By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
BYB Alm.del Bilag 3
Offentligt
Fra:
Dato:
13. okt. 2014 10.51.32 CEST
Til:
Emne: Anmodning om foretræde for By-og Boligudvalget
Vedr.: Anmodning om foretræde for By-og Boligudvalget,
Danske Udlejere anmoder hermed om foretræde for By-og Boligudvalget i forbindelse med lovforslag om
forenkling og modernisering af lejelovgivningen.
Danske Udlejere, der er høringsberettigede og bl.a. repræsenteret i bestyrelsen for GI, varetager
interesserne for ca. 4.300 udlejere af bolig og erhverv.
Vi vil meget gerne have mulighed for (kort og præcist) at præsentere By-og Boligudvalget for vores primære
indvendinger imod udkastet til ”Den nye lejelov”. Vi kommer naturligvis også med afbalancerede
løsningsforslag, således den naturlige balance mellem interessenterne på lejemarkedet ikke forrykkes
unødigt.
Med erfaringer fra vores daglige arbejde i udlejningsbranchen mener vi, at vi kan præsentere
løsningsforslag. Et eksempel på en vanskelig fremgangsmåde er forslaget om fraflytningssyn:
Fraflytningssyn efter LL § 98, stk. 3:
lejligheden skal synes senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med at
”fraflytningen” har fundet sted
(hvornår er dette tidspunkt ?)
lejer indkaldes til synet med 1 uges varsel
(hvor skal indkaldelse sendes hen ? Er det
nok at sende til ”nuværende” adresse ? Hvad hvis lejer ikke reagere på
indkaldelsen – hvorledes afholder udlejer så flyttesynet (ingen nøgle = ingen
adgang) ?)
den ved synet udarbejdede rapport
skal udleveres til lejeren ved synet
eller sendes
til lejer, senest 14 dage efter synet, hvis lejer ikke er tilstede eller vil kvittere for
rapporten
At kræve, at der efter selve fraflytningssynet skal udleveres en kopi af rapporten er vanskeligt at
gennemføre i praksis. Det vil kræve synsrapporter udfærdiget på papir med ”gennemslag” – findes dette
overhovedet i dag ? Man kan vel heller ikke forvente, at udlejeren medbringer en printer til flyttesynet ? I
den virkelige verden dukker mange lejere simpelthen ikke op – eller nægter blot at kvittere for
modtagelsen af en rapport (de er bange for, at kvitteringen er det samme som at sige ok til et evt.
istandsættelseskrav). Et løsningsforslag kunne gå ud på, at man i loven præciserede, at fristen på de 2 uger
for påberåbelse af istandsættelseskrav
starter fra dét tidspunkt, hvor udlejer har: 1) modtaget samtlige
nøgler til lejemålet og 2) lejer har oplyst sin nye adresse (og meget gerne mailadresse).
Hvis der overfor
udlejer skal gælde et gyldighedskrav jf. Lejelovens § 98 – med mulighed for bortfald af istandsættelseskrav
–
bør der for også for lejer gælde et gyldighedskrav om at oplyse (skriftlig) ny adresse.
Generelt gennemfører de fleste udlejere i dag fraflytningssynet, men at man yderligere skærper
konsekvensen af enten manglende afholdelse, overskridelse af en udefinerbar frist – eller manglende
”straks-udlevering” af en rapport virker ganske urimelig.