den af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24
a, stk. 1.
Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Udbetaling Danmark ifølge § 15 efter en
samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om
boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens
afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at
lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan
bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
Der kan efter § 33 ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis det beregnede tilskud
(bagatelgrænsen) er mindre end 3.072 kr. for boligsikring og 3.288 kr. for boligydelse. De oplyste
satser er for 2015.
17
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i § 24 h, stk. 1, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr.
6, at det kollektive bofællesskab består af 3 eller 4 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i
lov om almene boliger m.v. Dette indebærer, at det alene er kollektive bofællesskaber i familieboliger i
almene boliger med 3 eller 4 personer, der omfattes af bestemmelsen. Hvis antallet af personer er 5
eller derover, vil det kollektive bofællesskab være omfattet af § 24 b, hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldt.
I § 24 h, stk. 2, foreslås, at boligstøtte fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere
midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død. Bestemmelsen
svarer til den bestemmelse, der gælder for kollektive bofællesskaber for 5 personer og betyder, at hvis
der i en længere periode end 3 måneder er færre end 3 beboere, må kommunen foretage en konkret
vurdering af, om der fortsat er tale om et kollektivt bofællesskab.
Det foreslås i § 24 h, stk. 3, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at den fælles bolig har
mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende et
kollektivt bofællesskab, hvor den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis
bofællesskabet er indrettet med køkken-alrum.
Det foreslås, i § 24 h, stk. 4, at det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der
foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.
I § 24 i, stk. 1, foreslås, at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for
personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af
boligen opgjort efter de almindelige regler for fastsættelse af lejen i § 10. Ved opgørelsen medregnes
for en person boligudgiften pr. m². bruttoetageareal for 65 m². Bor en person efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i
et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med
20 m². Bor begge forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af forældrene, hos hvem barnet
er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.
Det foreslås i § 24 i, stk. 2, at ved beregning af den årlige boligudgift, finder § 14, stk. 1, anvendelse.
Bor begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift hos den af forældrene, hos
hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af husstandsindkomsten. Bestemmelsen indebærer, at der
anvendes den almindelige maksimumgrænse for boligudgift ved beregning af boligsikring og
boligydelse, og således ikke den maksimumgrænse, der anvendes for de øvrige kollektive
bofællesskaber.
Det foreslås i § 24 i, stk. 3, at § 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte
bofællesskabsdeltager. Dette indebærer, at Udbetaling Danmark efter en samlet vurdering af
husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold skal vurdere for hver enkelt beboer i
bofællesskaber, hvor den pågældendes lejeandel overstiger halvdelen af dennes husstandsindkomst,
om boligstøtte kan ydes.
Det foreslås i § 24 j, stk. 1, at for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, beregnes boligydelse efter §
21, og boligsikring efter § 22, stk. 1-2, og stk. 3, nr. 1. Dette indebærer, at de almindelige regler for
beregning af boligydelse og boligstøtte og egenbetaling anvendes. Ved beregning af boligsikring
gælder således, at for beboere uden hjemmeboende børn, kan boligsikringen ikke udgøre mere end
15 pct. af boligudgiften, medmindre at den pågældende er førtidspensionist. Der er alene henvist til
denne undtagelse vedrørende førtidspensionister, da de andre undtagelser vedrørende stærkt
bevægelseshæmmede m.v. forudsætter en anden boligtype end familieboliger i almene boliger.
18
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås i § 24 j, stk. 2, at § 23, stk. 1, om den årlige boligstøtte finder tilsvarende anvendelse for
personer i kollektive bofælleskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at de kollektive
bofællesskaber i familieboliger for 3 eller 4 personer bliver omfattet af de almindelige regler for
maksimumboligstøtte.
I § 24 j, stk. 3, foreslås, at boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6,
udbetales som tilskud. Da de nye kollektive bofællesskaber er lejeboliger, vil boligstøtten blive udbetalt
som tilskud.
Det foreslås i § 24 j, stk. 4, at § 33 om bagatelgrænsen finder tilsvarende anvendelse for personer i
kollektive bolfælleskaber efter § 24 a, stk. 1, nr. 6.
Til nr. 10-12
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte kan der ydes lån til beboerindskud til tre eller flere
personer i kollektive bofællesskaber. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud til de
personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a. Det er en betingelse for udbetaling af
lån til betaling af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i § 24 b.
Det foreslås, at kollektive bofællesskaber på 3 eller 4 personer i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om
almene boliger m.v. også omfattes af bestemmelse om lån til beboerindskud til kollektive
bofællesskaber, hvis betingelserne i § 24 h er opfyldt. Det foreslås, at lånet ydes til en forholdsmæssig
del af beboerindskuddet til de personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er omfattet af § 24,
stk. 1, nr. 6. Endvidere foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge heraf.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1 at lade loven træde i kraft den 1. maj 2015.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 5, ikke finder anvendelse for kollektive bofællesskaber i almene boliger
efter § 3 i lov om almene boliger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har godkendt, at bofællesskaber kan
bestå af 3 personer før lovens ikrafttræden. Det vurderes, at der vil være tale om ganske få.
Bestemmelsen indebærer, at de kollektive bofællesskaber i familieboliger, hvor kommunen har
godkendt, at bofælleskaber består af mindst 3 personer før lovens ikrafttræden, kan få boligstøtte efter
reglerne i § 24 b-g.
19
af
19
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk